Referat
Kommunalbestyrelsen
30-11-2017 kl. 18:00
kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Bright Green Island - Bornholmermål
  åbent 3 Beslutning om anlæg og idriftsættelse af to madskoler på Bornholm
  åbent 4 Udmøntning af social normering
  åbent 5 Tillægsaftale til kulturaftale 2014-2017
  åbent 6 Drift af WannaSport 2017-2019
  åbent 7 Godkendelse af Poulsker Idrætshal
  åbent 8 Beskæftigelsesplan 2018
  åbent 9 Medlemsforslag om ændret brug af bygningsmasse reserveret til flygtningeboliger
  åbent 10 Salg af kommunalt ejede boliger
  åbent 11 Anmodning om planlægning for et plejecenter i Hasle
  åbent 12 Likviditetsoversigter 31. oktober 2017
  åbent 13 Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af realkreditlån i Andelsboligforeningen Englyst, Snogebæk
  åbent 14 Forhøjelse af kommunegaranti vedr. etablering af fjernvarme i Pedersker
  åbent 15 Godkendelse af regnskab 2016 samt budget 2018 for de kommunale almene pleje- og handicapboliger
  åbent 16 Orientering fra formanden



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

1

 

 

Fraværende

Kirsten Wendell.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Jacob Lund er indkaldt som stedfortræder for Kirsten Wendell.

Lotte Helms mødte kl. 18.17 under behandlingen af punkt 1.

 

Standsningsretten vedr. punkt 4 er frafaldet inden mødets start, og punktet udgår derfor af dagsordenen.

 

Søren Schow stillede forslag om at udsætte punkt 2.

For stemte: V O W: 11

Imod stemte: Ø A B K: 16

Forslaget er faldet. Punkt 2 forbliver på dagsordenen

 

Betina Haagensen stillede forslag om at udsætte punkt 3.

For stemte: V O W: 11

Imod stemte: Ø A B K: 16

Forslaget er faldet. Punkt 3 forbliver på dagsordenen.

 

 

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Bright Green Island - Bornholmermål

24.00.00P15-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

2

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Med afsæt i Bright Green Island Handlingsplan 2017 er i efteråret 2017 afholdt to velbesøgte arrangementer; Bornholmerdøgnet i Kyllingemoderen d. 6.-7. oktober og Bright Green Island stormødet d. 8. november. Som resultat af møderne er formuleret otte såkaldte Bornholmermål, der skal sætte mål og retning på den kommende tids arbejde med at realisere visionen om Bright Green Island. De otte bornholmermål vil være en del af den kommende Bright Green Island Strategi og Handlingsplan, der forventes politisk behandlet i forbindelse med introduktionen til den ny kommunalbestyrelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Revitalisering af Bright Green Island strategien – Handlingsplan 2017

Kommunalbestyrelsen har sammen med Bornholms Vækstforum bevilliget midler til en revitalisering af Bright Green Island strategien. I forlængelse heraf godkendte Kommunalbestyrelsen på deres møde d. 30. marts 2017 en Bright Green Island Handlingsplan for 2017, der baserer sig på 7 spor:

 

1)    Analyse og vidensindsamling

2)    Bright Green Island Strategi og Handlingsplan

3)    Organisation

4)    Kommunikation

5)    Bornholmsk Forankring

6)    Udenøs samarbejde

7)    Fundraising

 

 

 

Af Handlingsplan 2017 fremgår det, at der under spor 2 – Bright Green Island Strategi og Handlingsplan – skal udvikles en ny strategi og handlingsplan for Bright Green Island, der er bredt forankret hos bornholmerne og nøgleinteressenterne.

Det fremgår, at strategien skal udvikles via en ø-dækkende proces, der kulminerer i en Camp, hvor øens nøgleinteressenter og engagede borgere drøfter, udvikler og trykprøver udkast til en ny strategi. På Campen skal igangværende tiltag stimuleres, ligesom der skal udvikles nye tiltag og gives fælles reference og håndslag på de kommende års arbejde.

Planlægning og facilitering af den samlede strategiproces, og herunder afholdelse af Campen, forventes at udgøre kernen i årets arbejde med Bright Green Island. Indsatsen er i handlingsplanen beskrevet med nedenstående aktiviteter:

 

·         Optaktsaktiviteter til Camp (3. kvartal 2017)

·         Bright Green Island Fælles Camp (august/september)

·         Opsamlingsaktiviteter på Camp (ultimo 2017)

·         Oplæg til udvidet strategi og handlingsplan for Bright Green Island (december)

·         Vedtagelse af strategi og handlingsplan for Bright Green Island (februar 2018, af ny kommunalbestyrelse)

 

I overensstemmelse med Handlingsplan 2017 for Bright Green Islands revitalisering blev i efteråret 2017 afholdt en bredt involverende Bright Green Island Camp med betegnelsen ”Bornholmerdøgnet”.

 

Bornholmerdøgnet i Kyllingemoderen

Som led i det igangværende arbejde med at puste ny vind i sejlene på Bright Green Island visionen, blev d. 6.-7. oktober afholdt et Bornholmerdøgn i Kyllingemoderen. Ved arrangementet deltog mere end 200 engagerede mennesker; virksomheder, organisationer, politikere og bornholmere.

 

Borgmesteren var vært for mødet, mens Bright Green Island Kontaktpunkt, der er forankret i Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse, varetog planlægningen og gennemførelsen af arrangementet.

 

Formålet med Bornholmerdøgnet var, at sætte handling bag målet om en bæredygtig ø. Bornholm har gennem ti år arbejdet med at blive en grøn ø, et arbejde, der på mange måder er gået rigtig godt. Under paraplyen Bright Green Island er udviklet en stribe initiativer af en bred kreds af aktører, ligesom der er skabt synlige grønne resultater.

 

Ambitionen var, at involvere endnu flere i visionen og at nå længere og bredere ud i det bornholmske samfund. Dette ud fra en overbevisning om, at hvis visionen skal lykkedes, så forudsætter det, at endnu flere bornholmere tager aktiv del i arbejdet, puster liv i visionen og skaber endnu flere synlige resultater og bæredygtige initiativer, omsat i bornholmernes daglige handlinger; i familierne, på arbejdspladserne, i virksomhederne, i det politiske arbejde og i foreningslivet.

 

Bornholmermålene

Under Bornholmerdøgnet arbejdede deltagerne med at sætte nye fælles mål for Bornholms grønne omstilling; Bornholmermålene. Der blev udarbejdet ni bornholmermål i relation til temaerne: Grønt Erhverv, Livsstil, Transport, Fødevarer, Energi, Natur, Ressourcer, Bygge og Bolig og udviklet en lang række konkrete projektinitiativer, i direkte relation til målene.

 

En tværgående redaktionsgruppe blev nedsat, med det formål at bearbejde og kvalificere de umiddelbare bornholmermål, som blev formuleret på døgnet, med en forventning om, at de endelige bornholmermål skal indgå i den kommende Bright Green Island Strategi og Handlingsplan. Strategi og Handlingsplan forventes politisk behandlet af den ny kommunalbestyrelse på mødet i februar 2018.

 

 

De 8 bornholmermål

Som opfølgning på Bornholmerdøgnet blev der d. 8. november 2017 afholdt et nyt ”Bright Green Island-Stormøde” med deltagelse af mere end 100 bornholmere.

 

Formålet med det ny stormøde var, at følge op på Bornholmerdøgnets arbejde med bornholmermålene og at komme skridtet videre mod en konkretisering og realisering af de projektinitiativer, der fik størst tilslutning under Bornholmerdøgnet.

 

På mødet præsenterede borgmesteren de otte ny bornholmermål, som de så ud efter redaktionsgruppens sproglige og indholdsmæssige kvalificering af de oprindelige mål, der blev formuleret under Bornholmerdøgnet.

 

De otte ny Bornholmermål og deres underlæggende delmål, lyder:

 

1.      Bornholm gør bæredygtighed til god forretning

-        Vi vil sikre at Bornholm er førende til at omsætte viden og bæredygtighed til kommerciel succes – lokalt og globalt

-        Vi har mange virksomheder med klare bæredygtighedsmål

-        Internationalt og nationalt søger virksomheder til Bornholm for at teste og kommercialisere bæredygtige projekter, viden og lokal produktion

-        Vi vil gå foran i at realisere de fælles bæredygtighedsmål gennem partnerskaber

 

2.      Bornholm fører regnskab med sin grønne omstilling

-        Vi vil udvikle et Bæredygtigt Ø-regnskab for Bornholm til at holde øje med øens bæredygtige udvikling og for at prioritere indsatser og investeringer

-        Vi vil lave en smiley-ordning på bæredygtighed

 

3.      Bornholm har et negativt CO2 regnskab i 2035

-      Vi vil samarbejde om, at indfri visionen om Bornholm som et CO2-neutralt samfund i 2025

-      Vi vil højne den grønne viden på energiområdet hos bornholmerne gennem øget oplysning og involvering

-      Vi vil producere fornøden grøn energi lokalt

-      Vi vil lagre energi lokalt

-      Vi vil reducere andelen af biomasse til el og varme

-      Vi vil optimere energiforbruget gennem intelligent forbrug og reduktioner

-      Vi vil samarbejde med ressourcefællesskaber og understøtte udvikling af den cirkulære økonomi

 

4.      Bornholm kører grønt på land

-      Transporten på land bidrager til indfrielse af målet om en CO2-neutral Ø i 2025

-      Vi vil gøre ”grøn transport” til det nemme valg i hverdagen, i hjemmet, i virksomheden og i det offentlige rum

-      Vi vil gøre samkørsel og deleøkonomisk kørsel til et aktiv for borgere og erhvervsliv 

-      Vi vil samtænke offentlig og privat transport i videst muligt omfang

-      Vi vil gå foran så offentlig transport kører på fossilfri energi

 

5.      Bornholm kobler bæredygtighed og boliger med kulturel identitet

-      Vi vil have attraktive og bæredygtige boligtilbud, der matcher øens borgere og tilflyttere

-      Vi vil bygge videre på en kulturel identitet og særkende i vores fysiske miljø, der afspejler det særligt ’bornholmske’

-      Vi vil definere bornholmsk bæredygtigt byggeri i et manifest til brug for private og offentlige byggerier og renoveringer

-      Vi vil gennemføre bæredygtig renovering af boliger, hvor materialerne er bæredygtigt produceret eller kommer fra genbrug

 

6.      Bornholm er fyrtårn for bæredygtige danske fødevarer

-        Vi vil understøtte udviklingen af rentable og grønne, bæredygtige produktionsformer inden for fødevareområdet

-        Vi vil bistå udviklingen af den cirkulære økonomi fra jord til bord til jord

-        Vi vil definere hvad et bæredygtigt bornholmsk måltid er

-        Vi vil øge andelen af økologisk dyrket areal til 20 % inden 2025

-        Vi vil fremtidssikre gennem diversitet og mangfoldighed i dyrkning og produkter

 

7.      Bornholm gør sin naturrigdom til en del af bundlinjen

-        Vi vil arbejde for at øge vores naturværdier

-        Vi vil skabe flere sammenhængende naturområder

-        Vi vil øge biodiversiteten

-        Vi vil øge tilgængeligheden til naturen, under hensyntagen til den vilde natur

-        Vi vil samarbejde om forskellige brugeres behov

-        Vi vil arbejde med at mindske vores forurening af Østersøen

-        Vi vil styrke naturens rolle i forhold til trivsel, turisme og bosætning

 

8.      Når jeg er på Bornholm, er jeg en del af Bright Green Island!

-        Vi vil samarbejde om, at visionen om den grønne ø, skal være tilgængelig og give mening for alle, der opholder sig på Bornholm

 

På stormødet fremgik det, at forsamlingen havde enkelte ønsker til mindre justeringer af bornholmermålene. Disse input tages med i den fungerende redaktionsgruppes videre arbejde med bornholmermålene.

 

Under mødet blev der nedsat en stribe arbejdsgrupper på tværs af kommune, organisationer og civilsamfund, der alle arbejdede med at konkretisere udvalgte projektinitiativer, der på forskellig vis bidrager til at realisere bornholmermålene.

 

 

Det videre arbejde

I perioden november 2017 – januar 2018, vil blive gennemført en række aktiviteter, frem mod udarbejdelse af et udkast til ny Bright Green Island Strategi og Handlingsplan, der behandles i kommunalbestyrelsen til februar:

 

Med afsæt i deltagernes input til bornholmermålene på Bright Green Island stormødet d. 8. november 2017 vil redaktionsgruppen færdiggøre sit arbejde, dels med – i tæt dialog med de respektive partnere og nøgleinteressenter - at formulere succeskriterier for de enkelte mål; dels at koble bornholmermålene til de konkrete projektinitiativer, der blev udviklet under bornholmerdøgnet og siden kvalificeret og konkretiseret på stormødet d. 8. november.  

 

Målene vil blive indarbejdet i den samlede Strategi og Handlingsplan, der fremsendes til inspiration til Kommunalbestyrelsens visionsseminar i det nye år.

 

De arbejdsgrupper, der blev nedsat på stormødet d. 8. november, vil mødes og fortsat udvikle og virkeliggøre projektinitiativerne. For at understøtte arbejdsgruppernes arbejde med at realisere projektinitiativerne, vil der i løbet af første kvartal 2018 blive afviklet flere workshops under overskriften: Projektudvikling og fundraising.

 

Dette med henblik på, at se synergien til allerede eksisterende grønne indsatser og skabe et overblik over de mulige finansieringskilder, som forudsættes for en realisering af målene.

Allerede eksisterende, planlagte og prioriterede initiativer, skal ligeledes indarbejdes og fremgå af den kommende Bright Green Island Strategi og Handlingsplan.

 

Fra administrativ side, vil der parallelt være et arbejde med at tydeliggøre regionskommunens rolle i realiseringen af, dels de enkelte bornholmermål, dels de enkelte projektinitiativer. Det skal afdækkes, hvor og hvordan regionskommunen og de enkelte centre/udvalg skal involveres og forpligtes ind i arbejdet med at realisere bornholmermålene og visionen om Bright Green Island, herunder hvilke indsatser, der skal politisk behandles og prioriteres.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 30. november 2017

1.
De otte nye bornholmermål (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Beslutning om anlæg og idriftsættelse af to madskoler på Bornholm

29.09.04P20-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

07-11-2017

5

 

Økonomi- og Planudvalget

22-11-2017

10

 

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

3

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af budgettet for 2018 og overslagsår den 12. oktober 2017 besluttet at oprette madskoler på to bornholmske folkeskoler.

Implementering af madskolerne forudsætter, at der træffes beslutning om, hvilke to af de tre skoler der har meldt sig til projektet, der skal etableres madskoler på og i hvilken rækkefølge anlæg og idriftsættelse skal ske.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a)    at udvalgene indstiller, hvilke to skoler, der skal være madskoler

b)    hvilken af de to indstillede skoler, der etableres først

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. november 2017:
Udvalget anbefaler, at Paradisbakkeskolen og Hans Rømer Skolen skal være madskoler i nævnte rækkefølge.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke, idet han peger på Kildebakkeskolen.

Carsten Scheibye afventer sin stillingtagen til kommunalbestyrelsens behandling af sagen, idet han ønsker, at Børne- og Skoleudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstilling foreligger.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. november 2017:

Ad. a. Paradisbakkeskolen i Nexø og Hans Rømer Skolen i Aakirkeby
Ad. b. Paradisbakkeskolen i Nexø anbefales som den første skole

Andreas Ipsen undlader at stemme.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 7. november 2017:

Udvalget anbefaler Paradisbakkeskolen og Hans Rømer Skolen i nævnte rækkefølge.

 

Økonomi- og Planudvalget den 22. november 2017:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt, idet det præciseres, at de to indstillede skoler i overskriften i tabel 3 skal byttes om.

Liste W kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af budgettet for 2018 og overslagsår den 12. oktober 2017 besluttet at oprette madskoler på to bornholmske folkeskoler.

I budgetforliget er der afsat midler til anlæg af én madskole om året i henholdsvis 2018 og 2019, og driftsmidler til etablering og efterfølgende løbende drift.

De afsatte rammer ses af tabellen nedenfor:

 

Tabel 1 – oversigt over midler til etablering og drift af madskoler i Budget 2018-2021

 

Anlæg

Drift

Beløb i 1.000 kr. i 2017-priser

2018

2019

2018

2019

2020 +

Skole 1

9.000

 

 

965

963

Skole 2

 

9.000

 

-

962

Udgifter finansieret af forældrebetaling

 

 

 

1.350

2.700

Engangsudgifter til implementering

 

 

590

460

 

I alt (brutto)

 

 

 

2.775

4.630

I alt (netto)

9.000

9.000

590

1.425

1.925

 

Efter indgåelsen af budgetforliget har forligsemnerne været sendt i høring.

 

Opsummering af høringssvar

De indkomne høringssvar fra Kildebakken, Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen viser, at alle tre fortsat er stærkt motiverede til at indgå i etablering af Madskoler og fremhæver hver især en række visioner med henblik på at styrke den enkelte skoles udbredelse af sund kost for alle elever. Af særlige opmærksomhedspunkter peger skolerne på, at sikre at Madskolen er udgiftsneutral, at der kan være en udfordring med tilslutning blandt den gruppe som skal betale fuld pris, overvejelser vedr. søskenderabat samt usikkerhed om den administrative byrde.

Administration og betalingsmodel

Den valgte model for forældrebetaling baseres på dagtilbuddenes fripladsskala. Det vil sige, at prisen pr. måltid afhænger af den samlede husstandsindkomst på barnets bopælsadresse.

I tabellen nedenfor er skitseret den forudsatte sammenhæng mellem salgspris pr. måltid, indkomstinterval og forventet elevandel.

 

Tabel 2 – Sammenhæng mellem salgspris pr. måltid, hustandens indkomstinterval og forudsat andel.

 

Salgspris pr. måltid

Søskende-rabat til fuldbetalende

0 kr.

5 kr.

10 kr.

15. kr.

20 kr.

27 kr.

13,50 kr.

Indkomstinterval

≤ 211.559 kr.

211.560 -

283.171 -

358.551 -

433.931 -

≥ 528.200

 

283.170 kr.

358.550 kr.

433.930 kr.

528.199 kr.

Forventet elevandel

11%

20%

7%

10%

5%

40%

7%

Note: Fripladsskalaens indtægtsgrænser forhøjes med 59.492 kr. når den forælder, der har retten til pladsen, er enlig forsørger og 7.000 kr. for hvert hjemmeboende barn under 18 år ud over det første. Der gives søskenderabat på 50 % til fuldbetalende. Det forventes, at 7 % af de fuldbetalende skal have søskenderabat.

 

Det forventes at op imod 40 % skal betale fuld pris for måltiderne. Denne gruppe kræver særlig opmærksomhed i forhold til tilslutning, dog har de lokale daginstitutioner i henholdsvis Nexø og Aakirkeby erfaringer med betalingsvillighed på samme niveau.

 

 

Vedr. den administrative byrde på skolen:

Af de afsatte midler til implementering (samlet 590.000 kr. i 2018 og 460.000 kr. 2019) anvendes en del til etablering af et administrativt system til webbestilling og -betaling med hjælp fra ekstern rådgiver. Tillige anvendes implementeringsmidlerne til udarbejdelse af salgsmateriale, ansættelsesprofiler, lokal budgetlægning, hvervekampagne og implementering af administrative rutiner i driftsfasen, både lokalt på skolen og i de relaterede centre.

Vedr. økonomi for den enkelte skole

Madskolerne er i udgangspunktet udgiftsneutrale for den enkelte skole. I madskolens budget indgår faglært personale til drift af køkkenet. Skolen bidrager med lærer- og pædagogressourcer i forbindelse med elevernes arbejde i køkkenet og via inddragelse af relevante fag i planlægning, indkøb og fremstilling af måltiderne. Det forventes ligeså, at skolen yder en indsats i forhold til promovering og organisering af madskolekonceptet.

 

Tabel 3 – Oversigt over forventede udgifter til etablering og drift fordelt skole

 

Kildebakken

Hans Rømer Skolen

Paradisbakkeskolen

Beløb i 1.000 kr. i 2017-priser

Anlæg

4.901

8.780

9.207

Drift

606

2.431

2.008

- heraf finansieret af forældrebetaling

212

1.383

1.134

- heraf finansieret af kommunalt tilskud

394

1.048

874

 

Pris pr. måltid

37 kr.

27 kr.

27. kr.

Forudsat elevtal

63

503

409

Forudsat antal spisende (inkl. lærere)

82

450

368

Note: De angivne beløb til drift af madskoler omfatter årlige udgifter til køkkenpersonale, råvarer mv.

En vis andel forudsættes finansieret af forældrebetaling, mens det kommunale tilskud dækker økonomiske fripladser og søskenderabatter.

For Kildebakkens vedkommende er prisen pr. måltid højere, fordi der er et mindre elevtal. Derfor er det kommunale driftstilskud relativt højere (0,3 mio. kr. årligt).

Ud over de angivne beløb til den løbende drift af madskolerne, er der en række driftsmæssige enkeltstående udgifter (dækket af afsatte midler til implementering): fremstilling af salgsmateriale, anskaffelse og etablering af hjemmeside til tilmelding og betaling, arrangementer mv.

 

Anlægsproces for madskoler.

Det er vigtigt, at etableringsfaserne af madskolerne falder naturligt ind i skolernes øvrige anlægsopgaver. Særligt vigtigt er det at have fokus på det store projekt, der kører vedrørende læringsmiljøer fase III, som omfatter Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen. Kildebakken er ikke en del af dette projekt.

Såfremt Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen vælges som madskoler, vil der fra Center for Ejendomme og Drift blive fokuseret på, at projekterne gennemføres i henhold til ønsker fra de 2 skoler.

Begge skoleledere er kontaktet med henblik på tilkendegivelse af ønsker til byggeproces og projektrækkefølge.

Begge skoleledere tilkendegiver, at de helst vil bygge madskoler først, hvorefter læringsmiljøer fase III kan igangsættes. Hans Rømer Skolen oplyser i øvrigt, at skolen godt kan håndtere begge byggerier på samme tid. Dette kan dog ikke anbefales af Ejendomsservice af hensyn til de entreprenørmæssige resurser, og til Ejendomsservice styring af projekter.

Budgetforliget 2018 lægger op til anlæg af 1 madskole om året, og en budgetmæssig tilretning af anlæg af Læringsmiljøer, der strækker projektperioden i op til 4 år.

Vælges Kildebakken samt enten Paradisbakkeskolen eller Hans Rømer Skolen vil ovennævnte tidsmæssige fordeling forsat gøre sig gældende.

 

 

Der er følgende muligheder i forhold til valg af madskoler:

År

 

2018

 

2019

Skole 1

Etablering af madskole

Etablering af læringsmiljø

Skole 2

Etablering af læringsmiljø

Etablering af madskole

Note: Kildebakken er ikke en del af fase III – Etablering af Læringsmiljøer, såfremt Kildebakken vælges som den ene madskole, skal der for Kildebakken ses bort fra den anlægsmæssige koordinering ift. etablering af læringsmiljøer.

 

Effekter og evaluering

Etableringen af to madskoler i Bornholms Regionskommune medvirker til opfyldelse af Social og Sundhedsudvalget mål (SSU 28.8.2014) om, at flere spiser i overensstemmelse med de nationale kostråd. Ligeledes understøttes følgende formål i sundhedspolitikken (KB 30.6.2008), hvor målet er at:

• understøtte bornholmernes sundhed

• skabe større lighed i sundhed

• gøre det sunde valg til det lette valg.

Ligeledes understøttes ”Politik for sund kost, bevægelse og udelæring” (BSU 26.9.2007) og Skolepolitikken (KB 28.6.2012), hvor ét af målene er at indrette skolerne med kantinefaciliteter, der tilbyder en række sunde og varierede produkter til attraktive priser.

Madskolernes succes afhænger af flere parametre, og det anbefales derfor, at der gennemføres løbende evaluering af de to madskoler, både med henblik på en vurdering af graden af målopfyldelse i forhold til de opstillede succeskriterier og med henblik på kvalificering af grundlaget for etablering af yderligere madskoler i kommunen.

Ved evalueringen fokuseres på følgende tre temaer ved hjælp af de nævnte evalueringsværktøjer:

Den løbende evaluering bidrager til at kvalificere indsatsen mod en succesfuld ordning og målopfyldelse af de ovennævnte politiske mål. Desuden systematiseres erfaringer forud for en udbredelse af konceptet til de øvrige bornholmske skoler.

Økonomiske konsekvenser

Projektet er forudsat delvist finansieret gennem låneoptagelse på i alt 13,3 mio. kr. fordelt over 2018 og 2019. Låneoptagelsen svarer til 74 % af anlægssummen på 18,0 mio. kr.

Der er søgt og bevilget lånedispensation til hele projektet i 2018. Det forventes, at det er muligt at få overført en del af lånedispensationen til 2019. Hvis der mod forventning ikke bevilges lånedispensation i 2019, vil projektet i 2019 skulle finansieres 100 % af kassen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. november 2017

1.
Samlet høringssvar (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Udmøntning af social normering

28.00.00G01-1933

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

07-11-2017

11

 

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

Kommunalbestyrelsen har for budget 2018 besluttet at oprette en pulje på 1,5 mio. kr. til sociale normeringer gældende for både kommunale og private dagtilbud og den kommunale dagpleje. Sagsfremstillingen indeholder 2 modeller som forslag til udmøntning af puljen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

·         at model 2 godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 7. november 2017:

Indstillingen godkendt. Margrethe Kjellberg (A) og Lykke Jensen (A) kan ikke medvirke idet model 1 ønskes jfr. budgetforliget, og løfter punktet til kommunalbestyrelsens afgørelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Udgik af dagsordenen, idet standsningsretten blev trukket tilbage før mødets start.

Sagsfremstilling

I forlængelse af kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2018 skal Børne- og Skoleudvalget tage stilling til udmøntning af den sociale normering til Dagtilbud på 1,5 mio. kr. i 2018 og overslagsår. Beløbet svarer til 4,5 pædagogisk assistent årsværk eller 3 pædagoger, ansat på fuld tid. Dagtilbud har i dag en politisk besluttet fordeling af medarbejderne på min. 60 % pædagoger, min. 20 % PAU og max. 20 % ufaglærte. Der tages udgangspunkt i, at denne fordeling fastholdes i forbindelse med udmøntningen af puljen.

Flere danske kommuner har i det forgangne år gjort sig erfaringer med sociale normeringer. Flere af disse kommuner har tildelt institutioner, beliggende i områder med særlige udfordringer f.eks. integration og sociale sager, en øget normering. Baggrunden er en opgørelse af f.eks. myndighedssager eller socialklasser og derved en antagelse om, at den enkelte daginstitution må være særlig udfordret i forhold til sin brugergruppe. En svaghed ved at udnævne særlige områder som socialt belastet kan give et fokus på det, der ikke virker, frem for det der virker – et ressourceorienteret fokus – med risiko for stigmatisering af hele områder.

 

Model 1

Beløbet fordeles til de enkelte børnehuse og dagplejen efter screeningen i TOPI (tidlig opsporing) der fordeler børnene efter rød, gul grøn markering (skal ikke forveksles med børnelinealens farver).

 

En foreløbig beregning viser, at hvis man f.eks. anvender det kriterium, at et børnehus skal have minimum 40 % børn med rød/gul screening i TOPI for at få andel i de sociale puljemidler, så vil 6 børnehuse (4 kommunale og 2 private) få mellem en halv- og en hel stilling tilført. Model 1 skal ses i sammenhæng med dagtilbudsrådgiverens opgaver i børnehusene.

 

Den øgede normering vil kunne hjælpe udsatte børn og deres familier i den periode normeringen er tildelt det enkelte børnehus. For nogle familier er dagtilbud, det eneste netværk de har, og en ekstra normering vil give mere kvalitet til den enkelte familie i hverdagen. Såvel det enkelte barn som det enkelte børnehus kan i forvejen være tildelt ekstra ressourcer via Ressourceporten. Der kan derfor være risiko for både parallel- og dobbeltindsatser hvilket er uhensigtsmæssigt. TOPI-screening laves 3 gange årligt, hvilket kan resultere i ændringer i antallet af børnehuse, der skal have tildelt ressourcer. I praksis vil det betyde, at antallet af børnehuse der skal have andel i puljen på 1,5 mio.kr. stiger, og at den ressource der tildeles det enkelte hus reduceres.

 

Model 2:

Beløbet tildeles Inklusions- og Ressourceteamet og ses i sammenhæng med de ressourcer, der allerede ligger der. Dog fastholdes beløbet til sociale normeringer i en særlig pulje under Inklusions- og Ressourceteamet dedikeret til medarbejdertimer til pædagogiske indsatser, der understøtter børn i puljens målgruppe. Model 2 vil give mulighed for, at oprette mindre grupper for særligt socialt udsatte børn. Jf. Strategi for Dagtilbud viser forskning, at højere normeringer og mindre gruppestørrelser har betydning for børnenes trivsel. Dette kan især måles hos de mere sårbare og socialt udsatte børn.

Ligeledes viser forskning, at børn i mindre børnegrupper klarer sig og trives bedre end børn i store grupper, også selvom normeringen er identisk.

Model 2 skal ses i sammenhæng med dagtilbudsrådgiverens opgaver i børnehusene og dagplejen. Tildelingen til de enkelte børnehuse og dagplejen vil i model 2 være enkel, idet det blot vil kræve en henvendelse til Inklusions- og Ressourceteamet for at udløse ressourcer fra puljen. Det vil i praksis betyde, at ressourcen målrettes den enkelte familie med behov i den perioden behovet er aktuelt. Fordele: Der er en tværfaglig vurdering, hvilket kan lette fremadrettede pædagogiske indsatser til barnet herunder indsatser fra Det Gule Team og De Utrolige År. Ressourcen er ikke låst til enkelte børnehuse, men dedikeres det enkelte barn og målrettes barnets udfordringer. Det betyder samtidig, at flere børnehuse vil kunne få glæde af puljen hen over året.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Tillægsaftale til kulturaftale 2014-2017

20.20.00G01-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

08-11-2017

3

 

Økonomi- og Planudvalget

22-11-2017

8

 

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

5

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller
Økonomi- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen godkender

Resumé

I det seneste år har Fritids- og Kulturudvalget arbejdet med forberedelserne til at indgå en ny kulturaftale med Kulturministeriet for perioden 2018-2021. Kulturministeriet har imidlertid meddelt, at Bornholms Regionskommunes gældende fireårige kulturaftale, som udløber ved årsskiftet, forlænges med et år. Administrationen har udarbejdet et oplæg til den etårige tillægsaftale for 2018, som forelægges til politisk godkendelse.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at oplægget til den etårige tillægsaftale til kulturaftalen 2014-2017 godkendes

 

Fritids- og Kulturudvalget den 8. november 2017:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 22. november 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har i dag en fireårig kulturaftale med Kulturministeriet, som udløber ved udgangen af 2017. I december 2016 godkendte Fritids- og Kulturudvalget en vision, indsatsområder og mål for en ny kulturaftale for perioden 2018-2021. Ifølge tidsplanen skulle den nye kulturaftale godkendes i Kommunalbestyrelsen i september 2017 og underskrives i december 2017.


Imidlertid har Kulturministeriet meddelt, at alle de kulturaftaler, som udløber ved udgangen af 2017, vil blive forlænget til og med 2018. Ifølge brev af 22. maj 2017 ønsker Kulturministeriet at se nærmere på om kulturaftaleordningen er tidssvarende og bidrager til samarbejdet mellem staten og kommunerne om udvikling af kulturtilbud til borgerne. Det forventes, at der vil blive indfaset en ny kulturaftalemodel fra 2019. 

Forlængelsen indebærer, at Bornholms Regionskommune ved årsskiftet indgår en etårig tillægsaftale til gældende kulturaftale 2014-2017. Tillægsaftalen skal have samme indsatsområder som i nuværende kulturaftale, men omfatte nye mål og justeret indhold. 

Oplægget til den etårige tillægsaftale er vedlagt som bilag.



Etårig tillægsaftale


Ligesom kulturaftalen 2014-2017 sætter tillægsaftalen fokus på indsatsområderne Kultur og Sundhed og Børn, Unge og Kultur. Under indsatsområdet Kultur og Sundhed fortsætter projektet Bevægelse gennem Kultur sin nuværende indsats, men udvider målgruppen til også at inkludere borgere med handicap.


Tabel 1. Samlet overblik over aftalens mål og projekter

Indsatsområde

Mål

Projekt

Kultur og Sundhed

·Vi vil øge aktivitetsniveauet og livskvaliteten blandt borgere på kommunens botilbud

·Vi vil fremme samarbejdet mellem kommunen og øens kulturinstitutioner om udviklingen af kulturtilbud til borgere med nedsat funktionsevne

Bevægelse gennem kultur

Børn, Unge og Kultur

·         Vi vil kvalitetssikre og professionalisere kultur- og naturtilbud til dagsinstitutionsområdet

·         Vi vil øge udfordrede børns livskvalitet og læring 

·         Vi vil styrke talentudviklingen inden for teater

Skoletjenesten Bornholm

&
Projekt v. Bornholms Teater


Hvad angår indsatsområdet Børn, Unge og Kultur vil Skoletjenesten Bornholm fortsat arbejde med læringstilbud til grundskolen, men påbegynder derudover arbejdet med udviklingen af læringstilbud til dagtilbudsområdet. Desuden vil skoletjenesten se nærmere på, hvordan kultur kan fremme udfordrede børns læring og livskvalitet.  Endelig vil der under dette indsatsområde blive sat fokus på kunstnerisk talentudvikling med udgangspunkt i teater.

Forudsat tillægsaftalens kommunalpolitiske godkendelse, forventes aftalen underskrevet i december.

Økonomiske konsekvenser

Der er i det kommunale budget for 2018 afsat 350.306 kr. til en kulturaftale. Staten bevilger et tilskud på 335.458 kr., hvilket resulterer i en samlet budgetramme for 2018 på 685.764 kr.

Tabel 2. Økonomisk oversigt (2018-priser)

Indsatsområde

Kulturregion Bornholm

Statslig bevilling

Total

Kultur og Sundhed

141.741

140.000

281.741

Børn, Unge og Kultur

208.565

195.458

404.023

Total

350.306

335.458

685.764

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 8. november 2017

1.
Oplæg til tillægsaftale 2018 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Drift af WannaSport 2017-2019

04.04.00G01-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

22-11-2017

7

 

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

6

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Fritids- og Kulturudvalget godkendte den 27. september 2017 app’en WannaSport til understøttelse af det politiske mål for 2017 om at undersøge muligheden for at etablere åbne haller på Bornholm. Finansieringen er afsat på en anlægspulje som indstilles omplaceret til drift af tjenesten.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Økonomi- og Planudvalget,

a) at der afsættes 40.000 kr. i hvert af årene 2017, 2018 og 2019 til drift af WannaSport under bevilling 62 Administration og it, systemudgifter, og

b) at udgiften på i alt 120.000 kr. finansieres af det i budget 2017 afsatte rådighedsbeløb på 750.000 kr. i anlægspuljen til ”åbne selvejende haller”

 

Økonomi- og Planudvalget den 22. november 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Godkendt.

Sagsfremstilling

Fritids- og Kulturudvalget godkendte den 27. september 2017 en digital løsning til understøttelse af åbne haller. Da der flyttes budgetmidler fra anlæg til drift, skal den endelige beslutning træffes af Kommunalbestyrelsen jf. bevillingsreglerne.

I forlængelse af Fritids- og Kulturudvalgets mål om at skabe fleksibel adgang for borgere og brugere af idrætsfaciliteter og rekreative områder har Center for Skole, Kultur og Fritid og Center for Ejendomme og Drift været i dialog med firmaet bag app’en WannaSport. 10 kommuner har allerede indgået samarbejde med firmaet med tilfredshed, og firmaet er desuden i dialog med flere andre kommuner, som også ønsker at skabe fleksibel adgang til de eksisterende faciliteter.

 

WannaSport blev så småt taget i brug primo oktober 2017. Aftalen løber i 12 måneder, og vil derfor skulle fornyes de efterfølgende år, såfremt man fortsat ønsker at benytte tjenesten. Fritids- og Kulturudvalget har beslutte, at afsætte midler til drift af WannaSport i en tre-årig periode, da dette vil give mulighed for at få systemet etableret, introducere det til de selvejende haller og evaluere på effekten.

 

 

Evaluering

Formålet med WannnaSport er at gøre øens idrætshaller tilgængelige for selvorganiserede, turister og andre interesserede brugere som efterspørger fleksible muligheder for at lave indendørs idræt. For at følge op på, om app’en understøtter dette formål, skal der gennemføres en evaluering. Evalueringen vil fokusere på i hvor stort omfang app’en er blevet benyttet til bookinger: Målet er at opnå 360 bookinger via WannaSport i løbet af det første år. Der skal desuden laves en brugsstatistik, hvilket vil gøre det muligt at se nærmere på udviklingen, og gøre det muligt at vurdere WannaSports effekt i forhold til at sikre fleksibel adgang til idrætshaller.

 

WannaSport

App’en WannaSport gør det muligt for selvorganiserede idrætsudøvere, borgere og turister at finde frem til det nærmeste tilbud med enten tablet, smartphone eller pc. Denne mulighed vil forhåbentlig sikre en bedre udnyttelse af øens idrætsfaciliteter.

WannaSport læser automatisk de ledige tider i systemet Conventus og tilbyder dem i app’en. Det er derefter muligt at booke og betale direkte i app’en. Firmaet står for at distribuere betalingen til det bookede tilbud, således at afregning med foreninger og haller sker direkte mellem firma og facilitet. Tjenesten er desuden responsiv.

På et kort i app’en eller på hjemmesiden er det muligt hurtigt at orientere sig geografisk, og dermed finde et tilbud, som ligger i nærheden. App’en kan endvidere benyttes af foreninger til at reklamere for arrangementer eller idrætstilbud i lokalområdet. Dette vil forhåbentlig medføre medlemstilgang i de foreninger, der benytter sig af muligheden.

 

Se mere på WannaSports hjemmeside.

 

It-godkendelse

WannaSport er godkendt af Bornholms Regionskommunes it-afdeling.

Økonomiske konsekvenser

WannaSport koster 1 kr. pr. indbygger i kommunen, hvilket giver en årlig driftsudgift på knapt 40.000 kr. Administrationen anbefaler, at der afsættes midler til drift af WannaSport i en treårig periode, i alt 120.000 kr. Der er ikke yderligere omkostninger forbundet med brugen af app’en.

 

 

Okt. 2017 -2018

Okt. 2018 -2019

Okt. 2019 -2020

WannaSport

40.000 kr.

40.000 kr.

40.000 kr.

 

Budgetter til løbende drift af kommunens IT-systemer er fra 2017 samlet i Sekretariatet under It og digitalisering. Driftsbudgettet afsættes derfor under bevilling 62 Administration og it.

 

Udgiften finansieres af den anlægspulje til åbne haller på 0,75 mio. kr., som blev nedsat på Kommunalbestyrelsens møde d. 30. marts 2017.

 

Det resterende rådighedsbeløb i anlægspuljen, som herefter udgør 630.000 kr., forventes anvendt i 2018 til understøttelse af konceptet om åbne haller ved etablering af f.eks. skillevægge, låsesystemer, overvågning el. lign. i de selvejende haller.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Godkendelse af DSI Poulsker Idrætshal  

00.15.10Ø40-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

27-09-2017

2

 

Økonomi- og Planudvalget

04-10-2017

9

 

Kommunalbestyrelsen

12-10-2017

12

 

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

7

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med omorganiseringen af Poulskerhallen, som kan overgå fra en privatejet hal, der bliver lejet af Poulsker IF, til en selvejende hal på linje med øens andre selvejende haller, skal der tages politisk stilling til, om Den Selvejende Institution (DSI) Poulsker Idrætshal kan godkendes, herunder forudsætningerne for at realisere konstruktionen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget, at udvalget indstiller til kommunalbestyrelsen

a) at Poulsker Idrætshal som selvejende institution som beskrevet i de udarbejdede vedtægter optages i den kommunale driftstilskudsmodel for selvejende haller

b) at der godkendes en kommunegaranti på 3,5 mio. kr. til den selvejende hal

c) at der indgås en samarbejdsaftale mellem kommunen og den selvejende hal i lighed med de øvrige selvejende haller på Bornholm

 

Fritids- og Kulturudvalget den 27. september 2017:

ad a) b) og c) Anbefales

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 4. oktober 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 12. oktober 2017:

Udsat.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:

Punktet genoptages på kommunalbestyrelsens møde 21. december 2017, idet sagsfremstillingen udbygges med en belysning af en model, hvor salget sker til en fond stiftet af PIF eller andre lokale aktører, samt en model, hvor der sker et salg til Bornholms Regionskommune, og hallen omdannes til en kommunal hal.

Sagsfremstillingen udbygges tillige med forslag til en præcisering af vedtægterne for så vidt angår valg af bestyrelsesmedlemmer, herunder hvorledes brugerne udpeger deres repræsentanter i bestyrelsen.

Der ønskes tillige en kvalificering af udgiften, i fald der skal bygges en ny hal i stedet, samt en belysning af mulighederne for en forlængelse af det nuværende kommunale tilskud i den nuværende konstruktion.

Sagen behandles på et ekstraordinært møde i Fritids- og Kulturudvalget forud for behandlingen i Kommunalbestyrelsen.



Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog d. 22. december 2016 en række kriterier for driftstilskud til selvejende haller. Et af disse kriterier var, at en hal skulle være selvejende for at kunne opnå kommunalt driftstilskud. Som angivet i sagen, ville det have konsekvenser for Poulskerhallen, som i dag er ejet af Casa Kirvan, og som udlejer hallen til Poulsker Idrætsforening.

 

Forholdene for Poulsker Idrætsforening (PIF) blev behandlet i en særskilt sag på samme møde. Driftstilskuddet til Poulskerhallen bortfalder ved udgangen af juni 2018. Af resolutionen fremgår det, at der skulle arbejdes videre på en hensigtsmæssig løsning for PIF.

 

Regionskommunen har derfor gennem længere tid været i dialog med PIF og Casa Kirvan for at finde en løsning, der sikrer PIF et fremtidigt tilholdssted med mulighed for at dyrke foreningsaktiviteter, og som sikrer gennemsigtighed i forhold til regionskommunens tilskud.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen fortsat ønsker at yde støtte til idrætsfaciliteter (hal og boldbaner) i det sydbornholmske lokalområde, hvori Poulskerhallen ligger, anbefales den her beskrevne konstruktion som den mest hensigtsmæssige. Konstruktionen er, at der oprettes en fond, som med kommunegaranti køber Poulskerhallen med tilhørende boldbaner og viderefører hallen jf. formålet i bilagte vedtægter. Poulskerhallen ligestilles dermed med de øvrige kommunalt støttede selvejende idrætsfaciliteter på Bornholm, og vil kunne få adgang til kommunale anlægsmidler til renovering, energioptimering og øvrig udviklingsbistand.

 

Alternativet til denne konstruktion er, at PIF som forening overgår til at modtage lokaletilskud som øens øvrige foreninger efter Folkeoplysningsloven. Dette beløb er markant mindre end det hidtidige tilskud, og vil formentlig medføre, at PIF ikke vil fortsætte deres lejemål af Poulskerhallen. Kommunen vil i så fald henvise PIF til på lige fod med andre foreninger at gøre brug af andre kommunalt støttede idrætsfaciliteter som Nexøhallen, Aakirkebyhallen og Østermariehallen, der ligger i umiddelbar nærhed og har ledig kapacitet. Bornholm rummer i dag betydelig uudnyttet halkapacitet, samtidig med at der er en del idrætsfaciliteter til andre idrætsgrene, som ikke eksisterer på Bornholm.

 

Kommunalt driftstilskud

Som selvejende idrætshal er DSI Poulsker Idrætshal jf. kriterier for driftstilskud til selvejende haller, berettiget til at søge om driftstilskud på lige fod med de andre selvejende haller. Idet Poulskerhallen allerede i dag modtager driftstilskud fra regionskommunen, indstilles det, at den nye institution indgår i driftstilskudsmodellen uden videre ansøgning.

 

Beregninger viser, at det er muligt for DSI Poulsker Idrætshal, at holde sig indenfor det samme tilskudsniveau som den nuværende hal får udbetalt. Tilføjelsen af DSI Poulsker Idrætshal til driftstilskudsmodellen, vil dermed ikke medføre fald i driftstilskuddet for de øvrige selvejende haller.

 

Poulskerhallens tilskud i 2017 er knapt 0,79 mio. kr., mens tilskuddet til DSI Poulsker Idrætshal ligeledes er beregnet til ca. 0,79 mio. kr. Herunder ses de nuværende og de ændrede nøgletal for hallens tilskud. Det er anslået, at der vil være det samme antal aktivitetstimer i hallen efter etableringen af den selvejende hal, da brugerne fortsat primært vil være Poulsker IF. Aktivitetstimetallet vil dog fremadrettet reguleres ved de kvartalsmæssige udbetalinger, så alle hallerne ligestilles. Der kan forekomme mindre ændringer i det endelige tilskud, når konstruktionen er fuldt etableret.

 

Poulskerhallen

Tilskud 2017

 

Fast tilskud

-

Timetilskud

-

Ordinært tilskud

788.112 kr.

 

 

Aktivitetstimer

1500

 

 

Faste udgifter i alt

672.718 kr.

 

DSI Poulsker Idrætshal

Tilskud 2017

 

Fast tilskud

441.558 kr.

Timetilskud

347.118 kr.

Ordinært tilskud

788.676 kr.

 

 

Aktivitetstimer

1500

 

 

Faste udgifter i alt

823.228 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DSI Poulsker Idrætshal vil, som selvejende hal, få mulighed for at søge om midler fra anlægspuljen for selvejende haller til udbedring af bygningsmæssige mangler, energirenovering og forbedring af klimaskærm.

 

Købspris

Den kommende fond, der skal stå bag Poulsker Idrætshal har behov for en kommunegaranti for at kunne optage lån og købe Poulskerhallen. Sælger af Poulskerhallen og de tilhørende boldbaner etc. kræver 2,9 mio. kr. i købesum. Den primære begrundelse er, at restgælden for sælgers øvrige besiddelser i tilknytning til hallen ikke kan stå i misforhold til ejendommens restværdi overfor kreditorer, og at frasalget af hallen vil være en betydelig værdiforringelse af restejendommen. Hertil kommer en vurdering af, hvilken værdi ejendommen repræsenterer for brugeren af hallen.

 

Kommunen skal sikre en saglig økonomisk forvaltning af offentlige midler, og i forbindelse med vurderingen af en kommunegaranti, hvor hovedparten af kommunegarantien gives til erhvervelse af hal med tilhørende arealer, har administrationen forsøgt at kvalificere sælgers prisfastsættelse.

 

Sammensat vurdering

Der er tale om en sammensat vurdering ud fra fire forhold: den offentlige vurdering, ejendomsmæglervurderinger, en teknisk-økonomisk vurdering og anvendelsesværdi for brugerne.

 

Den offentlige vurdering af det samlede bygningskompleks er 16,3 mio.kr. (matrikel 12K). Selve hallen består af matrikel 12i (bygninger) og matrikel 12g (sportsbaner). Ejendomsvurderingen af disse ligger på henholdsvis 2,55 mio.kr. og knap 0,2 mio. kr. Heroverfor står, at bygningerne ved en ren handel ved salg via ejendomsmægler ligger under 1 mio.kr.

 

Ingen af disse vurderinger er dog retvisende i forhold til den faktiske værdiansættelse, da antallet af købere formentlig vil være meget begrænset og i særdeleshed med det formål fortsat at drive idrætsfaciliteter. Derimod er anvendelsesværdien som hallen repræsenterer for de nuværende brugere, fortrinsvis Poulsker IF, markant højere. Værdien er dog vanskelig at prisfastsætte, men den skal sættes overfor alternativerne: at der ikke stilles en hal til rådighed i lokalsamfundet, men aktiviteterne henvises til andre idrætsfaciliteter i fx Aakirkeby, Østermarie og Nexø, eller der i et længere tidsperspektiv arbejdes for at etablere andre faciliteter med markant højere etableringsomkostninger end de 2,9 mio.kr. som sælger forlanger.

 

Det sidste perspektiv på værdiansættelsen er en teknisk-økonomisk vurdering af hallen. Her står det klart, at bygningerne udvendig lider af et markant vedligeholdelsesefterslæb med akut behov for genopretning af klimaskærme og tekniske anlæg. Den indvendige drift af bygningerne vurderes dog tidssvarende, og alle rum og installationer fremstår velholdte og veldrevne.

 

Kommunegaranti

På denne baggrund skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om det at støtte et køb med en kommunegaranti af denne størrelse står mål med den værdi der ligger i fortsat at kunne stille idrætsfaciliteter til rådighed i det pågældende lokalområde.

 

Udover prisen på 2,9 mio. kr. kommer udgifter til etablering af fonden, udgifter til advokat og tinglysning, udmatrikulering, opdeling af vand- og varmeforsyning, kloakering og nye forsyningsledninger. Samlet set beløber dette sig til 0,6 mio. kr. inkl. uforudsete udgifter. Der søges derfor samlet om en kommunegaranti på 3,5 mio. kr. til etablering af DSI Poulsker Idrætshal.

Poulsker Idrætsforening stiller desuden med materiel som sikkerhed for fondsstiftelsen til en værdi af ca. 0,1 mio. kr.

 

I denne stillingtagen skal tages i betragtning, at en kommunegaranti på 3,5 mio. kr. kun vil være tilstrækkeligt til at sikre etablering af fond, køb og udmatrikulering og ikke kunne rumme bygningsmæssig genopretning af bygningskomplekset. Den tekniske-økonomiske gennemgang vurderer, at der skal foretages en del investeringer for at undgå at bygningernes forfald accelererer, og fonden vil formentlig ikke selv være i stand til at finansiere disse investeringer. Kommunalbestyrelsen vil derfor formentlig, i lighed med øvrige kommunalt støttede idrætsanlæg, blive involveret i en løsning heraf.

 

 

Med et 25-årigt obligationslån fra KommuneKredit vil de årlige låneomkostninger for et lån på 3,5 mio. kr. beløbe sig til ca. 170.000 kr. fordelt på følgende måde:

 

Renter

54.967 kr.

Afdrag

114.971 kr.

I alt

169.938 kr.

 

Da der ikke forefindes nogle regnskaber eller budgetter for fonden kan der ikke foretages nogen vurdering af den økonomiske bæredygtighed i projektet. Fonden vil dog være sikret 0,76 mio. kr. årligt i driftstilskud, hvis det besluttes politisk at lade DSI Poulsker Idrætshal indgå i den kommunale driftstilskudsmodel. Det kommunale driftstilskud er blandt andet baseret på de faste udgifter, som hallerne har i form af fx forsikringer, vedligehold, personale, renter, afdrag mv. 

Herudover får fonden mulighed for at generere indtægter på anden vis, fx ved udlejning til arrangementer.

 

Det vurderes ikke at være i strid med kommunalfuldmagten at støtte fonden med en kommunegaranti på 3,5 mio. kr. på det foreliggende grundlag.

 

Vedtægter

Fonden bag DSI Poulsker Idrætshal skal stå for drift og vedligehold af hallen. Fondens vedtægter erklærer i fondens formålsparagraf, at skulle leve op til ”… at sikre et lokalt udbud af sports- og idrætsaktiviteter og lignende arrangementer, samt andre sundhedsfremmende aktiviteter.”

 

Tidligere udkast til vedtægter er blevet diskuteret med administrationen og regionskommunens jurister og efterfølgende tilpasset, for at sikre, at kommunen lovligt kan give driftstilskud til idrætshallen i den kommende konstruktion. De foreliggende vedtægter er resultatet af disse tilpasninger.

 

Der er nedsat en ad hoc-bestyrelse bestående af seks medlemmer, som skal mødes i løbet af efteråret, og enes om den endelige bestyrelsessammensætning. I udkastet til vedtægter er der lagt op til, at bestyrelsen sammensættes af i alt seks bestyrelsesmedlemmer: to repræsentanter fra Grennessminde Taastrup og fire lokale repræsentanter, herunder en repræsentant fra Poulsker IF. Udkast til fondens vedtægter er vedhæftet som bilag.

 

Samarbejdsaftale

Det er et af Fritids- og Kulturudvalgets delmål at etablere samarbejdsaftaler med de selvejende haller i 2017. De kriterier for selvejende haller, som Kommunalbestyrelsen godkendte d. 22. december 2016 har været udgangspunkt for udformningen af samarbejdsaftalernes ordlyd. For at sikre en bred tilslutning til den endelige samarbejdsaftale, har der været afholdt flere møder med aktørerne siden januar 2017, og kommunalbestyrelsen vedtog samarbejdsaftaleskabelonen endeligt den 21. september 2017.

 

I lighed med de andre selvejende haller, skal der indgås en samarbejdsaftale mellem Bornholms Regionskommune og DSI Poulsker Idrætshal. Samarbejdsaftaleskabelon er vedhæftet som bilag.

 

Økonomiske konsekvenser

En kommunegaranti er omfattet af bestemmelserne i lånebekendtgørelsen. Da der er tale om et anlægsprojekt, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, kræver en garanti en låneramme. Bornholms Regionskommune har ikke en ledig låneramme.

 

Der vil derfor, som alternativ til låneramme, skulle deponeres et beløb svarende til et eventuelt tilsagn om kommunegaranti.

 

Supplerende sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017

Den nedsatte ad hoc-bestyrelse for den kommende fond DSI Poulsker Idrætshal har afholdt sit første møde den 6. november 2017, og har efterfølgende indsendt et budget for fondens kommende drift af hallen. Budgettet er vedhæftet som bilag. Ad hoc-bestyrelsen afholder møde igen lørdag den 2. december, hvor de vil konstituere sig og formelt godkende fondens vedtægter, som er overensstemmende med de bilagte vedtægter.

 

Vurdering af bygningerne

For yderligere at kvalificere og nuancere det udarbejdede interne notat vedr. en teknisk/økonomisk vurdering af dele af den tidligere Poulsker Skole af 6. september 2017, har Center for Ejendomme og Drift fået lavet en tilsvarende, omend mere grundig, uvildig gennemgang af bygningerne.

 

Ekstern rådgiver fik stillet til opgave at vurdere bygningernes samlede dagsværdi, som de står nu. Denne vurdering lyder på 5,7 mio. kr. ekskl. moms. Dagsværdien er således opgjort som restlevetidens andel af bygningernes aktuelle nyværdi. Vurderingen har derfor ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med den aktuelle salgsværdi, idet der ikke er taget hensyn til parametre som beliggenhed, ejendomsmarked m.m. Vurderingen af dagsværdien skal derfor stå overfor udgifter til etablering af en ny tilsvarende halfacilitet, hvortil anlægsudgifterne skønnes at være 22,5 mio. kr. ekskl. moms. Heri indgår ikke udgifter til køb af grund, byggemodning m.v.

 

Derudover er bygningsmassen tilstandsvurderet og gennemgået for fejl og mangler. Der blev i den forbindelse konstateret arbejder, der anbefales til øjeblikkelig udbedring, for anslået 2,5 mio. kr. inkl. rådgiverhonorar m.m. og direkte håndværkerudgifter. Håndværkerudgifter anslås til 1,7 mio. kr.

 

Ejendomsservice anbefalede, at der ved en kommunegaranti skulle udarbejdes en strategisk drifts- og vedligeholdelsesplan for bygningerne. Rådgiver anbefaler, at der skal afsættes 60.000 kr. om året de næste 10 år til denne vedligeholdelsesplan. I det detaljerede budget fra ad hoc-bestyrelsen er afsat 50.000 kr. til reparation og vedligehold forud for renovering.

 

Ovenstående vurdering er i hovedtræk og konklusion direkte sammenlignelig med den Økonomiske og Tekniske vurdering udarbejdet af Ejendomsservice den 6. september 2017.

 

 

Renovering af idrætshallen

I forbindelse med vurderingen af Poulskerhallen skønnes håndværkerudgifter til vedligeholdelsesarbejder at beløbe sig til 1,7 mio. kr.

 

Poulskerhallen har ansøgt om midler til energirenovering og genopretning af klimaskærm i hallen i form af ansøgninger til Fritids- og Kulturudvalget og til Energirenoveringspuljen for selvejende haller og medborgerhuse. Ansøgningerne er indstillet til godkendelse såfremt Kommunalbestyrelsen godkender Poulskerhallen som en selvejende facilitet. De ansøgte tiltag udbedrer flere af de mangler ved bygningerne, som Ejendomme og Drift og ekstern rådgiver har påpeget. Renoveringerne vil forbedre bygningernes stand mærkbart, og må formodes at bevirke et fald i driftsudgifterne i forhold til især varme og elektricitet.

 

Poulskerhallen har i alt ansøgt knapt 1 mio. kr. til disse arbejder. Fritids- og Kulturudvalget bevilgede den 28. august 2017 0,2 mio. kr. under forudsætning af, at Poulskerhallen bliver godkendt af Kommunalbestyrelsen som en selvejende idrætsfacilitet. De resterende ansøgninger på i alt knapt 0,8 mio. kr. vil blive politisk behandlet i december.

 

Hvis DSI Poulsker Idrætshal godkendes som en selvejende idrætshal, får hallen desuden mulighed for at søge om midler fra anlægspuljen til selvejende haller, som årligt fordeles mellem øens selvejende haller.

 

Økonomiske konsekvenser

Det nye budget medfører et mindre fald i det samlede driftstilskud fra 0,79 mio. kr. til 0,78 mio. kr. Det vil derfor være muligt at afholde tilskuddet til DSI Poulsker Idrætshal indenfor det nuværende tilskud til Poulskerhallen på 0,79 mio. kr. i 2017. Faldet vil bevirke et lavere årsresultat for fonden på 32.500 kr. mod de budgetterede 40.300 kr.

 

Ad hoc-bestyrelsens budget udviser et mindre overskud med de forudsætninger, der er lagt til grund, dvs. et budget med udgangspunkt i udgifterne, som de er kendt i dag samt med ydelser på et kommunegaranteret lån i KommuneKredit.

 

Det kommunale tilskud udgør størstedelen af indtægterne, og det er derfor en forudsætning, at der bliver ved med at være aktivitet i hallen, der betyder, at hallen kan oppebære et tilskud af samme størrelse som i dag. Ud fra det nuværende aktivitetsniveau i hallen, vurderes det ikke, at niveauet vil falde mærkbart i de kommende år. Desuden er det nødvendigt at tilføre midler ud over budgettet til renovering og genopretning af bygningerne jf. afsnittet om renovering af idrætshallen.

 

I budgettet forudsættes en form for samdrift med det tidligere bosted Grennessminde, hvoraf der forventes en indtægt på 75.000 kr. for bistand i forhold til vedligeholdelse af naboejendommen.

 

Såfremt disse forudsætninger realiseres, er der en ikke umiddelbar risiko for, at garantien på sigt vil blive udløst. Kommunen vil dermed ikke skulle indfri restgælden på lånet.

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 27. september 2017

1.
Udkast til vedtægter (PDF)

2.
Samarbejdsaftaleskabelon (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 30. november 2017

3.
Budget fra ad hoc-bestyrelsen (PDF)

4.
Vurdering af bygningerne (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Beskæftigelsesplan 2018

15.00.15P15-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

08-11-2017

7

 

Økonomi- og Planudvalget

22-11-2017

9

 

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

8

 

Hvem beslutter

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, indstiller

Integrationsrådet, orienteres

Social- og sundhedsudvalget, orienteres

Teknik- og miljøudvalget, orienteres

Børne- og skoleudvalget, orienteres

Fritids- og kulturudvalget orienteres

Handicaprådet, orienteres

Økonomi- og planudvalget, orienteres

Kommunalbestyrelsen, godkender

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, orienteres

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal godkende Beskæftigelsesplan 2018 på møde den 21. december 2017, hvorefter Beskæftigelsesplanen 2018 offentliggøres.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         Beskæftigelsesplan 2018 godkendes:

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 27. september 2017:

Anbefales, tilrettes administrativt

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. november 2017:

Taget til efterretning.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 6. november 2017:
Taget til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 7. november 2017:
Taget til efterretning.

 


Servicedirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning:

 

Fritids- og Kulturudvalget den 8. november 2017:

Taget til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 22. november 2017:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Beskæftigelsesplan 2018 godkendt.

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkendte på deres møde 30. august 2017 metode og proces for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2018. Udkast til Beskæftigelsesplan 2018 forlægges udvalgene til orientering og skal endelig godkendes af Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017.

 

Beskæftigelsesplan 2018 vil tage udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske visioner og mål fastsat i Bornholms Regionskommune herunder tværgående politikker og strategier samt rammebetingelser ved gældende lovgivning.

 

Beskæftigelsesplanen 2018 vil være en viderebearbejdning af Beskæftigelsesplanen 2017 idet en række initiativer er iværksat, og vil blive videreført ind i år 2018. Et gennemgående fokus vil være mål og strategier for, hvordan vi sikrer kvalificeret arbejdskraft for dels at fremme væksten i det Bornholmske samfund og dels sikre et socialt bæredygtigt liv for den enkelte borger.

 

Beskæftigelsesministerens politiske mål for 2018.

I løbet af de seneste år har flere personer fået fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed mulighed for at blive selvforsørgende. Denne positive udvikling ønsker Beskæftigelsesministeren fortsætter og at virksomhederne får adgang til den kvalificerede arbejdskraft som efterspørges.

Endvidere ønsker ministerende at der sættes ind med en styrket indsats imod socialt bedrageri og fejludbetaling af ydelser.

 

Udmeldte Beskæftigelsespolitiske mål for 2018:

 

1.    Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse.

2.    Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

3.    Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.

4.    Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse.

5.    Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes.

 

Kompetencebehov på Bornholm:

 

Befolkningsstrukturen på Bornholm spiller en væsentligt rolle i forhold til rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. De senere års reformer har til formål at sikre, at flest mulige borgere for en tilknytning til enten uddannelse og/eller beskæftigelse og at færres mulig modtager offentlig forsørgelse eller førtidspension.

 

Dette søges ved beskæftigelsesindsatsen løst ved at sikre en individuel, tværfaglig og sammenhængende indsats til borgerne som er i risikogruppen med særligt fokus på den virksomhedsrettede indsats.

 

Vedhæftet udkast til Beskæftigelsesplan 2018 og er således udarbejdet som en helhedsorienteret og sammenhængende plan mellem de udfordringer som Bornholm står overfor, de lokalt fastsatte mål, strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen samt beskæftigelsesministerens fastsatte mål for 2018 (vedhæftes).

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Beskæftigelsesplan 2018 har været behandlet på møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget onsdag den 27. september 2017, med følgende bemærkninger:

·         Fokus på voksenlæringen skal fremgå

·         Flygtninge skal bringes til selvforsørgelse.

 

Begge bemærkninger er indskrevet i vedhæftet plan, der sendes til behandling i udvalgene.

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 8. november 2017

1.
Beskæftigelsesplan 2018 (PDF)

Bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 27. september 2017

2.
Beskæftigelsesministerens mål 2018 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Medlemsforslag om ændret brug af bygningsmasse reserveret til flygtningeboliger

03.01.04A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

9

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Renè Danielsson (DF) ønsker, at kommunalbestyrelsen igangsætter processer således, at status på boligerne i den gamle SFO, beliggende på skolen i Østerlars, og boligerne i den gamle tandklinik, beliggende i Klemensker, ændres fra flygtningeboliger til seniorbofællesskaber.

Indstilling og beslutning

”Renè Danielsson (DF) indstiller

a)    at kommunalbestyrelsen igangsætter ændringsprocessen således, at status på boligerne i den gamle SFO, beliggende på skolen i Østerlars, ændres fra flygtningeboliger til seniorbofællesskaber.

b)    at kommunalbestyrelsen i gangsætter ændringsprocessen således, at statussen på boligerne i den gamle tandklinik, beliggende i Klemensker, ændres fra flygtningeboliger til seniorbofællesskaber.”

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Indstillingen blev ikke godkendt.

Liste O kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

René Danielsson (DF) ønsker følgende behandlet i Kommunalbestyrelsen:

”Bornholm oplever at antallet af flygtninge fordelt af KKR er faldende, så nogle af de tidligere kommunale bygninger, som var udset til at skulle huse flygtninge, kan derfor med fordel bruges til andre, og for lokalsamfundene mere holdbare formål. Der er tale om to atypiske bygningsmasser, hvis indretning og placering gør, at bofællesskaber for ældre, virker til at være ideelle løsninger, hvis man tænker på områdernes natur, foreningsliv sammenhold, størrelse og huslejeniveau.

Det sammenkædet med at undersøgelser fra SFI viser, at mere end 80.000 ældre overvejer seniorbofælleskaber, og de sociale gevinster i form af mindre ensomhed og bedre livskvalitet, gør at Bornholm bør gå forrest, når man tænker på øens alderssammensætning.

Skulle kommunen igen få brug for flygtningeboliger, så kan nogle af de flygtningeboliger, som er kommet på salgslisten tages i brug.

Økonomiske konsekvenser:

Regionskommunen har allerede istandsat noget af bygningsmassen. Derudover skal der søges fondsmidler hos RealDania, som har afsat 52 mio. kr. til ’Rum og fællesskaber for ældre’.”

Økonomiske konsekvenser

-

Administrativ tilføjelse til KB 30.11.2017

Statusændring for den gamle SFO (Mosaikskolen)

Ejendommen, der huser Mosaikskolen, beliggende på Stavdalsvej 32, Østerlars, er omfattet af kommuneplanramme 315.D.01. Det fremgår heraf, at området er udlagt til offentlige formål, og beliggende i landszone.

Der er ikke indgivet nogen ansøgning om byggetilladelse i forbindelse med anvendelse til flygtningeboliger.

I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Ved ændringen af planloven i 2017 er landzonereglerne blødt op på visse punkter, bl.a. med henblik på at give muligheder for til etablering af flere boligenheder i eksisterende egnede bygninger i landzone.

Forhold, der ændrer det bestående miljø væsentligt, udløser lokalplanpligt. Det kunne f.eks. være hvis der skal nedrives eller bygges betydelige bygningsanlæg, eller der skal ske en ændret anvendelse af bygningsmassen, som forårsager væsentlige miljømæssige ændringer i området. En afgørelse om eventuel lokalplanpligt forudsætter, at der foreligger en eller anden form for beskrivelse af et kommende projekts miljøpåvirkning, som f.eks. opførelse af større bygninger eller øget trafikbelastning.

Integrationsafdelingen i Bornholms Regionskommune bemærker, at der fortsat er behov for at benytte Mosaikskolen til midlertidige boliger til flygtninge, og boligerne er særlig egnet til familier/enlige med børn, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at de er placeret i et bofællesskab over længere tid. Center for Ejendomme og Drift forbereder aktuelt en ansøgning om byggetilladelse med henblik på at få igangsat istandsættelsen til flygtningeboliger jf. tidligere beslutning.

Statusændring for den tidligere tandklinik

Ejendommen med tandklinikbygningen på Pihls Alle 32, Klemensker, er omfattet af Partiel Byplan B, Klemensker Stationsby. Det fremgår heraf, at området er udlagt til skole og idrætsplads.

Bornholms Regionskommune har i vedhæftede tilladelse meddelt dispensation fra byplanvedtægten til midlertidig bolig til flygtninge med en varighed på 5 år fra meddelelsen, jf. planlovens § 5 u:

§ 5 u. For arealer i byzone og landzone kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v. opretholdt efter § 68, stk. 2, jf. dog § 19, stk. 3, til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og til bygge- eller anlægsarbejder med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6.

Hvis Bornholms Regionskommune ønsker, at ejendommen generelt kan anvendes til boliger (som fx seniorbofællesskaber), skal man i første omgang i stedet se om det er muligt at dispensere fra byplanvedtægten, jf. planlovens § 19:

§ 19. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, jf. dog §§ 5 u og 40.

Stk. 2. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Det følger af planlovens § 19, stk. 1, at en kommune kan dispensere fra en plan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Efter lovbestemmelsens forarbejder er en plans principper navnlig planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet med planen.

Det er Teknik og Miljøs vurdering, at byplanvedtægtens udlæg til skole og idrætsplads, er en del af planens principper, hvorfor Bornholms Regionskommune ikke har dispensationsmulighed. Etablering af seniorbofællesskab forudsætter derfor, at der tilvejebringes en ny lokalplan jf. planloves § 19, stk.2.

Integrationsafdelingen i Bornholms Regionskommune bemærker, at bofælleskabet vil blive taget i brug januar 2018, og der er lige nu er behov for at boligplacere 8 flygtninge medio januar 2018.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Salg af kommunalt ejede boliger

82.02.00G10-0260

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-11-2017

13

 

Økonomi- og Planudvalget

22-11-2017

13

 

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 9. januar 2007 besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget, at alle kommunalt ejede enfamiliehuse skulle sættes til salg ved fraflytning. Dette på baggrund af at ejendommene generelt havde et stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Faste Anlæg anbefalede dengang, at der skulle afhændes ca. 50 af kommunens boliger. Der er indtil dato solgt 38 ejendomme, og det bør derfor overvejes, om salget af enfamiliehusene skal fortsætte.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)    at salget af kommunalt ejede enfamiliehuse indstilles,

b)    at de ejendomme, som er på vej til at blive sat til salg/allerede er sat til salg forsætter salget efter hidtil praksis indtil formidlingsaftalen med mægler udløber, og

c)    at ejendommene beliggende Pederskervejen 79 og 81 i Pedersker, Byledsgade 9/Østergade 1 i Hasle, Sandlinien 12 i Sandvig samt Storegade 15 i Aakirkeby fortsat ønskes solgt.  

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. november 2017:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 22. november 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Godkendt.

Sagsfremstilling

Borholms Regionskommune ejer i dag 90 boliger, som er udlejet på almindelige vilkår. Det drejer sig om både enfamiliehuse samt enkelte ejendomme med to eller flere lejemål. Ud af disse 90 boliger er der adskillige ejendomme, som er istandsat med byfornyelsesmidler, hvilket vanskeliggør et salg, idet disse lån skal indfries, hvis ejendommen skal sælges. Disse ejendomme har derfor ikke tidligere indgået i puljen ”til salg”.

Dette betyder, at der på nuværende tidspunkt er 21 ejendomme tilbage, som kan sælges. Ejendommene er udlejet med stabile lejere, som har boet der i adskillige år. Der er syv ejendomme som står tomme. Disse er sat til salg hos mægler eller på vej til at blive sat til salg.

 

Af bilag 1 fremgår det, dels hvilke ejendomme der er udlejet, og dels hvilke ejendomme som står tomme. En enkelt ejendom er pt. reserveret til flygtningebolig, og er derfor taget midlertidig af salgslisten i forvejen.

 

Af bilag 1 fremgår det tillige, at der er tre ejendomme, der vil være for dyre at bibeholde i den kommunale ejendomsportefølje, idet der skal på beregnes store udgifter til at bringe ejendommene op i en tidssvarende stand. Dette skyldes, at ejendommene har haft lejere, som ikke har ønsket istandsættelse gennem mange år. Disse tre ejendomme anbefales derfor forsøgt solgt under alle omstændigheder.

Derudover anbefaler Center for Ejendomme og Drift, at ejendommen Storegade 15 i Aakirkeby forbliver sat til salg, idet ejendommen er fredet.

 

Økonomiske konsekvenser

I henhold til Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning af 9. januar 2007 har det hidtil været praksis, at halvdelen af salgsprovenuet går til vedligeholdelse og modernisering af den resterende boligmasse/de øvrige lejemål. Denne mulighed bortfalder, hvis ejendommene ikke længere skal sælges, og der vil fremadrettet skulle findes finansiering til større vedligeholdelsesarbejder på beboelsesejendommene, idet der ikke er afsat midler til dette i det nuværende budget.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. november 2017

1.
Bilag 1 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Anmodning om planlægning for et plejecenter i Hasle

01.02.05P16-0179

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

06-11-2017

6

 

Økonomi- og Planudvalget

22-11-2017

11

 

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og miljøudvalget indstiller

Økonomi- og planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. august 2017 at et nyt plejecenter i Hasle skal placeres langs omfartsvejen mellem Bykærvej og Byvangen. Dette vil være en så væsentlig ændring i områdets anvendelsesbestemmelser, at der forudgående for en planlægning skal indkaldes ideer og forslag fra offentligheden. Der har nu været indkaldt ideer og forslag og der er modtaget 1 bemærkning til forslaget om den foreslåede anvendelsesændring af området.

Indstilling og beslutning

Teknik og økonomidirektøren indstiller, at

·         der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan

 

Teknik- og Miljøudvalget den 6. november 2017:

Anbefales.

Torben Rønne-Larsen afventer sin stillingtagen til sagens behandling i kommunalbestyrelsen.

 

Økonomi- og Planudvalget den 22. november 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. august 2017 at et nyt plejecenter med 60 plejeboliger til erstatning for plejehjemmet Toftegården i Hasle, skal placeres langs omfartsvejen mellem Bykærvej og Byvangen i Hasle.

 

Etablering af et plejecenter på området kræver en ændring af kommuneplanen, idet den nuværende kommuneplan har udlagt en del af området til helårsboligområde og en anden del af arealet til erhvervsformål. Området er omfattet af lokalplan 84.3 Hasle Ø planlagt med anvendelse til boligområde og skoleidrætsanlæg. Områdets anvendelse ønskes nu ændret til offentlige formål til plejecenter.

En del af området er omfattet af bynær fredskov. Såfremt hele eller dele af skoven må fjernes, kræves at der genplantes 1,5 gange det ryddede areal som ny bynær skov. Udgiften til genplantning forventes at blive 50.000 – 70.000 kr.

Før kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal udarbejdes forslag til kommuneplantillæg skal der jf. planlovens § 23c indkaldes ideer og forslag fra offentligheden.

Der har nu været indkaldt ideer og forslag i peroden fra den 28. september til 13. oktober 2017. Der er i perioden modtaget 1 bemærkning til forslaget om den ændrede anvendelse af området.

 

Indsigelses behandling:

Indsigelsen/bemærkningerne er modtaget fra Aase og Jørn Funk, Ellebakken 4, Hasle.

Kommentaren til forslag om placering af plejecenteret er i alle henseender positive.

Teknik og Miljø kommentar:

- at indsigelsen tages til efterretning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 6. november 2017

1.
bemærkning til ideer og forslag (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Likviditetsoversigter 31. oktober 2017

00.32.18G01-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

22-11-2017

2

 

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

12

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. oktober 2017.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 22. november 2017:

Taget til efterretning.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo oktober 2017, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage, skøn over udviklingen i kassebeholdningen resten af året og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i indeværende år og forrige år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 241,5 mio. kr. er faldet med 11,3 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. august 2017. Denne udvikling er som forventet og kan henføres til flere leverandørudbetalinger.

Udviklingen adskiller sig fra samme periode i 2016. Dette skyldes hovedsageligt flere udbetalinger til leverandører i 2017, samt at der var ekstraordinære indbetalinger fra staten i samme periode i 2016.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 361,4 mio. kr. Gennemsnittet er steget med 7,3 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. august 2017. Stigningstakten i den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er faldet siden opgørelsen ultimo august 2017.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

Skøn over udviklingen i kassebeholdningen i 2017:

Den forventede udvikling i kassebeholdningen i 2017 er løbende påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2017 blev der vedtaget et kassetræk på 8,2 mio. kr. Dertil er aktuelt givet tillægsbevillinger for 53,4 mio. kr. finansieret af kassen. Dette er inkl. indfrielse af lånet vedr. NaturBornholm.

Forventninger i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. april 2017 er indarbejdet i opgørelsen af kassebeholdning med en forventet nettoeffekt på 25,3 mio. kr. vedr. drift og 39,0 mio. kr. vedr. anlæg.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2018 og frem, som fx udskudt indfrielse af lån og midler reserveret til anlæg i budgetoverslagsår. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af deres ressourcestrategiplan 2019 mv. Bofa har aktuelt hensat ca. 15,5 mio. kr.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter ophører, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Se bilag 1 for nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

Der er budgetteret med en renteindtægt af likvide aktiver på 1,9 mio. kr. i 2017. På baggrund af udviklingen i kassebeholdningen i 2016 må det forventes, at renteindtægten alt andet lige bliver højere end budgetteret i 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 22. november 2017

1.
Beholdninger pr. 31. oktober 2017 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af realkreditlån i Andelsboligforeningen Englyst, Snogebæk

03.03.01Ø60-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

22-11-2017

4

 

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

13

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Realkredit Danmark har på vegne af Andelsboligforeningen Englyst, Snogebæk, anmodet om vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af lån i Realkredit Danmark.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller

·         at kommunalbestyrelsen vedstår den tidligere stillede kommunegaranti.

 

Økonomi- og Planudvalget den 22. november 2017:

Anbefaling.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Godkendt.

Sagsfremstilling

Realkredit Danmark har på vegne af Andelsboligforeningen Englyst, Snogebæk, anmodet om at kommunen vedstår den eksisterende garanti i forbindelse med omlægning af lån pr. 1. januar 2018.

Det lån, der omlægges, er et afdragsfrit flexlån med en oprindelig hovedstol på 4.812.000 kr. Lånet omlægges til et 30-årigt fastforrentet realkreditlån med afdrag og en hovedstol på 4.443.000 kr.

Kommunen garanterer for de til enhver tid sidst prioriterede 18,75 pct. af restgælden på det nuværende lån, hvilket videreføres uændret på det nye lån.

Det har hele tiden været forudsat, at lånet skulle omlægges pr. 1. januar 2018, og at lånet herefter skulle afvikles over en 20 årig periode. Da en afvikling over 20 år vil påvirke økonomien i Andelsboligforeningen og kræve lejeforhøjelser, har bestyrelsen valgt et 30-årigt lån som den bedste finansieringsmulighed.

Omlægning til nyt lån vil give Andelsboligforeningen en årlig besparelse på 13.068 kr., også selv om der fremover afdrages på lånet.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen øgede omkostninger for kommunen i forbindelse med omlægningen. Løbetiden på lånet forlænges med 10 år i forhold til tidligere afviklingsplaner, men restgælden forbliver den samme og nedbringes løbende med det nye lån. Omlægningen skønnes dermed ikke at medføre forøget risiko for at kommunens garanti kommer til udbetaling.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Forhøjelse af kommunegaranti vedr. etablering af fjernvarme i Pedersker

13.03.01Ø60-0034

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

22-11-2017

5

 

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

14

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

OK Fjernvarme ansøger om en forhøjelse af kommunegarantien vedrørende etablering af fjernvarme i Pedersker.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at den tidligere bevilgede garanti forhøjes med 1.050.000 kr. til optagelse af lån i KommuneKredit, og

b) at der opkræves garantiprovision med 0,5 procent.

 

Økonomi- og Planudvalget den 22. november 2017:

Anbefaling.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Godkendt.

Liste O, liste W og liste Ø kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

OK Fjernvarme har den 3. november 2017 ansøgt om en forhøjelse af kommunegarantien til etablering af fjernvarmen i Pedersker.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. maj 2016 en kommunegaranti på 10.527.000 kr. til projektet med etablering af fjernvarme i Pedersker. Kommunegarantien blev den gang givet på en række betingelser, der alle er opfyldt.

Projektet er nu ved at være afsluttet, og OK Fjernvarme ansøger om en forhøjelse af kommunegarantien på 1.050.000 kr., således at garantien i alt udgør 11.577.000 kr., svarende til etableringsomkostningerne for det samlede anlæg.

De øgede udgifter til etableringen skyldes dels at der nu er en tilslutning på 70 procent mod 62 procent ved projektets opstart, og dels at der har været ekstraudgifter til fjernelse af et gammelt gemt betonfundament hvor værket er etableret.

OK Fjernvarme har samtidig fremsendt et opdateret langtidsbudget for fjernvarmen i Pedersker. Budgettet viser at projektet likviditetsmæssigt har et lille overskud fra projektets start.

I henhold til varmeforsyningsloven kan en kommune i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler stille garanti for optagelse af lån til finansiering af anlægsinvesteringer til virksomheder, der driver fjernvarmeforsyningsanlæg. Dette gælder også for private fjernvarmeforsyningsanlæg, idet der alene må drives aktiviteter efter hvile-i-sig-selv princippet i virksomheden.

EU's statsstøtteregler indebærer, at en kommunegaranti kun er lovlig, hvis der opkræves garantiprovision. Størrelsen af garantiprovision skal fastsættes på baggrund af økonomien i det enkelte projekt/selskab.

På baggrund af det fremsendte langtidsbudget anbefales det, at garantiprovisionen opkræves med 0,5 procent.

Økonomiske konsekvenser

En kommunegaranti har ikke umiddelbart konsekvenser for kommunens økonomi.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15   Godkendelse af regnskab 2016 samt budget 2018 for de kommunale almene pleje- og handicapboliger  

82.00.00Ø00-0067

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

22-11-2017

14

 

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

15

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Der er udarbejdet regnskaber 2016 for de kommunale almene ældre- og handicapboliger samt lavet budgetter for 2018.
Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.
Der budgetteres med en huslejestigning på Nexøhuset med 3 %. Øvrige Plejecentre har uændret husleje i forhold til 2017.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller:

·         At regnskaberne for 2016 med tilhørende budget 2018 for Nylars, Aabo, Røbo/Klintebo, Stenbanen, Snorrenakken, Nexøhuset, Kommandanthøjen plejecentre godkendes.

 

Økonomi- og Planudvalget den 22. november 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Godkendt.

Sagsfremstilling

Regnskaber for 2016 er udarbejdet samt tilhørende budget 2018. Bestyrelsen for De Kommunale almene Pleje- og Handicapboliger godkendte på deres møde den 24. august 2017 regnskaberne samt budgetterne.
Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.
Der budgetteres med en huslejestigning på Nexøhuset. Øvrige Plejecentre har uændret husleje i forhold til 2017.

Huslejestigninger skal ske med min. 3 mdrs. varsel.

 

Den økonomiske udvikling i alle afdelinger er kort beskrevet herunder.

 

Kommandanthøjen

Regnskab 2016 udviser et overskud på 141.778 kr. Det skyldes primært at der har været

mindre forbrug på nettokapitaludgifterne, administration og regnskab samt almindelig

vedligeholdelse. Overskuddet overføres til henlæggelser til planlagt og periodisk

vedligeholdelse. Der budgetteres ikke med ændringer i huslejen i budget 2018.

 

Nylars

Regnskab 2016 udviser et underskud på 114.988 kr. Det skyldes at udgifterne til vand, el,

varme og diverse (tv-abonnement) har været budgetteret for lavt, at udgifterne til teknisk

service (post 114) er steget, samt at der har været færre lejeindtægter end forventet,

hvilket skyldes en problematik omkring en aflastningsstue. I budget 2018 afvikles der med

15.200 kr. på det akkumulerede underskud. Økonomien er spinkel og henlæggelserne er

pr. ultimo 2016 helt nede på 30.062 kr., men pga. den store huslejestigning på 11 pct. i

2017, holdes huslejen i ro i 2018. Der må dog forventes en stigning i 2019 for at kunne

øge henlæggelserne til planlagt og periodisk vedligeholdelse i henhold til 10 års

vedligeholdelsesplanen.

 

Snorrebakken

Regnskab 2016 udviser et overskud på 120.155 kr. Det skyldes at der bl.a. har været

mindre forbrug på nettokapitaludgifterne, renovation, el og varme, administration og

regnskab, renholdelse og diverse (tv-abonnementer). Det mindre forbrug dækker også

merforbruget på poster som vand, målerpasning, teknisk service (post 114) og almindelig

vedligeholdelse. Overskuddet bruges til at afvikle på det akkumulerede underskud vedr.

2015. Der er i regnskab 2016 brugt lidt over 200.000 kr. mere end budgetteret på planlagt

og periodisk vedligeholdelse (post 116), hvilket betyder at der i 2016 er et større træk på

henlæggelserne. I budget 2018 sættes der 300.000 kr. af til henlæggelser til planlagt og

periodisk vedligeholdelse (mod 200.000 kr. i de tidligere år). Der afvikles med 30.000 kr.

årligt på det akkumulerede underskud vedr. 2015. Der budgetteres ikke med ændringer i

huslejen i budget 2018.

 

Stenbanen

Regnskab 2016 udviser et overskud på 153.735 kr. Det skyldes til dels at der har været

mindre forbrug på nettokapitaludgifterne, vand, forsikring, administration og regnskab samt

almindelig vedligeholdelse. Derudover skyldes det, at der har været flere lejeindtægter end

forventet, da huslejenedsættelsen var budgetteret fra 1/1-2016, men først fik virkning fra

1/3-2016. Henlæggelserne til planlagt og periodisk vedligeholdelse er pr. ultimo 2016 på

974.682 kr. Derfor fortsætter vi i budget 2018 med kun at sætte et mindre beløb af til

henlæggelser. Der budgetteres ikke med ændringer i huslejen i budget 2018.

 

Nexøhuset

Regnskab 2016 udviser et underskud på 4.700 kr. Det lille underskud skyldes et

merforbrug på vand, el og teknisk service (post 114). I budget 2018 øges beløbet til

henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse til 100.000 kr. i henhold til 10 års

vedligeholdelsesplanen. Der afvikles fortsat med 15.000 kr. årligt på det akkumulerede

underskud. I budget 2018 indregnes en huslejestigning på 3 pct.

 

Røbo og Klintebo

Regnskab 2016 udviser et overskud på 213.546 kr. Det skyldes et mindre forbrug på

nettokapitaludgifterne, vand, el, varme, renovation, forsikring samt administration og

regnskab. Henlæggelserne til istandsættelse ved fraflytning ender ultimo 2016 med et

underskud på 5.905 kr. Derfor øger vi i budget 2018 beløbet til henlæggelser til

istandsættelse ved fraflytning til 50.000 kr. Det akkumulerede underskud er færdigafdraget

i 2016, som følge af at der har været sat store beløb af i budgetterne til afviklingen, samt at

der har været overskud de sidste år. Der budgetteres ikke med ændringer i huslejen i

budget 2018.

 

Aabo

Regnskab 2016 udviser et underskud på 304.871 kr. Det skyldes indkøb af ABA-anlæg

(automatisk brandalarm anlæg), som løber op i samlede udgifter for 432.852 kr. Udgiften

har ikke været budgetteret, da indkøbet ikke var planlagt, da budgettet blev lavet medio

2015. Da henlæggelserne til planlagt og periodisk vedligeholdelse ikke kan bære en så

stor udgift, er den konteret under diverse posten (119). Det giver et underskud i regnskab

2016, som lægges til det akkumulerede underskud, og som afvikles budgetmæssigt over

en årrække. Det akkumulerede underskud kommer ultimo 2016 op på 468.854 kr. Derfor

øges budgettet til afvikling af dette. I budget 2018 sættes der i øvrigt 300.000 kr. af til

henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse. Der budgetteres ikke med

ændringer i huslejen i budget 2018.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 22. november 2017

1.
Aabo regnskab 2016 og budget 2018 (PDF)

2.
Stenbanen regnskab 2016 og budget 2018 (PDF)

3.
Snorrebakken regnskab 2016 og budget 2018 (PDF)

4.
Røbo Klintebo regnskab 2016 og budget 2018 (PDF)

5.
Nylars Plejecenter regnskab 2016 og budget 2018 (PDF)

6.
Nexøhuset regnskab 2016 og budget 2018 (PDF)

7.
Kommandanthøjen regnskab 2016 og budget 2018 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

30-11-2017

16

 

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:
Orientering givet.