Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
14-03-2018 kl. 17:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Drøftelser af mål på udvalgets område i forlængelse af visionsseminaret
  åbent 3 Likviditetsoversigter 28. februar 2018
  åbent 4 Budget 2019, fordeling af sparerammer
  åbent 5 Ændring til bevillingsinddeling fra budget 2018
  åbent 6 Økonomisk politik 2018
  åbent 7 Optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2017
  åbent 8 Befolkningsprognose 2018-2030
  åbent 9 Udvikling af erhvervsområdet
  åbent 10 Samling af visse dele af administrationen og orientering om overflytning af byggesagsbehandlere til Rønne
  åbent 11 Sundhedsberedskabsplan 2018-2022
  åbent 12 Godtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 83
  åbent 13 Anlægsbevilling til idrætsforeninger
  åbent 14 Revision af It-strategien på skoleområdet 2018
  åbent 15 Forsikring af borgere, som gør en frivillig indsats
  åbent 16 Strategisk udvikling af Rønne
  åbent 17 Tilbud om indflytning i DLG´s bygninger på Nexø Havn
  åbent 18 Udvikling af Nexø - Forlængelse af projektperiode
  åbent 19 Høringssvar vedr. planforslag for solcellepark ved Kannikkegårdsvej
  åbent 20 Aflysning af lokalplan for dele af Æblehaven i Allinge
  åbent 21 Campus Bornholm & Åvangsskolen - Trafikal vurdering
  åbent 22 Nedlæggelse af vejareal - Rosenvej, Rønne
  åbent 23 Forbedring af udkørselsforholdene fra Piledamstræde til Damgade Nexø
  åbent 24 Ansøgning om dispensation fra økologisk dyrkning
  åbent 25 Anlægsbevilling til renovering af broer og bygværker 2018
  åbent 26 Anlægsbevilling til anlæg af adgangsbro i havnebassinet samt ændring af indsejlingslys i Gudhjem Havn
  åbent 27 Anlægsbevilling til renovering af vaterlister på havnene
  åbent 28 Anlægsbevilling til mobile tømningsanlæg til lystbådenes holding-tanke
  åbent 29 Anlægsbevilling til fugning på Gudhjem Havn
  åbent 30 Anlægsbevilling til anlæg af badefaciliteter samt fjernelse af støvgener i Nørrekås Lystbådehavn
  åbent 31 Anlægsbevilling til renovering af bad og toilet på Hasle Havn
  åbent 32 Anlægsbevilling til anlæg af toilet til brugerne af bystranden i Hasle
  åbent 33 Anlægsbevilling til vejprojekt i Hammerhavn
  åbent 34 Anlægsbevilling til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter
  åbent 35 Erhvervsanalyse 2018
  åbent 36 Depeche til nyt Vækstforum
  åbent 37 Vækstforums aftale med Copenhagen Film Fund
  åbent 38 European Ceramic Context 2018
  åbent 39 Bornholms Iværksætterprogram - Ansøgning til Socialfonden
  åbent 40 Budgettering og styring af udgifter til møder, rejser, repræsentation og uddannelse i de politiske udvalg
  åbent 41 Kulturmiljøråd for Bornholm
  åbent 42 Orientering fra formanden
  åbent 43 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt: valg af tilbudsgiver
  lukket 102 Lukket punkt: salg af areal
  lukket 103 Lukket punkt: salg af areal



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

1

 

 

Fraværende

Morten Riis forlod mødet efter punkt 14.

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Drøftelser af mål på udvalgets område i forlængelse af visionsseminaret

00.01.00P22-0079

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Udvalgene drøfter langsigtede strategiske mål, indsatser og initiativer på udvalgets område i forlængelse af visionsseminaret.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, udvalget

a)       Drøfter langsigtede strategiske mål i forlængelse af visionsseminaret

b)      Drøfter indsatser og initiativer for udvalgets område

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Drøftet. Genoptages på næste møde.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen holdt visionsseminar d. 27./28. februar 2018, hvor de overordnede mål for Bornholms udvikling, og strategierne for at nå dertil, blev drøftet.

Visionsseminaret er kommunalbestyrelsens startskud til målprocessen for de kommende fire år. I forlængelse af visionsseminarets drøftelser er det således udvalgenes opgave i løbet af foråret at gøre visionerne konkrete både som langsigtede strategiske mål, og i årlige delmål, der indgår i budgetprocessen.

Det er forventningen, at dele af udvalgets område, ikke vil være omfattet af den strategiske ramme, som kommunalbestyrelsen drøfter på visionsseminaret. Der vil dog, for udvalget, stadig være behov for styring og udvikling af disse dele, og udvalget opfordres derfor til at drøfte indsatser og initiativer også her.

De indsatser og initiativer, der ikke omfattes af den strategiske ramme, bliver samlet op i udvalgets samlede arbejdsprogram. Udvalgets arbejdsprogram består således af langsigtede strategiske mål, årlige delmål samt indsatser og initiativer uden for den strategiske ramme.

Processen forløber således, at udvalgene på møderne i

-      marts drøfter langsigtede strategiske mål for udvalgets område

-      april drøfter første udkast til langsigtede strategiske mål, samt udmøntningen i årlige delmål

-      maj drøfter endelige udkast til langsigtede strategiske mål, samt årlige delmål

-      juni godkender udvalget et samlet arbejdsprogram for valgperioden bestående af langsigtede strategiske mål, udmøntningen i årlige delmål for budget 2019 samt øvrige indsatser og initiativer

Det bemærkes her, at Klima- og Bæredygtighedsudvalget behandler visionsseminaret første gang 5. april 2018.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Likviditetsoversigter 28. februar 2018

00.32.18G01-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 28. februar 2018.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo februar 2018, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage, skøn over udviklingen i kassebeholdningen resten af året og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i sidste år og året før.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 218,2 mio. kr. er steget med 8,6 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. januar 2018. Denne udvikling er som forventet, og kan henføres til færre udbetalinger til leverandører.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 351,3 mio. kr. Gennemsnittet er faldet med 4,3 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. januar 2018.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

Udviklingen i kassebeholdningen i 2018:

Udvikling i kassebeholdningen i 2018 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2018 blev der vedtaget et kassetræk på 23,4 mio. kr. Dertil er givet tillægsbevillinger for 14,0 mio. kr. finansieret af kassen.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2018 og frem, som fx udskudt indfrielse af lån og midler reserveret til anlæg i budgetoverslagsår. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter ophører, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

Der er budgetteret med en renteindtægt af likvide aktiver på 2,8 mio. kr. i 2018, hvilket svarer til renteindtægterne i 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 14. marts 2018

1.
Beholdninger pr. 28. februar 2018 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Budget 2019, fordeling af sparerammer

00.30.00G01-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I henhold til budgetvejledningen for 2019 skal Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget fastsætte størrelsen af det beløb, der skal udarbejdes spareforslag for og tage stilling til fordeling af sparerammen på de enkelte udvalgsområder.

 

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a)    at udvalget vælger om den samlede ramme for spareforslag til budget 2019 udgør 40 mio. kr., 50 mio. kr. eller 60 mio. kr. jf. sagsfremstillingen

b)    at udvalget vælger om sparerammen skal fordeles ligeligt, ved hel eller delvis friholdelse af dagtilbuds- og skoleområdet jf. de modeller der er beskrevet i sagsfremstillingen

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Udvalget indstiller et sparekatalog på 50 mio. kr., som fordeles som angivet i model 2. Desuden fastholdes den allerede aftalte beslutning om at kassefinansiere 12,7 mio. kr. i ekstraordinære anlægsudgifter. Kirstine van Sabben kan ikke medvirke, idét hun anbefaler en spareramme på 40 millioner kroner. Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, idet hun anbefaler en spareramme på 20 mio. kr., hvori børne-, familie-, skole- og ældreområdet friholdes. Søren Schow kan ikke medvirke, idet han anbefaler en spareramme på 50 mio. kr., hvor dagpasningsområdet friholdes.

 

Sagsfremstilling

I henhold til budgetvejledningen for 2019 skal Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget fastsætte størrelsen af det beløb, der skal udarbejdes spareforslag for og tage stilling til fordeling af sparerammen på de enkelte udvalgsområder.

På dette grundlag igangsættes udvalgenes arbejde med udarbejdelse af spareforslag, som vil omfatte forslag til effektiviseringer, servicetilpasninger og andre besparelser på alle områder.

 

Formålet er at give kommunalbestyrelsen en række forslag til mulige besparelser i budget 2019, der kan imødegå de økonomiske udfordringer, samt være med til at skabe rum til andre prioriteringer.

 

I det følgende beskrives grundlaget for størrelsen af sparerammen samt principper og modeller for fordelingen af sparerammen centre, bevillinger og udvalg imellem.

 

Størrelse af spareramme i budget 2019

Der lægges op til en spareramme på henholdsvis 40 mio. kr., 50 mio. kr. eller 60 mio. kr.

 

Udgangspunktet for beregningen af sparerammens størrelse er vist i tabellen nedenfor.

 

Spareramme mio. kr.

a) 40 mio. kr.

b) 50 mio. kr.

c) 60 mio. kr.

1) Udgangspunkt

(ubalance i budgetoverslagsår 2019 + flere indbyggere end forudsat)

38,0

38,0

38,0

-1,5

-1,5

-1,5

2) Finansiering af planlagte anlæg

0

+12,7

+12,7

3) Pulje til kommunalbestyrelsens disponering

0

0

+10,0

I alt

36,5 mio. kr.

40 mio. kr.

49,2 mio. kr.

50 mio. kr.

59,2 mio. kr.

60 mio. kr.

 

Størrelsen af sparerammen tager sit afsæt i ubalancen i budgetoverslagsår 2019 på 38,0 mio. kr. Korrigeret for konsekvensen af flere indbyggere end forudsat 1. januar 2018, der forbedrer balancen med 1,5 mio. kr. Dette giver samlet set en spareramme på 36,5 mio. kr. afrundet 40 mio. kr.

 

I beregningerne af ubalancen er forudsat at kommunalbestyrelsen vil anvende 12,7 mio. kr. af kassebeholdningen til at finansiere anlægsopgaver. Skal de 12,7 mio. kr. også indgå i sparerammen vil der skulle findes besparelser for i alt 50 mio. kr. afrundet.

 

Der til kommer forslag om en pulje på 10 mio. kr. under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

Puljen skal bruges på initiativer, der understøtter kommunalbestyrelsens visioner om vækst, flere arbejdspladser og tilflyttere. Fagudvalgene kan på baggrund af konkrete forslag søge midler.

Eksempler på forslag der kan søges midler til:

·         Initiativer der giver jobåbninger eller udvikler arbejdsmarkedet

·         Flere nye, attraktive boliger også rettet mod specifikke målgrupper fx unge, ældre m.fl.

·         Udvikling af særlige udvalgte områder i forhold til boliger

·         Støtte til almene boliger

·         Trivsel og arbejdsglæde i ældrelivet

·         Initiativer der vil bryde den sociale arv fx sociale indsatser i børns tidlige år

·         Kvalitetsløft af skoler og daginstitutioner

·         Styrkelse af erhvervsudviklingen

·         Grønne arbejdspladser, grønne teknologier, test-ø

 

Ved etablering af denne pulje, afledes samlet set en spareramme på 60 mio. kr. afrundet.

 

I ubalancen i budgetoverslagsår 2019 er det forudsat, at kommunen fortsat modtager et finansieringstilskud (36,3 mio. kr. årligt), at der indgås en udviklingsaftale gældende fra 2019 – 2021 (12 mio. kr. årligt), at moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, aftalt mellem KL og regeringen, reducerer kommunernes bloktilskud (-7 mio. kr.) og endeligt at de vedtagne reduktioner i den løbende drift i budget 2019 på børne- og ungeområdet (-1,5 mio. kr.), ældreområdet (-8,3 mio. kr.) og psykiatri- og handicapområdet (-0,8 mio. kr.) fastholdes.

 

Der er en række interne og eksterne forhold som kan påvirke størrelsen af ubalancen i budget 2019 i negativ og positiv retning.

 

Udviklingen i forbruget på ældre-, børne- og ungeområdet vil blive fulgt tæt i forbindelse budgetopfølgningerne, dertil kommer eventuel justering af budgettet til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet og eventuelt mindreforbrug på overførselsområdet. Endeligt kommer eventuelle konsekvenser af tilpasning af kommunernes finansieringssystem ved en forventet reform af tilskuds- og udligningssystemet.

Der vil til budgetmøde 1 have tegnet sig et overblik over eventuelle konsekvenser for budgetbalancen af ovenstående forhold, her forventes der også at være klarhed over indholdet af aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2019.

 

De politiske udvalg arbejder med mål og forslag til budget 2019 på udvalgsmøderne frem til og med juni.

Den 22. juni modtager kommunalbestyrelsen udvalgenes budgetforslag sammen med det øvrige materiale til budgetmøde 1.

Budgetmøde 1 holdes den 27. juni, og her præsenteres og drøftes udvalgenes forslag.

 

Beregning af fordelingsgrundlag

Udgangspunktet for beregningen af fordelingsgrundlaget er det oprindelige budget på den overførbare ramme i budgetoverslagsår 2019 i budget 2018. Der er her til foretaget følgende justeringer:

-         Det oprindelige budget er justeret i forhold til den ny bevillingsinddeling.

-         Ikke overførbare områder er henregnet til fordelingsgrundlaget efter samme praksis som tidligere år.

-         Hjælpemidler og beskæftigelsesindsatsen er medtaget i beregningen af rammefordelingen, som de seneste fire år.

-         Der er justeret for kontrakter vedr. systemudgifter på 61 Økonomi, it og personale.

-         De indtægtsdækkede bevillinger 54 Vej og Park og 56 Devika er sat i nul, da de har negative budgetrammer.

 

Fordelingen af sparerammen på 40 mio. kr., 50 mio. kr. henholdsvis 60 mio. kr. er beregnet i tre modeller.

 

-        Model 1 fordeler sparerammen ligeligt i forhold til størrelsen af bevillingernes oprindelige budget.

 

-        I model 2 friholdes dagtilbuds- og skoleområdet (bevilling 11 og 13) delvist, ved at der er indregnet en rabat på andelen af sparerammen på 50 % af hvad dagtilbuds- og skoleområdet skal bidrage med i en ligelig fordeling af sparerammen.

Der ønskes fortsat et fokus på kvalitetsløft af dagtilbudsområdet.

Skoleområdet har i et par år været igennem strukturændringer og der kan være behov for at der kommer ro på økonomisk set. Skoleområdet er desuden et af de områder, som kommunalbestyrelsen har talt om, at der bør satses på, hvis ønsket om øget tilflytning skal realiseres.

 

-        I model 3 friholdes dagtilbuds- og skoleområdet 100 % fra at komme med spareforslag.

Økonomiske konsekvenser

I nedenstående tabeller fremgår forslag til sparerammen til budget 2019 på 40 mio. kr., 50 mio. kr. henholdsvis 60 mio. kr. i tre modeller fordelt på centre, udvalg og bevillinger.

Den valgte fordeling af sparerammen vil være grundlaget for udarbejdelsen af spareforslag til budget 2019.


Fordeling af spareramme på 40 mio. kr. i tre scenarier – centre/bevillinger og udvalg

Center / Bevilling

 

 

Spareramme

a) 40 mio. kr.

Scenarier

Model 1:
Ingen regulering

Model 2: Delvis friholdelse bev. 11 + 13

Model 3:
 Friholdelse
bev. 11+13

Center for Børn og Familie

6.456.000

5.687.000

4.918.000

11 Dagpasning

2.598.000

1.299.000

0

12 Børn og Familie

3.858.000

4.388.000

4.918.000

Center for Skole

6.022.000

3.011.000

0

13 Undervisning

6.022.000

3.011.000

0

Center for Ældre

7.771.000

8.835.000

9.902.000

31 Ældre

7.771.000

8.835.000

9.902.000

Center for Psykiatri og Handicap

4.678.000

5.320.000

5.963.000

32 Psykiatri og Handicap

4.678.000

5.320.000

5.963.000

Center for Sundhed

3.753.000

4.269.000

4.784.000

33 Sundhed

3.753.000

4.269.000

4.784.000

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

2.351.000

2.674.000

2.997.000

41 Uddannelse og Beskæftigelse

2.351.000

2.674.000

2.997.000

Center for Natur, Miljø og Fritid

2.058.000

2.342.000

2.625.000

21 Kultur og Fritid

911.000

1.036.000

1.161.000

22 Biblioteker

312.000

355.000

398.000

51 Beredskab

199.000

227.000

254.000

52 Teknik, natur og Miljø *

450.000

512.000

574.000

59 Idrætsområder

186.000

212.000

238.000

Center for Ejendomme og Drift

3.672.000

4.177.000

4.681.000

53 Veje, parker og anlæg

1.488.000

1.693.000

1.897.000

54 Vej og Park

0

0

0

55 Ejendomme og service

1.697.000

1.930.000

2.163.000

56 DeViKa

0

0

0

57 Kollektiv trafik

487.000

554.000

621.000

Center for Økonomi, It og Personale

1.692.000

1.925.000

2.157.000

61 Økonomi, it og personale

1.655.000

1.883.000

2.110.000

63 Folkemødet

37.000

42.000

47.000

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat

1.547.000

1.760.000

1.973.000

42 Erhverv, byg og plan*

547.000

622.000

698.000

62 Administration

828.000

942.000

1.055.000

64 Politikere

172.000

196.000

220.000

I alt

40.000.000

40.000.000

40.000.000

 

 

 

 

Udvalg

 

Spareramme

a) 40 mio. kr.

Scenarier

Model 1:
Ingen regulering

Model 2: Delvis friholdelse bev. 11 + 13

Model 3:
 Friholdelse
bev. 11+13

Børne- og Skoleudvalget

12.478.000

8.698.000

4.918.000

Social- og Sundhedsudvalget

16.202.000

18.424.000

20.649.000

Job- Udviklings- og Fritids-udvalget

3.760.000

4.277.000

4.794.000

Natur- og Miljøudvalget *

4.321.000

4.916.000

5.509.000

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

0

0

0

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget *

3.239.000

3.685.000

4.130.000

I alt

40.000.000

40.000.000

40.000.000

* Note: Fordelingen af budgettet vedr. bevilling 52 Teknik, natur og miljø og 42 Erhverv, byg og plan er ikke endeligt på plads og der vil komme justeringer. Justeringerne kan i yderste tilfælde flytte andelen af sparerammen mellem de to bevillinger på +/- 100.000 kr.

Fordeling af spareramme på 50 mio. kr. i tre scenarier – centre/bevillinger og udvalg

Center / Bevilling

 

 

Spareramme

b) 50 mio. kr.

Scenarier

Model 1:
Ingen regulering

Model 2: Delvis friholdelse bev. 11 + 13

Model 3:
 Friholdelse
bev. 11+13

Center for Børn og Familie

8.071.000

7.109.000

6.148.000

11 Dagpasning

3.248.000

1.624.000

0

12 Børn og Familie

4.823.000

5.485.000

6.148.000

Center for Skole

7.527.000

3.763.000

0

13 Undervisning

7.527.000

3.763.000

0

Center for Ældre

9.712.000

11.044.000

12.378.000

31 Ældre

9.712.000

11.044.000

12.378.000

Center for Psykiatri og Handicap

5.847.000

6.650.000

7.453.000

32 Psykiatri og Handicap

5.847.000

6.650.000

7.453.000

Center for Sundhed

4.692.000

5.336.000

5.980.000

33 Sundhed

4.692.000

5.336.000

5.980.000

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

2.939.000

3.343.000

3.747.000

41 Uddannelse og Beskæftigelse

2.939.000

3.343.000

3.747.000

Center for Natur, Miljø og Fritid

2.573.000

2.927.000

3.280.000

21 Kultur og Fritid

1.138.000

1.295.000

1.451.000

22 Biblioteker

390.000

444.000

497.000

51 Beredskab

249.000

283.000

317.000

52 Teknik, natur og Miljø *

563.000

640.000

718.000

59 Idrætsområder

233.000

265.000

297.000

Center for Ejendomme og Drift

4.590.000

5.222.000

5.852.000

53 Veje, parker og anlæg

1.860.000

2.116.000

2.371.000

54 Vej og Park

0

0

0

55 Ejendomme og service

2.121.000

2.413.000

2.704.000

56 DeViKa

0

0

0

57 Kollektiv trafik

609.000

693.000

777.000

Center for Økonomi, It og Personale

2.115.000

2.406.000

2.696.000

61 Økonomi, it og personale

2.069.000

2.354.000

2.638.000

63 Folkemødet

46.000

52.000

58.000

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat

1.934.000

2.200.000

2.466.000

42 Erhverv, byg og plan*

684.000

778.000

872.000

62 Administration

1.035.000

1.177.000

1.319.000

64 Politikere

215.000

245.000

275.000

I alt

50.000.000

50.000.000

50.000.000

 

 

 

 

Udvalg

 

Spareramme

b) 50 mio. kr.

Scenarier

Model 1:
Ingen regulering

Model 2: Delvis friholdelse bev. 11 + 13

Model 3:
 Friholdelse
bev. 11+13

Børne- og Skoleudvalget

15.598.000

10.872.000

6.148.000

Social- og Sundhedsudvalget

20.251.000

23.030.000

25.811.000

Job- Udviklings- og Fritids-udvalget

4.700.000

5.347.000

5.992.000

Natur- og Miljøudvalget *

5.402.000

6.145.000

6.887.000

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

0

0

0

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget *

4.049.000

4.606.000

5.162.000

I alt

50.000.000

50.000.000

50.000.000

* Note: Fordelingen af budgettet vedr. bevilling 52 Teknik, natur og miljø og 42 Erhverv, byg og plan er ikke endeligt på plads og der vil komme justeringer. Justeringerne kan i yderste tilfælde flytte andelen af sparerammen mellem de to bevillinger på +/- 100.000 kr.

Fordeling af spareramme på 60 mio. kr. i tre scenarier – centre/bevillinger og udvalg

Center / Bevilling

 

 

Spareramme

c) 60 mio. kr.

Scenarier

Model 1:
Ingen regulering

Model 2: Delvis friholdelse bev. 11 + 13

Model 3:
 Friholdelse
bev. 11+13

Center for Børn og Familie

9.685.000

8.531.000

7.377.000

11 Dagpasning

3.897.000

1.948.000

0

12 Børn og Familie

5.788.000

6.583.000

7.377.000

Center for Skole

9.033.000

4.516.000

0

13 Undervisning

9.033.000

4.516.000

0

Center for Ældre

11.651.000

13.253.000

14.856.000

31 Ældre

11.651.000

13.253.000

14.856.000

Center for Psykiatri og Handicap

7.017.000

7.980.000

8.944.000

32 Psykiatri og Handicap

7.017.000

7.980.000

8.944.000

Center for Sundhed

5.630.000

6.403.000

7.176.000

33 Sundhed

5.630.000

6.403.000

7.176.000

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

3.527.000

4.012.000

4.496.000

41 Uddannelse og Beskæftigelse

3.527.000

4.012.000

4.496.000

Center for Natur, Miljø og Fritid

3.089.000

3.513.000

3.936.000

21 Kultur og Fritid

1.366.000

1.554.000

1.741.000

22 Biblioteker

468.000

533.000

597.000

51 Beredskab

299.000

340.000

381.000

52 Teknik, natur og Miljø *

676.000

768.000

861.000

59 Idrætsområder

280.000

318.000

356.000

Center for Ejendomme og Drift

5.509.000

6.266.000

7.022.000

53 Veje, parker og anlæg

2.232.000

2.539.000

2.845.000

54 Vej og Park

0

0

0

55 Ejendomme og service

2.546.000

2.895.000

3.245.000

56 DeViKa

0

0

0

57 Kollektiv trafik

731.000

832.000

932.000

Center for Økonomi, It og Personale

2.538.000

2.886.000

3.235.000

61 Økonomi, it og personale

2.483.000

2.824.000

3.165.000

63 Folkemødet

55.000

62.000

70.000

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat

2.321.000

2.640.000

2.958.000

42 Erhverv, byg og plan*

821.000

934.000

1.046.000

62 Administration

1.242.000

1.412.000

1.583.000

64 Politikere

258.000

294.000

329.000

I alt

60.000.000

60.000.000

60.000.000

 

 

 

 

Udvalg

 

Spareramme

c) 60 mio. kr.

Scenarier

Model 1:
Ingen regulering

Model 2: Delvis friholdelse bev. 11 + 13

Model 3:
 Friholdelse
bev. 11+13

Børne- og Skoleudvalget

18.718.000

13.047.000

7.377.000

Social- og Sundhedsudvalget

24.298.000

27.636.000

30.976.000

Job- Udviklings- og Fritids-udvalget

5.641.000

6.417.000

7.190.000

Natur- og Miljøudvalget *

6.484.000

7.374.000

8.264.000

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

0

0

0

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget *

4.859.000

5.526.000

6.193.000

I alt

60.000.000

60.000.000

60.000.000

* Note: Fordelingen af budgettet vedr. bevilling 52 Teknik, natur og miljø og 42 Erhverv, byg og plan er ikke endeligt på plads og der vil komme justeringer. Justeringerne kan i yderste tilfælde flytte andelen af sparerammen mellem de to bevillinger på +/- 100.000 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Ændring til bevillingsinddeling fra budget 2018

00.30.02P21-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte en ny bevillingsinddeling på mødet den 22. februar 2017. Det er efterfølgende konstateret, at bevilling Idrætsområder ikke er placeret under det rigtige udvalg.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at bevilling Idrætsområder placeres under Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

I sagen om bevillingsinddeling til kommunalbestyrelsens møde i februar var bevilling Idrætsområder placeret under Natur- og Miljøudvalget på baggrund af det udkast til styrelsesvedtægt som blev behandlet første gang på kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2017.

Styrelsesvedtægten blev endeligt godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 22. februar 2017. I den endelige styrelsesvedtægt er aktiviteterne under bevilling Idrætsområder henført til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget. Bevillingen flyttes derfor til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget så bevillingsinddelingen er i overensstemmelse med styrelsesvedtægten.

 

Herefter er bevillingerne gældende fra budget 2018 følgende:

Udvalg

Bevilling

Administreres af Center for

Direktør

Børne- og Skoleudvalget

Dagpasning

Børn og Familie

JN

Børn og familie

Børn og Familie

JN

Undervisning

Skole

JN

Social- og Sundhedsudvalget

Ældre

Ældre

JN

Psykiatri og handicap

Psykiatri og Handicap

JN

Sundhed

Sundhed

JN

Sociale ydelser

Job, Uddannelse og Rekruttering

PL

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

Kultur og fritid

Natur, Miljø og Fritid

CSJ

Biblioteker

Natur, Miljø og Fritid

CSJ

Idrætsområder

Natur, Miljø og Fritid

CSJ

Uddannelse og beskæftigelse

Job, Uddannelse og Rekruttering

PL

Natur- og Miljøudvalget

Beredskab

Natur, Miljø og Fritid

CSJ

Teknik, natur og miljø

Natur, Miljø og Fritid

CSJ

Veje, parker og anlæg

Ejendomme og Drift

CSJ

Vej og park

Ejendomme og Drift

CSJ

Ejendomme og service

Ejendomme og Drift

CSJ

Devika

Ejendomme og Drift

CSJ

Kollektiv trafik

Ejendomme og Drift

CSJ

Affaldshåndtering

Natur, Miljø og Fritid

CSJ

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

Strategi

Erhverv, Byg og Sekretariat

PL

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Erhverv, byg og plan

Erhverv, Byg og Sekretariat

PL

Økonomi, it og personale

Økonomi, It og Personale

CSJ

Administration

Erhverv, Byg og Sekretariat

PL

Folkemødet

Økonomi, It og Personale

CSJ

Politikere

Erhverv, Byg og Sekretariat

PL

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 14. marts 2018

1.
Bevillingsoversigt 2018 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Økonomisk politik 2018

00.30.00G01-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

I forbindelse med den nye valgperiode fra 2018 lægges op til, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget ser på en revidering af den økonomiske politik. Formålet med den økonomiske politik er at sikre, at der er et økonomisk råderum i Bornholms Regionskommune til eksempelvis anlægsinvesteringer og til finansiering af uforudset vækst i udgifter.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller, at

a)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget drøfter den økonomiske politik

b)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender at målet for den gennemsnitlige likviditet fastsættes til minimum 150 mio. kr., hvoraf mindst 100 mio. kr. er ikke disponerede midler.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Drøftet. Genoptages på næste møde.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har en økonomisk politik, som skal være med til at understøtte, at kommunalbestyrelsen kan styre efter nogle langsigtede økonomiske målsætninger og dermed sikre en økonomisk robust kommune.

Derudover er der aftalt spilleregler for den løbende økonomiske styring. Hvis et fagudvalg bringer udvidelsestiltag op til kommunalbestyrelsens beslutning, skal udvalget samtidig pege på kompenserende besparelser eller anden finansiering inden for udvalgets ramme.

Den nuværende økonomiske politik indeholder fire delmål for hhv. overskud på den ordinære drift, investeringsrammen, gennemsnitlig likviditet samt langfristet gæld.

Nedenfor gennemgås den økonomiske politik samt baggrund og status for delmålene.

 

 

Delmål 1

Nuværende formulering

Der skal være et overskud på den ordinære drift på minimum 60 mio. kr.

Baggrund og status

Der skal være sammenhæng mellem målet for overskuddet på den ordinære drift og målet for årlige investeringsramme, da overskuddet skal være med til finansiere anlægsinvesteringer. Derudover skal overskuddet finansiere afdrag på lån.

I budget 2017 og budget 2018 var overskuddet på den ordinære drift hhv. 57,2 mio. kr. og 61,6 mio. kr.

Udgangspunktet for budgetoverslagsårene 2019 og 2020 er et faldende overskud på den ordinære drift på hhv. 53,7 mio. kr. og 42,3 mio. kr.

 

 

 

Delmål 2

Nuværende formulering

Den årlige investeringsramme skal være på minimum 30 mio. kr.

Baggrund og status

Målet skal ses i sammenhæng med målet for overskuddet på den ordinære drift, så der med de to mål som udgangspunkt er et budget i balance.

De seneste år er der besluttet en række større anlægsprojekter og i budget 2018 er der afsat 88,6 mio. kr. til anlægsinvesteringer ekskl. plejeboligområdet, heraf er 27,2 mio. kr. forudsat finansieret af et kassetræk.

Allerede besluttede anlægsprojekter betyder høje anlægsinvesteringer de kommende år.

Kommunerne er underlagt en anlægsramme i økonomiaftalen med regeringen. De sidste to år har det været en udfordring for kommunerne at holde sig inden for rammen.

 

 

 

Delmål 3

Nuværende formulering

Bornholms Regionskommunes gennemsnitlige likviditet skal ligge på minimum 75 mio. kr.

Baggrund og status

Det nuværende mål for den gennemsnitlige likviditet blev fastsat efter en periode, hvor kassebeholdningen var lav.

Den gennemsnitlige likviditet har nu i en årrække ligget et godt stykke over 75 mio. kr. og var primo 2018 på 341,8 mio. kr. Den forventes at være 280 mio. kr. ved udgangen af 2018.

Den gennemsnitlige likviditet opgøres som gennemsnittet af de likvide midler ekskl. deponeringer de seneste 365 dage. Den opgøres i henhold til kassekreditreglen i lånebekendtgørelsen, som siger at en kommunes gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder skal være positiv.

 

 

 

Delmål 4

Nuværende formulering

Den langfristede gæld, eksklusiv lån til ældreboliger, skal ikke overstige landsgennemsnittet for den langfristede gæld målt pr. indbygger

Baggrund og status

Primo 2017 var Bornholms Regionskommunes langfristede gæld, eksklusiv lån til ældreboliger på 7.272 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for den langfristede gæld, eksklusiv lån til ældreboliger, var 10.496 kr. pr. indbygger.

Kommunens gæld er faldet yderligere og primo 2018 var Bornholms Regionskommunes langfristede gæld, eksklusiv lån til ældreboliger i alt på 219,4 mio. kr., svarende til 5.535 kr. pr. indbygger. Der findes endnu ikke tal for landsgennemsnittet primo 2018.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2017

00.34.00P19-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2017 jf. forudsætningerne for budget 2017.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

a) at der optages et lån på 36,633 mio. kr.,

b) at der meddeles anlægsbevilling til låneoptagelse på 36,633 mio. kr.,

c) at der indhentes tilbud fra fire tilbudsgivere, og

d) at borgmesteren bemyndiges til at optage lånet.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Denne sag vedrører optagelse af lån som forudsat i budgettet for 2017 inklusive budgetoverførsler fra 2016 vedr. optagelse af lån. Sagen fremlægges nu fordi adgangen til at optage lån først kan opgøres når regnskabet for 2017 er afsluttet.

Beslutning om optagelse af lån skal træffes af kommunalbestyrelsen i henhold til styrelseslovens § 41.

 

Proces og regelsæt

Ved budgetvedtagelsen beslutter kommunalbestyrelsen om der skal optages lån som en del af finansieringen af det samlede budget. Optagelse af lån kan som udgangspunkt betragtes som en generel finansieringspost på linje med skatter eller tilskud og udligning, og der er ikke et krav om, at et lån kan henføres til en bestemt investering eller et bestemt anlægsprojekt.

Lånebekendtgørelsen bestemmer via den såkaldte låneramme, hvor meget en kommune kan optage lån med for det enkelte budget-/regnskabsår. Lånerammen udgøres af de udgifter kommunen har afholdt i regnskabsåret til de formål, som det er angivet i lånebekendtgørelsen at kommunen kan låne til.

Derudover kan kommunen efter ansøgning opnå dispensation fra lånerammen fra forskellige lånepuljer, som aftales i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Det forudsætter dog også her, at udgifterne er afholdt i regnskabsåret.

Der er således loft over, hvor store lån den enkelte kommune kan optage.

Opgørelsen af lånerammen kan først ske, når bogføringen for regnskabsåret er afsluttet. I henhold til lånebekendtgørelsen skal beslutning om optagelse af lån på baggrund af sidste års låneramme træffes senest 31. marts, og lånet optages senest 30. april. Hvis lånet ikke besluttes og optages inden for disse frister bortfalder adgangen til at optage lån for det sidst afsluttede regnskabsår.

I Bornholms Regionskommune følges disse tidsfrister, således at der i april optages et samlet lån på baggrund af lånerammen for det netop afsluttede regnskabsår. Dog optages lån som senere skal indgå i et driftsregnskab i sin helhed som selvstændige lån. Det gælder fx lån til finansiering af plejeboliger, som optages når projektet er afsluttet.

Processen for budget 2017 er skitseret nedenfor:

 

 

 

 

 


Forudsætningerne for optagelse af lån i budget 2017

Som nævnt er optagelse af lån en generel finansieringspost, idet det dog fremgår af budgetbemærkningerne hvis kommunalbestyrelsen i budgetforhandlingerne har forudsat, at der optages lån til bestemte formål/anlægsprojekter.

Det indgår i budgettet for 2017 at der optages lån for i alt 23,8 mio. kr., hvoraf 3,0 mio. kr. vedrører energirenovering (ESCO) og 2,8 mio. kr. vedrører anlæg på havne.

Herudover er der overført manglende optagelse af lån på 12,7 mio. kr. fra 2016, hvoraf 1,6 mio. kr. vedrører anlæg på havne.

Den manglende optagelse af lån skyldes, at lånerammen i tidligere år ikke har været tilstrækkelig stor til at der kunne optages lån i overensstemmelse med forudsætningerne i budgettet. Da lånerammen opgøres på baggrund af afholdte anlægsudgifter er forsinkede anlægsprojekter en medvirkende årsag til at lånene ikke er optaget i den takt det var forudsat.

Samlet set er der i det korrigerede budget for 2017 forudsat optagelse af lån på i alt 36,5 mio. kr. jf. nedenstående tabel:

Formål

Budget 2017

Overført fra 2016

Korr. budget 2017

Generel finansiering

18.000.000

11.134.000

29.134.000

Renovering af havne

2.800.000

1.577.000

4.377.000

ESCO-projekter

3.000.000

 

3.000.000

I alt

23.800.000

12.711.000

36.511.000

 

Opgørelse af låneadgang i henhold til lånebekendtgørelsen

For at opnå låneadgang skal udgifterne både vedrørende lånerammen og dispensationer være afholdt i regnskabsåret. Opgørelsen af låneadgangen sker særskilt efter reglerne i lånebekendtgørelsen på baggrund af regnskabstal, og har ikke direkte sammenhæng til beslutningerne i budgettet.

Den samlede låneadgang er opgjort til 37,5 mio. kr. fordelt med 16,85 mio. kr. på lånerammen og 20,65 på udnyttelse af dispensationer.

Bornholms Regionskommune har til budget 2017 søgt og fået lånedispensation fra to lånepuljer på i alt 23,0 mio. kr.

Fra puljen til investeringer med effektiviseringspotentialer er der ansøgt til anlæg vedr. samling af skolerne til Rønne. Der er givet en dispensation på 14,038 mio. kr. hvoraf der er afholdt udgifter der giver låneadgang til 11,652 mio. kr.

Fra den ordinære lånepulje er der ansøgt til anlæg vedr. bygningsrenovering, læringsmiljøer i skolerne, helhedsplan i Allinge og nedrivning af kommunale bygninger. Der er givet en dispensation på 9,0 mio. kr. som udnyttes fuldt ud.

Lånebekendtgørelsen giver adgang til at omprioritere inden for den enkelte lånepulje, således at udgifter på andre anlægsprojekter kan tælles med når det skal opgøres, om lånedispensationen kan udnyttes. Denne mulighed er anvendt ved opgørelsen for 2017.

Udgifterne der ligger til grund for opgørelsen af lånerammen omfatter investeringer i energibesparelsen tiltag samt anlægsudgifter på havne, som er to af de formål lånebekendtgørelsen giver låneadgang til.

 

Optagelse af lån
Med denne sag optages der lån i henhold til de forudsætninger i budget 2017, kommunalbestyrelsen har besluttet ved budgetvedtagelsen og ved budgetoverførslerne fra 2016. Det anbefales, jf. også nedenfor, at der optages et lån på 36,633 mio. kr.

Med optagelsen af lånet styrkes kommunens likviditet yderligere i april måned 2018 når lånet hjemtages. Dette skal ses i sammenhæng med, at der forventes budgetoverførsler vedrørende anlægsprojekter på 72,5 mio. kr. fra 2017, som ikke er trukket på kassebeholdningen som forudsat i budget 2017. Optagelsen af lånet er dermed en likviditetsmæssig opsparing til gennemførelsen af de anlægsopgaver, der allerede er besluttet.

I henhold til kommunens økonomiske politik skal den langfristede gæld ekskl. pleje-/ældreboli­ger pr. indbygger ligge under landsgennemsnittet. Med optagelsen af lånet stiger kommunens gæld pr. indbygger med ca. 925 kr., Gælden vil herefter udgøre ca. 6.450 kr. pr. indbygger, hvilket fortsat er et stykke under landsgennemsnittet på 10.496 kr. pr. indbygger (primo 2017).

Økonomiske konsekvenser

De afsatte budgetbeløb jf. ovenfor og tilhørende optagelse af lån er opsummeret i tabellen nedenfor, idet det anbefales at der optages et samlet lån på 36,633 mio. kr.

 

Formål

Korr. budget

Låneoptagelse

Rest

Lånedispensation, puljen til investeringer med effektiviseringspotentiale

29.134.000

11.652.000

0

Lånedispensation, ordinær lånepulje

9.000.000

Generel finansiering

8.482.000

Renovering af havne

4.377.000

4.377.000

0

ESCO-projekter

3.000.000

3.122.000

-122.000

I alt

36.511.000

36.633.000

-122.000

 

Der optages et lidt større lån end forudsat vedr. ESCO-projekter, idet projekterne er 100 pct. lånefinansieret og der er anvendt 122.000 kr. mere end budgetteret i 2017. Beløbet fratrækkes låneoptagelsen til ESCO-projekter i budget 2018 i forbindelse med budgetoverførslen.

 

Ydelserne på lånet kan holdes inden for det samlede budget til renter og afdrag i budget 2018.

 

Der er herefter en ledig lånemulighed/låneramme på 0,867 mio. kr. Det anbefales at rammen anvendes til at nedbringe deponerede beløb for tidligere afgivne kommunegarantier på fritids- og kulturområdet jf. mulighederne herfor i lånebekendtgørelsen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Befolkningsprognose 2018-2030

00.01.00P10-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Hvert år udarbejdes en befolkningsprognose, der har til formål at give et kvalificeret bud på befolkningsudviklingen på Bornholm. Prognosen benyttes primært til demografibaseret budgetlægning.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         at befolkningsprognosen 2018-2030 baseres på scenarie 2 i sagsfremstillingen

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Model 2 anbefales som grundlag for bevillingstildeling og demografikorrektion, men udvalget anser model 4 som værende modellen som understøtter Kommunalbestyrelsens vision.

Sagsfremstilling

Befolkningsprognoserne udarbejdes hvert år for at forudsige befolkningsudviklingen (herunder aldersfordelingen, til- og fraflytning, fødte og døde) over en periode på 12 år.

Befolkningsprognoserne tager dels udgangspunkt i hvordan bevægelserne har været i forgangne år, dels i udviklingen i nybyggeriet på øen.

Boligbyggeprogrammet er dermed også et af de håndtag, der kan skrues på i forhold til prognosen. Det er således en indbygget mekanisme i prognosemodellen, at en nybygget bolig altid tilflyttes. Med andre ord skaber nybyggeri i prognosesammenhæng automatisk tilflytning. Det vil på den måde også have indflydelse hvilke typer boliger der bygges, idet fx parcelhuse typisk tilflyttes af børnefamilier osv.

Udviklingen gennem de seneste tre år har givet udfordringer i forhold til at forudsige fremtiden, idet der ikke tidligere har været år, der har været så positive som de er pt. Prognoseårene har således ikke været i stand til at følge med i fx stigningen i tilflyttere.

Umiddelbart er dette positivt, men da befolkningsprognosen blandt andet benyttes til budgettildeling, vil udsving af større karakter betyde, at budgetterne i værste fald ikke passer til de krævede aktiviteter.

Ny model

Befolkningsprognosen har hidtil anvendt det der hedder en afvandringsbestemt model, der har taget udgangspunkt alene i Bornholms egne til- og fraflytningstal, sammen med den forventede fødselsbalance. COWI, der er regionskommunens leverandør af befolkningsprognosesystem gennem mange år, har udviklet en ny model, der også medtager udviklingen i omverdenen. Oplandsmodellen tager således udgangspunkt i hvordan udviklingen har været i de områder af landet, hvor vi normalt modtager tilflyttere fra.

Som et eksempel kan nævnes, at ca. 1/3 af tilflytterne til Bornholm kommer fra Københavns kommune. Hvis befolkningsudviklingen i København fortsætter med at stige, vil Bornholm qua ”vores” andel af de der fraflytter København, få flere tilflyttere.

Prognoserne for København viser fx at byen ikke kan følge med i boligbyggeriet i forhold til tilflytningen, hvilket betyder stigende boligpriser og flere, der ikke vil have mulighed for at etablere sig i kommunen. Effekten af dette regnes således ind i den nye model.

Fire scenarier

Scenarie 1 (traditionelt scenarie)

 

Scenarie 2 (oplandsmodel med øget boligbyggeri version 1)

 

Scenarie 3 (oplandsmodel med øget boligbyggeri version 2)

 

Scenarie 4 (oplandsmodel visionsscenarie)

 

Som generel betragtning er boligbyggeprogrammet, som det ses i scenarierne 2-4 opjusteret i forhold til det forventede niveau. Dette skal ses i forhold til ønsket om at skabe et passende antal boliger til tilflytterne.  Boligbyggeprogrammet og tilflytningen fungerer således uafhængigt af hinanden i modellen, men er i realiteten hinandens forudsætninger. Oplandsmodellen genererer således flere tilflyttere end vores oprindelige boligbyggeprogram kan håndtere, og for at undgå et for skævt billede, er der således lagt ekstra boliger ind i modellen.

I scenarie 4 er lagt yderligere boliger ind i modellen, således at befolkningstallet når 42.000 i 2025. Der omtales i teksten ”vækstboliger”, hvilket i denne sammenhæng skal forstås således, at boligerne modelleres efter en aldersmæssig tilflytning i et vækstområde i Silkeborg. Hertil kommer, at områderne hvor vækstboligerne placeres udstyres med en split på 100, hvilket er et udtryk for at alle nye boliger befolkes af eksterne tilflyttere.

Befolkningsudviklingen i de fire scenarier

 



2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Sc. 1

39635

39534

39464

39403

39369

39358

39290

39202

39114

39030

38942

38856

38768

Sc. 2

39635

39568

39524

39505

39515

39549

39591

39648

39715

39787

39859

39937

40017

Sc. 3

39635

39495

39383

39299

39245

39218

39198

39191

39195

39204

39215

39232

39252

Sc. 4

39635

39915

40218

40541

40876

41228

41576

41950

42326

42357

42392

42430

42471

 

Valg af prognose

Som det ses af ovenstående tabel er variationen inden for den næste valgperiode relativt begrænset for så vidt angår scenarie 1-3, mens scenarie 4 har en kraftig vækst.

Scenarie 4 skitserer således allerede næste år en vækst svarende til et plus i befolkningstallet på knapt 300 personer. Dette skal ses i forhold til en forventet negativ fødselsbalance på ca. 250. Med andre ord skal der være ca. 550 flere tilflyttere end fraflyttere i 2018 for, at prognosen rammer rigtigt.

En prognose er som nævnt et udtryk for den forventede udvikling i forlængelse af viden om boligbyggeriet samt befolkningens udvikling indtil nu. De tre første scenarier kan således siges at være realistiske bud på hvordan udviklingen bliver, hvis det går, som det har gjort gennem de sidste 3 hhv. 4 år.

Scenarie 4 afspejler en vision om, at vi skal være 42.000 indbyggere på øen i 2025. Scenariet udtrykker således den ønskede udvikling, men kan ikke lægges til grund for en egentlig befolkningsprognose førend initiativer inden for fx boligbyggeriet og udvikling af tilflytning udmøntes, og vise den ønskede effekt.

På baggrund af den nuværende situation inden for boligbyggeriet og tilflytningen anbefales scenarie 2.

Økonomiske konsekvenser

ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Udvikling af erhvervsområdet

24.00.00A00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Erhvervsområdet står over for forandringer, der skal give virksomhederne bedre vilkår. Målene og processen for udviklingen på området beskrives i sagen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Tidligere på året blev Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteret om nye tiltag på erhvervsområdet, herunder nedsættelse af et brugerråd samt etablering af brugertilfredshedsundersøgelser på erhvervsområdet.

Dertil er den organisatoriske understøttelse af erhvervsområdet ændret således, at de erhvervsrelaterede enheder er samlet i ét center, Center for Erhverv, Byg og Sekretariat.

 

Mål for udviklingen

I forlængelse af dette har administrationen arbejdet videre med at afdække mulige tiltag med input fra interessenter og andre kommuner. Arbejdet med at kortlægge mulige initiativer er således i fuld gang.

Det overordnede mål for arbejdet er at sikre en strømlinet, effektiv og smidig sagsbehandling for at sikre erhvervslivets muligheder for at udvikle af Bornholm.

For at opnå dette vil man fra administrationens side arbejde med kortere og forudsigelig sagsbehandlingstid, øget dialog og flere selvbetjeningsløsninger. Målet er tillige, at der sker en generel afbureaukratisering og objektivering af området.

Sideløbende arbejder administrationen med at udforme konkrete mål for udviklingen af erhvervsområdet. Målet for sagsbehandlingen er i første omgang, at servicemålene, der er nationalt fastsat, overholdes, hvorefter ambitionen er, at sagsbehandlingstiderne falder yderligere. For nuværende overholder BRK servicemålene for småhus-reglementet men ikke på erhvervsområdet.

Målet er at nå en fuldstændig overholdelse af servicemålene inden årets udgang.

Der er dog andre ambitiøse mål med den udvikling området skal igennem i løbet af 2018:

-          Brugertilfredsheden skal måles, og forbedres i forhold til nulpunktsmålingen (første måling)

-          Erhvervsbyggesagsbehandlingens kommunikation med virksomhederne skal gentænkes og forbedres

-          Processerne på området skal tilrettelægges på en for både virksomhederne og BRK hensigtsmæssig måde

-          Der skal etableres tydeligere og lettere tilgængelige rammer for ombygning og istandsættelse i bevaringsværdige områder

 

Proces

Udviklingen af erhvervsområdet er en længerevarende proces. Nye måder at arbejde på, principielle beslutninger og implementering af nye tiltag tager tid. Det er dog fortsat ambitionen at resultaterne vil kunne ses ved årets udgang.

Den overordnede procesplan er vedhæftet som bilag, og beskriver aktiviteterne frem til ultimo oktober. Herefter sættes området i egentlig drift.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 14. marts 2018

1.
Procesplan for ændringer på erhvervsområdet (PPTX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 10 Samling af visse dele af administrationen og orientering om overflytning af byggesagsbehandlere til Rønne

24.00.00A00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

10

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

På kommunalbestyrelsens møder i marts og juni 2016 blev det besluttet, at administrationen skulle analysere en 10-års plan for koncentration i eksisterende rammer. På administrativt plan har der været igangsat flere screeninger og analyser af disse muligheder.

Efter kommunevalget er der kommet en ny organisation med bl.a. større fokus på betjeningen af det bornholmske erhvervsliv. Erhvervsservice og byggesager er flyttet til nyt Center Erhverv, Byg og Sekretariat.

På administrativt plan arbejdes der fortsat med forskellige fysiske løsninger for, hvordan byggesagsbehandlerne kan overflyttes til Rønne således at den samlede erhvervsservice samles i Rønne. Nedenfor er angivet disse foreløbige overvejelser.

Det har samtidig givet anledning til, på lidt længere sigt, at se på en samling af andre dele af administrationen i Rønne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) At de 22 byggesagsbehandlere samles på Snorrebakken.

b) At administrationen til næste møde udarbejder en hurtig plan for samling af Erhvervsservice, sekretariat, sundhed, direktion og borgmester på Snorrebakken, samtidig med, at der udarbejdes en plan for samling af Børn & Familie.

c) At efter den politiske beslutning om valg af scenarie inddrages MED systemet og den endelige plan for iværksættelsen af flytningen fremlægges på ØPU i april.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Ad. a) ØEUP peger på en løsning hvor de 22 byggesagsbehandlere samles på Snorrebakken. Alle 4 modeller sendes i høring i HovedMed og sagens genoptages på udvalgets næste møde til april.

Ad. b) Der udarbejdes en plan for samling af Erhvervsservice, sekretariat, sundhed, direktion og borgmester på Snorrebakken, samtidig med, at der udarbejdes en plan for samling af Børn & Familie. HovedMed inddrages løbende i det videre arbejde.

Sagsfremstilling

Efter kommunalvalget er der kommet en ny struktur i de politiske udvalg og en ny organisation, som betyder, at en del medarbejdere vil komme til at flytte fra et center til et andet. Den nye struktur i de politiske udvalg skal øge fokus på betjeningen af det bornholmske erhvervsliv, fremme rekruttering og tilflytning til Bornholm samt styrke arbejdet med langsigtede strategier og planer for øens udvikling. Erhvervsservice og byggesager flyttes til Sekretariatet, som kommer til at hedde Center for Erhverv, Byg og Sekretariat.

Følgende overvejelser har været styrende for arbejdet:

-          Et politisk ønske om en undersøgelse af mulighederne for at samle administrationen på færre geografiske enheder.

-          En nødvendig stillingtagen til anvendelsen af bygninger, der er eller snart vil blive overflødige. Særligt Snorrebakken vil repræsentere en fortsat udgift uden nytteværdi, dersom den ikke indgår i kabalen.

 

Der arbejdes med to faser for en koncentration i eksisterende rammer. En første fase hvor det alene er byggesagsbehandlere og planmedarbejdere, som flytter til Rønne. En anden fase som kan igangsættes efter den 1. september når Snorrebakken bliver ledig,

Første fase: Byggesags medarbejdere til Rønne

I øjeblikket er der følgende muligheder i overvejelse for en placering af byggesagsbehandlerne i Rønne:

  1. 22 medarbejdere flyttes ind på Biblioteket på Pingels alle.

I øjeblikket er der 21 medarbejdere på biblioteket. Og med nuværende indretning med kontorpladser vil der kun kunne være plads 37 personer i alt. Derfor kræver det en mindre ombygning og evt. inddragelse af et eller flere mødelokaler.

De 22 medarbejdere kan i givet fald være enten byggesagsbehandlere eller f.eks. være BRKs telefonomstilling med 8 arbejdspladser(7 medarbejdere) og Jobcenterets Jobnet Callcenter med 8 arbejdspladser, som ikke behøver at ligge på Landemærket.

Callcenteret forventes også udvidet fra 8 til 15 årsværk, i forbindelse med udflytningen af de statslige arbejdspladser, hvilket ville kunne løses ved en flytning til lokaler på biblioteket.

Det vil så omvendt give plads til de 22 byggesags medarbejdere fra Tejn på Landemærket.

2.    Der lejes midlertidige pavilloner til 22 medarbejdere som opstilles i tilknytning til BRKs bygning(Job/Borgercenter) på Landemærket. Pavilloner er af midlertidig karakter og opstilles umiddelbart bag nuværende jobcenter. Jobcenterets øvrige faciliteter, som kantine, teknisk service og kopiering kan benyttes. 

3.    Der flytter 22 medarbejdere ind på Amtsmandsgården.

Det kunne være samme medarbejdere som er nævnt ovenfor under biblioteket. Der kræves en del IT installation og samtidig er bygningen på salgslisten.

4.    22 medarbejdere placeres på Snorrebakken

Hele Snorebakken bliver ledig pr 1/9 2018 når nuværende uddannelser flyttes til Campus. Men allerede nu vil det være muligt, at placere de 22 medarbejdere på Snorrebakken, idet der er ledige lokaler som UCC ikke benytter. På sigt vil det være muligt at placere al erhvervsservice på Snorrebakken, når Snorrebakken bliver ledig.


 

 

22 medarbejdere på Bibliotek

Pavillon løsning

22 medarbejdere på Amtsmands-gården

22 medarbejdere på

Snorrebakken

Etablering

132.000 i kon-

torplads-indretning.

(Forudsætning er 6000,- i inventaromkostninger pr. medarbejder)

IT:

Trådløst: 120.000 kr.

Kablet: 180.000 kr.

Etableringsomkostninger på kr. 648.000 ex. moms og tilslutnings-omkostninger på ca. 200.000 ex moms

Etablering af kontorpladser

132.000 kr.

(Forudsætning er 6000,- i inventaromkostninger pr. medarbejder

 

I alt for ovenstående kr. 1.995.200 ex moms.

Hertil kommer etablering af forsyning, kloak, el og vand.

IT:

Trådløst 120.000 kr.

Kablet: 190.000 kr.

 

132.000 i kontorplads-

Indretning

(Forudsætning er 6000,- i inventaromkostninger pr. medarbejder

 

Driftsomkostninger årligt:250.000 kr.

 

IT:

I alt 186.000 kr.

 

132.000 i kontorplads-

Indretning

(Forudsætning er

6000,- i inventar omkostninger pr.

Medarbejder)

IT.

6.500 kr. pr bruger

 

Driftsomkost-

ninger

Der vil være marginale ekstra udgifter til lys, vand, varme og rengøring

1.015.200 ex moms for 3 års leje

Lys, vand, varme og rengøring: Estimeret til 150.000 kr.

Driftsomkostninger:

250.000 kr./årligt dækker lys, vand og varme og anden drift

Driftsomkostninger:

Skal aftales med UCC hvilken andel af deres driftsbudget som de 22 medarbejdere skal dække

 

Kan realiseres hvornår?

Kræver mindre

ombygninger

Kan realiseres indenfor en kort tidshorisont

Kræver nye IT installationer

 

Kan realiseres indenfor en

 kort tidshorisont

 

Det giver samtidig mulighed for, at flytte hjemmeplejens personale fra lejede lokaler i Allinge til Tejn Rådhus til mere tidssvarende lokaler. Det kræver dog en nærmere undersøgelser af nuværende lejemål. Dette vil senere blive behandlet på en selvstændig sag.

 

Anden fase: Når Uddannelsescenter Snorrebakken bliver ledig den 1. september 2018

 

På lidt længere sigt arbejdes der med yderligere koncentration på færre adresser og disse skitseres i to scenarier nedenfor. Det skal bemærkes, at det alene er skitser og der skal yderligere beregninger og analyser til.

 

 

Indledning

Det er et mål at overflødiggøre alle yderligere bygninger, der i dag anvendes til administrative formål. Allerede tomme bygninger søges afhændet.

I den sammenhæng bør det undersøges, om ikke BAT bygningen kunne afhændes og BATs administration kan placeres sammen med andre administrative enheder.

I begge scenarier sælges Østre Skole og tilsvarende søges undersøgt om Vibegaard kan afhændes og IT og Digitalisering placeres på Snorrebakken.

 

Scenarie A - Optimal bygningsudnyttelse via samling af administrationen i Rønne

Administrationen samles på 3 enheder:

1.    Landemærket, inkl. et ombygget bibliotek, hvor det fx vil være muligt at samle alle funktioner, der i dag sidder i Tejn, således at disse fysisk er placeret i tilknytning til erhvervs- og beskæftigelsesfunktionerne.

2.    Børn og Unge samles på Ullasvej 17 +Ullasvej 23 eller Ullasvej 23 og Helsevej, der ombygges til formålet.

3.    Alle øvrige funktioner, der i dag er placeret på Ullasvej, samt alle funktioner fra Nexø flyttes til Snorrebakken.

 

Det forudsættes ligeledes at der skal findes en anden lokation til Biblioteket.

Der skal indledes en undersøgelse om Elværket, herunder de byggetekniske og fondsmæssige muligheder for fremtidigt brug, hvis enten det nuværende bibliotek på længere sigt skal bruges til administrative formål eller hvis en fremtidig udnyttelse af elværket skal besluttes.

 

Scenarie B - Optimal bygningsudnyttelse af allerede eksisterende funktioner i Rønne (Tejn og Nexø rådhuse beholdes)

Administrationen samles på flere enheder end angivet under scenarie A. Kan realiseres efter 1. september 2018, når Snorrebakken bliver ledig.

På Snorrebakken samles følgende funktioner:

 

Sekretariatet med 30 medarbejdere, samt direktion og borgmester

Plan og byggesags behandlingen med 30 medarbejdere

Business Center Bornholm med 9 medarbejdere

Vækstforumssekretariatet inklusiv Bright Green Island med 7 medarbejdere

Center for Sundhed med 23 medarbejdere

 

Dette muliggør en samling af hele Erhvervsområdet på en adresse. Tejn og Nexø rådhuse bibeholdes.

 

Psykiatri & handicap, Skole og Ældre forbliver på Ullasvej 17, hvis ikke det besluttes at Børn+ Familie rykker ind på Ullasvej 17.

 

Scenariet muliggør også en senere overflytning af flere funktioner til Snorrebakken, såfremt der måtte være politisk ønsker derom (eller hvis der måtte vise sig interesse for anden anvendelse af Tejn), ligesom den muliggør en bibeholdelse af biblioteket på uændret adresse.

 

Det skal bemærkes, at der i begge scenarier er en række kombinationsmuligheder, der kræver en dybere faglig og økonomisk analyse, som vil foreligge til næste møde.

 

Samling af Center for Børn & Unge

Siden 2014 som en del af budgetforliget for 2015 har det på administrativ opfordring været et politisk ønske at realisere en fysisk sammenlægning af aktiviteterne på det specialiserede børne- og familieområde. Dette både for at opnå faglige og økonomiske stordriftsfordele. Det har vist sig vanskeligt at konkretisere mulighederne grundet manglende bygningsmasse i tilstrækkelig størrelse.

I forbindelse med de kommende års frigørelse af større bygningsmasser i Rønne besluttede kommunalbestyrelsen at anvende 2017 til en afdækning og konkretisering af muligheder, med henblik på i budgettet for 2018 endeligt, at vedtage og prioritere midler til at gennemføre samlingen til realisering i 2019.

En foreløbig screening af disse muligheder viser, at en samling af Børn & familie vil kunne realiseres på Ullasvej/Helsevej og med fastholdelse af Børne & Familiehuset på Sagavej.

 

Ovenstående forslag er administrativt ved at blive analyseret yderligere, herunder etablerings, drifts, -og flytteøkonomi, hvornår kan indflytningen realiseres, organisatoriske overvejelser, varig/midlertidig løsning, m.v. Der vil i alle forslagene blive inddragelse af medarbejdere, men i nuværende fase er der tale om ”fact-finding” og screening af muligheder, således at der kan fremlægges skitser til politisk behandling. Derefter inddrages alle relevante MED udvalg og personaler i de videre overvejelser.

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Sundhedsberedskabsplan 2018-2022

29.30.10P15-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

05-03-2018

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

11

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet en Sundhedsberedskabsplan for Bornholms Regionskommune for perioden 2018 – 2022 i henhold til Sundhedslovens § 210.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social-og Sundhedsudvalget,

·         at Sundhedsberedskabsplan for Bornholms Regionskommune for perioden 2018 – 2022 anbefales godkendt

 

Social- og sundhedsudvalget, den 5. marts 2018:

Anbefales godkendt.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune skal i henhold til Sundhedslovens § 210 udarbejde en sundhedsberedskabsplan mindst én gang i hver valgperiode.

 

Beredskabsplanlægningen har til formål at forbedre og sikre en koordineret indsats i ekstraordinær hændelser, der ikke kan klares ved hjælp af almindelige ressourcer og rutiner.  Bornholms Regionskommune har ansvar for at opretholde og videreføre de kommunale funktioner under ekstraordinære forhold samt hurtigst mulig komme tilbage til normale tilstande, når den ekstraordinære hændelse er overstået.

 

Sundhedsberedskabsplanen er en del af kommunens generelle Beredskabsplan og koordineret med Region Hovedstadens beredskabsplan.

 

De overordnede opgaver for Sundhedsberedskabet omfatter:

·         Indsats over for ekstraordinært udskrevne patienter

o    Modtagesteder: Rehabiliteringscenter og plejeboliger;

o    Opgaver: Modtagelse, pleje og behandling

o    Behandling af lettere tilskadekomne som aflastning for Bornholms Hospital

o    Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme

·         Sygeplejeklinikker:

o    Opgaver i forbindelse med f.eks. sårpleje, hedebølge og andet vejrlig.

o    Massevaccinationer

·         Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp

 

Det er desuden kommunens opgave at medvirke til at begrænse de direkte skader og hændelser, som følge af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Opgaverne kan opdeles i:

·         Daglige opgaver: Opgaver, som skal sikre, at de nødvendige daglige rutiner videreføres så længe som muligt.

·         Vitale opgaver: Når de tilgængelige ressourcer ikke længere er tilstrækkelige, skal en nedtrapning af de daglige rutiner vurderes, så opgaverne i Sundhedsberedskabet kan gennemføres.

·         Ekstraordinære opgaver: Er de hændelser der forstyrre de daglige funktioner og rutiner. Sådanne opgaver koordineres og meddeles via Region Hovedstadens Akut Medicinsk Koordinationscenter, samt evt. det civile beredskab. Her tænkes også på forsyning med vand, varme, medicin m.m.

 

Bornholms Regionskommune har været i dialog med Sundhedsstyrelsen og indhentet rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af Sundhedsberedskabsplanen i henhold til § 210 stk. 2 i Sundhedsloven.  Sundhedsstyrelsens har anbefalet få ændringer, der er nu indarbejdet i forslaget og Sundhedsstyrelsen udtaler, at der er tale om en god og handlingsorienteret plan.

Der udarbejdes administrativt en plan for implementering af Sundhedsberedskabsplanen i kommunen.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 5. marts 2018

1.
Udkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2022 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12 Godtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 83

15.20.00G01-0196

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

07-03-2018

16

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

12

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for udbetaling af godtgørelse efter § 83 efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats til kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere. 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         forslag til retningslinjer for udbetaling af godtgørelse jf. §83 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats til drøftelse med henblik på endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 7. marts 2018:

Indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunen skal fastsætte retningslinjer for udbetaling af godtgørelse efter § 83 efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats til kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere.

Kommunen kan maximalt udbetale 1.000 kr pr. måned til rimelige og begrundet udgifter, der er en følge af deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beløbet er skattepligtigt.

Center for Job, uddannelse og rekruttering fremsætter forslag til retningslinjer til udvalgets beslutning ved starten af en ny valgperiode og ved ændringer af bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 83.

Forslag til retningslinjer for udbetaling af godtgørelse efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats § 83:

Bornholms Regionskommune bevilger godtgørelse ved deltagelse i vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10 og ved deltagelse i virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11.

Transport
Der kan ydes godtgørelse til transport ved deltagelse i tilbud, hvor tilbuddet er placeret uden for deltagerens egen takszone jf. BAT’s zoneinddeling.
Denne bestemmelse kan afviges, såfremt deltageren pga. helbredsforhold, ikke ved egen hjælp kan transporterer sig til tilbudsstedet.

Når den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet og retur er mindre end 24 km, kan godtgørelsen udgøre den faktiske udgift ved transport med BAT, dog maximalt 1.000 kr. (før skat).

Afhængig af tilbuddets længde kan der ydes godtgørelse til billetter, klippekort eller periodekort. Godtgørelsen kan ligeledes udbetales hvis transporten gennemføres ved egen transport med bil, knallert mv.

Når den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet og retur er mere end 24 km kan der efter ansøgning suppleres med transportgodtgørelse efter lovens § 82.

Transport af tilbudssted
Når der deltages i et af kommunens egne tilbud, der indeholder transport fra hjemmet og til tilbudsstedet; udbetales der godtgørelse på 1.000 (før skat).
Godtgørelsen udbetales af jobcenteret til tilbudsstedet.

Arbejdstøj
Godtgørelse til arbejdstøj kan kun udbetales til arbejdstøj, der af sikkerhedsmæssige årsager er nødvendige for at deltage i tilbuddet, og som ikke indgår i beklædningsordningen for tilbuddet.

Godtgørelsen til arbejdstøj kan kun udbetales på baggrund af de faktiske afholdte udgifter.

Bevilling
Senest ved tilbuddets start skal det fremgå af deltagerens plan om der er bevilget godtgørelse efter lovens § 83.
Af planen skal det fremgå:

·         Størrelsen af godtgørelsen

·         Udbetalingstidspunkter af godtgørelse

·         Udbetalingsmåde

·         Hvilke udgifter godtgørelsen er bevilget til

 

Kommunikation
Retningslinjerne skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser, retningslinjerne er videreførelse af gældende praksis

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Anlægsbevilling til idrætsforeninger

00.01.00A00-0073

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

07-03-2018

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

13

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I august 2017 reserverede det daværende Fritids- og Kulturudvalg i alt 262.725 kr. til finansiering af tilskud til tre idrætsforeninger. De reserverede midler indgår i en restpulje på 1,434 mio. kr. til formål inden for fritids- og kulturområdet.

Center for Natur, Miljø og Fritid søger på den baggrund om en anlægsbevilling til tilskud til idrætsforeningerne, idet projekterne forventes færdiggjort til sommer

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller:

a)    at der gives en anlægsbevilling på i alt 256.188 kr. til henholdsvis Rønne Idrætsklub Fodbold, Aakirkeby Idrætsforening og Viking Rønne Fodboldklub,

b)    at der tilsvarende afsættes rådighedsbeløb på tilsammen 256.188 kr., finansieret af driftsbudgettet under bevilling 21 Kultur og fritid, restpuljen på 1,434 mio. kr., og

c)    at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 7. marts 2018:

a) Anbefales

b) Anbefales

c) Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Det tidligere Fritids- og Kulturudvalg fordelte den 28. august 2017 en restpulje på 1,434 mio. kr. til formål inden for fritids- og kulturområdet. Puljen består af overførte midler fra 2016 og forventede overskydende midler i 2017. Af denne pulje blev der reserveret budget til tilskud til tre anlægsprojekter til tre idrætsforeninger.

Der blev afsat 55.000 kr. til Rønne Idrætsklub Fodbold til udvidelse af nuværende aktivitetsområde på Rønne Stadion Nord.

Aakirkeby Idrætsforening fik tildelt et budget på 71.500 kr. til at etablere en beachvolley- og håndboldbane på en af foreningens tennisbaner, der ikke længere benyttes til tennis.

Endelig blev der reserveret 136.225 kr. til Viking Rønne Fodboldklub til at etablere belysning og kunstgræs på Oasen i Rønne. Jf. tabel 1. Projekterne forventes færdige til juli.

 

Tabel 1. Oversigt over projekttilskud

Tilskudsmodtager

Formål

Bevilling ekskl. moms

Beløb inkl.

momsref. MA85%

Rønne Idrætsklub Fodbold

Aktivitetsområde på Rønne Stadion Nord

55.000

66.265

Aakirkeby Idrætsforening

Beachvolley- og håndboldbane

71.500

86.145

Viking Rønne Fodboldklub

Belysning og kunstgræs, Oasen

129.688*

156.250

I alt

256.188

308.660

*Nettobeløbet er beregnet ud fra det ansøgte beløb på 156.250 kr. inkl. 25 pct. moms, således at tilskudsmodtager ikke bevilges et tilskud ud over det ansøgte beløb.


De samlede anlægsudgifter udgør 256.188 kr. ekskl. moms, hvilket svarer til udbetaling af tilskud på i alt 308.660 kr. inkl. moms, idet momsandelsprocenten på dette område er 85.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en samlet anlægsbevilling på 256.188 kr. til Rønne Idrætsklub Fodbold, Aakirkeby Idrætsforening og Viking Rønne Fodboldklub.

 

Beløb i kr.

Rønne Idrætsklub Fodbold

55.000

Aakirkeby Idrætsforening

71.500

Viking Rønne Fodboldklub

129.688

I alt ekskl. momsrefusion

256.188


Beløbet på 256.188 kr. finansieres af restpuljen på 1,434 mio. kr. under bevilling 21 Kultur og fritid. Finansieringen fra restpuljen forudsætter, at overskuddet på fritids- og kulturområdet overføres fra 2017 til 2018, hvilket forventes godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 26. april 2018.

Det budgetterede tilskud til Viking Rønne Fodboldklub på 129.688 kr. er reduceret med 6.537 kr. ekskl. moms i forhold til det oprindeligt reserverede budgetbeløb til klubben på 136.225 kr. ekskl. moms. De indkomne tilbud på arbejderne udgør 156.250 kr. inkl. 25 pct. moms, hvorfor der kun kan udbetales et tilskud på dette beløb, hvilket svarer til en nettoudgift for kommunen på 129.688 kr. 

På den baggrund vil der være en mindre rest på 6.537 kr. tilbage i puljen i forhold til det oprindeligt reserverede beløb på i alt 262.725 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Revision af it-strategien på skoleområdet 2018

17.02.09P15-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

06-03-2018

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

14

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den gældende it-strategi på skoleområdet blev vedtaget den 17. december 2015.

Strategien er baseret på budgetgodkendelsen for 2015 og overslagsår, hvor der blev afsat 2,4 mio. kr. årligt til indkøb af tablets til alle elever i 0. – 10. klasse, digitale læremidler m.v.

Ved budgetvedtagelsen for 2018 og overslagsårene blev der yderligere afsat 342.000 kr. årligt til implementering af en model, hvor elever i 7. – 10. klasse udlånes en pc, elever i 4. – 6. klasse udlånes en iPad og elever i 0. – 3. klasse deles om et klassesæt på 30 iPads pr. spor (1 spor = én børnehaveklasse + én førsteklasse + én andenklasse + én tredjeklasse).

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at den reviderede it-strategi på skoleområdet godkendes

Børne- og Skoleudvalget, den 6. marts 2018
Børne- og Skoleudvalget indstiller ikke IT-strategien til Kommunalbestyrelsens godkendelse, men ønsker en række supplerende oplysninger med henblik på at tage stilling til, om der skal genindføres 1:1 løsning i indskolingen og under hvilke betingelser.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Punktet returneres til genbehandling i Børne - og Skoleudvalget.

Sagsfremstilling

Vedtagelsen af den gældende it-strategi i december 2015 byggede grundlæggende på princippet om, at alle elever i 0. – 10. klasse blev tildelt en digital device, således at alle elever i den bornholmske folkeskole fik samme læringsmæssige udgangspunkt i forhold til it og medier i undervisningen.

 

I alle folkeskolens fag indgår tre tværgående emner: it og medier, sproglig udvikling og innovation og entreprenørskab.

 

Ved implementering af folkeskolelovens Forenklede Fælles Mål (FFM) ændres fokus fra undervisningens indhold til elevernes læring, og arbejdet med it og medier i de enkelte fag tydeliggøres.

 

En væsentlig vejledningsfunktion for skolernes pædagogiske læringscentre er at støtte det undervisende personale i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af den læringsmålstyrede undervisning, hvor it og medier indgår i alle relevante sammenhænge.

Det pædagogiske læringscenter er således en helt central aktør i implementering af den fremtidige it-strategi.

 

It-strategien er opdelt i vision, infrastruktur og teknologi, digitale læremidler, kompetenceudvikling og brugerportalsinitiativet (BPI), der alle er beskrevet med status, mål og handleplaner. Hertil kommer afsnit om evaluering samt økonomi og ressourcer.

 

Det reviderede forslag er opdateret vedrørende status, mål og handleplaner med udgangspunkt i de opnåede resultater, den digitale og teknologiske udvikling og graden af målopfyldelse.

 

Strategiforslaget bygger fortsat på en 1:1 løsning for elever i 4. – 10. klasse, men er for elever i 0. – 3. klasse tilpasset den politiske beslutning om ikke at tilbyde en 1:1 løsning i 0. – 3. klasse, men derimod en ordning, hvor eleverne vil have en iPad til rådighed i op til 25 % af undervisningstiden, svarende til 50 ud af skoleårets 200 skoledage.

 

Modellen giver nogle særlige udfordringer for elever og undervisere i 0. – 3. klasse, når ikke alle elever har en digital device til rådighed i undervisningstiden.

Eksempler herpå er praktiske forhold og øget tidsforbrug ved udlånsregistrering, nulstilling, lagringsprocedure, manglende valgmuligheder i perioder uden devices til rådighed, stærkt reducerede adgangsmuligheder til læringsplatformen MinUddannelse, der er obligatorisk fra medio 2018 og til AULA (kommunikationsplatform for elever, forældre og undervisere, der afløser SkoleIntra medio 2019).

 

Forslaget til it-strategi er bilagt sagen.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser ved implementering af den reviderede it-strategi beskrives overordnet i afsnittet ”Økonomi og ressourcer”.

 

Ressourcebehovet til implementering af it-strategien omfatter:

 

·         Ressourcebehov indeholdt i godkendt budget

·         Ressourcebehov ikke indeholdt i godkendt budget

 

der er nærmere beskrevet i selve strategiforslaget.

 

Følgende tiltag er ikke indeholdt i det godkendte budget og kan alene gennemføres, såfremt der prioriteres finansiering hertil:

 

·         Anskaffelse af fastmonteret eller mobilt udstyr, der muliggør lyd- og billedgengivelse i alle relevante undervisningslokaler.
Der er ikke udarbejdet konkret opgørelse over alle lokalers tekniske udstyr og konkrete behov for etablering af nyt eller udskiftning af nuværende, nedslidt udstyr.
En sådan opgørelse vil tage udgangspunkt i de nye læringsmiljøer på de 6 almene skoler.

·         Anskaffelse af opladningsfaciliteter til pc/iPads på skolerne, såfremt batterilevetiden fordrer dette.

·         Anskaffelse af andet teknologisk udstyr (3D-printere, lasercuttere, robotteknologi o.a.)

 

Der er ikke i det nuværende budget til it i folkeskolen afsat ressourcer til kompetenceudvikling for ledere og undervisere i anvendelse af digitale læremidler og værktøjer, herunder brug af fagportaler, MinUddannelse, AULA m.fl.

Det vurderes dog, at der inden for skolernes nuværende budgetter i begrænset omfang kan prioriteres midler til kompetenceudvikling i relation til implementering af it-strategien.

 

Der er ikke i det nuværende budget til it i folkeskolen afsat ressourcer til vejledning i brug af it og medier.

En sådan ressource vil på nogle skoler og i begrænset omfang kunne prioriteres indenfor den nuværende vejledningsressource på skolernes pædagogiske læringscentre (PLC).

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Den supplerende sagsfremstilling som ønsket af Børne- og Skoleudvalget, vil foreligge ved udsendelse af dagsorden til Kommunalbestyrelsens møde.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 6. marts 2018

1.
Forslag til it-strategi på skoleområdet 2018 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Forsikring af borgere, som gør en frivillig indsats

81.50.05G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi- og Planudvalget

13-12-2017

6

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

15

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter         

Resumé

Den 2. marts 2017 vedtog Folketinget L53 Forslag til Lov om ændring af social service (Forsikring af frivillige mv.). Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2017 og betyder, at kommunalbestyrelser og regionsråd kan tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere, der i tilknytning til løsning af kommunale eller regionale opgaver yder en frivillig indsats. Hvis man vælger at tegne disse forsikringer, skal de tegnes på samme vilkår som forsikringer, der er tegnet for borgere, der udfører frivilligt arbejde.

Det fremgår af lovændringen, at en kommunalbestyrelse, der vælger at tegne forsikring for frivillig indsats skal fastsætte retningslinjer for, hvilke frivillige indsatser, der skal omfattes af ansvars- og ulykkesforsikringer.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

a)    at kommunen påtager sig det forsikringsmæssige ansvar for borgere, der laver en frivillig indsats

b)    at betingelsen er, at den frivillige indsat er aftalt med den relevante chef/leder

c)    at den frivillige ikke i forvejen er dækket af en forsikring, for eksempel gennem en forening, som står for aktiviteten

d)    at kommunen er selvforsikret for ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere som gør en frivillig indsats

e)    at kommunens forsikringsmægler administrerer ulykke- og ansvarsskader for borgere, som gør en frivillig indsats

 

Økonomi- og Planudvalget den 13. december 2017:

Udsat.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Der er i dag en række borgere, som yder en frivillig indsats i kommunen, og det har ikke tidligere været muligt for kommunen at tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for disse borgeres indsats.

 

Skelnen mellem frivillig indsats og frivilligt arbejde

Ved en frivillig indsats forstås alle de indsatser, som bliver udført af frivillige personer, uden at der er tale om arbejde i lovens forstand. Sociale og humanitære indsatser karakteriseres ofte ved, at den frivillige yder samvær og venskab med en anden person, som har brug for dette. Dette er ikke arbejde i lovens forstand, idet det er at betragte som organiseret samvær/venskab, hvor den frivillige selv får noget socialt ud af samværet.

 

Ved frivilligt arbejde er der tale om frivillige, der udfører arbejde i lovens forstand. Ved arbejde i lovens forstand forstås, at der består et tjeneste-/antagelsesforhold mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren. Arbejdsgivere har pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring for frivillige, der udfører arbejde i lovens forstand. Endvidere har frivilligt arbejdet nytteværdi af enten fysisk eller immateriel karakter for arbejdsgiveren. Det er således ikke afgørende, om der udbetales løn.

 

Hvad betyder lovændringen konkret?

Lovændringen (L53) betyder, at det pr. 1. juli 2017 blev muligt at tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere, der yder en frivillig indsats. Kommunalbestyrelsen skal derfor tage stilling til, om BRK skal tegne ansvars- og ulykkesforsikring for frivillig indsats

 

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at BRK skal tegne ansvars- og ulykkesforsikring for frivillig indsats. Som det fremgår ovenfor skal forsikringerne i givet fald tegnes på samme vilkår som forsikringer, der er tegnet for borgere, der udfører frivilligt arbejde. I BRK er frivilligt arbejde dækket af BRK’s ansvarsforsikring, mens vi er selvforsikrede på arbejdsskadeområdet, dog med en katastrofedækning ved skader over 2,5 mio. kr. ved ulykker med flere skadelidte.

BRK har fået et tilbud fra Gjensidige, hvor det er muligt at tegne en ansvarsforsikring til en minimumspræmie på 10.000 kr. om året. Tilbuddet er forudsat af, at BRK har sin generelle ansvarsforsikring hos dem, ellers er minimumspræmien 20.000 kr. 

BRK kan tegne en ulykkesforsikring med en minimumspræmie på 20.000 kr. om året. Forsikringen dækker dog ikke erhvervssygdom samt løbende ydelser, så længe sagen er uafklaret.

BRK kan også være selvforsikrede for ulykker samt ansvarsskader ved frivillig indsats. Det vil kræve, at vi indgår en administrationsaftale med nogen, som kan forestå sagsbehandlingen af eventuelle ulykker/ansvarsskader. BRK har en administrationsaftale med Contea på arbejdsskadeområdet, og Contea har tilbudt at administrere ulykker samt ansvarsskader ved frivillig indsats til en timepris på 1.595 kr. med et minimumshonorer pr. sag svarende til 2 timer.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at BRK skal forsikre ansvar og ulykker for frivillig indsats, anbefales det, at kommunen bliver selvforsikret på området. Det bemærkes, at BRK er selvforsikret i forhold til arbejdsskader hos de ansatte.

 

Kommunalbestyrelsen kan vælge, at vi ikke tegner hverken ansvars- eller ulykkesforsikring for frivillig indsats. Det betyder, at de borgere, der yder frivillig indsats skal været dækket af deres egne forsikringer eller de forsikringer, som deres forening eller organisation eventuelt har.

Fordelen kan være, at der ingen udgifter er til forsikring, og det kan give incitament til foreningsdannelse.

Ulempen kan være, at der er stor opmærksomhed på skellet mellem indsats og arbejde, samt at det sender et uheldigt signal om kommunens manglende omsorg for / anerkendelse af frivillige.

 

Retningslinjer

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at tegne ansvars- og ulykkesforsikring skal der udarbejdes retningslinjer, hvoraf det fremgår, hvornår en borger, der yder frivillig indsats er dækket af kommunens forsikring.

Retningslinjerne kan tage udgangspunkt i, at forsikringen dækker:

-      borgere, der yder frivillige indsatser på kommunale sociale institutioner, hvor borgeren ikke er forsikret af en forening eller etableret organisation

-      borgere, der har indgået skriftlig aftale med institutionen

Det bemærkes, at man ved en skriftlig aftale opnår, at samarbejdet bliver formaliseret, hvilket er ressourcekrævende for personalet, og måske vil afholde nogen borgere fra at yde en frivillig indsats.

 

Økonomiske konsekvenser

De tilbud på forsikringspræmier, som BRK har modtaget vil kunne holdes inden for forsikringsbudgettet. Ifølge kommunens forsikringsmægler er der pt. kun ét forsikringsselskab, der vil tegne forsikring på dette område, og det vurderes, at forsikringspræmien vil være uforholdsmæssig dyr i forhold til det antal årsværk, som den frivillige indsats udgør.

 

Det er vanskeligt at vurdere, hvilken økonomisk betydning det vil have, hvis BRK vælger at være selvforsikrede på ulykker. Det vil afhænge af antallet af sager, og ikke mindst af typen af sager. Det bemærkes, at BRK pt. ikke har kendskab til tidligere skader blandt de frivillige.

 

Administrativ tilføjelse til ØEPU den 7.2.2018

Præcisering af skelnen mellem frivillig indsats og frivilligt arbejde

Frivillig indsat kan f.eks. være gåture med ældre på plejehjem, hjælp ved banko, sang og musik, snak, cykelture / træning.

Frivilligt arbejde er derimod hvis et af følgende kriterier er opfyldt: Det frivillige arbejde har en værdi for kommunen, arbejdet ville alternativt været blevet udført af en medarbejder fra kommunen eller det frivillige arbejde sker under instruktion af en kommunal leder/medarbejder, og er omfattet af en fast vagtplan, hvor der skal findes en afløser ved fravær.

 

Præcisering af retningslinjer

Retningslinjerne skal tage udgangspunkt i, at forsikringen dækker:

-      borgerne skal på forhånd aftale den friville indsat med den relevante chef/leder

-      den frivillige er ikke i forvejen dækket af en forsikring, for eksempel igennem en forening, som står for aktiviteten

-      det er institutionen / centret, der har ansvaret for at registrere borgere, der udfører frivillig indsats, og der skal indgås en skriftlig aftale med institutionen.

 

 

Administrativ tilføjelse til ØEPU den 14.3.2018

Resultat af høring af organisationer under paraplyorganisationen Frivillig Forum Bornholm

I perioden 7.2.2018 – 1.3.2018 har sagsfremstillingen været fremsendt i høring til de 20 medlemsorganisationer under Frivillig Forum Bornholm.

Et par af organisationerne har reageret med spørgsmål af opklarende betydning og med opfordring til at BRK i sin informationsformidling gør mere ud af at forklare forskellen på frivilligt arbejde og frivillig indsats.

Eneste modtagne høringssvar er fra Økonomi- og Gældsrådgivningen på Bornholm, der opfordrer regionskommunen til at tegne en fælles arbejdsskadeforsikring for alle foreninger og grupper, der udfører frivilligt arbejde.

I forhold til opfordringen fra Økonomi- og Gældsrådgivningen på Bornholm er det administrationens opfattelse, at det er foreningernes ansvar at tegne forsikringer for opgaver, der foregår i foreningernes regi. Nærværende sag omhandler borgere, som gør en frivillig indsats for kommunen, og det indstilles, at kommunen påtager sig det forsikringsmæssige ansvar for borgere, der laver en frivillig indsats jf. retningslinjerne beskrevet i sagen ovenfor.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Strategisk udvikling af Rønne

01.00.05P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

16

 

Hvem beslutter

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Rønne by står overfor - eller midt i - en række større forandringer, der tilsammen skaber et behov for en overordnet strategisk udviklingsplan.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         der reserveres 1 mio. kr. i til medfinansiering af strategisk udviklingsplan for Rønne

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales. Det anbefales at der reserveres 1 mio. kr. fra de overførte midler, og at den endelige finansiering afklares på KB i april ifb. med overførselssagen.

Sagsfremstilling

Rønne er på trods af en begrænset størrelse (14.500 indbyggere) en by med alle de funktioner, der kan forventes af en større provinsby.

Rønne by oplever lige nu en del meget store processer. I løbet af 2018 sker der en række større tiltag i Rønne:

·         Campus Bornholm samles i et nybyggeri i udkanten af Rønne, og dvs. at der efterlades to store bygningskomplekser i Rønne midtby, det gamle VUC og det gamle gymnasium. Omkring 1000 unge mennesker rykker dermed deres daglige gang fra Rønne bymidte og samtidigt skal der laves trafikomlægninger, der kan lede ca. 2200 elever om dagen ind i området omkring Campus og Aavangsskolen

·         Østre Skole, en stor folkeskole i midten af Rønne, efterlades tom i 2018

·         Rønne Havn er under udvidelse, en udbygning til 600 mio. kr., der kræver store trafikomlægninger, samtidigt med at Bornholm forventer et stort trafikspring når færgeprisen halveres pr. 1.9.2018. Havneudvidelsen forventes desuden at øge antallet af krydstogtturister betragteligt til Rønne i sommerhalvåret fra 2019.

·         I den anden del af havnen er der planer om at etablere et nyt rekreativt område med ambitionen om at kunne binde havn og by tættere sammen og åbne adgange til lystbådehavnen fra byen

·         I to sæsoner har en gruppe interessenter eksperimenteret med indretningen af St. Torv, for at gøre det mere attraktivt og indbydende for torvets besøgende.

·         Hertil kommer at museet flytter fra Rønne midtby til Rø, formentlig i 2019-2020 og i nærheden af museet i Sct. Mortensgade ligger det gamle elværk, som rummer perspektiver i forhold til at blive udviklet fx til kulturelle formål.

De ovenfornævnte større tiltag er med til at illustrere behovet for en overordnet planlægning og en helhedsplan, for at skabe sammenhæng og koordinering i de mange processer.

 

I øjeblikket arbejder regionskommunen med udvikling af Rønne i en række mere eller mindre koordinerede projekter. Projekterne er alle i forskellige faser, og der er i princippet et par ekstra projekter i idefasen.

-          Rønne Havn

-          Nørrekås

-          Samling af administration

-          Samling af Børn og Familie

-          Elværket

-          Campus – parkering, trafik og sammenhænge

-          Skoleombygninger/-flytninger

-          Tomme bygninger i Rønne

-          Detailhandelsudvidelser

-          Trafiktilpasninger til ny færgeleverandør

-          Billige boliger til studerende

-          Tilflytterboliger

-          Store Torv

Regionskommunens rolle i projekterne er ikke altid lige stor, men kommunen er næsten altid inddraget i forhold til planlægning eller på anden måde være sparring for andre. Der er dog ingen samlet tilgang til projekterne, som fx en overordnet projektleder eller et projektkontor.

Set i lyset heraf synes det tydeligt, at der er behov for en samlet strategisk udviklingsplan for Rønne, der dels kan vise vej for de allerede igangsatte projekter, men som i høj grad også vil kunne bruges til politisk at styre udviklingen, snarere end, at det er andre, der tager taktstokken. En samlet plan som kommunalbestyrelsen vil kunne støtte sig til, vil altså kunne give mere ro og en bedre udvikling.

Rønne kan siges i de seneste 15 år udviklet sig til at have mindst 9 centrummer:

1.    Industrihavnen

2.    Nørrekås-området

3.    Store torv (inkl. Lille torv og gågaden)

4.    Bibliotek/Landemærket (kommunal administration)

5.    Campus/Rønne Idrætshal/Svømmehal/Åvangsskolen

6.    Hospital/BRK Ullasvej (kommunal administration)

7.    Vibegård detailcenter/BRK (kommunal administration)

8.    Almindingens Runddel detailcenter

9.    Lufthavnen

Dertil kommer en række mindre centrummer eller strukturer, som binder byen sammen.

I forlængelse af tidligere beslutninger er en række funktioner samtidig trukket ud af bymidten, eller kan ses som en potentiel udflytning på sigt. Placeringen af Campus Bornholm og tilladelse til flere dagligvarebutikker vil fx formentlig få betydning for omfanget og typen af aktivitet på og omkring Store Torv, og så videre.

Planlægningsmæssigt bør man i en overordnet planlægning fx kigge på hvordan byens forskellige centrummer spiller sammen, og hvordan og hvor den ønskede udvikling skal finde sted. Deri ligger mange flere facetter og elementer, der vil være nødvendige at analysere nærmere.

Næste skridt

Et oplagt næste skridt kunne fx være at analysere de forskellige elementer, der har betydning for, hvordan byen fungerer og hænger sammen.

-          En opdateret detailhandelsanalyse, der fokuserer på Rønnes kvaliteter som købstad, men også på kvaliteter ved den decentrale detailhandelsstruktur. Detailhandelsanalysen bør indeholde en fremskrivning af strukturen i detailhandlen, og konsekvenserne deraf for Rønne

-          En analyse af de trafikale mønstre i Rønne med henblik på at skabe bedre forhold for alle typer trafikanter, herunder samspillet mellem hovedfærdselsårer, færgetrafik og rekreative områder

-          En analyse af de værdifulde kulturmiljøer i Rønne

-          En analyse af de rekreative værdier i bymiljøet

-          En analyse af attraktive udviklingsområder for boligbyggeri, herunder forslag til revision af nuværende udlæg

Hvilke analyser, der er behov for skal kortlægges i en samlet procesplan.

Strategisk udviklingsplan

På baggrund af analyserne bør der udarbejdes en strategisk udviklingsplan for Rønne.

Det er centralt for arbejdet med udviklingsplanen for Rønne, at den ikke som udgangspunkt har opsættende virkning for de allerede igangsatte initiativer. Der er et opsving i gang – også på Bornholm – og det vil derfor være nødvendigt at balancere indsatsen, således at det strategiske planarbejdet ikke sætter en stopper for gode projekter.

Dertil kommer, at der er en lang række aktører, der er nødvendige at inddrage i arbejdet med udviklingen af byen. Både foreningerne (handelsstanden, idrætsforeninger, bevaringsforeninger), borgere, staten, erhvervslivet og regionskommunen er interessenter på forskellig vis.

Med analyserne som afsæt bør en del af arbejdet bestå i at skabe en fælles vision for udviklingen af Rønne som hovedby på Bornholm.

Derudover bør den strategiske udviklingsplan indeholde konkrete oplæg til både finansiering og planlægning af udviklingsprojekterne. Det betyder mere konkret, at der skal kortlægges økonomiske behov og muligheder for en realisering, samtidig med at det planlægningsmæssige arbejde pågår for at skabe rammerne for at udviklingen kan ske.

Udviklingsplanen skal dermed skabe et helhedsorienteret bud på Rønnes udvikling, herunder fx

-          (En vision for Rønne)

-          En strategisk plan for Rønnes udvikling, herunder forslag til konkrete udviklingsprojekter og -områder

-          En økonomisk plan for finansiering af udviklingsprojekterne, herunder mulige samarbejdspartnere og investorer

-          Et opdateret plangrundlag for udviklingen af Rønne (kommuneplantillæg)

Dialog med Realdania

Regionskommunen har gennem de seneste måneder haft dialog med RealDania om muligheden for at samarbejde om en strategisk helhedsplan for Rønne. RealDania er umiddelbart interesseret i at være med til at gribe de muligheder og løse de udfordringer Rønne står overfor.

På den baggrund anbefales det, at der reserveres 1 mio. kr. i indeværende års budget til medfinansiering af et projekt i samarbejde med RealDania.

Økonomiske konsekvenser

1,0 mio. kr. til den strategiske udviklingsplan forventes finansieret dels af overførte midler på ØEPU’s område, dels søges planen og konkrete tiltag i forlængelse af denne udarbejdet med finansiering fra byfornyelsesmidlerne.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Tilbud om indflytning i DLG´s bygninger på Nexø Havn

82.00.00G01-0248

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

17

 

Hvem beslutter

 

Økonomi-, Erhvervs og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Nexø Havn har via et projektoplæg fra ingeniørfirmaet MOE rettet henvendelse til BRK om samarbejdsaftale vedrørende indretning af bibliotek og borgerservice i eksisterende lagerbygning i tilknytning til ombygning af DLG´s bygninger på Nexø Havn.

Projektet har fået arbejdstitlen ”Nexø Mole”, og skal huse udover BRK, restaurant, mødelokaler, markedshal og hotel. I oplægget er det en privat investor, der skal stå for ombygning af eksisterende bygning, som kan rumme både bibliotek og borgerservice.

BRK bliver efterfølgende lejer af bygningen. BRK skal bidrage med et engangsbidrag på 3.9 mio. kr. ud af udkast til budget på 7.672.000 mio. kr.

BRK skal bidrage med en årlig husleje på 245.000 kr. plus udgifter til el, vand, varme og rengøring.  Herudover kommer estimerede udgifter til flytning på 340.000 kr.

Et tidligere projektudkast om indflytning på Nexø Mole blev i øvrigt behandlet på kommunalbestyrelsens møde den 30. juni 2016.

Projektet Nexø Mole vil skabe en markant forandring af Nexø Nordhavn og løfte havneområdet og Nexø by. Det vil revitalisere hele havneområdet og skabe liv hele året med de nye funktioner i de gamle industribygninger.

Der er fuld opbakning til projektet fra den nedsatte arbejdsgruppe som arbejder for udvikling af Nexø, herunder Erhvervsgruppe ØST, Østtinget, Nexø Borgerforening og Østbornholms Turistforening

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) At der sker indflytning af bibliotek og borgerservice på Nexø Mole

b) At BRK indgår i projektet med maksimalt det beløb som er skitseret i sagsfremstillingen

c) At ved vedtagelsen igangsættes det nødvendige planarbejde for projektets realisering

d) At hensigtserklæringen er betinget af, at hele projektet realiseres

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen a, b og c anbefales. ad. d) Omformuleres til at: "tilsagnet" er betinget af, at hele projektet realiseres.

Sagsfremstilling

DLGs bygninger på den nordlige del af Nexø havn står i dag tomme. DLG har via ingeniørfirmaet MOE A/S projekteret ”Nexø Mole” som skal indeholde markedshal, restaurant, hotel, ferielejligheder og muligvis kulturhus. Hertil kommer indretning af eksisterende bygning  med bibliotek og borgerservice. Se bilag.

Projektet er spændende både i form og indhold og visionen for projektet, som anføres i henvendelsen fra Nexø Havn er, at Nexø Nordhavn skal være med til at styrke Nexøs attraktivitet som turistdestination, samt skabe rammerne for byliv, udvikling og jobskabelse i Nexø by.

Nexø Havn har tidligere rettet henvendelse til BRK i foråret 2016 om indflytning på Nexø Mole. Her var der tale om en lejeaftale som omfattede både, bibliotek, borgerservice og Fritidshus. Denne henvendelse blev behandlet på kommunalbestyrelsens møde den 30. juni 2016, hvor det blev besluttet at arbejde videre med planerne.

Der har været afholdt tre møder på embedsmandsplan om de nye muligheder for nybyggeri og indflytning, hvor også en repræsentant for Nexø Fritidshus deltog. Henset til Fritidshusets driftsøkonomi, m2 behov og nuværende ønskelige placering, kunne Fritidshuset derfor ikke fremadrettet indgå i den planlagte nybygning.

Projektet kan realiseres uden bibliotek og borgerservice. Men efter det oplyste fra MOE og Nexø Havn vil projektet bliver væsentlig reduceret både bygningsmæssigt, men også driftsmæssigt fordi den borgernære adgang til bibliotek og borgerservice vil understøtte de andre aktiviteter i projektet og skabe liv hele året.

 

Bornholms Biblioteker anfører, at man gerne havde set at Fritidshuset også kom med i projektet, idet man dermed kunne have en række fælles faciliteter og dermed udnytte princippet i ”kloge m2” og arbejde sammen i nye og fælles rammer.

 

Lokalplan for området

 

Det kan oplyses at ”Mole” området i den gældende lokalplan nr. 50 ikke er udlagt til arealer med mulighed for boligbebyggelse, men til forskellige former for erhverv.

I lokalplanens anvendelsesbestemmelse § 3.3 er det præciseret at der må opføres boliger på delområdet på baggrund af en ny samlet lokalplan for området.

Kommuneplanens rammebestemmelse 202.BL.03 udlægger området til blandet helårsboligformål og eller fritidsformål samt erhvervsformål.

Den nødvendige lokalplanlægning forud for etablering af Moleprojektet er dermed i overensstemmelse med den gældende kommuneplan.

 

Derfor skal der først udarbejdes en lokalplan for området før der kan etableres boliger/hotellejligheder. Tidsmæssigt med lokalplanens udarbejdelse, høringer, godkendelser m.v. forventes der en sags tid på ca. 9 mdr.

 

 

Henvendelsen fra Nexø Havn har en række økonomiske og juridiske konsekvenser som der vil blive redegjort for nedenfor.

 

Økonomi

 

Driftsøkonomien for Bibliotek og borgerservice er i øjeblikket følgende:

 

Bygning

Bygningsbudget

Tomgangsleje

Til rådighed (Bygningsbudget-Tomgangsleje=til rådighed)

Bibliotek + borgerservice

330.600 kr.

88.500 kr.

242.100 kr.

De angivne beløb er inklusiv rengøring, forbrugsudgifter og forsikring.

 

I tilbuddet til samarbejdsaftale skal BRK bidrage med et engangsbidrag på 3.9. mio. kr. Herudover en årlig husleje på 245.000. kr. ex. Moms. Lejen bliver reguleret årligt, indeksreguleret i henhold til Danmarks Statistik – nettoindekset. Dog minimum 1% om året. Aftalen baseres på Erhvervslejeloven.

Hertil kommer driftsudgifter til el, vand, varme og rengøring, estimeret til at koste ca. 280.000 om året.

Nedenfor er der i skematisk form angivet udgifterne for bibliotek og borgerservice i eksisterende bygninger og ved indflytning i nye bygninger på Nexø Havn. Ved indflytning på Nexø Mole skal der udover engnagsbidrag, husleje og driftsudgifter, medregnes flytteudgifter, tomgangsleje, som forsvinder hvis bygningen sælges og evt. nedrivning af eksisterende bygning, såfremt biblioteksbygning ikke kan sælges

Nedenfor er angivet i tabelform, engangsudgifter, driftsudgifter nu og efter indflytning på Nexø Mole

 

Engangsudgifter

Engangsbidrag

3.900.000 kr.

Flytteomkostninger

   340.000 kr.

I alt

4.240.000 kr.

 

Driftsudgifter nu og efter indflytning på Nexø Mole

Driftsudgifter nu

Driftsudgifter ved indflytning på Nexø Mole

Husleje 330.600 kr.(inklusiv, driftsudgifter)

Husleje                                      245.000 kr.

 

 

Driftsudgifter estimeret:              280.000 kr.

 

 

Tomgangsdrift, hvis biblioteket

ikke sælges

                                                  282.900 kr.                       

Nuværende udgifter:

I alt                                     330.600 kr.

Kommende udgifter:

I alt                                            807.900 kr.

 

 

Overordnede rammer

I modsætning til det projekt, der tidligere har været fremlagt, så er Nexø Havn A/S som erhvervshavn ikke en aktiv partner i udviklingen af det nuværende projekt med den ændrede anvendelse af bygningerne på molen.

 

På nuværende tidspunkt ejer og udlejer Nexø Havn A/S det areal, der skal inddrages.

 

En realisering forudsætter således, at arealet sælges.

Der påtænkes en såkaldt sokkeludstykning, hvor Nexø Havn A/S fortsat vil eje molearealer, og dermed også pligten til vedligeholdelse af kaj og vej mv. Der kan blive tale om salg af areal til p-pladser og eventuelle aftaler om opholdsarealer for brugerne af bygningerne.

 

Rammer for indgåelse af lejeaftale

Helt overordnet gælder, at BRK ikke kan indgå en aftale om leje af lokaler/bygninger i projekt Nexø Mole, hvis kommunens engagement har karakter af (ulovlig) direkte eller indirekte erhvervsstøtte til et privatejet projekt.

 

Der er bl.a. en tilsynspraksis, der viser, hvilke forhold der skal vurderes på.

-      Det gælder f.eks., at lejeaftalen skal afspejle de almindelige markedsvilkår for området.

Det er svært umiddelbart at finde sammenlignelige lejemål i areal, beliggenhed og kvalitet, der kan understøtte et skøn over markedslejens størrelse. Der er indhentet vurderinger fra Center for Ejendomme og Drift i forhold til m2 prisen og prisen for indretning af råbygningen til offentligt brug. Rimeligheden af engangsbidragets størrelse skal vurderes konkret ud fra erhvervslejeaftalens endelige bestemmelser om f.eks. delvis tilbagebetaling af indskud ved aftalens ophør og andre særlige vilkår.

-      Overordnet skal indgåelse af lejemålet og dermed flytning af forskellige borgerfaciliteter være i kommunens og borgernes interesse ved at sikre den fortsatte drift og udvikling inden for serviceområdet og de helt overordnede økonomiske rammer.

 

Juridisk Service vurderer, at kommunalbestyrelsen ud fra en samlet vurdering, og som sagen i øvrigt er oplyst, kan beslutte at indgå i lejeaftalen for derigennem at udvikle og understøtte Nexø i forlængelse af de aktiviteter som kommunalbestyrelsen i øvrigt har igangsat i byen. 

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til engangsbidrag på 3.900.000 kr. og flytteudgifter på 340.000 kr. (Såfremt Biblioteksbygningen ikke kan sælges skal der påregnes nedrivningsudgifter på 1.030.000 kr.)

Herudover skal budgettet for bibliotek og borgerservice driftsudgifter årligt forhøjes med 194.400 kr. som følge af øgede driftsudgifter. Hertil kommer 282.900 kr. i tomgangsleje, såfremt biblioteket ikke kan sælges.

Hertil kommer at, i henhold til lånebekendtgørelsen skal BRK deponere et beløb, når der indgås en lejeaftale om bygningen. BRK skal deponere højeste værdi af ejendomsvurderingen eller opførelsesudgifterne, så med budgettet på 7,672 mio. kr. skal BRK mindst deponere 3,772 mio. kr. og formodentlig mere, dog kan indskuddet formentlig modregnes delvist. Beløbet frigivet over 25 år.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 14. marts 2018

1.
Oplæg til samarbejde om Nexø Mole (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

  punkt

 18  Udvikling af Nexø – forlængelse af projektperiode

01.02.05P20-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

18

 

Hvem beslutter

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I kommunalbestyrelsens ”Aftale om budget for 2018” blev der afsat 75.000 kr. til igangsættelse af en proces for udvikling af Nexø. Baggrunden for kommunalbestyrelsens økonomiske tilsagn var en fremlæggelse af projektet ”Nexø mole” fra Nexø Havns bestyrelse og et stort ønske fra borger- og erhvervsforeninger om en styret og fokuseret udvikling af Nexø. En efterfølgende nedsat arbejdsgruppe bestående af borger – og erhvervsforeninger samt en BRK projektleder har nu udarbejdet et samlet strategipapir for udviklingen af Nexø Havn og by.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at,

a) At projektperioden for udviklingen af Nexø Havn og by fortsætter til udgangen af 2018 samt at strategien for Nexø igangsættes

b) At projektlederansættelsen forlænges til udgangen af 2018

c) At administrationen påbegynder planlægningen af Nexø Bakkeby til særskilt godkendelse i senere sag

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Godkendt under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse i forbindelse med overførselssagen på mødet i april.

Sagsfremstilling

Der blev i oktober 2017 etableret en arbejdsgruppe for udviklingen af Nexø by og havn, bestående af borger- og erhvervsforeninger samt Nexø Havn og BRK administration, med det formål at udarbejde et oplæg til en proces for den fremtidige udvikling af Nexø by og havn. Hoved punkterne i oplægget blev besluttet at være:

 

•   Et overblik over de vigtigste problemstillinger, der knytter sig til udviklingen af Nexø.

•   En prioriteret oversigt over de ønsker som foreningerne formulerer.

•   Et forslag til, hvordan der kan udarbejdes en langsigtet byplanlægning for Nexø og samtidig udvælge enkelt projekter der hurtigt kan i værksættes.

 

BRK og Nexø Havn udfærdigede i samarbejde i 2009 masterplanen ”Udviklingsplan Nexø Havn og by” som kommunalbestyrelsen efterfølgende vedtog.

Med afsæt i masterplanen har arbejdsgruppen fra oktober 2017 til februar 2018 udarbejdet et strategipapir for en ønsket udvikling af Nexø. I processen, som bygger på borgerinddragelse og dialog, er interessenterne i Nexø nået til enighed om hvilken planlægning og hvilke projekter, de ønsker at prioritere for udviklingen af Nexø.

DLG’s arealer og bygninger på Trafikhavnen i Nexø har en høj prioritet, da projektet rummer et stort potentiale for at kunne tilføre byen et nyt område for erhverv, kultur og rekreative aktiviteter for borgere og besøgende. Der er derfor behov for at udarbejde en planlægning som både kan muliggøre moleprojektet og udvikle en tæt visuel og fysisk sammenhæng mellem Nexø Bymidte og Nexø Havn.

I forbindelse med en strategi for tiltrækning af tilflyttere til Nexø ønskes en udvikling af Bakkeby området ved Ibskervej.  Der ønskes at skabe mulighed for alternative boformer herunder bofællesskaber til seniorer.  Disse seniorbofællesskaber ventes på sigt, at kunne frigøre boliger i Nexø til for eksempel børnefamilier med behov for større boliger. Udover Bakkebygrunden er der ligeledes et areal til erhvervs- og boligudvikling på Nordfiletgrunden, som Nexø Havn for nyligt har solgt til en privat investor.

 

Herudover er der udvalgt en række konkrete projekter, der ønskes udviklet og igangsat i den kommende procesperiode, herunder anmodning om en politisk beslutning til det nødvendige planlægningsarbejde forud for selve ”Nexø Mole” projektet.

 

Det vurderes, at være hensigtsmæssigt for projektets fremdrift og strategiens realisering, at der fortsat er tilknyttet en projektleder på fuld tid resten af året, hvilket der ikke er budgetlagt i Budget 2018.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

300.000 kr., aflønning af projektleder, forventes finansieret dels af overførte midler på ØEPU’s område, dels søges planen og konkrete tiltag i forlængelse af denne udarbejdet med finansiering fra byfornyelsesmidlerne.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 14. marts 2018

1.
Strategi for udviklingen af Nexø (PDF)

2.
Tids- og procesplan Nexø (XLSX)

3.
Tids- og procesplan Nexø_beskrivelse (DOCX)

4.
Interesseområder i Nexø (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Høringssvar vedr. planforslag for solcellepark ved Kannikegårdsvej

01.02.05K04-0120

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

19

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede 21. december 2017 at sende forslag til planer for en 23 ha stor solcellepark vest for Kannikegårdsvej ved Balka i offentlig høring i otte uger.

Bornholms Regionskommune har nu modtaget en række indsigelser. Indsigerne mener blandt andet, at kommunens begrundelse for at placere anlægget i kystnærhedszonen ikke opfylder planlovens krav.

Kommunalbestyrelsen kan nu enten -

a)       beslutte at vedtage planerne i den foreliggende form

b)       beslutte at vedtage planerne med mindre ændringer

c)       beslutte at forkaste planerne

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·    at planerne vedtages med de ændringer, der er nævnt under punkt 12 og 13.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Der kan ikke opnås flertal for indstilling.

Søren Schow, Thomas Thors og Winni Grosbøll anbefaler kommunaldirektørens indstilling til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Leif Olsen, Kirstine van Sabben og Linda Kofoed Persson kan ikke tilslutte sig indstillingen, idet de anbefaler at man afventer en strategisk planlægning for solceller på Bornholm samt at der tages hensyn til høringssvarene.



Sagsfremstilling

 

Støttemodellen for vedvarende energi i 2018-2019

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om støtte til sol og vind i 2018 og 2019. Den nye støttemodel betyder, at projektudviklere kan byde ind med projekter med enten solceller, landvindmøller eller kystnære havvindmøller i 2018 og i 2019. Projekterne bliver vurderet op imod hinanden ud fra objektivt fastsatte kriterier. De bedste projekter får støtte, indtil budgettet på de ca. 1 mia. kr. er tildelt. Projektudviklerne skal på forhånd indhente de nødvendige godkendelser.  Værditabs-, køberets- og garantiordningen, der hidtil kun har været gældende for vindmølleprojekter, udvides med den ny aftale til også at omfatte solcelleprojekter.

 

 

 

 

Baggrunden for kommune- og lokalplanforslaget

Selskabet SE Blue Renewables anmodede 10. august 2016 Bornholms Regionskommune om tilladelse til opførelse af en solcellepark på matr. nr. 35 ae Bodilsker ved Kannikegårdsvej, idet selskabet havde indgået aftale med den pågældende lodsejer.

22. december 2016 besluttede Kommunalbestyrelsen at indkalde ideer og forslag fra offentligheden med henblik på det forestående planlægningsarbejde for fire potentielle områder for solcelleparker, hvoraf ét af de fire områder omhandlede henvendelsen fra SE Blue Renewables. 12. marts 2016 afsluttedes idefasen.

Umiddelbart herefter påbegyndtes lokal- og kommuneplanlægning for to solcelleparker på hver 20 ha ved henholdsvis Bodelyngsvejen og ved Stenseby. Disse planer skal muliggøre to projekter, som selskabet European Energy vil opføre efter selskabet netop havde vundet et enligt pilotudbud fra den tyske stat, der støtter de to projekter økonomisk. Planerne blev endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen henholdsvis 21. september og 12. oktober 2017. De to anlæg forventes opført i foråret 2018.

21. december 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen så at sende planforslag til en 23 ha stor solcellepark ved Kannikegårdsvej i offentlig høring. Baggrunden var et ønske fra SE Blue Renewables, der har stillet konsulentbistand til rådighed for udarbejdelsen af høringsmaterialet. Materialet omfatter kommuneplantillæg nr. 028, forslag til lokalplan nr. 098 samt en tilhørende miljørapport.

Den ny energiaftale for 2018 -2019 giver SE Blue Renewables mulighed for at byde ind med et solcelleprojekt i lokalplanområdet ved Kannikegårdsvej. En forudsætning for at selskabet kan byde ind med et konkret projekt er, at der foreligger en endeligt vedtaget lokalplan, og at klageretten er udtømt.

 

Høringssvarenes emner

Ved høringsfristens udløb 16. februar 2018 har Bornholms Regionskommune modtaget 14 høringssvar fra ejere af ejendomme i nærområdet til den foreslåede solcellepark ved Kannikegårdsvej.  Høringssvarene omfatter særligt emnerne i punkterne nedenfor. Emnerne er her kun gengivet i overskriftsform. Under hvert emne er indsat bemærkninger fra Center for Erhverv, Byg og Sekretariat.

 

1)              Begrundelsen for placering af anlægget i kystnærhedszonen er mangelfuld

For planlægning i kystnærhedszonen, som strækker sig fra kysten og tre km ind i landet, gælder blandt andet disse særlige bestemmelser i planloven:

§ 5a.         Landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed.

§ 5b.         For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

 

I forslaget til lokalplan nr. 098 er placeringen af anlægget i kystnærhedszonen begrundet med formuleringer, som i flere høringssvar betragtes som mangelfuld i forhold til kravene i planlovens § 5a og § 5b.

På lokalplanforslagets side 7 er området beskrevet således: ”I nærområdet findes flere vindmøller, husstandsmøller og store landbrugsejendomme, og der er vedtaget planer for en anden solcellepark 1 kilometer nord for området.”

Og på lokalplanforslagets side 9 fremgår dette: ”Den planlægningsmæssige begrundelse for planlægning for solceller i området er et ønske om at samle større vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller i landskaber, som vurderes at have en lav sårbarhed. Landskabet i og omkring lokalplanområdet er vurderet egnet til formålet og indeholder i forvejen flere tekniske elementer. I den tilhørende miljørapport er det vurderet, at solcelleanlægget ikke vil medføre en væsentlig forringelse af oplevelsen af kystlandskabet.”

 

Som yderligere begrundelse kan det tilføjes, at nærområdet i forvejen også rummer en stor minkfarm, som plan­området grænser direkte op til. Dette er også med til at undgå en unødig spredning af landskabeligt fremmedartede elementer.

 

 

2)              Der er ikke undersøgt alternative placeringer uden for kystnærhedszonen

Bornholms Regionskommunes planlægning for solcelleparker er det muliges kunst. Det indebærer, at kommunen er afhængig af, at der er private investorer, som er interesseret i at opføre solcelleparker. Dette skyldes, at solcelleteknologien endnu ikke er markedsmoden, men er afhængige af statslig støtte. Og da støtteordningerne hidtil har været af kortvarig karakter, og er opstået uden at have være kendt lang tid i forvejen, har kommunens solcelleplanlægning derfor været baseret på konkrete henvendelser fra investorer, som er afhængige af en hurtig planlægningsproces. For at Bornholms Regionskommune overhovedet skal have en mulighed for at kunne få opført en solcellepark i forbindelse med den kortvarige kendte støtteordning – og med henblik på at opfylde kommunens mål om at være CO2-neutral i 2025 - har det været irrelevant at undersøge alternative placeringsmuligheder uden for kystnærhedszonen.

Planforslaget for solcelleparken ved Kannikegårdsvej er udpeget på baggrund af anmodning fra selskabet SE Blue Renewables, der på forhånd havde indgået aftale med lodsejeren. Bornholms Regionskommune har ikke undersøgt alternative placeringsmuligheder, da der ikke foreligger ønsker fra investorer om at opstille solcelleparker andre steder på Bornholm under den gældende støtteordning. Det vides ikke, om der med udløbet af energiaftalen for 2018-2019 vil blive yderligere muligheder eller yderligere begrænsninger i forhold til økonomisk støtte til etablering af solcelleparker på Bornholm.

 

3)              Der bør ikke planlægge for solcelleparker, før der er en strategi for placeringen

Center for Teknik og Miljø har som oplæg til den snarlige revision af kommuneplanen udarbejdet notat af 11. oktober 2017 om mulige lokaliserings­principper for solcelleparker. Notatet er vedlagt som bilag. Principperne i dette notat har administrationen allerede benyttet i den hidtidige dialog med bygherrer til potentielle solcelleparker.

Arealet for solcelleparken ved Kannikegårdsvej er vurderet at opfylde de retningslinjer, som fremgår af Center for Teknik og Miljøs notat af 11. oktober 2017 om mulige lokaliserings­principper for solcelleparker.

- - - - - -

Høringssvar nr. 6 (Søren Brandt Kofoed) indeholder et forslag til en bornholmsk strategi for solcelleparker.

 

 

4)              Solcelleparken og den opvoksende afskærmende beplantning vil spolere områdets herlighedsværdi og åbne udsigt

Solcelleparkens visuelle påvirkning af landskabet er beskrevet i miljørapporten på side 10-15, hvor der blandt andet står: Solcelleparken vil begrænse det frie udsyn over markerne. Inden den afgrænsende beplantning vokser til og lukker for indsyn til solcellerne, vil der være en oplevelse af tekniske anlæg i området.”

For at kunne få en idé om, hvordan solcelleanlægget vil tage sig ud i landskabet, er der i miljørapporten vist visualiseringer fra tre forskellige steder.

Ejeren af matr.nr. 35 ae Bodilsker ville i øvrigt - uden at skulle søge om tilladelse - kunne etablere læhegn eller dyrke juletræer på sin ejendom, hvilket vil ændre udsigtsforholdene i området.

 

5)              Lokalplanforslaget rummer tvivlsomme og konstruerede vurderinger af det omgivende landskab

De kritiserede vurderinger fremgår af afsnittet ”Eksisterende forhold” på side 7-8 i lokalplansforslaget.

 

6)              Naboejendommene vil lide et værditab

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i 2017 en aftale om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019. Denne aftale har udmøntet sig i et forslag til en lov om fremme af vedvarende energi. Værditabsordningen, der pt. gælder for naboer til landvindmøller, udvides til også at omfatte naboer til solcelleparker. (Se mere i bilaget ” Beliggenhed af indsigeres boliger”).

 

7)              Der ønskes større minimumsafstand til naboejendomme

Afstanden mellem solcelleparken ved Kannikegårdsvej og den nærmeste bolig vil blive ca. 125 meter. Til sammenligning er de nærmeste boliger ved den planlagte solcellepark ved Bodelyngsvejen ca. 115 meter, og ved den planlagte solcellepark ved Stenseby ca. 90 meter.

 

 

8)              Den afskærmende beplantning ønskes øget fra fem rækker buske til otte rækker, og buskene ønskes løbende beskåret til en højde på max. 50 cm over solpanelernes højde

Princippet for den afskærmende beplantning er beskrevet på side 11 i forslaget til lokalplanen. Anlægget vil være synligt, indtil den afskærmende beplantning omkring vokser op og kan skærme for indsyn.

 

9)              Det frygtes, at solcellepanelerne vil give anledning til støj, særligt når det blæser

I Kalundborg Kommune har en 80 ha stor solcellepark været i drift siden december 2015. Inden for en afstand på ca. 200 meter fra solcelleparken befinder sig ca. 20 fritliggende boliger. Solcelleparken er visuelt afskærmende med en enkelt række træer/buske. Kalundborg Kommunes miljøafdeling er ikke bekendt med støjproblemer fra denne solcellepark.

 

10)           Solcellerne frygtes at give generende genskin i naboboliger

Udviklingen inden for solceller har været stor igennem de seneste år. Noget af det, der er blevet udviklet meget, er dæmpning af genskin. De nyeste solcellepaneler bliver behandlet med en antirefleks-behandling, som mindsker genskin.

I lokalplanens bestemmelse nr. 5.1 er det fastlagt, at solcellerne skal antirefleks-behandles, så refleksgener for omkringboende og trafikanter minimeres.

Det bør bemærkes, at det også er i solcelleejerens interesse at solcellernes overflade er antirefleks-behandlet, idet glaspladen herved bliver bedre til at sende sollyset igennem glasset, så lyset kan omdannes til strøm, i stedet for væk fra glasset, hvor det ingen gavn gør.

Herudover vil den opvoksende afskærmende beplantning yderligere reducere muligheden for generende genskin på naboboliger.

 

 

11)           Kommunen bør stille krav til solcellernes effektivitet

Det er Center for Erhverv, Byg og Sekretariats vurdering, at en solcelleoperatør har en egeninteresse at arealet med solcellerne udnyttes mest effektivt.

 

12)           En eksisterende markvej, som solcelleanlægget vil afskære, ønskes bevaret

I det nordøstligste hjørne afskærer den planlagte solcellepark markvejen mellem Stensebyvejen og Sprøjtevejen.

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat foreslår, at det lille trekantede nordøstlige hjørne øst for markvejen (ca. 0,1 ha) ikke medtages i en endeligt vedtaget lokalplan. Herved vil markvejens forløb ikke skulle ændres.

 

13)           Kommunen har overset et lille vandhul i det planlagte solcelleområde.

Vandhullet er markeret på luftfotoet ovenfor. Center for Natur og Miljø har ikke kendskab til, at der er registreret padder, markfirben eller andre Bilag IV-arter i eller ved vandhullet. Det kan dog ikke afvises, at vandhullet kan udgøre et levested eller et potentielt levested for padder. Det vurderes imidlertid, at hvis solcellerne placeres i en passende afstand af vandhullet, så det ikke påvirkes fysisk af solcellerne, vil vandhullet ikke berøres negativt, hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Det foreslås, at en endeligt vedtaget lokalplan kommer til at indeholde bestemmelser, som sikrer at vandhullet bevares, og at solcellerne ikke må placeres tættere på vandhullet end fem meter.

 

 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 14. marts 2018

1.
Beliggenhed af indsigeres boliger (PDF)

2.
Debatoplæg 2017 (PDF)

3.
FORSLAG til LP 0098 og KPT 0028 for Solcellepark Kannikegårdsvej_nov 2017 (PDF)

4.
Høringssvar nr. 1, Hans E. Madsen (MSG)

5.
Høringssvar nr. 2, Anne Kirstine Waage Beck (MSG)

6.
Høringssvar nr. 3, Frank Kiel Rasmussen (PDF)

7.
Høringssvar nr. 4, Green og Christensen (MSG)

8.
Høringssvar nr. 5, Anne Nielsen (PDF)

9.
Høringssvar nr. 6, Søren Brandt Kofoed (MSG)

10.
Høringssvar nr. 7, Josva Kleist (MSG)

11.
Høringssvar nr. 8, Maja Juul (PDF)

12.
Høringssvar nr. 9, Else og Finn Jørgensen (MSG)

13.
Høringssvar nr. 10, Ruth Damsgaard Brandt Kofoed (PDF)

14.
Høringssvar nr. 11, Eva Hurup (PDF)

15.
Høringssvar nr. 12, Anders Poulsen og Eileen Justinussen (MSG)

16.
Høringssvar nr. 13, Henning Schmidt Petersen (PDF)

17.
Høringssvar nr. 14, Carl Frederik Waage Beck (MSG)

18.
MILJØRAPPORT_Solcellepark Kannikegårdsvej nov 2017 (PDF)

19.
NOTAT om mulige lokaliseringsprincipper for solcelleparker (PDF)

20.
Referat fra KB 22. dec. 2016, Beslutning om igangsætning af planlægning for solcelleanlæg på Bornholm (PDF)

21.
Referat fra KB 24. maj 2017 (PDF)

22.
Støttemodel for vind og sol i 2018-2019 (PDF)

23.
Forslag fra Palle Nybo til solcelleplanlægning m.m (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

  punkt

 20  Aflysning af lokalplan for dele af Æblehaven i Allinge

01.04.00P21-0559

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

20

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Lokalplan 03-11 for et område på Æblehaven i Allinge vurderes som værende forældet og ønskes ophævet. Lokalplan 03-11 er udarbejdet for at muliggøre etablering af bogtrykkervirksomhed. En sådan virksomhed vil ikke blive etableret på området og lokalplanen bør derfor annulleres. Ved annullering af lokalplanen, overgår området til landzone, hvorfor et kommuneplantillæg skal udarbejdes.  

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med et ønske om udstykning af Æbleplantagen 6, 3770 Allinge, matr.nr. 369am, Allinge-Sandvig Markjorder, har ejeren påpeget, at den gældende lokalplan for området er forældet og bør ophæves. Hovedparten af matriklen er omfattet af lokalplan 03-11 som muliggør etablering af et trykkeri på ejendommen. Lokalplanen beror også en mindre del af nabo­ejen­dommen, Tejnvej 19, matr.nr. 369dø, Allinge-Sandvig markjorder. Lokalplan-området er i byzone mens de andre dele af begge ejendomme er sommerhusområde. Vest for matriklen, over vejen, er landzone og afstanden til bymæssig bebyggelse stor.

Lokalplan 03-11 (det gule område) beror dele af matrikel nr. 369am (det nederste prik) og 369dø (det øverste prik), begge Allinge-Sandvig Markjorder. Det omkringliggende sommerhusområde vises med skravering.

Ejendommen på matr.nr 369am benyttes i dag som bolig uden bopælspligt, hvilket der er givet tilladelse til af Bornholms Regionskommune den 5. november 2013. På den del af matr. nr. 369dø, som hører under lokalplan 03-11, er der ingen bygninger. De oprindelige bygninger, hvori der skulle etableres et trykkeri, er nedrevet og, ifølge ejeren, er det næppe sandsynligt, at der i fremtiden bliver etableret et trykkeri på ejendommen. Lokalplan 03-11 bør derfor aflyses, da denne arealreservation ikke længere er aktuel.

 

Ved revision af planloven i 2012, er det nu muligt at ophæve forældede lokalplaner uden samtidigt at skulle tilvejebringe en ny lokalplan (planloven § 33, stk. 1, nr. 1). Hensigten er derfor at ophæve lokalplan 03-11 og overføre de berørte dele af matriklerne til landzone ved udarbejdelse af et kommuneplantillæg, da der ifølge planloven er forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Ejendommenes bebyggelse vil herefter udelukkende være reguleret igennem byggelovens bestemmelser.

En ophævelse af en lokalplan omfatter offentliggørelse af forslaget om ophævelse, med indsigelsesfrist på 8 uger til berørte ejere og brugere i området, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte en ophævelse. Et forslag til kommuneplantillæg skal ligeledes i 8 ugers offentlig høring. Der stiles efter samordning af høringsperioderne, så begge høringer forløber med samme start- og slutdato.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Campus Bornholm & Aavangsskolen - Trafikal vurdering

05.13.00P16-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

30-01-2018

5

 

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

7

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

21

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

De videregående uddannelser på Bornholm samles i et Campus på Minervavej i Rønne. Færdslen i området øges derfor. Der er udarbejdet en trafikal vurdering af området, som indeholder et løsningsforslag til afvikling af trafikken til, fra og i området. Et særligt fokus i trafikbilledet er adgangen til Aavangsskolen, hvor en stor del af færdslen er bløde trafikanter, der føler utryghed på vejen til og fra skolen.

 

Det ændrede trafikmønster kommer til at påvirke beboerne i området omkring Campus. Det anbefales derfor, at der afholdes et borgermøde, hvor de berørte beboere og andre interesserede i øvrigt inviteres. Mødet bør afholdes inden en egentlig projektering påbegyndes.

 

Under forudsætning af at projekteringen igangsættes medio marts måned 2018, kan det forventes at hovedparten af anlægsarbejderne er tilendebragt inden åbningen af Campus efter sommerferien.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller:

a) at den trafikale vurdering med løsningsforslag tages til efterretning

b) at der afholdes et borgermøde for berørte beboere og andre interesserede vedrørende det forestående projekt

c) at repræsentanter fra Center for Natur, Miljø og Fritid, Campus Bornholm og Aavangsskolen deltager i borgermødet

d) at projekteringen igangsættes umiddelbart efter afholdelse af borgermødet

 

Natur- og Miljøudvalget den 30. januar 2018:

Udvalget udtaler, at de følger indstillingen.

 

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller,

·         at Natur- og Miljøudvalget godkender det vedlagte løsningsforslag med uddybningerne i den supplerende sagsfremstilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Indstillingen anbefales, idet udvalget anbefaler størst muligt vægt på trafiksikkerhed ved projekteringen.

Niclas Fick kan ikke medvirke, idet han mener, at der bør laves forsøg med brug af buslommen modsat Landemærket og andre periodevise og midlertidige forsøg i området til evaluering inden permanente tiltag/anlæg laves.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Natur- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

 

De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt over flere adresser i Rønne, men samles nu til et samlet Campus på Minervavej og Merkurvej. Campusområdet er placeret i et villakvarter, hvilket giver en række udfor­d­ringer i forhold til at håndtere den øgede trafik til og fra campus. Trafikafviklingen til og fra campus bør håndteres under stor hensyntagen til beboerne i området, og samtidig skal der sikres god tilgængelighed til campus, også med et særligt fokus på de bløde trafikanter.

 

I dag er der ca. 120 ansatte og 460 studerende tilknyttet faciliteterne på Minervavej og Merkurvej. Efter udbygningen forventes antallet af ansatte at stige til ca. 260 og antallet af studerende at stige til 1.650. Det vil betyde, at trafikken til og fra campusområdet vil øges markant.

 

Aavangsskolen ligger umiddelbart nordvest for Campus. Hovedparten af de elever, der går eller cykler til skolen, ankommer via Smallesund og Merkurvej. Elever og forældre oplever strækningen som utryg, og denne problemstilling forventes at blive forværret, når trafikken til campus øges. Derfor er der behov for at forbedre faciliteterne for de lette trafikanter til Aavangsskolen.

 

I forbindelse med etablering af Campus Bornholm har vejmyndigheden i Center for Natur-, Miljø og Fritid undersøgt de trafikale forhold i området med henblik på at identificere og vurdere relevante problemstillinger samt at opstille løsningsforslag.

 

I forbindelse med vejmyndighedens arbejde med den trafikale vurdering, har der været sammensat en styregruppe som den 29. november 2017 har godkendt et sammendrag og anbefaling til løsning af de trafikale udfordringer, som er i området i forhold til Campus og Aavangsskolen. Styregruppen er sammensat med repræsentation af BAT, Campus Bornholm og kommunens vejmyndighed og drift.

 

Styregruppen anbefaler i vedlagte bilag - Trafikal vurdering – sammendrag og anbefaling fra styregruppen november 2017 - følgende anlægsløsninger for, at forbedre trafikafviklingen ved campus og samtidig sikre adgangsforholdene for de bløde trafikanter til Aavangsskolen. I bilaget er løsninger beskrevet inkl. tegningsbilag.

 

·         Figur 3: Ny tilslutning til Østre Ringvej ved Smallesund – minimal løsning – der på baggrund af trafiksimulering og kapacitetsberegninger vurderes værende tilstrækkelig.

·         Figur 4: Fremrykkede busstop på Borgmester Nielsens Vej ved Smallesund – som værende den mest trafiksikre af de to valg.

·         Figur 6: Cykelgade – som sikrer den gående og cyklende færdsel ind til Campus/Aavangsskolen ved at skille trafikarterne ad.

·         Figur 7: Dobbeltrettet fællessti langs den vestlige vejside. Denne løsning er mest trafiksikker da der er færre krydsningspunkter.

 

Det ændrede trafikmønster kommer til at påvirke beboerne i området omkring Campus. Det anbefales derfor, at der afholdes et borgermøde, hvor de berørte beboere og andre interesserede inviteres. Mødet bør afholdes inden en egentlig projektering påbegyndes.

 

Der er udarbejdet en overordnet tidsplan for gennemførelse af projektet som vedhæftes dagsordenen som bilag. Under forudsætning af at projekteringen igangsættes medio marts måned 2018, kan det forventes at hovedparten af anlægsarbejderne er tilendebragt inden åbningen af Campus medio august måned. Der er i tidsplanen ikke taget hensyn til lukning af asfaltværket i juli måned, ligesom der skal tages hensyn til at der i sagens natur ikke er indgået kontrakt med entreprenør for udførelse af anlægsarbejderne og at det er med forbehold for dette at tidsplanen er udarbejdet.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsudgifterne til ombygningen af vejene, som foreslået af styregruppen, forventes at beløbe sig til ca. 6,75 mio. kr. Udgiften foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til vejanlæg.

 

Det af Teknik- og Miljøudvalget prioriterede beløb til projektet i 2017 på 3 mio. kr. forventes overført til 2018. Den resterende del foreslås finansieret af anlægspuljen for vejanlæg 2018.

Der vil blive fremlagt en anlægsbevillingssag senere i projektforløbet.

Supplerende sagsfremstilling til NMU den 6.3.2018

På baggrund af bemærkningerne modtaget i forbindelse med borgermødet den 20. februar, bemærkes følgende:

 

Trafikale gener ved den ekstra trafik til/fra Campus

De fleste forslag indeholder flytning af trafik fra ”eget” område til naboområder og naboveje med forskellige begrundelser. Forslagene vurderes alle at medføre en forringet trafiksikkerhed og trafikafvikling i forhold til styregruppens forslag, hvor specielt trafiksikkerhed og tryghed er prioriteret højt. Dette uddybes nedenfor.

 

Minimering af parkeringssøgetrafik

Den fremtidige biltrafik på Smallesund – og i området som helhed - kan reduceres markant såfremt der etableres parkeringsrestriktioner på parkeringspladsen foran Campus.

 

Et forslag er at give de ansatte, bevægelseshæmmede mv. en parkeringstilladelse (mærkat i forruden), og evt. sælge et fast antal parkeringstilladelser til øvrige elever. Herved vil uhensigtsmæssig parkeringssøgetrafik i området kunne reduceres markant.

 

Alternative parkeringsmuligheder skal undersøges. Evt. øst for Østre Ringvej. Trygge og trafiksikre gangruter mellem Campus og de nye p-pladser skal planlægges.

 

Trafiksanering af vejene i området med reduceret skiltet hastighed og parkeringsforbudszoner

Der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger jf. vejreglerne i hele området, og skiltes for reduceret hastighed via etablering af en hastighedszone og etablering af parkeringsforbuds zoner på de nærliggende veje.

 

Overvågning af trafikken før og efter åbning af Campus

Der udføres før- og eftermålinger af trafikmængder og hastigheder på veje hvor der er risiko for sivetrafik.

 

Nødvendige afværgeforanstaltninger iværksættes (bump, sideheller og evt. vejlukninger om nødvendigt) såfremt der opstår problemer.

 

Trafiksikkerhed

Trafiksikkerhed har haft højeste prioritet i udarbejdelsen af styregruppens forslag. Der har i udarbejdelsen af forslaget været særlig fokus på opretholdelse og sikring af god trafiksikkerhed for de folkeskoleelever, der skal til og fra Åvangsskolen. De foretrukne ruter for elever til og fra Åvangsskolen er:

 

1.    Jernbanestien nord for skolen

2.    Merkurvej syd for skolen

 

Der har i styregruppen været fokus på at sikre, at de lette trafikanter langs ruterne ikke blandes med biltrafik til og fra Campus. Dvs. Jernbanestien opretholdes uden etablering af nye krydsningspunkter med biltrafik. Ligeledes sikrer styregruppens forslag, at elever til og fra Åvangsskolen kan komme til og fra cykelstierne langs Borgmester Nielsens Vej uden at komme i konflikt med biltrafik til og fra Campus. Dvs. de lette trafikanter er adskilt fra biltrafikken i området. Vejlukningen af Smallesund ved Merkurvej/Borgmester Nielsens Vej sikrer dette.

 

Forslag biltrafik på/langs Jernbanestien

Et par af de indkomne forslag indeholder etablering af en vej med biltrafik til og fra Campus mellem Byledsgade og Campus. Dette vurderes at give en forringet trafiksikkerhed for skoleelever, der færdes langs jernbanestien nord for skolen.

 

Forslag om flytning af vejlukning på Smallesund fra Borgmester Nielsens Vej til jernbanestien

En række forslag omhandler flytning af vejlukningen på Smallesund fra Borgmester Nielsens Vej til en placering ved jernbanestien. Lette trafikanter, bl.a. skoleelever, til og fra Åvangsskolen via Merkurvej blandes herved med biltrafik til og fra Campus. Det vurderes, at forslagene giver en forringet trafiksikkerhed og øget utryghed for skoleelever der færdes via Merkurvej syd for skolen. Konsekvenserne skal undersøges og præciseres yderligere.

 

Trafikafvikling og busser

De indsendte forslag vil fordele trafikken til andre veje i forhold til styregruppens forslag. Med hensyn til opretholdelse af god trafikafvikling i området vurderes dette ikke, at give anledning til udfordringer, da der generelt er god kapacitet på vejene i området.

 

Forslaget om, at flytte vejlukningen af Smallesund til Jernbanestien, vil medføre at bussstoppestederne på Borgmester Nielsens Vej, må flyttes væk fra ind- og udkørslen til Smallesund. Dette medfører større gangafstande for buspassagerne og vil kunne påvirke incitamentet for at anvende busserne i negativ retning.

 

Et forslag omfatter flytning af busstoppestederne fra Borgmester Nielsens Vej til en placering ved Rønne Hallen/stadion. Dette medfører markant mere trafik på og ved parkeringspladsen ved Rønne Hallen samt Byledsgade, hvor der i forvejen er meget trafik i spidsbelastningsperioden om morgenen. Endvidere er der ingen cykelstier på Byledsgade hvorfor løsningen kan øge utryghed og risikoen for ulykker. Endelig har det hidtil været et krav fra BAT at busserne får stoppested på Borgmester Nielsens Vej.

 

I andre forslag flyttes busstoppestederne til en placering ved den gamle Pinsekirke (Landemærkets tilslutning til Borgmester Nielsens Vej red.).

Herved bliver der ca. 250m længere gangafstand til/fra Campus. Dette medfører risiko for at færre tager bussen.

 

To forslag omfatter etablering af en ny vejforbindelse gennem kolonihaverne syd for Campus. En væsentlig trafikal ulempe ved dette forslag, at det vil flytte biltrafik til Ystadvej.

 

Der er fremsat forslag om differentiering af mødetiderne på hhv. Campus og Åvangsskolen, således at trafikken kan fordeles tidsmæssigt. F.eks. mødetid på Åvangsskolen kl 8.00 og Campus kl 8.15. Dette vurderes at have en positiv effekt på trafikafviklingen i morgenmyldretiden og kan endvidere være medvirkende til en reduktion af behovet for antallet af parkerings- og afsætningspladser.

 

Parkering

Der er i kommentarer rejst bekymring om antallet af parkeringspladser i området i fremtiden med de mange nye elever og ansatte på Campus. Bekymringen går bl.a. på:

 

·         Risiko for omfattende parkering på de nærtliggende boligveje

·         Der er i forvejen omfattende brug af p-pladsen ved hallen om morgenen

·         Begrænsede parkeringsmulighederne for de ansatte på Åvangsskolen

·         Omfanget af søgetrafik i området

 

En af Åvangsskolens bemærkninger er, at der ikke ønskes afsætningsmuligheder for elever på Merkurvej.

 

Forslag til løsninger:

·         At der i forhold til styregruppens forslag, ikke projekteres med afsætningsmuligheder på Merkurvej men, at der indrettes parkeringspladser i det omfang der er muligt.

·         Samlet vurdering af behovet for parkeringspladser i området. Evt. anvendelse af parkeringspladserne ved Jehovas Vidners lokale i Byledsgade er nævnt som en mulighed. Dette forudsætter dialog med grundejer.

·         Etablering af standsning- og parkeringsforbud på boligveje i området; f.eks. i tidsrummet kl 7.30 – 15.00 på hverdage på alle boligveje i området. Det skal findes en løsning for de beboere, som f.eks. ikke har parkeringsplads på egen grund mv. Løsning kan f.eks. være udstedelse af beboerlicenser.

·         Planlægning af parkeringsrestriktioner på parkeringspladserne i området, således, at uhensigtsmæssig parkeringssøgetrafik i området reduceres. Den fremtidige biltrafik på Smallesund kan reduceres markant såfremt der etableres parkeringsrestriktioner på parkeringspladsen foran Campus.

·         Evt. igangsætning af mobilitetsplan og udarbejdelse af skoletrafik-politik med henblik på at reducere antallet af bilister til Campus og Åvangsskolen

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 6. marts 2018

1.
Borgerhenvendelser vedr styregruppens anbefaling - Campus og Åvangsskolen 01 marts (DOCX)

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 30. januar 2018

2.
Trafikal vurdering af september 2017 (PDF)

3.
Kapacitetsberegninger for færdslen i området af november 2017 (PDF)

4.
Trafikal vurdering – sammendrag og anbefaling fra styregruppen november 2017 (PDF)

5.
Bilag. Tidsplan for projektet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Nedlæggelse af vejareal - Rosenvej, Rønne

05.01.22G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

22

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har modtaget en henvendelse fra Bo42 vedr. nedlæggelse af Rosenvej i Rønne som vej, for at kunne skabe et sammenhængende boligområde med grønne attraktive arealer med bl.a. legepladser samt kanal til afledning af regnvand.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Natur, Miljø og Fritid indstiller:

a)    at kommunen imødekommer Bo42 tilbud om nedlæggelse af Rosenvej i Rønne som vej,

b)    Omkostninger til nedlæggelse af vejen i form af bl.a. bistand fra landinspektør, deklarationer, flytning af passagerly, gadebelysning, vejinstallationer og etablering af mulige nye stianlæg skal afholdes af Bo42.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Bo42´s foreløbige helhedsplan i Afdeling 56 arbejdes der pt. om at nedlægge Rosenvej i Rønne som vej, for at kunne skabe et sammenhængende boligområde med grønne attraktive arealer med bl.a. legepladser samt kanal til afledning af regnvand.

Se bilag 1.

 

Henvendelsen har været til gennemsyn i Center for Natur, Miljø og Fritid, Center for Ejendomme og Drift samt Center for Erhverv, Byg og Sekretariat, og de har følgende bemærkning:

 

Rosenvej har som sådan ikke den store betydning for afvikling af den offentlige trafik i området, så den kan nedlægges som offentlig vej, hvis dette ønskes, hvilket dog kræver en del sagsbehandlingstid samt vejjuridisk bistand.
Der bør dog opretholdes en stiforbindelse gennem ”Rosengade” eller på et areal tæt på den nuværende placering af vejen. Denne sti behøver som udgangspunkt ikke være offentlig, og kan være privat fællessti, men med en deklaration om færdsel for det offentlige.

 

På nuværende tidspunkt betjenes Rosenvej med offentlige transport, og skal busnettet omlægges vil der blive anlægsomkostninger til flytning af stoppesteder og passager-ly m.v.

BAT har ingen udfordringer ved ændringer af Rosenvej, så længe en eventuel ændring af ruteføring ikke forlænger køretiden på ruterne.

 

Plan vurderer, at helhedsplanen ikke er i strid med den gældende planlægning for området.

Økonomiske konsekvenser

Omkostninger til nedlæggelse af vejen i form af bl.a. bistand fra landinspektør, deklarationer, flytning af passagerly, gadebelysning, vejinstallationer og etablering af mulige nye stianlæg skal afholdes af Bo42.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Forbedring af til- og udkørselsforholdene fra Piledamstræde til Damgade Nexø

05.13.00S00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

13

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

23

 

Hvem beslutter

Natur-og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På Natur- og Miljøudvalgets møde den 30. januar 2018 har udvalget behandlet en prioritering af anvendelse af anlægsmidlerne på vejområdet for 2018, herunder 100.000 kr. til forbedring af til- og udkørselsforholdene fra Piledamstræde til Damgade i Nexø.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af trafikprojektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller:

a)    At der gives en anlægsbevilling på 100.000 kr. til trafikprojektet

b)    At der afsættes rådighedsbeløb på 100.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg

c)    At anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med etablering af ny virksomhed i det tidligere Nexø Vandværk beliggende Piledamstræde, har BRK modtaget en henvendelse om forbedring af de til- og udkørselsmæssige forhold fra Piledamstræde til Damgade, idet lastbiler i dag ikke kan komme rundt i vejkrydset uden at komme op på fortovsbelægningen.

I vedhæftede bilag er der nærmere redegjort for trafikløsningen.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2018 er der afsat en disponibel anlægspulje til vejanlæg på 17.631.900 kr.

Center for Ejendomme og Drift – Vej, Park og Anlæg – Driftsplanlægning vurderer, at udgiften til trafikprojektet, vil beløbe sig til 100.000 kr.

Udgiften, som forventes afholdt i 2018, foreslås finansieret af den disponible anlægspulje for 2018.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 6. marts 2018

1.
Trafikløsning Piledamstræde / Damgede - Nexø (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Ansøgning om dispensation fra økologisk dyrkning

13.06.03Ø54-0291

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

24

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

24

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Grundet kommunalbestyrelsens beslutning om at ændre forpagtningsaftalerne til økologisk drift søger Bornholms Landbrug dispensation til at fortsætte deres markforsøg på det areal, de forpagter af kommunen da nogle af forsøgene omfatter brug af plantebeskyttelsesmidler.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Indstillingen kan ikke anbefales.
Andreas Ipsen og Torben Rønne-Larsen ønsker at give dispensation som ansøgt.

Nicklas Fick ønsker ikke, at der gives dispensation.

Leif Olsen og Ole Rødvig anbefaler at arealet sælges.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen kan ikke anbefales. Thomas Thors, Leif Olsen og Winni Grosbøll indstiller at arealet sælges. Linda Kofoed Persson, Søren Schow og Kirstine van Sabben ønsker at give en dispensation.

Sagsfremstilling

Bornholms Landbrug har siden 1997 forpagtet et areal på ca 7,6 ha beliggende vest for Åkirkeby langs Kalbyvej og Rønnevej af Bornholms Regionskommune. Arealet bruges til at gennemføre en række planteforsøg.

 

I Forsøgsmarken udføres en række lokale forsøg, men også et sted imellem 20 – 30 landsforsøg på forskellige kornsorter. Det anderledes klima på Bornholm gør det både nødvendigt og interessant at udføre landsforsøg på Bornholm. I 2017 blev der dyrket 400 forskellige kornsorter, dyrket i små parceller. Nogle af kornsorterne indgår i forsøg med forskellige plantebeskyttelsesmidler, som er væsentlige for landmændene at få afprøvet.

 

Det er afgørende for landmændene, at de har et uafhængigt afprøvningssystem, hvor de er sikre på at de fremkomne resultater ikke er påvirkede af producenternes ønske om, at netop deres produkter giver de højeste udbytter. I forsøgsmarken undersøges også de optimale doseringer, for at sikre at landmændene får den rette rådgivning om dosering.

 

Når den kommunale jord skal ændres til økologisk dyrkning, giver de nye betingelser ikke mulighed for at fortsætte planteavlsforsøg på det pågældende areal. Bornholms Landbrug søger derfor kommunalbestyrelsen om dispensation til fortsat at anvende arealet til forsøgsmark, idet der ikke er tale om landbrugsdrift i traditionel forstand. Alle bornholmske landmænd har gavn af forsøgsmarken. Der er både forsøg, der henvender sig til konventionelle landmænd og forsøg, der er målrettet økologiske landmænd. Sortsforsøgene har alle gavn af, idet de bliver afprøvet både med og uden svampebekæmpelse. Beliggenheden tæt på Bornholms Landbrugs kontorer i Åkirkeby er en fordel, når forsøgene skal overvåges.

 

Kan der ikke opnås dispensation til at fortsætte den eksisterende forsøgsmark, så er Bornholms Landbrug interesseret i at købe den pågældende matrikel.

Beskrivelse af arealet

Det pågældende areal er omfattet af kommuneplanramme 210.B.06 Kalbyvejen/Rønnevej samt 210.B.05 Kannikevangen og er udlagt til helårsboligformål.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede 29-06-2017 at der sælges for 2 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio kr. i 2019 af de kommunale landbrugsjorde der ikke er omfattet af kommuneplanrammer. Da de pågældende arealer er omfattet af kommuneplanrammer og er planlagt til udvidelse af Åkirkeby sættes de ikke til salg.

 

Tilgrænsende kommunale arealer

Kommunen ejer de tilgrænsende marker, der også ligger vest for Åkirkeby. De bortforpagtes i dag til en økologisk landmand.

Økonomiske konsekvenser

Økonomiske konsekvenser omkring ”Model for ændring af forpagtningsaftaler til økologisk drift” er generelt behandlet i kommunalbestyrelsens beslutning 29-06-2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevilling til renovering af broer og bygværker 2018

05.03.06S00-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

14

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

25

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På Natur- og Miljøudvalgets møde den 30. januar 2018 har udvalget behandlet en prioritering og anvendelse af anlægsmidlerne på vejområdet for 2018, herunder 2.900.000 kr. til renovering af broer og bygværker i 2018.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til renovering af broer og bygværker i 2018.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller:

a)    at der gives en anlægsbevilling på 2.900.000 kr. til renovering af broer og bygværker i 2018

b)    at der afsættes rådighedsbeløb på 2.900.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg

c)    at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er ansvarlig for vedligeholdelse af 350 broer og bygværker på det samlede offentlige vejnet. Prioriteringen af brorenoveringen foretages med baggrund i brorenoveringsdatabasesystem Broconsult.

Som grundlag for den videre prioritering af renoveringerne af broer og bygværker, er vedhæftet en oversigt over anbefalede brorenoveringer i 2018. supplerende hertil 5 års dispositionsplan for perioden 2016 – 2020 for udførte og planlagte brorenoveringer.

Renoveringen omfatter i 2018 følgende bygværker:

·         Bro nr. 1026 – Melstedvej, fugtisolering og betonreparationer på bygværket

·         Bro nr. 1518 – Segenvej , udskiftning af ødelagte frontmure med indstøbte betonrør samt erosionssikring ved ind og udløb med stensætning.

·         Bro nr. 3021 – Hjortevej. Totaludskiftning af eks. konstruktion med ny præfabrikeret betonelement-tunnel.

·         Bro nr. 4034 – Cykelstibro, Søbækken Nexø, eks. gamle jernbanebro udskiftes med ny konstruktion i Fiberline eller Azobe dimensioneret til cykelstianlægget.

Arbejdet udbydes i indbudt licitation – tildelingskriterie laveste pris.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2018 er der afsat en disponibel anlægspulje til vejanlæg på 17.631.900 kr.

Center for Ejendomme og Drift – Vej, Park og Anlæg – Driftsplanlægning vurderer, at udgifterne til renovering af broer og bygværker i 2018, vil beløbe sig til 2.900.000 kr.

Udgiften til renovering af broer og bygværker, som forventes afholdt i 2018, foreslås finansieret af den disponible anlægspulje for 2018.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 6. marts 2018

 1.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Anlægsbevilling til anlæg af adgangsbro i havnebassinet samt ændring af indsejlingslys i Gudhjem Havn  

08.00.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

15

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

26

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 220.000 kr. til anlæg af adgangsbro i havnebassinet samt ændring af indsejlingslys i Gudhjem Havn. Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 220.000 kr. til anlæg af adgangsbro i havnebassinet samt ændring af indsejlingslys i Gudhjem Havn

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 220.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid

d) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket. Evt. tilskud vil medføre justeret anlægsbevilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Ydermolen i inderhavnen, som er den mest brugte kaj i Gudhjem, er uhensigtsmæssigt høj – både i forhold til eksisterende anvendelse og de fremtidige planer, der er for Gudhjem Havn. Det foreslås derfor at forbedre broens anvendelsesmuligheder med en adgangsbro i en højde, der er passende for lystbåde. Broen foreslås udført som en 0,8 meter bred adgangsbro udført i bornholmsk egetræ og båret af rustfrit stål, der går fra Østkajen i samme højde som denne. Dette vil øge sikkerheden og forbedre adgangen til bådene væsentligt. Den nye adgangsbro er et brugerønske.

 

Brugerne har endvidere foreslået en ombygning af natsignaleringen for lukket havn, så signalet bliver identisk med signalet i Allinge Havn og Svaneke Havn.

 

Budget: 220.000 kr. Heraf 180.000 kr. til broen og 40.000 kr. til nyt natsignal.

Af de 40.000 kr. til nyt natsignal påregnes 10.000 kr. disponeret til rådgivning til ansøgning hos Kystdirektoratet. Projektet er konstrueret og beregnet i et tidligere projekt på en anden havn.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 220.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Rådighedsbeløbet i den disponible anlægspulje til havne udgør i 2018 i alt 1.224.000 kr. Budgetoverførslerne fra 2017 til 2018 kan endnu ikke opgøres endeligt, idet regnskab 2017 ikke er afsluttet, med der forventes overført ca. 647.000 kr. Der er således et beregnet disponibelt rådighedsbeløb i puljen på 1.871.000 kr.

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne for 1.805.000 kr. Dette dagsordenspunkt udgør en del af prioriteringen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Anlægsbevilling til renovering af vaterlister på havnene

08.00.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

16

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

27

 

 

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

 

 

Kommunalbestyrelsen

 

 

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af renoveringspuljen til kommunale havne uden for Rønne, herunder 400.000 kr. til renovering af vaterlister. Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 400.000 kr. til renovering af vaterlister

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 400.000 kr. finansieret af renoveringspuljen til havne udenfor Rønne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid

d) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket. Evt. tilskud vil medføre justeret anlægsbevilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Projektet omfatter udskiftning af udtjente traditionelle dobbelte vaterlister i Svaneke Havn, Gudhjem Havn, Tejn Havn, Hasle Havn, Hammerhavnen og udtjente dele af brodæk i Hammerhavn.

En vaterliste er et stykke tømmer, der er monteret på siden af kajen, og som er en affændring af granitvæggen. 

 

Figur 1 Traditionel dobbelt vaterliste

 

Figur 2 Ny type vaterliste

 

De eksisterende dobbelte vaterlister på ovennævnte havne har en alt for kort levetid, da der i samlingerne opstår råd og svamp. Disse vaterlister erstattes med vaterlister skåret i et stykke bornholmsk Douglas-gran.

Metoderne der anvendes er gennemprøvede på de bornholmske havne, så der vil ikke være udgifter til andet end håndværksydelser.

 

Budget: 400.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 400.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af renoveringspuljen til havne udenfor Rønne. Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 1.500.000 kr.

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af renoveringspuljen til havne udenfor Rønne for 1.500.000 kr. Dette dagsordenspunkt udgør en del af prioriteringen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Anlægsbevilling til mobile tømningsanlæg til lystbådenes holding-tanke

08.00.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

17

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

28

 

 

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

 

 

Kommunalbestyrelsen

 

 

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 125.000 kr. til mobile tømningsanlæg til lystbådenes holding-tanke. Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 125.000 kr. til mobile tømningsanlæg til lystbådenes holding-tanke

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 125.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid

d) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket. Evt. tilskud vil medføre justeret anlægsbevilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Brugerne har udtrykt ønske om, at havnene investerer i mobile tømningsanlæg, som sejlerne kan anvende, når opholdet i havnen er så langt, at de har brug for at tømme deres holding-tank. Det vil blive et behov i alle vores havne, og disse anlæg kan flyttes mellem havnene om nødvendigt. Et rådighedsbeløb på 125.000 kr. vil kunne finansiere to anlæg, som i første omgang vil blive placeret i Nørrekås Lystbådehavn og Tejn Havn.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 125.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Rådighedsbeløbet i den disponible anlægspulje til havne udgør i 2018 i alt 1.224.000 kr. budgetoverførslerne fra 2017 til 2018 kan endnu ikke opgøres endeligt, idet regnskab 2017 ikke er afsluttet, med der forventes overført ca. 647.000 kr. Der er således et beregnet disponibelt rådighedsbeløb i puljen på 1.871.000 kr.

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne for 1.805.000 kr. Dette dagsordenspunkt udgør en del af prioriteringen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Anlægsbevilling til fugning på Gudhjem Havn  

08.00.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

18

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

29

 

 

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

 

 

Kommunalbestyrelsen

 

 

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af renoveringspuljen til kommunale havne uden for Rønne, herunder 750.000 kr. til fugning på Gudhjem Havn. Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 750.000 kr. til fugning på Gudhjem Havn

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 750.000 kr. finansieret af renoveringspuljen til havne udenfor Rønne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid

d) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket. Evt. tilskud vil medføre justeret anlægsbevilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Fugearbejdet på Gudhjem Havn vil være starten på det planlagte klimasikringsprojekt, hvor der samlet set er budgetteret med sikringsarbejder for over 10 mio. kr. bare på Gudhjems to havne.

Når en mole skal klimasikres til de belastninger, som prognoserne peger på, skal den sikres, så den er mindst 30 % stærkere, end da den blev opført for over 100 år siden. Disse forstærkningsarbejder har Center for Natur, Miljø og Fritid arbejdet meget med de sidste 10 år. Arbejdet omfatter en udfræsning af fugerne til bæredygtig bund (min. 50 mm dybe), i-boring af rustfri stål-trækstænger, samt udfugning med ekspanderende selvprimende specialmørtel med stor styrke.

Arbejderne igangsættes efter sæsonen 2018, når vejret er optimalt til fugearbejde.

Budget: 750.000 kr. Heraf 60.000 kr. til rådgivning og 690.000 kr. til håndværkerydelser.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 750.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af renoveringspuljen til havne udenfor RønneDet korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 1.500.000 kr.

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af renoveringspuljen til havne udenfor Rønne for 1.500.000 kr. Dette dagsordenspunkt udgør en del af prioriteringen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Anlægsbevilling til anlæg af badefaciliteter samt fjernelse af støvgener i Nørrekås Lystbådehavn  

08.00.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

19

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

30

 

 

 

 

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget

 

 

 

Kommunalbestyrelsen

 

 

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 230.000 kr. til anlæg af badefaciliteter samt fjernelse af støvgener i Nørrekås Lystbådehavn. Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 230.000 kr. til anlæg af havnefaciliteter samt fjernelse af støvgener i Nørrekås Lystbådehavn

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 230.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid

d) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket. Evt. tilskud vil medføre justeret anlægsbevilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

For at fortsætte succesen med badefaciliteter på de bornholmske havne forslås det at foretage en ombygning af ”Snetippet”, hvor der etableres udspring på 3-5 meter samt en badetrappe direkte i havet.

Badefaciliteterne kan på sigt danne grundlag for et saunaprojekt samt en lille sandstrand inde i havnen. Etablering af badefaciliteter i havnen er fremført som et ønske af havnens brugere, og ses som et fint supplement til bestræbelserne for at få en havnefront i Rønne.

Brugerne har også efterspurgt en løsning på at fjerne støvgener på arealet syd for mellembassinet. Denne bevillingsansøgning omfatter også en ændring af dette færdselsareal fra grus-belægning til græsarmering. 

 

Figur 3 Kort over Snetippets placering samt areal for støvbekæmpelse

 

Budget: 230.000 kr. Heraf 40.000 kr. til støvgener, 30.000 kr. til rådgivning og 160.000 kr. til badefaciliteter.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 230.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Rådighedsbeløbet i den disponible anlægspulje til havne udgør i 2018 i alt 1.224.000 kr. Budgetoverførslerne fra 2017 til 2018 kan endnu ikke opgøres endeligt, idet regnskab 2017 ikke er afsluttet, med der forventes overført ca. 647.000 kr. Der er således et beregnet disponibelt rådighedsbeløb i puljen på 1.871.000 kr.

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne for 1.805.000 kr. Dette dagsordenspunkt udgør en del af prioriteringen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Anlægsbevilling til renovering af bad og toilet på Hasle Havn

08.00.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

20

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

31

 

 

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

 

 

Kommunalbestyrelsen

 

 

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af renoveringspuljen til kommunale havne uden for Rønne, herunder 350.000 kr. til renovering af bad og toilet på Hasle Havn. Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 350.000 kr. til renovering af bade- og toiletfaciliteter på Hasle Havn

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 350.000 kr. finansieret af renoveringspuljen til havne udenfor Rønne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid

d) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket. Evt. tilskud vil medføre justeret anlægsbevilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Projektet omfatter ombygning og renovering af servicebygningens bade- og toiletfaciliteter.

Eksisterende bade- og toiletfaciliteter er uændrede fra da bygningen blev opført i 1980’erne. Dertil kommer, at bygningen er meget slidt, umoderne og ufleksibel - og dermed også vanskelig at rengøre, så den fremtræder indbydende for de mange besøgende gæstesejlere. Vi ved, at indbydende bade- og toiletfaciliteter er vigtige for gæstesejlere.

De eksisterende faciliteter, hvor toiletter, håndvaske og brusere er placeret på række i et stort rum med spanske vægge, ønskes ombygget til selvstændige badeværelser med toilet, brus og håndvask i et rum. Dette vil også betyde, at man kan nøjes med at have åbent for det antal badeværelser, der er behov for, i f.eks. ydersæsonen.

Budget: 350.000 kr. Heraf 40.000 kr. til rådgivning og 310.000 kr. til håndværkerydelser.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 350.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af renoveringspuljen til havne udenfor Rønne.

Det korrigerede rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. 1.500.000 kr.

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af renoveringspuljen til havne udenfor Rønne for 1.500.000 kr. Dette dagsordenspunkt udgør en del af prioriteringen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Anlægsbevilling til anlæg af toilet til brugerne af bystranden i Hasle

08.00.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

22

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

32

 

 

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

 

 

Kommunalbestyrelsen

 

 

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 120.000 kr. til anlæg af toilet til brugerne af bystranden i Hasle. Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 120.000 kr. til anlæg af toilet til brugerne af bystranden i Hasle

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 120.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid

d) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket. Evt. tilskud vil medføre justeret anlægsbevilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Den nye bystrand er en succes, og det har længe været et stort ønske at få et toilet tættere på stranden. Havnen ønsker at opføre et handicaptoilet i en træbygning, der er beliggende tæt på bystranden, så toilettet også kan bruges af havnens øvrige brugere.

 

Indvendigt udføres toiletbygningen i rengøringsvenlige robuste materialer.

 

Budget: 120.000 kr. Heraf 10.000 kr. til rådgivning og 110.000 kr. til håndværkerydelser.

 

Driften af toilettet dækkes af yderligere indtægter på Hasle Havn, der stammer fra en stigning i antallet af gæstesejlere samt indtægter fra nye erhvervslejemål – begge dele afledt af videreudviklingen af havnen.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 120.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Rådighedsbeløbet i den disponible anlægspulje til havne udgør i 2018 i alt 1.224.000 kr. budgetoverførslerne fra 2017 til 2018 kan endnu ikke opgøres endeligt, idet regnskab 2017 ikke er afsluttet, med der forventes overført ca. 647.000 kr. Der er således et beregnet disponibelt rådighedsbeløb i puljen på 1.871.000 kr.

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne for 1.805.000 kr. Dette dagsordenspunkt udgør en del af prioriteringen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Anlægsbevilling til vejprojekt i Hammerhavn

08.00.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

23

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

33

 

 

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

 

 

Kommunalbestyrelsen

 

 

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 400.000 kr. til et vejprojekt i Hammerhavn. Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 400.000 kr. til et vejprojekt i Hammerhavn

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 400.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid

d) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket. Evt. tilskud vil medføre justeret anlægsbevilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Ombygningen af Hammerhavnen er blevet en endnu større succes end forventet. De mange brugere og besøgende betyder stor slidtage på den vej, der betjener havnen. Vejen er nedlagt som offentlig vej og bør forbedres, så den får samme standard som resten af havnen.

 

Figur 4 Vejen til Hammerhavnen februar 2018

 

Figur 5 Planlagt prøvefelt

 

Der er udarbejdet tre forslag med forskellig belægning af vejbanen; henholdsvis grus, asfalt eller azobetræ (som foreslået i det konkurrenceforslag, der blev udarbejdet i forbindelse med projektet Mulighedernes Land). Alle forslagene indeholder granit-rendestene, som man kender fra Bornholms Kunstmuseum og NaturBornholm. Herved sikres, at der ikke står store vandpytter langs med kørearealet.

Det foreslås at etablere granit-rendestene samt et mindre prøvefelt med azobetræ, der hvor belastningen er størst. Vejopbygningen i prøvefeltet vil være azobe-stave lagt ned i vejbanen i stabilt materiale, efter det samme princip som opholdsarealerne omkring multihuset.

Budget: 400.000 kr. Heraf 40.000 kr. til rådgivning og 360.000 kr. til entreprenørydelser.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 400.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Rådighedsbeløbet i den disponible anlægspulje til havne udgør i 2018 i alt 1.224.000 kr. Budgetoverførslerne fra 2017 til 2018 kan endnu ikke opgøres endeligt, idet regnskab 2017 ikke er afsluttet, med der forventes overført ca. 647.000 kr. Der er således et beregnet disponibelt rådighedsbeløb i puljen på 1.871.000 kr.

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne for 1.805.000 kr. Dette dagsordenspunkt udgør en del af prioriteringen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 34  Anlægsbevilling til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter  

08.00.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-03-2018

21

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

34

 

 

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

 

 

Kommunalbestyrelsen

 

 

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 300.000 kr. til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter med henblik på opnåelse af grundlag for budgettering, ansøgning m.m.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter med henblik på opnåelse af grundlag for budgettering, ansøgning m.m.

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 300.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. marts 2018:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Der opstår løbende behov for planlægning og forberedelse af nye havneprojekter. Ofte forelægges projekterne på et meget tidligt stadie det lokale brugerråd, og i den sammenhæng er der tit brug for skitser, visualiseringer, prisberegninger, opmålinger, forundersøgelser, osv. Andre gange er der brug for ekstern rådgivning til at søge tilladelser hos f.eks. Kystdirektoratet, inden projekteringen af et projekt igangsættes.

 

Dertil kommer at mange af projekterne på havnene er relativt små (under 200.000 kr.), hvorfor det vil være uhensigtsmæssigt at skulle forelægge projektet til politisk behandling af to gange; først søge bevilling til planlægning og forberedelse, og dernæst søge bevilling til detailprojektering og udførelse af selve projektet.

 

Udgifterne til planlægning og forberedelse af nye havneprojekter hertil anslås i 2018 til at udgøre 300.000 kr. 

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 300.000 kr. til dette projekt foreslås finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

Rådighedsbeløbet i den disponible anlægspulje til havne udgør i 2018 i alt 1.224.000 kr. budgetoverførslerne fra 2017 til 2018 kan endnu ikke opgøres endeligt, idet regnskab 2017 ikke er afsluttet, med der forventes overført ca. 647.000 kr. Der er således et beregnet disponibelt rådighedsbeløb i puljen på 1.871.000 kr.

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 30. januar 2018 forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne for 1.805.000 kr. Dette dagsordenspunkt udgør en del af prioriteringen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 35  Drøftelse af ”Erhvervsanalyse, 2018”

24.10.00P20-0046

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

19-02-2018

1

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

35

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum drøftelser

Økonomi, Erhverv og Planudvalget til efterretning

Resumé

”Erhvervsanalyse Bornholm, 2018” giver opdateret viden om de muligheder, udfordringer og behov, som de bornholmske virksomheder aktuelt står overfor, samt giver et indblik i udviklingen de seneste år.

Analysen indgår som vidensgrundlag, for Vækstforums erhvervsstrategiske bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som skal udarbejdes i første halvdel af valgperioden.

Udover registerdata fra Danmarks Statistik, der for en dels vedkommende er nogle år forsinkede, er en del af anbefalingerne i CRT-analysen baseret på interviews med de bornholmske succesvirksomheder. En af begrundelserne, for at fokusere på denne gruppe virksomheders valg af forretningsstrategier, er bl.a. at bruge virksomhederne som inspiration til andre virksomheder med vækstambitioner.

CRT’s hovedanalyse er inkl. bilag på ca. 250 sider. CRT har foretaget en opsummering på ca. 20 sider hvor anbefalingerne er fremhævede. Derudover har Vækstforumsekretariatet forfattet et kort notat på 10 sider, der sammenfatter de vigtigste pointer, hvoraf flere gengives i denne sagsfremstilling.

 På mødet vil erhvervsanalysens anbefalinger blive drøftet af Vækstforum og Kommunalbestyrelsen, samt et panel bestående af:

Steen Nielsen, bestyrelsesformand for Jensen Denmark, Jørgen Rosted, tidl. departementschef i Erhvervsministeriet, Henrik Petersen, formand for Destination Bornholm og Mads Kofoed, direktør Campus Bornholm. Peter Skafte vil være moderator.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

-      at Bornholms Vækstforum drøfter analysen, og sender denne videre til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget til efterretning, som optakt til udarbejdelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

 

Bornholms Vækstforum, 19. februar 2018, pkt. 1:

Vækstforum drøfter analysen og videresender til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget til efterretning.

 

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orientering om erhvervsanalysen tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Vi har gennem den senere tid oplevet en positiv erhvervs- og befolkningsudvikling på Bornholm, så der er god grund til optimisme. Der er dog stadig noget af arbejde med, for både Vækstforum og Kommunalbestyrelse. Erhvervsliv, stat og Campus Bornholm spiller ligeledes en vigtig rolle for at sikre fortsat vækst og udvikling på øen.

Erhvervene på Bornholm er især specialiseret inden for bl.a. Maskinindustri, Turisme, Bygge- og anlæg samt Landbrug og Fødevareindustri. De to første brancher har samtidig præsteret stigende beskæftigelse inden for en længere årrække og Bygge- og anlægsbranchen på Bornholm har præsteret en produktivitetsvækst, der overgår produktivitetsudviklingen i branchen på landsniveau.

 

Beskæftigelse og tilflytning

CRT konkluderer, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at den bornholmske beskæftigelsesudvikling har været mere positiv end i landet som helhed eller i andre sammenlignelige kommuner. I flg. CRT er der tale om et generelt konjunkturomslag, der ”heldigvis” også er kommet Bornholm til gode.

Det er dog værd at bemærke, at det især er de seneste par års udvikling, der har været særlig positiv, hvilket delvist kan illustreres med de nyeste tal for henholdsvis a) beskæftigelsesudviklingen og b) til- og fraflytning:

 

Ad a) Den seneste udvikling i beskæftigelsesudviklingen kan aflæses i ”Lønmodtagerstatistikken (fuldtid)”, der fra første kvartal 2015 til første kvartal 2017 indikerer en ganske positiv udvikling: Selvom der samlet set, er skabt lidt færre jobs på Bornholm (-0,84 procentpoint) sammenlignet med jobskabelsen i Danmark, er der i fire brancher i den private sektor, skabt relativt flere jobs på Bornholm.

 

 

Det er også værd at bemærke, at der har været jobskabelse i stort set alle private brancher. Kultur, Fritid og anden service, samt Finansiering og forsikring dog undtaget.

 

Væksten i jobskabelsen blandt virksomheder med mindst fem personer, er sket på beskedne 53 bornholmske arbejdssteder i perioden 2012-2015. Til gengæld har denne gruppe arbejdssteder præsteret en beskæftigelsesvækst på 68% svarende til 850 jobs!

Blandt private brancher er det især maskinindustrien (+155) og turismebranchen – dvs. (hotel og restauration (+127), der har præsteret en stigende beskæftigelse siden 2010.

I den anden ende af skalaen er Transport (-212), Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (-134), samt Bygge og anlæg (-108).

 

Ad b) Af grafen nedenfor fremgår det, at stigningen i tilflytninger har været stigende siden 2012. Siden 2013 har fraflytningerne desuden være aftagende. Det betyder, at der siden 2015 har være et historisk overskud på tilflytterkontoen i 2015.

 

Antallet af flytninger til og fra Bornholm (Inkl. indvandring fra udlandet, men eks. flygtninge)

 

 

Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke

De seneste par års positive udvikling bryder med udviklingen i den bornholmske beskæftigelse gennem de seneste 20 år: Jævnt faldende med et opsving i forbindelse med den seneste højkonjunktur (2005-2007) og et efterfølgende kraftigt fald efter finanskrisen. I samme periode er arbejdsstyrken imidlertid reduceret i næsten samme omfang, hvilket har betydet, at der kun har været en relativ begrænset ledighed på Bornholm igennem hele perioden.

Siden 2015 er tilbagegangen i den bornholmske beskæftigelse dog bremset.

En modelberegning viser, at beskæftigelsen ventes at stige, mens arbejdsstyrken fortsat er faldende. Med andre ord er det bornholmske arbejdsmarked godt på vej ind i et ”flaskehalsproblem” med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

 

Udvikling i beskæftigelse og arbejdsstyrke (arbejdskraftsbalance), Bornholm

Kilde: Den Regionale Model for Erhverv og Beskæftigelse SAM-K/LINE®. RAS-beskæftigelsen efter arbejdssted.

 

Iværksætteri

Iværksætteraten er, i lighed med andre yderkommuner, lav på Bornholm. Til gengæld er der en bedre overlevelsessandsynlighed for de virksomheder, der rent faktisk etableres.

I perioden 2009-2015 er der etableret 876 nye arbejdssteder i den private sektor på Bornholm, svarende til 125 nye arbejdssteder om året. Vel at mærke nye arbejdssteder, som har overlevet frem til 2015. Disse nye arbejdssteder giver anledning til en beskæftigelse på 2.004 personer (svarende til 21% af den samlede beskæftigelse i den private sektor).

Blandt de ”gamle” virksomheder, dvs. dem, der eksisterede i 2009 og fortsat er i drift i 2015, er der til sammenligning i samme periode skabt en øget beskæftigelse på blot 36 personer.

 

Erhvervsfremmesystemets rolle for iværksætterne

14% af de nyetablerede virksomheder angiver i den gennemførte spørgeskemaanalyse at have modtaget bistand fra erhvervsfremmesystemet i forbindelse med etablering (7 ud af de 49 iværksættere, der har besvaret spørgsmålet). Der en meget stor tilfredshed blandt de syv, der har modtaget erhvervsfremmebistand, idet alle vurderer den modtagne støtte til at være ”en meget stor hjælp” eller ”en stor hjælp”.

Det er primært BCB, der tilbyder vejledning og support til iværksættere på øen.

 

Det negative: Det kunne gå endnu bedre

Selvom det går godt på Bornholm, kommer CRT ind på områder, hvor der stadig er behov for fokus:

       Produktiviteten er, inden for de fleste brancher, lav på Bornholm.

       I perioden 2010 til 2016 faldt beskæftigelsen generelt og inden for alle hovedbrancher med undtagelse af industri. Siden 2016 har beskæftigelsen imidlertid været stigende - fortsat primært båret af udviklingen i industrien og hotel/restauration (der dog er sæsonpræget).

       Arbejdsstyrken har samtidig været faldende, og trods øget nettotilflytning forventes denne udvikling at fortsætte.

       Servicesektoren, der driver beskæftigelsesvæksten i det øvrige land, er svagt repræsenteret på Bornholm. Produktiviteten i den bornholmske servicesektor ligger endvidere langt under landsniveau.

       Det bornholmske arbejdsmarked er stadig præget af store sæsonudsving = flere med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet og problemer med at kunne tilbyde ordinære uddannelsespladser.

 

Det er ligeledes en udfordring, at en del færre virksomheder ønsker yderligere vækst sammenlignet med for fire år siden.

 

Anbefalinger

Analyseresultaterne danner udgangspunkt for en række handlingsorienterede anbefalinger fra CRT, der vil kunne tjene som inspiration for erhvervsfremmearbejdet i den kommende kommunale valgperiode – herunder Vækstforums erhvervsstrategiske bidrag til kommunalbestyrelsens regionale vækst- og udviklingsplan.

Derudover giver CRT i erhvervsanalysen anbefalinger, til gavn for de etablerede virksomheder, samt iværksætterne.

CRT kommer også med forslag til overordnede hensyn, der kunne være styrende for erhvervsudviklingsindsatsen – i og uden for Vækstforum/kommunalbestyrelsen – de kommende år.

I den gældende Strategi for Erhvervsudvikling ”Vilje til vækst” har Bornholms Vækstforum udvalgt a) produktions- og servicevirksomheder med vækstpotentiale, b) fødevarer samt c) turisme som strategiske indsatsområder. Fokuseringen på disse områder har været et udtryk for et ønske om at koncentrere indsatserne omkring brancher og virksomheder med produkter og serviceydelser, der henvender sig til udenøs kunder og markeder.

Inspireret af de gennemførte analyser kan der peges på fire nye indsatsområder, som det anbefales at satse på i de kommende års erhvervsudviklingsindsats. Det foreslås at:

1.    Styrke Campus Bornholm i et tæt samarbejde mellem skole, erhvervsliv og kommune.

2.    Tilflytterindsatsen gøres mere strategisk og helhedsorienteret.

3.    Bornholms Erhvervsfond gives en større rolle i erhvervsfremmeindsatsen.

4.    Bright Green Island-strategien gives et tydeligt erhvervspolitisk indhold.

 

Metode

Metodemæssigt hviler analysen på fire ben:

1.    En statistisk baseret analyse med fokus på udvikling i beskæftigelse og produktivitet,

2.    en spørgeskemaanalyse omfattende 306 virksomhede i et bredt udsnit af bornholmske virksomheder med mindst to ansatte med henblik på at kortlægge faktisk vækst og vækstambition,

3.    kvalitative interview med 20 bornholmske virksomhedsledere (10 etablerede virksomheder og 10 nyetablerede virksomheder), der har præsteret en beskæftigelsesvækst med henblik på at belyse deres valg af forretningsstrategi samt oplevelse af udfordringer og muligheder samt

4.    interview med enkelte nøgleaktører fra erhvervsfremmesystemet med henblik på kvalificering af de udfordringer og muligheder der er afdækket i nærværende analyse.

 

Analyse og anbefalinger er i en vis udstrækning gjort branche-/sektorspecifikke og målrettet de særlige satsningsområder i den bornholmske erhvervsudviklingsstrategi: turisme- og fødevaresektoren.

Økonomiske konsekvenser

Analysen er finansieret af Vækstforums analysemidler.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Bornholms Vækstforum 19. februar 2018

1.
Erhvervsanalyse - VF sammendrag (PDF)

2.
Erhvervsanalyse Bornholm, 2018 - Hovedrapport (PDF)

3.
Erhvervsanalyse Bornholm, 2018 - CRT sammendrag (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 36  Depeche til nyt Vækstforum  

24.10.00P00-0026

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

19-02-2018

5

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

36

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget til efterretning

Resumé

Som der er tradition for, har Vækstforumsekretariatet udarbejdet et oplæg til en ”depeche”, der videregiver erfaringer og anbefalinger fra det afgående (2014-2017) til det nye Vækstforum (2018-2021).

I depechen gøres status på en række væsentlige udviklingstendenser og der sættes spot på såvel positive erfaringer som væsentlige udfordringer i strategiperioden. Endelig indeholder depechen ti anbefalinger til det kommende erhvervsstrategiske arbejde i Vækstforum. Anbefalingerne er baseret i CRT’s ”Erhvervsanalyse Bornholm 2018”, evalueringer foretaget af COWI og en spørgeskemaundersøgelse, foretaget blandt Vækstforums medlemmer og observatører.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

-     at Vækstforum drøfter og godkender depechen.

 

Bornholms Vækstforum, 19. februar 2018, pkt. 5:

Vækstforum godkender depechen, med forventning til, at sekretariatet indarbejder input på dages møde i den endelige version af depechen.

 

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Vækstforumsekretariatet har udarbejdet et oplæg til en ”depeche”, hvori erfaringer og anbefalinger overbringes fra det afgående- til det nye Vækstforum.

I depechen gøres status på en række væsentlige udviklingstendenser og der sættes spot på såvel positive erfaringer som væsentlige udfordringer i strategiperioden.

Endelig indeholder depechen ti anbefalinger til det kommende erhvervsstrategiske arbejde i Vækstforum. Anbefalingerne er baseret i CRT’s ”Erhvervsanalyse Bornholm 2018”, evalueringer foretaget af COWI og en spørgeskemaundersøgelse, foretaget blandt Vækstforums medlemmer og observatører.

 

Anbefalinger

1.    Invester i attraktive rammer og offentlig service, der kan øge tilflytningen af kvalificeret arbejdskraft for at imødegå den forventede øgede efterspørgsel

2.       Understøt udviklingen af en langsigtet investeringsstrategi i samarbejde med erhverv og samfund, hvorved der kan tiltrækkes vækstinvestorer til Bornholm.

3.    Fokuser fortsat på at fremme vækst i beskæftigelsen i de bornholmske virksomheder, så flere virksomheder kan blive til vækstvirksomheder (virksomheder med mere end 5 medarbejdere).

4.    Fokuser fortsat på at øge produktiviteten og den interregionale og internationale eksport i de bornholmske virksomheder, så endnu flere virksomheder eksporterer til udlandet, herunder øge arbejdsstyrkens evne til at tilpasse sig fremtidens krav om stærke sociale kompetencer og en servicemindet tilgang i kunderelationen.

5.    Fokuser på at øge iværksætterraten, dels ved at tiltrække nye iværksættere, dels ved at stimulere knopskydning i eksisterende virksomheder og understøt fortsat de nye virksomheders evne til at overleve.

6.       Arbejd proaktivt på, at øge andelene af nyetablerede virksomheder, der modtager vejledning og support fra erhvervsfremmesystemet i forbindelse med etablering af deres virksomhed og styrk det interne samarbejde i Bornholms Erhvervsservice.

7.    Fortsæt satsningen på kommercialisering af outdoorturismen og fødevareområdet gennem stærke klyngeorganisationer og overvej en tredje klynge med en kommercialisering af kunsthåndværkerområde.

8.    Gør Bright Green Island til vækstdriver, giv strategien et tydeligt erhvervsstrategisk indhold og udnyt den grønne kommunale strategi mere aktivt i tiltrækningen af tilflyttere og iværksættere. Eksempelvis ved at fortsætte udviklingen af Bornholm som test-ø for nye grønne teknologier og løsninger.

9.    Understøt optimale rammebetingelser for etablering af uddannelser på Bornholm og styrk såvel tiltrækning som fastholdelse af studerende ved etablering af gode studiemiljøer.

10. Etabler et mere forpligtigende offentligt/privat samarbejde mellem Campus Bornholm, virksomhederne og regionskommunen.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Bornholms Vækstforum 19. februar 2018

1.
Depeche 2014-2017 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 37  Vækstforums aftale med Copenhagen Film Fund

24.00.00Ø39-0159

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

19-02-2018

6

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

37

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget til efterretning

Resumé

Bornholms Regionskommune har via Bornholms Vækstforum været medlem af Copenhagen Film Fund i årene 2016 og 2017. Fonden er sat i verden for at investere i internationale og danske film– og tv-produktioner, der produceres i Fondens medlemskommuner, og distribueres både nationalt og internationalt. Der lægges op til en drøftelse af et muligt ophør af samarbejdet med Copenhagen Film Fund, hvorved Vækstforum undlader at forlænge medlemsskabet for 2018.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

-      at Bornholms Vækstforum anser aftalen med Copenhagen Film Fund som ophørt, hvorved sidste rate på 200.000 kr. undlades udbetalt

 

Bornholms Vækstforum, 19. februar 2018, pkt. 6:

Vækstforum indstiller aftalen med Copenhagen Film Fund til ophør, hvorved den sidste rate på 200.000 kr. tilbageføres til puljen af frie midler.

 

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Copenhagen Film Fund og Bornholms Regionskommune indgik i 2015 et strategisk partnerskab, med det formål, at skaffe flere filmoptagelser til Bornholm, hvorved Bornholm kunne være ramme for flere filmproduktioner.

 

Copenhagen Film Fund har i perioden 2016-2017 skaffet en enkelt filmproduktion til Bornholm, den tyske film ”A moment of Silence”. Det er ikke lykkedes at skaffe flere produktioner til øen, og, som det fremgår af brev fra Copenhagen Film Fund, er der ingen garantier for yderligere filmproduktioner i 2018.

 

Med denne sag skal Vækstforum drøfte, hvorvidt man ønsker ikke at forlænge kontrakten og samarbejde med Copenhagen Film Fund, og derved spare udbetalingen af den tredje og sidste rate, svarende til 200.000 kr.

 

Af ”Aftale om bidrag”, indgået mellem Copenhagen Film Fund og Bornholms Vækstforum fremgår det, at der er aftalt støtte på i alt 600.000 kr., svarende til 200.000 kr. om året i perioden 2016-2018.

Det fremgår af Aftalen om bidrag, punkt 3.4, at den tredje og sidste rateudbetaling på 200.000 kr. ”er betinget af, at Fonden har indgået aftale med staten om medfinansiering af Fonden med virkning fra d. 1. januar 2018, og at Bidragsyder kan godkende Fondens budget for 2018, jf. pkt. 7.2.”

 

I telefonisk dialog mellem sekretariatet og Copenhagen Film Fund, fremgår det, at Copenhagen Film Fund ikke er lykkedes med at indgå aftale med staten om medfinansiering af Fonden med virkning fra d. 1. januar 2018. Endvidere har sekretariatet ikke fået fremsendt Fondens budget for 2018.

 

Ligeledes fremgår det, af Aftale om bidrag, punkt. 10.1, at ”Aftalen træder i kraft den 4. januar 2016 og løber uopsigeligt indtil den 29. december 2017, hvor den ophører, medmindre Parterne forinden er nået til enighed om en forlængelse af Aftalen til og med 2018”.

 

Vurdering

Det er Vækstforum sekretariatets vurdering, at udbyttet af partnerskabet med Copenhagen Film Fund ikke står mål med de anvendte midler. I de to første år af samarbejdet har Copenhagen Film Fund alene bragt en enkelt filmproduktion til Bornholm, den tyske film ”A moment of Silence” og der er ikke umiddelbart udsigt til, at der kommer yderligere filmproduktioner til Bornholm i 2018. Det er en opfattelse, der deles af Destination Bornholm.

 

Med følgende forhold taget i betragtning, er det Vækstforumsekretariatets anbefaling, at samarbejdet med Copenhagen Film Fund ophører, hvorved kontrakten anses for ophørt og den sidste og tredje rate på 200.000 kr. tilbageholdes:

 

·         Copenhagen Film Fund kan ikke garantere, at der kan tiltrækkes yderligere filmproduktion til Bornholm i 2018. Erfaringerne viser, at det er vanskeligt at tiltrække filmproduktioner til øen.

·         Puljen af regionale erhvervsudviklingsmidler er under pres, jfr. Vækstforums beslutning om, at reservere de frie midler til medfinansiering af kommende strukturfondsindsatser

·         Det fremgår af Aftale om bidrag, ”at aftalen træder i kraft d. 4. januar 2016 og løber uopsigeligt indtil d. 29. december 2017, hvor den ophører med mindre Parterne forinden er nået til enighed om en forlængelse af Aftalen til og med 2018.”

 

Vækstforumsekretariatet har ikke kendskab til, at der skulle være indgået aftale om forlængelse til og med 2018.

 

Copenhagen Film Fund finder det forventeligt problematisk, såfremt Bornholms Vækstforum vælger at opsige samarbejdet og spare tilskuddet på 200.000 kr. for 2018. Fonden pointerer at det samlede tilskud på 600.000 kr. i 2015, ved indgåelse af partnerskabet, blev aftalt med grundlag i den tyske tv-film produktion, som fonden valgte at støtte med 522.000 kr.

 

Copenhagen Film Fund understreger, at ”A moment of Silence” er blevet vist to gange i Tyskland, samt på TV2 Bornholm og DR og at den hermed, i fondens optik, har bidraget til en profilering af Bornholm som turistdestination.

 

Fonden medgiver imidlertid, at det i perioden har været svært at få flere produktioner end denne ene til Bornholm, og at det ikke kan garanteres at der kommer yderligere filmproduktioner til øen i 2018.

Økonomiske konsekvenser

Hvis Vækstforum vælger at følge sekretariatets anbefaling, vil det betyde et mindre forbrug på 200.000 kr. af de regionale udviklingsmidler.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Bornholms Vækstforum 19. februar 2018

1.
Aftale CFF og BRK (PDF)

2.
CPHFF svar til Bornholm's Værkstforum 24.01.18 .docx kopi (PDF)

3.
Indstilling A Minute's Silence (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 38  European Ceramic Context 2018

24.00.00Ø39-0181

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

19-02-2018

7

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

38

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter  

Resumé

Kunstakademiets Designskole Bornholm ansøger Bornholms Vækstforum om kr. 500.000,- til at gennemføre ”European Ceramic Context, 2018” på Bornholm i september 2018. Budgettet er i alt 1.829.200,-

”European Ceramic Context, 2018” præsenterer udstillinger, seminarer, sociale og kulturelle arrangementer om europæisk samtidskeramik for tilrejsende fagfolk og kulturturister. Biennalen har deltagere fra 31 europæiske lande.

Som det fremgår af sagsfremstillingen nedenfor, lægger indstillingen op til, at ansøger i anledning af udnævnelsen af Bornholm som ”World Craft Region”, udvider projektet til et klyngeudviklingsprojekt hvor biennalen indgår som et delelement.

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

-     at Bornholms Vækstforum indstiller ansøgningen om 500.000,- af kulturudviklingsmidlerne til godkendelse i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget,

på betingelse af:

-      at Kunstakademiets Designskole (KADK), i samarbejde med Arts and Crafts Association Bornholm og CRT ansøger Vækstforum om midler til et projekt, der både omfatter a) klyngeudvikling med fokus på innovation i kunsthåndværkermiljøet og b) European Ceramic Context, 2018 i en evt. tilpasset form.

-      Projektet forsøges finansieret via Regionalfonden med kulturmidlerne samt øvrige fondsmidler som medfinansiering.

-      Regionalfondsansøgningen forsøges forelagt Bornholms Vækstforum på mødet inden sommeren 2018.

 

Bornholms Vækstforum, 19. februar 2018, pkt. 7:

Vækstforum indstiller 500.000 kr. af kulturudviklingsmidlerne til godkendelse i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget på betingelse af de nævnte forhold.

 

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at Bornholms Vækstforums indstilling godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Godkendt.

Sagsfremstilling

De bornholmske kunst- og kulturinstitutioner med Kunstakademiets Designskole og Bornholms Kunstmuseum i spidsen har været vært ved de internationale biennaler for hhv. glas og keramik, der har været afholdt med to års mellemrum siden 2006. De bornholmske biennaler er anerkendte i miljøerne og trækker international opmærksomhed til Designskolens afdeling på Bornholm og til øens kunsthåndværkererhverv i almindelighed.

 

En ekstra indsats

Bornholm blev tildelt titlen ”World Craft Region” i efteråret 2017. I den anledning har erhvervsorganisationen ACAB udtrykt ønske om, at Bornholms Vækstforum bidrager med en særlig indsats målrettet de vækstorienterede kunsthåndværksvirksomheder.

I dialogen mellem aktørerne og Vækstforumsekretariatet, er man enige om, at tage udgangspunkt i nogle af virkemidlerne i de anerkendte biennaler; I stedet for at begrænse videndeling og workshops til en kortere periode under biennaledagene hvert andet år, er tanken, at anvende samme type aktiviteter til at styrke innovationskraften blandt de små- og mellemstore kunsthåndværksvirksomheder, samt de nyuddannede fra designskolen i Nexø.

Målet er at skabe ny innovation på tværs af kunsthåndværkernes faglige kompetencer og traditioner. En innovation der skal resultere i adgang til nye internationale markeder. Effekten af dette forventes at blive, at det bornholmske kunsthåndværkerbrand bliver styrket, og at der opnås synergi til andre oplevelser, der er værd at rejse efter; eksempelvis fødevare og naturoplevelser.

 

European Ceramic Context, 2018

I ansøgningen om midler til European Ceramic Context, 2018 er fokus rettet mod ”keramik og bordet”, hvor bornholmske keramikere kan søge om deltagelse med projekter, der relaterer sig til bordet. Enten som funktionelle produkter eller som en kunstnerisk fortolkning af temaerne: keramik, mad og bord. Således vurderes biennalen at understøtte Vækstforums fødevare/gourmet-satsning.

 

Gennem undervisnings-, kultur- og udviklingsaktiviteter vil European Ceramic Context, 2018 iflg. ansøger styrke kunsthåndværker og iværksættermiljøet på Bornholm; Biennalens internationale eksponering af Bornholm skal styrke øens synlighed og image som innovativt iværksættermiljø og centrum for produktion, oplevelse og salg af kunsthåndværk af høj kvalitet. Biennalen skal gøre det attraktivt for nyuddannede kunsthåndværkere at etablere virksomhed på øen.

 

European Ceramic Context, 2018 vil bidrage til den langsigtede udvikling på Bornholm ved at være medvirkende til at udvikle fælles strategier for værdiskabelse med kunsthåndværk.

 

Aktiviteter

Konkret vil European Ceramic Context, 2018 pt. bestå af følgende aktivitet:

To store kuraterede udstillinger på Bornholms Kunstmuseum og Grønbechs Gård
Der uddeles to biennalepriser på henholdsvis 10.000 og 5.000 € til de mest innovative keramikere der deltager i udstillingerne.

Udstillingerne dokumenteres med et udstillingskatalog. Denne publikation med alle deltagende lande fungerer desuden som Europæisk statement og opslagsværk på moderne keramik i Europa og er efterspurgt på landets største biblioteker, samt at finde i fagbiblioteker på uddannelsesinstitutioner og museer rundt omkring i resten af verden.

 

Konference
Med udgangspunkt i KADK's kerneopgaver inden for forskning, undervisning og kunstneriske udviklingsvirksomhed, afholdes en konference på Kunstakademiets Designskole Bornholm. Konferencen skal undersøge og afdække tidens aktuelle faglige diskussioner om kunsthåndværk, kunst, industri og erhverv inden for keramik, kunstnerisk udvikling og teori.

Master Class
En eller flere master classes afholdes på Kunstakademiets Designskole Bornholm, på udvalgte locations på øen eller hos de bornholmske kunsthåndværkere.

 

Artist in Residence

AiR Bornholm er et Artist in Residence program der giver danske og udenlandske kunsthåndværkere og kunstnere der arbejder med keramik, mulighed for at komme til Bornholm og arbejde i det bornholmske uddannelses- og kunsthåndværkermiljø. AiR programmet henvender sig til professionelle udøvende, der får mulighed for at arbejde uforstyrret med adgang til værkstedsfaciliteter, materialer og bolig i en periode på 6 uger.

 

Open Scource & Adjoining events

Udover det faste biennaleprogram, skal biennalen facilitere en open scource kultur hvor eksterne aktører har mulighed for at bidrage til biennaleprogrammet med aktiviteter og arrangementer, der er fagligt relevante og lever op til biennalens krav om kunstnerisk niveau og professionalisme. På den måde anvendes biennalens brand som en paraply for fagrelevante aktiviteter i biennale perioden. Derved opnås ejerskab fra eksterne aktører, samt et fyldigere og mere dynamisk program. Denne mulighed henvender sig til alle bornholmske og internationale aktører inden for uddannelse, erhverv, kunst, kunsthåndværk og kultur, der ønsker at arrangere en aktivitet med udgangspunkt i glas.

 

Temature for kulturturister til Bornholm

Biennalens store udbud af arrangementer hvor omdrejningspunktet er kunsthåndværk og keramik, skal tiltrække tematurister fra ind- og udland. Biennalesekretariatet vil imødekomme særlige henvendelser med specielt arrangerede ture for samlere og fagentusiaster, baseret på erfaringer fra lignende ture de tidligere år.

 

Langsigtede resultater

Blandt de langsigtede resultater angiver ansøger:

-      øget brandingværdi af Bornholm som kunsthåndværker-ø

-      styrket iværksættermiljø inden for kunsthåndværk

-      øget kommerciel vækst hos det bornholmske erhvervsliv inden for kunsthåndværk

-      øget antal samarbejder mellem bornholmske kunsthåndværkere og internationale aftagere

-      øget eksponering af Bornholm som international uddannelses-ø

-      øget antal internationale samarbejdsrelationer til internationale uddannelsesinstitutioner

-      øget samarbejde mellem kunsthåndværkere og lokal madkultur

 

Målbare umiddelbare resultater

-      antal bibeholdte jobs: 1

-      øget ansøgerantal til Kunstakademiets Designskole Bornholm: 20

-      øget antal besøg hos Bornholmske kunsthåndværkere: 1.500

-      antal hits på hjemmeside og geografisk spredning: 35.000 / 120 lande

-      antal følgere på sociale medier, Facebook, Twitter og Instagram: 5.000

-      øget antal overnatninger i skulder sæsongen: 3.000

-      antal flere dagsturister: 2.000

-      antal lokalt arrangerede aktiviteter med biennaletema: 20

-      antal bornholmske kunsthåndværkere deltagende i lokale events: 30

-      øget antal besøgende ved lokale events i biennaleprogrammet: 3.000

-      øget antal besøg ved bornholmske turistattraktioner: 2.000

-      øget antal gange Bornholm vil blive nævnt i pressen som oplevelses Ø: 70

-      øget antal gange at Bornholm vil blive nævnt som uddannelses Ø: 100

-      antal besøg af internationale studerende: 100

-      antal besøg af internationels undervisere: 25

-      publikationer i danske biblioteker: 20

-      publikationer i udenlandske biblioteker: 20

 

Vurdering

I kraft af den økonomiske situation ang. vækstforums frie regionale erhvervsudviklingsmidler, der normalt ville være anvendt til medfinansiering af såvel ”European Ceramic Context, 2018” som klyngeprojekt, har det være nødvendigt, at tænke i utraditionelle finansieringskilder, som denne sagsfremstilling og indstilling afspejler.

Det er Vækstforumsekretariatets vurdering, at situationen kan udnyttes til en konstruktiv og eksperimenterende tilgang til at få større lokalt udbytte af de succesfulde biennaler. Den fremskredne tid i forhold til øvrig fondsansøgning og afholdelse af biennalen i 2018, tvinger den alternative indstilling i denne sagsfremstilling.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt Vækstforums indstilling godkendes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, vil det betyde et træk på Vækstforums Kulturpulje på 500.000. Midlerne vil efterfølgende blive anvendt som medfinansiering af til et klyngeudviklingsprojekt, der restfinansieres af Regionalfonden. Ansøgningen til dette projekt forelægges Bornholms Vækstforum på mødet inden sommeren 2018.   

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Bornholms Vækstforum 19. februar 2018

1.
Ansøgning (PDF)

2.
Budget uddybet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 39  Bornholms Iværksætterprogram - Ansøgning til Socialfonden

00.03.04Ø39-0227

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Bornholms Vækstforum

19-02-2018

8

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

39

 

Hvem beslutter

Bornholms Vækstforum indstiller
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Erhvervsstyrelsen beslutter

Resumé

Business Center Bornholm ansøger om et Socialfondstilskud på 1.508.898,75 kr. og et tilskud fra de regionale udviklingsmidler på 1.016.617 kr. til projekt ”Bornholms Iværksætterprogram”. Formålet med projektet er at styrke iværksættere og opstartsvirksomheder på Bornholm, og projektet skal bidrage til, at flere innovative og videns-intensive iværksættere starter op på øen, at overlevelsesraten øges, og at opstartsvirksomhedernes potentialer for vækst og jobskabelse understøttes.

Projektperioden er 1. marts 2018 – 29. februar 2020

Indstilling og beslutning

Vækstforumsekretariatet indstiller,

-      at Vækstforum drøfter projektets effektkæde,

-      at ansøgningen om et Socialfondstilskud på 1.508.898,75 indstilles til godkendelse i Erhvervsstyrelsen,

-      at anmodningen om medfinansiering på 1.016.617 kr. indstilles til godkendelse i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget,

-      at projektet midtvejs- og slutevalueres,

-      at det besluttes, at ansøger en gang årligt afrapporterer projektets fremdrift på Vækstforums møde i slutningen af året.

 

Bornholms Vækstforum, 19. februar 2018, pkt. 8:

Vækstforum indstillede ansøgningen om Socialfondstilskud på 1.508.898,75 kr. til godkendelse i Erhvervsstyrelsen.                                                                                             Vækstforum indstillede ansøgningen om tilskud fra de regionale udviklingsmidler på 1.016.617 kr. til godkendelse i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.                                    Vækstforum indstillede at projektet midt- og slutevalueres.

 

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at Bornholms Vækstforums indstilling godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Projektets indhold

Formålet med projektet er, at styrke iværksættere og opstartsvirksomheder på Bornholm. Projektet skal bidrage til, at flere innovative og vidensintensive iværksættere starter op på øen, at overlevelsesraten øges, og at opstartsvirksomhedernes potentialer for vækst og jobskabelse understøttes. Projektet indeholder specialiserede tilbud om viden, rådgivning, netværk og vækstrettet kompetenceudvikling leveret i et sammenhængende udviklingsforløb. Projektet satser også på, at det kan være interessant for deltagere fra resten af Danmark og Norden. Dette delvist begrundet i den generelle interesse, der er for Bornholm.

Projektet henvender sig til virksomheder, der er mellem 0-3 år gamle, og iværksættere, der påtænker at starte en virksomhed efterfølgende.

 

Der er ikke kun tænkt på iværksættere, der er bosat på Bornholm. Projektet vil gøre en ekstra indsats for at tiltrække mulige iværksættere fra resten af Danmark og Norden. Man har en forventning om, at 20 % af deltagerne vil blive rekrutteret uden for Bornholm. De resterende 80 % forventes rekrutteret på Bornholm.

 

Projektet har satset på deltagere fra erhvervsudviklingsstrategiens tre strategiske forretningsområder:

-          Produktions- og servicevirksomheder

-          Turisme

-          Fødevarer

 

Fødevarer er et af de største fokusområder på Bornholm, og den indledende screening viser også, at det er denne gruppe, der på forhånd har opnået flest deltagere. (Interesseerklæringer for mulige deltagere er vedlagt som bilag)

 

Produktions- og serviceerhverv med vækstpotentiale. Her tænker projektet lidt bredere end den normale definition af produktionserhverv og ind tænker også kreativ industri samt kunsthåndværk. Her vil man prøve at differentiere Bornholm i forhold til andre iværksætter-miljøer ved at fokusere på de brancher/forretningsområder der ikke findes mange andre steder i Danmark.

 

Det sidste fokusområde er turisme. Her har projektet ikke opnået helt så mange deltagere i den indledende screening. Dette forventes dog at ændre sig, når projektet begynder at markedsføre sig over for potentielle deltagere. Der vil især være fokus på outdoor aktiviteter.

 

Der er ydermere et aspekt, der handler om at tilknytte etniske iværksættere til programmet. Det kan være som egentlige iværksættere, men det kan også være i form af virksomhedspraktik. Denne del vil blive udformet efter nærmere dialog med Jobcenter Bornholm.

 

Projektet skal løbe over to år og er opbygget som et længere udviklingsforløb, der arbejder målrettet på, at deltagerne skal oparbejde viden omkring det at udvikle deres ide og forretning samt at få vejledning til, hvordan produktet kan markedsføres.

 

Projektet består af følgende delelementer:

 

1.    Detailplanlægning af branchespecifikke spor

For at sikre det bedst mulige indhold til deltagerne vil projektet, i samarbejde med eksterne fagkonsulenter og samarbejdspartnere, detailplanlægge indholdet i de enkelte spor.

 

2.    Etablere netværk af samarbejdspartnere

Der skal etableres et bredt netværk af samarbejdspartnere, som kan være med til at understøtte projektet. Det er især de lokale virksomheder, der skal involveres.

 

3.    Udvikle kommunikationsplatform

Der udvikles og implementeres en kommunikationsplatform, bestående af hjemmeside, sociale

medier og markedsføringsmaterialer, der benyttes til at promovere iværksætterprogrammet over for potentielle deltagere.

 

4.    Gennemføre 5-8 iværksætter camps med workshops.

Igennem projektets løbetid afholdes der 5-8 iværksætter camps med workshops for alle deltagere. Hver camp vil have et fagligt sigte samt mulighed for sparring med erfarne konsulenter. Projektet satser på et meget praksisorienteret forløb for deltagerne.

 

5.    Gennemføre rådgivningsforløb og individuel vejledning

Deltagerne får tilknyttet en projektkonsulent, som følger dem igennem hele forløbet. Deltagerne vil også få mulighed for at få tilknyttet konsulenthjælp fra lokale virksomheder, der evt. kan hjælpe dem ved at stille maskiner og viden til rådighed.

 

6.    Gennemføre 1-2 pitch arrangementer

I løbet ar projektet afholdes 1-2 pitch arrangementer, hvor deltagerne kan præsentere deres ide over for potentielle investorer og samarbejdspartnere.

En anden vigtig brik i projektet er muligheden for at deltage i matchmaking aktiviteter. Her får deltagerne mulighed for at finde co-funders eller finde flere personer til at drive virksomhedens udvikling. Det skulle gerne give deltagerne muligheden for at gå fra enkeltmandsmodellen, til at udvikle virksomheden, så den har mulighed for at vokse sig større og ende med at få flere ansatte end stifteren selv.

 

Projektets output

·         Der udbydes 5-8 iværksætter camps samt en række individuelle rådgivningsforløb.

·         Der forventes 30 deltagere i projektet. Deltagerne forventes at deltage i tre forskellige aktiviteter i gennemsnit.

·         Projektet satser på færre forløb og færre deltagere. Dette baserer de på erfaringer fra andre iværksætterprojekter rundt i Danmark så som ”Hovedstadens Iværksætterprogram”.

·         Der satses på højt fagligt indhold og høj kvalitet, der kan være med til at rykke deltagerne længere frem i deres udvikling

 

Projektets effekter

 

Kortsigtede
30 personer gennemfører vejledningsforløb

24 personer forbedrer deres iværksætterkompetencer

5 personer starter virksomhed under eller umiddelbart efter deltagelse

Alle virksomheder, der er igennem forløbet, skulle gerne være levedygtige på den korte bane.

 

Langsigtede
5 overlevende virksomheder 2 år efter deres deltagelse. Dette er både virksomheder der er etablerede ved indtræden i projektet, men også dem der bliver stiftet efter de har deltaget i projektet, eller undervejs. Det er de to grupper lagt sammen.

 

Vurdering
Ansøgningen vurderes at være støtteberettiget under Socialfondens prioritet 1.1,

Iværksætteri, da projektets formål er at vejlede og understøtte iværksættere. Dette gøres med sigtet om at øge antallet af selvstændige og øge overlevelsesraten for disse iværksættere samt allerede etablerede virksomheder, der ikke har eksisteret i mere end 3 år.

 

Deltagerne i målgruppen for dette projekt har på grund af størrelse ikke mulighed for at deltage i lignende Strukturfondsprojekter som ”Bornholm ud i verden” og ”Viden og vækst”. Derfor er dette projekt målrettet deltagere, der falder uden for de to andre projekter, men har de samme brancher som målgruppe.

 

Projektet omfatter indsatsområder, der kan bidrage til prioritetens mål. Projektet leverer målrettet rådgivning til iværksættere, som har brug for bistand til videreudvikling af deres forretningside, og kan skaleres i forhold til hvor langt iværksætteren er kommet med ideen. Her skal man også medtage den udvikling af ideen, de gerne skulle have ud af at deltage i projektet. Der tilbydes også en mentorordning, hvor iværksætterne ved hjælp af lokale virksomheder kan få sparring og mulighed for at afprøve deres ide. Projektet understøtter også, at iværksætterne kan få adgang til fysiske faciliteter, hvor de kan arbejde med udviklingen af deres ide.

 

I forhold til Erhvervsudviklingsstrategien passer projektet godt til indsatsområdet Iværksætteri inden for produktions- og servicevirksomheder, da projektet arbejder med de indikatorer, der omhandler iværksætterforløb, nye produkter eller processer, virksomhedens udviklingsforløb og deltagere i specialtilrettede forløb. Overordnet rammer det også ind i Vækstforums målsætning om at arbejde for et attraktivt uddannelsesmiljø med en stærk iværksætter- og innovationskultur.

 

Projektet forholder sig til COWIs anbefaling om at etablere tilbud om ”målrettet networking” blandt de bornholmske iværksætter. COWI har netop anbefalet, at man søger at understøtte et samarbejde om udvikling og eksport, mellem virksomheder, der er inden for samme branche.

 

Projektet bidrager til at styrke Møbelfabrikkens position som et attraktivt iværksættermiljø på øen. Hermed går projektet imod COWIs anbefaling om, at der etableres et iværksætterhus i Rønne.

 

Projektet bygger også på anbefalingen i CRTs nye erhvervsanalyse, om i større grad at drage nytte af de store produktionsvirksomheder på øen, herunder at drage læring af de større virksomheders kontakter og markedsadgang.

 

Sekretariatet vurderer, at projektet vil kunne hjælpe flere til at tage springet og blive iværksætter samt forøge overlevelsesraten for allerede etablerede iværksættere, der ikke har haft egen virksomhed i mere end 3 år.

Økonomiske konsekvenser

Projektets støtteberettigede udgifter er budgetteret til:

 

Projektarbejde, faktisk løn

 

1.061.625,00 kr.

Ekstern konsulentbistand

1.206.000,00 kr.

Revision

60.000,00 kr.

Deltagerløn

271.200,00 kr.

18% udokumenterede udgifter

418.972,50 kr.

I alt

3.017.797,50 kr.

 

Projektet søges finansieret således:

 

Socialfonden

 

1.508.898,75 kr.

Deltagerfinansiering

271.200,00 kr.

Regionale udviklingsmidler

1.016.617,00 kr.

Kontant egenfinansiering

45.000,00 kr.

Egenfinansiering i timer

176.081,75 kr.

I alt

3.017.797,50 kr.

Business Center Bornholm bidrager selv til projektet med en egenfinansiering i timer for 176.081,75 kr. De kontante private tilskud på 45.000 kr. er deltagernes egenbetaling til projektet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Bornholms Vækstforum 19. februar 2018

1.
Bilag A - Bornholms Iværksætterprogram målgrupper og markedsføring (PDF)

2.
Bilag B - Bornholms Iværksætterprogram eksempelforløb (PDF)

3.
Bilag C - Iværksætterforløb visuelt final (PDF)

4.
Bilag D - Intereserede deltagere IV (PDF)

5.
Ansøgning (PDF)

6.
Effektkædeskema Bornholms Iværksætterprogram 8.februar (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 40  Budgettering og styring af udgifter til møder, rejser, repræsentation og uddannelse i de politiske udvalg

00.01.00Ø00-0033

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

40

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I budget 2018 og overslagsårene 2019-2021 er der årligt afsat 403.000 kr. til kommunalbestyrelsens medlemmer til rejser og uddannelser samt 266.000 kr. til møder og repræsentation.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget skal godkende fordelingen af afsat budget til møder og repræsentation samt afsat budget til rejser og uddannelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)       At der er et fælles budget til rejser og uddannelse

b)      At budgettet til rejser og uddannelse også dækker Direktionens udgifter, hvis de deltager, mens resterende embedsmænds eventuelle deltagelse betales af de enkelte centre

c)       At der er et fælles budget til møder og repræsentation

d)      Erhverv, Byg og Sekretariatet er ansvarlig for regnskabsopfølgning af rammerne for møder og repræsentation, samt til rejser og uddannelse.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, den 14. marts 2018:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I valgperioden 2014-2017 blev det samlede budget til møder og repræsentation, samt til rejser og uddannelse betragtet som en 4-årig ramme, således at beløbene blev set som et samlet beløb for hele valgperioden. Dermed havde kommunalbestyrelsen og udvalgene mulighed for at bruge mere eller mindre end det årlige afsatte beløb, men uden overskridelse af den 4-årige ramme.

Derudover var budgettet til rejser og uddannelse udvalgsopdelt.

 

Det foreslås, at bruge samme princip for valgperioden 2018-2021 bortset fra at budgettet til rejser og uddannelse ikke bliver udvalgsopdelt, men ses som en samlet ramme for kommunalbestyrelsen og udvalgene.

 

Dermed er der nedenstående beløb til rådighed:

 

 

Beløb pr. år

4-årig ramme, 2018-2021

Rejser og uddannelse

403.000

1.612.000

Møder og repræsentation

266.000

1.063.000

 

Økonomiske konsekvenser

Der er tale om afsat budget for 2018.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 41  Kulturmiljøråd for Bornholm

19.03.00A30-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

41

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der i den ny valgperiode skal nedsættes et Kulturmiljøråd. Det er ikke et lovkrav for kommunen at nedsætte et sådant.

Kulturmiljørådet for Bornholm har i den forgangne valgperiode kun i begrænset omfang været aktivt, og det har tidligere været vanskelligt at finde fagligt kvalificerede og interesserede medlemmer til Kulturmiljørådet på Bornholm.        

Rådsmedlemmerne fra den seneste valgperiode har ultimo 2017 udtrykt ønske om, at et Kulturmiljøråd for Bornholm opretholdes i den nye valgperiode med samme sammensætning men øgede beføjelser til selvbestaltet at kunne tage sager op.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at der ikke nedsættes et Kulturmiljøråd for Bornholm for valgperioden 1. januar 2018 til 31. december 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Udsat.

Sagsfremstilling

Kulturmiljørådet på Bornholm er nedsat for at kunne yde faglig rådgivning til Bornholms Regionskommune om kulturmiljøspørgsmål og spørgsmål der angår fredede og bevaringsværdige bygninger, bymiljøer, bygningshistorie, kulturhistoriske elementer i landskabet samt kulturhistoriske sammenhænge og helheder. Det er ikke et lovkrav at nedsætte et kulturmiljøråd, og relativt få kommuner har et lokalt kulturmiljøråd.

Rådet har senest været sammensat af repræsentanter fra hhv. Bornholms Museum (1), Rådgivende Arkitekter/lokalafdeling (1); Dansk Byggeri/ lokalafdeling (2) samt Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (1) og de tidligere Bornholmske Bevaringsforeninger, som er byforeninger med særligt fokus på bybevaring (1). De nævnte instanser har haft mulighed for at stille med to repræsentanter, men det har været, og er fortsat, vanskeligt at pege på kvalificerede og interesserede rådsmedlemmer.

I den forgangne valgperiode begrænser rådets mødeaktivitet sig til få møder. Det skyldes til dels at Teknik og Miljø ikke har fundet anledning til at indkalde rådet. Rådet har i hele perioden dog varetaget de forespørgsler som kommunen har fremsendt, primært i forbindelse med byggesager. 

Teknik og Miljø har ultimo 2017 indkaldt til to møder med rådet for at drøfte og afklare rådets videre virke, og for at igangsætte initiativer, der kan komme Bornholms kulturmiljøer til gavn. De tidligere rådsmedlemmer har tilkendegivet, at de ønsker at rådet fortsætter sit arbejde i den kommende valgperiode med tilsvarende rådssammensætning som hidtil. Rådets medlemmer har desuden ønsket, som tidligere, at få beføjelser til selvbestaltet at kunne rejse og debattere relevante spørgsmål og sager. Rådets tidligere forretningsorden er drøftet og et nyt udkast til vedtægter er udarbejdet og justeret med rådets medlemmer med henblik på at imødekomme ønsket om øgede beføjelser. 

Bornholms Museum skal høres i alle relevante sager om kulturværdier. De øvrige hidtidige repræsentanter i rådet indgår i høringer i andre sammenhænge. Sammenholdt med at det tidligere har været vanskelligt at rekruttere medlemmer til rådet, bør det overvejes om et lokalt kulturmiljøråd bør opretholdes.

Hvorvidt øgede beføjelser vil kunne motivere flere til at deltage i et lokalt kulturmiljøråd er uvist.

De to tilføjede beføjelser under pkt. 9 Hjemmel, jf. vedhæftede forslag til ny vedtægt er følgende:

-      Rådet behandler, på eget initiativ, aktuelle kulturhistoriske problemstillinger med henblik på orientering og rådgivning til Bornholms Regionskommune om disse.

-      Rådet behandler henvendelser vedrørende principielle spørgsmål fra foreninger, private m.fl. med henblik på udtalelse fra center for Erhverv, Byg og Sekretariat.

 

Kommunaldirektøren indstiller på den baggrund, at der ikke nedsættes et kulturmiljøråd. Såfremt kommunalbestyrelsen fortsat ønsker et kulturmiljøråd for Bornholm, skal det overvejes, hvorvidt rådet skal tildeles øgede beføjelser jf. vedhæftede forslag til vedtægter, eller grundlæggende have samme beføjelser som i forrige valgperiode, jf. forslag til vedtægter, dog uden de to beføjelser under pkt. 9 Hjemmel, som nævnt her ovenfor.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 14. marts 2018

1.
Forretningsdagsorden, Kulturmiljørådet, seneste valgperiode (PDF)

2.
Forslag vedtægter Kulturmiljørådet, denne valgperiode (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 42  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

42

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 43  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

43

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: valg af tilbudsgiver

 

valg af tilbudsgiver godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: salg af areal

 

Salg af areal anbefales.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt: salg af areal

 

Salg af areal anbefales.