Referat
Økonomi- og Planudvalget
14-12-2016 kl. 18:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2016, Økonomi- og Planudvalget
  åbent 3 Samlet budgetopfølgning pr. 31. oktober 2016
  åbent 4 Likviditetsoversigter pr. 30. november 2016
  åbent 5 Afrapportering af status for nøgletal i henhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"
  åbent 6 Status på garantiprovision ved afgivelse af kommunegaranti for lån til forsyningsvirksomheder
  åbent 7 Optagelse af lån vedrørende klimatilpasningsprojekter
  åbent 8 Bornholms fødevarestrategi og egne BRK strategimål
  åbent 9 Vilkår for og omfang af kontrol med sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar
  åbent 10 Kriterier for driftstilskud til selvejende faciliteter
  åbent 11 Poulsker IFs aftale om driftstilskud vedr. Poulskerhallen
  åbent 12 DGI-hallen ansøger om kommunegaranti
  åbent 13 Beskæftigelsesplan 2017
  åbent 14 Planforslag for udvidelse af Rønne Havn med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering
  åbent 15 Strategisk Helhedsplan for Folkemødet og Allinge
  åbent 16 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge
  åbent 17 Forslag til kommuneplantillæg nr. 013 og lokalplan nr. 092 for et boligområde ved det gl. savværk i Svaneke
  åbent 18 Status for planlægning af et samlet motorsportsområde i Åkirkeby Plantage
  åbent 19 Planlægning for store solcelleanlæg på Bornholm
  åbent 20 Forslag til revideret Råstofplan
  åbent 21 Godkendelse af spildevandstakster for 2017
  åbent 22 Svømmesalen i Søndermarkshallen
  åbent 23 Anlægsbevilling til projektering af anlægsarbejder i forbindelse med ændret skolestruktur i Rønne samt orientering om projektstatus
  åbent 24 Anlægsbevilling til indkøb af nye bybusser til BAT
  åbent 25 Anlægsbevilling til salg af Havnevej 10, Tejn
  åbent 26 Anlægsbevilling til nyt belysningsanlæg i Hasle Hallen
  åbent 27 Anlægsbevilling til nyt ventilationsanlæg og udskiftning til LED-belysning i Børnehuset i Hasle
  åbent 28 Anlægsbevilling til nyt tag på udlejningsejendommen Marie Kofoeds Vej 7-11
  åbent 29 Anlægsbevilling til renovering af tekniske installationer i Musikhuzet
  åbent 30 Anlægsbevilling til ombygning af eksisterende kantinekøkkener på Ullasvej 23 og Landemærket 26 i Rønne
  åbent 31 Orientering fra formanden
  åbent 32 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt: salg af areal



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

1

 

 

Fraværende

Maria Fromseier Kjærgaard.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Punkt 12 udsættes.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2016, Økonomi- og Planudvalget

00.30.14G01-0057

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

2

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 31. oktober viser for Økonomi- og Planudvalgets områder et forventet regnskab, der udviser et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. på den overførbare bevilling. Set under et er der fra 2015 overført et overskud på 28,2 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 31,5 mio. kr. I forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april er der tale om en forbedring af forventningen til resultatet på 6,4 mio. kr.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. i 2016, hvilket er en forværring af forventningen af resultatet på 0,4 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller

a)    at budgetopfølgningen tages til efterretning

b)    at det som en del af den samlede budgetopfølgning til kommunalbestyrelsen indstilles, at der meddeles tillægsbevilling på 859.000 kr. til bevilling 63 Folkemødet, hvoraf de 500.000 kr. finansieres af de likvide midler, svarende til den underskudsgaranti som kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 28. april 2016, og de 359.000 kr. finansieres af bevilling 62 Administration og IT

c)    at det som en del af den samlede budgetopfølgning til kommunalbestyrelsen indstilles, at der meddeles negativ tillægsbevilling på 3.078.000 kr. på den ikke-overførbare bevilling som anført i tabel 1, beløbet tilføres de likvide midler

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Ad a) Taget til efterretning.

Ad b) Godkendt.

Ad c) Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 31. oktober 2016. I 2016 gennemføres budgetopfølgning vedr. budget 2016, pr. 30. april og 31. oktober, samt administrative budgetopfølgninger pr. 31. juli og 31. januar 2017.

 

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016 ekskl. overførsler fra 2015.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016, dvs. inkl. overførsler fra 2015.

 

Af bilag 1 fremgår budgetopfølgning på driften.

 

Drift

For Center for Økonomi og Personale forventes samlet set et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Fra 2016 er overført et overskud på 4,7 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 5,0 mio. kr.

I forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april er der tale om en forbedring af resultatet på 3,4 mio. kr.

De væsentligste årsager til forbedringen kan henføres til en vakant stilling, øget lønrefusion samt lavere udbetaling af erstatninger fra forsikringspuljen.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i 2016, hvilket primært kan henføres til færre udgifter til seniorjob, tjenestemænd og tjenestemandspensioner. I forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april er der tale om en forbedring af resultatet på 0,2 mio. kr.

 

For Asylcenteret forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på den ikke-overførbare bevilling i 2016, hvilket er en forværring på 1,0 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april. Ændringen kan henføres til færre asylbørn i legestue- og skoletilbud.

 

For Sekretariatet forventes samlet set et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Fra 2015 er overført et overskud på 23,5 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 26,5 mio. kr.

Mindreforbruget er sammensat af et forventet mindreforbrug på administration, IT og politikere, samt et forventet merforbrug i forbindelse med folkemødet. Underskuddet for Folkemødet henfører sig primært til forøgede udgifter til sikkerhedsforanstaltninger, udskilning af Foreningen Folkemødet samt udgifter til trafikhåndtering som følge af vejrliget. Kommunalbestyrelsen har den 28. april 2016 godkendt en underskudsgaranti på op til 500.000 kr.

 

I forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april er der tale om en forbedring af resultatet på 4,0 mio. kr.

De væsentligste årsager til forbedringen kan henføres til at omlægning og udskiftning af noget IT udstyr er udsat til 2017.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i 2016, hvilket er en forværring af resultatet på 0,1 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april. Mindreforbruget er baseret på at der ikke afholdes valg i 2016.

Økonomiske konsekvenser

Det forventede regnskab 2016 på Økonomi- og Planudvalgets områder viser pr. 31. oktober samlet set et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. på den overførbare bevilling. Set under et er der fra 2015 overført et overskud på 28,2 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 31,5 mio. kr.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 3,1 mio. kr.

 

 

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 31. oktober 2016

Beløb i 1.000 kr.

Forventet                  mer-/mindreforbrug i 2016

Overført fra 2015

Forventet resultat i 2016 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Center for Økonomi og Personale

268

849

4.733

5.001

849

61 Økonomi og Personale

268

849

4.733

5.001

849

Asylcenteret

 

1.476

 

 

1.476

61 Økonomi og Personale

 

1.476

 

 

1.476

Sekretariatet

3.010

753

23.514

26.561

753

62 Administration og it

2.839

 

21.647

24.486

 

63 Folkemødet

-1.148

 

289

-859

 

64 Politikere

1.319

753

1.578

2.897

753

Økonomi- og Planudvalget

3.278

3.078

28.247

31.525

3.078

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Tabel 2: Sammenligning af forventet mer-/mindreforbrug med tidligere opfølgning

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer-/mindreforbrug i 2016

Overførbar

Forventet mer-/mindreforbrug i 2016

Ikke-overførbar

30. april

 31. okt

Ændring

30. april

31. okt

Ændring

Center for Økonomi og Personale

-3.085

268

3.353

654

849

195

61 Økonomi og Personale

-3.085

268

3.353

654

849

195

Asylcenteret

 

 

 

2.432

1.476

-956

61 Økonomi og Personale

 

 

 

2.432

1.476

-956

Sekretariatet

-1.037

3.010

4.047

714

753

39

62 Administration og it

-1.460

2.839

4.299

 

 

 

63 Folkemødet

-737

-1.148

-411

 

 

 

64 Politikere

1.160

1.319

159

714

753

39

Økonomi- og Planudvalget

-4.122

3.278

7.399

3.800

3.078

-722

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 14. december 2016

1.
Driftsopfølgning på bevilling og afdelingsniveau (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Samlet budgetopfølgning pr. 31. oktober 2016

00.30.14G01-0057

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

3

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I sagen gennemgås budgetopfølgningen på drifts- og anlægsområderne fordelt på udvalg og centre, samt konsekvenserne for kassebeholdningen. Dertil skal der tages stilling til tillægsbevillinger.

Budgetopfølgningen pr. 31. oktober viser, at der i 2016 forventes et merforbrug på 9,8 mio. kr. på serviceområderne under driften, som finansieres af overført overskud fra 2015.

På de ikke-overførbare områder under driften forventes et mindreforbrug på 38,0 mio. kr. som kan henføres til overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering.

På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 56,4 mio. kr. set i forhold til rådighedsbeløbet i 2016, hvilket primært skyldes tidsmæssige forskydninger i projektforløb.

Det forventede samlede resultat viser at der kan lægges 61,9 mio. kr. i kassen, hvor der ved budgetlægningen var en forventning om at der kunne lægges 3,8 mio. kr. i kassen.

 

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a)    at budgetopfølgningen tages til efterretning

b)    at der meddeles negativ tillægsbevilling på 37.277.000 kr. på den ikke-overførbare bevilling som anført i tabel 3 pkt. 1, beløbet tilføres de likvide midler

c)    at der meddeles tillægsbevilling på 11.850.000 til bevilling 31 Ældre finansieret af de likvide midler. I forbindelse overførselssagen vil et eventuelt mer-/mindreforbrug i 2016 blive korrigeret så området går i nul

d)    at der meddeles tillægsbevilling på 859.000 kr. til bevilling 63 Folkemødet, hvoraf de 500.000 kr. finansieres af de likvide midler, svarende til den underskudsgaranti som kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 28. april 2016, og de 359.000 kr. finansieres af bevilling 62 Administration og IT

e)    at der meddeles tillægsbevilling på 1.551.646 kr. til bevilling 62 Administration og IT vedr. anvendelse af midler fra salg af KMD-ejendomme til IT-implementering jf. kommunalbestyrelsens beslutning af 19. november 2015, finansieret af de likvide midler

f)    at der meddeles tillægsbevilling på

a.    1.916.000 kr. til bevilling 52 Teknik og Miljø

b.    897.000 kr. til bevilling 56 DeViKa

begge finansieret af næste års buget på bevillingernes rammer

g)    at mindreforbrug vedrørende afværgeforanstaltninger på tidligere renserigrund overføres til 2017, som følge af tidsmæssig forskydning af projektets udgifter

h)    at der meddeles følgende anlægsbevilling:

a.    at der gives en anlægsbevilling på -705.000 kr. (indtægt) vedrørende tilskud til etablering af midlertidige boliger til flygtninge,

b.    at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på -705.000 kr., idet beløbet tilføres de likvide midler, og

c.       at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

i)     at der meddeles negativ tillægsbevilling på 6.474.646 kr. vedr. øvrige bevillinger som anført i tabel 3 pkt. 5, beløbet tilføres de likvide midler

 

Social- og Sundhedsudvalget har på deres møde den 5. december 2016, formuleret følgende indstilling til kommunalbestyrelsen, vedr. ovenstående indstilling punkt c)

Social- og Sundhedsudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen,

- at mindreforbrug på bevilling 33 Sundhed i 2016 på kr. 3.000.000 omplaceres til bevilling 31 Ældre, og

- at merforbrug på bevilling 31 Ældre på kr. 2.400.000 finansieres af næste års budget på bevillingens ramme som planlagt, fremrykket kompetenceudvikling, samt

- at der meddeles tillægsbevilling på kr. 6.450.000 til bevilling 31 Ældre finansieret af de likvide midler.

I forbindelse med overførselssagen vil eventuelle mer-/mindreforbrug i 2016 blive korrigeret ud fra principperne i dette finansieringsforslag

 

De øvrige fagudvalg har dels taget budgetopfølgningerne til efterretning og godkendt/anbefalet de øvrige indstillinger til fagudvalgene. De præcise fagudvalgsbeslutninger kan ses i bilag 2

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:
Anbefales, idet det i indstilling c) er Social- og Sundhedsudvalgets anbefaling, der følges.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. oktober 2016. I 2016 gennemføres budgetopfølgning vedr. budget 2016, pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli. Dertil gennemføres en administrativ budgetopfølgning pr. 31. januar 2017 for budgetåret 2016.

 

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016 ekskl. overførsler fra 2015.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016, inkl. overførsler fra 2015.

 

I bilag 1 rettes fokus mod resultatopgørelsen.

I bilag 2 findes en sammenskrivning af dagsordenspunkterne fra udvalgenes behandling af budgetopfølgningen på udvalgsniveau samt fagudvalgenes indstillinger.

I bilag 3 findes en oversigt over budgetopfølgning på udvalg, center og bevillingsniveau.

I bilag 4 findes en oversigt over budgetopfølgning på anlæg.

I bilag 5 findes en oversigt over tillægsbevillinger.

I bilag 6 findes en sammenskrivning af driftsbudgetopfølgningen på udvalg og bevillinger.

I bilag 7 findes en sammenskrivning af anlægsbudgetopfølgningen på udvalg og projekter.

 

Der er gennemført en budgetopfølgning pr. 31. oktober 2016, hvor samtlige afdelinger og centre har foretaget en budgetopfølgning på det forventede regnskab for 2016.

 

Drift

Samlet set viser budgetopfølgningen på det overførbare område et merforbrug på 9,8 mio. kr. i 2016. Fra 2015 er der overført et overskud på 84,2 mio. kr. som finansierer merforbruget i 2016. Samlet set forventes således et overskud på 74,4 mio. kr. i 2016 på den overførbare bevilling.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 38 mio. kr. i 2016.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 31. oktober 2016

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer-/mindreforbrug i 2016

Overført fra 2015

Forventet resultat i 2016 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Børne- og Skoleudvalget

-2.747

1.823

26.049

23.302

1.823

Fritids- og Kulturudvalget

634

-

3.155

3.789

-

Social- og Sundhedsudvalget

-11.245

11.141

7.549

-3.697

11.141

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

-3.984

21.235

16.977

12.993

21.235

Teknik- og Miljøudvalget

4.241

704

2.259

6.500

704

Økonomi- og Planudvalget

3.278

3.078

28.247

31.525

3.078

I alt

-9.823

37.980

84.236

74.412

37.980

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

I forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april 2016, er der tale om en samlet forbedring på 19,4 mio. kr. på den overførbare bevilling og en forbedring på 30 mio. kr. på den ikke-overførbare bevilling. De væsentligste forklaringer skal på den overførbare ramme findes i vintertjenesten, den kollektive trafik og fritids- og kulturområdet. Dog trækker ældreområdet den anden vej, med et øget merforbrug som følge af et højere aktivitetsniveau end forventet. På den ikke-overførebare bevilling kan forbedringen henføres til den aktivitetsbestemte medfinansiering samt overførselsudgifterne.

 

 

Nedenfor gennemgås udvalgsområderne overordnet set. Sager og bilag fra fagudvalgsmøderne indgår i bilagene og for en mere uddybende opfølgning henvises til udvalgsopdelte bilag til budgetopfølgningen og beskrivelserne af de enkelte centre og afdelinger under bevillingerne.

 

Børne- og Skoleudvalget

For Center for Børn og Familie forventes samlet set et merforbrug på 0,1 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Merforbruget er sammensat af et forventet mindreforbrug på dagpasningsområdet grundet færre udgifter til pædagogstuderende og PAU-elever samt at der er indskrevet langt færre børn i Mælkebøtten end budgetteret og et forventet merforbrug på børne- og familieområdet. Merforbruget på børne- og familieområdet kan henføres til Børne- og Skoleudvalgets beslutning om at anvende 6,6 mio. kr. i forbindelse med implementeringsplanen for bl.a. Sveriges-modellen på Bornholm. Udgifterne hertil finansieres af overført overskud fra 2015.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr., som primært skyldes færre udgifter til økonomiske fripladser i SFO, dagpleje og børnehuse.

 

For den del af Center for Skole, Kultur og Fritid, som hører under Børne- og Skoleudvalgets områder, forventes samlet set et merforbrug på 2,7 mio. kr. i 2016. Merforbruget kan henføres til gennemførelse af efter- og videreuddannelsesaktiviteter, færre indtægter i mellemkommunale forhold samt øgede udgifter til specialundervisning i almenskoler. Merforbruget finansieres indenfor området af overført overskud fra 2015.

 

Fritids- og Kulturudvalget

For den del af Center for Skole, Kultur og Fritid som vedr. Fritids- og Kulturudvalgets områder, forventes samlet set et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til flere forhold, men de væsentligste er tilbagebetaling af midler fra foreningerne vedrørende folkeoplysende voksenundervisning samt lokaletilskud. Samlet set er der overført et overskud på 3,2 mio. kr. fra 2015, dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 3,8 mio. kr.

 

Social- og Sundhedsudvalget

For Center for Ældre forventes samlet set et merforbrug på 16,6 mio. kr. i 2016, som kun delvis dækkes af et overført overskud på 4,8 mio. kr. fra 2015.

Det forventede merforbrug er, sammensat af mange faktorer. De væsentligste vurderes til at omfatte en videreførelse af det høje aktivitetsniveau fra slutningen af 2015, hvormed der er et markant højere aktivitetsniveau end forventet. Dertil har forudsætningerne for implementeringen af Den rehabiliterende organisation ikke kunnet opfyldes fuldt i indeværende år.

Center for Ældre vurderer, at effekten af rehabiliteringsteamet vil sikre opnåelsen af de indlagte besparelser i 2017. Dette gør, sammen med det forventede aktivitetsniveau ultimo 2016, at budget 2017 forventes at kunne overholdes dog er der usikkerhed omkring rammen til delegerede sundhedslovsindsatser.

Derfor vil der i forbindelse med den administrative budgetopfølgning ultimo januar 2017 for 2016 blive en mere dybdegående analyse af udviklingen i sundhedslovsydelser med henblik på mulighederne for at få bremset en eventuel stigning og vurdere omfanget af en varig budgetudfordring. Denne analyse forelægges Social- og Sundhedsudvalget i marts 2017.

 

For Center for Psykiatri og Handicap forventes samlet set et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016, der primært kan henføres til kommunens egne bo- og dagtilbud.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 1,6 mio. kr. i 2016, da der forventes færre indtægter fra staten vedr. statsrefusion til særlige dyre enkeltsager.

 

For Center for Sundhed forventes samlet set et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Mindreforbruget er sammensat af flere forhold, men kan primært henføres til elever og forebyggelsesområdet.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 6,3 mio. kr. i 2016, hvilket primært kan henføres til den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet.

 

For Sociale ydelser, den del af Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse som formelt er placeret under Social- og Sundhedsudvalget, men har sammenhæng til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, forventes et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. på den ikke-overførbare bevilling i 2016. Mindreforbruget kan primært henføres til et lavere antal førtidspensionister.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

For den del af Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse som vedr. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, forventes samlet set et merforbrug på 4,0 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Merforbruget skyldes bl.a. projekter som løber over flere år.

Fra 2015 er overført et overskud på 17,0 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 13,0 mio. kr.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 21,2 mio. kr. i 2016. Overførselsindkomster under ét udviser et betydeligt mindreforbrug, hvilket dækker over et generelt faldende udgiftspres på alle områder, som i forhold til budgettet især gør sig gældende for dagpenge til forsikrede ledige, kontant- og uddannelseshjælp samt beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige.

 

Teknik- og Miljøudvalget

For Center for Teknik og Miljø forventes samlet set et merforbrug på 0,1 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Merforbruget er sammensat af mindreforbrug på beredskabet og et merforbrug på skadedyr.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i 2016. Mindreforbruget kan henføres til jordforurening og skyldes at der er givet en tillægsbevilling, der ikke udmøntes fuldt ud i år. Denne tillægsbevilling ønskes undtagelsesvis overført til 2017 og vil blive bragt op i forbindelse med overførselssagen.

 

For Center for Ejendomme og Drift forventes samlet set et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Mindreforbruget kan primært henføres til vurderingerne omkring vintertjenesten samt kollektiv trafik, hvor der ses et mersalg.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set balance mellem forbrug og budget i 2016.

 

For Bofa forventes stadig balance mellem forbrug og budget i 2016.

 

Økonomi- og Planudvalget

For Center for Økonomi og Personale forventes samlet set et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. De væsentligste årsager til forbedringen kan henføres til øget lønrefusion samt lavere udbetaling af erstatninger fra forsikringspuljen.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i 2016, hvilket primært kan henføres til færre udgifter til seniorjob, tjenestemænd og tjenestemandspensioner.

 

For Asylcenteret forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på den ikke-overførbare bevilling i 2016. Mindreforbruget kan fortrinsvis henføres til skole- og fritidsdelen.

 

For Sekretariatet forventes samlet set et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Mindreforbruget er sammensat af et forventet mindreforbrug på administration, IT og politikere, samt et forventet merforbrug i forbindelse med folkemødet.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i 2016. Mindreforbruget er baseret på at der ikke afholdes valg i 2016.

 

 

Anlæg

Der er foretaget budgetopfølgning på samtlige anlægsprojekter i BRK i forhold til forventet forbrug i 2016. Hovedparten af anlæggene kan henføres til Teknik- og Miljøudvalgets område. På det skattefinansierede område forventes et samlet forbrug på 46,1 mio. kr. i 2016 ud af et samlet rådighedsbeløb på 102,5 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 56,4 mio. kr.

På Teknik- og Miljøudvalgets område, udgør de væsentligste afvigelser ombygning af skolerne i Rønne med 17,6 mio. kr., etablering af køkkener i dagtilbud med 8,9 mio.kr., Snogebæk områdefornyelse med 1,5 mio. kr., nedrivningspuljer med 3,9 mio. kr. og Havnepakke III med 3,0 mio.kr. Dertil ses en merindtægt på salg af grunde og bygninger og en mindreindtægt på udstykningsområderne.

 

På Fritids- og Kulturudvalgets område udgør rådighedsbeløb 7,8 mio. kr., hvor der forventes anvendt 1,1 mio. kr. Mindreforbruget på 6,7 mio. kr. stammer fra anlægsprojekterne i Gudhjem Svømmehal og Rønne Svømmehal.

 

Det brugerfinansierede område forventes at balancere med et forbrug på 3,0 mio. kr. vedrørende klimatilpasningsprojekter ud af et samlet rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr.

 

 

Resultatopgørelsen

I resultatopgørelsen sammenstilles ovenstående budgetopfølgning på drift og anlæg med opfølgning på de øvrige poster vedrørende indtægter, lån og renter. Der henvises til bilag 1 vedr. resultatopgørelsen for en mere fyldestgørende gennemgang.

 

Overordnet set viser budgetopfølgningen pr. 30. oktober 2016, at der på det skattefinansierede område forventes et overskud i 2016 på 50,6 mio. kr. primært som følge af et mindreforbrug på driften og mere præcist på overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige. Der forventes også mindreforbrug på anlæg og renter.

På det brugerfinansierede område forventes et overskud på 3,8 mio. kr. således at det samlede resultat forventes at udgøre et overskud på 54,3 mio. kr. Dette forøges med 7,6 mio. kr. fra øvrige poster som bl.a. indeholder lån.

Samlet set forventes derved en kassetilførsel på 61,9 mio. kr.

 

Tabel 2: Komprimeret resultatopgørelse

Beløb i mio. kr.

Opr. budget 2016

Korr. budget 2016

Forventet regnskab pr. 30. april

Afvigelse fra opr. budget

Afvigelse fra korr. budget

Det skattefinansierede område:

 

 

 

 

 

-       Indtægter

-2.726,0

-2.717,0

-2.717,0

9,0

0,0

-       Drift

2.662,4

2.729,5

2.617,1

-45,3

-112,3

-       Renter

-0,9

-0,9

-4,2

-3,3

-3,4

-       Anlæg

61,7

102,5

53,5

-8,1

-49,0

Resultat af det skattefinansierede område

-2,9

114,1

-50,6

-47,7

-164,6

Resultat af det brugerfinansierede område

-6,6

-3,6

-3,8

2,8

-0,2

Samlet resultat

-9,5

110,5

-54,3

-44,8

-164,8

Øvrige poster

5,7

0,7

-7,6

-13,3

-8,3

Kasseforøgelse (-) / -forbrug (+)

-3,8

111,2

-61,9

-58,2

-173,1

 

 

Tilpasning af bevillinger

Fagudvalgene har indstillet en række tillægsbevillinger i forbindelse med budgetopfølgningen.

 

Som det har været praksis i tidligere år meddeles tillægsbevillinger til forventet mer- og mindreforbrug på de ikke-overførbare områder. Netto reduceres budgetterne med 37,3 mio. kr. på det ikke-overførbare område.

 

Der meddeles også tillægsbevillinger med lån af næste års budget de steder hvor det korrigerede budget ikke forventes overholdt i 2016. Dette gøres for at overholde bevillingsreglerne for kommuner. Budgetterne forøges med 2,8 mio. kr. i 2016 og reduceres tilsvarende i 2017.

 

Der er herudover indstillinger om følgende konkrete bevillingsmæssige justeringer på driften:

·         Tillægsbevilling på 11,9 mio. kr. til Center for Ældre, finansieret via de likvide midler. Det vurderes urealistisk for ældreområdet, at indhente et overført merforbrug fra 2016 samtidig med at de indlagte besparelser i budget 2017 og frem opnås fuldt ud

·         Tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. til Sekretariatet vedr. anvendelse af midler fra salg af KMD-ejendomme til IT-implementering jf. kommunalbestyrelsens beslutning af 19. november 2015 (finansieret ved højere renteindtægter)

·         Tillægsbevilling på 859.000 kr. til Folkemødet finansieret af underskudsgaranti på 500.000 kr., godkendt at kommunalbestyrelsen på mødet den 28. april 2016, og af bevilling 62 Administration og IT med 359.000 kr.

 

Der er indstillinger om følgende bevillinger vedr. anlæg:

·         Tillægsbevilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. tilskud til etablering af midlertidige boliger til flygtninge som ikke nås at blive brugt. I forbindelse med overførselssagen vil der komme en anmodning om undtagelsesvist at overføre midlerne til 2017.  Bornholms Regionskommune har efter oprindelig anlægsbevilling ansøgt og modtaget tilsagn om et integrationstilskud på 705.000 kr. til etablering af midlertidige boliger for flygtninge. Der skal derfor gives en tillægsbevilling på -705.000 kr., som tilføres kassebeholdningen.

 

Endelig anbefales der bevillingsmæssige justeringer på baggrund af budgetopfølgningen vedrørende renter, afdrag på lån samt finansiering. Finansiering vedr. IT jf. ovenfor indgår herunder.

Økonomiske konsekvenser

Bevillingerne tilpasses som anført ovenfor. Samlet set styrkes kassebeholdningen med 27.742.000 kr. jf. nedenstående tabel:

 

Tabel 3: Bevillingsmæssige justeringer

Udvalg

Bevilling / Eventuel bemærkning

Beløb i kr.

Pkt. 1

Tillægsbevillinger vedr. ikke-overførbar områder jf. udvalgenes indstilling

BSU

11 Dagpasning

-1.823.000

SU

32 Psykiatri og Handicap

1.626.000

SU

33 Sundhed

-6.286.000

SU

34 Sociale ydelser

-6.481.000

EBU

41 Uddannelse og beskæftigelse

-21.235.000

ØPU

61 Økonomi og Personale

-2.325.000

ØPU

64 Politikere

-753.000

I alt

Tilførsel til kassebeholdningen

-37.277.000

Pkt. 2

Tillægsbevilling vedr. overførbar områder - øvrige justeringer

 

SU

31 Ældre

11.850.000

 

 

ØPU

62 Administration og IT

-359.000

 

Finansiering af merforbrug på Folkemødet ud over 0,5 mio. kr.

 

ØPU

63 Folkemødet

859.000

 

Forventet merforbrug 2016 inkl. tidliger underskudsgaranti

 

 

ØPU

62 Administration og IT

1.551.646

KB besluttede den 19.11.2015 at provenuet fra salg af KMD-ejendomme anvendes til implementering af IT-systemer.

I alt

Finansieret af kassebeholdningen

13.901.646

 

 

 

Pkt. 3

Tillægsbevilling vedr. overførbar områder - lån af næste års budget

TMU

52 Teknik og Miljø

1.916.000

TMU

56 DeViKa

897.000

I alt

Finansieret af kassebeholdningen

2.813.000

Pkt. 4

Bevillinger vedr. anlæg

TMU

Etablering af midlertidige boliger til flygtninge

-705.000

Tillægsbevilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. tilskud til etablering af midlertidige boliger til flygtninge

I alt

Tilførsel til kassebeholdningen

-705.000

Pkt. 5

Øvrige bevillinger

ØPU

91 Renteindtægter

-2.206.000

ØPU

92 Renteudgifter

-1.094.000

ØPU

94 Afdrag på lån 1)

-723.000

ØPU

97 Skatter

20.000

ØPU

98 Balanceforskydninger -

-920.000

ØPU

98 Balanceforskydninger

-1.551.646

KB besluttede den 19.11.2015 at provenuet fra salg af KMD-ejendomme anvendes til implementering af IT-systemer.

I alt

Tilførsel til kassebeholdningen

-6.474.646

Samlet tilførsel til kassebeholdningen

-27.742.000

1) Bevilling til indfrielse af lån vedr. Slottet nedsættes ikke, men overføres til efterfølgende år, hvor lånene forventes indfriet.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 14. december 2016

1.
Resultatopgørelse pr. 31. oktober 2016 (DOCX)

2.
Drift og anlæg på fagudvalg (DOCX)

3.
Oversigt over udvalg, centre og bevillinger (PDF)

4.
Anlægsoversigt pr. 31. oktober 2016 (PDF)

5.
Driftsopfølgning på udvalg og bevillinger (DOCX)

6.
Anlægsopfølgning på udvalg og projekter (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Likviditetsoversigter pr. 30. november 2016

00.32.18G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

4

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 30. november 2016.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

 

Den første oversigt viser den faktiske beholdning ultimo oktober (223,2 mio.), den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage (283,5 mio.), den beregnede kassebeholdning pr. 31. december 2016 (12,9 mio.) og den faktisk forventede kassebeholdning pr. 31. december 2016 (158,9 mio. kr.).

 

Den anden oversigt viser grafisk udviklingen i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2015 til 30. november 2016.

 

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning:

Den faktiske beholdning på 223,2 mio. kr. er reduceret med 5,0 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. oktober 2016.

Faldet er 6 mio. kr. mindre end i samme periode i 2015. Det skyldes primært færre udbetalinger til leverandører.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning:

Den gennemsnitlige beholdning på 283,5 mio. kr. forventes fortsat at være stigende.

 

Beholdningerne er påvirket af udskudte anlægsarbejder og udskudt indfrielse af lån.

I henhold til anlægsopfølgningen pr. 31. oktober 2016 overføres i alt 56 mio. til 2017, idet større projekter omkring svømmehaller, ombygning af skoler i Rønne og etablering af køkkener i dagtilbud forventes igangsat og gennemført i 2017, disse projekter udgør i alt 34 mio. kr.

 

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil først ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter udløber, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Bemærkninger til den beregnede kassebeholdning:

Den beregnede beholdning ultimo 2016 på 12,9 mio. kr. er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2015, den budgetterede kasseforøgelse i 2016 og afgivne tillægsbevillinger med kassevirkning vedrørende 2016 inkl. budgetoverførsler fra 2015, samt forventede tillægsbevillinger i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2016.

 

Beholdningerne er opgjort inkl. midlertidige deponeringer på 16,7 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Der er budgetteret med en renteindtægt af likvide aktiver på 1,9 mio. kr. i 2016. På baggrund af udviklingen i kassebeholdningen i 2015 må det forventes, at renteindtægten alt andet lige bliver højere end budgetteret i 2016. Ved budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2016 er det anslået, at forrentningen af de likvide midler bliver på 5,2 mio. kr. i 2016.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 14. december 2016

1.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)

2.
Beholdninger pr. 30. november 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Afrapportering af status for nøgletal i henhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"       

00.01.00P05-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

5

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter.

Resumé

I henhold til ”politik for styring af kommunens finansielle dispositioner” skal status for politikkens nøgletal afrapporteres til Økonomi- og Planudvalget i forbindelse med den løbende økonomirapportering.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         At afrapporteringen tages til efterretning

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til ovennævnte politik har Danske Bank udarbejdet en afrapportering dateret 6. december 2016, som vedlægges som bilag.

 

Afrapporteringen omfatter følgende emner:                                         

·         Nøgletal til risikostyring

·         Låneporteføljens sammensætning

·         Obligationsporteføljen

 

Nøgletal til risikostyring:

Politikken indeholder en række nøgletal som anvendes til styring af henholdsvis aktivsiden (likviditeten) og passivsiden (gælden). Status for de enkelte nøgletal - i forhold til de vedtagne rammer - markeres i kolonnen ”status” med henholdsvis en grøn, gul eller rød farve. Den grønne farve illustrerer, at status for nøgletallet befinder sig indenfor den vedtagne ramme, den gule farve at status befinder sig på grænsen for rammen, og den røde farve at status for nøgletallet ligger udenfor rammen.

 

Alle markeringer er grønne.

 

Økonomiske konsekvenser

Låneporteføljens sammensætning:

I afrapporteringen indgår en oversigt over låneporteføljens sammensætning inklusive finansielle leasingkontrakter. Restgælden af porteføljen udgjorde pr. 6. december 2016       157 mio. kr.

 

Det skal bemærkes, at lån til finansiering af ældre- og handicapboliger samt indekserede lån ikke indgår i porteføljen som afrapporteringen omhandler. Disse lån er ydet på særlige lånevilkår, hvilket betyder at der i henhold til politikken ikke beregnes nøgletal på lånene.

 

Status for renteswaps pr. 30. november 2016:

Regionskommunen har 2 renteswaps i DKK, begge indgået med Nordea.

Et renteswap er en aftale mellem to parter (her BRK og Nordea) om så at sige at bytte rentebetalinger i en periode.

 

De 2 swaps er etableret i forbindelse med omlægning af lån fra variabel rente til fast rente.

Årsagen til, at lånene ikke er blevet optaget til fast rente fra starten af, er at det rentemæssigt er mere fordelagtigt at optage et variabelt forrentet lån og derefter omlægge det til fast rente via en swap.

 

Renteswaps kan ophæves i den aftalte renteperiode. Hensigten med Regionskommunens 2 swaps er, at de skal beholdes indtil udløb. 

 

Oversigt over indgåede swaps:

 

Indgåelsesdato/udløb  Valuta          Opr. lån i DKK                 

 

 

15.06.2009 / 22.06.2019       DKK                9,2 mio.   

12.06.2012 / 30.04.2037   DKK                 11,3 mio.

 

                                           

De 2 renteswaps har en markedsværdi. Markedsværdien udtrykker gevinsten/tabet hvis Regionskommunen på opgørelsesdagen havde ophævet de indgåede swaps.

 

Pr. 30. november 2016 var markedsværdien:

 

 

 - 1,7 mio. kr. i bankens favør    (31. august 2016: - 2,2 mio.)

 

 

Ved indgåelse af de 2 swaps har Regionskommunen forpligtet sig til at betale en fast rente til Nordea indtil udløb af de 2 swaps. Nordea betaler til gengæld variabel rente af swappen til Regionskommunen.

Ændringen i markedsværdien skyldes en stigning i markedsrenten, som bevirker at Nordeas kalkulerede rentegevinst i restløbetiden er formindsket siden forrige afrapportering (forskellen mellem den faste rente, som de modtager, og den variable markedsrente, som de betaler). Hvis Regionskommunen ophæver de 2 swaps før udløb, skal Nordea kompenseres for rentetabet ved indbetaling af markedsværdien.

 

Det skal understreges, at markedsværdiens størrelse er uden betydning for Regionskommunen, idet hensigten fra start af har været at beholde de 2 swaps i den aftalte periode. Ved udløb af de 2 swaps er markedsværdien 0 kr. 

 

 

Placeringssiden:

Markedsværdien af placeringen i Danske Invest pr. 30. november 2016: 187,3 mio. kr.

Status for placeringen i obligationer via Danske Invest:

                

Afkast for perioden 1. januar – 30. november 2016:                 2,63%

 

Alternativet til placeringen i Danske Invest kunne være placering på konto i banken.

 

Rentesatserne i banken ser pt. således ud:

 

Indestående (fra 20 - 60 mio. kr.):                                 - 0,45% p.a.

Indestående (over 60 mio. kr.):                                      - 0,65% p.a.

 

Træk på kreditten:                                                            0,45% p.a.

 

Placeringen i Danske Invest har dermed været ganske pænt, specielt set i forhold til alternativet ”kontant placering i banken”.

 

I henhold til ”Politik for styring af Bornholms Regionskommunes finansielle dispositioner” må maksimum 80% af Regionskommunens overskudslikviditet anbringes i investeringsforeninger”.

Begrebet overskudslikviditet er defineret som værende ”det forventede gennemsnit af de likvide aktiver de kommende 365 dage”.

Overskudslikviditeten er anslået til 236 mio. kr. Dermed må der i henhold til politikken placeres for op til 189 mio. kr. i investeringsforeninger. Med nuværende placering på 187,3 mio. kr. er den politisk fastsatte ramme dermed meget tæt på at være fuldt udnyttet. Det indstilles, at beholdningen fortsætter uændret til næste afrapportering.

 

Banken anser nuværende beholdning i Danske Invest som fornuftig på kort sigt, ud fra et afkastningsmæssigt synspunkt.

 

Prognosen for afkastet det kommende år ved placering af midler i ”Danske Invest Engros, Kommuner 4”:

 

Hvis renteniveauet er uændret det kommende år, vil afkastet blive:     1,08%

 

Hvis renteniveauet falder 0,5% i morgen og bliver der:                                               2,21%

 

Hvis renteniveauet stiger 0,5% i morgen og bliver der:                       - 0,35%

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 14. december 2016

 1.  Lukket bilag

 2.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Status på garantiprovision ved afgivelse af kommunegaranti for lån til forsyningsvirksomheder

13.00.00Ø60-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

6

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Den 28. november 2013 behandlede kommunalbestyrelsen en sag om kommunens garantiprovision i forbindelse med, at kommunen giver en kommunegaranti for lån til forsyningsvirksomheder.

Kommunen opkræver en løbende garantiprovision, når der stilles en kommunegaranti for lån til forsyningsvirksomheder. Det er i overensstemmelse med den måde EU-reglerne omtaler garantiprovision og i overensstemmelse med anbefalinger fra KL.

Der har fra politisk side været spurgt til, om kommunen kan opkræve garantiprovisionen som et engangsbeløb i stedet for en løbende betaling. Det er der enkelte kommuner, som gør. De fleste kommuner opkræver garantiprovision som en løbende betaling.

Den forhenværende regering kom med en ny forsyningsstrategi i september 2016, hvor der står, at den vil komme med en tydeliggørelse af rammerne for fastsættelse af garantiprovision.  KL afventer derfor et udspil fra regeringen, inden de udsender en vejledning til kommunerne om garantiprovision. Indtil da henviser KL til deres budgetvejledning, hvoraf det fremgår, at det er KL’s opfattelse, at der i langt de fleste tilfælde vil skulle opkræves en løbende garantiprovision, og at en engangsbetaling ikke nødvendigvis afspejler markedsvilkårene, med mindre den er særligt høj.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller at

·         kommunens praksis med at opkræve en løbende garantiprovision fastholdes, indtil der kommer en tydelig udmelding fra enten regeringen eller KL om en eventuel ændring af praksis

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 28. november 2013 behandlede kommunalbestyrelsen en sag om kommunens garantiprovision i forbindelse med, at kommunen giver en kommunegaranti for lån til forsyningsvirksomheder. Kommunen rådførte sig den gang med KommuneKredit om spørgsmålet.

 

Garantistillelse til forsyningsvirksomheder falder som udgangspunkt ind under EU’s statsstøtteregler og forbuddet mod konkurrenceforvridende statsstøtte. I denne sammenhæng gælder det også støtte ydet af kommuner.

 

En garanti for optagelse af lån betragtes som statsstøtte, hvis garantien giver virksomheden nogle fordele. Dette kan vurderes ud fra det ”markedsmæssige investorprincip”, hvor der ses på, om virksomheden i praksis har mulighed for at skaffe tilsvarende vilkår for lån på kapitalmarkedet.

 

Forsyningsvirksomheder kan kun optage lån i KommuneKredit mod kommunegaranti. Da vilkårene for optagelse af lån i KommuneKredit er gunstigere med lavere renter end på kapitalmarkedet, må garantier over for forsyningsvirksomheder betragtes som statsstøtte.

 

EU-kommissionen angiver i forbindelse med en individuel garanti, at en betaling af markedsprisen for garantien vil udelukke, at der foreligger konkurrenceforvridende statsstøtte. Indenrigsministeriet er i forlængelse heraf af den opfattelse, at ”en kommune lovligt kan stille en kommunal garanti for et privat forsyningsselskabs lån, såfremt forsyningsselskabet betaler et vederlag herfor på markedsmæssige vilkår. En vederlagsfri garanti ville efter ministeriets opfattelse indebære, at kommunen yder et tilskud til forsyningsvirksomheden, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af den byrdefordeling mellem kommunens borgere, som hvile-i-sig-selv princippet forudsætter”. Størrelsen af garantiprovisionen skal altså fastsættes på markedsvilkår.

 

Bornholms Regionskommune har altid i sager om kommunegaranti foretaget en vurdering af risikoen ved at give garanti for optagelsen af lån. For forsyningsvirksomheder er vurderingen generelt at risikoen er lav, dels fordi forsyningsvirksomhedernes indtægter kommer ind via taksterne over for de tilsluttede brugere, men også fordi kommunen i stort omfang ejer forsyningsvirksomhederne. Ud fra risikovurderingen vil en garantiprovision således kunne fastsættes om end meget lavt.

Med statsstøttereglerne er der så kommet krav om fastsættelse af garantiprovisionen på markedsvilkår. Markedsvilkårene bliver dermed afgørende ved fastsættelse af størrelsen af provisionen.

 

Det er praksis i bankerne at garantiprovision opkræves som en løbende betaling, og herudover er satserne for garantiprovision i EU-reglerne omtalt som en ”årlig minimumspræmie”, altså en løbende betaling.

 

Bornholms Regionskommune opkræver provisionen som en løbende ydelse. For at garantiprovision kan opkræves som et engangsbeløb ”up-front” på markedsvilkår vil det indebære, at provisionen skal kapitaliseres til nutidsværdi. Nutidsværdien af 0,5 pct. vil være omkring 15-16 pct. for et 25-årigt lån. Dette stemmer med KL’s opfattelse af at ”en engangsbetaling ikke nødvendigvis afspejler markedsvilkårene, med mindre den er særligt høj”.

 

 

Sønderborg-sagen

 

I 2012 besluttede Sønderborg Kommune, at der skulle opkræves provision for garantistillelse på forsyningsområdet med 1 % i stiftelsesprovision fremadrettet og med 1 % i løbende provision for 2012 og frem. To lokale fjernvarmeselskaber lagde sag an mod kommunen, da de mente, at kommunen var uberettiget til at opkræve provision af de eksisterende lånegarantier.

 

Landsretten afsagde dom i sagen den 25. januar 2016 og gav Sønderborg Kommune medhold i, at Sønderborg Kommune havde ret til at opkræve garantiprovision for to lån til to lokale forsyningsvirksomheder. Det fremgår af sagen, at en kommunen skal opkræve garantiprovision, men det fremgår ikke klart om, hvordan denne garantiprovision skal opkræves.

 

Hvad mener KL?

 

KL har i en mail til BRK af 29. november 2016 henvist til en skrivelse fra EU-kommissionen om statsstøtte i form af garantier, selvom den ikke kan direkte overføres til forsyningsområderne. Her omtales garantiprovision som ”en årlig minimumspræmie”, altså som en løbende betaling.

KL skriver i samme mail, at en stiftelsesprovision (altså en engangsbetaling) næppe kan siges at udgøre en markedspris for en garanti, som kommunen jo skal ”udfolde rimelige og sædvanlige bestræbelser på at konstatere”.

 

KL henviser også til, at den forhenværende regering kom med en ny forsyningsstrategi i september 2016, hvori der står, at den vil komme med en tydeliggørelse af rammerne for fastsættelse af garantiprovision.  KL afventer derfor et udspil fra regeringen, inden de udsender en vejledning til kommunerne om garantiprovision.

 

I februar 2016 har KL svaret på en henvendelse fra Vejen Kommune om garantiprovision og henvist til deres budgetvejledning, hvoraf det fremgår, at det er KL’s opfattelse, at der i langt de fleste tilfælde vil skulle opkræves en løbende garantiprovision, og at en engangsbetaling ikke nødvendigvis afspejler markedsvilkårene, med mindre den er særligt høj.

 

Det fremgår desuden af KL’s budgetvejledning, at der skal foretages en individuel vurdering i det konkrete tilfælde om garantiprovision, og der skal være et sagligt grundlag for fastsættelsen af provisionens størrelse.

 

Garantier på andre områder

 

Da kommunalbestyrelsen behandlede sagen om garantiprovision den 28. november 2013, blev det alene besluttet at opkræve garantiprovision fra forsyningsselskaber, idet det for garantier på andreområder, fx fritids- og kulturområdet, måske ville medføre krav om forhøjet tilskud til de pågældende institutioner.

 

Det skal ved hver ansøgning om kommunegaranti vurderes, om garantien vil være konkurrenceforvridende i forhold til EU-lovgivningen og dermed falde ind under statsstøttereglerne. På den baggrund kan der blive tale om at opkræve garantiprovision også på andre områder. Det vurderes dog, at de garantier kommunen hidtil har givet ikke falder ind under statsstøttereglerne.

 

Det bemærkes, at eventuel ulovlig statsstøtte skal tilbagebetales til statskassen af kommunen.

 

 

Samlet portefølje på kommunegarantier og tilhørende garantiprovisioner

 

Der er i nedenstående tabel en oversigt over afgivne kommunegarantier og tilhørende garantiprovisioner. Saldoen er opgjort pr. 1. december 2016 for lån i KommuneKredit mens opgørelsestidspunktet er anført i note for øvrige lån.

Der opkræves garantiprovision af saldoen primo halvåret. Et nul i tabellen betyder derfor, at der ikke har været saldo på lånet pr. 1. juli 2016.


 

Oversigt over afgivne kommunegarantier og tilhørende garantiprovision

Note

Saldo pr. 1.12.2016

Heraf ikke udnyttet byggekredit

Garanti-provision i 2016

 

Mio. kr.

Mio. kr.

1.000 kr.

Forsyningsvirksomhed

 

 

 

 

 

Varmeforsyning

 

 

 

 

 

Bornholms Varme A/S

 

678,8

87,0

2.607

 

Rønne Varme A/S

 

87,0

 

462

 

OK Fjernvarme

 

10,5

7,0

0

 

Vandforsyning

 

 

 

 

 

Sømarkens Vandværk

 

3,0

 

3

 

Vang Vandværk

 

0,4

 

0

 

El - net/kraftvarme

 

 

 

 

 

Bornholms El-net A/S

 

166,1

 

847

 

Bornholms El-produktion A/S

 

122,0

37,0

250

Forsyningsvirksomhed i alt

 

1.067,8

131,0

4.169

Erhverv

 

 

 

Havne

 

 

 

Rønne Havn

1)

2,0

 

Nexø Havn

 

4,8

 

Øvrige

 

 

 

Bright Park Bornholm

1)

0,7

 

Foreningen Folkemødet

2)

0,4

Erhverv i alt

 

7,9

Fritid, kultur og undervisning

 

 

 

Nexø Hallen

 

2,6

 

Nordlandshallen

1)

1,1

 

Bornholms Højskole

 

0,8

 

Bornholms Efterskole

2)

1,9

 

Musikhuzet

 

0,9

 

Bornholms Museum

 

2,1

Fritid, kultur og undervisning i alt

 

9,4

Udbetaling Danmark (solidarisk)

 

956,0

Bolig- og industribyggeri

1)

114,2

Samlet garantiforpligtelse

3)

2.155,3

Noter:

1)

Saldo pr. 31.12.2015

2)

Saldo som bevilget i 2016

3)

Tilnærmet total, da der er forskellige opgørelsestidspunkter

 

Økonomiske konsekvenser

I 2016 er der opkrævet garantiprovision for 4,2 mio. kr.

I 2017 og frem er der budgetteret med en forventet indtægt i garantiprovision på 4,3 mio. kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Optagelse af lån vedrørende klimatilpasningsprojekter

00.34.00P19-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

7

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Klimatilpasningsprojekterne i Nexø, Nylars og Tejn afsluttes med udgangen af 2016. Der optages lån til endelig finansiering af anlægsudgifterne.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a)    at der optages lån på 3.490.000 kr. med en løbetid på 24 år, og

b)    at lånet optages i KommuneKredit.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. november 2015 en anlægsbevilling på 3.725.767 kr. til klimasikring af Nexø, Nylars og Tejn.

Projekterne er gennemført i samarbejde med Bornholms Spildevand A/S, som via et tillæg til prisloftet skal finansiere projekterne over 25 år. Kommunen skal finansiere projektudgifterne i første omgang, hvilket sker gennem optagelse af lån, hvorefter Bornholms Spildevand A/S løbende indbetaler ydelsen på lånet.

Projekterne er tæt på afslutning og udgifterne modsvarer anlægsbevillingen. Der hjemtages lån til endelig finansiering af udgifterne på baggrund heraf, idet Bornholms Spildevand A/S har afdraget 235.767 kr. inden for prisloftet for 2016-17.

Der optages lån for resten af projektudgifterne med 3.490.000 kr. til afvikling over 24 år fra december 2016, således at den samlede afdragsperiode bliver 25 år.

Det anbefales at lånene optages i KommuneKredit som annuitetslån med fast rente over 24 år. På den måde kan Bornholms Spildevand A/S indregne et konstant beløb i prisloftet i hele afdragsperioden.

Økonomiske konsekvenser

Optagelsen af lån har ikke økonomiske konsekvenser for kommunen, idet Bornholms Spildevand A/S hvert år indbetaler et beløb svarende til ydelserne på lånet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Bornholms fødevarestrategi 2016-2025 og egne BRK strategimål

24.10.00G01-0164

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

15-11-2016

9

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

8

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Med formålet at sikre øget værdiskabelse og øget jobskabelse samt at gøre det bornholmske samfund mere robust deltager Regionskommunen i samarbejdet Madfællesskabet samt i Partnerskabet med Bornholms Landbrug og Gourmet Bornholm – en del af Regional Madkultur. I denne sammenhæng og i forbindelse med revitalisering af Bright Green Island strategien, lægges op til en drøftelse af regionskommunens mål i en ny fødevarestrategi, en omlægning af regionskommunens bortforpagtede arealer til økologisk drift og samtidig et mål om 20% økologi for alle øens jorder.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

a) at kommunalbestyrelsen drøfter udspillet til fødevarestrategi

b) at kommunalbestyrelsen godkender regionskommunens mål i strategien, herunder

-      målet om at bortforpagtet jord fremover skal være økologisk

-      målet om 20% økologi på bornholmske jorder i 2025 

c) at kommunalbestyrelsen på et efterfølgende møde fastlægger en model for ændring af forpagtningsaftalerne.

 

Økonomi- og Planudvalget den 15. november 2016:

Udsat.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Ad a) Drøftet.

Ad b) pind 1: Anbefales.

Kirstine van Sabben og Carl Ilsøe kan ikke medvirke.

Ad b) pind 2: Anbefales, idet målet om 20% økologi på bornholmske jorder i 2025 erstattes med at kommunalbestyrelsen anbefales, at borgmesteren bemyndiges til i fødevareklyngesamarbejdet at arbejde med tiltag der yderligere fremmer den økologiske omstilling.

Winni Grosbøll og Bjarne Westerdahl kan ikke medvirke, idet borgmesterens indstilling anbefales.

Ad c) Anbefales.

Kirstine van Sabben og Carl Ilsøe kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Med den nyligt vedtagne revitalisering af Bornholms Bright Green Island strategi sikres et langtidsperspektiv i planlægningen og løsninger på, hvordan det bornholmske samfund og den bornholmske natur er robust mange år frem i tiden.

I denne forbindelse er det også centralt at sikre mere varieret produktion, fx en større grøntsagsproduktion, lokalt producerede økologiske fødevarer mm. Dette vil sikre en større robusthed i forhold til udefrakommende negative forhold.

Regionskommunens rolle i denne sammenhæng er central, og vi indgår derfor i partnerskaber både med øens erhverv og med nationale aktører, hvor disse udfordringer drøftes og løsninger findes. I denne sag lægges op til en drøftelse af disse og beslutning om regionskommunes ageren i denne sammenhæng.

 

Fødevarestrategisk arbejde i ”Partnerskabet”

Som del af regionskommunens indgåede vækstplan med Regeringen fra 2014 blev der bevilget 5 mio. kr. til et partnerskab etableret mellem Regionskommunen, Bornholms Landbrug og Gourmet Bornholm- en del af Regional Madkultur til udvikling og afsætning af bornholmske kvalitetsfødevarer med målsætning om at bidrage til generering af 200 nye arbejdspladser frem mod 2020.

 

Projektet følger tidsplan og aktiviteter, og der er igangsat de planlagte fire spor;

  1. Kompetenceudvikling/ professionalisering.
  2. Innovation og produktudvikling
  3. Øget afsætning og eksport
  4. Styrket offensiv markedsføring

 

Projektets medfinansiering til de fire spor folder projektets samlede projektportefølje ud på et totalbudget på ca. kr. 38.000.000. De fleste spor er godt på vej, specielt produktudvikling og markedsføring. Dog er der stadig et arbejde ift. sporet ”kompetenceudvikling”.

 

Partnerskabet arbejder desuden med en fælles fødevarestrategi – se afsnittet nedenfor under En Bornholmsk fødevarestrategi.

 

Madfællesskabet (se vedtaget Manifest i bilag)

Regionskommunen har siden august 2015 været medinitiativtager og indgået i Madfællesskabet, et partnerskab med Lejre og Københavns Kommune med Københavns Madhus som facilitator med målet at genskabe forbindelserne mellem land og by.

 

Madfællesskabet tager udgangspunkt i, at Fødevareforbruget i byerne er med til at bestemme, hvordan landbruget ser ud og omvendt, da er vi forbundet gennem de effekter og forbindelser, som fødevaresystemet skaber, når ”landet” dyrker og fremstiller maden, og når så ”byen” køber og spiser den - og smider resterne ud. Det konkrete ønske er, at via et tættere samarbejde kan kiloene på tallerkenerne i ”byerne” afspejles i hektar på markerne på ”landet”.

 

Bornholm deltager i Madfællesskabet for at sikre både øget værdiskabelse og øget jobskabelse samt ift. øget robusthed i relation til Bright Green Island strategien. Desuden bejler flere andre byer om medlemskab af Madfællesskabet. Også engros- og detailledet er aktivt inddraget i drøftelserne såvel som de større byers restauratører. Økologi er centralt i Madfællesskabet da Københavns Kommune har 90% økologi i deres køkkener og partnerskabet er i år udvidet med Region Hovedstaden, der har mål om 60% økologi i deres hospitalskøkkener. Region Hovedstadens indkøb svarer til cirka 1.460 hektar landbrugsjord i Danmark, mens Københavns Kommunes svarer til 3600 hektar. Bornholm har 33.000 hektar landbrugsjord, hvoraf 4,4 % (1453 hektar) dyrkes økologisk eller er ved at blive omlagt.

 

De fire medlemmer i Madfællesskabet (København, Lejre og Bornholms kommuner samt Region Hovedstaden) har juni 2016 forpligtet sig til på hver deres måde at arbejde sammen for et fælles mål for at opfylde følgende målsætninger:

 

1.    Med samarbejdet forpligtiger vi os til at sætte konkrete mål for at øge andelen af lokale, økologiske fødevarer. Det gælder i vores køkkener og indkøb, på vores hylder og omsætning, i vores produktion, og på vores jorder og landbrug. Målene sættes i kilo og i hektar.

2.    For at styrke og udvikle lokale, økologiske, bæredygtige fødevaresystemer, vil vi finde konkrete løsninger på logistiske, juridiske, økonomiske og håndværksmæssige udfordringer. Vi gør en dyd ud af innovation, uanset om det er velfærden eller erhvervene, det handler om.

3.    Vi lægger en plan og vi prioriterer indsatsenfor at skabe konkrete bånd og relationer mellem menneskene i byen og på landet. Vi vil genetablere jordforbindelsen. Vi begynder med os selv, og inviterer andre med. Madfællesskabet er for landbruget, for virksomhederne og for borgerne, og dermed for kommuner, regioner, myndigheder og forskere - fra landet og byerne - der har sat sig for at styrke båndene og bygge broerne mellem land og by gennem den måde vi spiser på.

 

Ift. status for målene er Bornholm godt i gang med flere af målene mens andre kræver handling, hvilket er lagt ind nedenfor under vedtagelsen af en bornholmsk fødevarestrategi.

 

En bornholmsk fødevarestrategi ”Bornholmske smagsoplevelser” (se udkast i bilag).

Partnerskabet mellem Regionskommunen, Bornholms Landbrug og Gourmet Bornholm - en del af Regional Madkultur har taget hul på processen med at ”lægge en plan og prioritere indsatsen” ved at lave en fælles fødevarestrategi for øens fødevareproduktion.  

Udkast til fødevarestrategien er vedlagt her med en indskrivning af forslag til mål for regionskommunen. Tilsvarende er de to andre deltagere i Partnerskabet i gang med en intern proces om målfastlæggelse.

Forslag til BRK-mål fremgår af det vedlagte strategiudkast side 23-27. De af målene, der vurderes at være nye og ikke allerede indgår i regionskommunens arbejde, er fremhævet her:

      Alle BRKs forpagtningsaftaler skal indeholde krav om økologisk drift (uddybet nedenfor)

       20% økologi på bornholmske jorder i 2025 (uddybet nedenfor)

      Afholde årlige kurser for køkkenpersonale, der sikrer at alle køkkenmedarbejdere er kvalificerede til at arbejde med råvarer, der understøtter målsætningen.

      Informere om det bornholmske ”terroir” - de særlige bornholmske egnsspecifikke smagskendetegn - til alle BRK’s måltidsmodtagere

      Bæredygtighedscertificering af fem offentlige produktionskøkkener inden 2019 og 10 inden udgangen af 2024

      Indgåelse af mindst to nye nationale eller tvær-regionale samarbejder, fx en fortsættelse af Madfællesskabet

 

Processen videre for strategien:

Så snart der foreligger et samlet udkast, der er godkendt af de tre partnere bag, vil øvrige fødevareaktører vil blive inviteret til at kommentere strategiudkastet.

Når høringskommentarer herefter er indarbejdet i strategien forelægges den Kommunalbestyrelsen samt de øvrige deltagere i Partnerskabet til godkendelse.

 

Mål om krav om økologi på bortforpagtet landbrugsjord

BRK ejer 220 hektar landbrugsjord, der er bortforpagtet. Der er i dag krav om, at der ikke sprøjtes på kommunale bortforpagtede jorder, men ikke krav om økologisk drift. Nogle få af arealerne drives i dag økologisk. Det er oftest forpagteren, der står for omlægningen.

Der er en række krav forbundet med økologisk jordbrugsproduktion, og det vil ikke nødvendigvis være alle nuværende forpagtere, der kan opfylde eller ønsker at opfylde disse. Såfremt alle kommunalt bortforpagtede jorder besluttes søgt omlagt til økologisk drift, foreslås det, at de eksisterende aftaler opsiges. Dette kan enten gøres samlet eller løbende, som de udløber. Forpagtningsaftaler har typisk en løbetid på 5 år samt et års opsigelse fra kommunens side, men kortere fra forpagters side. Der kan derfor også være forpagtere, der opsiger nuværende aftaler forud for udløbet af aftalen.

 

Arealerne kan ved udløb eller opsigelse tilbydes til de nuværende forpagtere med henblik på omlægning til økologisk drift. Er den nuværende forpagter ikke interesseret i dette, kan arealet bortforpagtes til højestbydende økologiske producent. Der kan ved en opsigelse af nuværende aftaler ske indgåelse af nye aftaler fra 2018. En opsigelse af aftalerne og indgåelse af nye vil kræve et træk på eksterne ressourcer til håndtering af kontrakter samt formidling af forpagtninger og en deraf forventet udgift til konsulenter på 100.000 kr.

 

Forpagtningsafgifterne på de 220 ha giver i dag samlet årlig indtægt på 600.000 kr. Såfremt bud på arealerne til økologisk drift er lavere end den nuværende afgift, er der behov for at korrigere budgettet for dette. Det må desuden påregnes, at der for nogle arealer kan være en kortere eller længere periode mellem to forpagtningsaftaler med et deraf følgende lejeindtægtstab. Bliver perioden hen over en vækstsæson, må påregnes udgifter til slåning. Dette udgør for de samlede arealer maksimalt 100.000 kr.

 

Den konkrete model for ændring af forpagtningsaftalerne herunder specifikke krav, økonomi, tidsplan mm forelægges til Kommunalbestyrelsens beslutning på et efterfølgende møde.

 

Mål om 20% økologi for øen som helhed

Der lægges op til at regionskommunen fastlægger et politisk mål for øens økologiske landbrugsproduktion på 20%.

 

Bornholms landbrugsareal er som tidligere nævnt på 33.000 hektar, hvoraf 1453 hektar altså enten allerede er omlagt til økologisk drift eller er under omlægning (2015 tal). Det giver pt. 4,4 % økologisk landbrugsjord på Bornholm mod et landsgennemsnit på 6,8%.

Lejre Kommune som også indgår i Madfællesskabet har til sammenligning 12,6% økologisk landbrugsjord – dog skal siges at de har mange kvægbedrifter der tæller højt i et økologiregnskab og derfor ikke er helt sammenlignelige. Hvis økologi-omlægningen på Bornholm fortsætter i samme tempo som fra 2012-2015 vil Bornholm i 2025 have cirka 2.200 økologiske hektar svarende til en økologiandel på 6,7%.

 

For at Bornholm kan leve op til sine forpligtelser både ift. Bright Green Island og Madfællesskabet og samtidig sikre en mere mangfoldig drift og produktion, lægges der op til at Bornholm øger sit økologiske areal væsentligt med et mål om 20% økologisk landbrugsjord i 2025 – altså 6.600 hektar. For at nå dette mål vil det betyde, at der årligt skal omlægges gennemsnitligt 572 hektar. Målet er ambitiøst, men forventes at kunne indfris i kraft af det tætte samarbejde mellem øens fødevareaktører og kommunen.

Økonomiske konsekvenser

De maksimale årlige udgifter til en omlægning af de kommunale arealer til økologisk drift udgøres af tabte lejeindtægter og dermed maksimalt 600.000 kr. (minus forpagtningsindtægter på nuværende økologisk drevne arealer). Difference i forpagtningsafgifter reguleres teknisk i forbindelse med budgetvedtagelse for 2018 og følgende budgetår.

Dertil kommer evt. udgifter til pleje i en periode mellem de nuværende aftaler og de nye aftaler, der udgør maksimalt 100.000 kr. Der vil blive søgt om tillægsbevilling til dette afhængigt af omfang.

En opsigelse af aftalerne og indgåelse af nye vil kræve et træk på eksterne ressourcer til håndtering af kontrakter samt formidling af forpagtninger og en deraf forventet udgift til konsulenter på 100.000 kr.

 

Regionskommunens øvrige mål under fødevarestrategien forventes at blive dækket via ansøgninger om projektmidler eller under eksisterende bevillinger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Efter at Økonomi- og planudvalget 15.11.16 valgte at udsætte sagen har udkastet til fødevarestrategien været forelagt bestyrelserne i hhv. Bornholms Landbrug og Gourmet Bornholm. De to bestyrelser har godkendt strategiens overordnede mål og suppleret med individuelle delmål for hver forening. En opdateret strategi er derfor vedlagt sagen udfyldt med individuelle delmål for hver part. I denne sag skal der dog fortsat blot tages stilling til strategien generelt og regionskommunens delmål - og altså ikke til de to foreningers delmål. 

Gourmet Bornholms bestyrelse ønskede desuden de fem fælles mål (side 8) suppleret med et sjette mål omhandlende turisme. Dette er indskrevet som kursiv, da det samlede partnerskab ikke har haft lejlighed til at drøfte det endnu.

 

Siden sidst er strategien desuden uddybet med en beskrivelse af fem centrale nøgleord (side 9) og med en opdateret procesplan (bagerst).

 

Ift. processen videre herfra lægges der op til, at der med denne sag gives et kommunalt mandat vedr. 1. version af strategien og specifikt regionskommunens mål. Dette mandat kan borgmesteren tage med ind i de videre drøftelser i bestyrelsen for partnerskabet, hvor de på baggrund af deres respektive input til strategien kvalificerer de fælles mål og specificerer fælles indledende indsatser. Herefter sendes en fælles 2. version af strategien i høring hos erhvervsfremmeaktører mm. Efter partnerskabet har taget stilling til høringssvarerne sendes den endelige version ud til endelig godkendelse hos de tre partnerbestyrelser, hvor Kommunalbestyrelsen således også får strategien til endelig politisk godkendelse.

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 15. november 2016

1.
Madfaellesskabet_manifest_2016 (PDF)

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 14. december 2016

2.
Bornholms fødevarestrategi_udkast (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Vilkår for og omfang af kontrol med sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar

81.03.00S00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

9

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter

Resumé

I forbindelse med budgetforlig 2017 er der afsat midler til ansættelse af ½ medarbejder til kontrol med brugen af sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar, som kom­mu­nal­bestyrelsen tid­ligere har vedtaget at gøre brug af.

 

Sociale klausuler omfatte.r fx ansættelser på særlige vilkår, pligt til at uddanne ansatte, og lige­stil­ling samt meget mere, mens arbejdsklausuler kan handle om sikring af nor­male løn- og ansæt­tel­ses­­vilkår m.v. Kædeansvar handler om at kunne gøre ansvar gældende overfor både hoved­leve­randører og under­leveran­dører, hvis de overtræder sociale klausuler og arbejdsklausuler.

 

Med henblik på samarbejde om og kontrol med brugen af sociale klausuler, arbejdsklau­suler og kæde­ansvar ønskes opgaven fra og med 2017 bemandet med ½ medarbejder.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at,

·         orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog ultimo 2013 at gøre brug af sociale klausuler og arbejds­klausuler samt medio 2015 at gøre brug af kædeansvar.

 

Sociale klausuler kan fx omfatte pligt til at ansætte et bestemt antal medarbejdere på særlige vilkår, pligt til at uddanne lærlinge/elever, pligt til at formulere politikker om etnisk lige­stilling og arbejdsfastholdelse, pligt til ikke at afskedige nøglemedarbejdere samt meget mere.

 

Arbejdsklausuler handler om at stille krav om sikring af nor­male løn- og ansæt­tel­ses­­vilkår m.v.

 

Kædeansvar handler om at kunne gøre ansvar gældende overfor både hoved­leve­randør og under­leverandør, og i forhold til underleverandøren at kunne hånd­hæve ansvaret via kontrakten med hoved­leve­randører, i tilfælde af under­leverandørens overtrædelse af sociale klausuler og arbejds­klausuler.

 

Kommunalbestyrelsen har endvidere i 2014 og 2015 vedtaget at indarbejde og revidere de sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar, dels i BRK’s Udbuds- og Indkøbspolitik, dels i BRK’s Udbuds- og Indkøbs­håndbog (internt arbejdsredskab).

 

Se beskrivelserne af sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar i kap. 5 i BRK’s Udbuds- og Indkøbspolitik 2014, og i kap. 6.10 i BRK’s Udbuds- og Indkøbshåndsbog, oktober 2016.

 

For at sikre og kunne prioritere øget kontrol med hvordan de sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar udmøntes og virker i praksis, er der som led i budgetforlig 2017 afsat midler svarende til lønbudget til ½ med­arbejder, som påtænkes udnyttet ved ansættelse af en jurist i Juridisk Service i Sekretariatet.

Den pågældende nye medarbejder skal som led i den nye funktion indlede dialog med selskaber og andre relevante parter om sociale klausuler, arbejds­klausuler og kædeansvar, herunder om mulig­hederne for yder­ligere kontrol- og sanktion­smuligheder i kontrakterne, så det sikres at både hoved- og under­entre­­pre­nører bliver draget til ansvar, hvis der sker overtrædelse længere nede i kæden.

 

Den nye medarbejder vil således som hovedopgave have dialog med relevante parter og kontrol. I udbud og kontrakter skal den nye medarbejder sikre, at sociale klau­suler og arbejds­­klausuler samt kontrol- og sanktionsbestemmelser indarbejdes i relevant omfang, herunder i forhold CSR (cor­po­rate social respon­­­sibility) samt i forhold til dansk ret og EU-retten. Efterfølgende skal den nye med­­arbejder kontrollere og sikre, at de pågældende klausuler og bestem­melser er overholdt, samt reagere på eventuelle overtrædelser.

 

Den nye medarbejder vil således indledningsvis få følgende opgaver:

 

·         Etablering af en løbende dialog med kontraktparter, fagforeninger og medarbejdere i BRK om sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar m.v. i BRK’s udbud og kontrakter, herunder formål og mål, kontrol og sank­tioner etc.

·         Etablering af en løbende dialog med kommunale aktie­selskaber om, hvor­dan BRK kan følge op på formål og mål med sociale klausuler m.v. i ejerstrategier, herunder kontrol og sank­tioner etc.

·         Udarbejdelse af oversigter over BRK’s udbud og kontrakter med sociale klausuler, arbejds­klausuler og kædeansvar m.v., og her­under til­veje­bringe grundlag for aktuelle evalueringer  samt tilvejebringe grundlag for frem­ad­­ret­­tede initiativer

·         Deltage i monitoreringen af retsudviklingen på området for sociale klausuler, arbejdsklau­suler og kædeansvar m.v., og med­virke til at BRK’s udbud og kontrakter stedse er i overens­stemmelse med dansk ret og EU-retten

·         Deltage i udvikling af udbuds- og kontraktstandarder om sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar m.v., herunder CSR, samt deltage i imple­men­tering heraf samt udvikle hjem­ler til kontrol, herunder om adgang til fysisk kontrol samt om relevante sank­tions­mulig­heder etc.

·         Mundtlig og skriftlig vejledning om den faktiske anvendelse og overholdelse af sociale klau­suler, arbejdsklausuler og kædeansvar m.v., herunder om gennemførelse af kontrol og om sanktioner m.v.

·         Tilrettelægge og deltage i den løbende kontrol af kontraktparter og kommunale aktie­selskaber, herunder ved dokumentkontrol og fysisk kontrol, hvor dette måtte være relevant og hjemlet etc.

·         Bidrage til den løbende revidering af BRK’s udbuds- og indkøbspolitik, herunder i hånd­bøger etc., bl.a. ved frem­læggelse til politisk behandling, første gang senest primo 2018

·         Gennemføre årlig rapportering til Økonomi- og Planudvalget på udvalgets møder i februar om arbejdet med kontrol af sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar m.v. i det forløbne år, første gang i februar 2018

·         Udvikling i øvrigt af opgaverne med sociale klausuler m.v. i samarbejde med ledelsen

 

Økonomiske konsekvenser

Ansættelse af ½ medarbejder medfører en årlig merudgift på kr. 250.000

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 14. december 2016

1.
KB sag 19. december 2013, pkt. 2, om ”sociale klausuler” (PDF)

2.
KB sag 22. maj 2014, pkt. 6 og 7, om "revideret Udbuds- og Indkøbspolitik 2014" og ”Sociale klausuler og arbejdsklausuler” (PDF)

3.
KB sag 30. april 2015, pkt. 6, om ”Revideret Udbuds- og Indkøbshåndbog” (PDF)

4.
Udbuds- og indkøbspolitik maj 2014 (PDF)

5.
Udbuds- og 0indkøbshåndbogen, kap. 6.10 (PDF)

6.
Budgetforlig 2017 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Kriterier for driftstilskud til selvejende faciliteter

04.04.00Ø40-0031

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

07-12-2016

3

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

10

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der findes ingen specifikke kriterier for, hvordan eventuelle ændringer i den kommunale driftstilskudsmodel for selvejende haller skal administreres. Der er derfor behov for nogle konkrete principper, som sikrer lige vilkår for de selvejende faciliteter. De udarbejdede kriterier for driftstilskud til selvejende faciliteter har været sendt i høring.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget,

·         at udvalget anbefaler kriterierne til godkendelse i Kommunalbestyrelsen

 

Fritids- og Kulturudvalget d. 7. december 2016:

Fritids- og Kulturudvalget kan ikke anbefale kriterierne.

Lykke Jensen og Erik Lund Hansen kan ikke medvirke, idet Servicedirektørens indstilling anbefales

Erik Lund Hansen og Lykke Jensen løfter afgørelsen til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Fritids- og Kulturudvalgets indstilling anbefales.

Winni Grosbøll og Bjarne Westerdahl kan ikke medvirke, idet Servicedirektørens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I 2005 blev den nuværende tilskudsmodel for de selvejende idrætshaller udarbejdet. Heri indgår Nexøhallen, Aakirkeby Hallerne, Nordlandshallen, Nyvest Centret, DGI-hallen, Østermariehallen, Poulskerhallen, Rønne Svømmehal og Gudhjem Svømmehal. Tilskudsmodellen forholder sig ikke til, hvorfor netop disse faciliteter indgår i fordelingen af de kommunale midler, ligesom den ikke forholder sig til eventuelle om- og udbygninger eller optag af nye faciliteter.

 

Med undtagelse af Poulskerhallen (som lejes af Poulsker IF, men ejes af en privat ejendomsfond), er det også kun ovenstående, der har del i fordelingen af anlægspuljen. Der er derfor behov for en konkretisering af principperne, så kommunens ligebehandlingsprincip på området sikres.

 

Følgende kriterier har været sendt i høring

De selvejende faciliteter, som er omfattet af den kommunale tilskudsmodel, er forpligtet til at stå til rådighed for skoler ml. kl. 8.00 og 15.00 og foreninger ml. kl. 15.00 og 22.00. Svømmehaller forpligter sig desuden til offentlig åbningstid.

Administrationen foreslår, at nedenstående kriterier skal opfyldes, hvis en selvejende facilitet ønsker at blive omfattet af tilskudsmodellen eller ønsker tilskud til en udvidelse af det eksisterende idrætsareal:

 

·         Der skal kunne konstateres et behov for faciliteten, dvs. der skal konstateres et demografisk eller foreningsbaseret pres eller problemer med at skaffe tider til aktiviteter i de faciliteter, der allerede er til rådighed.

·         Faciliteten skal stå til rådighed for folkeskolerne i klart definerede tidsrum ud fra lejeaftalerne

·         Faciliteten skal stå til rådighed for foreningerne i klart definerede tidsrum

·         Fast procedure for indberetning af budgetterede foreningstimer og efterfølgende regulering af faktisk forbrug

·         Faciliteten forpligter sig til at udleje til foreningsbrug ud fra de vedtagne timepriser for de forskellige typer af faciliteter.

·         Fast procedure for regnskabsaflæggelse i forhold til tidsramme og proces og evt. ensartet skabelon for regnskabsopstilling.

·         Anvendelse af værktøj til administrative indberetninger via Conventus

·         Understøttelse af Bright Green Island fx i form af energibesparende tiltag

·         Tilslutning til kommunens sundhedsmålsætninger, fx vedr. kost og rygning

·         Gennemsigtig organisationsstruktur med beslutningsdygtige samarbejdspartnere

·         Faciliteten skal være selvejende

·         Faciliteten forpligter sig til at tilbyde halanvendelse til ikke-organiserede aktører (”åbne haller”)

 

Derudover vil godkendelse bero på en konkret ansøgning, hvor følgende oplysninger skal figurere:

 

·         En opmåling af det samlede areal

·         En opmåling af det idrætsrelaterede areal (baner, omklædningsrum, teknik og depot)

·         Driftsbudget

 

Der vil i godkendelsen desuden blive lagt vægt på den økonomiske virkning en ny facilitets tilskud vil have på det eksisterende system. Tilskudsmodellen for selvejende haller er et lukket økonomisk system, dvs. at regulering af midler sker indenfor en budgetteret ramme. En udvidelse af en facilitet vil derfor betyde en nedgang i tilskud til de andre faciliteter i modellen. Hvis en facilitet fjernes fra modellen, fx ved lukning, skal der tages politisk stilling til, om de ekstra midler skal tilfalde systemet eller kommunens kassebeholdning.

 

Det er Fritids- og Kulturudvalget, der beslutter hvilke faciliteter, der er omfattet af kommunalt driftstilskud, med mulighed for ansøgning til anlægspuljen.

 

 

Høringssvar

Der er indkommet høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget, Idrættens Videns- og Kompetence-råd, Bornholms Idrætsråd samt Poulsker IF.

 

Folkeoplysningsudvalget (FOU)

Høringsret

Folkeoplysningsudvalget forudsætter, at der hverken bliver brugerrelaterede eller økonomiske konsekvenser for foreninger og brugere af de selvejende faciliteter ved en ændring af kriterierne. FOU forudsætter desuden, at alle faciliteter, der i dag får tilskud, også vil få det fremadrettet. Tilføjelser og/ eller udvidelser skal medføre en udvidelse af den økonomiske ramme. Nedlæggelse af en facilitet skal medføre en konkret sag til høring. Konkrete kommentarer til de enkelte kriterier kan ses i FOU’s hø-ringssvar (bilag).

Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK)

Høringsret

Et flertal af Idrættens Videns- og Kom-petenceråd anbefaler de foreslåede kriterier. Rådet håber på en løsning for Poulskerhallen, således at den fortsat kan være en del af driftstilskudsmodellen.

Bornholms Idrætsråd (BIR)

Bornholms Idrætsråd forventer, at ændrin-gerne i kriterierne for driftstilskud i de selv-ejende faciliteter, gennemføres på en måde, så det ikke kommer til at berøre brugerne af faciliteterne. BIR vil gerne drøfte vilkårene for de selvorganiseredes anvendelse af facili-teterne, inden der besluttes regler på om-rådet.

BIR forventer, at hvis der lægges op til, at nogle af de nuværende faciliteter skal fra-tages driftstilskud, at det kommer som en konkret sag, der kommer til høring.

BIR ser gerne at tildelingsvilkår og drifts-tilskud er ens for selvejende og kommunale haller.

Poulsker Idrætsforening (PIF)

Poulsker Idrætsforening anfører, at Poulsker-hallen med de vedtagne kriterier mister driftstilskuddet. Hvis det lykkes PIF at købe hallen, frygter foreningen stadig, at konse-kvensen kan blive en lukning, da foreningen ikke kan skaffe de fornødne midler til driften. PIF ser gerne et fortsat driftstilskud i fem-seks år, med henblik på at helt anden løsning nærmere Snogebæk. PIF frygter at lokal-samfundet undermineres, hvis PIF’s brugere henvises til Nexø eller Aakirkeby i forbindelse med en lukning af Poulskerhallen.

 

 

Implementering

Det er et af Fritids- og Kulturudvalget mål for 2017, at lave samarbejdsaftaler med alle de selvejende idræts- og svømmehaller. Disse samarbejdsaftaler vil indeholde individuelle planer for den enkelte hal, således at der arbejdes med de rette indsatsområder i den enkelte hal i henhold til såvel idrætsstrategien som kriterierne. I processen tages der hensyn til hallernes ønsker til udvikling samt de steder, hvor der er behov for udvikling for at hallen kan leve op til kriterierne. Implementeringen vil således være en målrettet, dialogbaseret proces, der sikrer at alle hallerne på sigt lever op til samtlige kriterier. Hver aftale vil dermed afspejle de konkrete forhold og udfordringer, som den pågældende hal har.

Processen forventes af følge nedenstående tidsplan:

 

7. december 2016

Fritids- og Kulturudvalget behandler kriterierne for selvejende faciliteter

22. december 2016

Kommunalbestyrelsen godkender kriterierne for selvejende faciliteter, som dermed træder i kraft

Januar – december 2017

Individuelle samarbejdsaftaler udarbejdes med de enkelte haller

 

Økonomiske konsekvenser

Tilskudsmodellen for selvejende haller er et lukket økonomisk system, dvs. at regulering af midler sker indenfor en budgetteret ramme. En tilføjelse eller en udvidelse af en facilitet vil derfor betyde en nedgang i tilskud til de andre faciliteter i modellen. Hvis en facilitet fjernes fra modellen, fx ved lukning, skal der tages politisk stilling til, om de ekstra midler skal tilfalde systemet eller kommunens kassebeholdning.

 

De foreslåede kriterier vil bevirke, at Poulsker IF mister det årlige driftstilskud til Poulskerhallen, idet der ikke er tale om en selvejende facilitet. Det betyder, at Poulsker IF skal søge om lokaletilskud på lige fod med andre foreninger på Bornholm, til leje af Poulskerhallen. Den økonomiske difference er anslået til 624.000 kr. mindre årligt.

 

Hvis Poulskerhallen etableres som selvejende vil den kunne søge optagelse i henhold til kriterierne og afhængig af konkret politisk stillingtagen, vil den kunne indgå på lige fod med de andre selvejende faciliteter i den kommunale driftstilskudsmodel.

 

Forholdene vedrørende Poulsker IF og processen herfor behandles i en særskilt politisk sag.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Det tidligere kriterie vedr. ’obligatorisk brug af fast IT’ udgår, da det er indeholdt i punktet vedr. åbne haller.

 

Idrættens Videns- og Kompetenceråd d. 13. september 2016:

Rådet anbefaler at alle selvejende haller kan indgå i tilskudsmodellen, og at de tilgodeses på lige vilkår. De principielle forhold for optag i modellen anbefales. I tilfælde af forøgelse af halkapacitet bør området tilføjes midler til fordeling mellem hallerne, svarende til de ekstra omkostninger, der måtte opstå.

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 7. december 2016

1.
Folkeoplysningsudvalget - Høringssvar (DOC)

2.
Bornholms Idrætsråd - Høringssvar (DOCX)

3.
Poulskerhallen - Høringssvar (PDF)

4.
Høring om kriterier for driftstilskud til selvejende faciliteter (DOCX)

5.
Budget og mål 2017 - Fritids- og Kulturudvalget (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Poulsker IFs aftale om driftstilskud vedr. Poulskerhallen

00.15.10Ø40-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

07-12-2016

4

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

11

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Med vedtagelsen af de nye kriterier for driftstilskud til selvejende faciliteter vil Poulsker IF ikke længere kunne modtage driftstilskud som selvejende facilitet, da Poulskerhallen ikke er en selvejende facilitet men ejet af en ejendomsfond.

Hertil kommer, at den nuværende konstruktion rummer nogle uhensigtsmæssige forhold, og på den baggrund indstilles det, at Poulsker Idrætsforenings særaftale vedr. driftstilskud til Poulskerhallen ophører med udgangen af juni 2018.

Der skal arbejdes videre med et finde en hensigtsmæssig løsning for aktiviteterne i Poulsker IF.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget og Kommunalbestyrelsen,

a.    At Bornholms Regionskommune tilskud til Poulsker IF vedr. Poulskerhallen ophører med udgangen af juni 2018

b.    At samarbejdet med Poulsker IF fortsætter med henblik på at finde en hensigtsmæssig løsning for aktiviteterne fremover

c.    At stillingtagen til fremtidig anvendelse af tilskudsmidlerne afventer arbejdet med en fremtidig løsning

 

Fritids- og Kulturudvalget d. 7. december 2016:

Ad a) Fritids- og Kulturudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at Bornholms Regionskommunes tilskud til Poulsker IF vedr. Poulskerhallen forløber mindst til udgangen af juni 2021

Lykke Jensen og Erik Lund Hansen kan ikke medvirke, idet Servicedirektørens indstilling anbefales.

Ad b) og c) anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Ad a) Fritids- og Kulturudvalgets indstilling anbefales.

Winni Grosbøll og Bjarne Westerdahl kan ikke medvirke, idet Servicedirektørens indstilling anbefales.

Ad b) og c) anbefales.

Sagsfremstilling

Poulsker Idrætsforening er en flerstrenget idrætsforening med i alt ca. 450 medlemmer, trænere og ledere. Idrætsforeningen er en af de største foreninger på Bornholm. Aktiviteterne foregår i Poulskerhallen, hvor der er træningshal, gymnastiksal, omklædning/bad, klubhus/cafeteria og mødelokale samt i Snogebæk.

Center for Skole, Kultur og Fritid er i tæt dialog med Poulsker Idrætsforening om de konkrete udfordringer, de står over for i foreningen. Den hidtidige konstruktion består i, at Poulsker IF som forening modtager et særligt tilskud til leje af Poulskerhallen, der ejes af en ejendomsfond. Dvs. at Poulsker IF som forening på den ene side modtager et langt større ”lokaletilskud” end tilsvarende foreninger; og på den anden side er de ikke ligestillet med de øvrige selvejende faciliteter (haller). Blandt andet har de ikke selv indflydelse på de fysiske rammer, og har ikke del i den kommunale anlægspulje til selvejende haller. Denne særlige konstruktion forhindrer, at Poulsker IF og de fysiske rammer for foreningen har de samme vilkår som andre foreninger og faciliteter.

På baggrund af den løbende dialog med Poulsker IF er der enighed om, at den nuværende konstruktion er uholdbar, og at alle parter ønsker at finde en afklaring og etablere en frem-tidssikret konstruktion.

 

Kriterier for selvejende faciliteter

Kriterierne for selvejende faciliteter, som indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse den 22. december 2016, vil få den umiddelbare betydning for Poulsker IF, at de vil falde ud af den kommunale driftstilskudmodel, da de ikke er en selvejende facilitet.

En selvejende facilitet er en juridisk og økonomisk selvstændig en­hed med egen formue, men uden ejerkreds, som kan øve indflydelse på institutionens aktiviteter. En selvejende institution må ikke oprettes med overskudsgivende formål for øje, og i tilfælde af institutionens opløsning, fordeles formuen efter de fastsatte uddelingsformål.

Den øverste myndighed i en selvejende hal er bestyrelsen, der vælges eller sammensæt­tes som beskrevet i institutionens vedtægter. Bestyrelsen består ofte af frivillige og ulønnede bestyrelsesmedlemmer, men bestyrelsen kan ansætte en leder, som står for den daglige drift.

Ovenstående forhold sikrer, at den selvejende hal ikke drives med profit for øje, men derimod for at styrke og sikre den pågældende institution, og dermed idrætslivet i området. De midler, som den selvejende institution optjener, går derfor tilbage til udvikling af institutionen selv. I Bornholms Regionskommune får de selvejende haller udover et driftstilskud, også mulighed for at søge midler til for- eller udbedringer, udvikling eller energibesparende tiltag i anlægspuljen for selvejende haller.

De samme forhold gør sig ikke gældende for Poulskerhallen, idet den ejes af en privat ejendomsfond, som ikke er forpligtet på samme måde som en selvejende institution. Poulskerhallen har derfor heller ikke mulighed for at få tildelt midler gennem anlægspuljen.

 

Poulsker IF har et års opsigelse af deres lejekontrakt med ejendomsfonden. Der er i lejekontrakten indskrevet kontraktopsigelsesmuligheder to gange årligt henholdsvis d. 1. januar og d. 1. juli. For at sikre Poulsker IFs mulighed for at afvikle hele vintersæsonen 2017/18, og en rimelig overgang til en eventuelt ny konstruktion foreslås det, at det særlige, kommunale driftstilskud opsiges med udgangen af juni 2018. Det giver mulighed for, at Poulsker IF kan opsige deres lejeaftale med et års opsigelse, tilsvarende til udgangen af juni 2018.

Dermed gives mulighed for at finde en fremtidig konstruktion for Poulsker IFs aktiviteter. Ud over Poulskerhallen, er der i dag indenfor 20 km kommunalt ejede eller støttede, selvejende haller i Nexø, Svaneke, Østermarie, Nylars og Aakirkeby; med Nexø og Aakirkeby som de nærmeste.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 7. december 2016

1.
Lokaletilskud - beregning (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  DGI-hallen ansøger om kommunegaranti

18.20.00Ø60-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

02-11-2016

6

 

Fritids- og Kulturudvalget

07-12-2016

5

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

12

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

DGI-hallen ønsker at anlægge en springhal i tilknytning til den eksisterende hal. De ansøger derfor om en kommunegaranti på 4 mio. kr., idet kreditforeningen kun giver lån til en idrætshal, når der foreligger en kommunegaranti.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget:

·         at udvalget forholder sig til, om den ansøgte kommunegaranti kan bevilges

 

Fritids- og Kulturudvalget d. 2. november 2016:

Udsættes med henblik på yderligere belysning.

 

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget og kommunalbestyrelsen:

·         at der meddeles afslag på ansøgningen

 

Fritids- og Kulturudvalget d. 7. december 2016:

Anbefales under forudsætning af, at DGI-hallen inden kommunalbestyrelsens godkendelse kan fremlægge et nyt driftsbudget, der ikke forudsætter en udvidelse af det kommunale driftstilskud.

René Danielsson kan ikke medvirke, idet Servicedirektørens indstilling anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Udsat.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune modtog d. 18. september 2016 en ansøgning fra DGI-Hallen S/I om muligheden for en kommunal garantistillelse i forbindelse ved etableringen af en ny springhal i tilknytning til den eksisterende hal. Der ansøges ikke om en udvidelse af driftstilskuddet ved samme lejlighed, omend DGI-hallen modtager driftstilskud til de eksisterende rammer i dag. DGI-hallen har siden sin opstart ønsket at etablere en springgrav i hallen for at understøtte springgymnastikken på Bornholm. Efter at Nyvest Centerets springgrav er taget i brug, konstaterer DGI-hallen, at interessen for springgymnastik er steget, og at anlægget i Nyvest er overbooket. Det er DGI-hallens opfattelse, at der er behov for springfaciliteter andre steder, og de genoptager derfor planen om at etablere en springhal i tilknytning til DGI-hallen.

 

Jævnfør prospektet fra arkitektfirmaet Blå Streg Aps opføres springhallen i sammenhæng med den eksisterende hal, så fællesfaciliteter lettest muligt kan benyttes. Hallen er desuden placeret i skellet mod Rønne Svømmehal, så det kun er nødvendigt at nedlægge én tennisbane i forbindelse med projektets realisering. Der er indgået en aftale med Rønne Tennis Klub, om afgivelse af én af deres seks tennisbaner til fordel for en udvidelse af DGI-Hallen med springfaciliteter.

 

 

DGI-Hallen S/I forventer følgende tidsplan for projektet:

 

Efterår 2016

Finansieringen tilvejebringes

Januar 2017 – juli 2017

Projektering, udbud og byggesagsbehandling

August 2017

Byggeriet påbegyndes

August 2018

Byggeriet afsluttes og indvies

 

Af ansøgningens bilag fremgår det, at DGI-hallen ikke har mulighed for at egenfinansiere projektet. DGI-hallens bestyrelse forventer at gennemføre projektet indenfor en økonomisk ramme på kr. 7 mio. kr. Heraf betaler DGI-hallen selv de 0,5 mio. kr., medens 2,5 mio. kr. finansieres af fondsmidler. De resterende 4 mio. skal finansieres ved lånoptagelse i en kreditforening. DGI-hallens kreditforening kræver en kommunegaranti mod at yde et lån på 4 mio. kr. til projektet.

 

DGI-hallens finansieringsplan ser dermed således ud:

 

Fondsmidler

2,5 mio. kr.

DGI-hallens eget bidrag

0,5 mio. kr.

Lån

4 mio. kr.

I alt

7 mio. kr.

 

Ifølge DGI-hallens årsrapport udgør årsresultatet 164.704 kr., hvilket af bestyrelsen anses for tilfredsstillende. Institutionens balance viser en samlet arkivmasse på 2,3 mio. kr. og en egenkapital på 1,6 mio. kr.  DGI-hallens bestyrelse forventer, at institutionen vil få en positiv udvikling i regnskabsåret 2016, og at der indenfor rammerne af de tildelte tilskud er et tilstrækkeligt råderum til en forsvarlig drift af hallen.

Revisionen har ingen bemærkninger til årsrapporten.

 

DGI-hallen har fremsendt foreløbige beregninger fra kreditforeningen af ydelsen på et 20-årigt lån på 4 mio. kr. Ydelserne udgør ca. 260.000 kr. årligt. Dermed er der behov for en forbedret indtjening i hallen for at kunne svare ydelserne på et lån på 4 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

En kommunegaranti er omfattet af bestemmelserne i lånebekendtgørelsen. Da der er tale om et anlægsprojekt, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, kræver en garanti en låneramme. Bornholms Regionskommune har ikke ledig låneramme.

Alternativt kan kommunen deponere et tilsvarende beløb, som efterfølgende frigives med 1/25-del om året, idet restsummen frigives når lånet er indfriet.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

DGI-Hallen fremsendte d. 30. oktober 2016 et driftsbudget for den nye springhal sammenkørt med den eksisterende hal. Heraf fremgår det, at de forudsætter et yderligere driftstilskud på 342.000 kr. årligt. Der ansøges derfor – ud over en kommunegaranti – også om øget driftstilskud. Den forbedrede indtjening, der er nødvendig for at opretholde driften af den samlede DGI-hal, skal således ske gennem et øget kommunalt driftstilskud.

DGI-hallens springhal vil tilbyde springgymnasterne på Bornholm en pommes frites-grav, hvilket vil gøre det muligt for gymnasterne at øve vanskelige teknikker og spring uden risiko.

 

Ansøgning om øget driftstilskud

Et øget tilskud til DGI-hallen vil påvirke de andre idrætshaller i driftsmodellen negativt, idet den eksisterende ramme skal justeres for at tilpasse DGI-hallens øgede areal.  Nedenfor ses, hvorledes det ændrede areal og øgede udgifter påvirker de andre idrætshaller i tilskudsmodellen. Det er kun de selvejende idrætshaller, der er medtaget i oversigten: Poulskerhallen påvirkes ikke af DGI-hallens ændrede areal grundet den nuværende særordning. Rønne og Gudhjem svømmehaller påvirkes ikke, da 1/3 af den samlede ramme er reserveret til svømmehallerne, som dermed udgør et isoleret system i denne sammenhæng.

 

Beregningerne er lavet på baggrund af modellen for 2016.

 

Den nuværende tilskudsfordeling mellem de selvejende idrætshaller (beløb i 2016-kr.)

Tilskud 2016

Nexø Hallen

Aakirkeby Hallerne

Nyvest Centret

Nordlands-hallen

DGI-Hallen

Østermarie Hallen

Fast tilskud

766.303

1.140.900

575.703

713.776

309.051

748.371

Timetilskud

761.704

1.151.359

378.387

627.672

359.081

660.535

 

 

 

 

 

 

 

Ordinært tilskud

1.528.007

2.292.259

954.091

1.341.449

668.132

1.408.906

 

 

Den ændrede tilskudsfordeling ved en ny springhal (beløb i 2016-kr.)

Tilskud 2016

Nexø Hallen

Aakirkeby Hallerne

Nyvest Centret

Nordlands-hallen

DGI-Hallen

Østermarie Hallen

Fast tilskud

766.303

1.140.900

575.703

713.776

551.405

748.371

Timetilskud

700.557

1.058.932

348.012

577.285

401.089

607.509

 

 

 

 

 

 

 

Ordinært tilskud

1.466.860

2.199.832

923.715

1.291.062

955.494

1.355.880

 

For DGI-hallen ændres såvel det faste tilskud som timetilskuddet. Dette skyldes de øgede faste udgifter i forbindelse med den nye facilitet, samt det forventede øgede antal aktivitetstimer i den nye springhal.

 

DGI-hallen forventer et tilskud på 342.000 til springhallens drift. Som det ses af nedenstående beregninger, opnår DGI-hallen et øget driftstilskud på 287.362 kr. jævnfør tilskudsmodellen. DGI-hallen vurderer dog, at driften er mulig med det mindre tilskud. De ekstra midler tilgår på baggrund af en omfordeling af de eksisterende tilskud således, at de andre idrætshallers tilskud mindskes. Herunder ses den økonomiske konsekvens for de andre haller, hvis DGI-hallens springhal realiseres og området ikke tilføres yderligere midler.

 

 

Tilskud 2016

Nexø Hallen

Aakirkeby Hallerne

Nyvest Centret

Nordlands-hallen

DGI-Hallen

Østermarie Hallen

Nuvær. tilskud

1.528.007

2.292.259

954.091

1.341.449

668.132

1.408.906

Ændret tilskud

1.466.860

2.199.832

923.715

1.291.062

955.494

1.355.880

 

 

 

 

 

 

 

Difference

-61.147

-92.427

-30.376

-50.387

287.362

-53.026

 

 

Behov

DGI-hallen har ud fra samtaler med Viking Gymnastisk og Trampolin vurderet, at der er behov for en ekstra springfacilitet på Bornholm. Viking Gymnastik har mellem 75 og 100 tilmeldte springgymnaster mellem 8 og 15 år. Derudover har de ca. 100 potentielle udøvere blandt yngre medlemmer. Viking Gymnastik oplever at de springgymnaster, der ønsker at videreudvikle deres idræt skifter til medlemskab af Nyvest IF, da de på denne måde får mulighed for at øve spring i springgraven.

Nyvest IF har ét decideret springhold med 16 deltagere, men der er i alt 600 tilmeldte i hele gymnastikafdelingen, som også benytter springgraven. Det er dog i højere grad manglen på instruktører end selve springgraven, der begrænser brugen af faciliteten. De 16-19-årige vælger i højere grad instruktørjobbet fra, hvilket lægger pres på de eksisterende trænere. 

Selvom hallen er fuld, når der er næsten 100 gymnaster til stede, er der ingen pladsproblemer omkring springgraven, da træningen deles op i op til ti stationer, som alle skal igennem. Nyvest understreger desuden, at de ikke ønsker at hindre andre klubber i at benytte springgraven, men gerne indgår i dialog om fordelingen af tider.

 

Økonomiske konsekvenser

En kommunegaranti er omfattet af bestemmelserne i lånebekendtgørelsen. Da der er tale om et anlægsprojekt, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, kræver en garanti en låneramme. Bornholms Regionskommune har ikke ledig låneramme.

Alternativt kan kommunen deponere et tilsvarende beløb, som efterfølgende frigives med 1/25-del om året, idet restsummen frigives når lånet er indfriet.

Den forbedrede indtjening fra et øget driftstilskud vil kunne svare ydelserne på et lån på 4 mio. kr.

 

Konklusion

DGI-hallen forudsætter et øget kommunalt driftstilskud for at kunne forestå driften af den ekstra hal. Det vil gå ud over tilskuddet til de øvrige haller, og derfor kan det – også med henvisning til udtalelsen fra Idrættens Videns- og Kompetenceråd – ikke anbefales at give en kommunegaranti til DGI-hallen som ansøgt.

Hertil kommer, at det ikke kan udelukkes, at et øget samarbejde hallerne imellem kan fokusere anvendelsen af springgraven i Nyvest til de gymnastiskhold, der primært kan profitere heraf, mens øvrige aktiviteter kan afvikles i andre haller.

Administrativ tilføjelse

Idrættens Videns- og Kompetenceråd behandlede på rådets møde d. 25. oktober 2016 et punkt om ”Udvidelse af halkapacitet”, der kan kædes sammen med DGIs ansøgning om kommunegaranti i forbindelse med etablering af en ny springfacilitet på Bornholm. Idrættens Videns- og Kompetenceråd ”støtter i princippet en udvidelse af halkapaciteten, såfremt det drejer sig om den ansøgte springfacilitet under forudsætning af at projektets levedygtighed er sandsynliggjort.”

Rådet anfører desuden følgende: ”I tråd med kriterierne for driftstilskud til selvejende faciliteter, som udvalget anbefaler under punkt 5 "Høring om kriterier for driftstilskud til selvejende faciliteter”, må optag af et øget areal bero på en konkret ansøgning og politisk stillingtagen, uanset garantistillelse eller anden kommunal støtte. I fald faciliteternes areal udvides mener rådet, at området skal tilføres flere midler.”

Det er ligeledes vigtigt for Idrættens Videns- og Kompetenceråd, at den nye facilitet ikke vil få en negativ indvirkning på Nyvests springaktiviteter, men i stedet bidrager til en generel udvikling af springgymnastikken på Bornholm.

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 7. december 2016

1.
Driftsbudget - Springhal (XLS)

2.
Ansøgning om kommunegaranti (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Beskæftigelsesplan 2017

15.00.15P15-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

13

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Økonomi- og Planudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal godkende Beskæftigelsesplan 2017 på mødet den 22. december 2017.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         Beskæftigelsesplan 2017 godkendt

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 29. september 2016:

Anbefales

 

Teknik- og Miljøudvalget den 31. oktober 2016:
Indstillingen anbefales, idet der opfordres til, at der skrives en tilføjelse om fastholdelsespolitik for medarbejdere i ordinær ansættelse.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 31. oktober 2016:

Anbefales.

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:
Anbefales

 

 

 

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller.

·         At Beskæftigelsesplan 2017 anbefales for kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget den 8. december 2016:
Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget, den 14. december 2016:
Anbefales.

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkendte på møde den 31. august 2016 tids- og procesplan for Beskæftigelsesplan 2017. Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 forelægges fagudvalgene til drøftelse og skal endelig godkendes i kommunalbestyrelsen den 22. december 2016.

 

Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen, Beskæftigelsesplanen tager derfor udgangspunkt i Bornholms Regionskommunes udviklingsstrategi 2016 – Bright Green Island 2016.

·         Et godt og aktiv liv for alle

·         Bornholm som videnssamfund

·         Grøn og bæredygtig Ø

·         Økonomisk bæredygtig Ø

Beskæftigelsesplan bygger på de aktuelle muligheder og udfordringer for Bornholm i samspil med de politisk fastsatte mål både lokalt og nationalt.

 

Beskæftigelsesministerens politiske mål for 2017:

I løbet af de seneste år har flere personer fået fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed mulighed for at forsørge sig selv. Den positive udvikling ønskes forsat understøttet med en styrket indsats for de borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet samt at sikre at virksomhederne får adgang til kvalificeret arbejdskraft.

 

På denne baggrund har beskæftigelsesministeren udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål som den overordnede retning for arbejdet med en aktiv beskæftigelsesindsats for 2017:

 

1.    Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

2.    Flere unge skal have en uddannelse

3.    Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde

4.    Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.

 

Den lave ledighed er også slået igennem i Bornholms Regionskommune, hvilket er meget positivt, men betyder også, at når virksomhederne fremover skal have kvalificeret arbejdskraft er det nødvendigt at få alle arbejdskraftressourcer i spil. Der er heldigvis forsat et potentiale – de sygemeldte kommer hurtigere og i højre grad tilbage på arbejdsmarkedet, flygtninge som trods begrænsede danskkundskaber kan bidrage med deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet, unge kan med en koordineret og langsigtet indsats komme i uddannelse og i arbejde, og borgere kan med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats rustes til at vende tilbage i arbejde eller uddannelse.

 

Den lave ledighed betyder også, at samarbejdet med virksomhederne ændrer karakter, dels fordi virksomhederne efterspørger andre services i en situation, hvor det stadigt bliver sværere at rekruttere, og fordi behovet for et rummeligt arbejdsmarked stiger i takt med at flere og andre typer borgere skal ud på arbejdsmarkedet – både ordinære og i virksomhedsrettede forløb.

 

Sammenfattende kan Bornholms udfordringer beskrives med følgende overskrifter:

 Stigende mangel på arbejdskraft

 

 

Fremtidens kompetencebehov

 

2010

2013

2016

2020

2025

Arbejdsløshed (antal)

Ufaglært/Uoplyst

599

469

854

1.109

1.534

Studenter, hf, hhx, htx

51

42

-3

-47

-53

EFU: Handels- og kontor

155

146

34

26

74

EFU: Bygge & anlæg

115

92

3

-77

-142

EFU: Jern & metal

113

84

26

-21

-50

EFU: Social & sundhed

39

32

-56

-111

-86

EFU: Andre

136

117

-25

-132

-107

                             Kilde: Center for Regional og Turismeforskning (CRT)

 

Behov for kvalificeret uddannelsesudbud

 

Praktikpladser

 

Billige lejeboliger

Sundhedssektoren

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har fastsat følgende mål for den beskæftigelsesrettede indsats:

 

1.    Sikre at Bornholmske virksomheder kan få den fornødne og kvalificerede arbejdskraft nu og på længere sigt.

 

2.    Støtte Bornholmske borgere i at påbegynde og gennemføre ordinær uddannelse eller kompetenceløft der kan bibringe dem i job.  

3.    Borgere på kanten af arbejdsmarkedet støttes i at få eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet efter perioder med ledighed eller sygdom.(Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres, langtidsledigheden og lange sygefraværsforløb skal nedbringes)

 

4.    Sikre anvendelse af arbejdspotentialet hos flygtninge og indvandrere, således at de integreres hurtigt og derved bidrager til det Bornholms samfund.
Målsætningen er at 60% af flygtninge og indvandrere er i beskæftigelse senest 3 år efter deres ankomst til landet. 

 

Vedhæftet Beskæftigelsesplanen 2017 er således udarbejderet som en helhedsorienteret plan for at sikre sammenhæng mellem beskæftigelsespolitiske udfordringer, politiske mål og fokusområder samt den lokale strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Til høring i Handicaprådet den 10. oktober 2016:

Handicaprådet, den 10. oktober 2016:

Handicaprådet finder beskæftigelsesplanen dækkende som den foreligger

 


Bornholms Integrationsråd, den 21. november 2016:
Beskæftigelsesplan 2017 anbefales.
Integrationsrådet udtaler håb om at Beskæftigelsesplan 2017 bliver genkendt i den virkelige verden.

Administrativ tilføjelse den 1. december 2016:

TMU’s høringssvar er drøftet. Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse arbejder aktivt med fastholdelse i forhold til de borgere, som er i risiko for at miste tilknytning til deres ordinære arbejde (se afsnit 2 under Borgere på sygedagpenge og i jobafklaring).

En rød tråd i beskæftigelsesplanen er en tæt dialog, udføre en helhedsorienteret indsats og registrering af viden om de Bornholmske Virksomheder så i det omfang, at en virksomhed ansætter borgere på særlige vilkår frem for ordinære ansættelser vil der blive handlet på.

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 29. september 2016

1.
Beskæftigelsespolitiske mål (PDF)

2.
Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Planforslag for udvidelse af Rønne Havn med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering

01.16.06P16-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

7

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

14

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget, indstiller.

Økonomi- og Planudvalget, indstiller.

Kommunalbestyrelsen, beslutter.  

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget traf i juni 2016 beslutning om at igangsætte udarbejdelsen af et forslag til plangrundlag for udvidelse af Rønne Havn.

Der foreligger nu et samlet planforslag til politisk behandling, der omfatter et lokalplanforslag med tilhørende kommuneplantillæg samt en VVM-redegørelse, der samtidigt indeholder en miljøvurdering af lokal- og kommuneplanlægning jf. miljøloven.

Bornholms Regionskommune og Trafik- og Byggestyrelsen ansvarer for planlægningen af havneudvidelsen på hhv. land og søterritorie og vil koordinere en evt. offentlig høring.

Indstilling og beslutning

Teknik og Økonomidirektøren indstiller,

·         at forslag til lokalplan 091 for udvidelse af Rønne Havn med tilhørende kommuneplantillæg 011 samt VVM-redegørelse og miljøvurdering af plangrundlaget sendes i offentlig høring i 8 uger.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke, da den tid han har haft til rådighed til at sætte sig ind i materialet har været begrænset, således at det ikke har været muligt at tage stilling på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rønne Havn er Bornholms primære forsyningshavn og en af øens største arbejdspladser, og derfor af stor betydning for øens vækst og udvikling. Havneudvidelsen skal bane vejen for en gradvis ændring af havnens arealer, øge anløbssikkerheden for de stadigt større skibe og medvirke til en hensigtsmæssig opdeling af havnen i en færge/krydstogtshavn mod nordvest og en mere industripræget havn mod sydvest.

Plangrundlaget er udarbejdet på foranledning af Rønne Havn A/S, der ønsker at gennemføre havneudvidelsen frem mod 2050, så havnen fremtidssikres i forhold til krav til modtagefaciliteter for større skibstyper. Rønne Havn må allerede i dag jævnligt afvise skibe, som er for store til at anløbe havnen, og den generelle tendens viser, at der i fremtiden vil komme stadigt større skibe - både til fragt og til passagerer. Disse skibe har brug for mere manøvreplads i inderhavnen, større kajarealer og større vanddybder for at kunne anløbe Rønne Havn.

Der er undersøgt alternative placeringer for udvidelsen af industrihavnen. En større udvidelse af den nordlige del af Rønne Havn er ikke hensigtsmæssig på grund af den bynære placering. Den større vanddybde ud for den sydlige del af havnen har også talt for at havneudvidelsen placeres der. Miljøundersøgelserne af de første skitser for udbygningen af havnen viste, at der var behov for at justere udbygningen, så strømforholdene langs med kysten ville blive opretholdt i et vist omfang. Den valgte udformning har en afrundet forkastning og en sandfodring i det inderste hjørne af stranden ved Galløkken. Samlet tilgodeser denne løsning krav til det ny havneareal, passende vanddybder og en fortsat strømføring langs den eksisterende strand.

Også 0-scenariet, hvor der ikke foretages udvidelse af havnen, er kort beskrevet. Den største udfordring er her de stadigt større skibe, med risiko for faldende indtægter for havnen, bl.a. fordi der ikke kan satses på krydstogtsturister og større mere effektive transporter. 0-scenariet forventes derfor at få negative konsekvenser, da havnen, ikke i samme grad som i dag, vil være i stand til at bidrage til den fortsatte vækst og udvikling på Bornholm.     

Med planforslaget sikres mulighed for etablering af nye havnearealer og kajanlæg, der hensigtsmæssigt kan udnyttes til havnerelaterede formål (erhvervs-, industri- og lagerformål). Den konkrete disponering af området vil afhænge af, hvilke virksomheder der etablerer sig. Planforslagets bestemmelser indeholder derfor stor fleksibilitet i forhold til både infrastruktur og den konkrete fremtidige anvendelse af de 14,8 ha eksisterende havnearealer og 36,1 ha nye havnearealer som forslaget omfatter på søterritoriet.

Havneudvidelsen forventes gennemført i tre etaper. Bemærk at 1. etape, der er den mest omfattende, forventes gennemført allerede i 2017-19, 2. etape omkring 2030-40 og tredje etape omkring 2040-50. Samlet skal anlægges ca. 1.500 m ny dækmole, ca. 510 m forkastning og ca. 7-800 m ny kajplads med en vanddybde på 11 m. Indsejlingen til den eksisterende havn ventes at kunne ske uafhængigt af anlægsarbejderne.

Der er gennemført en række modelberegninger af bygningshøjder og miljøklasser mv. forud for inddeling af havneområdet i seks delområder med forskellige højde- og støjgrænser. Bebyggelsesprocenten er sat til 50 %, men forventes reelt omkring de 10 %. Delområderne må anvendes til havneerhverv, krydstogtsturisme, erhvervsfiskeri, fritidsfiskeri og andre havneaktiviteter som godshåndtering og oplag. Tankanlæg, olieanlæg, gas og LNG-anlæg (Liquid Natural Gas) og lignende er forbeholdt delområdet med størst afstand til Rønne by.

Et eksisterende kommunalt ejet opfyldt areal nedenfor skrænten til Kastellet og Galløkken indgår i lokalplanen som støjbufferzone mellem de nye havnearealer og de mest benyttede rekreative bynære arealer ved Kastellet og Galløkken. Områdets vil fortsat kunne anvendes som hidtil af offentligheden herunder til arrangementer som cirkus, tivoli og sankthansbål.        

Det ikke-tekniske resumé til VVM-redegørelsen (bilag B) indeholder en kort beskrivelse af baggrunden for projektet, de alternative placeringer der er undersøgt og en kort beskrivelse af de nye havnearealer. Derefter følger et resumé af de væsentligste miljøpåvirkninger, der vedrører: landskab og visuelle forhold, kulturmiljø og fredninger, trafik, støj, kystmorfologi samt befolkning og menneskers sundhed.  De øvrige miljøforhold, der er belyst i VVM-redegørelsen: naturforhold på land, jord, vand og spildevand, risikovirksomheder, marinbiologiske forhold, skibstrafik, marinarkæologi, international naturbeskyttelse, luft og klima er udeladt, da ingen af disse forhold vurderes at blive påvirket væsentligt ved udvidelsen af Rønne Havn.

Landskab og visuelle forhold

Udvidelsen af Rønne Havn vurderes at påvirke en række landskabelige forhold på land. Det gælder området, som kommer til at ligge direkte op til den nye Sydvesthavn og umiddelbart syd for, hvor påvirkningen vil være størst.  Der er udarbejdet en række visualiseringer, på baggrund af en principiel bebyggelsesplan, der illustrerer den mulige landskabelige påvirkning.

Kysten nord for havnen vurderes kun at ville blive påvirket i mindre grad af havneudbygningen. Påvirkningen fra Kirkepladsen i inderhavnen vurderes at være moderat mens påvirkningen set fra kystskrænten ved Kastellet og Galløkken og fra badestrandene syd for Rønne vurderes at være væsentlig. Påvirkningen set fra landskabet bag Rønne (kommende fra Snorrebakken) vurderes at være af mindre betydning. I planforslaget er indarbejdet et beplantningsbælte og en jordvold med beplantning til at afbøde de værste visuelle påvirkninger.

Kulturmiljø

Der vil ikke være direkte påvirkning af arealer af kulturhistorisk interesse, men med landopfyldningen ud for Kastellet, mistes en væsentlig visuel kontakt til havet mod vest, der vil blive erstattet af udsynet til de nye havnearealer.

Også fra det ældste bymiljø i Rønne omkring Sct. Nicolaj Kirke vil havneudvidelsen være synlig. Herfra vurderes påvirkningen dog at være mindre, da der her allerede er udsyn til den eksisterende industrihavn. 

Trafik

Med udvidelsen ventes trafikken på og til og fra havneområdet forøget. Det potentielt problematiske trafikknudepunkt er vurderet at være T krydset mellem Skansevej og Zahrtmannsvej. Kapacitetsberegninger viser imidlertid, at der vil være tilstrækkelig kapacitet til at afvikle den planlagte trafikmængde i 2050.

Den forventede stigning i krydstogtsturismen vil give øget bustrafik samt øget trafik af bløde trafikanter på havnearealerne og i Rønne by. Vedtages plangrundlaget for udvidelsen af havneområderne anbefales, at Rønne Havn og Bornholms Regionskommune udarbejder en samlet trafikplan 2050 for havneområde og tilkørselsveje, der konkretiserer de fremtidige trafikale løsninger, under hensyntagen til havnens og kommunens respektive planer for videreudvikling af havneområderne og havnefronten samt Rønne by. 

Støj

I anlægsfasen vil det hovedsageligt være nedbringelse af spuns, pilotering, kørsel med entreprenørmaskiner og uddybningsfartøjer der vil give øget støjpåvirkning. Støjbidraget ved boliger vil overvejende være mindre end 35dB (A), der er den vejledende støjgrænse ved boliger om natten. Uddybningen kan forekomme hele døgnet, mens de øvrige støjkilder alene vil forekomme i dagperioden.

Det samlede støjbidrag fra eksisterende og nye havneaktiviteter ligger på ca. samme niveau som de eksisterende aktiviteter ved bygrænsen. Dog vil større områder nordøst for det nye havneområde få øget støjpåvirkning.

I forbindelse med havneudvidelsen er det eksisterende opfyldte grønne område sydvest for Kastellet udlagt til Støjbufferzone. Dette ændrer ikke på den aktuelle anvendelse af området, men sikrer, at de forventede havneaktiviteter kan pågå. På Galløkken ved vandrehjem, campingplads og de nærmeste boliger i Rønne i øvrigt kan virksomhederne overholde gældende støjgrænser med de fastlagte miljøklasser for de nye havnearealer. 

Kystmorfologi

Havneudvidelsen vil ændre strøm og bølgeforhold i et område omkring havnen. Det er bl.a. undersøgt, om ændringerne vil påvirke sedimenttransporten i havet langs kysten nord og syd for den nye havn.

Rønne havn ligger på et nulpunkt for sedimenttransport. Det skyldes, at bølger som regel kommer ind fra vest, rammer havnen og giver en nordlig strøm langs den nordlige del af havnen og en sydlig strøm langs den sydlige del af havnen. Vurderingerne viser, at havneudvidelsen vil ændre sedimenttransporten langs kysten ved Galløkken indenfor de første 8 høfder fra udvidelsen.

Indenfor det område, der påvirkes, er et geologisk interesseområde, Rønneformationen, der er af national værdi. I forbindelse med udformningen af havneudvidelsen er beregnet, at en sandfodring i hjørnet syd for det eksisterende opfyldte areal og frem til høfde 3 vil hjælpe den ny kyst med at finde en ligevægtstilstand. Denne udstrækning af sandfodringen forventes ikke at hindre fortsat erosion af dele af Rønneformationen. Det foreslås at overvåge kystens tilpasning over en 10-årig periode med henblik på at sikre, at kysten udvikler sig som beskrevet. Overvågningsprogram og afværgetiltag er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsens kapitel 20.

Sedimenttransporten langs kysten nord for Rønne Havn vurderes ikke at blive påvirket.

Befolkning

Der er risiko for at dele af befolkningen vil opleve gener fra havneudvidelsen. Her tænkes især på gener fra støj, øget trafik, visuel påvirkning og påvirkning af oplevelsen af de rekreative arealer syd for Rønne - dels i anlægsfasen og efterfølgende i driftsfasen. 

Krydstogtturisme

Med havneudvidelsen skabes mulighed for en stigning i krydstogtturismen, til forventet maksimalt 60 årlige anløb med knap 100.000 passagerer årligt. Dette niveau ventes nået i 2030. Erfaringsmæssigt vil 40-60 % af passagererne vælge at besøge Rønne by til fods eller vha. cykler eller minibusser.

Et godt beskrevet udbud af oplevelser kan være med til at sikre, at flere turister vælger at besøge andre seværdigheder på Bornholm. For at blive en succes er det desuden vigtigt, at der samarbejdes bredt om at forbedre infrastruktur og serviceniveau.

 

Trafik- og Byggestyrelsen, der ansvarer for planerne for havneudvidelsen på søterritoriet har haft et udkast til VVM-redegørelse sendt i høring til berørte styrelser for verificering af indholdet. Trafik- og Byggestyrelsen og Bornholms Regionskommune vil koordinere den videre offentlige høring af planforslaget ved en vedtagelse af dette punkt.    

Bilagsmaterialet til planforslaget er omfattende. Hoveddokumenterne er bilag A: Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, bilag B: Ikke teknisk resumé af VVM-redegørelsen og bilag C: VVM-redegørelsen. Bemærk at et udkast til Masterplan 2050 for Rønne Havn A/S indgår som bilag 7 til VVM-redegørelsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. december 2016

1.
1) Påvirkninger af hydrauliske af hyrauliske, kystmorfologiske og marine forhold (PDF)

2.
1a) Besigtigelse af tilstødende kyststrækninger (PDF)

3.
1b) Metocean med tilhørende kalibrering, bilag 2b (PDF)

4.
1c) Hydraulisk modellering af bølger og strøm (PDF)

5.
2) Påvirkninger fra sedimentsspredning (PDF)

6.
2a) Sedimentsspredning (PDF)

7.
3) Sejlads med krydstogtskibe i fase 1 (PDF)

8.
3a) Appendix A_Figurer og kaptajn-, lods-kommentarer (PDF)

9.
3b) Appendix B_Skibsbeskrivelser (PDF)

10.
3c) Appendix_C Rønne Fase 1 Description (PDF)

11.
4) Assentment Simulation study, Phrase 2. Port og Roenne (PDF)

12.
4a) Appendix I_Plot and captains comments (PDF)

13.
4b) Appendix II_Ships (PDF)

14.
4c) Appendix III_Roenne_face 2_Description (PDF)

15.
4d) Appendix IV_Evaluation Analysis Roenne phase 2_ Instruction to pilot (PDF)

16.
5) Marinarkæologi, screeningsnotat. Arkæologisk analyse. (PDF)

17.
6) Visualiseringsrapport (PDF)

18.
C. Del 2 VVM redegørelse for udvidelse af Rønne Havn (PDF)

19.
A. Forslag til lokalplan 091 og kommuneplantillæg 011 for udvidelse af Rønne Havn (PDF)

20.
B. Del 1 Ikke Teknis Resumé, VVM-redegørelse og miljøvurdering af plangrundlag for udvidelse af Rønne Havn (PDF)

21.
7. Masterplan 2015 fo Rønne Havn A/S (PDF)

22.
7a) Kortbilag Fase 0 - 2016 (PDF)

23.
7b) Kortbilag Fase 1 - 2020 (PDF)

24.
7c) Kortbilag Fase 2 - 2030 (PDF)

25.
7d) Kortbilag Fase 3 - 2040 (PDF)

26.
7e) Kortbilag Fase 4 - 2050 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Strategisk Helhedsplan for Folkemødet og Allinge

00.16.00P20-0032

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

5

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på deres møde den 2. maj 2016, at der skulle udarbejdes konkrete forslag for helhedsplaner for Cirkuspladsen og Kyststien og Kystpromenaden, samt en plan for husning af Folkemødesekretariatet i Allinge, og at en Strategisk Helhedsplan for Folkemødet og Allinge skulle behandles politisk inden offentliggørelsen.

Den Strategiske Helhedsplan foreligger nu til vedtagelse, samt skitser til udviklingen af Cirkuspladsen og Kystpromenaden.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at den Strategiske helhedsplan for Folkemødet og Allinge vedtages som langsigtet, retningsgivende plan for udviklingen af Folkemødet og Allinge

b) at den skitserede helhedsplan for Cirkuspladsen viderebearbejdes til indhentning af tilbud, fundraising og projektering

c) at den skitserede plan for kyststien og kystpromenaden med tilhørende nedslagspunkter viderebearbejdes til indhentning af tilbud, fundraising og projektering

d) at husning af Folkemødesekretariatet i Allinge afventer Folkemødeforeningens bestyrelses beslutning, og opgaven overdrages til Folkemødeforeningen.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den 9. november 2015 blev tre forslag til ”Helhedsplan for Folkemødet og Allinge” offentliggjort i Domen i Allinge. Her præsenterede tre tværfaglige teams (JaJa, Mutopia og SLA) hver deres bud på Allinges og Folkemødets udvikling. De tre planforslag var resultat af en etårig planlægningsproces finansieret af Realdania. Siden 9. januar 2016 har en gruppe Allinge-Sandvig borgere arbejdet videre med prioritering og konkretisering af delelementer i planerne. Parallelt har Folkemødesekretariatet påbegyndt realiseringen af nogle af fagdommernes anbefalinger. Der er dannet en selvstændig forening til at drive og udvikle Folkemødet, og der arbejdes på at flytte Folkemødesekretariatet til Allinge.

 

Der foreligger således tre forslag til en helhedsplan for Folkemødet og Allinge – tre forslag, som indeholder visioner og strategier, og mange interessante forslag til blandt andet infrastrukturløsninger og byrumsudformning mv., der kan understøtte Allinge som helårsby, turistby og folkemødeby. De tre helhedsplaner er et godt udgangspunkt for videre bearbejdning i udviklingen af Folkemødet og Allinge. De fleste forslag kræver dog videre kvalificeret bearbejdning, samt tilpasning til de eksisterende forhold og de økonomiske muligheder. De tre helhedsplaner har derfor sammen med borgerinddragelsesprocessen dannet udgangspunkt for udarbejdelse af den Strategiske Helhedsplan for Folkemødet og Allinge.

 

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på deres møde den 2. maj 2016, at administrationen skulle udarbejde konkrete forslag for følgende hovedelementer i Helhedsplanen for Folkemødet og Allinge: Helhedsplan for Cirkuspladsen, Kyststien og Kystpromenaden og husning af Folkemødesekretariatet, og at den Strategiske Helhedsplan for Folkemødet og Allinge skulle behandles politisk inden offentliggørelen. De konkrete forslag blev drøftet med henblik på opprioriteringsforslag til budget 2017. Parallelt er der igangsat en fundraising-proces for at muliggøre realisering af et eller flere af de prioriterede projektforslag inden Folkemødet 2017.

 

Strategisk Helhedsplan for Folkemødet og Allinge

Realisering af den Strategiske Helhedsplan må forstås som en proces, der løber over flere år. Helhedsplanen vil blive et værdifuldt værktøj, som kan styre udviklingen og inspirere til fremtidige investeringer i området. Allinge har fået Folkemødet og med det en enestående chance for at vende udviklingen, hvis der bliver tænkt og arbejdet strategisk, således at denne begivenhed kan gavne Allinge og hele Nordbornholm.

Fremtidig udvikling og investering i de fysiske rammer for Folkemødet, Allinge og det omkringliggende landskab skal så vidt muligt styres af følgende principper:

·         Den skalérbare by – med natur og events som drivkraft.

·         ”De tre sæsoner” - Nye tiltag skal som udgangspunkt tilgodese både helårsbyen, turistbyen og folkemødebyen.

·         Forankring af Allinge som folkemødebyen.

·         Sikre en bæredygtig udvikling (Bright Green Island – Bornholms Udviklingsstrategi 2016).

·         Udviklingen skal i videst muligt omfang ske i samspil med Allinge-Sandvigboerne.

 

Den Strategiske Helhedsplan omhandler vision 2025, udfordringer og muligheder, strategier og indsatsområder. Se bilag nr. 01.

 

Helhedsplan for Cirkuspladsen (Folkemødepladsen)

Cirkuspladsen spiller sammen med de tilstødende arealer (Domen, Kampeløkke Havn og Danchels Anlæg) en central rolle i forbindelse med afvikling af Folkemødet. Området har også et rekreativt potentiale, der kan understøtte aktiviteter året rundt. Der er et stort potentiale for friluftsliv på Nordbornholm, som bør styrkes, og Nordlandshallen kan blive centrum for udendørsaktiviteter i området, hvor bl.a. Cirkuspladsen og de tilknyttede områder kan indgå med naturfitness /outdoor faciliteter m.v.

Blandt andet derfor og for at skabe bedre flow i folkemødedagene anbefales, at der etableres bedre sammenhæng mellem Cirkuspladsen og Nordlandshallen. Ved at etablere et slags ”torv” som ”shared space” (dvs. et område, der deles af flere trafikantgrupper) med fartdæmper, vil den kørende trafik færdes på de bløde trafikanters betingelse. På dette stykke af Strandvejen nedprioriteres biltrafikken, så fodgængere og cyklister lettere kan krydse vejen/torvet.

Nordlandshallen ligger i dag tilbagetrukket fra vejen og arealer foran hallen aktiveres kun i Folkemødedagene. Ved at bearbejde terrænet fx ved terrassering skabes der en glidende overgang ned til ”torvet” i Strandvejen. Terrasser kan bruges til telte og aktiviteter i Folkemødedagene og til udendørs ophold og træning i de andre sæsoner. Foreningen Nordlandshallen har overvejelser om at udbygge hallen og herved skabe mulighed for andre aktiviteter. Bestyrelsen har kontaktet et arkitektfirma for at give et bud på udformning af udvidelsen. Den endelige udformning af arealet foran Nordlandshallen afventer arkitekternes skitseforslag.

Cirkuspladsen indrammes yderligere ved at der plantes enkelte træer og lav beplantning ud mod vandet, uden at blokere udsigten, så der skabes rum til ophold. Området vil således fremstå som et veldefineret område fra Nordlandshallen til kysten. Se også bilag nr. 02

 

Kyststien og Kystpromenaden fra Cirkuspladsen til Næs

Allinges kystlinje og havneområdet udgør Folkemødets nuværende hovedpromenade, og er i turistsæsonen vigtige gangforbindelser. Men kontakten til vandet og horisonten er i høj grad blokeret af kystsikringsværn, parkerede biler, telte under Folkemødet og en række andre barrierer.

 

For at forbedre tilgængeligheden etableres en kyststi på en strækning fra Sandvig til Allinge, og en kystpromenade langs havnen gennem byen. Der indarbejdes ligeledes en række nye tiltag langs kysten, der skaber forøget tilgængelighed. Det vil styrke byens forbindelse til og langs vandet.

På grund af de udfordringer, der er forbundet med etablering af kyststi fra Sandvig til Cirkuspladsen i Allinge (private lodsejere på en fjerdedel af strækningen og kraftige højdeforskelle) vil første fase af stiforbindelsen kun omfatte et ”loop” fra Cirkuspladsen via Danchells Anlæg ud på klippeområdet øst for Kongeskærskolen og retur til Cirkuspladsen nord for Kongeskærskolen. Herved åbnes der adgang til et område, hvor deltagere i Folkemødet kan tage en kærkommen pause og beskue det hele på afstand.

Der anlægges/markeres en kystpromenade langs parkeringspladsen på Møllenæs og ved Netto. Parkeringspladser omorganiseres og bilerne flyttes væk fra kystkanten. Der etableres en række nedslagspunkter langs kystpromenaden - nye opholdssteder og muligheder for maritime aktiviteter fx havbad, slæbested, udsigtsplatforme, terrasser og ramper ned til vandet, således at arealer og havnebassin bliver taget i brug. Langs indersiden af den yderste forkastning foreslås etablering af en bådebro. Dette vil give ekstra lejeindtægter fra aktivitetsskibe i Folkemødeperioden og gæstesejlere i sommerperioden.

Kyststien og Kystpromenaden kan forbindes med flere nye stier, der skaber forbindelser fra vandet til de grønne områder i og omkring byen. Se bilag nr. 03

 

Folkemødesekretariatet

Flytning af Folkemødesekretariatet til Allinge vil understøtte Allinge som Folkemødebyen og skabe bedre lokal forankring. Snarest muligt skal der findes midlertidige lokaler i Allinge, hvorfra Folkemødesekretariatets daglige drift kan fungere. Den nydannede bestyrelse for Folkemødeforeningen samt den nye leder af Folkemødesekretariatet vil i 2017 afsøge de forskellige muligheder for permanente lokaler for Folkemødesekretariatet. Opgaven med husning af Folkemødesekretariatet i Allinge overdrages hermed til Folkemødeforeningen.

 

Organisering

Der er formet en projektorganisation (se diagram bilag 4) med styregruppe og projektgruppe bestående af medarbejdere fra relevante centre i kommunen og projektledelse forankret i Center for Teknik og Miljø, Plan og Projekter. En følgegruppe bestående af borgerrepræsentanter og repræsentanter fra erhvervslivet er tilknyttet projektgruppen. Herudover er der dannet tre arbejdsgrupper; Strategisk Helhedsplan, Kyststien og kystpromenaden og Cirkuspladsen med repræsentanter fra lokalsamfundet og BRK.

Økonomiske konsekvenser

Ved budgetforhandlinger 2017 er der afsat 5,0 mio.kr. over tre år til realisering af prioriterede projekter fra den Strategiske Helhedsplan. De 5,0 mio. kr. anvendes som medfinansiering til ansøgning om udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge.

Se økonomiske konsekvenser under punktet ”Ansøgning om udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge” på denne dagsorden.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. december 2016

1.
Bilag nr. 04 Organisationsdiagram (PDF)

2.
Bilag nr. 02 Helhedsplan for Cirkuspladsen (PDF)

3.
Bilag nr. 03 Kyststien og Kystpromenaden (PDF)

4.
Bilag nr. 01 Strategisk Helhedsplan for Folkemødet og Allinge (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge

01.11.00P20-0033

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

6

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

16

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunen har mulighed for at gennemføre flere sideløbende områdefornyelsesprojekter. Teknik og Miljø foreslår derfor, at der i 2017 både fremsendes ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge og gennemføres en proces, der leder til områdefornyelsesprojekt i et andet bysamfund på Bornholm. Ansøgning til områdefornyelse i Allinge skal fremsendes til Udlændige-, Integrations og Boligministeriet inden mandag den 9. januar 2017. Et områdefornyelsesprojekt skal omfatte indsatser på flere problemområder. Projektet finansieres med 1/3 midler fra staten og 2/3 midler fra kommunen.

I slutningen af 2017 indkalder Kommunalbestyrelsen idéer og forslag fra by- og borger-foreninger til et nyt områdefornyelsesprojekt med opstart i 2018. Et eventuelt område-fornyelsesprojekt i Allinge vil i perioden 2018-2019 således have overlap med et nyt områdefornyelsesprojekt i en anden by på Bornholm.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller, enten

Beslutningsforslag A

a) at der ansøges om udgiftsramme på i alt 9.000.000 kr. til et områdefornyelsesprojekt i Allinge, hvoraf statens andel udgør 3.000.000 kr.

b) at de budgetterede 5.000.000 kr. til delvis realisering af Helhedsplanen for Folkemødet og Allinge anvendes som medfinansiering

c) at der anvendes 500.000 kr. fra Havnens anlægsbudget over tre år til medfinansiering

d) at der anvendes 500.000 kr. fra de Grønne områders driftsbudget over tre år som medfinansiering

e) at der søges yderligere tilskud fra private fonde og evt. EU-puljer, hvor dette er muligt

f) at der med udgangen af 2017 igangsættes en ny politisk proces omkring et muligt områdefornyelsesprojekt i et bysamfund på Bornholm.

 

eller

 

Beslutningsforslag B

a) at der ansøges om udgiftsramme på i alt 7.500.000 kr. til et områdefornyelsesprojekt i Allinge, hvoraf statens andel udgør 2.500.000 kr.

b) at de budgetterede 5.000.000 kr. til delvis realisering af Helhedsplanen for Folkemødet og Allinge anvendes som medfinansiering

c) at der søges yderligere tilskud fra private fonde og evt. EU-puljer, hvor dette er muligt

d) at der med udgangen af 2017 igangsættes en ny politisk proces omkring et muligt områdefornyelsesprojekt i et bysamfund på Bornholm.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingens beslutningsforslag A anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I 2008 og 2013 blev der ansøgt om udgiftsramme til områdefornyelsesprojekter i henholdsvis Hasle og Snogebæk. Forud havde Kommunalbestyrelsen indkaldt idéer og forslag fra by- og borgerforeninger. Hasle-projektet afsluttede i 2013 og Snogebæk-projektet afslutter i 2018. Det er planen at gennemføre den samme proces som tidligere, således at der indkaldes idéer og forslag til områdefornyelsesprojekter i slutningen af 2017, hvorefter der ansøges om udgiftsramme til et nyt områdefornyelsesprojekt med opstart i 2018.

 

Kommunen har mulighed for at gennemføre flere områdefornyelsesprojekter sideløbende. Det er derfor muligt at ansøge om en udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge med udgangspunkt i de 5,0 mio. kr. afsat på kommunens budget 2017-2019 til delvis realisering af Helhedsplanen for Folkemødet og Allinge. Et eventuelt områdefornyelsesprojekt i Allinge vil i perioden 2018-2019 have overlap med et nyt områdefornyelsesprojekt i en anden by på Bornholm.

 

En områdefornyelse finansieres med 1/3 midler fra staten og 2/3 midler fra kommunen. Statens midler skal medfinansieres med midler fra kommunen. Områdefornyelsesmidler kan anvendes som medfinansiering til andre fondsansøgninger. Midlerne kan anvendes til udgifter i forbindelse med programudarbejdelse, eksterne konsulenter, etablering og forskønnelse af udendørs opholdsarealer (torve, pladser, grønne/rekreative arealer m.v.), etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning og særlige trafikale foranstaltninger, samt gennemførelse af kulturelle aktiviteter herunder etablering af lokaler.

 

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge skal fremsendes til Udlændige-, Integrations og Boligministeriet inden mandag den 9. januar 2017. Får Bornholms Regionskommune reserveret en udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge, skal der herefter udarbejdes et byfornyelsesprogram med nøjere beskrivelse af de indsatser projektet skal omfatte. Et områdefornyelsesprojekt kan køre i fem år.

 

Områdefornyelsesprojektet i Allinge tager udgangspunkt i de tre forslag til Helhedsplaner for Folkemødet og Allinge, den efterfølgende borgerproces og sammenskrivning af de tre forslag til den Strategiske Helhedsplan. En meget vigtig del af områdefornyelsen er inddragelse af borgere og andre relevante aktører.

 

Forslag til initiativer omfattet af områdefornyelsen:

 

·         Der etableres tydeligere forbindelse til det omkringliggende landskab. Stier langs åerne forbedres og forbindes med kyststien og kystpromenaden.

·         Der etableres en del af kyststien på strækningen fra Sandvig til Cirkuspladsen (Folkemødepladsen) i Allinge, og en kystpromenade fra Cirkuspladsen langs havnen til Næs strand i syd. Der indarbejdes ligeledes en række nye tiltag langs kysten, der skaber forøget tilgængelighed med trapper og ramper.

·         Der ønskes i det hele taget bearbejdning af havneområder, hvor der skabes naturlige og funktionelle rum til ophold og leg. Langs kystpromenaden brydes fysiske barrierer og der etableres en række nye opholdssteder og muligheder for maritime aktiviteter - rum til ophold og leg på havneområdet.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2017-2019 afsat i alt 5,0 mio. kr. til delvis realisering af den Strategiske Helhedsplanen for Folkemødet og Allinge. Sammen med anlægs- og driftsmidler fra henholdsvis Havnene og Grønne områder, opnås en medfinansiering på 6,0 mio. kr. over en 3-årig periode. Derved kan der ansøges om en udgiftsramme på 9,0 mio. kr. fra statens midler.

 

Beslutning A

Mio. kr.

2017

2018

2019

I alt 2017-2019

Strategisk helhedsplan for Allinge (budget 2017)

1,70

1,70

1,60

5,00

Havnenes anlægsbudget

0,17

0,17

0,16

0,50

Grønne områder driftsbudget

0,17

0,17

0,16

0,50

Statstilskud områdefornyelse

1,02

1,02

0,96

3,00

I alt

3,06

3,06

2,88

9,00

 

Der er i budget 2017-2019 afsat i alt 5,0 mio. kr. til delvis realisering af den Strategiske Helhedsplanen for Folkemødet og Allinge over en 3-årig periode. Derved kan der ansøges om en udgiftsramme på 7,5 mio. kr. fra statens midler.

 

Beslutning B

Mio. kr.

2017

2018

2019

I alt 2017-2019

Strategisk helhedsplan for Allinge (budget 2017)

1,70

1,70

1,60

5,00

Statstilskud områdefornyelse

0,85

0,85

0,80

2,50

I alt

2,55

2,55

2,40

7,50

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. december 2016

1.
Bilag - Ansøgning om udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Forslag til kommuneplantillæg nr. 013 og lokalplan nr. 092 for et boligområde ved det gl. savværk i Svaneke  

01.02.05P15-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

8

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

17

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 2. maj 2016 at ændre plangrundlaget for at muliggøre helårs- og fritidsbeboelse i et tidligere savværk i Svaneke.

Den ønskede ændring forudsætter også, at matrikel 8a og 8b ændres i kommuneplanen, så området overføres fra at være et erhvervsområde til fremover at være et boligområde.

Sideløbende med forslag til kommuneplantillæg er der blevet udarbejdet et forslag til lokalplan, som er klar til offentliggørelse og kan sendes i høring i 8 uger.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller, 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I den vestlige del af Svaneke ligger erhvervsområdet Svanevangen. Ejeren af ejendommen matrikel 8a og 8b, som er beliggende på hjørnet af Korshøje og Storegade, har anmodet om ændret planlægning, så det tidligere savværk på matrikel 8b kan anvendes til blandet boligformål.

Den ønskede ændring forudsætter, at matrikel 8a og 8b udtages af kommuneplanens rammeområde 208.E.01 og overføres til en ny kommuneplanramme 208.B.05, der muliggør en lokalplanlægning for helårs- og fritidsbeboelse.


Ændringen medfører desuden, at en del af lokalplan nr. 28 for erhvervsområdet Svanevang i Svaneke skal ophæves, da den indeholder bestemmelser for at området kun må anvendes til erhvervsformål. En del af det område, som nu omfattes af lokalplan nr. 28 vil derfor afløses af denne nye lokalplan nr. 092, jf. vedhæftede forslag.

 

Det forslåede lokalplanområde består i dag af en eksisterende bevaringsværdig savværksbygning på 2,5 etager samt et omkringliggende grønt areal, jf. kortbilag 1. i det vedhæftede forslag. Lokalplanområdet grænser mod syd, øst og nord op til boligområder, mens det mod vest grænser op til et erhvervsområde, som primært anvendes til lagerbygning og produktion af Svaneke Bryghus A/S.

Lokalplanen har til formål at udskille området omkring savværksbygningen fra erhvervsområdet med mulighed for at etablere op til seks lejligheder, hvoraf to af lejlighederne vil få status som boliger til helårsanvendelse, mens de øvrige vil få status som fritidsboliger.


Endvidere er det formålet med lokalplanen at sikre, at savværkets hovedbygnings kulturhistoriske og arkitektoniske særpræg og kvaliteter bevares.


Planforslagene er screenet for pligt til miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderes det, at planerne ikke skal miljøvurderes.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. december 2016

1.
Forslag til lokalplan nr. 092 samt kommuneplantillæg nr. 013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Status for planlægning af et samlet motorsportsområde i Åkirkeby Plantage

01.02.05P16-0160

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

10

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

18

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 29. august 2016, at der kan iværksættes udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for et samlet motorsportsområde i Åkirkeby Plantage. Beslutningen er truffet for at imødekomme Bornholms Motorsports (BMS) ønske om en permanent motorsportsbane til folkerace.

Beboere i området, har dannet foreningen ”Bevar Fredskoven Højlyngen/Nordre Byskov”, der er imod projektet. Modstanden er bl.a. kommet til udtryk gennem en underskriftsindsamling, hvor 342 borgere har skrevet under mod kommunens planer om at etablere yderligere en motorsportsbane i området.

Overvejes det at stoppe planprocessen nu, vil BMS hurtigere kunne arbejde med en ny løsning til en permanent motorsportsbane.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

•    at udvalget drøfter status og indsigelser og på den baggrund tager stilling til om det giver anledning til at ændre på den planlagte proces.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Udvalget anbefaler, at den igangværende proces fortsættes.

Carsten Scheibye, Jesper Lindstrøm Larsen og Steen Frandsen anbefaler, at der indlægges et offentligt orienteringsmøde.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke, idet han ønsker helt at standse planlægningen for en motorsportsbane på Bornholm.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund og proces

Bornholms Motorsport (BMS) har siden 2010 søgt at skabe grundlaget for etablering af en permanent motorsportsbane, primært til folkerace, da klubben står uden faste banefaciliteter til træning og løbsafholdelse.

Efter flere års forgæves afsøgning af forskellige etableringsmuligheder, delvist i samarbejde med kommunen, er et kommunalt ejet skovareal i Åkirkeby Plantage af BMS fundet velegnet til formålet, jf. bilag 1. Her er der efter bornholmske forhold relativt langt til naboer og arealet ligger i tilknytning til den eksisterende motocrossklub, Åkirkeby Crossklub (ÅCK) og deres banefaciliteter, hvor der siden 1970erne er blevet kørt motocross m.m. Derved samles de støjende motorsportsaktiviteter ét sted på øen. Flere motorsportsaktiviteter i området vil givetvis medføre en større støjbelastning for omgivelserne. Støjniveauet i området forventes dog ikke øget væsentligt i forhold til det nuværende niveau, da folkeracebiler støjer langt mindre end de motocrossmaskiner, der allerede kører i området.  Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier skal overholdes, hvilket bl.a. sikres i forbindelse med miljøgodkendelser af anlæggene.

For at imødekomme BMS ønske om en permanent motorsportsbane til folkerace o. lign. besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2015, at iværksætte planlægning for en ny motorsportsbane til folkerace på et areal i tilknytning til den eksisterende motocrossbane. Forud for beslutningen var der indkaldt idéer og forslag i offentligheden vedr. planlægningen. I den forbindelse blev det klart, at arealet til det nye baneanlæg ikke var tilstrækkeligt stort til at rumme tilhørende faciliteter som klubhus, parkering, vandhul og støjvolde o. lign. Kommunen fik derfor tilladelse af Naturstyrelsen til at udvide området med ca. 1,5 ha.

Den eksisterende motocrossbane i området er ikke omfattet af planlægning til at regulere de fysiske forhold på arealet. Efter en nærmere planmæssig vurdering anbefalede Center for Teknik og Miljø derfor, at der blev udarbejdet et plangrundlag, som omfatter et samlet motorsportsområde, der rummer begge baneanlæg. Der blev gennemført en supplerende indkaldelse af idéer og forslag forud for udvalgets stillingtagen til, om den eksisterende motocrossbane skulle inddrages i planlægningen. På den baggrund besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 29. august 2016, at iværksætte planlægning for et samlet motorsportsområde i Åkirkeby Plantage.

Derudover har kommunalbestyrelsen bevilliget 500.000 kr. til etablering af en folkeracebane i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016. Siden har BMS arbejdet med idéer og visioner for banen og foreningen. BMS har bl.a. nedsat en styregruppe i forhold til projektet omkring en permanent folkeracebane med tilhørende faciliteter.

Der er udarbejdet et notat, som giver en samlet oversigt over sagsforløbet, jf. bilag 2.

 

Modstand mod projektet

I forbindelse med den politiske beslutning om, at iværksætte planlægning for et samlet motorsportsområde i Åkirkeby Plantage, har ønsket om at udvide området med en ny folkeracebane mv. mødt modstand.

Modstanden kommer hovedsageligt fra naboer i området, der har dannet foreningen ”Bevar Fredskoven Højlyngen/Nordre Byskov” med 54 medlemmer. Foreningen ønsker at bevare fredskoven og forhindre yderligere fældning af træer i området med henblik på anlæggelse af en motorbane. Endvidere argumenterer de for bedre miljøforhold omkring den eksisterende motocrossbane. Foreningen har indsamlet 342 underskrifter til kommunalbestyrelsen mod kommunens planer om at tillade endnu en motorsportsbane i området samt det grundlag beslutningen er truffet på.

Da Teknik- og Miljøudvalget tilbage i år 2013 modtog 291 underskrifter mod anlæggelse af en folkeracebane på et areal, ved BOFA lige uden for Rønne og der i stedet foresloges en placering i tilknytning til motocrossbanen i Åkirkeby Plantage, blev det besluttet, at arbejde videre med denne mulighed.    

I forbindelse med det igangværende planarbejde har sagen gentagne gange været debatteret i medierne, primært med kritik rettet mod beslutningen om at muliggøre etablering af en motorsportsbane til folkerace i Åkirkeby Plantage.

 

Status på sagen

Status på sagen er, at et forslag til et kommuneplantillæg, en lokalplan for et samlet motorsportsområde i Åkirkeby Plantage, en miljøvurdering og en plan for etablering af bynær erstatningsskov er under udarbejdelse. Et forslag til et samlet plangrundlag forventes at være klar til at blive sendt i offentlig høring ved udgangen af marts 2017. Efter høringsperioden på 8 uger kan der tages politisk stilling til om planerne skal forkastes eller endeligt vedtages med eventuelle rettelser som konsekvens af de indkomne høringssvar. Planlægningen der skal muliggøre etableringen af en motorsportsbane i Åkirkeby Plantage vil tidligst kunne afsluttes i august/september 2017.

Overvejes det at stoppe planprocessen nu, vil BMS hurtigere kunne arbejde med en ny løsning til en permanent motorsportsbane.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. december 2016

1.
Bilag 1. Motorsportsområdets afgrænsning (JPG)

2.
Bilag 2. Motorsportsbane til BMS – oversigt over sagsforløb (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Planlægning for store solcelleparker på Bornholm

01.02.15P21-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

19

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Bornholms Regionskommune har modtaget anmodninger om iværksættelse af planlægning for adskillige meget store solcelleanlæg i landzone. Der er i kommuneplanen ikke udlagt arealer til solcelleparker på Bornholm.

Politisk stillingtagen til fremtidige solcelleparker på Bornholm er aktualiseret af, at en bygherre netop har vundet et pilotudbud om opførelse af fem solcelleparker forskellige steder i Danmark. Hvert anlæg kommer til at fylde ca. 20 ha. Det er forudsat, at to af anlæggene opføres på Bornholm på arealer, som bygherren allerede har option på. Det er i udbudsbetingelserne fastlagt, at de to solcelleparker på Bornholm skal være i drift senest 27. maj 2018.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at der igangsættes ­planlægning for hver enkelt af de fire foreliggende ansøgninger (svarende til punkt A i afsnittet ” Beslutningsmuligheder i forhold til planlægning for solceller”).

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har modtaget anmodninger om iværksættelse af planlægning for fire forskellige solcelleparker (se oversigtskort i bilag 1 og ansøgninger i bilag 2). Ansøgningerne stammer fra to forskellige ansøgere. Derudover er der allerede iværksat planlægning for et betydeligt mindre solenergianlæg ved Bright Park Bornholm, Nexø.

Anlæggene har hver især en sådan størrelse, at Center for Teknik og Miljø vurderer, at de medfører en væsentlig visuel påvirkning af det bestående miljø, hvorfor etableringen af dem forudsætter, at der er gennemført kommune- og lokalplanlægning med inddragelse af offentligheden.

Den lovbestemte planproces er, at der først indkaldes ideer og forslag til den forestående planlægning. Herefter vil der kunne udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplaner samt muligvis også miljøvurderinger af planerne. Planforslagene og de tilhørende miljøvurderinger sendes så i offentlig høring i mindst otte uger, hvorefter planerne kan vedtages endeligt.  Når anlæggene herefter har fået byggetilladelse, vil den fysiske etablering kunne igangsættes.

 

Pilotudbud har skabt interesse for etablering af solcelleparker på Bornholm

Den store interesse for at etablere solcelleparker på Bornholm netop nu skyldes to pilotudbud på solcelleparker med statslig støtte fra henholdsvis Danmark og Tyskland.  Det er tale om to enkeltstående udbud, hvor ejerene af anlæggene får pristillæg for den producerede elektricitet. Udover disse to udbud er der på nuværende tidspunkt ingen støtteordninger, som understøtter opførelsen af nye solcelleparker. Da solceller endnu ikke kan konkurrere på markedsvilkår, bliver der ikke opsat nye solceller uden at ejerne af anlæggene er garanteret pristillæg på den producerede elektricitet.

Det danske udbud forventes afsluttet sidst i 2016. I dette udbud kan der bydes på opførelse af 20 MW i alt, heraf må op til 2,4 MW opføres i Tyskland.

Det tyske udbud er på i alt 50 MW. Det er i dette udbud valgfrit om solcelleparkerne bliver opført i Tyskland eller i Danmark.  28. november 2016 blev det tyske udbud vundet af European Energy, som vil opføre alle 50 MW i Danmark fordelt på fem forskellige lokaliteter, heraf to 10 MW anlæg på Bornholm.

 

Solcellers og vindmøllers nominelle effekt kan ikke umiddelbart sammenlignes 

Et enkelt solcelleanlæg med en peak-effekt på 10 MW fylder ca. 20 ha. Den årlige produktion fra et 10 MW solcelleanlæg svarer som tommelfingerregel til produktionen fra én vindmølle med en installeret effekt på 3-4 MW og en totalhøjde på 140-150 meter. Resultatet kan dog variere med effektiviteten af solcellerne og opstillingsmønsteret for vindmøllerne. I øvrigt kan man ikke helt sammenligne el fra sol og vind, da sol-el mest kommer om sommeren og naturligvis i dagtimerne, mens vindkraften er mere fordelt og kommer mest om vinteren.

 

 Ansøgningerne

1.    Den 10. august 2016 har kommunen modtaget en anmodning om tilladelse til opførelse af en solcellepark på ca. 37 ha. på et landzoneareal i Bodilsker nær Balka. Af ansøgningen fremgår det, at det forventes, at der i området kan installeres solceller med en samlet peak-effekt på knap 19 MW forudsat at bliver fuldt udnyttet. Dele af dette område er imidlertid omfattet af råstofindvindingsinteresser, hvilket kan betyde, at muligvis kun 22 ha. af området vil kunne udnyttes til solceller med en peak-effekt på 11 MW. Området ligger også i kystnærhedszonen, hvor der gælder visse begrænsninger for den kommunale planlægning.

2.    Den 15. september 2016 har en anden solcellebygherre anmodet kommunen om udarbejdelse af planlægning for tre områder i landzone, hvor der tænkes opført solcelleparker. Det drejer sig om følgende:

a)    En solcellepark på ca. 20 ha. beliggende ved Aakirkeby.

b)    En solcellepark på op til ca. 70 ha. beliggende ved Bodilsker syd for kirken. Ca. to tredjedele af området er beliggende i kystnærhedszonen. Det vil derfor muligvis kun være ca. 20 ha. der umiddelbart vil kunne planlægges for, men ansøger mener dog, at hele arealet har potentiale.

c)    En solcellepark på ca. 20 ha. beliggende ved Rutsker.  Området er beliggende i kystnærhedszonen.

De to anlæg i henholdsvis punkt 2a og punkt 2b har bygherren forudsat er sat i drift senest 27. maj 2018 i henhold til det bud, som vedkommende har vundet pilotudbuddet fra Tyskland med.  Der forudsættes i hvert af disse områder etableret et anlæg på ca. 20 ha. og hver med 10 MW peak-effekt.

Center for Teknik og Miljø har ikke viden om, hvornår de øvrige arealer kan forventes udnyttet til etablering af solcelleparker. Der kan dels være tale om at de indgår i det endnu ikke afgjorte pilotudbud fra den danske stat på 20 MW, og der kan også være tale om at de – hvis de ikke bliver del af det vindende danske udbud – ønskes planlagt, så de ligger klar, hvis der igen måtte blive udbudt støtte til solcelleparker.

 

Arealbehov

Hvis alle de fire ønskede områder med tiden udnyttes fuldt ud, vil de fire solcelleparker tilsammen dække et areal på omkring 150 ha., som i dag anvendes til landbrug. Bornholms Regionskommune har ingen erfaring med at planlægge for så store arealer til solceller. Til sammenligning er Pedersker bys samlede areal på ca. 20 ha. Se også fotos fra et 80 ha. anlæg nær Kalundborg, jf. bilag 3 eller læs mere om projektet ved at klikke her.

Det kan i øvrigt oplyses, at Teknik- og Miljøudvalget tidligere har besluttet, at iværksætte planlægning for et betydeligt mindre solenergianlæg, som er på blot 4 ha. Dette areal er et blandet bolig- og erhvervsareal delvis beliggende i byzone ved Bright Green Park i Nexø. Her er planlægnings­processen i gang. 

 

Planlægningsmæssige forhold, som skal afklares

En række miljømæssige, landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige forhold vil blive vurderet, hvis der igangsættes konkret planlægning. Det er sandsynligt, at dele af de ansøgte arealer til solcelleparkerne ikke vil kunne planlægges til solceller pga. beliggenhed i kystnærhedszonen, hensyn til råstofinteresser m.m. Derudover skal den generelle landbrugsinteresse i områderne afklares, herunder muligheden for ophævelse af landbrugspligt mv.

 

Ansøgernes tidshorisont i forhold til de aktuelle pilotudbud og på sigt

Ansøgerne er under tidspres på grund af fristerne i de to aktuelle pilotudbud om solcelleparker. Det vides ikke om eller hvornår muligheden for tilskud til produktion af el fra solcelleparker opstår igen. Bygherren, som netop har vundet det tyske pilotudbud på 50 MW, hvoraf de 2 x 10 MW skal placeres på Bornholm, skal have anlæggene i drift senest 27. maj 2018. Det formodes at det danske udbud på 20 MW, som ikke er afgjort endnu, vil have en tilsvarende kort frist for at blive sat i drift.

 

Etablering af solcelleparker forudsætter økonomiske støtteordninger

Solcelleparker er på nuværende tidspunkt ikke markedsmodne, og de bliver derfor kun etableret, når en bygherre har mulighed for at opnå økonomisk tilskud til elproduktionen. Bornholms Energi- og Forsyning har i et notat af 26. september 2016 vurderet, at solceller på nuværende tidspunkt er 2-3 gange dyrere i installation og drift end landvindmøller. Dette forventes at udligne sig på et tidspunkt, måske inden for de kommende 10 år.

 

Solceller og vindmøller kan supplere hinanden

Bornholms Energi og Forsyning har i et notat af 26. september 2016 redegjort for solcellers muligheder i det bornholmske el- og varmesystem, jf. bilag 4. Bornholms Energi og Forsyning har foretaget simuleringer, som påviser, at produktionsmønsteret for solceller og vindmøller supplerer hinanden, så der kan indpasses mest mulig vedva­rende energi i det bornholmske energisystem ved at mikse de to teknologier. Det mest optimale scenarie energi- og CO2-mæssigt er opsætning af solceller med 84 MW peak-effekt og vindmøller med 40 MW installeret effekt. Denne kombination giver den største produktion af vedvarende energi på Bornholm, fordi sol og vind supplerer hinanden. Det betyder, at energiproduktionen sker på tidspunkter, hvor den matcher forbruget eller kan eksporteres.

 

Beslutningsmuligheder i forhold til planlægning for solceller

I forhold til håndteringen af de fire aktuelle ansøgninger ser Center for Teknik og Miljø umiddelbart tre muligheder: 

A.    Kommunalbestyrelsen foretager en kortfattet indkaldelse ideer og forslag for de fire konkrete ansøgninger. Høringsperioden fastsættes til fire uger. Herefter beslutter kommunalbestyrelsen, om der skal iværksættes planlægning for alle eller for nogle af de ansøgte områder.

B.    Kommunalbestyrelsen lader udarbejde et udkast til overordnede retningslinjer for placeringen af store solcelleanlæg på Bornholm. Der indkaldes herefter ideer og forslag fra offentligheden, hvor udkastet til overordnede retningslinjer benyttes som informationsmateriale. Under indkaldelsen af ideer og forslag vil de aktuelle ansøgere samt andre potentielle bygherrer og lodsejere på lige fod kunne præsentere deres projektideer. Herefter beslutter kommunalbestyrelsen hvilke områder, der skal iværksættes planlægning for.

C.    Kommunalbestyrelsen afventer den reviderede energistrategi, der forventes færdig inden sommeren 2017, før der fastlægges generel strategi for planlægning for solcelleparker og der tages stilling til de konkrete anmodninger.

 

Vælges løsning B eller C kan muligheden være forpasset for de aktuelle ansøgere, idet det så er tvivlsomt, at de kan have anlæggene i drift indenfor den tidsfrist, som er krævet i de to aktuelle pilotudbud.  Det vides ikke, hvornår der måtte dukke nye muligheder op, som vil gøre det økonomisk rentabelt at etablere yderligere solcelleparker i Danmark.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 14. december 2016

1.
Bilag 1. Oversigtskort (PDF)

2.
Bilag 2. Ansøgninger (PDF)

3.
Bilag 3. Solenergianlæg nær Kalundborg (PDF)

4.
Bilag 4. Solceller i det bornholmske energisystem (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Forslag til revideret Råstofplan

01.09.00P15-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

11

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

20

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Råstofplanen fastlægger bl.a. rammerne for regionskommunens administration af indvinding af råstoffer på Bornholm. Lovgrundlaget for råstofplanen er fastlagt i råstoflovens §§ 5a, 6a.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. januar 2012 Råstofplan for Bornholm 2012-2024. Kommunalbestyrelsen skal ifølge råstofloven gennemgå råstofplanen hvert fjerde år, for at vurdere om der er behov for en justering eller revision af planen.

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 25. juni 2015 at sende den udarbejdede redegørelse samt debatoplæg i offentlig høring i 8 uger fra d. 26. juni til 21. august 2015.

Der indkom ingen bemærkninger.

Center for teknik og miljø har herefter udarbejdet forslag til råstofplan samt tilhørende miljøvurdering. Forslaget til den nye råstofplan er digitalt og er klar til at blive sendt i offentlig høring.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at forslag til Råstofplan 2016 sendes i offentlig høring i perioden 2. januar - 6. marts 2017.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Regionskommunen skal udarbejde en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen skal udarbejdes på grundlag af en råstofkortlægning, som Bornholms Regionskommune ligeledes har ansvaret for at gennemføre (råstoflovens § 5a).

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet et forslag til Råstofplan 2016. Forslaget er digitalt, i lighed med den tidligere offentliggjorte redegørelse samt debatoplægget. Planen vil således kunne ses digitalt, men det er også muligt at downloade en pdf-version, som kan udskrives.

Planprocessen indledtes med en idé-fase (1. offentlighedsfase), hvor en redegørelse over status på råstofplanlægningsområdet blev offentliggjort, sammen med et debatoplæg som opfordrede borgere, virksomheder, myndigheder og interesseorganisationer m.fl. til at indsende idéer og forslag til den kommende råstofplanrevision. Samtidig beskrev Center for Teknik og Miljø, hvorfor der er behov for en revision af råstofplanen.

 

I redegørelsen og debatoplægget blev der lagt op til at råstofplanen 2012-2024 revideres fordi:

1.    Der er råstofområder som har behov for at blive vurderet mht. om der er en tilstrækkelig restressource og/eller afklaring af fremtidsmuligheder.

2.    Der er behov for at få afklaret, i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, om der er behov for reservering eller ny kortlægning af Nexø Sandsten til landets kulturhistoriske bygninger.

3.    Det skal vurderes om der kan udlægges råstofindvindingsområder, hvor der i dag indvindes råstoffer, udenfor udpegede råstofområder.

4.    Råstofplanen bør være digital i lighed med kommuneplan 2013 jf. den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

5.    Det kortlægningsmateriale, der ligger til grund for nuværende plan, efterhånden er gammelt (1985). Der er behov for en vurdering af det eksisterende materiale med henblik på planlægning af fremtidig indsats mht. nye kortlægninger.

 

Da Teknik og Miljø ikke modtog bemærkninger til det offentliggjorte materiale, arbejdedes der videre med de foreslåede emner. Undervejs i processen har det vist sig nødvendigt at justere nogle af disse fokuspunkter, som det kan ses herunder:

 

Ad 1) Det er blevet klart, at der efterspørges et pålideligt ressourceestimat for alle de udlagte råstofindvindingsområder. Denne opgave vil der blive arbejdet videre med i den kommende planperiode. Varigheden afhænger af de ressourcer der afsættes til formålet.

 

Ad 2) Slots og Kulturstyrelsen, har et behov for Nexø Sandsten i bygningsegnet kvalitet og i en bestemt farve, som svarer til de historiske bygninger i Danmark der har behov for restaurering. Det er endnu uklart, om styrelsens behov kan imødekommes indenfor de udlagte områder. Center for Teknik og Miljø er i løbende dialog med Slots og Kulturstyrelsen.

 

Ad 3) De områder, hvor der i dag indvindes råstoffer udenfor de udlagte råstofindvindingsområder, er foreslået optaget i Råstofplan 2016. Der er bl.a. i den forbindelse indhentet planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen til udlæg af nyt område (Helletsgård) i Natura 2000 område nr. 162 (Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne). Herudover er området ved Skovsholm foreslået udlagt som beskrevet i debatoplægget. Områderne ved Grisby og Klemensker er vurderet, men videreføres uden ændringer i den reviderede råstofplan, da der ikke ud fra en samlet vurdering er belæg for arealjusteringer på nuværende tidspunkt. Endelig er der medtaget forslag om et nyt råstofindvindingsområde ved Torpebakker, da et ressourceestimat samt en ny risikovurdering har vist, at der ligger en god ressource, som kan udnyttes uden risiko for grundvandet, såfremt der tages behørigt hensyn.

 

Ad 4) Råstofplan 2016 er digital.

 

Ad 5) I løbet af de kommende planperioder, vil baggrunden for de udlagte arealer blive vurderet med henblik på at sikre et pålideligt datagrundlag for råstofplanens arealudlæg og eventuelle forudsætninger for disse.

 

Udover ovenstående er råstofplanens retningslinjer også blevet omarbejdet, for at gøre det tydeligere, hvilke muligheder og begrænsninger råstofplanens arealudlæg medfører. Der er ligeledes indført forudsætninger for udlæg af de tre nye indvindingsområder, med det formål at sikre de væsentligste øvrige interesser. Herved bliver det muligt at udnytte værdifulde råstoffer på arealer, hvor der også er andre væsentlige interesser at tage hensyn til.

 

Offentlig høring

Der er udarbejdet et forslag til råstofplan og en miljøvurdering af planforslaget såvel som af de forslåede nyudlæg, som er medtaget i dette. Høringen af det offentliggjorte materiale retter sig mod den brede offentlighed, samt virksomheder og relevante myndigheder.

 

Høringen annonceres udelukkende på regionskommunens hjemmeside, i henhold til gældende lovgivning.

Forslag til Råstofplan 2016 er i offentlig høring fra 2. januar 2017 til den 6. marts 2017.

 

Efter offentlighedsfasen samt gennemgang og sammenskrivning af de eventuelt indkomne bemærkninger og indsigelser, vil kommunalbestyrelsen få fremlagt forslag om at vedtage råstofplanen endeligt, hvorefter den offentliggøres med 4 ugers klagefrist.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Link til bilag: Forslag til Råstofplan 2016

http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplanfilter.aspx?r=t&k=t&f=t&v=t&a=t&planid=17

Brugernavn: guest

Adgangskode: kigind

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Godkendelse af spildevandstakster for 2017

13.00.00S55-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

12

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

21

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Spildevand A/S har fremsendt forslag til takster for spildevand i 2017. Taksterne er hævet 0,60 kr. på den variable del svarende til 2 % i forhold til det foregående år, primært med henblik på at kompensere for ”trappemodellen”, der giver rabat for storforbrugere.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at taksterne godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I takstbladet for 2017 er tilslutningsbidraget og det faste vandafledningsbidrag pristalsreguleret med ca. 0,3 % i henhold til den gældende betalingsvedtægt.

Det variable vandafledningsbidrag (m³-taksten) er hævet med 0,6 kr./m³ svarende til ca. 2 %. For en gennemsnitsfamilie udgør stigningen ca. 90 kr./år. Ud over pristalsregulering er formålet med denne takststigning bl.a. at kompensere for de stigende rabatter til storforbrugerne, der blev indført ved lov med den såkaldte ”trappemodel” i 2014.

Trappemodellen betyder, at prisen falder ved stigende vandforbrug. Rabatten gælder for ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsvilkår. Trappemodellens formål er at skabe mere konkurrencedygtige vilkår for store vandforbrugende virksomheder.

Rabatterne er i 2017 16 % ved et vandforbrug på mellem 500 og 20.000 m³ og 48 % ved et vandforbrug over 20.000 m³. Rabatterne stiger frem til 2018 til henholdsvis 20 % og 60 %.

I 2017 vil rabatterne udgøre ca. 4 mio. kr., der kommer 4 bornholmske virksomheder til gode. Det er Danish Crown, Bornholms Andelsmejeri, Espersen i Hasle og Bornholms A/S - konservesfabrikken i Nexø.

Priserne for tømningsordningen og gebyrerne er uændrede.

De foreslåede takster holder sig indenfor den økonomiske ramme, som Konkurrencestyrelsen har fastsat for Bornholms Spildevand A/S´s indtjening.

Økonomiske konsekvenser

Spildevandsområdet er brugerfinansieret, og de nye takster har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen ud over, at betalingen for afløb fra kommunens ejendomme reguleres i henhold til takstbladet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. december 2016

1.
Spildevand Regnskab 2015 budget og øk rammer 2017 (PDF)

2.
20161030 Takster Spildevand 2017 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

22  Anlægsbevilling til renovering af svømmesalen i Søndermarkshallen

81.36.05G01-0977

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

 

 

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

22

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Den 30. juni 2016 godkendte kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling til renovering af Søndermarkshallens svømmesal på baggrund af nye skærpede krav til vandbehandling.

I forbindelse med renoveringsarbejdet planlægges det samtidig at etablere forbedrede adgangsvilkår til bassinet for handicappede personer.

Der søges derfor om forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at anlægsbevillingen til ovennævnte projekt forhøjes med 250.000 kr. til etablering af handicaplift, således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 1.702.000 kr., og

b) at det afsatte rådighedsbeløb til projektet tilsvarende forhøjes med 250.000 kr., finansieret af Søndermarkshallens svømmesals driftsbudget under bevilling 55, Ejendomme og service.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Efter at beslutningen om at genåbne svømmesalen i Søndermarkshallen blev taget, blev det konstateret, at anlægget ikke levede op til nye skærpede krav om vandbehandling, gældende fra 1. juli 2017. Der blev derfor iværksat en undersøgelse for at få konstateret omfanget af nødvendig renovering af bassin og vandbehandlingsanlæg samt udfærdiget et løsningsforslag hertil.

På den baggrund godkendte kommunalbestyrelsen den 26. maj 2016 at afsætte en anlægsramme på 7 mio. kr. inkl. uforudsete udgifter til svømmetilbud på Bornholm (Rønne Svømmehal, Gudhjem Svømmehal og Søndermarkshallens Svømmesal), idet der skulle arbejdes videre med forslag i Teknik- og Miljøudvalget om at gøre Søndermarkshallens svømmehal handicaptilgængelig.

På kommunalbestyrelsens møde den 30. juni 2016 blev der givet anlægsbevillinger til de tre svømmehaller. Anlægsbevillingen til renovering af Søndermarkshallens svømmesal, som udgør 1.452.000 kr., omfatter etablering af nye bassinvægge, overløbsrender samt mindre ændringer ved vandbehandlingsanlægget.

I forbindelse med renoveringsarbejdet planlægges det samtidig at sikre, at adgangsforholdene for handicappede brugere forbedres væsentligt, således at denne brugergruppe på en værdig måde vil kunne sikres adgang til bassinet. I dag skal de handicappede brugere hejses ned i bassinet med en kran, svævende 2-3 meter over bassinets vandoverflade. Med de forbedrede adgangsforhold vil de handicappede brugere kunne køres ned til bassinkanten, og med en selvbetjent lift lade sig transportere ned i bassinet.

Bornholms Idrætsområder søger om forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb til etablering af handicaplift, idet dette anlægsarbejde ikke er omfattet af den allerede meddelte anlægsbevilling.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen meddelte den 30. juni 2016 en anlægsbevilling på 1.452.000 kr. til renovering af Søndermarkshallens svømmesal. Projektet omfatter renovering af bassinet, således det kan efterleve de nye skærpede krav til vandbehandling, som træder i kraft pr. 1. juli 2017:

 

Anlægsarbejder                  1.320.000 kr.

Uforudsete udgifter              132.000 kr.

Anlægsbevilling                  1.452.000 kr.

 

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 250.000 kr. til etablering af handicaprampe- og -lift, således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 1.702.000 kr.

 

Udgiften på 250.000 kr. kan finansieres af Søndermarkshallens svømmesals driftsbudget under bevilling 55, Ejendomme og service.


Administrativ tilføjelse til ØPU 14.12.2016

Dagsordenspunktet blev efter TMUs behandling af sagen den 5.12.2016 sendt til orientering i Handicaprådet og Bornholms Ældreråd.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Anlægsbevilling til projektering af anlægsarbejder i forbindelse med ændret skolestruktur i Rønne samt orientering om projektstatus  

82.20.00G01-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

16

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

23

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Børne- og Skoleudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

 

I forbindelse med valg af rådgiver har det vist sig, at det er nødvendigt at justere tidsplanen for ombygning af Åvangsskolen og Søndermarksskolen, ligesom det er konstateret, at projektering af anlægsarbejderne bliver dyrere end først antaget.

Den 22. september 2016 godkendte kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling til projektering og undersøgelser i forbindelse med ombygning af skolerne i Rønne.

Der søges i denne sag om forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at orienteringen tages til efterretning,

b)    at anlægsbevillingen til ovennævnte projekt forhøjes med 424.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling til projektering herefter udgør 1.824.000 kr., og

c)    at det afsatte rådighedsbeløb til projektering tilsvarende forhøjes med 424.000 kr., finansieret af den i budgettet til formålet afsatte pulje til ombygning af skoler i Rønne.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 6. december 2016:
Indstillingen anbefales. Betina Haagensen kan ikke medvirke, idet hun afventer sin stillingtagen til Kommunalbestyrelsens møde.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for 2016 blev det besluttet at afsætte i alt 20 mio. kr. til ombygning af skoler i Rønne.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. februar 2016 en ny skolestruktur i Rønne. Den nye skolestruktur betyder, at Rønneskolen nedlægges som selvstændig skole, og at eleverne i Rønne fremadrettet skal samles på to matrikler i stedet for på de nuværende tre matrikler.

Med kommunalbestyrelsens beslutning af 25. februar 2016 blev den økonomiske ramme til ombygning af skolerne Åvang og Søndermark udvidet til i alt 24 mio. kr.

I september måned 2016 meddelte kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 1,4 mio. kr.

til igangsætning af projektet og til dækning af omkostninger til rådgivere for at få beregnet og udarbejdet de nødvendige tegninger til gennemførelse af det beskrevne projekt samt til eventuelle undersøgelser i forbindelse med ombygningen.

 

Valg af rådgiver og justering af tidsplan

Der har været nedsat et udvælgelsesudvalg, som har gennemgået tilbuddene fra de indbudte rådgivere. Tilbuddene var ikke sammenlignelige og det var derfor nødvendigt at bede rådgiverne om at revidere deres tilbud.

Det mest fordelagtige tilbud medfører en tidsmæssig udvidelse i rammetidsplanen for byggerierne på yderligere 7 måneder:

August 2017: Åvang er afsluttet og klar til skolestart (det er meget vigtigt at dette overholdes).

August 2018: Søndermark er afsluttet og klar til skolestart.

 

Såfremt Søndermarkskolen kan rømmes for elever og lærere mens byggeriet foregår, vil det formentlig have en positiv effekt på tidsplanen, så der åbnes op for muligheden for at kunne være færdige med byggeriet på Søndermarksskolen ultimo december 2017. Dette bliver pt. drøftet internt og med rådgiver.

 

I forbindelse med ovenstående er det nødvendigt at forhøje anlægsbevillingen til 1,824 mio. kr. ekskl. moms. Beløbet dækker honorar til rådgiver for projektering, byggestyring og tilsyn med byggearbejderne på de to skoler.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede økonomiske ramme for ombygning af skolerne i Rønne udgør 24 mio. kr., fordelt med rådighedsbeløb på henholdsvis 19 mio. kr. i 2016 og 5 mio. kr. i 2017.

Kommunalbestyrelsen meddelte den 22. september 2016 en anlægsbevilling på 1.400.000 kr. til projektering og undersøgelser i forbindelse med ombygning af skoler i Rønne, finansieret af ovennævnte rådighedsbeløb, som er afsat i en pulje til formålet.

 

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 424.000 kr., finansieret af puljen til ombygning af skoler i Rønne. Den samlede anlægsbevilling til projektering udgør herefter 1.824.000 kr.

 

De resterende rådighedsbeløb i puljen til ombygning af skoler i Rønne udgør herefter 22,176 mio. kr.

 

Dette er den anden bevillingssag vedrørende ombygningen af skoler i Rønne. Der vil blive fremlagt endnu en bevillingssag, når entrepriseresultatet foreligger.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette anlægsprojekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget. Sagen fremlægges tillige for Børne- og Skoleudvalget, idet den, ud over ansøgning om forhøjelse af bevillingen, også omhandler orientering om projektstatus.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anlægsbevilling til indkøb af nye bybusser til BAT

13.05.00Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

 

 

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

BAT ønsker at udskifte to bybusser med nye og mere tidssvarende og brændstofbesparende busser finansieret af forventet mindreforbrug på driftsbudgettet for 2016.

Der søges om en anlægsbevilling til indkøb af busser.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2017 på 3.500.000 kr. til indkøb af to nye bybusser til BAT,

b) at udgiften på 3.500.000 kr. inkl. moms finansieres af BAT’s driftsbudget 2016 under bevilling 57 Kollektiv trafik, og

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Udvalget besluttede desuden, at BAT skal tilbyde gratis buskørsel den 24.12.2016 og den 31.1.2016/1.1.2017, og at denne kørsel finansieres af overskuddet på BATs driftsbudget.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Udsat idet der afsøges mere miljøvenlige alternativer.

Sagsfremstilling

BAT opererer i Rønne bybusnet med to busser, der er henholdsvis 13 ½ og 13 år gamle. Disse busser har et væsentligt højere brændstofforbrug end nutidige busser, og derudover er mængden af løbende reparationer stærkt stigende grundet alder og slid. Samtidig er komforten for både chauffører og passagerer ikke tidssvarende.

 

Da BAT’s forventede driftsresultat for 2016 udviser et overskud på 4,2 mio. kr., kan BAT egenfinansiere en anskaffelse af nyt busmateriel til brug i Rønne by. Denne anskaffelse vil kunne ske inden for den tidligere udbudte rammeaftale for indkøb af busser, og derved vil investeringen udgøre kr. 3,5 mio. kr. inkl. moms.

 

Der er ca. 6 måneders leveringstid efter afgivelse af bindende ordre, hvorfor en bestilling af busserne ultimo 2016/primo 2017 år vil give en forventet levering medio 2017.

 

Økonomiske konsekvenser

BAT søger om en anlægsbevilling på 3.500.000 kr. til indkøb af to nye bybusser, idet udgiften på 3.500.000 kr. inkl. moms kan finansieres af BAT’s driftsbudget for 2016 under bevilling 57 Kollektiv trafik. Rådighedsbeløbet på 3.500.000 kr. afsættes i budget 2017.

 

BAT’s regnskab er registreret under funktion 023231 Busdrift i økonomisystemet. Dette område er lovgivningsmæssigt holdt uden for købsmomsordningen, hvilket betyder at der ikke er momsafløftning på området.

Administrativ tilføjelse til TMU 5.12.2016

Administrationen eftersender et bilag, der uddyber forhold omkring økonomi og miljø inden Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5.12.2016.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 5. december 2016

1.
Status på bybusmateriel og mulige teknologiske valg ved nyindkøb ved aldersudskiftning (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevilling til salg af Havnevej 10, Tejn

82.02.00G10-0225

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

23

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

25

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune modtog et betinget købstilbud fra Bornholms Museumsforening vedrørende ejendommen Havnevej 10, Tejn, tidligere BC Catering. Økonomi- og Planudvalget bemyndigede den 20. januar 2015 borgmesteren til at indgå endelig købsaftale med en salgssum på 500.000 kr., og at sagen skulle forelægges til politisk behandling med henblik på bevillingsafgivelse, når den endelig købsaftale er indgået, idet provenuet fra salget vil tilgå driftsbudgettet under bevilling 52 Teknik og miljø til anvendelse for kommunens erhvervsbygninger på Tejn havn. Der søges om anlægsbevilling i overensstemmelse hermed

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling på netto - 483.400 kr. til salg af Havnevej 10, Tejn,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på netto -483.400 kr., idet beløbet tilgår driftsbudgettet under bevilling 52 Teknik og miljø til anvendelse for kommunens erhvervsbygninger på Tejn havn, og

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Planudvalget besluttede i 2014 at igangsætte arbejdet med at skaffe liv i kommunens tomme erhvervsbygninger på Tejn havn og tre ejendomme, heriblandt Havnevej 10, blev udbudt til salg på særlige vilkår.

 

Sagen drejer sig om salg af ejendommen Havnevej 10, Tejn med bygninger og tilhørende grundareal.

 

Efter modtagelse af betinget købstilbud fra Bornholms Museumsforening besluttede Økonomi- og Planudvalget den 20. januar 2015

at bemyndige borgmesteren til at indgå endelig aftale med en salgssum på 500.000 kr., og

at sagen forelægges til politisk behandling med henblik på bevillingsafgivelse, når den endelige købsaftale er indgået, idet provenuet fra salget vil tilgå driftsbudgettet under bevilling 52 Teknik og miljø til anvendelse for kommunens erhvervsbygninger på Tejn havn.

Købesaftalen blev underskrevet af parterne den 13. maj 2016.

 

Bornholms Museum har oplyst, at ejendommen skal anvendes dels til arkiv og lager og dels til

at huse museets arkæologiske arbejde.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afholdt udgifter til ejendomsmægler.

Der afholdes udgifter til landinspektør til udstykning af kyststien, der ikke er en del af handlen:

 

 

Salgsindtægt                                   - 500.000 kr.

Udgifter til landinspektør, excl. moms                       13.600 kr.

Statsafgift udstykning                                             3.000 kr.                 

Nettoprovenu                                                    - 483.400 kr.

 

Nettoprovenuet vil tilgå driftsbudgettet under bevilling 52 Teknik og miljø til anvendelse for kommunens erhvervsbygninger på Tejn havn.

Det skal bemærkes, at nettoprovenuet ved salg af fast ejendom efter almindelig praksis plejer at tilgå Teknik- og Miljøudvalgets pulje til salg af jord og bygninger.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Anlægsbevilling til nyt belysningsanlæg i Hasle Hallen

82.12.00G01-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

18

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

26

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

De eksisterende lysarmaturer i Hasle Hallen er fra hallens opførelse i 1978, og leverer ikke længere den nødvendige belysning til gavn for hallens aktiviteter.

Der søges derfor en anlægsbevilling til udskiftning af belysningsanlægget.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 215.000 kr. til udskiftning af belysningsanlægget i Hasle hallen,

b) at udgiften på 215.000 kr. finansieres af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet,

c) at et eventuelt mindreforbrug ved projektets afslutning tilbageføres til puljen til anlægsønsker på idrætsområdet, og

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Belysningsanlægget i Hasle Hallen er slidt og udtjent, og lever ikke op til nutidige energi- og belysningskrav. Det nuværende belysningsniveau ligger under gældende vejledninger, hvilket er problematisk ved træning og især i forbindelse med stævneafholdelser.

Hasle Hallen er hjemsted for elitetræning indenfor bordtennis. Specielt denne idrætsgren stiller store krav til belysning. Det har længe været et stort ønske at få øget belysningen i hallen, og med en opsætning af nye LED-armaturer kan dette ske uden at øge driftsudgifterne.

Dertil kommer, at de nuværende lysarmaturer er udført med konventionelle lysstofrør og den hyppige udskiftning af disse i forhold til LED-belysning er besværlig og dyr.

 

På denne baggrund anbefales belysningsanlægget udskiftet til LED-armaturer (64 stk. med mulighed for lysdæmpning), så anlægget kommer til at overholde nuværende belysningskrav, og kommunen samtidig får et mere miljø- og energivenligt belysningsanlæg.

 

Prisen på udskiftning af belysningen er baseret på erfaringspriser fra lignende arbejder.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 215.000 kr. til et nyt belysningsanlæg i Hasle Hallen.

 

Udgiften kan finansieres af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet. Det disponible rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 217.766 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Anlægsbevilling til nyt ventilationsanlæg og udskiftning til LED - belysning i Børnehuset i Hasle

82.12.00G01-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

19

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

27

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Ventilationsanlæggene i Børnehuset i Hasle er levetidsmæssigt nedskrevet, og er derfor ikke særlig økonomiske i drift. Det ene anlæg er tillige defekt, og er sat ud af drift.

Lysarmaturerne er med konventionelle lysstofrør og bør skiftes.

Der søges om en anlægsbevilling til et nyt ventilationsanlæg og udskiftning til LED-belysning i Børnehuset i Hasle.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 980.000 kr. til et nyt ventilationsanlæg og udskiftning til LED-belysning i Børnehuset i Hasle,

b) at udgiften på 980.000 kr. finansieres af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger,

c) at et eventuelt mindreforbrug ved projektets afslutning tilbageføres til anlægspuljen til kommunale bygninger, og

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Børnehuset i Hasle har to ventilationsanlæg, som begge er levetidsmæssigt nedskrevet og derfor ikke er særlige økonomiske i drift. Desuden er det ene anlæg defekt, så det er sat ud af drift.

Moderne ventilationsanlæg har en varmegenindvinding med en virkningsgrad, der ligger 30 pct. højere end ældre ventilationsanlæg. Ejendomsservice anbefaler derfor at begge anlæg udskiftes, så et nyt anlæg kommer til at overholde både lovgivningen for termisk indeklima, og får en bedre økonomisk drift.

 

Børnehuset i Hasle har tillige ældre lysarmaturer med konventionelle lysstofrør.

En udskiftning til LED-armaturer vil give en tilbagebetalingstid på 12-13 år, hvilket stadigt er acceptabelt. Den længere betalingstid skyldes, at ikke alle rum bliver benyttet på samme tid, og den efterfølgende styring af lyset med bevægelsessensorer vil påvirke dette yderligere.

 

En sidegevinst er, at medarbejdernes indeklima og dermed også deres arbejdsmiljø forbedres. Dette kan ikke prissættes, men er bestemt ikke uden betydning.

 

Prisen på udskiftning af ventilationsanlægget er baseret på erfaringspriser fra Østermarie Børnehus, Mariehønen og udskiftning til LED-belysning i Børnehuset Søstjernen.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 980.000 kr. til nyt ventilationsanlæg og udskiftning til LED-belysning i Børnehuset i Hasle.

 

Anlægsbudget:

Nyt ventilationsanlæg                        900.000 kr.

Udskiftning til LED belysning                 80.000 kr.

 

Anlægsudgiften på 980.000 kr. kan finansieres af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger. Det disponible rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 1.268.805 kr..

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Anlægsbevilling til nyt tag på udlejningsejendommen Marie Kofoeds Vej 7-11

82.07.00G01-0058

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

20

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

28

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Tegltaget på udlejningsejendommen Marie Kofoeds Vej 7-11 i Rønne er utæt på grund af forvitrede teglsten, hvorfor der søges om anlægsbevilling til udskiftning af tegltaget.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 800.000 kr. til et nyt tegltag på udlejningsejendommen Marie Kofoeds Vej 7-11 i Rønne,

b) at udgiften på 800.000 kr. finansieres af anlægspuljen til vedligeholdelse af restboligmassen med 406.922 kr., og af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende beboelsesejendomme med 393.078 kr., og

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Marie Kofoeds Vej 7-11 i Rønne er en udlejningsejendom i 2 etager med 8 lejemål. Tegltaget er af ældre dato, og de forvitrede teglsten gør, at taget er ved at blive utæt flere steder.

I forbindelse med udskiftning af tegltaget vil der bliver lagt nyt undertag, og der vil blive efterisoleret.

Udlejningsejendommen bebos af borgere visiteret af Psykiatri og Handicap, og vil derfor forsat være at finde i kommunens ejendomsportefølje.

 

Prisen på udskiftning og efterisolering af taget er baseret på prisoverslag.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 800.000 kr. til udskiftning af tegltaget på udlejningsejendommen Marie Kofoeds Vej 7-11 i Rønne, finansieret af anlægspuljen til vedligeholdelse af restboligmassen med 406.922 kr., og af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende beboelsesejendomme med

393.078 kr.

 

De udisponerede midler i disse puljer udgør pt.:

Pulje til vedligeholdelse af restboligmassen, anlæg                     406.922 kr.

Vedligeholdelsespuljen vedr. beboelsesejendomme, drift            632.300 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Anlægsbevilling til renovering af tekniske installationer i Musikhuzet

82.12.00G01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

22

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

29

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med budget 2017 blev det besluttet at afsætte rådighedsbeløb til renovering af rør- og stofledninger mv. i Musikhuzet.

Ejendomsservice søger hermed om en anlægsbevilling til projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til renovering af tekniske installationer i Musikhuzet. Anlægsbevillingen svarer til det i budget 2017 afsatte rådighedsbeløb.

b) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Musikhuzet har rettet henvendelse til Bornholms Regionskommune, da der på grund af fare for sprængte rør og brand, er akut behov for udskiftning af rør- og stofledninger i ejendommen.

 

I budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb 300.000 kr., som er forudsat anvendt til:

· Nødvendigt VVS-arbejde (inkl. udskiftning af tærede vand- og varmerør)

· Udskiftning/lovliggørelse af elinstallationer

· Udbedring af mangler og skader på bygninger samt lovliggørelser i forhold til brandmyndighederne

 

Musikhuzets bygninger er ejet af Bornholms Regionskommune, og Ejendomsservice fører tilsyn med at renoveringen bliver udført.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 300.000 kr. til renovering af de tekniske installationer i Musikhuzet, idet der er afsat rådighedsbeløb til formålet i det vedtagne budget for 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Anlægsbevilling til ombygning af eksisterende kantinekøkkener på Ullasvej 23 og Landemærket 26 i Rønne

82.10.00G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

05-12-2016

21

 

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

30

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Devika, som driver kantinerne på Ullasvej 23 og Landemærket 26 i Rønne har fået to påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende arbejdsmiljøet i de to kantinekøkkener.

Der søges derfor en anlægsbevilling til ombygning af de to kantinekøkkener, så påbuddet kan efterkommes.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 319.000 kr. til ombygning af de to eksisterende kantinekøkkener på Ullasvej 23 og Landemærket 26 i Rønne,

b) at udgiften på 319.000 kr. finansieres af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger med 288.805 kr., og af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme med 30.195 kr., og

c) at et eventuelt mindreforbrug ved projektets afslutning tilbageføres til anlægspuljen til kommunale bygninger, og

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune herunder Devika, havde den 4. april 2016 besøg af Arbejdstilsynet i kantinekøkkenerne på Ullasvej 23 og Landemærket 26 i Rønne.

Arbejdstilsynet gav i forbindelse med deres besøg to påbud.

 

I kantinen på Ullasvej 23 blev der givet et påbud vedrørende den opstillede opvaskemaskine. Opvaskemaskinen har efterfølgende fået monteret en kontrolanordning hvorved en alarm aktiveres, hvis udsugningen ikke virker.

Arbejdstilsynet kommenterede ligeledes, at arbejdsgangene ved opvaskemaskinen var belastende for både ryg og skuldre på grund af for lav arbejdshøjde og for dårlig arbejdspladsindretning. De mange tunge løft i forbindelse med opvaskeopgaven giver slidskader og muskelspændinger.

 

I kantinen på Landemærket 26 blev der givet et påbud om at etablere udsugning på opvaskemaskinen samt etablering af en kontrolanordning til angivelse af utilstrækkelig funktion.

Arbejdstilsynet vurderede, at arbejdet med opvaskemaskinen ikke var sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, idet de ansatte kan indånde dampe fra maskinen i forbindelse med deres arbejde med opvaskemaskinen. Dampe som indeholder chlorforbindelser.

Opvaskemaskinen er utidssvarende og af ældre dato, og bør derfor udskiftes.

 

Der er indhentet overslagspris på selve ombygningen på Ullasvej 23 i Rønne, og erfaringspriser på de resterende arbejder.

Der er indhentet tilbud på opsætning af ny opvaskemaskine på Landemærket 26 i Rønne.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 319.000 kr. til ombygning af de to kantinekøkkener på Ullasvej 23 og Landemærket 26 i Rønne.

 

Anlægsbudget:

Ullasvej 23:

Overslagspris ombygning                                    83.600 kr.

Malerarbejde                                                    12.000 kr.

Ny gulvbelægning                                              25.000 kr.

Elektrikerarbejde                                               20.000 kr.

Ståbordplader                                                   68.523 kr.

 

Landemærket 26:

Ny opvaskemaskine inkl. opsætning                      95.794 kr.

 

Uforudsete udgifter                                          14.083 kr.                    

 

I alt                                                                319.000 kr. 

 

 

Anlægsudgiften på 319.000 kr. foreslås finansieret med 288.805 kr. fra den disponible anlægspulje til kommunale bygninger og med 30.195 kr. fra driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme.

 

De udisponerede midler i disse puljer udgør pt.:

Pulje til kommunale bygninger, anlæg                                        1.268.805 kr.

Vedligeholdelsespuljen vedr. andre faste ejendomme, drift, ca.         800.000 kr.

 

                                  

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 31  Orientering fra formanden

00.01.00G00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

31

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Orientering givet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Eventuelt

00.01.00G00-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

14-12-2016

32

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 14. december 2016:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: salg af areal

 

Salg anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.