Referat
Kommunalbestyrelsen
30-03-2017 kl. 18:00
kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Generalforsamling i Nexø Havn A/S, 2017
  åbent 3 Rønne Havn A/S, generalforsamling 2017
  åbent 4 Prioritering af ekstra tilskud til vanskelig stillede kommuner
  åbent 5 Indskrivning til børnehaveklasser i skoleåret 2017-2018
  åbent 6 Forslag til skolernes ferieplan for skoleåret 2018/2019
  åbent 7 Aftale om fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens
  åbent 8 KKR-mål for Sundhed
  åbent 9 Bright Green Island - Handlingsplan 2017
  åbent 10 Klimakommuneaftale
  åbent 11 Plangrundlag for udvidelse af Rønne Havn
  åbent 12 Forslag til kommuneplantillæg nr. 007 og lokalplanforslag nr. 088 for et motorsportsområde i Åkirkrkeby Plantage
  åbent 13 Ansøgning fra Klemensker Svømmebad
  åbent 14 Anlægsbevilling til renovering af Rønne Svømmehal
  åbent 15 Svømmesalen forhøjelse af anlægsbevuilling
  åbent 16 Anlægsbevilling til ombygning af skoler i Rønne - byggeri
  åbent 17 Anlægsbevilling til indretning af tre boliger til flygtningefamilier på den tidligere skole i Østerlars
  åbent 18 Anlægsbevilling til signalændringer af krydset Haslevej-Nordre Ringvej i Rønne
  åbent 19 Godkendelse af skema C - renovering af 24 almene boliger i Bo42´s afd. 1, beliggende Fabriksvej, Rønne
  åbent 20 Tilbagebetaling af lån hos Arbejdsmarkedets Feriefond
  åbent 21 Likviditetsoversigter 28. februar 2017
  åbent 22 Optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2016
  åbent 23 Delberetning for regnskabsåret 2016
  åbent 24 Bemyndigelse til underskrift (tegningsberrettigede)
  åbent 25 Orientering fra formanden
  lukket 101 Lukket punkt: køb af ejendom
  lukket 102 Lukket punkt: salg af ejendomme
  lukket 103 Lukket punkt: køb af ejendomme
  lukket 104 Lukket punkt: salg af grund



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

1

 

 

Fraværende

Lotte Helms.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Else Merete Knoop er indkaldt som suppleant for Lotte Helms.

 

Søren Schow anmodede kommunalbestyrelsen tage stilling til sin inhabilitet i punkt 2. Søren Schow blev ikke erklæret inhabil i behandlingen af punktet.

 

Punkt 18 tages af dagsordenen og returnerer til Teknik- og Miljøudvalgets fornyede behandling.

 

Kirstine van Sabben forlod mødet kl. 22.43 under behandlingen af punkt 21.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Generalforsamling i Nexø Havn A/S, 2017

08.00.00G01-0146

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

2

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Bestyrelsen i Nexø Havn A/S har indkaldt til ordinær generalforsamling i selskabet som afholdes den 11. april 2016. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvorledes regions­kommunens ejerbeføjelser skal udøves på generalforsamlingen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at kommunalbestyrelsen bemyndiger borgmesteren, herunder den til hvem borgmesteren måtte videre­delegere bemyndigelsen, til på Bornholms Regions­kommu­nes vegne som hoved­aktionær ved den ordinære gene­ral­forsamling den 11. april 2017 i Nexø Havn A/S at stemme for:

a) Beslutning om godkendelse af årsrapport for 2016

b) Beslutning om overførsel af årets resultat til overført resultat

c) Godkendelse af forslag om genvalg af revisor

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:
Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er hovedaktionær i Nexø Havn A/S og udøver sine beføjelser bl.a. ved at stemme på selskabets generalforsamlinger.

 

Kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan der skal stemmes, og borgmesteren udfører kommunalbestyrelsens beslutning på generalforsamlingen enten ved personligt fremmøde eller ved delegation.

 

Direktør Carsten Andersen har på bestyrelsens vegne indkaldt til ordinær generalforsamling den 11. april 2017 kl. 10 i selskabets lokaler på havnen, beliggende Sdr. Hammer 10, Nexø.

 

Dagsordenen for generalforsamlingen er følgende:

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.
  2. Fremlæggelse af revideret årsrapport samt beslutning om godkendelse heraf og om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
  3. Forslag fra bestyrelsen eller kapitalejer.
  4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
  5. Honorar til bestyrelsen.
  6. Valg af revisor.
  7. Eventuelt.

 

Ad. Dagsordenens pkt. 2 Fremlæggelse af revideret årsrapport samt beslutning om godkendelse heraf og om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.

Af årsrapporten fremgår, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Det er revisionens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finan­sielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabs­året 1. januar – 31. december 2016 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

 

Resultatet for 2016 er et overskud på 1.230.038 kr. I 2015 var overskuddet 1.795.007 kr. For en nærmere gennemgang af resultatet henvises til ledelsesberetningen i årsrap­por­ten og pkt. 6 i revisionsprotokollatet.

 

Nettoomsætningen udgjorde 7.439.651 kr. i 2016 mod 8.007.321 kr. i 2015. Ledelsen an­ser Nexø Havn A/S’ resultat og økonomiske udvikling som værende særdeles tilfredsstil­lende. Der forventes også et positivt driftsresultat for 2017.

 

Ledelsen indstiller årsrapporten til generalforsamlingens godkendelse.

 

Ledelsen indstiller endvidere, at årets resultat 1.230.038 kr. overføres til næste år.

 

Ad. Dagsordenens pkt. 6 Valg af revisor

Bestyrelsen indstiller Bornholms Revision A/S til genvalg.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 30. marts 2017

1.
Indkaldelse til ordinær generalforsamling (DOCX)

2.
Årsrapport 2016 (PDF)

3.
Specifikation til regnskab 2016 (PDF)

4.
Ledelsens regnskabserklæring (PDF)

5.
Revsionsprotokollat (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Generalforsamling i Rønne Havn A/S, 2017

08.00.00G01-0150

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

3

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Bestyrelsen i Rønne Havn A/S har indkaldt til ordinær generalforsamling i selskabet som afholdes den 4. april 2017. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvorledes regions­kommunens ejer­beføjelser skal udøves på generalforsamlingen

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at kommunalbestyrelsen bemyndiger borgmesteren, herunder den til hvem borgmesteren måtte videre­delegere bemyndigelsen, til på Bornholms Regions­kommu­nes vegne som hoved­aktionær ved den ordinære gene­ral­forsamling den 4. april 2017 i Rønne Havn A/S at stemme for:

                 a) Beslutning om godkendelse af årsrapport for 2016

                 b) Beslutning om overførsel af årets resultat til overført resultat

                 c) Godkendelse af forslag om genvalg af revisor

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er hovedaktionær i Rønne Havn A/S og udøver sine beføjelser bl.a. ved at stemme på selskabets generalforsamlinger.

 

Kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan der skal stemmes, og borgmesteren udfører kommunalbestyrelsens beslutning på generalforsamlingen enten ved personligt fremmøde eller ved delegation.

 

Selskabets bestyrelse har indkaldt til ordinær generalforsamling den 4. april 2017 kl. 16:30 på selskabets adresse, beliggende Sydhavnsvej 12, 3700 Rønne.

 

Dagsorden er følgende:

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.

2. Fremlæggelse af revideret årsrapport samt beslutning om godkendelse heraf og om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. 3. Forslag fra bestyrelsen eller kapitalejerne.

4. Valg af medlemmer til bestyrelsen og bestyrelsessuppleanter.

5. Valg af revisor.

6. Eventuelt.

 

Ad. dagsordenens pkt. 2 Årsrapport

Af årsrapporten fremgår, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Det er revisionens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finan­sielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabs­året 1. januar – 31. december 2016 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

 

Resultatet for 2016 viser et overskud på 14,0 mio. kr. Overskuddet for 2015 var på 12,1 mio. kr. Nettoomsætningen udgjorde 55,5 mio. kr. i 2015 ligesom i 2014. Bestyrelsen anser selska­bets årsresultat som værende særdeles tilfredsstillende.

 

Ledelsen indstiller årsrapporten til generalforsamlingens godkendelse.

 

Ledelsen indstiller endvidere, at årets resultat 14.007.524 kr. overføres til næste år.

 

Årsrapporten er vedlagt til orientering.

 

Ad. dagsordenens pkt. 6 Valg af revisor

Bestyrelsen indstiller Bornholms Revision A/S til genvalg.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 30. marts 2017

1.
Indkaldelse til generalforsamling 2017 (PDF)

2.
Rønne Havn A/S' Årsrapport 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Prioritering af ekstra tilskud til vanskeligt stillede kommuner

00.30.10Ø00-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

3

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

4

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 25. november 2016 meldte Social- og Indenrigsministeriet ud, at der i finanslovsaftalen for 2017 skal oprettes en ny særtilskudspulje til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår, og at regeringen vil fremsætte et lovforslag om etablering af særtilskudspuljen. Når lovforslaget er vedtaget af Folketinget, vil den endelige fordeling af tilskud til kommunerne blive udmeldt, og tilskuddet for 2017 vil blive udbetalt.

I udmeldingen fra Social- og Indenrigsministeriet den 25. november 2016 fremgik en forventet fordeling af puljen i 2017, og Bornholms Regionskommune kan forvente at få 12,3 mio. kr.

Lovforslaget 3. behandles efter planen den 27. april 2017, og denne sag er under forudsætning af, at Folketinget godkender forslaget og den endelige fordeling.    

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller til kommunalbestyrelsen,

a) at de 12,3 mio. kr. som Bornholms Regionskommune forventes at modtage i særtilskud anvendes som beskrevet i sagsfremstillingen

b) at der meddeles tillægsbevilling på 100.000 kr. i 2017 til bevilling 12 Børn og familie til kurser i Fælles Forældreansvar (KIFF) i en kombination med parrådgivningen

c) at der afsættes rådighedsbeløb på 2.000.000 kr. i 2017 i en pulje til de selvejende haller og forsamlingshuse m.m. til energirenoveringer, idet anlægsprojektet forankres i Center for Skole, Kultur og Fritid under Fritids- og Kulturudvalget 

d) at der meddeles tillægsbevilling på 1.500.000 kr. i 2017 til bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse til brobygning til uddannelse

e) at der meddeles tillægsbevilling på 2.000.000 kr. i 2017 til bevilling 11 Dagpasning til øget kvalitet i Dagtilbud – generel opnormering

f) at der meddeles tillægsbevilling på 225.000 kr. i 2017 til bevilling 62 Administration og IT til opretholdelse af bopælspligt

g) at der meddeles tillægsbevilling på 450.000 kr. i 2017 til bevilling 62 Administration og IT til aktiv inddragelse af borgerne i Bright Green Island

h) at der meddeles tillægsbevilling på 1.000.000 kr. i 2017 til bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse til opnormering af integrationsområdet

i) at der meddeles tillægsbevilling på 450.000 kr. i 2017 til bevilling 31 Ældre til partnerskab mellem Social og Sundhedsudvalget og FOA

j) at der afsættes rådighedsbeløb på 750.000 kr. i 2017 i en pulje til de selvejende haller til implementering af åbne haller, idet anlægsprojektet forankres i Center for Skole, Kultur og Fritid under Fritids- og Kulturudvalget 

k) at der meddeles tillægsbevilling (indtægt) på 12.300.000 kr. i 2017 til bevilling Tilskud og udligning til det ekstra tilskud til kommuner med økonomiske vanskeligheder, og

l) at nettobeløbet 3.825.000 kr. tilføres kassebeholdningen i 2017, idet beløbene i 2018 indarbejdes i forbindelse med budgetarbejdet for 2018

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Dansk Folkeparti har følgende ændringsforslag

Vi ønsker at ændre:

Ad F, opretholdelse af bopælspligt                 500.000

Ad G, Bright Green Island                             450.000

Ad H, Integration                                       1.000.000

I alt                                                          1.950.000

De 1.950.000 kr. ønsker vi at bruge på legeplads/udendørsarealer på Hans Rømers Skolen i Åkirkeby

 

For stemte 3: liste O.

Imod stemte 22: liste A, liste Ø, liste B, liste K og liste V.

Hverken for eller imod stemte 2: liste W.

Ændringsforslaget er faldet.

 

For Borgmesterens indstilling stemte 24: liste A, liste Ø, liste B, liste K, liste V og liste W.

Imod Borgmesterens indstilling stemte 3: liste O.

 

Borgmesterens indstilling godkendt.

Dansk Folkeparti kan ikke medvirke da de ikke ønsker at bevilge penge til Ad: f, g og h.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af udmeldingen fra Social- og Indenrigsministeriet om, at Bornholms Regionskommune kan forvente at modtage 12,3 mio. kr. i 2017 i særtilskud, har Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Enhedslisten en række forslag til tiltag i 2017 og 2018 finansieret af særtilskuddet.

 

Nr.

Udvalg

Tiltag

Beløb i hele kr.

2017

2018

1

BSU

Kurser i Fælles Forældreansvar (KIFF) i en kombination med parrådgivning

Center for Familieudvikling, som står bag PREP-kurserne i Danmark, har også et koncept, der bygger på de samme principper som PREP, men som henvender sig til forældre som er gået fra hinanden, men som skal lære at samarbejde bedre om børnene. Dette koncept hedder KIFF.

Ifølge en rapport fra SFI er hovedårsagen til, at par bliver skilt bl.a. ”Vi kan ikke tale sammen”, og ”Vi kan ikke samarbejde”. Dette skal de kunne, når de er blevet skilt - i forhold til børnene. Det er der rigtig mange skilte par, der ikke kan uden hjælp.

KIFF er et kursus over 3 aftener (i modsætning til PREP som er 5 aftener eller en hel weekend). For 200.000 kr. fordelt over to år, kan man som udgangspunkt lave følgende plan: 

2017: Uddannelse af 3 KIFF instruktører og afholdelse af 2 KIFF kurser

2018: Afholdelse af 4 KIFF kurser.

100.000

100.000

2

FKU

Pulje til energirenovering (anlæg)

Der afsættes en pulje til energirenoveringer i selvejende haller og forsamlingshuse m.m.

2.000.000

0

3

EBU

Brobygning til uddannelse

Målgruppen er unge op til 30 år som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

Der er i dag ca. 270 unge på uddannelseshjælp, heraf ca. 130 der er vurderet til at være uddannelsesparate inden for 12 måneder. For at denne gruppe også reelt kan blive uddannelsesparate og komme i gang med en (ungdoms)uddannelse, gennemføre denne og komme ud af offentlig forsørgelse, er der behov for at få etableret et tilbud, der med den rette støtte til både faglige, personlige og sociale barrierer, kan løfte de unge ind i uddannelse. Et rigtig kvalificeret bud på et sådan forløb er Brobygningsforløb. Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem Campus Bornholm, BH Sund og BRK.

Deltageren møder samtlige EUD-indgange på Campus Bornholm og SOSU-uddannelsen. Der vil være virksomhedspraktik i perioden fra endt brobygningsforløb til påbegyndelse af ordinær uddannelse. Der tilknyttes en fastholdelsesmentor til deltageren til støtte gennem virksomhedspraktik og EUD grundforløb indtil ordinær praktikplads er nået.

1.500.000

1.500.000

4

BSU

Øget kvalitet i Dagtilbud – generel opnormering

Investering i kvalitet på 0-6 årsområdet giver højere effekt end samme investering senere i barnets liv.

Investeringen øger muligheden for at alle børn kan få lige chancer i livet, fordi mere pædagogisk personale giver mulighed for at intensivere arbejdet med at skabe læringsmiljøer og omsorgsfulde rammer, der tilgodeser børnenes udvikling og trivsel. Ligeledes vil det give bedre betingelser for det betydningsfulde samarbejde mellem forældre og pædagoger.

 

Investeringen vil støtte op om KL’s forslag om fire landsdækkende pejlemærker for fælles retning for kvalitet i Dagtilbud.

·       Understøtte alle børns trivsel i trygge omsorgsfulde rammer

·       Udfordre alle børn, så de lærer, så meget de kan, og udnytter deres potentiale

·       Understøtte alle børns muligheder for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der fremmer social mobilitet

·       Kvalificere de pædagogiske indsatser med professionel viden, så alle børn oplever gode rammer, miljøer og sammenhænge

 

Midlerne gives over 2 år til Dagtilbud, der herefter sørger for at målrette midlerne til normering i henholdsvis 0-3 års- og 3-6 årsområdet med udgangspunkt i jo tidligere indsatsen foretages, jo større er effekten.  

 

2.000.000

2.000.000

5

TMU

Opretholdelse af bopælspligt

Der afsættes midler til 0,5 årsværk til en mere aktiv håndhævelse af bopælspligten som ønsket af Borgerforeningerne.

Der var i september 2016 registreret ca. 620 tomme boliger i de områder, hvor bopælspligten ønskes opretholdt og heraf var de ca. 100 ejet af kommunen (Slottet og på Lindevej, Svaneke) og Region Hovedstaden, hvortil kommer ca. 25, der har fået dispensation.

Der er således ca. 500 boliger, der skal undersøges nærmere om årsagen til at disse står tomme. Der er blandt disse boliger en del dødsboer samt ejendomme, der står til salg ved mægler, og BRK behøver ikke at foretage sig yderligere i disse sager. Der er imidlertid også en betragtelig del, der har stået tomme i en længere periode, og hvor en nærmere undersøgelse om mulige årsager hertil er nødvendig. Hvornår har boligen sidst været beboet og af hvem, bliver boligen udlejet til turister via bureau eller via nettet, eller bliver denne brugt som en privat feriebolig? Det skal endvidere undersøges hvilket lovgrundlag (brug af Planloven eller Boligreguleringsloven), der på den enkelte bolig må forventes at give det mest positive resultat.   

225.000

225.000

6

ØPU

Aktiv inddragelse af borgerne i Bright Green Island

Aktiviteter der aktivt inddrager borgerne i hhv. formidling, drøftelse og udvikling af tiltag under Bright Green Island strategien. Fx gennem en Bright Green Island dag, hvor borgerne introduceres til forskellige aspekter af Bright Green Island og samtidigt får mulighed for at drøfte: Hvad ønsker vi mere af under Bright Green Island og hvad kan jeg som borger selv bidrage med i den sammenhæng. Herefter kan der iværksættes relevante opfølgningsaktiviteter.

Midlerne skal understøtte konkrete borgerdrevne initiativer samt understøtte arbejdet med økologisk omlægning på Bornholm.

450.000

0

7

EBU

Opnormering af integrationsområdet

En pulje til at understøtte initiativer fra civilsamfundet i forbindelse med integration af nye flygtninge. Det kan fx være idrætsaktiviteter, fællesspisning, børneklubber, køkkenhaver eller andre borgerdrevne initiativer til gavn for integration og fællesskab.

1.000.000

0

8

SSU

Partnerskab mellem Social- og Sundhedsudvalget og FOA

Pulje til at understøtte kommende initiativer og samarbejdet generelt i partnerskabet. Midlerne skal understøtte arbejdet i MED-systemet og understøtte trivselstiltag og investeringer i godt arbejdsmiljø.

450.000

0

9

FKU

Pulje til implementering af åbne haller i de selvejende haller (anlæg)

En anlægspulje til at understøtte de tekniske installationer, der er nødvendige for at de selvejende haller kan blive åbne haller.

750.000

0

I alt

8.475.000

3.825.000

12.300.000 kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Hvis lovforslaget vedtages af Folketinget, vil den endelige fordeling af tilskud til kommunerne blive udmeldt, og tilskuddet for 2017 vil blive udbetalt. Ved udbetalingen til Bornholms Regionskommune bliver tilskuddet tilført de likvide midler.

Da de ekstra midler disponeres over to budgetår forøges kassebeholdningen med 3.825.000 kr. i 2017 og reduceres tilsvarende i 2018.

 

Supplerende sagsfremstilling til KB 30.3.2017

En ændring af budgettet på dagtilbudsområdet vil betyde at der – ifølge Dagtilbudsloven og dennes vejledning – skal genberegnes tilskud (til private aktører) og egenbetaling (forældretakst) pr. barn.

Dette betyder, at der skal beregnes nye takster som følge af forslag nr. 4 ”Øget kvalitet i Dagtilbud – generel opnormering”.

Takstændringerne skal ifølge loven varsles mindst 3 måneder inden de træder i kraft. Forslaget om at opnormere på dagtilbudsområdet kan derfor tidligst iværksættes med virkning pr. 1. september 2017. Perioden med opnormering bliver derfor på 16 måneder. Ændringen betyder at midlerne fordeles med 1 mio. kr. i 2017 og 3 mio. kr. i 2018.

Opnormeringen betyder at der pr. 1. september 2017 vil ske takststigninger for vuggestue- og børnehavepladser, og dette vil blive varslet seneste den 1. juni 2017.

Takststigningerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og der vil blive forelagt en sag herom i maj måned i henholdsvis BSU, ØPU og kommunalbestyrelsen.

Opnormeringen på 1 mio. kr. i 2017 betyder, at vuggestuepladser stiger med 84 kr. pr. måned og børnehavepladser stiger med 48 kr. pr. måned. Dertil vil tilskuddene til privatinstitutioner også stige med virkning pr. 1. september 2017.

Alternativt kan kommunalbestyrelsen beslutte at forældrebetalingstaksten fastholdes i 2017, selvom budgettet forøges. Dette kræver dog at kommunalbestyrelsen forhøjer andelen af sit tilskud til en plads i daginstitution der p.t. udgør lovens minimumskrav på 75 pct.

 

Hvilken af de to muligheder - en takststigning eller en ændring af kommunalbestyrelsens andel af taksten - der kommer til at gælde, vil der blive truffet beslutning om i en særskilt sag til henholdsvis BSU og KB.

 

Ovennævnte har betydning for indstillingspunkterne e) og l).

Nyt e) at der meddeles tillægsbevilling på 1.000.000 kr. i 2017 til bevilling 11 Dagpasning til øget kvalitet i Dagtilbud – generel opnormering

Nyt l) at nettobeløbet 4.825.000 kr. tilføres kassebeholdningen i 2017, idet beløbene i 2018 indarbejdes i forbindelse med budgetarbejdet for 2018

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 21. marts 2017

1.
Mulig udvidelse af parrådgivning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Indskrivning til børnehaveklasser i skoleåret 2017-2018

17.20.01G01-2043

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

07-03-2017

5

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I henhold til styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen foretages central indskrivning til børnehaveklasserne. Kommunalbestyrelsen besluttede 26. maj 2016 at afskaffe skolebørnehaven pr. 1. august 2016. Som konsekvens heraf er proceduren for indskrivning til børnehaveklasser udskudt i 3 måneder. Denne procedure er indskrevet i styrelsesvedtægten gældende fra 1. august 2017, der er godkendt af kommunalbestyrelsen 26. januar 2017.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

a)    at der på baggrund af forældrenes ønsker til indskrivning i børnehaveklasse i skoleåret 2017-2018 godkendes følgende indskrivningstal, opgjort 7. februar 2017:

31 elever til børnehaveklasserne i Paradisbakkeskolen, heraf 2 fra andre distrikter
32 elever til børnehaveklasserne i Hans Rømer Skolen
24 elever til børnehaveklasse i Kongeskærskolen, heraf 3 fra andre distrikter
18 elever til børnehaveklasse i Svartingedal Skole, heraf 1 fra andre distrikter
31 elever til børnehaveklasser i Søndermarksskolen, heraf 12 fra andre distrikter
46 elever til børnehaveklasser i Aavangsskolen, heraf 14 fra andre distrikter

 

Børne- og Skoleudvalget, den 7. marts 2017:
Indstillingen kan ikke anbefales grundet stemmelighed.

Peter Andersen og Bente Johansen kan ikke medvirke, da de ønsker at der kun oprettes 3 børnehaveklasser i Rønneskolerne.
Betina Haagensen og Margrethe Kjellberg anbefaler servicedirektørens indstilling.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

For servicedirektørens indstilling stemte 23: liste A, liste V, liste O og liste W.

Imod servicedirektørens indstilling stemte 4: liste Ø, liste B og liste K.

Servicedirektørens indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

I skoleåret 2017-2018 består det bornholmske skolevæsen af 6 almene skoler med hver sit skoledistrikt. Der er således ikke længere skoledistrikter med flere afdelingsskoler.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, i hvilket omfang elever fra andre skoledistrikter kan indskrives på den ønskede skole.

 

Det vil fortsat være skolelederens kompetence at placere eleverne i de respektive børnehaveklasser på skolen.

 

Ved indskrivning af elever til børnehaveklasser for skoleåret 2017-2018 har Pladsanvisningen under Center for Børn og Familie modtaget svar fra 311 børn, der er født i 2011 eller tidligere og endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

 

182 elever har ønsket indskrivning i en kommunal folkeskole, 113 er indskrevet i private skoler og 16 har søgt om udsættelse af skolestarten.

Andelen af indskrevne børnehaveklasseelever til private skoler udgør 36 % af det samlede antal indskrevne elever i folkeskoler, specialskoler og private skoler.

 

I skoleåret 2016-2017 blev der indskrevet 250 elever i kommunal folkeskole, 111 i private skoler og 18 søgte om udsat skolestart. Andelen af elever til private skoler udgjorde 29 %.

 

Af opgørelsen for indskrevne elever til skoleåret 2017-2018 fremgår, at der i alt er 32 ønsker om anden skole end distriktsskolen.

 

Elever, der er bosiddende i skoledistriktet har krav på optagelse i distriktsskolen.

På den baggrund vil der skulle oprettes følgende antal børnehaveklasser med op til 28 elever i hver klasse:

 

Paradisbakkeskolen:           2 klasser

Hans Rømer Skolen:           2 klasser

Kongeskærskolen:              1 klasse

Svartingedal Skole:            1 klasse

Søndermarksskolen:           1 klasse

Aavangsskolen:                  2 klasser

 

Der vil på Paradisbakkeskolen, Kongeskærskolen, Svartingedal Skole og Aavangsskolen være plads til alle elever, der har søgt optagelse fra andet skoledistrikt.

 

På Søndermarksskolen er der 19 elever fra eget skoledistrikt og hertil 12 elever, der har ønsket indskrivning på skolen.

 

Såfremt der oprettes 1 klasse vil 9 af de 12 ønsker kunne opfyldes. Af disse har 5 elever søskende på Søndermarksskolen og disse kan alle indskrives. Af de øvrige 7 ansøgere vil nærmereboende gå forud for fjernereboende og af disse vil 4 elever kunne optages i børnehaveklassen, mens 2 elever fra Svartingedal Skoles distrikt og 1 elev fra Kongeskærskolens distrikt må meddeles afslag.

 

Såfremt der oprettes 2 klasser på Søndermarksskolen vil alle indskrivningsønsker kunne imødekommes.

 

Der er i opgørelsen ikke taget hensyn til eventuelle omgængere fra de nuværende børnehaveklasser, yderligere ansøgninger om udsættelse af skolestarten eller visitering af elever til specialskoler.

Økonomiske konsekvenser

Skolerne tildeles budget i kraft af et basisbeløb og et elevtaxameterbeløb pr. elev.
Der er således ingen samlede budgetmæssige konsekvenser ved en godkendelse af indskrivningsønskerne til børnehaveklasser i 2017-2018; midlerne vil dog følge eleven fra sit bopælsdistrikt til skoledistriktet og dermed påvirke fordelingen af midler mellem skolerne.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. marts 2017

1.
Indskrevne elever til børnehaveklasse 2017/2018 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Forslag til skolernes ferieplan for skoleåret 2018/2019

17.02.03P15-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

07-03-2017

4

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I henhold til styrelsesvedtægten for skolevæsenet træffer kommunalbestyrelsen beslutning om ferieplanen for skolevæsenet efter høring i skolebestyrelserne.

Kommunalbestyrelsen behandler forslaget til ferieplan i foråret forud for det kalenderår, hvori skoleåret starter 1. august.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

a)    at Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at forslaget til ferieplan for skoleåret 2018-2019 sendes i høring i skolebestyrelser, Bornholms Fælles Elevråd og Handicaprådet samt til udtalelse i de private skoler i perioden 31.03. – 17.05.2017.

b)    at den i sagen beskrevne tidsplan for behandling af ferieplanen for skoleåret 2018-2019 anbefales til godkendelse i kommunalbestyrelsen.
 

Børne- og Skoleudvalget, den 7. marts 2017:
ad a) anbefales, idet den også sendes i høring hos Horesta, Idrættens Videns- og Kompetenceråd, Destination Bornholm, Dansk Byggeri, Dansk industri, Håndværkerrådet og LO Bornholm. Bente Johansen kan ikke medvirke, da hun ønsker vinterferien placeret i forlængelse af fastelavn.   
ad b) anbefales godkendt

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Ad a) Godkendt, idet den dog ikke sendes i høring i Håndværkerrådet.

Liste B og liste O kan ikke medvirke, da de ønsker vinterferien placeret i forlængelse af fastelavn.

Ad b) Godkendt.

Sagsfremstilling

 

I forbindelse med folkeskolereformen i 2013 blev der indsat en § 14 a i folkeskoleloven, der fastlægger, at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni og at kommunalbestyrelsen på et møde (dvs. ikke kan delegeres) træffer beslutning om elevernes første skoledag efter skoleårets begyndelse. Øvrige elevfridage fastlægges lokalt i kommunerne.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der i et skoleår skal være 200 skoledage.

Ferieplanen, der fastlægger placeringen af de 200 skoledage, udarbejdes med henblik på at samle elevfridagene mest hensigtsmæssigt for elever og forældre.

Den første skoledag er derfor traditionelt blevet placeret mest hensigtsmæssigt i forhold til den resterende del af ferieplanen. Derfor varierer længden af elevernes sommerferie hen over skoleårene, typisk vil elevernes sommerferie have en varighed i intervallet 6-7 uger.

 

I skoleåret 2018-2019 begynder elevernes sommerferie lørdag den 29. juni 2019, således at fredag den 28. juni 2019 bliver sidste skoledag.

 

Bornholms Regionskommune har i en treårig forsøgsperiode i skoleårene 2015-2016, 2016-2017 og 2017-2018 placeret skolernes vinterferie i uge 7. Der har tidligere været tradition for, at den bornholmske vinterferie blev placeret i ugen efter fastelavnssøndag.

 

Nedenstående forslag til ferieplan for skoleåret 2018-2019 er udarbejdet på baggrund af ovenstående forudsætninger og vinterferien er i forslaget placeret i uge 7, 2019.

Forslag til ferieplan for skoleåret 2018-2019:

 

Sommerferie

lørdag den 30.06.2018

tirsdag den 14.08.2018

Efterårsferie

lørdag den 13.10.2018

søndag den 21.10.2018

Juleferie

lørdag den 22.12.2018

tirsdag den 01.01.2019

Vinterferie

lørdag den 09.02.2019

søndag den 17.02.2019

Påskeferie

lørdag den 13.04.2019

mandag den 22.04.2019

St. Bededag

fredag den 17.05.2019

søndag den 19.05.2019

Kr. Himmelfart

torsdag den 30.05.2019

søndag den 02.06.2019

Grundlovsdag

onsdag den 05.06.2019

 

Pinseferie

lørdag den 08.06.2019

mandag den 10.06.2019

Sommerferie

lørdag den 29.06.2019

 

 

De nævnte dage er inklusive.

Der foreslås følgende tidsplan for behandling af forslaget til ferieplan for skoleåret 2018-2019:

 

07.03.2017

Behandling af forslag til ferieplan skoleåret 2018-2019

Børne- og Skoleudvalget

30.03.2017

Behandling af forslag til ferieplan skoleåret 2018-2019

Kommunalbestyrelsen

31.03 – 17.05.2017

Forslag til ferieplan for skoleåret 2018-2019 i høring i skolebestyrelser, Bornholms Fælles Elevråd og Handicaprådet og til udtalelse i de private skoler.

Skolebestyrelser, Bornholms Fælles Elevråd, Handicaprådet, De private skoler

06.06.2017

Behandling af forslag til ferieplan skoleåret 2018-2019 efter høring

Børne- og Skoleudvalget

29.06.2017

Behandling og godkendelse af forslag til ferieplan skoleåret 2018-2019 efter høring

Kommunalbestyrelsen


Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Aftale om fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens  

29.30.08P27-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-03-2017

7

 

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

12

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

7

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Der er indgået aftale mellem regionen og de 29 kommuner i regionen om principper for fordeling af de samlede udgifter til fælles hjælperordning for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at Social- og Sundhedsudvalget

a)    udarbejder forslag til finansiering af den forventede merudgift på alt 458.512 kr. i 2017 m.fl. indenfor udvalgets ramme

eller alternativt

b)    fremsender sagen til Kommunalbestyrelsen med anmodning om at merudgiften i 2017 på 458.512 kr. finansieres af en tillægsbevilling i 2017 og fra 2018 indarbejdes som en teknisk korrektion i budget 2018 m.fl..

Social- og Sundhedsudvalget den 6. marts 2017:
Indstilling b) godkendes, idet den anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse efter behandling i Økonomi- og Planudvalget.

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt en bekendtgørelse om fælles hjælperordninger for borgere med respirationsinsufficiens. Bekendtgørelse trådte i kraft den 31. august 2015, men det har først været muligt at udarbejde aftalen i 2016.

 

Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner godkendte således på møde den 4. november 2016 en aftale om fælles hjælpeordninger for borgere med respirationsinsufficiens.  

 

Aftalen indeholder en hensigtserklæring om, at region og kommuner arbejder for etablering af fælles hjælperordninger, hvor der er overlappende hjælp efter sundhedsloven og efter serviceloven. Dvs. når hjælpen i hjemmet til respirationsbehandling og hjælp i hjemmet efter serviceloven helt eller delvist kan varetages af de samme personer.

 

Aftalen omhandler principper for fordeling af de samlede udgifter til de fælles hjælperordninger mellem regionen og kommuner. Udgifterne fordeles med 67 % til regionen og 33 % til kommunen, hvilket svarer til den fordelingsnøgle, som ifølge bekendtgørelsen skal anvendes med mindre noget andet aftales.

 

De individuelle aftaler om fælles hjælperordninger indgås med Regionsfunktion for Hjemmerespirator Ordninger i Region Hovedstaden (RHO).

 

Bekendtgørelse trådte i kraft den 31. august 2015 og der foretages derfor en efterregulering af fordelingen af udgifterne i de fælles hjælperordninger i 2016 med den aftalte fordelingsnøgle på 67/33 %.

 

Der er udarbejdet en opgørelse over de skønnede økonomiske konsekvenser af samarbejdsaftalen baseret på data fra 2015. For alle 29 kommuner i regionen skønnes den aftalte fordelingsnøgle at medføre en mindreudgift på ca. 2,4 mio. kr. årligt.  Der er betydelig variation kommunerne imellem og Bornholms Regionskommune er én af de kommuner, der får en merudgift som følge af aftalen jf. nedenstående.

 

Aktuelt er tre borgere med respirationsinsufficiens omfattet af fælles hjælperordninger, hhv. én borger indenfor Center Ældre med hjælp efter § 83 (hjemmepleje) og to borgere indenfor Psykiatri og Handicap med hjælp efter § 85 (socialpædagogisk støtte). Der var i 2016 fire borgere omfattet af ordningen.

 

 

Økonomi


Der er udarbejdet en opgørelse over efterreguleringen i forhold til Bornholms Regionskommune i 2016. Opgørelserne viser også de økonomiske konsekvenser i 2017 i relation til de tre borgere, der aktuelt er omfattet af fælles hjælperordninger.

 

Efterreguleringen for 2016 beløber sig til i alt 820.426 kr., hvoraf

·         En besparelse på 92.003 kr. indenfor Psykiatri og Handicap vedrørende to borgere

·         En merudgift på 912.468 kr. indenfor Ældre vedrørende to borgere

Efterreguleringen for 2016 er restancebogført på regnskab 2016.


Den forventede merudgift i 2017 beløber sig til i alt 458.512 kr., hvoraf

·         En besparelse på 92.003 kr. indenfor Psykiatri og Handicap vedrørende to borgere

·         En merudgift på 550.544 kr. indenfor Ældre vedrørende én borger

 

I henhold til Bornholms Regionskommunes Ledelses- og styringsgrundlaget skal udvalget anvise mulig finansiering indenfor udvalgets samlede rammen. Det er dog vurderingen at merudgiften ikke kan afholdes indenfor rammen.  Alternativt kan udvalget derfor anmode Kommunalbestyrelsen om en tillægsbevilling på 458.512 kr. i 2017 og at merudgiften i 2018 og frem indarbejdes som en teknisk korrektion.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. marts 2017

1.
Notat om fælles hjælperordninger (DOCX)

2.
Aftale om fælles hjælperordninger for borgere med respirationsinsufficiens med bilag november 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  KKR-mål for Sundhed

29.00.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-03-2017

3

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

8

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller 

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunerne i hovedstadsregionen har siden 2013 arbejdet med rammepapirer for somatik og psykiatri, som beskriver de 29 kommuners fælles indsats for at løfte kvaliteten på sundhedsområdet. KKR-Hovedstaden (KKR) har bedt om, at rammepapirerne fornys.  KKR har på møde den 6. februar 2017 indstillet, at vedlagte KKR-mål for sundhed udsendes til kommunalbestyrelsernes godkendelse.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at

o    KKR-målene for sundhed anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

o    KKR-målene for sundhed sendes til høring i Bornholms Ældreråd og Handicaprådet, hvor høringssvar indgår i Kommunalbestyrelsens behandling.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. marts 2017:

Godkendt.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med KKR-mål for sundhed er, at kommunerne i Region Hovedstaden sammen sætter dagsorden på vigtige områder, hvor kommunerne sammen kan yde en bedre indsats til borgerne. Når de 29 kommuner i hovedstadsregionen samarbejder giver det mulighed for at stille krav til vores samarbejdspartnere, fx Region Hovedstaden, herunder i en ny sundhedsaftale i 2019.

KKR-mål for sundhed kan kort opsummeres således:

ü  Vi vil sikre effektive akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme

ü  Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand

ü  Vi vil forbedre de unges fysiske og mentale sundhed

Målene tegner ikke nødvendigvis de største sundhedsudfordringer for den enkelte kommune, men de tegner de udfordringer, som ligger på den fælleskommunale bane, og som kommunerne ikke arbejder med i regi af sundhedsaftalen eller andre regi. Eksempelvis fylder borgere med kronisk sygdom rigtig meget i sundhedsaftalen, men de spiller ikke nogen rolle i KKR-mål for sundhed for nuværende.

akutområdet for borgere med fysiske sygdomme har kommunerne som følge af handlingsplan for den ældre medicinske patient en fælles opgave. Kommunerne skal i 2018 sikre borgere adgang til en akutfunktion, som lever op til Sundhedsstyrelsens nye/kommende kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner.

Kommunerne vil følge en fælles plan, som viser de forskellige udviklingstrin frem mod 2018 og der skal tegnes en fælles og entydig profil for kommunens akutfunktioner. Kommunerne vil dermed stå stærkere, når der skal indgås aftaler med Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation (PLO)-Hovedstaden. Samtidig giver det et godt grundlag for at hjælpe hinanden, herunder med at opnå en tilstrækkelig volumen bl.a. via fælles drift af tilbud mellem kommuner.

 

BRK fik en bevilling via Ældrepuljen til opnormering med 1 sygeplejerske 24/7 til etablering af et akutteam indenfor Sygepleje. Det har dog været forbundet med udfordringer at finde den ’rette’ model for den kommunale akutfunktion på Bornholm og en ny model er under udvikling.

Modellen tager afsæt i, at der ikke kan/skal sættes lighedstegn mellem en ”kommunal akutfunktion” og et ’akutteam’. Akutfunktionen skal ses som indsatser, der kan leveres både på akutpladser (midlertidige pladser), af den kommunale hjemmesygepleje og fra et særligt akutteam:

·         I maj 2016 blev der således etableret akutteam aften/nat, mens sygeplejersker i basisstillinger varetager opgaven i forhold til ustabile og komplekse borgere med både planlagte samt akutte besøg.

·         Primo 2017 ansættes en koordinerende sygeplejerske for den samlede akutfunktion samt yderligere 2 sygeplejersker tilknyttet Sønderbo.

 

Kompetenceudvikling er et vigtigt element i den kommunale akutfunktion og for at styrke kompetencerne i den kommunale akutfunktion i BRK, vil der til efteråret 2017 afholdes undervisning i studieunits i samarbejde med Bornholms Hospital.

BRK har via den Nationale handleplan for den ældre medicinske patient fået tilført midler til fortsat udvikling af den kommunale akutfunktion, og det er forventningen, at BRK med den fælles plan i KKR-regi og de tilførte midler vil kunne indfri kravene til den nye kvalitetsstandard i 2018.  (Kommunerne venter dog fortsat på, at Sundhedsstyrelsen udsender den endelige version af kvalitetsstandarden.) 

akutområdet for borgere med akutte psykiatriske tilstande handler KKR-målene om at få en fælles holdning til og ambition for, hvilken rolle kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde. Det handler i høj grad om at komme på forkant med udviklingen og definere kommunernes rolle før andre aktører for alvor træder ind i det rum. Der er ikke krav om, at den enkelte kommune skal have et akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand, men der vil være videndelingsaktiviteter for at sikre, at de kommuner som arbejder med tilbud på området kan tilrettelægge tilbuddene mest muligt effekt.

Center for psykiatri og handicap ser med forventning frem til, at kommunerne formulerer en fælles holdning til og ambition for, hvilken rolle kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde og hvordan vi vil arbejde sammen om det.  

I Center for psykiatri og handicap udgøres akutfunktionen af SKP-medarbejdere, der er bemandet med pædagogisk og sundhedsfagligt personale. Der er desuden etableret én akutplads på det socialpsykiatriske botilbud Kommandanthøjen. For brugere i socialpsykiatrien kan der individuelt træffes aftale om mulighed for kontakt 24/7.

Kommunen vil afprøve virtuel støtte som supplement eller erstatning for fysisk fremmøde, og det er muligt at teknologien med skype-lignende funktionalitet kan bruges til at understøtte en akutfunktion

forebyggelsesområdet er de unges sundhed helt nødvendig at samarbejde om, fordi de unge lever deres liv på tværs af kommunegrænser. Kommunerne skal forebygge, der hvor de færdes og der skal skabes en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser. De unge er valgt, fordi der er nogle væsentlige sundhedsudfordringer, som den enkelte kommune har svært ved at løse.


BRK har grundet kommunens geografiske placering sjældent direkte samarbejde med nærliggende kommuner. Når kommunen udvikler tilbud og indsatser sker det som oftest på baggrund af tæt dialog og vidensdeling med andre kommuner og med inddragelse af forskningsresultater. Når diverse tiltag implementeres sker det oftere og oftere med inddragelse af brugere og lokale aktører.

 

BRK har fokus på unges og fysisk sundhed - rygning og alkohol - og mentale sundhed.

Og KKR-målet er helt i tråd både med kommunens sundhedspolitik, kommunens strategier for sundhedsfremme og forebyggelse for perioden 2014-2017 og med de konkrete prioriteringer i forhold til rygning og rusmidler. Ydermere ligger KKR-målet helt i tråd med kommunens kommende store firårige forebyggende satsning i et socialt udsat boligområde i Rønne, hvor fokus i vid udstrækning er på børn og unges trivsel.  Også målet om at skabe rammer og påvirke kultur er helt i tråd med kommunens tilgang - og er eksplicit beskrevet eksempelvis i kommunens sundhedspolitik og det firårige projekt.

 

Processen bag KKR-mål for sundhed
KKR-målene er udarbejdet med løbende inddragelse af udvalgsformænd og -medlemmer fra de 29 kommuner. Alle kommuner har haft mulighed for at give input til relevante temaer, som dernæst er blevet drøftet på to administrative og to politiske dialogmøder i 2016.

 

KKR-Hovedstaden har ønsket at fokuser målene og har derfor udvalgt 3 mål fra de politiske prioriteringer på dialogmøderne og yderligere 3 områder er valgt som udviklingsområder. 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet den 21. marts 2017:
Handicaprådet kan tilslutte sig målene, da de tager højde for Bornholms særlige beliggenhed.

 

Til høring på Ældrerådsmødet, den 21. marts 2017:

Ældrerådet, den 21. marts 2017:

Bornholms Ældreråd glæder sig over de tilførte midler, som er øremærkede til udvikling af akutfunktion og den ældremedicinske patient. Ældrerådet vil følge udviklingen.

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. marts 2017

1.
KKR-mål for Sundhed (MSG)

2.
Bilag 1: KKR-mål for Sundhed (PDF)

3.
Bilag 2: Gantt-diagram over KKR-mål (PDF)

4.
Bilag 3: Bilag 3: Vurdering af implementeringen i BRK (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Bright Green Island - Handlingsplan 2017

24.00.00P15-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

9

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

9

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bright Green Island er Bornholms strategi for udviklingen af et stærkt, helt og bæredygtigt samfund, der tager ansvar for sig selv og sit aftryk i verden. I dag og for de kommende mange generationer.

 

Kommunalbestyrelsen har sammen med Bornholms Vækstforum bevilliget midler til revitalisering og udvidelse af Bright Green Island strategien, der havde sin opstart i 2007. Det nuværende arbejde er forankret i Bornholms Regionskommunes Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse. Vækstforums midler er bevilget til en tre-årigt projektperiode på baggrund af ansøgning (vedhæftet som bilag).

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Handlingsplanen anbefales godkendt.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Bright Green Island er et bredt og ambitiøst projekt, der favner både kommunen, erhvervslivet og civilsamfundet på Bornholm. Projektet skal sikre, at vi kommer tættere på målene om et 100 % bæredygtigt samfund, hvad angår økonomi, klima/miljø og social bæredygtighed. Projektet understøtter således Bornholms Udviklingsstrategi, der også har Bright Green Island som overskrift og gennemgående tilgang.

 

Projektet bygger videre på og understøtter eksisterende tiltag under Bright Green Island tænkningen:

 

Erhvervslivet, eksempler

Green Solution House: bæredygtigt hotelbyggeri med 75 bæredygtige løsninger.

Mosteriet: Socialøkonomisk mostproduktion med økologiske råvarer og udvikling af nyt produkt til udnyttelse af restproduktet fra mostproduktionen.

Lehnsgaard: lokale råvarer i høj kvalitet, mål om CO2 neutral produktion med bl.a. udnyttelse af restprodukter til opvarmning af vand, og solceller til fabrikkens strømforbrug.

Viktor Vask: Projekt i gang om genbrug af spildevand fra produktionen.

St. Muregaard: Miljøforbedrende tiltag i landbrugsbedriften ved reduktion af energiforbruget i stalden med udskiftning til LED belysning og et væsentligt nedsat brændstofsforbrug via ændring i transporten til og på markerne.

 

Forsyningsvirksomheder, eksempler

Bornholms Energi og Forsyning mål om 100 % fossilfri produktion, international testmiljø SmartGrid.

BOFA: Igangværende projekt, at omdanne madaffald til biogas. Formidlingsopgave til de kommende generationer.

 

Bornholms Regionskommune, eksempler

Kommunal madproduktion, minimum 60 % økologi og 40 % lokale råvarer.

Energirenoveringer i kommunale bygninger, med bl.a. solceller, nedsat strømforbrug.

UngeGuiden, projekt der understøtter optag og fastholdelse af unge på uddannelse.

Trivsel og lokal samfundsudvikling: projekt på vej om udvikling af boligsociale områder.

 

Civilsamfund, eksempler

Energirenoveringer i private boliger, med nedsat strømforbrug og miljørigtige varmekilder som solceller og varmepumper.

Værftet: Legeland og familieaktiviteter, drives af frivillige med fokus på social inklusion.

Vores Folkekøkken: Fællesskab om madlavning og fællesspisning, delvist frivilligt drevet

 

For at understøtte den videre udvikling af Bright Green Island er det projektets opgave at:

·         Etablere et kontaktpunkt og en bredt dækkende organisation

·         Styrke formidlingen af Bright Green Island

·         Facilitere udvikling af nye initiativer

·         Facilitere udarbejdelse af en samlet handlingsplan for de kommende års arbejde med Bright Green Island vedrørende alle dele af det bornholmske samfund.

 

Der arbejdes med syv spor. Nedenfor gennemgås status på arbejdet inden for de forskellige spor samt de planlagte aktiviteter i indeværende år.

 

Analyse og viden indsamling (spor 1)

At danne et overblik over de væsentligste aktiviteter og aktører under Bright Green Island.

Få debatteret og sat ord på ’hvad er Bright og hvad er Green’, og hvad forstår vi ved bæredygtighed i en bornholmsk kontekst. 

Forholde Bright Green Island til nationale og internationale erfaringer og tilgange, herunder FNs 17 verdensmål for en global bæredygtig udvikling.

 

Aktiviteter

·         Opstart af tæt dialog med lokale nøgleaktører (første runde afsluttet)

·         Spørgeskemaundersøgelse udsendt til borgerpanelet, der udgør et repræsentativt udsnit af bornholmerne (i gang)

·         Kvalitativ undersøgelse af bornholmernes forhold til Bright Green Island (marts/april 2017)

·         Dybere afdækning af indikatorer for bæredygtig udvikling på Bornholm (marts/april 2017)

 

 

Bright Green Island strategi og handlingsplan (spor 2)

I løbet af 2017 skal der udvikles en udvidet strategi og handlingsplan for Bright Green Island. Strategi og handlingsplan skal bredt forankres hos bornholmerne og nøgleinteressenter. Opgaven er at udfolde de eksisterende mål omkring 100 % bæredygtigt og CO2-neutral samfund i 2025, herunder udfolde hvordan vi på øen arbejder for at integrere økonomisk, klima/miljømæssig og social bæredygtighed i vores strategiske målsætninger og handlinger.

 

I løbet af 2017 skal strategien udvikles via en ø-dækkende udviklingsproces der kulminerende i en Camp til august, hvor øens nøgleinteressenter og engagede borgere skal drøfte, udvikle og trykprøve udkast til strategi og handlingsplanen. Arbejdet skal både stimulere igangværende tiltag, udvikle på nye samt give fælles reference og håndslag på de kommende års arbejde. Campen vil desuden markere 10 året for den første Bright Green Island visionssejlads.

 

Planlægning og facilitering af den samlede proces bliver kernen i årets arbejde. 

 

Aktiviteter

·         Optaktsaktiviteter til Camp (3. kvartal 2017)

·         Bright Green Island Fælles Camp (august/september)

·         Opsamlingsaktiviteter på Camp (ultimo 2017)

·         Oplæg til udvidet strategi og handlingsplan for Bright Green Island (december)

·         Vedtagelse af strategi og handlingsplan for Bright Green Island (februar 2018, af ny kommunalbestyrelse)

 

Organisation (spor 3)

I dag arbejdes der med delelementer af Bright Green Island strategien i store dele af det bornholmske samfund, et arbejde der i noget omfang er koordineret i eksisterende strategier, netværk og fora. For at understøtte dette etableres der et kontaktpunkt i BRK for Bright Green Island samt en organisatorisk ramme omkring dette. For at sikre engagement og ejerskab nedsættes den endelige organisation omkring Bright Green Island først efter den bredt involverende Camp i august 2017.

 

Aktiviteter

·         Etablering af kontaktpunkt i BRK, medarbejder ansat (januar 2017)

·         Etablering af midlertidig styregruppe (centerleder fra Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse og Center for Teknik og Miljø) (januar 2017)

·         Etablering af foreløbig projektgruppe: projektleder og centrale medarbejdere i BRK koblet på i mindre omfang, samt en specialestuderende koblet til projektgruppen (etableret december 2016)

·         Bright Green Island Forum: åben forum for nøgleinteressenter i kommunen, erhvervslivet og interesseorganisationer (etableres marts 2017)

·         Nedsættelse af bred organisation omkring Bright Green Island strategien for eksempel gennem nedsættelse af et § 17 stk. 4 Ad hoc udvalg, som ’Bright Green Island udvalg’ til varetagelsen af udmøntning af Bright Green Islands strategien (ultimo 2017)

 

Kommunikation (spor 4)

Bright Green Island skal formidles. Projektet overtog en hjemmeside, og en facebooksiden der kun har været delvist vedligeholdt.  I første omgang har der været fokus på opdatering og udvikling af hjemmeside og Facebook, samt arbejdet med en overordnet kommunikationsstrategi samt kommunikationsplan for året.

Aktiviteter

·         Eksisterende hjemmeside gennemskrives og reorganiseres (i gang)

·         Kommunikationsstrategi og -plan (i gang/marts 2017)

·         Facebooksiden startes op (marts 2017)

·         Opstart samarbejde med lokale medier (marts 2017)

·         Ny hjemmeside (april 2017)

·         Udbredelse i nationale medier (opstart april 2017)

·         Løbende kommunikation af cases, udviklingstiltag, fakta mv. (året igennem)

 

Se også: www.brightgreenisland.dk og facebook

 

Bornholms forankring (spor 5)

Det er afgørende med en bred forankring, involvering og engagement fra alle dele af det bornholmske samfund, når vi skal nå vores mål om et bæredygtigt, helt og sammenhængende samfund. Spor 5 har derfor fokus på denne proces. I 2017 bliver dette arbejde i store dele varetaget gennem den ø-dækkende udviklingsproces (under spor 2). Herudover vil projektet være involveret i enkelte delprojekter, eksempler medtaget nedenfor

 

Aktiviteter

·         Ø-dækkende mobiliserings – og udviklingsproces for udvidet strategi og handlingsplan (hele 2017)

·         Samarbejde med arkitektskolen i København, om Bornholm som case for 4. årsstuderendes arbejde med bæredygtig byggeri (februar-april 2017)

·         Energirenoveringer i små og mellemstore virksomheder evt. i samarbejde med BRK (2. halvår 2017)

 

Bright Green Island integreret i Bornholms Regionskommune

BRK skal gå foran i forankringen af Bright Green Island og ledere og medarbejdere i BRK skal arbejde med at integrerer visionen i tænkning, mål og indsatser. Der er derfor planlagt en række konkrete aktiviteter, der skal understøtte forankring og implementering af visionen i BRK.

 

Aktiviteter

·         Bright Green Island i BRKs lederaftaler

·         Drøftelse af Bright Green Island med samtlige lederne i BRK (i gang)

·         Temadag for medarbejdere om BRKs udmøntning af Bright Green Island (2. kvartal 2017)

·         Bright Green Island som tema i naturfestivalen i skolerne i uge 39

 

Udenøs samarbejde (spor 6)

Bright Green Island projektet vil løbende afdække og være i kontakt med forskellige parter og netværk. Det skal sikre ny viden, inspiration og netværk som kan understøtte tiltag og aktiviteter, herunder også samfinansiering af større projekter.

Aktiviteter

·         Deltagelse i relevante nationale netværk og konferencer, herunder Region Hovedstaden (ReVus), forventet udveksling med det Resiliente Vejle og deltagelse i KL resiliensnetværk når dette etableres (hele 2017)

·         Deltagelse i internationale netværk/program, fx forventet samarbejde med Nordisk Ministerråd omkring udvikling af resiliente nordiske regioner/samfund (hele 2017)

 

Fundraising (spor 7)

Som en del af projektopdraget skal der rejses medfinansiering til minimum tre delprojekter under Bright Green Island. Flere af de aktiviteter, som planlægges i 2017, kræver en medfinansiering udover projektets budget for at kunne løftes til det ønskede niveau. Herudover forventes den nye strategi og handlingsplan at danne grundlaget for det videre finansieringsarbejde. Arbejdet skal koordineres med lokale samarbejdspartners fondssøgninger, herunder særlig kommunen.

 

Aktiviteter

·         Afdækning af relevante lokale, nationale og EU fonde og puljer (i gang/løbende)

·         Indlede samarbejde med kommunens fundraisergruppe (januar 2017)

·         Kontakt til lokale fonde (marts/april 2017)

·         Opfølgning lokale fonde (april/maj 2017)

·         Dybere afdækning EU midler mv. (2. halvår 2017)

 

 

Overordnet procesplan 2017

 

1.       kvartal

-      Etablering af kontaktpunkt og midlertidig organisation

-      Gennemføre spørgeskemaundersøgelse blandt bornholmerne

-      Gennemskrivning af eksisterende hjemmeside

-      Netværksmøder i kommunen, erhvervslivet og foreningslivet

-      Afdækning og indledende kontakt til udenøs- samarbejdspartnere

-      Afdækning og indledende kontakt til lokale og nationale fonde

 

2.       kvartal

-      Ny hjemmeside

-      Fokus på bæredygtig byggeri i lokalsamfund/arkitektstuderende

-      Nedsættelse af ø-dækkende følgegruppe Bright Green Island Forum

-      Borger involverende aktiviteter

-      Forberede Bright Green Island Fælles Camp

-      Fondssøgning til aktiviteter i 2017

-      Afdækning og indledende kontakt i forhold til EU finansiering.

 

3.       kvartal

-      Bright Green Island Fælles Camp

-      Opsamlingsaktiviteter på Campen

-      Nationalpresse/markedsføringsindsats (fx via Folkemødeevents)

 

 

 

4.       kvartal

-      Etablering af organisation omkring Bright Green Island strategien, for eksempel gennem et § 17 stk. 4 ad hoc udvalg

-      Endelig udkast til udvidet strategi og handleplan Bright Green Island

-      Fondssøgning til aktiviteter i 2018

-      Bright Green Island på skoleskemaet i uge 39.

 

Økonomiske konsekvenser

Indeværende Handlingsplan for 2017 kan gennemføres for de bevilgede midler fra henholdsvis kommunalbestyrelsen 500.000 kr. årligt og Bornholms Vækstforum 1.370.000 kr. over en treårig periode. Dog er ambitionen og omfanget af visse aktiviteter afhængig af ekstern medfinansiering, her særlig Bright Green Island Camp i august 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 21. marts 2017

1.
Bilag 1_BGI_projektskitse (PPTX)

2.
Bilag 2_BGI_organisationsdiagram (PPTX)

3.
Bilag 3_Vækstforumsansøgning (PDF)

4.
Bilag 4_Bright Green Island Resultater - status og igangværende (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Klimakommuneaftale

00.17.00P20-0083

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

7

 

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

10

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Økonomi- og Planudvalget til orientering.

Kommunalbestyrelsen til orientering.

Resumé

Teknik og Miljø har indberettet årlig CO2-udledning i henhold til Klimakommuneaftalen. Faldet i CO2-udledning overstiger det målsatte.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Taget til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune tiltrådte i 2008 aftalen om klimakommuner, hvori kommunerne forpligter sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Bornholms Regionskommunes aftale ses i bilag. Hovedpunkterne i denne er:

-      At gøre Bornholm til et CO2-neutralt samfund i 2025

-      At udarbejde en klimahandlingsplan

-      Årligt at udarbejde en opgørelse over CO2-udledning fra kommunens ejendomme

-      Hvert andet år at udarbejde en opgørelse over øens samlede CO2-udledning

-      At nedsætte Bornholms Regionskommunes egen udledning med mindst 3% pr. år og den samlede udledning med mindst 5% hvert andet år

Opgørelserne sendes til Danmarks Naturfredningsforening, som offentliggør resultaterne på deres hjemmeside (link).

Teknik og Miljø indsendte opgørelsen for 2015 og for tidligere år d. 22-12-2016, men har, efter aftale med Danmarks Naturfredningsforening, ønsket at foretage en tilretning d. 1-3-2017. I bilag ses kopi af den gældende indberetning.

 

Resultater for hele Bornholm

Til beregningen af øens CO2-udledning benyttes Bright Green Test Island-modellen, som er udviklet i samarbejde mellem forsyningsselskaberne, Teknik & Miljø og IT-firmaet Logics.

Modellen kombinerer meteorologiske data med oplysninger fra forsyningsselskaberne og med data om alle bornholmske husstande, virksomheder og køretøjer. Herudfra beregnes energiforbruget i de forskellige sektorer og den samlede CO2-udledning.

Modellen kan endvidere benyttes til foretage scenarier ved ændring af produktionsenheder og forbrugsmønster, og udgør rygraden i den kommende energistrategi.

Til brug for klimakommuneaftalen er beregnet udledningen af CO2 af fossil oprindelse for årene 2013 og 2015:

 

     2013: 273.780 tons

      2015: 197.293 tons

      Ændring: 76.484 tons – 27,9 %

 

Ændringen i udledning overstiger således langt de målsatte 5%.

Et mere specificeret modeloutput er bilagt. Det fremgår, at den store nedsættelse især skyldes færre oliefyr og en væsentlig mindre import af el via søkablet.

Et stort antal ejendomme med oliefyr er i perioden overgået til enten fjernvarme, brændselsfyr eller varmepumpe. Faldet i el-importen skyldes en merproduktion fra vindmøller og et samlet fald i elforbruget.

 

Kommunens egen udledning

Beregningen er baseret på det faktiske forbrug fra alle ejendomme og køretøjer, som administreres af Center for Ejendomme og Drift. Data er graddagskorrigerede og udledning af

CO2 er beregnet med de statsligt vedtagne emissionskoefficienter.

Figuren nedenfor viser forløbet fra de kommunalt ejede bygninger i perioden 2008-2015.

Data fra 2013 og 2014 kan ikke tilvejebringes.

Udledningen er faldet jævnt fra ca. 7.000 tons i 2008 til 4800 tons i 2015. Dette svarer til 275 tons pr. år, hvilket er ca. 4% i af 2008-niveuet og ca. 6% af udledningen i 2015.

Ændringen i udledning fra kommunale bygninger skyldes en målrettet indsats for at nedsætte energiforbruget, samt overgang til fjernvarme i de områder, hvor det tilbydes.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Klimakommuneaftale (PDF)

2.
Indberetning til Danmarks Naturfredningsforening (PDF)

3.
Udledningsdata specificeret 2013 og 2015 (JPG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Plangrundlag for udvidelse af Rønne Havn

01.02.05P16-0169

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

3

 

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

8

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog i december at sende et forslag til plangrundlag for udvidelse af Rønne Havn med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering af plangrundlaget i offentlig høring. Forslaget har været offentliggjort i 8 uger. I høringsperioden har været afholdt et offentligt møde og er indkommet 27 høringssvar. Kun få høringssvar har omhandlet konkrete forslag til ændringer af planforslaget. Den sammenfattende redegørelse for udvidelse af Rønne Havn A/S og det reviderede planforslag samt den oprindelige miljørapport udgør beslutningsgrundlaget.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at lokalplan 091 og kommuneplantillæg 11 for udvidelse af Rønne Havn A/S med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering af plangrundlaget vedtages.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 091 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 11 samt VVM-redegørelse og miljøvurdering af plangrundlaget som én samlet rapport (herefter kaldet ”miljørapporten”) har været i offentlig høring fra den 23. december 2016 til og med den 19. februar 2017. Planprocessen har været koordineret med Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen, der er part i sagen som myndighed på søterritoriet.

Ifølge miljøvurderingslovens § 9 skal miljømyndigheden inddrage miljørapporten ved den endelige godkendelse af planen, og (jf. stk. 2) udarbejde en sammenfattende redegørelse, bl.a. om hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og om hvordan miljørapporten og de indkomne høringssvar er taget i betragtning. Bemærk, at redegørelsens bilag A indeholder en uddybende kommentering af høringssvarene i forhold til sagsfremstillingen her. Bilag B miljørapportens kap. 21 Afværge- og overvågningsprogram med enkelte justeringer og bilag C alle indkomne høringssvar.  

I høringsperioden er holdt et offentligt møde den 31. januar 2017, hvor Rønne Havn A/S redegjorde for baggrunden for deres ønske om at udvide havnen, og hvor udvalgte dele af miljørapporten blev gennemgået af Rønne Havns rådgivere. Efterfølgende var lejlighed til at stille spørgsmål.

I høringsperioden er kommet 27 høringssvar, hvoraf ét efterfølgende delvist er tilbagekaldt. Indholdet i de enkelte høringssvar er refereret herunder:

1.    Vikingeskibsmuseet har ingen bemærkninger til høringsmaterialet. De erindrer om, at eventuelle arkæologiske fund jf. museumsloven skal anmeldes til Kulturstyrelsen. 

2.    Danmarks Naturfredningsforening Bornholm finder miljøvurderingen grundig og dækkende. Vedr. de landskabelige forhold støttes tanken om udsigtskiler set fra Kastellet og stinettet ovenfor skrænten jf. VVM-redegørelsen, Del 2, s. 80-81. De opfordrer til, at de ny beplantningsbælter etableres i ren jord. Vedr. de kystmorfologiske forhold stilles forslag om, at høfderne ved Galløkken fjernes, så der kan genskabes: 1) en bedre blottelse af Rønneformationen (det nationale og internationale geologiske interesseområde), 2) en bedre strand ved Galløkken, og 3) om muligt en strand i den vestlige del af Møllebugten. De begrunder bl.a. deres forslag med, at det i retningslinjerne for udpegning af geologiske interesseområder hedder, ”at der ikke må kystsikres på en sådan måde, at vigtige geologiske profiler/ dannelser går tabt/sløres”. En fjernelse af høfderne foreslås suppleret med lejlighedsvise sandfodringer for at vedligeholde stranden langs kysten syd for havnen. Høringssvaret er vedhæftet to skrivelser fra Geologisk Institut, Københavns Universitet dat. april 2002, hvoraf det fremgår, at det fagligt vurderes at en fjernelse af høfderne fulgt op af sandfodring vil reducere kysterosionen ved Hotel Fredensborg samt forbedre den naturlige kysterosion. De erindrer om, at en sandfodring ud for Galløkken kræver dispensation fra fredningen for området.     

3.    Gitte og Jørgen Glistrup, Lersøvej 21-25 nævner den sandstrand der tidligere var i Møllebugten frem til 1980érne, hvor der i dag kun er en kystsikret vej til husene Lersøvej 19-27. De spørger til, hvilke undersøgelser af strømforhold Rønne Havn/ Bornholms Regionskommune/ Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen agter at foretage, og hvilke garantier der er for, at de holdes skadesløse, hvis forholdene mht. sand og kystbeskyttelse ændrer sig.

4.    Tom Jensen, Fiskerbakken 5 nævner, at sandtransport fra Hvide Odde til Nørrekås Havn giver udfordringer med at holde indsejlingen til Nørrekås Bådehavn fri for tilsanding. Med reference til det offentlige møde afholdt i høringsperioden og et indlæg om strømforhold af Rønne Havns rådgiver, anbefales etableret en høfde til at reducere problemet. Kommunen opfordres til at tage overvejelserne med i deres planer for videreudvikling af området til gavn for bl.a. havnens brugere, og brugerne af strandene i området.

5.    Rønne Byforening nævner, at de har haft møder med Rønne Havns ledelse, hvor planerne for havnens udvidelse har været drøftet. Byforeningen gør ikke indsigelse mod forslaget til kommuneplantillæg nr. 11 og lokalplan 091. De ønsker med høringsbrevet at kommentere og stille spørgsmål til selve Masterplanen (fremlagt som baggrundsmateriale til planforslaget). Overordnet synes de, at udvidelsen frem mod 2050 bliver meget voldsom, og de er foruroliget over, om borgernes nærhed til og oplevelse af livet på havnen vil blive ændret eller helt forsvinde. Konkret spørges til fiskerne, træbådene, de store sejlskibe og lystbådene. Det er et ønske, at Øernes Kaj /Kaolinkajen bliver tilgængelig for offentligheden. De nævner, at der på havnen er arealer med mindegivende og historiefortællende elementer, bevaringsværdige bygninger, mindesmærker og tekniske anlæg, som der bør være vilje og råd til at bevare, og erindrer om ”fortidens synder” der bl.a. har bevirket, at by og havn er ”skåret over” - navnlig fra Søndre Bådehavn til Rønne H/ Munch Petersens Vej. De foreslår, at der holdes en række møder, hvor interessegrupper og borgere kan møde planlæggere og politikere og, på baggrund af forberedte oplæg, drøfte, hvordan der kan findes løsninger på udfordringen med adskillelsen af havn og by; afviklingen af trafikken igennem og uden om Rønne etc.. Rønne Byforenings interesse er, at bevare og udvikle byen på en rimelig måde, kulturhistorisk og æstetisk. De håber derfor fortsat at blive orienteret om og inddraget i drøftelser om dette med Rønne Havn A/S og Bornholms Regionskommune. 

6.    Kai Lund, Antoinettevej 5 har som én af flere vedhæftet et fælles høringssvar, hvori det påpeges at der endnu ikke er en synlig vandstandsstigning i området (Næbbe Odde til Nørrekås), men at der er forsvundet en betragtelig mængde sand de seneste 50 år, og sker en tilsanding af bl.a. indsejlingen til Nørrekås Havn. Udvidelserne af Rønne Havn gennem tiden, menes lokalt, til dels at være er sket med sten fra Hvide Odde rev, hvilket har medvirket til, at standen fra revet til havnen, for en stor del, er forsvundet. Hvor der tidligere var strand, nedenfor Antoinettevej, er nu en stejl skrænt uden strand. De frygter, at en yderligere ændring af moler og havn vil føre til øget nedbrud af strande og skrænter i området, måske fremskyndet af klimaforandringer. De anmoder derfor om, at der foretages den nødvendige sandfodring i området, hvis der foretages nye ændringer af havnens moleanlæg.    

7.    Bente Pedersen Lund, Antoinettevej 5 vedhæfter et fælles høringssvar jf. ovenfor.

8.    Niels Erik Baadsted, Fyrrevej 2 vedhæfter et fælles høringssvar jf. ovenfor.

9.    Peter Sørensen, Antoinettevej 7 vedhæfter et fælles høringssvar jf. ovenfor.

10. Svend Riddersborg, Antoinettevej 9 vedhæfter et fælles høringssvar jf. ovenfor.

11. Tomas og Pia Nielsen, Strandvejen 120 indleder med at nævne, at den tidligere Rønne Kommunes beslutning om at bygge høfder ud for Galløkken har ændret Møllebugten. Rapporterne, der ligger til grund for udvidelsen af Rønne Havn, viser, at erosionen vil forværres yderligere. Over de sidste 20 år er stranden her helt forsvundet. Der har måttet kystsikres og skrænterne er i stadigt skred. En forværring må desuden forventes grundet stigende vandstand. De foreslår derfor, at de rekreative muligheder i området forbedres, ved at der foretages sandfodring så stranden ved Fredensborg Hotel i Møllebugten kan reetableres, til gælde for turister og befolkningen i Rønne.  

12. Grundejerforeningen Næbbe Bugt er bekymrede for, at mere sand vil forsvinde fra områdets strande. Indsigelsen er vedlagt en rapport fra Dansk Hydraulisk Institut dat. marts 1991 der bl.a. redegør for, at Rønne Havns udvidelse i 1982 var årsag til disse ændringer, og for at sand samler sig i Nørrekås. De nævner, at de, i sin tid, tabte en sag i Østre Landsret mod Rønne Kommune på grund af mangel på bevismateriale. De mener nu at have beviset i de foreliggende rapporter, og forventer, at Rønne Havn erkender sit ansvar og udbedrer ”fortidens synder”. De finder konklusionen ”der forventes ingen mærkbare påvirkninger af kysterne nord for havnen” arrogant, med reference til s. 58 i VVM-redegørelsen der viser en stigning på 12 % i den sydgående transport af sediment mod Næbbeodde. Grundejerforeningen vil se positivt på havneudvidelsen, hvis Rønne Havn pålægges at sikre sedimenttransporten langs kysten, både nord og syd for Rønne Havn, og hvis de inden opstart pålægges at ombygge og supplere moler, så sand, i al fremtid, ikke tilsander Nørrekås lystbådehavn. 

13. Hotel Fredensborg refererer indledningsvis til hotellets etablering i 1912 og den sandstrand der dengang tiltrak turister, og den senere etablering af høfder der bevirkede, at skræntsikring i dag er nødvendig og har betydet, at adgang til vandet nu sker via en badebro. Hotellet investerer i øjeblikket et stort millionbeløb i en omfattende renovering og opgradering, der skal gøre hotellet til et lokomotiv i bestræbelserne på at tiltrække flere turister til øen. En genskabelse af stranden i Møllebugten ses som en afgørende forudsætning. Havneudvidelsen ses som en oplagt mulighed for at rette op på tidligere tiders menneskeskabte naturændringer og de tilslutter sig derfor høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening Bornholm, hvori det foreslås, at høfderne fjernes og der efterfølgende sandfodres efter behov.

14. Miljøstyrelsen, Naturbeskyttelse har ingen bemærkninger til redegørelsen for så vidt angår Natura 2000-hensyn og Bilag IV-arter.

15. Kystdirektoratet gør opmærksom på, at der er sket ændringer i deres ansvarsområder der betyder, at administrationen af strandbeskyttelseslinjen nu varetaget hos dem, og at en sandfodring langs kysten forudsætter en tilladelse fra kystbeskyttelsesloven.

16. Jan Pedersen støtter en havneudvidelse, men undrer sig over, at man på Bornholm fortsat arbejder med et Rønne A/S og et Nexø A/S med henvisning til én ø - én kommune tanken. Han opfordrer til, at der dannes en ny og mere logisk konstruktion med ét havneaktieselskab.

17. Torben Strømann-Møller gør indsigelse mod den planlagte havneudvidelse med henvisning til, at den med stor sandsynlighed vil øge kystnedbrydningen på kyststrækningen ved Stampen yderligere, og de visualiseringer der er vist af havneudvidelsen, som han finder skræmmende og ikke i tråd med visionen om Bright Green Island.

18. Leif Koefoed-Jespersen bifalder havneudvidelsen. Han peger på de muligheder der er for at videreudvikle ”bugten” i inderhavnen og skabe et attraktivt havnemiljø med kontakt til den gamle by omkring kirken. Han peger desuden på at den ny ringvej i Rønne vil medvirke til en hensigtsmæssig afvikling af trafikken. Høringssvaret indeholder en lang række konkrete forslag til tiltag samt to illustrationer der understøtter de to hovedideer. 

19. Rønne-Knudsker Byting har fulgt debatten og har intet som sådan imod udvidelsen af Rønne Havn. Rønne-Knudsker Byting har mange fælles interesser med Rønne Byforening og har fået kendskab til deres høringssvar. De er enige i de fremførte synspunkter relateret til Masterplanen for Rønne Havn, og vil med deres høringssvar støtte de fremførte synspunkter.

20. Bornholms Energi og Forsyning, administrationen præciserer, at de nye havnearealer ikke er en del af spildevandsplanen, og at Rønne Havn selv skal etablere og afholde driftsudgifterne af et eventuelt afløbsanlæg på de nye arealer. Der henvises i øvrigt til muligheder for tilslutning af spildevand og regnvand til det eksisterende ledningsnet.

21. Bornholms Energi og Forsyning, ledelsen tilkendegiver, at de har et positivt samarbejde med Rønne Havn om deres virksomheds langsigtede udvikling, og ser positivt på planerne for Rønne Havns udvidelse og fremtidssikring af havnen.

22. Sibelco Nordic A/S har ingen bemærkninger til Masterplanens fase 0 og 1, men bemærker til fase 2 og 3, hvor der er etableres en krydstogtskaj med fodgængerforbindelse på Vesthavnen under deres skibslaster, ikke er foreneligt med deres drift og sikkerhed. De spørger til hvem der skal betale for en eventuel flytning, hvis håndtering af bulk og flis skal flyttes fra Vesthavnen til Sydvesthavnen, og gør opmærksom på de mistede 16 arbejdspladser foruden skatteindtægt for Bornholm, hvis de ikke er at finde på øen, som følge af en realisering af planerne. Afslutningsvis nævnes, at de vurderer, at de nye kajer vil give gener for dem ved lastning og losning ved vindretninger fra N og NW over 6-8 m/s, hvorfor de ikke er interesseret i en flytning til Sydvesthavnen. 

23. Københavns Stift anmoder om forhandlinger om planforslaget med henvisning til planlovens § 28 inden forslaget endeligt vedtages. Stiftsøvrigheden finder de angivne bygningshøjder bekymrende og ønsker at sikre sig, at der alene kan opføres bebyggelse på den del af område 5, der på kortbilag 2 er angivet som byggefelt. Høringssvaret begrundes med, at de som statslig sektormyndighed for kirkelige anliggende har pligt til at søge at forhindre, at kirkernes og kirkegårdenes nærmeste omgivelser bebygges på skæmmende måde. Foruden planloven refereres til naturstyrelsens oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen som begrundelse for deres veto. En udtalelse fra Kgl. Bygningsinspektør er vedhæftet og det nævnes, at de afventer et svar fra Nationalmuseet.

Efterfølgende har Københavns Stift med skrivelse af 24. februar 2017 frafaldet deres indsigelse ud fra en fornyet samlet vurdering med inddragelse af udtalelse fra Nationalmuseet.     

24. Q8 Danmark A/S er bekymrede over trafikken forbi Q8 lageret på Skansevej, og over den skitserede flytning af deres lager i 2030 jf. Masterplan for Rønne Havn. Mht. den fremtidige trafik på Skansevej har de begrundet tvivl om, hvorvidt vejens nuværende tilstand er god nok til at klare den belastning, som en stigende mængde tung trafik vil medføre. De frygter, at betonvæggen i deres tankanlæg vil blive ødelagt, og de forventer at blive taget i betragtning, når visionen skal gøres til virkelighed bl.a. i forbindelse med en risikovurdering.  Mht. en eventuel flytning forventes denne at være omkostningsneutral for dem i forhold til anlægsomkostninger og mistet omsætning.

25. Ann Vibeke Knudsen er som borger bekymret for den påtænkte havneudvidelse, der vil påvirke de rekreative naturområder langs med kysten ved Galløkken. Udbygningen ses som alt for stor, og der refereres til, at den ”i manges øjne” er unødvendig. Bekymringen begrundes med, at det de sidste 20 år er gået tilbage mht. aktivitet på havnen. I det fremlagte materiale har det ikke været muligt at finde en, i hendes øjne, holdbar begrundelse for en så stor udvidelse. Der er mange brugere af de rekreative områder på Galløkken. Området er af stor værdi for Rønne og dens befolkning foruden gæsterne på vandrehjemmet og campingpladsen, der benytter stranden, der takket være høfderne har fået tilført sand. Generelt er der ingen, hun har mødt, der er modstandere af en fornuftig og rimelig udvidelse af Rønne Havn. Tværtimod. Men hun peger på, at fremtidssikres skal også de unikke naturværdier, der for mange er grunden, til at vi elsker Bornholm.

26. Enhedslisten Bornholm støtter tiltag der sikrer, at Rønne Havn kan fungere og tilpasse sig til den udfordring som øen står overfor. De er dog skeptiske overfor, at en stigende krydstogtturisme med begrænset afkast til øens øvrige erhverv tildeles den rolle det gør i havnens kommende drift. De finder ikke, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, om budgettet kan holde, og de frygter det kan få alvorlige konsekvenser for Bornholm, hvis der kommer overskridelser. De ønsker et øget fokus på Bornholms Bright Green Island strategi i forbindelse med en havneudvidelse og havnedriften og opfordrer til, at Rønne Havn A/S i samarbejde med øens energiaktører undersøger muligheden for, at etablere en havvindmøllepark ud for Arnager. Konkret savnes tiltag i materialet der kan afhjælpe de kaotiske situationer der opstår, når færgepassagerer hentes og bringes. Et forhold der må forventes at forværres med et stigende antal passagerer. De er bekymrede for de ændringer havneudvidelsen vil medføre for landskabet og naturen, og at udvidelsen bliver ”en kollods” der ikke vil indbyde til liv- og fællesskaber for lokalbefolkning og besøgende. De fremhæver nødvendigheden af, at der i planlægningen er opmærksomhed på anlæggenes arkitektoniske fremtoning og kvalitet. Endelig foreslår de, at der særligt bør gives adgang til erhverv der kan tilføre liv på havnen som håndværksmestre, maritime erhverv, iværksættere og mindre fødevarevirksomheder med sigte på, at binde havnen tættere sammen med Rønne og resten af øen.

27. Bestyrelsen i Business Center Bornholm finder det vigtigt at fremtidssikre Rønne Havns udviklingsmuligheder og havnens infrastruktur, havnens virksomheder, nuværende som kommende, samt deraf direkte eller indirekte afledte forretninger. Bestyrelsen støtter således det foreliggende planforslag bl.a. med henvisning til havnens betydning for såvel erhvervslivet på Bornholm som det bornholmske samfund som helhed.    

 

Teknik og Miljøs sammenfattende bemærkninger:

Der er kun få ændringsforslag til det planforslag der har været sendt i høring. De konkrete rettelser fremgår bedst af den vedhæftede lokalplan med synlige rettelser og er omtalt bagest i bilag A til den sammenfattende redegørelse.

Flere høringssvar nævner påvirkningen af landskabet, herunder den visuelle påvirkning, og der er ingen tvivl om at havneudvidelsen vil ændre oplevelsen af at færdes langs kysten og især på den nærmest liggende kystskrænt. De fremlagte visualiseringer har været meget bastante, og har netop haft til hensigt at vise, at der er tale om erhvervsrelaterede aktiviteter der kan forventes at have en vis volumen. I forbindelse med udarbejdelsen af plangrundlaget har Rønne Havn A/S og kommunen indgået aftale om to beplantningsbælter der, på sigt, skal være med til at afbøde noget af den visuelle påvirkning. Lokalplanen indeholder desuden en række bestemmelser om bl.a. bebyggelsens fremtræden og skiltning, der skal medvirke til at mindske den visuelle påvirkning, såsom markante farver og unødig lysreklamer. 

Kvaliteter i det bestående kulturmiljø nævnes også i flere høringssvar. De nævnte arealer og bygninger er ikke omfattet af det foreliggende plangrundlag. Høringssvarene omhandler overvejende zonen mellem havn og by langs Rønnes havnefront. Teknik og Miljø er opmærksomme på de udfordringer om muligheder der ligger for at videreudvikle netop havnefronten i Rønne, ligesom Rønne Havn A/S også peger på inderhavnen som et område med udviklingspotentialer for ophold i deres Masterplan 2050. 

Langt den overvejende del af høringssvarene omhandler de kystmorfologiske forhold. Både de forhold som tidligere tiders havneudvidelser og kystsikringer har medført, og de der forventes som følge af den planlagte havneudvidelse. Konkret foreslår flere, at høfderne ud for Galløkken fjernes og at kysterosion og sandstrande nord og syd for havnen reguleres ved sandfodring. Der er imidlertid ikke i miljørapporten indikatorer der tyder på, at effekten af den planlagte havneudvidelse vil have en udstrækning som frygtet. Dette skyldes bl.a. at havnens overordnede udformning er sket på baggrund af de modelleringer der er lavet af de forventede kystpåvirkninger. De aftaler for afværgeforanstaltninger og overvågning der foreligger mellem Rønne Havn A/S og Bornholms Regionskommune, jf. miljørapportens kap. 21 omhandler alene en stillingtagen til den fremadrettede kystpåvirkning efter en havneudvidelse. Den planlagte overvågning har til hensigt at følge kystprocesserne nøje i årene lige efter en havneudvidelse, for på den måde at kunne skride ind med afbødende foranstaltninger, hvis der viser sig behov for det.

Teknik og Miljø medgiver, at høringsmaterialet har været omfattende og komplekst. Dette har været nødvendigt for fuldt ud at få afdækket de mulige miljøpåvirkninger og udfordringer. Måske derfor er flere høringssvar naturligt af mere principiel karakter. Overordnet må imidlertid konstateres, at der i mange høringssvar er en opbakning til en udvidelse af Rønne Havn A/S og de muligheder, som det kan give Bornholm og Rønne.

Fredningsnævnets dispensation til en sandfodring ud for dele af Galløkken er vedlagt til orientering. Kystdirektoratet  har oplyst, at de giver tilladelse og dispensation rutinemæssigt, når der ligger en godkendt VVM og plangrundlag.

Vedtages plangrundlaget for udvidelse af Rønne Havn A/S vil denne blive offentliggjort sammen med en VVM-tilladelse der bl.a. vil indeholde afværge- og overvågningsprogrammet i bilag B i den sammenfattende redegørelse til plangrundlaget, der næsten er identisk med miljørapportens kap. 21 om samme.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Læsevejledning:

-      Der er kun få justeringer af lokalplan 091, jf. det supplerende bilag med markering af rettelser til den politiske behandling

-      Der er ingen indholdsmæssige ændringer af kommuneplantillæg 011

-      VVM-redegørelsen og miljøvurdering af plangrundlaget, Del 1 og Del 2. er uændrede.

-      Den sammenfattende redegørelse er det supplerende notat til den endelige beslutning og indeholder bl.a. alle høringssvar i bilag C

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Del 2_VVM-redegørelse og miljøvurdering af plangrundlag for udvidelse af Rønne Havn (MSG)

2.
Fredningsnævnets dispensation til sandfodring (PDF)

3.
LP 091 og KPT 11_ rettelser markeret med gult (MSG)

4.
LP 091, KPT 11 og Miljørapportens Del 1, Ikke teknisk resumé (PDF)

5.
Sammenfattende redegørelse til plangrundlaget for udvidelse af Rønne Havn A/S (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Forslag til kommuneplantillæg nr. 007 og lokalplanforslag nr. 088 for et motorsportsområde i Åkirkeby Plantage

01.02.05P16-0160

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

5

 

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

14

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 29. august 2016 at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for et samlet motorsportsområde i Åkirkeby. Teknik og Miljø har nu udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Forslaget omfatter den eksisterende crossbane og et nyt baneanlæg til folkerace på et areal i Åkirkeby Plantage.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.


Bo Haxthausen kan ikke medvirke, idet han ønsker at imødekomme indsigelser og protester fra områdets umiddelbare naboer.

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Indstillingen blev ikke godkendt, idet Center for Teknik og Miljø opfordres til at udarbejde forslag til alternativ placering af folkeracerbane hurtigst muligt. Kommunalbestyrelsen forventer, at der også undersøges muligheder udover dem, der eventuelt måtte anses for at være på kommunalt ejede områder.

Liste O og liste W kan ikke medvirke, idet de fastholder deres beslutning fra ØPUs møde 21/3-2017 og fortsat ønsker at sende forslaget i høring, i respekt for begge parter – både tilhængere og modstandere af en Motorsportsbane ved Åkirkeby.

Liste Ø kan ikke medvirke, idet de ikke ønsker en motorbane.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede tilbage i 2015 at iværksætte planlægning for en ny motorsportsbane til folkerace, Bornholms Motor Sport, på et areal i tilknytning til den eksisterende crossbane, Åkirkeby Cross Klub, i Åkirkeby Plantage.

I 2016 ændredes beslutningen til også at omfatte det eksisterende baneanlæg til motocross.  

Forud for beslutningen blev der indkaldt idéer og forslag i offentligheden vedr. planlægningen. Den eksisterende crossbane er ikke omfattet af planlægning, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at udarbejde et plangrundlag, som omfatter ét samlet motorsportsområde, der kan rumme begge baneanlæg.

Den samlede planlægning for området vil i praksis betyde, at der kommer overensstemmelse mellem områdets nuværende anvendelse til motorsport og kommuneplanen. Desuden vil begge baneanlæg blive fastlagt og reguleret gennem kommune- og lokalplanlægning, hvilket giver et bedre og mere præcist administrationsgrundlag.

I forhold til at inddrage den eksisterende crossbane i planlægningen forventes det, at lokalplanbestemmelserne for den del af området i vid udstrækning vil afspejle og sikre de fysiske forhold, der er i dag.

Der er udført den krævede forudgående miljøvurdering, som påviser, at planen ikke i væsentlig grad risikerer at påvirke området, der er et natura 2000 område. Herudover viser miljøvurderingen, at planen ikke i væsentlig grad risikerer at indvirke på omgivelserne og miljø med støv- og støjgener. En VVM-screening har påvist, at projektet ikke er VVM pligtigt.  

 

Udvidelsen af arealet, der kan bruges til motorsport, vil dog påvirke de skovarealer, der derved ryddes. De naturværdier skoven indeholder i dag (det oprindelige terræn, den naturlige hydrologi og det tilknyttede dyre- og plantesamfund) vil forringes.

 

.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Kommuneplantillæg nr. 007 og lokalplanforslag nr. 088 for en motorsportsbane (DOCX)

2.
Miljøvurdering motorsportsbane (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Ansøgning fra Klemensker Svømmebad

18.15.15Ø40-0187

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

08-03-2017

4

 

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

15

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

13

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget

Resumé

Der foreligger ingen godkendelse af Klemensker Svømmebad i kommunens arkiver. En række mangler ved anlægget betyder, at det ikke kan godkendes på nuværende tidspunkt. Klemensker Svømmebad søger derfor om 2,6 mio. kr. til udbedring af manglerne, så de kan opnå en godkendelse og fremover være i drift.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget,

·         at udvalget giver afslag på ansøgningen

 

Fritids- og Kulturudvalget d. 8. marts 2017

Fritids- og Kulturudvalget indstiller til Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen, at ansøgningen imødekommes og at der bevilges 2,6 mio.kr. finansieret af de likvide midler.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Fritids- og Kulturudvalgets indstilling anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Fritids- og Kulturudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Teknik og Miljø, der er godkendende myndighed på svømmebadsområdet, har siden foråret været i dialog med Klemensker Svømmebad, da der ikke foreligger nogen godkendelse af anlægget. Siden 1974 har det været et lovkrav, at alle offentlige svømmebade skulle godkendes i henhold til de gældende regler. Hermed forstås alle anlæg, hvor en større personkreds har adgang. I en bekendtgørelse fra 2005 blev det indskærpet, at også eksisterende anlæg skal have en godkendelse.

Center for Teknik og Miljø har rådspurgt en miljøjurist fra Codex Advokater om muligheden for at godkende anlæg på Bornholm ud fra de krav, som var gældende da anlæggene blev taget i brug. Miljøjuristen giver kommunen medhold i, at det er forsvarligt at godkende efter de regler, som var gældende da det pågældende anlæg blev opført/ forbedret. Alle ikke-godkendte anlæg er dog som udgangspunkt ulovlige, og de derfor skal lovliggøres gennem en godkendelse.

 

Ny bekendtgørelse

Der har siden 2012 ligget et krav i svømmebadsbekendtgørelsen om, at indendørs anlæg på 25 meter og derover skal opfylde de nyeste kvalitetskrav fra juli 2017. Klemensker Svømmebad opfattede det i foråret som at deres anlæg også var omfattet af de nye krav, eftersom bassinet er 25 meter langt. De ansøgte derfor i maj 2016 om midler til dækning af omkostninger i forbindelse med lovliggørelsen af anlægget, fordi de troede, at de var omfattet af de nye krav. Administrativt blev dette afslået d. 31. maj 2016, da badet ikke automatisk er omfattet af de nye kvalitetskrav, idet der er tale om et udendørs anlæg.

 

Efterfølgende har Klemensker Svømmebad fået lavet en teknisk gennemgang af forholdene af Videncenter for Drift af Idrætsanlæg, som har udarbejdet en tilstandsrapport. Rapporten viser væsentlige mangler, som bevirker, at anlægget ikke vil kunne godkendes som det fremstår på nuværende tidspunkt, hverken efter de tidligere eller nuværende krav. I den gældende bekendtgørelse står i § 3, stk. 1 at svømmebad ikke må ændres uden forudgående godkendelse, hvis ændringen påvirker de hygiejniske eller sundhedsmæssige forhold væsentligt. En renovering af Klemensker Svømmebad vil således fordre en godkendelse efter de nyeste krav.

 

Hvis anlægget skal kunne godkendes og lovliggøres, skal det gennemgå betydelige forbedringer, herunder ny bassinfolie, nyt vandbehandlingsanlæg samt ny el og styring. Detaljerne ses i vedhæftede tilstandsrapport.

 

Ansøgning

De nye oplysninger fra tilstandsrapporten har medført, at Klemensker Svømmebad har fremsendt en ny ansøgning. Svømmebadet ansøger heri kommunen om 2,6 mio. kr. til udbedring af mangler, så anlægget kan godkendes, og fremover være i lovlig drift. Klemensker Svømmebad er en forening uden større egenkapital. Svømmebadet drives derfor udelukkende på frivillig basis og med hjælp fra mindre sponsorater.

Klemensker svømmebad modtager ordinært lokaletilskud, men er ikke omfattet af kommunens driftstilskudsmodel for selvejende faciliteter. Foreningen er derfor afhængig af entréindtægter og lokale sponsorer for at kunne afholde de løbende udgifter i forbindelse med driften, men har ikke mulighed for selv at afholde udgifterne til udbedringen.

 

Svømmebadet er et samlingspunkt for områdets beboere, og er i sommersæsonen det eneste dagåbne fritidstilbud for børn i området. Svømmebadet har desuden samarbejde med DBU’s fodboldskole, så børnene kan fortsætte fra fodboldbanerne til svømmebadet, når fodboldskolerne slutter. Øget annoncering har desuden betydet en stigning i antallet af turister, der benytter faciliteten.

 

Klemensker Svømmebad indgår som en del af det aktivitets- og fritidsområde som KLASK er ved at etablere nær hallen og den tidligere skole. Håbet er at give områdets børn og unge gode muligheder for at dyrke det aktive fritidsliv med sport, motion, leg og samvær i lokalområdet.

Økonomiske konsekvenser

Klemensker Svømmebad har på basis af den udarbejdede tilstandsrapport indhentet tilbud i forhold til de nødvendige investeringer, der skal foretages, hvis anlægget skal godkendes og lovliggøres.

 

 

Budget inkl. moms

543.750 kr.

Budget ekskl. moms

451.313 kr.

Udskiftning af bassinfolie

Nyt vandbehandlingsanlæg inkl. grave- og støbearbejde samt udligningstank

2.350.000 kr.

1.950.500 kr.

El og styring

231.250 kr.

191.938 kr.

I alt

3.125.000 kr.

2.593.751 kr.

 

Beløbet svarer til 3.125.000 kr. inkl. moms. De samlede anlægsudgifter udgør efter momsafløftning 2.593.751 kr., idet momsandelsprocenten på dette område er 85.

 

Der er ikke afsat midler til overholdelse af de nye vandbehandlingskrav for Klemensker Svømmebad. Det vil derfor kræve en tillægsbevilling, hvis ansøgningen skal imødekommes.

Supplerende sagsfremstilling til ØPU den 21. marts 2017

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at imødekomme ansøgningen fra Klemensker Svømmebad om tilskud til nyt vandbehandlingsanlæg mv, vil der skulle gives en anlægsbevilling på 2,6 mio. kr. til Center for Skole, Kultur og Fritid. Derudover vil der skulle gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 2,6 mio. kr. finansieret af kassebeholdningen.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen imødekommer ansøgningen, må det forventes, at kommunen vil modtage flere tilsvarende ansøgninger fra kommunens øvrige svømmebade.



Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 8. marts 2017

1.
Ansøgning - Klemensker Svømmebad (DOCX)

2.
Tilstandsrapport (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Anlægsbevilling til renovering af Rønne Svømmehal

04.04.00P20-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

08-03-2017

3

 

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

16

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

14

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 30. juni 2016 en anlægsbevilling til Rønne Svømmehal til levetidsforlængelse samt til et vandbehandlingsanlæg, der ville kunne godkendes efter de nye skærpede vandbehandlingskrav pr. 1. juli 2017.

Efterfølgende har svømmehallens rådgiver vedrørende vandbehandlingsopgaven, fundet at der er behov for yderligere midler, hvis svømmehallen fortsat skal være i lovlig drift. Det afsluttede udbud vedrørende renoveringsopgaven viser ligeledes, at der er behov for øget kapital.

Rønne Svømmehal søger på den baggrund om forhøjelse af anlægsbevillingen til renoveringsprojektet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget,

a) at udvalget tager stilling til om der overfor Kommunalbestyrelsen skal anbefales en tillægsbevilling på 1.825.900 kr. til Rønne Svømmehal

b) at såfremt udvalget anbefaler a) forhøjes anlægsbevillingen til projektet med 1.825.900 kr., og udgør herefter i alt 4.793.150 kr., og der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 1.825.900 kr., finansieret af kassebeholdningen

eller

c) at udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at den oprindelige anlægsbevilling fastholdes og prioriteres som beskrevet i model II med henblik på etablering af de mest nødvendige forhold

eller

d) at udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at den oprindelige anlægsbevilling fastholdes og prioriteres som beskrevet i model III

 

Fritids- og Kulturudvalget d. 8. marts 2017:

ad a) og b) Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Fritids- og Kulturudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Fritids- og Kulturudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

I foråret 2016 søgte Rønne Svømmehal om midler til udbedring af problematiske forhold i svømmehallen samt til opdatering af vandbehandlingsanlægget, så det kan godkendes efter de nye krav pr. 1. juli 2017. Rønne Svømmehal ansøgte om i alt 2,6 mio. kr. ekskl. moms til disse arbejder, fordelt med 1,6 mio. kr. til reparation af betonkonstruktioner og etablering af katodisk beskyttelse samt 1 mio. kr. til separation af børnebassin med henblik på en optimering af vandbehandlingsanlægget.

Kommunalbestyrelsen meddelte d. 30. juni 2016 en anlægsbevilling på i alt 2.967.250 kr. (inkl. 10 pct. til uforudsete udgifter). I beløbet indgår den million kroner til levetidsforlængelse af svømmehallen, som blev afsat i budgetforliget for 2016.

 

Renovering af betonkonstruktioner/katodisk beskyttelse                   1.826.000 kr.

Optimering af vandbehandlingsanlæg                                                 1.141.250 kr.

Samlet anlægsbevilling pt.                                             2.967.250 kr.

 

Beløbet på 2.967.250 kr. ekskl. moms svarer til 3.575.000 kr. inkl. moms, idet momsandels-

procenten på dette område er 85.            

 

Renovering

Arbejdet vedrørende reparation af terrændæk, etablering af en ny klinkebelægning samt katodisk beskyttelse blev sendt i udbud d. 7. oktober 2016 med afslutning d. 28. oktober.

Det samlede tilbud på renoveringsopgaven inkl. katodisk beskyttelse lyder på 2.273.000 kr. ekskl. moms. Beløbet er inklusiv rådgivningshonorar og uforudsete udgifter.

Byggerådgiveren vurderer, at der heraf kan spares 150.000 kr., og Rønne Svømmehal angiver derfor projektets samlede pris til 2.123.000 kr. Administrationen anbefaler dog, at der tages stilling til ansøgningen ud fra tilbuddets pålydende værdi.

 

Vandbehandling

Svømmehallens rådgiver gennemgik vandbehandlingsanlægget i svømmehallen d. 19. september 2016 og fik klarlagt de faktiske udfordringer i forhold til svømmehallens vandbehandling. Deres rapport af d. 21. september viser bl.a., at det nuværende kemikalieanlæg ikke lever op til de gældende krav på området. Kemikalierummet er derfor ulovligt.

 

I lyset af de nye oplysninger blev en ansøgning om yderligere midler fremsendt til Bornholms Regionskommune d. 9. oktober 2016. I ansøgningen angives flere forhold, der kræver udbedring for at sikre svømmehallens fortsatte eksistens.

Center for Skole, Kultur og Fritid har været i løbende dialog med Rønne Svømmehal vedrørende de konkrete udfordringer svømmehallen står overfor. I forbindelse med en statusrapport af d. 31. oktober 2016 anmoder Rønne Svømmehal om at fortsætte dialogen med den valgte rådgiver vedrørende udbudsmaterialet til vandbehandlingsanlægget. D. 15. november 2016 godkendte administrationen denne forespørgsel.

Efterfølgende har vandbehandlings- og kemikalierumsopgaven været i udbud. På et møde d. 21. februar 2017 modtog Center for Skole, Kultur og Fritid prisen på vandbehandlings- og kemikalierumsopgaven. Udgifterne hertil beløber sig til 1.946.900 kr. ekskl. moms. Hertil kommer udgifter til rådgivning. Administrationen anbefaler derudover at afsætte 10 pct. til uforudseelige udgifter. I alt dermed 2.346.900 kr. ekskl. moms.

 

Alle udgifter relateret til svømmehallens forestående opgaver er således nu kendt.

 

Hvis alle ovenstående arbejder udføres vil svømmehallen have en anslået forventet levetid på 12-20 år ifølge rådgivende ingeniørfirma ConPros vurdering d. 16. februar 2016.

Økonomiske konsekvenser

Model I

Nedenstående tabel viser projektets nye økonomi. Heraf fremgår det, at kommunens samlede nettoudgift til anlægstilskud til renovering og vandbehandlingsanlæg mv. i Rønne Svømmehal udgør i alt 4.793.148 kr.

Da der er en momsandelsprocent på 85 på dette område, bliver der en udgift til moms, når kommunen giver tilskud til den selvejende svømmehal.

 

 

 

 

Ekskl. moms iflg. tilbud

Inkl. moms

Ekskl. moms MA pct. 85

Promenadedæk inkl. katodisk beskyttelse

1.938.000 kr.

2.422.500 kr.

2.010.675 kr.

Rådgivning/ konsulentbistand

160.000 kr.

200.000 kr.

166.000 kr.

Uforudsete udgifter

175.000 kr.

218.750 kr.

181.563 kr.

Renovering i alt

2.273.000 kr.

2.841.250 kr.

2.358.238 kr.

 

 

 

 

Vandbehandlingsanlæg og kemikalierum

1.946.900 kr.

2.433.625 kr.

2.019.909 kr.

Rådgivning/ konsulentbistand

205.000 kr.

256.250 kr.

212.688 kr.

Uforudsete udgifter 10 %

195.000 kr.

243.750 kr.

202.313 kr.

Vandbehandling i alt

2.346.900 kr.

2.933.625 kr.

2.434.910 kr.

 

 

 

 

I alt

4.619.900 kr.

5.774.875 kr.

4.793.148 kr.

 

 

Herunder ses en beregning af merudgifterne til renovering, vandbehandling og kemikalieanlæg i henhold til de tilbud svømmehallen har accepteret.

 

Renovering

Beløb ekskl. momsrefusion

Promenadedækket inkl. katodisk beskyttelse

2.010.675 kr.

Rådgivning og konsulentbistand

166.000 kr.

Uforudsete udgifter

181.563 kr.

I alt renovering, afrundet

 

Bevilget af kommunalbestyrelsen d. 30. juni 2016

2.358.240 kr.

 

-1.826.000 kr.

Merudgift

532.240 kr.

Vandbehandling

 

Udbygning af vandbehandlingsanlæg + kemi

2.019.909 kr.

Rådgivning og konsulentbistand

Uforudsete udgifter 10 pct.

212.688 kr.

202.313 kr.

I alt vandbehandling

 

2.434.910 kr.

Bevilget af kommunalbestyrelsen d. 30. juni 2016

-1.141.250 kr.

Merudgift

1.293.660 kr.

 

Samlet merudgift ift. den oprindelige anlægsbevilling

1.825.900 kr.

 

Merudgiften på 1.825.900 kr. i forhold til den oprindelige bevilling skyldes både en ekstra prioritereret udbedringsopgave, en øget udgift til opdatering af vandbehandlingsanlægget og en merpris på renoveringsentreprisen i forhold til de oprindeligt vurderede omkostninger.

 

Rønne Svømmehal ansøger på den baggrund om en tillægsbevilling på 1.825.900 kr. til udbedring af de problematiske forhold i hallen. Der er ingen frie midler til rådighed, idet anlægspuljen til selvejende haller på 724.400 kr. forventes disponeret til nødvendige arbejder i selvejende haller i 2017. En tillægsbevilling vil således kræve finansiering fra regionskommunens kassebeholdning.

 

Anlægsbevillingen til projektet forhøjes med 1.825.900 kr., således at den samlede anlægs-bevilling herefter udgør 4.793.150 kr.

Beløbet på 4.793.150 kr. ekskl. moms svarer til 5.774.880 kr. inkl. moms, idet momsandels-procenten på dette område som nævnt er 85.  

 

 

Renovering og katodisk beskyttelse

2.358.240 kr.

Vandbehandling og kemikalieanlæg

2.434.910 kr.

I alt

4.793.150 kr.

Eksisterende bevilling

-2.967.250 kr.

Difference

1.825.900 kr.

Tillægsbevilling

1.825.900 kr.

 

 

Model II

En alternativ mulighed er, at den oprindelige anlægsbevilling på 2.967.250 kr. fastholdes og prioriteres til vandbehandling og kemikalieanlæg:

 

Eksisterende bevilling

2.967.250 kr.

Vandbehandling og kemikalieanlæg

-2.434.910 kr.

Rådgivning og konsulentbistand (renovering)

-166.000 kr.

Rest

366.340 kr.

 

Ovenstående fordeling sikrer, at de mest kritiske forhold udbedres, så det ulovlige kemi-kalieanlæg lovliggøres og vandbehandlingsanlægget kan godkendes efter de nye krav, der træder i kraft d. 1. juli 2017. Det gør det muligt for svømmehallen, at være i lovlig drift fremover.

Konsekvensen af ovenstående prioritering er, at der ikke vil være penge til at understøtte den oprindelige plan for renovering af de tærede betonkonstruktioner i svømmehallen, herunder også katodisk beskyttelse og udskiftning af klinker. Terrændækket vil derfor fortsat have en levetid på ca. 3 år. Jævnfør det rådgivende ingeniørfirma ConPros tilføjelse til notat d. 18. februar 2016, kan levetiden på svømmehallens terrændæk forlænges med 2-5 år ved en sikkerhedsunderstøtning med justerbare metalsøjler. Det resterende beløb på 366.340 kr. vil derfor kunne anvendes til nødtørftig sikkerhedsunderstøtning.

 

Svømmehallen gør opmærksom på, at de er meget betænkelige ved, om terrændækket vil kunne holde i 5 år, selvom det understøttes, idet betonkonstruktionen er meget tæret og fremstår med revner flere steder. Endvidere stiller svømmehallen spørgsmålstegn ved det ræsonnable i, at investere i at bedre vandkvaliteten, hvis der ikke også investeres i rammerne.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budget 2016 at afsætte 1 mio. kr. til levetidsforlængelse af Rønne Svømmehal grundet terrændækkets dårlige tilstand. Ovenstående prioritering medfører ingen reparation af betonkonstruktionerne, og nødven-diggør en hurtig stillingtagen til svømmehallens fremtid udover de ca. 5 år.

 

Model III

Endvidere er der også mulighed at fastholde den oprindelige anlægsbevilling på 2.967.250 kr. og prioritere renoveringsopgaven:

 

Eksisterende bevilling

2.967.250 kr.

Renovering af betonkonstruktioner og katodisk beskyttelse

-2.358.240 kr.

Rådgivning og konsulentbistand (vandbehandling)

-212.688 kr.

Rest

396.322 kr.

 

 

Ovenstående løsning sikrer betonelementer og terrændæk en forventet levetid på 12-20 år, idet der udskiftes klinker og etableres katodisk beskyttelse. Løsningen kræver en frakobling af bassinkapacitet, således at det eksisterende vandbehandlingsanlæg kan godkendes efter de nye krav. Det anslås at dette kan afholdes indenfor den tiloversblevne rest af anlægsbevillingen på 396.322 kr.

 

Konsekvensen af ovenstående model er, at ét eller flere bassiner må lukkes, hvilket vil medføre mindsket aktivitet i svømmehallen og deraf reduceret indtægt.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

Åbent  punkt

15  Anlægsbevilling til renovering af Svømmesalen i Søndermarkshallen

02.08.00G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

16

 

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

17

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Arbejdet med ombygning af Svømmesalen i Søndermarkshallen, således at den opfylder fremtidige krav til vandbehandling, er i gang. Undervejs i processen er der fra myndighedsside fremkommet uventede fordyrende krav til ombygningsprojektet, som betyder, at der skal bruges yderligere 200.000 kr. til færdiggørelse af anlægsarbejdet.

Center for Ejendomme og Drift søger på den baggrund om forhøjelse af anlægsbevillingen.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at anlægsbevillingen til ovennævnte projekt forhøjes med 200.000 kr. til dækning af uforudsete udgifter til opfyldelse af myndighedskrav, således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 1.902.000 kr. og

b) at det afsatte rådighedsbeløb til projektet tilsvarende forhøjes med 200.000 kr., finansieret af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet     

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Idrætsområder har i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Con Pro udarbejdet et ombygningsprojekt for Svømmesalen i Søndermarkshallen, som skal sikre, at anlægget kan opfylde fremtidige skærpede krav til vandbehandling. Projektet, herunder de økonomiske rammer, er udarbejdet ud fra erfaringer og godkendelser opnået for lignende projekter i andre kommuner.

De indkomne bud på anlægsarbejdet lå alle inden for den oprindelige forventede økonomiske ramme.

Imidlertid er projektet blevet mødt med myndighedskrav, som ikke var forudset. Det gælder bl.a. krav om ændret anlægsopbygning mht. cirkulationspumper, uventede store krav til håndtering og opbevaring af kemikalier, udskiftning af kulfilter samt øget rådgiverhonorar som følge af udarbejdelse af i alt fire myndighedsansøgninger.

Projektet, som det nu foreligger, kan godkendes af myndigheden på området.

Det forventes, at Svømmesalen, efter endt renovering, vil kunne tages i anvendelse medio april 2017.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen meddelte den 30. juni 2016 en anlægsbevilling til projektet på 1.452.000 kr.

På kommunalbestyrelsens møde den 22. december 2016 blev anlægsbevillingen forhøjet med 250.000 kr. til etablering af handicapforhold.

Den samlede anlægsbevilling udgør pt. 1.702.000 kr., og fordeler sig således:

 

Anlægsarbejder              1.320.000 kr

Uforudsete udgifter            132.000 kr.

Etablering af handicap-
forhold                            250.000 kr.

Samlet anlægsbevilling     1.702.000 kr.

 

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 200.000 kr. til imødegåelse af uventede udgifter som følge af skærpede myndighedskrav og myndighedsbehandling. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter 1.902.000 kr.

 

Udgiften på 200.000 kr. kan finansieres af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet.

Det afsatte rådighedsbeløb i denne pulje udgør 659.400 kr. i budget 2017. Hertil kommer 2.766 kr., som forventes godkendt overført fra budget 2016 på kommunalbestyrelsens møde i april måned. Der er således i alt 662.166 kr. til rådighed i puljen til anlægsønsker på idrætsområdet.

Det resterende disponible rådighedsbeløb i anlægspuljen vil, efter forhøjelsen af anlægsbevillingen med 200.000 kr., udgøre 462.166 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Anlægsbevilling til ombygning af skoler i Rønne - byggeri

82.20.00G01-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

18

 

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

18

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

16

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget orienteres

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om en forhøjelse af anlægsbevillingen til ombygning af Søndermark og Åvang, idet projektet i henhold til tidsplanen skal sendes i licitation den 6. marts 2017, hvorefter kontrakter vil skulle indgås. Der skal derfor gives anlægsbevilling til selve byggeriet.

Der er budgetlagt med i alt 37,3 mio. kr. til projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at anlægsbevillingen til ombygning af Søndermark og Åvang forhøjes med 25.176.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 37.285.300 kr., og

b)    at det afsatte rådighedsbeløb til projektet tilsvarende forhøjes med 25.176.000 kr., finansieret af den i budgettet til formålet afsatte pulje til ombygning af skoler i Rønne, idet der afsættes 16.680.000 kr. i 2017 og 8.496.000 kr. i 2018.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 7. marts 2017:

Orienteringen taget til efterretning.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Efter tidsplanen sendes projektet i licitation den 6. marts 2017, hvorefter vil kontrakter blive indgået. Der skal på den baggrund gives anlægsbevilling til selve byggeriet allerede nu.

 

Anlægsbudgettet for ombygning af skolerne i Rønne fremgår af bilag 1.

 

I forbindelse med budgetforliget for 2016 blev det besluttet at afsætte i alt 20 mio. kr. til ombygning af skoler i Rønne.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. februar 2016 en ny skolestruktur i Rønne. Den nye skolestruktur betyder, at Rønneskolen nedlægges som selvstændig skole, og at eleverne fremadrettet skal samles på to matrikler i stedet for på de nuværende tre matrikler.

 

Med kommunalbestyrelsens beslutning den 25. februar 2016 blev den økonomiske ramme til ombygning af skolerne Åvang og Søndermark udvidet til i alt 24 mio. kr.

 

Med kommunalbestyrelsens beslutninger den 23. februar 2017 blev den økonomiske ramme til ombygning af skolerne Åvang og Søndermark udvidet til i alt 37,3 mio. Kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Dette er den fjerde bevillingssag vedrørende ombygningen af skolerne i Rønne.

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 25.176.000 kr. til selve byggeriet, finansieret med 25.176.000 kr. af den afsatte pulje til ombygning af skoler Rønne.

Den samlede anlægsbevilling til projektet udgør herefter 37.285.300 kr., idet der således er givet anlægsbevilling til hele rammebeløbet.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2017 en rammeforhøjelse på 10,3 mio. kr. til ventilation/indeklimaopgradering og en rammeforhøjelse på 3 mio. kr. til selve byggeriet – i alt 13,3 mio. kr.

Der er nu afsat rådighedsbeløb for i alt 37,3 mio. kr. til ombygning af Søndermark og Åvang, hvoraf der hidtil er meddelt anlægsbevilling for samlet 12,1 mio. kr.:

 

                                                     

*Meddelt anlægsbevilling pt.                                                  12.109.300 kr.

Afsat rådighedsbeløb i 2016, pulje til ombygning af skoler          17.176.000 kr.

Afsat rådighedsbeløb i 2017, pulje til ombygning af skoler            8.000.000 kr.

I alt                                                                                  37.285.300 kr.

 

Rådighedsbeløbet på 17.176.000 kr. forventes godkendt overført fra budget 2016 til 2017 på kommunalbestyrelsens møde i april måned.

 

 

*Specifikation af meddelt anlægsbevilling:

KB 22.09.2016 Projektering                                                    1.400.000 kr.

KB 22.12.2016 Projektering (kontrakt rådgiver)                             424.000 kr.

I alt projektering                                                                   1.824.000 kr.

KB 23.02.2017 Ventilation/indeklimaopgradering                        10.285.300 kr.              

Samlet anlægsbevilling pt.                                     12.109.300 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. marts 2017

1.
Bilag 1. Anlægsbudget (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Anlægsbevilling til indretning af tre boliger til flygtningefamilier på den tidligere skole i Østerlars

82.20.00G01-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

19

 

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

19

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

17

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I forbindelse med budget 2017 blev det besluttet at afsætte i alt 650.000 kr. til indretning af tre boliger til flygtningefamilier på den tidligere skole i Østerlars.

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling til projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling på 650.000 kr. til indretning af tre boliger til flygtningefamilier på den tidligere skole i Østerlars. Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.

b) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 8. marts 2017:

a) og b) anbefales

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.

Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke.

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Godkendt.

Liste O kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har allerede ombygget flere kommunale ejendomme til boliger for enlige flygtninge, men der er stadig et behov for boliger til flygtningefamilier med flere end to børn. De tidligere lærerboliger på skolen i Østerlars, som tidligere har fungeret som SFO- lokaler, er af passende størrelse, og er derfor egnet til formålet.

Indsatsen understøtter integrationspolitikkens mål om boligplacering af flygtninge på hele Bornholm i boliger, hvor det forventes, at huslejen ud fra markedslejen kan rummes indenfor det offentlige forsørgelsesniveau.

 

Bygnings- og boliggruppen i Center for Ejendomme og Drift skønner, at den samlede udgift til indretning af de tre boliger i SFO-lokalerne vil udgøre ca. 650.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 650.000 kr. til indretning af tre boliger på den tidligere skole i Østerlars, idet der er afsat rådighedsbeløb til formålet i det vedtagne budget for 2017.

 

Bornholms Regionskommune har ansøgt Udlændinge- og Integrationsministeriet om tilskud til etablering af midlertidige boliger til flygtninge i Østerlars. Idet omfang der meddeles tilsagn om tilskud vil sagen skulle forelægges til politisk behandling på ny med henblik på meddelelse af anlægsbevilling til tilskuddet.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette projekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

Dog fremlægges denne sag tillige for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, i det boligplacering af flygtninge er en del af integrationsopgaven, som henhører under dette fagudvalg.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Anlægsbevilling til signalændringer i T-krydset Haslevej /Nordre Ringvej i Rønne  

05.13.00S00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

13-03-2017

20

 

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

20

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

18

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Lyskrydset på Haslevej / Nordre Ringvej i Rønne er i dag anlagt uden særskilt signal for cyklende, hvorfor der har været en del henvendelser fra utrygge cyklister. Utrygheden er specielt rettet mod de venstresvingende cyklister som kommer fra nord på Haslevej og som skal svinge mod Nordre Ringvej.

Der har samtidig været dialog med Dansk Blindesamfund om at øge trafiksikkerheden for svagtseende fodgængere.

Center for Teknik og Miljø har derfor udarbejdet et forslag til, hvordan lyskrydset kan ændres, således at venstresvingende cyklister som kommer nord fra på Haslevej mod Rønne by, får selvstændigt signalanlæg inkl. tryk til venstresving mod Nordre Ringvej, og der etableres akustiske signaler for at øge trafiksikkerheden for svagtseende.

 

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til ændring af det eksisterende lyskryds i 2017.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 350.000 kr. til ombygning af lyskrydset i 2017

b) at udgiften på 350.000 kr. finansieres med 230.177 kr. fra den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg og med 119.823 kr. fra Center for Ejendomme og Drifts forventede overførte driftsoverskud fra 2016 under bevilling 53 veje, parker og anlæg

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Punkt 18 tages af dagsordenen og returnerer til Teknik- og Miljøudvalgets fornyede behandling.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af de kommunale signalanlæg herunder lyskrydset på Haslevej / Nordre Ringvej i Rønne.

 

Siden lyskrydset Haslevej / Nordre Ringvej blev etableret i foråret 2015, har der været en del cyklister, som føler sig utrygge i dette kryds. Specielt ved venstre sving fra nord på Haslevej mod Nordre Ringvej. Samtidig har den nærliggende grundejerforening rettet henvendelse til kommunen med ønske om, at krydset på den baggrund bør ændres.

 

Bornholms Regionskommune har desuden været i dialog med Dansk Blindesamfund om krydsets indretning for svagtseende.

 

Efter en gennemgang af krydset sammenholdt med de observationer, som er gjort på stedet, anbefales det, at denne udfordring løses ved, at der etableres et selvstændigt signal for venstresvingende cyklister. Det selvstændige signal for cyklister, vil samtidig være suppleret med et tryk for grønt, på Haslevej mod Nordre Ringvej.

 

Det anbefales videre, at der etableres akustisk understøttelse af signalerne for gående for at øge sikkerheden for svagtseende fodgængere.

Økonomiske konsekvenser

Rådighedsbeløbet til anlæg vedrørende veje og broer 2017 udgør pt. 3.002.500 kr. Hertil kommer en forventet budgetoverførsel fra 2016 på 230.177 kr. Det korrigerede rådighedsbeløb for 2017 forventes derfor at udgøre 3.232.677 kr. Heraf er der på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. december 2016 prioriteret 3.000.000 kr. til Trafiksikkerhedsarbejder, specielt trafikforanstaltninger ved og omkring det nye Campus.

 

Teknik og Miljø vurderer, at udgifterne til ændringen af lyskrydset vil beløbe sig til 350.000 kr. Udgiften forventes afholdt i 2017, og foreslås finansieret af restmidler fra den disponible anlægspulje til vejanlæg for 2016 med 230.177 kr., der forventes at blive godkendt overført til 2017 på kommunalbestyrelsens møde den 27. april 2017.

 

Restbeløbet på 119.823 kr. forslås finansieret med 119.823 kr. fra Center for Ejendomme og Drifts forventede overførte driftsoverskud fra 2016 under bevilling 53 veje, parker og anlæg.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 13. marts 2017

1.
Skitse over signalanlæg (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Godkendelse af skema C - renovering af 24 almene boliger i Bo42´s afd. 1, beliggende Fabriksvej, Rønne

03.02.14G01-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

21

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

19

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 9. oktober 2014 skema B vedrørende renovering af 24 almene boliger, optagelsen af rentetilpasningslån med kommunegaranti, optagelsen af ustøttet realkreditlån samt kommunens deltagelse i kapitaltilførsel til renoveringsprojektet.

 

Renoveringsprojektet er efterfølgende afsluttet, og i den forbindelse har Revisionspartner-skabet Ernst & Young revideret anlægsregnskabet og udarbejdet skema C for ombygnings- og forbedringsarbejderne på boligerne.

 

Denne sag vedrører myndighedsbehandlingen og godkendelsen af skema C.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller:

a) at skema C for renovering af de 24 almene boliger på Fabriksvej godkendes.

b) at optagelsen af støttet rentetilpasningslån på kr. 34.233.190 med kommunegaranti vedstås

c) at optagelsen af ustøttet realkreditlån på kr. 5.862.588 vedstås

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Godkendt.

Liste O kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Bo42 ansøgte i 2003 Landsbyggefonden og Rønne Kommune om støtte til renovering af 24 almene boliger beliggende på Fabriksvej i Rønne.

 

Landsbyggefonden fremsendte den 23. juni 2011 finansieringsskitse til løsning af afdelingens problemer og i den forbindelse opgjort de samlede renoveringsudgifter til 36,294 mio. kr.

 

Efter afholdt licitation blev skema B udarbejdet og hvorefter udgifterne til støttede renoveringsarbejder udgør 34,233 mio. kr. og ustøttede forbedrings- og opretningsarbejder m.v. udgør 9,343 mio. kr.

 

Den samlede anskaffelsessum, incl. moms, er således beregnet til 43,576 mio. kr.

 

Skema B blev godkendt af kommunalbestyrelsen på mødet den 9. oktober 2014.

 

Landsbyggefonden fremsendte den 3. december 2015 endelig indstilling til renoveringsarbejde og den nødvendige kapitaltilførsel, der blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 31. marts 2016.

 

Kommunen har efterfølgende den 19. april 2016 registreret udbetaling af kapitaltilførslen på 1,0 mio. kr. til Landsbyggefonden.

 

Renoveringsprojektet er nu afsluttet og den samlede anskaffelsessum er i den forbindelse opgjort til kr. 43.575.778, svarende til den i skema B godkendte.

Økonomiske konsekvenser

Renoveringsudgifter:                                                                                                 

                                                                                         Skema B                           Skema C

 

Støttede renoveringsarbejder                                         34.233.190 kr.                    34.233.190 kr.

Ustøttede renoveringsarbejder                                         9.342.588 kr.                      9.342.588 kr.

 

Renoveringsudgifter i alt                  43.575.778 kr.               43.575.778 kr.

 

Finansiering:

 

Støttede realkreditforeningslån                                     -34.233.190 kr.             -34.233.190 kr.

Ustøttede lån                                                                   -5.862.588 kr.                   -5.862.588 kr.

Tilskud Bo42                                                                                       - 3.000.000 kr.                   -3.000.000 kr.

Tilskud fra fællespulje i Landsbyggefonden                      -480.000 kr.                       -480.000 kr.

I alt                                                                            -43.575.778 kr.            -43.575.778 kr.

 

 

Optagelse af støttet rentetilpasningslån på 34,233 mio. kr., hvortil Landsbyggefonden betaler fuld ydelsesstøtte, kræver godkendelse og garantistillelse af kommunen for 97,70 % af den del af lånet, der skal have pant ud over 60 % af ejendommens værdi. Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af kommunens garantiforpligtigelse.

 

Optagelse af ustøttet lån på 5,862 mio. kr. kræver kommunens godkendelse.

 

Kommunalbestyrelsen har på mødet den 9. oktober 2014 godkendt optagelse af rentetilpasningslån på 34.233 mio. kr. med kommunegaranti samt optagelsen af ustøttet realkreditlån på 5,862 mio. kr.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1238 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3 stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v. ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Der var endvidere behov for kapitaltilførsel til renoveringsprojektet opgjort til 5,0 mio. kr., der fordeles i henhold til generel fordelingsnøgle med lån fra kommunen, realkreditinstitut og Bo42 på hver 1,0 mio. kr. og fra Landsbyggefondens Landsdispositionsfond med 2,0 mio. kr.

 

Kommunalbestyrelsen har på mødet den 9. oktober 2014 godkendt kommunens deltagelse i kapitaltilførslen i forbindelse med renoveringsprojektet og kommunens andel er den 19. april 2016 udbetalt til Landsbyggefonden.

 

 

Husleje:

 

Huslejeniveauet efter investering/renovering og kapitaltilførsel forventes herefter at blive på 764,- kr. pr. m² pr. år pr. 1. januar 2016.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 21. marts 2017

1.
Skema C - Renovering (PDF)

2.
Revisorerklæring vedr. skema C - renovering (PDF)

3.
Skema C - forbedring (PDF)

4.
Revisorerklæring vedr. skema C - forbedring (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Tilbagebetaling af lån hos Arbejdsmarkedets Feriefond

00.34.00G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

4

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

20

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har et 25-årigt rente- og afdragsfrit lån hos Arbejdsmarkedets Feriefond på 50 mio. kr. vedrørende NaturBornholm. Lånet er optaget af Aakirkeby Kommune i 1998 og forfalder til betaling den 1. december 2023.

Denne sag omfatter forslag om tidligere indfrielse i 2017, da det giver den størst mulige rabat.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at kommunen sender anmodning til Arbejdsmarkedets Feriefond om at søge bestyrelsens godkendelse af indfrielse senest den 31. maj 2017 af lån vedrørende NaturBornholm til en pris af 42,5 mio. kr.

b) at der gives en tillægsbevilling til indfrielse af lån hos Arbejdsmarkedets Feriefond vedrørende NaturBornholm på i alt 42,5 mio. kr. i 2017 finansieret af kassebeholdningen

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har et 25-årigt rente- og afdragsfrit lån hos Arbejdsmarkedets Feriefond på 50 mio. kr. vedrørende NaturBornholm. Lånet er optaget af Aakirkeby Kommune i 1998 og forfalder til betaling den 1. december 2023.

 

Der er sket en ændring i bekendtgørelse om vedtægter for Arbejdsmarkedets Feriefond der betyder, at Arbejdsmarkedets Feriefond ikke længere kan yde støtte i form af lån, og indebærer samtidig, at ”Fonden skal afvikle eksisterende lånebevillinger, medmindre konkrete forhold taler imod”.

 

Kammeradvokaten har på foranledning af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Arbejdsmarkedets Feriefond i notits af 1. december 2015 bl.a. anført følgende om afvikling af lån bevilget af Arbejdsmarkedets Feriefond:

 

 

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at Arbejdsmarkedet feriefond ikke længere kan yde støtte til erhvervelse af arealer, opførelse, ombygning og indretning af bygninger o.l., hvorfor en forlængelse af lånets løbetid ikke er en mulighed.

 

Bornholms Regionskommune bekræfter hvert år, at kommunen har et lån vedrørende NaturBornholm. I brevet fra Arbejdsmarkedets Feriefond af 17. januar 2017 har feriefonden anmodet om, ”at låntagere, der har økonomisk mulighed for at indfri lånet nominelt før dette udløber, foretager en sådan førtidig indfrielse…”.

 

Roskilde Kommune har i en tilsvarende sag til byrådet i november 2016 beskrevet afviklingen af kommunens lån hos Arbejdsmarkedets Feriefond på baggrund af et møde med Feriefonden. Det fremgår:

 

Bornholms Regionskommune har ligeledes været i dialog med Arbejdsmarkedets Feriefond om en rabat ved en eventuel indfrielse af lånet. På den baggrund har direktøren for Arbejdsmarkedets Feriefond bekræftet praksis med, at der gives en rabat på 3 pct. pr. år. Arbejdsmarkedets Feriefond har fremsendt en beregning, hvor der er tilbagediskonteret med 3 pct. pr. år i 5 år svarende til restløbetiden for lånet til NaturBornholm. Beregningen er dog med forbehold for, at sagen skal behandles i Arbejdsmarkedets Feriefonds bestyrelse.

 

Beregningen viser, at lånet kan indfries til 42,5 mio. kr. den 31. maj 2017 mod 50 mio. kr. den 1. december 2023. Der kan således opnås en rabat på 7,5 mio. kr.

 

Selv om lånet afvikles i 2017 vil målet for kassebeholdningen på 75 mio. kr. stadig være opfyldt.

 

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører en nedbringelse af kassebeholdningen med 42.497.685 kr. i 2017. Hvis lånet ikke indfries før tid, vil det blive tilbagebetalt til den nominelle værdi på 50 mio.kr. i 2023. Der opnås således en rabat på 7,5 mio.kr., hvis bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Feriefond tilslutter sig vilkårene.

Feriefonden beregner rabatten på baggrund af resterende år. Da lånet forfalder sidst på året svarer den opnåede rabat til en forrentning på 2,5 pct. ved indfrielse pr. 31. maj 2017. Til sammenligning har afkastet på kommunens investeringsbeviser været på 2,41 pct. som gennemsnit over de seneste 3 år og med den nuværende rentesituation forventes et afkast på under 1,0 pct. i 2017. En indfrielse vil ske for de kontante midler, hvor kommunen pt. betaler en rente på 0,65 pct. af indeståender ud over 60 mio. kr. Med den nuværende rentemæssige situation vil der således både være gevinst i form af rabatten ved indfrielse og lavere renteudgifter ved nedbringelse af indeståendet på bankkonti.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Likviditetsoversigter 28. februar 2017

00.32.18G01-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

5

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

21

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 28. februar 2017.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) er ny og mere udspecificeret end tidligere og viser den faktiske beholdning ultimo februar 2017, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage, skøn over udviklingen i kassebeholdningen resten af året og disponeringer herunder specifikationer og læsevejledning.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 266,5 mio. kr. er reduceret med 12,6 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. januar 2017. Denne udvikling er som forventet.

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 299,5 mio. kr.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er dermed opfyldt.

Den gennemsnitlige beholdning forventes fortsat at stige, primært pga. mindreforbrug på den ordinære drift og udskudte anlæg.

 

Skøn over udviklingen i kassebeholdningen i 2017:

Det forventes at den faktiske beholdning 31. december 2017 er 207,1 mio. kr. Skønnet over udviklingen i kassebeholdningen i 2017 tager udgangspunkt i den faktiske beholdning primo året og vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, budgetopfølgningerne og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år (se tabellen nedenfor).

Skøn over udviklingen i kassebeholdning i 2017 i mio. kr.

(A) Primobeholdning 2017

192,5

(B) Likviditetsvirkning af budget 2017

14,6

(C) Forventet likviditetsvirkning af budgetopfølgninger

      (afventer budgetopfølgning pr. 30. april 2017)

0,0

(D) Forventet likviditetsvirkning af budgetoverførsler (netto)

      (afventer budgetoverførsler fra 2016 til 2017)

0,0

(A+B+C+D) Forventet likviditet ultimo 2017

207,1

 

 

 

 

 

 

 

          Note: Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse.

 

En hvis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål, som fx udskudte anlægsarbejder og udskudt indfrielse af lån som vil blive realiseret i 2017 og frem. Disponeringerne er aktuelt opgjort til 142,5 mio. kr.

I henhold til anlægsopfølgningen pr. 31. oktober 2016 overføres i alt 56 mio. til 2017, idet større projekter omkring svømmehaller, ombygning af skoler i Rønne og etablering af køkkener i dagtilbud forventes igangsat og gennemført i 2017, disse projekter udgør i alt 34 mio. kr.

Lånet vedr. NaturBornholm kan indfries allerede i 2017 jf. sagen herom, og vil i så fald reducere kassebeholdningen med 43,1 mio. kr.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter udløber, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

Økonomiske konsekvenser

Der er budgetteret med en renteindtægt af likvide aktiver på 1,9 mio. kr. i 2017. På baggrund af udviklingen i kassebeholdningen i 2016 må det forventes, at renteindtægten alt andet lige bliver højere end budgetteret i 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 21. marts 2017

1.
Bilag 1 - Beholdninger pr. 28. februar 2017 (PDF)

2.
Bilag 2 - Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2016

00.34.00P19-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

6

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

22

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Beslutning om optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2016 jf. forudsætningerne i budget 2016.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at der optages et lån på 16,266 mio. kr.,

b) at der meddeles anlægsbevilling til låneoptagelse på 16,266 mio. kr.,

c) at der indhentes tilbud fra fire tilbudsgivere, og

d) at borgmesteren bemyndiges til at optage lånet.

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til lånebekendtgørelsen skal beslutning om optagelse af lån på baggrund af sidste års låneramme træffes senest 31. marts, og lånet optages senest 30. april.

Der optages lån som forudsat i budgettet for 2016, inkl. forudsat optagelse af lån i 2015 som ikke er optaget og overført til budget 2016. Sagen omhandler ikke lån, der optages i forbindelse med plejeboligbyggerier og klimatilpasningsprojekter.

Kommunens adgang til at optage lån reguleres af lånebekendtgørelsens regler om, hvad der kan optages lån til, samt de eventuelle dispensationer der er givet af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Generelt kan der kun optages lån svarende til de udgifter, der er afholdt i det pågældende regnskabsår.

Økonomi og Personale har opgjort den samlede låneramme for 2016 til 16,266 mio. kr. inkl. udnyttelse af dispensationer for lånerammen i 2016.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er i budgettet for 2016 følgende rådighedsbeløb vedrørende optagelse af lån, inkl. overførte rådighedsbeløb fra 2015 og ekskl. rådighedsbeløb til optagelse af lån vedr. plejeboliger og klimatilpasningsprojekter:

 

Formål

Rådighedsbeløb

Låneoptagelse

Rest

Uden konkrete formål

20.738.000

10.134.000

10.604.000

Lån i h.t. lånedispensationer

3.300.000

2.770.000

530.000

Renovering af havne

5.000.000

623.000

4.377.000

ESCO-projekter

2.739.000

2.739.000

0

I alt

31.777.000

16.266.000

15.511.000

 

De resterende rådighedsbeløb forventes videreført til 2017, idet lånene således optages i 2018 på baggrund af lånerammen for 2017.

 

Ydelserne på lånet kan holdes inden for det samlede budget til renter og afdrag i 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Delberetning for regnskabsåret 2016  

00.32.10K01-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

21-03-2017

7

 

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

23

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

BDO Kommunernes Revision har fremsendt Beretning nr. 29, Delberetning for regnskabsåret 2016.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at beretningen indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse herunder

b) anførte forslag til besvarelse af revisionens ”bemærkninger” i delberetningen

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. marts 2017:

Anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Godkendt.

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har foretaget anmeldte og uanmeldte revisionsbesøg i løbet af 2016.

Revisionsbemærkningerne, der skal behandles af kommunalbestyrelsen og fremsendes til til-synsmyndigheden, er anført under afsnit 2.2.1 i beretningen:

 

     ”Det er vores vurdering, at sagsbehandlingen på flere områder ikke fuldt ud har levet op til

     lovgivningens bestemmelser. Det drejer sig om Revalidering, Jobafklaring og Tillægs- 

     ydelser vedrørende mentorforløb, hvor vi især har konstateret følgende forhold af generel

     karakter:

 

     - Fejl og mangler vedrørende ”Min Plan” – Plan for revalideringsforløb (Revalidering)

     - Manglende behandling af sager i Rehabiliteringsteamet inden 4 uger (Jobafklaringsforløb)

     - Mentorforløb, hvor det ikke klart fremgår, at der er indgået en skriftlig aftale om forløbet

       mellem borgeren og Jobcentret (Integrationsprogram, Kontanthjælp/Integrationsydelse,

       Uddannelseshjælp/Integrationsydelse og Revalidering)

 

     Det skal henstilles, at lovgivningens bestemmelser på områderne iagttages, og der sættes

     fokus på disse områder i regionskommunens interne kvalitetskontrol”.

 

Forslag til tilbagemelding til revisionen vedrørende ovennævnte bemærkninger:

 

     - Fejl og mangler vedrørende ”Min Plan” – Plan for revalideringsforløb (Revalidering)

Forholdet drejer sig om 1 sag, der ikke var opdateret – forholdet er efterfølgende rettet og tilstillet revisionen

 

     - Manglende behandling af sager i Rehabiliteringsteamet inden 4 uger (Jobafklaringsforløb)

Der er tilrettelagt en ny procedure, som skal sikre rettidigheden, hvilket også understøttes af at der er aftalt 3 ekstra Rehabiliteringsmøder med Regionen i 2. halvår 2017, udover de allerede planlagte, for at reducere ventetiden.

 

     - Mentorforløb, hvor det ikke klart fremgår, at der er indgået en skriftlig aftale om forløbet

       mellem borgeren og Jobcentret (Integrationsprogram, Kontanthjælp/Integrationsydelse,

       Uddannelseshjælp/Integrationsydelse og Revalidering)

Der er tilrettelagt en ny procedure, som skal sikre skriftligheden i aftalerne, samtidig med at det er blevet indskærpet overfor medarbejderne, at aftaler skal foreligge skriftligt.

 

Der vil blive taget administrative tiltag til at imødekomme revisionens henstilling.

 

Delberetning 2016 er tidligere fremsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 21. marts 2017

1.
Delberetning nr. 29, regnskab 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Bemyndigelse til underskrift (tegningsberrettigede)  

00.15.15A21-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

24

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller at,

·         kommunaldirektør Peter Loft, og i dennes fravær teknik- og økonomidirektør Claus Stensgaard Jensen eller servicedirektør Johannes Nilsson, bemyndiges til sammen med borgmesteren eller vice­borg­mesteren at underskrive dokumenter om kommu­nens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garanti­forpligtelser.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garanti­forpligtelser skal skrives under af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.

I forbindelse med Peter Lofts tiltræden den 13. marts 2017 som kommunaldirektør, skal Peter Loft derfor personligt bemyndiges af kommunalbestyrelsen til at underskrive de pågældende dokumenter sammen med borgmesteren eller viceborgmesteren.

Tilsvarende skal teknik- og økonomidirektør Claus Stensgaard Jensen eller servicedirektør Johannes Nilsson personligt bemyndiges af kommunalbestyrelsen til i Peter Lofts fravær og i stedet for ham at kunne underskrive de omhandlede doku­menter sammen med borgmesteren eller vice­borgmesteren.

Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov § 32, stk. 1.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 25  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-03-2017

25

 

 

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: køb af ejendom

 

Anlægsbevilling til køb af ejendom godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: salg af ejendomme

 

Anlægsbevilling til salg af ejendom godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt: køb af ejendomme

 

Anlægsbevilling til køb af ejendomme godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt: salg af grund

 

Anlægsbevilling til salg af grund godkendt.