Referat
Kommunalbestyrelsen
29-06-2017 kl. 18:00
kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Prioritering af pædagogiske læringsmiljøer fase 3
  åbent 3 Slutevaluering af iPadprojektet
  åbent 4 Status på samling af enheder i Børn og Familie
  åbent 5 Beslutning om placering af Børnehus på Nordlandet samt evt. udnyttelse af erfaringer med tidligere byggerier
  åbent 6 Beslutning om placering af nye plejeboliger
  åbent 7 18 nye ungdomsboliger – tilrettet projekt
  åbent 8 Folkemødet - endelig godkendelse af partnerskabsaftale
  åbent 9 Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje 2017
  åbent 10 Status og fremtid - Den Rehabiliterende Organisation
  åbent 11 Analyse Beskæftighelsesområdet
  åbent 12 Tilskud til videreførelse af tilflytterservice
  åbent 13 Ansøgning om tilskud til liv på Nexø Torv
  åbent 14 Model for ændring af forpagtningsaftaler til økologisk drift
  åbent 15 Byfornyelsesprogram for Allinge områdefornyelse
  åbent 16 Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2017
  åbent 17 Likviditetsoversigter 31. maj 2017
  åbent 18 Beretning nr. 30 og endelig godkendelse af regnskab 2016.
  åbent 19 Overtagelse af inddrivelsesopgaven vedr. fortrinsberettige krav fra SKAT
  åbent 20 Forberedelse af valg til kommunalbestyrelse og regionsråd den 21. november 2017
  åbent 21 Anlægsbevilling til renovering af Gudhjem Svømmehal
  åbent 22 Anlægsbevillinger til Projekt måltider på bornholmske plejecentre - etablering af køkkener på plejecentre
  åbent 23 Anlægsbevilling til implementering af elbus-drift i Rønne samt til midlertidig udskiftning af dieselbybusser
  åbent 24 Anlægsbevilling til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter
  åbent 25 Anlægsbevilling til etablering af nyt jollebassin i Nørrekås Lystbådehavn
  åbent 26 Belysning af cykelsti m.v. ved Industrivej i Nexø
  åbent 27 Anlægsbevillinger til fortove og enkeltrettede cykelstier på Haslevej i Rønne
  åbent 28 Anlægsbevilling til signalændring af krydset Haslevej - Nordre RIngvej
  åbent 29 Anlægsbevillinger til kantbaner fra Døndalen til Gudhjem og fra Aarsdale til Nexø samt fællesstier gennem Gudhjem
  åbent 30 Anlægsbevilling Åkirkeby, områdeforskønnelse - Damgade
  åbent 31 Jordforurening - afværgeforanstaltninger i Østergade 12 og 14
  åbent 32 Anlægsbevilling til salg af beboelsesejendommen Kærbyvej 5, Knudsker
  åbent 33 Godkendelse af regnskab 2016 samt budget 2018 for de 17 kommunale almene Plejeboliger på Nørremøllecentret
  åbent 34 Orientering fra formanden
  lukket 101 Lukket punkt: anlægsbevilling til istandsættelse
  lukket 102 Lukket punkt: anlægsbevilling til istandsættelse



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Lotte Helms forlod mødet kl. 21.30 under behandlingen af punkt 14.

Kirstine van Sabben forlod mødet kl. 22.30 under behandlingen af punkt 25.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Prioritering af pædagogiske læringsmiljøer fase 3

17.01.04P16-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

18

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

17

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den koordinerende arbejdsgruppe omkring de pædagogiske læringsmiljøer fase 3 har udarbejdet en rapport som indeholder 3 modeller for ombygninger på skolerne udenfor Rønne. Model 2 er et stramt prioriteret forslag som holder sig indenfor rammen på 15 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

·         at der arbejdes videre med model 2

 

Børne- og Skoleudvalget, den 6. juni 2017:

Børne- og Skoleudvalget indstiller, at der arbejdes videre med model 3, idet der afsættes rådighedsbeløb på i alt 23,7 mio.kr. finansieret af kassebeholdningen – alternativt lånefinansiering hvis muligt –, hvorefter den samlede budgetramme udgør 38,7 mio. kr.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at der arbejdes videre med model 3, idet der afsættes rådighedsbeløb på i alt 23,7 mio.kr. finansieret af kassebeholdningen – alternativt lånefinansiering hvis muligt –, hvorefter den samlede budgetramme udgør 38,7 mio. kr.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Teknik- og Miljøudvalgets og Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Økonomi- og Planudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Formålet med arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer er at etablere et beslutningsgrundlag for en samlet ramme for udvikling og implementering af læringsmiljøerne på de 4 bornholmske almenskoler udenfor Rønne.

Det drejer sig om ombygninger på Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Kongeskær og Svartingedal.

Den koordinerende arbejdsgruppe fremlægger hermed et løsningsforslag i form af en rapport, der indeholder beregnede økonomiske overslag og anbefalinger. Anlægsoverslagene er udarbejdet af Center for Ejendomme og Drift. Rapporten er udarbejdet af den koordinerende arbejdsgruppe.

Både rapport og anlægsoverslag er vedlagt som bilag til sagen.

Rapporten indeholder 3 beregnede modeller, der giver mulighed for politisk prioritering. Model 1 er overslag over de anlægsudgifter der til fulde realiserer skolernes udarbejdede forslag - pålydende knapt 21,5 mio. kr. Model 2 er overslag over anlægsudgifter ved et reduceret forslag der rammer de afsatte rådighedsbeløb på i alt 15 mio. kr., og model 3 indeholder model 1 med fuld ventilation på alle skolerne.

 

Rapporten er behandlet i referencegruppen d. 23/5 2017. Referencegruppen tager rapporten til efterretning. Referencegruppen er klar over, at de afsatte midler på 15 mio. kr. rækker til et begrænset projekt (model 2), derfor anbefaler en enig referencegruppe model 1 eller model 3.

Tidsplan

Tidsplanen er afstemt med Center for Ejendomme og Drift, som tilkendegiver at planen er realiserbar.

Tid

Opgave

Ansvarlig

2. februar 2016

Børne- og Skoleudvalget behandler forslag til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og indstiller forslaget til udsendelse i høring i skolebestyrelserne for Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Kildebakken og Heldagsskolen samt Handicaprådet

BSU

10. februar 2016

Økonomi- og Planudvalget behandler forslag til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og indstiller forslaget til udsendelse i høring i skolebestyrelserne for Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Kildebakken og Heldagsskolen samt Handicaprådet

ØPU

25. februar 2016

Kommunalbestyrelsen behandler forslag til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og sender forslaget til kommissorium i høring i skolebestyrelserne for Kongeskær, Svartingedal, Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Kildebakken og Heldagsskolen samt Handicaprådet

KB

26. februar 2016 til 11. april 2016

Høringsperiode

Centret

03. maj 2016

Børne- og Skoleudvalget behandler forslaget til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer efter høring og indstiller kommissoriet til godkendelse

BSU

 17. maj 2016

Økonomi- og Planudvalget behandler forslaget til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer efter høring og indstiller kommissoriet til godkendelse

ØPU

26. maj 2016

Kommunalbestyrelsen godkender forslaget til kommissorium for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer efter høring

KB

Uge 22 2016

Udpegning af medlemmer til referencegruppe og koordinerende arbejdsgruppe

Skolechef

Uge 22 2016

Indkaldelse til møder i referencegruppe og arbejdsgruppe udsendes

Skolechef

Uge 22 2016

Bestyrelserne ved Kongeskærskolen, Svartingedal, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen nedsætter lokale arbejdsgrupper

Skoleleder

Uge 31 i 2016

Koordinerende arbejdsgruppemøder, kurser for medarbejdere med henblik på at kvalificere processen.  Der udarbejdes en særlig tidsplan for denne periode

Center for Skole, Kultur og Fritid

Uge 32 til uge 8 i 2017

De lokale arbejdsgrupper udarbejder oplæg, der koordineres i den bredt sammensatte koordinerende arbejdsgruppe med henblik på at kunne anbefale forslag til politisk prioritering

Skoleleder

Uge 8 - 18

Ejendomme og Drift udarbejder anlægsoverslag som danner grundlag for den koordinerende gruppes prioriteringer

Center for Ejendomme og Drift/ Skolechefen

Uge 19-20 i 2017

Den koordinerende arbejdsgruppe færdiggør rapport

Skolechef

Uge 21

Afsluttende møde i referencegruppen

Skolechefen

Uge 23 i 2017

Den koordinerende arbejdsgruppes rapport danner grundlag for BSU’ s indstilling til kommunalbestyrelsen om hvilke anbefalinger der skal nyde fremme

BSU

Uge 23 i 2017

Den koordinerende arbejdsgruppes rapport danner grundlag for ØPU’ s indstilling til kommunalbestyrelsen om hvilke anbefalinger der skal nyde fremme

ØPU

Uge 26

Den koordinerende arbejdsgruppes rapport danner grudlag for KB’ s beslutning om hvilke anbefalinger, der skal iværksættes og projekteres.

KB

Uge 26 - 35

Hovedprojekt udarbejdes af rådgiver

NB! Såfremt uge 37 overskrides skal projektet i EU-udbud

Center for Ejendomme og Drift

Uge 39

Byggeprogram med forslag til fordeling og frigivelse af midler indstilles af BSU og TMU til KB’s beslutning

Center for Ejendomme og Drift

Uge 40

Byggeprogram med forslag til fordeling og frigivelse af midler indstilles til KB’s beslutning

Center for Ejendomme og Drift

Uge 41

Byggeprogram med forslag til fordeling og frigivelse af midler besluttes af KB

Center for Ejendomme og Drift

Uge 42-50

Licitation og kontraktforhandling og andet efterarbejde

Center for Ejendomme og Drift

Januar 2018 til august 2019

Byggeperiode

Byggeudvalgene

01. august 2019

Afslutning af byggerierne

Byggeudvalgene

 

Økonomiske konsekvenser

Der blev i forbindelse med budgetvedtagelsen af budget 2016 afsat 5,0 mio. kr. i hvert af overslagsårene 2017-2019, i alt 15 mio. kr., til etablering af nye læringsmiljøer på de kommunale skoler uden for Rønne.

 

Der er beregnet følgende anlægsudgifter i de 3 modeller der fremlægges i løsningsforslaget:

Model 1 er overslag over de anlægsudgifter der til fulde realiserer skolernes udarbejdede forslag - pålydende knapt 21,5 mio. kr.

Model 2 er overslag over anlægsudgifter ved et reduceret forslag der rammer de afsatte 15 mio. kr., og

Model 3 indeholder model 1 med fuld ventilation på alle skolerne – pålydende 38,7 mio. kr.

 

Vælges model 1 eller model 3 vil der skulle findes yderligere finansiering på 6,5 mio. kr. henholdsvis 23,7 mio. kr.

 

I henhold til tidsplanen vil der skulle meddeles anlægsbevillinger til ombygningerne på skolerne på kommunalbestyrelsens møde den 12. oktober 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Sagen fremlægges tillige for Teknik- og Miljøudvalget, idet Center for Ejendomme og Drift har udarbejdet anlægsoverslagene, ligesom projektet vil blive forankret i dette center i forbindelse med meddelelse af anlægsbevillinger.

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 6. juni 2017

1.
Bilag 1 FASE 3 Rapport 18.5.17 (PDF)

2.
Bilag 2 Hans Rømer skole anlægsoverslag (PDF)

3.
Bilag 3 Paradisbakke skolen anlægsoverslag (PDF)

4.
Bilag 4 Kongeskær Skolen anlægsoverslag (PDF)

5.
Bilag 5 Svartingedal Skole anlægsoverslag (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Slutevaluering af iPadprojektet

17.02.09P08-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

06-06-2017

12

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

16

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte 17. december 2015 den reviderede It-strategi på skoleområdet. I strategien indgår en evaluering af tabletprojektet (iPadprojektet). Denne evaluering behandles politisk medio 2017 med henblik på en beslutning om projektets fortsættelse efter 1. juli 2018. Eventuelle økonomiske konsekvenser ved en fortsættelse af projektet indgår i budgetbehandlingen for 2018 og overslagsår.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

a)    at kommunalbestyrelsen drøfter evalueringens resultater og anbefalinger

b)    at kommunalbestyrelsen i forbindelse med budget 2018 og overslagsår tager stilling til valg af fortsat model og afledt driftsøkonomi

 

Børne- og Skoleudvalget, den 6. juni 2017:
Ad a)

Drøftet, idet der ønskes en beregning af omkostningerne ved en løsning, hvor der anvendes tablets som klassesæt i indskolingen (ét klassesæt á 30 stk. pr. spor), tablets 1:1 i mellemtrinnet og pc’ere 1:1 i overbygningen, herunder en vurdering af om 32 GB tablets i indskolingen kan være tilstrækkeligt.

 

Ad b)

Anbefales, idet der også beskrives en model, der kan afholdes indenfor det eksisterende budget, herunder konsekvenser for den eksisterende it-strategi

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i oktober 2014 at igangsætte et projekt, hvor alle elever og undervisere i den bornholmske folkeskole blev tildelt en tablet. Efter udvælgelse af model og indgåelse af kontrakt blev projektet igangsat med udlevering af iPads til alle undervisere i juni 2015 og til alle elever i oktober-november 2015.

 

Den vedtagne IT-strategi blev som konsekvens af tabletprojektet revideret i december 2015, hvor eleverne fra at skulle medbringe egne digitale devices nu i stedet fik stillet en iPad til rådighed. I strategien blev samtidig godkendt en plan for evaluering. Beslutning om projektets fremtid, herunder valg af model og de økonomiske rammer, forventes truffet i oktober 2017 i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2018 og overslagsår. 

 

Projektet blev første gang evalueret ved en midtvejsevaluering i august – oktober 2016. I evalueringen indgik desk research og indhentning af data/informationer fra nøglepersoner, fokusgruppeinterview med ledere, lærere og pædagoger fra alle skoler, forældresurvey med i alt 520 besvarelser samt elevproducerede voxpops (videoproduktioner) fra to skoler.

 

Som konsekvens af konklusioner og anbefalinger i midtvejsevalueringen blev der iværksat en kampagne fra 1. december 2016 med fokus på mere hensigtsmæssige måder at håndtere og anvende iPads på for at nedbringe udgifterne til reparationer og udskiftninger af iPads. Skolerne udarbejdede i forbindelse hermed lokale handleplaner og retningslinier for brug og håndtering af iPads. Kampagnen blev evalueret i april 2017 og forelagt Børne- og Skoleudvalget til orientering.

 

Ved evalueringen i maj 2017 er der gennemført en survey med deltagelse af ledere, lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger på alle skoler.

 

Undersøgelsen bestod af 9 spørgsmål, der handlede om brug af iPads i undervisningen, om teknologiens anvendelighed på forskellige klassetrin og om indhøstede erfaringer i de 1½ år, projektet hidtil har løbet. Hertil var der mulighed for supplerende kommentarer.

 

Spørgeskemaet blev udsendt til 405 ledere, børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger og knap 46 % besvarede spørgeskemaet fuldt ud.

 

Generelt giver svarene indtryk af, at iPads er delvis implementeret og er en naturlig del af elevernes læringsprocesser, at underviserne bruger iPads, når det er hensigtsmæssigt og at de har de nødvendige kompetencer og mulighed for vejledning og sparring. Der er dog også i større eller mindre grad behov for yderligere kompetenceudvikling og bedre mulighed for adgang til digitale læringsmidler.

 

Undersøgelsens konklusioner peger i retning af, at vi er på vej, men ikke i mål med implementering i brug af iPads i undervisningen, at der er behov for at revurdere mulighederne for anvendelse af relevante digitale læringsmidler og et fortsat behov for kompetenceudvikling af lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger. Ligeledes peges i konklusionerne på behovet for centralt udstukne retningslinjer vedr. brug af iPads.

 

Endelig peger såvel midtvejsevalueringen som slutevalueringen på ønsket om, at de større elever udstyres med bærbare pc’er i stedet for iPads.

 

På baggrund af de to evalueringer er der udarbejdet tre modeller, der alle beskriver de økonomiske rammer, såfremt der efter 1. juli 2018 fortsat skal være en 1:1 model i det bornholmske skolevæsen.

 

I de tre modeller er medtaget en række ændrede forudsætninger, fx bortfald af trækningsret (tilskud) ved køb af digitale læringsmidler, ændrede krav til programmer (CAS-programmer til matematik), ændrede forventninger til reparationsomkostninger, lavere forventninger til tilbagekøbspriser m.m.

 

Model A beskriver en model med iPads til alle elever og undervisere i 0. – 10. klasse (samme model som i dag).

Model B beskriver en model, hvor elever i 0. – 6. klasse udstyres med en iPad og elever i 7. – 10. klasse udstyres med en bærbar pc.

Model B1 beskriver en model, hvor elever i 0. – 5. klasse udstyres med en iPad og elever i 6. – 10. klasse udstyres med en bærbar pc.

 

Anbefaling

Model B1 vurderes at være den model, der bedst muligt imødekommer evalueringernes konklusioner.

Her vil udlevering af bærbare pc’er på 6. klassetrin give mulighed for at eleverne bliver fortrolige med anvendelse af billed- som tekstbehandlingsprogrammer ved skriftlige fremstillinger i sprogfagene samt anvendelse af obligatoriske matematikprogrammer (CAS-programmer) forud for overgangen til 7. klasse.

 

De økonomiske konsekvenser ved valg af en af de tre modeller er beskrevet nedenstående under ”Økonomiske konsekvenser”

Økonomiske konsekvenser

 

 

Såfremt den nuværende økonomiske ramme fastholdes vil der være behov for en række markante tilpasninger i forudsætningerne. Bortfaldet af trækningsretten (tilskud fra staten) ved køb af digitale læringsmidler vil medføre en væsentlig reduktion i adgangen til at anvende digitale programmer, apps m.v. Ligeledes må der forventes at blive behov for et væsentligt strammere regelsæt for elevernes anvendelse af og råderet over iPads. Endelig vil der være behov for en nøjere analyse af, om det fortsat vil være muligt at opretholde 1:1-konceptet, altså om de økonomiske rammer gør det muligt at udlevere devices til alle elever på alle årgange.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 6. juni 2017

1.
Rapport E-survey iPad - maj 2017(2303036) (XML)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Status på samling af enheder i Børn og Familie

00.15.00A00-0057

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

06-06-2017

6

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

15

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Siden 2014 som en del af budgetforliget for 2015 har det på administrativ opfordring været et politisk ønske at realisere en fysisk sammenlægning af aktiviteterne på det specialiserede børne- og familieområde. Dette både for at opnå faglige og økonomiske stordriftsfordele. Det har vist sig vanskeligt at konkretisere mulighederne grundet manglende bygningsmasse i tilstrækkelig størrelse.

I forbindelse med de kommende års frigørelse af større bygningsmasser i Rønne besluttede kommunalbestyrelsen at anvende 2017 til en afdækning og konkretisering af muligheder, med henblik på i budgettet for 2018 endeligt at vedtage og prioritere midler til at gennemføre samlingen til realisering i 2019.

Der gives en status på arbejdet, der anbefales yderligere udsat.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

a)     at orienteringen om status på arbejdet tages til efterretning

b)     at budgetbesparelsen på 1.032 t.kr. i 2019 på bevilling 12 tilbageføres i forbindelse med budget 2018 med henblik på realisering af forslaget om en samling fra 2020

 

Børne- og Skoleudvalget, den 6. juni 2017:
Ad a)

Taget til efterretning, idet Børne- og Skoleudvalget forventer, at der tages stilling til en endelig placering for formålet inden udgangen af 2017, således at arbejdet kan igangsættes hurtigst muligt. Hertil forventer udvalget, at der tages hånd om udfordringerne i den midlertidige periode, og modtager en orientering om udfordringerne og håndtering heraf på næste udvalgsmøde.

Ad b)

Anbefales

Betina Haagensen kan ikke medvirke, idet der ønskes en økonomisk redegørelse for tiltag, der kan imødegå de aktuelle problemstillinger med anbringelser hurtigst muligt.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Siden 2014 som en del af budgetforliget for 2015 har det på administrativ opfordring været et politisk ønske at realisere en fysisk sammenlægning af aktiviteterne på det specialiserede børne- og familieområde. Dette både for at opnå faglige og økonomiske stordriftsfordele. Det har vist sig vanskeligt at konkretisere mulighederne grundet manglende bygningsmasse i tilstrækkelig størrelse.

I forbindelse med de kommende års frigørelse af større bygningsmasser i Rønne besluttede kommunalbestyrelsen at anvende 2017 til en afdækning og konkretisering af muligheder, med henblik på i budgettet for 2018 endeligt at vedtage og prioritere midler til at gennemføre samlingen til realisering i 2019.

På denne baggrund er der i budgettet indlagt en driftsbesparelse på godt 1 mio.kr. gældende fra 2019.

 

Forholdene i dag

I dag er Børn og Families aktiviteter på det sociale område spredt ud over mange matrikler fortrinsvis i Rønne. Myndighed og Pladsanvisning og Koordinering sidder på Ullasvej i utidssvarende lokaler. De to funktioner er bundet til hinanden, idet Pladsanvisning og Koordinering leverer den administrative og styrende kraft til Myndighed. Hertil kommer, at mødelokalerne i kælderen ikke har kapacitet til at dække behovet. PPR har ligeledes base på Ullasvej og oplever de samme (kapacitets-)problemstillinger, som beskrevet ovenfor.

Sundhedsplejen og Familiehuset (0-5år) er en organisatorisk enhed – sammenlagt netop for at styrke den tværgående forebyggende indsats for de mindste børn og deres familier – på 2 matrikler, nemlig Ullasvej og Almegårdskaserne. På Almegårdskaserne er manglende plads årsag til, at indsatserne ikke bliver optimale.

Børne og Familiehuset (6-13 år) har til huse på Sagavej i en nedlagt døgninstitution. Bygningen fungerer som sådan efter hensigten men er udfordret på plads. Det er således ikke muligt at visitere flere børn til Børne- og Familiehuset af pladsmæssige årsager, og derfor opstår venteliste eller børn anbringes udenfor hjemmet. Familiebehandlingen og socialpsykologerne har også til huse på Almegårdskaserne, hvor plads- og IT problemer vanskeliggør en smidig afvikling af opgaverne. Ungehuset er beliggende i lejede lokaler. Ud over de nævnte teams er der en række tilknyttede støttefunktioner, der bruges tværgående.

 

Fordele ved at samle sociale udførertilbud og myndighed på Børne og Familieområdet

Generelt vil de samlede medarbejderkompetencer kunne bruges væsentligt bedre og mere tværgående ved en sammenlægning, idet der er kompetencer og specialer i de enkelte teams/funktioner, der vil kunne bruges i de andre teams/funktioner. Henover de år der er gået siden tankerne om en sammenlægning første gang opstod, har centret implementeret elementer af den svenske model. De hyppigere opfølgninger og det målrettede arbejde med at sikre mindste indgribende indsats (indsatstrappen) vil yderligere kunne understøttes gennem muligheden for tættere dagligt samarbejde. Det er evident, at afstand gør samarbejde sværere, derfor vil indsatserne for de udsatte familier kun blive bedre af, at afstanden mellem de fysiske enheder mindskes. Flere børn/unge og/eller familier har i perioder brug for indsatser fra flere af centrets funktioner. Ved at have et fælles hus bliver det lettere at koordinere og følge tværgående op på disse indsatser.

 

Oplæg til samling af myndighed og udførerdelen

Med udgangspunkt i visionsoplægget fra 2014 (revideret i 2016) har center-MED flere gange drøftet ønsket om sammenlægning og de heraf afledte muligheder for et tættere samarbejde og helhedsorienterede indsatser. I forlængelse af budgetforliget for 2017 besluttede center-MED at afholde et temadøgn med det formål, at få beskrevet ønsker og behov i forbindelse med en sammenlægning.

Samlet kan det på baggrund af arbejdet på tema-døgnet konkluderes, at der fortsat er et ønske om et centralt beliggende sted med stor tilgængelighed. Der skal være én central indgang med reception, således at medarbejdernes sikkerhed prioriteres. Derudover skal der være plads til at opretholde de kompenserende foranstaltninger som 0-5 års indsatsen, Børne- og Familiehus og Ungehus. Kontorer og samtale-/mødelokaler skal være adskilt. Kontorer skal være til max. 2 personer – dog kan de udgående funktioner som fx sundhedsplejen, dagplejepædagoger, inklusions og ressourceteamet samt familiebehandlingen have storrumskontorer. Der ønskes mulighed for at kunne lave mad sammen med familier i fx 0-5 års indsatsen ligesom der ønskes mulighed for træningslejlighed og akutværelser tilknyttet Ungehuset. Da det nye hus vil blive daglig arbejdsplads for mere end 150 medarbejdere, er det nødvendigt med kantinefunktion.

 

Sammenhæng til samling af administrationen

Østre Skole er en ud af flere bygninger, der i løbet af de kommende år vil stå tomme i Rønne, og som vil have den fornødne kapacitet til at kunne rumme en samling. Med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens beslutning om at samle administrationen, vil arbejdet indgå som en del af en samlet løsning for bygningerne i Rønne for aktuelt forventes at forløbe henover sommerhalvåret 2017.

Samlingen af udfører og myndighedsdelen i Center for Børn og Familie er relevant, men det skal ses i den større sammenhæng, og det anbefales derfor ikke på nuværende tidspunkt at træffe en bindende beslutning før helhedsarbejdet er afsluttet, hvilket ikke forventes færdigt til budgetforhandlingerne for 2018.

Uanset fremtidig løsning må det forventes, at det vil koste en betydelig anlægssum at realisere planerne både af hensyn til grundlæggende vedligeholdelses- og myndighedskrav til bygningerne men også for at kunne indrette bygningerne til det ændrede formål.

 

Konsekvenser ved at udsætte beslutningen

En yderligere udsættelse af beslutningen medfører både at udfordringerne ved den nuværende bygningsmasse i det daglige må håndteres lidt endnu, og at de økonomiske gevinster ved en samling anbefales udsat til tidligst 2020.

 

Økonomiske konsekvenser

En samling af tilbuddene som beskrevet kan ikke realiseres uden afsættelse af betydelig og tilstrækkelig anlægsøkonomi.

En udsættelse af beslutningen vil medføre at der skal tages stilling til alternativ finansiering af  den indlagte budgetbesparelse.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Beslutning om placering af Børnehus på Nordlandet samt evt. udnyttelse af erfaringer med tidligere byggerier

82.06.04P20-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

19

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

18

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Efter høringen af placering af nyt børnehus i Allinge, samt hvorvidt erfaringerne fra tidligere institutionsbyggerier skal anvendes aktivt, skal der træffes endelig beslutning om disse to forhold.        

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a.    placeringen af det nye børnehus bliver Pileløkken i Allinge

b.    der arbejdes videre med en model, hvor dele af materialet fra byggeriet af Nexø Børnehus genanvendes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 6. juni 2017:

Anbefales godkendt.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Indstillingen anbefales.
Udvalget opfordrer i øvrigt til, at der ved fremtidige kommunale byggerier indtænkes installation til el-biler.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 23. februar 2017 tidsplan for byggeri af et nyt børnehus på Nordlandet. Af tidsplanen fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal træffe endelig beslutning om placering på mødet i juni 2017, og dermed sikre at tidsplanen for byggeriet overholdes.

Efter kommunalbestyrelsens beslutning om tidsplanen, har administrationen undersøgt mulighederne for at optimere og effektivisere byggeprocessen yderligere. Her har det vist sig, at der er mulighed for at udnytte erfaringer fra tidligere institutionsbyggerier. Dette kan betyde en konkret besparelse samtidig med at det vil kræve færre ressourcer internt i administrationen. Selvom der vil være visse frihedsgrader ved at vælge en løsning på baggrund af tidligere byggerier, vil det dog indskrænke muligheden for at tilpasse arkitektur og funktioner i forhold til en nytegnet institution.

Ovenstående muligheder for at udnytte erfaringerne fra tidligere byggerier samt placeringen af børnehuset i Allinge blev sendt i høring af kommunalbestyrelsen i forlængelse af mødet i april i perioden 27. april – 19. maj 2017.

Placering af nyt børnehus

Umiddelbart var der lagt op til to mulige placeringer af et nyt børnehus i Allinge: En placering på Stadionvej 6D (den bageste boldbane ved Nordlandshallen) eller en placering på Pileløkken.

Regionskommunen afholdt borgermøde om bl.a. placering af det nye børnehus, og de umiddelbare tilkendegivelser blandt de fremmøde pegede på en placering ved Pileløkken. Derimod var der ikke stemning for at placere et nyt børnehus på Stadionvej 6D.

Høringssvarene

Der er indkommet 3 høringssvar.

Handicaprådet anbefaler Servicedirektørens oprindelige indstilling uden videre bemærkninger.

Dagtilbudsbestyrelsen anbefaler Pileløkken som placering for det nye børnehus. I forhold til at bruge erfaringerne fra tidligere byggerier anfører dagtilbudsbestyrelsen, at det endnu er uklart hvilke muligheder, de konkret vil have, såfremt den indstillede fremgangsmåde anvendes. Derfor opfordrer dagtilbudsbestyrelsen til at der sker en inddragelse allerede så snart de første skitser er klar. Bl.a. er der ønske om et større overdækket udendørsareal. Derudover opfordres regionskommunen til at indtænke bæredygtighed i byggeriet, og en klar kobling til Bright Green Island.

Der er indkommet et enkelt høringssvar fra en nabo til den planlagte placering i Pileløkken. I høringssvaret påpeger naboerne, at til- og frakørselsforholdene i dag ikke er tilpasset den trafik, som en dagtilbudsplacering i Pileløkken vil give. Derfor opfordrer naboen til at man placerer institutionen ovenfor byen.

Høringssvarene er vedhæftet som bilag.

Anbefaling

På baggrund af de indkomne høringssvar og den oprindelige indstilling, fastholdes Pileløkken som den af administrationen anbefalede placering. Derudover anbefales det, at administrationen i dialog med daginstitutionsbestyrelsen arbejder videre med en model hvor dele af byggeriet fra Nexø Børnehus genanvendes.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 6. juni 2017

1.
Samlet høringssvar på placering af nyt børnehus (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Beslutning om placering af nye plejeboliger

82.06.04P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

17

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

19

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

6

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med budget 2017 blev det besluttet at opføre 60 nye plejeboliger til erstatning for Toftegården i Hasle. Placeringen har været i høring, og der skal nu træffes endelig beslutning om, hvor plejeboligerne skal placeres.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

·         At Siegaard i Hasle vælges som placering for det nye plejecenter

 

Social- og Sundhedsudvalget den 8. juni 2017:
Indstillingen kan ikke anbefales grundet stemmelighed.
Andreas Ipsen og Bjarne Hartung Kirkegaard indstiller at placeringen skal være Brobækkegård.

Bente Helms og Kirsten Wendell indstiller at placeringen skal være Siegaard.
Linda Kofoed Persson undlader at stemme.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Indstillingen kan ikke anbefales grundet stemmelighed.

Torben Rønne-Larsen afventer sin stillingtagen til kommunalbestyrelsens behandling.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Brobækkegård indstilles som placering

Bjarne Westerdahl kan ikke medvirke, idet direktionens indstilling anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Socialdemokraterne stiller følgende ændringsforslag:

Placeringen ved Brobækkegård godkendes, idet det forudsættes, at det nødvendige areal ved Brobækkegård kan erhverves til markedspris. Købssummen indgår i den afsatte byggesum på 98,5 mio. kr. således, at det ikke fordyrer huslejen for de kommende beboere.

For stemte 24: liste A, Ø, B, K, V og W.

Imod stemte 3: liste O.

Ændringsforslaget er godkendt.

Liste O kan ikke medvirke, da de ønsker sagen ordentlig belyst før endelig beslutning.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i februar 2017 en tidsplan for byggeriet af 60 plejeboliger til erstatning for Toftegården i Hasle. For at sikre at byggeprocessen kan forløbe planmæssigt er det centralt at kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning om placering på mødet i juni 2017.

Forud for beslutningen i februar 2017 og i forbindelse med budgettet for 2017, er gået en lang periode med analyser og inddragelse af interessenter. Dette er samlet op i rapporten Toftegårdens fremtid, se bilag 1.

Kommunalbestyrelsen traf ikke beslutning om placeringen i forbindelse med budgettet, og derfor lægges denne beslutning i henhold til tidsplanen op til politisk beslutning nu.

Følgende 8 placeringer har nu været i høring:

·         Hasle – Siegaard

·         Hasle – Brobækkegård

·         Åkirkeby – Haregade

·         Åkirkeby – Kanikkevangen

·         Nexø – Ibskervej

·         Nexø – Nørremøllecenteret

·         Rønne Syd

·         Rønne – Snorrebakken

 

For en nærmere beskrivelse af de nævnte placeringer henvises til bilaget Toftegårdens fremtid.

Der har tidligere været inddragelse i form af en høring i eftersommeren 2016. Høringssvarene fra da, er vedhæftet som bilag 2. Høringssvarene fra 2016, der er vedhæftet som bilag, er forholdsvis enslydende idet de peger på Hasle som den bedste placering af de nye plejeboliger.

Kommunalbestyrelsen sendte placeringen ud i fornyet høring på mødet 27. april 2017, med anbefaling af de to placeringer i Hasle. Se sagen her.

De nye høringssvar medtaget i bilag 3 og 4.

To alternativer i Hasle

Samlet set peger høringssvarene på Brobækkegård som placering.

Det har vist sig ved forhandlinger med de private lodsejere, der ejer området ved Brobækkegård, at regionskommunen og lodsejeren har forskellige opfattelser af markedsprisen på jorden. Dette betyder, at der vil skulle afsættes flere midler til køb af jord, end forventet i budgettet.

Den anden placering, Siegaard, nævnes flere steder i høringssvarene som et fint alternativ til Brobækkegård. Her er regionskommunen ejer af grunden, hvilket i sagens natur giver en anden økonomi, end hvis jorden skal købes.

Nedenstående viser de to placeringer beskrevet med de respektive økonomiske og planmæssige konsekvenser.

Brobækkegård:

Økonomi: Ved placeringen på Brobækkegård vil økonomien følge den tidligere oplyste ramme for anlægsudgifterne på 98,5 mio. kr. inkl. køb af grund.

 

Planlægning: Placeringen ved Brobækkegård kræver lokalplanlægning. I tidsplanen for byggeriet, der blev vedtaget i februar er der taget højde for en fuldt udfoldet lokalplanproces.

 

Siegaard:

Økonomi: Ved placeringen på Siegaard vil økonomien ligeledes følge den tidligere oplyste ramme for anlægsudgifter på 98,5 mio. kr. inkl. køb af grund. Dog vil salgsindtægten for grunden tilfalde Bornholms Regionskommune.

 

Planlægning: Placering ved Siegård er omfattet af lokalplan 1-7, 1988. Dog kræver byggeriet en dispensation med en forventet sagsbehandlingstid på 1 måned.

 

Som det ses af ovenstående er der som udgangspunkt den forskel i økonomien, at salgsindtægten tilfalder regionskommunen selv ved en placering på Siegaard. Anlægsudgifterne vil ud fra en tilgang, hvor der isoleret set ses på plejeboligerne, være den samme. Ses der derimod på regionskommunens samlede økonomi, vil der til gengæld være en økonomisk fordel ved Siegaard.

Derved vil Siegaard ud fra et økonomisk synspunkt være en bedre placering end Brobækkegård.

Økonomiske konsekvenser

De samlede anlægsudgifter for bolig- og servicearealer udgør 98,5 mio. kr. inkl. køb af grund.

 

I tilfælde af at placeringen af plejeboligerne bliver Siegaard tilfalder indtægten for salg af grunden Bornholms Regionskommune.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 8. juni 2017

1.
Bilag 1: Toftegårdens fremtid (PDF)

2.
Bilag 2: Høringssvar vedrørende Toftegårdens fremtid 2016 (PDF)

3.
Bilag 3: Høringssvar Placering af nye plejeboliger (PDF)

4.
Bilag 4: Høringssvar Placering af nye plejeboliger - ekstra (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  18 nye ungdomsboliger – tilrettet projekt

03.02.12S55-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

14

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

7

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I forlængelse af kommunalbestyrelsens behandling af 18 nye ungdomsboliger, skulle der i den videre dialog med Bo42 tages udgangspunkt i en udstrakt kommunal anvisningsret til boligerne. Denne anvisningsret behandles nu, sammen med et tilrettet projekt.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Regionskommunen ikke påtager sig anvisningsret til ungdomsboligerne

b) Nyt Skema A for tilrettet projekt vedrørende opførelse af 18 ny ungdomsboliger godkendes

c) Der gives tilladelse til optagelse af realkreditlån med kommunegaranti i det nye projekt.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:
Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Regionskommunen har i forlængelse af Bornholms Udviklingsstrategi arbejdet med at tilvejebringe attraktive studiemiljøer til studerende på øens videregående uddannelser. Forudsætningen for regionskommunen har været at integrere fællesarealer i byggerierne, således at de studerende, hvoraf mange kommer til Bornholm fra fx Sjælland, har let adgang til andre studerende – og dermed får mulighed for at skabe egne fællesskaber.

Kommunalbestyrelsen besluttede i januar 2017, at skema A vedrørende Bo42’s projekt om 18 ungdomsboliger blev godkendt, samtidig med, at der blev givet tilladelse til at optage realkreditlån med kommunegaranti.

Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen, at den videre dialog med boligselskabet om opførelse af boligerne skulle tage udgangspunkt i en udstrakt kommunal anvisningsret.

Efterfølgende er projektet blevet præsenteret for regionskommunen, og det er regionskommunens vurdering, at det skitserede projekt ikke i tilstrækkeligt omfang imødekommer ønsket om integrerede fællesarealer.

På den baggrund kan det ikke anbefales at indgå aftale om kommunal anvisningsret i forhold til Bo42’s projekt.

I forlængelse af en dialog med Bo42 har boligselskabet efterfølgende indsendt et tilrettet projekt om 18 nye ungdomsboliger uden kommunal anvisningsret. Ungdomsboligerne i det tilrettede projekt er ikke målrettet en specifik uddannelsesgruppe, og vil udgøre en selvstændig ungdomsboligafdeling i boligselskabet.

I det tilrettede projekt er fælleshuset taget ud, hvilket gør boligudgifterne lavere for de studerende.

 

Tilrettet projekt

 

Bo42 har den 15. juni 2017 fremsendt nyt skema A, vedr. opførelse af 18 nye almene ungdomsboliger med eget toilet/bad og køkken, med et tilknyttet fælleslokale og fælleskøkken.

 

Boligernes areal udgør 576 m² svarende til 32 m² pr. bolig og påtænkes opført på egen grund ved Højvangsparken, Rønne. 

 

Ungdomsboligerne vil være 1-rums boliger i 1½ plan med en hems på ca. 7 m², som ikke indgår i boligarealet.

 

Projektet har en anskaffelsessum på kr. 13.363.000 svarende til lidt under rammebeløb for 2017 på kr. 23.220,- pr. m² og med en månedlig leje på kr. 2.375 efter ungdomsboligbidrag/ ekskl. forbrug.

Økonomiske konsekvenser

 

Anlægsudgifter i alt                                                                                                    13.363.000 kr.

 

Finansiering:

Realkreditforeningslån 88 %                                                                                     -11.759.440 kr.

Kommunal finansiering (grundkapital 10 %)                                                              -1.336.300 kr.

Beboerindskud 2 %                                                                                                        -267.260 kr.

I alt                                                                                                                       -13.363.000 kr.

 

Det bemærkes, at den samlede anlægsudgift på kr.13.363.000 og ligger lidt under det fastsatte maksimumsbeløb for støttet boligbyggeri, der pr. den 1. januar 2016 for ungdomsboliger udgør 23.220 kr. pr. m² kr. 

 

Optagelse af støttede realkreditlån på kr. 11.759.440 kræver godkendelse af kommunen og kommunal garantistillelse for den del af lånet, som får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1238 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3 stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning/låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v. ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Kommunens grundkapitaltilskud på 1.336.300 kr. er en éngangsudgift.

 

Udgiften på 1.336.300 kr. til kommunes grundkapitaltilskud finansieres af det i 2017 afsatte budget på 3 mio. kr. til grundkapital i boliger.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 20. juni 2017

1.
Nyt skema A vedr. 18 nye almene ungdomsboliger i Rønne (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Folkemødet - endelig godkendelse af partnerskabsaftale

20.13.00Ø54-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

13

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

8

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Godkendelse af partnerskabsaftale for Folkemødet 2017 mellem Bornholms Regionskommune og Foreningen Folkemødet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Planudvalget,

a) at partnerskabsaftalen godkendes og fremsendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

b) at der fra budget 2018 og frem årligt afsættes 550.000 kr. under bevilling 62 Administration og IT til teknisk koordinator. Der tages stilling til finansieringen i forbindelse med behandlingen af budget 2018.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:
Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 28. april 2016 godkendt muligheden for indgåelse af en partnerskabsaftale mellem Regionskommunen og Foreningen Folkemødet.

Aftalen skitserer en fordeling af forpligtelser og ansvar, finansieringen fordelt på indtægter og udgifter samt samarbejdsorganisation mellem de to parter.

I løbet af efteråret 2016 og forråret 2017 har der være arbejdet med en konkretisering og udmøntning af partnerskabsaftalen med henblik på gennemførelse af Folkemødet 2017, og med afsæt i at partnerskabsaftalen genforhandles oven på erfaringerne fra FM2017.

 

 

Partnerskabsaftalen

Ifølge partnerskabsaftalen for 2017 består Regionskommunens primære opgaver i at stille kommunale arealer i Allinge til rådighed under Folkemødet samt af renovation, trafikplanlægning og -afvikling, og ansvar for koordinering af sikkerhed, beredskab og myndighedssamarbejde. Endvidere stilles medarbejderressourcer til rådighed under Folkemødet til centrale opgaver i Folkemødets Kommandocentral og Sikkerhedsorganisation.

Regionskommunen dækker udgifterne til ovennævnte opgaver og får til dækning af udgifterne alle indtægter for udlejning af de kommunale arealer og havneleje i Allinge Havn, hvilket som udgangspunkt forventes at balancere. Dog er der ikke budget til teknisk koordinator.

 

Foreningen har ansvaret for at planlægge, udvikle, producere og afvikle Folkemødet, herunder udlejning og disponering af arealer i Allinge, kontakt med arrangører, indgåelse af sponsor- og leverandøraftaler, fundraising, kommunikation og samarbejdet med borgerne i Allinge og Sandvig.
Foreningen skal desuden forestå godkendelse af deltagere og events.

Foreningen dækker udgifterne til ovennævnte opgaver og lønninger via indtægter fra sponsorer, fundraising, overhead fra leverandøraftaler, indtægtsgivende forretningsområder salg af annoncer og merchandise, samt tilskud fra Bornholms Regionskommune.

 

Der er nedsat et kontaktudvalg, hvis opgave er at være et koordinerende forum mellem Regionskommunen og Foreningen Folkemødet.

 

Partnerskabsaftalen er vedlægges som bilag.

 

Teknisk koordinator

BRK har årlige udgifter til en teknisk koordinator på 550.000 kr. Teknisk koordinator er ansat som bindeled mellem BRK og foreningen Folkemødet, og udgifterne afholdes af Sekretariatet under bevillingen Administration og IT.

 

Den tekniske koordinator samler og koordinerer den indsats, som forskellige BRK-afdelinger og centre bidrager med til planlægning og gennemførelse af Folkemødet.

Her kan nævnes arealforvaltere og –myndigheder, som vejmyndighed, landskabsforvaltning, miljø- og fredningsmyndigheder, bygge-, beredskabs- og havnemyndigheder, og udførende enheder som V&P, BAT, Bofa, pladsmænd, pedeller m.fl., samt udvikling af digitale kort som fælles platform for interne og eksterne samarbejdspartnere.

Tilsvarende gør sig gældende med eksterne samarbejdspartenere, eks. politiet og flere af deres enheder eks. NEC og PET, Region Hovedstadens Akutberedskab, Bornholms Hospital, Beredskabsstyrelsen, Bornholms Energi og Forsyning, samt håndværkere, entreprenører og lokale foreninger.

 

Den tekniske koordinator har desuden ansvaret for den generelle sikkerhed under Folkemødet, herunder udarbejdelse og implementering af Folkemødets sikkerhedsplan, opstilling af FM sikkerhedsorganisation, samt vejledning af stadepladsholdere og eventmagere vedr. tekniske og sikkerhedsmæssige spørgsmål i fm. Folkemødet.

 

Jf. partnerskabsaftalen er kommunen forpligtet til at stille en teknisk koordinator til rådighed, ligesom det skal pointeres, at det er en forudsætning for samarbejdet med politimyndigheden, at den tekniske koordinator er kommunalt ansat.

 

Sekretariatet har ikke budget til koordinatoren fra 2018 og frem.  Hvis udgiften til teknisk koordinator skal afholdes indenfor eksisterende ramme, skal der ske omprioritering indenfor budgettet til bevillingen Administration og IT.

Økonomiske konsekvenser
I budget 2017 og overslagsår er der årligt afsat 1.680.000 kr. i tilskud til foreningen Folkemødet. Beløbets størrelse fastlægges i forbindelse med den årlige vedtagelse af budgettet.

BRK's udgifter til klargøring af arealer, renovation m.v. forventes dækket af indtægter fra udlejning af de kommunale arealer og havneleje i Allinge

Der er ikke afsat budget til teknisk koordinator. Der skal tages stilling til finansieringen i forbindelse med behandlingen af budget 2018.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 20. juni 2017

1.
Partnerskabsaftale (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje 2017

27.39.04S29-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

08-06-2017

12

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

20

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

9

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Med udgangspunkt i regnskab 2016, organisatoriske tilpasninger samt politiske prioriteringer til budget 2017 for hjemmeplejen er der nu beregnet nye frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at frit valg priserne 2017 godkendes og at priserne gælder fra 1. juli 2017

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 8. juni 2017:

Anbefales godkendt.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtførelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83, skal kommunalbestyrelsen fastsætte frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje efter servicelovens § 83. Priserne skal afspejle kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjælpen.

Med udgangspunkt i regnskab 2016, organisatoriske tilpasninger samt politiske prioriteringer til budget 2017 for hjemmeplejens område er der nu beregnet nye frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje.

Det anbefales, at der afregnes til de private leverandører med nedenstående frit valg priser fra og med 1. juni/juli 2017.

Økonomiske konsekvenser

Beregningen af priser på baggrund af regnskab 2016, organisatoriske tilpasninger samt politiske prioriteringer til budget 2017 giver følgende priser:

 

Priser ekskl. moms

Priser inkl. moms

Praktisk hjælp

 425,50 kr. pr. time

531,88 kr. pr. time

Personlig pleje, dag

445,31 kr. pr. time

556,64 kr. pr. time

Personlig pleje, øvrig tid

526,43 kr. pr. time

658,04 kr. pr. time

Personlig pleje, nat

835,45 kr. pr. time

1.044,31 kr. pr. time

Til sammenligning kan det oplyses, at de tilsvarende timepriser for 2016 fremskrevet til 2017 niveau er følgende:

 

Priser ekskl. moms

Priser inkl. moms

Praktisk hjælp

424,08 kr. pr. time

530,10 kr. pr. time

Personlig pleje, dag

439,83 kr. pr. time

549,79 kr. pr. time

Personlig pleje, øvrig tid

519,26 kr. pr. time

649,07 kr. pr. time

Personlig pleje, nat

818,38 kr. pr. time

1.022,98 kr. pr. time

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Status og fremtid - Den Rehabiliterende Organisation

27.36.00P00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

08-06-2017

7

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

21

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

10

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status for implementering af Den Rehabiliterende Organisation på ældre- og sundhedsområdet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    at orienteringen tages til efterretning

b)    at indsatsen fortsat understøttes fra og med 2018 i prioriteringen af Værdighedspuljen som beskrevet i sagsfremstillingen

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 8. juni 2017:

Ad a) Taget til efterretning.
Ad b) Anbefales

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Social- og Sundhedsudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

1. Baggrund

Den 25. juni 2015 godkendte Kommunalbestyrelsen en indstilling fra Social- og Sundhedsudvalget om at igangsætte implementeringen af Den Rehabiliterende Organisation pr. 1. november 2015.

Beslutningen om at implementere rehabilitering som indsats på ældre- og sundhedsområdet skyldes på den ene side et lovmæssigt krav om at ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83a” samt et krav om, at hjælpen efter § 83 skal ydes ud fra fastsatte mål, som løbende justeres (en rehabiliteringsplan). Endelig er beslutningen truffet på baggrund af en analyse af ældre- og sundhedsområdet foretaget af konsulentfirmet Type2Dialog. Analysen danner grundlag for den igangværende organisatoriske forandrings- og implementeringsproces, der forventes at kunne realisere en besparelse på 99 mio. kr. for perioden 2016-2019 ved en samlet investering på 22,7 mio. kr. i samme periode (vurdering i 2015). Den samlede implementering af Den Rehabiliterende Organisation forventes afsluttet i 2019. Målet er herefter at ændringerne er en integreret del af den daglige drift og vil kunne afføde en besparelse på 30 mio. om året.

Hensigten er at reducere udgifterne til ældre- og sundhedsområdet i takt med den demografiske udvikling, der forventes at indebære en stor stigning i antallet af borgere over 65 år og et samtidigt fald i antallet af borgere i alderen 25-64 år. Det forventes at betyde en stigning i antallet af borger, der skal have hjælp i henhold til servicelovens § 83 og at det samtidigt bliver vanskeligere at få dækket behovet for medarbejdere til ældre- og sundhedsområdet.

Bilag: Forslag til fremtidens rehabiliteringsindsatser og organisering af sygeplejen i BRK. Konklusionsdokument baseret på to delanalyser, april 2015.

 

2. Status

Afsnittet baserer sig på følgende bilag: Midtvejsstatus for Den Rehabiliterende Organisation maj 2017, CFÆ og CFS.

 

Center for Ældre

I overensstemmelse med planen for implementeringen af Den Rehabiliterende Organisation blev Rehabiliteringsteamet startet op d. 1. december 2015. I hjemmeplejen blev omstillingen til at arbejde med rehabilitering startet i januar 2016 og indførelsen af systematisk afholdelse af tværfaglige møder og her oprettelsen af og opfølgning på borgernes rehabiliteringsplaner påbegyndt i april 2016. Det forventes, at alle de borgere, der får hjælp efter serviceloven, har en rehabiliteringsplan pr. 1. juli 2017. På plejeboligområdet blev dette arbejde påbegyndt d. 1. oktober 2016 og her forventes alle beboere at have en rehabiliteringsplan i slutningen af 2017.

Der har især været fokus på følgende:

·         Det Tværfaglige Rehabiliteringsmøde/DTR: som er central del af det rehabiliterende arbejde, idet det er her borgernes mål og rehabiliteringsplan kvalificeres via et tværfagligt samarbejde mellem et panel af fagligheder og funktioner. Herved tages hele borgerens situation i betragtning i planlægningen af de indsatser, der skal muliggøre, at borgerens rehabiliteringsmål kan realiseres.

·         Arbejdsgange: Både i hjemmeplejen, på plejeboligområdet og i Rehabiliteringsteamet er der blevet udarbejdet arbejdsgange, der skal medvirke til at sikre en ensartet praksis og fokus på faglighed.

·         Rekruttering og normering i Rehabiliteringsteamet: I rehabiliteringsteamet har rekrutteringsvanskeligheder, en kompleks flytning af opgaver og medarbejdere fra hjemmeplejen til teamet samt langtidssygdom blandt medarbejdere betydet at teamet først var fuldt normeret ved udgangen af 2016.

·         Visitation af borgere til Rehabiliteringsteamet: Målet er at 50 % af ny-visiterede borgere visiteres til rehabiliteringsteamet til forløb af max 8 ugers varighed og gennemsnitligt 7 timers hjælp om ugen. Derudover at 40 % af afsluttede borgere klarer sig uden hjælp, mens borgere, som fortsat har behov for hjælp har reduceret dette med 0,5 time/uge.

Status er, at der ikke er blevet visiteret tilstrækkeligt med borgere til teamet, mens de borgere, som får hjælp af teamet, stort set får reduceret deres behov for hjælp i henhold til målene. Det betyder, at der fortsat er et potentiale for, at Rehabiliteringsteamet gennem Myndigheds visitering af flere borgere til teamet, og gennem optimering af driften med fokus på rehabilitering/hurtig afslutning, kan bidrage til at indfri de overordnede mål. Der har siden 1. marts 2017 været arbejdet med dette og tilgangen til teamet er voksende. Dog er rammen ikke udfyldt endnu; målet er, at det skal ske inden udgangen af maj 2017.

·         Aktivitetsfald i hjemmeplejen: Det er ikke muligt entydigt at udskille hjemmeplejens bidrag til et aktivitetsfald, men samlet har hjemmeplejens, Myndigheds og Rehabiliteringsteamets indsats medført en sænkning af aktiviteten på Servicelovens område med 1.100 timer/uge i 2016. Der har i starten af 2017 været en tendens en afmatning i faldet, men forskellige tiltag har ført til, at der nu igen ses et fald på især Servicelovsindsatserne.

·         Delegering af Sundhedslovs-indsatser. Se tekst under Center for Sundhed.

·         Økonomi i Center for Ældre. Trods et fald i servicelovsaktivitet, forventes det at rammen til servicelovsindsatser vil blive overskredet i 2017. Ligeledes forventes et merforbrug på Sundhedslovsrammen i 2017 på trods af, at aktiviteten på sundhedslovsindsatser i 2017 indtil videre er faldet med 188 timer/uge.

På temamødet den 30. marts 2017 blev kommunalbestyrelsen præsenteret for de udfordringer Center for Ældre står overfor og samtidig blev der præsenteret 7 tiltag til, at imødegå de økonomiske udfordringer. Elementer i tiltagene handler om, at få ”implementeret i bund” i forhold til Den Rehabiliterende Organisation.

 

Planlagte tiltag på servicelovsområdet (SEL)

-          Tiltag 1: Fyld produktionen op i rehabiliteringsteamet

-          Tiltag 2: Afledt effekt af fuldt udnyttet rehabiliteringsteam

-          Tiltag 3: Effekter af styrket fokus på Den Rehabiliterende Organisations arbejdsgange

Planlagte tiltag på sundhedslovsområdet (SUL)

-          Tiltag 1: Ophør af fejlregistreringer og afregning for registrerede ekstra indsatser

-          Tiltag 2: Revisiteringer ved Myndighed og Tilsyn, Ældre for at nedbringe enkelte indsatser til niveauet før 2016.

-          Tiltag 3: Fokus på potentiale for overgang til dosissispensering, gennem ekstern bistand til hjemmeplejens personale

-          Tiltag 4: Effekter af styrket fokus på Den Rehabiliterende Organisations arbejdsgange

 

Det vurderes, at de konkrete tiltag vil kunne nedbringe udgifterne, men selv med implementering af de beskrevne tiltag og et afledt fald i aktiviteten på Servicelovsindsatser forventes et samlet merforbrug i 2017 på 16,3 mio. og i 2018 på 3,0 mio. kr.

 

Center for Sundhed

I Center for Sundhed har der været fokus på at tilpasse ressourcerne jf. analysen af sygeplejen samt at medvirke til at kvalitetssikre udviklingen af Den Rehabiliterende Organisation.

Dette arbejde har især omfattet følgende:

·         Oprettelsen af sygeplejeklinikker. Målet med oprettelsen af sygeplejeklinikker er at flere af de borgere, der får leveret sygepleje i dagtimer på hverdage modtager sygepleje i sygeplejeklinikkerne i stedet for hjemme. Dette giver borgerne større valgfrihed og sparer på vejtiden for sygeplejerskerne. I starten af april nåede andelen af sygeplejeindsatser leveret i klinikkerne op på de 20 %, som var målet for 2017. Med udgangen af juni måned er der oprettet fem klinikker.

·         Sygeplejerskernes rolle: I forhold til leveringen af sundhedslovsindsatser (sygepleje) til borgerene er sygeplejerskernes opgave i stigende grad ledelse og koordinering af borgerforløb. En sygeplejefaglig udredning danner grundlag for en faglig vurdering af borgers helbredsmæssige situation og kompleksiteten i det identificerede sundhedsproblem. På den baggrund tages stilling til hvilke indsatser til levering hos borgerne, som skal/kan overdrages til Center for Ældre og varetages af social-og sundhedsassistenter.

·         Fokus på delegering og afslutning: Delegering af opgaver fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter er et væsentligt element for at kunne indfri de økonomiske mål, der med analysen blev sat for sygeplejen. For at understøtte dette arbejde er der udarbejdet et ”Indsatskatalog for sundhedslovsindsatser 2016-2017”, hvor formål med indsatsen, kriterier for tildeling, aktiviteter i indsatsen, forhold omkring levering af indsats og sygeplejens kompleksitet er beskrevet. Retningslinjer for hvilke opgaver, som skal løftes af medarbejdere i Center Sundhed hhv. Center Ældre er beskrevet i ”Aftale om sundhedslovsindsatser mellem Center for Sundhed og Center for Ældre” (august 2016). Sammenhængende hermed er der fokus på, om der delegeres, hvor meget og om der afsluttes samt om de nødvendige kompetencer er til stede i Center for Ældre.

·         Nye opgaver:

o   Sygeplejefaglige udredninger på alle ny-henviste borgere, hvor der efterfølgende udarbejdes en plan for borgeren med fokus på opfølgning og afslutning. Det anbefales at der forsat leveres sygeplejefaglig udredning, samt tages aktivt stilling til dato for afslutning.

o   Kompetenceudvikling af social- og sundhedsassistenter er en væsentlig forudsætning for at sygeplejen kan delegere sundhedslovsindsatser. Sygeplejen er en væsentlig bidragsyder i forhold til oplæring af social-og sundhedspersonalet i Ældre. Dette er en kontinuerlig proces i forhold til den forsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen.

o   Sundhedspædagogik er et centralt fokus i forhold til arbejdet med borgernes egne og netværkets ressourcer. Der er i sygeplejen derfor fokus på kompetenceudvikling i forhold til sundhedspædagogiske metoder.

o   Deltagelse i DTR-møder: Sygeplejerskerne og genoptræningsterapeuter er centrale deltagere på DTR-møderne. Derudover har sygeplejersker, medarbejdere fra Sønderbo, genoptræning og tværgående sundhedsteam deltaget i forskellige arbejdsgrupper, hvor de har været med til at påvirke udviklingen af DTR-møderne, arbejdsgange og praksisformer i hjemmeplejen, på plejeboligområdet, Sønderbo og i Rehabiliteringsteamet.

o   Kompetenceudvikling: Alle medarbejdere i Center for Sundhed har deltaget på de kompetenceudviklingsforløb, der har været afholdt fælles for de to centre. Sygeplejerskerne er fortsat i gang med et fagligt forløb, der afsluttes i oktober.

o   Fokus på at øget tilgængelighed til store og små hjælpemidler: med henblik på at understøtte arbejdet med borgernes rehabiliteringsplaner og mål. Hjælpemiddelafdelingen har desuden etableret en velfærdsteknologisk udstilling, som giver mulighed for at borgere og medarbejdere kan blive introduceret til en lang række hjælpemidler og brugen af dem.

Velfærdsteknologiske hjælpemidler

Der er henover implementeringsperioden frem til og med 2018 budgetteret med midler til investering i velfærdsteknologiske hjælpemidler. Herunder er der i særdeleshed arbejdet på at opbygge et lager af små-hjælpemidler hos Rehabiliteringsteamet og hos terapeuterne i genoptræningen samt at fremme kendskabet til store og små hjælpemidler. Derudover er der investeret i en række demenshjælpemidler til afprøvning hos borgerne, opsat skylle/tørre toiletter samt planlagt opsætning af loftlifte i ca. 50 plejeboliger og indkøbt dansefliser til dagcentre.

I løbet af 2017 er der planer om at afprøve bl.a. spiserobotter og i 2018 at gennemføre projektforløb med fx telesundhed og medicindosering.

Kompetenceudvikling – Den Rehabiliterende organisation

Bilag: Resumé af evalueringen af kompetenceudviklingen af den faglige kompetenceudvikling for medarbejdere

Kompetenceudviklingsforløb målrettet alle medarbejdere i begge centre, med henblik på at understøtte omstillingen til nye arbejdsgange, nye samarbejdsformer og en ny kultur indenfor hjemme- og sygeplejen, på myndighedsområdet samt på plejeboligområdet forventes for alle områder at være afsluttet primo 2018. Den øvrige støtte til implementeringsprocessen varetaget af Konsulentfirmaet Type2Dialog løber frem til og med februar 2018.

En evaluering af kompetenceudviklingsforløbene for hjemmeplejen viste, at størstedelen af de medarbejdere, der har deltaget på forløbet har øget deres viden om den rehabiliterende tilgang og de forskellige arbejdsformer. Samtidig er der fortsat et behov for at fremme kendskabet til arbejdsgangen og dokumentationspraksis samt at understøtte arbejdet med SMARTe-mål metoden. Opgørelsen viste desuden, at 78 % af medarbejderne oplever, at rehabilitering som metode giver mening og tilsvarende procentdel svarer, at de er motiveret for at arbejde med rehabilitering. Ifølge konsulentfirmet Type2Dialog er svarprocenten på et tilfredsstillende niveau.

Basisforløb for plejeboligområdet er endnu ikke evalueret og de monofaglige forløb for sygeplejen evalueres efter endt forløb i oktober 2017.

3. Økonomiske behov i forbindelse med fastholdelse af elementer i Den rehabiliterende Organisation efter implementeringsperioden.

Både Center for Sundhed og Center for Ældre har bidraget økonomisk til den betydelige investering, som Den rehabiliterende Organisation har forudsat i perioden 2016-2019.

Derudover har der været prioriteret midler fra Værdighedspuljen til centrale elementer i Den rehabiliterende Organisation. Det drejer sig dels om midler til afholdelse af Det tværfaglige Rehabiliteringsmøde (DTR) i alle hjemmeplejeteams samt Rehabiliteringsteamet og dels om midler til fortsat kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Den rehabiliterende Organisation.

Der mangler i de eksisterende budgetter midler til at dække udgifterne til mødelederfunktionen fra 2017 samt audit/controllerfunktionen i 2018 og frem. Samlet beløber disse udgifter sig til henholdsvis 700.000 kr. og 500.000 kr. Det foreslås, at disse elementer fortsat finansieres af Værdighedspuljen på følgende vis:

 

·         Ressourcer til afholdelse af Det Tværfaglige Rehabiliteringsmøde (DTR) samt mødeledelse findes ved en tilretning af modellen/forudsætningerne for afvikling af DTR-møderne og samlet set afholdes indenfor den ramme, som er afsat til disse møder. Det foreslås at dette allerede gælder fra 2017.

 

·         Ressourcer til sikring af kvaliteten og kvalitetsudviklingen i form af audit/controlling funktion i begge centre finansieres af Værdighedspuljen i 2018. Dette ved at nuværende delbudgetter tilpasses de faktiske udgifter og ved anvendelse af ikke udmøntet midler, herunder midler anvendt til kompetenceudvikling i 2017.

Forslaget forudsætter en politisk godkendelse af forslaget til udmøntning af Værdighedspuljen i 2018.

 

Opkvalificering og kompetenceudvikling af medarbejdere forventes at kunne finansieres indenfor eksisterende ramme for midler til kompetenceudvikling.

Terapeuterne i Genoptræningen er centrale i aktører i DTR-møderne og i de afledte indsatser: Flere borgere der skal ses efterfølgende, flere planer der skal bidrages til, mere personale der skal sparres med, således at terapeuterne løser mange flere forskelligartede trænings-, vurderings og vejledningsopgaver direkte afledt af DTR-møderne. Udviklingen i de første måneder af 2017 peger på mere end en fordobling af denne type indsatser. Genoptræningen har fået tilført ressourcer til deltagelse i DTR-møderne, men er udsat for udgiftspres fra flere sider. Problemstillingen i Genoptræningen vil blive belyst i en særskilt sag med henblik på politisk stillingtagen til de fortsatte prioriteringer.

Derudover er der ikke afsat midler i budgettet for hjælpemiddelafdelingen til overslagsårene, hvorfor der senest i 2018 skal tages stilling til fortsat finansiering og prioritering af midler til velfærdsteknologiske hjælpemidler fra 2019.

4. Fremtidig drift og organisering

Der vil med henblik på at fastholde styringen af processen og sikring af en stabil forankring i driften fortsat blive afholdt styregruppemøder med fokus på målstyring og strategi samt gennemført audit på arbejdsgange og rehabiliteringsplaner. I august 2017 vil der blive truffet nærmere beslutning omkring strukturen for og indholdet af fremtidige møder på tværs af centre og afdelinger for at sikre sammenhængen på tværs.

Kompetenceudvikling

Der er behov for at sikre fortsat udvikling og fastholdelse af kompetencer. Herunder at arbejde for at alle medarbejdere opnår det ønskede vidensniveau. Hos Center for Sundhed vil der blive udarbejdet en strategi for dels overgangen til drift, dels fastholdelse og kvalificering af medarbejdere. Fastholdelse af viden og indsatser i forhold til kompetenceudvikling skal medvirke til at understøtte at implementeringsprocessen kan holde kadencen. Inden årets udgang vil der desuden være udarbejdet en plan for samarbejdet mellem Center for Ældre og Center for Sundhed vedr. introduktionsforløb for nye medarbejdere.

I Center for Ældre vil der tilsvarende være et behov for at fastholde og især sikre, at nyuddannede, som ansættes i Ældre for 1. gang introduceres til DRO og de arbejdsgange, som skal følges.

Finansieringen dækkes af allerede afsatte kompetencemidler.

Controlling og Audit

For at sikre, at arbejdsgange overholdes og indsatser leveres ud fra borgerens mål og rehabiliteringsplan, er der behov løbende opfølgning. Til det formål er der i begge centre afsat ressourcer, som medgår til auditering og controlling. Hermed understøttes den fortsatte læring og udvikling af arbejdsgange og praksisformer, samtidig med at der løbende tilvejebringes et ledelsesmæssigt overblik over proces og effekt.

Tværfaglige rehabiliteringsmøder og mødelederfunktion

Det tværfaglige arbejde udgør kernen i Den Rehabiliterende organisation. Det er derfor essentielt at fortsætte med at prioritere afholdelsen af Det Tværfaglige Rehabiliteringsmøde. Sammenhængende hermed er der i Center for Ældre truffet beslutning om at fortsætte med faste mødeledere på alle de tværfaglige møder. Mødelederne har som primær opgave at lede møderne, men har samtidig i væsentlig grad bidraget til oplæring af medarbejdere og dermed kvalificeringen af det tværfaglige samarbejde og de udarbejdede rehabiliteringsplaner.

Både audit funktionen og mødelederne er således centrale funktioner, der har stor betydning for den fortsatte skiring af kvaliteten og kvalitetsudviklingen.

Økonomiske konsekvenser

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2017, viser for Center for Ældre et forventet merforbrug på 17,2 mio. kr. i 2017. Heri er indregnet fuldt effekt i 2017 af de beskrevne tiltag.

Afregningen i forhold til tiltag 1 vedr. sundhedslovsområdet er ophørt og Myndigheden i Center for Ældre har været sagerne igennem i forhold til tiltag 2 på sundhedslovsområdet og fundet lidt flere timer end først antaget, idet der har været fokus på alle indsatser og ikke kun de to indsatser, som udløste re-visiteringen. I forhold til de øvrige tiltag er der en længere implementeringsperiode og det er svært på nuværende tidspunkt at sige noget mere præcist om, hvorvidt tiltagene har den forventede effekt, men alle tiltag følges tæt både i budgetopfølgningerne internt i Center for Ældre samt i de store budgetopfølgninger for hele kommunen.

 

Årsagen til, at der nu forventes et lidt højere merforbrug end ved temamødet i marts, er bl.a., at der indregnes et højere planlagt merforbrug af lønkompetencemidler i forbindelse med implementeringen af den rehabiliterende organisation. Et merforbrug som dækkes ind af en budgetteret udgift i 2018 og 2019 og derfor skal overføres mellem årene. Desuden er edr stigende udgifter på budgettet til mellemkommunale betalinger, som ligger udenfor Den Rehabiliterende Organistaion og som ikke kan påvirkes af de iværksatte tiltag.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 8. juni 2017

1.
Forslag til fremtidens rehabiliteringsindsatser og organisering af sygeplejen i BRK (PDF)

2.
Investeringsbehov og besparelsespotentiale (PDF)

3.
Midtvejsstatus for Den Rehabiliterende Organisation maj 2017, CFÆ og CFS (PDF)

4.
Resumé af evalueringen af den faglige kompetenceudvikling af medarbejdere (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Analyse Beskæftigelsesområdet  

00.30.04P05-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

07-06-2017

6

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

24

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

11

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget

Resumé

Resultatet af ekstern analyse udført af konsulenthuset Marselisborg af beskæftigelsesområdet foreligger nu. Analysens overordnede konklusion er, at Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse grundlæggende er velorganiseret og klar til at imødegå en kommende periode med øgede resultatkrav og fokus på højkonjunkturens muligheder.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At orienteringen tages til efterretning, og at analysen i øvrigt indgår i budgetproces 2018 samt i centerets løbende tilpasning af indsatsen.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 7. juni 2017:

Indstillingen anbefales til Økonomi- og Planudvalget
Analysen indgår som temadrøftelse på Erhvervs- og Beskæftigelsesmødet den 30. august 2017.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Anledning

Økonomi- og Planudvalgets langsigtede mål indebærer, at der i valgperioden skal gennemføres analyser på samtlige serviceområder i regionskommunen. Analyserne har som overordnet formål at afdække det aktuelle servicebehov set i forhold til konjunkturudviklinger, ændret befolkningssammensætning og nedgangen i befolkningstallet.  Et af de områder, der som et af de sidste er udpeget til analyse, er beskæftigelsesområdet, der er organiseret under Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse.

Baggrund

Beskæftigelsesområdet er forholdsvist centralt styret med et system, der baserer sig på tidsfrister og målopfyldelse, med udgangspunkt i økonomiske incitamenter. Der kan med andre ord være god ræson i at opretholde en stærk organisation, idet denne kan sikre refusioner, der kan ”tjene sig selv ind”.

Samtidig falder ledigheden på Bornholm, og spørgsmålet om beskæftigelsesområdets størrelse melder sig naturligt i kølvandet. Er der anledning til at reducere organisationen i takt med det faldende behov, eller kan ressourcerne bruges bedre til andre erhvervsrettede aktiviteter, eller måske på andre serviceområder.

Udefra set er beskæftigelsesområdet et forholdsvist komplekst område, idet der er mange lovgivninger i spil, der hver især har indflydelse på økonomi, såvel som aktivitetsniveauet.

Formål

Det primære formål er at afdække mulighederne for at sikre en effektiv organisering på beskæftigelsesområdet, samt afdække muligheder for at fremtidssikre området – her forstået som, hvad et optimalt set up ville være organisatorisk, økonomisk og arbejdsgangsmæssigt.

Analysen

Analysearbejdet på beskæftigelsesområdet tager udgangspunkt i følgende analyseemner:

  1. Afdækning af strukturelle effektiviseringspotentialer, med særligt fokus på
    • Kontanthjælpsområdet
    • Dagpengeområdet
  2. Benchmark i forhold til andre kommuner
  3. Analyse af igangsatte indsatser, og prioritering i forhold til økonomiske og faglige gevinster ved forskellige typer indsatser

 

Analysen er nu gennemført og afrapporteret i form af en hovedrapport med anbefalinger samt en bilagsrapport som underbygger anbefalingerne, og hvor relevant bechmark analyser mv. fremgår.

 

Analysen indgår i budgetproces 2018 samt Beskæftigelsesplan 2018

Analysen indgår nu i budgetproces 2018 foruden at mange af de anbefalinger som fremgår af analysen vil indgå i den løbende tilpasning af indsatsen som finder sted i Center for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse, og derfor ligeledes vil indgå i arbejdet med Beskæftigelsesplan 2018.

 

Resultatet af analysen
Marselisborg vurderer samlet set, at CEUB er et veldrevet jobcenter med et solidt fundament.

 

Det er Marselisborgs vurdering, at CEUB grundlæggende er velorganiseret og klar til at imødegå en kommende periode med øgede resultatkrav og fokus på højkonjunkturens muligheder.

 

”CEUB skaber gode resultater. [1] Det gælder både, når man ser på reduktionen i den gennemsnitlige varighed blandt forsikrede ledige, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og borgere på ledighedsydelse, integration gennem en virksomhedsvendt indsats, reduktionen i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og samarbejdsgraden med virksomhederne: [2]

·           Antallet af langtidsledige a-dagpengemodtagere på Bornholm er faldet med 33 pct. fra juni 2015 til juni 2016. Det er mere end i både RAR Hovedstaden (-19,4 pct.), RAR Sjælland (-20,8 pct.) og på landsplan (-15,8 pct.)

·          Den gennemsnitlige varighed blandt borgere på ledighedsydelse er faldet fra 21,3 pct. i 2014 til 14,4 pct. i 2016. I tilsvarende periode er antallet af fleksjob steget med 21 pct. fra 593 til 719. Det placerer Bornholm som nr. to i klyngen

·          Den gennemsnitlige varighed for sygedagpengeforløb er faldet fra 9,1 uger i gennemsnit til 7,3 uger i gennemsnit i perioden 2014-2016, hvilket placerer Bornholm som nr. et i klyngen

·          Den gennemsnitlige varighed for borgere med andre problemer end ledighed er ca. 30 uger lavere end landsgennemsnittet

·          Antallet af aktivitetsparate unge er reduceret med 57 borgere fra 2014-2016. Det svarer til en reduktion på 27 pct. Der er ikke sket en tilsvarende stigningen i antallet af uddannelsesparate87 pct. af alle borgere på integrationsydelse er i virksomhedsvendt aktivering, dvs. nytteindsat, virksomhedspraktik eller job med løntilskud

·          Andelen af virksomheder, der har et samarbejde med CEUB - dvs. offentlig eller privat løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor eller nyttejob – var i november 2016 på 33 pct. Det placerer Bornholm som nr. 13 målt på landsplan

 

Samlet set understøtter denne resultatskabelse CEUB’s kerneopgave:

 

·          At forebygge og afhjælpe flaskehalsproblemer, således manglen på arbejdskraft ikke bremser væksten

·          At øge jobskabelsen via et effektivt arbejdsudbud

·          At forebygge og afhjælpe marginalisering og dermed sikre sammenhængskraften i regionskommunen

·          At integrere flygtninge hurtigt, således regionskommunen får en bæredygtig demografi

·          At reducere forsørgerbyrden”

 

Medarbejder ressourcer
I forhold til årsniveauet i 2016 vurderes der i 2017, at være en overkapacitet på ca. to årsværk, idet der tillige i 2017 forventes en fortsat faldende ledighed.

Jobcenteret har allerede i forbindelse med en vakant stilling reduceret bemandingen med et årsværk.

 

Inden for de øvrige sagsområder vurderer konsulenterne, at den gennemsnitlige sags normering ligger inden for rammerne af de normtal, som Marselisborg anbefaler, og som typisk gør sig gældende i de kommuner, som Marselisborg samarbejder med.

 

       

 

Marselisborg gør opmærksom på, at i vurderingen af jobcenterets ressourcemæssige kapacitet er det vigtigt at være opmærksom på forskellen på udviklingen i ’antal fuldtidspersoner’ og ’antal berørte personer’. De beskrevne fald i fuldtidspersoner afspejler således, at personer som berøres af ydelser og indsats i CEUB i løbet af året typisk har en kortere varighed i 2016 til sammenligning med 2014 og 2015. Det fremgår således af følgende tabellen, at det samlede antal borgere som berøres af centerets indsats i alle tre år fra 2014 til 2016 har ligget på et konstant niveau på 6.400 borgere.

 

Det har således stor betydning for ressourcetrækket i centeret, i hvilket omfang- og inden for hvilke målgrupper – der sker et fald i antallet af sagsforløb hen over året, og dermed i hvilket omfang, der reelt vil være færre borgere, som skal mødes med samtaler, tilbud og sagsbehandling i centeret.

 

       

 

Tværgående udviklingspotentialer for CEUB

På tværs af analysen fem tematiske nedslagspunkter har Marselisborg identificeres følgende tværgående udviklingspotentialer i CEUB:

·         Som i landets øvrige jobcentre ”vandrer” borgerne mellem ydelsesgrupperne, hvilket medfører kritiske perioder med passiv ventetid, der begrænser en effektiv jobskabelse

·         Brugen af hjemmeopgaver, ABC-jobsøgningsstrategi og SMART-aftaler (Specifik, Målbar, Attraktiv, Realistisk og Tidsbestemt) kan styrke CEUBs metodiske fokus på empowerment

·         Der er en grad af ”egen praksis” blandt medarbejdere inden for hvert enkelt team og på tværs af teams

·         Naturligt forekomne ventetider på tilbud (interne som eksterne) kan blive til passive perioder, fordi man ikke altid tænker i forløbspakker og parallel indsatser

·         Den strukturerede vidensdeling, tematiserede læringsmøder og opfølgning på resultatskabelsen kan styrkes

·         Der ses et potentiale for at styrke den faglige ledelse og komme tættere på den enkelte medarbejders faglige rum og konkrete sagspraksis

·         Der er et potentiale i en bedre kapacitetsudnyttelse i form af omprioritering af frie ressourcer til indsatsområder med særlig værdi for CEUBs samlede økonomi. Her tænkes på sygedagpenge, jobafklaring og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

 

Marselisborg har ud fra dette beskrevet fire business cases, der samlet indrammer ovenstående udviklingspotentiale.

 

Ø  God offentlig ledelse i et innovationsperspektiv - fokus på hverdagsinnovation, virkningsevaluering, effekt og målstyring              

Ø  Forebyggelse af langtidsledighed via risikoscreening, jobrettede samtaler og optimerede arbejdsgange       

Ø  Styrket arbejdsmarkedsrettet indsats i sygedagpenge- og jobafklaringsteamet

Ø  Kompetenceløft og intensiverede samtaler med fokus på progression og ordinære timer blandt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

 

Disse business cases vil helt eller delvis indgå i Centerets forslag til budget 2018.

Økonomiske konsekvenser

Analysen indgår i budgetproces 2018.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 7. juni 2017

1.
Bilagsrapport Analyse af beskæftigelsesområdet (PDF)

2.
Hovedrapport Analyse af beskæftigelsesområdet final (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Tilskud til videreførelse af tilflytterservice

24.00.00Ø40-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

07-06-2017

5

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

12

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

12

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Projektet Tilflytterservice Job, der med tilflytterkonsulenten i spidsen, er kontaktpunkt for potentielle tilflyttere, udløber ved udgangen af 2017. Punktet omhandler en videreførelse af servicen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at ansøgningen imødekommes for 2018 og 2019 med det ansøgte beløb på kr. 600.000 i hvert af årene

·         at finansieringen heraf afklares i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018 og overslagsår

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den 7. juni 2017:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler:
a) at funktionen opretholdes
b) at der afsættes 600.000 kr. til tilflytterservice i 2018 finansieret af kassebeholdningen og at     

    der tages stilling til finansiering af udgifterne hertil i overslagsårene (2019-2021), i

    forbindelse med behandlingen af budget 2018

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
For Økonomi- og Planudvalgets indstilling stemte 9: liste W, liste V og liste K.

Imod Økonomi- og Planudvalgets indstilling stemte 18: liste O, B, A og Ø.

Økonomi- og Planudvalgets indstilling er faldet.

For Kommunaldirektørens indstilling stemte 25: liste Ø, A, B, K, V og O.

Imod Kommunaldirektørens indstilling stemte 2: liste W.

Kommunaldirektørens indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har gennem det sidste halvandet år været partner i projektet Tilflytterservice Job, der har haft til formål at hjælpe (potentielle) tilflytterfamilier med bl.a. at finde job og bolig på øen.

Projektet udløber ved udgangen af 2017, og der er behov for at tage stilling til projektets videre liv.

Tilflytterservice blev oprettet som konsekvens af, at udsigterne for arbejdsmarkedet på Bornholm var – og er – kendetegnet af den skæve demografi i regionskommunen. De store efterkrigsårgange er ved at være modne til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Selvom man på nationalt niveau har afbødet det meget bratte fald, der var udsigt til i arbejdsstyrken, kan afgangen ikke længere udskydes.

Tal fra Center for Regional- og Turismeforskning viser, at arbejdsstyrken falder med 2.000 personer over 5 år set fra 2015. Det betyder med andre ord, at vi lige nu står midt i udviklingen, der blev forudsagt for et par år siden. Og det kan mærkes: Tallene for arbejdsløshed er faldende, og dækker også over, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for en række brancher. Det handler ikke kun om specialiserede akademikerjobs, men også om helt almindelige håndværker- og servicejobs.

Med andre ord skal der handling til, hvis ikke prognoser og forudsigelser skal gå i opfyldelse.

Bornholms Regionskommune er øens suverænt største arbejdsplads, og mærker udviklingen på samme måde som det øvrige erhvervsliv. Der er foretaget flere tiltag for at brede budskaberne om jobs på Bornholm ud, men når mennesker vælger at flytte et andet sted hen handler det i bund og grund om tryghed og attraktivitet: Kan man få svar på de spørgsmål man har om job, fritidsliv, bolig og lokalsamfundet – og findes der rent faktisk attraktive boliger, institutioner, idrætsforeninger, transportmuligheder osv.

Disse spørgsmål har Tilflytterservice Job arbejdet med i forhold til at afklare og fjerne barrierer for tilflytterne.

Tilflytterservice har fået gode tilbagemeldinger fra de tilflyttere, de har været i kontakt med, men en evaluering af projektet lægger op til at rammerne omkring projektet ændres, således at der sikres en kontinuitet og stabilitet i den fremtidige organisation (der kan læses mere om dette i rapporten Erhverv- og tilflytterservice beskæftigelse, der er vedhæftet som bilag 1).

En permanent etablering af Tilflytterservice er afhængig af kommunal medfinansiering (600.000 kr.), hvorfor Business Center Bornholm i vedhæftede ansøgning søger tilsagn om dette til fremtidig drift. Resten af driften (600.000 kr.) finansieres af offentlige og private arbejdsgivere. Ansøgningen fra Business Center Bornholm er vedhæftet som bilag 2.

Samlet set er det administrationens vurdering at Bornholms Regionskommune både som kommune og arbejdsgiver har behov for en funktion, svarende til Tilflytterservice som beskrevet i bilagene.

Økonomiske konsekvenser

Tilsagnet vil medføre en foreløbigt ufinansieret udgift for kommunen på kr. 600.000 i 2018 og 2019. Der vil skulle tages stilling til finansiering i forbindelse med budgettet for 2018 og overslagsår.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 7. juni 2017

1.
Bilag 1: Erhverv- og tilflytterservice beskæftigelse (PDF)

2.
Bilag 2: Ansøgning tilflytterservice (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Ansøgning om tilskud til liv på Nexø Torv

00.01.00G01-0085

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

13

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

13

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget beslutter.

Resumé

De 3 foreninger, Østtinget, Erhvervsgruppe Øst og Borgerforeningen i Nexø, har fremsendt en ansøgning om et engangstilskud på 57.000 kr. til understøttelse af mere liv på Nexø Torv.

Indstilling og beslutning

Teknik og Økonomidirektøren indstiller,

·         at udvalget drøfter ansøgningen

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Ansøgningen imødekommes, idet de 57.000 kr. afholdes af Center for Ejendomme og Drift indenfor Vej og Parks ordinære drift.

Steen Frandsen og Jesper Lindstrøm Larsen ønsker at gøre brug af standsningsretten og løfter sagen til kommunalbestyrelsen.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Foreningerne i Nexø har nedsat en torvegruppe, som har haft til opgave at sikre mere liv på Nexø Torv. Der er planlagt en lang række aktiviteter hen over sommeren, som er lokalt finansieret.

 

De 3 foreninger Østtinget, Erhvervsgruppe Øst og Borgerforeningen Nexø, har fremsendt en ansøgning om et engangstilskud på 57.000 kr. til køb af 8 markedsparasoller og blomsterkasser til afskærmning. Foreningerne bidrager selv med 30.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Afhænger af udfaldet af drøftelsen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 12. juni 2017

1.
ansøgning torvet 29 maj 2017 (DOCX)

2.
budget torvet 2017 (XLSX)

3.
Erhverv Øst - parasoller01 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 14 Model for ændring af forpagtningsaftaler til økologisk drift

13.06.03A26-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

14

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

11

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

14

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Som led i fødevarestrategi 2016-2025 fremlægges en model for ændring af forpagtningsaftaler for kommunale landbrugsarealer således at de udelukkende udbydes til økologisk drift. Som en konsekvens af budgettet og det politiske mål om at 20 % af Bornholms landbrugsjord skal drives økologisk i 2025 fremlægges en model for ændring af forpagtningsaftalerne på Bornholms Regionskommunes landbrugsjorde.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

a) at kommunalbestyrelsen vælger den under sagsfremstillingen fremlagte model for ændring af forpagtningsaftaler,

b) at jorderne udbydes til højeste pris uden mindstepris.

c) at der sælges for 2 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio. kr. i 2019 af de kommunale landbrugsjorde der ikke er omfattet af kommuneplanrammer.

d) at tabte indtægter ved jorder, der ikke er bortforpagtet eller bortforpagtes til en lavere pris ved omlægningen indarbejdes i forbindelse med budget 2018.

e) at der overføres et beløb på 100.000 kr. fra bevilling 54 Vej og Park til bevilling 53 Veje, parker og anlæg til finansiering af udgifter til opsigelse af nuværende kontrakter, formulering af nye standardkontrakter mv.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:
Indstillingen anbefales.

Torben Rønne-Larsen kan ikke medvirke.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

Kirstine van Sabben og Carl Ilsøe kan ikke medvirke

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
For borgmesterens indstilling stemte 21: liste A, Ø, B, K og V.

Imod borgmesterens indstilling stemte 5: liste O og liste W.

Borgmesterens indstilling godkendt.

 

 

 

Sagsfremstilling

Stort set al kommunal landbrugsjord er bortforpagtet. Bornholms Regionskommune har 51 landbrugsforpagtninger dækkende 230 ha. Den nuværende indtægt på forpagtninger er 550.000 kr. om året. Indtægten indgår i budgettet til drift og pleje af de grønne områder.

 

Model for ændring af forpagtningsaftaler

 

Som en konsekvens af budgettet og det politiske mål om at 20 % af Bornholms landbrugsjord skal drives økologisk i 2025 fremlægges en model for ændring af forpagtningsaftalerne på Bornholms Regionskommunes landbrugsjorde.

 

Modellen medfører at Bornholms Regionskommune hurtigst muligt opsiger alle forpagtningsaftaler med henblik på at udbyde disse til økologisk dyrkning. Dette vil kunne effektueres i 2017. Jorderne kan fra 2018-19 udbydes til forpagtning med krav om at forpagteren skal være statskontrolleret økologisk producent eller være under omlægning. Nogle forpagtere har i dyrkningssæson 2017 foretaget handlinger på de forpagtede arealer der har betydning for to dyrkningsår, så de vil derfor få mulighed for at afslutte de to sæsoner før jorderne opsiges.

 

De eksisterende forpagtere tilbydes at fortsætte med at dyrke de kommunale arealer de forpagter i dag, hvis det bliver som økologisk dyrkning.

 

Siden 3. november 1998, hvor den politiske aftale om udfasning af sprøjtemidler blev indgået mellem miljø- og energiministeren og Kommunernes Landsforening, har det ikke har været tilladt at bruge sprøjtemidler på kommunale arealer, herunder landbrugsjorder. I forpagtningsaftaler indgået efter denne dato er dette som hovedregel indskrevet i aftalen. Dette forhold betyder, at overgang fra eksisterende forhold til økologisk dyrkning ikke er så voldsom som fra almindelige konventionelle marker.

 

Hvis de eksisterende forpagtere ikke ønsker at fortsætte så skal der findes nye økologiske forpagtere. Det er usikkert, i hvilken grad det lykkes at finde økologiske forpagtere, så kommunen skal derfor være forberedt på at imødegå tab i forpagtningsindtægter samt ekstra omkostninger til at passe de landbrugsarealer, der ikke bliver bortforpagtet, for at disse arealer lever op til landbrugsloven. Der indarbejdes derfor en pulje til imødegåelse af tab i forbindelse med budget 2018.

 

Der vil i 2017 være ekstra udgifter til opsigelser, håndtering af kontrakter, udformning af nye standardkontrakter samt gennemførelse af udbudsrunder.

 

På de ikke bortforpagtede arealer vil kommunen søge at få arealerne omlagt således at de er i økologisk drift og derved nemmere at overtage for økologiske forpagtere i fremtiden. De arealer kommunen får omlagt vil generere indtægter til kommunen da vi så vil modtage hektartilskud på disse.

 

Jorderne udbydes til højeste pris uden mindstepris

Kommunen skal forpagte jorder til markedsprisen. Det vil sige, at kommunen skal afsøge markedsværdien af de jorder, den ønsker at bortforpagte. Da der er meget forskel på størrelsen af jorden, den dyrkningsmæssige kvalitet samt de lokale forhold omkring hvilke landmænd, der ønsker at forpagte, varierer prisen en del på de eksisterende forpagtninger. For at sikre at kommunen også kan bortforpagte de dårligste og mindste arealer, skulle en mindstepris være så lav, at den ikke giver mening. Det anbefales derfor, at man i udbudsformen arbejder efter højeste bud uden mindstepris.

 

Salg af jord til jordbrugsformål

Af de arealer som kommunen ejer og bortforpagter til landbrug er langt de fleste omfattet af en kommunalplanramme. Arealerne kan være udlagt til fremtidig udbygning til bolig, erhverv eller de kan være udlagt til rekreative arealer. Kommuneplanrammen prioriterer således hvilke formål kommunen ønsker arealerne anvendt til i fremtiden.

 

Med budgetforliget for budget 2017 er fastsat et salg af kommunale landbrugsjorder for 2,5 mio. kr. i 2018-19, hvilket svarer til 10 % af de kommunale landbrugsarealer ved en hektarpris på 150.000 kr. Dette søges opnået ved at sælge landbrugsarealer, der ikke er omfattet af kommuneplanrammer. Disse lægges offentligt til salg.

Økonomiske konsekvenser

De maksimale årlige udgifter til en omlægning af de kommunale arealer til økologisk drift udgøres af tabte lejeindtægter på op til 550.000 kr. samt pleje af ikke bortforpagtede arealer på op til 100.000 kr. Et tab af lejeindtægter har betydning for den pleje og drift, der i dag udføres på de grønne områder, da dette er delvist finansieret heraf. Merudgifterne vil blive indarbejdet i forbindelse med budget 2018.

 

Omkostninger i forbindelse med opsigelse af kontrakter, formulering af standardkontrakter mv. på op til 100.000 kr. i 2017 betales af Vej og Parks overskud fra 2016. Konsulentydelser finansieres indenfor rammen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Byfornyelsesprogram for Allinge områdefornyelse

01.11.00P20-0033

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

8

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

27

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I et brev dateret den 31.marts 2017 tildelte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Regionskommunen en udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge. Inden anlægsarbejder i områdefornyelsen kan påbegyndes, skal kommunalbestyrelsen træffe en beslutning om områdefornyelse på grundlag af et byfornyelsesprogram, som siden skal godkendes af ministeriet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

·         at der træffes en beslutning om at igangsætte områdefornyelse i Allinge og byfornyelsesprogrammet fremsendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Den 22. december 2016 vedtog kommunalbestyrelsen at ansøge Trafik-, Bygge- og Boligministeriet om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge. I et brev dateret den 31.marts 2017 tildelte ministeriet regionskommunen en udgiftsramme på 3,0 mio.kr. til områdefornyelsen. Kommunens eget bidrag til områdefornyelsen skal udgøre et beløb, der er mindst det dobbelte af den af staten tildelte udgiftsramme, det vil sige 6,0 mio.kr.

 

Kommunen skal inden den 1. april 2018 træffe en beslutning om områdefornyelse (byfor-nyelsesprogram) og ansøge ministeriet om tilsagn om refusion af udgifterne til gennemførelse af beslutningen. Områdefornyelsen skal gennemføres inden for 5 år.

 

I forbindelse med udarbejdelse af den strategiske helhedsplan for Folkemødet og Allinge, som danner grundlag for byfornyelsesprogrammet, har regionskommunen lagt stor vægt på en aktiv borgerinddragelse. Processen med at prioritere idéer, forslag og konkrete projekter blev igangsat ved en workshop i januar 2016. Der deltog ca. 75 borgere og erhvervsdrivende i workshoppen, og 30 meldte sig til at deltage i det fortsatte arbejde med planerne.

Tre borgerdrevne grupper arbejdede videre med workshoppens resultat med følgene temaer: 1) Infrastruktur, 2) Nordlandshallen og Cirkuspladsen og 3) Byrum. Ud over et længere varende samarbejde med lokale arbejdsgrupper er en række foreninger og interessenter ligeledes inddraget i processen.

 

Projektgruppen har et tæt samarbejde med Kampeløkke Havns bestyrelse, som har planer om at opføre et klublokale på havnen, og Nordlandshallens bestyrelse som har planer om at udvide hallens aktiviteter, således at vi her sikrer synergi mellem de forskellige tiltag. Der er desuden taget kontakt til Destinationen, Domen, DGI, ASG og TIF omkring outdoor-aktivitets-muligheder i området, og den nyetablerede ”Erhvervsgruppe 3770”.

 

Vi har derudover afholdt et par workshops med Kongeskærskolens 6.og 9. klasser omkring ungdomsliv på Nordlandet. Her var der stort engagement og der kom en række ønsker omkring eventuelle tiltag for unge i byen, som vi har forsøgt at indarbejde i planerne. Det handler bl.a. om at have et sted, hvor man kan hænge ud og være aktiv (herunder en række streetmuligheder). Mange unge har meldt sig til arbejdsgrupper, som skal viderebearbejde ideer og forslag.

 

INDSATSOMRÅDER

Byfornyelsesprogrammet tager udgangspunkt i den strategiske helhedsplan for Allinge og Folkemødet, og et helhedsgreb for byfornyelsesområdet (havnene, havneområdet og Cirkuspladsen).

 

1.    Der ønskes bedre tilgængelighed til de store bagvedliggende landskaber.Kyststien og Kystpromenaden kan forbindes med flere nye stier, der danner forbindelser fra kysten til de grønne områder i og omkring byen. Langs åerne forbedres de eksisterende gangstier.

2.    Ønsket er at etablere en sammenhængende kyststi/-promenade i Allinge, der forbinder byen fra nord til syd. Nogle steder etableres gangforbindelsen som promenade andre steder etableres forbindelsen som stier i landskabet. Barrierer nedbrydes og parkeringspladser skal omorganiseres, således at bilerne flyttes væk fra kystkanten. Det muliggør mere hensigtsmæssig udnyttelse af arealerne.

  1. Der ønskes rum til ophold og leg på havneområdet. På udvalgte steder langs kystpromenaden etableres en række nye opholdssteder og muligheder for maritime aktiviteter som fx kunne være havbad, faciliteter for havkajakker, udsigtsplatforme, terrasser og ramper ned til vandet, etc., således at havnearealer og bassiner bliver taget i brug.
  2. Der ønskes en bearbejdning af Møllenæs arealet for at skabe en bedre udnyttelse af området, og derved tilgodese alle 3 sæsoner (helårsbyen, turistbyen og folkemødebyen). Samtidig med omorganisering af parkeringsbåse, kan en optimering af mellemrummene mellem parkeringsarealet og klipperne skabe et naturligt og funktionelt rum, hvor de fysiske barrierer brydes og hermed indbyder til ophold og leg, et nyt opholdssted i den skønne natur. Den forbedrede forbindelse langs parkeringspladsen giver nye muligheder for at undgå, at Møllenæs bliver en blindgyde og samtidig kan området udnyttes til aktiviteter helt ud til klipperne.
  3. Der udarbejdes en strategisk udviklingsplan for Kjærnæsgrunden. Den udgør et centralt område under Folkemødet, men står uden anvendelse størstedelen af året. Indtil der foreligger strategier for arealanvendelse og godkendte planer for fremtidig udvikling af grunden, gives området et midlertidigt udtryk med opdelte parkeringsområder, rumdelte opholds- og legeområder.

6.    Cirkuspladsen - Ønsket er at etablere bedre sammenhæng i området omkring Nordlandshallen og Cirkuspladsen. Folkemødets hovedscene er på Cirkuspladsen og med ønsket om at åbne Nordlandshallen mere op mod de rekreative muligheder i området, er der behov for mere naturlig sammenhæng og bedre flow mellem pladsen og hallen. Området er gennemskåret af trafikeret vej (Strandvejen), cykelsti og fortov. Der skal skabes en naturlig fartdæmper, der nedprioriterer biltrafikken, så fodgængere og cyklister lettere kan krydse vejen – en form for ”shared-space”.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2017-2019 afsat i alt 5,0 mio. kr. til delvis realisering af den Strategiske Helhedsplanen for Folkemødet og Allinge. Sammen med anlægs- og driftsmidler fra henholdsvis Havnene og Grønne områder, opnås en medfinansiering til områdefornyelsen på 6,0 mio. kr. over en 3-årig periode.

I begyndelsen af 2017 ansøgte kommunen om en udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge. Ved brev af den 31. marts 2017 meddelte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen reservation i henhold til byfornyelseslovens § 4, stk.2, til områdefornyelse i Allinge med et samlet budget på 9,0 mio. kr., hvoraf statens udgiftsramme udgør 3,0 mio. kr. og kommunens andel 6,0 mio.kr.

Der er taget kontakt til diverse fonde vedrørende udvikling og medfinansiering af områdefornyelsesprojektet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 12. juni 2017

1.
Byfornyelsesprogram for Allinge (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2017

00.30.14G01-0059

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

5

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

16

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I sagen gennemgås budgetopfølgningen pr. 30. april 2017 på drifts- og anlægsområderne fordelt på udvalg og centre, samt konsekvenserne for kassebeholdningen.

Budgetopfølgningen pr. 30. april viser, at der i 2017 samlet set forventes et merforbrug på 60,4 mio. kr. på serviceområderne under driften, som finansieres af overført overskud fra 2016.

På de ikke-overførbare områder under driften forventes et mindreforbrug på 35 mio. kr. som kan henføres til integrationsområdet og den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet.

På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 39 mio. kr. set i forhold til rådighedsbeløbet i 2017, hvilket primært skyldes tidsmæssige forskydninger i projektforløb.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a.    at budgetopfølgningen pr. 30. april 2017 tages til efterretning

b.    at lønbudgetterne i 2017 reduceres som følge af ændring af den forventede lønstigning pr. 1. oktober 2017, idet opgørelse afventer til lønstigningen er endeligt opgjort af KL.

  1. at udvalget forholder sig til, om der på nuværende tidspunkt skal iværksættes ekstraordinære udgiftsreducerende tiltag på børne- og ungeområdet

eller

    at udvalget følger Børne- og Skoleudvalgets indstilling om at det forventede merforbrug i 2017 finansieres gennem anvendelse af overførsel fra 2016 og at de fremadrettede udfordringer tages op i forbindelse med budget 2018

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Ad a) Taget til efterretning

Ad b) Anbefales

Ad c) Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Økonomi- og Planudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2017. I 2017 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2017 ekskl. overførsler fra 2016.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2017, dvs. inkl. overførsler fra 2016.

 

Samlet set viser budgetopfølgningen på den overførbare bevilling et forventet merforbrug på 60,4 mio. kr. i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 99,4 mio. kr. som overordnet set finansierer forbruget i 2017. Samlet set forventes således et overskud på 39 mio. kr. i 2017 på den overførbare bevilling.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 35,1 mio. kr. i 2017.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 30. april 2017

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer-/mindreforbrug i 2017

Overført fra 2016

Forventet resultat i 2017 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Børne- og Skoleudvalget

-18.766

-535

24.335

5.569

-535

Fritids- og Kulturudvalget

-1.848

-

3.734

1.886

-

Social- og Sundhedsudvalget

-17.103

23.329

8.282

-8.821

23.329

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

-1.419

10.592

14.754

13.335

10.592

Teknik- og Miljøudvalget

-7.500

-

12.390

4.890

-

Økonomi- og Planudvalget

-13.754

1.709

35.895

22.141

1.709

I alt 

-60.391

35.095

99.390

38.999

35.095

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

En stor del af forklaringen bag merforbruget på den overførbare ramme ligger i, at flere centre anvender overførte midler fra 2016 til engangsudgifter og mindre tiltag af ikke-varig karakter, som fx etablering af loftlifte på Sønderbo og indkøb af bybusser. Der er dog også områder hvor merforbruget har en mere varig karakter.

Det forventede merforbrug indebærer en overskridelse af servicerammen, hvilket kan være problematisk set i lyset af ordningen omkring nedsættelse af bloktilskuddet, hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider budgettet.

 

Merforbruget dækker også over områder med en større og mere vedvarende ubalance, hvor særligt merforbruget på børne- og familieområdet samt ældreområdet skal nævnes.

 

Hovedårsagen til merforbruget på børne- og familieområdet skal findes i anbringelser i plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner. Som helhed har der siden september 2016 været et øget pres på de mere foregribende foranstaltninger.

På nuværende tidspunkt vurderes aktivitetsniveauet at fortsætte i overslagsårene og merforbruget at være af mere vedvarende karakter.

 

På ældreområdet blev der på baggrund af merforbruget i 2016 iværksat en handleplan der skal sikre, at der sker en tilpasning af udgifterne til budgetgrundlaget. Ifølge handleplanen vil dette dog tidligst ske i 2018.

I forhold til det forventede merforbrug på 16,3 mio. kr. som kommunalbestyrelsen blev præsenteret for på temamøde den 30. marts 2017, ses der endnu ikke fuld effekt af de planlagte tiltag. En forudsætning for det forventede merforbrug i 2017, er at de beskrevne tiltag har den fulde effekt fremadrettet, hvilket er forbundet med en vis usikkerhed.

Med afsæt i den administrative budgetopfølgning pr 31. juli 2017 udarbejdes et oplæg til kommunalbestyrelsens drøftelser i forbindelse med budget 2018.

 

På positivsiden skal nævnes et mindreforbrug på 19,7 mio. kr. på den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet, ligesom der under Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse er mindreforbrug der kan henføres til førtidspensioner og integrationsområdet. Der vil dog ske en tilpasning af finansieringssiden.  

 

Endeligt skal det nævnes at KL i budgetvejledningen for 2018 har meldt ud, at lønstigningen pr. 1. oktober 2017 som følge af reguleringsordningen og privatlønsværnet bliver 0,4 pct. lavere end forudsat ved budgetlægningen. Det betyder samlet set, at lønfremskrivningen i budget 2017 er 1,3 mio. kr. for høj. Det anbefales, at lønbudgetterne i 2017 reduceres svarende til ændringen i lønfremskrivningen, idet reduktionen er af teknisk karakter og ikke har indflydelse på serviceniveauet. Lønstigningen pr. 1. oktober 2017 opgøres endeligt i juni måned, og det anbefales, at den konkrete beregning afventer den endelige opgørelse.

 

 

Nedenfor gennemgås udvalgsområderne overordnet set. For en mere uddybende opfølgning henvises til udvalgsopdelte bilag til budgetopfølgningen og beskrivelserne af de enkelte centre og afdelinger under bevillingerne.

 

Børne- og Skoleudvalget

For Center for Børn og Familie forventes samlet set et merforbrug på 10,7 mio. kr. i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 17,2 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 6,5 mio. kr.

Merforbruget er sammensat af et mindreforbrug på dagpasningsområdet der kan henføres til færre studerende samt at der generelt passes færre børn end oprindeligt budgetteret og et merforbrug på 13,1 mio. kr. på bevilling 12 Børn og familie. Hovedårsagen til merforbruget findes på anbringelsesområdet, hvor det samlede merforbrug som følge af anbringelser i plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner samt de afledte effekter forventes at være 15,9 mio. kr. i 2017.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 0,5 mio. kr. i 2017, som kan henføres til stigende udgifter til søskendetilskud til dagpleje, daginstitutioner og SFO.

 

For den del af Center for Skole, Kultur og Fritid som hører under Børne- og Skoleudvalgets områder, forventes samlet set et merforbrug på 8,0 mio. kr. i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 7,1 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et underskud på 0,9 mio. kr.

Merforbruget i året afspejler primært anvendelse af overført overskud fra 2016 til engangsudgifter og et merforbrug som følge af en ubalance på budgetreguleringskontiene. Ubalancen dækkes af forventet overskud i 2018-2020 når den fulde effekt af fase II af skolestrukturen slår igennem.

 

Fritids- og Kulturudvalget

For den del af Center for Skole, Kultur og Fritid som vedr. Fritids- og Kulturudvalgets områder, forventes samlet set et merforbrug på 1,8 mio. kr. i 2017. Set under et er der overført et overskud på 3,7 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 1,9 mio. kr.

De væsentligste årsager til merforbruget kan henføres til anvendelsen af overført overskud fra 2016 til engangsudgifter, afslutning af projekter under den igangværende kulturaftale samt forbrug af puljen til tværgående formål fra 2016.

 

Social- og Sundhedsudvalget

For Center for Ældre forventes et merforbrug på 17,2 mio. kr. i 2017. Fra 2016 er overført et underskud på 1,6 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et underskud på 18,8 mio. kr.

I forhold til det forventede merforbrug på 16,3 mio. kr. som kommunalbestyrelsen blev præsenteret for på temamøde den 30. marts 2017, ses der endnu ikke fuld effekt af de planlagte tiltag. En forudsætning for det forventede merforbrug, er at tiltagene fremadrettet har den planlagte effekt, hvortil der er knyttet en vis usikkerhed.

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 27. april 2017, at det midlertidige merforbrug i 2017 finansieres ved tillægsbevilling fra de likvide midler. Beløbets størrelse afventer viden i løbet af året, og Social- og Sundhedsudvalget følger virkningen af de iværksatte tiltag på de månedlige møder, idet det forudsættes at merforbruget reduceres mest muligt.

 

For Center for Psykiatri og Handicap forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 3,7 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 2,2 mio. kr.

Merforbruget kan henføres til iværksatte tiltag som konsekvens af at Grennesminde Bornholm er lukket ned og der, som følge heraf,  skulle etableres tilbud til 5 borgere samt tilgang af nye sager.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. i 2017.

Merforbruget kan henføres til overbelægning på Kofoedsminde, som er en sikret døgninstitution.

 

For Center for Sundhed forventes et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 6,2 mio. kr. Således forventes årets resultat at blive et overskud på 7,8 mio. kr.

Mindreforbruget er sammensat af et merforbrug på Sygeplejen samt anvendelsen af overført overskud fra 2016 og et mindreforbrug på øvrige områder. Her kan nævnes mindreforbrug ift. midler afsat til nye indsatser under Sundhedsaftalen, midler afsat til lægebesøg på midlertidige pladser samt sosuelevområdet.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 19,6 mio. kr. i 2017, hvilket primært kan henføres til den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet.

Årsagen til det forventede mindreforbrug på den kommunale medfinansiering er som udgangspunkt at aktiviteten forventes at ligge på samme lave niveau som i 2016. Det var forventet at der ville komme en pukkel af afregninger fra 2016, som var forsinket som følge af implementeringen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden. Det har dog vist sig, at denne pukkel har ikke at være så stor som forventet.

Derudover er der sket ændring i takststruktur, hvilket forventes at medføre en mindreudgift på 11,8 mio. kr. Der vil dog ske en tilpasning af finansieringssiden som følge af den ændrede takststruktur.

 

For Sociale ydelser forventes et mindreforbrug på 4,3 mio. kr. på den ikke-overførbare bevilling i 2017.  Mindreforbruget kan primært henføres til førtidspensioner og personlige tillæg.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

For den del af Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse som vedr. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 14,8 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 13,3 mio. kr., som er disponeret i 2018 og efterfølgende år.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 10,6 mio. kr. i 2017. Mindreforbruget kan primært henføres til Integrationsområdet.

 

Teknik- og Miljøudvalget

For Center for Teknik og miljø forventes samlet set et merforbrug på 1,9 mio. kr. 2017. Fra 2016 er overført et underskud på 0,9 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et underskud på 2,8 mio. kr.

Merforbruget kan henføres til brug af overførte midler i Teknik og miljø hovedsageligt vedrørende planlægning og projektering på vejområdet samt projekt Bedre Bolig Bornholm og indsatsplanlægning.

På skadedyrsområdet forventes et mindreforbrug i 2017, der bidrager til at nedbringe det overførte underskud.

 

For Ejendomme og drift forventes samlet set et merforbrug på 5,6 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 13,3 mio. kr. således forventes årets resultat at blive et overskud på 7,7 mio. kr.

Merforbruget skyldes overvejende brug af overført overskud fra 2016 og årets resultat skyldes i hovedtræk mindreforbrug fra vintertjenesten og BAT samt merforbrug vedr. rengøring som følge af indkøb af materiel. Merforbruget vedr. rengøring forventes dog indhentet i 2018.

 

For Bofa forventes balance mellem budget og forbrug i 2017

 

Økonomi- og Planudvalget

For Center for Økonomi og Personale forventes samlet set et merforbrug på 1,3 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 7,7 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 6,4 mio. kr.

Merforbruget kan henføres til nedbringelse af overført overskud vedr. forsikringspuljen idet puljen skal balancere over årene.

 

For Asylcenteret forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på den ikke-overførbare bevilling i 2017. Mindreforbruget kan primært henføres til skole- og fritidsdelen.

 

For Sekretariatet forventes samlet set et merforbrug på 12,5 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 28,3 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 15,7 mio. kr.

Merforbruget kan generelt henføres til planlagt igangsættelse af forskellige aktiviteter/projekter finansieret af overførte midler fra 2016 – primært på IT-området.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i 2017.

Mindreforbruget kan henføres til, at der ikke er kalkuleret med udgifter til afholdelse af folketingsvalg / folkeafstemning.

 

 

Anlæg

Der er foretaget budgetopfølgning på samtlige anlægsprojekter i BRK i forhold til forventet forbrug 2017. Hovedparten af anlæggene kan henføres til Teknik- og Miljøudvalgets område.

 

På Teknik- og Miljøudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2017 netto 121,8 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på netto 29,9 mio. kr.

 

Det forventede mindreforbrug fremkommer primært via forskydninger af projekterne Ombygning af skolerne i Rønne med 17,8 mio. kr., Snogebæk områdefornyelse med 1,1 mio. kr., Allinge Helhedsplan med 1,4 mio. kr., nedrivningspuljer med 2,0 mio. kr. og Vej- og trafikanlæg ved Rønne Havn (Havnepakke III) med 4,5 mio. kr.

 

På Fritids- og Kulturudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb 21,5 mio. kr., hvor der forventes anvendt 12,3 mio. kr.

Mindreforbruget på 9,1 mio. kr. omfatter henholdsvis Projekt Mountainbikespor, hvor tilskuddet til Naturstyrelsen først forventes udbetalt efter projektets afslutning i 2018, Bornholms Museum, hvor der alene forventes afholdt udgifter til projektering af projektet i 2017 samt puljerne vedrørende Energirenovering i selvejende haller og forsamlingshuse og ”åbne” selvejende haller. Det forventes, at der bliver taget stilling til udmøntning af puljerne i 2017, men forbruget forventes først at komme i 2018. 

 

 

Resultatopgørelsen

I resultatopgørelsen sammenstilles ovenstående budgetopfølgning på drift og anlæg med opfølgning på de øvrige poster vedrørende indtægter, lån og renter. Der henvises til bilaget vedr. resultatopgørelsen for en mere fyldestførende gennemgang.

 

Overordnet set viser budgetopfølgningen pr. 30. april 2017, at der på det skattefinansierede område forventes et underskud på 78,2 mio. kr. primært som følge af et merforbrug på serviceudgifterne og anlæg.

 

På det brugerfinansierede område forventes et overskud på 3,9 mio. kr. således at det samlede resultat forventes at udgøre et underskud på 74,3 mio. kr. Dette forøges med 51,6 mio. kr. fra øvrige poster, som bl.a. indeholder optagelse og afdrag på lån. Heri er indregnet tilbagebetaling af lån hos Arbejdsmarkedets Feriefond vedrørende NaturBornholm. Det vides dog endnu ikke, hvilken betydning det får for de kommuner og museer, som har lån i Arbejdsmarkedet Feriefond, at regeringen er gået ind i sagen.

 

Samlet set forventes derved et kassetræk på 125,9 mio. kr.

 

Tabel 2: Komprimeret resultatopgørelse

Beløb i mio. kr.

Opr. budget 2017

Korr. budget 2017

Forventet regnskab pr. 30. april

Afvigelse fra opr. budget

Afvigelse fra korr. budget

Det skattefinansierede område:

 

 

 

 

 

-       Indtægter

-2.744,3

-2.756,6

-2.740,1

4,1

16,4

-       Drift

2.688,2

2.793,9

2.719,9

31,7

-73,9

-       Renter

-1,3

-1,3

-3,0

-1,7

-1,7

-       Anlæg

67,1

140,4

101,4

34,3

-39,0

Resultat af det skattefinansierede område

9,7

176,4

78,2

68,5

-98,2

Resultat af det brugerfinansierede område

-6,2

-3,4

-3,9

2,3

-0,4

Samlet resultat

3,5

173,0

74,3

70,8

-98,6

Øvrige poster

4,6

48,4

51,6

46,9

3,2

Kasseforøgelse (-) / -forbrug (+)

8,2

221,3

125,9

117,8

-95,4

 

I bilag 1 rettes fokus mod resultatopgørelsen

I bilag 2 findes en sammenskrivning af dagsordenspunkterne fra udvalgenes behandling af budgetopfølgningen på udvalgsniveau samt fagudvalgenes indstillinger

I bilag 3 findes en oversigt over budgetopfølgning på udvalg, center og bevillingsniveau

I bilag 4 findes en oversigt over budgetopfølgning på anlæg

I bilag 5 findes en sammenskrivning af driftsopfølgningen på udvalg og bevillinger

I bilag 6 findes en sammenskrivning af anlægsopfølgningen på udvalg og projekter

 

Økonomiske konsekvenser

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2017 viser, at der samlet set forventes et samlet underskud på 74,3 mio. kr. på det skatte- og brugerfinansierede område. Det forventede underskud skyldes fortrinsvis et forventet merforbrug på driften, herunder serviceudgifterne og anlæg, som finansieres af overført overskud fra 2016. Overførslen fra 2016 udgør 99,4 mio. kr. vedrørende driftsområderne og 62,9 mio. kr. vedrørende anlægsområdet.

Øvrige poster, herunder lån, bidrager med en forventet nettoudgift på 51,6 mio. kr. primært som følge af indregningen af tilbagebetaling af lån vedr. NaturBornholm.

Samlet set forventes et kassetræk på 125,9 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse fra det oprindelige budget på 117,8 mio. kr., idet der i det oprindelige budget var regnet med et kassetræk på 8,2 mio. kr. Når der tages højde for det overførte overskud fra 2016 og øvrige korrektioner til budget 2017, forventes en afvigelse på 95,4 mio. kr. i det forventede regnskab for 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 20. juni 2017

1.
Resultatopgørelsen pr. 30. april 2017 (DOCX)

2.
Drift og anlæg på fagudvalg (DOCX)

3.
Oversigt over udvalg, centre og bevillinger (PDF)

4.
Oversigt over budgetopfølgning på anlæg (PDF)

5.
Driftsopfølgning på udvalg og bevillinger (DOCX)

6.
Anlægsopfølgning på udvalg og projekter (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Likviditetsoversigter 31. maj 2017

00.32.18G01-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

6

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

17

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget til efterretning

Kommunalbestyrelsen til efterretning

 

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. maj 2017.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Taget til efterretning

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo maj 2017, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage, skøn over udviklingen i kassebeholdningen resten af året og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i indeværende år og forrige år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 235,2 mio. kr. er faldet med 27,8 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 30. april 2017. Denne udvikling er som forventet.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 336,3 mio. kr. Gennemsnittet er steget med 6,6 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 30. april 2017. Stigningstakten i den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er steget en smule siden opgørelsen ultimo april 2017, men er dog fortsat aftagende i forhold til ultimo 2016.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

 

 

 

Skøn over udviklingen i kassebeholdningen i 2017:

Den forventede udvikling i kassebeholdningen i 2017 er løbende påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2017 blev der vedtaget et kassetræk på 8,2 mio. kr. Dertil er aktuelt givet tillægsbevillinger for 49,5 mio. kr. finansieret af kassen. Dette er inkl. indfrielse af lånet vedr. NaturBornholm.

Forventninger i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. april 2017 er indarbejdet i opgørelsen af kassebeholdning med en forventet nettoeffekt på 25,3 mio. kr. vedr. drift og 39,0 mio. kr. vedr. anlæg.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2018 og frem, som fx udskudt indfrielse af lån og midler reserveret til anlæg i budgetoverslagsår. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af deres ressourcestrategiplan 2019 mv. Bofa har aktuelt hensat ca. 15,5 mio. kr.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter ophører, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Se bilag 1 for nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

Der er budgetteret med en renteindtægt af likvide aktiver på 1,9 mio. kr. i 2017. På baggrund af udviklingen i kassebeholdningen i 2016 må det forventes, at renteindtægten alt andet lige bliver højere end budgetteret i 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 20. juni 2017

1.
Beholdninger pr. 31. maj 2017 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Beretning nr. 30 og endelig godkendelse af regnskab 2016.

00.32.10K01-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

7

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

18

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

På Kommunalbestyrelsens møde den 27. april 2017, blev det besluttet at fremsende årsberetningen for 2016 til revisionen.

BDO Kommunernes Revision har efterfølgende revideret årsberetningen og har i den forbindelse fremsendt ”Beretning nr. 30, afsluttende beretning for regnskabsåret 2016”, som  fremlægges til politisk godkendelse.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) At revisionsberetning nr. 30 godkendes

b) At regnskabet for 2016 (bestående af beretning, specifikationer og bemærkninger) endeligt godkendes

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 27. april 2017, blev det besluttet at fremsende årsberetningen for 2016 til revisionen.

BDO Kommunernes Revision har efterfølgende revideret årsberetningen og har i den forbindelse udarbejdet ”Beretning nr. 30 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2016”.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

På baggrund af revisionens gennemgang af årsberetningen, er der foretaget nogle justeringer i årsberetningen efter at den blev fremlagt til politisk behandling den 27. april 2017. Korrektionerne har ingen indflydelse på hverken drifts- eller anlægsresultatet.

En beskrivelse af korrektionerne:

 

Der er foretaget enkelte korrektioner i anlægskartoteket i forhold til klassificeringen og værdiansættelsen af enkelte aktiver, som bevirker:

 

- at summen af aktiver og passiver i balancen er nedskrevet med 2,5 mio. kr. til 3.583,4 mio. kr. 

 

- at den regnskabsmæssige værdi i note 4, anlægsoversigt, er nedskrevet med 3,0 mio. kr. til 1.200,2 mio. kr.

 

- at egenkapitalen pr. 31.12.2016 i henhold til note 7, udvikling i egenkapitalen, er nedskrevet med 2,5 mio. kr. til 2.227,3 mio. kr.

 

I note 3, overførte bevillinger, er genbevillingen til Børne- og Skoleudvalget forhøjet med 1,3 mio. kr., jævnfør kommunalbestyrelsens beslutning på mødet den 27. april 2017, pkt. 15, budgetoverførsler fra 2016 til 2017.

 

I note 10, kautions- og garantiforpligtelser, er den samlede sum af ”almindelige kautions- og garantiforpligtelser” forhøjet med 0,1 mio. kr. til 2.002,8 mio. kr.

 

Der er desuden foretaget mindre redaktionelle justeringer i årsberetningen.

 

En oversigt over endelige anlægsregnskaber er blevet indarbejdet i specifikationerne til beretningen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 20. juni 2017

1.
Regnskab 2016, beretning (PDF)

2.
Regnskab 2016, specifikationer (PDF)

3.
Regnskab 2016, bemærkninger (PDF)

4.
Revisionsberetning nr. 30, regnskab 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Overtagelse af inddrivelsesopgaven vedr. fortrinsberettigede krav fra SKAT

00.18.04A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

8

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

19

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Regeringen har i januar 2017 vedtaget lovforslag om, at kommunerne overtager inddrivelsesopgaven vedr. ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav fra februar 2017. Lovændringen følger bl.a. af den aftale, som regeringen og KL indgik i april 2016 om at kommunerne skulle overtage inddrivelsen af ejendomsskatter og øvrige fortrinsberettigede krav.

Det fremgår af lovændringen, at kommunerne overtager inddrivelse af krav, der er i kommunen pr. 2. februar 2017, mens SKAT skal færdigbehandle alle restancer oversendt til SKAT inden den 2. februar 2017.

Loven vedrører alene inddrivelse af de fortrinsberettigede kommunale fordringer, som skal forstås som fordringer, der tilhører kommunen og hviler på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret (prioritet foran f.eks. pantebreve, udlæg og servitutter), herunder kommunale ejendomsskatter. Inddrivelsen af de pågældende fordringer vil også være kommunal, hvis disse på et tidspunkt ophører med at have fortrinsret.

På Bornholm er der pr. 1. maj 2017 restancer på 3 mio. kr., som vedrører ejendomsskatter. Heraf er der 1,1 mio. kr., som vedrører 1. rate ejendomsskat i 2017 og som kommunen nu har mulighed for selv at inddrive. Baseret på tidligere erfaringer skønnes det, at kommunen kan inddrive 80 pct. af gælden svarende til 912.000 kr. Det skønnes, at dette vil være niveauet for ejendomsskatterestancer pr. halvår i forbindelse med, at der opkræves 1. og 2. rate ejendomsskat.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a)    at Betalingskontoret i Center for Økonomi og Personale overtager den statslige opgave med inddrivelse af den kommunale ejendomsskat og øvrige fortrinsberettigede krav

b)    at kommunaldirektøren bemyndiges til at udpege kommunale pantefogeder til at varetage inddrivelsesopgaven på kommunale ejendomsskatter

c)    at følgende lovbestemte takster optages på kommunens takstoversigt under bevilling 61 Økonomi og Personale:

1.  retsafgift for tilsigelse til udlægsforretning, grundafgift: 300 kr. Ved krav over 3.000 kr. beregnes yderligere en halv procent af det overskydende beløb

2.  udskrift af kopi af udlægsbogen: 175 kr.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Regeringen har i januar 2017 vedtaget lovforslag om, at kommunerne overtager inddrivelsesopgaven vedr. ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav fra SKAT fra februar 2017.

Lovændringen betyder, at kommunen fremover varetager pantefogedopgaven for kommunale ejendomsskatter. Den kommunale pantefoged kan foretage udlæg i fast ejendom for krav, der på udlægstidspunktet er sikret ved lovbestemt panteret i den pågældende ejendom.

Konkret betyder det, at kommunen efter endt rykkerprocedure vil skulle:

 

I modsætning til SKAT har kommunerne ikke mulighed for at foretage løntilbageholdelse som en del af inddrivelsen. Det kunne eksempelvis være relevant ved mindre restancer. I hvilket omfang dette ’manglende’ redskab for kommunerne vil have en effekt på det inddrevne provenu, vil indgå i en national evaluering af inddrivelsesarbejdet, som SKAT og KL kommer til at forestå.

 

I 2016 gennemførte BRK et pilotprojekt, hvor medarbejdere havde kontakt til foreninger mv., der havde restancer vedrørende ejendomsskat. Resultatet af projektet var, at der blev indbetalt 130.000 kr. En del af projektet var at gøre borgere opmærksomme på muligheden for at blive tilmeldt betalingsservice. Dette var især rettet mod borgere som ikke er opmærksomme på at se deres post i e-boks.

BRK har derudover anskaffet en digital løsning, hvor man som borger kan se sit økonomiske mellemværende med kommunen. Den digitale løsning hedder ”Mit Betalingsoverblik” og tilgås via Borger.dk. Her kan man også betale sin gæld eller tilmelde sig betalingsservice.

 

Den særlige indsats i 2016 viste et stort fald i antal rykkere i 2016 sammenlignet med 2015:

Antal rykkere i forbindelse med betaling af 2. rate ejendomsskat

2015

2016

Ved 1. rykker

1517

999

Ved 2. rykker

537

390

 

For 2017 viser tallene en lille stigning i forhold til 1. rate ejendomskat:

Antal rykkere i forbindelse med betaling af 1. rate ejendomsskat

2017

Ved 1. rykker

1035

Ved 2. rykker

501

 

 

Organisering

Opgaven med inddrivelse af ejendomsskatter og øvrige fortrinsberettigede krav er placeret i Betalingskontoret i Center for Økonomi og Personale.

Opgaven er overgået til Bornholms Regionskommune pr. 1. februar 2017. Det vides ikke, om den kommunale varetagelse af opgaven bliver af midlertidig karakter. Regeringen har i forbindelse med boligpakken foreslået, at opkrævning og inddrivelse af alle skatter i relation til ejendomme bliver en statslig opgave fra 2019.

 

Ifølge loven er der som noget nyt indsat bestemmelser, hvorefter en kommunal pantefoged – der vil være et sidestykke til SKATs pantefogeder – kan foretage udlæg for ydelser, der på udlægstidspunktet hviler på den faste ejendom med lovbestemt pant i den pågældende ejendom. Hermed skal der etableres en kommunal pantefogedfunktion til varetagelse af området.

 

Det forventes, at der er behov for, at 2 medarbejdere skal udpeges og bemyndiges som pantefogeder. Det indstilles, at kommunaldirektøren bemyndiges til at udpege og bemyndige disse.

 

Økonomiske konsekvenser

Som følge af overtagelse af opgaven er Betalingskontoret opnormeret med 0,5 årsværk. Dertil kommer engangsudgifter til kompetenceudvikling af medarbejderne og til implementering af nyt modul til eksisterende it-system. Der vil også være løbende driftsudgifter til det nye modul til it-systemet.

 

Det vurderes, at opstartsudgifterne i 2017 vil være på 336.500 kr. (0,5 årsværk i 10 mdr., uddannelse, indretning og implementering af it-system), og at de løbende driftsudgifter fra 2018 vil være på 257.300 kr. (0,5 årsværk og løbende systemudgifter).

 

Den økonomiske kompensation til kommunerne for overtagelse af inddrivelse af ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav er samlet set 18,6 mio. kr. fra 2017 og frem (2017-pl).

Bornholms Regionskommunes andel er 0,67% svarende til 125.000 kr.

 

Den retsafgift, der hidtil er tilfaldet SKAT, tilgår fremover kommunerne i forbindelse med inddrivelse af de kommunale ejendomsskatter. Det vurderes umiddelbart, at ca. 10 pct. af sagerne vil blive pålagt en retsafgift og på den baggrund forventes det årlige provenu fra retsafgifter at udgøre 10.000 kr.

 

 

2017

2018 og frem

Udgifter til opnormering, uddannelse, it-system mv.

336.500 kr.

257.300 kr.

Kompensation, indtægt

125.000 kr.

125.000 kr.

Forventet indtægt

10.000 kr.

10.000 kr.

Difference (udgifter som ikke dækkes af kompensation og indtægter)

211.500 kr.

132.300 kr.

 

Som det fremgår af tabellen vil der i 2017 være udgifter på 211.500 kr. og på 132.300 kr. i årene fremover, som ikke kompenseres eller forventes dækket af indtægter fra retsafgifter.

 

Udgifterne afholdes af Center for Økonomi og Personale, og når Lov- og cirkulæreprogrammet foreligger, vil det blive indstillet, at kompensationen til opgaven placeres i Center for Økonomi og Personale fra 2017 og frem. Derudover vil der i forbindelse med budget 2018 blive indstillet, at Center for Økonomi og Personale får en teknisk korrektion, som kan dække de yderligere løbende driftsudgifter fra 2018 og frem.

De ekstra udgifter i 2017 kan Center for Økonomi og Personale afholde af overført overskud fra 2016.

 

Pr. 1. maj 2017 er der restancer vedr. ejendomsskatter på 3 mio. kr., hvoraf kommunen har mulighed for at inddrive 1,1 mio. kr., da disse vedrører 1. rate ejendomsskat i 2017. Det skønnes, at det vil være muligt at inddrive 80 pct. svarende til 912.000 kr., og at dette vil være niveauet fremadrettet pr. halvår.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Forberedelse af valg til kommunalbestyrelse og regionsråd den 21. november 2017

84.00.00P21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

42

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

20

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I henhold til den kommunale valglov holdes der valg til Bornholms Kommunalbestyrelse og Regionsrådet for Region Hovedstaden – tirsdag den 21. november 2017, for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

a)    At de 9 afstemningssteder godkendes.

b)    At de politiske partier tilbydes at indstille personer til udpegning til valgstyrere og valgtilforordnede.

c)    At borgmesteren bemyndiges til at fordele eventuelle pladser til afstemningsstederne.

d)    At borgmesteren bemyndiges til at udpege valgstyrerformand for det enkelte afstemningssted.

e)    At der udpeges 12 hold til at modtage brevstemmer i borgernes eget hjem og på plejehjem og -centre og diverse boformer.

f)    At borgmesteren bemyndiges til at foretage udvælgelsen af 12 personer til de 12 brevstemmehold blandt de af partierne indstillede personer.

g)    At administrationen bemyndiges til at udpege de administrative medarbejdere, der skal fungere som valgtilforordnede, valgstyrersekretærer og medarbejdere, der skal deltage i stemmeoptællingen om aftenen og til fintællingen dagen efter valget.

h)    At administrationen bemyndiges til at udpege de administrative medarbejdere, der skal fungere som stemmemodtagere til brevstemmeholdene og til valgbussen,

i)     At der ydes en valgdiæt til valgstyrere, valgtilforordnede, valgstyrersekretærer, stemmetællere og medarbejdere i valgsekretariatet.

j)     At hidtidig praksis vedrørende indsamlinger følges.

k)    At administrationen bemyndiges til at godkende ansøgninger om indsamlinger ved valget.

 

 

Økonomi- og Planudvalget, den 20. juni 2017:

Anbefales

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Ved det konstituerende møde blev følgende valgt til valgbestyrelse for valg til kommunevalg for begge opstillingskredse:

 

Winni Grosbøll formand                     Suppleant Margrethe Kjellberg
Bjarne Westerdahl                            Suppleant Maria Fromseier Kjærgaard
Søren Schow næstformand                Suppleant Andreas Ipsen
Carl Ilsøe                                        Suppleant Linda Kofoed Persson
Morten Riis                                      Suppleant Bente Johansen

 

Opstillingskredse og afstemningssteder

Bornholms Storkreds er opdelt i 2 opstillingskredse:

1. opstillingskreds, Rønnekredsen med tidligere Rønne og Hasle Kommuner

2. opstillingskreds, Aakirkebykredsen med tidligere Allinge-Gudhjem, Nexø, Aakirkeby Kommuner og Christiansø.

 

Der er følgende 9 afstemningssteder på Bornholm:

 

Afstemningssted

Adresse

Allinge Afstemningssted

2. opstillingskreds

(består af Allinge-Sandvig, Olsker-Tejn, Rø),

Allinge Valgsted

Nordlandshallen, cafeteriet

Strandvejen 1

3770 Allinge

Østermarie Afstemningssted

2. opstillingskreds

(består af Østermarie, Østerlars, Gudhjem),

Østermarie Valgsted

Østermarie Hallen

Idrætsvej 1

3751 Østermarie

Svaneke Afstemningssted

2. opstillingskreds

(består af Svaneke, Ibsker)

Svaneke Valgsted

Svaneke Hallen

Sydskovvej 4

3740 Svaneke

Nexø Afstemningssted

2. opstillingskreds

(består af Nexø, Bodilsker)

Nexø Valgsted

Paradisbakkeskolen

Kong Gustafsvej 10 A

3730 Nexø

Pedersker Afstemningssted

2. opstillingskreds

(består af Pedersker, Poulsker)

Pedersker Valgsted

Pedersker Samlingshus

Pedersker Hovedgade 56,

3720 Aakirkeby

Aakirkeby Afstemningssted

2. opstillingskreds

(består af Aakirkeby, Nylars, Vestermarie)

Aakirkeby Valgsted

Aakirkeby-Hallerne, Mødelokaler

Grønningen 3

3720 Aakirkeby

Klemensker Afstemningssted

1. opstillingskreds

(består af Nyker, Klemensker)

Klemensker Valgsted

Bornholms Ungdomsskole,

Sct. Klemensgade 26,

3782 Klemensker

Rønne Afstemningssted

1. opstillingskreds

 

Rønne Valgsted

Rønne Idrætshal

Torneværksvej 1

3700 Rønne

Hasle Afstemningssted

1. opstillingskreds

(består af Rutsker, Hasle, Sorthat-Muleby)

Hasle Valgsted

Hasle Hallen

Byvangen 6

3790 Hasle

 

Valgstyrer og valgtilforordnede vælgere

Administrationen indstiller, at der udpeges nedenstående antal valgstyrere og tilforordnede til de 9 valgsteder. Der bliver anvendt elektroniske valglister.

Det foreslåede antal hviler på en evaluering af brugte valgstyrere og tilforordnede ved afholdelse af valg til Bornholms Kommunalbestyrelse og Regionsrådet for Region Hovedstaden, tirsdag den 19. november 2013.

Nedenstående antal er lig antallet i 2013, dog er der tilføjet 1 valgbord på Rønne valgsted, og heraf følgende 4 valgstyrere.

 

Valgsted

Antal valgborde

Valgstyrere/tilforordnede

Adm.an-svarlig

I alt

Allinge

2

5 valgstyrere, 4 tilforordnede

1

10

Østermarie

2

5 valgstyrere, 4 tilforordnede

1

10

Svaneke

2

5 valgstyrere, 1 tilforordnet

1

7

Nexø

2

5 valgstyrere, 4 tilforordnede

1

10

Pedersker

2

5 valgstyrere, 1 tilforordnet

1

7

Aakirkeby

2

5 valgstyrere, 8 tilforordnede-heraf 2 politisk udpegede

1

14

Klemensker

2

5 valgstyrere, 4 tilforordnede

1

10

Hasle

2

5 valgstyrere, 4 tilforordnede

1

10

Rønne

5

11 valgstyrere, 31 tilforordnede

1+2

45

 

 

 

 

Til alle valgsteder bliver der indkaldt ekstra administrativt personale til optællingen fra kl. 20.00.

Administrationen foreslår, at de politiske partier indbydes til at indstille så mange personer som muligt til at blive udpeget til valgstyrere, valgtilforordnede og brevstemmemodtagere.

Der er etableret samarbejde med flere af de bornholmske borgerforeninger, om at deres medlemmer kan deltage som valgtilforordnede. Samtidig foreslås det, at der supplerende kan annonceres efter frivillige, hvis det bliver nødvendigt for at få udpeget det nødvendige antal personer.

 

Brevstemmehold

Der skal være udpeget brevstemmehold til at modtage brevstemmer i diverse boformer, som f.eks. plejehjem og plejecentre samt i vælgerens eget hjem.

 

Hvert brevstemmehold består af 1 valgtilforordnet vælger og 1 administrativ medarbejder. Administrationen foreslår, at der udpeges personer til i alt 12 brevstemmehold:

 

Rønne         5 hold

Nexø           3 hold

Aakirkeby    2 hold

Hasle          1 hold

Allinge         1 hold

 

Stemmeoptællingen

Økonomi- og Indenrigsministeriet har meddelt, at stemmeoptællingen skal foretages på de enkelte afstemningssteder umiddelbart efter afstemningens afslutning med efterfølgende fintælling i opstillingskredsene senest dagen efter afstemningen.

 

Fintællingen foregår dagen efter selve valgdagen i Rønne Idrætshal.

 

Administrationen foreslår, at administrationen udpeger et antal medarbejdere til dette arbejde.

 

Valgbussen

Administrationen ønsker, at bruge valgbussen til at samle brevstemmer inden for de sidste 3 uger før valgdagen. Der udarbejdes en plan for bussens placeringer, denne plan sendes til valgbestyrelsen til orientering.

 

Indsamlinger

Der er ved tidligere valg givet tilladelse til indsamlinger ved afstemningsstederne forudsat at de blev holdt udenfor afstemningslokalet og i øvrigt ikke er til gene for valghandlingen.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi og Personale oplyser, at der er afsat 1.139.000 kr. på budgettet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Anlægsbevilling til renovering af Gudhjem Svømmehal

04.04.00P20-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

07-06-2017

7

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

30

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

21

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Gudhjem Svømmehal ansøger om tillægsbevilling på 1.533.100 kr. til ombygningerne i forbindelse med overholdelse af de forestående vandbehandlingskrav. Disse har vist sig mere indgribende i forlængelse af det kommunalt vedtagne administrationsgrundlag for godkendelse og tilsyn med svømmebade.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

·         at der tages stilling til ansøgningen

 

Fritids- og Kulturudvalget den 7. juni 2017:

Fritids- og Kulturudvalget indstiller, at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 1.533.100 kr. finansieret af kassebeholdningen, og at anlægsbevillingen forhøjes tilsvarende.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Fritids- og Kulturudvalgets indstilling anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Fritids- og Kulturudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Gudhjem Svømmehal ansøger om en tillægsbevilling på 1.533.100 kr. for at kunne imødegå de krav til godkendelse af svømmehallen, som Bornholms Regionskommune stiller.

 

Som følge af et lovkrav med tilhørende bekendtgørelse udstedt i 2012 fik alle landets offentlige svømmebade en 5-årig frist til at få opgraderet de tekniske installationer. Fra 1. juli 2017 træder skærpede vandbehandlingskrav således i kraft. Disse krav medfører en ombygning af vandbehandlingsanlægget i Gudhjem Svømmehal, så det kan leve op til de nye krav.

Gudhjem Svømmehal indgik i samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll, som udarbejdede tre mulige vandbehandlingsprojekter, der blev forelagt kommunalbestyrelsen. Det godkendte vandbehandlingsanlæg med tromlesigte havde en højere anskaffelsespris, men lavere efterfølgende driftsomkostninger end de andre forslag. Den 30. juni 2016 besluttede kommunalbestyrelsen derfor at bevilge 3.835.963 kr. til Gudhjem Svømmehal, således at hallen kunne imødekomme bekendtgørelsens krav pr. 1. juli 2017.

 

Herunder links til tidligere behandlinger i kommunalbestyrelsen:

Behandling i Kommunalbestyrelsen d. 26. maj 2016

Behandling i Kommunalbestyrelsen d. 30. juni 2016

 

Den 3. april 2017 vedtog Teknik- og Miljøudvalget det administrative grundlag for godkendelser og tilsyn med svømmebade på Bornholm. Denne beslutning medfører, at ansøgningen om godkendelse af det projekterede anlæg underkendes, idet det vurderes at vandet med den ansøgte løsning ikke renses tilstrækkeligt.

Gudhjem Svømmehal har efterfølgende taget kontakt til Rambøll, som har udarbejdet et notat, der sammenligner de to former for vandbehandlingsanlæg, og anfører merprisen for det krævede anlæg:

 

 

Inkl. moms

*Ekskl. momsref.

MA 85 %  

Tromlesigte med delstrømsfiltrering (Rambølls anbefaling)

4.762.500 kr.

3.952.875 kr.

Fuldflow sandfiltrering

(Teknologisk Instituts/ BRKs anbefaling)

6.468.750 kr.

5.369.063 kr.

Ekstra omkostninger jf. tilbud

1.706.250 kr.

1.416.188 kr.

 

* Beløbet på 1.706.250 kr. inkl. moms svarer til 1.416.188 kr. ekskl. moms, idet

momsandelsprocenten på dette område er 85.

 

Merudgiften på 1.416.188 kr. skyldes dermed uforudsete ekstraomkostninger som følge af det kommunalt vedtagne administrationsgrundlag på området.

Kommunalbestyrelsen godkendte en anlægsbevilling på 3.835.963 kr. d. 30. juni 2016 på baggrund af overslagspriser for projektet.

Efter afholdt licitation er prisen på opgaven blevet i alt 4.762.500 kr. inkl. moms, hvilket er 140.858 kr. højere end oprindeligt forudsat. Dette svarer til 116.912 kr. ekskl. momsrefusion.

Der søges således om en tillægsbevilling på i alt 1.533.100 kr.:

 

Merudgift ifm. projektering af det oprindelige projekt                   116.912 kr.

Merudgift ifm. opgradering af projektet til fuldflow filtrering       1.416.188 kr.

Samlede merudgifter ekskl. momsrefusion                              1.533.100 kr.

 

For at opnå godkendelse skal Gudhjem Svømmehal investere i fuldflow sandfiltrering, hvilket medfører en række ændringer ift. det oprindeligt planlagte anlæg, ligesom det også medfører øgede forbrugsudgifter. De årlige driftsomkostninger vil være ca. 31.000 kr. ekskl. moms højere med den løsning, som Teknologisk Institut anbefaler end med den oprindeligt projekterede. Dette vil formentlig medføre en ændring i tilskudsfordelingen for svømmehallerne jf. kommunens tilskudsmodel for selvejende haller, idet modellen blandt andet baserer sig på faste udgifter. Fordelingen afhænger dog ligeledes af, hvordan Rønne Svømmehals driftsudgifter forholder sig sammenlignet med til Gudhjem Svømmehals.

Den samlede pris for vandbehandlingsanlægget med fuldflow sandfiltrering er ifølge tilbuddet 6.468.750 kr. inkl. moms, hvilket svarer til 5.369.063 kr. ekskl. momsrefusion.

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. juni 2016 en anlægsbevilling på 3.835.963 kr. til renovering af Gudhjem Svømmehal, finansieret af kassebeholdningen.

 

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal der gives en tillægsbevilling på 1.533.100 kr. til Gudhjem Svømmehal. Anlægsbevillingen til projektet skal tilsvarende forhøjes med 1.533.100 kr., således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 5.369.063 kr.

 

 

 

Inkl. moms

Ekskl. momsref.

MA 85 %

Oprindelig bevilling

4.621.642 kr.

3.835.963 kr.

Tillægsbevilling

1.847.108 kr.

1.533.100 kr.

Samlet pris for fuldflow sandfiltrering

6.468.750 kr.

5.369.063 kr.

 

 

Beløbet på 5.369.063 kr. ekskl. moms svarer til 6.468.750 kr. inkl. moms, idet momsandelsprocenten på dette område er 85. 

 

Der er ca. 54.000 kr. til rådighed i renoveringspuljen til selvejende haller, idet kommunalbestyrelsen meddelte anlægsbevillinger til anlægsopgaver i de selvejende idræts- og svømmehaller den 24. maj 2017.

En tillægsbevilling vil således kræve finansiering fra regionskommunens kassebeholdning.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 7. juni 2017

1.
Ansøgning om tillægsbevilling (DOCX)

2.
Notat vedr. meromkostninger (PDF)

3.
Administrationsgrundlag for godkendelser og tilsyn med svømmebade på Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Anlægsbevillinger til Projekt måltider på bornholmske plejecentre - etablering af køkkener på plejecentre

27.42.00G01-0052

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

12

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

32

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

22

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om anlægsbevillinger til etablering af lokale køkkener på plejecentrene Nørremøllecentret, Aabo og Lunden, idet der er opnået tilsagn om tilskud til projektet fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Der gives samtidig en orientering om projektstatus mv.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

·         at orientering om projektstatus og tidsplan tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget den 8. juni 2017:

Taget til efterretning.

 

Teknik- og økonomidirektøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 33.765.830 kr. inkl. moms (udgift) til etablering af køkkener på plejecentrene Nørremøllecentret, Aabo og Lunden,

b) at der tilsvarende gives en anlægsbevilling på -33.765.830 kr. (indtægt) vedrørende tilskud til projektet,

c) at anlægsbevillingerne gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget, og

d) at der kun kan afholdes udgifter ud over 27.012.657 kr. i det omfang tillægstilsagnet foreligger.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:
Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet har etableret en pulje til målrettet renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på plejecentre. Puljen på 425 mio. kr. blev aftalt som en del af Finanslov 2017. Formålet er også at øge mulighederne for at inddrage borgerne i selve planlægningen og tilberedningen af måltiderne.

 

Bornholms Regionskommune har ansøgt og modtaget tilsagn om tilskud til etablering af lokale køkkener på de fælles boligarealer på plejecentrene Nørremøllecentret, Aabo og Lunden.

Etableres der køkkener på fælles boligarealer er der ikke krav om medfinansiering.

Ligeledes er der et overordnet krav om, at dette køkkenprojekt ikke må føre til huslejestigninger. 

 

Projektet omfatter etablering af følgende køkkener på følgende plejecentre:

 

Nørremøllecenteret, Paradisvej 68, Nexø

Her etableres og renoveres 5 køkkener

-         2 stk. Afdeling Øst og Afdeling gl. Nord

-         1 stk. Afdeling ny Øst

-         1 stk. Afdeling ny Vest

-         1 stk. Afdeling gl. Vest

 

Plejecenter Aabo, Nygade 40, Aakirkeby

Her etableres og renoveres 5 køkkener

-         1 stk. Afdeling Kastanjebo – Stueplan   

-         1 stk. Afdeling Valnøddebo – 1. sal

-         1 stk. Afdeling Bøgebo

-         1 stk. Afdeling Birkebo

-         1 stk. Afdeling Lærkebo

 

Lunden, Paradisvej 83, Rønne

Her etableres og renoveres 1 køkken  

Bygning P11

 

Budgetterede anlægsudgifter for de enkelte plejecentre er vedlagt som bilag.

 

Tidsplan og indgåelse af rådgiverkontrakter

 

Der er indgået en rådgiveraftale med Steenbergs Tegnestue omkring rådgivning og projektering og udbud af anlæg- og bygdelen.

På teknik- og ventilationssiden er der indgået rådgiveraftale med VVS-Support v/Nicolai Ipsen, om projektering og udbud af teknik og ventilation. Rådgiver er ligeledes ansvarlig for projektets afvikling i byggefasen.

Der er udarbejdet en organisationsoversigt, der viser den overordnede styregruppe (byggeudvalg) samt projektgrupper for de enkelte plejecentre. Organisationsoversigten vedlægges som bilag.

Der er sideløbende udarbejdet en tids- og betalingsplan, som fastlægger vigtige mødedatoer for styregrupper og projektgrupper. Der er et igangværende projektgruppearbejde, som endnu ikke er afsluttet.

Tidsplanen er udarbejdet noget kompakt men realistisk, fordi bevillingen skal være brugt i indeværende år. Tids- og aktivitetsplanen vedlægges som bilag.

 

Status i forbindelse med medarbejderinddragelse

I det indsendte samlede projekt til Sundheds- og Ældreministeriet indgår planer om at inddrage lokale vaskerier på to af afdelingerne på Nørremøllecentret og fire afdelinger på Plejecenter Aabo til køkken, spise- og opholdsrum. Dette er nødvendigt for at sikre den ekstra plads, som et køkken der skal producere mad fra bunden har brug for, og for samtidig at skabe plads til, at beboerne kan spise sammen og have et opholdsområde.

Idet de nuværende lokale vaskerier inddrages, er der budgetteret med og planlagt at flytte vaskemaskiner mv. fra de lokale vaskerier til andre store centrale vaskerier på de to plejecentre.

I forbindelse med planlægningsmøder i projektgrupperne på Nørremøllecentret og Aabo, har medarbejderrepræsentanter efterfølgende udtrykt ønske om, at få genetableret de lokale vaskerier på afdelingerne. Hvis dette skal imødekommes, vil det kræve, at der bliver inddraget lokaler som i dag er klassificeret som servicearealer (kontorer mv.) og at disse bygges om til vaskerier.

Det modtagne tilsagn fra ministeriet er givet under forudsætning af at tilskuddet bruges på ombygning på fællesarealer. Ved ombygning på servicearealer kræves der en medfinansiering på 25 pct. af den specifikke anlægsudgift til servicearealer ekskl. moms.

Bornholms Regionskommune har for nuværende indsendt en forespørgsel til Sundheds- og Ældreministeriet om hvorvidt en etablering af de ønskede lokale vaskerier ligger indenfor rammen af de tildelte midler, idet der er tale om et ændret grundlag i forhold til det ansøgte.

Ministeriet har meddelt tilbage, at ministeriet ikke har ressourcer til at besvare forespørgslen indenfor den nærmeste tid, og idet projektet skal være afsluttet per 1. januar 2018, er det således nødvendigt, at de tildelte midler gøres tilgængelige inden vi får svar på forespørgslen.

Disse variabler medfører følgende mulige scenarier:

·         Den oprindelige plan som ministeriet har givet tilsagn til følges og vaskerierne på de berørte afdelinger samles i de to større eksisterende vaskerier på Nørremøllecentret og Aabo. Dette medfører eventuelt en revidering af visitationen af vaskeopgaven, idet der bliver længere til vaskerierne for medarbejderne. En beregning heraf foretages af Center for Ældre.

·         Vi får et positivt svar fra ministeriet om at reetableringen af de lokale vaskerier ligger indenfor rammen af projektets tilførte midler og projektet revideres efterfølgende for at medtage dette.

·         Vi får et negativt svar fra ministeriet, men godkendelse til at ændre i projektet og vil derved selv skulle medfinansiere 25 pct. af udgifterne til genetablering af vaskerierne. Medfinansieringsudgiften vil her være anslået 375.000 kr. ekskl. moms (anlægssummen til servicearealer er anslået til at udgøre 1,5 mio. kr. ekskl. moms).

 

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune modtog ved brev af 1. maj 2017 svar på ansøgningen om tilskud fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre.

Projektet omfatter etablering af lokale køkkener på de fælles boligarealer på plejecentrene Nørremøllecentret, Aabo og Lunden. 

Der blev meddelt tilsagn om tilskud på 27.012.657 kr. ekskl. moms til projektet til anvendelse i 2017.

I samme brev meddeler ministeriet, at det efter ansøgningsfristens udløb er blevet opmærksom på, at kommunerne i h. t. konteringsreglerne ikke kan få afløftet moms forbundet med anlægsudgifter til ældreboliger efter lov om almenboliger mv. – herunder udgifter til etablering af køkkener på de fælles boligarealer.

Da Bornholms Regionskommune ikke havde indregnet moms i f. m. tilskudsansøgningen, har kommunen efterfølgende, på ministeriets opfordring, indsendt et budget inkl. moms til ministeriet, således at momsudgifterne også kan blive dækket. Såfremt udgifterne kan godkendes af ministeriet, vil kommunen få tildelt en tillægsbevilling, der dækker momsudgifterne, som udgør 6.753.164 kr. Dette tillægstilsagn forventes snarest, men er endnu ikke modtaget.

 

På den baggrund søges der om en anlægsbevilling på 33.765.830 kr. inkl. moms til etablering af køkkener på de tre nævnte plejecentres fælles boligarealer, finansieret af tilskuddet på 33.765.830 kr. Anlægsbudgetterne inkl. moms for de enkelte lokationer fremgår af vedlagte bilag.

 

Nørremøllecentret

18.327.090 kr.

Aabo

13.015.960 kr.

Lunden

2.422.780 kr.

Samlede anlægsudgifter

33.765.830 kr.

Statstilskud

-33.765.830 kr.

Netto

0 kr.

 

Den vedlagte tidsplan indeholder en estimeret rateplan for forventede udgifter i projektperioden. Denne rateplan er opgjort uden moms.

 

Sagen vil blive fremlagt til politisk behandling på ny med henblik på justering af bevillingerne såfremt det bliver nødvendigt i forbindelse med en eventuel beslutning om alternativ placering af vaskerierne.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette anlægsprojekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget. Sagen fremlægges tillige for Social- og Sundhedsudvalget, idet den, ud over ansøgning om anlægsbevillinger, også omhandler tidsplan for aktiviteterne i projektet, datoer for mødeaktivitet mv., samt information om eventuel ændring af vaskeriernes placering.

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 8. juni 2017

1.
Anlægsbudget Lunden (PDF)

2.
Anlægsbudget Nørremøllecenteret (PDF)

3.
Anlægsbudget Aabo (PDF)

4.
Projektorganisation (PDF)

5.
Tidsplan (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Anlægsbevilling til implementering af elbus-drift i Rønne samt til midlertidig udskiftning af dieselbybusser

13.05.00Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

10

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

33

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

23

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I forbindelse med planlagt aldersudskiftning af bybusmateriellet – 2 busser i Rønne – overvejes der mere tidssvarende samt mere miljøneutrale drivmidler end diesel. Udviklingen inden for el-busser er ganske betydelig og der er i den nærmeste fremtid teknologisk tilgængelige muligheder for at overgå til ren el-drift på Rønne bybusnet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2017 på 500.000 kr. til etablering og igangsætning af projektorganisation, der forankret hos BAT, til at analysere, forberede og gennemføre implementering af ren el-drift på Rønne bybusnet.

b) at udgiften til projektorganisationen på 500.000 kr. inkl. moms finansieres af BATs driftsbudget 2017 under bevilling 57 Kollektiv trafik

c) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på i 2017 på 1.000.000 kr. til indkøb af to nyere diesel-bybusser til BAT indtil implementeringen af el-busdrift er tilendebragt. Efter implementeringen af el-busdrift overføres disse dieselbusser som reservemateriel eller afhændes.

d) at udgiften på 1.000.000 kr. inkl. moms finansieres af BATs driftsbudget 2017 under bevilling 57 Kollektiv trafik.

e) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

Kirstine van Sabben og Carl Ilsøe kan ikke medvirke

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
For indstillingen stemte 24: liste Ø, A, B, K, V og O.

Imod indstillingen stemte 2: liste W.

Indstillingen godkendt.

Liste W kan ikke medvirke, idét de ikke mener den teknologiske udvikling vedr. el-busser er tilstrækkeligt langt fremme ift. at imødekomme behovet, at prisen på 500.000 til en undersøgelse alene af el-busser og ikke f.eks biobrændsel og hybridbusser, er dyrt og kortsigtet, samt at de ikke ønsker at indkøbe gamle dieselbusser for 1.000.000 kr.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med BATs planer om at aldersudskifte to bybusser, der udfører driften på bybusnettet i Rønne by, arbejdes der henimod implementering af el som driftsmiddel på nyindkøbte busser, for at understøtte målsætningen om og arbejdet med at nå fossilfri drift i 2025.

Erfaringerne med denne omstilling til eldrift vil således være grundlaget for udskiftningen af den nuværende dieseldrevne busflåde senest i 2025. Busflåden vil på daværende tidspunkt have en gennemsnitsalder på ca. 12 år.

 

Der er på nuværende tidspunkt begrænset erfaring med elbusdrift i Danmark til den nuværende intensive bybuskørsel, som udføres i Rønne by. Ruterne er kendetegnet ved at busserne kører i ca. 8-9 timer uden endestationsophold. I forbindelse med åbningen af Campus Bornholm i 2018 skal bybusnettet revurderes, og i den anledning indarbejdes eventuelle særlige forhold ved elbusdrift i planlægningsarbejdet og ruteføringen, så eventuelle uhensigtsmæssige forhold samt fordyrende driftsforhold ved ruteføringen ikke er begrænsende for implementeringen af eldrift.

 

Der udføres på nuværende tidspunkt forsøg med elbusdrift på en enkelt A-buslinje i København, hvor der er indsat to elbusser med lejlighedsvis opladning. Roskilde kommune har derudover besluttet at igangsætte udbud, hvor der kræves eldrift på flere ruter, også baseret på lejlighedsvis opladning. Der forventes driftsstart i Roskilde i april 2019.

 

Forsøget på A-busruten kendetegnes ved, at elbusserne benyttes på ruteforløb, der har en begrænset geografisk længde, samt at der i ruteplanlægningen er plads til, at busserne kan genoplades på endestationerne. Genopladningen tager ca. 3-8 min. Bussernes teoretiske rækkevidde er afhængig af bussens konfiguration, og denne er specifik i forhold til det enkelte ruteforløb.

 

Genopladningen af busserne kræver, at der etableres endestation/opladningspause på alle bybusruteforløb, samt at der opsættes en stationær ladestation. Derudover skal der etableres ladekapacitet på bussernes garageanlæg.

 

Benyttelse af denne type elbusteknologi – lejlighedsvis opladning - vil kunne have som konsekvens, at driftstimerne på bybusnettet kan blive reduceret, da der vil være behov for genopladningstid en eller to gange pr. driftstime for hver elbus.

Det skal yderligere analyseres, både teknisk og økonomisk, hvilken bustype der vælges, idet der er to muligheder:

 

1. Lejlighedsvist opladte elbusser, dvs. busser som alene drives af elmotor(er), og som oplades ved rutens endestation(er) og/eller ved stoppested(er) undervejs på ruten.

2. Depotopladte elbusser, dvs. busser som alene drives af elmotor(er), og som alene oplades ved operatørens anlæg (primært om natten og evt. i forbindelse med længere ophold i løbet af dagen).

 

Der er behov for en egentlig projektorganisering af implementering af eldrift. For-analysen samt koordinering med andre myndigheder samt leverandører og elselskaber er afgørende for en succesfuld implementering af eldrift.

Det forventes, at der skal bruges ressourcer, ikke alene hos BAT, idet der i forbindelse med planlægning, indkøb, etablering og drift af ladestationer skal aktiveres andre interessenter og myndigheder.

Udviklingen af batteriteknologien går i disse år meget hurtigt, og alt tyder på, at batteriernes vægt og pris i de næste år vil reduceres betydeligt, samtidigt med at kapaciteten stiger.

Det er i dag meget vanskeligt at spå om elbussers rækkevidde om bare 7-10 år. Flere iagttagere i markedet forudsiger dog, at bussernes autonomi vil blive så stor, at der kun i begrænset eller ingen omfang vil være behov for ladestationer i byrummet. Udbygning af infrastruktur til opladning af elbusser i byrummet er en nødvendighed i dag, men kan om relativt få år være overflødig i forhold til nye busser.

 

Der skal indhentes konsulentressourcer til beregning og konfiguration af busserne til de planlagte ruteforløb. Alternativt vil dette arbejde blive forankret i udbuddet af det faktiske elbusindkøb, så de enkelte potentielle elbusleverandører forestår dette arbejde.

 

Det vurderes med udgangspunkt i det nuværende vidensniveau, at det vil være realistisk at arbejde henimod opstart med elbusdrift medio 2019, efter analysearbejde og gennemførte udbudsforretninger.

 

Projektorganisationen igangsættes umiddelbart efter beslutning i KB, og det forventes, at arbejdet med foranalyse og forberedelse af udbud til indkøb af busser og ladestationer forventes klar primo 2018

 

I tiden frem til implementeringen af eldrift vil det blive nødvendigt at lave en midlertidig udskiftning af de nuværende bybusser med nyere brugt materiel, da det ikke er økonomisk rentabelt fortsat at benytte de nuværende bybusser. Dette vil samtidig have en positiv effekt på miljøregnskabet, da det forventes, at det midlertidige materiel vil have en mindre udledning fra dieseldrift.

 

Sammenfattet kan der opregnes en række risikofaktorer, men som der også er en løsning på. Tabellen nedenfor opsummer disse riskofaktorer med løsningsforslag

 

Risiko faktor

Udfordring

Foreslået håndtering

 

Tidsplan

 

Behov for tilstrækkelig tid til forberedelse og gennemførelse af udbud samt tid for operatører og leverandører til at lave gennemarbejdede, skarpe tilbud.

 

Allokering af nødvendig tid, hvilket indebærer driftsstart den medio 2019.

 

 

 

 

Reduktion af køreplanstimer

 

Operatører har vanskeligt ved at genanvende eller afhænde brugte elbusser, hvilket medfører økonomisk usikkerhed.

 

Begrænsning af mulighed for reduktion af køreplans-timer til et minimum afløfter risici fra operatøren.

 

Teknologiens modenhed

 

Driftsstabilitet for el kan ikke forventes fra dag 1 at være på niveau med diesel.

 

Mulighed for at operatøren i begrænset omfang kan anvende dieselbusser til at sikre driftsstabilitet. Mere lempelige bods-bestemmelser, således at operatøren ikke rammes hårdt ved nedbrud med aflyst drift til følge.

 

Kabineopvarmning

 

Krav til elvarme hele året betyder behov for større batterier.

 

Det bør overvejes at give mulighed for anvendelse af busser med dieselfyr, som anvender biodiesel, hvilket reducerer bussernes pris.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Den endelige økonomi ved overgang til elbusdrift i Rønne er ikke mulig at opgøre fuldstændigt for nuværende.

 

Der er tale om teknologi, hvor parametre som restværdivurdering på busserne ikke er kendt, samt at implementeringsomkostningerne ikke er så gennemarbejdede, da de foreløbige erfaringstal er begrænsede.

Det har derudover ikke været muligt at validere de foreløbige tal fra de to forsøg i hovedstadsområdet, og der er således usikkerhed om, at alle de deltagende interessenters fulde omkostninger er allokeret til projekterne.

Det er dog forventningen, at implementeringsprojektet vil få fuldt indblik i de faktiske erfaringstal og indarbejde disse i den endelige indstilling til opstart på elbus-implementeringen i Rønne.

 

De foreløbige tal for el drift med lejlighedsvis opladning viser, at der ved drift med elbusser i Rønne med to busser er et ekstra investeringsbehov på op til 5.000.000 kr. sammenlignet med dieseldrift, hovedsagligt grundet etablering af ladefaciliteter samt merpris på indkøb af busser.

 

Den endelige pris kendes dog ikke, før der har været udbud. Trafikselskabet Movia arbejder på at gennemføre rammeudbud, gældende for alle 48 kommuner i deres trafikområde, for etablering af ladefaciliteter, og det er BATs forventning, at der vil kunne indkøbes under denne aftale. Samtidig er teknologien under stærk modning og generelt forventes faldende priser på materiel og ladeudstyr i de kommende år.

 

Staten har i øjeblikket ingen aktive puljer, hvor der kan søges om støtte til elbusprojekter, og i forhold til implementering af elbusdrift i foråret 2019 vil det ikke tidsmæssigt være muligt at søge EU-midler.

 

Der forventes en årlig merudgift til eldrift. Denne er dog nyligt reduceret ganske betragteligt, da elbusdrift er ligestillet med skinnebåren drift, og derved er afgiften til køb af el ændret. Samtidig er det markedets foreløbige forventning, at der inden for den nærmeste årrække ikke vil være markante prisforskel mellem diesel- og eldrift, da volumen i udbredelse og teknologiens modning er ganske hurtig med mange igangsatte nye driftsområder rundt i Europa. Senest er der igangsat eldrift med 50 ledbusser i Eindhoven, Holland.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anlægsbevilling til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter

08.03.00S49-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

11

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

35

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

24

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik og Miljøudvalget godkendte den 13. marts 2017 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 200.000 kr. til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter med henblik på opnåelse af grundlag for budgettering, ansøgning m.m.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 200.000 kr. til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter med henblik på opnåelse af grundlag for budgettering, ansøgning m.m.

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 200.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik & Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Der opstår løbende behov for planlægning og forberedelse af nye havneprojekter. For at få grundlag for budgettering og ansøgninger mv., vil det være nødvendigt at gennemføre forundersøgelser og opmålinger mv. for at kunne udarbejde tegninger, visualiseringer, projekteringer m.m. Udgifterne hertil anslås til at udgøre 200.000 kr. 

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 200.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 2.487.832 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevilling til etablering af nyt jollebassin i Nørrekås Lystbådehavn  

08.03.00S49-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

107

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

34

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

25

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede på mødet den 13. marts 2017 1.600.000 kr. af anlægsmidlerne vedrørende havne til etablering af nyt jollebassin i Nørrekås Lystbådehavn, opbygget i moderne betonbroer.

 

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en samlet anlægsbevilling på 1.600.000 kr. til etablering af nyt jollebassin i Nørrekås Lystbådehavn,

b) at der tilsvarende afsættes rådighedsbeløb på i alt 1.600.000 kr., fordelt med 800.000 kr. i hvert af årene 2017 og 2018,

c) at rådighedsbeløbene finansieres af den disponible anlægspulje vedrørende havne med 800.000 kr. i hvert af årene 2017 og 2018,  

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget, og

e) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede er sket. Evt. tilskud vil medføre justering af anlægsbevillingen.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Havneplanen udført i 2016 er udarbejdet i samarbejde med arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard og en arbejdsgruppe med bred repræsentation af havnens brugere.

 

I forlængelse af det allerede igangsatte arbejde i Nørrekås Lystbådehavn har Teknik- og Miljøudvalget prioriteret, at der også etableres et nyt jollebassin udført af moderne betonbroer med gangbare Y-bomme som dobbeltpladser. Der vedlægges tegning over projektet.

 

Projektet tager udgangspunkt i, at der ikke længere er materiel på Bornholm til at uddybe havnebassiner og ramme pæle, og fokuserer på at reducere udfordringen ved tilsandingen bag forkastningen mod vest mest mulig.

 

 

Budget:

Rådgivning                            180.000 kr.

Uforudsete udgifter              120.000 kr.

Entrepriser                          1.300.000 kr.

Samlet budget                    1.600.000 kr.

 

Projektet vil reducere driftsomkostningerne til vedligeholdelse af Nørrekås Lystbådehavn og dermed bidrage til en forbedring af den samlede driftsøkonomi for havnene., der i mange år ikke har givet mulighed for at iværksætte tiltag med henblik på at afværge nedslidningen.

 

I 2017 er der planlagt anlægsarbejder for 800.000 kr. af det samlede budget på 1.600.000 kr. Det resterende arbejder bliver udført i 2018. 

 

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 1.600.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne, fordelt med 800.000 kr. i 2017 og 800.000 kr. i 2018, jf. beslutningen af prioriteringen af anlægspuljen for havnene 2017 den 13. marts 2017.

 

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør 2.487.832 kr. i 2017 og i 2018 er der afsat 1.997.700 kr. (2017-priser).

 

 

Kroner

2017

2018

I alt

Anlægsudgifter

800.000

800.000

1.600.000

 

Såfremt der opnås tilsagn om eksterne tilskud til projektet forelægges sagen for Teknik- og Miljøudvalget på ny med henblik på justering af bevillingen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 12. juni 2017

 1.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Anlægsbevilling - Belysning af cykelsti m.v. ved Industrivej i Nexø

05.01.12Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

103

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

36

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

26

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I anlægsbudgettet for 2017 har kommunalbestyrelsen besluttet at afsætte 200.000 kr. til etablering af belysning af sti på strækningen fra Andersen Nexø Vej til Industrivej samt Industrivej til bagsiden af Nexø Børnehus, samt at der på Industrivej opstribes cykelkantbaner.

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling til realisering af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling på 200.000 kr. til etablering af stibelysningsanlægget mv. Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet til formålet afsatte rådighedsbeløb.

b) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med etablering af Nexø Børnehus på Industrivej, har der efterfølgende vist sig behov for etablering af belysningsanlæg på stistrækningen fra Andersen Nexø Vej til Børnehuset, samt forbedring af forholdene for cyklister på Industrivej, ved opstribning til cykelkantbaner.

På stistrækningen skal der nedlægges 200m elforsyningskabel, samt opsættes 9 stk. stiparkarmaturer.

Armaturerne er af typen Prisma Light Ellie LED med bevægelsessensorstyring, så anlægget alene er belyst når stianlægget benyttes.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2017 er der afsat budget til det pågældende projekt på 200.000 kr.

Projektet gennemføres i 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Anlægsbevillinger til fortove og enkeltrettede cykelstier på Haslevej i Rønne

05.01.00S00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

104

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

37

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

27

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

Økonomi- og planudvalget indstiller,

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. september 2016, at reservere midler til gennemførelse af Bornholms Cykelveje 2016-19.

Der søges i denne sag om anlægsbevilling til anlæg af enkeltrettede cykelstier og fortove i begge vejsider på Haslevej i Rønne, fra ca. 60 meter nord for Ndr. Kystvejskrydset og til det eksisterende lyskryds ved Ndr. Ringvej.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at projektet godkendes

b) at der gives en anlægsbevillinger og afsættes rådighedsbeløb på 6,90 mio. kr. (udgift) til anlæg af cyklestier og fortove på Haslevej i Rønne,

c) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på -5,52 mio. kr. (indtægt) vedrørende tilskud til projektet fra Transportministeriets pulje for ”Bornholms Cykelveje 2016-19”,

d) at nettoudgiften på 1,38 mio. kr. finansieres af den reserverede pulje til Bornholms Cykelveje, og

e) at anlægsbevillingerne gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017.

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Cykelveje 2016-19 er et projekt, der er finansieret med 80% fra Transportministeriets Cykelpulje og tager udgangspunkt i det tidligere cykelprojekt under Bornholms Cykelveje 2010-2014.

Projektet er blevet til i et samarbejde med Vejdirektoratet og formålet er at forbedre og løfte de bornholmske cykelveje, så Bornholm fortsat kan være en af Danmarks og Europas foretrukne cykeldestinationer.

 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 4. april 2016 indstillingen til prioritering af projekter under ”Bornholms Cykelveje 2016-19”, herunder anlæg af enkeltrettede cykelstier og fortove på Haslevej i Rønne, der udgør projekt 2 i det samlede projekt Bornholms Cykelveje 2016-19.

Strækningen på Haslevej er en del af den nationale cykelrute 10, som forløber hele vejen rundt om Bornholm, og benyttes i høj grad af cykelturister i turistsæsonen. Haslevej bliver også benyttet af lokale cyklister i Rønne og af pendlere fra Hasle, og Sorthat/Muleby.

 

Bornholms Cyklist Forbund har fremsendt bemærkninger til projektet, som er vedlagt som bilag. I bemærkningerne gøres opmærksom på, at det er en forbedring med en kantstensbegrænset cykelsti, men at man ikke burde bruge så mange penge til fortov og rabatter.

 

Projektbeskrivelse

 

Vejprofilet består i dag af en 6,5 meter bred kørebane med 2,25 meter brede afstribede cykelkantbaner og et fortov i hver side. Der er parkeringsforbud på hele strækningen.

Det nye profil vil blive med en 6,5 meter bred kørebane og 2 meter brede kantstensafgrænsede cykelstier i begge sider. Da der er varierede bredder i det samlede vejudlæg, vil der som udgangspunkt blive anlagt et 1,5 meter bredt, flisebelagt fortov i hver side. Bredden kan dog variere en del på mindre strækninger, men der fastholdes en fortovsbredde på minimum 1,25 meter.

I østsiden (landsiden) vil fortov og cykelsti vil blive adskilt med en 0,6 meter bred græsrabat, mens der i vestsiden vil blive anlagt en 1,0 meter græsrabat med træer (platantræer) pr. ca. 12 meter.

 

 

Nyt tværprofil på Haslevej:

De samlede anlægsudgifter udgør 6,90 mio. kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på i alt 6,90 mio. kr. til anlæg af enkeltrettede cykelstier og fortove på Haslevej i Rønne, samt en anlægsbevilling på – 5,52 mio. kr. til tilskud

Arbejdet vil blive udbudt i offentlig licitation, hvor det jf. udbudsmaterialet vil være muligt at udføre arbejdet enten i perioden september-december 2017, eller marts-maj 2018. Det kan derfor eventuelt blive nødvendigt at overføre rådighedsbeløbene fra 2017 til 2018.

 

 

Budget

Mio. kr.

2017

Samlet bruttoudgifter

6,90

Statstilskud, 80 % fra Transportministeriet

5,52

Samlede nettoudgifter

1,38

 

Nettoudgiften på 1,38 mio. kr. finansieres af den reserverede pulje til Bornholms Cykelveje

 

Bilag: Bemærkninger fra Bornholms Cyklist Forbund

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 12. juni 2017

1.
Hørings fra Bornholms Cyklist Forbund (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Anlægsbevilling til signalændring af krydset Haslevej - Nordre Ringvej, Rønne

05.13.00S00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

105

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

38

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

28

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

På Kommunalbestyrelsesmødet den 30. marts 2017 blev punkt 18 Anlægsbevilling til signalændringer i T-krydset Haslevej /Nordre Ringvej i Rønne hjemvist til fornyet behandling i Teknik- og Miljøudvalget. Baggrunden for hjemvisningen var en henvendelse fra Dansk Cyklistforbund i forhold til krydsets udlægning. Center for Teknik og Miljø har efterfølgende været i dialog med Dansk Cyklistforbund og vurderet indsigelserne i forhold til den foreslåede anbefaling. Indsigelserne har ikke ført til en ændret vurdering og Center for Teknik og Miljø fastholder indstillingen af 30. marts 2017.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 350.000 kr. til ombygning af lyskrydset i 2017

b) at udgiften på 350.000 kr. finansieres med 230.177 kr. fra den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg og med 119.823 kr. fra Center for Ejendomme og Drifts forventede overførte driftsoverskud fra 2016 under bevilling 53 veje, parker og anlæg

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Indstillingen anbefales.
Bo Haxthausen kan ikke medvirke.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

Liste Ø, liste K, liste W og liste B kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget anbefalede den 13. marts 2017 ovennævnte indstilling til kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling er vedlagt som Bilag 1.

Dansk Cyklistforbund sendte den 29. marts 2017 en række bemærkninger til kommunalbestyrelsens medlemmer vedr. dagsordenspunktet, der findes vedlagt som Bilag 2.

Dansk Cyklistforbund bemærker i disse indsigelser, der ses positivt på at der indrettes en svingbane til venstresvingende cyklister, men anfører at løsningen samtidig skaber nye problemer idet fortov og cykelbaner bliver for smalle. Som mulig løsning peges på ekspropriering af noget af havearealet af de tilstødende boliger for at kunne få ekstra plads til fortov og cykelbaner, jf. Dansk Cyklistforbunds bemærkninger side 3.

Til disse indsigelser bemærker Center for Teknik og Miljø at det i Bilag 1 skitserede forslag er udarbejdet ud fra et ønske om at opnå den størst mulige optimering af trafiksikkerheden med de mindst indgribende midler. Forslaget opretholder det eksisterende vejudlæg og indeholder ikke ekspropriation.

Dansk Cyklistforbund angiver i deres bemærkninger, at normen for en cykelbane er 1,6 meter og at forslaget i indstillingen giver et minus på 0,2 meter til afvikling af gående trafik på det smalleste sted i krydset.

Hertil bemærker Center for Teknik og Miljø følgende:

 

Anlæg som er foreslået, er anlagt med følgende tværprofil

 

     •           Venstresvinsbane for cyklister på ca. 1,1 m – med separat signal og tryk for venstresving

     •           Ligeud bane for cyklister på ca. 1,5 m – hvor ligeud kørsel er tilladt fra Hasle ved rødt

     •           Fortov på ca. 1,0 meter

     •           Fortovet og ligeud cyklebanen skal betragtes som en delt sti på en kort strækning på ca. 20m. Minimumsmål for en delt sti er 2,5 m – Fortov 1,0 m cykelsti 1,5 m.

     •           I alt har vi ca. 3,60 m – udgangspunktet i ovenstående er de 3,60 m som er til rådighed

 

I forhold til svingbanen er denne projekteret til ca. 1,1 m, som er smallere end anbefalede minimumsbredder for cykelsti (minimums anbefaling er 1,50 m). Det er en vurdering hver vejmyndighed kan foretage, og i dette tilfælde er de 1,10 m valgt i forhold til anbefalingen på 1,5 m.

 

Vurderingen er foretaget på baggrund af den mængde cyklende og gående færdsel pr. time som er i dette kryds sammenholdt med gode oversigtsforhold.

 

Et projekt som det af Dansk Cyklistforbund foreslåede, der omfatter ekspropriation ændrer de økonomiske forudsætninger for projektet.

Økonomien i det foreslåede projekt er beregnet til ca. 350.000 kr. En sideudvidelse med ekspropriation og ændring af projekt koster forventeligt 250.000 kr. yderlig til en samlet omkostning på 600.000 kr.

 

Et projekt som opfylder anbefalede minimumsbredder vil være med et tværprofil på ikke under 4,50 m(alle efter minimums anbefalede mål, for separate stier). Herunder skal signalmaster mv. flyttes.

Økonomiske konsekvenser

Rådighedsbeløbet til anlæg vedrørende veje og broer 2017 udgør pt. 3.002.500 kr. Hertil kommer en forventet budgetoverførsel fra 2016 på 230.177 kr. Det korrigerede rådighedsbeløb for 2017 forventes derfor at udgøre 3.232.677 kr. Heraf er der på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. december 2016 prioriteret 3.000.000 kr. til Trafiksikkerhedsarbejder, specielt trafikforanstaltninger ved og omkring det nye Campus.

 

Teknik og Miljø vurderer, at udgifterne til ændringen af lyskrydset vil beløbe sig til 350.000 kr. Udgiften forventes afholdt i 2017, og foreslås finansieret af restmidler fra den disponible anlægspulje til vejanlæg for 2016 med 230.177 kr., der forventes at blive godkendt overført til 2017 på kommunalbestyrelsens møde den 27. april 2017.

 

Restbeløbet på 119.823 kr. forslås finansieret med 119.823 kr. fra Center for Ejendomme og Drifts forventede overførte driftsoverskud fra 2016 under bevilling 53 veje, parker og anlæg.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dato 29. marts 2017

Naboerne til krydset har udtrykt bekymring for lydstyrken på det akustiske signal.

 

Hertil bemærker Center for Teknik og Miljø at der ved indretning af krydset vil blive taget mest muligt hensyn til både naboer og svagtseende og der søges efter den løsning, der imødekommer begge parters behov mest muligt.

 

Handicaprådet den 24. april 2017:

Orientering modtaget. Handicaprådet udtrykker bekymring om fodgængerovergangens placering for svagtseende i forhold til ligeudkørsel for cyklister.

 

Hertil bemærker Center for Teknik og Miljø at anlægget er forsynet med akustiske signaler og at ligeudkørslen er etableret efter anmodning fra politiet

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 12. juni 2017

1.
Bilag 1 - dagsordenspunkt 18 KB-møde den 30. marts 2017 (PDF)

2.
Bilag 1a - Skitse over signalanlæg (DOCX)

3.
Bilag 2 - Henvendelse fra Dansk Cyklistforbund (MSG)

4.
Bilag 3 - Referat fra møde med naboer til krydset (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Anlægsbevillinger til kantbaner fra Døndalen til Gudhjem og fra Aarsdale til Nexø samt fællesstier gennem Gudhjem

05.01.00S00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

106

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

39

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

29

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. september 2016, at reservere midler til gennemførelse af Bornholms Cykelveje 2016-19

Der søges i denne sag om anlægsbevillinger til anlæg af kantbaner fra Døndalen til Gudhjem og fra Aarsdale til Nexø, samt til fællesstier gennem Gudhjem.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a)    at projekterne godkendes

b)    der gives en anlægsbevilling på 22,60 mio. kr. (udgift) til anlæg af kantbaner mellem Døndalen og Gudhjem og mellem Aarsdale og Nexø, samt fællesstier gennem Gudhjem,

c)    at der afsættes rådighedsbeløb til udgifter på i alt 22,60 mio. kr., fordelt med 8,66 mio. kr. i 2017, 12,34 mio. kr. 2018 og 1,60 mio. kr. 2019,

d)    at der gives en anlægsbevilling på -18,08 mio. kr. (indtægt) vedrørende tilskud til projektet fra Transportministeriets pulje for ”Bornholms Cykelveje 2016-19”,

e)    at der afsættes rådighedsbeløb til tilskud på -18,08 mio. kr., fordelt med -6,928 mio. kr. i 2017, -9,872 mio. kr. i 2018 og -1,28 mio. kr. i 2019,

f)    at nettoudgiften på 4,520 mio. kr. finansieres af den reserverede pulje til Bornholms Cykelveje, og

g)    at anlægsbevillingerne gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Indstillingen anbefales under forudsætning af, at politiets udtalelse ikke strider imod løsningen.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Cykelveje 2016-19 er et projekt, der er finansieret med 80% tilskud fra Transportministeriets Cykelpulje og tager udgangspunkt i det tidligere cykelprojekt under Bornholms Cykelveje 2010-2014.

Projektet er blevet til i et samarbejde med Vejdirektoratet og formålet er at forbedre og løfte de bornholmske cykelveje, så Bornholm fortsat kan være en af Danmarks og Europas foretrukne cykeldestinationer.

 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 4. april 2016 indstillingen til prioritering af projekter under ”Bornholms Cykelveje 2016-19”, herunder anlæg af kantbaner mellem Døndalen til Gudhjem og mellem Aarsdale og Nexø, samt anlæg af røde fællesstier gennem Gudhjem. Projekterne udgør projekt 3 og 4 i det samlede projekt Bornholms Cykelveje 2016-19.

Projekterne er alle en del af den nationale cykelrute 10, og vil betyde, at der nu er et sammenhængende cykelvejnet rundt om hele øen. Cykelvejene på østkysten benyttes i høj grad af cykelturister i turistsæsonen, og er en vigtig del af markedsføringen af Bornholm som en cykeldestination

 

Projektbeskrivelse

 

Strækningerne forløber fra indkørslen til den eksisterende cykelsti i havsiden ved Døndalen og til Jernkåsvej i Gudhjem og fra Sdr. Aarsdalevej ved Aarsdale til Nørremarksvej nord for Nexø.

 

Døndalen - Helligdommen

På strækningen fra Døndalen til Helligdommen vil den eksisterende cykelsti i landsiden, blive suppleret med en 1,5 meter bred cykelkantbane i vandsiden, ved at den 7 meter brede vej udvides med 0,5 meter. Ved passage af en sprækkedal vil der blive etableret en støttemur.

 

Helligdommen – Serpentinervejen nord for Gudhjem

Hele strækningen er karakteriseret ved mange sprækkedale og et i øvrigt kupperet landskab. De største sprækkedale er ved de to broer Bobbebro og Stevelen.

Den 8 meter brede vej udvides til 9 meter, ved at der sker en 1 meter bred sideudvidelse i vandsiden, og det nye vejprofil vil blive afmærket med en 6 meter bred kørebane og en 1,5 meter bred cykelbane i hver side.

Generelt er det valgt at sideudvidelsen sker til vandsiden, således at man ikke skal ændre ved vejafvandingen ind mod land, hvor der er grøfter der også optager afstrømningen fra landbrugs- og skovarealerne.

 

 

Profil mellem Døndalen og Gudhjem med Støttemur

 

 

Serpentinervejen nord for Gudhjem – Gudhjem by

Strækningen forløber i en stor kurve gennem klippeområdet Bokul. For at undgå støttemure og mindre sprængningsarbejder i vandsiden, vil vejen blive udvidet med 0,5 meter i hver side, og vil ligeledes blive afmærket med 6 meter kørebane og en 1,5 meter bred cykelbane i hver side.

 

Gennem Gudhjem

Strækningen gennem Gudhjem vil blive udført med en 6 meter bred kørebane og kantstensafgrænsede fællesstier i hver vejsiden. Bredden på fællestierne vil som udgangspunkt være afmærket med 2,0 meter cykelbane og 1,5 meter fortov. Der vil være strækninger hvor den samlede bredde på 3,5 meter ikke kan fastholdes, og her vil bredden på cykelbanen blive fastholdt, hvorimod fortovet vil kunne variere ganske væsentligt.

Nyt profil i Gudhjem

 

Aarsdale - Nexø

Strækningen minder om strækningen mellem Helligdommen og Gudhjem, men med færre sprækkedale. Den 8 meter brede vej udvides til 9 meter, ved at der sker en 1 meter bred sideudvidelse i vandsiden, og det nye vejprofil vil blive afmærket med en 6 meter bred kørebane og en 1,5 meter bred cykelbane i hver side.

Generelt er det valgt at sideudvidelsen sker til vandsiden, således at man ikke skal ændre ved vejafvandingen ind mod land, hvor der er grøfter der også optager afstrømningen fra landbrugs- og skovarealerne. Et enkelt sted er den eksisterende vej så tæt på en støttemur til en privat have, at det her vil være nødvendigt at udvide vejen ind mod land.

 

Nyt profil Aarsdale - Nexø

Støttemure

På grund af et meget kupperet terræn mellem Døndalen og Gudhjem, vil det være nødvendigt at udføre støttemure flere steder på strækningen. Omfanget vil være ca. 700 meter støttemure, som udføres i sort jern. Stolperne vil blive udført med HB-profiler for hver 2 meter hvor imellem der lægges forstærkede jernplader, der med tiden vil blive rustfarvede. Højden på støttemurene vil være 1 meter, bortset fra lige omkring de enkelte gennemløb i sprækkedalene. Eksempler på støttemure efter dette princip er vist nedenfor. Der er ikke behov for støttemure mellem Aarsdale og Nexø.

 

 

 

De samlede anlægsudgifter er 22,60 mio. kr.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på i alt 22,60 mio. kr. til anlæg af kantbaner fra Døndalen til Gudhjem og fra Aarsdale til Nexø samt fællesstier gennem Gudhjem. Der søges ligeledes om en anlægsbevilling på i alt –18,08 mio. kr. til tilskud

Arbejdet vil blive udbudt i offentlig licitation til udførelse i perioden ultimo 2017 til primo 2019

 

Budget

 

Mio. kr.

2017

2018

2019

I alt

Samlede bruttoudgifter

8,66

12,34

1,60

22,60

Statstilskud, 80 % fra Transportministeriet

-6,928

-9,872

-1,28

-18,08

Samlede nettoudgifter

1,732

2,468

0,32

4,52

 

Nettoudgiften på 4,52 mio. kr. finansieres af den reserverede pulje til Bornholms Cykelveje

 

                                                                                                            

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

Bilag til Kommunalbestyrelsen 29. juni 2017

1.
Svar fra Politiet vedr. dagsordenspunkt 29 til KB´s møde den 29. juni (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Anlægsbevilling - Aakirkeby, områdeforskønnelse, Damgade

05.01.00Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

102

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

40

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

30

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I anlægsbudgettet for 2017 har kommunalbestyrelsen besluttet at afsætte 750.000 kr. til forskønnelse af området omkring den gamle tankstation, som er beliggende Damgade 11 i Aakirkeby. Tankstationen er blevet nedrevet i foråret 2017.

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling til realisering af projektet.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling på 750.000 kr. til områdeforskønnelse i Aakirkeby. Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet til formålet afsatte rådighedsbeløb.

b) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og miljøudvalget den 12. juni 2017:

Indstillingen anbefales.
Forberedelse til el-biler indtænkes i projektet.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

I samarbejde med Bytinget i Aakirkeby, er der udarbejdet en plan for forskønnelse af området i Damgade efter nedrivning af den gamle tankstation. Området disponeres med etablering af p-pladser for 17 personbiler samt et særskilt område for cykelparkering. I tilknytning hertil et grønt område hvor der opsættes bænke / borde mv. Området omkranses mod vej af et levende hegn af træer og lave buske. Fodgængermæssigt etableres der fortov langs Damgade samt til den private vej til p-plads (købmandsgården).

Arealet der er på ca. 800m2 Udlægges til off. vejareal.

Plan for området fremgår af vedhæftede bilag.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2017 er der afsat budget til det pågældende projekt på 750.000 kr.

Projekter gennemføres i 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 12. juni 2017

1.
Opvesigtskort Damgade- P-plads (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Jordforurening - afværgeforanstaltninger i Østergade 12 og 14

09.08.06K08-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

16

 

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

31

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

31

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med Teknik og Miljøs arbejde med at etablere afværgeforanstaltninger på to grunde i Østervoldgade 12 og 14 i Rønne ved siden af en tidligere renserigrund, har det vist sig, at den først valgte løsning ikke løste problemerne med indeklimaet. Samtidig er Teknik og Miljø blevet opmærksom på en meget bedre afværgeløsning med sug under gulvene, der ikke tidligere har været overvejet i denne sag. Teknik og Miljø vil foreslå, at afværgeløsning med sug under gulv etableres som et sammenhængende anlæg for begge ejendomme.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der etableres sug under gulvene som afværgeløsning for ejendommene Østervoldgade 12 og 14

b) at løsningen finansieres af et uforbrugt beløb på 82.000 kr. fra den tidligere tillægsbevilling på 154.000 kr. samt, 100.000 kr. fra et mindre forbrug på 215.000 kr. på oprensningssag på Højbovej 5 i Nexø.

c) At det ikke-overførbare område på bevilling 52 Teknik og Miljø forhøjes med 12.000 kr. fra 2018 og frem til drift til af anlægget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med Teknik og Miljøs arbejde med at kortlægge og undersøge ejendomme, hvor der tilbage i tiden har været aktiviteter, der kan have medført jordforurening, blev Østergade 49-51 i Rønne kortlagt på vidensniveau 1 i juni 2010 og undersøgt fra juni 2013 og frem til i dag.

 

På Østergade 49-51 har der tidligere ligget et tøjrenseri, som har medført jordforurening hovedsageligt med trikloretylen (TCE). Forureningen ligger hovedsageligt under Østergade 49-51, men har også spredt sig i mindre grad til naboerne i Østervoldgade 12 og 14. TCE er et flygtigt stof, som damper op gennem kælder- og stuegulv og videre ind i bebyggelserne. Østervoldgade 12 og 14 er almindelige énfamilies-byhuse. I alle tre ejendomme er der målt for høje indhold af TCE i indeklimaet i boligdelene, på mellem 2 og 45 gange højere end Miljøstyrelses afdampningskriterium for boliger.

  

Embedslægens rådgivning er, at det ikke er tilstrækkeligt på længere sigt, at beboerne øger den almindelige udluftning af beboelsesrummene, men at der bør gennemføres afværgeforanstaltninger i alle tre ejendomme.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 30. juni 2016 at bevillige penge til at igangsætte og drive aktive anlæg til afværgeforanstaltninger på Østervoldgade 12 og 14.

Den løsning der i 2016 blev valgt, var aktiv udluftning i beboelsesrum ved hjælp af genvex til ca. 75.000 kr./ejendom og en årlig driftsudgift på 4.000 kr./ejendom.

Løsningen med udluftning i luftdræn under gulv i tilbygning, der blev drøftet i 2016 ville dengang have kostet ca. 750.000 kr./ejendom.

 

Det har vist sig at bygningernes udformning gør, at de ikke egner sig til at få installeret et traditionelt genwex-anlæg, og derfor er det efterfølgende forsøgt at installere nogle mindre enkeltventiler med indbygget varmeveksler og ventilator. Målinger af indeklimaet og ejerens beskrivelse har vist, at ventilerne dels er utilstrækkelige og dels støjer for meget.

 

Af det afsatte beløb til afværgeforanstaltninger på de to ejendomme er der ved ovenstående brugt 72.000 kr.

 

Igennem drøftelser af sagen med Region Midtjylland er Teknik og Miljø blevet gjort opmærksom på, at det evt. kunne være en god løsning at etablere sug under gulv. Det vil have de fordele, at den forurenede luft ikke kommer ind i rummene, og at anlægget ikke vil være så dyrt som et anlæg, der tidligere har været på tale med luftdræn under gulvene.

 

Teknik og Miljø har fra den 24. februar 2017 med et mobilt anlæg kørt et forsøg med sug under gulv i Østervoldgade 14. Forsøget viser, at anlægget har den nødvendige effekt på indeklimaet, og derfor foreslår Teknik og Miljø at der installeres et stationært anlæg i Østervoldgade 14, og at der udføres et rør som bypass til Østervoldgade 12. Derved kan begge ejendommes indeklimaproblemer løses ved at installere ét anlæg. Anlægget til begge ejendomme vil i alt koste ca. 180.000 kr. med en årlig driftsudgift på ca. 20.000 kr./år. Driftsudgiften vil Teknik og Miljø arbejde på at reducere så meget som muligt.

 

Teknik og Miljø forslår, at ekstraudgiften til anlægget finansieres ved det mindre forbrug, der har været på en oprensningssag på Højbovej 5 i Nexø. Årsagen til, at oprensningssagen på Højbovej blev billigere end beregnet er, at en større del af jorden end forventet kunne deponeres som lettere forurenet jord, og at gravearbejde og transport af jord også blev billigere end beregnet. Udgiften til oprensning af Højbovej 5 var beregnet til ca. 500.000 kr. og den endelige pris blev på 285.000 kr. 

 

Lovgrundlag:

Jordforureningsloven § 6, 17, 22 og 75

 

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Teknik og Miljø søger om at disponere uforbrugte afsatte midler vedr. afværgeforanstaltning for Østervoldgade 12 og 14, Rønne samt Højbovej 5, Nexø til en løsning med sug under gulv samt en tillægsbevilling på 12.000 kr./år til øget elforbrug ved den foreslående løsning

 

Udgifter til etablering af sug under gulve som afværgeforanstaltning af jordforurening og forhøjet indhold af TCE i beboelse – i alt for begge ejendomme                            180.000 kr.

 

Udgifterne til etablering indstilles finansieret dels ved uforbrugte afsat beløb vedr. Østervoldgade 12 og 14 samt 100.000 kr. af uforbrugt afsat beløb vedr. Højbovej 5, Nexø.

 

Årlige øgede driftsudgifter til elforbrug i hvert af årene, 2018 2019 og 2020:

Østervoldgade 12 og 14                                                                               12.000 kr.

 

 

Udgifterne til driftsudgifterne indstilles finansieret af de likvide midler, idet budgettet til jordforurening indgår i den ikke-overførbare del af bevilling 52 Teknik og miljø. Budgettet til jordforurening er således ikke omfattet af overførselsadgang.

 

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Anlægsbevilling til salg af beboelsesejendommen Kærbyvej 5, Knudsker

82.02.00G10-0239

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

12-06-2017

 

108

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

 

103

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

32

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Beboelsesejendommen Kærbyvej 5 i Knudsker har været udbudt til salg siden november 2015.

Bornholms Regionskommune har modtaget et købstilbud på 125.000 kr.

Ejendommen er solgt administrativt til overtagelse den 15. maj 2017.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a)    at der gives en anlægsbevilling på netto –69.940 kr. til salg af Kærbyvej 5 i Knudsker,

b)    at der afsættes rådighedsbeløb på netto -69.940 kr. finansieret af Teknik- og Miljøudvalgets pulje til salg af jord og bygninger,

c)    at et beløb svarende til halvdelen af nettoprovenuet, 34.970 kr. afsættes som rådighedsbeløb til brug for vedligeholdelse og modernisering af den resterende boligmasse, og

d)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni 2017:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Det er politisk besluttet, at enfamiliehuse skal sættes til salg ved fraflytning.

Ejendommen Kærbyvej 5 i Knudsker har tidligere været anvendt som udlejningsejendom for Bornholms Regionskommune, og blev efter fraflytning sat til salg i november 2015 ved mægler.

 

Ejendomsvurdering:        730.000 kr.

Heraf grundværdi:          439.900 kr.

 

Boligen er på 63 m², og kan betegnes som et håndværkertilbud.

 

Mæglerne vurderede ejendommen til en udbudspris mellem 148.000 – 295.000 kr.

Ejendommen blev sat til salg for 295.000 kr.

På grund af manglende interesse for ejendommen blev udbudsprisen nedjusteret til 225.000 kr. i november 2016.

Der har i perioden siden november 2016 været to købstilbud, men ingen højere end 110.000 kr.

 

Ejendommen blev solgt administrativt til overtagelse den 15. maj 2017 efter budrunde mellem to interesserede købere.

Økonomiske konsekvenser

Kærbyvej 5, Knudsker:

Salgspris:                      -125.000 kr.

Salgsomkostninger:            55.060 kr.

Nettoprovenu                  -69.940 kr.

 

Nettoprovenuet på –69.940 kr. indgår i Teknik- og Miljøudvalgets pulje til salg af jord og bygninger.

 

I henhold til Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning af 9. januar 2007 afsættes halvdelen af provenuet til vedligeholdelse og modernisering af den resterende boligmasse fra budget 2008.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Godkendelse af regnskab 2016 samt budget 2018 for de 17 kommunale almene Plejeboliger på Nørremøllecentret

82.00.00Ø00-0066

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

20-06-2017

41

 

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

33

 

Hvem beslutter

Økonomi og planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet regnskab for 2016 samt budget for 2018 for De 17 kommunale almene plejeboliger på Nørremøllecentret.

 

Baseret på det udarbejdede budget skal der varsles en stigning på 3,3%. Stigningen skal varsles senest den 30/9 2017, så den kan træde i kraft pr. 1/1 2018

Indstilling og beslutning

Økonomidirektøren indstiller, at regnskab for 2016 og budget 2018 godkendes.

 

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2017:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Regnskab 2016 udviser et overskud på kr. 12.869 mod budgetteret kr. 30.000. At overskuddet er lavere end budgetteret skyldes primært, at der er brugt 35.181 mere til ”Alm. vedligehold” end budgetteret. Omvendt er der brugt kr. 10.120 mindre på ”Renholdelse” og kr. 5.476 mindre på ”Diverse udgifter”.

Henlæggelsen, akkumuleret underskud er nedbragt med kr. 12.869 og udgør 261.960 pr. 31/12 2016.

Budgettet for 2018 er udarbejdet på baggrund af de realiserede tal i 2016- Huslejestigningen skal varsles senest den 30/9 2017 for at kunne træde i kraft pr. 1. januar 2018 og dermed få driften til at balancere i 2018.

For at få driften til at balancere og afviklet det akkumulerede underskud på kr. 261.960 indenfor 6 år, er der budgetteret med en huslejestigning på 3,3%

 

Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.

 

Boligydelsen (et tilskud til huslejen som beboerne kan søge) vil for de flestes vedkommende stige som følge af huslejestigning og dermed kompensere for noget af huslejestigningen. Boligydelsen er individuelt beregnet og afhænger af indkomst, formue og lejevilkår. Det er derfor ikke muligt at sige noget generelt om, hvor meget boligydelsen vil kompensere.

 

Regnskab og budget er udarbejdet af Bornholms Forvaltning A/S og ikke revideret.

Økonomiske konsekvenser

Ingen, boligernes drift skal hvile i sig selv.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 20. juni 2017

1.
Budget 2018 (PDF)

2.
16 Årsrapport (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 34  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

29-06-2017

34

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: anlægsbevilling til istandsættelse

 

Bevillingen godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: anlægsbevilling til istandsættelse

 

Bevillingen godkendt

 

 



[1] “Benchmark-rapport, december 2016”, jobindsats.dk

[2] ”Status på reformerne”, RAR Bornholm, august 2016; jobindsats.dk; KØF 2017