Referat
Børne- og Skoleudvalget
25-09-2018 kl. 15:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, 3700 Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Løvstikkens fremtid
  åbent 3 Rammeaftale 2019-2020 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
  åbent 4 Forslag til It-strategi på skoleområdet 2018 - 2021
  åbent 5 Trivselsmåling 2018
  åbent 6 Frivillighedsstrategi, midtvejsevaluering
  åbent 7 Mødeplan 2019
  åbent 8 Sager til høring i Handicaprådet
  åbent 9 Gensidig orientering



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-09-2018

1

 

 

Fraværende

Bente Helms er fraværende. Lykke Jensen indtræder som stedfortræder

Maike Fiil

 

Bemærkninger til dagsordenen

Under punkt 2 og 3 deltager Børne- og Familiecenterchef Anders Fløjborg

Under punkt 5 deltager konsulent Berit Noer.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Løvstikkens fremtid

27.27.45A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-09-2018

2

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget til orientering

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Løvstikken er et specialiseret døgn- og aflastningstilbud for børn, unge og voksne med behov for hjælp på grund af forskellige former for funktionsnedsættelser. Løvstikken har en døgnafdeling, der retter sig mod børn og unge op til 18 år, og en aflastningsafdeling for hjemmeboende børn og unge op til 18 år samt hjemmeboende voksne fra 18 år.

 

Efterspørgslen af pladser på Løvstikken er fortsat faldende og der forventes ikke en øget efterspørgsel. Det er derfor nødvendigt at undersøge andre muligheder for at BRK kan tilbyde de borgere der har behov for institutionel aflastning de nødvendige pladser.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)    At udvalget tager orienteringen til efterretning,

b)    At procesplanen tages til efterretning, og

c)    At punktet sendes til drøftelse i Handicaprådet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. september 2018:

a) Orienteringen taget til efterretning
b) Procesplanen taget til efterretning
c) Punktet sendes til drøftelse i Handicaprådet

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 25. september 2018:


Ad. a) Orienteringen taget til efterretning

Ad. b) Procesplanen taget til efterretning

Ad. c) Punktet sendes til drøftelse i Handicaprådet

 

Sagsfremstilling

Løvstikken er et specialiseret døgn- og aflastningstilbud for børn, unge og voksne med behov for hjælp på grund af forskellige former for betydelige funktionsnedsættelser. Løvstikken har en døgnafdeling, der retter sig mod børn og unge op til 18 år, og en aflastningsafdeling for hjemmeboende børn og unge op til 18 år samt hjemmeboende voksne fra 18 år.

 

Løvstikken indeholder to tilbudstyper: Serviceloven § 107 (midlertidigt botilbud til voksne) og Serviceloven § 66, stk. 1, nr. 6 (almindelig døgninstitution) fordelt på en Aflastningsafdeling med 11 pladser og en Døgnafdeling med 5 pladser.

 

Målgrupper (godkendt af socialtilsynet)

·         0 til 18 år (udviklingshæmning)

·         18 til 40 år (sjældent forekommende funktionsnedsættelse)

·         0 til 18 år (multipel funktionsnedsættelse)

·         0 til 18 år (sjældent forekommende funktionsnedsættelse)

·         18 til 40 år (multipel funktionsnedsættelse)

·         18 til 40 år (udviklingshæmning)

 

I forbindelse med etableringen af Løvstikken blev det besluttet at tilbuddet organisatorisk skulle placeres i Center for Børn og Familie hvilket fungerer tilfredsstillende.

 

Efterspørgslen af pladser på Løvstikken er fortsat faldende, og der forventes ikke en øget efterspørgsel.

På børneområdet bliver en større andel af døgnaflastningerne varetaget af plejefamilier og behovet for institutionel aflastning er faldende for børn med funktionsnedsættelser.

 

Belægningen i Løvstikken de sidste 3 år har været:

 

Døgn 0-18: 7 brugere hvoraf 2 er flyttet i egen bolig, 1 er flyttet til andet tilbud, så der er pt. 4 borgere, hvoraf 2 bliver 18 år i løbet af 2019.

 

Aflastning 0-18: 7 brugere hvoraf 1 er flyttet til døgnafdelingen, resten er fyldt 18 år og overgået til voksen aflastning, eller fået egen bolig. Der er pt. 3 borgere.

 

Aflastning 18- : 12 borgere hvoraf 6 er flyttet i egen bolig. Der er pt. 6 borgere.

 

Det er derfor nødvendigt at undersøge andre muligheder for at BRK kan tilbyde de borgere der har behov for institutionel aflastning de nødvendige pladser.

 

Det skal udredes i Center for Børn og Familie og Center for Psykiatri og Handicap hvilke forventninger der er til det fremtidige behov, hvordan og hvor aflastningspladserne kan etableres, eventuelt ved at sammentænke eksisterende botilbud i BRK til sikring af fagligt robuste fællesskaber og robuste økonomiske driftsenheder.

 

Det skal ligeledes undersøges hvilke eventuelle bygningsmæssige ændringer det vil kræve samt en eventuel genberegning af takster.

 

Procesplan

 

 September 2018 - BSU/SSU orientering

-      Personalemøde Løvstikken

-      Orientering af og drøftelse i Handicaprådet

-      Informationsmøde borgere/forældre

 

Oktober – november 2018

-      Beskrivelse og kvalificering af forslag til fremtidig løsning

 

 December 2018 - BSU/SSU Præsentation af løsning

-      Høring af Handicaprådet

-      Personalemøde Løvstikken

 

 Februar 2019 - BSU/SSU indstiller løsning til ØEPUs og KBs beslutning

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Rammeaftale 2019-2020 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

27.03.40P27-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-09-2018

3

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en toårig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

a.    at Rammeaftale 2019-2020 (Udviklingsstrategi og Styringsaftale) for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde sendes i høring i Bornholms Ældreråd og Handicaprådet, så høringssvar foreligger ved sagens behandling i Kommunalbestyrelsen den 11. oktober 2018

b.    at Rammeaftale 2019-2020 (Udviklingsstrategi og Styringsaftale) for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Social- og Sundhedsudvalget den 24. september 2018:
a) Godkendt
b) Anbefales

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. september 2018:
Ad. a) Godkendt
Ad. b) Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 11. oktober 2018:

Sagsfremstilling

 

KKR Hovedstaden har på møde den 10. september 2018 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2019-2020 på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

 

Rammeaftale 2019-2020 skal ifølge lovgivningen være fastsat senest den 15. oktober 2018 og skal derfor om muligt være behandlet i kommunerne og regionen senest d. 12.oktober.

 

 

 

Rammeaftale 2019-2020

 

Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2019-2020 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen indeholder tekniske bilag til Udviklingsstrategien og Styringsaftalen.

 

I de tekniske bilag findes uddybende beskrivelser af kapacitet, belægning, udviklingsprojekter, fokusområder m.v.

 

Takstaftalen for 2019-2020 lyder: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.

 

Rammeaftale 2019-2020 tager udgangspunkt i de fælles mål som kommunerne og Region Hovedstaden har udarbejdet.

 

Fokusområdet i Rammeaftalen 2019-2020 vil være, om hovedstadsregionen har en relevant og aktuel tilbudsvifte, som lever op til kommunernes behov på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

 

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019-2020

 

KKR Hovedstaden har på møde d. 12. juni 2018 besluttet, at fokusområdet for Rammeaftalen 2019-2020 er en aktuel og relevant tilbudsvifte i hovedstadsregionen. Fokusområdet om en relevant og aktuel tilbudsvifte vil dermed præge det udviklingsarbejde, der bliver sat i værk af Embedsmandsudvalget frem mod 2020. Tilbagemeldinger fra kommunerne er, at de oplever, at det kan være svært at finde det rette tilbud til visse typer af borgere. Det kan fx dreje sig om komplekse borgere med flere diagnoser, udadreagerende og lavt begavede borgere, borgere der lider af angst, plejekrævende borgere med misbrug m.v.

 

Det overordnede mål med fokusområdet vedr. en relevant og aktuel tilbudsvifte at få en styringsmodel, der sikrer, at tilbudsviften løbende tilpasses kommunernes behov på området og at kommunerne har adgang til en både relevant og aktuel tilbudsvifte. Dermed skal kommunerne i større grad opleve, at det er muligt at finde de rette tilbud til borgerne.

 

Fokusområdet sigter mod at udvikle:

 

·         En kontraktstyringsmodel, der sikrer, at tilbuddene møder de kommunale kvalitetskrav og strategier

·         En økonomimodel for oprettelse af specialiserede tilbud

 

Udover de ovennævnte fokusområder er der er række næsten afsluttede og igangværende udviklings- og analyseprojekter, der alle har og kan få positiv indflydelse på opgaveløsningen i BRK:

 

·         Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD

 

·         Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsydelser

 

·         Trygheds- Taskforce vedrørende forebyggelse af vold på botilbud

 

·         Styrkede indsatser overfor børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser

 

·         Kommunernes anvendelse af Børnehus Hovedstaden

 

·         Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

 

For uddybninger se bilag 1: Bilag 2 – Teknisk bilag til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019-2020

 

Styringsaftale i Rammeaftale 2019-2020

 

Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i

hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen.

 

Styringsaftalen omfatter:

1. En aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud.

2. Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser.

 

Kommunerne i hovedstadsregionen har i perioden 2011-2018 indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Region Hovedstaden har indgået aftalerne fra 2014.

 

Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har igen indgået en aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning.

 

Aftalen lyder:

 

·         At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i 2014

 

Kommunerne i hovedstadsregionen vil fortsat arbejde hen imod, at det gennemsnitlige mål for overheadprocenten fortsat frem mod 2020 vil være 6 procent.

 

I takstberegningen for 2018 har kommunerne i gennemsnit anvendt en overheadprocent på 6,2.

 

Der foretages årlige analyser af udviklingen i udgifter per dag i kommunerne og Region Hovedstaden, som drøftes i KKR og kommunaldirektørkredsen (K29). Der foretages således dels en takstanalyse, dels en analyse af tillægstakster.

 

Styrings- og udviklingstiltag for 2019-2020

 

KKR Hovedstaden opfordrer hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden til fortsat at fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

 

Herunder opfordres kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden til systematisk at arbejde med følgende områder:

 

·         At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v.

 

·         At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på myndighedssiden.

 

·         At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling.

 

·         At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen.

 

·         At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne.

 

·         At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne.

 

·         At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne

 

Aftale om udvikling i udgifter per dag, aftaler, takstmodel og procedurer er beskrevet i det tekniske bilag om styringsaftalen.

 

For uddybninger se bilag 2: Bilag 1 – Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale 2019-2020

 

Særlige forhold i forhold til Bornholms Regionskommune

 

Børneområdet – Center for Børn og Familie

Der skal i samarbejdet være fokus på:

-      at mindske sårbarheden i forhold til de fagspecialer, som vedrører en lille målgruppe f.eks. området for hjerneskader og spiseforstyrrelser på børneområdet.

-      at bidrage til den kommunale økonomiske styring i tilknytning til regionens kapacitetstilpasninger.

-      at identificere nye målgrupper - f.eks. unge med omfattende psykiske vanskeligheder og en spiseforstyrrelse.

 

Voksenområdet – Center for Psykiatri og Handicap

Set i lyset af, at de nyoprettede særlige pladser i psykiatrien ikke matcher behovet i kommunerne, findes det meget relevant at udviklingsstrategien har fokus på at tilbudsviften passer med de tilbud som kommunerne efterspørger.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 

Bornholms Ældreråd, den 18. september 2018:
Bornholms Ældreråd har ingen bemærkninger til rammeaftale 2019 - 2020 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. september 2018

1.
Bilag 2 – Teknisk bilag til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019-2020 (PDF)

2.
Bilag 1 Teknisk bilag til Styringsaftale 2019-2020 (PDF)

3.
Hovedstadsregionens Rammeaftale 2019-2020 (PDF)

4.
Oversigt over administrative ændringer i Rammeaftale (PDF)

5.
Appendix til bilag 1 Ex på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over-underskud (XLSX)

6.
Appendix til bilag 1 Ex på model til beregning af efterregulering af over-underskud og belægningsprc. (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Forslag til it-strategi på skoleområdet 2018 - 2021

17.02.09P15-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-09-2018

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Den gældende it-strategi på skoleområdet blev vedtaget den 17. december 2015.

Strategien er baseret på budgetgodkendelsen for 2015 og overslagsår, hvor der blev afsat 2,4 mio. kr. årligt til indkøb af tablets til alle elever i 0. – 10. klasse, digitale læremidler m.v.

 

Ved budgetvedtagelsen for 2018 og overslagsårene blev der yderligere afsat 342.000 kr. årligt til implementering af en model, hvor elever i 7. – 10. klasse udlånes en pc, elever i 4. – 6. klasse udlånes en iPad og elever i 0. – 3. klasse deles om et klassesæt på 30 iPads pr. spor (1 spor = én børnehaveklasse + én førsteklasse + én andenklasse + én tredjeklasse).

I april 2018 besluttede Børne- og Skoleudvalget at der indføres en 1:1 tablet løsning i 0. – 3. klasse og at merudgifterne på 760.000 kr. årligt finansieres af skolerne elevtalsregulerede budget i forhold til deres forventede elevtal pr. 1. august 2018.


På baggrund af beslutningen fra april 2018 og budgetvedtagelsen for 2018 og overslagsår er it-strategien revideret og tilrettet de faktiske forhold.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

·         at Børne- og Skoleudvalget godkender forslaget til it-strategi på skoleområdet

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. september 2018:

Godkendt

Sagsfremstilling

Vedtagelsen af den gældende it-strategi i december 2015 byggede grundlæggende på princippet om, at alle elever i 0. – 10. klasse blev tildelt en digital enhed, således at alle elever i den bornholmske folkeskole fik samme læringsmæssige udgangspunkt i forhold til it og medier i undervisningen.

 

Med vedtagelsen af budget 2018 og overslagsår samt Børne- og Skoleudvalget beslutning i april 2018 bygger den reviderede it-strategi stadig på 1:1-konceptet, hvor elever i 0. - 6. klasse fortsat udlånes en iPad, mens elever i 7. – 10. klasse nu udlånes en bærbar pc.

 

I forbindelse med beslutningen i april 2018 blev der indført en digital regulering beskrevet som positivlisting. Det betyder, at det alene er programmer og apps, der er godkendt af Bornholms Regionskommune, der kan benyttes af eleverne. Der er ikke længere adgang til, at eleverne selv kan installere apps efter eget valg.

 

It-strategien er opdelt i vision, infrastruktur og teknologi, digitale læremidler, kompetenceudvikling og brugerportalsinitiativet (BPI), der alle er beskrevet med status, mål og handleplaner. Hertil kommer afsnit om evaluering samt økonomi og ressourcer.

 

Det reviderede forslag er opdateret vedrørende status, mål og handleplaner med udgangspunkt i de opnåede resultater, den digitale og teknologiske udvikling og graden af målopfyldelse.

 

Forslaget til it-strategi er bilagt sagen.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser ved implementering af den reviderede it-strategi beskrives overordnet i afsnittet ”Økonomi og ressourcer”.

 

Ressourcebehovet til implementering af it-strategien omfatter:

 

·         Ressourcebehov indeholdt i godkendt budget

·         Ressourcebehov ikke indeholdt i godkendt budget

 

der er nærmere beskrevet i selve strategiforslaget.

 

Følgende tiltag er ikke indeholdt i det godkendte budget og kan alene gennemføres, såfremt der prioriteres finansiering hertil:

 

·         Anskaffelse af fastmonteret eller mobilt udstyr, der muliggør lyd- og billedgengivelse i alle relevante undervisningslokaler.
Der er ikke udarbejdet konkret opgørelse over alle lokalers tekniske udstyr og konkrete behov for etablering af nyt eller udskiftning af nuværende, nedslidt udstyr.
En sådan opgørelse vil tage udgangspunkt i de nye læringsmiljøer på de 6 almene skoler.

·         Anskaffelse af opladningsfaciliteter til pc/iPads på skolerne, såfremt batterilevetiden fordrer dette.

·         Anskaffelse af andet teknologisk udstyr (3D-printere, lasercuttere, robotteknologi o.a.)

 

Der er ikke i det nuværende budget til it i folkeskolen afsat ressourcer til kompetenceudvikling for ledere og undervisere i anvendelse af digitale læremidler og værktøjer, herunder brug af fagportaler, MinUddannelse, AULA m.fl.

Det vurderes dog, at der inden for skolernes nuværende budgetter i begrænset omfang kan prioriteres midler til kompetenceudvikling i relation til implementering af it-strategien.

 

Der er ikke i det nuværende budget til it i folkeskolen afsat ressourcer til vejledning i brug af it og medier.

En sådan ressource vil på nogle skoler og i begrænset omfang kunne prioriteres indenfor den nuværende vejledningsressource på skolernes pædagogiske læringscentre (PLC).


Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. september 2018

1.
Forslag til it-strategi på skoleområdet oktober 2018 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5 Orientering vedr. elevtrivselsmåling 2018

87.00.00G00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-09-2018

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

Skolerne har, med baggrund i Børne- og Skoleudvalgets mål for 2018 og trivselsmålingen fra 31/5 2018, udarbejdet handleplaner for arbejdet med forbedring af elevernes trivsel for skoleåret 2018/2019.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller:

·         At orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. september 2018:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med fastsættelse af Børne- og Skoleudvalgets mål for 2018, blev det under BSU-03 ”Alle børn skal lære så meget de kan” delmål 2, besluttet at ”skolerne fremsender en handleplan for forbedring af trivslen, der forelægges Børne- og Skoleudvalget inden udgangen af maj 2018”.

Trivselsmålingen blev udviklet i forbindelse med folkeskolereformen, hvor et af målene er, at elevernes trivsel skal øges. Den blev afviklet første gangs i 2015. Svarene opgøres indenfor 4 indikatorer, Faglig trivsel, Social trivsel, Støtte og inspiration og Ro og orden. Bornholms Regionskommune har gennem alle 4 år haft et gennemsnit på 4,0 i den Sociale trivsel og 3,6 i den Faglige trivsel. Indikatoren Støtte og inspiration har de første 3 år ligget på 3,2 og er i år faldet til 3,1. I forhold til Ro og orden har den ligget på 3,5 med en afvigelse til 3,6 i 15/16. På alle indikatorer ligger vi under landsgennemsnittet. Den største afvigelse ses i forhold til Ro og orden, hvor afvigelsen er 0,3.  

Forskning viser, at skolesammenlægninger har negativ indvirkning på elevernes trivsel. Ca. 65 % af de bornholmske elever har været igennem skolesammenlægninger indenfor de seneste år. Arbejdet, der gøres på skolerne, har haft den effekt, at målingerne har været stabile på trods af omstillinger. Ved skolesammenlægninger, siger forskningen, at der kan gå op til 4 år før eleverne er tilbage på sammen niveau. Set i det lys er der forhåbninger om, at elevernes trivsel vil blive bedre over de kommende år.  Hans Rømer Skolens resultater viser allerede i indeværende skoleår en klar forbedring på 3 af 4 parametre.

Trivselsmålingen blandt eleverne afvikles normalt i 1. kvartal, men blev i januar 2018 sat i bero af Undervisningsministeriet, da der var rejst spørgsmål til gennemførelsen af trivselsmålingen i forbindelse med indsamlingen af personoplysninger i den offentlige sektor generelt. Derfor blev trivselsmålingen gennemført senere end planlagt jf. brev til kommunalbestyrelser af 27/8 2018. Trivselsmålingen afsluttedes d. 31/5 2018.

Tekstfelt: I nedenstående tabel ses skolernes resultater for de to seneste skoleår opdelt på de 4 indikatorer Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration og Ro og orden for eleverne i 4.-9. klasse. Resultaterne er markeret med grønt for fremgang, gult for status quo og rødt for tilbagegang. I højre siden af tabellen ses kommune- og landsgennemsnittet. Resultaterne for 0.-3. klasse opgøres ikke på samme måde, da der ikke dannes indikatorer.

 

For at anvende den information skolerne får i trivselsmålingen, arbejdes der ud fra et trivselsårshjul, hvor skolerne analyserer egne resultater, drøfter det med elevråd, personale, skolebestyrelse og udarbejder en handleplan for skolens arbejde med elevernes trivsel. Denne proces er nyligt igangsat og justeres efter afprøvninger og evalueringer. For at tilgodese det lokale engagement og ejerskab, er der pt metodefrihed i forhold til udformning af den konkrete handleplan.

Skolerne har grebet det forskelligt an, hvor nogle skoler har udarbejdet en fælles plan for hele skolen, andre opdelt i klasser eller årgange. Som skabeloner er anvendt materiale fra DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø og Undervisningsministeriets EMU, Danmarks Læringsportal.

Hans Rømer Skolen har en meget høj svar procent fra eleverne, kun to elever har ikke svaret. Elevernes trivsel på 4.-9. årgang er gået frem på 3 ud af 4 parametre og ligger status quo på det sidste parameter. På 2 parametre ligger de på kommunegennemsnittet, et parameter over og et under kommunegennemsnittet. På Hans Rømer Skolen har de, ud fra resultaterne for både 0.-3. klasse og 4.-9.klasse, identificeret hvor det går godt, og hvor der er noget, der skal arbejdes med. I forhold til eleverne i 0.-3. klasse kan skolen se, ”at rigtig mange børn tilkendegiver, at de er glade for skolen, glade for deres klasse, glade for deres lærere. Langt de fleste børn er trygge, pauserne opleves rare. Eleverne tilkendegiver, at opmærksomheden i forhold til trivslen skal rettes mod det at føle sig værdsat, at være en del af fællesskabet og minimere drillerier. Opmærksomheden skal også rettes på det fysiske arbejdsmiljø for eleverne, herunder ’støj og møg’ (ro, toiletforhold)”.

I forhold til eleverne på 4.-9. årgang konstateres, ”at trivslen blandet eleverne er gået frem på tre af de fire overordnede parametre. Der er status quo i forhold til den fjerde ditto (ro og orden)”. Skolen har lavet en Tidsplan for det videre arbejde med elevtrivsel.

 

Heldagsskolen har en svar procent på 87 %. Elevernes trivsel på 4.-9. årgang er gået frem på 2 parametre og tilbage på 2 parametre. På alle parametre ligger resultatet under kommunegennemsnittet. Heldagsskolen har ugentlige elevsamtaler med fokus på elevens trivsel, og arbejder i en time om ugen med ”socialfag” med udgangspunkt i materialet ”Min bog” af Jane Sterup og Elina Sommer. Derudover har de lavet en handleplan med nogle fælles indsatser for hele skolen med fokus på at tydeliggøre elevmedbestemmelse, forbedre toiletforholdene og arbejde med elevernes nervøsitet for at blive drillet og forstyrret i timerne.

Kildebakken har alle elever svaret på trivselsmålingen. Generelt ligger trivslen højt. Alle parametre ligger enten på eller over både kommune og landsgennemsnittet. Kildebakken har lavet en handleplan med forskellige indsatsområder, som der skal arbejdes med i indeværende skoleår. De har fokus på det fysiske arbejdsmiljø i klasserne, elevråd, elevernes forskellighed og accept af hinanden samt et respektfuldt læringsmiljø, som indeholder flere forskellige elementer i forbindelse med organisering og gennemførelse af undervisningen fx en struktureret skoledag. Skolen har ligeledes lavet en opfølgningsplan, som beskriver hvordan de løbende følger op på indsatser og hvem der er ansvarlige.

Kongeskærskolen har en svar procent på 98 %. Generelt ligger trivslen på eller over kommunegennemsnittet. Elevernes trivsel er blevet bedre på 2 ud af 4 parametre og status quo på de 2 andre. På Kongeskærskolen har de lavet en handleplan for fælles indsatser med fokus på tydelighed omkring elevmedbestemmelse, de fysiske rammer, elevernes aktive deltagelse i undervisningen, elevernes faglig læring, social trivsel og anvendelse af lokal området. Som led i opfølgningen, arbejder skolen med samværsregler, kaldet ”De gyldne 5”, som er anbefalinger til god trivsel i skolen. Disse udarbejdes for indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen og revideres løbende hen over året.

Paradisbakkeskolen har en svarprocent på 95 %. Elevernes trivsel er blevet bedre på 2 af 4 parametre og ligger status quo på 2 parametre. Trivslen ligger på alle parametre over kommunegennemsnittet. På Paradisbakkeskolen har man valgt, at alle klasser eller årgange lavet en handleplan for elevernes trivsel ud fra skabelon fra DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø. Det vil derfor være forskelligt, hvad de forskellige klasser arbejder med. Nogle af de gennemgående emner er elevernes tryghed, da en del elever er bange for at bliver grinet af, elevernes manglende oplevelse af at have medbestemmelse og ro i timerne, som har indflydelse på elevernes koncentration. Teamene omkring klasserne har aftalt, hvordan de vil arbejde med det og hvem der er hovedansvarlig for de forskellige delelementer.

Svartingedal Skole har en svarprocent på 94 %. På 3 af 4 parametre er trivslen gået tilbage, men 3 parametre ligger stadig på eller over kommunegennemsnittet. Svartingedal skole har lavet en handleplan med forskellige indsatsområder, som der skal arbejdes med gennem skoleåret 2018-2019. De har fokus på tydelighed omkring elevmedbestemmelse, den gode sociale trivsel herunder legepatrulje og venskabsklasser, nedbringelse af uro i timerne og et særligt fokus på en årgang der er ekstra udfordret på trivslen.

Søndermarkskolen har en svarprocent på 84 %. På 3 parametre viser resultaterne status quo og der ses en mindre tilbagegang på den sociale trivsel. På 2 parametre ligger resultatet på kommunegennemsnittet og på 2 parametre under. Grundet udsættelse af gennemførelsen af trivselsundersøgelsen og sammenfaldet med skolens flytning udarbejdes skolens handleplan først i efteråret 2018.

Aavangsskolen har en svarprocent på 94 %. Resultaterne fra dette år trivselsmåling for 4.-9. klasse viser på 2 parametre er det status quo og på 2 parametre en tilbagegang. På alle 4 parametre ligger resultatet under kommunegennemsnittet. Aavangsskolen har udarbejdet en handleplan, som indholdsmæssigt er delt op i 4 dele. Først en del omhandlende generelle tiltag på skolen, derefter 3 dele om henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. De generelle tiltag på skoleniveau har fokus på styrkelse af de sociale og faglige fællesskaber bl.a. gennem konferencer på årgangene med fokus på elevernes trivsel, et øget fokus på elever i mistrivsel ved ansættelse af en trivsels- og skolefamiliekonsulent samt fokus på motivation og mindset. Derudover arbejder indskolingen med en 2-voksen ordning for at sikre elevernes oplevelse af at lykkes i skolen. Yderligere har hver årgang kigget på deres elevers svar og opstillet nogle opmærksomhedspunkter og aftalt indsatser for at forbedre årgangens trivsel.  Skolen har ligeledes lavet planer for opfølgning på handleplanerne bl.a. ved anvendelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Undervisningsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, som skal gennemføre en analyse af brugen af data i det offentlige, hvilket betyder, at trivselsmålingen for skoleåret 2018/2019 ligeledes vil blive forsinket jf. tidligere omtalte brev af d. 27/8 2018.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Frivillighedsstrategi, midtvejsevaluering

00.15.00G01-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

27-08-2018

5

 

Børne- og Skoleudvalget

25-09-2018

6

 

Hvem beslutter

Klima- og Bæredygtighedsudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2016 ”Strategi for frivillighed og partnerskaber 2017-2019”, bestående af en række tværgående indsatser og særlige indsatser på fire udvalgte områder. Formålet er at skabe rammer og forudsætninger for en mere målrettet styrkelse af samspillet mellem de kommunale enheder, frivillige og foreningslivet.

En midtvejsevaluering viser at de fleste tværgående indsatser er gennemført eller delvis gennemført.

På de fire udvalgte områder har de respektive politiske udvalg vedtaget handleplaner, hvor der især på de tre områder har været gennemført en række initiativer.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

-      At Klima- og Bæredygtighedsudvalget tager midtvejsevalueringen til efterretning, og herunder være opmærksom på de tilbagestående udfordringer i gennemførelsen af frivillighedsstrategien.

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 27. august 2018

Taget til efterretning.

 

Servicedirektøren indstiller,

-      At Social- og Sundhedsudvalget tager midtvejsevalueringen til efterretning, og herunder være opmærksom på de tilbagestående udfordringer i gennemførelsen af frivillighedsstrategien.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. september 2018:

Taget til efterretning

 

Servicedirektøren indstiller,

-      At Børne- og Skoleudvalget tager midtvejsevalueringen til efterretning, og herunder være opmærksom på de tilbagestående udfordringer i gennemførelsen af frivillighedsstrategien.

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. september 2018
Taget til efterretning

 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog 22. december 2016 ”Strategi for frivillighed og partnerskaber 2017-2019”, indeholdende en række tværgående indsatser og fire udvalgte områder til en særlig målrettet indsats.

Den 21. september 2017 vedtog Kommunalbestyrelsen handleplaner for hvert af de fire udvalgte områder:

·         Den rehabiliterende organisation

·         Integration af flygtninge

·         En åben og inkluderende folkeskole

·         Sunde og grønne lokalsamfund

Det ultimative mål for strategien er at hele (BRK-) organisationen indtænker frivillige og partnerskaber med foreningslivet i opgaveløsninger og udvikling af nye initiativer, hvor det er muligt, og sammen med erhvervslivet, hvor det giver mening.

Hertil er BRK organisationen ikke nået endnu, men de mange aktiviteter som led i strategien har været et stort skridt i denne retning.

Det skal her pointeres at samarbejde mellem kommunen, foreningslivet og frivillige IKKE er af ny dato. Flere kommunale enheder har mange års erfaringer med at samarbejde med foreninger og frivillige, f.eks. indenfor lokalområdeudvikling, aktivitetscentre, kulturlivet mm.

 

Frivillighedsstrategien har suppleret og styrket dette mangeårige samarbejde på flere områder:

·         Det er blevet nemmere og mere attraktivt at være frivillig på Bornholm, herunder med oprettelsen af en frivilligportal, samarbejdet gennem Frivillig Forum Bornholm med nu ca. 25 medlemsorganisationer og én indgang til BRK gennem frivillighedskoordinatoren.

·         Det er blevet nemmere og mere attraktivt for kommunale medarbejdere at samarbejde med frivillige, herunder med beskrevne procedurer og vejledninger, kontaktpersoner i forhold til frivillighedsstrategien, øget koordinering mm.

·         På flere områder oplever borgerne sammenhæng mellem indsatserne fra fagprofessionelle og frivillige, f.eks. på integrationsområdet.

·         Der er skabt flere anledninger til at den frivillige verden og kommunen mødes og samarbejder, f.eks. i forbindelse med Frivillig Fredag/Uge 39 med bl.a. fonds- og foreningsmesse.

 

Den tværgående indsats

 

Kontaktpersoner: Alle centre har udpeget en central nøgleperson med ansvar for implementering af frivillighedsstrategien.

 

Procedurer: Flere institutioner har udarbejdet specifikke procedurer for samarbejdet med frivillige, og netværket har bl.a. fokus på frivillighed med aktiviteter i frivilligugen, uge 39.

Retningslinjer/håndbog: Med udbygningen af kommunens hjemmeside om frivillighed synes der ikke umiddelbart at være et behov for en håndbog. Hjemmesiden gør det muligt til stadighed at udbygge og tilpasse viden og vejledninger mv.

 

Vidensbank for kommunalt ansatte om frivillighed bliver løbende ajourført af frivillighedskoordinator og flyttes til kommunens intranet Dragenettet under ’netværk’

Frivilligcenter: Frivillig Forum Bornholm (FFB) afleverede i juli 2017 en indstilling omkring etablering af et frivilligcenter, på baggrund af oplysninger og erfaringer fra andre af landets kommuner. Forslaget indgik i kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger for budget 2018, men førte ikke til afsættelse af midler til etablering af et frivilligcenter.

 

Kompetenceudvikling: Der er ikke modtaget konkrete ønsker fra kommunens centre og institutioner om kompetenceudvikling af medarbejdere. Der har været afholdt et gratis webinar for kommunalt ansatte med titlen ”Styrk samarbejdet med frivillige i offentlige institutioner”,

og kommunen har gennem Frivillig Forum Bornholm været medarrangør af kompetencekurser til frivillige foreninger.

Rammer og ressourcer: Der er stor søgning efter økonomisk tilskud til foreninger. På hjemmesiden oplyses om puljer og fonde, og henvises til konsulenter i kommunen der kan være behjælpelige med ansøgninger.

Omkring 40 foreninger har via kommunen modtaget gratis login til Schultz Puljeguide, hvor de selv har mulighed for at søge midler blandt ca. 1200 fonde og puljer.

Lokaler: Et samlet notat over lokaler, der kan benyttes af foreninger og frivillige, er under udarbejdelse og ventes klar i løbet af efteråret 2018.

Portal: En frivilligportal www.frivilligbornholm.dk blev taget i brug 1. september 2017. Her kan udbydes frivilligopgaver, annonceres begivenheder, oplyses om udstyr/grej til låns og der arbejdes aktuelt på at få en samlet foreningsoversigt. Portalen ejes af Frivillig Forum Bornholm, der finansierer driften over det årlige driftstilskud fra kommunen.

 

Handleplaner

 

Den rehabiliterende organisation

BRK er meldt ind i organisationen i Cykling uden Alder, med adgang til bookingsystem og forsikring af de frivillige.

·         Sammen med Cykling uden Alder er afholdt et PR-event i sensommeren 2017, hvor der blev cyklet med rickshaw cykler og beboere fra Domen i Allinge til Is-Kalas i Sandvig t/r

·         Et rekrutteringsopslag på Frivilligportalen lægges op umiddelbart efter sommerferien 2018

·         Der er et tiltag i støbeskeen i forhold til de lokale medier for at fortælle historien om de gode cykeloplevelser mhp. at rekruttere flere frivillige cykelpiloter

·         I forbindelse med ”Frivillig Fredag” 28. september 2018 er der planlagt en PR-event ved Aakirkeby-Hallerne, hvor folk kan prøve/se, hvor dejligt det er at cykle en tur med nogen

Gennemførelsen af handleplanen har været forsinket, bl.a. af det store ekstra arbejde, som plejeboligområdet fik i forbindelse med et meget intenst forløb med byggeri af 11 køkkener og iværksættelse af leve-bo miljø med udgangspunkt heri.

 

Integration af flygtninge

I samarbejde med lokalsamfundet, Byting, borgerforeninger og idrætsforeninger rundt på øen, har integrationsafdelingen afholdt informationsmøder med borgere og nye danskere, hvor der er skabt mange gode relationer, hvilket også opleves ved, og gennem åbne husmøder i de nye borgeres bofællesskaber.

En sidegevinst til integrationsarbejdet er, at der i flere byer er oprettet grupper af kontaktpersoner som både borgere og kommune kan henvende sig til, når der kommer nye beboere til byen og hvis de har spørgsmål til det lokale liv.

De involverede byer er Klemensker, Aakirkeby, Pedersker, Hasle, Nexø og Rønne.

 

En åben og inkluderende folkeskole

Alle folkeskolerne på Bornholm har i forskellig grad samarbejde med frivillige. De fleste gennem Åben Skole projekter, skoletjenesten og lokale foreninger.

 

I forbindelse med handleplanen er der i skolelederregi blevet drøftet retningslinjer for samarbejdet med frivillige bl.a. i forhold til information på skoleporten om anvendelsen af frivillige og den fælles indgang FrivilligBornholm.dk. Personalet på skolerne har fået introduceret frivillighedspolitikken og strategien. Derudover er ”samarbejdet med frivillige” blevet et tilbagevendende punkt på ledermøderne til gensidig inspiration.

 

Skolerne arbejder bl.a. med:

·         Skoletjenesten Bornholm

·         Diverse Åben Skole projekter, herunder egne puljemidler

·         Naturvidenskabsfestivallen i uge 39

·         Samarbejde med erhvervslivet om First Lego League(FLL)

·         Samarbejde med Fonden for Entreprenørskab om bl.a. Edison

·         Samarbejde med UU og de erhvervsdrivende om diverse tiltag der understøtter elevernes uddannelsesvalg fx karrierelæring, BUM (Bornholms Uddannelses Messe)

·         Lokalt samarbejde med foreninger, erhvervsdrivende, forældreforeninger m.m.

·         Samarbejde med frivillige om lokale projekter fx læsemakkerprojektet i Nexø, praktiske opgaver m.m.

·         at eleverne af og til deltager som frivillige fx ved at gå Lucia på et plejehjem, pyntning af bibliotekets/byens juletræ m.m.

Det har vist sig svært at rekruttere frivillige i skoletiden, så derfor har fokus primært været på samarbejdet med kulturinstitutioner og de erhvervsdrivende.

 

Sunde og grønne lokalsamfund

Indsatsen i handleplanen har fokus på at skabe et sted, hvor unge på Nordbornholm kan hænge ud og være aktive i timerne efter skole. Projektet vil involvere unge i 6-9. klasserne, således at de selv er med til at skabe stedet og til at tage ansvar for udviklingen i deres lokalsamfund.

Status: På grund af fraflytning af ansvarlig medarbejder og organisationsændringer efter kommunalvalget er gennemførelsen af denne handleplan blevet forsinket, og vil først blive gennemført efter sommerferien 2018.

Økonomiske konsekvenser

Finansieringen af de konkrete tiltag afholdes inden for budgettet for de respektive politiske udvalg, eller vil blive forsøgt afholdt gennem fundraising.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag:

·         Strategi for frivillighed og partnerskaber 2017-2019

·         Handleplaner for frivillighed og partnerskaber, KB-beslutning 21-09-2017

 

 

Bilag til Klima- og Bæredygtighedsudvalget 27. august 2018

1.
Strategi for frivillighed og partnerskaber 2017-2019 (PDF)

2.
Strategi for frivillighed og partnerskaber 2017-2019 (PDF)

3.
Handleplaner for frivillighed og partnerskaber, KB-beslutning 21-09-2017 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Mødeplan 2019

00.22.04A26-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-09-2018

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter.

Resumé

Udvalget skal fastsætte tidspunkt for møder i 2019.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at mødedatoerne jf. mødeplanen for 2019 tages til efterretning

b) at mødetidspunkt fastsættes til kl. 13.00

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. september 2018:
Ad. a) taget til efterretning
Ad. b) godkendt

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen forventes den 20.9.2018 at godkende mødeplanen for 2019 for kommunalbestyrelsen, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og de stående udvalg. Af mødeplanen fremgår det, at Børne- og Skoleudvalget har møder følgende dage i 2019:

8. januar

5. februar

12. marts

2. april

7. maj

4. juni

27. august

24. september

5. november

3. december

 

I henhold til Lov om kommunernes styrelse § 8 stk. 3 kan kommunalbestyrelsen fastsætte regler om varigheden af sine møder. Dette samme kan ØPU og de stående udvalg.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. september 2018

1.
Mødeplan 2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Sager til høring i Handicaprådet

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-09-2018

8

 

 

Indstilling og beslutning

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. september 2018:

Punkt 2 sendes til Handicaprådet til drøftelse.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Gensidig orientering

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-09-2018

9

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. september 2018: