Referat
Børne- og Skoleudvalget
04-09-2018 kl. 13:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, 3700 Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Skoleundersøgelse - Hvordan er tilfredsheden med folkeskolen og hvad ligger til grund for forældres skolevalg til deres børn
  åbent 3 Implementering af sammenhængende ungeindsats
  åbent 4 Opfølgning på nøgleelementer på det udsatte børneområde pr. 31. juli 2018
  åbent 5 Tilsyn i dagtilbud samt beskrivelse af strukturen for de fremadrettede tilsyn
  åbent 6 Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider, retningslinjer, takster og tilskud
  åbent 7 Krav til private pasningsordninger
  åbent 8 Bedre vilkår for private leverandører
  åbent 9 Forslag om at ændre forældrebetalingen i SFO fra 11 til 12 måneder - efter høring
  åbent 10 FGU - Indstilling af kommunale bestyrelsesmedlemmer
  åbent 13 Sager til høring i Handicaprådet
  åbent 14 Gensidig orientering
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-09-2018

1

 

 

Fraværende

Bente Helms

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Skoleundersøgelse - Hvordan er tilfredsheden med folkeskolen og hvad ligger til grund for forældres skolevalg til deres børn

00.16.00G01-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-09-2018

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

Børne- og Skoleudvalget bestilte den 10. april 2018 en undersøgelse af hvad der ligger til grund for forældres skolevalg til deres børn samt en måling af tilfredsheden med folkeskolen. Det skete på baggrund af, at andelen af forældre, der vælger en fri- eller privatskole til deres børn, har været stærkt stigende de seneste år.

 

Der er på denne baggrund gennemført fire spørgeskemaundersøgelser, som har resulteret i den bilagte rapport. Heraf fremgår, at omkring halvdelen af forældrene til børn i folkeskolen samlet set er tilfredse med folkeskolen. Hver fjerde forældre er utilfredse med folkeskolen samlet set. Utilfredsheden omhandler blandt andet om uro om skolestrukturen og mange skift af lærere og brug af vikarer, udfordringer med at holde ro klasserne, trivslen, arbejdet med inklusion i folkeskolen, klassestørrelser og det faglige udbytte.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         At Børne- og Skolevalget tager undersøgelsen til efterretning og drøfter det det videre arbejde med at forbedre folkeskolen og oplevelsen heraf.

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. september 2018:
Taget til efterretning og vedtager følgende procesplan:

- Overordnet strategiplan og effektmål med afsæt i kommunalbestyrelsens og BSUs visioner og mål som indledningsvist udkast til rammesætning for folkeskolen udarbejdes

- Skolerne (ledelser og medarbejdere) behandler og kvalificerer lokalt undersøgelsen, udkastet til strategiplanen for den samlede folkeskole og effektmålene

- Skolebestyrelserne behandler og kvalificerer undersøgelsen, udkastet til strategiplanen for den samlede folkeskole og effektmålene og lokale initiativer; skolebestyrelserne opfordres til at involvere forældrene i drøftelserne

- Børne- og Skoleudvalget vedtager den overordnede strategiplan for de fælles tiltag for den samlede folkeskole på baggrund af inputtene fra skolerne
- Skolerne udarbejder handlingsplaner for lokale tiltag indenfor rammerne af den vedtagne strategiplan


- Skolerne involverer lærere, forældre, elever og andre aktører i lokalområdet i at realisere handlingsplanen

- Løbende opfølgning på at de ønskede forbedringer sker

- Tidsplanen forlænges 1 md. så der bliver tid til en tilbundsgående drøftelse på skolerne frem til november. Samrådet inviteres til møde i december 2018, hvor også hele kommunalbestyrelsen inviteres. Politisk behandling af den overordnede strategiplan og udmøntning af de ekstra afsatte budgetmidler planlægges til februar 2019.

 

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget bestilte den 10. april 2018 en undersøgelse af hvad der ligger til grund for forældres skolevalg til deres børn samt en måling af tilfredsheden med folkeskolen. Det skete på baggrund af, at andelen af forældre, der vælger en fri- eller privatskole til deres børn, har været stærkt stigende de seneste år.

 

Der er på denne baggrund gennemført fire spørgeskemaundersøgelser:

1.    forældre til børn, der er startet i 0. klasse i 2017 og 2018 i en bornholmsk folkeskole

2.    forældre til børn, der er startet i 0. klasse i 2017 og 2018 i en bornholmsk fri- eller privatskole

3.    forældre, der har valgt skoleskift for deres barn fra en folkeskole til en fri- eller privatskole i skoleåret 2016/17 eller 2017/18

4.    forældre til samtlige børn i de bornholmske folkeskoler

Disse undersøgelser har resulteret i den bilagte rapport, der indledes med en sammenfatning.

 

Undersøgelsens resultater er udtryk for forældrenes oplevelse af folkeskolen.

 

I overskrifter tegner der sig følgende generelle billede:

 

Godt halvdelen af forældrene til børn i folkeskolen svarer, at de samlet set er tilfredse med folkeskole. Knap hver fjerde af forældrene er samlet set utilfredse med deres folkeskole. Der er dog store forskelle på tilfredsheden. Svartingedal Skole har stor samlet tilfredshed, ca. halvdelen af forældrene på Rønne-skolerne er tilfredse, og færrest er tilfredse på Søndermarkskolen, Aavangskolen og Hans Rømer skolen.

 

Undersøgelsen viser, at børnenes trivsel er det vigtigste parameter for forældrenes skolevalg. Forældrene giver over en bred kam udtryk for, at der har været megen uro omkring folkeskolen og dens struktur de senere år. Folkeskoler er blevet nedlagt eller lagt sammen, der er sket et skift i forhold til organisering, inklusionen er trådt i kraft, ny it er taget i brug, folkeskolereformen er gennemført, der er indgået ny aftale om lærernes arbejdstid m.v. - alt sammen noget, der har skabt uro og utryghed hos forældrene.

 

Det er en udbredt oplevelse blandt forældrene, at mindre skoler med begrænsede klassestørrelser giver den bedste trivsel og mindre mobning. En fjerdedel af de forældre, der har valgt skoleskift for deres barn fra en folkeskole til en fri- eller privatskole i den undersøgte periode, svarer, at skiftet i høj grad skyldtes mobning.

 

Mange forældre fortæller også at larm og uro i klasserne er en væsentlig grund til at fravælge folkeskolen. I den forbindelse peges der på inklusionen, høje klassekvotienter og for mange vikarer som årsager til problemerne med larm og uro i klasserne.

 

Mange forældre henviser til at uroen i klassen hæmmer indlæringen. Hver fjerde forælder er i det hele taget utilfreds med det faglige udbytte, som de tilskriver uro, mange lærerskift og mange vikartimer med uuddannet personale. Manglende fagligt udbytte er en væsentlig årsag til valgt af skoleskift.

 

I undersøgelsen efterspørges også bedre muligheder for at få indflydelse på folkeskolen – og der rettes kritik mod mangel på kommunikation og lydhørhed fra skoleledelsens side.

 

 

Proces

 

Formålet med undersøgelsen har som sagt været, at finde ud af, hvad der får forældre til at fravælge folkeskolen, og hvad der skal til for at gøre folkeskolen på Bornholm mere attraktiv. Rapporten fra undersøgelsen er ganske omfattende og vil i sin fulde længde blive brugt som et nyttigt arbejdsredskab for både politikerne, skolevæsnet, skolerne, skolebestyrelserne og andre, der har med folkeskolen at gøre.

 

Målet bliver at gøre de, der er tilfredse endnu mere tilfredse – og dem der er utilfredse, skal blive tilfredse. Fokusområderne anbefales at være:

 

 

Der anbefales en proces, hvor den samlede folkeskole i fællesskab fokuserer på at forbedre de centrale resultater og den generelle opfattelse og tillid til folkeskolen med afsæt i ovenstående fokusområder. Hertil kommer, at de enkelte skoler arbejder med de skolespecifikke udfordringer og muligheder som denne og andre undersøgelser viser. At der er tale om et samlet kommunalt skolevæsen, der står sammen om opgaven er meget vigtigt, samtidig med at der fortsat gives plads til den lokale, nære forankring og ejerskab omkring den enkelte skole.

 

Efter Børne- og Skoleudvalgets politiske drøftelse af undersøgelsen anbefales følgende proces:

 

·         Overordnet strategiplan og effektmål med afsæt i kommunalbestyrelsens og BSUs visioner og mål fastlægges for folkeskolen

·         Skolerne forholder sig lokalt til undersøgelsen

·         Skolebestyrelserne har undersøgelsen på dagsordenen

·         Børne- og Skoleudvalget fastlægger de fælles tiltag for den samlede folkeskoles tiltag på baggrund af input fra skolerne

·         Skolerne udarbejder handlingsplaner for lokale tiltag

·         Skolerne involverer lærere, forældre, elever og andre aktører i lokalområdet i at realisere handlingsplanen

·         Løbende opfølgning på at de ønskede forbedringer sker

 

Tidsplan

Meget er allerede i gang på skolerne, der har til formål at forbedre resultaterne. Det er vigtigt, at dette arbejde fortsætter uhindret, men at det selvfølgelig afstemmes med denne proces.

 

Skolechefen og skolelederne udarbejder en indledningsvis ramme for udviklingsarbejdet med den samlede folkeskole som en overordnet strategiplan med effektmål, der tager afsæt i kommunalbestyrelsens og BSUs visioner og mål for folkeskolen.

 

Undersøgelsen og strategiplanen udsendes til skolernes drøftelse (personale, elevråd, skolebestyrelser, samarbejdsparter i september-oktober 2018.

 

Skolernes input præsenteres for Børne- og Skoleudvalget på et samrådsmøde i november 2018, hvorefter den fælles strategiplan og de lokalt forankrede handleplaner færdiggøres til politisk godkendelse i januar 2019.

 

Økonomiske konsekvenser

Ressourcer til gennemførelse af de forskellige tiltag skal aktivt prioriteres i forhold til de ønskede tiltag; i udgangspunktet indenfor de afsatte økonomiske rammer på bevillingsområdet.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. september 2018

1.
Skoleundersøgelse 2018 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Implementering af sammenhængende ungeindsats

15.20.00P20-0055

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-09-2018

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Fra januar 2019 får kommunerne ifølge en regeringsaftale det fulde ansvar for, at alle unge i alderen fra 15-25 år gøres parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunen skal kunne levere en såkaldt sammenhængende ungeindsats, og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan den sammenhængende ungeindsats implementeres og organiseres i Bornholms Regionskommune samt den udvalgsmæssige forankring af denne indsats.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    Kommunalbestyrelsen nedsætter en politisk styregruppe, som den administrative styregruppe for sammenhængende ungeindsats kan rådføre sig med i løbet af afdæknings- og implementeringsfasen i efteråret 2018. Den politiske styregruppe skal som minimum bestå af udvalgsformændene for ØEPU, JUFU, SSU, BSU

b)    Udvalget tager til efterretning, at sammenhængende ungeindsats i Bornholms Regionskommune ud fra et forebyggelses- og samarbejdsperspektiv igangsættes og udvikles ved inddragelse af medarbejdergrupper bredt i BRK, som arbejder med borgere i alderen 0-30 år. Det er en udvidet målgruppeforståelse sammenlignet med regeringsudspillet, som alene har fokus på de 15-25 årige

c)    Udvalget tager til efterretning, at sammenhængende ungeindsats i Bornholms Regionskommune ønskes organiseret med udgangspunkt i den såkaldte ”udvidede samarbejdsmodel”.  

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 3. september 2018:

a) Social- og Sundhedsudvalget anbefaler indstillingen og anbefaler at den politiske styregruppe udvides med indtil 3 repræsentanter fra valggruppe 2.

b) Taget til efterretning

c) Taget til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. september 2018:

a) Børne- og Skoleudvalget anbefaler indstillingen og anbefaler at den politiske styregruppe udvides med indtil 3 repræsentanter fra valggruppe 2.

b) Taget til efterretning

c) Taget til efterretning

 

Sagsfremstilling

Den 13. oktober 2017 vedtog Folketinget Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Med aftalen får kommunerne fra januar 2019 det fulde ansvar for unge fra 15-25 år. Derudover har kommunerne fortsat efter samme lovgivning ansvaret for gruppen af 25-29 årige, som ikke har en uddannelse.

 

Af den politisk aftaletekst hedder det, at:

 

”[…] 90 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Og de øvrige 10 pct. skal

være godt på vej til at få en uddannelse senere eller have fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse,

har ret til en uddannelsesplan. Målsætningen afspejler således, at samfundet har ambitioner for alle

unge, således at den unge kan forsørge sig selv.”

 

Målsætningen gælder alle unge
Der er således tale om en målsætning som gælder alle unge, og ikke kun særlige målgrupper.

 

BRK’s indsatser for de 15-25 årige håndteres i dag primært i de enkelte centre. Det er overvejende i forhold til komplekse enkeltsager, at der arbejdes på tværs af skole-, beskæftigelses- og socialområdet.

Opgaven er derfor at tilvejebringe et grundlag, der skal kvalificere beslutningen om, hvordan BRK fremover kan levere en endnu mere sammenhængende ungeindsats, som skal leve op til den politiske aftale på nedenstående eksisterende ansvarsområder og funktioner

 

·         ”Ungdommens Uddannelsesvejlednings(UU) eksisterende funktioner og opgaver, der knytter an til uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger, brobygning etc.,

·         Monitorering, vejledning etc. af 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse mv. herunder målgruppevurdering i forhold til egu, FGU, STU og kommunens øvrige forberedende tilbud.

·         Angivelse af kendt behov for SPS [Specialpædagogisk støtte], pædagogisk-psykologisk rådgivning og misbrugsindsats.

·         UU - Udarbejdelse af uddannelsesplan og uddannelsespålæg med den unge med henblik på, at den unge bliver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

·         Jobcenter - Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktikker, herunder koordinering med praktikker i grundskolen, egu mv.

·         Jobcentrenes eksisterende funktioner og opgaver over for de unge.

·         UU - Vedligeholdelse og ajourføring af Ungedatabasen med henblik på at sikre et aktuelt grundlag for arbejdet i den kommunale ungeindsats og en ensartet registrering nationalt.

·         Koordination af tildeling af en kontaktperson, herunder sammentænkning med øvrige støtte- kontaktpersoner, sagsbehandlere etc., så den unge primært har én kontaktperson i kommunen.

 

Opgavernes organisatoriske placering

Af ovennævnte opgaver er størstedelen i dag placeret i Center for Job, uddannelse og rekrut-

terings Ungeport, hvor UU og jobcenterets myndighed er placeret. De specialiserede tilbud

er placeret i de øvrige fagcentre: Børn og Familie, Psykiatri og Handicap og Sundhed, mens
det egentlige skoletilbud er placeret i center for Skole.

 

Det er et krav, at alle kommuner skal etablere en sammenhængende, koordineret ungeindsats, der gør alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan de etablerer en sammenhængende ungeindsats. For at leve op til den nye lovgivning, skal kommunen sikre koordinering af den unges samlede sag, og den unge og den unges forældre skal opleve kommunen som én samlet instans.

 

Processen indtil nu

Chefgruppen har i foråret 2018 nedsat en projektgruppe og vedtaget et kommissorie, som skal sikre, at vi som kommune får gennemført de nødvendige skridt, som skal lede frem til, at vi ved årsskiftet 2018/19 kan leve op til de nye krav. 

 

·         I april afholdt to workshops med det formål at skitsere mulige perspektiver, formål, form og indhold for så vidt angår en sammenhængende ungeindsats i BRK. Workshop 1 havde fokus på de helt almindelige unge (ca. 80 %), som blot skal have en smule mere vejledning for at træffe de rigtige uddannelsesvalg. Workshop 2 havde fokus på gruppen af unge, som har brug for en mere omfattende støtte og vejledning fra kommunen for at komme i uddannelse/job (ca. 20 %).

Deltagerne til de to workshops (omkring 30 i alt) var centrale ledere og nøglepersoner omkring de unge fra hhv. grundskolerne, ungdomsskolen, specialskolerne, UU/Ungeporten, misbrug/ungerådgivningen, Kommunikationscenteret, PPR, Det Gule Team, myndighed i hhv. Psykiatri og Handicap og Børn og Familie samt de ansvarlige centerchefer og servicedirektør.

·         D. 27. juni måned havde kommunalbestyrelsen temamøde om Sammenhængende Ungeindsats som en del af budgetmøde 1. 

 

Forslag til organisering af den sammenhængende ungeindsats

På baggrund af den nye lovgivning, de tilbagemeldinger som er kommet fra relevante fagpersoner og politikere er der udarbejdet følgende forslag, som bygger på fælles unge fælles ansvar.


Den udvidede samarbejdsmodel som både vil sikre den ubureaukratiske vej for de fleste, som ikke eller kun i begrænset omfang har brug for vejledning og støtte, samtidig med at der sikres et fintmasket net for de unge som har særlige behov.

Tekstfelt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forudsætningen for at Bornholms Regionskommune kan komme i mål med den politiske målsætning er:
 

1)   Et skærpet fokus på tværfaglighed og indsatser på tværs af fagcentre.

2)   At der sikres en smidig og sikker økonomistyring af indsatser med fokus på kommunens samlede økonomi.

3)   At målsætningen kun kan opnås hvis alle i Bornholms Regionskommune har det fælles mål for det enkelte barn/unge som hedder uddannelse og job.

 

Dette er omsat til følgende 3 indsatser

Tekstfelt:

Tidsplan

Frem til jan 2019
I perioden fra nu og frem til udgangen af 2018 vil fokus være på den konkrete organisering, herunder valg af systemunderstøttelse af de nye fælles handleplaner, præcisering og tilretning af aftaler om samarbejder på tværs centre, oprettelse af kontaktperson for de grupper af unge som har behov for dette mv.

Tekstfelt: 2019 ->
Her vil der blive sat fokus på det fælles mål om uddannelse og job til alle unge, herunder forældresamarbejde. Det betyder at kultursporet ikke kun vil være begrænset til den egentlige målgruppe 15-25 år, men vil fokusere på alle børn og unge på Bornholm og ikke mindst deres forældre. Dette vil blive igangsat januar 2019 med inddragelse af relevante politiske udvalg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Opfølgning på nøgleelementer på det udsatte børneområde pr. 31. juli 2018

00.30.10Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-09-2018

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Afrapportering af nøgleelementer vedrørende børne- og ungeområdet pr. 31. juli 2018.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at afrapporteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. september 2018:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med baggrund i budgetopfølgningen pr. 31. juli 2018, er udarbejdet en afrapportering, der mere detaljeret beskriver de enkelte nøgleelementer for børne- og ungeområdet. For bevilling 12 Børn og Familier forventes samlet set et merforbrug på 4,7 mio. kr. i 2018, svarende til 2,7% af det korrigerede budget ekskl. overførsler. Fra 2017 er overført 1,1 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et underskud på 3,7 mio. kr.

 

Ved opfølgningen 30. april 2018 blev det nævnt at budgetterne vil blive tilpasset for at afspejle forbruget. Tilpasningen af budgettet for plejefamilier, aflastninger og tabt arbejdsfortjeneste er foretaget ultimo august, og afspejles i nøgleelement afrapporteringen, men vil først afspejle sig i budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2018.

 

For nøgleelementerne er det tydeliggjort, hvad der er egentlige mål og nøgletal for de enkelte indsatser samt hvilke handlinger, der er iværksat for at indfri målene. Status vedrørende de enkelte nøgleelementer tilkendegives ved lyssignalfarver, og i det tilfælde at de ikke er grønne, tilknyttes der i dagsordenen en kommentar til dette. Statusvurderingen (farverne) er i forhold til målene for 2018 og pr. 31. juli 2018.

 

Farverne skal forstås på følgende måde:

Grøn: Som helhed vurderes punktet at nå måltal og eventuelle indsatser og tiltag forløber planmæssigt.

Gul: Som helhed vurderes punktet til, at der er risiko for at måltal og effekt af indsatser og tiltag ikke kan nås.

Rød: Som helhed vurderes punktet til, at der er betydelig risiko for at måltal og effekt af indsatser og tiltag ikke kan nås.

 

Af særlige forhold i afrapporteringen pr. 31. juli 2018 skal nævnes følgende:

Følgende indsatser er i ”grøn”:

·         Udførerdel

·         Aflastninger

·         Merudgiftsydelser

·         Tabt arbejdsfortjeneste

·         Opholdssteder

·         Sikrede afdelinger

 

Følgende indsatser er i ”gul”:

·         Plejefamilier

·         Myndighed

 

Følgende indsatser er i ”rød”:

·         Løvstikken

·         Døgninstitutioner

 

Aflastningsordninger er i grøn. Gennemsnitsprisen for 2018 forventes at ligge lavere end budgetmålet primært som følge af færre aflastninger på Løvstikken. Familieplejen Bornholm har fortsat udfordringer med at finde aflastningsfamilier, hvilket skal ses i lyset af, at plejefamilierne bliver godkendt til et bestemt antal børn og at et aflastningsbarn optager en fuld plads. Flere plejefamilier giver udtryk for, at de foretrækker fuldtidsanbragte børn. Derfor står en række børn på venteliste til aflastning pt. og som alternativ anvendes mere omkostningstunge løsninger som fx. kontaktpersoner, praktisk pædagogisk støtte fra det tværgående støttekorps.

 

Plejefamilier vurderes at være i gul. Budgettet er justeret og tilpasset det forventede forbrug, og der er således ikke længere udsigt til et merforbrug. Antallet af anbringelser i plejefamilier er faldet, og vurderingen er at der ikke umiddelbart er udsigt til at antallet øges. Plejefamilier vurderes derfor at være "gul" – ikke på grund af økonomien, men fordi en række af plejeforældrene på Bornholm nærmer sig pensionsalderen. Samtidig har Familieplejen Bornholm udfordringer omkring rekruttering af nye plejefamilier, hvilket betyder, at antal ledige pladser i plejefamilier på Bornholm er faldet betydeligt.

 

Myndighed vurderes at være i gul, grundet de stadige udfordringer med at skaffe og fastholde kvalificeret arbejdskraft til sagsbehandling. Udfordringerne med at skaffe arbejdskraft medfører fortsat brug af vikarbureauer, hvilket både er dyrere og medfører risiko for manglende kontinuitet i sagsbehandlingen.

Det har vist sig vanskeligt for Myndighed at leve op til de formelle krav og sagsbehandlerne oplever et massivt arbejdspres. Dette skal ses i sammenhæng med afgrænsningen af målgruppen for sager i Myndighed i Bornholms Regionskommune og de politisk vedtaget serviceniveauer og retningslinjer.

Til forskel fra andre kommuner skal barnets og familiens problematikker være længerevarende, tunge og komplekse førend døren til Myndighed bliver åbnet og det betyder, at langt de fleste sager indebærer komplekst og omfattende sagsarbejde, ligesom konfliktniveauet ofte er højt.

Kompleksiteten i myndighedsopgaven på børne- og ungeområdet fordrer stærke socialfaglige kompetencer, erfaring og en udpræget systematik. Pga. udbuddet af arbejdskraft har Myndighed været nødsaget til at ansætte uerfarne sagsbehandlere og uanset intensiv oplæring har det vist sig vanskeligt at håndtere myndighedsarbejdet og sagsarbejdet. En sagsbehandler kan efter oplæring i Myndighed blive ansat i socialrådgiverstillinger andre steder i centeret og kommunen, hvor arbejdspresset er mindre, konfliktfeltet er begrænset, hvilket vanskeliggør fastholdelse.

 

Løvstikken er vurderet til at være "rød" da institutionens drift udfordres af stadig færre indskrivninger, og problemet vurderes at være varigt. Vurderingen er gået fra "gul" til "rød" da der ikke er nogen oplagt løsning, men der arbejdes på at beskrive en løsningsmulighed og processen herfor vil blive forelagt BSU på mødet i september.

 

Døgninstitutioner er fortsat "rød" da både det forventede forbrug og antallet af anbringelser ligger over budgetmålet for døgninstitutioner.

 

I forbindelse med budgetvedtagelsen af budget 2018 blev der gennemført en niveautilpasning af udgifterne på børne- og ungeområdet i lyset af de stigende udgifter, der har været på området. Der er afsat 14,6 mio. kr. i 2018, hvorefter de øgede bevillinger gradvist reduceres i de følgende år. 

 

Der ses fortsat et pres på aktivitetsniveauet på de mere indgribende foranstaltninger. Dette har bl.a. medført at det forventede aktivitetsniveau og forbrug i længere tid har afveget markant på en række områder. Budgettet på tabt arbejdsfortjeneste, aflastninger og plejefamilier er tilpasset, således af budgettet afspejler forventningerne til forbruget.

 

Økonomiske konsekvenser

Merforbruget i 2018 håndteres indenfor den samlede ramme i Center for Børn og Familie i løbet af efteråret mens udfordringerne for 2019 drøftes i forbindelse med budgetlægningen for 2019.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. september 2018

1.
Fokuspunkter - BSU pr. 31-07-2018 - Endelig (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Tilsyn i dagtilbud 2017

28.06.08K09-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-09-2018

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Det kommunale tilsyn indenfor de bornholmske dagtilbud sikrer, at dagtilbuddene lever op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser, samt de kommunalt vedtagne mål og rammer.

Der er afholdt i alt 27 tilsyn, heraf:

·         17 i de kommunale dagtilbud

·         10 i de private dagtilbud.

Det samlede resultat af Center for Børn og Families ordinære tilsyn for 2017 samt rapporterne fra hvert enkelt dagtilbud, er vedlagt som bilag.

Det samlede tilsyn vurderes som tilfredsstillende. Center for Børn og Familie bruger svar og bemærkninger fra de enkelte dagtilbud til at udvikle den daglige pædagogiske praksis.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. september 2018:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Tilsynsrapporten er en del af Rambølls IT system ”Hjernen og Hjertet” til understøttelse af arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet inden for dagtilbudsområdet.

Det skal bemærkes af den andel af besvarelser ”i høj grad” i Kommunerapportens spørgsmål 5.1.2 er en fejlindtastning af flere børnehuse. Den rette indtastning er ”slet ikke”. Dette fremgår af teksten i de enkelte tilsynsrapporter og giver derved ikke anledning til bekymring.

Tilsynet er dialogbaseret, og skal medvirke til at synliggøre den pædagogiske kvalitet, for på den måde at være med til at understøtte og udvikle pædagogisk praksis. Der foretages årligt et anmeldt tilsyn, udført af medarbejder fra Center for Børn og Familie.

Den faglige pædagogiske leder i det enkelte børnehus, har inden tilsynsmødet besvaret spørgsmålene i ”Hjernen og Hjertet”. Udover den faglig pædagogiske leder deltager også en personale- og forældrerådsrepræsentant i tilsynsmødet. 

Den tilsynsførende medarbejder har mandat til at give anbefalinger og/eller henstillinger.

 

Opmærksomhedspunkter ved tilsyn 2017

Der er ved tilsynet blev spurgt ind til om det enkelt børnehus har udfordringer med overvægt i deres børnegruppe. Dette på foranledning af den debat, der har været lokalt og nationalt omkring overvægt blandt børn i indskolingsalderen. Overvægt ses ikke som en udfordring i de bornholmske dagtilbud.

 

Udtræk fra tilsynet og den dialog der har været ved de enkelte møder henledes opmærksomheden på følgende punkter:

 

Samlet vurdering

Det samlede tilsyn vurderes som tilfredsstillende. Center for Børn og Familie bruger svar og bemærkninger fra de enkelte dagtilbud til at udvikle den daglige pædagogiske praksis.

 

Opmærksomhedspunkterne vil indgå i det daglige arbejde i CBF.

En styrket dialog mellem CBF og CFS omkring evaluering af overgangsprojektet for alle kommende skolebørn, samt en præcisering af gensidige forventninger vil være medvirkende til den fortsatte udvikling. CFB anbefales at øge samarbejdet med CFS omkring det fremhævede.

 

Bornholms Regionskommunes deltagelse i projektet ”De små børns Bornholm” samt et øget fokus og ændringer foranlediget af den nye dagtilbudslov vil sætte fokus på at organisere læringsmiljøer og skabe ændringer med henblik på at skabe høj kvalitet, trivsel og udvikling blandt alle børn.

 

Fremadrettet tilsyn vil kunne tilrettelægges så de indeholder elementer, der understøtter fokus på de igangværende projekter og ændringer med henblik på at kvalificere indsatsen. CBF vil fortsat føre ét årligt dialogbasseret tilsyn med udgangspunkt i ”Hjernen & Hjertet”, i de kommunal og private børnehus.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. september 2018

1.
Tilsyn Midgården 2017 (PDF)

2.
Tilsyn Morbærstien 2017 (PDF)

3.
Tilsyn Mælkebøtten 2017 (PDF)

4.
Tilsyn Natur- og skovbørnehuset 2017 (PDF)

5.
Tilsyn Naurbørnehaven i Hasle 2017 (PDF)

6.
Tilsyn Nexø børnehus 2017 (PDF)

7.
Tilsyn Nordstjernen2017 (PDF)

8.
Tilsyn Nyker børnehus 2017 (PDF)

9.
Tilsyn Rønne børneasyl 2017 (PDF)

10.
Tilsyn Skatteøen 2017 (PDF)

11.
Tilsyn Svaneke børnehus 2017 (PDF)

12.
Tilsyn Søstjernen 2017 (PDF)

13.
Tilsyn Tejn børnehus 2017 (PDF)

14.
Tilsyn Trilobitten 2017 (PDF)

15.
Tilsyn Trinbrættet 2017 (PDF)

16.
Tilsyn Troldhøj 2017 (PDF)

17.
Tilsyn Vores børnehave 2017 (PDF)

18.
Tilsyn Østermarie børnehus 2017 (PDF)

19.
Ordinært tilsyn 2017 Kommunerapport Bornholms Regionskommune (PDF)

20.
Ordinært tilsyn 2017 Kommunerapport for daginstitutioner Bornholms Regionskommune (PDF)

21.
Tilsyn Allinge børnehus 2017 (PDF)

22.
Tilsyn Børnebakken 2017 (PDF)

23.
Tilsyn Gudhjem børnehus 2017 (PDF)

24.
Tilsyn Hasle børnehus 2017 (PDF)

25.
Tilsyn Klemenser børnehus 2017 (PDF)

26.
Tilsyn Liden Stina 2017 (PDF)

27.
Tilsyn Lillegryn 2017 (PDF)

28.
Tilsyn Lillemyr 2017 (PDF)

29.
Tilsyn Løvfrøen 2017 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider, retningslinjer, takster og tilskud

28.00.00G01-1938

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-09-2018

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 24. maj 2018 blev ’Lov om ændring af dagtilbudsloven’ vedtaget af Folketinget. Ændringen indebærer bl.a. mulighed for et kombinationstilbud, som har til hensigt at øge fleksibiliteten og det frie valg for forældre. Loven træder i kraft 1. juli 2018 og i den forbindelse skal kommunalbestyrelsen godkende retningslinjer, takster og tilskud der knytter sig til ordningen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at retningslinjerne for kombinationstilbud i kommunen, de kommunale tilskud til fleksibel pasning, forældrenes betaling for deltidspladser og de kommunale tilskud til børn med deltidspladser i privatinstitutioner godkendes med virkning pr. 1. juli 2018.

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. september 2018:

Godkendt

Sagsfremstilling

Et kombinationstilbud er et tilbud til forældre, som har et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid. Kombinationstilbuddet består af en deltidsplads i et dagtilbud samt et kommunalt tilskud til fleksibel pasning. Fleksibel pasning er en ordning, hvor man som forældre selv ansætter en privat passer eller, hvor man køber en plads i en eksisterende privat pasningsordning og får tilskud hertil af kommunen.

 

Kombinationstilbuddet kan tidsmæssigt ikke overstige dagtilbuddenes samlede åbningstid. I 2018 er åbningstiden i Bornholms Regionskommune 51 ¾ timer om ugen i daginstitutionerne og 48 timer om ugen i dagpleje. Den fleksible pasning skal mindst udgøre 10 timer om ugen i gennemsnit og det tidsmæssige omfang af den fleksible pasning og deltidspladsen i dagtilbuddet skal opgøres over en periode på mindst fire uger. Dermed bliver det maksimale antal timer i dagtilbud ved kombinationstilbuddet gennemsnitligt på 41 ¾ timer om ugen i daginstitution og 38 timer om ugen i dagpleje.

 

Ifølge loven kan et deltidstilbud i dagtilbud finde sted både i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner, samt den kommunale og private dagpleje. 

 

Hvis dagtilbuddet oplyser kommunen om, at der mere end tre gange er gjort brug af pladsen i dagtilbuddet i flere timer end der er aftalt, opsiges kombinationstilbuddet. Dette betyder, at tilskuddet til fleksibel pasning ophører og at der opkræves fuld forældrebetaling for pladsen i dagtilbuddet.

 

Forslag til retningslinjer for kombinationstilbuddet er vedhæftet som bilag til denne dagsorden. 

 

Med hensyn til tilskud og forældretakster, skal kommunalbestyrelsen vedtage følgende:

 

1)   De kommunale tilskud til fleksibel pasning

2)   Forældrenes betaling for en deltidsplads

3)   Det kommunale tilskud til børn med en deltidsplads i privatinstitutioner

 

Ad 1) De Kommunale tilskud til fleksibel pasning

Reglerne for privat pasning efter dagtilbudslovens §§ 80-85 gælder som hovedregel også for fleksibel pasning. Det betyder at forældrenes tilskud til fleksibel pasning skal beregnes efter de regler, der gælder for privat pasning. Ud fra det vedtagne budget for 2018 og de gældende satser for tilskud til privat pasning, er der beregnet følgende takster for fleksibel pasning pr. 1. juli 2018:

 

Kommunalt tilskud pr. måned til fleksibel pasning

Alder

Tilskud ved 10 timer pr. uge

Tilskud pr. time pr. uge

0-2 årige

1.070 kr.

107 kr.

3-6 årige

650 kr.

65 kr.

Gældende fra 1. juli 2018

 

Hvis en familie f.eks. gennemsnitligt har 20 timers fleksibelt pasning om ugen og barnet har et kommunalt vuggestuetilbud (0-2 år), så vil kommunen yde familien et månedligt tilskud på 2.140 kr. (20 * 107 kr.).

 

Ad 2) Forældrenes betaling for en deltidsplads

De timer der ikke anvendes til fleksibel pasning, bruges på en deltidsplads i et dagtilbud. Ifølge loven skal kombinationstilbuddet tilpasses den enkelte families behov, og derfor er taksterne beregnet som en månedstakst for hver time der anvendes ugentligt. Familien i eksemplet – som modtager et tilskud til fleksibelt pasning på gennemsnitligt 20 timer ugentligt – får derfor barnet i et deltidstilbud i vuggestuen på gennemsnitligt 31,75 timer ugentligt. Jf. nedenstående skema, er taksten for et vuggestuetilbud 65 kr. månedligt pr. time ugentligt. Familien skal derfor betale en månedlig takst for deltidstilbuddet i vuggestuen på 2.063,75 kr. (31,75 * 65 kr.).

 

 

 

Månedlige takster for deltidspladser i forbindelse med et kombinationstilbud, kommunale tilbud

Kommunalt tilbud

Takst pr. time pr. uge

Dagpleje 0-2 årige

62 kr.

Vuggestue 0-2 årige

65 kr.

Børnehave 3-6 årige

41 kr.

Gældende fra 1. juli 2018

 

Ligesom det er tilfældet med de øvrige tilbud på området, så giver kommunen et tilskud på 75 procent af udgifterne til deltidstilbuddene og forældrene betaler de sidste 25 procent via en månedlig takst. Taksterne afspejler udgifterne ved de benyttede pladser. Ressourcetildelingen til deltidstilbuddene i børnehusene (vuggestue- og børnehavetilbuddene) ligger højere pr. time end tildelingen til de almindelige fuldtidstilbud. Dette skyldes, at der i beregningen af taksterne er der taget højde for udgifter som knytter sig til opgaver, som er uafhængige af hvor mange timer barnet har i dagilbuddet, som f.eks. udarbejdelse af pædagogiske læreplaner og forældremøder.

Udgangspunktet for ressourcetildelingen til vuggestue- og børnehavetilbuddene på deltid i et kombinationstilbud, er det nye 30 timers tilbud til forældre på orlov, som skal tilbydes pr. 1. januar 2019. Ressourcetildelingen til dette tilbud bliver på 75 procent af tildelingen til en fuldtidsplads. Samme ressourcetildeling vil et deltidstilbud i et kombinationstilbud på 30 timer om ugen også få. Det vil sige at en familie. som har et fleksibelt tilbud på 21,75 timer om ugen og dermed har 30 timer i et deltidsplads i et vuggestue- eller børnehavetilbud, betaler samme takst som forældre på orlov betaler for deres 30 timers tilbud. Den månedlige takst for et 30 timers tilbud i 2018 bliver 1.950 kr. for et vuggestuetilbud og 1.230 kr. for et børnehavetilbud. Da udgangspunktet for ressourcetildelingen til et 30 timers tilbud er 75 procent af ressourcetildelingen til en fuldtidsplads, så vil der f.eks. blive tildelt 50 procent af ressourcerne til en fuldtidsplads til en 20 timers deltidsplads (20 timer/30 timer * 0,75 = 0,50) og så fremdeles.

Hvad angår ressourcetildelingen til kommunens dagpleje, så kan der ikke ændres i den nuværende tildeling og derfor vil dagplejen få fuld ressourcetildeling til børn med deltidspladser. Da loven foreskriver at der skal være en takstreduktion på den deltidsplads og for at stille forældre med børn i deltidsplads i dagplejen lige med forældre med børn med deltidsplads i institutioner, så bliver taksten for et 30 timers tilbud i dagplejen også på 75 procent af fuldtidsprisen. Da forældrene betaler 25 procent af de samlede udgifter – og deltidspladserne har reducerede takster – så vil taksten for fuldtidstilbuddet stige en anelse. Takstreguleringen sker først i 2019 og der bliver tale om en marginal stigning, idet antallet af deltidspladser forventes at blive yderst begrænset. Den månedlige takst for et 30 timers tilbud i dagplejen i 2018 bliver på 1.860 kr. 

 

Ad 3) Det kommunale tilskud til børn med en deltidsplads i privatinstitutioner

Som nævnt kan en deltidsplads i forbindelse med et kombinationstilbud også finde sted i en privatinstitution. Derfor skal kommunalbestyrelsen også godkende kommunale tilskud til børn med en deltidsplads i privatinstitutioner. Tilskuddene til børn i privatinstitutioner udgør hvad der svarer til de gennemsnitlige udgifter til pasning af børn i de kommunale tilbud ekskl. udgifter til støtte. Udgangspunktet for tilskuddene til deltidspladserne i privatinstitutionerne er – ligesom hos de kommunale tilbud – at ressourcerne der gives til et 30 timers tilbud, svarer til 75 procent af ressourcerne til et fuldtidstilbud. De månedlige tilskud fremgår af skemaet nedenfor.

 

 

 

 

 

Månedlige tilskud til børn i deltidstilbud i privatinstitutioner

Tilskudstype

Målgruppe

Enhed

Tilskud

Grundtilskud

0-2 årige

pr. time pr. uge

185 kr.

Administrationstilskud

0-2 årige

pr. time pr. uge

5 kr.

Bygningstilskud

0-2 årige

pr. time pr. uge

11 kr.

Grundtilskud

3-6 årige

pr. time pr. uge

113 kr.

Administrationstilskud

3-6 årige

pr. time pr. uge

3 kr.

Bygningstilskud

3-6 årige

pr. time pr. uge

5 kr.

Gældende fra 1. juli 2018

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunen får fra 2019 årligt 97.000 kr. i Lov- og cirkulæremidler (DUT). Beløbet skal primært dække udgiften til udbetaling af flere tilskud, som følge af lovændringen. Kommunen tildeles det halve beløb i 2018, idet loven træder i kraft pr. 1. juli 2018.

Det er vanskeligt at forudse, hvor mange forældre der vil efterspørge kombinationstilbuddet og derfor er det ikke muligt, at opstille et præcist estimat for kommunens udgifter til det nye tilbud.

Et forsigtigt bud er, at de tildelte DUT-midler til være tilstrækkelige og at udgifterne til kombinationstilbuddene kan holdes indenfor rammen. Ordningen vil dog blive fulgt tæt.

Det har ikke økonomiske konsekvenser at takster og tilskud besluttes med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2018 da der pt ikke er ansøgninger til ordningen.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. september 2018

1.
Retningslinjer for kombinationstilbud (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Krav til private pasningsordninger

28.18.00G00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-09-2018

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 24. maj 2018 blev ’Lov om ændring af dagtilbudsloven’ vedtaget af Folketinget.

Loven ændrer på en række områder reglerne om private pasningsordninger jfr. §§ 81, 81 a og 81 b.

 

Hermed præsenteres de indholdsmæssige krav som følge af de nye regler, gældende for pasningsaftaler indgået efter den 1. juli 2018:

·         Den private pasningsordning skal tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer

·         Den private pasningsordnings arbejde med læringsmiljøer skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 8 om en pædagogisk læreplan

·         Arbejdet med læringsmiljøer i den enkelte private pasningsordning skal tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger

·         Dispensation fra kravet om at fremme børns læring og fastsættelse af periode for dispensation

·         Kommunalbestyrelsen skal føre løbende tilsyn med den private pasningsordning herunder, at om pasningen er tilrettelagt efter de krav, som følger af loven og pasningsaftalen. Som noget nyt er det et krav, at kommunalbestyrelsens løbende tilsyn med de private pasningsordninger gennemsnitligt skal stå mål med kommunens tilsyn med den kommunale dagpleje og at den private pasningsordning alene må anvende betegnelsen ´privat pasningsordning’ om ordningen i offentlige sammenhænge.

·         Retningslinjer for ophør af tilskud til en privat pasning    

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    At orienteringen tages til efterretning.

b)    At den maksimale periode for dispensation er op til et år. Forældrene har dog efter loven ret til at få dispensation i mindst seks måneder.

c)    At de til enhver tid gældende visitationsregler er gældende. Forældre, som søger en plads i andre situationer end i forlængelse af barsels- og forældreorlov, er garanteret en plads senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet.

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. september 2018:

Ad a) tages til efterretning

Ad b) Anbefales

Ad c) Anbefales


Sagsfremstilling

 

Indholdsmæssige krav

Kravet om at fremme børns læring via trygge læringsmiljøer indebærer, at læringsforståelsen i den private pasningsordning skal bygge på et bredt læringsbegreb, der understøtter børns kropslige og motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring og dannelse. Den private pasningsordning skal tilrettelægges, så der hele dagen og både i forbindelse med leg, rutinesituationer, vokseninitierede aktiviteter m.v., arbejdes med at fremme børns læring via trygge læringsmiljøer. Den private pasningsordning skal således tilrettelægges, så der hele dagen og både i forbindelse med leg, rutinesituationer, vokseninitierede aktiviteter m.v., arbejdes med at fremme børns læring via trygge læringsmiljøer.

 

Ingen formkrav til arbejdet med børns læring

Der er ikke krav til rammen for arbejdet med at fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer i de private pasningsordninger, og der er således ikke krav om, at den private pasningsordning skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den private passer kan fx vælge at udarbejde en pædagogisk læreplan, lade sig inspirere af en læreplan i et aldersvarende dagtilbud eller vælge anden tilgang.

 

Den private passer vil blandt andet kunne søge inspiration til arbejdet med læringsmiljøer i beskrivelsen af de pædagogiske grundlag, jf. dagtilbudslovens § 8 stk. 3 og 4, samt bemærkningerne hertil og de seks læreplanstemaer, som bliver fastsat på bekendtgørelsesniveau.

 

Dispensation fra kravet om at fremme børns læring og fastsættelse af periode for dispensation

Kommunalbestyrelsen skal give dispensation fra kravet om, at den private pasningsordning skal fremme børns læring, hvis følgende tre forhold er opfyldt:

·         Den private pasning er en midlertidig ordning,

·         Forældrene anmoder om det, og

·         Forældrene er arbejdsgiver for den private passer

Den maksimale periode for dispensation er op til et år. Forældrene har dog efter loven ret til at få dispensation i mindst seks måneder.

 

Krav til rammer for tilsynet med de private pasningsordninger

Som noget nyt er det et krav, at kommunalbestyrelsens løbende tilsyn med de private pasningsordninger gennemsnitlig skal stå mål med kommunens tilsyn med alderssvarende dagtilbud. Rammerne for tilsynet med den kommunale dagpleje lægges derfor til grund for tilsynet med den private pasningsordning. Med rammer forstås f.eks. hyppighed af tilsyn, om der gøres brug af uanmeldte tilsynsbesøg m.v.

 

Der er to typer ordninger, som er undtaget fra kravet om, at kommunens tilsyn skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Disse er:

·         Private pasningsordninger, hvor kommunen har givet dispensation fra kravet om at fremme børns læring via trygge læringsmiljøer

·         Fleksibel pasning, idet der i fleksibel pasning ikke er krav om, at den fleksible børnepasser skal fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer.

 

 

Retningslinjer for ophør af tilskud til en privat pasningsordning

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud og når tilskud til privat pasning ophører. Forældrene skal orienteres inden godkendelse af pasningsaftalen. Orientering kan ske via hjemmeside.

Der er pasningsgaranti for børn fra 26 uger til og med 3. klasse. Pasningsgarantien giver forældrene garanti for en plads indenfor flg. frister (uddrag):

1.    Forældre, som søger en plads i direkte forlængelse af barsels- og forældreorlov, har en ansøgningsfrist på 3 måneder inden orlovsperiodens udløb, således at plads garanteres ved 1. arbejdsdag.

2.    Forældre, som søger en plads i andre situationen end i forlængelse af barsels- og forældreorlov, er garanteret en plads senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet.

 

Krav til private pasningsordninger, herunder dispensation fra krav, er vedhæftet som bilag til denne dagsorden.

 

 

På baggrund af kommunalbestyrelsens fastlæggelse af rammerne for administrationen af denne nye ordning varetager Center for Børn og Familie administrationen af ordningen indenfor disse rammer.

 

Økonomiske konsekvenser

Via Lov- og cirkulæreprogrammet kompenseres kommunerne for følgerne af ændringen af dagtilbudsloven. De øgede krav til de private pasningsordninger betyder at Bornholms Regionskommune årligt modtager 68.000 kr. fra 2019. Kommunen kompenseres med det halve beløb i 2018, idet ændringen træder i kraft 1. juli 2018.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. september 2018

1.
Bilag til krav til private pasningsordninger (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Bedre vilkår for private leverandører  

28.18.00Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-09-2018

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

Den 24. maj 2018 blev ’Lov om ændring af dagtilbudsloven’ vedtaget af Folketinget. Ændringen indebærer bedre vilkår for private leverandører (§§ 20, 36 og 37).

Vilkårene for ændringerne træder i kraft den 1. juli 2018.

 

·         Privatinstitutioner godkendt efter den 1. juli 2018

Lovændringen om, at privatinstitutioner skal leve op til kommunens gældende godkendelseskriterier træder i kraft den 1. juli 2018 for så vidt angår privatinstitutioner, som bliver godkendt efter den 1. juli 2018

·         Privatinstitutioner godkendt før den 1. juli 2018

Privatinstitutioner, som er godkendt før den 1. juli 2018, skal opfylde de godkendelseskriterier, som var gældende på det tidspunkt, hvor privatinstitutionen blev godkendt af kommunen.

 

Uanset ovenstående kan privatinstitutioner, som er etableret før lovens ikrafttrædelse aftale med kommunalbestyrelsen, at privatinstitutionen skal leve op til de til en hver tid gældende godkendelseskriterier, såfremt dette ønskes af begge parter.

 

I henhold til gældende godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud i Bornholms Regionskommune er privat institutioner forpligtet til at overholde den til en hver tid gældende lovgivning, samt de til en hver tid gældende godkendelseskriterier.

 

De nye regler betyder endvidere, at kommunerne får mere fleksible rammer i forhold til at fastsætte driftstilskuddet til privatinstitutioner i forhold til driftstilskud og bygningstilskud.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektør indstiller,

·         At orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. september 2018:

Tages til efterretning

Sagsfremstilling

Som følge af de nye regler er det et krav, at alle privatinstitutioner, som bliver godkendt efter den 1. juli 2018, skal opfylde institutionskommunens gældende godkendelseskriterier senest seks måneder efter, at kommunalbestyrelsen har offentliggjort disse.

 

Det betyder, at privatinstitutioner har seks måneder til at tilpasse deres drift svarende til kommunens nye eller opdaterede godkendelseskriterier.

 

Formålet med de nye regler er at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig fastfrysning af godkendelseskrav i forhold til privatinstitutioner, hvis kommunalbestyrelsen som led i fastsættelsen af serviceniveauet f.eks. ønsker at ændre kravene til de kommunale daginstitutioner. Der kan være tale om, at kommunen ændrer kravene i forhold til normeringer, stiller nye krav til den uddannelsesmæssige baggrund hos det udførende personale, ønsker at stille praktikpladser til rådighed m.v.

 

I henhold til gældende godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud i Bornholms Regionskommune er privat institutioner forpligtet til at overholde den til en hver tid gældende lovgivning, samt de til en hver tid gældende godkendelseskriterier.

 

Lovændringen skal ses i lyset af, at det lovfastsatte driftstilskud til privatinstitutioner beregnes på baggrund af kommunens udgifter til alderssvarende dagtilbud. Driftstilskuddet ændrer sig dermed blandt andet i takt med ændringer i de krav, kommunen stiller til de kommunale, selvejende og udliciterede dagtilbud. Med ændringen sikres en højere grad af symmetri mellem de krav, som stilles til privatinstitutioner og det driftstilskud pr. barn, som privatinstitutionen modtager fra kommunen.

 

De nye regler betyder, at kommunerne får mere fleksible rammer i forhold til at fastsætte driftstilskuddet til privatinstitutioner i forhold til driftstilskud og bygningstilskud.

 

1.    Driftstilskud til privatinstitutioner

2.    Bygningstilskud til privatinstitutioner

 

Ad 1) I tilfælde, hvor driftstilskuddet til privatinstitutioner er lavere end kommunens udgifter til alderssvarende daginstitutioner, kan kommunalbestyrelsen beslutte at give et driftstilskud, der alene svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive udgifter til støtte efter dagtilbudslovens § 4 stk. 2, pr. barn i en alderssvarende daginstitution.

 

I praksis betyder det, at kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor udgifterne til dagplejen er lavere end udgifterne til alderssvarende daginstitutioner, får mulighed for at fastsætte et driftstilskud til privatinstitutioner, som er på niveau med de tilskud, som gennemsnitligt ydes til kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner i opholdskommunen. På Bornholm er udgifterne til dagplejen lidt lavere end udgifterne til vuggestuepladser, og derfor er kommunens driftstilskud for vuggestuepladser til privatinstitutioner lidt lavere end til kommunens egne institutioner. Der er ingen dagplejetilbud til 3-6 årige børn, hvorfor kommunens driftstilskud for børnehavepladser til privatinstitutioner er på samme niveau som til de kommunale børnehavepladser.

 

Der er tale om en mulighed, men ikke en pligt for kommunen. Hvis kommunalbestyrelsen vælger, at der skal ydes driftstilskud til privatinstitutioner efter de nye regler, skal det ud fra et lighedshensyn gælde alle driftstilskud, som ydes til alderssvarende privatinstitutioner. Dette omfatter også driftstilskud til privatinstitutioner, der er beliggende i en anden kommune end opholdskommunen.

 

Ad 2) Som følge af de nye regler skal kommunens bygningstilskud til godkendte privatinstitutioner mindst svare til de ejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende og udliciterede daginstitutioner. Da der ikke eksisterer hverken selvejende eller udliciterede daginstitutioner på Bornholm, får denne del af lovændringen ingen økonomisk betydning for Bornholms Regionskommune.

Økonomiske konsekvenser

Hvis driftstilskuddet til de 0-2 årige i privatinstitutioner beregnes udelukkende efter udgifterne til kommunens egne vuggestuetilbud – og udgifterne til dagplejen derfor udelades i beregningen – vil kommunens årlige merudgift blive på netto 352.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Forslag om at ændre forældrebetalingen i SFO fra 12 til 11 måneder - efter høring

00.30.10K04-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-09-2018

9

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget har på møde den 8. maj 2018 besluttet at sende et forslag om at ændre forældrebetalingen i skolefritidsordningerne fra 12 til 11 måneder årligt i høring i skolebestyrelserne ved de seks almene skoler.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         At Børne- og Skoleudvalget beslutter, om der skal gennemføres en ændring i forældrebetalingen

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. september 2018:

Børne- og Skoleudvalget beslutter at der ikke sker nogen ændring i forældrebetalingen.

Sagsfremstilling

Forslaget om at ændre forældrebetalingen fra 12 måneder til 11 måneder årligt har været sendt i høring i skolebestyrelserne ved de seks almene skoler. Der er indkommet høringssvar fra fem af de seks skoler.

Af høringssvarene fremgår, at bestyrelserne ved Kongeskærskolen og Hans Rømer Skolen anbefaler en uændret betaling over 12 måneder.

Aavangsskolen har ingen indvendinger eller kommentarer til forslaget om ændret betaling.

Svartingedal Skole kan støtte ændringen fra 12 til 11 måneders betaling, såfremt en sådan ordning kan medvirke til at nedbringe antallet af midlertidige udmeldinger hen over sommeren.

Paradisbakkeskolen ser ikke den store fordel ved at ændre forældrebetalingen fra 12 til 11 måneder og anfører, at forældre må formodes at forvente en vis ensartethed i betalingsformen, hvorfor en ændring på SFO-området til 11 måneder årligt vil afvige fra betalingsformen på dagtilbudsområdet, som indeholder 12 årlige rater.

Økonomiske konsekvenser

En ændring af forældrebetalingen fra 12 til 11 måneder kan være en måde, at imødegå periodevise udmeldinger af SFO-tilbuddet.

Kommunens gældende regler er dog sådan indrettet, at enhver udmeldelse fra SFO vil medføre en karensperiode på 3 måneder. Hvorfor der ikke umiddelbart er behov for at imødegå periodeudvise udmeldinger af SFO-tilbuddet ved ændring af betalingsfrekvensen.

 

I 2018 er den årlige forældrebetaling 16.212 kr. pr. elev, dette svarer til 1.351 kr. pr. måned fordelt på 12 måneder og 1.474 kr. fordelt på 11 måneder.

 

Praktisk/teknisk implementering af betalingsfri periode

Pladsanvisningen administrerer ind- og udmelding af SFO-tilbuddene, opkrævning af forældrebetaling og bevilling af økonomiske fripladser og søskendetilskud.

Der er ikke noget teknisk eller systemmæssigt til hinder for at oprette en fast betalingsfri periode i Pladsanvisningens betalingssystem. Systemet kan dog ikke håndtere differentieret betalingsfrekvens, så en ændring skal træde i kraft for alle.

 

I henhold til Folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen der fastsætter taksten i skolefritidsordningerne. Dermed er taksten ikke underlagt de samme restriktioner som fx på dagtilbudsområdet. Der er heller ikke fastsat regler om varslet ændring af forældrebetalingen, de almindelige forvaltningsretlige regler foreskriver dog at der skal gives et rimeligt varsel. På dagtilbudsområdet er dette varsel fastsat til 3 måneder.

Ændringer kan også ske i forbindelse med vedtagelse af kommende års budget.

 

Der skal tages stilling til om en eventuel ændring skal træde i kraft 1. januar eller 1. august.

Rent praktisk vil 1. januar være hensigtsmæssig i forhold til det administrative arbejde omkring budgetlægning mv., mens 1. august korresponderer bedre med, at ind- og udmeldelse af SFO-tilbuddet typisk sker i forbindelse med skoleårets start eller afslutning.

Uanset eventuelt ikrafttrædelsestidspunkt og med den aktuelle kassebeholdning, vil forskydningen af indtægterne være på et niveau hvor de likviditetsmæssige konsekvenser vil være af mindre betydning.

 

Hvis det ønskes at gøre eksempelvis juli måned til betalingsfri måned kan der opstå følgende afledte økonomiske konsekvenser.

 

Forældrebetaling.

Hen over et år, hvor der ikke sker ind- og udmeldinger, vil en sådan ændring ikke få betydning for forældrenes samlede egenbetaling til SFO.

Derimod vil ind- og udmeldinger af SFO-tilbuddet i løbet af året, i det første år hvor ændringen træder i kraft, aflede mer- eller mindrebetaling pr. år afhængigt af om ind- eller udmelding sker før eller efter den betalingsfri måned.

Det er derfor vanskeligt at konkludere om en ændring i betalingsstrukturen får konsekvens for efterspørgslen efter SFO-tilbuddet, alt andet lige burde det ikke have konsekvenser for efterspørgslen idet den årlige betaling er uændret.

 

Øvrige mulige afledte konsekvenser.

Forældrene har i mindre grad incitament til at sørge for at ind- og udmelding sker efter deres reelle behov omkring den betalingsfri måned. Dvs. man risikerer at udmeldinger kommer senere og indmeldinger sker tidligere. Dette vil alt andet lige medføre en højere belægning/et højere antal helårsbørn og deraf afledt højere budgettildeling end ellers.

Derudover kan det forekomme at der vil være elever der kun vil blive tilmeldt i den betalingsfri periode.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. september 2018

1.
Høringssvar SFO (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  FGU - Indstilling af kommunale bestyrelsesmedlemmer

15.00.00A00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-09-2018

10

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Job, Udvikling og Fritidsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med oprettelsen af de nye FGU institutioner, skal Bornholms regionskommune indstille 3-4 personer til den nye FGU bestyrelse. Det er undervisningsministeren som udpeger de endelige bestyrelser ud fra de indstillede personer.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a)    Anbefaling af den foreløbig indstilling til godkendelse i kommunalbestyrelsen eller

b)    Indstiller 1 eller flere personer

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. september 2018:

Indstilling a anbefales

Sagsfremstilling

Undervisningsministeren har den 22. juni 2018 truffet og offentliggjort sin beslutning om FGU dækningsområder samt institutions- og skoleplaceringer. Der oprettes i alt 27 institutioner og 88 skoler i Danmark.

 

I Bornholms Regionskommune kommer der en selvejende FGU institution, idet Bornholm er udpeget som ”sit eget” dækningsområde under KKR-Hovedstaden.

 

Dette er umiddelbart positivt, da det betyder, at der oprettes en selvstændig FGU institution under Undervisningsministeriet på Bornholm, med selvstændig bestyrelse. Alternativt ville der blive oprettet en FGU satellit skole under et andet dækningsområde sammen med en række andre kommuner.

 

Økonomisk udfordret fra start
Økonomisk vil der følge en grundbevilling med på 4 mio. kr. til en FGU institution, hvor der vil være 1,7 mio. kr. til en satellit skole.

Men den nye skole vil allerede fra start være udfordret på den fremtidige drifts økonomi, da Undervisningsministeriet har beregnet, at en bæredygtig skole skal have ca. 470 elever, hvor FGU skolen på Bornholm forventes at have mellem 110-170 elever.

Bornholms Regionskommune vil samlet komme til at betale 65% af skolens drift, hvilket betyder, at kommunen har en stor interesse i at den nye FGU institution kommer til at blive drevet så effektivt som muligt, således at skolens budget primært benyttes til den direkte undervisning over for elever og i mindre grad går til bygningsdrift, administration og ledelse.

 

Der er senere en kort gennemgang af de umiddelbare muligheder for valg af driftsmodel af den kommende FGU institution. Det er den kommende bestyrelse for FGU, som kan træffe beslutning om valg af driftsmodel.

 

Oprettelse af institutionen og bestyrelse

Institutionerne skal den 1. august 2019 være klar til at påbegynde udbuddet af forberedende

Grunduddannelse(FGU). Indtil da etableres de første bestyrelser. Hertil skal kommunalbestyrelserne i hver dækningsområde udpege mindst 3 kommunale og maksimalt 4 kommunale repræsentanter.

 

Når kommuner, organisationer og institutioner har indstillet udpegningsberettigede og navne på de første bestyrelsesmedlemmer, beslutter ministeren den første bestyrelses sammensætning. Således ligger beslutningskompetencen i forhold til sammensætningen af den første bestyrelse hos ministeren.

 

Styringsmodel

Bestyrelsen til de nye FGU-institutioner oprettes efter nedenstående model:

Bestyrelsen består af 7-11 stemmeberettigede medlemmer i ulige antal.

 

Bestyrelsens funktionsperiode er på 4 år og følger normalt valgperioden for

kommuner.

 

Bestyrelsen sammensættes, så følgende i institutionens dækningsområde udpeger

udefrakommende medlemmer af bestyrelsen:

 

1) Kommunalbestyrelserne

2) Arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsentation

3) Bestyrelser for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud

af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser.

 

Endvidere udpeges af og blandt institutionens medarbejdere 2 medlemmer til

bestyrelsen, af hvilke det ene medlem har stemmeret. Den konkrete bestyrelsessammensætning vil inden for disse rammer skulle

fremgå af institutionens vedtægt.

 

Bestyrelsen vælger 1 formand blandt de udefrakommende medlemmer.

 

Der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer

uden stemmeret. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for offentlig innovation regler om vederlag.

 

Første bestyrelse

For hver institution nedsættes med virkning fra den 1. september 2018 eller

snarest derefter en første bestyrelse ud fra de krav om sammensætning og udpegningsret

som gælder for den ordinære bestyrelse. Indtil institutionens leder er ansat og tiltrådt varetager bestyrelsens formand funktionen som institutionens leder.

 

Den 24. august 2018 var der deadline for, at kommunerne fremsendte deres indstilling til KKR Hovedstadens sekretariat, som herefter videresender indstillingerne samlet til ministeriet.

 

De kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer

Der er en række krav til bestyrelsernes kompetencer og opgaver. Deraf følger ligeledes en række krav til de personer, der indstilles. Her er der fokus på indsigt, viden og erfaring med uddannelsesplanlægning, ledelse, kvalitetssikring, organisation og økonomi samt arbejdsmarkedet for ufaglært beskæftigede.

Kommunens begrundelse for udpegning af medlemmer af den kommende FGU bestyrelse skal sendes med til KKR og efterfølgende ministeriet.

I lovgrundlaget er der ikke nogle restriktioner på, hvem kommunalbestyrelserne udpeger. Således kan det lovgivningsmæssig både være tale om kommunale embedsmænd og politikere. Det handler om, hvem der har indgående kendskab til institutionsdrift, målgruppen, den kommunale ungeindsat mv.

 

Bornholm

Det ønskes, at der fra Bornholms Regionskommune udpeges 3 personer, og eventuelt 4, alt efter udfaldet af størrelsen på den samlede bestyrelse.

 

For de nye bestyrelser vil der i slutningen af september 2018 blive afholdt workshops om opgave mv.

 

Midlertidig udpegning af medlemmer til den nye FGU bestyrelse
Undervisningsministeriet har fastlagt en tidsplan hvor bl.a. kommunen allerede den 23/8-18 skulle indstille kommunens repræsentation til KKR Hovedstaden, som senest den 24/8-18 skulle indgive et samlet forslag til de forskellige bestyrelser i KKR Hovedstadens område.

 

Af gode grunde var dette meget vanskeligt at nå i forlængelse af sommerferie og planlagte udvalgsmøder.

 

KKR Hovedstaden har derfor anbefalet kommunerne, at såfremt de ikke kan nå den egentlige politiske behandling, at udpege en foreløbig repræsentant(fx borgmester/Udvalgsformand), og i forbindelse med indstillingen tage forbehold for den politiske behandling.
Herefter kan kommunen efter den konkrete stillingtagen indmelde den/de personer kommunen har besluttet til KKR og Undervisningsministeriet.

 

Ud fra dette er følgende personer foreløbig indstillet på vegne af Bornholms Regionskommune:

 

Fungerende formand for Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget Brian Kofoed(V), som repræsentant for det udvalg som har budgetansvaret for den kommunale andel af FGU uddannelsen og ansvaret for langt den største andel af målgruppen 18-25 år.

 

Formand for Børne- og Skoleudvalget Morten Riis(Ø), som repræsentant for det udvalg som ”afleverer” unge til FGU uddannelsen 16-18 år

 

Chef for Center for Job, Uddannelse og Rekruttering, Allan Westh.

Sidstnævnte er ud fra at der specielt i FGU institutionens etableringsfase er mange administrative og økonomiske rammer som skal aftales, hvor der specielt er tale om mange snitflader til Center for Job, uddannelse og rekruttering. Finansieringen af FGU vil for 65% vedkommende være en kommunal andel.

Er i dag kommunens repræsentant i bestyrelsen for Bornholms Produktionshøjskole.

 

Det er op til udvalgene at drøfte om denne indstilling skal ændres eller fastholdes, og ud fra dette afgive en ny indstilling eller anbefaling til kommunalbestyrelsen endelige godkendelse.

 

Muligheder og udfordringer ved etablering af en FGU institution på Bornholm:

Det er som nævnt den nye bestyrelse for FGU institutionen, som skal træffe beslutning om den endelige udformning af den bornholmske FGU institution.

Kommunen har således alene indflydelse via de udpegede bestyrelses medlemmer.
Men for at give udvalg og kommunalbestyrelsen et indblik i de muligheder og udfordringer den kommende bestyrelse skal forholde sig til, har administrationen sammen med ledelsen af campus Bornholm opstillet 3 modeller for en fremtidig FGU institution.

Bornholm skal skabe rammen for en bæredygtig FGU institution med et forventet elevgrundlag på mellem 110 (ministeriets beregningsgrundlag) og 150-170 elever (anslået ud fra de nuværende elever på Produktionsskole, AVU, EGU mv.).

Ministeriet har beregnet at der skal være ca. 470 elever for at sikre et bæredygtig grundlag for en FGU institution, som skal udbyde de 3 linjer:

Tekstfelt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er derfor oplagt, at Bornholm skal se på alle muligheder for at sikre en så optimal drift som muligt, hvor den begrænsede økonomi anvendes til undervisning og ikke administration.

 

En af mulighederne er samdrift hvor det mest oplagte valg vil være samdrift med Campus Bornholm, som i forvejen er både den lokale men også ministerielle satsning på at sikre et udbud af ungdomsuddannelser på Bornholm. Her har argumentationen netop været at samle forskellige typer uddannelser under et tag, og derved minimere udgiften til administration til fordel for undervisning.

 

Ud fra dette er følgende 3 modeller beskrevet, der naturligvis alle vil indeholde fordele og ulemper. Ud fra et driftsmæssigt perspektiv er det administrationens vurdering, at model 1 vil være den model som både nu og på sigt vil skabe den mest bæredygtige ramme for et udbud af FGU uddannelse på Bornholm.


I forløbet har der været drøftelser med arbejdsmarkedsparter som er enige i, at det vigtigste er at sikre en så effektiv driftsøkonomi som muligt, og at der derfor også er enighed om, at der vil være behov for en grad af samdrift, for at minimere driftsudgifterne.

Uanset valg af model skal der nu igangsættes et arbejde med udpegning af bestyrelse, ansættelse af leder og derefter skabe den helt rigtige ramme for et både økonomisk og pædagogisk spændende FGU tilbud, som kan være netop det tilbud som kan få endnu flere unge Bornholmere over i ungdomsuddannelserne på Campus Bornholm.

 

Model 1 – FGU samdrift med Campus Bornholm

Tekstfelt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekstfelt:

 

 

 

 

 

I denne model vil FGU institutionen være:


Model 2 – FGU samdrift med Campus Borholm

Tekstfelt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekstfelt:

 

 

 

 

 

I denne model vil FGU institutionen være:

 

Model 3 – FGU uden samdrift med Campus Bornholm

Tekstfelt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I denne model vil FGU institutionen være:

 

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssig betydning. Dog skal kommunen betale, hvad der svarer til 65% af driftsudgifterne for den kommende FGU institution. Så valg af institutions drift, etablering af visitationsgrundlag, forretningsgange og snitflader til Bornholms Regionskommune, specielt Center for Job, Uddannelse og Rekruttering vil være afgørende i den indledende fase for at sikre en stabil drift og økonomistyring.

 

Retsgrundlag

FGU-loven

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Sager til høring i Handicaprådet

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-09-2018

13

 

 

Indstilling og beslutning

 

Servicedirektøren indstiller,

·         At der ikke er sager til høring i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. september 2018:

Godkendt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Gensidig orientering

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

04-09-2018

14

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. september 2018:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt