Referat
Kommunalbestyrelsen
21-12-2017 kl. 18:00
kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Strategi for dagtilbud 2017
  åbent 3 Klage over afslag på skolebuskort
  åbent 4 Fritidspas til udsatte borgere over 18 år
  åbent 5 Godkendelse af Poulsker Idrætshal
  åbent 6 Bornholms Idræts- og Kulturcenter ansøger om kommunegaranti
  åbent 7 Godkendelse af boligsocialt projekt
  åbent 8 Status - nedbringelse af eksternt vikarforbug i hjemmeplejen
  åbent 9 Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje pr. 1. januar 2018
  åbent 10 Udkast til planforslag fort solcellepark ved Kannikkegårdsvej
  åbent 11 Det videre arbejde med ny indsamlingsordning for dagrenovation
  åbent 12 Pulje til fremme af biodiversiteten på Bornholm
  åbent 13 Godkendelse af projektramme for Aakirkeby byudvikling
  åbent 14 Samarbejde om landsbyklynge
  åbent 15 Anmodning om lokalplanlægning for motorsportsbane
  åbent 16 Fastsættelse af gebyr for underretning om udlægsforretninger, som inddrives af kommunen
  åbent 17 Opstart af Udsatteråd
  åbent 18 Likviditetsoversigter 30. november 2017
  åbent 19 Samlet budgetopfølgning pr. 31. oktober 2017
  åbent 20 Anlægsbevilling til pædagogiske læringsmiljøer på skolerne fase 3 - projektering
  åbent 21 Ansøgning om bevilling til indkøb af nye møbler og nye gardiner til Plejecenter Lunden.
  åbent 22 Anlægsbevillinger til energirenovering i selvejende haller og medborgerhuse
  åbent 23 Anlægsbevilling til medfinansiering af sikringsarbejder på Arnager Bådehavn
  åbent 24 Anlægsbevilling til nedrivning af dele af Klemensker Skole – ændret nedrivningsplan
  åbent 25 Godkendelse af spildevandstakster for 2018
  åbent 26 Orientering og status for arbejdet med samling af administrationen i Rønne og samling af enheder fra Center for Børn og Familie
  åbent 27 Boligreguleringsloven kapitel II-V
  åbent 28 Boligorganisationen Bo42 - Vedtægtsændringer
  åbent 29 Orientering fra formanden
  lukket 101 Underleverandøraftale
  lukket 102 Lukket punkt: flytning af faciliteter
  lukket 103 Lukket punkt: salg af ejendom
  lukket 104 Lukket punkt: anlægsbevilling
  lukket 105 Lukket punkt: anlægsbevilling
  lukket 106 Lukket punkt: salg af grund



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

85.02.02G00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Brian Kofoed blev erklæret inhabil i behandlingen af punkt 15. Else Merete Knoop er indkaldt som stedfortræder i behandlingen af punktet.

Margrethe Kjellberg blev erklæret inhabil i behandlingen af punkt 101.

Bo Haxthausen stiller forslag om at punkt 26 tages af dagsordenen:

For forslaget stemte 12: Bo Haxthausen, liste V, liste O og liste W

Imod forslaget stemte 15: Morten Riis, liste K, liste B og liste A

Forslaget er faldet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Strategi for dagtilbud 2017

28.09.00P05-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

26-09-2017

2

 

Kommunalbestyrelsen

12-10-2017

7

 

Børne- og Skoleudvalget

05-12-2017

2

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er gennem de sidste år arbejdet med at udarbejde en strategi for højkvalitets dagtilbud på Bornholm. I forbindelse med dette arbejde er der truffet strukturelle og indholdsmæssige beslutninger på dagtilbudsområdet. Nærværende strategi indeholder udpluk af den nyeste viden og forskning, ligesom den også indeholder en opdateret befolkningsprognose.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

 

Børne- og Skoleudvalget, den 26. september 2017:

Anbefales i høring med enkelte rettelser præciseret i det reviderede bilag.

 

Kommunalbestyrelsen den 12. oktober 2017:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt, idet høringsfristen fastsættes til den 20. november 2017.

 

Servicedirektøren indstiller,

a.    at høringssvarene drøftes

b.    at strategien godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. december 2017:

ad a) Drøftet
ad b) Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har igennem de sidste par år arbejdet med at udvikle en strategi for fremtidens dagtilbud på Bornholm. Forskellige udfordringer i form af strukturdebatter og uklarheder i tilbud til børn med funktionsnedsættelser medførte i efteråret 2015, at kommunalbestyrelsen returnerede sagen til Børne- og Skoleudvalget. Efterfølgende er problemfelterne blevet afklaret og strategien opdateret i.f.t. nye tiltag, ny viden og forskning indenfor det pædagogiske område, herunder fokus på tidlig indsats, forældregrupper og social indsats.

Strategien indeholder en opdateret befolkningsprognose for årene 2016 til 2028. Prognosen viser overordnet, at pasningsbehovet på Bornholm generelt stiger i perioden. Umiddelbart antages det, at den nuværende kapacitet på øen vil være tilstrækkelig, dog ikke i Rønne hvor der i forvejen er kapacitetsproblemer.

Derfor har Børne- og Skoleudvalget besluttet at etablere udegrupper og en satellit-børnehave til Trinbrættet. Beslutningen er af midlertidig karakter i en forventning om, at presset på Rønnes dagtilbud ville mindskes indenfor få år. Befolkningsprognosen viser nu, at dette ikke er tilfældet, hvilket kalder på en mere langsigtet varig beslutning.

 

I nærværende forslag til strategi på dagtilbudsområdet foreslås ændringer i styrelsesvedtægt for dagtilbud, idet der er et ønske om, at styrke nærdemokratiet. Det foreslås, at bestyrelsen i fremtiden kommer til at bestå bl.a. af en forældrerepræsentant fra hvert forældreråd. Forslaget inddrager alle dagtilbud på lige fod, samtidig med at det understøtter det fællesskab, der også er i den nuværende organisering.

Forslaget rummer også en præcisering af visitationsreglerne, således at det tydeliggøres, at dagtilbud fastholdes i bopælsdistriktet med mindre, der tidligere er visiteret ældre søskende i et andet distrikt eller der ikke i umiddelbar fremtid vil være kapacitetsudfordringer i det ønskede distrikt. Beslutningen om at lukke for tilgang af børn ude fra øen til dagtilbud i Rønne, medfører mange negative reaktioner fra forældre, der har andre ønsker til pasning i andet end deres bopælsdistrikt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse til mødet den 5. december 2017

Punktet har været sendt i høring i perioden 13. oktober til den 20. november 2017, hos Dagtilbudsbestyrelsen og Handicaprådet. Der er kommet høringssvar fra begge:

 

Afsender:

Høringssvar:

 

Handicaprådet

 

Til høring i Handicaprådet den 23. oktober 2017

Handicaprådet, den 23. oktober 2017:
Handicaprådet ser med stor tilfredshed på strategien, men henviser til at huske fokus på de svage.

 

 

 

Dagtilbudsbestyrelsen

 

Høringssvar ”En strategi for fremtidens dagtilbud på Bornholm”

 

·         Der bør afsættes ressourcer til at strategien rent faktisk kan udmøntes i praksis f.eks. til udvikling af leg og læringsmiljøer, ligeledes er det også et ønske at der rammesættes tal for børn pr. voksen i øens dagtilbud

·         Bestyrelsen ser gerne, at dialogmøder, mellem Børne- og Skoleudvalget og Dagtilbudsbestyrelsen, genetableres i den kommende udvalgsperiode – Dialogmøder bør være en del af Strategi for fremtidens Dagtilbud

·         Konkrete løsninger som kapacitetsudfordringer og visitation hører ikke hjemme i en strategi, men i en plan for udmøntning af strategien. Bestyrelsen finder således ikke at kapacitetsudfordringerne i Rønne harmonerer med en Strategi for fremtidens Dagtilbud, da kapacitet er en konkret problemstilling, der skal behandles i et punkt for sig selv - Bestyrelsen opfordrer til at kapacitetsudfordringen løses med en hurtig, men varig løsning

·         Dagtilbudsloven er under revidering og når denne er endelig besluttet er det vigtigt for Bestyrelsen, at formålet for 0-6 årsområdet i den nyreviderede lov indskrives i strategien

·         Dagtilbudsbestyrelsen vil gerne opfordre politikkerne til at ”flyve meget højere” således dagtilbudsområdet prioriteres og gøres attraktivt for både nuværende og kommende børn og deres familier

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Dagtilbud

 

 

 

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 26. september 2017

1.
Styrelsesvedtægt dagtilbud revideret 270917 godkendt af KB xxxx2017 (DOC)

2.
Godt på vej dagtilbuddets betydning (KL) (PDF)

3.
SFI undersøgelse (PDF)

4.
Strategi for dagtilbud, 2017 (DOCX)

5.
Godt på vej - i samarebjde med forældrene (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Klage over afslag på skolebuskort

17.21.05K03-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

07-11-2017

7

 

Børne- og Skoleudvalget

05-12-2017

6

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

Et forældrepar har klaget over afslag på udstedelse af skolebuskort i skoleåret 2017/2018 til deres søn som går i 4. klasse på Svartingedal skole. Klagen sendes til behandling i Børne- og Skoleudvalget, der i henhold til Styrelsesvedtægtens bilag 1, punkt 17 er klageinstans. Børne- og Skoleudvalgets afgørelse vil ikke yderligere kunne påklages.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at afslaget fastholdes

 

Børne- og Skoleudvalget, den 7. november 2017:
Udsat med henblik på at få belyst de principielle konsekvenser ved at imødekomme ansøgningen.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. december 2017:
For servicedirektørens indstilling stemte 2, Margrethe Kjellberg og Lykke Jensen, imod stemte 2, Bente Johansen og Morten Riis. Grundet stemmelighed kan der ikke træffes beslutning. Bente Johansen løfter punktet til kommunalbestyrelsens afgørelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
For Servicedirektørens indstilling stemte 16: liste A, Ø og W.

Imod Servicedirektørens indstilling stemte 11: liste B, K, V og O.

Servicedirektørens indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Et forældrepar, til en dreng i 4. klasse på Svartingedal skole, ansøger om skolebuskort, idet de vurderer deres søns skolevej til at være trafikfarlig. Drengens skolevej er ca. 3,5 km. og opfylder derfor ikke afstandskriteriet på 6 km for at få et skolebuskort. Hvis vejen er trafikfarlig, er der dog mulighed for at få bevilget skolebuskort uanset afstandskriterierne. Drengen er alderssvarende i sin udvikling og har ingen specielle behov.

 

Bornholms Regionskommune har i juli måned 2017 indhentet udtalelse fra Bornholms Politi, som udtaler, at elevens konkrete skolevej ikke vurderes som værende trafikfarlig. Begrundelsen for vurderingen er, at vejen er 6 m. bred, at der er frit udsyn på hele strækningen, at der på nær krydset Kumlehøjvej/Bykærvej i Hasle, er få sideveje, hvorfra der fra dem alle er ubetinget vigepligt ved udkørsel på Kumlehøjvej. I nævnte kryds hvor skolevejen krydser Bykærvej, er der frit udsyn i begge retninger, hvorfor krydset ikke kan betegnes som farligt.

Endvidere udtaler Bornholms Politi, at om end Kumlehøjvej er en kategori A vej, kan den ikke betegnes som stærkt befærdet, ligesom der ikke findes vejgrøfter eller andre foranstaltninger, der kan være til fare for cyklister, eller som kan fremtvinge unormale færdselssituationer.

Bornholms Politi kan dog ikke udelukke, at strækningen kan føles utryg på grund af gennemkørende trafik på de nærmeste 600 m. fra hjemmet, frem mod Tassevej.

Økonomiske konsekvenser

Et 2. zoners børneårskort koster kr. 2.400,00.

Det er ikke afdækket hvor mange børn der bor på denne strækning, som vil være berettiget til et skoleårskort til bus, hvis Børne- og Skoleudvalget vurderer at strækningen er en trafikfarligskolevej.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Børne- og Soleudvalget besluttede i sit møde den 7. november 2017, at få belyst de principielle konsekvenser af at imødekomme familiens ansøgning. Belysningen er opdelt i to spørgsmål:

1)    Hvor mange elever der bor på Kumlehøjvej og de omkringliggende veje og hvor administrationen vurderer, at eleven benytter Kumlehøjvej som skolevej.

2)    Hvilke juridiske overvejelser i forhold en ligelig administration bør inddrages i beslutningsgrundlaget?

 

Ad 1) Hvor mange elever bruger Kumlehøjvej som skolevej?

 

Bornholms politi har vurderet at skolevejen fra Kumlehøjvej til Svartingdal skole ikke vurderes som værende trafikfarlig. Der er den 22. november 2017, 10 elever fra Svartingedal Skole, som henholdsvis bor på Kumlehøjvej og de omkringliggende veje. Veje hvor det med stor sandsynlighed vurderes, at eleverne benytter vejstrækningen Kumlehøjvej som skolevej.

Der er seks elever, som er berettiget til skolebuskort, hvor afstandskriteriet på 2,5 km for elever på klassetrin 0. – 3. og 6 km for elever på 4. – 6. klassetrin er opfyldt.

 

Af de sidste fire elever går to på klassetrin 4 og to på klassetrin 5. Eleverne har en skolevej på mellem 2,6 km og 5,9 km, og det vurderes at alle fire elever har Kumlehøjvej som en del af deres skolevej.

 

På bilag 5, er et område markeret med turkis. Alle adresser inden for dette område, er vurderet til at skulle benytte Kumlehøjvej som skolevej til Svartingedal skole. En prik indikerer, at der bor elever fra 4. -6. klasse på adressen og en stjerne indikerer at der bor elever fra 0. – 3. klasse. Bor der mere end én elev på adressen, vises der kun én markering. Det røde område viser adresser der ligger indenfor en radius på 2,5 km fra Svartingedal Skole og det lyseblå område viser adresser som ligger indenfor en radius på 6 km fra Svartingedal Skole. Bor eleven uden for det røde og blå område, vil eleven være berettiget til skolebuskort, idet skolevejen vil være længere end de 6 km, der kræves for at en elev på klassetrin 3. – 6. er berettiget til skolebuskort.

 

Bilag 6, indeholder oversigt over elever der pr. den 22. november 2017 har adresse i det turkise område.

 

Bilag 7, indeholder en adresseliste på alle adresser i det turkise område og hvor en bopæl på en af disse adresser, vil udløse et skolebuskort grundet trafikfarlig skolevej, såfremt Kumlehøjvej vurderes trafikfarlig.  Afstandskriteriet bortfalder i disse sager.

 

Ad 2) Juridisk vurdering foretaget af kommunens jurister

Lovgrundlag:

 

Det fremgår af folkeskolelovens § 26, stk. 1, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skole (eller brobygningsinstitutionen) og hjemmet.

 

Der er i loven opregnet en hovedregel, hvor der skal ydes befordring:

1)     hvor skolevejens længde overstiger et bestemt km-tal i forhold til klassetrin

og en undtagelse:

2)    hvis vejen er kortere end nævnt i 1) og hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.

 

Pkt. 1) afgøres på grund af målbare fakta.

Pkt. 2) derimod indeholder et (pligtmæssigt) skøn i forhold til begreberne ”børnenes sikkerhed” og ”særlig påkrævet”.

 

Undervisningsministeren har udsendt en bekendtgørelse om befordringsreglerne for at præcisere hvilke saglige forhold, kommunen skal vægte ved skønnet.

 

Det fremgår af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen afgør, om der kan ydes befordring efter nr. 2) på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre konkrete omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør, når det er relevant, spørgsmålet på grundlag af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne.

 

Reglerne er minimumsregler for en kommunes ydelse af befordring.

 

Reglernes administration i Bornholms Regionskommune:

 

Skolen er i henhold til ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen” bemyndiget til at træffe afgørelserne ved ansøgning om befordring efter pkt. 2).

Ved afgørelse af en ansøgning om befordring indhentes en udtalelse om vejens farlighed fra politi og vejmyndighed. På baggrund af udtalelserne og et konkret skøn af barnets forhold træffes en afgørelse. Ved afgørelsen lægges der jfr. bekendtgørelsen stor vægt på udtalelserne fra myndighederne i forhold til vurdering af, om det er ”særlig påkrævet”, og myndighedernes vurderinger af en vejs farlighed.

 

Generelt gælder for et skøn, at der skal være særlige forhold, der taler for at fravige hovedreglen (i pkt. 1). Samtidig er der et krav om ligebehandling, dvs. ved sammenlignelige forhold, skal der træffes samme afgørelse.

 

Klager over skolens afgørelse behandles i Børne- og Skoleudvalget. Udvalget behandler klagen og træffer afgørelsen i overensstemmelse med reglerne på området som ovenfor skitseret.

Kommunalbestyrelsen har som det fremgår af ”Styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen” besluttet, at rammerne for befordringen skal følge lovens § 26. Udvalget vil derfor ikke have mulighed for at anvende et andet grundlag for afgørelse af klagesager f.eks. ved en generel underkendelse af myndighedernes faglige vurdering af en vejs farlighed.

 

Konklusion

 

Den lokale vejmyndighed og Bornholms Politi vurderer ikke, at vejen fra Kumlehøjvej til Svartingedal Skole er trafikfarlig generelt set. Kommunalbestyrelsen har delgeret kompetencen til at træffe afgørelser i klagesager om trafikfarlig vej til Børne- og Skoleudvalget. Børne- og Skoleudvalget kan på baggrund af et konkret skøn i denne sag beslutte at give klager medhold i påstanden om at vejstrækningen er trafikfarlig set ud fra barnets alder og udviklingstrin. Det skal understreges at en skønsmæssig afgørelse ikke kan danne præcedens i forhold til den konkrete vejstrækning. Ved eventuelle fremtidige klager om vejes trafikfarlighed skal Børne- og Skoleudvalget i hvert enkelt tilfælde og ud fra et politisk skøn over de trafikfarlige forhold, barnets alder, modenhed om barnet cykler eller går mv. træffe afgørelse om et givet vejstykkes trafikfarlighed i den konkrete sag. En vej er således ikke nødvendigvis trafikfarlig for såvel et barn i 2. klasse som et barn i 8. klasse.

 

Økonomiske konsekvenser

Et 2. zoners børneårskort koster kr. 2.400,00.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. december 2017

1.
Bilag 5, kort med oversigt over adresser hvor der bor skoleelever (PDF)

2.
Bilag 6, kort med oversigt over adresser hvor der bor skoleelever (PDF)

3.
Bilag 7, adresser indenfor turkis område (XLSX)

4.
Udtalelse fra vejmyndigheden i BRK (DOCX)

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. november 2017

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag

 7.  Lukket bilag

 8.  Lukket bilag

Bilag til Kommunalbestyrelsen 21. december 2017

5.
Tillæg til udtalesle fra vejmyndigheden i BRK (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Fritidspas til udsatte borgere over 18 år

18.13.00Ø40-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

06-12-2017

2

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

13

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

4

 

Hvem beslutter

Folkeoplysningsudvalget indstiller

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der findes borgere i det bornholmske samfund som ikke kender nok til de folkeoplysende tilbud på øen. En udvidelse af målgruppen for fritidspas vurderes at øge brugen af disse tilbud.

Indstilling og beslutning

Formanden for Folkeoplysningsudvalget indstiller til Folkeoplysningsudvalget,

·         at udvalget anbefaler den beskrevne udvidelse af målgruppen for fritidspas til Fritids- og Kulturudvalget

 

Folkeoplysningsudvalget den 29. maj 2017:

Folkeoplysningsudvalget anbefaler den beskrevne udvidelse af målgruppen for fritidspas til Fritids- og Kulturudvalget, idet det præciseres, at fritidspas kan gives til både undervisning og aktiviteter, og at indstilling til fritidspas kan afgives af relevante fagpersoner (inkl. ledere og instruktører i foreningerne).

 

Fritids- og Kulturudvalget den 7. juni 2017:

Udsat med henblik på dialogmøde med Folkeoplysningsudvalget.

 

Administrationen indstiller til Idrættens Videns- og kompetenceråd,

·         at rådet forholder sig til fordele og ulemper ved at udvide målgruppen

 

Idrættens Videns- og Kompetenceråd den 23. november 2017:

Idrættens Videns- og Kompetenceråd anbefaler den foreslåede ændring til Fritids- og Kulturudvalget.

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget,

·         at udvalget anbefaler den beskrevne udvidelse af målgruppen som præciseret i den administrative tilføjelse af 23. november 2017 til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Fritids- og Kulturudvalget den 6. december 2017:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Folkeoplysningsudvalget ønsker en udvidelse af målgruppen for fritidspas for at imødekomme de borgere over 18 år, som ikke har mulighed for at få tildelt et fritidspas. Fritidspasset gives i dag til udsatte børn og unge i alderen 6 år til og med 17 år. I vurderingen af hvilke børn/unge, der kan komme i betragtning til et fritidspas, kan et eller flere af nedenstående forhold indgå:

·         Sociale og økonomiske forhold i familien

·         Personlige forhold som eksempelvis mobning, ensomhed/isolation

·         Andre pædagogiske hensyn

Formålet med fritidspasset er at sikre, at udsatte børn og unge også har mulighed for at deltage i fritidsinteresser og deltage i fællesskabet.

 

Ovenstående forhold kan også berøre udsatte personer på 18 år eller derover, som kunne få gavn af muligheden for at frekventere de folkeoplysende tilbud på øen. Dette kan eventuelt suppleres med en frivillig mentor-ordning, der skal sikre, at borgeren får benyttet fritidspasset og dermed bliver en del af fællesskabet.

 

Fritidspasset betaler kontingentet til én konkret aktivitet, dog max. 1.000 kr., og gælder i ét år. Fritidspasset tildeles som udgangspunkt kun én gang. Det er dog muligt i særlige tilfælde at genindstille til yderligere ét fritidspas.
En fagperson fx sagsbehandlere, socialrådgivere, lærere, sundhedsplejersker og SSP-medarbejdere kan indstille til et fritidspas. Det er desuden muligt for trænere og instruktører i foreningerne i samarbejde med fagpersoner at indstille til fritidspas.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes at en udvidelse af målgruppen ville kunne afholdes indenfor den eksisterende budgetramme for fritidspas.

 

Der er 103.124 kr. til rådighed til fritidspas i 2017.

Administrativ tilføjelse FKU den 7. juni 2017

Prioriteringen af fritidspas til børn og unge under 18 år er foretaget ved tidligere budgetforlig, hvorfor en så indgribende ændring af formålet som foreslået af Folkeoplysningsudvalget vurderes at være et anliggende for hele kommunalbestyrelsen.

 

Folkeoplysningsudvalget besluttede at indstille, at ledere og instruktører i foreningerne fremover skal kunne indstille til fritidspas. Dette kan medføre en habilitetskonflikt for foreningerne, da det er i foreningens egen interesse at indstille til fritidspas. Det kan desuden være vanskeligt for ledere og instruktører at opnå tilstrækkeligt indblik i den pågældende persons samlede situation til at vurdere om et fritidspas skal indstilles. Ydermere kan disse oplysninger være vanskelige at få verificeret.

 

Administrationen anbefaler derfor, at det fortsat er en fagperson, og ikke ledere og instruktører i foreninger, der skal kunne indstille til fritidspas.

 

Administrativ tilføjelse IVK den 23. november 2017

Udvidelse af målgruppen for fritidspas til også at inkludere udsatte borgere over 18 år blev drøftet på et dialogmøde mellem Fritids- og Kulturudvalget og Folkeoplysningsudvalget den 2. november 2017.

 

Det foreslås derfor som følge af drøftelserne, at målgruppen udvides til at omfatte udsatte borgere over 18 år. Det kunne eksempelvis være psykisk sårbare personer, som ikke allerede er en del af et socialt foreningsfællesskab, og hvor det skønnes at en fritidsaktivitet i en forening vil bidrage til at styrke borgerens selvværd og sociale kompetencer samt udvikle netværk. Kommunale fagpersoner – bl.a. jobkonsulenter og sagsbehandlere i f. eks. Psykiatri og Handicap, Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse, Børn og Familie, Sundhed mv. – kan indstille borgeren til et fritidspas på baggrund af en faglig vurdering. Hvert center, der berøres af ændringen, bør udpege en koordinator, som sørger for at etablere kontakt mellem forening og den relevante fagperson.

I vurderingen kan et eller flere af nedenstående forhold indgå:

 

-      Sociale forhold

-      Økonomiske forhold

-      Personlige forhold, f.eks. ensomhed, kulturelle udfordringer, fysiske og psykiske hensyn mv.

 

Ledere og instruktører i foreningerne, læger, undervisere eller andre kan i samarbejde med en fagperson indstille den pågældende borger til et fritidspas. Der rettes i så fald henvendelse til den kommunale fagperson, som efter en vurdering sender indstillingen til Skole, Kultur og Fritid.

 

Fritidspasset skal være brobygning og en appetitvækker til foreningslivet, hvor borgeren kan opdage glæden og den gavnlige effekt ved deltagelsen i et aktivt foreningsliv.

 

Administrationen udarbejder retningslinjer og indstillingsskema for den nye målgruppe.

 

Ændringen foreslås at træde i kraft 1. januar 2018.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Godkendelse af DSI Poulsker Idrætshal  

00.15.10Ø40-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

5

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med omorganiseringen af Poulskerhallen, som kan overgå fra en privatejet hal, der bliver lejet af Poulsker IF, til en selvejende hal på linje med øens andre selvejende haller, skal der tages politisk stilling til, om Den Selvejende Institution (DSI) Poulsker Idrætshal kan godkendes, herunder forudsætningerne for at realisere konstruktionen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget, at udvalget indstiller til kommunalbestyrelsen

a) at Poulsker Idrætshal som selvejende institution som beskrevet i de udarbejdede vedtægter optages i den kommunale driftstilskudsmodel for selvejende haller

b) at der godkendes en kommunegaranti på 3,5 mio. kr. til den selvejende hal

c) at der indgås en samarbejdsaftale mellem kommunen og den selvejende hal i lighed med de øvrige selvejende haller på Bornholm

 

Fritids- og Kulturudvalget den 27. september 2017:

ad a) b) og c) Anbefales

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 4. oktober 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 12. oktober 2017:

Udsat.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017:

Punktet genoptages på kommunalbestyrelsens møde 21. december 2017, idet sagsfremstillingen udbygges med en belysning af en model, hvor salget sker til en fond stiftet af PIF eller andre lokale aktører, samt en model, hvor der sker et salg til Bornholms Regionskommune, og hallen omdannes til en kommunal hal.

Sagsfremstillingen udbygges tillige med forslag til en præcisering af vedtægterne for så vidt angår valg af bestyrelsesmedlemmer, herunder hvorledes brugerne udpeger deres repræsentanter i bestyrelsen.

Der ønskes tillige en kvalificering af udgiften, i fald der skal bygges en ny hal i stedet, samt en belysning af mulighederne for en forlængelse af det nuværende kommunale tilskud i den nuværende konstruktion.

Sagen behandles på et ekstraordinært møde i Fritids- og Kulturudvalget forud for behandlingen i Kommunalbestyrelsen.



 

Fritids- og Kulturudvalget den 21. december 2017:

Kommunalbestyrelsens beslutning af 22. dec. 2016 om at driftstilskuddet til Poulsker Idrætsforening bortfalder med udgangen af juni 2018 bortfalder, således at tilskuddet i en overgangsperiode fortsætter som nu. Det forudsættes samtidig, at der arbejdes videre med et nybyggeri i Snogebæk, der opfylder PIF’s behov i egnede faciliteter og opføres som en Selvejende Institution. Sagen rejses i det kommende Job-, Udvikling- og Fritidsudvalg.

 

Økonomi- og Planudvalget den 21. december 2017:

Fritids- og Kulturudvalgets indstilling anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Fritids- og Kulturudvalgets indstilling godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog d. 22. december 2016 en række kriterier for driftstilskud til selvejende haller. Et af disse kriterier var, at en hal skulle være selvejende for at kunne opnå kommunalt driftstilskud. Som angivet i sagen, ville det have konsekvenser for Poulskerhallen, som i dag er ejet af Casa Kirvan, og som udlejer hallen til Poulsker Idrætsforening.

 

Forholdene for Poulsker Idrætsforening (PIF) blev behandlet i en særskilt sag på samme møde. Driftstilskuddet til Poulskerhallen bortfalder ved udgangen af juni 2018. Af resolutionen fremgår det, at der skulle arbejdes videre på en hensigtsmæssig løsning for PIF.

 

Regionskommunen har derfor gennem længere tid været i dialog med PIF og Casa Kirvan for at finde en løsning, der sikrer PIF et fremtidigt tilholdssted med mulighed for at dyrke foreningsaktiviteter, og som sikrer gennemsigtighed i forhold til regionskommunens tilskud.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen fortsat ønsker at yde støtte til idrætsfaciliteter (hal og boldbaner) i det sydbornholmske lokalområde, hvori Poulskerhallen ligger, anbefales den her beskrevne konstruktion som den mest hensigtsmæssige. Konstruktionen er, at der oprettes en fond, som med kommunegaranti køber Poulskerhallen med tilhørende boldbaner og viderefører hallen jf. formålet i bilagte vedtægter. Poulskerhallen ligestilles dermed med de øvrige kommunalt støttede selvejende idrætsfaciliteter på Bornholm, og vil kunne få adgang til kommunale anlægsmidler til renovering, energioptimering og øvrig udviklingsbistand.

 

Alternativet til denne konstruktion er, at PIF som forening overgår til at modtage lokaletilskud som øens øvrige foreninger efter Folkeoplysningsloven. Dette beløb er markant mindre end det hidtidige tilskud, og vil formentlig medføre, at PIF ikke vil fortsætte deres lejemål af Poulskerhallen. Kommunen vil i så fald henvise PIF til på lige fod med andre foreninger at gøre brug af andre kommunalt støttede idrætsfaciliteter som Nexøhallen, Aakirkebyhallen og Østermariehallen, der ligger i umiddelbar nærhed og har ledig kapacitet. Bornholm rummer i dag betydelig uudnyttet halkapacitet, samtidig med at der er en del idrætsfaciliteter til andre idrætsgrene, som ikke eksisterer på Bornholm.

 

Kommunalt driftstilskud

Som selvejende idrætshal er DSI Poulsker Idrætshal jf. kriterier for driftstilskud til selvejende haller, berettiget til at søge om driftstilskud på lige fod med de andre selvejende haller. Idet Poulskerhallen allerede i dag modtager driftstilskud fra regionskommunen, indstilles det, at den nye institution indgår i driftstilskudsmodellen uden videre ansøgning.

 

Beregninger viser, at det er muligt for DSI Poulsker Idrætshal, at holde sig indenfor det samme tilskudsniveau som den nuværende hal får udbetalt. Tilføjelsen af DSI Poulsker Idrætshal til driftstilskudsmodellen, vil dermed ikke medføre fald i driftstilskuddet for de øvrige selvejende haller.

 

Poulskerhallens tilskud i 2017 er knapt 0,79 mio. kr., mens tilskuddet til DSI Poulsker Idrætshal ligeledes er beregnet til ca. 0,79 mio. kr. Herunder ses de nuværende og de ændrede nøgletal for hallens tilskud. Det er anslået, at der vil være det samme antal aktivitetstimer i hallen efter etableringen af den selvejende hal, da brugerne fortsat primært vil være Poulsker IF. Aktivitetstimetallet vil dog fremadrettet reguleres ved de kvartalsmæssige udbetalinger, så alle hallerne ligestilles. Der kan forekomme mindre ændringer i det endelige tilskud, når konstruktionen er fuldt etableret.

 

Poulskerhallen

Tilskud 2017

 

Fast tilskud

-

Timetilskud

-

Ordinært tilskud

788.112 kr.

 

 

Aktivitetstimer

1500

 

 

Faste udgifter i alt

672.718 kr.

 

DSI Poulsker Idrætshal

Tilskud 2017

 

Fast tilskud

441.558 kr.

Timetilskud

347.118 kr.

Ordinært tilskud

788.676 kr.

 

 

Aktivitetstimer

1500

 

 

Faste udgifter i alt

823.228 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DSI Poulsker Idrætshal vil, som selvejende hal, få mulighed for at søge om midler fra anlægspuljen for selvejende haller til udbedring af bygningsmæssige mangler, energirenovering og forbedring af klimaskærm.

 

Købspris

Den kommende fond, der skal stå bag Poulsker Idrætshal har behov for en kommunegaranti for at kunne optage lån og købe Poulskerhallen. Sælger af Poulskerhallen og de tilhørende boldbaner etc. kræver 2,9 mio. kr. i købesum. Den primære begrundelse er, at restgælden for sælgers øvrige besiddelser i tilknytning til hallen ikke kan stå i misforhold til ejendommens restværdi overfor kreditorer, og at frasalget af hallen vil være en betydelig værdiforringelse af restejendommen. Hertil kommer en vurdering af, hvilken værdi ejendommen repræsenterer for brugeren af hallen.

 

Kommunen skal sikre en saglig økonomisk forvaltning af offentlige midler, og i forbindelse med vurderingen af en kommunegaranti, hvor hovedparten af kommunegarantien gives til erhvervelse af hal med tilhørende arealer, har administrationen forsøgt at kvalificere sælgers prisfastsættelse.

 

Sammensat vurdering

Der er tale om en sammensat vurdering ud fra fire forhold: den offentlige vurdering, ejendomsmæglervurderinger, en teknisk-økonomisk vurdering og anvendelsesværdi for brugerne.

 

Den offentlige vurdering af det samlede bygningskompleks er 16,3 mio.kr. (matrikel 12K). Selve hallen består af matrikel 12i (bygninger) og matrikel 12g (sportsbaner). Ejendomsvurderingen af disse ligger på henholdsvis 2,55 mio.kr. og knap 0,2 mio. kr. Heroverfor står, at bygningerne ved en ren handel ved salg via ejendomsmægler ligger under 1 mio.kr.

 

Ingen af disse vurderinger er dog retvisende i forhold til den faktiske værdiansættelse, da antallet af købere formentlig vil være meget begrænset og i særdeleshed med det formål fortsat at drive idrætsfaciliteter. Derimod er anvendelsesværdien som hallen repræsenterer for de nuværende brugere, fortrinsvis Poulsker IF, markant højere. Værdien er dog vanskelig at prisfastsætte, men den skal sættes overfor alternativerne: at der ikke stilles en hal til rådighed i lokalsamfundet, men aktiviteterne henvises til andre idrætsfaciliteter i fx Aakirkeby, Østermarie og Nexø, eller der i et længere tidsperspektiv arbejdes for at etablere andre faciliteter med markant højere etableringsomkostninger end de 2,9 mio.kr. som sælger forlanger.

 

Det sidste perspektiv på værdiansættelsen er en teknisk-økonomisk vurdering af hallen. Her står det klart, at bygningerne udvendig lider af et markant vedligeholdelsesefterslæb med akut behov for genopretning af klimaskærme og tekniske anlæg. Den indvendige drift af bygningerne vurderes dog tidssvarende, og alle rum og installationer fremstår velholdte og veldrevne.

 

Kommunegaranti

På denne baggrund skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om det at støtte et køb med en kommunegaranti af denne størrelse står mål med den værdi der ligger i fortsat at kunne stille idrætsfaciliteter til rådighed i det pågældende lokalområde.

 

Udover prisen på 2,9 mio. kr. kommer udgifter til etablering af fonden, udgifter til advokat og tinglysning, udmatrikulering, opdeling af vand- og varmeforsyning, kloakering og nye forsyningsledninger. Samlet set beløber dette sig til 0,6 mio. kr. inkl. uforudsete udgifter. Der søges derfor samlet om en kommunegaranti på 3,5 mio. kr. til etablering af DSI Poulsker Idrætshal.

Poulsker Idrætsforening stiller desuden med materiel som sikkerhed for fondsstiftelsen til en værdi af ca. 0,1 mio. kr.

 

I denne stillingtagen skal tages i betragtning, at en kommunegaranti på 3,5 mio. kr. kun vil være tilstrækkeligt til at sikre etablering af fond, køb og udmatrikulering og ikke kunne rumme bygningsmæssig genopretning af bygningskomplekset. Den tekniske-økonomiske gennemgang vurderer, at der skal foretages en del investeringer for at undgå at bygningernes forfald accelererer, og fonden vil formentlig ikke selv være i stand til at finansiere disse investeringer. Kommunalbestyrelsen vil derfor formentlig, i lighed med øvrige kommunalt støttede idrætsanlæg, blive involveret i en løsning heraf.

 

 

Med et 25-årigt obligationslån fra KommuneKredit vil de årlige låneomkostninger for et lån på 3,5 mio. kr. beløbe sig til ca. 170.000 kr. fordelt på følgende måde:

 

Renter

54.967 kr.

Afdrag

114.971 kr.

I alt

169.938 kr.

 

Da der ikke forefindes nogle regnskaber eller budgetter for fonden kan der ikke foretages nogen vurdering af den økonomiske bæredygtighed i projektet. Fonden vil dog være sikret 0,76 mio. kr. årligt i driftstilskud, hvis det besluttes politisk at lade DSI Poulsker Idrætshal indgå i den kommunale driftstilskudsmodel. Det kommunale driftstilskud er blandt andet baseret på de faste udgifter, som hallerne har i form af fx forsikringer, vedligehold, personale, renter, afdrag mv. 

Herudover får fonden mulighed for at generere indtægter på anden vis, fx ved udlejning til arrangementer.

 

Det vurderes ikke at være i strid med kommunalfuldmagten at støtte fonden med en kommunegaranti på 3,5 mio. kr. på det foreliggende grundlag.

 

Vedtægter

Fonden bag DSI Poulsker Idrætshal skal stå for drift og vedligehold af hallen. Fondens vedtægter erklærer i fondens formålsparagraf, at skulle leve op til ”… at sikre et lokalt udbud af sports- og idrætsaktiviteter og lignende arrangementer, samt andre sundhedsfremmende aktiviteter.”

 

Tidligere udkast til vedtægter er blevet diskuteret med administrationen og regionskommunens jurister og efterfølgende tilpasset, for at sikre, at kommunen lovligt kan give driftstilskud til idrætshallen i den kommende konstruktion. De foreliggende vedtægter er resultatet af disse tilpasninger.

 

Der er nedsat en ad hoc-bestyrelse bestående af seks medlemmer, som skal mødes i løbet af efteråret, og enes om den endelige bestyrelsessammensætning. I udkastet til vedtægter er der lagt op til, at bestyrelsen sammensættes af i alt seks bestyrelsesmedlemmer: to repræsentanter fra Grennessminde Taastrup og fire lokale repræsentanter, herunder en repræsentant fra Poulsker IF. Udkast til fondens vedtægter er vedhæftet som bilag.

 

Samarbejdsaftale

Det er et af Fritids- og Kulturudvalgets delmål at etablere samarbejdsaftaler med de selvejende haller i 2017. De kriterier for selvejende haller, som Kommunalbestyrelsen godkendte d. 22. december 2016 har været udgangspunkt for udformningen af samarbejdsaftalernes ordlyd. For at sikre en bred tilslutning til den endelige samarbejdsaftale, har der været afholdt flere møder med aktørerne siden januar 2017, og kommunalbestyrelsen vedtog samarbejdsaftaleskabelonen endeligt den 21. september 2017.

 

I lighed med de andre selvejende haller, skal der indgås en samarbejdsaftale mellem Bornholms Regionskommune og DSI Poulsker Idrætshal. Samarbejdsaftaleskabelon er vedhæftet som bilag.

 

Økonomiske konsekvenser

En kommunegaranti er omfattet af bestemmelserne i lånebekendtgørelsen. Da der er tale om et anlægsprojekt, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, kræver en garanti en låneramme. Bornholms Regionskommune har ikke en ledig låneramme.

 

Der vil derfor, som alternativ til låneramme, skulle deponeres et beløb svarende til et eventuelt tilsagn om kommunegaranti.

 

Supplerende sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen den 30. november 2017

Den nedsatte ad hoc-bestyrelse for den kommende fond DSI Poulsker Idrætshal har afholdt sit første møde den 6. november 2017, og har efterfølgende indsendt et budget for fondens kommende drift af hallen. Budgettet er vedhæftet som bilag. Ad hoc-bestyrelsen afholder møde igen lørdag den 2. december, hvor de vil konstituere sig og formelt godkende fondens vedtægter, som er overensstemmende med de bilagte vedtægter.

 

Vurdering af bygningerne

For yderligere at kvalificere og nuancere det udarbejdede interne notat vedr. en teknisk/økonomisk vurdering af dele af den tidligere Poulsker Skole af 6. september 2017, har Center for Ejendomme og Drift fået lavet en tilsvarende, omend mere grundig, uvildig gennemgang af bygningerne.

 

Ekstern rådgiver fik stillet til opgave at vurdere bygningernes samlede dagsværdi, som de står nu. Denne vurdering lyder på 5,7 mio. kr. ekskl. moms. Dagsværdien er således opgjort som restlevetidens andel af bygningernes aktuelle nyværdi. Vurderingen har derfor ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med den aktuelle salgsværdi, idet der ikke er taget hensyn til parametre som beliggenhed, ejendomsmarked m.m. Vurderingen af dagsværdien skal derfor stå overfor udgifter til etablering af en ny tilsvarende halfacilitet, hvortil anlægsudgifterne skønnes at være 22,5 mio. kr. ekskl. moms. Heri indgår ikke udgifter til køb af grund, byggemodning m.v.

 

Derudover er bygningsmassen tilstandsvurderet og gennemgået for fejl og mangler. Der blev i den forbindelse konstateret arbejder, der anbefales til øjeblikkelig udbedring, for anslået 2,5 mio. kr. inkl. rådgiverhonorar m.m. og direkte håndværkerudgifter. Håndværkerudgifter anslås til 1,7 mio. kr.

 

Ejendomsservice anbefalede, at der ved en kommunegaranti skulle udarbejdes en strategisk drifts- og vedligeholdelsesplan for bygningerne. Rådgiver anbefaler, at der skal afsættes 60.000 kr. om året de næste 10 år til denne vedligeholdelsesplan. I det detaljerede budget fra ad hoc-bestyrelsen er afsat 50.000 kr. til reparation og vedligehold forud for renovering.

 

Ovenstående vurdering er i hovedtræk og konklusion direkte sammenlignelig med den Økonomiske og Tekniske vurdering udarbejdet af Ejendomsservice den 6. september 2017.

 

 

Renovering af idrætshallen

I forbindelse med vurderingen af Poulskerhallen skønnes håndværkerudgifter til vedligeholdelsesarbejder at beløbe sig til 1,7 mio. kr.

 

Poulskerhallen har ansøgt om midler til energirenovering og genopretning af klimaskærm i hallen i form af ansøgninger til Fritids- og Kulturudvalget og til Energirenoveringspuljen for selvejende haller og medborgerhuse. Ansøgningerne er indstillet til godkendelse såfremt Kommunalbestyrelsen godkender Poulskerhallen som en selvejende facilitet. De ansøgte tiltag udbedrer flere af de mangler ved bygningerne, som Ejendomme og Drift og ekstern rådgiver har påpeget. Renoveringerne vil forbedre bygningernes stand mærkbart, og må formodes at bevirke et fald i driftsudgifterne i forhold til især varme og elektricitet.

 

Poulskerhallen har i alt ansøgt knapt 1 mio. kr. til disse arbejder. Fritids- og Kulturudvalget bevilgede den 28. august 2017 0,2 mio. kr. under forudsætning af, at Poulskerhallen bliver godkendt af Kommunalbestyrelsen som en selvejende idrætsfacilitet. De resterende ansøgninger på i alt knapt 0,8 mio. kr. vil blive politisk behandlet i december.

 

Hvis DSI Poulsker Idrætshal godkendes som en selvejende idrætshal, får hallen desuden mulighed for at søge om midler fra anlægspuljen til selvejende haller, som årligt fordeles mellem øens selvejende haller.

 

Økonomiske konsekvenser

Det nye budget medfører et mindre fald i det samlede driftstilskud fra 0,79 mio. kr. til 0,78 mio. kr. Det vil derfor være muligt at afholde tilskuddet til DSI Poulsker Idrætshal indenfor det nuværende tilskud til Poulskerhallen på 0,79 mio. kr. i 2017. Faldet vil bevirke et lavere årsresultat for fonden på 32.500 kr. mod de budgetterede 40.300 kr.

 

Ad hoc-bestyrelsens budget udviser et mindre overskud med de forudsætninger, der er lagt til grund, dvs. et budget med udgangspunkt i udgifterne, som de er kendt i dag samt med ydelser på et kommunegaranteret lån i KommuneKredit.

 

Det kommunale tilskud udgør størstedelen af indtægterne, og det er derfor en forudsætning, at der bliver ved med at være aktivitet i hallen, der betyder, at hallen kan oppebære et tilskud af samme størrelse som i dag. Ud fra det nuværende aktivitetsniveau i hallen, vurderes det ikke, at niveauet vil falde mærkbart i de kommende år. Desuden er det nødvendigt at tilføre midler ud over budgettet til renovering og genopretning af bygningerne jf. afsnittet om renovering af idrætshallen.

 

I budgettet forudsættes en form for samdrift med det tidligere bosted Grennessminde, hvoraf der forventes en indtægt på 75.000 kr. for bistand i forhold til vedligeholdelse af naboejendommen.

 

Såfremt disse forudsætninger realiseres, er der en ikke umiddelbar risiko for, at garantien på sigt vil blive udløst. Kommunen vil dermed ikke skulle indfri restgælden på lånet.

 

Supplerende sagsfremstilling til FKU den 21. december 2017

I forlængelse af resolutionen fra Kommunalbestyrelsens møde den 30. november 2017, har administrationen forholdt sig til en række facilitetsmodeller, herunder den samlede udgift i forbindelse med byggeriet af en ny hal i Snogebæk samt en præcisering af vedtægterne i forhold til valg af medlemmer til bestyrelsen i en kommende DSI Poulsker Idrætshal.

 

Modeller

I forhold til den fremtidige konstruktion omkring Poulskerhallen og Poulsker Idrætsforening er herunder oplistet de fem forskellige muligheder. Se desuden bilag ’Oversigt over modeller’.

 

Model 0: Den nuværende konstruktion

I dag ejes Poulskerhallen og den tidligere Dueodde efterskole af Casa Kirvan A/S. Det er en privat ejendomsfond under Grennessminde i Tåstrup. Poulsker Idrætsforening betaler en årlig leje for brugsretten til hallen, og forpligter sig samtidig til at varetage de indvendige vedligeholdelsesopgaver. Den udvendige vedligeholdelse påhviler udlejer. Udlejer har dog kun i ringe grad levet op til denne forpligtelse, hvorfor ejendommen er i dårlig stand og har behov for omfattende renoveringstiltag. Udgifter til dette påhviler ligeledes udlejer. Grundet de private ejerforhold kan Poulskerhallen (eller PIF) ikke få andel i kommunale anlægspuljemidler til genopretning af hallens tilstand. Poulsker Idrætsforening får et kommunalt tilskud på ca. 0,79 mio. kr. årligt til leje og drift af hallen.

 

Poulskerhallen og PIF er ikke omfattet af kriterierne for selvejende haller på Bornholm.

 

Juridiske bemærkninger
Hvis Kommunalbestyrelsen vil fortsætte den nuværende aftale, skal man politisk være opmærksom på, at Poulsker IF stilles bedre end andre foreninger, der efter Folkeoplysningsloven modtager lokaletilskud. Herudover skal man være opmærksom på, at det er problematisk, hvis udlejer misligholder sin forpligtelse til vedligehold af bygningen, indirekte for kommunale midler. Hvis udlejer ikke vedligeholder ejendommen, kan der være tale om ulovlig støtte til en erhvervsvirksomhed. Ligeledes kan kommunen fortsat ikke give tilskud til renovering af bygningerne, da det er en opgave, der påhviler ejer. Såfremt man ønsker at forlænge aftalen, bør det udelukkende være med henblik på at effektuere en permanent løsning for foreningen.

 

Model 1: Den i sagsfremstillingen beskrevne model

Casa Kirvan har i samarbejde med Regionskommunen udarbejdet en tilføjelse til fonden DSI Poulsker Idrætshals vedtægter jf. Kommunalbestyrelsens beslutning 30. november 2017. Tilføjelsen præciserer, hvordan bestyrelsen vælges, jf. bilag ’Vedtægter, 5. udkast’ s. 12 f. Brugerudpegningsproceduren, der er tilføjet vedtægterne, er gennemset af regionskommunens jurister, som ikke har nogle bemærkninger.

 

Model 2a: Lokal forening/ fond driver hallen

Sælger er blevet forespurgt på muligheden for at sælge idrætsfaciliteterne i ren handel. Sælger ønsker kun at sælge idrætsfaciliteterne fra på de i model 1 beskrevne vilkår. Såfremt der skal finde en ren handel sted, ønsker sælger kun at sælge hele bygningskomplekset. Dette er uddybet i bilaget ’Notat vedr. ren handel’.

Her kan kommunen købe det samlede bygningskompleks i ren handel af Casa Kirvan for 7,6 mio. kr. Der er desuden behov for omfattende renoveringsarbejder på hallen til samlet ca. 2,5 mio. kr., hvilket vil få den samlede anlægsudgift til at beløbe sig til 10,1 mio. kr. Idrætsfaciliteterne kan derefter sælges videre til en lokal forening/fond, der fremover skal stå for driften. Dette salg ville generere en indtægt, som skal modregnes købsudgiften.
Den nye selvejende institution kan søge om driftstilskud, som vil beløbe sig til ca. 0,8 mio. kr. årligt på baggrund af tidligere beregninger. Jf. ’Anvendelighedsvurdering af samlet kompleks’ fra Ejendomsservice 7. december 2017, har kommunen ikke umiddelbart anvendelse af den resterende del af bygningerne. De skal derfor holdes kørende i tomgangsdrift, hvilket også indbefatter et minimum af varme, tilsyn og enkelte udvendige plejearbejder. Tomgangsudgifterne til de resterende bygninger anslås til 0,53 mio. kr. p.a.

 

 

 

Model 2b: Kommunal hal

I fortsættelse af model 2a kan kommunen købe det samlede bygningskompleks i ren handel af Casa Kirvan for 7,6 mio. kr. (se bilag ’Notat vedr. ren handel’), og drive hallen kommunalt. Der er desuden behov for omfattende renoveringsarbejder på hallen til samlet ca. 2,5 mio. kr., hvilket vil få den samlede anlægsudgift til at beløbe sig til 10,1 mio. kr.
Den resterende del af ejendommen holdes kørende i tomgangsdrift, da der ikke umiddelbart kan findes anvendelse for bygningerne. Ifølge notat fra Ejendomsservice af d. 7. december 2017, beløber de samlede driftsudgifter sig til 1,13 mio. kr. p.a., heraf ca. 0,6 mio. kr. til selve haldriften.

 

Model 3: Ny hal i Snogebæk

En lokal forening/fond bygger en ny hal i Snogebæk. En facilitet tilsvarende den, som PIF benytter i dag, er anslået til 28,6 mio. kr. inkl. boldbane, grundkøb mv. jf. Notat vedr. nybygget hal’. Bygges det fulde kompleks bliver det på ca. 1.440 kvm. fordelt som følger:

 

Til sammenligning råder PIF i dag over 1.310 kvm. fordelt med 826 kvm. til idræt, 255 kvm. til teknik, depot og omklædning, og 229 kvm. til køkken, kontor mv.

Kommunen ejer ikke selv en mulig byggegrund i Snogebækområdet.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker en ny hal i Snogebæk, kan der med fordel tages højde for, at Nexø Hallen kun ligger 7,5 kilometer væk. Jf. Idrætsstrategien skal behovet for faciliteter tilpasses det reelle behov, ligesom der bør satses på en udvikling og specialisering af de eksisterende faciliteter. Det bør derfor overvejes, om et samarbejde med og evt. udbygning af Nexø Hallen kan være et alternativ til en nybygget hal i Snogebæk.

I tilfælde af byggeri af ny hal tilkendegiver Poulsker IF et ønske om, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan se nærmere på facilitetsopbygning og -behov samt ønsker fra lokalsamfund og evt. turister. Dog vil udvikling af en ny hal i Snogebæk trække store veksler på Poulsker Idrætsforening, som skal i gang med en større proces med idéudvikling, projektering og finansiering til byggeriet.

For yderligere at kvalificere priserne for byggeri af ny hal er indhentet priser på forskellige typer af ny- og tilbyggeri gennemført andre steder i landet:

 

Poulsker Idrætsforening

Poulsker Idrætsforening har i et brev sendt til Kommunalbestyrelsen d. 10. december 2017 (bilag ’Poulsker IF – brev til Kommunalbestyrelsen’) forholdt sig til de forskellige modeller, dog primært den allerede eksisterende model, den fremlagte model 1 og en ny hal i Snogebæk. Et flertal af foreningens medlemmer mener, at model 1, som er den i sagsfremstillingen beskrevne model, er den mest realiserbare løsning. Foreningen påpeger ligeledes, at der er en række bygningsmæssige forhold, som skal udbedres hurtigst muligt. Såfremt den eksisterende ordning forlænges påhviler denne udbedring udlejer. Denne samlede sagsfremstilling sendes til PIF med henblik på evt. yderligere at supplerede det fremsendte brev frem mod kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2017.

 

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 21. december 2017

1.
Oversigt over modeller (PDF)

2.
Poulsker IF - brev til Kommunalbestyrelsen (PDF)

3.
Vedtægter, 5. udkast (PDF)

4.
DSI Poulsker Idrætshal - juridisk vurdering (PDF)

5.
Notat vedr. ren handel (PDF)

6.
Anvendelighedsvurdering af samlet kompleks (PDF)

7.
Notat vedr. nybygget hal (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 30. november 2017

8.
Budget fra ad hoc-bestyrelsen (PDF)

9.
Vurdering af bygningerne (PDF)

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 27. september 2017

10.
Udkast til vedtægter (PDF)

11.
Samarbejdsaftaleskabelon (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Bornholms Idræts- og Kulturcenter ansøger om kommunegaranti

04.04.00Ø60-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

06-12-2017

7

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

14

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

6

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med en nytænkning af faciliteterne i og omkring Bornholms Idræts- og Kulturcenter (BIKC) i Allinge, ansøger BIKC om en kommunegaranti på 4,5 mio. kr. til udvidelse og ombygning af de eksisterende rammer.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget:

 

a)    At udvalget beslutter om det vil anbefale en kommunegaranti på 4,5 mio. kr. til projektet

 

Forudsat udvalget vælger at anbefale en kommunegaranti indstilles følgende:

 

b) at kommunegarantien tildeles det konkrete projekt under forudsætning af, at der kan rejses anden finansiering på 45 mio. kr., og at lånet optages i KommuneKredit

c) at kommunegarantien øremærkes til de udgifter, der er støtteberettigede. Hermed forstås de udgifter, der vedrører ombygning/udbygning af idrætsfaciliteter samt caféområde

d) At regnskabet for byggeriet opdeles, så det viser, at den kommunale støtte kun er medgået til støtteberettigede aktiviteter

 

 

Fritids- og Kulturudvalget den 6. december 2017:

ad a) Det anbefales at ansøgningen imødekommes

ad b) anbefales

ad c) at kommunegarantien øremærkes til de udgifter, der er støtteberettigede. Hermed forstås de udgifter, der vedrører ombygning/udbygning af idrætsfaciliteter, dvs. ikke til caféområde

ad d) Anbefales

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Fritids- og Kulturudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Fritids- og Kulturudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

BIKC har en vision om i fremtiden at kunne rumme mere end den idræt, der allerede eksisterer i dag. Idéen er at tage udgangspunkt i forenings- og erhvervsliv, og derigennem skabe fysiske rum, der imødekommer behovene i hverdagen og ved større events.

Som et led i regionskommunens helhedsplan for Allinge, ønsker Bornholms Idræts- og Kulturcenter (BIKC) at gentænke den tidligere Nordlandshal, så den fremover vil kunne indeholde flere forskellige aktiviteter. BIKC har fået udarbejdet et projektmateriale, som viser, hvordan hallen tænkes at indgå i planerne for lokalområdet samt, hvordan hallen konkret tænkes omformet. Formålet med ombygningen er at tiltrække nye brugere og manifestere BIKC som det primære mødested på Nordlandet.

 

Nordlandshallen oplister i deres ansøgning fire bevæggrunde til ombygningen:

1.    Den eksisterende hal er forældet, og skal indrettes således, at den fleksibelt imødekommer fremtidens sportsaktivitet, herunder nye outdoor-aktiviteter

2.    Nordlandet mangler faciliteter til møder og konferencer

3.    BIKC ønsker at blive Nordbornholms mødested i hverdagen

4.    Kongeskærskolen vil få mulighed for at drage nytte af de nye faciliteter

 

BIKC ønsker at satse på outdoor-aktiviteter, da beliggenheden ifølge bestyrelsen gør denne satsning oplagt. Projektet arbejder bl.a. med adgang til omklædningsfaciliteter, der er åbne uden for normal åbningstid til gavn for turister og outdoor-sportsudøvere. Målet er at forankre projektet lokalt, og etablere et kultur- og idrætshus som er centrum for et levende miljø hele året rundt, og som tiltrækker såvel lokale, bornholmere og turister.

Ombygningen er dog primært tænkt som et hus for byens borgere, hvor nye uformelle og organiserede sportsgrene kan mødes. I det offentligt tilgængelige areal planlægges muligheder for streetsport, herunder skate, basket og hockey. Outdoor-tiltagene er vigtigst i forhold til erhvervslivet, og i mindre grad vigtig i forhold til den organiserede idræt. BIKC vil også gerne tiltrække ny brugere, herunder ældreidrætten, fysioterapeuter, yoga/meditation, fællesspisning, loppedage, etc.

 

BIKC’s ansøgning forholder sig ikke til den præcise udformning af de nye faciliteter såsom multisal, dansesal mv. Den eksisterende idrætshal skal ifølge prospektet forblive i sin nuværende form. BIKC forholder sig i ansøgningen ikke til, hvordan disse tiltag vil skabe nye brugergrupper eller forlænge sæsonen, ligesom der ikke foreligger en mere konkret behovsanalyse.

 

Der skal afholdes et brugermøde i hallen de. 29. november 2017, hvor en række forskellige aktører deltager, heriblandt de lokale offentlige institutioner, erhvervsliv og foreninger. Der vil desuden være deltagelse fra Lokale og Anlægsfonden samt Bornholms Regionskommune.

 

Mulighedernes Hus og Hammersholm

I lighed med udviklingen af BIKC er andre projekter på Nordbornholm med fokus på outdoor under udvikling: Tejn IF (TIF) vil etablere Mulighedernes Hus, og der er planer om en konvertering af Hammersholm til en form for outdoor-center.

 

Den 12. oktober 2017 godkendte Kommunalbestyrelsen en kommunegaranti på 1,5 mio. kr. til Tejn IF’s projekt om Mulighedernes Hus. Mulighedernes Hus skal understøtte foreningens nuværende aktiviteter, heriblandt en del outdoor-aktiviteter som action-idræt, cross fit og klatring. Formålet er dog også at tilbyde aktiviteter til såvel folk fra lokalområdet, andre bornholmere og turister. Den administrative anbefaling var, at der ikke blev givet kommunegaranti til Mulighedernes Hus grundet den korte afstand til BIKC, og da der i henhold til kommunens idrætsstrategi bl.a. skal prioriteres samarbejde og øget specialisering i forhold til facilitetsudvikling. Der er knapt 6 km mellem Mulighedernes Hus og BIKC.

 

Hammersholm ligger i lige linje knapt 2 km fra BIKC, og kan grundet sin attraktive beliggenhed blive et velplaceret outdoor- og formidlingscenter. De indledende tanker vedr. udnyttelsen af Hammersholm afslører et betydeligt overlap mellem de brugere, som såvel Hammersholm som BIKC og TIF ønsker at aktivere.

 

Behov og brugergrupper

BIKC’s udviklingsplaner læner sig især i forhold til de udendørs arealer op af en relativt ung brugergruppe. Der er pt 381 medlemmer under 25 år i de nordbornholmske foreninger TIF og ASG. For voksne er det tilsvarende tal 389. Heraf kan nogen være medlemmer i begge foreninger. Herudover findes formentlig et antal selvorganiserede sportsudøvere, som BIKC ønsker at engagere og tiltrække.

Alle tre projekter fremhæver klatring som et fokusområde, og både TIF og BIKC vil etablere klatrevægge i forbindelses med deres projekter. Der findes én klatreklub på øen med 23 medlemmer, heraf 11 under 25 år. Klubben holder til i DGI-Hallen, der pt har øens eneste klatrevæg.

Kongeskærskolen har pr. 5. september 2017 i alt 225 elever fra 0. til 9. klasse.

 

I forbindelse med Folkemødet vil BIKC formentlig kunne tiltrække en del aktivitet.

 

Aakirkeby Hallerne

Der forefindes en stor konferencefacilitet på Bornholm i form af Aakirkeby Hallerne i Aakirkeby. Etablering af et konferencecenter i Allinge kan bevirke en nedgang i antallet af arrangementer afholdt i Aakirkeby, da det ikke er muligt på forhånd at sikre, at der ikke vil være et vist kunde-overlap.

 

Konkurrenceforvridning
Den juridiske vurdering er, at der lovligt kan gives kommunegaranti til hovedformålet med den projekterede facilitet, og at kommunal støtte i form af en kommunegaranti ikke er konkurrenceforvridende.

 

Af ansøgningen fremgår det, at udbygningen/ombygningen af BIKC blandt andet sker på baggrund af manglende møde- og konferencefaciliteter på nordlandet. Denne del vurderes dog ikke juridisk, at kommunen lovligt kan støtte, da støtten må anses for at være konkurrenceforvridende i forhold til hoteller og restauranter.

 

Juridisk anbefales derfor, at såfremt Kommunalbestyrelsen vil yde kommunegaranti til projektet, skal støtten øremærkes de udgifter, der vedrører ombygning/udbygning af idrætsfaciliteter. Caféområdet kan også medgå, men konference- og mødefaciliteter kan ikke omfattes. Kommunen skal stille krav om, at der sker en opdeling i regnskabet for byggeriet, der viser, at den kommunale støtte kun er medgået til støtteberettigede aktiviteter.

 

Da det samlede budget er på 45-50 mio. kr. og at den ønskede kommunegaranti alene er på ca. 10% heraf, er det den juridiske vurdering, at det er muligt med en sådan opdeling. BIKC skal være opmærksom på, at fonde i en vis udstrækning kan stille samme krav, da de typisk ikke støtter kommercielle formål. Der kan derfor opstå problemer omkring finansieringen af denne del af byggeriet.

 

Finansieringsplan

Ombygningen af BIKC er budgetteret til 50 mio. kr. BIKC regner med at opnå størstedelen af finansieringen, i alt 45 mio. kr. fra tilskud og fondsmidler. De resterende 5 mio. kr. fordeles på en egenfinansiering på 0,5 mio. kr. og et lån optaget med kommunegaranti på 4,5 mio. kr.

 

Bornholms Idræts- og Kulturcenter

500.000 kr.

Lån med kommunegaranti

4.500.000 kr.

Tilskud og fondsmidler

45.000.000 kr.

I alt

50.000.000 kr.

 

Driftsbudgettet for BIKC efter ombygning er budgetteret med udgangspunkt i regnskabet for 2016, samt med de forventninger til fremtiden som ombygningen vil give. BIKC forventer en øget leje- og forpagtningsindtægt på i alt 440.000 kr., som skal holdes op imod øgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter til bygningen. Budgettet udviser et overskud med de forudsætninger, der er lagt til grund. Driftsbudgettet er vedhæftet som bilag.

 

Økonomiske konsekvenser

BIKC regner med en årlig ydelse på et lån på 4,5 mio. kr. på i alt 275.000 kr. jf. det indsendte driftsbudget. Et 25-årigt lån på 4,5 mio. kr. i KommuneKredit har årlige ydelser på ca. 230.000 kr. Såfremt lånet optages i KommuneKredit vil der blive mere luft i forhold til det opstillede budget. Kommunen kan maksimalt garantere for lån på 25 år.

 

En kommunegaranti er omfattet af bestemmelserne i lånebekendtgørelsen. Da der er tale om et anlægsprojekt, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, kræver en garanti en låneramme. Bornholms Regionskommune har ikke ledig låneramme.

 

Der vil derfor, som alternativ til låneramme, skulle deponeres et beløb svarende til et eventuelt tilsagn om kommunegaranti.

 

 

Administrativ tilføjelse FKU den 6. december 2017:

Idrættens Videns- og Kompetenceråd den 23. november 2017:

Idrættens Videns- og Kompetenceråd er glade for BIKCs udviklingsplaner, og ser det som et interessant idrætsprojekt. Rådet ser frem til at følge det videre forløb.

 

Bilag til Idrættens Videns- og Kompetenceråd 23. november 2017

1.
Ansøgning (PDF)

2.
Budget (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Boligsocialt projekt i Rønne

29.09.04P20-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

04-12-2017

6

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

11

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

7

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler

Økonomi- og Planudvalget anbefaler

Kommunalbestyrelsen godkender 

Resumé

Bornholms Regionskommune har i samarbejde med Bo42 ansøgt og fået tilsagn fra Landsbyggefonden om tilskud til et 4-årigt boligsocialt projekt i Rønne. Tilsagnet forudsætter kommunalbestyrelsen godkendelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         godkende det boligsociale projekt i Rønne i samarbejde med Bo42

Social- og Sundhedsudvalget den 4. december 2017:

Anbefales godkendt.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsvalget fik på møde den 6. juni 2016 en orientering om kommunens samarbejde med boligselskabet Bo42 med henblik på en ansøgning til Landsbyggefonden (LBF) om et 4-årigt projekt i boligområdet NordParken i Rønne. NordParken består af i alt 27 boligblokke, og har ca. 600 beboere.

 

Projektet går i korte træk ud på - i samarbejde med beboerne og to boligsociale medarbejdere som er tilknyttet projektet - at skabe rammer og tiltag i NordParken og det omkringliggende lokalsamfund, der:

·         Øger sammenhængskraften, social og psykisk trivsel i NordParken.

·         Understøtter at flere beboere i NordParken får en uddannelse og kommer i beskæftigelse.

·         Understøtter forældres mulighed for at drage omsorg for og hjælpe deres børn til et liv præget af trivsel.

Kommunens primære opgave er at yde sparring samt understøtte, kvalificere og evaluere indsatser.

Følgende seks fagcentre i kommunen er involvereret i projektet: Centerfor Børn og Familie, Center for Psykiatri og Handicap, Center for Teknik og miljø, Center for Skole, kultur og Fritid, Center for Ældre og Center for Sundhed.

 

Projektet er løbende blevet drøftet med relevant centre, og der er tilslutning og opbakning til projektet fra alle involverede centre.

Den samlede projektbeskrivelse er vedhæftet som bilag.

Økonomiske konsekvenser

De samlede udgifter over 4 år beløber sig til 6.959.000 kr., hvoraf Landbyggefonden finansierer 75 % svarende til 5.200.000 kr. mens Bo42 og BRK finansierer resten.  BRK’s medfinansiering udgør i alt 978.000 kr.  Heraf vedrører 713.000 kr. timer leveret af medarbejdere i kommunen svarende til gennemsnitlig 8 arbejdstimer ugentligt fra alle involverede centre.  Center for Sundhed bidrager med langt det største antal medarbejdertimerne.  BRK afholder endvidere en udgift på 265.000 kr. til eksterne analyser ved Steno Diabetes Center. Udgiften til eksterne analyser afholdes af Tværgående Sundhedsteam i Center for Sundhed.

Administrativ tilføjelse til ØPU den 13.12.2017

I sagsfremstillingen ovenfor fremgår, at følgende seks fagcentre i kommunen er involvereret i projektet: Centerfor Børn og Familie, Center for Psykiatri og Handicap, Center for Teknik og miljø, Center for Skole, kultur og Fritid, Center for Ældre og Center for Sundhed.

Der er rettelig tale om syv fagcentre, da også Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse er involveret.

 

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 4. december 2017

1.
Bolig socialt projekt (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Status - nedbringelse af eksternt vikarforbrug i hjemmeplejen  

27.36.00P00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

04-12-2017

5

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

8

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 er det besluttet reducere budgettet som følge af et reduceret vikarforbruget i hjemmeplejen med 2,0 mio. kr. i 2018 stigende til 4,5 mio. kr. i 2019 og 5,0 mio.kr. i de følgende år. Social- og Sundhedsudvalget er i den forbindelse pr. 25. september 2017 orienteret om ældreområdets handleplan for generelt at nedbringe vikarforbruget, som er iværksat pr. 1. november 2017. Der gives i nærværende sag en orientering om, hvilken virkning planen har haft indtil nu, og om handleplanen fører til den ønskede besparelse i 2018.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 4. december 2017:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Ældreområdets handleplan til nedbringelse af eksterne vikarer, som blev iværksat pr. 1. november 2017 indeholder følgende elementer:

1.    Rekruttering af nye medarbejdere

2.    Nuværende ansatte tilbydes at gå op i tid

3.    Ændring i planlægning i en overgangsperiode

4.    Ændring i indsatsen i en overgangsperiode

 

Center for Ældre har i samsarbejde med FOA udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse til medarbejderne omhandlende ønsker om flere timer, delt tjeneste, flyverkorps, arbejdstidsplacering på dagen m.m.

 

Indtil videre har Centeret arbejdet med at se på ønsker fra medarbejderne om at gå op i tid. De resterende emner drøftes i møde med FOA i december 2017.

 

Status - rekrutteringsprocessen:

Der er konstateret et rekrutteringsbehov på 27,9 årsværk i alt. 1. november startede 13,9 årsværk og 41 medarbejdere kom op i tid, svarende til 2,2 årsværk. 1. december starter yderligere 5,05 årsværk og endelig starter 4,2 årsværk pr. 1. januar 2018. (i alt 25,35 årsværk). De resterende 2,55 årsværk forventes ansat, efter ny rekrutteringsrunde, pr. 1. januar 2018 eller hurtigst muligt der efter. Kommunens meget klare signaler i august og september om at man ønskede at reducere vikarforbruget vurderes at have haft afgørende positiv betydning for rekrutteringen her i efteråret.

 

Status - nuværende ansatte op i tid

Der er gennemført samtaler med medarbejdere, som ønskede at gå op i tid. 44 medarbejdere har ønsket at gå op i tid, og langt hovedparten har fået deres ønske imødekommet. Dette har øget medarbejderantallet med 2,2 årsværk.

Foruden tilbud om at gå op i tid, er det undersøgt om medarbejderne kunne være interesseret i at have delt tjeneste, hvilket størstedelen af medarbejderne har sagt nej tak til.

 

Status – Ændring i planlægning i en overgangsperiode

Hvis der mangler personale en given dag, ser planlæggerne på den samlede opgave, og om opgaverne kan løses med de tilstedeværende ressourcer, hvis planlægningen i højere grad tager udgangspunkt i de planlægningsmæssige muligheder i forhold til helhedspleje og kontinuitet hos borgerne. Denne praksis er ikke i sig selv ny, men har også tidligere i et vist omfang været anvendt i den daglige planlægning i forbindelse med akut fravær.

 

Der er foretaget 14 stikprøver på planlægningen i perioden 13/11 til 21/11. Stikprøverne viser, at der ikke i væsentligt omfang er ændret i måden at planlægge på efter 1. november, med det formål at undgå at bruge eksterne vikarer.

Dog er tilbagemeldingen, at mulighederne for fleksibel planlægning er øget på grund af flere faste medarbejdere, og de kan øges en anelse mere, når de nye medarbejdere er gennem deres introduktionsperiode. Det er imidlertid ikke, via stikprøvemålingen, muligt at vurdere den samlede effekt af disse ændringer på vikarforbruget.

 

Eksempler på ændret planlægning kan være at:

·         praktiske opgaver udskydes til senere samme dag eller flyttes til en anden dag

·         besøg deles, så noget af indsatsen leveres senere på dagen.  Her tages forhold omkring vejtid med i vurderingen. Det vurderes også om en deling af opgaven vil betyde dobbeltarbejde, f.eks. at et bad udskydes til senere på dagen, men at det stadig er nødvendigt at foretage nedre toilette om morgenen og at på- og afklædning så skal ske 2 gange

·         dialogtid og klippekort udskydes til senere samme dag eller flyttes til en anden dag

·         medicindispensering og andre sundhedslovsindsatser udskydes til senere samme dag eller flyttes til en anden dag

·         der også ses på muligheder for, at indsatser kan udskydes til levering i aftenvagt, f.eks. ved at en aftenvagt har mulighed for at møde tidligere end planlagt

 

Status – Ændring i indsats i en overgangsperiode

I planlægningen af den enkelte indsats, i tilfælde af personalemangel, ses der ud fra et fagligt perspektiv på, om indsatsen ekstraordinært kan leveres med et mindre tidsforbrug end disponeret – uden at det går ud over borgerens sundhed/helse eller medarbejdernes arbejdsvilkår. 

 

Der er foretaget 11 stikprøver i perioden 15/11 til 21/11.

Stikprøverne viser, at der ikke er sket ændringer i leverede indsatser, ud over hvad der også kunne forekomme ved akut sygdom, før 1. november. Men også her viser der sig flere muligheder for at justere hjælpen, fordi der er flere faste medarbejdere, som med kendskab til borgerne i nogle tilfælde kan levere hjælpen til en reduceret tid den givne dag.

 

Mulighederne for at ændre i indsatserne – uden at gå på kompromis med det politisk fastlagte serviceniveau – anvendes indledningsvis kun i begrænset omfang. Dette skyldes, at det af borgerne kan opleves som en væsentlig forandring og forstyrrelse i den forventede kontinuitet. Der vil dog her være mulighed for at øge ændringerne såfremt det skønnes nødvendigt for at få fuld effekt i såvel reduktionen af vikarforbruget som overholdelse af budgettet.

 

Kontinuitet hos borgerne

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at måle på kontinuiteten, men i forbindelse med stikprøverne udtrykker planlæggerne, at det er blevet nemmere at planlægge. Medarbejderne tager ansvar på en ny måde, når der er flere faste kolleger. Det er nemmere at dække sygdom. Borgerne er mere glade.

 

Status - forbrug af eksterne vikarer

Forbruget af eksterne vikarer er, for at have et sammenligningsgrundlag, gjort op 4 uger før 1. november, hvor handleplanen blev sat i værk, og 4 uger efter.

 

Tallene viser, at især vikarforbruget i dag/aftenvagten er faldet. I Natteamet er der stort set ingen ændring i forbruget, men her er også pt. 2 ledige stillinger, som søges besat pr. 1. januar 2018.

 

Med henvisning til ovenstående status kan det sammenfattes, at faldet i forbruget af eksterne vikarer primært kan henføres til den forholdsvis vellykkede rekrutteringsproces, herunder også at det har været muligt at imødekomme 41 nuværende medarbejdere, som har ønsket at komme op i tid. Hertil kommer den øgede opmærksomhed på planlægningen, der blandt andet medfører faldet før 1. november 2017.

Økonomiske konsekvenser

I 2016 brugte Hjemmeplejen 18 mio. kr. til eksterne vikarer. I forhold til de daværende redegørelser vurderes forbruget at skyldes dækning af manglende personale, sygdom, kompetenceudvikling i forhold til Den Rehabiliterende Organisation (DRO), Fællesmedicinkort (FMK), medicindispenseringer mm. I 2017 forventes forbruget at blive 15 mio. kr. Det vurderes, at det er de samme forhold som gjorde sig gældende i 2016, der er årsag til det store forbrug i 2017.

 

Såfremt der ikke anvendes vikarer vurderer Center for Ældre rekrutteringsbehovet til at være 27,9 årsværk. Vurderingen er foretaget på baggrund af det anvendte antal eksterne vikarer i de første 8 måneder i 2017. Dette antal årsværk skal løbende revurderes for at sikre, at antallet af fastansatte ikke overstiger det aktivitetsstyrede budget, i tilfælde af et fald i aktiviteten. Det er meget vanskeligt at tage højde for periodevise udsving i aktiviteten, herunder kompetenceudvikling, og der er ikke budgetmæssig dækning for at afholde løn uden aktivitet; modsat skal ydelser i tilfælde af nye borgere eller aktivitetsstigninger kunne leveres fra dag til dag.

 

Med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2017 forventes Hjemmeplejen at have en driftsubalance i 2017 på 4,6 mio.kr. Der er i budget 2018 (ikke overslagsårene) tilført Hjemmeplejen 1,8 mio.kr. for at imødegå denne driftsubalance.

 

I første omgang vil en besparelse som følge af en reduktion i vikarforbruget derfor i første omgang blot medvirke til budgetoverholdelse uden den indlagte reduktion i budgettet til Hjemmeplejen, som følge af brug af færre vikarer.

 

På denne baggrund er det usikkert om den indlagte reduktion i budgettet på 2,0 mio. kr. i 2018 stigende til 4,5 mio. kr. i 2019 og 5,0 mio. kr. i de følgende år kan realiseres som forudsat.

 

Dette skyldes som beskrevet, at en fuld omlægning af vikarforbruget til de aktuelt vurderede 27,9 årsværk kun vil give en besparelse på 4 mio.kr. på helårsniveau. Og dette forudsætter som sagt, at der slet ikke anvendes vikarer på noget tidspunkt, og at eventuelt fravær fuldt ud kan dækkes ved ændret planlægning og indsats, hvilket ikke er realistisk.

 

På baggrund af ovenstående må udgiftsudviklingen i 2018 følges tæt som en del af det samlede udgiftspres på hele ældreområdet.

 

Såfremt beløbet ikke kan realiseres som antaget vil der forestå en opgave med at finde alternative besparelser indenfor den økonomiske ramme, jf. bevillingsreglerne.

 

 

Administrativ tilføjelse til KB 21.12.2017

Ved en fejl er dette dagsordenspunkt ikke sendt til orientering i Økonomi- og Planudvalget den 13.12.2017, som det retteligt skulle have været.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje pr. 1. januar 2018

27.39.04S29-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

04-12-2017

11

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

12

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

9

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Ved den endelige budgetvedtagelse for 2018, manglede der endelig afklaring af, hvilken indflydelse de politiske prioriteringer havde på frit valg priserne af praktisk hjælp og personlig pleje. Dette er nu afklaret og priserne fremsendes til godkendelse.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         nedenstående frit valg priser godkendes og er gældende fra 1. januar 2018

 

Social- og Sundhedsudvalget den 4. december 2017:

Anbefales godkendt.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83, skal kommunalbestyrelsen fastsætte frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje efter servicelovens § 83. Priserne skal afspejle kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjælpen og kommunalbestyrelsen skal justere priserne, når der sker ændringer som har/får indflydelse på priserne.

Priserne bliver justeret til i forhold til de politiske prioriteringer for det kommende budgetår, pris- og lønfremskrives og indgår i materialet ved budgetvedtagelsen i oktober. I år manglede der afklaring af, hvilken indflydelse de politiske prioriteringer til budget 2018 havde på frit valg priserne ved budgetvedtagelsen, det er nu afklaret og priserne fremsendes nu til godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Pris- og lønfremskrivningen af gældende frit valg priser samt tilpasning i forhold til politiske prioriteringer til budget 2018 giver følgende priser.

 

 

Priser ekskl. moms

Priser inkl. moms

Praktisk hjælp

 430,31 kr. pr. time

537,89 kr. pr. time

Personlig pleje, dag

450,38 kr. pr. time

562,98 kr. pr. time

Personlig pleje, øvrig tid

532,57 kr. pr. time

665,72 kr. pr. time

Personlig pleje, nat

845,63 kr. pr. time

1.057,04 kr. pr. time

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Udkast til planforslag for solcellepark ved Kannikkegårdsvej

01.02.05P21-0445

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-12-2017

11

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

17

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

10

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede 12. oktober 2017 at igangsætte kommune- og lokalplanlægning for en solcellepark ved Kannikkegårdsvej. På daværende tidspunkt var det bygherrens ønske, at der skulle planlægges for 37 ha. En del af området er imidlertid omfattet af råstofinteresser, hvorfor bygherren siden har reduceret sit planlægningsønske til 23 ha.

Udkast til forslag til tillæg til kommuneplanen og forslag til lokalplan samt en tilhørende miljørapport foreligger nu for arealet på 23 ha. Planerne er udarbejdet af bygherrens konsulenter i samarbejde med Center for Teknik & Miljø.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at sende planforslagene i offentlig høring i otte uger. Når høringsfristen er udløbet og høringssvarene er gennemgået, vil planerne kunne vedtages endeligt.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at udkast til planforslag og tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i otte uger. Planerne omhandler ca. 23 ha af matr. nr. 37 ae Bodilsker.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. december 2017:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bygherren SE Blue Renewables anmodede i brev af 28. august 2017 om planlægning for en solcellepark på et areal med en samlet størrelse på 37 ha, nemlig hele matr. nr. 35 ae Bodilsker. En del af det ønskede areal er imidlertid omfattet af udlæg i Bornholms råstofplan 2016. Indenfor disse områder må der ikke planlægges eller etableres anlæg, der hindrer eller vanskeliggør råstofindvinding. Kommuneplanen må ikke stride mod råstofplanen, hvorfor arealer udlagt i råstofplanen ikke umiddelbart må planlægges til solceller. En eventuel ændring af råstofplanen skal være velbegrundet, og samtidigt er det en langtrukken proces. På denne baggrund har SE Blue Renewables besluttet at reducere det areal, som man ønsker planlagt til solceller.

På kortet nedenfor er det oprindeligt foreslåede solcelleområde, matr. nr. 37 ae Bodilsker vist med rød afgrænsning. I den østlige ende af matrikel nr. 37 ae er der overlap med råstofindvindingsområde og interesseområde for råstoffer. Kun den vestlige del af matr. nr. 37 ae (ca. 23 ha) foreslås derfor nu planlagt til solceller. Som konsekvens af det indskrænkede areal vil beboelsen på Pæregård ikke blive omkranset af solcellepark på tre sider, som det ellers var tilfældet med det oprindelige planlægningsønske.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kortet viser konflikten mellem råstofområderne og det oprindeligt foreslåede solcelleareal, som dengang omfattede hele matr. nr. 35 ae Bodilsker

 

Reduceringen af arealet betyder, at der ikke er konflikt med råstofplanens udlæg og solcelleplanerne. Herudover vil flere nabobeboelser få betydeligt mindre visuel påvirkning af solcelleparken, da der nu bliver væsentlig større afstand mellem boligerne og solcelleparken. Og endelig vil anlæggets form og placering blive mere hensigtsmæssig i forhold til de landskabelige interesser, idet anlægget kommer til at ligge på et areal, der udgør en mere præcis og samlet figur på en relativt ensartet landskabsflade. Det er i den sammenhæng en kvalitet, at det varierede og naturprægede landskabsstrøg langs Kannikegårdsvej, der præges af Hundsemyre-området, friholdes for større tekniske anlæg i dets umiddelbare nærhed.

 

Den røde figur viser det reducerede areal til solcelleparken. Det areal, som udgår af planlægningen, er vist med stiplet linje. Pæregård er herefter ikke længere omkranset af solcelleparken, og afstanden til landskabsstrøget omkring Hundsemyre er forøget.

 

Miljørapporten

På baggrund af kommunens scoping af planforslagene er det vurderet, at miljørapporten skal afgrænses til at den visuelle indvirkning på det omgivende landskab, de kulturhistoriske forhold, de geologiske interesser, naturbeskyttelse samt endelig projektets positive klimaeffekt i form af produktion af vedvarende energi.

I rapporten konkluderes det, at der ikke vil være uheldige konsekvenser for flora, fauna eller drikkevandsinteresser, da solcelleparkerne etableres på landbrugsjord i omdrift. I det omfang en effekt på den lokale natur og drikkevandet er målbar, vil den være positiv, idet solcellearealerne vil blive omlagt til vedvarende græs. Dette sammenholdt med at der etableres læhegn skaber bedre levevilkår for flere forskellige dyre- og plantearter.

Herudover redegøres der i miljørapporten for solcelleanlæggets visuelle påvirkning af det omgivne landskab. Anlægget vil primært blive oplevet fra det helt nære landskab og fra de nærmeste veje tæt på lokalplanområderne. Anlæggene vil være synlige de første år, indtil den afskærmende beplantning vokser op og kan skærme for indsyn.

Solcelleparkens væsentligste miljøeffekt er positiv i form af reduktion af luftforurening. Det konkluderes i miljørapporten, at de positive effekter af projektet langt overstiger de negative.

 

Kystnærhedszonen

Arealet for den påtænkte solcellepark er beliggende inden for kystnærhedszonen, som strækker sig fra kysten og tre kilometer ind i landet. For planlægningen inden for kystnærhedszonen gælder, at der kun må planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Begrundelsen for placeringen inden for kystnærhedszonen er nærmere beskrevet i den tilhørende miljørapport.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 

 

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. december 2017

1.
Høringsbrev af 18. serpt. til berørte myndigheder (DOCX)

2.
Referat fra KB-møde 12. okt. 2017 (DOCX)

3.
Planforslag for solcellepark ved KAnnikkegårdsvejen (PDF)

4.
Miljørapport for planer for solcellepark ved Kannikkegårdsvejen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Det videre arbejde med ny indsamlingsordning for dagrenovation

07.18.06G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-12-2017

14

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

18

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

11

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

BOFA orienterer om arbejdet med de fremtidige affaldsordninger og tidsplan herfor.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen inklusive tidsplan tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. december 2017:

Taget til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

BOFA har tidligere ved flere lejligheder, dels i 2015 og dels i 2017 i forbindelse med TMUs besøg på BOFA, orienteret om arbejdet med de nye indsamlingsordninger på Bornholm. De nye ordninger skal sikre, at kommunen lever op til kravene i den nationale affaldsplan ”Danmark uden Affald”, der stiller en række krav til minimum 50 % genanvendelse af syv udvalgte typer af husholdningsaffald senest i 2022.

BOFA ønsker nu at orientere TMU om, hvilke aktiviteter der har været, siden arbejdet blev igangsat i 2015.

 

Hasleforsøget 2015-2016:

Hasleprojektet var et pilotprojekt med 935 deltagende husstande. Projektet blev udført ifølge handlingsplanen i BRKs Affaldsplan. Projektet fokuserede på, hvordan genanvendelse af affald på Bornholm kan øges, for at opnå 50 % genanvendelse. Projektet fokuserede primært på indsamling og behandling af madaffald fra private husstande og indeholdt også undersøgelser af indsamling af plast fra husstandene og metal fra kuber på centraler pladser.

Projektet undersøgte endvidere en række andre emner, herunder besværlige adgangsforhold i den centrale bydel.

 

Bioprojektet 2016-2017:

På landsplan viste det sig at være et stort problem at få tilladelse til at udbringe det afgassede materiale fra de biogasanlæg, der modtager madaffald. Dette er en absolut nødvendighed, for at madaffaldet kan blive afgasset på biogasanlæggene. Derfor søgte BOFA midler til at gennemføre et projekt, hvori det kunne blive klarlagt, hvilke procedurer der skulle overholdes, for at det kunne lade sig gøre. I projektet deltog Miljøstyrelsen, Arla, Mejeriforeningen, Bornholms Ressourcelaboratorie og flere andre.

Projektet medførte, at der nu foreligger en vejledning, der muliggør udbringning af det afgassede materiale på landbrugsjord.

I den forbindelse er der også afholdt flere afklarende møder med Bornholms Andelsmejeri.

 

Cleantech TIPP projektet 2016 – pågår:

BOFA deltager i projektet Cleantech TIPP (Testbed for Innovative Public Procurement) og har herigennem fået EU støtte fra Interreg Østersø Kattegat Skagerrak puljen. Cleantech TIPP har fokus på at udvikle innovative offentlige udbud inden for bl.a. affaldsområdet. Som en central del af projektet er indgåelse af offentlig-private innovationspartnerskaber, med henblik på at styrke samarbejdsrelationer, træne den gensidige forståelse og udvikle fælles kompetencer.

BOFAs projekt fokuserer specifikt på at udvikle et innovativt udbud til implementering af regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden Affald”, i lyset af Bright Green Island. Herunder undersøges hvordan indsamling, forbehandling og bioforgasning af madaffald kan foregå på Bornholm. BOFA samarbejder i projektet med 3 private partnere.

 

BOFA er derudover ved at drøfte projektet med de lokale samarbejdspartnere. Der skal være tæt samarbejde med Biokraft om at modtage madaffaldet til bioforgasning, og der skal være konsensus i landbruget om, at det afgassede madaffald kan modtages til udbringning på landbrugsjord.

 

Tidsplan

BOFA ønsker ligeledes at orientere TMU om, at de nye indsamlingsordninger vil blive fremlagt for kommunalbestyrelsen i første halvår af 2018. Her vil kommunalbestyrelsen blive præsenteret for forskellige mulige scenarier og deres økonomiske, såvel som miljømæssige konsekvenser. Der forventes driftsstart i Q4 2019. Dette er lidt senere end tidligere udmeldt, og det skyldes, at flere faser har taget længere tid end forventet, men det er stadig i god tid inden målet i 2022 som beskrevet i ”Danmark uden Affald”.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske forhold vedrørende de nye affaldsordninger vil blive gennemgået i forbindelse med præsentationen for KB i 2018.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Pulje til fremme af biodiversiteten på Bornholm

01.05.00P20-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-12-2017

3

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

12

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Center for Teknik og Miljø og Center for Ejendomme og Drift har udarbejdet et forslag til hvordan de midler på 600.000kr. årligt, der er bevilget til fremme af biodiversiteten udmøntes.

 

Ved en afvejning af hvilke projekter der skal realiseres, vil det fagligt blive vurderet, hvor der skabes mest biodiversitet i forhold til ressourcerne og indsatsen.

Der vil i første omgang arbejdes på at forbedre ”de våde” naturtyper.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller at:

a) Projekterne gennemføres efter de beskrevne principper.

b) Projekterne forelægges udvalget til godkendelse.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. december 2017:

Anbefales.

 

 

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendes med den tilføjelse, at puljen kan gå til foreninger o. lign. til realisering af projekter, der lever op til kriterierne.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med seneste budgetforlig besluttede Kommunalbestyrelsen at bevilge 600.000. kr. årligt til fremme af biodiversiteten på Bornholm.

 

Center for Teknik og Miljø og Center for Ejendomme og Drift har i den forbindelse udarbejdet et forslag til principper for udmøntning af midlerne.

En styrkelse af biodiversiteten vil være med til at fremme Kommunalbestyrelsens målsætning på naturområdet, som beskrevet i kommuneplanen. Der står bl.a.:

”Bornholms landskab og natur skal beskyttes og bevares. Det skal sikres, at værdifulde landskaber, geologiske dannelser og naturtyper ikke forringes, at den biologiske mangfoldighed bevares og øges, og at der skabes sammenhæng mellem naturområder.”

 

Naturen er en vigtig ressource for Bornholm i forhold til landbrug, turisme, bosætning, friluftsliv m.m. og i den forbindelse er balancen mellem benyttelse og beskyttelse vigtig.

Ved fremme af biodiversiteten handler det primært om at passe på naturværdierne og øge mangfoldigheden, men ofte vil der være sidegevinster i form at en øget oplevelsesværdi i landskabet eller en positiv betydning i forhold til klimatilpasning ved at risikoen for oversvømmelser ved større regnskyl f.eks. mindskes.

Hovedregler for fremme af biodiversitet:

Variation: Variation i de fysiske rammer er noget af det vigtigste, når vi taler om at fremme biodiversitet. Jo mere varierede de fysiske rammer er (græs, træ, vand, jordbundstyper, klipper, terræn), jo flere arter kan der potentielt være. Hver art har sin egen niche, så jo flere nicher man skaber - jo flere kan der leve i området.

Mad til alle: Det er også vigtigt med variation i de biologiske rammer (græsning, ådsler, høslæt, døde træer, blomster), fordi man derved "serverer" flere forskellige fødegrundlag, og det betyder igen, at endnu flere arter kan leve i området.

Store arealer: Helt basalt er der plads til flere arter, jo større et areal er. Dette skyldes, at et stort areal kan indeholde meget større variation end et lille område og har desuden mere plads til flere dyr og planter.

Giv tid: Kontinuitet i tid er noget af det vigtigste, når vi taler biodiversitet. Jo længere tid et område har haft til at udvikle sig og skabe variation, jo flere arter kan man typisk finde. Typisk tager det lang tid, før de forskellige arters levevilkår opstår på de enkelte lokaliteter. Desuden vil gamle arealer gennem tid have opsamlet flere og flere arter fra omgivelserne. 

Sammenhæng: I landskabet kan mange arter have svært ved at sprede sig fra levested til levested. Småsøer med 500 m dyrket mark mellem sig - svarer stort set til to øer adskilt af et hav. Hvor vanskeligt arterne har ved at sprede sig er forskelligt. Fuglene klarer det nemt ligesom insekter og planter, som spredes med vinden. Padder, krybdyr, jordlevende insekter og planter, som ikke spredes med vinden, har det meget sværere. Derfor er det vigtigt, at man i det åbne land laver grønne korridorer, som hjælper arterne med at sprede sig mellem de passende levesteder.

 

Eksempler på mulige projekter og tiltag der fremmer biodiversiteten:

·         Oprensning af vandhuller

·         Naturpleje af klippeløkker og andre værdifulde naturtyper

·         Naturgenopretning af vandløb, våde enge og andre lavbundsarealer

·         Etablering af større sammenhængende naturområder med stor diversitet.

·         Naturnær skovdrift

·         Nedlæggelse af grøfter

·         Mere naturvenlig slåning af vejkanter

 

Ved en afvejning af hvilke projekter, der skal realiseres, vil det fagligt blive vurderet hvor der skabes mest biodiversitet i forhold til ressourcerne og indsatsen.

 

Projekterne vil kunne udarbejdes i samarbejde med landbruget, Naturstyrelsen eller andre relevante samarbejdspartnere.

Projekterne udføres på BRKs egne arealer (grønne områder og skovarealer) eller i samarbejde med private lodseje på privatejede arealer.

 

Et særligt indsatsområde vil i første omgang være at fremme ”de våde” naturtyper- (altså damme, søer, våde enge, grøfter og åer). Landskabet er blevet drænet de sidste 150 år for at forbedre landbrugsdriften. Med denne dræning af marker og vådområder ”forlader” vandet i dag landskabet meget hurtigere end før i tiden. Da vandet er en grundfaktor i det økologiske kredsløb, ville det få stor betydning for biodiversiteten, hvis man nogle steder genskaber den naturlige hydrologi og derved tilbageholder mere vand i landskabet.

 

Økonomiske konsekvenser

Der vil skulle bruges personalemæssige ressourcer til at udarbejde og udføre projekterne.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Godkendelse af projektramme for Aakirkeby byudvikling  

01.02.05P20-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-12-2017

10

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

13

 

Hvem beslutter

Teknik og Miljøudvalget

Resumé

Til budgetforhandling 2018 blev der afsat en pulje på 400.000 kr. til projektopstart af byudvikling og modernisering for Aakirkeby bymidte. Center for Teknik og Miljø (CTM) er projektejere og vil i det kommende år arbejde på at udarbejde en køreplan for en modernisering af bymidtens arealer i samarbejde med byens borgere.  

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at processen for projektopstart samt formål med projektet godkendes og igangsættes

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. december 2017:

Godkendt.

 

 

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Taget til efterretning.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Mens mange landsbyer på Bornholm har oplevet en fraflytning og nedgang i indbyggertallet, har Aakirkeby formået at bevare et stabilt indbyggertal de sidste mange år. Og selvom Aakirkeby ikke har oplevet butiksdøden og nedskæringer i den offentlige service i samme stil som andre steder på øen, er det essentielt, at der bliver skabt nogle fysiske rammer i bymidten der understøtter det gode lokale byliv der allerede er til stede.

Aakirkeby har derfor valgt at være på forkant og i marts 2017 blev der afholdt et borgermøde, hvor der på vegne af Aakirkebytinget er blevet fremlagt en række forslag til en ny struktur og vision for bymidten. Efterfølgende er der indsendt en ansøgning til budgetforhandlingerne 2018, hvor en række af de præsenterede tematikker ved borgermødet blev kvalificeret. Der blev afsat en pulje på 400.000 kr. til projektopstart og proces for byudvikling og modernisering af Aakirkeby bymidte. De 400.000 vil derfor blive brugt på at videreudvikle og kvalificere tematikkerne yderligere, samt inddrage borgere, erhverv og foreninger for yderligere inputs.

 

Formålet med projektet

 

I Aakirkeby er ønsket at forstærke og understøtte det gode byliv der allerede eksisterer. Dette er af yderste nødvendighed hvis det ønskes at Aakirkeby i fremtiden skal være en moderne by med et varieret handelsliv, aktive og gode fællesskaber, som kan tiltrække unge familier.

 

Målet er at skabe et fleksibelt torv der både imødekommer større events, trafikken og samtidig er hyggelig og et dejligt sted at være i de stille og kolde måneder. Samtidig er ønsket at skabe et bymiljø, hvor særligt foreningslivet er tydeligt i bybilledet og hvor man let har adgang til de mange aktiviteter.

 

Strategien er som udgangspunkt enkel, den handler om at dyrke og styrke de lokale ressourcer og stedbundne kvaliteter og udforme det på en måde, så det imødekommer de fysiske udfordringer vi i dag oplever i forhold til parkering, trafikkaos og et aktivitetsforladt og tomt torv uden for turistsæsonen.

 

Fremadrettet proces

 

CTM er projektejere og disponerer over de 400.000 kr. der er afsat til inddragelsesproces og udarbejdelse af løsningsforslag.

 

Arbejdet påbegyndes første halvdel af 2018 og vil forventet løbe 8 måneder frem til udgangen af 2018. 

 

Vedhæftet forefindes ansøgningen til budgetforhandlingerne 2018 samt en tids-, proces- og organisationsplan. Selve ansøgningen fra Aakirkebytinget er det første oplæg og inspirerer til den videre udviklingsproces, hvor CTM i samarbejde med borgere, erhverv og foreninger vil blive mere konkrete på fysiske udvikling. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Se vedhæftede filer 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. december 2017

1.
Ansøgning til budgetforhandlinger 2018 (PDF)

2.
Tids- og procesplan (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Samarbejde om landsbyklynge

01.11.00P20-0035

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-12-2017

6

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

15

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

14

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget orienteres

Økonomi- og Planudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Bornholms Regionskommune er sammen med de 4 landsbyer Nyker, Klemensker, Rø og Aarsballe optaget i projektet Landsbyklynger.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·          at orienteringen tages til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. december 2017:

Taget til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgetforliget for 2018 afsat 75.000 kr. til medfinansiering af et projekt om landsbyklynge på Bornholm.

Lokalt på Bornholm ønskede de fire landsbyer Nyker, Klemensker, Rø og Aarballe at etablere en klynge og der blev i et samarbejde mellem borgerforeningerne og BRK indsendt en ansøgning til Sekretariatet for Landsbyklynger.

Sekretariatet har nu bekræftet optagelsen af den bornholmske klynge i projektet Landsbyklynger (se bilag). Bornholms Regionskommune går derfor videre med at udfylde samarbejdsaftale (se udkast i bilag) og udpege en kommunal repræsentant til projektet.

 

Forhistorien for projektet er at Realdania og DGI i 2015 indledte et samarbejde omkring udviklingen af landsbyer og landdistrikter med fokus på dannelsen af "landsbyklynger". Landsbyklynger defineres som et antal landsbyer, der arbejder sammen om et fælles strategisk mål. Det sker i en netværksstruktur, hvor landsbyer benytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen. Landsbyklynger handler om at skabe en fælles stedsidentitet, sociale fællesskaber og om at samles om fælles fysiske faciliteter og aktivitetsmuligheder. Projektet bygger på, at de deltagende samfund selv beslutter relevante indsatsområder.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen har bevilget medfinansiering til projektet i forbindelse med budgetforlig 18. Derudover vil der, som det fremgår af udkastet til samarbejdsaftale, blive et træk på personaleressourcer i Teknik og Miljø i forbindelse med projektet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. december 2017

1.
Optagelsesbrev (DOCX)

2.
Udkast til samarbejdsaftale (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Anmodning om lokalplanlægning for motorsportsbane

01.02.05P16-0177

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-12-2017

9

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

16

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

15

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Teknik- og miljøudvalget besluttede 28. august 2017 at indkalde ideer og forslag for etablering af en motorsportsbane ved Torpebakker ved Bolbyvej 12, Klemensker. Center for Teknik og Miljø modtog i alt 68 henvendelser. Ud fra indkomne ideer og forslag, både bilagt som samlet resume og i helhed, skal det besluttes, om udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg skal påbegyndes.

Indstilling og beslutning

Teknik og økonomidirektøren indstiller, at

·         der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. december 2017:

Indstillingen anbefales.

Bo Haxthausen kan ikke medvirke, idet en lang række høringssvar gør tydelig opmærksom på de gener og ulemper en motorsportsbane vil påføre natur, miljø og beboere i Torpe bakker. Teknik og Miljø har tidligere frarådet en placering af en motorsportsbane i området, der er ingen saglige argumenter for at se bort fra denne anbefaling.

 

Jesper Lindstrøm Larsen og Steen Fransen undlod at stemme.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Anbefales.

Maria Fromseier Kjærgaard, Bjarne Westerdahl og Winni Grosbøll undlod at stemme.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Brian Kofoed blev erklæret inhabil i behandlingen af punktet og deltog derfor ikke. Else Merete Knoop var indkaldt som stedfortræder og deltog i behandlingen af punktet.

Indstillingen godkendt.

Bente Helms kan ikke medvirke.

Liste Ø kan ikke medvirke, idet en lang række høringssvar gør tydelig opmærksom på de gener og ulemper en motorsportsbane vil påføre natur, miljø og beboere i Torpe bakker. Teknik og Miljø har tidligere frarådet en placering af en motorsportsbane i området, der er ingen saglige argumenter for at se bort fra denne anbefaling.

Sagsfremstilling

Placering af motorsportsbanen i området er af så væsentlig ændring i områdets anvendelse, at teknik- og miljøudvalget d. 28. august 2017, forudgående for beslutning om udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, indkaldte ideer og forslag (såkaldt foroffentlighedsfase) fra offentligheden. Foroffentlighedsfasen udløb den 23. oktober og Center for Teknik og Miljø modtog i alt 68 henvendelser hovedsageligt fra borgere, men også fra erhvervsdrivende og organisationer.

22 henvendelser er positivt stemt overfor motorsportsbanen, med argumentationer hovedsageligt om, at området er ideelt for etablering af jordbane (ideelt underlag og ikke til skade for natur) og at klubben omsider, efter mange år, bør få fast banefacilitet. 43 henvendelser er imod planerne for etablering af banen. Af de 43 henvendelser imod placering af banen er 32 af henvendelserne støtte til de ideer og forslag, som foreningen bevar naturområdet Torpe bakker har indsendt på vegne af sine 59 medlemmer. Argumentationerne imod banen omhandler hovedsageligt frygt for støjgener og at banen vil være til skade for naturværdierne i området.

Med beslutning om igangsætning af udarbejdelse af lokal- og kommuneplantillæg påbegynder et arbejde, hvor områdets karakteristika og arealmæssige interesser redegøres for, bl.a. ved udarbejdelse af miljøvurdering. Først herefter kan der på et oplyst grundlag træffes beslutning, om der skal etablering en motorsportsbane på arealet.

Alle indkomne henvendelser (Bilag 2) er bilagt dette dagsordensnotat med nummereret reference til et samlet resume af henvendelserne, som ligeledes er bilagt dette dagsordensnotat (Bilag 1).

 

Baggrund

 

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde 30. marts 2017 at standse planlægningen af en motorsportsbane for folkerace på et areal i Åkirkeby Plantage. Det blev efterfølgende besluttet af KB, at Center for Teknik og Miljø skulle udpege 4 nye forslag til placering.

 

Afsøgningen af placeringer for motorsportsbane for folkerace tog udgangspunkt i primært placeringsmuligheder på kommunale arealer, dernæst statslige/private. Processen har været at gennemgå tidligere forslag, afsøge nye muligheder og ikke mindst sikre, at et forslag til placering er realisabel i forhold til gældende lovgivning og arealinteresser. Center for Teknik og Miljø har været i løbende dialog med Bornholms Motorsport for at afstemme forventninger til specifikationer for baneanlægget.

 

Forslag til placeringen ved Bolbyvej blev besluttet af Bornholm Motorsport. Oplysninger om placeringen kan læses nedenfor:

 

·         Areal ved Torpebakker, Bolbyvej 12, matr. 22b, Klemensker, er privat ejet og leje er muligt.

·         Sammenlignet med andre arealer på Bornholm har placeringen relativt få naboer, og med en relativ lang afstand imellem bane og naboer.

·         Der er mulighed for, at eksisterende bygninger kan bruges, samt at evt. ny bebyggelse kan etableres i tilknytning til eksisterende.

·         Placeringen er delvist i en grusgrav og delvist på et markareal. Arealet er velegnet til etablering af en jordbane.

·         Placeringen ligner på mange måder nuværende placering (Lundsgårdsvej 1, Klemensker): Placering i det åbne land med samme naboforhold. Center for Teknik og Miljø har ikke modtaget klager fra naboer i dette område.

·         Der skal redegøres for naturmæssige interesser, drikkevandsinteresser og råstofinteresser i området.

·         Der eksisterer to støjfølsomme erhverv i området A) Kunst og Kulturcenter Bækkelund, Bolbyvej 7 – ca. 850 meter fra banen, er en forening, som tilbyder arbejdsophold for udøvende kunstnere og har blandt andet til formål at udbyde kurser, masterclass og videreuddannelse inden for scenekunst og natur B) Kirologisk Institut, Fejlerevej 18 – ca. 450 meter fra banen, afholder kurser og undervisning indenfor personlig udvikling og håndlæsning mm.

·         Der er nyligt oprettet forening for bevaring af Torpebakker, området som støder op til placeringen for banen. Denne forening tæller 59 medlemmer og har indsamlet en underskriftsindsamling imod banen med ca. 350 underskrifter.

 

Placering af bane

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. december 2017

1.
Bilag 2 - Samtlige 68 ideer og forslag (PDF)

2.
Bilag 1 - Samlet resume af ideer og forslag (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Fastsættelse af gebyr for underretning om udlægsforretninger, som inddrives af kommunen

00.18.04A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

5

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

16

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med at kommunen pr. 2. februar 2017 har overtaget inddrivelsesopgaven vedr. ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav fra SKAT, ”glemte” Folketinget at lovgive om muligheden for kommunen at fastsætte et gebyr for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen.

 

Der er fremsat et lovforslag, som giver kommunerne mulighed for at opkræve et gebyr på 450 kr. Lovforslaget er fremsat for Folketinget og 3. behandling er den 14. december 2017 med ikrafttræden den 1. januar 2018. Det forventes, at loven vedtages.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

a) at kommunalbestyrelsen fastsætter et gebyr på 450 kr. med ikrafttræden den 1. januar 2018 for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen, under den forudsætning, at loven vedtages af folketinget ved 3. behandlingen

b) at der meddeles negativ tillægsbevilling på 157.500 kr. i 2018 på den ikke-overførbare del af bevilling 61 Økonomi og Personale for at imødekomme forventningerne om flere gebyrindtægter. Beløbet tilføres de likvide midler

c) at merindtægten fra 2019 indarbejdes som en teknisk korrektion i budget 2019 m.fl.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Ad a) Anbefales idet gebyret fastsættes til 250 kr.

Ad b) Anbefales.

Ad c) Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Ad a) Økonomi- og Planudvalgets indstilling godkendt

Ad b) Godkendt idet tillægsbevillingen bliver 87.500 kr.

Ad c) Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med at kommunen pr. 2. februar 2017 har overtaget inddrivelsesopgaven vedr. ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav fra SKAT, ”glemte” Folketinget at lovgive om muligheden for kommunen at fastsætte et gebyr for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen.

 

Ved fremsættelse af L51 Forslag til lov om ændring af lov om gebyr og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og skattekontrolloven (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger) kan kommunalbestyrelsen jf. § 2a bestemme, at der skal betales et gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen. Gebyret kan højst udgøre 450 kr.

 

Lovforslaget er fremsat for Folketinget og 3. behandling er den 14. december 2017 med ikrafttræden den 1. januar 2018. Det forventes, at loven vedtages.

 

Gebyropkrævningen vil efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse bidrage til en effektiv inddrivelse, ligesom den sikrer, at kommunerne kan løse inddrivelsesopgaven inden for de samme rammer, som restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) har løst opgaven inden for frem til den 2. februar 2017, hvor opgaven med at inddrive fortrinsberettigede kommunale fordringer overgik til kommunerne.

 

Økonomiske konsekvenser

I efteråret 2017 er der sendt underretninger om 280 udlægsforretninger. Det ville svare til gebyrindtægter på 126.000 kr.

 

Det forventes at antallet af underretninger vil falde i 2018. Der sendes underretninger ud 2 gange om året. Hvis det antages, at der samlet set sendes 350 underretninger i 2018, vil det svare til en indtægt på 157.500 kr. i gebyrindtægt. Regnestykket skal tages med forbehold for det konkrete antal.

 

Gebyrindtægter er en del af bevilling 61 Økonomi og Personale på den ikke-overførbare del af bevillingen. Bevillingen bør tilpasses de forventede merindtægter.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Opstart af Udsatteråd

27.15.00A00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

06-12-2017

12

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

10

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

17

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen godkender.

Resumé

Der har været afholdt et opstartsmøde med henblik på at udvælge medlemmer til Udsatterådet. Der var stor interesse for at deltage i rådet, og der skal derfor tages fornyet stilling til rådets størrelse/sammensætning.

Indstilling og beslutning

Social- og Sundhedsudvalgets formand indstiller,

a) at Udsatterådet selv beslutter på det første møde i 2018, hvordan rådet vil organisere sig

b) at der på kommunalbestyrelsesmødet i januar 2018 udpeges de to politiske repræsentanter

    til rådet

 

Social- og Sundhedsudvalget den 4. december 2017:

Ad. a: Anbefales godkendt.
Ad. b: Anbefales godkendt.

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 6. december 2017:

a) anbefales godkendt
b) anbefales godkendt

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. september 2017, at nedsætte et Udsatteråd, der skulle bestå af 12 medlemmer med en sammensætning, der skulle inkludere to unge under 30 år, medlemmer af SIND (Landsforeningen for psykisk sundhed) og SAND (interesseorganisation for hjemløse), brugere og fagpersonale fra væresteder og to medlemmer af kommunalbestyrelsen (en fra Social- og Sundhedsudvalget og en fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget).

Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere at udpege rådets medlemmer og suppleanter efter indstilling på opstartsarrangementet i efteråret 2017.

Den 14. november 2017 var der opstartsmøde for Udsatterådet. Formålet med mødet var bl.a. at udvælge kandidater til rådet, og der var stor interesse for at deltage, idet 17 personer meldte sig som interesserede medlemmer af rådet.

De 17 personer repræsenterer en bred kreds af målgruppen: brugere af tilbud til udsatte, medlemmer af SIND og SAND, repræsentanter for organisationer mm, der arbejder for udsatte borgere.

Derudover har fire centre i kommunen udpeget hver en repræsentant til Udsatterådet.

 

På opstartsmødet blev det foreslået, at de 17 interesserede borgere indkaldes til første møde i Udsatterådet i 1. kvartal 2018 og sammen med de to medlemmer af kommunalbestyrelsen og de fire repræsentanter for kommunens centre, endeligt beslutter hvordan rådet skal organisere sig. Fx fordelingen af medlemmer og suppleanter, om suppleanter skal have møderet mm.

 

De to politiske repræsentanter udpeges af kommunalbestyrelsen i januar 2018.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Likviditetsoversigter 30. november 2017

00.32.18G01-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

4

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

18

 

 

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 30. november 2017.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Taget til efterretning.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo november 2017, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage, skøn over udviklingen i kassebeholdningen resten af året og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i indeværende år og forrige år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 223,4 mio. kr. er faldet med 18,3 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. oktober 2017. Denne udvikling er som forventet og kan henføres til flere leverandørudbetalinger.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 362,5 mio. kr. Gennemsnittet er steget med 1,1 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. oktober 2017. Stigningstakten i den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er faldet siden opgørelsen ultimo oktober 2017.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

Skøn over udviklingen i kassebeholdningen i 2017:

Den forventede udvikling i kassebeholdningen i 2017 er løbende påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2017 blev der vedtaget et kassetræk på 8,2 mio. kr. Dertil er aktuelt givet tillægsbevillinger for 63,3 mio. kr. finansieret af kassen. Dette er inkl. indfrielse af lånet vedr. NaturBornholm.

Forventninger i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2017 er indarbejdet i opgørelsen af kassebeholdning med en forventet nettoeffekt på 41,8 mio. kr.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2018 og frem, som fx udskudt indfrielse af lån og midler reserveret til anlæg i budgetoverslagsår. Det forventes, at Bofa skal foretage investeringer vedr. varmeværk og til deponi i 2018 samt i de kommende år investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter ophører, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

Der er budgetteret med en renteindtægt af likvide aktiver på 1,9 mio. kr. i 2017. Budgetopfølgningen pr. 31. oktober viser en forventet merindtægt på renter på 0,5 mio. kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 13. december 2017

1.
Beholdninger pr. 30. november 2017 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Samlet budgetopfølgning pr. 31. oktober 2017

00.30.14G01-0062

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

3

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

19

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I sagen gennemgås budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2017 på drifts- og anlægsområderne fordelt på udvalg og centre, samt konsekvenserne for kassebeholdningen. Dertil skal der tages stilling til tillægsbevillinger.

Budgetopfølgningen pr. 31. oktober viser, at der i 2017 samlet set forventes et merforbrug på 56,8 mio. kr. på serviceområderne under driften, som finansieres af overført overskud fra 2016.

På de ikke-overførbare områder under driften forventes et mindreforbrug på 71,9 mio. kr. som kan henføres til kontante ydelser, integrationsområdet og aktivitetsbestemt medfinansiering.

På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 67,7 mio. kr. set i forhold til rådighedsbeløbet i 2017, hvilket primært skyldes tidsmæssige forskydninger i projektforløb.

 

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a)    at budgetopfølgningen tages til efterretning

b)    at der meddeles negativ tillægsbevilling på 70.815.000 kr. på den ikke-overførbare bevilling som anført i tabel 3 pkt. 1, beløbet tilføres de likvide midler

c)    at mindreforbrug vedrørende afværgeforanstaltninger på tidligere renserigrund og undersøgelse vedrørende råstofområdet på i alt 1.086.000 kr. overføres til 2018, som følge af tidsmæssig forskydning af projekternes udgifter

d)    at der meddeles tillægsbevilling på 22.023.000 til bevilling 31 Ældre finansieret af de likvide midler

e)    at underskud på bevilling 12 Børn og Familie finansieres af overskud på bevilling 11 Dagpasning i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2017 til 2018

f)    at der meddeles tillægsbevilling på

a.    3.596.000 kr. til bevilling 12 Børn og Familie

b.    2.233.000 kr. til bevilling 31 Ældre

c.    3.048.000 kr. til bevilling 52 Teknik og Miljø (vedr. skadedyrsbekæmpelse, brugerfinansieret)

alle finansieret af næste års budget på bevillingernes rammer

g)    at der meddeles negativ tillægsbevilling på 2.319.000 kr. vedr. øvrige bevillinger som anført i tabel 3 pkt. 4, beløbet tilføres de likvide midler

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Anbefales, idet Økonomiudvalget i januar 2018 forelægges en sag i forlængelse af budgetopfølgningen på ældreområdet med henblik på konkrete tiltag.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 31. oktober 2017. I 2017 gennemføres budgetopfølgning vedr. budget 2017, pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli. Dertil gennemføres en administrativ budgetopfølgning pr. 31. januar 2018 for budgetåret 2017.

 

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2017 ekskl. overførsler fra 2016.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2017, inkl. overførsler fra 2016.

 

Drift

Der er gennemført en budgetopfølgning pr. 31. oktober 2017, hvor samtlige afdelinger og centre har foretaget en budgetopfølgning på det forventede regnskab for 2017.

 

Samlet set viser budgetopfølgningen på den overførbare bevilling et forventet merforbrug på 56,8 mio. kr. i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 95,7 mio. kr. som overordnet set finansierer forbruget i 2017. Samlet set forventes således et overskud på 38,9 mio. kr. i 2017 på den overførbare bevilling.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 71,9 mio. kr. i 2017.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 31. oktober 2017

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer-/mindreforbrug i 2017

Overført fra 2016

Forventet resultat i 2017 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Børne- og Skoleudvalget

-16.486

340

24.335

7.849

340

Fritids- og Kulturudvalget

-700

-

3.734

3.034

-

Social- og Sundhedsudvalget

-20.196

35.704

7.082

-13.114

35.704

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

-2.207

32.639

14.754

12.547

32.639

Teknik- og Miljøudvalget

-4.265

1.086

9.877

5.612

1.086

Økonomi- og Planudvalget

-12.986

2.132

35.895

22.909

2.132

I alt

-56.839

71.901

95.677

38.837

71.901

 

En del af forklaringen bag merforbruget på den overførbare ramme ligger i, at flere centre anvender overførte midler fra 2016 til engangsudgifter og tiltag af ikke-varig karakter, som fx forudbetaling af fiberkontrakt og indretning af pædagogiske læringscentre.

 

Merforbruget dækker også over områder med en større og mere vedvarende ubalance, hvor særligt merforbruget på børne- og familieområdet samt ældreområdet skal nævnes. Der blev i forbindelse med budget 2018 foretaget niveautilpasninger af begge områder.

 

Hovedårsagen til merforbruget på børne- og familieområdet skal findes i anbringelser i plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner, der fastholder niveauet fra årsskiftet.

 

Merforbruget i Center for Ældre forventes at blive på 22,7 mio. kr. i 2017. I forhold til det forventede merforbrug på 16,3 mio. kr. som kommunalbestyrelsen blev præsenteret for på temamøde den 30. marts 2017, ses der ikke fuld effekt af de planlagte tiltag, ligesom de forventede merforbrug på hjemmeplejen, betaling til og fra andre kommuner m.fl. ses forværret.

 

Det forventede merforbrug indebærer en overskridelse af servicerammen, hvilket kan være problematisk set i lyset af ordningen omkring nedsættelse af bloktilskuddet, hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider budgettet.

 

På positivsiden skal nævnes et mindreforbrug på 71,9 mio. kr. på de ikke-overførbare områder, som kan henføres til den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet samt en fortsat positiv udvikling på førtidspensionsområdet, lavere arbejdsløshed samt færre flygtninge end forventet.

 

Siden budgetopfølgningen pr. 30. april 2017 er det forventede merforbrug reduceret med 3,5 mio. kr. på de overførbare områder og mindreforbruget øget med 36,8 mio. kr. på de ikke-overførbare områder.

 

Mindreforbruget på de ikke-overførbare områder vedrører en fortsat positiv udgiftsudvikling på førtidspensionsområdet samt ikke mindst yderligere reduktion i de forventede udgifter som følge af lavere arbejdsløshed og færre flygtninge end forventet.

Dertil ses et væsentligt mindreforbrug på den kommunale medfinansiering hvor årsagen dels er en ændring i takststrukturen, dels at aktiviteten i de første tre kvartaler af 2017 har vist sig at ligge markant lavere end niveauet i 2016.

Der er i forbindelse med budgetlægningen for 2018 taget højde for udgiftsudviklingen i 2017.

 

Nedenfor gennemgås udvalgsområderne overordnet set. For en mere uddybende opfølgning henvises til udvalgsopdelte bilag til budgetopfølgningen og beskrivelserne af de enkelte centre og afdelinger under bevillingerne.

 

 

Børne- og Skoleudvalget

For Center for Børn og Familie forventes samlet set et merforbrug på 11,5 mio. kr. i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 17,2 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 5,7 mio. kr.

Det forventede resultat dækker over et mindreforbrug på dagpasningsområdet og et merforbrug på børne- og familieområdet.

Mindreforbruget på dagpasningsområdet skyldes primært mindreforbrug på PAU-elever. Dertil passes der generelt færre børn end oprindeligt budgetteret. Endelig er der kun anvendt en tredjedel af puljen til styrkelse af små børnehuse som følge af flere børn end forventet i børnehusene i Tejn og Svaneke.

Hovedårsagen til merforbruget på børne- og familieområdet findes på anbringelses- og foranstaltningsområdet. Det samlede merforbrug som følge af anbringelser i plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner, samt de afledte udgifter til undervisning og indtægter (særrefusion) er 18,4 mio. kr.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i 2017.

 

For den del af Center for Skole, Kultur og Fritid, som hører under Børne- og Skoleudvalgets områder, forventes samlet set et merforbrug på 5,0 mio. kr. i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 7,1 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 2,2 mio. kr.

Merforbruget i året afspejler primært anvendelse af overført overskud fra 2016 til engangsudgifter og et merforbrug som følge af ubalance på budgetreguleringskontiene. Ubalancen dækkes af forventet overskud i 2018-2020 når den fulde effekt af fase II af skolestrukturen slår igennem.

 

Fritids- og Kulturudvalget

For den del af Center for Skole, Kultur og Fritid, som vedr. Fritids- og Kulturudvalgets områder, forventes samlet set et merforbrug på 0,7 mio. kr. i 2017. Set under et er der overført et overskud på 3,7 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 3,0 mio. kr.

De væsentligste årsager til merforbruget kan henføres til engangsudgifter og udbetaling af bevillinger givet i 2016, svarende til den sædvanlige procedure på området.

 

 

Social- og Sundhedsudvalget

For Center for Ældre forventes samlet set et merforbrug på 22,7 mio. kr. i 2017. Fra 2016 er overført et underskud på 1,6 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et underskud på 24,3 mio. kr.

I forhold til det forventede merforbrug på 16,3 mio. kr. som kommunalbestyrelsen blev præsenteret for på temamøde den 30. marts 2017, ses der ikke fuld effekt af de planlagte tiltag, ligesom de forventede merforbrug på hjemmeplejen, betaling til og fra andre kommuner m.fl. ses forværret.

Der skal gøres opmærksom på, at der i merforbruget i 2017 er indregnet et planlagt merforbrug på ca. 2,2 mio. kr. til kompetenceudvikling i forbindelse med implementeringen af Den Rehabiliterende Organisation, hvor budgettet først ligger i 2018 og 2019.

Derudover skal der gøres opmærksom på, at der pt. er tvist om en mellemkommunal sag som er sendt til Ankestyrelsen, der kan betyde udgifter for kommunen på mellem 2 og 4 mio. kr.

 

For Center for Psykiatri og handicap forventes samlet set et merforbrug på 0,6 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 3,7 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 3,1 mio. kr.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 2,7 mio. kr. i 2017

Merforbruget kan primært henføres til integreret brugerbefordring og Kofoedsminde – et opholdssted med sikrede afdelinger til voksne (domfældte) udviklingshæmmede lovovertrædere, der har begået personfarlig kriminalitet.

 

For Center for Sundhed forventes samlet set et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 5,0 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 8,1 mio. kr.

Mindreforbruget er sammensat af flere forhold. Det væsentligste forhold er et mindreforbrug på sosu-elevområdet. Derudover ses også et mindreforbrug ift. midler afsat til nye indsatser under Sundhedsaftalen og midler afsat til lægebesøg på midlertidige pladser

På enkelte andre områder ses merforbrug. Her kan nævne Sygeplejen og Rehabiliteringscenter Sønderbo samt merforbrug forårsaget af, at overført overskud fra 2016 anvendes i indeværende budgetår.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 30,9 mio. kr. i 2017.

Årsagen til det forventede mindreforbrug på den kommunale medfinansiering er dels at der er sket ændring i takststrukturen, dels at aktiviteten i de første tre kvartaler af 2017 har vist sig at ligge markant lavere end niveauet i 2016. Ændringen i takststrukturen betyder, at der ikke længere betales for overflytninger mellem hospitaler og at der ikke længere betales for genoptræning under indlæggelse.

 

For den del af Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse som formelt er placeret under Social- og Sundhedsudvalget, men har sammenhæng til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, forventes et mindreforbrug på 7,5 mio. kr. på den ikke-overførbare bevilling i 2017. Mindreforbruget kan primært henføres til førtidspensionsområdet.

 

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

For den del af Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse, som vedr. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets områder, forventes samlet set et merforbrug på 2,2 mio. kr. på den overførbare bevilling i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 14,8 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 12,5 mio. kr.

Merforbruget kan primært henføres til udbetaling af udviklingsmidler fra Bornholms Vækstforum, som følger sædvanlig procedure samt brug af projektmidler som planlagt.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 32,6 mio. kr. i 2017. Mindreforbruget kan primært henføres til kontante ydelser samt integrationsområdet.

Det er fortsat udviklingen for de forsikrede ledige, med faldende ledighed, som præger billedet. Der er flere i arbejde, sæsonen er startet tidligere og holder ved længere. Integrationsområdet er fortsat præget af færre flygtninge end først antaget, samt at mange flygtninge er kommet i virksomhedspraktik, løntilskud og job.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget

For Center for Teknik og Miljø, forventes samlet set et merforbrug på 2,2 mio. kr. i 2017. Fra 2016 er overført et underskud på 0,9 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et underskud på 3,0 mio. kr.

Merforbruget kan henføres til brug af overført overskud fra 2016 heraf det meste vedr. vejmyndighed og naturområdet. For skadedyrsbekæmpelsen er der overført et underskud fra 2016 på 3,6 mio. kr., som ventes reduceret med et mindreforbrug på området i år.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. i 2017.

Mindreforbruget kan primært henføres til det igangværende projekt med afværgeforanstaltninger i Østergade/Østervoldgade, der fortsat pågår samt en undersøgelse på råstofområdet, som først gennemføres i 2018.

 

For Center for Ejendomme og Drift forventes samlet set et merforbrug på 2,1 mio. kr. i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 10,7 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 8,7 mio. kr.

Merforbruget kan henføres til brug af overført overskud blandt andet vedr. vejdrift, Vej & Park samt idrætsområder og BAT.

Forventet overskud kan hovedsageligt henføres til vintertjenesten med 3,0 mio. kr., udskudte opgaver på vejdriftsområdet for 1,5 mio. kr. samt BAT med 2,9 mio. kr., heraf 1 mio. kr. vedrørende leverance, der først ventes i 2018, øvrige vedr. driften i året.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set balance mellem forbrug og budget i 2017.

 

For Bofa forventes balance mellem forbrug og budget i 2017 inkl. henlæggelser til ressourcestrategien.

 

Økonomi- og Planudvalget

For Center for Økonomi og Personale forventes samlet set et merforbrug på 2,3 mio. kr. i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 7,1 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 4,8 mio. kr.

Merforbruget kan primært henføres til flere udbetalinger fra puljen vedrørende arbejdsskadeforsikringer, herunder 2 store udbetalinger af erstatninger.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i 2017.

 

For Asylcenteret forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i 2017.

 

For Sekretariatet forventes samlet set et merforbrug på 10,7 mio. kr. i 2017. Fra 2016 er overført et overskud på 28,8 mio. kr., således forventes årets resultat at blive et overskud på 18,1 mio. kr.

Merforbruget kan generelt henføres til planlagt igangsættelse af forskellige aktiviteter / projekter finansieret af overførte midler fra 2016 – primært på IT-området.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i 2017

Mindreforbruget kan henføres til, at der ikke er kalkuleret med udgifter til afholdelse af folketingsvalg / folkeafstemning.

 

 

Anlæg

Der er foretaget budgetopfølgning på samtlige anlægsprojekter i BRK i forhold til forventet forbrug i 2017. Hovedparten af anlæggene kan henføres til Teknik- og Miljøudvalgets område.

 

På Teknik- og Miljøudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2017 netto 128,1 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på netto 53,9 mio. kr.

 

Det forventede mindreforbrug fremkommer bl.a. via projekterne ombygning af skolerne i Rønne med 9,4 mio. kr., Snogebæk områdefornyelse med 1,6 mio. kr., Allinge Helhedsplan med 1,3 mio. kr., nedrivningspuljer med 4,2 mio. kr. og Vej- og trafikanlæg ved Rønne Havn (Havnepakke III) med 4,5 mio. kr.

 

På Fritids- og Kulturudvalgets områdeudgør det samlede rådighedsbeløb 23,0 mio. kr., hvor der forventes anvendt 9,2 mio. kr.

Mindreforbruget på 13,8 mio. kr. omfatter bl.a. Projekt Mountainbikespor, hvor tilskuddet til Naturstyrelsen først forventes udbetalt efter projektets afslutning i 2018, Bornholms Museum, hvor der alene forventes afholdt udgifter til projektering af projektet i 2017 samt puljerne vedrørende Energirenovering i selvejende haller og forsamlingshuse og ”åbne” selvejende haller, hvor forbruget først forventes at komme i 2018. 

 

 

Resultatopgørelsen

I resultatopgørelsen sammenstilles ovenstående budgetopfølgning på drift og anlæg med opfølgning på de øvrige poster vedrørende indtægter, lån og renter. Der henvises til bilag 1 vedr. resultatopgørelsen for en mere fyldestgørende gennemgang.

 

Overordnet set viser budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2017, at der på det skattefinansierede område forventes et underskud i 2017 på 13,7 mio. kr. primært som følge af et merforbrug på serviceudgifterne og anlæg. Der er tale om en væsentlig forbedring siden budgetopfølgningen pr. 30. april 2017 som følge af et fald i forventningerne til de samlede serviceudgifter og den aktivitetsbestemte medfinansiering.

På det brugerfinansierede område forventes et overskud på 6,4 mio. kr. således at det samlede resultat forventes at udgøre et underskud på 7,4 mio. kr. Dette forøges med 52,4 mio. kr. fra øvrige poster som bl.a. indeholder optagelse og afdrag på lån. Heri er indregnet tilbagebetaling af lån hos Arbejdsmarkedets feriefond vedrørende NaturBornholm.

Samlet set forventes derved et kassetræk på 59,8 mio. kr.

 

Tabel 2: Komprimeret resultatopgørelse

Beløb i mio. kr.

Opr. budget 2017

Korr. budget 2017

Forventet regnskab pr. 31. okt.

Afvigelse fra opr. budget

Afvigelse fra korr. budget

Det skattefinansierede område:

 

 

 

 

 

-       Indtægter

-2.744,3

-2.741,9

-2.742,2

2,1

-0,2

-       Drift

2.688,2

2.786,1

2.675,3

-12,9

-110,8

-       Renter

-1,3

-1,3

-2,7

-1,5

-1,5

-       Anlæg

67,1

148,3

83,3

16,2

-64,9

Resultat af det skattefinansierede område

9,7

191,2

13,7

4,0

-177,4

Resultat af det brugerfinansierede område

-6,2

-3,5

-6,4

-0,2

-2,9

Samlet resultat

3,5

187,7

7,4

3,8

-180,3

Øvrige poster

4,6

48,4

52,4

47,8

4,0

Kasseforøgelse (-) / -forbrug (+)

8,2

236,1

59,8

51,6

-176,3

 

 

I bilag 1 rettes fokus mod resultatopgørelsen.

I bilag 2 findes en sammenskrivning af dagsordenspunkterne fra udvalgenes behandling af budgetopfølgningen på udvalgsniveau samt fagudvalgenes indstillinger.

I bilag 3 findes en oversigt over budgetopfølgning på udvalg, center og bevillingsniveau.

I bilag 4 findes en oversigt over budgetopfølgning på anlæg.

I bilag 5 findes en sammenskrivning af driftsbudgetopfølgningen på udvalg og bevillinger.

I bilag 6 findes en sammenskrivning af anlægsbudgetopfølgningen på udvalg og projekter.

 

Tilpasning af bevillinger

Fagudvalgene har indstillet en række tillægsbevillinger i forbindelse med budgetopfølgningen.

 

Som det har været praksis i tidligere år meddeles tillægsbevillinger til forventet mer- og mindreforbrug på de ikke-overførbare områder. Netto reduceres budgetterne med 70,8 mio. kr. på det ikke-overførbare område.

 

Der meddeles også tillægsbevillinger med lån af næste års budget de steder hvor det korrigerede budget ikke forventes overholdt i 2017. Dette gøres for at overholde bevillingsreglerne for kommuner. Budgetterne forøges med 8,9 mio. kr. i 2017 og reduceres tilsvarende i 2018.

 

Der er herudover indstillinger om følgende konkrete bevillingsmæssige justeringer på driften:

·         Tillægsbevilling på 22,0 mio. kr. til Center for Ældre, finansieret via de likvide midler. Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. april 2017 i punktet ”orientering om håndtering af forventet merforbrug i Center for Ældre i 2017 og 2018” at det midlertidige merforbrug på ældreområdet i 2017 finansieres ved tillægsbevilling fra de likvide midler. Det forventede merforbrug var på daværende tidspunkt vurderet til 16,3 mio. kr.  I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober forventes det samlede merforbrug på ældreområdet at være 24,3 mio. kr. hvoraf 2,2 mio. kr. er indregnet som et planlagt merforbrug til kompetenceudvikling i forbindelse med implementeringen af Den Rehabiliterende Organisation, hvor budgettet først ligger i 2018 og 2019. Det samlede merforbrug vurderes således at være 5,7 mio. kr. højere end de 16,3 mio. kr.

 

Endelig anbefales der bevillingsmæssige justeringer på baggrund af budgetopfølgningen vedrørende renter, afdrag på lån samt finansiering

 

Økonomiske konsekvenser

Bevillingerne tilpasses som anført ovenfor. Samlet set styrkes kassebeholdningen med 42.234.000 kr. jf. nedenstående tabel:

 

Tabel 3: Bevillingsmæssige justeringer

Udvalg

Bevilling / Eventuel bemærkning

Beløb i kr.

Pkt. 1

Tillægsbevillinger vedr. ikke-overførbar områder jf. udvalgenes indstilling

BSU

11 Dagpasning

-340.000

SU

32 Psykiatri og Handicap

2.722.000

SU

33 Sundhed

-30.942.000

SU

34 Sociale ydelser

-7.484.000

EBU

41 Uddannelse og beskæftigelse

-32.639.000

ØPU

61 Økonomi og Personale

-1.358.000

ØPU

64 Politikere

-774.000

I alt

Tilførsel til kassebeholdningen

-70.815.000

Pkt. 2

Tillægsbevilling vedr. overførbar områder - lån af næste års budget

BSU

12 Børn og familie

3.596.000

SU

31 Ældre

2.233.000

TMU

52 Teknik og Miljø

3.048.000

I alt

Finansieret af kassebeholdningen

8.877.000

Pkt. 3

Tillægsbevilling vedr. overførbar områder - øvrige

SU

31 Ældre

22.023.000

Indstilling om tillægsbevilling til driften i 2017 finansieret af kassebeholdningen

I alt

Finansieret af kassebeholdningen

22.023.000

Pkt. 4

Øvrige bevillinger

ØPU

91 Renteindtægter

-325.000

ØPU

92 Renteudgifter

-1.135.000

ØPU

93 Afdrag på udlån

574.000

ØPU

94 Afdrag på lån 1)

-649.000

ØPU

96 Tilskud og udligning

-4.000

ØPU

97 Skatter

-210.000

ØPU

98 Balanceforskydninger

-570.000

I alt

Tilførsel til kassebeholdningen

-2.319.000

Samlet tilførsel til kassebeholdningen

-42.234.000

1) Bevilling til indfrielse af lån vedr. Slottet nedsættes ikke, men overføres til efterfølgende år, indtil lånene indfries.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi- og Planudvalget 13. december 2017

1.
Resultatopgørelse pr. 31. oktober 2017 (DOCX)

2.
Drift og anlæg på fagudvalgene (DOCX)

3.
Oversigt over udvalg, centre og bevillinger (PDF)

4.
Anlægsoversigt 10-2017 (PDF)

5.
Driftsopfølgning på udvalg og bevillinger (DOCX)

6.
Anlægsopfølgning på udvalg og projekter (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Anlægsbevilling til pædagogiske læringsmiljøer på skolerne  fase 3 - projektering  

82.20.00P20-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-12-2017

7

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

24

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

20

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. juni 2017 at afsætte rådighedsbeløb på i alt 38,7 mio. kr. til pædagogiske læringsmiljøer fase 3, i henhold til forslag udarbejdet af den koordinerende arbejdsgruppe under Center for Skole, Kultur og Fritid samt Center for Ejendomme og Drift. Læringsmiljø fase 3 omhandler ombygninger på Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Kongeskærskolen og Svartingedal Skole.

Center for Ejendomme og Drift søger nu om en anlægsbevilling til igangsætning af rådgivnings- og projekteringsfasen.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på i alt 3.949.700 kr. til projektering af nye læringsmiljøer på de fire almenskoler udenfor Rønne, idet der er afsat rådighedsbeløb til formålet i budgettet, og

b) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 4. december 2017:

Anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. december 2017:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer fase 3 er igangsat og der er afholdt et MINI-SKI- udbud på rådgiveropgaven. Nova 5 fik tildelt rådgiveropgaven, og benytter en bornholmsk underrådgiver til den tekniske del af projekterings- og byggestyringsopgaven.

 

Der er indgået kontrakt med Nova 5 og der er udarbejdet en hovedtidsplan, som viser hovedlinjerne i det samlede byggeprojekt. Hovedtidsplan er vedlagt som bilag 1.

Tidsplanen er en yderligere detaljering af den projekttidsplan som kommunalbestyrelsen godkendte den 29. juni 2017. Tidsplanen viser faserne igennem projektet.

Yderligere er der af Nova 5 udarbejdet en detaljeret tidsplan der viser inddragelsesfasen frem til byggeudvalgets godkendelse af projektet og efterfølgende igangsætning af udbudsprocessen. Tidsplan for brugerinddragelse er vedlagt som bilag 2.

 

Projektet skal afvikles som vist i nedenstående oversigt:

 

 

Det økonomiske afløb til Nova 5 er vist ved bilag 3, rateplan for rådgiverhonorar.

 

Økonomiske konsekvenser

Baggrunden for den afsatte økonomiske ramme/pulje til etablering af nye læringsmiljøer:

·         Der blev i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 afsat 5 mio. kr. i hvert af årene 2017-2019, i alt 15 mio. kr., til etablering af nye læringsmiljøer på de kommunale skoler udenfor Rønne.

·         På kommunalbestyrelsens møde den 29. juni 2017 blev der afsat yderligere 23,7 mio. kr., hvorefter den samlede projektramme udgjorde 38,7 mio. kr.

·         I forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 besluttede kommunalbestyrelsen at udskyde projektet lidt, således at det nu også strækker sig ind i 2020. Den samlede projektramme udgør nu 39,4 mio. kr. (2018-priser) og er benævnt ”Pulje til nye læringsmiljøer på skolerne”.

 

Rådighedsbeløbene i puljen/budgettet fordeler sig således over årene (beløb i hele kroner):

2017

2018

2019

2020

I alt

5.000.000

11.351.800

12.114.700

11.000.000

39.466.500

 

Projektering

Dette er den første bevillingssag vedrørende dette projekt. Der vil blive fremlagt flere bevillingssager til selve byggerierne, som udbydes separat, efter at projekteringen af de fire skoler er afsluttet. 

 

Center for Ejendomme og Drift søger, i h. t. rateplanen for rådgiverhonorar (bilag 3), om en anlægsbevilling på 3.949.700 kr. til igangsætning af rådgivnings- og projekteringsfasen.

 

Der skal gives anlægsbevilling og afsættes følgende beløb til projektering i de enkelte år (beløb i hele kroner):

 

2017

2018

2019

2020

Anlægsbev.

190.900

2.067.600

1.243.300

447.900

3.949.700

 

De resterende rådighedsbeløb/restbudget i puljen udgør herefter (beløb i hele kroner):

2017

2018

2019

2020

I alt

4.809.100

9.284.200

10.871.400

10.552.100

35.516.800

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette projekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget, men sagen fremlægges også for Børne- og Skoleudvalget.

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. december 2017

1.
Bilag 1 - Hovedtidsplan (PDF)

2.
Bilag 2 - Tidsplan brugerinddragelse (PDF)

3.
Bilag 3 - Rateplan rådgiver (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Ansøgning om bevilling til indkøb af nye møbler og nye gardiner til Plejecenter Lunden.

32.21.12G01-1651

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

04-12-2017

12

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

23

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

21

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

Vennekredsen for Plejecenter Lunden har fremsendt anmodning til Social og Sundhedsudvalget om prioritering af udskiftning af gardiner og møbler, samt udskiftning af gulvoverflader i plejecenteret fællesareal, Alrummet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

 

 

Social- og Sundhedsudvalget den 4. december 2017:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen, at ansøgningen imødekommes og finansieres ved tillægsbevilling.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Social- og Sundhedsudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Vennekredsen for Plejecenter Lunden har den 25. juli 2017 fremsendt ansøgning til Social og Sundhedsudvalget om økonomisk bevilling til udskiftning af gardiner og møbler, samt udskiftning af gulvoverflader i plejecenteret fællesareal Alrummet, som indeholder plejecenterets Cafe. (Bilag 1)

Cafe’ens møbler er nedslidte, på både stolebetræk og bordoverflader. Det bemærkes at betrækket er plettet og hullet. Tidligere er det forsøgt renset, hvorfor stofoverfladen nu ligger løst på sædet, fastholdt med velcroluk.

Vennekredsen anfører yderligere, at Alrummets gardiner, som nu er 2. generation, givet plejecenteret som en privat gave, aldrig er blevet tilpasset til de enkelte vinduer, hvorfor der ligeledes ansøges om udskiftning af disse. 

 

Det bemærkes samtidig, at det eksisterende tæppe fremstår med pletter og er slidt og ulækkert.

Vennekredsen har indhentet tilbud på både gulvarbejder, nyt møblement og nye rullegardiner tilpasset de enkelte vinduer. (Bilag 2)

 

Gulvudskiftningen indgår i Ejendomsservice planlagte driftsarbejder vedr. Plejecenter Lunden i 2018, og vil blive udbudt til udførelse i første kvartal af 2018.

 

Derfor anmoder Vennekredsen for Lunden reelt kun om udskiftning af møbler samt gardiner, og det økonomiske behov ser derfor således ud:

Indkøb af nye cafe møbler

206.604 kr.

Indkøb og opsætning af nye rullegardiner

13.273 kr.

Udgifter i alt eks. moms

219.877 kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat budgetmidler til opgaven.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 4. december 2017

1.
Brev fra Vennekredsen Lunden (PDF)

2.
Tilbud på møbler og gardiner (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Anlægsbevillinger til energirenovering i selvejende haller og medborgerhuse

00.01.00Ø40-0054

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Fritids- og Kulturudvalget

08-11-2017

6

 

Fritids- og Kulturudvalget

06-12-2017

5

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

20

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

22

 

Hvem beslutter

Fritids- og Kulturudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen prioriterede d. 30. marts 2017 en ekstra tilskudspulje til vanskeligt stillede kommuner. I forlængelse heraf blev der afsat en pulje på 2 mio. kr. til energirenovering af selvejende haller og medborgerhuse. Der har været to ansøgningsrunder, og fordelingen af midlerne skal nu godkendes politisk.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Fritids- og Kulturudvalget,

a) at der gives syv anlægsbevillinger på tilsammen 1.973.210 kr. fordelt på de under sagsfremstillingen nævnte anlægsopgaver til selvejende haller og medborgerhuse,

b) at der tilsvarende afsættes syv rådighedsbeløb på tilsammen 1.973.210 kr., finansieret med 1.773.210 kr. fra energirenoveringspuljen til selvejende haller og medborgerhuse (anlæg), og med 200.000 kr. fra Fritids- og Kulturudvalgets pulje under driftsbevilling 21 Kultur og fritid (vedr. Poulskerhallen),

c) at eventuelle mindreforbrug ved arbejdernes afslutning tilbageføres til energirenoveringspuljen til selvejende haller og medborgerhuse

d) at anlægsbevillingerne gives til Center for Skole, Kultur og Fritid, og

e) at det resterende disponible rådighedsbeløb i puljen udloddes i en ny ansøgningsrunde til marts 2018

 

Fritids- og Kulturudvalget den 8. november 2017:

Udsat.

 

Fritids- og Kulturudvalget den 6. december 2017:

Fritids- og Kulturudvalget anbefaler:

a) at der givers ni anlægsbevillinger på tilsammen 1.809.880 kr. fordelt på de under sagsfremstillingen nævnte anlægsopgaver til selvejende haller og selvejende og kommunale medborgerhuse samt klubhuse (alle ansøgningerne eksklusiv vedr. Poulsker Hallen)

b) at der tilsvarende afsættes ni rådighedsbeløb på tilsammen 1.809.880 kr. fra energirenoveringspuljen til selvejende haller og medborgerhuse

c) at eventuelle mindreforbrug ved arbejdernes afslutning tilbageføres til energirenoveringspuljen til selvejende haller og medborgerhuse

d) at anlægsbevillingerne gives til Center for Skole, Kultur og Fritid

e) at det resterende disponible rådighedsbeløb i puljen på 190.120 kr. udloddes i en ny ansøgningsrunde til marts 2018

Anlægssagen vedrørende Poulsker Hallen foreslås behandlet i en separat anlægssag

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Fritids- og Kulturudvalgets indstilling anbefales, idet anlægsbevillingen på 264.600 kr. til renovering af det kommunale medborgerhus Multihuset i Østerlars, gives til Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Økonomi- og Planudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

De selvejende haller og medborgerhuse har haft mulighed for at ansøge en pulje på 2 mio. kr. til energirenovering. Puljen har været udloddet i to omgange: Først med ansøgningsfrist d. 1. september, hvor Center for Skole, Kultur og Fritid modtog fem ansøgninger om i alt otte energirenoveringsarbejder. Med et restbeløb på 0,66 mio. kr. ekskl. moms blev der mulighed for at ansøge igen med frist d. 18. oktober. I alt er der indkommet ni ansøgninger til puljen, da enkelte har søgt flere gange.

 

Renoveringspuljen er disponeret efter nedenstående kriterier, godkendt af Fritids- og Kulturudvalget d. 7. juni 2017:

 

-      Fald i driftsudgifter og/ eller forlængelse af levetid

-      Forbedring af klimaskærm eller andre energirenoveringstiltag

 

De indkomne ansøgninger er blevet fremsendt til Center for Ejendomme og Drift, som har vurderet ansøgningerne i forhold til puljens kriterier. Alle ansøgningerne er vurderet til at leve op til puljens kriterier, så der er ikke foretaget yderligere prioriteringer. Alle indkomne ansøgninger indstilles således til at modtage tilskud.

 

Det skal bemærkes, at Poulskerhallen endnu ikke er etableret som en selvejende hal. Midlerne kan derfor kun udbetales, såfremt Poulskerhallen bliver en selvejende institution. Fritids- og Kulturudvalget afsatte på udvalgets møde d. 28. august 2017 200.000 kr. til renovering af Poulskerhallen. De afsatte midler er inkluderet i nedenstående beløb, og skal finansieres af Fritids- og Kulturudvalgets pulje (drift).

 

 

Beløb i hele kroner

Budget inkl. moms

Budget ekskl. momsrefusion

MA% 85

Forslag til bevilling

Poulskerhallen

 

 

 

Nyt LED-lys*

288.500

239.455

 

Varmeinstallationer*

367.048

304.649

 

Renovering af bygningerne**

525.661

436.299

 

I alt

 

 

980.400

Bornholms Idræts- og Kulturcenter

 

 

 

Konvertering fra oliefyr til fjernvarme

169.375

140.581

 

Renovering af dørparti

130.000

107.900

 

Udskiftning af hoveddør

135.048

112.089

 

I alt

 

 

360.570

Østermariehallen

 

 

 

Udskiftning til LED-lys med PIR-følere

62.625

51.979

 

I alt

 

 

51.980

DGI-Hallen

 

 

 

Udskiftning af flugtvejsdør

45.750

37.973

 

I alt

 

 

37.970

Nylars samlingshus

 

 

 

Udskiftning af døre og vinduer i samlingshus

160.000

132.800

 

Etablering af LED-belysning i samlingshus

60.250

50.008

 

I alt

 

 

182.810

Nyker Forsamlingshus

 

 

 

Nyt tag

179.631

149.094

 

Nyt loft

84.973

70.528

 

Etablering af LED-belysning

101.575

84.307

 

I alt

 

 

303.930

Arnager Medborgerhus

 

 

 

Nye vinduer

47.900

39.757

 

Ny varmepumpe

19.026

15.792

 

I alt

 

 

55.550

 

 

 

 

I alt ansøgninger for

 

 

1.973.210

*) Beløbet indeholder 10.000 kr. ekskl. moms til uforudsete udgifter.

**) Fritids- og Kulturudvalget bevilgede den 28. august 2017 200.000 ekskl. moms til dette formål, finansieret af en driftspulje. Beløbet er inkluderet

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om syv anlægsbevillinger til energirenoveringsopgaver i de selvejende haller og medborgerhuse:

 

Poulskerhallen

980.400 kr.

Bornholms Idræts- og Kulturcenter

360.570 kr.

Østermariehallen

51.980 kr.

DGI-Hallen

37.970 kr.

Nylars samlingshus

182.910 kr.

Nyker Forsamlingshus

303.930 kr.

Arnager Medborgerhus

55.550 kr.

I alt ekskl. Momsrefusion

1.973.210 kr.

 

Beløbet svarer til 2.377.362 kr. inkl. moms. De samlede anlægsudgifter udgør efter momsafløftning 1.973.210 kr., idet momsandelsprocenten på dette område er 85.

 

Kommunalbestyrelsen afsatte d. 30. marts 2017 en anlægspulje på 2.000.000 kr. til energirenovering i selvejende haller og forsamlingshuse.

Fritids- og Kulturudvalget prioriterede på mødet den 28. august 2017 nogle driftsmidler, som er til fri disposition - herunder 200.000 kr. til renovering af Poulskerhallen. 

 

Anlægsudgifterne kan finansieres således:

Anlægspulje til energirenovering i selvejende haller og forsamlingshuse          -1.773.210 kr.

Fritids- og Kulturudvalgets pulje under driftsbevilling 21 Kultur og fritid              -200.000 kr.

I alt                                                                                                   -1.973.210 kr.

 

 

Den indstillede fordeling medfører, at der vil være et resterende disponibelt rådighedsbeløb i anlægspuljen på 226.790 kr.:

 

Anlægsmidler til rådighed

 2.000.000 kr.

Fordelte anlægsmidler

-1.773.210 kr.

Resterende anlægsmidler

    226.790 kr.

Supplerende sagsfremstilling FKU den 6. december 2017

Der er indkommet ansøgninger fra to idrætsklubber og fra Multihuset i Østerlars.

Der er givet administrativt afslag på disse, da ansøgningerne ikke levede op til energirenoveringspuljens kriterier om at være selvejende idrætshaller eller medborgerhuse.

 

Der er et restbeløb i energirenoveringspuljen til selvejende haller og medborgerhuse til eventuel fordeling på 226.790 kr.

 

Jf. nedenstående tabeller udgør de samlede afslåede ansøgninger 817.070 kr. netto.

 

Der er således ikke tilstrækkelige disponible midler til at imødekomme alle de ansøgninger, der er givet afslag på. Hvis alle tre ansøgninger blev imødekommet, ville der være et underskud i puljen på 590.280 kr.

 

Beløb i hele kroner

Budget inkl. moms

Budget ekskl. momsrefusion

MA% 85

Klemensker IF’s klubhus

 

 

Ny tagpap på fladt tag

172.500

143.180

Nye vinduer

200.000

166.000

I alt

 

309.180

Knudsker IF’s klubhus

 

 

LED-lys i bordtennissal

143.125

118.790

Nye vinduer

150.000

124.500

I alt

 

243.290

Idrætsklubber i alt

 

552.470

 

Ansøgningerne fra idrætsklubberne beløber sig i alt til 665.625 kr. inkl. moms. Dette svarer til 552.470 kr. efter momsafløftning, idet momsandelsprocenten på dette område er 85.

 

 

Beløb i hele kroner

Budget inkl. moms

Budget ekskl. 25% moms

Multihuset, Østerlars

 

 

Udskiftning af vinduer og dør

270.125

216.100

Udskiftning af vinduer, renovering af facade

60.625

48.500

Multihuset, Østerlars i alt

 

264.600

 

Multihuset i Østerlars er en kommunal bygning. Kommunale bygninger er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Teknik- og Miljøudvalget. Såfremt Fritids- og Kulturudvalget ønsker at imødekomme Multihusets ansøgning, skal der rejses en anlægsbevillingssag via Teknik- og Miljøudvalget, hvor udgiften til anlægsarbejdet bliver finansieret af Fritids- og Kulturudvalgets pulje.

 

Ansøgningen vedrørende renovering af Multihuset udgør 264.600 kr. ekskl. moms.

 

 

Bilag til Fritids- og Kulturudvalget 6. december 2017

1.
Ansøgninger (PDF)

2.
Afslag (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Anlægsbevilling til medfinansiering af sikringsarbejder på Arnager Bådehavn

08.03.00S49-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-12-2017

18

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

22

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

23

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 at afsætte 650.000 kr.+ moms til sikring af den over 100 år gamle træbro på Arnager Bådehavn.

Havnen har modtaget tilsagn fra private fonde mm. så de i alt har 1.850.000 kr. excl. moms til sikring af broen, hvilket svarer til ca. 2/3 af projektet. En del af disse midler skal anvendes i 2018, hvis de ikke skal mistes.Broen vurderes at være i så ringe stand, at et større nedbrud kan ske når som helst, hvis uheldige vejrkombinationer er til stede.

En ny bro i træsorten Azobe, vil koste ca. 3 mio. kr. excl. moms, men vil være ca. 4 gange så stærk som bornholmske træsorter, og sikrer, at der kan køres ud til havnen, som derved nemmere kan vedligeholdes i fremtiden.

Arnager Bådehavn har i den forbindelse været i dialog med Center for Teknik og Miljø, og har den 26. oktober 2017 sendt en ansøgning om opstart af opgaven, så de fondsmidler, der skal anvendes i 2018, ikke mistes. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller:

a)  at der gives en anlægsbevilling på 650.000 kr. til medfinansiering af sikringsarbejder på broen på Arnager Bådehavn. Anlægsbevillingen svarer til det i budget 2018 afsatte rådighedsbeløb.

b)  at der bevilges udlæg til Arnager Bådehavn udover de afsatte midler på op til i alt 1.300.000 kr., og

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Teknik og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. december 2017:

Anbefales under forudsætning af, at der inden kommunalbestyrelsens behandling af sagen bliver tilvejebragt dokumentation for tilsagn fra begge fonde under de vilkår, der fremgår af indeværende sag.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt. Der tilknyttes den fremsendte mail til referatet som lukket bilag.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 at afsætte 650.000 kr. til sikring af den over 100 år gamle træbro på Arnager Bådehavn.

Projektet er en del af den sikringsforpligtelse, som kommunen har overfor de private havne.

Træbroen, der med sine 180 meter, er Nordeuropas længste træbro over hav, vurderes til at kunne bygges i træsorten Azobe, for ca. 3,0 mio. kr.

En ny bro i Azobe vil være ca. 4 gange så stærk som en udførelse med bornholmske træsorter, og sikrer, at der kan køres ud til havnen med store maskiner. Havnen, der er udført i granit/beton/og jernspuns, vil derved kunne vedligeholdes billigere i fremtiden.

 

Arnager Bådehavn har for nylig opmålt broen, og broen kan klimasikres ved at bygge broen vandret ud fra landfæstet, og kun ude ved selve havnen rampe ned, så vil broen få en frihøjde, der kan modstå højere vandstand samt de større bølger der dannes af den højere vandstand og de længerevarende og stærkere storme, prognoserne viser.

 

Arnager Bådehavn har på nuværende tidspunkt tilsagn og egenfinansiering på samlet 1,85 mio. kr. Beløbet svarer til ca. 2/3 af det samlede budget. Havnen fortsætter med at søge fonde, og håber på med den kommunale opbakning at supplere de allerede modtagne tilsagn, hvoraf en del skal anvendes i 2018 (der er allerede søgt og modtaget udsættelse fra 2017 til 2018). Men da broen vurderes til at være i så ringe stand, at et større nedbrud kan ske når som helst, hvis uheldige vejrkombinationer er til stede, ønsker man at udføre så meget som muligt i 2018.

 

Ved at udføre broen i Azobe, og udnytte lokale maskiner, kan broen bygges fag for fag fra land, og det er muligt at udskyde en del af broen, hvis finansiering af den sidste ca. 1,15 mio. kr. ikke lykkes betids, til at hele broen kan fornyes i en arbejdsgang.

 

Denne første del af projektet omfatter ca. 100 meter af broen fra land.

 

Budget excl. moms

Kroner

Projektering

222.000

Entrepriser

1.443.000

Uforudsete omkostninger

185.000

Udgifter i alt

1.850.000

 

Arnager Bådehavn er en lille privatejet havn, som ikke har mulighed for at skaffe likviditeten til projektets udgifter i projektperioden. Det indstilles derfor, at kommunen yder et udlæg til Arnager Bådehavn.

 

Der indgås en skriftlig aftale med Arnager Bådehavn omkring medfinansiering af projektet samt vilkår for udlæg af projektudgifter.

Økonomiske konsekvenser

Arnager Bådehavn er en privatejet momsregistreret havn.

 

Center for Teknik og Miljø søger om en anlægsbevilling på 650.000 kr. til medfinansiering af sikringsarbejder på Arnager Bådehavn, idet der er afsat rådighedsbeløb på 650.000 kr. til dette formål i budget 2018.

 

 

Hele kroner

Tilskud incl. moms

812.500

Udlæg, som tilbagebetales når fondsmidler og moms er afregnet

1.300.000

Samlede projektudgifter incl. moms

2.112.500

 

 

I henhold til Økonomiudvalgets beslutning af 14. november 2005 kan Bornholms Regionskommune yde private havne et rentefrit udlån i forbindelse med anlægsarbejder. Anlægsarbejderne kræver stor likviditet, idet tilskud først udbetales efter anlægsarbejdets færdiggørelse, og momsen kun kan hjemtages efterfølgende.

Kommunen lægger i denne sag op til 1.300.000 kr. ud for havnen. Beløbet dækker de modtagne eksterne tilskud på 1.000.000 kr. samt momsudgifter på samlet 300.000 kr.

Havnen tilbagebetaler udlægget, når tilskuddene er modtaget og når momsbeløbet er refunderet fra SKAT.

Sagen forelægges igen, hvis der opnås yderligere tilsagn fra private fonde eller EU.

I budgetprocessen for budget 2018 var det uafklaret, hvorvidt Arnager Bådehavn var momsregistreret. Derfor fremgår det af teksten til budgetforliget, at der kunne ydes et tilskud på brutto 783.000 kr. som følge af momsandelsrefusion.
Det er nu afklaret, at Arnager Bådehavn er momsregisteret, hvorfor tilskuddet udgør 650.000 kr. + 25% moms 162.500 kr. Samlet 812.500 kr.
Netto udgør tilskuddet forsat 650.000 kr. for Bornholms Regionskommune.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. december 2017

1.
Teknik og miljø, ny træbro i Arnager 2018 (DOCX)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 21. december 2017

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anlægsbevilling til nedrivning af dele af Klemensker Skole – ændret nedrivningsplan

82.21.00Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-12-2017

17

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

21

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

24

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte i 2016 en anlægsbevilling til nedrivning af den gamle gymnastiksal samt øvrige bygninger på Klemensker Skole. Dog med bemærkning om, at der skulle arbejdes på at bevare relieffet, der er monteret på gymnastiksalens facade.

Efter henvendelse fra borgerforeninger i Klemensker er der igangsat en ny vurdering af de berørte bygninger på skolen, hvorefter Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice, har været i en udredende dialog med de lokale foreninger på Klemensker Skole.

På den baggrund anbefaler Ejendomsservice, at nedrivningsplanen ændres, således at SFO, klasseværelser, garage og tidligere lærerboliger og bygningen ”Kødbenet” nedrives og gymnastiksalen bevares – se vedlagte bilag 1.

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at det godkendes, at nedrivningsplanen for Klemensker Skoles bygninger ændres, således at SFO, klasseværelser, garage og tidligere lærerboliger og bygningen ”Kødbenet” rives ned og gymnastiksalen bevares, idet udgiften hertil kan afholdes inden for det allerede afsatte rådighedsbeløb.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. december 2017:

Anbefales.

 

 

Fritids- og Kulturudvalget den 6. december 2017:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Klemensker Skole blev lukket som folkeskole i juli 2011 hvorefter A-fløjen samt dele af B-fløjen blev overtaget af Ungdomsskolen. De resterende bygninger har ikke været i anvendelse siden skolelukningen. Bilag 1 illustrerer matriklens disponering m.v.

Siden lukningen af folkeskolen har Klemensker Pensionistforening, Aktiviteten, Væveholdet samt Klemensker sogn’s lokalhistoriske arkiv overtaget enkelte lokaler i A-fløjens kælder. De nævnte aktører havde oprindeligt et ønske om at overtage lokalerne i hovedbygningens C-fløj, hvilket blev afvist, idet man ønskede en driftsmæssig besparelse på opvarmning af fløjen.

Den 12. maj 2014 indgik Bornholms Regionskommune et partnerskabsaftale med Klemensker Land & Byforening (tidligere Klemensker Borgerforening) med henblik på at etablere et grønt areal mellem gymnastiksalen og Klemenskerhallen. I dag fungerer området som en aktivitetspark med dertil tilhørende grillhytte. Det blev påtænkt, at styrke dette partnerskab yderligere ved at nedrive de bygninger, som ikke længere er i anvendelse. På baggrund af Klemensker Land & Byforening`s ønske om flere indendørs aktiviteter, valgte man at undlade nedrivningen af bygningen ”Kødbenet”.

 

Der blev på kommunalbestyrelsesmødet den 13. oktober 2016 givet en anlægsbevilling på 2.300.000 kr. til Center for Ejendomme og Drift til nedrivning af dele af Klemensker skole: nedrivning af den gamle gymnastiksal samt øvrige bygninger. Bevillingen blev godkendt med bemærkning om, at der skulle arbejdes på at redde/flytte/sælge relieffet, som er placeret på gymnastiksalens facade. Kunstværket er udført af dronningemaleren Preben Hornung.

 

Siden har Ejendomsservice gennemført en besigtigelse af bygningerne og har konstateret, at ”Kødbenet” er i så ringe en stand, at bygningen vurderes som værende nedrivningsmoden. Af samme grund ønsker Klemensker Land & Byforening ikke længere at gøre brug af bygningen.

I stedet ønsker foreningen nu, sammen med Klemensker Idrætsforening, at gøre brug af gymnastiksalen uden nogen form for opvarmning eller adgang til vand i bygningen. Foruden dyrkning af parkour, ønskes salen benyttet til fysisk udfoldelse for mennesker i alle aldre. Ligeledes påtænker Klemensker Land & Byforening, at salen kan skabe rammer for aktiviteter, hvor et stort overdækket rum er en fordel. Her nævnes som eksempel den årlige græskar- udskæring.

 

Klemensker Pensionistforening, Aktiviteten, Væveholdet samt Klemensker sogn`s lokalhistoriske arkiv har på ny tilkendegivet et ønske om at overtage lokalerne i C-fløjen, idet denne del af hovedhuset fortsat fremstår i en fornuftig stand.

I de nuværende lokaler oplever Klemensker sogn`s lokalhistoriske arkiv fortsat udfordringer med en høj fugtighed i kælderen samt at tilgængeligheden via kældertrappen er en udfordring for de ældre medlemmer af foreningerne. Herunder i forbindelse med flytning af tunge kasser indeholdende dokumenter af historisk værdi. Væveholdet oplever en positiv tilgang af medlemmer, hvorfor de ønsker et større lokale til deres fortsatte drift. På nuværende tidspunkt sidder de klemt sammen med et ringere indeklima til følge.

 

På baggrund af ovenstående blev der den 18. september 2017 afholdt et fællesmøde med deltagelse af alle foreninger og Ejendomsservice. Mødet resulterede i at man i fællesskab fik gennemgået mulighederne i de forskellige rum samt foreningernes ønsker vedrørende forandringer af det eksisterende ved en eventuel indflytning. Det skal her nævnes, at repræsentanterne udviste ydmyghed hvad angår det økonomiske aspekt samt villighed til forhandling, i forbindelse med fordelingen af udgifterne til færdiggørelse af de indvendige bygningsdele.

 

Såfremt den nye nedrivningsplan godkendes, vil der blive udarbejdet en partnerskabsaftale (Bilag 2 – Udkast til partnerskabsaftale) med de respektive foreninger. Center for Skole, Kultur og Fritid bliver inddraget for at sikre, at aftalen bliver indgået på lige vilkår som andre lignende aftaler på Bornholm. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet et udkast til partnerskabsaftalen som Center for Skole, Kultur og Fritid har godkendt. For at imødekomme ligestillingskravet, vil det, til trods for foreningernes villighed til at fordele udgifterne, være nødvendigt at BRK påtager sig afholdelsen af alle udgifter til B- og C-fløjens renoveringsarbejder vedrørende klimaskærme, de indvendige bærende bygningsdele, sanitetsforhold og udgifter til drift. Partnerskabsaftalen vil have en varighed af 1 år og det er indskrevet, at der kan forventes justeringer og præciseringer af nogle af aftales bestemmelser.

 

 

Under forudsætning af at ansøgningen fra Klemensker Land & Byforening, Klemensker Pensionistforening, Aktiviteten, Væveholdet samt Klemensker sogn`s lokalhistoriske arkiv imødekommes, er det Ejendomsservices anbefaling, at den resterende bygningsmasse inkl. ”Kødbenet” nedrives, og at man gerne må efterlade de store træer på grunden, som efterfølgende kunne indgå i reetableringen af området. Den besparelse som opnås ved at nedrive ”Kødbenet” og bevare gymnastiksalen, bruges til etablering af foreningshus samt til renovering af B-, og C-fløjen.

 

Etablering af foreningshus

I udgiften til etablering af foreningshus indgår etablering af toiletfaciliteter, etablering af nye flugtveje i forbindelse med brand, faste installationer samt færdiggørelse af nogle af de indvendige bygningsdele.

 

Renovering af B-fløj

B-fløjens gymnastiksal er i fornuftig stand til trods for, at bygningen ikke har været opvarmet siden lukningen af folkeskolen.

Renoveringen omfatter udvendige bygningsdele herunder vinduer samt træværk, etablering af nyt tagbelægning og reparationer af murværk. Indvendige arbejder består af understøtning af etagedæk samt aflukning af kælder under denne for at modvirke nedstyrtningsfare.

 

Renovering af C-fløj

Arbejderne omfatter udvendige bygningsdele herunder vinduer samt træværk.

 

Argumenter for nedrivning af kødbenet og bevaring af gymnastiksalen:

·         Bevarelse af relieffet.

·         Udvidelse af eksisterende aktivitetstilbud til lokalsamfundet.

·         Mulighed for at etablere foreningshus og renovere B- og C-fløjen pga. den opnåede besparelse.

·         Undgår at skulle flytte teknikrummet.

·         Undgå at finde nye lokaler til Ungdomsskolens knallerter.

 

Argumenter imod nedrivning af kødbenet og bevaring af gymnastiksalen:

·         Høje vedligeholdelsesomkostninger på en bygningsmasse, som man ellers valgte at lukke ned.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsøkonomi

Kommunalbestyrelsen godkendte den 13. oktober 2016 anlægsbevilling på 2.300.000 kr. til nedrivning af dele af Klemensker skole. Den nuværende bevilling omfatter nedrivning af den gamle gymnastiksal samt den gamle SFO, klasselokaler, lærerbolig.

Efter dialog med de lokale foreninger anbefales i stedet nedrivning af ”Kødbenet”, den gamle SFO, klasselokaler og lærerbolig, samt mindre nødvendige bygningsarbejder. Der er alene tale om en ændret nedrivningsplan, idet de samlede udgifter fortsat udgør 2.300.000 kr.

 

Driftsøkonomi

Den ændrede brug af bygningerne på Klemensker Skole medfører på sigt øgede udgifter til drift og vedligeholdelse på ca. 50.000 kr. årligt. Denne merudgift kan afholdes inden for eksisterende driftsbevilling 55 Ejendomme og service.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Teknik- og Miljøudvalget 4. december 2017

1.
Bilag 1. Bygninger og arealer (PDF)

2.
Bilag 2 - Udkast til partnerskabsaftale (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Godkendelse af spildevandstakster for 2018  

13.00.00S55-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-12-2017

19

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

25

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

25

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Energi og Forsyning A/S har fremsendt forslag til takster for kloakområdet i 2018. Taksterne er uændrede i forhold til 2017 bortset fra almindelig indeksregulering på taksterne for fast vandafledningsbidrag og tilslutningsbidrag.

 

Indstilling og beslutning

Teknik- og økonomidirektøren indstiller,

·         at taksterne godkendes.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. december 2017:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Forsyning A/S foreslår uændrede takster for bortskaffelse af spildevand i 2018. Dog er tilslutningsbidraget og det faste vandafledningsbidrag i takstbladet for 2018 pristalsreguleret i henhold til den gældende betalingsvedtægt (nettoindeks april 2017 = 101,8).

 

Det betyder

·         at tilslutningsbidraget i 2018 fastsættes til 42.950 kr. ex moms (afrundet til nærmeste 10´er)

·         at det faste bidrag i 2018 fastsættes til 544 kr. ex moms (afrundet til nærmeste kr.)

 

Sidste år godkendte Kommunalbestyrelsen en forøgelse af den variable vandafledningsbidrag (m3-taksten) på ca. 2 % sådan, at bl.a. rabatter til storforbrugende erhvervsejendomme gennem den såkaldte ”trappemodel”, der blev indført i 2014 med stigende rabatter, er finansieret.

 

Trappemodellens formål er at skabe mere konkurrencedygtige vilkår for store vandforbrugende virksomheder, hvor en gradvis stigning i rabatten over 5 år ved lov er blevet implemeneteret. 2018 er sidste trin på trappemodellen, og vil således herefter være fuldt implementeret. Rabatterne i 2018 og fremover vil være 20 % ved et vandforbrug på mellem 500 og 20.000 m³ og 60 % ved et vandforbrug over 20.000 m³. Rabatterne kommer 4 bornholmske virksomheder til gode. Det er Danish Crown, Bornholms Andelsmejeri, Espersen i Hasle og Bornholms A/S - konservesfabrikken i Nexø.

Økonomiske konsekvenser

Spildevandsområdet er brugerfinansieret, og de nye takster har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen ud over, at betalingen for afløb fra kommunens ejendomme reguleres i henhold til takstbladet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Orientering og status for arbejdet med samling af administrationen i Rønne og samling af enheder fra Center for Børn og Familie  

00.15.00A21-0078

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

26

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har tidligere behandlet spørgsmålet om samling af administrationerne. Senest i juni måned 2016, hvor kommunalbestyrelsen godkendte et kommissorium for en analyse af mulighederne for at samle administrationerne i Rønne. Der til kommer et politisk ønske om en samling af enheder i Center for Børn og Familie og senest en samlet erhvervsadministration.

Der har gennem de seneste seks måneder været arbejdet på en løsning som tilgodeser en samling af administrationen og samling af Børn og Familie og med en række tilknyttede modeller som optimer de bygningsmæssige muligheder og ser på hvilke af BRKs bygninger, der er egnet til formålet.

 

Efter valget har der været et politisk ønske om en ændret struktur på det erhvervsmæssige område med en yderligere samling af medarbejdere i Rønne, hvilket nødvendiggør yderligere økonomiske beregninger og bygningsmæssige overvejelser. Hertil kommer en yderligere økonomisk afdækning af mulighederne for at samle en række kulturtilbud, hvor det skal undersøges, hvilke eksterne fonde der kan bidrage til en sådan samling.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning og Kommunalbestyrelsen vil i foråret 2018 blive præsenteret for et konsolideret oplæg, der indeholder en samling af administrationen, inklusiv en ny struktur på erhvervsområdet samt af Børn og Familie og et forslag til samling af en række kulturtilbud.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Der har været arbejdet på to spor i analysen af de bygningsmæssige muligheder for ovennævnte samlinger: Dels en afsøgning af antal medarbejdere og funktioner mv. som skal give et overblik over hvilke behov de nye rammer skal opfylde. Dels en undersøgelse af, hvilke bygninger der er egnet til formålet, her er der taget højde for, at der bliver en række bygninger ledige i Rønne, som følge af åbningen/samlingen af Campus Bornholm 1. august 2018.

De to spor i analysen har indebåret et komplekst og omfattende arbejde, der bl.a. har omfattet en nøje gennemgang, opmåling og beskrivelse af relevante bygninger, hvor udvalgte bygninger også er blevet vurderet eksternt med henblik på salgspotentiale. Der har endvidere været kigget på bygningernes stand og hvilke behov der vil være for ombygning.

 

Der har været regnet på en række modeller som indeholder en samlet administration på færre adresser samt en samling af Børn og Familie.

Efter valget er der en et politisk ønske om at styrke erhvervspolitikken bl.a. ved hjælp af ændring af strukturen i BRKs organisation på dette område. Det får som konsekvens, at modellerne skal genberegnes og der skal foretages yderligere analyse af, hvordan den fysiske samling af de involverede medarbejdere kan løses. Endelig skal en samling af en række kulturtilbud ses i sammenhæng med de fondsmuligheder som foreligger og det kræver også yderligere analyser.

Disse nye tiltag indvirker derfor på den samlede løsning for en samling af administrationen og Børn og Familie fordi de interne flytninger og de bygninger der er til rådighed skal genovervejes og genberegnes med henblik på et samlet konsolideret og koordineret oplæg.

 

Der arbejdes nu videre med disse modeller og økonomiske beregninger og et samlet oplæg kommer på Kommunalbestyrelsens møde i foråret 2018

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Boligreguleringsloven kapitel II-V

03.00.00P00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Teknik- og Miljøudvalget

04-12-2017

20

 

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

19

 

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

27

 

Hvem beslutter

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 19. december 2013, at Boligreguleringslovens kapitel II – V med undtagelse af reglerne i §§ 52a-c skulle være gældende for Bornholm i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2017.

 

Kommunalbestyrelsen skal derfor inden årets udgang beslutte, om reglerne i boligreguleringslovens kapitel II – V under hensyn til boligforholdene i kommunen fortsat skal være gældende fra 1. januar 2018 og indtil videre.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller,

·         at boligreguleringslovens kapitel II – V med undtagelse af §§ 52a-c fortsat skal være gældende for Bornholms Regionskommune fra d. 1. januar 2018 og indtil videre.

 

Teknik- og Miljøudvalget den 4. december 2017:

Anbefales.

 

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Reglerne i lovens (Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, LBK nr. 810 af 01/07/2015, med senere ændringer) kapitel II – V på nuværende tidspunkt gældende for en periode på 4 år indtil 31. december 2017.

 

Det har tidligere været opfattelsen, at bestemmelserne kun kunne sættes i kraft for en 4-årig periode. Det er dog ikke et krav i loven. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at kapitel II-V skal være gældende fra 1. januar 2018 og indtil videre.

 

Loven omfatter følgende områder:

Kapitel I: Lovens gyldighedsområde

 

Kapitel II: Huslejereguleringer for beboelseslejligheder

Kapitel III: Vedligeholdelse og opretning

Kapitel III A: Vedligeholdelseskonto i Grundejernes Investeringsfond

Kapitel IV: Forbedringer

Kapitel IV A: Huslejeregulering for mindre ejendomme

Kapitel V: Huslejeregulering for enkeltværelser

 

Kapitel VI: Huslejenævn (gælder i alle kommuner)

Kapitel VII: Benyttelse af boliger (gælder i kommuner, hvor kap. II-V er gældende)

 

Reglerne i lovens kapitel VII om benyttelse af boliger gælder i de kommuner, hvor reglerne i kapitel II – V er gældende.

Reglerne i Kapitel VII indeholder bl.a. krav om bopælspligt og regler om, hvordan kommunen kan administrere og håndhæve denne bopælspligt, såfremt en borger ikke opfylder kravet.    

 

Reglerne i §§52 a – c i kapitel VII gælder dog kun, hvor kommunalbestyrelsen særskilt har truffet beslutning om, at de skal gælde. De indeholder bl.a. regler om max. antal beboere pr. beboelsesrum. Det foreslås, at disse regler fortsat ikke skal gælde i kommunen.

 

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at kap. II – V skal være gældende, skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Boligorganisationen Bo42 - Vedtægtsændringer

03.10.01P24-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

28

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Boligorganisationen Bo42 har ved skrivelse af den 9. juni 2016 fremsendt ny vedtægt til orientering.

Vedtægtsændringerne er gyldigt vedtaget på det ordinære repræsentantskabsmøde den 31. maj 2016 med stemmerne 22 for og 3 imod og 1 hverken for eller imod.

 

Kommunalbestyrelsen påser om nye eller ændrede vedtægter for boligorganisationen opfylder reglerne i lov om almene boliger, samt bekendtgørelse om normalvedtægter for almene boliger.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

a) At kommunalbestyrelsen meddeler boligorganisationen, at der ikke er bemærkninger til vedtægterne.

b) At kommunalbestyrelsen fremlægger vedtægterne til offentlig eftersyn de samme steder, hvor kommunalbestyrelsen dagsordener og referater fremlægges.

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Godkendt.

 

Sagsfremstilling

De væsentligste ændringer er, at bestyrelsesmedlemmerne reduceres fra 9 til 7 medlemmer, samt at suppleanterne reduceres fra 4 til 3.

Derudover er der foretaget små formelle ændringer, så vedtægterne er tilpasset aktuel lovgivning.

 

Kommunalbestyrelsen skal ikke godkende vedtægterne, men i henhold til lov om almene boliger § 111, skal kommunalbestyrelsen påse om nye eller ændrede vedtægter for boligorganisationen opfylder reglerne i lov om almene boliger, samt bekendtgørelse om normalvedtægter for almene boliger og bekendtgørelse om drift af almene boliger.

 

Kommunaldirektøren har påset, at de nye vedtægter er i overensstemmelse med § 12 i lov om almene boliger, samt bekendtgørelse om normalvedtægter for almene boliger.

 

Kommunalbestyrelsen skal fremlægge vedtægterne til offentlig eftersyn jf. § 12, stk. 5 i lov om almene boliger. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorledes fremlæggelsen skal ske.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 29  Orientering fra formanden

00.01.00I00-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

21-12-2017

29

 

 

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2017:
Intet.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Underleverandøraftale

 

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: flytning af faciliteter

 

Teknik- og Økonomidirektørens indstilling godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt: salg af ejendom

 

Godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt: anlægsbevilling

 

Godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

105. Lukket punkt: anlægsbevilling

 

Godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

106. Lukket punkt: salg af grund

 

Godkendt.