Referat
Børne- og Skoleudvalget
02-02-2016 kl. 16:00
Mødelokale C, Ullasvej 23 i Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Skolestrukturen i Rønne efter høring
  åbent 3 Kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer (Skolestrukturens fase III)
  åbent 4 Kvalitetsrapport 2015
  åbent 5 Orientering om den private børnehave Troldhøj
  åbent 6 Godkendelse af afrapporteringer på centrale udmeldinger under den nationale koordinationsstruktur
  åbent 7 Gensidig orientering
  åbent 8 Sager til høring i Handicapråd
  åbent 9 Koordinering med andre politikområder



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

Skole-, kultur- og fritidschef Steen Ebdrup deltager ved behandlingen af punkterne 2, 3 og 4.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Skolestrukturen i Rønne efter høring

17.01.04P16-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 19. november 2015 sendte kommunalbestyrelsen en ny skolestruktur i Rønne pr. 1. august 2016 i høring. Dette punkt samler op på de indkomne høringsvar, giver en status på det udsendte forslag efter høringen som afsluttedes den 21. januar 2016 og danner grundlag for en beslutning om den fremtidige skolestruktur i Rønne.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller at

  1. Rønneskolen nedlægges:
  1. Pr. 31. juli 2016, eller
  2. Pr. 31. juli 2017
  1. Åvang og Østre/Søndermark etableres som selvstændige skoler begge med 0. til 9. klasse og omfattende de distrikter der fremgår af det udsendte høringsmateriale. Skolerne oprettes:
  1. Pr. 1. august 2016 med egen bestyrelse og selvstændig ledelse, eller
  2. Pr. 1. august 2017 med egen bestyrelse og selvstændig ledelse
  1. endelig stillingtagen til hvilket af bygningskomplekserne Østre eller Søndermark der skal anvendes som fysisk ramme for skoledistriktet Østre/Søndermark, herunder endelig anlægsøkonomisk ramme, afventer politisk stillingtagen i maj 2016
  2. den af de nuværende afdelinger, der nedlægges, anvendes som aflastningsskole i ombygningsperioden, hvorefter den fysisk lukkes som skolebygning
  3. Svartingedalskolen tilknyttes skoledistrikt Åvang, så Åvang bliver overbygning for eleverne fra Svartingedalskolen på 7. til 9. klassetrin jf. indstillingens punkt b.
  4. distriktsopdelingen af det nuværende skoledistrikt i Rønne følger forslaget som beskrevet i bilaget vedr. opdeling af det nuværende skoledistrikt i Rønne i to distrikter på det besluttede tidspunkt jf. indstillingens punkt b.

g.    det besluttes på hvilket grundlag der foretages optimering af klassedannelsen til 28 elever på alle klassetrin senest pr. 1.august det første år efter de to nye skolers dannelse jf. indstillingens punkt b.

                      i.        Fuld optimering af eleverne i det nuværende Rønnedistrikt på tværs af de kommende skoledistrikter

                     ii.        Fuld optimering indenfor hvert af de kommende skoledistrikter efter fordeling af eleverne og på grundlag af principper udarbejdet af den nuværende Rønneskoles skolebestyrelse. Klassedannelsen foretages forud for den formelle opsplitning i to skoler jf. indstillingens punkt b.

h.    det fastlægges, som i den gældende styrelsesvedtægt, at kommunalbestyrelsen beslutter antallet af børnehaveklasser på indskrivningstidspunktet

i.      de besluttede 5 børnehaveklasser til skolestart 2016 oprettes afhængig af indstillingens punkt b som følger:

  1. Rønneskolen nedlægges pr. 31. juli 2016: Rønneskolen etablerer 3 klasser på Åvang og 2 klasser mest hensigtsmæssigt på Østre eller Søndermark af hensyn til de bygningsmæssige usikkerheder, eller
  2. Rønneskolen nedlægges pr. 31. juli 2017: Rønneskolen etablerer 3 klasser på Åvang og 2 klasser mest hensigtsmæssigt på Østre eller Søndermark af hensyn til de bygningsmæssige usikkerheder
  1. principper for lokaleanvendelsen og ombygninger på Åvang og den afdeling der fortsættes som selvstændig skole i distrikt Østre/Søndermark udmøntes som beskrevet i rapport af september 2015 anbefaling 6 (Læringsaktiviteterne organiseres i tre områder: et naturfagligt, et humanistisk og et praktisk/musisk område. Der arbejdes med tre typer læringsrum: Arenaer, projektrum og grupperum indenfor de tre områder).
  2. fagpersonale og repræsentanter fra skolebestyrelserne inddrages i processen som beskrevet i anbefaling 8 og i arbejdet med at udvikle et nyt perspektiv for læring som beskrevet i anbefaling 1 (Der nedsættes arbejdsgrupper for udvikling af undervisningsmiljøet for: SFO/indskoling, naturfag, praktisk/musiske fag og de humanistiske fag). Endvidere inddrages Handicaprådet.
  3. administrationen bemyndiges til i samarbejde med skolebestyrelse og stedlig ledelse at udarbejde en tids- og handleplan, der indeholder de elementer der fremgår af sagsfremstillingen.
  4. det opdaterede økonomiske potentiale, samt øvrige afledte økonomiske konsekvenser ved implementering af en ny skolestruktur realiseres i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet og som beskrevet i rapport af september 2015 afsnit: ”VI. Belysning af det økonomiske potentiale i fase II”, herunder en reduktion af almenskolernes driftsmæssige ramme. Anvendelsen af et eventuelt samlet driftsøkonomisk overskud afventer nærmere stillingtagen.
  5. endelig anlægsøkonomisk ramme afventer de nærmere bygningsmæssige afklaringer

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. februar 2016:

Ad a) ii anbefales, ad b) ii anbefales, ad c) anbefales, ad d) anbefales, ad e) anbefales, ad f) anbefales, ad g) ii anbefales, ad h) anbefales, ad i) ii anbefales, ad j) anbefales, ad k) anbefales, ad l) anbefales, ad m) anbefales, ad n) anbefales.

Betina Haagensen kunne ikke medvirke, afventer stillingtagen ved kommunalbestyrelsens behandling af punktet.

Morten Riis kunne ikke medvirke, da han ønsker at nedlægge Rønneskolen pr. d. 31. juli 2016 og under indstillingens punkt g) støtter fuld optimering af eleverne i det nuværende Rønnedistrikt på tværs af de kommende skoledistrikter.

Sagsfremstilling

1) Resumeret opsamling af de indkomne høringssvar

Høringsfristen udløb den 21. januar. Der er fra de høringsberettigede parter indkommet i alt 10 høringssvar (folkeskolebestyrelserne og Handicaprådet). Resumeet nedenfor indeholder de høringsberettigedes svar.

 

Ovennævnte samt alle øvrige indkomne høringssvar er bilagt sagen.

 

Høringssvarene indeholder dels en række generelle bemærkninger og dels konkrete høringssvar på de enkelte dele kommunalbestyrelsen udsendte i høring (punkterne a. – j.).

 

De generelle bemærkninger fremgår af de enkelte høringssvar, der er bilagt sagen.

 

Ungdomsskolen har ingen bemærkninger til forslaget om en ny skolestruktur i Rønne.

Kildebakken ønsker opmærksomhed på, at løsningen skal være holdbar i fremtiden og at læringsmiljøerne skal tilgodese alle børns behov i arbejdet med øget inklusion.

Handicaprådet henleder opmærksomheden på både ros- og bekymringspunkter som er fremført i DH-Bornholms høringssvar, idet Handicaprådet skal bemærke, at der også er stor viden og erfaring lokalt på Bornholm om inklusion.

 

Høringssvar, der konkret relaterer sig til de enkelte dele af kommunalbestyrelsens udsendte forslag a. – j. fremgår af nedenstående skematiske oversigt.

 

Forslag

Høringssvar

a.

Rønneskolen nedlægges pr. 31. juli 2016

---

b.

Der dannes to skoler, Åvang og Søndermark, med 0. til 9. klasse. Skolerne etableres pr. 1.august 2016 med egen bestyrelse og selvstændig ledelse.

Rønneskolen:

Bestyrelsen finder det ikke uproblematisk at gå fra tre til to afdelinger i Rønne. Dette også med de prognoser, der er lagt til grund i arbejdsgruppens rapport. Bestyrelsen gør opmærksom på, at hvis forudsætningerne ikke holder, vil der kunne opstå pladsmangel i Rønne. Det er vigtigt, at Rønneskolen i fremtiden kan rumme de børn, der ønsker at gå i en folkeskole i Rønne – også de børn der i dag går i private skoler.

I kommissoriet for arbejdet om skolestrukturens fase II har det været et spørgsmål, om der skulle arbejdes med at samle overbygningen på den ene matrikel og 0.-6. klasse på den anden. Den model anser bestyrelsen ikke for gangbar.

Alene størrelsen på SFO’en taler imod denne model, medmindre man bruger mange ressourcer på at etablere egnede lokaler. En SFO med over 400 børn anses ikke for at være efterstræbelsesværdig og giver ikke det bedste grundlag for pædagogisk udvikling af tilbuddet.

Bestyrelsen anerkender, at der kan være gode pointer i at etablere en overbygningsskole, men de negative konsekvenser opvejer disse. Heraf kan nævnes:

 

·         Der er risiko for, at de unge hurtigere etablerer en ungdomskulturer med alkohol med videre. Det bekræftes af erfaringerne fra Sverige, der viser, at når man samler rigtig mange unge, går de mere op i hinanden end i skolen.

·         Muligheden for at skifte skole i Rønne, hvis man ikke trives, forsvinder.

·         Forældreengagement kan svinde, når forældre skal forholde sig til flere skoler for deres børn, og med blot 3 år i en overbygningsskole risikerer man, at forældre ikke investerer så mange ressourcer i relationen.

 

Kongeskærskolen:

Skolebestyrelsen ønsker at udtrykke sin tilfredshed over en effektuering af beslutningen omkring skolestrukturen i Rønne, og at også skolerne i Rønne nu tilpasses den demografiske udvikling.

Paradisbakkeskolen:
Vi mener, at det bør være op til skolebestyrelsen på Rønneskolen at vurdere, om der skal være en eller to skoler.
Men vi ønsker at gøre opmærksomme på, at ved at fastholde de to afdelinger som en skole, vil der være bedre mulighed for klasseoptimering, og der vil kun skulle tildeles et grundbeløb og kun afsættes midler til en skolelederstilling.

Hans Rømer Skolen:
Skolebestyrelsen ser med tilfredshed på at der nu besluttes en skolestruktur, der sikrer et helt og ensartet skolevæsen på hele Bornholm.  Vi ønsker at alle forældre og elever skal have et godt og ligeværdigt skoletilbud uanset hvor man bor på Bornholm. Vi bakker meget op bag tanken om hele skoler fra 0-9. klasse, skoler forankret i lokalsamfundene med egne distrikter og egne skolebestyrelser, så beslutninger kan træffes så tæt på brugerne som muligt.  Vi synes det er meget positivt, at det med strukturændringerne i Rønne nu kan blive tilfældet over hele øen. Det fremgår ikke af høringsforslaget, men vi har gennem pressen erfaret, at Rønneskolen overvejes opdelt i en indskoling/mellemtrin og en overbygningsskole.  Hans Rømer Skolens bestyrelse tager afstand fra en overbygningsskole i Rønne.  Vi mener det strider mod forslagets intention om et ensartet skolevæsen med hele, selvstændige skoler, hvis Rønneskolen deles skævt op. Vi mener endvidere, at en overbygningsskole i Rønne sammen med frit skolevalg vil kunne underminere resten af skolevæsenet.  Endelig frygter vi at en overbygningsskole vil kræve yderligere ombygning, hvilket vil belaste skolevæsenets samlede økonomi yderligere.

Svartingedal Skole:

Skolebestyrelsen er positivt stemt overfor de planlagte ændringer i forhold til ny skolestruktur i Rønne fra august 2016.

Det er uklart for os, om der i styrelsesvedtægten vil blive taget højde for, at forældre fra Svartingedal Skole med børn i nuværende 6. klasse kan stille op til skolebestyrelsesvalg i maj 2016 på Åvang. Vi vil gerne understrege vigtigheden af, at forældrene får denne mulighed, selvom ens barn først starter i skolens overbygning til august 2016.

 

c.

Østre (bygningerne) anvendes som aflastningsskole i skoleåret 2016/17, hvorefter den fysisk lukkes som skolebygning pr. 1. august 2017.

Rønneskolen:

Det skal noteres fra start, at bestyrelsen ikke har nogen holdning til, hvilken afdeling det vil være bedst at lukke, hvis beslutningen ender med at være en samling på to matrikler. Vi har ikke direkte forholdt os til spørgsmålet, men anerkender arbejdsgruppens indstilling. Bestyrelsen har en forventning til, at der ligger den fornødne ekspertise til grund for den beslutning, der træffes.

 

I forhold til det overgangsår, som skoleåret 2016/2017 er lagt op til at være, ønsker bestyrelsen, at man giver skolen frie hænder til at etablere de løsninger, som man anser for bedst. Omkring aflastningsafdelingen prioriteter bestyrelsen, at løsningen skal være for et helt skoleår, og at selvom der er klasser, der eventuelt skal flytte matrikel to gange i processen, så skal der kun ske klasseoptimering ved én klassedannelse.

 

d.

Svartingedal Skole tilknyttes Åvang, så Åvang bliver overbygning for eleverne fra Svartingedal Skole på 7. til 9. klassetrin

Kongeskærskolen:

Skolebestyrelsen vil gerne foreslå, at kommende 7. kl. elever fra Svartingedal Skole får mulighed for gratis buskort, såfremt de måtte vælge at fortsætte skolegangen på Kongeskærskolen.

Paradisbakkeskolen:

Vi mener, at det bør være frit, om eleverne fra Svartingedal Skole vil til Åvang eller Kongeskær.

 

Svartingedal Skole:

I særdeleshed bifalder vi planerne om, at overbygningselever fra Svartingedal Skole skal tilknyttes Åvang. Det har stor betydning for tilvalg af Svartingedal Skole, at overbygningseleverne bliver sendt til Rønne efter 6. klasse. En sådan beslutning er også medvirkende til, at eleverne forbliver på Svartingedal Skole indtil 7. klasse, og ikke begynder at trække mod Rønne tidligere.

Åvang virker som det logiske valg i forhold til transporten til skolen, idet transporten så kan ske direkte, uden skift af bus.

 

e.

Distriktsopdelingen af det nuværende skoledistrikt i Rønne følger forslaget som beskrevet i bilaget vedr. opdeling af det nuværende skoledistrikt i Rønne i to distrikter.

Rønneskolen:

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der skal etableres én eller to skoler ser bestyrelsen ikke, at det er entydigt bedre at etablere én frem for to skoler.

Hvis man etablerer to selvstændige skoler, kan det betyde at der kommer en kortere kommandovej. De afgørende fordele ses dog at være knyttet til, at eleverne ikke kan flyttes rundt mellem matriklerne år for år, som ellers er en teoretisk mulighed, der har været siden etableringen af distriktsskolemodellen. Som udgangspunkt vil man kende sit skoledistrikt, hvilket sikrer stabilitet og tryghed. Der er også en mulighed for, at man i højere grad kan etablere en egen identitet på den enkelte matrikel, og måske i højere grad engagere forældrene på skolen, end det er tilfældet i dag.

Til gengæld vil man miste nogle af de gevinster, der er knyttet til at have mere ekspertise og flere kompetencer samlet i den samme organisation. For eksempel omkring de elever der er givet særlige ressourcer (S-klasser), inklusionsarbejdet, faglærerfællesskaber samt vejlederne. Der er over de seneste år med held arbejdet med at styrke samarbejdet på tværs af afdelingerne.

Såfremt Rønneskolen bevares som én skole, vil der gives mulighed for at fordele eleverne på de to afdelinger efter andre kriterier end rent skoledistrikt. Erfaringerne over de seneste år er, at der er en række elever, der har ønsket en anden afdeling, end den de ud fra geografiske kriterier ville være blevet tildelt. Man kan ved at fastholde én skole arbejde med mere fleksible klassedannelser.

De foreslåede skoledistrikters afgrænsning er problematisk og bør revurderes.

Fastholdes Rønneskolen som én skole er det ikke en god ide, at elever fra Rønneskolen skal flyttes mellem afdelingerne for at give plads til elever fra Svartingedal.

Hvad enten man vælger én eller to skoler, vil de to nye enheder under alle omstændigheder skulle samarbejde tæt.

 

f.

Der optimeres til 28 elever ved indskrivning i børnehaveklasse og ved dannelse af 7. klasser.

Rønneskolen:

Det er dog værd at notere, at skolebestyrelsen håber, at der ikke med en beslutning om at lukke en afdeling lukkes af for at kunne rumme de børn ude fra øen, der ønsker et skoletilbud i Rønne. Det er bestyrelsens opfattelse, at Rønneskolen tiltrækker elever, der ellers vil søge mod de private tilbud. Med det politiske mål om 85 % af eleverne i de kommunale skoler for øje bør der tages højde for, at der også skal rummes elever fra andre distrikter i den model, der ender med at blive vedtaget.

Bestyrelsen ønsker, at der træffes beslutning om en model, hvor der er plads til udsving i forhold til de elever på øen, der måtte ønske Rønneskolen, men også i forhold til flygtninge- og modtagebørn, der i kraft af kommunens inklusionspolitik bør tænkes ind i de lokale områder, hvor de er bosiddende. Skolebestyrelsen ser skolen som en aktiv medspiller i lokalområdet, og mener derfor, at det er helt afgørende, at skolen tilbydes de rammer, der er nødvendige for at kunne løfte også denne opgave.

Der skal derfor ikke etableres en model, der baserer sig på en så snæver margin, at det vil være svært at rumme flere elever i klasserne.

Samtidig er det for bestyrelsen bekymrende, hvis alt for mange klasser ender med at være fuldt optimerede til 28 elever. Det kræver, at der er ressourcer til den fornødne holddeling og personaleressourcer til at løfte opgaverne – herunder inklusionsopgaven. Det er for bestyrelsen afgørende, at det ikke bliver sådan, at store klasser i Rønne finansierer driften af skoler med meget små klassekvotienter andre steder på øen. Forudsætningen må være, at der er kvalitet i undervisningen. Samtidig kan klasser optimeret til 28 eksempelvis ikke optage elever fra privatskolerne, der ønsker et skifte til folkeskolen.

Bestyrelsen forholder sig ikke til økonomien i modellen, da skolernes økonomi alene er påvirket af taxameterbeløbet. Bestyrelsen forventer ikke, at der med den foreslåede struktur, skæres i skolevæsenets ramme. Der forventes endvidere en model, der tager hensyn til de udfordringer, der kan knytte sig til høje klassekvotienter, som er en konsekvens af sammenlægningen på to matrikler.

 

Heldagsskolen:

Skolebestyrelsen er bekymret for optimeringen til 28 elever i klasserne. Det vil betyde, at de elever, der går på Heldagsskolen, som er klar til en udslusning vil få det meget svært i de så store klasser. Heldagsskolens bestyrelse mener, at det går imod intentionen omkring inklusion og den målsætning Bornholms Kommune har om, at der skal være færre elever i specialtilbud /specialskoler på Bornholm.

 

Paradisbakkeskolen:

Vi opfordrer til, at klasserne ”lukkes” ved 25 ved anmodning fra andre distrikter, så der gives plads til omgængere og tilflyttere.

 

Hans Rømer Skolen:
Vi har i Hans Rømer Skolen klasseoptimeret i forbindelse med skolestrukturen. Det har været en økonomisk nødvendighed. Vi vil derfor anbefale det foreslåede scenarie B for klassedannelse, således at alle årgange i Rønne klasseoptimeres også 1-6. klasserne.

g.

Det fastlægges, som i den gældende styrelsesvedtægt, at kommunalbestyrelsen beslutter antallet af børnehaveklasser på indskrivningstidspunktet (december måned forud for skolestart).

Hans Rømer Skolen:

Endelig vil vi anbefale, at der fortsat er central indskrivning til 0. klasse i Rønne. Når nuværende Rønneskolens distrikt deles op, er der risiko for at der i Rønneområdet skal oprettes en 0. klasse for meget hvert år, fordi man i to distrikter ikke kan opnå samme optimering som i ét.  Vi anbefaler derfor at man i Rønne hvert år i forbindelse med indskrivningen justerer skoledistriktet, så der samlet set i hele Rønne sker den mest optimale klassedannelse på 0. klasserne.

 

h.

Principper for lokaleanvendelsen og ombygninger på Søndermark og Åvang udmøntes som beskrevet i rapportens anbefaling 6 (Læringsaktiviteterne organiseres i tre områder: et naturfagligt, et humanistisk og et praktisk/musisk område). Der arbejdes med tre typer læringsrum: Arenaer, projektrum og grupperum indenfor de tre områder).                  

 

Rønneskolen:

I forhold til det politiske ønske om at lukke en afdeling i Rønne, kan skolebestyrelsen anerkende, at der er knyttet visse fordele til det forslag, der er sendt i høring. Blandt andet at der afsættes midler til at indrette mere tidssvarende læringsmiljøer, og at der kan være forventning til, at der dermed bliver etableret en stabil struktur i Rønne, hvor eleverne i distriktet kan rummes i læringsmiljøer, der lever op til skolereformen og ønskerne til moderne undervisning.

Bestyrelsen kan se en fordel i at samle ressourcerne på to matrikler, hvis der er sikkerhed for, at eleverne ikke blot kan rummes på to matrikler, men også at de oplever et kvalitetsmæssigt løft af de faglige rammer og undervisningen.

 

Svartingedal Skole:

Den påtænkte lokaleorganisering på Rønnes skoler i forhold til opdeling i læringsmiljøer – understøttende den nye folkeskolelovs muligheder – er et kærkommet tiltag, der vil skabe gode rammer for både læring og elever. Opdelingen vil ikke være fremmed for eleverne fra Svartingedal Skole, der allerede nu har et skema bygget op i 3 områder, nemlig et humanistisk, et praktisk-musisk og science.

 

i.

Fagpersonale og repræsentanter fra skolebestyrelserne inddrages i processen som beskrevet i anbefaling 8 og i arbejdet med at udvikle et nyt perspektiv for læring som beskrevet i anbefaling 1 (Der nedsættes arbejdsgrupper for udvikling af undervisningsmiljøet for: SFO/indskoling, naturfag, praktisk/musiske fag og de humanistiske fag). Endvidere inddrages handicaprådet både i en tidlig dialog og efter kommunalbestyrelsens beslutning i februar 2016.

Kongeskærskolen:

Vi ser frem til arbejdet med indretning af nye læringsmiljøer også på Kongeskærskolen.

Paradisbakkeskolen:

Vi finder det meget positivt, at skolebestyrelsen og fagpersonalet inddrages i processen.

Hans Rømer Skolen:
Det fremgår af forslaget, at Rønneskolen skal ombygges, og at Østre Skole i en periode skal være aflastning.  Det er positivt at kommunen afsætter midler til en pædagogisk begrundet ombygning. Hans Rømer Skolen blev 1. august 2015 lagt sammen af tre afdelinger med en udbredt klasseoptimering. Hans Rømer Skolen har således bidraget til skolevæsenets samlede økonomiske rationale – og det vel at mærke uden at der er brugt penge på ombygning af skolen.  Hans Rømer Skolen har plads til alle elever, men skolen har et mindst lige så stort behov for ombygning som Rønneskolen, og vi anbefaler, at ombygningsmidlerne prioriteres efter skolernes behov for nye læringsmiljøer i stedet for automatisk at tilgå Rønneskolen alene på grund af en strukturændring, som alle andre skoler på Bornholm allerede har måttet gå igennem uden ombygninger.
Vi bemærker med tilfredshed, at undervisningsmiljø et tænkt med i skolestrukturforslaget.  Generelt vil vi fremhæve, at den enkelte skoles læringsmiljø ikke skal besluttes i en strukturhøring eller i et centralt udvalg.  Den enkelte skoles undervisningsmiljø skal efter vores helt klare opfattelse besluttes lokalt i de enkelte skolebestyrelser, idet det jo er de enkelte skolebestyrelser, der er ansvarlige for skolernes pædagogiske principper.
Vi har bemærket, at der skal nedsættes arbejdsgrupper for udvikling af undervisningsmiljøet. Det er positivt, at de nye miljøer skal udvikles i samarbejde med brugerne.  Men vi mener det ikke skal betragtes som en isoleret byggeopgave i Rønne, men som noget, der kan påvirke alle skoler på Bornholm efterhånden som de får renoveret deres undervisningsmiljøer.  Vi mener derfor der skal være repræsentanter fra de øvrige skolers bestyrelser i arbejdsgrupperne, og vi stiller gerne med repræsentanter.  Vi vil tillige henstille at arbejdsgrupperne alene får en rådgivende funktion, idet vi mener principperne skal besluttes i den enkelte bestyrelse.
I forbindelse med vores seneste drøftelse er vi blevet opmærksomme på at det ser ud som om ombygningen af Rønneskolen totalt set bliver overdimensioneret, helt konkret ser det ud til at der planlægges med at opføre en del flere klasseværelser og dermed også arenaer (store fællesrum) end der er brug for.
Vi henviser til siderne 8 og 42-44 i Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016 (fase II)
Allerede i 2016/2017 ved sammenlægning af 3 skoler til 2 vil der være overskud på 5 klasserum stigende til 8-10 klasser og tilsvarende arenaer (fællesrum) allerede 2-3 år efter i 2019. Fald i klasser fra 57 til 47 jf. s. 8.
Konkret bør nybygningen på Søndermarkskolen reduceres med op mod 20 % af de knap 14 millioner.
Den økonomi der kan spares her – ca. 3 millioner - kan så frigives til brug på resten af Bornholms folkeskoler allerede i 2016/2017.
Det vil give hele den bornholmske folkeskole en samlet fornuftig fælles start på implementering af bl.a. læringsmiljøer, og vi vil desuden gøre opmærksom på, at der mangler generel renovering af skolerne ude på øen, hvor der er tale om et egentligt efterslæb.

j.

Tidplanen godkendes som den fremgår af sagsfremstillingen.

 

Rønneskolen:

Bestyrelsen ser med megen bekymring på tidsplanen, herunder medarbejderinddragelsen omkring etableringen af de fysiske rammer. Med en så relativt stor investering er det problematisk, hvis der ikke afsættes den nødvendige tid til at få kvalificeret arbejdet. Etableringen af nye undervisnings- og læringsmiljøer er ikke garanteret at blive godt uden involvering af det relevante fagpersonale.

Det er helt afgørende, at ombygningen er tilendebragt og de fysiske rammer derved på plads inden den 1. august 2017 for at få en god start. Bestyrelsen kan være bange for, at det kan blive kaotisk, hvis ikke dette er på plads. Bestyrelsen håber, at det ved den politiske beslutning sikres, at det ikke sker, og at processen er tænkt ordentligt igennem. Blandt andet for at sikre inddragelsen af personalet, og for at eleverne ikke kommer i klemme.

Samtidig mener skolebestyrelsen, at der for at sikre dette samt i øvrigt i almindelighed en stabil periode og en god proces i overgangsåret, at det først bør være pr. 1. august 2017, at der eventuelt etableres to selvstændige skoler. Etableringen af to selvstændige skoler, med selvstændige ledelser og skolebestyrelser midt i en kompliceret proces, mener bestyrelsen kun er egnet til at besværliggøre det arbejde, der er afgørende for at den nye skolestruktur kan ende med at blive til elevernes bedste.

Bestyrelsen anbefaler derfor at forlænge overgangperioden til 1. august 2017: Uanset hvad man beslutter om den fremtidige skolestruktur nedlægges Rønneskolen først pr. 1. august 2017, mens de øvrige strukturændringer træder i kraft 1. august 2016.

 

 

 

Særligt argumenterer Rønneskolens skolebestyrelse for at udsætte den organisatoriske implementering ét år til den 1. august 2017. Hertil kommer, at de bygningsmæssige afklaringer endnu ikke er fuldt afdækket, hvilket også må forventes at forlænge ombygningsprocessen med betydning for igangsættelsen af den organisatoriske tilpasning.

 

Nedenfor er oplistet de væsentligste fordele ved henholdsvis at etablere de nye skoler organisatorisk i 2016 og 2017:

 

 

2) Fordele ved, at de nye skoler etableres henholdsvis pr. 1. august 2016 og 1. august 2017

 

Fordele ved etablering pr. 1. august 2016

Fordele ved etablering pr. 1. august 2017

·         Den økonomiske gevinst høstes hurtigt

·         Hurtig afklaring af hvor eleverne skal gå i skole

·         Hurtig afklaring af hvor personalet skal arbejde

·         Det vil være de blivende skolebestyrelser og ledelser for de to skoler, der forestår etableringen af de nye skoler organisatorisk og fysisk

·         Bedre tid til at få kvalificeret projektet af fagpersonalet (pædagogisk og byggeteknisk)

·         Byggeprocessen i Rønne gøres mere parallel med processen på resten af øens skoler (fase III)

·         Det er én samlet ledelse og én skolebestyrelse (de nuværende), der etablerer den nye skolestruktur

 

 

3) Klassedannelse og indskrivningsforhold

Klassedannelse

De økonomiske forudsætninger for fase II tager udgangspunkt i en optimal klassedannelse på alle klassetrin i den nuværende Rønneskole inden de nye skoler dannes det første år. Dette vil give det færreste antal mulige klasser i Rønne fra starten. Konsekvensen ved denne beslutning kan være, at ikke alle ønsker om frit valg af ny skole i Rønne kan imødekommes.

 

Hvis eleverne derimod fordeles på de to nye skoler efter forældreønske og efter principper vedtaget i den nuværende Rønneskoles skolebestyrelse, og der først derefter dannes klasser optimeret til 28 indenfor hver af de to nye skoler, vil alle ønsker om valg af skole kunne imødekommes, såfremt de er i overensstemmelse med de besluttede principper, herunder om der er fysisk plads på den ønskede skole. Konsekvensen vil være, at der potentielt bliver dannet en ekstra klasse på hvert klassetrin, der ikke vil påvirke den samlede økonomi i skolevæsenet på Bornholm, men isoleret set være en ekstra omkostning for den skole i Rønne, der f.eks. har 3 klasser med 19 elever (57 elever) frem for 2 klasser med 28 (56 elever).

 

Efter etableringen af de nye skoler vil klassedannelse ske efter de samme principper som på de øvrige skoler jf. styrelsesvedtægten dvs. optimering i 0. og 7. klasse og frit skolevalg, såfremt der er plads i de eksisterende klasser. Nye klasser oprettes kun ved starten af et skoleår som følge af tilflytning til distriktet og såfremt der ikke er plads i de eksisterende klasser.

 

Indskrivningsforhold

Kommunalbestyrelsen besluttede i december 2015, at der skulle dannes i alt 5 børnehaveklasser i det nuværende Rønnedistrikt pr. 1. august 2016. Under forudsætning af, at der oprettes 2 selvstændige skoler jf. høringsmaterialet pr. 1. august 2016 skulle de tre børnehaveklasser indskrives på Åvang og de to klasser på Søndermark.

 

Grundet den bygningsmæssige usikkerhed i skoledistriktet Østre/Søndermark anbefales det at skolebestyrelsen bemyndiges til at etablere de to klasser mest hensigtsmæssigt på Østre og Søndermark.

 

Såfremt Rønneskolen fortsætter frem til 31. juli 2017 anbefales det, at Rønneskolen fortsat opretter tre klasser på afdeling Åvang, og to klasser mest hensigtsmæssigt på Østre og Søndermark grundet de bygningsmæssige usikkerheder.

 

 

4) Indhold af tids- og handleplan for perioden 25. februar 2016 til 1. august 2017

Det foreslås, at administrationen bemyndiges til i samarbejde med skolebestyrelse og stedlig ledelse at udarbejde en tids- og handleplan, der indeholder følgende elementer:

·         Principper for klassedannelse og kommunikation af den enkelte elevs skoletilhørsforhold

·         Overgangen fra den nuværende Rønneskole til den nye struktur, herunder organiseringen undervisningen i byggeperioden

·         Personaleomplaceringer

·         Den ledelsesmæssige organisering

·         Byggeprocessen

·         Den løbende Kommunikation

·         Behandling af ny styrelsesvedtægt og afholdelse af skolebestyrelsesvalg

 

Børne- og Skoleudvalget orienteres løbende om fremdriften i arbejdet.

 

 

5) Kommunikationsplan

Der udsendes et nyhedsbrev forankret i Rønneskolen men som også omfatter Svartingedalskolen. Nyhedsbrevets formål er at orientere om og skabe interesse for den forandring som den/de nye Rønneskoler skal gennemføre over det næste halvandet år.

 

Nyhedsbrevet skal udkomme hver måned det første år, hvor der er størst usikkerhed. Efter det første år udkommer nyhedsbrevet efter behov

 

Nyhedsbrevet skal hver gang indeholde:

 

 

Der kan indgå perspektiver udefra (KATA-fonden, DPU, direktionen eller andre)

 

Der kan evt. gives mulighed for at kommentere på nyhedsbrevet direkte på sitet, hvor det lægges op.

 

Økonomiske konsekvenser

I dette afsnit gives en opdateret økonomisk oversigt over drifts- og anlægsudgifter ved en ændret skolestruktur i fase II, samt opsamling på fase I.

 

Drift

Udgangspunkt for økonomien

Udgangspunktet for økonomien i fase II af skolestrukturen fremkommer ved en opdatering af den forventede budgetbalance i det samlede skolevæsen. Den forventede budgetbalance er beregnet på baggrund af den budgetmæssige status, når skolernes budgetter er justeret i forhold til faktiske og forventede elevtal, sammenholdt med en opfølgning på udgiftsposterne ved implementering af fase I af skolestrukturen. Det bemærkes, at budgetbalancen er et udtryk for et øjebliksbillede. Ændringer i budgetforudsætningerne indebærer alt andet lige en ændring i budgetbalancen.

 

Den forventede budgetbalance opgjort ultimo december 2015 er vist i tabel 1 nedenfor.

 

Tabel 1 – Opdateret status på forventninger til skoleområdets samlede økonomi i 2015-2019 ved implementering af fase I af skolestrukturen opgjort ultimo december 2015

 

2015

2016

2017

2018

2019

1.000 kr. i 2015- pris og lønniveau

1.000 kr. i 2016- pris og lønniveau

Forventet budgetbalance i det samlede skolevæsen ultimo december 2015 *

1.640

690

-819

-2.486

-2.080

Tal med positivt fortegn angiver et overskud, mens tal med negativt fortegn angiver et underskud.

* Inkl. 1,5 mio. kr. til senere politisk udmøntning og 0,5 mio. kr. til finansiering af skolebuskort til frit skolekort, jf. kommunalbestyrelsens beslutning den 3. marts 2015 om ny tildelingsmodel i forbindelse med ændret skolestruktur pr. august 2015, punkt d). En tilbageførsel af midlerne til skolerne vil påvirke balancen negativt. Øvrige puljer på bevillingsområdet til bl.a. budgetsikring ved ekstraordinært sygefravær forudsættes fuldt disponeret.

 

Den opdaterede budgetbalance viser et forbedret resultat i 2015 og en forværring af forventningerne til udgangspunkt for økonomien i 2016-2019 i forhold til de fremlagte forventninger i rapporten ”Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2015 (Fase II)”.

 

Disse ændrede forudsætninger for økonomien forud for fase II kan henføres til ændrede elevtalsforudsætninger i budgetlægningen og til ændrede økonomiske forventninger til implementering af fase I af skolestrukturen.

 

Følgende forhold medvirker til de væsentligste ændringer i forudsætningerne for økonomien opgjort ultimo december 2015:

·         Ændret elevtalsprognose for Kildebakken - en forventning om flere elever frem til skoleåret 2018/19 indebærer et merforbrug på budgetreguleringskontiene frem til 2019.

·         Ændrede elevtalsforudsætninger for almenskoler - en forventning om færre elever indebærer et mindreforbrug på budgetreguleringskontiene frem til 2018.

·         Ændrede forventninger til antallet af børn i SFO, samt konsekvenser for forældrebetalingen, indebærer et merforbrug på budgetreguleringskontiene frem til 2019.

Økonomisk status på skoleområdet ved implementering af fase II, belyst i fire scenarier

Ved en ændring af skolestrukturen forventes der et økonomisk potentiale knyttet til klasseoptimering, reducerede udgifter til ledelse, ændret SFO-struktur og ved ændret bygningsdrift. Derudover medfører en ny skolestruktur i Rønne en række øvrige afledte økonomiske konsekvenser, der knytter sig til engangsudgifter til flytninger, øget transportbehov og ændringer i budgettildeling. Det bemærkes, at de økonomiske potentialer ved klasseoptimering, reduceret ledelse og ændret SFO-struktur realiseres ved at reducere den driftsmæssige ramme for alle almenskoler via elevtaxameteret.

 

Givet udgangspunktet for økonomien ovenfor, anbefalingerne for en ny skolestruktur i rapporten ”Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2015 (Fase II)” og en opdatering af beregningerne af de økonomiske konsekvenser, suppleret med scenarier for nedlæggelse af afdeling Søndermark og alternativt ikrafttrædelsestidspunkt, opnås følgende scenarier for forventningerne til økonomien ved gennemførelse af fase II.

 

 

Tabel 2 – Forventet budgetbalance efter implementering af Fase II i fire scenarier

 

2016

2017

2018

2019

1.000 kr. i 2016-pris-og lønniveau

Scenarie 1: Lukning af Østre pr. 1. august 2016

999

1.915

1.673

2.124

Scenarie 2: Lukning af Østre pr. 1. august 2017

690

-134

-44

2.124

Scenarie 3: Lukning af Søndermark pr. 1. august 2016

999

1.681

1.108

1.559

Scenarie 4: Lukning af Søndermark pr. 1. august 2017

690

-134

-278

1.559

Tal med positivt fortegn angiver et overskud, mens tal med negativt fortegn angiver et underskud.

 

Med ikrafttrædelse pr. 1. august 2016 kan de økonomiske konsekvenser realiseres med 5/12-virkning i 2016, hvorefter det økonomiske potentiale har helårsvirkning, dog forventes ændringerne vedr. bygningsdriften først at kunne træde i kraft med 5/12-virkning i 2017. Forskydes ikrafttrædelsestidspunktet til 1. august 2017, forskydes den ændrede bygningsdrift også et år.

 

Derudover er den væsentligste forskel i de fire scenarier, at besparelsen vedr. udgifterne til bygningsdriften ved nedlæggelse af Østre er større end ved nedlæggelse af Søndermark.

 

Sammenfattende for scenarierne er, at jo hurtigere organisatorisk og bygningsmæssig implementering, desto hurtigere vil der kunne frigøres et økonomisk potentiale, dog vil der også i de to scenarier med organisatorisk implementering i 2017 og bygningsmæssig implementering i 2018 være balance samlet set i årene 2016-2018 med et forventet frigjort potentiale i 2019.

 

Anlæg

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016, blev der afsat 15,0 mio. kr. i 2016

og 5,0 mio. kr. i 2017 til bygningsmæssige ændringer af skolebygningerne i Rønne. Midlerne er afsat til skolestrukturens fase II, så eleverne i Rønne kan samles på to matrikler i stedet for de nuværende tre. Midlerne skal anvendes til at skabe plads til alle elever på to skoler i tidssvarende læringsmiljøer.

 

Det fremgår af anbefalingerne i rapporten: ”Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016 (Fase II)”, at der burde være afsat 22,6 mio. kr. til opgaven. Rapportens anbefaling er baseret på en overslags beregning. Den endelige projektering med efterfølgende licitation vil afgøre om de skitserede projekter kan gennemøres indenfor det reserverede beløb på 20 mio. kr.

 

Bevillingens størrelse er endvidere problematiseret af endnu uafklarede bygningsmæssige forhold. Det vil derfor være nødvendigt, at fortage endnu en projektgennemgang både af den nuværende afdeling Søndermark og også af afdeling Østre. Gennemgangen skal ske med henblik på en endelig vurdering af hvilket af de to bygningskomplekser, der med den nuværende viden om bygningernes tilstand vil være mest hensigtsmæssigt at ombygge.

 

I forhold til afdeling Søndermark vil de tidligere beregninger skulle suppleres med en ekstern rådgivers gennemgang af bl.a. indeklimaforhold, herunder om den anslåede pris for anlægsudgifterne på i alt 17,8 mio. kr. skal revideres.

 

Hvad angår Østre er der behov for at få skitseret et projekt, der er sammenligneligt med projekterne på Åvang og Søndermark. Østre blev i første omgang fravalgt som en fortsættende skole, fordi det byggeteknisk blev vurderet, at det ville være en dyrere løsning at ombygge Østre end den nuværende afdeling Søndermark. Der skal indregnes et nyt ventilationsanlæg for store dele af afdeling Østre. Hertil kommer omkostningerne til at etablere arenaer, projektrum og grupperum samt tilgængelighed for handicappede på en skole der stammer fra 1906.

 

Det forventes, at en genberegnet pris for Søndermark og en egentlig overslagspris vedr. en ombygning af den nuværende afdeling Østre vil foreligge til endelig politisk behandling i maj 2016.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. februar 2016

1.
Høringssvar, samlet (PDF)

2.
Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016 (Fase II) (PDF)

3.
Notat om opdeling af det nuværende skoledistrikt i Rønne i to selvstændige distrikter, Søndermark og Åvang (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

3  Kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer (Skolestrukturens fase III)

17.01.04P16-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne-og skoleudvalget tilkendegav i sit møde den 5. januar 2016, at udvalget ønskede udarbejdet et egentligt kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer (Skolestrukturens fase III).

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren anbefaler at

a)    det indstilles at kommissoriet sendes i høring af kommunalbestyrelsen som beskrevet i tidsplanen

b)    der afsættes 200.000 kr. til kommuneekstern arkitektbistand og beregning af overslagspriser for udvikling af læringsmiljøerne på Kongeskærskolen, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen. Beløbet finasieres af Ejendomme og Drifts ramme for vedligeholdelsesarbejder på de enkelte skoler

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. februar 2016:

Indstillingen anbefales, idet det præciseres, at hver skolebestyrelse udpeger repræsentanterne til henholdsvis arbejdsgruppen og referencegruppen, og at det præciseres at transformationen af de fysiske rammer også skal understøtte politikken for de inkluderende læringsmiljøer. 

Sagsfremstilling

Formålet med arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer er at etablere et beslutningsgrundlag for en samlet ramme for udvikling og implementering af læringsmiljøerne på de bornholmske almen skoler. Bilagte kommissorium uddyber målet og processen for denne opgave. Der er i budget 2016 afsat 5 mio.kr. til anlæg i hvert af årene 2017, 2018 og 2019.

 

Der er den koordinerende arbejdsgruppes opgave at:

 

  1. foreslå konkrete løsninger, der giver mulighed for, at Kongeskærskolen, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen kan udvikle de pædagogiske læringsmiljøer
  2. forslagene tager udgangspunkt i Børne- og Skoleudvalgets læringsperspektiv som er beskrevet ovenfor
  3. sikre at transformationen af de fysiske rammer understøtter skolereformen
  4. skabe et grundlag, der gør det muligt at beregne økonomiske overslag over de foreslåede bygningsmæssige ændringer
  5. give mulighed for at der kan foretages en politisk prioritering af de enkelte skoles projekter i forhold til hinanden

 

Arbejdet organiseres med en koordinerende arbejdsgruppe og en politisk forankret referencegruppegruppe.

 

Det er den koordinerende arbejdsgruppes opgave at levere løsningsforslag som beskrevet i afsnittet ”Arbejdsopgaver og det forventede resultat.” Den koordinerende arbejdsgruppes arbejde afleveres i form af en rapport, der indeholder Beregnede økonomiske overslag og anbefalinger til politiske prioriteringer.

 

Det er referencegruppens rolle at give sparring til arbejdsgruppen i løbet af processen i forhold til de politiske intentioner

 

Den koordinerende arbejdsgruppe sammensættes således:

Centerchefen for Skole, Kultur og Fritid

1 konsulent fra Center for Skole, Kultur og Fritid, administration og rådgivning

1 konsulent fra Budget og indkøb, Center for Økonomi og Personale

1 repræsentant for Ejendomsservice (Center for Ejendomme og Drift)

4 ledelsesrepræsentanter, der repræsenterer Kongeskær, Svartingedal, hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen

4 medarbejderrepræsentanter, der repræsenterer Kongeskær, Svartingedal, hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen

 

Den koordinerende arbejdsgruppe kan indhente særlig bistand fra andre centre, skoler og eksterne konsulenter.

 

Skolebestyrelserne nedsætter en lokal arbejdsgruppe på hver af de deltagende skoler, der omfatter: personale, elever, forældre og ledelsesrepræsentanter. Det foreslås, at disse arbejdsgrupper er repræsenteret i henholdsvis den koordinerende arbejdsgruppe og referencegruppen. De lokale arbejdsgrupper har som opgave at:

 

1.    sikre involvering af personalet blandt andet ved at være koordinerende i de lokalt forankrede kurser, der understøttes af undervisere fra UCC. Der oprettes et kursus, der forbereder oplæg vedr. de humanistiske fagområder og et andet kursus der tager sig af de praktisk musiske områder. Der er med KATA fondens medvirken gennemført udviklingsforløb der har forberedt personalet på arbejdet med de naturfaglige områder.

2.    være sparringspartnere for ledelse og eventuelle eksterne rådgivere i en kommende anlægsfase

 

 

Den politisk forankrede referencegruppe sammensættes således:

2 repræsentanter for kommunalbestyrelsen

4 repræsentanter for forældrene

4 repræsentanter for eleverne

4 repræsentanter for medarbejderne

4 ledelsesrepræsentanter

Referencegruppen faciliteres af Center for Skole, Kultur og Fritid

 

Tidsplan

 

Tid

Opgave

Ansvarlig

2. februar 2016

Børne- og Skoleudvalget behandler forslag til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og indstiller forslaget til udsendelse i høring i skolebestyrelserne for Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Kildebakken og Heldagsskolen samt Handicaprådet

BSU

10. februar 201

Økonomi- og Planudvalget behandler forslag til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og indstiller forslaget til udsendelse i høring i skolebestyrelserne for Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Kildebakken og Heldagsskolen samt Handicaprådet

ØPU

25. februar 2016

Kommunalbestyrelsen behandler forslag til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og sender forslaget til kommissorium i høring i skolebestyrelserne for Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Kildebakken og Heldagsskolen samt Handicaprådet

KB

26. februar 2016 til 11. april 2016

Høringsperiode

Centret

03. maj 2016

Børne- og Skoleudvalget behandler forslaget til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer efter høring og indstiller kommissoriet til godkendelse

BSU

 17. maj 2016

Økonomi- og Planudvalget behandler forslaget til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer efter høring og indstiller kommissoriet til godkendelse

ØPU

26. maj 2016

Kommunalbestyrelsen godkender forslaget til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer efter høring

KB

Uge 22 2016

Udpegning af medlemmer til referencegruppe og koordinerende arbejdsgruppe

Skolechef

Uge 22 2016

Indkaldelse til møder i referencegruppe og arbejdsgruppe udsendes

Skolechef

Uge 22 2016

Bestyrelserne ved Kongeskærskolen, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen nedsætter lokale arbejdsgrupper

Skoleleder

Uge 23 til uge 44 2016

Koordinerende arbejdsgruppemøder, kurser for medarbejdere med henblik på at kvalificere processen.  Der udarbejdes en særlig tidsplan for denne periode

Center for Skole, Kultur og Fritid

Uge 23 til uge 44 2016

De lokale arbejdsgrupper udarbejder oplæg, der koordineres i den bredt sammensatte koordinerende arbejdsgruppe med henblik på at kunne anbefale forslag til politisk prioritering

Skoleleder

Uge 45 2016

Afsluttende møde i referencegruppen

Skolechef

06. december 2016

Den koordinerende arbejdsgruppes rapport danner grundlag for BSU’ s indstilling til kommunalbestyrelsen om hvilke anbefalinger der skal nyde fremme

BSU

14. december 2016

Den koordinerende arbejdsgruppes rapport danner grundlag for ØPU’ s indstilling til kommunalbestyrelsen om hvilke anbefalinger der skal nyde fremme

ØPU

22. december 2016

Den koordinerende arbejdsgruppes rapport danner grudlag for KB’ s beslutning om hvilke anbefalinger, der skal iværksættes og projekteres.

KB

Januar til maj 2017

Projektering af bygningsændringer på de fire skoler: Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen Nedsættelse af byggeudvalg og eventuelle faglige arbejdsgrupper m.v.

Center for Ejendomme og Drift

Juni 2017

Udbud af ombygningsopgaverne

Center for Ejendomme og Drift

September 2017

Licitation

Center for Ejendomme og Drift

BSU og TMU september 2017

Byggeprogram med forslag til fordeling og frigivelse af midler indstilles af BSU og TMU til KB’s beslutning

BSU / TMU

ØPU september 2017

Byggeprogram med forslag til fordeling og frigivelse af midler indstilles til KB’s beslutning

ØPU

KB oktober 2017

Byggeprogram med forslag til fordeling og frigivelse af midler besluttes af KB

KB

November 2017 til august 2019

Byggeperiode

Byggeudvalgene

01. august 2019

Afslutning af byggerierne

Byggeudvalgene

 

Økonomiske konsekvenser

Der afsættes 200.000 kr. til kommuneekstern arkitektbistand og beregning af overslagspriser for udvikling af læringsmiljøerne på Kongeskærskolen, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen. Beløbet finasieres af Ejendomme og Drifts ramme for vedligeholdelsesarbejder på de enkelte skoler.

 

Der er i budget 2016 afsat 5 mio.kr. til anlæg i hvert af årene 2017, 2018 og 2019.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. februar 2016

1.
Kommissorium (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Kvalitetsrapport 2015

17.01.10P05-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15 forligger nu til behandling

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at Børne- og Skoleudvalget indstiller kvalitetsrapporten for 2014/15 for det bornholmske skolevæsen til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. februar 2016:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten er udarbejdet i administrationen med bidrag fra de daværende 7 bornholmske folkeskoler. Dette er den anden kvalitetsrapport siden lovgivningen om kvalitetsrapporter blev ændret. Regelændringen er sket som en del af folkeskolereformen. Fremover skal der kun udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Desuden skal de lokale mål også indgå i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten skal fortsat offentligøres på internettet bortset fra de oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt. Det vil sige resultaterne af de nationale tests.

 

Selve kvalitetsrapporten omfatter vurderinger af kommunens samlede skolevæsen.

 

Kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen indeholder:

·         En sammenfattende helhedsvurdering

·         Opsamling på handlingsplaner fra sidste år

·         Mål og resultatmål

·         Følgende resultatoplysninger indgår i kvalitetsrapporten for hver af kommunens skoler og for det samlede skolevæsen:

1)    Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, med socioøkonomiske referencer.

2)    Resultater af nationale test i dansk og matematik (resultaterne er fortrolige).

3)    Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse.

4)    Resultater af den obligatoriske trivselsmåling for eleverne.

5)    Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag læreren underviser i eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.

6)    Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen der undervises i den almene undervisning.(Inklusion)

7)    Opgørelse af elevfravær fra undervisningen.

8)    Klager til klagenævnet for specialundervisning.

9)    En beskrivelse af skolevæsnet, inkl. oversigt over rammerne (skolen i tal)

 

Vurdering og resultater

Elevernes resultater er noget, der er fokus på. Politisk er der vedtaget fokuserede mål, og der er planer for opfølgning for den enkelte elev.         

 

Dette års kvalitetsrapport viser dog, at der er et behov for at følge op på det generelle niveau, fordi det kan registreres:

o    At resultaterne i de nationale test ikke opfylder de nationalt vedtagne politiske målsætninger, der kom med den nye folkeskolereform. Dog kan det konstateres at de bornholmske skoler gennemgående præsterer enten på eller over niveau sammenlignet med andre elever med tilsvarende socioøkonomiske baggrund.

o    Afgangskaraktererne ligger lidt under landsgennemsnittet, svarende til at Bornholms sociale sammensætning afviger fra landsgennemsnittet med en typisk mindre uddannelsesgrad.

 

For at hæve det faglige niveau sætter skolevæsenet ind med efteruddannelse af skolernes personale, der har fokus på målstyret undervisning. Endvidere anmodes den enkelte skole om at udarbejde handlingsplaner for de enkelte klasser og elever for at forbedre de faglige resultater i læsning og matematik.

I øvrigt kan det nævnes:

·         overgangen til ungdomsuddannelser. Her arbejder Bornholms Regionskommune sammen med Campus Bornholm om at smidiggøre overgangen til ungdomsuddannelserne gennem samarbejdet i Ny Nordisk Skole. Udgangspunktet er at nå målet om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Det registreres, at andelen af elever der går i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse er steget markant i 2014, og ligger klart over landsgennemsnittet.

·         Skolevæsenet er i gang med en inklusionsindsats – alle skoler arbejder systematisk med inklusion. Inklusionsprocenten er steget fra 92,7 % i skoleåret 2012/13 til 94,7 % i skole 2014/15. Målet er stadig en inklusionsprocent på 96 %

·         Den gennemsnitlige klassekvotient i de 4 almene skoler er 21,6, hvilket repræsenterer en stigning i klassekvotienten på 1,0 i forhold til året før.

·         Elevfraværet er faldet fra 8,4 % i skoleåret 2012/13 til 7,4 % i skoleåret 2014/15.

 

 

Skolechefen har i perioden august til september 2015 været på besøg på alle skoler. Ved besøget blev de generelle anbefalinger drøftet.

 

Der er udarbejdet et fortroligt tillæg til kvalitetsrapporten, hvor resultaterne af de nationale tests fra skoleåret 2014/15 kan læses.

 

Høring

Kvalitetsrapporten har været i høring i skolebestyrelserne ved de bornholmske skoler med høringsfrist den 10. december 2015. Høringssvarene er opsummeret nedenfor:

 

Paradisbakkeskolens bestyrelse gør opmærksom på, at roen omkring skolestrukturen har en stor betydning for skolen som helhed, og forventer at dette vil få betydning for elevernes kommende resultater i de nationale test. Bestyrelsen er bekymret for den store procentdel af de bornholmske elever, der vælger privatskole frem for folkeskolen.

Paradisbakkeskolen forventer at nå de nationale målsætninger i de kommende skoleår og er opmærksomme på, at der ligger en opgave i at fastholde det faglige niveau i skiftet mellem 3. og 4. klasse.

 

Hans Rømer Skolens bestyrelse tager rapporten til efterretning.

Skolebestyrelsen er tilfreds med, at eleverne på Hans Rømer Skolen generelt opnår gode resultater. Det er resultatet af dygtigt personale, uddannelse og rekruttering af personale, samt en erklæret målsætning om at ”lære og præstere godt”.

Skolebestyrelsen konstaterer, at resultaterne af de nationale tests ligger under landsgennemsnittet. Selv om der er socioøkonomiske årsager til dette, har skolebestyrelsen en ambition om, at de nationale testresultater for Hans Rømer Skolen minimum kommer på landsgennemsnittet.

 

Skolebestyrelsen ved Kongeskær tager den omfangsrige kvalitetsrapport til efterretning. I forbindelse med behandlingen af rapporten fik vi på mødet udleveret en fortrolig del omhandlende resultater på Kongeskærskolen. Vi undrer os meget over, at vi bliver gjort bekendt med den fortrolige del på denne måde uden mulighed for at bruge materialet til noget fremadrettet.

 

Skolebestyrelsen ved Svartingedal tager rapporten til efterretning.

 

Rønneskolens bestyrelse anbefaler, at kvalitetsrapporten i højere grad tager udgangspunkt i kvalitative parametre. Bestyrelsen mener konkluderende, at rapporten er for lang og detaljeorienteret med for lidt fokus på årsagsforklaringer og sammenhænge. 

Selvom skolebestyrelsen ikke mener, at tallene kan tale for sig selv, kan vi ikke undlade at være bekymret over, at niveauet på Rønneskolen lader til at falde. Så selvom der kan herske tvivl om validiteten af de nationale test, når andre undersøgelser viser helt anderledes resultater, så er bestyrelsen opmærksom på udviklingen og årsagerne hertil.

Ét relevant opmærksomhedspunkt kunne være lærernes forberedelsestid, hvor mange af forældrene oplever, at der ikke er nok tid.

 

Heldagsskolens bestyrelse tager kvalitetsrapporten til efterretning.

 

Kildebakkens skolebestyrelse bemærker at folkeskolereformen har øget opmærksomheden på partnerskaber og løftet efteruddannelsesinitiativer.

Trivslen på Kildebakkeskolen er god og elevernes resultater afspejles primært ved observationer. Sygefraværet bemærkes at være stigende.

Inklusionsindsatsen bemærkes også som omfattende mange aspekter af elevernes liv med hinanden, med deres omgivelser, efterfølgende ungdomsuddannelse og/eller praktik. Indsatsen med at gøre eleverne selvtransporterende nævnes specifikt.

 

Ungdomsskolens bestyrelse (10-klasseskolen og Dybdal) Generelt lægger Skolebestyrelsen mere vægt på kvalitative parametre end på de kvantitative, som de kommunalpolitiske målsætninger om f.eks. karakterniveauer er rigeligt forsynet med. Alle disse tal kan ikke stå alene, og skolebestyrelsen vil fortsat have fokus på indhold og kvalitet i undervisningen.

Ungdomsskolen arbejder generelt efter de mål og principper, som Skolebestyrelsen har vedtaget. Skolen giver et værdifuldt bidrag til at nå målet om, at flest muligt unge skal tage en ungdomsuddannelse.

Det er Skolebestyrelsens vurdering, at den forestående tværgående indsats af lærerkræfterne i sig selv vil give stor fornyelse i undervisningen kombineret med en inddragelse af eksterne samarbejdspartnere

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. februar 2016

1.
Kvalitetsrapport 2014-2015 (PDF)

 2.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Orientering om den private børnehave Troldhøj

28.18.00G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

5

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

 

Resumé

Den private daginstitution Troldhøj er erklæret konkurs og en del af de børn, der var indskrevet der har fået et fået et kommunalt tilbud i det lukkede børnehus Karlsvognen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. februar 2016:

Taget til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. februar 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familie (BF) fik den 18. december en henvendelse fra bestyrelsen i den private daginstitution Troldhøj i Nexø. Af henvendelsen fremgik, at man forventede at institutionen ville erklære sig konkurs samme dag. Bestyrelsen havde et ønske om, at forældrene hurtigst muligt fik en orientering om hvilke alternativer kommunen kunne tilbyde. Centerchef og leder af dagtilbud deltog lørdag den 19. december i et møde med forældre og bestyrelse. På mødet blev forældrene orienteret om situationen og BF fik mulighed for at orientere forældrene om deres muligheder.

Institutionen Troldhøj rummede 40 børn fordelt på 13 vuggestuebørn og 27 børnehavebørn. Forældrene fik tilbud om fortsat pasning i kommunalt regi i det nedlagte børnehus Karlsvognen i Nexø fra mandag den 4. januar 2016, hvor udflytningen fra henholdsvis Karlsvognen og Stjernehuset til det nybyggede børnehus i Nexø var effektueret. 5 vuggestuebørn og 19 børnehavebørn tog imod tilbuddet. 3 af de 5 vuggestuebørn har pr. 1. februar 2016 valgt anden pasning. Derudover har forældrene valgt andre enten offentlige eller private dagtilbud.

Karlsvognen er organiseret som en satellit til Nexø Børnehus og har samme ledelse. Der er ansat medarbejdere fra Troldhøj i Karlsvognen, så der var kendt og trygt personale for børnene ved starten. Det har været muligt at finde inventar, legetøj m.v. i Dagtilbud, således at ny-indkøb har kunnet begrænses.

Det er forventningen, at alle børn fra Karlsvognen vil kunne rummes i Nexø Børnehus pr. 4. april 2016, hvor der vippes.

Økonomiske konsekvenser

Under forudsætning af at Karlsvognens lokaler anvendes i en 3-måneders periode frem til 1. april 2016, er der beregnet merudgifter til bygningsdrift på 57.189 kr. Beløbet udgør forskellen mellem det afsatte budget til tomgangsdrift og fuld drift af bygningen.

 

For at holde Ejendomme og drift skadesløse for merudgiften, vil der skulle overføres 57.189 kr. fra bevilling 11 Dagpasning i 2016. Finansieringen hertil sker via en besparelse på kontoen for ”pengene følger barnet”. Besparelsen skyldes, at det aktivitetsafhængige beløb til de kommunale børnehuse er lavere end til de private, da en del af de kommunale udgifter ligger i et grundbeløb. Derfor vil den bygningsmæssige merudgift kunne dækkes af de øvrige reducerede udgifter ved kommunal pasning indenfor rammen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Godkendelse af afrapporteringer på centrale udmeldinger under den nationale koordinationsstruktur

27.36.12A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-01-2016

9

 

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

6

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov. Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde.

 

Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. En central udmelding kommunikeres til kommunalt niveau gennem de regionale KKR-samarbejder (kommunekontaktråd). Det er kommunernes opgave at udmønte og afrapportere på den centrale udmelding.

 

Ifølge lovgivningen skal de centrale udmeldinger behandles i hver region i regi af Rammeaftalerne. Kommunerne i hver region skal således afrapportere samlet på de centrale udmeldinger i forbindelse med Rammeaftalen, hvorfor afrapporteringerne på de centrale udmeldinger skal være godkendt i kommunerne og regionen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at afrapporteringen om udbuddet af højt specialiseret indsats til målgruppen voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og kommunernes behov for denne sendes i høring i Handicaprådet og i Bornholms Ældreråd  

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 4. januar 2016:

Sendes i høring i Handicaprådet og i Bornholms Ældreråd.

 

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at afrapporteringen om udbuddet af højt specialiseret indsats til målgruppen børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og kommunernes behov for denne sendes i høring i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. januar 2016:

Sendes i høring i Handicaprådet.

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at afrapporteringen om udbuddet af højt specialiseret indsats til målgruppen voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og kommunernes behov for denne anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 1. februar 2016:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at afrapporteringen om udbuddet af højt specialiseret indsats til målgruppen børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og kommunernes behov for denne anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. februar 2016:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Sagsfremstilling

1. november 2014 udsendte Socialstyrelsen, som led i den nationale koordinationsstruktur, de to første centrale udmeldinger.

 

De centrale udmeldinger er:

•   Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

•   Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

 

De faglige referencegrupper for de centrale udmeldinger der nedsættes særligt for hver målgruppe og består af fem medlemmer fra kommunerne og én fra regionen, som har særlig viden og indsigt i pågældende målgruppe samt den tværkommunale organisering af indsatser, vidensmiljøer og tilbud herfor. De faglige referencegrupper bidrager til fortolkning og validering af kommunernes indberetninger samt faglig kvalificering af afrapporteringernes konklusioner og anbefalinger.

 

Centrale udmeldinger i 2014

Afrapporteringerne konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgrupperne.

 

Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til målgrupperne og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed).

 

Afrapporteringerne fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgrupperne i fremtiden. Udfordringerne på disse områder stiller ikke på nuværende tidspunkt områderne i akutte problemstillinger, men giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre og udvikle udbuddet i fremtiden samt for at sikre, at målgrupperne kan imødekommes endnu bedre.

 

Disse områder kan opsummeres som følgende:

 

Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

·         At styrke det synsfaglige miljø ved at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området samt at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse på tilstrækkeligt højt niveau. Desuden bør sparring mellem tilbuddene samt sikring af, at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i såvel almen- som specialtilbud, fortsat opretholdes.

 

·         At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at skabe en klarere rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs. Dette ved systematisk og løbende dialog mellem kommuner og tilbud samt opmærksomhed på sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer.

 

·         At rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne ved at lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne, at få tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud samt afklaring af snitflader mellem VISO (Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet) og øvrige tilbud på området.

 

Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

·         At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af kapaciteten via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at have fortsat fokus på dialog mellem kommuner og mellem kommuner og tilbud, eksempelvis i form af aftaler om samarbejde. Derudover ved at tilbuddene løbende sikrer at tilpasse indsatserne til efterspørgslen og har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse.

 

·         At rammerne på området på bedste vis understøtter kommunernes muligheder for at anvende højt specialiserede indsatser og tilbud ved at der fra centralt hold opstilles kriterier for de højt specialiserede indsatser og tilbud, samt at der foretages en landsdækkende kortlægning af tilbuddene ud fra disse kriterier. Derudover, at der fra centralt hold foretages en evaluering af henvisningen til og finansieringen af de tilbud, som leverer indsatser inden for fritvalgsrammen under Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Handicaprådet, 18. januar 2016:

Taget til efterretning.

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 4. januar 2016

1.
Central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (PDF)

2.
Central udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Gensidig orientering

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

7

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. februar 2016:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Sager til høring i Handicapråd

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

8

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at punkt 3 sendes i høring i Handicaprådet af Kommunalbestyrelsen

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. februar 2016:

Indstillingen godkendt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Koordinering med andre politikområder

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2016

9

 

 

Indstilling og beslutning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. februar 2016:

Intet.