Referat
Teknik- og Miljøudvalget
13-03-2017 kl. 14:00
mødelokale 1, Skovløkken 4, Tejn
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Dialogmøde med Horesta
  åbent 3 Plangrundlag for udvidelse af Rønne Havn
  åbent 4 Ansøgning om dispensation til en forhøjelse af BOFA's deponi
  åbent 5 Forslag til kommuneplantillæg nr. 007 og lokalplanforslag nr. 088 for et motorsportsområde i Åkirkrkeby Plantage
  åbent 6 Rottehandlingsplan 2016-2018 for Bornholms Regionskommune
  åbent 7 Klimakommuneaftale
  åbent 8 Miljøtilsynplan 2017-2021
  åbent 9 Forslag til justering af Natura 2000-områdegrænser
  åbent 10 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af klage over tillæg nr. 2 til § 12-miljøgodkendelse til Vellensbygård, Vellensbyvejen 1, 3700 Rønne
  åbent 11 Orientering om indsatsen i forhold til gamle olietanke
  åbent 12 Ændring af anvendelsen af Store Torv
  åbent 13 Revision af retningslinjer for henvisningsskilte i Allinge og Gudhjem
  åbent 14 Trafiksikkerhedsplan for Bornholm 2018-2025
  åbent 15 Prioritering af anlægsmidler på havnene 2017
  åbent 16 Svømmesalen forhøjelse af anlægsbevuilling
  åbent 17 Orientering om proces- og handleplan i forbindelse med hjemtagelse af rengøringsopgaven pr. 1. september 2017
  åbent 18 Anlægsbevilling til ombygning af skoler i Rønne - byggeri
  åbent 19 Anlægsbevilling til indretning af tre boliger til flygtningefamilier på den tidligere skole i Østerlars
  åbent 20 Anlægsbevilling til signalændringer af krydset Haslevej-Nordre Ringvej i Rønne
  åbent 21 Genåbning af bygningerne på skolen i Vestermarie
  åbent 22 Gensidig orientering
  åbent 23 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 24 Koordinering med andre politikområder
  lukket 101 Lukket punkt: køb af ejendomme
  lukket 102 Lukket punkt: køb af ejendom
  lukket 103 Lukket punkt: salg af ejendomme
  lukket 104 Lukket punkt: salg af grund



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

85.02.02G00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Punkt 4 vedr. ansøgning om forhøjelse af BOFAs deponi udsættes til næste møde.

Punkt 8 vedr. miljøtilsynsplan udsættes til næste møde.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Dialogmøde med Horesta

00.17.00G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

2

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget har aftalt at holde dialogmøde med Horesta.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at dialogen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017.

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget har aftalt et dialogmøde med Horesta, bl.a. med det formål at følge op på tidligere drøftelser.

Dialogen kommer bl.a. til at omhandle

1.    Regler for pop-up stadepladser samt hvor de må stå (etc. en kaffevogn må ikke stå foran Gulcafeen i Nexø)?

2.    Samme vilkår på BRK-havne som private havne (Rønne – Nexø)

3.    Tilskud medborgerhuse / vilkår

4.    Ren Strand – ønske om udvidelse af sæsonen, gælder også ren strand

5.    Betalingsparkering i Gudhjem kr. 25,- timen (det samme som i Kbh.)

 

Dialogmødet kommer til at foregå i kantinen, Tejn Rådhus.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Plangrundlag for udvidelse af Rønne Havn

01.02.05P16-0169

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

3

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog i december at sende et forslag til plangrundlag for udvidelse af Rønne Havn med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering af plangrundlaget i offentlig høring. Forslaget har været offentliggjort i 8 uger. I høringsperioden har været afholdt et offentligt møde og er indkommet 27 høringssvar. Kun få høringssvar har omhandlet konkrete forslag til ændringer af planforslaget. Den sammenfattende redegørelse for udvidelse af Rønne Havn A/S og det reviderede planforslag samt den oprindelige miljørapport udgør beslutningsgrundlaget.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at lokalplan 091 og kommuneplantillæg 11 for udvidelse af Rønne Havn A/S med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering af plangrundlaget vedtages.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 091 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 11 samt VVM-redegørelse og miljøvurdering af plangrundlaget som én samlet rapport (herefter kaldet ”miljørapporten”) har været i offentlig høring fra den 23. december 2016 til og med den 19. februar 2017. Planprocessen har været koordineret med Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen, der er part i sagen som myndighed på søterritoriet.

Ifølge miljøvurderingslovens § 9 skal miljømyndigheden inddrage miljørapporten ved den endelige godkendelse af planen, og (jf. stk. 2) udarbejde en sammenfattende redegørelse, bl.a. om hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og om hvordan miljørapporten og de indkomne høringssvar er taget i betragtning. Bemærk, at redegørelsens bilag A indeholder en uddybende kommentering af høringssvarene i forhold til sagsfremstillingen her. Bilag B miljørapportens kap. 21 Afværge- og overvågningsprogram med enkelte justeringer og bilag C alle indkomne høringssvar.  

I høringsperioden er holdt et offentligt møde den 31. januar 2017, hvor Rønne Havn A/S redegjorde for baggrunden for deres ønske om at udvide havnen, og hvor udvalgte dele af miljørapporten blev gennemgået af Rønne Havns rådgivere. Efterfølgende var lejlighed til at stille spørgsmål.

I høringsperioden er kommet 27 høringssvar, hvoraf ét efterfølgende delvist er tilbagekaldt. Indholdet i de enkelte høringssvar er refereret herunder:

1.    Vikingeskibsmuseet har ingen bemærkninger til høringsmaterialet. De erindrer om, at eventuelle arkæologiske fund jf. museumsloven skal anmeldes til Kulturstyrelsen. 

2.    Danmarks Naturfredningsforening Bornholm finder miljøvurderingen grundig og dækkende. Vedr. de landskabelige forhold støttes tanken om udsigtskiler set fra Kastellet og stinettet ovenfor skrænten jf. VVM-redegørelsen, Del 2, s. 80-81. De opfordrer til, at de ny beplantningsbælter etableres i ren jord. Vedr. de kystmorfologiske forhold stilles forslag om, at høfderne ved Galløkken fjernes, så der kan genskabes: 1) en bedre blottelse af Rønneformationen (det nationale og internationale geologiske interesseområde), 2) en bedre strand ved Galløkken, og 3) om muligt en strand i den vestlige del af Møllebugten. De begrunder bl.a. deres forslag med, at det i retningslinjerne for udpegning af geologiske interesseområder hedder, ”at der ikke må kystsikres på en sådan måde, at vigtige geologiske profiler/ dannelser går tabt/sløres”. En fjernelse af høfderne foreslås suppleret med lejlighedsvise sandfodringer for at vedligeholde stranden langs kysten syd for havnen. Høringssvaret er vedhæftet to skrivelser fra Geologisk Institut, Københavns Universitet dat. april 2002, hvoraf det fremgår, at det fagligt vurderes at en fjernelse af høfderne fulgt op af sandfodring vil reducere kysterosionen ved Hotel Fredensborg samt forbedre den naturlige kysterosion. De erindrer om, at en sandfodring ud for Galløkken kræver dispensation fra fredningen for området.     

3.    Gitte og Jørgen Glistrup, Lersøvej 21-25 nævner den sandstrand der tidligere var i Møllebugten frem til 1980érne, hvor der i dag kun er en kystsikret vej til husene Lersøvej 19-27. De spørger til, hvilke undersøgelser af strømforhold Rønne Havn/ Bornholms Regionskommune/ Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen agter at foretage, og hvilke garantier der er for, at de holdes skadesløse, hvis forholdene mht. sand og kystbeskyttelse ændrer sig.

4.    Tom Jensen, Fiskerbakken 5 nævner, at sandtransport fra Hvide Odde til Nørrekås Havn giver udfordringer med at holde indsejlingen til Nørrekås Bådehavn fri for tilsanding. Med reference til det offentlige møde afholdt i høringsperioden og et indlæg om strømforhold af Rønne Havns rådgiver, anbefales etableret en høfde til at reducere problemet. Kommunen opfordres til at tage overvejelserne med i deres planer for videreudvikling af området til gavn for bl.a. havnens brugere, og brugerne af strandene i området.

5.    Rønne Byforening nævner, at de har haft møder med Rønne Havns ledelse, hvor planerne for havnens udvidelse har været drøftet. Byforeningen gør ikke indsigelse mod forslaget til kommuneplantillæg nr. 11 og lokalplan 091. De ønsker med høringsbrevet at kommentere og stille spørgsmål til selve Masterplanen (fremlagt som baggrundsmateriale til planforslaget). Overordnet synes de, at udvidelsen frem mod 2050 bliver meget voldsom, og de er foruroliget over, om borgernes nærhed til og oplevelse af livet på havnen vil blive ændret eller helt forsvinde. Konkret spørges til fiskerne, træbådene, de store sejlskibe og lystbådene. Det er et ønske, at Øernes Kaj /Kaolinkajen bliver tilgængelig for offentligheden. De nævner, at der på havnen er arealer med mindegivende og historiefortællende elementer, bevaringsværdige bygninger, mindesmærker og tekniske anlæg, som der bør være vilje og råd til at bevare, og erindrer om ”fortidens synder” der bl.a. har bevirket, at by og havn er ”skåret over” - navnlig fra Søndre Bådehavn til Rønne H/ Munch Petersens Vej. De foreslår, at der holdes en række møder, hvor interessegrupper og borgere kan møde planlæggere og politikere og, på baggrund af forberedte oplæg, drøfte, hvordan der kan findes løsninger på udfordringen med adskillelsen af havn og by; afviklingen af trafikken igennem og uden om Rønne etc.. Rønne Byforenings interesse er, at bevare og udvikle byen på en rimelig måde, kulturhistorisk og æstetisk. De håber derfor fortsat at blive orienteret om og inddraget i drøftelser om dette med Rønne Havn A/S og Bornholms Regionskommune. 

6.    Kai Lund, Antoinettevej 5 har som én af flere vedhæftet et fælles høringssvar, hvori det påpeges at der endnu ikke er en synlig vandstandsstigning i området (Næbbe Odde til Nørrekås), men at der er forsvundet en betragtelig mængde sand de seneste 50 år, og sker en tilsanding af bl.a. indsejlingen til Nørrekås Havn. Udvidelserne af Rønne Havn gennem tiden, menes lokalt, til dels at være er sket med sten fra Hvide Odde rev, hvilket har medvirket til, at standen fra revet til havnen, for en stor del, er forsvundet. Hvor der tidligere var strand, nedenfor Antoinettevej, er nu en stejl skrænt uden strand. De frygter, at en yderligere ændring af moler og havn vil føre til øget nedbrud af strande og skrænter i området, måske fremskyndet af klimaforandringer. De anmoder derfor om, at der foretages den nødvendige sandfodring i området, hvis der foretages nye ændringer af havnens moleanlæg.    

7.    Bente Pedersen Lund, Antoinettevej 5 vedhæfter et fælles høringssvar jf. ovenfor.

8.    Niels Erik Baadsted, Fyrrevej 2 vedhæfter et fælles høringssvar jf. ovenfor.

9.    Peter Sørensen, Antoinettevej 7 vedhæfter et fælles høringssvar jf. ovenfor.

10. Svend Riddersborg, Antoinettevej 9 vedhæfter et fælles høringssvar jf. ovenfor.

11. Tomas og Pia Nielsen, Strandvejen 120 indleder med at nævne, at den tidligere Rønne Kommunes beslutning om at bygge høfder ud for Galløkken har ændret Møllebugten. Rapporterne, der ligger til grund for udvidelsen af Rønne Havn, viser, at erosionen vil forværres yderligere. Over de sidste 20 år er stranden her helt forsvundet. Der har måttet kystsikres og skrænterne er i stadigt skred. En forværring må desuden forventes grundet stigende vandstand. De foreslår derfor, at de rekreative muligheder i området forbedres, ved at der foretages sandfodring så stranden ved Fredensborg Hotel i Møllebugten kan reetableres, til gælde for turister og befolkningen i Rønne.  

12. Grundejerforeningen Næbbe Bugt er bekymrede for, at mere sand vil forsvinde fra områdets strande. Indsigelsen er vedlagt en rapport fra Dansk Hydraulisk Institut dat. marts 1991 der bl.a. redegør for, at Rønne Havns udvidelse i 1982 var årsag til disse ændringer, og for at sand samler sig i Nørrekås. De nævner, at de, i sin tid, tabte en sag i Østre Landsret mod Rønne Kommune på grund af mangel på bevismateriale. De mener nu at have beviset i de foreliggende rapporter, og forventer, at Rønne Havn erkender sit ansvar og udbedrer ”fortidens synder”. De finder konklusionen ”der forventes ingen mærkbare påvirkninger af kysterne nord for havnen” arrogant, med reference til s. 58 i VVM-redegørelsen der viser en stigning på 12 % i den sydgående transport af sediment mod Næbbeodde. Grundejerforeningen vil se positivt på havneudvidelsen, hvis Rønne Havn pålægges at sikre sedimenttransporten langs kysten, både nord og syd for Rønne Havn, og hvis de inden opstart pålægges at ombygge og supplere moler, så sand, i al fremtid, ikke tilsander Nørrekås lystbådehavn. 

13. Hotel Fredensborg refererer indledningsvis til hotellets etablering i 1912 og den sandstrand der dengang tiltrak turister, og den senere etablering af høfder der bevirkede, at skræntsikring i dag er nødvendig og har betydet, at adgang til vandet nu sker via en badebro. Hotellet investerer i øjeblikket et stort millionbeløb i en omfattende renovering og opgradering, der skal gøre hotellet til et lokomotiv i bestræbelserne på at tiltrække flere turister til øen. En genskabelse af stranden i Møllebugten ses som en afgørende forudsætning. Havneudvidelsen ses som en oplagt mulighed for at rette op på tidligere tiders menneskeskabte naturændringer og de tilslutter sig derfor høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening Bornholm, hvori det foreslås, at høfderne fjernes og der efterfølgende sandfodres efter behov.

14. Miljøstyrelsen, Naturbeskyttelse har ingen bemærkninger til redegørelsen for så vidt angår Natura 2000-hensyn og Bilag IV-arter.

15. Kystdirektoratet gør opmærksom på, at der er sket ændringer i deres ansvarsområder der betyder, at administrationen af strandbeskyttelseslinjen nu varetaget hos dem, og at en sandfodring langs kysten forudsætter en tilladelse fra kystbeskyttelsesloven.

16. Jan Pedersen støtter en havneudvidelse, men undrer sig over, at man på Bornholm fortsat arbejder med et Rønne A/S og et Nexø A/S med henvisning til én ø - én kommune tanken. Han opfordrer til, at der dannes en ny og mere logisk konstruktion med ét havneaktieselskab.

17. Torben Strømann-Møller gør indsigelse mod den planlagte havneudvidelse med henvisning til, at den med stor sandsynlighed vil øge kystnedbrydningen på kyststrækningen ved Stampen yderligere, og de visualiseringer der er vist af havneudvidelsen, som han finder skræmmende og ikke i tråd med visionen om Bright Green Island.

18. Leif Koefoed-Jespersen bifalder havneudvidelsen. Han peger på de muligheder der er for at videreudvikle ”bugten” i inderhavnen og skabe et attraktivt havnemiljø med kontakt til den gamle by omkring kirken. Han peger desuden på at den ny ringvej i Rønne vil medvirke til en hensigtsmæssig afvikling af trafikken. Høringssvaret indeholder en lang række konkrete forslag til tiltag samt to illustrationer der understøtter de to hovedideer. 

19. Rønne-Knudsker Byting har fulgt debatten og har intet som sådan imod udvidelsen af Rønne Havn. Rønne-Knudsker Byting har mange fælles interesser med Rønne Byforening og har fået kendskab til deres høringssvar. De er enige i de fremførte synspunkter relateret til Masterplanen for Rønne Havn, og vil med deres høringssvar støtte de fremførte synspunkter.

20. Bornholms Energi og Forsyning, administrationen præciserer, at de nye havnearealer ikke er en del af spildevandsplanen, og at Rønne Havn selv skal etablere og afholde driftsudgifterne af et eventuelt afløbsanlæg på de nye arealer. Der henvises i øvrigt til muligheder for tilslutning af spildevand og regnvand til det eksisterende ledningsnet.

21. Bornholms Energi og Forsyning, ledelsen tilkendegiver, at de har et positivt samarbejde med Rønne Havn om deres virksomheds langsigtede udvikling, og ser positivt på planerne for Rønne Havns udvidelse og fremtidssikring af havnen.

22. Sibelco Nordic A/S har ingen bemærkninger til Masterplanens fase 0 og 1, men bemærker til fase 2 og 3, hvor der er etableres en krydstogtskaj med fodgængerforbindelse på Vesthavnen under deres skibslaster, ikke er foreneligt med deres drift og sikkerhed. De spørger til hvem der skal betale for en eventuel flytning, hvis håndtering af bulk og flis skal flyttes fra Vesthavnen til Sydvesthavnen, og gør opmærksom på de mistede 16 arbejdspladser foruden skatteindtægt for Bornholm, hvis de ikke er at finde på øen, som følge af en realisering af planerne. Afslutningsvis nævnes, at de vurderer, at de nye kajer vil give gener for dem ved lastning og losning ved vindretninger fra N og NW over 6-8 m/s, hvorfor de ikke er interesseret i en flytning til Sydvesthavnen. 

23. Københavns Stift anmoder om forhandlinger om planforslaget med henvisning til planlovens § 28 inden forslaget endeligt vedtages. Stiftsøvrigheden finder de angivne bygningshøjder bekymrende og ønsker at sikre sig, at der alene kan opføres bebyggelse på den del af område 5, der på kortbilag 2 er angivet som byggefelt. Høringssvaret begrundes med, at de som statslig sektormyndighed for kirkelige anliggende har pligt til at søge at forhindre, at kirkernes og kirkegårdenes nærmeste omgivelser bebygges på skæmmende måde. Foruden planloven refereres til naturstyrelsens oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen som begrundelse for deres veto. En udtalelse fra Kgl. Bygningsinspektør er vedhæftet og det nævnes, at de afventer et svar fra Nationalmuseet.

Efterfølgende har Københavns Stift med skrivelse af 24. februar 2017 frafaldet deres indsigelse ud fra en fornyet samlet vurdering med inddragelse af udtalelse fra Nationalmuseet.     

24. Q8 Danmark A/S er bekymrede over trafikken forbi Q8 lageret på Skansevej, og over den skitserede flytning af deres lager i 2030 jf. Masterplan for Rønne Havn. Mht. den fremtidige trafik på Skansevej har de begrundet tvivl om, hvorvidt vejens nuværende tilstand er god nok til at klare den belastning, som en stigende mængde tung trafik vil medføre. De frygter, at betonvæggen i deres tankanlæg vil blive ødelagt, og de forventer at blive taget i betragtning, når visionen skal gøres til virkelighed bl.a. i forbindelse med en risikovurdering.  Mht. en eventuel flytning forventes denne at være omkostningsneutral for dem i forhold til anlægsomkostninger og mistet omsætning.

25. Ann Vibeke Knudsen er som borger bekymret for den påtænkte havneudvidelse, der vil påvirke de rekreative naturområder langs med kysten ved Galløkken. Udbygningen ses som alt for stor, og der refereres til, at den ”i manges øjne” er unødvendig. Bekymringen begrundes med, at det de sidste 20 år er gået tilbage mht. aktivitet på havnen. I det fremlagte materiale har det ikke været muligt at finde en, i hendes øjne, holdbar begrundelse for en så stor udvidelse. Der er mange brugere af de rekreative områder på Galløkken. Området er af stor værdi for Rønne og dens befolkning foruden gæsterne på vandrehjemmet og campingpladsen, der benytter stranden, der takket være høfderne har fået tilført sand. Generelt er der ingen, hun har mødt, der er modstandere af en fornuftig og rimelig udvidelse af Rønne Havn. Tværtimod. Men hun peger på, at fremtidssikres skal også de unikke naturværdier, der for mange er grunden, til at vi elsker Bornholm.

26. Enhedslisten Bornholm støtter tiltag der sikrer, at Rønne Havn kan fungere og tilpasse sig til den udfordring som øen står overfor. De er dog skeptiske overfor, at en stigende krydstogtturisme med begrænset afkast til øens øvrige erhverv tildeles den rolle det gør i havnens kommende drift. De finder ikke, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, om budgettet kan holde, og de frygter det kan få alvorlige konsekvenser for Bornholm, hvis der kommer overskridelser. De ønsker et øget fokus på Bornholms Bright Green Island strategi i forbindelse med en havneudvidelse og havnedriften og opfordrer til, at Rønne Havn A/S i samarbejde med øens energiaktører undersøger muligheden for, at etablere en havvindmøllepark ud for Arnager. Konkret savnes tiltag i materialet der kan afhjælpe de kaotiske situationer der opstår, når færgepassagerer hentes og bringes. Et forhold der må forventes at forværres med et stigende antal passagerer. De er bekymrede for de ændringer havneudvidelsen vil medføre for landskabet og naturen, og at udvidelsen bliver ”en kollods” der ikke vil indbyde til liv- og fællesskaber for lokalbefolkning og besøgende. De fremhæver nødvendigheden af, at der i planlægningen er opmærksomhed på anlæggenes arkitektoniske fremtoning og kvalitet. Endelig foreslår de, at der særligt bør gives adgang til erhverv der kan tilføre liv på havnen som håndværksmestre, maritime erhverv, iværksættere og mindre fødevarevirksomheder med sigte på, at binde havnen tættere sammen med Rønne og resten af øen.

27. Bestyrelsen i Business Center Bornholm finder det vigtigt at fremtidssikre Rønne Havns udviklingsmuligheder og havnens infrastruktur, havnens virksomheder, nuværende som kommende, samt deraf direkte eller indirekte afledte forretninger. Bestyrelsen støtter således det foreliggende planforslag bl.a. med henvisning til havnens betydning for såvel erhvervslivet på Bornholm som det bornholmske samfund som helhed.    

 

Teknik og Miljøs sammenfattende bemærkninger:

Der er kun få ændringsforslag til det planforslag der har været sendt i høring. De konkrete rettelser fremgår bedst af den vedhæftede lokalplan med synlige rettelser og er omtalt bagest i bilag A til den sammenfattende redegørelse.

Flere høringssvar nævner påvirkningen af landskabet, herunder den visuelle påvirkning, og der er ingen tvivl om at havneudvidelsen vil ændre oplevelsen af at færdes langs kysten og især på den nærmest liggende kystskrænt. De fremlagte visualiseringer har været meget bastante, og har netop haft til hensigt at vise, at der er tale om erhvervsrelaterede aktiviteter der kan forventes at have en vis volumen. I forbindelse med udarbejdelsen af plangrundlaget har Rønne Havn A/S og kommunen indgået aftale om to beplantningsbælter der, på sigt, skal være med til at afbøde noget af den visuelle påvirkning. Lokalplanen indeholder desuden en række bestemmelser om bl.a. bebyggelsens fremtræden og skiltning, der skal medvirke til at mindske den visuelle påvirkning, såsom markante farver og unødig lysreklamer. 

Kvaliteter i det bestående kulturmiljø nævnes også i flere høringssvar. De nævnte arealer og bygninger er ikke omfattet af det foreliggende plangrundlag. Høringssvarene omhandler overvejende zonen mellem havn og by langs Rønnes havnefront. Teknik og Miljø er opmærksomme på de udfordringer om muligheder der ligger for at videreudvikle netop havnefronten i Rønne, ligesom Rønne Havn A/S også peger på inderhavnen som et område med udviklingspotentialer for ophold i deres Masterplan 2050. 

Langt den overvejende del af høringssvarene omhandler de kystmorfologiske forhold. Både de forhold som tidligere tiders havneudvidelser og kystsikringer har medført, og de der forventes som følge af den planlagte havneudvidelse. Konkret foreslår flere, at høfderne ud for Galløkken fjernes og at kysterosion og sandstrande nord og syd for havnen reguleres ved sandfodring. Der er imidlertid ikke i miljørapporten indikatorer der tyder på, at effekten af den planlagte havneudvidelse vil have en udstrækning som frygtet. Dette skyldes bl.a. at havnens overordnede udformning er sket på baggrund af de modelleringer der er lavet af de forventede kystpåvirkninger. De aftaler for afværgeforanstaltninger og overvågning der foreligger mellem Rønne Havn A/S og Bornholms Regionskommune, jf. miljørapportens kap. 21 omhandler alene en stillingtagen til den fremadrettede kystpåvirkning efter en havneudvidelse. Den planlagte overvågning har til hensigt at følge kystprocesserne nøje i årene lige efter en havneudvidelse, for på den måde at kunne skride ind med afbødende foranstaltninger, hvis der viser sig behov for det.

Teknik og Miljø medgiver, at høringsmaterialet har været omfattende og komplekst. Dette har været nødvendigt for fuldt ud at få afdækket de mulige miljøpåvirkninger og udfordringer. Måske derfor er flere høringssvar naturligt af mere principiel karakter. Overordnet må imidlertid konstateres, at der i mange høringssvar er en opbakning til en udvidelse af Rønne Havn A/S og de muligheder, som det kan give Bornholm og Rønne.

Fredningsnævnets dispensation til en sandfodring ud for dele af Galløkken er vedlagt til orientering. Kystdirektoratet  har oplyst, at de giver tilladelse og dispensation rutinemæssigt, når der ligger en godkendt VVM og plangrundlag.

Vedtages plangrundlaget for udvidelse af Rønne Havn A/S vil denne blive offentliggjort sammen med en VVM-tilladelse der bl.a. vil indeholde afværge- og overvågningsprogrammet i bilag B i den sammenfattende redegørelse til plangrundlaget, der næsten er identisk med miljørapportens kap. 21 om samme.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Læsevejledning:

-      Der er kun få justeringer af lokalplan 091, jf. det supplerende bilag med markering af rettelser til den politiske behandling

-      Der er ingen indholdsmæssige ændringer af kommuneplantillæg 011

-      VVM-redegørelsen og miljøvurdering af plangrundlaget, Del 1 og Del 2. er uændrede.

-      Den sammenfattende redegørelse er det supplerende notat til den endelige beslutning og indeholder bl.a. alle høringssvar i bilag C

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Fredningsnævnets dispensation til sandfodring (PDF)

2.
LP 091, KPT 11 og Miljørapportens Del 1, Ikke teknisk resumé (PDF)

3.
Sammenfattende redegørelse til plangrundlaget for udvidelse af Rønne Havn A/S (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Ansøgning om dispensation til en forhøjelse af BOFA's deponi

01.02.05P25-0072

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

4

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

BOFA’s kontrollerede losseplads ved Almegårdsvej er snart ved at være fyldt op. I stedet for -som oprindeligt påtænkt - at udvide lossepladsarealet ved inddragelse af landbrugsjord, søger BOFA nu om dispensation fra den gældende lokalplan, så det eksisterende affaldsdeponi kan blive forhøjet betydeligt.

Når det forhøjede deponi efter 12-15 år er fyldt op og afsluttet med ren jord, vil det fremstå som en kunstig bakke, der kan benyttes til rekreative formål i sammenhæng med den grønne ring, herunder som udsigtspunkt over Rønne og Østersøen.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der meddeles dispensation til forhøjelsen af BOFA’s deponi

b) at det offentliggøres, at projektet ikke er VVM-pligtigt

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Udsættes til næste møde.

Sagsfremstilling

BOFA har i mail af 15. februar 2017 søgt Bornholms Regionskommune om dispensation fra lokalplan nr. 81, som omhandler den kontrollerede losseplads ved Almegårdsvej.

Lokalplanen fastlægger, at affaldsdeponiet skal omgives af en jordvold. Volden må ifølge lokalplanen ikke være højere end 1,5 meter. I 2005 fik BOFA dog dispensation, så volden omkring deponerings- og oplagringsarealerne kunne få en højde på 3,5 meter. Begrundelsen for ansøgningen nu i 2017 er, at BOFA ønsker at forøge kapaciteten på deponiet og derved forlænge deponeringskapaciteten med ca. 12-15 år, alt efter mængden af tilført deponiaffald.

Kapaciteten inden for den 3,5 meter høje vold er ved at være opbrugt. Det har hidtil været BOFA’s tanke, at der i denne situation skulle etableres et nyt lossepladsareal på et privatejede landbrugsareal umiddelbart syd for det eksisterende deponi. BOFA vurderer imidlertid nu, at det vil være en mere optimal løsning, både miljømæssigt og økonomisk, i stedet at forhøje det nuværende deponi med yderligere 12 meter. Derved udskydes tidspunktet, hvor det er nødvendigt at inddrage god landbrugsjord til deponiformål. Driftsøkonomisk vil det også have stor betydning, idet der ikke vil blive taget et nyt areal i brug, hvorfra der skal opsamles perkolat (nedsivende regnvand).

BOFA har fået udarbejdet et ideoplæg til det forhøjede deponi. Heri beskrives det, at deponiet, når det er helt opfyldt og afsluttet med et lag rent jord, vil kunne blive brugt som rekreativt/aktivitetsområde i sammenhæng med den grønne ring omkring Rønne. Fra det højtliggende område vil der blive en markant udsigt ud over Rønne by. Deponiet vil set udefra fremstå som en kunstig bakke omgivet af det eksisterende beplantningsbælte, som slører deponiet. Alternativet til den foreslåede forhøjelse vil være, at området kommer til at henligge som et mere diskret, inaktivt område.

Hvad angår de miljømæssige forhold vil et forhøjet deponi ikke medføre ændringer. BOFA vil dog i henhold til miljøgodkendelsen skulle fremsende ansøgning til Miljøstyrelsen vedrørende det påtænkte projekt. Det kan oplyses, at BOFA har fået beregnet, at de eksisterende dræn og geomembranen i det nuværende deponi kan klare en belastning på de yderligere op til 12 meters affald, som er det, der nu søges dispensation til.

BOFA har anmeldt projektet i overensstemmelse med VVM-reglerne. Projektet er screenet for eventuel VVM-pligt. Center for Teknik og Miljø har vurderet, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Denne afgørelse skal bekendtgøres offentligt med tilhørende klagevejledning.

Høringssvar fra nærmeste nabo

Ansøgningen om dispensation har været i nabohøring i perioden 20. februar til 6. marts 2017. Center for Teknik og Miljø har ét modtaget høringssvar, som er fra den nærmeste nabo, der bor på Almegårdsvej 12 umiddelbart syd for det eksisterende affaldsdeponi. Efter naboens mening vil en forøgelse af deponiets højde med 12 meter betyde en voldsom forringelse af gårdens værdi, især stuehusets værdi og ikke mindst en forringet mulighed for at kunne udleje lejligheden på 1. sal. Naboen forventer derfor en kompensation, dels permanent, dels i perioden, hvor volden bliver opbygget på grund af støj og støvgener.

 

Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at det forhøjede deponi ikke vil have nævneværdig indflydelse på gårdens og stuehusets værdi, da det langstrakte stuehus er orienteret, så udsigten fra boligen hovedsagligt vender mod vest (se bilag med luftfoto.) Det er således alene stuehusets nordvendte gavl med to loftsvinduer, som vender direkte mod den kontrollerede losseplads. På ejendommen Almegårdsvej 12 er der imidlertid en tæt afskærmende træbeplantning mellem boligen og skellet ind mod affaldsdeponiet, således at en yderligere forhøjelse af deponiet næppe vil være synlig fra boligen. Og herudover vil den største forhøjelse af deponiet ligge ca. 200 meter fra naboens bolig, som det ses på tegningen herunder.

Naboboligen Almegårdsvej 12 er beliggende til højre for trægruppen yderst til højre i denne tegning. Tegningen skal revideres med boligen indtegnet.

 

Alternativet til at forhøje det eksisterende deponi vil være, at BOFA i stedet er nødsaget til at udvide deponiet med inddragelse af god landbrugsjord umiddelbart syd for det eksisterende deponi. Dette område er i kommuneplanen udlagt til fremtidigt affaldsdeponi, og det vil kunne eksproprieres til dette formål. Hermed vil affaldsdeponiet imidlertid blive placeret midt i den vestvendte udsigt fra stuehuset på Almegårdsvej 12, hvorfor Center for Teknik og Miljø vurderer, at det vil være mest hensigtsmæssigt i første omgang blot at forhøje det eksisterende deponi.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Ideoplæg til en forhøjelse af BOFA's deponi (PDF)

2.
VVM-anmeldelse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Forslag til kommuneplantillæg nr. 007 og lokalplanforslag nr. 088 for et motorsportsområde i Åkirkeby Plantage

01.02.05P16-0160

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

5

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 29. august 2016 at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for et samlet motorsportsområde i Åkirkeby. Teknik og Miljø har nu udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Forslaget omfatter den eksisterende crossbane og et nyt baneanlæg til folkerace på et areal i Åkirkeby Plantage.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.


Bo Haxthausen kan ikke medvirke, idet han ønsker at imødekomme indsigelser og protester fra områdets umiddelbare naboer.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede tilbage i 2015 at iværksætte planlægning for en ny motorsportsbane til folkerace, Bornholms Motor Sport, på et areal i tilknytning til den eksisterende crossbane, Åkirkeby Cross Klub, i Åkirkeby Plantage.

I 2016 ændredes beslutningen til også at omfatte det eksisterende baneanlæg til motocross.  

Forud for beslutningen blev der indkaldt idéer og forslag i offentligheden vedr. planlægningen. Den eksisterende crossbane er ikke omfattet af planlægning, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at udarbejde et plangrundlag, som omfatter ét samlet motorsportsområde, der kan rumme begge baneanlæg.

Den samlede planlægning for området vil i praksis betyde, at der kommer overensstemmelse mellem områdets nuværende anvendelse til motorsport og kommuneplanen. Desuden vil begge baneanlæg blive fastlagt og reguleret gennem kommune- og lokalplanlægning, hvilket giver et bedre og mere præcist administrationsgrundlag.

I forhold til at inddrage den eksisterende crossbane i planlægningen forventes det, at lokalplanbestemmelserne for den del af området i vid udstrækning vil afspejle og sikre de fysiske forhold, der er i dag.

Der er udført den krævede forudgående miljøvurdering, som påviser, at planen ikke i væsentlig grad risikerer at påvirke området, der er et natura 2000 område. Herudover viser miljøvurderingen, at planen ikke i væsentlig grad risikerer at indvirke på omgivelserne og miljø med støv- og støjgener. En VVM-screening har påvist, at projektet ikke er VVM pligtigt.  

 

Udvidelsen af arealet, der kan bruges til motorsport, vil dog påvirke de skovarealer, der derved ryddes. De naturværdier skoven indeholder i dag (det oprindelige terræn, den naturlige hydrologi og det tilknyttede dyre- og plantesamfund) vil forringes.

 

.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Kommuneplantillæg nr. 007 og lokalplanforslag nr. 088 for en motorsportsbane (DOCX)

2.
Miljøvurdering motorsportsbane (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Rottehandlingsplan 2016-2018 for Bornholms Regionskommune

09.13.01P15-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

6

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Rottehandlingsplanens formål er at beskrive særlige indsatsområder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter på Bornholm.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at ”Rottehandlingsplan 2016-2018 for Bornholms Regionskommune” vedtages.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen godkendt, idet udvalget ønsker en status i oktober 2017.

Sagsfremstilling

Det fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, at kommunerne skal udarbejde en handlingsplan for rottebekæmpelse. Handlingsplanen skal være offentligt tilgængelig, og den skal revideres hvert tredje år.

 

Handlingsplanen skal indeholde:

·         Overordnede mål for rottebekæmpelsen

·         Oversigt over tildelte ressourcer

·         Målbare succéskriterier og

·         Konkrete tiltag til opnåelse af de beskrevne mål.

 

Bornholms Regionskommune har udarbejdet handlingsplanen for 2016-2018, og den afløser den hidtidige handlingsplan for årene 2013-2015.

 

I handlingsplanen skal kommunalbestyrelsen, hvor det er relevant, beskrive særlige indsatsområder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter på følgende steder:

 

• ejendomme i landzone

• ejendomme i byzone, sommerhusområder og kolonihaveområder

• fødevarevirksomheder

• kloakker og stikledninger (herunder anvendelsen af kloakblokke og rottespærrer)

• havnearealer

• kommunale genbrugsstationer

• lossepladser og deponier

• vildtfodringspladser

 

Siden kommunesammenlægningen i 2003 har Bornholms Regionskommune målrettet søgt en velfungerende og ensrettet bekæmpelse på hele øen. Det har bevirket et fald i anmeldelserne indtil kommunen i 2010 overgik til digital anmeldelse, hvor antallet af anmeldelser blev fordoblet. I 2015 steg rotteanmeldelserne til over 4.000 anmeldelser pr. år.

Stigningen i rotteanmeldelser ses dog ifølge Naturstyrelsen i hele landet. De væsentligste årsager til rotteanmeldelser er gamle kloakledninger på både den private og offentlige del, gode leve- og ynglesteder i det åbne land samt i private haver, hvor fuglefodring og hønsehold ofte betyder lettere adgang til føde.

 

Den overordnede målsætning for Bornholms Regionskommune er at levere en effektiv rotte-bekæmpelse. En effektiv rottebekæmpelse består dels af selve bekæmpelsen, hvor de rotter, der har givet anledning til en anmeldelse, bliver fjernet, og dels af fejlfinding, information og rådgivning, der medvirker til, at problemet ikke opstår.

 

For at understøtte det overordnede mål for den kommunale rottebekæmpelse har Bornholms Regionskommune (BRK) opstillet følgende delmål:

 

  1. At kloakkerne er i god stand, så rotterne ikke forlader kloakkerne og søger op på overfladen.
  2. At der ikke skabes tilhold for rotter uden for kloakkerne.
  3. At borgerne oplever tryghed i forhold til bekæmpelse, idet borgerne ved, hvad de skal gøre, hvis de observerer rotter samt at borgerne oplever, at problemerne bliver løst.
  4. At BRK har et overblik over rottebelastningen, som gør det muligt at iværksætte særlige tiltag efter behov.
  5. At BRK reducerer rottebestanden i kloakkerne med de mest effektive bekæmpelsesmetoder.

6.    At bidrage med information og vejledning, der forebygger rotters forekomst.

 

De første fem delmål er de samme som i handlingsplanen for 2013-2015, mens information og vejledning er et nyt delmål i denne handlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Bilag 1: Rottehandlingsplan 2016-2018 for Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Klimakommuneaftale

00.17.00P20-0083

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

7

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Økonomi- og Planudvalget til orientering.

Kommunalbestyrelsen til orientering.

Resumé

Teknik og Miljø har indberettet årlig CO2-udledning i henhold til Klimakommuneaftalen. Faldet i CO2-udledning overstiger det målsatte.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune tiltrådte i 2008 aftalen om klimakommuner, hvori kommunerne forpligter sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Bornholms Regionskommunes aftale ses i bilag. Hovedpunkterne i denne er:

-      At gøre Bornholm til et CO2-neutralt samfund i 2025

-      At udarbejde en klimahandlingsplan

-      Årligt at udarbejde en opgørelse over CO2-udledning fra kommunens ejendomme

-      Hvert andet år at udarbejde en opgørelse over øens samlede CO2-udledning

-      At nedsætte Bornholms Regionskommunes egen udledning med mindst 3% pr. år og den samlede udledning med mindst 5% hvert andet år

Opgørelserne sendes til Danmarks Naturfredningsforening, som offentliggør resultaterne på deres hjemmeside (link).

Teknik og Miljø indsendte opgørelsen for 2015 og for tidligere år d. 22-12-2016, men har, efter aftale med Danmarks Naturfredningsforening, ønsket at foretage en tilretning d. 1-3-2017. I bilag ses kopi af den gældende indberetning.

 

Resultater for hele Bornholm

Til beregningen af øens CO2-udledning benyttes Bright Green Test Island-modellen, som er udviklet i samarbejde mellem forsyningsselskaberne, Teknik & Miljø og IT-firmaet Logics.

Modellen kombinerer meteorologiske data med oplysninger fra forsyningsselskaberne og med data om alle bornholmske husstande, virksomheder og køretøjer. Herudfra beregnes energiforbruget i de forskellige sektorer og den samlede CO2-udledning.

Modellen kan endvidere benyttes til foretage scenarier ved ændring af produktionsenheder og forbrugsmønster, og udgør rygraden i den kommende energistrategi.

Til brug for klimakommuneaftalen er beregnet udledningen af CO2 af fossil oprindelse for årene 2013 og 2015:

 

     2013: 273.780 tons

      2015: 197.293 tons

      Ændring: 76.484 tons – 27,9 %

 

Ændringen i udledning overstiger således langt de målsatte 5%.

Et mere specificeret modeloutput er bilagt. Det fremgår, at den store nedsættelse især skyldes færre oliefyr og en væsentlig mindre import af el via søkablet.

Et stort antal ejendomme med oliefyr er i perioden overgået til enten fjernvarme, brændselsfyr eller varmepumpe. Faldet i el-importen skyldes en merproduktion fra vindmøller og et samlet fald i elforbruget.

 

Kommunens egen udledning

Beregningen er baseret på det faktiske forbrug fra alle ejendomme og køretøjer, som administreres af Center for Ejendomme og Drift. Data er graddagskorrigerede og udledning af

CO2 er beregnet med de statsligt vedtagne emissionskoefficienter.

Figuren nedenfor viser forløbet fra de kommunalt ejede bygninger i perioden 2008-2015.

Data fra 2013 og 2014 kan ikke tilvejebringes.

Udledningen er faldet jævnt fra ca. 7.000 tons i 2008 til 4800 tons i 2015. Dette svarer til 275 tons pr. år, hvilket er ca. 4% i af 2008-niveuet og ca. 6% af udledningen i 2015.

Ændringen i udledning fra kommunale bygninger skyldes en målrettet indsats for at nedsætte energiforbruget, samt overgang til fjernvarme i de områder, hvor det tilbydes.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Klimakommuneaftale (PDF)

2.
Indberetning til Danmarks Naturfredningsforening (PDF)

3.
Udledningsdata specificeret 2013 og 2015 (JPG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Miljøtilsynsplan 2017-2021  

09.00.12G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

8

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Miljøtilsynsplanens formål er at fortælle virksomheder, borgere og andre myndigheder, hvordan Bornholms Regionskommune fører tilsyn på virksomheder og landbrug.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at ”Miljøtilsynsplan 2017-2021 for Bornholms Regionskommune” vedtages.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Udsættes til næste møde.

Sagsfremstilling

Miljøtilsynsplanen fortæller virksomheder, borgere og andre myndigheder, hvordan Bornholms Regionskommune fører tilsyn på virksomheder og landbrug. Alle kommuner skal lave en 4 årig tilsynsplan, som skal indeholde:

 

·         En angivelse af det geografiske område, som planen omfatter

·         En vurdering af hvilke væsentlige miljøproblemer, der er i kommunen

·         En fortegnelse over virksomheder og landbrug, der er omfattet af IE-direktivet

·         En beskrivelse af, hvordan et tilsynsbesøg tilrettelægges og gennemføres samt selve

·         tilsynsindsatsen.

·         En beskrivelse af hvorledes vi samarbejder med andre myndigheder.

 

Bornholms Regionskommune har i gennem mange år udført tilsyn som samlet tilsyn, det vil sige, hvor alle virksomhedens miljøforhold kontrolleres. Der er blevet ført tilsyn på alle typer virksomheder indenfor kategorien af ”tilsynspligtige virksomheder og landbrug med aftale om minimumsfrekvenser”.

Tilsynet udføres for at beskytte natur og miljø mod virksomhedernes emissioner og håndtering af affald- og råvarer, så de ikke udgør en risiko for menneskers livsvilkår eller dyre- og planteliv.

Derudover vil vi gerne sikre et rent og godt miljø for alle og beskytte og bevare de mange naturområder.

 

Beskyttelse af drikkevand og grundvand er en vigtig parameter ved tilsyn, da rigtig mange aktiviteter foregår ovenpå grundvandsmagasinerne. Derudover vil vi gerne sikre et rent og godt miljø for alle og beskytte og bevare de mange naturområder.

 

På miljøtilsynet og i sagsbehandlingen er vi som myndighed særligt opmærksomme på, at virksomhedernes og landbrugenes indretning og drift ikke udgør en risiko for:

 

·         Jord- og grundvandsforurening

·         Driften af det kommunale kloaksystem og renseanlæg

·         Vandløb, søer og havet

·         Væsentlige lugt- og støjgener for omkringboende

·         Ressourcespild

 

Derudover er der fokus på:

·         Generel ryddelighed på udendørs arealer bidrager desuden til at mindske gener for naboer.

·         Udledning af miljø- eller sundhedsskadelige kemiske stoffer til luften

·         Udledning af miljø- eller sundhedsskadelige kemiske stoffer via kloak til rensningsanlægget/vandmiljøet

·         Forurening af jord og vandmiljø ved forkert håndtering af miljøfarligt affald

·         Gener for omkringboende i form af støj, vibrationer, lugt, lys, støv, m.v.

 

Forslaget til ”Miljøtilsynsplan 2017-2021 for Bornholms Regionskommune” har været i offentlighøring i perioden 18. januar 2017 til 15. februar 2017. Regionskommunen har ikke modtaget nogen bemærkninger til planen som følge af høringen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Bilag 1: Miljøtilsynplan 2017-2021 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Forslag til justering af Natura 2000-områdegrænser

01.05.18I02-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

9

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Miljøstyrelsen (MST) har igangsat en proces med at revidere områdegrænserne for Natura 2000-områderne dvs. de beskyttelsesområder, som i Danmark er udpeget efter EU’s naturdirektiver (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet). MST har givet kommunerne mulighed for at pege på bynære arealer og jordbrugsarealer, som giver problemer i den daglige forvaltning, og som kan udtages af beskyttelsesområderne samt komme med forslag til eventuelle mindre udvidelser med mere værdifuld natur.

 

Center for Teknik og Miljø har gennemgået Natura 2000-grænserne og har fundet forslag til justeringer i forhold til matrikelgrænser og sommerhusområder og enkelte steder mindre udvidelser med natur, som ligger naturligt i forlængelse af natur i Natura 2000-områder.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Med den landspolitiske aftale om Naturpakken er det besluttet at undersøge mulighederne for at justere på områdegrænserne for Natura 2000-områderne, dvs. de beskyttelsesområder som i Danmark er udpeget efter EU’s naturdirektiver (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet). Opgaven ligger hos Miljøstyrelsen (MST).

 

Kommunerne inddrages på to forskellige tidspunkter i processen. Dels en første mulighed for teknisk – fagligt indspil, og dels en efterfølgende politisk høring med inddragelse af interessenter, lodsejere m.fl. forventet juni til september 2017.

 

Miljøstyrelsen har 15. februar 2017 anmodet kommunerne om at komme med input forud for, at MST udarbejder høringsmateriale i foråret 2017. MST giver kommuner mulighed for at pege på bynære arealer og jordbrugsarealer, som giver problemer i den daglige forvaltning, og som kan udtages af beskyttelsesområderne uden at skade de arter og naturtyper, som er grundlaget for udpegningen. Der kan ligeledes tegnes forslag til eventuelle mindre udvidelser med mere værdifuld natur, hvor det understøtter direktivmål.

 

Kommunerne har fået en frist til 24. marts på denne første inddragelse.

 

Bornholms Regionskommunes teknisk-faglige indspil til Miljøstyrelsen

 

MST har selv foreslået mindre justeringer af områdegrænserne, så de i højere grad følger matrikelgrænser eller naturlige bevoksningsgrænser i landskabet.

 

Center for Teknik og Miljø (CTM) har på baggrund heraf gennemgået Natura 2000-grænserne og har fundet forslag til yderligere tilpasninger, hvor den eksisterende grænse med fordel kan tilpasses matrikelgrænser, og hvor sommerhusområder kan udtages af Natura 2000.

Herudover foreslår CTM specifikt enkelte steder, at Natura 2000-grænserne udvides til at omfatte tilgrænsende naturarealer, som ligger naturligt i forlængelse af natur i Natura 2000-områder. Et af disse arealer er Spællinge Mose, som er kommunalt ejet.

 

CTM kan ikke pege på bynære arealer i Natura 2000-områderne. Der ligger flere steder intensivt dyrket landbrugsjord i yderkanten af Natura 2000-områderne, som ikke er nødvendig for områdets natur. CTM er dog ikke bekendt med, at disse arealer specifikt giver problemer i den daglige forvaltning og er ikke kommet med forslag om udtagning af sådanne områder.

 

Denne første inddragelse af kommunerne er en teknisk-faglig forhøring med en kort tidsfrist, som ikke lægger op til en egentlig politisk inddragelse, hvorfor dagsordenspunktet er et orienteringspunkt. Når MST til sommer har udarbejdet sit forslag, vil det blive sendt i høring. CTM vil i den forbindelse udarbejde et forslag til høringssvar, som vil blive lagt op til politisk behandling.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Kortbilag Natura 2000-områder (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af klage over tillæg nr. 2 til § 12-miljøgodkendelse til Vellensbygård, Vellensbyvejen 1, 3700 Rønne

09.17.18K02-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Teknik og Miljø har den 26. januar 2017 modtaget Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i en påklaget sag vedrørende miljøgodkendelse til Vellensbygård, Vellensbyvejen 1, 3700 Rønne.

Den meddelte godkendelse omhandler opførelse af en ny gyllebeholder med teltoverdækning.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Bornholms Regionskommunes afgørelse af 13. januar 2016.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø meddelte den 13. januar 2016 tillæg nr. 2 til § 12-miljøgodkendelse til etablering af en gyllebeholder med teltoverdækning på Vellensbygård, Vellensbyvejen 1, 3700 Rønne.

Ejendommen Vellensbygård ligger umiddelbart vest for Vellensbyvejen. Tillægsgodkendelsen muliggør, at der opføres en overdækket gyllebeholder over for ejendommen på østsiden af Vellensbyvejen og nord for den private fællesvej, som er adgangsvej til Vellensbyvejen 8. Syd for denne privatvej og ligeledes øst for Vellensbyvejen ligger i forvejen en gyllebeholder med teltoverdækning.

Tillægsgodkendelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ejeren af en naboejendom. Klagen drejede sig om placeringen af den nye gyllebeholder, som godkendelsen omhandler.

Klager ønsker en alternativ placering af den nye gyllebeholder øst for den eksisterende beholder og syd for den private fællesvej. Til støtte for denne placering anføres følgende:

·         Den godkendte placering vil medføre uhensigtsmæssig trafik på den private fællesvej

·         Placering af gyllebeholderen nord for privatvejen vil kunne få konsekvenser for klagers udlejningsmuligheder, når turister ved ankomst til klagers ejendom skal passere mellem 2 gyllebeholdere

·         Risikoen for forurening af en nærliggende grøft menes at være mindre

·         Efter beplantning mod syd vil beholderne være mindre synlige fra kysten

·         Klagers forslag til placering harmonerer med ejers oprindelige ønske til placering.

·         Den alternative placering menes ikke at have større negativ betydning for øvrige naboer

 

Natur- og Miljøklagenævnet har gennemgået klagepunkterne samt Teknik og Miljøs vurderinger og stadfæster Bornholms Regionskommunes afgørelse uden ændringer i tillægsgodkendelsen. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den valgte placering er den mest hensigtsmæssige placering bedømt ud fra miljøhensyn og driftshensyn, og at den også er landskabsmæssigt acceptabel.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er bilagt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet 26. januar 2017 vedr. tillægsgodkendelse til Vellensbygård (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Orientering om indsatsen i forhold til gamle olietanke

09.08.30A08-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Utætte villaolietanke er jævnligt årsag til omfattende olieforurening. Teknik og Miljø har siden 2010 gennemført en forebyggende indsats på dette område og ønsker at orientere om resultaterne.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Teknik og Miljø modtager jævnligt anmeldelser om olietanke, der er sprunget læk, med omfattende forurening til følge.

Når aldersfristen for olietanken er overskredet, dækker oliebranchens forsikringsordninger ikke udgifterne til oprydning og oprensning fra forureningen.  Husejeren står dermed med den ofte betydelige udgift til oprensning.

 

Teknik og Miljø besluttede derfor i 2010 at afsætte ressourcer til en forebyggende indsats på området og iværksætte en kampagne.

 

I første omgang var det nødvendigt at få et overblik over olietankene på Bornholm. Her blev Bygnings- og Boligregisteret (BBR) anvendt, da det på dette tidpunkt var blevet muligt at foretage dataudtræk fra BBR, så status kunne gøres op og følges.

 

Ved opstarten af projektet blev det dog hurtigt klart, at BBR ikke var blevet konsekvent opdateret, og, især i de gamle kommuners tid, var registreringen i stort omfang sket i papirarkiver og lokale fagsystemer. Antallet af registrerede olietanke i BBR var derfor langt større end det reelle.

Det er ejerens ansvar, at oplysningerne i BBR er korrekte. Når data er fejlbehæftede, kan der fx også blive givet forkerte oplysninger i forbindelse med ejendomshandler.

 

 

For kampagnen blev der sat disse mål:

-    At alle ejere af gamle olietanke er orienteret om, at de står uden forsikring

-    At nedsætte antallet af gamle olietanke

-    At opdatere BBR

 

Projektforløb og indsatser

Det første dataudtræk i 2011 viste, at der i BBR var registreret 6.600 villaolietanke. Heraf var 1892 for gamle.

Med dette meget store tal var en sag-for-sag behandling ikke realistisk. I det videre arbejde valgte man derfor virkemidler, hvor man med en overskuelig indsats kunne afslutte et stort antal sager.

Indsatsen skulle samtidig ske gradvist, så det var muligt at håndtere de mange tilbagemeldinger, der kom fra borgerne.

 

Digitalisering af gamle arkiver

I forbindelse med Statens DIADEM-projekt gennemførte alle landets kommuner, i samarbejde med KMD, en scanning af olietanksarkiverne og data blev overført til BBR. Antallet af registrerede tanke med overskredet aldersfrist blev som følge heraf nedsat til knapt 1400 stk.

 

Oplysningskampagner

Teknik og Miljø benyttede i en periode de lokale medier til at orientere om problematikken med gamle olietanke og opsøgte i et vist omfang også ejendommene personligt. Pr. december 2013 var antallet af gamle tanke nedbragt til ca. 1000 stk.

 

Udsendelse af ekstraordinær BBR-udskrift.

Samtlige disse 1000 ejendomsejere modtog i 2014 en ekstraordinær BBR-udskrift med oplysning om deres olietank og anmodning om at sløjfe tanken eller at underrette BBR, hvis dette allerede var sket. I starten af 2015 var der 620 tanke tilbage.

 

Udsendelse af breve

Der er efterfølgende til disse 620 olietanksejere blevet sendt en udførlig orientering og henstilling om at sløjfe tanken eller at sørge for, at BBR blev opdateret. Teknik og Miljø har netop udsendt de sidste breve i starten af 2017.

 

Aktuel status

Antallet af tanke med overskredet aldersfrist er i skrivende stund 318, heri indregnet 100 tanke, der faldt for aldersfristen pr. 1. januar 2017. Figur i bilag viser hele forløbet fra 2011 til i dag.

I alt er der registreret 3778 olietanke på Bornholm, hvilket er ca. 3000 færre end ved projektets start. Det kan ikke ud af data ses, i hvor høj grad ændringerne må tilskrives opdateringer af tidligere fjernede tanke. Sagsbehandlerne på området oplyser dog, at de senere års kampagner har ført til sløjfning af et betydeligt antal olietanke

 

Videre indsats

Arbejdet med olietanke vil fortsætte, men nu som en del af den daglige drift. Sideløbende ventes det, at der vil blive gennemført projekter med det formål at få BBR yderligere opdateret.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Antal olietanke med overskredet aldersfrist 2011-17 (JPG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Ændring af anvendelsen af Store Torv

01.02.17P08-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Der skal tages stilling til evt. ændringer i indretning mm af St. Torv i Rønne.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at parkeringspladserne nord for springvandet på Store Torv nedlægges permanent, så det frigivne område inddrages i forbindelse med aktiviteter, torvehandel og udeservering på Store Torv, jf. Bilag 1.

b) at aftale om brug af torveområde, Store Torv, Rønne ændres så torvetiden er onsdage, fredage og lørdage fra 8.00 til 18.00. I juni, juli og august måned indgår ligeledes mandage fra 8.00 til 18.00 i torvetiden, jf. Bilag 2.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede juni 2015 at etablere en forsøgsordning, hvorved parkeringspladsen nord for springvandet på Store Torv indgik i det areal, der kunne benyttes af de torvehandlende.

 

Formålet med ordningen var at samle erfaringer med et bilfrit torv i forhold til anvendelse af torvet til andre aktiviteter.

 

Ordningen løb frem til udgangen af 2015 og blev sidenhen forlænget til udgangen af september 2016. Ved forlængelsen af ordningen blev det samtidig besluttet, at ordningen skulle evalueres.

 


Center for Teknik og miljø har ultimo 2016 sendt en høringsskrivelse til følgende interessenter:

·         Rønne Handelsstandsforening

·         De Torvehandlende i Rønne

·         Rønne Byforening

·         Rønne-Knudsker Byting

·         Grønne Rønne

·         Sommerprojektet 2016 på Store Torv

·         Kim Ole Jørgensen (Stadepladsindehaver på Store Torv)

 

Interessenterne er blevet bedt om at evaluere ordninger og tilkendegive, om den ønskes gjort permanent. Evaluering og de modtagne høringssvar findes vedlagt som bilag 3.

 

Det fremgår af høringssvarene i evaluering, at der var enighed om, at ordningen havde skabt mere liv på torvet.

 

På et møde mellem ovennævnte interessenter og den kommunale administration den 24. februar var der blandt interessenterne enighed om, at ordningen ønskes gjort permanent.

 

Der var ligeledes enighed om at udvide torvetiden jf. aftale om brug torveområde, Stor Torv, Rønne, så der gives mulighed for torvehandel på fredage. Den reviderede aftale findes vedlagt som bilag.

 

Det anbefales, at parkeringspladserne nord for springvandet på Store Torv nedlægges permanent, så det det frigivne område inddrages i forbindelse med aktiviteter, torvehandel og udeservering på Store Torv, jf. Bilag 1. og at aftale om brug af torveområde, Store Torv, Rønne ændres, så torvetiden er onsdage, fredage og lørdage fra 8.00 til 18.00. I juni, juli og august måned indgår ligeledes mandage fra 8.00 til 18.00 i torvetiden, jf. Bilag 2

Økonomiske konsekvenser

Nedlæggelsen af parkeringspladserne kan rummes indenfor driftsbudgettet.

 

Supplerende sagsfremstilling

Bilagene var ved en fejl ikke tilknyttet dagsordenspunktet ved dagsordenens fremsendelse, men blev fremsendt til udvalgsmedlemmerne under Teknik- og Miljøudvalgets møde.

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Bilag 1 - oversigt over Store Tovn, Rønne (PDF)

2.
Bilag 2 - Torvedagsregler for Store Torv Rønne (PDF)

3.
Bilag 3 - Evaluering af forsøg med blifrit torv på yderligere en del af Store Torv (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Revision af retningslinjer for henvisningsskilte i Allinge og Gudhjem

05.14.07P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har modtaget ønsker om mulighed for opsætning af henvisningsskilte i Sandvig udenfor sommersæsonen.

De gældende retningslinjer for opsætning af kommunale henvisningsskilte for Allinge og Gudhjem tillader kun opsætning i perioden fra påske til efterårsferien.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til om det skal være muligt at opsætte henvisningsskilte udenfor denne periode.

Indstilling og beslutning

Teknik- og miljødirektøren indstiller,

·         at der efter ansøgning til kommunen kan gives tilladelse til opsætning af henvisningsskilte udenfor perioden påske til efterårsferie

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

I det tidligere Allinge Gudhjem kommune er der vedtaget retningslinjer for opsætning af opsætning af kommunale henvisningsskilte.

 

Det følger af disse retningslinjers nr. 6 at

 

Skiltene opstilles af kommunen i perioden før påske til efter efterårsferien. Nye skilte kan opstilles efter påske, hvis bestilling er modtaget inden 15. maj.

 

For at understøtte et aktivt erhvervsliv hele året foreslås bestemmelsen ændret så det bliver muligt at søge kommunen om opsætning af henvisningsskilte hele året. Bestemmelsen foreslås ændret til følgende ordlyd:

 

Skiltene opstilles af kommunen i perioden før påske til efter efterårsferien. Efter ansøgning kan skilte opsættes udenfor denne periode. Nye skilte kan opstilles efter påske, hvis bestilling er modtaget inden 15. maj.

 

Kommunen vil i sin vurdering om opsætning af henvisningsskilte udenfor sæsonen lægge vægt på virksomhedens åbningstider.

Økonomiske konsekvenser

Der kan komme øgede udgifter hvis skiltene er oppe i længere tid og i dårligere vejr, men dette vurderes at kunne rummes indenfor driften.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Eksempel på henvisningsskilt (DOC)

2.
Retningslinjer for henvisningssskilte i Allinge Gudhjem kommune (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Trafiksikkerhedsplan for Bornholm 2018-2025

05.13.00P15-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

14

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Resumé

Bornholms Regionskommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan for hele Bornholm.

Kommunen har siden udført tiltag til forbedring af trafiksikkerheden ud fra denne plan. Da planen er ved at være 9 år gammel, er grundlaget for planen ved at være forældet, og det vil være hensigtsmæssig at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan, baseret på de nuværende forhold.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Trafiksikkerhedsplanen vil som udgangspunkt give et overblik over de lokaliteter, hvor der efter en nøjere politisk prioritering, vil være nødvendigt at sætte ind rent trafiksikkerhedsmæssigt.

Det vil efterfølgende være muligt at opstille en prioriteret liste over de ønskede tiltag på trafiksikkerhedsområdet, som bl.a. kan bruges i forbindelse med den årlige prioritering af anlægsmidlerne, men også i forbindelse med de fremtidige driftsarbejde.

Trafiksikkerhedsplanen vil tage udgangspunkt i en analyse af de politiregistrerede trafikuheld, og vil blive suppleret med to tryghedsanalyser – én for skoleelever og én for borgerne. Tryghedsanalyserne vil tage udgangspunkt i to parallelle net-baserede undersøgelser, hvor skoleeleverne vil blive spurgt om hvordan de kommer til og fra skolen, og om der er steder på skolevejen, der føles utrygge. Undersøgelsen vil blive udført i samarbejde med de kommunale og private skoler på Bornholm.

Borgerne vil tilsvarende blive bedt om at tilkendegive, hvor de specielt føler sig utrygge i trafikken, og om de har forslag til forbedringer på vej- og stinettet.

 

Når analysearbejdet er færdigt, vil Center for Teknik og Miljø udarbejde et forslag til Trafiksikkerhedsplan for Bornholm 2018-25, herunder forslag til udpegning af to til fire indsatsområder (f.eks. skoleveje, tryghed, uheldsreduktion, ældre, sprituheld mv.). Forslaget vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse, og foreslås efterfølgende udsendt i høring blandt borgerne, foreninger - herunder Bornholms Cyklistforbund, politiet og Vejdirektoratet.

Når høringen er tilendebragt, vil høringssvarene blive kommenteret af Center for Teknik- og Miljø, og der vil blive udarbejdet forslag til eventuelle ændringer af planen, samt et forslag til endelig prioritering af de tiltag, der skal udføres jf. planen. Høringssvarene, Center for Teknik og Miljøs kommentarer, samt forslag til den endelige trafiksikkerhedsplan, vil blive forlagt Teknik- og Miljøudvalget, og efterfølgende Kommunalbestyrelsen til endelig politisk godkendelse ultimo 2017.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. april 2016, i forbindelse med behandlingen af Budgetoverførsler til 2016 – Drift, at overføre midler til bl.a. planlægningsopgaver, der løber over en årrække, f.eks. en trafiksikkerhedsplan, til Center for Teknik og Miljø.

Chefen for Teknik og Miljø har efterfølgende igangsat arbejdet med en trafiksikkerhedsplan i 2016, og udgifterne anslås at være i størrelsesordenen af 400.000 kr.

Arbejdet med trafiksikkerhedsplanen er igangsat ultimo 2016, men vil først være endelig udarbejdet i 2017. De ikke forbrugte midler i 2016, vil derfor blive søgt overført til 2017.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Prioritering af anlægsmidler på havnene 2017

08.03.00S49-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

Sagen vedrører prioritering af anlægspulje vedrørende havnene. Rådighedsbeløbet på anlæg, havne 2017 udgør i alt 2.487.832 kr. inkl. forventet overførsel fra 2016 på 490.132 kr. Forslag til prioritering af 2.450.000 kr. fremgår af dagsordenen, heraf udgør 300.000 kr. prioritering af anlægsmidler på havnene 2016, der ikke er realiseret endnu.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at forslaget til prioritering af anlægsmidlerne vedrørende havne godkendes

b) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen godkendt, dog således at det i sagsfremstillingen nævnte forslag 3 vedr. Hasle Havn ikke godkendes, men ønskes uddybet i en særskilt sag på kommende møde.

Sagsfremstilling

Rådighedsbeløbet vedrørende den ikke prioriterede anlægspulje på havnene på i alt 2.450.000 kr. foreslås prioriteret efter de af kommunalbestyrelsen vedtagne kriterier:

 

1.       Forbedringer af arbejdsvilkårene for brugere og ansatte

2.       Sikring af havneværker, m.m., hvor meromkostninger ved nedbrud fastlægger rækkefølgen

3.       Omstillings- og udviklingsprojekter

4.       Æstetiske forbedringer

 

Center for Teknik og Miljøs forslag til prioritering af disponible midler i 2017 tager udgangspunkt i indkomne anlægsønsker i forbindelse med brugerrådsmøderne i 2016. Alle anlægsønsker, der ikke er nævnt nedenfor, er igangsat.

De ønsker, der omfatter klimatilpasninger på havnene, indgår som en del af klimatilpasningsprojektet, hvor samtlige 18 unikke bornholmske havnes granitmoler sikres til at kunne modstå de varslede vandstigninger og storme. BRK´s fundraiser er tilkoblet for at skaffe ekstern finansiering til projektet. Klimatilpasningsprojektet forventes afklaret i 2017.

 

Herunder listes de indkomne anlægsønsker fra brugerne:

 

 

Nørrekås

Færdiggørelse af sikkerhedsprojekt.

Status: Bevilget. Afventer nye broer.

 

Hasle

Renovering af den øverste kantliste på betonkajerne.

Status: Indgår i driften.

 

De nordlige havne

Ny parkeringspolitik på Hammerhavn.

Tilretning og færdiggørelse af udenomsarealerne på Hammerhavn.

Status: Indgår i driften.

 

Tejn

Renovering af kajkant tæt ved havnekontoret

Status: Indgår i klimasikringsprojekt.

Etablering af Y-bomme i hele havnen.

Status: Indgår i driften.

Reparation af forkastningen

Status: Anlæg senere.

 

Gudhjem/Nørresand

Gudhjem: Sikring af løse kajkanter

Status: Igangsat/udført.

Gudhjem: Reparation af murværkerne ud mod havet i det inderste havnebassin, særligt hjørnet mod syd. Reetablering af den udvendige forkastning samt forstærkning af murene.

Status: Igangsat/udført/indgår i klimasikringsprojekt.

Gudhjem: Plan for udskiftning af vaterlisterne i det indre havnebassin.

Status: Igangsat/udført.

Gudhjem: Fugning af molehovedet mod syd i den indre del af indsejlingen samt af gangarealet fra molehovedet og ind langs med mellembassinet.

Status: Igangsat.

Gudhjem: Udbedring af betonen på molen vest for havneporten.

Status: Udført.

Nørresand: Etablering af rækværk med Christiansøfartens plads.

Status: Indgår i driften 2017.

Gudhjem: Etablering af gangbro.

Status: Indgår i driften 2017.

 

Bølshavn

Reparation af hule moler.

Status: Indgår i klimasikringsprojektet.

 

 

Forslag til prioritering af disponible anlægsmidler 2017:

 

1.       Videreførelse af ny havneplan for Nørrekås Lystbådehavn til reduktion af driftsudgifter. Den sidste gamle træflydebro i det vestlige bassin erstattes af moderne betonbroer. Budget i alt 1.600.000 kr. Budgettet deles mellem 2017 og 2018 for at afvente en bedre konkurrencesituation, som kan give mere fordelagtige priser. Budget 2017: 800.000 kr.

2.       Udviklingsprojekt på Gudhjem/Nørresand havne i samarbejde med brugerrådet. Projektet er tænkt som en åben mulighed for brugerne til at komme med forslag til udviklingen af Gudhjem/Nørresand havne. Følgende er udført de senere år: Nye baderum, nye toiletter, nyt vaskeri, fiskerensebord, rygeovn, overdækket grill, WIFI, nyt lys, nye elskabe, ny bro, nye faste pladser i inderhavnen, nye vaterlister, akut fugearbejde, nyt havnekontor, tidligere havnekontor og værksted indrettet og udlejet til private virksomheder. Følgende emner har været drøftet på brugerrådsmøde tidligere: havbad, sejloverdækkede opholdspladser, forbedring af kranpladsen, kajakfaciliteter, reduktion af bølgeuroen i Nørresand og Gudhjem havne. Det endelige projekt beskrives i forbindelse med bevillingen. Budget 750.000 kr.

3.       Reduktion af bølgeuroen i Hasle Havn, så slitage på havnebad og øvrige konstruktioner reduceres, og så succesen med husbåde kan videreudvikles med yderligere 8-10 husbåde, hvilket vil indvirke positivt på havnens drift. Budget (medfinansiering) 400.000 kr.

4.       Anlægsbevilling til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter. Budget 200.000 kr.

 

I 2016 blev der prioriteret 300.000 kr. til medfinansiering af sikringsprojektet på Helligpeder Havn med et tidligere budget på 2 mio. kr. (nu reduceret til 1,5 mio. kr. idet en del af projektet allerede er gennemført). Denne prioritering opretholdes.

Økonomiske konsekvenser

Rådighedsbeløbet til anlæg, havne 2017 udgør 1.997.700 kr. Hertil kommer en forventet budgetoverførsel fra 2016 på 490.132 kr. Det korrigerede rådighedsbeløb for 2017 forventes derfor at udgøre 2.487.832 kr. Forslag til prioritering af de 2.450.000kr. fremgår af sagsfremstillingen.

 

Nærværende forslag til prioritering af anlægsmidlerne vil blive fulgt op med ansøgninger om anlægsbevillinger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

Åbent Åbent  punkt

16  Anlægsbevilling til renovering af Svømmesalen i Søndermarkshallen

02.08.00G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Arbejdet med ombygning af Svømmesalen i Søndermarkshallen, således at den opfylder fremtidige krav til vandbehandling, er i gang. Undervejs i processen er der fra myndighedsside fremkommet uventede fordyrende krav til ombygningsprojektet, som betyder, at der skal bruges yderligere 200.000 kr. til færdiggørelse af anlægsarbejdet.

Center for Ejendomme og Drift søger på den baggrund om forhøjelse af anlægsbevillingen.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at anlægsbevillingen til ovennævnte projekt forhøjes med 200.000 kr. til dækning af uforudsete udgifter til opfyldelse af myndighedskrav, således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 1.902.000 kr. og

b) at det afsatte rådighedsbeløb til projektet tilsvarende forhøjes med 200.000 kr., finansieret af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet     

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms Idrætsområder har i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Con Pro udarbejdet et ombygningsprojekt for Svømmesalen i Søndermarkshallen, som skal sikre, at anlægget kan opfylde fremtidige skærpede krav til vandbehandling. Projektet, herunder de økonomiske rammer, er udarbejdet ud fra erfaringer og godkendelser opnået for lignende projekter i andre kommuner.

De indkomne bud på anlægsarbejdet lå alle inden for den oprindelige forventede økonomiske ramme.

Imidlertid er projektet blevet mødt med myndighedskrav, som ikke var forudset. Det gælder bl.a. krav om ændret anlægsopbygning mht. cirkulationspumper, uventede store krav til håndtering og opbevaring af kemikalier, udskiftning af kulfilter samt øget rådgiverhonorar som følge af udarbejdelse af i alt fire myndighedsansøgninger.

Projektet, som det nu foreligger, kan godkendes af myndigheden på området.

Det forventes, at Svømmesalen, efter endt renovering, vil kunne tages i anvendelse medio april 2017.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen meddelte den 30. juni 2016 en anlægsbevilling til projektet på 1.452.000 kr.

På kommunalbestyrelsens møde den 22. december 2016 blev anlægsbevillingen forhøjet med 250.000 kr. til etablering af handicapforhold.

Den samlede anlægsbevilling udgør pt. 1.702.000 kr., og fordeler sig således:

 

Anlægsarbejder              1.320.000 kr

Uforudsete udgifter            132.000 kr.

Etablering af handicap-
forhold                            250.000 kr.

Samlet anlægsbevilling     1.702.000 kr.

 

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 200.000 kr. til imødegåelse af uventede udgifter som følge af skærpede myndighedskrav og myndighedsbehandling. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter 1.902.000 kr.

 

Udgiften på 200.000 kr. kan finansieres af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet.

Det afsatte rådighedsbeløb i denne pulje udgør 659.400 kr. i budget 2017. Hertil kommer 2.766 kr., som forventes godkendt overført fra budget 2016 på kommunalbestyrelsens møde i april måned. Der er således i alt 662.166 kr. til rådighed i puljen til anlægsønsker på idrætsområdet.

Det resterende disponible rådighedsbeløb i anlægspuljen vil, efter forhøjelsen af anlægsbevillingen med 200.000 kr., udgøre 462.166 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Orientering om proces- og handleplan i forbindelse med hjemtagelse af rengøringsopgaven pr. 1. september 2017

81.00.10G01-0035

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

17

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Bornholms Regionskommune besluttede ved budget 2017 at hjemtage rengøringsopgaven ved kontraktens udløb den 31. august 2017.

I den forbindelse er der udarbejdet en proces- og handleplan for hjemtagelse af rengøringsopgaven.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune besluttede ved budget 2017 at hjemtage rengøringsopgaven ved kontraktens udløb den 31. august 2017.

 

Der er i den forbindelse udarbejdet en proces- og handleplan i samarbejde med Elite Miljø A/S, Center for Økonomi og Personale samt Center for Ejendomme og Drift.

Proces- og handleplanen er vedlagt i bilag 1.

 

Der er på et møde den 3. november 2016 mellem Elite Miljø A/S og Center for Ejendomme og Drift aftalt, at hjemtagelsen sker efter reglerne om ”Lov om Virksomhedsoverdragelse”.

 

Ved virksomhedsoverdragelse indtræder Bornholms Regionskommune, jf. § 2, umiddelbart i de rettigheder og pligter, der bestod på overtagelsestidspunktet, i henhold til den kollektive overenskomst medarbejderen er ansat efter, samt individuel aftale om løn og arbejdsforhold.

Det betyder, at når opgaven igen overdrages til Bornholms Regionskommune, så overgår medarbejderne til ansættelse hos BRK, og medarbejderne tager sine individuelle løn- og ansættelsesvilkår med sig. Der er dels de vilkår, der fremgår af ansættelsesbrevet dels de individuelle rettigheder, som fremgår af den kollektive overenskomst, som medarbejderen er omfattet af under ansættelsen i Elite Miljø. Det betyder, at medarbejderne bevarer deres nuværende løn, pension, ret til ferie med løn, beskæftigelsesanciennitet osv.

Dette gælder alle medarbejdere, som på nuværende tidspunkt arbejder med den kontrakt, som er indgået mellem Elite Miljø A/S og Bornholms Regionskommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Bilag 1. Proces- og handleplan (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Anlægsbevilling til ombygning af skoler i Rønne - byggeri

82.20.00G01-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

18

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget orienteres

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om en forhøjelse af anlægsbevillingen til ombygning af Søndermark og Åvang, idet projektet i henhold til tidsplanen skal sendes i licitation den 6. marts 2017, hvorefter kontrakter vil skulle indgås. Der skal derfor gives anlægsbevilling til selve byggeriet.

Der er budgetlagt med i alt 37,3 mio. kr. til projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at anlægsbevillingen til ombygning af Søndermark og Åvang forhøjes med 25.176.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 37.285.300 kr., og

b)    at det afsatte rådighedsbeløb til projektet tilsvarende forhøjes med 25.176.000 kr., finansieret af den i budgettet til formålet afsatte pulje til ombygning af skoler i Rønne, idet der afsættes 16.680.000 kr. i 2017 og 8.496.000 kr. i 2018.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 7. marts 2017:

Orienteringen taget til efterretning.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Efter tidsplanen sendes projektet i licitation den 6. marts 2017, hvorefter vil kontrakter blive indgået. Der skal på den baggrund gives anlægsbevilling til selve byggeriet allerede nu.

 

Anlægsbudgettet for ombygning af skolerne i Rønne fremgår af bilag 1.

 

I forbindelse med budgetforliget for 2016 blev det besluttet at afsætte i alt 20 mio. kr. til ombygning af skoler i Rønne.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. februar 2016 en ny skolestruktur i Rønne. Den nye skolestruktur betyder, at Rønneskolen nedlægges som selvstændig skole, og at eleverne fremadrettet skal samles på to matrikler i stedet for på de nuværende tre matrikler.

 

Med kommunalbestyrelsens beslutning den 25. februar 2016 blev den økonomiske ramme til ombygning af skolerne Åvang og Søndermark udvidet til i alt 24 mio. kr.

 

Med kommunalbestyrelsens beslutninger den 23. februar 2017 blev den økonomiske ramme til ombygning af skolerne Åvang og Søndermark udvidet til i alt 37,3 mio. Kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Dette er den fjerde bevillingssag vedrørende ombygningen af skolerne i Rønne.

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 25.176.000 kr. til selve byggeriet, finansieret med 25.176.000 kr. af den afsatte pulje til ombygning af skoler Rønne.

Den samlede anlægsbevilling til projektet udgør herefter 37.285.300 kr., idet der således er givet anlægsbevilling til hele rammebeløbet.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2017 en rammeforhøjelse på 10,3 mio. kr. til ventilation/indeklimaopgradering og en rammeforhøjelse på 3 mio. kr. til selve byggeriet – i alt 13,3 mio. kr.

Der er nu afsat rådighedsbeløb for i alt 37,3 mio. kr. til ombygning af Søndermark og Åvang, hvoraf der hidtil er meddelt anlægsbevilling for samlet 12,1 mio. kr.:

 

                                                     

*Meddelt anlægsbevilling pt.                                                  12.109.300 kr.

Afsat rådighedsbeløb i 2016, pulje til ombygning af skoler          17.176.000 kr.

Afsat rådighedsbeløb i 2017, pulje til ombygning af skoler            8.000.000 kr.

I alt                                                                                  37.285.300 kr.

 

Rådighedsbeløbet på 17.176.000 kr. forventes godkendt overført fra budget 2016 til 2017 på kommunalbestyrelsens møde i april måned.

 

 

*Specifikation af meddelt anlægsbevilling:

KB 22.09.2016 Projektering                                                    1.400.000 kr.

KB 22.12.2016 Projektering (kontrakt rådgiver)                             424.000 kr.

I alt projektering                                                                   1.824.000 kr.

KB 23.02.2017 Ventilation/indeklimaopgradering                        10.285.300 kr.              

Samlet anlægsbevilling pt.                                     12.109.300 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. marts 2017

1.
Bilag 1. Anlægsbudget (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Anlægsbevilling til indretning af tre boliger til flygtningefamilier på den tidligere skole i Østerlars

82.20.00G01-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

19

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I forbindelse med budget 2017 blev det besluttet at afsætte i alt 650.000 kr. til indretning af tre boliger til flygtningefamilier på den tidligere skole i Østerlars.

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling til projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling på 650.000 kr. til indretning af tre boliger til flygtningefamilier på den tidligere skole i Østerlars. Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.

b) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. marts 2017:

a) og b) anbefales

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.

Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har allerede ombygget flere kommunale ejendomme til boliger for enlige flygtninge, men der er stadig et behov for boliger til flygtningefamilier med flere end to børn. De tidligere lærerboliger på skolen i Østerlars, som tidligere har fungeret som SFO- lokaler, er af passende størrelse, og er derfor egnet til formålet.

Indsatsen understøtter integrationspolitikkens mål om boligplacering af flygtninge på hele Bornholm i boliger, hvor det forventes, at huslejen ud fra markedslejen kan rummes indenfor det offentlige forsørgelsesniveau.

 

Bygnings- og boliggruppen i Center for Ejendomme og Drift skønner, at den samlede udgift til indretning af de tre boliger i SFO-lokalerne vil udgøre ca. 650.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 650.000 kr. til indretning af tre boliger på den tidligere skole i Østerlars, idet der er afsat rådighedsbeløb til formålet i det vedtagne budget for 2017.

 

Bornholms Regionskommune har ansøgt Udlændinge- og Integrationsministeriet om tilskud til etablering af midlertidige boliger til flygtninge i Østerlars. Idet omfang der meddeles tilsagn om tilskud vil sagen skulle forelægges til politisk behandling på ny med henblik på meddelelse af anlægsbevilling til tilskuddet.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette projekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

Dog fremlægges denne sag tillige for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, i det boligplacering af flygtninge er en del af integrationsopgaven, som henhører under dette fagudvalg.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Anlægsbevilling til signalændringer i T-krydset Haslevej /Nordre Ringvej i Rønne  

05.13.00S00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

20

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Lyskrydset på Haslevej / Nordre Ringvej i Rønne er i dag anlagt uden særskilt signal for cyklende, hvorfor der har været en del henvendelser fra utrygge cyklister. Utrygheden er specielt rettet mod de venstresvingende cyklister som kommer fra nord på Haslevej og som skal svinge mod Nordre Ringvej.

Der har samtidig været dialog med Dansk Blindesamfund om at øge trafiksikkerheden for svagtseende fodgængere.

Center for Teknik og Miljø har derfor udarbejdet et forslag til, hvordan lyskrydset kan ændres, således at venstresvingende cyklister som kommer nord fra på Haslevej mod Rønne by, får selvstændigt signalanlæg inkl. tryk til venstresving mod Nordre Ringvej, og der etableres akustiske signaler for at øge trafiksikkerheden for svagtseende.

 

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til ændring af det eksisterende lyskryds i 2017.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 350.000 kr. til ombygning af lyskrydset i 2017

b) at udgiften på 350.000 kr. finansieres med 230.177 kr. fra den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg og med 119.823 kr. fra Center for Ejendomme og Drifts forventede overførte driftsoverskud fra 2016 under bevilling 53 veje, parker og anlæg

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af de kommunale signalanlæg herunder lyskrydset på Haslevej / Nordre Ringvej i Rønne.

 

Siden lyskrydset Haslevej / Nordre Ringvej blev etableret i foråret 2015, har der været en del cyklister, som føler sig utrygge i dette kryds. Specielt ved venstre sving fra nord på Haslevej mod Nordre Ringvej. Samtidig har den nærliggende grundejerforening rettet henvendelse til kommunen med ønske om, at krydset på den baggrund bør ændres.

 

Bornholms Regionskommune har desuden været i dialog med Dansk Blindesamfund om krydsets indretning for svagtseende.

 

Efter en gennemgang af krydset sammenholdt med de observationer, som er gjort på stedet, anbefales det, at denne udfordring løses ved, at der etableres et selvstændigt signal for venstresvingende cyklister. Det selvstændige signal for cyklister, vil samtidig være suppleret med et tryk for grønt, på Haslevej mod Nordre Ringvej.

 

Det anbefales videre, at der etableres akustisk understøttelse af signalerne for gående for at øge sikkerheden for svagtseende fodgængere.

Økonomiske konsekvenser

Rådighedsbeløbet til anlæg vedrørende veje og broer 2017 udgør pt. 3.002.500 kr. Hertil kommer en forventet budgetoverførsel fra 2016 på 230.177 kr. Det korrigerede rådighedsbeløb for 2017 forventes derfor at udgøre 3.232.677 kr. Heraf er der på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. december 2016 prioriteret 3.000.000 kr. til Trafiksikkerhedsarbejder, specielt trafikforanstaltninger ved og omkring det nye Campus.

 

Teknik og Miljø vurderer, at udgifterne til ændringen af lyskrydset vil beløbe sig til 350.000 kr. Udgiften forventes afholdt i 2017, og foreslås finansieret af restmidler fra den disponible anlægspulje til vejanlæg for 2016 med 230.177 kr., der forventes at blive godkendt overført til 2017 på kommunalbestyrelsens møde den 27. april 2017.

 

Restbeløbet på 119.823 kr. forslås finansieret med 119.823 kr. fra Center for Ejendomme og Drifts forventede overførte driftsoverskud fra 2016 under bevilling 53 veje, parker og anlæg.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Skitse over signalanlæg (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Genåbning af bygningerne på skolen i Vestermarie

82.16.00G01-0068

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

21

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Fritids- og Kulturudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Bornholms Regionskommune har modtaget en henvendelse fra diverse foreninger i Vestermarie om at genåbne bygningerne på Vestermarie Skole til foreningsbrug.

Derudover har Ø-arkivet siden 2013 haft et ønske om en permanent placering af arkivet.

Begge behov vil kunne imødekommes, hvis skolen i Vestermarie genåbnes til Ø-arkiv og foreningsaktiviteter.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a)    at der tages stilling til den endelige placering af Ø-arkivet på Vestermarie skole, og

b)    at ansøgningen fra diverse foreninger imødekommes, idet der for indeværende budgetår samt til budget 2018 og årene frem er fundet finansiering inden for bevilling 55 Ejendomme og Service.

 

Fritids- og Kulturudvalget d. 8. marts 2017

Anbefales, idet det forudsættes at Teknik- og Miljøudvalget holder Ejendomsstrategien og ”kloge kvadratmeter” for øje så der ikke anvendes flere kvadratmeter end nødvendigt.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Den 26. februar 2015 blev der besluttet en ny skolestruktur, hvor skoleafdelingen Vestermarie Skole blev nedlagt pr. 31. juli 2015. Skolelukningen betød også, at alle foreningsaktiviteter skulle flyttes til andre kommunalt ejede bygninger.

Skolen i Vestermarie har dog siden august 2015 været lejet ud til Campus Bornholm. I den periode har det været muligt for diverse foreninger i Vestermarie, at benytte blandt andet lokalerne i kælderen samt enkelte lokaler i stueplan til deres aktiviteter.

Der har dog gennem flere år været et problem med fugt i kælderlokalerne, hvorfor foreningerne nu ønsker at flytte deres aktiviteter op i stueplan i forbindelse med, at Campus Bornholms lejemål udløber ved udgangen af marts 2017.

 

Siden august 2015 har det ligeledes været nødvendigt for Ø-arkivet at flytte deres arkivalier til skolen i Vestermarie. Dette i de lokaler, som før blev benyttet til daginstitution/børnehave.

Der var kommet et påbud fra Rigsarkivet om at flytte de arkivalier, som stod i kælderen på Nexø rådhus, og de arkivalier som var opmagasineret i Ravnsgade 5 måtte akut flyttes, idet ejendommen skulle udlejes til asylcenter i forbindelse med de store flygtningestrømme, der kom til landet.

 

Af bilag 1 fremgår det, hvordan fordeling mellem Ø-arkiv og foreninger er aftalt, hvis det besluttes, at genåbne skolen i Vestermarie.

Økonomiske konsekvenser

En placering af Ø-arkivet vil ikke kræve justering af driftsbudgettet, idet opbevaring af arkivalierne ikke behøver mere end 15 grader.

 

Der er i øjeblikket kun afsat et tomgangsbudget til drift af bygningerne i Vestermarie.

Der vil derfor skulle tilføres budget til drift af bygningerne, hvis lokalerne skal genåbnes til foreningsbrug, ligesom der skal udarbejdes en partnerskabsaftale med diverse foreninger i Vestermarie.

Center for Ejendomme og Drift foreslår, at lejeindtægten fra Campus Bornholm for 2017 på 224.000 kr. finansierer den merudgift der er i 2017 til genåbning af nogle af lokalerne til brug for foreningerne.

Merudgiften til drift af bygningerne på Vestermarievej 16 på 240.000 kr. årligt indarbejdes i budget 2018 og årene frem, idet der i forbindelse med lukningen af Vestermarie Børnehus blev overført tilsvarende beløb til puljen til drift af tomme bygninger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Bilag 1. Områdeoversigt. (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Gensidig orientering

01.01.00I00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

22

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Orientering givet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

01.01.00I00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

23

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Pkt. 14 sendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

Pkt. 20 sendes til orientering i Handicaprådet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Koordinering med andre politikområder

00.17.00P27-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

24

 

 

Indstilling og beslutning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: køb af ejendomme

 

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: køb af ejendom

 

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt: salg af ejendomme

 

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt: salg af grund

 

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.