Referat
Børne- og Skoleudvalget
01-11-2016 kl. 15:30
Mødelokale C, Ullasvej 23 i Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Dialogmøde - Børn og Familie
  åbent 3 Dialogmøde - Center for Skole, Kultur og Fritid
  åbent 4 Midtvejsevaluering af IT-strategien på skoleområdet
  åbent 5 Specialundervisning og inklusion - den videre proces
  åbent 6 Styrelsesvedtægt for skolevæsenet pr. 1.8.2017
  åbent 7 Forslag om udvidet adgang til kommunal befordring for elever i folkeskolen fra 1. august 2017
  åbent 8 Orientering om lærernes arbejdstid
  åbent 9 Skolebesøg hos husdyrbesætninger
  åbent 10 Opnormering af udførerdelen
  åbent 11 Mælkebøtten - skitse til forskellige modeller for udvidet målgruppe
  åbent 12 Beskæftigelsesplan 2017
  åbent 13 Velfærdsalliance med DBU
  åbent 14 Mødeplan 2017
  åbent 15 Gensidig orientering
  åbent 16 Sager til høring i Handicapråd
  åbent 17 Koordinering med andre politikområder



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

1

 

Fraværende

Afbud fra Bente Johansen

Bemærkninger til dagsordenen

 

Under behandlingen af punkt 2 deltager:

Børne- og familiechef Vibeke Juel Blem

Leder af Dagtilbud Ann Rubæk-Nielsen

Leder for Løvstikken Flemming Heininge Pedersen

Leder af PPR Jakob Holst

Leder af myndighed og tilsyn Marianne Westergaard

Leder af pladsanvisning og koordinering Lis Christensen (afbud)

Leder af ungehuset og Det gule team Charlotte Bjaler

Leder af Børne- og Familiehuset Henrik Salinas

Leder af Sundhedsplejen og Familiehuset Katja Hansen

Tale- hørekonsulent PPR Ketty Martin

Sundhedsplejerske Mette Folkmann, Sundhedsplejen og Familiehuset

Socialrådgiver Lotte Strand, Myndighed og tilsyn

Pædagog Laila Nielsen, Mælkebøtten

Pædagogisk assistent Helle Dahl, Hasle Børnehus

Ungekonsulent og faglig koordinator Patrick Bidstrup, Ungehuset

Socialpædagog Nils Kofoed Toft, Ungehuset

Familiebehandler Claus Lorenzen, Børne- og Familiehuset

Administrativ sagsbehandler Charlotte Kjøller Holm, Myndighed og tilsyn

Psykolog Kate Mejdahl, PPR

 

Under behandlingen af punkt 3 deltager:

Skole-, kultur- og fritidschef Steen Ebdrup

Skoleleder Gert Andersen, Heldagsskolen

Leder af Asylklasser, Helle Krakau Holm

Skoleleder Lise Dandanell, Kildebakken

Skoleleder Andreas Grosbøll, Rønneskolen

Skoleleder Lene Schäd, Kongeskær (afbud)

Ungdomsskoleleder Groa Vinterberg Nissen, Ungdomsskolen

Skoleleder Per Arndal, Hans Rømer Skolen

Skoleleder Pia Laub Tofte, Paradisbakkeskolen

Lærer Signe Ballegaard Schmidt, afdeling Østre (afbud) i stedet deltager lærer Cindy Dellgren, Kongeskærskolen

Lærer Christian Thøgersen, Kildebakken

Pædagog Rie Hansen, Heldagsskolen

Specialist Heidi Sonne Sørensen, 10. klasseskolen (afbud)

Pædagogmedhjælper Kent Jacobsen, afdeling Søndermark

Lærer Jonas Hjorth, afdeling Østre

Pædagogisk administrativ konsulent Lars Chr. Kofoed (afbud)

 

Under behandlingen af punkterne 4, 5, 6, 7, 8 og 9 deltager skole-, kultur- og fritidschef Steen Ebdrup

 

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Dialogmøde - Børn og Familie

00.30.02G01-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter      

Resumé

I forlængelse af budgetforliget for 2017 afholdes der dialogmøder mellem Børne- og Skoleudvalget og ledelses- og medarbejderrepræsentanter i Center for Børn og Familie.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         dialogen til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er indgået budgetforlig for 2017 – 2020. På den baggrund holder Børne- og Skoleudvalget dialogmøde med ledelses- og medarbejderrepræsentanter i Center for Børn og Familie.

Formålet med dialogmødet er, at Børne- og Skoleudvalget kan uddybe de politiske beslutninger i budgetforliget, med mulighed for at repræsentanterne for centret kan stille opklarende spørgsmål hertil.

Med afsæt i dialogen om budgetforliget som politisk retning og ramme for arbejdet i 2017 og overslagsårene, indledes dialog om hvorledes budgetforliget mest hensigtsmæssigt føres ud i praksis. 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Dialogmøde – Center for Skole, Kultur og Fritid

00.30.02G01-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter      

Resumé

I forlængelse af budgetforliget for 2017 afholdes der dialogmøder mellem Børne- og Skoleudvalget og ledelses- og medarbejderrepræsentanter i Center for Skole, Kultur og Fritid.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         dialogen til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er indgået budgetforlig for 2017 – 2020. På den baggrund holder Børne- og Skoleudvalget dialogmøde med ledelses- og medarbejderrepræsentanter i Center for Skole, Kultur og Fritid.

Formålet med dialogmødet er, at Børne- og Skoleudvalget kan uddybe de politiske beslutninger i budgetforliget, med mulighed for at repræsentanterne for centret kan stille opklarende spørgsmål hertil.

Med afsæt i dialogen om budgetforliget som politisk retning og ramme for arbejdet i 2017 og overslagsårene, indledes dialog om hvorledes budgetforliget mest hensigtsmæssigt føres ud i praksis. 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Midtvejsevaluering af IT-strategien på skoleområdet

17.02.09P22-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte 17. december 2015 den reviderede IT-strategi på skoleområdet. I strategien indgår en løbende evaluering med en midtvejsstatus til orientering for det politiske niveau ultimo 2016 og en samlet evaluering i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for 2015-2017 (medio 2017).

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at Børne- og Skoleudvalget tager midtvejsevalueringen til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

 

Sekretariatet og Skole, Kultur og Fritid har i perioden august – oktober 2016 gennemført en midtvejsevaluering af ”IT-strategi på skoleområdet”, der blev vedtaget i december 2015.

IT-strategien er et arbejdsredskab for aktørerne i den bornholmske folkeskole og grundlaget for udvikling af den digitale skole. IT er ikke et mål i sig selv, men indgår naturligt i de valgte undervisningsaktiviteter, der fremmer læringsmålene.

Det grundlæggende fundament for IT-strategien er beslutningen fra oktober 2014 om at udstyre alle elever og undervisere med en tablet. Beslutningen blev implementeret ved uddeling af iPads til underviserne i juni og til eleverne i oktober-november 2015.

 

Formål og fokus

Evalueringen skal overordnet set holde brugen af IT, herunder specifikt iPads, op mod de bornholmske skolers grundlæggende vision om at:

”Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Samtidig skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt øge elevernes trivsel.”

Midtvejsevalueringens formål er at give en status på graden af målopfyldelse og fremdriften i forhold til de specifikke handleplaner, strategien rummer:

·         I hvor stor udstrækning er mål og handleplaner i ”IT-strategi på skoleområdet” opfyldt?

·         Hvilke konklusioner og anbefalinger i forhold til det videre arbejde med IT i skolerne kan allerede på nuværende tidspunkt drages?

·         Er der særlige opmærksomhedsfelter i forhold til at sikre gode rammer og vilkår for fortsat fremdrift i forhold til handleplanerne og opfyldelse af strategiens målsætninger?

 

Evalueringen er rettet mod de fem temaer i IT-strategien (infrastruktur og teknologi, digitale læremidler, kompetenceudvikling, brugerportalsinitiativet og økonomi og ressourcer) med et særligt fokus på brugen af iPads. Dataindsamlingen er foretaget via:
 

·         Desk research og indhentning af data/informationer fra nøglepersoner

·         Fem fokusgruppeinterview med lærere/pædagoger/skoleledere fra alle skoler

·         I alt 520 forældrebesvarelser på spørgeskema via ForældreIntra

·         Små film med elevinterview fra to skoler på tværs af alle årgange (voxpop).

 

Evalueringen har overordnet set et todelt fokus:

1.    Status på kvantitative milepæle.

2.    Målgruppernes oplevede effekter ved brug af iPads og anden IT-understøttelse.

 

1. Resultater fra evalueringen af kvantitative milepæle.

 

A. Infrastruktur og teknologi:

Der er på nuværende tidspunkt udleveret 3199 iPads til elever. Printløsning til iPads (Airprintere) er etableret på 9 af de 11 skoler/afdelinger og Apple TV til lyd- og billedpræsentationer i 160 lokaler fordelt på 9 af 11 skoler/afdelinger. De resterende pc’er (463 stk.) er fordelt i forhold til antal overbygningselever, dog er Svartingedal Skole tildelt 10 pc’er.

B. Digitale læremidler:

Der er fra centralt hold indkøbt fagportaler, ordbøger, læse- og skriveværktøjer, apps m.v. Hertil kommer skolernes egne, supplerende indkøb af digitale programmer og apps.

C. Kompetenceudvikling:

Undervisere og ledere har gennemført 4 moduler á 3 timer i brug af iPads og kursus i brug af læringsplatformen MinUddannelse. Projekt om læringsvejledernes opgaver i det pædagogiske læringscenter (PLC) videreføres i kommende skoleår, hvor der også planlægges kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med Center for Undervisningsmidler, UCC. 

D. Brugerportalsinitiativet:

Der er indkøbt en læringsplatform, MinUddannelse, som er taget i brug 1.8.2016. Læringsplatformen forventes først at være fuldt implementeret med udgangen af 2017

BRK har tilsluttet sig det nationale initiativ Samarbejdsplatformen på såvel dagtilbuds- som skoleområdet. Samarbejdsplatformen forventes at kunne tages i brug på skoleområdet august 2019 og på dagtilbudsområdet ultimo 2019.

E. Økonomi og ressourcer:

Den årlige nettodriftsudgift til iPads til elever og undervisere er 1,6 mio. kr., hvilket er den afsatte budgetramme.

I skoleåret 2015/16 er 151 af de 3199 udleverede elev-iPads blevet udskiftet, hvilket svarer til 5 %. Hertil har et større antal iPads fået skiftet cover, panserglas, kabler m.v. En væsentlig del af de nævnte skader kan føres tilbage til uhensigtsmæssig brug af eller direkte hærværk på enhederne.

Der er i 2016 en central pulje på 1,2 mio. kr. til indkøb af digitale læremidler, hvoraf 377.000 kr. er statslige tilskud, som reduceres gradvis de kommende år.

Indkøb af Apple TV, projektorer, supplerende indkøb af iPads o.lign. er finansieret af de enkelte skolers eget budget samt overførte midler.

 

2. Resultater fra evalueringen af målgruppernes oplevede effekter.

 

Pædagoger, lærere og skoleledere

 

A. Infrastruktur og teknologi:

De trådløse netværk fungerer tilfredsstillende, eleverne har deres iPad til rådighed, dog er reparationsperioderne uhensigtsmæssige, da der ikke er supplerende iPads til rådighed.

Bred enighed om, at elever i 7. – 10. klasse burde have udleveret en pc i stedet for iPads, da en række programmer fungerer dårligt på iPads og de gymnasiale uddannelser ikke anvender iPads. Endelig understreges behovet for øget it-support på skolerne, hvor der er stærkt pres på it-vejlederne og hvor snitflader mellem skoler og IT og Digitalisering er uafklaret.

Der er ønsker om fuld dækning af Apple TV i alle undervisningslokaler, flere Airprintløsninger på alle skoler og at udgifterne hertil ikke længere skal finansieres af skolernes egne budgetter.

En række skoler afventer yderligere investeringer, da fremtidige behov skal indtænkes i etableringen af de nye læringsmiljøer (fase II og III i skolestrukturbeslutningen).

 

B. Digitale læremidler:

iPads væsentligste force er basisfunktionerne – billeder, film og lyd, oplæsningsfunktion, informationssøgning og en række specifikke apps (Book Creator, Into Words, Osmo)

Gyldendals fagportal kan være udfordrende for nogle elever og Office 365 er uegnet til iPads.

Det skal nøje overvejes, hvilke apps, der er velegnede i de konkrete læringssituationer og hvornår analoge læremidler er mest hensigtsmæssige. iPads bør alene bruges i de læringssituationer, hvor den er mest velegnet og det er vigtigt, at elever også lærer at bruge krop og sanser, fx også at lære håndskrift.

 

C. Kompetenceudvikling:

Generelt opleves det imponerende og positivt, at så mange undervisere efter kun 1 år har taget iPaden til sig og implementeret den i undervisningen.

Vejlederne skal have tilstrækkelig tid til vejledning, der er behov for mere sparring og denne bør opprioriteres på team- og personalemøder. Gode eksempler på sparring er hvor lærere er med i nationalt it-netværk, gode iPad-historier præsenteret på teammøder og gennemførelse af lokale kurser (”Lærer lærer lærere”).

 

D. Brugerportalsinitiativet:

Læringsplatformen ”MinUddannelse” er stadig meget ny. Kurser med ekstern underviser eller med egen IT-vejleder har været positive. Der er forventninger om, at platformen er en god løsning i forhold til datalagring samt udveksling af data mellem elever og lærere og vil blive en hjælp i kommunikationen mellem elever, lærere og forældre.

 

E. Økonomi og ressourcer:

Som nævnt ovenstående er der stærkt ønske om, at der afsættes ressourcer til Apple TV i alle undervisningslokaler, flere Airprintløsninger og et antal supplerende iPads på skolerne til brug i de perioder, en elevs iPad er sendt til reparation.

 

Skoleeleverne

 

Fordele:

Nem at transportere, sjovere end papir og bøger, nemt at finde ordbøger, den bruges mest til spil, ”Jeg forstyrres ikke af iPads i timerne”, god til at lave skolespil, lektier og matematik, se film, har tusind bøger på en iPad, iPads er sjove og mere spændende, man lærer mere end at læse i en bog, man kan skrive bøger og historier på iPad, man kan få læst tingene op på iPads, spille spil i fritiden, fedt ikke kun at bruge blyant, i fritiden kan man se YouTube, lave lektier, høre musik og spille,

 

Ulemper:

Den bliver brugt til at spille på i undervisningstiden, mangler funktioner som pc’er har (især til matematik), den gør eleverne asociale, nogle apps er kedelige, Gyldendals fagportal er kedelig, iPads er svære at lave store opgaver og arbejde i Excel på.

 

Forældrene

 

Generelt i hele skoleforløbet angiver halvdelen af forældrene, at de har et stort eller meget stort kendskab til brugen af iPads i deres barns klasse, mens en fjerdedel har et lille kendskab.

 

Generelt oplever forældre på tværs af klassetrin, at deres børn i det første år med iPads er blevet teknisk dygtige til at håndtere de muligheder, der ligger i den. Der opleves øget kreativitet og stor viden om søgemuligheder. Nogle steder, både i skolen og derhjemme, er der opstillet regler og rammer for, hvor ofte og hvordan iPads bruges.

 

Indskoling:

 

63 % er tilfredse med brugen af iPads i indskolingen, 55 % mener, iPad har en positiv betydning for barnets faglige udbytte af undervisningen, 34 % mener den har en positiv betydning for barnet i fritiden, mens 35 % mener den har en negativ betydning.

 

Forældre i indskolingen ønsker mere information om, hvad der foregår i undervisningen.

iPad opfattes som et motiverende og lærende redskab, der giver mulighed for læring gennem kreativitet og leg og de digitale læremidler et tilgængelige også i hjemmet.

Dog mener nogle forældre, at det er for tidligt med iPads i indskolingen, at børnene også skal udvikle sociale kompetencer, at de bedst lærer at læse, skrive og regne vha. bøger, papir og blyant og at iPads skal blive på skolen og ikke anvendes i SFO og fritiden, hvor der er mere behov for fysisk aktivitet og bevægelse.

 

Mellemtrin:

 

61 % er tilfredse med brugen af iPads i indskolingen, 54 % mener, iPad har en positiv betydning for barnets faglige udbytte af undervisningen, 39 % mener den har en positiv betydning for barnet i fritiden, mens 31 % mener den har en negativ betydning.

 

Forældrene på mellemtrinnet ser iPads som motiverende og ser potentiale i ny form for læring. Der ønskes mere information om undervisningens indhold og forløb og der stilles store forventninger til læringsplatformen ”MinUddannelse”.

Nogle forældre udtrykker skepsis over iPads og ville foretrække pc’er.

Der er forældre, der oplever det som et dilemma, at iPads på den ene side styrker det sociale sammenhold via fx Facetime og på den anden side er dominerende i de fleste fritidsaktiviteter.

Der efterlyses mere dialog i forældregruppen om hvilke apps der indholdsmæssigt bør tillades.

 

Udskoling:

 

65 % er tilfredse med brugen af iPads i indskolingen, 58 % mener, iPad har en positiv betydning for barnets faglige udbytte af undervisningen, 43 % mener den har en positiv betydning for barnet i fritiden, mens 20 % mener den har en negativ betydning.

 

Forældrene mener iPads er et fantastisk redskab, men at eleverne har svært ved at styre brugen af den, så den også forstyrrer undervisningen. Flere forældre finder det mere hensigtsmæssigt at udstyre elever i 7. – 9. klasse med bærbare pc’er, ikke mindst i arbejdet med læringsportal og ved større skriftlige opgaver.

De sociale relationer til de øvrige elever styrkes i fritiden, dog skal man være opmærksom på elevernes sprog over for hinanden og at iPaden ikke sjæler al tiden til fysisk aktivitet og bevægelse. Der efterspørges større tydelighed og holdning fra skolens side til anvendelsen af iPads.

 

Konklusioner:

 

1.    På tværs af målgrupperne gives der udtryk for, at 1:1-løsningen med en personlig device ikke i praksis kan ikke rulles tilbage, når projektperioden udløber i juli 2018.

2.    Generelt er der enighed om, at bærbare pc’er i en 1:1-løsning vil være at foretrække i overbygningen fremfor en iPad.

3.    Der er indenfor de enkelte målgrupper forskellige opfattelser af, hvorvidt eleverne har gavn af en personlig iPad til fri afbenyttelse i fritiden eller det vil være mere hensigtsmæssigt at opbevare iPads på skolerne.

4.    På tværs af alle målgrupper efterspørges der regler og rammer omkring brugen af iPads.

5.    Læren om, hvordan børnene forholder sig kritisk og reflekterende til it og medier og får gode it-vaner både i skolen og fritiden er et varmt emne hos forældrene men også blandt lærerne.

 

Anbefalinger:


Med afsæt i de tværgående konklusioner giver midtvejsevalueringen umiddelbart anledning til følgende anbefalinger på kort sigt:

1.    Der iværksættes en kampagne på alle skoler med fokus på mere hensigtsmæssige måder at håndtere og anvende iPads på med det formål at reducere udgifter til erstatning og reparationer. I sager, hvor der er tale om hærværk kontaktes hjemmet og forældrene præsenteres for en regning på reparationsomkostningerne. I marts 2017 revurderes omfanget af beskadigede eller ødelagte iPads med henblik på en vurdering af indsatsens effekt.

2.       Det vil være hensigtsmæssigt at skolerne går i dialog med forældrene om hvad digital dannelse og gode it-vaner indebærer, og hvordan eleverne lærer at forholde sig kritisk og reflekterende til it og medier.

3.    De enkelte skoler anbefales at udarbejde retningslinier for brug af iPads. Som eksempler på temaer, der kan indgå i lokale retningslinier kan nævnes:

·         krav om at slå notifikationer på sociale tjenester fra

·         at iPad’en ligger i tasken, når den ikke anvendes i undervisningen

·         regler/begrænsninger for anvendelse af iPads i frikvarterer og i SFO

4.    I den digitale skole, hvor brugen af it er integreret i alle fag er det en forudsætning, at teknikken fungerer, og at der er tilstrækkelig mulighed for support, når behov opstår.
Det fordrer tæt dialog mellem de involverede parter – henholdsvis skolerne og IT og Digitalisering. IT-styregruppen er omdrejningspunkt for at sikre, at erfaringer og gode løsninger deles og anvendes på tværs af skolerne. I det daglige skal samarbejdet mellem skolernes vejledere og IT-afdelingens medarbejdere optimeres med henblik på at opnå den bedst mulige support indenfor de afsatte rammer.

Opmærksomhedspunkter i forhold til slutevaluering:

 

1.       Forud for udarbejdelse af it-strategien blev der indhentet cases og set på gode og dårlige erfaringer i andre kommuner. En sådan ekstern vinkel i forhold til videnopsamling omkring læringsmæssige aspekter og optimering af undervisningsudbyttet i forhold til brug af it i undervisningen i folkeskolen anbefales det at gentage. Flere målgrupper peger i midtvejsevalueringen på et behov for, at beslutninger vedrørende brug af it i den bornholmske folkeskole er så fremtidssikrede som muligt og træffes på et videns- og erfaringsbaseret grundlag.

2.       Økonomi og ressourcer i forhold til brug af iPads og anden it - understøttelse på skolerne skal evalueres mere detaljeret. Der er eksempelvis behov for at belyse de enkelte skolers rammer og forbrug til både hardware, support og digitale læremidler og følge op på udgifter til reparationer og erstatning af iPads.

3.       De enkelte skolers MED-udvalg, elevråd og skolebestyrelser opfordres til at drøfte midtvejsevalueringen i perioden november 2016 – januar 2017 og give en tilbagemelding til IT-styregruppen senest 1. februar 2017. Der vurderes ikke at være behov for yderligere dataindsamling blandt målgrupperne på de bornholmske folkeskoler med henblik på at afdække effekter og erfaringer.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. november 2016

1.
Evaluering af it-strategi på skoleområdet (PPTX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Specialundervisning og inklusion - den videre proces

17.02.40A21-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget beslutter hvordan der skal arbejdes videre med en afklaring af opgaveløsningen fremadrettet indenfor specialundervisning og inklusion i forlængelse af det afholdte temamøde om emnet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at Børne- og Skoleudvalget beslutter, hvordan der skal arbejdes videre med en afklaring af opgaveløsningen indenfor specialundervisning og inklusion

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:
Der udarbejdes beslutningsoplæg med henblik på høring på baggrund af de tre spor beskrevet i sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetforliget for 2016 godkendte Børne- og Skoleudvalget den 27. oktober 2015 et kommissorium for udarbejdelse af en analyse og et beslutningsgrundlag for en stillingtagen til, om og hvordan Bornholms Regionskommune bedst muligt sikrer opgaveløsningen fremadrettet overfor børn med særlige indlæringsbehov (specialundervisning), herunder inklusionsarbejdet på øens folkeskoler.

 

Formålet med arbejdet er at sikre, at Bornholms Regionskommune fortsat kan løse opgaverne omkring specialundervisning, og i arbejdet skal der tages stilling til behovet for at sikre fysiske rammer til understøttelse af opgaveløsningen, enten i almentilbud eller i specialtilbud, og der skal tages udgangspunkt i barnets eller den unges behov.

 

Dette arbejde blev afsluttet med en rapport i april 2016 med en række anbefalinger til udvikling af Bornholms Regionskommunes indsats. Børne- og Skoleudvalget samt kommunalbestyrelsen besluttede i maj og juni 2016, på baggrund af rapporten, at afholde et temamøde om emnet den 5. oktober 2016. På denne baggrund genoptages drøftelserne i Børne- og Skoleudvalget, om hvordan der skal arbejdes videre med arbejdsgruppens anbefalinger og en afklaring af den fremtidige indsats i øvrigt.

 

Den videre afklaring kan opdeles i en afklaring af følgende tre spor, hvor bilagte materiale fra Regeringens Inklusionseftersyn og Bornholms Regionskommunes egen analyse og anbefalinger kan lægges til grund:

 

1.    Den politiske vision for specialundervisningen og inklusionen – defineret i en revideret udgave af Politik for Inkluderende Læringsmiljøer, hvor analyserapporten anbefaler en række konkrete forslag.

 

2.    Organiseringen, specialundervisningen og inklusionsprocessen – afklaring af i hvilken organisatorisk struktur opgaveløsningen skal foregå, herunder samspillet mellem almene folkeskoler og specialskoler

 

3.    Mulighederne for styring af specialundervisningens kvalitet og forventede effekter – afklaring af hvorledes de politiske ambitioner og mål bedst muligt sikres fagligt inden for den afsatte økonomiske ramme og etablerede organisatoriske struktur

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. november 2016

1.
Afrapportering af inklusionseftersynet - et overblik over den samlede afrapportering (PDF)

2.
Specialundervisning og særlige dagtilbud (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6 Styrelsesvedtægt for skolevæsenet pr. 1.8.2017

17.01.00P24-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning den 25. februar 2016 om nedlæggelse af Rønneskolen pr. 31.7.2017, oprettelse af 2 selvstændige skoler i det tidligere Rønnedistrikt pr. 1.8.2017 samt en række heraf afledte ændringer er der udarbejdet et revideret forslag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet gældende fra 1. august 2017.

Iht. folkeskolelovens § 41 er skolebestyrelserne ved de berørte skoler høringsparter ved ændringer i styrelsesvedtægten.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

a.    at Børne- og Skoleudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at forslaget til styrelsesvedtægt for skolevæsenet gældende fra 1. august 2017 sendes i høring i alle skolebestyrelserne, i Handicaprådet og i Bornholms Fælles Elevråd i perioden 25. november – 16. december 2016

b.    at den foreslåede tidsplan til behandling og høring godkendes.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:
Anbefales.

Sagsfremstilling

Den gældende styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Bornholms Regionskommune er senest revideret 25. juni 2015.

Kommunalbestyrelsens vedtagelse den 25. februar 2016 om indførelse af en ny skolestruktur i Rønne har afstedkommet behov for en række ændringer i den gældende styrelsesvedtægt.

De væsentligste ændringer omhandler:

·         Nedlæggelse af Rønneskolen.

·         Oprettelse af 2 selvstændige skoler i det tidligere Rønnedistrikt (Åvangsskolen og Søndermarksskolen) og heraf afledte regler for valg til skolebestyrelserne.

·         Udskydelse af tidspunkt for indskrivning til børnehaveklasse

·         Ændret starttidspunkt i SFO for kommende børnehaveklasseelever (da skolebørnehaverne er besluttet nedlagt)

·         Mulighed for etablering af modtagelsesklasser på flere skoler.

·         Mulighed for deltagelse i skolebestyrelsesmøder via videokonference.

·         Mulighed for afvikling af elektroniske skolebestyrelsesvalg.

·         Delegation af klageafgørelser vedr. skolebuskort til centerchefen

 

Endelig er der på baggrund af enkelte lovændringer og nye bekendtgørelser foretaget redaktionelle tilpasninger.

Til behandling og høring af den reviderede styrelsesvedtægt foreslås følgende tidplan:
 

01.11.2016

Behandling af revideret forslag til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen pr. 1. august 2017”

BSU

15.11.2016

Behandling af revideret forslag til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen pr. 1. august 2017”

ØPU

24.11.2016

Behandling af revideret forslag til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen pr. 1. august 2017”, der sendes i høring.

KB

25.11.2016

Forslaget sendes i høring i skolebestyrelserne, Handicaprådet og Bornholms Fælles Elevråd i perioden 25.11. – 16.12.2016

 

16.12.2016

Høringsfristen udløber kl. 12.

 

10.01.2017

Behandling af forslag til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen” efter høring.

BSU

18.01.2017

Behandling af forslag til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen” efter høring.

ØPU

26.01.2017

Behandling af forslag til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen” efter høring til endelig godkendelse.

KB

 

Forslaget til styrelsesvedtægt gældende fra 1. august 2017 er bilagt sagen.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. november 2016

1.
Forslag til revideret styrelsesvedtægt (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Forslag om udvidet adgang til kommunal befordring for elever i folkeskolen fra 1. august 2017

17.21.01P15-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Forslaget om udvidet adgang til kommunal befordring omhandler elever, der har valgt anden kommunal skole end distriktsskolen og som opfylder de gældende afstandsbetingelser fra hjem til skole.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

 

a.    at Børne- og Skoleudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at de tre forslag (forslag A, B og C) sendes i høring i skolebestyrelser, Handicapråd og Bornholms Fælles Elevråd

b.    at høringen foregår i perioden 25. november – 16. december 2016 samtidig med høringen om den reviderede styrelsesvedtægt for skolevæsenet pr. 1. august 2017.

c.    at en endelig beslutning om udvidelse af adgangen til kommunalt finansieret skolebuskort indskrives i styrelsesvedtægtens bilag 2, punkt 4, gældende fra 1. august 2017.

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:
ad a) indstilling anbefales idet intentionen er at gennemføre model c, hvor merudgiften på kr. 212.500 finansieres ved en tillægsbevilling.

Betina Haagensen kan ikke medvirke, idet hun ønsker at følge servicedirektørens indstilling.

ad b) og c) anbefales

Sagsfremstilling

Med budgetforliget for 2017 blev det besluttet at reducere budgettet til udstedelsen af skolebuskort med 1,0 mio. kr. som følge af, at der de seneste år er konstateret et fald i antallet af udstedte skolebuskort pga. faldende børnetal. For skoleområdets vedkommende indebærer det, med de aktuelt gældende zonepriser, færre udgifter til skolebuskort.

Det forventede mindreforbrug vedr. udstedelser af skolebuskort er opgjort til 1,3 mio. kr. baseret på det konstaterede mindreforbrug i 2015, med forbehold for, at eventuelle virkninger af skolestrukturen der trådte i kraft pr. 1/8-2015, endnu ikke er afspejlet fuldt ud i udgiftsniveauet.

I budgetforliget blev der dermed reserveret 0,3 mio. kr. til at undersøge og finansiere mulighederne for, at der kan gives skolebuskort ved anvendelse af frit skolevalg i større udstrækning end i dag.

Med baggrund i et ønske om at forbedre mulighederne for et friere skolevalg på hele Bornholm er der foretaget en række beregninger, der beskriver de økonomiske omkostninger ved en udvidelse af adgangen til kommunalt finansieret skolebuskort.

 

I den gældende styrelsesvedtægt har kommunen befordringsforpligtelsen for elever, hvor afstanden mellem hjem og skole er mindst

 

2,5 km i 0. – 3. klasse

6,0 km i 4. – 6. klasse

7,0 km i 7. – 9. klasse

 

såfremt eleverne er indskrevet i den distriktsskole, der hører til deres bopælsadresse.

Elever, der 1. august 2015 valgte anden skole end distriktsskolen og elever i 0. og 7. klasse, der 1. august 2016 valgte anden skole end distriktsskolen, er ligeledes kørselsberettigede, såfremt de opfylder afstandskriterierne fra hjem til skole som anført ovenstående.

 

Udgifterne til skolebuskort for elever, der har benyttet ordningerne fra 1. august 2015 og 1. august 2016 er aktuelt opgjort til 156.400 kr. årligt i 2016.

 

Det må forventes, at der i de kommende år vil være øgede udgifter til kørselsberettigede elever fra andre skoledistrikter.  Det skyldes, at ordningen først trådte i kraft 1. august 2015 og der derfor kan være elever, der endnu ikke har benyttet sig af deres ret til kommunalt betalt buskort. Fx må det forventes, at nogle af de 16 elever i 0. klasse på Rønneskolen, der kommer fra et andet skoledistrikt og er kørselsberettigede, men som endnu ikke har anmodet om skolebuskort, vil ansøge om buskort i indeværende eller kommende skoleår.

Endvidere forventes der også de kommende år at være elever, der ved start i 0. eller 7. klasse ønsker anden skole end distriktsskolen og som er kørselsberettigede.

 

Der udstedes skolebuskort/supplerende tillægszoner til elever, der deltager i ungdomsskolens undervisningstilbud og som har mere end 7 km fra hjem til ungdomsskolens undervisningssted.

Der må generelt forventes et mindreforbrug på skolebuskort til ungdomsskoleelever, såfremt der indføres udvidet adgang til kommunalt finansieret skolebuskort for de elever, der har valgt anden skole end distriktsskolen. Det er dog ikke muligt at beregne et sådant mindreforbrug, da det afhænger af den konkrete elevs bopæl, skolevalg og valg af undervisningssted i ungdomsskolen.

 

En udvidelse af adgangen til kommunalt betalt skolebuskort på ét eller flere klassetrin kan afstedkomme et forøget antal skoleskift, da der ikke længere er tale om egenfinansiering af transporten til og fra skole. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere omfanget heraf, ligesom det heller ikke er muligt at forudsige eventuelle ”flyttemønstre”, selv om de seneste års bevægelser har peget i retning af, at elever ude fra øen i en vis udstrækning vælger at skifte til Rønneskolen.

 

Der er foretaget beregninger på en udvidelse af den kommunale befordringsordning i tre modeller:

 

Model A: Kommunalt betalt skolebuskort for elever på 7. – 9. klassetrin, der vælger anden skole end distriktsskolen og opfylder de gældende afstandskriterier.

 

Model B: Kommunalt betalt skolebuskort for elever på 6. – 9. klassetrin, der vælger anden skole end distriktsskolen og opfylder de gældende afstandskriterier.

 

Model C: Kommunalt betalt skolebuskort for elever på 0. – 9. klassetrin, der vælger anden skole end distriktsskolen og opfylder de gældende afstandskriterier.

 

Beregningerne tager udgangspunkt i en opgørelse BAT har foretaget af skolernes elevregistreringer ultimo september 2016, hvor antallet af elever hvor bopælsadressen er beliggende uden for skoledistriktet og hvor afstandskriterierne er opfyldt fordelt på zoner er blevet opgjort.

 

Det skal bemærkes at opgørelsen, er udtryk for et øjebliksbillede af antal og fordeling af elever, og dermed ikke tager højde for evt. ændringer i præferencer og omfang af frit skolevalg.

 

De forventede merudgifter ved valg af model A, B eller C fremgår nedenstående under afsnittet ”Økonomiske konsekvenser”.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er med udgangspunkt i det aktuelle aktivitetsniveau mulighed for at finansiere merudgifter op til 300.000 kr. årligt indenfor budgetrammen i budgettet for elevbefordring.

 

Med forbehold for

 

·         forventede merudgifter til elever, der 1.8.2015 valgte anden skole end distriktsskolen

·         forventede merudgifter til elever, der ved skoleårets start vælger anden skole end distriktsskolen i 0. og 7. klasse

·         forventede mindreudgifter til buskort/tillægskort for nogle elever i ungdomsskolens undervisningstilbud

·         forventede mindreudgifter ved afskaffelse af vippeordningen

·         usikkerhed om de afledte effekter af en udvidet adgang til kommunalt betalte skolebuskort

 

er de økonomiske konsekvenser for hver af de tre modeller beregnet til:

Model A:
Merudgifter ved udvidelse af den kommunale befordring for elever i 7. – 9. klasse, der vælger anden skole end distriktsskolen og opfylder afstandskriterierne er beregnet til 164.300 kr.

Model B:
Merudgifter ved udvidelse af den kommunale befordring for elever i 6. – 9. klasse, der vælger anden skole end distriktsskolen og opfylder afstandskriterierne er beregnet til 307.500 kr.

Model C:

Merudgifter ved udvidelse af den kommunale befordring for elever i 0. – 9. klasse, der vælger anden skole end distriktsskolen og opfylder afstandskriterierne er beregnet til 512.500 kr.

 

Det skal bemærkes, at de økonomiske konsekvenser afspejler helårsvirkning og er beregnet i 2016-priser.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

--

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Orientering om lærernes arbejdstid

81.10.00G00-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget har bedt om en orientering om status på lærerenes arbejdstid.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Budgetforliget for 2016 og overslagsår indeholdt en opprioritering af skolernes økonomi, så lærernes og børnehaveklasseledernes gennemsnitlige undervisningstid blev reduceret med 40 timer årligt svarende til 1 time om ugen.

 

Alle skoler har for skoleåret 2016/17 planlagt en nedsættelse af undervisningstiden med gennemsnitligt 1 time om ugen i forhold til det planlagte undervisningstimetal for skoleåret 2014-15. For skolevæsenet som helhed var målet at sænke undervisningstiden for lærere fra 806 timer til 766 timer og for børnehaveklasseledere fra 873 til 833 timer/år

 

Gennemsnittet kan dog dække over variationer. Det skyldes forhold som aldersreduktion, kompetenceudvikling, TR/AMR-opgaver, vejledning, teamkoordinering m.v., opgaver der alt andet lige vil reducere en medarbejders undervisningstimetal. Samtidigt kan der være omplaceringer af en række opgaver, der samlet set betyder, at nogle medarbejdere oplever en reduktion af undervisningstimetallet, mens andre oplever en forøgelse. I august har skolerne indberettet de planlagte undervisningstimetal for lærere og børnehaveklasseledere, og nedenstående ses en oversigt over de enkelte skolers gennemsnit samt gennemsnitstal for begge personalegrupper.

 

 

 

 

Opgørelse pr. 31.8.2016 over planlagte undervisningstimetal skoleåret 2016-17

Oversigt over gennemsnitligt

Lærere

Uv. timer

Gns.

undervisningstimetal for

225,79

168.001,10

744

lærere og bhkl. i 2016-2017

Bhkl.

Uv. timer

Gns.

(Planlagt undervisningstid)

16,67

13.369,00

802

Oversigt over de enkelte skolers gns. planlagte undervisningstimetal for lærere:

10. klasseskolen

688

Heldagsskolen

701

Kildebakken

742

Kongeskærskolen

748

Svartingedal Skole

731

Paradisbakkeskolen

770

Hans Rømer Skolen

728

Rønneskolen - Østre

758

Rønneskolen - Søndermark

740

Rønneskolen - Åvang

757

 

Som det fremgår af skemaet varierer skolernes gennemsnitlige undervisningstimetal for lærere fra 688 timer på 10. klasseskolen til 770 timer på Paradisbakkeskolen.

 

Hvis vi eksempelvis analyserer det planlagte undervisningstal på Hans Rømer Skolen, fremgår det, at skolen har planlagt, at lærerene skal undervise 728 timer/år i gennemsnit. Lærernes nettoarbejdstid er i skoleåret 2016/17 1694,6 timer svarende til 39,8 timer om ugen, når arbejdet fordeles på 213 arbejdsdage.

 

I de 40 uger, eleverne modtager undervisning er den gennemsnitlige undervisningstid 18, 2 timer og der er derfor 21, 6 timer om ugen til forberedelse, evaluering, samarbejde, kompetenceudvikling, pauser og øvrige opgaver.

 

Endelig skal det bemærkes, at de 728 timer omfatter ”det udvidede undervisningsbegreb” det vil sige alle former for undervisning såsom fagfaglig undervisning, understøttende undervisning, ekskursioner, lejrskoler, det pædagogiske læringscenter, specialundervisning, tolærerordninger m.fl.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Skolebesøg hos husdyrbesætninger

17.04.00G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

9

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Hans Rømer Skolen har indgået en samarbejdsaftale med Bornholms Landbrug, om at skoleklasser kan besøge husdyrbesætninger. I den forbindelse har et udvalgsmedlem ønsket en sag på Børne- og Skoleudvalgets dagsorden, hvor skolen er blevet bedt om at kommentere forholdene, herunder hvorledes smitterisiko m.m. håndteres ved besøg hos husdyrbesætninger.

Indstilling og beslutning

Morten Riis indstiller,

·         til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:
Drøftet. Børne- og Skoleudvalget henleder Hans Rømer Skolens opmærksomhed på Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at der foretages MRSA undersøgelser på Bornholm i efteråret 2016.

Betina Haagensen kan ikke medvirke og ønsker sagen løftet til kommunalbestyrelsens afgørelse. 

Sagsfremstilling

Hans Rømer Skolen, som har indgået samarbejdsaftalen med Bornholms Landbrug, er i forbindelse med ønsket om en sag på Børne- og Skoleudvalget om emnet, blevet bedt om at kommentere forholdene, herunder hvorledes smitterisiko m.m. håndteres. Hans Rømer Skolens kommentarer er bilagt, hvor hovedbudskabet er, at det ikke er forbundet med nogen særlig risiko at deltage i besøg hos svinelandbrug, baseret på:

 

·         Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger, hvoraf det fremgår at risikoen er ”lille”, at der selv i MRSA positive besætninger ikke er særlig risiko for at blive smittet med MRSA, og at der ikke er nogen væsentlig risiko for børn og voksne ved at besøge en gård. Iflg. Sundhedsstyrelsen skal man ikke være bange for at besøge et svinelandbrug.

·         Besøgene registreres hos Landbrug og Fødevarer

·         Landbruget stiller beskyttelsesdragter til rådighed, og der vaskes/desinficeres hænder før og under besøg. Dragterne efterlades på gården og destrueres efter besøg. Landmanden instruerer i hygiejne.

·         Elever eller ansatte der er svækkede, eller som blot er i tvivl tilbydes at blive fritaget for besøg.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. november 2016

1.
Notat vedr Hans Rømer Skolens partnerskab med Bornholms Landbrug (DOCX)

2.
Foto af staldbesøg (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Opnormering af udførerområdet

27.24.00G01-1501

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

10

 

Hvem beslutter

Børne og Skoleudvalget beslutter

Resumé

I forbindelse med vedtagelse af budget 2017, er der tilført Center for Børn og Familie 1 fuldtidsstilling. Centret foreslår stillingen placeret i Børne- og Familiehuset.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at stillingen organisatorisk placeres i Børne- og Familiehuset

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budget 2017 er der tilført Center for Børn og Familie en opnormering på 1 mio. kr. fordelt mellem 1 socialpsykolog og udførerdelen.

Ledergruppen i Center for Børn og Familie har overvejet organisatorisk placering af stillingen i udførerdelen og foreslår den placeret i Børne og Familiehuset. Forslaget er forelagt Center-MED på et ekstraordinært møde den 20. september 2016. Center-MED havde ingen kommentarer til forslaget. Socialpsykologen indgår sammen med de øvrige psykologer i PPR.

Placering af stillingen i Børne- og Familiehuset vil give mulighed for merindskrivning af 2-3 ekstra børn of dermed reducere ventelisten. Da børnene i Børne- og Familiehusets målgruppe tilhører den yderste del af Børnelinealen (orange og røde), er der her tale om et alternativ til anbringelser, som sikrer, at børnene kan blive i deres familier og nærmiljø.

Økonomiske konsekvenser

Ansættelse af pædagog i Børne og Familiehuset anslået             400.000 kr.

Ansættelses af psykolog til sociale sager                                 595.000 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. november 2016

1.
Bilag til spm 1 - styrkelse af udførerdelen i Børn og Familie (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Mælkebøtten - skitse til forskellige modeller for udvidet målgruppe

28.09.00P20-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-08-2016

3

 

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

11

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 26. maj 2016 at bevare det specialiserede dagtilbud Mælkebøtten som et selvstændigt børnehus på den nuværende adresse i Svaneke. Antallet af børn i Mælkebøttens nuværende målgruppe er stærkt faldende. For at sikre en faglig og økonomisk bæredygtig institution er det derfor nødvendigt med en udvidelse af serviceniveauet for at øge antallet af børn, som visiteres til et specialiseret dagtilbud.

Center for Børn og Familie har på opdrag fra Børne og Skoleudvalget skitseret forskellige modeller til målgrupper af børn, hvis behov ønskes tilgodeset i Mælkebøtten. Forslagene er dels et forebyggende familiebehandlingstilbud afgrænset til seks måneder og dels et specialdagtilbud sammenligneligt med Heldagsskolen. Herunder visitationsramme, fordele og ulemper samt økonomiske konsekvenser ved modellerne.    

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget

a)    drøfter de forskellige modeller for en udvidelse af Mælkebøttens målgruppe

b)    beslutter forløbet for den videre afklaring

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. august 2016:

Ad a) drøftet
Ad b) Udvalget ønsker at sende model 1 ud i høring hos Handicaprådet, forældrerådet ved Mælkebøtten og Dagtilbudsbestyrelsen i perioden 31. august 2016 til 7. oktober 2016 før endelig beslutning.

 

Servicedirektøren indstillinger,

a)    at model 1 godkendes, og sendes til kommunalbestyrelsens orientering

b)    at Børne- og Skoleudvalget anbefaler Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen, at provenuet ved model 1 på kr. 515.000 på bevilling 11–dagtilbud tilgår de likvide midler

c)    at der udarbejdes en tids- og handleplan for etablering af model 1 til opstart hurtigst muligt. Planen forelægges Børne- og Skoleudvalget til orientering på det kommende møde.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:

Ad a) Godkendt, idet udvalget ønsker at blive orienteret såfremt behovet for normerede pladser viser sig utilstrækkeligt, for at undgå venteliste.

Ad b) Anbefales

Ad c) Godkendt

 

Sagsfremstilling

Over en længere periode og senest som følge af budgetforlig 2016 er der undersøgt forskellige løsninger for placering og organisering af et specialiseret dagtilbud på Bornholm som led i en langsigtet tilpasning af den samlede dagpasningsstruktur.

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde d. 26. maj efter indstilling fra hhv. Børne- og Skoleudvalget og Økonomi- og Planudvalget at bevare Specialbørnehaven Mælkebøtten på den nuværende adresse i Svaneke som et selvstændigt børnehus organiseret under Dagtilbud.

 

Hvorfor skal målgruppen udvides?

Hidtil er børn til specialbørnehaven visiteret efter Servicelovens § 32 stk. 3. Lovgivningens kriterier for visitation vægter, at barnet skal have betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Fosterdiagnostik og den medicinske udvikling har medført, at antallet af børn, der fødes med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne igennem de sidste år er stærkt reduceret, hvilket slår igennem på antallet af visiterede børn til specialinstitutionen.

Fra 1. september 2016 er der ud fra de nuværende visitationskriterier indskrevet 10 børn i Mælkebøtten, og der forventes 5 børn pr. 1. september 2017. I årene 2013-15 var i gennemsnit 25 børn indskrevet. Fremadrettet forventes omkring 3-10 børn mellem 0-6 år på Bornholm, som vil falde inden for Mælkebøttens nuværende målgruppe. 

Ud fra politisk ønske, skal der på Bornholm fortsat være et selvstændigt dagtilbud til gruppen af børn med behov for et specialiseret dagtilbud. For at et sådant tilbud kan blive såvel økonomisk som fagligt bæredygtigt, skal der indskrives flere børn i Specialbørnehaven Mælkebøtten. Det vil kræve en udvidelse af serviceniveauet og dermed en ændring af målgruppen.

 

Modeller for udvidet målgruppe i Mælkebøtten

I det følgende skitseres to alternative løsninger til, hvordan den nuværende målgruppe kan udvides med andre grupper af børn, hvis behov ønskes tilgodeset inden for rammerne af et specialiseret dagtilbud:

1.    Specialbørnehave suppleret med familiebehandlingstilbud efter serviceloven

2.    Specialbørnehave suppleret med heldagsbørnehave efter folkeskoleloven

I begge modeller vil institutionen forsat primært skulle dække den nuværende målgruppes behov for et specialiseret dagtilbud jf. målgruppe A i begge modeller.

 

Model 1. Specialbørnehave suppleret m. familiebehandlingstilbud efter serviceloven

Målgruppe A

Den nuværende målgruppe for Specialbørnehaven Mælkebøtten.

 

Børn i alderen 0 til 6 år med betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse med et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et specialpædagogisk behandlingstilbud til barnet.

Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov. Det skal endvidere sandsynliggøres, at det ikke er muligt at tilgodese barnets behov for trivsel, udvikling og behandling i en almindelig daginstitution.  

Se detaljeret beskrivelse af tilbuddet til målgruppe A nedenfor.

Antal børn

10 børn årligt (ud fra analyse er det minimumsantal for en faglig og økonomisk bæredygtig specialinstitution). 

Målgruppe B

Børn i mistrivsel, hvor det vurderes, at der er tilstrækkelige forældreressourcer til at skabe forandring, børn med udadreagerende og grænseafprøvende adfærd samt socialt udsatte familier. Det forudsætter at forældrene samarbejder og vil inddrages i programmet.   

Antal børn

10 pladser årligt = 20 halvårlige forløb med rullende start  

Baggrund og argumentation

De seneste år er der på børneområdet sket en øget vægtning på det forebyggende og opfølgende arbejde, og der er etableret et stærkt tværfaglige samarbejde ml. Dagtilbud, skoledagtilbudsrådgivere fra det nylig etablerede Det Gule Team samt Myndighed omkring socialt udsatte børn i førskolealderen. Erfaringer fra dette samarbejde viser, at en række såkaldte ”gule” familier vil kunne profitere af et korterevarende helhedsorienteret forældreprogram, der med udgangspunkt i barnets leg og læring styrker forældrenes kompetencer til at være forældre for deres barn.  

Inspiration til etablering af tilbuddet er hentet i metoden ”De Utrolige År” (DUÅ) som anvendes i en række danske kommuner herunder Herning. Metoden passer rigtig godt til visionen bag Den Svenske Model på grund af de intensive kortvarige forløb.

Ramme og lovgrundlag

Tilbuddet etableres som et forebyggende familiebehandlingstilbud i en periode af max. seks måneder pr. familie. Det vægtes højt, at barnet og dermed familien fastholder kontakten til almendagtilbuddet. Derfor vil barnet komme på hyppige besøg i ”sit” dagtilbud og almenområdets kontaktpædagog vil fortsat varetage den funktion i.f.t. barnet og familien. Barnet er i hele perioden indskrevet i sit almene dagtilbud.

 

Tilbuddet etableres efter servicelovens § 11 stk. 3:

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1 – 4 kan imødekommen barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende indsatser:

1.  konsulentbistand, herunder familierettede indsatser

2.  netværks- eller samtalegrupper

3.  rådgivning og familieplanlægning

4.  andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder

 

Vejledningen til serviceloven understreger brugen af familierettede indsatser i det forebyggende arbejde og peger konkret på DUÅ, som en metode, der kan bringes i anvendelse uden at der foreligger en børnefaglig undersøgelse.

Tilbuddets omfang og indhold

Der etableres 10 pladser med rullende ind- og udskrivning. Der sikres en grundnormering på 3 pædagoger med kompetencer indenfor familiebehandling. Har et barn yderligere behov for ekstra støtte tildeles denne via Ressourceporten, idet det anses for sandsynligt, at barnet også vil have dette behov i almensystemet.

Tilbuddet etableres som pakkeforløb. Pakken kan sammensættes efter familiens behov, men indeholder som min. 14 ugers forældreprogram, hvor forældrene introduceres til en række grundlæggende forældrekompetencer som fx at kunne lege med barnet, give ros, belønning, sætte grænser, ignorere, opstille naturlige og logiske konsekvenser, lære barnet problemløsning m.v. Arbejdet med forældrene foregår både individuelt og i grupper. Forældrene udvikler deres kompetencer ved hjælp af hjemmeopgaver som der gives feed back på i tilbuddet.

Barnet deltager i dagtilbuddet på Mælkebøtten. Fokus på opholdet er udvikling af barnets sociale og emotionelle udvikling, understøtte barnets selvværd samt udvikling af strategier til håndtering af adfærdsproblemer og konflikter. Barnet er i stam-dagtilbuddet mindst én dag om ugen for ikke at miste kontakten og for at sikre jævnaldrene at spejle sig i. Barnet bibeholder endvidere sin kontaktpædagog i alment tilbud. 

Visitation og varighed

Visitation til tilbuddet sker via Inklusions- og ressourceporten (Ressourceporten).

Ressourceporten tilføres 10 timers socialrådgiver pr. uge.

Visitation til tilbuddet kan ske enten ved direkte henvendelse fra forældre eller henvisning fra fx dagtilbud, PPR, sundhedspleje m.v.

I forbindelse med visitationen udarbejdes handleplan således at det sikres, at de mål der er opstillet under forløbet i Ressourceporten er styrende for forløbet. Ressourceporten er ansvarlig for opfølgning/status og revision af handleplanen hver 3. måned. Forløbet er af max. 6 måneders varighed. Såfremt handleplansmålene ikke er opfyldt efter 6 måneder, sikrer Ressourceporten overgang til Myndighed.

 

Ressourceporten

Inklusions- og ressourceporten er et bredt tværfagligt sammensat tiltag mellem PPR, det gule team og dagtilbuddet, som har til formål at skabe en relationel koordineret indsats omkring 0-6 årige børn på Bornholm. Det er muligt for såvel forældre som fagpersoner, at henvende sig til Ressourceporten, når der er en bekymring omkring et barn eller en gruppe børn.

Ressourceporten sikrer inddragelse af forældre, dagtilbuddet samt andre relevante fagpersoner for at sikre, at mest mulig viden og indsigt vedr. den enkelte sag bliver til fælles viden, inden der træffes beslutning om indsats.

 

Målet med Ressourceporten er, at en bekymring bliver drøftet så tidligt som muligt, så en tilpas men mindst mulig indgribende indsats kan sættes i gang. Ved øget opmærksomhed på en forbyggende indsats skabes en bedre udnyttelse af ressourcerne og samtidigt styrkes det inkluderende læringsmiljø.

 

 

Model 2. Specialbørnehave suppleret m. heldagsbørnehave efter folkeskoleloven

Målgruppe A

Den nuværende målgruppe for Specialbørnehaven Mælkebøtten.

 

Børn i alderen 0 til 6 år med betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse med et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et specialpædagogisk behandlingstilbud til barnet.

Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov. Det skal endvidere sandsynliggøres, at det ikke er muligt at tilgodese barnets behov for trivsel, udvikling og behandling i en almindelig daginstitution.  

Se detaljeret beskrivelse af tilbuddet til målgruppe A nedenfor.

Antal børn

10 børn årligt (ud fra analyse er det minimumsantal for en faglig og økonomisk bæredygtig specialinstitution). 

Målgruppe B

Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Baggrund og argumentation

 

BSU har et ønske om at udvide aktiviteten i specialbørnehaven

Ramme og lovgrundlag

Hvis der skal etableres specialpladser i et dagtilbud, som ikke hører under servicelovens paragraffer, kan dette gøres med hjemmel i folkeskolelovens (LBK nr. 747 af 20/06/2016) § 4:

”Efter regler, der fastsættes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen”.

Reglerne for dette er nærmere beskrevet i ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen” (BEK nr 999 af 15/09/2014).

 

Målgruppen for specialpædagogisk bistand er bred og defineret således i § 1, stk. 2: Specialpædagogisk bistand gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Specialpædagogisk bistand er dog meget bredt defineret og dækker alt fra rådgivning af personale og forældre, over støtte i eget dagtilbud til decideret placering i et specialtilbud.

 

Målgruppen på dagtilbudsområdet, der svarer til Kildebakken på skoleområdet, er allerede dækket af § 32 i serviceloven jf. det nuværende tilbud i Mælkebøtten. Et supplerende specialdagtilbud efter folkeskoleloven vil efter denne bekendtgørelse rette sig mod en gruppe børn, hvis behov i høj grad svarer til eleverne på Heldagsskolen. Derfor overskriften ”Heldagsbørnehave”.

 

Hvornår må et barn tilbydes plads i specialbørnehave?

Vi har ikke hidtil haft et specialbørnehavetilbud på Bornholm efter folkeskoleloven/dagtilbudsloven. Begrundelsen skal findes i ovennævnte bekendtgørelses § 2: Den specialpædagogiske bistand gennemføres på en sådan måde, at den har størst mulig sammenhæng med barnets daglige tilværelse.

 

Det vil således være i modstrid med bekendtgørelsen at placere et barn i et specialtilbud, hvis barnets behov og udvikling kan tilgodeses med støtte i barnets eget almene dagtilbud. Der skal således være tale om børn, som almendagtilbuddet ikke kan rumme og/eller hvis udvikling ikke kan tilgodeses tilstrækkeligt med støtte i en almenbørnehave.

 

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at såfremt forældrene ønsker, at deres børn skal gå i en almen børnehave med støtte, kan det være problematisk at visitere til et specialtilbud jf. § 4: Der skal lægges betydelig vægt på barnets og forældrenes ønske med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyn til barnets alder og modenhed. Forældre vil kunne påklage placeringer efter denne bekendtgørelse i klagenævnet for specialundervisning.

 

Der er i dagtilbudsloven ikke hjemmel til at bevilge transport. Det forudsættes derfor også, at forældrene sørger for transport.

 

Tilbuddets omfang og indhold

Tilbuddets omfang skal nødvendigvis afspejle behovet derfor. Jf. lovgrundlaget vurderes det stærkt tvivlsomt, hvorvidt der kan findes et tilstrækkeligt antal børn til at gøre tilbuddet bæredygtigt.

 

Der er mange børn med behov for specialpædagogisk bistand. Men det skal også kunne godtgøres, at disse behov varetages bedst ved at fjerne barnet fra dets almene dagtilbud. De fleste børn i denne målgruppe vil udvikle sig bedst ved at kunne spejle sig og indgå i relationer med almindelige børn, og ikke ved at blive isoleret med børn, som har større behov end dem selv.

 

Selvom man etablerer et sådan tilbud vil det derfor være meget usikkert, hvor mange børn, der med hjemmel i gældende lovgivning kan indskrives i en heldagsbørnehave.

 

En heldagsbørnehave i regi af Mælkebøtten vil som minimum kræve en fast grundnormering på tre pædagoger for at kunne være bemandet i alle timer (35 timer ugentligt). Man kunne godt arbejde med en højere grundnormering, men det vil gøre tilbuddet endnu mere økonomisk sårbart, såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal børn i tilbuddet.

 

Anbefalingen er derfor at tilbuddet i alt normeres til fire ansatte - to pædagoger fast i Mælkebøtten og dertil to pædagoger, som enten er i Mælkebøtten eller i ressourceteamet afhængig af antal børn i Mælkebøtten og disse børns behov. De to fleksible stillinger vil med placering i Ressourceporten kunne bruges til støtte i alment dagtilbud såvel som i heldagsbørnehaven. På den måde sikres bedst udnyttelse af ressourcerne.

Visitation og varighed

Visitationen sker på baggrund at en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) jf. § 3. Selve beslutningskompetencen vil naturligt ligge i Inklusions- og ressourceporten (se detaljeret beskrivelse af Ressourceporten under Model 1). Her træffes også beslutning om øvrige former for specialpædagogisk bistand bl.a. støtte og rådgivning.

 

På før-skoleområdet skal det hvert halve år vurderes, om en specialpædagogisk bistand skal fortsætte, ændres eller ophøre jf. § 5. Alle børn i dette tilbud, vil altså skulle vurderes minimum hvert halve år i Ressourceporten.

 

Detaljeret beskrivelse af nuværende målgruppe i specialbørnehaven Mælkebøtten

Formål:

Specialbørnehaven Mælkebøtten har til formål at give børn med behov for specialpædagogisk bistand mulighed for:

·         særlige pædagogiske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med den specialpædagogiske bistand til barnet

·         undervisning og træning til barnet, der er tilrettelagt efter barnets særlige forudsætninger og behov

·         samt sikre børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnes særlige behov for støtte, behandling og træning, så de får gode muligheder for trivsel og udvikling

Ramme og lovgrundlag

Målgruppen er børn i alderen 0 til 6 år med betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som har et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et specialpædagogisk behandlingstilbud til barnet. Børn til specialbørnehaven visiteret efter Servicelovens § 32 stk. 3.

Afgrænsningen af målgruppen baseres ikke alene på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov for særlig specialpædagogisk støtte og behandling. Herunder skal der være beskrevet et særligt trænings- og behandlingsbehov, der ikke kan tilgodeses i et almindeligt dagtilbud med specialpædagogisk støtte.

Der vil være tale om børn med sammensatte behov der kræver beskrivelse af behov for indsats fra flere forskellige fagpersoner, og det skal sikres at der sker en grundig, forsvarlig tværfaglig helhedsvurdering af det enkelte barns behov for hjælp, støtte og behandling forud for visitation til Mælkebøtten

Det skal endvidere sandsynliggøres, at det ikke er muligt med specialpædagogisk bistand at tilgodese barnets behov for trivsel, udvikling og behandling i en almindelig daginstitution.

Tilbuddets indhold

Børnehaven er en specialpædagogisk institution. Det betyder, at udover at skulle opfylde læringsindhold og mål for almene dagtilbud i kommunen, skal Mælkebøtten også tilbyde støtte og behandling, som tilgodeser det enkelte barns særlige behov. Støtte, behandling m.m. sker i et tæt samarbejde med forskellige faggrupper og sikrer en tidlig helhedsindsats overfor det enkelte barn med stort fokus på forældreansvar og inddragelse.

 

Det særlige dagtilbud skal bidrage til, at forældre til børn med funktionsnedsættelser, har mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

 

Specialbørnehaven er rammen om et inkluderende fællesskab for børn med vidt forskellige vanskeligheder. Det er f.eks. børn med autismevanskeligheder, adfærdsforstyrrelser, ADHD eller fysiske handicaps. Behandling, støtte og læringsmiljø i Mælkebøtten er struktureret og målrettet det enkelte barns udviklingspotentiale. Det betyder, at læringsaktiviteterne er mange og forskelligartede og nøje tilpasset de børn, som skal have gavn af dem.

 

Visitation og varighed

Visitation til tilbuddet sker via Inklusions- og ressourceporten (Ressourceporten). Se detaljeret beskrivelse af Ressourceporten under Model 1.

Optagelse og ophold i Mælkebøtten visiteres på baggrund af en grundig udredning, hvor alle relevante fagpersoner er inddraget i beskrivelse af barnets behov for specialpædagogisk træning og behandling.

Der skal ske opfølgning og vurdering af indsatsen minimum hvert halve år. Her vurderes, om det fortsat alene er muligt at yde tilstrækkelig træning og behandling i et specialpædagogisk tilbud, eller barnets behov kan tilgodeses i et alment dagtilbud. Dvs. der skal være en handleplan på det enkelte barn.

 

Sammenfattende vurdering af de to modeller

Nedenstående økonomioversigt viser, at provenuet ved Model 2 er en smule større end i Model 1. Det skyldes, at der i Model 1 er tillagt 10 socialrådgivertimer pr. uge til udarbejdelse af handleplaner og sikring af evt. overgang til enten Myndighed eller Det Gule Team.

Som beskrevet er det stærk tvivlsomt, om Model 2 kan implementeres med det fornødne antal børn, som er en forudsætning for, at økonomien er i balance. Hvis det fornødne antal børn ikke kan rekrutteres, vil Model 2 blive væsentlig dyrere end model 1.

Fagligt vurderes det, at Model 1 vil have langt de bedste resultater og vil være til gavn for en lang række børn og deres familier. Det understøttes af, at en lang række danske kommuner i dag anvender modellen og at Socialstyrelsen anbefaler metoden. Model 2 vurderes til potentielt at være et fagligt tilbageskridt.

Økonomiske konsekvenser

Driftsbudgettet til målgruppe A, som er den nuværende målgruppe i specialbørnehaven, afsættes med baggrund i det nuværende grundbeløb og taxameterbeløb. Der vil skulle afsættes budget til 10 børn for at dette er fagligt og økonomisk bæredygtigt, hvilket svarer til 2,5 mio. kr.

I såvel Model 1 som 2 afsættes midler svarende til 40 børneenheder, der er grundlaget for at opretholde et faglig og økonomisk bæredygtigt alment dagtilbud. Dertil er der i beregningerne af driftsbudgettet i begge modeller, taget højde for lønforskelle, yderligere uddannelse og supervision. Dette udgør i alt 250.000 kr.

Finansieringen udgøres af den nuværende budgetramme til Mælkebøtten modregnet spareforslaget, der indgår i budgetprocessen for 2017, samt de allerede udmøntede effektiviseringer på bevilling 11 Dagtilbud.

Model 1

Der er tillagt 10 timer/uge til en socialrådgiver med henblik på udarbejdelse af bl.a. handleplaner og opfølgning. 

Det antages, at forældrene betaler en deltidstakst (35 timer/uge) i perioden, hvor familien er visiteret til familiebehandling i Mælkebøtten. Barnet fortsætter med at være indskrevet i stamdagtilbuddet. Der foretages intern afregning mellem Mælkebøtten og stamdagtilbuddet for barnets dage i Mælkebøtten.

 

Der visiteres efter servicelovens § 11 stk.3, og derfor vil kommunen skulle sørge for familiernes transport. Dette antages at kunne ske indenfor det nuværende budget.

Model 2

Børnene indskrives i Mælkebøtten, hvorfor der spares 10 pladser i de almene dagtilbud. Der vil kunne være tilfælde, hvor dette medvirker til at gøre små dagtilbud mindre bæredygtige. Det har ikke været muligt at indregne i nedenstående økonomiberegninger.

 

Forældrene forventes i denne model selv at sørge for transport til og fra Mælkebøtten.

 

 

 

Oversigt over økonomi ved model 1 og 2

Model 1

Model 2

Driftsbudget

 

 

Minimumsbudget til § 32 tilbud (10 børn) i målgruppe A

2.505.000

2.505.000

Minimumsbudget ved bæredygtigt dagtilbud (grundlag: 40 børneenheder)

1.201.000

1.206.000

Yderligere ressourcer - Model 1: lønforskel, uddannelse, supervision mm.

250.000

 

Yderligere ressourcer - Model 1: 0,27 socialrådgiver (handleplaner)

120.000

 

Yderligere ressourcer - Model 2: lønforskel, uddannelse, supervision mm.

 

250.000

Driftsbudget i alt

4.076.000

3.961.000

Finansiering

 

 

Nuværende budgetramme Mælkebøtten

-4.969.000

-4.969.000

Spareforslag - B2017 - reduktion med 2 pladser

374.000

374.000

Udmøntede effektivisering bevilling 11 Dagtilbud

317.000

317.000

Afregning med stamdagtilbud for dage i Mælkebøtten (80 pct.)

-376.000

 

Mistet forældrebetaling (fra fuld tid til deltid)

63.000

 

10 børneenheder mindre i alment dagtilbud

 

-470.000

Finansiering i alt

-4.591.000

-4.748.000

Provenu

-515.000

-787.000

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Såfremt Børne- og Skoleudvalget ønsker at gennemføre ændringer i tilbuddet på Mælkebøtten anbefales det at den ønskede model sendes i høring i Handicaprådet og Dagtilbudsbestyrelsen forud for endelig beslutning.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 1. november 2016

Punktet har været sendt i høring i perioden 31. august 2016 til 7. oktober 2016 hos Handicaprådet, Dagtilbudsbestyrelsen og Forældrerådet ved Mælkebøtten. Der er kommet høringssvar fra alle høringsberettigede der alle tilslutter sig model 1 suppleret med familiebehandlingstilbud efter serviceloven. Høringssvar vedlagt som bilag.

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. november 2016

1.
Samlet høringssvar (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Beskæftigelsesplan 2017

15.00.15P15-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

12

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal godkende Beskæftigelsesplan 2017 på mødet den 22. december 2017.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         Beskæftigelsesplan 2017 godkendt

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 29. september 2016:

Anbefales

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at beskæftigelsesplan 2017 indstilles til godkendelse

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:
Anbefales

 

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkendte på møde den 31. august 2016 tids- og procesplan for Beskæftigelsesplan 2017. Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 forelægges fagudvalgene til drøftelse og skal endelig godkendes i kommunalbestyrelsen den 22. december 2016.

 

Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen, Beskæftigelsesplanen tager derfor udgangspunkt i Bornholms Regionskommunes udviklingsstrategi 2016 – Bright Green Island 2016.

·         Et godt og aktiv liv for alle

·         Bornholm som videnssamfund

·         Grøn og bæredygtig Ø

·         Økonomisk bæredygtig Ø

Beskæftigelsesplan bygger på de aktuelle muligheder og udfordringer for Bornholm i samspil med de politisk fastsatte mål både lokalt og nationalt.

 

Beskæftigelsesministerens politiske mål for 2017:

I løbet af de seneste år har flere personer fået fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed mulighed for at forsørge sig selv. Den positive udvikling ønskes forsat understøttet med en styrket indsats for de borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet samt at sikre at virksomhederne får adgang til kvalificeret arbejdskraft.

 

På denne baggrund har beskæftigelsesministeren udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål som den overordnede retning for arbejdet med en aktiv beskæftigelsesindsats for 2017:

 

1.    Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

2.    Flere unge skal have en uddannelse

3.    Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde

4.    Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.

 

Den lave ledighed er også slået igennem i Bornholms Regionskommune, hvilket er meget positivt, men betyder også, at når virksomhederne fremover skal have kvalificeret arbejdskraft er det nødvendigt at få alle arbejdskraftressourcer i spil. Der er heldigvis forsat et potentiale – de sygemeldte kommer hurtigere og i højre grad tilbage på arbejdsmarkedet, flygtninge som trods begrænsede danskkundskaber kan bidrage med deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet, unge kan med en koordineret og langsigtet indsats komme i uddannelse og i arbejde, og borgere kan med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats rustes til at vende tilbage i arbejde eller uddannelse.

 

Den lave ledighed betyder også, at samarbejdet med virksomhederne ændrer karakter, dels fordi virksomhederne efterspørger andre services i en situation, hvor det stadigt bliver sværere at rekruttere, og fordi behovet for et rummeligt arbejdsmarked stiger i takt med at flere og andre typer borgere skal ud på arbejdsmarkedet – både ordinære og i virksomhedsrettede forløb.

 

Sammenfattende kan Bornholms udfordringer beskrives med følgende overskrifter:

 Stigende mangel på arbejdskraft

Fremtidens kompetencebehov

 

2010

2013

2016

2020

2025

Arbejdsløshed (antal)

Ufaglært/Uoplyst

599

469

854

1.109

1.534

Studenter, hf, hhx, htx

51

42

-3

-47

-53

EFU: Handels- og kontor

155

146

34

26

74

EFU: Bygge & anlæg

115

92

3

-77

-142

EFU: Jern & metal

113

84

26

-21

-50

EFU: Social & sundhed

39

32

-56

-111

-86

EFU: Andre

136

117

-25

-132

-107

                             Kilde: Center for Regional og Turismeforskning (CRT)

 

Behov for kvalificeret uddannelsesudbud

 

Praktikpladser

 

Billige lejeboliger

Sundhedssektoren

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har fastsat følgende mål for den beskæftigelsesrettede indsats:

 

1.    Sikre at Bornholmske virksomheder kan få den fornødne og kvalificerede arbejdskraft nu og på længere sigt.

 

2.    Støtte Bornholmske borgere i at påbegynde og gennemføre ordinær uddannelse eller kompetenceløft der kan bibringe dem i job.  

3.    Borgere på kanten af arbejdsmarkedet støttes i at få eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet efter perioder med ledighed eller sygdom.(Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres, langtidsledigheden og lange sygefraværsforløb skal nedbringes)

 

4.    Sikre anvendelse af arbejdspotentialet hos flygtninge og indvandrere, således at de integreres hurtigt og derved bidrager til det Bornholms samfund.
Målsætningen er at 60% af flygtninge og indvandrere er i beskæftigelse senest 3 år efter deres ankomst til landet. 

 

Vedhæftet Beskæftigelsesplanen 2017 er således udarbejderet som en helhedsorienteret plan for at sikre sammenhæng mellem beskæftigelsespolitiske udfordringer, politiske mål og fokusområder samt den lokale strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 29. september 2016

1.
Beskæftigelsespolitiske mål (PDF)

2.
Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Velfærdsalliance med DBU

00.16.00P20-0033

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

13

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune og Dansk Boldspil-Union (DBU) undersøger muligheden for at indgå i en velfærdsalliance, der skal styrke foreningslivet, sundheden og samarbejdet på tværs.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at aftalen mellem DBU og BRK godkendes

 

Social-og Sundhedsudvalget den 31. oktober 2016:

Anbefales

 

Teknik – og Miljøudvalget den 31. oktober 2016:

Indstillingen anbefales

 

Børne- og Skoleudvalget den 1. november 2016:

Indstillingen anbefales

 

Fritids- og Kulturudvalget, den 2. november 2016:

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 2. november 2016:

 

 

Sagsfremstilling

Velfærdsalliancen mellem Bornholms Regionskommune og DBU skal sikre gode rammer for udviklingen af idrætten i kommunen samt sikre, at endnu flere indbyggere bliver fysisk aktive.

Velfærdsalliancen har desuden fokus på at bruge fodbolden som løftestang til at tage et større samfundsmæssigt ansvar, og dermed medvirke til at løfte traditionelle kommunale opgaver i de lokale fodboldklubber.

 

En arbejdsgruppe på tværs af centre for Teknik og Miljø, Sundhed, Psykiatri og Handicap, Børn og Familie samt Skole, Kultur og Fritid, har arbejdet på at kvalificere og tilpasse Velfærdsalliancen, så Bornholm får mest muligt gavn af aftalen. Det indebærer, at medtage erfaringer fra allerede gennemførte eller igangværende projekter, samt en vurdering af, om de skulle fortsætte i fremtiden som en del af Velfærdsalliancen. Arbejdet har resulteret i den vedhæftede aftale til godkendelse.

 

Aftalen er tre-årig med mulighed for genforhandling efter de tre år. I hovedtræk fokuserer aftalen på, at der skal være et klart formål med hvert tiltag, ligesom der gerne må være et målbart resultat. Der er gode erfaringer med børnehavefodbold fra Børn og Familie, som arbejdsgruppen har vægtet højt. Dette skyldes dels de gode erfaringer, og dels vigtigheden af at få gjort sport til en naturlig del af hverdagen i en tidlig alder. Dermed er der større håb om, at børnene vil fortsætte den aktive livsstil senere. Modtagerklasserne har gode erfaringer fra fodboldprojektet ’Spartacus’ for flygtningebørn, og ser gerne en lignende konstruktion fortsat gennem Velfærdsalliancen, da man herigennem vil kunne gøre de nye borgere, fortrolige med den danske foreningstanke og de fællesskabsbaserede klubber. Projekt FIFA 11 for Health er et fodbold- og sundhedsprojekt i fire folkeskoler, som forløber over 11 uger i skolernes 5. klasser. Gennem fodbolden introduceres eleverne for en række sundhedsbudskaber, der behandles ud fra fodboldøvelser.

I Velfærdsalliancen er desuden inkluderet nogle events, som vil være med til at understøtte fodbolden og idrætten på øen. I forhold til disse events, var der i arbejdsgruppen et stærkt ønske om, at lokale foreninger/ spillerne får del i oplevelsen og indtægterne. Fx ønskes en U-landkamp for piger, og her ville være godt at få mulighed for at lade de bornholmske pigespillere få mulighed for at træne sammen med landsholdet, og dermed stille spørgsmål og få ny viden om sporten.  Ligeledes ønsker arbejdsgruppen at supplere børnehavefodbold-projektet med afholdelse af en afsluttende turnering, hvor forældre også bliver inddraget. Det er arbejdsgruppens klare indtryk, at forældrene spiller en stor rolle for børnenes videre sportsudøvelse. Forældrene er desuden en gruppe, der er attraktive at få involveret i foreningslivet som frivillige.

 

Velfærdsalliancen behandles i alle udvalg, da aftalen favner en række områder på tværs af centrene. Der er initiativer, der appellerer til integration af flygtninge, hvilket betyder, at en behandling i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget er relevant. Aftalen skal ligeledes behandles i Børn- og Skoleudvalget, idet der er flere tiltag, der relaterer sig til dette område. Da Regionskommunen, som en del af Velfærdsalliancen, også ønsker at afholde events i de kommunale faciliteter, skal aftalen ligeledes behandles i Teknik- og Miljøudvalget. Fritids- og Kulturudvalget skal se på det idrætspolitiske medens Social- og Sundhedsudvalget skal forholde sig det det sundhedspolitiske aspekt i aftalen.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 55.000 kr. pr. år i budget 2017 og overslagsårene til finansiering af en velfærdsalliance mellem DBU og Bornholms Regionskommune.

 

Forslag nr. FKU-04

1000 kr. – i 2016-priser

 

2017

2018

2019

2020

Nuværende udgift

 

 

 

 

Merudgift

55

55

55

55

Nettoudvidelse

55

55

55

55

 

De 55.000 p.a. er et symbolsk beløb: Udover et direkte DBU-tilskud på 650.000 kr. til de nævnte aktiviteter i perioden, udgør DBU’s samlede udgifter til de nævnte aktiviteter i Velfærdsalliancen minimum 385.000 kr. I dette beløb er ikke medregnet udgifter til projektledelse, administration eller eventuelle ekstra rejseomkostninger. Kommunens udgift til Velfærdsalliancen er 55.000 kr. om året, i alt 165.000 kr. over tre år. For dette beløb fås aktiviteter til en værdi af 650.000 kr. + 385.000 kr. fra DBU’s egen kasse.

 

I forbindelse med afholdelse af events er det aftalt med DBU, at de sørger for at informere og organisere de lokale foreninger til at stå for en del af arbejdet, da det vil mindske kommunens udgifter og øge foreningernes indtjeningsmuligheder.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 2. november 2016

1.
Velfærdsalliance (DOCX)

2.
U-landskampe (PDF)

3.
Oldboys-landskamp (PDF)

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. november 2016

4.
U-landskampe, forplejning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Mødeplan 2017

00.22.02A26-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

14

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter.

Resumé

Udvalget skal fastsætte tidspunkt for møder i 2017.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a) at mødedatoerne jf. mødeplanen for 2017 tages til efterretning

b) at mødetidspunkt fastsættes til kl.15:30

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 22.9.2016 godkendt mødeplanen for 2017 for kommunalbestyrelsen, Økonomi- og Planudvalget og de stående udvalg. Af mødeplanen fremgår det, at Børne- og Skoleudvalget har møder følgende dage i 2017:

10. januar

31. januar

7. marts

4. april

2. maj

6. juni

29. august

26. september

7. november

5. december

 

I henhold til Lov om kommunernes styrelse § 8 stk. 3 kan kommunalbestyrelsen fastsætte regler om varigheden af sine møder. Dette samme kan ØPU og de stående udvalg.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. november 2016

1.
Udkast til mødeplan 2017 for kommunalbestyrelsen, Økonomi- og Planudalget og de stående udvalg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Gensidig orientering

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

15

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Sager til høring i Handicapråd

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

16

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at punkt 6 og 7 sendes i høring i Handicaprådet af Kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:

Godkendt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Koordinering med andre politikområder

00.01.00G01-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-11-2016

17

 

 

Indstilling og beslutning

 

Børne- og Skoleudvalget, den 1. november 2016:

Intet.