Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
18-04-2018 kl. 17:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Langsigtede mål i forlængelse af visionsseminar
  åbent 3 Drøftelse af mulige besparelser på budget 2019
  åbent 4 Likviditetsoversigter 31. marts 2018
  åbent 5 Økonomisk politik 2018
  åbent 6 Budgetoverførsler fra 2017 til 2018 - udvalgets eget område
  åbent 7 Budgetoverførsler fra 2017 til 2018
  åbent 8 Tilpasning af budget 2019-2022 som følge af den forventede befolkningsudvikling
  åbent 9 Bevillingsmæssige omplaceringer, regnskabsår 2017
  åbent 10 Forslag om 1:1 iPad løsning i 0. - 3. klasse fra skoleåret 2018-19
  lukket 11 Lukket punkt
  åbent 12 Samling af bygge-, plan- og miljømedarbejdere på Snorrebakken
  åbent 13 Opfølgning på udviklingsaftale med Social- og Indenrigsministeriet 2017
  åbent 14 Retningslinjer for internetantenner i områder områder omfattet af bevarende lokalplan
  åbent 15 Udskydelse af kommuneplanrevisionen til 2020
  åbent 16 Forslag til kommuneplantillæg - plejecenter i Hasle
  åbent 17 Anlægsbevilling til byudvikling i Aakirkeby
  åbent 18 Anlægsbevilling til planlagt udskiftning af resterende vinduer på Nexø Rådhus
  åbent 19 Anlægsbevilling til planlagt udskiftning af døre i Rønne Idrætshal og i Søndermarkshallen
  åbent 20 Anlægsregnskab for etablering af Nexø Børnehus
  åbent 21 Anlægsregnskab for Projekt måltider på bornholmske plejecentre – etablering af køkkener på plejecentre
  åbent 22 Anlægsregnskab for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2016
  åbent 23 Anlægsregnskab for energirenovering i de kommunale bygninger (Intern ESCO), fase 1
  åbent 24 Anlægsregnskab for renovering af svømmesalen i Søndermarkshallen
  åbent 25 Anlægsregnskab for projektet Den Grønne Ring
  åbent 26 Anlægsregnskab for bygningsfornyelsesformål jf. Pulje til landsbyfornyelse - nedrivningspulje 2015
  åbent 27 Delberetning for regnskabsåret 2017
  åbent 28 Årsberetning og regnskab 2017
  åbent 29 Afrapportering af status for nøgletal i henhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"
  åbent 30 Opførelse af 30 nye almene ungdomsboliger, Skema A
  åbent 31 Opførelse af 30 nye almene ungdomsboliger, skema B
  åbent 32 Godkendelse af Skema A, B og C - delegation til administrationen
  åbent 33 Orientering fra formanden
  åbent 34 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt: salg af ejendom
  lukket 102 Lukket punkt: salg af ejendom
  lukket 103 Lukket punkt: salg af grund



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Kirstine van Sabben forlod mødet kl. 20.50 underbehandlingen af punkt 33.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Langsigtede mål i forlængelse af visionsseminar  

00.01.00P22-0079

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

2

 

Hvem beslutter

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Den nytiltrådte kommunalbestyrelse afholdte i februar et visionsseminar, hvor overordnede visioner for Bornholm blev drøftet og formuleret. Kommunalbestyrelsens arbejde med visioner er mundet ud i én hovedvision, som lyder: Vi skal være 42.000 bornholmere i 2028.

Med afsæt i denne overordnede vision har kommunalbestyrelsen lagt seks visionsspor, der tilsammen skal gøre Bornholm til et så godt sted at bo og flytte til:

 

-          Nye værdifulde jobåbninger i 2028

-          Nye hjem. Gennem partnerskaber. På hele øen

-          Bornholm er det attraktive tilvalg

-          Trivsel og arbejdsglæde i ældrelivet

-          Vi skal løfte børnene, også socialt. Vi vil bryde den sociale arv for at skabe ressourcestærke bornholmere, børn som voksne

-          Vi skal anvende vores nærværende ressourcer bedre

 

På baggrund af den overordnede vision og visionssporene skal fagudvalgene nu konkretisere langsigtede mål for valgperioden.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) Udvalget udarbejder langsigtede mål i forlængelse af resultaterne fra visionsseminaret.

b) Udvalget drøfter mål for budget 2019.

c) Udvalget sætter mål for antal nye boliger og job.

 

Økonomi- og Planudvalget den 18. april 2018:

Drøftet og genoptages på næste møde.

Sagsfremstilling

I forlængelse af visionsseminaret i februar i Ystad samt udvalgenes drøftelser på marts-møderne, skal udvalgene nu blive mere konkrete i formuleringen af de langsigtede mål for valgperioden.

Kommunalbestyrelsens arbejde med visioner, er mundet ud i en hovedvision, der lyder som følger:

Vi skal være 42.000 bornholmere i 2028

For at nå nærmere en indfrielse af visionen har kommunalbestyrelsen lagt seks visionsspor, der tilsammen skal gøre Bornholm til et så godt sted at bo og flytte til, og bidrage til at tiltrække og fastholde borgere på Bornholm.

 

-          Nye værdifulde jobåbninger i 2028

-          Nye hjem. Gennem partnerskaber. På hele øen

-          Bornholm er det attraktive tilvalg

-          Trivsel og arbejdsglæde i ældrelivet

-          Vi skal løfte børnene, også socialt. Vi vil bryde den sociale arv for at skabe ressourcestærke bornholmere, børn som voksne

-          Vi skal anvende vores nærværende ressourcer bedre

 

Udvalgene skal på møderne i april udforme langsigtede mål, der relaterer sig til hovedvision og visionssporene. Vision og visionssporene (herefter: visionerne) har et tiårigt sigte. Udvalgenes langsigtede mål skal gælde for valgperioden – hvad er det udvalget konkret vil opnå, for at komme nærmere visionerne i løbet af de fire år? Kommunalbestyrelsens visioner og udvalgenes mål samles i slutningen af juni i ét dokument: ”Kommunalbestyrelsens visioner og strategier”.

 

Mål for 2019

På udvalgsmøderne i april skal udvalgene derudover drøfte hvilke mål, der i 2019 skal sættes for at nå de langsigtede mål. Udvalgene skal på møderne i maj drøfte de endelige mål for 2019 til endelig vedtagelse i juni, således at målene kan forbindes til de efterfølgende budgetdrøftelser. Der er dermed en tæt forbindelse mellem, hvilke mål kommunalbestyrelse og udvalg sætter sig, og den økonomiske fordeling.

 

Udvalgenes arbejdsprogram

Ligesom kommunalbestyrelsens visioner og udvalgenes mål samles i ét dokument, bliver der for hvert udvalg udarbejdet et dokument, der kaldes: ”udvalgets arbejdsprogram”. Udvalgets arbejdsprogram indeholder udvalgets langsigtede mål, mål for de enkelte budgetår, opfølgning på målene. Derudover kan udvalget vælge at tilføje mål og indsatser på udvalgets område, der ikke er relateret til budgetprocessen.

 

Udvalgets arbejdsprogram revideres efter behov, og mindst to gange om året – ved målopfølgning og når udvalget sætter mål for det kommende budgetår.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Målskabelon 2018 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Drøftelse af mulige besparelser på budget 2019

00.30.00G01-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Den 14. marts blev der på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget fastsat størrelsen på det beløb, der skal udarbejdes spareforslag for angående budget 2019. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget valgte en spareramme på i alt 50 mio. kr. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget fastsatte desuden fordelingen af sparerammen for de enkelte udvalg.

 

Udvalgene drøfter mulige besparelsesforslag ud fra den fastsatte spareramme for udvalget.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         udvalget drøfter mulige besparelsesforslag ud fra den fastsatte spareramme.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Drøftet.

Sagsfremstilling

Den 14. marts blev der på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget fastsat størrelsen på det beløb, der skal udarbejdes spareforslag for budget 2019. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget valgte en spareramme på i alt 50 mio. kr. Udvalget fastsatte desuden fordelingen af sparerammen for de enkelte udvalg. Følgende fordeling blev besluttet:

 

-         Børne- og Skoleudvalget 10.872.000 kr.

-         Social- og Sundhedsudvalget 23.030.000 kr.

-         Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget 5.347.000 kr.

-         Natur- og miljøudvalget 6.145.000 kr.

-         Klima- og Bæredygtighedsudvalget 0 kr.

-         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 4.606.000 kr.

 

Fordelt på centre er den fastsatte spareramme som følger:

 

Center og fagområde

 

Beløb

Center for Børn og Familie

7.109.000 kr.

Dagpasning

1.624.000 kr.

Børn og Familie

5.485.000 kr.

Center for Skole

3.763.000 kr.

Undervisning

3.763.000 kr.

Center for Ældre

11.044.000 kr.

Ældre

11.044.000 kr.

Center for Psykiatri og Handicap

6.650.000 kr.

Psykiatri og Handicap

6.650.000 kr.

Center for Sundhed

5.336.000 kr.

Sundhed

5.336.000 kr.

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

3.343.000 kr.

Uddannelse og Beskæftigelse

3.343.000 kr.

Center for Natur, Miljø og Fritid

2.927.000 kr.

Kultur og Fritid

1.295.000 kr.

Biblioteker

444.000 kr.

Beredskab

283.000 kr.

Teknik, Natur og Miljø

640.000 kr.

Idrætsområder

265.000 kr.

Center for Ejendomme og Drift

5.222.000 kr.

Veje, parker og anlæg

2.116.000 kr.

Vej og Park

0

Ejendomme og Service

2.413.000 kr.

DeViKa

0

Kollektiv trafik

693.000 kr.

Center for Økonomi, It og Personale

2.406.000 kr.

Økonomi, it og personale

2.354.000 kr.

Folkemødet

52.000 kr.

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat

2.200.000 kr.

Erhverv, byg og plan

778.000 kr.

Administration

1.177.000 kr.

Politikere

245.000 kr.

I alt

50.000.000 kr.

 

 

 

Den fremadrettede proces

På udvalgsmøde i april påbegyndes de indledende drøftelser til besparelsesforslag inden for ovenstående spareramme. På udvalgsmødet i maj 2018 fremsættes konkrete forslag til besparelser og på udvalgsmødet i juni 2018 besluttes, hvilke forslag til besparelser udvalget indstiller til budget 2019. Den 21. juni 2018 vil være sidste mulige dato for afholdelse af evt. ekstraordinære udvalgsmøder idet der den 22. juni der deadline for at fremsende udvalgenes forslag til budget 2019. Forslagene bliver behandlet på budgetmøde 1 den 27. juni 2018.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Likviditetsoversigter 31. marts 2018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. marts 2018.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo marts 2018, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage, skøn over udviklingen i kassebeholdningen resten af året og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i sidste år og året før.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 236,3 mio. kr. er steget med 18,2 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 28. februar 2018. Denne udvikling er bedre end forventet, og skyldes færre udbetalinger til leverandører, som følge af hvordan påsken er faldet i år.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 348,5 mio. kr. Gennemsnittet er faldet med 2,8 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 28. februar 2018.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

Udviklingen i kassebeholdningen i 2018:

Udvikling i kassebeholdningen i 2018 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2018 blev der vedtaget et kassetræk på 23,4 mio. kr. Dertil er givet tillægsbevillinger for 14,0 mio. kr. finansieret af kassen.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2018 og frem, som fx udskudt indfrielse af lån og midler reserveret til anlæg i budgetoverslagsår. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter ophører, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

Der er budgetteret med en renteindtægt af likvide aktiver på 2,8 mio. kr. i 2018, hvilket svarer til renteindtægterne i 2017.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Beholdninger pr. 31. marts 2018 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Økonomisk politik 2018

00.30.00G01-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

14-03-2018

6

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

I forbindelse med den nye valgperiode fra 2018 lægges op til, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget ser på en revidering af den økonomiske politik. Formålet med den økonomiske politik er at sikre, at der er et økonomisk råderum i Bornholms Regionskommune til eksempelvis anlægsinvesteringer og til finansiering af uforudset vækst i udgifter.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller, at

a)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget drøfter den økonomiske politik

b)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender at målet for den gennemsnitlige likviditet fastsættes til minimum 150 mio. kr., hvoraf mindst 100 mio. kr. er ikke disponerede midler.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 14. marts 2018:

Drøftet. Genoptages på næste møde.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Drøftet. Genoptages på næste møde.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har en økonomisk politik, som skal være med til at understøtte, at kommunalbestyrelsen kan styre efter nogle langsigtede økonomiske målsætninger og dermed sikre en økonomisk robust kommune.

Derudover er der aftalt spilleregler for den løbende økonomiske styring. Hvis et fagudvalg bringer udvidelsestiltag op til kommunalbestyrelsens beslutning, skal udvalget samtidig pege på kompenserende besparelser eller anden finansiering inden for udvalgets ramme.

Den nuværende økonomiske politik indeholder fire delmål for hhv. overskud på den ordinære drift, investeringsrammen, gennemsnitlig likviditet samt langfristet gæld.

Nedenfor gennemgås den økonomiske politik samt baggrund og status for delmålene.

 

 

Delmål 1

Nuværende formulering

Der skal være et overskud på den ordinære drift på minimum 60 mio. kr.

Baggrund og status

Der skal være sammenhæng mellem målet for overskuddet på den ordinære drift og målet for årlige investeringsramme, da overskuddet skal være med til finansiere anlægsinvesteringer. Derudover skal overskuddet finansiere afdrag på lån.

I budget 2017 og budget 2018 var overskuddet på den ordinære drift hhv. 57,2 mio. kr. og 61,6 mio. kr.

Udgangspunktet for budgetoverslagsårene 2019 og 2020 er et faldende overskud på den ordinære drift på hhv. 53,7 mio. kr. og 42,3 mio. kr.

 

 

 

Delmål 2

Nuværende formulering

Den årlige investeringsramme skal være på minimum 30 mio. kr.

Baggrund og status

Målet skal ses i sammenhæng med målet for overskuddet på den ordinære drift, så der med de to mål som udgangspunkt er et budget i balance.

De seneste år er der besluttet en række større anlægsprojekter og i budget 2018 er der afsat 88,6 mio. kr. til anlægsinvesteringer ekskl. plejeboligområdet, heraf er 27,2 mio. kr. forudsat finansieret af et kassetræk.

Allerede besluttede anlægsprojekter betyder høje anlægsinvesteringer de kommende år.

Kommunerne er underlagt en anlægsramme i økonomiaftalen med regeringen. De sidste to år har det været en udfordring for kommunerne at holde sig inden for rammen.

 

 

 

Delmål 3

Nuværende formulering

Bornholms Regionskommunes gennemsnitlige likviditet skal ligge på minimum 75 mio. kr.

Baggrund og status

Det nuværende mål for den gennemsnitlige likviditet blev fastsat efter en periode, hvor kassebeholdningen var lav.

Den gennemsnitlige likviditet har nu i en årrække ligget et godt stykke over 75 mio. kr. og var primo 2018 på 341,8 mio. kr. Den forventes at være 280 mio. kr. ved udgangen af 2018.

Den gennemsnitlige likviditet opgøres som gennemsnittet af de likvide midler ekskl. deponeringer de seneste 365 dage. Den opgøres i henhold til kassekreditreglen i lånebekendtgørelsen, som siger at en kommunes gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder skal være positiv.

 

 

 

Delmål 4

Nuværende formulering

Den langfristede gæld, eksklusiv lån til ældreboliger, skal ikke overstige landsgennemsnittet for den langfristede gæld målt pr. indbygger

Baggrund og status

Primo 2017 var Bornholms Regionskommunes langfristede gæld, eksklusiv lån til ældreboliger på 7.272 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for den langfristede gæld, eksklusiv lån til ældreboliger, var 10.496 kr. pr. indbygger.

Kommunens gæld er faldet yderligere og primo 2018 var Bornholms Regionskommunes langfristede gæld, eksklusiv lån til ældreboliger i alt på 219,4 mio. kr., svarende til 5.535 kr. pr. indbygger. Der findes endnu ikke tal for landsgennemsnittet primo 2018.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets møde den 18. april 2018

Sagsfremstilling er suppleret efter udvalgets drøftelser på mødet den 14. marts 2018.

 

Delmål 1 Overskud på ordinær drift

Status på resultatet af ordinært drift for budget 2018 – 2021 fremgår af resultatopgørelsen nedenfor.

Mio. kr. - årets priser

B2018

BO2019

BO2020

BO2021

Indtægter

-2.808,1

-2.854,1

-2.905,3

-2.964,7

  Skatter

-1.741,9

-1.788,9

-1.833,6

-1.893,3

  Tilskud og udligning

-1.066,2

-1.065,3

-1.071,6

-1.071,3

Driftsvirksomhed

2.749,3

2.803,1

2.865,4

2.941,1

Renter m.v.

-2,8

-2,7

-2,5

-2,6

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

-61,6

-53,7

-42,3

-26,2

Anlægsvirksomhed

92,5

136,9

100,1

63,2

  - heraf pleje-/ældreboliger

3,9

31,7

31,7

23,3

Resultat af det skattefinans. område

30,9

83,2

57,8

37,0

Det brugerfinansierede område

-3,1

-3,1

-3,6

-3,9

Samlet resultat

27,8

80,1

54,3

33,1

Øvrige poster

-31,6

-42,1

-14,6

-4,5

  Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri

-3,4

-27,9

-27,9

-22,3

  Optagelse af lån

-33,2

-36,2

-23,1

-20,0

  Afdrag på lån

33,9

35,3

36,6

37,8

  Øvrige balanceforskydninger

-1,6

-0,6

-0,3

0,0

  Kassefinansiering af anlæg

-27,2

-12,7

0,0

0,0

Kasseforøgelse ( - )/-forbrug ( + )

-3,8

38,0

39,6

28,6

 

Som det fremgår af tabellen er overskuddet af ordinær drift faldende i overslagsårene, hvilket betyder, at der er behov for at reducere udgifterne eller alternativt øge indtægterne fra skatter og tilskud.

Resultatet af ordinær drift skal som udgangspunkt kunne finansiere anlægsudgifterne og afdrag på lån. Der er derfor en tæt sammenhæng til delmål 2 om investeringsrammen. Målet om et overskud på den ordinære drift på 60 mio. kr. og en investeringsramme på 30 mio. kr. blev i sin tid fastsat med udgangspunkt i afdrag på lån på 30 mio. kr. Dermed vil der være balance når der ses bort fra de øvrige mindre poster.

Som det også fremgår af resultatopgørelsen er udgiften til afdrag på lån stigende og højere i overslagsårene end tidligere. Det kan derfor overvejes at opjustere målet for overskuddet på den ordinære drift.

Som alternativ til en nominel målsætning for overskuddet kan målet opstilles som en ”overskudsgrad” målt i forhold til finansieringen (= omsætningen). Et mål på 2,5 pct. af finansieringen vil i budget 2018 svare til ca. 70 mio. kr. Da målet dermed opstilles relativt til finansiering vil det beløbsmæssige mål stige år for år som følge af pris- og lønudviklingen. Desuden vil målet være påvirkeligt af omlægninger af kommunens indtægter fra staten fx fra refusioner til bloktilskud.

Kommunen kan øge finansieringen, først og fremmest til anlæg, gennem optagelse af lån. Lånebekendtgørelsen sætter et loft over, hvor store lån en kommune kan optage i det enkelte år. Loftet udgøres dels af en række konkrete udgifter kommunen kan optage lån til, og dels af eventuelle lånedispensationen som kommunerne kan søge om i forlængelse af økonomiaftalen mellem regeringen og KL for det kommende budgetår.

Låneloftet betyder, at der ikke bør budgetteres med større låneoptagelse i det enkelte år end det, der er sandsynlighed for der rent faktisk kan optages lån for.

Kommunen har i flere år været bagud med optagelse af lån i forhold til forudsætningerne i budgettet. Status er nu, at med optagelsen af lån på baggrund af lånerammen for 2017 i marts/april 2018 er budgetforudsætningerne opfyldt til om med budgettet for 2017.

 

Delmål 2 Investeringsrammen

Målet for investeringsrammen skal som anført ovenfor ses i sammenhæng med resultatet af ordinær drift og afdrag på lån. Som det fremgår af tabellen er der et relativt højt anlægsniveau i alle år, også selv om der ses bort fra anlægsudgifterne til plejeboliger. Dette er så delvis finansieret ved optagelse af lån samt ved træk på kassebeholdningen.

Anlægsudgifterne er i resultatopgørelsen opgjort netto. Dvs. at eventuelle anlægstilskud, salgsindtægter eller refusioner fra staten er trukket fra anlægsudgifterne.

I økonomiaftalen mellem regeringen og KL aftales der hvert år en ramme for bruttoanlægsudgifterne ekskl. anlægsudgifter til anlæg på det brugerfinansierede område og anlæg af plejeboliger. Da loftet opgøres brutto betyder det, at det alene er anlægsudgifter der tæller med i opgørelsen.

Bornholms Regionskommunes andel af bruttoanlægsrammen udgør ca. 116 mio. kr. målt i forhold til indbyggertallet. Bruttoanlægsudgifterne i budget 2018 – 2021 er anført i tabellen nedenfor:

Mio. kr.

B2018

BO2019

BO2020

BO2021

Bruttoanlægsudgifter

110,3

117,5

71,7

45,8

 

I de senere år har det været en udfordring for kommunerne at overholde bruttoanlægsrammen i budgetlægningen. KL har derfor, som et led i den faseopdelte budgetlægning hvor KL koordinerer overholdelsen af økonomiaftalen, hvert år opfordret kommunerne til at revurdere anlægsbudgetterne helt frem til budgetvedtagelsen, så rammen bliver overholdt. Det sker også med direkte henvendelser til de enkelte kommuner, og kommunalbestyrelsen har de sidste to år justeret anlægsbudgettet nedad ved 2. behandlingen for at bidrage til overholdelse af bruttoanlægsrammen.

Det skal bemærkes, at bruttoanlægsrammen gælder for kommunerne under ét og der ikke er fastsat en ramme for den enkelte kommune.

 

Delmål 3 Likviditet

Målet for likviditeten er fastsat i forhold til den gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage. Dette måltal er konkret målbart og relativt stabilt, men har dermed også en forsinkelse i forhold til større udsving i den faktiske kassebeholdning.

Kommunerne må, i henhold til lånebekendtgørelsen, ikke have en negativ kassebeholdning over de seneste 365 dage, og når den gennemsnitlige beholdning kommer under 1.000 kr. pr. indbygger løfter Økonomi- og Indenrigsministeriet pegefingeren.

Status ultimo 2017 er, at Bornholms Regionskommune har en gennemsnitlig beholdning på 8.611 kr. pr. indbygger mod 7.896 kr. pr. indbygger på landsplan.

Der findes ikke officielle retningslinjer for størrelsen af en kommunes kassebeholdning. Indenrigsministeriet har en enkelt gang sat tal på størrelsen af den ”nødvendige” kassebeholdning. Det var i 2005 forud for kommunesammenlægningen, hvor kommunerne skulle deponere hvad der oversteg 2,9 pct. af brutto drifts- og anlægsbudgettet. Målt i forhold til budget 2018 svarer det til 100 mio. kr. for Bornholms Regionskommune, hvilket også er det foreslåede mål ekskl. disponerede midler.

Kassebeholdningen skal have en størrelse, så den kan klare den daglige drift og eventuelle udsving i det det vedtagne budget. Herudover skal kassebeholdningen kunne honorere opsparinger, først og fremmest disponeringer i form af overførte bevillinger fra tidligere år, og eventuelt også opsparinger til fremtidige investeringer og anlæg.

 

De disponerede midler i budget 2018 kan med det udgangspunkt opstilles på følgende måde:

 

 

Mio. kr.

Mio. kr.

Likviditetsvirkning af budget 2018

 

 

-23,4

Budgetoverførsler fra 2017 til 2018

Drift

-85,1

 

 

Anlæg

-72,3

 

 

Optagelse af lån

36,5

 

 

Afdrag på lån (Slottet)

-29,2

 

 

Finansforsk. (boliger)

-3,0

-153,1

BOFA, reserveret til ressourcestrategi og indsamlingsmateriel

 

-15,5

Reserveret til kassefinansierede anlæg i overslagsår (”opsparing”)

-12,7

Disponerede midler i alt (- = træk på kassen)

 

-204,7

 

Det seneste skøn for den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo 2018 er ca. 280 mio. kr. Man kan så sige at der reelt kun er ca. 75 mio. kr. til rådighed når der tages højde for alle disponeringer. Det er dog ikke sikkert alle disponerede beløb rent faktisk udmøntes, fx vil samtlige driftsoverførsler næppe blive udmøntet på en gang.

Omfanget af de disponerede midler vil ændre sig løbende hen over budgetåret, fx hvis der gives kassefinansierede tillægsbevillinger. Og set i sammenhæng med kassebeholdning vil der både være en ændring i de disponerede midler og i kassebeholdningen når de disponerede midler rent faktisk udmøntes. Hvis lånet på Slottet eksempelvis indfries vil de disponerede midler falde og det samme vil kassebeholdningen, specielt den faktiske beholdning, men også den gennemsnitlige beholdning over tid.

Dette forhold forsøger vi at håndtere i de månedlige sager om likviditeten. I bilag 1 i likviditetssagen oplistes de disponeringer der er besluttet af kommunalbestyrelsen, og de samlede disponeringer kan så sammenholdes med den gennemsnitlige beholdning. På den måde kan man komme frem til den forventede kassebeholdning ekskl. disponeringer.

 

Delmål 4 Langfristet gæld

Status for målet er at gælden pr. indbygger ligger på godt halvdelen af det landsgennemsnitlige niveau. Gælden pr. indbygger vil stige i de kommende år men vil næppe overstige landsgennemsnittet inden for budgetperioden.

Målsætningen for den langfristede gæld ekskl. gæld vedr. plejeboliger har været fastsat i forhold til landsgennemsnittet. Gæld vedr. plejeboliger har været holdt uden for målsætningen, dels fordi omfanget er forskelligt kommunerne imellem, og dels fordi ydelserne på lån indregnes i huslejen i de enkelte boligafdelinger og dækkes ind den vej.

Målsætningen kan alternativt opstilles som et nominelt beløb pr. indbygger eller som en andel af omsætningen. Den langfristede gæld ekskl. plejeboliger forventes ultimo 2018 at udgøre ca. 235 mio. kr. Det svarer til knap 6.000 kr. pr. indbygger eller 8,4 pct. af omsætningen i budget 2018.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Budgetoverførsler fra 2017 til 2018 - udvalgets eget område

00.30.10P19-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Budgetoverførslerne fra 2017 til 2018 på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets område er opgjort i henhold til reglerne for budgetoverførsler. Samlet set har området et overskud på driften til overførsel på 40,3 mio. kr. Herudover overføres der 2,4 mio. kr. vedrørende anlæg.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren og koncerndirektøren for økonomi indstiller,

·         at budgetoverførslerne for drift og anlæg indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Budgetoverførslerne fra 2017 til 2018 er opgjort efter de gældende regler for budgetoverførsler.

Reglerne indebærer, at der på den enkelte bevilling automatisk kan overføres overskud op til 5 pct., henholdsvis underskud op til -2 pct., af den overførbare budgetramme i budget 2017. Overskud ud over 5 pct. af budgetrammen overføres som udgangspunkt til kassebeholdningen, mens underskud på mere end 2 pct. også overføres til det efterfølgende års budget.

Centre, der vil overføre mere end 5 pct. overskud, skal begrunde anmodningen. Centre, der har underskud på mere end 2 pct. skal redegøre for årsagen til merforbruget på driften, og for tiltag, der kan nedbringe merforbruget.

 

På Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets område udviser driften et samlet overskud på 30,8 mio. kr. på den overførbare ramme jf. tabellen under økonomiske konsekvenser, hvoraf 30,1 mio. kr. overføres til 2018. Herudover overføres 10,2 mio. kr. fra bevillinger under andre udvalg, således at den samlede overførsel på driften udgør 40,3 mio. kr.

 

Budgetoverførslerne på de enkelte bevillinger er følgende:

 

61 Økonomi, it og Personale

Bevillingen udviser et overskud ekskl. puljer på 4.202.000 kr., hvoraf 2.068.000 kr. ligger uden for den automatiske overførselsadgang på 5 pct.

Center for Økonomi, It og Personale har anmodet om overførsel af hele overskuddet til brug for kompetenceudvikling i forbindelse med generationsskifter, udvikling af ledelsesinformationssystemet og det kommende udbud af økonomi- og lønsystem i 2019.

Hertil kommer en overførsel på IT-området på 21.205.000 jf. nedenfor under bevilling 62, således at der i alt overføres 25.407.000 kr.

Herudover er der et underskud på 1.318.000 kr. vedrørende puljer med særlig overførselsadgang, som overføres fuldt ud da puljerne skal balancere over årene.

Den samlede overførsel på bevillingen udgør således 24.089.000 kr.

 

62 Administration

Bevillingen udviser et overskud på 24.383.000 kr., hvoraf 19.579.000 kr. ligger uden for den automatiske overførselsadgang på 5 pct. IT-området er pr. 1. januar 2018 flyttet til bevilling 61 Økonomi, it og personale, og overskuddet herfra på 21.205.000 kr. overføres dertil.

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat har anmodet om at hele overskuddet uden for IT-området overføres, idet der forventes udgifter til konsulentbistand, omstruktureringer og tiltag på HR-, MED- og arbejdsmiljøområdet.

Center for Økonomi, It og Personale har ligeledes anmodet om at hele overskuddet på IT-området overføres til 2018. I lighed med tidligere år består overførslen på IT-området af en række opsparinger og reserverede beløb som er med til at sikre, at Bornholms Regionskommune har et opdateret og sikkert IT-system og –netværk.

 

63 Folkemødet

Bevillingen viser et overskud på 231.000 kr. hvoraf 20.000 kr. ligger uden for den automatiske overførselsadgang på 5 pct. Center for Økonomi, It og Personale har anmodet om overførsel af hele overskuddet til brug for folkemødet i 2018.

 

64 Politikere

Bevillingen viser et overskud på 3.283.000 kr. hvoraf 2.877.000 kr. ligger ud over den automatiske overførselsadgang på 5 pct.

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat har anmodet om overførsel af 2.647.000 kr. til brug for bl.a. borgerinddragelse, eftervederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, temamøder og nyt IT-udstyr til kommunalbestyrelsessalen. Herudover reserveres 1 mio. kr. til strategisk udvikling af Rønne. Overskuddet på udvalgenes rejser og uddannelse fra sidste valgperioden overføres ikke.

 

 

42 Erhverv, byg og sekretariat (2018)

Bevillingen er omfattet af særlige overførselsret og er fra 1. januar 2018 overført fra det tidligere Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg.

Bevillingen viser et overskud på 10.072.000 på den del der er overført til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, idet beløbet overføres fuldt ud.

Desuden overføres 126.000 kr. fra bevilling 52 Teknik, natur og miljø i forbindelse med opgaver, der fra 1. januar 2018 er overgået til Center for Erhverv, Byg og Sekretariat under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

 

Anlæg

En række anlægsprojekter er fra 1. januar 2018 overført til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets område. Der overføres netto 2.407.807 kr. vedrørende anlæg.

Økonomiske konsekvenser

Opgørelsen af budgetoverførslerne på udvalgets område fremgår nedenfor.

 

Drift

Det samlede overskud på den overførbare bevilling udgør 30.781.000 kr. hvoraf 24.544.000 kr. ligger ud over rammen for den automatiske overførselsadgang.

Beløb i 1.000 kr.
Overskud = positive beløb

Korrigeret resultat 2017

I pct. af budget-rammen

Automa-tisk over-førsels-adgang

Beløb ud over 5% og -2%

Anmod-ning fra centret

Beløb der indstilles overført til 2018

Beløb der ikke overføres

61 Økonomi og Personale

4.202

10,0%

2.134

2.068

2.068

4.202

0

Barselsfond og sygdomspulje

9

 

9

0

0

9

0

Interne forsikringspuljer

-1.327

 

-1.327

0

0

-1.327

0

62 Administration og IT

24.383

25,4%

4.804

19.579

19.579

24.383

0

63 Folkemødet

231

5,5%

211

20

20

231

0

64 Politikere

3.283

40,5%

406

2.877

2.241

2.647

636

I alt

30.781

 

6.237

24.544

23.908

30.145

636

 

Det indstilles at der overføres 40.343.000 kr. til 2018 jf. sagsbeskrivelsen som genbevilges som anført i tabellen nedenfor.

 

Beløb i 1.000 kr.
Overskud = positive beløb

Genbevilling 2018

42 Erhverv, byg og plan

10.198

61 Økonomi, it og Personale

25.407

Barselsfond og sygdomspulje

9

Interne forsikringspuljer

-1.327

62 Administration

3.178

63 Folkemødet

231

64 Politikere

2.647

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

40.343

 

Direktionen forudsætter samtidig, at overførslerne på driften ikke kan anvendes til finansiering af løbende drift, og at direktionen og udvalgene inddrages i beslutninger, der vedrører brug af overførsler til finansiering af større projekter og eller satsninger.

 

Anlæg

På anlægssiden overføres 2.407.807 kr. jf. nedenstående tabel, idet de enkelte anlægsprojekter er specificeret i bilag 1.

 

Område

 

 

 

Overført rådighedsbeløb

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat – Plan, erhverv, byg og sekretariat

8.452.185

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat – Køb og salg af ejendom

1.375.008

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat – Udstykningsforetagender

-7.419.386

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i alt

2.407.807

 

De væsentligste overførsler på Plan, erhverv, byg og sekretariat vedrører områdefornyelse og nedrivningspuljer.

På køb og salg af ejendom har kommunen med udgangen af 2017 solgt flere ejendomme end forudsat i budgettet, mens der under udstykningsområder er en negativ overførsel på 7,4 mio. kr. Her indgår indtægterne sædvanligvis noget senere end afholdelsen af udgifterne, og der er kun solgt 2 sommerhusgrunde i 2017.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Anlæg - rådighedsbeløb til overførsel (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Budgetoverførsler fra 2017 til 2018

00.30.10P19-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Sagen omhandler genbevilling i 2018 af budgetoverførsler fra 2017 til 2018 opgjort i henhold til reglerne for budgetoverførsler.

Der overføres 85,1 mio. kr. vedr. drift, 72,3 mio. kr. vedr. anlæg, -36,5 mio. vedr. optagelse af lån og 32,2 mio. kr. vedr. afdrag på lån m.v. Budgetoverførslerne fra 2017 til 2018 udgør i alt 153,1 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a) at der meddeles tillægsbevilling på driften på i alt 85.088.000 kr. i 2018 som anført i økonomiafsnittet og i bilag 1 tabel 2,

b) at der meddeles tillægsbevilling til rådighedsbeløb på anlæg på 72.291.964 i 2018 som anført i økonomiafsnittet og i bilag 2,

c) at der meddeles tillægsbevilling til rådighedsbeløb til optagelse af lån på 36.511.000 kr.,

d) at der meddeles tillægsbevilling til afdrag på lån på 29.200.000 kr.,

e) at der meddeles tillægsbevilling til udlån på 3.000.000 kr., og

f) at tillægsbevillingerne til budgetoverførslerne på netto 153.068.964 kr. finansieres af de likvide midler.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Generelt

Fagudvalgene har behandlet budgetoverførslerne på såvel drift som anlæg på deres respektive områder. Udvalgenes behandling og indstilling fremgår af bilag 3. Budgetoverførslerne er anbefalet til kommunalbestyrelsens godkendelse som indstillet.

 

Drift

Budgetoverførslerne fra 2017 til 2018 er opgjort efter de gældende regler for budgetoverførsler.

Reglerne indebærer, at der på den enkelte bevilling automatisk kan overføres overskud op til 5 pct., henholdsvis underskud op til -2 pct., af den overførbare budgetramme i budget 2017. Overskud ud over 5 pct. af budgetrammen overføres som udgangspunkt til kassebeholdningen, mens underskud på mere end 2 pct. også overføres til det efterfølgende års budget.

Centre, der vil overføre mere end 5 pct. overskud, skal begrunde anmodningen. Centre, der har underskud på mere end 2 pct. skal redegøre for årsagen til merforbruget på driften, og for tiltag, der kan nedbringe merforbruget.

 

Indstillingen til udvalgene har taget udgangspunkt i, at overskud overføres fuldt ud på baggrund af centrenes anmodninger om overførsel af overskud ud over 5 pct.

Direktionen forudsætter samtidig, at overførslerne på driften ikke kan anvendes til finansiering af løbende drift, og at direktionen og udvalgene inddrages i beslutninger, der vedrører brug af overførsler til finansiering af større projekter eller satsninger.

Over- og underskud overføres fuldt ud, undtaget på følgende bevillinger:

På bevilling 31 Ældre overføres et underskud på 895.000 kr. som dels skyldes, at udgifter til planlagt kompetenceudvikling i Den Rehabiliterende Organisation er fremrykket til 2017 og dels vedrører uafsluttede projekter. Der er herudover et overskud på 3.924.000 kr. som ikke overføres til 2018, idet overskuddet er opstået i som følge af den tillægsbevilling kommunalbestyrelsen gav i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2017.

På bevilling 64 Politikere er der anmodet om delvis overførsel af overskud ud over 5 pct. Dermed overføres et beløb på 636.000 kr. ikke til 2018.

 

Kommunalbestyrelsen behandlede den 22. marts 2018 en sag om strategisk udvikling af Rønne, hvor det blev besluttet at reservere 1 mio. kr. af budgetoverførslerne til formålet. Beløbet reserveres af de overførte midler på bevilling 64 Politikere.

 

Anlæg

Der overføres mer- eller mindreforbrug til 2018 for anlæg, der ikke er afsluttet i 2017.

Beløbene til overførsel er opgjort på baggrund af den afsluttede bogføring for 2017. Beløbene for anlæg der er i gang er indeksreguleret jf. overførselsreglerne og sædvanlig praksis.

 

Optagelse af lån

Lån, der endnu ikke er optaget, overføres jf. sædvanlig praksis.

Optagelse af lån er begrænset af den låneramme kommunen har jf. lånebekendtgørelsen. Lånerammen kan først gøres endeligt op, når regnskabet er afsluttet. Lån optages derfor normalt efter regnskabsårets afslutning. Derfor overføres alle lån afsat i budgettet for 2017 og lån fra tidligere år der endnu ikke er optaget, til 2018.

Kommunebestyrelsen har den 22. marts 2018 godkendt, at der optages lån på i alt 36,633 mio. kr. Lånet hjemtages i april måned 2018.

 

Afdrag på lån

Der er i budgettet afsat et beløb til indfrielse af lån på Slottet. Beløbet overføres til næste år så længe Slottet fungerer som asylcenter.

 

Udlån

Der er i budget 2017 afsat et beløb til medfinansiering af nye boliger. Beløbet overføres til 2018 så det fortsat er til rådighed til formålet.

 

Økonomiske konsekvenser

Drift

Overskuddet på den overførbare ramme er opgjort til 85,7 mio. kr. Det fordeler sig med overskud på 91,7 mio. kr. og underskud på 6,0 mio. kr.

Den automatiske overførselsadgang udgør netto 52,1 mio. kr. Herudover anbefales det, at der yderligere overføres 33,0 mio. kr. jf. nedenfor. Den samlede overførsel udgør 85,1 mio. kr.

Overførslerne er opgjort på bevillinger og centre i bilag 1 og fordeler sig således på fagudvalgene, opgjort på udvalgsstrukturen i 2017:

1.000 kr.

Korrigeret resultat 2017

Automatisk overførsels-adgang

Beløb ud over 5% og -2%

Anmodning fra centret

Beløb der indstilles overført til 2018

Beløb der ikke overføres

Børne- og Skoleudvalget

9.362

9.362

0

0

9.362

0

Fritids- og Kulturudvalget

3.232

2.154

1.078

1.078

3.232

0

Social- og Sundhedsudvalget

13.284

10.815

2.469

2.469

13.284

0

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

17.858

15.768

2.090

2.090

17.858

0

Teknik- og Miljøudvalget

11.207

7.724

3.483

3.483

11.207

0

Økonomi og Planudvalget

30.781

6.237

24.544

23.908

30.145

636

 I alt

85.724

52.060

33.664

33.028

85.088

636

 

Da budgetoverførslerne genbevilges i 2018 skal det ske på den nye udvalgsstruktur og bevillingsinddelingsinddeling. Budgetoverførslerne fordeler sig på udvalg som anført i tabellen nedenfor, idet fordelingen på bevillinger fremgår af bilag 1.

1.000 kr.

Genbevilling
 i 2018

Børne- og Skoleudvalget

9.536

Social- og Sundhedsudvalget

13.284

Job-, Uddannelses-, og Fritidsudvalget

11.637

Natur- og Miljøudvalget

10.288

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

40.343

I alt 

85.088

 

Anlæg

Budgetoverførsler er opgjort til 72,3 mio. kr. og fordeler sig på fagudvalgene således:

1.000 kr.

Job-, Uddannelses- og Fritidsudvalget

14.703

Natur- og Miljøudvalget

55.182

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

8.452

Subtotal

78.336

Køb og salg af grunde og ejendomme (ØEPU)

1.375

Udstykningsområder (ØEPU)

-7.419

 I alt

72.292

 

Budgetoverførslerne er specificeret på de enkelte anlægsprojekter i bilag 2.

 

Optagelse af lån, afdrag på lån og udlån

Der overføres budgetbeløb vedr. endnu ikke optagne lån på i alt 36.511.000 kr.

I april 2018 optages lån på 36.633.000 kr., idet der optages lån vedr. ESCO-projekter på 122.000 kr. ud over budgettet i 2017. Herefter er samtlige budgettere låneoptagelser til og med 2017 effektueret.

Der overføres 29.200.000 kr. vedr. afdrag på lån vedr. Slottet. Beløbet skal først anvendes til indfrielse af lån, når Slottet ikke længere anvendes til asylcenter.

 

Der overføres 3.000.000 kr. medfinansiering af nye boliger. Beløbet overføres til 2018 så det fortsat er til rådighed til formålet.

 

Samlet set udgør budgetoverførslerne fra 2017 til 2018 i alt 153,1 mio. kr.

1.000 kr.

Drift

85.088

Anlæg

72.292

Subtotal

157.380

Optagelse af lån

-36.511

Afdrag på lån

29.200

Udlån

3.000

 I alt

153.069

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Budgetoverførsler fra 2017 til 2018 - drift (PDF)

2.
Budgetoverførsler fra 2017 til 2018 - anlæg og lån (PDF)

3.
Udvalgenes behandling (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Tilpasning af budget 2019-2022 som følge af den forventede befolkningsudvikling

00.30.04P19-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Når der foretages en tilpasning af kommunens budgetter i forhold til den demografiske udvikling i kommunens befolkning er det et udtryk for et aktivt valg af, at serviceniveauet skal fortsætte på uændret niveau, uanset om der er flere eller færre i befolkningen, der efterspørger tilbuddene på de enkelte serviceområder. Tilpasningen af budget 2019-2022 kaldes en demografikorrektion.

 

Befolkningsprognosen 2019-2031, som kommunalbestyrelsen godkendte den 22. marts 2018, er grundlag for beregningen af demografikorrektionen til budget 2019 - 2022.

 

Den forventede befolkningsudvikling de kommende fire år betyder samlet set, at de forventede udgifter til de 67+ årige stiger, mens udgifterne til de 0-17 årige falder.

 

Overordnet set indebærer den samlede demografikorrektion, at budgetrammen skal øges med 1,1 mio. kr. i 2019, 1,9 mio. kr. i 2020, 3,6 mio. kr. i 2021 og 12,4 mio. kr. i 2022.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller

·         at de beregnede demografikorrektioner indarbejdes i budget 2019 og overslagsår 2020-2022, jf. tabel 3

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budgetvejledningen for 2019 er det besluttet, at der beregnes demografikorrektioner til budget 2019 og overslagsårene for udvalgte serviceområder. Beregningerne er som tidligere år baseret på Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose. Der tages udgangspunkt i de faktiske folketal pr. 1. januar 2018.

 

Til budget 2019 og overslagsår er der beregnet demografikorrektioner på følgende områder: Børnepasning, Skole, SFO, Ungdomsskolen, PPR og Sundhedspleje samt Ældre.

 

Nedenfor beskrives den forventede befolkningsudvikling, og der gives et resumé af gennemgangen af demografimodellerne og de afledte økonomiske konsekvenser.

Kort om den forventede befolkningsudvikling

Det samlede befolkningstal på Bornholm udgør 39.635 pr. 1. januar 2018. Dette tal forventes, ifølge befolkningsprognosen, at falde med 120 indbyggere til 39.130 i 2022. Det svarer til et fald på 0,3 procent.

Tabellen nedenfor danner udgangspunkt for beregningen af demografikorrektionerne og viser den forventede udvikling fordelt på udgiftsområder og de dertil hørende aldersgrupper.

 

Tabel 1: Befolkningstal 2017 og prognose for 2018-2021 fordelt på aldersgrupper

Aldersgruppe

2018 (faktisk)

2019

2020

2021

2022

Udvikling 2018-2022

0-2 årige (dagpleje og vuggestue)

840

851

873

888

906

7,9 %

3-5 årige (børnehave)

934

949

938

958

972

4,1 %

0-5 årige i alt

1.774

1.800

1.811

1.846

1.878

5,9 %

6-16 årige (skole)

4.407

4.332

4.296

4.223

4.174

-5,3 %

6-9 årige (SFO-tilbud)

1.484

1.385

1.388

1.340

1.361

-8,3 %

0-16 årige (PPR og sundhedspleje)

6.181

6.133

6.107

6.069

6.052

-2,1 %

14-17 årige (Ungdomsskolen)

1.729

1.672

1.658

1.665

1.657

-4,2 %

67+ årige (ældreområdet)

9.941

10.121

10.382

10.585

10.789

8,5 %

67-74 årige

5.244

5.276

5.297

5.179

5.130

-2,2 %

75-79 årige

2.120

2.201

2.355

2.606

2.768

30,6 %

80-84 årige

1.337

1.380

1.442

1.498

1.556

16,4 %

85-89 årige

763

790

831

828

860

12,7 %

90+ årige

477

475

458

474

474

-0,5 %

Hele befolkningen

39.635

39.568

39.524

39.505

39.515

-0,3 %

Kilde: Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose for 2019 og frem, marts 2018.

 

Den forventede befolkningsudvikling er frem mod 2022 kendetegnet ved en stigning i antallet af børn i dagtilbud og et fald i antallet af børn i skoler og SFO. Antallet af børn i alderen 0-5 år forventes at stige med 5,9 procent, mens antallet at 6-16 årige forventes at falde med 5,3 procent. 

Antallet af ældre i alderen fra 67 år forventes at stige med 8,5 procent fra 2018 til 2022. Stigningen ses særlig for aldersgruppen 75-79 år, der forventes at stige med 30,6 procent, denne aldersgruppe udgør godt 20 procent af de over 67 årige i 2018.

 

Demografikorrektioner i budget 2019 - 2022

På baggrund af befolkningsprognosen er der beregnet demografikorrektioner til budget 2019 og overslagsårene. I tabel 2 er de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen vist i årene 2019-2022 i forhold til budget 2018. Modellerne og resultaterne er beskrevet i bilag 1.


Tabel 2: Demografikorrektioner i 2019-2022 i forhold til budget 2018, 1.000 kr. (2018-pl)

Område

Bevilling

2019

2020

2021

2022

Børnepasning

11 Dagpasning

1.303

1.924

3.668

5.268

Skole

13 Undervisning

-2.447

-4.742

-7.430

-9.524

SFO

13 Undervisning

-679

-662

-991

-848

PPR og Sundhedspleje

12 Børn og Familie

-118

-180

-274

-316

Ungdomsskolen

13 Undervisning

-218

-271

-245

-274

Ældre

31 Ældre

33 Sundhed

6.289

13.792

24.441

33.664

Demografikorrektioner i alt

4.130

9.860

19.171

27.970

Note: Et negativt tal betyder en reduktion, et positivt tal betyder en forhøjelse af budgetterne i forhold til niveaukorrigeret budget 2018

 

Da der allerede er lagt demografikorrektioner ind i budgetterne for 2019-2021, i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2018, skal disse korrektioner først reguleres ud af budgetrammerne, inden de nye demografikorrektioner indarbejdes.

Derudover skal der korrigeres for forskellen på den forventede og den faktiske befolkningsudvikling fra 2017 til 2018. Disse forhold indgår i beregningen af nettoændringen i budgetrammerne, som er vist i tabel 3.

 

Tabel 3: Nettoændringer i rammerne i budget 2019 og overslagsårene, 1.000 kr. (2018-pl)

Område

Bevilling

2019

2020

2021

2022

Børnepasning

11 – Dagpasning

364

647

1.410

3.010

Skole

13 – Undervisning

1.888

1.965

2.492

397

SFO

13 – Undervisning

166

257

378

521

PPR og Sundhedspleje

12 – Børn og Familie

152

187

276

234

Ungdomsskolen

13 – Undervisning

83

107

143

113

Ældre

31 – Ældre

33 – Sundhed

-1.515

-1.281

-1.080

8.143

Samlet nettoændring i budgetrammerne

1.138

1.882

3.619

12.418

Note: Et negativt tal betyder en reduktion, et positivt tal betyder en forhøjelse af budgettet.

 

Økonomiske konsekvenser

Demografikorrektionerne dækker over at de budgetterede udgifter til Børnepasnings- og Ældreområdet øges, mens der sker en reduktion af de budgetterede udgifter på de øvrige serviceområder jf. tabel 2.

Overordnet set indebærer den samlede demografikorrektion, at budgetrammerne netto skal øges med 1,1 mio. kr. i 2019, 1,9 mio. kr. i 2020, 3,6 mio. kr. i 2021 og 12,4 mio. kr. i 2022 jf. tabel 3.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
NOTAT - Demografikorrektion 2019-2022 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Bevillingsmæssige omplaceringer, regnskabsår 2017

00.30.18G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Der bliver hvert år flyttet budgetbeløb mellem driftsbevillinger på baggrund af administrative aftaler uden politisk godkendelse i hver enkelt sag. Disse omplaceringer mellem driftsbevillinger forelægges samlet til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets godkendelse. Denne sag vedrører regnskabsåret 2017.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

·         at de bevillingsmæssige omplaceringer godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I løbet af regnskabsåret 2017 er der flyttet en række budgetbeløb mellem driftsbevillingerne, såkaldte bevillingsmæssige omplaceringer.

Omplaceringer af budgetbeløb mellem bevillingerne skal formelt godkendes af kommunalbestyrelsen. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget er bemyndiget til at godkende disse bevillingsmæssige omplaceringer.

Denne sag samler op på de omplaceringer, der ikke tidligere er godkendt af kommunalbestyrelsen eller Økonomi- og Planudvalget i løbet af 2017.

 

Omplaceringerne er bl.a. udtryk for:

·         Udmøntning af puljer og rammebesparelser generelt

·         Ændringer som følge af flytning af opgaver og ændring af organisation

·         Flytninger af budgetbeløb i øvrigt

 

Omplaceringerne er afstemt med den respektive bevillingsansvarlige/centerchefer.

 

Økonomiske konsekvenser

Da der er tale om bevillingsmæssige omplaceringer, hvor budgetbeløbet flyttes fra én bevilling til en anden, er den samlede budgetvirkning neutral. Budgetvirkningen for de enkelte bevillinger fremgår nedenfor. Da sagen vedrører regnskabsåret 2017 er det bevillingerne som de var gældende i 2017 der fremgår.

 

Bevilling

Kroner

11 Dagpasning

-6.527

12 Børn og Familie

3.017.078

13 Undervisning

423.366

21 Kultur og Fritid

26.564

22 Biblioteker

48.358

31 Ældre

-3.187.861

32 Psykiatri og Handicap

-3.416.547

33 Sundhed

1.808.049

41 Uddannelse og beskæftigelse

-3.051.470

42 Erhverv

608.382

51 Beredskab

-3.031

52 Teknik og Miljø

-187.488

53 Veje, parker og anlæg

415.444

54 Vej og Park

24.441

55 Ejendomme og Service

-57.462

56 DeViKa

119.370

57 Kollektiv trafik

-2.400

61 Økonomi og Personale

-630.077

62 Administration og IT

4.375.204

64 Politikere

-323.393

Totalt

0

 

De bevillingsmæssige omplaceringer i 2017 er specificeret i bilag 1.

De væsentligste omplaceringer er ændring af opgavers placering, fx den organisatoriske forankring af Den Rehabiliterende Organisation i Sekretariatet og flytning af de administrative elever fra Økonomi og Personale til Sekretariatet. Derudover er der flyttet budgetter vedrørende biler fra Ældre til Sundhed, vedrørende Integreret Bruger Befordring fra Psykiatri og Handicap til Børn og Familievice og vedrørende IT til Administration og IT.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Bevillingsmæssige omplaceringer 2017 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Forslag om 1:1 iPad løsning i 0. - 3. klasse fra skoleåret 2018-19

17.02.09P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

10-04-2018

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

10

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Formanden for Børne- og Skoleudvalget Morten Riis har ønsket et punkt på dagsordenen om en fortsættelse af 1:1 iPads i indskolingen.

Indstilling og beslutning

Formanden for Børne- og Skoleudvalget Morten Riis indstiller:

a)    at der fra skoleåret 2018/19 fortsat stilles en 1:1 tablet-løsning til rådighed for alle indskolingselever i den bornholmske folkeskole

b)    at udvidelsen på 760.000 kr. årligt finansieres forholdsmæssigt inden for skolernes elevtalsregulerede budget som beskrevet i sagsfremstillingen

c)    at der indføres en digital regulering af anvendelsen af tablets, beskrevet som white-listing

d)    at Børne- og Skoleudvalget løbende følger udviklingen for at vurdere om en fysisk regulering fx i form af skabsløsning på skolerne er nødvendig

e)    at specialfolkeskolen Kildebakken tillades inden for egen økonomisk ramme at anvende tablets til alle elever, således også i overbygningen, jf. fremsendt ønske fra skolen begrundet i skolens særlige elevgrundlag

 

Børne- og Skoleudvalget, den. 10. april 2018:

Ad a) Anbefales
Ad b) Anbefales

Ad c) Anbefales, idet det præciseres at whitelisting gælder alle elever med en tablet og ikke kun indskolingen

Ad d) Anbefales

Ad e) Anbefales

Linda Kofoed Persson undlader at stemme.

 

Økonomi- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Linda Kofoed Persson og Kirstine van Sabben undlader at stemme.

Leif Olsen kan ikke medvirke, idet han anbefaler, at skolerne gives mulighed for selv at beslutte, om de vil indføre 1:1 i indskolingen.

 

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i budgetbeslutningen for 2018 og overslagsår om it i folkeskolen, hvor overbygningselever tildeles en bærbar pc, elever i 4. – 6. klasse tildeles en iPad og elever i 0. – 3. klasse tildeles ét klassesæt pr. spor har Børne- og Skoleudvalget den 6. marts 2018 bedt om en beskrivelse af en række mulige modeller for at fastholde 1:1 løsningen også på 0. – 3. klassetrin. Disse er beskrevet nedenfor og udvalgsformand, Morten Riis, har på denne baggrund bedt om en sag til kommunalbestyrelsens godkendelse.

I sagsbeskrivelsen indgår en række mulige begrænsninger i tilgangen til og anvendelsen af de udleverede devices for 0. – 3. klasse. Der beskrives muligheder, udfordringer, fordele og ulemper samt omkostnings- og finansieringsberegninger, såfremt der peges på en model, hvor også elever i 0. – 3. klasse fortsat udlånes en iPad fra skoleåret 2018-19.

På baggrund af henvendelse fra skolebestyrelse og ledelse på Kildebakken beskrives tillige særlige problematikker og løsningsmuligheder for disse elever. 

Regulering af anvendelsen ved 1:1

Opbevaring og opladning

En 1:1-løsning for 0. – 3. klasse vil som hidtil kunne etableres således, at eleverne har rådighed over iPads hele dagen, tager dem med hjem og sørger for opladningen til næste skoledag.

En anden løsning kunne være, at den enkelte indskolingselevs lånte iPad opbevares og oplades på skolen, når den ikke anvendes til undervisning.
En sådan løsning fordrer indkøb af 45 skabe til opladning med plads til op til 30 iPads pr. skab.
Der forventes behov for ét skab til hver klasse i indskolingen.
I denne model kan eleverne ved skoledagens start afhente deres fuldt opladede iPad i klassen, anvende den i de relevante læringssituationer og ved undervisningens afslutning sætte deres iPad til opladning, så den er klar til næste dag.

It-afdelingen har undersøgt mulighederne for at forlænge levetiden på vores nuværende 64 GB iPads i 0. – 10. klasse. Det vurderes ikke, at de eksisterende iPads vil have en levetid på yderligere 3 år og en sådan løsning kan derfor ikke anbefales. Der vil derfor være tale om leasing af nye 32 GB iPads som hidtil forudsat.

Anvendelse og adgangsrettigheder

Mulighederne for at anvende apps kan stilles helt frit eller belægges med en række begrænsninger.

Det er teknisk muligt at Black- eller Whiteliste apps, der må installeres på en enhed.

Black listning:

Her vil det ikke være muligt at hente apps, der er registreret i It-afdelingen som forbudte, men da der fortsat vil være adgang til internettet kan en sådan begrænsning i vidt omfang omgås. Løsningen vil tillige kræve et omfattende og kontinuerligt arbejde med opdatering af listen og denne løsning kan derfor ikke anbefales.

White listning:

Ved denne løsning vil der ske en central udrulning af apps til undervisningsbrug.
Disse kan udvælges fra centralt hold i samarbejde med skolerne og der kan gives separat adgang til at anvende de udrullede apps ned på klasseniveau.
Denne model vil samtidig kunne medvirke til at sikre tilstrækkelig lagerplads til de nødvendige digitale undervisningsmidler, da de nye iPads kun har en lagerkapacitet på 32 Gb i modsætning til de nuværende med 64 Gb.
Der vil ikke være mulighed for at eleverne kan anvende personligt Apple-ID og de kan derfor ikke downloade apps til privat brug. Da alle devices har adgang til internetbrowser/Safari og dermed til internettet vil der fortsat være adgang til sociale medier.

Såfremt der ikke længere gives adgang til at downloade alle apps for den enkelte elev anbefaler IT-styregruppen på skoleområdet, at modellen med white listning implementeres.

En daglig nulstilling af alle iPads, der fjerner ikke-undervisningsrelaterede apps, data, billeder, produktioner m.v. vil teknisk være mulig, men vurderes som en meget uhensigtsmæssig løsning, da alle data slettes fra enheden. Samtidig vil processen være uforholdsmæssigt arbejdskrævende både på skolerne og i It-afdelingen.

Der kan fra centralt hold udarbejdes administrative retningslinjer for brug af og begrænsninger ved anvendelse af de digitale devices.

Skolebestyrelserne kan udarbejde principper for anvendelse af iPads i indskolingen, herunder for lejlighedsvis mulighed for at hjemtage iPads, når undervisningens gennemførelse taler herfor, såfremt der indføres en fysisk regulering (skabsløsning).

Skolebestyrelserne kan ligeledes udarbejde principper for den digitale dannelse, der ønskes fremmet på skolen.

Fordele og ulemper ved de beskrevne modeller

En fortsættelse af den nuværende model, hvor alle eleverne i indskolingen har en iPad til rådighed i både undervisning og fritid giver fleksibilitet i anvendelsen, da alle elever har adgang til en digital device, når dette er mest hensigtsmæssigt i det konkrete læringsforløb. Ligeledes gives mulighed for at eleverne også uden for undervisningstiden kan anvende iPads til forberedelse, læsetræning, andre træningsøvelser m.m.

Ved valg af en model, hvor den enkelte elevs lånte iPad opbevares og oplades på skolen, gives eleverne adgang til en digital device i undervisningstiden, når dette er mest hensigtsmæssigt i det konkrete læringsforløb. Der vil ikke umiddelbart være mulighed for at eleven kan få adgang til digitale læremidler i fritiden og dermed forberede sig eller træne derhjemme, medmindre der åbnes for denne mulighed.

Særligt vedrørende elever på specialskolen Kildebakken

Kildebakken har ved skolebestyrelse og ledelse anmodet om en særlig ordning for skolens elever, således at alle elever på 0. – 9. klassetrin udstyres med en iPad.

Kildebakken begrunder anmodningen med elevernes behov for overalt at have adgang til kompenserende værktøjer og kommunikationsplatforme, særlige apps m.m. via en digital device for at eleverne skal blive så dygtige som de kan. Samtidig er det allerede opnåede kendskab til iPadens funktioner og den intuitive brugerflade en betydelig faktor i elevernes faglige udvikling.
Skolen har udtrykt bekymring for, om iPads med 32 Gb har tilstrækkelig kapacitet til denne elevgruppes særlige behov for specialprogrammer til oplæsning, ordforslagsprogrammer, opbevaring af data m.v., da de nuværende modeller har en kapacitet på 64 Gb.

Der henvises til afsnittet ”Økonomiske beregninger” vedrørende merudgifter ved en iPad-løsning til 0. – 9. klasse på Kildebakken.

Omkostninger

En 1:1-løsning med udlån af iPads til alle elever i 0. – 3. klasse indebærer en merudgift til anskaffelse af iPads, covers, tilbehør og reparationer på 760.000 kr. årligt i en 3-årig periode (medio 2018 -  medio 2021).

Skolerne har angivet det forventede behov for indkøb af analoge læremidler, såfremt den besluttede ”klassesætordning” fastholdes.

Det samlede indkøbsbehov i 2018 er vurderet til i alt 935.000 kr. for 6 almene og 2 specialskoler.
I vurderingen indgår såvel indkøb af engangsmaterialer som klassesæt af flergangsbøger.
Der er ikke foretaget vurderinger af behovet for indkøb af analoge læremidler i årene 2019 – 2021.
Udgifter til indkøb af skabsløsninger til opladning af iPads på skolerne, såfremt en sådan model vælges, er på baggrund af to indhentede forhåndstilbud beregnet til 461.000 kr. i 2018.
Samtidig har Ejendomme og Drift tilkendegivet, at elforbruget til opladning af iPads i 0. – 3. klasse i opladerskabe på skolerne vil kunne afholdes inden for den nuværende ramme.



Finansiering

Nedenstående er beregnet årlige merudgifter fordelt på skolerne ved 1:1 iPads i indskolingen i perioden 2018 - 2021:

Skema 1.



Nedenstående er beregnet merudgifter fordelt på skolerne ved indkøb af skabe til opladning af iPads ved 1:1-løsning i indskolingen i 2018:

 

Skema 2.

Skemaet herunder viser skolernes samlede merudgifter 2018 – 2021 ved 1:1 iPads i 0. – 3. klasse, såfremt de samlede udgifter til iPads og opladerskabe fordeles på de 8 skoler:

Skema 3.


Skolerne har generelt udtrykt ønske om at fastholde den nuværende 1:1-løsning i 0. – 3. klasse.
Skolernes indberetning af behovet for indkøb af analoge læremidler i 0. – 3. klasse på i alt 935.000 kr. er foretaget i oktober 2017 og alene vurderet for budgetåret 2018.
Der er stor variation i skolernes behov for analoge læremidler, der bl.a. begrundes i de foregående års forskellige indkøbsvolumen på den enkelte skole.

Økonomiske konsekvenser

Ved budgetbeslutningen for 2018 og overslagsår blev der afsat midler til it i folkeskolen, så elever i overbygningen tildeles en bærbar pc, elever på mellemtrin en iPad og elever i indskolingen et klassesæt iPad á 30 stk. pr. spor.

 

En eventuel udvidelse af modellen, således at elever i 0. – 3. klasse tildeles en iPad, kan besluttes finansieret af skolerne og fordelingen af udgifterne er vist ovenstående i skema 1,2 og 3.

 

I skema 1 er vist udgiftsfordelingen for iPads ved en 1:1 løsning i indskolingen.

I skema 2 er vist udgiftsfordeling i 2018 ved indkøb af opladerskabe til 0. – 3. klasse

I skema 3 er vist en udgiftsfordeling, der tager afsæt i de forventede elevtal for 0. – 3. klasse i skoleåret 2018-19.

 

Såfremt der vælges en model, hvor eleverne i indskolingen kan råde over en iPad både i og uden for skoletiden vil den årlige merudgift for skolerne være i alt 760.000 kr.

 

Hvis der i stedet vælges en løsning, hvor iPads i indskolingen skal opbevares og dermed oplades på skolerne, vil den samlede udgift i 2018 blive 1.221.000 kr. og i de følgende år 760.000 kr. årligt.

 

Endelig er der foretaget en beregning på merudgifterne for Kildebakken, såfremt alle elever i 0. – 9. klasse udstyres med iPads på 128 GB (der leveres ikke længere iPads på 64 Gb).

Beregninger viser, at iPads 128 Gb i stedet for bærbare pc’er til eleverne i overbygningen giver en årlig mindreudgift på 6.500 kr., mens en opgradering af iPads i 0. – 6. klasse fra 32 Gb til 128 Gb giver en årlig merudgift på 9.500 kr.
Samlet set vil denne løsning medføre en årlig merudgift på 3.000 kr. på Kildebakken udover de 25.777 kr. årligt, som angivet ovenstående i skema 1.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

11. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Samling af 23 bygge- og miljømedarbejdere på Snorrebakken

24.00.00A00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

12

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

På Kommunalbestyrelsens møde den 22. marts 2018 blev der præsenteret 4 modeller for, hvor de 23 bygge- og miljømedarbejdere kunne placeres i Rønne. ØEPU peger på en løsning, hvor de 23 byggesagsbehandlere samles på Snorrebakken. Alle 4 modeller sendes i høring i HovedMed og sagen genoptages på udvalgets næste møde til april.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at de 23 bygge- og miljømedarbejdere samles på Snorrebakken

b) at tidsplanen for denne indflytning afdækkes i forbindelse med sagen om flytning af medarbejdere fase 2, der forelægges ØEPU i maj.

c) at de økonomiske konsekvenser og evt. finansiering her af belyses yderligere og forelægges ØEPU i maj i sagen om den samlede flytning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales, idet der tilstræbes en samlet flytning i én fase.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 22. marts 2018, blev der præsenteret 4 modeller for, hvor 23 bygge, -og miljømedarbejdere kunne placeres i Rønne. Bagrunden for samling af disse medarbejdere i Rønne er, at der efter kommunevalget er kommet en ny organisation med bl.a. større fokus på betjeningen af det bornholmske erhvervsliv. Erhvervsservice og byggesager til nyt Center Erhverv, Byg og Sekretariat.

De 4 modeller var

·         23 medarbejdere flyttes ind på biblioteket på Pingels Alle

·         Leje af pavilloner som opstilles i tilknytning til Job/Borgercenter på Landemærket

·         23 medarbejdere flytter ind på Amtsmandsgården

·         23 medarbejdere placeres på Snorrebakken

 

Kommunalbestyrelsen godkender ØEPUs indstilling: ØEPU peger på en løsning, hvor de 23 byggesagsbehandlere samles på Snorrebakken. Alle 4 modeller sendes i høring i HovedMED og sagen genoptages på udvalgets næste møde til april.

 

HovedMEDs synspunkt og forslag, der indgår i beslutningsgrundlaget

HovedMED havde møde den 12. april 2018 og fremsender følgende:

HovedMEDs synspunkt er, at fase et og fase to hænger så tæt sammen, at HovedMED anbefaler, at sætte fase et på stand by, indtil det bliver tydeligere, hvordan en eventuel samling af administrationen skal ske.

Præmissen kunne være, at det først bliver afdækket hvilke bygninger, der er til rådighed og derefter, hvilke centre/enheder, der bedst kan være i hvilke bygninger.

Såfremt Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget fastholder, at byggesagsbehandlerne skal flyttes før fase to er afklaret, vurderes at modellen med Snorrebakken vil være den bedste af de forelagte muligheder.

Økonomiske konsekvenser

138.000 kr. i kontorpladsindretning (6.000 kr. pr medarbejder i inventaromkostninger)

149.500 kr. i IT udgifter (6.500 kr. pr medarbejder)

  47.000 kr. til Ventilation

 

Samlede etableringsomkostninger, i alt 334.500 kr.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Opfølgning på udviklingsaftale med Social- og Indenrigsministeriet 2017

00.32.28Ø36-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Der skal udarbejdes en årlig opfølgning på udviklingsaftalen med Social - og Indenrigsministeriet. BRK udarbejder i den forbindelse årligt en redegørelse, som nærmere beskriver udviklingen i perioden 2016-2018 i forhold til kommunens målsætninger og herunder adresserer de udfordringer, som der er på indsatsområderne. Dette er den tredje og sidste redegørelse under nuværende udviklingsaftale. Der forventes indgået en ny aftale i år med Økonomi og Indenrigsministeriet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune indgik i november 2015 udviklingsaftale nr. 3 med Social - og Indenrigsministeriet.  Aftalen indeholder et tilsagn om følgende særtilskud i årene 2016-2018:

 

 

Tabel 1. Særtilskud 2016-2018 (mio. kr.)

 

2016

2017

2018

Udviklingspartnerskab, mio. kr.

16

14

12

Note: Tilskud tildeles efter § 16 i Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

 

Særtilskuddet gives under forudsætning af, at regionskommunen overholder de betingelser, der er knyttet til tilsagnet.

Kommunen udarbejder i den forbindelse årligt en redegørelse, som nærmere beskriver udviklingen i perioden 2016-2018 i forhold til kommunens målsætninger og herunder adresserer de udfordringer, som der er på indsatsområderne. I redegørelsen indgår derudover en uddybende beskrivelse af de tiltag, som kommunen i det pågældende år har iværksat, med en vurdering af effekterne heraf i aftaleperioden og evt. fremadrettet, med henblik på at understøtte realiseringen af følgende målsætninger for kommunen:

 

·         Der sker en løbende tilpasning af kommunens service, herunder strukturtilpasninger, som modsvarer kommunens demografiske forskydninger ift. folketal, geografi og befolkningssammensætning.

·         Antallet af udsatte børn og unge med behov for en indsats reduceres år for år.

·         Antallet af ledige, herunder unge ledige, målt i procent af arbejdsstyrken reduceres år for år.

·         Kommunen understøtter bl.a. gennem styrket informationsindsats omkring erhvervsmuligheder på Bornholm, rekrutteringsarrangementer, synlige jobåbninger og opslag på Jobnet, at kvalificeret arbejdskraft kan rekrutteres til offentlige og private arbejdspladser.

·         Kommunen praktiserer generelt en sund økonomistyring, herunder med fokus på effektiviseringstiltag og budgetoverholdelse.

 

Sekretariatet har udarbejdet vedlagte redegørelse.

 

Det forventes, at der vil være en efterfølgende dialog med ministeriet om redegørelsen.

 

Ny aftale

Dette er den tredje og sidste redegørelse indenfor nuværende udviklingsaftale med Økonomi, - og Indenrigsministeriet. Der skal i 2018 forhandles en ny aftale med ministeriet og der vil i løbet af foråret blive afholdt møde med borgmester og Økonomi, - og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille. På dette møde vil der blive redegjort for, hvilke tiltag der er gjort indenfor nuværende aftale og hvilke elementer i aftalen, som ikke har kunnet gennemføres som bl.a. som følge af Bornholms nuværende befolkningssammensætning/tilbagegang og et fortsat pres sociale ydelser, særligt på børn og unge området.

På mødet med ministeren vil der samtidigt blive præsenteret et oplæg til ny aftale fra Bornholms Regionskommune, hvor der vil blive peget på de områder, hvor Bornholm særligt og fortsat har store udfordringer. Det gælder nettoudgifterne til forsørgelse som udgjorde 19.670 kr. pr. 17-64/66 årig i 2016 mod landsgennemsnittet på 14.105 kr., hvilket er landets 4. højeste. På førtidspensionsområdet udgjorde udgifterne i 2016 11.029 kr. pr. 17-64 årig mod landsgennemsnittet på 6.056 kr., hvilket er landets 3. højeste niveau.

På børn- og ungeområdet har Bornholm højere udgifter end på landsplan. I 2016 var udgifterne til børn og unge med særlige behov 41 pct. over landsgennemsnittet. Andelen af de 0-18 årige med en børnesag er 10 pct. på Bornholm, hvilket er højt sammenlignet med andre kommuner.

På det voksenpsykiatriske område ses en stigning i nettoserviceudgifterne til foranstaltninger for voksne handicappede, i 2016 udgjorde udgifterne 4.463 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet var på 3.689 kr. Kommunen ligger med den højeste modtagerandel til botilbud mv. blandt kommunerne i Region Hovedstaden.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Opfølgningsredegørelse 2017 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Retningslinjer for internetantenner i områder omfattet af bevarende lokalplan

02.08.00P21-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

For at gøre det muligt for borgerne i de byområder, som er omfattet af bevarende lokalplaner, at kunne opsætte små modtagerantenner til trådløst internet, orienteres her om en administrativ kursændring. Hidtil er hver enkelt sag om opsætning af internetantenner blevet behandlet som en dispensation fra den pågældende lokalplan. Fremover vil denne praksis ophøre, idet det er vurderet, at der kun er én af kommunens i alt syv bevarende lokalplaner, som indeholder bestemmelser, der forhindrer ejeren i at opsætte antenner på sin ejendom.

For den ene lokalplan, som indeholder bestemmelser, der forhindrer opsætning af antenner, foreslås retningslinjer, der kan benyttes ved dispensation fra denne lokalplan.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at orienteringen tages til efterretning

b) at udvalget godkender de foreslåede retningslinjer gældende for lokalplan nr. 30

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I en del byområder på Bornholm, som er omfattet af bevarende lokalplaner, er det ikke muligt at få adgang til hurtigt bredbånd via fibernet i jorden. Der er imidlertid udviklet trådløst bredbånd, som kan benyttes i områder med langsomme kobberforbindelser, hvor der er behov for en hurtig internetforbindelse. Denne teknologi forudsætter, at der på den enkelte ejendom opsættes en modtagerantenne, som er en rund enhed på ca. 20 cm i diameter og ca. 10 cm i tykkelsen. I et bilag til dette dagsordenspunkt er vist eksempler på allerede opsatte internetantenner på bornholmske ejendomme.

På Bornholm findes der bevarende lokalplaner for de større byer og for alle kystbyerne. Fælles for de bevarende lokalplaner er, at de bygger på et princip om bevaring af karakteristisk bebyggelse og bygningsdetaljer.

Administrationen har til hensigt at forenkle sagsbehandlingen i forbindelse med udendørs internetantenner, så ressourcerne kan bruges, hvor der er mest brug for dem. Samtidigt vurderes det, at internetforsyning er en almindelig forsyningsopgave, som borgerne som udgangspunkt har ret til. Derudover har administrationen vurderet, at der ikke har været hjemmel i plangrundlaget til den hidtidige administrative praksis.

I notat af 14. marts 2018 for Center for Erhverv, By og Strategi gennemgås de relevante lokalplanbestemmelser i forhold til internetantenner. Sammenfattende vurderes det i notatet, at kun én af kommunens syv bevarende lokalplaner forhindrer en ejer i at opsætte antenner på sin ejendom. På ejendomme omfattet af de øvrige seks lokalplaner vurderes det, at det umiddelbart er tilladt at opsætte internetantenner uden at kommunen skal behandle sagen. Revurderingen af lokalplanernes rækkevidde i forhold til at indskrænke den private ejendomsret har som konsekvens, at opsætning af internetantenner på ejendomme i de pågældende områder ikke forudsætter sagsbehandling eller tilladelse fra Bornholms Regionskommune.

Kun opsætning af internetantenner på ejendomme, som er omfattet af lokalplan nr. 30 for Snogebæk, Nexø, Aarsdale, Svaneke og Listed forudsætter, at kommunen dispenserer fra lokalplanen gennem en individuel sagsbehandling i hvert enkelt tilfælde.

 

Hidtdig praksis på området

I den hidtidige praksis på området har alle de bevarende lokalplaner været betragtet som at de indeholdt et forbud mod opsætning af internetantenner. Denne praksis har været forvaltet med henblik på at behandle hver eneste opsætning af internetantenner som en individuel ansøgning om dispensation fra lokalplanen. Hver sag er blevet behandlet efter disse administrative retningslinjer:

1)   Internetforsyning skal fortrinsvis ske under jord.

2)   Er dette ikke teknisk muligt eller er det urimeligt omfattende, så forsyning skal ske via udendørs internetantenne, skal antennen placeres, så den ikke er synlig fra offentligt areal.

3)   Vil antennen af tekniske årsager være synlig fra offentligt areal, og der finde en eksisterende antennemast med øvrige antenner, kan antennen placeres der.

4)   Er de gamle antenner nedtaget må det tilbageblivende bærerør ikke benyttes til nyopsætning uden forudgående aftale med BYG inden opsætning.

5)   Vil antennen være synlig fra offentligt areal, og der ikke er en eksisterende antennemast, skal den konkrete placering aftales med BYG inden opsætning.

6)   Når antennen ikke længere er i brug skal den nedtages.

 

Fremtidig praksis

Indtil der foreligger reviderede lokalplaner for de bevaringsværdige byområder, vil de ovenstående retningslinjer udelukkende blive anvendt for ejendomme omfattet af lokalplan nr. nr. 30 for Snogebæk, Nexø, Aarsdale, Svaneke og Listed.

For ejendomme omfattet af de øvrige bevarende lokalplaner, vil der ikke skulle søges om tilladelse til opsætning af internetantenner.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Notat om de bevarende lokalplaners muligheder for at regulere opsætning af internetantenner (DOCX)

2.
Eksempler på internetantenner i bevaringsområder på Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Udskydelse af kommuneplanrevisionen til 2020

01.02.05P16-0168

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

15

 

Hvem beslutter

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget skal beslutte at udsætte kommuneplanrevisionen til 2020 og samtidig igangsætte arbejdet med Bornholms Udviklingsstrategi (BUS). Bornholms Udviklingsstrategi er forudsætningen for kommuneplanens revision og det er i udviklingsstrategien, at de politiske linjer for revisionen lægges. Udskydelsen vil give tid og mulighed for at arbejde grundigt med de nye muligheder i den moderniserede planlov, som trådte i kraft den 15. juni 2017.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget at:

 

a) Udskyde kommuneplanrevisionen til 2020 og

b) Igangsætte arbejdet med Bornholms Udviklingsstrategi

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Udmøntning af Kommunalbestyrelsens vision om øget tilflytning forudsætter en gennemarbejdet planstrategi, som fastlægger rammerne for Bornholms udvikling ikke mindst på boligområdet.

 

Planstrategi og visioner

Tidsmæssigt er vi lige nu i den del af valgperioden, hvor vi ifølge Planloven skal arbejde med en strategi for kommuneplanlægningen (planstrategi). Planstrategien skal vedtages inden for de to første år af valgperioden. På Bornholm er planstrategien en del af Bornholms Udviklingsstrategi (BUS), som også rummer en regional vækst- og udviklingsstrategi og en lokal agenda 21-strategi. Det er i arbejdet med planstrategien, at linjerne lægges politisk (visioner), mens det er i arbejdet med kommuneplanrevision, at strategiens visioner udmøntes.

På visionsseminaret var et af emnerne bosætning, hvilket er et klassisk planstrategi-tema. Planstrategien er et stærkt værktøj til at løfte visionerne om øget bosætning ind i kommuneplanen.

 

Proces og politisk ejerskab

En række af statens processer for, hvordan kommunerne kan udvikles, er tilrettelagt efter den proces som Planloven beskriver for de kommunale planstrategier.

Hvis vi i regionskommunen fx vil arbejde med udviklingsområder i kystnærhedszonen, er det nødvendigt, at planstrategiarbejdet følger statens kadence, så vi er klar til at ansøge rettidigt (se også nedenfor).

At gennemføre en fuld kommuneplanrevision i 2018 vil betyde en forhastet proces med de nye emner og muligheder, og da første kvartal af 2018 er gået, vurderer styregruppen for kommuneplanen, at en endelig vedtagelse af kommuneplanen ikke kan nås i 2018.

 

En udsættelse af kommuneplanrevisionen til 2020 vil medføre, at der er rimelig tid til at tilrettelægge en god proces for BUS’en med borgerinddragelse, politisk ejerskab og et politisk gennemarbejdet ansøgningsgrundlag for udviklingsområder i kystnærhedszonen (UIK).

 

Erhvervsstyrelsen oplyser, at de ingen sanktionsmuligheder har ift. BRK, hvis vi ikke reviderer kommuneplanen her og nu. Skulle der opstå behov for planlægning, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, kan dette ordnes med et kommuneplantillæg til Bornholms Kommuneplan 2013, såfremt det er i overensstemmelse med Planloven. Det er helt almindeligt, at en lokalplan følges af et kommuneplantillæg, idet en kommuneplan umuligt kan forudse alle fremtidige behov og planer. Udskydelsen af kommuneplanrevisionen vil ikke have en negativ effekt i forhold til konkrete projekter som kræver lokalplan og kommuneplan.

 

Det har derfor umiddelbart ingen negative konsekvenser, at udskyde revisionen og lægge den sammen med den planlagte revision i 2020.

 

Idéen er, at der sideløbende med arbejdet med BUS, arbejdes videre med den fulde revision af kommuneplanen, således, at resultatet bliver en gennemarbejdet kommuneplan, som lever op til Planloven og som samtidig udmønter de politiske visioner, som der arbejdes med i skrivende stund. Se den foreløbige procesplan i bilag 1.

 

 

 


Udviklingsområder i kystnærhedszonen (UIK)

For at kunne søge Erhvervsstyrelsen om UIK er det en forudsætning, at BRK på ansøgningstidspunktet har en vedtaget planstrategi (BUS), hvor udviklingsområderne er udpeget og afgrænset. BRK kender endnu ikke den eksakte ansøgningsfrist, men Erhvervsstyrelsen har varslet at den vil komme i 2019. Det vil derfor være en stor fordel at arbejde med planstrategi (BUS) og herunder bl.a. UIK allerede nu, for at have planlægningen klar til Erhvervsstyrelsens ansøgningsrunde i 2019.

Hvad er UIK?

I et UIK gælder de almindelige regler for landzone, mens de mere restriktive regler i kystnærhedszonen ophæves. Det vil sige, at lodsejerne får de samme ’umiddelbare rettigheder’ som i den øvrige landzone. UIK kan udlægges med flere formål, hvoraf ét af formålene er byudvikling i tilknytning til eksisterende byer i kystnærhedszonen. Der kan ikke udlægges UIK på arealer med særlige landskabs, natur- og miljøinteresser. UIK udlægges af staten i et landsplandirektiv på baggrund af kommunens ansøgning. Ansøgningen forudsætter at de ansøgte områder er afgrænset i en planstrategi. Rækkefølgen for udlæg af UIK er således:

·         Planstrategi

·         Ansøgning til Erhvervsstyrelsen

·         Landsplandirektiv udstedes

·         UIK indarbejdes i kommuneplan

 

Nye muligheder og emner i Planloven

Ved en kommuneplanrevision skal Planloven opfyldes. Den 15. juni 2017 trådte den moderniserede planlov i kraft. Der er nye emner og muligheder i den moderniserede Planlov, som BRK endnu ikke har taget stilling til og arbejdet med. Det er fx planlægning for produktionsvirksomheder, omdannelseslandsbyer og kystbeskyttelse.

 

Måtte der komme en ansøgningsrunde mere om udlæg/ombytning af sommerhusområder, forudsætter dette også en vedtaget planstrategi med udpegning/afgrænsning af områder. Derfor kan dette emne evt. også behandles i arbejdet med planstrategi (BUS). Alternativt kan der udarbejdes et tillæg til planstrategien, hvis Erhvervsstyrelsen annoncerer en ny ansøgningsrunde.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Procesplan, skitse for kommuneplanrevision 2020 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Forslag til kommuneplantillæg - plejecenter i Hasle

01.02.05P16-0181

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. november 2017 at der skal kommune- og lokalplanlægges for et nyt plejecenter i Hasle. Administrationen har nu udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og udarbejder når byggeprojektet er kendt et lokalplanforslag for plejecenteret.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Forslag til kommuneplantillæg sendes i 8 ugers offentlig høring.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. august 2017 at et nyt plejecenter med 60 plejeboliger til erstatning for plejehjemmet Toftegården i Hasle, skal placeres langs omfartsvejen mellem Bykærvej og Byvangen i Hasle.

 

 

Etablering af et plejecenter på området kræver en ændring af kommuneplanen, idet den nuværende kommuneplan har udlagt en del af området til helårsboligområde, en del til erhvervsformål og et areal til idrætsområde. Området er yderligere omfattet af lokalplan 84.3 Hasle Ø og her planlagt med anvendelse til boligområde og skoleidrætsanlæg. Områdets anvendelse ønskes nu ændret til offentlige formål til plejecenter.

 

Forud for at en lokalplan for området kan vedtages, skal kommuneplanrammen rumme den ønskede planlægning. Plejecenterets udseende, placering, adgangsveje m.v. kendes ikke på nuværende tidspunkt. Disse forhold skal indgå i et lokalplanforslag med en tydelighed og præcision så offentligheden kan tagestilling til de mulige fremtidige forhold på lokalplanområdet.

Når et vedtaget byggeprojekt foreligger vil der herefter blive udarbejdet en projektlokalplan som kan sendes i offentlig høring og efter færdigbehandling endelig vedtages af kommunalbestyrelsen.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Forslag til kommuneplantillæg (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Anlægsbevilling til byudvikling i Aakirkeby  

01.02.05P20-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

17

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I anlægsbudgettet for 2018 har kommunalbestyrelsen besluttet at afsætte 400.000 kr. til projektopstart af byudvikling i Aakirkeby.

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat søger om en anlægsbevilling til realisering af projektet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 400.000 kr. til projektopstart af byudvikling i Aakirkeby. Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet til formålet afsatte rådighedsbeløb.

b) at anlægsbevillingen gives til Center Erhverv, Byg og Sekretariat under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2018 blev der afsat en pulje på 400.000 kr. til projektopstart af byudvikling i Aakirkeby. Målet er et projektprogram, udarbejdet i dialog med foreninger, erhverv, borgere og udvalgte arkitekter, som kan bruges i forbindelse med fundraising, så implementering af projektet efterfølgende kan ske.

Opstartsmødet blev afholdt den 13. marts 2018, hvor en styregruppe og projektgruppe blev nedsat og tidsplanen revideret. Der sigtes på, at et forslag til byudviklingen kan præsenteres i november, hvorefter der skal arbejdes videre på at søge midler til at realisere den plan, som bliver udarbejdet. Hvis det lykkes at få tilsagn om midler, vil der blive fremsendt ansøgning om anlægsbevilling på ny.

 

Beløb i hele kroner

Budget

Idékontor, workshops

25.000

Materialer og mødeforplejning

25.000

Arkitektforslag

200.000

Påbegyndt anlæg

150.000

I alt

400.000

 

Staten melder i foråret 2018 en ramme ud til brug for byfornyelse og områdefornyelse til prioritering i kommunen.

En del af denne ramme vil kunne anvendes til refusion af ovenstående udgifter med 50 %, såfremt planen om områdefornyelse godkendes af kommunalbestyrelsen.

 

Der fremligges en særskilt sag, når rammen er udmeldt med en prioritering af disse midler.

 

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2018 er der afsat budget til det pågældende projekt på 400.000 kr.

Projektet gennemføres i 2018.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Anlægsbevilling til planlagt udskiftning af resterende vinduer på Nexø Rådhus

82.07.00Ø00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

10-04-2018

11

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

18

 

Hvem beslutter

Natur - og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om en forhøjelse af anlægsbevillingen til renovering af administrationsbygninger, etape 1, til gennemførelse af den sidste etape af udskiftning af vinduer på Nexø Rådhus.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at anlægsbevillingen til renovering af administrationsbygninger, etape 1, forhøjes med 285.000 kr. til udskiftning af de resterende vinduer på Nexø Rådhus, således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 3.785.000 kr.,

b) at det afsatte rådighedsbeløb tilsvarende forhøjes med 285.000 kr., finansieret af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger, og

c) at et eventuelt mindreforbrug ved afslutningen af vinduesudskiftningens sidste etape tilbageføres til den disponible anlægspulje til kommunale bygninger.

 

Natur- og Miljøudvalget den 10. april 2018:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den sidste etape af udskiftningen af de resterende vinduer på Nexø Rådhus skal planmæssigt gennemføres. Vinduerne er utætte, hvilket skaber trækgener jf. den udfyldte APV. Vinduerne er af ældre dato med forsatsrammer og renovering/reparation kan ikke anbefales.

 

Funktionsmæssigt er nogle af vinduerne svære at åbne/lukke og føles meget skrøbelige.

 

Prisen er baseret på indhentet tilbud. 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen meddelte den 26. maj 2016 en anlægsbevilling på 3.500.000 kr. til renovering af administrationsbygninger, etape 1. Projektet omfatter renoveringsarbejder, herunder udskiftning af vinduer, på Landemærket 26 i Rønne og Møllevænget 1 i Nexø.

Denne del af vinduesudskiftningen på Møllevænget er afsluttet, medens styring af ventilation over vinduerne på Landemærket fortsat mangler at blive udført.

 

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 285.000 kr. til udskiftning af de resterende vinduer på Nexø Rådhus. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter 3.785.000 kr.

Udgiften på 285.000 kr. kan finansieres af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger. Det afsatte rådighedsbeløb i denne pulje udgør 4.652.200 kr. i budget 2018. Hertil kommer 293.867 kr., som forventes godkendt overført fra 2017 på kommunalbestyrelsens møde i april måned. Der er således i alt 4.946.067 kr. til rådighed i puljen.

Det resterende disponible rådighedsbeløb i anlægspuljen vil herefter udgøre 4.661.067 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Anlægsbevilling til planlagt udskiftning af døre i Rønne Idrætshal og i Søndermarkshallen

00.30.08G01-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

10-04-2018

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

19

 

Hvem beslutter

Natur - og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling på 147.000 kr. til planlagte istandsættelsesarbejder i Rønne Idrætshal og i Søndermarkshallen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 147.000 kr. til udskiftning af døre i Rønne Idrætshal og i Søndermarkshallen,

b) at udgiften på 147.000 kr. finansieres af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet, 

c) at et eventuelt mindreforbrug ved projektets afslutning tilbageføres til puljen til anlægsønsker på idrætsområdet, og

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 10. april 2018:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I Rønne Idrætshal og i Søndermarkshallen er der planlagt følgende istandsættelsesarbejder vedrørende yderdøre i 2018. Eksisterende døre i begge idrætshaller er af ældre dato og er utætte, skæve og utidssvarende, og svære at betjene for brugerne.

Rønne Idrætshal:

Udskiftning af 2 stk. dobbelte døre

Udskiftning af 1 stk. skydedør

 

Søndermarkshallen:

Udskiftning af 1 stk. dobbelt dør

 

Diverse følgearbejder som el-arbejder og murerarbejder.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 147.000 kr. til udskiftning af døre i Rønne Idrætshal og i Søndermarkshallen, finansieret af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet. Det afsatte rådighedsbeløb i denne pulje udgør 673.900 kr. i budget 2018. Hertil kommer 501.837 kr., som forventes godkendt overført fra 2017 på kommunalbestyrelsens møde i april måned. Der er således i alt 1.175.737 kr. til rådighed i puljen.

Det resterende disponible rådighedsbeløb i anlægspuljen vil herefter udgøre 1.028.737 kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Anlægsregnskab for etablering af Nexø Børnehus

02.00.00A26-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

10-04-2018

8

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

20

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for etablering af Nexø Børnehus, idet projektet er afsluttet i regnskab 2017. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 28. november 2013, og forhøjelse af anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 30. april 2015.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektørerne indstiller:

a)    at anlægsregnskabet for etablering af Nexø Børnehus godkendes, og

b)    at overskuddet på 242.669 kr. overføres til kassebeholdningen i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2017 til 2018.

 

Natur- og Miljøudvalget, den 10. april 2018:

Anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 10. april 2018:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. november 2013 en anlægsbevilling på 1,872 mio. kr. til bygherrerådgivning og forundersøgelser i forbindelse med etablering af et børnehus i Nexø. Samtidig blev rådighedsbeløbet til det samlede projekt forhøjet til 18,242 mio. kr.

Rådighedsbeløbet blev i forbindelse med budgetoverførslerne til 2014 og 2015 fremskrevet til 2015-priser, så det samlede rådighedsbeløb udgjorde 18,610 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. april 2015 en forhøjelse af anlægsbevillingen på 16,738 mio. kr., så den samlede anlægsbevilling nu udgør 18,610 mio. kr.  

 

 

Byggeriet blev udbudt i hovedentreprise, og Nordbornholms Byggeforretning afgav det billigste tilbud.

Der var i opstartsfasen lidt udfordringer omkring udgravning, da Bornholms Museum fandt den såkaldte ”Nexø ugle”, som den er kommet til at hedde.

 

”Den lille Nexø ugle kan opleves i børnehuset, idet vi har fået indgraveret denne i gulvbelægningen ved hovedindgangen til børnehaven”.  

 

På baggrund af det arkæologiske fund blev tidsplanen presset, idet Bornholms Museum ville grave mere i byggefeltet, hvor bygningen skulle ligge.

Med ændringer og tilpasninger lykkes det i fællesskab blandt hovedentreprenøren og bygherre at nå i mål, så tidplanen kunne overholdes.

 

Der er tænkt på detaljerne, blandt andet med gulvvarme, lydisolering, handicaptoilet også til børn, udetoilet, motorik-multirum med ovenlys, et stillerum og vinduer i øjenhøjde.
Udenfor er området delt op med legeplads til både de store og de små børn, og børnehuset ligger tæt på grønne områder.

 

Byggeriet har opnået og tilpasset de elementer som brugerne og byggeudvalget havde stillet som krav og ønsker.

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 28. november 2013 og 30. april 2015.

 

Beløb i mio. kroner

Forbrug

Forbrug

Forbrug

Forbrug

Forbrug

Samlet

2013

2014

2015

2016

2017

forbrug

Grundudgifter

0,109

0,727

0,562

 

 

1,398

Totalrådgivning

 

0,806

0,551

0,092

0,044

1,493

Håndværkerudgifter

 

 

13,988

0,398

0,185

14,571

Bygherreleverancer

 

 

0,113

 

 

0,113

Bygherrerådgivning

0,130

0,179

0,061

0,005

 

0,375

Øvrige omkostninger

0,007

0,028

0,358

0,009

0,041

0,443

I alt

0,246

1,740

15,633

0,504

0,270

18,393

 

 

Beløb i mio. kroner

Anlægs-bevilling

Rådigheds-beløb*

Samlet

Forbrug

Overskud

I alt

18,610

18,636

18,393

0,243

*Beløbet er prisreguleret med 25.632 kr. i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2015 til 2016 og 2016 til 2017.

 

Overskuddet på 242.669 kr. overføres til kassebeholdningen i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2017 til 2018, der forventes at blive godkendt i kommunalbestyrelsen i april 2018.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette projekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget.

Dog fremlægges denne sag tillige for Børne- og Skoleudvalget, idet projektet delvis blev finansieret af driftsmidler fra Center for Skole, Kultur og Fritid.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Anlægsregnskab for Projekt måltider på bornholmske plejecentre – etablering af køkkener på plejecentre

27.42.00G01-0052

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

10-04-2018

13

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

21

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for Projekt måltider på bornholmske plejecentre – etablering af køkkener på plejecentre, idet projektet er afsluttet i regnskab 2017. Anlægsbevillingerne er godkendt i kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektørerne indstiller:

·         at anlægsregnskabet for Projekt måltider på bornholmske plejecentre – etablering af køkkener på plejecentre godkendes

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 9. april 2018:

Anbefales.

 

Natur- og Miljøudvalget den 10. april 2018:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. juni 2017 en anlægsbevilling på 33,766 mio. kr. incl. moms (udgifter) til Projekt måltider på bornholmske plejecentre – etablering af køkkener på plejecentre, samt en anlægsbevilling på -33,766 mio. kr. (indtægter) vedrørende tilskud til projektet.

 

Projektet omfattede etablering af køkkener på plejecentrene Nørremøllecentret, Aabo og Lunden. I alt er der etableret 11 køkkener med formålet at øge mulighederne for at inddrage borgerne i selve planlægningen og tilberedningen af måltiderne.

 

Projektet blev finansieret 100 pct. af Sundheds- og Ældreministeriets pulje til målrettet renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på plejecentre.

Projektet har været yderst tidspresset på grund af vilkårene fra Sundheds- og Ældreministeriet og specielt ansøgningsfasen var tidspresset. Ansøgningen skulle indeholde projektering og prisoverslag på alle køkkener og det var derfor nødvendigt at indregne forholdsvis store marginer i budgettet, for at sikre, at den ansøgte ramme kunne holdes økonomisk. Bl.a. er der indregnet budget til vinterforanstaltninger samt diverse tekniske løsninger på alle plejecentre. 

 

Der er etableret 5 køkkener på Plejecenter Aabo, 5 køkkener på Nørremøllecentret samt 1 køkken på Plejecenter Lunden.

Alle anlægsarbejder har været i udbud. Ved licitationerne viste det sig, at budgetterne har været meget høje. Alle licitationsresultater var lavere end budgettet og den samlede økonomi for projektet er derfor også væsentligt under budgetteret niveau.

 

Det skal dog understreges, at alle køkkener er etableret og fungerer i henhold til projektbeskrivelsen, samt følger regler og krav i forhold til gældende lovgivning.

 

Køkkenmedarbejderne på plejecentrene har i forbindelse med etablering af køkkenerne deltaget i et kompetenceudviklingsforløb. Københavns Madhus har været tilknyttet som ekstern konsulent og forløbet blev gennemført i december 2017. Der er i primo 2018 etableret samarbejde mellem Center for Ældre og Center for Sundhed om yderligere kompetenceforløb, der skal målrettes både køkken- og plejepersonale. Desuden bidrager mad- og måltidskonsulent samt ernæringskonsulent fra Center for Sundhed løbende med sparring i de enkelte køkkener og med teamlederne.

 

Projektet har medført, at 73 pct. af plejecenterbeboerne i Bornholms Regionskommune, har mulighed for at modtage mad, der er fremstillet i leve-bo-køkkener. Ud af disse plejehjemsbeboere modtager ca. 97 pct. et eller flere måltider dagligt fra leve-bo-køkkenerne. Plejehjemmet Toftegården er ikke et plejecenter, og er derfor ikke omfattet af denne opgørelse.

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice har i samarbejde med Center for Ældre og Center for Sundhed gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingerne forelagt kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017.

 

Udgifter

Beløb i mio. kr. incl. moms

 Budget

 Forbrug

 Overskud

Nørremøllecenteret

                    18,327

                    10,887

                      7,440

Plejecenter Aabo

                    13,016

                      8,944

                      4,072

Plejecenter Lunden

                      2,423

                      1,548

                      0,875

I alt

                    33,766

                    21,380

                    12,386

 

 

 

 

Samlet opgørelse

Beløb i mio. kr. incl. moms

Anlægsbevilling

 Forbrug

 Overskud

Udgifter

                    33,766

                    21,380

                    12,386

Tilskud

                  -33,766

                  -21,380

                  -12,386

Netto

-

-

-

 

Projektet er finansieret 100 pct. af Sundheds- og Ældreministeriet.

Køkkenerne er etableret på fælles boligarealer, da dette var et krav for at kunne opnå 100 pct. tilskud fra Sundheds- og Ældreministeriet. Hvis køkkenerne blev etableret på servicearealer, skulle der findes medfinansiering på 25 pct. af udgifterne. Idet køkkenerne er etableret på fælles boligarealer, har det jf. konteringsreglerne ikke være muligt at opnå momsrefusion af anlægsudgifterne. Både udgifter og tilskud er derfor registreret og afregnet incl. moms.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Dette projekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget.

Dog fremlægges denne sag tillige for Social- og Sundhedsudvalget, idet projektet er gennemført som et koncernprojekt mellem Center for Ejendomme og Drift, Center for Ældre og Center for Sundhed.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Anlægsregnskab for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2016

05.01.00S00-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

10-04-2018

14

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

22

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for projektet belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2016, idet projektet er afsluttet i regnskab 2017. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 28. januar 2016.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Ejendomme og Drift indstiller:

a) at anlægsregnskabet for projektet belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2016 godkendes, og

b) at overskuddet på 84.030 kr. overføres til den disponible anlægspulje, veje og broer i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2017 til 2018.

 

Natur- og Miljøudvalget den 10. april 2018:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. januar 2016 en anlægsbevilling på 12,0 mio. kr. til belægningsvedligeholdelse på vejnettet.

 

Formålet med projektet var vedligeholdelse af vejenes belægninger med afledte udgifter til opstribning.

Prioriteringen af belægningsvedligeholdelsen foretages med baggrund i belægningsoptimeringssystemet Belops.

Nogle af belægningsarbejderne er udført som en del af projekt ”Bornholms Cykelveje”.

 

Entreprisen blev udført i overensstemmelse med udbudsmaterialet – asfaltentreprisen blev udført af NCC.

 

Der er udført belægningsvedligeholdelse på alle vejstrækninger jf. bilag.

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 28. januar 2016.

 

Beløb i mio. kroner

Forbrug

 2016

Forbrug

2017

Samlet

forbrug

Asfaltarbejder

9,054

1,896

10,950

Opstribning

0,729

 

0,729

Afvanding

0,237

 

0,237

I alt

10,020

1,896

11,916

 

 

Beløb i mio. kroner

Anlægs-bevilling

Samlet

Forbrug

Overskud

I alt

12,000

11,916

0,084

 

Overskuddet på 84.030 kr. overføres til den disponible anlægspulje, veje og broer i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2017 til 2018, der forventes at blive godkendt i kommunalbestyrelsen i april 2018.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 10. april 2018

1.
Oversigtskort belægningsvedligeholdelse 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Anlægsregnskab for energirenovering i de kommunale bygninger (Intern ESCO), fase 1

82.09.01G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

23

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for energirenovering i de kommunale bygninger (Intern ESCO), fase 1, idet projektet er afsluttet i regnskab 2017. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 og forhøjelser af anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen henholdsvis den 28. juni 2012, den 19. september 2013 og den 10. oktober 2013.

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Ejendomme og Drift indstiller:

a) at anlægsregnskabet for energirenovering i de kommunale bygninger (Intern ESCO), fase 1 godkendes, og

b) at overskuddet på 726 kr. overføres til kassebeholdningen i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2017 til 2018.

 

Natur- og Miljøudvalget den 10. april 2018:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. november 2011 en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til opstart af Intern ESCO-projekt. Kommunalbestyrelsen godkendte den. 28. juni 2012 en forhøjelse af anlægsbevillingen på 29,6 mio. kr., så den samlede anlægsbevilling udgjorde 30,8 mio. kr. Anlægsbevillingen er finansieret via låneoptagelse. Formålet med projektet er opsætning af solceller, ventilation, energirenoveringer samt LED- og varmestyringsprojekter. 

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. september 2013 og den 10. oktober 2013 forhøjelser af anlægsbevillingen på henholdsvis 0,447 mio. kr. og 2,147 mio. kr. Formålet var udskiftning af ventilationsanlæg, belysning og energistyring på skoler og i daginstitutioner. Forhøjelserne blev finansieret af kvalitetsfondsmidler. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter 33,394 mio. kr.

 

Nedenfor er projektets mål kort opridset. Der henvises til bilag ”Slutrapport, april 2018, Intern ESCO” for uddybende forklaring af projektet.

 

Projektets succeskriterier var bl.a.:

·         besparelser på BRK energiomkostninger

·         en tilbagebetalingstid på under 12½ år

·         lovliggørelse af indeklima og opgradering af tekniske anlæg

·         overblik over BRK´s løbende forbrug af el, vand og varme

·         understøtte BRK´s vision om Bright Green Island.

 

BRK´s nettoudgift på i alt 33.394 mio. kr. har medført en dokumenteret årlig driftsbesparelse og indtægt (salg af overskydende strøm fra solcellerne) på 2,9 mio. kr. Dertil kan mange mindre projekter kun opgøres teoretisk, men beregnes til ca. 0,6 mio. kr. årligt.

Tilbagebetalingstiden for projektet er således ca. 9,5 år, hvilket er væsentligt under projektets succeskriterie på 12½ år.

Projektet fik tilsagn om EU-støtte under forskningsprojektet Photo Voltage Island Bornholm (PVIB) og har modtaget anlægstilskud på samlet 2,675 mio. kr.

 

Projektet er løbende blevet evalueret og i forbindelse med budget 2017 blev det besluttet at afsætte midler til Intern ESCO, fase 2, som forlængelse af de gode tiltag i Intern ESCO, fase 1. Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2017 en anlægsbevilling på i alt 12 mio. kr. fordelt på årene 2017-2020.

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 24. november 2011, den 28. juni 2012, den 19. september 2013 og den 10. oktober 2013.

 

Beløb i mio. kroner

Forbrug

Forbrug

Forbrug

Forbrug

Forbrug

Forbrug

Samlet

2012

2013

2014

2015

2016

2017

forbrug

Projektledelse

0,053

0,424

0,418

0,447

0,513

0,045

1,901

Generelle udgifter

0,056

0,070

0,324

0,248

0,148

0,007

0,853

Indkøb, ej øremærket

0,536

0,071

0,108

0,482

1,197

Energioptimering

0,448

3,142

6,173

9,864

4,680

0,073

24,381

Energioptimering, havne

0,091

0,072

0,275

0,438

Solceller

3,293

1,426

2,940

0,199

7,858

Anlægstilskud (indtægt)

-1,214

-1,461

-2,675

I alt

0,556

5,715

8,968

12,182

5,924

0,608

33,953

 

Beløb i mio. kroner

Anlægs-bevilling

Rådigheds-beløb*

Samlet

Forbrug

Overskud

I alt

33,394

33,954

33,953

0,001

*Beløbet er prisreguleret med 0,560 mio. kr. i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2012 til 2017.

 

Overskuddet på 726 kr. overføres til kassebeholdningen i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2017 til 2018, der forventes at blive godkendt i kommunalbestyrelsen i april 2018.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 10. april 2018

1.
Slutrapport, april 2018, Intern ESCO (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anlægsregnskab for renovering af svømmesalen i Søndermarkshallen

02.08.00G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

10-04-2018

16

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

24

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af svømmesalen i Søndermarkshallen, idet projektet er afsluttet i regnskab 2017. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016, med forhøjelse af anlægsbevillingen den 22. december 2016 og den 30. marts 2017.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Ejendomme og Drift indstiller:

a) at anlægsregnskabet for renovering af renovering af svømmesalen i Søndermarkshallen godkendes, og

b) at underskuddet på 220.929 kr. finansieres af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet 2018 i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2017 til 2018.

 

Natur- og Miljøudvalget den 10. april 2018:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen meddelte den 30. juni 2016 en anlægsbevilling på 1.452.000 kr. til renovering af svømmesalen i Søndermarkshallen.

 

Formålet med projektet var genåbning af svømmehallen og renovering af bassinet, så de nye skærpede krav til vandbehandling pr. 1. juli 2017 kunne blive opfyldt. Renoveringen er udført på den sådan måde, at svømmesalen fremadrettet bør kunne anvendes som varmtvandsbassin med temperatur <34 grader til 20-25 personer ad gangen. Det er dog uvist, om myndigheden på området vil godkende svømmesalens nuværende filterkapacitet. Der er således risiko for, at filteret skal udskiftes inden bassinet kan tages i brug som varmtvandsbassin.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. december 2016 en forhøjelse af anlægsbevillingen på 250.000 kr., så den samlede anlægsbevilling udgjorde 1.702.000 kr. Forhøjelsen blev finansieret af Søndermarkshallens svømmesals driftsbudget under bevilling 55 Ejendomme og service. Forhøjelsen skyldtes et ønske om at etablere forbedrede adgangsvilkår til bassinet for handicappede personer i form af en selvbetjent lift.

Undervejs i renoveringen fremkom der uventede fordyrende krav til vandbehandling i bassinet. Det medførte, at kommunalbestyrelsen den 30. marts 2017 godkendte en forhøjelse af anlægsbevillingen på 200.000 kr., så den samlede anlægsbevilling nu udgør 1.902.000 kr. Forhøjelsen blev finansieret af puljen til idrætsønsker på idrætsområdet.

 

Projektet er udført i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Con Pro, der har udarbejdet projektbeskrivelse og projektbudget.

Opgaven blev udbudt og de indkomne bud på anlægsarbejdet lå inden for den oprindelige forventede økonomiske ramme.

Anlægsregnskabet for projektet viser et underskud på 220.929 kr., hvilket skyldes, at det undervejs i projektet blev fundet hensigtsmæssigt at flytte strømforsyning og sikringstavler til svømmesalens pumper og filtre, fra Søndermarksskolen, således at anlægget nu har egen strømforsyning og egne sikringstavler. Hermed blev svømmesalens strømforsyning gjort helt uafhængig af Søndermarksskolens.

 

Økonomiske konsekvenser

Projektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016, den 22. december 2016 og den 30. marts 2017.

 

Beløb i hele kroner

 

Bevilling/ rådigheds-

beløb

Forbrug 2016

Forbrug 2017

Samlet forbrug

Under-skud

Projektering

 

144.595

95.000

239.595

 

Håndværkerudgifter

 

 

1.883.334

1.883.334

 

I alt

1.902.000

144.595

1.978.334

2.122.929

-220.929

 

Underskuddet på 220.929 kr. finansieres af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet 2018. Overførslen vil ske i forbindelse med den samlede budgetoverførselssag, som forelægges kommunalbestyrelsen i april 2018.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsregnskab for projektet Den Grønne Ring

01.11.00P20-0038

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

10-04-2018

17

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

25

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for projektet Den Grønne Ring – under Grøn Vækstprogrammet, idet projektet er afsluttet i regnskab 2017. Anlægsbevillingerne er godkendt i kommunalbestyrelsen den 19. december 2013.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller:

a) at anlægsregnskabet for projektet Den Grønne Ring – under Grøn Vækstprogrammet godkendes, og

b) at overskuddet på 5.047 kr. overføres til kassebeholdningen i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2017 til 2018.

 

Natur- og Miljøudvalget den 10. april 2018:

Anbefales.

 

Økonomi- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. december 2013 en anlægsbevilling på 11,178 mio. kr. (udgifter) til projektet Den Grønne Ring samt en anlægsbevilling på -7,428 mio. kr. (indtægter) vedrørende eksterne tilskud til projektet fra LAG, Vejdirektoratets Cykelpulje og Naturstyrelsen. Nettobeløbet på 3,750 mio. kr. udgjorde Bornholms Regionskommunes egenfinansiering, idet følgende midler blev overført til projektet:

3 mio. kr. fra midler afsat til anlæg af cykelstier ved Ringvej nordøst om Rønne og 0,750 mio. kr. fra driftsbudgettet vedrørende grønne områder/skove.

Den Grønne Ring er et infrastruktur- og naturprojekt i et gammelt industrilandskab, der nu er forvandlet til et stort sammenhængende og meget varieret rekreativt område med spændende natur- og kulturhistorie. Fra Galløkken i syd til Nordskoven i nord er der nu mulighed for en lang række rekreative oplevelser på gangstier, mountainbikespor, ridestier mm. Projektet omfattede samtidig etablering af mere trafiksikre tilførselsveje til Den Grønne Ring. Projektets formidlingsdel bestod bl.a. af etablering af informationstavler ude i området og information på internettet og i diverse medier. Formidlingen skal give kendskab til de rekreative muligheder og bidrage til større forståelse af naturen, kulturen og historien omkring Rønne.

 

Projektet var et partnerskabsprojekt med Naturstyrelsen, hvor Naturstyrelsens del af projektet bestod i at opføre et multihus samt forbedre parkeringsforholdene ved Antoinette Strand. Naturstyrelsen fik desværre ikke tilladelse til at opføre multihuset, og deres andel af LAG-tilskuddet er derfor anvendt til de øvrige dele af projektet.

 

Som følge af, at bl.a. anlæg af cykelsti fik tilført budget fra Multihuset, er tilskuddet fra Vejdirektoratets Cykelpulje blevet højere.

 

Projektet blev primært etableret i 2014 og 1. halvår 2015. Den 30. juni 2015 var der frist for indsendelse af regnskab i forhold til det eksterne tilskud fra LAG,  og derfor var projektet i store træk færdigetableret i foråret 2015 og indvielse fandt sted den 10. maj 2015.

 

Herefter har projektet afventet udbetaling af specielt LAG-tilskuddet, der først kom den 24. januar 2017. De sidste anlægsarbejder har afventet udbetaling af LAG-tilskuddet for at sikre, at projektet balancerer. De sidste anlægsarbejder er derfor udført i 2017.

 

Mere om Den Grønne Ring:

https://www.brk.dk/Borger/frivilligkulturogfritid/kulturogfritidstilbud/Friluftsliv/Sider/Grøn-Ring.aspx

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Teknik og Miljø og Center for Ejendomme og Drift har i samarbejde gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingerne forelagt kommunalbestyrelsen den 19. december 2013.

 

 

 

UDGIFTER

Beløb i mio. kroner

 Budget

 Forbrug 2014

 Forbrug 2015

Forbrug 2016

Forbrug 2017

 Samlet forbrug

Anlæg af cykelsti

    5,150

     4,569

     3,784

     0,102

    8,455

Konsulent + landmåler

    0,515

     0,234

    0,234

Stier, trapper, nedgang og gangbro

    2,079

     1,569

     0,165

     0,339

    2,072

Shelters + bænke

    0,108

     0,005

     0,105

    0,109

Multihus + parkering

    1,935

     0,278

    0,278

Information

    0,100

     0,119

     0,050

    0,169

Skilte

    0,068

     0,066

    0,066

Projektledelse

    0,943

     0,180

     0,292

     0,236

    0,708

Revision

    0,020

Uforudsete udgifter

    0,261

 

 

 

 

 

I alt

  11,178

     6,834

     4,530

          -  

     0,727

  12,091

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EKSTERNE TILSKUD

 

 

 

 

 

 

Beløb i mio. kroner

Budget

Forbrug

 2014

Forbrug

 2015

Forbrug

 2016

Forbrug

 2017

Samlet

 forbrug

Grøn Vækstpuljen (LAG-ordning)

   -5,459

   -5,459

   -5,459

Vejdirektoratet

   -1,000

    -2,749

   -2,749

Naturstyrelsen

   -0,969

    -0,346

     0,208

   -0,138

I alt

   -7,428

    -0,346

    -2,749

   -5,459

     0,208

   -8,346

 

SAMLET OPGØRELSE

 

Beløb i mio. kroner

Anlægs-bevillinger

Rådigheds-beløb

Samlet

Forbrug

Overskud

Udgifter

11,178

11,178

12,091

-0,913

Tilskud

-7,428

-7,428

-8.346

0,918

Netto

3.750

3.750

3.745

0,005

 

Overskuddet på 5.047 kr. overføres til kassebeholdningen i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2017 til 2018, der forventes at blive godkendt i kommunalbestyrelsen i april 2018.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Anlægsregnskab for bygningsfornyelsesformål jf. Pulje til landsbyfornyelse - nedrivningspulje 2015   

01.02.00Ø39-0084

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

26

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for projektet bygningsfornyelsesformål jf. Pulje til landsbyfornyelse – nedrivningspulje 2015 (Nedrivning 2015, Landsbyfornyelse), idet projektet er afsluttet i regnskab 2017. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 26. marts 2015 med efterfølgende ændringer den 23. februar 2017, den 30. marts 2017 og den 24. maj 2017.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a) at anlægsregnskabet for Nedrivning 2015, Landsbyfornyelse godkendes, og

b) at overskuddet på 895.807 kr. overføres til projektet Byfornyelsesformål – nedrivning og renovering af ejendomme 2017: nedrivning, indretning af byrum samt istandsættelse af forsamlingshuse (Nedrivnings- og renoveringsprojekt 2017) i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2017 til 2018.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. marts 2015 en anlægsbevilling på 8.667.000 kr. (udgifter) til projektet nedrivning 2015 samt en anlægsbevilling på -5.200.000 kr. (indtægter) vedrørende statsrefusion til projektet fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Nettobeløbet på 3.467.000 kr. udgjorde Bornholms Regionskommunes medfinansiering, og blev finansieret af afsatte midler til nedrivningspuljen i budget 2015.

 

Siden er der fra projektet overført midler til andre projekter med byfornyelsesformål, hvorved de oprindelige bevillinger for dette projekt er blevet reduceret. Det er sket ved følgende bevillinger:

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2017 anlægsbevillinger til projekt Nedrivnings- og renoveringsprojekt 2017. Dette projekt blev delvist finansieret af projekt Nedrivningspulje 2015, Landsbyfornyelse.
Således blev anlægsbevillingen til Nedrivningspulje 2015, Landsbyfornyelse for udgifter reduceret med 5.500.000 kr. til og anlægsbevillingen for statsrefusion (indtægter) reduceret med 4.010.000 kr.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. marts 2017 anlægsbevillinger til køb af ejendomme til nedrivning, i alt 2 ejendomme.
Dette blev finansieret af projekt Nedrivningspulje 2015, Landsbyfornyelse. Således blev anlægsbevillingen for udgifter reduceret med 513.000 kr. og anlægsbevillingen for statsrefusion (indtægter) reduceret med 307.800 kr.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. maj 2017 anlægsbevillinger til køb af endnu en ejendom til nedrivning.

Dette blev ligeledes finansieret af projekt Nedrivningspulje 2015, Landsbyfornyelse. Således blev anlægsbevillingen for udgifter reduceret med 275.000 kr. til nu at være på 2.379.000 kr. og anlægsbevillingen for statsrefusion (indtægter) reduceret med 165.000 kr. til de nuværende -717.200 kr.

 

Refusionen fra staten hjemtages over de enkelte projekter. De statslige rammer kan hjemtages over en periode på 2 år. Den statslige ramme for 2015 er udnyttet fuldt ud. Den statslige ramme for 2016 udnyttes via Nedrivnings- og renoveringsprojekt 2017.

 

Oversigt over anlægsbevillinger og senere ændringer:

Beløb i hele kroner

Udgifter

Indtægter

Netto

Anlægsbevilling, Nedrivning 2015, Landsbyfornyelse pr. 26/3 2015

       8.667.000

-5.200.000

         3.467.000

Delvis finansiering af Nedrivnings- og renoveringsprojekt 2017

            -5.500.000  

4.010.000

           -1.490.000

Anlægsbevilling køb og nedrivning af to ejendomme

        -513.000

307.800

       -205.200

Anlægsbevilling køb og nedrivning af en ejendom

-275.000

165.000

-110.000

Anlægsbevilling, Nedrivning 2015, Landsbyfornyelse i alt ultimo 2017

2.379.000

         - 717.200

           1.661.800

 

Formålet med projektet var få nedrevet de boliger, der var i en så dårlig stand at en nedrivning og nyopførsel var mere rentabel end en istandsættelse. Dette ville samtidig bidrage til at gøre de mindre byer og landområder mere attraktive ved at få fjernet nogle af de meget nedslidte og forfaldne bygninger.

Der er givet 29 tilsagn, hvoraf de 18 er afsluttet inden 31. december 2017. Der overføres 8 sager til Nedrivnings- og renoveringsprojekt 2017, hvoraf nogle allerede er afsluttet i årets første måneder, mens 3 ansøgere har trukket deres ansøgning tilbage. Der forventes en nettoudbetaling på ca. 300.000 kr. ud af restbeløbet.

Refusionssatsen fra staten er undervejs ændret fra 60 % til 70 % hvorfor refusionerne samlet set har været højere end forventet.

 

Fra nedrivnings- og renoveringspulje 2017 er der samlet givet 37 tilsagn om tilskud til enten nedrivning, istandsættelse af forsamlingshuse eller indretning af byrum.

Der er pt ikke åbent for flere ansøgninger. Der fremlægges på et senere møde en sag om fortsættelsen af projekter omkring byfornyelse og tiltag under byfornyelsesloven. Der er i budget 2018 afsat 470.000 kr. til medfinansiering af de statslige rammer.

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Teknik og Miljø, har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 26. marts 2015 med ændringer den 23. februar 2017, den 30. marts 2017 og den 24. maj 2017.

 

Beløb i hele kroner

Forbrug 2016

Forbrug 2017

Samlet forbrug

Nedrivning, Landsbyfornyelse

       1.012.994

       1.213.755

         2.226.749

Istandsættelse, Landsbyfornyelse

                 -  

          115.453

           115.453

Statsrefusion, Landsbyfornyelse

        -749.021

        -827.188

       -1.576.209

I alt

          263.973

          502.021

            765.993

 

 

Beløb i hele kroner

Anlægsbevilling

Samlet forbrug

Overskud

Udgifter

2.379.000

2.342.202

 

Statsrefusion (indtægter)

-717.200

-1.576.209

 

I alt

1.661.800

765.993

895.807

 

Overskuddet på 895.807 kr. overføres til projektet Byfornyelsesformål – nedrivning og renovering af ejendomme 2017: nedrivning, indretning af byrum samt istandsættelse af forsamlingshuse i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2017 til 2018, der forventes at blive godkendt i kommunalbestyrelsen i april 2018.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Beretning om revisionsaftale og delberetning for regnskabsåret 2017

00.32.00K01-0384

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

27

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

BDO Kommunernes Revision har fremsendt Beretning nr. 31, Beretning om revisionsaftale og Beretning nr. 32, Delberetning for regnskabsåret 2017.

Revisionen afgiver hvert år en delberetning om revisionsarbejder vedrørende det foregående regnskabsår. I beretningen anføres eventuelle revisionsbemærkninger, der skal behandles af kommunalbestyrelsen. I beretning nr. 32 har revisionen anført nogle revisionsbemærkninger for regnskabsåret 2017, som er gengivet under nedenstående sagsfremstilling.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller,

a)    at beretning nr. 31 tages til efterretning

b)    at beretning nr. 32 indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse herunder

c)    godkendelse af anførte forslag til besvarelse af revisionens ”bemærkninger” i delberetning nr. 32

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Beretning nr. 31, Beretning om revisionsaftale

Beretningen beskriver revisionens opfattelse af samarbejdet mellem revisor og Kommunalbestyrelsen og for lovgivningens afgrænsning af Kommunalbestyrelsens og revisors opgaver og ansvar. Beretningen fremsendes til orientering for den nyvalgte kommunalbestyrelsen

Beretning nr. 32, Delberetning for regnskabsåret 2017

BDO Kommunernes Revision har foretaget anmeldte og uanmeldte revisionsbesøg i løbet af 2017.

Revisionsbemærkningerne, der skal behandles af kommunalbestyrelsen og fremsendes til til-synsmyndigheden, er anført under afsnit 2.2. i beretningen og gengives her:

 

Områder med statsrefusion: Det er vores vurdering, at sagsbehandlingen på flere områder ikke fuldt ud har levet op til lovgivningens bestemmelser. Det drejer sig om Tillægsydelser, Driftsudgifter, Revalidering, Jobafklaring og Løntilskud til pensionister, hvor vi har konstateret følgende forhold af generel karakter:

 

- Tillægsydelser, hvor det ikke fremgår af sagerne, hvilke udgifter godtgørelse, efter § 83 i                     Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, skal dække (Kontanthjælp og Uddannelseshjælp)

 

- Driftsudgifter, hvor det ikke klart fremgår, at der er indgået en skriftlige aftale om mentorforløb mellem borgeren og jobcentret (Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og Integrationsprogram)

 

- Fejl og mangler vedrørende ”Min Plan” – Plan for revalideringsforløbet (Revalidering)

 

- Manglende behandling af sager i Rehabiliteringsteamet inden 4 uger (Jobafklaringsforløb)

 

- Manglende rettidig opfølgning i sager med Løntilskud til pensionister

 

Vi har på alle de nævnte områder konstateret lignende fejl og mangler i enten 2016 eller i både 2015 og 2016. 

 

Vi er bekendt med, at 

 

- en arbejdsgang vedrørende udbetaling af godtgørelse, jf. § 83 i LAB, vil indgå i den Kompetenceplan, der forventes forelagt den nye kommunalbestyrelsen i løbet af foråret 2018 

 

- der i oktober 2017 er udarbejdet en ny procedure vedrørende bevilling af mentor, men det fremgår ikke af den udarbejdede procedure, hvordan det sikres, at borgeren gøres bekendt med indholdet af Min Plan, når der bevilges mentor

 

- administrationen har foretaget en screening af sager med revalidering, hvor det fremgår, at der er fejl og mangler i 37 ud af 54 revalideringssager med hensyn til ”Min Plan”, og at der vil blive iværksat en handleplan på området

 

- der i foråret 2017 blev tilrettelagt en ny procedure, som skulle sikre rettidigheden bl.a. med aftale om afholdelse af yderligere rehabiliteringsmøder i 2. halvår 2017 – og at der ultimo 2017 bliver taget tiltag for at udvide sagsbehandlerressourcerne på området, og at der er fokus på problematikken, der forventes afhjulpet i 2018

 

- Jobcenteret planlægger ny arbejdsgang for opfølgning af løntilskud til førtidspensionister, og at opfølgningen starter 1. januar 2018

 

Vi skal henstille til, at lovgivningens bestemmelser på områderne iagttages, og at der sættes fokus på disse områder i regionskommunens interne kvalitetskontrol, samt at Kommunalbestyrelsen orienteres om effekten af ovennævnte tiltag.

 

Det kan oplyses, at regionskommunen ikke er enig i vores bemærkning vedr. Min Plan. Administrationen har derfor taget initiativ til at undersøge, hvornår kommunen kan godtgøre, at borgeren er bekendt med Min Plan, ved en henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter vores besøg. Vi følger op på forholdet i forbindelse med den afsluttende revision.

            

 

Forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger i delberetningen:

” Der er taget administrative tiltag til at imødekomme revisionens henstillinger”.

 

Forslaget til besvarelse tager udgangspunkt i nedenstående tilbagemelding fra Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse:  

Generelt:

2017 har været anvendt til at samtlige procedurer i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering nu er indarbejdet i it-systemet Schultz, og alle medarbejdere er nu instruerede i at anvende Schultz til interne såvel som eksterne procedurer, skabeloner, arbejdsgangsbeskrivelser.
Den eneste undtagelse for dette er Håndbog på Integrationsområdet, som søges indarbejdet i løbet af 2018.

Der er udarbejdet ny forretningsgang for Kvalitets- og ledelsestilsyn i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering gældende fra januar 2018. Forretningsgangen er kvalitetssikret via en gennemgang af BDO kommunernes revision.

 

Konkret:

Tillægsydelser (Godtgørelse, jf. § 83 i Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats)
Der er udarbejdet nye retningslinjer og fastlagt serviceniveau for bevilling af godtgørelse, jf.§ 83 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som blev politisk godkendt den 22. marts 2018 i kommunalbestyrelsen. Dette grundlag er nu indarbejdet i praksis.

Driftsudgifter (Mentor)
Der er udarbejdet og udmeldt ny procedure for anvendelse og registrering af mentor, ligesom der overfor de sagsbehandlere som har bevillingskompetencen på området er indskærpet, at disse procedurer skal anvendes.
Der er i alle teams, hvor der bevilges mentorstøtte, italesat en særlig ledelsesmæssig forpligtigelse til at følge op på anvendelsen af den besluttede procedure.

Min plan
Kommunen er ikke enig i revisionens bemærkning vedr. Min Plan.
Der er derfor taget initiativ til, ved en henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at undersøge hvornår kommunen kan godtgøre, at borgeren er bekendt med Min Plan. Det er aftalt med revisionen, at de følger op på dette i forbindelse med den afsluttende revision.

Spørgsmålet vedrører hvilken dokumentation som skal være tilstede i forbindelse med min plan. Tvivlen opstår ud fra at: ”Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkende portal ……” samt at der af lovens § 10 c, stk. 2, fremgår at ”en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Kommunen mener derfor at det er tilstrækkeligt at det af det anvendte IT system fremgår, at planen er dannet og udskrevet(digitalt) og dermed tilgængelig for borgeren, mens revisionen mener at kommunen skal notere i sagen når planen er gjort tilgængelig (sendt til) borgeren.

Jobafklaringsforløb
Der er opmærksomhed på problemet og Bornholms Regionskommune er konstant i dialog med Region Hovedstaden ift. oprettelse af flere rehabiliteringsteams møder, da den regionale sundhedskoordinator SKAL kunne deltage i møderne for at disse er lovmedholdelige. Det er lykkedes at udvide antallet af møder i 4. kvartal 2017. Centeret har således også tilført området yderligere sagsbehandlingsressourcer fra 3. kvartal 2017. Alt i alt er der stor fokus på problematikken, der forventes afhjulpet i 2018, hvilket første kvartal 2018 også tyder  på.
Der afventes herudover en evaluering af området på ministerielt niveau, som også forventes at forholde sig til de snævre tidsrammer for jobafklaringssagerne.

Løntilskud til pensionister(Skånejob)
Det er korrekt, at den årlige opfølgning ikke i alle sager har været afholdt rettidigt. Opfølgningen varetages af jobkonsulenterne, som qua de forbedrede muligheder for at få flere af kommunens øvrige ydelsesmodtagere i praktik og job ikke har kunnet nå de planlagte opfølgninger inden for den fastlagte tidsramme. Der er i 2018 taget skridt til at rettidig opfølgning overholdes.

 

Beretningerne er tidligere fremsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Delberetning for regnskabsåret 2017 (PDF)

2.
Beretning vedr.revisionsaftale (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Årsberetning og regnskab 2017

00.32.00Ø00-0054

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

28

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller. 

Kommunalbestyrelsen beslutter. 

 

Resumé

Årsregnskab 2017 for Bornholms Regionskommune fremlægges til politisk behandling.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller,

-      at årsregnskab 2017 med tilhørende bemærkninger fremsendes til revisionen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Årsberetningen for regnskabsåret 2017 er udarbejdet i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser.

 

Økonomiske konsekvenser

Årsregnskabet er opdelt i en skattefinansieret del og en brugerfinansieret del. Den brugerfinansierede del omhandler BOFA samt klimatilpasningsprojekter.
 

Skattefinansieret del

Det samlede resultat af det skattefinansierede område (dvs. drift + anlæg) udviser et overskud på 18,4 mio. kr. imod et oprindeligt budget­teret underskud på 9,9 mio. kr.

På anlægsområdet er udgiften inkl. jordforsyning 78,5 mio. kr. mod det oprindelige budget på 67,9 mio. kr.

 

Brugerfinansieret del

Den brugerfinansierede del udviser et overskud på 7,2 mio. kr., hvor der i det oprindelige budget var forudsat et overskud på 6,3 mio. kr.

 

Det samlede resultat

Det samlede resultat af den kommunale virksomhed udviser et overskud på 25,6 mio. kr. sammenlignet med det oprindeligt budgetterede underskud på 3,5 mio. kr.

Der er budgetmæssigt overført 10 mio. kr. mere til 2018 i forhold til overførslen til 2017 på anlægssiden, hvilket har haft en positiv indvirkning på årets resultat. 

 

 

Likviditet

Afdrag på lån (81,5 mio. kr.) er 49,3 mio. kr. højere end forudsat i det oprindelige budget, hvilket kan henføres til førtidig indfrielse af lån udstedt af Arbejdsmarkedets Feriefond med hovedstol på 50 mio. kr.

Øvrige balanceforskydninger afviger med 19,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige og det korrigerede budget.

 

Det samlede resultat af drift og anlæg med tillæg af træk på kreditter og lån minus afdrag på lån samt de øvrige balanceforskydninger medfører et træk på kassen på 47,3 mio. kr. imod et oprindeligt budgetteret træk på kassen på 8,2 mio. kr. og et træk i henhold til korrigeret budget på 190,1 mio. kr. 

 

Finansieringsoversigt:

(mio. kr.)

Regnskab

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

96,9

58,1

3,7

Resultat af anlægsvirksomhed/jordforsyning

-78,5

-67,9

-149,1

Resultat af det skattefinansierede område

18,4

-9,9

-145,5

Drift

7,2

6,3

6,5

Anlæg

0,0

0,0

-2,9

Resultat af det brugerfinansierede område

7,2

6,3

3,6

Samlet resultat

25,6

-3,5

-141,9

Øvrige poster

 

 

 

Optagelse af lån

25,0

23,8

61,5

Afdrag på lån

-81,5

-32,2

-113,6

Øvrige balanceforskydninger

-16,4

3,8

3,8

Øvrige poster i alt

-72,9

-4,6

-48,3

 

 

 

 

Kasseforskydning (+ = forøgelse)

-47,3

-8,2

-190,1

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Regnskab 2017, årsberetning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Afrapportering af status for nøgletal i henhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"

00.01.00P05-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

29

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I henhold til ”politik for styring af kommunens finansielle dispositioner” skal status for politikkens nøgletal afrapporteres til Økonomi- og Planudvalget i forbindelse med den løbende økonomirapportering.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller,  

·         at afrapporteringen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

·         Låneporteføljens sammensætning

·         Obligationsporteføljen

 

Nøgletal til risikostyring:

Politikken indeholder en række nøgletal som anvendes til styring af henholdsvis aktivsiden (likviditeten) og passivsiden (gælden). Status for de enkelte nøgletal - i forhold til de vedtagne rammer - markeres i kolonnen ”status” med henholdsvis en grøn, gul eller rød farve. Den grønne farve illustrerer, at status for nøgletallet befinder sig indenfor den vedtagne ramme, den gule farve at status befinder sig på grænsen for rammen, og den røde farve at status for nøgletallet ligger udenfor rammen.

 

Alle markeringer er grønne.

 

Økonomiske konsekvenser

Låneporteføljens sammensætning:

I afrapporteringen indgår en oversigt over låneporteføljens sammensætning inklusive finansielle leasingkontrakter. Restgælden af porteføljen udgjorde pr. 6. april 2018            209,8 mio. kr.

 

Det skal bemærkes, at lån til finansiering af ældre- og handicapboliger samt indekserede lån ikke indgår i porteføljen som afrapporteringen omhandler. Disse lån er ydet på særlige lånevilkår, hvilket betyder at der i henhold til politikken ikke beregnes nøgletal på lånene.

 

Status for renteswaps pr. 29. marts 2018:

Regionskommunen har 2 renteswaps i DKK, begge indgået med Nordea.

Et renteswap er en aftale mellem to parter (her BRK og Nordea) om så at sige at bytte rentebetalinger i en periode.

 

De 2 swaps er etableret i forbindelse med omlægning af lån fra variabel rente til fast rente.

Årsagen til, at lånene ikke er blevet optaget til fast rente fra starten af, er at det rentemæssigt er mere fordelagtigt at optage et variabelt forrentet lån og derefter omlægge det til fast rente via en swap.

 

Renteswaps kan ophæves i den aftalte renteperiode. Hensigten med Regionskommunens 2 swaps er, at de skal beholdes indtil udløb. 

 

Oversigt over indgåede swaps:

 

Indgåelsesdato/udløb  Valuta          Opr. lån i DKK                 

 

15.06.2009 / 22.06.2019       DKK                9,2 mio.   

12.06.2012 / 30.04.2037   DKK                 11,3 mio.

 

                                           

De 2 renteswaps har en markedsværdi. Markedsværdien udtrykker gevinsten/tabet hvis Regionskommunen på opgørelsesdagen havde ophævet de indgåede swaps.

 

Pr. 29. marts 2018 var markedsværdien:

 

 - 1,1 mio. kr. i bankens favør    (31. oktober 2017: - 1,3 mio.)

 

Ved indgåelse af de 2 swaps har Regionskommunen forpligtet sig til at betale en fast rente til Nordea indtil udløb af de 2 swaps. Nordea betaler til gengæld variabel rente af swappen til Regionskommunen.

Ændringen i markedsværdien skyldes en stigning i markedsrenten, som bevirker at Nordeas kalkulerede rentegevinst i restløbetiden er formindsket siden forrige afrapportering (forskellen mellem den faste rente, som de modtager, og den variable markedsrente, som de betaler). Hvis Regionskommunen ophæver de 2 swaps før udløb, skal Nordea kompenseres for rentetabet ved indbetaling af markedsværdien.

 

Det skal understreges, at markedsværdiens størrelse er uden betydning for Regionskommunen, idet hensigten fra start af har været at beholde de 2 swaps i den aftalte periode. Ved udløb af de 2 swaps er markedsværdien 0 kr. 

 

 

Placeringssiden:

Markedsværdien af placeringen i Danske Invest pr. 31. marts 2018: 256,8 mio. kr.

 

Status for placeringen i obligationer via Danske Invest:

 

Afkast for 2017:                                                   2,51% 

Afkast for perioden 1. januar – 31. marts 2018:        0,03%

 

Alternativet til placeringen i Danske Invest kunne være placering på konto i banken.

 

Rentesatserne i banken (som har været gældende siden 2017) ser pt. således ud:

 

Indestående (fra 20 - 60 mio. kr.):                                 - 0,45% p.a.

Indestående (over 60 mio. kr.):                                      - 0,65% p.a.

 

Træk på kreditten:                                                           0,45% p.a.

 

Afkastet af placeringen i Danske Invest i 2017og 2018 har dermed været bedre end alternativet ”kontant placering i banken”.

 

I henhold til ”Politik for styring af Bornholms Regionskommunes finansielle dispositioner” må maksimum 80 % af Regionskommunens overskudslikviditet anbringes i investeringsforeninger”.

Overskudslikviditeten er anslået til 280 mio. kr., hvilket bevirker, at der i henhold til politikken må placeres for op til 224 mio. kr. i investeringsforeninger. 

Med nuværende placering i Danske Invest på 256,8 mio. kr. er der dermed placeret for 32,8 mio. kr. for meget i Danske Invest i forhold til ovennævnte 80% regel. Det anbefales at der dispenseres for 80% reglen denne gang og at placeringens størrelse tages op igen i forbindelse med næste afrapportering. 

 

Banken anser nuværende placering i Danske Invest som fornuftig på kort sigt, ud fra et afkastningsmæssigt synspunkt.

 

Prognose for afkastet det kommende år af beholdningen i Danske Invest:

 

Hvis renteniveauet er uændret det kommende år, vil afkastet blive:     0,34%

 

Hvis renteniveauet falder 1,0% i morgen og bliver der:                                              1,55%

 

Hvis renteniveauet stiger 1,0% i morgen og bliver der:                                           - 2,14%

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Afrapportering (PDF)

2.
Rentemarkedet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Opførelse af 30 nye almene ungdomsboliger, Skema A

03.02.12S55-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

30

 

Hvem beslutter

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen har tidligere godkendt Skema A for 18 nye ungdomsboliger. Efter Bo42 har afholdt licitation for projektet har det vist sig, at de indkomne tilbud er for høje i forhold til det afsatte rammebeløb, og Bo42 har derfor udvidet projektet til at omfatte 30 nye ungdomsboliger med et lidt større boligareal end tidligere. Kommunalbestyrelsen skal godkende det nye Skema A.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    Kommunalbestyrelsen godkender Skema A vedrørende opførelse af 30 nye almene ungdomsboliger i Rønne

b)    Kommunalbestyrelsen godkender optagelse af realkreditlån med kommunegaranti i projektet

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Sagen vedrører kommunal støtte til opførelse af 30 nye almene ungdomsboliger i Rønne. Projektet opføres af Bo42.

 

Kommunalbestyrelsen har den 26. januar 2017 behandlet Skema A for det oprindelige projekt på 18 boliger og den 29. juni 2017 behandlet Skema A igen for et tilrettet projekt. Efter Bo42 har afholdt licitation for projektet har det vist sig, at de indkomne tilbud er for høje i forhold til det afsatte rammebeløb, og Bo42 har derfor udvidet projektet til at omfatte 30 nye ungdomsboliger med et lidt større boligareal end tidligere. Hvor boligarealet før var på 32 m², er det nu på 37 m², idet en hems nu medregnes i boligarealet. Der er stadig tale om selvstændige boliger med eget køkken og bad/toilet.

 

Dagsordenspunktet fra kommunalbestyrelsens møde den 29. juni 2017 er vedhæftet til orientering.

 

Projektet har en anskaffelsessum på 26 mio. kr. svarende til lidt under rammebeløbet for 2018 på 23.610 pr. m² (inkl. energitillæg på 1.010 kr. pr. m²) og med en månedlig leje på 2.592 kr. pr. lejemål.

 

Økonomiske konsekvenser

Anlægsudgifter i alt                                                                                                    26.000.000 kr.

 

Finansiering:

Realkreditforeningslån 88 %                                                                                    -22.880.000 kr.

Kommunal finansiering (grundkapital 10 %)                                                             -2.600.000 kr.

Beboerindskud 2 %                                                                                                        -520.000 kr.

I alt                                                                                                                       -26.000.000 kr.

 

Det bemærkes, at den samlede anlægsudgift er på 26 mio. kr. og ligger lidt under det fastsatte maksimumsbeløb for støttet boligbyggeri, der pr. den 1. januar 2018 for ungdomsboliger udgør i alt 23.610 kr. pr. m² kr. inkl. et energitillæg på 1.010 kr. pr. m².  

 

Det bemærkes endvidere, at den kommunale finansiering af grundkapitalen er 1.263.700 kr. større end i Skema A for det oprindelige projekt, som kommunalbestyrelsen godkendte den 29. juni 2017, ligesom den kommunale garanti ydes til et tilsvarende større realkreditlån.

 

Optagelse af støttede realkreditlån på kr. 22.880.000 kræver godkendelse af kommunen og kommunal garantistillelse for den del af lånet, som får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1580 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3 stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning/låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v. ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Kommunens grundkapitaltilskud på 2.600.000 kr. er en éngangsudgift.

 

Udgiften på 2.600.000 kr. til kommunens grundkapitaltilskud finansieres af det i 2017 afsatte budget på 3 mio. kr. til grundkapital i boliger. Budgetbeløbet indstilles overført til 2018 i sagen om budgetoverførsler fra 2017 til 2018.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Skema A, ungdomsboliger i Rønne (PDF)

2.
18 nye ungdomsboliger – tilrettet projekt (DOCX)

3.
Nyt skema A vedr. 18 nye almene ungdomsboliger i Rønne (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Opførelse af 30 nye almene ungdomsboliger, skema B

03.02.12S55-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

31

 

Hvem beslutter

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Bo42 anmoder om, at kommunalbestyrelsen godkender skema B vedrørende opførelse af 30 nye almene ungdomsboliger i Rønne.

Kommunalbestyrelsen har forud for dette punkt behandlet skema A vedrørende samme byggeri.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    Kommunalbestyrelsen godkender Skema B vedrørende opførelse af 30 nye almene ungdomsboliger i Rønne

b)    Kommunalbestyrelsen godkender optagelse af realkreditforeningslån på kr. 22.440.000 med kommunegaranti

c)    Der gives bevilling til den kommunale grundkapital jf. skema B på 2.550.000 kr. finansieret af det i budgettet afsatte budgetbeløb til formålet

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Sagen vedrører kommunal støtte til opførelse af 30 nye almene ungdomsboliger i Rønne. Projektet opføres af Bo42.

 

Kommunalbestyrelsen har forud for dette punkt behandlet skema A vedrørende samme byggeri.

 

Da der er tale om et ændret projekt, hvor licitationen allerede er afholdt, er det muligt at foretage behandling af Skema B straks efter Skema A. Det er dog ikke muligt at indtaste oplysningerne i Skema B, før kommunalbestyrelsen har godkendt Skema A, og der er derfor til orientering vedlagt en håndudfyldt udgave af Skema B, som vil blive udfyldt korrekt i Landsbyggefondens it system og myndighedsgodkendt efter kommunalbestyrelsens behandling.

 

De beløb, der fremgår af vedhæftede Skema B, er indsat på baggrund af de tilbud, der indkom ved licitationen af 18 ungdomsboliger og Bo42s efterfølgende forhandlinger med tilbudsgiverne i forbindelse med udvidelsen af projektet.

 

Den samlede anskaffelsessum udgør i Skema B 25,5 mio. kr., og er således 0,5 mio. kr. mindre end forudsat i Skema A. Det svarer til 22.973 pr. m² inkl. energitillæg og er lidt mindre end det maksimale rammebeløb på 23.610 kr. pr. m². Den månedlige leje vil udgøre 2.550 kr. pr. lejemål. 

Økonomiske konsekvenser

 

 

Skema A

 

Skema B

Anlægsudgifter i alt

26.000.000 kr.

 

25.500.000 kr.

 

 

 

 

Finansiering

Skema A

 

Skema B

Realkreditforeningslån 88 %

22.880.000 kr.

 

22.440.000 kr.

Kommunal finansiering (grundkapital 10 %)

2.600.000 kr.

 

2.550.000 kr.

Beboerindskud 2 %

520.000 kr.

 

510.000 kr.

I alt

26.000.000 kr.

 

25.500.000 kr.

 

Det bemærkes, at den samlede anlægsudgift efter skema B er på 25,5 mio. kr. og fortsat ligger lidt under det fastsatte maksimumsbeløb for støttet boligbyggeri, der pr. den 1. januar 2018 for ungdomsboliger udgør i alt 23.610 kr. pr. m² inkl. et energitillæg på 1.010 kr. pr. m².  

 

Optagelse af støttede realkreditlån på kr. 22.440.000 kræver godkendelse af kommunen og kommunal garantistillelse for den del af lånet, som får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1580 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3 stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning/låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v. ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Kommunens grundkapitaltilskud på 2.550.000 kr. er en éngangsudgift.

 

Udgiften på 2.550.000 kr. til kommunens grundkapitaltilskud finansieres af det i 2017 afsatte budget på 3 mio. kr. til grundkapital i boliger. Budgetbeløbet indstilles overført til 2018 i sagen om budgetoverførsler fra 2017 til 2018.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. april 2018

1.
Skema B, ungdomsboliger i Rønne (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Godkendelse af Skema A, B og C - delegation til administrationen

03.02.12A26-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

32

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Af hensyn til en smidigere sagsgang ved godkendelse af Skema A, B og C i forbindelse med opførelse og renovering af almene boliger, foreslås det at bemyndige administrationen til at godkende Skema B og C, når anskaffelsessummen ikke overstiger den i Skema A godkendte anskaffelsessum.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    Kommunalbestyrelsen bemyndiger administrationen til at godkende Skema B og Skema C i forbindelse med almennyttigt boligbyggeri, når anskaffelsessummen ikke overstiger den i Skema A godkendte anskaffelsessum.

b)    Kommunalbestyrelsen orienteres, når der er sket administrativ godkendelse af Skema B og Skema C.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Når almennyttige boligselskaber skal opføre eller renovere boliger, skal kommunalbestyrelsen godkende anskaffelsessummen mv. i de såkaldte Skema A (inden licitation/udbud), Skema B (efter licitation/udbud med inden opførelse) og Skema C (efter byggeriet er afsluttet og byggeregnskabet er udarbejdet).

 

Det er et lovkrav, at som minimum Skema A behandles af økonomiudvalg og kommunalbestyrelse, da kommunen ved at godkende byggeriet samtidig godkender en kommunegaranti til en del af realkreditfinansieringen samt stiller en grundkapital til rådighed.

 

Hidtil er Skema A, B og C alle blevet behandlet på kommunalbestyrelsens møder. For at yde en bedre service og smidigere sagsgang i forhold til de bornholmske boligselskaber foreslås det, at administrationen fremover bemyndiges til at godkende Skema B og C, såfremt anskaffelsessummen ikke overstiger den i Skema A godkendte anskaffelsessum. Kommunalbestyrelsen orienteres om godkendelsen på et efterfølgende møde.

 

Hvis anskaffelsessummen overstiger den i Skema A godkendte anskaffelsessum vil det medføre øgede forpligtelser for kommunen i form af en forholdsmæssig større kommunegaranti for realkreditlån og grundkapital. Sådanne øgede forpligtelser kræver fortsat kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Fremover vil kommunalbestyrelsen således alene behandle Skema A, inden byggeprojektet igangsættes, for så vidt angår sager hvor det oprindeligt forudsatte budget kan overholdes.

Det bemærkes i øvrigt, at godkendelse af Skema A for fremtiden som udgangspunkt vil blive behandlet som et lukket punkt af hensyn til at skabe øget konkurrence ved den efterfølgende licitation/udbud, hvor tilbuddene erfaringsmæssigt ligger meget tæt op ad den godkendte anskaffelsessum.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 33  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

33

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Orientering givet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 34  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-04-2018

34

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. april 2018:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: salg af ejendom


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: salg af ejendom


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt: salg af grund