Referat
Kommunalbestyrelsen
28-04-2016 kl. 17:00
Kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Rønne Havn A/S, generalforsamling 2016
  åbent 3 Bornholms Forsyning A/S, generalforsamling 2016
  åbent 4 Østkraft Holding A/S, generalforsamling 2016
  åbent 5 Foreningen Folkemødet - virksomhedsoverdragelse og partnerskabsaftale
  åbent 6 Underskudsgaranti til Folkemødet i 2016
  åbent 7 Godkendelse af anlægsregnskaber 2015
  åbent 8 Årsberetning og regnskab 2015
  åbent 9 Nationalpark på Bornholm
  åbent 10 Forslag til kommuneplantillæg for områder til vindmøller
  åbent 11 Projektforslag for fjernvarme i Pedersker
  åbent 12 Analyse af det tekniske område - screeningsrapport
  åbent 13 Status for arbejdet med Den Rehabiliterende Organisation og input til udmøntning af værdighedspolitikken
  åbent 14 Ansøgning fra Hans Rømer Skolen om afkortning af skoledagen
  åbent 15 Integration – nye rammer
  åbent 16 Regionalt Arbejdsmarkedsråd - evaluering af rådet på Bornholm
  åbent 17 Forslag til ændring af forretningsgang /kriterier for bevilling af beboerindskudslån til almene boliger
  åbent 18 Godkendelse af samarbejdsaftale med Bornholms Middelaldercenter
  åbent 19 Budgetoverførsler fra 2015 til 2016
  åbent 20 Likviditetsoversigter pr. 31. marts 2016
  åbent 21 Rønne Varme, godkendelse af fjernvarmetakster
  åbent 22 Anlægsregnskab for projekterne Mulighedernes Land
  åbent 23 Anlægsbevilling til nedrivning af Pedersker Hovedgade 23, Karamellen
  åbent 24 Anlægsbevilling til nedrivning af dele af Klemensker Skole
  åbent 25 Anlægsbevillinger til reparation af klimaskærme i kommunens bygninger - etape 3
  åbent 26 Anlægsbevilling til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger - etape 4
  åbent 27 Anlægsbevilling til tagrenovering på Munch Petersens Vej 2 i Rønne
  åbent 28 Jordforurening - afværgeforanstaltninger
  åbent 29 Nedsættelse af byggeudvalg i forbindelse med ændret skolestruktur i Rønneskolen
  åbent 30 Proces for boligpolitik 2016
  åbent 31 Bemyndigelse til at opsige aftale om Cykel-puljen
  åbent 32 Orientering fra formanden
  lukket 101 Lukket punkt: køb af ejendom



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Andreas Ipsen, Betina Haagensen, Linda Kofoed Persson, Bjarne Westerdahl, Brian Kofoed og Bo Haxthausen erklærer sig inhabil i behandlingen af punkt 4, hvilket blev godkendt.

 

Margrethe Kjellberg foreslår, at punkt 14 returneres til yderligere behandling i Børne- og Skoleudvalget.

For stemte 15: liste Ø, liste A og liste B

Imod stemte 12: liste K, liste C, liste V, liste O og liste W

Forslaget er godkendt. Punkt 14 tages af dagsordenen og returnerer til Børne- og Skoleudvalget til videre behandling.

 

Punkt 24 udsættes.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Rønne Havn A/S, generalforsamling 2016

08.00.00G01-0121

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

2

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Bestyrelsen i Rønne Havn A/S har indkaldt til ordinær generalforsamling i selskabet den 4. maj 2016. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvorledes regionskommunens ejerbeføjelser skal udøves på generalforsamlingen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at borgmesteren eller ved delegation bemyndiges til, at

a) Godkende årsregnskab for 2015

b) Godkende overførsel af resultat til overført overskud

c) Godkende valg af indstillede bestyrelsesmedlemmer, jf. procedure i vedtægterne

e) Godkende genvalg af revisor

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er hovedaktionær i Rønne Havn A/S og udøver sine beføjelser bl.a. ved at stemme på selskabets generalforsamlinger.

Kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan der skal stemmes, og borgmesteren udfører kommunalbestyrelsens beslutning på generalforsamlingen enten ved personligt fremmøde eller ved delegation.

 

Selskabet har indkaldt til ordinær generalforsamling den 4. maj 2016 kl. 16:30 på selskabets adresse, beliggende Sydhavnsvej 12, 3700 Rønne.

 

Dagsorden er følgende:

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.

2. Fremlæggelse af revideret årsrapport samt beslutning om godkendelse heraf og om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.

3. Forslag fra bestyrelsen eller kapitalejerne.

4. Valg af medlemmer til bestyrelsen og bestyrelsessuppleanter.

5. Honorarstruktur for bestyrelsen.

6. Valg af revisor.

7. Eventuelt.

 

Indkaldelsen er vedhæftet sammen med årsrapport.

 

Ad. 2 Årsrapport

Af årsrapporten fremgår, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Det er revisionens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 2015 – 31. december 2015 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

 

Resultatet for 2015 viser et overskud på 12,1 mio. kr. mod et forventet resultat på 9,4 mio. kr. ved årets indgang. Overskuddet for 2014 var på 7,8 mio. kr.. Nettoomsætningen udgjorde for 2015 55,5 mio. kr. mod 55,4 mio. kr. i 2014. Bestyrelsen anser selskabets årsresultat som værende særdeles tilfredsstillende.

 

Ledelsen indstiller årsrapporten til generalforsamlingens godkendelse.

 

Ad. 3.

Der er efter det oplyste ikke indkommet forslag fra bestyrelsen eller kapitalejere til dette punkt.

 

Ad. 4.

Der skal jf. vedtægternes § 12 vælges 4 nye bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen: 

 

§ 12: […]2 bestyrelsesmedlemmer indstillet af henholdsvis DI Regionalforening på Bornholm (DI Bornholm) og LO Sektion Bornholm, begge med særlige kompetencer, viden om og/eller indsigt i den for selskabet valgte strategi for fremadrettet professionel havnedrift & -udvikling.

 

Indstilling fra henholdsvis DI Bornholm og LO Sektion Bornholm sker efter samarbejde med konsulenter[…]

 

Medlemmerne Ernst Jensen (LO Sektion Bornholm) og Morten Studsgaard (DI Bornholm) er på valg. Navnene på de personer, der indstilles til valg, er fortrolige, indtil generalforsamlingen er afholdt.

 

§ 12: […]Tillige vælges 2 yderligere bestyrelsesmedlemmer, indstillet af de af Bornholms Regionskommune, DI Bornholm og LO Sektion Bornholm, udpegede og af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer, idet udpegningen af disse ligeledes sker i samarbejde med konsulenter, og idet de foreslåede skal have særlige kompetencer, viden om og/eller indsigt i den for selskabet valgte strategi for fremadrettet professionel havnedrift & –udvikling[…]

 

Navnene på disse to indstillede medlemmer vil først foreligge på selve generalforsamlingen, da de valgte medlemmer fra LO Sektion Bornholm og DI Bornholm skal deltage i indstillingen.

 

Bestyrelsens sammensætning (og deraf følgende vedtægtsændringer) har tidligere været behandlet på kommunalbestyrelsesmøde den 28. januar 2016.

 

Ad. 5.

Bestyrelsen indstiller en ny honorarstruktur for Rønne Havn A/S’ bestyrelse:

 

 

I dag

Forslag

Formand

140.000 kr. pr. år

140.000 kr. pr. år

Øvrige

35.000 kr. pr. år

60.000 kr. pr. år

Tillæg til udenøs medlemmer

15.000 kr. pr. år

35.000 kr. pr. år

 

Forslaget har allerede været behandlet og godkendt på kommunalbestyrelsesmøde den 25. februar 2016.

 

Ad. 6.

Bestyrelsen indstiller, at Bornholms Revision genvælges.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. april 2016

1.
Rønne Havn A/S, Årsrapport 2015 (PDF)

2.
Rønne Havn A/S, indkaldelse til generalforsamling 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Bornholms Forsyning A/S, generalforsamling 2016

13.00.00G01-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

3

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 31. marts 2016 planerne for fusionen af Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning A/S. Bornholms Forsyning A/S afholder generalforsamling den 18. maj 2016 (samtidig med Østkraft Holding A/S), hvor fusionen skal gennemføres. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvorledes regionskommunens ejerbeføjelser skal udøves på generalforsamlingen.

 

I fusionen bliver Bornholms Forsyning A/S cvr.nr. det ophørende cvr.nr., og beslutninger, som vedrører den fusionerede koncerns fremtidige virksomhed, træffes derfor på generalforsamlingen for Østkraft Holding A/S, hvis cvr.nr. bliver det fortsættende.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at borgmesteren eller ved delegation bemyndiges til, at

 

a)    Godkende årsrapport for 2015 for Bornholms Forsyning A/S

b)    Godkende overførsel af resultat for 2015 til overført overskud

c)    Godkende beslutning om fusion af Bornholms Forsyning A/S og Østkraft Holding A/S, som besluttet på kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016, herunder

                      i.        at Bornholms Forsyning A/S og Østkraft Holding A/S fusionerer med Østkraft Holding A/S' cvr-nr. som fortsættende cvr-nr.

                     ii.        at Østkraft Entreprise A/S og Bornholms Service A/S fusionerer med Østkraft Entreprise A/S cvr-nr. som fortsættende cvr-nr.

                    iii.        at der sker virksomhedsoverdragelse af medarbejdere til Østkraft Entreprise A/S

d)    Tage åbningsbalancer for de fortsættende selskaber til efterretning

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er eneaktionær i Bornholms Forsyning A/S og udøver sine beføjelser bl.a. ved at stemme på selskabets generalforsamling.

Kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan der skal stemmes, og borgmesteren udfører kommunalbestyrelsens beslutning enten ved personligt fremmøde eller ved delegation.

 

Der afholdes generalforsamlinger i både Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning d. 18. maj 2016. Indkaldelser er endnu ikke udsendt, men sendes til aktionæren senest to uger inden afholdelsen i overensstemmelse med vedtægterne.

 

Dagsordenspunktet er forberedt i samarbejde med selskaberne.

   

Ad a, godkendelse af årsrapport

Af årsrapporten for Bornholms Forsyning A/S fremgår, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Det er revisionens opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2015 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

 

Revisor henleder opmærksomheden på følgende forhold, uden at dette modificerer revisors konklusion: Note 2 i regnskabet, som beskriver den usikkerhed, der er omkring den beløbsmæssige størrelse af den udskudte skatteforpligtelse, der kan henføres til de skattemæssige indgangsværdier på koncernens materielle anlægsaktiver samt den hertil hørende opkrævningsret hos forbrugerne.

 

Årets resultat i Bornholms Forsyning A/S viser et overskud på 5,3 mio. kr., og det vurderes som særdeles tilfredsstillende. Næste år forventes et overskud på samme niveau.

 

Årsrapporten er vedhæftet.

 

Ad b, godkendelse af overførsel af resultat

Det indstilles, at overskuddet overføres til næste regnskabsår.

 

Ad c, Godkende beslutning om fusion af Bornholms Forsyning A/S og Østkraft Holding A/S, som besluttet på kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016

 

Fusion mellem Bornholms Forsyning A/S og Østkraft Holding A/S, med Østkraft Holding A/S' cvr-nr. som fortsættende cvr-nr.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde d. 31. marts 2016 godkendt fusionsplanen. Efterfølgende er fusionsplanen indsendt til Erhvervsstyrelsen, der har fire ugers frist til sin behandling.

Endelig godkendelse af fusionen på generalforsamlingen kan kun ske under forudsætning af, at Erhvervsstyrelsen godkender den.

 

Fusion mellem Østkraft Entreprise A/S og Bornholms Service A/S, med Østkraft Entreprise A/S cvr-nr. som fortsættende cvr-nr.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde d. 31. marts godkendt fusionsplanen. Efterfølgende er fusionsplanen indsendt til Erhvervsstyrelsen, der har fire ugers frist til sin behandling.

Endelig godkendelse af fusionen på generalforsamlingen kan kun ske under forudsætning af, at Erhvervsstyrelsen godkender den.

 

Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere til Østkraft Entreprise A/S

Alle medarbejdere samles i selskabet Østkraft Entreprise A/S, bortset fra få medarbejdere, som i henhold til lovgiv­nin­gen skal forblive ansatte i det selskab, der i dag hedder Østkraft Net A/S. Efter fusionen vil selskabet hedde Bornholms Energi og Forsyning A/S.

 

Ad d, Åbningsbalancer, til efterretning

Der er til brug for fusionen af Østkraft koncernen og Bornholms Forsyning koncernen, som begge ejes 100% af Bornholms Regionskommune, udarbejdet udkast til åbningsbalancer for de selskaber som skal fusionere. Der er tale om følgende fusioner:

 

·         Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning A/S

·         Østkraft Entreprise A/S og Bornholms Service A/S

·         Østkraft Energiservice A/S og Østkraft Holding A/S

 

Heraf er dog kun de to øverste fusioner relevante i forhold til Bornholms Forsynings koncern.

 

Ved ovennævnte fusioner etableres den fremtidige koncernstruktur for den nye samlede Bornholms Energi og Forsyning koncern.

 

Det nye moderselskab, Bornholms Energi og Forsyning Holding A/S, vil have en egenkapital på ca. 1.882 mio. kr. og beskæftige ca. 164 medarbejdere.

 

I forbindelse med det forberedende arbejde op til fusionen har der været gennemført regnskabsmæssige vurderinger af selskabernes regnskaber m.v. Disse undersøgelser har ikke givet anledning til væsentlige reguleringer.

 

Åbningsbalancerne er vedhæftet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. april 2016

1.
UDKAST Step 1 - fusionsregnskab og åbningsbalance pr. 1. januar 2016 (PDF)

2.
UDKAST Step 2 - fusionsregnskab og åbningsbalance pr. 1. januar 2016 (PDF)

3.
UDKAST Step 3 - fusionsregnskab og åbningsbalance pr. 1. januar 2016 (PDF)

4.
Bornholms Forsyning - Årsrapport for 2015 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Østkraft Holding A/S, generalforsamling 2016

13.00.00G01-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

4

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 31. marts 2016 planerne for fusionen af Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning A/S. Østkraft Holding A/S afholder generalforsamling den 18. maj 2016 (samtidig med Bornholms Forsyning A/S), hvor fusionen skal gennemføres. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvorledes regionskommunens ejerbeføjelser skal udøves på generalforsamlingen.

 

I fusionen bliver Østkraft Holding A/S’ cvr.nr. det fortsættende cvr.nr., og der skal derfor tages stilling til spørgsmål vedrørende den fusionerede koncern fremadrettede virksomhed på denne generalforsamling.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at borgmesteren eller ved delegation bemyndiges til, at

 

e)    Godkende årsrapport for 2015 for Østkraft Holding A/S

f)    Godkende overførsel af resultat for 2015 til overført overskud

g)    Godkende beslutning om fusion af Bornholms Forsyning A/S og Østkraft Holding A/S, som besluttet på kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016, herunder

                   iv.        at Bornholms Forsyning A/S og Østkraft Holding A/S fusionerer med Østkraft Holding A/S' cvr-nr. som fortsættende cvr-nr.

                    v.        vedtægterne for den fortsættende virksomhed

                   vi.        at koncernens nye navn bliver Bornholms Energi og Forsyning

                  vii.        at Østkraft Entreprise A/S og Bornholms Service A/S fusionerer med Østkraft Entreprise A/S cvr-nr. som fortsættende cvr-nr.

                 viii.        at der sker virksomhedsoverdragelse af medarbejdere til Østkraft Entreprise A/S

                   ix.        at Østkraft EnergiService og Østkraft Holding A/S fusionerer med Østkraft Holding A/S' cvr-nr. som fortsættende cvr-nr.

h)    Tage åbningsbalancer for de fortsættende selskaber til efterretning

i)     Vælge bestyrelse for den fusionerede koncerns holdingselskab i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger

j)     Vælge formand for bestyrelsen for den fusionerede koncern

k)    Vælge næstformand for bestyrelsen for den fusionerede koncern

l)     Godkende honorarstruktur for bestyrelsen for den fusionerede koncern

m)  Godkende valg af revisor for den fusionerede koncern

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Andreas Ipsen, Betina Haagensen, Linda Kofoed Persson, Bjarne Westerdahl, Brian Kofoed og Bo Haxthausen blev erklæret inhabile og deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Liste O stillede følgende ændringsforslag til indstillingens punkt l): Forslag til honorarer: Formand: 75.000; Næstformand: 35.000; Menige medlemmer af bestyrelsen: 25.000.

For stemte 3: liste O og liste Ø.

Imod stemte 17: liste A, liste B, liste K, liste C og liste V.

Hverken for eller imod 1: liste W.

Forslaget er faldet.

 

Kommunaldirektørens indstilling godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er eneaktionær i Østkraft Holding A/S og udøver sine beføjelser bl.a. ved at stemme på selskabets generalforsamling.

Kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan der skal stemmes, og borgmesteren udfører kommunalbestyrelsens beslutning enten ved personligt fremmøde eller ved delegation.

 

Der afholdes generalforsamlinger i både Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning d. 18. maj 2016. Indkaldelser er endnu ikke udsendt, men sendes til aktionæren senest to uger inden afholdelsen i overensstemmelse med vedtægterne.

 

I fusionen bliver Østkraft Holding A/S’ cvr.nr. det fortsættende cvr.nr., og der skal derfor tages stilling til spørgsmål vedrørende den fusionerede koncern fremadrettede virksomhed på denne generalforsamling.

 

Dagsordenspunkterne er forberedt i samarbejde med selskaberne.

   

Ad a, godkendelse af årsrapport

Af årsrapporten for Østkraft Holding A/S fremgår, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Det er revisionens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter samt pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 2015 – 31. december 2015 i overens­stemmelse med årsregnskabsloven.

 

Revisor henleder opmærksomheden på følgende forhold, uden at dette modificerer revisors konklusion: Note 20 i regnskabet, som beskriver den usikkerhed, der er forbundet med indregning og måling af produktionsanlæg i Biokraft A/S og saldoafregning samt indregning af elhandelskontrakter i ØSTKRAFT Forsyning A/S.

 

Årets resultat i Østkraft Holding A/S viser et overskud på 2 mio. kr., og det vurderes som værende tilfredsstillende set i forhold til markedsvilkårene med lave elpriser, og i god tråd med den ejerstrategi, som ejeren har vedtaget for virksomheden. For det kommende år forventes et positivt resultat.

 

Årsrapporten er vedhæftet.

 

Ad b, godkendelse af overførsel af resultat

Det indstilles, at overskuddet overføres til næste regnskabsår.

 

Ad c, Godkende beslutning om fusion af Bornholms Forsyning A/S og Østkraft Holding A/S, som besluttet på kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016

 

Fusion mellem Bornholms Forsyning A/S og Østkraft Holding A/S, med Østkraft Holding A/S' cvr-nr. som fortsættende cvr-nr.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde d. 31. marts 2016 godkendt fusionsplanen. Efterfølgende er fusionsplanen indsendt til Erhvervsstyrelsen, der har fire ugers frist til sin behandling.

Endelig godkendelse af fusionen på generalforsamlingen kan kun ske under forudsætning af, at Erhvervsstyrelsen godkender den.

 

Vedtægterne for den fortsættende virksomhed

Der er alene tale om konsekvenstilretninger af navn, selskabets formål og andre praktiske justeringer i de nuværende vedtægter for Østkraft Holding A/S, som bliver det fortsættende selskab.

 

Koncernens nye navn: Bornholms Energi og Forsyning

Kommunalbestyrelsen har på sit møde d. 31. marts 2016 godkendt navnet.

 

Fusion mellem Østkraft Entreprise A/S og Bornholms Service A/S, med Østkraft Entreprise A/S cvr-nr. som fortsættende cvr-nr.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde d. 31. marts 2016 godkendt fusionsplanen. Efterfølgende er fusionsplanen indsendt til Erhvervsstyrelsen, der har fire ugers frist til sin behandling.

Endelig godkendelse af fusionen på generalforsamlingen kan kun ske under forudsætning af, at Erhvervsstyrelsen godkender den.

 

Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere til Østkraft Entreprise A/S

Alle medarbejdere samles i selskabet Østkraft Entreprise A/S, bortset fra få medarbejdere, som i henhold til lovgiv­nin­gen skal forblive ansatte i det selskab, der i dag hedder Østkraft Net A/S. Efter fusionen vil selskabet hedde Bornholms Energi og Forsyning A/S.

 

Fusion mellem Østkraft EnergiService og Østkraft Holding A/S, med Østkraft Holding A/S' cvr-nr. som fortsættende cvr-nr.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde d. 31. marts 2016 godkendt fusionsplanen. Efterfølgende er fusionsplanen indsendt til Erhvervsstyrelsen, der har fire ugers frist til sin behandling.

Endelig godkendelse af fusionen på generalforsamlingen kan kun ske under forudsætning af, at Erhvervsstyrelsen godkender den.

 

Ad d, Åbningsbalancer, til efterretning

Der er til brug for fusionen af Østkraft koncernen og Bornholms Forsyning koncernen, som begge ejes 100% af Bornholms Regionskommune, udarbejdet udkast til åbningsbalancer for de selskaber, som skal fusionere. Der er tale om følgende fusioner:

 

·         Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning A/S

·         Østkraft Entreprise A/S og Bornholms Service A/S

·         Østkraft Energiservice A/S og Østkraft Holding A/S

 

Ved ovennævnte fusioner etableres den fremtidige koncernstruktur for den nye samlede Bornholms Energi og Forsyning koncern.

 

Det nye moderselskab, Bornholms Energi og Forsyning Holding A/S, vil have en egenkapital på ca. 1.882 mio. kr. og beskæftige ca. 164 medarbejdere.

 

I forbindelse med det forberedende arbejde op til fusionen har der været gennemført regnskabsmæssige vurderinger af selskabernes regnskaber m.v. Disse undersøgelser har ikke givet anledning til væsentlige reguleringer.

 

Åbningsbalancerne er vedhæftet.

 

Ad e, Valg af bestyrelse.

Kommunalbestyrelsen udpegede d. 17. december 2015 følgende medlemmer til bestyrelsen af det fusionerede selskab: Valggruppe 1 (AV): Lars Goldschmidt, Bjarne Westerdahl, Betina Haagensen og Brian Kofoed; Valggruppe 2 (WOCKBØ): Linda Kofoed Persson og Bo Haxthausen.

 

Kommunalbestyrelsen udpegede d. 28. januar 2016 Carsten Raad Petersen, HOFOR, og Ulla Röttger, I/S Amagerforbrænding, som forsyningsfaglige medlemmer.

 

Ad f, Valg af formand

Kommunalbestyrelsen indstillede den 17. december 2015 Lars Goldschmidt til formand for bestyrelsen.

 

Ad g, Valg af næstformand

Kommunalbestyrelsen indstillede den 17. december 2015 Betina Haagensen til næstformand for bestyrelsen.

 

Ad h, Godkendelse af honorarstruktur for den fusionerede koncern

Som en del af den fusionsplan, kommunalbestyrelsen godkendte d. 31. marts 2016, er det besluttet, at bestyrelsen i holdingselskabet fungerer som bestyrelse for hele koncernen.

 

Oprindeligt var det meningen, at bestyrelsen skulle være indsat i alle selskaberne i koncernen, og den tidligere besluttede model for honorarer var baseret på dette.

Når der nu er valgt en anden struktur for bestyrelsen i koncernen, er det nødvendigt at tilpasse honorarstrukturen.

 

Bestyrelsesmedlemmerne, som vælges i overensstemmelse med punkt e, f og g ovenfor sidder således kun i holdingselskabet, som tager stilling til alle koncernrelevante spørgsmål. I de øvrige selskaber består bestyrelsen af holdingselskabets formand, næstformand og direktør samt de forbruger- og medarbejderrepræsentanter, der skal være ifølge lovgivningen.

 

Endvidere vil bestyrelsen for hvert datterselskab have yderligere ét medlem, som er lederen af det enkelte driftsområde.

 

For Biokraft A/S skal den nuværende bestyrelsesmodel fortsætte. Bestyrelsen består af fire landmænd, et forsyningsfagligt medlem, samt holdingselskabets formand, næstformand og direktør.

 

For så vidt angår honorering af bestyrelsen har kommunalbestyrelsen d. 17. december 2015 besluttet, at formandens honorering bliver 150.000 kr. årligt (inkl. bestyrelseshverv i datterselskaber), og øvrige medlemmers honorar udgør 35.000 kr. årligt under forudsætning af en bestyrelsesmodel hvor alle bestyrel­ses­medlemmer var med i alle datterselskabernes bestyrelser. Der blev ikke taget stilling til et evt. forhøjet næstformandshonorar.

 

Med den bestyrelsesmodel, der er besluttet for fusionen, skal der ske en tilpasning af den besluttede honorarmodel. Derfor foreslås det, at

-      Formandens honorering bliver 150.000 kr. årligt, inkl. bestyrelseshverv i datterselskaber.

-      Næstformandens honorar bliver på 50.000 kr. årligt, inkl. bestyrelseshverv i datterselskaber.

-      Alle de øvrige generalfor­samlingsvalgte bestyrelsesmedlemmers honorar bliver 35.000 kr. årligt.

-      Honoraret for medarbejder­repræsentanter, der vælges som koncernrepræsentanter, bliver 35.000 kr. årligt inkl. evt. bestyrelseshverv i datterselskaber.

-      Honoraret til de bestyrelsesmedlemmer der alene er medlem af bestyrelsen i et datter­selskab, bliver 17.500 kr. årligt.  Det vil omfatte de forbrugervalgte bestyrelsesre­præ­sen­­tan­ter samt medarbejderrepræsentanter i serviceselskabet, som ikke er sammen­faldende med koncernre­præsentanterne.

-      Direktør og afdelingsledere modtager ikke særskilt honorar for deres bestyrelseshverv.

 

For så vidt angår Biokraft A/S skal den nuværende honorering fortsætte. Her modtager de eksterne medlemmer 25.000 kr. årligt i honorar.

 

Ad i, Godkendelse af valg af revisor for den fusionerede koncern

Bornholms Revision er revisor for Østkraft-koncernen.

 

EY er revisor for Bornholms Forsyning-koncernen.

 

Det foreslås, at EY bliver revisor for det fusionerede selskab, idet EY har særlige forsyningsfaglige kompetencer. Der er dog en forventning om, at EY indleder et samarbejde med Bornholms Revision om dele af opgaven, således at Bornholms Revision evt. kan indgå i opgaveløsningen som underleverandør.

 

Revisionsydelsen forventes sendt i udbud, når organisationen er faldet til ro efter fusionen, forventeligt tidligst i 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. april 2016

1.
Østkraft Holding - årsrapport for 2015 (PDF)

2.
UDKAST Step 1 - fusionsregnskab og åbningsbalance pr. 1. januar 2016 (PDF)

3.
UDKAST Step 2 - fusionsregnskab og åbningsbalance pr. 1. januar 2016 (PDF)

4.
UDKAST Step 3 - fusionsregnskab og åbningsbalance pr. 1. januar 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Foreningen Folkemødet - virksomhedsoverdragelse og partnerskabsaftale

20.13.00Ø54-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

11

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

5

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen har truffet principbeslutning om stiftelse af Foreningen Folkemødet. Der skal nu tages stilling til partnerskabsaftale og virksomhedsoverdragelse af opgaver og medarbejdere til Foreningen Folkemødet. Beslutningens økonomiske konsekvenser indarbejdes i budgettet for 2017, samt i budgetopfølgningen for 3. kvartal.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at kommunalbestyrelsen

a)    Giver borgmesteren bemyndigelse til at vælge 6 medlemmer til bestyrelsen for foreningen på stiftende generalforsamling.

b)    Godkender virksomhedsoverdragelse af opgaver og medarbejdere til Foreningen Folkemødet

c)    Godkender, at regionskommunen kan indgå partnerskabsaftale med Foreningen Folkemødet

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Indstilling a) afventer kommunalbestyrelsens behandling.

Indstilling b) og c) anbefales.

Carl Ilsøe og Kirstine van Sabben kan ikke medvirke på det foreliggende grundlag.

 

d)    Giver borgmesteren bemyndigelse til at godkende vedtægter på stiftende generalforsamling

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Indstilling a) godkendt.

Indstilling b) godkendt.

Indstilling c) godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 31. marts 2016 truffet principbeslutning om at stifte Foreningen Folkemødet, som skal varetage en række opgaver i forbindelse med Folkemødet.

 

Der afholdes snarest muligt stiftende generalforsamling for foreningen, og der skal udpeges 6 medlemmer til bestyrelsen. Medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen, som bemyndiger borgmesteren til at stemme på generalforsamlingen. Folkemødets styregruppe deltager ved generalforsamlingen. Der vil foreligge et forslag til bestyrelsessammensætning fra styregruppen senest på kommunalbestyrelsesmødet. Udkast til vedtægter er vedhæftet til orientering.

 

Kommunalbestyrelsen skal derudover tage stilling til en partnerskabsaftale mellem regionskommunen og Foreningen Folkemødet samt virksomhedsoverdragelse af opgaver, økonomi og medarbejdere til Foreningen Folkemødet.

 

Foreningen er stiftet for at sikre finansiering af Folkemødet fremadrettet. Det er hvert år blevet dyrere at afholde Folkemødet, samtidig med at indtægten af areallejen er faldet let i 2016, hvilket må tolkes som et udtryk for at markedsprisen er nået. Areallejen er fastfrosset på tredje år af hensyn til mangfoldigheden i deltagelsen på Folkemødet og sponsorindtægterne er tæt på et maksimum, da der dels er ret strikse retningslinjer for eksponering af private firmaer og produkter, dels en begrænsning på hvor stor en del af teltpladserne, der hvert år skal tildeles en sponsor med ret til at vælge placering på pladsen.

Det kommunale tilskud i 2015 har været på en mio. kr., samt et årsværk i Sekretariatet, og de fondsmidler Folkemødesekretariatet har haft kapacitet til at rejse ligger på mellem 7-800.000 kr.

 

Over for det imødeses der i 2016 et Folkemøde, som er omkring ½-1 mio. kr. dyrere end i 2015; ikke mindst den øgede sikkerhed får nu også konsekvenser for økonomien. Fx skal Folkemødet selv leje/købe den sikkerhedsafspærring, der skal være rundt om Allinge – og som politiet stod for i 2015. Der bliver øgede udgifter til shuttlebusser, til handicapfaciliteter, toiletter – og andre publikumsfaciliteter. Herudover udvides frivilligorganisationen, hvilket bliver dyrere at administrere. I takt med at arrangementer bliver større år for år, stiger også udgiften til personale og til lønninger. I 2017 imødeses der store udgifter til en gennemgribende opgradering af programsystemer.

 

Foreningen Folkemødet stiftes bl.a. for at sikre en bæredygtighed i Folkemødets økonomi, der skal holde udgifterne for kommunen nede – og skabe indtægter på festivalpladsen, dels til drift af det årlige Folkemøde og dels til udviklingen af de kommende års Folkemøde.

 

 

Udvikling i folkemødets økonomi 2011-2015

Alle tal er taget fra de årlige evalueringer af FM

 

2011

2012

2013

2014

2015

Udgifter

Løn

           620

        1.141

        1.279

        2.140

        4.129*)

Klargøring af Allinge

           844

        1.344

        2.322

        2.446

        3.196

Administration m.m.

           103

           121

           226

           324

           496

Rejser, møder og ekstern konsulentbistand

           226

              97

           170

           357

           552

PR og info

           563

           408

           183

           353

           369

Folkemødtes egne arrangementer

           108

           100

           166

           138

           131

Udviklingsprojekter

    -  

    -  

              30

    -  

           200

Moms af fondsbidrag og sponsorater

     -  

     -  

   -  

           545

              74

Udgifter i alt

        2.464

        3.211

        4.376

        6.303

        9.147

 

2011

2012

2013

2014

2015

Indtægter

Kommunale tilskud

           300

           500

        1.019

        1.216

        2.287*)

Arealleje m.m

  -  

           276

        1.318

        2.366

        2.725

Sponsorbidrag

           200

           350

        1.050

        2.047

        3.195

Fonds- og puljemidler

        1.800

        2.450

           553

           675

           950

Andre indtægter, herunder koncessionsaftaler

   -  

    -  

           130

   -  

   -   **)

Overført overskud fra 2012 til 2013

   -  

     -  

           300

    -  

    -  

Indtægter i alt

        2.300

        3.576

        4.370

        6.304

        9.157

Overskud

          -164

           365

              -6

                1

              10

 *Note - det store tilskud er regnskabsmæssigt da, FM ændrer regnskabsår, så der indgår 16 måneders lønninger i posten Kommunale tilskud.

**Note – opgørelsesmetoden er ændret fra år til år og fremgår derfor kun specifikt under 2013.

 

Partnerskabsaftale

Der er udarbejdet et udkast til en partnerskabsaftale, som skal indgås mellem regionskommunen og foreningen. Aftalen skitserer en fordeling af forpligtelser og ansvar, finansieringen fordelt på indtægter og udgifter samt samarbejdsorganisation mellem de to parter.

Det forudsættes, at stillingen som Teknisk Koordinator forbliver i BRK til at koordinere den del af opgaverne, der fortsat løses i kommunalt regi.

 

Regionskommunens primære opgaver vil fremover bestå i at stille kommunale arealer i Allinge til rådighed under Folkemødet samt klargøring af Allinge, renovation, trafikplanlægning og –afvikling, samt ansvar for og koordinering af sikkerhed, beredskab og myndighedssamarbejde. Endvidere stilles medarbejderressourcer til rådighed under Folkemødet til centrale opgaver i Folkemødets Kommandocentral, Informationsservice og Sikkerhedsorganisation.

 

Regionskommunen dækker selv udgifterne til ovennævnte opgaver og modtager til gengæld alle indtægter for udlejning af de kommunale arealer og havneleje i Allinge. Medarbejderressourcer til denne koordinationsopgave finansieres fortsat af kommunen. Budgettet balanceres således, at regionkommunens udgifter svarer til de opridsede indtægter.

 

Foreningen vil overtage opgaven med at planlægge, udvikle, producere og afvikle Folkemødet, herunder udlejning og disponering af arealer i Allinge, kontakt med arrangører, publikumsinformation i form af programavis mv., håndtering af sponsorprogram og -aftaler, fundraising, aftaler med eksterne leverandører og samarbejdet med borgerne i Allinge og Sandvig.

 

Foreningen dækker selv udgifterne til ovennævnte opgaver, samt lønninger via sponsorindtægter, fundraising, overhead fra leverandør- og partnerskabsaftaler, udvikling af indtægtsgivende forretningsområder samt salg af annoncer og merchandise. Herudover vil det være nødvendigt med et kommunalt tilskud i en årrække, indtil foreningens økonomi er tilstrækkeligt konsolideret. Tilskuddet vil være en del af de årlige budgetforhandlinger.

 

Der nedsættes et kontaktudvalg, hvis opgave er at være et koordinerende forum mellem foreningen og regionskommunen. De primære opgaver vil være af logistisk, drifts- og beredskabsmæssig karakter, samt gensidig udveksling af information.

 

Herudover kan foreningen oprette indtil flere dialoggrupper for at sikre forankring i lokalsamfundet og blandt de politiske partier. Der skal fortsat være en fast dialoggruppe hvor alle Folketingets partier er repræsenteret.

 

Det bemærkes, at regionskommunen bevarer alle rettigheder til navnet og arrangementet ”Folkemødet”, hvilket er relevant, hvis samarbejdet med foreningen ophører. 

 

Udkast til partnerskabsaftalen er vedhæftet til orientering.

 

Etiske retningslinjer

Foreningen skal bl.a. forestå godkendelse af deltagere og events. Dette sker i overensstemmelse med de etiske retningslinjer, som løbende tilpasses. De nuværende etiske retningslinjer kan ses på Folkemødets hjemmeside her: http://www.brk.dk/folkemoedet/arrangoerer/sider/deltag%20som%20arrang%C3%B8r.aspx

 

Virksomhedsoverdragelse

Folkemødets sekretariat er i dag en del af Sekretariatet i Bornholms Regionskommune. Styringen af Folkemødet er i høj grad baseret på projektorganisationsmodellen med en lille styregruppe og et projekt-kontor. Pr. 1. januar 2015 blev der ansat en leder af Folkemødet som et led i en større selvstændiggørelse og mulig udskillelse af Folkemødet med egen driftsorganisation.

 

Der skal ske virksomhedsoverdragelse af de opgaver, foreningen skal løse i henhold til partnerskabsaftalen. De medarbejdere, der løser de pågældende opgaver, virksomhedsoverdrages også. Der er pt. tale om 4 medarbejdere.

 

Medarbejderne er orienteret, men kommunalbestyrelsen skal godkende virksomhedsoverdragelsen, som er en forudsætning for foreningens stiftelse og partnerskabsaftalen.

Virksomhedsoverdragelse finder sted i efteråret 2016.

Økonomiske konsekvenser
Beslutningens økonomiske konsekvenser indarbejdes i budgettet for 2017, samt i budgetopfølgningen i oktober måned.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

20.04.2016

Efter drøftelser i Økonomi- og Planudvalget den 19.4.2016 indstilles nyt udkast til vedtægter.

 

Oprindeligt udkast til vedtægter er vedhæftet, hvor ændringerne fremgår med tydelige rettelser.

 

Ændringen er i bestyrelsessammensætningen, hvor der før var forslag om en bestyrelse på 6-7 medlemmer, hvoraf regionskommunen havde ret til at udpege 1 medlem. I det nye forslag består bestyrelsen af 5 generalforsamlingsvalgte medlemmer og den til enhver tid siddende borgmester i Bornholms Regionskommune.

 

Herudover er det blevet påpeget, at dirigenten på stiftende generalforsamling bør være ekstern, hvorfor navnet på dirigenten indtil videre står blank.

 

Der er konsekvensrettet i udkastet til partnerskabsaftalen.

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. april 2016

1.
Partnerskabsaftale, Foreningen Folkemødet og BRK med forslag til rettelser (DOCX)

2.
Vedtægter Foreningen Folkemødet med forslag til rettelser (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Underskudsgaranti til Folkemødet i 2016

20.13.00Ø60-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

10

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

6

 

Hvem beslutter

Økonomi og Personale indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Folkemødesekretariatets vurdering af økonomien for Folkemødet i 2016 er, at der kan forventes et underskud på ca. 450.000 kr. Dette skyldes færre areallejeindtægter end sidste år og en række nye udgifter til blandt andet sikkerhedsafspærring og ekstra personale.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)    at der gives en underskudsgaranti på op til 500.000 kr. til Folkemødet i 2016

b)    at der kommer en ny sag op for Økonomi- og Planudvalget samt kommunalbestyrelsen, når regnskabet for Folkemødet 2016 er afsluttet med henblik på at tage stilling til en eventuel finansiering af underskudsgarantien

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Det er ikke lykkedes at finde den fulde finansiering til årets Folkemøde, og der forventes på nuværende tidspunkt et underskud på 447.800 kr. i 2016.

Der er forskellige årsager til, at der forventes et underskud i 2016:

Der er udlejet arealer for 200.000 kr. mindre end sidste år, der har været en ny udgift på 100.000 kr. til Civiltinget, der har været en ny udgift på 250.000 kr. til sikkerhedsafspærring af Allinge og det har været nødvendigt at ansætte ekstra personale frem til 1. juli 2016 for 135.000 kr. for at løfte opgaver med udvikling af forretningsområder og til afvikling af Folkemødet.

Der har været flere udgifter til advokat og ekstern konsulenthjælp end budgetteret. Endelig er det i år dyrere end tidligere at leje faciliteterne i Nordlandshallen til Folkemødets Pressecenter.

Der er en fondsansøgning ude hos Brødrene Larsens Fond på 100.000 kr. og en forespørgsel ude hos bl.a. Forsikring og Pension om sponsorat på årets sikkerhedsindsats på 300.000 kr.

 

Indtægten på forretningsområderne (madsted, bar, camp) er på skønnet til at være 280.000 kr. Den kan vise sig at blive større. Der er ikke budgetteret med etablering eller 3 måneders drift af Foreningen Folkemødet i slutningen af året.

 

Nedenstående tabel viser de forventede indtægter og udgifter til Folkemødet i 2016.

 

 

 

Samlet budget

 

 

 

Indtægter

 

 

Udlejning af arealer

-2.000.000

 

Sponsormidler

-3.100.000

 

Koncessionsaftaler

-700.000

 

Tilskud fra BRK

-1.642.000

 

Fondsmidler (inkl. Vækstforum)

-750.000

 

Anden indtægt (programavis, venueafgift)

-300.000

 

Nye forretningsområder

-280.000

 

overførsel fra 2015

-288.000

Indtægter i alt

-9.060.000

 

 

 

Udgifter

 

 

Løn

3.634.000

 

Ekstern konsulentbistand

508.000

 

Rejser og møder

135.000

 

Information

460.300

 

Underholdning

176.000

 

Klargøring af Allinge

3.581.500

 

Andet

1.001.000

 

Revision

12.000

 

 

 

Udgifter i alt

9.507.800

Balance (+= underskud)

447.800

 

 

 

I forhold til Folkemødets økonomi i 2017 samarbejder Folkemødesekretariatet med kommunens fundraiser om at finde fonde/finansiering dels til udarbejdelse af helt ny it-platform, dels til etablering og drift af Foreningen Folkemødet i en opstartsfase. Der arbejdes på at kunne sende ansøgning(er) afsted i løbet af foråret 2016.

Økonomiske konsekvenser

Det er Folkemødesekretariatets vurdering på nuværende tidspunkt, at Folkemødet i 2016 kommer ud med et underskud på ca. 450.000 kr.

Det er på den baggrund, at kommunalbestyrelsen anmodes om at give en underskudsgaranti på op til 500.000 kr.

Det indstilles, at der kommer en ny sag op for Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen, når regnskabet for Folkemødet 2016 er gjort endelig op, så der kan tages politisk stilling til en eventuel finansiering af underskudsgarantien.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Godkendelse af anlægsregnskaber 2015

00.32.10Ø00-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

7

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

7

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter     

 

Resumé

Anlægsregnskaber med bruttoudgifter over 2 mio. kr. skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 

Denne sag omfatter anlægsregnskaber som er afsluttet i 2015 og som ikke tidligere har været forelagt kommunalbestyrelsen til godkendelse.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller, at anlægsregnskaberne godkendes.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I henhold til Budget- og Regnskabssystem for kommuner skal der aflægges særskilte anlægsregnskaber såfremt bruttoudgifterne ved anlægsarbejdet beløber sig til 2 mio. kr. eller mere. Aflæggelsen skal foretages senest i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet.

 

I årsregnskabet for 2015 er der optrykt 10 afsluttede anlægsregnskaber, som kræver særskilt godkendelse af kommunalbestyrelsen:

 

 

 

 

 

 

 

 

                                   Samlet bruttoudgift         Samlet nettoudgift          Nettobevilling

 

Folkeskolereform, ændring                   

af arbejdspladser              kr.    2.400.000              kr.    2.400.000           kr.   2.400.000

 

IT-fagsystem til det spec.

socialområde                    kr.    2.499.995              kr.    2.499.995           kr.   2.500.000

 

Nedrivning af ejendomme

2013                               kr.    3.393.369              kr.    2.092.431           kr.   4.050.240

                                                                                                      - *kr.   1.940.740                                                                                                        kr.   2.109.500

Kabellægning af gadebelys.

Rønne etape 1                   kr.    2.406.971              kr.    2.406.971           kr.   2.500.000

 

Renovering af broer 2014    kr.    2.538.222              kr.    2.538.222           kr.   2.500.000

 

Renovering af broer 2015    kr.    2.558.587              kr.    2.558.587           kr.   2.500.000 

 

Mariegården, tag og

facaderenovering               kr.    2.177.866              kr.    2.177.866           kr.   3.147.000

 

Paradisbakkeskolen, 

tagrenovering 2013            kr.    2.515.995              kr.    2.515.995           kr.   2.500.000

 

Etablering af ny daginst. i

Aakirkeby                         kr.  15.928.816              kr.  15.928.816           kr. 15.838.000

 

Indkøb af nye busser til

BAT                                 kr.  18.468.750              kr.  18.468.750           kr. 18.459.000

 

    

 

*) Det anførte beløb udgør statens andel af finansieringen.

 

Det skal bemærkes at bevillingerne er anført i det prisniveau, der var gældende, da anlægsbevillingerne blev givet.

Det enkelte projekts rådighedsbeløb er som hovedregel efterfølgende blevet indeksreguleret, hvilket bevirker, at et eventuelt merforbrug i forhold til rådighedsbeløbet er mindre end merforbruget i forhold til nettobevillingen.

 

De endelige anlægsregnskaber er optrykt i ”Regnskab 2015, specifikationer til årsberetningen”, som behandles under næste punkt ”Årsberetning og regnskab 2015”.

 

 

Økonomiske konsekvenser

"Mariegården, tag og facaderenov." udviser et samlet mindre forbrug på kr. 969.134, hvilket kan

henføres til et mindre forbrug på følgende poster:

                   

                   

            1. Rådgiver:                                      ca. 160.000 kr.                                                                                             ca. 160.000 .

            2. Facaderenovering:                         ca. 300.000 kr.                  

            3. Ændring af vinduer:                       ca.   40.000 kr.                  

            4. Uforudsete udgifter:                       ca. 300.000 kr.                    

            5. Løbende ændringer og tilpasninger: ca. 200.000 kr.  

                   

Bemærkninger til nogle af posterne:

 

Ad 1) Der var kalkuleret med at en ekstern rådgiver skulle følge hele projektet, men undervejs i

         projektet blev det besluttet at Ejendomme og Drift skulle overtage følgende opgaver fra den

         eksterne rådgiver:

         licitation, byggeledelse, detaljeret PSS arbejdsbeskrivelse omkring bly i maling, afleverings-

         forretning m.v.                      

                   

Ad 2) Rådgivers plan var at der skulle opsættes stillads omkring hele bygningen med henblik på

         sandblæsning eller tilsvarende behandling af facaden og efterfølgende pudsning af væggene.

         Ejendomme og Drifts bygningskonsulent valgte en billigere løsning, hvor løse flader/skaller

         på væggene blev skrabet af og efterfølgende behandlet, således at håndværkerne i størst 

         mulige omfang undgik at røre ved vægoverfladerne som indeholdt bly.                                     

                   

Ad 3) Bygningskonsulenten valgte en anden og billigere fabrikant som kunne levere et produkt af 

         samme kvalitet.                     

                   

                   

      

Der er ikke bemærkninger til de øvrige anlægsregnskaber.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Årsberetning og regnskab 2015

00.32.10Ø00-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

8

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

8

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller. 

Kommunalbestyrelsen beslutter. 

 

Resumé

Årsberetning og regnskab 2015 for Bornholms Regionskommune fremlægges til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at årsberetningen med tilhørende specifikationer og bemærkninger for 2015 fremsendes til revisionen.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Årsberetningen for regnskabsåret 2015 er udarbejdet.

Årsberetningen indeholder et forord, samt en økonomisk del indeholdende

·         Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse

·         Balance

Begge med tilhørende noter.

 

Social- og Indenrigsministeriet har i Budget- og Regnskabssystemet fastsat regler for, hvilke bilag, der skal udarbejdes. De autoriserede specifikationer er følgende:

·         Specifikationer til årsregnskabet

·         Regnskabsbemærkninger

 

De autoriserede specifikationer er optrykt særskilt.

 

Økonomiske konsekvenser

Årsregnskabet er opdelt i en skattefinansieret del og en brugerfinansieret del. Den brugerfinansierede del omhandler BOFA samt klimatilpasningsprojekter.
 

Skattefinansieret del

Det samlede resultat af det skattefinansierede område (dvs. drift + anlæg) udviser et overskud på 64,2 mio. kr. imod et oprindeligt budget­teret underskud på 4,8 mio. kr.

På anlægsområdet er udgiften inkl. jordforsyning 69 mio. kr. mod det oprindelige budget på 57,6 mio. kr.

 

Brugerfinansieret del

Den brugerfinansierede del udviser et overskud på 4,5 mio. kr., hvor der i det oprindelige budget var forudsat et overskud på 5,4 mio. kr.

 

Det samlede resultat

Det samlede resultat af den kommunale virksomhed udviser et overskud på 68,7 mio. kr. sammenlignet med det oprindeligt budgetterede overskud på 0,6 mio. kr.

 

Likviditet

Afdrag på lån (47,4 mio. kr.) er 13,0 mio. kr. lavere end forudsat i det oprindelige budget.

Øvrige balanceforskydninger afviger med 40,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, og 9,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

 

Det samlede resultat af drift og anlæg med tillæg af træk på kreditter og lån minus afdrag på lån samt de øvrige balanceforskydninger medfører en forøgelse af kassen på 92,9 mio. kr. imod et oprindelig budgetteret træk på kassen på 31,2 mio. kr. og et træk i henhold til korrigeret budget på 38,2 mio. kr. 

 

Finansieringsoversigt:

(mio. kr.)

Regnskab

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

133,1

52,7

25,0

Resultat af anlægsvirksomhed/jordforsyning

-69,0

-57,6

-85,4

Resultat af det skattefinansierede område

64,2

-4,8

-60,4

Drift

8,8

5,4

6,2

Anlæg

-4,3

0,0

-7,3

Resultat af det brugerfinansierede område

4,5

5,4

-1,1

Samlet resultat

68,7

0,6

-61,5

Øvrige poster

 

 

 

Byggekreditter

-4,2

0,0

-5,0

Optagelse af lån

63,4

25,0

105,9

Afdrag på lån

-47,4

-29,2

-80,3

Øvrige balanceforskydninger

12,4

-27,6

2,7

Øvrige poster i alt

24,2

-31,8

23,3

 

 

 

 

Kasseforskydning (+ = forøgelse)

92,9

-31,2

-38,2

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. april 2016

1.
Årsberetning for regnskabsåret 2015 (PDF)

2.
Specifikationer til årsregnskabet (PDF)

3.
Regnskabsbemærkninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Nationalpark på Bornholm

01.05.00P20-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

14

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

9

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Sagen beskriver mulighederne for at Bornholms Regionskommune kan stå bag initiativ om forslag om nationalpark på Bornholm sammen med lokale interessenter. Den tidligere minister har kvitteret for interessen og sagen vil afstedkomme en ny henvendelse til den nuværende minister

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) At Bornholms Regionskommune henvender sig til regeringen for at afsøge muligheden for at få nationalpark på Bornholm

b) At Bornholms Regionskommune er tovholder på en borgerinddragelsesproces om udpegning af område til forslag til for nationalpark på Bornholm

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.
Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Ad a) godkendt.

Ad b) godkendt, at BRK er tovholder på en borgerinddragelsesproces for at modtage idéer og forslag til Nationalpark på Bornholm.

Liste Ø kan ikke medvirke, da begrebet om nationalparker er alt for indholdsløst. Med nationalparkloven i hånden vil kommunen ikke være i stand til at stille et eneste krav til forbedrede naturstandarder eller miljøforbedringer, hvorfor det, vi som kommune i stedet risikerer at etablere, er et tomt brand til fuld og fri udnyttelse for industrilandbruget.

Sagsfremstilling

Folketinget har besluttet at der kan etableres 5 nationalparker i Danmark. Der er aktuelt besluttet 4: På Mols, I Thy, i Vadehavet og Skjoldungerne i Lejre/Roskilde. Igennem flere år har det været drøftet politisk, om der skal etableres en 5. nationalpark med navnet Kongernes Nordsjælland. Dette er politisk uafklaret. Alt efter udfaldet af disse drøftelser vil Bornholm måske kunne komme i betragtning. Som det fremgår af svar fra den tidligere miljøminister kunne denne mulighed være til stede. Om en 6. nationalpark kan komme på tale vil ligeledes bero på fornyet politisk behandling i Folketinget.

 

Formålet med at oprette nationalparker i Danmark er at skabe natur og landskab, der er mere sammenhængende.

 

Der findes ikke en formel ansøgningsprocedure. De hidtidige godkendelser har haft hver sin lokale forankring og inddragelsesproces og politisk godkendelse, men ens for nationalparker er, at der skal laves et grundigt forarbejde med involvering af lokale parter, Folketinget skal godkende en nationalparkplan og der skal nedsættes en bestyrelse og operettes et sekretariat.

 

I loven om nationalparker er der ikke nogen krav til lodsejerne. Lodsejerne i nationalparken forpligtes til at indgå i en langsigtet og koordineret dialog om planlægning uden at der stilles nye restriktioner. Det betyder, at det er frivilligt for den enkelte landmand eller skovejer, om man vil indgå aftaler om fx at styrke naturværdierne eller friluftslivets muligheder i området. Der er således ikke ændrede rammevilkår for erhvervslivet i nationalparker, og nationalparkens bestyrelse vil ikke have mandat til at gennemtvinge ændringer overfor erhvervslivet, herunder landmændene. Øvrige erhvervsdrivende i nationalparken vil heller ikke møde restriktioner, idet det vil være det almindelige regelsæt, der vil være gældende, uanset om man driver virksomhed i by eller det åbne land. Nationalparker skal understøtte en udvikling til gavn for erhvervslivet, det være sig både landbrugsproduktion, skovdrift og turisme i bornholmsk sammenhæng.

 

I en indledende fase vil regionskommunen lægge op til, at der arbejdes med forskellige forslag til afgræsning. Der er ikke på forhånd tegnet noget kort over en kommende nationalpark på Bornholm, da administrationen vurderer, at dette vil skulle afklares i en lokal dialog og en dialog mellem Naturstyrelsen og fællesskabet på øen, men det er oplagt, at pege på en samlet geografi sammen med havet mellem Bornholm og Ertholmene.

 

En afgrænsning til klippeformationen Hammerknuden og Nordbornholm er en mulighed om end begrænset i geografisk udbredelse, en afgræsning hvor nationalparken inddrager de store skovarealer og statens skove midt på Bornholm er en anden mulighed, som samtidigt inddrager store dele af den lokale kulturhistorie. Endelig kunne det være en nationalpark, der dækker hele øen, således at alle dele af den særprægede geologiske historie også vil indgå i formidlingsarbejdet.

 

Omdrejningspunktet i en ansøgning skal være at trække på og udvide det nære samarbejde og de erfaringer, der i forvejen er på øen, når det gælder naturfredning og naturpleje, formidling af kulturelle og landskabelig særpræg, lokal madproduktion og formidling af kulturhistorie, samarbejdet om at redde det lokale svineslagteri, fællesskabet mellem små producenter og større producenter og anvendelse af det åbne land i samarbejde med RealDania.

 

Repræsentanter fra Regionskommunen, Danmarks Naturfredningsforening, Bornholms Museum, Naturstyrelsen på Bornholm og Bornholms Landbrug var den 27. november 2015 på studietur i Lejre Kommune for at høre om deres erfaringer med lokal proces og ansøgning. Efterfølgende har Danmarks Naturfredningsforening tilkendegivet ønske om at indlede analysearbejde og borgertopmøder i samarbejde med Teknologirådet om ideen.

 

Sagen har ligeledes været behandlet i bestyrelsens i Bornholms Landbrug og tilbagemeldingen har været at bestyrelsen i Bornholms Landbrug er noget betænkelig overfor en bornholmsk nationalpark, og at Bornholms Landbrug ikke vil kunne indgå aftaler på de enkelte lodsejeres vegne om placeringen af en eventuel nationalpark.

 

Nationalpark er et stort spørgsmål for landmænd og andre erhvervsvirksomheder og foreningen ønsker derfor i en periode at have en proces med medlemsmøder, hvor de kan få holdninger og synspunkter fra erhvervslivet om en eventuel nationalpark og dens mulige påvirkning. Landbruget kan derfor ikke på forhånd binde sig til et ønske om at lægge dele eller hele Bornholm ind i en Nationalpark.

 

Det er ikke mindst derfor afgørende, at alle interessenter er med i diskussionerne og at erfaringer fra andre nationalparker inddrages forud for indgivelse af ansøgning.

 

I nationalparkloven står, at udviklingen og oprettelsen af danske nationalparker skal bygge på frivillighed og lokal indflydelse. Af sagens bilag fremgår at landbrugsdriften kan fortsætte som hidtil. Nationalparkloven giver ikke mulighed for at indføre nye regler eller restriktioner på landbrugsdriften, når en nationalpark oprettes. Det betyder at landbrug fx stadig kan udbringe gylle, sprøjte og plante.

 

Nationalparkerne bliver ledet af en nationalparkbestyrelse, der skal udarbejde en plan for nationalparkens udvikling. Bestyrelserne har ikke nogen myndighedsopgaver og aftalerne er frivillige. Der kan altså ikke eksproprieres eller indføres reguleringer, som lodsejerne ikke er enige i. Bestyrelserne kan indgå frivillige aftaler med lodsejerne om eksempelvis naturvenlig landbrugsdrift, pleje af naturområder og naturgenopretning eller etablering af stier.

 

Da der som nævnt ikke er nogen formel ansøgningsproces er det ikke muligt at forudsige tidsplanen for arbejdet. En tidplan kan først tegnes efter en tæt dialog med den nuværende minister, med forligskredsmedlemmer og efterfølgende med Naturstyrelsen om processen.

 

Administrationens foreløbige forslag til styregruppe er en sammensætning af lodsejere, landbrug, fiskeri, naturfredningsforening, museum og naturstyrelsens repræsentanter på øen. Forslag til projektgruppe er fra kommunal side en medarbejder fra planområdet, en fra sekretariatet som tovholder og en fra sekretariatet som kender til fundraising og kommunikation, en der har kendskab til naturforvaltning. Styregruppens medlemmer tilbydes også plads i projektgruppen. Alternativt kan der etableres en følgegruppe. Det er afgørende, at der er enighed om inddragelsesproces på tværs.

 

Økonomiske konsekvenser

Tilskud til drift af nationalparker fastsættes årligt i finansloven. Tilskuddet går til udvikling af nationalparkplan, bestyrelse og sekretariat. Forud for en ansøgning skal der lægges et ikke ubetydeligt arbejde med analyse og inddragelse. Der skal udarbejdes en egentlig projektøkonomi evt. med ansøgning til Vækstforum og anvendelse af lokale Agenda 21 midler til en projektansættelse.

 

De dynamiske effekter af en nationalpark er vanskelige at vurdere og er ikke konkret beregnet i de nuværende 4 danske nationalparker, men udover at styre Bornholms brand som Brigth Green Island vil der kunne være nye muligheder i markedsføring af outdoor-turisme og lokale fødevarer.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. april 2016

1.
lodsejerfolder_nationalparker_i_danmark (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Forslag til kommuneplantillæg for store vindmøller

01.02.15P15-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

16

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

10

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutning 25. februar 2016 forelægger Center for Teknik og Miljø et forslag til kommuneplantillæg og en tilhørende miljørapport for arealer til nye store vindmøller. 

Kommuneplantillægget og miljørapporten skal i offentlig høring i minimum otte uger, før kommunalbestyrelsen kan vedtage planerne endeligt.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at forslaget til kommuneplantillæg for arealer til nye store vindmøller og den tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i otte uger i perioden 2. maj til 27. juni.

b) at der i god tid inden høringsperiodens udløb afholdes et offentligt møde om planforslaget med deltagelse af Økonomi- og Planudvalget.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.
Carl Ilsøe og Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

Liste C, liste Ø og liste W kan ikke medvirke, idet vi mener, der er for store økonomiske og helbredsmæssige konsekvenser for borgere, der bor i nærheden af møllerne, og fordi vi mener så store møller på land skæmmer vores smukke ø.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen vedtog 25. april 2013, at der skulle igangsættes kommuneplanlægning for nye vindmølleområder på Bornholm. Planlægningsarbejdet blev dog efterfølgende sat i bero, da dette var en forudsætning for at kunne opretholde Bornholms placering i statens udbud for arealer til kystnære havmølleparker. I februar 2016 forelå der imidlertid dokumentation for, at der ikke vil blive opstillet havvindmøller ved Bornholm som led i statens udbud. På denne baggrund besluttede kommunal­bestyrelsen 25. februar 2016, at planlægningen for arealer til vindmøller på Bornholm skulle genoptages.

 

For at opfylde Bornholms Energistrategi 2008 om at øen er CO2-neutral i år 2025, anslås det at der på Bornholm (eller på havet ud for øen) er opstillet en samlet installeret mølleeffekt på 90 MW.

 

Hvis der ikke planlægges for opstilling af nye vindmøller, vil de fleste eksisterende vindmøller kunne forventes udtjente inden for de næste 10–15 år, og den samlede bornholmske mølleeffekt forventes at blive reduceret til 18 MW i 2027 og til knapt 7 MW i 2031 mod 36 MW i dag. Det vurderes, at eksisterende vindmøller ikke vil kunne udskiftes på deres nuværende placeringer, da vindmøller af disse størrelser ikke længere produceres, og fordi der ikke vil være plads til udskiftning med større vindmøller på samme placering. Hvis alle kommuneplantillæggets forslag til nye vindmølleområder vedtages og udnyttes, vil den samlede mølleeffekt kunne øges med ca. 50 MW, hvilket i 2025 vil betyde en samlet kapacitet på forventet ca. 83 MW. Efter 2025 vil kapaciteten dog reduceres igen, i takt med at de ældre vindmøller nedtages.

 

Ændringer siden 2013

Ved kommunalbestyrelsens møde i april 2013 blev det besluttet at igangsætte planlægning for samtlige otte identificerede potentielle vindmølleområder. I det planlægningsarbejde, som efterfølgende har fundet sted, har det dog vist sig, at fire af de otte områder er for små til nutidens store møller. I det nu fremlagte forslag til kommuneplantillæg er der i stedet medtaget to nye potentielle områder, som er opstået som følge af, at mølleopstillere har indgået aftaler med relevante lodsejere.

 

Forslag til tillæg til kommuneplanen

Center for Teknik og Miljø har i samarbejde med eksterne konsulenter udarbejdet et forslag til tillæg til kommuneplanen for seks nye potentielle områder til store vindmøller samt en tilhørende miljørapport.

Flere af de seks områder risikerer dog at være hinandens alternativer, da de formentlig ligger indbyrdes for tæt til at kunne udnyttes samtidigt. Både redegørelserne i kommuneplantillægget og den tilhørende miljørapport samt de indkomne høringssvar fra den offentlige høring vil indgå i kommunalbestyrelsens endelige beslutningsgrundlag.

De udlagte arealer vil i princippet hver for sig kunne rumme mølleprojekter på minimum to møller med en total møllehøjde på op til 150 meter. (Til sammenligning findes der i dag på Bornholm ingen møller som er højere end 100 meter, bortset fra de tre Tornbygård-møller øst for Sorthat-Muleby, som er 126 meter).

 

Offentlig høring af forslaget til nye arealer til vindmøller

Når planforslaget og miljørapporten er behandlet i kommunalbestyrelsen vil materialet kunne sendes i offentlig høring i en periode på minimum otte uger.

Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol, kan jf. planlovens § 24 stk. 2 forlange, at den afvigende mening offentliggøres i sammenhæng med planforslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.

Når høringssvarerne er behandlet, vil kommuneplantillægget kunne vedtages helt eller delvist.

 

Efterfølgende planlægning for konkrete projekter

Når kommuneplantillægget er vedtaget endeligt, vil lodsejere og mølleopstillere kunne anmelde projekter for vindmøller i de nye vindmølleområder. Når et mølleprojekt anmeldes indenfor et område, der i kommuneplanen er udlagt til vindmøller, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse.

For hvert enkelt projekt vil der som lovkrav skulle gennemføres følgende planlægningsproces:

-      Forudgående indkaldelse af ideer og forslag

-      Politisk behandling af høringssvar

-      Udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljøvurdering samt forslag til lokalplan

-      Politisk beslutning om offentlig høring af VVM-redegørelse og miljøvurdering samt forslag til lokalplan

-      Offentlig høring i minimum otte uger

-      Politisk behandling af høringsvar samt endelig vedtagelse af VVM-redegørelse, miljøvurdering og lokalplan

 

Ordninger for at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i vindmøller på land

I loven om vedvarende energi er der indført fire forskellige ordninger, der har til formål at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygning med vindmøller på land. De fire ordninger omfatter: 

·       Værditabsordningen, som giver naboer til planlagte vindmøller mulighed for at få erstatning fra mølleopstilleren, hvis deres ejendom må forventes at falde i værdi som følge af opstillingen af vindmøller.

·       Køberetsordningen, som giver lokale borgere mulighed for at købe ejerandele i kommende vindmølleprojekter til kostprisen. Mindst 20 % af hvert projekt skal udbydes til lokalbefolkningen.

·       Grøn ordning, som giver kommuner, hvori der opstilles nye vindmøller, mulighed for at søge tilskud til forskellige typer af anlægsarbejder samt kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en politik for anvendelse af midlerne i Grøn Ordning, (link her).

·       Garantifonden, som giver lokale vindmøllelav/initiativgrupper mulighed for at få en garanti til brug for optagelse af lån til finansiering af forundersøgelser i forbindelse med nye vindmølleprojekter.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. april 2016

1.
Referat fra KB-møde april 2013 om vindmøller (PDF)

2.
Referat fra KB-møde februar 2016 om vindmøller (PDF)

3.
Miljørapport til temaplan for vindmøller (PDF)

4.
Temaplan for vindmøller, kommuneplantillæg nr. 05 (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. april 2016

5.
Ajourført temaplan for vindmøller 21. april (PDF)

6.
Ajourført miljørapport vindmøller 21. april (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Projektforslag for fjernvarme i Pedersker

13.03.01P19-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-04-2016

12

 

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

17

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik- og miljøudvalget besluttede den 1. februar 2016, at projektforslaget skulle udsendes til Østkraft, RVV og Bornholms Forsyning med en høringsfrist på 4 uger.

Teknik og Miljø har den 10. februar 2016 fremsendt projektforslaget i 4 ugers høring til Østkraft, RVV og Bornholms Forsyning.

Der er efter høringsfristens udløb ikke indkommet høringssvar.    

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

·         at projektforslaget godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2016:
Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

 

Projektforslaget omhandler fjernvarmeforsyning af Pedersker fra et nyopført 750 kW træflisvarmeværk.

Projektforslaget forudsætter frivillig tilslutning. Projektet vil kun blive realiseret, hvis der opnås tilslutning af ca. 60 % af samtlige potentielle kunder. Det forudsættes desuden, at alle kommunale bygninger i områderne tilsluttes. Udbygningen forventes at ske i løbet af 2016. Det forudsættes desuden, at der kan opnås kommunegaranti.

Endelig forudsætter projektforslaget, at der nedlægges elvarmeforbud i forsyningsområdet, jf. Energiministeriets brev af 6.5.1994 til alle kommunalbestyrelser.

Projektforslaget er udarbejdet i henhold til Varmeforsyningsloven: Lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24.11.2014, og Bekendtgørelse nr. 1124 af 29.9.2015: ”Projektbekendtgørelsen”.

Bekendtgørelsen indeholder anvisninger om indholdet i projektforslag samt om kommunens godkendelse. Det fremgår bl.a., at kommunalbestyrelsen inden godkendelse af projektet skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet, også i forhold til varmeplanlægningen (dvs. Varmeplan Bornholm, 2013) og den fysiske planlægning (Regionkommuneplanen og lokalplaner).

 

Da der ikke er tale om tilslutningspligt, arealafståelser e.l., skal projektforslaget ifølge projektbekendtgørelsens § 25 alene udsendes til høring hos de berørte forsyningsselskaber med 4-ugers frist. Dette er sket den 10. februar 2016. Der er efter høringsfristens udløb ikke indkommet høringssvar.

 

Teknik og Miljø har følgende vurdering af projektforslaget for Pedersker

 

·         Projektet er i overensstemmelse med Varmeplan Bornholm 2013.

·         Projektforslaget er udarbejdet i henhold til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsens bestemmelser.

·         Projektet er fordelagtigt ud fra et brugerøkonomisk synspunkt. Der vil være en 20 % besparelse i forhold til oliefyring. Der er regnet med en oliepris på 6,8 kr. liter.

·         Projektet giver et samfundsøkonomisk overskud på henholdsvis 3 mio. kr. ved 60 % og 7 mio. kr. ved 80 % tilslutning.

·         Projektet giver et Ø-økonomisk overskud på henholdsvis 12 mio. kr. ved 60 % og 14,5 mio. kr. ved 80 % tilslutning.

·         Miljømæssigt vil projektet give en reduktion af CO2 på 535 tons/år ved 80 % tilslutning.

 

På denne baggrund foreslår Teknik og Miljø, at forslaget godkendes.

Økonomiske konsekvenser

Det må forventes, at OK Entreprise i lighed med tidligere fjernvarmeprojekter vil anmode regionskommunen om garantistillelse i forbindelse med låneoptagning til projektets gennemførelse. En ansøgning vil blive forelagt til stillingtagen i en særskilt dagsorden.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. april 2016

1.
Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Pedersker (PDF)

2.
Pedersker forsyningsområde (PDF)

3.
Energivurdering Pedersker 60% projektforslag (PDF)

4.
Energivurdering Pedersker 80% projektforslag (PDF)

5.
Miljøvurdering Pedersker 60% projektforslag (PDF)

6.
Miljøvurdering Pedersker 80% projektforslag (PDF)

7.
Samfundsøkonomi Pedersker 60% projektforslag (PDF)

8.
Samfundsøkonomi Pedersker 80% projektforslag (PDF)

9.
Selskabsøkonomi Pedersker 60% projektforslag (PDF)

10.
Selskabsøkonomi Pedersker 80% projektforslag (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Analyse af det tekniske område - screeningsrapport

00.16.00P05-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-04-2016

4

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

12

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget beslutter.

Kommunalbestyrelsen orienteres.

Resumé

I forlængelse af budgetvedtagelsen for budget 2016, er der udarbejdet en screening af det tekniske område i forhold til at identificere potentialerne for de vedtagne besparelser. Udvalget skal drøfte rapporten og beslutte det videre forløb.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at udvalget beslutter at undersøge områderne veje og vintertjeneste nærmere med henblik på at opnå den ønskede besparelse

b) at udvalget tiltræder den skitserede tidsplan for processen

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2016:

Godkendt.

 

Teknik- og økonomidirektøren indstiller

·         at kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I forlængelse af budget 2016, har Teknik- og Miljøudvalget til opgave at undersøge potentialerne for at gennemføre en besparelse på 3,5 mio. kr./år på det tekniske område.

Processen har indtil nu handlet om at screene området med benchmarks og nøgletal, for at se om der er områder, hvor regionskommunen skiller sig ud i forhold til de kommuner, vi normalt sammenligner os med.

 

Screeningen er nu færdig, og præsenteres i en rapport, der er vedlagt som bilag.

Screeningen viser overordnet, at regionskommunen på nogle udgiftsområder ligger højt sammenlignet med andre sammenlignelige kommuner. Dette gælder især på områderne veje og vintertjeneste.

 

Regionskommunen har en relativ høj standard for vejenes beskaffenhed, og samtidig relativt store udgifter til drift og vedligehold.

 

I forhold til vintertjeneste har regionskommunen et forholdsvis ensartet serviceniveau sammenlignet med de øvrige sammenligningskommuner. Men alligevel har regionskommunen markant højere udgifter til vintertjeneste. Det er tilfældet både i milde og hårde vintre. Med andre ord kan de hårde vintre i 2010 og 2011 ikke forklare forskellen. Det kan derimod den relative fordeling af ABCD-veje, der bestemmer hvilken service, der ydes på den enkelte vejstrækning. Her har Bornholm markant flere A-veje, og markant færre D-veje end de øvrige kommuner, der er med i undersøgelsen.

 

På baggrund af screeningsrapporten er der grundlag for at undersøge udvalgte områder nærmere i forhold til at identificere besparelsespotentialet.

 

Tidsplan

4. april – 1. juli:

Projektet fortsættes med samme organisering, og der udarbejdes scenarier for de valgte områder i forhold til hvordan besparelsespotentialet ville kunne indfries.

Scenarierne samles i en rapport og sendes til udvalget 1. juli.

 

29. august:

Udvalget drøfter screeningsrapport med henblik på at fastlægge besparelsen gældende fra 2017.

 

Efteråret 2016

Området implementerer de løsninger, udvalget vælger. Der udarbejdes en særskilt tidsplan for implementeringsaktiviteterne.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. april 2016

1.
Screeningsrapport - Det tekniske område 2016 (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. april 2016

2.
Borgerinddragelse gennem brugertilfredshedsundersøgelse af afd. Vej, Park og Anlæg (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Status for arbejdet med Den Rehabiliterende Organisation og input til udmøntning af værdighedspolitikken  

27.36.00P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

04-04-2016

5

 

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

12

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

13

 

Hvem beslutter

Social – og Sundhedsudvalget orienteres.

Resumé

Social- og Sundhedsudvalget modtager en orientering om de første måneders erfaringer med arbejdet i Den Rehabiliterende Organisation, samt drøfter de første input til udmøntning af værdighedspolitikken.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    At orienteringen tages til efterretning

b)    At udvalget drøfter iværksættelse af tiltag på det foreliggende grundlag

c)    At indstillingen sendes i høring i Ældreråd og Handicapråd

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 4. april 2016:
a) Taget til efterretning.
b) Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen i april, at 6 mio. kr. i 2016 af midlerne til udmøntning af værdighedspolitikken afsættes til at understøtte sammenhængen mellem den rehabiliterende organisation og den kommende værdighedspolitik.
c) At indstillingen i b) sendes i høring i Ældreråd og Handicaprådet, og at høringssvarene foreligger ved Kommunalbestyrelsens behandling den 28. april.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Omlægningerne på ældre- og sundhedsområdet har nu været i gang i et halvt år, og efter en grundig forberedelsesfase er de første resultater og erfaringer ved at blive indhentet.

 

Omlægningerne foregår i flere spor og der gives på mødet en orientering om det foreløbige arbejde, erfaringerne og det der ligger foran på følgende områder jf. bilagte faseplan:

·         Rehabiliteringsteamet

·         Myndighed

·         Sygeplejen

·         Sønderbo, Hjælpemidler, Genoptræningen, Dag- og Aktivitetscentre

·         Hjemmeplejen

·         Plejeboligområdet

 

Der gives også en opdateret orientering om projektets forudsætninger, mål og de første resultater.

 

På udvalgsmødet den 1. februar godkendte udvalget en proces for udarbejdelse af værdighedspolitik og anvendelse af midler i den forbindelse, med en tilkendegivelse af at midlernes udmøntning primært tænkes brugt til understøttelse af implementering af Den Rehabiliterende Organisation. Udvalget modtager på mødet en status for dette arbejde.

 

Omlægningerne til Den Rehabiliterende Organisation er gennemgribende for hele Ældre- og Sundhedsområdet og ligger parallelt med den udvikling og forandring, der løbende sker på området: udviklingen af det nære sundhedsvæsen, digitalisering fx Det Fælles MedicinKort (FMK), retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, indsatskataloger for opgaveløsningen m.v.

 

Alle disse forandringer udfordrer den daglige opgaveløsning og stiller store krav til medarbejderes og lederes evne til omstilling. Selv om ændringerne grundlæggende håndteres meget kompetent øges belastningen i dagligdagen og flere oplever at deres fortrolighed med opgaveløsningen og deres overskud til både at håndtere forandringerne og levere en kompetent indsats overfor borgerne er under pres.

 

Dette pres er blevet forstærket af, at der har været en stigning i sygefraværet i løbet af vinterhalvåret.

 

Grundlæggende er der opbakning i organisationen til, at forandringerne er til det bedre, når der er skabt den fornødne fortrolighed med dem, men det kan vise sig hensigtsmæssigt at skabe bedre rum i hverdagen til at vænne sig til den ændrede opgaveløsning.

 

Der hvor opgaveløsningen og forandringerne særligt opleves udfordret er de sygeplejefaglige opgaver i hjemmeplejen. Disse opgaver løses enten af sygeplejersker i Sygeplejen (Center for Sundhed) eller under delegation til social- og sundhedsassistenter i Hjemmeplejen (Center for Ældre):

 

Der er netop indført et nyt it-system til medicinhåndtering mellem sektorer (sygehus, praktiserende læge, kommune) kaldet Det Fælles MedicinKort (FMK). Systemet kvalitetssikrer bl.a. håndtering af medicin, men det kræver også en vis tilvænning at bruge. Hertil kommer at opgaveplaceringen mellem sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne (den såkaldte delegation) er under forandring, hvor kompetencerne hos medarbejderne anvendes på andre måder end tidligere. Det betyder blandt andet at sygeplejerskernes rolle ændres, og social- og sundhedsassistenterne skal løse betydelig flere sygeplejefaglige opgaver end tidligere.

 

Det vurderes at være fremmende for omlægningerne til Den Rehabiliterende Organisation og de øvrige forandringer såfremt særligt arbejdet med sygeplejefaglige opgaver (arbejdsgange, samarbejdsflader, delegation) kan blive forstærket og understøttet i en periode. Det vil øge fortroligheden med opgaveløsningen og skabe bedre forudsætninger for at yde en kompetent og værdig indsats for og med borgerne.

 

Understøttelsen kan både ske ved at sikre den fornødne struktur og afklaring i opgaveløsningen og ved at sikre at de involverede medarbejdere har bedre tid til oparbejdelse af kompetencer samtidig med at de daglige opgaver varetages tilfredsstillende.

 

Såfremt det ønskes at understøtte forandringsprocesserne ud over det allerede iværksatte anbefales det gjort ved at give ledelsen i Center for Ældre og Center for Sundhed mulighed for at disponere ressourcer til ovenstående formål som et engangsbeløb i 2016 for derved at fremme de vedtagne forandringsprocesser og samtidig levering af kompetent og værdig indsats for og med borgerne. Det vurderes, at 4 mio.kr. til Center for Ældre og 2 mio.kr. til Center for Sundhed vil kunne give mulighed for såvel tid til medarbejderne som sikring af rammer for arbejdet.

 

Der er knap 200 medarbejdere involveret i de sygeplejefaglige opgaver fordelt med knap 1/3 i Center for Sundhed og 2/3 i Center for Ældre.

 

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune er i 2016 stillet et beløb på 10,2 mio.kr. i udsigt i Finansloven under forudsætning af at der vedtages en Værdighedspolitik og at midlerne redegøres anvendt indenfor det beskrevne formål.

 

De foreslåede 6 mio.kr. vil kunne finansieres af de 10,2 mio.kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Såfremt Social- og Sundhedsudvalget ønsker at indstille til kommunalbestyrelsen, at iværksætte kortsigtede tiltag for de afsatte midler til udmøntning af Værdighedspolitikken, vil der være tale om en fremskyndelse af dele af den besluttede proces. Derfor anbefales, det at sende indstillingen i høring i Ældre- og Handicaprådene den 18. og 19. april, parallelt med behandlingen i Økonomi- og Planudvalget den 19. april. Derved vil høringssvarene foreligge ved kommunalbestyrelsens behandling den 28. april.

 

Administrativ tilføjelse til KB 28.4.2016

Høringssvar fra Bornholms Ældreråd og Handicaprådet foreligger nu og lyder som følger:

 

Handicaprådet den 18. april 2016:

Handicaprådet ser frem til at arbejdet fortsætter i det spor der er lagt.

 

Bornholms Ældreråd den 19. april 2016:

Bornholms Ældreråd anbefaler til Kommunalbestyrelsen i april, at 6 mio. kr. i 2016 af midlerne til udmøntning af værdighedspolitikken afsættes til at understøtte sammenhængen mellem den rehabiliterende organisation og den kommende værdighedspolitik.

 

 

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 4. april 2016

1.
Faseplan (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Ansøgning fra Hans Rømer Skolen om afkortning af skoledagen

17.02.05P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-04-2016

4

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

14

 

Hvem beslutter

Børne- og skoleudvalget beslutter

Resumé

Hans Rømer Skolens bestyrelse ønsker dispensation til at afkorte skoledagens længde for alle elever i 4. til 6. klasse og specialundervisningselever på 7. til 9. klassetrin, der går i specialklasse. Dispensationen ønskes for skoleåret 2016/17. Den tid, skoledagen afkortes, ønskes i stedet anvendt som to-lærer-timer for de pågældende klasse.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget

a)    principielt tager stilling til, om der skal gives mulighed for kortere skoledage og dermed tolærerordninger i et antal timer om ugen; eller det ønskes at fastholde folkeskolelovens intentioner om flere timer til en varieret skoledag.

b)    i forlængelse af indstilling a) beslutter, om Hans Rømer Skolens ansøgning for skoleåret 2016/17 kan imødekommes for så vidt angår specialundervisningseleverne på 7. til 9. klassetrin.

c)    på det foreliggende grundlag ikke imødekommer Hans Rømer Skolens generelle ansøgning for alle elever i mellemgruppen, det vil sige 4. til og med 6. klasse.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. april 2016:

Margrethe Kjellberg indstiller at

Ad a) Folkeskolelovens intentioner fastholdes med den fastsatte skoledags længde for alle elever

Ad b) Ansøgningen ikke godkendt jf. indstilling a)

Ad c) Indstillingen godkendt

 

Morten Riis og Betina Haagensen kan ikke medvirke

Indstillingen ikke godkendt grundet stemmelighed.

Margrethe Kjellberg løfter sagen til kommunalbestyrelsens afgørelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Udsat.

 

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen har på sit møde den 25. februar 2016 drøftet muligheden for afkortning af skoledagens længde. Skoledagens længde er på Hans Rømer Skolen i mellemtrin og overbygning placeret mellem 07.50 og 14.50.  Skolebestyrelsen vurderer, at omtrent halvdelen af skolens elever har op mod en times transporttid oven i denne skoledag.  Forældre og elever oplever derfor, at det især for de svage elever og for eleverne på mellemtrinnet er meget lange dage, at eleverne er trætte sidst på dagen og at det er svært at nå fritidsinteresser efter skoletid. Skolebestyrelsen ønsker derfor dispensation til at kunne afkorte skoledagen for mellemgruppen, dvs. 4-5-6 klassetrin og specialklassegruppen på 7. til 9. klassetrin.

 

Dispensationen ønskes for et skoleår med virkning fra 1. august 2016.

 

Den tid, skoledagen afkortes, ønskes i stedet anvendt som to-lærer-timer for de pågældende klasser.

 

I folkeskoleloven er der fastsat en årsnorm på 1.200 timer for bh.kl.-3. klasse, 1.320 timer for 4.-6. klasse og 1.400 timer for 7.-9. klasse, der giver en skoledag på hhv. 6 timer, 6,6 timer og 7 timer ved et skoleår på 40 uger. Det er op til kommunerne selv at tilrettelægge skoledagen inden for disse rammer, men timerne skal placeres inden for normal skoletid, hvilket er mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.

 

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, at kommunalbestyrelsen kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i op til ét skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

 

Det fremgår af lovbemærkningerne til loven at: ”For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne i klassen, således at der alene sker en nedskalering for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde”.

 

Muligheden kan altså anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil i den enkelte kommune kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Godkendelse gives som udgangspunkt for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning.

 

Det fremgår af undervisningsministeriets notat af 13. januar 2016, at der skal gives understøttende undervisning, men at omfanget ikke er nærmere fastsat. Kommunerne kan frit konvertere tid fra understøttende undervisning til mere undervisning i fagene, hvis det findes mere hensigtsmæssigt. Den understøttende undervisning kan dog ikke fuldstændig afskaffes, da det er forudsat i folkeskoleloven, at den er der, men det vil være tilstrækkeligt, hvis eleverne kun har én lektion om ugen – f.eks. til evalueringssamtaler med eleverne om deres læringsmål.

 

På denne baggrund er der mulighed for at give dispensation for elever med særlige behov. Det betyder i forhold til den aktuelle ansøgning fra Hans Rømer Skolen, at der kan gives dispensation til at specialklassegruppen på 7. til 9. klassetrin. Derimod vil det ikke på det foreliggende grundlæg være muligt at imødekomme ansøgningen for så vidt angår en generel dispensation for elever i 4. til 6. klasse (mellemgruppen) idet ansøgningen ikke specifikt er sagligt begrundet.

 

Generelt indstilles det, at man politisk tager stilling til om man principielt ønsker kortere skoledage inden eventuel vurdering af konkret dispensationsansøgning.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien er uændret, idet den tid den understøttende undervisning afkortes i stedet anvendes i en to-lærer-ordning.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Den 11. marts 2016 bad administrationen bestyrelsen ved Hans Rømer Skolen om yderligere dokumentation for behovet for en afkortning af skoledagen for 4. til 6. klasse. Bestyrelsen har genbehandlet sagen den 29. marts 2016. Bestyrelsen begrunder forsat ansøgningen med, at omkring halvdelen af skolens elever på grund af distriktets størrelse har en lang transporttid. 

Skolebestyrelsen ønsker at den afkortede skoledag skal bruges til at indføre to-lærer-timer i stedet.

Skolebestyrelsen mener hermed, at skolen opnår:

 

Skolebestyrelsen anbefaler derfor fortsat ansøgningen om afkortet skoledag i mellemtrinnet på Hans Rømer Skolen.

Skolechefen anbefaler ikke en imødekommelse af ansøgningen om kortere skoledage. Det anbefales at afslaget begrundes med, at bestyrelsen ikke overbevisende har dokumenteret at en kortere skoledag er nødvendig for at sikre de konkrete klassers trivsel og faglige udvikling.

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. april 2016

1.
Uddybende argumentation for ansøgning om afkortet skoledag (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Integration – nye rammer

15.40.00G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

11-04-2016

2

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

15

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

På baggrund af integrationsopgavens voksende karakter er det besluttet, at administrationen løbende orienterer Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget om status og aktiviteter. Dertil kommer at der nu foreligger resultatet af henholdsvis treparts- og to partsforhandlingerne mellem henholdsvis regeringen og arbejdsmarkedets parter samt mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening).

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)    At orienteringen drøftes

b)    At ”Integration – nye rammer” sendes i høring i Integrationsrådet

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 11. april 2016:
a) Orienteringen drøftet,

Udvalget ønsker sagen løftet til kommunalbestyrelsen, vedlagt borgmesterens invitation til  

"Mini-Marienborgmøde" den 12. maj 2016.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

For at optimere sagsgangene for flygtninges vej i job, er der blevet afholdt et ”To do seminar” den 25.2.2016, hvor der var deltagelse af repræsentanter fra private og offentlige virksomheder, uddannelsesinstitutioner, sprogcenter, oplysningsforbund, fagforbund, a-kasser, jobcenter m.fl.

I forlængelse af dette blev der nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde en model for kompetenceafklaring af nytilkomne flygtninge med henblik på en effektiv sprogundervisning og kompetenceafklaring, som skal sikre den meste effektive vej ind på det bornholmske arbejdsmarked.

Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i de erfaringer/viden som der allerede er på området og den viden som er opsamlet fra det første jobrettede integrationsforløb ”Metalforløbet”.

Arbejdsgruppen peger på følgende vigtige elementer:
At bruge ressourcerne rigtigt - Realkompetenceafklaring er en ressourcemæssig stor og dyr opgave både for Campus og den enkelte flygtning samt BRK, da det kræver meget dokumentation/ registrering af tidligere erfaring og dermed de tilegnede kompetencer i tiden som beskæftiget.

Flygtninge med dokumentation for uddannelse:
At de nytilkomne flygtninge som har et bevis for uddannelse bliver realkompetenceafklaret med det samme.

CV/Kompetenceafklaring ”light”:
Der skal derfor være fokus på, at vores nytilkomne får den nødvendige hjælp til at kunne dokumenterer hvilke arbejdsopgaver den enkelte kan bestride og i hvilket omfang, således at dette er tydeligt, hvis der senere er grundlag for en realkompetenceafklaring.

Andre problemer skal afklares:
At der i virksomhedskontakten ikke optræder nytilkomne flygtninge, som ikke reelt er klar til at påtage sig et arbejde fordi der er øvrige problemer(Psykisk, helbred o. lign.). Modellen skal sikre, at disse personer er ”fanget” før der bliver etableret en kontakt mellem den nytilkomne flygtning og virksomheden.

Sikre Match flygtning/virksomhed:
At der i virksomhedskontakten er et godt match mellem den nytilkomnes kompetencer og virksomhedens behov.

Kun uddannelse hvor relevant:
At der ikke bruges unødige ressourcer(tid/økonomi) på AMU forløb eller øvrig uddannelse ved at give de nytilkomne disse forløb som en del af en generel pakke, hvis det ikke er et reelt behov fra virksomheden for at kunne bestride et job hos dem.

Hurtigste vej til job(varig beskæftigelse):
At der er fokus på hurtigste vej i job, og at de nytilkomne flygtninge kan påtage sig ufaglært arbejde, at de som har erfaring til at blive realkompetenceafklaret får denne vurdering og dermed et fremadrettet dokument hvor det fremgår hvilke kurser der skal erhverves for at blive faglært indenfor faget indenfor de næste 5 år.

Samarbejde med virksomhederne om praktikker med faglig relevans:
At der i samarbejdet med virksomhederne er fokus på, hvilke arbejdsopgaver som skal afprøves/trænes, og at det i samarbejdet er sikret, at virksomhederne også har disse opgaver så praktikken bliver målrettet og har et afklarende sigte.

Organisering:
Overordnet styregruppe - At der nedsættes en styregruppe som indeholder beslutningstagere på fagområder fra brancheorganisationer/virksomheder, jobcenter, Integration BRK, Campus Bornholm, som hele tiden har fokus på hvilke stillingsprofiler der skal arbejdes på i forhold til aktuelle jobåbninger.

Arbejdsgruppe - At der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af jobkonsulenter, repræsentanter fra faglige organisationer og Campus Bornholm, som samarbejder omkring virksomhedskontakten, sikre en ensrettet og samlet kontakt til virksomheder og som samler op på jobåbninger og udarbejder stillingsprofiler, samt oplyser virksomhederne om anvendelse af mentorer/sprogmentorer o. lign.

Nye rammer (Treparts og Toparts aftaler)

Der er kommet nye aftaler mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter omkring rammerne for integrationsindsatsen i kommunerne, samt mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening) omkring indsats samt økonomi på integrationsområdet.

Aftalerne fremgår af bilag til punktet og vil i hovedpunkter blive gennemgået på mødet.

Økonomiske konsekvenser

Aftalerne vil påvirke kommunens økonomi, men det er endnu for tidligt i forhold til at kunne give en konkret vurdering af dette. Når aftalerne er udmøntet i konkret kommune aftaler vil udvalget blive orienteret.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11. april 2016

1.
Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration (PDF)

2.
Samlet aftaletekst 2016-03-18 - ENDELIG (PDF)

3.
Kommuner får en milliard i flygtningetilskud (PDF)

4.
Pressemeddelelse ifm. med 3-partsaftelen (PDF)

5.
2- og 3-partsforhandlingerne (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. april 2016

6.
Invitation Mini - Marienborg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Regionalt Arbejdsmarkedsråd - evaluering af rådet på Bornholm

15.20.00A00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

11-04-2016

5

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

16

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Et år efter opstart af det nye RAR Bornholm kan det være hensigtsmæssigt at evaluere opstarten af arbejdet og samspil med de øvrige fora som kommunalbestyrelsen er repræsenteret i.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)    At Bornholms Regionskommunes medlemmer af RAR Bornholm tager initiativ til evaluering af arbejdet det første år i det nye RAR Bornholm

b)    At regionskommunen opfordrer RAR Bornholm til at henvende sig til Beskæftigelsesministeriet med opfordring til evaluering af arbejdet i RAR Bornholm og kortlægning af muligheden for at forankre arbejdet i andre fora som Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Bornholms Vækstforum og RAR Hovedstaden

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 11. april 2016:

a) Indstilling anbefales b) Indstillingen anbefales ikke.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

De regionale arbejdsmarkedsråd er nedsat i medfør af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (lov nr. 1482 af 23. december 2014), §§ 27-31. Rådenes opgaver er bl.a. at understøtte beskæftigelsesindsatser på tværs af kommuner, rådgive om udvikling af beskæftigelsesindsats samt koordinering. På grund af geografiske og demografiske forskelle har Bornholm fået sit eget regionale arbejdsmarkedsråd, og er ikke en del af RAR Hovedstaden. En stor del af opgaverne for de regionale arbejdsmarkedsråd består i koordinering, udvikling og rådgivning på tværs af kommuner – dette er ikke relevant for RAR Bornholm, som kun dækker én kommune. Ministeren har mulighed for at dispensere for lovens regler om sammensætning og opgaver for RAR Bornholm, hvilket allerede er sket i bekendtgørelse nr. 1006 af 30. august 2015.

 

Der er et betydeligt sammenfald mellem opgaverne i flere fora på Bornholm. På dialogmøde mellem Dansk Industri på Bornholm og formanden for Teknik- og Miljøudvalget og formanden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget februar 2016 blev dette drøftet. Det blev aftalt, at regionskommunen ville tage initiativ til at se på overlap mellem fora på Bornholm. Dette i gangsættes med denne sag, men kan ikke ske uden inddragelse af parterne på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesministeriet.

 

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Bornholm (RAR) blev dannet 1. januar 2015. Medlemmerne af rådet udpeges af arbejdsmarkedets parter, regionskommunen, regionen og Handicaprådet og en repræsentant fra Bornholms Vækstforum. Opgaverne omhandler beskæftigelsesindsatsen på Bornholm, koordination af virksomhedsindsatsen, godkendelse af en positivliste for kurser til dagpengemodtagere og forvaltningsopgaver.

 

Bornholms Vækstforum har som opgave at fastlægge en erhvervsudviklingsstrategi. I strategien indgår mål om øget beskæftigelse og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Medlemmer af forum er arbejdsmarkedets parter, en række erhvervsorganisationer, regionskommunen og en repræsentant fra RAR.

Regionskommunens Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg (EBU) har det politiske ansvar for regionskommunens beskæftigelsesindsats, beskæftigelsesplanen og jobcenteret. Der er 7 udvalgsmedlemmer fra kommunalbestyrelsen.

 

Ved en gennemgang af repræsentation i RAR og Bornholms Vækstforum er det udelukkende Handicaprådet, som ikke er repræsenteret begge steder.

 

I tilfælde af en evaluering med fokus på indsats, arbejdsdeling og output kunne indgå overvejelser af samspillet mellem RAR Bornholm og RAR Hovedstaden, EBU, og Vækstforum, når det gælder beskæftigelsesindsatsen. For så vidt angår koordination med andre kommuner er den opgave forsvindende for RAR Bornholm. Den koordinerede virksomhedsindsats peger i samme retning idet dette koordineres mellem regionskommunen og a-kasserne i det daglige arbejde. RAR Hovedstaden kunne varetage forvaltningsopgaver.

 

Godkendelse af positivlisten for uddannelsestilbud til dagpengemodtagere er den eneste opgave som udelukkende er et ansvar for RAR Bornholm. I en anden struktur kunne positivlisten for Bornholm godkendes separat i RAR Hovedstaden, da hovedstadens positivliste vil se anderledes ud og derfor bør de to lister fortsat være separate. Dertil skal knyttes særlig opmærksomhed omkring kommunikation af de muligheder der ligger i positivlisten, da midlerne knyttet til positivlisten for RAR Bornholm i 2015 ved årets afslutning var stort set uforbrugte.

 

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne deltager i 4 møder i RAR om året. Dertil kommer at borgmesteren deltager i formøderne dvs. 8 møder årligt. Den administrative understøttelse af rådet sker fra Beskæftigelsesministeriet og omfanget vurderes derfra. Dog er regionskommunens administration repræsenteret ved arbejdsmarkedschefen på møderne i rådet. Det er 8 møder om året.

 

Hvis parterne ønsker nedlæggelse af RAR Bornholm vil der kunne ansøges ministeren om at ændre bekendtgørelsen, således at RAR Bornholm nedlægges, og eventuelle opgaver, som ikke er dækket af andre fora i øvrigt, fremadrettet varetages af eks. Vækstforum Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Forslag til ændring af forretningsgang /kriterier for bevilling af beboerindskudslån til almene boliger  

32.06.16A26-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

13

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

17

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Praksis for ydelse af beboerindskudslån (pligtlån/frivillige lån) ønskes ændret, således at borgeren kan have mere end 1 lån.

Den nye praksis vil betyde at kommunen har mulighed for at mindske et økonomisk tab, da de borgere som vil være i denne målgruppe under alle omstændigheder vil få bevilget den nødvendige økonomiske støtte, blot efter en trangsvurdering via Aktivloven eller Integrationsloven, som bevilling af en såkaldt enkeltudgift.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at praksis for ydelse af indskudslån ændres, således at det bliver muligt at bevilge et nyt pligtlån/frivilligt lån selv om lån nr. 1. ikke er fuldt indfriet jf. udkast til ny ”Forretningsgang vedrørende beboerindskudslån

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 11. april 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Der kan ydes lån til betaling af beboerindskud til alment byggeri og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, som har fået offentlig støtte til opførelsen. Lån kan også ydes til ældreboliger og til kollektive bofællesskaber, der er beliggende i alment byggeri.

 

Til boligtagere, der ikke er berettiget til beboerindskudslån, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger. Det kaldes de frivillige lån, jf. §§ 59 og 60 i Boligstøttevejledningen. Det står frit for kommunalbestyrelsen at beslutte, om der skal ydes frivillige lån eller garanti for lån. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden klageinstans.

 

 

Kan bevilges i dag – men behov for revision af retningslinjer

Kommunalbestyrelsen har besluttet at der kan ydes denne type lån ved godkendelse af forretningsgang af den 3. oktober 2005 for ”Kriterier for bevilling af beboerindskudslån til almene boliger”.

 

Der er nu opstået et behov for en tilretning af denne forretningsgang, da der ses en stigning i behovet for ansøgninger om et nyt indskudslån, selvom et eksisterende lån endnu ikke er tilbagebetalt.

 

Det er specielt som følge af sociale begivenheder så som:

 

·         samlivsophævelse,

·         arbejdsløshed,

·         væsentlig indkomstnedgang og

·         godkendt familiesammenføring i henhold til Udlændingeloven

Det anbefales derfor, at det tillades at borgere har mulighed for, at få bevilget et nyt pligtlån/frivillige lån, selv om første lån ikke er fuldt indfriet.

 

Nuværende praksis i BRK er, at der ikke bevilges et ny pligtlån/frivillig lån, når der er et uafviklet lån. Dog er der set bort for dette ved flytning til plejecenterboliger grundet helbredsmæssige forhold.

 

I andre tilfælde, hvor der er uafviklet gæld på pligtlån/frivillig lån har borgerne måttet søge om indskud efter aktivloven eller integrationslovens bestemmelser om enkeltudgifter.

 

Fordele og ulemper ved frivillige beboerindskudslån/kautionslån og mulighed for at optage et nyt lån

Generelt - Frivillige lån og kautionslån giver mulighed for, at borgere, der ikke opfylder betingelser for beboerindskudslån, alligevel kan få mulighed for at få en lejebolig i Bornholms Regionskommune. Det er både til gavn for ansøgeren, der kan flytte ind i den ønskede bolig, men også til gavn for boligselskaberne, der sparer penge til huslejeudgifterne til tomme lejemål.

 

Som følge af ændringsforslaget - Ved mulighed for at bevilge et nyt lån inden et tidligere lån er fuldt indfriet, har borgerne lettere mulighed for at flytte til passende boliger, når særlige livsomstændighed taler for dette.

 

Kommunen har samtidig mulighed for at mindske et økonomisk tab, da de borgere som vil være i denne målgruppe under alle omstændigheder vil få bevilget den nødvendige økonomiske støtte, blot efter en trangsvurdering via Aktivloven eller Integrationsloven, som bevilling af en såkaldt enkeltudgift.

 

Baggrunden for dette er, at forældelsesfristen for pligtlån/frivillige lån er længere end ved bevilling af en enkeltudgift (10 år for pligtlån/frivillige lån mod 3 år for enkeltydelser). Såfremt det viser sig ikke at være muligt at inddrive den udestående gæld, vil kommunen således stå bedre ved det nye forslag, da den statslige refusion medfører, at kommunen må afskrive henholdsvis:

 

 

mod kun

 



 

Kommunen får lettere pengene igen ved fraflytning ved afregning af beboerindskudslån, da disse afregnes direkte til kommunen fra udlejer, hvor enkeltudgiften afregnes direkte til borgeren, som har oplysningspligt overfor kommunen.  Dette indebærer at kommunen ikke har råderet over et eventuelt overskud ved fraflytningsopgørelsen til nedbringelse af gælden på enkeltudgiften.

 

Dette har medført et ønske om at tilrette de nuværende kriterier/forretningsgang fra 3. oktober 2005.

 

Forslag til ændringer er markeret medfed skrift:

Kriterier /Forretningsgang vedr. beboerindskudslån:

Pligtlån (inkl. lån til Flygtninge)

 

Forhold mellem huslejestørrelse og indkomst.

·         Indkomstgrænse inkl. evt. lejeindkomst er i 2016 er 231.815 kr. (boligstøttelovens § 8)

·         Betalingsevneberegning udarbejdes, da det forudsættes at en borger skal have råd til at sidde i boligen der søges lån til.

Ansøger har selv midler 

·         BRK´s vedtagne formuegrænse, vedtaget den 3. oktober 2005, udgøre 25.000 kr. udover indskuddets størrelse.  Formuen opgøres efter gældende regler i boligstøttelovens § 8 a

Hvis der er friværdi i ejerbolig, som ikke kan belånes, skal der indhentes opgørelse på salgsprovenu fra ejendomsmægler, til beregning af den faktiske friværdi.

Ansøger har uafviklet beboerindskudslån.

Som udgangspunkt meddeles afslag på nyt lån, medmindre en ny ansøgning er begrundet i:

·         Personlige/helbredsmæssige forhold. Ex. plejecenterbolig

·         Social begivenhed ex. Samlivsophævelse, arbejdsløshed, væsentlig indkomstnedgang.

·         Godkendt familiesammenføring

Ansøgeren nuværende boligforhold

Hvis nuværende bolig efter en konkret vurdering anses for at være:

·         En fuld tilfredsstillende (passende) bolig i samme kommune/bydel

·         Et tidsubegrænset lejemål

Bør der gives afslag på indskudslån

 

Pligtlån 66 2/3 % statsrefusion og flygtninge 100 % statsrefusion

Bankgaranti /Frivillige lån

Der bevilges for tiden kun bankgarantier hvis nedstående punkter vedrørende pligtlån er opfyldt og kun til boliger som er opført før 1.4.1964

·         Boliger opført før 1.4.1964 (gælder ikke flygtninge)

·         Uanset indkomstgrænse i forhold til trangsvurdering

·         Boligens alder

·         Kun til almene boliger

·         Private boliger til flygtninge (3 år)

 

Lovgrundlag

I medfør af § 59 i Boligstøttevejledningen, kan kommunalbestyrelsen til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 55-57, yde lån eller garantere for lån til betaling af beboerindskud i byggeri omfatter af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. bortset fra almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken. Det samme gælder i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til ejendommens opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af kapitel 12 i lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6.

 

Økonomiske konsekvenser

Umiddelbart har kommunen mulighed for at mindske det økonomiske tab ved afskrivning af ikke realiserbare udestående, såfremt disse bevilges som et nyt lån nr. 2 til almene boliger samt private boliger, fremfor som nu, hvor disse bevilges som enkeltudgift jf. beskrivelsen i sagsfremstillingen.

 

Administrationen vurderer, at det fremlagte ændringsforslag ikke vil få det samlede udlån/bevillingsomfang til at stige, men vil blive flyttet fra enkeltydelser til lån, men at området generelt er under pres på baggrund af reducering af niveauet for forsørgelsesydelser, kontanthjælpsloft og et stigende antal flygtninge.

 

Omfanget af afskrivninger i dag for boligindskud bevilget som enkeltydelser kan ikke oplyses, da de ikke kan udskilles fra andre bevillinger. Samlet afskrives der årligt for 500.000 kr. på området for enkeltudgifter grundet 3 års forældelsesreglen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Godkendelse af samarbejdsaftale med Bornholms Middelaldercenter

19.00.00P27-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

06-04-2016

2

 

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

15

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

18

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller.
Økonomi- og Planudvalget indstiller.
Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

En samarbejdsaftale mellem Bornholms Middelaldercenter (BMC) og Bornholms Regionskommune (BRK) foreligges til politisk godkendelse. I forlængelse heraf skal der tages politisk stilling til om BRK’s 10-årige driftsgaranti til Bornholms Middelaldercenter skal ophæves.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    at samarbejdsaftalen godkendes og fremsendes til orientering i Kommunalbestyrelsen.

b)    at udvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at den nuværende 10-årige driftsgaranti til Bornholms Middelaldercenter ophæves.

 

Fritids- og Kulturudvalget, den 6.april 2016:

a) Godkendt. Sendes til orientering i kommunalbestyrelsen.

b) Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Ad a) Taget til efterretning.
Ad b) Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Ad a) Taget til efterretning.

Ad b) Godkendt.

Sagsfremstilling

Efter ønske fra parterne er der blevet udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Den selvejende fond Bornholms Middelaldercenter og Bornholms Regionskommune. Aftalen udgør rammen for kommunens samarbejde med BMC på baggrund af et årligt kommunalt driftstilskud til institutionen på 1.411.852 kr. inkl. moms. (2016) 

Aftalen beskriver BMC’s tre virksomhedsområder. Disse udgør:

·         Turismevirksomhed og attraktionsudvikling – herunder turisme, oplevelser og events

·         Historie- og kulturformidling – herunder læring, undervisning, skoletjeneste og skolepraktikpladser

·         Social ansvarlighed – herunder kompetenceudvikling samt skabelse af nye rummelige arbejdspladser og oplevelser for mennesker med særlige udfordringer og behov.

 

Aftalen beskriver desuden, at BMC skal agere efter gældende kommunal kulturpolitik og understøtte implementering af kommunens kulturstrategi. Samtidig tildeler kommunen BMC et driftstilskud på 1.411.852 kr. inkl. moms (2016) som fremskrives årligt med den kommunale fremskrivningsprocent.

Endelig definerer aftalen de organisatoriske rammer for samarbejdet så som BMC’s kontaktperson i kommunen og orientering om BMC’s regnskab og budget.

I forbindelse med aftalens udarbejdelse har BMC udtrykt ønske om at få 1 års varsel vedrørende budgetreguleringer og 1 års varsel i forhold til opsigelse af samarbejdsaftalen. Administrationen lægger dog op til en tidsfrist på 3 måneder af hensyn til årshjulet for den politiske budgetproces, som først afsluttes i oktober måned for det efterfølgende år.  

BMC’s udviklingsplan ”Bornholm Middelaldercenter 2.0” er vedhæftet som bilag til aftalen.
Planen beskriver BMC’s visioner for styrkelsen af institutionen, som en socialøkonomisk turistvirksomhed. Dette inkluderer en fornyelse af centrets fysiske faciliteter, hvilket skal skabe nye indtægtsmuligheder og fremme institutionens mulighed for at have åbent hele året rundt. Ifølge planen er målet med ombygningsprojektet at øge BMC’s omsætning, antallet af besøgende og få flere borgere i uddannelse og arbejde.

Udviklingsplanen erstatter BMC’s tidligere udviklingsprojekt Historama. I 2012 bevilgede Bornholms Regionskommune en 10-årig driftsgaranti til BMC for at understøtte realiseringen af dette projekt, idet garantien var en forudsætning for en bevilling på 10 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Garantien udgøres af det årlige kommunale driftstilskud, og fremskrives efter den kommunale fremskrivningsprocent.

BMC oplyser, at Historama-projektet i dag ikke længere er aktuel, og at alle fondsmidler bevilget til projektet er tilbagebetalt.

Det indstilles derfor, at den 10-årige driftsgaranti ophæves. 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 6. april 2016

1.
Samarbejdsaftale med Bornholms Middelaldercenter (PDF)

2.
Bornholms Middelaldercenter 2.0 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Budgetoverførsler fra 2015 til 2016

00.30.10P19-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

4

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

19

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Genbevilling af budgetoverførsler fra 2015 til 2016 på driften i henhold til reglerne for budgetoverførsler samt genbevilling af mer-/mindreforbrug i forhold til de afsatte rådighedsbeløb for ikke-afsluttede anlægsarbejder i 2015 og optagelse af lån/afdrag på lån, der ikke er effektueret i 2015.

Der overføres 90,3 mio. kr. vedr. drift, 23,8 mio. kr. vedr. anlæg, og -4,4 mio. kr. vedr. lån. Budgetoverførslerne fra 2015 til 2016 udgør i alt 109,7 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a)    at der meddeles tillægsbevilling på driften på i alt 90.297.000 kr. i 2016 som anført i økonomiafsnittet og i bilag 1, kolonne 6,

b)    at der meddeles tillægsbevilling til rådighedsbeløb på anlæg på 23.763.482 kr. i 2016 som anført i økonomiafsnittet og i bilag 2,

c)    at der meddeles tillægsbevilling til rådighedsbeløb til optagelse af lån på -40.552.500 kr.,

d)    at der meddeles tillægsbevilling til afdrag på lån på 35.185.000 kr.,

e)     at der meddeles tillægsbevilling til udlån på 1.000.000 kr.

f)    at tillægsbevillingerne til budgetoverførslerne på netto 109.692.982 kr. finansieres af de likvide midler, og

g)    at bevilling 42 Erhverv fremover omfattes af den særlige overførselsadgang.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Generelt

Fagudvalgene har behandlet budgetoverførslerne for såvel drift som anlæg på deres respektive områder. Udvalgenes behandling og indstilling fremgår af bilag 3, idet budgetoverførslerne er anbefalet til kommunalbestyrelsens godkendelse som indstillet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har endvidere indstillet, at bevilling 42 Erhverv fremadrettet omfattes af den særlige overførselsadgang, og således ikke er underlagt begrænsningerne i overførslen på +5/-2 pct.

 

Drift

Budgetoverførslerne fra 2015 til 2016 på er opgjort efter de gældende regler for budgetoverførsler.

Reglerne indebærer, at der på den enkelte bevilling automatisk kan overføres overskud op til 5 pct., henholdsvis underskud op til -2 pct., af den overførbare budgetramme i budget 2015. Overskud ud over 5 pct. af budgetrammen overføres som udgangspunkt til kassebeholdningen, mens underskud på mere end 2 pct. også overføres til det efterfølgende års budget.

Centre, der vil overføre mere end 5 pct. overskud, skal begrunde anmodningen. Centre, der har underskud på mere end 2 pct. skal redegøre for årsagen til merforbruget på driften, og for tiltag, der kan nedbringe merforbruget.

 

Indstillingen til udvalgene har taget udgangspunkt i, at overskud overføres fuldt ud på baggrund af centrenes anmodninger om overførsel af overskud ud over 5 pct.

Direktionen forudsætter samtidig, at overførslerne på driften ikke kan anvendes til finansiering af løbende drift, og at direktionen og udvalgene inddrages i beslutninger, der vedrører brug af overførsler til finansiering af større projekter og eller satsninger.

Derudover overføres underskud ud over -2 pct. på bevilling 51 Beredskab med 197.000 kr. og på bevilling 56 DeViKa med 24.000 kr.

 

Anlæg

I henhold til gældende regler overføres mer-/mindreforbrug i forhold til de afsatte rådighedsbeløb for ikke-afsluttede anlægsarbejder til det efterfølgende regnskabsår.

Beløbene til overførsel er opgjort på baggrund af den afsluttede bogføring for 2015, idet rådighedsbeløbene for igangværende projekter er indeksreguleret i overensstemmelse med overførselsreglerne og sædvanlig praksis.

 

Optagelse af lån

Endnu ikke optagne lån overføres i overensstemmelse med sædvanlig praksis.

Optagelse af lån er begrænset af den låneramme kommunen har i henhold til lånebekendtgørelsen. Lånerammen kan først gøres endeligt op når regnskabet er afsluttet, idet rammen udgøres af afholdte udgifter til specifikke formål samt eventuelle dispensationer. Lån optages derfor normalt efter regnskabsårets afslutning, hvorved hele årets budgetterede låneoptagelse og eventuelle ikke hjemtagne lån fra tidligere år overføres.

Lån vedrørende anlægsprojekter, som finansieres ved byggekreditter, optages når anlægsarbejdet er afsluttet og byggekreditten indfries. Dette omfatter lån til plejeboliger og klimatilpasningsprojekter.

Kommunalbestyrelsen har den 31. marts 2016 godkendt optagelse af lån på i alt 22,333 mio. kr., som hjemtages i april måned 2016.

 

Afdrag på lån

Der er i budget 2015 afsat et beløb til indfrielse af lån på Slottet. Da disse lån ikke indfries så længe Slottet fungerer som asylcenter overføres budgettet til 2016.

 

Udlån

Kommunalbestyrelsen besluttede i januar 2012 at give et tilskud til BO42 til renovering af boligerne på Fabriksvej. Beløbet er overført siden 2012 og forventes udbetalt i 2016.

Økonomiske konsekvenser

Drift

Centrenes overskud på den overførbare ramme er opgjort til 90,3 mio. kr., fordelt med overskud på 94,2 mio. kr. og underskud på 3,9 mio. kr. opgjort for de enkelte bevillinger.

Den automatiske overførselsadgang udgør netto 49,8 mio. kr. og herudover anbefales det, at der yderligere overføres 40,5 mio. kr. jf. nedenfor, så den samlede overførsel udgør 90,3 mio. kr.

Overførslerne er opgjort på bevillinger og centre i bilag 1 og fordeler sig således på fagudvalgene:

1.000 kr.

Korrigeret resultat 2015

Automa-tisk over-førsels-adgang

Beløb ud over 5% og -2%

Anmod-ning fra centret

Beløb der indstilles overført til 2016

Beløb der ikke overføres

Børne- og Skoleudvalget

26.600

17.370

9.229

9.229

26.600

0

Fritids- og Kulturudvalget

3.415

1.981

1.433

1.433

3.415

0

Social- og Sundhedsudvalget

8.322

8.322

0

0

8.322

0

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

16.977

7.766

9.210

9.210

16.977

0

Teknik- og Miljøudvalget

6.737

4.580

2.157

2.157

6.737

0

Økonomi og Planudvalget

28.248

9.792

18.455

18.455

28.248

0

 I alt

90.297

49.812

40.485

40.485

90.297

0

 

Anlæg

Budgetoverførslerne er opgjort til 23,8 mio. kr. og fordeler sig på udvalgene således, idet eventuelle tilskud og refusionerne vedrørende anlægsprojekterne er indregnet:

1.000 kr.

Fritids- og Kulturudvalget

128

Teknik- og Miljøudvalget

39.001

Subtotal

39.128

Køb og salg af grunde og ejendomme (TMU)

-4.320

Udstykningsområder (TMU)

-11.044

 I alt

23.763

Note: Uoverensstemmelse i sammentællinger skyldes afrundinger.

 

Budgetoverførslerne er specificeret på de enkelte anlægsprojekter i bilag 2.

 

Optagelse af lån, afdrag på lån og udlån

Der overføres budgetbeløb vedr. endnu ikke optagne lån på i alt 40.552.500 kr.

I april 2016 optages lån på 22.333.000 kr., hvorefter der udestår optagelse af lån på 18.219.500 kr.

Der overføres 35.185.000 kr. vedr. afdrag på lån vedr. Slottet, som først effektueres når Slottet ikke længere anvendes som asylcenter.

Endelig overføres der budget vedrørende tilskud på 1.000.000 kr. til BO42 til renovering af boliger på Fabriksvej.

Budgetoverførslerne fremgår også af bilag 2.

 

Samlet set udgør budgetoverførslerne fra 2015 til 2016 109,7 mio. kr.

 

1.000 kr.

Drift

90.297

Anlæg

23.763

Subtotal

114.060

Optagelse af lån

-40.553

Afdrag på lån

35.185

Udlån

1.000

 I alt

109.693

Note: Uoverensstemmelse i sammentællinger skyldes afrundinger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. april 2016

1.
Budgetoverførsler 2015-16 - Drift (PDF)

2.
Budgetoverførsler 2015-16 - Anlæg og lån (PDF)

3.
Dagsordener fra fagudvalg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Likviditetsoversigter pr. 31. marts 2016

00.32.18G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

2

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

20

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning.

Kommunalbestyrelsen til efterretning.

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. marts 2016.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo marts (176,0 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (211,2 mio.) og den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2016 (-8,8 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2015 til 31. marts 2016.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 176,0 mio. kr. er steget med 7,0 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 29. februar 2016. Denne udvikling er som forventet.

 

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Den gennemsnitlige beholdning på 211,2 mio. kr. forventes fortsat at være stigende.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil først ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter udløber, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2016 på -8,8 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2015, den budgetterede kasseforøgelse i 2016 og afgivne tillægsbevillinger med kassevirkning vedrørende 2016 samt de budgetoverførsler fra 2015, der indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse i april.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 14,2 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Der er budgetteret med en renteindtægt af likvide aktiver på 1,9 mio. kr. i 2016. På baggrund af udviklingen i kassebeholdningen i 2015 må det forventes, at renteindtægten alt andet lige bliver højere end budgetteret i 2016. Den nye bankaftale indebærer dog væsentligt ændrede rentebetingelser, hvor der pt. ikke kan gives et nærmere skøn for størrelsen af renteindtægten i 2016.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. april 2016

1.
Beholdninger pr. 31. marts 2016 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Rønne Varme, godkendelse af fjernvarmetakster

13.03.00S55-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

9

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

21

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Rønne Varme A/S har fremsendt anmodning om kommunens godkendelse af taksterne for 2016/17.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at taksterne for 2016/17 godkendes.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Rønne Varme A/S har den 29. marts 2016 fremsendt anmodning om kommunens godkendelse af taksterne for 2016/17. Budget og takster er godkendt af bestyrelsen for Rønne Varme A/S. Bornholms Regionskommune skal, i henhold til selskabets vedtægter, godkende taksterne.

Bestyrelsen har besluttet at nedsætte taksterne med ca. 5 pct. i forhold til 2015/16, dog sådan, at taksten for bidrag til energispareaktiviteter forhøjes fra 400 kr. til 500 kr.

Budgettet for 2016/17 viser et resultat i balance. Omsætningen forventes at blive lavere med takstnedsættelserne, og samtidig forventes lavere produktionsomkostninger efter ombygningen af blok 6 på Østkraft.  Rønne Varme forventer at have en overdækning på 4,1 mio. kr. primo regnskabsåret 2016/17, idet overdækningen ikke nedbringes yderligere med det fremsendte budget.

Langtidsbudgettet udviser en positiv likviditetsudvikling, idet afskrivninger og henlæggelser overstiger investeringer og afdrag på lån. Det er forudsat, at investeringer finansieres gennem optagelse af lån.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af det fremsendte materiale vurderes der ikke at være en umiddelbar risiko for, at Regionskommunens garantiforpligtelse udløses.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Anlægsregnskab for projekterne Mulighedernes Land

01.11.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-04-2016

11

 

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

6

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

22

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskaber for Mulighedernes Land-projekterne. Herunder:

-      Nyt liv i Vang Granitbrud

-      Graniteventyr og Hammerhavn 1

-      Graniteventyr og Hammerhavn 2

-      Havnebad i Hasle 1

-      Havnebad i Hasle 2

-      Hasle Erhvervs- og Kulturø

-      Hasle, områdefornyelsesprojekt

 

De syv delprojekter er afsluttet i regnskab 2015.

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 2.7 skal der for anlægsarbejder over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller:

a)    at anlægsregnskaberne for projekterne under Mulighedernes Land godkendes og

b)    at det samlede overskud for projekterne på 95.775 kr. overføres til den disponible anlægspulje vedrørende havne.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2016:
Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Denne sag vedrører projekterne under Mulighedernes Land.

Kommunalbestyrelsen har tidligere behandlet og godkendt de berørte projekter under Mulighedernes Land på nedenstående møder:

-      27. november 2008 – Anlægsbevillinger til Områdefornyelse i Hasle

-      22. januar 2009 – Godkendelse af Byfornyelsesprogram for Hasle by

-      22. april 2010 – Principgodkendelse og finansiering

-      25. november 2010 – Projektgodkendelse og anlægsbevillinger til Hammerhavn (Graniteventyr og Hammerhavn 1) og anlægsbevillinger til Hasle Havnebad

-      18. januar 2011 – Projektgodkendelse og anlægsbevillinger til Nyt liv i Vang Granitbrud

-      28. april 2011 – Projektudvidelse og anlægsbevillinger til Hammerhavn (Graniteventyr og Hammerhavn 2)

-      28. april 2011 Projektudvidelse og anlægsbevillinger til Havnebad i Hasle by II

-      26. april 2012 Tillægsbevillinger til Havnebad i Hasle by I

-      28. juni 2012 – Tillægsbevillinger til Hasle Havnebad og Graniteventyr og Hammerhavn

-      28. februar 2013 – Tillægsbevillinger til Nyt liv i Vang Granitbrud

-      28. februar 2013 – Projektgodkendelse og anlægsbevillinger til Hasle Erhvervs- og Kulturø

-      22. maj 2014 – Tilpasning af anlægsbevillinger i forhold til revisionens anvisninger, så projekterne kunne afsluttes og afrapporteres til fonde.

 

Projekterne blev i sin tid udarbejdet gennem et partnerskab med Realdania. Projekterne var oprindelig 50 pct. finansierede, hvor BRK fandt sin andel af medfinansieringen via øvrige fonde og tilskudsmuligheder. 

Projekterne er blevet udvidet gennem projektprocessen, så det nu samlet kan opgøres til investeringer på 92,3 mio. kr., heraf er der ydet tilskud fra eksterne fonde og tilskud på 80 mio. kr.

 

Mulighedernes Land-projekterne omfattede udover de her omtalte også:

-      Strandpromenaden i Sandvig

-      Bymidten i Østermarie

-      Ud på Landet – i Klemensker og Østerlars.

Disse projekter er regnskabsmæssigt afsluttet i tidligere år, og indgår derfor ikke i denne dagsorden.

 

Projekterne er færdigimplementeret og afrapporteret overfor de fonde og offentlige instanser, der har bidraget med ekstern finansiering.

Økonomiske konsekvenser

Nyt liv i Vang Granit

Projektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelse med efterfølgende udvidelse.

 

Bevilling

Samlet forbrug

Balance

 Udgifter

         15.615.750

        15.624.220

         -8.470

 Indtægter

       -13.607.405

      -13.607.405

                 -  

 Bevilling

           2.008.345

          2.016.815

         -8.470

 

Graniteventyr og Hammerhavn I

Projektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelse.

 

 Bevilling

 Samlet forbrug

Balance

 Udgifter

           6.861.060

       6.888.537

             -27.477

 Indtægter

          -5.144.025

      -5.164.025

               20.000

 Bevilling

           1.717.035

       1.724.512

                -7.477

 

Graniteventyr og Hammerhavn II

Projektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelse.

 

 Bevilling

 Samlet forbrug

Balance

 Udgifter

         16.087.752

        16.082.864

          4.888

 Indtægter

       -15.125.000

      -15.125.000

                 -  

 Bevilling

               962.752

              957.864

          4.888

 

Hasle Havnebad I

Projektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelse.

 

Bevilling

 Samlet forbrug

 Balance

 Udgifter

           4.285.000

          4.352.179

       -67.179

 Indtægter

          -3.645.000

         -3.711.544

        66.544

 Bevilling

               640.000

              640.635

            -635

 

Hasle Havnebad II

Projektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelse.

 

 Bevilling

 Samlet forbrug

 Balance

 Udgifter

           4.450.000

          4.462.302

       -12.302

 Indtægter

          -3.750.000

         -3.722.090

       -27.910

 Bevilling

               700.000

              740.212

       -40.212

 

Hasle Erhvervs- og Kulturø

Projektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelse.

 

 Bevilling

 Samlet forbrug

 Balance

 Udgifter

           8.727.484

          8.907.387

    -179.903

 Indtægter

          -6.525.000

         -6.479.888

       -45.112

 Bevilling

           2.202.484

          2.427.499

    -225.015

 

Der verserer en retssag vedrørende projektet Hasle Erhvervs- og Kulturø, der først forventes afsluttet i foråret 2016. Alt efter udfaldet af sagen kan der komme krav om erstatning og betaling af advokatomkostninger. Et eventuelt negativt udfald anbefales finansieret af overført driftsoverskud fra 2015 under bevilling 52 Teknik og miljø.

Retssagens omkostninger er indtil afslutning af projekterne under Mulighedernes Land blevet afholdt på projektet Hasle Erhvervs- og Kulturø.

 

Underskuddet skyldes derfor dels udgifter til advokat i forbindelse med retssagen, men også et lavere tilskud fra LAG end forudsat, er medvirkende årsag til det samlede underskud.

 

Hasle Områdefornyelse

Projektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelse. Dertil har der været yderligere indtægter fra fonde og LAG på i alt -377.355 kr., som er brugt til at udvide de aktiviteter, der allerede var igangsat.

 

 Bevilling

 Samlet forbrug

 Balance

 Udgifter

 5.050.000

 5.477.315

 -427.315

 Indtægter

 -2.383.000

 -2.760.355

 377.355

 Bevilling

 2.667.000

 2.716.960

 -49.960

 

Det skal bemærkes, at anlægsbevillingen er anført i det prisniveau, der var gældende, da bevillingen blev givet.

Projektets rådighedsbeløb er i de efterfølgende år blevet prisfremskrevet med i alt netto +422.656 kr., hvilket medfører at det ovennævnte underskud på -49.960 kr. vendes til overskud på +372.696 kr.

 

Samlet overblik over regnskaberne for Mulighedernes Land.

 Anlægsudgifter

 Projektindtægter

 BRK netto bevilling

Balance

Nyt liv i Vang Granitbrud

 15.624.220

 -13.607.405

 2.008.345

 -8.470

Graniteventyr og Hammerhavn I

 6.888.537

 -5.164.025

 1.717.035

 -7.477

Graniteventyr og Hammerhavn II

 16.082.864

 -15.125.000

 962.752

 4.888

Havnebad i Hasle I

 4.352.179

 -3.711.544

 640.000

 -635

Havnebad i Hasle II

 4.462.302

 -3.722.090

 700.000

 -40.212

Hasle Erhvervs- og Kulturø

 8.907.387

 -6.479.888

 2.202.484

 -225.015

Hasle Områdefornyelse.

 5.477.315

 -2.760.355

 3.089.656

 372.696

I alt

 61.794.804

 -50.570.307

 11.320.272

 95.775

 

Samlet giver projekterne et overskud på 95.775 kr., som overføres til den disponible anlægspulje vedrørende havne 2016, idet sagen om de samlede budgetoverførsler forventes godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2016.

 

Regnskaberne er revideret og godkendt af revisionen i forbindelse med udbetaling af tilskuddene.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. april 2016

1.
Projekterne Mulighedernes Land - Bilag til anlægsregnskab. (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Anlægsbevilling til nedrivning af Pedersker Hovedgade 23, Karamellen

82.21.00G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-04-2016

18

 

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

19

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

23

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I forbindelse med budget 2016 blev det besluttet, at nedrive ejendommen Pedersker Hovedgade 23 i Pedersker.

Ejendomsservice søger hermed om en anlægsbevilling til projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at der gives en anlægsbevilling på 170.000 kr. til nedrivning af ejendommen Pedersker Hovedgade 23 i Pedersker. Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.

b)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2016:
Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Ejendommen Pedersker Hovedgade 23 i Pedersker også kendt som ”Karamellen”, har tidligere været anvendt som klubhus i forbindelse med ungdomsklub, og blev sat til salg efter endt brug i 2007. Salgsarbejdet blev efterfølgende sat i bero på grund af olielugt i bygningen og olieforurening på grunden.

Der har været forskellige ejendomsmæglere på opgaven, og alle har vurderet, at ejendommen ikke kan sælges.

Ejendommen blev derfor til budget 2016 anbefalet nedrevet og grunden oprenset.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 170.000 kr. til nedrivning af ejendommen Pedersker Hovedgade 23 i Pedersker, idet der er afsat rådighedsbeløb til formålet i det vedtagne budget for 2016.

 

Der er i anlægsbevillingen ikke medtaget udgifter til oprensning af grunden. Når bygningerne er revet ned, vil omfanget af forureningen blive vurderet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anlægsbevilling til nedrivning af dele af Klemensker Skole

82.21.00Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-04-2016

19

 

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

20

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

24

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I forbindelse med budget 2016 blev det besluttet at nedrive dele af Klemensker skole.

Ejendomsservice søger hermed om anlægsbevilling til projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a)    at der gives en anlægsbevilling på 2.300.000 kr. til nedrivning af dele af Klemensker skole. Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.

b)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2016:
Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Udsat.

 

Sagsfremstilling

Klemensker skole blev lukket som folkeskole i juli 2011, hvorefter nogle af bygningerne blev overtaget af Dybdalskolen og Ungdomsskolen. De resterende bygninger har ikke været i anvendelse siden skolelukningen i 2011.

Ejendomsservice har sammen med foreningerne i Klemensker arbejdet på at få etableret et grønt areal, som kan fungere som aktivitetspark for Bornholm, når det er færdigudviklet. Dette tiltag kan styrkes ved at åbne op for arealet ved at nedrive de bygninger, som ikke længere er i anvendelse.

Der er i forvejen nedrevet en gammel træpavillon, og der er ved at blive etableret en grillhytte til brug for alle borgere, så dette er næste step for at udvikle resten af området.

Ejendomsservice har undersøgt bygningerne, og de er i meget ringe stand, og er ikke egnet til salg. Af bilag 1 fremgår det, hvilke bygninger der er tale om (gule markeringer).

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 2.300.000 kr. til nedrivning af dele af Klemensker skole, idet der er afsat rådighedsbeløb til formålet i det vedtagne budget for 2016.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. april 2016

1.
Bilag 1 oversigtskort (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevillinger til reparation af klimaskærme i kommunens bygninger - etape 3

82.07.00G01-0049

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-04-2016

20

 

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

21

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

25

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Ejendomsservice søger om en anlægsbevilling til reparation af klimaskærme i kommunens bygninger.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a)    at der gives en anlægsbevilling på i alt 940.000 kr. til renoveringsopgaver i kommunens bygninger etape 3, som anført i bilaget,

b)    at der afsættes rådighedsbeløb på i alt 940.000 kr., finansieret af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger,

c)    at eventuelle mindreforbrug ved projekternes afslutning tilbageføres til anlægspuljen til kommunale bygninger, og

d)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2016:
Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Arbejderne omfatter renovering eller udskiftning af eksisterende vinduer/døre, som enten bør skiftes på grund af manglende vedligeholdelse eller skal renoveres/males for at sikre, at der ikke sker yderligere nedbrydning af træet.

 

Arbejderne på de enkelte lokationer er specificeret i bilag til sagen.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling til reparation af klimaskærme i kommunens bygninger. De samlede anlægsudgifter udgør 940.000 kr. jf. oversigten, der er vedlagt som bilag.

 

Anlægsudgiften på 940.000 kr. kan finansieres af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger.

Det disponible rådighedsbeløb i denne pulje udgør 5.708.805 kr. inklusiv forventede overførte midler fra 2015 på 1.237.205 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. april 2016

1.
Oversigt (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Anlægsbevilling til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger - etape 4

82.07.00G01-0050

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-04-2016

21

 

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

22

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

26

 

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Ejendomsservice søger om en anlægsbevilling til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på i alt 3.200.000 kr. til renoveringsopgaver i kommunens bygninger etape 4, som anført i bilaget,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på i alt 3.200.000 kr., finansieret af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger,

c) at eventuelle mindreforbrug ved projekternes afslutning tilbageføres til anlægspuljen til kommunale bygninger, og

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2016:
Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Ejendomsservice har observeret vandindtrængning i tre af kommunens bygninger.  Det drejer sig om tagene på Kommunikationscentret, Fontænehuset samt på Hans Rømer Skolen.

På Kommunikationscentret og på Hans Rømer Skolen drejer det sig udelukkende om reparationer af de eksisterende tage, medens det på Fontænehuset er nødvendigt at nedtage det eksisterende tag for at lægge et nyt undertag, og herefter genanvende teglene.

Derudover trænger nogle af vinduerne på Kommunikationscentret og på Hans Rømer Skolen til at blive udskiftet.

 

Arbejderne på de enkelte lokationer er specificeret i bilag til sagen.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger. De samlede anlægsudgifter udgør 3.200.000 kr. jf. oversigten, der er vedlagt som bilag.

 

Anlægsudgiften på 3.200.000 kr. kan finansieres af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger.

Det disponible rådighedsbeløb i denne pulje udgør 5.708.805 kr. inklusiv forventede overførte midler fra 2015 på 1.237.205 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. april 2016

1.
Bilag (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Anlægsbevilling til tagrenovering på Munch Petersens Vej 2 i Rønne

82.07.00G01-0047

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-04-2016

22

 

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

23

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

27

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. juni 2015 anlægsbevillinger til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger. Et af disse projekter omhandlede en tagrenovering af Munch Petersens Vej 2 i Rønne. I projektfasen forventede man at kunne genbruge eksisterende skotrender og flunker, men det har vist sig, at dette ikke kan lade sig gøre. Der søges derfor om en forhøjelse af anlægsbevillingen til nye skotrender og flunker.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at anlægsbevillingen forhøjes med 300.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 1.850.000 kr.

b) at det afsatte rådighedsbeløb til tagrenovering på Munch Petersens Vej 2 i Rønne forhøjes med 300.000 kr., som finansieres af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger.

c) at et eventuelt mindreforbrug ved projekternes afslutning tilbageføres til anlægspuljen til kommunale bygninger.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2016:
Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Der er afsat et rådighedsbeløb på 700.000 kr. til udskiftning af tegltaget på Munch Petersens Vej 2 i Rønne – BAT kontoret.

I projekteringsfasen forventede man, at de eksisterende skotrender og flunker kunne genbruges, men det har efterfølgende vist sig, at dette ikke kan lade sig gøre.

Skotrenden er det sted, hvor tagfladerne løber sammen, og flunken er selve siden på kvisten.

Begge bygningsdele er udført i kobber, hvilket fordyrer investeringen. Det skønnes, at merudgiften vil udgøre 300.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. juni 2015 en anlægsbevilling på i alt 1.550.000 kr. til følgende projekter:

Sagahuset, udskiftning af tagplader                      650.000 kr. (er afsluttet)

Eskildsgade 15, Aakirkeby, tagrenovering               200.000 kr. (er afsluttet)

Munch Petersens Vej 2, udskiftning af tegltag         700.000 kr.

 

Det har efterfølgende vist sig, at tagrenoveringen på Munch Petersens Vej 2 bliver 300.000 kr. dyrere end først antaget, idet de eksisterende skotrender og flunker ikke kan genbruges.

 

Der søges derfor om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 300.000 kr.,

således at den samlede anlægsbevilling til alle tre projekter herefter udgør 1.850.000 kr.:

Sagahuset, udskiftning af tagplader                      650.000 kr. (er afsluttet)

Eskildsgade 15, Aakirkeby, tagrenovering               200.000 kr. (er afsluttet)

Munch Petersens Vej 2, udskiftning af tegltag       1.000.000 kr.

 

Merudgiften kan finansieres af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger.

Det disponible rådighedsbeløb i denne pulje udgør 5.708.805 kr. inklusiv forventede overførte midler fra 2015 på 1.237.205 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Jordforurening - afværgeforanstaltninger

09.08.06K08-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-04-2016

7

 

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

24

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

28

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I forbindelse med Teknik og Miljøs arbejde med at kortlægge og undersøge ejendomme, hvor der tilbage i tiden har været aktiviteter, der kan have medført jordforurening, er der på en tidligere renserigrund i Rønne konstateret en jordforurening, der medfører problemer med indeklimaet i boliger. På den baggrund skal der nu besluttes, hvilke afværgeforanstaltninger der skal gennemføres. 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en tillægsbevilling på 1.382.500 kr. i 2016 til det ikke-overførbare område på bevilling 52 Teknik og miljø, til etablering af aktive anlæg som afværgeforanstaltninger i forbindelse med jordforurening på ejendommene Østergade 49-51 og Østervoldgade 12 og 14 i Rønne, finansieret af de likvide midler, og

b) at det ikke-overførbare område på bevilling 52 Teknik og miljø forhøjes med 65.000 kr. årligt fra 2017 og frem til dækning af udgifter til elforbrug i forbindelse med afværgeforanstaltningerne, finansieret af de likvide midler.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2016:
Udvalget anbefaler

Ad a), at der gives en tillægsbevilling på 1.228.500 kr. i 2016 til afværgeforanstaltninger på ejendommen Østergade 49-51. Beslutning vedr. ejendommene Østervoldgade 12 og 14 udsættes til næste møde, idet sagen afventer yderligere afdækning.

Ad b) at det ikke-overførbare område på bevilling 52 Teknik og miljø forhøjes med 57.000 kr. fra 2017 og frem til dækning af udgifter til elforbrug i forbindelse med afværgeforanstaltningerne, finansieret af de likvide midler.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med Teknik og Miljøs arbejde med at kortlægge og undersøge ejendomme, hvor der tilbage i tiden har været aktiviteter, der kan have medført jordforurening, blev Østergade 49-51 i Rønne kortlagt på vidensniveau 1 i juni 2010 og undersøgt fra juni 2013 og frem til i dag.

 

På Østergade 49-51 har der tidligere ligget et tøjrenseri, som har medført jordforurening hovedsageligt med trikloretylen (TCE). Forureningen ligger hovedsageligt under Østergade 49-51, men har også spredt sig i mindre grad til naboerne i Østervoldgade 12 og 14. TCE er et flygtigt stof, som damper op gennem kælder- og stuegulv og videre ind i bebyggelserne. Østergade 49-51 er en udlejningsejendom med seks helårs lejeboliger og en butik. Østervoldgade 12 og 14 er almindelige én families byhuse. I alle tre ejendomme er der målt for høje indhold af TCE i indeklimaet i boligdelene, på mellem 2 og 45 gange højere end Miljøstyrelses afdampningskriterium for boliger.

 

Som midlertidige afværgeforanstaltninger blev der i juni 2014 opsat luftrensere i kældrene i Østergade 49-51 og opfordret til at der bør luftes ekstra ud i boligdelene.

 

Embedslægens rådgivning er, at det ikke er tilstrækkeligt på længere sigt, at beboerne øger den almindelige udluftning af beboelsesrummene, men at der bør gennemføres afværgeforanstaltninger i alle tre ejendomme.

 

Niras A/S har udarbejdet et notat med løsningsforslag. Notatet er indsat som bilag til denne dagsorden.

 

I forhold til Østergade 49-51 peges der på følgende to løsninger:

·         En aktiv teknisk løsning, hvor der bl.a. etableres genvex i kælderene og dræn-/grundvand under bygningen afskæres fra kloakken. Om nødvendigt ledes vandet til en ny brønd uden for sokkel. Vandet pumpes fra ny brønd til kloak efter rensning. Desuden kan det blive nødvendigt at installere et system på kloakken, som forhindrer forurenet luft i kloakken i at trænge ind i boligerne. Afværgeforanstaltningerne gennemføres trinvis, og alle tiltag gennemføres kun, hvis det er nødvendigt. Prisen for den tekniske løsning ligger på fra ca. 200.000 kr. til ca. 1.200.000 kr. med en årlig driftsomkostning på fra 22.000 kr. til 57.000 kr.

·         Opkøb af ejendommen. Ejendommen er i 2016 af en ejendomsmægler vurderet til 5.325.000 kr.

 

Ejendommene i Østervoldgade 12 og 14 er meget ens, og Niras A/S peger på ens løsninger på de to ejendomme. Niras A/S peger her på tre løsninger:

·         Passiv udluftning under gulv i tilbygning til ca. 750.000 kr./ejendom.

·         Aktiv udluftning i beboelsesrum ved hjælp af genvex til ca. 75.000 kr. og en årlig driftsudgift på 4.000 kr./ejendom

·         Opkøb af ejendommene. Ejendommene er vurderet både som uforurenet og som jordforureningskortlagt på vidensniveau 2 og med den bedste nuancering på F0 af to ejendomsmæglere. Gennemsnittet er som uforurenet 900.000 kr. og som V2 og F0 422.500 kr. for Østervoldgade 12 og for Østervoldgade 14 er tallene som uforurenet 812.000 kr. og som V2 og F0 335.000 kr. F0 kan kun opnås, hvis det etableres passive afværgeanlæg.

 

Valg af afværgeløsninger har betydning for ejerne, ikke mindst økonomisk. Vælges der løsninger med aktive afværgeanlæg som f.eks. genvex-anlæg betyder det erfaringsmæssigt, at lånemuligheder i ejendommene forringes og dermed kan det ikke udelukkes, at ejendomsværdien reduceres mere end ovenfor nævnt. Vælges der derimod løsninger med passive afværgeanlæg, som der er mulighed for i Østervoldgade 12 og 14, går det formodentligt ikke ud over mulighederne for at optage lån, og dermed vil ejendomsværdien ikke påvirkes i samme grad, og formentlig svare til ejendomsmæglerne laveste værdi for ejendommene i Østervoldgade 12 og 14. De passive afværgeløsninger for Østervoldgade 12 og 14 er meget omkostningstunge.

 

I bemærkningerne til jordforureningsloven nævnes to hensyn, som kan begrunde, at indsatsen kommer til at bestå i et opkøb af ejendomme.

 

1.    Opkøb kan finde sted, hvis myndighederne efter en konkret risikovurdering ikke finder en teknisk løsning tilstrækkelig sikker.

 

2.    Det kan ud fra økonomiske overvejelser være hensigtsmæssigt at foretage opkøb. Der bør i sådanne overvejelser indgå en afvejning af på den ene side, hvad det vil koste at foretage oprydningen eller afværgeforanstaltningen samtidigt med, at den eksisterende anvendelse bibeholdes, og på den anden side, hvad et opkøb og en eventuel ændret arealanvendelse samt nødvendig afværgeforanstaltning på et passende niveau vil koste.

 

Bornholm Regionskommune, Teknik og Miljø finder det godtgjort, at de foreslåede tekniske afværgeforanstaltninger med rimelig sandsynlighed kan medføre en tilstrækkelig effekt til sikring af indeklimaet i alle boliger.

 

Husene i Østervoldgade 12 og 14 er på grund af, at de er bevaringsværdige bygninger i følge kommuneatlas for Rønne fra 1990, formentlig meget vanskelige at få lov til at rive ned. Hvis der kan gives tilladelse til at rive nogle af de involverede bygninger ned, skal huse ud mod gader genopføres.

 

Ejernes kommetarer findes som bilag til denne sag, men er meget kort refereret her. Ejeren af Østervoldgade 12 ønsker, at kommunen skal købe ejendommen. Ejerne af Østervoldgade 14 ønsker, at kommunen etablerer et passivt afværgeanlæg eller køber ejendommen. Ejeren af udlejningsejendommen er enig i, at en løsning med Genvex og ændring af pumpebrønd formentlig vil være den rette løsning.

 

Midlerne på kommunens driftskonti til jordforureningsopgaver er alene beregnet til almindelige driftsopgaver og er disponeret for kommende år. På den baggrund findes det nødvendigt, at ovennævnte afværgeforanstaltninger finansieres ved en tillægsbevilling finansieret af de likvide midler.

 

Lovgrundlag:

JFL § 6, 17, 22 og 75

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Teknik og Miljø søger om en tillægsbevilling i 2016 på i alt 1.382.500 kr. til:

 

Engangsudgifter til tekniske afværgeløsninger i forbindelse med jordforurening på følgende ejendomme i Rønne:

Østergade 49-51                                       1.200.000 kr.

Østervoldgade 12 og 14                              150.000 kr.

I alt                                                           1.350.000 kr.

 

Årlige driftsudgifter til elforbrug i 2016 (halvt år):

Østergade 49-51                                            28.500 kr.

Østervoldgade 12 og 14                                  4.000 kr.

I alt                                                                32.500 kr.

 

Samlede udgifter i 2016                           1.382.500 kr.

 

 

Derudover skal der afsættes 65.000 kr. årligt til elforbrug:

 

Årlige driftsudgifter til elforbrug i hvert af årene 2017, 2018 og 2019:

Østergade 49-51                                        57.000 kr.

Østervoldgade 12 og 14                              8.000 kr.

I alt                                                           65.000 kr.

 

 

Udgifterne til disse afværgeforanstaltninger indstilles finansieret af de likvide midler, idet

budgettet til jordforurening indgår i den ikke-overførbare del af bevilling 52 Teknik og miljø. Budgettet til jordforurening er således ikke omfattet af overførselsadgang.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. april 2016

1.
Kommentarer fra ejer af Østervoldgade 12 (DOCX)

2.
Kommetarer fra ejer af udlejningsejendom Østergade 49-51 (DOCX)

3.
Notat fra Niras A/S (DOCX)

4.
Kommentarer fra ejere af Østervoldgade 14 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Nedsættelse af byggeudvalg i forbindelse med ændret skolestruktur i Rønneskolen.

82.20.00A30-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-04-2016

6

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

29

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I overensstemmelse med Økonomi- og Planudvalgets beslutning den 17. juni 2014, skal der etableres en bygherreorganisation for ombygning af Rønneskolen jævnfør kommunalbestyrelsens beslutning den 25. februar 2016.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at Teknik- og Miljøudvalget indstiller et medlem til byggeudvalget til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 4. april 2016:

Torben Rønne-Larsen indstilles.

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at Børne- og Skoleudvalget indstiller et medlem til byggeudvalget til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. april 2016:

Margrethe Kjellberg indstilles.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2016 blev det besluttet at afsætte 20 millioner kr. til ombygning af Rønneskolen inkl. inventar. Med kommunalbestyrelsens beslutning af 25. februar 2016 er den økonomiske ramme udvidet til 24 mio.kr. samlet set for 2016 og 2017.

 

Midlerne er afsat til skolestrukturens fase 2, så eleverne i Rønne kan samles på to matrikler i stedet for de nuværende tre. Midlerne skal anvendes til at skabe plads til alle elever på to skoler i tidssvarende læringsmiljøer.

 

På den baggrund skal der nu nedsættes et byggeudvalg jævnfør retningslinjer for samarbejde vedr. anlægsbevillinger til nybyggeri, ombygninger og tilbygninger godkendt på Økonomi- og Planudvalget den 17. juni 2014.

 

Byggeudvalget skal som minimum består af:

·         En repræsentant fra Teknik- og Miljøudvalget

·         En repræsentant fra Børne- og Skoleudvalget

·         To repræsentanter fra Skolebestyrelsen (èn fra Rønneskolen og èn fra Svartingedal)

·         En repræsentant fra Handicaprådet

·         Centerchef fra Skole, Kultur og Fritid

·         Centerchef fra Ejendomme og Drift

·         4 repræsentanter fra arbejdsgrupperne, én fra hver arbejdsgruppe

·         Leder fra Rønneskolen

·         Projektleder fra Ejendomsservice

·         Bygherrerådgiver

 

Byggeudvalgets opgave er, at sikre udmøntning af den politiske beslutning om, at skabe plads til alle elever på to tidssvarende skoler i tidssvarende læringsmiljøer indenfor den afsatte økonomiske ramme.

 

Byggeudvalget udarbejder en tids- og handleplan for arbejdet, og nedsætter en brugergruppe der erstatter de nedsatte arbejdsgrupper, når de har afleveret deres bidrag i uge 21, 2016.

 

Som forløber for byggeprocessen er det planen, at nedsætte 3 arbejdsgrupper indenfor følgende områder:

·         Humanistisk område

·         Kreativ, praktisk/musik område samt

·         Indskoling SFO

Der er i forvejen etableret en arbejdsgruppe vedr. mål- og kravspecifikationer for det naturvidenskabelige område. De fire arbejdsgrupper afleverer deres arbejde i uge 21.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Proces for boligpolitik 2016

03.00.00P22-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

30

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I forlængelse af kommunalbestyrelsens temamøde om boligpolitik indstilles hermed en forberedende proces for udarbejdelse af en boligpolitik.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Social- og Sundhedsudvalget udarbejder et overslag på boligbehovet set i et 10-årigt perspektiv

b) Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget udarbejder et samlet overslag på boligbehovet set i et 10-årigt perspektiv

c) Økonomi- og Planudvalget drøfter udlæg af arealer, finasiering, samarbejde med private aktører samt de planlægningsmæssige aspekter af de boligpolitiske spørgsmål og den kommende planlov

d) Tidsplanen godkendes

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt, idet det præciseres at der også ses på behovet for studieboliger, og at der afholdes et temamøde for kommunalbestyrelsen forud for den politiske beslutning.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsens temamøde d. 14. april 2016 om boligpolitik tog udgangspunkt i de udfordringer og muligheder regionskommunen står over for i forhold til befolkningsudvikling, planlægningen og boligbyggeriet på øen.

 

På mødet fremlagde sekretariatet de overordnede problemstillinger, mens centercheferne for Psykiatri og Handicap, Ældre, Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse samt Teknik og Miljø fremlagde mere specifikke problemstillinger i forhold til de enkelte serviceområder.

 

Udfordringer og behov

Befolkningsudviklingen rummer velkendte problemstillinger i forhold til en aldrende befolkning, hvor de ældre i fremtiden kommer til at udgøre en større del af befolkningstallet. Det vil også på sigt have konsekvenser for behovet for ældreboliger, men endnu ligger der ikke præcise tal for behovet. Dertil kommer at befolkningstallet falder – dog knap så meget som forudset i tidligere prognoser.

 

Centercheferne pegede udover behovet for ældreboliger på behovet for boliger til lavindkomstgrupperne, herunder psykisk og fysisk handicappede, hvor det specifikke behov først og fremmest er billige boliger i Rønne med fokus på få m2 og nærhed til privat og offentlig service fremfor havudsigt og nærhed til natur.

 

 

Derudover er der behov for at udpege boliger til flygtninge, der også har lav indkomst, men efterhånden som familiesammenføringssagerne godkendes, vil behovet på dette område ændre sig til familieboliger. Der er et ønske fra regeringen om at flygtningene boligplaceres ud fra nærheden til undervisnings- og jobtilbud, men samtidig er der fx fra Integrationsrådets og Børne- og Skoleudvalgets side ønske om at flygtningene indgår i lokalsamfundene, og at fx flygtningefamilierne boligplaceres tæt på dagtilbud og skole på hele øen.

 

De unge kontanthjælpsmodtagere har fået lavere ydelser som følge af kontanthjælpsreformen, og deres muligheder for bolig, er dermed ændret. Helt konkret betyder det, at de unge kontanthjælpsmodtagere skal finde boliger, hvor lejebeløbet ikke overstiger 2.500 kr. pr måned og helst lavere.

 

For både de handicappede, flygtningene og kontanthjælpsmodtagerne vil det i det nuværende boligmarked være en udfordring at finde passende bolig på Bornholm.

 

Andre udfordringer

Den fysiske planlægning afventer i øjeblikket en ny planlov, hvor der på forhånd er udmeldt ændringer, der løsner op for nogle af de begrænsninger, der er i den nuværende planlov. Planlægningen står med andre ord i et vadested, og det er ikke på forhånd til at sige hvilke elementer den nye lov kommer til at indeholde.

 

Med udgangspunkt i den nuværende lovgivning vil regionskommunen stå over for den udfordring, at byudviklingsområderne kun vil kunne opretholdes i byer med bopælspligt. Det er op til regionskommunen at argumentere for, at der er et boligbehov for at beholde byudviklingsområderne, hvilket kan være svært, når bopælspligten er ophævet. Dette gælder for byudviklingsområderne i Tejn, Snogebæk og Nyker.

 

Samtidig meldes det blandt andet fra ejendomsmæglerne, at søgningen til fx Svaneke i øjeblikket er forholdsvis stor, og at bopælspligtens ophævelse begynder at slå igennem, især i kystbyerne. Dette skal dog ses i forhold til at ejendomsmæglerne ved en intern undersøgelse for 1½ siden udpegede indlandsbyerne Østerlars, Lobbæk og Østermarie som ”vindere”, idet man her kunne købe en flexbolig for 2-300.000 kr. Der er på nuværende tidspunkt en analyse under udarbejdelse i forhold til effekterne af ændringerne i bopælspligten for dele af Bornholm, som vil kunne belyse sagen nærmere.

 

Med ejendomsmæglernes udmelding kan der siges at være grundlag for at undersøge markedet for attraktivt beliggende huse og grunde nærmere. Med attraktivitet menes her nærhed til natur og havudsigt. Teknik og Miljø udarbejder pt. en kortlægning og kommunikation af 10 områder, der kan udlægges til boligbyggeri på Bornholm. Dette arbejde forventes at være færdigt medio 2016, og lægges ud på brk.dk med henblik på at tiltrække interesserede investorer.

 

Tilflyttere og attraktivitet

Befolkningstallet falder, men det skyldes ikke flyttebalancen. Flyttebalancen (tilflyttere minus fraflyttere) er for første gang i næsten 10 år positiv, hvilket både skyldes flygtningetilgangen og en generel øget søgning til Bornholm.

 

Som det ses af graferne nedenfor er der en positiv udvikling i antallet af tilflyttere over de seneste 3 år, mens antallet af fraflyttere daler.

Årsagen til at befolkningstallet fortsat falder, skal dermed findes i fødselsbalancen, hvor der dør flere, end der fødes.

 

Der er med andre ord en øget tilflytning, og tendensen fra de senere år ser ud til at fortsætte. På den baggrund kan der være behov for at tænke anderledes. På temamødet nævnte en af de indbudte entreprenører, at han ville kunne sælge moderne bofællesskaber, og at han havde kontakt til 18 familier, der var indstillet på at flytte til Bornholm. Udfordringen er at finde attraktive grunde til nybyggerier, og for en lang række af de eksisterende byudviklingsområder findes de ikke interessante af potentielle tilflyttere.

 

Der er dermed behov for at drøfte, hvordan og i hvilket omfang, det er muligt (også planmæssigt) at kunne skaffe sådanne grunde.

 

Attraktivitet er som nævnt flere steder forskelligt for forskellige grupper. For tilflytterne er det dog nærheden til Bornholms særegne natur og – for børnefamiliernes vedkommende – nærhed til skole, der er central. Det betyder, at der relativt set er stor søgning til kystbyerne, især Allinge og Svaneke-områderne. Men på den anden side er den reelle tilflytning størst til de store byer; Rønne, Åkirkeby og Nexø (se mere på www.bornholmerbanken.dk ).

 

Principielle drøftelser

Vedtagelsen af en boligpolitik rummer flere principielle drøftelser og beslutninger.

En boligpolitik bør derfor bl.a. rumme drøftelse af følgende:

-          I hvilken udstrækning er bopælspligtens ophævelse en rettesnor i forhold til serviceplanlægningen? Efterhånden som boligerne i byerne overgår til flexboliger, vil basis for at opretholde offentlige servicetilbud blive formindsket. Men hvordan skal dette beskrives i plandokumenterne, og er det kommunalbestyrelsens ønske at lade ”bopælsbyerne” udgøre aksen i servicestrukturen?

-          Der er boliger og byggegrunde nok til tilflytterne, men interessen for at købe boliger andre steder end der hvor servicen ligger eller hvor naturen og havudsigten er, er begrænset. En række indlandsbyer er fra et tilflytterperspektiv generelt set ikke attraktive i forhold til kystbyerne. Men hvad gør man ved det? Hvordan vil kommunalbestyrelsen prioritere mellem byerne? Skal der satses med byudvikling og byggegrunde i alle byer, eller er der nogle byer, der skal prioriteres over andre i den henseende?

-          Rønne er som vedtaget i kommuneplanen regionskommunens kommunecenter, hvilket betyder at centrale, overordnede funktioner er placeret der. Men hvorfor er der modstand mod Rønne, og at der sker udvikling af kommunecenteret? Og er det i det hele taget sandt, at alt flytter til Rønne? Og hvilken rolle skal Rønne have i fremtiden?

-          Hvad skal der bygges? Det er ikke ledige byggegrunde, der mangler. I Åkirkeby er der en lang række grunde, og mulighed for at udstykke mere. Men der er ikke interesse for at bygge på grundene. Så hvis der skal udstykkes, skal det være mere attraktivt beliggende – men hvor er det, og hvad kræves der planmæssigt?

-          Der er efterspørgsel på tæt-lavt byggeri med fællesskabstanker, men hvor skal det ligge, hvis det skal være attraktivt? Er det i forlængelse af Løkkerne i Rønne, er det på fodboldbanen i Svaneke eller er det på Hasle Klinker grunden?

-          Hvis man skal bygge små og billige boliger til handicappede, flygtninge og lavindkomstgrupperne, hvor skal det placeres? Kan det lade sig gøre at bygge så billigt, og hvordan sikrer man, at der ikke opstår ghetto-problematikker i forlængelse af det? Er løsningen mini-kollegier i store familieboliger, en spredning af boligerne, eller skal man tage fat på de bygninger, der efterlades, når STX og VUC flytter til Campus?

-          Hvad vil man acceptere, når der tales om billige boliger – er det acceptabelt med boligcontainere eller skal det være egentligt byggeri?

En proces for boligpolitikken

Der mangler stadig at få kortlagt boligbehovet mere præcist for de enkelte grupper nævnt ovenfor. På den baggrund vil en proces for en boligpolitik tage udgangspunkt i en screening af fagområderne, hvor der forventes et boligbehov i fremtiden.

 

Derudover er der en lang række planmæssige forhold, der er uafklaret som konsekvens af den ventede planlov. Det betyder, at rammerne for en boligpolitik kan være ganske anderledes om 6 måneder, hvilket også kan få indflydelse på processen.

 

På den baggrund foreslås følgende proces i 2016:

 

April-juni: Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget udarbejder et samlet overslag på boligbehovet set i et 10-årigt perspektiv.

 

April-September: Økonomi- og Planudvalget drøfter ØPU drøfter udlæg af arealer, finasiering, samarbejde med private aktører samt de planlægningsmæssige aspekter af de boligpolitiske spørgsmål og den kommende planlov

 

December: Kommunalbestyrelsesbeslutning om boligpolitik, herunder en oversigt over konsekvenser for kommuneplanlægningen

 

Der afholdes evt. et temamøde i oktober.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Bemyndigelse til at opsige aftale om Cykel-puljen

05.01.02P15-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

31

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Forligskredsen i Folketinget bag ”Pulje til mere Cykeltrafik” har besluttet at tilskudsdelen fra staten ændres fra 40% til 80% for ”Bornholms Cykelveje”.

Forinden en ny aftale kan indgås, skal Bornholms Regionskommune opsige den oprindelige aftale om tilskud fra cykelpuljen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At borgmesteren bemyndiges til at opsige den oprindelige aftale om tilskud fra ”Pulje til mere Cykeltrafik” efter indstilling fra Teknik- og Økonomidirektøren

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Forligskredsen i Folketinget bag ”Pulje til mere Cykeltrafik” har besluttet, at tilskudsdelen fra staten ændres fra 40% til 80% for ”Bornholms Cykelveje”. Forudsætningen er, at Bornholms Regionskommune opsiger resten af tilsagnet fra Cykelpuljen, og at der indgås en aftale med Vejdirektoratet om en ændring af den statslige medfinansiering til 80%. Ligeledes skal forligskredsen godkende en ny projektbeskrivelse og et nyt administrationsgrundlag inden endelig godkendelse. En ny aftale vil medføre, at det statslige tilskud vil blive på ca. 47,8 mio. kr. og at Bornholms Regionskommune skal bidrage med ca. 12,0 mio. kr., således at der i alt kan udføres projekter for ca. 59,8 mio. kr.

 

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 4. april 2016 hvilke projekter, der skulle indgå i den nye aftale. På et møde den 7. april mellem Teknik- og Økonomidirektøren og Vejdirektoratets Planlægningsdirektør, var der enighed om at arbejde videre med disse projekter, ligesom der var enighed om den fremtidige organisering og tidsplan for det fremtidige samarbejde. Det er bl.a. aftalt, at Teknik og Miljø og Vejdirektoratet på en række projektmøder skal aftale nærmere om de enkelte projekter og disses gennemførelse.

Da der ikke kan foreligge en endelig godkendelse fra forligskredsen før den hidtidige aftale er opsagt, vil det være hensigtsmæssigt, at borgmesteren bemyndiges til at opsige aftalen, når der foreligger et endeligt forslag til en ny aftale fra Vejdirektoratet, og som er godkendt af Teknik- og økonomidirektøren. Det forventes, at et sådan forslag foreligger medio juni måned i år.

Økonomiske konsekvenser

Når aftalen er godkendt af forligskredsen, vil det medføre at det statslige tilskud vil blive på ca. 47,8 mio. kr. og at Bornholms Regionskommune skal bidrage med ca. 12,0 mio. kr., således at der i alt kan udføres projekter for ca. 59,8 mio. kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. april 2016

1.
Brev til BRK om Bornholms Cykelveje (DOCX)

2.
Prioritering af projekter under "Bornholms Cykelveje 2016 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 32  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

32

 

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Givet.

 

 

 

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: køb af ejendom

 

Køb af ejendom godkendt.