Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
21-11-2018 kl. 15:30
mødelokale A, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Dialogmøde vedr. budget 2019 - Center for Økonomi, IT og Personale
  åbent 3 Dialogmøde vedr. budget 2019 - Center for Erhverv, Byg og Sekretariat
  åbent 4 Strategi for kommuneplanen - drøftelse og valg af temaer
  åbent 5 Anmodning om planlægning for en udvidelse af Vibegårdscentret
  åbent 6 Anlægsbevillinger til Områdefornyelse i Allinge
  åbent 7 Lokalplanforslag og kommuneplantillæg for Nexø Mole
  åbent 8 Byfornyelsesprogram for Nexø områdefornyelse
  åbent 9 Anlægsbevilling til områdefornyelse i Nexø
  åbent 10 Byfornyelsesprogram for Aakirkeby områdefornyelse
  åbent 11 Anlægsbevilling til områdefornyelse Aakirkeby
  åbent 12 Projekt Strategisk udvikling af Rønne
  åbent 13 Endelig placering af de enkelte centre på Snorrebakken og forslag til placering af den resterende administration
  åbent 14 Fornyet samarbejdsaftale mellem Bornholms Regionskommune og Christiansø Administration
  åbent 15 Rådgivning i forhold til udvikling af nye boligområder på Bornholm
  åbent 16 Indfrielse af jordrente lån
  åbent 17 Godkendelse af regnskab 2017 samt budget 2019 for de kommunale almene pleje- og handicapboliger
  åbent 18 Godkendelse af låneoptagelse og kommunegaranti (DVB Parken, afd. 5, Kystparken)
  åbent 19 Jobboligordning - orientering
  åbent 20 Trivselsmåling 2018, resultat
  åbent 21 Likviditetsoversigter 31. oktober 2018
  åbent 22 Orientering om høringssvar for Nord Stream 2 - Nordlig rute - VVM
  åbent 23 Udkast til boligpolitik for Bornholms Regionskommune
  åbent 24 World Craft Region - Status og videreudvikling
  åbent 25 Forsøg med integration af udenlandsk arbejdskraft på Bornholm
  åbent 26 Bopælspligten på Bornholm - ultimo oktober 2018
  åbent 27 Partnerskabsaftale med Multihuset i Østerlars
  åbent 28 Procesplan for råd på idrætsområdet
  åbent 29 Fremtidig arbejdsform for Idrættens Videns- og Kompetenceråd
  åbent 30 Anlægsbevilling til Bornholms Idræts- og Kulturcenter
  åbent 31 Godkendelse af vedtægtsændring - Bornholms Teater
  åbent 32 Forlængelse af kontrakter i beredskabet
  åbent 33 Udfordringsret – Fleksibel anvendelse af boliger på psykiatri- og handicapområdet.
  åbent 34 Orientering fra formanden
  åbent 35 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt. Drift
  lukket 102 Lukket punkt
  lukket 103 Lukket punkt
  lukket 104 Lukket punkt
  lukket 105 Lukket punkt
  lukket 106 Lukket punkt
  lukket 107 Lukket punkt. Anlægsbevilling
  lukket 108 Lukket punkt
  lukket 109 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

1

 

 

Fraværende

Leif Olsen mødte kl. 16.24.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Winni Grosbøll blev erklæret inhabil under behandling af lukket punkt 105.

Tillægsdagsordenen blev godkendt.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Dialogmøde vedr. budget 2019 - Center for Økonomi, IT og Personale

00.30.02G01-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Som led i budgetprocessen holdes der dialogmøder mellem udvalg og centre med det formål bl.a. at drøfte forståelsen af og realiseringen af det godkendte budget for 2019 eller andre relevante emner.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at dialogen tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Der er indgået budgetforlig for 2019 – 2022. På den baggrund holder Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget dialogmøde med ledelses- og medarbejderrepræsentanter i Center for Økonomi, IT og Personale.

Formålet med dialogmødet er, at udvalget kan uddybe de politiske beslutninger i budgetforliget, med mulighed for at repræsentanterne for centret kan stille opklarende spørgsmål hertil. Fokus er både på de økonomiske forhold (op- og nedprioriteringer) og på de konkrete mål for arbejdet i 2019.

Med afsæt i dialogen om budgetforliget som politisk retning og ramme for arbejdet i 2019 og overslagsårene, indledes dialog om hvorledes budgetforliget mest hensigtsmæssigt føres ud i praksis. 

 

Fra Center for Økonomi, IT og Personale deltager følgende medlemmer af CenterMED-udvalget: Stine Hansen, Michael Mogensen, Dorthe Sobczyk, Claus Munk, Jesper Tranberg og Henrik Marckmann Hansen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Dialogmøde vedr. budget 2019 - Center for Erhverv, Byg og Sekretariat

00.30.02G01-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Som led i budgetprocessen holdes der dialogmøder mellem udvalg og centre med det formål bl.a. at drøfte forståelsen af og realiseringen af det godkendte budget for 2019 eller andre relevante emner.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at dialogen tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Der er indgået budgetforlig for 2019 – 2022. På den baggrund holder Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget dialogmøde med ledelses- og medarbejderrepræsentanter i Center for Erhverv, Byg og Sekretariat.

Formålet med dialogmødet er, at udvalget kan uddybe de politiske beslutninger i budgetforliget, med mulighed for at repræsentanterne for centret kan stille opklarende spørgsmål hertil. Fokus er både på de økonomiske forhold (op- og nedprioriteringer) og på de konkrete mål for arbejdet i 2019.

Med afsæt i dialogen om budgetforliget som politisk retning og ramme for arbejdet i 2019 og overslagsårene, indledes dialog om hvorledes budgetforliget mest hensigtsmæssigt føres ud i praksis. 

 

Fra Center for Erhverv, Byg og Sekretariat deltager følgende medlemmer af CenterMED-udvalget: Claus Munk, Erik Schjeldal, Charlotte Mattsson, Nicolai Munk Petersen, Lisbeth Seremet Kofoed og Rasmus Steen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Strategi for kommuneplanen - drøftelse og valg af temaer

01.02.03G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en strategi for kommuneplanen inden udgangen af 2019. Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget skal drøfte temaer og vælge, hvad de vil arbejde med i strategien for kommuneplanen. Tidsplanen og den politiske proces drøftes og fastlægges.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at de foreslåede temaer drøftes

b) at der sker en udvælgelse af de tre temaer, der skal medtages i arbejdet med strategien for kommuneplanen

                      1. Udviklingsområder i kystnærhedszonen

                      2. Bymønster

                      3. Turisme og Friluftsliv

c) at tidsplanen og den politiske proces godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Tema 1 og 3 godkendt. Desuden ønskes et nyt tema 2 vedr. natur, miljø og klimatilpasning. Flg. udvalg involveres: Tema 1 sendes i NMU og ØPEU, tema 2 sendes til NMU og ØPEU og tema 3 sendes i JUFU og ØPEU.

Tidsplanen i punkt c) godkendes.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal lave en strategi for kommuneplanen inden udgangen af 2. valgår. Det betyder, at strategien skal være vedtaget i 2019. Det er i strategien for kommuneplanen, at den overordnede politiske retning sættes for planarbejdet.

Kommunalbestyrelsen har allerede formuleret en vision med seks visionsspor og en række mål. Strategien for kommuneplanen skal tage de planstrategiske emner og mål op og konkretisere, hvor og hvad vi vil satse på de næste 12 år.

Tidligere har strategien heddet Bornholms Udviklingsstrategi og konceptet var, at skrive flere strategier sammen i ét overordnet dokument. Med ændringerne på erhvervsfremmeområdet er forudsætningerne for det koncept smuldret. Strategien for kommuneplanen lægges nu ind i et hierarki på linje med andre strategier, som alle skal tale op i visionerne. Strategien for kommuneplanen har et emnemæssigt fællesskab med flere politikker og strategier. Strategien for kommuneplanen skal derfor handle om, hvordan disse politikker og strategier løftes videre i kommuneplanen. Se bilag 1.

Første led i udarbejdelsen af strategien for kommuneplanen er at vælge temaer. I bilag 2 ses en liste over temaer, som er relevante dels for strategien og dels for revisionen af kommuneplanen. Der er en kort beskrivelse af, hvad temaet handler om og hvilke spørgsmål, forvaltningen mener er centrale. Forvaltningen indstiller 3 temaer, som er relevante og aktuelle i forhold til strategien for kommuneplan 2020. Det er hhv. Udviklingsområder i kystnærhedszonen, Bymønster samt Turisme og Friluftsliv. Flere temaer har været drøftet i styregruppen. Fx sommerhusområder i kystnærhedszonen, men da der ikke er en melding fra Erhvervsstyrelsen om, at der bliver åbnet for ansøgninger, foreslår styregruppen, at temaet tages op som tillæg til strategien, hvis der kommer en ansøgningsrunde. Andre temaer, som styregruppen har sorteret fra eller kombineret var: Det åbne land/Den Grønne Bølge som mest handlede om rekreative stier og friluftsliv og derfor blev kombineret ind under Turisme, Bright Green Island som blev droppet fordi der arbejdes så intenst med det i en særskilt proces, Erhvervsudvikling som mest handlede om kapacitet og evt udlæg og derfor blev en lille del af temaet om bymønsteret. ØEPU vil have mulighed for at pege på andre temaer. Fx kunne et potentielt tema, som ikke rummes i de indstillede temaer, være ’sikring af drikkevandet’.

 

Strategien for kommuneplanen er et politisk dokument. De politiske drøftelser og beslutninger er afgørende for, at vi alle er enige om, i hvilken retning vi arbejder. Forvaltningen lægger derfor op til en ret omfattende politisk proces, som faciliteres af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Hvert af temaerne har nogle udfordringer og centrale spørgsmål. Disse sendes til drøftelse i relevante fagudvalg. Fagudvalgene returnerer deres input til ØEPU som samler materialet sammen og er vært for et temamøde for kommunalbestyrelsen, hvor målet er, at der tages stilling til udfordringerne og løsningsmuligheder for hvert af temaerne. Temamøde foreslås den 28/2 kl. 15-17.30 forud for det ordinære møde i Kommunalbestyrelsen.

Herefter udarbejdes strategien med den efterfølgende formelle proces. Se oplægget til tids- og procesplan.

I høringsperioden skal der skabes offentlig debat om strategien og hvilken betydning den konkret kan få for det bornholmske samfund.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Planloven

§23a Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen.

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. november 2018

1.
Notat om ændring af BUS (PDF)

2.
Planstrategiske emner (PDF)

3.
Proces- og tidsplan (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Anmodning om planlægning for en udvidelse af Vibegårdscentret

01.02.05P21-0469

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Bornholms Regionskommune har 5. oktober 2018 modtaget anmodning fra TK Development A/S om at igangsætte kommune- og lokalplanlægning, så der kan etableres en ny stor udvalgsvarebutik på op til 3000m2 i forbindelse med en udvidelse af Vibegårdscentret i Rønne. Butikken har et koncept, der ikke kan indpasses i en bymidte. En lovændring i 2017 har gjort den ønskede planlægning mulig.

På baggrund af ovenstående henvendelse har Salling Group A/S, som ejer Netto-kæden, efterfølgende ønsket, at plangrundlaget for den eksisterende Netto i Vibegårdscentret også bliver ændret, så denne dagligvarebutiks areal kan øges fra de nuværende 1000 m2 til 1500 m2.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at der i en fire ugers periode indkaldes ideer og forslag fra offentligheden med henblik på udvidelse af plangrundlaget for Vibegårdscentret, så der kan etableres en udvalgsvarebutik med et koncept, der ikke kan indpasses i Rønnes bymidte.

b) at der ikke igangsættes proces for en udvidelse af butiksarealet for dagligvarer i Vibegårdscentret.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstilling a) og b) godkendt.

Leif Olsen og Morten Riis kan ikke medvirke til indstilling a).

Linda Kofoed Persson, Søren Schou og Kirstine van Sabben kan ikke medvirke til indstilling b).

 

Sagsfremstilling

I 2017 ændrede Folketinget planlovens regler om planlægning for detailhandel. Der blev da genindført mulighed for at kommunerne under visse forudsætninger kunne udlægge et aflastningsområde for butikker, hvis koncept og størrelse ikke kan indpasses i en eksisterende bymidte. Udgangspunktet for lovbestemmelsen er at give mulighed for store udvalgsvarebutikker. Aflastningsområder kan derimod ikke udlægges til en enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker, men kan dog godt omfatte sådanne butikker.

Dagligvarerer varer, der forbruges samtidig med, at de bruges (dvs. kortvarige forbrugsgoder). Dagligvarer er fx madvarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler.

Udvalgsvarerer varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter nedslidning over en længere periode (dvs. langvarige forbrugsgoder).

På baggrund af lovændringen har TK Development henvendt sig til Bornholms Regionskommune med anmodning om, at Vibegårdscentret bliver udvidet, så der bliver mulighed for at opføre en ny udvalgsvarebutik på op til 3000 m2. Den pågældende butikskæde har både internethandel og fysiske butikker. TK Development beskriver, at kæden har mange nethandlende kunder fra Bornholm. Endvidere er det anført, at kæden forhandler et meget bredt varesortiment, herunder pladskrævende varegrupper. Dette forudsætter et butiksareal af en betydelig størrelse. Endvidere forventes det, at en del kunder vil være bilister med varetrailere. Disse forhold udelukker, at butikken kan placeres i en bymidte.

For at kunne udlægge et aflastningsområde er det et lovkrav, at kommunen skal redegøre for det kundeunderlag, som etablering af nye butikker i aflastningsom­rådet baseres på, samt det opland, som aflastningsom­rådet henvender sig til. Herudover skal der gives en vurdering af -

1)   hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne,

2)   hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne, samt

3)   hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommu­ner.

Planlægning for den ønskede udvalgsvarebutik forudsætter, at Vibegårdscenterets nuværende status som lokalcenter ændres til aflastningscenter, idet lokalcentre i henhold til loven ikke må have mere butiksareal end 3000 m2, hvilket svarer til det samlede butiksareal i Vibegårdscentret nu. For aflastningscentre fastlægger loven ingen bestemt grænse for det maksimale butiksareal.

I forhold til en udvidelse af Vibegårdscentret fra lokalcenter til aflastningscenter er det de fysiske rammer i området, som vil sætte begrænsningen på det samlede butiksareal. TK Development har forudsat, at de tilstødende ubebyggede arealer bliver anvendt til udvidelsen af Vibegårdscentret. Det drejer sig om et privatejet areal på ca. 3700 m2 (matr. nr. 22la, 22lb og 22iæ Knudsker) samt ca. 3200 m2 af matr. nr. 22a Knudsker, der ejes af Bornholms Regionskommune. TK Development har indgået betinget købsaftale om det privatejede areal.  Det kommunalt ejede areal forudsættes udbudt til salg i overensstemmelse med de gældende regler om offentligt udbud af kommunalt ejede ejendomme, (jf. et efterfølgende lukket dagsordenspunkt).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vibegårdscentret er omfattet af lokalplan nr. 56, som dækker det areal, der er vist med sort afgrænsning.

Den ønskede udvidelse af planområdet er vist med gul markering.

Der er tale om et ubebygget landzoneareal, som i kommuneplanen er udlagt til boligformål.

 

 
 

 

 

 

 

 

 


Salling Group A/S, som ejer Netto-kæden, har på baggrund af planlægningsønsket om ovennævnte udvalgsvarebutik på 3000 m2 også ønsket at få ændret plangrundlaget for den eksisterende Netto-butik i Vibegårdscentret. De ønsker at udvide Netto-butikken fra den nuværende størrelse på 1000 m2 til en fremtidig størrelse på 1500 m2. Dette forudsætter ligeledes en ændring af kommuneplanen og en ny lokalplan. Planprocessen for en sådan ændring kan i princippet integreres med planprocessen for den ønskede 3000 m2 udvalgsvarebutik, sådan at de to processer finder sted i samme forløb. Center for Erhverv, Byg og Strategi vurderer imidlertid, at der er væsentlige forskelle på de to planlægningsønsker:

a.    Planlægningsønsket for en udvalgsvarebutik på 3000 m2 handler om et koncept for en butikstype, som ikke kan indpasses i bymidten, og som der i forvejen ikke findes på Bornholm. Den nylige ændring af planloven er udtrykkeligt tiltænkt en sådan situation.

b.    Det andet planlægningsønske om udvidelse af den eksisterende dagligvarebutik fra 1000 m2 til 1500 m2 er derimod ikke afhængigt af en placering i et aflastningscenter. Lovændringen udelukker dog som udgangspunkt ikke den ønskede planændring. En yderligere udvidelse af arealer til dagligvarehandel uden for Rønnes bymidte bør dog ses i sammenhæng med de senere års udflytning af funktioner fra bymidten. En udflytning som har haft negative konsekvenser for livet i bymidten. Således er der for nylig etableret to dagligvarebutikker ved Almindings Runddel. Begge butikker, som hver har en størrelse på 1000 m2, er gjort mulige gennem kommune- og lokalplanlægning i henholdsvis 2015 og 2016. Endvidere har den netop gennemførte udflytning af Gymnasiet og VUC fra Rønne bymidte til Campus reduceret hverdagslivet i bymidten.

Planprocessen

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at igangsætte en proces for en ændring af Vibegårdscentrets plangrundlag, skal der som første lovbestemte fase indkaldes ideer og forslag fra offentligheden, idet der er tale om en ikke-ubetydelig ændring af kommuneplanen. Varigheden af denne fase er ikke lovbestemt, Center for Erhverv, Byg og Strategi foreslår fire uger. Når denne fase er overstået, vil der kunne træffes politisk beslutning om udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg samt tilhørende forslag til lokalplan. Disse planforslag vil skulle sendes i offentlig høring i minimum otte uger, inden de vil kunne vedtages endeligt. En mere detaljeret tids- og procesplan er tilknyttet dette dagsordenspunkt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. november 2018

1.
LP 056 for Vibegårdscentret (PDF)

2.
Tids- og procesplan for udvidelse af Vibegårdscentret (DOCX)

3.
Nettos anmodning om nyt plangrundlag (MSG)

4.
TK Developments henvendelse, anonymiseret (PDF)

5.
Lokalplan 083 (Lidl v. Almindings Runddel) (PDF)

6.
Lokalplan nr 087 (Rema v. Almindings Runddel) (PDF)

7.
Notat vedr. udlæg af aflastningsområder for detailhandel (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Anlægsbevillinger til Områdefornyelse i Allinge

01.11.00P20-0033

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På baggrund af en ansøgning fra Bornholms Regionskommune, har Realdania besluttet at bevilge 5,0 mio. kr. til kystpromenaden og en række havnenære opholdsrum i Allinge. Formålet er at styrke Allinge i byens tre sæsoner ved at integrere byen, havnen og naturen langs kysten. Tilskuddet fra Realdania skal medfinansieres med 1:1, hvilket sker ved at knytte tilskuddet til områdefornyelsen i Allinge.

Der skal derudover gives bevilling på 0,6 mio. kr. til etablering af et galleri/værksted på Møllenæs – et demoprojekt, som forventes videresolgt.

På den baggrund søger Center for Erhverv, Byg og Sekretariat om forhøjelse af anlægsbevillingerne til områdefornyelse i Allinge.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)      at anlægsbevillingen til områdefornyelse i Allinge forhøjes med 5,6 mio. kr. (udgifter), således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 14,6 mio. kr.,

b)      at anlægsbevillingen til tilskud mv. forhøjes med -5,6 mio. kr., (indtægter), således at den samlede anlægsbevilling til tilskud og salgsindtægter til projektet herefter udgør -8,6 mio. kr.,

c)      at der afsættes rådighedsbeløb til projektet som anført i økonomiafsnittet, tabel 4,

d)      at der søges om yderligere tilskud fra private fonde og evt. EU-puljer til realisering af projekterne i den udvidede projektbeskrivelse. Hvis tilsagn imødekommes, fremlægges sagen på ny, og

e)      at det godkendes, at kommunen yder udlæg for foreninger og mindre private investorer for op til 1,0 mio. kr. inkl. moms.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Ifølge byfornyelsesloven skal der udarbejdes et byfornyelsesprogram for områdefornyelsen, inden anlægsarbejderne igangsættes. Byfornyelsesprogrammet blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017. ”Den strategiske Helhedsplan for Folkemødet og Allinge” (vedtaget af kommunalbestyrelsen 22. december 2016) dannede baggrund for programmets indhold. Den 4. april 2018 godkendte ministeriet byfornyelsesprogrammet for Allinge by.

Den 23. februar 2017 meddelte kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling til projektet på 0,4 mio. kr. til programudarbejdelse og projektering, og den 21. september 2017 blev bevillingen forhøjet til 9,0 mio. kr., således at anlægsarbejder for de to politisk prioriterede delområder Cirkuspladsen samt Kyststien og –promenaden kunne igangsættes. Der blev samtidig givet en anlægsbevilling til -3,0 mio. kr. til statstilskud til projektet. Kommunens andel udgør således 6,0 mio. kr.

 

Nedenstående tabel viser hvilke områder i områdefornyelsesprogrammet, der påvirkes af forhøjelsen af anlægsbevillingerne.

Tabel 1:

Beløb i mio. kr.

Byfornyelses-program

Nuværende

anlægs-bevilling

Ansøgt anlægs-bevilling

Ændring/

forhøjelse

Godkendt i KB

29.06.2017

21.09.2017

11.10.2018

Projekt adm.

0,40

0,30

0,30

Projektledelse (Realdania)

0,10

0,10

Stiforbindelser

0,60

0,30

0,30

Kystpromenaden

2,40

1,20

1,31

0,11

Møllenæs

1,80

0,90

1,61

0,71

Kjærnæs og bymolen

4,80

2,40

7,08

4,68

Cirkuspladsen mv.

4,20

2,10

2,10

Kulturelle, sociale aktiviteter

1,80

0,90

0,90

Trafikale foranstaltninger

0,60

0,60

0,60

Lokal forankring

0,40

0,30

0,30

Udgifter i alt

17,00

9,00

14,60

5,60

 

Projektet bliver forhøjet med tilskuddet fra Realdania på 5,0 mio. kr. Herudover afsættes 0,6 mio. kr. til etablering af et galleri/værksted på Møllenæs – et demo-projekt, som forventes videresolgt.

I alt udgør projektet med Realdania 10,6 mio. kr., og benyttes til aktiviteter omkring kystpromenaden og en række havnenære opholdsrum (Kjærnæs, Bymolen og Møllenæs).

Når forhøjelsen af anlægsbevillingerne er godkendt, igangsættes udarbejdelse af et detaljeret projekt, som vil blive forelagt Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget til godkendelse.

 

Udlæg for foreninger og private investorer.

Områdefornyelse i Allinge er et projekt, hvor der er fokus på samarbejdet med de lokale foreninger og private aktører.

På nuværende tidspunkt er der samarbejde med bl.a. Kampeløkke Havn, der som privat havn har deres eget projekt, der stemmer overens med rammerne for den strategiske Helhedsplan for Folkemødet og Allinge (herefter helhedsplanen).

Som projektet skrider frem vil der forhåbentlig komme flere af disse konkrete delprojekter, der ligeledes kommer ind under rammerne for helhedsplanen.

Kendetegnet ved foreninger og mindre private investorer er, at de ikke har likviditet til at lægge ud for de samlede projektudgifter, og da de fleste private fonde kun udbetaler tilskud efter projektet er færdigt, står disse tilskudsmodtagere ofte med en udfordring om mellemfinansiering i projektperioden.

Der ansøges derfor om godkendelse til at yde et samlet udlæg på op til 1,0 mio. kr. inkl. moms, således at foreninger og mindre private investorer kan bidrage til helhedsplanen.

For hvert projekt vil der blive indgået en skriftlig aftale omkring udlæg og vilkår herfor. Der tages transport i tilskuddet fra fondene.

Økonomiske konsekvenser

Områdefornyelsen i Allinge er godkendt under det gamle program for områdefornyelser. I marts 2017 tildelte Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet (nu varetages områdefornyelser af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) en udgiftsramme til områdefornyelse i Allinge på 3,0 mio. kr. Der er krav om kommunal medfinansiering med 2/3, som ikke kan erstattes af eksterne midler, altså private fonde og EU-puljer. De samlede bruttoudgifter til områdefornyelse i Allinge udgør i alt 9,0 mio. kr., heraf skal regionskommunen finansiere 6,0 mio. kr. over fem år, idet staten refunderer 1/3 af udgifterne svarende til 3,0 mio. kr.

Med tilskuddet fra Realdania og salg af demo-hus bliver den samlede ramme til realisering af Helhedsplanen for Folkemødet og Allinge i alt 14,6 mio. kr.

 

De enkelte rådighedsbeløb fordeler sig således over årene:

Tabel 2:

Beløb i mio. kroner

2017*

2018

2019

2020

2021

I alt

Projektudgifter områdefornyelse

0,48

1,66

4,00

2,00

0,86

9,00

Forhøjet

 

 

2,50

3,10

5,60

Projektudgifter i alt

0,48

1,66

6,50

5,10

0,86

14,60

 

 

 

 

 

 

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

-0,55

-1,30

-0,60

-0,55

-3,00

Havnenes driftsbudget

-0,10

-0,20

-0,20

 

 

-0,50

Grønne områder driftsbudget

-0,17

-0,17

-0,16

 

 

-0,50

Strategisk helhedsplan (budget 2017)

-1,70

-1,70

-1,60

 

 

-5,00

Realdania**

 

-2,50 

-2,50

-5,00

Salg af galleri/værksted (demo-projekt)

 

 

 

-0,60

 

-0,60

Finansiering i alt

-1,97

-2,62 

-3,26

-3,70 

-3,05

-14,60

* Udgifter for 2017 udgør reelt forbrug.

** Realdania støtter aktiviteter, der er beliggende på Allinge Havn, jf. regionsplantillæg nr. 7 for de bornholmske havne. Tilskuddet er derfor ikke omfattet af reglerne om fondsmoms, da havnerelaterede aktiviteter er underlagt reglerne for registeret virksomhed.

 

Nedenstående tabel viser nettoændringen i den kommunale finansiering i projektet.

Tabel 3:

Beløb i mio. kroner, netto

2017*

2018

2019

2020

2021

I alt

Nuværende rådighedsbeløb

0,48

3,56

1,96

6,00

Nye rådighedsbeløb*

0,48

1,11

5,20

1,40

-2,19

6,00

Nettoændring, likvide midler

0,00

-2,45

3,24

1,40

-2,19

0,00

*Specifikation af fordelingen af de nye rådighedsbeløb (2018-priser):

 

 

Tabel 4:

Beløb i mio. kroner, brutto

2017*

2018

2019

2020

2021

I alt

Projektudgifter

0,48

1,66

6,50

5,10

0,86

14,60

Statstilskud fra ministeriet

-

-0,55

-1,30

-0,60

-0,55

-3,00

Tilskud fra Realdania

-

-

-

-2,50

-2,50

-5,00

Salg af galleri/værksted på Møllenæs

-

-

-

-0,60

-

-0,60

I alt

0,48

1,11

5,20

1,40

-2,19

6,00

 

Der søges forsat om tilskud fra private fonde og eventuelt EU-puljer, for at kunne realisere så meget som muligt i kataloget ”De tre sæsoners by”, hvor det samlede budgetudkast udgør 30 mio. kr.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag – Byfornyelsesprogram for Allinge

Bilag – Katalog ”De tre sæsoners by”

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. november 2018

1.
Byfornyelsesprogram for Allinge (PDF)

2.
Katalog "De tre sæsoners by" (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Lokalplanforslag og kommuneplantillæg for Nexø Mole

01.02.15P16-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Lokalplanforslag

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 23. maj 2018, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag som muliggør projektet ”Nexø Mole”. Kommunalbestyrelsen har også tidligere givet tilsagn til en samarbejdsaftale vedr. indretning af bibliotek og borgerservice i tilknytning til genanvendelse af DLG´s bygninger på Nexø Havn. Udover at huse BRK funktioner skal projektet bl.a. indeholde restaurant, mødelokaler, markedshal, hotel og lejligheder. Der er nu udarbejdet lokalplanforslag nr. 102 for Nexø Mole og miljørapport til offentliggørelse i 8 uger.

Kommuneplantillæg

Nexø kommune vedtog i 2002 kommuneplantillæg nr. 4 for Nexø Trafikhavn. Kommuneplantillægget tillod en bebyggelsesprocent på 120. Den tidligere kommuneplan for Nexø havde kun tilladt en bebyggelsesprocent på 50. Den vedtagne bebyggelsesprocent på 120 er ved en administrativ fejl ikke indarbejdet i de efterfølgende kommuneplaner.

Et forslag til kommuneplantillæg med den i 2002 vedtagne bebyggelsesprocent på 120 er derfor nu udarbejdet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

·         Forslag til kommuneplantillæg nr. 031 for Nexø Trafikhavn og lokalplanforslag nr. 102 for Nexø Mole sendes i 8 ugers offentlig høring

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanforslag

DLG’s bygninger på den nordlige del af Nexø havn står i dag tomme. DLG har via ingeniørfirmaet MOE A/S og PLH Arkitekter A/S udført skitseforslaget ”Nexø Mole”. Projektet skal indeholde markedshal, restaurant, hotel, hotelligheder, lejligheder og muligvis kulturhus. Hertil kommer indretning til kommunalt bibliotek og borgerservice.

Projektforslaget der genanvender de tiloversblevne havneindustribygninger både i form og indhold, samt visionen for projektet, som anføres i henvendelsen fra Nexø Havn er, at Nexø Nordhavn skal være med til at styrke Nexøs attraktivitet som turistdestination, samt skabe yderligere rammer for byliv, udvikling og jobskabelse i Nexø by gennem bygningernes nye anvendelser.

Når projektet er realiseret med bibliotek og borgerservice, vil den borgernære adgang til bibliotek og borgerservice, understøtte de øvrige publikumsorienterede aktiviteter i projektet, og medvirke til at skabe liv hele året. For at tilføre en nær tilgængelighed fra Nexø bymidte er der planlagt en gang- og cykelbroforbindelse fra Tørdokken til projektområdet.

Nexø Havn A/S vil i forbindelse med Nexø Mole projektet, ved en frivillig udbygningsaftale, forpligtige Nexø Havn A/S til at etablere en cykel/gangbro over trafikhavnen og forestå fremtidig drift af denne.

 

Lokalplan for området

Det kan oplyses at ”Mole”-området i den gældende lokalplan nr. 50 ikke er udlagt til arealer med mulighed for boligbebyggelse, men til forskellige former for erhverv.

I lokalplanens anvendelsesbestemmelse § 3.3 er det præciseret at der må opføres boliger på delområdet på baggrund af en ny samlet lokalplan for området.

Kommuneplanens rammebestemmelse 202.BL.03 udlægger området til blandet helårsboligformål og eller fritidsformål samt erhvervsformål.

Den gældende kommune- og lokalplanlægning muliggør dermed den ønskede lokalplanlægning.

 

Kommuneplantillæg

Nexø kommunalbestyrelse vedtog den 10. december 2002 kommuneplantillæg nr. 4 for områder på Nexø Havn. Administrationen er nu blevet bekendt med at den efterfølgende Regionkommuneplan (og dermed også de senere kommuneplaner) ikke har optaget bestemmelserne om en max. bebyggelsesprocent på 120 fra kommuneplantillæg nr. 4 Nexø Trafikhavn.

Lokalplanforslag nr. 102 for Nexø Mole, er dermed i strid med den gældende kommuneplan. Et forslag til et nyt kommuneplantillæg nr. 031 med den tilrettede bebyggelsesprocent er derfor udarbejdet.

Ifølge planloven § 23c kan mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen undlade at indkalde ideer og forslag forud for vedtagelse af et kommuneplantillæg.

Da der er tale om en mindre ændring i kommuneplanens rammedel, indkaldes der ikke idéer og forslag til dette kommuneplantillæg.

 

Lokalplanområder markeret med rød

 

 

 

 

 

 

 

 

Forslag til ny/ændret kommuneplanramme nr. 031

 

 

Trafikhavnen

Kommuneplanramme nr. 205.BL.03

 

 

Særlige bestemmelser for Trafikhavnen

Området omfatter trafikhavnen og tilstødende havnearealer. Der tillades mindre butikker på

max 500 m² i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Ved ophør af den

havnerelaterede produktion(industri), kan området udlægges til blandet bolig- og

erhvervsformål gennem udarbejdelse af en ny lokalplan.

Bebyggelsens art og anvendelse

Blandet helårsbolig- eller fritidsboligformål samt erhvervsformål

Bebyggelsesforhold

Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 120.

Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i Bygningsreglementet.

Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 5 etager.

Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 17 m.

 

Link til Lokalplan nr. 50 for Nexø Havn, kommuneplantillægget ses på side 29.

https://dokument.plandata.dk/20_1124850_APPROVED_1373274643448.pdf

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. november 2018

1.
LP forslag nr. 102 Nexø Mole og kommuneplantillæg nr. 31 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Byfornyelsesprogram for Områdefornyelse Nexø

01.11.20P20-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen indstiller

Resumé

Kommunalbestyrelsen afsatte i forbindelse med budget 2018 75.000 kr. til borgerproces i Nexø. I juni 2018 blev det besluttet at udpege blandt andet Nexø til områdefornyelsesprojekt. På baggrund af borgerinddragelsesprocessen er der udarbejdet et program for områdefornyelse i Nexø.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 at igangsætte arbejdet med helhedsplaner for Aakirkeby og Nexø. Derudover har kommunalbestyrelsen i april 2018 besluttet at reservere penge til medfinansiering af en strategisk udviklingsplan for Rønne.

Den 28. juni 2018 besluttede kommunalbestyrelsen at udpege Nexø, Aakirkeby og Rønne til nye områdefornyelsesprojekter til erstatning for den tidligere procedure med indkaldelse af forslag fra byerne.

Det nærværende byfornyel­ses­program (se bilag) er udarbejdet på baggrund af en borgerinddragelsesproces med foreninger i Nexø samt to åbne borgermøder på Nexø Idékontor. Processen har forløbet siden oktober 2017, og i marts 2018 vedtog kommunalbestyrelsen en strategi for udviklingen af Nexø med en række prioriterede indsatsområder, som blev defineret i løbet af processen. Byfornyelsesprogrammet tager udgangspunkt i strategien, og syv indsatsområder er udfoldet under den overordnede målsætning for Nexø som er: at understøtte og udvikle Nexø som en balanceret arbejds- og boligby med alsidigt kultur- og fritidsliv, der kan tiltrække borgere, turister og besøgende til Nexø. Udviklingen tager udgangspunkt i Nexøs havnearealer, som er Nexøs mest attraktive arealer, der rummer et stort udviklingspotentiale.

 

De syv indsatsområder i byfornyelsesprogrammet er følgende:

 

 

Pro­grammet opfylder herudover kommunal­be­styr­elsens budgetmål 2019: ØEPU-6 vedr. strategiske helhedsplaner og udmøntning af disse planer i Nexø og Aakirkeby. 

 

Gennemførelsen af områdefornyelsen ventes at pågå gennem de næste fem år, med løbende igangsætning af de enkelte dele. I første omgang igangsættes mindre tiltag samt delaktiviteter, mens der fortsat søges finansiering til projektets samlede gennemførelse.

 

Der er i programmet skitseret en projektorganisation med en styregruppe og med rapportering til det politiske niveau.

 

Økonomiske konsekvenser

De samlede bruttoudgifter for områdefornyelsen i Nexø er 30,6 mio. kr.

Heraf kan 4,1 mio. kr. umiddelbart finansieres af afsatte midler til nye områdefornyelsesprojekter i kommunens budget 2018-2022 samt afsat ramme til byfornyelse fra staten, mens de resterende 26,5 mio. kr. søges finansieret fra fonde, puljer, private investeringer mv.

 

De samlede midler, ca. 4,1 mio. kr., kan anvendes til at gennemføre følgende aktiviteter: branding og kommunikation, plan for sammenhæng mellem bymidte og havn samt udvalgte aktiviteter på havnen, på­begyn­delse af arbejder ved strandpark og kulturhus samt den fortsatte borgerinddragelse.

Øvrige udgifter skal der søges yderligere finansiering til.

 

Der fremlægges tillige en anlægsbevillingssag til igangsætning af byfornyelsesprogrammet for Nexø.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag: Byfornyelsesprogram for Nexø

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. november 2018

1.
Byfornyelsesprogram for Nexø (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Anlægsbevilling til områdefornyelse i Nexø

01.11.20P20-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

 

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat søger om anlægsbevillinger til områdefornyelse i Nexø. Der søges om en anlægsbevilling til udgifter til at igangsætte implementeringen af programmet for områdefornyelsen, samt om en anlægsbevilling til refusion af projektudgifterne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling til områdefornyelse i Nexø på 2.248.980 kr. (udgift),

b) at der gives en anlægsbevilling på -1.053.000 kr. (indtægt) til refusion af byfornyelsesudgifter vedrørende projektet,

c) at der afsættes rådighedsbeløb på i alt 2.248.980 kr.(udgift), fordelt med 242.980 kr. i 2018 og 2.006.000 kr. i 2019,

d) at der afsættes rådighedsbeløb på -1.053.000 kr.(indtægt) i 2019,

e) at nettobeløbet på 1.195.980 kr. finansieres af puljen til nye områdefornyelsesprojekter med 953.000 kr., af driftsbevilling 42 Erhverv, byg og plan med 75.980 kr. og

af driftsbevilling 62 Administration med 167.000 kr.,

f) at anlægsbevillingerne gives til Center for Erhverv, Byg og Sekretariat under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget,

g) at der søges om yderligere ramme fra staten til byfornyelse 2019. Hvis ramme tildeles fremlægges sagen på ny,

h) at der søges om yderligere tilskud fra private fonde og evt. EU-puljer til realisering af projekterne i projektbeskrivelsen. Hvis tilsagn imødekommes fremlægges sagen på ny, og

i) at det godkendes, at kommunen yder udlæg for foreninger og mindre private investorer for op til 0,5 mio. kr. inkl. moms.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Der fremlægges tillige på dette møde en sag om Byfornyelsesprogram for områdefornyelse i Nexø, med indstilling om at igangsætte projektet.

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 at igangsætte arbejdet med helhedsplaner for Aakirkeby og Nexø. Den 28. juni 2018 besluttede kommunalbestyrelsen at udpege Nexø, Aakirkeby og Rønne til nye områdefornyelsesprojekter til erstatning for den tidligere procedure med indkaldelse af forslag fra byerne.

 

Områdefornyelsesprojektet i Nexø har den overordnede målsætning at understøtte og udvikle Nexø som en balanceret arbejds- og boligby med alsidigt kultur- og fritidsliv, der kan tiltrække borgere, turister og besøgende til Nexø. Områdefornyelsen tager udgangspunkt i Nexø Havns udviklingspotentiale og igangværende projekter.

 

Gennemførelsen af områdefornyelsen ventes at pågå gennem de næste fem år, med løbende igangsætning af de enkelte dele. I første omgang igangsættes mindre tiltag samt delaktiviteter, mens der fortsat søges finansiering til projektets samlede gennemførelse.

 

Der er udpeget syv indsatsområder under områdefornyelsen. Dertil følger sideløbende projektadministration og borgerinddragelse. Det samlede budgetudkast for årene 2018-2023 udgør 30,6 mio. kr., hvilket fremgår af nedenstående tabel:

 

Indsatsområde

Samlet budget 2018-2023

00 Projektadministration og borgerinddragelse

1.672.382 kr.

 

01 Branding og kommunikation

100.000 kr.

 

02 Sammenhæng mellem bymidte og havn

6.325.000 kr.

 

03 Strandpark - havnepromenade med vandaktiviteter

10.350.000 kr.

 

04 Kultur- og medborgerhus

6.900.000 kr.

 

05 Center – og trafikplanlægning

4.125.000 kr.

 

06 Nexø Torv

1.150.000 kr.

 

07 Tilflytning – nye boligprojekter

Ikke budgetsat

I alt  

30.622.382 kr.

 

Se byfornyelsesprogrammet for uddybning af aktiviteterne.

 

 

For det ansøgte beløb igangsættes/gennemføres følgende:

Indsatsområde

Samlet budget 2018-2019

00 Projektadministration og borgerinddragelse

744.000 kr.

 

01 Branding og kommunikation

25.000 kr.

 

02 Sammenhæng mellem bymidte og havn

79.980 kr.

 

03 Strand- og havnepromenade med vandaktiviteter

Rådgivning og projektering

 

 

1.350.000 kr.

 

04 Kultur- og medborgerhus

Rådgivning og projektering

 

 

50.000 kr.

 

I alt                                                               

2,248.980 kr.

 

 

De første fondsansøgninger vil skulle søges til følgende aktiviteter:

Indsatsområde

Samlet budget 2018-2023

02 Sammenhæng mellem bymidte og havn

Broanlæg

 

254.000 kr. (FLAG-midler er bevilget)

 

746.000 kr. (Nexø Havn medfinansiering)

02 Sammenhæng mellem bymidte og havn

Aktiviteter

 

-        

 

03 Forkastning, strandpark og vandaktiviteter

Kystaktiviteter, vandaktiviteter, småanlæg mv.

 

 

-        

 

 

 

Udlæg for foreninger og private investorer

Områdefornyelsen i Nexø er et projekt, hvor der er fokus på samarbejdet med de lokale foreninger og private aktører.

Som projektet skrider frem vil der forhåbentlig komme konkrete delprojekter, der kommer ind under rammerne for helhedsplanen.

Kendetegnet ved foreninger og mindre private investorer er, at de ikke har likviditet til at lægge ud for de samlede projektudgifter, og da de fleste private fonde kun udbetaler tilskud efter at projektet er færdigt, står disse tilskudsmodtagere ofte med en udfordring om mellemfinansiering i projektperioden.

Der ansøges derfor om godkendelse til at yde et samlet udlæg på op til 0,5 mio. kr. inkl. moms, således at foreninger og mindre private investorer kan bidrage til byfornyelsesprogrammet. For hvert projekt vil der blive indgået en skriftlig aftale omkring udlæg og vilkår herfor. Der tages transport i tilskuddet fra fondene.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2.248.980 kr. til igangsætning af områdefornyelse i Nexø og de i sagen beskrevne aktiviteter.

Der søges tillige om en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på -1.053.000 kr. til refusion af byfornyelsesudgifter vedrørende projektet,

Nettobeløbet på 1.195.980 kr. kan finansieres af diverse midler, som allerede er afsat i budgettet.

Rådighedsbeløbene (Råd) afsættes i 2018 og 2019, som anført i tabellen nedenfor.

Tabel 1(beløb i hele kroner):

Projektudgifter

2018

2019

I alt

 

Projektudgifter områdefornyelse

242.980

2.006.000

2.248.980

 

Projektudgifter i alt

242.980

2.006.000

2.248.980

Råd

Finansiering

 

 

 

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyr., refusion

 

-1.053.000

-1.053.000

Råd

BRKs egenfinansiering:

 

 

 

 

Helhedsplan Nexø, driftsbevilling 42

-75.980

 

-75.980

 

Projektadministration, driftsbevilling 62

-167.000

 

-167.000

 

Anlægspulje til nye projekter, netto

-513.000

-440.000

-953.000

 

BRKs egenfinansiering, i alt

-755.980

-440.000

-1.195.980

 

Finansiering i alt

-755.980 

-1.493.000

-2.248.980

 

Likvide midler, forskydning mel. årene

513.000

-513.000

0

 

 

Refusion af udgifter

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ved brev af 14. maj 2018 meddelt den årlige ramme af byfornyelsesmidler, der kan anvendes til blandt andet områdefornyelse. Denne udgør i 2018 ca. 1.579.000 kr. Dette beløb skal modsvares af et tilsvarende kommunalt beløb, således at statens midler maksimalt udgør 50 pct. af finansieringen.

 

Rammen kan anvendes til udarbejdelse samt gennemførelse af et eller flere områdefornyelsesprojekter, herunder til eksterne rådgivere, etablering/forbedring af torve, pladser, opholdsarealer inkl. projektering, tilsyn mv., etablering af lokaler med kulturelle og boligsociale formål, samt etablering af særlige trafikale foranstaltninger eller særlige foranstaltninger til klimatilpasning.

Rammen foreslås delt således at en tredjedel af beløbet afsættes til områdefornyelse i Aakirkeby, mens to tredjedele afsættes til områdefornyelse i Nexø.

Nexøs andel af rammen/refusionen udgør således 1.053.000 kr., svarende til 2/3 af rammen på 1.579.000 kr.

 

 

Egne driftsmidler overføres til anlæg

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2018 blev der afsat 75.000 kr. til igangsættelse af proces for udarbejdelse af en helhedsplan for Nexø. Beløbet blev afsat under driftsbevilling 42 Erhverv, byg og plan. Det fremskrevne beløb på 75.980 kr. overføres nu til anlægsprojektet, som en del af kommunens egenfinansiering.

De under driftsbevilling 62 Administration i budget 2018 afsatte midler på 167.000 kr. til projektadministration overføres ligeledes til anlægsprojektet som medfinansiering.

Ved at afholde udgifterne via anlægsprojektet opnås refusion.

 

 

Pulje til nye områdefornyelsesprojekter

I kommunens budget er der afsat en pulje til nye områdefornyelsesprojekter. I 2018 udgør puljen inkl. overførsler fra tidligere år netto 769.000 kr. I hvert af årene 2019-2022 er der afsat netto 660.000 kr. i puljen.

Det samlede beløb i årene 2018 og 2019 udgør således netto 1.429.000 kr.

 

Puljen foreslås i 2018 og 2019 delt således, at en tredjedel af beløbet afsættes til områdefornyelse i Aakirkeby, mens to tredjedele afsættes til områdefornyelse i Nexø.

Nexøs andel af puljen udgør således 953.000 kr., svarende til 2/3 af puljen i 2018 og 2019 på 1.429.000 kr.

 

 

*Anlægsbevillingerne fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 2:

Afsatte driftsmidler til Nexø helhedsplan

Afsatte driftsmidler til projektadministration

75.980 kr.

167.000 kr.

Pulje til nye områdefornyelsesprojekter

2018-2019 (2/3)

953.000 kr.

Statens ramme til byfornyelse 2018 (2/3)

1.053.000 kr.

 

 

Samlede projektudgifter*

2.248.980 kr.

 

Statsrefusion*

-1.053.000 kr.

 

Netto

1.195.980 kr.

 

Det er endnu uvist om der bliver afsat en ramme til byfornyelse i 2019. Såfremt det bliver muligt, vil denne blive søgt.

 

Der søges forsat om tilskud fra private fonde og evt. EU-puljer, for at kunne realisere så meget som muligt i byfornyelsesprogrammet, hvor det samlede budgetudkast som anført udgør 30,6 mio. kr.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Byfornyelsesprogram for Aakirkeby områdefornyelse

01.11.20P20-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

 

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen indstiller

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen afsatte i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 400.000 kr. til områdefornyelse af Aakirkeby bymidte. I juni 2018 blev det besluttet at udpege Aakirkeby til områdefornyelsesprojekt. Efter en borgerinddragelsesproces er der udarbejdet et program for områdefornyelsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

·         At der træffes en beslutning om at igangsætte områdefornyelse i Aakirkeby og at byfornyelsesprogrammet fremsendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 at igangsætte arbejdet med helhedsplaner for Aakirkeby og Nexø. Derudover har kommunalbestyrelsen i april 2018 besluttet at reservere penge til medfinansiering af en strategisk udviklingsplan for Rønne.

Den 28. juni 2018 besluttede kommunalbestyrelsen at udpege Nexø, Aakirkeby og Rønne til nye områdefornyelsesprojekter til erstatning for den tidligere procedure med indkaldelse af forslag fra byerne.

Det nærværende byfornyel­ses­program (se bilag) er udarbejdet på baggrund af en borgerinddragelsesproces, som har bestået af afholdelse af et borgermøde, en række af brainstorming workshops om forskellige indsatsområder og åbent idekontor på fire forskellige lokationer. Processen har løbet over to måneder, i maj og juni, hvor fem indsatsområder er prioriteret og udfoldet under den overordnede målsætning: Aakirkeby skal være en levende helårsby med et godt serviceniveau, en variation af boligformer af høj kvalitet og et mangfoldigt indhold, som er velegnet for folk i alle aldre og som inspirerer til fællesskab.

 

De fem indsatsområder, som blev prioriteret, blev målsat i arbejdsgrupper:

·         Branding: En brandingstrategi for DEN NYE AAKIRKEBY, som fastslår byens kvaliteter, muligheder og identitet i en række relevante sammenhæng, udarbejdes. Byens brand væves ind i samtlige projekter under områdefornyelsen og danner en rød tråd. Aakirkeby udvikles således i overensstemmelse med borgernes visioner på en måde, som er underbygget af byens brand og som tiltrækker tilflyttere og understøtter erhvervsudvikling.

·         Byrum og aktiviteter i bymidten, inklusiv trafiksanering og tilgængelighed: Aakirkeby skal være en varieret by med et sammenhængende forløb af byrum med muligheder for stille ophold og skiftende aktivitetstilbud. Der skal skabes multifunktionelle og æstetisk tilfredsstillende mødesteder, som er med til at brande Aakirkeby. Naturlige forbindelser og forløb fremhæves og de nyindrettede byrum opstår som et nyt lag i byen med et varierende indhold og en rød tråd. Beplantningselementer, inkl. grønne facader, indtænkes bl.a. som et bidrag til biodiversitet. Bymidtens trafikplan tilgodeser de forskellige målgruppers interesser for passage, trafiksikkerhed og ophold og skaber en mere tilgængelig og trafiksikker by, med bedre forhold for handikappede og gangbesværede på veje, stier og fortove. Lokaliseringen af parkeringsområder gøres synlig og mere overskuelig.

·         Medborgerhus: Der etableres et medborgerhus i en bygning ejet af regionskommunen. Medborgerhuset drives på frivillig basis med brugerstyring. Der oprettes en hjemmeside med booking.

·         Boligudvikling: Der prioriteres blandt de mulige boligudlæg og byggegrunde, hvor boligudvikling skal ske. Der udarbejdes business cases for 3 projekttyper: økolandsbyen for alle aldre, ældrevenlige boliger og seniorbofællesskaber og findes potentiale investorer.

·         Rekreative og grønne tilbud: Byens pladser, parker og grønne pletter og bynære grønne områder aktiveres, indrettes multifunktionelt, gives identitet og der skabes en god forbindelse mellem dem. De skal også bidrage til et øget biodiversitet, som er underbygget af Aakirkeby som blomsternes by, med flere træer, buske og stauder. Der skal være idræts- og grønne tilbud til alle aldersgrupper, med et bredt sigt og med respekt for naturen. I byen er evt. træningsinventar multifunktionelt eller midlertidigt.

Pro­grammet opfylder herudover kommunal­be­styr­elsens budgetmål 2019: ØEPU-6 vedr. strategiske helhedsplaner og udmøntning af disse planer i Nexø og Aakirkeby. 

 

Gennemførelsen af områdefornyelsen ventes at pågå gennem de næste fem år, med løbende igangsætning af de enkelte dele. I første omgang igangsættes mindre tiltag samt delaktiviteter, mens der fortsat søges finansiering til projektets samlede gennemførelse.

 

Der er i programmet skitseret en projektorganisation med en styregruppe og med rapportering til det politiske niveau.

 

Økonomiske konsekvenser

De samlede bruttoudgifter for områdefornyelsen i Aakirkeby er 17,7 mio. kr. Heraf kan 2,3 mio. kr. umiddelbart finansieres af afsatte midler til nye områdefornyelsesprojekter i kommunens budget 2018-2022 samt afsat ramme til byfornyelse fra staten og fondsmidler, mens de resterende 15,4 mio. kr. søges finansieret fra fonde, puljer, private investeringer mv.

 

De samlede midler, ca. 2,3 mio. kr., kan anvendes til at gennemføre følgende aktiviteter: branding og hjemmeside, udarbejdelse af en hel­heds­plan for Aakirkeby (arkitektforslag), indretning af et byrum, synliggørelse af parkeringsmuligheder, på­begyn­delse af arbejder ved medborgerhuset, etablering af rekreative tiltag i begrænset omfang i Sdr. Byskov og den fortsatte borgerinddragelse.

 

Øvrige udgifter skal der søges yderligere finansiering til.

 

Der fremlægges tillige en anlægsbevillingssag om forhøjelse af den eksisterende anlægsbevilling til igangsætning af byfornyelsesprogrammet for Aakirkeby.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. november 2018

1.
Byfornyelsesprogram for Aakirkeby Områdefornyelse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Anlægsbevillinger til områdefornyelse i Aakirkeby

01.11.20P20-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat søger om anlægsbevillinger til områdefornyelse i Aakirkeby. Der søges om en forhøjelse af den eksisterende bevilling til udgifter til at igangsætte implementeringen af programmet for områdefornyelsen. Derudover søges der om en anlægsbevilling til refusion af projektudgifterne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at anlægsbevillingen til områdefornyelse i Aakirkeby forhøjes med 1.002.000 kr. (udgift), således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 1.402.000 kr.,

b) at der gives en anlægsbevilling på -526.000 kr. (indtægt) til refusion af byfornyelsesudgifter vedrørende projektet,

c) at der afsættes rådighedsbeløb på 1.002.000 kr.(udgift) og på -526.000 kr.(indtægt) i 2019,

d) at nettobeløbet på 476.000 kr. finansieres af puljen til nye områdefornyelsesprojekter,

e) at anlægsbevillingerne gives til Center for Erhverv, Byg og Sekretariat under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget,

f) at der søges om yderligere ramme fra staten til byfornyelse 2019. Hvis ramme tildeles fremlægges sagen på ny,

g) at der søges om yderligere tilskud fra private fonde og evt. EU-puljer til realisering af projekterne i projektbeskrivelsen. Hvis tilsagn imødekommes fremlægges sagen på ny, og

h) at det godkendes, at kommunen yder udlæg for foreninger og mindre private investorer for op til 0,5 mio. kr. inkl. moms.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Der fremlægges tillige på dette møde en sag om Byfornyelsesprogram for områdefornyelse i Aakirkeby, med indstilling om at igangsætte projektet.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 at igangsætte arbejdet med helhedsplaner for Aakirkeby og Nexø. Den 28. juni 2018 besluttede kommunalbestyrelsen at udpege Nexø, Aakirkeby og Rønne til nye områdefornyelsesprojekter til erstatning for den tidligere procedure med indkaldelse af forslag fra byerne.

 

Områdefornyelsesprojektet i Aakirkeby har den overordnede målsætning, at Aakirkeby skal være en levende helårsby med et godt serviceniveau, en variation af boligformer af høj kvalitet og et mangfoldigt indhold, som er velegnet for folk i alle aldre og som inspirerer til fællesskab. Det er et stærkt ønske, at tiltrække såvel ressourcestærke børnefamilier som ”de unge ældre” og bevare en frodig grobund for erhvervslivet.

 

Gennemførelsen af områdefornyelsen ventes at pågå gennem de næste fem år, med løbende igangsætning af de enkelte dele. I første omgang igangsættes mindre tiltag samt delaktiviteter, mens der fortsat søges finansiering til projektets samlede gennemførelse.

Der er udpeget fem indsatsområder under områdefornyelsen. Dertil følger sideløbende projektadministration og borgerinddragelse. Det samlede budgetudkast for årene 2018-2023 udgør 17,7 mio. kr., hvilket fremgår af nedenstående tabel:

 

Indsats-område

01 Branding

02 Byrum og aktiviteter i bymidten, inklusiv trafiksanering og tilgængelighed

03 Medborger-hus

04 Bolig-udvikling

05 Rekreative og grønne tilbud

06 Projekt-administration og borger-inddragelse

I alt

Samlet budget 2018-2023

150.000 kr.

9.435.000 kr.

1.000.000 kr.

Ikke budgetsat

5.550.000 kr.

1.541.000 kr.

17.676.000 kr.

Se byfornyelsesprogrammet for uddybning af aktiviteterne.

 

For det ansøgte beløb igangsættes/gennemføres følgende:

Indsats-område

01 Branding, strategi/ kampagne

02

Byrum og aktiviteter i bymidten, arkitekt-forslag

02

Etablering, ændring og indretning af byens rum

02

Projektering og tilsyn

02

Parkering, synliggørelse

05

Rekreative og grønne tilbud

06

Projekt-ledelse og borgerind-dragelse

I alt

Samlet budget 2018-2019

60.000 kr.

200.000 kr.

500.000 kr.

70.000 kr.

15.000 kr.

176.000 kr.

381.000 kr.

1.402.000 kr.

 

Udlæg for foreninger og private investorer

Et områdefornyelsesprojekt forudsætter et fokus på samarbejdet med de lokale foreninger og private aktører. Kendetegnet ved foreninger og mindre private investorer er, at de ikke har likviditet til at lægge ud for de samlede projektudgifter, og da de fleste private fonde kun udbetaler tilskud efter at projektet er færdigt, står disse tilskudsmodtagere ofte med en udfordring om mellemfinansiering i projektperioden.

 

Der ansøges derfor om godkendelse til at yde et samlet udlæg på op til 0,5 mio. kr. inkl. moms, således at foreninger og mindre private investorer kan bidrage til byfornyelsesprogrammet. For hvert projekt vil der blive indgået en skriftlig aftale omkring udlæg og vilkår herfor. Der tages transport i tilskuddet fra fondene.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. april 2018 en anlægsbevilling på 400.000 kr. til projektopstart af byudvikling i Aakirkeby. Der søges hermed om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1.002.000 kr. til igangsætning af områdefornyelse i Aakirkeby og de i sagen beskrevne aktiviteter. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter 1.402.000 kr.

Der søges tillige om en anlægsbevilling på -526.000 kr. til refusion af byfornyelsesudgifter vedrørende projektet, idet der tilsvarende afsættes rådighedsbeløb hertil på -526.000 kr.

Nettobeløbet på 476.000 kr. kan finansieres af den pulje til nye områdefornyelsesprojekter, som allerede er afsat i budgettet.

Rådighedsbeløbene afsættes i 2019.

 

Refusion af udgifter

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ved brev af 14. maj 2018 meddelt den årlige ramme af byfornyelsesmidler, der kan anvendes til blandt andet områdefornyelse. Denne udgør i 2018 ca. 1.579.000 kr. Dette beløb skal modsvares af et tilsvarende kommunalt beløb, således at statens midler maksimalt udgør 50 pct. af finansieringen.

Rammen kan anvendes til udarbejdelse samt gennemførelse af et eller flere områdefornyelsesprojekter, herunder til eksterne rådgivere, etablering/forbedring af torve, pladser, opholdsarealer inkl. projektering, tilsyn mv., etablering af lokaler med kulturelle og boligsociale formål, samt etablering af særlige trafikale foranstaltninger eller særlige foranstaltninger til klimatilpasning.

Rammen foreslås delt således at en tredjedel af beløbet afsættes til områdefornyelse i Aakirkeby, mens to tredjedele afsættes til områdefornyelse i Nexø. Aakirkebys andel af rammen/refusionen udgør således 526.000 kr., svarende til 1/3 af rammen på 1.579.000 kr.

 

Pulje til nye områdefornyelsesprojekter

I kommunens budget er der afsat en pulje til nye områdefornyelsesprojekter. I 2018 udgør puljen, inkl. overførsler fra tidligere år, netto 769.000 kr. I hvert af årene 2019-2022 er der afsat netto 660.000 kr. i puljen.

Det samlede beløb i puljen i årene 2018 og 2019 udgør således netto 1.429.000 kr. Puljen foreslås i 2018 og 2019 delt således, at en tredjedel af beløbet afsættes til områdefornyelse i Aakirkeby, mens to tredjedele afsættes til områdefornyelse i Nexø.

Aakirkebys andel af puljen udgør således 476.000 kr., svarende til 1/3 af puljen i 2018 og 2019 på 1.429.000 kr.

 

* Anlægsbevillingerne fremgår af nedenstående tabel:

Anlægsbevilling til udarbejdelse af plan for områdefornyelse for Aakirkeby

400.000 kr.

Pulje til nye områdefornyelsesprojekter 2018-2019 (1/3)

476.000 kr.

Statens ramme til byfornyelse 2018 (1/3)

526.000 kr.

Samlede projektudgifter*

1.402.000 kr.

 

Statsrefusion*

-526.000 kr.

 

Netto

876.000 kr.

 

Det er endnu uvist om der bliver afsat en ramme til byfornyelse i 2019. Såfremt det bliver muligt, vil denne blive søgt.

 

Der søges forsat om tilskud fra private fonde og evt. EU-puljer, for at kunne realisere så meget som muligt i byfornyelsesprogrammet, hvor det samlede budgetudkast som anført udgør 17,7 mio. kr.

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Projekt Strategisk udvikling af Rønne

01.00.05P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

12

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat søger om godkendelse af projektet Strategisk udvikling af Rønne.

Realdania har besluttet, på baggrund af en ansøgning fra Bornholms Regionskommune, at bevilge et tilskud på 1,0 mio. kr. til Projekt Strategisk udvikling af Rønne. Tilskuddet fra Realdania skal medfinansieres med minimum 1:1.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at projektet Strategisk udvikling af Rønne godkendes, og

b) at der afsættes netto 1,175 mio. kr. til projektet i 2018 under driftsbevilling 42 Erhverv, byg og plan, finansieret med 1 mio. kr. fra de reserverede overførte midler under samme bevilling og med 0,175 mio. kr. fra det afsatte rådighedsbeløb til ”Rønne havnefront, remisen”

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede tidligere på året (22. marts 2018) at reservere midler til en strategisk udvikling af Rønne.

Rønne er fortsat fokus for megen interesse, og arbejdet med den strategiske udviklingsplan er efterspurgt. Realdania gav i sommeren 2018 tilsagn om at støtte arbejdet med 1 mio. kr.

Siden da er der på baggrund af igangværende projekter og udviklinger i Rønne udarbejdet et bredt formuleret program, som styregruppen har indhentet tilbud på.

Det centrale i programmet er at udvide vidensgrundlaget og koble dette til den eksisterende viden om Rønne. Derudover lægges der i programmet vægt på, at den strategiske udviklingsplan bliver til i samarbejde med de interessenter, der findes i Rønne. Sidst men ikke mindst skal den strategiske udviklingsplan indeholde konkrete forslag til, hvordan initiativerne realiseres, både fysisk, økonomisk og organisatorisk.

Det endelige budget og projektplanen udarbejdes i samarbejde med det rådgiverhold, der vælges til at hjælpe regionskommunen med projektet. Der forventes på nuværende tidspunkt en ligelig fordeling af udgifter i forbindelse med nye analyser på den ene side og inddragelse og udvikling af selve planen på den anden. Endelig er der afsat midler til projektering eller til alternativt at understøtte projektet med yderligere analyser.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. marts 2018 at reservere 1,0 mio. kr. af de overførte midler fra 2017 under ØEPU’s område, som medfinansiering til den strategiske udviklingsplan for Rønne. Beløbet er afsat i budget 2018 under driftsbevilling 42 Erhverv, byg og plan.

Realdania gav den 11. juni 2018 tilsagn om et tilskud på 1 mio. kr. til projektet.

Realdania sætter krav om en medfinansiering 1:1 uden at der tages hensyn til, at kommunen skal betale 17,5 pct. i fondsmoms af tilskuddet på 1,0 mio. kr.

Der blev ved budgetvedtagelsen for 2017 afsat i alt 2.000.000 kr. i 2018 på anlægsbudgettet til ”Rønne havnefront, remisen”. Udgiften til fondsmoms på 175.000 kr. kan afholdes af det resterende rådighedsbeløb til forskønnelse af Rønne havnefront, som pt. udgør 1.125.000 kr.

 

Den samlede økonomi fremgår af nedenstående tabel:

Udgifter

Kroner

Analyser

700.000

Strategisk udviklingsplan

800.000

Projektering

370.000

Uforudsete udgifter/ekstra analyser

130.000

 

 

 

 

Udgifter i alt

2.000.000

 

 

Finansiering

Tilskud:

 

  • Tilskud fra Realdania

-1.000.000

  • Fondsafgift på 17,5 pct. af tilskuddet fra Realdania

175.000

Tilskud netto

-825.000

Medfinansiering BRK:

 

  • Overførte midler fra 2017, driftsbevilling 42

-1.000.000

  • Overført fra anlæg ”Rønne havnefront, remisen”

-175.000

Medfinansiering BRK i alt

-1.175.000

 

 

 

 

Finansiering i alt

-2.000.000

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Endelig placering af de enkelte centre på Snorrebakken og forslag til placering af den resterende administration

24.00.00A00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller,

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet i 30. juni 2016 at BRKs administration skal samles på færrest mulige lokationer. Denne beslutning blev fulgt op af på Kommunalbestyrelsens møde den 31. maj 2018, hvor det blev fastslået, at de nuværende administrationsbygninger i bygninger i Nexø og Tejn skal bibeholdes. Samlingen tog udgangspunkt i at Snorrebakken skulle huse Center for Erhverv, Byg og Sekretariat, Business Center Bornholm, den kommunale støtte til erhvervsindsatsen, borgmester og direktion samt Center for Natur, Miljø og Fritid.

Desuden har Kommunalbestyrelsen den 31. maj 2018 vedtaget, at der skal udarbejdes et oplæg til en samling af Center for Børn og Familie, således at der på sigt kan gennemføres en samling af Børn og Familie på Ullasvej.

På dette grundlag er der udarbejdet en faseinddelt plan for samling af administrationen på færre enheder. Som grundlag herfor er der gennemført interviews i de 10 centre i BRK, og der har været drøftelser først i et nedsat ad hoc medarbejderudvalg og efterfølgende i Hoved Med.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) At fase 1 igangsættes i henhold til den foreliggende tidsplan, idet der blev givet anlægsbevilling og afsat rådighedsbeløb på 7.665.000 kr. til projektet på kommunalbestyrelsens møde den 31. maj 2018.

b) At der udarbejdes grundlaget for en gennemførelse af fase 2, som er en samling af Center for Børn og Familie på Ullasvej og samling af dele af hjemmeplejen i Tejn med henblik på fremlæggelse til senere beslutning for kommunalbestyrelsen

c) At grundlaget for fase 3 tilrettelægges, som er rømning af Vibegaard og den fremtidige anvendelse af BATs bygning på Munch Petersens vej med henblik på fremlæggelse til senere beslutning for kommunalbestyrelsen

d) At den videre proces tages til efterretning i øvrigt

e) At der gives en tillægsbevilling på 1,75 mio. kr. til øgede driftsudgifter i 2019 finansieret af kassebeholdningen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales, idet det understreges at fase 2 og 3 fastlægges i særskilte processer.

Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, idet hun ønsker at lytte til Hoved-MEDs bekymringer.

 

Sagsfremstilling

Det overordnede mål har været så vidt muligt at samle administrationen på de fem hoveradresser: Landemærket, Ullasvej, Snorrebakken, Tejn og Nexø. Det er tilstræbt, at samlingen og den efterfølgende fordeling af de enkelte centre på disse bygninger sker med udgangspunkt i faglige hensyn, således at centre med mange samarbejdsrelationer placeres i hinandens nærhed; at hensynet til borgernes tilgængelighed til de enkelte centre varetages videst muligt, og således at der tages hensyn til specifikke forhold, der måtte være afgørende for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet såvel for medarbejderne som for de berørte borgere.

Desuden har det indgået i overvejelserne, at de enkelte bygninger skal udnyttes så effektivt som muligt.

For at sikre varetagelsen af disse hensyn er der løbende i processen blevet gennemført interviews med de enkelte centerchefer, der herigennem har haft mulighed for at oplyse om faktuelle og faglige forhold, der har betydning for en hensigtsmæssig afvikling af det daglige arbejde.

 

Faseopdelt proces

På nuværende tidspunkt foreligger der ingen konkret løsning på, hvordan Børn og Familie kan samles. Gennemførelse af den samlede plan for samling af administrationen indebærer desuden, at der skal foretages en del omkostningskrævende ombygninger af f.eks. Ullasvej og Tejn til brug for hjemmeplejen, hvis indhold og størrelse endnu ikke kendes. Hertil kommer, at der på en del punkter blot foreligger en plan om at fraflytte en given lokalitet, mens der endnu ikke er tilvejebragt klarhed over, hvor den flyttede aktivitet skal flyttes til. Det gælder f.eks. Hjemmeplejen Rønne Syd og BAT.

Samlingen af administrationen på færre adresser er derfor faseopdelt, og omfatter tre faser. Samlet set tjener faserne det formål i forhold til kommunalbestyrelsen og medarbejderne, at der udstikkes et mål: Til sammen udgør faserne en masterplan for at realiseret et endemål inden for den politisk udstukne ramme. Men det er også vigtigt at understrege, at den plan som lægges frem nu, kun indeholder en konkret plan for første fase. De øvrige faser er mål, hvor det konkrete indhold endnu ikke er nærmere fastlagt.

 

Fase 1indebærer en implementering af de politiske krav om samling på Snorrebakken af Center for Erhverv, Byg og Sekretariat tillige med en overflytning af Center for Natur og Miljø. Desuden flyttes Business Center Bornholm til Snorrebakken.

Dermed opnås den ønskede samling af de erhvervsrelaterede funktioner på et sted.

Det foreslås desuden at borgmester og direktion samtidig flytter til Snorrebakken.

For at sikre en effektiv udnyttelse af lokalerne flyttes en del af Center for Sundhed også til Snorrebakken. Derved forbliver centeret i Rønne i nærheden af deres samarbejdspartnere, uden dog at fastholde den helt tætte tilknytning som eksisterer i dag.

I konsekvens af dette forslag vil Center for Børn og Familie forblive på Ullasvej, hvorved mulighederne for en efterfølgende samling af de administrative dele og en del af udføredelen på denne lokalitet tilvejebringes. I første fase vil de dele af dette center, der i dag er placeret decentralt i mindre selvstændige bygninger i Rønne forblive, hvor de er.

Desuden foreslås det, at Center for Skole, Center for Ældre samt Center for Psykiatri og Handicap forbliver på Ullasvej.

Center for Ejendomme & Drift lokaliseres fortsat i Tejn. Center for Ejendomme & Drift er den enhed der bedst kan placeres i Tejn henset til både borgerrelaterede opgaver og samarbejde med andre centre, om end tilknytningen til øvrige dele på det tekniske område reduceres fysisk. Ligeledes flytter hele IT-undervisningsfaciliteten fra Rønne til Tejn, dog først som en del af fase 2.

I Nexø vil der fortsat være Økonomi og Personale samt hjemmeplejen, Nexø by og land.

De lokaler der i fase 1 frigøres på Landemærket, friholdes til senere anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af fase 3.

 

Fase 2 udgør en samling af Center for Børn og Familie på Ullasvej. I øjeblikket er det økonomiske, faglige og tekniske grundlag for gennemførelsen af denne samling ikke tilvejebragt, men de bygningsmæssige rammer for en samling vil foreligge, når fase 1 er gennemført.

Denne fase indeholder tillige et forslag om at placere misbrugscentret under Center for Sundhed på Ullasvej. Adskillelsen fra det øvrige center, der som nævnt foreslås flyttet til Snorrebakken, sker af hensyn til de borgere, der er brugere af misbrugscentret, som vil have problemer med at komme til Snorrebakken. Lokalisering af misbrugscentret på Ullasvej vil stille specifikke bygningsmæssige krav, herunder personale og sikkerhedsmæssige forhold.

Hele hjemmeplejen Allinge flytter fra nuværende placering på Kirkepladsen i Allinge til Tejn og evt. andre med tilsvarende funktioner i dag placeret i Gudhjem.

Igangsættelsen heraf forudsætter et konkret oplæg med angivelse af omkostninger m.v. til politisk beslutning.

 

Fase 3 drejer sig primært om rømning af Vibegaard. Bygningerne er utidssvarende og for en dels vedkommende mangelfuld. Gennemførelsen af denne fase forudsætter en nærmere stillingtagen til, hvor IT, det nuværende køkken med træningsfaciliteter til arbejdsprøvning samt Hjemmepleje Rønne Syd fremover skal placeres. Dele heraf kan tænkes ind på Landemærket.

I samme fase vil der blive taget stilling til den fremtidige anvendelse af BATs bygning på Munch Petersens vej, hvor det skal afklares, hvordan der findes en hensigtsmæssig erstatning.

 

Samlet set vil denne masterplan føre til, at vi reducerer de administrative bygninger fra 12 forskellige lokaliteter i dag til på sigt 5.

 

Fordele og ulemper ved den valgte model

Som nævnt vil en fuld gennemførelse af den fremlagte plan betyde en mærkbar reduktion af bygninger, hvorfra der udføres administrative opgaver. Især indebærer oplægget, at en række utidssvarende bygninger udfases, og at de mange ”satellitter” reduceres betragteligt. Samtidig vil Snorrebakken, som på den ene side er en relativt ny og velfungerende bygning, og på en anden side en bygning, som det vurderes kan være svær at sælge blive bragt i anvendelse.

Oplægget skaber de bygningsmæssige muligheder for en delvis samling af Børn og Familie som ønsket, samtidig med at hjemmeplejen i Allinge kan få en mere central beliggenhed i forhold til det område, der betjenes. De meget ringe lokaler, som hjemmeplejen i Rønne Syd i dag betjener sig af, kan udfases. Ligesom det bliver muligt at finde en bedre fysisk placering i forhold til opgaveløsningen.

De politiske intentioner om samling af de erhvervsrelaterede aktiviteter indfries.

Gennemførelse af den fulde plan vurderes at skabe grundlaget for en mere effektiv, smidigere og enklere administration.

Det er dog også nødvendigt at påpege, at den foreliggende plan ikke på alle punkter er optimal. Planen indebærer således, at centre, der i dag har et nært samarbejde, og som er lokaliseret samlet, adskilles. Det gælder både Center for Sundhed, der ikke længere vil være lokaliseret nær eksterne parter som sygehuset og psykiatriske center samt centrene for ældre, psykiatri og handicap samt børn og familie. Det gælder også Center for Ejendomme og Drift, der adskilles fra Center for Natur og Miljø og ikke mindst Center for Erhverv, Byg og Sekretariat.

Hertil kommer en vis usikkerhed blandt medarbejderne om følgerne ved at skulle arbejde i storrum på Snorrebakken.

Der henvises til nedenstående udtalelse fra Hoved Med

 

Hoved MED

Hoved MED har udtalt følgende efter gennemgang af forslaget på mødet den 21. september 2018:

Hoved MED udtaler indledningsvis, at bindingen til en fortsat tilstedeværelse i Nexø og Tejn har vanskeliggjort processen med at skabe en hensigtsmæssig placering af de enkelte centre og enheder.

Mange medarbejdere, der skal flytte til Snorrebakken, udtrykker en bekymring for at flytningen til storrumskontorer vil medføre et forringet arbejdsmiljø. Bekymringen går på at støj, visuelle forstyrrelser, dårligt indeklima og lignende vil medføre koncentrationsbesvær, dårlig trivsel samt lavere produktivitet. Hoved MED har en forventning om at der vil blive taget de nødvendige tiltag samt bevilget økonomi til at minimere de mulige negative konsekvenser for arbejdsmiljøet.

Hoved MED udtrykker tilfredshed med, at Center for Sundhed fortsat vil være placeret i Rønne, men giver samtidig udtryk for bekymring over adskillelsen fra de øvrige afdelinger i Center Sundhed – Hjælpemidler, Sønderbo, Træning og de øvrige centre, der i dag er samlet på Ullasvej samt de regionale samarbejdsparter Bornholms Hospital og Psykiatrisk afdeling på Helsevej.

Desuden udtrykker Hoved MED en fagligt begrundet bekymring over den angivne plan om i en efterfølgende fase at flytte behandlingsinstitutionen på misbrugsområdet til Ullasvej. Hoved MED ser udfordringer i at sikre mulighederne for at skærme og støtte borgeren i behandling og samtidig sikre de øvrige borgere og medarbejdere på Ullasvej mod vold og konflikter. Et eksempel kunne være hvor borger i misbrugsbehandling møder den sagsbehandler, der har været involveret i følsomme familieforhold.

I relation til forslaget om ibrugtagningen af Snorrebakken finder Hoved MED, at det er uheldigt, at Center for Ejendom og Drift adskilles fra Center for Natur og Miljø, idet der er tætte og daglige samarbejdsrelationer mellem de to centre.

Ved planlægning af de efterfølgende faser påpeger Hoved MED vigtigheden af, at der både tages hensyn til den faglige tilrettelæggelse af arbejdet, fx i forhold til borgerbetjening, herunder i forhold til at minimere risikoen for konflikter med borgere; i forhold til arbejdsmiljø og i forhold til sammenhængen med øvrige dele af administrationen.

Endelig skal Hoved MED opfordre til en hurtig beslutning om og gennemførelse af de øvrige faser, således at der igen kan blive skabt ro om lokaliseringen.

 

Tidsplan

21. november 2018             Behandling i ØPU

29. november 2018             Behandling i KB

30. november 2018             Ad hoc MED for Snorrebakken igangsættes

December-Januar ’19         Endelig afklaring af placeringen af medarbejdere på Snorrebakken foretages i samarbejde med ad hoc MED og klargøring af bygninger

Januar-Februar 2019          Opstart på flytning

 

Af hensyn til den stramme tidsplan er etablering af ad hoc MED forberedt i oktober-november 2018 samtidig med at der er arbejdet på konkrete forslag til den optimale indplacering og indretning af Snorrebakken. Dette med forbehold for kommunalbestyrelsens endelige godkendelse 29. november 2018.

 

Økonomiske konsekvenser

Driftsøkonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen besluttede den 31. maj 2018 at anvende Snorrebakken 66, Rønne til samling af visse dele af administrationen med udgangspunkt i den fremlagte Model 2, der samtidig angiver en række bygninger, der vil skulle fraflyttes.

I beregningen af de økonomiske konsekvenser af Model 2 var forudsat, at driftsbudget fra fraflyttede bygninger overgik til drift af Snorrebakken og dermed at den øgede nettodriftsudgift alene udgjorde forskellen mellem sparede driftsudgifter og fuld driftsudgift for Snorrebakken.

I den justerede model og den fremlagte fase 1 som beskrevet ovenfor, fraflyttes alene nogle af bygningerne, hvorved der er færre besparelser at hente en forudsat og nogle af de driftsmæssige besparelser forskydes som følge af forlængelse af implementeringsprocessen.

 

Der vil i 2019 være øgede nettodriftsudgifter i forhold til den tidligere fremlagte model 2 på 1,75 mio. kr.  

 

Dette er med udgangspunkt i at Snorrebakken er i fuld drift fra januar og at fraflytning af øvrige bygninger og overgang til tomgangsdrift sker fra maj måned.

 

De økonomiske konsekvenser i 2020 og frem foreligger når der er ligger en plan for fase 2 og 3.

 

Anlægsbevillinger

Kommunalbestyrelsen besluttede den 31. maj 2018 at give en anlægsbevilling på 7.665.000 kr. til klargøring og indretning af Snorrebakken 66, Rønne. Dette beløb er til gennemførelsen af Fase 1.

 

Udgifter til fase 2 og fase 3 vil blive fastsat, når der ligger en plan for fase 2 og 3.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Fornyet samarbejdsaftale mellem Bornholms Regionskommune og Christiansø Administration

00.01.10P28-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

 

Resumé

Ny samarbejdsaftale er ved at blive indgået mellem Bornholms Regionskommune og Christiansø Administration. Aftalen erstatter den tidligere aftale af 2006.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Indledning

Traditionelt har Bornholm altid støttet og hjulpet forvaltningen og øboerne på Christiansø. Før kommunesammenlægningen var samarbejdet forankret i Nexø Kommune og Bornholms Amt, og siden 2003 har Bornholms Regionskommune løst opgaven.

 

Nu er der blevet indgået en ny aftale (se bilag 1), der erstatter en tidligere samarbejdsaftale fra 2006, som er blevet forældet på grund af ny lovgivning, ændringer i den kommunal ansvarsfordeling samt ønske om en øget detaljereringsgrad.

 

Aftalen er blevet til i samarbejde mellem parterne og Forsvarsministeriet. Aftalen underskrives af konstitueret kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune og chef for Christiansø Administration i december 2018.

 

Med aftalen vil Christiansøs beboere opleve, at samarbejdet og ydelser på en række områder er blevet bedre beskrevet og rammerne dermed klarere. De får blandt andet mere direkte tilgang til en række services og åbne tilbud på Bornholm. Aftalen understøtter et tættere samarbejde og mere effektive sagsgange mellem Bornholms Regionskommune og Christiansø Administration. Som udgangspunkt ydes sagsbehandling og vejledning i henhold til kommunens kvalitetsstandarder og ydelseskataloger. Disse er offentlige og kan tilgås via kommunens hjemmeside.

 

Aftalen er opdelt i hhv. sager under en fast rammeaftale og sager der rekvireres og afregnes fra sag til sag. Sagerne inden for rammeaftalen kan betragtes som vejledning og almindelig sagsbehandling inden for en række aftalte områder. For disse ydelser modtager Bornholms Regionskommune 60.000 kr. årligt.

Sagerne som Christiansø Administration rekvirerer fra sag til sag har derimod karakter af konkret sagsbehandling af komplekse og/eller ressourcetunge sager. Disse afregnes særskilt.

 

For alle sager gælder, at de starter hos Chef for Christiansø Administration, der også træffer afgørelserne vedr. sagerne.

 

Genforhandling

Aftalen genforhandles i starten af hver ny valgperiode, det vil sige hvert 4. år. Det bestræbes at aftalen er genforhandlet inden 1. juli. Næste gang i 2022.

Aftalen kan ved enighed til enhver tid tilpasses i forhold til ny lovgivning eller nye områder, som skal dækkes af aftalen.

Aftalen kan opsiges af begge parter med et varsel på 9 måneder.

 

Løbende opfølgning i aftaleperioden

Det er aftalt, at der afholdes årlige opfølgningsmøder mellem Bornholms Regionskommune og Christiansø Administration. Indkaldelse, dagsorden og deltagelse til disse møder fastsættes efter gensidig drøftelse. Her drøftes det også, om der er behov for en eventuel revision af samarbejdsaftalen. Disse møder indkaldes på skift mellem parterne. Koordineringen ligger for kommunens del i Center for Erhverv, Byg og Sekretariat.

Ved skift på posten som chef for Christiansø Administration tilbyder kommunen introduktionsmøder mellem den nye chef for Christiansø Administration og relevante fagområder i kommunen snarest muligt efter dennes tiltræden.

 

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune modtager årligt et rammebeløb svarende til 60.000 kr. (2018-priser), som dækker sagsbehandling og vejledning for de ydelser, der er nævnt under afsnit 5 i aftalen. Beløbet reguleres årligt med nettoprisindekset.

Derudover opkræver Bornholms Regionskommune afregning for ydelserne med karakter af konkret sagsbehandling eller konkrete ydelser. Timesatsen er den relevante faggruppes aktuelle gennemsnitstimeløn i kommunen ekskl. leder- og cheflønninger. Timesatsen beregnes som årsløn inkl. pension, arbejdsgiverbidrag og feriegodtgørelse delt med 1600 timer. Direkte udgifter betales efter regning.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. november 2018

1.
Samarbejdsaftale mellem Christiansø Administration og Bornholms Regionskommune (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Rådgivning i forhold til udvikling af nye boligområder på Bornholm

00.16.00P20-0035

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

03-10-2018

13

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Der søges rådgivning i forhold til planlægning, udvikling og udbygning af nye boligområder på Bornholm, herunder markedsføring målrettet relevante interessenter på bygge- og boligområdet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) udvalget bevilger 300.000 kr. til rådgivning i forbindelse med udviklingen af nye boligområder

b) udgiften finansieres af puljen afsat til fremme af tilflytning til Bornholm

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 3. oktober 2018:

Genoptages.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) udvalget afventer resultater og erfaringer fra projektet om strategisk udvikling af Rønne, førend yderligere ekstern rådgivning overvejes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog i juni 2018 nye visioner for Bornholm. Helt centralt står hovedvisionen om, at Bornholm skal have 42.000 indbyggere i 2028. Der er med andre ti år til at skabe grundlaget for at visionen går i opfyldelse.

Et af visionssporene under hovedvisionen handler om, at der skal bygges flere boliger på Bornholm. Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget har i forlængelse af visionsdokumentet sat som mål, at boligudviklingen de kommende fire år vil medføre opførelse af 800 nye boliger på øen.

Parallelt med dette har Klima- og Bæredygtighedsudvalget arbejdet med et udkast til en boligpolitik, der er på vej i høring.

Attraktive boliger er et af de helt afgørende virkemidler i forhold til at trække nye borgere til Bornholm. Sammen med arbejdsmarkedet og den private og offentlige service, udgør boligen en hjørnesten i livet. Der er med andre ord god grund til at sætte fokus på, at sikre, at vi har et attraktivt boligudbud.

Indsatsen for at få flere tilflyttere må derfor helt naturligt kredse om at skabe disse rammer, hvis de ikke findes. Samtidig vil nye boliger skabe mere dynamik på det bornholmske boligmarked, og på sigt frigøre attraktive boliger på hele øen.

Arbejdet med at udvikle boligområder er en særlig disciplin, der kræver en god indsigt i hvad investorer og developere lægger vægt på, når nye boligområder skal udvikles. Denne ekspertise råder regionskommunen ikke selv over, og der er derfor behov for at hente hjælp udefra.

Både udvalg og kommunalbestyrelse har i løbet af det seneste år drøftet mulighederne for at igangsætte udviklingsarbejdet på udvalgte arealer forskellige steder på øen, herunder især i Rønne, Nexø og Svaneke.

På den baggrund har administrationen indhentet tilbud fra en rådgiver, der har den fornødne ekspertise, og som kan forestå den planlagte udvikling af områderne: udbudsform for salg, kontakt til developere og investorer, markedsføringsindsats osv. Dertil vil inddragelse af rådgivere til opgaven også kunne skabe læring i organisationen, der efterfølgende vil gøre det lettere for BRK at udvide indsatsen på området.

Rådgiveren vil således ud over den direkte udvikling af områderne, også understøtte udviklingen af en ramme for fremtidig udvikling, som regionskommunen kan benytte i årene fremover.

Forslaget til en ramme- og budgetaftalen med rådgiveren omfatter således:

1.    Rådgivning i relation til planlægning, udvikling og udbygning af ét eller flere af de udlagte boligudviklingsområder på Bornholm, som f.eks. ”Rønne Syd”, ”Bakkebyen” i Nexø samt de kystnære arealer, som ligger i forlængelse af Moleprojektet på Nexø Havn og Gryneparken i Svaneke, herunder rammerne for udbygning, boligtyper, boligstørrelser, kvalitet og miljøvenligt byggeri m.m. Endvidere fastlæggelse af plangrundlag for udbud (skal bygherren inddrages i lokalplanprocessen eller ej), herunder fastlæggelse af udbudsvilkår for salg af de af kommunen ejede grundarealer (byggeretter).

2.    Udarbejdelse af en kommunikations- og markedsføringsindsats over for aktørerne i ejendomsbranchen, som f.eks. developere, større håndværksvirksomheder, entreprenører, boligudviklingsselskaber, ejendomsinvestorer og brancherelaterede rådgivere med det formål at øge interessen hos disse for udvikling af og investering i de af BRK og private grundejere udbudte boligudviklingsområder, herunder sikre den optimale markedspris for de udbudte arealer.

Rådgiveren anbefaler i øvrigt BRK i relation til ovennævnte proces omkring udvikling og udbud af nye boligområder, at BRK evt. i samarbejde med rådgiveren ”bakker” udbud af boligområderne op med en struktureret og målrettet branding-, kommunikations- og marketingindsats målrettet borgere i Hovedstadsregionen med det formål at sætte fokus på BRK, som bosætnings- og erhvervskommune – en kommune, hvor man kan sikre sig de bedste forudsætninger for et godt familieliv til lavere omkostninger end i Hovedstadsregionen og fortsat har adgang til gode jobmuligheder på Bornholm og/eller i Hovedstadsregionen.

Begrundelsen for opbakning af udbud af boligområder med en sådan branding- og kommunikationsindsats er den, at BRK herved viser over for de bygherrer og investorer, som overvejer at gå i gang med udbygning af de enkelte boligudviklingsområder, at BRK ”gør” hvad de kan for at tiltrække nye borgere, hvilket understøtter bygherrer og investorer i troen på, at der er en efterspørgsel i markedet.

Rådgiverens tilbud beløber sig til ca. 300.000 kr. inklusive udarbejdelse af markedsføringsmateriale henvendt til både potentielle tilflyttere, investorer og developere.

Rådgivningsopgaven foreslås finansieret af de midler, der er afsat i budget 2018 til en forøget tilflytterindsats. Midlerne anvendes som beskrevet ovenfor til at skabe grundlaget for at flere tilflyttere vil finde det attraktivt at flytte til Bornholm, og bringes således i direkte anvendelse for at opfylde kommunalbestyrelsens visioner.

 

Økonomiske konsekvenser

Der reserveres 300.000 kr. af tilflytterpuljen til projektets gennemførelse.

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 21.11.2018

Efter Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets seneste behandling af punktet har arbejdet med den strategiske udviklingsplan for Rønne bevirket ændringer af forudsætningerne. En del af arbejdet med den strategiske udviklingsplan, vil således omfatte dels arbejdet med en fortælling om Rønne, samt ikke mindst nærmere undersøgelser af markedsforhold, og mulige tilgange for udvikling af boligområdet i byen.

Det er forventningen, at erfaringerne fra arbejdet med markedsdelen af den strategiske udviklingsplan for Rønne vil kunne anvendes metodisk niveau i forbindelse med udviklingen af boligområder generelt på Bornholm.

På den baggrund anbefaler administrationen, at nærværende sag for udvikling af boligområder på Bornholm, genoptages på et senere tidspunkt, hvor erfaringerne fra arbejdet med den strategiske udviklingsplan for Rønne er kendt. Derved vil man på det tidspunkt bedre kunne vurdere behovet for ekstern bistand til den generelle boligudvikling.

Følges kommunaldirektørens indstilling, vil punktet ikke have økonomiske konsekvenser.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

Mødedato

 Åbent  punkt

 16  Indfrielse af jordrente lån

00.34.00Ø32-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Bornholms Regionskommune ejer matrikelnummer 4 ay Klemensker, beliggende Sct. Klemensgade 28. På matriklen er der tinglyst et jordrente lån som forrentes med 4% p.a.

Lånet ønskes indfriet til kurs 100, svarende til kr. 142.900, med henblik på at opnå en besparelse på renteudgifterne.   

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller,

·         at udvalget godkender, at jordrentelån kr. 142.900 bliver indfriet ultimo 2018.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune ejer matrikelnummer 4 ay Klemensker, beliggende Sct. Klemensgade 28. På matriklen er der tinglyst et jordrente lån på pt. kr. 142.900. Størrelsen af lånet reguleres i forhold til den offentlige grundværdi og forrentes med 4% p.a.

Lånet kan til en hver tid indfries til kurs 100.

En rentesats på 4% er noget højere end det aktuelle renteniveau, hvilket betyder at en indfrielse af lånet vil give en rentebesparelse.

I 2019 kommer der nye ejendomsvurderinger til boligejerne i Danmark og for de fleste boligejere vil den nye vurdering være højere end den gamle (kilde: https://nye-ejendomsvurderinger.dk/. Ved at indfri lånet i 2018, undgår man at lånet bliver reguleret i forhold til den forventede forhøjelse af grundværdien i 2019.   

Økonomiske konsekvenser

En indfrielse af lånet kan ske ved indbetaling af restgælden, kr. 142.900.

Udgiften kan afholdes inden for budgettet til afdrag på lån, idet afdrag på lån optaget i april 2018 ikke har fuld effekt som forudsat i budgettet.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Godkendelse af regnskab 2017 samt budget 2019 for de kommunale almene pleje- og handicapboliger   

82.00.00Ø00-0076

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

17

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Der er udarbejdet regnskaber 2017 for de kommunale almene ældre- og handicapboliger samt lavet budgetter for 2019.
Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.
Der budgetteres med en huslejestigning i 2019 på Nexøhuset med 2,1 % og Plejecenter Snorrebakken med 2,1% og Aabo plejecenter med 2,1% og endelig Nylars plejecenter 10%.

Øvrige Plejecentre har uændret husleje i forhold til 2019.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller:

·         At regnskaberne for 2017 med tilhørende budget 2019 for Nylars, Aabo, Røbo/Klintebo, Stenbanen, Snorrenakken, Nexøhuset, Kommandanthøjen plejecentre godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales, dog udsættes godkendelse af regnskab for Nylars. Sagen tages op som særskilt punkt til december.

 

Sagsfremstilling

Regnskaber for 2017 er udarbejdet samt tilhørende budget 2018. Bestyrelsen for De Kommunale almene Pleje- og Handicapboliger godkendte på deres møde den 24. august 2017 regnskaberne samt budgetterne.
Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.

Der budgetteres med en huslejestigning i 2019 på Nexøhuset med 2,1 % og Plejecenter Snorrebakken med 2,1% og Aabo plejecenter med 2,1% og endelig Nylars plejecenter 10%.
Øvrige Plejecentre har uændret husleje i forhold til 2017.

 

Huslejestigninger skal ske med min. 3 mdrs. varsel.

 

Den økonomiske udvikling i alle afdelinger er kort beskrevet herunder.

 

 

Kommandanthøjen

Regnskab 2017 udviser et overskud på 150.342 kr. Årets overskud opstår som følge af mindreforbrug på el, hvor fællesudgifterne ikke er blevet fordelt i 2017, samt mindreforbrug på administration og regnskab og almindelig vedligeholdelse. Der budgetteres ikke med ændringer i huslejen i 2019.

 

Nylars

Regnskab 2017 udviser et underskud på 20.663 kr. Det lille underskud skyldes bl.a. øgede udgifter til varme, el, teknisk service samt almindelige vedligeholdelsesudgifter. Huslejestigningen er slået igennem på beboerbetalingen i 2017, hvilket gør at underskuddet ikke er større. I budget 2019 er der fortsat afvikling af det akkumulerede underskud (resultatkontoen). Økonomien er dårlig og henlæggelserne til planlagt og periodisk vedligeholdelse er pr. ultimo 2017 helt nede på 2.073 kr. I henhold til den 10 årige vedligeholdelsesplan vil der i 2019 være store udgifter til bl.a. nyt tag (300.000 kr.), men pga. den dårlige økonomi bliver taget udskudt foreløbigt til 2020. På trods af huslejestigningen på 11 pct. i 2017 er der stadigvæk dårlig økonomi og behov for huslejestigning. Der vil ske en huslejestigning i 2019 på 10 pct. for at få penge til at afvikle gæld (det akkumulerede underskud) og for at kunne betale store fremtidige udgifter til vedligeholdelse. Beløbet til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse sættes i 2019 op til 220.000 kr.

 

Snorrebakken

Regnskab 2017 udviser et overskud på 333.690 kr. Overskuddet skyldes bl.a. et mindreforbrug på nettokapitaludgifter, vand, el og varme samt administration og regnskab. Mindreforbruget på disse poster dækker også merforbruget på poster som teknisk service og almindelig vedligeholdelse. Det skal bemærkes at der er brugt lidt over 200.000 kr. mere end budgetteret på planlagt og periodisk vedligeholdelse (post 116). De udgifter dækkes af henlæggelserne og påvirker derfor ikke årets resultat. I 2017 afvikles der med 30.000 kr. på det akkumulerede underskud (resultatkontoen), som ultimo 2017 ender med et samlet overskud på 200.588 kr. I 2019 afsættes der derfor ikke længere penge på post 134. Der budgetteres med en huslejestigning i 2019 på 2,1% jf. den almindelige løn- og prisudvikling. Huslejestigningen sker på baggrund af en beslutning i Snorrebakkens egen ejendomsbestyrelse om at følge den almindelige løn- og prisudvikling for at undgå større huslejestigninger fremover.

 

Stenbanen

Regnskab 2017 udviser et overskud på 93.311 kr. Det skyldes primært et mindreforbrug på nettokapitaludgifter, forbrugsudgifter (vand, el og varme) samt administration og regnskab. Henlæggelserne til planlagt og periodisk vedligeholdelse ender ultimo 2017 på 825.123 kr. Derfor fortsætter vi i budget 2019 med kun at sætte et mindre beløb af til henlæggelser. I budget 2019 er der behov for at indsætte en indtægt på 229.735 kr. fra det akkumulerede overskud for at få det til at løbe rundt. Det er tidligere besluttet, at benytte det akkumulerede overskud til at holde huslejen i ro i en årrække. Den årrække varer nok ikke mange år endnu, men der budgetteres ikke med ændringer i huslejen i 2019.

 

Nexøhuset

Regnskab 2017 udviser et underskud på 10.167 kr. Det lille underskud skyldes øgede forbrugsudgifter (vand, el og varme) samt øgede udgifter til teknisk service. I budget 2019 er der fortsat afvikling af det akkumulerede underskud med 15.000 kr. årligt. Der budgetteres med en huslejestigning i 2019 på 2,1 pct. jf. den almindelige pris- og lønudvikling.

 

Røbo og Klintebo

Regnskab 2017 udviser et underskud på 91.958 kr. Underskuddet skyldes øgede udgifter til vand og el på Klintebo (se regnskabsnoterne for post 107 + 111.1) samt øgede udgifter til teknisk service. Der er i 2017 store udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse. Det skyldes bl.a. at der er en række udgifter i forbindelse med ny varmekilde på Røbo, hvor beboernes andel af udgifterne er opgjort til 309.423 kr. Der er i 2017 optaget et lån på 300.000 kr. for at dække beboerandelen, og da udgifterne på post 116 i øvrigt tages af henlæggelserne, påvirker den nye varmekilde derfor ikke årets resultat. Der er et akkumuleret underskud på resultatkontoen, som i budget 2019 sættes til afvikling med 30.000 kr. Der budgetteres ikke med ændringer i huslejen i 2019.

 

Aabo

Regnskab 2017 udviser et overskud på 15.445 kr. Årets overskud skyldes primært et mindreforbrug på nettokapitaludgifter, vand, renholdelse og administration og regnskab. Mindreforbruget på disse poster dækker også merforbruget på poster som el, varme, teknisk service og almindelig vedligeholdelse. Det akkumulerede underskud på resultatkontoen ender ultimo 2017 på 428.409 kr. og der afsættes derfor 48.000 kr. i budget 2019 til afvikling af dette. Der budgetteres med en huslejestigning i 2019 på 2,1% jf. den almindelige pris- og lønudvikling.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. november 2018

1.
Kommandanthøjen regnskab 2017 og budget 2019 (PDF)

2.
Nexøhuset regnskab 2017 og budget 2019 (PDF)

3.
Nylars regnskab 2017 og budget 2019 (PDF)

4.
Røbo og Klintebo regnskab 2017 og budget 2019 (PDF)

5.
Snorrebakken regnskab 2017 og budget 2019 (PDF)

6.
Stenbanen regnskab 2017 og budget 2019 (PDF)

7.
Aabo regnskab 2017 og budget 2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Godkendelse af låneoptagelse og kommunegaranti (DVB Parken, afd. 5, Kystparken)

03.11.08Ø60-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

12-09-2018

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

03-10-2018

17

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

18

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

DVB Parken, afd. 5, Kystparken anmoder om godkendelse af låneoptagelse og samtidig garantistillelse for låneoptagelsen fra Bornholms Regionskommune.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at kommunalbestyrelsen

a)    Godkender låneoptagelsen

 

Og

 

b)    Stiller fuld kommunegaranti for lånet

Eller

c)    Accepterer, at lånet får 1. prioritet i forhold til de nuværende lån i ejendommen, samt vedstår tidligere kommunegarantier for lån i ejendommen

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 12. september 2018:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 3. oktober 2018:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen kan ikke anbefales.

 

Sagsfremstilling

DVB Parken, afd. 5, Kystparken anmoder om godkendelse af låneoptagelse og samtidig garantistillelse for låneoptagelsen fra Bornholms Regionskommune.

 

Der er tale om et fastforrentet 30-årigt realkreditlån på nom. 677.200 kr.

 

Låneoptagelsen vedrører udgifter i forbindelse med omfugning af ejendommens facader. Arbejdet er efter det oplyste nødvendigt for at undgå fugt i murværket samt frostsprængninger.

 

Långiver har betinget lånet af, at kommunalbestyrelsen enten

1.    Stiller 100% kommunegaranti for lånet

 

Eller

 

2.    Accepterer, at lånet får 1. prioritet i forhold til de nuværende lån i ejendommen, samt vedstår tidligere kommunegarantier for lån i ejendommen.

 

Ejendommen har pt. 5 foranstående indekslån med en samlet restgæld på 16.353.577 kr. Heraf garanterer kommunen for 28,57 %.

 

Det kan oplyses, at kommunalbestyrelsen tidligere har været tilbageholdende med at stille kommunegaranti for denne type lån.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 3.10.2018

Sagen blev udsat på mødet den 12. september 2018, idet Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget ønskede yderligere belysning af valgmulighederne samt kommunens tidligere praksis i forhold til kommunegaranti.

 

Kommunen har de seneste 10-15 år kategorisk afvist at stille kommunegaranti for ustøttede lån, hvor der ikke er krav om kommunegaranti enten via lovgivningen eller som et krav for støtte fra Landsbyggefonden.

Der findes ikke nogen konkret begrundelse for denne praksis, men hensynet har formentlig været, at de almene boligorganisationer burde have foretaget henlæggelse af midler til løbende vedligehold af afdelingernes bygningsmasse, og således være polstret til at kunne klare disse vedligeholdelsesopgaver, evt. helt uden låneoptagelse.

 

Administrationen har anmodet DVB Parken om en redegørelse for,

1)                        hvad konsekvenserne er, hvis kommunalbestyrelsen afslår at indgå på realkreditinstituttets betingelser

2)                        i hvilket omfang der bruges henlagte midler til at dække omkostningerne ved renoveringen

3)                        hvor stor huslejestigningen forventes at blive som følge af renoveringen (i ansøgningen er det oplyst, at huslejestigningen som følge af låneoptagelsen ikke forventes at overstige 5 %)

Administrationen har ikke modtaget svar på denne anmodning.

 

Det bemærkes, at kommunen administrativt har godkendt låneoptagelser for Bo42 og Bornholms Boligselskab uden krav om kommunegaranti i de seneste år.

 

Det står kommunen frit for at godkende låneoptagelsen, men afvise at indgå på realkreditinstituttets betingelser om kommunegaranti eller lignende. Afvises betingelserne, må DVB-Parken indgå i nye forhandlinger med realkreditinstituttet om långivningen, som kan behandles administrativt i kommunen, såfremt der ikke fortsat stilles krav om kommunegaranti.

 

Hvis kommunen stiller garanti for lånet, sker dette efter sædvanlige regler herom. Man bør være opmærksom på, at dette kan medføre, at andre boligorganisationer i fremtiden ligeledes vil anmode om kommunegaranti ved optagelse af lån.

 

Hvis kommunen alternativt accepterer, at det pågældende lån prioriteres forud for øvrige lån i ejendommen, vil det betyde, at de lån, hvortil der tidligere er givet tilsagn om kommunegaranti, vil blive stillet ringere end i dag ved salg af ejendommen til en købesum, der er lavere end den samlede låneoptagelse.

 

Realkredit Danmark har oplyst, at kommunens risiko samlet set anses for at være mindre ved valg af beslutning c)  - at det pågældende lån prioriteres forud for øvrige lån, fremfor at yde en kommunegaranti for lånet.

 

At kommunen vedstår allerede givne kommunegarantier for lån i ejendommen medfører ingen ændringer i forhold til i dag.

 

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 21.11.2018

Kommunen har nu modtaget svar på ovennævnte spørgsmål til DVB Parken.

1) Det er et krav fra kreditforeningen, at der skal foreligge en kommunal garanti, da lånet vil ligge udenfor lånegrænsen, hvor der ikke er krav om garanti.

Hvis kommunalbestyrelsen afviser at stille kommunegaranti eller indgå på realkreditinstituttets alternative betingelser, vil det medføre, at låneomkostningerne forøges. Det vil få konsekvenser for huslejestigningen i opadgående retning i forbindelse med renoveringen. Med det nuværende forslag til finansiering inkl. kommunegaranti udgør huslejestigningen 2 %.

 

2) DVB Parken har jf. årsregnskabet for 2017 henlagte midler på over 550.000 kr. Det er oplyst, at midlerne pt. er anvendt til midlertidig finansiering af arbejderne indtil kommunen har behandlet ansøgningen om kommunegaranti. Såfremt de henlagte midler anvendes til renoveringsarbejdet, vil det betyde, at afdelingen vil få vanskeligt ved at finansiere øvrige vedligeholdelsesarbejder.

 

3) Som anført ovenfor under 1) vil huslejestigningen med det nuværende forslag til finansiering inkl. kommunegaranti udgøre 2 %.

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 12. september 2018

1.
731-005 Kommuneansøgning om godkendelse af låneoptagelse - DVB Parken, afd. 5 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Jobboligordning - orientering

03.10.04P21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

19

 

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Udvalget har ønsket at drøfte mulighederne for fleksibel udlejning efter særlige kriterier, jf. almenboliglovens § 60, herunder den såkaldte Jobboligordning og status for arbejdet med denne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

 

·         a) udvalget drøfter mulighederne som forberedelse til en senere sag om fleksibel udlejning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Udvalget har ønsket at drøfte mulighederne for fleksibel udlejning efter særlige kriterier, jf. almenboliglovens § 60, herunder den såkaldte Jobboligordning. Til inspiration er vedlagt Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de i kommunen beliggende almene boligorganisationer.

 

Jobboligordningen

Jobboligordningen blev bragt op af Bo42 under et stormøde om boligpolitik og boligudvikling på Bornholm i foråret 2018. Administrationen har afholdt møde med Bo42 i maj 2018, hvor det blev aftalt, at Bo42 skulle fremsende et oplæg til politisk behandling på den anden side af sommerferien.

Der er afholdt styringsdialog med Bo42 den 30. oktober 2018, hvor de foreløbige retningslinjer for Jobboligordningen blev præsenteret. Ordningen er blevet behandlet på bestyrelsesmøde i Bo42 den 30. oktober 2018, og administrationen afventer pt. det endelige oplæg til videre politisk behandling. Der vil blive fremlagt en sag for udvalget, så snart oplægget er modtaget.

 

De foreløbige retningslinjer er som følger:

·         Bo42 vil indgå 2-årige aftaler med 5-10 større bornholmske virksomheder (fx Jensen, DR Bornholm og Tv2Bornholm), hvor Bo42 garanterer virksomheden en bolig til nyansatte medarbejdere ved jobstart.

·         Det er virksomheden, der anviser medarbejderen, men virksomheden hæfter ikke for krav ved fraflytning.

·         BRK vil ikke blive omfattet af ordningen, da det evt. vil blive betragtet som en omgåelse af reglerne om anvisning, hvorved BRK alligevel hæfter for krav ved fraflytning.

·         Medarbejderen vil blive lejer i Bo42 på sædvanlige vilkår. Virksomheden kan evt. tilbyde at stille bankgaranti for sine medarbejderes depositum. Skifter medarbejderen job undervejs, vil medarbejderen kunne blive boende i boligen, forudsat at der indbetales depositum.

·         Det forventes, at der kan udbydes ca. 60 boliger på årsbasis efter denne model. Det vil efterlade ca. ¾ af alle fraflyttede boliger til den ordinære venteliste.

·         Krav til lejer: Skal være fyldt 18 år, bosat uden for Bornholm, EU borger og omfattet af dansk overenskomst. Ansættelsesforholdet skal være tidsubegrænset eller min. 1 år og min. 30 timer pr. uge.

 

Anvisning

Jobboligordningen medfører ikke nogen økonomiske forpligtelser for kommunen.

 

Bo42 har imidlertid rejst spørgsmål om, hvorvidt kommunen ønsker at udnytte sin anvisningsret til almene boliger. Spørgsmålet har senest været drøftet i forbindelse med Bo42’s opførelse af 30 ungdomsboliger i Rønne, hvor kommunalbestyrelsen besluttede ikke at indgå aftale om anvisning til boligerne.

 

Henset til kommunens meget ringe behov for at kunne udnytte anvisningsretten og de personalemæssige ressourcer, der vil medgå til at administrere anvisningen, anbefaler administrationen fortsat ikke at udnytte anvisningsretten, uanset at der er kommet et større pres på de almene boligorganisationers ventelister. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. november 2018

1.
Ballerupaftalen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Trivselsmåling 2018, resultat

87.15.00P05-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

20

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter.

Resumé

BRK fastholder høj medarbejdertilfredshed.

2933 ledere og medarbejdere har svaret på BRK Trivselsmåling 2018. Det svarer til 85,2 procent af alle adspurgte.

I 2016 viste trivselsmålingen fremgang på alle parametre og en samlet, generel høj tilfredshed blandt ansatte. Her i 2018 viser billedet stort set samme niveau af tilfredshed og engagement blandt ledere og medarbejdere.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At orienteringen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Resultat af trivselsmåling 2018 i BRK

 

På udsagnene ”Jeg er generelt set tilfreds med mit arbejde” og ”Min arbejdsplads er et godt sted at være ansat” ligger det totale indeks på 73,7 (Indeks går fra 0-100). Når det handler om motivation og engagement ligger indeks endnu højere. Her er totalen indeks 80,5. Da der er tale om et samlet tal for BRK, vil der naturligvis være afdelinger og enheder, som ligger både under og over det samlede niveau. Til sammenligning så ligger Københavns Kommunes ledere og medarbejderes generelle tilfredshedsniveau i på indeks 73,5, imens indeks for motivation og engagement ligger på 77,2. Lidt lavere ligger indekstallene, når det handler om, hvordan BRKs ledere og medarbejdere tror, at andre ser på kommunen som arbejdsplads. Det samme gælder, når de ansatte bliver spurgt om, hvordan balancen mellem tid og arbejdsopgaver opleves.

Årets spørgeramme er blevet forenklet i forhold til tidligere, hvilket har gjort det lettere for medarbejderne at svare, til gengæld kan resultaterne ikke sammenlignes 1:1 med svarene fra 2016. Emnerne, der er blevet spurgt til ligger dog tæt op ad hinanden.

 

Emnerne der spørges til er: ledelseskvalitet, arbejdsforhold (balance mellem arbejdsopgaver og arbejdstid), tillid til hinanden, samarbejde, udviklingsmuligheder og evnen til at løse arbejdspladsens kerneopgaver i fællesskab

Undersøgelsens spørgsmål er bygget op af udsagn, som svareren skal angive, hvor enig han/hun er på en skala af fem niveauer. Resultaterne er omregnet til et indeks, der går fra 0 til 100, hvor ”0” er lig med svaret: ”i meget ringe grad” og ”100” er lig med: ”I meget høj grad”.

BRK gennemfører en trivselsmåling hvert andet år blandt alle ledere og medarbejdere. Formålet er, at få et billede af, hvordan medarbejdere og ledere oplever trivslen på deres fælles arbejdsplads.

 

Den videre proces.

Behandlingen af resultaterne i trivselsundersøgelsen vil efterfølgende ske i dialog på de enkelte arbejdspladser. Sekretariatets HR-team kan hjælpe til med dette, i det omfang der er behov for det.

Vi inddrager medarbejderne og drøfter undersøgelsens resultater i fællesskab, så vi opnår en fælles forståelse af, hvordan arbejdsforholdene opleves. Det giver efterfølgende mulighed for sammen at skabe rammer for, hvordan vi vil sikre arbejdspladsens trivsel. Når vi arbejder med at finde ind til årsagerne fokusere vi både på det positive og det negative.

Derefter prioriteres forhold, med udgangspunkt i analysen, som medarbejderne genkender som udfordringer. Formålet er at udvælge de områder og aktiviteter som arbejdspladsens medarbejdere har lyst til at arbejde med, og som de føler sig motiverede til at gøre en indsats for at forbedre. I år har vi indført muligheden for medarbejderne at angive i spørge undersøgelsen hvor vigtigt det enkelte spørgsmål er for deres trivsel, dette er forhåbentligt med til at gøre det nemmere at prioritere indsatsen.

Handleplaner vil typisk efterfølgende indeholde, hvorfor og hvornår vi sætter aktiviteterne i gang, hvem der har ansvaret for aktiviteterne, hvornår og hvordan vi følger op og evaluerer aktiviteterne. HR-udvikling eller arbejdsmiljøkoordinator kan også hjælpe til med at gennemføre aktiviteterne.

 

Vi har erfaring for, igennem de sidste fire trivselsundersøgelsesrunder, at der hvor man gennemføre en målrettet proces og efterfølgende opfølgning vil man også kunne aflæse de positive forbedringer i næste trivselsundersøgelse.

 

Vi har i 2018 indført en ny spørgeramme, dette betyder at vi ikke direkte kan sammenligne resultatet af undersøgelsen 2018 med resultatet fra 2016.

De spørgsmål, der i forsigtighed vil kunne sammenliges med 2018 rapporten fordi de er formuleret næsten identisk i 2016 rapporten er:

 

Fra 2018 spørgeramme

2016 Indeks

2018 Indeks

”Jeg ser frem til at møde på arbejde”

 

76,2

78

”Jeg føler mig motiveret, når jeg udfører mit arbejde”

 

81,5

81,2

”Jeg yder gerne en ekstra indsats”

 

84,7

82,3

”Når vi har ledige stillinger, anbefaler jeg gerne andre at søge”

 

67,9

64,5

”Jeg ser en mening med mit arbejde”

 

84,9

86,1

”Jeg samarbejder godt med mine kolleger”

 

84,2

82,5

”Jeg samarbejder godt med min leder”

 

79,2

77,9

”Mine kolleger er gode til at tilbyde hjælp, når jeg har behov for det”

 

83,8

76,7

”Jeg har tillid til mine kolleger”

 

83

80

”Jeg har tillid til min leder”

 

81,2

78

”Min leder anerkender mit arbejde”

 

76,9

76,9

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. november 2018

1.
Trivselsmåling 2018, rapport (PDF)

2.
Centre trivsel 2018 vs 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Likviditetsoversigter 31. oktober 2018

00.32.18G01-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

21

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. oktober 2018.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo oktober 2018, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage, skøn over udviklingen i kassebeholdningen resten af året og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 192,3 mio. kr. er faldet med 17,5 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 30. september 2018. Denne udvikling er som forventet og kan henføres til flere leverandørudbetalinger.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 333,1 mio. kr. Gennemsnittet er faldet med 3,8 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 30. september 2018.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

 

 

 

Udviklingen i kassebeholdningen i 2018:

Udvikling i kassebeholdningen i 2018 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2018 blev der vedtaget et kassetræk på 23,4 mio. kr. Dertil er givet tillægsbevillinger for 35,6 mio. kr. finansieret af kassen.

Forventninger i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. april 2018 er indarbejdet i opgørelsen af kassebeholdning med en forventet nettoeffekt på 28,8 mio. kr. vedr. drift og 42,3 mio. kr. vedr. anlæg. Dertil er medtaget to reguleringer, som er blevet kendte efter opfølgningen pr. 30. april 2018.

·         Efterbetaling på 8,0 mio. kr. vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering i 2017, som følge af at den samlede aktivitet i Region Hovedstaden i 2017 endte med at ligge lavere end det aftalte niveau. Forskellen mellem det aftalte og det faktiske niveau pr. region, fordeles mellem kommunerne i forhold til indbyggertal.

·         Midtvejsregulering af bloktilskud på ca. 20 mio. kr. som følge af økonomiaftalen mellem regeringen og KL fra juni 2018.

 

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2018 og frem, som fx udskudt indfrielse af lån og midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

Indfrielse af restgælden på Slottet i Rønne vil ske når aftalerne om brug af bygningerne som asylcenter ophører, og vil først få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

Der er budgetteret med en renteindtægt af likvide aktiver på 2,8 mio. kr. i 2018, hvilket svarer til renteindtægterne i 2017.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. november 2018

1.
Beholdninger pr. 31. oktober (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

22  Orientering om høringssvar for Nord Stream 2 - Nordlig rute - VVM

01.16.00P17-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

22

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhverv og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Natur, Miljø og Fritid har udarbejdet et høringssvar og analyse af VVM-rapporten for Nord Stream 2 – Nordlig rute. Det er Center for Natur, Miljø og Fritids vurdering, at Bornholmslinjen mangler at blive inkluderet i VVM-processen og at VVM-rapporten mangler at beskrive risici ved ankringsskader.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Natur, Miljø og Fritid indstiller

·         høringssvar til VVM-rapporten for Nord Stream 2 – nordlig rute godkendes og fremsendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunen sendte i slutningen af 2017 et høringssvar for en VVM rapport for anden linjeføring (basisscenariet) for Nord Stream 2 (Økonomi- og Planudvalget blev orienteret 11.09.2017).

 

I Danmark er ansøgningen om etablering af basisscenarie ruten under evaluering af Udenrigsministeriet, da en anlægstilladelse for en rute i dansk territorialfarvand kun kan gives, hvis aktiviteten er kompatibel med nationale udenrigspolitiske, sikkerhedsmæssige og forsvarsmæssige interesser jf. kontinentalsokkelloven.

Da det ikke er klart, hvornår en anbefaling fra udenrigsministeren vil blive besluttet, har Nord Stream 2 AG besluttet at udvikle en rute uden for dansk territorialfarvand, nord og vest om Bornholm (nordlig rute). Rambøll har nu udarbejdet en VVM rapport for den nordlige rute. Center for Natur, Miljø og Fritid har udarbejdet et forslag til høringssvar for VVM rapporten på vegne af Bornholms Regionskommune.

 

Gasrørledningen Nord Stream 2 - nordlig rute (NSP2) består af to rørledninger, der planlægges etableret gennem Østersøen af projektselskabet Nord Stream 2 AG. Formålet med rørledningerne er at levere naturgas fra Rusland til EU’s markeder. De to ca. 1200 km undersøiske ledninger strækker sig fra Ruslands østersøkyst ved Kurgalsky-halvøen til ilandføringsstedet i Tyskland tæt på Lubmin. I dansk farvand løber den foreslåede NSP2-rute nord og vest om Bornholm i en strækning på ca. 174 km.

 

  

 

På baggrund af gennemlæsning af det ikke-tekniske resumé, udvalgte kapitler af VVM-rapporten og et udkast til tilladelse til projektet har regionskommunens udarbejdet et høringsnotat. Sammenlignet med VVM rapporten for basisscenarieruten er denne VVM rapport tilnærmelsesvis ens, men dog mere dybdegående hvad angår beskrivelser af miljøpåvirkninger samt projektejers forpligtigelser. Kommunens høringssvar anfører a) at Bornholmslinjen bør høres som bruger af farvandet, samt b) at der bør foretages en analyse af risikoen for uheld forbundet med ankringsskader og rørledningen. Nedenfor kan læses forvaltningens fokuspunkter i sin analyse:

 

 

Analyse med udgangspunkt i fokuspunkterne fra forrige VVM rapport

 

Bornholms Regionskommune udsendte 25. august 2017 sit høringssvar for basisscenarieruten med i alt fem punkter, som kommunen ikke fandt tilstrækkeligt besvaret i VVM rapporten: Afværgeforanstaltninger, Afviklingsmuligheder for Nord Stream 2, Socioøkonomiske forhold, Kemiske våben og Indirekte påvirkninger. Bornholms Regionskommune var tilfreds med Rambølls besvarelse af kommunens høringssvar på 4 af de 5 punkter. Kun høringssvaret omhandlende afværgeforanstaltninger ved uforudsete hændelser (f.eks. olieudslip), var ikke tilstrækkeligt besvaret.  

 

Med denne VVM rapport er et udkast til tilladelsen til projektet udsendt, såfremt VVM rapporten godkendes. Udkastet til tilladelsen er udarbejdet af Energistyrelsen - myndigheden for godkendelse af projektet. Et sådan udkast blev ikke udsendt ved høring af basisscenarieturen. To af punkterne i udkastet til tilladelsen besvarer to vægtige bekymringer kommunen pointerede ved sidste høringssvar for VVM’en for basisscenariet, nemlig 1) at projektejer er ansvarlig for at kompensere for uforudsete hændelser (f.eks. olieudslip) ved at ”tegne forsikring til erstatning af skader, som forvoldes ved den virksomhed, der udøves i henhold til tilladelsen, selv om skaden er hændelig” og 2) at det er Energistyrelsen der bestemmer afviklingsløsningen for rørene, når rørene engang tages ud af drift (om rørene skal tages op af havet eller forblive liggende).

 

Pkt. 1 (og til dels pkt. 2) udgjorde den største bekymring ved sidste VVM proces og var (som eneste punkt) ikke tilfredsstillende afklaret dengang, ved Rambølls besvarelse af kommunens høringssvar. Det er det nu, med Energistyrelsens udkast til tilladelse.

 

 

Analyse af den nye rute

 

Ruten nord om Bornholm berører selvsagt et andet areal (nord for Bornholm) end ved basisscenarierutevalget. Dette areal har derfor været i fokus ved analysen af VVM rapporten.

 

Ved gennemgang af diverse videnskabelige artikler er det vurderingen, at hverken anlæg, drift og afvikling af undersøiske kabler med høj sandsynlighed udgør en væsentlig miljømæssig påvirkning. Det er kommunens vurdering at baseline og indvirkninger på miljøet overordnet set er fyldestgørende beskrevet.

 

Et potentielt råstofområde (564-c) ved Rønne Banke beslaglægges. Dette område ligger inden for et Natura 2000 område, hvorfor Miljøstyrelsen har vurderet det usandsynligt, at området vil blive udlagt (opgraderet fra interesseområde til indvindingsområde) til råstofindvinding. Kommunen har derfor ikke kommentarer til det.

 

 

Rambøll har udarbejdet en konsekvensvurdering for Natura 2000 området N252 ”Adlergrund og Rønne Banke”, som gasledningen løber igennem. Baseret på detaljeret kortlægning bliver linjeføringen anlagt således at der ikke er risiko for skade på habitattyperne sandbanke og rev, samt stedets integritet. Kommunen har derfor ikke kommentarer til det.

 

 

NSP2-ruten krydser TSS Bornholmsgat nord for Bornholm, et område med intens skibstrafik. Det meste af skibstrafikken til/fra Østersøen går gennem dette område. Søfartsstyrelsen kræver at brugere af farvandene høres med henblik på at vurdere indvirkningen på søfart og sejlruter i forbindelse med større offshore-anlægsarbejde. En workshop fandt derfor sted d. 6 december 2017 med henblik på at høre farvandenes brugere. Her blev Bornholmerfærgen hørt. Idet Bornholmslinjen nu har overtaget ruten, ønsker Regionskommunen at Bornholmslinjen også høres. Kommunen ønsker tilmed at Bornholmslinjen også høres i forhold til sikkerhedszoner omkring hvert fartøj, der anlægger og servicerer rørene, med en radius på op til 3000 meter. Disse sikkerhedszoner tillader ikke anden form for skibstrafik.

 

Bundforholdene ved Bornholm gør, at der kun vil være ringe mulighed for at nedgrave rørledningen. Nedgravning af rør vil beskytte fiskeri med bundslæbende redskaber mod at sidde fast i røret og vil beskytte røret ved ankring. Energikablerne mellem Bornholm og Sydsverige har de seneste årtier flere gange været beskadiget og forbindelsen afbrudt på grund af ankre fra mindre fartøjer. Da farvandet nord for Bornholm er det mest besejlede til/fra Østersøen efterspørger Regionskommunen, at der foretages en analyse af risikoen for uheld forbundet med ankringsskader og rørledningen.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. november 2018

1.
Høringsnotat (PDF)

2.
VVM nord stream (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Udkast til boligpolitik for Bornholms Regionskommune

03.00.00P22-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

17-09-2018

3

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

29-10-2018

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

23

 

Hvem beslutter

Klima- og Bæredygtighedsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forlængelse af drøftelserne i Klima- og Bæredygtighedsudvalget er der udarbejdet et udkast til boligpolitik, samt en revideret tidsplan for processen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    udkastet til boligpolitik sendes i høring medio oktober

b)    procesplanen godkendes

c)    mål og indsatser i boligpolitikken efter endelig godkendelse indarbejdes i de relevante udvalgs arbejdsprogrammer

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 17. september 2018:

Ad. a) udkastet sendes videre til Økonomi- og Planudvalget med få justeringer

Ad. b) anbefales

Ad. c) anbefales

 

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) det reviderede udkast til boligpolitik sendes i høring ultimo november

b) den reviderede procesplan godkendes

c) mål og indsatser i boligpolitikken efter endelig godkendelse indarbejdes i de relevante udvalgs arbejdsprogrammer

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 29. oktober 2018:

Ad. a. Oplæg til boligpolitik af 29.10.2018 anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Denne vedhæftes referatet. Mindretalsudtalelse fra Knud Henrik Folkmann fra Dansk Folkeparti om, at Dansk Folkeparti ikke kan medvirke, idet Bornholmermålene er en del af boligpolitikken.

Ad. b. anbefales

Ad. c. anbefales

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales. Der udtrykkes bekymring for om 8 helhedsplaner ressourcemæssigt kan realiseres.
Linda Koefod Persson kan ikke medvirke, idet Bornholmermålene er en del af boligpolitikken.

 

Sagsfremstilling

I forlængelse af Klima- og Bæredygtighedsudvalgets drøftelser af boligpolitiske emner på mødet d. 27. august forelægges her et udkast til en boligpolitik for Bornholms Regionskommune.

Boligpolitikken har til formål at fremlægge de mål og principper regionskommunen vil lægge til grund for den fremtidige udvikling på boligområdet.

Udover dette indeholder udkastet til boligpolitikken også oplæg til strategiske indsatser, som skal realisere målene.

Udkastet til boligpolitik sendes i høring hurtigst muligt efter kommunalbestyrelsens møde d. 11. oktober.

Udvalget besluttede derudover på mødet i august en ny proces:

 

Udkastet til boligpolitikken er vedhæftet som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling til KBU den 29.10.2018

I forlængelse af drøftelsen af et udkast til boligpolitik på Klima- og Bæredygtighedsudvalgets møde den 17. september foreligger vedhæftet et revideret forslag til en boligpolitik (version 18.10.2018).

De primære indholdsmæssige rettelser er: 1) et afsnit om de eksisterende boliger i det indledende afsnit ”Det går godt på Bornholm” og 2) i afsnit A. Et fleksibelt boligmarked… er præciseret, at de nævnte tal er mindstetal.

Derudover er foretaget en generel gennemskrivning med sigte på at forenkle og præcisere indholdet.   

Da KBU får forelagt et revideret udkast til boligpolitik inden videresendelse til behandling i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen, er der behov for at ændre den i sagsfremstillingen ovenfor skitserede tidsplan hvad angår politisk behandling, høring og politisk vedtagelse.

 

Revideret tidsplan

 

Politisk behandling

Udkast til boligpolitik: KBU (17. september og 29. oktober), ØEPU (21. november), KB (29. november).

 

Høring

Høringsperiode: 30. november 2018 – 18. januar 2019

Offentligt borgermøde: torsdag den 10. januar 2019

Bearbejdning af høringssvar: 21. jan. 2019 – 12. feb. 2019

 

Politisk vedtagelse

KBU: 25. februar, ØEPU: 20. marts, KB: 28. marts 2019

 

Hvem høres?

Efter forventet godkendelse af forslag til boligpolitik på kommunalbestyrelsens møde den 29. november 2018 sendes forslaget i offentlig høring, som annonceres på kommunens hjemmeside og i Rytterknægten. Forslaget sendes endvidere til de, der deltog på det indledende møde om optakt til boligpolitik den 3. maj 2018 samt til Handicaprådet og Bornholms Ældreråd, der er lovgivningsmæssigt høringsberettigede. Alle høringssvar medtages.

Foruden muligheden for at afgive et skriftligt høringssvar vil der også være mulighed for at deltage i et offentligt borgermøde, der holdes torsdag den 10. januar 2019. Nærmere tidspunkt og sted annonceres samtidigt med annonceringen af høringsperioden.

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 21.11.2018

Det skal præciseres, at det senest opdaterede forslag til boligpolitik (vedhæftet som bilag) er navngivet ”Boligpolitik 2018 291018”. Det er dette forslag, der skal godkendes.

 

 

 

 

Bilag til Klima- og Bæredygtighedsudvalget 29. oktober 2018

1.
Forslag_boligpolitik_18.10.2018 (PDF)

2.
Boligpolitik 2018 291018 (PDF)

Bilag til Klima- og Bæredygtighedsudvalget 17. september 2018

3.
Forslag boligpolitik (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  World Craft Region - Status og videreudvikling

24.02.00P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

17-09-2018

9

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

29-10-2018

2

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

24

 

Hvem beslutter

Klima- og Bæredygtighedsudvalget drøfter                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                       

Resumé

Bornholms Regionskommune ansøgte og fik titlen som ”World Craft Region” i september 2017.

Det daværende Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg gav i sin tid accept til økonomi i forbindelse med ansøgning om titlen, men betingede sig samtidig, at det ikke medførte øgede udgifter for BRK.

På dette møde vil der blive givet en status for forløbet, samt lagt op til en drøftelse udvalgets ambitionsniveau i forhold til den fortsatte udvikling af indsatser i relation til titlen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at udvalget drøfter sagen med henblik på at lægge en strategi for finansiering af en officiel koordinator, der kan styrke samarbejdet mellem aktørerne.

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 17. september 2018:

Drøftet. Punktet genoptages på næste møde. Administrationen afsøger muligheder for finansiering.

 

Kommunaldirektøren indstiller,

a)    at Klima- og Bæredygtighedsudvalget godkender oplæg til BRK’s projektansøgning til Kulturmisterens ”Øernes Kunstfond” om 500.000,- kr.

b)    at BRK bidrager med tilsvarende medfinansiering på 500.000,- kr. med forbehold for at BRKs medfinansiering bevilges af de regionale midler til kulturområdet. Bortfalder denne finansieringsmulighed drøftes alternative finansieringsmuligheder politisk.

c)    at BRK prioriterer personaleressourcer svarende til ca. 10 timer om ugen fordelt over en toårs periode til understøttelse af det samlede arbejde med WCR, herunder betjening af en nedsat styregruppe, omdisponeret fra arbejdet med revitalisering af Bright Green Island.

d)    at sagen oversendes til Økonomi-, Plan- og Erhvervsudvalgets orientering.

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 29. oktober 2018:

Ad. a. godkendt

Ad. b. godkendt

Ad. c. godkendt

Ad. d. godkendt

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune fik titlen som den første World Craft Region i september 2017.

Baggrunden var en opfordring fra formanden for Arts- and Crafts Association Bornholm (ACAB), Timmi Kromann. Herefter besluttede det daværende erhvervs- og beskæftigelsesudvalg i 2017 at ansøge World Craft Council (WCC) om titlen. WCC er en verdensomspændende organisation for fremme af kunsthåndværk og anerkendt af UNESCO.

I august 2017 var BRK vært for en international jury der besøgte et antal kunsthåndværkere, Designskolen, CRT og Dan Danske Keramikfabrik i Nexø, samt Hjorts Keramikfabrik, Kunstmuseet og politikkere og erhvervsrepræsentanter.

 

På baggrund af disse møder, konkluderede juryen, at ”the standard of excellence in craftmanship across disciplines that the jury experienced is on par with the best internationally”.

 

I forbindelse med tildelingen af titlen, udtalte kulturminister Mette Bock:

Det er ualmindelig godt gået, at Bornholm – som det første sted i Europa og som det første øsamfund i verden – hædres internationalt for fremragende kunsthåndværk. Inden for glas, keramik og tekstil har Bornholm fine traditioner og er inde i en spændende udvikling. Anerkendelsen sætter også fokus på Kunstakademiets Designskole på Bornholm, der er i stand til at udklække kunsthåndværkere og kreative talenter af en høj karat. Der er grund til at kippe med flaget for Bornholm!”

 

Hvilket formål?

Ansøgningen om titlen og den opmærksomhed den kan give det bornholmske samfund, er snævert relateret til kommunalbestyrelsen og Vækstforums mål om erhvervsudvikling gennem produktion og oplevelser baseret på stedbundne ressourcer og know-how.

 

På Bornholm er der et komplet ”økosystem” af højt kvalificerede og ambitiøse kunsthånd­værker­­virksomheder der drives kommercielt, uddannelses- og forskningsmiljø inden for glas- og keramik i Nexø samt formidlingsinstitutionerne Hjorts, Kunstmuseet og Grønbechs Gaard.

På samme måde som titlen er givet til hele branchen, er det også hele branchen der bør nyde godt af de aktiviteter, der fortsat skal fastholde, at Bornholm kan brandes på denne titel.

 

CRT vurderer, at der kan opnås store effekter gennem synlighed og international anerkendelse, og blive en anledning til styrket samarbejde og videreudvikling indenfor og mellem øens kunsthåndværkervirksomheder og mellem dem og andre sektorer, så vel som internationale samarbejder – hvis der vel at mærke afsættes ressourcer til dette. CRT vurderer at der kan forventes en vis stigning i beskæftigelse i branchen. Dels som følge af øget beskæftigelse og dels i form af nyetableringer.

CRT forventer også, at samarbejder med turismebranchen kan få en større regionaløkonomisk effekt, fx gennem sæsonforlængelse, hvis branchen klædes tilstrækkeligt på til at kunne formidle såvel WCR titlen og Bornholms særlige styrkeposition inden for kunsthåndværk. Ydermere kan effekterne iflg. CRT udmøntes i generelt øget kendskab til Bornholm og øget attraktivitet i at besøge eller endda bosætte sig på øen.

 

Anbefalinger fra WCC

På baggrund af juryens besøg på Bornholm og deres viden fra øvrige kunsthåndværkermiljøer af samme kvalitet rundt omkring i verdenen, blev der i forbindelse med tildelingen af titlen givet følgende anbefalinger, som Bornholms Regionskommune bør arbejde videre med:

 

 

 

 

 

 

Behovsanalyse

I et samarbejde med aktørerne i kunsthåndværkermiljøet, Destination Bornholm samt Bornholms Regionskommune og Vækstforum, har det været forsøgt at rejse finansiering til udvikling af netværksaktiviteter som fx kompetenceudvikling og markedsføring af den fornemme titlen. Men grundet administrative bestemmelser, har Vækstforum fået afslag på et finansiere en egentlig kunsthåndværkerklynge.

ACAB og Destination Bornholm har dog med midler fra Bornholms Brand bestilt en analyse af muligheder og behov i det bornholmske kunsthåndværkermiljø. Denne analyse er endnu ikke offentliggjort, men hovedpointerne vil blive uddybet på mødet.

 

Den overordnede konklusion er, at såvel kunsthåndværkere som turismeaktørerne og kulturinstitutioner ønsker at styrke deres samarbejde omkring World Craft-titlen. For at muliggøre dette, er der behov for en officiel koordinator-rolle der er forankret i en større organisation, som fx BRK. Såvel kunsthåndværkere som turismeaktører og kulturinstitutioner udtrykker også ønske om øget kendskab til og kommunikation omkring WCR, og en markedsføring af dette, ledet af titel-indehaveren, dvs. BRK.

 

Næste skridt

På selve mødet vil anbefalingerne blive udfoldet og det vil blive drøftet hvorledes Bornholms Regionskommune kan understøtte World Craft Region-titlen.

 

Kommunaldirektørens oplæg er, at udvalget drøfter en strategi for at skaffe ressourcer til at sikre, at en medarbejder, får dette som sit primære arbejdsområde i en længere periode. Arbejdet tager udgangspunkt i anbefalingerne fra World Craft Council og CRT’s behovsanalyse.

Finansieringen vil evt. kunne løftes af Vækstforum samt private og/eller offentlige fonde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen umiddelbart.

Supplerende sagsfremstilling til KBU den 29.10.2018:

Siden sagen blev drøftet af KBU har Kulturminisiteren åbnet for ansøgninger til Øernes Kunstfond, med frist den 13. november 2018.

 

Projektansøgning

Bornholms Regionskommune arbejder sammen med ACAB på at sammenfatte en ansøgning, der dels er baseret på World Craft Councils anbefalinger, CRT’s analyse samt på det forarbejde der er gjort i forhold til et klyngeudviklingsprojekt i foråret 2018. Formålet er, at styrke Kunsthåndværkernes udviklingspotentiale gennem nye samarbejder på tværs af værdikæderne. BRK er ansøger på vegne af det samlede kunsthåndværkermiljø.

 

Det er vurderingen, at fondens formål i høj grad matcher de aktiviteter, der er efterspurgte for at styrke den bornholmske position som World Craft Region, nemlig at styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder i et område. Fondens egne eksempler på støtteberettigede mål/aktiviteter er forretningsudvikling i kunsthåndværkervirksomheder gennem partnerskaber med lokalt erhvervsliv. Her er turisme- og fødevarebranchen vigtige aktører.

 

I forhold til foreninger, netværk, iværksættermiljøer eller kunstnergrupper kan tilskuddet være til fælles markedsføring eller fælles indsats for at indgå partnerskaber med lokalt erhvervsliv.

Tilskuddet kan også gives med henblik på videreudvikling eller konsolidering. Der er tale om enkeltstående tilskud til nærmere afgrænsede formål og ikke flerårige driftstilskud.

 

Der er særligt fem kriterier, der indgår i en samlet vurdering af projektet. Det er ikke en forudsætning for at opnå støtte, at det ansøgte projekt ligger højt på alle punkter, men det er afgørende, at projektet ligger højt på flere af punkterne:

 

1.    Økonomisk bæredygtigt

2.    Nytænkende

3.    Relevante partnerskaber

4.    Høj kvalitet

5.    Potentiale til at skabe erhvervsmæssig vækst i det lokale kunstmiljø

 

Bornholms Regionskommune er ansøger på projektet, der skal være indsendt senest den 13. november 2018. Der er udarbejdet en ansøgning, som er vedhæftet som bilag sammen med den række støtteerklæringer fra centrale samarbejdspartnere, som foreligger d.d.

Ansøgningen hænger sammen med nedsættelse af en styregruppe, der behandles under andet punkt på denne dagsorden.

 

Finansiering af projekt

Det er et krav, at der er lokal medfinansiering for at få tilskud fra fonden. Det kan f.eks. være kommunal støtte eller medfinansiering fra erhvervsliv eller andre lokale parter.

 

Bornholms Regionskommunes Kunst- og Kulturhistorisk Råd har på forhånd besluttet at afsætte 127.000 kr. til formidling af World Craft Region titlen internt på Bornholm.

 

Normalt ville Bornholms Vækstforum have mulighed for at bidrage med yderligere lokal finansiering på 500.000 kr. fra den regionale kulturpulje, hvorved projektets samlede budget kan blive på 1,127 mio. kr. over to år. (Øernes Kunstfond: 500.000 kr. + BRK/Vækstforum: 500.000 kr. + Kunst- og Kulturhistorisk Råd: 127.000 kr.). I lyset af regionernes ophør med erhvervsudvikling, kan dette dog ikke garanteres i skrivende stund. Der afventes stadig en udmelding fra Erhvervsstyrelsen om restmidler i Vækstforum. Det forventes, at der vil foreligge en afklaring primo november 2018.

Det præciseres derfor i ansøgningen, at ansøgningen er med forbehold for, at der kan skaffes den fornødne medfinansiering.

 

BRK medarbejderressourcer

Center for Regional- og Turisme og Turismeforskning, anbefaler i en analyse, der er offentliggjort den 24. oktober 2018, at BRK som titel-indehaver

·         sikrer midler til koordination af aktiviteter, tiltag og projekter indenfor KHV sektoren.

·         sikre samspil mellem kunsthåndværkere, turismeaktører og fødevareerhvervet og derigennem styrke alle led i værdikæden.

 

Konkret foreslår CRT, at BRK etablerer en sekretariatsfunktion/ressourceperson, der skal have styrkelsen af samarbejdet inden for kunsthåndværkssektoren og mellem kunsthåndværkere, turismeaktører og kulturinstitutioner, samt styrkelsen af formidlingen af det bornholmske kunsthåndværk som sit primære arbejdsområde i en årrække, herunder:

      Sikre udvikling af kommunikationsstrategi for WCR.

      Styrke intern kommunikation og samarbejde, kunsthåndværkerklynge og kunsthåndværker-turismeaktører.

      Sikre fremdrift i initiativer, samle tråde.

      Styrke kommunikation til eksterne parter.

      Fundraising til fx effektuering af flerårig strategi for Bornholmsk synlighed i fht udvalgte

      high-end kunsthåndværker messer, markeder m.v.

 

For at imødekomme denne anbefaling og samtidig understøtte nedsættelsen af en styregruppe (jf. andet punkt til KBU 29. oktober 2018) foreslås det at knap 1/3 af de afsatte ressourcer til revitalisering af Bright Green Island svarende til gennemsnitligt ca. 10 timer pr. uge omprioriteres til denne opgave.

 

Viser det sig, at opgaverne med WCR, den specifikke ansøgning samt ønsker udsprunget af styregruppen kræver yderligere ressourcer, vil disse skulle prioriteres særskilt.

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 21.11.2018

Medfinansieringen fra Bornholms Vækstforum udestår og afklares forventeligt ikke før januar 2019.

 

Bilag til Klima- og Bæredygtighedsudvalget 29. oktober 2018

1.
Ansøgning (DOCX)

2.
Støtteerklæring fra Bornholms Museum (PDF)

3.
Støtteerklæring fra Business Center Bornholm (PDF)

4.
Støtteerklæring fra Designskolen Bornholm (PDF)

5.
Støtteerklæring fra Bornholms Kunstmuseum (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Forsøg med integration af udenlandsk arbejdskraft på Bornholm

15.40.00G01-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

07-11-2018

6

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

25

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen godkender

Resumé

Der anvendes i stigende grad udenlandsk arbejdskraft på Bornholm for at dække behovet for arbejdskraft. For virksomhederne specifikt, og for det bornholmske samfund generelt, vil det være hensigtsmæssigt at kunne fastholde den udenlandske arbejdskraft. Derfor foreslås et 1-årigt forsøg med integration af den udenlandske arbejdskraft (primært EU/EØS/EFTA-borgere) og deres medflyttende familier i det bornholmske samfund.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at udvalget godkender det 1-årige forsøg med integration af udenlandsk arbejdskraft på det bornholmske arbejdsmarked.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 7. november 2018:

Indstillingen anbefales med ønske om kvartalvis opfølgning.

Knud Henrik Folkmann kan ikke medvirke, idet liste O hellere ser pengene brugt i lokalsamfundet for derved at øge tilflytningen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, idet liste O hellere ser pengene brugt i lokalsamfundet for derved at øge tilflytningen.


Sagsfremstilling

Der er stor efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og ledigheden er meget lav. Bornholmske virksomheder har derfor i stigende grad gjort brug af udenlandsk arbejdskraft, som i dag er uundværlig i en række brancher. Behovet for udenlandsk arbejdskraft vil antageligt stige i de kommende år, som følge af den demografiske udvikling. Regeringens politiske udspil ved Folketingets åbning, hvor den introducerede et program der skal gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark, understreger behovet for udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

Efterspørgslen efter arbejdskraft gør sig i stigende grad gældende for hele EU/EØS/EFTA, hvorfor det fremadrettet forventes, at bliver vanskeligere at fastholde udenlandsk arbejdskraft, da netop de hjemmelige arbejdsmarkeder i EU/EØS/EFTA modsat tidligere, i stigende grad selv efterspørger arbejdskraften. I tillæg hertil kan fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft være en udfordring, da der på Bornholm ikke har været en systematisk og koordineret indsats for at integrere de udenlandske medarbejdere eller deres medflyttende familier.

På nuværende tidspunkt er der 1.116 beskæftigede udlændinge på Bornholm, svarende til 893 fuldtidspersoner, hvoraf cirka 30% er flygtninge og indvandrere. Det vil sige, at der på Bornholm er godt 600 fuldtidsbeskæftigede personer fra udlandet, primært EU/EØS/EFTA-borgere. Der er således et stort potentiale i at fastholde denne relativt store persongruppe, dels ift. at sikre fortsat vækst på Bornholm, dels ift. at nedbringe virksomhedernes omkostninger ift. fx oplæring af nye medarbejdere etc. og dels ift. at understøtte kommunalbestyrelsens vision om 42.000 indbyggere i 2028.

Bornholms Regionskommunes Integrationsafdeling er placeret som et af landets bedste – hvis ikke dét bedste - til integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. Integrationsindsatsen er fokuseret på integration af hele familien, hvilket også afspejles i den relativt høje andel af flygtninge kvinder i beskæftigelse på Bornholm. De gode resultater på integrationsområdet og de opbyggede erfaringer med denne indsats vil i vid udstrækning kunne sammenlignes med og overføres til integration af udenlandsk arbejdskraft – og deres familier – på Bornholm.

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering ønsker at gennemføre et 1-årigt forsøg med henblik på fastholdelse og integration af udenlandsk arbejdskraft. Indsatsen vil være rettet mod EU/EØS/EFTA-borgere og særligt rettet mod de områder, hvor det er vanskeligt at rekruttere dansk arbejdskraft, herunder evt. ledige. Den udenlandske arbejdskraft og deres medflyttende familier søges fastholdt og integreret på Bornholm bl.a. gennem kultur- og fritidstilbud, netværk og arrangementer, som erfaringsmæssigt har stor betydning. Derudover vil der være fokus på at understøtte ”hverdagslivet” i det bornholmske samfund gennem let tilgængelig information af praktisk karakter (skolegang, daginstitutionerne, job eller valg af læge etc.).

Integration har allerede i dag kontakt med den udenlandske arbejdskraft i forbindelse med tilbud om danskundervisning. I forbindelse med tilbud om danskundervisning kan Integration informere borgerne om de forskellige tilbud, hvor de kan hente yderligere informationer (flersproget) og hvordan de kan få hjælp i regi af forsøgt. Resultaterne af forsøget kan desuden anvendes til en vurdering af, hvorvidt indsatserne rettet mod udenlandsk arbejdskraft og deres medfølgende familier, bør indgår som et fast tilbud i den bornholmske integrationsindsats. I lighed med indsatserne i Integration vil forsøget være funderet i en tværfaglig indsats.


 

Indsatserne i forsøget vil fokusere på fastholdelse og integration af udenlandsk arbejdskraft på Bornholm. Det vil med andre ord sige, at indsatsen er målrettet de udenlandske borgere, som allerede i dag er på Bornholm, men som typisk kun er her af kortere varighed. Konkret vil indsatsen have fokus på bl.a.:

      Fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i beskæftigelse.

      Integration af udenlandske familier i det bornholmske samfund, fritids- og kulturliv.

      Netværksaktiviteter for udenlandske familier.

      Markedsføring og sikring af let tilgængelig informationsmateriale i relation til det at være bosiddende på Bornholm.

      Integration af medflyttende ægtefæller på det bornholmske arbejdsmarked.

      Familierådgivning der understøtter integration af udenlandske familier i det bornholmske samfund.

      Integration via de bornholmske uddannelsestilbud.

Målet med forsøget er at fastholde og om muligt øge antallet af udenlandske borgere (EU/EØS/EFTA-borgere) sammenlignet med januar 2018. Forsøgsperioden vil være perioden fra januar 2019 til januar 2020.

Økonomiske konsekvenser

Forsøget vil blive gennemført af en mindre arbejdsgruppe bestående af tre medarbejdere, med en samlet indsats svarende til 1,2 årsværk. Dette udgør en omkostning på 492.000 kr. dertil kommer en omkostning på 55.000 kr. til forskellige understøttende indsatser, ikke mindst markedsføringsmateriale. Samlet set vil forsøget have en omkostning på 547.000 kr.

Det foreslås at omkostningerne afholdes af midler fra Puljen til frivillige indsatser på Integrationsområdet (Integrationspuljen). Integrationspuljen er bevilliget på budget 2017 og 2018. Puljen har ikke har oplevet den forventede søgning og udgør 883.915 kr. (pr. 30. oktober 2018).

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Bopælspligten på Bornholm - ultimo oktober 2018

03.01.04P22-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

07-11-2018

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

26

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres.

Resumé

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget har ønsket, at udvalget på hvert møde får en orientering om opgaven med kontrol af bopæls­pligten i de 8 byer Allinge, Gudhjem-Melsted, Hasle, Klemen­­sker, Nexø, Rønne, Svaneke og Åkirkeby. Denne orientering gives i forlængelse af orienteringen den 26. september 2018 til Job-, Udvik­lings- og Fritidsudvalget, som udvalget tog til efterretning.

 

Da den økonomiske bevilling til opgaven bortfalder pr. den 31. december 2018 må det over­vejes, om arbejdet ønskes fortsat i 2019 og tiden derefter, og givet fald må også niveauet for denne opgave­løsning overvejes.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a)      at orienteringen om kontrollen med bopælspligten tages til efterretning

b)      at udvalget drøfter det forhold at de afsatte ressourcer og dermed arbejdet med kontrol af bopæls­pligten i de 8 bopælspligtige byer ophører pr. den 31. december 2018

c)      at sagen videresendes til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets orientering

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 7. november 2018:
Taget til efterretning.
Sagen oversendes til ØEPU med anbefaling om at indsatsen opstrammes og fortsætter i 2019 og frem.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen godkendt. ØEPU anmoder om at få forelagt en ny sag med modeller for en fortsat indsats.

 

Sagsfremstilling

Indledning

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget (JUFU) har ønsket, at udvalget på hvert møde får en orien­tering om kontrollen med bopæls­pligten i de 8 byer Allinge, Gudhjem-Melsted, Hasle, Klemen­sker, Nexø, Rønne, Svaneke og Åkirkeby.

 

I nærværende sag gives således en orientering i forlængelse af oriente­ringen den 26. septem­ber 2018 til JUFU, som udvalget tog til efterretning. Orienterin­gen blev efterfølgende videre­sendt til Økonomi-, Erhvervs- og Planud­valget (ØEPU), der på sit møde den 3. oktober 2018 ligeledes tog orien­teringen til efterretning.

 

Der henvises indledningsvis til orienteringen den 26. september 2018 til JUFU (Pkt. 7 Bopæls­pligten på Bornholm), som kan tilgås via dette link.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 30. marts 2017 (Pkt. 4 Prioritering af ekstra tilskud til vanskeligt stillede kommuner) bl.a. at meddele en tillægsbevilling på kr. 225.000 til opretholdelse af bopælspligt, jf. dette link.

 

Da den økonomiske bevilling til opgaven bortfalder pr. den 31. december 2018 må det over­vejes, om arbejdet ønskes fortsat i 2019 og tiden derefter, og i givet fald niveauet for denne opgave­løsning.

 

Tomme boliger på Bornholm og i de 8 bopælspligtige byer

Ultimo oktober 2018 kunne der konstateres i alt ca. 1802 tomme boliger på Born­holm, dvs. helårsboliger, hvor ingen personer var tilmeldt folkeregisteret på boligens adresse.

 

Heraf var der ultimo oktober 2018 ca. 489 tomme helårs­boli­ger i de 8 bopælspligtige byer, som fordeler sig med ca. 45 i Allinge, ca. 54 i Gudhjem-Melsted, ca. 53 i Hasle, ca. 12 i Klemen­sker, ca. 75 i Nexø, ca. 188 i Rønne, ca. 50 i Svaneke og ca. 12 i Åkirkeby.

 

Tallene er behæf­tet med en usik­kerhed, da de hverken er bearbejdet eller kvalitetssikret, og derfor også omfatter boliger, der er ejet af kommunen, er til salg, under renovering, uegnet til beboelse, eller hvor ejer/lejer opfylder bopælspligten uden at være tilmeldt folke­regi­steret.

 

Kontrolsager

Der er indtil ultimo september 2018 oprettet i alt ca. 161 sager om kontrol af bopælspligten, hvor­af 30 sager er blevet afsluttet, herunder ved at tilladelse er givet fordi ejer/ lejer opfyl­der bopælspligten uden folkeregistertilmelding (5), ejer/lejer opfylder bopælspligten efter at have tilmeldt sig folkeregisteret (17), boligerne er blevet solgt/er til salg (6), eller fordi tilladelse ikke har været relevant eller er blevet afslået (3).

 

Et antal politianmeldelser (ca. 10) er pt. under udarbejdelse og forventes indgivet til politiet i løbet af novem­ber måned 2018.

 

På det vedhæftede bilag 1 foreligger den talmæssige opgørelse over sager om kontrol af bo­pæls­­pligt­ opgjort ultimo september 2018.

 

Tilladelsessager

Sideløbende med kontrolsagerne har der, tillige med et større antal daglige telefoniske fore­spørg­sler, været oprettet et antal egentlige sager, hvor der er ansøgt om tilladelse til fravi­gelse af bopælspligten i de 8 bopælspligtige byer.

 

Der har i tiden ind til ultimo september 2018 været oprettet i alt ca. 38 sager med ansøgninger om tilladelse til fravigelse af bopæls­plig­ten, hvoraf 34 sager er blevet afsluttet, herunder fordi tilladelse ikke har været rele­vant eller er blevet afslået (17), ansøger er imødekommet med den ønskede tilladelse (13), ansøger i stedet har til­meldt sig folke­regis­teret på adressen (2), eller afsluttet fordi ansøger har sat boligen til salg/solgt boligen (1).

 

På det vedhæftede bilag 2 foreligger den talmæssige opgørelse over sager om ansøgninger om tilladelser opgjort ultimo september 2018.

 

Øvrige initiativer

Fortsættelse af det igangværende arbejde

Arbejdet med kontrol af bopælspligten fortsættes foreløbig ind til udgangen af 2018 med hen­ven­delser og opfølgning i forhold til ejere af de tomme boliger i de bopælspligtige byer, så det afklares, om boligerne er tomme.

 

Etablering af en tilflytterliste

BRK har administrativt ikke mulighed for at forestå en egentlig tilflytterliste. BRK modtager jævnligt henvendelser fra borgere om leje af en af BRKs boliger. Hvis der er givet samtykke kan BRK videregive oplysninger om de bolig­­søgende borgere til boligejere, der retter henven­delse til BRK med ønske om kontakt til mulige lejere.

 

Dialog med lokale foreninger

Dialogen fortsættes.

 

Dialog med udlejningsbureauer

Der er etableret dialog med Udlejningsbureauernes Brancheforening på Bornholm og et første møde er aftalt til afholdelse i november måned 2018.

 

Dialog med lokale ejendomsmæglere

Dialogen med de lokale ejendomsmæglere sker løbende og efter behov.

Dialog med lokale advokater

Initiativ til dialog med lokale advokater er indtil videre udsat.

 

Dialog med SKAT

Dialog med SKAT er udsat indtil arbejdet med politianmeldelser konkretiseres, her­under mhp. vurdering af en hensigtsmæssig fremgangsmåde.

 

Ny lovgivning

Regeringen har fremsat lovforslag, som ventes at få indflydelse på den ulovlige udlej­ning af hel­årsboliger til ferie- og fritidsformål, herunder i forhold til skattekontrollovsmæssige indbe­ret­ningspligter for bl.a. bureauer, der bistår boligejerne med den ulovlige udlejning.

 

Præcisering af reglerne om tilladelser til flexbolig og tilladelser til fravigelse af bopælspligten

I arbejdet med kontrol af bopælspligten og tilladelser til fravigelse af bopælspligten har det vist sig, at der hos ganske mange er betydelig usikkerhed om grundlaget for bopælspligten og reg­lerne om flex-boliger. Mhp. afklaring af denne usikkerhed arbejdes der derfor på en kommende indstilling om dette til fremlæggelse på et senere møde.

 

Kontrolopgavens ophør pr. 31. december 2018

 

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 30. marts 2017 (Pkt. 4 Prioritering af ekstra tilskud til vanskeligt stillede kommuner) bl.a. at meddele en tillægsbevilling på kr. 225.000 til arbejdet med opretholdelse af bopælspligt. Bevillingen blev givet for 2017 og 2018.

 

Indstillingen, der blev behandlet den 30. marts 2017 som underpunkt 5 til pkt. 4 på dagsorde­nen, var sålydende:

 

”Pkt. 5 TMU Opretholdelse af bopælspligt

Der afsættes midler til 0,5 årsværk til en mere aktiv håndhævelse af bopælspligten som ønsket af Borgerforeningerne.

Der var i september 2016 registreret ca. 620 tomme boliger i de områder, hvor bopælspligten ønskes opretholdt og heraf var de ca. 100 ejet af kommunen (Slottet og på Lindevej, Svaneke) og Region Hovedstaden, hvortil kommer ca. 25, der har fået dispensation.

Der er således ca. 500 boliger, der skal undersøges nærmere om årsagen til, at disse står tomme. Der er blandt disse boliger en del dødsboer samt ejendomme, der står til salg ved mægler, og BRK behøver ikke at foretage sig yderligere i disse sager. Der er imidlertid også en betragtelig del, der har stået tomme i en længere periode, og hvor en nærmere undersøgelse om mulige årsager hertil er nødvendig. Hvornår har boligen sidst været beboet og af hvem, bliver boligen udlejet til turister via bureau eller via nettet, eller bliver denne brugt som en privat feriebolig? Det skal endvidere undersøges, hvilket lovgrundlag (brug af Planloven eller Boligreguleringsloven), der på den enkelte bolig må forventes at give det mest positive resultat.”  

 

Da den økonomiske bevilling til opgaven bortfalder pr. den 31. december 2018 må det over­vejes, om arbejdet ønskes fortsat i 2019 og tiden derefter, og i givet fald niveauet for denne opgave­løsning.

 

Hidtidig erfaring med arbejdets omfang

Det er i forbindelse med kontrolarbejdet ind til nu konstateret, at opgavens omfang er større end man oprindeligt kan have forestillet sig, ikke mindst på grund af det store efterslæb, der var oparbejdet i de foregående år. Ejerne af et betydeligt antal bopæls­plig­tige boliger i de 8 byer har derfor ind til nu haft mere eller mindre ”fri leg” mht. overholdelse af bopælspligten.

 

Baseret på de hidtidige erfaringer må det forventes, at der, hvis opgaven skal kunne løses som be­skrevet, vil være behov for følgende ressourcer til opgavevaretagelse: Jurist (1 årsværk), kontormed­ar­bejder (1 årsværk) og ressourcer afsat til afledte opgaver hos bl.a. folkeregisteret og i byg­ge­sags­afdelingen (½-1 årsværk).

 

På denne baggrund anmodes udvalget om at overveje, om opgaven med kontrol af bopæls­pligten i de 8 bopælspligtige byer ønskes fortsat fra 2019 og frem.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 7. november 2018

1.
Kontrol af bopælspligt - ultimo september 2018 (PDF)

2.
Ansøgninger om tilladelse - - ultimo september 2018 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Partnerskabsaftale med Multihuset i Østerlars

20.10.00P27-0001.

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

07-11-2018

8

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

27

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget beslutter.
Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter.

Resumé

Med udgangen 2018 udløber kommunens toårige partnerskabsaftale med foreningen Multihuset i Østerlars om drift af et multihus i lokaler på Mosaikskolen. Der er ikke afsat et kommunalt driftstilskud til multihuset i 2019 og frem, hvorfor der skal tages politisk stilling til multihusets fremtid. Administrationen fremlægger en række scenarier, som kan danne udgangspunkt for den politiske drøftelse. 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at udvalget drøfter fremtiden for Multihuset i Østerlars.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. november 2018:
Udvalget har drøftet de forskellige scenarier, men finder det ikke muligt at anvise en løsning inden for udvalgets økonomiske rammer. Udvalget anbefaler løsningsforslag model 1.

Sagen oversendes derfor til ØEPU og KB, med anbefaling om at godkende en vedvarende finansiering af driftsudgifterne til Multihuset.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 7. november 2018:

Udvalget har drøftet de forskellige scenarier, men finder det ikke muligt at anvise en løsning inden for udvalgets økonomiske rammer. Udvalget anbefaler løsningsforslag model 1.

Sagen oversendes derfor til ØEPU og KB, med anbefaling om at godkende en vedvarende finansiering af driftsudgifterne til Multihuset.

 

Borgmesteren indstiller,

a) at der bevilges 227.000 kr. til bevilling 55 Ejendomme og service til finansiering af Multihuset i 2019 finansieret af politikernes rejse- og uddannelseskonti på bevilling 64 Politikere.

b) at finansiering for 2020 og frem behandles i forbindelse med budget 2020.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Linda Kofoed Persson og Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

I 2016 indgik BRK og foreningen Multihuset i Østerlars en toårig partnerskabsaftale om at etablere et multihus i bygninger på Mosaikskolen i Østerlars. Mosaikskolen var en kommunal skole som året forinden var blevet nedlagt i forbindelse med en ny skolestruktur. Med genåbningen af skolens bygninger ønskede foreningen at skabe et samlingspunkt for ildsjæle, frivillige og aktiviteter på tværs af foreninger og bygrænser.
 
Partnerskabsaftalen var tidsbegrænset til to år, idet projektet skulle gennemføres over en forsøgsperiode. De to år skulle vise om projektet var levedygtigt som permanent facilitet, og om der kunne skabes tilstrækkelig aktivitetsgrundlag for en permanent overtagelse af bygningerne.


I partnerskabsaftalen fik foreningen stillet en del af bygningerne (hovedbygningen) vederlagsfrit til rådighed. Ved budgetliget for 2017 blev der afsat 219.000 kr. (2016-tal) i årene 2017 og 2018 til at finansiere differencen fra tomgangsdrift af bygningen til fuld drift af Multihusets lokaler. Lokalefordelingen vedlægges som bilag 1.

I løbet af sommeren 2018 har kommunen været i dialog med foreningen Multihuset, som tilkendegiver, at det ikke har været muligt for Multihuset at opnå bæredygtig drift i løbet af den toårige aftaleperiode. Senest har Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 26. september afholdt et dialogmøde med foreningen og fået fremvist Multihuset.
Da der ikke er afsat er afsat midler til fortsat drift af Multihuset i 2019 og fremover, skal der tages politisk stilling til husets fremtid. Til dette formål opridser administrationen fire scenarier, der kan danne grundlag for den politiske drøftelse.

1. Der afsættes budget i 2019 og frem
Partnerskabsaftalen forlænges og der afsættes samtidig budget på 226.966 kr. (2018-tal) til at finansiere differencen i henhold til eksisterende aftale, som ikke omfatter opvarmning af hovedhuset.

2. Multihusets lokaler udstykkes og overdrages til foreningen

Kommunens jurister vurderer, at det er muligt at dele ejendommen matrikulært, så det bliver muligt at udstykke arealet inden for rammerne af gældende lovgivning. Hvis kommunen giver tilskud til Multihusets aktiviteter, vil det desuden være muligt at beslutte at overdrage lokalerne til en almennyttig forening uden forudgående udbud og til en pris, der ikke svarer til markedsprisen. Foreningen vil således kunne købe lokalerne for et symbolsk beløb.

Der er ikke foretaget detaljerede beregninger på dette, men det anslås at der skal afsættes ca. 400.000 kr. til udmatrikulering og en efterfølgende teknisk opdeling af de ændrede forsyningsledninger.

Det er derefter en mulighed at give tilskud til foreningen på lige fod med øvrige foreningsejede medborgerhuse.

Der er i 2019 afsat et budget på 230.965 kr. i kommunal driftsstøtte til foreningsejede medborgerhuse. Budgettet fordeles af en fordelingsnøgle godkendt i Fritids- og Kulturudvalget den 8. juni 2016 efter oplæg fra de otte foreningsejede medborgerhuse. Fordelingsnøglen bygger på husenes basisudgifter dvs. udgifter til el, vand, varme og forsikringer.

Med udgangspunkt i driftsåret 2017 vil Multihuset modtage 46.000 kr. i en eventuel ny fordeling af midler til foreningsejede medborgerhuse. Jf. nedenfor


Note: Udgifterne for de nuværende foreningsejede medborgerhuse er fra 2015 og er fremregnet til 2017-priser i beregningen. Multihusets udgifter er i 2017-priser.                                                                                                                                                                                                                                                          
I denne model vil foreningen kun få finansieret 40% af de driftsudgifter til lokaler, som indgår i beregningsmodellen. Det vil sige, at Multihuset selv skal finansiere 60% af de i skemaet nævnte udgifter og vil derudover have udgifter til bl.a. indvendig og udvendig vedligeholdelse samt ejendomsskatter og afgifter. Der vil sandsynligvis være mulighed for indhente finansiering via lejeindtægter.

Et evt. tilskud til Multihuset på 46.000 kr. årligt vil naturligvis betyde, at de nuværende foreningsejede medborgerhuse samlet set vil få tildelt 46.000 kr. mindre om året.

3. Der udarbejdes en langsigtet bygningsstrategi

Hovedhuset udmatrikuleres og frasælges, og den eksisterende mellembygning, reduceres i omfang, og adskilles fra hovedhus, ved delvis nedrivning. Se bilag 2

 

Bilag 2 vedlægges som dialoggrundlag, til fastsættelse af den fremtidige bygningsstruktur.

Der er ikke foretaget økonomiske beregninger på den skitserede løsning. Dette kan foretages, hvis der kan findes en bygningssammensætning og anvendelse, der er brugbar i forhold til Multihusets fremtid.

4. Multihuset sættes til salg
Der returneres til beslutningen af 16. juni 2016, hvor det blev besluttet at sætte Mosaikskolen til salg til markedspris. De foreninger, som i dag har aktiviteter i Multihuset vil være nødsaget til at finde andre lokaler.

Kommunen har en forpligtelse til at anvise ledige lokaler til godkendte folkelysende foreninger. Det vil formentlig være muligt at finde nye lokaler til flere af de nuværende aktiviteter, men de aktiviteter, der finder sted i gymnastiksalen og i skydekælderen under gymnastiksalen vil det være vanskeligt at finde egnede lokaler til i nærområdet.

Øvrige foreninger og kommercielle/private brugere har kommunen ingen forpligtelser overfor.

Økonomiske konsekvenser

Jf. sagsfremstillingen

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 21.11.2018

Borgmesteren indstiller, at finansieringen findes på politikernes rejse- og uddannelseskonti. Der er afsat en samlet 4-årlig ramme på i alt 1,6 mio. kr. til kommunalbestyrelsen og fagudvalgenes rejser og uddannelse. Pr. 31. oktober 2018 er status, at der er brugt 435.000 kr., og såfremt borgmesterens indstilling følges, og der afsættes 227.000 kr til Multihuset, vil der være 938.000 kr. tilbage til brug i resten af valgperioden til rejser og uddannelse til politikerne.

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 7. november 2018

1.
Lokalefordeling jf. partnerskabsaftale af 19-12-2016 (PDF)

2.
Forslag til ny bygningsstruktur (PDF)

3.
Partnerskabsaftale af 19-12-2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Procesplan for råd på idrætsområdet

00.01.00Ø40-0059

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

07-11-2018

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

28

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I budgetforliget for 2019 indgik et besparelsesforlag vedr. afklaring af tilskud til råd på idrætsområdet. Som følge af forliget indstilles tre modeller til drøftelse.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a)    At udvalget drøfter de tre modeller for afklaring af tilskud til råd på idrætsområdet.

b)    At udvalget anbefaler en model til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 7. november 2018:

a) drøftet.
b) udvalget anbefaler model 3.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Der findes to råd på idrætsområdet: Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK) og Bornholms Idrætsråd (BIR). I begyndelsen af budgetprocessen for budget 2019 forelå besparelsesforslag på begge råds tilskud.

I forbindelse med budgetforliget besluttede kommunalbestyrelsen, at tilskud til råd på idrætsområdet skulle afklares med henblik på, at der fra 2020 kun skal udbetales tilskud til ét råd på idrætsområdet, idet der skal spares 24.000 kr. i 2019 og 49.000 kr. i 2020 og frem. Administrationen lægger hermed op til tre mulige løsninger for implementeringen af forligsforslaget.

 

Idrættens Videns- og Kompetenceråd

IVK er nedsat som en del af Bornholms Regionskommunes idrætsstrategi fra 2015, og tjener som det politiske systems rådgiver i idrætslige spørgsmål. Rådet har desuden høringsret i forhold til budgetprocessen og politiske sager inden for området.

 

Der sidder tre repræsentanter fra Bornholms Idrætsråd i IVK, som skal sikre, at BIR’s medlemsforeningers synspunkter inddrages i rådets arbejde og dermed medtages i de politiske overvejelser. IVK skal arbejde strategisk med kommunens overordnede linjer for udviklingen af idrætten på Bornholm, og bidrage med konstruktiv rådgivning i konkrete sager.

 

Bornholms Idrætsråd

BIR er en selvstændig paraplyforening for bornholmske idrætsforeninger, og har ca. 70 medlemsforeninger. Alle idrætsforeninger, der er medlem af DGI, DIF eller DDS og er godkendt af Folkeoplysningsudvalget kan opnå medlemskab af BIR. Jf. rådets vedtægter skal foreningen fungere som bindeled mellem medlemsforeningerne og Bornholms Regionskommune samt virke til en bedring af de forhold, hvorunder idrætslige aktiviteter udøves. BIR har en samarbejdsaftale med BRK, som senest blev revideret i forbindelse med idrætsstrategien og nedsættelsen af IVK. Der skal afholdes dialogmøde mellem BIR og Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget inden udgangen af 2018.

 

Administrationen har udarbejdet tre forslag til udmøntningen af forslaget fra budgetforliget for 2019:

 

Model 1: Idrættens Videns- og Kompetenceråd bevarer driftsbudgettet
Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK) har et årligt driftsbudget på 48.000 kr. i 2018. I model 1 bevarer IVK det nuværende tilskud, og besparelsen på 24.000 kr. i 2019 og 49.000 kr. i overslagsårene implementeres på Bornholms Idrætsråds tilskud. Fra 2020 vil der derfor kun gives kommunalt tilskud til Idrættens Videns- og Kompetenceråd.

 

Model 2: Bornholms Idrætsråd bevarer det direkte tilskud
Bornholms Idrætsråd (BIR) bevarer det nuværende tilskud, og besparelsen på 24.000 kr. i 2019 og 49.000 kr. i overslagsårene implementeres på Idrættens Videns- og Kompetenceråds driftsbudget. Fra 2020 vil der derfor kun gives kommunalt tilskud til Bornholms Idrætsråd.

 

Konsekvensen af denne model er at IVK nedlægges. Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget skal derfor tage stilling til om BIR fremadrettet skal overtage den rådgivende og høringsberettigede funktion eller denne funktion nedlægges.

 

Model 3: De to råd går sammen i proces om en ny organisering
Der etableres en proces, der skal skabe ét samlet råd på idrætsområdet. Processen tilrettelægges, så den sigter mod at have ét samlet råd på idrætsområdet inden udgangen af 2020, hvor den fulde besparelse træder i kraft. Den indledende besparelse udmøntes på Bornholms Idrætsråd, og implementeres fuldt ud på idrætsrådets tilskud i 2020 og frem. En mere detaljeret procesplan vil blive udarbejdet administrativt.

 

Økonomiske konsekvenser

De to råd modtager i dag nedenstående tilskud fra Bornholms Regionskommune:

 

Tilskud 2018

Idrættens Videns- og Kompetenceråd

48.967 kr.

Bornholms Idrætsråd

47.675 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 7. november 2018

1.
Idrætsstrategi (PDF)

2.
Samarbejdsaftale med Bornholms Idrætsråd (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Fremtidig arbejdsform for Idrættens Videns- og Kompetenceråd

00.15.00G01-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

26-09-2018

13

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

09-10-2018

6

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

29

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På baggrund af en arbejdsgruppe nedsat af Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK), der skulle se på mulige ændringer i rådets arbejdsform, forelægges hermed forslag til ændringer i rådets sammensætning, formål og opgaver.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller:

-      At udvalget anbefaler de foreslåede ændringer i formål, opgaver og sammensætning af Idrættens Videns- og Kompetenceråd

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 26. september 2018:

Udsat.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 9. oktober 2018:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK) er nedsat som et led i idrætsstrategien fra 2015, og er et rådgivende organ inden for idrætsområdet, som fungerer som Fritids- og Kulturudvalgets direkte sparringspartner og kontakt i forhold til idrætslivet. På baggrund af årets virke siden opstarten i begyndelsen af 2016, har medlemmerne af rådet vurderet, at der er behov for en omstrukturering af rådet. En ny struktur skal sikre et mere effektivt og velfungerende råd.

 

Sagen blev behandlet af Fritids- og Kulturudvalget d. 6. december 2017, hvor det blev besluttet, at det kommende fagudvalg skulle arbejde videre med sagen. Der blev derfor holdt et dialogmøde d.16. april mellem IVK og Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget. Idrættens Videns- og Kompetenceråd nedsatte derefter en arbejdsgruppe, der skulle drøfte rådets fremtidige arbejdsform. Resultatet af arbejdet blev forelagt IVK d. 9. august 2018. Rådet forholdt sig til udkastet, og med få ændringer forelægges det hermed til politisk behandling.

 

Revision af idrætsstrategien

I forbindelse med en revision af idrætsstrategien skal ændringerne indgå, såfremt de godkendes politisk.

Økonomiske konsekvenser
-

 

Supplerende sagsfremstilling og/ eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 26. september 2018

1.
Forslag til fremtidig arbejdsform for IVK (PDF)

2.
Idrætsstrategi (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Anlægsbevilling til Bornholms Idræts- og Kulturcenter

04.04.00Ø40-0042

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

07-11-2018

13

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

30

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Natur, Miljø og Fritid søger om en forhøjelse af anlægsbevillingen til tilskud til Bornholms Idræts- og Kulturcenter, idet arbejdet med etablering af LED-lys i hallen vil blive dyrere end oprindeligt forventet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a)    at udvalget anbefaler, at anlægsbevillingen til etablering af LED-lys i Bornholms Idræts- og Kulturcenter forhøjes med 76.255 kr., således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 252.630 kr., og 

b)    at det afsatte rådighedsbeløb til projektet tilsvarende forhøjes med 76.255 kr., finansieret af renoveringspuljen til selvejende haller 2018.

 

Job-, Udviklings og Fritidsudvalget den 7. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen bevilgede i maj måned 2017 et tilskud på 176.375 kr. til Bornholms Idræts- og Kulturcenter (BIKC) til etablering af LED-lys i hallen. Efterfølgende har det vist sig, at det oprindelige tilbud ikke omfatter et tiltrækkeligt højt antal lux til de idrætslige formål i hallen. BIKC har derfor indhentet et nyt tilbud på LED-lys. Det nye tilbud er 76.256 kr. dyrere.

Merudgiften skyldes således uforudsete forhold vedrørende den korrekte belysningsintensitet til hallens idrætslige aktiviteter.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 11. oktober 2018 sagen vedr. anlægsbevillinger til de selvejende haller. Heri fremgik det, at nærværende sag omkring Bornholms Idræts- og Kulturcenter ville blive behandlet på et efterfølgende møde.

 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. maj 2017 en anlægsbevilling til projektet på 176.375 kr. Den oprindelige bevilling er ikke tilstrækkelig til at projektet kan gennemføres. For at BIKC kan færdiggøre projektet er der behov for yderligere midler:

 

 

Inkl. 25 pct. moms

Ekskl. momsref. MA pct. 85

Oprindeligt tilbud på LED-lys

212.500 kr.

176.375 kr.

Nyt tilbud på LED-lys

304.375 kr.

252.631 kr.

Ekstra omkostninger *

91.875 kr.

76.256 kr.

 

*Merudgiften på 91.875 kr. inkl. moms svarer til 76.256 kr. ekskl. momsrefusion, idet
momsandelsprocenten på dette område er 85.

 

Der søges om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 76.255 kr., således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 252.630 kr.:

 

Oprindelig bevilling

176.375 kr.

Forhøjelse

76.255 kr.

Samlet bevilling*

252.630 kr.

 

* Bevillingen/rådighedsbeløbet på i alt 252.630 kr. ekskl. momsrefusion svarer til udbetaling af tilskud til BIKC på i alt 304.375 kr. inkl. moms.

 

Merudgiften på 76.255 kr. kan finansieres af renoveringspuljen til selvejende haller 2018, idet beløbet er reserveret til BIKC.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen godkender forhøjelsen, vil der være et restbeløb i renoveringspuljen til selvejende haller på 530 kr.:

 

Anlægspuljen til selvejende haller 2018

76.785 kr.

Merudgift BIKC, etablering af LED-lys

-76.255 kr.

Restbeløb

530 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Godkendelse af vedtægtsændring - Bornholms Teater

20.01.02P24-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

07-11-2018

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

31

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bestyrelsen for Den selvejende institution Bornholms Teater har den 8.oktober 2018 godkendt en ændring i teatrets vedtægter vedrørende tegningsretten. De reviderede vedtægter fremsendes til politisk godkendelse i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at vedtægtsændringen godkendt i Bornholms Teaters bestyrelse den 8.oktober 2018 godkendes

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 7. november 2018:

Indstillingen godkendt.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Den selvejende institution Bornholms Teater har ønsket en ændring af institutionens vedtægter for så vidt angår tegningsretten, som omtales i vedtægternes § 13.


Vedtægternes § 13 nuværende ordlyd: ”Prokura meddeles Bornholms Teaters leder. Bestyrelsen kan efter indstilling fra lederen meddele prokura til andre medarbejdere. Bornholms Teater tegnes af lederen og bestyrelsen i forening.” ønskes ændret til følgende nye formulering: ”Prokura meddeles Bornholms Teaters leder. Bestyrelsen kan efter indstilling fra lederen meddele prokura til andre medarbejdere. Bornholms Teater tegnes af bestyrelsesformanden og lederen i forening.”

Baggrunden for ændringen er et ønske om at gøre det muligt for teatret at handle hurtigt og effektivt i forhold til bankmæssige dispositioner så som at få udstedt betalingskort til ansatte, der skal være i stand til at foretage køb i arbejdsmedfør. Sådanne dispositioner kræver i dag hele bestyrelsens personlige tilstedeværelse, hvilket vanskeliggøres af, at et bestyrelsesmedlem ikke er bosat på Bornholm.  

Ifølge bekendtgørelse om egnsteatre 24. juni 2014, §3 skal vedtægtsændringer godkendes af teatrets bestyrelse og af den tilskudsydende kommune. Vedtægtsændringen er godkendt i teatrets bestyrelse d. 8. oktober 2018.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 7. november 2018

1.
Vedtægter af 8-10-2018 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Forlængelse af kontrakter i beredskabet

14.00.00Ø54-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-11-2018

6

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

32

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På Natur- og Miljøudvalgets møde den 8. maj 2018 blev de eksisterende aftaler for varetagelse af brand- og redningsopgaverne i kommunen behandlet som følge af, at hovedparten af aftalerne udløber med udgangen af april måned 2019. På Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets møde den 23. maj 2018 blev punktet returneret til Natur- og Miljøudvalget til fornyet behandling.

Bornholms Regionskommune har indgået aftaler om ekstern varetagelse af det operative beredskab (Brand og redning) i de 3 distrikter kommunen er opdelt beredskabsmæssigt i. Aftalerne udløber alle pr. 30. april 2019, dog er der aftalt mulighed for forlængelse af de 2 af aftalerne, mens der fortsat arbejdes på at fastlægge et grundlag for den 3. aftale.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

På Natur- og Miljøudvalgets møde den 10. april 2018 blev de eksisterende aftaler for varetagelse af brand- og redningsopgaverne i kommunen drøftet som følge af, at hovedparten af aftalerne udløber med udgangen af april måned 2019.

 

Beskrivelse af de eksisterende aftaler

 

Distrikt 1 - Rønne

Bornholms Regionskommune indgik i juni 2014 en aftale med Falck Danmark A/S omkring varetagelse af det operative beredskab i distrikt Rønne i perioden 1. september 2014 til 30. april 2019. Aftalen indebærer samtidig varetagelse af den samlede vagtcentralhåndtering for Bornholms Brandvæsen. Der er option på forlængelse af aftalen i yderligere 2 gange 1 år på samme vilkår.

 

 

 

Distrikt 2 - Nexø

Bornholms Regionskommune indgik i februar 2011 en aftale med Falck Danmark A/S omkring varetagelse af det operative beredskab i distrikt Nexø i perioden 1. maj 2011 til 30. april 2017. Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 9. januar 2017 at forlænge aftalen på samme vilkår med 2 år til 30. april 2019. Der er option på forlængelse af aftalen på samme vilkår i yderligere 2 år.

 

Distrikt 3 - Allinge

Bornholms Regionskommune indgik i juni 2014 en aftale med Beredskabsstyrelsen omkring varetagelse af det operative beredskab i distrikt Allinge samt varetagelse af højderedningsberedskabet for hele kommunen i perioden 1. september 2014 til 30. april 2019.

 

Siden aftalen om brandslukning i distrikt Allinge blev indgået mellem Beredskabsstyrelsen og regionskommunen i 2014, er udbudsreglerne ændret, og aftalen kan således ikke umiddelbart forlænges. Der arbejdes på at skabe et grundlag, der fastlægger grundlaget for en ny aftale.

 

Samlet oversigt over branddistrikter

 

 

Distrikt

Operatør

Kontrakt udløber

Forlængelse

Distrikt 1 – Rønne

Falck

30/4-2019

2 x 1 år

Distrikt 2 – Nexø

Falck

30/4-2019

1 x 2 år

Distrikt 3 – Allinge

Beredskabsstyrelsen

30/4-2019

Der arbejdes på at tilvejebringe et nyt grundlag

 

Økonomiske konsekvenser

Umiddelbart ikke nogen økonomiske konsekvenser.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Udfordringsret – Fleksibel anvendelse af boliger på psykiatri- og handicapområdet.

27.00.00P08-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

24-09-2018

7

 

Social- og Sundhedsudvalget

05-11-2018

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

33

 

Hvem beslutter

Social- og sundhedsudvalget beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det foreslås at ansøge staten om muligheden for også at anvende alle boligerne i kommunens botilbud som midlertidige botilbud. Ansøgningen er en del af ’udfordringsretten’, som giver kommuner mulighed for at udfordre gældende regler og lovgivning.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. september 2018:
Godkendt, forslaget sendes i høring i Handicaprådet

 

 

Servicedirektøren indstiller,

·         At forslaget om at Bornholms Regionskommune søger staten om mulighed for at anvende alle boliger i kommunens botilbud som midlertidige botilbud anbefales til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 5. november 2018:
Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Alle botilbud på Bornholm er opført som almene boliger efter almenboliglovens § 105. Når en borger inden for handicapområdet visiteres til et varigt botilbud sker det typisk til en almen bolig kombineret med bo-støtte efter servicelovens § 85.

 

Bornholms Regionskommune har de senere år, med succes, udfordret tankegangen omkring hvilke boformer der er mest hensigtsmæssige for især målgrupper indenfor handicapområdet (fx udviklingshæmning, autisme). Det har nemlig vist sig, at mange borgere i varige botilbud kan flytte i egen bolig efter en målrettet pædagogisk indsats.

 

Som en del af statens mulighed for at udfordre gældende regler foreslås det derfor at ansøge om, at alle kommunens botilbud, der er bygget efter almenboligloven fleksibelt kan anvendes til midlertidige botilbud efter servicelovens § 107, hvor kommunen i stedet bliver lejer af boligerne og påtager sig de forpligtelser der er forbundet hermed. Det giver bedre mulighed for at vurdere borgerens behov og forsøge at træne til at bo i egen bolig, uden for et botilbud.

 

Dette kan fx ske ved at udvide området for anvendelsen af almenboliglovens § 56 til også at dække lejeforhold i medfør af servicelovens § 107:

 

Almene ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller regionsrådets bestemmelse lejes af kommunen eller regionen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen eller regionen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme stand som ved kontraktens indgåelse.

 

Det er tanken, at kommunen skal kunne leje en hvilken som helst bolig i forbindelse med botilbuddet til brug for midlertidige botilbud, således at boligerne anvendes forskelligt, alt efter hvilket tilbud den pågældende borger har behov for.

 

Fx en bolig udlejes via kommunen til en borger som et midlertidigt botilbud. Det vurderes efter en periode, at borgeren har behov for et varigt botilbud. Lejeforholdet mellem kommunen og den almene bolig ophører, og borgeren indtræder i lejeforholdet for den pågældende bolig i stedet.

 

Boligen overgår derved til ”normal” almen bolig igen.

 

Kommunen kan indgå aftale om leje af en anden ledig almenbolig i botilbuddet med henblik på at stille denne til rådighed til et midlertidigt botilbud.

 

Vurderes det derimod, at borgeren ikke har behov for et botilbud fremadrettet, hjælpes borgeren videre i egen bolig, og den pågældende almene bolig kan igen anvendes til enten midlertidigt botilbud via kommunen eller et varigt botilbud med egen lejekontrakt mellem borger og almen bolig.

 

For borgerne vil det betyde at de i større omfang kan tilbydes midlertidige botilbud på Bornholm. Både fordi konstruktionen gør det muligt for borgere, der ikke har fået førtidspension, at bo i boligerne og fordi udbuddet af midlertidige botilbud øges.

Økonomiske konsekvenser

Det vil være en økonomisk fordel for kommunen at få denne fleksibilitet, idet botilbuddene får mulighed for at løse opgaver der ellers skal købes af andre leverandører, som ofte er udenfor kommunen. I de tilfælde betales der en merpris i form af fortjeneste hos private leverandører eller ’overhead’ hos andre kommunale leverandører.

 

Det er vanskeligt at vurdere økonomien, idet boligerne i botilbuddene først kan anvendes fleksibelt, i takt med at borgerne flytter ud eller dør. 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Handicaprådet den 1. oktober 2018:

Handicaprådet hilser med tilfredshed at forslaget giver mulighed for øget fleksibilitet til at finde de rigtige løsninger.

 

 

 

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 24. september 2018

1.
Udfordringsret - Udkast ansøgning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 34  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

34

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 35  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-11-2018

35

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. november 2018:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt. Drift


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

105. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

106. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

107. Lukket punkt. Anlægsbevilling


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

108. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

109. Lukket punkt