| Referat | |
| Børne- og Skoleudvalget | |
| 07-06-2016 kl. 15:30 | |
| Mødelokale C, Ullasvej 23 i Rønne |
Åbent punkt
1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
00.01.00G01-0072
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
1 |
|
Fraværende
Under behandlingen af punkt 2 deltager:
Børne- og familiechef Vibeke Juel Blem
Leder af Dagtilbud Ann Rubæk-Nielsen
Leder for Løvstikken Flemming Heininge Pedersen
Leder af PPR Jakob Holst
Leder af myndighed og tilsyn Marianne Westergaard
Leder af pladsanvisning og koordinering Lis Christensen
Leder af ungehuset og Det gule team Charlotte Bjaler
Leder af Børne- og Familiehuset Henrik Salinas
Leder af Sundhedsplejen og Familiehuset Katja Hansen
Tale- hørekonsulent PPR Ketty Martin
Sundhedsplejerske Mette Folkmann, Sundhedsplejen og Familiehuset
Socialrådgiver Lotte Strand, Myndighed og tilsyn
Pædagog Ulla Ahrens Larsen, Børnehuset Skatteøen
Pædagogisk assistent Gunvor Holm, Børnehuset Trilobitten
Ungekonsulent og faglig koordinator Patrick Bidstrup, Ungehuset
Socialpædagog Nils Kofoed Toft, Ungehuset
Familiebehandler Claus Lorenzen, Børne- og Familiehuset
Administrativ sagsbehandler Charlotte Kjøller Holm, Myndighed og tilsyn
Psykolog Kate Mejdahl, PPR
Under behandlingen af punkterne 4, 5, 6 og 7 deltager skole-, kultur- og fritidschef Steen Ebdrup
Under behandlingen af punkt 3 deltager:
Skole-, kultur- og fritidschef Steen Ebdrup
Skoleleder Gert Andersen, Heldagsskolen
Skoleleder Lene Schäd, Kongeskær
Lærer Signe Ballegaard Schmidt, afdeling Østre (afbud)
Lærer Christian Thøgersen, Kildebakken
Pædagog Rie Hansen, Heldagsskolen
Specialist Heidi Sonne Sørensen, 10. klasseskolen (afbud)
Pædagogmedhjælper Kent Jacobsen, afdeling Søndermark
Lærer Jonas Hjorth, afdeling Østre
Pædagogisk administrativ konsulent Lars Chr. Kofoed
Under behandlingen af punkterne 6, 7, 8, 9 og 10 deltager børne- og familiechef Vibeke Juel Blem
Åbent punkt
2 Budgetdialogmøde med Center for Børn og Familie
00.30.02G01-0016
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
2 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Kommunalbestyrelsen har besluttet, som led i den politiske budgetproces, at der hvert år afholdes et budgetdialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter fra de to centre under udvalgets område; Center for Børn og Familie og Center for Skole, Fritid og Kultur.
Indstilling og beslutning
· til dialog mellem Center for Børn og Families repræsentanter og udvalget, igennem gensidig orientering om status, arbejdet med mål og konkrete initiativer, samt budget
Børne- og Skoleudvalget den 7. juni 2016:
God dialog med repræsentanter for området.
Sagsfremstilling
Som et led i den politiske budgetproces afholder udvalgene budgetmøder med centrene.
De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.
Formålet med møderne er bl.a., at drøfte udvalgenes delmål med særlig henblik på udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan bringe ind i det videre budgetarbejde. Derudover drøftes arbejdet med det administrative sparekatalog.
På mødet deltager foruden udvalget, den relevante direktør, centerchefen samt ledere og medarbejdere fra centeret.
Centerchefen giver indledningsvist en kort præsentation af hvad der aktuelt arbejdes med hvilke besparelsesmuligheder der arbejdes med til et administrativt sparekatalog i overensstemmelse med den udmeldte besparelsesramme for hvert af centrene. Derudover kan centerchefen komme med bemærkninger vedrørende budgetmål for 2017, budgetopfølgningen per 30. april, samt refleksioner over Bornholmer-panel-image-undersøgelsen.
Herefter vil der være tid til generel dialog mellem udvalget og centret om de konkrete spareforslag og budgetsituationen etc.
I efteråret efter budgetvedtagelsen afholdes der nye dialogmøder mellem udvalget og centeret om udmøntning af budgettet for 2017. Her drøftes det indgåede budgetforligs konsekvenser for centerets område og hvordan de politiske beslutninger indarbejdes.
Økonomiske konsekvenser
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Åbent punkt
3 Budgetdialogmøde med Center for Skole, Fritid og Kultur
00.30.02G01-0016
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
3 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Kommunalbestyrelsen har besluttet, som led i den politiske budgetproces, at der hvert år afholdes et budgetdialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter fra de to centre under udvalgets område; Center for Børn og Familie og Center for Skole, Fritid og Kultur.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller
· til dialog mellem Center for Skole, Fritid og Kulturs repræsentanter og udvalget, igennem gensidig orientering om status, arbejdet med mål og konkrete initiativer, samt budget
Børne- og Skoleudvalget den 7. juni 2016:
God dialog med repræsentanter for området.
Sagsfremstilling
Som et led i den politiske budgetproces afholder udvalgene budgetmøder med centrene.
De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.
Formålet med møderne er bl.a., at drøfte udvalgenes delmål med særlig henblik på udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan bringe ind i det videre budgetarbejde. Derudover drøftes arbejdet med det administrative sparekatalog.
På mødet deltager foruden udvalget, den relevante direktør, centerchefen samt ledere og medarbejdere fra centeret.
Centerchefen giver indledningsvist en kort præsentation af hvad der aktuelt arbejdes med hvilke besparelsesmuligheder der arbejdes med til et administrativt sparekatalog i overensstemmelse med den udmeldte besparelsesramme for hvert af centrene. Derudover kan centerchefen komme med bemærkninger vedrørende budgetmål for 2017, budgetopfølgningen per 30. april, samt refleksioner over Bornholmer-panel-image-undersøgelsen.
Herefter vil der være tid til generel dialog mellem udvalget og centret om de konkrete spareforslag og budgetsituationen etc.
I efteråret efter budgetvedtagelsen afholdes der nye dialogmøder mellem udvalget og centeret om udmøntning af budgettet for 2017. Her drøftes det indgåede budgetforligs konsekvenser for centerets område og hvordan de politiske beslutninger indarbejdes.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Åbent punkt
4 Ansøgning fra Hans Rømer Skolen om afkortning af skoledagen
17.02.05P00-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
05-04-2016 |
4 |
|
|
Kommunalbestyrelsen |
28-04-2016 |
14 |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
4 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Hans Rømer Skolens bestyrelse ønsker dispensation til at afkorte skoledagens længde for alle elever i 4. til 6. klasse og specialundervisningselever på 7. til 9. klassetrin, der går i specialklasse. Dispensationen ønskes for skoleåret 2016/17. Den tid, skoledagen afkortes, ønskes i stedet anvendt som to-lærer-timer for de pågældende klasse.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget
a) principielt tager stilling til, om der skal gives mulighed for kortere skoledage og dermed tolærerordninger i et antal timer om ugen; eller det ønskes at fastholde folkeskolelovens intentioner om flere timer til en varieret skoledag.
b) i forlængelse af indstilling a) beslutter, om Hans Rømer Skolens ansøgning for skoleåret 2016/17 kan imødekommes for så vidt angår specialundervisningseleverne på 7. til 9. klassetrin.
c) på det foreliggende grundlag ikke imødekommer Hans Rømer Skolens generelle ansøgning for alle elever i mellemgruppen, det vil sige 4. til og med 6. klasse.
Børne- og Skoleudvalget, den 5. april 2016:
Margrethe Kjellberg indstiller at
Ad a) Folkeskolelovens intentioner fastholdes med den fastsatte skoledags længde for alle elever
Ad b) Ansøgningen ikke godkendt jf. indstilling a)
Ad c) Indstillingen godkendt
Morten Riis og Betina Haagensen kan ikke medvirke
Indstillingen ikke godkendt grundet stemmelighed.
Margrethe Kjellberg løfter sagen til kommunalbestyrelsens afgørelse.
Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Udsat.
Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget
a) principielt tager stilling til, om der skal gives mulighed for kortere skoledage og dermed tolærerordninger i et antal timer om ugen; eller det ønskes at fastholde folkeskolelovens intentioner om flere timer til en varieret skoledag.
Såfremt der i indstilling a) gives mulighed for kortere skoledage:
b) beslutter om Hans Rømer Skolens ansøgning for skoleåret 2016/17 kan imødekommes for de enkelte klasser:
a. specialklassegruppen på 7. til 9. klassetrin
b. 4A
c. 4B
d. 5A
e. 5B
f. 6A
g. 6B
Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:
Ad a) Børne- og Skoleudvalget ønsker at fastholde intentionen i Folkeskolereformen, men Børne- og Skoleudvalget ønsker at behandle de enkelte, konkrete ansøgninger om dispensation for en kortere skoledag
Morten Riis kan ikke medvirke, da han ikke er enig i intentionerne i folkeskolereformen, men vil dog gerne i videst muligt omfang støtte ansøgningerne om afkortelse af skoledagen og indførelsen af to-lærerordninger.
Ad b) Ansøgningen om kortere skoledag imødekommes for skoleåret 2016/17 for følgende klassetrin: specialklassegruppen på 7. til 9. klassetrin, samt 5A og 6B begrundet i omfanget af børn med særlige behov i disse klasser
Sagsfremstilling
Skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen har på sit møde den 25. februar 2016 drøftet muligheden for afkortning af skoledagens længde. Skoledagens længde er på Hans Rømer Skolen i mellemtrin og overbygning placeret mellem 07.50 og 14.50. Skolebestyrelsen vurderer, at omtrent halvdelen af skolens elever har op mod en times transporttid oven i denne skoledag. Forældre og elever oplever derfor, at det især for de svage elever og for eleverne på mellemtrinnet er meget lange dage, at eleverne er trætte sidst på dagen og at det er svært at nå fritidsinteresser efter skoletid. Skolebestyrelsen ønsker derfor dispensation til at kunne afkorte skoledagen for mellemgruppen, dvs. 4-5-6 klassetrin og specialklassegruppen på 7. til 9. klassetrin.
Dispensationen ønskes for et skoleår med virkning fra 1. august 2016.
Den tid, skoledagen afkortes, ønskes i stedet anvendt som to-lærer-timer for de pågældende klasser.
I folkeskoleloven er der fastsat en årsnorm på 1.200 timer for bh.kl.-3. klasse, 1.320 timer for 4.-6. klasse og 1.400 timer for 7.-9. klasse, der giver en skoledag på hhv. 6 timer, 6,6 timer og 7 timer ved et skoleår på 40 uger. Det er op til kommunerne selv at tilrettelægge skoledagen inden for disse rammer, men timerne skal placeres inden for normal skoletid, hvilket er mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.
Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, at kommunalbestyrelsen kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i op til ét skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.
Det fremgår af lovbemærkningerne til loven at: ”For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne i klassen, således at der alene sker en nedskalering for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde”.
Muligheden kan altså anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil i den enkelte kommune kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Godkendelse gives som udgangspunkt for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning.
Det fremgår af undervisningsministeriets notat af 13. januar 2016, at der skal gives understøttende undervisning, men at omfanget ikke er nærmere fastsat. Kommunerne kan frit konvertere tid fra understøttende undervisning til mere undervisning i fagene, hvis det findes mere hensigtsmæssigt. Den understøttende undervisning kan dog ikke fuldstændig afskaffes, da det er forudsat i folkeskoleloven, at den er der, men det vil være tilstrækkeligt, hvis eleverne kun har én lektion om ugen – f.eks. til evalueringssamtaler med eleverne om deres læringsmål.
På denne baggrund er der mulighed for at give dispensation for elever med særlige behov. Det betyder i forhold til den aktuelle ansøgning fra Hans Rømer Skolen, at der kan gives dispensation til at specialklassegruppen på 7. til 9. klassetrin. Derimod vil det ikke på det foreliggende grundlæg være muligt at imødekomme ansøgningen for så vidt angår en generel dispensation for elever i 4. til 6. klasse (mellemgruppen) idet ansøgningen ikke specifikt er sagligt begrundet.
Generelt indstilles det, at man politisk tager stilling til om man principielt ønsker kortere skoledage inden eventuel vurdering af konkret dispensationsansøgning.
Økonomiske konsekvenser
Økonomien er uændret, idet den tid den understøttende undervisning afkortes i stedet anvendes i en to-lærer-ordning.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Den 11. marts 2016 bad administrationen bestyrelsen ved Hans Rømer Skolen om yderligere dokumentation for behovet for en afkortning af skoledagen for 4. til 6. klasse. Bestyrelsen har genbehandlet sagen den 29. marts 2016. Bestyrelsen begrunder forsat ansøgningen med, at omkring halvdelen af skolens elever på grund af distriktets størrelse har en lang transporttid.
Skolebestyrelsen ønsker at den afkortede skoledag skal bruges til at indføre to-lærer-timer i stedet.
Skolebestyrelsen mener hermed, at skolen opnår:
Skolebestyrelsen anbefaler derfor fortsat ansøgningen om afkortet skoledag i mellemtrinnet på Hans Rømer Skolen.
Skolechefen anbefaler ikke en imødekommelse af ansøgningen om kortere skoledage. Det anbefales at afslaget begrundes med, at bestyrelsen ikke overbevisende har dokumenteret at en kortere skoledag er nødvendig for at sikre de konkrete klassers trivsel og faglige udvikling.
Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalgets møde den 7. juni 2016
Den 21. april 2016 har skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen fremsendt følgende vedr. de enkelte klasser på mellemtrinnet:
Skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen vil hermed dokumentere behovet for afkortet skolegang for hver af de tidligere ansøgte klasser på mellemtrinnet:
|
4A |
Sammenlagt klasse fra dette skoleår, med elever samlet fra tre nedlagte klasser. Elever med særlige behov inkluderet i klassen. |
|
4B |
Sammenlagt klasse fra dette skoleår, med elever samlet fra tre nedlagte klasser. Elever med særlige behov inkluderet i klassen. |
|
5A |
Sammenlagt klasse fra dette skoleår, med elever samlet fra tre nedlagte klasser. Elever med særlige behov inkluderet i klassen. |
|
5B |
Sammenlagt klasse fra dette skoleår, med elever samlet fra tre nedlagte klasser. Elever med særlige behov inkluderet i klassen. |
|
6A |
Sammenlagt klasse fra dette skoleår, med elever samlet fra tre nedlagte klasser. Elever med særlige behov inkluderet i klassen. |
|
6B |
Sammenlagt klasse fra dette skoleår, med elever samlet fra tre nedlagte klasser. Elever med særlige behov inkluderet i klassen. |
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. april 2016
1. Uddybende argumentation for ansøgning om afkortet skoledag (MSG) |
Åbent punkt
5 Forslag til praktikordning for elever i 8. klasse
17.04.25A00-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
5 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Center for Skole, Kultur og Fritid har i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og skolernes ledelser, drøftet indhold og tilrettelæggelse af det obligatoriske emne ”Uddannelse og Job”, ud fra et ønske om permanent at kunne tilbyde en fortsættelse – i en anden form – af den hidtidige erhvervspraktik, der bortfaldt med reformen for erhvervsuddannelser i 2014.
Der er udarbejdet et forslag, hvor UU permanent varetager denne opgave i forbindelse med en 5 dages erhvervspraktik.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
a) at undervisning i ”Uddannelse og Job” for 8. klasser tilrettelægges og gennemføres som en praktikuge,
b) at ledelse og administration varetages af UU og
c) at merudgiften på 83.000 kr., dækkes af de afsatte kvalitetsløftsmidler på 1,8 mio. kr., der er afsat på skoleområdets fællespulje.
Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:
Indstillingen godkendt.
Sagsfremstilling
Folketingets vedtagelse af reformen om erhvervsuddannelser i 2014, betød at kommunerne som udgangspunkt ikke skal give individuel vejledning og gruppevejledning til de uddannelsesparate unge i 8. eller 9. klasse. Ændringen blev vedtaget sammen med en række andre ændringer med stor effekt for UU’s opgavevaretagelse. Ved samme lejlighed reduceredes kapaciteten i kommunernes UU på årsbasis med 1 mio. kr.
Konkret betød det også, at den sædvanlige erhvervspraktik sløjfedes.
Der er fortsat flere elementer vedr. job og uddannelse i skoleforløbet, der bl.a. omfatter:
· De konkrete introduktionskurser på 5 dage i 8. klasse, hvor det er obligatorisk at deltage. Kurserne tilrettelægges og ledes af UU.
· Brobygning.
· Uddannelse og Job skal i henhold til folkeskolelovens § 7 indgå som et obligatorisk emne i undervisningen. Der er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår fx i tilknytning til undervisning i de obligatoriske fag. Undervisning i dette emne skal tilrettelægges i et samarbejde mellem skolens ledelse og UU.
· Aktiviteter knyttet til den åbne skole (jf. folkeskolelovens § 4, stk. 4).
· Valgfag, der retter sig mod arbejdskendskab.
Center for Skole, Kultur og Fritid har i samarbejde med UU og skolernes ledelser drøftet indhold og tilrettelæggelse af det obligatoriske emne ”Uddannelse og Job” ud fra et ønske om permanent at kunne tilbyde en fortsættelse – i en anden form – af den hidtidige erhvervspraktik.
Forslaget handler alene om almenskolernes normalklasser, da opgaven for specialskoler og
-klasser i forvejen indgår i UU’s opgaver for individuel støtte til uddannelsesvalg.
Det er vurderingen, at disse individuelle tilbud og muligheder med fordel kan tilrettelægges som en samlet varetagelse af undervisningen i ”Uddannelse og Job”, hvor praktikken udnyttes til at sætte uddannelseskendskabet i spil. I forløbet indgår fælles forberedelse (”om at søge job eller praktikplads”), sparring og bistand til den enkelte elev i forhold til at finde praktikplads, administration, herunder forsikring samt udarbejdelse af diverse blanketter samt efterbehandling hvor alle elevernes erfaringer gøres til genstand for fælles læring om erhverv og uddannelse.
Samtidig er der en fordel i, at undervisningsopgaven varetages af UU-medarbejdere, der har et indgående kendskab til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Det vil ikke nødvendigvis være tilfældet, hvis undervisning i emnet skulle varetages af skolernes eget personale.
Konkret vil der således være tale om en obligatorisk deltagelse i en 5 dages erhvervspraktik samt tilhørende forberedelse og efterbehandling.
Økonomiske konsekvenser
Der vil være en merudgift på 83.000 kr. som foreslås finansieret af de afsatte kvalitetsløftsmidler på 1,8 mio. kr. der er afsat på skoleområdets fællespulje, hvor der er midler der ikke er disponeret. Anvendelsen af kvalitetsløftsmidlerne i 2016 i øvrigt fremgår af tabellen nedenfor.
|
Projekt Lego League 10. Klasseskolen |
250.000 |
|
Åben Skole og Inklusionsprojekter |
1.000.000 |
|
Afledte udgifter til efter- og videreuddannelsesaktiviteter (vikardækning mv.) |
450.000 |
|
Ikke disponeret til specifikt formål |
100.000 |
|
I alt |
1.800.000 |
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Åbent punkt
6 Analyserapport vedr. specialundervisning og særlige dagtilbud
17.03.22A21-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-05-2016 |
4 |
|
|
Kommunalbestyrelsen |
26-05-2016 |
3 |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
6 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Der er nu udarbejdet en rapport, som kortlægger behovet for specialtilbud, vurderer kriterier for at blive visteret til et specialtilbud samt reviderer inklusionspolitikken i Bornholms Regionskommune.
Som et resultat af analysen er der udarbejdet 11 anbefalinger. Der er indarbejdet et forslag til en tidsplan for såvel beslutningsforløbet som arbejdet med anbefalingerne.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller, at
· rapporten med anbefalinger udsendes i høring i perioden 1. juni til 31. juli 2016 i skolebestyrelser og Handicapråd.
Børne- og Skoleudvalget, den 3. maj 2016:
Indstillingen anbefales idet den også sendes i høring i Dagtilbudsbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2016:
Returnerer til supplerende behandling i Børne- og Skoleudvalget.
Servicedirektøren indstiller,
· at rapporten og den videre proces drøftes
· at rapporten udsendes til kommentering i skolebestyrelser og Handicapråd med frist 9. september 2016 med henblik på Børne- og Skoleudvalgets afklaring af det videre arbejde på mødet 27. september 2016, idet det præciseres, at arbejdsgruppens første anbefaling vedr. specialbørnehaven Mælkebøtten udgår
Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:
Udsat.
Sagsfremstilling
Med budgetforliget for 2016 igangsættes et analysearbejde, der skal kortlægge behovet for specialtilbud, vurdere kriterier for at blive visteret til et specialtilbud samt revidere inklusionspolitikken i Bornholms Regionskommune. Arbejdet skal kobles til kommunalbestyrelsens kommende sag om den samlede indsats for specialtilbud på børneområdet herunder mulighederne for en tilpasning af området. I arbejdet er indbygget en ambition om, at kompetencerne i specialtilbuddene skal virke på hele øen, sådan at specialviden kan bruges bredt, også i de almene tilbud.
Arbejdet har været opdelt i to faser. Fase 1, der er afsluttet, vedrørte belysning af en mulig samdrift af Kildebakken og det særlige dagtilbud Mælkebøtten, idet en afklaring af dette forhold har afgørende betydning for fase 2.
Fase 2 vedrører en plan for udviklingen af opgaverne med specialundervisning/dagtilbud, herunder visitationskriterier, og en revision af Politikken for Inkluderende Læringsmiljøer.
Med vedlagte rapport af 19. april 2016 er der tilvejebragt et materiale, der gennemgår fremtidsperspektiverne for de forskellige målgrupper og de eksisterende tilbud. Med dette udgangspunkt er der udarbejdet forslag til fremtidig indsats med tilhørende mål. I konsekvens heraf er der udarbejdet udkast til en revision af kommunens Politik for inkluderende læringsmiljøer.
I udkastet til Politik for Inkluderende Læringsmiljøer er der foretaget en ajourføring samtidigt med, at kommunens overordnede inkluderende målsætning om at gøre det specielle alment er fastholdt.
Arbejdsgruppens konkrete anbefalinger kan sammenfattes til:
· Der etableres et dagtilbud på Kildebakken for den snævre målgruppe, som i dag er indskrevet i specialbørnehaven Mælkebøtten
· Kompetencen til afgørelse om indskrivning og udskrivning i Heldagsskolen og Dybdalskolen tillægges lederen af almenskolen med tilhørende regelsæt for visitationsprocesserne.
· Almenskolernes budget øges med et beløb, svarende til det variable beløb der er afsat til drift af Heldagsskolen og Dybdal.
· Kildebakken og DASK fortsætter på nuværende driftsgrundlag
· Der gennemføres en vurdering af elevernes undervisningsmæssige udbytte af specialskoletilbuddene og de særlige specialundervisningstilbud hver 3. måned.
· Der udarbejdes systematiske krav til og vilkår for inklusionsarbejdet på almenskolerne på alle niveauer (ledelse – team – elev)
· Øget niveau for kursus i inklusionsrelevante emner, herunder LP-modellen.
· Udarbejdelse af skærpet grundlag for monitorering af almenskolerne.
· At politik for inkluderende læringsmiljø revideres
· Måltal fastsættes som beskrevet i afsnit 5
· Ansvaret for samordning af særlige undervisningstilbud for 13-18 årige henlægges til Ungdomsskolen.
Der er udarbejdet en tidsplan, som muliggør at forslagene vedr. undervisningsområdet kan indgå i planlægningen og tilrettelæggelse af skoleåret 2017/18.
Der er ikke udarbejdet konkret forslag til tidsplan for flytning af specialdagtilbuddet til Kildebakken.
Økonomiske konsekvenser
Flytning af specialdagtilbuddet fra nuværende placering til Kildebakken er tidligere beregnet til at medføre en anlægsudgift på 0,7 mio. kr. samt en driftsbesparelse på 3,5 mio. kr., når der er taget højde for en merudgift i de almene dagtilbud til specialfaglige ressourcer.
De øvrige økonomiske konsekvenser af forslagene er udgiftsneutrale, idet der er tale om budgetmæssige omflytninger fra specialtilbud til almenskolerne.
Det forventede vigende elevtal på Kildebakken forudsættes at svare til den forventede andel demografireduktion i undervisningsområdets samlede ramme.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
I forligsteksten for budget 2017 vedtog kommunalbestyrelsen, at der ”i gangsættes et analysearbejde, der skal kortlægge behovet for specialtilbud, vurdere kriterier for at blive visteret til et specialtilbud samt revidere inklusionspolitikken i Bornholms Regionskommune. Arbejdet skal kobles til kommunalbestyrelsens kommende sag om den samlede indsats for specialtilbud på børneområdet, herunder mulighederne for en tilpasning af området. I arbejdet er indbygget en ambition om, at kompetencerne i specialtilbuddene skal virke på hele øen, sådan at specialviden kan bruges bredt, også i de almene tilbud.”
Forligsteksten er uddybet i kommissorium og godkendt af Børne- og Skoleudvalget den 27. oktober 2015.
Arbejdsgruppens anbefalinger, som er fremhævet i sagsfremstillingen og uddybet i bilaget og i den øvrige analyse, er en besvarelse af kommissoriet med konkrete forslag til ændringer i opgaveløsningen strukturelt, styrings- og holdningsmæssigt.
Den administrative indstilling er, at arbejdsgruppens anbefalinger gennemføres som beskrevet, og at de udsendes i relevant høring forud for endelig beslutning i kommunalbestyrelsen i september 2016.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Til udvalgsmødet 7. juni 2016
På kommunalbestyrelsesmødet den 26. maj 2016 (punkt 10) blev det besluttet, at Mælkebøtten bevares, og at de i budget 2016 indlagte besparelser med relation til arbejdet med specialtilbud afklares i forbindelse med budget 2017.
Arbejdsgruppens anbefaling 1 vedr. flytning af specialbørnehaven fra Mælkebøtten til Kildebakken referer til netop det forhold som kommunalbestyrelsen nu har taget stilling til, hvorfor denne anbefaling udgår i det videre arbejde med udvikling af specialundervisnings-opgaven.
Arbejdsgruppens øvrige anbefalinger (nr. 2 – 11) omhandler forslag til ændringer i kommunens løsning af specialundervisningsopgaven for så vidt angår:
- visitationskompetence (anbefaling nr. 2)
- budgettildeling (anbefaling nr. 3)
- opfølgning på udbytte (anbefaling nr. 5)
- forventninger til indholdet i almenskolernes opgavevaretagelse (anbefaling nr. 6, 7 og 8)
- politikken for inkluderende læringsmiljøer (nr. 9 og 10)
- forankringen af erhvervsklassen (nr. 11)
Det foreslås at rapporten og anbefalingerne sendes til kommentering i skolebestyrelser og Handicapråd frem til 9. september 2016 med henblik på at give input til Børne- og Skoleudvalgets stillingtagen til det videre arbejde med at sikre den bedst mulige opgavevaretagelse af undervisningstilbud til børn med specielle behov på Bornholm på udvalgsmødet den 27. september 2016.
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. maj 2016
1. Rapport vedr. specialundervisning og særlige dagtilbud (PDF) |
Åbent punkt
7 Budget og mål 2017 - Børne- og Skoleudvalget
00.30.02G01-0016
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
7 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Udvalgenes arbejde med mål er en del af budgetprocessen. Som processen for budget 2016, skal udvalgene diskutere nye delmål for 2017 til videre behandling i Kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger. Udvalgene skal endvidere drøfte behov for justering af de langsigtede mål.
Detaljerede oplæg til nye mål og delmål er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
a) at udvalget drøfter oplæg til delmål og langsigtede mål
b) at udvalget godkender delmål med henblik på videre behandling i Kommunalbestyrelsens behandling af budget 2017
Børne- og Skoleudvalget den 7. juni 2016:
ad a) drøftet
ad b) godkendt med enkelte præciseringer
Sagsfremstilling
De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.
På udvalgsmødet i maj blev der orienteret om status på delmålene for 2016 indenfor udvalgets område, samt drøftet behov for justeringer af delmål for 2016 og lavet indledende drøftelser af delmål for 2017.
I forlængelse af udvalgenes langsigtede (4-årige) mål, der blev vedtaget i forbindelse med
budget 2016, skal udvalget nu drøfte mål og delmål for budgetåret 2017.
Udvalgets drøftelser til mål og delmål for budget 2016 skal tage udgangspunkt i:
1. Drøftelser fra udvalgsmødet i maj
2. Budgetdialogmøder med centrene
3. Evt. henvendelser om tværgående delmål fra andre udvalg
Nedenfor følger et overblik over forslag til udvalgets årlige mål, de dertilhørende delmål og hvorledes disse knytter sig til udvalgets langsigtede mål. For mere detaljerede beskrivelser af mål og delmål henvises der til bilag.
|
Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt i almensystemet, således at andelen af 0-18årige med en ny social sag er reduceret med 2,5 % i 2017 og med 5 % i 2022 |
Ved udgangen af 2017 er gennemsnitsalderen for en tilgået sag i Myndighed og tilsyn (§ 50 undersøgelse) faldet |
2017: Der foretages en beregning af gennemsnitsalderen for tilgåede sager. Målet er, at gennemsnitsalderen i 2017 viser en faldende tendens. Målingen foretages i januar 2018. |
||
|
Alle børn skal lære så meget de kan (Tema I: den nye bornholmske folkeskole) |
IT |
IT skal være en naturlig del af elevernes læring. |
||
|
IT skal være et naturligt værktøj i skole -hjem samarbejdet. |
||||
|
Eleverne skal primært udarbejde produktioner (opgaver) digitalt, idet eleverne lærer at vælge det rette redskab til den rette opgave. |
||||
|
Alle elever skal blive så dygtige til læsning som de kan. |
Mindst 80 % skal være god til at læse i de nationale tests
Resultaterne fra 2014/15 viser at andelen af gode læsere svinger mellem 61 og 74 % alt efter hvilket klassetrin der måles på.
I 2015/16 ligger niveauet mellem 53 og 67 %.
Målet er at resultaterne i 2016/17 er bedre. |
|||
|
Andelen af de allerdygtigste elever i læsning skal stige år for år
Andelen af de allerdygtigste læsere er for de fleste klassetrin uændret i 2014/15 i forhold til 2013/14 svinger mellem 4 og 7 %.. For 8. klasser er der derimod tale om en fremgang fra 4 til 9 %.
I 2015/16 svarer niveauet til billedet i 2014/15.
Målet for 2016/17 er at niveauet er bedre. |
||||
|
Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning skal reduceres år for år.
Mellem 13 og 19 % af eleverne har dårlige resultater i læsning. Der kan ikke konstateres nogen entydig udvikling fra 2013/14 til 2014/15 eller 2015/16.
Målet for 2016/17 er at færre end i skoleåret 2015/16 har dårlige læseresultater. |
||||
|
Der udarbejdes en konkret handleplan for de elever, der har vanskeligheder i testen - Alle elever udfordres på deres niveau - Opfølgningen skal kunne ses direkte i den enkeltes elevplan. |
||||
|
Der skal i løbet af skoleåret 2016/17 udarbejdes en statistisk måling af progressionen. |
||||
|
Alle elever skal blive så dygtige til matematik som de kan. |
Mindst 80 % skal være god til at regne i de nationale tests
Resultaterne fra 2014/15 viser at andelen af elever med gode matematikresultater svinger mellem 65 og 75 % alt efter hvilket klassetrin der måles på.
I 2015/16 er andelen for 6. klasserne faldet til 52 %. Resultaterne for 3. klasserne foreligger endnu ikke.
Målet er at resultaterne i 2016/17 er bedre.
|
|||
|
Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år
Andelen af de allerdygtigste til matematik ligger mellem 2-5 %. Der kan ikke konstateres nogen entydig udvikling fra 2013/14 til 2014/15 eller 2015/16
Målet for 2016/17 er at niveauet er bedre. |
||||
|
Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for matematik skal reduceres år for år.
Udviklingen fra 2013/14 til 2014/15 viser, at for 3. klasserne er der en halvering fra 22 % til 11 % af eleverne, der har dårlige resultater i matematik. For 6. klasserne er andelen uændret 22 % med dårlige resultater.
3. klasses resultaterne i 2015/16 foreligger endnu ikke, men andelen i 6. klasserne steget fra 22 % til 28 %.
Målet for 2016/17 er at færre end i skoleåret 2015/16 har dårlige matematik resultater.
|
||||
|
Der udarbejdes en konkret handleplan for de elever, der har vanskeligheder i testen - Alle elever udfordres på deres niveau - Opfølgningen skal kunne ses direkte i den enkeltes elevplan
|
||||
|
Der skal i løbet af skoleåret 2016/17 udarbejdes en statistisk måling af progressionen. |
||||
|
Indskrivning til folkeskolen |
Oprindeligt mål: Målet er, at der ved skolestart på trods af en ændret skolestruktur 2015 fortsat er 76,4 % af eleverne der vælger folkeskolen frem for en fri grundskole. Det langsigtede mål er, at 85% vælger folkeskolen ved skoleindskrivningen til skoleåret 2017/18 pr. 31. januar 2017.
Nyt forslag til mål: Målet er, at 70 % vælger folkeskolen ved indskrivningen til børnehaveklasserne skoleåret 2017/18 opgjort december 2017. Det langsigtede mål er, at 85 % vælger folkeskolen ved skoleindskrivningen |
|||
|
Bornholm i skolen |
Den enkelte skole udarbejder handleplaner for at inddrage bornholmske kendetegn i undervisningen. Handleplanerne forelægges til orientering for Børne- og Skoleudvalget inden udgangen af marts 2017 |
|||
|
Alle Børn skal lære så meget de kan (Tema II: ”En folkeskole for alle”) |
En mangfoldig, inkluderende skole betyder at både fagligt udfordrede og fagligt stærke skal opleve at de gør fremskridt både fagligt og trivselsmæssigt |
Den enkelte medarbejder og de enkelte team arbejder ud fra et inkluderende perspektiv. |
||
|
Dagtilbud og skole skaber fælles forståelse omkring pædagogik, faglighed og politikker, så der sikres en rød tråd i barnets liv |
||||
|
De enkelte team reflekterer systematisk over egen praksis og organisering i forhold til inklusionsopgaven og handler derefter |
||||
|
Andelen af ekskluderede til specialtilbud er dalende i forhold til året før |
||||
|
Unge i specialtilbud tager som udgangspunkt afgangsprøve i alle fag |
||||
|
PPR understøtter inklusionsopgaven i almenområdet |
||||
|
Elevernes trivsel skal øges |
Alle børn skal opleve en god overgang fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse |
|||
|
Alle elever trives, så de lærer så meget de kan i forhold til deres potentiale og føler sig som en del af læringsfællesskabet |
||||
|
Skolerne fremsender en handleplan for forbedring af trivslen, der forelægges Børne- og Skoleudvalget til orientering inden udgangen af marts 2017 |
||||
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. juni 2016
1. Center for Børn og Famile (DOCX) |
2. BSU delmål Tema I for 2017 (2) (DOCX) |
3. BSU delmål Tema II 2017 (2) (DOCX) |
Åbent punkt
8 Orientering om resultat af fravalgsprocedure frokostordning i dagtilbud
28.09.20G01-0003
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
8 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget
Resumé
Jf. Dagtilbudsloven skal kommunerne tilbyde børn i dagtilbud et sundt frokostmåltid. Forældre i kommunale og selvejende dagtilbud skal hvert 2. år, have mulighed for at fravælge tilbuddet om frokostmåltidet. Ved det nyligt afholdte valg, har flere dagtilbud nu ønsket at praktisere ordningen.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
a) at orienteringen tages til efterretning
b) at der udarbejdes en anlægssag til politisk behandling i august og september 2016
Børne- og Skoleudvalget, den 6. juni 2016:
Indstillingen godkendt.
Sagsfremstilling
Ifølge dagtilbudslovens § 16a og b ser det hvert 2. år muligt for forældre at fravælge frokostordning i kommunale og selvejende dagtilbud. Der er afholdt valg i BRKs kommunale dagtilbud i perioden 9. til 20. maj. Her har forældrene i Trilobitten, Søstjernen, Skatteøen og Klemensker- og Hasle børnehuse valgt frokostordningen til. Det samme gør sig gældende for Trinbrættet, Nexø- og Svaneke børnehuse, der alle tidligere har praktiseret ordningen.
Ordningen vil blive gennemført efter principperne i mad- og måltidspolitikken ”Appetitvækkeren”. Driftsudgifter til frokostordning finansieres alene gennem forældrebetaling.
Appetitvækkeren er senest godkendt af Børne- og Skoleudvalget i april 2014 og skal genbehandles i foråret 2017.
Politikken har til formål at skabe rammen om en sund og livsglad madkultur, hvor sanselighed og madglæde er grundlæggende faktorer, for den mad børnene tilbyde i dagpleje, vuggestue og børnehave. Der tages højde for de nationale kostråd og den lokale beslutning om, at al mad skal laves fra bunden, indeholde så mange grove grøntsager som muligt og have min. 60 % økologi. Basis for frokostmåltidet er, ifølge Appetitvækkeren, at maden produceres i det enkelte børnehus af en medarbejder, der er ansat til formålet.
I de dagtilbud, der ikke tidligere har praktiseret ordningen og som ikke har fravalgt frokostordningen ved dette valg, er det nødvendigt at gennemgå køkkenerne m.h.p. at etablere produktionskøkkener. Denne proces er igangsat i samarbejde med Center for Ejendomme og Drift og Fødevarestyrelsen. Processen og de økonomiske anlægskonsekvenser forventes færdige med udgangen af juli måned.
Økonomiske konsekvenser
Jf. ”Appetitvækkeren” som det nuværende lokale, politiske niveau for udmøntning af frokostordning i dagtilbud vil der skulle etableres en række anlæg i de pågældende dagtilbud, som er under afklaring. Såfremt de pågældende anlæg for produktion i det enkelte dagtilbud ikke gennemføres, vil ”Appetitvækkeren” skulle revideres med henblik på at levere frokostordningen på anden vis med produktion og levering udefra. Afstemningen i dagtilbuddene er dog baseret på tilbuddet som beskrevet i ”Appetitvækkeren”, hvorfor det i så fald anbefales at gentage afstemningen inden iværksættelse.
Ved økonomiaftalen i 2010 blev der givet 400 mio. kr. til kommunerne i forbindelse med indførelsen af de obligatoriske madordninger, Bornholms Regionskommunes andel i disse midler var 3,1 mio. kr. Efter budgetforliget i 2009 var der samlet afsat 4.328.004 til formålet. I årene 2011 til 2013 bruges en del af puljen til etablering af de nuværende produktionskøkkener og i 2013 overføres restbeløbet på 2.700.000 kr. til Nyt liv i Vang Granitbrud. Dermed er der ikke længere puljemidler afsat til formålet.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. juni 2016
1. Appetitvækkeren mad og måltidspolitik 2017-2018 (PDF) |
Åbent punkt
9 Konkret udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner
00.30.02Ø00-0002
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
03-05-2016 |
10 |
|
|
Handicaprådet |
17-05-2016 |
7 |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
9 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Som et led i budgetprocessen for 2017 er det besluttet at ikke-udmøntede besparelser behandles separat i fagudvalgene. Børne- og Skoleudvalget har bedt administrationen om at komme med forslag til udmøntning af i alt 4,2 mio. kr. i 2017 stigende til 4,5 mio.kr. i overslagsårene på bevilling 12 Børn og Familie.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
· at forslag til udmøntning af besparelsestrapperne sendes i høring i Handicaprådet
Børne- og Skoleudvalget, den 3. maj 2016:
Indstillingen godkendt. Morten Riis og Bente Johansen kan ikke medvirke, idet de ikke ønsker at tage de endnu ikke udmøntede besparelser på Børne- og Ungeområdet.
Servicedirektøren indstiller,
· at forslag til udmøntning af besparelsestrapperne godkendes
Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:
Indstillingen godkendt. Bente Johansen og Morten Riis kan ikke medvirke.
Sagsfremstilling
Børne- og Skoleudvalget behandlede på mødet den 5. april 2016 udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner og besluttede, at der administrativt skal udarbejdes forslag til konkret udmøntning af besparelser indenfor bevilling 12 Børne og Familie til behandling i maj 2016.
I nedenstående skema fremgår besparelsestrapperne på bevilling 12 Børn og Familie og de ikke-udmøntede besparelser for 2017 m.fl.
|
Litra |
Trapper på vedtagne besparelser |
Vedtaget i budget |
1.000 kr., 2016-priser |
Ej udmøntet endnu |
||
|
2017 |
2018 |
2019 |
2017 |
|||
|
a) |
Børn og ungeområdet - rammebesparelse og best-case |
2015/2014 |
-6.939 |
-6.939 |
-6.939 |
-3.468 |
|
b) |
BSU05 - Samling af de sociale udførertilbud |
2015 |
-774 |
-1.032 |
-1.032 |
-774 |
|
|
Total |
|
-7.713 |
-7.971 |
-7.971 |
-4.242 |
Administrativt er der foregået en detaljeret gennemgang af samtlige af centrets udgiftsområder på bevilling 12 Børn og Familie. Samlet set vurderes det, at det ikke er muligt at indhente de endnu ikke udmøntede besparelser gennem yderligere reduktioner der, uden at det vil medføre et øget udgiftsniveau på både kortere og længere sigt.
Udførertilbuddene er igennem de sidste par år beskåret som led i budgetprocesserne, hvilket har medført et massivt pres på de enkelte tilbud, med øget ventetid til følge. De afsatte ressourcer er nu så begrænsede, at det er en klar vurdering, at yderligere reduktioner i udførertilbuddene vil medføre langt højere udgifter til mere indgribende foranstaltninger. Således melder både PPR- og socialpsykologerne om en ventetid på 3-4 mdr. og op til et år på udarbejdelse af forældreevneundersøgelser. Det sidste forhold medfører, at akutte foranstaltninger løber længere end nødvendigt af hensyn til barnets tarv. For familiebehandlerne generelt og Børne- og Familiehuset ses samme billede med en ventetid på 3-6 mdr. Konsekvenserne er ud over de tidligere nævnte også til ulempe for børn og deres familier.
Myndighed har som led i budgetprocessen for 2016 fået tilført midler til et reduceret sagsantal pr. sagsbehandler og implementering af bl.a. normaliseringsperspektivet, indsatstrappen og opfølgningsprincippet. De nye sagsbehandlere gennemgår et intensivt oplæringsforløb og inden udgangen af 2016 vil alle sagsbehandlerne have gennemført undervisning i de nye principper, ligesom principperne vil være fuldt implementeret
Centrets klare vurderinger er, at en reduktion i udførertilbuddene eller Myndighed vil medføre et øget udgiftsniveau på dyrere foranstaltninger over tid, hvorved en besparelse i praksis vil medføre merudgifter. Derfor peger centret på en yderligere reduktion i budgettet til anbringelser og aflastning. Dette med baggrund i en antagelse om at effekten af sagsbehandlernes arbejde med de nye principper i praksis muligvis vil kunne slå igennem på disse foranstaltningstyper i 2017 m.fl. Centret forventer at en øget inddragelse af netværket, øget brug af netværksanbringelser, hyppigere opfølgninger og et øget fokus på tidlig indsats på kortere eller længere sigt vil kunne aflæses i antallet af børn med mere indgribende foranstaltninger.
Besparelsen som følge af en sammenlægning af de sociale udførertilbud er ikke gennemført på grund af, at der ikke er fundet egnede lokaler. Børne- og Skoleudvalget har, på trods heraf, ønsket forslag til udmøntning af besparelsen, og den er derfor indregnet i det samlede forslag. Der gøres opmærksom på, at såfremt besparelsen udmøntes, vil den ikke kunne indgå i fremtidige besparelsesforslag.
Budgetoverholdelse er altid et hovedfokusområde for centeret. Der vil være forbundet en vis risiko ved besparelserne, som de er beskrevet ovenfor. Endvidere medfører besparelsen vedvarende serviceforringelser på området for indgribende foranstaltninger, dog uden at det kan præciseres på de respektive foranstaltningstyper. Det forudsættes derfor, at der fortsat er stram styring, det nuværende anbringelsesgrundlag og principperne fra det såkaldte paradigmeskift fastholdes.
Den opdaterede analyse af tekniske besparelsespotentialer på børneområdet viser at det tekniske besparelsespotentiale i forhold til sammenligningskommunerne er reduceret fra 15.9 mio.kr. i 2014 til 3,9 mio. kr. i 2015. Der er i 2015 beregnet et teknisk besparelsespotentiale på 8,7 mio. kr. der vedrører PPR og særlige dagtilbud (Mælkebøtten). Ses der bort fra disse to områder, er kommunernes udgiftsniveau i 2015 4,8 mio. kr. lavere end i sammenligningskommunerne.
Økonomiske konsekvenser
En reduktion med 6,1 pct. på de indgribende foranstaltninger i 2017 vil medføre en besparelse på 4,2 mio. kr. stigende til 4,5 mio. kr. i 2018 og frem.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Til høring i Handicaprådet den 17. maj 2016
Handicaprådet, den 17. maj 2016:
Handicaprådet ser med bekymring på, at udførertilbuddene igennem de sidste par år er beskåret som led i budgetprocesserne, hvilket har medført et massivt pres på de enkelte tilbud.
Herudover har Handicaprådet noteret sig, at besparelser et sted fører til øget pres et andet sted på social- og sundhedsområdet.
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. maj 2016
1. Tekniske besparelsespotentialer på børne og ungeområdet (DOCX) |
Åbent punkt
10 Vejledende serviceniveau indenfor servicelovens område - udsatte børn og unge og børn og unge med handicap
27.24.00P23-0003
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
01-03-2016 |
3 |
|
|
Økonomi- og Planudvalget |
15-03-2016 |
10 |
|
|
Kommunalbestyrelsen |
31-03-2016 |
7 |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
10 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 blev det besluttet, at udarbejde servicestandarder for børne- og ungeområdet. Servicestandarderne er baseret på, Servicelovens kapitler om støtte til børn og unge og vil blandt andet medvirke til at afstemme forventninger.
Den vedtagne besparelse i forbindelse med brug af servicestandarder er effektueret, men servicestandarder som arbejdsredskab vil blive implementeret i løbet af det kommende år og vil blive suppleret med ydelsesbeskrivelser.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
· at vejledende serviceniveau indenfor servicelovens område på børneområdet sendes i høring i Handicaprådet
Børne- og Skoleudvalget, den 1. marts 2016:
Indstillingen anbefales.
Servicedirektøren indstiller,
a) at vejledende serviceniveau indenfor servicelovens område på børneområdet sendes i høring i Handicaprådet
b) at Børne- og Skoleudvalget bemyndiges til at foretage den endelige godkendelse af servicestandarderne og efterfølgende udarbejdelse af ydelsesbeskrivelser.
Økonomi- og Planudvalget den 15. marts 2016:
Ad a) Anbefales.
Ad b) Anbefales.
Kommunalbestyrelsen den 31. marts 2016:
Ad a) Godkendt, idet det udsendes i bred høring.
Ad b) Godkendt.
Servicedirektøren indstiller,
· at vejledende serviceniveau indenfor servicelovens område på børneområdet godkendes
· at der efterfølgende udarbejdes ydelsesbeskrivelser i alle udførerfunktioner
Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:
Indstillingen godkendt med en enkelt præcisering.
Sagsfremstilling
I 2015 gennemførtes en analyse af det udsatte børneområde af blandt andet eksterne konsulenter. Analysen havde til formål at afdække evt. besparelsespotentiale indenfor bevillingen Børn og Familie. De eksterne konsulenter pegede blandt andet på, at udarbejdelse af servicestandarder og efterfølgende ydelsesbeskrivelser indebar et besparelsespotentiale, hvorfor kommunalbestyrelsen til budget 2016 indarbejdede en besparelse på 0,5 mio. kr. på implementering af servicestandarder og 0,25 mio. kr. på implementering af ydelsesbeskrivelser i udførerfunktionerne.
Vedlagte servicestandarder er udarbejdet på baggrund af Servicelovens kapitel 11 og 12, der omhandler særlig støtte til børn og unge. Serviceloven er en rammelovgivning, der giver kommunerne et vist råderum i.f.t. at fastsætte eget serviceniveau. På den anden side er børneområdet, qua de sidste års opstramninger indenfor lovgivningen på børneområdet, også detailreguleret, hvilket i nogen henseender er hæmmende for fastlæggelse af et tydeligt kommunalt serviceniveau. Der er ikke et lovmæssigt krav om fastlæggelse af et kommunalt serviceniveau på børneområdet, dog afstemmer et tydeligt angivet serviceniveau, der er kendt af borgere, det politiske niveau og det administrative niveau, forventningerne.
Implementering af servicestandarder har bl.a. 3 formål:
· Servicebeskrivelser ekspliciterer og tydeliggør det besluttede serviceniveau og reducerer den tid, der bruges som følge af manglende forventningsafstemning, herunder bidrager til at minimere presset fra udførerområdet
· Et tydeligt angivet serviceniveau understøtter, at det aktuelt politisk fastsatte serviceniveau reelt efterleves
· Et håndtag til at skrue ned for – eller op for - serviceniveauet i forhold til det besluttede og aktuelt gældende
Vedlagte servicestandarder omsætter lovgivningen til lokale forhold, beskriver formålet med og indholdet i foranstaltningen. Herudover beskrives målgruppe og omfanget af indsatsen samt hvordan den tildeles. Afslutningsvis henvises til den konkrete paragraf i serviceloven, til henvisende paragraffer, vejledninger og bekendtgørelser samt i nogle tilfælde til Ankestyrelsens principafgørelser. Der er i arbejdet med udarbejdelse af servicestandarderne lagt vægt på at indarbejde både besparelsen og de ændrede vilkår for opfølgning på de enkelte sager.
Implementeringsplan:
Da Servicestandarderne forventes at blive et vigtigt redskab i arbejdet både i Myndighed og udførerfunktionerne, er det væsentligt, at der afsættes tid til implementering. Herefter forventes udførerfunktionerne at udarbejde ydelsesbeskrivelser på baggrund af det politisk fastlagte serviceniveau. Ydelsesbeskrivelserne indarbejdes efterfølgende i servicestandarderne, som derefter genbehandles politisk primo 2017.
|
Servicestandarder sendes i høring af KB |
Marts 2016 |
|
Høring i Handicaprådet |
18. april 2016 |
|
Servicestandarder godkendes i KB |
Maj 2016 |
|
Implementering i Myndighed og udfører funktioner |
Juni - August 2016 |
|
Udarbejdelse af ydelsesbeskrivelser i alle udførerfunktioner |
August – oktober 2016 |
|
Revision af servicestandarder |
November 2016 – Januar 2017 |
|
Politisk genbehandling |
Marts 2017 |
Økonomiske konsekvenser
Ingen ud over de allerede implementerede besparelser i budget 2016
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
9. marts 2016
Det er supplerende indstillet, at Børne- og Skoleudvalget bemyndiges til at foretage den videre behandling og endelige godkendelse af servicestandarderne og efterfølgende ydelsesbeskrivelser efter høringsperiodens udløb. Dette er i overensstemmelse med bestemmelserne i styrelsesvedtægten og den praksis, der i øvrigt er i regionskommunen for fastsættelse af kvalitetsstandarder på fx servicelovens område.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse den 7. juni 2016
Kataloget for vejledende serviceniveau indenfor servicelovens område på børneområdet har været sendt i høring i perioden 8. april til 13. maj 2016 hos Dagtilbudsbestyrelsen, skolebestyrelserne og Handicaprådet samt i bred offentlig høring ved annoncering i Rytterknægten den 13. april og via regionskommunens hjemmeside. Der er kommet høringssvar fra: Handicaprådet, Center-MED for Børn og Familie, skolebestyrelsen ved Kildebakken, skolebestyrelsen ved Heldagsskolen, skolebestyrelsen ved Ungdomsskolen, skolebestyrelsen ved Rønneskolen og Radikale Venstre.
Overordnet set gives der i høringssvarene udtryk for tilfredshed med, at nedskrevne servicestandarder skaber overblik over samt synliggør lovgivningens rammer for indsatser over for udsatte børn samt børn og unge med handicap. Det nævnes også som positivt, at det nu bliver tydeliggjort, hvordan forskellige former for hjælp og støtte konkret udmøntes på Bornholm, da det vil gøre forventningsafstemning nemmere.
Det fremhæves også, at der fortsat er stort behov for at have fokus på forebyggende indsatser og udvikling af disse. I flere høringssvar pointeres væsentligheden af at reagere i tide samt i tilstrækkelig grad, når forebyggende indsatser ikke er nok. Bekymringspunkterne i høringssvarene vedrører endvidere den medførte budgetreduktion på 500.000 kr. samt nedlæggelse af specifikke forebyggende indsatser.
Samtlige høringssvar med kommentarer fra Center for Børn og Familie fremgår af bilaget.
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. marts 2016
1. Servicestandarder Børn og Unge (DOCX) |
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. juni 2016
2. Samlet høringssvar (DOCX) |
Åbent punkt
11 Opfølgning på nøgleelementer på det udsatte børneområde
00.30.10Ø00-0005
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
11 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Afrapportering af nøgleelementer vedrørende børne- og ungeområdet pr. 30. april 2016.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
· at afrapporteringen tages til efterretning
Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Med baggrund i den administrative budgetopfølgning pr. 30. april 2016 er udarbejdet en afrapportering der mere detaljeret beskriver de enkelte nøgleelementerne for børne- og ungeområdet. For bevilling 12 Børn og Familier forventes samlet set et merforbrug på 2,9 mio. kr. i 2016, svarende til 1,9 % af det korrigerede budget ekskl. overførsler
For nøgleelementerne er det tydeliggjort, hvad der er egentlige mål og nøgletal for de enkelte indsatser samt hvilke handlinger, der er iværksat for at indfri målene. Status vedrørende de enkelte nøgleelementer tilkendegives ved lyssignalfarver, og i det tilfælde at de ikke er grønne, tilknyttes der i dagsordenen en kommentar til dette. Statusvurderingen (farverne) er i forhold til målene for 2016 og pr. 30. april 2016, og dermed ikke en vurdering for 2017.
Farverne skal forstås på følgende måde:
Grøn: Planlægning, indsats og målindfrielse er i kadence som forudsat i de politiske beslutninger.
Gul: Planlægning og indsats er i gang, men der udestår forskellige afklaringer, der vil kunne bidrage til at bringe nøgleelementet i grøn.
Rød: Der udestår fortsat planlægning og tilrettelæggelse af indsatser før nøgleelementet kan siges at være tilstrækkeligt planlagt til at bringes gul.
Af særlige forhold i afrapporteringen for april 2016 skal nævnes følgende:
Følgende indsatser er i ”grøn”:
· Arbejdet med konkrete anbefalinger på baggrund af analysen af børne- og ungeområdet
· Myndighed/administration
· Udførerdel
· Løvstikken
· Aflastninger
· Merudgiftsydelser
· Tabt arbejdsfortjeneste
Følgende indsatser er i ”rød”:
Anbringelser:
· Plejefamilier
· Opholdssteder
· Døgninstitutioner
· Sikrede afdelinger
Som helhed ses et øget pres på økonomien på de mere foregribende foranstaltninger, særligt anbringelserne. For nuværende sikres balancen i 2016 ved mindreforbrug på primært konto 6.
Merforbruget kan ikke relateres til en øget aktivitet eller ændret serviceniveau, for så vidt angår de forebyggende foranstaltninger.
Til trods for et faldende børnetal og det store fokus centret har på de forebyggende visiterede indsatser, ses ikke en reduktion i antallet af komplicerede sager med stor tyngde. Generelt ser centret en stigning i antallet af anbragte børn og unge, hvilket i visse sager kan hænge sammen med, at hidtidigt iværksatte forebyggende foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige. Det drejer sig både om dyre anbringelser i opholdssteder/ døgninstitutioner/ sikrede afdelinger men også anbringelser af børn og unge i familiepleje.
Udførertilbuddene er igennem de sidste par år beskåret som led i budgetprocesserne, hvilket har medført et massivt pres på de enkelte tilbud, med øget ventetid til følge. De afsatte ressourcer er nu så begrænsede, at det er en klar vurdering, at yderligere reduktioner i udførertilbuddene medfører langt højere udgifter til mere indgribende foranstaltninger.
Dertil er der tegn på at de seneste års besparelser på børneområdet, har nedbragt budgetrammer til et niveau hvor der indenfor lovens rammer og det nuværende serviceniveau kan ikke kan udgiftsreduceres yderligere.
Ses der isoleret på anbringelserne og de forebyggende foranstaltninger mm., ses et fald i udgifterne på mere end 41 mio. kr. fra 2010 til 2015 opgjort i 2016 p/l. Dette underbygges af den seneste ajourføring af de tekniske besparelsespotentialer på børne- og familieområdet, hvor Bornholm ligger på niveau med de sammenlignelige kommuner.
I det kommende budgetår er indlagt yderligere en betragtelig budgetreduktion. Gennemføres denne med nuværende serviceniveau vurderes budgetoverholdelse forbundet med betydelig usikkerhed.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. juni 2016
1. Afrapportering af nøgleelementer pr. 30. april 2016 (PDF) |
Åbent punkt
12 Budgetopfølgning pr. 30. april 2016, Børne- og Skoleudvalget
00.30.14G01-0051
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
12 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Budgetopfølgningen pr. 30. april viser på Børne- og Skoleudvalgets områder et forventet regnskab, der udviser et merforbrug på 1,9 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016, heraf skal 3 skal 1,1 mio. kr. tilføres de likvide midler vedr. den midlertidige overgangsordning på skoleområdet i forbindelse med demografikorrektion af budget 2016. Set under et er der fra 2015 overført et overskud på 26,0 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 24,1 mio. kr., netto 23,0 mio. kr. når der tages højde for flytning af midler vedr. skolernes iPadprojekt og vedr. overgangsordningen i forbindelse med demografikorrektionen af budget 2016.
På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 0,1 mio. kr. i 2016.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller
· at budgetopfølgningen tages til efterretning
· at der gives en negativ tillægsbevilling til bevilling 13 Undervisning på 1.073.000 kr.
Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:
Indstillingen anbefales.
Sagsfremstilling
I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2016. I 2016 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli.
Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016 ekskl. overførsler fra 2015.
Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016, dvs. inkl. overførsler fra 2015.
Af bilag 1 fremgår budgetopfølgning på driften.
Drift
For Center for Børn og Familie forventes samlet set et merforbrug på 0,5 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Fra 2015 er overført et overskud på 19,8 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 19,3 mio. kr.
BSU besluttede den 5. januar 2016, at anvende 6,6 mio. kr. i forbindelse med implementeringsplanen for bl.a. Sveriges-modellen på Bornholm. Udgifterne skal finansieres af overført overskud fra 2015.
Merforbruget er sammensat af et forventet mindreforbrug på dagspasningsområdet grundet pasning af færre børn, samt et forventet merforbrug på børne- og familieområdet der dækker over flere forhold, for nærmere beskrivelse se bilaget.
Som helhed ses et øget pres på økonomien på særlig de mere foregribende foranstaltninger. For nuværende sikres balancen i 2016 ved mindreforbrug primært på konto 6.
Merforbruget kan ikke relateres til en øget aktivitet eller ændret serviceniveau. Noget tyder derfor på at de seneste års besparelse på børneområdet, har nedbragt budgetrammen til et niveau, hvor det er svært at udgiftsreducere yderligere. Det bemærkes, at der ligger stigende besparelser på området i de kommende år, som for nuværende synes svært realiserbare.
På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i 2016.
For den del af Center for Skole, Kultur og Fritid, som hører under Børne- og Skoleudvalgets områder, forventes samlet set et merforbrug på 1,4 mio. kr., derudover skal 1,1 mio. kr. tilføres de likvide midler vedr. den midlertidige overgangsordning på skoleområdet i forbindelse med demografikorrektion af budget 2016. Fra 2015 er overført et overskud på 6,3 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 4,8 mio. kr., netto 3,7 mio. kr. når der tages højde for reduktion af midler vedr. overgangsordningen i forbindelse med demografikorrektionen af budget 2016.
I det forventede resultat for året skal der tages højde for, at 1,2 mio. kr. skal reserveres til aktiviteter der løber ind i 2017. Dermed er der 2,5 mio. kr. der på nuværende tidspunkt ikke er disponeret. Endvidere bliver der arbejdet på mulighederne for at nedbringe et forventet underskud på almenområdet. Lykkes det at nedbringe underskuddet, vil der blive frigjort yderligere 1,7 mio. kr. samlet set. Dermed vil der restere 4,2 mio. kr. på den samlede bevilling, der ikke er disponeret.
I forbindelse med demografikorrektionen til budget 2016 fik skoleområdet en tillægsbevilling på 1,073 mio. kr. i 2016 som en midlertidig overgangsordning. Ved Økonomi og Planudvalgets behandling af demografisagen til budget 2017 den 17. maj 2016 blev det besluttet, at behovet for tillægsbevillingen skulle vurderes i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. april. Det vurderes, at der ikke er strukturelle skævheder, som følge af demografien. Det har ikke været nødvendigt med klassesammenlæsninger i det omfang som der kunne have været udsigt til. Beløbet på 1,073 mio. kr. kan derfor tilføres de likvide midler.
Økonomiske konsekvenser
Det forventede regnskab for 2016 på Børne- og Skoleudvalgets områder viser pr. 30. april samlet set et merforbrug på 1,9 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016, derudover skal 1,1 mio. kr. tilføres de likvide midler vedr. den midlertidige overgangsordning på skoleområdet i forbindelse med demografikorrektion af budget 2016. Set under et er der fra 2015 overført et overskud på 26,0 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 24,1 mio. kr., netto 23,0 mio. kr. når der tages højde for reduktion af midler vedr. overgangsordningen i forbindelse med demografikorrektionen af budget 2016.
På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 0,1 mio. kr. i 2016, svarende til 0,3 % af det korrigerede budget.
Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 30. april 2016
|
Beløb i 1.000 kr. |
Forventet mer-/mindreforbrug i 2016 |
Overført fra 2015 |
Forventet resultat i 2016 (+overskud /-underskud) |
||
|
Overførbar |
Ikke-overførbar |
Overførbar |
Ikke-overførbar |
||
|
Center for Børn og Familie |
-487 |
-54 |
19.781 |
19.294 |
-54 |
|
11 Dagpasning |
2.426 |
-54 |
2.820 |
5.246 |
-54 |
|
12 Børn og familie |
-2.913 |
|
16.961 |
14.048 |
|
|
Center for Skole, Kultur og Fritid |
-1.438 |
|
6.268 |
4.830 |
|
|
13 Undervisning |
-1.438 |
|
6.268 |
4.830 |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
-1.925 |
-54 |
26.049 |
24.124 |
-54 |
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. juni 2016
1. Driftsopfølgning på bevilling og afdelingsniveau (DOCX) |
Åbent punkt
13 Lokalt udsatteråd
27.15.00A00-0007
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
13 |
|
Hvem beslutter
Social- og Sundhedsudvalget indstiller
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Den socialdemokratiske gruppe har fremsat forslag om, at kommunalbestyrelsen drøfter oprettelse af et lokalt udsatteråd.
Indstilling og beslutning
Socialdemokraterne indstiller
· at kommunalbestyrelsen drøfter oprettelse af et lokalt udsatteråd, herunder formål, politisk forankring, proces og organisering
Social- og Sundhedsudvalget, den 6. juni 2016:
Indstiller til drøftelse.
Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:
Indstiller til videre drøftelse.
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:
Sagsfremstilling
Sagen er sat på Kommunalbestyrelsens dagsorden som medlemsforslag fra den socialdemokratiske gruppe ved Bente Helms.
”Socialdemokraterne på Bornholm ønsker, at der etableres et lokalt udsatteråd, gerne forankret i Social- og Sundhedsudvalget. Vi har tidligere luftet, at kommunen skulle invitere til et åbent borgermøde med særlig fokus for og på vores udsatte medborgere.
Vi vil her foreslå oprettelse af et udsatteråd på Bornholm.
Landet over fungerer udsatteråd som lokale talerør for grupper af borgere, som ikke så ofte høres og inddrages før beslutninger vedr. lokale forhold.
Vi ønsker, at alle borgere kan få mulighed for at opleve sig som del af et fælleskab, og et udsatteråd vil være en god hjælp på vejen. Mulighed for at blive inddraget, at blive set og hørt, at drøfte tanker og ideer på tværs sammen med andre, foreslå løsninger - et idéforum, hvor alt kan drøftes.
Der er allerede emner nok at tage fat på: Boliger, transport, at være net-borger, økonomi, tilbud til udsatte borgere, daglige udfordringer, m.v..
Vi ser frem til også at blive inspireret yderligere af Rådet for socialt udsatte, som skal flytte til Bornholm.”
Baggrund for lokale udsatteråd
Rådet for Socialt Udsatte blev nedsat i 2002 af regeringen som talerør for socialt udsatte borgere. Rådets sekretariat flyttes i nær fremtid til Bornholm som led i udflytningen af statslige arbejdspladser. Rådet er ikke en paraplyorganisation for de lokale udsatteråd, men bakker op om de lokale råd og opfordrer kommunerne til at etablere lokale udsatteråd, med følgende fire centrale anbefalinger:
1) Rådenes rolle skal gøres klar. Hvordan er balancen og vægtningen mellem dialogforum, talerør, ideudvikling og vagthund. Rollen har bl.a. indflydelse på hvordan det lokale råd bør sammensættes.
2) Brugernes synspunkter skal have en hovedrolle i arbejdet, og dermed have en rolle svarende til formålet med bl.a. de lokale Ældreråd og Handicapråd.
3) Arbejdet i rådene skal være kvalificeret for at vinde genlyd i kommunen og lokalsamfundet
4) Det er nødvendigt med en kvalificeret sekretariatsbetjening
Siden 2007 har 31 af landets 98 kommuner oprettet et Lokalt udsatteråd. Udover alle de større kommuner gælder det også kommuner som Faxe, Langeland, Nyborg, Odsherred, Sønderborg og Vesthimmerland.
17 kommuner har vedtaget en udsattepolitik. Blandt disse har Guldborgssund, Holbæk, Lyngby-Taarbæk og Struer kommuner ikke (for nuværende) et lokalt udsatteråd.
Hvem er de socialt udsatte grupper?
I de fleste kommuner er de socialt udsatte grupper defineret som hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, sindslidende, prostituerede og voldsramte. Nogle kommuner har tilføjet etniske minoriteter, fattige og unge.
Formål
Det gennemgående formål i de eksisterende lokale udsatteråd er at sikre socialt udsatte borgere en formel adgang til beslutningstagerne, i lighed med andre borger- og brugergrupper som f.eks. de ældre, de handicappede og etniske minoriteter.
Undersøgelser viser, at socialt udsatte grupper i langt mindre grad stemmer ved kommunalvalg og udgør en ofte overset minoritet i kommunerne, jf. Rådet for Socialt Udsatte.
De eksisterende lokale udsatteråd har meget forskellige roller:
· Dialogforum, mellem socialt udsatte, medarbejdere fra sociale tilbud, forvaltning og politikere
· Talerør for socialt udsatte
· Ideudvikler og sparringspartner, der arbejder for bedre tilbud til socialt udsatte
· Vagthund, der gør opmærksom på svigt og mangler i indsatsen overfor socialt udsatte
Sammensætning
I henhold til Rådet for Socialt Udsatte er der stor forskel på sammensætningen af de lokale udsatteråd. Repræsentanter for socialt udsatte grupper, politikere og kommunale medarbejdere sidder i råd, der har dialog som det primære formål. Men der er også lokale udsatteråd alene bestående af repræsentanter for socialt udsatte grupper, især råd der har som primært formål at være talerør og vagthund.
Til afklaring
1. Er der brug for en lokal udsattepolitik?
a. Skal denne i givet fald udgøre grundlaget for et evt. lokalt udsatteråd, med definition af målgruppe, formål, bærende principper og beskrivelse af rammer for rådets virke
b. eller skal formuleringen af en udsattepolitik indgå som en første opgave for et råd, hvis grundlag i så fald baseres på en forretningsorden om formål og sammensætning mv.?
2. Hvem bør repræsenteres i et evt. lokalt udsatteråd?
a. Hvilke socialt udsatte grupper bør repræsenteres, herunder med skelen til at nogle grupper måske allerede er repræsenteret i handicapråd og integrationsråd?
b. Skal kommunale og private institutioner/foreninger rettet mod socialt udsatte grupper repræsenteres i rådet – f.eks. sociale væresteder, institutioner på misbrugsområdet, gældsrådgivningen på Bornholm, skoler og dagtilbud m.fl.?
c. Skal kommunalbestyrelsen være repræsenteret i rådet?
3. Den politiske og administrative forankring?
a. Hvilke politiske udvalg er relevante at involvere i forhold til et udsatteråd?
b. Hvilke centre er relevante at involvere i forhold til et udsatteråd?
Forslag til en videre proces
Beslutter kommunalbestyrelsen sig for at etablere et lokalt udsatteråd, foreslås den videre proces mindst at indeholde:
1. Udarbejdelse af et kommissorium som grundlag for en tværgående, administrativ arbejdsgruppe, der med reference til en politisk følgegruppe får til formål at forberede dialogmøde med nøgleaktører og udarbejde et udkast til forretningsorden med formål, sammensætning, beskrivelse af opgave og sekretariatsbetjening for rådet.
Under arbejdet indhentes erfaringer fra sammenlignelige kommuner, der allerede har et lokalt udsatteråd.
2. Afholdelse af et dialogmøde med nøgleaktører på området, såsom repræsentanter for socialt udsatte grupper, institutioner og centre samt kommunalbestyrelsen
3. Et konkret oplæg til oprettelse af et lokalt udsatteråd til behandling i respektive udvalg og kommunalbestyrelse, dernæst i høring og herefter til endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen.
Besluttes det at der først skal udarbejdes en kommunal udsattepolitik, vil processen være tilsvarende, og herefter en nedsættelse af et lokalt udsatteråd.
Økonomiske konsekvenser
I forberedelsesfasen vil der være et mindre udgiftsbehov til forplejning, annoncering og evt. honorarer til oplægsholdere ved dialogmøde.
Ved etablering af et udsatteråd vil der være udgifter til sekretariatsbetjening.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
Med bl.a. ældreråd, handicapråd og integrationsråd er de socialt udsatte grupper på Bornholm allerede for en stor del godt dækket ind i forhold til formålet om at sikre en formel adgang til beslutningstagerne, og en lang række eksisterende frivillige eller selvejende aktiviteter omhandler også udsatte grupper fx gældsrådgivning, kvindekrisecenter, Blæksprutten og TUBA.
Det opleves som en generel udfordring, at det allerede i dag er vanskelig at rekruttere medlemmer til de eksisterende råd fx Handicaprådet.
Grupper som f.eks. hjemløse og prostituerede er der et meget begrænset antal personer af på Bornholm.
På denne baggrund er det ikke den administrative vurdering, at et lokalt udsatteråd kan bidrage med en grundlæggende bedre indsats for målgrupperne, men at indsatsen i stedet med fordel kan styrkes i eksisterende fora.
Besluttes det at etablere et lokalt udsatteråd, bør dets formå, rolle og funktion tænkes ind i en sammenhæng med de eksisterende lokale råd og aktører.
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. juni 2016
1. Infopakke om lokale udsatteråd (PDF) |
Åbent punkt
14 Besigtigelse af trafikforhold ved Hans Rømer Skolen
05.13.00P00-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Teknik- og Miljøudvalget |
02-05-2016 |
2 |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
14 |
|
Hvem beslutter
Teknik- og Miljøudvalget beslutter.
Resumé
Teknik- og Miljøudvalget besigtigede den 12. april 2016 trafikforholdene omkring Hans Rømer Skolen. Udvalget skal drøfte en opfølgning.
Indstilling og beslutning
Teknik- og økonomidirektøren indstiller,
· at udvalget drøfter den videre proces for arbejdet med at forbedre trafikforholdene omkring Hans Rømer Skolen.
Teknik- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Drøftet, idet udvalget peger på, at de tiltag, som BAT i samarbejde med vejmyndigheden har foreslået, snarligt iværksættes. Der evalueres i samarbejde med skolebestyrelsen ved årets udgang. Udvalget imødeser en orientering om Center for Teknik og Miljøs snarlige møde med Vejdirektoratet samt Politiets skriftlige tilbagemelding. Teknik- og Miljøudvalget sender dagsordenspunktet til orientering i Børne- og Skoleudvalget.
Servicedirektøren indstiller,
· at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning
Børne- og Skoleudvalget den 7. juni 2016:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Teknik- og Miljøudvalget mødtes den 12. april 2016 med repræsentanter for skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen og for borgerforeningen i Aakirkeby til en besigtigelse af de trafikale forhold omkring Hans Rømer Skolen i forbindelse med afviklingen af morgentrafikken og elevernes vej til skolen.
Hans Rømer Skolens skolebestyrelse har tidligere henvendt sig med forslag til forbedringer af skolevejen, ligesom BAT og vejmyndigheden i Bornholms Regionskommune har vurderet mulighederne. Begge dokumenter er vedlagt som bilag.
Ved besigtigelsen blev udvalget orienteret om forholdene og skal nu drøfte en opfølgning.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 2. maj 2016
1. Skolebestyrelsens forslag til trafikregulering (DOCX) |
2. BATs notat vedr. trafikforhold Hans Rømer Skolen (DOCX) |
Åbent punkt
15 Gensidig orientering
00.01.00G01-0072
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
15 |
|
Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:
Intet.
Åbent punkt
16 Sager til høring i Handicapråd
00.01.00G01-0072
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
16 |
|
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller,
· at punkt 6 sendes til kommentering af Børne- og Skoleudvalget
Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:
Intet.
Åbent punkt
17 Koordinering med andre politikområder
00.01.00G01-0072
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-06-2016 |
17 |
|
Indstilling og beslutning
Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:
Intet.