Referat
Økonomi- og Planudvalget
19-01-2016 kl. 18:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Likviditetsoversigter pr. 31. december 2015
  åbent 3 Drøftelse af skolebørnehaver
  åbent 4 Fremtidig organisering af dagtilbud øst og nord
  åbent 5 Kommissorium for arbejdet med Toftegårdens fremtid
  åbent 6 EGU-elever
  åbent 7 Spildevandsplan 2014-2021
  åbent 8 anlægsbevilling til belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2016
  åbent 9 Bofa, leasing af biler
  åbent 10 Bornholms Efterskole, ansøgning om kommunegaranti
  åbent 11 Orientering fra formanden
  åbent 12 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt: Tilbudssag



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-01-2016

1

 

 

Fraværende

Kirstine van Sabben.

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Likviditetsoversigter pr. 31. december 2015

00.32.18G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-01-2016

2

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. december 2015.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. januar 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo december (99,8 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (188,1 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2015 (-34,1 mio.) og den forventede faktiske kassebeholdning ultimo 2015 (75,9 mio.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2014 til 30. december 2015.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 99,8 mio. kr. er uændret i forhold til sidste opgørelse pr. 31. november 2015. Der er normalt et fald i beholdningen i december måned, men dels er udlægget vedr. omfartsvejen på 7,2 mio. kr. indgået og dels er der optaget lån på 9,8 mio. kr. vedr. nye busser. Herudover har betalingen til leverandører været lavere i december sammenlignet med december i de seneste år.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Den gennemsnitlige beholdning på 188,1 mio. kr. forventes fortsat at være stigende.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil først ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter udløber, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2015 på -34,1 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2014, den budgetterede kasseforbrug i 2015 og afgivne tillægsbevillinger med kassevirkning vedrørende 2015 inkl. budgetoverførsler fra 2014 til. Den beregnede kassebeholdning forudsætter, at samtlige bevillinger, herunder også overførslerne fra 2014, anvendes i regnskabsåret 2015.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 18,8 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Den stigende kassebeholdning betyder, at renteindtægten fra de likvide aktiver ved budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2015 er skønnet til at blive 4,7 mio. kr. eller 2,8 mio. kr. højere end budgetteret.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 19. januar 2016

1.
Beholdninger pr. 31. december 2015 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Drøftelse af skolebørnehave

28.06.04G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

4

 

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

5

 

Økonomi- og Planudvalget

19-01-2016

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Inden kommunesammenlægningen var der oprettet skolebørnehaver i Rønne og Hasle kommuner. Tiltaget var dels begrundet i manglende kapacitet i børnehaverne, og dels et ønske om at kommende skolebørn skulle kende skolen og SFO’ en inden skolestart. Efter kommunesammenlægningen blev ordningen implementeret på hele øen, og de private skoler har også nu etableret skolebørnehaver. Specialskolerne Kildebakken og Heldagsskolen har som udgangspunkt ikke skolebørnehave. Den demografiske udvikling på Bornholm betyder, at der fremadrettet ikke forventes de samme kapacitetsproblemer i dagtilbud.

Bestyrelsen for dagtilbud har med en henvendelse til centercheferne for Skole, kultur og fritid samt Børn og Familie ønsket, at få drøftet om skolebørnehaven fortsat har sin berettigelse med den nye skolereform. Denne henvendelse foranledigede at en tværgående gruppe, mellem de nævnte centre, i foråret 2015 har udarbejdet en SWOT-analyse for at belyse styrker og svagheder ved skolebørnehave, ”vippen”. Analysen giver ikke en entydig konklusion, men afspejler en række fordele og ulemper til overvejelse inden endelig stillingtagen.

Skolebestyrelserne samt dagtilbudsbestyrelsen har drøftet deres perspektiv på skolebørnehaven (vippeordningen). Børne- og Skoleudvalget har afholdt dialogmøder med henholdsvis Samrådet for Skolevæsenet og Dagtilbudsbestyrelsen med henblik på at afdække alle perspektiver. Dialogmødet med Samrådet for Skolevæsenet blev afholdt den 21. oktober 2015 og dialogmødet med Dagtilbudsbestyrelsen blev afholdt d. 27. oktober 2015.

På baggrund af forelæggende materiale forslås det at sende 2 modeller i høring i Dagtilbudsbestyrelsen, Handicaprådet samt Skolebestyrelserne.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget,

·         at skolebørnehave-ordningen drøftes, herunder en proces med henblik på endelig afklaring i løbet af efteråret 2015

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

Proces drøftet. Børne- og Skoleudvalget ønsker en proces, hvor de kommunale skolebestyrelser og dagtilbudsbestyrelsen (herunder forældrerådene) drøfter deres perspektiv på skolebørnehave-ordningen (vippet) og via møder i Samrådet for skolerne og med dagtilbudsbestyrelsen i efteråret 2015 giver deres input.

 

Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen

·         at et af nedenstående forslag a) eller b) sendes i høring i kommunale skolebestyreler, den kommunale dagtilbudsbestyrelse og i Handicaprådet fra den 29. januar 2016 til den 17. februar 2016:

a) skolebørnehaven afskaffes med virkning fra 1. august 2016, således at der vippes for sidste gang i foråret 2016

b) skolebørnehaven forsætter med de i den supplerende sagsfremstilling beskrevne ændringer

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Indstilling a) anbefales til høring.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. januar 2016:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

 

Sagsfremstilling

Der var inden kommunesammenlægningen etableret Skolebørnehaver (Vippe-ordning) i Rønne og Hasle kommune. Etableringen var begrundet i manglende kapacitet i Rønnes børnehaver, samt et ønske om at kommende skolebørn i Hasle kommune skulle have kendskab til skolefritidsordningen inden skolestart. Bestyrelsen for offentlige dagtilbud rettede i 2014 henvendelse til centercheferne for Skole, kultur og fritid samt Børn og familie for bl.a. at få drøftet, om skolebørnehaven fortsat har sin berettigelse med den nye skolereform. Dette foranledigede, at der blev nedsat en arbejdsgruppe på tværs af de ovennævnte centre. Der er i arbejdsgruppen udarbejdet en SWOT-analyse af henholdsvis skolebørnehaven og børnehaven uden vippeordning (bilagt).

 

Analysen giver ikke nogen entydig konklusion af, om det skal anbefales, at vippeordningen afskaffes eller fortsættes. Den viser overordnet, at fordelen ved at have en vippeordning er størst på de store skoler, hvor børnene samles fra mange dagtilbud, og hvor der skal dannes flere parallelle klasser på skolen.

 

Overgangsmodulet ”Hjernen og Hjertet” bruges både af dagtilbud og skole og kan fremadrettet være med til at skabe et fælles sprog mellem dagtilbud og skole, og samtidig være et fagligt refleksionsværktøj, som styrker samarbejdet mellem dagtilbud, skole og forældre. Materialet anvendes både det sidste år i børnehaven til at arbejde med barnets robusthed og forandringsparathed, samt i indskolingen til understøttelse af den gode skolestart og dannelse af klasser. Anvendelsen af materialet vil kunne kompensere for nogle af de ulemper, der vil være ved at lukke vippeordningen.

 

For de børn, hvor der er usikkerhed omkring evt. udsat skolestart eller skoleplacering, bliver der i ”Hjernen og Hjertet” udarbejdet handleplaner i efteråret før skolestart. Der følges op på handleplanerne efter jul. Med den nuværende ordning sker denne opfølgning efter den politiske beslutning om dannelse af børnehaveklasser i det kommende skoleår.

 

Dagtilbuddene har i årene med vippeordning oplevet, at de har mistet det tætte samarbejde med børnehaveklasselederne. Med et øget læringsfokus i dagtilbuddet, vil både børnehaver og børnehaveklasseledere kunne profitere af et tæt samarbejde.

 

Specialskolerne har ikke en vippeordning, og det betyder, at børn, der skal starte på en specialskole, skal blive i dagtilbuddet op mod et halvt år efter at deres kammerater er rykket i skolebørnehave. For børn der er udfordret og skal inkluderes i normalsystemet, kan Skolebørnehaven ”vippen” opleves som en periode, hvor der ikke på samme måde som i dagtilbuddet og efterfølgende i børnehaveklassen arbejdes målrettet med deres udfordringer. Med ophør af skolebørnehave ”vippe” vil børn kunne gå fra en praksis og hverdag, de mestrer i børnehaven, til at koncentrere sig om at etablere og mestre den praksis og hverdag de skal have i indskolingen uden en mellemliggende fase med en tredje praksis og hverdag.  

Økonomiske konsekvenser

Taksterne i kommunens tildeling til institutionerne for et helårsbarn i hhv. vippeordning og børnehave er:

 

 

 

Ordning

Takster pr. helårsbarn

kr. i 2015-pl

Vippe

55.056

Børnehave

46.039

 

 

Udgifter nuværende vippe

Kommunal

 

3.055.000

Privat

1.224.000

I alt

4.279.000

Anslåede udgifter ved vippebørn i dagtilbud

Kommunal

 

2.401.487

Privat

1.673.286

I alt

4.074.773

 

Det bemærkes, at der er samme forældrebetalingstakst i de to tilbud.

Der er ikke beregnet ændringer i søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud.

 

Såfremt skolebørnehave-ordningen afskaffes vil der være et økonomisk provenu. Dette vil med fordel kunne anvendes til tilbud, der forbereder børn til skolestart og styrkelse af samarbejde mellem offentlig og privat dagtilbud og skole.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Processen:

 

Skolebestyrelserne samt dagtilbudsbestyrelsen har drøftet deres perspektiv på skolebørnehaven (vippeordningen). Børne- og skoleudvalget har afholdt dialogmøder med henholdsvis Samrådet for Skolevæsenet og Dagtilbudsbestyrelsen med henblik på at afdække alle perspektiver. Dialogmødet med Samrådet for Skolevæsenet blev afholdt den 21. oktober 2015 og dialogmødet med Dagtilbudsbestyrelsen blev afholdt d. 27. oktober 2015. 

 

Dialogmøde med Samrådet for skolevæsenet d. 21. oktober 2015:

De enkelte skoler forelagde deres foreløbige anbefalinger. Paradisbakkeskolen er ikke helt afklaret omkring vippeordningens fremtid, men en kortere vippeperiode eller indførelse af rullende skolestart, kunne være mulige løsninger. Hans Rømer Skolen ville gerne have fortsat den rullende skolestart, men det var ikke muligt ved nedlæggelsen af afdelingen i Vestermarie. Skolen ønsker at bevare vippeordningen, men vil samtidigt gerne tilbage til rullende skolestart. Kongeskærskolen er enige i argumenterne for og imod og er pt. tilhænger af vippeordningen. Der arbejdes også med andre muligheder i samarbejde med børnehusene i Tejn og Allinge. Svartingedalskolen ønsker umiddelbart at bevare vippeordningen. Rønneskolen har ikke drøftet vippeordningen konkret, men ønsker den umiddelbart bevaret. Der var tilfredshed med udmeldingen om, at skolerne får kompetence til at medvirke ved beslutningerne om fremtiden for vippeordningen. Hans Rømer Skolen foreslog, at der kunne fastsættes nogle basisregler og så kunne skolerne forme deres egne ordninger lokalt. Paradisbakkeskolen finder det problematisk, at især elever fra private børnehaver først kommer i vippeordningen senere, derfor kunne en kortere vippeperiode være relevant.

 

Møde i dagtilbudsbestyrelsen den 27. oktober 2015:

Bestyrelsen ønskede ikke at pege på, om der fortsat skal være Skolebørnehave, eller om der ikke skal være Skolebørnehave, da der blandt forældrene både er positive og negative oplevelser med Skolebørnehaven. Såfremt det besluttes at fastholde Skolebørnehaver, er der dog et ønske om, at det faglige indhold og rammen, herunder starttidspunkt, er ens på øen. Ligeledes gjorde forældrene opmærksomme på vigtigheden i, at vægte det faglige perspektiv højt. Dette for at træffe den bedste beslutning om pædagogisk indhold for det kommende skolebarn, uanset om det er det ene eller det andet, der besluttes.  Det var væsentligt for Dagtilbudsbestyrelsen, at en eventuel ændring/lukning af Skolebørnehaven ikke bliver en ”spare øvelse”, men en øvelse der sigter mod at skabe kvalitet for børnene.

 

Med baggrund i de politiske drøftelser med henholdsvis Samrådet for Skolevæsenet og Dagtilbudsbestyrelsen samt de gennemførte SWOT-analyser kan der opstille 2 modeller for fremtig struktur for overgangen mellem dagtilbud og skole:

 

Model A

Skolebørnehaven nedlægges:

Skolebørnehaven nedlægges med virkning fra den 1. august 2016. Det betyder i praksis, at der første gang ikke vippes i foråret 2017. Der beskrives en ny overgangs- eller samarbejdsmodel, der indarbejdes i ”Den røde Tråd”. I denne beskrivelse tages der højde for, at kendskab til Skole og SFO er vigtig for det enkelte barn. Børnene fortsætter i dagtilbud indtil skolestart og er dermed omfattet af rammerne beskrevet i dagtilbudsloven samt de politisk vedtagne godkendelseskriterier for private dagtilbud (gælder såvel offentlige som private dagtilbud).

Nedlæggelse af skolebørnehave vil betyde færre overgangsperioder for det enkelte barn. Overgange udfordrer en del af børnene og kan medføre kompetencetab og mistrivsel, der igen får indflydelse på skolestart og indlæring. Model A vil styrke samarbejdet mellem dagtilbud, forældre og 0-klasse, uden at blive forstyrret af en periode i SFO-regi.

 

Model B

Skolebørnehaven forsætter med visse ændringer:

Modellen kræver stillingtagen til et fælles starttidspunkt for alle skolebørnehaver (1. maj foreslås), en tydelig beskrivelse af personalenormering samt en beskrivelse af hvilke emner der arbejdes med i Skolebørnehaven. Sidstnævnte for at de respektive personalegrupper kan planlægge deres arbejde med henblik på, at undgå børn oplever at unødige gentagelser, først i børnehaven dernæst i skolebørnehaven samt at forældre har så godt kendskab til indhold i Skolebørnehave som muligt. En fortsættelse af skolebørnehave tager udgangspunkt i det nuværende formål og praksis:

 

Nuværende formål med Skolebørnehavetiden:

Skolebørnehaveperioden bruges til at gøre skiftet fra børnehave til skole og SFO nemmere for børnene. Børnene skal i løbet af skolebørnehaven have set og været/deltaget i deres kommende bh. kl., så skiftet til skolelivet langsomt indfases.

Det er et mål, at opgaverne i børnehaveklassen ift. fælles forenklede mål, kan påbegyndes allerede ved skolestarten. En del af opgaven i skolebørnehaven er derfor at arbejde med børnenes indbyrdes relationer for at samle børnegruppen i den nye kontekst, heriblandt at introducere dem for skolens rammer, elever og personale.

Personale fra skolebørnehaven deltager i børnehaveklassen med børnene ved skolestarten for at støtte skiftet.

Skolebørnehaven kobler det børnene kommer fra (børnehaverne), med det de skal i gang med (børnehaveklassen). Der arbejdes i skolebørnehaven videre med børnehavernes arbejde i forhold til skoleparathed. Dette gøres blandt andet gennem tilrettelæggelse af aktiviteter, der også ligger i tråd med det, der senere skal foregå i børnehaveklassen.

Børnehaveklasserne gennemfører en sprogvurdering af børnene i skolebørnehaven i juni måned med henblik på fagligt at kunne tilrettelægge opgaverne i børnehaveklassen fra skoleårets start.

De kommende skolebørn inviteres på besøg i skolens rammer med deres børnehave inden start i skolebørnehave.

Skolebørnehavepersonalet og børnehaveklassepersonalet deltager i overleveringsmøder med børnehavepersonalet.

Der afholdes et informationsmøde for forældrene, inden børnene begynder i skolebørnehave. Forældrene tilbydes endvidere en samtale kort tid efter skiftet fra børnehave til skolebørnehave.

 

Økonomiske konsekvenser af ændringer vedr. skolebørnehave

 

I det følgende gives et overblik over økonomien vedr. den nuværende organisering af skolebørnehave/vippeordning og en belysning af de økonomiske konsekvenser i to modeller for en ændret skolebørnehave. Der beskrives tre scenarier:

 

1.    Økonomi i den nuværende vippeordning

2.    Økonomi i ændret vippeordning- Model A

Afskaffelse af vippeordning pr. 1. august 2016, børnene fortsætter i dagtilbud indtil skolestart 1. august 2017.

3.    Økonomi i ændret vippeordning- Model B

Vippeordningen fortsætter i sin nuværende form, men med et fælles starttidspunkt pr. 1. maj gældende fra skoleåret 2016/17 dvs. i praksis fra foråret 2017.

 

Det bemærkes, at beregningerne tager udgangspunkt i et øjebliksbillede for takster samt for et skøn over antallet af børn jf. befolkningsprognosen. En egentlig fordeling af økonomi ved en beslutning om en ændret skolebørnehave vil skulle genberegnes i forhold til faktiske oplysninger.

 

Forventet antal børn i skolebørnehave i 2017

En del af børnene vipper fra børnehave til skolebørnehave pr. 1. marts mens resten vipper pr. 1. april, i beregningerne af antallet af helårsbørn er denne fordeling antaget at være 50/50.

 

Ifølge befolkningsprognosen forventes i alt 279 5-årige pr. 1. januar 2017. Alle børn forudsættes at vippe fra børnehave til skolebørnehave. Heraf ventes, på baggrund af oplysninger for skoleåret 2015/2016, at ca. 67 % vipper/starter i en kommunal skole og 33 % vipper/starter i en privatskole til skoleåret 2017/2018. Med en ligelig fordeling af antallet af børn der går i skolebørnehave i hhv. fire og fem måneder, jf. ovenfor, forventes i alt 70 helårsbørn i en kommunal skolebørnehave og 35 helårsbørn i en privat skolebørnehave.

 

1 Økonomi i den nuværende vippeordning

 

I den nuværende vippeordning tildeler kommunen ressourcer til SFO’erne jf. budgetmodellen pengene følger barnet. Der tildeles følgende takster (afrundet til nærmeste hele hundrede) til hhv. kommunal og privat vippeordning i budget 2016 (det bemærkes, at taksterne er pr. helårsbarn af sammenligningsmæssige årsager):

 

Ordning

Takster pr. helårsbarn i 2016, kr. i 2016-pl

Kommunal Vippe

55.400

Privat vippe

35.800

 

Derudover har kommunen en forældrebetalingsindtægt, samt udgifter til økonomiske fripladser og søskendetilskud for børn i en kommunal skolebørnehave. I 2016 er den månedlige forældrebetalingstakst til skolebørnehave 1.625 kr. På baggrund af regnskab 2014 forudsættes, at der tilbagebetales ca. 33 % til økonomiske fripladser og 16 % i søskendetilskud.

Budget til kommunale skolebørnehaver ligger på skoleområdet, mens budget til forældrebetaling, økonomiske tilskud, søskendetilskud og tilskud til frie grundskolers vippeordning er placeret på dagtilbudsområdet. Kommunens forventede nettoudgifter til vippeordningen i sin nuværende form er vist i tabellen nedenfor.

 

Forventede nettoudgifter til vippeordning i sin nuværende form i 2017 i kr. i 2016-pl

Område

Tilbud

Antal helårsbørn

Kommunens forventede nettoudgifter

Skole

Kommunal vippe

70

3.166.000

Dagtilbud

Privat vippe

35

1.249.000

I alt

105

4.414.000

 

 

 

2 Økonomi i ændret vippeordning – Model A

I model A foreslås en afskaffelse af vippeordningen i sin nuværende form fra og med skoleåret 2016/17; her fortsætter børnene i dagtilbud ind til skolestart. Det forudsættes at det samme antal helårsbørn, skal fortsætte i dagtilbuddet frem for at vippe til skolebørnehave. Jf. den faktiske fordeling i 2015, forudsættes at 75 % af børnene er i en kommunal børnehave, dvs. 79 børn og 25 % af børnene er i en privat børnehave, dvs. 26 børn.

 

Kommunen tildeler ressourcer til dagtilbud jf. budgetmodellen pengene følger barnet. Der tildeles følgende takster (afrundet til nærmeste hele hundrede) til hhv. kommunal og privat børnehave i budget 2016 (det bemærkes, at taksterne er pr. helårsbarn af sammenligningsmæssige årsager):

 

Tilbud

Takster pr. helårsbarn i 2016, kr. i 2016-pl

Kommunal børnehave

47.000

Privat børnehave

57.200

 

Her har kommunen også en forældrebetalingsindtægt samt udgifter til økonomiske fripladser og søskendetilskud for børn i kommunal børnehave. I 2016 er den månedlige forældrebetalingstakst til den kommunale børnehave 1.625 kr. På baggrund af regnskab 2014 forudsættes, at der tilbagebetales ca. 30 % til økonomiske fripladser og 8 % i søskendetilskud. Kommunens forventede nettoudgifter i model A er vist i tabellen nedenfor.

 

Forventede nettoudgifter i model A i 2017 i kr. i 2016-pl

Område

Tilbud

Antal helårsbørn

Kommunens forventede nettoudgifter

Dagtilbud

Kommunal børnehave

79

2.739.000

Dagtilbud

Privat børnehave

26

1.496.000

I alt

105

4.235.000

 

Dette er en forskel på ca. 179.000 kr. i forhold til vippeordningen i sin nuværende form.

 

3 Økonomi i ændret vippeordning – Model B

I model B foreslås at vippeordning fortsætter i sin nuværende form, men med et fælles starttidspunkt den 1. maj. Første gang i 2017. Dvs. varigheden af vippeperioden afkortes og børnene skal være i en længere periode i dagtilbud i forhold til vippeordningen i sin nuværende form. Kommunens forventede nettoudgifter i model B er vist i tabellen nedenfor.

 

Forventede nettoudgifter i model B i 2017 i kr. i 2016-pl

Område

Tilbud

 

Antal helårsbørn

Kommunens forventede nettoudgifter

Skole

Kommunal vippe

47

2.111.000

Dagtilbud

Privat vippe

23

832.000

Dagtilbud

Kommunal børnehave

26

913.000

Dagtilbud

Privat børnehave

9

499.000

I alt

105

4.355.000

 

Dette er en forskel på ca. 59.000 kr. i forhold til vippeordningen i sin nuværende form.

 

 

Generelle forudsætninger ved en ændret skolebørnehave.

Der forudsættes, at der ved model A er plads til børnene i dagtilbud. Det forudsættes endvidere at SFO’ernes driftsgrundlag ikke påvirkes negativt ved en reduktion i normering, som de to modeller vil aflede. Der er ikke foretaget en analyse af hvorledes et sænket økonomisk grundlag påvirker SFO’ernes drift.

 

Opsamling økonomi

 

Det fremgår af nedenstående tabel, at den billigste model er en afskaffelse af vippeordningen.

 

Opsamling forventede nettoudgifter i 2017 i kr. i 2016-pl

 

Antal helårsbørn

Kommunens forventede nettoudgifter

Forventede nettoudgifter nuværende vippeordning

105

4.414.000

Forventede nettoudgifter ændret vippeordning – model A (Afskaffelse)

105

4.235.000

Forventede nettoudgifter ændret vippeordning - model B (fælles start 1. maj)

105

4.355.000

 

 

Risikovurdering i.f.t. kapacitet

Set i lyset af de sidste måneders øgede aktivitet særligt i Rønne er det vanskeligt at forudsige hvordan behovet for dagtilbud vil se ud fremadrettet. Dette skyldes den øgede kvote af flygtninge kommunen skal modtage i 2016, familiesammenføringer med allerede herboende flygtninge, almindelig tilflytning til udvalget områder samt asylopgaven.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 18. august 2015

1.
SWOT børnehave (DOCX)

2.
SWOT vippe (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Fremtidsscenarier for dagtilbud på Nordbornholm og i Svaneke

28.09.00P05-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

6

 

Økonomi- og Planudvalget

19-01-2016

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Med afsæt i budgetforliget for 2016 er der udarbejdet i alt otte mulige scenarier for fremtidig geografisk placering samt ledelse og organisation af almene dagtilbud og særlige dagtilbud (Mælkebøtten) på Nordbornholm og i Svaneke.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen,

a)    at der træffes principbeslutning om fremtidigt alment dagtilbud i hhv. Nord og Øst

b)    at der træffes principbeslutning om det fremtidige særlige dagtilbud

c)    at de valgte scenarier udsendes i høring i dagtilbudsbestyrelsen og skolebestyrelserne for Kongeskærskolen og Kildebakken samt i Handicaprådet fra den 29. januar 2016 til den 17. februar 2016.

d)    at de principvalgte scenarier belyses mere detaljeret, herunder muligheder for finansiering og en konkret tidsfastsat implementeringsplan frem mod endelig politisk stillingtagen i marts 2016.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Indstilling a) og b) Det anbefales, at der tages principbeslutning om lukning af Tejn Børnehus med udgangspunkt i scenarie 3, under forudsætning af at der kan anvises den fornødne anlægsbevilling, alternativt med udgangspunkt i scenarie 5. Hertil anbefales principbeslutning med udgangspunkt i scenarie 7.

Indstilling c) Anbefales

Indstilling d) Anbefales

Morten Riis kan ikke medvirke, da Enhedslisten ikke ønsker at gennemføre de budgetvedtagne beslutninger.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. januar 2016:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Ved budgetforlig 2016 blev det med baggrund i Analyse af Dagtilbud fra primo 2015 besluttet, at undersøge mulighederne for placering og organisering af dagtilbud i nord og øst nærmere. Ved samme budgetforlig blev der igangsat et analysearbejde, der skal kortlægge behovet for specialtilbud, vurdere kriterier for at blive visteret til et specialtilbud samt revidere inklusionspolitikken i Bornholms Regionskommune. Kommissorierne for de to analyser blev besluttet af Børne og Skoleudvalget den 27. oktober 2015.

 

De to analyser skal belyse mulighederne for at opnå en samlet udgiftsreduktion på 4,5 mio. kr. fra og med 2017. Forligsteksten er tilknyttet en beslutning om at reducere udgifterne til specialtilbuddene indenfor dagpasning (Mælkebøtten) og skole (Kildebakken og Heldagsskolen) med 1,5 mio.kr. fra og med 2017. Til beslutningen om at tilpasse dagtilbudsstrukturen generelt (herunder Mælkebøtten) er der knyttet en forventet udgiftsreduktion på 3 mio.kr. fra og med 2017.

 

De otte mulige fremtidsscenarier

Analyseopdraget har været særligt at forholde sig til dels et samlet børnehus på nord-øen i samarbejde med skolen og dels en løsning i Svaneke hvor også Mælkebøtten tænkes ind.

 

Udgangspunktet for dette analysefokus har været det hidtidige analysearbejde på dagtilbudsområdet herunder især følgende konklusioner og fakta:

·         Analyse af Dagtilbud pegede på et behov for at reducere i antallet af dagtilbud og viste, at der er både pædagogiske og økonomiske rationaler i en bevægelse mod større enheder.

·         Den forventede demografiske udvikling på Bornholm er et generelt faldende børnetal på ml. 8 og 10 % årligt. Faldet kommer særligt til udtryk i distrikt Nord og distrikt Øst.

·         Antallet af børn, som visiteres til det specialiserede dagtilbud Mælkebøtten, er ligeledes stærkt faldende. Der forventes 8 børn indskrevet til august 2016 sammenlignet med 24 børn i august 2015. Reduktionen er ikke udtryk for en strammere visitation, men begrundes af dels en øget inklusion dels et alment fald i børn med indgribende og varige handicap.

 

Scenarierne er udarbejdet på en række arbejdsgruppemøder i efteråret 2015. Deltagerne har været ledere og medarbejdere fra de berørte dagtilbud og skoler, ledelsen i Center for Børn og Familie samt ledelsen i Skole, Kultur og Fritid. Tværgående funktioner i BRK (Ejendomme og Drift, Økonomi og Personale samt Sekretariatet) har tillige været inddraget i processen.

 

Som en del af arbejdet er kapacitetsgrundlaget og prognoserne opdateret i forhold til de ændringer, der er sket siden dagtilbudsanalysen blev udarbejdet. Endvidere er visitationsgrundlaget for særlige dagtilbud behandlet og bilaget.

 

Scenarierne er opsummeret i nedenstående tabel:

Otte mulige fremtidsscenarier for almene dagtilbud og særlige dagtilbud (Mælkebøtten) på Nordbornholm og i Svaneke.

1.    Lukke Allinge Børnehus

Der er for få børn til tre bæredygtige børnehuse på Nordbornholm. Derfor lukkes Allinge børnehus, og børnene fordeles ml. hhv. Tejn og Klemensker.

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

-

845.380 kr.

Heraf:

Lederløn 435.903 kr.

bygningsdrift 200.758 kr.

2.    Lukke Tejn Børnehus

Der er for få børn til tre bæredygtige børnehuse på Nordbornholm. Derfor lukkes Tejn børnehus, og børnene fordeles ml. hhv. Allinge og Klemensker.

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

-

902.891 kr.

Heraf:

lederløn 435.903 kr.

bygningsdrift 250.915 kr.

3.    Udbygge Allinge Børnehus

Der laves en tilbygning til Allinge børnehus, så huset bliver stort nok til at rumme alle børn i området, og så allerede eksisterende faciliteter herunder legeplads udnyttes.  

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

4,4 mio. kr.

(modulbyggeri)

 

640.940 kr.

Heraf:

Lederløn 435.903 kr.

Bygningsdrift 250.915 kr.

4.    Tejn Børnehus + Tejn Skovhus el. klubhus

Allinge Børnehus lukkes. Børnene samles i Tejn, og Skovhuset (A) eller Tejn klubhus (B) anvendes til udvidet kapacitet. Ekstra personaleressourcer tilknyttes, så en udegruppe hver dag kan forlade Tejn Børnehus i 6 timer.

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

Til opdatering af Skovhuset el. klubhus

 

40.177 kr.

Heraf:

Lederløn 435.903 kr.

Bygningsdrift 200.758 kr.

5.    Allinge Børnehus + Tejn Skovhus el. klubhus

Tejn Børnehus lukkes. Børnene samles i Allinge, og Skovhuset (A) eller Tejn klubhus (B) anvendes til udvidet kapacitet. Ekstra personaleressourcer tilknyttes, så en udegruppe hver dag kan forlade Allinge Børnehus i 6 timer.

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

Til opdatering af Skovhuset el. klubhus

 

98.920 kr.

Heraf:

Lederløn 435.903 kr.

Bygningsdrift 250.915 kr.

 

6.    A+ B Dagtilbud på Kongeskærskolen

Allinge og Tejn børnehuse lukkes, og der etableres dagtilbud på Kongeskærskolens matrikel. Enten A) under skolens ledelse eller B) under dagtilbuds ledelse

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

12 mio. kr.

 

A) 1.327.290 kr.

B) 930.580 kr.

7.    Samdrift af Mælkebøtten og Svaneke Børnehus

Der etableres samdrift af Svaneke Børnehus og Specialbørnehaven Mælkebøtten med fælles faglig pædagogisk leder på Mælkebøttens matrikel.

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

0,6 mio. kr.

847.600kr.

Heraf:

Lederløn 435.903 kr.

Bygningsdrift 242.000 kr.

8.    Flytte Mælkebøtten til Kildebakken

Indenfor Kildebakkens areal tildeles Mælkebøtten et opholdsrum, køkkenrum og eget legeareal. Svaneke Børnehus lukkes.

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

0.7 mio. kr.

 

3.474.546 kr.

Herunder afsættes 1,0 mio. til arbejdet med øget inklusion i almenområdet

 

Bemærkninger fra Dagtilbudsbestyrelsen

Dagtilbudsbestyrelsen fik scenarierne præsenteret på møde d. 8. december 2015. En enig bestyrelse har anbefalet scenarie 3 med en udbygning af Allinge Børnehus, så det fremadrettet kan rumme alle børn fra området omkring Allinge-Sandvig og Tejn samt scenarie 8, hvor Mælkebøtten flyttes til Kildebakken med den konsekvens at Svaneke Børnehus lukker. Hvis scenarie 6 med dagtilbud på Kongeskærskolen bliver aktuelt, ønsker Dagtilbudsbestyrelsen en fortsat organisering i Center for Børn og Familie, Dagtilbud. 

 

Bemærkninger fra Referencegruppen

Referencegruppen fik scenarierne præsenteret på møde d.10. december 2015. Referencegruppen pegede på, at en beslutning om at flytte Mælkebøttetilbuddet til Kildebakken kan anbefales under forudsætning af, at der afsættes 1 mio. kr. til inklusionsinitiativer i det almene dagtilbud.

 

Referencegruppen anbefaler som 1. prioritet scenarie 3, udbygning af børnehuset i Allinge. I forhold til scenarie 6, dagtilbud på Kongeskærskolen, anser gruppen scenariet for at være et omfattende byggeprojekt, uden at der er tale om en optimal løsning. Det kommer især til udtryk omkring legepladsforholdene.

 

Implementeringsplan

Overvejelser i.f.t. implementering af de valgte scenarier, der tager højde for den aktuelle børnegruppe, afventer den politiske principbeslutning, og vil indgå i den endelige beslutningssag i marts 2016.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med den endelige politiske beslutning i marts 2016 skal der tages stilling til finansiering af gennemførelse af de valgte scenarier for så vidt angår anlæg og videre drift.

Ved en gennemførelse af scenarie 3 og scenarie 8 vil der være afledte anlægsudgifter på 5,1 mio.kr. og en samlet årlig driftsreduktion på 4,1 mio.kr. Af de 4,1 mio.kr. i samlet driftsreduktion vil de 1,6 mio.kr. vedrøre almene dagtilbud, hvor der i budget 2016 er forudsat en reduktion på 3,0 mio.kr., mens de 2,5 mio.kr. vedrører specialtilbud hvor budget 2016 forudsætter 1,5 mio.kr.

I forhold til den fra 2017 samlede indlagte besparelse på 4,5 mio.kr. resterer således 0,4 mio.kr., hvoraf der dog er reserveret 1 mio.kr. til øget inklusion i almen-dagtilbud i beregningerne.

Der er ikke afsat midler til anlæg i budget 2016 til at realiserede ændringerne.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

I forlængelse af Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af ”Konkret udmøntning af Dagtilbudsanalysen” suppleres sagsfremstillingen hermed med opdaterede børnetal for 2016, 2017 og 2018 i Allinge, Svaneke og Tejn. Herudover belyses udviklingen i børnetal på Nordbornholm m.h.p. at vurdere, hvornår alle børn med pasningsbehov kan passes i et af de nuværende børnehuse og der suppleres med et estimat over forventet merforbrug i de 3 børnehuse.

 

Nordbornholm:

Med udgangspunkt i nuværende befolkningsprognose er pasningsbehovet for Allinge og Tejn børnehuse estimeret for de kommende 10 år, tallene fremgår af nedenstående skema.

 

Estimeret pasningsbehov opgjort i børneenheder for Allinge og Tejn Børnehuse for perioden 2016-25 – korrigeret for spidsbelastning og dækningsgrader.

 

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

 0-2 årige

30

32

33

33

33

33

33

33

32

32

 3-5 årige

48

44

40

41

41

41

41

41

41

41

 I alt

78

76

73

73

74

74

74

73

73

72

 

Jf. skemaet falder pasningsbehovet hen over årerne, men kun begrænset.

 

Det forventede antal i indskrevne børn i 2016 for henholdsvis Allinge og Tejn børnehuse ses nedenfor.

 

Opdaterede børnetal:

 

2016

6/1

2016 efter 1/4

2017*

2018*

Allinge

 

 

 

 

Vuggestue

12

11

13

13

Børnehave

35

27

32

29

Tejn

 

 

 

 

Vuggestue

7

8

8

8

Børnehave

13

10

12

11

*Skønnet antal børn på baggrund af seneste befolkningsprognose

 

Antallet af børn der passes tilsammen i Allinge og Tejn Børnehuse var 67 pr. 6. januar 2016. Dette giver tilsammen 78 børneenheder (et vuggestuebarn tæller for 1,56 enheder og et børnehavebarn tæller for 1,0 enhed). Efter vippet, hvor antallet af indskrevne er lavest, forventes der at være indskrevet 67 børneenheder i 2016.

 

Med baggrund i ovenstående prognose for 2016-2025 vurderes antallet af indskrevne børneenheder i Allinge og Tejn kun at falde begrænset. Da kapaciteten for Allinge og Tejn Børnehuse er hhv. 53 og 48 børneenheder, er der ikke i perioden frem til 2025 mulighed for at dække pasningsbehovet i et enkelt børnehus uden enten at bygge til eller inddrage et af de øvrige alternativer beskrevet i bilaget.

 

Der er i beregningerne regnet med at der vippes pr. 1. april 2016. Afskaffes vippet, vil antallet af indskrevne børn i børnehusene stige.

 

Svaneke:

Med udgangspunkt i nuværende befolkningsprognose er pasningsbehovet for Svaneke børnehus estimeret for de kommende 10 år, tallene fremgår af nedenstående skema.

 

Estimeret pasningsbehov opgjort i børneenheder for Svaneke Børnehus for perioden 2016-25 – korrigeret for spidsbelastning og dækningsgrader.

 

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

 0-2 årige

16

15

14

14

14

14

14

14

14

14

 3-5 årige

13

13

12

13

12

12

12

12

12

11

 I alt

29

28

27

27

26

26

26

26

25

25

                

Det forventede antal i indskrevne børn i 2016 for Svaneke børnehus ses nedenfor.

 

 

2016

6/1

2016 efter 1/4

2017*

2018*

Svaneke

 

 

 

 

Vuggestue

10

10

10

9

Børnehave

13

13

13

12

*Skønnet antal børn på baggrund af seneste befolkningsprognose

 

Underskudsdækning

Det vil ikke være muligt at fastholde det nuværende antal børnehuse uden yderligere tilførsel af driftsmidler. Fastholdes nuværende kapacitet vil børnehusene i Tejn og Svaneke have færre børn indskrevet end den nuværende økonomimodel kan bære i.f.t. forsvarlig dækning i hele åbningstiden – beskrivelse af bæredygtige børnehuse i Strategi for Dagtilbud. I budget 2016 er der som et engangsbeløb tilført 632 t.kr. til Tejn og 388 t.kr. til Svaneke. Disse tal vil i 2017 og 2018 stige som følger:

 

Merudgifter ved indskrivningstal under bæredygtighed

2017

2018

Merudgifter Allinge Børnehus (netto)

0

0

Merudgifter - Tejn Børnehus (brutto)

749.000

783.000

Afledt effekt forældrebetaling

-187.000

-196.000

Afledt effekt fripladser og søskenderabat

70.000

74.000

Afledt effekt private leverandører af dagpasning

219.000

231.000

Merudgifter Tejn Børnehus (netto)

851.000

892.000

Merudgifter Svaneke Børnehus (brutto)

569.000

619.000

Afledt effekt forældrebetaling

-142.000

-155.000

Afledt effekt fripladser og søskenderabat

53.000

58.000

Afledt effekt private leverandører af dagpasning

168.000

182.000

Merudgifter Svaneke Børnehus (netto)

648.000

704.000

Merudgifter i alt (netto)

1.499.000

1.596.000

 

 

Skovhuset i Tejn – anlægsbehov

Skovhuset i Tejn nævnes som en aflastningsmulighed for et børnehus i scenarie 4 og 5. Ejendomme og Drift vurderer den bygningsmæssige stand i Skovhuset som meget ringe, og behovet for etablering af de nødvendige faciliteter for at kunne anvende bygningen til omkring 20 børn i 6 timer dagligt i alt slags vejr skønnes at ligge på minimum 3,3 mio.kr. i anlægsudgift. Hertil vil komme et beløb til drift.

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. januar 2016

1.
Referencegruppe (PPTX)

2.
Referat referencegruppe fase I - konkret udmøntning af dagtilbudsanalysen (Kompatibilitetstilstand) (DOCX)

3.
Udkast til konkret udmøntning af dagtilbudsanalyse 10 december 2015 (DOCX)

4.
Visitationsprocedure for særligt dagtilbud (DOC)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Kommissorium for arbejdet med Toftegårdens fremtid

27.42.00P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

04-01-2016

3

 

Økonomi- og Planudvalget

19-01-2016

5

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet forslag til et kommissorium for arbejdet med at beskrive scenarier for Toftegårdens fremtid. Kommissoriet skal godkendes.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at kommissoriet godkendes

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. januar 2016:

Anbefales.

 

 

Social- og Sundhedsudvalget den 4. januar 2016:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse, idet scenarie 2 udelades begrundet i tidligere politiske beslutninger omkring tidssvarende plejeboliger jv. ældreanalysen 2008 og ældrepolitikken 2012.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. januar 2016:

Anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse, dog således at belysningen i punkt 1, 3 og 4 også indeholder en vurdering af byggeri af 1. værelses lejligheder.

 

Sagsfremstilling

I forlængelse af det offentlige debatmøde, der blev afholdt den 29. oktober 2015, hvor forskellige scenarier for Toftegårdens fremtid blev debatteret, er der nu udarbejdet et kommissorium, der beskriver rammerne for den nedsatte arbejdsgruppes videre arbejde med at fastlægge, hvad der skal ske med Toftegården.

Kommissoriet opererer med fire scenarier for Toftegårdens fremtid:

1) Renovering og ombygning af Toftegården (plejehjem med tidssvarende boliger)

2) Delvis renovering af Toftegården

3) Nybygning på Toftegårdens areal (plejecenter)

4) Nybygning af plejecenter andet geografisk sted end på Toftegårdens arealer

 

 

Arbejdsgruppen, der har ansvaret for at beskrive de fire scenarier jf. kommissoriet, består af repræsentanter fra Center for Ældre, Økonomi og Personale, Teknik og Miljø samt Ejendomme og Drift.

 

Foruden arbejdsgruppen foreslås nedsat en følgegruppe bestående af et medlem fra henholdsvis Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Bornholms Ældreråd og Handicaprådet.

 

Arbejdsgruppen skal afslutte beskrivelsen af scenarierne ved udgangen af maj 2016, således at der kan træffes politisk beslutning om Toftegårdens fremtid i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. januar 2016

1.
Udkast til kommissoriom for fremtidens Plejehjem Toftegården Endelig ver. 10.12.2015 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  EGU-elever

15.08.10Ø39-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

06-01-2016

3

 

Økonomi- og Planudvalget

19-01-2016

6

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

For at fastholde egu-aktiviteten ved at styrke dels arbejdspladsernes økonomiske incitamenter til at ansætte egu-elever, og dels kommunens økonomiske incitament til at igangsætte egu-forløb, foreslås det, at muligheden for at konvertere offentlig ydelse(kontanthjælp) til egu løn for offentligt ansatte egu elever fortsættes i 2016 i lighed med tidligere år.

 

Forslaget vil medføre, at unge fremfor at modtage kontanthjælp får mulighed for i stedet at få en uddannelse via EGU.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at der reserveres midler svarende til den alternative udgift til offentlig ydelse (kontanthjælp), således at de kommunale centre, der forsat ansætter egu-elever kan søge om at blive helt eller delvist kompenseret økonomisk for elevudgiften (løn)

·         at der overføres kr. 259.072 fra Bevilling 61 Økonomi og Personale til Bevilling 41 Uddannelse og Beskæftigelse

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 6. januar 2016

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. januar 2016:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Målgruppen er de unge under 30 år, bosat i kommunen, der ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse, og ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.

 

Et egu-forløb er en erhvervsgrunduddannelse. Forløbets varighed er normalt 2 år og består først og fremmest af praktik hos en arbejdsgiver med enkelte skoleophold ind imellem. Praktikken kan i særlige tilfælde forlænges med et ekstra år, så den i alt varer 3 år. Egu-forløbet er et individuelt særlig tilrettelagt forløb, der understøtter den unges særlige behov.

 

Manglende praktikpladser:

Idet egu-elever altid har et særligt behov for støtte under praktikforløbene, er det vanskeligt at finde de nødvendige antal praktikpladser, herunder også sikre, at arbejdspladsen har de nødvendige personaleressourcer til at håndtere netop denne målgruppe.

 

Erfaringerne med egu på Bornholm viser, at 60-70 % umiddelbart efter gennemført uddannelse fortsætter i ordinær uddannelse eller beskæftigelse.

 

I skoleperioderne får egu-eleven en mindre ugentlig godtgørelse, en såkaldt skoleydelse. Når egu-eleven er i praktik modtager eleven ordinær elevløn på området.

 

Tidligere indsats

Der har i Bornholms Regionskommune tidligere været afsat midler i en særlig egu-pulje til økonomisk at kompensere og/eller friholde de BRK-arbejdspladser, der ansatte egu-elever. Puljen har været administreret af Løn og Personale.

 

Dette betød, at ansættelse af egu-elever var udgiftsneutralt for arbejdspladsen, hvilket har givet mulighed for, at finde det nødvendige antal egu-praktikpladser.

 

Denne pulje blev afskaffet ifm. budget 2013.

Endvidere er statens løntilskudsordning helt afskaffet pr. 31.12.2013.

 

I forbindelse med budget 2014, blev der under Økonomi- og Planudvalget afsat en pulje til skabelse af fleksjob og egu pladser. Af denne pulje resterer 259.072 vedr. egu at blive udmøntet. Denne pulje vil blive sammentænkt med det beskrevne forslag.

 

Formål

Hensigten er at øge nuværende antal af egu-pladser, ved at styrke dels BRK´s økonomiske incitamenter til at ansætte egu-elever, og dels kommunens økonomiske incitament til at igangsætte egu-forløb frem for at lade de unge modtage uddannelseshjælp.

 

Formålet med at omlægge økonomien er at fastholde/skabe større grundlag mellem det antal egu-elever som kommunen har, og de kommunale enheder, som ansætter egu-elever.

 

Erfaringen fra tidligere år er, at der ikke bliver ansat egu-elever, hvis det medfører udgift for den enkelte enhed/center.

 

Afsætning af midler til dette formål vil blive tilpasset løbende således, at det matcher det aktuelle behov for egu-praktikpladser.

 

Forventet effekt

Erfaringer har indtil nu vist, at dels en prioritering af indsatsen og dels et målrettet egu-forløb til denne vanskelige gruppe har en forebyggende effekt, og er en medvirkende årsag til, at den unge ikke mister tilknytning til uddannelsessystemet og derved er i høj risiko for helt at miste tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Det er forsat jobcentrets ønske at kunne tilrettelægge og tilbyde egu-forløb for gruppen af unge med særlige behov. Jobcentret ønsker derfor forsat at sikre, at det nødvendige antal praktikpladser er til stede ved at omlægge økonomien, således at der bliver balance for de arbejdspladser der stiller ressourcer til rådighed for at uddanne egu-elever.

Økonomiske konsekvenser

Forudsætninger

Egu-elever modtager overenskomstmæssig elevløn i uddannelsesperioden, hvilket i det offentlige svarer til kr. 9.361 pr. mdr. (inkl. feriepenge mm).

Ung udeboende modtager i uddannelseshjælp (aktivitetsparat) kr. 6.992,00 brutto (2015-sats – satser for 2016 er endnu ikke udmeldt).

Beregning

Årlig lønudgift ved ansættelse af en egu-elev (løn):                            kr. 112.332

Årlig udgift ved udbetaling af uddannelseshjælp (aktiv parat):           kr.  83.904

Statsrefusion 20 % af kr. 83.904,00                                                      kr.  16.780

Samlet årlig kommunal udgift ved udbetaling af kontanthjælp:          kr.  67.123

Difference mellem egu-elevløn og uddannelseshjælp i 12 mdr.:          kr.  45.208

Der er ikke indregnet udgifter til aktivering af den unge. Såfremt der ikke påbegyndes et egu-forløb vil den unge skulle modtage et andet kommunalt aktiveringstilbud, da vedkommende da ville være omfattet af reglerne om aktivering i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter der er krav om kontinuerlig deltagelse i et aktivt tilbud.

 

Der er i 2016 estimeret med op til 12 ny-ansættelser af egu-elever.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Spildevandsplan 2014-2021

06.00.05P15-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-01-2016

8

 

Økonomi- og Planudvalget

19-01-2016

7

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Forslag til spildevandsplan beskriver endvidere kloakeringsforhold samt en overordnet tids- og økonomisk plan for spildevandsselskabets drift, vedligehold og udbygning af kloaksystemerne.

Kommunalbestyrelsen besluttede i møde den 8. oktober 2015 at sende et forslag i 8 ugers høring. Teknik og Miljø har i høringsperioden ikke modtaget nogen bemærkninger til forslaget.

Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse kan ikke påklages.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at forslaget anbefales endeligt vedtaget

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 4. januar 2016:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. januar 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen danner rammerne for spildevandselskabets (her Bornholms Forsyning A/S) drift, vedligehold, og udbygning af kloaksystemerne.

 

Teknik og Miljø udarbejdede et forslag, der er en revision af den hidtil gældende ’Spildevandsplan 2005-2012’ samt tre senere tillæg. Planen består af en tekstdel samt kortbilag med kloakoplandene og to sæt skemaer med tekniske oplysninger. Alle fire dele er vedlagt som bilag. De overordnede principper for spildevandshåndteringen er uændrede i forslaget. Det ventes, at det samlede kloakopland vil blive forøget med ca. 14 % de kommende år ved ny kloakering af sommerhusområder, nye bebyggelser og ejendomme i det åbne land. Ny kloakering vil som hovedregel ske for spildevand alene, idet overfladevand i videst muligt omfang skal håndteres lokalt af de implicerede lodsejere.

I planen forventes de årlige omkostninger for Bornholms Forsyning at udgøre ca. 65 mio. kr. Heraf anvendes knapt halvdelen til drift af renseanlæg, pumpestationer m.v., mens resten anvendes til vedligeholdelse, renovering og forbedring af kloaksystemerne. Forbedringerne omfatter separering af regnvand og spildevand i fælleskloakerede oplande og afkobling af grøfter, dræn og småvandløb fra kloakkerne. Forbedringerne bidrager således til at imødegå de øgede klimamæssige udfordringer. Ca. 15 % af budgettet er afsat til disse formål.

 

De spildevandsmæssige tiltag, der følger af den kommunale klimatilpasningsplan og de statslige vandplaner med tilhørende kommunal vandhandleplan, er indarbejdet i spildevandsplanen.

 

I spildevandsplanen indgår også statens udpegede vandplansområder. Med vedtagelse af denne spildevandsplan får kommunen således hjemmel til at implementere de statslige vandplaner med påbud om forbedret spildevandsrensning til de berørte lodsejere i de udpegede områder.

 

Forslaget til spildevandsplanen har været i 8 ugers offentlig høring frem til 14. december. Teknik og Miljø har ikke modtaget nogen bemærkninger hertil.

Økonomiske konsekvenser

Spildevandsområdet er brugerfinansieret og belaster ikke kommunens budget. I planen er der dog forventede udgifter for kommunen på ca. 1 mio. kr. frem til og med 2021 til gennemførelse af spildevandstiltag, der følger af de statslige vandplaner. Der er helt overvejende tale om udgifter til administration af påbud m.v., der varetages af Teknik & Miljø inden for eksisterende budgetter eller nye DUT-midler.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. januar 2016

1.
Spildevandsplan 2014-2021 (PDF)

2.
Kortbilag til spildevandsplan (PDF)

3.
Skema spildevandsoplande (PDF)

4.
Skema renseanlæg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Anlægsbevilling til belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2016

05.01.00S00-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-01-2016

10

 

Økonomi- og Planudvalget

19-01-2016

8

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Jf. forrige punkt på dagsorden til Teknik- og Miljøudvalgets møde i dag har udvalget behandlet en prioritering og anvendelsen af anlægsmidlerne på vejområdet for 2016, herunder 12.000.000 kr. til belægningsvedligeholdelse på vejnettet.

Asfaltarbejderne udbydes i 76 særskilte entrepriser – offentlig licitation med accept af laveste bud på den enkelte entreprise eller en kombination af flere / alle entrepriser. I udbuddet stilles der sociale og miljømæssige klausuler dækkende kontraktperioden.

Kontrakten forventes indgået ultimo marts med påbegyndelse af entreprisen medio april.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2016.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a)    at der gives en anlægsbevilling på 12.000.000 kr. til belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2016

b)    at der afsættes rådighedsbeløb på 12.000.000 kr., finansieret af den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg

c)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. januar 2016:
Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. januar 2016:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er ansvarlig for vedligeholdelse af vejenes belægninger med afledte udgifter til opstribning.

Prioriteringen af belægningsvedligeholdelsen foretages med baggrund i belægningsoptimeringssystemet Belops.

Nogle af belægningsarbejderne vil være en del af projekt ”Bornholms Cykelveje”.

De enkelte entrepriser vil fremgå af bilag til sagen.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2016 er der afsat en disponibel anlægspulje til vejanlæg på 20.482.500kr.

Center for Ejendomme og Drift – Vej, Park og Anlæg – Driftsplanlægning, vurderer, at udgifterne til belægningsvedligeholdelse på vejnettet i 2016 vil beløbe sig til 12.000.000 kr.

Udgiften til belægningsarbejderne, som forventes afholdt i 2016, foreslås finansieret af den disponible anlægspulje for 2016.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. januar 2016

 1.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Bofa, leasing af biler

83.11.00G01-0044

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-01-2016

9

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bofa anmoder om godkendelse af leasingkontrakter vedrørende biler.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at det godkendes at leasingkontrakterne løber over 5 år.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. januar 2016:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Bofa har, i forbindelse af udskiftninger af biler, indgået tre leasingkontrakter med en løbetid på 5 år.

Ifølge bilag 5.5.1 til Kasse- og Regnskabsregulativet skal leasingkontrakter for driftsmidler med en løbetid på over 4 år godkendes af Økonomi- og Planudvalget, hvilket på grund af en administrativ fejl fra Bofas side ikke er sket.

Kontrakterne er indgået pr. 12. november 2013, 11. december 2014 og 30. september 2015.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til de tre kontrakter på ca. 13.500 kr. pr. måned afholdes indenfor Bofas eksisterende budget.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Bornholms Efterskole, ansøgning om kommunegaranti

17.11.16Ø60-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-01-2016

10

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Efterskole har ansøgt om en forlængelse af den eksisterende kommunegaranti for et 20-årigt lån på 1,9 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at Økonomi- og Planudvalget drøfter sagen med henblik på indstilling til kommunalbestyrelsen.

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. januar 2016:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives en kommunegaranti.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Efterskole har den 21. december 2015 fremsendt ansøgning om en forlængelse af den eksisterende kommunegaranti. Der ansøges om en garanti på 1,9 mio. kr. for et 20-årigt lån optaget i LR-Realkredit til indfrielse af engagement i Sydbank.

Bornholms Efterskole har behov for at sikre skolens fremtid ved at konsolidere likviditeten og mindske skolens driftsudgifter til lån. I henhold til fremsendt likviditetsbudget vil der være et likviditetsbehov på op til 0,7 mio. kr. frem til november måned 2016. Desuden vil skolen indfri et lån i Sydbank på 1,3 mio. kr. for at nedbringe renteudgifterne.

Behovet for likviditet er opstået på grund af to skoleår 2013/14 og 2014/15 med lave elevtal, idet statstilskuddet udbetales på baggrund af sidste års elevtal og reguleres året efter. Med fuldt elevtal i skoleåret 2015/16 forventer skolen en efterregulering af tilskuddet i november 2016, hvorefter skolen forventer at have positiv likviditet.

Bornholms Efterskole har tilpasset medarbejderstaben til det eksisterende elevtal fra primo 2015. Opsigelser m.v. har medført udbetalinger af feriepenge, hvilket har belastet likviditeten.

Bornholms Efterskole havde primo 2015 forudset et behov for likviditet frem til november 2016 og har en aftale med Sydbank om en trækningsret på 350.000 kr. Pga. flere opsigelser medio 2015 er likviditetsbehovet forøget, men Sydbank vil ikke forhøje trækningsretten.

Bornholms Efterskole har fremsendt driftsbudget for 2016, som viser et overskud efter finansieringsudgifter og ekskl. afskrivninger på 428.900 kr. Afdrag på lån skønnes til 330.000 kr. efter optagelse af nyt lån.

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune har i 2005 givet en kommunegaranti for de sidste 1,9 mio. kr. af et lån i LR-Realkredit på 7,4 mio. kr. Kommunens forpligtelser bortfalder, når lånet er nedbragt til 5,5 mio. kr., hvilket sker med udgangen af 2015. Der mangler dog betaling af et afdrag.

En kommunegaranti for et nyt lån er at betragte som en ny garanti. Garantistillelsen skal som udgangspunkt henregnes til kommunens låntagning, og kræver dermed låneramme eller alternativt deponering af et tilsvarende beløb.

På baggrund af det fremsendte driftsbudget for 2016 vurderes der ikke at være umiddelbar risiko for, at garantien vil blive udløst. Såfremt Bornholms Efterskole fremadrettet kan have fuldt elevtal må det forventes, at skolen kan betale ydelserne på lånet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 11  Orientering fra formanden

00.01.00G00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-01-2016

11

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. januar 2016:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Eventuelt

00.01.00G00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

19-01-2016

12

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 19. januar 2016:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: Tilbudssag

 

Tilbudsgiver valgt.