Referat
Børne- og Skoleudvalget
08-05-2018 kl. 13:00
Kantinen, Østre Skole, Pingels Allé, 3700 Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Budgetdialogmøde med Center for Børn og Familie
  åbent 3 Budgetdialogmøde med Center for Skole
  åbent 4 Orientering om forslag til lov om ændring af Dagtilbudsloven
  åbent 5 Kapacitet i Rønne
  åbent 6 Sammenlægning af byggeudvalg for Læringsmiljø fase III og Madskoler, samt godkendelse af ny tidsplan
  åbent 7 Mulighed for at elever i 3. klasse kan fortsætte i SFO i perioden 1. august til ca. 14. august
  åbent 8 Evaluering af afkortning af skoledagen på Hans Rømer Skolen 2017/2018
  åbent 9 Ansøgning fra Søndermarksskolen om afkortning af skoledagen på 7. klassetrin i skoleåret 2018/19
  åbent 10 Ansøgning fra Åvangsskolen om afkortet skoledag i indskolingen i skoleåret 2018/19
  åbent 11 Ansøgning fra Åvangsskolen om afkortning af skoledagen på 7. klassetrin i skoleåret 2018/19
  åbent 12 Ansøgning om afkortning af skoledagen i skoleåret 2018/19 fra Hans Rømer Skolen
  åbent 13 Langsigtede mål og mål for budget 2019
  åbent 14 Første udkast til besparelser på budget 2019
  åbent 15 Sager til høring i Handicaprådet
  åbent 16 Gensidig orientering



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Børne- og Familiechef Anders Fløjborg deltager under punkterne: 2, 4, 5, 13 og 14

Leder af dagtilbud Ann Rubæk-Nielsen deltager under punkterne: 4 og 5

Skolechef Steen Ebdrup deltager under punkterne: 3, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 14

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Budgetdialogmøde med Center for Børn og Familie

00.30.02G01-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at som led i den politiske budgetproces hvert år at afholde et budgetdialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter fra de to centre under udvalgets område; Center for Børn og Familie og Center for Skole.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         til dialog mellem Center for Børn og Families repræsentanter og udvalget, igennem gensidig orientering om status, arbejdet med mål og konkrete initiativer, samt budget

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Drøftet.

Sagsfremstilling

Udvalgene har til formål at sætte retning for udviklingen af deres politikområder. Dette skal ske i forlængelse af det målarbejde, der har været udgangspunktet i valgperioden, og i respekt for kommunalbestyrelsens visioner.

Udvalget afholder som led i den løbende dialog om budget og delmål budgetdialogmøder med centrene under udvalgets område. Budgetdialogmøderne har til formål at afdække udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan arbejde med i forhold til mål for 2019. Derudover drøftes sparekataloget for 2019.

Centerchefen giver en status og et oplæg som input til drøftelse af udvalgets delmål for 2019. Derudover giver centerchefen en status på centerets økonomiske situation, og hvordan udviklingen forventes at fortsætte i resten af 2018. Derudover drøftes sparekatalogets forslag med henblik på økonomiske og faglige konsekvenser i centeret.

Efter budgetvedtagelsen i oktober afholdes endnu et dialogmøde med henblik på at drøfte implementeringen af budget 2019.

 

Fra Center for Børn- og Familie deltager:

Børne- og familiechef Anders Fløjborg

Leder af Dagtilbud Ann Rubæk-Nielsen

Leder af PPR Jakob Holst

Leder af myndighed og tilsyn Marianne Westergaard

Leder af pladsanvisning og koordinering Lis Christensen

Leder af ungehuset Charlotte Bjaler

Leder af Børne- og Familiehuset Henrik Salinas

Leder af Sundhedsplejen og Familiehuset Katja Hansen

Leder af Det gule team, Karina Elkjær

Tale- hørekonsulent PPR Ketty Martin

Sundhedsplejerske Mette Folkmann, Sundhedsplejen og Familiehuset

Pædagogisk assistent Helle Dahl, Børnehuset i Hasle

Familiebehandler Claus Lorenzen, Børne- og Familiehuset

Administrativ sagsbehandler Charlotte Kjøller Holm, Myndighed og tilsyn

Psykolog Kate Mejdahl, PPR

Socialrådgiver Henriette Nørager, Myndighed og tilsyn

Administrativ medarbejder Maiken Sonne Holst, Pladsanvisning og koordinering

Pædagog Ulla Ahrens Larsen, Børnehuset Skatteøen

Pædagog Flemming Bærnthsen, Ungehuset

Konstitueret leder af Løvstikken, Karina Jensen

Gadeplansmedarbejder Roar Green, Det gule Team

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Budgetdialogmøde med Center for Skole

00.30.02G01-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at som led i den politiske budgetproces hvert år afholdes et budgetdialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter fra de to centre under udvalgets område; Center for Børn og Familie og Center for Skole.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         til dialog mellem Center for Skoles repræsentanter og udvalget, igennem gensidig orientering om status, arbejdet med mål og konkrete initiativer, samt budget

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Drøftet.

Sagsfremstilling

Udvalgene har til formål at sætte retning for udviklingen af deres politikområder. Dette skal ske i forlængelse af det målarbejde, der har været udgangspunktet i valgperioden, og i respekt for kommunalbestyrelsens visioner.

Udvalget afholder som led i den løbende dialog om budget og delmål budgetdialogmøder med centrene under udvalgets område. Budgetdialogmøderne har til formål at afdække udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan arbejde med i forhold til mål for 2019. Derudover drøftes sparekataloget for 2019.

Centerchefen giver en status og et oplæg som input til drøftelse af udvalgets delmål for 2019. Derudover giver centerchefen en status på centerets økonomiske situation, og hvordan udviklingen forventes at fortsætte i resten af 2018. Derudover drøftes sparekatalogets forslag med henblik på økonomiske og faglige konsekvenser i centeret.

Efter budgetvedtagelsen i oktober afholdes endnu et dialogmøde med henblik på at drøfte implementeringen af budget 2019.

 

Fra Center for Skole deltager:

Skolechef Steen Ebdrup

Lærer Christian Thøgersen, Kildebakken

Specialist Heidi Sonne Sørensen, 10. Klasseskolen

Lærer John Lassalle, Paradisbakkeskolen

Pædagogisk administrative konsulent Lars Chr. Kofoed

Støttepædagog Pernille Odborg Nielsen, Aavangsskolen

Lærer Søren Lau, Hans Rømer Skolen

Skoleleder Tina Duermin Johansen, Søndermarksskolen

Skoleleder Gert Andersen, Heldagsskolen

Ungdomsskoleleder Groa Vinterberg Nissen

Skoleleder Helle Krakau Holm, Svartingedal Skole

Skoleleder Lene Schäd, Kongeskærskolen

Skoleleder Lise Dandanell, Kildebakken

Konstitueret skoleleder Pernille Rigstad, Hans Rømer Skolen

Skoleleder Pia Laub Tofte, Paradisbakkeskolen

Skoleleder Susanne Dam, Aavangsskolen

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Orientering om forslag til lov om ændring af Dagtilbudsloven

28.00.00G01-1937

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen til orientering

Resumé

Lovforslag nr. L 160, der udmønter store dele af dagtilbudsaftalen ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, er fremsat for Folketinget d. 28. februar.

Regeringen indgik d. 9. juni 2017 aftalen ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’ med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Aftalen indeholder 24 initiativer inden for tre fokusområder, der skal løfte kvaliteten i dagtilbuddene og give børnefamilierne mere fleksibilitet og frit valg. 

Lovforslaget er 1. behandlet den 20. marts 2018 og forventes at træde i kraft 1. juli 2018.

Som følge heraf orienteres Børne- og Skoleudvalget i nærværende sagsfremstilling og bilag om status, og eventuelle konsekvenser i forbindelse med vedtagelse af lovforslaget som vi kender det i sin nuværende form.

Lovforslaget forventes endeligt vedtaget i maj 2018.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hovedparten af lovændringerne i Dagtilbudsloven forventes at træde i kraft 1. juli 2018. Dette omfatter bl.a. en styrket pædagogisk læreplan, ændrede regler for forældrebestyrelser og kombinationstilbud for familier med skæve arbejdstider. Bestemmelse om 30 timers deltidsplads til forældre på barsel samt bestemmelse om forældres ret til at stå på venteliste mv. til en plads i dagtilbud forventes at træde i kraft den 1. januar 2019. Bestemmelsen angående puljer på dagtilbudsområdet forventes at træde i kraft d. 1. juni 2018.

Forligsparterne er regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og det Radikale Venstre.

Parterne er enige om, at der fra stat, kommuner og regioner ikke skal indføres flere dokumentationskrav, registreringer og procedurer i dagtilbuddene, som ikke er meningsfulde og i tråd med den pædagogiske læreplan. Det er ikke hensigten, at staten og kommunerne som udgangspunkt skal pålægge dagtilbuddene tiltag som supplerende læreplaner, mål eller koncepter, der ikke er i tråd med eller rækker ud over den pædagogiske læreplan.

Generelt har loven fokus på de udsatte børn og den opgave, dagtilbuddene skal løse for alle børn.

Generelt kan man dele lovændringen op i to dele, en del der skal øge fleksibiliteten for forældre med børn i dagtilbud og en del der skal styrke kvaliteten i Dagtilbud.

 

Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier

Den del der drejer sig om at øge fleksibiliteten vil medføre øget behov for administrative kræfter til tilsyn, registrering og opfølgning, samt tilpasning af administrative systemer. Ligeledes kan det være en øget opgave i dagtilbuddet at sikre at forældre overholder den pasningsmodel deres barn er tilmeldt til. Under kommentarerne til lovforslaget anføres det at de anslåede årlige merudgifter til administration for kommunerne under et vil lyde på ca. 30 mio. kr. i 2018, ca. 25 mio. kr. i 2019 og ca. 22 mio. kr. i 2020 og fremover. For Bornholms Regionskommunes vedkommende forventes udgifterne fra 2018 og frem at ligge et sted mellem 0,1-0,2 mio. kr. årligt. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles p.t.

I oversigtsform er hovedpointerne følgende: (Alle punkter uddybes i notatet)

 

Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider:

Lov om kombinationstilbud for forældre med atypiske arbejdstider træder i kraft 1.8.2018.

Konsekvens i forhold til kombinationstilbuddet i Bornholms Regionskommune.

Der skal etableres deltidspladser i dagtilbuddet, som kan kombineres med den nye fleksible pasning og der skal afsættes midler til tilsyn og administration af ordningen.

 

Styrket mulighed for at ønske og få et bestemt dagtilbud (optagelsesregler og ventelisteret):

Lov om optagelse og komme på venteliste til en konkret plads, samt anciennitetsprincip træder i kraft 1.1.2019.

Konsekvens i forhold til nuværende visitationsregler i Bornholms Regionskommune.

I forbindelse med vedtagelse af strategi for dagtilbud 2017 blev det præciseret og tydeliggjort, at dagtilbud fastholdes i bopælsdistriktet med mindre, der tidligere er visiteret ældre søskende i et andet distrikt eller der ikke i umiddelbar fremtid vil være kapacitetsudfordringer i det ønskede distrikt. Konsekvensen er derfor, at forældre uanset bopælsdistrikt kan vælge at være opskrevet til f.eks. én dagtilbudsplads i Rønne, og skal have denne tilbudt efter anciennitet.

 

Ret til at vælge deltidstilbud for forældre på barsels- eller forældreorlov:    

Lov om ret til deltidsplads træder i kraft 1.1.2019.

Konsekvens i forhold til ret til at vælge deltidstilbud for forældre på barsels- og forældreorlov i Bornholms Regionskommune.

Der skal etableres deltidspladser i dagtilbuddet og dagplejen, som kan kombineres med retten til at vælge deltidstilbud. Kommunen får en ekstra udgift til at finansiere forskellen på en fuld løn til en dagplejer, mens forældrebetalingen kun andrager betaling for en deltidsplads. I et dagtilbud vil dagtilbuddet, miste en andel af den tildeling pr. plads, de i dag får til en fuldtidsplads. Der skal afsættes midler til administration af ordningen.

 

Øget fleksibilitet i ordningen med tilskud til pasning af egne børn:

Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn træder i kraft 1.8.2018

Konsekvens i forhold til nuværende ordning i Bornholms Regionskommune.

Fra 1. januar 2018 har Kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelse af budget 2018 og overslagsårene besluttet at indføre tilskud til pasning af egne børn i Bornholms Regionskommune. Kommunalbestyrelsen besluttede at tilskuddet udbetales så længe den samlede økonomiske virkning af ordningen kan holdes indenfor det afsatte beløb. Det vil i princippet betyde, at det vil være ”først til mølle”. På baggrund af første halvår 2018 foretages en evaluering af ordningen med henblik på stillingtagen til den fortsatte ordning.

 

Større gennemsigtighed gennem ny informationsportal

Forældre skal have mere gennemsigtighed i forhold til deres valg af dagtilbud. Det skal derfor sikres, at alle familier får adgang til sammenlignelige data om de forskellige tilbud i kommunen.

 

Kampagne om muligheden for dagtilbud og forældres frie valg

Der skal igangsættes en informationskampagne, der skal oplyse forældrene om muligheden for dagtilbud samt deres nuværende og kommende valgmuligheder.

 

Styrket kvalitet

Med hensyn til den del der drejer sig om at styrke kvaliteten i Dagtilbud, så kan den indsats ses i sammenhæng med vedtagelsen af Strategi for fremtidens Dagtilbud i dec. 2017, hvor der blandt andet er taget udgangspunkt i Master for styrkede læreplaner. Der er i forbindelse med aftalen om ”Stærke Dagtilbud” udmeldt en pulje, der kan søges med henblik på at understøtte arbejdet med at implementere den nye dagtilbudslov. Dagtilbud i Bornholms Regionskommune har søgt midler via puljen ”Fagligt og ledelsesmæssigt kompetence løft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne”, og der er indledt et samarbejde med Københavns Professions højskole (tidligere UCC) om kurser og uddannelser som beskrevet i ansøgningskriterierne. Der er afsat 164 mio. kr. i puljen til kompetenceløft, kommunerne tildeles midler efter antallet af 0-6 årige og Bornholms Regionskommunes andel udgør 0,8 mio. kr.

Ligeledes er der i forbindelse med aftalen om stærke dagtilbud en pulje til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner. Der er i denne pulje afsat 254 mio. kr. som kan udløse midler til de 100 daginstitutioner i Danmark der har flest børn i udsatte positioner målt på sociale og økonomiske fripladser. Der er dog ikke nogle af de Bornholmske børnehuse der lever op til puljens tildelingskriterier.

 

Bedre vilkår for private leverandører

Flere ændringer i den kommende lov får betydning for privatinstitutionerne. Det drejer sig om; løbende godkendelse af privatinstitutioner, ændrede godkendelseskriterier, justering af driftstilskud og justering af bygningstilskud.

 

Det fremsatte lovforslag præciserer, at kommunen skal behandle en ansøgning om godkendelse af en privatinstitution umiddelbart efter at privatinstitutionen har indsendt ansøgningen. I dag aftales dato for den politiske behandling af en konkret ansøgning med ansøgende privatinstitution jf. det politiske udvalgs mødeplan.

 

Privatinstitutionen skal ifølge den fremsatte lov leve op til de godkendelseskriterier, der er gældende i kommunen. Det indebærer at privatinstitutionerne skal efterleve krav eller ændringer, som kommunalbestyrelsen sætter. Privatinstitutioner skal fremadrettet leve op til de gældende krav og kriterier senest seks måneder efter, at kommunalbestyrelsen har offentliggjort nye godkendelseskriterier. Lovændringen gælder kun for privatinstitutioner, som godkendes efter lovens ikrafttræden.

 

Derudover giver ændringerne i Dagtilbudsloven kommunerne mulighed for at øge tilskuddet pr. barn til privatinstitutioner på følgende poster:

 

1.    Driftstilskud

2.    Bygningstilskud

 

Ad 1) Driftstilskuddet til børn optaget i privatinstitutioner er fastlagt på baggrund af objektive kriterier og skal svare til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter, eksklusive udgifter til støtte. Som loven er i dag, så bliver driftstilskuddet – såfremt der både er kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje – fastlagt som et gennemsnit af kommunens udgifter til disse tilbud. Tilskuddet skal endvidere vægtes efter antallet af pladser i de forskellige dagtilbud i kommunen.

 

Det nye lovforslag betyder at kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor udgifterne til dagplejen er lavere end udgifterne til alderssvarende daginstitutioner, får mulighed for at fastsætte et driftstilskud til privatinstitutioner, som er på niveau med de tilskud som gennemsnitligt ydes til de kommunale institutioner. På Bornholm er udgifterne til dagplejen lidt lavere end udgifterne til vuggestuepladser, og derfor er kommunens driftstilskud for vuggestuepladser til privatinstitutioner lidt lavere end til kommunes egne institutioner. Der er ingen dagplejetilbud til 3-6 årige børn, derfor er kommunes driftstilskud for børnehavepladser til privatinstitutioner på samme niveau som til de kommunale børnehavepladser.

 

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at beregne driftstilskuddet til de 0-2 årige i privatinstitutioner udelukkende efter udgifterne til kommunens egne vuggestuetilbud og derfor udelade udgifterne til dagplejen i beregningen vil det give kommunen en årlig merudgift på netto 352.000 kr. (beregningerne er foretaget med udgangspunkt i det oprindelige budget for 2018, hvor der er budgetteret med 95 børn med vuggestuetilbud i privatinstitutioner). I kommentarerne til loven nævnes at driftstilskuddet pr. barn i privatinstitutioner beregnes på baggrund af kommunes gennemsnitlige udgifter til alderssvarende dagtilbud og dermed afspejler det til en hver tid fastsatte serviceniveau i kommunen. Ændringen af reglerne vil derfor betyde, at der vil være en højere grad af symmetri mellem kommunens krav og det driftstilskud pr. barn der ydes til privatinstitutionerne. Såfremt loven godkendes, så skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til hvorvidt driftstilskuddet til de 0-2 årige i privatinstitutioner skal forhøjes, dette kan eventuelt ske i forbindelse med budgetlægning for 2019 og overslagsår.

 

Ad 2) Bestemmelserne gælder kun for bygningstilskud beregnes ud fra de gennemsnitlige ejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe i selvejende og udliciterede daginstitutioner. Da der ikke eksisterer hverken selvejende eller udliciterede daginstitutioner på Bornholm, får denne del af lovændringen ingen økonomisk betydning for Bornholms Regionskommune.

 

I bilaget til sagen gennemgås hovedpunkterne i lovteksten med reference til Bornholmske forhold.

Økonomiske konsekvenser

Som det fremgår af ovenstående, så består en del af de afsatte midler til ændringerne af Dagtilbudsloven af puljemidler. Nogle af puljerne har kriterier der skal være opfyldt, før der tildeles midler. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige noget om hvor mange puljemidler der tildeles Bornholms Regionskommune. Derudover må det forventes at Bornholms Regionskommune kompenseres i henhold til DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip) for de opgaveændringer som loven medfører.  

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. maj 2018

1.
Den nye dagtilbudslov - notat (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Kapacitet i Rønne  

28.00.00A00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kapaciteten i børnehusene i Rønne har været udfordret de seneste år. KB besluttede derfor den 24. maj 2017, at udvide kapaciteten i Rønne med op til 95 midlertidige børnehavepladser. Samtidigt blev mulighederne for at få en dagtilbudsplads i Rønne begrænset for borgere med bopæl udenfor Rønne (kun muligt at få plads til børn, hvis de har søskende, der allerede har en plads i Rønne). Det blev endvidere besluttet at den midlertidige løsning i årene 2017 og 2018, som årligt koster kommunen 1,2 mio. kr. netto, skulle finansieres ved brug af overførte midler på bevilling 11 Dagpasning, og at den fortsatte løsning og driftsfinansiering heraf for 2019 og frem skulle afklares i foråret 2018.

 

Beslutningen om de midlertidige pladser og restriktionen om pladsanvisning til børn udenfor Rønne har gjort, at der har været – og stadig er – ledig kapacitet i Rønne. Ifølge den aktuelle befolkningsprognose vil antallet af 0-6 årige stige betydeligt i de kommende år. I Rønne forventes pasningsgrundlaget (antallet af børn der potentielt skal have pasning) at stige med ca. to procentpoint p.a. i de næste 10-12 år. Det kan betyde, at der i 2023 skal passes ti procent flere børn i Rønne end tilfældet er i dag. Dertil forventes det at Folketinget inden sommerferien vedtager en række ændringer af Dagtilbudsloven, som bl.a. vil betyde en ny bestemmelse om forældres ret til at stå på venteliste til en dagtilbudsplads. Bestemmelsen træder i kraft pr. 1. januar 2019 og vil betyde at forældre fremover skal have mulighed for at tilkendegive ønske om plads blandt alle kommunens dagtilbud. Forældrenes mulighed må ikke begrænses til de dagtilbud, hvor der er ledige pladser. Dette kan komme til at medføre et øget pres på kapaciteten i Rønne. Der er blandt forældrene utilfredshed med brugen af den såkaldte udegruppe-ordning, der tæller i alt 60 ud af de i alt 95 midlertidige pladser. Herudover har det vist sig at der ikke er ressourcer nok afsat til bl.a. koordinatorfunktionen i satellit-løsningen ved Østre Skole, hvor bygning 9 rummer de sidste 35 midlertidige pladser.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    At den nuværende løsning for Rønne skal fortsætte et år mere dvs. i hele 2019. Finansieringen heraf skal der tages stilling til i forbindelse med budgetlægning for 2019 og overslagsår

 

b)    At der udarbejdes et politisk prioriteret antal langsigtede løsninger, hvor der skal tages stilling til finansiering inkl. anlæg i forbindelse med budgetlægning for 2019 og overslagsår

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Ad a) Børne- og Skoleudvalget indstiller, at den nuværende, midlertidige løsning fortsættes til og med 2019, og at merudgiften på 1.142 t.kr. finansieres som en indarbejdet del af den samlede budgetlægning for 2019

 

Ad b) Børne- og Skoleudvalget indstiller, at model 2 (også benævnt B) belyses yderligere med henblik på en afklaring af en langsigtet løsning i forbindelse med budgetlægningen for 2019-22. Hertil ønskes også afdækket om der kan være andre placeringsmuligheder også i Rønne Syd, rent planlægningsmæssigt.

Sagsfremstilling

 

Kommunalbestyrelsen besluttede sidste forår, at kapacitetsudfordringen i Rønne skulle politisk behandles i BSU i maj 2018. Situationen taget i betragtning bør der besluttes en varig ændring af kapaciteten i Rønne. Indtil dette sker, skal der tages stilling til en midlertidig kapacitetsudvidelse.

 

Der skal endvidere tages politisk stilling til finansieringen i 2019 og de kommende år.

 

Sagsfremstillingen gennemgår følgende:

 

1.       Udfordringer (befolkningsprognose og ny lov)

2.       Varig løsning på kapacitetsudfordringerne i Rønne

3.       Fortsættelse af midlertidig kapacitetsudvidelse i Rønne

1 Udfordringer (befolkningsprognose og ny lov)

Den midlertidige løsning af kapacitetsudfordringerne i Rønne har som nævnt virket, men løsningen er ikke holdbar på længere sigt. Kapaciteten af dagtilbudspladser i Rønne vil blive udfordret yderligere i den nærmeste fremtid. Dels kommer der ifølge den nyeste befolkningsprognose flere 0-6 årige til i årene fremover, dels vil en ændring af Dagtilbudsloven betyde at forældre frit kan vælge mellem alle kommunes dagtilbud til deres børn.

Ifølge befolkningsprognosen for 2018 (scenarie 4), så vil antallet af 0-6 årige stige i Rønne i årene fremover jf. tabellen nedenfor. Det skal for en ordens skyld nævnes, at stigningen i antallet af 0-6 årige ikke er isoleret til Rønne-området, men forventes over hele øen.

 

Befolkningsprognose for 0-6 årige i Rønne frem til 2028

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ALDER

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

0

99

108

104

105

107

109

111

113

114

113

113

112

111

1

101

109

110

110

112

113

115

117

119

120

119

119

118

2

105

107

114

112

114

114

116

118

120

121

122

122

121

3

105

113

107

114

112

113

114

116

117

119

121

121

121

4

97

112

118

110

117

115

117

118

119

120

122

124

124

5

137

103

115

122

114

122

118

121

122

123

124

126

127

6

120

144

110

120

125

116

124

120

122

123

125

126

127

I alt

763

796

778

794

801

802

815

822

833

840

846

849

850

 

Tallene for 2016, 2017 og 2018 er faktuelle tal pr. 1. januar og tallene fremover er prognosetal. Der har været et fald i antallet af 0-6 årige i Rønne fra 2017 til 2018. Dette skyldes et relativt stort fald i antallet af 6-årige, mens antallet af 0-5 årige er steget. Det er begrænset hvor mange af dem, der er seks år 1. januar, der passes i et dagtilbud i samme kalenderår, da de fleste går i skole. Derfor er der – på trods af et samlet fald i aldersgruppen 0-6 år – en stigning i pasningsgrundlaget i Rønne fra 2017 til 2018, hvilket fremgår af nedenstående figur.  I følge befolkningsprognosen vil pasningsgrundlaget i Rønne stige hvert år så langt prognosen rækker.

 

Beregnet pasningsgrundlag i Rønne (i børneenheder) for årene 2016-2018 ud fra prognosen 2018 C004

 

 

 

Med virkning pr. 1. januar 2019 ændres bestemmelserne om forældres ret til at stå på venteliste til en dagtilbudsplads. De ændrede bestemmelser i Dagtilbudsloven betyder, at forældre fremover skal have mulighed for at tilkendegive ønske om plads i alle dagtilbud i den kommune, forældrene bor. Dermed må forældrenes mulighed ikke begrænses til de dagtilbud, hvor der er ledige pladser. Den nye bestemmelse kan få stor betydning for, hvor stor kapacitet af dagtilbudspladser der skal være i Rønne i fremtiden. Søgningen mod pasningstilbud i Rønne har været stor i de senere år. På trods af de indførte restriktioner, så var der indskrevet 36 børn fra andre distrikter (hovedsageligt Svartingedal og Hans Rømer distrikt) i børnehusene i Rønne i marts 2018. Dette svarer til 8,6 % af det samlede antal indskrevne børn ekskl. asylbørn.

 

2 Varig løsning på kapacitetsudfordringerne i Rønne

Børnehusene i Rønne kan tilsammen rumme 104 vuggestue- og 309 børnehavebørn. Dette giver en grundkapacitet på 471 børneenheder, hvor en vuggestueplads tæller for 1,56 børneenhed og en børnehaveplads tæller for 1,00 børneenhed. Vuggestuebørn skal have 3,9 kvadratmeter hver og børnehavebørn skal have 2,5 kvadratmeter.

 

Rønneinstitutioner

Vuggestuepladser

Børnehavepladser

Børneenheder

Trinbrættet Rønne Nord

36

87

143

Morbærstiens Børnehave

0

48

48

Børnehuset Skatteøen

24

46

83

Børnehus Søstjernen

14

53

75

Børnehaven Nordstjernen

11

26

43

Natur- og Skovbørnehuset

19

49

79

I alt

104

309

471

 

En varig løsning af kapacitetsudfordringerne i Rønne kan være at opføre mindst ét nyt børnehus. Med i overvejelserne bør samtidigt være, om der allerede nu skal tages stilling til, hvad der skal ske med Nordstjernen og Morbærstien. De to institutioner er 50 år gamle og utidssvarende. Nordstjernens bygninger ejes af Bo42. De to huses skæbne har stor betydning for den samlede kapacitet for Rønne, idet de tilsammen har en kapacitet på 91 børneenheder.

 

Det bør dertil vurderes, om det er muligt at indtænke et træningstilbud til børn, der har behov for fysiurgisk eller ergoterapeutisk behandling, som en del af et nyt børnehus. Der er behov for dette i Rønne fremfor at bruge tiden på landevejen.

 

Selvom det besluttes at beholde Nordstjernen og Morbærstien, vil der stadig være et stort behov for en varig løsning af kapacitetsudfordringerne i Rønne. Som tidligere nævnt, forventes antallet af 0-6 årige at stige med ca. to procentpoint om året i årene fremover. Ifølge prognosen skal der passes ti procent flere børn i Rønne i 2023 og 20 procent flere i 2028. Dette taler for at kapacitetsudvidelsen i Rønne bør ske i to eller flere tempi.

 

Den varige kapacitetsløsning i Rønne i 2023 skal rumme den forventede spidsbelastning i juli 2018 (som er beregnet til 539 børneenheder) plus 10 procent, hvilket giver 593 børneenheder. Dertil kommer en endnu ukendt søgning mod Rønne som følge af ændringerne i Dagtilbudsloven, som gør at der forventelig bør være en kapacitet i Rønne i 2023 på et godt stykke over 600 børneenheder.

 

Opførelse af et nyt børnehus, vil – ifølge budgetmodellen for dagtilbudsområdet – give en årlig nettoudgift på 771.000 kr. til basistilskud og lederløn (inkl. ændret tilskud til privatinstitutioner og forældrebetaling m.m.).

 

Sammen med Ejendomme og Drift er der udarbejdet tre muligheder for kapacitetsudvidelse i Rønne.

 

1.       Pavillonen på Østre Skole om- og udbygges til en permanent daginstitution med plads til 150 børneenheder

2.       Der opføres en institution ved DGI Stadion der kan dække kapacitetsbehovet i Rønne med plads til 150 børneenheder

3.       Byggeri svarende til Nexø/Allinge (ca. 115 børneenheder) bygges på Morbærstiens grund, kombineret med om- og udbygning af Pavillonen på Østre Skole til en permanent daginstitution med plads til 75 børneenheder

Ad A) Området ved Østre Skole (Sporteren) er så stort, at der sagtens kan bygges en større institution med tilhørende legeplads og parkeringsforhold. Dette vil kræve en matrikelændring således at det rødt markerede område (se bilag) kan udlægges til daginstitution med henblik på bygningsmæssige ændringer og opførelse af en legeplads og p-pladser. Anlægsbudgettet vil afhænge af hvor mange børneenheder der bygges til. Ifølge Ejendomme og Drift vil opførelsen af en ny institution med plads til 150 børneenheder koste ca. 33 mio. kr. Dertil skal der afsættes midler til anlæggelse af legeplads. En legeplads koster i gennemsnit ca. 0,6 mio kr. Bygning 9 vil kunne være en del af institutionen og anlægsbudgettet vil muligvis kunne reduceres i forhold til dette.

 

Ad B) Området ved DGI Stadion vil kunne rumme en meget stor institution (se bilag). Da området ligger i udkanten af byen, vil mange forældre dog få en lidt længere vej til daginstitutionen. Til gengæld vil institutionen komme til at ligge tæt på attraktive natur- og bevægelsesområder. Anlægssum jf. Ad A).

 

Ad C) Det vurderes at der er plads til at opføre en ny og større institution på grunden, hvor Morbærstien ligger i dag. Med udgangspunkt i anlægsbudgetterne for Nexø og Allinge kan der f.eks. opføres en institution med plads til 115 børneenheder til ca. 23 mio. kr. Der er p.t. plads til 48 børneenheder i Morbærstien. Denne løsning skal suppleres med at Pavillonen på Østre Skole om- og udbygges til en permanent daginstitution med plads til 75 børneenheder. Dette vil kræve en matrikelændring således at det rødt markerede område (se bilag) kan udlægges til daginstitution med henblik på bygningsmæssige ændringer og opførelse af en legeplads og p-pladser. En legeplads koster i gennemsnit ca. 0,6 mio. kr. Det vurderes, at ombygningen vil løbe op i 8,3 mio. Bygning 9 vil kunne være en del af institutionen og anlægsbudgettet vil muligvis kunne reduceres i forhold til dette.

 

3 Fortsættelse af midlertidig kapacitetsudvidelse i Rønne

Den midlertidige kapacitetsudvidelse i 2019 består af 2 udegrupper på hver 25 børn og 35 ekstra pladser i bygning 9 ved Østre Skole, som er en satellit til Børnehuset Trinbrættet. Løsningen med bygning 9 på Østre Skole, der har en midlertidig ibrugtagningstilladelse der udløber i juli 2020, er en helårsløsning, mens udegrupperne kun løber fra februar til og med juli.  Med den midlertidige kapacitetsudvidelse har Rønne en maksimumkapacitet på 556 børneenheder.

 

Dagligdagen i satellitløsningen på Østre Skole lider under at der er afsat for lidt ressourcer til koordinatorfunktionen, der har det daglige faglige ansvar og står for kontakten til moderinstitutionen Trinbrættet. Der er i den nuværende løsning afsat 0,33 fuldtidsstilling til denne funktion. Forældrebestyrelsen følger situationen nøje og vil stille krav om at der findes en varig løsning for Rønne. De påpeger at det ikke er rimeligt for nogen, at der bliver ved med at være midlertidige løsninger.  Det påpeges endvidere, at udegrupper af mange måneders varighed år efter år belaster medarbejderne. Det skaber stor uro og usikkerhed i børnehusene, at der altid er nogen der ikke er plads til. Det foreslås derfor at ressourcerne til koordinatorfunktionen fordobles, og derfor sættes op fra 0,33 til 0,67 fuldtidsstilling. Det forslås endvidere at den nuværende tildeling af 0,5 grundtilskud (der går til vikarer m.m.) sættes op til fuldt grundtilskud, og derfor kommer på samme niveau som tildelingen til de selvstændige børnehuse (229.000 kr. årligt). Omvendt bliver udegrupperne justeret til det faktiske behov. Nettoudgiften for kommunen vil i 2019 blive 1,142 mio. kr. Beregningen omfatter kun ekstraudgifter, idet de basale pasningsudgifter finansieres via ”pengene følger barnet”.

 

Løsning kapacitet i Rønne 2019 (tal i 1.000 kr.)

 

Udegrupper (2 grupper med 25 børn i hver)

 

1,0 pædagogstilling i perioden februar-marts

68

2,0 pædagogstillinger i perioden april-juli

272

Satellit – bygning 9, Østre Skole (35 børn)

 

Koordinator Satellit 0,67 stilling

304

Grundtilskud - til vikarer m.m.

229

Bygningsdrift *)

133

I alt udegrupper og satellit

1.006

 

 

Forældrebetaling m.m.

 

Ændring forældrebetaling

-251

Ændring fripl. og søsk.rabat

100

Ændring private

253

Ændring fripl. og søsk.rabat

34

I alt forældrebetaling m.m.

136

 

 

I alt

1.142

*) Beløbet omfatter rengøring og opgradering fra tomgangsdrift til fuld drift af bygningen.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. maj 2018

1.
Notat kapacitet Rønne - sagsfremstilling (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Sammenlægning af byggeudvalg for Læringsmiljø fase III og Madskoler, samt godkendelse af ny tidsplan

82.20.00P20-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

6

 

Hvem beslutter

Natur - og Miljøudvalget indstiller

Børne og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det foreslås at de to nedsatte byggeudvalg, der behandler Læringsmiljø fase III og Madskoleprojektet, slås sammen, for at opnå en mere hensigtsmæssig og direkte håndtering af byggeudvalgsarbejdet på begge projekter, uden koordinering mellem 2 byggeudvalg. Det foreslås at tidsplanen for de to projekter revideres, så arbejderne gennemføres i 2018 og 2019.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a)    at tidsplanen for det samlede projekt godkendes,

b)    at de to nedsatte byggeudvalg der behandler læringsmiljø fase III og Madskoler, ophæves,

c)    at der nedsættes et samlet byggeudvalg, der både behandler Læringsmiljø fase III og madskoler, 

d)    at der udpeges et medlem fra Natur og Miljøudvalget og et medlem fra Børne og Skoleudvalget, til det samlede byggeudvalg.

e)      at det i budget 2020 afsatte rådighedsbeløb til læringsmiljøer på 11,0 mio. kr. fremrykkes til 2019.

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Ad a) Anbefales

Ad b) Anbefales

Ad c) Anbefales

Ad d) Børne- og Skoleudvalget anbefaler Erik Lund Hansen

Ad e) Anbefales

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af budgettet for 2018 og overslagsår, den 12. oktober 2017 besluttet at oprette madskoler på to bornholmske folkeskoler.

I budgetforliget er der afsat midler til projektering og anlæg af én madskole om året i henholdsvis 2018 og 2019, og driftsmidler til etablering og efterfølgende løbende drift.

 

Madskolerne skal bygges på henholdsvis Paradisbakkeskolen og derefter Hans Rømer Skolen, i denne rækkefølge.

 

I forbindelse med budget 2018 afsatte kommunalbestyrelsen rådighedsbeløb til madskoler i 2018 og 2019. Samtidig blev det forudsat, at en del af udgiften skal lånefinansieres på baggrund af den lånedispensation Bornholms Regionskommune havde søgt og fået af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

I det igangværende anlægsprojekt omkring etablering af Læringsmiljøer fase III, er der indgået en rådgiverkontrakt med arkitektfirmaet Nova 5, som lige nu er i gang med at forberede anlægsarbejderne på Kongeskær skole, Svartingedal skole, Paradisbakkeskolen og Hans Rømer Skolen, i nævnte rækkefølge.

 

Projektering af Madskolerne var planlagt som et selvstændigt sideløbende projekt, af hensyn til aktiviteter på skolerne, og for at strække anlægsarbejderne over en længere periode.

 

Kommunen har en lånedispensation, der skal udnyttes i 2018, hvorfor det er vigtigt at der indgås både rådgiverkontrakter og anlægskontrakter på hele madskoleprojektet inden udgangen af 2018 jf. nedenfor under økonomiske konsekvenser. Det har den konsekvens, at madskoleprojektet og Læringsmiljø fase III kobles sammen, både projekteringsmæssigt men også udførelsesmæssigt.

 

Derfor er der nu indgået en rådgiveraftale med Nova 5 om at projektere både Læringsmiljø fase III og Madskoler i et sammenhængende projekt, så vi kan overholde krav omkring finansieringsmuligheder

Anlægsarbejderne skal udbydes selvstændigt for hver skole, hvorunder madskolerne nu indarbejdes i udbudsmaterialet på henholdsvis Paradisbakkeskolen og Hans Rømer Skolen.  

Der vedlægges en tids- og betalingsplan som bilag 1.

 

Det foreslås derfor at de to nedsatte byggeudvalg slås sammen, for at opnå en mere hensigtsmæssig og direkte håndtering af byggeudvalgsarbejdet på begge projekter, uden koordinering mellem 2 byggeudvalg.

 

De nuværende udnævnte politiske medlemmer i byggeudvalgene er:

Læringsmiljø fase III: Erik Lund Hansen og Niclas Fick

Madskoleprojektet: Bente Helms og Ole Rødvig

Økonomiske konsekvenser

Finansiering:

Bornholms Regionskommune ansøgte og fik i august 2017 en lånedispensation i 2018 til anlæg af madskoler. Ved budgetforhandlingerne blev anlægget af madskoler afsat over to år i 2018 og 2019, og det blev samtidig forudsat, at projekterne kunne delvis lånefinansieres i de to år.

En lånedispensation gælder kun i det år den er givet til, med mindre kommunen kan overføre dispensationen til det efterfølgende år jf. lånebekendtgørelsen. Dette kan enten ske ved at der er indgået bindende kontrakter på projektet inden udgangen af det år dispensationen er givet til eller der kan i særlige tilfælde opnås dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet efter ansøgning.

Bornholms Regionskommune har forespurgt ministeriet, om det allerede nu er muligt at få et tilsagn om at overføre lånedispensationen til 2019. Dette har ministeriet afvist med henvisning til, at lånepuljerne er et-årige.

For at udnytte lånedispensationen til madskolerne skal der derfor indgås bindende kontrakter på projekterne inden udgangen af 2018 og udgifterne skal afholdes i 2018 og 2019.

Alternativt skal der på ny ansøges om lånedispensation til budget 2019. Det forudsætter dels at der i økonomiaftalen er aftalt lånepuljer der dækker formålet og dels kan kommunen ikke være sikker på at få en dispensation.

 

Anlægsbudgetterne til projekterne:

Kommunalbestyrelsen har afsat nedenstående rådighedsbeløb til læringsmiljøer og madskoler:

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

Læringsmiljøer

5.000

11.352

12.115

11.000

Madskoler

 

9.000

9.000

 

I alt

5.000

20.352

21.115

11.000

 

Der er i 2017 anvendt 100.000 kr. idet resten af budgettet overføres til 2018.

 

Den reviderede tids- og betalingsplan indebærer, at begge projekter gennemføres i 2018 og 2019. Det betyder, at det afsatte rådighedsbeløb i 2020 til læringsmiljøer skal rykkes frem til 2019 for at der er økonomisk dækning for tids- og betalingsplanen.

 

Kommunerne er under ét underlagt et anlægsloft i økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at fremrykningen af anlægsbudgetter fra 2020 til 2019 kan få konsekvenser for andre anlægsprojekter i Bornholms Regionskommune. Det kan blive nødvendigt at udskyde andre anlægsprojekter fra 2019 til efterfølgende år, hvis kommunen skal bidrage til overholdelsen af anlægsloftet i 2019. Det skal bemærkes, at der endnu ikke er aftalt et anlægsloft for 2019, hvilket først sker i økonomiforhandlingerne i juni 2018.
En eventuel omprioritering af anlægsbudgettet kan ske i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2019 – 2022.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. maj 2018

1.
Bilag 1 - Tidsplan Læringsmiljø fase III og Madskoler (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Mulighed for at elever i 3. klasse kan fortsætte i SFO i perioden 1. august til ca. 14. august

00.30.10G01-0024

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

10-04-2018

6

 

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Skolebestyrelsen ved Paradisbakkeskolen beder Børne- og Skoleudvalget om at tage stilling til hvad skolebestyrelsen opfatter som to uhensigtsmæssigheder ved ind- og udmelding af elever i skolernes SFO.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)    ønsket om mulighed for, at elever efter 3. klasse kan fortsætte i SFO til undervisningen begynder efter sommerferien ikke imødekommes på grund af manglende finansieringsmulighed

b)    skolebestyrelsen meddeles afslag på ønsket om ændring af karensreglerne

 

Børne- og Skoleudvalget, den 10. april 2018:

Udsat.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 8. maj 2018:
Ad a) Børne- og Skoleudvalget imødekommer ansøgningen fra Paradisbakkeskolen med virkning fra det kommende skoleår (2018/19), finansieret som foreslået i den supplerende sagsfremstilling og med konsekvensrettelse i Styrelsesvedtægten

 

Ad b) Indstillingen godkendt.

 

Børne- og Skoleudvalget sender forslaget om at ændre forældrebetalingen i SFO til 11 måneder til kommentering i Skolebestyrelserne frem til 15. august 2018 med henblik på genoptagelse af spørgsmålet på udvalgsmødet i september 2018.

Maike Fiil kan ikke medvirke til at sende forslaget til kommentering i Skolebestyrelserne.

 

 

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen ved Paradisbakkeskolen beder om, at Børne- og Skoleudvalget tager stilling til følgende to spørgsmål, som skolebestyrelsen ved overgangen til skoleåret 2017-2018 blev opmærksomme på. Det skal bemærkes, at Center for Skole har været i dialog med Paradisbakkeskolen for at få præciseret spørgsmålene så de kunne fremstå klart i sagsfremstillingen.

 

a.    Det er politisk besluttet, at 3. klasserne kun kan være i SFO indtil 31. juli i det skoleår hvor eleverne afslutter 3. klasse. Eleverne i 3. klasse bliver automatisk udmeldt inden det nye skoleår begynder pr. 1. august. Nogle forældre havde pasningsbehov fra den 1. august til skolestart den 14. august. Kunne der evt. laves en mere fleksibel løsning, så 3. klasserne kunne fortsætte til skolestart? Spørger skolebestyrelsen.

 

Som det fremgår af økonomiafsnittet, har budget og indkøb beregnet at kommunens nettoudgift maksimalt vil være 105.000 kr. ved at give alle nuværende indskrevne elever i 3. klasse mulighed for at fortsætte i SFO de første 14 dage efter sommerferien. Det vil sige indtil skolens undervisning begynder efter sommerferien. Det forudsættes at forældrene afholder forældrebetalingen for de to uger efter gældende regler.

 

 

b.    Det andet spørgsmål drejer om nogle mindre søskende til børn i 3. klasse, der blev udmeldt allerede pr. 15. maj. Familierne meldte deres børn ud, fordi de skulle holde ferie i juli måned, de ønskede derfor ikke at betale for SFO i denne måned. Kommunens regler er sådan indrettet, at enhver udmeldelse fra SFO vil medføre en karensperiode på 3 måneder. Når det store barn i 3. klasse var udmeldt og skulle passes hjemme blev også barnets mindre søskende meldt ud pr. 15. maj. Hvis ikke forældrene udmeldte deres børn allerede pr. 15. maj ville de mindre søskende, der efter ferien havde brug for pasning fra skolestart den 15. august og frem ikke kunne begynde i SFO pr. 15. august på grund af karensreglen. Skolebestyrelsen spørger om, der kan ses bort fra karensreglen.

 

Det skal bemærkes at karensreglen netop er indført for at undgå at forældrene udmelder deres børn i sommerferien. Konsekvensen af udmeldingerne ville være, at der ikke ville være finansiering af løn til personalet i juli måned.

Økonomiske konsekvenser

Der er aktuelt 135 børn fra 3. kl. i SFO i almenskolerne. Under den forudsætning, at børnetallet fortsætter uændret, og alle 135 børn skal have pasning i 14 dage ekstra, kan nettoudgiften, alt afhængig elevernes tilskudsandel (økonomisk friplads + søskenderabat), variere fra ca. 14.000 kr. til 105.000 kr.

 

Hvis de 135 elever følger den gennemsnitlige tilskudsandel vil nettoudgiften være ca. 56.000 kr.

 

Beregningen tager udgangspunkt i budgettildelingstaksten pr. helårsbarn, 18.660 kr. i 2018, og en månedlig forældrebetalingstakst på 1.351 kr. i 2018.

 

I figuren nedenfor fremgår de sammenlagte (aggregerede) nettoudgifter i forhold til antallet af børn. Gennemsnitslinjen tager udgangspunkt i den forventede gennemsnitlige tilskudsandel som er anvendt i budgetlægningen for 2018 (30,3 % i økonomisk friplads, 16,4 % i søskenderabat).

 

Minimum-linjen forudsætter at der ikke er udgifter til tilskud. Mens der i beregningen af max.-scenariet er forudsat at alle får 100% tilskud.

 

Så alt afhængig af hvor mange elever der forventes at skulle passes i 14 dage ekstra og alt afhængig af disse elevers tilskudsandel vil nettoudgiften variere.

 

De økonomiske konsekvenser af en fjernelse af karensperioden vil afhænge af hvor mange elever, der som følge heraf, vil blive periodevis udmeldt af SFO’erne. Budgetgrundlaget vedr. SFO vil blive reduceret med de tabte forældrebetalingsindtægter, og der er ikke foretaget et skøn heraf.

 

En mulighed kan være at fordele den årlige forældrebetaling over 11 i stedet for 12 måneder og dermed gøre juli indirekte betalingsfri. Dette vil kunne være med til at modvirke periodevise udmeldinger.

 

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

I mødet i Børne- og Skoleudvalget den 10. april 2018 blev administrationen bedt om at undersøge to forhold:

 

1)      Muligheden for at ændre forældrebetalingen for en plads i SFO fra en månedlig betaling fordelt på 12 måneder til en betalingsordning hvor betalingen afvikles over 11 måneder i stedet for.

 

I den forbindelse kan det oplyses, at den årlige forældrebetaling er 16.212 kr. pr. elev i 2018, dette svarer til 1.351 kr. fordelt på 12 måneder og 1.474 kr. fordelt på 11 måneder.

 

Denne ændring vil hen over et helt år ikke få betydning for forældrenes egenbetaling til SFO. Derimod vil ind- og udmeldinger af SFO-tilbuddet i løbet af året medføre mer- eller mindrebetaling pr. år afhængigt af om det sker før eller efter den betalingsfri måned. Det er ikke belyst om en ændring i betalingsstrukturen får konsekvens for efterspørgslen efter SFO-tilbuddet.

 

Såfremt Børne- og Skoleudvalget ønsker at arbejde videre med ideen om ændret betaling anbefales det, at forslaget sendes til kommentering i Skolebestyrelserne frem til 15. august 2018 med henblik på genoptagelse af spørgsmålet på udvalgsspørgsmålet i september.

 

Frem til da vil det yderligere blive undersøgt fra hvilken dato det vil være mest hensigtsmæssigt at iværksætte 11 måneders betaling og hvordan beslutningen skal tages (fx i forbindelse med budgettets 2. behandling).

 

2)      Det andet spørgsmål drejede sig om finansiering af serviceudvidelsen. De tal der fremgår af økonomiske konsekvenser vedrører pasning af alle 135 børn i 14 dage. I billigste fald ca. 14.000 og i dyreste fald ca. 105.000 kr. og i gennemsnittet ca. 56.000 kr. Ved pasning af 1 barn i 14 dage kan den beregnede nettoudgift variere fra 418 kr. til 778 kr. Så omkostningerne afhænger i høj grad af antallet af børn der vil blive tilmeldt i 14 dage ekstra.

 

Det forventes, at udgifterne ved at udvide SFO-tilbuddet så elever efter 3. klasse kan fortsætte i SFO til undervisningen begynder efter sommerferien vil blive af et begrænset omfang. Center for Økonomi, IT og personale antager, at udvidelsen vil kunne finansieres inden for rammen af puljen til pengene følger barnet. Omfanget af udgifterne vil blive fulgt i forbindelse med de løbende budgetopfølgninger.

 

Såfremt det besluttes at give ansøger medhold i indstilling a) konsekvensrettes Styrelsesvedtægten med følgende formulering:

 

I henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 7 er der etableret skolefritidsordninger for 0. -

3. klasse samt de sidste to uger af sommerferien svarende til perioden 1. august til ca. 15. august i 4. klasse ved Kongeskærskolen, Svartingedal Skole, Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Søndermarksskolen og Åvangsskolen.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Evaluering af afkortning af skoledagen på Hans Rømer Skolen 2017/2018

17.02.05P00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Ledelse og medarbejdere på Hans Rømer Skolen, har evalueret anvendelsen af den kortere skoledag for skoleåret 2017/2018. Der er ikke foretaget før- og efter målinger, men skolen har oparbejdet forskellige erfaringer, som de ønsker at videreudvikle på.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at evalueringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og skoleudvalget besluttede i deres møde d. 2. maj 2017, at imødekomme ansøgningen fra Hans Rømer Skolen om afkortet skoledag jf. folkeskolelovens § 16b. Samtidigt blev det besluttet, at udvalget ønskede en evaluering af effekterne, på faglighed og trivsel, af dispensationen i foråret 2018.

I henhold til vejledningen om muligheder for afkortning af skoledagens længde, er det en betingelse, at nedsættelse af tiden til understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse.

På 4 af de 6 årgange der er søgt dispensation til, er to-lærertimerne anvendt til at oprette et ekstra hold på årgangen i praktiske fag henholdsvis håndværk/design og profilfag. På 4. årgang er der arbejdet med elevernes trivsel og på 6. årgang med differentierede tiltag for bl.a. de ordblinde elever. Der er ingen af klassernes team, der har udarbejdet en før- og efter måling, så evalueringen bygger alene på ledelsens og personalets oplevede effekt.

På Hans Rømer Skolen giver de udtryk for at have opnået forskelligartede erfaringer med organisering og anvendelse af den afkortede skoledag, og at man ønsker at udvikle det til at have mere fokus på det faglige miljø, både i forhold til det fag-faglige og elevernes trivsel. 

Ledelsen vurderer:

”Nogle klasser har haft fokus på at være to undervisere i to-lærertimerne; i andre har man arbejdet med at den ene lærer underviste, mens den anden lærer fik mulighed for at samtale med elever på individ-/gruppeniveau omkring fagligt fokus og/eller trivsel for hermed at understøtte elevens faglige såvel som sociale og personlige udvikling.

Effekten af anvendelsen har derfor også været forskellig: I nogle klasser har der været en større effekt, i andre klasser en mindre. Generelt er effekten ikke målbar, personalet giver udtryk for, at man oplever bedre mulighed for fagligt fokus, idet der med to-lærerordningen kan differentieres i højere grad end ellers.

Som underviser er der også større mulighed for at sparre med den kollega, som man også deler undervisningsopgaven med i klasserummet. Det giver underviserne større mulighed for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere undervisningen samt evaluere processen. Hermed gives mulighed for, at underviserne kan observere hinandens undervisningspraksis, som efterfølgende kan evalueres og dermed udvikles yderligere. Dermed kan fagligheden hos underviseren yderligere udvikles, og elevernes faglighed kan øges.

I særligt klasserne på mellemtrinnet oplever underviserne, at elevernes energiniveau sidst på dagen har været størst de dage, hvor eleverne har haft afkortet skoledagen. To-lærertimerne opleves derfor også at have haft en effekt i den sammenhæng”. Ledelsens samlede evaluering kan læses i bilag 1. 

Personalet omkring de involverede klasser er blevet bedt om at redegøre for hvordan to-lærer timerne er anvendt, hvordan timerne er blevet brugt til at arbejde med undervisningsdifferentiering, hvilke nye muligheder det har givet og hvilke faglige og sociale effekter de kan se. Nedenfor er gengivet en kort opsamling af de indkomne svar i forhold til anvendelsen af lektionerne og effekten af indsatsen. Alle svarene, i deres fulde længde, kan læses i bilag 2.

Årgang

Anvendelse

Effekt

4. årgang

Primært til at arbejde med elevernes trivsel og det sociale sammenspil i klasserne

Eleverne er blevet mere bevidste og reflekterende på egne sociale og faglige kompetencer, muligheder og begrænsninger.

Eleverne kommer i færre konflikter

5. årgang

Oprettelse af mindre hold i de praktiske fag. 51 elever delt på 3 hold

Større mulighed for at nå rundt om alle elever.

Det har styrket fællesskabet på årgangen.

6. årgang

Brugt til at støtte og hjælpe så alle elever føler sig set og hørt. Derudover særligt fokus på hjælp til ordblinde elever i forhold til anvendelse af kompenserende værktøjer.

Eleverne får hurtigere hjælp, den voksne er mere nærværende. Det har medført mindre uro og bedre læringsmiljø.

7. årgang

I forbindelse med profilfag

Det virker som om, at kortere dage har en særlig gavnlig effekt for de børn med særlige behov.

8. årgang

I forbindelse med profilfag, til relationsarbejde og periodevis to-lærer ordning i engelsk

Personlige samtaler har ført til øget, positiv trivsel.

9. årgang

I profilfag ved introduktion af nyt stof.

 

Til afvikling af trivselssamtaler

Større mulighed for at hjælpe når nyt fagligt stof skal indlæres.

Trivselssamtaler har haft synlig gavnlig effekt på elever i mistrivsel.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. maj 2018

1.
Ledelsens evaluering af kortere skoledage på HRS (DOCX)

2.
Personalets evaluering af kortere skoledage HRS (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Ansøgning fra Søndermarksskolen om afkortning af skoledagen på 7. klassetrin i skoleåret 2018/19

17.02.05P00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

9

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Søndermarksskolen ansøger i lighed med sidste skoleår om afkortning af skoledagen på 7. klassetrin i skoleåret 2018/19

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller at:

·         Børne- og Skoleudvalget tager stilling til om ansøgningen kan imødekommes for skoleåret 2018/19

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Ansøgningen imødekommes.

Sagsfremstilling

Søndermarksskolen ansøger den 19. april 2018 om afkortning af skoledagen. En ordning som skolen fik Børne- og Skoleudvalgets godkendelse til for indeværende skoleår.

 

Med henvisning til folkeskolelovens § 16 b ansøger Søndermarksskolen om, at 7.a, b. og c. får nedsat deres undervisningstimetal med én time pr. uge, fra 35 timer til 34 timer.

 

Eleverne på 7. årgang har konfirmationsforberedelse og dermed flere undervisningstimer end de 35, pr. uge. Da de også skal transportere sig til konfirmationsforberedelse, bruger de samlet set, mere tid på konfirmationsforberedelse og skole på 7. årgang.

 

Den ene ugentlige time, Søndermarksskolen ønsker elevernes timetal nedsat med, vil blive brugt til holddeling i forhold til bl.a. dansk og matematik.

(Se uddybende vejledning mv. via dette link: http://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/afkortning-af-skoledagens-laengde).

Ansøgningen gælder specifikt:

 

 

Søndermarksskolen

7. A

7. B

7. C

Eleverne får fri en time om ugen i tidsrummet 14 til 15. til konfirmationsforberedelse.

 

Denne time erstattes med to-lærer-ordning 40 UUV-timer om året.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. maj 2018

1.
Ansøgning om afkortning af skoledagen 7.kl. Søndermark 2018/19 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10Ansøgning fra Åvangsskolen om afkortet skoledag i indskolingen i skoleåret 2018/19

17.02.05P00-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

10

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Åvangsskolens bestyrelse har ansøgt Børne- og Skoleudvalget om en afkortet skoledag for indskolingen jf. folkeskolelovens § 16 b samt en ændret organisering af skoledagen, der indebærer at åbningstiden i SFO, Åstedet forskydes.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller at,

·         Børne- og Skoleudvalget tager stilling til om ansøgningen kan imødekommes for skoleåret 2018/19, idet Åvangsskolen søger om:

a)    At åbningstiden for SFO, Åstedet forskydes

b)    At 2,5 timer/uge til understøttende undervisning ændres til to- lærerordning som beskrevet i sagen

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Ansøgningen imødekommes.

Sagsfremstilling

Åvangsskolens  bestyrelse har den 23. marts 2018 ansøgt Børne- og Skoleudvalget om afkortet skoledag for indskolingen jf. folkeskolelovens § 16 b.(Se uddybende vejledning mv. via dette link: http://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/afkortning-af-skoledagens-laengde). Ansøgningen vedrører skoleåret 2018/19. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 16b, at ”for så vidt angår indskolingselever vil der generelt kunne ske en fravigelse, hvis der er hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen, der bedst afhjælpes ved at der gives mulighed for at have to voksne i klassen”. At godkendelsen kan gives generelt for indskolingselever i en bestemt klasse skal forstås sådan, at godkendelsen vil skulle gives i alle tilfælde, hvor det findes hensigtsmæssigt at afhjælpe problemerne i en bestemt klasse, ved at flere voksne er til stede i klassen. Dette er dermed det eneste kriterium, der bør lægges vægt på, inden godkendelsen. Det fremgår af ansøgningen (se bilag), at der i alle klasser i den nuværende indskoling er iværksat indsatser, som skolen forventer helt eller delvist vil kunne afhjælpes ved at der er flere voksne til stede i klasserne. Ansøgningen omfatter i alt 10 klasser: to børnehaveklasser, to 1.klasser, tre 2. klasser og tre 3.klasser.

 

Åvangsskolen ønsker en afkortet skoledag for at sikre en faglig og social god start for alle børn i indskolingen.  For at understøtte gode og trygge læringsmiljøer ønskes iværksat en indsats, hvor der i hver klasse tildeles en ekstra ressource i form af holddelingstimer finansieret ved omlægninger indenfor skolens egen ramme. Alle timerne påtænkes varetaget af skolepædagoger med henblik på, gennem et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, at sikre børnenes trivsel og faglige læring. Timerne er en investering i at løfte eleverne fagligt gennem en tidlig indsats i en tryg ramme. At være 2 voksne i hver klasse i en stor del af skoledagen vil skabe bedre mulighed for at arbejde med differentiering og varetagelse af de enkelte elevers behov.

 

Projektet er i første omgang et-årigt. Skolen ansøger om en afkortet skoledag for samtlige klasser i indskolingen svarende til 2½ time ugtl. for hver klasse fra børnehaveklasse til 3. årgang.

 

De 2,5 times ekstra holddeling pr. klasse pr. uge bruges til en målrettet social indsats, herunder arbejde med både den enkeltes og klassens trivsel.

 

Mål

  • Styrke trivsel og læring i skolestarten.
  • Gennem en massiv indsats allerede fra skolestart at skabe et godt fundament såvel fagligt som socialt for 10 års skolegang, herunder at løfte karakterer, der opnås ved afgangsprøverne.
  •  En øget søgning til folkeskolen på Bornholm gennem en sikring af en god skolestart.

 

Status

  • Der er en stor andel af udfordrede elever i samtlige klasser i indskolingen både af faglig og social karakter.
  • Pt. er der 59 aktive elevsager, svarende til ca. 23 % af indskolingens elever. Heraf er PPR, Det Gule Team eller myndighed involveret i 38 af sagerne.
  • Åvangsskolen har et påbud i skoleåret 2017/2018 fra Arbejdstilsynet i forhold til høj følelsesmæssig belastning hos medarbejderne grundet mange udsatte elever med bl.a. udad reagerende adfærd og der opleves dagligt verbale udbrud og til tider fysiske udbrud, som er en belastning for såvel børn som voksne. Der er i forbindelse med påbuddet udarbejdet en handleplan for at sikre medarbejdernes fortsatte trivsel.
  • Grundet strukturændring, hvor der er dannet nye klasser på samtlige årgange,

mangler der er solidt fundament at arbejde ud fra, hvilket har medført at elevernes læring og trivsel i indskolingen er sat tilbage.

 

Indsats

  • Lærer-pædagog ordning (2-voksne ordning) i indskolingen i overvejende del af skoledagen, for at styrke trivsel og fællesskab på alle årgangene i indskolingen samt sikre et godt fagligt fundament.
  • Hver klasse tildeles 600 timers holddeling fra børnehaveklassen til 2. årgang, som en ekstra ressource. På 3. årgang tildeles der 400 timer til hver klasse. Ressourcen til dette tages fra skolens egne timer.
  • En afkortet skoledag (½ time dagligt), hvor den omlagte ressource bruges til yderligere 2 voksen-ordning og hvor der i disse timer arbejdes specifikt forebyggende med trivsel og konflikthåndtering.
  • Åbningstiden i SFO forskudt med en halv time dagligt, så SFO åbner kl. 6.15 – 8.05 og 13.35 – 16.45 (fredag 16.15) dagligt og i ferierne kl. 6.15 – 16.45 (fredag kl. 16.15) i stedet for som pt. fra kl. 6.05 – 8.05 og 14.05 – 17.05 samt i ferierne kl. 6.05 – 17.05 (fredag kl. 16.05).

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Administrationen har indhentet supplerende oplysninger om organiseringen den afkortede skoledag. Det fremgår heraf, at den ændrede organisering af skoledagen, herunder den afkortede skoledag finansieres af tre kilder:

 

 

1.    Kilde: Forskudt åbningstid i SFO, Åstedet:

 

Åbningstid SFO

 

2017/2018

2018/2019

Kommentarer

Skoledage

Tid:

Kl. 6.05 – 8.05

Kl. 14.05 – 17.05/fredag 16.05

 

Antal timer:

24 timer ugtl.

Tid:

Kl. 6.15 – 8.05

Kl. 13.35 – 16.45/fredag 16.15

 

Antal timer:

24 timer 30 min.

 

Udvidelse årligt:

½ time x 40 uger =

20 timer

Forslaget om ændret åbningstid har været drøftet i Skolebestyrelsen inden forslaget er fremsendt.

Skolefridage

Tid:

6.05 – 17.05/fredag 16.05

 

Antal timer:

54 timer ugtl.

Tid:

6.15 – 16.45/fredag 16.15

 

Antal timer:

52 timer ugtl.

 

Nedskrivning årligt:

2 timer x 10 uger =

20 timer

Forslaget om ændret åbningstid har været drøftet i Skolebestyrelsen inden forslaget er fremsendt.

 

Forslaget er udgiftsneutralt, og den samlede åbningstid set over et år uændret, men har den konsekvens, at børnene først kan afleveres kl. 06.15 i stedet for som nu kl. 06.05. Desuden at de skal afhentes 20 min før på alle hver dage bortset fra fredage hvor børnene kan blive 10. min længere. I skoleferierne parallelt hermed. Det er sædvane at åbne og lukketider tilpasse lokale forhold på skolerne såsom bussernes ankomst-/afgangstider samt skolernes møde- og sluttider.

 

Konsekvensen for forslaget om det afkortede skoledag er, at undervisningen slutter 0,5 time tidligere hver dag. Det vil sige kl. 13.35 i stedet for kl. 14.05.

 

Der kan derfor konverteres 2,5 lærertime pr. klasse om ugen i 40 undervisningsuger til to-lærerordningen svarende til 0,5 time om dagen.

 

 

 

 

 

 

 

2.    Kilde: Holddeling/støtteressource fra Åvangsskolens egne ressourcer

 

Holddeling/støtteressource Åvangsskolens egen prioritering/tildeling

2017/2018

 

Samlet ressource:

5524 timer

2018/2019

 

Samlet ressource:

6530 timer

Kommentarer:

Al ekstra ressource omfordeles fra styrkecenter samt støttepædagog ressource.

Holddeling bh. kl.

 

930 t = 465 t/kl.

(2 klasser)

1130 t = 564 t/kl.

(2 klasser)

Svarende til gennemsnitlig 14,2 timer pr. klasse pr. uge.

Holddeling 1. årgang

 

                                          

484 t = 161 t/kl.

(3 klasser)

 

 

1200 t = 400 t/kl.

(2 klasser)

Svarende til gennemsnitlig 15 timer pr. klasse pr. uge.

Støtteressource 1. årgang

480 t = 160 t/kl.

(3 klasser)

0 timer

Støtteressourcen er kanaliseret til holdtimer

Holddeling 2. årgang

 

1450 t = 483 t/kl.

(3 klasser)

1800 t =600 t/kl.

(3 klasser)

Svarende til gennemsnitlig 15 timer pr. klasse pr. uge

Støtteressource 2. årgang

1280 t = 227 t/kl.

(3 klasser)

0 timer

Støtteressourcen er kanaliseret til holdtimer

Holddeling 3. årgang

 

660 t = 220 t/kl.

(3 klasser)

1200 t = 400 t/kl.

(3 klasser)

Svarende til gennemsnitlig 10 timer pr. klasse pr. uge

Støtteressource 3. årgang

240 t = 80 t/kl.

(3 klasser)

1200 t = 400 t/kl.

(3 klasser)

Støtteressourcen er tildelt efter § 20.2

 

Denne prioritering ligger indenfor de planlægningsmæssige rammer skolen selv kan beslutte.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


3.    Kilde: Ansøgning om timer til Understøttende Undervisning konverteres til 2-voksen ordning mod en afkortning af skoledagen

 

Ansøgning om UUV-timer der ændres til 2-voksen ordning ved afkortet skoledag

2017/2018

2018/2019

Kommentarer

Bh. kl. – 2 klasser

(231 timer UUV pr. klasse årligt) I alt 462 t

-

200 timer ud af 462 timer bruges til afkortet dag med to voksne

2,5 timer ugtl. pr. klasse i 40 uger

1.årgang – 2 klasser

(231 timer UUV pr. klasse årligt) I alt 462 t

-

200 timer ud af 462 timer bruges til afkortet dag med to voksne

2,5 timer ugtl. pr. klasse i 40 uger

2. årgang – 3 klasser

(231 timer UUV pr. klasse årligt) I alt 693 t

-

300 timer ud af 693 timer bruges til afkortet dag med to voksne

2,5 timer ugtl. pr. klasse i 40 uger

3. årgang – 3. klasser

(203 timer UUV pr. klasse årligt) I alt 609 t

-

300 timer ud af 609 timer bruges til afkortet dag med to voksne

2,5 timer ugtl. pr. klasse i 40 uger

 

 

Tilsammen har brugen af de tre kilder til en ændret organisering af indskolingen på Åvangsskolen den konsekvens, at der vil være følgende 2-voksentimer i hver klasse (det daglige tal er gennemsnitligt) således:

 

·         Bh. kl.:              3,33 timer dagligt i hver klasse i alt 16,63 timer ugtl. pr. klasse

·         1. årgang:         3,5 timer dagligt i hver klasse i alt 17,5 timer ugtl. pr. klasse

·         2. årgang:         3,5 timer dagligt i hver klasse i alt 17,5 timer ugtl. pr. klasse

·         3. årgang:         2,5 timer dagligt i hver klasse i alt 12,5 timer ugtl. pr. klasse

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. maj 2018

1.
Ansøgning fra Åvang om afkortet skoledag indskolingen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Ansøgning fra Åvangsskolen om afkortning af skoledagen på 7. klassetrin i skoleåret 2018/19

17.02.05P00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

11

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Åvangsskolen ansøger i lighed med sidste skoleår om afkortning af skoledagen på 7. klassetrin i skoleåret 2018/19

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller at,

·         Børne- og Skoleudvalget tager stilling til om ansøgningen kan imødekommes for skoleåret 2018/19

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Ansøgningen imødekommes

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen på Åvangsskolen har i sit møde d. 15. marts 2018, drøftet muligheden for at genansøge om at afkorte én skoledag om ugen for eleverne på 7. årgang. En ordning som skolen fik Børne- og Skoleudvalgets godkendelse til at gennemføre i indeværende skoleår, og som skolen udelukkende har modtaget positive tilbagemeldinger på fra elever, forældre og lærere.

Med henvisning til folkeskolelovens § 16 b ansøger skolebestyrelsen om at få konverteret to ugentlige timer for skolernes 7. klasser til én ugentlig time med tolærerordning. (Se uddybende vejledning mv. via dette link: http://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/afkortning-af-skoledagens-laengde).

Skolebestyrelsen er enig i reformens formål om, at alle børn skal lære mere, og er positive overfor at eleverne har flere undervisningstimer. Bestyrelsen ser dog en udfordring helt specifikt i forhold til skolens 7. klasser. Problematikken knytter sig ikke til reformen og det øgede antal lovpligtige undervisningstimer som sådan, men til det forhold, at der skal afsættes den nødvendige tid til konfirmationsforberedelse inden for rammen af normal skoletid. Det vil sige på hverdage i tidsrummet mellem ca. kl. 8 og 16. For at det kan lade sig gøre for Åvangsskolens elever, var skolen nødt til at udvide undervisningstiden til kl. 16 en dag for at kunne give eleverne fri kl. 14 en anden, inden skolen fik godkendelsen i indeværende skoleår.

 

Erfaringsmæssigt er lektionen fra 15 til 16 om torsdagen vanskelig at give et indhold, der styrker elevernes læring. Det er ikke alene et spørgsmål om at variere undervisningen, for bestyrelsen har den klare opfattelse at personalet gør deres yderste for at variere skoledagen. Åvangsskolens distrikt spænder over 7 sogne, hvilket vanskeliggør logistikken for præsterne i forbindelse med konfirmationsforberedelsen. Det var ikke muligt sidste skoleår for præsterne at få konfirmationsforberedelsen planlagt uden en afkortet skoledag eller udvidelse af undervisningstiden i skolen til kl. 16.

 

Skolebestyrelsen ønsker, at den afkortede skoledag skal bruges til at indføre to-lærer-timer i stedet. Skolebestyrelsen mener hermed, at der opnås øget fleksibilitet i undervisningen, samt at det faglige indhold øges i disse timer.

 

Ansøgningen gælder specifikt:

Åvangsskolen

7A

Eleverne får fri en time om ugen i tidsrummet 14 til 15. til konfirmationsforberedelse.

 

Denne time erstattes med to-lærer-ordning 40 UUV-timer om året.

7B

7C

7D

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. maj 2018

1.
Ansøgning far Åvangsskolen 7. klasse (PDF)

2.
Ansøgning om afkortet skoledag på Åvang for 7. klassetrin 2018/19 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Ansøgning om afkortning af skoledagen i skoleåret 2018/19 fra Hans Rømer Skolen

17.02.05P00-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

12

 

Hvem beslutter

Børne-og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Hans Rømer Skolens ledelse har i mail af 23. april 2018 ansøgt om en afkortet skoledag for 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b jf. folkeskolelovens § 16 b. Ansøgningen vedrører skoleåret 2017/18

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller at,

·         Børne- og Skoleudvalget beslutter om ansøgningen kan imødekommes

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Ansøgningen imødekommes i forhold til 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a og 6.b, og ikke for de øvrige klasser. Der imødeses en evaluering af den afkortede skoledag med fokus på hvilke målsætninger, der forventes opnået og resultaterne heraf.

Sagsfremstilling

Hans Rømer Skolens ledelse har i mail af 23. april 2018 besluttet, at ansøge Børne- og Skoleudvalget om afkortet skoledag for 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b jf. folkeskolelovens § 16 b. (Se uddybende vejledning mv. via dette link:

http://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/afkortning-af-skoledagens-laengde). Ansøgningen vedrører skoleåret 2017/19.

 

Skolebestyrelsen søgte sidste år om en afkortet skoledag for 4.-9. kl. hvilket blev bevilget. Samtidigt ønskede Børne- og Skoleudvalget en evaluering af effekterne på faglighed og trivsel.

 

Målet med den afkortede skoledag har været at anvende ressourcen med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i de pågældende klasser.

 

Skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen har på sit møde d. 22. januar 2018 drøftet og besluttet, ”at der ønskes en fortsættelse af eksisterende ordning”. Derfor søger skolebestyrelsen også for kommende skoleår om mulighed for at afkorte skoledagen for alle klasser på 4. – 9. skoleår, jf. §16b i folkeskoleloven.

 

I ansøgningen har klassernes undervisere beskrevet den enkelte klasse. Der er af underviserne opstillet mål samt beskrevet eksempler på, hvordan den afkortede skoledags ressource til to-lærertimer tænkes anvendt. For mellemtrinnet ønskes tre ugentlige, understøttende timer anvendt til to-lærertimer, i overbygningen er det to ugentlige timer, der ønskes anvendt til to-lærertimer.

Den afkortede skoledag i skoleåret 17/18 er evalueret primo april af underviserne. Heraf fremgår, at effekten ikke er målbar, men at der spores større både faglig og trivselsmæssig effekt i positiv retning. Skolens personale har gjort sig erfaringer med, hvordan undervisningen kan organiseres. Skolen finder det udviklende set i et samlet skoleperspektiv, at der er arbejdet forskelligt i de respektive klasser, når der sammenlignes klasserne imellem.

 

Skolen ønsker med afsæt i de erfaringer, der har gjort i indeværende skoleår, også at ansøge om dispensation for kommende skoleår. Her vil skolen i endnu højere grad målrette og dermed organisere to-lærertimerne sådan, at der sættes særligt fokus på udvikling af det faglige miljø for både elever og undervisere. Ikke kun fag-faglige mål, men også mål for det at indgå og trives i et klassefællesskab. Den forventede effekt er, at eleverne i endnu højere grad kan udvikles og at trivslen på både elev- og klasseniveau vil blive bedre. 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. maj 2018

1.
Ansøgning om afkortning af skoledagen i skleåret 2018/19 fra Hans Rømer Skolen (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Langsigtede mål og mål for budget 2019

00.01.00P22-0079

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

13

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Udvalgene fastlægger langsigtede mål for udvalgets område, og arbejder med de budgetmål for budget 2019, der skal være med til at indfri de langsigtede mål.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Udvalget drøfter langsigtede mål samt budgetmål for 2019

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Drøftet.

Sagsfremstilling

I forlængelse af visionsseminaret i februar i Ystad samt udvalgenes drøftelser på marts-, april- og maj-møderne, skal udvalgene nu blive konkrete i formuleringen af de langsigtede mål for valgperioden, samt drøfte mål for budget 2019.

 

Kommunalbestyrelsen har på visionsseminaret arbejdet med en hovedvision, der lyder som følger:

 

Vi skal være 42.000 bornholmere i 2028

 

For at nå nærmere en indfrielse af hovedvisionen har kommunalbestyrelsen på visionsseminaret arbejdet med seks visionsspor, der tilsammen skal gøre Bornholm til et så godt sted at bo og flytte til, og bidrage til at tiltrække og fastholde borgere på Bornholm.

 

·         Nye værdifulde jobåbninger i 2028

·         Nye hjem. Gennem partnerskaber. På hele øen

·         Bornholm er det attraktive tilvalg

·         Trivsel og arbejdsglæde i ældrelivet

·         Vi skal løfte børnene, også socialt. Vi vil bryde den sociale arv for at skabe ressourcestærke bornholmere, børn som voksne

·         Vi skal anvende vores nærværende ressourcer bedre

 

På baggrund af udvalgenes drøftelse skal de langsigtede mål på udvalgets område, der relaterer sig til hovedvision og visionssporene. Vision og visionssporene (herefter: visionerne) har et tiårigt sigte. Udvalgenes langsigtede mål skal gælde for valgperioden – hvad er det udvalget konkret vil opnå, for at komme nærmere visionerne i løbet af de fire år? Kommunalbestyrelsens visioner og udvalgenes mål samles i juni i ét dokument: ”Kommunalbestyrelsens visioner og strategier”. Dokumentet besluttes på kommunalbestyrelsens møde 28. juni.

 

Mål for 2019

På udvalgsmøderne skal udvalgene derudover formulere mål, der skal indgå i budget 2019. Målene skal medvirke til – på sigt – at indfri udvalgets langsigtede mål.

Udvalgene skal på møderne i juni vedtage udvalgets endelige mål for budget 2019 således, at målene kan forbindes til de efterfølgende budgetdrøftelser. Der er dermed en tæt forbindelse mellem, hvilke mål kommunalbestyrelse og udvalg sætter sig, og de økonomiske prioriteringer i budgettet.

 

Udvalgenes arbejdsprogram

Ligesom kommunalbestyrelsens visioner og udvalgenes mål samles i ét dokument, bliver der for hvert udvalg udarbejdet et dokument, der kaldes: ”udvalgets arbejdsprogram”. Udvalgets arbejdsprogram indeholder udvalgets langsigtede mål, mål for de enkelte budgetår, opfølgning på målene. Derudover kan udvalget vælge at tilføje langsigtede mål, mål og indsatser på udvalgets område, der ikke er relateret til visionerne og budgetprocessen.

 

Udvalgets arbejdsprogram revideres efter behov, og mindst to gange om året – ved målopfølgning og når udvalget sætter mål for det kommende budgetår.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Første udkast til besparelser på budget 2019

00.30.00G01-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

14

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Den 14. marts blev der på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget fastsat størrelsen på det beløb, der skal udarbejdes spareforslag for angående budget 2019. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget valgte en spareramme på i alt 50 mio. kr., som blev fordelt på de stående udvalg. På de stående udvalgsmøder i april indledtes en drøftelse af mulige besparelser på budget 2019. Med afsæt i denne drøftelse er der udarbejdet et første udkast til besparelser på budget 2019 for de enkelte udvalg. 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller at,

·         udvalget drøfter første udkast til besparelsesforslag ud fra den fastsatte spareramme.

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Drøftet.

Sagsfremstilling

Den 14. marts blev der på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget fastsat størrelsen på det beløb, der skal udarbejdes spareforslag for budget 2019. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget valgte en spareramme på i alt 50 mio. kr. Udvalget fastsatte desuden fordelingen af sparerammen for de enkelte udvalg. Følgende fordeling blev besluttet:

 

-         Børne- og Skoleudvalget 10.872.000 kr.

-         Social- og Sundhedsudvalget 23.030.000 kr.

-         Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget 5.347.000 kr.

-         Natur- og miljøudvalget 6.145.000 kr.

-         Klima- og Bæredygtighedsudvalget 0 kr.

-         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 4.606.000 kr.

 

 

 

 

 

 

Fordelt på centre er den fastsatte spareramme som følger:

 

Center og fagområde

 

Beløb

Center for Børn og Familie

7.109.000 kr.

Dagpasning

1.624.000 kr.

Børn og Familie

5.485.000 kr.

Center for Skole

3.763.000 kr.

Undervisning

3.763.000 kr.

Center for Ældre

11.044.000 kr.

Ældre

11.044.000 kr.

Center for Psykiatri og Handicap

6.650.000 kr.

Psykiatri og Handicap

6.650.000 kr.

Center for Sundhed

5.336.000 kr.

Sundhed

5.336.000 kr.

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

3.343.000 kr.

Uddannelse og Beskæftigelse

3.343.000 kr.

Center for Natur, Miljø og Fritid

2.927.000 kr.

Kultur og Fritid

1.295.000 kr.

Biblioteker

444.000 kr.

Beredskab

283.000 kr.

Teknik, Natur og Miljø

640.000 kr.

Idrætsområder

265.000 kr.

Center for Ejendomme og Drift

5.222.000 kr.

Veje, parker og anlæg

2.116.000 kr.

Vej og Park

0

Ejendomme og Service

2.413.000 kr.

DeViKa

0

Kollektiv trafik

693.000 kr.

Center for Økonomi, It og Personale

2.406.000 kr.

Økonomi, it og personale

2.354.000 kr.

Folkemødet

52.000 kr.

Center for Erhverv, Byg og Sekretariat

2.200.000 kr.

Erhverv, byg og plan

778.000 kr.

Administration

1.177.000 kr.

Politikere

245.000 kr.

I alt

50.000.000 kr.

 

På udvalgsmøde i april havde de stående udvalg en indledende drøftelse af mulige besparelser på budget 2019. På baggrund af denne drøftelse er der udarbejdet et første udkast til besparelsesforslag for budget 2019.

 

Den fremadrettede proces

På udvalgsmødet i juni 2018 besluttes, hvilke forslag til besparelser udvalget oversender til budget 2019. Den 21. juni 2018 vil være sidste mulige dato for afholdelse af evt. ekstraordinære udvalgsmøder idet der den 22. juni er deadline for at fremsende udvalgenes forslag til budget 2019. Forslagene bliver behandlet på budgetmøde 1 den 27. juni 2018.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 8. maj 2018

1.
Samling af foreløbige spareforslag B2019-2022 - BSU 300418 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Sager til høring i Handicaprådet

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

15

 

 

Indstilling og beslutning

 

Servicedirektøren indstiller,

·         At der ikke er sager til høring i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Godkendt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Gensidig orientering

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

08-05-2018

16

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 8. maj 2018:

Intet