Referat
Teknik- og Miljøudvalget
06-06-2016 kl. 12:30
Mødelokale 1, Skovløkken 4, Tejn
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Byggesagsbehandlingstider
  åbent 3 Dialogmøde med byggesagsbehandlerne
  åbent 4 Budgetdialogmøde med Center for Ejendomme og Drift og Center for Teknik og Miljø
  åbent 5 Budget og mål 2017 - Teknik- og Miljøudvalget
  åbent 6 Budgetopfølgning pr. 30. april 2016, Teknik- og Miljøudvalget
  åbent 7 Analyse af det tekniske område - oversigter, besparelser og frihedsgrader
  åbent 8 Tilbud om indflytning i DLG´s bygninger på Nexø Havn
  åbent 9 Toftegårdens Fremtid - analyse af fremtidigt plejeboligbehov
  åbent 10 Anlægsbevillinger til svømmehaller
  åbent 11 Anlægsbevillinger til nyt tag på Melstedgård - etape 1
  åbent 12 Anlægsbevilling til etablering af køkken/café i Fontænehuset
  åbent 13 Anlægsbevilling til etablering af sygeplejeklinik på Sønderbo
  åbent 14 Forslag til ændring af vejklasser i det nye vinterregulativ
  åbent 15 Parkeringslicenser i Gudhjem
  åbent 16 Ny busholdeplads i Nexø
  åbent 17 Prioritering af anlægsmidler på havnene 2016 - 2. del
  åbent 18 Status på beredskabets afgangs- og responstider
  åbent 19 Iværksætning af planlægning for udvidelse af Rønne Havn
  åbent 20 Orientering vedr. Boderne Sommerhusaftaleområde
  åbent 21 Opprioriteringsforslag til budget 2017 for Folkemødet og Allinge
  åbent 22 Forslag fra Grønne Rønne til anvendelse af 100.000 kr
  åbent 23 Jordforurening - Afværgeforanstaltninger
  åbent 24 Gensidig orientering
  åbent 25 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 26 Koordinering med andre politikområder
  lukket 101 Lukket punkt: køb af ejendom
  lukket 102 Lukket punkt: køb af ejendom



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

85.02.02G00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Udvalget udtrykker utilfredshed med at nogle af billederne, der indsættes i dagsordenspunkter, vises som hvide felter. Administrationen opfordres til at vedhæfte billeder som bilag. Derudover påpeges, at søgefunktionen i web-politiker ikke virker. Endelig opfordres til, at dagsordenen offentliggøres, samtidigt med at den tilgår udvalgsmedlemmerne.

 

Pkt. 5 udsættes til behandling på ekstraordinært møde den 27.6.2016 kl. 12.00.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Byggesagsbehandlingstider

02.00.00P05-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

2

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Kommunens sagsbehandlingstid ved behandlingen af en byggesag er fastsat af kommunalbestyrelsen. Sagsbehandlingstiden varierer inden for de forskellige sags kategorier.

Teknik- og Miljøudvalget ønsker at få udleveret statistikker for byggesagsbehandlingen, der indeholder tal for sagsbehandlingstider, antal sager ind og ud, og hvor mange aktive sager der er i øjeblikket.

De politisk fastsatte mål er overholdt på nettotiderne på erhverv og småhuse. Bevaringssagerne tager 1 uge længere end målsat, men er faldet i forhold til tidligere på året. Her er der gjort en indsats på at tage de hurtige sager 1 gang om ugen, hvilket sænker sagsbehandlingstiden.

Teknik og miljø modtager mange sager i øjeblikket, da det er forår, og der er gang i byggeriet. Dette er jo en positiv udvikling for Bornholm, men en øget sagsmængde kan så også øge sagsbehandlingstiden i perioden.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal hvert år i januar måned fastsætte og offentligøre mål for kommunens sagsbehandlingstid ved behandlingen af en byggesag, jf. BR 2015 1.16 stk. 1. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende servicemål for byggesagsbehandlingen:

·         4 uger for småhussager

·         5 uger for bevaringssager

·         6 uger for erhvervssager

De servicemål, kommunalbestyrelsen har fastsat, er sagsbehandlingstider regnet fra sagen er fuldt oplyst af ansøger, til der er truffet en afgørelse.

Der er også vist en bruttosagsbehandlingstid, dvs. tiden fra en ansøgning er modtaget i kommunen, til der er truffet en afgørelse. I denne sagsbehandlingstid indgår f.eks. lovpligtige høringer (parts- eller nabohøringer) eller høringer af andre lovområder i Teknik og Miljø (vej, brand, miljø osv.) i forbindelse med sagsbehandlingen.

På nedenstående figur kan det ses, hvordan tiderne er beregnet. Der kan i øjeblikket, med de systemer vi arbejder i, kun trækkes statistikker på bruttotiden og nettotiden. Dvs. der mangler en registrering af, hvor længe en sag ligger hos sagsbehandleren, fra den er modtaget indtil der bliver bedt om supplerende oplysninger.

 

Brutto sagsbehandlingstid

 


 

 

 

 

 

 


 

X

 

Netto sagsbehandlingstid

 
 

 

 

Politiske mål = X    +    Netto sagsbehandlingstid

 

X = Tid hvor sagen ligger, inden der gøres noget i forhold til ansøger, denne tid kan der ikke trækkes statistik på, da det nødvendige datofelt, der skal udfyldes, for hvornår der er bedt om supplerende materiale ikke findes.

 
 

 

 

 

 

 

 


Statistikker udtrukket for perioden 1. januar 16 – 25. maj 2016

 

Indkomne sager i perioden = 396 sager

Afgjorte sager i perioden                          = 331 sager

Pr. 25. maj 2016                                      = 312 aktive sager

 

Katergorier

Brutto tid - gennemsnit - uger

Netto tid - gennemsnit - uger

Politisk mål

Småhuse

6,8

3,4

4

Erhvervssager

12,5

6,0

6

Bevaringskontoret

13,6

6,1

5

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Statistikker for 1. jan til 25 maj. 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Dialogmøde med byggesagsbehandlerne

00.17.00G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

3

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget har bedt om et dialogmøde med byggesagsbehandlerne i Center for Teknik og Miljø.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at udvalgets dialog med byggesagsbehandlerne tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Dialogen taget til efterretning. Der afholdes et nyt dialogmøde mellem TMU og byggesagsbehandlerne i efteråret.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget fremsatte på mødet den 2. maj 2016 ønske om et dialogmøde med byggesagsbehandlerne i Center for Teknik og Miljø med henblik på en drøftelse af den generelle sagsbehandling af byggesager.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Budgetdialogmøde med Center for Ejendomme og Drift og Center for Teknik og Miljø

00.30.02G01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

4

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at som led i den politiske budgetproces hvert år afholdes et budgetdialogmøde, hvor Teknik- og Miljøudvalget mødes med repræsentanter fra de to centre under udvalgets område; Center for Teknik og Miljø og Center for Ejendomme og Drift.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         til dialog mellem centrenes repræsentanter og udvalget, igennem gensidig orientering om status, arbejdet med mål og konkrete initiativer, samt budget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Dialogen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Som et led i den politiske budgetproces afholder udvalgene budgetmøder med centrene.

De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.

Formålet med møderne er bl.a., at drøfte udvalgenes delmål med særlig henblik på udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan bringe ind i det videre budgetarbejde. Derudover drøftes arbejdet med det administrative sparekatalog.

 

På mødet deltager MED-udvalgene for henholdsvis Center for Ejendomme og Drift og Center for Teknik og Miljø.

 

Centercheferne giver indledningsvist en kort præsentation af hvad der aktuelt arbejdes med, herunder hvilke besparelsesmuligheder, der arbejdes med til et administrativt sparekatalog i overensstemmelse med den udmeldte besparelsesramme for hvert af centrene. Derudover kan centercheferne komme med bemærkninger vedrørende budgetmål for 2017, budgetopfølgningen per 30. april, samt refleksioner over Bornholmer-panel-image-undersøgelsen.

 

Herefter vil der være tid til general dialog mellem udvalget og centrene om de konkrete spareforslag og budgetsituationen etc.

 

I efteråret efter budgetvedtagelsen afholdes der nye dialogmøder mellem udvalget og centrene om udmøntning af budgettet for 2017. Her drøftes det indgåede budgetforligs konsekvenser for centrenes områder og hvordan de politiske beslutninger indarbejdes.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Budget og mål 2017 – Teknik- og Miljøudvalget

00.30.02G01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

5

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Udvalgenes arbejde med mål er en del af budgetprocessen. Som processen for budget 2016, skal udvalgene diskutere nye delmål for 2017 til videre behandling i Kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger. Udvalgene skal endvidere drøfte behov for justering af de langsigtede mål.

 

Detaljerede oplæg til nye mål og delmål er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a)  at udvalget drøfter oplæg til delmål og langsigtede mål

b)  at udvalget godkender delmål med henblik på videre behandling i Kommunalbestyrelsens behandling af budget 2017

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Udsat.

Sagsfremstilling

De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.

 

På udvalgsmødet i maj blev der orienteret om status på delmålene for 2016 indenfor udvalgets område, samt drøftet behov for justeringer af delmål for 2016 og lavet indledende drøftelser af delmål for 2017.

 

I forlængelse af udvalgenes langsigtede (4-årige) mål, der blev vedtaget i forbindelse med

budget 2016, skal udvalget nu drøfte mål og delmål for budgetåret 2017.

 

Udvalgets drøftelser til mål og delmål for budget 2016 skal tage udgangspunkt i:

1.    Drøftelser fra udvalgsmødet i maj

2.    Budgetdialogmøder med centrene

3.    Evt. henvendelser om tværgående delmål fra andre udvalg

 

Nedenfor følger et overblik over forslag til udvalgets årlige mål, de dertilhørende delmål og hvorledes disse knytter sig til udvalgets langsigtede mål. For mere detaljerede beskrivelser af mål og delmål henvises der til bilag.

 

Langsigtet mål for valgperioden

Årligt mål for 2017

Delmål for 2017

Områdefornyelse

Snogebæk

Delmål 1: Der arbejdes videre med borgerind-dragelse, fundraising og konkretisering af projektønsker

Delmål 2: Fortsat fokus på aktiviteter der styrker erhvervsliv og bosætning i Snogebæk

Helhedsplan for Allinge

Præsentation af en strategisk helhedsplan for Allinge, der bliver styringsredskabet for konkrete kortsigtede som langsigtede initiativer, finansieringsmodeller, processer, og ikke mindst inddragelsen af Allingeboere, interessenter og investorer

Helhedsplan for Store Torv, Rønne

 

Iværksættelse af en proces, som giver afklaringer på:

-       fastholdelse af Store Torv som Rønnes absolutte midtpunkt,

-       Store Torv som spydspids for, hvordan man indretter og driver centrale pladser herunder valg af belægninger og beplantning,

-       trafikken på Store Torv,

-       aktiviteter på Store Torv,

-       modernisering af Store Torv herunder introduktion af Smart City  

Havnefronten i Rønne

 

 

Der bliver fremlagt en plan med konkrete tiltag for havnefronten, så den i højere grad integreres i den nordlige bydel og bymidten til glæde for borgere, erhverv og turismen.

Cykelvejsprojekt

 

Frem til 2019 har BRK 11 konkrete projekter, der definitivt binder Bornholms cykelstinet sammen og supplerer med en række servicebygninger.

I 2017 er målet at stå i spidsen for at markedsføre Bornholm som Danmarks cykel-destination baseret på tanken om et kommende sammenhængende cykelstinet, stor sikkerhed for cyklister, store udfordringer for både motions- og elitecykelister, store kulturelle, natur- og kulinariske oplevelser. 

 

Brugertilfredsheds-undersøgelser

I forlængelse af implementering af ”Byg og Miljø” har TM gennemført kundetilfredshedsundersøgelser. Disse skal fortsat være i fokus.

Fokusere på metoder til at højne svarprocenten samtidigt med at brugertilfredshedsundersøgelser sættes i system.

Understøttelse af ny energistrategi og Bright Green Island

At understøtte at energistrategiens mål gennemføres.

Delmål 1: Der arbejdes videre med planlægning for vindmøller

Delmål 2: Der iværksættes planlægning for etablering af nye store solcelleanlæg.

Delmål 3: Revitalisering af Bright Green Island-strategien sker i samarbejde med ØPU

Omstilling fra miljøhensyn til bæredygtigt tilsyn

Fortsat fokus på tæt samarbejde med Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse på erhvervsområdet

Delmål 1: Muligheder for ekstern finansiering herunder EU-midler afsøges fortsat.

Borgerinddragelse og partnerskaber

Inddragelse af borgere og foreninger i forhold til at indgå partnerskaber

Delmål 1: Indgå partnerskab om Multihus i Østerlars

Delmål 2: løbende afholdelse af møder med interessenter mhp at inddrage civilsamfundet.

Implementering af ejendomsstrategien

Handlingsplanen for ejendomsstrategien følges

Delmål 1: Optimering af m2.

Delmål 2: Øget digitalisering af ejendomsopgaven

Fokus på muligheden for brug af personer i aktivering i forbindelse med løsning af diverse drifts- og vedligeholdelsesopgaver

Fortsat fokus på dette, herunder inddragelse af relevante samarbejdspartnere, for derigennem at arbejde med mulighederne for at skabe indholdsrige og relevante aktiveringsprojekter/opgaver

Delmål 1: At levere opgaver til miljøpedellerne

Delmål 2: at holde fokus på, at miljøpedelordningen kommer godt fra start.

Forbedre de arbejdsmiljømæssige rammer for BRKs personale, gennem en nødvendig optimering af de fysiske forhold i BRKs administrative bygninger

At følge prioriteringsplanen for de årligt afsatte 3,5 mio. kr til renovering af BRKs administrative bygninger

Delmål 1: Sikre bedre arbejdsmiljømæssige forhold efter en prioriteret renoveringsplan.

 

Udvikling af den fremtidige kollektive bustrafik på Bornholm

BAT skal skabe en velorganiseret og god afvikling af bustrafikken i forbindelse med overgangen til det samlede Campus Bornholm.

 

Delmål: Når uddannelserne samles vil der være behov for omlægning af busruterne, der transporterer studerende til og fra uddannelsesstedet.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Områdefornyelse Snogebæk (DOCX)

2.
Områdefornyelse Helhedsplan for Allinge (DOCX)

3.
Områdefornyelse Helhedsplan for St. Torv Rønne (DOCX)

4.
Områdefornyelse Havnefronten i Rønne (DOCX)

5.
Områdefornyelse - cykelvejsprojekt (DOCX)

6.
Brugertilfredshedsundersøgelser (DOCX)

7.
Understøttelse af ny energistrategi og Bright Green Island (DOCX)

8.
Omstilling fra miljøhensyn til bæredygtigt tilsyn (DOCX)

9.
Borgerinddragelse og partnerskaber (DOCX)

10.
Implementering af ejendomsstrategien (DOCX)

11.
Brug af personer i aktivering (DOCX)

12.
De arbejdsmiljømæssige rammer for BRKs administrative medarbejdere (DOCX)

13.
Udvikling af den fremtidige kollektive bustrafik på Bornholm (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Budgetopfølgning pr. 30. april 2016, Teknik- og Miljøudvalget

00.30.14G01-0051

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

6

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2016 viser på Teknik- og Miljøudvalgets områder et forventet regnskab, der udviser et merforbrug på 9,0 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Set under et er der fra 2015 overført et overskud på 6,7 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et underskud på 2,3 mio. kr. De væsentligste årsager til merforbruget skyldes fortsat høje udgifter til skadedyrsbekæmpelsen, brug af overførte midler til udskudte vedligeholdelsesopgaver samt overførsel af midler til anlæg i forbindelse med cykelvejsprojektet.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 0,3 mio. kr. i 2016.

Budgetopfølgningen vedr. anlæg viser et mindreforbrug på netto 26,4 mio. kr. ud af et samlet rådighedsbeløb på 85,4 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller

·         at budgetopfølgningen tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2016. I 2016 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016 ekskl. overførsler fra 2015.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016, dvs. inkl. overførsler fra 2015.

 

Af bilag 1 fremgår budgetopfølgning på driften

Af bilag 2 fremgår budgetopfølgning på anlæg

 

Drift

For Center for Teknik og Miljø forventes et merforbrug på 0,9 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Fra 2015 er overført et underskud på 1,7 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et underskud på 2,6 mio. kr.

Den væsentligste årsag til merforbruget skyldes fortsat høje udgifter til skadedyrsbekæmpelse, området forventes balancerer i 2016, men det vurderes ikke muligt at afdrage på det overførte underskud på 3,1 mio. kr. fra 2015 i indeværende år.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. i 2016, hvilket hovedsageligt skyldes udgifter til rådgivning og undersøgelser vedr. den tidligere renserigrund i Østergade, Rønne.

 

For Center for Ejendomme og drift forventes et merforbrug på 8,1 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Fra 2015 er overført et overskud på 8,4 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 0,3 mio. kr.

De væsentligste årsager til merforbruget skyldes brug af overførte midler til udskudte vedligeholdelsesopgaver, udskiftning af diverse materiel, samt overførsel af midler til anlæg i forbindelse med cykelvejsprojektet.

Endvidere oplever DeViKa udfordringer i forhold til færre brugere på plejecentrene samt omstillingen til den økologiske produktion.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes balance mellem forbrug og budget i 2016.

 

Bofa forventer balance mellem forbrug og budget i 2016.

 

Anlæg

På Teknik- og Miljøudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2016 netto 85,4 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på netto 26,4 mio. kr.

 

De beløbsmæssigt væsentligste afvigelser vedrører ombygningen af skolerne i Rønne samt projekter vedr. områdefornyelse, nedrivning, Havnepakke III og de disponible puljer på veje og havne.

Økonomiske konsekvenser

Det forventede regnskab på Teknik- og Miljøudvalgets områder viser pr. 30. april samlet set et merforbrug på 9,0 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Set under et er der fra 2015 overført et overskud på 6,7 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et underskud på 2,3 mio. kr., hvoraf de 3,1 mio. kr. alene vedr. skadedyrsbekæmpelsen.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 0,3 mio. kr. i 2016.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 30. april 2016

Beløb i 1.000 kr.

Forventet                  mer-/mindreforbrug i 2016

Overført fra 2015

Forventet resultat i 2016 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Center for Teknik og miljø

-895

-323

-1.688

-2.583

-323

51 Beredskab

-

 

372

-372

 

52 Teknik og miljø

-895

-323

-1.316

-2.211

-323

Center for Ejendomme og drift

-8.129

-

8.424

295

-

53 Vej, park og anlæg

-4.580

 

4.580

-

 

54 Vej og Park

-

 

-

-

 

55 Ejendomme og service

-2.107

-

2.343

236

-

56 Devika

-550

 

-397

-947

 

57 Kollektiv trafik

-892

 

1.898

1.006

 

Bofa

 

-

 

 

-

58 Affaldshåndtering

 

-

 

 

-

Teknik- og miljøudvalget

-9.024

-323

6.736

-2.288

-323

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Anlægsopfølgningen udviser følgende hovedposter:

 

Beløb i 1.000 kr.

2016

 

Rådigheds-

Forventet

Forventet

 

beløb

forbrug

afvigelse

Center for Teknik og Miljø

21.073

4.040

17.033

CED, Vej, Park og Anlæg

20.053

20.053

0

CED, Ejendomsservice, bygninger

58.237

38.381

19.856

CED, Ejendomsservice, ældre-/plejeboliger

-501

-46

-455

CED, Ejendomsservice, køb og salg

-5.393

-5.875

482

CED, Udstykningsområder

-11.045

-500

-10.545

Klimatilpasningsprojekter

2.983

2.983

0

I alt

85.407

59.036

26.371

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Driftsopfølgning på bevilling og afdelingsniveau (DOCX)

2.
Anlægsopfølgning (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Analyse af det tekniske område - besparelser

00.16.00P05-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

7

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Som en del af budgetforlig 2016 skulle der udarbejdes en analyse af det tekniske område (Center for Teknik og Miljø samt Center for Ejendomme og Drift) med henblik på en besparelse på 3,5 mio. kr. I nedenstående sag er opgjort budget og besparelsesmuligheder på det tekniske område.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at udvalget vælger besparelsesområder, der samlet kan udmønte besparelsen på 3,5 mio. kr. årligt fra 2017 og frem.

b) at beslutningen om de valgte besparelsesområder sendes i høring i MED-udvalgene i Center for Ejendomme og Drift og Center for Teknik og Miljø.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Ad a) Udvalget anbefaler, at besparelsen skal udmøntes ved at tage de 3,5 mio kr. fra midlerne til asfaltarbejder (offentlige veje).

Der udarbejdes en oversigt over hvilke vejstrækninger, der kan berøres, inden behandling i Økonomi- og Planudvalget.
Ad b) Godkendt.

Sagsfremstilling

I forligsteksten til budget 2016 er beskrevet, at analysen skal tilvejebringe beslutningsgrundlaget for en samlet besparelse på det tekniske område på 3,5 mio. kr. i hvert af årene fra 2017 og frem.

 

Det tekniske område omfatter Center for Teknik og Miljø samt Center for Ejendomme og Drift.

I kommissoriet for analysen af det tekniske område er friholdt BAT, beredskabet, Bofa samt de dele af ejendomsservice, der ikke vedrører bygningsdriften.

 

Tidligere på året fik udvalget fremlagt en screeningsrapport, ud fra en screening af området med benchmarks og nøgletal. Dette for at se, om der er områder, hvor regionskommunen skiller sig ud i forhold til de kommuner, vi normalt sammenligner os med. Screeningsrapporten pegede især på højere udgifter end de øvrige kommuner til vintertjeneste og veje. Andre områder havde umiddelbart lavere udgifter eller var ikke direkte sammenligneligt på tværs af kommuner.

 

I nedenstående er medtaget besparelsespotentiale fra flere områder i de to tekniske centre. Hermed præsenteres udvalget for et større ”katalog” af mulige besparelser. Samtidig er beskrevet de lovmæssige forpligtigelser samt andre bindinger, der er på området.

 

Besparelserne skal træde i kraft 1. januar 2017. Da der pt arbejdes på sparekatalog til budget 2017 er det nødvendigt at få udpeget de områder, der skal spare som følge af den indlagte besparelse på 3,5 mio. kr. fra 2017, som vedtaget med budget 2016, for ikke at arbejde med de samme områder til sparekataloget.

 

Herunder præsenteres det samlede budget på driftsområderne grønne områder, strande, naturforvaltning, veje – både myndighed og drift, samt på anlægsområderne for veje, havne, områdefornyelse, bygningsvedligehold, skoler og idrætsområdet.

 

Af de i, i kommissoriet medtagne områder, er nedenstående områder med et årligt budget på

74,2 mio. kr. for driften og 29,4 mio. kr. for anlæg udvalgt og uddybet nærmere.

 

De mulige besparelser er beregnet ud fra der, hvor der ikke er bindinger som følge af lovgivning eller anden forpligtigelse, men hvor der – til en vis grad - er tale om prioritering og fastsættelse af serviceniveau/ vedligeholdelsesniveau, eller en lovgivningsmæssig ramme, der giver et vist handlerum. Dog vil besparelser i disse tilfælde kunne betyde reduceret mulighed for brug, senere dyrere reparationer, eller risiko for erstatningsansvar. Dette er beskrevet nærmere i bilagene. Her er områderne beskrevet yderligere, herunder også bindinger og frihedsgrader samt konsekvenser.

 

 

Drift

I 1000 kr.

2016 priser

Årligt budget 2017-2019

Mulige besparelser

 

Grønne områder

4.356

3.156

 

Strande

1.287

1.187

 

Naturforvaltning

4.407

3.000

 

Vejmyndighed

3.680

100

 

Vejvedligeholdelse

39.583

4.980

Hvor der ikke er andre bindinger er det ansvaret jf. vejlovens § 8, der sætter rammerne for handlemulighederne.

 

Belægninger

6.287

Bindinger i forhold til ansvar jf. vejlovens § 8

 

Vintertjeneste

14.327

Afhænger af vinterregulativet

 

Busstoppesteder

307

307

 

I alt

74.237

12.730

Anlæg

I 1000 kr.

2016 priser

 

 

 

Veje

20.483

20.483

Jf. dog vejlovens § 8.

 

Havne

1.962

1.962

 

Områdefornyelse*

624

624

 

Bygningsvedligehold

4.472

4.472

 

Skoler

1.191

1.191

 

Idrætsområdet

648

648

 

I alt

29.380

29.380

*) fra 2018

 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Besparelsen på 3.535.000 kr. udmøntes på de konti, hvorpå besparelser findes.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Bilag Oversigt over driftsbudgetter og frihedsgrader-besparelsesmuligheder (DOCX)

2.
Bilag Oversigt over anlægspuljer og prioritering / besparelsesmuligheder (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Tilbud om indflytning i DLG´s bygninger på Nexø Havn

82.00.00G01-0247

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

8

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Fritids-og Kulturudvalget indstiller.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Nexø Havn har på vegne af DLG rettet henvendelse til BRK om der er interesse og mulighed for, at en række af BRKs institutioner og foreninger kan flytte ind i på Nexø Havn i DLG’s kommende renoverede bygninger. Projektet har fået arbejdstitlen ”Nexø Mole” og skal huse, udover BRK, restaurant, mødelokaler, markedshal, bryggeri, hotel og turistinformation.

For BRK vil det først og fremmest være Fritidshuset på Gl. Postvej og Biblioteket med tilknyttet Borgerservice der kan komme i betragtning, men også en række foreninger, der får støtte via folkeoplysningsloven, har udtrykt interesse for projektet.

DLG’s projektpartner har endnu ikke kunne melde ud hvor stor huslejen bliver, men den vil formentlig værre væsentlig større end den bygningsudgift BRKs institutioner har i dag i BRKs egne bygninger.

Projektet vil som udgangspunkt løfte både havneområdet og hele Nexø by og samtidig revitalisere Nexø Havn og skabe ny forbindelse mellem havnen og byen og BRKs deltagelse vil være positivt for projektets realisering.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    At Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om at man ønsker der skal arbejdes videre med planerne om, at flytte bibliotek, borgerservice og fritidshus til ”Nexø Mole”, og dermed fraviger tidligere beslutninger om flytning af bibliotek og borgerservice til skolen og en generel reduktion i antallet af disponible kvadratmeter

b)    At der, såfremt der skal arbejdes videre med planerne om en flytning af de kommunale aktiviteter til ”Nexø Mole”, udarbejdes et opprioriteringsforslag til budget 2017, der forholder sig til de forventede meromkostninger ved en flytning, evt. nedrivning og fortsat drift

c)    At der, såfremt der skal arbejdes videre med planerne om en flytning af de kommunale aktiviteter til ”Nexø Mole”, udarbejdes et konkret forslag til udmøntning af løsningen til endelig politisk godkendelse i kommunalbestyrelsen

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

DLG’s bygninger står i dag tomme på Nexø Havn. DLG har via ingeniør firmaet MOE A/S projekteret ”Nexø Mole”, som på sigt skal lejes ud til en række potentielle lejere, som udover BRK, også kan huse restaurant, mødelokaler, markedshal, bryggeri, hotel og turistinformation.

Projektet er spændende i sin form og indhold og vil revitalisere hele havneområdet på Nexø Havn og dermed skabe nye muligheder for Nexø By og opland og samtidig give hele Bornholm en ny attraktion.

BRK er blevet kontaktet via Nexø Havn, om man kunne være potentielle lejere i de renoverede lokaler på Nexø Havn. Der har efterfølgende været afholdt to møder på embedsplan om disse muligheder. Fra BRKs side blev der fremført spørgsmål om, hvilke fysiske rammer der kunne stilles i udsigt, at der stadigvæk skulle være mulighed for indtægtsgenrering og hvilken økonomi de enkelte foreninger kunne forvente (lejepriser, lokaletilskud, m.v.).

Fra BRKs side kunne potentielle lejere være Biblioteket, Borgercenteret og Fritidshuset. Repræsentanter fra disse institutioner har deltaget i arbejdet og har tilkendegivet, at det var en spændende ide og afhængig af givne betingelser, var alle interesseret i yderligere dialog om projektet. Der vil for alle parter være tale om et kvalitativt løft i de fysiske rammer og skabe større åbenhed og interesse for de aktiviteter der udbydes.

 

Biblioteket har sammen med Borgercenteret et behov i dag på 500 m2. Biblioteket har behov for et udstillingslokale, der skal kunne være børneteater og der skal være mulighed for selvbetjent bibliotek uden for åbningstiderne. Borgerservice har alene åbent i dagtimerne, med selvbetjeningsstander og der skal være gode adgangsforhold ligesom der skal sikre arbejdsforhold for de ansatte med flugtveje.

 

Fritidshuset har i dag et behov på 888 m2. Hertil kommer køkkenfaciliteter. Fritidshuset skal stadigvæk have mulighed for at tjene ved koncerter og festlokale udlejning. Der skal være flere rumstørrelser til rådighed for de forskellige fritidsaktiviteter.

Der skal optages forhandling med ”Nexø Mole” om indretning, inventar, m.v. og hvem der skal betale for dette ligesom nærmere vilkår for lejebetaling også skal fastlægges nærmere.

Herudover er der en række foreninger der i øjeblikket bl.a. får lokaletilskud som Nexø Havn selv har kontakt til og som også har udtrykt interesse for projektet.

 

BRK har besluttet en ejendomsstrategi på kommunalbestyrelsens møde den 13. december 2013 med henblik på en optimering af m2 – BRKs m2 skal udnyttes bedst muligt, og det skal kortlægges, hvordan ejendommene bruges i dag med henblik på en bedre udnyttelse set i forhold til udnyttelse af m2, hvordan disse benyttes set over døgnet, og hvordan udnyttelsen kan ske på tværs af faglig og organisatorisk tilknytning. De kommunale bygninger skal åbnes op for foreninger og organisationer, og skabe tidssvarende fysiske rammer for foreningslivet.

Samtidig skal BRK`s bygninger være tidssvarende bygninger – og kunne imødekomme de behov organisationen har. Derfor skal der udarbejdes en kvalitetsstandard, og der skal for alle bygninger udarbejdes en vedligeholdelses-/udviklingsplan, der opdateres løbende, kvalificeres i forhold til de beslutninger der træffes og fordeles med realistisk økonomi.

I forhold til nuværende lokationer må det forventes, at de kommende lokaler på ”Nexø Mole” vil være ny istandsatte, brugervenlige, men også af et mindre antal m2 end det nuværende behov.

 

Det skal bemærkes, at det politisk er vedtaget, at såfremt bibliotekerne skal flytte, skal det ske i tilknytning til skolerne, således at folke- og skolebibliotekerne lægges sammen. Der skal i dette tilfælde laves en undtagelse for denne beslutning, alene for Nexø Bibliotek. Begrundelsen for at folkebibliotekerne skal ligge i tilknytning til skolebibliotekerne er bl.a. et resultat af ejendomsstrategien, som blev nævnt ovenfor. Her er det overordnede princip, at samme eller overlappende funktioner kan samles på færre m2. Ved en fysisk samplacering af folke- og skolebiblioteker er der også en række biblioteksfaglige og informationsmæssige synergier foruden praktiske forhold som samkøring af it-systemerne. Forhold der arbejdes på andre steder på Bornholm.

 

Afgørende for om projektet kan lykkedes er økonomien i projektet, at der skabes en fornuftig forretningsplan overfor potentielle kunder og at der er interesse for at leje sig ind. MOE A/S er, i samarbejde med Nexø Havn, i gang med, at skabe sig et overblik over hvem der kunne være potentielle lejere. Ultimo juni 2016 vil det blive meddelt BRK, hvilken husleje og under hvilke betingelser man i givet fald kan leje sig ind på.

Det må dog forventes at m2 lejen vil være væsentlig højere end det nuværende niveau.

 

 

Tidsplan

Fase 1.

Kommunalbestyrelsen skal på mødet den 30. juni 2016 tage stilling til om man ønsker der skal arbejdes videre med planerne, før "Nexø Mole" har meldt ud om de endelige økonomiske og praktiske betingelser der er knyttet til de kommende lejemål. Dette skal ske af hensyn til "Nexø Mole" tidsplan og behov for at vide allerede nu, hvilke lejemål som ønsker at være med i den nærmere konkretisering og indretning. 

 

Fase 2.

Kommunalbestyrelsen skal på et senere møde, formentlig i forbindelse med budget 2017, tage endelig stilling til den samlede økonomi relateret til en eventuel flytning af de nævnte aktiviteter til "Nexø Mole", herunder transaktions-, drifts-, og anlægsomkostninger inklusiv eventuelle nedrivningsomkostninger.

 

Driftsøkonomi

Hvis vi ser på driftsøkonomien i øjeblikket for BRKs Fritids- og Kulturbygninger i Nexø ser det sådan ud:

Oversigt over BRK Fritids- og Kulturbygninger i Nexø

 

Bygning

Bygningsbudget

Tomgangsleje

Til rådighed (Bygningsbudget-Tomgangsleje= til rådighed)

Nexø Bibliotek

295.000 kr.

75.000

220.000

 

 

 

 

Fritidshuset

140.000

50.000

90.000

 

De angivne beløb er inklusiv rengøring, forbrugsudgifter og forsikring

 

Under møderækken med MOE A/S som omtalt ovenfor, blev det tilkendegivet fra BRK`s side, at økonomien er i dag som beskrevet i tabellen ovenfor. Såfremt hele bygningsbudgettet skal være til rådighed kræver det nedrivning af begge bygninger, således at tomgangslejen elimineres, eller at bygningerne alternativt kan udlejes til andet formål.

 

Økonomiske konsekvenser

Såfremt det besluttes, at rive de to bygninger ned vil det medføre udgifter på 1.030.000 kr. for nedrivning af Nexø Bibliotek og 950.000 kr. for nedrivning af Nexø Fritidshus.

Den kommende husleje inklusiv drift for BRK ved at leje sig ind i ”Nexø Mole” forventes at være større end nuværende lejemål. Når kommende husleje meldes ud, skal der tages stilling til dette spørgsmål.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Toftegårdens Fremtid - analyse af fremtidigt plejeboligbehov

27.42.00P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

9

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller.

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Som sidste skridt i en ændring af den samlede boligstruktur på ældreområdet på Bornholm, igangsat tilbage i 2008, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til Plejehjemmet Toftegården. På baggrund af kommissorium vedtaget i januar 2016 er der udarbejdet et notat med fire fremtidsscenarier. Forventningen er, at der træffes endelig politisk beslutning om Toftegårdens fremtid til efteråret i forbindelse med vedtagelse af budget 2017.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a)      at notatet ”Toftegårdens Fremtid” drøftes og indgår i det videre arbejde med budget 2017

b)    at notatet sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet efter behandling i Teknik- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, og at rådenes høringssvar indgår i kommunalbestyrelsens videre arbejde med anlægsforslag til budget 2017.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:
Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Plejehjemmet Toftegården er det sidste tilbageværende plejehjem på Bornholm. Det er fra 1974 og har 34 etværelses-boliger med eget toilet og bad. De tilhørende servicearealer danner også rammen om Hasleområdets aktivitetscenter for alle ældre.

De små etværelses-boliger såvel som fælles- og servicearealerne på Toftegården er vedligeholdelsesmæssigt i ringe stand. Beboernes husleje er lav, men standarden er utidssvarende i forhold til forventningerne til en plejebolig i 2016. Rammerne på Toftegården giver endvidere begrænsede muligheder for beboernes ret til at leve længst muligt i eget liv, hvilket er en bærende vision i Bornholms Regionskommunes ældrepolitik.

Som sidste skridt i en ændring af den samlede boligstruktur på ældreområdet på Bornholm igangsat tilbage i 2008, skal kommunalbestyrelsen derfor tage stilling til Toftegårdens fremtid.

På baggrund af kommissorium vedtaget i kommunalbestyrelsen i januar 2016 er der udarbejdet fire fremtidsscenarier. Forventningen er, at der træffes endelig politisk beslutning om Toftegårdens fremtid til efteråret i forbindelse med vedtagelse af budget 2017.

 

Resultater og konklusioner

Resultater og konklusioner af de i alt fire scenarier kan i hovedtræk opsummeres til følgende:

1.  Ombygning af Toftegården til plejehjem med tidssvarende boliger

Toftegården vil ikke kunne bevares som plejehjem ved en større renovering, hvor der ombygges til 2-rums tidsvarende plejehjemsboliger. Årsagen er, at der siden 1988 ikke længere har kunnet nyopføres plejehjem efter serviceloven. Eksisterende plejehjem må fortsat bibeholdes, og der må finde mindre istandsættelse og ombygning sted. Ombygning til 2-rums boliger eller renovering af de eksisterende 1-rums boliger, udskiftning af tekniske anlæg og renovering af klimaskærm m.m. vil dog blive betragtet som nybyggeri. Dette skal ske efter lov om almene boliger dvs. ved at omdanne det nuværende plejehjem til et plejecenter.

 

2.  Delvis renovering af Toftegården (fortsat plejehjem)

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde d. 28. januar at udelade scenarie 2 begrundet i tidligere politiske beslutninger omkring tidssvarende plejeboliger, jævnfør ældreanalysen 2008 og ældrepolitikken 2012. Jf. ovenstående er det ikke lovmedholdeligt at ombygge Toftegården til et plejehjem med tidssvarende boliger. Derfor er et reduceret scenarie 2, hvor Toftegården vedligeholdes i et omfang, hvor der alene er tale om mindre ombygninger, eneste mulighed, hvis Toftegården ønskes videreført som plejehjem.

 

3.  Nybygget plejecenter på Toftegårdens areal

Bygningerne, som rummer det nuværende Plejehjemmet Toftegården, vurderes i for dårlig stand til at kunne indgå i et fremtidigt plejecenter. Sammenbygning af den eksisterende ”kerne” og nybygninger til boliger er for omkostningskrævende, der er for mange bindinger i forbindelse med indretning af nyt plejecenter og både de fleste bygningsdele og de tekniske installationer er fra plejehjemmets opførelse i 1974. De fysiske og planmæssige rammer gør det muligt at opføre et nybyggeri med 34 eller 40 boliger, men der er ikke plads til 60 boliger i én etage.

Ved byggeri af nyt Plejecenter på Toftegårdens nuværende areal vil 34 beboere skulle genhuses i byggeperioden mest sandsynligt på andre plejecentre. Det vil i en periode betyde færre plejecenterpladser til rådighed.    

Regionskommunen har hjemmel til at bestemme, at beboerne på Toftegården skal fraflytte plejehjemmet ved nedrivning og/eller ombygning. Beboerne skal tilbydes enten en midlertidig eller permanent erstatningsbolig, der svarer til den plejebolig, beboerne kom fra. Ved en midlertidig erstatningsbolig skal regionskommunen dække forskellen i udgiften mellem plejeboligen og den midlertidige erstatningsbolig samt rimelige og dokumenterede flytteudgifter. Ved permanent erstatningsbolig må kommunen ifølge gældende lovgivning ikke tilbyde at dække en evt. forskel ml. den gamle og den nye husleje.

 

4.  Nybygget plejecenter et andet geografisk sted på Bornholm

Analysearbejdet indikerer derfor umiddelbart, at det ud fra et driftsmæssigt synspunkt samt ud fra fremtidigt behov vil være mest hensigtsmæssigt at bygge et nyt plejecenter på et ikke-byggemodnet areal enten i Hasle eller et andet sted på Bornholm. De nuværende beboere på Toftegården vil da få mulighed for at blive boende, mens byggeriet står på, og regionskommunen vil ikke skulle afholde udgifter til genhusning. Når det nye plejecenter står færdigt, kan de eksisterende bygninger anvendes til andet formål, sælges eller rives ned.

De fleste beboere på Plejehjemmet Toftegården betaler i dag mellem 1.200 kr. og 1.600 kr. pr. måned i boligbetaling. Ved indflytning i almene plejeboliger på 65 m2 er nettolejeudgiften beregnet til 1.094 kr. pr. måned, da der er mulighed for boligstøtte. Derved vil de fleste beboere få en lavere lejeudgift i en plejebolig, end den boligudgift, de betaler i dag.

 

Forventninger til fremtidigt plejeboligbehov

Frem til 2028 forventes befolkningen over 80 år på Bornholm at stige med 55 % svarende til 1410 personer dvs. fra 2540 personer i 2016 til 3950 personer i 2028. Det er fra 80-års alderen de ældre typisk i stigende grad visiteres til en plejebolig.

Det forventede plejeboligbehov på Bornholm er fremskrevet vha. KL’s model til at estimere en kommunes behov for plejeboliger. Modellen bygger på det scenarie, at de ældres behovsgrad for så vidt angår plejebolig vil falde i kommende år pga. forbedret sundhedstilstand blandt de ældre, rehabilitering og velfærdsteknologi, samt en forventning om, at de ældre i højere grad vil foretrække at blive boende længere i eget hjem.

 

Med afsæt i fremskrivningsmodellen fra KL forventes et behov for ca. 20 ekstra plejeboliger på Bornholm i 2020 og dertil ca. 40 ekstra plejeboliger i 2028 for at dække det forventede behov.

 

Plejeboligbehovet på Bornholm kan således samlet set forventes at stige i de kommende år i takt med den voksende ældrebefolkning. Forventningen om en faldende behovsgrad indikerer dog, at behovet for nybyggeri bliver en del mindre, end hvis antallet af plejeboliger set i forhold til antallet af ældre på Bornholm skulle holdes på samme niveau, som i dag.

 

Proces

Notatet er udarbejdet af en styregruppe bestående af medarbejdere fra Ældre og Ejendomme og Drift og med sekretariatsbistand fra Sekretariatet. Teknik og Miljø, Økonomi og Personale samt Sekretariatet har bidraget til processen i forhold til at få belyst planmæssige, økonomiske og juridiske aspekter.

En referencegruppe med en repræsentant fra hhv. Teknik- og Miljøudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet og Ældrerådet har givet sparring til resultater og konklusioner i den afsluttende analysefase.

Notatet har været behandlet i direktionen d. 19. maj. På baggrund af det gennemførte analysearbejde er det direktionens vurdering, at en fremtidig løsning peger i retning af, at der bør opføres et nyt plejecenter med 60 stk. 2-rums boliger på 65 m2 med tilhørende service- og fællesarealer et andet geografisk sted på Bornholm end Toftegårdens nuværende placering, som planlægges færdigt i 2020. De økonomiske konsekvenser heraf fremgår nedenfor.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsøkonomi

Ved byggeri af et nyt plejecenter med 60 stk. 2-rumsboliger på 65 m² med tilhørende service- og fællesarealer et andet geografisk sted på Bornholm end Toftegårdens nuværende placering forventes anlægsudgifterne i alt at beløbe sig til 100.911.000 kr., hvoraf den kommunale finansiering udgør 18.154.820 kr. 

 

I anlægsudgifterne er der på nuværende tidspunkt ikke taget højde for hverken erhvervelse eller byggemodning af et givent areal, da det er en variabel udgift afhængig af placeringen.

 

Det estimeres, at en nedrivning af Toftegården vil koste 4 mio. kr. Nedrivning af Toftegården har ikke en sammenhæng med opførelse af ældreboliger på en anden placering og er dermed ikke indregnet i anlægsøkonomien. 

 

Driftsøkonomi

Driften af plejecentrets boliger forudsættes at hvile i sig selv som en almen boligafdeling, hvor lejeindtægten dækker ydelserne på lån, øvrige driftsudgifter og hensættelser. Driften af boligerne påvirker derfor totalt set ikke det kommunale budget.

 

Drift at servicearealerne i et nyt plejecenter forventes at udgøre 600.000 kr. årligt, mens de nuværende driftsudgifter på Toftegården på i alt 410.000 kr. bortfalder, idet der opretholdes et tomgangsbudget frem til en eventuel nedrivning. Kommunen vil anslået få årlige merudgifter til boligydelse på 836.000 kr., når der oprettes et antal nye almene ældreboliger.

 

Samlet forventes derfor en årlig merudgift til drift af nyt plejecenter på 1.026.000 kr.

 

Dertil vil komme driftsmæssige konsekvenser for lønbudgettet ved udvidelse fra de nuværende 34 pladser på Plejehjemmet Toftegården til i alt 60 plejecenterpladser.      

 

Det er forudsat, at der meddeles tilsagn om byggeri i 2016, og at byggeriet skal stå færdigt i 2020.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Toftegårdens_Fremtid_analyse_af_fremtidigt_plejeboligbehov_maj2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Anlægsbevillinger til svømmehaller

04.04.00P20-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Fritids- og Kulturudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Fra 30. juni 2017 træder skærpede vandbehandlingskrav i kraft. Det giver udfordringer for det samlede svømmetilbud på øen. Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. maj 2016 at afsætte en samlet anlægsramme på 7 mio. kr. inkl. uforudsete udgifter til Søndermarkshallens Svømmesal, Rønne Svømmehal og Gudhjem Svømmehal, og at finansieringen sker ved en tillægsbevilling fra de likvide midler.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

a) at der gives en anlægsbevilling på 1.452.000 kr. inkl. uforudsete udgifter til renovering af Søndermarkshallens Svømmesal

b) at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 1.182.000 kr., finansieret af de likvide midler,

c) at restbeløbet på 270.000 kr. finansieres af Søndermarkshallen Svømmesals driftsbudget under bevilling 55 Ejendomme og service, og

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

 

 

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget,

a) at der gives en anlægsbevilling på 2.967.250 kr. inkl. uforudsete udgifter til renovering af Rønne Svømmehal,

b) at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 1.967.250 kr. finansieret af de likvide midler,

a) at restbeløbet finansieres af det i budgettet afsatte rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til levetidsforlængelse af Rønne Svømmehal, og

c) at der gives en anlægsbevilling på 3.835.963 kr. inkl. uforudsete udgifter til renovering af Gudhjem Svømmehal

d) at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 3.835.963 kr., finansieret af de likvide midler, og

e) at anlægsbevillingerne gives til Center for Skole, Kultur og Fritid under Fritids- og Kulturudvalget.

 

Fritids- og Kulturudvalget den 8. juni 2016:



Sagsfremstilling

Søndermarkshallens Svømmesal

Det rådgivende ingeniørfirma ConPro har udarbejdet et forslag til renovering af bassinet. Renoveringen vil muliggøre, at Svømmesalen fremadrettet vil kunne anvendes som varmtvandsbassin med temperatur <34 grader, og at bassinet vil kunne godkendes til dette med en maksimal personbelastning på 20-25 personer ad gangen.

Søndermarkshallens Svømmesal ansøger om en anlægsbevilling på 1.452.000 kr. inkl. 10 pct. til uforudsete udgifter til ovennævnte arbejder.

Kommunalbestyrelsen afsatte som en del af budgetforlig 2016 en årlig driftsmæssig bevilling på 500.000 kr. til genåbningen af Søndermarkshallens Svømmesal. Heraf er der indtil videre brugt 230.000 kr. til undersøgelser, udbedringer og opstartsudgifter. Der er således 270.000 kr. tilbage af driftsmidlerne, som kan indgå som medfinansiering af anlægsbevillingen til Søndermarkshallens Svømmesal.

Restbeløbet på 1.182.000 kr. finansieres af de likvide midler.

 

Rønne Svømmehal

Det rådgivende ingeniørfirma ConPro vurderer, at promenadedækket i svømmehallen er under hastig nedbrydning. Undersiden af promenadedækket har usædvanligt mange gennemsivninger og skader. Antallet af skader på bassinvægge og undersiden af promenadedækket vurderes at være meget højt. Endvidere kan det eksisterende vandbehandlingsanlæg ikke opfylde de kommende vandbehandlingskrav.

Rønne Svømmehal ansøger om en anlægsbevilling på 2.967.250 kr. inkl. 10 pct. til uforudsete udgifter til separation af børnebassinet fra det eksisterende vandbehandlingssystem og etablering af nyt filter til samme, samt til generel renovering sideløbende hermed.

Den i budget 2016 afsatte million kroner til levetidsforlængelse af svømmehallen indgår således som medfinansiering af anlægsbevillingen til renovering af Rønne Svømmehal.

Restbeløbet på 1.967.250 kr. finansieres af de likvide midler.

 

Gudhjem Svømmehal

Det rådgivende ingeniørfirma Rambøll har besigtiget Gudhjem Svømmehal i forbindelse med de skærpede vandbehandlingskrav. Svømmehallens nuværende anlæg kan ikke leve op til kravene, idet filterkapaciteten skal fordobles for at opnå godkendelse efter 30. juni 2017. Der er ikke et tilstrækkeligt antal indløbsdyser i bassinet, og der skal derfor etableres i alt 16 nye sideindløb, ligesom der skal etableres et nyt udløbssystem.

Gudhjem Svømmehal ansøger om en anlægsbevilling på 3.835.963 kr. inkl. 10 pct. til uforudsete udgifter til nyt vandbehandlingssystem, finansieret af de likvide midler.

 

 

 

 

 

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

 

Anlægsudgifter inkl. 10 pct. til uforudsete udgifter

Budget ekskl. moms

Søndermarkshallens Svømmesal

Renovering af bassin.

1.452.000 kr.

Anlægsudgifter i alt

1.452.000 kr.

 

Finansiering

 

 

Søndermarkshallens Svømmesal

Allerede afsat i svømmesalens driftsbudget 2016

 

-270.000 kr.

Likvide midler

-1.182.000 kr.

 

Finansiering i alt

-1.452.000 kr.

 

 

FRITIDS- OG KULTURUDVALGET

 

Anlægsudgifter inkl. 10 pct. til uforudsete udgifter

Budget inkl. moms

Budget ekskl. moms

Rønne Svømmehal

Separation af børnebassin samt etablering af nyt filter i ny filterbygning.

 

3.575.000 kr.

 

2.967.250 kr.

Gudhjem Svømmehal

Ny teknikbygning og tromlesigte i kombination med eksisterende filtre, kemirum samt opgradering.

 

4.621.642 kr.

 

3.835.963 kr.

Anlægsudgifter i alt

8.196.642 kr.

6.803.213 kr.

 

 

Finansiering

 

 

Rønne Svømmehal, levetidsforlængelse

Allerede afsat rådighedsbeløb i budget 2016*

 

-1.000.000 kr.

Likvide midler

-5.803.213 kr.

 

Finansiering i alt

-6.803.213 kr.

 

*heraf allerede afholdt 22.200 kr. til rådgivning

 

Beløbet svarer til 8.196.642 kr. inkl. moms. De samlede anlægsudgifter til de selvejende svømmehaller udgør efter momsafløftning 6.803.213 kr., da momsafløftningsprocenten på dette område er 85.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om følgende anlægsbevillinger for at imødekomme de skærpede vandbehandlingskrav fra 1. juli 2017 samt til generel renovering af Rønne Svømmehal:

 

Udgifter:

Søndermarkshallens Svømmesal

1.452.000 kr.

Rønne Svømmehal

2.967.250 kr.

Gudhjem Svømmehal

3.835.963 kr.

Bevillinger i alt ekskl. moms

8.255.213 kr.

 

Finansiering:

 

Søndermarkshallens Svømmesal

-1.182.000 kr.

Rønne Svømmehal

-1.967.250 kr.

Gudhjem Svømmehal

-3.835.963 kr.

Likvide midler i alt

-6.985.213 kr.

Allerede afsatte midler i 2016

-1.270.000 kr.

Totalt

-8.255.213 kr.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. maj 2016 at afsætte en anlægsramme på 7 mio. kr. inkl. uforudsete udgifter til renovering af svømmehallerne, finansieret af en tillægsbevilling fra de livkvide midler. Det endte med et træk på de likvide midler på i alt -6.985.213 kr.:

 

Midler til rådighed

7.000.000 kr.

Anvendte likvide midler

-6.985.213 kr.

Mindreudgift

     14.787 kr.

 

                                                                                      

                                                                                                       

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Anlægsbevillinger til nyt tag på Melstedgård - etape 1

82.07.00G01-0051

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Siden kommunesammenlægningen i 2003 har det været kommunens forpligtigelse at vedligeholde stråtagene på landbrugsmuseet Melstedgård.

Stråtagene er utætte flere steder og på den baggrund, søges der om en anlægsbevillig til akut vedligeholdelse af stråtagene.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 245.000 kr. (udgift) til akut vedligeholdelse af taget på landbrugsmuseet Melstedgård,

b)    at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på -75.000 kr. (indtægt) vedrørende tilskud til projektet,

c)    at nettoudgiften, som udgør 170.000 kr., finansieres af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme, og

d)    at anlægsbevillingerne gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Siden kommunesammenlægningen i 2003 har det været kommunens forpligtigelse at vedligeholde stråtagene på landbrugsmuseet Melstedgård.

Der er afsat 25.000 kr. til opgaven om året under driftsbevilling 55 Ejendomme of service.

 

Der er den 25. november 2015 konstateret megen utæthed i skotrendepartiet over søndre længe og gårdlængen. Det er derfor nødvendigt at udskifte skotrendepartiet mellem søndre længe og gårdlængen, idet det regner ned igennem taget, og i dette tilfælde lige ind over indgangen til det nye ”Skafferi”.

 

Der er givet et tilsagn om tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen på 75.000 kr. til de akutte arbejder. De samlede udgifter til akutte arbejder beløber sig til 245.000 kr. Der skal således afsættes 170.000 kr. yderligere, hvis projektet skal gennemføres.

 

Stråtage er ”levende” tage, der nedslides og skal udskiftes. Et langhalmtag har en levetid på 15-30 år, og et rørtag holder mellem 25-45 år.

På Melstedgård er de sidste gamle rørtage ca. 40 år gamle, og et af de ”nyere” halmtage blev 30 år. Hvert år bliver tagene gennemgået og vurderet med hensyn til vedligehold og mindre reparationer for at forlænge tagenes holdbarhed. Det bliver dog i 2017 og 2018 nødvendigt med flere udskiftninger, hvis tagene ikke skal blive utætte og udsatte i stormvejr.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om anlægsbevillinger til akut vedligeholdelse af taget på landbrugsmuseet Melstedgård, således:

 

Anlægsudgift                                                     245.000 kr.

Tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen                                        -75.000 kr.

Nettoudgift                                                                        170.000 kr.

 

De samlede anlægsudgifter udgør 245.000 kr. jf. oversigten, der er vedlagt som bilag.

 

Der er givet et tilsagn om tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen på 75.000 kr. – se vedlagte bilag.

 

Nettoudgiften på 170.000 kr. kan finansieres af vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme under bevilling 55 Ejendomme og service.

Der er i forvejen budgetlagt med 25.000 kr. årligt til opgaven under bevilling 55 Ejendomme og service.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Bilag 1 Status februar 2016 Stråtagene på Melstedgård (PDF)

2.
Bilag 2 Tilsagn fra Slots- og Kulturstyrelsen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Anlægsbevilling til etablering af køkken/café i Fontænehuset

82.20.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Den 19. november 2015 godkendte kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling til etablering af et nyt køkken og caféområde i Fontænehuset. I forbindelse med byggeansøgningen blev det konstateret, at der ikke var ansøgt om en anvendelsesændring af ejendommen i forbindelse med flytningen fra Mariegården og til Lindevej 5a (det gamle plejehjem i Svaneke).

Der søges på den baggrund om forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at anlægsbevillingen til ovennævnte projekt forhøjes med 477.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 1.107.000 kr., og

b)    at det afsatte rådighedsbeløb forhøjes med 477.000 kr., som finansieres af Ejendomsservices overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 55, Ejendomme og service.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Den 19. november 2015 behandlede og godkendte kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 630.000 kr. til etablering af nyt træningskøkken med tilhørende caféområde i Fontænehuset.

 

Det har i forbindelse med byggeansøgningen til køkkenet vist sig, at der ikke er søgt om en anvendelsesændring iht. bygningsreglementet. Bygningen har tidligere været anvendt som plejehjem og den fremtidige funktion er værested for mennesker, der har eller har haft en sindslidelse eller andre psykiske problemer.

 

For at få byggetilladelsen til køkkenet, er der i henhold til bygningsreglementet en række bygningsmæssige krav, som skal opfyldes før byggetilladelsen kan gives.

 

På baggrund af ovenstående ansøger Center for Ejendomme og Drift om en forhøjelse af anlægsbevillingen til brug for at ændring af de funktionskrav, som bygningsreglementet stiller.

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen afsatte i budget 2015 et rådighedsbeløb på 630.000 kr. til etablering af et nyt køkken/café i Fontænehuset.

Den 19. november 2015 godkendte kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 630.000 kr. til projektet.

Der søges om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 477.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 1.107.000 kr.

 

De samlede merudgifter udgør:

 

Etableres handicaptoilet                                                                                            50.000 kr.

Etableres ventilation i nogle af lokalerne                                             50.000 kr.

Opsætning af Airmaster                                                                                            80.000 kr.

Toiletter skal fjernes, således der kan etableres kontor og møderum  45.000 kr.

Etableres ny belysning                                                                                               150.000 kr.

Gennemgå alle vinduer (redningsåbninger 14 stk.)                                                   37.500 kr.

Afdækning af gulve                                                                                                    4.500 kr.

Byggeansøgning                                                                                                           5.000 kr.

Uforudsete udgifter                                                                                                   55.000 kr.

Merudgifter i alt                                                                                                        477.000 kr.

 

De samlede merudgifter foreslås finansieret af Center for Ejendomme og Drifts overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 55, Ejendomme og service.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Anlægsbevilling til etablering af sygeplejeklinik på Sønderbo

00.30.08G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling til ombygning i forbindelse med etablering af en sygeplejeklinik på Sønderbo.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren og Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 350.000 kr. til ombygning i forbindelse med etablering af en sygeplejeklinik på Sønderbo,

b)    at udgiften finansieres af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed, og

c)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Sygeplejen har aktuelt en sygeplejeklinik i Gartnervangen i Rønne. Som følge af kommunens opsigelse af lejemålet hos Bo42 pr. 1. oktober 2016 er der behov for etablering af en klinik et andet sted i Rønne. Med henblik på at minimere de årlige driftsudgifter, herunder skabe synergi mellem indsatserne på Rehabiliteringscenter Sønderbo og i Sygeplejen er det hensigtsmæssigt, hvis der etableres en sygeplejeklinik på Sønderbo.  

 

Anlægsbevillingen skal anvendes til ombygning og etablering af installationer på Sønderbo. Sygeplejeklinikken etableres ved at inddrage en del af det nuværende indgangsparti på Sønderbo, hvor der etableres et lokale med afløb, vask mv.

Den samlede anlægsudgift anslås til at udgøre 350.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 350.000 kr. til ombygning og installationer på Sønderbo med henblik på etablering af en sygeplejeklinik. Udgiften på 350.000 kr. foreslås finansieret af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed.

 

Øvrige udgifter til reetablering af lokalet i Gartnervangen ved fraflytning (modregnet indbetalt depositum), nedtagning og flytning af inventar samt i begrænset omfang anskaffelse af nyt inventar, afholdes af Center for Sundheds overførte driftsoverskud fra 2015 under bevilling 33 Sundhed.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette anlægsprojekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget. Sagen fremlægges tillige for Social- og Sundhedsudvalget, idet projektet foreslås finansieret af overførte driftsmidler fra Center for Sundhed.

 

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Forslag til ændring af vejklasser i det nye vinterregulativ

05.07.00P24-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

14

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

I forbindelse med behandlingen af formandsbeslutningen af 18. januar 2016, besluttede Teknik- og Miljøudvalget på sit møde den 1. februar 2016, at ændre indsatsen på B-vejene (inkl. skolebusruterne), ligesom Teknik og Miljø blev bedt om at komme med et oplæg til et revideret vinterregulativ på udvalgsmødet den 4. april. Oplægget skulle indeholde foreløbige betragtninger om klassificering af veje og implementering af den ny vejlov.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 4. april 2016, at Teknik og Miljø skulle udarbejde et forslag til revision af vejklasserne som skal danne grundlag for det nye Vinterregulativ 2016, som skal revideres i forbindelse med implementeringen af den nye Vejlov. Udvalget besluttede ligeledes at Teknik og Miljø skulle udarbejde et forslag til en ”fleksibel” indarbejdelse af skolebusruter og en forenkling af proceduren for en ekstraordinær indsats på C-vejene.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at forslaget til fremtidig klassificering af vejene godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Godkendt, idet Rømeregårdsvej ved en fejl optræder i kortbilaget og i øvrigt ikke skal nedklassificeres.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 4. april 2016, at Teknik og Miljø skulle udarbejde et forslag til revision af vejklasserne, som skal danne grundlag for det nye Vinterregulativ 2016, som skal revideres i forbindelse med implementeringen af den nye Vejlov. Udvalget besluttede ligeledes at Teknik og Miljø skulle udarbejde et forslag til en ”fleksibel” indarbejdelse af skolebusruter og en forenkling af proceduren for en ekstraordinær indsats på C-vejene.

Se bilag

 

Jf. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning af 1. februar 2016, sker der nu følgende vinterindsats på vejene:

 

Nuværende praksis

 

Glatførebekæmpelse

·         På det overordnede vejnet (A-veje), foretages præventiv glatførebekæmpelse i tidsrummet fra kl. 03.00 – 24.000

·         På primære kommuneveje (B-veje) foretages glatførebekæmpelsen ved konstateret glat føre, i tidsrummet 05.00-15.30 på hverdage og mellem 06.00-12.00 på lørdag, søn- og helligdage.

·         Veje med mindre betydning for lokaltrafik (C-veje), tilstræbes holdt farbare i det omfang indsats er afsluttet på A- og B-veje. Glatførebekæmpelse foretages kun lejlighedsvis, og kun ved konstateret isslag på hverdage i tidsrummet kl. 06.30 – 15.30 på hverdage og ingen indsats på lør-, søn- og helligdage.

·         Veje som har lav/ringe betydning for afvikling af trafikken (D-veje) glatførebekæmpes ikke.

Snerydning:

·         På det overordnede vejnet (A-veje), igangsættes snerydning ved drivedannelse eller inden der falder op til 5-10 cm jævnt lag, alle ugens dage i tidsrummet 05.00 – 18.00.

·         På primære kommuneveje (B-veje) igangsættes snerydning ved drivedannelse eller ved 5–10 cm jævnt lag i tidsrummet kl. 05.00 – 15.30 på hverdage og kl. 06.00 – 12.00 på lør-, søn- og helligdage.

·         På veje med mindre trafik (C-veje), igangsættes snerydning når B-veje er farbare og ved drivedannelse eller ved 10-15 cm jævnt lag, i tidsrummet kl. 06.30 – 15.30. på hverdage. Ingen snerydning på lør-, søn- og helligdage.

·         På veje med lav/ringe betydning på afvikling af trafikken (D-veje), er der ingen snerydning.

 

Vejklasse

Antal km

Udgifter til

glatføre

Udgifter til

snerydning

Udgifter

I alt

Udgift pr.

Km vej

A-veje

300

1,6 mio. kr.

2,5 mio. kr.

4,1 mio. kr.

14.000 kr.

B-veje

290

0,8 mio. kr.

2,0 mio. kr.

2,8 mio. kr.

10.000 kr.

C-veje

325

0,0 mio. kr.

1,5 mio. kr.

1,5 mio. kr.

5.000 kr.

Vejrafhængige udgifter efter den nuværende inddeling i A, B og C klasser (svarende til en normalvinter):

Det samlede vinterbudget er på ca. 14 mio. kr.

 

Ved en fremtidig ændring af Vinterregulativet, således at skolebusruterne kan betragtes som B-veje uanset om ruterne vil blive ændret pga. skolelukninger eller andre forhold, har Teknik og Miljø foreslået at der sker en revision én gang om året af B-vejene. Teknik og Miljø har ligeledes foreslået at forenkle administrationen af særlig indsats på C-vejene, således at det vil være muligt at foretage saltning eller snerydning på disse veje, uden at indhente særskilt tilladelse fra Vejmyndigheden. Den særlige indsats på C-vejene anslås til at koste ca. 100.000 kr. ved en normalvinter, og det vil derfor være nødvendigt at nedklassificere enkelte veje for at holde det nugældende budget.

Teknik og Miljø har i samarbejde med Ejendom og Drift, foreslået at Åsedamsvejen, Bolsterbjergvejen, Ellebyvejen, Aarsballevej og Tassevejen bliver nedklassificeret fra A til B-veje, i alt ca. 25 km., som vil svare til en besparelse på ca. 100.000 kr.

 

Forslag til fremtidig klassificering af vejene:

·         25 km A-veje ændres til B-veje (Åsedamsvejen, Bolsterbjergvejen, Ellebyvejen, Aarsballevej og Tassevejen) Se bilag.

·         B-vejene gøres dynamiske, således at Vejmyndighed en gang om året, efter intern drøftelse i Ejendom og Drift (Veje, parker og anlæg samt BAT), træffer beslutning om, hvilke veje der skal indgå i B-vejene, fortrinsvis på baggrund af de aktuelle skoleveje. Eventuelle uoverensstemmelser forelægges teknik- og økonomidirektøren.

·         Hvis kommunens vintertjeneste (Ejendom og Drift) vurderer, at der på C-vejene, undtagelsesvis er behov for glatførebekæmpelse på hverdage, kan vagthavende indsatsleder selv igangsætte den nødvendige indsats. Det kunne gøres ved at ændre indsatsniveauet til ”C-vejene tilstræbes holdt glatførebekæmpet, når indsatsen er afsluttet på vejklasserne A og B, og at glatførebekæmpelsen primært foretages lejlighedsvis og kun ved islag efter vurdering indenfor normal arbejdstid”.

·         Indsatsniveauet på de enkelte vejklasser forbliver uændret.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget ikke vil medføre væsentlige mindre- eller meromkostninger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Forslag til nedklassificering fra A-veje til B-veje (DOCX)

2.
Forberedelse af vinterregulativ 2016 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Parkeringslicenser i Gudhjem

05.09.02P19-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

I sommeren 2013 blev der igangsat et forsøg med parkeringslicenser i Gudhjem efter anmodning fra arbejdsgruppen for trafikafvikling i Gudhjem og Melsted. De ønskede at der skulle arbejdes med løsninger i forhold til parkeringsproblematikken, specielt i Gudhjem om sommeren, for at imødekomme beboernes parkeringsbehov.

 

Nu er forsøgsperioden udløbet, og der er behov for en stillingtagen til, om der fortsat skal være parkeringslicenser i Gudhjem, og i givet fald hvem der kan erhverve dem og til hvilken pris.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der indføres parkeringslicenser i Gudhjem,

b) at forsøget omfatter parkering på tidsbegrænsede parkeringspladser og på betalingsparkeringen i Gudhjem by - se bilag P-licens zone,

c) at betalingsperioden ændres til tidsrummet kl. 10 – 16,

d) at parkeringslicenserne kan erhverves mod en betaling på 500 kr. pr. licens.

e) at vilkår for erhvervelse af parkeringslicens er som foreslået af Teknik & Miljø, se bilag,

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik & Miljø, vejmyndighed deltager i arbejdsgruppen for Trafikafvikling i Gudhjem og Melsted. Dialogen i arbejdsgruppen tager udgangspunkt i den specielle trafikale situation, som beboerne er i specielt om sommeren. Byen har på flere måder store udforinger som eksempelvis de geografiske udfordringer, de store højdeforskelle, det store udsving i antallet af bilister over året, kapaciteten på veje og parkeringsplader generelt. Arbejdsgruppen er bredt sammensat med repræsentation fra borgerforening, erhvervsliv og andre foreninger med specielle formål. Arbejdsgruppen for trafikal afvikling i Gudhjem og Melsted, drøfter forslag fra de lokale foreninger og evaluerer på gennemførte tiltag.

 

Foreningerne i Gudhjem og Melsted har samlet ønsket, at der tages initiativ til, at få løst parkeringsproblematikken for specielt borgere uden mulighed for, at kunne parkere på egen grund.

 

Forsøget, som blev igangsat med parkeringslicenser, gik ud på, at der indføres parkeringslicenser for beboere i Gudhjem. Parkeringslicensen skal give beboere og erhvervsliv ret til at parkere uden tidsbegrænsning på offentlige p-pladser, hvor der i dag er tidsbegrænset parkering, og på betalingsparkeringen (se bilag med p-licens zone, og bilag med ansøgningen om parkeringslicenser, fra foreningerne i Gudhjem).

 

Vejmyndighed har drøftet spørgsmålet med Bornholms Politi, som i mail af 17. maj 2016, har givet det nødvendige samtykke til, at der kan gennemføres en permanet løsning med parkeringslicenser i Gudhjem. Lovgrundlaget for indførsel af parkeringslicenser er efter vejlovens §§ 90 stk. 2 og færdselslovens 92 stk. 1 nr 1.

 

I Gudhjem er der i perioden fra 1. juni til 31. august færdselsreguleret med ensretning af overordnede veje og veje af større betydning. Der er i perioden ligeledes betalingsparkering på én af de offentlige parkeringspladser. Alle færdselsregulerende tiltag er indført for, at få den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i sommerperioden. Der er på de mest trafikerede veje, tidsbegrænset parkering hele året.

 

Betalingsparkeringen er indført af daværende Allinge-Gudhjem Kommune for, at sikre den fornødne cirkulation og medvirke til en mere optimal kapacitetsudnyttelse af parkeringspladsen. Betalingsparkeringen bidrager med et overskud på ca. 500.000 kr. til parkeringsordningen i Kommunen, svarende til ca. 7.000 kr. pr. p-plads, i 2016 priser. 

 

I forbindelse med indførslen af betalingsparkeringen blev der fra Allinge-Gudhjem kommunes side tildelt parkeringstilladelse til seks ejendomme i nærhed af parkeringspladsen. Alle ejendomme havde særlige udfordringer for parkering på egen grund. De seks ejendomme fik muligheden for, at parkere på parkeringspladsen uden betaling. Ordningen for de seks ejendomme ophørte, ved forsøgets indførsel, da de fik mulighed for at erhverve en parkeringslicens. 

Der er et varierende prisniveau for parkeringslicenser til beboere i kommuner rundt i landet. Prisniveauet spænder bredt op til ca. 1.000 kr. pr år. Omkostningerne til parkeringslicenser bør afspejle de administrative omkostninger til ordningen, herunder sagsbehandlingen mv., hvorfor det anbefalede prisniveau, foreslået af foreningerne i evalueringen på 200 – 300 kr., formentlig ikke vil dække udgifterne til ordningen. Foreningerne forventede i 2013 at ca. 20 beboere vil benytte sig af parkeringslicens ordningen, det faktiske har været, at der har været ca. 5 beboere, der i gennemsnit over årene har indløst parkeringslicens.

I foreningernes høringssvar har de samtidig påpeget, at licensordningen også bør inkludere erhvervsvirksomheder nær betalings-parkeringspladsen, og fortsat én licens pr personbil/ varevogn, og at også bilejere fra Christians Ø får mulighed for at erhverve en licens.

I forhold til sidstnævnte med bilejere fra Christians Ø, vil dette umiddelbart kunne beslaglægge en del pladser nede i byen, hvorfor Teknik & Miljø ikke kan anbefale, at en ordning også inkluderer beboere på Christians Ø. Gudhjemgrupperne har ønsket, at der skulle etableres specielle parkeringsbåse som ved skiltning bliver forbeholdt licenshavere. Teknik & Miljø kan ikke anbefale, at der reserveres specielle pladser til licenshavere, da dette vil begrænse kapaciteten på de offentlige parkeringspladser, hvis der på tidspunkter ikke er licenshavere, som har behov for at parkere. Licenshavere kan benytte de offentlige parkeringspladser, i det omfang de er ledige.

 

Gudhjemgrupperne ønsker samtidig, at betalingsparkering kun opkræves i tidsrummet kl 10 – 16, hvor det i 2013 blev besluttet af KB at perioden var i tidsrummet 9 – 18, denne er efterfølgende justeret i samråd med Gudhjemgrupperne, da det udvidede tidsrum gav en del udfordringer, specielt for turisterhvervet med de tidlige og sene timer. I 2015 var betalingsperioden 9 – 17.

Enkelte borgere har i løbet af forsøget givet udtryk for, at de finder det urimeligt at skulle betale for at parkere sin bil, og at der burde være områder reserveret til beboere som ikke kan parkere sin bil på egen grund.

Udgiftsniveauet for gennemførelse af en parkeringsordning skønnes fra Teknik & Miljøs side, at udgøre ca. 500 kr. pr. licens, efter sagsbehandlingen nu foregår i en fastlagt rutine. Indtægten dækker omkostningerne til sagsbehandling og udstedelse af licenserne og afregningen heraf.

 

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til vilkår for at kunne erhverve parkeringslicenser inkl. muligheden for erhvervsvirksomheder nær parkeringspladsen - se bilag med vilkår.

 

Der er i dag registreret følgende parkeringspladser i Gudhjem (nedenfor Helligdomsvej) – se bilag med oversigt over p-pladser.

 

·         25 pladser som ikke er tidsbegrænsede

·         19 pladser som er belagt med 2 timers tidsbegrænsning

·         70 pladser som er betalingsparkering

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen – Ordningen forventes, at være udgiftsneutral for kommunen. Eventuelle udgifter til ændret skiltning mv. finansieres af kommunens vejdriftskonto.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Vilkår for erhvervelse af parkeringslicens (DOCX)

2.
Gudhjem P-licens kortbilag 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Ny busholdeplads i Nexø

05.05.05P17-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Efter salget af et offentligt vejareal i Nexø, som blev benyttet som busstation, har Teknik og Miljø undersøgt en række alternativer for etablering af en ny busstation eller anlæg af nye buslommer.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller, at

a)    Teknik og Miljø igangsætter projektering af busholdepladsen på Toldbodvej

b)    Projektet forelægges Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse, hvorefter der kan igangsættes ansøgning om anlægsbevilling

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen godkendt.
Carsten Scheibye kan ikke medvirke, idet han ønsker at afholde et borgermøde om emnet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med etablering af en ny busstation/busholdeplads i Nexø, som erstatning fra den nedlagte busstation, har Teknik og Miljø udarbejdet et skitseforslag i samarbejde med BAT, til indretning af en busholdeplads på parkeringspladsen på Toldbodvej.

Forslaget blev drøftet på et møde den 14. april 2016 med repræsentanter fra Teknik og Miljø og Erhvervsgruppe Øst, Østtinget og Nexø borgerforening.

Da forslaget ville medføre nedlæggelse af en række parkeringspladser, som lå tæt på bymidten, blev en alternativ placering af busholdepladsen drøftet, nemlig et større areal på havnen nord for Skippertorvet. Teknik og Miljø lovede at kigge på arealet og drøfte en eventuel benyttelse af arealet med Nexø Havn, hvilket skete på et møde den 27. april 2016, mellem teknik- og økonomidirektøren og direktøren for Nexø Havn.

Teknik- og Miljø har derefter kigget nærmere på de to placeringer, og på et møde den 19. maj mellem teknik- og økonomidirektøren, Teknik og Miljø og BAT, var der enighed om, ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt, at bibeholde det oprindelige forslag om at indrette en ny busholdeplads på parkeringspladsen på Toldbodvej.

 

Økonomiske konsekvenser

Indretningen af en ny busholdeplads på Toldbodvej anslås til at koste mellem 1,2 og 1,5 mio. kr., ekskl. moms. Udgifterne kan finansieres af nettoprovenuet fra salget af det nedlagte vejareal.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent

17 Prioritering af anlægsmidler på havnene 2016 - 2. del

08.03.00S49-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

17

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Sagen vedrører prioritering af de resterende midler i anlægspuljen vedrørende havnene.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 2. maj 2016 prioriterede udvalget 6.350.000 kr. af de i alt 6.617.634 kr., inkl. overførte midler fra 2015 på i alt 128.734 kr.

Det anbefales, at de resterende midler ikke prioriteres for nuværende. Dette sker med henvisning til de indkomne høringssvar fra brugerrådet på Gudhjem/Nørresand.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         At de resterende midler ikke prioriteres for nuværende.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med behandling af punktet Prioritering af anlægsmidler på havnene 2016 fremsatte Teknik- og Miljøudvalget på udvalgsmødet den 2. maj 2016 et ønske om at få forelagt administrationens vurdering af brugerrådets ønsker samt en vurdering af omkostninger ved en reetablering eller en reparation af betonmuren.

 

Vurdering af brugerrådets ønsker

Overordnet set fremgår brugerrådets ønsker for Nørresand Havn af den indsigelse, der blev fremsendt i forbindelse med det fælles brugerrådsmøde den 12. april 2016. Indsigelsen er vedlagt som Bilag 1. Administrationens vurdering af brugerrådets bemærkninger til projektet på Nørresand, som de er fremført i indsigelsen, fremgår af Bilag 2.

 

For at sikre at samtlige af brugerrådets repræsentanter er vidende om indholdet af og mulighederne i projektforslaget, er der afholdt et opfølgende brugerrådsmøde den 26. maj 2016. På dette møde er rådet blevet præsenteret for flere detaljer om projektforslaget, f.eks. forslag til placering af nicher og plateauer og hvorledes havnen planlægges lukket af for biltrafik, der vil medføre et større rekreativt areal på havnen, og dermed skabe gode rammer for havnen som byens mødested. Brugerrådets bemærkninger fra dette møde er vedlagt som Bilag 3. Administrationens vurdering af brugerrådets bemærkninger er vedlagt som Bilag 4.

 

Vurdering af omkostninger

Center for Teknik og Miljø har indhentet et overslag på en ny betonmur, etableret efter nuværende normer, lydende på 550.000. Tilbuddet inkluderer ikke frilægning af granitfladerne, da der med denne løsning vil være store arealer under asfalten, der ikke er granit. Overslaget er vedlagt som Bilag 5.

 

Eftersom prioriteringen af anlægspuljen tager udgangspunkt i kriteriet om at reducere de løbende driftsudgifter på havnene, er der ikke indhentet et overslag på reparation af betonmuren.

 

Forslag

På baggrund af ovenstående foreslår Center for Teknik og Miljø, at de resterende midler i anlægspuljen vedrørende havne ikke prioriteres for nuværende. Dette sker med henvisning til Bilag 1, 2 og 3, hvor af det fremgår, at brugerne alene ønsker en reparationsløsning. Administrationen forventer, at reparationsløsningen gennemføres i løbet af 2016 finansieret af driftsmidler, såfremt en statisk vurdering viser, at dette er fagligt forsvarligt.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Bilag 1 Indsigelse fra brugerrådet for Gudhjem/Nørresand (PDF)

2.
Bilag 2 Brugerrådenes høringssvar samt administrationens vurdering af disse fra fælles brugerrådsmøde den 12. april 2016 (PDF)

3.
Bilag 3 Bemærkninger fra brugerrådsmøde den 26. maj 2016 (PDF)

4.
Bilag 4 Administrationens vurdering af brugerrådets bemærkninger fra brugerrådsmøde den 26. maj 2016 (PDF)

5.
Bilag 5 Overslag på etablering af ny betonmur (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Status på beredskabets afgangs- og responstider

14.00.08P15-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

18

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget tilkendegav på sit ordinære møde i august 2014, at der på mødet i august 2015 skulle foreligge en status/opfølgning på beredskabets overholdelse af afgangstider jf. bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab.

Ved fremlæggelsen af den ønskede status, som dækkede perioden 1. september 2014 og til 25. juni 2015, ønskede Teknik og Miljøudvalget, at der efter første kvartal 2016 igen skulle fremlægges en status, idet sagen ønskedes fulgt tæt.

Opgørelsen viser, at afgangstiden overholdes i 96 procent af tilfældene, hvilket er en klar forbedring i forhold til forrige statusopgørelse, hvor afgangstiden blev overholdt i 88 procent af tiden. Administrationen betegner resultatet som tilfredsstillende.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at opgørelsen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Jf. bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, må afgangstiden for det kommunale redningsberedskabs køretøjer være maksimalt 5 minutter efter alarmens modtagelse.

 

Der er ikke i ovennævnte bekendtgørelse fastsat centrale krav omkring den samlede udrykningstid (responstid). Kommunalbestyrelsen har dog i forbindelse med vedtagelsen af ”Plan for risikobaseret dimensionering” i november 2014 vedtaget servicemål for beredskabet, som betyder at der er fastsat krav om, hvornår køretøjerne senest skal være fremme efter modtagelsen af alarmen.

 

Følgende servicemål er vedtaget i ”Plan for risikobaseret dimensionering 2014”:

 

Responstiden fra alarmens modtagelse til slukningskøretøjerne i førsteudrykningen er

fremme vil for byområder, hvori der er placeret en brandstation, vil være 10 minutter.

Øvrige byområder er dækket indenfor 15 minutter. Størstedelen af landdistrikterne er

ligeledes dækket indenfor 15 minutter.

 

Landdistrikterne omkring Østerlars og Østermarie,

øst for Klemensker samt nord for Aakirkeby og ved Sømarken dækkes indenfor 18 minutter

efter alarmens modtagelse.

 

For at imødegå en responstid ud over 15 minutter i ovennævnte landdistrikter samt i

Østerlars by, er der på brandstationen i Nexø stationeret en hurtig slukningsenhed (HSE)

som supplement til den traditionelle udrykning. Området vil være dækket indenfor 15

minutter af en HSE med holdleder og 2 mand.

 

Teknik og Miljøudvalget tilkendegav på sit ordinære møde i august 2014, at der på mødet i august 2015 skulle foreligge en status på beredskabets overholdelse af afgangstider jf. bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Ved fremlæggelsen af den ønskede status, som dækkede perioden 1. september 2014 og til 25. juni 2015, ønskede Teknik og Miljøudvalget, at der efter første kvartal 2016 igen skulle fremlægges en status, idet sagen ønskedes fulgt tæt.

 

På baggrund af Beredskabsstyrelsens online indberetningsdatabase, ODIN, er der administrativt udarbejdet en opgørelse over samtlige udrykningskørsler i det kommunale beredskab for perioden 1. juli 2015 til 31. marts 2016.

 

Opgørelsen viser, at der er afsendt udrykningskøretøjer 358 gange i perioden, og at der heraf er 15 tilfælde, hvor afgangstiden har passeret lovkravet om maksimalt 5 minutters afgangstid. Dette svarer til, at afgangstiden overholdes i 96 procent af tilfældene, hvilket er en klar forbedring i forhold til forrige statusopgørelse, hvor afgangstiden blot blev overholdt i 88 procent af tiden. Indsatslederkøretøjer er ikke medtaget i opgørelsen, idet kravet om afgangstid ikke gælder for disse.

 

I nedenstående skema er også angivet den gennemsnitlige samlede udrykningstid (responstid). Som følge af det foreliggende statistiske materiale, har det ikke været muligt specifikt at dokumentere hvorvidt de vedtagne servicemål overholdes, idet dette i givet fald skal håndteres manuelt i hvert enkelt tilfælde. Det er administrationens helt klare fornemmelse, at servicemålene overholdes i samme grad som afgangstiden.

 

Administrationen betegner resultatet som tilfredsstillende. I samarbejde med beredskabets 2 eksterne operatører, Falck Danmark og Beredskabsstyrelsen Bornholm, har arbejdet med en forbedring af afgangstiderne haft stor faglig bevågenhed i den forgangne periode, og der vil fremadrettet fortsat være stort fokus på at optimere resultatet.

 

Nedenfor er opgørelsen omkring udrykningskørsler i det kommunale beredskab i perioden 1. juli 2015 til 31. marts 2016 angivet.

 

 

 

Køretøj

Udrykninger i perioden,

antal

Afgangstid ikke overholdt,

antal

Afgangstid overholdt,

procent

Gennemsnitlig afgangstid,

min:sek

Gennemsnitlig samlet responstid,

min:sek

Autosprøjte Rønne

113

3

97

(95)

3:35

(3:39)

9:54

(8:41)

Autosprøjte Nexø

44

1

98

(89)

3:16

(3:31)

11:01

(10:39)

Autosprøjte Allinge

40

0

100

(71)

3:38

(4:34)

9:52

(14:09)

Tankvogn Rønne

37

4

93

(89)

3:11

(4:05)

10:85

(9:52)

Tankvogn Rønne

14

2

86

(77)

2:38

(3:33)

10:40

(8:59)

Tankvogn Nexø

21

1

95

(58)

3:54

(3:54)

17:43

(14:40)

Tankvogn Nexø

12

2

84

(50)

4:36

(5:13)

12:19

(18:16)

Tankvogn Allinge

11

0

100

(100)

3:27

(3:04)

10:23

(12:54)

Stige/lift Rønne

23

2

91

(100)

3:46

(3:46)

18:18

(11:37)

HSE Nexø

43

 

0

100

(87)

2:20

(3:17)

9:11

(14:02)

I alt

358

15

96

(88)

-

-

 

Tallene i parentes svarer til værdierne i forrige opgørelse (1. september 2014 til 25. juni 2015).

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Iværksætning af planlægning for udvidelse af Rønne Havn

01.02.05P21-0396

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

19

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Der har nu været indkaldt ideer og forslag vedr. planlægning for en foreslået udvidelse af Rønne Havn.

Der var inden høringsfristen modtaget to henvendelser, med forskellige ønsker om undersøgelser mv., som begrunder anlæggets omfang, og som kan belyse den miljømæssige indvirkning af anlægget. Det forventes at disse spørgsmål belyses i en kommende VVM redegørelse.

Teknik og miljøudvalget kan herefter beslutte at iværksætte udarbejdelse af forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og VVM Redegørelse.

Indstilling og beslutning

Teknik og Økonomidirektøren indstiller,

·         at der iværksættes udarbejdelse af forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og VVM redegørelse for en udvidelse af Rønne Havn.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik og Miljøudvalget besluttede i april 2016 at indkalde ideer og forslag vedr. Rønne Havns ønske om, at der gennemføres planlægning for en udvidelse af havnen. Indkaldelsen vedrører inddragelse af søterritoriet gennem opfyldning af et areal på 20-25 ha., primært i tilknytning til syd-havnen (se kortbilag næste side). De nye arealer skal anvendes til havneformål, og sikre at havnen tilføres øget kapacitet med hensyn til både kajarealer og erhvervsareal, så man kan imødekomme både nuværende og forventede fremtidige behov.

Planlægningen for en havneudvidelse forudsætter udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, samt VVM redegørelse, da der er tale om et større havneanlæg.

Bygherren skal selv bekoste udarbejdelsen af en VVM-redegørelse, i samarbejde med de involverede myndigheder. NIRAS, der er rådgiver for havnen, har aftalt at udarbejde VVM-redegørelsen, ligesom de forventes at bidrage til lokal- og kommuneplanlægningen.

Om VVM redegørelsens forventede omfang

En VVM redegørelse skal offentliggøres i sammenhæng med forslag til kommune og lokalplan, og skal belyse alle væsentlige miljømæssige påvirkninger af de planlagte havneanlæg.

 

VVM-redegørelsen rummer samtidig en miljøvurdering af lokal- og kommuneplanlægningen efter miljøvurderingsloven.

VVM-redegørelsens indhold afgrænses teknisk i samarbejde med de berørte statslige og kommunale myndigheder gennem en såkaldt scoping. Et af NIRAS udarbejdet udkast til scoping-notat er vedlagt som bilag, og det fremgår her, at en lang række emner skal belyses nærmere.

Da planlægningen også omfatter inddragelse af søterritorie er staten/Trafik og Byggestyrelsen inddraget som myndighed i sagen. Kommunen er samtidig myndighed vedr. de landbaserede anlæg, der planlægges for. Det er aftalt, at den myndighedsmæssige behandling af VVM-redegørelsen koordineres mellem de to myndigheder vedr. VVM-redegørelsens indhold og efterfølgende behandling af indsigelser mv. Foreløbigt har begge myndigheder foretaget høring af andre myndigheder mfl. vedr. VVM-redegørelsens indhold.

VVM-indhold af relevans for kommunens myndighedsområde er især: landskabsforhold og visuel påvirkning, kulturhistoriske og rekreative forhold, samt påvirkninger af naturområder, trafikale forhold og støjmæssige forhold.

De rent statslige interesseområder der derudover undersøges er: En række marine forhold f.eks. havbundspåvirkninger, og påvirkninger af marinbiologi og vandfugle/trækfugle, vandplaner og påvirkninger af vandområdets tilstand, Natura-område nord for havnen, skibstrafik mm.

Desuden findes en del fælles myndighedsinteresser, der skal belyses i en VVM: Sedimentspredning og kystmorfologi (hvor kommunens interesse er påvirkninger af kysten), luftemissioner, klima, udledning af overfladevand og effekter af spildevand, befolkning og sundhed.

Behandling af indkomne ideer og forslag:

Udarbejdelsen af et kommuneplantillæg og en tilknyttet VVM-redegørelse forudsatte indkaldelse af ideer og forslag, som Teknik- og Miljøudvalget iværksatte i april 2016.  Inden for høringsfristen var der modtaget to udtalelser vedr. en kommende planlægning for havneudvidelsen:

1)    Stampen Grundejerforening gør opmærksom på, at en udvidelse af Rønne Havn kan påvirke bevægelser af sand og sedimenter langs kysten. Det frygtes, at udvidelsen indebærer kystnedbrydning. Grundejerforeningen finder det nødvendigt, at en VVM-redegørelse gør det klart, at kystområdet syd for havnen ikke påvirkes negativt, så stranden forsvinder.

2)    Rønne Byforening mener, at den foreslåede havneudvidelse er voldsom stor, i omfang svarende til den tidligere udvidelse af Sydhavnen.

Der savnes begrundelse for at havneudvidelsen er ført mod syd set i forhold til tidligere planer om udvidelse. Den foreslåede udvidelse vil påvirke det fredede område ved kastellet og kanondalen, så disse områder mister den nuværende kystnære placering og lukke et vigtigt rekreativt område inde med væsentlige konsekvenser for områdets landskabelige, rekreative og udsigtsmæssige værdi.

Der stilles spørgsmål til hvilke ændringer, der skal ske med Sydhavnens nuværende bebyggelse, og hvor højt og stort et nybyggeri vil være, hvordan trafikken til og fra området afvikles, hvordan der fremskaffes opfyldningsmaterialer samt hvilke ændringer, der skal ske ved Vesthavnen.

Det ses som væsentligt, at det videre planlægningsforløb ledsages af gode visualiseringer, fra luften og flere væsentlige vinkler hele vejen rundt.

Desuden ønskes i VVM-redegørelsen en belysning af havnens hidtidige historiske udvikling med vægt på Sydhavnen efter Anden Verdenskrig.

 

Center for Teknik og Miljøs kommentarer til udtalelserne:

Da de fremsendte bemærkninger i meget høj grad vedrører VVM-redegørelsen, har Center for Teknik og miljø drøftet spørgsmålene med NIRAS.

Som det fremgår af ovenstående, vil en VVM-redegørelse i høj grad skulle belyse de ønskede emner, herunder sedimentflytninger og kystmorfologi. En VVM skal også redegøre for de materialer, der anvendes til opfyldning.

De bebyggelsesmæssige forhold, herunder bygningshøjder, vil først blive fastlagt i lokalplanlægningen. Et lokalplanforslag skal desuden indeholde funktionelle og planlægningsmæssige begrundelser for planens omfang og byggemuligheder.

Man er i den sammenhæng fuldt opmærksom på, at projektet kan have væsentlig indvirkning især på området syd for havnen. I forbindelse med planlægningen og VVM-redegørelsen forventes derfor, at de visuelle påvirkninger, som planen medfører, beskrives og visualiseres, ikke mindst set fra syd.

Det vurderes samlet, at de miljømæssige hensyn som de to foreninger ønsker undersøgt og inddraget i den forestående planlægning, imødekommes med de undersøgelser og beskrivelser, der planlægges foretaget i VVM-redegørelsen og i den fysiske planlægning for området. 

Forslagene til lokalplan, kommuneplantillæg og VVM-redegørelse forventes færdiggjort til politisk behandling efter sommerferien, så planforslagene kan offentliggøres til efteråret 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Indkaldelse af ideer og forslag (DOC)

2.
Bemærkninger fra Stampen (DOCX)

3.
Bemærkninger fra Rønne Byforening (PDF)

4.
Udkast til Scoping af VVM (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Orientering vedr. Boderne Sommerhusaftaleområde

02.34.00A26-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

20

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Center for Teknik og Miljø har efter drøftelser med grundejerforeningen i Boderne Sommerhusaftaleområde undersøgt forskellige forhold, herunder undersøgt muligheder for at overføre området til sommerhusområde.

Desuden er der udarbejdet et notat vedr. kommunens administration af tinglyste deklarationer og andre regler som administreres af BRK. Notatet skal skabe bedre overblik over gældende regler, og sikre en mere ensartet administration i området. Dette administrative grundlag vil være gældende (indtil kommunen med en lokalplan helt eller delvist kan aflyse deklarationerne).

Desuden er der aftalt behandling af ansøgning om anlæg af ny p-plads ved Boderne.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I august 2015 blev der afholdt møde med repræsentanter fra grundejerforeningen i Boderne Sommerhusaftaleområde, der gennem nogen tid har været utilfreds med kommunens behandling af forskellige spørgsmål. Senest er der opført nybyggerier, som grundejerforeningen ikke mener lever op til principperne for bebyggelse i området.

På mødet blev det aftalt, at kommunen skulle undersøge en række forhold, herunder:

1) Center for Teknik og Miljø skulle rette henvendelse til erhvervsstyrelsen, for at få fastslået om sommerhusaftaleområdet Boderne kan overføres til sommerhusområde med lokalplan (som grundejerforeningen har ønsket gennem mange år)

2) Center for Teknik og Miljø skulle beskriver det administrative grundlag, der bl.a. er styrende for områdets bebyggelse, så det sikres, at administrationens behandling af nye sager sker på et ensartet grundlag

3) Kommunen skulle behandle en konkret ansøgning om ny p-plads og busvendeplads, som skal medvirke til at besøgende f.eks. ikke parkerer langs sommerhusaftaleområdets interne adgangsveje. 

Desuden blev enkelte andre tiltag vedr. områdets parkeringsforhold og vejforhold fulgt op af vejmyndigheden.

 

Ad 1) Grundejerforeningen har gennem mange år ønsket at få formel status som sommerhusområde, fordi det vil indebære en række fordele for området, herunder mere enkel behandling af byggeri og anlæg i området.

Sommerhusaftaleområdet Boderne er et af flere såkaldte aftaleområder i landzone, som af staten var godkendt som sommerhusaftaleområde i landzone i 1983 (sammen med en række lignende områder i det øvrige land). Selvom området derved formelt er godkendt, betyder placeringen i landzone, at en række forhold behandles anderledes, end hvis området lå i sommerhuszonen.

Center for Teknik og Miljø har flere gange udtalt, at det ikke er muligt at overføre området til sommerhuszone med en lokalplan, på grund af et generelt forbud mod udlæg til nye sommerhusområder, som fremgår af planlovens § 5b. Kun staten har mulighed for at udlægge nye sommerhusområder gennem vedtagelse af et landsplandirektiv. 

Erhvervsstyrelsen blev i august 2015 anmodet om en skriftlig udtalelse desangående. December 2015 bekræftede styrelsen, at det i dag ikke er muligt at overføre området til sommerhusområde. Det vurderes samtidig, at kommunen, på visse vilkår, evt. kan udarbejde landzonelokalplan.

Styrelsen er siden anmodet om at overveje, om sommerhusaftaleområder som Boderne tages med i et evt. nyt landsplandirektiv for nye sommerhusområder. Regeringen har i sit udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark” lagt op til, at der gives mulighed for udlæg af nye sommerhusområder, på baggrund af dialog mellem stat og kommunerne – men det vides endnu ikke om dette gennemføres af folketinget. Hvis dette ikke bliver muligt, kan kommunen overveje et gennemføre en såkaldt landzonelokalplan i området med de fordele og ulemper det vil give.

Kort om lokalplanspørgsmålet:

En lokalplan vil skulle erstatte de dele af deklarationerne, der optages bestemmelser om i lokalplanen.

En landzonelokalplan vil ikke automatisk fjerne kravet om landzonesagsbehandling, men lokalplanen kan udformes så detaljeret/præcist, at den kan siges at erstatte en landzonesagsbehandling, f.eks. ved generelt at kræve, at ny sommerhusbebyggelse kun kan opføres på det sted, hvor der i forvejen lå et sommerhus, eller ved at fastlægges tilstrækkeligt detaljerede bebyggelseskrav for hver enkelt ejendom. Hvis et byggeri eller anlæg afviger fra lokalplanens krav, skal der alligevel ske en landzonesagsbehandling.

En lokalplan, der overfører området til sommerhuszone indebærer derimod, at sager kun skal administreres efter lokalplanen (dvs. ingen landzonesagsbehandling). Samtidig opnås større frihed til at definere lokalplanens bebyggelseskrav mm.

Ad 2) Center for Teknik og Miljø har udarbejdet notatet ”Om administration i Boderne”.

Grundlæggende er det meste af sommerhusaftaleområdet omfattet af to deklarationer som kommunen tinglyste i 1976, med kommunen som eneste påtaleberettigede. Deklarationerne skabte grundlaget for, at de fleste sommerhuse blev legaliseret, og betød at området efterfølgende kunne godkendes som ”sommerhusaftaleområde” (jf. daværende planstyrelses godkendelse af Regionplantillæg I fra 1983). Området indeholdt dog også mindre lommer af sommerhusbyggeri i landzone, som ikke var omfattet af deklarationerne, men indgik i aftaleområdet.

I forløbet blev det klart, at der i nogle tilfælde hersker usikkerhed om, hvordan de gældende deklarationer skal fortolkes og administreres. Usikkerheden omkring de gældende regler skyldes især, at deklarationsområder som Boderne involverer flere myndigheds- og lovområder, samtidig med at området er et meget tæt bebygget område med væsentlig risiko for nabokonflikter, især når der bygges nyt.

Spørgsmålet om ”hvilke regler der egentlig gælder” i området ved Boderne blev aktuelt, bl.a. fordi et par sager, af forskellige årsager, ikke var blevet sagsbehandlet efter alle regelsæt. Der var konkret meddelt to byggetilladelser til opførelse af nye sommerhuse, uden den fornødne landzonetilladelse. Opførelsen af disse byggerier medførte flere protester fra naboer m.fl., og grundejerforeningen har efterlyst en mere restriktiv praksis (som før), så områdets nuværende karakter bevares.

Det skal oplyses, at Center for Teknik og Miljø nu vil gennemføre lovliggørende landzonesagsbehandling i de to konkrete sager, og at Teknik og Miljøudvalget efterfølgende vil blive orienteret om sagernes behandling.

 

Om notatets indhold og anvendelse

Krav til sagsbehandling:

Alle sager omfattet af deklarationerne skal behandles efter § 43 i planloven, hvor det fremgår at der er meget snævre regler for, hvordan deklarationer skal administreres (se notatet side 7-8).

Desuden kræver alle udstykninger, ny bebyggelse og ændring i anvendelsen af eksisterende bebyggelse landzonetilladelse efter planlovens § 35. Landzonetilladelser gives kun efter konkret vurdering, og indebærer ofte en skærpelse af de krav, der f.eks. stilles til byggeriets omfang, placering og udseende (notatets side 9-11)

Der kræves også byggetilladelse efter bygningsreglementet (s. 11-12).

Endelig findes krav om tilladelser efter anden lovgivning (s. 12-14).

Sagsgange: Center for Teknik og Miljø finder det mest hensigtsmæssigt, at deklarationerne for sommerhusaftaleområdet Boderne fremover påses overholdt af landzonemyndigheden (notatets s. 14). Det sikres samtidig, at der foretages høringer af naboer og grundejerforening f.eks. når der bygges nyt.

Administrativ praksis i f.t. deklarationernes indhold: Notatet indeholder herefter en gennemgang af deklarationens indhold, og den praksis der anlægges i administrationen af dem. For overskuelighedens skyld opsat med en systematik som en lokalplan (side 15-22). Desuden indgår bilag i form af oversigtskort og de to deklarationer.

Møde med grundejerforeningens bestyrelse og Center for Teknik og Miljø: Den 6. april blev der afholdt møde med grundejerforeningen, hvor administrationsnotatet blev gennemgået. Notatet er herefter tilrettet for faktuelle fejl m.m., forinden forelæggelse for Teknik og Miljøudvalget (til orientering).

Notatets anvendelse: Notatet vil herefter indgå som administrativt værktøj i den fremtidige administration af deklarationer mm. Det forventes, at administrationen af fremtidige sager i området vil stramme op på, hvad der tillades, og derved begrænse evt. nye muligheder for nabokonflikter.

 

Ad 3) Boderne Grundejerforening har længe ønsket, at der etableres en ny p-plads/bus-vendeplads ved Bodernevej, lige nord for byområdet Boderne. Der opstår ofte problemer med opstuvning af besøgende badegæster, som benytter lokale adgangsveje til parkering, fordi der ikke er plads på de eksisterende parkeringsarealer.

P-anlægget finansieres privat, men forudsætter dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, samt landzonetilladelse. Marts 2016 modtog Center for Teknik og Miljø en ansøgning, som nu ligger til behandling i Kystdirektoratet.

Det forventes at p-anlægget kan godkendes med landzonetilladelse, når der foreligger dispensation fra Kystdirektoratet (forventet sagsbehandlingstid ½ år).

Økonomiske konsekvenser

De omtalte lovliggørende landzonetilladelser kan medføre, at kommunen gøres erstatningspligtig, hvis der derved opstår nye udgifter for ejerne. Derudover forventes ingen udgifter.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Referat fra møde aug. 2015 med grundejerforningen (DOCX)

2.
Anmodning om udtalelse fra erhvervsstyrelsen (DOCX)

3.
Svar fra Styrelsen dec. 2015 (MSG)

4.
Ansøgning om p-anlæg- beh. i kystdirektoratet (PDF)

5.
P-anlæg-kortbilag (PDF)

6.
Notat- Om administration af Boderne Sommerhusaftaleområde (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Opprioriteringsforslag til budget 2017 for Folkemødet og Allinge

00.16.00P20-0032

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

21

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på deres møde den 2. maj 2016, at administrationen skal udarbejde konkrete forslag for følgende hovedelementer i Helhedsplanen for Folkemødet og Allinge: Helhedsplan for Cirkuspladsen, kyststien og kystpromenaden og husning af Folkemødesekretariatet. Disse konkrete forslag drøftes med henblik på opprioriteringsforslag til budget 2017.

De tre helhedsplaner er et godt udgangspunkt for videre bearbejdning i udviklingen af Folkemødet og Allinge. De fleste forslag kræver dog videre kvalificeret bearbejdning, samt tilpasning til eksisterende forhold og de økonomiske muligheder. Der nedsættes en projektgruppe, som forankres i Center for Teknik og Miljø, der arbejder videre med den strategiske helhedsplan, som offentliggøres i efteråret 2016. Planen behandles politisk inden offentliggørelsen.

Parallelt igangsættes en fundraising-proces for at muliggøre realisering af et eller flere af de prioriterede projektforslag inden Folkemødet 2017.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a)    At arbejdet med at udvikle og detaljere en helhedsplan for Cirkuspladsen og et kyststi/kystpromenadeprojekt fremskyndes.

b)    At der afsættes midler til udvikling af en helhedsplan for Cirkuspladsen, og til udvikling af kyststien/kystpromenaden, samt husning af Folkemødesekretariatet i Allinge.

c)    At der indhentes overslag på etableringsomkostninger for prioriterede delprojekter.

d)    At der afsættes midler til realisering af prioriterede delprojekter.

e)    At der opprioriteres anlægsmidler til ovenstående i forbindelse med budget 2017.

f)    At der parallelt arbejdes med medfinansiering fra fonde og sponsorater.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes konkrete forslag for følgende hovedelementer: Helhedsplan for Cirkuspladsen, Kyststien og kystpromenaden og husning af Folkemødesekretariatet. Disse konkrete forslag drøftes med henblik på opprioriteringsforslag til budget 2017. En projektgruppe, som er forankret i Center for Teknik og Miljø, udarbejder en strategisk helhedsplan, som offentliggøres i efteråret 2016. Planen behandles politisk inden offentliggørelsen. Samtidig fremskyndes arbejdet med konkretisering af de prioriterede hovedelementer. Parallelt igangsættes en fundraising-proces for at muliggøre realisering af et eller flere af de prioriterede projektforslag inden Folkemødet 2017.

 

Den 9. november 2015 blev tre forslag til Helhedsplan for Folkemødet og Allinge offentliggjort i Domen i Allinge. Her præsenterede tre tværfaglige teams (JaJa, Mutopia og SLA) hver deres bud på Allinges og Folkemødets udvikling. De tre planforslag var resultat af en etårig planlægningsproces finansieret af Realdania. Siden 9. januar 2016 har en gruppe Allinge-Sandvig borgere arbejdet videre med prioritering og konkretisering af delelementer i planerne. Parallelt har Folkemødesekretariatet påbegyndt realisering af nogle af fagdommernes anbefalinger. Der er dannet en selvstændig forening til at drive og udvikle Folkemødet, og der arbejdes på at flytte Folkemødesekretariatet til Allinge i løbet af 2016.

 

Der foreligger således tre gennemarbejdede forslag til Helhedsplan for Folkemødet og Allinge – tre forslag, som indeholder visioner og strategier, og mange interessante forslag til blandt andet infrastrukturløsninger og byrumsudformning mv., der kan understøtte Allinge som helårsby, turistby og folkemødeby. De tre helhedsplaner er et godt udgangspunkt for videre bearbejdning i udviklingen af Folkemødet og Allinge. De fleste forslag kræver dog videre kvalificeret bearbejdning, samt tilpasning til eksisterende forhold og de økonomiske muligheder.

 

Helhedsplan for Cirkuspladsen

Plan og Projekter anbefaler, at der etableres bedre sammenhæng i området og permanente elementer/installationer, der understøtter Allinge som turist- og helårsby og forbedrer Folkemødets infrastruktur.

 

Folkemødets hovedscene er på Cirkuspladsen, og med Domen, Nordlandshallen og Danchells anlæg som naboer, har området et rekreativt potentiale, der kan understøtte aktiviteter året rundt. Der er et stort potentiale for friluftsliv på Nordbornholm, som bør styrkes. Nordlands-hallen kunne fx blive centrum for udendørsaktiviteter i området, hvor bl.a. Cirkuspladsen kunne indgå med naturfitness /outdoor faciliteter.

 

Flere af konkurrencens forslag foreslår bedre sammenhæng mellem Cirkuspladsen og Nordlandshallen, blandt andet ved at anlægge en hævet flade/anden belægning på Strandvejen foran Nordlandshallen. Den skaber en naturlig fartdæmper, der nedprioriterer biltrafikken, så fodgængere og cyklister lettere kan krydse vejen. Tankstationen på Cirkuspladsen er også en barriere for at skabe en mere naturlig sammenhæng med flow mellem Nordlandshallen og Cirkuspladsen, og mellem Cirkuspladsen og Danchells Anlæg.

 

Team JaJa foreslår, at Cirkuspladsen indrammes ved at der plantes en række højstammede træer ud mod vandet, uden at blokere udsigten til vandet. Området vil således fremstå som et veldefineret område fra Nordlandshallen til trærækken langs kyststien. De højstammede træer og placeringen af Folkemødets telte skal sikre, at der altid er god visuel forbindelse til havet.

En permanent scene i granit, uden overdækning, er foreslået anlagt i terrænet. En mobil og fleksibel overdækning kunne udvikles, indtænkes og indkøbes som et delelement.

 

Som et led i at forbedre infrastrukturen i Allinge for Folkemødet og andre arrangementer, bør der etableres flere ’plug and play’ løsninger. Der trækkes hvert år el, vand m.m. over lange afstande. Ud over at dette er et stort arbejde, er det en tilbagevendende og bekostelig anlægsudgift hvert år for Folkemødet og Regionskommunen. Endvidere er placering af mobile toiletter afhængige af kloakering, noget der giver udfordringer ikke mindst på den såkaldte Ungdomscamp bag ved Nordlandshallen.

 

Da selve Cirkuspladsen, herunder tankstationen, er omfattet af strandbeskyttelse, skal det afklares med Naturstyrelsen, hvorvidt ændringer i området er muligt og i så fald i hvilket omfang. Det vil afhænge af konkrete projekters indhold og udformning - en konkret ansøgning om dispensation. Som udgangspunkt er størstedelen af Cirkuspladsen beskyttet mod tilstandsændringer.

 

Kyststien fra Sandvig til Allinge/Kystpromenaden fra Cirkuspladsen til Næs

Plan og Projekter anbefaler, at der etableres en sammenhængende kyststi fra Sandvig til Allinge, og en kystpromenade langs havnen gennem byen. Der indarbejdes ligeledes en række nye tiltag langs kysten, der skaber forøget tilgængelighed. Det vil styrke byens forbindelse til og langs vandet.

 

Allinges kystlinje og havneområdet udgør Folkemødets nuværende hovedpromenade, og i turistsæsonen er kyststien og kystpromenaden vigtige gangforbindelser, men kontakten til vandet og horisonten er i høj grad blokeret af kystsikringsværn og andre barrierer, og af telte under Folkemødet.

 

Konkurrencens tre forslag foreslår sammenhængende stiforbindelser langs kysten og havnen. Langs kystpromenaden foreslås etablering af en række nye opholdssteder og muligheder for maritime aktiviteter fx havbad, slæbested for bådelauget, udsigtsplatforme, terrasser og ramper ned til vandet, således at arealer og havnebassin bliver taget i brug. Langs indersiden af den yderste forkastning foreslås etablering af en bådebro. Dette vil give ekstra lejeind-tægter fra aktivitetsskibe i folkemødeperioden. Parkeringspladser omorganiseres og bilerne flyttes væk fra kystkanten.

 

På Møllenæs foreslår Team SLA, at gangstien etableres langs klippekanten, øst for strand-engen. Stiens forløb skal nærstuderes og gennemtænkes således, at stiens materialer, konstruktion og forløb integreres naturligt i kystlandskabet Der ønskes en bearbejdning af Møllenæs, for at skabe en bedre udnyttelse af arealet, og for at tilgodese Allinges tre sæsoner. Samtidig med, at der etableres bedre parkeringsforhold, vil en optimering af mellemrummene mellem parkeringsarealet og klippestien skabe et naturligt og funktionelt rum til ophold og leg, hvor de fysiske barrierer brydes, fx med trapper fra parkeringspladsen ned til strandengen. I forbindelse med en sådan kyststi, kunne der indtænkes en platform/et opholdsrum, der kunne bidrage til en ny mindre scene eller en ny form for dialogforum, ikke mindst til brug under Folkemødet.

I forbindelse med bearbejdning af en plan for kyststien langs Møllenæs og omorganisering af parkeringspladsen, bør der tages hensyn til fremtidige planer om kunsthåndværkerfælles-skaber i arealet.

Kyststien og Kystpromenaden kan forbindes med flere nye stier, der skaber forbindelser fra vandet til de grønne områder i og omkring byen.

 

Folkemødesekretariatet

Flytning af Folkemødesekretariatet til Allinge vil understøtte Allinge som Folkemødebyen og skabe bedre lokal forankring.

Folkemødet flytter til Allinge i løbet af efteråret 2016 og allerede nu afsøges der forskellige muligheder, hvor bl.a. biblioteket kunne være en langsigtet løsning. Der vil være anlægsudgifter forbundet med denne udflytning, da det er tanken at Folkemødesekretariatet skal kunne

·         modtage besøgende året rundt ’fra gaden’, der søger information eller som vil hilse på

·         afholde mindre arrangementer (de såkaldte Folkemødefredage) for 50-70 personer

·         evt huse andre eventprojekter i mindre udstrækning

·         fungere som åben mødefacilitet for Folkemødearrangører/interessenter i forbindelse med deres forberedelser året rundt

·         fungere som både Kommandocentral og Infocenter under afvikling af det årlige Folkemøde

Den løbende drift af det udflyttede Folkemødesekretariatet skal løftes af Foreningen Folkemødet.

 

Fremtidig proces

Den videre bearbejdning og realisering af en strategisk helhedsplan for Folkemødet og Allinge må forstås som en proces, som forløber over flere år. Helhedsplanen vil blive et værdifuldt værktøj, som kan styre udviklingen og inspirere til fremtidige investeringer i området. Strategisk helhedsplanlægning er dog en kompleks størrelse og omfatter både fysiske og organisatoriske anbefalinger, og bredden spænder over alt fra skiltning i forbindelse med stisystemer til større anlægsprojekter og omorganisering af Folkemødet.

 

Fremtidig udvikling og investering i de fysiske rammer for Folkemødet, Allinge og det omkringliggende landskab skal så vidt muligt styres af følgende principper:

·         Den skalérbare by – med natur og events som drivkraft.

·         ”De tre sæsoner” - Nye tiltag skal som udgangspunkt tilgodese både helårsbyen, turistbyen og folkemødebyen.

·         Forankring af Allinge som folkemødebyen.

·         Sikre en bæredygtig udvikling (Bright Green Island – Bornholms Udviklingsstrategi 2016).

·         Udvikling skal i videst muligt omfang ske i samspil med Allinge-Sandvigboerne.

En strategisk helhedsplan for Folkemødet og Allinge vil bygge på ovenstående principper og forventes, at være færdig i løbet af efteråret 2016.

 

Organisering

Der nedsættes en projektgruppe bestående af medarbejdere fra relevante centre i kommunen og Folkemødet med projektledelse i Center for Teknik og Miljø, Plan og Projekter. Udover en lokal forankring kræver det videre arbejde med udarbejdelsen af en strategisk helhedsplan og dens realisering over årene både menneskelige og økonomiske ressourcer.

På nuværende tidspunkt foreligger en hel del prioriterede projektforslag. Nogle er forholdsvis nemt realiserbare (fx tværgående stier og naturrum/uformelle mødesteder), andre kræver bearbejdning og projektering (fx anlæg af kyststipromenade og ombygninger på Kjærenæs og Møllenæs). Nogle projekter kræver store økonomiske midler, andre vil eventuelt kunne udføres indenfor et driftsbudget.

Hvis den opmærksomhed projektet har fået i medier, fonde og erhvervsliv skal udnyttes til fulde, kræver det investeringer. Dvs. at der arbejdes videre med at bl.a. fundraising og private partnere etc. Normalt kræver hovedparten af finansielle fonde mindst 50 % i medfinansiering.

 

Tidsplan 2016

·         Der indhentes overslag på etableringsomkostninger for prioriterede delprojekter.

·         Opprioritering af projektforslag til budget 2017.

·         Der nedsættes en projektgruppe for det videre arbejde med den strategiske helhedsplan, som forankres i Center for Teknik og Miljø.

·         Videre bearbejdning og sammenskrivning af den strategiske helhedsplan.

·         Udvikling og detaljering af Helhedsplan for Cirkuspladsen og kystpromenadeprojektet med henblik på realisering af delelementer inden Folkemødet 2017.

·         Etablering af en trampesti samt naturrum/uformelt mødested ved Stadionvej i Allinge.

·         Udvikling og bearbejdning af stinettet omkring Allinge-Sandvig.

·         Forberedelse af flytning af Folkemødesekretariatet til Allinge.

·         Fundraising for at muliggøre realisering af prioriterede projekter.

Den strategiske helhedsplan vil indeholde tidsplan for det fremtidige arbejde og realisering af helhedsplanen i 5 års og 10 års planer.

Økonomiske konsekvenser

Der opprioriteres anlægsmidler i forbindelse med budget 2017

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Forslag fra Grønne Rønne til anvendelse af 100.000 kr.

01.02.17S00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

22

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget har 14. september 2015 bedt arbejdsgruppen Grønne Rønne om en plan for udmøntning af de 100.000 kr., der forventes afsat i budget 2016 til arbejdsgruppen. Grønne Rønne har nu sendt Bornholms Regionskommune et forslag om anvendelsen af beløbet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at sagen drøftes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Drøftet, idet udvalget godkender, at 'Grønne Rønne' modtager de 100.000 kr.

 

Sagsfremstilling

I referatet fra Teknik- og Miljøudvalgets møde 14. september 2015 fremgår det, at udvalget imødeser, at arbejdsgruppen Grønne Rønne udarbejder en plan, som efter 2. behandling og vedtagelse af budget 2016 forelægges udvalget, hvorefter midlerne kan udmøntes. Herefter aftales endelig administrativ forankring og videre kontakt til Grønne Rønne.

Den 4. april 2016 blev afholdt et dialogmøde mellem arbejdsgruppen Grønne Rønne og Teknik- og Miljøudvalget. Arbejdsgruppen fremlagde her en tids- og handleplan samt en detaljeret oversigt over hvordan de ønsker at anvende 100.000 kr., som de blev stillet i udsigt af Teknik- og Miljøudvalget ved mødet 14. september 2015.

Center for Teknik og Miljø har ved møde 12. maj 2016 med arbejdsgruppen Grønne Rønne overordnet drøftet de ideer, som fremgår af oversigten udleveret 4. april.

Grønne Rønne har i et tilsendt referat fra mødet 12. maj 2016 foreslået Teknik- og Miljøudvalget, at arbejdsgruppen anvender midlerne således: Sejloverdækning: 40.000.-, Promotion: 35.000, og støtte til Events: 25.000.-. De tre overskrifter med de tilhørende beløbsstørrelser er afledt af den detaljerede oversigt, som arbejdsgruppen udleverede til Teknik- og Miljøudvalget ved mødet 4. april.

 

Økonomiske konsekvenser

På budget 2016 er afsat en bevilling på 101.000 kr. til Rønne bymidte. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 14. september 2015, at udvalget vil tage stilling til udmøntning af midlerne, når aktivitetsgruppen bag Grønne Rønne har udarbejdet en plan.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Referat fra TMU 14. sept. 2016 (DOCX)

2.
Referat fra Grønne Rønnes møde 12. maj 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Jordforurening - Afværgeforanstaltninger

09.08.06K08-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

23

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

I forbindelse med Teknik og Miljøs arbejde med at kortlægge og undersøge ejendomme, hvor der tidligere har været aktiviteter, der kan have medført jordforurening, er der på en tidligere renserigrund i Rønne konstateret en jordforurening, der medfører problemer med indeklimaet i boliger i Østergade 49-51 og Østervoldgade 12 og 14. KB besluttede på sit møde den 28. april 2016 at gennemføre de forslåede afværgeforanstaltninger i Østergade 49-51, og at forholdene omkring Østervoldgade 12 og 14 skulle undersøges nærmere. Undersøgelserne er gennemført, og der kan nu tages stilling til, hvilke afværgeforanstaltninger der skal etableres.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en tillægsbevilling på 154.000 kr. i 2016 til det ikke-overførbare område på bevilling 52 Teknik og miljø, til etablering af aktive anlæg som afværgeforanstaltninger i forbindelse med jordforurening på ejendommene og Østervoldgade 12 og 14 i Rønne, finansieret af de likvide midler, og

b) at det ikke-overførbare område på bevilling 52 Teknik og miljø forhøjes med 8.000 kr. årligt fra 2017 og frem til dækning af udgifter til elforbrug i forbindelse med afværgeforanstaltningerne, finansieret af de likvide midler.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med Teknik og Miljøs arbejde med at kortlægge og undersøge ejendomme, hvor der tilbage i tiden har været aktiviteter, der kan have medført jordforurening, blev Østergade 49-51 i Rønne kortlagt på vidensniveau 1 i juni 2010 og undersøgt fra juni 2013 og frem til i dag.

 

På Østergade 49-51 har der tidligere ligget et tøjrenseri, som har medført jordforurening hovedsageligt med trikloretylen (TCE). Forureningen ligger hovedsageligt under Østergade 49-51, men har også spredt sig i mindre grad til naboerne i Østervoldgade 12 og 14. TCE er et flygtigt stof, som damper op gennem kælder- og stuegulv og videre ind i bebyggelserne. Østervoldgade 12 og 14 er almindelige én families byhuse. I alle tre ejendomme er der målt for høje indhold af TCE i indeklimaet i boligdelene, på mellem 2 og 45 gange højere end Miljøstyrelses afdampningskriterium for boliger.

  

Embedslægens rådgivning er, at det ikke er tilstrækkeligt på længere sigt, at beboerne øger den almindelige udluftning af beboelsesrummene, men at der bør gennemføres afværgeforanstaltninger i alle tre ejendomme.

 

Niras A/S har udarbejdet et notat med løsningsforslag. Notatet er indsat som bilag til denne dagsorden.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 28. april 2016 at bevillige penge til at igangsætte og drive aktive anlæg til afværgeforanstaltninger på Østergade 49-51. En løsning, der var i overensstemmelse med ejers ønsker. J.nr. 09.08.06K08-0104.

 

Ejendommene i Østervoldgade 12 og 14 er meget ens, og Niras A/S peger på ens løsninger på de to ejendomme. Niras A/S peger her på tre løsninger:

·        Opkøb af ejendommene

·         Passiv udluftning under gulv i tilbygning til ca. 750.000 kr./ejendom.

·         Aktiv udluftning i beboelsesrum ved hjælp af genvex til ca. 75.000 kr. og en årlig driftsudgift på 4.000 kr./ejendom.

 

Valg af afværgeløsninger har betydning for ejerne, ikke mindst økonomisk. Vælges der løsninger med aktive afværgeanlæg som f.eks. genvex-anlæg betyder det erfaringsmæssigt, at lånemuligheder i ejendommene forringes og dermed kan det ikke udelukkes, at ejendomsværdien reduceres. Vælges der derimod løsninger med passive afværgeanlæg, som der er mulighed for i Østervoldgade 12 og 14, går det formodentligt ikke ud over mulighederne for at optage lån, og dermed vil ejendomsværdien ikke påvirkes i samme grad. De passive afværgeløsninger for Østervoldgade 12 og 14 er meget omkostningstunge.

 

Efter jordforureningslovens § 22 kan en kommune i særlige tilfælde indgå aftale om overtagelse af en ejendom, når kommunen efter en konkret risikovurdering ikke finder, at en teknisk løsning er tilstrækkelig sikker. Et køb er også muligt, hvor omkostningerne til afværgeforanstaltninger/oprydning for at sikre fortsat uændret anvendelse ikke står i rimeligt forhold til ejendommens værdi, og hvor oprensning til niveau for ændret anvendelse synes at være den økonomisk mest fornuftige løsning.

 

Niras vurderer, at en aktiv afværgeløsning til ca. 75.000 kr. pr. ejendom med en årlig driftsomkostning på 4.000 kr. vil sikre, at ejendommene vil være egnede til fortsat anvendelse til beboelse. På den baggrund kan et eventuelt køb ikke begrundes i jordforureningsloven, heller ikke et køb med henblik på nedrivning.

 

Et passivt afværgeanlæg, der består af udluftning under gulvene, vurderes ikke at være nødvendigt for at opretholde uændret anvendelse til bolig.

 

Bornholm Regionskommune, Teknik og Miljø finder det godtgjort, at de foreslåede tekniske afværgeforanstaltninger med rimelig sandsynlighed kan medføre en tilstrækkelig effekt til sikring af indeklimaet i alle boliger.

 

Ejernes kommentarer til mødet i TMU den 4. april 2016 findes som bilag til denne sag, men er meget kort refereret her. Ejeren af Østervoldgade 12 ønsker, at kommunen skal købe ejendommen. Ejerne af Østervoldgade 14 ønsker, at kommunen etablerer et passivt afværgeanlæg eller køber ejendommen.

 

Midlerne på kommunens driftskonti til jordforureningsopgaver er alene beregnet til almindelige driftsopgaver og er disponeret for kommende år. På den baggrund findes det nødvendigt, at ovennævnte afværgeforanstaltninger finansieres ved en tillægsbevilling finansieret af de likvide midler.

 

Lovgrundlag:

Jordforureningsloven § 6, 17, 22 og 75

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Teknik og Miljø søger om en tillægsbevilling i 2016 på i alt 154.000 til:

 

Engangsudgifter til tekniske afværgeløsninger i forbindelse med jordforurening på følgende ejendomme i Rønne:

Østervoldgade 12 og 14                              150.000 kr.

.

 

Årlige driftsudgifter til elforbrug i 2016 (halvt år):

Østervoldgade 12 og 14                                  4.000 kr.

.

 

Samlede udgifter i 2016                             154.000 kr.

 

 

Derudover skal der afsættes 8.000 kr. årligt til elforbrug:

 

Årlige driftsudgifter til elforbrug i hvert af årene 2017, 2018 og 2019:

Østervoldgade 12 og 14                              8.000 kr.

 

 

Udgifterne til disse afværgeforanstaltninger indstilles finansieret af de likvide midler, idet

budgettet til jordforurening indgår i den ikke-overførbare del af bevilling 52 Teknik og miljø. Budgettet til jordforurening er således ikke omfattet af overførselsadgang.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Kommentarer fra ejer af Østervoldgade 12 (DOCX)

2.
Kommentarer fra ejere af Østervoldgade 14 (DOCX)

3.
Notat fra Niras A/S (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Gensidig orientering

01.01.00I00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

24

 

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

 

 

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. juni 2016

1.
Orientering til TMU om kommunale handleplaner for Natura 2000 (DOCX)

2.
Orientering om status for revision af Råstofplan for Bornholm (DOCX)

3.
Grønne Rønne Tids- og handleplan 2017-2026 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

01.01.00I00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

25

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:
Pkt. 9, Toftegården.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Koordinering med andre politikområder

00.17.00P27-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-06-2016

26

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:
Intet.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: køb af ejendom

 

Køb af ejendom kan ikke anbefales.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: køb af ejendom

 

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.