Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
08-06-2016 kl. 15:30
Vibegård, mødelokale 1, Vibegårdsvej 2, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Budgetdialogmøde med Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse
  åbent 3 Budget og mål 2017 - Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
  åbent 4 Budgetopfølgning pr. 30. april 2016, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
  åbent 5 Kompetenceafgivelse fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til administrationen i visse sager fra Bornholms Vækstforum
  åbent 6 Koordinering med andre politikområder
  åbent 7 Integration – nye rammer
  åbent 8 Fremtidens boligbehov på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område - Boligpolitik 2016
  åbent 9 Orientering om udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse samt Jobreform fase 1
  åbent 10 Lokalt udsatteråd
  åbent 11 Status på og videreførelse af indsatsen på hjerneskadeområdet
  åbent 12 Tilbud om indflytning i DLG´s bygninger på Nexø Havn
  åbent 13 Tilsyn 2016 Sandemandsgården
  åbent 14 Kommunikationshandleplan
  åbent 15 Ansøgning om tilskud til projekt Klædt på til det 21. århundrede - innovation og entreprenørskab i grundskolen
  åbent 16 Ansøgning: Medfinansiering af wifi hotspots
  åbent 17 Ansøgning om tilskud til forundersøgelse - etablering af individuel erhvervsuddannelse inden for foto og medier
  åbent 18 Sager til orientering
  åbent 19 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 20 Sager til høring i Integrationsråd
  åbent 21 Eventuelt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

85.02.02G00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

Lotte Helms forlod mødet under punkt 8, kl. 17,45, var tilbage til punkt 12, kl. 18,19.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Budgetdialogmøde med Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

00.30.02G01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

2

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at som led i den politiske budgetproces hvert år afholdes et budgetdialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter fra Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         til dialog mellem Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelses repræsentanter og udvalget, igennem gensidig orientering om status, arbejdet med mål og konkrete initiativer, samt budget

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 8. juni 2016:

Dialogen taget til efterretning

Sagsfremstilling

Som et led i den politiske budgetproces afholder udvalgene budgetmøder med centrene.

 

De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.

 

Formålet med møderne er bl.a., at drøfte udvalgenes delmål med særlig henblik på udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan bringe ind i det videre budgetarbejde. Derudover drøftes arbejdet med det administrative sparekatalog.

 

På mødet er tilmeldt følgende repræsentanter fra Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse:

 

 

 

ARK – Vibegård (Afklaring, resurser og kompetenceudvikling):

 

Søren Vaupell Christensen

Britta Overgaard

Frank Kure, TR

Dorte Jensen, TR

Michael Kaas Hansen

 

Beskæftigelsesservice:

 

Michael Schenk

Hande Nielsen

Lykke Jensen

Trine Møller

Jan Viffert

 

Job- og virksomhedsservice:

 

Mark Steger

Martin Svart

Kim Reesenholm

Jimmie Pedersen

 

Integration:

 

Rikke Holm

Karin Schubert

 

Ungeporten:

 

Gitte Hagelskjær Svart

 

 

Centerchefen giver indledningsvist en kort præsentation af hvad der aktuelt arbejdes med hvilke besparelsesmuligheder der arbejdes med til et administrativt sparekatalog i overensstemmelse med den udmeldte besparelsesramme for hvert af centrene. Derudover kan centerchefen komme med bemærkninger vedrørende budgetmål for 2017, budgetopfølgningen per 30. april, samt refleksioner over Bornholmer-panel-image-undersøgelsen.

 

Herefter vil der være tid til general dialog mellem udvalget og centret om de konkrete spareforslag og budgetsituationen etc.

 

I efteråret efter budgetvedtagelsen afholdes der nye dialogmøder mellem udvalget og centeret om udmøntning af budgettet for 2017. Her drøftes det indgåede budgetforligs konsekvenser for centerets område og hvordan de politiske beslutninger indarbejdes.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Budget og mål 2017 - Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

00.30.02G01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

3

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

Udvalgenes arbejde med mål er en del af budgetprocessen. Som processen for budget 2016, skal udvalgene diskutere nye delmål for 2017 til videre behandling i Kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger. Udvalgene skal endvidere drøfte behov for justering af de langsigtede mål.

 

Detaljerede oplæg til nye mål og delmål er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)  at udvalget drøfter oplæg til delmål og langsigtede mål

b)  at udvalget godkender delmål med henblik på videre behandling i Kommunalbestyrelsens behandling af budget 2017

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 8. juni 2016:

a) Drøftet
b) Godkendt, Jonna Nielsen, Per Ole Petersen og Maria Fromseier Kjærgaard afventer endelig stillingtagen til delmål " Der arbejdes videre med planlægning for vindmøller" indtil rapport foreligger.

Sagsfremstilling

De enkelte udvalg har ansvar for at sætte retning for udviklingen af de politikområder, de har som ansvarsområder. Dette skal ske i respekt for tidligere beslutninger og for kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for Bornholms udvikling.

 

På udvalgsmødet i maj blev der orienteret om status på delmålene for 2016 indenfor udvalgets område, samt drøftet behov for justeringer af delmål for 2016 og lavet indledende drøftelser af delmål for 2017.

 

I forlængelse af udvalgenes langsigtede (4-årige) mål, der blev vedtaget i forbindelse med

budget 2016, skal udvalget nu drøfte mål og delmål for budgetåret 2017.

 

Udvalgets drøftelser til mål og delmål for budget 2016 skal tage udgangspunkt i:

1.    Drøftelser fra udvalgsmødet i maj

2.    Budgetdialogmøder med centrene

3.    Evt. henvendelser om tværgående delmål fra andre udvalg

 

Nedenfor følger et overblik over forslag til udvalgets årlige mål, de dertilhørende delmål og hvorledes disse knytter sig til udvalgets langsigtede mål. For mere detaljerede beskrivelser af mål og delmål henvises der til bilag.

 

Mål for valgperioden

Årligt mål

Delmål for 2017

Integration

 

Fokus på flygtningenes integration på det Bornholmske arbejdsmarked, således at flygtningenes kompetencer søges at matche det Bornholmske arbejdsmarkeds behov for kvalificeret arbejdskraft.

 

 

 

Strategi for integrationsindsatsen i Bornholms Regionskommune.

Målsætningen er at erhvervsfrekvensen for flygtninge hæves til 60 % ved udgangen af den 3-årige integrationsperiode.

 

Demokratisering og læring af det danske sprog.

 

Uddannelse og arbejde.

 

Opdatering af kvalifikationer til imødekommelse af behov for kvalificeret arbejdskraft på det Bornholms arbejdsmarked.

Erhvervsindsatsen

Etablering af Erhvervskontakt for alle indgange til erhvervslivet i kommunen – en indgang Implementering af et fælles system for at styre og målrette erhvervsrelationerne samt indsamle data.

 

 

Forsat fokus på, at sikre en forenkling af erhvervskontakten ved at have en koordineret tilgang.

 

 

Fastholde og udvide samarbejdet med relevante interessenter

 

Ungeindsats

 

Fokus på det tværfaglige samarbejde mellem relevante aktører.

Sikre at relevante tilbud, aktiviteter og værktøjer er til stede ved det daglige arbejde.

 

 

Fortsætte og udvikle et tæt samarbejde med UU-vejledere, mentorer på uddannelsessteder m.fl. for at fastholde unge i uddannelse

 

Fokus på tværfagligt samarbejde mellem kriminalforsorgen, sundhedsvæsenet og kommunale myndigheder

 

Styrke og optimere mentorindsatsen, herunder den tværfaglige støttende indsats

 

Afdække og optimere tilbudsviften i forhold til klargøring til uddannelse

Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet

 

At nedbringe antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere over 30 år med 20% i valgperioden 2014 – 2017 forhold til 2013.

 

 

Følge udviklingen kvartalsvis ved statistisk materiale på jobindsats.dk

 

Udvikle implementering af Empowerment begrebet i det daglige arbejde

Rekruttering

 

Sikre kvalificeret arbejdskraft til offentlige og private virksomheder på Bornholm.

Inddrage og samarbejde med internationale organisationer – EURES og Workindenmark

 

 

Deltagelse og synliggøre uddannelse- og beskæftigelsesmuligheder på relevante messer og lign.

 

Synliggøre ledige stillinger i udenlandske netværk

 

Omstilling fra miljøhensyn til bæredygtigt tilsyn

Fortsat fokus på tæt samarbejde med Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse på erhvervsområdet

Muligheder for ekstern finansiering herunder EU-midler afsøges fortsat.

 

Understøttelse af ny energistrategi og Bright Green Island

 

At understøtte at energistrategiens mål gennemføres.

Der arbejdes videre med planlægning for vindmøller

Der iværksættes planlægning for etablering af nye store solcelleanlæg

Revitalisering af Bright Green Island-strategien sker i samarbejde med ØPU og EBU

I forhold til de to målgrupper psykisk sårbare, herunder borgere på A-området og borgere med udviklingshæmning, skal Bornholms Regionskommune iværksætte initiativer på tværs af centre, med henblik på at afdække borgernes muligheder for beskæftigelse og evt. uddannelse og tilrettelægge ”den optimale vej” til at realisere den enkelte borgers muligheder.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 8. juni 2016

1.
Beskæftigelsesplan 2016 Bornholm (PDF)

2.
Fælles mål (DOCX)

3.
Delmål 2017 - Tværgående TMU og EBU (DOCX)

4.
Delmål 2017 - Tværgående TMU, EBU og ØPU (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Budgetopfølgning pr. 30. april 2016, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

00.30.14G01-0051

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

4

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2016 viser på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets områder et forventet regnskab, der udviser et merforbrug på 5,3 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Set under et er der fra 2015 overført et overskud på 17,0 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 11,7 mio. kr.

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. i 2016

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         at budgetopfølgningen tages til efterretning

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2016. I 2016 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016 ekskl. overførsler fra 2015.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2016, dvs. inkl. overførsler fra 2015.

 

Af bilag 1 fremgår budgetopfølgning på driften.

 

Drift

For den del af Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse som formelt er placeret under Social- og Sundhedsudvalgets, men har sammenhæng til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, forventes balance mellem forbrug og budget i 2016.

Vurderingen af udgifter til sociale ydelser er forbundet med en vis usikkerhed, da der er tale om afledte effekter af beskæftigelsesreformer og senest refusionsreformen.

 

For den del af Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse som vedr. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets, forventes et merforbrug på 5,3 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Fra 2015 er overført et overskud på 17,0 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 11,7 mio. kr.

De væsentligste årsager til merforbruget kan henføres til Administration, Job og Borger, Vækstforum og Bornholms Akademi. Der er tale om planlagte udgifter, eller udgifter som ikke vil have konsekvenser i 2017

 

Økonomiske konsekvenser

Det forventede regnskab for 2016 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets områder viser pr. 30. april samlet set et merforbrug på 5,3 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2016. Set under et er der fra 2015 overført et overskud på 17,0 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 11,7 mio. kr.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. i 2016.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 30. april 2015

Beløb i 1.000 kr.

Forventet                  mer-/mindreforbrug i 2015

Overført fra 2014

Forventet resultat i 2015 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

-5.276

1.200

16.977

11.701

1.200

41 Uddannelse og beskæftigelse

-2.415

1.200

3.154

739

1.200

42 Erhverv

-2.861

 

13.823

10.963

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

-5.276

1.200

16.977

11.701

1.200

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 8. juni 2016

1.
Driftsopfølgning på bevilling og afdelingsniveau (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Kompetenceafgivelse fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til administrationen i visse sager fra Bornholms Vækstforum

00.01.00A21-0025

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

5

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal beslutte, hvorvidt kompetencen delegeres til administrationen til at påse om sager fra Bornholms Vækstforum, hvor der indstilles afslag, er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         At Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget delegerer kompetencen til administrationen, til at påse om sager fra Bornholms Vækstforum, hvor der indstilles afslag, er i overensstemmelse med gældende lovgivning

·         At Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget årligt modtager en oversigt over sager, hvor administrationen har vurderet at de indstillede afslag er i overensstemmelse med gældende lovgivning

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

Godkendt

Sagsfremstilling

Erhvervsfremmeloven giver Bornholms Vækstforum lovgrundlag for at indstille sager til kommunalbestyrelsen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål.

Det foreslås at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget uddelegerer kompetencen til administrationen til at påse, at sager hvor Bornholms Vækstforum indstiller afslag er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

I praksis vil sager fra Bornholms Vækstforum hvor der indstilles afslag ikke blive behandlet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, men blive vurderet af administrationen så det sikres at afslag er givet i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 

Lovgrundlag:

Erhvervsfremmeloven, § 10, stk. 4 og 5.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Koordinering med andre politikområder

00.01.00K04-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

6

 

 

1.     Drøftelse af hvorledes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og kommunalbestyrelsen orienteres om måltal og status på integrationsrådet. Herunder form, indhold og frekvens.

2.     Politisk forankring af initiativ om privat universitet.

Indstilling og beslutning

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

1. Drøftet
2. Drøftet

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Integration – nye rammer

15.40.00G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

7

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På baggrund af integrationsopgavens voksende karakter er det besluttet, at administrationen løbende orienterer Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget om status og aktiviteter. Dertil kommer at der nu foreligger resultatet af henholdsvis treparts- og to partsforhandlingerne mellem henholdsvis regeringen og arbejdsmarkedets parter samt mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening).

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)    At orienteringen drøftes

b)    At ”Integration – nye rammer” sendes i høring i Integrationsrådet

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 11. april 2016:
a) Orienteringen drøftet,

Udvalget ønsker sagen løftet til kommunalbestyrelsen, vedlagt borgmesterens invitation til  

"Mini-Marienborgmøde" den 12. maj 2016.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2016:
Taget til efterretning.

 

 

 

Integrationsrådet den 23. maj 2016:
Integrationsrådet udtrykker stor ros til arbejdsgruppens arbejde og anbefaler at der tilføres de nødvendige resurser og at eksterne aktører inddrages i den videre proces. Dette for at sikre at der sker en hurtig og sikker kompetenceafklaring.

 

 

 

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 8. juni 2016:
Anbefales

 

Sagsfremstilling

For at optimere sagsgangene for flygtninges vej i job, er der blevet afholdt et ”To do seminar” den 25.2.2016, hvor der var deltagelse af repræsentanter fra private og offentlige virksomheder, uddannelsesinstitutioner, sprogcenter, oplysningsforbund, fagforbund, a-kasser, jobcenter m.fl.

I forlængelse af dette blev der nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde en model for kompetenceafklaring af nytilkomne flygtninge med henblik på en effektiv sprogundervisning og kompetenceafklaring, som skal sikre den meste effektive vej ind på det bornholmske arbejdsmarked.

Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i de erfaringer/viden som der allerede er på området og den viden som er opsamlet fra det første jobrettede integrationsforløb ”Metalforløbet”.

Arbejdsgruppen peger på følgende vigtige elementer:
At bruge ressourcerne rigtigt - Realkompetenceafklaring er en ressourcemæssig stor og dyr opgave både for Campus og den enkelte flygtning samt BRK, da det kræver meget dokumentation/ registrering af tidligere erfaring og dermed de tilegnede kompetencer i tiden som beskæftiget.

Flygtninge med dokumentation for uddannelse:
At de nytilkomne flygtninge som har et bevis for uddannelse bliver realkompetenceafklaret med det samme.

CV/Kompetenceafklaring ”light”:
Der skal derfor være fokus på, at vores nytilkomne får den nødvendige hjælp til at kunne dokumenterer hvilke arbejdsopgaver den enkelte kan bestride og i hvilket omfang, således at dette er tydeligt, hvis der senere er grundlag for en realkompetenceafklaring.

Andre problemer skal afklares:
At der i virksomhedskontakten ikke optræder nytilkomne flygtninge, som ikke reelt er klar til at påtage sig et arbejde fordi der er øvrige problemer(Psykisk, helbred o. lign.). Modellen skal sikre, at disse personer er ”fanget” før der bliver etableret en kontakt mellem den nytilkomne flygtning og virksomheden.

Sikre Match flygtning/virksomhed:
At der i virksomhedskontakten er et godt match mellem den nytilkomnes kompetencer og virksomhedens behov.

Kun uddannelse hvor relevant:
At der ikke bruges unødige ressourcer(tid/økonomi) på AMU forløb eller øvrig uddannelse ved at give de nytilkomne disse forløb som en del af en generel pakke, hvis det ikke er et reelt behov fra virksomheden for at kunne bestride et job hos dem.

Hurtigste vej til job(varig beskæftigelse):
At der er fokus på hurtigste vej i job, og at de nytilkomne flygtninge kan påtage sig ufaglært arbejde, at de som har erfaring til at blive realkompetenceafklaret får denne vurdering og dermed et fremadrettet dokument hvor det fremgår hvilke kurser der skal erhverves for at blive faglært indenfor faget indenfor de næste 5 år.

Samarbejde med virksomhederne om praktikker med faglig relevans:
At der i samarbejdet med virksomhederne er fokus på, hvilke arbejdsopgaver som skal afprøves/trænes, og at det i samarbejdet er sikret, at virksomhederne også har disse opgaver så praktikken bliver målrettet og har et afklarende sigte.

Organisering:
Overordnet styregruppe - At der nedsættes en styregruppe som indeholder beslutningstagere på fagområder fra brancheorganisationer/virksomheder, jobcenter, Integration BRK, Campus Bornholm, som hele tiden har fokus på hvilke stillingsprofiler der skal arbejdes på i forhold til aktuelle jobåbninger.

Arbejdsgruppe - At der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af jobkonsulenter, repræsentanter fra faglige organisationer og Campus Bornholm, som samarbejder omkring virksomhedskontakten, sikre en ensrettet og samlet kontakt til virksomheder og som samler op på jobåbninger og udarbejder stillingsprofiler, samt oplyser virksomhederne om anvendelse af mentorer/sprogmentorer o. lign.

Nye rammer (Treparts og Toparts aftaler)

Der er kommet nye aftaler mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter omkring rammerne for integrationsindsatsen i kommunerne, samt mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening) omkring indsats samt økonomi på integrationsområdet.

Aftalerne fremgår af bilag til punktet og vil i hovedpunkter blive gennemgået på mødet.

Økonomiske konsekvenser

Aftalerne vil påvirke kommunens økonomi, men det er endnu for tidligt i forhold til at kunne give en konkret vurdering af dette. Når aftalerne er udmøntet i konkret kommune aftaler vil udvalget blive orienteret.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

24. maj 2016:

 

To do seminar på Bornholm er afholdt i regi af:
”NMR, Nordisk ministerråd har bl.a. diversitet, demokrati, entreprenørskab og udvikling af entreprenørielle mindset og innovation som prioriterede indsatsområder. Der arbejdes specifikt med dette tema i NVL’s ”Netværk for entreprenørskab, entreprenørielle mindset, innovation og læring”. Pt. er dette netværk, på baggrund af analyser af innovative, entreprenørielle læringsmiljøer, ved at udvikle praksisnære og handlingsrettede efteruddannelsestilbud, der kan gennemføres på nordisk niveau. Som en del af dette udviklingsarbejde gennemføres og afprøves i samarbejde med NVL’s Ø-netværk et ”To-do” seminar på Bornholm med en konkret aktuel udfordring, man ønsker at tage fat i. Det valgte tema er ny- ankomne flygtninge – integration, entreprenørskab, entreprenørielle mindsets. Kan uddannelse fremme entreprenørielle mindset og give ny-ankomne flygtninge lyst til at blive på Bornholm? Hvordan skabe rammer for et gensidigt givende møde mellem ny-ankomne og gamle Bornholmere?”

 

 

 

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11. april 2016

1.
Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration (PDF)

2.
Samlet aftaletekst 2016-03-18 - ENDELIG (PDF)

3.
Kommuner får en milliard i flygtningetilskud (PDF)

4.
Pressemeddelelse ifm. med 3-partsaftelen (PDF)

5.
2- og 3-partsforhandlingerne (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. april 2016

6.
Invitation Mini - Marienborg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Fremtidens boligbehov på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område - Boligpolitik 2016

03.00.00P22-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

8

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forlængelse af processen for en boligpolitik, drøfter udvalget fremtidens boligbehov på baggrund af en screening af udvalgets område.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at udvalget

a)    Drøfter fremtidens boligbehov på udvalgets område

b)    Vurderer omfanget af behov for ny- eller ombyggeri

c)    Videresender til orientering i kommunalbestyrelsen, som led i den samlede proces for boligpolitik 2016

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

a) Godkendt
b) Drøftet,
Anbefales at behovet for ungdomsboliger i Rønne i forhold til nye og eksisterende uddannelser undersøges nærmere.

Anbefales at behovet for etablering af nye boligområder på Bornholm undersøges.
c) Videresende til kommunalbestyrelsen

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet d. 28. april blev det besluttet at arbejde videre med en boligpolitik for Bornholm. Udgangspunktet for de videre drøftelser af boligpolitikken skulle blandt andet hentes i en proces i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, hvor det fremtidige behov for boliger for udvalgets forskellige målgrupper skulle vurderes. Parallelt med processen i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget kører en tilsvarende proces i Social- og Sundhedsudvalget for målgrupperne under dette udvalg

Siden kommunalbestyrelsens beslutning er områderne blevet screenet i forhold til de forventninger, der er til områderne i et 10-årigt perspektiv.

Overordnet set er det svært at komme med præcise tal for hvordan områderne udvikler sig, da der er mange faktorer i spil. Således er det både svært at forudse flygtningestrømmene fra verdens brændpunkter og opblomstringen af nye uddannelser på Bornholm. På den baggrund skal nedenstående ses som det bedste bud det er muligt at komme med på nuværende tidspunkt.

 

Kontanthjælpsmodtagere

Denne målgruppe har i forlængelse af reformerne på området færre penge end tidligere, hvilket betyder at boligudgifterne som er en stor udgiftspost for den enkelte, får større betydning.

Der kan derfor forventes en søgning til de allerbilligste boliger, men det er svært at vurdere omfanget uden en dyberegående analyse.

Dog er vurderingen, at behovet for billige boliger i Rønne i stigende omfang vil være tilstede for målgruppen.

Flygtninge og integration

På flygtninge og integrationsområdet har Bornholm i 2015 modtaget 144 kvoteflygtninge, mens vi i 2016 modtager 188. Kvoteflygtningene er bundet til modtagerkommunen i 3 år, hvorefter de frit kan flytte andre steder hen i landet. Nationale tal fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet viser, at knapt 70 % af flygtningene kan forventes at blive boende i modtagekommunen, mens tallet for familiesammenførte er noget højere (knapt 80 %). Disse tal der bygger dog ikke på de seneste års udvikling med vækst i antallet af de syriske flygtninge, der kan have andre bosætningsmønstre end de flygtninge Danmark modtog før.

Det er ligeledes usikkert, hvordan de nye regler for familiesammenføring vil påvirke det samlede antal flygtninge i regionskommunen. Der kan således ses tendenser i retning af at færre opnår familiesammenføring, hvilket dog igen kan afføde at det i højere grad vil være hele familier, der flygter fra krigen. Indtil videre forventer Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse (EUB) en faktor 1,2, hvilket vil bringe tallet fra de 188 op på ca. 225 for 2016. Men det er også usikkert, hvornår familiesammenføringerne kommer til at ske, og dermed hvornår boligbehovene opstår.

Uagtet usikkerheden omkring tallene vil der ske familiesammenføringer, hvilket vil have betydning for boligbehovet. I øjeblikket er der behov for boliger til enkeltpersoner; et behov, der dog vil ændre sig til familieboliger efterhånden som familiesammenføringerne godkendes. Det er forventningen fra EUB, at dette vil gøre det lettere at finde egnede boliger i det eksisterende bornholmske boligmarked.

I forhold til de skiftende behov for forskellige boligtyper kan det overvejes om det vil være muligt at etablere boliger, der kan være fleksible hvad angår m2-antallet, og derved kunne udvides eller indskrænkes efter boligbehovene. Dertil kommer at boligerne på sigt skal overgå til ”almindelige” boliger, og derfor skal tænkes ind i gængse attraktivitetshensyn, fx beliggenhed.

Studerende

På nuværende tidspunkt er det meget vanskeligt at skaffe boliger i Rønne som de studerende har råd til.

Boligselskaberne oplever et markant øget pres på de billige boliger, bl.a. som følge af det stigende antal (enlige) flygtninge. Samtidigt oplever Totalbyg fx en mindre fraflytning blandt de unge (elever) end tidligere, hvilket skaber en ophobning på ventelisten.

I Rønne er der ca. 250-300 studerende ved de videregående uddannelser.

De seneste år er det lykkedes flere af de videregående uddannelser i Rønne at tiltrække et stigende antal tilflyttende studerende. Således forventes der samlet i år, at være ca. 30-35 tilflyttende studerende, der har behov for en studiebolig og et attraktivt studiemiljø – udover de herboende, som evt. også måtte ønske en studiebolig.

Maskinmesteruddannelsen starter på Bornholm til sommer – i den konstruktion der er lavet for uddannelsen er det ”indbygget”, at der årligt kommer 10-15 tilflyttende studerende.  Der forventes flere studerende de år, hvor Socialrådgiveruddannelsen har optag (næste gang 2018).

Målgruppen for de ungdomsboliger der i dag findes i Rønne er meget bred. Elever fra produktionsskolen, erhvervs- og gymnasieuddannelserne og studerende ved de videregående uddannelser bor side om side. Desuden anvendes Hoffmann-kollegiet også til unge, enlige flygtninge. Den brede målgruppe, med hver deres levestil, medfører at ungdomsboligmiljøet er meget belastet, og ikke forenelige med det at studere på fuldtid.

Der er i høj grad behov for et kollegium i Rønne, der er forbeholdt studerende ved de videregående uddannelser. Et kollegium vil dels sikre rammerne for at kunne tage en videregående uddannelse på fuldtid og dels understøtte, at der kan opbygges et attraktivt studie miljø på Bornholm. Et attraktivt studiemiljø kræver med andre ord et socialt miljø, der er målrettet de studerende og som kan fastholde dem på øen.

Der er på nuværende tidspunkt ledige studieboliger i Nexø, men disse vurderes ikke som attraktive for de studerende med base i Rønne. På den baggrund bør eventuelle studieboliger placeres i Rønne.

 

Rekrutteringsudfordringer på Det Bornholmske arbejdsmarked

Med de rekrutteringsudfordringer øen står overfor, kan det desuden overvejes at afdække muligheder som pendlerhotel eller andre former for lejeboliger med meget kortvarige lejeaftaler og begrænset indskud til nyansatte i Bornholms Regionskommune og andre virksomheder på øen.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Orientering om udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse samt Jobreform fase 1

32.24.48G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

9

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

Pr. 1. juli 2016 udvides kredsen af modtagere af integrationsydelse. Samtidig er der vedtaget lov om kontanthjælpsloft og 225 timers optjeningsregel, regeringens Jobreform del 1.

Administrationen orienterer udvalget om lovgivningen og konsekvenser samt aktuelle tiltag for at informere borgerne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

 

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

Orienteringen taget til efterretning

Sagsfremstilling

Folketinget vedtog den 17. marts 2016 ”Aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I”. Loven trådte i kraft pr. 1. april 2016.

 

”Jobreform fase I” består af tre hovedelementer:

  1. Et nyt kontanthjælpsloft over, hvor meget modtagere af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp kan modtage i forsørgelsesydelse samt særlig støtte og boligstøtte.
  2. Et skærpet rådighedskrav – indførelse af en 225-timers regel hvorefter hver ægtefælle og ugifte personer i kontanthjælpssystemet skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder for ikke at få nedsat hjælpen.
  3. Retten til ferie ændres fra fem til fire ugers ferie, og der indføres en begrænsning på de enkelte ferieperioders længde.

 

Folketinget vedtog den 22. marts 2016 lov om udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse. Loven trådte i kraft pr. 1. april 2016.

 

1.    Kommunerne har 3 måneder til information, partshøring, sagsbehandling og afgørelse i forhold til de berørte borgere

2.     1. juli 2016 er første måned, hvor den lavere ydelse udbetales

3.    For borgere på integrationsydelse bortfalder retten til at optjene og afholde ferie pr. 1. juli 2016. Optjent ferie der ikke er afholdt inden denne dato bortfalder.

 

Lov om udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse

Loven har som konsekvens, at alle der ikke opfylder bopælskravet om ophold i Danmark i mindst 7 år ud af de sidste 8 år, fremover er berettiget til integrationsydelse. Borgere der p.t. modtager en højere forsørgelsesydelse, flyttes pr. 1. juli 2016 til integrationsydelse, der er betydeligt lavere end taksterne for kontanthjælp.

 

Den nye integrationsydelse tager udgangspunkt i satserne for uddannelseshjælp, se tabel nedenfor:

 

Månedlige satser i 2016

Integrationsydelsen

Fuld kontanthjælp

Hjemmeboende under 30 år uden børn

2.590

3.411

Enlig uden børn

6.010

10.968

Gifte/samboende uden børn

12.020 (2 x 6.010)

21.936 (2 x10.9638)

Enlig med barn/børn

12.019

14.575

Par med barn/børn

16.822 (2 x 8.411)

29.150 (2 x14.575)

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

 

 

 

Ændringen kan have store konsekvenser for både enlige, gifte og samboende over 30 år, da ydelsen bliver halveret, samtidig vil gifte/par med børn mærke en markant nedgang.

 

Borgere som har bestået Dansk Prøve 2 kan modtage et dansktillæg på 1.517 kr. om måneden ud over integrationsydelsen. Borgere som er omfattet af integrationsydelsen er ikke berettiget til aktivitetstillæg, ferie med ydelse, børnebidragstillæg, tillæg grundet psykisk lidelse eller barselstillæg.

 

Ved overgang til integrationsydelse bliver borgerne desuden omfattet af loftet på 70 % af dagpengesatsen i beregningen af § 34 særlig støtte til høje boligudgifter. På kontanthjælpsniveau er loftet 90 % af dagpengesatsen.

 

Antal berørte borgere:

Antallet at berørte borgere er 211, hvoraf de 149 er i integrationsperioden, der overgår fra kontanthjælp/uddannelseshjælp til den lavere integrationsydelse.

 

Information til flygtninge

Administrationen har vurderet at der er et særligt behov for at informere kommunens flygtninge og der afholdes derfor 5 informationsmøder fordelt på sproggrupper den 7. 8. og 9. juni på Landemærket.

 

I møderne deltager bl.a. Bornholms Flygtningevenner som efterfølgende vil kunne støtte flygtninge i lettere vejledning, indberetning af boligstøtte, økonomisk friplads, dokumentation for udgifter til brug ved beregning af § 34 støtte samt opskrivning/søge om ny og billigere bolig.

 

Samtidig er der i maj måned blevet orienteret om de nye ferieregler.

 

Kontanthjælpsloftet skal sikre, at der er et maksimum for, hvad man samlet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte til de med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, se tabel nedenfor.

 

Personer over 30 år

Max boligstøtte (ekskl. § 34 støtte)

Max boligstøtte efter ny lov

Loft pr. person

Kontanthjælp pr. person

Nedgang ved loft

Enlige uden børn

1.000

1.000

13.265

10.968

0

Enlig med 1 barn

3.515

621

15.196

14.575

2.894

Enlig med 2 børn

3.515

979

15.554

14.575

2.536

Gifte og par uden børn

1.000

0

10.968

10.968

1.000

Gifte og par med børn

3.515

0

 

14.575

14.575

3.515

 

Personer under 30 år

Max boligstøtte (ekskl. § 34 støtte)

Max boligstøtte efter ny lov

Loft pr. person

Kontanthjælp pr. person

Nedgang ved loft

Enlige uden børn

1.000

1.000

10.154

7.069

0

Enlig med 1 barn

3.515

965

14.896

13.931

2.550

Enlige med 2 børn

3.515

1.323

15.254

13.931

2.192

Gifte og par uden børn

1.000

1.000

9.452

7.069

0

Gifte og par med 1 barn

3.515

2.698

12.444

9.746

817

Gifte og par med 2 børn

3.515

2575

12.321

9.746

940

 

Integrations-ydelsen

Max boligstøtte (ekskl. § 34 støtte)

Max boligstøtte efter ny lov

Loft pr. person

Integrationsydelse pr. person

Nedgang ved loft

Enlige udeboende uden børn

1.000

1.000,00

9.754

6.010

0

Enlige med 1 barn

3.515

2.153

14.172

12.019

1.362

Enlige med 2 børn

3.515

2.511

14.530

12.019

1.004

Gifte og par uden børn

1.000

1.000

9.057

6.010

0

Gifte og par med 1 barn - ingen ret til ekstra børnetilskud

3.515

3.456

11.867

8.411

59

Gifte og par med 2 børn – ingen ret til ekstra børnetilskud

3.515

3.296

11.707

8.411

219

 

·         Borgere på voksensats og specielt enlige med børn, samt par/gifte med børn kan miste hele deres boligstøtte.

·         For borgere under 30 år på uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse vurderes det, at samme billede vil tegne sig, dog skal det nævnes, at der i målgruppen er 16 forskellige ydelsestyper både med og uden aktivitetstillæg.

·         Kun enlige uden børn forventes ikke at blive særligt berørt af loftet, da denne målgruppes ydelser til husleje (boligstøtte og særlig huslejestøtte efter Aktivlovens § 34) tilsammen holder sig under loftets grænser på ca. 2.000 kr. ud over forsørgelsesydelsen. Samtidig er der umiddelbart for enlige uden børn ikke en yderligere gevinst ved at tage et arbejde, da de kan få en gevinst på 4.000 kr. både før og efter loftet bliver indført.

·         Enlige med børn kan i dag modtage op til 60 % af huslejen i boligstøtte. Da denne målgruppe ofte får en høj boligstøtte på grund af boligens størrelse, vil de blive ramt hårdt af kontanthjælpsloftet.

·         For par/ gifte med og uden børn vil loftet betyde, at de helt mister retten til boligstøtte, fordi loftet for denne målgruppe svarer til selve forsørgelsesydelsen.

·         For enlige, par og gifte med børn vil det kunne betale sig at arbejde og gevinsten er mellem 1.100 kr. til 4.600 kr. før skat om måneden.

 

Særligt for gifte eller samlevende

Hvis en borger, der skal nedsættes til integrationsydelse er gift eller samlevende med en borger der modtager uddannelses- eller kontanthjælp er der i lovgivningen indført et skærpet krav. Dette betyder at for den samlevende/ægtefællen vil dennes kontanthjælp ligeledes blive nedsat. Parret vil herefter alene være berettiget til en samlet ydelse svarende til, hvad de hver i sær ville være berettiget til i integrationsydelse inkl. evt. dansktillæg.

 

Konsekvenser af regelændringerne

Administrationen forventer at den største ydelsesreduktion vil ske for enlige med børn samt par/gifte med børn som kan miste hele deres boligstøtte. For unge under 30 år som er enlige med et eller flere børn samt for borgere som er på integrationsydelse vil der tegne sig det samme billede.

 

Billige boliger

Der vil med den vedtagne lov blive et større behov for billige boliger. Der er behov for både store familieboliger og små boliger til enlige, da det ikke er realistisk at tro at alle berørte vil kunne skaffe sig arbejde inden for en kortere periode.

 

Enkeltydelser

Kommunen kan ikke via enkeltydelser kompensere borgerne for at modtage en lavere forsørgelsesydelse, men kan i en kortere midlertidig periode bevilge en særlig ydelse til betaling af husleje, jf. Aktivlovens § 81a, til borgere, der trues af udsættelse pga. huslejerestance. Den særlige ydelses midlertidige status betyder dog sammen med den lange ventetid på ledige boliger, at borgeren som regel ikke vil kunne fastholdes i sin nuværende bolig, indtil en billigere bolig er fundet.

 

Derfor forventer administrationen at andelen af borgere, der modtager enkeltydelser vil stige, såfremt de berørte borgere ikke udnytter gevinsten ved at tage et job, som reformen lægger op til. Det er dog på nuværende tidspunkt for tidligt til at lave en egentlig økonomisk konsekvensberegning.

 

Opfølgning

Administrationen vil til udvalgets møde i august udarbejde sager på henholdsvis konsekvenser af manglende mulighed for at imødekomme behovet for andre typer billige boliger til de borgere, der nedsættes i ydelse og samtidig ikke kan opnå boligstøtte samt retningslinjer for administration af Aktivlovens § 81a om hjælp til udsættelsestruede.

 

225-timersreglen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, skal kunne dokumentere, at de har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder.

 

Der er dog en overgangsordning fra den 1. oktober 2016 til 31. marts 2017, skal borgeren kunne dokumentere at de har haft 113 timers ordinært og ustøttet arbejde.

 

Hvis en målgruppe ikke opfylder 225 timers reglen vil følgende ske for de forskellige målgrupper:

 

·         Enlige under 30 år med lave ungeydelser mister 500 kr. om måneden.

·         Enlige over 30 år har højere ydelser og kan derfor miste 1.000 kr.

·         Ægtepar mister ydelsen til den ene ægtefælle og rammes derfor markant hårdere af reglen.

·         De unge under 30 år, som har en lidt højere ydelse, fx fordi de er visiteret som aktivitetsparate og har fået aktivitetstillæg eller fordi de har en psykisk lidelse vil principielt kunne miste 1.000 kr. om måneden, medmindre det vurderes, at de ikke har været i stand til at yde 225 timers arbejde.

·         Øvrige unge, der modtager ydelser på SU-niveau (uddannelseshjælp) eller integrationsydelse bliver fritaget for 225 timers reglen. Det samme gælder for borgere, der vurderes at have nedsat arbejdsevne.

·         For modtagere af integrationsydelse med forsørgerpligt overfor børn vil 225 timers reglen træde i kraft, når der er opnået fuld ret til børne- og ungeydelse.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 8. juni 2016

1.
Faktaark - Integrationsydelse for rådighedsbeløb (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Lokalt udsatteråd

27.15.00A00-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

10

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den socialdemokratiske gruppe har fremsat forslag om, at kommunalbestyrelsen drøfter oprettelse af et lokalt udsatteråd.

Indstilling og beslutning

Socialdemokraterne indstiller

·         at kommunalbestyrelsen drøfter oprettelse af et lokalt udsatteråd, herunder formål, politisk forankring, proces og organisering

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

Indstiller til drøftelse

 

Børne- og Skoleudvalget, den 7. juni 2016:

Indstiller til videre drøftelse.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

Videresendes til kommunalbestyrelsen

Sagsfremstilling

Sagen er sat på Kommunalbestyrelsens dagsorden som medlemsforslag fra den socialdemokratiske gruppe ved Bente Helms.

”Socialdemokraterne på Bornholm ønsker at der etableres et lokalt udsatteråd, gerne forankret i Social- og Sundhedsudvalget. Vi har tidligere luftet, at kommunen skulle invitere til et åbent borgermøde med særlig fokus for og på vores udsatte medborgere.

Vi vil her foreslå oprettelse af et udsatteråd på Bornholm.

Landet over fungerer udsatteråd som lokale talerør for grupper af borgere, som ikke så ofte høres og inddrages før beslutninger vedr. lokale forhold.

Vi ønsker, at alle borgere kan få mulighed for at opleve sig som del af et fælleskab, og et udsatteråd vil være en god hjælp på vejen. Mulighed for at blive inddraget, at blive set og hørt, at drøfte tanker og ideer på tværs sammen med andre, foreslå løsninger - et idéforum, hvor alt kan drøftes.

Der er allerede emner nok at tage fat på: Boliger, transport, at være net-borger, økonomi, tilbud til udsatte borgere, daglige udfordringer, m.v..

Vi ser frem til også at blive inspireret yderligere af Rådet for socialt udsatte, som skal flytte til Bornholm.”

 

Baggrund for lokale udsatteråd

Rådet for Socialt Udsatte blev nedsat i 2002 af regeringen som talerør for socialt udsatte borgere. Rådets sekretariat flyttes i nær fremtid til Bornholm som led i udflytningen af statslige arbejdspladser. Rådet er ikke en paraplyorganisation for de lokale udsatteråd, men bakker op om de lokale råd og opfordrer kommunerne til at etablere lokale udsatteråd, med følgende fire centrale anbefalinger:

1)    Rådenes rolle skal gøres klar. Hvordan er balancen og vægtningen mellem dialogforum, talerør, ideudvikling og vagthund. Rollen har bl.a. indflydelse på hvordan det lokale råd bør sammensættes.

2)    Brugernes synspunkter skal have en hovedrolle i arbejdet, og dermed have en rolle svarende til formålet med bl.a. de lokale Ældreråd og Handicapråd.

3)    Arbejdet i rådene skal være kvalificeret for at vinde genlyd i kommunen og lokalsamfundet

4)    Det er nødvendigt med en kvalificeret sekretariatsbetjening

 

Siden 2007 har 31 af landets 98 kommuner oprettet et Lokalt udsatteråd. Udover alle de større kommuner gælder det også kommuner som Faxe, Langeland, Nyborg, Odsherred, Sønderborg og Vesthimmerland.

17 kommuner har vedtaget en udsattepolitik. Blandt disse har Guldborgssund, Holbæk, Lyngby-Taarbæk og Struer kommuner ikke (for nuværende) et lokalt udsatteråd.

 

Hvem er de socialt udsatte grupper?

I de fleste kommuner er de socialt udsatte grupper defineret som hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, sindslidende, prostituerede og voldsramte. Nogle kommuner har tilføjet etniske minoriteter, fattige og unge.

 

Formål

Det gennemgående formål i de eksisterende lokale udsatteråd er at sikre socialt udsatte borgere en formel adgang til beslutningstagerne, i lighed med andre borger- og brugergrupper som f.eks. de ældre, de handicappede og etniske minoriteter.

Undersøgelser viser, at socialt udsatte grupper i langt mindre grad stemmer ved kommunalvalg og udgør en ofte overset minoritet i kommunerne, jf. Rådet for Socialt Udsatte.

De eksisterende lokale udsatteråd har meget forskellige roller:

·         Dialogforum, mellem socialt udsatte, medarbejdere fra sociale tilbud, forvaltning og politikere

·         Talerør for socialt udsatte

·         Ideudvikler og sparringspartner, der arbejder for bedre tilbud til socialt udsatte

·         Vagthund, der gør opmærksom på svigt og mangler i indsatsen overfor socialt udsatte

 

Sammensætning

I henhold til Rådet for Socialt Udsatte er der stor forskel på sammensætningen af de lokale udsatteråd. Repræsentanter for socialt udsatte grupper, politikere og kommunale medarbejdere sidder i råd, der har dialog som det primære formål. Men der er også lokale udsatteråd alene bestående af repræsentanter for socialt udsatte grupper, især råd der har som primært formål at være talerør og vagthund.

 

Til afklaring

1.    Er der brug for en lokal udsattepolitik?

a.    Skal denne i givet fald udgøre grundlaget for et evt. lokalt udsatteråd, med definition af målgruppe, formål, bærende principper og beskrivelse af rammer for rådets virke

b.    eller skal formuleringen af en udsattepolitik indgå som en første opgave for et råd, hvis grundlag i så fald baseres på en forretningsorden om formål og sammensætning mv.?

 

2.    Hvem bør repræsenteres i et evt. lokalt udsatteråd?

a.    Hvilke socialt udsatte grupper bør repræsenteres, herunder med skelen til at nogle grupper måske allerede er repræsenteret i handicapråd og integrationsråd?

b.    Skal kommunale og private institutioner/forninger rettet mod socialt udsatte grupper repræsenteres i rådet – f.eks. sociale væresteder, institutioner på misbrugsområdet, gældsrådgivningen på Bornholm, skoler og dagtilbud m.fl.?

c.    Skal kommunalbestyrelsen være repræsenteret i rådet?

 

3.    Den politiske og administrative forankring?

a.    Hvilke politiske udvalg er relevante at involvere i forhold til et udsatteråd?

b.    Hvilke centre er relevante at involvere i forhold til et udsatteråd?

 

Forslag til en videre proces

Beslutter kommunalbestyrelsen sig for at etablere et lokalt udsatteråd, foreslås den videre proces mindst at indeholde:

 

1.    Udarbejdelse af et kommissorium som grundlag for en tværgående, administrativ arbejdsgruppe, der med reference til en politisk følgegruppe får til formål at forberede dialogmøde med nøgleaktører og udarbejde et udkast til forretningsorden med formål, sammensætning, beskrivelse af opgave og sekretariatsbetjening for rådet.

Under arbejdet indhentes erfaringer fra sammenlignelige kommuner, der allerede har et lokalt udsatteråd.

2.    Afholdelse af et dialogmøde med nøgleaktører på området, såsom repræsentanter for socialt udsatte grupper, institutioner og centre samt kommunalbestyrelsen

3.    Et konkret oplæg til oprettelse af et lokalt udsatteråd til behandling i respektive udvalg og kommunalbestyrelse, dernæst i høring og herefter til endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Besluttes det at der først skal udarbejdes en kommunal udsattepolitik, vil processen være tilsvarende, og herefter en nedsættelse af et lokalt udsatteråd.

Økonomiske konsekvenser

I forberedelsesfasen vil der være et mindre udgiftsbehov til forplejning, annoncering og evt. honorarer til oplægsholdere ved dialogmøde.

Ved etablering af et udsatteråd vil der være udgifter til sekretariatsbetjening.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Med bl.a. ældreråd, handicapråd og integrationsråd er de socialt udsatte grupper på Bornholm allerede for en stor del godt dækket ind i forhold til formålet om at sikre en formel adgang til beslutningstagerne, og en lang række eksisterende frivillige eller selvejende aktiviteter omhandler også udsatte grupper fx gældsrådgivning, kvindekrisecenter, Blæksprutten og TUBA.

Det opleves som en generel udfordring, at det allerede i dag er vanskelig at rekruttere medlemmer til de eksisterende råd fx Handicaprådet.

Grupper som f.eks. hjemløse og prostituerede er der et meget begrænset antal personer af på Bornholm.

På denne baggrund er det ikke den administrative vurdering, at et lokalt udsatteråd kan bidrage med en grundlæggende bedre indsats for målgrupperne, men at indsatsen i stedet med fordel kan styrkes i eksisterende fora.

Besluttes det at etablere et lokalt udsatteråd, bør dets formå, rolle og funktion tænkes ind i en sammenhæng med de eksisterende lokale råd og aktører.

 

 

 

Bilag: Information om lokale udsatteråd, Rådet for Socialt Udsatte 2013

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 8. juni 2016

1.
Infopakke om lokale udsatteråd (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Status på og videreførelse af indsatsen på hjerneskadeområdet

27.36.04A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

11

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I perioden 2013 - 2014 har der været gennemført et projekt på hjerneskadeområdet. Projektet har været støttet økonomisk af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade med 2.101.000 kr.

 

I 2015 blev projektet delvist videreført via overført overskud fra 2014 i Center for Sundhed.

 

I 2015 blev det besluttet at bevilling 33 Sundhed i 2016 forhøjes med 440.000 kr. som finansieres ved at bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse (sygedagpenge) og bevilling 34 Sociale ydelser (førtidspension) nedsættes med hver 220.000 kr. i 2016

 

Det blev tilbage 2015 besluttet, at indsatsen skulle følges løbende og evalueres pr. 30. juni 2016 med henblik på hvorvidt indsatsen skulle gøres permanent.

 

Evalueringen fremgår af vedlagte business case.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

 

a)       At evalueringen af indsatsen tages til efterretning.

b)       At bevilling 33 sundhed fra 2017 forhøjes med 440.000 kr. som finansieres ved at bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse (sygedagpenge) og bevilling 34 Sociale ydelser (førtidspension) nedsættes med hver 220.000 kr. fra 2017

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

a) Taget til efterretning
b) Indstiller til godkendelse

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 8. juni 2016:

a) Taget til efterretning
b) Indstiller til godkendelse

Sagsfremstilling

I perioden 2013 - 2014 har der været gennemført et projekt på hjerneskadeområdet. Projektet har været støttet økonomisk af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade med 2.101.000 kr.

                               

Projektet er evalueret og evalueringsrapporten ”Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade” blev behandlet i 2015.

 

Projektets hovedmålsætninger har været:

       Mere intensitet i indsatsen såvel kvalitativt som kvantitativt.

       Bedre timing, sådan at de nødvendige ressourcer bliver bevilliget på rette tid og sted.

       En fleksibel indsats sammensat og gennemført på den skadede borgeres præmisser.

       Bedre sammenhæng, sådan at den skadede borger oplever indsatsen meningsfuld og relevant. Fælles mål og strategi for indsatsen.

 

Den vedhæftede business case fra 2016 som beskriver den nuværende indsats fremhæver, at der er økonomisk rationale i at gøre projektet permanent. Det økonomiske rationale består blandt andet i, at 2-3 borgere der kommer i ordinær beskæftigelse på fuld eller nedsat tid i stedet for fleksjob/kontanthjælp, hvilket svarer til en årlig besparelse på 500.000 kr.

Status pr. 1. april 2016 er at der i alt er 21 personer i aktive forløb i Hjerneskadeteamet. I 14 af disse forløb indgår neuropsykolog.

Af de 14 personer er de 9 erhvervsaktive og fordeler sig således:

       2 personer i fleksjob

       2 personer i ressourceforløb

       1 person i ordinær beskæftigelse (med §56)

       3 personer i ordinær beskæftigelse (delvist sygemeldt)

       2 personer i ordinær beskæftigelse

Neuropsykologens opgaver består i følgende:

       Gennemgang af akter og udredning sammen med borger og pårørende

       Faglig rådgivning og vejledning af personale

       Koordinering og supervision af forløb

       Træning og samtaler med borger og pårørende

Økonomiske konsekvenser

For at leve op til de nye krav og for at fastholde og understøtte den nødvendige faglighed områderne imellem, anses det for hensigtsmæssigt at indgå en samlet aftale med Hjerneskadecenter BOMI. Udgiften til Hjerneskadecenter BOMI inkl. transport estimeres til årligt at udgøre 440.000 kr.

 

Som beskrevet er rehabiliteringsforløbene komplekse og sammensat af mange elementer indsatsmæssigt og økonomisk. For at kunne tilvejebringe midlerne indstilles derfor, at der i dette tilfælde vil kunne flyttes økonomi mellem konto 5 og 6.

 

På baggrund af ovenstående foreslås følgende finansiering fra 2017:

       Bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse (sygedagpenge)                                        220.000 kr.

       Bevilling 34 Sociale ydelser (førtidspension)                                                                       220.000 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Tilbud om indflytning i DLG´s bygninger på Nexø Havn

82.00.00G01-0247

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Fritids-og Kulturudvalget indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

 

 

Resumé

Nexø Havn har på vegne af DLG rettet henvendelse til BRK om der er interesse og mulighed for, at en række af BRKs institutioner og foreninger kan flytte ind i på Nexø Havn i DLG’s kommende renoverede bygninger. Projektet har fået arbejdstitlen ”Nexø Mole” og skal huse, udover BRK, restaurant, mødelokaler, markedshal, bryggeri, hotel og turistinformation.

For BRK vil det først og fremmest være Fritidshuset på Gl. Postvej og Biblioteket med tilknyttet Borgerservice der kan komme i betragtning, men også en række foreninger, der får støtte via folkeoplysningsloven, har udtrykt interesse for projektet.

DLG’s projektpartner har endnu ikke kunne melde ud hvor stor huslejen bliver, men den vil formentlig værre væsentlig større end den bygningsudgift BRKs institutioner har i dag i BRKs egne bygninger.

Projektet vil som udgangspunkt løfte både havneområdet og hele Nexø by og samtidig revitalisere Nexø Havn og skabe ny forbindelse mellem havnen og byen og BRKs deltagelse vil være positivt for projektets realisering.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    At Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om at man ønsker der skal arbejdes videre med planerne om, at flytte bibliotek, borgerservice og fritidshus til ”Nexø Mole”, og dermed fraviger tidligere beslutninger om flytning af bibliotek og borgerservice til skolen og en generel reduktion i antallet af disponible kvadratmeter

b)    At der, såfremt der skal arbejdes videre med planerne om en flytning af de kommunale aktiviteter til ”Nexø Mole”, udarbejdes et opprioriteringsforslag til budget 2017, der forholder sig til de forventede meromkostninger ved en flytning, evt. nedrivning og fortsat drift

c)    At der, såfremt der skal arbejdes videre med planerne om en flytning af de kommunale aktiviteter til ”Nexø Mole”, udarbejdes et konkret forslag til udmøntning af løsningen til endelig politisk godkendelse i kommunalbestyrelsen

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke.

 

Fritids- og Kulturudvalget den 8. juni 2016:

ad a) anbefaler at der arbejdes videre med planerne

ad b) anbefales

ad c) anbefales

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

Anbefaler indstillingerne

Sagsfremstilling

DLG’s bygninger står i dag tomme på Nexø Havn. DLG har via ingeniør firmaet MOE A/S projekteret ”Nexø Mole”, som på sigt skal lejes ud til en række potentielle lejere, som udover BRK, også kan huse restaurant, mødelokaler, markedshal, bryggeri, hotel og turistinformation.

Projektet er spændende i sin form og indhold og vil revitalisere hele havneområdet på Nexø Havn og dermed skabe nye muligheder for Nexø By og opland og samtidig give hele Bornholm en ny attraktion.

BRK er blevet kontaktet via Nexø Havn, om man kunne være potentielle lejere i de renoverede lokaler på Nexø Havn. Der har efterfølgende været afholdt to møder på embedsplan om disse muligheder. Fra BRKs side blev der fremført spørgsmål om, hvilke fysiske rammer der kunne stilles i udsigt, at der stadigvæk skulle være mulighed for indtægtsgenrering og hvilken økonomi de enkelte foreninger kunne forvente (lejepriser, lokaletilskud, m.v.).

Fra BRKs side kunne potentielle lejere være Biblioteket, Borgercenteret og Fritidshuset. Repræsentanter fra disse institutioner har deltaget i arbejdet og har tilkendegivet, at det var en spændende ide og afhængig af givne betingelser, var alle interesseret i yderligere dialog om projektet. Der vil for alle parter være tale om et kvalitativt løft i de fysiske rammer og skabe større åbenhed og interesse for de aktiviteter der udbydes.

 

Biblioteket har sammen med Borgercenteret et behov i dag på 500 m2. Biblioteket har behov for et udstillingslokale, der skal kunne være børneteater og der skal være mulighed for selvbetjent bibliotek uden for åbningstiderne. Borgerservice har alene åbent i dagtimerne, med selvbetjeningsstander og der skal være gode adgangsforhold ligesom der skal sikre arbejdsforhold for de ansatte med flugtveje.

 

Fritidshuset har i dag et behov på 888 m2. Hertil kommer køkkenfaciliteter. Fritidshuset skal stadigvæk have mulighed for at tjene ved koncerter og festlokale udlejning. Der skal være flere rumstørrelser til rådighed for de forskellige fritidsaktiviteter.

Der skal optages forhandling med ”Nexø Mole” om indretning, inventar, m.v. og hvem der skal betale for dette ligesom nærmere vilkår for lejebetaling også skal fastlægges nærmere.

Herudover er der en række foreninger der i øjeblikket bl.a. får lokaletilskud som Nexø Havn selv har kontakt til og som også har udtrykt interesse for projektet.

 

BRK har besluttet en ejendomsstrategi på kommunalbestyrelsens møde den 13. december 2013 med henblik på en optimering af m2 – BRKs m2 skal udnyttes bedst muligt, og det skal kortlægges, hvordan ejendommene bruges i dag med henblik på en bedre udnyttelse set i forhold til udnyttelse af m2, hvordan disse benyttes set over døgnet, og hvordan udnyttelsen kan ske på tværs af faglig og organisatorisk tilknytning. De kommunale bygninger skal åbnes op for foreninger og organisationer, og skabe tidssvarende fysiske rammer for foreningslivet.

Samtidig skal BRK`s bygninger være tidssvarende bygninger – og kunne imødekomme de behov organisationen har. Derfor skal der udarbejdes en kvalitetsstandard, og der skal for alle bygninger udarbejdes en vedligeholdelses-/udviklingsplan, der opdateres løbende, kvalificeres i forhold til de beslutninger der træffes og fordeles med realistisk økonomi.

I forhold til nuværende lokationer må det forventes, at de kommende lokaler på ”Nexø Mole” vil være ny istandsatte, brugervenlige, men også af et mindre antal m2 end det nuværende behov.

 

Det skal bemærkes, at det politisk er vedtaget, at såfremt bibliotekerne skal flytte, skal det ske i tilknytning til skolerne, således at folke- og skolebibliotekerne lægges sammen. Der skal i dette tilfælde laves en undtagelse for denne beslutning, alene for Nexø Bibliotek. Begrundelsen for at folkebibliotekerne skal ligge i tilknytning til skolebibliotekerne er bl.a. et resultat af ejendomsstrategien, som blev nævnt ovenfor. Her er det overordnede princip, at samme eller overlappende funktioner kan samles på færre m2. Ved en fysisk samplacering af folke- og skolebiblioteker er der også en række biblioteksfaglige og informationsmæssige synergier foruden praktiske forhold som samkøring af it-systemerne. Forhold der arbejdes på andre steder på Bornholm.

 

Afgørende for om projektet kan lykkedes er økonomien i projektet, at der skabes en fornuftig forretningsplan overfor potentielle kunder og at der er interesse for at leje sig ind. MOE A/S er, i samarbejde med Nexø Havn, i gang med, at skabe sig et overblik over hvem der kunne være potentielle lejere. Ultimo juni 2016 vil det blive meddelt BRK, hvilken husleje og under hvilke betingelser man i givet fald kan leje sig ind på.

Det må dog forventes at m2 lejen vil være væsentlig højere end det nuværende niveau.

 

 

Tidsplan

Fase 1.

Kommunalbestyrelsen skal på mødet den 30. juni 2016 tage stilling til om man ønsker der skal arbejdes videre med planerne, før "Nexø Mole" har meldt ud om de endelige økonomiske og praktiske betingelser der er knyttet til de kommende lejemål. Dette skal ske af hensyn til "Nexø Mole" tidsplan og behov for at vide allerede nu, hvilke lejemål som ønsker at være med i den nærmere konkretisering og indretning. 

 

Fase 2.

Kommunalbestyrelsen skal på et senere møde, formentlig i forbindelse med budget 2017, tage endelig stilling til den samlede økonomi relateret til en eventuel flytning af de nævnte aktiviteter til "Nexø Mole", herunder transaktions-, drifts-, og anlægsomkostninger inklusiv eventuelle nedrivningsomkostninger.

 

Driftsøkonomi

Hvis vi ser på driftsøkonomien i øjeblikket for BRKs Fritids- og Kulturbygninger i Nexø ser det sådan ud:

Oversigt over BRK Fritids- og Kulturbygninger i Nexø

 

Bygning

Bygningsbudget

Tomgangsleje

Til rådighed (Bygningsbudget-Tomgangsleje= til rådighed)

Nexø Bibliotek

295.000 kr.

75.000

220.000

 

 

 

 

Fritidshuset

140.000

50.000

90.000

 

De angivne beløb er inklusiv rengøring, forbrugsudgifter og forsikring

 

Under møderækken med MOE A/S som omtalt ovenfor, blev det tilkendegivet fra BRK`s side, at økonomien er i dag som beskrevet i tabellen ovenfor. Såfremt hele bygningsbudgettet skal være til rådighed kræver det nedrivning af begge bygninger, således at tomgangslejen elimineres, eller at bygningerne alternativt kan udlejes til andet formål.

 

Økonomiske konsekvenser

Såfremt det besluttes, at rive de to bygninger ned vil det medføre udgifter på 1.030.000 kr. for nedrivning af Nexø Bibliotek og 950.000 kr. for nedrivning af Nexø Fritidshus.

Den kommende husleje inklusiv drift for BRK ved at leje sig ind i ”Nexø Mole” forventes at være større end nuværende lejemål. Når kommende husleje meldes ud, skal der tages stilling til dette spørgsmål.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Tilsyn 2016 Sandemandsgården

27.12.16K09-0159

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

13

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget til efterretning

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning

Resumé

Jf. lov om retssikkerhed og administration § 16 har Kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver skal løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. De generelle tilsynsbestemmelser i Retssikkerhedsloven suppleres af Servicelovens bestemmelser om tilsyn.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Tilsynet tages til efterretning

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:
Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Det kommunale tilsyn har aflagt anmeldt tilsynsbesøg på dagtilbuddet Sandemandsgården den 18. marts 2016. Der er foretaget en fysisk gennemgang af tilbuddene, samt gennemført interview med brugerrepræsentanter, personale samt leder. Tilsynet har berørt nedenstående hovedtemaer, og der er efterfølgende udarbejdet en rapport. Tilbuddet er funderet i Servicelovens § 104.

 

Hovedtemaerne i tilsynet:

•   Tilbuddets fysiske standard

•   Samarbejde/kommunikation

•   Tilbuddets ydelser og deres udførelse

•   Administration, egenbetaling m.m.

•   Magtanvendelser/omsorgspligt

•   Tilbuddets personalepolitik m.m.

•   Tilbuddets personaleplanlægning

•   Værdigrundlag, servicedeklaration, udvikling

•   Øvrige, herunder administration af evt. medicin

 

Samlet indtryk af tilbuddet: 

Det er Tilsynets indtryk, at Sandemandsgården er et godt tilbud til målgruppen. Man har forstået at give brugerne indflydelse på hverdagen, og der tages hensyn til den enkeltes formåen og ønsker.  Tilsynet finder, at Sandemandsgården som dagtilbud både forstår at give pligter, som følger af en arbejdsplads, og rum til sociale aktiviteter og skabelse af relationer, til stor gavn for brugerne af tilbuddet.

 

Der er i forbindelse med tilsynet ikke givet anbefalinger.

 

Rapporten fremsendes til Bornholms Ælderåd og til Handicaprådet til orientering og med mulighed for at sende eventuelle kommentarer eller ønsker til opfølgning inden udvalgenes behandling af sagen.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Til orientering for Bornholms Ældreråd den 17. maj 2016:

 

Bornholms Ældreråd, den 17. maj 2016:
Bornholms Ældreråd tager tilsynets rapport til efterretning, idet tilbuddet beskrives som værende et godt sted for alle ansatte

 

Til orientering i Handicaprådet den 17. maj 2016

 

Handicaprådet den 17. maj 2016:
Taget til efterretning

 

Bilag til Bornholms Ældreråd 17. maj 2016

1.
Tilsynsrapport Sandemdemandsgården 2016 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Kommunikationshandlingsplan

24.00.00P20-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-05-2016

8

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

14

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning

Resume

Bornholms Vækstforum vedtog på maj-mødet 2015 sin kommunikationsstrategi, der skal understøtte implementeringen af erhvervsudviklingsstrategien. På september-mødet blev der reserveret 450.000 kr. til kommunikationsaktiviteter, herunder udarbejdelse af en handlingsplan. Siden er der med kommunikationsbureauet PrimeTime udarbejdet et såkaldt platformsdokument (bilag) samt en råskitse til en kommunikationshandleplan med tilhørende budget. På den baggrund har vækstforumsekretariatet i samarbejde med de øvrige aktører i Bornholms erhvervsservice, opstillet anbefalinger til kommunikationsaktiviteter, der fremgår af sagsfremstillingen nedenfor.

Vækstforumsekretariatet anmoder samtidig Vækstforum om bemyndigelse til at iværksætte tiltag, svarende til de forhåndsreserverede resterende 400.000 kr. til formålet.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

-     at Bornholms Vækstforum bemyndiger Vækstforumsekretariatet til at igangsætte de anbefalede kommunikationstiltag for op til 400.000 kr. af de regionale udviklings­midler, der tidligere er godkendt til formålet.

 

Bornholms Vækstforum, 30. maj 2016, pkt. 8:

Vækstforum besluttede at bemyndige Vækstforumsekretariatet til at igangsætte de anbefalede kommunikationstiltag for op til 400.000 kr.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         Til efterretning

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:
Taget til efterretning

 

Sagsfremstilling

Arbejdet med kommunikationshandlingsplanen er foregået i tre workshops under ledelse af PrimeTime og med deltagelse af Vækstforumsekretariatet og de øvrige aktører i Bornholms Erhvervsservice – Jobcentret, BCB, Væksthuset og Teknik og Miljø.

På den baggrund er gruppen enige om, at anbefale følgende organisatoriske og kommunikationsmæssige prioriteringer: 

 

Organisatorisk:

·         Nedsættelse af intern kommunikationsgruppe til udarbejdelse af fælles årshjul og koordinering af kommunikationen vedr. det samlede Bornholms Erhvervsservice

·         Koordinering af aktørernes digitale platforme (hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve etc.)

 

Kommunikationsmæssige prioriteringer:

·         Styrket indsats via sociale medier og anvendelse af kreative kanaler – bl.a. video-mediet

·         Launch af én indgang til erhvervsservice omfattende servicekatalog og reception

·         Profilering af Bornholm som andet end ferieø, med henblik på rekruttering af kvalificeret arbejdskraft

·         Udarbejdelse af fakta baseret infografikker og testemonials/cases om hvorfor det er godt at være iværksætter og erhvervsdrivende på Bornholm til brug i interne og eksterne medier

·         Årligt ”Virksomheds-event” for det bornholmske erhvervsliv

·         Profilering af den grønne bornholmske profil – Bright Green Island. Fx gennem kronik

·         Bornholms erhvervsmagasin med fokus på de gode, datadrevne historier og formidling af vækstbarometer med aktuel status på erhvervsudviklingen på Bornholm

·         Kontinuerlig kåring af en bornholmsk best practice virksomhed (parametre som vækst, eksport, flere ansatte, social-økonomisk virksomhed, grøn omstilling etc.)

 

Denne prioritering er foretaget, på baggrund af ønsket om at skabe øget synlighed på erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling gennem det bornholmske erhvervsfremmesystem og på realisering af Vækstforums strategiske målsætninger, jf. erhvervsudviklingsstrategien ”Vilje til Vækst”.

 

Det skal bemærkes, at Bright Green Island profileringen forventes at blive fulgt op med en ansøgning til en større satsning på et senere tidspunkt.

Økonomiske konsekvenser

Processen for udarbejdelse af handlingsplan udgør max 50.000 kr. Efterfølgende kommunikationsindsats anslås til max 200.000 kr./årligt over to år.

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget godkendte den økonomiske ramme på optil 450.000 kr. på sit møde den 28. oktober 2015.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Bornholms Vækstforum 30. maj 2016

1.
Bornholm Platformsdokument (PDF)

2.
Kommunikationsstrategi, 2015 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Ansøgning om tilskud til projekt ”Klædt på til det 21. århundrede - innovation og entreprenørskab i grundskolen”

24.00.00Ø39-0171

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-05-2016

5

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

15

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

Fonden for Entreprenørskab Bornholm søger om et tilskud på 196.000 kr. fra de regionale udviklingsmidler til et udviklingsprojekt, der skal øge grundskolernes viden, evne og gennemførselskraft inden for innovation og iværksætteri, og samtidig gøre Bornholm til det første sted i Danmark, hvor innovation står så klart på uddannelsesagendaen, at der er udnævnt en innovationsagent på hver skole.

Center for Skole, Kultur og Fritid, Center for Undervisningsmidler (CFU), Professionshøjskolen UCC og Skoletjenesten på Bornholm er partnere i projektet.

Projektperioden er 15. august 2016 – 15. juni 2017.

 

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

-     at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at bevilge 196.000 kr. til projektet fra uddannelsespuljen under de regionale udviklingsmidler. Indstillingen er betinget af, at restfinansieringen på 18.610 kr. tilvejebringes.

 

Bornholms Vækstforum, 30. maj 2016, pkt. 5:

Vækstforum indstiller projektet til godkendelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, under forudsætning af, at restfinansieringen på 18.610 kr. tilvejebringes.

 

 

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at der bevilges 196.000 kr. til projektet fra uddannelsespuljen under de regionale udviklingsmidler, forudsat at restfinansieringen på 18.610 kr. tilvejebringes

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:
Indstillingen godkendt

Sagsfremstilling

Fonden for Entreprenørskab Bornholm vil i tæt samarbejde med de bornholmske grundskoler gennemføre et udviklingsprojekt, der skal have til formål at styrke elevernes innovative og entreprenørielle kompetencer gennem en systematisk og kontinuerlig indsats. Projektet er et praksisorienteret efteruddannelsesforløb for undervisere og innovationsvejledere, der giver indsigt i og hands on erfaring med innovations- og entreprenørskabsundervisning og sikrer forståelse for og ejerskab til metode, didaktik, værktøjer og kompetencemål.

Projektet gennemføres i samarbejde med alle øens folkeskoler. Derudover inviteres privat- og friskoler til at deltage mod egenbetaling. 8 lærerstuderende fra UCC Bornholm deltager i dele af projektforløbet, hvorved man sikrer fødekæden af nye undervisere og udbredelse af aktiviteterne i praksis.

 

Der gennemføres en effektanalyse i forbindelse med projektet, hvor eventuelle virkninger i elevers faglige og personlige udvikling undersøges på et empirisk grundlag, hvor statistiske data og analyse indgår. Det vil sige kvantitativ forskning suppleret med kvalitative data. Der tages udgangspunkt i begrebet self-efficiacy, det vil sige elevens evne, motivation og ressourcer til at fuldføre en opgave med succes. Dette vurderes som helt centralt for udbyttet af skolegang og er et vigtigt mål i innovation og entreprenørskab. Forskningsdelen udføres af Jan Rønnow (aut. psykolog, forskningsbibliotekar og tidl. lektor ved UCC), med assistenter.

 

Der planlægges formidling af projektets fremdrift via en målrettet mediedækning i de bornholmske medier, hvor bidragsyderne til projektet vil blive tydeliggjort. Fagligt indhold og erfaringer vil blive delt i deltagergruppen via nyhedsbreve og oprettelse af Facebook-gruppe. Projektforløb, erfaringer, evaluering og effektanalyse vil blive beskrevet i en rapport og formidlet til grundskoler på Bornholm og i resten af landet via Fonden for Entreprenørskab. Der bliver udarbejdet en lille hands on guide med eksempler på undervisernes implementering af innovation og entreprenørskabskompetencer i fagforløb, der ligeledes vil kunne distribueres i hele landet.

 

Vurdering

Styrkelse af iværksætteri står højt på Vækstforums dagsorden, og det fremgår af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, at Vækstforum arbejder for et attraktivt uddannelsesmiljø med en stærk iværksætter- og innovationskultur. Projektet sigter imod at skabe et stærkt netværk af underviserer og innovationsvejledere på Bornholm og en systematisk implementering af innovation og entreprenørskab på alle de bornholmske grundskoler.

Projektets formål er at styrke iværksætter-kulturen allerede i grundskolen og gøre grundskolen til en endnu stærkere fødekæde til ungdomsuddannelserne og herigennem at styrke fremtidens iværksættere og fremtidens medarbejdere og dermed understøtte den bornholmske erhvervsudvikling på den lange bane.

Det vurderes også, at fokus på iværksætteri og entreprenørskab i grundskolen vil være et attraktivt aspekt for tilflyttere.

Økonomiske konsekvenser

Projektets udgifter:

Løn til medarbejdere på projektet

65.000 kr.

Konsulentydelser

30.000 kr.

Konsulenters rejser kost og logi

10.000 kr.

Information

37.000 kr.

Følgeforskning

60.000 kr.

Andet (Vikardækning, lærercamp, forplejning, materialer)

165.610 kr.

I alt

392.610

 

Projektets finansiering:

Regionale udviklingsmidler

196.000

Private fonde (125.000 kr. bevilget)

143.610 kr.

Kontant egenfinansiering

19.000 kr.

Egenfinansiering i timer

34.000 kr.

I alt

392.610 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 30. maj 2016

1.
Ansøgning fra Fonden for Entreprenørskab Bornholm (PDF)

2.
Specifikation af projektforløb (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Ansøgning: Medfinansiering af Wi-Fi hotspots

24.00.00Ø39-0172

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

30-05-2016

7

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

16

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune ansøger om 400.000 kr. af de regionale udviklingsmidler til medfinansiering af etablering af Wi-Fi hotspots til højhastighedsinternet på Nørrekås lystbådehavn i Rønne, Hasle havn, Hammerhavn, Tejn havn, samt i Gudhjem og Svaneke havn. Det samlede budget er 1,2 mio. kr.

Beløbet er en del af den reservation Bornholms Vækstforum har foretaget, til opgradering af turistinformationsinfrastrukturen. På forrige møde blev det besluttet, at indstille 1,6 mio. kr. til opgradering af bornholm.info.  

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

-      at ansøgningen om 400.000 kr. af de regionale udviklingsmidler, til etablering af Wi-Fi de nævnte steder, indstilles til drøftelse.

 

Bornholms Vækstforum, 30. maj 2016, pkt. 7:

Vækstforum indstiller ansøgningen til godkendelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget med en indstilling til, at muligheden for køb af ekstra internetadgang på havnene, indgår aktivt i markedsføringen af Bornholm og at det afdækkes hvorvidt betaling for internetadgang kan indgå i den samlede havneafgift.

 

 

 

 

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at ansøgningen om 400.000 kr. af de regionale udviklingsmidler til etablering af Wi-Fi de nævnte steder godkendes, under forudsætning af at muligheden for køb af ekstra internetadgang på havnene, indgår aktivt i markedsføringen af Bornholm og at det afdækkes hvorvidt betaling for internetadgang kan indgå i den samlede havneafgift.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:
Indstillingen godkendt

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har ansøgt Bornholms Vækstforum om 400.000 kr. i tilskud fra de regionale udviklingsmidler til etablering af Wi-Fi hotspots til højhastighedsinternet på Nørrekås lystbådehavn i Rønne, Hasle havn, Hammerhavn, Tejn havn, samt i Gudhjem og Svaneke havn. Det samlede budget er 1,2 mio. kr.

 

Afhængigt af antal samtidige brugere og den device som bruges til at logge på netværket, vil man kunne opleve download/upload hastigheder på over 100 Mbit/s.

Løsningerne vil hænge sammen, så hvis brugeren bevæger sig mellem havnene, vil man automatisk logge på netværket, i den havn man ankommer til, uanset hvor man loggede på først.

 

Hvis brugeren ønsker at være på Wi-Fi netværket i længere tid end den gratis time pr. døgn, som Bornholms Regionskommune ifølge § 60b i Teleloven må stille til rådighed, vil leverandøren af løsningen tilbyde brugeren at forlænge adgangen igennem et betalingsmodul.

Dette vil blive tilbudt uden reference til Bornholms Regionskommune, så der undgås uoverensstemmelser med Teleloven.

Priserne vil være (inkl. moms):

·         1 dag: 20 kr.

·         1 uge: 100 kr.

·         1 måned: 250 kr.

 

Vurdering

Det er Vækstforumsekretariatets vurdering, at løsningen er nødvendig at etablere i forhold til de krav, som stilles til adgang til internet.

Den såkaldte roaming-afgift halveres pr. 1. juli 2016 og bortfalder pr. 1. juli 2017. Dermed kan Wi-Fi-løsningen synes overflødig. Så vidt Vækstforumsekretariatets har erfaret, og som det til dels er bekræftet via mobiloperatørenes dækningskort, er der ikke tilstrækkelig dækning på havnearealerne til ex streamning af film/tv.

Selvom der ikke er præcedens for, at Bornholms Vækstforum bidrager med midler, er der mulighed for dette under henvisning til Lov om erhvervsfremme.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt ansøgningen godkendes vil det betyde et træk på 400.000 kr. af de regionale udviklingsmidler. Bornholms Vækstforum har tidligere reserveret beløbet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Ansøgning om tilskud til forundersøgelse – etablering af

individuel erhvervsuddannelse inden for foto og medier

24.00.00Ø39-0167

 

Behandling

 

Mødedato

 

Åbent punkt

 

Lukket punkt

 

Bornholms Vækstforum

 

30-05-2016

 

4

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter

Resumé

Campus Bornholm ansøger om et tilskud fra de regionale udviklingsmidler på 153.283 kr. til en forundersøgelse, der skal belyse mulighederne for at etablere en individuel erhvervsuddannelse i fotografi, medieproduktion, visuel kultur og iværksætteri.

Projektperiode: 1. juni – 30. oktober 2016.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

-     at Vækstforum drøfter ansøgningen i lyset af uddannelsens tvivlsomme praktik- og beskæftigelsesperspektiver.

 

Bornholms Vækstforum, 30. maj 2016, pkt. 4:

Vækstforum indstillede ansøgningen til afslag i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i lyset af uddannelsens tvivlsomme praktik- og beskæftigelsesperspektiver.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at der gives afslag på ansøgningen, begrundet i lyset af uddannelsens tvivlsomme praktik- og beskæftigelsesperspektiver.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:
Indstillingen godkendt

 

 

Sagsfremstilling

Campus Bornholm ønsker at udvikle en individuel, innovativ erhvervsuddannelse af høj kvalitet på Bornholm, som tager udgangspunkt i fotografi, medieproduktion visuel kultur og iværksætteri. Uddannelsen skal kombinere elementer fra den eksisterende fotografuddannelse og film- og TV-produktionsuddannelse med elementer omkring iværksætteri, konceptudvikling og projektledelse, og uddannelsen afsluttes med et uddannelsesbevis, som de eksisterende erhvervsuddannelser. Det er intentionen, at uddannelsen både skal tiltrække bornholmske og udenøs elever.

Campus Bornholm søger derfor om tilskud til en forundersøgelse, der skal analysere behov, grundlag og muligheder for at udvikle erhvervsuddannelsen, der særligt skal udnytte Bornholms stedbundne potentiale i forhold til de visuelle elementer omkring natur, kultur, landskab, gastronomi og historie.

Forundersøgelsen skal samtidig kunne fungere som en ny metode for fremtidige undersøgelser for afdækning af potentialerne i at udvikle nye erhvervsuddannelser.

Campus Bornholm vil ansætte en konsulent med særlig viden og ekspertise inden for fotofaget, der skal gennemføre analysen og opsøge samarbejdsmuligheder med eksterne partnere (Mercantec i Viborg og/eller Københavns Tekniske Skole). Konsulenten rapporterer ugentligt tilbage til styregruppen, der udover konsulenten selv består af direktøren, uddannelseschefen og udviklingsmedarbejderen på Campus Bornholm. Konsulenten udarbejder en midtvejsrapport efter to måneder og en afsluttende rapport ved forundersøgelsens afslutning.

Rapporten skal belyse følgende:

 

·         Kortlægning af fagmål i uddannelsen under de lovgivningsmæssige rammer for erhvervsuddannelser

·         Opsøgning af muligheder for praktikpladser (herunder branchemøder)

·         Indgåelse af samarbejdsaftaler med andre skoler, der udbyder fotografuddannelsen

·         Etablering af samarbejder med mulige eksterne underviserressourcer

·         Afdækning af interesse blandt målgruppen (kontakt til CRT og Ungdommens Uddannelsesvejledning)

·         Analyse af mulighederne for synergi og behov i forhold til efteruddannelse

 

Indholdet i uddannelsen vil i givet fald blive formuleret på baggrund af rapporten.

Hvis forundersøgelsen falder positivt ud, vil uddannelsen kunne starte op i skoleåret 2017 med 1 medarbejder og et årligt optag på 13 elever.

Den nye erhvervsuddannelse vil kunne kobles på Campus Bornholms kommende innovationscenter og trække på centrets ressourcer i forhold til brug af ny teknologi, konceptudvikling, kreative metoder osv. og dermed udnytte den enestående mulighed for at arbejde praktisk og kreativt med innovationsprocesser i undervisningsforløbet.

 

Økonomiske konsekvenser

Projektets udgifter:

 

Løn til medarbejdere på projektet

99.823 kr.

Konsulentydelser

80.000 kr.

Evaluering

5.432 kr.

Rejser, kost og logi – konsulent

25.000 kr.

Rejser, kost og logi – medarbejdere på projektet

20.000 kr.

Ikke-refunderbar moms

20.000 kr.

Orienteringsarrangement for branchen

25.000 kr.

Revision

3.691 kr.

I alt

278.696 kr.

 

Projektets finansiering:

 

Regionale udviklingsmidler

153.283 kr.

Egenfinansiering

125.413 kr.

I alt

278.696 kr.

 

Vurdering og effekter

Projektets effekter vil afhænge af forundersøgelsens resultater. Såfremt resultaterne er positive, vil uddannelsen blive etableret i sommeren 2017. Hvis resultaterne ikke er positive, vil uddannelsen ikke blive etableret, men projektet vil have tilvejebragt en ny metode for fremtidige undersøgelser til afdækning af potentialerne i at udvikle nye uddannelser.

Projektet understøtter erhvervsudviklingsstrategiens intention om etablering af attraktive erhvervsuddannelser og understøttelse af et uddannelsesmiljø med en stærk iværksætterkultur. Som yderområde er det vigtigt for Bornholm at udvikle og fastholde et varieret udbud af uddannelser for at sikre fortsat udvikling på øen. Det er sekretariatets vurdering, at etablering af nye attraktive uddannelser vil styrke Bornholms Erhvervsskoles attraktivitet samt optag og fastholdelse af elever på erhvervsuddannelserne.

 

Der findes imidlertid allerede en række uddannelsessteder i Danmark inden for fotografi, kunstfotografi, film- og medieproduktion i Danmark. Sekretariatet er vidende om, at det for eleverne på de eksisterende skoler i resten af landet er rigtig svært at finde praktikpladser (hvilket er en nødvendighed for gennemførelse af uddannelsen). De studerende på de eksisterende, lignende uddannelser må rejse langt for at finde en praktikplads. Da markedet således formodes at være mættet, vil det være en forudsætning for etablering af en lignende uddannelse på Bornholm, at de nødvendige praktikpladser primært kan tilvejebringes lokalt.

Da ledigheden blandt fotografer og filmfotografer i Danmark er høj, er det endvidere sekretariatets vurdering, at det er tvivlsomt, om uddannelsen vil kunne tiltrække det nødvendige antal elever.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Alle institutioner, der er godkendt til et eller flere grundforløb, er ifølge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling automatisk godkendt til at udforme uddannelsesplaner til individuelt tilrettelagte forløb og gennemføre disse og skal derfor ikke ansøge om tilladelse til at udbyde uddannelsen.

 

 

Bilag til Bornholms Vækstforum 30. maj 2016

1.
Ansøgning fra Campus Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Sager til orientering

00.01.00G00-0044

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

18

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

Orienteringerne til efterretning

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

00.01.00K04-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

19

 

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At ingen sager sendes i høring i Ældreråd og Handicapråd

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

Indstillingen godkendt

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Sager til høring i Integrationsråd

00.22.04A00-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

20

 

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At ingen sager sendes til høring i Integrationsrådet

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

Indstillingen godkendt

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Eventuelt

00.01.00G00-0044

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

08-06-2016

21

 

 

a) Udvalget drøfter kommunikation om kommunens nyvedtagne integrationspolitik.

b) Henvendelse fra Natravnene om deltagelse i en fodboldkamp under Folkemødet 2016

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. juni 2016:

a) Drøftet
b) Drøftet