Referat
Børne- og Skoleudvalget
30-08-2016 kl. 15:30
Mødelokale C, Ullasvej 23 i Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Anlægsbevilling til etablering af køkkener i dagtilbud
  åbent 3 Mælkebøtten - skitse til forskellige modeller for udvidet målgruppe
  åbent 4 Opfølgning på nøgleelementer på det udsatte børneområde
  åbent 5 Rammeaftale 2017 og central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser i kommuner og region
  åbent 6 Revidering af Den røde tråd
  åbent 7 Analyserapport vedr. specialundervisning og særlige dagtilbud - forslag til temadrøftelse
  åbent 8 Udsættelse af procedure for indskrivning til børnehaveklasser i skoleåret 2017-2018
  åbent 9 Orientering om status på skolestrukturens fase II, ombygning af Søndermarksskolen og Åvangsskolen
  åbent 10 Klage over afslag på skolebuskort, Kongeskærskolen
  åbent 11 Klage over afslag på buskort
  åbent 12 Gensidig orientering
  åbent 13 Sager til høring i Handicapråd
  åbent 14 Koordinering med andre politikområder



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

Børne- og familiechef Vibeke Juel Blem deltager ved punkterne 2, 3, 4, 5, 6 og 7

 

Skole- kultur- og fritidschef Steen Ebdrup deltager ved punkterne, 6, 7, 8, 9, 10 og 11

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Anlægsbevilling til etablering af køkkener i dagtilbud

82.20.00P20-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

2

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé
Ifølge dagtilbudslovens § 16a og b er det hvert 2. år muligt for forældre at fravælge frokostordning i kommunale og selvejende dagtilbud. Der har i perioden 9. – 20. maj 2016 været afholdt valg i de kommunale dagtilbud. Resultatet blev, at 5 dagtilbud valgte frokostordningen til. Dette betyder, at de 5 dagtilbud skal have etableret nye køkkenfaciliteter for at imødekomme frokosttilbuddet pr. 1. januar 2017.
Ordningen ønskes gennemført efter principperne i Mad- og Måltidspolitikken ”Appetitvækkeren”.
Der søges på den baggrund en anlægsbevilling til etablering af nye køkkenfaciliteter i Søstjernen, Skatteøen, Klemensker- og Hasle børnehuse og Trilobitten. 

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a) at kommunalbestyrelsen vælger enten model A eller model B som beskrevet i sagsfremstillingen.

Såfremt model A vælges, godkendes følgende b), c), d) og e):

b) at der gives en anlægsbevilling på i alt 9.557.300 kr. til etablering af køkkenfaciliteter i Søstjernen, Skatteøen (både afdelingen på Helsevej og Paradisvej), Klemensker Børnehus, Hasle Børnehus samt Trilobitten,

c) at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2016 på 4.263.900 kr., finansieret af de likvide midler,

d) at der afsættes rådighedsbeløb på 5.293.400 kr. i 2017 finansieret af de likvide midler, og

e) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

Såfremt model B vælges, godkendes følgende f) og g):

f) at Mad- og Måltidspolitikken ”Appetitvækkeren” revideres, og

g) at der gennemføres omvalg i dagtilbuddene i henhold til den reviderede politik.

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 30. august 2016:
Udvalget afventer stillingtagen til sagens behandling i kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:
Ad a) Børne- og Skoleudvalget anbefaler model A

Ad b), c), d) og e) anbefales

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget blev i juni 2016 orienteret om resultatet af forældrenes tilvalg af madordninger i yderligere 5 dagtilbud. Det omfatter Søstjernen, Skatteøen (både afdelingen på Helsevej og Paradisvej), Klemensker Børnehus, Hasle Børnehus samt Trilobitten.

Børne- og Skoleudvalget ønskede på denne baggrund en anlægssag udarbejdet.

Frokostordningen reguleres gennem mad- og måltidspolitikken ”Appetitvækkeren”, der senest er godkendt af Børne- og Skoleudvalget i april 2014 og skal genbehandles i foråret 2017.

Politikken har til formål at skabe rammen om en sund og livsglad madkultur, hvor sanselighed og madglæde er grundlæggende faktorer, for den mad børnene tilbyde i dagpleje, vuggestue og børnehave. Der tages højde for de nationale kostråd og den lokale beslutning om, at al mad skal laves fra bunden, indeholde så mange grove grøntsager som muligt og have min. 60 % økologi. Basis for frokostmåltidet er, ifølge Appetitvækkeren, at maden produceres i det enkelte børnehus af en medarbejder, der er ansat til formålet.

 

Som udgangspunkt har alle børnehuse en frokostordning. Et flertal af forældre kan dog fravælge ordningen ved et valg hvert 2. år. Nedenstående tabel giver et overblik over hvilke børnehuse, der har et anvendeligt køkken, men har fravalgt, og børnehuse der ikke har et anvendeligt køkken, i fald de skulle vælge frokostordning til.

 

 

Børnehuse august 2016

Har ikke fravalgt frokostordning

Har fravalgt frokostordning

Anvendeligt køkken

Ikke anvendeligt køkken

1

Allinge-Tejn Børnehus, afd. Allinge

 

x

 

X

2

Allinge-Tejn Børnehus, afd. Tejn

 

x

 

X

3

Børnehuset i Hasle

Fra 1. januar 2017

 

 

X

4

Børnehuset Nordstjernen

 

X

 

X

5

Børnehuset Skatteøen

Fra 1. januar 2017

 

 

X

6

Gudhjem vuggestue og børnehave

 

X

 X

7

Klemensker Børnehus

Fra 1. januar 2017

 

 

X

8

Morbærstiens børnehave

 

X

 

X

9

Nexø Børnehus

Forrige periode samt fra 1. januar 2017

 

X

 

10

Nyker Børnehus

 

X

 

X

11

Svaneke Børnehus

Forrige periode samt fra 1. januar 2017

 

X

 

12

Søstjernen

Fra 1. januar 2017

 

 

X

13

Trilobitten

Fra 1. januar 2017

 

X - delvis

 

14

Trinbrættet Rønne Nord

Forrige periode samt fra 1. januar 2017

 

X

 

15

Østermarie Børnehus Mariehønen

 

X

 

X

 

Natur- og Skovbørnehuset

Er ikke omfattet af frokostordning

 

Specialbørnehaven Mælkebøtten

Er ikke omfattet af frokostordning

 

I forlængelse af arbejdet med etablering af frokostordninger i børnehusene er der udarbejdet følgende modeller:

 

 

Model A:

Center for Børn og Familie har i samarbejde med Center for Ejendomme og Drift gennemgået de enkelte daginstitutioner med henblik på etablering af nye køkkenfaciliteter i de 5 dagtilbud, så de efterfølgende kan opfylde kravene til en madproduktion.

 

Der er på denne baggrund udarbejdet et anlægsbudget, en procesplan samt tegningsmateriale for de enkelte dagtilbud. Dette fremgår af bilag 1 til bilag 5.

 

Model B:

Frokostordning til børnehusene købes hos DeViKa og leveres til de enkelte børnehuse et fastlagt antal gange pr. uge. Ifølge ”Appetitvækkeren” der er det nuværende lokale, politiske niveau for udmøntning af frokostordning i dagtilbud, skal maden produceres i det enkelte børnehus af en medarbejder, der er ansat til formålet.

Såfremt model B vælges, vil det være nødvendigt, at gennemføre et omvalg, idet forældrene har stemt efter de forudsætninger, der er beskrevet i den gældende mad- og måltidspolitik. Derudover vil en ændring af mad- og måltidspolitikken få konsekvenser for de børnehuse, der allerede i flere år har haft ordningen. De vil i lighed med de børnehuse, der overgår til ordningen 1. januar 2017 også skulle have maden leveret fra DeViKa. En ændring i de børnehuse, der allerede praktiserer frokostordningen, vil ikke kunne gennemføres samtidig med at model B implementeres ved et evt. omvalg, idet der ifølge dagtilbudsloven er en 6 måneders opsigelsesperiode overfor forældrene.

 

Såfremt model A vælges, vil der restere 7 børnehuse, der ikke har produktionskøkkener og som vil have mulighed for at vælge frokostordning til ved næste valg, der jf. dagtilbudsloven, skal gennemføres i maj 2018, med forventning om også at få lavet nye køkkener. Dette vil således medføre en tilsvarende anlægsudgift.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 9.557.300 kr. til etablering af nye køkkenfaciliteter i Søstjernen, Skatteøen (både afdelingen på Helsevej og Paradisvej), Klemensker Børnehus, Hasle Børnehus samt Trilobitten.

 

Anlægsbevilling:

Søstjernen                                                                         3.077.700 kr.

Skatteøen afd. Helsevej/Paradisvej                                        1.831.500 kr.

Klemensker Børnehus                                                          2.315.500 kr.

Hasle Børnehus                                                                   2.118.700 kr.

Trilobitten                                                                             213.900 kr.

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­I alt                                                                                  9.557.300 kr.

 

Anlægsudgiften foreslås finansieret af de likvide midler.

 

 

 

Rådighedsbeløbene afsættes, idet fordelingen bliver således over årene:

Hele kroner

2016

2017

I alt

Søstjernen

1.500.000

1.577.700

3.077.700

Skatteøen

700.000

1.131.500

1.831.500

Klemensker Børnehus

850.000

1.465.500

2.315.500

Hasle Børnehus

1.000.000

1.118.700

2.118.700

Trilobitten

213.900

0

213.900

I alt

4.263.900

5.293.400

9.557.300

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 29. august 2016

1.
Bilag 1 (PDF)

2.
Bilag 2 (PDF)

3.
Bilag 3 (PDF)

4.
Bilag 4 (PDF)

5.
Bilag 5 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Mælkebøtten - skitse til forskellige modeller for udvidet målgruppe

28.09.00P20-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 26. maj 2016 at bevare det specialiserede dagtilbud Mælkebøtten som et selvstændigt børnehus på den nuværende adresse i Svaneke. Antallet af børn i Mælkebøttens nuværende målgruppe er stærkt faldende. For at sikre en faglig og økonomisk bæredygtig institution er det derfor nødvendigt med en udvidelse af serviceniveauet for at øge antallet af børn, som visiteres til et specialiseret dagtilbud.

Center for Børn og Familie har på opdrag fra Børne og Skoleudvalget skitseret forskellige modeller til målgrupper af børn, hvis behov ønskes tilgodeset i Mælkebøtten. Forslagene er dels et forebyggende familiebehandlingstilbud afgrænset til seks måneder og dels et specialdagtilbud sammenligneligt med Heldagsskolen. Herunder visitationsramme, fordele og ulemper samt økonomiske konsekvenser ved modellerne.    

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget

a)    drøfter de forskellige modeller for en udvidelse af Mælkebøttens målgruppe

b)    beslutter forløbet for den videre afklaring

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:

Ad a) drøftet
Ad b) Udvalget ønsker at sende model 1 ud i høring hos Handicaprådet, forældrerådet ved Mælkebøtten og Dagtilbudsbestyrelsen i perioden 31. august 2016 til 7. oktober 2016 før endelig beslutning.

Sagsfremstilling

Over en længere periode og senest som følge af budgetforlig 2016 er der undersøgt forskellige løsninger for placering og organisering af et specialiseret dagtilbud på Bornholm som led i en langsigtet tilpasning af den samlede dagpasningsstruktur.

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde d. 26. maj efter indstilling fra hhv. Børne- og Skoleudvalget og Økonomi- og Planudvalget at bevare Specialbørnehaven Mælkebøtten på den nuværende adresse i Svaneke som et selvstændigt børnehus organiseret under Dagtilbud.

 

Hvorfor skal målgruppen udvides?

Hidtil er børn til specialbørnehaven visiteret efter Servicelovens § 32 stk. 3. Lovgivningens kriterier for visitation vægter, at barnet skal have betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Fosterdiagnostik og den medicinske udvikling har medført, at antallet af børn, der fødes med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne igennem de sidste år er stærkt reduceret, hvilket slår igennem på antallet af visiterede børn til specialinstitutionen.

Fra 1. september 2016 er der ud fra de nuværende visitationskriterier indskrevet 10 børn i Mælkebøtten, og der forventes 5 børn pr. 1. september 2017. I årene 2013-15 var i gennemsnit 25 børn indskrevet. Fremadrettet forventes omkring 3-10 børn mellem 0-6 år på Bornholm, som vil falde inden for Mælkebøttens nuværende målgruppe. 

Ud fra politisk ønske, skal der på Bornholm fortsat være et selvstændigt dagtilbud til gruppen af børn med behov for et specialiseret dagtilbud. For at et sådant tilbud kan blive såvel økonomisk som fagligt bæredygtigt, skal der indskrives flere børn i Specialbørnehaven Mælkebøtten. Det vil kræve en udvidelse af serviceniveauet og dermed en ændring af målgruppen.

 

Modeller for udvidet målgruppe i Mælkebøtten

I det følgende skitseres to alternative løsninger til, hvordan den nuværende målgruppe kan udvides med andre grupper af børn, hvis behov ønskes tilgodeset inden for rammerne af et specialiseret dagtilbud:

1.    Specialbørnehave suppleret med familiebehandlingstilbud efter serviceloven

2.    Specialbørnehave suppleret med heldagsbørnehave efter folkeskoleloven

I begge modeller vil institutionen forsat primært skulle dække den nuværende målgruppes behov for et specialiseret dagtilbud jf. målgruppe A i begge modeller.

 

Model 1. Specialbørnehave suppleret m. familiebehandlingstilbud efter serviceloven

Målgruppe A

Den nuværende målgruppe for Specialbørnehaven Mælkebøtten.

 

Børn i alderen 0 til 6 år med betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse med et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et specialpædagogisk behandlingstilbud til barnet.

Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov. Det skal endvidere sandsynliggøres, at det ikke er muligt at tilgodese barnets behov for trivsel, udvikling og behandling i en almindelig daginstitution.  

Se detaljeret beskrivelse af tilbuddet til målgruppe A nedenfor.

Antal børn

10 børn årligt (ud fra analyse er det minimumsantal for en faglig og økonomisk bæredygtig specialinstitution). 

Målgruppe B

Børn i mistrivsel, hvor det vurderes, at der er tilstrækkelige forældreressourcer til at skabe forandring, børn med udadreagerende og grænseafprøvende adfærd samt socialt udsatte familier. Det forudsætter at forældrene samarbejder og vil inddrages i programmet.   

Antal børn

10 pladser årligt = 20 halvårlige forløb med rullende start  

Baggrund og argumentation

De seneste år er der på børneområdet sket en øget vægtning på det forebyggende og opfølgende arbejde, og der er etableret et stærkt tværfaglige samarbejde ml. Dagtilbud, skoledagtilbudsrådgivere fra det nylig etablerede Det Gule Team samt Myndighed omkring socialt udsatte børn i førskolealderen. Erfaringer fra dette samarbejde viser, at en række såkaldte ”gule” familier vil kunne profitere af et korterevarende helhedsorienteret forældreprogram, der med udgangspunkt i barnets leg og læring styrker forældrenes kompetencer til at være forældre for deres barn.  

Inspiration til etablering af tilbuddet er hentet i metoden ”De Utrolige År” (DUÅ) som anvendes i en række danske kommuner herunder Herning. Metoden passer rigtig godt til visionen bag Den Svenske Model på grund af de intensive kortvarige forløb.

Ramme og lovgrundlag

Tilbuddet etableres som et forebyggende familiebehandlingstilbud i en periode af max. seks måneder pr. familie. Det vægtes højt, at barnet og dermed familien fastholder kontakten til almendagtilbuddet. Derfor vil barnet komme på hyppige besøg i ”sit” dagtilbud og almenområdets kontaktpædagog vil fortsat varetage den funktion i.f.t. barnet og familien. Barnet er i hele perioden indskrevet i sit almene dagtilbud.

 

Tilbuddet etableres efter servicelovens § 11 stk. 3:

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1 – 4 kan imødekommen barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende indsatser:

1.  konsulentbistand, herunder familierettede indsatser

2.  netværks- eller samtalegrupper

3.  rådgivning og familieplanlægning

4.  andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder

 

Vejledningen til serviceloven understreger brugen af familierettede indsatser i det forebyggende arbejde og peger konkret på DUÅ, som en metode, der kan bringes i anvendelse uden at der foreligger en børnefaglig undersøgelse.

Tilbuddets omfang og indhold

Der etableres 10 pladser med rullende ind- og udskrivning. Der sikres en grundnormering på 3 pædagoger med kompetencer indenfor familiebehandling. Har et barn yderligere behov for ekstra støtte tildeles denne via Ressourceporten, idet det anses for sandsynligt, at barnet også vil have dette behov i almensystemet.

Tilbuddet etableres som pakkeforløb. Pakken kan sammensættes efter familiens behov, men indeholder som min. 14 ugers forældreprogram, hvor forældrene introduceres til en række grundlæggende forældrekompetencer som fx at kunne lege med barnet, give ros, belønning, sætte grænser, ignorere, opstille naturlige og logiske konsekvenser, lære barnet problemløsning m.v. Arbejdet med forældrene foregår både individuelt og i grupper. Forældrene udvikler deres kompetencer ved hjælp af hjemmeopgaver som der gives feed back på i tilbuddet.

Barnet deltager i dagtilbuddet på Mælkebøtten. Fokus på opholdet er udvikling af barnets sociale og emotionelle udvikling, understøtte barnets selvværd samt udvikling af strategier til håndtering af adfærdsproblemer og konflikter. Barnet er i stam-dagtilbuddet mindst én dag om ugen for ikke at miste kontakten og for at sikre jævnaldrene at spejle sig i. Barnet bibeholder endvidere sin kontaktpædagog i alment tilbud. 

Visitation og varighed

Visitation til tilbuddet sker via Inklusions- og ressourceporten (Ressourceporten).

Ressourceporten tilføres 10 timers socialrådgiver pr. uge.

Visitation til tilbuddet kan ske enten ved direkte henvendelse fra forældre eller henvisning fra fx dagtilbud, PPR, sundhedspleje m.v.

I forbindelse med visitationen udarbejdes handleplan således at det sikres, at de mål der er opstillet under forløbet i Ressourceporten er styrende for forløbet. Ressourceporten er ansvarlig for opfølgning/status og revision af handleplanen hver 3. måned. Forløbet er af max. 6 måneders varighed. Såfremt handleplansmålene ikke er opfyldt efter 6 måneder, sikrer Ressourceporten overgang til Myndighed.

 

Ressourceporten

Inklusions- og ressourceporten er et bredt tværfagligt sammensat tiltag mellem PPR, det gule team og dagtilbuddet, som har til formål at skabe en relationel koordineret indsats omkring 0-6 årige børn på Bornholm. Det er muligt for såvel forældre som fagpersoner, at henvende sig til Ressourceporten, når der er en bekymring omkring et barn eller en gruppe børn.

Ressourceporten sikrer inddragelse af forældre, dagtilbuddet samt andre relevante fagpersoner for at sikre, at mest mulig viden og indsigt vedr. den enkelte sag bliver til fælles viden, inden der træffes beslutning om indsats.

 

Målet med Ressourceporten er, at en bekymring bliver drøftet så tidligt som muligt, så en tilpas men mindst mulig indgribende indsats kan sættes i gang. Ved øget opmærksomhed på en forbyggende indsats skabes en bedre udnyttelse af ressourcerne og samtidigt styrkes det inkluderende læringsmiljø.

 

 

Model 2. Specialbørnehave suppleret m. heldagsbørnehave efter folkeskoleloven

Målgruppe A

Den nuværende målgruppe for Specialbørnehaven Mælkebøtten.

 

Børn i alderen 0 til 6 år med betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse med et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et specialpædagogisk behandlingstilbud til barnet.

Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov. Det skal endvidere sandsynliggøres, at det ikke er muligt at tilgodese barnets behov for trivsel, udvikling og behandling i en almindelig daginstitution.  

Se detaljeret beskrivelse af tilbuddet til målgruppe A nedenfor.

Antal børn

10 børn årligt (ud fra analyse er det minimumsantal for en faglig og økonomisk bæredygtig specialinstitution). 

Målgruppe B

Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Baggrund og argumentation

 

BSU har et ønske om at udvide aktiviteten i specialbørnehaven

Ramme og lovgrundlag

Hvis der skal etableres specialpladser i et dagtilbud, som ikke hører under servicelovens paragraffer, kan dette gøres med hjemmel i folkeskolelovens (LBK nr. 747 af 20/06/2016) § 4:

”Efter regler, der fastsættes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen”.

Reglerne for dette er nærmere beskrevet i ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen” (BEK nr 999 af 15/09/2014).

 

Målgruppen for specialpædagogisk bistand er bred og defineret således i § 1, stk. 2: Specialpædagogisk bistand gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Specialpædagogisk bistand er dog meget bredt defineret og dækker alt fra rådgivning af personale og forældre, over støtte i eget dagtilbud til decideret placering i et specialtilbud.

 

Målgruppen på dagtilbudsområdet, der svarer til Kildebakken på skoleområdet, er allerede dækket af § 32 i serviceloven jf. det nuværende tilbud i Mælkebøtten. Et supplerende specialdagtilbud efter folkeskoleloven vil efter denne bekendtgørelse rette sig mod en gruppe børn, hvis behov i høj grad svarer til eleverne på Heldagsskolen. Derfor overskriften ”Heldagsbørnehave”.

 

Hvornår må et barn tilbydes plads i specialbørnehave?

Vi har ikke hidtil haft et specialbørnehavetilbud på Bornholm efter folkeskoleloven/dagtilbudsloven. Begrundelsen skal findes i ovennævnte bekendtgørelses § 2: Den specialpædagogiske bistand gennemføres på en sådan måde, at den har størst mulig sammenhæng med barnets daglige tilværelse.

 

Det vil således være i modstrid med bekendtgørelsen at placere et barn i et specialtilbud, hvis barnets behov og udvikling kan tilgodeses med støtte i barnets eget almene dagtilbud. Der skal således være tale om børn, som almendagtilbuddet ikke kan rumme og/eller hvis udvikling ikke kan tilgodeses tilstrækkeligt med støtte i en almenbørnehave.

 

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at såfremt forældrene ønsker, at deres børn skal gå i en almen børnehave med støtte, kan det være problematisk at visitere til et specialtilbud jf. § 4: Der skal lægges betydelig vægt på barnets og forældrenes ønske med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyn til barnets alder og modenhed. Forældre vil kunne påklage placeringer efter denne bekendtgørelse i klagenævnet for specialundervisning.

 

Der er i dagtilbudsloven ikke hjemmel til at bevilge transport. Det forudsættes derfor også, at forældrene sørger for transport.

 

Tilbuddets omfang og indhold

Tilbuddets omfang skal nødvendigvis afspejle behovet derfor. Jf. lovgrundlaget vurderes det stærkt tvivlsomt, hvorvidt der kan findes et tilstrækkeligt antal børn til at gøre tilbuddet bæredygtigt.

 

Der er mange børn med behov for specialpædagogisk bistand. Men det skal også kunne godtgøres, at disse behov varetages bedst ved at fjerne barnet fra dets almene dagtilbud. De fleste børn i denne målgruppe vil udvikle sig bedst ved at kunne spejle sig og indgå i relationer med almindelige børn, og ikke ved at blive isoleret med børn, som har større behov end dem selv.

 

Selvom man etablerer et sådan tilbud vil det derfor være meget usikkert, hvor mange børn, der med hjemmel i gældende lovgivning kan indskrives i en heldagsbørnehave.

 

En heldagsbørnehave i regi af Mælkebøtten vil som minimum kræve en fast grundnormering på tre pædagoger for at kunne være bemandet i alle timer (35 timer ugentligt). Man kunne godt arbejde med en højere grundnormering, men det vil gøre tilbuddet endnu mere økonomisk sårbart, såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal børn i tilbuddet.

 

Anbefalingen er derfor at tilbuddet i alt normeres til fire ansatte - to pædagoger fast i Mælkebøtten og dertil to pædagoger, som enten er i Mælkebøtten eller i ressourceteamet afhængig af antal børn i Mælkebøtten og disse børns behov. De to fleksible stillinger vil med placering i Ressourceporten kunne bruges til støtte i alment dagtilbud såvel som i heldagsbørnehaven. På den måde sikres bedst udnyttelse af ressourcerne.

Visitation og varighed

Visitationen sker på baggrund at en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) jf. § 3. Selve beslutningskompetencen vil naturligt ligge i Inklusions- og ressourceporten (se detaljeret beskrivelse af Ressourceporten under Model 1). Her træffes også beslutning om øvrige former for specialpædagogisk bistand bl.a. støtte og rådgivning.

 

På før-skoleområdet skal det hvert halve år vurderes, om en specialpædagogisk bistand skal fortsætte, ændres eller ophøre jf. § 5. Alle børn i dette tilbud, vil altså skulle vurderes minimum hvert halve år i Ressourceporten.

 

Detaljeret beskrivelse af nuværende målgruppe i specialbørnehaven Mælkebøtten

Formål:

Specialbørnehaven Mælkebøtten har til formål at give børn med behov for specialpædagogisk bistand mulighed for:

·         særlige pædagogiske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med den specialpædagogiske bistand til barnet

·         undervisning og træning til barnet, der er tilrettelagt efter barnets særlige forudsætninger og behov

·         samt sikre børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnes særlige behov for støtte, behandling og træning, så de får gode muligheder for trivsel og udvikling

Ramme og lovgrundlag

Målgruppen er børn i alderen 0 til 6 år med betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som har et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et specialpædagogisk behandlingstilbud til barnet. Børn til specialbørnehaven visiteret efter Servicelovens § 32 stk. 3.

Afgrænsningen af målgruppen baseres ikke alene på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov for særlig specialpædagogisk støtte og behandling. Herunder skal der være beskrevet et særligt trænings- og behandlingsbehov, der ikke kan tilgodeses i et almindeligt dagtilbud med specialpædagogisk støtte.

Der vil være tale om børn med sammensatte behov der kræver beskrivelse af behov for indsats fra flere forskellige fagpersoner, og det skal sikres at der sker en grundig, forsvarlig tværfaglig helhedsvurdering af det enkelte barns behov for hjælp, støtte og behandling forud for visitation til Mælkebøtten

Det skal endvidere sandsynliggøres, at det ikke er muligt med specialpædagogisk bistand at tilgodese barnets behov for trivsel, udvikling og behandling i en almindelig daginstitution.

Tilbuddets indhold

Børnehaven er en specialpædagogisk institution. Det betyder, at udover at skulle opfylde læringsindhold og mål for almene dagtilbud i kommunen, skal Mælkebøtten også tilbyde støtte og behandling, som tilgodeser det enkelte barns særlige behov. Støtte, behandling m.m. sker i et tæt samarbejde med forskellige faggrupper og sikrer en tidlig helhedsindsats overfor det enkelte barn med stort fokus på forældreansvar og inddragelse.

 

Det særlige dagtilbud skal bidrage til, at forældre til børn med funktionsnedsættelser, har mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

 

Specialbørnehaven er rammen om et inkluderende fællesskab for børn med vidt forskellige vanskeligheder. Det er f.eks. børn med autismevanskeligheder, adfærdsforstyrrelser, ADHD eller fysiske handicaps. Behandling, støtte og læringsmiljø i Mælkebøtten er struktureret og målrettet det enkelte barns udviklingspotentiale. Det betyder, at læringsaktiviteterne er mange og forskelligartede og nøje tilpasset de børn, som skal have gavn af dem.

 

Visitation og varighed

Visitation til tilbuddet sker via Inklusions- og ressourceporten (Ressourceporten). Se detaljeret beskrivelse af Ressourceporten under Model 1.

Optagelse og ophold i Mælkebøtten visiteres på baggrund af en grundig udredning, hvor alle relevante fagpersoner er inddraget i beskrivelse af barnets behov for specialpædagogisk træning og behandling.

Der skal ske opfølgning og vurdering af indsatsen minimum hvert halve år. Her vurderes, om det fortsat alene er muligt at yde tilstrækkelig træning og behandling i et specialpædagogisk tilbud, eller barnets behov kan tilgodeses i et alment dagtilbud. Dvs. der skal være en handleplan på det enkelte barn.

 

Sammenfattende vurdering af de to modeller

Nedenstående økonomioversigt viser, at provenuet ved Model 2 er en smule større end i Model 1. Det skyldes, at der i Model 1 er tillagt 10 socialrådgivertimer pr. uge til udarbejdelse af handleplaner og sikring af evt. overgang til enten Myndighed eller Det Gule Team.

Som beskrevet er det stærk tvivlsomt, om Model 2 kan implementeres med det fornødne antal børn, som er en forudsætning for, at økonomien er i balance. Hvis det fornødne antal børn ikke kan rekrutteres, vil Model 2 blive væsentlig dyrere end model 1.

Fagligt vurderes det, at Model 1 vil have langt de bedste resultater og vil være til gavn for en lang række børn og deres familier. Det understøttes af, at en lang række danske kommuner i dag anvender modellen og at Socialstyrelsen anbefaler metoden. Model 2 vurderes til potentielt at være et fagligt tilbageskridt.

Økonomiske konsekvenser

Driftsbudgettet til målgruppe A, som er den nuværende målgruppe i specialbørnehaven, afsættes med baggrund i det nuværende grundbeløb og taxameterbeløb. Der vil skulle afsættes budget til 10 børn for at dette er fagligt og økonomisk bæredygtigt, hvilket svarer til 2,5 mio. kr.

I såvel Model 1 som 2 afsættes midler svarende til 40 børneenheder, der er grundlaget for at opretholde et faglig og økonomisk bæredygtigt alment dagtilbud. Dertil er der i beregningerne af driftsbudgettet i begge modeller, taget højde for lønforskelle, yderligere uddannelse og supervision. Dette udgør i alt 250.000 kr.

Finansieringen udgøres af den nuværende budgetramme til Mælkebøtten modregnet spareforslaget, der indgår i budgetprocessen for 2017, samt de allerede udmøntede effektiviseringer på bevilling 11 Dagtilbud.

Model 1

Der er tillagt 10 timer/uge til en socialrådgiver med henblik på udarbejdelse af bl.a. handleplaner og opfølgning. 

Det antages, at forældrene betaler en deltidstakst (35 timer/uge) i perioden, hvor familien er visiteret til familiebehandling i Mælkebøtten. Barnet fortsætter med at være indskrevet i stamdagtilbuddet. Der foretages intern afregning mellem Mælkebøtten og stamdagtilbuddet for barnets dage i Mælkebøtten.

 

Der visiteres efter servicelovens § 11 stk.3, og derfor vil kommunen skulle sørge for familiernes transport. Dette antages at kunne ske indenfor det nuværende budget.

Model 2

Børnene indskrives i Mælkebøtten, hvorfor der spares 10 pladser i de almene dagtilbud. Der vil kunne være tilfælde, hvor dette medvirker til at gøre små dagtilbud mindre bæredygtige. Det har ikke været muligt at indregne i nedenstående økonomiberegninger.

 

Forældrene forventes i denne model selv at sørge for transport til og fra Mælkebøtten.

 

Oversigt over økonomi ved model 1 og 2

Model 1

Model 2

Driftsbudget

 

 

Minimumsbudget til § 32 tilbud (10 børn) i målgruppe A

2.505.000

2.505.000

Minimumsbudget ved bæredygtigt dagtilbud (grundlag: 40 børneenheder)

1.201.000

1.206.000

Yderligere ressourcer - Model 1: lønforskel, uddannelse, supervision mm.

250.000

 

Yderligere ressourcer - Model 1: 0,27 socialrådgiver (handleplaner)

120.000

 

Yderligere ressourcer - Model 2: lønforskel, uddannelse, supervision mm.

 

250.000

Driftsbudget i alt

4.076.000

3.961.000

Finansiering

 

 

Nuværende budgetramme Mælkebøtten

-4.969.000

-4.969.000

Spareforslag - B2017 - reduktion med 2 pladser

374.000

374.000

Udmøntede effektivisering bevilling 11 Dagtilbud

317.000

317.000

Afregning med stamdagtilbud for dage i Mælkebøtten (80 pct.)

-376.000

 

Mistet forældrebetaling (fra fuld tid til deltid)

63.000

 

10 børneenheder mindre i alment dagtilbud

 

-470.000

Finansiering i alt

-4.591.000

-4.748.000

Provenu

-515.000

-787.000

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Såfremt Børne- og Skoleudvalget ønsker at gennemføre ændringer i tilbuddet på Mælkebøtten anbefales det at den ønskede model sendes i høring i Handicaprådet og Dagtilbudsbestyrelsen forud for endelig beslutning.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Opfølgning på nøgleelementer på det udsatte børneområde

00.30.10Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Afrapportering af nøgleelementer vedrørende børne- og ungeområdet pr. 31. juli 2016.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at afrapporteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med baggrund i den administrative budgetopfølgning pr. 31. juli 2016 er udarbejdet en afrapportering der mere detaljeret beskriver de enkelte nøgleelementerne for børne- og ungeområdet.  For bevilling 12 Børn og Familier forventes samlet set et merforbrug på 3,2 mio. kr. i 2016, svarende til 2,0 % af det korrigerede budget ekskl. overførsler

 

For nøgleelementerne er det tydeliggjort, hvad der er egentlige mål og nøgletal for de enkelte indsatser samt hvilke handlinger, der er iværksat for at indfri målene. Status vedrørende de enkelte nøgleelementer tilkendegives ved lyssignalfarver, og i det tilfælde at de ikke er grønne, tilknyttes der i dagsordenen en kommentar til dette. Statusvurderingen (farverne) er i forhold til målene for 2016 og pr. 31. juli 2016, og dermed ikke en vurdering for 2017.

 

Farverne skal forstås på følgende måde:

Grøn: Som helhed vurderes punktet at nå måltal og eventuelle indsatser og tiltag forløber planmæssigt.

Gul: Som helhed vurderes punktet til, at der er risiko for at måltal og effekt af indsatser og tiltag ikke kan nås.

Rød: Som helhed vurderes punktet til, at der er betydelig risiko for at måltal og effekt af indsatser og tiltag ikke kan nås.

 

Af særlige forhold i afrapporteringen for juli 2016 skal nævnes følgende:

Følgende indsatser er i ”grøn”:

 

Følgende indsatser er i ”rød”:

Anbringelser:

 

Som helhed ses et øget pres på økonomien på de mere foregribende foranstaltninger, særligt anbringelserne. Generelt ser centret en stigning i antallet af anbragte børn og unge, hvilket i visse sager kan hænge sammen med, at hidtidigt iværksatte forebyggende foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige. Det drejer sig både om dyre anbringelser i opholdssteder/ døgninstitutioner/ døgnophold for mor/barn men også anbringelser af børn og unge i familiepleje

Ovennævnte 4 typer af anbringelser befinder sig alle over budgetmålene for 2016.

 

Centret træffer også beslutninger i anbringelsessager ud fra det nuværende anbringelsesgrundlag og gældende servicestandarder. Dertil arbejdes der kontinuerligt med genbehandling og genvurdering af anbringelsessagerne samtidigt med, at der iht. implementeringen af den svenske model, foretages hyppige opfølgninger.

 

Udførertilbuddene er igennem de sidste par år beskåret som led i budgetprocesserne, hvilket har medført et massivt pres på de enkelte tilbud, med øget ventetid til følge. De afsatte ressourcer er nu så begrænsede, at det er en klar vurdering, at yderligere reduktioner i udførertilbuddene, medfører langt højere udgifter til mere indgribende foranstaltninger. 

Dertil er der tegn på at de seneste års besparelser på børneområdet, har nedbragt budgetrammer til et niveau hvor der indenfor lovens rammer og det nuværende serviceniveau ikke kan udgiftsreduceres yderligere.

Ses der isoleret på anbringelserne og de forebyggende foranstaltninger mm., ses et fald i udgifterne på mere end 41 mio. kr. fra 2010 til 2015 opgjort i 2016 p/l. Dette underbygges af den seneste ajourføring af de tekniske besparelsespotentialer på børne- og familieområdet, hvor Bornholm ligger på niveau med de sammenlignelige kommuner.

I det kommende budgetår har Børne- og Skoleudvalget, på mødet den 3. maj 2016, besluttet en yderligere betragtelig budgetreduktion på 7,7 mio. kr. Med det nuværende serviceniveau vurderes budgetoverholdelse forbundet med betydelig usikkerhed.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 30. august 2016

1.
Bilag: Afrapportering af nøgleelementer pr. 31. juli 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Rammeaftale 2017 og central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser i kommuner og region

27.03.40P27-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

5

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at Rammeaftale 2017 og central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser i kommuner og region godkendes

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 29. august 2016:
Anbefaler til godkendelse, idet udvalget ønsker at arbejde for lighed i sundhedstilbud til Bornholmere.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:
Anbefales godkendt, idet udvalget ønsker at arbejde for lighed i sundhedstilbud til Bornholmere.

Sagsfremstilling

Rammeaftale 2017

Rammeaftale 2017 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og fremlægges her til drøftelse i kommunerne og Region Hovedstaden med henblik på godkendelse af aftalen.

 

Vedlagt er Rammeaftale 2017, herunder Udviklingsstrategi og Styringsaftale. Af hensyn til at minimere sagsmaterialet til mødet er bilagene til Rammeaftale 2017 ikke vedlagt, men kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk

 

Endvidere fremlægges hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsens centrale udmeldinger er en del af den nationale koordinationsstruktur, der skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Vedlagt er hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsens centrale udmelding kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

 

KKR Hovedstaden har på møde den 22. juni 2016 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2017 samt hovedstadsregionens afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

 

Kommunernes og regionens frist for behandling af Rammeaftale 2017 samt afrapporteringen på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser er den 1. oktober 2016. Kommunerne og regionen bedes orientere KKR Hovedstadens Fælleskommunale sekretariat for det specialiserede socialområde om resultatet af behandlingen senest på denne dato.

 

Rammeaftale 2017 og afrapporteringen på den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser skal være fastsat senest den 15. oktober 2016.

 

I Rammeaftale 2017 arbejdes der i retning af flerårige perspektiver i de udviklingsprojekter, fokusområder – og fremadrettet de fælles målsætninger – der besluttes for området.

 

Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2017 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede social- og undervisningsområde. I bilagene til Rammeaftalen findes uddybende beskrivelser af bevægelser, kapacitet, belægning, principper m.v. Bilagene kan ses på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

 

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.

 

Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. Der vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser.

 

Udviklingsstrategien omfatter desuden aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen.

 

Som særligt tema i 2017 er valgt: Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde.

 

Temaet ligger i forlængelse af det særlige tema for 2016: Udarbejdelse af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen.

 

Arbejdet med at formulere fælles målsætninger pågår i 2016 og har til formål at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Der er særligt fokus på målgrupper med svære og komplekse vanskeligheder, som kræver et tværgående samarbejde mellem kommunerne og regionen for at sikre bæredygtige tilbud. Klare fælles målsætninger skal bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde, hvor det fælles fokus er at sikre en fortsat høj kvalitet til samme penge, faglig udvikling samt virksomme metoder og effekt i tilbuddene.

 

I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden, herunder initiativer, der er relevante at igangsætte på baggrund af de fælles målsætninger.

 

I Udviklingsstrategien er desuden valgt følgende fokusområde: Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden til praksis.

 

Fokusområdet udspringer af de bevægelser, der har præget området de seneste år, og understøtter kommunernes arbejde med at tilbyde indsatser for borgerne i eget hjem, hvor der opleves større effekt ved indsatserne. Fokusområdet vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter i 2017.

 

Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen.

Styringsaftalen 2017 omfatter:

 

•   Aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018, som blev indgået på møde i KKR Hovedstaden den 20. april 2016.

 

•   Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser (Se bilag 1 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 - www.rammeaftale-h.dk ).

 

Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftale i Rammeaftale 2017, som har betydning for takstberegningen for 2017:

 

•   Ny procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud

•   Ny mulighed for at anvende abonnementsordninger

•   Specifikation af de tilbudstyper, der er omfattet af takstmodellen i Styringsaftalen.

 

Central Udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Som led i den Nationale Koordinationsstruktur udsendte Socialstyrelsen i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Afrapporteringen på den centrale udmelding sker samlet for kommunerne i hver region i forbindelse med fastsættelsen af Rammeaftale 2017.

 

Hovedstadsregionens afrapportering konkluderer, at kommunerne og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen.

 

Afrapporteringen peger dog på udfordringer i forhold til at sikre gode overgange og sammenhængende forløb mellem den regionale psykiatri og de kommunale rehabiliterende indsatser på det sociale område. KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har derfor igangsat etableringen af et tværregionalt netværk, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser og dermed mere effektive forløb.

 

Særlige forhold i forhold til Bornholms Regionskommune.

 

Børneområdet – Center for Børn og Familie

Vedrørende Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser - Pkt. 5. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINATION:

 

-      Center for Børn og Familie har i øjeblikket kendskab til 6 piger med anorexi, men antallet varierer over tid. Der er erfaring for, at mistrivsel udtrykkes gennem selvskadende adfærd på forskellige måder og at der er trends indenfor de enkelte måder. I øjeblikket er det således cutting, der er trenden mens det for ganske kort tid siden var spiseforstyrrelser.

 

-      Ved behov for hospitalsbehandling af unge med anorexi benytter regionen Bispebjerg Hospital (BBH). Da børne- og ungepsykiatrien på Bornholm er knyttet til Hillerød Hospital er/ kan den gensidige kommunikation mellem kommune og behandlingssted (BBH) være en udfordring. Ligeledes har regionens lokale børne- og ungeambulatorium (BUA) reference til Hillerød, og varetager derfor ikke opgaver i efterbehandlingsforløbet efter indlæggelse på BBH. Alle andre diagnoser følges op i BUA. For den enkelte unge med en spiseforstyrrelse kan forløbet blive mere kompliceret, fordi der ikke er behandlingsmuligheder lokalt. Børn og familie er i konstant dialog med regionen omkring de særlige problemstillinger der er gældende for Bornholm. Da problemerne overvejende er af organisatorisk karakter kræver en løsning involvering af den overordnede ledelse i regionen. Ændringen i samordningsstrukturen burde sikre, at der fremadrettet skabes et dialogforum, hvor problemerne kan drøftes.

 

-      Børn og Familie oplever også, at de unge udskrives meget hurtigt, og at det kan være forbundet med vanskeligheder at nå at etablere de rigtige socialpædagogiske tilbud til de ofte meget dårlige unge, der udskrives. Udskrivelse fra BBH betyder i praksis at bornholmske unge ikke kan få gavn af regionens dagtilbud, herunder spisestøtte, da alle tilbud er placeret i København. Skal skoletilbud eller anden beskæftigelse følges på Bornholm, er daglig transport til og fra BBH ikke er realistisk.  Der er hyppig dialog med regionens psykiatrivirksomhed og Børn og familie forsøger at afsætte ressourcer til deltagelse i de tværgående arbejdsgrupper, der arbejder med de anførte problemstillinger.

 

Voksenområdet – Center for Psykiatri og Handicap

Vedrørende Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser - Pkt. 5. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINATION:

 

-      Den nuværendes struktur er uhensigtsmæssig for en række bornholmske borgere, både borgere der modtager anden støtte (oftest § 85), og borgere som alene har brug for behandling på det regionale område.

 

-      Det er uhensigtsmæssigt, at behandlingen kun finder sted på Sjælland. En række borgeres udbytte af behandlingen forringes af, at de skal rejse, og af at de skal mobilisere kræfter og overskud. Det vurderes relevant at sikre mulighed for behandling på Bornholm.

 

-      Der er dialog med Psykiatrisk Center Bornholm om muligheden for at der kan etableres behandlingstilbud på Bornholm. Fx som gruppetilbud eller blot ved at behandleren kommer til Bornholm i stedet for at borgerne rejser til behandleren.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Af hensyn til rettidig politisk behandling af sagen indenfor tidsfristen behandles sagen i Handicaprådet den 15. august 2016, således at deres høringssvar kan indgå i fagudvalgenes og kommunalbestyrelsens behandling ultimo august og september.

 

Til høring i Handicaprådet den 16. august 2016

 

Handicaprådet den 16. august 2016:
Handicaprådet henleder fagudvalgene og kommunalbestyrelsen til at have skærpet fokus på udfordringerne for Bornholm og påpeger de geografiske uligheder på sundhedsområdet

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 29. august 2016

1.
Hovedstadsregionens Rammeaftale 2017 (PDF)

2.
Hovedstadsregionens afrapportering_svære spiseforstyrrelser (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Revidering af Den røde tråd

00.01.00P22-0075

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet at afskaffe skolebørnehaverne med virkning fra foråret 2017. På den baggrund er ”Den Røde Tråd i børn og unges liv” ændret, og der er udarbejdet forslag til brug af provenuet på 179.000 til skoleforberedende arbejde.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget,

a)    at ændringerne i ”Den Røde Tråd i børn og unges liv” godkendes

b)    at procesplan for brug af provenuet på 179.000 kr. til skoleforberedende arbejde godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:

Indstillingen godkendt. Oversendes til Kommunalbestyrelsen til orientering.

Sagsfremstilling

Politikken ”Den Røde Tråd” har til formål at sikre kvaliteten i overgangene mellem forskellige tilbud i barnets liv ligesom den er en beskrivelse af de tværfaglige arbejdsgange, der er nødvendige for at nå målet. Politikken beskriver ligeledes de digitale løsninger, der understøtter formålet.

”Den Røde Tråd” blev første gang politisk godkendt i 2010 og er siden revideret flere gange. Med kommunalbestyrelsens beslutning fra maj 2016 om nedlæggelse af skolebørnehaver (”Vippeordning”) er der igen behov for en revision, der tydeliggør det tværfaglige arbejde omkring den direkte overgang fra dagtilbud til skole.

Der har gennem de sidste år været stort fokus på samarbejdet mellem dagtilbud og skole i forbindelse med overgang fra børnehave til skole. Der har været afholdt fælles temadag og overgangsmodulet i Hjernen og Hjertet er implementeret. Det betyder, at skolerne på forhånd er bekendt med barnets kompetencer. Herudover arbejder alle dagtilbud med et fælles tema for alle øens kommende skolebørn. Temaet tager udgangspunkt i børnebøgerne om ”Villads fra Valby” og danner grundlag for dialog, læring og sproglig udvikling.

 

I forbindelse med ændringen af overgangen efter afskaffelse af skolebørnehaven planlægges et partnerskab mellem Kulturskolen, kommunale og private skoler samt dagtilbud. Via samarbejdet skabes rammer for at kommende skolebørn får et fælles grundlag for overgangen gennem kulturelle oplevelser. Ny forskning viser at forskellene i læringsmiljøer fra dagtilbud til skole kan give nogle børn store udfordringer. Partnerskabet giver mulighed for, at børnene møder nye læringsmiljøer sammen med kendte voksne, de er trygge ved og derved skaber glidende overgang til nye læringsmiljøer.

 

I forbindelse med afskaffelse af skolebørnehaver opstod et provenu på 179.000 kr., som tænkes anvendt specifikt på ovennævnte partnerskab.

 

Procesplan

Hele året: er der åben skole på nærmere aftalte dage, således bliver det naturligt for børnene at færdes på øens skoler. Besøget kan dreje sig om at benytte legeplads og skolegård, det kan også dreje sig om at benytte faglokaler eller bibliotek. Disse besøg kan være for alle børn og ikke kun kommende skolebørn. I første omgang handler det om at give børnene indsigt i, hvad en skole er. Når skolestart nærmer sig, så kobles kendskab til den konkrete skole på. Disse besøg vil være for kommende skolebørn og foretages af børnehaver og evt. forældre. Ture og besøg planlægges af børnehavens medarbejdere.

Der fokuseres også på, at daginstitutioner og skoler i stigende grad inviterer hinanden til diverse arrangementer.

Personalet kan aftale praktikdage hos hinanden i henholdsvis børnehaven og børnehaveklassen og pædagoger fra børnehaven kan deltage i 0. kl. de første dage. På den måde skabes der tryghed for børnene og indsigt i hinandens arbejde med det formål at kunne tilrettelægge det pædagogiske arbejde med større sammenhængskraft.

 

APRIL: I starten af april intensiveres arbejdet med det skoleforberedende arbejde.

Kommende skolebørn laver, med udgangspunkt i Villads fra Valby, et billedkunst produkt.

Der samarbejdes med Kulturskolen-billedkunstafdelingen for at tilgodese de rette professionelle undervisningskompetencer, således der sikres et ensartet højt læringsniveau. Flere forskere henviser til at for stor forskel mellem læringsmiljøer mellem dagtilbud og skole kan være med til at skabe utryghed hos nye skolebørn. Ideen i projektet er derfor også at møde nye læringsmiljøer sammen med kendte voksne, som de er trygge ved, for derved at skabe en glidende overgang fra børnehavens læringsmiljø til skolens læringsmiljø.

Billedkunstproduktionen planlægges til at foregå i skolernes billedkunstlokaler eller på billedskolen i et samarbejde mellem børnehaven, skolen og Kulturskolen.

Der er ønske om, at der som intro til billedkunstprojektet, kan etableres et samarbejde med Kunstmuseet – Skoletjenesten Bornholm. Grundideen i dette er, at børn lærer hvordan andre kunstneres værker er skabt, inden de selv skal skabe. Samtidig får de kendskab til nogle af de kulturelle muligheder på Bornholm.

 

JUNI: Ugen før skolernes sommerferie holdes der fernisering på børnenes kommende skole – børnene tager sammen med deres forældre hen på den kommende skole med deres kunstværk – kunstværket hænges op/sættes på en udstillingshylde, og man møder de andre børn og forældre. Når børnene møder i skolen efter sommerferien møder de kunstværkerne. Det er med til at skabe genkendelighed og dermed tryghed, ligesom det er med til at skabe fællesskab, fordi alle har arbejdet med det samme, uanset hvor de kommer fra.

 

Den konkrete planlægning af det skitserede overgangsarbejde laves i samarbejde mellem dagtilbud og skole.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er i forbindelse med afskaffelse af skolebørnehaver opstået et provenu på 179.000 kr., der skal understøtte dagtilbuds forberedelse af børn til skolestart.

Udkast til Budget:

Kr.

Undervisning Billedskolen

150.000

Materialer

15.000

Transport

14.000

I alt

179.000

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 30. august 2016

1.
Revidering af den røde tråd i Børn og Unges liv, 2016 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Analyserapport vedr. specialundervisning og særlige dagtilbud - forslag til temadrøftelse

17.03.22A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Sagen har tidligere været behandlet med forslag om at udsende materialet med tilhørende anbefalinger i høring, dog således at anbefalingen vedr. flytning af Mælkebøtten til Kildebakken er udgået. Der er taget stilling til denne del af sagen i Kommunalbestyrelsens møde den 26. maj.

 

I forhold til de øvrige anbefalinger og udsendelse til høring besluttede Børne- og Skoleudvalget den 7. juni 2016 at gennemføre en temadrøftelse før nærmere stillingtagen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget,

·         at forslaget til et program og deltagerkreds for temamødet godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Ved Børne- og Skoleudvalgets behandling af analyserapporten vedr. specialundervisning og særlige dagtilbud besluttedes det at gennemføre en temadrøftelse i udvalget.

 

Under udarbejdelse af rapporten er det fremhævet, at samspillet mellem almentilbud og specialforanstaltninger med fordel kan fremmes ved en fortsættelse og udbygning af den hidtidige inklusionspraksis.

 

På denne baggrund foreslås, at formålet med temamødet er, at udvalget kommer tættere på en afklaring af, hvordan kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt. Afklaringen skal føre til en efterfølgende stillingtagen til en revision af ”Politik for inkluderende læringsmiljøer” som værende den politiske vision for inklusionsarbejdet og specialundervisning på Bornholm. Politikken vil dermed være retningsgivende for implementeringen af de anbefalinger Børne- og Skoleudvalget beslutter, der skal arbejdes videre med.

 

Indholdet i temamødet foreslås at være:

 

·         Det konkrete forslag til en justeret ”politik for inkluderende læringsmiljøer”

o   Hvad er det vi gerne vil opnå?

 

·         Specialundervisning og inklusion Hvad gør vi i dag? Hvor vil vi gerne hen?

o   Hvad tilbyder vi i dag?

o   Status på hvordan vi kommet dertil, hvor vi er i dag (specialklasser, processen med at gøre det specielle alment)

o   Hvordan arbejder vi konkret (input fra praktikere)

o   Hvordan visiteres der? Og hvordan kunne det blive i fremtiden?

o   Styring af ressourcerne

 

·         Andre emner i rapporten som ønskes nærmere belyst

 

·         Drøftelse af det videre forløb, hvad er næste skridt?

 

Det foreslås at temamødet afholdes den 6. oktober 2016 fra kl. 15.30 til 18.30

 

Formanden for regeringens ekspertgruppe, der havde til opgave at gennemføre et eftersyn af inklusionsområdet, Claus Hjortdal inviteres sammen med praktikere fra BRK (en lærer, en pædagog og en skoledagtilbudsrådgiver)

 

Det foreslås endvidere, at deltagerne er medlemmerne af Børne- og Skoleudvalget, servicedirektøren, centerchefen for Børn og Familie, centerchefen for Skole, Kultur og Fritid samt lederen af PPR. Desuden inviteres kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer til at deltage i mødet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 30. august 2016

1.
Udkast til politik for inkluderende læringsmiljøer samt samlet formulering af "Politik for inkluderende læringsmiljø" efter indarbejdelse af ændringsforslagene (DOCX)

2.
Rapporten vedr. specialundervisning og særlige dagtilbud (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Udsættelse af procedure for indskrivning til børnehaveklasser i skoleåret 2017-2018

17.20.01G01-2043

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget orienteres

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. maj 2016, at skolebørnehaven afskaffes med virkning fra 1. august 2016 og at Den røde tråd tilrettes med henblik på at sikre den gode overgang til børnehaveklassen og skolefritidsordningen.

Som konsekvens heraf udskydes proceduren for indskrivning til børnehaveklasser i skoleåret 2017-2018.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget,

·         at orienteringen, om at indskrivningsproceduren for elever til børnehaveklasser i skoleåret 2017-2018 udsættes i 3 måneder, til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Som konsekvens af kommunalbestyrelsens beslutning den 26. maj 2016 er Den røde tråd under revision til behandling i Børne- og Skoleudvalgets møde den 30. august 2016. Afskaffelsen af skolebørnehaverne åbner mulighed for at udskyde indskrivningsproceduren for børnehaveklasseelever fra skoleåret 2017-2018.

 

Styrelsesvedtægten har hidtil foreskrevet, at indskrivningen foregår i oktober måned forud for skolestart og med endelig beslutning om elevernes indskrivning i de enkelte skoledistrikter på kommunalbestyrelsens møde i december.

 

Ved revisionen af Den røde tråd tilrettes overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning således, at indskrivningsproceduren generelt foregår i januar forud for skolestart med endelig godkendelse af elevernes indskrivning i de enkelte skoledistrikter på kommunalbestyrelsesmødet i marts.

 

Styrelsesvedtægten for skolevæsenet vil blive revideret i efteråret 2016 og tidsplanen for behandling og høring fremgår af nedenstående skema:

 

27.9.2016

Behandling af revideret forslag til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen”

BSU

5.10.2016

Behandling af revideret forslag til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen”

ØKE

13.10.2016

Behandling af revideret forslag til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen”, der sendes i høring.

KB

14.10.2016

Forslaget til revideret styrelsesvedtægt sendes i høring i skolebestyrelser og Handicaprådet i perioden 14.10. – 15.11.2016

 

15.11.2016

Høringsfristen udløber kl. 12.

 

6.12.2016

Behandling af forslag til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen” efter høring.

BSU

14.12.2016

Behandling af forslag til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen” efter høring.

ØKE

22.12.2016

Behandling af forslag til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen” efter høring til endelig godkendelse.

KB

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Orientering om status på skolestrukturens fase II, ombygning af Søndermarksskolen og Åvangsskolen

17.01.04P16-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

9

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

I forhold til den oprindelige tidsplan for ombygningen af Søndermarksskolen og Åvangsskolen har det vist sig nødvendigt at justere tidsplanen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den oprindelige tidsplan blev taget til efterretning af Børne-og Skoleudvalget den 5. april 2016. Af tidsplanen fremgik, at byggeriet ville være afsluttet den 1. august 2017. Det har været nødvendigt at justere tidsplanen, fordi udvælgelse af rådgiver, har vist sig at være mere tidskrævende en oprindeligt antaget. Det er stadig sådan, at kommunalbestyrelsens beslutning fra den 25. februar 2016 ikke bliver påvirket. Rønneskolen lukker den 31. juli 2017 og der oprettes to nye skoler med selvstændige ledelser og egne bestyrelser. De to nye skoler er fortsat Åvangsskolen og Søndermarksskolen.

 

Det der har vist sig ikke at kunne lade sig gøre, er at begge skoler er ombygget og klar til ibrugtagning pr. 1. august 2017. Åvangsskolen vil med forbehold for entreprenørernes tilbudsgivning kunne være klar til indflytning omkring den 1. august 2017 og Søndermarksskolen primo 2018.

 

Åvangsskolen og Søndermarksskolen skal ombygges og nytænkes, så klasserummet erstattes med en mere åben base, der både kan skabe et tilhørsforhold og give stor fleksibilitet, og dermed udvikle dynamiske og fleksible læringsfællesskaber.

 

De nye læringsmiljøer er udviklet i 6 pædagogiske arbejdsgrupper:

 

1.     Det naturfaglige område

2.     Det praktisk-musiske område

3.     Det humanistiske fagområde

4.     Indskoling og SFO (basisområder)

5.     Pædagogisk Læringscenter (PLC)

6.     Personalearbejdspladser/rum


De 6 grupper har holdt møder og udvekslet ideer og synspunkter og hver gruppe har udarbejdet en rapport med visioner og ønsker som indgår i det samlede materiale til de 3 rådgivere.

Rådgiverne afgiver tilbud på opgaven og Ejendom og Drift udvælger det mest økonomisk fordelagtige for BRK. Tilbud vurderes både på honorar, organisation/bemanding, brugerinddragelse og opgavens gennemførelse. Udvælgelsen af den vindende rådgiver sker efter et pointskema som er en del af udbuddet.

Rådgiverudbuddet indeholder en rammetidsplan med følgende hovedpunkter:

·         Udvælgelse af rådgiver som udarbejder udbudsmateriale, uge 36-52 (2016)

·         Gennemgang af udbudsmateriale af Ejendomsservice og pædagogiske arbejdsgrupper samt udsendelse af materialet til udvalgte entreprenører, uge 1-2 (2017)

·         Licitation og kontraktindgåelse med entreprenør, uge 5-8

·         Byggestart uge 10

·         Byggeri slut, Åvangsskolen, uge 31

·         Byggeri slut, Søndermarksskolen, uge1 (2018)

Økonomiske konsekvenser

Der forventes ingen økonomiske konsekvenser, fordi der allerede i budgetlægningen er taget højde for, at det fulde økonomiske potentiale først kan frigøres i 2019. Ved den besluttede organisatoriske implementering i 2017 og en bygningsmæssig implementering i 2018 vil der være balance samlet set i årene 2016-2018.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 30. august 2016

1.
Tidsplan for ombygning af Rønneskolen (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Klage over afslag på skolebuskort, Kongeskærskolen

17.21.01K02-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

10

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

En forælder har klaget over Kongeskærskolens afslag på udstedelse af skolebuskort i skoleåret 2016/2017 til en elev i 1. klasse. Klagen sendes til behandling i Børne- og Skoleudvalget, der i henhold til styrelsesvedtægtens bilag 1 pkt. 17 er klageinstans. Børne- og Skoleudvalgets afgørelse vil ikke yderligere kunne påklages.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at afslaget fastholdes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:

Afslaget fastholdes i henhold til gældende styrelsesvedtægt. Udvalget ønsker at arbejde for en ændring af styrelsesvedtægten. Morten Riis (Ø) kan ikke medvirke, da han ønsker at give dis-pensation og på sigt ændre styrelsesvedtægten i forhold til hvem, der kan få betalt buskort.

Sagsfremstilling

Forældre til en elev i 1. klasse på Kongeskærskolen ansøger om skolebuskort i forbindelse med skoleskift til Kongeskærskolen den 1. august 2016. Eleven er startet i 0. klasse den 1. august 2015 på en privatskole.

 

Det fremgår af styrelsesvedtægten, bilag 2, punkt 4, stk. 2, at elever i 0. klasse - 9. klasse, der pr. 1. august 2015 vælger en anden skole end distriktsskolen og som opfylder afstandskriterier til den valgte skole er kørselsberettigede, så længe eleven er indskrevet på den valgte skole og opfylder afstandskriterierne.

Endvidere fremgår det af styrelsesvedtægten, bilag 2, punkt 4, stk. 3, at elever i 0. klasse eller 7. klasse, der vælger anden skole end distriktsskolen pr. 1. august 2016 eller pr. 1. august følgende år og som opfylder afstandskriterier til den valgte skole er kørselsberettiget. Elever er kørselsberettiget, så længe eleven er indskrevet på den valgte skole og opfylder afstandskriterierne.

 

Den pågældende elev bor ikke i Kongeskærskolens skoledistrikt og er startet i 0. klasse på en privatskole den 1. august 2015 og opfylder derfor ikke betingelserne i styrelsesvedtægten, bilag 2, punkt 4, stk. 2 og 3.

Der gives afslag på skolebuskort grundet bopæl udenfor skoledistriktet.

 

Forældrene begrunder deres klage med, at Kongeskærskolen har fejlinformeret forældrene omkring bevilling af skolebuskort, idet forældrene blev bedt om at fremsende foto til brug for udstedelse af skolebuskort.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 30. august 2016

 1.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Klage over afslag på buskort

17.21.01K02-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

11

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

En forælder har klaget over Hans Rømer Skolens afslag på udstedelse af skolebuskort i skoleåret 2016/2017 til en elev i 4. klasse. Klagen sendes til behandling i Børne- og Skoleudvalget, der i henhold til styrelsesvedtægtens bilag 1 pkt. 17 er klageinstans. Børne- og Skoleudvalgets afgørelse vil ikke yderligere kunne påklages.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at afslaget fastholdes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:

Afslaget fastholdes.

Sagsfremstilling

Forældre til en elev i 4. klasse på Hans Rømer Skolen ansøger om skolebuskort. Det fremgår af styrelsesvedtægten, at elever i 4. klasse er berettiget til skolebuskort, hvis de har mere end 6 km. til den skole, de er indskrevet i, indenfor skoledistriktet.

Den pågældende elev har 5.8 km. til skole. Hvis vejen er trafikfarlig, er der dog en mulighed for at få bevilget skolebuskort uanset afstandskriterierne. Eleven er aldersvarende i sin udvikling.

Der er i juli måned 2016 indhentet udtalelse fra Bornholms Politi og den lokale vejmyndighed, om hvorvidt elevens konkrete skolevej vurderes som værende en trafikfarlig skolevej. Begge instanser udtaler, at elevens konkrete skolevej ikke vurderes som værende trafikfarlig.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 30. august 2016

 1.  Lukket bilag

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Gensidig orientering

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

12

 

 

·         Drøftelse af henvendelse fra Hans Rømer Skolen

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:

Drøftet.
Næste møde i Børne- og Skoleudvalget udsættes til kl. 16.30
Der blev orienteret fra bestyrelsesmødet i Familieplejen Bornholm.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Sager til høring i Handicapråd

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

13

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at der ikke er sager til høring

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:

Punkt 3 sendes i høring af Børne- og Skoleudvalget.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Koordinering med andre politikområder

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

14

 

 

Indstilling og beslutning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:

Intet.