Referat
Børne- og Skoleudvalget
30-01-2018 kl. 13:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, 3700 Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Indgåelse af lokalaftale med Bornholms Lærerforening - efter høring
  åbent 3 Kvalitetsrapport 2016/2017
  åbent 4 Skolekoncerter 2018-2021
  åbent 5 Sager til høring i Handicaprådet
  åbent 6 Gensidig orientering



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-01-2018

1

 

 

Fraværende

Afbud fra Bente Helms

 

Bemærkninger til dagsordenen

Under behandlingen af punkt 2 deltager skolechef Steen Ebdrup og formanden for Bornholms Lærerforening Christian Faurholdt Jeppesen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Indgåelse af lokalaftale med Bornholms Lærerforening - efter høring

17.02.08P21-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-01-2018

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 12. oktober 2017 at videresende et medlemsforslag fra Bente Johansen til Børne- og Skoleudvalget. Medlemsforslaget blev fremsat med henblik på at begynde en proces, der havde til formål at afklare om kommunalbestyrelsen vil åbne mulighed for indgåelse af en lokalaftale med Bornholms Lærerforening (BLF).

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra BLF, skolelederne og skolechefen har efterfølgende belyst fordele og ulemper ved henholdsvis den gældende ”Fælles forståelse” og en udgiftsneutral lokalaftale.

I forbindelse med belysningen af fordele og ulemper har spørgsmålet ” Er den ”Fælles forståelse” dækkende for ledere og medarbejderes muligheder for at lave en god skole, eller skal der andre løsninger til?” været sendt i høring i skolebestyrelser og afdelings MED på alle skoler.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen

a)    at den nuværende praksis med ”Fælles forståelse” fortsætter, og at der ikke gives mulighed for indgåelse af en lokalaftale om lærernes arbejdstid

alternativt

b)    at der gives mulighed for indgåelse af en lokalaftale om lærernes arbejdstid

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. januar 2018:

ad b) anbefales.

Sagsfremstilling

Bente Johansen fremsatte i efteråret 2017 et medlemsforslag om muligheden for at indgå lokalaftaler mellem BRK og Bornholms Lærerforening (BLF). Forslaget lagde op til at begynde en proces, der havde til formål at afklare om kommunalbestyrelsen vil åbne mulighed for indgåelse af sådan en aftale. Kommunalbestyrelsen besluttede den 12. oktober 2017 at videresende medlemsforslaget til Børne- og Skoleudvalget.

Børne- og Skoleudvalget afholdt den 5. december 2017 dialogmøde med kommunalbestyrelsen, repræsentanter for skoleledelsen, skolebestyrelserne og formanden for BLF. Efterfølgende besluttede udvalget på et møde samme dag at iværksætte en belysning af fordele og ulemper ved den gældende ”Fælles forståelse” og en eventuel lokalaftale.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen på mødet i februar 2018 beslutter, at der skal gives mulighed for indgåelse af en aftale, indledes der realitetsforhandlinger mellem BRK og BLF om indgåelse af en aftale. Aftalen skal være indgået inden udgangen af marts 2018, så den kan træde i kraft fra og med skoleåret 2018/19 og indgå rettidigt i planlægningen af skoleåret.

Om dokumentet ”Fælles forståelse”

I den gældende ”Fælles forståelse” er intentionen at give ledere og medarbejdere bedst mulige vilkår til hensigtsmæssigt at fordele de samlede arbejdsopgaver under hensyntagen til arbejdsbelastningen for den enkelte medarbejder. Samtidigt fokuseres på den gensidige dialog om arbejdets udførelse, beskrivelse af opgavernes indhold og den enkelte medarbejders mulighed for fleksibel tilrettelæggelse og afvikling af arbejdstiden. 

 

Den nedsatte arbejdsgruppe med repræsentanter fra BLF og skolelederne samt skolechefen har i januar 2018 afholdt en række møder og i fællesskab udarbejdet en oversigt over de temaer, der af parterne er fundet væsentlige i forhold til en vurdering af fordele og ulemper ved henholdsvis ”Fælles forståelse” og en lokalaftale om lærernes arbejdsforhold.

 

BLF og skolelederne er enige om, at den ”Fælles forståelse” er et godt udgangspunkt for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid.

 

BLF fremhæver dog behovet for en aftale, hvor kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med den danske model viser de lokale parter tillid til at finde en lokal løsning, da lærerne er den eneste gruppe, der ikke har en overenskomst, men arbejder under en lov. I en aftale har begge parter en gensidig forpligtelse for at lykkes. BLF ønsker, at en mindre del af arbejdstiden stilles til rådighed for den enkelte lærer, primært til brug for den individuelle forberedelse.

 

Skolelederne ser en række udfordringer i forhold hertil, primært i opgaven med at planlægge og afvikle fællesmøder i teamene, pædagogiske udvalg m.v., såfremt den enkelte lærers tilstedeværelsestid reduceres.

 

Arbejdsgruppens medlemmer er enige om, at der ikke sigtes efter en aftale med en fast forberedelsesfaktor pr. undervisningstime.

 

Følgende temaer er vurderet og beskrevet i forhold til fordele og ulemper ved ”Fælles forståelse” henholdsvis indgåelse af lokalaftale:

 

Individuel forberedelse

 

BLF læggere stor vægt på intentionen i ”Fælles forberedelse” om dialog forud for udarbejdelse af opgaveoversigten over lærernes arbejde, men samtidigt vurderer BLF, at ledelsen har vanskeligt ved at finde tilstrækkelig tid til at løse dialogopgaven sammen med lærerne. Derfor mener BLF, at det er vanskeligt at tilgodese det professionelle råderum på trods af de gode intentioner.

 

Det påpeges ligeledes, at forberedelsestiden ikke er særlig konkret beskrevet, og at det er uklart, hvordan tid til forberedelse sikres, når der opstår akutte opgaver i løbet af skoledagen.

 

Skolelederne anfører, at både opgavefordelingen og tid til forberedelse kan planlægges og udmøntes fleksibelt med udgangspunkt i de lokale forhold på den enkelte skole.

 

En lokalaftale vurderes af BLF at kunne sikre tid til den individuelle faglige forberedelse i kraft af en pulje timer til det professionelle råderum. Skolelederne påpeger her, at en pulje til det professionelle råderum skal være udgiftsneutral, bl.a. i forhold til arbejdstidsbestemte tillæg og der ses en risiko for, at en sådan pulje i nogle tilfælde vil kunne medføre merudgifter til øget vikarforbrug.

 

Tilstedeværelse:

 

BLF vurderer, at en fordel ved den ”Fælles forståelse” er en klar afgrænsning af arbejdstiden, men at lærere på forskellige skoler oplever forskellige muligheder for fleksibilitet i arbejdstidens tilrettelæggelse og afvikling, samt at der i nogle tilfælde ikke er tilstrækkelig fred og ro på arbejdspladsen til forberedelsesarbejdet.

 

Skolelederne ser en fordel i, at den samlede opgaveløsning i dag kan tilrettelægges inden for tilstedeværelsestiden.

 

BLF anbefaler, at der ved en lokal aftale bør afsættes en mindre del af arbejdstiden til rådighed for lærerens egen fleksible anvendelse, både med hensyn til tid og sted.

 

Skolelederne vurderer, at en reduktion i lærernes tilstedeværelsestid på skolerne vil give større ledelsesmæssige udfordringer ved tilrettelæggelse af fællesaktiviteter som teamsamarbejde, fællesmøder m.v.

 

BLF anerkender fuldt ud ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet i den samlede arbejdstid.

 

Teamsamarbejde:


BLF vurderer, at nogle team oplever det som ufleksibelt, at teammøder kun kan placeres i tilstedeværelsestiden, hvorimod skolelederne vurderer, at tilstedeværelsen giver størst mulig fleksibilitet i tilrettelæggelsen af teamsamarbejdet.

 

Generelt eller individuelt gældende aftaler:


Arbejdsgruppen er enig om at anbefale, at en eventuel aftale skal være en generel aftale, der gælder alle de omfattede medarbejdere.

 

Timepuljer til konkrete opgaver:

 

Arbejdsgruppen er enig om, at der såvel i den gældende ”Fælles forståelse” som i en eventuel lokalaftale i nødvendigt omfang bør udarbejdes overordnede opgavebeskrivelser for ”Andre opgaver” i samarbejde mellem leder og medarbejder, og at der i denne dialog bør indgå en drøftelse af opgavernes omfang.

 

Skolernes mulighed for selvstændig prioritering:

 

Arbejdsgruppen er som nævnt enig om at anbefale, at en eventuel aftale skal være gældende for alle skoler, der bør ikke være tale om lokale skoleaftaler.

 

Skolernes selvstændige og lokale udvikling er og bør fortsat være uafhængig af en evt. lokalaftale om lærernes arbejdstid.

 

Høring

 

I forbindelse med belysningen af fordele og ulemper har spørgsmålet:

”Er den ”Fælles forståelse” dækkende for ledere og medarbejderes muligheder for at lave en god skole eller skal der andre løsninger til?” været sendt i høring i skolebestyrelser og afdelings MED på skolerne.

 

Der er indkommet i alt 13 høringssvar, der er bilagt sagen.

 

Aavangsskolens bestyrelse og MED udvalg anbefaler, at kommunalbestyrelsen beslutter, at BRK og BLF indleder drøftelser med henblik på at udarbejde en lokalaftale.

 

Paradisbakkeskolens bestyrelse mener ikke, at spørgsmålet hører til i skolebestyrelsen og at forståelsespapiret lokalt er udmøntet på en tilfredsstillende måde, men at lærergruppen generelt gerne vil have en lokalaftale.

 

Ungdomsskolens bestyrelse og MED udvalg mener, der skal arbejdes frem mod en lokalaftale med udgangspunkt i det gældende forståelsespapir, der er dækkende for ledere og medarbejderes muligheder for at lave en god skole.

 

Svartingedal Skoles bestyrelse vurderer, at forståelsespapiret er tilstrækkeligt dækkende for både ledelse og medarbejdere, men at der bør arbejdes på en ledelsesmæssig forpligtelse i anvendelsen af forståelsespapiret.

 

Svartingedal Skoles MED udvalg er enige i bestyrelsens høringsvar, men at ledelsens forpligtelse til at anvende forståelsespapiret skal sikres gennem en lokalaftale.

 

Kongeskærskolens bestyrelse oplever, at den fælles forståelse fungerer godt og ønsker, at der fremover er gode muligheder for at aftale hverdagen lokalt. En overordnet ø-dækkende aftale bør ikke sætte snævrere og mindre fleksible rammer end dem, der arbejdes med i dag.

 

Kongeskærskolens MED udvalg oplever, at den fælles forståelse fungerer godt og at en evt. ø-dækkende aftale skal give muligheder for fleksibilitet i mindst samme omfang som hidtil. Samtidig påpeges, at indgåelse af lokalaftale vil blive opfattet som en tillidserklæring fra Bornholms Regionskommune til områdets ansatte.

 

Heldagsskolens bestyrelse finder den fælles forståelse dækkende for ledere og medarbejderes mulighed for at skabe en god skole.

 

Heldagsskolens MED udvalg mener den fælles forståelse er et godt udgangspunkt og er dækkende for en fortsat konstruktiv dialog mellem BLF og BRK. Samtidig peges på ønsket om, at BLF og BRK har fokus på mængden af opgaver inden for arbejdstiden.

 

Kildebakkens bestyrelse og MED udvalg peger på, at forståelsespapirets punkt 8 giver gode rammer og en høj grad af fleksibilitet til den enkelte skole og bakker op om at forståelsespapiret er et godt udgangspunkt for en lokalaftale.

 

Søndermarksskolens bestyrelse og MED udvalg finder ikke, at der er grund til at indgå aftale mellem BLF og BRK om lærernes tilstedeværelse/arbejdstid og anbefaler, at der fortsat arbejdes ud fra forståelsespapiret

 

Hans Rømer Skolens bestyrelse henviser til høringssvar fra skolens MED udvalg, da bestyrelsen mener, at spørgsmålet om en lokalaftale er et forhold, der ligger mellem arbejdsmarkedets parter.

 

Hans Rømer Skolens MED udvalg mener, at den fælles forståelse er dækkende for ledere og medarbejderes muligheder for at lave en god skole og at forståelsespapiret bliver efterlevet og fungerer, dog efterspørges forberedelsesblokke. Det bemærkes ligeledes, at en håndfuld lærere gerne ser en pulje af timer, som den enkelte selv kan disponere over i løbet af skoleåret.

 

Økonomiske konsekvenser

Indgåelse af en lokalaftale forudsættes at være udgiftsneutral. Det forudsættes ligeledes, at en pulje til det professionelle råderum skal være udgiftsneutral, bl.a. i forhold til arbejdstidsbestemte tillæg og der ses en risiko for, at en sådan pulje i nogle tilfælde vil kunne medføre merudgifter til øget vikarforbrug.

 

BLF anerkender skolelederens ret til at lede og fordele arbejdet i den samlede arbejdstid. Skolelederne gør dog opmærksom på, at der kan opstå en konflikt, hvis en lærer, der havde planlagt at arbejde hjemme med kort varsel af lederen anmodes om at blive på arbejdspladsen. Anmodningen kunne blive aktuel i tilfælde, hvor der skal løses en akut opgave. Hvis denne konflikt ender med, at læreren alligevel skal arbejde hjemme, vil skolen skulle indkalde en vikar. Det giver naturligvis en ekstra udgift for skolen.

 

Spørgsmålet om økonomiske konsekvenser har været forelagt Center for Økonomi og Personale. Generelt anføres, at det er vanskeligt at kommentere på en tænkt aftale, og at der kun kan kommenteres på de overordnede rammer for en evt. lokalaftale.

 

Aftalen forudsættes at være udgiftsneutral. Ud fra et styringsmæssigt perspektiv, er det væsentligt at en aftale i udgangspunktet også er udgiftsneutral over tid.

 

I forbindelse med budgetprocessen foretages en tilpasning af kommunens budgetter i forhold til den demografiske udvikling i kommunens befolkning. På skoleområdet indebærer tilpasningen en reduktion i budgetrammen på mere end 8 mio. kr. fra 2018 til 2021 jf. de nugældende befolkningsprognoser. En evt. lokalaftale vil for at være udgiftsneutral, i samme omfang som hidtil, skulle sikre sammenhæng mellem aftale, budgetramme og budgettildelingsmodel samt den demografiske tilpasning af budgetrammerne.

 

Derudover skal en lokalaftale være så fleksibel, at der sikres en smidig økonomisk styring. Det gælder i forhold til skoleårets planlægning og den påvirkning antal klasser og klassestørrelser bl.a. giver, men også i forhold til den løbende økonomistyring. 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Kvalitetsrapport 2016/2017

17.01.10P05-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-01-2018

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kvalitetsrapporten for skoleåret 2016/2017 foreligger nu til behandling

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at Børne- og Skoleudvalget indstiller kvalitetsrapporten for 2016/2017 for det bornholmske skolevæsen til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. januar 2018:

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten er udarbejdet i administrationen. Den udarbejdes efter gældende lov hvert andet år. Rapporten er udarbejdet med fokus på skoleåret 2016/2017, som sammenlignes med de 2 foregående skoleår. Kvalitetsrapporten skal offentliggøres på kommunens hjemmeside - brk.dk senest d. 31/3 2018. Oplysninger der er omfattet af tavspligt, resultaterne af de nationale test, må ikke offentligøres. 

Kvalitetsrapporten indeholder et overblik over mål og resultatmål, en sammenfattende helhedsvurdering, derefter vurderinger af kommunens samlede skolevæsen samt for hver af kommunens skoler i forhold til både de nationale og de lokale målsætninger i form af:

 

Opsamling af resultater

Der er stor opmærksomhed omkring elevernes resultater både blandt politikere og fagfolk. På Bornholm scorer eleverne generelt under landsgennemsnittet i forhold til både de faglige parametre og de sociale indikatorer.

 

For at hæve det faglige niveau sætter skolevæsenet blandt andet ind med efteruddannelse af personalet i form af forskellige linjefag og pædagogiske udviklingsprojekter fx A.P. Møller- projektet. I indeværende skoleår foregår der udviklingsprojekter med ministeriets læringskonsulenter på flere af kommunens skoler. Derudover er Aavangsskolen med i Program for fagligt løft af de svageste elever og 3 skoler er med i et projekt med TURBO-forløb for de ikke uddannelsesparate elever på 8. årgang.

Skolerne udarbejder handleplaner for arbejdet indenfor forskellige områder bl.a. læsning og matematik. Der er uddannet læse- og matematikvejledere som deltager i dette arbejde og som er med i udførelsen og opfølgningen af diverse initiativer.

 

Skolechefen har i perioden 25/10 - 18/12 2017 været på besøg på alle skoler. Ved den anledning er både de nationale og de lokale målsætninger blevet drøftet.

Der er udarbejdet et fortroligt tillæg til kvalitetsrapporten, hvor resultaterne fra de nationale test fra skoleåret 2016/2017 bliver præsenteret.

Høring

Kvalitetsrapporten har været i høring i skolebestyrelserne ved de Bornholmske skoler med høringsfrist d. 20/12 2017.

Skolerne har taget rapporten til efterretning. Nogle skoler har bemærkninger til deres resultater. Høringssvarene kan læses i deres fulde længde i kvalitetsrapporten.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 30. januar 2018

1.
kvalitetsrapport 2016-2017 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Skolekoncerter 2018-2021

20.03.01Ø54-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-01-2018

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter.

Resumé

Organisationen Levende Musik i Skolen (LMS) har fremsendt en ny 3-årig samarbejdsaftale vedr. skolekoncertordningen ”Musik i Tide” for perioden 2018-2021. Det skal besluttes om skolekoncerterne på øens folke- og privatskoler skal fortsætte.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

·         at Børne- og Skoleudvalget beslutter, om skolekoncerterne skal fortsætte i perioden 2018 til 2021

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. januar 2018:

Børne- og Skoleudvalget beslutter at fortsætte skolekoncerter i perioden 2018-2021.

Sagsfremstilling

Den nuværende samarbejdsaftale mellem regionskommunen og Levende Musik i Skolen (LMS) om skolekoncerter udløber med udgangen af skoleåret 2017/2018. LMS har i den anledning fremsendt en ny samarbejdsaftale for skoleårene 2018/19, 2019/20 og 2020/2021 til godkendelse.
 

Det fremgår af aftalen, at der i løbet af aftaleårene gennemføres 33 koncerter, som tilbydes alle kommunens elever fra 0. til 9.klasse. Det betyder, at koncerterne fordeles blandt privatskoler og folkeskoler. Kommunen er forpligtet til at udpege en kontaktperson, som har til opgave at koordinere kommunens deltagelse i skolekoncertordningen.

 

Det får vi

Alle skoler får i hvert skoleår koncerter efter elevtal, det vil sige at skoler med indskoling/mellemtrin får koncerter til disse to elevgrupper (dobbelt-op af den enkelte koncert, hvis elevtallet og lokaliteten kræver det) og skoler med indskoling/mellemtrin/udskoling får således årlige koncerter til alle tre elevgrupper.

 

Koncerterne forberedes på den enkelte skole, idet der til samtlige koncerter udbudt af LMS udsendes undervisningsmateriale til gennemgang med de pågældende elever – disse materialer tilgodeser en bred vifte af Fælles Mål.

 

Efter koncerterne evaluerer den enkelte skole den netop gennemførte koncert, ligesom de optrædende musikere evaluerer deres oplevelse på den enkelte skole.

 

De samme musikere spiller typisk 3-5 koncerter i løbet af et besøg på øen. Musikerne er professionelle og meget engagerede i dét at spille for skoleelever. Vi får året igennem besøg på øens skoler af vidt forskellige koncerter. I indeværende skoleår 2017/18 har skolerne haft besøg eller afventer besøg af:

 

Indskoling: HeartBeat (stomp, percussion), HipSomHap (hiphop, rap & DJ), Frans Bak & Sønner (nye sange om dyr), Saltomortale (musikalsk Klods Hans-fortælling).

 

Mellemtrin: Soma og Lil (celloduo, vokal), Postyr (elektronisk vokalmusik), Jacob Nielsen (klassisk piano med et twist).

 

Udskoling:Tangokvintetten (argentinsk tango), Goin’ back to New Orleans (New Orleans-inspireret musikshow).

 

Altså et meget bredt koncertprogram, som skolerne er særdeles begejstrede for.

 

Uden denne LMS-skolekoncertordning ville det være helt umuligt at få skolekoncerter til Bornholm, idet den samlede udgift i så fald skulle afholdes af den enkelte skole herunder musikerhonorar, overnatning, transport m.m. Det er ikke alle kommuner der er med i LMS ordninger. Flere kommuner står på ventelister. Kommunes skolekoncertkoordinator gør opmærksom at, hvis Bornholm først meddeler, at man ikke længere ønsker at være med i ordningen, vil det formentligt blive umuligt at komme med i den igen.

 

Økonomiske konsekvenser

På Børne- og Skoleudvalgets budget er der afsat 269.316 kr. til skolekoncertordningen i 2018 og overslagsårene 2019-2022.

I skoleåret betales 122.302 kr. (163.068,75 kr. inkl. moms) for koncerterne. Beløbet er elevtalsafhængigt, men elevprisen (32,50 ekskl. moms) fastfryses i den 3-årige aftaleperiode. Hertil kommer udgifterne på 75.000 kr./år til skolekoncertkoordinatoren. Derudover skal påregnes omkostninger til transport og møder på ca. 3.000 kr. i forbindelse med skolekoordinatorens koordineringsopgaver. Udgiften pr. år er derfor 200.302 kr. 

 

Det skal bemærkes, at aftalen gælder for tre skoleår ad gangen, og derfor ikke kan opsiges før 2021.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 30. januar 2018

1.
Kontrakt med LMS 2018-21 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Sager til høring i Handicaprådet

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-01-2018

5

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at der ikke er sager til høring

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. januar 2018

Godkendt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Gensidig orientering

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

30-01-2018

6

 

 

 

·         Aftale besøgsrunde for udvalgets område

·         Ønsker om at komme i praktik

 

Børne- og Skoleudvalget, den 30. januar 2018:

Taget til efterretning.

Planlægning af besøgsrunde udsættes til næste møde.