Referat
Kommunalbestyrelsen
30-06-2016 kl. 17:00
Kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Toftegårdens Fremtid - analyse af fremtidigt plejeboligbehov
  åbent 3 Udvidet/suppleret Ældrepolitik
  åbent 4 Status på og videreførelse af indsatsen på hjerneskadeområdet
  åbent 5 Effektivisering i Genoptræningen
  åbent 6 Lokalt udsatteråd
  åbent 7 Frivillige madordninger på kommunens skoler
  åbent 8 Repræsentanter til referencegruppe vedr. læringsmiljøer
  åbent 9 Integration – nye rammer
  åbent 10 Analyse af det tekniske område - oversigter, besparelser og frihedsgrader
  åbent 11 Tilbud om indflytning i DLG´s bygninger på Nexø Havn
  åbent 12 Kommissorium for en analyse af forskellige muligheder for at samle administrationen
  åbent 13 Likviditetsoversigter pr. 31. maj 2016
  åbent 14 Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2016
  åbent 15 Beretning nr. 28 og endelig godkendelse af regnskab 2015
  åbent 16 Efterbetaling af vejbidrag 2007 - 2011
  åbent 17 Rønne Theater - Gæld til BRK
  åbent 18 Fonden Bornholms Lakseklækkeri - eftergivelse af gæld til regionskommunen
  åbent 19 Jordforurening - Afværgeforanstaltninger
  åbent 20 Stiforbindelse fra busstop på Snorrebakken til plejecenter
  åbent 21 Anlægsbevilling til nedrivning af dele af Klemensker Skole
  åbent 22 Anlægsbevillinger til nyt tag på Melstedgård - etape 1
  åbent 23 Anlægsbevilling til etablering af sygeplejeklinik på Sønderbo
  åbent 24 Anlægsbevilling til vaskemaskine til Hjælpemidler
  åbent 25 Anlægsbevillinger til svømmehaller
  åbent 26 Anlægsbevillinger til selvejende haller 2016
  åbent 27 Anlægsregnskab 25 boliger - Kommandanthøjen, Rønne
  åbent 28 Anlægsregnskab 60 boliger, etape 2 Snorrebakken, Rønne
  åbent 29 Anlægsregnskab, Nexøhuset, 14 boliger
  åbent 30 Anlægsregnskab, 9 boliger - Stenbanen, Rønne
  åbent 31 Integrationsrådet - udpegning af 2 medlemmer og 3 stedfortrædere
  åbent 32 Bright Park Bornholm, bestyrelsen
  åbent 33 Godkendelse af vedtægter for Bornholms Kulturskole
  åbent 34 Orientering fra formanden
  lukket 101 Lukket punkt: køb af ejendom
  lukket 102 Lukket punkt: køb af ejendom



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

1

 

 

Fraværende

Carl Ilsøe.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Punkt 6 tages af dagsordenen.

Punkt 18 tages af dagsordenen.

Punkt 20 tages af dagsordenen og returnerer til behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

Punkt 21 tages af dagsordenen og returnerer til behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

 

Linda Kofoed Persson erklærede sig inhabil under behandlingen af pkt. 17, ’Rønne Theater - gæld til BRK’.

Linda Kofoed Persson blev ikke erklæret inhabil i behandlingen af pkt. 17.

Liste V kan ikke medvirke.

 

Søren Schow erklærede sig inhabil under behandlingen af punkt 11.

Søren Schow blev ikke erklæret inhabil under behandlingen af punkt 11.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Toftegårdens Fremtid - analyse af fremtidigt plejeboligbehov

27.42.00P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

11

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

9

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

2

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som sidste skridt i en ændring af den samlede boligstruktur på ældreområdet på Bornholm, igangsat tilbage i 2008, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til Plejehjemmet Toftegården. På baggrund af kommissorium vedtaget i januar 2016 er der udarbejdet et notat med fire fremtidsscenarier. Forventningen er, at der træffes endelig politisk beslutning om Toftegårdens fremtid til efteråret i forbindelse med vedtagelse af budget 2017.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a)      at notatet ”Toftegårdens Fremtid” drøftes og indgår i det videre arbejde med budget 2017

b)    at notatet sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet efter behandling i Teknik- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, og at rådenes høringssvar indgår i kommunalbestyrelsens videre arbejde med anlægsforslag til budget 2017.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

a) Anbefales
b) Godkendes, men at det sendes i bred høring med høringsfrist den 2. august klokken 12.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Plejehjemmet Toftegården er det sidste tilbageværende plejehjem på Bornholm. Det er fra 1974 og har 34 etværelses-boliger med eget toilet og bad. De tilhørende servicearealer danner også rammen om Hasleområdets aktivitetscenter for alle ældre.

De små etværelses-boliger såvel som fælles- og servicearealerne på Toftegården er vedligeholdelsesmæssigt i ringe stand. Beboernes husleje er lav, men standarden er utidssvarende i forhold til forventningerne til en plejebolig i 2016. Rammerne på Toftegården giver endvidere begrænsede muligheder for beboernes ret til at leve længst muligt i eget liv, hvilket er en bærende vision i Bornholms Regionskommunes ældrepolitik.

Som sidste skridt i en ændring af den samlede boligstruktur på ældreområdet på Bornholm igangsat tilbage i 2008, skal kommunalbestyrelsen derfor tage stilling til Toftegårdens fremtid.

På baggrund af kommissorium vedtaget i kommunalbestyrelsen i januar 2016 er der udarbejdet fire fremtidsscenarier. Forventningen er, at der træffes endelig politisk beslutning om Toftegårdens fremtid til efteråret i forbindelse med vedtagelse af budget 2017.

 

Resultater og konklusioner

Resultater og konklusioner af de i alt fire scenarier kan i hovedtræk opsummeres til følgende:

 

1.  Ombygning af Toftegården til plejehjem med tidssvarende boliger

Toftegården vil ikke kunne bevares som plejehjem ved en større renovering, hvor der ombygges til 2-rums tidsvarende plejehjemsboliger. Årsagen er, at der siden 1988 ikke længere har kunnet nyopføres plejehjem efter serviceloven. Eksisterende plejehjem må fortsat bibeholdes, og der må finde mindre istandsættelse og ombygning sted. Ombygning til 2-rums boliger eller renovering af de eksisterende 1-rums boliger, udskiftning af tekniske anlæg og renovering af klimaskærm m.m. vil dog blive betragtet som nybyggeri. Dette skal ske efter lov om almene boliger dvs. ved at omdanne det nuværende plejehjem til et plejecenter.

 

2.  Delvis renovering af Toftegården (fortsat plejehjem)

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde d. 28. januar at udelade scenarie 2 begrundet i tidligere politiske beslutninger omkring tidssvarende plejeboliger, jævnfør ældreanalysen 2008 og ældrepolitikken 2012. Jf. ovenstående er det ikke lovmedholdeligt at ombygge Toftegården til et plejehjem med tidssvarende boliger. Derfor er et reduceret scenarie 2, hvor Toftegården vedligeholdes i et omfang, hvor der alene er tale om mindre ombygninger, eneste mulighed, hvis Toftegården ønskes videreført som plejehjem.

 

3.  Nybygget plejecenter på Toftegårdens areal

Bygningerne, som rummer det nuværende Plejehjemmet Toftegården, vurderes i for dårlig stand til at kunne indgå i et fremtidigt plejecenter. Sammenbygning af den eksisterende ”kerne” og nybygninger til boliger er for omkostningskrævende, der er for mange bindinger i forbindelse med indretning af nyt plejecenter og både de fleste bygningsdele og de tekniske installationer er fra plejehjemmets opførelse i 1974. De fysiske og planmæssige rammer gør det muligt at opføre et nybyggeri med 34 eller 40 boliger, men der er ikke plads til 60 boliger i én etage.

Ved byggeri af nyt Plejecenter på Toftegårdens nuværende areal vil 34 beboere skulle genhuses i byggeperioden mest sandsynligt på andre plejecentre. Det vil i en periode betyde færre plejecenterpladser til rådighed.    

Regionskommunen har hjemmel til at bestemme, at beboerne på Toftegården skal fraflytte plejehjemmet ved nedrivning og/eller ombygning. Beboerne skal tilbydes enten en midlertidig eller permanent erstatningsbolig, der svarer til den plejebolig, beboerne kom fra. Ved en midlertidig erstatningsbolig skal regionskommunen dække forskellen i udgiften mellem plejeboligen og den midlertidige erstatningsbolig samt rimelige og dokumenterede flytteudgifter. Ved permanent erstatningsbolig må kommunen ifølge gældende lovgivning ikke tilbyde at dække en evt. forskel ml. den gamle og den nye husleje.

 

4.  Nybygget plejecenter et andet geografisk sted på Bornholm

Analysearbejdet indikerer derfor umiddelbart, at det vil være mest hensigtsmæssigt at bygge et nyt plejecenter på et ikke-byggemodnet areal enten i Hasle eller et andet sted på Bornholm. De nuværende beboere på Toftegården vil da få mulighed for at blive boende, mens byggeriet står på, og regionskommunen vil ikke skulle afholde udgifter til genhusning. Når det nye plejecenter står færdigt, kan de eksisterende bygninger anvendes til andet formål, sælges eller rives ned.

De fleste beboere på Plejehjemmet Toftegården betaler i dag mellem 1.200 kr. og 1.600 kr. pr. måned i boligbetaling. Ved indflytning i almene plejeboliger på 65 m2 er nettolejeudgiften beregnet til 1.094 kr. pr. måned, da der er mulighed for boligstøtte. Derved vil de fleste beboere få en lavere lejeudgift i en plejebolig, end den boligudgift, de betaler i dag.

 

Forventninger til fremtidigt plejeboligbehov

Frem til 2028 forventes befolkningen over 80 år på Bornholm at stige med 55 % svarende til 1410 personer dvs. fra 2540 personer i 2016 til 3950 personer i 2028. Det er fra 80-års alderen de ældre typisk i stigende grad visiteres til en plejebolig.

Det forventede plejeboligbehov på Bornholm er fremskrevet vha. KL’s model til at estimere en kommunes behov for plejeboliger. Modellen bygger på det scenarie, at de ældres behovsgrad for så vidt angår plejebolig vil falde i kommende år pga. forbedret sundhedstilstand blandt de ældre, rehabilitering og velfærdsteknologi, samt en forventning om, at de ældre i højere grad vil foretrække at blive boende længere i eget hjem.

 

Med afsæt i fremskrivningsmodellen fra KL forventes et behov for ca. 20 ekstra plejeboliger på Bornholm i 2020 og dertil ca. 40 ekstra plejeboliger i 2028 for at dække det forventede behov.

 

Plejeboligbehovet på Bornholm kan således samlet set forventes at stige i de kommende år i takt med den voksende ældrebefolkning. Forventningen om en faldende behovsgrad indikerer dog, at behovet for nybyggeri bliver en del mindre, end hvis antallet af plejeboliger set i forhold til antallet af ældre på Bornholm skulle holdes på samme niveau, som i dag.

 

Proces

Notatet er udarbejdet af en styregruppe med medarbejdere fra Ældre samt Ejendomme og Drift og med sekretariatsbistand fra Sekretariatet. Teknik og Miljø, Økonomi og Personale samt Sekretariatet har bidraget til processen i forhold til at få belyst planmæssige, økonomiske og juridiske aspekter.

En referencegruppe med en repræsentant fra hhv. Teknik- og Miljøudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet og Ældrerådet har givet sparring til resultater og konklusioner i den afsluttende analysefase.

Notatet har været behandlet i direktionen d. 19. maj. På baggrund af det gennemførte analysearbejde er det direktionens vurdering, at en fremtidig løsning peger i retning af, at der bør opføres et nyt plejecenter med 60 stk. 2-rums boliger på 65 m2 med tilhørende service- og fællesarealer et andet geografisk sted på Bornholm end Toftegårdens nuværende placering, som planlægges færdigt i 2020. De økonomiske konsekvenser heraf fremgår nedenfor.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsøkonomi

Ved byggeri af et nyt plejecenter med 60 stk. 2-rumsboliger på 65 m² med tilhørende service- og fællesarealer et andet geografisk sted på Bornholm end Toftegårdens nuværende placering forventes anlægsudgifterne i alt at beløbe sig til 100.911.000 kr., hvoraf den kommunale finansiering udgør 18.154.820 kr. 

 

I anlægsudgifterne er der på nuværende tidspunkt ikke taget højde for hverken erhvervelse eller byggemodning af et givent areal, da det er en variabel udgift afhængig af placeringen.

 

Det estimeres, at en nedrivning af Toftegården vil koste 4 mio. kr. Nedrivning af Toftegården har ikke en sammenhæng med opførelse af ældreboliger på en anden placering og er dermed ikke indregnet i anlægsøkonomien. 

 

Driftsøkonomi

Driften af plejecentrets boliger forudsættes at hvile i sig selv som en almen boligafdeling, hvor lejeindtægten dækker ydelserne på lån, øvrige driftsudgifter og hensættelser. Driften af boligerne påvirker derfor totalt set ikke det kommunale budget.

 

Drift at servicearealerne i et nyt plejecenter med 60 boliger forventes at udgøre 600.000 kr. årligt. De nuværende driftsudgifter på Toftegården på i alt 410.000 kr. bortfalder, idet der opretholdes et tomgangsbudget frem til en eventuel nedrivning. Kommunen vil anslået få årlige merudgifter til boligydelse på 836.000 kr., når der oprettes 60 nye almene ældreboliger.

 

Samlet forventes derfor en årlig merudgift til drift af nyt plejecenter på 1.026.000 kr. 

 

Det er forudsat, at der meddeles tilsagn om byggeri i 2016, og at byggeriet skal stå færdigt i 2020.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. juni 2016

1.
Toftegårdens_Fremtid_analyse_af_fremtidigt_plejeboligbehov_maj2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Udvidet/suppleret ældrepolitik

27.00.00Ø34-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

10

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

3

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med vedtagelsen af finanslovens for 2016 besluttede partierne bag finanslovsaftalen at styrke kommunernes arbejde med en mere værdig ældrepleje gennem indførelse af en værdighedspolitik i kommunerne og tilførsel af midler til ældreområdet. Der har været nedsat arbejdsgrupper til udfærdigelse af en værdighedspolitik og udmøntning af midlerne. Arbejdet har resulteret i en udvidet/suppleret ældrepolitik og en redegørelse for udmøntning af midlerne. Politikken og udmøntningsredegørelsen skal nu sendes i høring. Senest 1. juli 2016 skal politikken og redegørelsen offentliggøres.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen

·         at den udvidede/supplerede ældrepolitik og redegørelsen for udmøntningen heraf sendes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet

 

Social- og Sundhedsudvalget den 2. maj 2016

Anbefales

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. maj 2016:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2016:

Godkendt.

 

 

Servicedirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen

·         at den udvidede/supplerede ældrepolitik og udmøntningen heraf godkendes

 

Social- og Sundhedsudvalget den 20. juni 2016:
Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeren har fastsat nærmere regler for kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe beslutning om en værdighedspolitik. Politikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 4) mad og ernæring samt 5) en værdig død.

 

Social- og Sundhedsudvalget finder, at kommunens ældrepolitik i sig selv er udtryk for, at vi i kommunen har fokus på værdighed. Derfor er arbejdsgruppen blevet bedt om at komme med forslag til en udvidet/suppleret ældrepolitik, som holder fast i visionen: ”Et godt og aktivt liv”, men som også imødekommer et mere konkret udtryk om værdighed.

 

Der har derfor været afholdt et temamøde med udgangspunkt i inspiration til en politik om ”en værdig ældrepleje” og med inddragelse af interessenter på området, herunder Ældreråd, Ældresagen, medarbejdere, politikere m.fl. 

 

Efterfølgende har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Ældrerådet, FOA, DSR, Social- og Sundhedsudvalget, Center for Ældre og Center for Sundhed arbejdet videre med de forslag, som dels er sendt ind fra medarbejderne, foreninger o.a. og dels er fremsat på temamødet. Oversigt over de mange forslag fra medarbejdere og fra temamødet fremgår af bilag. 

 

Resultatet af arbejdsgruppens arbejde er et udkast til en udvidet/suppleret ældrepolitik: ”Ældrepolitik – en værdig ældrepleje”, samt et forslag til udmøntning af midlerne til en værdig ældrepleje inkl. en redegørelse for udmøntningen af midlerne (10,2 mio. kr.). 

 

Forslaget ”Ældrepolitik – en værdig ældrepleje” har fokus på, at værdighed er, at vi skal se og møde de ældre, som de forskellige mennesker de er.  Mennesker med forskellige ønsker til og behov for støtte, for retten til selv at bestemme og for ønsket om at klare sig selv.

 

Bornholms Regionskommunes har derfor i udmøntning af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 særligt fokus på at udvikle og understøtte forandringsprocesser i forbindelse med udvikling af ”Den Rehabiliterede Organisation” indenfor ældre og sundhedsområdet. I Den Rehabiliterende Organisation arbejdes målrettet med, at den ældre borger kan genvinde muligheden for at være aktiv og for at klare sine daglige gøremål selv.  Udgangspunktet for arbejdet er borgerens mål – hvad er det, borgeren drømmer om igen at kunne? 

 

Omlægningerne til Den Rehabiliterende Organisation er gennemgribende for hele ældre- og sundhedsområdet, udfordrer den daglige opgaveløsning og stiller store krav til medarbejderes og lederes evne til omstilling.  Et element i udmøntningen af midlerne til en værdig ældrepleje er således, at give de involverede medarbejdere bedre tid til oparbejdelse af kompetencer samtidig med at de daglige opgaver varetages tilfredsstillende (jf. KB den 28.4). Se endvidere specifikation af indsatsen i bilag.

 

I forslaget til udmøntning af midlerne prioriteres endvidere ressourcer til: 

·         Tværfaglige rehabiliteringsmøder indenfor hjemmeplejen og på plejecentre

·         Mere personale på Sønderbo Rehabiliteringscenter aften og weekend, bedre rammer og en mere individuel tilpasset kost. 

·         Mere omsorgstid i forbindelse med dødsfald på plejecentre

·         Introduktionssamtaler med nye borgere indenfor hjemmeplejen

·         Minibusser til plejecentre

·         Kørsel til borgere på aflastning og midlertidigt ophold

·         En borgerambassadør indenfor Ældre og Sundhed

 

I 2016 udmøntes en mindre del af midlerne også til at give personalet både i hjemmeplejen og på plejecentre mere ”tid til dialog” om borgers situation/ønsker, tid til at medinddrage borgeren i daglige gøremål og/eller omsorgstid efter borgerens eget ønske.  I 2017 foreslås en større andel af midlerne til en mere værdig ældrepleje udmøntet på dette område. 

 

I nedenstående tabel ses en samlet oversigt over arbejdsgruppens forslag til indsatser til udmøntning af midlerne i henholdsvis 2016 og 2017 og hvorledes indsatsen retter sig med de forskellige elementer i politikken dvs. livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring samt en værdig død – markeret med hver sin farve.

 

 

Forslag til indsatser til udmøntning af midlerne til en værdig ældrepleje i 2016 og 2017

2016

2017

Indsats

Nr.

Indsatsen retter sig mod:

Opstart

1.000 kr.

Tværfaglige rehabiliteringsmøder i Hjemmeplejen

1

Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

1.3.16

1.325.802

1.657.104

Tværfaglige rehabiliteringsmøder på Plejecentre

2

Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

1.9.16

206.700

826.800

Introduktionssamtaler til nye borgere i hjemmeplejen

3

Selvbestemmelse

1.7.16

152.176

304.351

Borgerambassadør

4

Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

1.10.16

131.250

525.000

Sønderbo - mere personale til en rehabiliterende indsats

5

Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

1.10.16

138.827

555.307

Sønderbo - mere tid til omsorg til terminale borgere

6

En værdig død

1.10.16

69.413

277.653

Sønderbo - kost og rehabilitering

7

Mad og ernæring

1.10.16

87.500

350.000

Forebyggende hjemmebesøg

8

Livskvalitet

1.1.17

0

500.000

Mere omsorgstid i forbindelse med dødsfald på Plejecentre

9

En værdig død

1.7.16

175.000

350.000

Dialogtid mellem borger og personale i hjemmeplejen (Borgere, der får personlig pleje)

10

Livskvalitet

1.12.16

179.775

2.157.300

Mere omsorgstid/dialogtid i mødet mellem beboer/personalet på plejecentre

11

Livskvalitet

1.12.16

33.231

398.772

Mere tid til beboere på plejecentre, der har brug for hjælp med spisning

12

Mad og ernæring

1.12.16

131.495

1.577.940

Kørsel til aflastning og midlertidig ophold

13

Livskvalitet

1.7.16

106.020

212.040

Minibusser til Plejecentre

14

Livskvalitet

1.7.16

990.000

0

Bedre rammer Sønderbo

15

Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

1.7.16

401.811

0

Omlægninger til "Den rehabiliterende organisation"

16

Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

28.4.16

6.000.000

0

Kompetenceudvikling ældre og sundhed - en værdig død

17

En værdig død

1.1.17

0

507.733

Udarbejdelse af værdighedspolitik m.v.  

18

 

 

71.000

 

I alt

 

 

 

10.200.000

10.200.000

 

 

Den videre proces

 

Social og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 1. februar 2016 nedenstående plan for den videre proces:

2. maj 2016 – Social- og Sundhedsudvalget indstiller politikken til høring

17. maj 2016 – Økonomi- og Planudvalget indstiller politikken til høring

26. maj 2016 – Kommunalbestyrelsen sender politikken i høring

Høringsperiode 27. maj – 8. juni 2016

20. juni 2016 – Ekstraordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde behandler høringssvar – indstiller politikken til godkendelse

21. juni 2016 – Økonomi- og Planudvalget indstiller politikken til godkendelse (Social- og Sundhedsudvalgets indstilling vil foreligge til mødet)

30. juni 2016 - Kommunalbestyrelsen til godkendelse 

Økonomiske konsekvenser

Sundheds- og ældreministeriet har givet et foreløbigt tilsagn om tilskud på 10,2 mio. kr. i 2016 til Bornholms Regionskommune, som følge af de i finansloven for 2016 afsatte midler til værdighedsmilliarden. For at midlerne kan stadsfæstes og bringes til udbetaling skal kommunen inden 1. juli 2016 udarbejde en værdighedspolitik samt en redegørelse for den forventede anvendelse af kommunens andel af værdighedsmilliarden med udgangspunkt i den udarbejde værdighedspolitik for ældreplejen.

Der er ligeledes givet et foreløbigt tilsagn om tilskud på 10,2 mio. kr. i årene 2017 til 2019 som ligeledes bringes til udbetaling ved indsendelse af redegørelse for den forventede anvendelse i de enkelte år.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Administrativ tilføjelse til Handicaprådets behandling den 13. juni

Datoen for høringsfristen er i sagsfremstillingen forkert. Den korrekte dato er for udsendelsen af dagsorden til det ekstraordinære Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 15. juni.

 

Til høring i Handicaprådet den 13. juni 2016

 

Handicaprådet den 13. juni 2016:

Handicaprådet noterer sig, at der i stor udstrækning er taget hensyn til indkomne bemærkninger i udformningen af ældre- og værdighedspolitikken og anbefaler udmøntningen heraf.

 

Til høring i Bornholms Ældreråd den 14. juni 2016:

 

Bornholms Ældreråd den 14. juni 2016:
Bornholms Ældreråd anbefaler værdighedspolitikken og udmøntningen af den udvidede/suppleret ældrepolitik.

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 26. maj 2016

1.
Endeligt udkast - ældre og værdighed(2186070) (PDF)

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 2. maj 2016

2.
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 (DOCX)

3.
Oversigt over forslag fra medarbejdere og temamøde vedr. udmøntning af værdighedspolitik (XLSX)

4.
Udkast - Ældrepolitik - en værdig ældrepleje (DOCX)

5.
Værdighed i Ældreplejen - understøttelse af Den Rehabiliterende Organisation i 2016 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Status på og videreførelse af indsatsen på hjerneskadeområdet

27.36.04A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

11

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

11

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

4

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I perioden 2013 - 2014 har der været gennemført et projekt på hjerneskadeområdet. Projektet har været støttet økonomisk af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade med 2.101.000 kr.

 

I 2015 blev projektet delvist videreført via overført overskud fra 2014 i Center for Sundhed.

 

I 2015 blev det besluttet at bevilling 33 Sundhed i 2016 forhøjes med 440.000 kr. som finansieres ved at bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse (sygedagpenge) og bevilling 34 Sociale ydelser (førtidspension) nedsættes med hver 220.000 kr. i 2016

 

Det blev tilbage 2015 besluttet, at indsatsen skulle følges løbende og evalueres pr. 30. juni 2016 med henblik på hvorvidt indsatsen skulle gøres permanent.

 

Evalueringen fremgår af vedlagte business case.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

 

a) At evalueringen af indsatsen tages til efterretning.

b) At bevilling 33 sundhed fra 2017 forhøjes med 440.000 kr. som finansieres ved at bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse (sygedagpenge) og bevilling 34 Sociale ydelser (førtidspension) nedsættes med hver 220.000 kr. fra 2017

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

a) Taget til efterretning
b) Indstiller til godkendelse

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 8. juni 2016:

a) Taget til efterretning
b) Indstiller til godkendelse

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I perioden 2013 - 2014 har der været gennemført et projekt på hjerneskadeområdet. Projektet har været støttet økonomisk af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade med 2.101.000 kr.

                       

Projektet er evalueret og evalueringsrapporten ”Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade” blev behandlet i 2015.

 

Projektets hovedmålsætninger har været:

      Mere intensitet i indsatsen såvel kvalitativt som kvantitativt.

      Bedre timing, sådan at de nødvendige ressourcer bliver bevilliget på rette tid og sted.

      En fleksibel indsats sammensat og gennemført på den skadede borgeres præmisser.

      Bedre sammenhæng, sådan at den skadede borger oplever indsatsen meningsfuld og relevant. Fælles mål og strategi for indsatsen.

 

Den vedhæftede business case fra 2016 som beskriver den nuværende indsats fremhæver, at der er økonomisk rationale i at gøre projektet permanent. Det økonomiske rationale består blandt andet i, at 2-3 borgere der kommer i ordinær beskæftigelse på fuld eller nedsat tid i stedet for fleksjob/kontanthjælp, hvilket svarer til en årlig besparelse på 500.000 kr.

Status pr. 1. april 2016 er at der i alt er 21 personer i aktive forløb i Hjerneskadeteamet. I 14 af disse forløb indgår neuropsykolog.

Af de 14 personer er de 9 erhvervsaktive og fordeler sig således:

       2 personer i fleksjob

       2 personer i ressourceforløb

       1 person i ordinær beskæftigelse (med §56)

       3 personer i ordinær beskæftigelse (delvist sygemeldt)

       2 personer i ordinær beskæftigelse

Neuropsykologens opgaver består i følgende:

       Gennemgang af akter og udredning sammen med borger og pårørende

       Faglig rådgivning og vejledning af personale

       Koordinering og supervision af forløb

       Træning og samtaler med borger og pårørende

Økonomiske konsekvenser

For at leve op til de nye krav og for at fastholde og understøtte den nødvendige faglighed områderne imellem, anses det for hensigtsmæssigt at indgå en samlet aftale med Hjerneskadecenter BOMI. Udgiften til Hjerneskadecenter BOMI inkl. transport estimeres til årligt at udgøre 440.000 kr.

 

Som beskrevet er rehabiliteringsforløbene komplekse og sammensat af mange elementer indsatsmæssigt og økonomisk. For at kunne tilvejebringe midlerne indstilles derfor, at der i dette tilfælde vil kunne flyttes økonomi mellem konto 5 og 6.

 

På baggrund af ovenstående foreslås følgende finansiering fra 2017:

      Bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse (sygedagpenge)                         220.000 kr.

      Bevilling 34 Sociale ydelser (førtidspension)                                                220.000 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Effektivisering i Genoptræningen

29.21.04A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

02-05-2016

6

 

Økonomi- og Planudvalget

17-05-2016

12

 

Kommunalbestyrelsen

26-05-2016

7

 

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

6

 

Handicaprådet

13-06-2016

3

 

Social- og Sundhedsudvalget

20-06-2016

2

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

5

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budget 2016 at reducere Genoptræningens budget med 350.000 kr. årligt fra 2017 gennem en effektivisering af området. Der er udarbejdet forslag til udmøntning af effektiviseringen med virkning fra 2017.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 

·         at forslag til udmøntning af effektivisering af genoptræningsområdet fra 2017 sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet

 

Social- og Sundhedsudvalget den 2. maj 2016

Kommunalbestyrelsen anbefales at tage stilling til om forslaget skal sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet idet der er tale om udmøntning af budget 2016 vedrørende 2017

 

Økonomi- og Planudvalget den 17. maj 2016:

Servicedirektørens indstilling anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

 

Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2016:

Returnerer til supplerende behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

 

 

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

·         at forslag til udmøntning af effektivisering af genoptræningsområdet fra 2017 sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:
Forslag til udmøntning a), b) og d) sendes i høring, idet a) udvides med 76.000 kr. og c) dermed udgår.

 

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

a) at forslag til udmøntning af Social- og Sundhedsudvalgets møde den 6. juni 2016 godkendes.

b) at beslutningen sendes til orientering for kommunalbestyrelsen.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 20. juni 2016:
Godkendt, og oversendes til orientering for kommunalbestyrelsen

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Genoptræningsområdet i kommunen har siden Strukturreformen i 2007 fået en række nye opgaver indenfor Sundhedsloven. Hvor genoptræningsområdet i kommunerne før strukturreformer primært varetog opgaver indenfor Serviceloven har kommunerne siden 2007 fået myndighedsansvaret for en række nye områder indenfor Sundhedsloven, herunder ambulant genoptræning efter hospitalsbehandling, vederlagsfri fysioterapi til svært fysisk handicappede, forløbsprograms-træning samt specialiseret rehabilitering.

 

Særligt omfanget af henvisninger til ambulant genoptræning efter hospitalsbehandling er steget kraftigt siden kommunernes overtagelse af opgaven i 2007.  Siden 2007 har Genoptræningsenheden flere gange fået tilført ressourcer/udvidet kapacitet for at imødegå det stigende antal henvisninger – senest i forbindelse med Ældrepuljen for 2014.

 

Trods tilførsel af flere ressourcer, har den fortsatte stigning i antal henvisninger medført øget ventetid. Kommunalbestyrelsen besluttede desuden i forbindelse med budget 2016 at reducere Genoptræningens budget med 350.000 kr. årligt i PL-2015 fra 2017 gennem en effektivisering af området.

 

Genoptræningen er således udfordret fra flere sider: Stigende tilgang, ventetid og et reduceret budget. På den baggrund har Direktionen i gangsat et analysearbejde, der skal bringe balance mellem opgaver og kapacitet og imødegå Genoptræningens udfordringer. 

 

Der har i analysen været afsøgt alle områder indenfor genoptræningsområdet med henblik på afdækning af mulig effektivisering. Den interne organisering i Genoptræningen samt snitflader til andre aktører indenfor BRK, Regionen og privat praksis er efterset. Det velfærdsteknologiske marked er ligeledes blevet undersøgt, men er for omkostningstungt til at medvirke til en effektiviseringsbesparelse.

Analysen peger på nedenstående 4 områder til udmøntning af en effektivisering på genoptræningsområdet på 350.000 kr. årligt fra 2017:

 

a)    175.000 kr. på budgettet for specialiseret genoptræning i hospitalsregi med henblik på at sikre forsat incitament i Genoptræningen i BRK til løbende at gå i dialog med hospitalet for at flest muligt patienter henvises til kommunen med en almen genoptræningsplan.

·         Der er ingen servicemæssige konsekvenser af forslaget.

b)    75.000 kr. ved at samle al kommunal træning i forbindelse med forløbsprogrammerne i Genoptræningen i BRK og opsige aftalen med de privatpraktiserende fysioterapeuter.

·         Afstanden til træning vil øges for et begrænset antal borgere, idet træningstilbuddet samles i Rønne. 

c)    76.000 kr. ved omlægning af den fysiske organisering og placering af medarbejdere og aktiviteter med henblik på en reduktion af personalets transporttid mv. Dels ved at flytte et træningshold fra Toftegården til Rønne og dels ved at samle diagnosespecifik træning i enten Nexø eller Rønne

·         Afstanden til træning vil for nogle borgere øges ved en samling/anden placering af træningstilbuddene

d)    24.000 kr. ved at indstille undervisningen i forflytningsteknik (aktuelt et supplement til skolens undervisning) for social- og sundhedselever, mens de er i praktik i den kommunale hjemmepleje eller plejehjem.

·         Som konsekvens vil elever ikke få målrettet undervisning med udgangspunkt i virkeligt oplevede situationer.

 

 

Af analysen fremgår det endvidere, at der i Genoptræningen arbejdes med effektivisering i Genoptræningen, idet

 

-          Der igangsættes en Lean-proces, når der er truffet beslutning om udmøntning af besparelsen på 350.000 kr.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Forslag til udmøntning af en effektivisering på 350.000 kr. (PL-2015) i 2017 foreslås således finansieret ved at:

·         Budgettet til ’specialiseret genoptræning’ under ”Sundhed” i Center for Sundhed reduceres med 175.000 kr. årligt fra 2017

·         Budgettet til ’kronisk syge, betaling til private’ under ”Sundhed” i Center for Sundhed reduceres med 225.000 kr. årligt fra 2017

·         At Genoptræningens lønbudget udvides med 50.000 kr. årligt fra 2017 (En udvidelse på 150.000 kr. ved flytning af opgaver vedr. forløbsprograms-træning og en reduktion på 100.000 kr. som følge af omorganisering af medarbejder og aktiviteter m.v.)

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Der er på forespørgsel stillet en række uddybende spørgsmål som er besvaret i bilagte notat ”Kort om afdelingen Genoptræning”.

Ny tidsplan for høring og beslutning; Ved godkendelse af Servicedirektørens indstilling er tidsplanen for den videre behandling som følger. Punktet sendes til høring i Handicaprådet og Bornholms Ældreråd henholdsvis den 13. og 14. juni. Herefter vil punktet blive genbehandlet på Social- og Sundhedsudvalgets ekstraordinære møde den 20. juni, således at punktet kan behandles i Økonomi- og Planudvalget den 21. juni og Kommunalbestyrelsen den 30. juni.

 

Til høring i Handicaprådet den 13. juni 2016

 

Handicaprådet den 13. juni 2016:
Karin Lerche Jaqué efter egen oplysning om sit arbejde blev erklæret inhabil.
Handicaprådet bakker op om Social- og Sundhedsudvalgets forslag til udmøntning af 6. juni 2016.

 

Til høring i Bornholms Ældreråd den 14. juni 2016:

 

Bornholms Ældreråd den 14. juni 2016:
Bornholms Ældreråd bakker efter yderligere information fra Sundhedschef Trine Dorow op om besparelsesforslagene som foreslåede af Social- og Sundhedsudvalget af 6. juni, da der ikke sker serviceforringelser for borgerne.

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. juni 2016

1.
Kort om afdeling Genoptræning (DOCX)

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 2. maj 2016

2.
Notat: Effektiviseringspotentiale i genoptrænignsenheden (DOCX)

3.
Bilag 1 Intern organisering Genoptræning (DOCX)

4.
Bilag 2 Økonomi aktivitet og ventetid (DOCX)

5.
Bilag 3 Velfærdsteknologi (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Lokalt udsatteråd

27.15.00A00-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

10

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

6

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den socialdemokratiske gruppe har fremsat forslag om, at kommunalbestyrelsen drøfter oprettelse af et lokalt udsatteråd.

Indstilling og beslutning

Socialdemokraterne indstiller

·         at kommunalbestyrelsen drøfter oprettelse af et lokalt udsatteråd, herunder formål, politisk forankring, proces og organisering

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

Indstiller til drøftelse

 

Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:

Indstiller til videre drøftelse.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

Videresendes til kommunalbestyrelsen.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Taget af dagsordenen.

Sagsfremstilling

Sagen er sat på Kommunalbestyrelsens dagsorden som medlemsforslag fra den socialdemokratiske gruppe ved Bente Helms.

”Socialdemokraterne på Bornholm ønsker at der etableres et lokalt udsatteråd, gerne forankret i Social- og Sundhedsudvalget. Vi har tidligere luftet, at kommunen skulle invitere til et åbent borgermøde med særlig fokus for og på vores udsatte medborgere.

Vi vil her foreslå oprettelse af et udsatteråd på Bornholm.

Landet over fungerer udsatteråd som lokale talerør for grupper af borgere, som ikke så ofte høres og inddrages før beslutninger vedr. lokale forhold.

Vi ønsker, at alle borgere kan få mulighed for at opleve sig som del af et fælleskab, og et udsatteråd vil være en god hjælp på vejen. Mulighed for at blive inddraget, at blive set og hørt, at drøfte tanker og ideer på tværs sammen med andre, foreslå løsninger - et idéforum, hvor alt kan drøftes.

Der er allerede emner nok at tage fat på: Boliger, transport, at være net-borger, økonomi, tilbud til udsatte borgere, daglige udfordringer, m.v..

Vi ser frem til også at blive inspireret yderligere af Rådet for socialt udsatte, som skal flytte til Bornholm.”

 

Baggrund for lokale udsatteråd

Rådet for Socialt Udsatte blev nedsat i 2002 af regeringen som talerør for socialt udsatte borgere. Rådets sekretariat flyttes i nær fremtid til Bornholm som led i udflytningen af statslige arbejdspladser. Rådet er ikke en paraplyorganisation for de lokale udsatteråd, men bakker op om de lokale råd og opfordrer kommunerne til at etablere lokale udsatteråd, med følgende fire centrale anbefalinger:

1)    Rådenes rolle skal gøres klar. Hvordan er balancen og vægtningen mellem dialogforum, talerør, ideudvikling og vagthund. Rollen har bl.a. indflydelse på hvordan det lokale råd bør sammensættes.

2)    Brugernes synspunkter skal have en hovedrolle i arbejdet, og dermed have en rolle svarende til formålet med bl.a. de lokale Ældreråd og Handicapråd.

3)    Arbejdet i rådene skal være kvalificeret for at vinde genlyd i kommunen og lokalsamfundet

4)    Det er nødvendigt med en kvalificeret sekretariatsbetjening

 

Siden 2007 har 31 af landets 98 kommuner oprettet et Lokalt udsatteråd. Udover alle de større kommuner gælder det også kommuner som Faxe, Langeland, Nyborg, Odsherred, Sønderborg og Vesthimmerland.

17 kommuner har vedtaget en udsattepolitik. Blandt disse har Guldborgssund, Holbæk, Lyngby-Taarbæk og Struer kommuner ikke (for nuværende) et lokalt udsatteråd.

 

Hvem er de socialt udsatte grupper?

I de fleste kommuner er de socialt udsatte grupper defineret som hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, sindslidende, prostituerede og voldsramte. Nogle kommuner har tilføjet etniske minoriteter, fattige og unge.

 

Formål

Det gennemgående formål i de eksisterende lokale udsatteråd er at sikre socialt udsatte borgere en formel adgang til beslutningstagerne, i lighed med andre borger- og brugergrupper som f.eks. de ældre, de handicappede og etniske minoriteter.

Undersøgelser viser, at socialt udsatte grupper i langt mindre grad stemmer ved kommunalvalg og udgør en ofte overset minoritet i kommunerne, jf. Rådet for Socialt Udsatte.

De eksisterende lokale udsatteråd har meget forskellige roller:

·         Dialogforum, mellem socialt udsatte, medarbejdere fra sociale tilbud, forvaltning og politikere

·         Talerør for socialt udsatte

·         Ideudvikler og sparringspartner, der arbejder for bedre tilbud til socialt udsatte

·         Vagthund, der gør opmærksom på svigt og mangler i indsatsen overfor socialt udsatte

 

Sammensætning

I henhold til Rådet for Socialt Udsatte er der stor forskel på sammensætningen af de lokale udsatteråd. Repræsentanter for socialt udsatte grupper, politikere og kommunale medarbejdere sidder i råd, der har dialog som det primære formål. Men der er også lokale udsatteråd alene bestående af repræsentanter for socialt udsatte grupper, især råd der har som primært formål at være talerør og vagthund.

 

Til afklaring

1.    Er der brug for en lokal udsattepolitik?

a.    Skal denne i givet fald udgøre grundlaget for et evt. lokalt udsatteråd, med definition af målgruppe, formål, bærende principper og beskrivelse af rammer for rådets virke

b.    eller skal formuleringen af en udsattepolitik indgå som en første opgave for et råd, hvis grundlag i så fald baseres på en forretningsorden om formål og sammensætning mv.?

 

2.    Hvem bør repræsenteres i et evt. lokalt udsatteråd?

a.    Hvilke socialt udsatte grupper bør repræsenteres, herunder med skelen til at nogle grupper måske allerede er repræsenteret i handicapråd og integrationsråd?

b.    Skal kommunale og private institutioner/forninger rettet mod socialt udsatte grupper repræsenteres i rådet – f.eks. sociale væresteder, institutioner på misbrugsområdet, gældsrådgivningen på Bornholm, skoler og dagtilbud m.fl.?

c.    Skal kommunalbestyrelsen være repræsenteret i rådet?

 

3.    Den politiske og administrative forankring?

a.    Hvilke politiske udvalg er relevante at involvere i forhold til et udsatteråd?

b.    Hvilke centre er relevante at involvere i forhold til et udsatteråd?

 

Forslag til en videre proces

Beslutter kommunalbestyrelsen sig for at etablere et lokalt udsatteråd, foreslås den videre proces mindst at indeholde:

 

1.    Udarbejdelse af et kommissorium som grundlag for en tværgående, administrativ arbejdsgruppe, der med reference til en politisk følgegruppe får til formål at forberede dialogmøde med nøgleaktører og udarbejde et udkast til forretningsorden med formål, sammensætning, beskrivelse af opgave og sekretariatsbetjening for rådet.

Under arbejdet indhentes erfaringer fra sammenlignelige kommuner, der allerede har et lokalt udsatteråd.

2.    Afholdelse af et dialogmøde med nøgleaktører på området, såsom repræsentanter for socialt udsatte grupper, institutioner og centre samt kommunalbestyrelsen

3.    Et konkret oplæg til oprettelse af et lokalt udsatteråd til behandling i respektive udvalg og kommunalbestyrelse, dernæst i høring og herefter til endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Besluttes det at der først skal udarbejdes en kommunal udsattepolitik, vil processen være tilsvarende, og herefter en nedsættelse af et lokalt udsatteråd.

Økonomiske konsekvenser

I forberedelsesfasen vil der være et mindre udgiftsbehov til forplejning, annoncering og evt. honorarer til oplægsholdere ved dialogmøde.

Ved etablering af et udsatteråd vil der være udgifter til sekretariatsbetjening.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Med bl.a. ældreråd, handicapråd og integrationsråd er de socialt udsatte grupper på Bornholm allerede for en stor del godt dækket ind i forhold til formålet om at sikre en formel adgang til beslutningstagerne, og en lang række eksisterende frivillige eller selvejende aktiviteter omhandler også udsatte grupper fx gældsrådgivning, kvindekrisecenter, Blæksprutten og TUBA.

Det opleves som en generel udfordring, at det allerede i dag er vanskelig at rekruttere medlemmer til de eksisterende råd fx Handicaprådet.

Grupper som f.eks. hjemløse og prostituerede er der et meget begrænset antal personer af på Bornholm.

På denne baggrund er det ikke den administrative vurdering, at et lokalt udsatteråd kan bidrage med en grundlæggende bedre indsats for målgrupperne, men at indsatsen i stedet med fordel kan styrkes i eksisterende fora.

Besluttes det at etablere et lokalt udsatteråd, bør dets formå, rolle og funktion tænkes ind i en sammenhæng med de eksisterende lokale råd og aktører.

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 8. juni 2016

1.
Infopakke om lokale udsatteråd (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Frivillige madordninger på kommunens skoler

29.09.04A08-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

09-06-2016

2

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

12

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Social- og Sundhedsudvalgets politiske mål for perioden 2014 – 2017 indebærer, at Kommunalbestyrelsen senest ved vedtagelsen af budgettet for 2017 beslutter om skolerne fortsat kan oprette frivillige madordninger på kommunens skoler, herunder om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med ingen eller delvis forældrebetaling. Der er udarbejdet 3 modeller for skolemadsordninger.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, 

a)    at de 3 modeller for skolemad drøftes, og materialet indgår i kommunalbestyrelsens videre arbejde med budget 2017

b)    at de 3 modeller sendes i høring i Skolebestyrelserne og Handicaprådet i perioden fra den 30. juni til den 18. august 2016 med henblik på at indhente deres synspunkter omkring evt. indførelse af skolemad ud fra de beskrevne modeller

 

Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2016:

Anbefales, at materialet sendes i høring med følgende kommentarer: at alle otte skoler indgår i det videre arbejde dvs. også Kildebakken og Heldagsskolen, og at der ikke på forhånd tages stilling til, om det kan prioriteres, eller i hvilken rækkefølge og over hvilken tidsperiode det i givet fald skal gennemføres; og at det indgår i det videre arbejde med budget 2017.

 

Børne- og Skoleudvalget den 9. juni 2016:

Anbefales, at materialet sendes i høring med følgende kommentarer: at alle otte skoler indgår i det videre arbejde dvs. også Kildebakken og Heldagsskolen, og at der ikke på forhånd tages stilling til, om det kan prioriteres, eller i hvilken rækkefølge og over hvilken tidsperiode det i givet fald skal gennemføres; og at det indgår i det videre arbejde med budget 2017.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Social- og Sundhedsudvalgets og Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til folkeskolelovens § 40 stk. 2 nr. 7 træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om at madordninger etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.

 

Aktuelt har de enkelte skoler mulighed for at etablere madordninger med fuld forældrebetaling, hvilket har været afprøvet på forskellig vis på øens skoler. Flertallet af skolemadsordningerne har ikke været økonomisk bæredygtige og har heller ikke levet op til de offentlige anbefalinger for sund skolemad.

 

Social- og Sundhedsudvalget har på baggrund af udvalgets mål for kost igangsat et arbejde for at afdække muligheder og økonomi ved etablering af forskellige modeller for skolemad på kommunens skoler.   

 

Erfaringer peger på positive effekter af skolefrokostordninger på skolepræstationer som følge af effekt på læringsmiljøet og læring. En skolemadsordning kan ligeledes bidrage til at mindske den sociale ulighed ved at reducere forskelle i kost mellem børn fra velstillede og børn fra dårligt stillede familier.  Og endelige har skolemadordninger betydning for sundheden og kan for eksempel minimere risikoen for overvægt. Meget peger på, at etablering af sunde madvaner i skolealderen også vil holde i voksenlivet, hvilket giver en langsigtet positiv effekt i forhold til kostrelaterede sygdomme.

Der er ydermere forventning om at skolemadsordningen kan bidrage til elevernes dannelse i relation til den bornholmske kultur og Bornholm som fødevareproducerende ø med bæredygtige perspektiver.

 

En arbejdsgruppe bestående af udviklingskonsulent i Devika og forebyggelseskonsulent fra Center Sundhed har arbejdet med 3 modeller:

·         Model 1 Central produktion (frokostpakke): Maden laves i et centralkøkken og leveres færdig eller delvis færdig til skolerne i pakket portionsdelt emballage eller i store fade, hvorfra skolens køkkenpersonale serverer maden til eleverne. Modellen forudsætter, at der etableres modtage- køkken, skoleboder samt spisesal på de enkelte skoler.

·         Model 2 Egenproduktion/produktion på skolen: Maden laves i et dertil egnet produktionskøkken på skolen og serveres til eleverne. I denne model forudsættes, at der er etableret både produktionskøkken og spisesal til eleverne på skolen. Modellen har været afprøvet med stor succes på den tidligere Vestermarie skole.

·         Model 3 Madskole på skolen: Maden laves på skolerne, i et produktionskøkken, der er designet til at elever tager del i madlavningen. Eleverne skiftes til at deltage i madlavningen sammen med faglært personale. I denne model forudsættes, at der er etableret såvel produktionskøkkener, der kan rumme elevernes deltagelse i madlavningen samt spisesal til eleverne på skolen.

 

Fordele og ulemper varierer fra model til model og beskrives nedenstående og der er ligeledes betydelige forskelle i både etablerings- og driftsomkostninger. 

 

Nedenstående tabel viser i skematisk form såvel etableringsomkostningerne ved de tre modeller samt de forventede årlige driftsudgifter ved de 3 modeller. Indenfor hver af modellerne er endvidere beregnet de årlige driftsomkostninger, hvis ordningerne etableres henholdsvis

·         uden forældrebetaling

·         med en forældrebetaling på 25 kr. pr. måltid

·         med fuld forældrebetaling

 

Det skal bemærkes, at både oplysningerne om økonomi ved og de årlige driftsudgifter er forbundet med en vis usikkerhed. 

Etableringsomkostninger er således overslag bl.a. baseret på erfaringer fra etablering af lignende ordninger/køkkener i andre kommuner. Driftsudgifterne afhænger af den forventede elevtilslutning, der er vanskelig på forhånd at fastlægge præcist. I modellen er der valgt en konservativ vurdering ved fastlæggelsen af den forventede elevtilslutning. 

Elevtilslutningen afhænger af en række forhold, herunder rammerne for måltidet, indhold og prisen pr. måltid. Ønskes en højere tilslutning kan forældrebetalingen reduceres.  Uden forældrebetaling forventes da også en tilslutning på 95 %, da kun børn med særlige ernæringsmæssige eller kulturalle behov forventes ikke at deltage i ordningen.

 

Det skal bemærkes, at Kildebakkeskolen og Heldagsskolen ikke er indeholdt i nærværende oplæg. Kildebakkens elever kræver at der tages en række individuelle hensyn i forhold til måltidet, der ikke umiddelbart kan indpasses i de 3 modeller. Heldagsskolen har tidligere givet udtryk for ønske om en model, der understøtter skolens helhedsorienterede arbejde med eleverne.  Der er således behov for specifikke løsninger på disse skoler. 

 

Oversigt over etablerings- og driftsudgifter ved etablering af skolemadsordninger på 6 skoler i BRK baseret på hhv. Central produktion, Egen produktion og Madskoler

Skolemads- modeller

Etablerings-  omkostninger, 6 skoler

Ingen forældrebetaling

Med forældrebetaling på 25 kr.

Fuld forældrebetaling; intet kommunalt driftstilskud

Forventet elev- tilslutning

Årligt kommunalt driftsudgift

Årligt tilskud pr. elev

Forventet elev- tilslutning

Årligt kommunalt driftsudgift *)

Årligt tilskud pr. elev

Forældre- betaling pr. måltid, kr.

Forventet elev- tilslutning

Mio. kr.

Pct.

Abs.

Mio. kr.

Kr.

Pct.

Abs.

Mio. kr.

Kr.

Kr.

Pct.

Abs.

Model 1:             Central produktion

13,5

95 %

2.945

23,0

7.810

20 %

620

3,72

6.000

57

10 %

310

Model 2: Egen- produktion

39,6

95 %

2.945

18,8

6.384

50 %

1.550

2,95

1.900

32

25 %

775

Model 3:                   Madskoler

66,0

95 %

2.945

18,8

6.384

75 %

2.325

4,03

1.733

32

25 %

775

*) Heraf 775.000 kr. i tilskud til børn fra ressourcesvage familier, baseret på 50 % pr. barn, til 10 % af eleverne.

 

Etableringsomkostningerne omfatter alle udgifter i forbindelse med oprettelse af ordningen på 6 skoler, eksempelvis spisefaciliteter og skoleboder. I bilag ses en specifikation af etableringsudgifterne.

 

Det årlige kommunale tilskud indeholder både et generelt tilskud pr. måltid samt et ekstratilskud til økonomisk dårligt stillede elever, så prisen for denne gruppe reduceres fra 25 kr. til 12,5 kr. pr. måltid.

 

Tilskuddet til de økonomisk dårligt stillede elever er vigtigt set fra et sundheds- og forebyggelsesperspektiv, idet netop disse elever erfaringsmæssigt har særlig gavn af et dagligt sundt måltid. Måltidet kan bidrage til bedre indlæring samt trivsel i hverdagen og stimulere sunde madvaner på sigt.

 

Fordele og ulemper

 

Model 1 Central produktion (frokostpakke):

Erfaringer fra andre kommuner/skoler peger på en relativ lav tilslutning til denne model, idet der ikke opnås lokalt ejerskab på den enkelte skoler. 

Således forventes en tilslutning på 20 % ved en forældrebetaling på 25 kr. og en tilslutning på kun 10 % ved fuld forældrebetaling.  Den lave tilslutning resulterer i et forholdsvist højt kommunalt tilskud på 3,7 mio. kr. årligt – svarende til et årligt tilskud på 6.000 kr. pr. elev tilmeldt ordningen med forældrebetaling. 

Fordelen er dog, at der er knyttet relativt få etableringsomkostninger til modellen på i alt 13,5 mio. kr., samt at der i det eksisterende kommunale centralkøkken allerede i dag er faglært personale til at løfte opgaven.  Modellen forudsætter, at der etableres spisesal til eleverne, hvilket er vigtigt at hensyn til at der skabes rammer for et fælles måltid. Uden spisesale reduceres modellen til en kommunal madpakkeordning.

Ud fra et sundheds- og forebyggelsesperspektiv er modellen ikke optimal, dels på grund af den ringe tilslutning og dels på grund af, at modellen har svært ved at varetage særlige hensyn og interagere med den brede gruppe af interessenter: elever, forældre, lærere, skolens administration etc. Endeligt er det også en udfordring i at lave en både pris- og miljømæssig bæredygtig emballageløsning.

 

Model 2 Egenproduktion/produktion på skolen:

Erfaringsmæssigt kan denne model bidrage med en bred vifte af perspektiver; sundhed, trivsel, kulturel dannelse og læring. Med de rette fagkompetencer i køkkenet kan ordningen få en bred forankring på de enkelte skoler.

Således forventes ca. 50 % tilslutning ved en forældrebetaling på 25 kr. en tilslutning på 25 % ved fuld forældrebetaling.  Den højere tilslutning resulterer i et væsentligt lavere kommunalt tilskud på 2,95 mio. kr. årligt – svarende til et årligt tilskud på 1.900 kr. pr. elev tilmeldt ordningen med forældrebetaling. 

Etableringsomkostninger er dog væsentligt højere for denne model, idet der skal etableres produktionskøkkener på de enkelte skoler. Etableringsudgifter er således på samlet 39 mio. kr.

Ud fra et sundheds- og forebyggelsesperspektiv er modellen god, dels på grund af den højere tilslutning og dels fordi modellen sikrer et lokalt ejerskab og kommunikationen mellem interessenterne.

 

Model 3 Madskole på skolen:

Erfaringerne med madskoler i eksempelvis København og Svendborg har vist succesfulde madordninger, hvor det er lykkedes at arbejde med sundhedsfremme, didaktik og bæredygtighed i ét. Madskolerne kan bidrage til en meget vid udstrækning af de perspektiver der følger med de daglige måltider. Eleverne får ud over det sunde måltid bl.a. kundskaber i madproduktion, råvarekendskab, økonomi, bæredygtighed, kulturel dannelse og ansvar for fællesskaber.

Således forventes ca. 75 % tilslutning ved en forældrebetaling på 25 kr. og en tilslutning på 25 % ved fuld forældrebetaling.  Der kan forekomme afledte omkostninger forbundet med driften af denne model i form af lærertimer. Grundet en højere tilslutning kræves et kommunalt tilskud på 4,03 mio. kr. årligt – svarende til et årligt tilskud på 1.733 kr. pr. elev tilmeldt ordningen med forældrebetaling. 

Etableringsomkostninger er også betydelige, idet der skal etableres store produktionskøkkener indrettet til, at eleverne kan deltage i tilberedningen.  Etableringsudgifter er således på i alt 66 mio. kr.

Ud fra et sundheds- og forebyggelsesperspektiv er modellen optimal, dels på grund af den store tilslutning, men særligt fordi modellen bidrager til alle positive aspekter af måltidet og en totalinddragelse af interessenterne.

 

Studietur:

For at kvalificere beslutningsgrundlaget er der planlagt en studietur den 30. maj 2016 for Social- og Sundhedsudvalget, Børne og Skoleudvalget, relevante fagpersoner i kommunen samt borgmesteren. På studieturen præsenteres forskellige modeller for skolemadsordninger i Københavns kommune.

 

Tids- og procesplan: 

Der foreslås følgende tids- og procesplan for det videre arbejde med madordninger på kommunens skoler:

 

·         30. maj: Studietur for SSU, BSU m.fl. vedrørende skolemadsordninger

·         9. juni: SSU indstiller til KB

·         9. juni: BSU indstiller til KB

·         21. juni ØPU indstiller til KB

·         30. juni: KB beslutter hvorledes der skal arbejdes videre med målet om skolemad (budget 2017 og høring)

·         Høring i skolebestyrelser og i Handicaprådet i perioden 30.6. - 18.8. 2016

·         19. august: Høringssvar udsendes til kommunalbestyrelsen som del af budgetprocessen for 2017

 

Mulig igangsættelse: 

Såfremt KB i forbindelse med budget 2017 prioriterer at etablere madordninger med kommunalt tidskud på kommunens skoler vil etablering af skolemadsordningen kunne igangsættes på Rønne-skolerne fra august 2017. På øens øvrige skoler vurderes det hensigtsmæssigt, at ombygning og etablering af madordninger koordineres med øvrige planlagte ombygninger i perioden 2017 -2019, herunder at der sker en yderligere kvalificering af etableringsomkostningerne på den enkelte skole.

Økonomiske konsekvenser

Kommunens nuværende budgetter indeholder hverken økonomi til etablering eller drift af madordninger på øens skoler. Forslagene forudsætter, at der prioriteres anlægsmidler til etablering af madordningerne samt rammeudvidelse til drift af ordningerne. Forslagene foreslås på den baggrund fremsendt som opprioriteringsforslag til budget 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

På baggrund af studieturen den 30. maj 2016 blev der fremsat ønske om supplerende belysning af punktet:

 

Beregning af driftsudgifter i Model 3, med forældrebetaling på henholdsvis 20,- kr. og 25 kr. Samt justeret skøn vedr. anlægsudgifter.

 

Skolemads- modeller

Etablerings-                     omkostninger, 6 skoler

Med forældrebetaling på 20 kr.

Med forældrebetaling på 25 kr.

Forventet elev- tilslutning

Årligt kommunalt driftsudgift *

Årligt tilskud pr. elev

Forventet elev- tilslutning

Årligt kommunalt driftsudgift *

Årligt tilskud pr. elev

Mio. kr.

Pct.

Abs.

Mio. kr.

Kr.

Pct.

Abs.

Mio. kr.

Kr.

Model 3:                   Madskoler

42,0

75 %

2.325

6,36

2.735

75 %

2.325

4,03

1.733

*) Heraf 775.000 kr. i tilskud til børn fra ressourcesvage familier, baseret på 50 % pr. barn, til 10 % af eleverne.


Udgifterne til etablering er baseret på andre kommuners erfaringer, hvor det billigste Madskolekøkken inkl. spisefaciliteter har kostet 4,7 mio. og det dyreste knap 10 mio. kr.

Efter en yderligere kvalificering skønnes en gennemsnitlig etableringsudgift inkl. spisearealer på 7 mio. kroner pr. skole. Etableringen projekteres for hver enkel skole, hvor der tages stilling til de nuværende rammer og kapaciteter samt allerede planlagte bygningsændringer. Etableringen foregår i faser, hvor det anbefales at Åvangsskolen og Søndermark er med i første fase i forbindelse med de kommende ombygninger og tillige Hans Rømer Skolen, som har været frontløber i ønsket om skolemadsordning. Skitse til forløbet herunder:

 

 

Note til Økonomi- og Planudvalgets møde den 20. juni 2016

Ovenstående figur der viser forslag til tidslinje for implementering kan ikke ses i HTML-udgaver, men kan ses i alle word-udgaver, samt i udgaverne under dagsordener og referater på BRK.dk.

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 9. juni 2016

1.
Specifikation af anlægsudgifter i forbindelse med skolemadsordningen, maj 2016 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Repræsentanter til referencegruppe vedr. læringsmiljøer

17.01.04P16-0011



Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

8

 

Hvem beslutter

kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. maj 2016 kommissoriet for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer (Skolestrukturens fase III). Det fremgår af kommissoriet at Kommunalbestyrelsen skal udpege to repræsentanter.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at kommunalbestyrelsen udpeger ét medlem fra Børne-og Skoleudvalget og ét medlem fra Teknik- og Miljøudvalget til referencegruppen

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Carsten Scheibye og Margrethe Kjellberg blev udpeget.

Sagsfremstilling

Det fremgår af kommissoriet, at den politisk forankrede reference gruppe er sammensat således:

2 repræsentanter for kommunalbestyrelsen

 

4 repræsentanter for forældrene. Repræsentanterne udpeges af de respektive skolers bestyrelse med 1 forældrerepræsentant fra hver skole: Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen.

 

4 repræsentanter for eleverne. Repræsentanterne udpeges af de respektive skolers bestyrelse med 1 elevrepræsentant fra hver skole: Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen.

 

4 repræsentanter for medarbejderne. Repræsentanterne udpeges af de respektive skolers bestyrelse med 1 medarbejderrepræsentant fra hver skole: Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen.

 

4 ledelsesrepræsentanter. Repræsentanterne udpeges af de respektive skolers bestyrelse med 1 ledelsesrepræsentant fra hver skole: Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen.

 

Referencegruppen faciliteres af Center for Skole, Kultur og Fritid

 

Referencegruppens opgave

Det er referencegruppens rolle at give sparring til den koordinerende arbejdsgruppe i løbet af processen i forhold til de politiske intentioner. Processen forventes at løbe frem til august 2019.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Integration – nye rammer

15.40.00G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

7

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

9

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På baggrund af integrationsopgavens voksende karakter er det besluttet, at administrationen løbende orienterer Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget om status og aktiviteter. Dertil kommer at der nu foreligger resultatet af henholdsvis treparts- og to partsforhandlingerne mellem henholdsvis regeringen og arbejdsmarkedets parter samt mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening).

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)    At orienteringen drøftes

b)    At ”Integration – nye rammer” sendes i høring i Integrationsrådet

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 11. april 2016:
a) Orienteringen drøftet,

Udvalget ønsker sagen løftet til kommunalbestyrelsen, vedlagt borgmesterens invitation til  

"Mini-Marienborgmøde" den 12. maj 2016.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Taget til efterretning.

 

 

Integrationsrådet den 23. maj 2016:
Integrationsrådet udtrykker stor ros til arbejdsgruppens arbejde og anbefaler at der tilføres de nødvendige resurser og at eksterne aktører inddrages i den videre proces. Dette for at sikre at der sker en hurtig og sikker kompetenceafklaring.

 

 

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 8. juni 2016:
Anbefales

 

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at ”Integration – nye rammer” godkendes.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Liste O og liste C kan ikke medvirke, da de ikke vil være med til at udøve positiv særbehandling overfor flygtninge.

Sagsfremstilling

For at optimere sagsgangene for flygtninges vej i job, er der blevet afholdt et ”To do seminar” den 25.2.2016, hvor der var deltagelse af repræsentanter fra private og offentlige virksomheder, uddannelsesinstitutioner, sprogcenter, oplysningsforbund, fagforbund, a-kasser, jobcenter m.fl.

I forlængelse af dette blev der nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde en model for kompetenceafklaring af nytilkomne flygtninge med henblik på en effektiv sprogundervisning og kompetenceafklaring, som skal sikre den meste effektive vej ind på det bornholmske arbejdsmarked.

Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i de erfaringer/viden som der allerede er på området og den viden som er opsamlet fra det første jobrettede integrationsforløb ”Metalforløbet”.

Arbejdsgruppen peger på følgende vigtige elementer:
At bruge ressourcerne rigtigt - Realkompetenceafklaring er en ressourcemæssig stor og dyr opgave både for Campus og den enkelte flygtning samt BRK, da det kræver meget dokumentation/ registrering af tidligere erfaring og dermed de tilegnede kompetencer i tiden som beskæftiget.

Flygtninge med dokumentation for uddannelse:
At de nytilkomne flygtninge som har et bevis for uddannelse bliver realkompetenceafklaret med det samme.

CV/Kompetenceafklaring ”light”:
Der skal derfor være fokus på, at vores nytilkomne får den nødvendige hjælp til at kunne dokumenterer hvilke arbejdsopgaver den enkelte kan bestride og i hvilket omfang, således at dette er tydeligt, hvis der senere er grundlag for en realkompetenceafklaring.

Andre problemer skal afklares:
At der i virksomhedskontakten ikke optræder nytilkomne flygtninge, som ikke reelt er klar til at påtage sig et arbejde fordi der er øvrige problemer(Psykisk, helbred o. lign.). Modellen skal sikre, at disse personer er ”fanget” før der bliver etableret en kontakt mellem den nytilkomne flygtning og virksomheden.

Sikre Match flygtning/virksomhed:
At der i virksomhedskontakten er et godt match mellem den nytilkomnes kompetencer og virksomhedens behov.

Kun uddannelse hvor relevant:
At der ikke bruges unødige ressourcer(tid/økonomi) på AMU forløb eller øvrig uddannelse ved at give de nytilkomne disse forløb som en del af en generel pakke, hvis det ikke er et reelt behov fra virksomheden for at kunne bestride et job hos dem.

Hurtigste vej til job(varig beskæftigelse):
At der er fokus på hurtigste vej i job, og at de nytilkomne flygtninge kan påtage sig ufaglært arbejde, at de som har erfaring til at blive realkompetenceafklaret får denne vurdering og dermed et fremadrettet dokument hvor det fremgår hvilke kurser der skal erhverves for at blive faglært indenfor faget indenfor de næste 5 år.

Samarbejde med virksomhederne om praktikker med faglig relevans:
At der i samarbejdet med virksomhederne er fokus på, hvilke arbejdsopgaver som skal afprøves/trænes, og at det i samarbejdet er sikret, at virksomhederne også har disse opgaver så praktikken bliver målrettet og har et afklarende sigte.

Organisering:
Overordnet styregruppe - At der nedsættes en styregruppe som indeholder beslutningstagere på fagområder fra brancheorganisationer/virksomheder, jobcenter, Integration BRK, Campus Bornholm, som hele tiden har fokus på hvilke stillingsprofiler der skal arbejdes på i forhold til aktuelle jobåbninger.

Arbejdsgruppe - At der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af jobkonsulenter, repræsentanter fra faglige organisationer og Campus Bornholm, som samarbejder omkring virksomhedskontakten, sikre en ensrettet og samlet kontakt til virksomheder og som samler op på jobåbninger og udarbejder stillingsprofiler, samt oplyser virksomhederne om anvendelse af mentorer/sprogmentorer o. lign.

Nye rammer (Treparts og Toparts aftaler)

Der er kommet nye aftaler mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter omkring rammerne for integrationsindsatsen i kommunerne, samt mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening) omkring indsats samt økonomi på integrationsområdet.

Aftalerne fremgår af bilag til punktet og vil i hovedpunkter blive gennemgået på mødet.

Økonomiske konsekvenser

Aftalerne vil påvirke kommunens økonomi, men det er endnu for tidligt i forhold til at kunne give en konkret vurdering af dette. Når aftalerne er udmøntet i konkret kommune aftaler vil udvalget blive orienteret.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

24. maj 2016:

 

To do seminar på Bornholm er afholdt i regi af:
”NMR, Nordisk ministerråd har bl.a. diversitet, demokrati, entreprenørskab og udvikling af entreprenørielle mindset og innovation som prioriterede indsatsområder. Der arbejdes specifikt med dette tema i NVL’s ”Netværk for entreprenørskab, entreprenørielle mindset, innovation og læring”. Pt. er dette netværk, på baggrund af analyser af innovative, entreprenørielle læringsmiljøer, ved at udvikle praksisnære og handlingsrettede efteruddannelsestilbud, der kan gennemføres på nordisk niveau. Som en del af dette udviklingsarbejde gennemføres og afprøves i samarbejde med NVL’s Ø-netværk et ”To-do” seminar på Bornholm med en konkret aktuel udfordring, man ønsker at tage fat i. Det valgte tema er ny- ankomne flygtninge – integration, entreprenørskab, entreprenørielle mindsets. Kan uddannelse fremme entreprenørielle mindset og give ny-ankomne flygtninge lyst til at blive på Bornholm? Hvordan skabe rammer for et gensidigt givende møde mellem ny-ankomne og gamle Bornholmere?”

 

 

 

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11. april 2016

1.
Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration (PDF)

2.
Samlet aftaletekst 2016-03-18 - ENDELIG (PDF)

3.
Kommuner får en milliard i flygtningetilskud (PDF)

4.
Pressemeddelelse ifm. med 3-partsaftelen (PDF)

5.
2- og 3-partsforhandlingerne (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. april 2016

6.
Invitation Mini - Marienborg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Analyse af det tekniske område - besparelser

00.16.00P05-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

7

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

19

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Som en del af budgetforlig 2016 skulle der udarbejdes en analyse af det tekniske område (Center for Teknik og Miljø samt Center for Ejendomme og Drift) med henblik på en besparelse på 3,5 mio. kr. I nedenstående sag er opgjort budget og besparelsesmuligheder på det tekniske område.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at udvalget vælger besparelsesområder, der samlet kan udmønte besparelsen på 3,5 mio. kr. årligt fra 2017 og frem.

b) at beslutningen om de valgte besparelsesområder sendes i høring i MED-udvalgene i Center for Ejendomme og Drift og Center for Teknik og Miljø.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Ad a) Udvalget anbefaler, at besparelsen skal udmøntes ved at tage de 3,5 mio kr. fra midlerne til asfaltarbejder (offentlige veje).

Der udarbejdes en oversigt over hvilke vejstrækninger, der kan berøres, inden behandling i Økonomi- og Planudvalget.
Ad b) Godkendt.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

I forligsteksten til budget 2016 er beskrevet, at analysen skal tilvejebringe beslutningsgrundlaget for en samlet besparelse på det tekniske område på 3,5 mio. kr. i hvert af årene fra 2017 og frem.

 

Det tekniske område omfatter Center for Teknik og Miljø samt Center for Ejendomme og Drift.

I kommissoriet for analysen af det tekniske område er friholdt BAT, beredskabet, Bofa samt de dele af ejendomsservice, der ikke vedrører bygningsdriften.

 

Tidligere på året fik udvalget fremlagt en screeningsrapport, ud fra en screening af området med benchmarks og nøgletal. Dette for at se, om der er områder, hvor regionskommunen skiller sig ud i forhold til de kommuner, vi normalt sammenligner os med. Screeningsrapporten pegede især på højere udgifter end de øvrige kommuner til vintertjeneste og veje. Andre områder havde umiddelbart lavere udgifter eller var ikke direkte sammenligneligt på tværs af kommuner.

 

I nedenstående er medtaget besparelsespotentiale fra flere områder i de to tekniske centre. Hermed præsenteres udvalget for et større ”katalog” af mulige besparelser. Samtidig er beskrevet de lovmæssige forpligtigelser samt andre bindinger, der er på området.

 

Besparelserne skal træde i kraft 1. januar 2017. Da der pt arbejdes på sparekatalog til budget 2017 er det nødvendigt at få udpeget de områder, der skal spare som følge af den indlagte besparelse på 3,5 mio. kr. fra 2017, som vedtaget med budget 2016, for ikke at arbejde med de samme områder til sparekataloget.

 

Herunder præsenteres det samlede budget på driftsområderne grønne områder, strande, naturforvaltning, veje – både myndighed og drift, samt på anlægsområderne for veje, havne, områdefornyelse, bygningsvedligehold, skoler og idrætsområdet.

 

Af de i, i kommissoriet medtagne områder, er nedenstående områder med et årligt budget på

74,2 mio. kr. for driften og 29,4 mio. kr. for anlæg udvalgt og uddybet nærmere.

 

De mulige besparelser er beregnet ud fra der, hvor der ikke er bindinger som følge af lovgivning eller anden forpligtigelse, men hvor der – til en vis grad - er tale om prioritering og fastsættelse af serviceniveau/ vedligeholdelsesniveau, eller en lovgivningsmæssig ramme, der giver et vist handlerum. Dog vil besparelser i disse tilfælde kunne betyde reduceret mulighed for brug, senere dyrere reparationer, eller risiko for erstatningsansvar. Dette er beskrevet nærmere i bilagene. Her er områderne beskrevet yderligere, herunder også bindinger og frihedsgrader samt konsekvenser.

 

 

Drift

I 1000 kr.

2016 priser

Årligt budget 2017-2019

Mulige besparelser

 

Grønne områder

4.356

3.156

 

Strande

1.287

1.187

 

Naturforvaltning

4.407

3.000

 

Vejmyndighed

3.680

100

 

Vejvedligeholdelse

39.583

4.980

Hvor der ikke er andre bindinger er det ansvaret jf. vejlovens § 8, der sætter rammerne for handlemulighederne.

 

Belægninger

6.287

Bindinger i forhold til ansvar jf. vejlovens § 8

 

Vintertjeneste

14.327

Afhænger af vinterregulativet

 

Busstoppesteder

307

307

 

I alt

74.237

12.730

Anlæg

I 1000 kr.

2016 priser

 

 

 

Veje

20.483

20.483

Jf. dog vejlovens § 8.

 

Havne

1.962

1.962

 

Områdefornyelse*

624

624

 

Bygningsvedligehold

4.472

4.472

 

Skoler

1.191

1.191

 

Idrætsområdet

648

648

 

I alt

29.380

29.380

*) fra 2018

 

Økonomiske konsekvenser

Besparelsen på 3.535.000 kr. udmøntes på de konti, hvorpå besparelser findes.

Supplerende sagsfremstilling til ØPU 20.6.2016

I forlængelse af anbefalingen fra TMU d. 6. juni 2016, bliver der nedenfor gennemgået hvilke vejstrækninger, der tænkes udeladt som følge af besparelsen. Det skal bemærkes, at der er tale om et øjebliksbillede i forhold til den standard vejene har på nuværende tidspunkt. Specielt for de udvalgte veje i 2018 og 2019 kan evt. øget nedslidning medvirke til, at der må omprioriteres. Det er fortsat opgaven at få bedst muligt vejnet for det resterende budget.

 

Følgende veje udgår:

2017

2018

2019

Strandvejen Hasle

2.500 m2

187.500 kr.

Årsdalevej (delt i 2 etaper)

14.000 m2

1.120.000 kr.

Sdr. Landevej Nexø-Snogebæk

29.700 m2

2.227.500 kr.

Grammegårdsvejen

35.000 m2

840.000 kr.

Østermarievej

28.000 m2

2.240.000 kr.

Østermarievej fra Byfogedvej

11.000 m2

1.100.000 kr.

Snorrebakken

19.000 m2

1.425.000 kr.

Plet OB

5.800 m2

140.000 kr.

Plet OB

7.200 m2

173.000 kr.

Årsdalevej (delt i 2 etaper)

14.000 m2

1.050.000 kr.

 

 

 I alt                3.502.500 kr.

I alt                 3.500.000 kr.

I alt                   3.500.500 kr.

 

Generelt vil besparelsen på asfaltarbejder medføre, at anlægsbudgettet nedsættes med 29,5 %, hvilket medfører, at der årligt kan udføres ca. 26 km ny vejbelægning fremfor nu, hvor der udføres ca. 37 km ny vejbelægning. De offentlige veje på Bornholm udgør 1.100 km, hvilket svarer til, at vi går fra en gennemsnitlig udskiftning på 30 år til en gennemsnitlig udskiftning på 42 år.

 

Økonomiske konsekvenser.

Disponibel anlægspulje, veje og broer reduceres med 3.535.100 kr. fra 2017 og i overslagsårene.

Puljen udgør pt. 20,5 mio. kr. årligt, hvoraf ca. 12 mio. kr. normalt bevilges til asfaltarbejder. Besparelsen på 3,5 mio. kr. vil reducere budgettet til asfaltarbejder til ca. 8,5 mio. kr. årligt.

 

Høringssvar fra CenterMED

Jf. TMUs beslutning om at sende det valgte besparelsesområde i høring i MED-udvalgene i Center for Teknik og Miljø og Center for Ejendomme og Drift følger nedenfor høringssvar:

 

Høringssvar fra 9.6.2016 fra CenterMED for Ejendomme og Drift omkring besparelsesområder på 3,5 mio. kroner:

CenterMED gør opmærksom på at der ultimo 2015 blev foretaget en Borger-tilfredshedsundersøgelse af borgernes vurdering af driftsområderne indenfor Afdelingen Vej, Park og anlægs driftsområder, hvor resultatet viste en entydighed og et klart billede af en utilfredshed med vejbelægningernes generelle tilstand. Rapporten har desuden været forelagt som dagsordenspunkt til orientering for TMU tidligere i 2016.

CenterMED påpeger desuden vigtigheden i, at en reduktion af asfaltbudgettet generelt set vil have den konsekvens, at nødvendig slidlagsfornyelse på de 1100 km. kommuneveje ikke vil kunne gennemføres efter intentionerne i vejloven, hvor det påhviler vejbestyrelsen at holde de offentlige veje i den stand som trafikkens art og størrelse kræver. En normal slidlagsbelægnings levetid er på mellem 10 -15 år, med det fremtidige budget vil der være en gennemsnitlig udskiftning på 42 år. Omfanget at skader vil stige betragteligt indenfor de kommende år, og efter ca. 10 år må skadesomfanget på belægningerne forventes at være så stort at budgettet til reparation af slaghuller på ingen måde være tilstrækkelig.

Udvalgte strækninger kan være nødvendige at afspærre. Kommunen kan forvente afledte forsikringsmæssige konsekvenser med ansvarspådragelse.

Det lokale asfaltværk kan komme i en situation hvor det ikke længere er rentabelt at drive asfaltværk – produktion – udlægning på Bornholm. Dette vil være katastrofalt for muligheden til at få udført nødvendige asfaltarbejder/køb af asfalt gennem hele året, og en evt. lukning af asfaltværket få stor drifts- og anlægsmæssig betydning ikke kun for den kommunale enhed men øens øvrige entreprenører.

Den netop udarbejdede analyserapport på det tekniske område, viste et driftsniveau som ligger langt under landsgennemsnittet i forhold til ressourceforbruget på netop vejbelægninger, og derfor mener CenterMed ikke at analysen er taget alvorligt politisk og derfor ikke burde danne rammen for besparelser på vejbelægningsområdet.

CenterMED finder det derfor sørgeligt at der politisk ikke værnes mere om de værdier, der er skabt gennem en målrettet driftsstrategi, da det vil komme til at koste millioner igen at genoprette senere hen.

Alt går mere og mere op i generel administration i BRK og CenterMED føler der mangler en generel politisk forståelse af vigtigheden i de reelle driftsmæssige kerneopgavers betydning.

 

MED-udvalget ved Teknik og Miljø har følgende bemærkninger til Analyse af det tekniske område – besparelser:

Det er MED-udvalgets opfattelse, at der på dialogmødet med Teknik- og Miljøudvalget i 2015 kom en tilkendegivelse fra udvalget om, at analysen af det tekniske område skulle give et billede af, hvor BRK lå rent økonomisk sammenlignet med resten af landet. Den afsatte besparelse på 3,5 mio. kr. var et politisk skøn over, hvad man forventede at kunne spare.

Analysen viste rent faktisk at BRK lå under landsgennemsnittet, inkl. vejområdet som var ca. 30 % billigere.

At man valgte at fastholde besparelsen alligevel er meget beklageligt. At man har valgt at udmønte hele besparelsen på 3,5 mio. kr. på asfaltområdet er en politisk beslutning, som MED-udvalget tager til efterretning.

Vi er dog bekymrede for den foreslåede prioritering af udmøntningen af besparelserne på vej-området. Med de foreslåede besparelser vil en væsentlig del være på varmblandet asfalt, og det mener vi er meget uheldigt.

Det vil for det første medføre en forringelse af vejkapitalen på det overordnede vejnet, som er ekstremt dyrt at genoprette, og så vil det formentlig gøre det endnu vanskeligere at bibeholde et asfaltværk på Bornholm, med de arbejdspladser dette medfører.

MED-udvalget medgiver dog, at vejområdet umiddelbart er det bedst egnede område at spare så stort et beløb på.

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Bilag Oversigt over driftsbudgetter og frihedsgrader-besparelsesmuligheder (DOCX)

2.
Bilag Oversigt over anlægspuljer og prioritering / besparelsesmuligheder (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Tilbud om indflytning i DLG´s bygninger på Nexø Havn

82.00.00G01-0247

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

12

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

13

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Fritids-og Kulturudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Nexø Havn har på vegne af DLG rettet henvendelse til BRK om der er interesse og mulighed for, at en række af BRKs institutioner og foreninger kan flytte ind i på Nexø Havn i DLG’s kommende renoverede bygninger. Projektet har fået arbejdstitlen ”Nexø Mole” og skal huse, udover BRK, restaurant, mødelokaler, markedshal, bryggeri, hotel og turistinformation.

For BRK vil det først og fremmest være Fritidshuset på Gl. Postvej og Biblioteket med tilknyttet Borgerservice der kan komme i betragtning, men også en række foreninger, der får støtte via folkeoplysningsloven, har udtrykt interesse for projektet.

DLG’s projektpartner har endnu ikke kunne melde ud hvor stor huslejen bliver, men den vil formentlig værre væsentlig større end den bygningsudgift BRKs institutioner har i dag i BRKs egne bygninger.

Projektet vil som udgangspunkt løfte både havneområdet og hele Nexø by og samtidig revitalisere Nexø Havn og skabe ny forbindelse mellem havnen og byen og BRKs deltagelse vil være positivt for projektets realisering.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    At Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om at man ønsker der skal arbejdes videre med planerne om, at flytte bibliotek, borgerservice og fritidshus til ”Nexø Mole”, og dermed fraviger tidligere beslutninger om flytning af bibliotek og borgerservice til skolen og en generel reduktion i antallet af disponible kvadratmeter

b)    At der, såfremt der skal arbejdes videre med planerne om en flytning af de kommunale aktiviteter til ”Nexø Mole”, udarbejdes et opprioriteringsforslag til budget 2017, der forholder sig til de forventede meromkostninger ved en flytning, evt. nedrivning og fortsat drift

c)    At der, såfremt der skal arbejdes videre med planerne om en flytning af de kommunale aktiviteter til ”Nexø Mole”, udarbejdes et konkret forslag til udmøntning af løsningen til endelig politisk godkendelse i kommunalbestyrelsen

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke.

 

Fritids- og Kulturudvalget den 8. juni 2016:

ad a) anbefaler at der arbejdes videre med planerne

ad b) anbefales

ad c) anbefales

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

Anbefaler indstillingerne.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

ad a) anbefaler at der arbejdes videre med planerne.

ad b) anbefales.

ad c) anbefales.

 

Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Økonomi- og Planudvalgets indstilling godkendt.

Liste C og liste O kan ikke medvirke, idet de ikke ønsker at sprede kommunens aktiviteter på flere, nye og væsentligt dyrere kvadratmeter jf. tankerne om samling af administrationen, men også jf. tidligere beslutninger vedrørende biblioteker og folkeskoler.

Sagsfremstilling

DLG’s bygninger står i dag tomme på Nexø Havn. DLG har via ingeniør firmaet MOE A/S projekteret ”Nexø Mole”, som på sigt skal lejes ud til en række potentielle lejere, som udover BRK, også kan huse restaurant, mødelokaler, markedshal, bryggeri, hotel og turistinformation.

Projektet er spændende i sin form og indhold og vil revitalisere hele havneområdet på Nexø Havn og dermed skabe nye muligheder for Nexø By og opland og samtidig give hele Bornholm en ny attraktion.

BRK er blevet kontaktet via Nexø Havn, om man kunne være potentielle lejere i de renoverede lokaler på Nexø Havn. Der har efterfølgende været afholdt to møder på embedsplan om disse muligheder. Fra BRKs side blev der fremført spørgsmål om, hvilke fysiske rammer der kunne stilles i udsigt, at der stadigvæk skulle være mulighed for indtægtsgenrering og hvilken økonomi de enkelte foreninger kunne forvente (lejepriser, lokaletilskud, m.v.).

Fra BRKs side kunne potentielle lejere være Biblioteket, Borgercenteret og Fritidshuset. Repræsentanter fra disse institutioner har deltaget i arbejdet og har tilkendegivet, at det var en spændende ide og afhængig af givne betingelser, var alle interesseret i yderligere dialog om projektet. Der vil for alle parter være tale om et kvalitativt løft i de fysiske rammer og skabe større åbenhed og interesse for de aktiviteter der udbydes.

 

Biblioteket har sammen med Borgercenteret et behov i dag på 500 m2. Biblioteket har behov for et udstillingslokale, der skal kunne være børneteater og der skal være mulighed for selvbetjent bibliotek uden for åbningstiderne. Borgerservice har alene åbent i dagtimerne, med selvbetjeningsstander og der skal være gode adgangsforhold ligesom der skal sikre arbejdsforhold for de ansatte med flugtveje.

 

Fritidshuset har i dag et behov på 888 m2. Hertil kommer køkkenfaciliteter. Fritidshuset skal stadigvæk have mulighed for at tjene ved koncerter og festlokale udlejning. Der skal være flere rumstørrelser til rådighed for de forskellige fritidsaktiviteter.

Der skal optages forhandling med ”Nexø Mole” om indretning, inventar, m.v. og hvem der skal betale for dette ligesom nærmere vilkår for lejebetaling også skal fastlægges nærmere.

Herudover er der en række foreninger der i øjeblikket bl.a. får lokaletilskud som Nexø Havn selv har kontakt til og som også har udtrykt interesse for projektet.

 

BRK har besluttet en ejendomsstrategi på kommunalbestyrelsens møde den 13. december 2013 med henblik på en optimering af m2 – BRKs m2 skal udnyttes bedst muligt, og det skal kortlægges, hvordan ejendommene bruges i dag med henblik på en bedre udnyttelse set i forhold til udnyttelse af m2, hvordan disse benyttes set over døgnet, og hvordan udnyttelsen kan ske på tværs af faglig og organisatorisk tilknytning. De kommunale bygninger skal åbnes op for foreninger og organisationer, og skabe tidssvarende fysiske rammer for foreningslivet.

Samtidig skal BRK`s bygninger være tidssvarende bygninger – og kunne imødekomme de behov organisationen har. Derfor skal der udarbejdes en kvalitetsstandard, og der skal for alle bygninger udarbejdes en vedligeholdelses-/udviklingsplan, der opdateres løbende, kvalificeres i forhold til de beslutninger der træffes og fordeles med realistisk økonomi.

I forhold til nuværende lokationer må det forventes, at de kommende lokaler på ”Nexø Mole” vil være ny istandsatte, brugervenlige, men også af et mindre antal m2 end det nuværende behov.

 

Det skal bemærkes, at det politisk er vedtaget, at såfremt bibliotekerne skal flytte, skal det ske i tilknytning til skolerne, således at folke- og skolebibliotekerne lægges sammen. Der skal i dette tilfælde laves en undtagelse for denne beslutning, alene for Nexø Bibliotek. Begrundelsen for at folkebibliotekerne skal ligge i tilknytning til skolebibliotekerne er bl.a. et resultat af ejendomsstrategien, som blev nævnt ovenfor. Her er det overordnede princip, at samme eller overlappende funktioner kan samles på færre m2. Ved en fysisk samplacering af folke- og skolebiblioteker er der også en række biblioteksfaglige og informationsmæssige synergier foruden praktiske forhold som samkøring af it-systemerne. Forhold der arbejdes på andre steder på Bornholm.

 

Afgørende for om projektet kan lykkedes er økonomien i projektet, at der skabes en fornuftig forretningsplan overfor potentielle kunder og at der er interesse for at leje sig ind. MOE A/S er, i samarbejde med Nexø Havn, i gang med, at skabe sig et overblik over hvem der kunne være potentielle lejere. Ultimo juni 2016 vil det blive meddelt BRK, hvilken husleje og under hvilke betingelser man i givet fald kan leje sig ind på.

Det må dog forventes at m2 lejen vil være væsentlig højere end det nuværende niveau.

 

 

Tidsplan

Fase 1.

Kommunalbestyrelsen skal på mødet den 30. juni 2016 tage stilling til om man ønsker der skal arbejdes videre med planerne, før "Nexø Mole" har meldt ud om de endelige økonomiske og praktiske betingelser der er knyttet til de kommende lejemål. Dette skal ske af hensyn til "Nexø Mole" tidsplan og behov for at vide allerede nu, hvilke lejemål som ønsker at være med i den nærmere konkretisering og indretning. 

 

Fase 2.

Kommunalbestyrelsen skal på et senere møde, formentlig i forbindelse med budget 2017, tage endelig stilling til den samlede økonomi relateret til en eventuel flytning af de nævnte aktiviteter til "Nexø Mole", herunder transaktions-, drifts-, og anlægsomkostninger inklusiv eventuelle nedrivningsomkostninger.

 

Driftsøkonomi

Hvis vi ser på driftsøkonomien i øjeblikket for BRKs Fritids- og Kulturbygninger i Nexø ser det sådan ud:

Oversigt over BRK Fritids- og Kulturbygninger i Nexø

 

Bygning

Bygningsbudget

Tomgangsleje

Til rådighed (Bygningsbudget-Tomgangsleje= til rådighed)

Nexø Bibliotek

295.000 kr.

75.000

220.000

 

 

 

 

Fritidshuset

140.000

50.000

90.000

 

De angivne beløb er inklusiv rengøring, forbrugsudgifter og forsikring

 

Under møderækken med MOE A/S som omtalt ovenfor, blev det tilkendegivet fra BRK`s side, at økonomien er i dag som beskrevet i tabellen ovenfor. Såfremt hele bygningsbudgettet skal være til rådighed kræver det nedrivning af begge bygninger, således at tomgangslejen elimineres, eller at bygningerne alternativt kan udlejes til andet formål.

 

Økonomiske konsekvenser

Såfremt det besluttes, at rive de to bygninger ned vil det medføre udgifter på 1.030.000 kr. for nedrivning af Nexø Bibliotek og 950.000 kr. for nedrivning af Nexø Fritidshus.

Den kommende husleje inklusiv drift for BRK ved at leje sig ind i ”Nexø Mole” forventes at være større end nuværende lejemål. Når kommende husleje meldes ud, skal der tages stilling til dette spørgsmål.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Der er nu fremkommet oplysninger om lejepriser pr m2 for indflytning på ”Nexø Mole”. Se vedhæftede bilag.

Det er nu muligt på et mere kvalificeret grundlag. at estimere de samlede udgifter ved at flytte ind på Nexø Mole. De direkte udgifter på ”Nexø Mole” er baseret på de forudsætninger, som fremgår af bilagene. Lejen baserer sig på erhvervslejeloven og den endelige leje vil bero på særskilte forhandlinger.

Nedenfor er der i skematisk form angivet de forskelige udgifter for eksisterende bygninger og ved indflytning på ”Nexø Mole”. Ved indflytning på ”Nexø Mole” skal der udover en ny husleje, også medregnes flytteomkostninger og nedrivning af eksisterende bygninger. Der vil således være en række engangsomkostninger ved flytning og nedrivning. For sammenligningens skyld regnes der med samme antal m2 i nuværende og nye bygninger. Men det endelige antal m2 vil afhænge af den konkrete indretning, som endnu ikke er lavet. Så antal lejede m2 i det nye byggeri kan blive mindre.

Nuværende udgifter

(inklusiv rengøring, forbrugsudgifter og forsikring)

Udgifter ved indflytning ”Nexø Mole” (eksklusiv rengøring, forbrugsudgifter og forsikring) Der forudsættes samme antal m2 som nuværende, men det kan reguleres, hvis det ønskes. Det endelige antal m2 vil afhænge af den konkrete indretning

Nexø Bibliotek(500 m2)      295.000 kr./590 kr. m2

Nexø Bibliotek(500 m2)      460.000 kr. /920kr. m2(*)

Fritidshuset (888 m2)         140.000 kr./157 kr. m2 

Fritidshuset (888 m2)        785.880 kr./885 kr. m2(¤)

 

Driftsudgifter – el, vand, varme. ”Nexø Mole” har endnu ikke tal for disse udgifter.

 

Overslagspriser: Nedrivning

 

Forudsætninger:

·         Nedrivningstilladelse med angivelse af fremtidig anvendelse af arealerne.

Begge ejendomme er beliggende i bevarende lokalplansområde.

·         Bevaringsværdier:

Kildestræde 18-20: 3 (hovedbygning fra ca. 1870)

Gl. Postvej 27: 5

Nedrivning af Nexø Bibliotek, Kildestræde 18-20:                                      kr. 1.030.000

Bebygget areal: 791 m2

Nedrivning: Kr. 1.300/m2 bebygget areal

 

Nedrivning af Nexø Fritids- og Kulturhus, Gl. Postvej 27:                          kr.   950.000

Bebygget areal: 730 m2

Nedrivning: Kr. 1.300/m2 bebygget areal

 

(Såfremt de to bygninger ikke rives ned, men står tomme, vil det være tomgangslejen der gælder og som er nævnt ovenfor i sagsfremstillingen)

 

 

Flytteomkostninger:

Nexø Bibliotek

Estimeret til 340.000 kr.

Fritidshuset

Estimeret til 250.000 kr.

Nuværende udgifter i alt 435.000 kr.

Kommende udgifter i alt 3.815.880 kr.

(*) ”Nexø Mole” operer med et lejeniveau mellem 890kr. til 950kr. ex. moms. Beløbet 920 kr. er et gennemsnit af de to.

(¤)”Nexø Mole” operer med et lejeniveau mellem 870kr. til 900kr. ex. moms. Beløbet 885 kr. er et gennemsnit af de to.

 

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 30. juni 2016

1.
Nexø havn 20160525 reduced size (PDF)

2.
NEXØ MOLE_økonomi_v2 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 12 Kommissorium for en analyse af forskellige muligheder for at samle administrationen

00.15.00A21-0077

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

18

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

12

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Der er udarbejdet forslag til et kommissorium for arbejdet med en analyse af samling af administrationerne. Kommissoriet skal godkendes.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at kommissoriet godkendes

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

Søren Schow og Andreas Ipsen kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Liste V, liste K og liste Ø kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

I evalueringen af BRKs organisationsudviklingsprojekt, april 2015, var en af de konkrete anbefalinger til kommunalbestyrelsen, at der skulle bygges et nyt rådhus. Ligeledes har BRKs Hoved MED også drøftet dette spørgsmål, april 2015, under deres behandling af evalueringsrapporten, som blev godkendt og anbefalingerne tiltrådt, herunder bygning af nyt rådhus og samling af administrationen.

 

Efterfølgende blev der i Budget 2016 afsat 200.000 kr. under Økonomi- og Planudvalgets område til en analyse af forskellige muligheder for at samle administrationerne.

På Kommunalbestyrelsens temamøde den 14. januar 2016 om sammenlægning af administrationen, kom der en række input og forventninger til, hvad administrationen skal undersøge fremadrettet.

På Kommunalbestyrelsens møde den 31. marts 2016 blev det derfor besluttet at,

·         at administrationen analyserer en 10-årsplan for koncentration i eksisterende rammer

·         at administrationen til kommunalbestyrelsens møde i juni har udarbejdet kommissorium for det videre arbejde

 

I forslag til kommissoriet foreslås det, at følgende spørgsmål bliver genstand for en nærmere analyse:

  1. Hvis vi forudsætter, at det eneste sted, hvor koncentrationen umiddelbart kan realiseres er Rønne, da koncentrationen skal ske i eksisterende rammer, hvilke koncentrationspotentialer er der i givet fald tale om og hvilke bygninger kan komme i spil?

Her skal eksisterende bygningsmasse som BRK i øjeblikket benytter i Rønne registreres med antal m2, vedligeholdelsesstandard, egnethed til forskellige typer af opgaver, mv. Ligeledes er det vigtigt at undersøge hvad de bygninger der fraflyttes kan anvendes til efterfølgende, herunder salg, udlejning, m.v. for at give et samlet økonomisk billede ved fraflytning.

Er der af andre bygninger der kan komme i spil, f.eks. Øste Skole, Sygeplejeskolen, Snorrebakken, Elværket, Stenbanen?

Hvis man på længere sigt flytter administrationen fra Tejn og Nexø til Rønne, hvad kan disse bygninger så bruges til? (salg, flygtningecenter, ældrecenter?)

Det skal undersøges om udfører delen indenfor bl.a. Børn & Familie, Sundhed og Psykiatri & Handicap enten hver for sig eller samlet, kan være på en adresse. Bl.a. flytter Beredskabet ind på Almegårds kasserne og det kræver rømning af nuværende BRK afdelinger på kasernen.

Hvordan kan faseopdelingen tage hensyn til en samlet anlægsplanlægning i BRK, således at de årlige investeringer tager hensyn de forskelige tempi i muligheder for en samling af administrationerne og de udgifter der er tilknyttet her til?

Hvad skal vi bruge Snorrebakken til?

 

  1. Hvordan arbejder vi videre med koncentrationen i et 10 årsperspektiv, således at en optimering giver færre m2?

Der vil i givet fald skulle arbejdes med en faseopdeling, så hvordan kan vi faseopdele dette her? Hvad er man villig til at flytte hvorhen og hvad der er økonomi til?

Det er vigtigt i denne sammenhæng at se på, hvor de borgerrettede aktiviteter kan samles og hvor det giver bedst mening ud fra et borgersynspunkt. Og med nuværende bygningsmasse er der en del der peger på, at det alene kan være Landemærket eller Ullasvej?

Det er vigtigt at undersøge, hvordan bygninger, som rømmes ved koncentration på færre adresser, kan udnyttes til andre formål. Samling af administrationen er ét perspektiv, men det har også tidligere været drøftet, om tilbud målrettet fx unge samt på sundhedsområdet med fordel kan samles på færre adresser.?

En samling på færre adresser sker med udgangspunkt i en ambition om en mere serviceorienteret organisation set med borgerens øjne. Hvilke funktioner kan med fordel placeres i tilknytning til hinanden, og hvilke personalegrupper vil i forhold til at løse deres opgaver især drage nytte af en samlokalisering?  Det handler ikke blot om, hvor vi nemmest kan samles på et mindre areal. Der skal tillige indlægges et tidsperspektiv – hvor i organisationen er der størst behov for at samle, hvis processen skal ske i flere faser?       

  1. Og i forlængelse heraf: Hvis vi ser på befolkningsprognosen: Vil en 10 % reduktion i befolkningstallet medføre en automatisk 10 % reduktion i administrationen?

En reduktion i befolkningstallet vil ikke automatisk medføre en reduktion i alle opgaverne som BRK skal løse. På eksempelvis børne- og ældreområdet falder antallet af sager ikke i takt med befolkningstallet. På børneområdet er der indtil videre ikke set er fald i antallet af sager selvom befolkningstallet er faldet. Og befolkningsprognoserne viser, at antallet af ældre fortsat vil stige på trods af et fald i befolkningstallet. Derfor skal det undersøges, på hvilke områder det ikke medfører en reduceret opgavemængde med faldende befolkningstal, mens andre områder får mindre opgave mængde som følge af net baserede løsninger og rationaliseringer.

Hvis ledigheden falder, vil arbejdet i Jobcenteret f.eks. ændre sig, det samme vil gælde for øget digitalisering.

Endelig kan der være en række andre forhold, der skal tages i betragtning i en 10-årig tidshorisont og det bør undersøges hvilke der kan forudsiges på nuværende tidspunkt.

 

  1. Hvilke typer opgaver kræver hvilke typer rammer og vilkår, og herunder hvordan defineres forskellige opgave typer og vilkår for opgaveudførelsen: Hvordan arbejder en PPR medarbejder i f.eks. børn & familie, en sagsbehandler i sekretariatet, og en miljøteknikker i teknik & miljø, m.v.?

På de rådhuse som arbejdsgruppen besøgte, var der eksempler på, at 10 medarbejdere delte 7 arbejdsstationer. SIGNAL arkitekterne havde bl.a. tilsvarende overvejelser på kommunalbestyrelsens temamøde den 14. januar, hvor der blev fremført en række rationaliserings- og optimeringsovervejelser under overskriften ”kloge m2”, som netop analyserer den daglige tilstedeværelse og brug af arbejdsstationer.

De forskellige centre har forskellige opgaver og indenfor de enkelte centre er der forskellige krav til arbejdet. Så hvad har vi brug for? Der er forskel på, hvor meget en sagsbehandler, en PPR medarbejder og en Centerchef bruger sit arbejdsbord.

Nogle kræver flugtveje, andre kræver enekontorer af hensyn til diskretion og ro, mens andre arbejder tæt sammen i projekter på fælleskontorer. Nogle medarbejdere har tæt borgerkontakt, andre har brug for depoter til materialer i tilknytning til arbejdspladsen. Og andre igen, der ikke nødvendigvis har brug for en fast kontorplads, fordi de er ude og besøge borger en stor del af tiden. Eller arbejder hjemme en del af tiden. Og kan vi bruge erfaringerne fra indretningen af lærerarbejdspladser på de enkelte skoler?

Kort sagt, der er mange og meget forskellige opgave typer med tilhørende krav om forskellige indretning af lokaler. Og som udgangspunkt er det opgaven der definerer rammerne. Hertil kommer krav om mødelokaler og rum til projektarbejde. Endelig skal der ses på, hvordan de enkelte bygninger er dimensionerede til forskellige opgavetyper og hvordan en reception til de borgerrettede opgaver kan ind tænkes. Herudover bør erfaringer med at sidde i storrumskontorer undersøges nærmere, idet såvel akustisk som visuel støj opleves som et problem blandt medarbejderne.

 

 

Der er nedsat en arbejdsgruppe for projektet som arbejder videre med kommissoriet bestående af kommunaldirektør, Teknik – og økonomidirektøren og centercheferne fra: Børn & Skole, Ejendomme & Drift, Økonomi & Personale samt to Hoved MED repræsentanter fra LO og AC gruppen.

Arbejdsgruppen har den 13. april 2016 besøgt tre rådhuse. Kerteminde, Stevns og Ballerup. Referat fra rådhusbesøgene er vedlagt som bilag. Læringspunkterne fra rådshusbesøgene har været drøftet på Chefgruppens møde om den 7. juni 2016 om forskellige muligheder for at samle administrationerne, og resultatet af disse drøftelser er indarbejdet som input til udkastet til kommissoriet.

Hoved MED orienteres i øvrigt løbende om arbejdsgruppens arbejde.

 

Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde ultimo 2016.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 20. juni 2016

1.
Forslag til kommissorium (DOCX)

2.
Opsamling på rådhusbesøg (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Likviditetsoversigter pr. 31. maj 2016

00.32.18G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

4

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

13

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning.

Kommunalbestyrelsen til efterretning.

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. maj 2016.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo maj (159,2 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (229,1 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2016 (-7,9 mio.) og den faktisk forventede kassebeholdning pr. 31. december 2016 (92,1 mio. kr.)

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2015 til 31. maj 2016.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 159,2 mio. kr. er faldet med 30,3 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 30. april 2016.

Faldet er knap 28 mio. kr. større end i maj måned 2015 og skyldes, at der i maj 2016 er afregnet 10 mio. kr. til staten i refusioner vedr. regnskab 2015 og betalt 12 mio. kr. mere til leverandører end sidste år. Endelig havde SKAT sidste år fremrykket betalingsdatoen for A-skat. Derfor blev a-skattebetalingen af feriegodtgørelsen sidste år afregnet i april måned, hvor den i 2016 bliver afregnet i maj måned, og udgør ca. 6 mio. kr.

Set over månederne marts - maj er udviklingen i kassebeholdningen stort set identisk i 2015 og 2016 med et træk på ca. 9,5 mio. kr.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Den gennemsnitlige beholdning på 229,1 mio. kr. forventes fortsat at være stigende.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil først ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter udløber, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2016 på -7,9 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2015, den budgetterede kasseforøgelse i 2016 og afgivne tillægsbevillinger med kassevirkning vedrørende 2016 inkl. budgetoverførsler fra 2015. 

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 16,7 mio. kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er budgetteret med en renteindtægt af likvide aktiver på 1,9 mio. kr. i 2016. På baggrund af udviklingen i kassebeholdningen i 2015 må det forventes, at renteindtægten alt andet lige bliver højere end budgetteret i 2016. Ved budgetopfølgningen pr. 30. april 2016 er det anslået, at forrentningen af de likvide midler bliver på 4,4 mio. kr. i 2016.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 20. juni 2016

1.
Beholdninger pr. 31. maj 2016 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2016

00.30.14G01-0051

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

6

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

14

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 30. april viser, at der i 2016 forventes et merforbrug på 29,2 mio. kr. på serviceområderne under driften, som finansieres af overført overskud fra 2015. Der er tale om planlagte udgifter, særlige satsninger og udskudte projekter, der finansieres af opsparede midler fra 2015. 

På de ikke-overførbare områder under driften forventes et mindreforbrug på 8 mio. kr. som kan henføres til overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering.

På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 26,4 mio. kr. set i forhold til rådighedsbeløbet i 2016, og skyldes primært forskydninger i projektforløb.

I sagen gennemgås budgetopfølgningen på drifts- og anlægsområderne fordelt på udvalg og centre, samt konsekvenser for kassebeholdningen.  

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a)    at budgetopfølgningen pr. 30. april 2016 tages til efterretning,

b)    at der meddeles en negativ tillægsbevilling til bevilling 13 Undervisning på 1.073.000 kr. som tilføres kassen

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Ad a) Taget til efterretning.

Ad b) Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Ad a) Taget til efterretning.

Ad b) Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2016. I 2016 gennemføres budgetopfølgning vedr. budget 2016, pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli. Der er endnu ikke tage stilling til, om der skal gennemføres en administrativ budgetopfølgning pr. 31. januar 2017 for budgetåret 2016.

 

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016 ekskl. overførsler fra 2015.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016, dvs. inkl. overførsler fra 2015.

 

I bilag 1 rettes fokus mod resultatopgørelsen

I bilag 2 findes en sammenskrivning af dagsordenspunkterne fra udvalgenes behandling af budgetopfølgningen på udvalgsniveau samt fagudvalgenes indstillinger

I bilag 3 findes en oversigt over budgetopfølgning på udvalg, center og bevillingsniveau

I bilag 4 findes en oversigt over budgetopfølgning på anlæg

I bilag 5 findes en sammenskrivning af driftsbudgetopfølgningen på udvalg og bevillinger

I bilag 6 findes en sammenskrivning af anlægsbudgetopfølgningen på udvalg og projekter

 

 

Drift

Samlet set viser budgetopfølgningen på det overførbare område et merforbrug på 29,2 mio. kr. i 2016. Fra 2015 er der overført et overskud på 89,7 mio. kr. som finansierer merforbruget i 2016. Samlet set forventes således et overskud på 60,5 mio. kr. i 2016 på den overførbare bevilling.

 

Hvis der foretages en sammenligning med budgetopfølgningen på samme tidspunkt sidste år, var forventningen på daværende tidspunkt et merforbrug på 24,6 mio. kr. i 2015.

 

Det samlede overførte overskud er i 2015 øget med 17,3 mio. kr. fra 72,4 mio. kr. i 2014 til 89,7 mio. kr. i 2015.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 8,0 mio. kr. i 2016.

 

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 30. april 2016

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer-/mindreforbrug i 2016

Overført fra 2015

Forventet resultat i 2016 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Børne- og Skoleudvalget

       -1.925

           -54

26.049

      24.124

           -54

Fritids- og Kulturudvalget

       -1.941

 

3.415

        1.474

            -  

Social- og Sundhedsudvalget

       -6.936

        3.387

8.323

        1.387

        3.387

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

       -5.276

        1.200

16.977

      11.701

        1.200

Teknik- og Miljøudvalget

       -9.024

         -323

6.736

       -2.288

         -323

Økonomi- og Planudvalget

       -4.122

        3.800

28.247

      24.125

        3.800

I alt 

     -29.223

         8.011

89.747

60.524

         8.011

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Nedenfor gennemgås udvalgsområderne overordnet set. For en mere uddybende opfølgning henvises til udvalgsopdelte bilag til budgetopfølgningen og beskrivelserne af de enkelte centre og afdelinger under bevillingerne.

 

 

Børne- og Skoleudvalget

For Center for Børn og Familie forventes samlet set et merforbrug på 0,5 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016, som kan finansieres af et overført overskud fra 2015. På området forventes merudgifter på anbringelsesområdet og til forebyggelsesindsatsen til bl.a. en særlig satsning (projekt det gule team), som finansieres af overført overskud fra 2015. Der forventes mindreudgifter til merudgiftsydelser som tabt arbejdsfortjeneste, på PPR og sundhedsplejen og som følge af vakante stillinger. 

På dagpasningsområdet forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. som kan primært henføres til specialbørnehaven Mælkebøtten, hvor der passes færre børn end budgetteret. På de almene børnehuse trækkes der på den afsatte pulje til styrkelse af små børnehuse, og puljen forventes at kunne dække behovet. På dagplejeområdet forventes balance

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr. som skyldes merudgifter til økonomiske fripladser på institutionsområdet og mindreudgifter til søskendetilskud.

 

For den del af Center for Skole, Kultur og Fritid, som hører under Børne- og Skoleudvalgets områder, forventes samlet set et merforbrug på 1,4 mio. kr., som kan finansieres indenfor området og af overført overskud fra 2015. Merforbruget kan henføres til almen-skolernes drift, SFO-ordninger og til specialundervisningsområdet, samt midlertidig ubalance i Kildebakkens normering, som justeres i august. Der arbejdes på at nedbringe merforbruget på almenområdet.    

 

Derudover skal budgettet på skoleområdet reduceres med 1,073 mio. kr. vedr. en midlertidig overgangsordning på skoleområdets demografikorrektion i budget 2016, som følge af overgang til ny tildelingsmodel. Det vurderes, at der ikke er strukturelle skævheder, som følge af demografien, og beløbet på 1,073 mio. kr. kan derfor tilføres de likvide midler.

 

Fritids- og Kulturudvalget

For den del af Center for Skole, Kultur og Fritid som vedr. Fritids- og Kulturudvalgets områder, forventes et merforbrug på 1,9 mio. kr. i 2016. Merforbruget kan fortrinsvis henføres til engangsudgifter samt udbetaling af bevillinger givet i 2015, svarende til den sædvanlige procedure på området og opvejes dermed af overført overskud fra 2015.

 

Social- og Sundhedsudvalget

Center for Ældre forventer et merforbrug på 3,9 mio. kr. i 2016, som kan finansieres af et overført overskud fra 2015.  I de første 4 måneder ses en højere aktivitet end forventet ved budgetlægningen, som følge deraf er der iværksat en del tiltag for at sikre et fald i aktiviteten som planlagt, samt at den rehabiliterende organisation forankres i organisationen. For nærmere beskrivelse henvises til bilaget.

Der ses stadig et merforbrug i forhold til de mellemkommunale betalinger, hvor tendensen fortsat er, at der flytter flere ældre med refusionstilsagn fra øen, end der kommer til øen.

 

Center for Psykiatri og Handicap forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Merforbruget er sammensat af et forventet merforbrug i forbindelse med tilgang af nye sager og eksisterende sager, som bliver dyrere, samt et forventet mindreforbrug på PAU-eleverne og pædagogstuderende.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. i 2016. Merforbruget kan henføres til lavere indtægter fra staten i forbindelse med refusion for særligt dyre enkeltsager.

 

Center for Sundhed forventer et merforbrug på 2,3 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016, som kan finansieres af et overført overskud fra 2015. 

Merforbruget kan primært henføres til højere aktivitet i sygeplejen end forventet, flere komplekse borgere på Rehabilitering Sønderbo samt engangsinvesteringer. Dog ses et forventet mindreforbrug på elevområdet, grundet færre ansøgere.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. i 2016. Mindreforbruget er sammensat af et merforbrug på hjælpemiddelområdet samt et mindreforbrug vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsnet.

 

For Sociale ydelser på den ikke-overførbare bevilling forventes forbrug og budget at balancere. Budgettet til sociale ydelser er tilpasset til den forventede udgiftsudvikling i 2016, men da der er tale om effekter af bl.a. refusionsreformen, skal det betones, at vurderingen forbundet med usikkerhed.

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse forventer et merforbrug på 5,3 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016, som kan finansieres af et overført overskud. De væsentligste årsager til merforbruget kan henføres til Vækstforums område, hvor der er tale om udbetaling af udviklingsmidler til flerårige projekter, som finansieres af overført overskud, samt til Administration, Job og Borger og Bornholms Akademi. Der er tale om planlagte udgifter, eller udgifter som ikke vil have konsekvenser i 2017.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som følge af indførelse af statsrefusion vedr. midlertidig boligplacering (to-partsaftalen af 18. marts 2016) vedrørende integrationsområdet.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget

Center for Teknik og Miljø forventer et merforbrug på 0,9 mio. kr. Merforbruget skyldes primært fortsat høje udgifter til skadedyrsbekæmpelse. Området forventes at balancere i 2016, men det vurderes ikke muligt at afdrage på det overførte underskud på 3,1 mio. kr. fra 2015 i indeværende år. Endvidere ses der merforbrug på det administrative område, idet der forventes færre indtægter fra gebyrer og projektindtægter. På de øvrige områder forventes balance eller mindreforbrug.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. i 2016, hvilket hovedsageligt skyldes udgifter til rådgivning og undersøgelser vedr. den tidligere renserigrund i Østergade, Rønne.

 

Center for Ejendomme og drift forventer et merforbrug på 8,1 mio. kr. som finansieres af overført overskud fra 2015. Merforbruget kan henføres til udskudte vedligeholdelsesopgaver, udskiftning af diverse materiel hos BAT, samt overførsel af midler til anlæg i forbindelse med cykelvejsprojektet.

Endvidere oplever DeViKa udfordringer i forhold til færre borgere på plejecentrene, der bestiller mad hos Devika, samt omstillingen til økologiske produktion.

 

Bofa forventer balance mellem forbrug og budget i 2016.

 

Økonomi- og Planudvalget                   

Center for Økonomi og Personale forventer et merforbrug på 3,1 mio. kr. som kan finansieres af overført overskud fra 2015. Merforbruget kan primært henføres til, at overskud fra tidligere år på den interne forsikringspulje vedr. personaleforsikring nedbringes ved lavere indbetalinger fra centrene samt udfordringer med at hjemtage den fulde besparelse på konkurrenceudsættelse.

 

På den ikke overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i 2016 som kan henføres til færre udgifter til seniorjob, tjenestemænd og tjenestemandspensioner.

 

For Asylcenteret på den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i 2016. Mindreforbruget skyldes større aktivitet i skole- og legestuetilbuddene. Der har været flere asylansøgere indkvarteret i Svaneke og Hasle i januar-marts ud over den datidige faste kapacitet på 350 asylansøgere, men der forventes en stabil indkvartering på 400 resten af året. Som følge af forårets flere midlertidige asylindkvartering har BRK ansøgt Udlændingestyrelsen om en forhøjelse af rammen til transportbevilling. Overordnet set forventer Udlændingestyrelsen at kommunens udgifter til asylindkvartering dækkes og hvis ikke rammen på transport udnyttes vil mindre-forbruget reduceres tilsvarende.

 

Sekretariatet forventer et merforbrug på 1,0 mio. kr. som finansieres af overført overskud fra 2015. Merforbruget kan henføres til planlagt udskiftning af diverse IT udstyr samt et merforbrug i forbindelse med Folkemødet. Derudover forventes et mindreforbrug på bevillingen Politikere som vedrørende det politiske arbejde i udvalgene.

 

På den ikke-overførbare bevilling (valgkontoen) forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Budgetopfølgningen er baseret på, at der ikke afholdes valg i 2016. Hvis der afholdes valg forventes budget og regnskab at balancere.

 

 

Anlæg

Der er foretaget budgetopfølgning på samtlige anlægsprojekter i BRK i forhold til forventet forbrug i 2016. Hovedparten af anlæggene kan henføres til Teknik- og Miljøudvalgets områder. På det skattefinansierede område forventes et samlet forbrug på 58 mio. kr. i 2016 hvilket indebærer et forventet mindreforbrug på 26,4 mio. kr.

 

På Fritids- og Kulturudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2016 2,0 mio. kr. og vedrører levetidsforlængelse af Rønne Svømmehal og renovering af haller. Rådighedsbeløbet forventes anvendt fuldt ud i 2016.

 

På Teknik- og Miljøudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2016 netto 85,4 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på netto 26,4 mio. kr. De beløbsmæssigt væsentligste afvigelser vedrører ombygningen af skolerne i Rønne samt projekter vedr. områdefornyelse, nedrivning, Havnepakke III og de disponible puljer på veje og havne.

 

På det brugerfinansierede område forventes et forbrug på 3 mio. kr. vedrørende klimatilpasningsprojekter.

 

 

 

 

 

 

Resultatopgørelsen

I resultatopgørelsen sammenstilles ovenstående budgetopfølgning på drift og anlæg med opfølgning på de øvrige poster vedrørende indtægter, lån og renter. Der henvises til bilaget vedr. resultatopgørelsen for en mere fyldestgørende gennemgang.

 

Overordnet set viser budgetopfølgningen pr. 30. april, at der på det skattefinansierede området forventes et underskud i 2016 på 15,7 mio. kr. som følge af merforbrug på driften, som dog finansieres af overført overskud fra 2015, mens der forventes mindreforbrug på anlæg og renter. På det brugerfinansierede område forventes et overskud på 3,8 mio. kr., således at det samlede resultat forventes at udgøre 12 mio. kr. i underskud i 2016. Dette opvejes med 2,4 mio. kr. fra øvrige poster som bl.a. indeholder lån.

 

Samlet set forventes et træk på kassebeholdningen på 9,6 mio. kr. i det forventede regnskab for 2016. 

 

 

Beløb i mio. kr.

Opr. budget 2016

Korr. budget 2016

Forventet regnskab pr. 30. april

Afvigelse fra opr. budget

Afvigelse fra korr. budget

Det skattefinansierede område:

 

 

 

 

 

-       Indtægter

-2.726,0

-2.728,8

-2.725,2

0,8

3,6

-       Drift

2.662,4

2.754,8

2.686,0

23,6

-68,7

-       Renter

-0,9

-0,9

-3,1

-2,2

-2,2

-       Anlæg

61,7

84,4

58,0

-3,7

-26,4

Resultat af det skattefinansierede område

-2,9

109,4

15,7

18,6

-93,7

Resultat af det brugerfinansierede område

-6,8

-3,8

-3,8

3,0

0,0

Samlet resultat

-9,6

105,7

12,0

21,6

-93,7

Øvrige poster

5,7

0,4

-2,4

-8,1

-2,8

Kasseforøgelse (-) / -forbrug (+)

-3,9

106,0

9,6

13,5

-96,5

 

 

Økonomiske konsekvenser

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2016 viser, at der forventes et samlet underskud på 12 mio. kr. på det skatte- og brugerfinansierede område. Det forventede underskud skyldes fortrinsvis et forventet merforbrug på driften, herunder på serviceområderne, som finansieres af overført overskud fra 2015. Overførslen fra 2015 udgør 89,7 mio. kr. vedrørende driftsområderne og 21,3 mio. kr. på anlægsområdet.

Øvrige poster, herunder lån, bidrager med en forventet nettoindtægt på 2,4 mio. kr.

Samlet set forventes et kassetræk på 9,6 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse fra det oprindelige budget på 13,5 mio. kr. idet der i det oprindelige budget var budgetteret med en kassetilførsel på 3,9 mio. kr. Igen når der tages højde for overførte overskud fra 2015 og øvrige korrektioner til budget 2016, forventes en afvigelse på 96,5 mio. kr. i det forventede regnskab for 2016.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 20. juni 2016

1.
Resultatopgørelsen pr. 30. april 2016 (DOCX)

2.
Drift og anlæg på fagudvalg (DOCX)

3.
Oversigt over udvalg, centre og bevillinger (PDF)

4.
Anlægsoversigt pr. 30. april 2016 (PDF)

5.
Driftsopfølgning på udvalg og bevillinger (DOCX)

6.
Anlægsopfølgning på udvalg og projekter (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Beretning nr. 28 og endelig godkendelse af regnskab 2015

00.32.00K01-0260

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

7

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

15

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I henhold til ”Lov om kommunernes styrelse”, § 45, stk. 2, har revisionen fremsendt beretning vedrørende den afsluttende revision indeholdende eventuelle bemærkninger til det aflagte regnskab for 2015 til besvarelse. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund heraf, i et møde, afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) At revisionsberetning nr. 28 godkendes

b) At regnskabet for 2015 (bestående af beretning, specifikationer og bemærkninger) endeligt godkendes

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2016, blev det besluttet at fremsende årsberetningen for 2015 til revisionen.

BDO Kommunernes Revision har efterfølgende revideret årsberetningen og har i den forbindelse udarbejdet ”Beretning nr. 28 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2015”.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Justeringer i årsberetningen efter at den blev fremlagt til politisk behandling den 28. april 2016:

I balancen er ”Omsætningsaktiver – varebeholdninger” forøget med 54,6 mio. kr. (aktiv) og ”Kortfristede gældsforpligtelser” forøget med 54,6 mio. kr. (passiv).

Justeringen skyldes, at økonomisystemet ikke fuldt ud kan håndtere en retvisende kontering i balancen i forbindelse med bogføring af udbetalinger, som foretages i 2016 vedrørende regnskabsåret 2015.

Korrektionen har ingen indflydelse på hverken drifts- eller anlægsresultatet.

 

Note 8 i årsberetningen for 2015, ”Langfristet gæld”, er der i afsnittet omhandlende ”konvertering af lån” tilføjet følgende: ”Ved låneudmålingen er der taget højde for at låneprovenuet højst må svare til indfrielsesbeløbene på de indfriede lån med tillæg af omkostninger. De nye låns løbetid er fastsat svarende til restløbetiden på de indfriede lån”

 

Note 9 i årsberetningen for 2015, ”Forsyningsvirksomheder”, er udvidet med en orientering om udstedelsen af gældsbrev på det økonomiske mellemværende i forbindelse med etableringen af Bornholms Forsyning A/S i 2008. I samme note omtales klimainvesteringsprojekter, som Regionskommunen udfører på vegne af Bornholms Forsyning A/S, hvor der i den forbindelse er bogført et økonomisk mellemværende med Bornholms Forsyning A/S.

 

Der er desuden foretaget mindre redaktionelle justeringer i årsberetningen.

 

På det afsluttende møde med BDO kommunernes Revision, hvor beretning nr. 28 blev drøftet, var der fortsat ros til Økonomi og Personale, Regnskab, for det udførte arbejde i forbindelse med aflæggelse af regnskab 2015.

Der var i øvrigt ros til hele BRK for budgetstyring og overholdelse af budgettet for 2015. Der er styr på økonomien og den økonomiske målsætning er opfyldt for regnskabsåret 2015.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 20. juni 2016

1.
Beretning nr. 28, regnskab 2015 (PDF)

2.
Beretning, regnskab 2015 (PDF)

3.
Specifikationer til regnskab 2015 (PDF)

4.
Regnskabsbemærkninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Efterbetaling af vejbidrag 2007 - 2011

13.02.00G01-0162

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

8

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

16

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Bornholms Regionskommune efterbetalte i 2012 og 2013 vejbidrag til spildevandsforsyningen på baggrund af afgørelser efter stoploven fra Forsyningssekretariatet. Forsyningssekretariatet har i september 2015 trukket afgørelserne tilbage og godkendt de oprindelige indberetninger efter stoploven.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at Økonomi- og Planudvalget godkender at tilbagebetalingen sker over 5 år fra 2016 til 2020, og

b) at det indstilles til kommunalbestyrelsen at der meddeles en tillægsbevilling på 3.754.950 kr. (indtægt) på bevilling 52 Teknik og Miljø i 2016, idet beløbet tilføres kassebeholdningen.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Planudvalget blev den 29. september 2015 orienteret om sagen, hvor Bornholms Regionskommune har efterbetalt vejbidrag til Bornholms Spildevand på i alt 3.754.950 kr. Efterbetalingen skete, så Forsyningssekretariatet kunne godkende kommunens indberetning efter stoploven, idet vejbidragsprocent blev forhøjet fra 4 pct. til de maksimale 8 pct.

Kommunen har ved udbetalingen taget forbehold over for Bornholms Spildevand for at kræve beløbet tilbagebetalt, såfremt Forsyningssekretariatets afgørelse på et senere tidspunkt måtte blive ændret.

Forsyningssekretariatet har den 3. september 2015 ophævet de tidligere afgørelser for årene 2007 til 2011 og godkendt kommunens oprindelige indberetninger. Ophævelsen skete på baggrund af en dom fra Østre Landsret fra februar 2015, som imidlertid blev anket til Højesteret. Højesteret har i februar 2016 stadfæstet Landsrettens dom.

Bornholms Regionskommune har den 12. oktober 2015 krævet efterbetalingen tilbagebetalt fra Bornholms Spildevand, dog således at effektueringen afventede dommen fra Højesteret.

Bornholms Spildevand har anmodet om, at beløbet tilbagebetales over en 5-årig periode fra 2016 – 2020. Baggrunden for dette er at udgiften skal indregnes i taksterne, og tilbagebetaling over en periode på 5 år vil minimere og fordele et eventuelt behov for takststigninger.

 

Fremtidige vejbidrag

I henhold til betalingsloven skal spildevandstaksterne opgøres omkostningsbaseret. Det gælder også for vejbidraget, dog således at bidraget ikke kan overstige 8 pct. af anlægsudgifterne det enkelte år. Der er på den baggrund ikke basis for at nedsætte vejbidraget fra de nuværende 8 pct.

KL og regeringen har i økonomiaftalen for 2015 aftalt at finde en ny opgørelsesmetode for fastsættelse af vejbidraget, formentlig baseret på en takst pr. m² vej der afvandes til offentlig kloak. Det forventes at dette træder i kraft fra 2018.

Økonomiske konsekvenser

Tilbagebetalingen af vejbidraget indtægtsføres i henhold til konteringsreglerne fuldt ud i driftsregnskabet for 2016, idet betalingen i 2017 – 2020 optages som tilgodehavende.

Det anbefales, at der meddeles tillægsbevilling (indtægt) på beløbet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Rønne Theater – Gæld til BRK  

20.01.01Ø30-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

08-06-2016

8

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

16

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

17

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Bornholms Regionskommune har i dag et kortfristet tilgodehavende på 132.000 kr. hos Rønne Theater. Beløbet skulle have været tilbagebetalt i årene 2012-2013, men på grund af teatrets skrøbelige økonomi har dette ikke være muligt. Rønne Theater har fremsendt en ansøgning om at få konverteret beløbet til en langfristet gæld til kommunen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

·         at de 132.000 kr. optages i Bornholms Regionskommunes status som et rente- og foreløbigt afdragsfrit lån hos Rønne Theater, hvor Bornholms Regionskommune får indsigt i Rønne Theaters regnskaber for at vurdere muligheden for tilbagebetaling.

Fritids- og Kulturudvalget, den 8. juni 2016:

Godkendt.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har i dag et tilgodehavende på 132.000 kr. hos Rønne Theater. Beløbet stammer fra udbygningen af Rønne Theater, hvor Rønne Theater ikke formåede at rejse de nødvendige fondsmidler og kom i økonomiske vanskeligheder.

 

Rønne Theater fik i 2010 udbetalt 632.000 kr. som et forskud på deres driftstilskud for 2011. Forskuddet skulle finansiere ubetalte håndværkerregninger, som Rønne Theater ikke havde mulighed for at betale. Efterfølgende bevilgede Fritids- og Kulturudvalget to engangstilskud på samlet 900.000 kr., hvoraf 500.000 kr. blev modregnet forskuddet udbetalt i 2010. Restbeløbet på 132.000 kr. skulle tilbagebetales i 2012-2013 efter nærmere aftale med sekretariatet for Fritid og Kultur.


Samtidig har Rønne Theater en langfristet gæld til Bornholms Regionskommune på 3,8 mio. kr. som ligeledes stammer fra byggeriet. På grund af manglende fondsmidler måtte teatret optage lån med pant i bygningen. Imidlertid kunne Rønne Theater ikke klare betaling af hverken renter eller afdrag på lånene, hvorfor kommunalbestyrelsen på sit møde 15. december 2011 besluttede at indfri Rønne Theaters realkreditlån på 3,8 mio. kr. Samtidig blev det besluttet at oprettet et rente- og foreløbigt afdragsfrit lån af samme størrelse til Rønne Theater. Tilbagebetalingen af de 3,8 mio. kr. forventes påbegyndt, når teatret og kommunen i enighed skønner, at Rønne Theaters økonomi rummer denne mulighed.


I 2013 meddelte teatrets bestyrelse, at de ønskede at udsætte tilbagebetalingen af teatrets gæld på 132.000 kr. til 2016-2017. På dette tidspunkt forventede bestyrelsen, at der ville være opbygget en mere solid likviditet og en positiv egenkapital.  


Senest har bestyrelsen meddelt, at teatret ikke ser sig i stand til at afdrage på gælden inden for de nærmeste år. Dette skyldes, at teatret stadig har væsentlige udgifter til vedligeholdelse af den fredede bygning, hvilket reducerer muligheden for at afdrage via opsparede driftsmidler. 


Derfor ansøger bestyrelsen om at få konverteret det skyldige beløb til en langfristet gæld med samme vilkår, som det lån teatret fik af kommunen i forbindelse med indfrielse af realkreditlånene på samlet 3,8 mio. kr. 

Administrationen har udarbejdet et udkast til et gældsbrev, som tager udgangspunkt i de samme vilkår som i gældsbrevet for den langfristede gæld. Det betyder, at lånet foreløbigt er rente- og afdragsfrit, og at lånet tilbagebetales, når det skønnes, at Rønne Theaters økonomi rummer denne mulighed. Jf. vedhæftede

Økonomiske konsekvenser

Optagelse af et kortfristet tilgodehavende på 132.000 kr. i balance.

Administrativ tilføjelse til ØPU 20.6.2016:

Med gældsbrevet opnår kommunen sikkerhed for tilgodehavendet på 132.000 kr. og beløbet optages i kommunens status.

Der er ikke umiddelbart drifts- eller likviditetsmæssige konsekvenser af udstedelsen af gældsbrevet, da beløbet er udbetalt i 2010.



Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 8. juni 2016

1.
Ansøgning fra Rønne Theater (DOCX)

2.
Udkast til gældsbrev (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Fonden Bornholms Lakseklækkeri - eftergivelse af gæld til regionskommunen

00.30.00Ø48-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

15

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

18

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den erhvervsdrivende fond Bornholms Lakseklækkeri har anmodet om, at Bornholms Regionskommune eftergiver Fondens gæld til regionskommunen, således at Fondens aktiviteter og medarbejdere kan overdrages til Nexø Havn A/S uden forpligtelsen overfor regionskommunen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen eftergiver Den erhvervsdrivende fond Bornholms Lakseklækkeris gæld til Bornholms Regionskommune med forbehold for, at fondsmyndighederne og de øvrige kreditorer godkender overdragelsen af Fondens aktiviteter til Nexø Havn A/S.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Søren Schow blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet.

Anbefales.

Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2017:

Taget af dagsordenen.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har tidligere stillet garanti for en del af Den erhvervsdrivende fond Bornholms Lakseklækkeris (”Fondens”) bankgæld. Da regionskommunen ikke ønskede at forlænge garantien, måtte regionskommunen indfri den del af bankgælden, som regionskommunen garanterede for. Sagen blev behandlet på Økonomi- og Planudvalgsmøde samt Kommunalbestyrelsesmøde i februar 2015.

 

Efter sagens behandling har regionskommunen fremsendt betalingskrav til Fonden på i alt kr. 225.217,98, som ikke er betalt.

 

Fonden har ved brev af 8. juni 2016 anmodet regionskommunen om at eftergive gælden. Af brevet fremgår det, at Fondens regnskaber for 2015 udviser et underskud på ca. 100.000 kr. foruden forrige års underskud. Fonden ser sig pt. ikke i stand til at fortsætte driften. Brevet er vedhæftet til orientering.

 

Nexø Havn A/S er interesseret i at overtage Fondens aktiviteter i form af to medarbejdere og projekter om test af fiskefoder samt konsulentarbejde med registrering af øresten hos østersøtorsk. Nexø Havn A/S ønsker imidlertid ikke at overtage Fondens gældsforpligtelse til Bornholms Regionskommune.

 

Alternativet til eftergivelse af gælden vil formentlig være en konkurs af Fonden, hvor Fondens aktiver realiseres og deles ligeligt mellem Fondens kreditorer. Fondens aktiver udgjorde i seneste offentliggjorte årsregnskab for 2014 kr. 61.574. Administrationen er ikke umiddelbart bekendt med Fondens aktiver pr. d.d.

 

En overdragelse af Fondens aktiviteter til Nexø Havn A/S vil formentlig skulle godkendes af fondsmyndighederne, og en eftergivelse af gælden vil blive betinget af fondsmyndighedernes godkendelse af de påtænkte dispositioner.

Økonomiske konsekvenser

Ved at eftergive Fondens gæld mister regionskommunen en mulig indtægt på 225.217,98 kr., som ikke længere kan inddrives. Det skal dog bemærkes, at alternativet formentlig vil være en konkurs, som ikke efterlader nogen større dividende (udbetaling) til kreditorerne.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 20. juni 2016

1.
FBL fortsættelse i regi af Nexø Havn.docx (Skrivebeskyttet) (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Jordforurening - Afværgeforanstaltninger

09.08.06K08-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

23

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

20

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

19

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

I forbindelse med Teknik og Miljøs arbejde med at kortlægge og undersøge ejendomme, hvor der tidligere har været aktiviteter, der kan have medført jordforurening, er der på en tidligere renserigrund i Rønne konstateret en jordforurening, der medfører problemer med indeklimaet i boliger i Østergade 49-51 og Østervoldgade 12 og 14. KB besluttede på sit møde den 28. april 2016 at gennemføre de forslåede afværgeforanstaltninger i Østergade 49-51, og at forholdene omkring Østervoldgade 12 og 14 skulle undersøges nærmere. Undersøgelserne er gennemført, og der kan nu tages stilling til, hvilke afværgeforanstaltninger der skal etableres.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en tillægsbevilling på 154.000 kr. i 2016 til det ikke-overførbare område på bevilling 52 Teknik og miljø, til etablering af aktive anlæg som afværgeforanstaltninger i forbindelse med jordforurening på ejendommene og Østervoldgade 12 og 14 i Rønne, finansieret af de likvide midler, og

b) at det ikke-overførbare område på bevilling 52 Teknik og miljø forhøjes med 8.000 kr. årligt fra 2017 og frem til dækning af udgifter til elforbrug i forbindelse med afværgeforanstaltningerne, finansieret af de likvide midler.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2017:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Teknik og Miljøs arbejde med at kortlægge og undersøge ejendomme, hvor der tilbage i tiden har været aktiviteter, der kan have medført jordforurening, blev Østergade 49-51 i Rønne kortlagt på vidensniveau 1 i juni 2010 og undersøgt fra juni 2013 og frem til i dag.

 

På Østergade 49-51 har der tidligere ligget et tøjrenseri, som har medført jordforurening hovedsageligt med trikloretylen (TCE). Forureningen ligger hovedsageligt under Østergade 49-51, men har også spredt sig i mindre grad til naboerne i Østervoldgade 12 og 14. TCE er et flygtigt stof, som damper op gennem kælder- og stuegulv og videre ind i bebyggelserne. Østervoldgade 12 og 14 er almindelige én families byhuse. I alle tre ejendomme er der målt for høje indhold af TCE i indeklimaet i boligdelene, på mellem 2 og 45 gange højere end Miljøstyrelses afdampningskriterium for boliger.

  

Embedslægens rådgivning er, at det ikke er tilstrækkeligt på længere sigt, at beboerne øger den almindelige udluftning af beboelsesrummene, men at der bør gennemføres afværgeforanstaltninger i alle tre ejendomme.

 

Niras A/S har udarbejdet et notat med løsningsforslag. Notatet er indsat som bilag til denne dagsorden.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 28. april 2016 at bevillige penge til at igangsætte og drive aktive anlæg til afværgeforanstaltninger på Østergade 49-51. En løsning, der var i overensstemmelse med ejers ønsker. J.nr. 09.08.06K08-0104.

 

Ejendommene i Østervoldgade 12 og 14 er meget ens, og Niras A/S peger på ens løsninger på de to ejendomme. Niras A/S peger her på tre løsninger:

·        Opkøb af ejendommene

·         Passiv udluftning under gulv i tilbygning til ca. 750.000 kr./ejendom.

·         Aktiv udluftning i beboelsesrum ved hjælp af genvex til ca. 75.000 kr. og en årlig driftsudgift på 4.000 kr./ejendom.

 

Valg af afværgeløsninger har betydning for ejerne, ikke mindst økonomisk. Vælges der løsninger med aktive afværgeanlæg som f.eks. genvex-anlæg betyder det erfaringsmæssigt, at lånemuligheder i ejendommene forringes og dermed kan det ikke udelukkes, at ejendomsværdien reduceres. Vælges der derimod løsninger med passive afværgeanlæg, som der er mulighed for i Østervoldgade 12 og 14, går det formodentligt ikke ud over mulighederne for at optage lån, og dermed vil ejendomsværdien ikke påvirkes i samme grad. De passive afværgeløsninger for Østervoldgade 12 og 14 er meget omkostningstunge.

 

Efter jordforureningslovens § 22 kan en kommune i særlige tilfælde indgå aftale om overtagelse af en ejendom, når kommunen efter en konkret risikovurdering ikke finder, at en teknisk løsning er tilstrækkelig sikker. Et køb er også muligt, hvor omkostningerne til afværgeforanstaltninger/oprydning for at sikre fortsat uændret anvendelse ikke står i rimeligt forhold til ejendommens værdi, og hvor oprensning til niveau for ændret anvendelse synes at være den økonomisk mest fornuftige løsning.

 

Niras vurderer, at en aktiv afværgeløsning til ca. 75.000 kr. pr. ejendom med en årlig driftsomkostning på 4.000 kr. vil sikre, at ejendommene vil være egnede til fortsat anvendelse til beboelse. På den baggrund kan et eventuelt køb ikke begrundes i jordforureningsloven, heller ikke et køb med henblik på nedrivning.

 

Et passivt afværgeanlæg, der består af udluftning under gulvene, vurderes ikke at være nødvendigt for at opretholde uændret anvendelse til bolig.

 

Bornholm Regionskommune, Teknik og Miljø finder det godtgjort, at de foreslåede tekniske afværgeforanstaltninger med rimelig sandsynlighed kan medføre en tilstrækkelig effekt til sikring af indeklimaet i alle boliger.

 

Ejernes kommentarer til mødet i TMU den 4. april 2016 findes som bilag til denne sag, men er meget kort refereret her. Ejeren af Østervoldgade 12 ønsker, at kommunen skal købe ejendommen. Ejerne af Østervoldgade 14 ønsker, at kommunen etablerer et passivt afværgeanlæg eller køber ejendommen.

 

Midlerne på kommunens driftskonti til jordforureningsopgaver er alene beregnet til almindelige driftsopgaver og er disponeret for kommende år. På den baggrund findes det nødvendigt, at ovennævnte afværgeforanstaltninger finansieres ved en tillægsbevilling finansieret af de likvide midler.

 

Lovgrundlag:

Jordforureningsloven § 6, 17, 22 og 75

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Teknik og Miljø søger om en tillægsbevilling i 2016 på i alt 154.000 til:

 

Engangsudgifter til tekniske afværgeløsninger i forbindelse med jordforurening på følgende ejendomme i Rønne:

Østervoldgade 12 og 14                              150.000 kr.

.

 

Årlige driftsudgifter til elforbrug i 2016 (halvt år):

Østervoldgade 12 og 14                                  4.000 kr.

.

 

Samlede udgifter i 2016                             154.000 kr.

 

 

Derudover skal der afsættes 8.000 kr. årligt til elforbrug:

 

Årlige driftsudgifter til elforbrug i hvert af årene 2017, 2018 og 2019:

Østervoldgade 12 og 14                              8.000 kr.

 

 

Udgifterne til disse afværgeforanstaltninger indstilles finansieret af de likvide midler, idet

budgettet til jordforurening indgår i den ikke-overførbare del af bevilling 52 Teknik og miljø. Budgettet til jordforurening er således ikke omfattet af overførselsadgang.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Kommentarer fra ejer af Østervoldgade 12 (DOCX)

2.
Kommentarer fra ejere af Østervoldgade 14 (DOCX)

3.
Notat fra Niras A/S (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Anlægsbevilling til stiforbindelse fra busstop på Snorrebakken til Plejecenter Snorrebakken

05.01.08Ø00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

20

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget har på møde med følgegruppe fra Ældrerådet den 1. februar 2016 fået forelagt ønske om etablering af en belyst stiforbindelse fra busstoppested på Snorrebakken til plejecenteret. Herudover er der ønske om belysning af forbindelsen mellem rundkørsel og plejecenteret.

Etablering af stiforbindelse og forlængelse af belysningsanlæg fra rundkørslen til stianlæg vil beløbe sig til 300.000 kr.

Center for Ejendomme og Drift søger på den baggrund om en anlægsbevilling på 300.000 kr. til etablering af sti- og belysningsanlæg.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til etablering af sti- og belysningsanlæg ved Snorrebakken

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 300.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2016:
Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 27. juni 2016:
Udsættes, idet der indkaldes til yderligere dialog med Ældrerådets følgegruppe og Plejecenter Snorrebakkens ejendomsbestyrelse og beboer- og familieråd.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Tages af dagsordenen og returnerer til behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

Sagsfremstilling

Etablering af nyt stianlæg fra busstoppested på Snorrebakken til eksisterende stianlæg ved Plejecenter Snorrebakken. Stianlægget udføres i en bredde på 2,5 m, udstrækning 85 m og udført med overfladebelægning i asfaltgranulat. Stianlægget belyses med parkarmaturer tilsluttet plejecenterets interne belysningsanlæg. Stien får status som privat stianlæg.

For at tilgodese gående og cyklende fra byen til plejecenteret forlænges eksisterende belysningsanlæg fra rundkørslen til den nye stiforbindelse.

Arbejdet udbydes i indbudt licitation – tildelingskriterie laveste pris.

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift – Vej, Park og Anlæg – Driftsplanlægning vurderer, at udgifterne til sti- og belysningsanlæg beløber sig til 300.000 kr. Arbejdet forventes udført i 2016.

Udgiften foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til vejanlæg i 2016.

Det resterende disponible rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 6.086.892 kr. inklusiv forventede overførte midler fra 2015 på 2.104.392 kr.

 

De afledte øgede driftsudgifter til plejecenterets belysningsanlæg afholdes inden for driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service.

Administrativ tilføjelse til Teknik- og Miljøudvalget den 27.6.2016 og kommunalbestyrelsen den 30.6.2016

I forbindelse med Økonomi- og Planudvalgets behandling af sagen den 19. april udtrykte udvalget ønske om at høre de berørte parter på Plejecenter Snorrebakken inden sagens behandling i kommunalbestyrelsen.

Spørgsmålet om etablering af en stiforbindelse til fra Snorrebakken til Plejecenter Snorrebakken har været forelagt såvel beboer- og familierådet som ejendomsbestyrelsen på plejecentret.

Ejendomsbestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse:

”Ejendomsbestyrelsen på Snorrebakken er blevet bekendt med, at kommunalbestyrelsen påtænker at bevilge anlæg af stiadgang fra Snorrebakken til Plejecenteret Snorrebakken etape 1 og at denne sti skal overgå til privat sti status.

Ejendomsbestyrelsen betragter sig som høringsberettiget part – bl.a. fordi det vil betyde udgifter på de konti vi administrerer.

Vi undrer os derfor over, at vi kun får en orienteringsmail.

Denne mail er at betragte som et høringssvar fra vores side og ønskes medtaget i beslutningsprocessen og journaliseret i kommunens journalsystem.

D.v.s. at dette svar kommer kommunalbestyrelsen i hænde inden beslutningen træffes.

 

Ejendomsbestyrelsen ønsker ikke at stien skal overgå til privat status, og har i øvrigt ingen interesse i anlæg af denne.

Vi har allerede på møde 23-2-2016 behandlet en henvendelse fra ældrerådet herom og svaret den 28-2-2016

(svar til ældrerådet vedhæftet som bilag).

 

Ejendomsbestyrelsen mener ikke stien er i beboeres eller pårørendes interesse, hvorfor vi ikke ønsker at påtage os nogen form for udgifter til drift, anlæg eller vedligehold.

Eksempelvis: 

·         Udgifter til Vedligeholdelse af elinstallationer

·         Udgifter til strøm

·         Udgifter til renholdelse

·         Udgifter til snerydning

·         Udgifter til vedligeholdelse af belægning

·         Udgifter til Skiltning

 

Udover de i vedhæftede svar til ældrerådet angivne årsager kan suppleres med

·         Langt størstedelen af beboerne kan/vil ikke benytte stien.

·         Vi har ikke modtaget ønske om en sådan stiforbindelse fra hverken beboere eller pårørende.

·         En sådan ekstra udgift er der ikke budgetteret med, og det kan være medvirkende til huslejeforhøjelser.

·         Busstopstedet er uhensigtsmæssigt placeret og har et midlertidigt præg. Der er hverken læskur eller buslomme.

·         Der er allerede anlagt vendeplads for bus ved blok A, hvor det oprindelig var planen bussen skulle holde,

Den nuværende placering er udelukkende BAT’s beslutning og imod Bestyrelsen skriftligt udtrykte ønske.

·         Vi ønsker stadig busstopstedet flytter til en mere hensigtsmæssig placering.”

 

Beboer- og familierådet har ved formand Jytte Bræstrup Karlsen den 23.6.2016 telefonisk orienteret administrationen om, at sagen har været drøftet i beboer- og familierådet. Beboer- og familierådet tilslutter sig ejendomsbestyrelsens høringssvar. Beboer- og familierådet er i øvrigt repræsenteret i ejendomsbestyrelsen med to medlemmer.

 

Da ejendomsbestyrelsens og beboer- og familierådets høringssvar ikke bakker op om ønsket om en stiforbindelse mellem busstoppestedet på Snorrebakken og plejecentret, vil Teknik- og Miljøudvalget få forelagt sagen til fornyet drøftelse på møde den 27. juni 2016 inden kommunalbestyrelsens behandling.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 27. juni 2016

1.
Ejendomsbestyrelsens svar til Ældrerådet af 28.2.2016 vedr. gangsti fra Plejecenter Snorrebakken til busstop på Snorrebakken (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Anlægsbevilling til nedrivning af dele af Klemensker Skole

82.21.00Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-04-2016

19

 

Økonomi- og Planudvalget

19-04-2016

20

 

Kommunalbestyrelsen

28-04-2016

24

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

21

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I forbindelse med budget 2016 blev det besluttet at nedrive dele af Klemensker skole.

Ejendomsservice søger hermed om anlægsbevilling til projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a)    at der gives en anlægsbevilling på 2.300.000 kr. til nedrivning af dele af Klemensker skole. Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.

b)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2016:
Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. april 2016:
Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Udsat.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Tages af dagsordenen og returnerer til behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

Sagsfremstilling

Klemensker skole blev lukket som folkeskole i juli 2011, hvorefter nogle af bygningerne blev overtaget af Dybdalskolen og Ungdomsskolen. De resterende bygninger har ikke været i anvendelse siden skolelukningen i 2011.

Ejendomsservice har sammen med foreningerne i Klemensker arbejdet på at få etableret et grønt areal, som kan fungere som aktivitetspark for Bornholm, når det er færdigudviklet. Dette tiltag kan styrkes ved at åbne op for arealet ved at nedrive de bygninger, som ikke længere er i anvendelse.

Der er i forvejen nedrevet en gammel træpavillon, og der er ved at blive etableret en grillhytte til brug for alle borgere, så dette er næste step for at udvikle resten af området.

Ejendomsservice har undersøgt bygningerne, og de er i meget ringe stand, og er ikke egnet til salg. Af bilag 1 fremgår det, hvilke bygninger der er tale om (gule markeringer).

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 2.300.000 kr. til nedrivning af dele af Klemensker skole, idet der er afsat rådighedsbeløb til formålet i det vedtagne budget for 2016.

Supplerende sagsfremstilling til kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016

Sagen blev på sidste Kommunalbestyrelsesmøde udsat, fordi foreningerne i Klemensker ansøgte om at bibeholde bygningen.

 

Efterfølgende har foreningerne fremsendt et projektforslag og ansøgning, som er vedlagt som bilag.

 

Ejendomsservice har beregnet at der er behov for en anlægsinvestering på 1,5 mio. kr., hvis gymnastiksalen fremover skal kunne anvendes til nye formål.

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. april 2016

1.
Bilag 1 oversigtskort (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 30. juni 2016

2.
Ansøgning vedr. gymnastiksal ved tidl. Klemensker skole BRK3 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Anlægsbevillinger til nyt tag på Melstedgård - etape 1

82.07.00G01-0051

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

11

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

21

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

22

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Siden kommunesammenlægningen i 2003 har det været kommunens forpligtigelse at vedligeholde stråtagene på landbrugsmuseet Melstedgård.

Stråtagene er utætte flere steder og på den baggrund, søges der om en anlægsbevillig til akut vedligeholdelse af stråtagene.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 245.000 kr. (udgift) til akut vedligeholdelse af taget på landbrugsmuseet Melstedgård,

b)    at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på -75.000 kr. (indtægt) vedrørende tilskud til projektet,

c)    at nettoudgiften, som udgør 170.000 kr., finansieres af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme, og

d)    at anlægsbevillingerne gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Siden kommunesammenlægningen i 2003 har det været kommunens forpligtigelse at vedligeholde stråtagene på landbrugsmuseet Melstedgård.

Der er afsat 25.000 kr. til opgaven om året under driftsbevilling 55 Ejendomme of service.

 

Der er den 25. november 2015 konstateret megen utæthed i skotrendepartiet over søndre længe og gårdlængen. Det er derfor nødvendigt at udskifte skotrendepartiet mellem søndre længe og gårdlængen, idet det regner ned igennem taget, og i dette tilfælde lige ind over indgangen til det nye ”Skafferi”.

 

Der er givet et tilsagn om tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen på 75.000 kr. til de akutte arbejder. De samlede udgifter til akutte arbejder beløber sig til 245.000 kr. Der skal således afsættes 170.000 kr. yderligere, hvis projektet skal gennemføres.

 

Stråtage er ”levende” tage, der nedslides og skal udskiftes. Et langhalmtag har en levetid på 15-30 år, og et rørtag holder mellem 25-45 år.

På Melstedgård er de sidste gamle rørtage ca. 40 år gamle, og et af de ”nyere” halmtage blev 30 år. Hvert år bliver tagene gennemgået og vurderet med hensyn til vedligehold og mindre reparationer for at forlænge tagenes holdbarhed. Det bliver dog i 2017 og 2018 nødvendigt med flere udskiftninger, hvis tagene ikke skal blive utætte og udsatte i stormvejr.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om anlægsbevillinger til akut vedligeholdelse af taget på landbrugsmuseet Melstedgård, således:

 

Anlægsudgift                                                     245.000 kr.

Tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen                                        -75.000 kr.

Nettoudgift                                                                        170.000 kr.

 

De samlede anlægsudgifter udgør 245.000 kr. jf. oversigten, der er vedlagt som bilag.

 

Der er givet et tilsagn om tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen på 75.000 kr. – se vedlagte bilag.

 

Nettoudgiften på 170.000 kr. kan finansieres af vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme under bevilling 55 Ejendomme og service.

Der er i forvejen budgetlagt med 25.000 kr. årligt til opgaven under bevilling 55 Ejendomme og service.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Bilag 1 Status februar 2016 Stråtagene på Melstedgård (PDF)

2.
Bilag 2 Tilsagn fra Slots- og Kulturstyrelsen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Anlægsbevilling til etablering af sygeplejeklinik på Sønderbo

00.30.08G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

15

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

22

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

23

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling til ombygning i forbindelse med etablering af en sygeplejeklinik på Sønderbo.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren og Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 350.000 kr. til ombygning i forbindelse med etablering af en sygeplejeklinik på Sønderbo,

b)    at udgiften finansieres af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed, og

c)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

a) Anbefales
b) Anbefales
c) Anbefales

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Sygeplejen har aktuelt en sygeplejeklinik i Gartnervangen i Rønne. Som følge af kommunens opsigelse af lejemålet hos Bo42 pr. 1. oktober 2016 er der behov for etablering af en klinik et andet sted i Rønne. Med henblik på at minimere de årlige driftsudgifter, herunder skabe synergi mellem indsatserne på Rehabiliteringscenter Sønderbo og i Sygeplejen er det hensigtsmæssigt, hvis der etableres en sygeplejeklinik på Sønderbo.  

 

Anlægsbevillingen skal anvendes til ombygning og etablering af installationer på Sønderbo. Sygeplejeklinikken etableres ved at inddrage en del af det nuværende indgangsparti på Sønderbo, hvor der etableres et lokale med afløb, vask mv.

Den samlede anlægsudgift anslås til at udgøre 350.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 350.000 kr. til ombygning og installationer på Sønderbo med henblik på etablering af en sygeplejeklinik. Udgiften på 350.000 kr. foreslås finansieret af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed.

 

Øvrige udgifter til reetablering af lokalet i Gartnervangen ved fraflytning (modregnet indbetalt depositum), nedtagning og flytning af inventar samt i begrænset omfang anskaffelse af nyt inventar, afholdes af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette anlægsprojekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget. Sagen fremlægges tillige for Social- og Sundhedsudvalget, idet projektet foreslås finansieret af overførte driftsmidler fra Center for Sundhed.

 

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anlægsbevilling til vaskemaskine til Hjælpemidler

00.30.08G01-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-06-2016

16

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

23

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

24

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen godkender

Resumé

Hjælpemidler i Center Sundhed søger om en anlægsbevilling til indkøb og opsætning af vaskemaskine.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 424.500 kr. til indkøb og opsætning af vaskemaskine,

b) at udgiften finansieres af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed, og

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Sundhed under Social- og Sundhedsudvalget

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

a) Anbefalet
b) Anbefalet
c) Anbefalet

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hjælpemidlers nuværende vaskemaskine til rengøring af hjælpemidler er udslidt og der er behov for udskiftning. Anlægsbevillingen skal anvendes til indkøb og opsætning af ny vaskemaskine samt mindre bygningsmæssige ændringer. I forbindelse med etablering af ny vaskemaskine indtænkes forhold, der vil forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø og vaskemaskinen skal derfor bl.a. have elektrisk låge og nedsænkes, så tunge løft og skub op ad rampe undgås.

Den samlede anlægsudgift anslås til at udgøre 424.500 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 424.500 kr. til indkøb og opsætning af vaskemaskine.

 

Indkøb af vaskemaskine                                                      300.000 kr.

Installation og mindre bygningsmæssige ændringer                    124.500 kr.

I alt                                                                                  424.500 kr.

 

Udgiften på i alt 424.500 kr. til indkøb og opsætning af vaskemaskine i Hjælpemidler foreslås finansieret af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevillinger til svømmehaller

04.04.00P20-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

08-06-2016

11

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

24

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

25

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Fra 30. juni 2017 træder skærpede vandbehandlingskrav i kraft. Det giver udfordringer for det samlede svømmetilbud på øen. Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. maj 2016 at afsætte en samlet anlægsramme på 7 mio. kr. inkl. uforudsete udgifter til Søndermarkshallens Svømmesal, Rønne Svømmehal og Gudhjem Svømmehal, og at finansieringen sker ved en tillægsbevilling fra de likvide midler.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

a) at der gives en anlægsbevilling på 1.452.000 kr. inkl. uforudsete udgifter til renovering af   Søndermarkshallens Svømmesal

b) at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 1.182.000 kr., finansieret af de likvide midler,

c) at restbeløbet på 270.000 kr. finansieres af Søndermarkshallen Svømmesals driftsbudget under bevilling 55 Ejendomme og service, og

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget,

a) at der gives en anlægsbevilling på 2.967.250 kr. inkl. uforudsete udgifter til renovering af Rønne Svømmehal,

b) at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 1.967.250 kr. finansieret af de likvide midler,

a) at restbeløbet finansieres af det i budgettet afsatte rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til levetidsforlængelse af Rønne Svømmehal, og

c) at der gives en anlægsbevilling på 3.835.963 kr. inkl. uforudsete udgifter til renovering af Gudhjem Svømmehal

d) at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 3.835.963 kr., finansieret af de likvide midler, og

e) at anlægsbevillingerne gives til Center for Skole, Kultur og Fritid under Fritids- og Kulturudvalget.

 

Fritids- og Kulturudvalget den 8. juni 2016:

Indstilling anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Søndermarkshallens Svømmesal

Det rådgivende ingeniørfirma ConPro har udarbejdet et forslag til renovering af bassinet. Renoveringen vil muliggøre, at Svømmesalen fremadrettet vil kunne anvendes som varmtvandsbassin med temperatur <34 grader, og at bassinet vil kunne godkendes til dette med en maksimal personbelastning på 20-25 personer ad gangen.

Søndermarkshallens Svømmesal ansøger om en anlægsbevilling på 1.452.000 kr. inkl. 10 pct. til uforudsete udgifter til ovennævnte arbejder.

Kommunalbestyrelsen afsatte som en del af budgetforlig 2016 en årlig driftsmæssig bevilling på 500.000 kr. til genåbningen af Søndermarkshallens Svømmesal. Heraf er der indtil videre brugt 230.000 kr. til undersøgelser, udbedringer og opstartsudgifter. Der er således 270.000 kr. tilbage af driftsmidlerne, som kan indgå som medfinansiering af anlægsbevillingen til Søndermarkshallens Svømmesal.

Restbeløbet på 1.182.000 kr. finansieres af de likvide midler.

 

Rønne Svømmehal

Det rådgivende ingeniørfirma ConPro vurderer, at promenadedækket i svømmehallen er under hastig nedbrydning. Undersiden af promenadedækket har usædvanligt mange gennemsivninger og skader. Antallet af skader på bassinvægge og undersiden af promenadedækket vurderes at være meget højt. Endvidere kan det eksisterende vandbehandlingsanlæg ikke opfylde de kommende vandbehandlingskrav.

Rønne Svømmehal ansøger om en anlægsbevilling på 2.967.250 kr. inkl. 10 pct. til uforudsete udgifter til separation af børnebassinet fra det eksisterende vandbehandlingssystem og etablering af nyt filter til samme, samt til generel renovering sideløbende hermed.

Den i budget 2016 afsatte million kroner til levetidsforlængelse af svømmehallen indgår således som medfinansiering af anlægsbevillingen til renovering af Rønne Svømmehal.

Restbeløbet på 1.967.250 kr. finansieres af de likvide midler.

 

Gudhjem Svømmehal

Det rådgivende ingeniørfirma Rambøll har besigtiget Gudhjem Svømmehal i forbindelse med de skærpede vandbehandlingskrav. Svømmehallens nuværende anlæg kan ikke leve op til kravene, idet filterkapaciteten skal fordobles for at opnå godkendelse efter 30. juni 2017. Der er ikke et tilstrækkeligt antal indløbsdyser i bassinet, og der skal derfor etableres i alt 16 nye sideindløb, ligesom der skal etableres et nyt udløbssystem.

Gudhjem Svømmehal ansøger om en anlægsbevilling på 3.835.963 kr. inkl. 10 pct. til uforudsete udgifter til nyt vandbehandlingssystem, finansieret af de likvide midler.

 

 

 

 

 

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

 

Anlægsudgifter inkl. 10 pct. til uforudsete udgifter

Budget ekskl. moms

Søndermarkshallens Svømmesal

Renovering af bassin.

1.452.000 kr.

Anlægsudgifter i alt

1.452.000 kr.

 

Finansiering

 

 

Søndermarkshallens Svømmesal

Allerede afsat i svømmesalens driftsbudget 2016

 

-270.000 kr.

Likvide midler

-1.182.000 kr.

 

Finansiering i alt

-1.452.000 kr.

 

 

FRITIDS- OG KULTURUDVALGET

 

Anlægsudgifter inkl. 10 pct. til uforudsete udgifter

Budget inkl. moms

Budget ekskl. moms

Rønne Svømmehal

Separation af børnebassin samt etablering af nyt filter i ny filterbygning.

 

3.575.000 kr.

 

2.967.250 kr.

Gudhjem Svømmehal

Ny teknikbygning og tromlesigte i kombination med eksisterende filtre, kemirum samt opgradering.

 

4.621.642 kr.

 

3.835.963 kr.

Anlægsudgifter i alt

8.196.642 kr.

6.803.213 kr.

 

 

Finansiering

 

 

Rønne Svømmehal, levetidsforlængelse

Allerede afsat rådighedsbeløb i budget 2016*

 

-1.000.000 kr.

Likvide midler

-5.803.213 kr.

 

Finansiering i alt

-6.803.213 kr.

 

*heraf allerede afholdt 22.200 kr. til rådgivning

 

Beløbet svarer til 8.196.642 kr. inkl. moms. De samlede anlægsudgifter til de selvejende svømmehaller udgør efter momsafløftning 6.803.213 kr., da momsafløftningsprocenten på dette område er 85.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om følgende anlægsbevillinger for at imødekomme de skærpede vandbehandlingskrav fra 1. juli 2017 samt til generel renovering af Rønne Svømmehal:

 

Udgifter:

Søndermarkshallens Svømmesal

1.452.000 kr.

Rønne Svømmehal

2.967.250 kr.

Gudhjem Svømmehal

3.835.963 kr.

Bevillinger i alt ekskl. moms

8.255.213 kr.

 

Finansiering:

 

Søndermarkshallens Svømmesal

-1.182.000 kr.

Rønne Svømmehal

-1.967.250 kr.

Gudhjem Svømmehal

-3.835.963 kr.

Likvide midler i alt

-6.985.213 kr.

Allerede afsatte midler i 2016

-1.270.000 kr.

Totalt

-8.255.213 kr.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. maj 2016 at afsætte en anlægsramme på 7 mio. kr. inkl. uforudsete udgifter til renovering af svømmehallerne, finansieret af en tillægsbevilling fra de livkvide midler. Det endte med et træk på de likvide midler på i alt -6.985.213 kr.:

 

Midler til rådighed

7.000.000 kr.

Anvendte likvide midler

-6.985.213 kr.

Mindreudgift

     14.787 kr.

 

                                                                                      

                                                                                                       

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Anlægsbevillinger til selvejende haller 2016

04.04.00Ø40-0033

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

08-06-2016

10

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

25

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

26

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er i budget 2016 afsat en pulje til anlægsopgaver i selvejende idræts- og svømmehaller.

Repræsentanter for de selvejende haller har været indkaldt til drøftelse af de foreliggende forslag. Der er opnået enighed om forslaget blandt repræsentanterne. Der søges på den baggrund om anlægsbevillinger til gennemførelse af konkrete projekter.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a) at der gives seks anlægsbevillinger på tilsammen 901.996 kr. fordelt på de under

sagsfremstillingen nævnte anlægsopgaver til de selvejende svømme- og idrætshaller

b) at der tilsvarende afsættes seks rådighedsbeløb finansieret af renoveringspuljen til selvejende haller med 901.996 kr.

c) at eventuelle mindreforbrug ved arbejdernes afslutning tilbageføres til renoveringspuljen til selvejende haller, og

d) at anlægsbevillingerne gives til Center for Skole, Kultur og Fritid under Fritids- og Kulturudvalget

 

Fritids- og Kulturudvalget, den 8. juni 2016:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

De selvejende idræts- og svømmehaller på Bornholm har fremsendt ønsker til anlægsopgaver, som de ønsker igangsat i 2016. På et møde d. 12. april 2016 blev de forskellige ønsker gennemgået med begrundelser og prioriteringer. Den 18. maj blev et enigt forslag til behandling vedtaget.

Anlægsopgaver, der fokuserer på klimaskærm, energiforbedring, myndighedskrav samt har en økonomisk størrelse over et ”mindstemål” blev prioriteret i indstillingen.

Anlægspuljen er i 2016 på 901.258 kr. ekskl. moms.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om følgende seks anlægsbevillinger til renoveringsopgaver i de selvejende haller:

 

Aakirkeby-Hallerne                                             155.625 kr. 

Nyvest Centret                                                  125.849 kr.

Nexø Hallen                                                      160.813 kr.

Nordlandshallen                                                 148.363 kr.

DGI-Hallen                                                       105.618 kr.

Rønne Svømmehal                                             205.728 kr.

 

I alt ekskl. moms                                               901.996 kr.

 

 

Beløbet svarer til 1.086.742 kr. inkl. moms. De samlede anlægsudgifter udgør efter momsafløftning 901.996 kr., idet momsandelsprocenten på dette område er 85.

 

Anlægsudgifterne kan finansieres af renoveringspuljen til selvejende haller. I budget 2016 er der i puljen afsat et rådighedsbeløb på 862.600 kr. Hertil kommer overførte midler fra 2015 på 38.658 kr. Puljen er dermed på i alt 901.258 kr.

 

Den indstillede fordeling medfører en difference på -738 kr. Differencen forventes finansieret af mindreforbrug på andre anlægsprojekter, idet mindreforbrug ved projekternes afslutning bliver tilbageført til renoveringspuljen til selvejende haller.

 

Oprindeligt budget 2016

862.600

Overført fra 2015

38.658

Korrigeret budget 2016

901.258

Midler til rådighed

901.258

Fordelte midler

901.996

Difference

-738

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 8. juni 2016

1.
Kriterier for fordeling af anlægspuljen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Anlægsregnskab, 25 boliger - Kommandanthøjen, Rønne

03.02.14G01-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

26

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

27

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Anlægsregnskabet for 25 boliger, Kommandanthøjen, Rønne, fremlægges til godkendelse i henhold til bestemmelserne i ”Budget- og Regnskabssystem for kommuner”.  

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at anlægsregnskabet for Rønne 25 boliger, Kommandanthøjen, godkendes.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen meddelte den 26. maj 2011 anlægsbevillinger i henhold til skema B vedrørende 25 boliger, omhandlende 25 nye plejeboliger med tilhørende servicearealer ved Kommandanthøjen i Rønne.

Anlægsprojektet er efterfølgende afsluttet og i den forbindelse har BDO Kommunernes Revision revideret anlægsregnskabet. Myndighedsbehandlingen og godkendelse af skema C er godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. maj 2015. 

 

BDO Kommunernes Revision har påtegnet anlægsregnskabet uden bemærkninger og forbehold.

I henhold til Budget- og Regnskabssystem for kommuner skal der aflægges særskilt anlægsregnskab såfremt bruttoudgiften ved et anlægsarbejde beløber sig til 2 mio. kr. eller mere og regnskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Det endelige anlægsregnskab ser således ud:

                                                                          Skema B                   Anlægsregnskab

ANLÆGSUDGIFTER:

Anskaffelsessum boliger inkl. moms                       40.840.253 kr.                 38.701.485 kr.

Anskaffelsessum servicearealer ekskl. moms            1.379.050 kr.                   1.383.060 kr.

I alt                                                                   42.219.303 kr.                40.084.545 kr.

 

FINANSIERING:

Boliger:                                                                        

Kommunal grundkapital, 7%                            -     2.858.818 kr.             -     2.709.104 kr.

Realkreditlån, 91%                                          -   37.164.630 kr.             -   35.218.351 kr.

Beboerindskud, 2%                                         -        816.805 kr.             -        774.030 kr.

I alt boliger                                                    - 40.840.253 kr.             -  38.701.485 kr.

 

Servicearealer:

Statstilskud til servicearealer ekskl. moms        -     1.000.000 kr.              -     1.000.000 kr.

Kommunal egenfinansiering                             -        379.050 kr.             -        383.059 kr.

I alt servicearealer                                        -   1.379.050 kr.              -   1.383.059 kr.

 

Som det fremgår af regnskabet er der et mindreforbrug på 2.138.768 kr. vedrørende udgifter til boligdelen i forhold til bevillingen. Den store besparelse på boligdelen kan blandt andet henføres til et mindreforbrug på posten ”byggelånsrenter”, at der ikke skulle udføres arkæologiske undersøgelser på grunden, og at entreprisesummen var langt billigere end beregnet, så der ikke blev gjort brug af posten ”rådighedsbeløb”, som var afsat til at dække ekstraordinære omkostninger.

Kommunens egenfinansiering i form af kommunal grundkapital på 7% af boligernes støtteberettigede anskaffelsessum er reduceret med 149.714 kr. til 2.709.104 kr. som følge af den lavere anskaffelsessum vedrørende boligdelen.

Realkreditlånet beregnes som 91% af anskaffelsessummen på boligdelen og på baggrund af den lavere anskaffelsessum i forhold til skema B, er lånets størrelse reduceret med 1.946.279 kr. 

For så vidt angår servicearealerne viser regnskabet et merforbrug på 4.009 kr. i forhold til bevillingen, hvilket betyder at kommunens endelige egenfinansiering udgør 383.059 kr. mod forventet 379.050 kr.

Det totale mindreforbrug udgør således 2.134.759 kr. jf. nettoanlægsregnskabet nedenfor:

 

Nettoanlægsregnskab (udgifter minus tilskud)   Bevilling                      Samlet udgift

Rønne 25 boliger, boliger                                      40.840.253 kr.                  38.701.485 kr.

Rønne 25 boliger, servicearealer                                379.050 kr.                       383.059 kr.

I alt                                                                   41.219.303 kr.                 39.084.544 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Anlægsregnskab, 60 boliger, etape 2, Snorrebakken

03.02.14G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

27

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

28

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Anlægsregnskabet for 60 boliger, etape 2, Snorrebakken, Rønne fremlægges til godkendelse i henhold til bestemmelserne i ”Budget- og Regnskabssystem for kommuner”.  

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at anlægsregnskabet for 60 boliger, etape 2, Snorrebakken, Rønne, godkendes.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Projektet vedrører 60 boliger, etape 2, etablering af 60 nye almene boliger med tilhørende servicearealer på Snorrebakken i Rønne.

Skema A og B blev godkendt af borgmesteren den 11. juli 2012 og kommunalbestyrelsen meddelte anlægsbevillinger til projektet den 20. september 2012.

Den 27. august 2014 godkendte kommunalbestyrelsen en forhøjelse af anlægsbevillingerne på i alt 4,7 mio. kr. til dækning af forventet merforbrug.

Anlægsprojektet er efterfølgende afsluttet og i den forbindelse har BDO Kommunernes Revision revideret anlægsregnskabet. Myndighedsbehandlingen og godkendelse af skema C er godkendt af kommunalbestyrelsen den 31. marts 2016. 

 

BDO Kommunernes Revision har påtegnet anlægsregnskabet uden bemærkninger og forbehold.

I henhold til Budget- og Regnskabssystem for kommuner skal der aflægges særskilt anlægsregnskab såfremt bruttoudgiften ved et anlægsarbejde beløber sig til 2 mio. kr. eller mere og regnskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Nettoanlægsregnskabet således ud:

 

Nettoanlægsregnskab (udgifter minus tilskud)   Bevilling                      Samlet udgift

Rønne 60 boliger, etape 2, boliger                      106.966.306 kr.                 106.006.697 kr.

Rønne 60 boliger, etape 2, servicearealer               9.621.858 kr.                     9.620.901 kr.

I alt                                                                116.588.164 kr.                115.627.598 kr.

 

Som det fremgår af ovenstående er der et mindreforbrug på 959.609 kr. vedrørende udgifter til boligdelen i forhold til bevillingen. Besparelsen på boligdelen kan blandt andet henføres til et mindreforbrug på posten ”byggelånsrenter”, og at der sidst i byggeperioden ikke var så mange uforudsete udgifter som forventet.

 

Udgifterne til boligdelen er finansieret ved optagelse af lån i Kommunekredit på 89.999.000 kr. og ved beboerindskud 2.044.000 kr. Resterende finansiering er egenfinansiering.

 

For så vidt angår servicearealerne viser regnskabet et mindre forbrug på 957 kr. i forhold til bevillingen, hvilket betyder at kommunens endelige egenfinansiering udgør 9.620.901 kr., idet der er givet statstilskud til projektet på 2.400.000 kr.

 

Det totale mindreforbrug udgør således 960.566 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Anlægsregnskab, 14 boliger, Nexøhuset

03.02.14G01-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

28

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

29

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Anlægsregnskabet for Nexøhuset, 14 boliger, fremlægges til godkendelse i henhold til bestemmelserne i ”Budget- og Regnskabssystem for kommuner”.  

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at anlægsregnskabet for 14 boliger, Nexøhuset godkendes.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen meddelte den 22. april 2010 anlægsbevillinger i henhold til skema B vedrørende Nexøhuset, 14 boliger, omhandlende omdannelse af 14 værelser til tidssvarende almene plejeboliger med eget køkken og bad med tilhørende servicearealer.

Den 26. maj 2011 godkendte kommunalbestyrelsen en forhøjelse af anlægsbevillingen til servicearealer på 201.300 kr. til reparation af vandskade og fjernelse af asbest.

 

Anlægsprojektet er efterfølgende afsluttet, og i den forbindelse har BDO Kommunernes Revision revideret anlægsregnskabet. Myndighedsbehandlingen og godkendelse af skema C er godkendt af kommunalbestyrelsen den 17. september 2015.   

Behandlingen af anlægsregnskabet har afventet resultatet af en voldgiftssag omhandlende totalrådgivers utilstrækkelige økonomistyring. 

 

BDO Kommunernes Revision har påtegnet anlægsregnskabet uden bemærkninger og forbehold.

I henhold til Budget- og Regnskabssystem for kommuner skal der aflægges særskilt anlægsregnskab såfremt bruttoudgiften ved et anlægsarbejde beløber sig til 2 mio. kr. eller mere og regnskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

 

Økonomiske konsekvenser

Nettoanlægsregnskabet ser således ud:

                                                           

Nettoanlægsregnskab (udgifter minus tilskud)   Bevilling                      Samlet udgift

Nexøhuset 14 boliger, boliger                              22.220.500 kr.                   24.874.295 kr.

Nexøhuset 14 boliger, servicearealer                      3.001.300 kr.                    2.828.824 kr.

I alt                                                                  25.221.800 kr.                 27.703.119 kr.

 

Som det fremgår af ovenstående er der et merforbrug på 2.653.795 kr. vedrørende udgifter til boligdelen i forhold til bevillingen. Det store merforbrug, som har været kendt længe, skyldes mangelfuld rådgivning.

Rådgiver afleverede et mangelfuldt projektmateriale, der var mangelfuld projektopfølgning og rådgiver iværksatte aktiviteter, der ikke var økonomi til, der i alt gav et direkte tab på størrelse med overskridelsen.

Der blev efterfølgende kørt en retssag mod rådgiver, som kommunens advokat anbefalede, med udgangspunkt i budgetoverskridelsen. Kommunen tabte sagen.

 

Udgifterne til boligdelen er finansieret ved optagelse af lån i Kommunekredit på 20.103.000 kr. og ved beboerindskud på 441.824 kr. Resterende finansiering er egenfinansiering.

 

For så vidt angår servicearealerne viser regnskabet et mindreforbrug på 172.476 kr. i forhold til bevillingen.

Udgifterne til etablering af servicearealer udgør brutto 3.574.037 kr. Efter fradrag af statstilskud på 560.000 kr. og fondstilskud på 185.213 kr. udgør egenfinansieringen som anført 2.828.824 kr.

 

Det totale merforbrug i forhold til bevillingerne udgør dermed 2.481.319 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Anlægsregnskab, 9 boliger - Stenbanen, Rønne

03.02.14G01-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

29

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

30

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Anlægsregnskabet for 9 boliger – Stenbanen, Rønne, fremlægges til godkendelse i henhold til bestemmelserne i ”Budget- og Regnskabssystem for kommuner”.  

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at anlægsregnskabet for 9 boliger – Stenbanen, Rønne, godkendes.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen meddelte den 4. april 2013 anlægsbevillinger i henhold til skema B vedrørende 9 boliger – Stenbanen, Rønne, omhandlende etablering af 9 nye almene boliger med tilhørende serviceareal på Stenbanen i Rønne.

 

Anlægsprojektet er efterfølgende afsluttet, og i den forbindelse har BDO Kommunernes Revision revideret anlægsregnskabet. Myndighedsbehandlingen og godkendelse af skema C er godkendt af kommunalbestyrelsen den 31. marts 2016. 

 

BDO Kommunernes Revision har påtegnet anlægsregnskabet uden bemærkninger og forbehold.

I henhold til Budget- og Regnskabssystem for kommuner skal der aflægges særskilt anlægsregnskab såfremt bruttoudgiften ved et anlægsarbejde beløber sig til 2 mio. kr. eller mere og regnskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

 

Økonomiske konsekvenser

Det endelige anlægsregnskab ser således ud:

                                                                          Skema B                   Anlægsregnskab

ANLÆGSUDGIFTER:

Anskaffelsessum boliger inkl. moms                      15.988.910 kr.                 16.497.524 kr.

Anskaffelsessum servicearealer ekskl. moms           1.578.000 kr.                   1.815.088 kr.

I alt                                                                   17.566.910 kr.                18.312.612 kr.

 

FINANSIERING:

Boliger:                                                                        

Kommunal grundkapital, 10%                          -     1.598.891 kr.             -     1.598.891 kr.

Realkreditlån, 88%                                          -   14.070.241 kr.             -   14.070.241 kr.

Beboerindskud, 2%                                         -        319.778 kr.             -        319.778 kr.

Supplerende kommunal medfinansiering                                                  -        508.614 kr.

I alt boliger                                                    - 15.988.910 kr.             -  16.497.524 kr.

 

Servicearealer:

Statstilskud til servicearealer ekskl. moms        -        360.000 kr.              -       360.000 kr.

Kommunal egenfinansiering                             -     1.218.000 kr.              -    1.455.088 kr.

I alt servicearealer                                        -   1.578.000 kr.              -   1.815.088 kr.

 

Som det fremgår af ovenstående anlægsregnskab er der et merforbrug på 508.614 kr. vedrørende udgifter til boligdelen i forhold til bevillingen. Merforbruget kan blandt andet henføres til øgede udgifter arkæologiske undersøgelser, bundsikring/stabilisering af terrænforholdene, og så blev der under gravearbejdet konstateret, at der var nedgravet et uautoriseret kabel, som løb tværs over det område, hvor den planlagte bygning skulle placeres.

Derudover var der ekstraudgifter til etablering af handicapparkering og bortledning af overfladevand mod de eksisterende 16 boliger på Stenbanegrunden.

 

For så vidt angår servicearealerne viser regnskabet et merforbrug på 237.088 kr. i forhold til bevillingen, hvilket betyder at kommunens endelige egenfinansiering udgør 1.455.088 kr. mod forventet 1.218.000 kr. Merforbruget skyldes ekstra håndværkerudgifter, som ikke var indregnet fra projektstart.

 

Det totale merforbrug udgør således 745.702 kr. jf. nettoanlægsregnskabet nedenfor:

 

Nettoanlægsregnskab (udgifter minus tilskud)   Bevilling                      Samlet udgift

9 boliger - Stenbanen, boliger                               15.988.910 kr.                  16.497.524 kr.

9 boliger - Stenbanen, servicearealer                      1.218.000 kr.                    1.455.088 kr.

I alt                                                                   17.206.910 kr.                 17.952.612 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Integrationsrådet - udpegning af 2 medlemmer og 3 stedfortrædere

00.01.00A30-0055

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

31

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal udpege henholdsvis 2 medlemmer og 3 stedfortrædere til Integrationsrådet

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)    At Sabina Bhetwal, flygtningegruppe Nepal/Bhutan, erstatter Santhosh Shrestha som medlem og at Gita Kumari Bhattarai udpeges som stedfortræder

b)    At Kibrom Mebrahutu, flygtningegruppe Eritrea, erstatter Senay Maharena Hogos som medlem, stedfortræder vakant

c)    At Anja Juhl Kofoed, formand for FOA Bornholm, erstatter Joan Prahl som stedfortræder for Ernst Jensen, formand LO Bornholm

d)    At Mikal Johnbeck, De Bornholmske Flygtningevenner, erstatter Marianne Schmidt som stedfortræder for Gitte Grønnegaard

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Beslutningen om at nedsætte et integrationsråd i Bornholms Regionskommune er taget med baggrund i Integrationslovens kapitel 8, § 42, som udgør den juridiske ramme for nedsættelse af integrationsråd.

Ifølge integrationsrådets forretningsorden består Integrationsrådet af op til 20 medlemmer med bopæl i kommunen. Pt. er der 17 medlemmer i Bornholms Integrationsråd.

 

2 medlemmer og stedfortrædere udpeges af kommunalbestyrelsen som repræsentanter for kommunen.

Udpeget af kommunalbestyrelsen er,

Kirsten Wendell, med Lotte Helms som stedfortræder, og

Carl Ilsøe, med Bjarne Hartung Kirkegaard som stedfortræder.

 

De øvrige medlemmer er udpeget af kommunalbestyrelsen blandt medlemmer af lokale flygtningen- og indvandrerforeninger, eller tilsvarende personer i kommunen, samt blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkeds parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen.

 

Der udpeges stedfortræder for hvert medlem af Integrationsrådet.

 

De udpegede er pligtige til at modtage valg til rådet.

 

Udpegningen gælder for den resterende del af indeværende kommunale valgperiode.

 

Lovgrundlag:

Integrationslovens § 42.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Bright Park Bornholm, bestyrelsen

24.10.00A30-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

32

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bestyrelsen for Bright Park Bornholm har besluttet at konstituere Bente Johansen som daglig leder. Dette betyder at hun ikke samtidigt kan sidde i bestyrelsen. Valggruppe 2 indstiller at Bjarne Hartung Kirkegaard erstatter Bente Johansen i bestyrelsen for Bright Park Bornholm.

 

Indstilling og beslutning

Valggruppe 2 BCKOWØ indstiller

·         At Bjarne Hartung Kirkegaard erstatter Bente Johansen i bestyrelsen for Bright Park Bornholm

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

2 medlemmer udpeges af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.

 

Fonden ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer, der er sammensat således:

2 medlemmer udpeges af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer

1 medlem udpeges af og blandt Business Center Bornholms (Bornholms Erhvervsråd) bestyrelse

1-2 medlemmer udpeges af og blandt lejere/brugere i Møbelfabrikken.

Fondsbestyrelsen udpeger herudover 1-5 medlemmer med særlig indsigt i erhvervsforhold og interesse for Møbelfabrikken.

 

Udpegningen gælder for resten af indeværende kommunale valgperiode.

 

 

Lovgrundlag

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond Møbelfabrikken i Nexø.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Godkendelse af vedtægter for Bornholms Kulturskole

20.00.00A30-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

08-06-2016

12

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2016

17

 

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

33

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Ved udgangen af 2015 godkendte Fritids- og Kulturudvalget etableringen af en kulturskole bestående af et samlet musik-, billedkunst- og dramatilbud. Der er udarbejdet et forslag til vedtægter for Bornholms Kulturskole, som er planlagt til at træde i kraft 1. januar 2017. Forslaget fremlægges til politisk godkendelse.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    at vedtægterne for Bornholms Kulturskole godkendes

b)    at kompetencen til fremtidige ændringer i vedtægterne delegeres til Fritids- og Kulturudvalget

 

Fritids- og Kulturudvalget den 8. juni 2016:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Fritids-og Kulturudvalget godkendte ved udgangen af 2015 etablering af en kulturskole på Bornholm. Bornholms Kulturskole lanceres 1. januar 2017 og består af en sammenlægning af Bornholms Musik- og Billedskole og den selvejende institution Bornholms Dramaskole.

Som led i den organisatoriske sammenlægning er der udarbejdet et forslag til vedtægter for kulturskolen.

Forslaget er udarbejdet af lederen af musik- og billedskolen i samarbejde med musik-og billedskolens bestyrelse og Dramaskolens ledelse og bestyrelse. Vedtægterne tager udgangspunkt i nuværende vedtægter for henholdsvis dramaskolen og musik- og billedskolen.


Forslaget lægger op til, at Kulturskolen har tre faglige ”ben” bestående af en musikskoleafdeling, en billedskoleafdeling og en dramaskoleafdeling.

Arbejdet med kulturskolens indhold og udvikling varetages af en bestyrelse bestående af 11 medlemmer primært bestående af forældre, elever og faglige repræsentanter for skolens tre fagområder:

1 medlem af og blandt Kommunalbestyrelsen
1 medlem af og blandt Musikskoleafdelingens forældre
1 medlem af og blandt Billedskoleafdelingens forældre
1 medlem af og blandt Dramaskolens forældre

3 medlemmer af og blandt Kulturskolens elever, en fra hvert område
1 medlem af og blandt Kulturskolens medarbejdere

3 medlemmer med faglig ekspertise, en repræsentant fra musikområdet,
en repræsentant fra billedkunstområdet og en repræsentant fra teater/dramaområdet.


Den daglige ledelse varetages af lederen af kulturskolen, som har det overordnede ansvar for alle tre afdelinger. Lederen har det pædagogiske og administrative ansvar for tilrettelæggelse og afvikling af skolens undervisning i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger og regler, samt retningslinjer fra Kulturministeriet og Statens Kunstfond.

Hver afdeling har tilknyttet en faglig koordinator, som har det pædagogiske og administrative ansvar for tilrettelæggelse af undervisningen over for lederen.


Kulturskolens ansatte udgør et personaleforum, som har en rådgivende funktion over for skolens leder. Samtidig kan dette forum stille forslag til lederen om alle
forhold i forbindelse med skolens virksomhed.

Vedtægternes lovmæssige grundlag udgøres af Lov om Musik jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014. Forslaget erstatter gældende vedtægter for Bornholms Musik- og Billedskole.

Efter godkendelse i kommunalbestyrelsen fremsendes vedtægterne til Statens Kunstfond til orientering.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

I forhold til flytning af personale fra dramaskolen til den nye organisation forventes det, at der på overdragelsestidspunktet er tre medarbejdere, som overgår fra dramaskolen til Kulturskolen som en virksomhedsoverdragelse. (Jf. lov om virksomhedsoverdragelse)

 

Administrativ tilføjelse til ØPU den 20.6.2016:

Samlingen af de tre skoler i Bornholms Kulturskole giver ikke anledning til ny-udpegning af kommunalbestyrelsesmedlem til bestyrelsen, idet Lykke Jensen, der tidligere er udpeget til bestyrelsen for Musik- og Billedskolen, fortsætter i bestyrelsen for Bornholms Kulturskole.

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 8. juni 2016

1.
Forslag til vedtægter for Bornholms Kulturskole (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 34  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-06-2016

34

 

 

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Orientering givet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: køb af ejendom

 

Godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: køb af ejendom

 

Kan ikke godkendes.