Referat
Børne- og Skoleudvalget
05-01-2016 kl. 14:00
Mødelokale A, Ullasvej 23 i Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Status på Bornholms nye folkeskole - besøg af repræsentanter fra elevorganisationen Danske Skoleelever
  åbent 3 Status på Bornholms nye folkeskole - besøg af Bornholms Fælles Elevråd
  åbent 4 Orientering om arbejdet med skolestrukturens fase III
  åbent 5 Drøftelse af skolebørnehaver
  åbent 6 Fremtidig organisering af dagtilbud øst og nord
  åbent 7 Implementering af budget 2016
  åbent 8 Etablering af Kulturskolen
  åbent 9 Godkendelse af afrapporteringer på centrale udmeldinger under den nationale koordinationsstruktur
  åbent 10 Gensidig orientering
  åbent 11 Sager til høring i Handicapråd
  åbent 12 Koordinering med andre politikområder



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Møde med repræsentanter fra elevorganisationen Danske Skoleelever kl. 14.00 – 15.00.

 

Møde med Bornholms Fælles Elevråd kl. 15.00 – 16.00.

 

Skole-, kultur- og fritidschef Steen Ebdrup deltager ved behandlingen af punkterne 2, 3, 4, 5, og 6.

Børne- og familiechef Vibeke Juel Blem deltager ved behandlingen af punkterne 5, 6 og 7.

 

Betina Haagensen forlod mødet kl. 19.42 efter punkt 7.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Status på Bornholms nye folkeskole - besøg af repræsentanter fra elevorganisationen Danske Skoleelever

17.01.04P23-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

Som led opfølgningen på implementeringen af folkeskoleloven er Børne- og Skoleudvalget interesseret i input fra eleverne. Elevorganisationen Danske Skoleelever har tilbudt at bidrage med et oplæg. Repræsentanter fra Danske Skoleelever er derfor inviteret til at deltage i børne- og Skoleudvalgets møde i tidsrummet kl. 14.00 til 15.00.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at danske Skoleelevers præsentation tages til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Danske skoleelever vil bidrage med et oplæg/præsentation, der bl.a. indeholder

·         Danske Skoleelevers visioner for folkeskolen

·         Danske Skoleelevers vurdering af status på reformen. Hvad går godt? Hvor er der plads til forbedring?

o    Understøttende undervisning

o    Bevægelse

o    De ”lange” skoledage

Fælleselevrådet er inviteret til at deltage i punktet.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Status på Bornholms nye folkeskole – besøg af Bornholms Fælles Elevråd

17.01.04P23-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Udviklingen af Bornholms nye folkeskole er løbende blevet fulgt af Børne- og Skoleudvalget.

På udvalgets møde den 5. maj 2015, hvor der blev gjort status efter dialogmødet den 7. april 2015 mellem Børne- og Skoleudvalget og en række elevrepræsentanter fra skolerne, blev det besluttet at invitere Bornholms Fælles Elevråd (BFE) til et kommende udvalgsmøde.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at status tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Mødet mellem Børne– og Skoleudvalget og BFE har fokus på opfølgning af aktiviteter og indsatser på de enkelte skoler fra dialogmødet i april og frem til december 2015.

Der tages i dialogen udgangspunkt i de ti temaer, der blev præsenteret af skolelederne ved deres møde med udvalget den 24. november 2015.

 

Programmet med BFE er følgende:

 

15 – 16

Efter et kort oplæg fra skolechefen vil Bornholms Fælles Elevråd komme med input til dialogen med Børne- og Skoleudvalget med fokus på følgende temaer:

 

     Undervisningstid

     Faglige mål (læsning og matematik)

     Understøttende undervisning

     Faglig fordybelse (ændret efter folketingsvalget)

     Bevægelse

     Åben skole

     Inklusion

     IT-strategi

     Trivsel

     Læringsmiljøer

 

Der lægges op til dialog om, hvilke konkrete indsatser i 2016 og 2017, der ønskes prioriteret.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Orientering om arbejdet med skolestrukturens fase III

17.01.04P16-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte 15 mio. kr. til udvikling af læringsmiljøerne på de bornholmske skoler bortset fra Rønneskolen, der har fået en særlig bevilling. Udviklingen af læringsmiljøerne uden for Rønne vil fremover blive benævnt ”Skolestrukturens fase III”.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med henblik på at fastholde fokus og perspektiv på en udvikling af hele det bornholmske skolevæsen gives her en kort orientering om de initiativer, der er igangsat i forbindelse med en forberedelse af en proces for skolestrukturens fase III. Fase III er benævnelsen for den proces, der skal føre til en implementering af principprogrammet for et nyt læringsmiljø hvor læringsaktiviteterne organiseres i tre områder. Et naturfagligt, et humanistisk og et praktisk/musisk område. Der arbejdes med tre typer læringsrum: Arenaer, projektrum, og grupperum indenfor de tre områder. Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. november 2015, at disse principper skal ligge til grund for eventuelle ombygninger på skolerne i Rønne.

 

Samrådet

Samrådet for skolevæsenet holdt møde den 21. oktober 2015. I mødet blev spørgsmålet om fase tre behandlet. Der blev opfordret til, at skolerne allerede nu overvejer, hvordan processen omkring udmøntningen af de 15 mio. kr. kan planlægges og gennemføres.

 

Ledelsesaftaler

Centerchefen for Skole, Kultur og Fritid har i december indgået lederaftaler med skolelederne. Alle de almene skolelederes lederaftaler indeholder nogle problemfelter vedrørende tilpasning af de fysiske rammer til folkeskoleloven, idet lederen på hver almenskole skal arbejde med følgende spørgsmål:

1)      Hvilke bygningsmæssige ændringer er der behov for?

2)      Hvordan sikres en inddragende proces?

3)    Hvordan sikres det at processen hænger sammen i skolevæsenet?

 

KATAfonden

Med udgangspunkt i ”Belysning af Skolestrukturen i Rønne” pr. 1. august 2016 (fase II), er Center for Skole, Kultur og Fritid begyndt arbejdet med at udvikle ideer til indretning af naturfaglige læringsrum og lokaler, før projekteringen på Rønneskolen eventuelt går i gang til foråret.

Visionen er at indrette de bornholmske skoler, så de nytænkes og genskabes som skoler, der fortsat har børnene i centrum, og at de bygningsmæssige rammer lever op til folkeskolelovens intentioner. Derfor skal de traditionelle funktioner og rum revurderes.

Processen er startet tirsdag den 24. november, hvor 53 naturfagslærere fra alle øens folkeskoler samledes på Snorrebakken.

KATAfonden har tilbudt hjælp med hensyn til opkvalificering af personalet, og herefter idégenerering af indretning af naturfagsområder på - i første omgang - de to foreslåede kommende Rønneskoler. Ønsket er dog, at naturfagsprocessen ikke kun kommer Rønneskolerne til gode, men alle folkeskolerne på Bornholm, derfor henvender KATAfondens projekt Ny Naturfag sig til alle folkeskolerne på Bornholm. Projektet udbreder kendskabet til, hvordan man indretter gode naturfagslokaler. Erfaringer viser nemlig, at man ved at ændre de fysiske rammer for naturfagsundervisningen, kan gøre elevernes interesse for faget større.                                  

 

Forløbet afsluttes marts 2016 og vil blive fulgt af to forskere fra Aalborg Universitet.

 

Det bør overvejes at gennemføre lignende udviklingsforløb for det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde. En succesfuld proces vil afhænge af, om det er muligt at finde kvalificeret ekstern bistand.

 

Det videre arbejde

Det fremgår ikke af budgetforliget, om de afsatte 15 mio. kr. er forbeholdt de almene skoler, og om de udelukkende skal anvendes til udvikling af skolernes læringsmiljøer. Endvidere om der skal gennemføres en analyse af de fysiske rammer uden for Rønne i forhold til at afklare, om de 15 mio. kr. dækker de nødvendige behov. Der er derfor brug for et svar på disse spørgsmål inden, der kan udarbejdes et egentligt kommissorium med tilhørende procesplan for arbejdet med fase III.

Det anbefales at de enkelte skoler gives mulighed for at gennemføre en proces, der omfatter både bestyrelse, ledelse, personale og elever, og at disse konkrete skoleprocesser samles i en samlet anbefaling til politisk beslutning inden udgangen af 2016.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat i alt 15 mio. kr. fordelt med 5 mio. kr. henholdsvis 2017, 2018 og 2019.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Drøftelse af skolebørnehave

28.06.04G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

18-08-2015

4

 

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Inden kommunesammenlægningen var der oprettet skolebørnehaver i Rønne og Hasle kommuner. Tiltaget var dels begrundet i manglende kapacitet i børnehaverne, og dels et ønske om at kommende skolebørn skulle kende skolen og SFO’ en inden skolestart. Efter kommunesammenlægningen blev ordningen implementeret på hele øen, og de private skoler har også nu etableret skolebørnehaver. Specialskolerne Kildebakken og Heldagsskolen har som udgangspunkt ikke skolebørnehave. Den demografiske udvikling på Bornholm betyder, at der fremadrettet ikke forventes de samme kapacitetsproblemer i dagtilbud.

Bestyrelsen for dagtilbud har med en henvendelse til centercheferne for Skole, kultur og fritid samt Børn og Familie ønsket, at få drøftet om skolebørnehaven fortsat har sin berettigelse med den nye skolereform. Denne henvendelse foranledigede at en tværgående gruppe, mellem de nævnte centre, i foråret 2015 har udarbejdet en SWOT-analyse for at belyse styrker og svagheder ved skolebørnehave, ”vippen”. Analysen giver ikke en entydig konklusion, men afspejler en række fordele og ulemper til overvejelse inden endelig stillingtagen.

Skolebestyrelserne samt dagtilbudsbestyrelsen har drøftet deres perspektiv på skolebørnehaven (vippeordningen). Børne- og Skoleudvalget har afholdt dialogmøder med henholdsvis Samrådet for Skolevæsenet og Dagtilbudsbestyrelsen med henblik på at afdække alle perspektiver. Dialogmødet med Samrådet for Skolevæsenet blev afholdt den 21. oktober 2015 og dialogmødet med Dagtilbudsbestyrelsen blev afholdt d. 27. oktober 2015.

På baggrund af forelæggende materiale forslås det at sende 2 modeller i høring i Dagtilbudsbestyrelsen, Handicaprådet samt Skolebestyrelserne.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget,

·         at skolebørnehave-ordningen drøftes, herunder en proces med henblik på endelig afklaring i løbet af efteråret 2015

 

Børne- og Skoleudvalget, den 18. august 2015:

Proces drøftet. Børne- og Skoleudvalget ønsker en proces, hvor de kommunale skolebestyrelser og dagtilbudsbestyrelsen (herunder forældrerådene) drøfter deres perspektiv på skolebørnehave-ordningen (vippet) og via møder i Samrådet for skolerne og med dagtilbudsbestyrelsen i efteråret 2015 giver deres input.

 

Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen

·         at et af nedenstående forslag a) eller b) sendes i høring i kommunale skolebestyreler, den kommunale dagtilbudsbestyrelse og i Handicaprådet fra den 29. januar 2016 til den 17. februar 2016:

a) skolebørnehaven afskaffes med virkning fra 1. august 2016, således at der vippes for sidste gang i foråret 2016

b) skolebørnehaven forsætter med de i den supplerende sagsfremstilling beskrevne ændringer

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Indstilling a) anbefales til høring.

 

Sagsfremstilling

Der var inden kommunesammenlægningen etableret Skolebørnehaver (Vippe-ordning) i Rønne og Hasle kommune. Etableringen var begrundet i manglende kapacitet i Rønnes børnehaver, samt et ønske om at kommende skolebørn i Hasle kommune skulle have kendskab til skolefritidsordningen inden skolestart. Bestyrelsen for offentlige dagtilbud rettede i 2014 henvendelse til centercheferne for Skole, kultur og fritid samt Børn og familie for bl.a. at få drøftet, om skolebørnehaven fortsat har sin berettigelse med den nye skolereform. Dette foranledigede, at der blev nedsat en arbejdsgruppe på tværs af de ovennævnte centre. Der er i arbejdsgruppen udarbejdet en SWOT-analyse af henholdsvis skolebørnehaven og børnehaven uden vippeordning (bilagt).

 

Analysen giver ikke nogen entydig konklusion af, om det skal anbefales, at vippeordningen afskaffes eller fortsættes. Den viser overordnet, at fordelen ved at have en vippeordning er størst på de store skoler, hvor børnene samles fra mange dagtilbud, og hvor der skal dannes flere parallelle klasser på skolen.

 

Overgangsmodulet ”Hjernen og Hjertet” bruges både af dagtilbud og skole og kan fremadrettet være med til at skabe et fælles sprog mellem dagtilbud og skole, og samtidig være et fagligt refleksionsværktøj, som styrker samarbejdet mellem dagtilbud, skole og forældre. Materialet anvendes både det sidste år i børnehaven til at arbejde med barnets robusthed og forandringsparathed, samt i indskolingen til understøttelse af den gode skolestart og dannelse af klasser. Anvendelsen af materialet vil kunne kompensere for nogle af de ulemper, der vil være ved at lukke vippeordningen.

 

For de børn, hvor der er usikkerhed omkring evt. udsat skolestart eller skoleplacering, bliver der i ”Hjernen og Hjertet” udarbejdet handleplaner i efteråret før skolestart. Der følges op på handleplanerne efter jul. Med den nuværende ordning sker denne opfølgning efter den politiske beslutning om dannelse af børnehaveklasser i det kommende skoleår.

 

Dagtilbuddene har i årene med vippeordning oplevet, at de har mistet det tætte samarbejde med børnehaveklasselederne. Med et øget læringsfokus i dagtilbuddet, vil både børnehaver og børnehaveklasseledere kunne profitere af et tæt samarbejde.

 

Specialskolerne har ikke en vippeordning, og det betyder, at børn, der skal starte på en specialskole, skal blive i dagtilbuddet op mod et halvt år efter at deres kammerater er rykket i skolebørnehave. For børn der er udfordret og skal inkluderes i normalsystemet, kan Skolebørnehaven ”vippen” opleves som en periode, hvor der ikke på samme måde som i dagtilbuddet og efterfølgende i børnehaveklassen arbejdes målrettet med deres udfordringer. Med ophør af skolebørnehave ”vippe” vil børn kunne gå fra en praksis og hverdag, de mestrer i børnehaven, til at koncentrere sig om at etablere og mestre den praksis og hverdag de skal have i indskolingen uden en mellemliggende fase med en tredje praksis og hverdag.  

Økonomiske konsekvenser

Taksterne i kommunens tildeling til institutionerne for et helårsbarn i hhv. vippeordning og børnehave er:

 

 

 

Ordning

Takster pr. helårsbarn

kr. i 2015-pl

Vippe

55.056

Børnehave

46.039

 

 

Udgifter nuværende vippe

Kommunal

 

3.055.000

Privat

1.224.000

I alt

4.279.000

Anslåede udgifter ved vippebørn i dagtilbud

Kommunal

 

2.401.487

Privat

1.673.286

I alt

4.074.773

 

Det bemærkes, at der er samme forældrebetalingstakst i de to tilbud.

Der er ikke beregnet ændringer i søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud.

 

Såfremt skolebørnehave-ordningen afskaffes vil der være et økonomisk provenu. Dette vil med fordel kunne anvendes til tilbud, der forbereder børn til skolestart og styrkelse af samarbejde mellem offentlig og privat dagtilbud og skole.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Processen:

 

Skolebestyrelserne samt dagtilbudsbestyrelsen har drøftet deres perspektiv på skolebørnehaven (vippeordningen). Børne- og skoleudvalget har afholdt dialogmøder med henholdsvis Samrådet for Skolevæsenet og Dagtilbudsbestyrelsen med henblik på at afdække alle perspektiver. Dialogmødet med Samrådet for Skolevæsenet blev afholdt den 21. oktober 2015 og dialogmødet med Dagtilbudsbestyrelsen blev afholdt d. 27. oktober 2015. 

 

Dialogmøde med Samrådet for skolevæsenet d. 21. oktober 2015:

De enkelte skoler forelagde deres foreløbige anbefalinger. Paradisbakkeskolen er ikke helt afklaret omkring vippeordningens fremtid, men en kortere vippeperiode eller indførelse af rullende skolestart, kunne være mulige løsninger. Hans Rømer Skolen ville gerne have fortsat den rullende skolestart, men det var ikke muligt ved nedlæggelsen af afdelingen i Vestermarie. Skolen ønsker at bevare vippeordningen, men vil samtidigt gerne tilbage til rullende skolestart. Kongeskærskolen er enige i argumenterne for og imod og er pt. tilhænger af vippeordningen. Der arbejdes også med andre muligheder i samarbejde med børnehusene i Tejn og Allinge. Svartingedalskolen ønsker umiddelbart at bevare vippeordningen. Rønneskolen har ikke drøftet vippeordningen konkret, men ønsker den umiddelbart bevaret. Der var tilfredshed med udmeldingen om, at skolerne får kompetence til at medvirke ved beslutningerne om fremtiden for vippeordningen. Hans Rømer Skolen foreslog, at der kunne fastsættes nogle basisregler og så kunne skolerne forme deres egne ordninger lokalt. Paradisbakkeskolen finder det problematisk, at især elever fra private børnehaver først kommer i vippeordningen senere, derfor kunne en kortere vippeperiode være relevant.

 

Møde i dagtilbudsbestyrelsen den 27. oktober 2015:

Bestyrelsen ønskede ikke at pege på, om der fortsat skal være Skolebørnehave, eller om der ikke skal være Skolebørnehave, da der blandt forældrene både er positive og negative oplevelser med Skolebørnehaven. Såfremt det besluttes at fastholde Skolebørnehaver, er der dog et ønske om, at det faglige indhold og rammen, herunder starttidspunkt, er ens på øen. Ligeledes gjorde forældrene opmærksomme på vigtigheden i, at vægte det faglige perspektiv højt. Dette for at træffe den bedste beslutning om pædagogisk indhold for det kommende skolebarn, uanset om det er det ene eller det andet, der besluttes.  Det var væsentligt for Dagtilbudsbestyrelsen, at en eventuel ændring/lukning af Skolebørnehaven ikke bliver en ”spare øvelse”, men en øvelse der sigter mod at skabe kvalitet for børnene.

 

Med baggrund i de politiske drøftelser med henholdsvis Samrådet for Skolevæsenet og Dagtilbudsbestyrelsen samt de gennemførte SWOT-analyser kan der opstille 2 modeller for fremtig struktur for overgangen mellem dagtilbud og skole:

 

Model A

Skolebørnehaven nedlægges:

Skolebørnehaven nedlægges med virkning fra den 1. august 2016. Det betyder i praksis, at der første gang ikke vippes i foråret 2017. Der beskrives en ny overgangs- eller samarbejdsmodel, der indarbejdes i ”Den røde Tråd”. I denne beskrivelse tages der højde for, at kendskab til Skole og SFO er vigtig for det enkelte barn. Børnene fortsætter i dagtilbud indtil skolestart og er dermed omfattet af rammerne beskrevet i dagtilbudsloven samt de politisk vedtagne godkendelseskriterier for private dagtilbud (gælder såvel offentlige som private dagtilbud).

Nedlæggelse af skolebørnehave vil betyde færre overgangsperioder for det enkelte barn. Overgange udfordrer en del af børnene og kan medføre kompetencetab og mistrivsel, der igen får indflydelse på skolestart og indlæring. Model A vil styrke samarbejdet mellem dagtilbud, forældre og 0-klasse, uden at blive forstyrret af en periode i SFO-regi.

 

Model B

Skolebørnehaven forsætter med visse ændringer:

Modellen kræver stillingtagen til et fælles starttidspunkt for alle skolebørnehaver (1. maj foreslås), en tydelig beskrivelse af personalenormering samt en beskrivelse af hvilke emner der arbejdes med i Skolebørnehaven. Sidstnævnte for at de respektive personalegrupper kan planlægge deres arbejde med henblik på, at undgå børn oplever at unødige gentagelser, først i børnehaven dernæst i skolebørnehaven samt at forældre har så godt kendskab til indhold i Skolebørnehave som muligt. En fortsættelse af skolebørnehave tager udgangspunkt i det nuværende formål og praksis:

 

Nuværende formål med Skolebørnehavetiden:

Skolebørnehaveperioden bruges til at gøre skiftet fra børnehave til skole og SFO nemmere for børnene. Børnene skal i løbet af skolebørnehaven have set og været/deltaget i deres kommende bh. kl., så skiftet til skolelivet langsomt indfases.

Det er et mål, at opgaverne i børnehaveklassen ift. fælles forenklede mål, kan påbegyndes allerede ved skolestarten. En del af opgaven i skolebørnehaven er derfor at arbejde med børnenes indbyrdes relationer for at samle børnegruppen i den nye kontekst, heriblandt at introducere dem for skolens rammer, elever og personale.

Personale fra skolebørnehaven deltager i børnehaveklassen med børnene ved skolestarten for at støtte skiftet.

Skolebørnehaven kobler det børnene kommer fra (børnehaverne), med det de skal i gang med (børnehaveklassen). Der arbejdes i skolebørnehaven videre med børnehavernes arbejde i forhold til skoleparathed. Dette gøres blandt andet gennem tilrettelæggelse af aktiviteter, der også ligger i tråd med det, der senere skal foregå i børnehaveklassen.

Børnehaveklasserne gennemfører en sprogvurdering af børnene i skolebørnehaven i juni måned med henblik på fagligt at kunne tilrettelægge opgaverne i børnehaveklassen fra skoleårets start.

De kommende skolebørn inviteres på besøg i skolens rammer med deres børnehave inden start i skolebørnehave.

Skolebørnehavepersonalet og børnehaveklassepersonalet deltager i overleveringsmøder med børnehavepersonalet.

Der afholdes et informationsmøde for forældrene, inden børnene begynder i skolebørnehave. Forældrene tilbydes endvidere en samtale kort tid efter skiftet fra børnehave til skolebørnehave.

 

Økonomiske konsekvenser af ændringer vedr. skolebørnehave

 

I det følgende gives et overblik over økonomien vedr. den nuværende organisering af skolebørnehave/vippeordning og en belysning af de økonomiske konsekvenser i to modeller for en ændret skolebørnehave. Der beskrives tre scenarier:

 

1.    Økonomi i den nuværende vippeordning

2.    Økonomi i ændret vippeordning- Model A

Afskaffelse af vippeordning pr. 1. august 2016, børnene fortsætter i dagtilbud indtil skolestart 1. august 2017.

3.    Økonomi i ændret vippeordning- Model B

Vippeordningen fortsætter i sin nuværende form, men med et fælles starttidspunkt pr. 1. maj gældende fra skoleåret 2016/17 dvs. i praksis fra foråret 2017.

 

Det bemærkes, at beregningerne tager udgangspunkt i et øjebliksbillede for takster samt for et skøn over antallet af børn jf. befolkningsprognosen. En egentlig fordeling af økonomi ved en beslutning om en ændret skolebørnehave vil skulle genberegnes i forhold til faktiske oplysninger.

 

Forventet antal børn i skolebørnehave i 2017

En del af børnene vipper fra børnehave til skolebørnehave pr. 1. marts mens resten vipper pr. 1. april, i beregningerne af antallet af helårsbørn er denne fordeling antaget at være 50/50.

 

Ifølge befolkningsprognosen forventes i alt 279 5-årige pr. 1. januar 2017. Alle børn forudsættes at vippe fra børnehave til skolebørnehave. Heraf ventes, på baggrund af oplysninger for skoleåret 2015/2016, at ca. 67 % vipper/starter i en kommunal skole og 33 % vipper/starter i en privatskole til skoleåret 2017/2018. Med en ligelig fordeling af antallet af børn der går i skolebørnehave i hhv. fire og fem måneder, jf. ovenfor, forventes i alt 70 helårsbørn i en kommunal skolebørnehave og 35 helårsbørn i en privat skolebørnehave.

 

1 Økonomi i den nuværende vippeordning

 

I den nuværende vippeordning tildeler kommunen ressourcer til SFO’erne jf. budgetmodellen pengene følger barnet. Der tildeles følgende takster (afrundet til nærmeste hele hundrede) til hhv. kommunal og privat vippeordning i budget 2016 (det bemærkes, at taksterne er pr. helårsbarn af sammenligningsmæssige årsager):

 

Ordning

Takster pr. helårsbarn i 2016, kr. i 2016-pl

Kommunal Vippe

55.400

Privat vippe

35.800

 

Derudover har kommunen en forældrebetalingsindtægt, samt udgifter til økonomiske fripladser og søskendetilskud for børn i en kommunal skolebørnehave. I 2016 er den månedlige forældrebetalingstakst til skolebørnehave 1.625 kr. På baggrund af regnskab 2014 forudsættes, at der tilbagebetales ca. 33 % til økonomiske fripladser og 16 % i søskendetilskud.

Budget til kommunale skolebørnehaver ligger på skoleområdet, mens budget til forældrebetaling, økonomiske tilskud, søskendetilskud og tilskud til frie grundskolers vippeordning er placeret på dagtilbudsområdet. Kommunens forventede nettoudgifter til vippeordningen i sin nuværende form er vist i tabellen nedenfor.

 

Forventede nettoudgifter til vippeordning i sin nuværende form i 2017 i kr. i 2016-pl

Område

Tilbud

Antal helårsbørn

Kommunens forventede nettoudgifter

Skole

Kommunal vippe

70

3.166.000

Dagtilbud

Privat vippe

35

1.249.000

I alt

105

4.414.000

 

 

 

2 Økonomi i ændret vippeordning – Model A

I model A foreslås en afskaffelse af vippeordningen i sin nuværende form fra og med skoleåret 2016/17; her fortsætter børnene i dagtilbud ind til skolestart. Det forudsættes at det samme antal helårsbørn, skal fortsætte i dagtilbuddet frem for at vippe til skolebørnehave. Jf. den faktiske fordeling i 2015, forudsættes at 75 % af børnene er i en kommunal børnehave, dvs. 79 børn og 25 % af børnene er i en privat børnehave, dvs. 26 børn.

 

Kommunen tildeler ressourcer til dagtilbud jf. budgetmodellen pengene følger barnet. Der tildeles følgende takster (afrundet til nærmeste hele hundrede) til hhv. kommunal og privat børnehave i budget 2016 (det bemærkes, at taksterne er pr. helårsbarn af sammenligningsmæssige årsager):

 

Tilbud

Takster pr. helårsbarn i 2016, kr. i 2016-pl

Kommunal børnehave

47.000

Privat børnehave

57.200

 

Her har kommunen også en forældrebetalingsindtægt samt udgifter til økonomiske fripladser og søskendetilskud for børn i kommunal børnehave. I 2016 er den månedlige forældrebetalingstakst til den kommunale børnehave 1.625 kr. På baggrund af regnskab 2014 forudsættes, at der tilbagebetales ca. 30 % til økonomiske fripladser og 8 % i søskendetilskud. Kommunens forventede nettoudgifter i model A er vist i tabellen nedenfor.

 

Forventede nettoudgifter i model A i 2017 i kr. i 2016-pl

Område

Tilbud

Antal helårsbørn

Kommunens forventede nettoudgifter

Dagtilbud

Kommunal børnehave

79

2.739.000

Dagtilbud

Privat børnehave

26

1.496.000

I alt

105

4.235.000

 

Dette er en forskel på ca. 179.000 kr. i forhold til vippeordningen i sin nuværende form.

 

3 Økonomi i ændret vippeordning – Model B

I model B foreslås at vippeordning fortsætter i sin nuværende form, men med et fælles starttidspunkt den 1. maj. Første gang i 2017. Dvs. varigheden af vippeperioden afkortes og børnene skal være i en længere periode i dagtilbud i forhold til vippeordningen i sin nuværende form. Kommunens forventede nettoudgifter i model B er vist i tabellen nedenfor.

 

Forventede nettoudgifter i model B i 2017 i kr. i 2016-pl

Område

Tilbud

 

Antal helårsbørn

Kommunens forventede nettoudgifter

Skole

Kommunal vippe

47

2.111.000

Dagtilbud

Privat vippe

23

832.000

Dagtilbud

Kommunal børnehave

26

913.000

Dagtilbud

Privat børnehave

9

499.000

I alt

105

4.355.000

 

Dette er en forskel på ca. 59.000 kr. i forhold til vippeordningen i sin nuværende form.

 

 

Generelle forudsætninger ved en ændret skolebørnehave.

Der forudsættes, at der ved model A er plads til børnene i dagtilbud. Det forudsættes endvidere at SFO’ernes driftsgrundlag ikke påvirkes negativt ved en reduktion i normering, som de to modeller vil aflede. Der er ikke foretaget en analyse af hvorledes et sænket økonomisk grundlag påvirker SFO’ernes drift.

 

Opsamling økonomi

 

Det fremgår af nedenstående tabel, at den billigste model er en afskaffelse af vippeordningen.

 

Opsamling forventede nettoudgifter i 2017 i kr. i 2016-pl

 

Antal helårsbørn

Kommunens forventede nettoudgifter

Forventede nettoudgifter nuværende vippeordning

105

4.414.000

Forventede nettoudgifter ændret vippeordning – model A (Afskaffelse)

105

4.235.000

Forventede nettoudgifter ændret vippeordning - model B (fælles start 1. maj)

105

4.355.000

 

 

Risikovurdering i.f.t. kapacitet

Set i lyset af de sidste måneders øgede aktivitet særligt i Rønne er det vanskeligt at forudsige hvordan behovet for dagtilbud vil se ud fremadrettet. Dette skyldes den øgede kvote af flygtninge kommunen skal modtage i 2016, familiesammenføringer med allerede herboende flygtninge, almindelig tilflytning til udvalget områder samt asylopgaven.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 18. august 2015

1.
SWOT børnehave (DOCX)

2.
SWOT vippe (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Fremtidsscenarier for dagtilbud på Nordbornholm og i Svaneke

28.09.00P05-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Med afsæt i budgetforliget for 2016 er der udarbejdet i alt otte mulige scenarier for fremtidig geografisk placering samt ledelse og organisation af almene dagtilbud og særlige dagtilbud (Mælkebøtten) på Nordbornholm og i Svaneke.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen,

a)    at der træffes principbeslutning om fremtidigt alment dagtilbud i hhv. Nord og Øst

b)    at der træffes principbeslutning om det fremtidige særlige dagtilbud

c)    at de valgte scenarier udsendes i høring i dagtilbudsbestyrelsen og skolebestyrelserne for Kongeskærskolen og Kildebakken samt i Handicaprådet fra den 29. januar 2016 til den 17. februar 2016.

d)    at de principvalgte scenarier belyses mere detaljeret, herunder muligheder for finansiering og en konkret tidsfastsat implementeringsplan frem mod endelig politisk stillingtagen i marts 2016.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Indstilling a) og b) Det anbefales, at der tages principbeslutning om lukning af Tejn Børnehus med udgangspunkt i scenarie 3, under forudsætning af at der kan anvises den fornødne anlægsbevilling, alternativt med udgangspunkt i scenarie 5. Hertil anbefales principbeslutning med udgangspunkt i scenarie 7.

Indstilling c) Anbefales

Indstilling d) Anbefales

Morten Riis kan ikke medvirke, da Enhedslisten ikke ønsker at gennemføre de budgetvedtagne beslutninger.

Sagsfremstilling

Ved budgetforlig 2016 blev det med baggrund i Analyse af Dagtilbud fra primo 2015 besluttet, at undersøge mulighederne for placering og organisering af dagtilbud i nord og øst nærmere. Ved samme budgetforlig blev der igangsat et analysearbejde, der skal kortlægge behovet for specialtilbud, vurdere kriterier for at blive visteret til et specialtilbud samt revidere inklusionspolitikken i Bornholms Regionskommune. Kommissorierne for de to analyser blev besluttet af Børne og Skoleudvalget den 27. oktober 2015.

 

De to analyser skal belyse mulighederne for at opnå en samlet udgiftsreduktion på 4,5 mio. kr. fra og med 2017. Forligsteksten er tilknyttet en beslutning om at reducere udgifterne til specialtilbuddene indenfor dagpasning (Mælkebøtten) og skole (Kildebakken og Heldagsskolen) med 1,5 mio.kr. fra og med 2017. Til beslutningen om at tilpasse dagtilbudsstrukturen generelt (herunder Mælkebøtten) er der knyttet en forventet udgiftsreduktion på 3 mio.kr. fra og med 2017.

 

De otte mulige fremtidsscenarier

Analyseopdraget har været særligt at forholde sig til dels et samlet børnehus på nord-øen i samarbejde med skolen og dels en løsning i Svaneke hvor også Mælkebøtten tænkes ind.

 

Udgangspunktet for dette analysefokus har været det hidtidige analysearbejde på dagtilbudsområdet herunder især følgende konklusioner og fakta:

·         Analyse af Dagtilbud pegede på et behov for at reducere i antallet af dagtilbud og viste, at der er både pædagogiske og økonomiske rationaler i en bevægelse mod større enheder.

·         Den forventede demografiske udvikling på Bornholm er et generelt faldende børnetal på ml. 8 og 10 % årligt. Faldet kommer særligt til udtryk i distrikt Nord og distrikt Øst.

·         Antallet af børn, som visiteres til det specialiserede dagtilbud Mælkebøtten, er ligeledes stærkt faldende. Der forventes 8 børn indskrevet til august 2016 sammenlignet med 24 børn i august 2015. Reduktionen er ikke udtryk for en strammere visitation, men begrundes af dels en øget inklusion dels et alment fald i børn med indgribende og varige handicap.

 

Scenarierne er udarbejdet på en række arbejdsgruppemøder i efteråret 2015. Deltagerne har været ledere og medarbejdere fra de berørte dagtilbud og skoler, ledelsen i Center for Børn og Familie samt ledelsen i Skole, Kultur og Fritid. Tværgående funktioner i BRK (Ejendomme og Drift, Økonomi og Personale samt Sekretariatet) har tillige været inddraget i processen.

 

Som en del af arbejdet er kapacitetsgrundlaget og prognoserne opdateret i forhold til de ændringer, der er sket siden dagtilbudsanalysen blev udarbejdet. Endvidere er visitationsgrundlaget for særlige dagtilbud behandlet og bilaget.

 

Scenarierne er opsummeret i nedenstående tabel:

Otte mulige fremtidsscenarier for almene dagtilbud og særlige dagtilbud (Mælkebøtten) på Nordbornholm og i Svaneke.

1.    Lukke Allinge Børnehus

Der er for få børn til tre bæredygtige børnehuse på Nordbornholm. Derfor lukkes Allinge børnehus, og børnene fordeles ml. hhv. Tejn og Klemensker.

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

-

845.380 kr.

Heraf:

Lederløn 435.903 kr.

bygningsdrift 200.758 kr.

2.    Lukke Tejn Børnehus

Der er for få børn til tre bæredygtige børnehuse på Nordbornholm. Derfor lukkes Tejn børnehus, og børnene fordeles ml. hhv. Allinge og Klemensker.

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

-

902.891 kr.

Heraf:

lederløn 435.903 kr.

bygningsdrift 250.915 kr.

3.    Udbygge Allinge Børnehus

Der laves en tilbygning til Allinge børnehus, så huset bliver stort nok til at rumme alle børn i området, og så allerede eksisterende faciliteter herunder legeplads udnyttes.  

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

4,4 mio. kr.

(modulbyggeri)

 

640.940 kr.

Heraf:

Lederløn 435.903 kr.

Bygningsdrift 250.915 kr.

4.    Tejn Børnehus + Tejn Skovhus el. klubhus

Allinge Børnehus lukkes. Børnene samles i Tejn, og Skovhuset (A) eller Tejn klubhus (B) anvendes til udvidet kapacitet. Ekstra personaleressourcer tilknyttes, så en udegruppe hver dag kan forlade Tejn Børnehus i 6 timer.

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

Til opdatering af Skovhuset el. klubhus

 

40.177 kr.

Heraf:

Lederløn 435.903 kr.

Bygningsdrift 200.758 kr.

5.    Allinge Børnehus + Tejn Skovhus el. klubhus

Tejn Børnehus lukkes. Børnene samles i Allinge, og Skovhuset (A) eller Tejn klubhus (B) anvendes til udvidet kapacitet. Ekstra personaleressourcer tilknyttes, så en udegruppe hver dag kan forlade Allinge Børnehus i 6 timer.

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

Til opdatering af Skovhuset el. klubhus

 

98.920 kr.

Heraf:

Lederløn 435.903 kr.

Bygningsdrift 250.915 kr.

 

6.    A+ B Dagtilbud på Kongeskærskolen

Allinge og Tejn børnehuse lukkes, og der etableres dagtilbud på Kongeskærskolens matrikel. Enten A) under skolens ledelse eller B) under dagtilbuds ledelse

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

12 mio. kr.

 

A) 1.327.290 kr.

B) 930.580 kr.

7.    Samdrift af Mælkebøtten og Svaneke Børnehus

Der etableres samdrift af Svaneke Børnehus og Specialbørnehaven Mælkebøtten med fælles faglig pædagogisk leder på Mælkebøttens matrikel.

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

0,6 mio. kr.

847.600kr.

Heraf:

Lederløn 435.903 kr.

Bygningsdrift 242.000 kr.

8.    Flytte Mælkebøtten til Kildebakken

Indenfor Kildebakkens areal tildeles Mælkebøtten et opholdsrum, køkkenrum og eget legeareal. Svaneke Børnehus lukkes.

Anlægsomkostninger

Driftsbesparelse

0.7 mio. kr.

 

3.474.546 kr.

Herunder afsættes 1,0 mio. til arbejdet med øget inklusion i almenområdet

 

Bemærkninger fra Dagtilbudsbestyrelsen

Dagtilbudsbestyrelsen fik scenarierne præsenteret på møde d. 8. december 2015. En enig bestyrelse har anbefalet scenarie 3 med en udbygning af Allinge Børnehus, så det fremadrettet kan rumme alle børn fra området omkring Allinge-Sandvig og Tejn samt scenarie 8, hvor Mælkebøtten flyttes til Kildebakken med den konsekvens at Svaneke Børnehus lukker. Hvis scenarie 6 med dagtilbud på Kongeskærskolen bliver aktuelt, ønsker Dagtilbudsbestyrelsen en fortsat organisering i Center for Børn og Familie, Dagtilbud. 

 

Bemærkninger fra Referencegruppen

Referencegruppen fik scenarierne præsenteret på møde d.10. december 2015. Referencegruppen pegede på, at en beslutning om at flytte Mælkebøttetilbuddet til Kildebakken kan anbefales under forudsætning af, at der afsættes 1 mio. kr. til inklusionsinitiativer i det almene dagtilbud.

 

Referencegruppen anbefaler som 1. prioritet scenarie 3, udbygning af børnehuset i Allinge. I forhold til scenarie 6, dagtilbud på Kongeskærskolen, anser gruppen scenariet for at være et omfattende byggeprojekt, uden at der er tale om en optimal løsning. Det kommer især til udtryk omkring legepladsforholdene.

 

Implementeringsplan

Overvejelser i.f.t. implementering af de valgte scenarier, der tager højde for den aktuelle børnegruppe, afventer den politiske principbeslutning, og vil indgå i den endelige beslutningssag i marts 2016.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med den endelige politiske beslutning i marts 2016 skal der tages stilling til finansiering af gennemførelse af de valgte scenarier for så vidt angår anlæg og videre drift.

Ved en gennemførelse af scenarie 3 og scenarie 8 vil der være afledte anlægsudgifter på 5,1 mio.kr. og en samlet årlig driftsreduktion på 4,1 mio.kr. Af de 4,1 mio.kr. i samlet driftsreduktion vil de 1,6 mio.kr. vedrøre almene dagtilbud, hvor der i budget 2016 er forudsat en reduktion på 3,0 mio.kr., mens de 2,5 mio.kr. vedrører specialtilbud hvor budget 2016 forudsætter 1,5 mio.kr.

I forhold til den fra 2017 samlede indlagte besparelse på 4,5 mio.kr. resterer således 0,4 mio.kr., hvoraf der dog er reserveret 1 mio.kr. til øget inklusion i almen-dagtilbud i beregningerne.

Der er ikke afsat midler til anlæg i budget 2016 til at realiserede ændringerne.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. januar 2016

1.
Referencegruppe (PPTX)

2.
Referat referencegruppe fase I - konkret udmøntning af dagtilbudsanalysen (Kompatibilitetstilstand) (DOCX)

3.
Udkast til konkret udmøntning af dagtilbudsanalyse 10 december 2015 (DOCX)

4.
Visitationsprocedure for særligt dagtilbud (DOC)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Implementering af budget 2016

00.30.02Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

I forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2016 er det besluttet at implementere dele af ”Herning-modellen” samt evaluere anbringelsesgrundlaget.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

·         At implementeringsplanen, herunder processen for evaluering af anbringelsesgrundlaget, godkendes

·         At udgifterne på 6,6 mio. kr. i forbindelse med implementeringsplanen finansieres af overført mindreforbrug fra tidligere år på bevilling 12 Børn og Familie

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsens budgetforlig for 2016 indebærer bl.a.:

Med budgetforliget tilføres Center for Børn og Familie midler, sådan at vi styrker behandlingen af børnesager markant.

Med inspiration fra blandt andet Herning og Sverige vil vi blive hurtigere og bedre til at sætte ind med hjælp til det enkelte barn og familie. Sagsbehandlerne skal have bedre tid til systematisk opfølgning på den enkelte sag, og vi tror på at den forbyggende og hurtige indsats vil virke på sigt, så antallet af store og meget indgribende sager bliver færre. Med budgettilførslen sikres det, at hver sagsbehandler har 25 sager i gennemsnit.

Samtidig iværksættes en revidering af anbringelsesgrundlaget, med henblik på at revurdere behovet for støtteforanstaltninger også til de ”gule” børn. Arbejdet forankres i Børne- og Skoleudvalget.

 

Denne implementeringsplan har til formål at sammentænke gennemførelsen af budgetforligets forskellige dele i én samlet plan, der giver et sikkert grundlag for politisk stillingtagen til eventuelle ændringer i anbringelsesgrundlaget.

 

Med henblik på at gennemføre kommunalbestyrelsens beslutning f.s.a. at reducere antallet af sager pr. sagsbehandler, at øge systematikken i opfølgningerne og indarbejde elementer af ”herningmodellen” på tværs af centret arbejdes projektorienteret. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse (bilagt), der ud over ovennævnte også indtænker kommende ansøgninger til satspuljen og et projekt i projektet, specifikt rettet mod børnelinealens ”gule børn”.

 

Projektets fase 1:

Processen omkring ansættelse af flere socialrådgivere til Myndighedsfunktionen er gennemført. Det er lykkedes at besætte 75 % af stillingerne i første runde. De resterende stillinger forventes besat efter genopslag primo 2016. Der er i projektet indarbejdet både introduktion af nye sagsbehandlere og uddannelse af alle sagsbehandlere i at arbejde efter Herning-modellen ligesom udfører-området også er indtænkt. Under fase 1 ønskes også PMT-O (Parent Management Training-Oregon) implementeret. Bornholms Regionskommune råder ikke over en uddannet PMT-O terapeut, hvorfor det vil være nødvendigt at købe ekstern terapeut indtil egne er uddannet.

 

I foråret 2015 blev der gennemført en analyse på den specialiserede indsats overfor børn, unge og familier med henblik på konkrete forslag til budgetoptimering ud over de tidligere beslutninger om besparelser på området. Under dette arbejde blev det tydeligt, at paradigmeskiftet og det politisk vedtagne anbringelsesgrundlag ikke blev tolket ens på tværs af centret. Under overskriften ”gult er godt nok” er der gennemført et udviklingsarbejde for at tydeliggøre indsatsområderne. Dette arbejde har vist, at udfordringerne omkring børnelinealens gule børn er store og mangeartede. Tilbage står dog, at disse børn og unge vil kunne profitere gennem en intensiveret, forebyggende indsats.

 

Projektets fase 2:

I projektets fase 2 udvides derfor antallet af skoledagtilbudsrådgivere og gadeplansmedarbejdere med henblik på at styrke det forebyggende og kompenserende arbejde med børn/unge der har behov for støtte. De samles i projektperioden i et team, hvor det sikres, at der arbejdes på tværs, at der ikke er dobbeltindsatser, og hvor der er ressourcer til længerevarende indsatser i familierne. Arbejdet har et særligt fokus på samarbejdet med barnet/den unge, familien, skoler, dagtilbud og foreningslivet.

 

Fase 1 og fase 2 foreslået gennemført i 2016 og resultater og erfaringer fra dette arbejde forventes at tilvejebringe et solidt fagligt og økonomisk grundlag for den endelige, politiske stillingtagen til eventuelle ændringer i anbringelsesgrundlaget, samtidig med at der allerede fra starten af 2016 iværksættes en øget indsats for ”de gule børn”, der i dag ligger udenfor anbringelsesgrundlaget. Såfremt ansøgningen til SATS-puljen imødekommes vil dette bidrage direkte til dette arbejde.

 

Evaluering(fase 1)

Evaluering foretages løbende og vil tage udgangspunkt i en både kvantitativ og kvalitativ tilgang:

Kvantitativ evaluering:

·         Antal sager pr. sagsbehandler

·         Antal BFU med overskredet tidsfrist

·         Opfølgning

 

Evaluering (fase 2)

En satsning på de nederste trin af indsatstrappen forventes at have en positiv effekt på antallet af sager der skifter fra gul til orange/rød. Opsamling af viden, erfaringer og output fra særligt fase 2 vil danne grundlaget for arbejdet med evalueringen af anbringelsesgrundlaget. 

·         Antal underretninger

 

Kvalitativ evaluering:

·         Semistrukturerede interviews med familier, unge, sagsbehandlere og tværfaglige samarbejdspartnere, herunder skoler, dagtilbud– evt. i form af fokusgruppeinterviews.

Økonomiske konsekvenser

Implementering af flere sagsbehandlere svarende til 3,6 mio. kr. pr. år finansieres gennem den vedtagne budgetudvidelse pr. 1. januar 2016.

 

Projektets øvrige tiltag fase 1 på 1,7 mio. kr. samt yderligere ressourcer fase 2 på 4,9 mio. kr. i alt 6,6 mio. kr. foreslås finansieret gennem brug af overførte midler fra 2014 på 8,4 mio. kr.

Derudover anvendes der også eksisterende ressourcer på 4 mio. kr. i fase 2.

 

Med afsæt i budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2015 og kommunalbestyrelsens beslutninger i forlængelse heraf forventes samlet overført 11,3 mio. kr. på bevillig 12 Børn og Familie til 2016. De 6,6 mio.kr. til projektets tiltag ligger indenfor rammerne af den automatiske overførselsadgang.

 

Udgifterne i projektet vil være at betragte som serviceudvidelse i forhold til det oprindelige budget i 2016. Derfor kan projektets gennemførsel indebære, at BRK ikke overholder serviceramme i 2016 med risiko for sanktioner til følge. Dette afhænger dog af hvordan resten af organisationens forbrug tegner sig i 2016. Erfaringerne viser, at der typisk er luft til et vist merforbrug over det oprindelige budget. Projektet kan evt. budgetlægges i 2017, hvorved denne problemstilling elimineres.

Projektet løber i perioden 1. marts 2016 til 28. februar 2017 og afsluttes med et projektregnskab i samarbejde med ØP.

 

Fase 1

Økonomi

Ekstern PMT-O terapeut (estimeret)

400.000

Certificering PMT-O terapeuter (3)

550.000

Tovholder inddragende netværksmøder

500.000

Kompetenceudvikling

250.000

Ressourcer i alt (overførte midler)

1.700.000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fase 2
Økonomisk "Det gule team"
1. marts 2016 – 28. februar 2017

Eksisterende ressourcer

Yderligere ressourcer

"Det gule team"

Stillinger

Økonomi

Stillinger

Økonomi

Stillinger

Økonomi

Gadeplan

3,0

1.500.000

3,0

1.500.000

6,0

3.000.000

SSP-medarbejder

1,0

514.000

-

-

1,0

514.000

Skole-/Familierådgivere

4,0

1.992.000

6,0

2.988.000

10,0

4.980.000

Frikøb af teamleder

-

-

0,6

300.000

0,6

300.000

Pulje til aktiviteter

 

 

 

 

 

95.000

 

 

95.000

Ressourcer i alt

8,0

4.006.000

9,6

4.883.000

17,6

8.889.000

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. januar 2016

1.
Projektbeskrivelse (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Etablering af Kulturskolen

20.07.01G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

26-11-2015

5

 

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

8

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget beslutter

Børne- og Skoleudvalget orienteres

Resumé

I overensstemmelse med Fritids- og Kulturudvalgets beslutning af 3. juni 2015 fremlægges et oplæg til realisering af en kulturskole bestående af et samlet musik-, billedkunst- og dramatilbud til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

a) at fase 1 og fase 2 af etableringen af Kulturskolen iværksættes efter den foreskrevne tidsplan.

b) at Dramaskolens tilskud på 243.000 kr. under Bornholms Teater flyttes til Musik- og Billedskolens budget fra 2017 og frem.

c) at udvalget drøfter om der kan afsættes 25.000 kr. per år i årene 2017-2018 finansieret af udvalgets Frie tilskud.

Fritids- og Kulturudvalget den 26. november 2015:

a) Godkendt.

b) Godkendt.

c) Der afsættes 25.000 kr. per år i årene 2017-2018.

 

Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af en udtrykt interesse for at samle øens dramaskoletilbud og kommunale musik- og billedskoletilbud godkendte Fritids- og Kulturvalget i juni 2015, at der blev udarbejdet et oplæg, der beskrev, hvordan en kulturskole kan realiseres. Oplægget er nu formuleret og bilagt til orientering.


Oplægget er udarbejdet af en administrativt nedsat arbejdsgruppe bestående af Mikael Sondered (Leder af Musik- og Billedskolen) Lene Degett, (Billedskolen), Trine Dahl (Musikskolen) og Jon Schmidt (Dramaskolen)

Resume
Oplægget har karakter af et kombineret handlings- og visionspapir, der både beskriver, hvordan en bornholmsk kulturskole kan realiseres, men også hvad skolen kan udvikle sig til.

Visionen for Bornholms Kulturskole er at skabe et kulturcenter på Bornholm for primært børn og unge op til 25 år. Formålet med kulturskolen er at sikre et helårs kulturelt fritidstilbud, der både understøtter børn og unges personlige udvikling og styrker kvaliteten i deres møde med kunst og kultur. Et styrket samarbejde med forskellige af øens øvrige kulturelle aktører og folkeskolen betragtes her som et centralt element i dette arbejde.

Udgangspunktet for etableringen af kulturskolen er dannelsen af en organisation med et samlet musik-, billedkunst- og dramatilbud. Organisationen skabes på baggrund af en sammenlægning af Musik- og Billedskolen og den selvejende institution Bornholms Dramaskole. Det er dog tanken, at der på sigt skal udvikles og udbydes nye aktiviteter så som et filmtilbud, skrivetilbud og et nyt grundtilbud: Dans. 

Organisatorisk anbefaler arbejdsgruppen, at kulturskolen får en fælles ledelse og administration. Ifølge oplægget opdeles skolen i fire afdelinger for henholdsvis musik, billedkunst, drama og dans. Som aktivitetsudbuddet udvides, justeres Musik- og Billedskolens nuværende bestyrelse med repræsentanter fra de respektive fagområder. I Bornholms Regionskommune vil Kulturskolen blive én afdeling i Center for Skole, Kultur og Fritid med én leder og et antal faglige koordinatorer.

Ifølge arbejdsgruppen er det et fremtidigt mål, at alle skolens aktiviteter samles på samme adresse med henblik på at skabe et kulturcenter for øens børn og unge. Det fremføres dog, at det som udgangspunkt ikke er afgørende for skolens realisering, men arbejdsgruppen understreger, at det er vigtigt, at lokalerne er egnede i forhold til den specifikke aktivitet.

Tidsplan
Med udgangspunkt i arbejdsgruppens tidsplan kan realiseringen af oplæggets tanker opdeles i tre faser.


Fase 1. Partnerskabsaftale mellem Musik- og Billedskolen og Bornholms Dramaskole
I 2016 indgås en partnerskabsaftale mellem Musik- og Billedskolen og Bornholms Dramaskole om udbud af musik-, billedkunst- og dramaundervisning ved sæsonstart 2016/2017. Samme år påbegyndes det forberedende arbejde vedrørende en sammenlægning af de to skolers bestyrelser og administrationer. Sideløbende udarbejdes en plan for, hvordan kulturskolens aktiviteter kan samles på samme adresse.

Partnerskabsaftalen danner grundlaget for fase 2.

Fase 2. Etablering af Kulturskolen

Pr. 1. januar 2017 sammenlægges Musik- og Billedskolen og Bornholms Dramaskole og etableres som en enhedsorganisation under navnet Kulturskolen med én leder og et antal faglige koordinatorer. I løbet af 2017 påbegyndes undersøgelsen af muligheden for at oprette et filmværksted og et skriveværksted samt et dansestudie som et fjerde grundtilbud.


Fase 3. Fælles lokaler og nye undervisningstilbud
I 2018 udbydes filmværksted, skriveværksted samt dans som kulturskoletilbud. Samme år samles alle kulturskolens aktiviteter i fælles lokaler.  

Aktiviteterne i denne fase udgør på nuværende tidspunkt fremtidige mål for kulturskolens udvikling.

Økonomiske konsekvenser

Fase 1. Partnerskabsaftale mellem Musik- og Billedskole og Bornholms Dramaskole  
Initiativerne finansieres inden for Musik- og Billedskoles budgetramme og Bornholms Dramaskoles budgetramme.

Fase 2. Etablering af Kulturskolen
Bornholms Dramaskolens budget under Bornholms Teater på årligt 243.000 kr. flyttes til Musik- og Billedskolen fra 2017 og frem.

Sammenlægningen afstedkommer en stigning i det årlige budget på 47.000 kr., som forventes finansieret af via elevbetaling.

Dramaskolens virksomhed skal herefter afholdes inden for musik- og billedskolens budgetramme.

Fase 3. Fælles lokaler og nye undervisningstilbud
Oprettelsen af et skriveværksted og et filmværksted forventes at medføre en udgift på henholdsvis 32.500 kr. og 85.000 kr., mens et undervisningstilbud i dans forventes at koste 260.000 kr. Der forelægger på nuværende tidspunkt intet finansieringsgrundlag for realiseringen af disse tiltag, ligesom de økonomiske konsekvenser for etableringen af fælles lokaler endnu ikke er kortlagt.

Det anbefales derfor, at den politiske godkendelse af Fase 3 udsættes til 2017, hvor mulighederne for fælles lokaler og oprettelse af nye aktiviteter er afsøgt. 

             
Afslutningsvis anbefaler arbejdsgruppen i oplægget, at der afsættes en pulje på 25.000 kr. per år i årene 2017-2018 til udvikling af kulturskolen. Dette kan finansieres inden for rammerne af udvalgets Frie tilskud. Puljen har et årligt budget på 98.000 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 26. november 2015

1.
Oplæg - Bornholms Kulturskole (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Godkendelse af afrapporteringer på centrale udmeldinger under den nationale koordinationsstruktur

27.36.12A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

9

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov. Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde.

 

Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. En central udmelding kommunikeres til kommunalt niveau gennem de regionale KKR-samarbejder (kommunekontaktråd). Det er kommunernes opgave at udmønte og afrapportere på den centrale udmelding.

 

Ifølge lovgivningen skal de centrale udmeldinger behandles i hver region i regi af Rammeaftalerne. Kommunerne i hver region skal således afrapportere samlet på de centrale udmeldinger i forbindelse med Rammeaftalen, hvorfor afrapporteringerne på de centrale udmeldinger skal være godkendt i kommunerne og regionen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at afrapporteringen om udbuddet af højt specialiseret indsats til målgruppen voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og kommunernes behov for denne sendes i høring i Handicaprådet og i Bornholms Ældreråd  

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 4. januar 2016:

Sendes i høring i Handicaprådet og i Bornholms Ældreråd.

 

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at afrapporteringen om udbuddet af højt specialiseret indsats til målgruppen børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og kommunernes behov for denne sendes i høring i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Sendes i høring i Handicaprådet.

Sagsfremstilling

1. november 2014 udsendte Socialstyrelsen, som led i den nationale koordinationsstruktur, de to første centrale udmeldinger.

 

De centrale udmeldinger er:

•   Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

•   Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

 

De faglige referencegrupper for de centrale udmeldinger der nedsættes særligt for hver målgruppe og består af fem medlemmer fra kommunerne og én fra regionen, som har særlig viden og indsigt i pågældende målgruppe samt den tværkommunale organisering af indsatser, vidensmiljøer og tilbud herfor. De faglige referencegrupper bidrager til fortolkning og validering af kommunernes indberetninger samt faglig kvalificering af afrapporteringernes konklusioner og anbefalinger.

 

Centrale udmeldinger i 2014

Afrapporteringerne konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgrupperne.

 

Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til målgrupperne og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed).

 

Afrapporteringerne fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgrupperne i fremtiden. Udfordringerne på disse områder stiller ikke på nuværende tidspunkt områderne i akutte problemstillinger, men giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre og udvikle udbuddet i fremtiden samt for at sikre, at målgrupperne kan imødekommes endnu bedre.

 

Disse områder kan opsummeres som følgende:

 

Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

·         At styrke det synsfaglige miljø ved at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området samt at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse på tilstrækkeligt højt niveau. Desuden bør sparring mellem tilbuddene samt sikring af, at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i såvel almen- som specialtilbud, fortsat opretholdes.

 

·         At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at skabe en klarere rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs. Dette ved systematisk og løbende dialog mellem kommuner og tilbud samt opmærksomhed på sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer.

 

·         At rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne ved at lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne, at få tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud samt afklaring af snitflader mellem VISO (Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet) og øvrige tilbud på området.

 

Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

·         At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af kapaciteten via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at have fortsat fokus på dialog mellem kommuner og mellem kommuner og tilbud, eksempelvis i form af aftaler om samarbejde. Derudover ved at tilbuddene løbende sikrer at tilpasse indsatserne til efterspørgslen og har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse.

 

·         At rammerne på området på bedste vis understøtter kommunernes muligheder for at anvende højt specialiserede indsatser og tilbud ved at der fra centralt hold opstilles kriterier for de højt specialiserede indsatser og tilbud, samt at der foretages en landsdækkende kortlægning af tilbuddene ud fra disse kriterier. Derudover, at der fra centralt hold foretages en evaluering af henvisningen til og finansieringen af de tilbud, som leverer indsatser inden for fritvalgsrammen under Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 4. januar 2016

1.
Central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (PDF)

2.
Central udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Gensidig orientering

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

10

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Sager til høring i Handicapråd

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

11

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at punkt 5 og 6 sendes i høring i Handicaprådet af Kommunalbestyrelsen og punkt 9 sendes i høring i Handicaprådet af Børne- og Skoleudvalget

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Indstillingen godkendt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Koordinering med andre politikområder

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

12

 

 

Indstilling og beslutning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Intet.