Referat
Klima- og Bæredygtighedsudvalget
26-11-2018 kl. 14:30
Mødelokale 1, Vibegård, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Bright Green Island, den videre proces og organisering
  åbent 3 Bornholm viser vej – vision om fremtidig affaldsbehandling
  åbent 4 Nye affaldsordninger fra 2022
  åbent 5 Politisk mål om 20% økologiske dyrkede arealer på Bornholm
  åbent 6 Orientering om muligheder for CO2-neutral elproduktion på Bornholm fra år 2025
  åbent 7 Kompetencefordelingsplan mellem centre og fagudvalg
  åbent 8 Beskæftigelsesplan 2019
  åbent 9 Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd
  åbent 10 Gensidig orientering



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0101

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

26-11-2018

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Punkt 3 og 4 behandles før punkt 2.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Bright Green Island, den videre proces og organisering

24.00.00G01-0241

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

26-11-2018

2

 



Hvem beslutter

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

 

Resumé

Klima- og Bæredygtighedsudvalget har i løbet af oktober og november afviklet en møderække med brancheforeninger samt by- og borgerforeninger. I forlængelse af møderækken tilrettelægges en proces for arbejdet med Bright Green Island og organiseringen heraf.

 

Indstilling og beslutning

 

Kommunaldirektøren indstiller,

a)   At Klima- og Bæredygtighedsudvalget drøfter de foreløbige input fra møderne med brancheforeninger samt by- og borgerforeninger

b)   at der iværksættes en proces for at afklare, hvordan arbejdet med Bright Green Island skal organiseres og prioriteres i fremtiden.

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 26. november 2018:

Ad. a: drøftet

Ad. b: godkendt

Sagsfremstilling

På Klima- og Bæredygtighedsudvalgsmødet den 17. september 2018 drøftede udvalget mulige løsninger for organiseringen af grøn omstilling, med udgangspunkt i cases fra ProjectZero i Sønderborg, Samsø Energiakademi på Samsø og Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark.

 

I forlængelse heraf har Klima- og Bæredygtighedsudvalget i oktober og november måned 2018 afviklet en møderække med brancheforeninger samt by- og borgerforeninger på Bornholm med udgangspunkt i Bornholmermålene. Formålet med møderækken har været at få inspiration til hvilke indsatser BRK kan understøtte og fremme, såvel som at få overblik over hvilke indsatser, der allerede initieres udenfor kommunen.

 

På januarmødet i Klima- og bæredygtighedsudvalget vil input fra borgermøderne blive præsenteret, så der kan skabes overblik over de initiativer, som har opbakning i brancheforeningerne og i by- og borgerforeningerne.

 

Initiativerne forventes at kunne danne grundlag for en tematisering, som vil være styrende for den fremadrettede proces for indfrielse af bornholmermålene og organisering af Bright Green Island.

 

En skitse for de næste måneders proces vil blive præsenteret på mødet.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

3 Bornholm viser vej – vision om fremtidig affaldsbehandling

07.01.00P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

26-11-2018

3

 

Hvem beslutter

Klima- og Bæredygtighedsudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Bofa præsenterer ”Bornholm viser vej” – et oplæg til de overordnede idéer og visioner for den langsigtede udvikling (frem til ca. 2035) i affaldshåndtering og -behandling på Bornholm. Dertil et bilag med tilføjelser om visse økonomiske og driftsmæssige forhold som ønsket af KBU i forbindelse med præsentation på forrige møde. Det væsentligste element i visionen er, at alt affald på Bornholm genbruges eller genanvendes fra 2032. Visionen skal ses i lyset af de kommende års ændringer af rammebetingelser.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at visionen ”Bornholm viser vej” inklusiv målsætningen om at genanvende eller genbruge alt bornholmsk affald fra 2032 godkendes.

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 26. november 2018:

Anbefalet.

Sagsfremstilling

Tidligere på året var nye affaldsordninger under behandling på en række møder i KBU. Den daværende behandling blev afsluttet med en politisk beslutning om at udskyde processen, for at få tid til at indhente mere information.

 

Nu er behandlingen af emnet påbegyndt igen. Det blev indledt med oplæg fra Lone Misfeldt fra Katzenmark ved tidligere møde i KBU (d. 17. september), hvor der blev gennemgået erfaringer og idéer fra det øvrige land, samt besvaret spørgsmål som en generel kvalificerende orientering. Oplægget dækkede blandt andet forhold som hente-/bringeordninger, sommerhuse, gamle bymidter samt visionære idéer fra det øvrige Danmark - alle områder Katzenmark har erfaring i fra deres arbejde i det øvrige land.

 

På forrige møde i KBU (d. 29. oktober) præsenterede Bofa et oplæg til de overordnede idéer og visioner for den langsigtede udvikling i affaldshåndtering og -behandling på Bornholm set i lyset af de kommende års ændringer af rammebetingelser.

 

Visionen ”Bornholm viser vej” præsenteres i bilag 2. Det absolut væsentligste enkeltelement er, at Bornholm sætter som mål, at alt affald på øen genbruges eller genanvendes i 2032.

Som en udløber af mødet d. 29. oktober, bad KBU om yderligere oplysninger om visse økonomiske og driftsmæssige forhold. Disse præsenteres i vedlagte bilag 1, ”Notat om visse økonomiske og driftsmæssige forhold”.

 

Økonomiske konsekvenser

Arbejdet med visionen søges i første omgang finansieret vha. interne omprioriteringer samt eksterne kilder.

Såfremt disse kilder ikke kan dække, estimeres de maksimale omkostninger til 30-75 kr. pr. husstand pr. år, svarende til 1-2 % takststigning, eller 1,5 mio. kr. i alt.

Denne eventuelle takststigning vil i så fald blive aktuel fra 2021 og fremefter.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Klima- og Bæredygtighedsudvalget 26. november 2018

1.
Notat om visse økonomiske og driftsmæssige forhold_bilag til indstilling om fremtidig affaldsbehandling (PDF)

2.
Bornholm viser vej_bilag til indstilling vision om fremtidig affaldsbehandling (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Nye affaldsordninger fra 2022

07.01.00P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

26-11-2018

4

 

Hvem beslutter

Klima- og Bæredygtighedsudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bofa præsenterer de overordnede principper for affaldshåndtering jævnfør ”Danmark uden Affald”, der skal implementeres senest i 2022.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at de af Bofa anbefalede nye affaldsordninger fra 2022 anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 26. november 2018:

Anbefales, idet der undersøges alternative muligheder for metalafhentning.

Sagsfremstilling

Tidligere på året var nye affaldsordninger under behandling på en række møder i Klima- og Bæredygtighedsudvalget (KBU). Den daværende behandling blev afsluttet med en politisk beslutning om at udskyde processen, for at få tid til at indhente mere information.

 

Nu er behandlingen af emnet påbegyndt igen. Det blev indledt med oplæg fra Lone Misfeldt fra Katzenmark ved tidligere møde i KBU (d. 17. september 2018), hvor der blev gennemgået erfaringer og idéer fra det øvrige land, samt besvaret spørgsmål som en generel kvalificerende orientering. Oplægget dækkede blandt andet forhold som hente-/bringeordninger, sommerhuse, gamle bymidter samt visionære idéer fra det øvrige Danmark - alle områder Katzenmark har erfaring i fra deres arbejde i det øvrige land.

 

På forrige møde i KBU (d. 29. oktober 2018) præsenterede Bofa et oplæg til de overordnede idéer og visioner for den langsigtede udvikling i affaldshåndtering og -behandling på Bornholm set i lyset af de kommende års ændringer af rammebetingelser.

 

Nu præsenteres Bofas planer for affaldshåndtering på Bornholm, der imødekommer kravene i Regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden Affald”, der skal være implementeret i 2022 og første del af EU's affaldsdirektiv, der skal være implementeret i 2025.

Når Kommunalbestyrelsen har taget stilling til indstillingen, vil Bofa udarbejde en detaljeret plan for affaldshåndtering og udbudsproces, der præsenteres for kommunalbestyrelsen i marts 2019.

 

Lovgivningsmæssige krav 2022

Regeringens Ressourcestrategi ”Danmark uden Affald” stiller en række krav til minimum 50 % genanvendelse af det indsamlede husholdningsaffald. Genanvendelsesmålet gælder syv udvalgte fraktioner: KOD (madaffald), pap, papir, glas, metal, plast og træ. Målet skal nås inden 2022.

 

Landsgennemsnittet i dag for de syv fraktioner er 35 % genanvendelse.

Genanvendelsesprocenten på Bornholm, er på 35 % for de syv fraktioner. 

 

Det nye genanvendelsesmål på 50 % gælder for de syv fraktioner samlet set. Det gælder for et landsdækkende gennemsnit, der er et fælles mål for hele Danmark. Kommunerne har metodefrihed hver især til at bidrage til at nå målet.

 

Ud af de syv fraktioner tilbyder Bofa i dag en ordning for de fem. Der er ikke en ordning for KOD (madaffald) og for så vidt angår plast er der en ordning for visse typer plast (emballageplast), men ikke for plast generelt.

 

Lovgivningsmæssige krav fra EU i 2025, 2030 og 2035

EU har med et nyt affaldsdirektiv stillet en række krav til medlemslandene for den fremtidige affaldshåndtering.  De væsentligste er højere krav til genanvendelse i årene fremover. Første gang i 2025, hvor det kræves at genanvendelsesprocenten når 55 %. Der er imidlertid ikke tale om målinger efter det samme system som i ”Danmark uden Affald”, idet der inddrages flere fraktioner.

Yderligere krav tilkommer i 2030 og 2035 ligesom det generelt må forventes, at kravene til genanvendelse vil fortsætte med at stige i de følgende år.

 

Nye affaldsordninger på Bornholm

Der er herunder en oversigt over eksisterende ordninger og forslag til nye ordninger på Bornholm. Bofa redegør for en anbefalet ny ordning og 3 alternative ordninger, der alle opfylder kendt lovgivning frem til 2030. Bemærk at det som hentes ved husstanden er henteordninger og det som bringes til miljøstation, kuber og containerpladser er bringeordninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Eksisterende ordning

Anbefalet ny ordning

Alternativ 1

Alternativ 2

Alternativ 3

status quo

 

Minimumsløsning:
status quo + madaffald

Minimumsløsning
+ metalkuber

Minimumsløsning
+ plast, samt glas og flasker

Hente

Hente

Hente

Hente

Hente

Restaffald

Restaffald

Restaffald

Restaffald

Restaffald

Pap og papir

Pap og papir

Pap og papir

Pap og papir

Pap og papir

Batterier

Batterier

Batterier

Batterier

Batterier

Småt elektronik

Småt elektronik

Småt elektronik

Småt elektronik

Småt elektronik

Storskrald (tilmeldeordning)

Storskrald (tilmeldeordning)

Storskrald (tilmeldeordning)

Storskrald (tilmeldeordning)

Storskrald (tilmeldeordning)

 

KOD (madaffald)

KOD (madaffald)

KOD (madaffald)

KOD (madaffald)

 

Plast, samt glas og flasker

 

 

plast, samt glas og flasker

Bringe

Bringe

Bringe

Bringe

Bringe

Glas og flasker i kuber

Glas og flasker i kuber *1

Glas og flasker i kuber

Glas og flasker i kuber

Glas og flasker i kuber *1

Miljøstationer *2

Miljøstationer *2

Miljøstationer *2

Miljøstationer *2

Miljøstationer *2

Containerplads *3

Containerplads *3

Containerplads *3

Containerplads *3

Containerplads *3

Haveaffald

Haveaffald

Haveaffald

Haveaffald

Haveaffald

 

Metal i kuber

 

metal i kuber

 

Genanvendelses

% = 35

Genanvendelses %
= 55

Genanvendelses
 = 50

Genanvendelses % = 51

Genanvendelses

% = 54

 

*1 mængden af kuber halveres p.g.a. samtidig husstandsindsamling

 

 

*1 mængden af kuber halveres p.g.a. samtidig husstandsindsamling

*2 restaffald, pap og papir, glas og flasker, samt batterier

*2 restaffald, pap og papir, glas og flasker, samt batterier

*2 restaffald, pap og papir, glas og flasker, samt batterier

*2 restaffald, pap og papir, glas og flasker, samt batterier

*2 restaffald, pap og papir, glas og flasker, samt batterier

*3 34 forskellige fraktioner

*3 34 forskellige fraktioner, stigende i de kommende år

*3 34 forskellige fraktioner, stigende i de kommende år

*3 34 forskellige fraktioner, stigende i de kommende år

*3 34 forskellige fraktioner, stigende i de kommende år

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Anbefalet ny ordning: Bofa anbefaler således at udvide de eksisterende henteordninger med at afhente KOD (madaffald), plast, samt glas og flasker ved husstanden. Derudover foreslås det at borgere kan bringe metal til 200 nye kuber der etableres til metal rundt om på øen. Disse ordninger imødegår borgeres og turisters efterspørgsel på at sortere mere affald og vil betyde en genanvendelses procent på 55 når de er fuldt implementeret.

 

Det estimeres, at en gennemførelse af ovenstående vil medføre en prisstigning på ca. 15 %, svarende til ca. 450 kr. pr. hustand pr. år. Dette gælder fra 2022, hvor alle ændringer implementeres.

 

Alternativer: Der kan som alternativ gennemføres en ordning der som minimum tilføjer KOD (madaffald) til de eksisterende ordninger, dertil kan så evt. vælges enten metal i kuber eller plast, samt glas og flasker.

 

Husstandsindsamling af plast, samt glas og flasker skal til- eller fravælges sammen på grund af indsamlingsmateriel.

 

Både de anbefalede og de alternative ordninger vil sikre overholdelse af kendte krav frem til 2030, hvor førnævnte EU krav sandsynligvis vil betyde behov for yderligere ændringer.

 

De estimerede udgifter for affaldsfraktionerne fremgår af nedenstående skema:

 

 

Initial investering (afskrives på 15 år)

Løbende driftsomkostninger pr. år (eksl. afskrivninger)

Takst stigning i % pr. husstand

Takst stigning i kr. pr. husstand

KOD

22.000.000

3.750.000

5

150

Metal

1.500.000

250.000

> 1

20

Plast

13.000.000

2.750.000

 

270

Glas

 

2.300.000

9

 

Kommunikation

250.000

 

 

 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Implementeringen af de af Bofa anbefalede nye affaldsordninger fra 2022, estimeres til at koste ca. 15 % takststigning, svarende til et beløb på ca. 450 kr. pr husstand pr. år.

 

De øvrige 3 alternative ordninger fremgår af ovenstående tekst og skema.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 5  Politisk mål om 20% økologiske dyrkede arealer på Bornholm

00.01.00P22-0081

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

26-11-2018

5

 

Hvem beslutter

Klima- og Bæredygtighedsudvalget beslutter

Resumé

På møde i Kommunalbestyrelsen den 12.10.17 blev Bornholms Fødevarestrategi godkendt herunder handlingsplan for regionskommunens tilhørende indsatser.

 

To af indsatserne hører under Klima- og bæredygtighedsudvalget og fremlægges her. Det drejer sig om indsatserne;

- Politisk mål om 20% økologiske dyrkede arealer på Bornholm

- Arbejder strategisk med måltider og fødevarer som en del af fundamentet for et bæredygtigt samfund.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektionen indstiller, at

·        Klima- og Bæredygtighedsudvalget drøfter, hvordan indsatserne kan realiseres.

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 26. november 2018:
Drøftet.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Fødevarestrategi 2017-2025 har været et konkret udbytte af partnerskabet fra 2014 mellem Bornholms Regionskommune, Bornholms Landbrug og Fødevarer samt Gourmet Bornholm. Partnerskabet er dannet for sammen at arbejde for målsætningen ”Udvikling og afsætning af bornholmske kvalitetsfødevarer”.

 

Fødevarestrategiens vision lyder: ”Bornholm er fyrtårnet i det danske fødevarelandskab. Og øen skal vokse og blomstre heraf”.

 

Med strategien arbejder de tre partnere hver for sig og sammen om flg. fire målsætninger:

1)     Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø

2)     Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser

3)     Bornholm vælger lokale råvarer og produktion

4)     Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet

Med afsæt i disse fire målsætninger har Bornholms Regionskommune vedtaget 21 indsatser. Disse ligger primært inden for regionskommunens eget handlerum og status afrapporteres samlet i starten af 2019 for de berørte udvalg. De fleste af indsatsernes var allerede eksisterende indsatser i regionskommunen, der med deres aktivitet støtter op om målsætningerne i fødevarestrategien. Men nogle var nye indsatser.

 

Af de nye indsatser ligger to inden for Klima- og bæredygtighedsudvalgets område. Det drejer sig om indsatserne:

 

Under målsætning fire:

-      Politisk mål om 20% økologiske dyrkede arealer på Bornholm

-      Arbejder strategisk med måltider og fødevarer som en del af fundamentet for et bæredygtigt samfund.

 

Status og anbefalinger for arbejdet med disse indsatser udfoldes nedenfor.

 

Indsatsen: ”Politisk mål om 20% økologiske dyrkede arealer på Bornholm”

 

Baggrund og tal

Målet er blandt andet fastlagt efter, hvor meget areal Bornholms Landbrug og Fødevarer på et åbent møde om økologi i efteråret 2016 meldte ud, der var plads til at dyrke økologisk, uden at det ville påvirke produktionen og fødekæden omkring slagtesvin til Danish Crown slagteriet. Motivationen for målet har blandt andet været efterspørgsel fra aftagere i København og omegn efter økologiske bornholmske produkter og dokumentation af, at økologiske producenter kan opnå en bedre fortjeneste end konventionelle.

 

Målet blev sat som et politisk mål som Bornholms Regionskommune vil arbejde for. For at handle konkret ift. målet vedtog regionskommunen samtidig, at forpagtningsaftalerne for Bornholms Regionskommunes eget bortforpagtede jord skulle opsiges og udbydes igen med ønske om økologisk drift.

 

På daværende tidspunkt var procentandelen af økologisk dyrket jord på Bornholm 4,4 % med udgangspunkt i et samlet dyrket areal på Bornholm på 33.000 hektar, altså samlet 1.453 hektar økologisk dyrket, eller ved at blive omlagt til økologisk drift.

 

I 2017 er det samlede dyrkningsareal på Bornholm forøget til 34.588 hektar (kan fx skyldes ændringer i brak-lægning) og heraf er 1.694 hektar økologisk dyrket eller ved at blive omlagt. Dette giver en gældende andel på 4,9 % økologisk jord. Til sammenligning er det samlede økologiske landbrugsareal i Danmark i 2017 opgjort til 9,2%.

 

Der ses altså en stigning i økologisk areal fra 2015-2017, men fortsat at Bornholm ligger lavt ift. det nationale niveau. Indeholdt i stigningen ligger blandt andet at en enkelt af de større fødevare-producenter har omlagt egne jorder til økologi, mens en anden af de større har tilbagelagt bla. på grund af manglende afsætning af økologisk korn.

 

Mens Bornholms lave placering nationalt blandt andet skyldes, at de husdyrsproduktioner, der optager meget økologisk areal er bedrifter med økologiske ammekøer og malkekøer - og dem har Bornholm ikke så mange af.

 

Med udgangspunkt i den nye opgørelse over samlet areal på Bornholm (altså 34.588 hektar) vil de 20% betyde, at der skal være 6917 hektar på øen, der enten dyrkes økologisk eller er under omlægning i 2025 for at målet nås. 

Omlægning af forpagtet areal

Regionskommunen ejer selv ca. 230 hektar landbrugsjord, der er placeret i forbindelse med byudviklingszoner.  Siden beslutningen om at disse jorder skulle omlægges til økologisk forpagtning bliver størstedelen på ca. 200 hektar enten allerede dyrket økologisk af forpagterne eller er ved at blive konverteret til økologisk drift af de eksisterende forpagtere. De resterende arealer har enten fået dispensation, vil bliver udbudt til salg eller – for ca. 30 hektars vedkommende - vil her i november-december 2018 blive udbudt til nye forpagtere med krav om økologisk dyrkning.

 

Der ses altså en stor tilslutning til regionskommunens ønske om at omlægge de bortforpagtede arealer.

 

Effekten forventes ikke kun ift. de pågældende marker men iflg. formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer, så kan omlægningen få større effekt; ”Jeg tror, at mange af de 20 (landmænd der straks omlagde, red.) er nogle, der gerne bil prøve med økologi i det mål – os så øge deres økologiske areal, hvis det lykkes” (Bornholms Tidende 4. september 2018 ”Kommunens krav om økologi får landmænd til at lægge om i stor stil”).

 

I forbindelse med regionskommunens dialog med Bornholms Landbrug og Fødevarer om deres forpagtning af 7 hektar til forsøgsmark, tilkendegiver de desuden selv interesse for også at arbejde for målet om de 20%:

 

Bornholms Landbrug & Fødevarer vil gerne påtage sig en større rolle i bestræbelserne på at øge den økologiske andel af landbrugsjorden, ved at arbejde efter følgende målsætninger:

 

·        Minimum 1,5 ha ude på Bornholms landbrugsarealer bliver anvendt til økologiske forsøg i år 2025. Det kræver en del arbejde fra Bornholms Landbrug & Fødevarers side for at trække landsforsøg til Bornholm, men skulle være muligt. Den fokusering kan være med til at flere landmænd bliver interesserede i en økologisk omlægning.

·        Bornholms Landbrug & Fødevarer gennemfører minimum ét tema- og medlemsmøde omhandlende økologi, status på omlægning mod de 20% og anvendelse af RISE modellen til at udvikle bæredygtighed på de enkelte bedrifter.

·        Bornholms Landbrug & Fødevarer gennemfører minimum 3 ERFA-møder for yngre landmænd i forsøgsmarken og ude i landskabet på de økologiske forsøg, for derved at sikre at yngre generationer hurtigt bliver inspireret til at få implementeret forandringer, der gør landbruget endnu mere bæredygtigt.

 

Jf. bilag ”Ansøgning om tilladelse til fortsat at gennemføre konventionelle planteforsøg på den forpagtede BRK jord” til sag til Kommunalbestyrelsen den 31.5.2018

 

Endeligt kan også omlægning omkring Melstedgaard fremhæves som positiv konsekvens af omlægning af forpagtede arealer. Her ønsker Melstedgaard at drive 17 hektar økologisk, hvilket for regionskommunen desuden kan give mulighed for at samarbejde med Melstedgaard og Madkulturhuset gaarden om formidlings- og undervisningsformål omhandlende økologisk jordbrug eksempelvis til børn i den bornholmske folkeskole mm.

 

Øvrige handlinger

I den handlingsplan Kommunalbestyrelsen godkendte var den centrale handling frem mod dette mål ”afklaring af muligheder og partnere senest udgangen af 2017”.

 

Regionskommunen kan ikke egenhændigt nå i mål med indsatsen om de 20%, da jorderne jo hovedsagligt består af private arealer. Men mulighederne er blevet afdækket og viser primært at erhvervet efterspørger og ser muligheder inden for øget fokus på afsætningsmuligheder, afklaring af jordfordelingsperspektiver, ønske om visualisering af løsnings-scenarier og muligheden for en økonomisk udregning af rentabilitet på sigt m.m..

 

Men afdækningen viser også, at indsatsen er så stor og ambitiøs, at det vil kræve en særskilt bevilling at nå i mål, så alle initiativer kan iværksættes hurtigt og der kan sikres en bred opbakning til målsætningen også blandt de private lods-ejere.

 

Blandt eksterne partnere har der været dialog med både private konventionelle landmænd, Bornholms Landbrug og Fødevarer, Økologisk Landsforening, foreningen Collective Impact der arbejder med jordfordelingsprojekter, BC Catering, Teknologisk Institut, Bornholms Økologiske Jordbrugsfond og Københavns Madhus m.fl. Der udtrykkes interesse fra flere af disse aktørers side til at indgå som partnere i en større fælles indsats om 20% målet.

 

Fremadrettet indsats

En realisering af målet vil kræve at en betydelig række af private aktører ad frivillighedens vej selv træffer beslutning om at omlægge til økologi. En dialog med Bornholms Landbrug og Fødevarer vil være central heri og skal kommunen påvirke udviklingen vil et politisk engagement være nødvendigt.

 

BRK vil kunne engagere sig i diverse analyser, fondsansøgninger etc. såfremt der politisk prioriteres ressourcer hertil.

 

 

Indsatsen: ”Arbejder strategisk med måltider og fødevarer som en del af fundamentet for et bæredygtigt samfund”

 

Baggrund

Indsatsen blev tilføjet i forbindelse med høringen af fødevarestrategien. Intentionen var at sikre en tættere og mere direkte kobling mellem og reference til Bright Green Island visionen og det borgerinddragende målarbejde om revitaliseringen af Bright Green Island-visionen, et arbejde der foregik parallelt med udarbejdelsen af fødevarestrategien.

 

Handlinger

I den handlingsplan Kommunalbestyrelsen godkendte for fødevarestrategien, var den centrale handling frem mod dette mål at sikre, at ”fødevarer og måltider indarbejdes i de nye Bright Green Island mål”.

 

Bright Green Island målene er dem, der nu hedder Bornholmermålene. Og det sjette mål deri har både fødevarer og måltider indarbejdet. Bornholmermål #6 lyder således: ”Bornholm er fyrtårn for bæredygtige danske fødevarer”. Under dette mål er der opstillet målsætninger, der bakker op om målsætningerne i fødevarestrategien.

 

Desuden har der i regi af dette mål også været nedsat en arbejdsgruppe efter Bornholmerdøgnet, der er kommet med input og anbefalinger til Klima- og Bæredygtighedsudvalget.

 

 

Fremadrettede forslag

Af fremadrettede forslag anbefales det:

a)      at fortsætte med en strategisk erhvervsfremmeindsats sammen med fødevare-erhvervet således at fødevarer også fremover optræder som et prioriteret område i Bornholms erhvervsfremmestrategier. 

b)     at fortsætte den strategiske indsats med at indtænke måltider og fødevarer i børn og unges dagtilbud og læringsforløb,

c)      at fortsætte koblingen mellem fødevare-udviklingen og Bright Green Island visionen.

 

Økonomiske konsekvenser

Vedr. indsatsen: ”Politisk mål om 20% økologiske dyrkede arealer på Bornholm”, vurderes det at indsatsen er så stor og ambitiøs, at det vil kræve en særskilt kommunal bevilling at nå i mål. Der er dog ikke indskrevet anmodning om bevilling i denne sag, men medfinansiering fra BRK anses senere som nødvendig ift. at modtage ekstern fondsstøtte.

 

Vedr. indsatsen: ”Arbejder strategisk med måltider og fødevarer som en del af fundamentet for et bæredygtigt samfund”, er der ikke indskrevet nye indsatser, der ikke allerede er beskrevet andre steder. Denne indsats vurderes dermed ikke at generere nye selvstændige økonomiske konsekvenser.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 6  Orientering om muligheder for CO2-neutral elproduktion på Bornholm fra år 2025 

00.22.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

26-11-2018

6

 

Hvem beslutter

Klima- og Bæredygtighedsudvalget beslutter

Resumé

Administrationen har fået eksterne eksperter til at udarbejde notat om muligheder for at opnå C02-neutral elproduktion på Bornholm i 2025 uden brug af landvindmøller. Notatet beskriver de principielle muligheder for dette. Notatet redegør også for, at en eventuel opnåelse af CO2-neutral elproduktion på Bornholm i 2025 i sig selv kun vil holde i få år efter dette årstal. Dette skyldes, at en stor del af de eksisterende landvindmøller her på øen herefter vil være nået en alder på 25 år, hvor de vil være udtjente.

 

I dagsordenspunktet redegøres endvidere for forhold der bør medtænkes ved en drøftelse af realisérbarheden af et kystnært havmølleprojekt på 200 MW ved Bornholm.

Opsamlende kan det konstateres,

-        at det er teknisk muligt at nå målet om en CO2-neutral elproduktion på Bornholm uden landmøller, men at de alternative teknologiske løsninger er økonomisk urealistiske.

-        at solceller inden for en overskuelig årrække forventes at blive økonomisk konkurrencedygtige med landvindmøller. Imidlertid vil en udbygning af CO2-neutral elproduktion på Bornholm, som overvejende baseres på en udbygning med solceller, ikke være rentabel. Det skyldes, at solcellernes produktionsmønster og den begrænsede kapacitet i transmissionsforbindelsen til Sverige vil forårsage, at der vil være betydelige perioder, hvor produktionen fra solcellerne vil gå til spilde.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at orienteringen drøftes og tages til efterretning.

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 26. november 2018:

Drøfte og taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Klima- og Bæredygtighedsudvalget traf 26. februar 2018 beslutninger om:

a)   At der skulle arrangeres et møde med energinet.dk med henblik på at afklare mulighederne for at udvide søkablets kapacitet. Mødet har været afholdt, og Klima- og Bæredygtighedsudvalget tog orienteringen om mødet til efterretning 27. august 2018.

b)   At en række mulige teknologier for CO2-neutral elproduktion skulle afdækkes yderligere med inddragelse af eksterne eksperter. De emner, som blev nævnt var: bølgeenergi, tunnelstrøm, nyt søkabel, kystnære og hav­vindmøller, gasraffinaderi på Biokraft, mere solenergi samt model for køb af aflad. Baggrunden for dette er, at der dels er truffet en principbeslutning om, at energiproduktionen på Bornholm skal være CO2-neutral fra 2025, og dels at der efterfølgende er truffet beslutning om, at der ikke skal opstilles landvindmøller på Bornholm.

 

NIRAS A/S og PlanEnergi A/S har i fællesskab udarbejdet et 30-siders notat ”CO2-neutral elproduktion på Bornholm” dateret 19. september 2018. Notatet redegør for om det er økonomisk og teknisk muligt for Bornholm at blive CO2 neutral i 2025 uden brug af vindmøller på land. Notatet består af en redegørelse for udgangspunktet, en gennem­gang af teknologierne samt en konklusion.

 

Notatets tekniske konklusion

Det konkluderes i notatet, at det vil være teknisk muligt at nå målsætningen om at dække Bornholms elforbrug i 2025 med CO2-neutral elproduktion, der ikke er produceret af vindmøller på land. De undersøgte tiltag løser dog kun udfordringen i 2025, men ikke i de efterfølgende år. Således vil en stor del af de eksisterende landvindmøller kort efter 2025 være 25 år gamle, og forventes at blive pillet ned. Hvis målet skal opretholdes for årene efter 2025, skal den elproduktion fra de CO2-neutrale elproduktionsanlæg, der løbende forsvinder, derfor erstattes af tilsvarende CO2-neutral elproduktion andetsteds fra. Dette illustreres af denne figur:

 

Elproduktion fra eksisterende vedvarende energianlæg på Bornholm. 2000-2018 er baseret på faktisk produktionsdata6, mens 2018-2050 er produktionen fremskrevet frem til anlæggenes tekniske levetid nås.

 

Det gælder endvidere, at det vil være urealistisk at nå målet uden brug af landmøller, som dog til en vis grad vil kunne kombineres med solceller.

Investorers omkostninger ved at etablere de øvrige alternative tekniske løsninger til elproduktion vil langt overstige den forventede indtjening, som skal dækkes af salg af el samt mulighederne for subsidier (statsstøtte).

 

Solceller

Isoleret set kan målet for år 2025 nås ved at etablere 75 MWp solceller (ud over den allerede eksisterende solcellekapacitet). Det vil give en øget elproduktion fra solceller på ca. 79.000 MWh/år. En solcellekapacitet på 75 MWp vil kræve et samlet areal på ca. 113 ha. Elproduktions­omkostningerne for denne løsning er i notatet fra NIRAS og PlanEnergi beregnet til omkring 36 øre/kWh.

 

Solceller er gradvist ved at blive stadigt mere konkurrencedygtige med landvindmøller, som hidtil er den klart billigste teknologi for CO2-neutral elproduktion. Hvor langt denne udvikling er kommet, vil muligvis blive afdækket, når resultatet af Energistyrelsens igangværende teknologineutrale udbud af støtte til landvindmøller, solcelleanlæg og åben-dør-havvindmøller bliver kendt. Fristen for at afgive tilbud er 26. november 2018. Sædvanligvis bliver resultatet af Energistyrelsens udbud offentliggjort to-tre uger efter fristens udløb.

 

I forhold til en større udbygning med solceller Bornholm (fx hvis målet om CO2-neutral elproduktion skal holdes også efter år 2025) er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at en udbygning med 75 MWp ekstra solceller vil give anledning til elproduktioner i en størrelsesorden, der nærmer sig afsætningskapaciteten i sommermånederne midt på dagen. Ved installation af mere end 75 MWp øges elproduktionsomkostningerne derfor, da der er stigende grad vil blive produceret el fra solcellerne på tidspunkter, hvor strømmen hverken kan forbruges på Bornholm eller eksporteres. Dette vil medføre, at investor vil tabe penge på solcelleprojekter, der kommer i konflikt med kapaciteten i transmissionskapaciteten.

 

Kystnære havvindmøller

Målet kan teknisk set også nås ved at etablere 3 x 9.5 MW kystnære havvindmøller. Det vil give en øget elproduktion fra vind på omkring 94.000 MWh. Elproduktionsomkostningerne for denne løsning er beregnet til omkring 72 øre/kWh. Den omkostning er markant højere end markedets forventninger til elpris og støtteniveau – det betyder med andre ord at investor vil tabe penge på projekterne.

-         Det skal bemærkes, at der på trods af et statsligt udbud i 2015 af et areal til et kystnært mølleprojekt på 50 MW ved Bornholm ud for Arnager, ikke har været interesse fra mølleopstillere til at byde ind med et projekt på denne placering.

-         Det skal yderligere bemærkes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i december 2016 har besluttet at opretholde arealreservationen af de udbudte, men uudnyttede arealer for kystnære havmøller, herunder området ved Bornholm. Arealreservationen opretholdes foreløbigt, indtil der er en nærmere afklaring for behovet for statslige udbud af kystnære havvindmøller. Arealreservationen betyder, at der ikke kan indsendes åben-dør-ansøgninger til møller på denne placering.

-         Endvidere gælder det, at støtteniveauet for eventuelle fremtidige åben-dør-projekter forventes at falde markant. Kystnær havvind under åben-dør-ordningen vil skulle konkurrere med landbaseret vind og landbaseret sol. Det første teknologineutrale udbud med disse tre teknologier afsluttes 26. november 2018. Det er forventningen med udbuddet, at støtteniveauerne til CO2-neutral elproduktion forventes mere end halveret i forhold til tidligere støtte.

 

Biogas

Ydermere kan elproduktionen fra Biokraft potentielt øges med knap 5.000 MWh/år. Dette kan være et mindre bidrag til at nå målet, især hvis produktionen fra Biokraft kan gøres fleksibel.

 

Aflad

I notatet konkluderes det, at det i henhold til Energistyrelsen og EU’s VE-direktiv ikke er muligt at nå målsætningen ved at købe aflad, da elproduktion uden for Bornholms Regionskommune som geografisk område, ikke kan modregnes elforbruget.

 

Bølgeenergi

Det vurderes endvidere, at bølgeenergi ikke er tilstrækkeligt kommercialiseret til at være relevant for at nå målsætningen i 2025.

 

Tunnelstrøm

For så vidt angår tunnelstrøm er denne mulighed ikke vurderet at være realisérbar, da der ikke foreligger konkrete planer om etableringen af en fast forbindelse til Sverige.

 

Er en 200 MW kystnær havmøllepark samt et nyt søkabel en mulighed?

På baggrund af energiforliget i 2012 udbød staten i 2015 en ramme på i alt 350 MW for kystnære havmølleprojekter på seks nøje udvalgte havarealer, herunder et areal ved Bornholm ud for Arnager. Udbuddet blev vundet i 2016 med to kystnære mølleprojekter i Vesterhavet på henholdsvis 170 MW og 180 MW. Møllerne skal stå klar i 2020.

 

Det har været fremme i debatten, at den manglende interesse for at byde ind med kystnære havmøller i det udbudte projektområde ved Bornholm skyldtes, at et projekt her var begrænset til en størrelse på maksimalt 50 MW. På hver af de øvrige udbudte arealer var størrelsen fastsat til maksimalt 200 MW.

 

Årsagen til begrænsningen for området ved Bornholm er, at kapaciteten af transmissionsforbindelserne til Sverige samt i det lokale svenske distributionsnet ikke tillader et større projekt. I de perioder hvor vindmøllernes elproduktion varierer fra elforbruget på øen, er det nødvendigt at balancere elforbrug og -produktion ved hjælp af en forbindelse til Sverige. De nuværende forbindelser er imidlertid ikke dimensioneret til et vindmølleprojekt på 200 MW, og for at et sådant projekt bliver rentabelt, vil der skulle etableres en ny forbindelse fra Bornholm til Sverige, ligesom nettet i Skåne vil skulle forstærkes.

 

Et kystnært havvindmølleprojekt på 200 MW ud for Bornholms kyst vil teknisk kunne muliggøre kommunalbestyrelsens vision om, at øen er CO2-neutral i 2025, men dette forudsætter blandt andet, at der er mulighed for at eksportere overskydende strøm i en størrelsesorden ud over kapaciteten i det eksisterende transmissionsnet, (jf. mødet med Energinet omtalt i punkt a ovenfor).

 

Det forudsætter ydermere, at et kystnært havmølleprojekt ud for Bornholm vil kunne opnå statsstøtte i konkurrence med enten de langt billigere landbaserede teknologier (landvind og sol) eller de langt større havmølleprojekter på min. 800 MW, der blev vedtaget af alle folketingets partier i energiforliget af 29. juni 2018. I forhold til havvindmøller indgår følgende tekst i energiforliget:

”Der etableres tre havvindmølleparker på samlet set mindst 2.400 MW frem mod 2030. Det er forventningen, at parkerne vil være markant billigere end tidligere parker.”

 

De store havmølleprojekter, der er indeholdt i energiforliget, vil blive opført dér, hvor forholdene er bedst i forhold til at sikre den lavest mulige pris. Det indebærer, at et lille kystnært projekt ud for Bornholm vil skulle konkurrere med langt større og dermed mere rationelle og rentable projekter. Det er en ulige konkurrence, som gør det usandsynligt, at der kan opnås støtte til et mindre projekt tæt på Bornholm. Omkostningen til at etablere en 200 mW kystnær havmøllepark ved Bornholm vil være markant højere end markedets forventninger til elpris og et evt. støtteniveau – det betyder med andre ord at en investor ville tabe penge på et sådant projekt.

 

 

Energinet har ikke aktuel anledning til at igangsætte en samfundsøkonomisk analyse

Energinet har ansvar for planlægningen af det danske eltransmissionsnet. Denne planlægning inkluderer bl.a. søkabler, nettilslutning af havmølleparker og udlandsforbindelser. I Elforsyningslovens formålsbestemmelse er det angivet, at landets elforsyning skal tilrettelægges, så hensynet til bl.a. samfundsøkonomi varetages. Dette er i tråd med, at Energinet ved større udbygninger af eltransmissionsnettet gennemfører en business case for det konkrete projekt.

Kompleksiteten af en samfundsøkonomiske beregning er imidlertid stor, hvorfor Energinet først foretager en sådan analyse, når de præsenteres for et konkret projekt, der er så langt udviklet, at der foreligger bankgarantier for dets realisering.

 

Tilbud fra konsulenter om at udføre en samfundsøkonomisk analyse

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat har bedt NIRAS A/S om tilbud på at foretage den omtalte samfundsøkonomiske analyse. NIRAS har i notat af 12. oktober 2018 beskrevet opgaven. Opgavebeskrivelsen er ledsaget af et tilbud på udførelsen. Tilbuddet fra NIRAS lyder på kr. 271.500.

 

Yderligere uafklarede forhold vedr. en 200 MW kystnær havmøllepark

Hvis resultatet af en analyse måtte vise, at der er en teoretisk mulighed for, at det er samfundsøkonomisk relevant at udbygge transmissionsforbindelserne mellem Bornholm og det svenske el-net som grundlag for opførelsen af en 200 MW kystnær havmøllepark ved Bornholm, vil en række yderligere forhold dog fortsat være uafklarede, såsom:

 

-        Vil der fortsat være muligheder for tilskud til produktionen fra kystnære havmølleparker, på sites som kommer i statsligt udbud? Eller vil der fremover alene være mulighed for åben-dør-projekter med ringere eller ingen støttemulighed?

 

-        Hvordan skal et mindre projekt på 200 MW kunne konkurrere med de langt større og bedre placerede nye projekter langt til havs, som Folketingets energiforlig fra 2018 lægger op til? For at være konkurrencedygtigt vil projektet skulle kunne levere den billigste strøm.

 

-        Det vil fortsat være uklart om potentielle mølleopstillerfirmaer til sin tid vil være interesserede i at opstille en 200 MW kystnær havmøllepark ved Bornholm. Økonomien i projekterne er blevet langt mere konkurrenceudsat, og den økonomiske risiko er større end tidligere. 

 

-        Hvordan ser fremtiden ud for nye kystnære havmølleparker set i forhold til de politiske udmeldinger fra Folketingets partier? Flere partier har tilsyneladende ”fået kolde fødder” med hensyn til flere kystnære havmølleparker, efter at det statslige udbud om kystnære havmøller i 2016 blev afgjort med to projekter, der skal stå færdige i Vesterhavet i 2020. Lige nu drøftes det at øge afstandskravet til kysten i forhold til tidligere. Dette vil yderligere fordyre løsningen.

 

-        Det er næppe sandsynligt, at potentielle mølleopstillerfirmaer skulle være villige til at bekoste projektudvikling af et kystnært havmølleprojekt ved Bornholm på 200 MW på det detaljeringsniveau, som er en forudsætning for at Energinet vil igangsætte en samfundsøkonomisk analyse om udbygning og forstærkning af transmissionsforbindelserne til det svenske el-net. Energinet betinger sig, at projektet skal være så langt i udviklingen, at developeren har opnået bankgarantier for projektets gennemførelse, før de bekoster en samfundsøkonomisk analyse.

 

 

Opsamling

Opsamlende kan det konstateres, at det er teknisk muligt at nå målet om en CO2-neutral elproduktion på Bornholm uden brug af landmøller. Det vil imidlertid være urealistisk bekosteligt for de firmaer, som i givet fald skulle investere i projekter baseret på de alternative teknologiske løsninger. Der er derfor ikke grund til at tro, at der er investorer eller selskaber, som ønsker at investere i sådanne projekter.

Dog må det tilføjes, at solceller inden for en overskuelig årrække forventes at blive økonomisk konkurrencedygtige med landvindmøller. Imidlertid vil kun en mindre udbygning af solceller på Bornholm være rentabel. Dette skyldes, at en større udbygning med solceller vil medføre en stigende produktion af el på tidspunkter, hvor strømmen hverken kan forbruges på Bornholm eller kan eksporteres til Sverige på grund af begrænset kapacitet i transmissionsforbindelserne.

 

  

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Klima- og Bæredygtighedsudvalget 26. november 2018

1.
Pressemeddelelse vedr. udbud af kystnære havmølleprojekter (DOCX)

2.
Referat fra KBU 27. august 2018 (DOCX)

3.
Rådgivningsaftale_Samfundsøkonomisk vurdering af nyt søkabel til Bornholm_12-10-2018 (PDF)

4.
19-09-2018 Notat - CO2-neutral elproduktion på Bornholm (PDF)

5.
Bilag 1_OOpgavebeskrivelse_Samfundsøkonomisk vurdering af nyt søkabel til Bornholm (PDF)

6.
brev_fra_lars_chr._lilleholt_vedr._arealreservation (PDF)

7.
Pressemeddelelse vedr. udbud af 50 MW kystnære havmøller ved Bornholm (DOCX)

8.
Noter fra møde med Energinet 16. august 2018 (DOC)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 7  Kompetencefordelingsplan mellem centre og fagudvalg

00.15.15A21-0098

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

26-11-2018

7

 

Hvem beslutter

Klima- og Bæredygtighedsudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Der er udarbejdet en ny kompetencefordelingsplan på de traditionelle tekniske områder som følge af den vedtagne styrelsesvedtægt samt den administrative organisering. Kompetencefordelingsplanen beskriver hvilke udvalg og centre, der har kompetence til at afgøre konkrete sager eller udføre de forskellige driftsopgaver.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·        at forslaget til kompetencefordelingsplan godkendes

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 29. oktober 2018:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune fik som følge af den politiske konstituering efter kommunalvalget en ny administrativ organisation per 1/1-2018. I den nye organisation er opgaverne på de traditionelle tekniske områder fordelt på flere centre i kommunen – Center for Erhverv, Byg og Sekretariat, Center for Natur, Miljø og Fritid samt Center for Ejendomme og Drift.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. februar 2018 den nye styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommune. Styrelsesvedtægten beskriver ansvars- og opgavefordelingen mellem de politiske fagudvalg.

 

Den nye styrelsesvedtægt og den nye administrative organisering har medført et behov for en opdateret kompetencefordelingsplan for de områder, der tidligere lå under Teknik- og Miljøudvalget.

Kompetencefordelingsplanen beskriver hvilke udvalg og centre, der har kompetence til at afgøre konkrete sager eller udføre de forskellige driftsopgaver.

Kompetenceplanen er bygget op omkring lovgivning samt kommunens driftsområder.

 

 

I kompetenceplanen anvendes følgende forkortelser for kompetence:

·        O for Orienteres

·        I for Indstiller

·        B for Beslutter

 

·        Adm for Administration

·        KBU for Klima- og Bæredygtighedsudvalg

·        NMU for Natur- og Miljøudvalget

·        ØEPU for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

·        KB for Kommunalbestyrelsen

 

Kompetenceplanen delegerer som under de tidligere udvalg beslutningskompetencen for en række opgaver til administrationen.

Den beskriver også kompetencen hos de forskellige udvalg i de sager, som skal behandles i flere udvalg.

Kompetenceplanen afspejler de beskrivelser af de forskellige udvalgs ansvarsområder, som det er beskrevet i styrelsesvedtægten.

Kompetenceplanen kan forventes revideret med jævnlige mellemrum som følge af lovrevisioner eller implementering af ny lovgivning.

 

Kompetenceplanen indstilles til fagudvalgenes og kommunalbestyrelsens godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Klima- og Bæredygtighedsudvalget 26. november 2018

1.
Udkast til kompetencefordeling 2018_201118 (DOCX)

2.
Styrelsesvedtægt (PDF)

3.
Seneste organisationsdiagram (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 8  Beskæftigelsesplan 2019

15.00.15P15-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

26-11-2018

8

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget orienteres

Natur- og Miljøudvalget orienteres

Børne- og skoleudvalget orienteres

Klima- og Bæredygtighedsudvalget orienteres

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal godkende Beskæftigelsesplan 2019 på møde den 20. december 2018, hvorefter Beskæftigelsesplanen 2019 offentliggøres.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)   At Beskæftigelsesplan 2019 godkendes

b)   At Beskæftigelsesplan 2019 videresendes til orientering i Integrationsrådet, Handicaprådet og Det regionale Arbejdsmarkedsråd.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 7. november 2018:

Indstillingen godkendes med få rettelser til Beskæftigelsesplan 2019.

 

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 26. november 2018:

Orienteringen taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget godkendte på deres møde den 5. september 2018 metode og proces for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2019. Udkast til Beskæftigelsesplan 2019 forlægges udvalgene til orientering og skal endelig godkendes af Kommunalbestyrelsen den 20. december 2018.

 

Beskæftigelsesplan 2019 tager udgangspunkt i de visioner Kommunalbestyrelsen har besluttet, beskæftigelsespolitiske mål, tværgående politikker og strategier samt rammebetingelser ved gældende lovgivning.

 

Beskæftigelsesplanen 2019 vil være en viderebearbejdning af Beskæftigelsesplanen 2018 idet en række initiativer er iværksat, og vil blive videreført ind i år 2019. Et gennemgående fokus vil være mål og strategier for, hvordan vi sikrer kvalificeret arbejdskraft for dels at fremme væksten i det Bornholmske samfund og dels understøtte den positive udvikling i tilflytningen til Bornholm. 

 

Beskæftigelsesministerens politiske mål for 2019

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har udmeldt syv beskæftigelsespolitiske mål for 2019, hvoraf kun det 7. punkt ”Flere personer med handicap skal i beskæftigelse” er nyt.

 

Ministerens mål er vejledende for kommunerne og skal således ikke nødvendigvis indgå i Beskæftigelsesplan 2019.

 

1.    Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse

 

2.    Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

 

3.    Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende

 

4.    Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.

 

5.    Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes

 

6.    Udsatte ledige skal have en indsats

 

7.    Flere personer med handicap skal i beskæftigelse. 

 

 

Kvalificeret arbejdskraft på Bornholm

Befolkningsstrukturen på Bornholm spiller en væsentligt rolle i forhold til rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. De senere års reformer har til formål at sikre, at flest mulige borgere får en tilknytning til enten uddannelse og/eller beskæftigelse og at færrest mulige personer modtager midlertidig eller varig offentlig forsørgelse.

 

Dette søges løst ved, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på en individuel, tværfaglig og sammenhængende indsats til borgerne som er i risikogruppen samt særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats, hvor samarbejdet på tværs af de kommunale centre er centralt.

 

I forbindelse med den stigende efterspørgsmål på arbejdskraft er der et udvidet fokus på rekruttering af kvalificeret arbejdskraft fra det øvrige Danmark samt udlandet.

 

Vedhæftet udkast til Beskæftigelsesplan 2019 er udarbejdet som en helhedsorienteret og sammenhængende plan mellem de udfordringer som Bornholm står overfor, de lokalt fastsatte mål, strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen samt beskæftigelsesministerens fastsatte mål for 2019. 

 

Procesplan

Beskæftigelsesplan 2019 videresendes til udvalgsorientering for behandling ved deres møder ultimo november/primo december 2018.

 

Formelt fra ministeren er der krav om, at Beskæftigelsesplanen godkendes af Kommunalbestyrelsen, sendes til høring i Det regionale Arbejdsmarkedsråd og efterfølgende offentliggøres på kommunes hjemmeside.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 7. november 2018

1.
Beskæftigelsesplan 2019 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 9  Sager til høring i Ældreråd og Handicapråd

00.01.00P35-0101

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

26-11-2018

9

 

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 26. november 2018:

Intet

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 10  Gensidig orientering

00.01.00P35-0101

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

26-11-2018

10

 

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 26. november 2018:

Intet