Referat
Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget
31-01-2018 kl. 16:00
mødelokale 1, Vibegård, Vibegårdsvej 2, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Udpegning af observatør til Bornholms Vækstforum
  åbent 3 Temadrøftelse - Ungeindsatsen i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering
  åbent 4 Forslag om udarbejdelse af helhedsorienteret strategi på uddannelsesområdet på Bornholm
  åbent 5 Forslag om understøttelse af unge i erhvervsuddannelser
  åbent 6 Udflytning af uddannelser til provinsen
  åbent 7 Udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen
  åbent 8 Vielser af udenlandske statsborgere
  åbent 9 Rammerne for den decentrale borgerservice
  åbent 10 Filmproduktion på Bornholm
  åbent 11 Sager til høring i Ældreråd og handicapråd
  åbent 12 Gensidig orientering



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0100

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-2018

1

 

 

Fraværende

Kirstine van Sabben var fraværende fra punkt 4.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Udpegning af observatør til Bornholms Vækstforum

24.10.00A30-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-2018

2

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter

Resumé

Der skal udpeges en observatør fra øens sport- og idrætsliv til Bornholms Vækstforum for perioden 2018-2022. På baggrund af et politisk ønske ved forrige udpegning af en observatør forelægges et oplæg til en udpegningsprocedure til godkendelse. 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektør for Fritid og Kultur indstiller

·         at proceduren for udpegning af observatør fra øens sports- og kulturliv til Bornholms Vækstforum godkendes

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 31. januar 2018:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal i februar træffe beslutning om sammensætningen af Bornholms Vækstforum for perioden 1.april 2018 til og med 31. marts. 

Ifølge Lov om erhvervsfremme skal Bornholms Vækstforum bestå af 21 medlemmer. Dog har Kommunalbestyrelsen mulighed for at supplere med observatører. I løbet af funktionsperioden behandler Vækstforum bl.a. ansøgninger til EU strukturfonde og regionale udviklingsmidler ligesom der arbejdes med strategier og handleplaner for erhvervsudvikling.  Observatørerne har taleret, men ikke stemmeret ved møderne.

Kommunalbestyrelsen har valgt at udpege seks observatører til det nye Vækstforum herunder en repræsentant fra øens sports- og kulturliv. Jævnfør tidligere praksis har det stående politiske fagudvalg med ansvar for fritids- og kulturområdet udpeget denne repræsentant.
Forrige gang ønskede daværende Fritids- og Kulturudvalg, at der blev udarbejdet en procedure for udpegningen.

Administrationen forelægger derfor i det følgende et forslag til en procedure for udpegning af en repræsentant for Bornholms sports- og kulturliv til Bornholms Vækstforum.



Forslag til udpegningsprocedure

Administrationen foreslår, at kommunens to kulturelle råd og Idrættens Videns- og Kompetenceråd forpligtes til at udpege tilsammen fire kandidater, hvoriblandt det stående politiske fagudvalg for fritids- og kulturområdet udpeger en observatør.

Indstillingsretten fordeles således, at Musik-og Teaterrådet og Kunst- og Kulturhistorisk Råd hver indstiller en repræsentant fra øens kulturliv, mens Idrættens Videns- og Kompetenceråd indstiller to repræsentanter fra det bornholmske idrætsliv. 

Med henvisning til ligestillingsloven skal det efterstræbes, at kandidatfeltet har en ligelig fordeling af begge køn.


Tidslinje

Såfremt ovenstående procedure godkendes kan fagrådene udpege kandidater til observatørposten i februar, hvorefter Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget (JUFU) kan udpege observatøren på udvalgsmødet i april.  

31.01

Godkendelse af udpegningsprocedure

05.02

Idrættens Videns- og Kompetenceråd indstiller to repræsentanter fra idrætslivet

Marts

Kunst- og Kulturhistorisk Råd indstiller en repræsentant fra kulturlivet

Marts

Musik- og Teaterrådet indstiller en repræsentant fra kulturlivet

11.04

JUFU udpeger en repræsentant blandt indkomne indstillinger

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Temadrøftelse - Ungeindsatsen i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

15.20.05P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-2018

3

 

Hvem beslutter

Job, Udvikling og Fritid

Resumé
Udvalget har valgt, at der på hvert udvalgsmøde skal være et særligt fokus på et af de områder udvalget har ansvaret for. I den forbindelse vil der være en temadrøftelse af ungeindsatsen i Center for Job, uddannelse og rekruttering.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

 

·         at Job, Udvikling og Fritidsudvalget drøfter ungeindsatsen ud fra oplægget.

 

Job, Udvikling og Fritidsudvalget 31. januar 2018:

Drøftet.

Sagsfremstilling

Leder af Ungeporten i Center for Job, uddannelse og rekruttering vil deltage under punktet.

Ungeindsatsen i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

Ungeindsatsen i centret tager udgangspunkt i Ungeporten, hvor uddannelsesvejledere (UU Bornholm) og sagsbehandlere (jobcenter) sidder sammen i et tværfagligt fællesskab – under samme tag og med fælles ledelse. Sådan har det været siden 2013, hvor jobcentrets ungeindsats og UU Bornholm fusionerede til én organisatorisk enhed og flyttede sammen i lejede lokaler på Campus Bornholm. Dermed var grundlaget for en ungeindsats med fokus på uddannelse for alle etableret!

Om Ungdommens Uddannelsesvejledning Bornholm

Nedenfor er en skematisk oversigt over UU Bornholms vejledningsindsatser. Som det fremgår, har UU (mere eller mindre) kontakt til samtlige unge i aldersgruppen (ca.) 14-18 år og en stor andel af de unge over 18 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det giver en stor bredde i viden om de unge og deres valg af uddannelse helt fra grundskolen, over overgangen til ungdomsuddannelse og videre til anden og videre uddannelse. Derudover har UU et samarbejde med mange forskellige uddannelsesaktører helt fra grundskole til ungdomsuddannelsesinstitutioner, særlige tilrettelagte uddannelsesinstitutioner og andre aktører på uddannelses- og jobmarkedet.

Kobling mellem uddannelsesvejledning og sagsbehandling i Ungeporten

I Ungeporten mødes den unge entydigt af en fælles uddannelsesrettet indsats. Således mødes den unge, der henvender sig i Ungeporten af en uddannelsesvejledningssamtale som det allerførste. Det betyder i praksis at en del unge bliver ”vendt i døren” og i stedet for at søge om offentlig forsørgelse, starter på en uddannelse. De unge, der trods vejledningssamtalen, fortsat ønsker at søge om offentlig forsørgelse fortsætter herefter til en visitation med en sagsbehandler. Sagsbehandler vurderer den unges parathed i forhold til ordinær uddannelse og fastlægger de første trin i indsatsen – med mål om at den unge (igen) kommer i gang med og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Sagsbehandling i Ungeporten

Sagsbehandler vurderer den unges parathed i forhold til ordinær uddannelse i forhold til følgende visitationskategorier:

 

 

 

Nov 2015         Nov 2016

Nov 2017

 

Uddannelseshjælp. Antal personer

 

Antal personer

Antal personer

Antal personer

 

Bornholm

Visitationskategori i alt

310

268

237

 

Uddannelsesparat

102

109

120

 

Åbenlys uddannelsesparat

24

24

15

 

Aktivitetsparat

183

134

102

 

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer


Fokus i indsatsen – og rammerne herfor

Omdrejningspunktet for indsatsen i Ungeporten – uanset om den unge er på offentlig forsørgelse eller ej – er uddannelsesplanen. Uddannelsesplanen danner rammen for de indsatser og aktiviteter, som fastlægges og tilrettelægges sammen med den unge – altid med mål om, at den unge går i gang med og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. For nogle unge er der tale om en ganske kortvarig indsats, for andre unge må det forventes at indsatsen bliver langvarig, idet den unge har komplekse problemstillinger, der står i vejen for ordinær uddannelse, og for andre unge igen vil indsatsen blive rettet mod at den unge afklares i forhold til anden forsørgelse (typisk fleksjob eller førtidspension), og perspektivet om ordinær uddannelse, og på sigt ordinært job, forlades.

De lovgivningsmæssige rammer for indsatsen er i korte træk som følger:

-      Indsatsen skal rettes mod ordinær uddannelse på ordinære vilkår

-      Der skal være hyppig og løbende kontakt (=personlige samtaler) med den unge under hele kontaktforløbet, som udgangspunkt min. hver 2. måned (for nogle grupper hyppigere)

-      Den unge skal, for at bevare retten til offentlig forsørgelse, (uddannelsehjælp):

o  Være aktivt uddannelsessøgende (for de uddannelsesparate) og evt. jobsøgende

§ Fuldtidsjobsøgende for de åbenlyst uddannelsesparate

§ Dokumentere 225 arbejdstimer om året for langt de fleste næsten uanset problematikker og barrierer i forhold til uddannelse

o  Tage imod aktiveringstilbud kontinuerligt (maks. 4 uger mellem tilbud). Første tilbud skal iværksættes senest 4 uger efter henvendelse til kommunen

 
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er jobcentrets centrale lovgivningen, sætter i stor udstrækning rammerne for den beskæftigelsesrettede indsats – også for de unge. Og her er fokus ligeledes entydigt; de unge (under 30 år), der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have en beskæftigelsesrettet indsats med mål om at den enkelte bliver i stand til at søge ind på og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.  Og i denne indsats trækker Ungeporten på mange forskellige redskaber:

 

Fordi de lovgivningsmæssige krav til indsatsen er så massive og regulerende er det nødvendigt at operere med en i udgangspunktet automatiseret 1. gangsaktivering. Det betyder at der er truffet beslutning om at

 

Nedenfor beskrives et par af de tilbud, som Ungeporten ved nærværende ønsker særligt at fremhæve:

Figur 1Data fra Brobygning til Uddannelse (21/8-17-15/1-18)

Og de unge bekræfter at der er tale om et forløb og en indsats, der gør en forskel: Der vil blive vist et videoindslag på mødet med interview af de unge.

Det tværfaglige samarbejde er afgørende i Ungeporten

I forhold til unge på offentlig forsørgelse har sagsbehandlere og uddannelsesvejledere i Ungeporten et bredt og solidt samarbejde på tværs af kommunens centre, på tværs af sektorer og med og omkring de bornholmske virksomheder. Således varetager sagsbehandlerne i Ungeporten opgaven som koordinerende sagsbehandler for alle unge, der vurderes at være aktivitetsparate, jfr. ovenfor, ligesom sagsbehandlerne og UU-vejlederne i fællesskab sørger for at der etableres et godt, solidt og helhedsorienteret samarbejde også for de unge, der vurderes at være tættere på job og uddannelse, men hvor vejen dertil trods alt alligevel går via en tværfaglig sammenhængende indsats. Ungeportens mest centrale samarbejdspartnere er bl.a.:

Tekstfelt: Med de mange og forskelligartede samarbejdspartnere og aktører omkring de unge er Ungeportens medarbejdere særledes rutineret i at navigere i tværfaglige og tværsektorielle fora, hvor mange perspektiver, interesser og optikker er i spil. Det fordrer en solid fagfaglighed og en åbenhed og nysgerrighed i forhold til at blive klogere på de mange andre i samarbejdet. Derfor arbejder alle medarbejdere i Ungeporten ud fra et løsningsforkuseret, empowermentorientret og anerkendende udgangspunkt i mødet med den unge og de mange samarbejdspartnere

Et par andre headlines fra Ungeporten

I Ungeporten arbejdes der til stadighed om udvikling af indsatsen, servicen og kvalitet heri. Det betyder at Ungeporten indgår i mange forskellige (mere eller mindre formelle) projektsammenhænge. Herunder fremhæves et par af disse:

Tekstfelt: Projekt Ungeguide: Socialfondsprojekt frem til juli 2019 med fokus på og formål om at fastholde flere unge i ungdomsuddannelse. Projektet har to delprojekter (Ungegide og Ung på Vej), hvoraf Ungeguide-delen udføres i Ungeportens regi og har fokus på at initiere fællesskaber blandt de unge, der er på vej til eller i gang med en ungdomsuddannelse. Dette delprojekt omfatter 3 medarbejdere
      Brug for Alle Unge: Udviklingsprojekt initieret og finansieret af Undervisningsministeriet (via deres satspuljeenhed Brug For Alle Unge) frem til juli 2018 med fokus på og formål om at flere unge bliver uddannelsesparate. Projektet udføres i UU-regi og omfatter to del indsatser; en indsats rettet mod elever med bekymrende fravær i grundskolen (Come Back) og en indsats rettet mod unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, men som er i ordinært job.
      Ungerådgivning: Samarbejdsprojekt mellem Center Sundhed og Center for Job, Uddannelse og Rekruttering med fokus på og formål om at tilbyde børn, unge, forældre og professionelle rådgivning i forhold til unge med et bekymrende forbrug af rusmidler. Projektet er forankret i Center Sundhed (misbrugsområdet), men med delt ledelse mellem de to centre. De to projektmedarbejdere (ungerådgivere) har base i Ungeporten, hvorfra langt det meste af rådgivningen udføres.
      Udsyn i Udskolingen: Samarbejdsprojekt mellem UU-vejledning og folkeskolen med fokus på og formål om at gøre flere unge i udskolingen klar til at træffe et kvalificeret, bevidst og reflekteret uddannelsesvalg ved udgangen af 9. klasse. UU Bornholm har haft projektledelsen og –koordineringen på tværs af skoler i perioden 2015-2018.
      Frem i Lyset: Partnerskabsprojekt mellem BRK og Ungdommens Røde Kors med fokus på og formål om at etablere bæredygtige og frivillige fællesskaber blandt børn og unge. Projektet omfatter bl.a. etablering af Fællesværker, gennemførelse af skoleforløb samt mentorordninger for og med unge på frivillig basis.
      
      De ”skraverede” projekter er projekter, hvor det set med Ungeporten øje er vigtigt at få skabt et samarbejde, idet der i forhold til sidde projekter er store overlap i forhold til Ungeportens nuværende eller fremtidige indsatser, målgrupper, tilbud m.v. Disse projekter kalder således på en særlig opmærksomhed og et særligt ønske om inddragelse! Disse projekter involverer ikke medarbejdere fra Ungeporten i dag
       
      
      
      
       

 

Ungeporten - refleksioner og tanker om fremtiden

Den kommunale ungeindsats i sin helhed står i de kommende år overfor nogle spændende forandringer. Således er der i forbindelse med den politiske aftale om ”Bedre veje til Uddannelse og Job” (oktober 2017) truffet beslutning om etablering af en kommunal ungeindsats i alle landets kommuner. Omdrejningspunktet for denne indsats er uddannelse til alle og dermed adgang til job og det centrale værktøj i indsatsen er uddannelsesplanen, som følger den enkelte fra grundskolen (7.-8. klasse) og indtil den 25. år.

Centralt i den kommende kommunale indsats står uddannelsesvejledning og jobcentrets ungeindsats. Disse to elementer kan så suppleres med andre aktører, partnere og indsatser alt efter, hvad der i den enkelte kommune vurderes mest hensigtsmæssigt, men der er for så vidt ingen tvivl om at Ungeporten som fundament i og udgangspunkt for den kommende kommunale ungeindsats står solidt og velafprøvet – simpelthen fordi BRK på dette område besluttede at sammenlægge UU Bornholm og jobcentrets ungeindsats for flere år siden! Nu er tiden inde til igen at overveje, hvordan man i kommunen vil møde de unge med et krav om og en forventning til at de (på kortere eller længere) sigt gennemfører en kompetencegivende uddannelse for derved at stå stærkt på et arbejdsmarked, der til stadighed oplever større og større udfordringer i forhold til at kunne rekruttere tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.

I kampen mod dette, skal den kommunale ungeindsats sørge for at stadig flere unge komme i spil til disse jobs – uanset om den unge har forudsætninger for ordinær uddannelse og job eller ej.

Med tanke på at langt de fleste unge klarer sig i uddannelsessystemet og videre i job, er det vigtigt også at holde sig for øje, at der er en lille gruppe, som har det svært. Begge grupper er målgrupper i den kommende kommunale ungeindsats – både dem, der kan og vil og dem, der har brug for hjælp til at kunne!

Vi har brug for alle unge fremover – det skylder vi de bornholmske unge, det skylder vi de bornholmske virksomheder og det skylder vi hinanden i det bornholmske samfund.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Forslag om udarbejdelse af helhedsorienteret strategi på uddannelsesområdet på Bornholm

54.00.00G00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-2018

4

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-18

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Resumé

Der foreligger i dag ikke en sammentænkt og helhedsorienteret strategi for uddannelsesområdet på Bornholm. En strategi på området vil medvirke til dels ensrettede indsatser og dels en udnyttelse af de synergipotentialer der er i en sammentænkt indsats, som skal medvirke til et så stort og bredt udbud af uddannelse på Bornholm som muligt. Der foreslås derfor udarbejdet en strategi på området. 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at udvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen at beslutte udarbejdelse af helhedsorienteret strategi på uddannelsesområdet på Bornholm.

·         at udvalget beder uddannelsesudvalget under udvalget om at forestå udarbejdelsen af forslag til strategi for uddannelsesområdet på Bornholm.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 31. januar 2018:

a) Udvalget peger på, at Kommunalbestyrelsen beslutter, at der udarbejdes en helhedsorienteret strategi på uddannelsesområdet på Bornholm
b) Udvalget peger på, at uddannelsesudvalget under udvalget forestår udarbejdelsen af forslag til strategi for uddannelsesområdet på Bornholm. Der udarbejdes et kommissorium, som forelægges udvalget på det kommende udvalgsmøde i marts.

 

 

 

 

 

 

 

 

Sagsfremstilling

Uddannelsesområdet, her defineret som uddannelse efter grundskoleniveauet, er på Bornholm udfordret en lang række områder og som ofte er forskellige afhængigt af om det vedrører ungdoms- eller videregående uddannelser.

Det er afgørende med et velfungerende uddannelsesområde – ikke mindst på Bornholm. Uddannelse er en væsentlig faktor ift. borgernes chancer for at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidigt er kvalificeret arbejdskraft afgørende for virksomhedernes fortsatte vækst.  

Udfordringerne er som nævnt mange og forskellige - og det samme gælder indsatserne for at styrke området. Allerede i dag, bliver der gjort en stor indsats for at løfte uddannelsesområdet på Bornholm. Men indsatserne er i dag, i nogen grad opdelte, bl.a. som følge af indsatserne finansiering. Tiltag på ungdomsuddannelsesområdet, herunder erhvervsuddannelserne, varetages primært inden for rammerne af andre indsatser på beskæftigelsesområdet, mens indsatser på det videregående område finansieres af midler (et engangsbeløb) fra det tidligere Bornholms Akademi, der er øremærket området og som er begrænsede.

Strategi og midler
Der er for nuværende ikke afsat midler til en samlet indsats på uddannelsesområdet og som nævnt medfører det bl.a. at indsatserne i nogen grad kan opfattes som fragmenterede. En anden og væsentlig årsag kan være, at der for nuværende ikke findes en helhedsorienteret og nærværende strategi for uddannelsesområdet på Bornholm.

En strategi på uddannelsesområdet vil kunne medvirke til at sikre en fælles retning for de forskellige indsatser der igangsættes på Bornholm og medvirke til at sikre udnyttelse af de synergipotentialer der er i en sammentænkt indsats. Det vil være væsentligt, at der på Bornholm udarbejdes en helhedsorienteret strategi for hele uddannelsesområdet.

 

Handleplan
Det foreslås, at der i tillæg til strategien udarbejdes en handleplan for uddannelsesområdet på Bornholm, som hvert år revideres og derved sikrer, at den understøtter startegien bedst muligt og samtidigt tager højde for de nyeste tendenser og behov.

 

Analyser
Det foreslås, at der løbende i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen gennemføres en række mindre analyser og fremskrivninger, der kobles med eksisterende evalueringer på uddannelsesområdet, der tilsammen kan understøtte strategiarbejdet.

 

Inddrage uddannelsesudvalget
Det foreslås, at Uddannelsesudvalget under Job, Udviklings- og Fritidsudvalget udarbejder et forslag til en helhedsorienteret strategi i samarbejde med Job, Udviklings- og Fritidsudvalget, til godkendelse i kommunalbestyrelsen. Det foreslås endvidere at Uddannelsesudvalget forestår det årlige udarbejde med at revidere forslag til handleplan til godkendelse i Job, Udviklings- og Fritidsudvalget.

 

Økonomiske konsekvenser

Det anslås, at udgifterne til en række mindre analyser i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanerne kan beløbe sig til 15.000 kr. årligt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Forslag om understøttelse af unge i erhvervsuddannelser

15.03.00G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-2018

5

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter

Resumé

I år 2024 vil der på Bornholm mangle op mod 600 med en erhvervsfaglig uddannelse, grundet den demografiske udvikling og fraflytning. Blandt de unge som færdiggør deres erhvervsuddannelse, er der 53 % der fraflytter øen. Dette udgør en stor udfordring, som nødvendiggør et nyt, bredere og helhedsorienteret perspektiv, der fokuserer på unge der tager hele eller dele af deres erhvervsuddannelse uden for Bornholm. Derudover ligger der et behov og potentiale i at fokusere på kvaliteten i praktikpladserne, bl.a. ift. rekruttering af unge til uddannelserne og endeligt kan det være væsentligt at afdække potentialerne i yderligere digitalisering (fjernundervisning) i erhvervsuddannelserne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at udvalget beslutter, at der igangsættes et arbejde med at sammensætte et nyt og helhedsorienteret projekt ift. erhvervsuddannelsesområdet på Bornholm i samarbejde med relevante interessenter jf. sagsfremstillingen, som foreligges for udvalget til beslutning.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 31. januar 2018:

Udvalget udtaler, at der igangsættes et arbejde med at sammensætte et nyt og helhedsorienteret projekt ift. erhvervsuddannelsesområdet på Bornholm i samarbejde med relevante interessenter jf. sagsfremstillingen

Sagsfremstilling

På Bornholm er der en relativ høj andel af de unge (31,3 % i 2017), der direkte efter 9. eller 10. klasse vælger, at søge ind på en erhvervsuddannelse (EUD). Tidligere undersøgelser viser dog at op mod 65 procent af en ungdomsårgang forlader Bornholm i forbindelse med primært start på uddannelse. Konkret ift. det erhvervsfaglige område, så viser en undersøgelse at der er omkring 53 % af de bornholmske unge der færdiggør en erhvervsfaglig uddannelse som forlader øen under eller efter endt uddannelse. Ovenstående udgør en stor udfordring for uddannelsesområdet og i særdeleshed erhvervslivet og dermed Bornholms muligheder for fortsat vækst.

Erhvervsanalysen for Bornholm, der er udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning viser, at der om blot få år (i 2024) vil mangle op mod 600 faglærte. Det er alvorligt. Eksempelvis, betyder det at uanset om samtlige unge på en ungdomsårgang vælger at påbegynde og færdiggør en erhvervsfaglig uddannelse, så vil det fortsat ikke løse den udfordring som Bornholm står overfor, grundet den demografiske udvikling og fraflytning.

Allerede i dag er der områder, hvor det i dag ikke er muligt at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Uddannelser lokalt har en afbødende effekt ift. rekrutteringsvanskeligheder, hvorfor der historisk i nogen grad har været fokus på at øge og understøtte udbuddet af erhvervsuddannelser på Bornholm. I dag udbydes der på Bornholm 8 hovedforløb (hele uddannelser) af de i alt 106 erhvervsuddannelser som der findes i Danmark. Mange unge bornholmere har således taget deres erhvervsuddannelse uden for Bornholm. Alt andet lige, vil de faldende børnetal og nedskæringer på uddannelsesområdet medfører, at det i nogen grad er urealistisk, at forvente flere erhvervsuddannelser på Bornholm.

Der kan dermed være behov for nye, utraditionelle og helhedsorienterede tiltag, som tager afsæt i ovenstående rammer og som har fokus på de unge der tager hele eller dele af deres erhvervsuddannelse uden for Bornholm. Samtidigt er der et behov for et bredere perspektiv på uddannelsesmulighederne. Der kan ligeledes være et behov for også at rette fokus på erhvervsuddannelserne generelt og at iværksætte en indsats, som kan være med til at sikre bornholmske unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse som ikke findes på øen, en tæt kobling og lettere vej tilbage til Bornholm.

Igangværende projekter
Derudover har igangværende projekter på erhvervsuddannelsesområdet (Bedre Erhvervsuddannelser og Bornholmermodellen) bl.a. fokus på at udvikle flere praktikpladser og gentænke praktikforløb (strukturelt) på Bornholm, hvilket er vigtige skridt ift. at kunne fastholde og evt. tiltrække unge til øen.

Praktikpladsen som nøgle til unges valg af Bornholm som uddannelsesplatform
Kvalitet - En væsentlig del af erhvervsuddannelserne er netop praktikpladsen. Antallet af praktikpladser gør det ikke alene – kvaliteten skal også sikres og her kan der være et overset behov og potentiale, som kan være med til at styrke øens attraktivitet for de unge. Et fokus der dels kan understøtte fastholdelse i uddannelse og dels rekruttering af unge til uddannelserne.

Digitalisering - Endelig foreligger der på nuværende tidspunkt et oplagt potentiale i, at afdække mulighederne for yderligere digitalisering i erhvervsuddannelserne, således at dele af uddannelsen kan følges fra Bornholm via fjernundervisning.

Praktikplads på Bornholm, også ved skoleophold ”ovre” -Det nuværende taxameterprincip for unge i erhvervsuddannelser, betyder at Campus Bornholm intet økonomisk incitament har for at hjælpe unge til læreplads og skole, såfremt de ikke indskrives til ungdomsuddannelse på Campus Bornholm. Det begrænsede antal af udbudte erhvervsuddannelses-indgange på Campus Bornholm er dog ikke ensbetydende med, at Bornholm som samfund ikke har brug for en mangfoldighed af erhvervsuddannede fagligheder. Der er både kommunalt og i erhvervslivet i øvrigt en erkendelse af, at Bornholm har brug for at unge også tager erhvervsuddannelser der ikke udbydes på Bornholm.

Derfor foreslås det, at der administrativt igangsættes et arbejde med at sammensætte et projekt, der kan skabe et fornyet fokus i indsatserne og udvikle tiltag, der kan skabe større tilknytning, mere kvalitet og mere fleksibilitet på erhvervsuddannelsesområdet, som samtidigt supplere og understøtter igangværende indsatser.

Partnere/Interessenter
Oplægget er udarbejdet i samarbejde med Campus Bornholm og CRT(Center for Regional og Turisme forskning), ligesom at BCB (Bornholmermodellen) også vil skulle indtænkes.

 

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser i den indledende fase.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Udflytning af uddannelser til provinsen

30.10.00G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-2018

6

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter

Resumé

I forbindelse med at Regeringen præsenterede sin plan for anden runde af udflytning af statslige arbejdspladser, omfattede udspillet også udflytning af uddannelser. 10 byer, heriblandt Rønne, får nu såkaldte uddannelsesstationer, hvor man kan tage dele af en uddannelse.
For Bornholm er der tale om Datamatiker og Innovation og entrepreneurship.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at udvalget drøfter de potentielle muligheder for Bornholm

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 31. januar 2018:

Drøftet.

Sagsfremstilling

 

I forbindelse med at Regeringen præsenterede sin plan for anden runde af udflytning af statslige arbejdspladser, omfattede udspillet også udflytning af uddannelser.

 

10 byer, heriblandt Rønne, får nu såkaldte uddannelsesstationer, hvor man kan tage dele af en uddannelse.

 

Uddannelsesstationer er små lokalafdelinger af eksisterende uddannelser i områder, hvor der er en efterspørgsel efter arbejdskraft inden for forskellige konkrete felter - eksempelvis bioanalytikeruddannelsen, der får til huse klods op ad Novo Nordisk i Kalundborg. På uddannelsesstationerne kan de studerende tage dele af deres uddannelse.

 

I den forbindelse vil det nu blive muligt at tage hele eller dele af følgende 2 uddannelser.

 

Innovation og entrepreneurship

Uddannelsen, der er en overbygningsuddannelse, har fokus på opstart og udvikling af nye og bæredygtige virksomheder, og den kvalificerer dig til at udvikle nye forretningsideer og afprøve dem i praksis.

 

Type:                           Professionsbacheloruddannelse (Overbygning)

Varighed:                      1½ år

Adgangskrav:                Erhvervsakademiuddannelse

Økonomi:                      SU

 

Uddannelsen kombinerer udvikling af innovative og kreative kompetencer med markedsforståelse samt med den forskelligartede faglighed, som er repræsenteret blandt de studerende.

Det er en overbygningsuddannelse for personer, der har en erhvervsakademiuddannelse og ønsker kompetencer inden for opstart og drift af egen virksomhed.

 

Praktikdelen kan foregå i egen virksomhed eller som del af et udviklingsprojekt, i en udviklingsafdeling eller i en nystartet virksomhed.

 

Undervisningen har fokus på praksis og foregår som teamarbejde, almindelig undervisning, opgaveløsning, projektarbejde m.m. Derudover vil der være individuel coaching. Uddannelsen afsluttes med et skriftligt bachelorprojekt.

 

Uddannelsen udbydes også i Herning, Lyngby, Næstved, Odense, Vejle og Aarhus.

 

Datamatiker(dele af)

Uddannelsen til datamatiker har fokus på at udvikle og vedligeholde IT systemer lige fra store systemer til små mobile Apps.

 

Type:                           Erhvervsakademiuddannelse
Varighed:                      2½ år

Adgangskrav:                En gymnasial eksamen, erhvervsuddannelse eller adgangseksamen til ingeniøruddannelserne + specifikke adgangskrav

Økonomi:                      SU

 

Undervisningen lægger vægt på softwarekonstruktion og -design, hvor man får viden om alt fra databaseprogrammering over it-sikkerhed til organisations- og forretningsforståelse.

Mulighed for specialisering, fx inden for systemudvikling. Som datamatiker kan man, alt efter i hvilken retning af specialisering, designe it-systemer, programmere eller vedligeholde store databaser.

 

Uddannelsen varer 2½ år og består af obligatoriske uddannelseselementer, en kortere praktikperiode, valgfrie elementer og et afsluttende eksamensprojekt. Der er indlagt et praktikophold af 3 måneders varighed i en eller flere virksomheder. Praktikforløbet skal kunne danne grundlag for det afsluttende eksamensprojekt.

 

Uddannelsen udbydes også i Esbjerg, Grenaa, Herning, København, Lyngby, Næstved, Odense, Roskilde, Skive, Sønderborg, Vejle, Aalborg og Aarhus.

 

Potentiale vurdering

 

Datamatiker uddannelsen vil blive udbudt som en uddannelsesstation, hvilket betyder, at op til 50 % af uddannelsen kan blive ”forlagt” + mulighed for 3 mdr. praktik på øen.

 

Dette betyder, at der højest kan placeres op til 1,25 år af studietiden på 2,5 år på Bornholm.

 

Muligheden for en uddannelsesstation findes allerede i den eksisterende lovgivning, men vil alt andet lige have en større sandsynlighed for faktisk at blive udbudt på Bornholm nu med udmeldingen fra Regeringen.

 

Optaget af bornholmske studerende - I 2017 og 2012 har der pr optag været 4 bornholmer der søgt ind på Datamatiker uddannelsen, mens antallet i 2015 var 6.

 

Innovation og entrepreneurship, er en såkaldt top-up uddannelse. Det betyder at hvis der er bornholmere der ønsker optag på uddannelsen, så skal de i forvejen have en erhvervsakademiuddannelse, hvilket er godt 3,5% af den bornholmske arbejdsstyrke.

 

I henhold til fremdriftsreformen https://ufm.dk/uddannelse/indsatsomrader/fremdriftsreformen)

så vil det ikke være muligt at tage uddannelsen, hvis du har taget en uddannelse på et højere niveau, hvilket er godt 14,5% af den bornholmske arbejdsstyrke, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

 

Samlet vurdering
Det er positivt med nye uddannelser på Bornholm, og mulighederne ved de 2 nye uddannelser skal naturligvis efterstræbes i størst mulig omfang, hvor muligheden for evt. bornholmske toninger også skal afsøges.

 

Men ud fra ovenævnte gennemgang må det forventes, at det er forholdsvis få bornholmere, som er i målgruppen for uddannelserne, herunder helt konkret i forhold til optagelsesbetingelserne.

 

Det vil derfor være interessant om udbuddet af de 2 uddannelser også kan anvendes som base for i højere grad at udbyde efter/videreuddannelse på Bornholm indenfor de 2 områder, da reglerne for optag er langt mere fleksible indenfor efter/videre uddannelse, da der er tale om ”betalingsuddannelser”.

 

Så det største potentiale kan vise sig at ligge i ”side-effekten”, hvor der kan udbydes kurser/uddannelser som kan tilpasses de bornholmske virksomheder og deres behov.
Denne mulighed vil blive afsøgt i de kommende måneder.

   

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship.
Nr. 151 af 15. februar 2013.

 

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK). Nr. 641 af 12. juni 2014.

 

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Nr. 1495 af 11. december 2017.

 

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser i den indledende fase.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen

30.10.00G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-2018

7

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter

Resumé

Som en del af regeringens plan "Bedre balance II", som skal flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i landet, modtager Bornholm i alt 25 statslige arbejdspladser.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at udvalget drøfter det nu kendte resultat af ”Bedre balance II”

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 31. januar 2018:

Drøftet.

Sagsfremstilling

 

Som en del af regeringens plan "Bedre balance II", som skal flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i landet, fremgår det at Bornholm modtager i alt 25 statslige arbejdspladser.

 

Det er anden etape af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser, hvor Bornholm i 1. runde modtog 5 årsværk i forbindelse med udflytningen af sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte.

 

Bornholm får 18 arbejdspladser fra udflytningen af dele af Skattestyrelsen. Derudover får øen 7 arbejdspladser, når dele af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering(STAR) call-center ”Jobnet support” også flyttes til øen.

 

Dog stammer de 18 arbejdspladser fra Skatteministeriets opgradering af arbejdsstyrken på Bornholm, som blev meldt ud allerede i juni sidste år, hvilket er bekræftet af Skatteministeriets presseafdeling overfor Bornholms Regionskommune.

Dermed er der reelt tale om 7 nye arbejdspladser, da de 18 altså allerede var annonceret.

 

Call-center/Jobnet support

Bornholms Regionskommune har siden 2007 varetaget dele af den landsdækkende jobnetsupport, hvor ledige kan få hjælp til at benytte www.jobnet.dk hvor de skal registrere deres ledighed, CV, ferie, sygdom, bestille samtaler mv.

 

Der er således pt. 8 årsværk i funktionen, som er fordelt ud på 14 medarbejdere i Jobcenter Bornholm.

De 7 årsværk som nu er besluttet udflyttet til Bornholm er en tilsvarende funktion i STAR i København, som nu ønskes samlet på Bornholm, således at der samlet er 15 årsværk til at dække den landsdækkende jobnet support.

 

De nuværende 8 årsværk er placeret i Bornholms Regionkommunes Center for Job, uddannelse og rekruttering, som på vegne af staten varetager opgaven. Aftalen mellem kommunen og staten er vedhæftet som bilag.

 

Fremtidig organisering

Det er endnu ikke oplyst, om staten ønsker at de nye 7 årsværk udflyttes til kommunen som en udvidelse af nuværende aftale eller om staten ønsker at Jobnet supporten drives som en statslig satellit evt. som en del af statens eksisterende funktioner på Bornholm(Skat/Ankestyrelsen m.fl.).

Der forventes en nærmere afklaring af dette indenfor de kommende 2-3 uger.

 

Opstart og historie for Jobnet support

Den 1. oktober 2002 fik AF-Bornholm opgaven med at starte en supportorganisation op for Jobnet. I starten skulle AF-Bornholm varetage supportopgaven for hele landet udenfor åbningstiden for AF-regionerne. Bevillingen var på 3½ årsværk. AF-Bornholm fik opgaven dels fordi der var og er medarbejdere, der har kompetencerne og gerne vil løfte opgaven, og dels fordi løsningen af opgaven fysisk kunne løses alle steder, og at man gerne politisk ville støtte et udkantsområde. I starten var Jobnet et frivilligt system, som arbejdsløse kunne bruge, hvis de havde lyst. Dette blev dog ændret til, at alle ledige skal bruge Jobnet. Supporten var nu på i alt 6 årsværk.

 

I forbindelse med Jobcenterreformen med start 1. januar 2007 blev det besluttet, at supportorganisationen skulle løse den fulde opgave med Jobnetsupport. Bornholm fik hele den landsdækkende support for jobnet, således at antal årsværk blev 8.

 

Situationen frem til nu:

Jobcenter Bornholm løser Jobnet support opgaven med 8 årsværk. STAR har 7 årsværk til Jobnetsupport (landssupporten).

 

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser i den indledende fase idet indtægter og udgifter må forventes at udligne hinanden. Men da der er tale om en udvidelse af antallet af arbejdspladser på Bornholm, vil der blive tale om et øget skattegrundlag og evt. tale om tilflytning af nye borgere til Bornholm.

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 31. januar 2018

1.
Aftale Jobnet support (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Borgerlig vielse af udenlandske statsborgere i Bornholms Regionskommune

23.01.00G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-2018

8

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

Resumé

Borgerservice og ydelser i Center for Job, Uddannelse og rekruttering, ønsker at indføre en frist for fremmøde med originale dokumenter ved vielser mellem EU-statsborgere og tredjelandsstatsborgere og at fristen fastsættes til senest 2 hverdage inden vielsen, kl. 12.00.

 

Begrundelsen er at Borgerservice og ydelser og Bornholms Politi skal have tid til at sagsbehandle dokumenterne og kunne rette op på evt. mangler. Ønsket skal ses i lyset af konkrete sager om menneskesmugling og proforma ægteskaber flere steder i Danmark, herunder Bornholm.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at der indføres en frist for fremmøde med originale dokumenter ifm. vielser mellem EU-statsborgere og tredjelandsstatsborgere, samt at fristen bliver senest 2 hverdage inden vielsen, kl. 12.00.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 31. januar 2018:

Udvalget udtaler, at der skal indføres en frist for fremmøde med originale dokumenter ifm. vielser mellem EU-statsborgere og tredjelandsstatsborgere, samt at fristen bliver senest 2 hverdage inden vielsen, kl. 12.00

Sagsfremstilling

Efter ægteskabslovens § 11 a, stk. 1, er det en betingelse for at indgå ægteskab i Danmark, at begge parter har dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet, jf. udlændingeloven. Endvidere skal udenlandske dokumenter og eventuel oversættelse heraf, fremlægges i original. Da dette ikke kan ske ifm. sagsbehandlingen, skal de originale dokumenter fremvises ved parrets ankomst til øen.

 

Der har ikke tidligere ligget et formelt krav om et bestemt fremmødetidspunkt. Dette har i enkelte tilfælde for år tilbage resulteret i at vielsen ikke har kunnet gennemføres. Administrationen ønsker at indføre en frist på 2 hverdage inden vielsen kl. 12. Det betyder følgende:

 

 

 

Vielse

Fremmøde

Mandag

Torsdag ugen før

Tirsdag

Fredag ugen før

Onsdag

Mandag

Torsdag

Tirsdag

Fredag

Onsdag

Lørdag

Torsdag

Søndag

Torsdag

 

I forlængelse af en konkret retssag om menneskesmugling fra Retten i Nykøbing Falster, hvor der faldt dom i efteråret 2017, kom bl.a. Bornholms Regionskommune i søgelyset under efterforskningen, som en destination, hvor den nu dømte menneskesmugler, havde foranlediget at par var blevet gift på baggrund af falske dokumenter.

 

Der har ikke efterfølgende været rettet kritik af kommunens administration på området, men dommen har naturligt givet anledning til refleksion over om der administrativt kan skabes større sikkerhed for at forebygge denne form for kriminalitet.

 

Både dansk politi og Europol er opmærksomme på at Danmark med sin mere lempelige ægteskabslovgivning, sammenlignet med andre europæiske landes, nemt bliver en magnet for udenlandske par, uden tilknytning til Danmark, som ønsker at blive gift. I et brev fra Rigspolitiet af den 31. august, hvor kommunen blev bedt om endnu engang at levere dokumenter i forbindelse med en efterforskning af kriminelle forhold, stod der bl.a.:

 

På baggrund af konkrete henvendelser og en generel øget interesse for indgåelse af ægteskaber i Danmark mellem EU-statsborgere og tredjelandsstatsborgere, der ikke har tilknytning til Danmark, har Rigspolitiet påbegynd en kortlægning af, i hvilket omfang der indgås proformaægteskaber - såkaldte ”sham marriages” - i Danmark.

Vielser mellem en EU-statsborger og en tredjelandsstatsborger med henblik på opnåelse af rettigheder i EU kan være indgået som led i et strafbart forhold, herunder f.eks. menneskesmugling, menneskehandel, dokumentfalsk, ulovligt arbejde, prostitution m.v.

 

Borgerservice og ydelser har derfor etableret et tæt samarbejde med Bornholms Politi, både i form af et fælles og meget udbytterigt kursus i dokument- og personfalsk, samt i den løbende dialog. Bornholms Politi skal kontrollere om parret har lovligt ophold i Danmark, hvor prøvelsesmyndigheden (kommunen) skal kontrollere om de originale dokumenter, der vedrører indgåelse af ægteskab er i orden, f.eks. dokumentation for skilsmisse eller tidligere ægtefælles dødsfald.

 

Bornholms Politi har tilkendegivet at de altid vil kunne afse tid til at lave en identitets- og/eller dokumentkontrol af et par, der skal vies, hvis vi indfører en rimelig sagsbehandlingstid og politiet er opmærksom på, hvornår vielsen skal foregå og hvornår parret ankommer.

 

Ægteskabsbureauer og bryllupsarrangører.

Borgerservice og ydelser er helt klar over at det kan give sværere rammevilkår for de private virksomheder og enkeltpersoner, som gerne vil være med til at realisere Projekt Bornholm som Bryllups Ø. På den anden side vil det også sende et signal om seriøsitet og gennemsigtighed, at vi indfører et servicemål, der er ens for alle og som skal sikre at så mange par som muligt kan blive viet, når de er kommet til øen.

Praksis i andre kommuner.

Der er flere kommuner som opererer med faste tidsfrister, mens man i andre kommuner, som fx i Københavns Kommune accepterer kopi af dokumentation udstedt af udenlandske myndigheder, hvis parterne viser originalerne ved personligt fremmøde efter nærmere aftale. Dvs. at der ikke er en fast frist, men derimod skal parterne tåle at der fastsættes en konkret frist i deres sag.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Rammerne for den decentrale borgerservice

00.14.00G01-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-2018

9

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter

Resumé

Center for Job, Uddannelse og rekrutterings afdeling Borgerservice og ydelse er blevet anmodet om en orientering omkring rammer for den decentrale borgerserviceog muligheden for at afholde samtaler og modtage vejledning i enerum.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at udvalget tager orienteringen til efterretning

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 31. januar 2018:

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

 

Rammerne for den decentrale borgerservice på Bornholm

 

I de seneste dages debat i medierne omkring de fysiske rammer for den decentrale borgerservice på Bornholm, har man kunnet få det indtryk, at der ikke er mulighed for at få en samtale i et afskærmet rum i forbindelse med en henvendelse til de decentrale borgerservicekontorer. Dette er ikke korrekt.

 

I Hasle, Aakirkeby, Allinge og Nexø er det muligt at bede om at samtalen finder sted i et separat lokale, såfremt der er tale om personfølsomme oplysninger, ligesom at borgerservicemedarbejderen kan foreslå dette under en samtale, som udvikler sig fra en generel henvendelse til en samtale af mere fortrolig karakter. Borgerservicemedarbejderen vil således altid tage hensyn til den enkelte borger, borgerens situation og emnets karakter.

 

Det skal understreges, at det er undtagelsen at denne mulighed bliver benyttet, hvilket er en følge af, at langt de fleste henvendelser til de decentrale borgerservicekontorer er af lettere karakter uden personfølsomme oplysninger, idet de borgere som har andre behov i langt overvejende grad har tilknyttet en sagsbehandler, hvor alle samtaler finder sted på separate kontorer.

 

Normering af borgerservicefunktionen

Borgerservicefunktionerne decentralt dækkes nu af en medarbejder, med undtagelse af Nexø, hvor der er 2-3 medarbejdere i åbningstiden.

 

Det er således ikke en generel mulighed, at bede om at samtalen i borgerservice foregår i enerum. Det er emnet eller typen af samtale som afgør dette. At skulle oplyse sit cpr.nr. er således ikke et grundlag for at anmode om en samtale i enerum, men såfremt man fx skal fortælle om følsomme oplysninger omkring et sygdomsforløb, så vil dette være en relevant årsag.

 

Tidsbestilling
Såfremt borgeren henvender sig til Borgerservice og ydelser, vil ønsket om samtale i enerum kunne imødekommes ved tidsbestilling, idet samtalen herefter kan planlægges afholdt uden gene for øvrige borgere i form af øget ventetid. I akutte situationer prioriteres dette altid, ud fra førnævnte kriterier, hvilket nødvendigvis medfører længere ventetid for øvrige borgere.

 

Generelt er det oplevelsen at det er meget få, som efterspørger muligheden for samtale i enerum, og det er således også meget få som har klaget over rammerne hvori der tilbydes borgerservice.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Filmproduktion på Bornholm

24.10.00G01-0178

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-2018

10

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune er tilbudt filmpartnerskab med filmselskabet Deluca Film omkring optagelsen af filmen ”Julemandens Datter 2” på Bornholm. Flere danske kommuner har allerede valgt at satse på lokal filmproduktion, som led i deres turisme-, tilflytnings- og brandingstrategi.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a)    at udvalget drøfter, perspektiverne i at etablere et filmpartnerskab med Deluca Film, omkring produktion af ”Julemandens datter 2” på Bornholm

b)    at udvalget drøfter, i hvilket omfang regionskommunen bør satse på lokal filmproduktion, som kulturtilbud, jobskabelse, branding-, tilflytning- og turismestrategi

c)    at udvalget drøfter et potentielt samarbejde med Destination Bornholm, om udarbejdelsen af en strategi for filmproduktion på Bornholm, som kulturtilbud, jobskabelse, branding-, tilflytning og turismestrategi.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 31. januar 2018:

a) Drøftet.
b) Drøftet.
c) Drøftet. Udvalget udtaler, at en strategi for filmproduktion på Bornholm først vil blive taget op i forbindelse med udarbejdelse af en ny kommunal kulturstrategi. 

Sagsfremstilling

 

Bornholms Regionskommune har tidligere, og nu igen, fået tilbudt at være finansiel partner i filmprojektet ”Julemandens Datter 2” med Deluca Film som produktionsselskab.

 

Deluca Film ønsker at optage filmen på Bornholm og henviser til erfaringerne fra andre danske kommuner, hvor værdien af forskellige lokale filmproduktioner, har været væsentlig:

 

En opgørelse fra 2014 viser, at Skive kommune blev omtalt 605 gange i danske medier i forbindelse med premieren på spillefilmen Tarok. En mediedækning med en annonceværdi på 9,7 mio. kr. Det lokale turisme- og erhvervscenter gik i kølvandet på filmoptagelsen sammen med lodsejere, museum og den lokale travbane om at tiltrække turister.

 

For aktivt at tiltrække film- og tv-produktion, har Ringkøbing-Skjern Kommune valgt at investere mere end 1 mio. kr. i at udvikle en tv-serie i området sammen med Den Vestdanske Filmpulje, Filmförderung Schleswig-Holstein med Deluca Film som udførende producent. 

 

 

 

Ifølge Deluca Film vil der ved optagelse på Bornholm være tale om tidlig inddragelse af lokale interessenter, ligesom man i videst muligt omfang vil etablere aftaler om lokal fragt og transport, ressourcer og arbejdskraft. Eksempelvis rekvisitører, tømrere, chauffører, malere, elektrikere, catere, produktionsassistenter, syere, runnere og andre assistentfunktioner under såvel udvikling- som produktion af filmen.

 

Destination Bornholm har overfor regionskommunen tilkendegivet, at man gerne indgår i et strategisk samarbejde om en større bornholmsk satsning på lokal filmproduktion og filmturisme, som værktøj til at skabe vækst og beskæftigelse på Bornholm. Ifølge Destination Bornholm, er Bornholm, med sin fantastiske natur og kulisser til filmproduktion, særlig velegnet til filmproduktion.

 

En satsning på filmturisme kan ifølge Destination Bornholm sikre gæster i form af filmproducenter, men også gæster som tiltrækkes af den øgede opmærksomhed omkring en destination grundet omtale og brug af destinationen i filmproduktioner.

 

Destination Bornholm påpeger, at hvis filmturisme for alvor skal være et værktøj til glæde og gavn for øen, øget turisme, tilflytning og jobskabelse, må der investeres i satsningen.

 

Vedhæftet er dokumentet - en håndbog om filmturisme til inspiration, samt som lukket bilag tilbuddet om filmpartnerskab som det er tilbudt BRK.

 

 

Økonomiske konsekvenser

 

Hvis filmen ”Julemandens Datter 2” skal optages på Bornholm, forventer filmselskabet en regional/kommunal/lokal medfinansiering, svarende til 1-1.5 mio. kr. i udviklings- og produktionsstøtte.

 

Erfaringen fra andre kommuner viser, at den regionale medfinansiering kan sammensættes af offentlige midler, midler fra lokale aktører, fondsmidler, samt sponsorater og ydelser.

 

Udover en eventuel kommunal finansiel støtte af filmoptagelsen på Bornholm, vil der kunne søges regional/lokal støtte fra, eksempelvis Destination Bornholm, Bornholms Vækstforum, LAG-Bornholm og lokale fonde.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 31. januar 2018

1.
Håndbog om filmturisme (PDF)

2.
Oplæg til filmpartnerskab "Julemandens Datter 2" (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Sager til høring i Ældreråd og handicapråd

00.01.00P35-0100

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-2018

11

 

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektør for Fritid og Kultur indstiller,

 

·         Ingen sager til høring

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 31. januar 2018:

Ingen sager sendes til høring

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Gensidig orientering

00.01.00P35-0100

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

31-01-2018

12

 

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 31. januar 2018:

I forhold til tilflytning drøfter udvalget nødvendigheden af, at bopælspligten bliver indskærpet taget den nuværende boligsituation i betragtning. Udvalget opfordrer Natur- og Miljøudvalget til at se nærmere på sagen.