Dagsorden
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
11-09-2019 kl. 17:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne


Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Kommuneplantema: Landskab
  åbent 3 Kommuneplantema: Skovrejsning
  åbent 4 Kommuneplantema: Grønt Danmarkskort
  åbent 5 Anmodning om lokalplan for fritids/helårs-boligområde i Vang
  åbent 6 Lokalplan nr. 108 Saunabygning på Svaneke Havn
  åbent 7 Lokalplan nr. 103 Temalokalplan for helårsboliger i 8 byer
  åbent 8 Forslag til lokalplantillæg nr. 050T til lokalplan nr. 050 for et boligområde ved Smallesund
  åbent 9 Vestermarie Folkeskov
  åbent 10 Lokalplan - muliggørelse af beplantning af folkeskov i Vestermarie
  åbent 11 Opsigelse af forpagtning af mark ved Kirkemøllevej, Vestermarie
  åbent 12 Udarbejdelse af boligstrategi
  åbent 13 Det videre arbejde med outdoor indsatsen på Bornholm
  åbent 14 CRT Årsrapport 2018
  åbent 15 Ansøgning Boost Bornholm - regionale midler
  åbent 16 Ansøgning Faglært er fedt
  åbent 17 Ansøgning Møbelfabrikken kommunegaranti
  åbent 18 World Craft Region Bornholm
  åbent 19 Kvartalsvis orientering om status vedr. bopælspligten på Bornholm
  åbent 20 Anmodning om støtteerklæring fra Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark
  åbent 21 Status på effekten af det kvalificerede ansættelsesstop
  åbent 22 Likviditetsoversigter 31. august 2019
  åbent 23 Justering af tidsplan for budgetproces 2020
  åbent 24 Udbud af kommunens daglige bankforretninger, gældspleje og portefølje management
  åbent 25 Afrapportering af status og justering i forhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"
  åbent 26 Godkendelse af budget 2020 for De 17 kommunale almene Plejeboliger på Nørremøllecentret
  åbent 27 Godkendelse af regnskab 2018 samt budget 2020 for de kommunale almene pleje- og handicapboliger
  åbent 28 Lejerbo Bornholm, afd. 572-0, Klippebo i Gudhjem - omkonvertering af lån og vedståelse af kommunegaranti
  åbent 29 Boligorganisationen Bo42 - vedtægtsændringer
  åbent 30 Direktionens 2. redegørelse vedr. indflytning på Snorrebakken
  åbent 31 Justering af proces for udarbejdelse af grøn indkøbspolitik
  åbent 32 Salg af sommerhusgrunde, Skovtoften nr. 2, 4, 8, 10 og 20, Hasle
  åbent 33 Anlægsbevilling til salg af Karetmagergården, Havnegade 1, Hasle
  åbent 34 Anlægsbevilling til salg af Amtmandsgården, Storegade 36, Rønne
  åbent 35 Udpegning af medlem og stedfortræder til Overvågningsudvalget for South Baltic programmet
  åbent 36 Indstilling af en repræsentant til delprogram Øresund
  åbent 37 Mødeplan 2020 for KB, ØEPU og de stående udvalg
  åbent 38 Samarbejdsmuligheder med Campus Bornholm om 10. klasse
  åbent 39 Opsigelse af kontrakter - private leverandører af praktisk hjælp
  åbent 40 Samarbejdsaftale med DGI Bornholm
  åbent 41 Klimakommune 2018
  åbent 42 Baltic Sea gasrørledning - BRK høringssvar på miljøkonsekvensvurdering
  åbent 43 Anlægsbevilling til samling af udførerdelen i Center for Børn og Familie, projektering og analyse – fase 2
  åbent 44 Anlægsbevilling til omlægning af national cykelrute 10 gennem Hasle
  åbent 45 Anlægsregnskab for renovering af broer og bygværker 2018
  åbent 46 Bevillingsoverførsel i forbindelse med væsentlighedsvurdering som led i miljørapporten for museumskomplekset i Rø
  åbent 47 Orientering fra formanden
  åbent 48 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt: salg af ejendom
  lukket 103 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Kommuneplantema: Landskab

01.02.05P16-0168

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

27-08-2019

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

2

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Som et led i udarbejdelsen af forslag til kommuneplan 2020 præsenteres udvalgene for en række temaer, som skal revideres. Dette tema handler om de bornholmske landskaber og udskillelsen af landskabsudpegningerne i eget tema. I kommuneplan 2013 er landskab en del af en samlet udpegning kaldet ”Interesseområder for natur, landskab og økologiske forbindelser”. For at tydeliggøre de landskabelige værdier udskilles landskabsinteresserne som et selvstændigt tema i kommuneplan 2020. Udvalgene skal godkende oplægget til temaets indhold i forhold til indarbejdelse i forslaget til kommuneplan 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         oplægget til landskabstemaet godkendes til indarbejdelse i forslag til kommuneplan 2020

 

Natur- og Miljøudvalget den 27. august 2019:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Det er en national interesse, at planlægningen af det åbne land er med til at sikre, at de værdifulde landskaber bevares, herunder at de åbne kyster og geologiske værdier fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsværdi.

Landskabet, og særligt de bevaringsværdige landskaber bør som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg af hensyn til den landskabelige oplevelse. Det er også vigtigt, at der i benyttelsen af det åbne land generelt er fokus på, hvordan nye elementer udformes og placeres, så de indpasses bedst muligt i landskabet.

 

Kommuneplan 2013

I kommuneplan 2013 er landskab en del af en samlet udpegning kaldet ”Interesseområder for natur, landskab og økologiske forbindelser”, se bilag med gældende udpegning. I forbindelse med at ’Grønt Danmarkskort’ blev indført i planloven, blev kommunerne pålagt en proces med lokale naturråd. Processen har også på Bornholm mundet ud i et forslag til en ny udpegning af naturinteresserne, hvor landskabet ikke indgår som element. Derfor er det oplagt og helt på linje med de nationale interesser, at landskabsinteresserne udskilles i sit eget tema med egne udpegninger på kort og tilhørende retningslinjer.

Bornholms forskelligartede og attraktive landskaber udgør en stor kvalitet, både i forhold til bosætning, turisme, erhverv og fritidsliv.

 

Landskaberne kan ses som en strategisk ressource i forhold til den vækst, som Bornholm har oplevet i disse år – og som kan presse vores landskaber.

Det er i den forbindelse vigtigt at der tages udgangspunkt i landskabet og dets kvaliteter og karaktertræk, når der planlægges for byudvikling, turismeudvikling, veje, tekniske anlæg eller byggeri i det åbne land. På den måde kan landskabet være med til at skabe merværdi og i højere grad spille sammen med Bornholms udvikling.

 

Når landskabets værdier, sårbarheder og potentialer er kendt, kan man bedre tage de nødvendige hensyn i planlægningen i forhold til en afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af landskaberne fremover.

 

Grundlag for udpegningerne til kommuneplan 2020

Administrationen har udarbejdet en landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden, som er den anbefalede analysemetode. Bornholm er blevet inddelt i 11 karakterområder, som beskrives og vurderes. Landskabsanalysen danner grundlag for udpegningerne af landskabsinteresserne, men den kan også bruges i forbindelse med sagsbehandling hvor der kræves en landskabelig vurdering. Se landskabsanalysen her: link til landskabsanalysen

 

For at præcisere landskabsværdierne er der ud fra landskabsanalysen lavet to typer udpegninger som forslag til kommuneplan 2020: ”Særligt værdifulde landskaber” og ”Større sammenhængende landskaber”.

 

De særligt værdifulde landskaber er landskaber der er noget helt særligt. Det er f.eks. Paradisbakkerne, Svartingedalen og store dele af klippekysterne. For disse områder gælder som udgangspunkt, at der ikke må gennemføres ændringer, hvis det forringer områdets landskabelige værdier eller ikke understøtter de værdifulde karaktertræk. Nødvendigt landbrugsbyggeri er dog undtaget.

 

De større sammenhængende landskaber er landskaber i større skala med ensartede og værdifulde landskabsstrukturer. Det er særlige områder præget af sprækkedale, større skovområder, landskaber med store udsigter eller landskaber, der fremstår helstøbte og upåvirket af støj, lys eller større tekniske anlæg.

 

For de større sammenhængende landskaber gælder at de som udgangspunkt skal friholdes for etablering af nye større anlæg eller udvidelse af eksisterende anlæg, der slører landskabssammenhængene eller kan påvirke omgivelserne visuelt eller støjmæssigt.

Nødvendige anlæg kan placeres i større sammenhængende landskaber, hvis det kan ske uden negativ påvirkning af de landskabelige interesser, og hvis de ikke med rimelighed kan henvises til en anden placering.

Udtjente, større tekniske anlæg kan som udgangspunkt ikke genetableres inden for områderne.

Der kan ikke opføres vindmøller (bortset fra husstandsvindmøller) eller større solcelleparker i større sammenhængende landskaber.

De to udpegninger er vist på kort i bilagene. Udpegningerne er i udkast og viser hovedtrækkene. Der kan fortsat ske små justeringer i udpegningerne.

 

Konsekvenser

Administrationen lægger op til en større vægtning af Bornholms landskaber i kommuneplanen. Udpegningerne har en større geografisk udstrækning. Nogle steder dækker de skov- og naturområder, som i forvejen er godt beskyttet af anden lovgivning, men andre steder kan udpegningerne udgøre en forhindring for et nyt anlæg eller byggeri. En forhindring som gør, at alternativer skal undersøges for et byggeri/anlæg og at udformning og placering skal tage hensyn til landskabsværdierne. Byggeri som er nødvendigt for landbrugsdriften er undtaget. Det er ikke forbudszoner, men alligevel nogle områder, som vi som kommune vil anstrenge os for at passe på til glæde for os selv og fremtidige generationer.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 27. august 2019

1.
Kort over større sammenhængende landskaber (PDF)

2.
Kort over gældende udpegning i KP13 (PDF)

3.
Kort over særligt værdifulde landskaber (PDF)

4.
Notat om landskabskvalitet (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Kommuneplantema: Skovrejsning

01.02.05P16-0168

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

27-08-2019

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

3

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Som et led i udarbejdelsen af forslag til kommuneplan 2020 præsenteres udvalgene for en række temaer, som skal revideres. Dette tema handler om, hvor skovrejsning er ønsket og hvor det er uønsket. Udpegningerne skal revideres, så de dels imødekommer strategiens mål om at anvende skovrejsning til beskyttelse af drikkevandet og dels som konsekvens af de nye landskabsudpegninger så der ikke plantes skov i særlige landskaber som har en åben karakter. Udvalgene skal godkende oplægget til temaets indhold i forhold til indarbejdelse i kommuneplan 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         oplægget til skovrejsningstemaet godkendes til indarbejdelse i forslag til kommuneplan 2020

 

Natur- og Miljøudvalget den 27. august 2019:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

I kommuneplan 2013 er der udpeget både skovrejsningsområder, hvor skovrejsning er ønsket og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Disse udpegninger stammer fra regionplanerne fra amtets tid. Udpegningerne fastholdes som udgangspunkt, men revideres specifikt som konsekvens af dels strategi for kommuneplan 2020 og dels revisionen af landskabstemaet. De gældende udpegninger i kommuneplan 2013 ses i bilaget ’Udpegninger i kommuneplan 2013’.

 

Begreberne i skovrejsningstemaet

Skovrejsningsområder er områder, hvor plantning af ny skov særligt fremmes. De danner grundlag for den statslige skovrejsning og for offentlig støtte til privat skovrejsning. Tilplantningen er frivillig for lodsejere og går ikke forud for landbrugsdrift. Det betyder, at der kan opføres ny bebyggelse og etableres anlæg, der er nødvendige for landbrugsdriften. Det betyder også, at hvis Bornholms Regionskommune vil sikre en realisering af skovrejsningen, skal der mere til end en udpegning i kommuneplanen (opkøb af arealer og kommunal skovrejsning).

Skovrejsning uønsket er områder, hvor andre interesser varetages, fx landskabelige interesser. Det er dog ikke udelukket, at en privat lodsejer kan rejse skov i et ’skovrejsning uønsket’. Det kræver en tilladelse fra kommunen, som kun kan gives, hvis skovrejsningen efter en konkret vurdering ikke forringer fx de landskabelige værdier. Udpegningen er bindende for kommunen selv.

Neutralområder er de områder, som ikke er omfattet af de to ovennævnte udpegninger. Her kan der godt rejses skov, men det statslige tilskud er ikke helt så stort som i et skovrejsningsområde.

 

Nationale interesser

Det er en national interesse, at kommuneplanerne understøtter skovlovens formål om at forøge skovarealet og målet i Danmarks Nationale Skovprogram fra 2002 om, at ”skovlandskaber skal dække 20-25 procent af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80-100 år)”. På Bornholm er 20-23% af øens areal dækket af skov. Dermed lever Bornholm op til det nationale skovprograms målsætning.

 

Udpegninger på kort

Ifølge strategi for kommuneplan 2020, som netop har været i høring, skal vi udpege skovrejsningsområder på særligt følsomme drikkevandsområder for at muliggøre skovrejsning med mest muligt tilskud.

Som konsekvens af landskabstemaet (se tidligere dagsordenspunkt), hvor de særligt værdifulde landskaber er blevet udpeget, skal de landskaber som er karakteriseret ved at være åbne, udpeges som områder, hvor skovrejsning er uønsket, for at beskytte landskabernes åbne karakter.

Administrationens første udkast til ændringer i udpegningerne ses i bilaget ’forslag til ændrede udpegninger’. Det er fremhævet hvor nye områder udpeges til hhv. skovrejsning og skovrejsning uønsket.

Desuden vil administrationen se på muligheder for bynære skovrejsningsområder samt skovrejsningsområder, som kan understøtte Grønt Danmarkskort og Bornholms Grønne Bølge, jf. strategien for kommuneplanen. De konkrete forslag fremgår endnu ikke af kortene og det forventes at blive nogle mindre tilføjelser. Udvalgene vil blive præsenteret for de færdige udpegninger i forbindelse med godkendelsen af forslag til kommuneplan 2020. Det er muligt for udvalget at komme med konkrete ændringsforslag eller ønsker til udpegningerne ved denne behandling eller at vedtage forslaget med konkrete ændringer ved behandlingen af forslaget.

 

Målsætning

I kommuneplan 2013 handler skovrejsning især om den kommunale skovdrift. Administrationen foreslår imidlertid, at temaet i kommuneplan 2020 alene skal handle om udpegningerne til hhv. skovrejsningsområder og områder, som skal friholdes for skovrejsning. Den kommunale drift kan og bør ikke reguleres i kommuneplanen.

 

Folkeskoven i Vestermarie

Området i Vestermarie, hvor administrationen i øjeblikket arbejder for at rejse en folkeskov er ikke udpeget i kortet. Årsagen er, at på tidspunktet for kommuneplanens offentliggørelse, vil projektet være gennemført og arealet registreret som fredskov. Det giver derfor ikke mening af udpege det som skovrejsningsområde.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 27. august 2019

1.
Udpegninger i kommuneplan 2013 (PDF)

2.
Forslag til ændrede udpegninger (PDF)

3.
Følsomme grundvandsområder (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Kommuneplantema: Grønt Danmarkskort

01.02.05P16-0168

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

27-08-2019

2

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

4

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Som et led i udarbejdelsen af forslag til kommuneplan 2020 præsenteres udvalgene for en række temaer, som skal revideres. Dette tema handler om udpegningen af og planlægningen for naturbeskyttelsesinteresserne i form af Grønt Danmarkskort. De eksisterende udpegninger af naturbeskyttelsesinteresser skal revideres, så de lever op til statens nye krav til kommunerne om udpegning af Grønt Danmarkskort, som skal sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder og derigennem sikre dyr og planters levesteder og spredningsveje i landskabet. Udvalgene skal godkende oplægget til temaets indhold i forhold til indarbejdelse i kommuneplan 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         oplægget til tema for Grønt Danmarkskort godkendes til indarbejdelse i forslag til kommuneplan 2020

 

Natur- og Miljøudvalget den 27. august 2019:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Folketinget vedtog den 1. juni 2017 en ændring af planloven, som indebærer, at kommunerne skal foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresser og Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort er et sammenhængende naturnetværk, som alle kommuner bidrager til med udpegninger i deres kommuneplaner. I kommunernes udpegninger skal både den eksisterende og den potentielle natur indgå, og tilsammen udgør disse udpegninger det grønne danmarkskort. Endvidere skal kommunerne fastsætte retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne.

Grønt Danmarkskort skal forstærke indsatsen for at skabe større og mere sammenhængende naturområder. Et landskab, hvor naturområderne er sammenhængende eller ligger tæt på hinanden, giver mulighed for vandring og spredning af vilde dyr og planter og sikrer en mere robust natur. Ligeledes kan udpegningen skabe grundlag for den rekreative planlægning og fremme, at både dyr og mennesker kan bevæge sig i en rig natur.

Grønt Danmarkskort skal fungere som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj, der kan anvendes af både kommunen, staten, foreninger og fonde, som grundlag for en prioritering af kommende naturindsatser. Med Grønt Danmarkskort understøttes opfyldelsen af FN’s og EU´s mål om at standse tabet af biodiversitet inden udgangen af 2020.

 

Lokale naturråd
Kommunerne skulle i starten af 2018 oprette lokale naturråd til at bistå kommunerne med at udpege områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. På Bornholm blev naturrådet sammensat af 14 foreninger og organisationer herunder grønne organisationer og landbrugsorganisationer. Naturrådet blev inddraget gennem en række naturrådsmøder, hvor kommunens forslag til kriterier og principper for udpegninger og retningslinjer for Grønt Danmarkskort blev drøftet, og naturrådet kom med kommentarer og anbefalinger. Naturrådets arbejde og anbefalinger er opsummeret i et ’slutprodukt’, som kan ses på kommunens hjemmeside her.

 

Udpegningerne
Grønt Danmarkskort omfatter både de eksisterende naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser samt potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser.

Udpegningen af den eksisterende natur består af alle Natura 2000-områder, naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser (§ 3-områder), alle arealer med fredsskovspligt, samt større sammenhængende naturfredninger. Tilsammen fungerer disse områder også som eksisterende økologiske forbindelser.

Den potentielle natur består af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Til udpegningen er anvendt en computerbaseret model udarbejdet og anvendt af en række kommuner i trekantområdet, men tilpasset Bornholms landskab og natur, jf. bilag 1 (vejledningen). Herved blev der dannet et grundkort, som efterfølgende er blevet justeret efter de faktiske forhold. I udpegningerne har det haft høj prioritet at sikre, at eksisterende naturområder med særlig værdifuld natur og/eller høj biodiversitet så vidt muligt forbindes via potentielle økologiske forbindelser.

Arealer med oplagt potentiale for naturgenopretning er blevet identificeret ud fra regionskommunens viden og konkrete forslag fra naturrådet. Der er foreslået udpegning af 20 arealer. For hovedparten af disse er der tale om arealer, som i dag er dyrket mark eller ligger i græs, og som potentielt kan genoprettes som engarealer. Et mindre antal arealer kan potentielt genoprettes som søer, vandløb, mose samt overdrev.

Afslutningsvis er forslaget til Grønt Danmarkskort blevet finjusteret for at tage højde for bl.a. byområder, andre interesser i kommuneplanen og lokalplaner samt rekreative interesser.

 

Resultat

Resultatet af processen bliver et forslag til et revideret naturtema, som bl.a. udgøres af Grønt Danmarkskort, herunder kortlægningen af et sammenhængende netværk af eksisterende natur og økologiske forbindelser samt arealer, hvor der potentielt kan skabes økologiske forbindelser eller genoprettes ny natur, jf. bilag 2 (forslag til Grønt Danmarkskort).

 

Grønt Danmarkskort vil erstatte udpegningerne i det nuværende naturtema i kommuneplan 2013, jf. bilag 3 (eksisterende naturudpegninger). Sammenlignes de to udpegninger ses det, at de store linjer i udpegningerne er de samme, men det nye kort er langt mere præcist og retvisende i forhold til de faktiske landskabelige forhold end det eksisterende.

 

Retningslinjer
Der skal i kommuneplanen i tilknytning til udpegningerne fastlægges retningslinjer for,

 

Det bemærkes, at der fra statens side lægges vægt på, at kommunernes udpegninger for Grønt Danmarkskort ikke kan påføre lodsejerne begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, fx til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 27. august 2019

1.
Bilag 1 Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser (PDF)

2.
Bilag 2 Forslag til Grønt Danmarkskort til kommuneplan 2020 (PDF)

3.
Bilag 3 Eksisterende naturudpegninger i kommuneplan 2013 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Anmodning om lokalplan for fritids/helårs-boligområde i Vang  

01.02.05P21-0483

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Ejeren af et ubebygget areal i Vang, hvoraf en del er beliggende i sommerhusområde og en anden del i byzone, ønsker at udstykke området, så der kan bygges to sommerhuse og op til otte helårshuse uden bopælspligt. Arealet er ikke omfattet af lokalplan, hvilket vil være en nødvendig forudsætning for at kunne realisere bebyggelsen.

Ejeren anmoder derfor Bornholms Regionskommune om at tilvejebringe den nødvendige lokalplan, der vil være i overensstemmelse med den gældende kommuneplan.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at lokalplanarbejdet igangsættes med teknisk assistance fra udstykkeren.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Ejeren af et ca. 14.000 m2 stort ubebygget areal i udkanten af Vang bestående af matr. nr. 16e, 16g og 14an Rutsker har anmodet Bornholms Regionskommune om at lokalplanlægge området, så det kan udstykkes og bebygges.

Ejeren ønsker mulighed for at opføre helårshuse uden bopælspligt på den del af ejendommen, der er beliggende i byzone samt sommerhuse på den del af ejendommen der er beliggende i sommerhusområde. Områdets beliggenhed og zonestatus fremgår af kortet nedenfor.

Det er ejerens plan hurtigst muligt at bygge sin egen helårsbolig på én af matriklerne. De øvrige matrikler vil på sigt blive bebygget af de kommende ejere, hvoraf flere skulle stå klar.

Det ønskede indhold i lokalplanen er uddybet i mødereferat af 14. maj 2019 samt i ejeres skriftlige henvendelse af 12. juli 2019.

 

Luftfoto af Vang. -  Arealer, der er beliggende i sommerhusområde, er markeret med gul toning. Byzonearealer er markeret med rød toning. De øvrige arealer er landzone. Det område, der ønskes lokalplanlagt, er markeret med rød stiplet linje.

 

Administrationen foreslår, at bygherren anmodes om assistance til lokalplanarbejdet, jf. planlovens § 13, stk. 3, som her er citeret:

”Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse.”

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
LS200701 Lokalplans anmodning for Vang 13 (DOCX)

2.
Referat fra møde om lokalplanønske for ny bebyggelse i Vang (DOCX)

3.
Bilag 2. Kort med martrikelforslag og forsyninger. (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Lokalplan 108 Saunabygning på Svaneke Havn

01.02.05P16-0190

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandlede på deres møde i maj 2019 et forslag til Saunabyggeri på Svaneke Havn, og i juni blev høringssvarene fra den offentlige høring behandlet. Udvalget vedtog her at kommunen, som grundejer, tog initiativ til en drøftelse med de respektive parter for at finde et kompromis. Der foreligger nu en aftale med Svanekes Venner og Svaneke Saunaklub om det videre forløb samt et justeret lokalplanforslag der sikrer at byggeriet kan igangsættes snarest.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at det foreliggende reviderede forslag til Lokalplan nr. 108 Saunabygning på Svaneke Havn vedtages.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

På baggrund af de indkomne indsigelser i forsommeren har været afholdt et par konstruktive møder med repræsentanter for hhv. Svaneke Saunaklub og Svanekes Venner. Drøftelserne har primært omhandlet størrelse og fremtoning af byggeriet, set i forhold til havnemiljøet og byen som helhed. Drøftelserne har ledt til følgende justeringer af det oprindelige lokalplanforslag:

Pkt. 4.1 er justeret så bygningshøjde mod inderhavnen (laveste punkt tag) ikke må overstige 2,4 m mod tidligere 3,5 m. Pkt. 5.4 Facade- og gavlmateriale er justeret til træ og/eller beton (metal udgår). Pkt. 7.5 er tilføjet for at præcisere, at der kan etableres varmepumpe som opvarmningskilde. Det foreliggende forslag til lokalplan for et saunabyggeri på Svaneke Havn er desuden justeret, så den ikke aflyser dele af den gældende bevarende lokalplan for bl.a. Svaneke, men alene gives forrang for denne mht. så det ønskede byggeri kan opføres.

Vedtages Lokalplan nr. 108 Saunabyggeri på Svaneke Havn ventes den aflyst igen, så snart en ny lokalplan for bevaring og videreudvikling af Svaneke er vedtaget og offentliggjort. Denne vedtagelse har således alene til formål at fremskynde muligheden for opstart af saunabyggeriet snarest.

Link til digital lokalplan:  http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=323

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Lokalplanforslag 108 version 27.09.19 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Lokalplan nr. 103 Temalokalplan for helårsboliger i 8 byer

01.02.05P16-0193

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog i juni d.å. at sende et forslag til Lokalplan nr. 103 Temalokalplan vedrørende helårsboligformål i Rønne, Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge, Svaneke, Gudhjem og Klemensker i offentlig høring. I høringsperioden er indkommet 12 høringssvar der sammen med bemærkninger fra Erhvervsstyrelsen har givet anledning til en række justeringer af det offentliggjorte forslag. Der foreligger nu et revideret forslag til temalokalplan om bopælspligt til politisk behandling.   

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at det foreliggende justerede forslag til Lokalplan nr. 103 Temalokalplan for helårsboliger i 8 byer vedtages

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Et forslag til Lokalplan nr. 103 Temalokalplan vedrørende helårsboligformål i Rønne, Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge, Svaneke, Gudhjem og Klemensker har været sendt i offentlig høring hen over sommeren d.å. Offentliggørelsen af forslaget er sket via den husstandsomdelte gratisavis Rytterknægten, de bornholmske medier og på kommunens hjemmeside. Udenøs ejere er underrettet pr. brev. Den valgte høringsform er tidligere benyttet i lignende større høringer.

I høringsperioden er modtaget 12 høringssvar, og administrationen har desuden besvaret en række forespørgsler. Høringssvar og forespørgsler har givet anledning til en række planjusteringer der gennemgås herunder efter et kort resumé og kommentering af de indkomne høringssvar, som følger her:

1)   Hanne Henriksen, ejer af Ekildsgade 12 i Aakirkeby, anmoder om dispensation til at kunne benytte sin bolig som fritids- og feriebolig. Hun har tidligere beboet ejendommen i en længere årrække og har senest haft den lejet ud. Hun har fået afslag på at kunne anvende boligen til ferie- og fritidsformål og spørger om ejere som hun, der selv har beboet deres ejendom i mange år, ikke bør kunne opnå dispensation til anden anvendelse, så de kan bevare en fortsat tilknytning til Bornholm?

2)   Rita Hildebrandt, borger i Allinge, gør indsigelse mod, at byen er omfattet af bopælspligt. Hun argumenterer med, at byen er Folkemødeby og præget af turisme fra april til august. Hun mener, at det er et naivt håb at tro, at Allinge som by kan opretholdes som ”en almindelig by”. Hun ser derfor ingen grund til, at de begrænses af krav om bopælspligt, når byer som Tejn ikke er omfattet. Og nævner også, at det er nemmere at få omsat en fritidsbolig end en helårsbolig i Allinge.  

3)   Jannie og Flemming Pedersen, ejere af Aarsdalevej 23C i Nexø, lå omkring offentliggørelsen af planforslaget i forhandlinger om salg af ejendommen i den nordlige udkant af Nexø og har ikke tidligere været omfattet af bopælspligt, selvom huset senest har været anvendt som sådan. De argumenterer med, at rækken af ejendomme langs Aarsdalevej ikke støder op til ejendomme med bopælspligt men er adskilt fra den øvrige by af bl.a. Stenbrudsgården, Nexø camping, og at nærmeste naboer mod syd er en lejrplads og et sommerhus. De undrer sig over, at den specifikke strækning indgår i planen og over at den foreslås overflyttet til byzone.

4)   Svend Kramp, ejer af Hedebovej 40, undrer sig over, hvorfor Regionskommunen vil pålægge bopælspligt i Knudsker - uden tilsyneladende at ville forbedre områdets status i øvrigt. Han har ikke som sådan indvendinger imod indførelsen af bopælspligten, men ønsker en forklaring. Baggrunden for indsigelsen er bl.a. en række trafikforhold og han efterlyser et større boligudlæg i tilknytning til Knudsker der kunne være med til at styrke bydelen og danne grundlag for tilstedeværelsen af flere servicefaciliteter.

5)   Allinge-Sandvig Byforenings høringsbrev omhandler primært det nordlige delområde af lokalplanforslagets to afgrænsninger i Allinge. De lister bl.a. en række ejendomme der som de savner i planen, og spørger, hvorfor disse ikke er med. Endelig bemærkes, at mange huse er solgt uden bopælspligt, og at det har gjort det vanskelligere for nye tilflyttere at finde en helårsbolig i Allinge.

6)   Poul Steen Larsen, har sendt et overordnet høringsbrev, der ikke direkte adresserer lokalplanforslag 103 om helårsboligformål, men som nævner udviklingstendenser og muligheder, som han ser dem, for byer og naturområder på strækningen langs Bornholms vestkyst mellem Rønne og Hasle og i sidstnævnte by.

7)   Lone og Rino Rasmussen, Allinge, er utilfredse med kommunens slingrekurs mht. bopælspligt. De påpeger at genindførelsen af bopælspligt vil forringe værdien af husene langs Strandvejen der nu igen omfattes af bopælspligt. De påpeger at mange af husene er store og bliver brugt som ferieboliger, ferieudlejning-, pension- mv. De håber at kommunen besinder sig og bevarer den nuværende bygrænse.

8)   Steffen Damgaard Nielsen, Birkebakken 7, Allinge, gør opmærksom på et ubebygget areal, Lærkebakken 21 i udkanten af Sandkås, oprindeligt planlagt til hospice som han finder egnet til helårsboligformål.

9)   Gudhjem By- og Mindeforening støtter forslaget. De efterspørger dog en præcisering af planens ordlyd om dispensationsmuligheder (LP forslag s. 8), og ønsker at også havnearealerne på Gudhjem Havn omfattes af den endelige lokalplan.

10) Peter Molander Christensen, ejer af Strandvejen 130a, Rønne, ønsker (i lighed med mange andre henvendelser uden et egentlig høringsbrev) at få bekræftet, at ejendommen fortsat har sommerhusstatus, selvom den er omfattet af temaplanen.

11) Feriehusudlejernes Brancheforening har forståelse for at BRK ønsker at præcisere hvor der gælder bopælspligt, og henviser til en fælles pressemeddelelse i juni d.å. om branchens samarbejde med kommunen om samme. De har tillid til at kommunens administration kan finde en fornuftig løsning, hvor borgere på grund af uklarhed i regler eller praksis kan komme i klemme i deres benyttelse af en helårsbolig.

12) Bornholmske Borgerforeningers Samvirke bringer spørgsmålet om, hvilke byer der er omfattet af temalokalplanen på banen. En forespørgsel blandt medlemmerne har viser at alle indlandsbyerne ønsker at forblive byer uden bopælspligt mens tilbagemeldingen fra mindre byer uden bopælspligt er mere blandede. Blandt disse har kun Listed entydigt ønsket bopælspligten genindført, men det fornemmes at spørgsmålet er kritisk og BBS anbefaler en folkeafstemning for at sikre et validt mandat. De stigende ejendomspriser, i kraft af bopælspligtens ophævelse, nævnes som væsentlig faktor. Temalokalplanen for helårsboliger i otte byer må forventes at skærpe interessen for ferieboliger i de mindre kystbyer. Med henvisning til Strategi for Kommuneplan 2020 anbefales afslutningsvis, at der vises forståelse for Listeds ønske om, at kommunen ser de attraktive boliger langs kysten som nogle, som boliger fastholdt til helårsboliger, der kan være med til at stimulere tilflytningen til Bornholm.       

 

Foruden de nævnte høringssvar har administrationen været i dialog med Erhvervsstyrelsen om planforslaget, og indgået et aftale om justering af grænsedragninger, så planen ikke omfatter ejendomme uden for de gældende kommuneplanrammers afgræsninger og ikke har overlap med områder udlagt til sommerhusområder med ferie- og fritidsinteresser. Aftaledokumentet er vedlagt som bilag.

 

Plans bemærkninger: 

Ad 1) En eventuel dispensationsmuligheder for ejere med længerevarende tilknytning til Bornholm bør behandles i forbindelse med administrationspraksis og ikke i selve lokalplanen.

Ad 2) De 8 byer der er omfattet af bopælspligt er byer, hvis serviceniveau understøtter liv i byerne hele året, og derved bl.a. er med til at sikre nærhed til skoler, institutioner og sportsfaciliteter rundt på hele øen. Allinge har som sådan en vigtig rolle at spille på Nordbornholm. 

Ad 3) Det nordligste del af afgrænsningen i Nexø langs Aarsdalevej, som i dag ligger i landzone, er valgt taget ud af den endelige plan. Det sker på baggrund af en nærmere vurdering af bebyggelsens karakter, afstanden til bykernen, og det at flere af de mellemliggende ejendomme ikke kan bebygges, da de er omfattet af naturbeskyttelse. Både den eksisterende anvendelse og de landskabelige forhold taler således for, at dette delområdet udgår af den endelige plan.

Ad 4) Knudsker er valgt taget ud af den foreliggende reviderede plan, da området er vurderet til godt a kunne rumme forskellige boformer. Bydelen skal ses som en ”satellitby” til Rønne, og det må nok erkendes, at det er her den overvejende service fremadrettet vil være at finde. 

Ad 5) En række af de ejendomme som Allinge Sandvig byforening har listet ligger i sommerhusområde eller uden for den historiske bygrænse som tidligere er fastsat til at ligge med hhv. Strandvejen 52 og 61 som de sidste ejendomme i Allinge jf. vedhæftede notat.

Følgende ejendomme ligger i sommerhusområde: Strandvejen 3,5,7,9,11,13 og 41 og Madseløkke 3. Strandvejen 4, 6, 8 samt 14 er i Kommuneplan 2013 udlagt til offentlige formål: skole og idrætsanlæg, og vil kræve kommuneplantillæg at overføre. Strandvejen 17, 19 A, 19B, 19C og 19D, 39, 44, 49, 49A, 51, 52 samt Madseløkke 2 er med i planen.

Ad 6) Høringsbrevet er videreformidlet internt til brug i det videre arbejde med kommuneplan 2020, hvor indholdet synes mere relevant.

Ad 7) Lokalplanen er ikke til hinder for at der inden for lokalplanområdet er erhverv der kan indpasses i et boligområde, ligesom en eksisterende lovlig anvendelse til ferie- fritidsformål kan fortsætte. Inden for den nordlige afgræsning ligger imidlertid også en række egnede attraktive boliger med en meget fin beliggenhed tæt natur, skole og sportsfaciliteter. Området er taget med i planen for at styrke Allinges befolkningsunderlag fremadrettet.

Ad 8) Tejn/Sandkås er ikke blandt de 8 byer som det politisk er besluttet at fastholde til helårsboligformål. Høringsbrevet er videreformidlet så det kan indgå i arbejdet med kommuneplan 2020. 

Ad 9) Formålet i lokalplanen er entydigt formuleret, og kan ikke som sådan gradbøjes. I en ekstra note til §3.1. er det præciseret, at en lovlig anvendelse til fx ferie- og fritidsformål kan fortsætte uanset planens indhold. Kun de der kan dokumentere dette kan ved planens vedtagelse opnå denne ret. Havnearealerne på Gudhjem Havn er ikke med i lokalplan, da arealerne i kommuneplan 2013 er udlagt til Erhvervsformål: havneformål samt mindre service- og turismeformål. Eventuelle fremtidige ændringer vil være lokalplanpligtigt, og en stillingtagen til bopælspligt naturligt indgå i planprocessen.

Ad 10) På baggrund af denne og andre lignende henvendelser er tilføjet en præcisering i redegørelsens afsnit Formål og Baggrund det allerede her klart fremgår, at ejendomme der lovligt anvendes til ferie- og fritidsformål kan fortsætte som sådan.

Ad 11) Administrationen er opmærksom på, at uklarhed i praksis og regler skal komme berørte borgere til gode. Afgørelser vil bygge på individuelle vurderinger.

Ad 12) Administrationen er bekendt med, at flere mindre byer langs kysten har et stigende antal ejendomme der anvendes som ferie- fritidsboliger, og at dette har indflydelse på livet i byerne, navnligt i vinterhalvåret, herunder byernes mulighed for at opretholde resterende service og et lokalt engagementet i frivilligt arbejde. Det anbefales derfor, at dette punkt drøftes særskilt. En eventuel ændret status tilbage til bopælspligt vil kræve at der udarbejdes et tillæg til temalokalplanen, der sendes i fornyet offentlig høring.

 

De ovennævnte høringssvar og drøftelser har ledt til følgende indholdsmæssige planjusteringer:

 

I redegørelsens indledende afsnit Formål og Baggrund er præciseret følgende (2. afsnit):

Det skal dog bemærkes, at en lovlig anvendelse af en ejendom, til feriefritidsformål/

sommerhus eller andre formål, kan fortsætte uændret uanset denne lokalplans indhold. Dette vil typisk fremgå af ejendommens BBR-oplysninger, en konkret aftale eller kan være historisk bestemt, hvis en bygning i sin tid er opført fx. som sommerhus.”

 

§2.2 om zoneforhold er konsekvensrettet i forhold til det mindre antal ejendomme der med den endelige plan overføres fra landzone til byzone.

 

§3.1 om krav om bopælspligt er suppleret med en note der præciserer, at en lokalplan ikke medfører handlepligt og alene retter sig mod fremtidige dispositioner, og derfor ikke hindrer en fortsat anden lovlig anvendelse af en ejendom til fx ferie- og fritidsformål, som legatbolig eller andet.

 

Kortbilag 1 er konsekvensrettet jf. rettelserne herunder.

 

Kortbilagene 2-9:

2) Allinge: Afgrænsningen af LP 103 er justeret så den følger den eksisterende byzonegrænse uden overlap med sommerhusområder.

 

3) Gudhjem-Melsted: Matr. nr. 173c og 247au Gudhjem Fiskerleje, Gudhjem udgår (udlagt til ferie-fritidsformål i kommuneplan 2013)

 

4) Hasle: Matr. nr. 43c, 134c, 145b, 7000e og 7000q Hasle Marjorder udgår.

 

5) Klemensker: De nye delområder i den sydlige udkant af byen bibeholdes i landzone. 

 

6) Nexø: Den nordligste del af områdeafgræsningen, uden for den gældende byzone, udgår.

 

7) Rønne: Knudsker udgår

 

8) Svaneke: Del af matr. nr. 1 Svaneke Bygrunde, der i dag ikke er omfattet af byzone udgår.

 

9) Aakirkeby: Det tilføjede nordlige delområde bibeholdes i landzone. Matr. nr. 96a, 96g 96h, 96y, 96æ og 96aa Aaker udgår. Matr. nr. 96x, 96ac, 96ae Aaker bibeholdes i landzone.

 

Den digitale plan ses via dette link: http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=314

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Notat vedr. grænse ml. Allinge og Sandvig (MSG)

2.
Høringsbrev Erhvervstyrelsen (MSG)

3.
Lokalplan 103 Temalokalplan for helårsboliger i 8 byer (PDF)

4.
Samlede høringssvar LP 103 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Forslag til lokalplantillæg nr. 050T til lokalplan nr. 050 for et boligområde ved Smallesund

01.02.05P15-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

En bygherre ønsker nu at opføre 45 ungdomsboliger på adressen Smallesund 84 i Rønne.

Ønsket om at opføre ungdomsboliger på området er affødt af, at de bornholmske uddannelser er samlet på Campus i Rønne.

Det ansøgte er imidlertid i strid med dele af den gældende lokalplan for området, og det er derfor nødvendigt at udføre et tillæg til den gældende lokalplan nr. 050 som muliggør det ønskede byggeri.

Økonomi- Erhvervs og Planudvalget besluttede den 24. juni 2019 at der skal udarbejdes tillæg til lokalplan nr. 050. Administrationen har nu udarbejdet forslag til lokalplantillæg nr. 050T, og vurderet at det med baggrund i den mulige differentierede høringsperiode kan sendes i 4 ugers offentlig høring.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Forslag til lokalplantillæg nr. 050T godkendes og sendes i 4 ugers offentlig høring

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Ejendommen Smallesund 84 er omfattet af lokalplan nr.050 ”For et boligområde ved Smallesund i Rønne”.

·         Lokalplanenes formål § 1. er at skabe grundlag for, at der kan opføres 15 helårsboliger på ejendommen.

·         Lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering § 4. tillader etablering af 15 helårsboliger i de udlagte byggefelter, og at boligerne kan udføres som én-familieboliger eller dobbelthuse.

 

Den ansøgte etablering af ca. 45 ungdomsboliger er dermed i strid med lokalplanens bestemmelser i §§ 1 og 4, men kun i forhold til antallet af boliger.

En dispensation til det ansøgte ikke er mulig, da den ansøgte bebyggelse er i strid med lokalplanens formålsparagraf og dermed planens principper.

Arbejdet med et lokalplantillæg kan således følge nedenstående tidsplan, i hvilket det fremgår, at der kan forventes en endelig vedtagelse af lokalplantillægget og skema A inden årets udgang.

 

 

 

Link til forslag til lokalplantillæg nr. 050T

http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=334

 

Boligområdet er ikke omfattet af spildevandsplanen og det vil kræve et tillæg til denne at kunne gennemføre projektet. Derfor skal der i forbindelse med planlægningen udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. Processen for dette gennemføres hurtigst muligt med forventet politisk førstebehandling i løbet af november. Herefter skal forslaget til tillæg i høring i 8 uger, hvorefter tillægget til spildevandsplanen kan behandles og godkendes i kommunalbestyrelsen.

Selve udarbejdelse af tillægget til spildevandsplanen får ingen økonomiske konsekvenser for hverken bygherre eller kommune, men gennemføres som led i den almindelige drift.

Konsekvenser for det konkrete projekt kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, da hverken de projektmæssige eller spildevandstekniske forudsætninger er kendt.

Økonomiske konsekvenser

ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Lokalplanforslag nr. 050T Smallesund (MSG)

2.
Screeningsresultat (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Vestermarie Folkeskov

01.13.23P20-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Der afholdes et landsdækkende indsamlingsshow ”Danmark Planter Træer” af TV-2 Danmark den 14. september 2019. Pengene der samles ind går til at rejse skov på statslige og kommunale arealer i Danmark. Bornholms Regionskommune deltager i projektet med Vestermarie Folkeskov.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) At Bornholms Regionskommune gennemfører skovrejsningsprojektet Vestermarie Folkeskov på matrikel 82s, Vestermarie på op til 1,4 ha.

b) At skoven sammensættes så den opfylder kriterierne beskrevet Growing Trees Network Foundation

c) Omkostningerne til etablering af skoven må ikke overstige tilskuddet fra Danmark Planter Træer.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

TV 2 afholder den 14. september 2019 et klimaindsamlingsshow med titlen Danmark Planter Træer. Som optakt til showet vil der blive produceret en række Tv-programmer med fokus på skov og alle de positive effekter skov har, ligesom andre TV 2 flader vil dække eventet både i TV og digitalt.

 

Det primære mål er, sammen med danskerne, at plante minimum 1 million træer i Danmark. Indgangsvinklen er en 20 kr. model, hvoraf kr. 15 går til plantning af træer i Danmark, og de resterende kr. 5 går til fredning af eksisterende skov i Danmark og 3. verdenslande.

 

Growing Trees Network Foundation modtager midlerne til plantning af træer i Danmark, og for at opnå bredest mulig forankring og folkelig opbakning er ønsket, at midlerne anvendes til rejsning af nye Folkeskove på statslige og kommunale arealer fordelt over hele Danmark. Her er Vestermarie Folkeskov udvalgt til at deltage.

 

Tidshorisonten projektet arbejder med i forlængelse af indsamlingsshowet er 1-2 år. For at få tilskud til rejsning af nye Folkeskov, er det er et ufravigeligt krav, at kommunen kan dokumentere, at midler der i forvejen var afsat til skovrejsning og som spares som følge af tilskuddet fra TV-indsamlingen, stadig anvendes til skovrejsning andetsteds i kommunen.

 

Skovrejsningsprojekter som først kan defineres efter showet og indenfor de næste 1-2 år, vil også kunne få tilskud fra de indsamlede midler så længe midlerne rækker.

 

Growing Trees Network har oplyst, at man kan få tilskud til op til 4000 stk træer pr ha og at tilskuddet er 12 kr pr træ eksklusiv moms. Tilskuddet kan derfor i alt maximalt blive 48.000 kr pr ha. De 12 kr er regnet ud fra hvad det cirka koster at lave forberedende jordbehandling, plantning, selve planten og renholdelse af arealet i 3 år. 4000 stk træer er et lidt lavere antal end man sædvanligvis planter i produktionsskove.

 

Der er udformet et ansøgningsskema, hvor der indgår en række prioriteringskriterier, som ansøgere udvælges efter. Kommunen er med i projektet og vi skal ikke udfylde ansøgningsskemaet, men skemaets kriterier fortæller alligevel hvordan man fra projektets side gerne ser skovene udformet. Der skal plantes træer, der sikrer et højt kulstofoptag på mindst 50 % af arealet, 10–25 % af arealet skal lægges ud til biodiversitetsareal (urørt skov med eller uden plantning, nye vandhuller, lysåben natur mv.), der skal bruges mindst 50 % danske hjemmehørende træarter, der skal etableres brede, stabile og varierede indre og ydre skovbryn af minimum 90 % danske hjemmehørende træ- og buskarter, i hele eller dele af projektområdet kan der genskabes naturlig hydrologi, skoven skal sikre drikkevandsinteresser og endelig så er det ønskeligt at borgerne er med i udviklingen af skovprojektet.

 

Der er ikke fra Growing Trees Networks side oplyst nærmere om hvorvidt der kun ydes tilskud til plantning af træer eller om man kan bruge noget af tilskuddet til at etablere vandhuller eller andre biodiversitetsfremmende tiltag hvor man ikke planter træer. Dette forhold ønsker kommunen at få afklaret før skovrejsningen iværksættes.

 

Det sorte areal på 1,2 ha er det primære areal hvor der har været mark og hvor der ønskes at rejse skov. Det mørkegrå area på 0,2 ha kan også indgå i folkeskoven. Noget af arealet anvendes dog af naboerne til have og de nærmere forhold med naboerne bør afklares før en skovrejsning finder sted. Det lysegrå areal tilhører Bornholms Energi og Forsyning hvor de har et vandværk og en nedlagt drikkevandsboring. Arealet indgår som udgangspunkt ikke i folkeskoven.

 

Kommunen vil etablere folkeskoven indenfor de rammer som Danmark Planter Træer udstikker og indenfor de økonomiske rammer som projektet aftikker således at den kommunale økonomi ikke belastes af udgifter til skovrejsningen. Kommunen vil sætte fokus på borgerinddragelse og søge at få skoven etableret således at den kommer de lokale borgere mest muligt til gavn og glæde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Ansøgningsskema Danmark Planter Træer (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10 Partiel aflysningsplan 20x - muliggørelse af beplantning af folkeskov i Vestermarie

01.02.05P16-0194

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

På baggrund af et ønske om at deltage i projektet Danmark planter træer skal Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutte om den partielle aflysningsplan 20x for plantning af en folkeskov skal sendes i 2 ugers offentlig høring. Det er hensigten med den partielle aflysningsplan 20x at ændre anvendelsen for et delområde i den ældre lokalplan 20 fra 1986 så det bliver muligt at plante en folkeskov nord for Vestermarie by.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

·         At den partielle aflysningsplan sendes i offentlig høring i 2 uger.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Aakirkeby kommunalbestyrelse besluttede i 1986, at udarbejde lokalplan 20 for området nord for Vestermarie by for bl.a. anlæggelse at et hestesportsanlæg og erhvervsområde.

Kommunalbestyrelsen ønsker nu en folkeskov beplantet på dette område. Det område som tiltænkes beplantet med skov er i dag delområde 1 i Lokalplan 20. Området er reserveret til erhvervsformål.

 

For at bruge området til beplantning af skov, skal delområde 1 i lokalplan 20 ophæves ved udarbejdelse af denne partielle aflysningsplan 20x. Resten af lokalplan 20 er stadig gældende og den partielle ophævelse forudsætter ikke ændringer i kommuneplanen. Område forbliver i byzone.

 

 

Grøn markering er delområde 1 i lokalplan 20 (rød markering) og udgør hele området for den partielle aflysningsplan 20x

 

Udkastet til lokalplan kan læses som bilag.            

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Forslag til aflysningsplan 20x (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Opsigelse af forpagtning af mark ved Kirkemøllevej, Vestermarie

13.06.03Ø54-0345

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

For at kunne plante skoven Vestermarie Folkeskov i foråret 2020 på del af matrikel 82s, Vestermarie skal den nuværende forpagter opsiges med et kortere opsigelsesvarsel end der står i kontrakten. Kommunen har derfor tilbudt forpagteren afgrødeerstatning. Når skoven er etableret vil der ikke komme forpagtningsindtægter fra marken, men dog indtægter fra skoven på meget langt sigt.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) At forpagteren opsiges således, at der kan laves kulturforberedende tiltag forud for tv-optagelser den 14. september 2019 og plantes træer foråret 2020.

b) At forpagteren tilbydes ikke at betale forpagtningen for 2019 på 1220 kr samt at forpagteren tilbydes betalingsrettighederne til arealet med en værdi på 1220 kr som afgrødeerstatning for en kortere opsigelse end beskrevet i kontrakten.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune bortforpagter 1,32 ha af matrikel 82s, Vestermarie, beliggende ved Kirkemøllevejen, til en økologisk landmand. For at kunne etablere Vestermarie Folkeskov skal forpagtningen opsiges. Der er i henhold til kontrakten 12 måneders opsigelsesvarsel til den 31. december det følgende år, hvis bortforpagter ønsker rådighed over arealet med henblik på anden anvendelse eller salg af arealet. Kommunen vil gerne kunne plante træer på arealet til foråret 2020 og vi vil gerne kunne lave nogle kulturforberedende tiltag forud for tv optagelserne til naturprogrammet Ekko den 14. september. Vi vil skal derfor bruge arealet tidligere end det i kontrakten beskrevne opsigelsesvarsel. Det er kutyme at man betaler afgrødeerstatning, hvis man vil have arealet til rådighed tidlige end opsigelsesvarslet tilsiger. Vi har efter forhandlinger med forpagteren lavet den aftale, at han ikke betaler forpagtning 1220 kr for 2019 samt får overdraget betalingsrettighederne på arealet som afgrødeerstatning. Disse har en værdi på 1000 kr pr ha og i alt 1220 kr for det forpagtede areal der har betalingsrettigheder svarende til 1,22 ha (lidt mindre end det samlede bortforpagtede areal). Det koster ca 300 kr i rådgiveromkostninger at få gennemført overførslen af rettighederne. Den årlige forpagtningsafgift er 1500 kr, dog kun 1220 kr i 2019-20, hvilket er det beløb kommunen årligt mister ved ikke at bortforpagte arealet. På langt sigt vil der komme indtægter fra skoven ved salg af træ mv., men der vil sandsynligvis gå 30 år før det bliver aktuelt.

Marken hvor forpagtningen opsiges er markeret med grønt.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien holdes indenfor de nuværende rammer

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Udarbejdelse af boligstrategi

03.00.00P22-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

12

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog i marts 2019 en boligpolitik, der blandt andet sætter mål for udviklingen af nye boliger. På den baggrund er der behov for at udvikle en mere strategisk tilgang til Bornholms Regionskommunes aktiviteter inden for området.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget afvejer boligstrategiske tilgange og udviklingsmuligheder, og igangsætter udarbejdelsen af en boligstrategi udfra tidsplanen

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Udarbejdelse af boligstrategi

Kommunalbestyrelsen vedtog i foråret 2019 en boligpolitik, der har til formål at sætte rammen for udviklingen af boligområdet i kommunen fremover. Boligpolitikken udspringer af visionen om, at vi i 2028 skal være 42.000 bornholmere. Et af visionssporene sætter en konkret retning idet der forventes at blive opført 1.200 nye boliger frem mod 2028. Dertil kommer, at de første 400 boliger skal etableres inden udgangen af 2021, for at udnytte det opsving Bornholm er inde i.

Behov for en boligstrategi

Der er allerede gang i en række aktiviteter, der understøtter boligpolitikken, men der tegner sig et behov for en samlende strategi, der kan anvendes til at prioritere indsatserne.

Spørgsmålet om boligstrategi handler også om, hvordan man prioriterer udviklingen af boliger på Bornholm. Som det ses af vedhæftede bilag er der mest markedsmæssig søgning på Rønne, men andre byer kan have behov for at få beskrevet de muligheder, der er for at udvikle deres lokalsamfund.

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af boligpolitikken lægger rammerne for hvad ønskerne er.

For at kunne træffe de rigtige beslutninger og nå målene i boligpolitikken, på et omskifteligt og meget markedsafhængigt område, er der således behov for en overordnet retning. Boligstrategien er tiltænkt denne rolle.

Det anbefales derfor, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget igangsætter arbejdet med en egentlig boligstrategi ud fra en tidsplan som beskrevet nedenfor.

Der er en række forskellige håndtag man som kommune kan tage fat i for at skabe flere boliger. Disse er forsøgt skitseret i det vedhæftede bilag, sammen med en oversigt over, hvad der er realiseret siden boligpolitikkens vedtagelse – og hvad der er på vej.

Som det ses er der mange veje at gå, og udvalget opfordres derfor til at drøfte de forskellige muligheder, og dermed sætte den kommunale ramme for udviklingen boligområdet.

Boligstrategi – tidsplan

September 2019: Indledende drøftelse ØEPU og politisk igangsættelse af udarbejdelse af boligstrategi

Oktober 2020: Rammer og proces for boligstrategi til godkendelse i ØEPU

November: Strategiske muligheder – drøftelse i ØEPU

Januar 2021: Boligstrategi og overordnet implementeringsplan til godkendelse i ØEPU/KB

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Notat - Kommunale muligheder for udviklingen af boligområdet (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Det videre arbejde med outdoor-indsatsen på Bornholm

24.05.10A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Efter Vækstprojekt outdoor Bornholm er afsluttet, skal der arbejdes videre med outdoor-indsatsen. Der er blandt andet bygget 21,5 km mountainbikespor, lavet en outdoor kodeks og lavet en ønskeseddel til infrastruktur og faciliteter. Der arbejdes videre med nye spor i Vestermarie plantage, hvor Vækstprojektet indirekte har været med til at medfinansiere det videre arbejde. Endelig belyser det BRKs interne muligheder i forhold til at understøtte den fortsatte outdoor-indsats.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Efter afslutningen på Vækstprojekt Outdoor Bornholm kommer her en status på hvad der er kommet ud af arbejdet, samt et oplæg til det videre arbejde med outdoor-indsatsen på Bornholm.

 

BRK har medfinansieret Vækstprojekt med henholdsvis 500.000 kr., til etablering af mountainbike spor i Almindingen, og 345.000 kr. af overførte midler fra Bornholms Vækstforum. Disse 345.000 kr. er primært gået til udvikling af Nordbornholm og udvikling/implementering af en ”code of conduct” kaldet Bornholms outdoor kodeks.

 

Status på mountainbike sporene er, at det er bygget 21,5 km spor med udgangspunkt fra Rytterknægten. Der er spor i alle sværhedsgrader samt et børnespor. Sporene er kommet godt i gang, og der er livlig aktivitet.

 

Der er udarbejdet en rapport omkring udviklingen af Nordbornholm. Det er en kortlægning og markedsrettet undersøgelse af infrastruktur og faciliteter/støttepunkter samt anbefalinger til udviklingsinitiativer inden for outdoor turisme. Der er 21 anbefalinger man kan tage fat på med det samme, og 19 der skal arbejdes på at få implementeret på sigt.

 

For at gøre outdoor aktiviteter lettere at navigere i er der også udarbejdet et sæt etiske retningslinjer for hvordan man agerer når man udøver sin outdoor disciplin. Disse kaldes Bornholms outdoor kodeks. Kodekset består af 4 overordnede principper der er lette at forstå.

 

Det videre arbejde med outdoor-indsatsen rummer blandt andet et område i Vestermarie plantage.

Status på dette arbejde er, at der har været en indledende dialog mellem trail builders og BRK. Der har været holdt løbende møder og trail builders er ved at tegne hvordan se ser sporene skal udføres. Dette sker i dialog med BRK og Bornholms Museum da der findes flere fortidsminder i Vestermarie Plantage. BRK sørger også for at der bliver taget hensyn til de brugere der anvender plantagen i dag. Selve arbejdet med at anlægge sporene skulle gerne starte i løbet af efteråret 2019. Destination Bornholm har valgt at skyde 50.000 kr. ind i projektet, da de ikke blev brugt i forbindelse med Vækstprojektet. Projektet har også modtaget støtte fra Friluftsrådet på 250.000 kr.

Naturstyrelsen har meldt ud, at de gerne vil anlægge et spor til at binde mountainbike-sporene sammen fra Almindingen til Vestermarie plantage.

 

I forbindelse med færdiggørelsen af Vækstprojektet er der en rest på 110.000 kr. som var afsat til at Naturstyrelsen blandt andet kunne sætte skilte op. Dette har Naturstyrelsen gjort for egne midler. Styregruppen valgte derfor at de 110.000 kr. skulle gå til Destination Bornholm til videreudvikling af outdoor. Det er af disse 110.000 kr. at Destination Bornholm vil skyde 50.000 kr. i Vestermarie plantage-projektet.

 

Der er også mulighed for at projektet kan søge ind i de frie regionale udviklingsmidler. Der er ca. 1 mio. kr. i den pulje, da der ikke er bevilget midler fra den i 2019.

 

Bornholms Regionskommune vil have flere muligheder for at understøtte arbejdet med outdoor-indsatsen på Bornholm.

 

-      Miljøpedellerne vil kunne have mulighed for at kunne understøtte f.eks. vedligeholdelse af mountainbike spor eller andet vedligehold. Den enkelte opgave skal dog aftales nærmere med den ansvarlige for miljøpedellerne

-      BRKs frivillighedskoordinator har mulighed for at understøtte foreninger og andre der indgår i outdoor-indsatsen på frivilligt basis.

-      BRKs fundraiser kan indgå i arbejdet med outdoor-indsatsen i det omfang at det bliver politisk prioriteret, eller at ønsket kommer internt fra organisationen. Fundraiseren er som udgangspunkt ikke tilgængelig for interessenter uden for BRK.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  CRT Årsrapport 2018

24.10.06Ø40-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget beslutter

Resumé

Center for Regional- og Turismeforsknings årsrapport skal godkendes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, samt sendes den videre til endelig godkendelse i Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at,

a) At Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget godkender CRT’s årsrapport for 2018

b) At Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget beslutter at videresende CRT’s årsrapport for 2018 til endelig godkendelse i Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

I forbindelse med at Uddannelses- og Forskningsministeriet har CRT på Finansloven, og at BRK udbetaler tilskuddet til CRT, skal deres årsrapport godkendes af Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget samt Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm. Dette skal gøres for at sikre, at midlerne fra Finansloven anvendes, som de er tiltænkt.

 

CRT har for 2018 delvist opfyldt deres mål.

 

Ud af de 10 indsatsområder i handlingsplanen vurderer CRT at målene er opfyldt for de seks indsatsområder. De tre af områderne er delvist opfyldt, og et område er ikke opfyldt.

 

Der har været en afvigelse fra budgettet på de forskellige indsatsområder. Dette er sket i forskellige grad. Et projekt har ikke opfyldt målene i handlingsplanen.

 

For en række områder projektudvikling, strategisk forskning, netværk, mersalg og fremtidssikringen af den regionaløkonomiske model er der anvendt færre ressourcer end der var budgetteret med. Dette til trods for at man har opnået tilfredsstillende resultater i forhold til de opstillede mål.

 

For en anden række områder har man brugt flere ressourcer end planlagt. Det gælder for områderne videnskabelig formidling og kommunikationsindsatsen. Her er det især en ny hjemmeside der har trukket ressourcer på kommunikationsindsatsen. På den videnskabelige formidling er det især forøget skrivearbejde samt forberedelse og deltagelse i videnskabelige konferencer der har trukket større ressourcer. Til gengæld er der også produceret mere end budgetteret.

 

Samlet set vurderer ledelsen at årets aktiviteter, finansieret af UFM bevillinger, er gennemført i overensstemmelse med handlingsplanens intention. Ledelsen vurderer også, at der i altovervejende grad er opnået de mål der var i handlingsplanen.

 

Direktør Lene Feldthus Andersen forholder sig sådan her til afvigelserne:

Der er generelt to forhold der har bidraget til, at de konkrete mål for tre ud af ti indsatsområder i handlingsplanen for 2018 vurderes delvist opfyldt og et enkelt ikke opfyldt. Det ene er, at flere af CRT’s aktiviteter, som fx fundraising, optagelse af videnskabelige artikler, dannelse af netværk og projektpuljen i høj grad er under indflydelse af eksterne forhold. Det andet er, at nogle aktiviteter i løbet af året har vist sig at ville kræve for mange ressourcer ift. værdien af outputtet (fx en jubilæumsbog), at andre aktiviteter har været mere værdifulde at gennemføre (fx ny hjemmeside) og at nye initiativer har gjort planlagte aktiviteter irrelevante i 2018 (fx kundedatabase der forventes indarbejdet i et nyt ressource- og projektstyringssystem). På disse områder er der foretaget en revurdering af indsatsen og en omprioritering. Samtidig bør det også bemærkes, at i alle tilfælde, hvor der er konkrete mål der ikke er helt opfyldt, samtidig er mål der er mere end opfyldt eller der er opnået andre værdifulde resultater for indsatsen.

 

Fra slutningen af 2018 er arbejdet med handlingsplanerne for bevillingen blevet lagt ud i teams der knytter sig til hvert af CRT’s forskningstemaer. Det vil sige, at planlægning og realisering af handlingsplanerne nu finder sted i disse teams, men samtidig jævnligt koordineres ved fællesmøder med ledelsen. Dette forventes at bidrage til en endnu højere grad af målopfyldelse. Derudover blev der i 2018 gennemført kompetenceudvikling inden for det rådgivende salgs- og relations markedsføring, hvilket fortsætter med at være et fælles fokusområde. 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Årsberetning2018_CRT_komprimeret (PDF)

2.
CRT årsrapport 2018 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Ansøgning Boost Bornholm - regionale midler

00.03.04Ø39-0239

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Campus Bornholm ansøger om et tilskud fra de regionale udviklingsmidler på 2.000.000 kr. til projekt ”Boost Bornholm”. Formålet med projektet er at få flere virksomheder til at efter/videre uddanne deres medarbejdere så de står stærkere i fremtiden kamp om kunderne. Der satses både på at gå fra ufaglært til faglært og fra faglært til en videregående uddannelse. Den primære målgruppe er ansatte i virksomhederne og i mindre grad ledige. Projektet er bredt forankret blandt arbejdsmarkedets parter, BRK og Campus Bornholm.

Projektperioden er 1. juli 2019 – 30. september 2022

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter om de vil bevilge 2 mio. kr. af de regionale midler.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Campus Bornholm fremsendte en Socialfondsansøgning til Erhvervsstyrelsen inden Bornholms Vækstforum blev nedlagt pr. 31.12.2018. Det betyder at Campus Bornholms ansøgning er kommet med inden for den tidsfrist der blev sat før muligheden for lokale projekter forsvandt.

 

Projektet vil have særlig fokus på 3 indsatser

 

-      fokus på videreuddannelse af faglærte medarbejdere i segmentet små og mellem store virksomheder (SMV),

-      kompetencegivende uddannelse af ufaglærte voksne, der er arbejds- og uddannelsesparate. Disse personer kan indgå i en virksomheds samlede plan for udviklingen af uddannelsesniveauet for medarbejderne. Dette skulle gerne være medvirkende til at realisere den enkelte virksomheds muligheder for vækst.

-      ”Èn indgang til uddannelse på Bornholm” og anvisning af hvordan anvendelse af kompetencefonde kan finansi.re en meget stor del af virksomhedernes udgifter ved uddannelse

 

Overordnet er projektet forankret hos Campus Bornholm og Bornholms Regionskommunens Center for Job, Uddannelse og Rekruttering, da projektets målgruppe både er beskæftigede og ledige. For at sikre et bredt udbud af uddannelser vil det være centralt at sammentænke disse 2 målgrupper.

Projektet vil derfor etablere og understøtte et fokuseret tværsektorielt samarbejde mellem uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet på Bornholm. Samarbejdet skal sikre at arbejdsstyrkens kompetencer er på det niveau virksomhederne efterspørger. Både på nuværende tidspunkt men også for at imødekomme fremtidens udfordringer.

 

Virksomhederne på Bornholm er i stigende omfang udfordret på rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, herunder specielt at ungdomsårgangene hurtigt bliver mindre og mindre samtidig med at det er forholdsvis store årgange som går på pension. Det er således ikke til strækkeligt at fokusere på tilgangen af lærlinge og elever direkte fra grundskolen.

 

Det vil være helt afgørende at virksomhederne dels udnytter egne medarbejdere bedst muligt, eventuelt via efter/videreuddannelse, men også at hele arbejdskraftreserven(ledige) opkvalificeres ud fra virksomhedernes behov.

 

Følgende tal underbygger behovet og muligheden for at opkvalificere de +25 årige på Bornholm:

Tekstfelt: I år 2018 (Februar) blev der indgået i alt 372 praktikaftaler heraf var 174 + 25 år og voksenlærlinge, svarende til 46,77 %
      I år 2019 (Februar) blev der indgået i alt 378 praktikaftaler heraf er 195 + 25 år og voksenlærlinge, svarende til 51,58 %
      Tallene viser, at aftaler om voksenlærlinge er en vigtig og stigende andel, i forhold til at få uddannet faglært arbejdskraft. 
      Kilde: Uddannelsesstatistik.dk

 

 

 

 

 

 

Tekstfelt: Jobcenter Bornholm har indtil videre for år 2019 medvirket i etableringen af nye voksenlærlinge aftaler indenfor følgende fagområder:
      Gastronom: 4, Butik: 4, Lastvognmekaniker: 1, Tømrerlærling: 6, Kleinsmed: 1, Datatekniker: 1, Teknisk designer: 1. Smed: 2,VVS:1, SOSU-assistenter:30 og SOSU-hjælpere:20

 

 

 

 

 

På trods af at ledigheden er historisk lav på Bornholm, 3,6% point, er der fortsat en meget stor del af arbejdsstyrken som i kortere eller længere tid er ledige. Følgende tabel viser antal ledige personer og fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken. Det skal bemærkes at den primære målgruppe for projektet er ansatte i virksomhederne, der skal gå fra ufaglært til faglært, samt faglærte der skal have et uddannelsesløft. Målgruppen er i meget lille grad ledige.

 

Specielt målgruppen 25 til 55 årige vil være relevante i forhold til uddannelsesløft.

 

Projektet ønsker at udvikle en ny samarbejdsform, på tværs af aktørerne, for bedst muligt at kunne imødekomme virksomhedernes behov. Dette behov er nogle gange allerede konstateret, men nogle gange skal virksomheden hjælpes på vej til at se behovet. Dette vil projektet også være med til.

 

Projektet skal også understøtte etableringen af ”én indgang til uddannelse på Bornholm” for på den måde at lette arbejdet for virksomheder som ønsker opkvalificering af medarbejder.

Dette vil blandt andet ske ved at man tilbyder den enkelte virksomhed en 360 graders service der belyser potentialer, anviser uddannelser og søger evt. tilskud fra kompetencefonde o. lign.

Alle uddannelsesudbydere forankret på Bornholm (Campus Bornholm, KP, CPH Business, BH Sund) bakker op om ”èn indgang”, og vil også benytte denne samarbejdsramme til at sikre optimal udnyttelse af uddannelsesudbud fx ved samlæsning, fælles udbud mv.

 

Der er lagt op til at konceptet ”360 graders service” udvikles undervejs og hvor det er centralt at virksomhederne bliver involveret i udviklingsarbejdet da man netop skal hele vejen rundt for at kunne udvikle de mest optimale forhold for efter/videreuddannelse.

 

Projektet arbejder efter følgende mål:

120 virksomhedsledere(personaleansvarlige) skal gennemføre info- og afklaringsmøder

40 virksomheder indgår aftaler om videreuddannelse

40 medarbejdere gennemfører en akademiuddannelse

60 ufaglærte får en kompetencegivende uddannelse. De ufaglærte tilknyttes samtidig en virksomhed, der kan åbne op for en mulig ansættelse på sigt.

 

Projektet vil derfor afslutningsvis prøve at anskueliggøre morgendagens jobudfordringer på Bornholm. Dette gøres for at imødekomme fremtidens behov for kvalificeret arbejdskraft, men også for at sikre at de rigtige undervisningskompetencer er til stede hos uddannelsesudbyderne. Derfor er et af projektets mål også at fokusere på kompetenceløft af undervisere hos projektdeltagerne.

 


Test-Ø

Baggrunden for projektet er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Denne udfordring er gældende for hele Danmark, og især på Bornholm. Dette skyldes flere forhold, men blandt andet at de unge efter endt ungdomsuddannelse i stor stil forlader øen. Problematikken med kvalificeret arbejdskraft er også en af nøgle udfordringer i forhold til det Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i Silkeborg vil udmønte deres midler for at prøve at løse. Projektet ønsker også at være med til at løse nogle af de udfordringer som Dis ”Anbefalinger til vækst og udvikling, juni 2018” peger på. Blandt andet at mange bornholmske produktionsvirksomheder bliver nødt til at udvikle på deres produkter.

 

Projektet vil derfor også, inden for rammen af ”test-ø” arbejde på at projektet kan skaleres så resten af landet også kan få glæde af resultater og metoder på sigt.

 

Økonomi

Projektets støtteberettigede udgifter er budgetteret til:

 

Projektarbejde, faktisk løn

 

6.260.768,14 kr.

Deltagerløn

8.804.250,00 kr.

Deltager underhold, standardsats

2.669.553,70 kr.

40% udokumenterede udgifter

2.504.307,26 kr.

I alt

20.238.879,10 kr.

 

Projektet søges finansieret således:

 

Socialfonden

 

6.765.075,40 kr.

Deltagerfinansiering

11.473.803,70 kr.

Regionale udviklingsmidler

2.000.000,00 kr.

I alt

20.238.879,10 kr.

 

Der søger 2 mio. kr. af de regionale midler. Under økonomiske konsekvenser anvises det hvordan medfinansieringen fra BRK kan sammensættes.

Bevillingen vil bortfalde hvis der ikke opnås medfinansiering fra Erhvervsstyrelsen, da bevillingen er en medfinansiering til et samlet projekt.

 

Vurdering

Det vurderes at projektet kan være med til at løfte kommunalbestyrelsens visioner om at skabe 1.000 jobåbninger inden 2028. Dette kan gøres ved at gøre det attraktivt med efteruddannelse for både virksomheder og borgere. Nogle ansatte vil kunne løftes til andre/nye stillinger, som måske vil åbne op for at der kan ansættes nye/flere medarbejdere. Samtidig adresserer projektet også visionen om at Bornholm skal være det attraktive tilvalg for tilflyttere, turister og virksomheder. Her er det især virksomhederne man kan have held til at tiltrække. Dette kan gøres hvis de kan se at Bornholm er helt i front når det gælder udvikling og reelle løft af virksomhedens medarbejdere. Det kan også være en mulighed at tilflyttere vil se mere positivt på Bornholm, hvis de kan se at mulighederne for efter-/videreuddannelse kan være større end andre steder i Danmark.

 

Projektet er også medvirkende til at arbejde på løsninger der, måske, på sigt kan være med til at gøre udfordringen med kvalificeret arbejdskraft mindre. Dette er et af de vigtigste områder som både den lokale erhvervshus filial på Bornholm, men også Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kommer til at have et stort fokus på. Hvis projektet bliver en succes vil der også i fremtiden være mulighed for at kunne lave flere projekter, der kan være med til at løse en del af problemet med kvalificeret arbejdskraft. Udfordringen med kvalificeret arbejdskraft er også et af de centrale emner CRT berører i deres Erhvervsanalyse for Bornholm. CRT har fremskrevet hvor stor manglen på kvalificeret arbejdskraft forventes at blive.

Her kan man se, at der forventes af mangle 600 faglærte og 122 med en kort videregående uddannelse. Det er præcis disse målgrupper projektet går efter at løfte ind i uddannelsessystemet.

Kvalificeret arbejdskraft er og bliver i fremtiden et stort problem, og dette projekt prøver at tage fat på nogle af de problemstillinger der skal løses. Det gøres i tæt samarbejde mellem BRK, Campus Bornholm (inklusive de videregående uddannelser) og erhvervslivet.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om to mio. kr. i medfinansiering. Disse midler kan bevilges på en af følgende måder:

 

Uddannelsespuljen 1 mio. kr. (der vil ikke være flere midler i puljen for 2019). Regionale midler 1 mio. kr. (der vil være 70.500 kr. tilbage i puljen for 2019). I alt 2 mio. kr.

Eller

Uddannelsespuljen 1 mio. kr. (der vil ikke være flere midler i puljen for 2019). Fastfrosne midler 1 mio. kr. (der vil være 400.000 kr. tilbage af de fastfrosne midler). I alt 2 mio. kr.

 

BRKs medfinansierings andel i dette projekt vil udgøre ca. 10 % af det samlede budget.

Hvis man vælger at bevilge denne ansøgning er der ikke midler til at imødekomme ansøgningen fra projekt ”Faglært er fedt”        

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Ansoegning 05082019 (PDF)

2.
SFDK-19-0001 Indikatorskema BOOST Bornholm 050819 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Ansøgning Faglært er fedt

24.10.11Ø40-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Business Center Bornholm har via Resonans Kommunikation indsendt en ansøgning om medfinansiering til projekt ”Faglært er fedt”. Projektet har en samlet sum på 3.835.000 kr. BCS søger om medfinansiering til projektet, fra BRK, på 1,8 mio. kr.

Projektet er sat til at starte 1. januar 2020, og løber indtil udgangen af 2022

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter om de vil bevilge en medfinansiering på 1,8 mio. kr. af de regionale midler til projekt ”Faglært er fedt”

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Faglært er fedt, er et tiltag fra Business Center Bornholm, der vil gennemføre en række aktiviteter målrettet ungdomsuddannelserne og de bornholmske virksomheder. Der vil være følgende fokus i projektet:

 

-      At få flere til at se de mange muligheder og kvaliteter ved en erhvervsfaglig uddannelse og et arbejdsliv som faglært

-      At flere gennemfører hovedforløbet af den erhvervsuddannelse, de er begyndt på

 

Projektet gennemføres som et pilotprojekt på Bornholm. Efter endt projekt skal det gerne kunne skaleres til resten af Danmark.

 

Projektet arbejder ud fra fem teser:

 

  1. Erhvervsuddannelserne og de faglige erhvervs lave prestige skyldes myter - Projektet vil bygge videre på initiativer, der allerede er udviklet. Dette kunne være arbejdet der er lagt i projekt ”Bedre erhvervsuddannelser” eller ”Praktikpladsgaranti”
  2. De unge er åbne og identitetssøgende – Der skal udarbejdes en kampagne, der målrettes den enkelte målgruppe – grundskole, 18-25 år og 25+ uden uddannelse. Kampagnens budskaber om faglært arbejde skal kunne give mening inden for et moderne ungdomsliv. Skal kunne vise kvaliteterne ved en erhvervsuddannelse.
  3. Gruppen af 25+ har fokus på vilkår og fremtiden – Vil i samarbejde med relevante interessenter udvikle særlige tilbud/pakker til denne målgruppe. Vil i sær slå på attraktiviteten af at være voksenlærling.
  4. Lokal forankring er nødvendig – Målgrupperne har brug for lokalt forankret kommunikation for at de kan se sig selv ind i det. Slå på at der står et nyt og moderne Campus Bornholm der huser alle ungdomsuddannelser, samt at der er et overskud af praktikpladser på Bornholm.
  5. Arbejdspladsen og eleverne skal lære hinanden bedre at kende og finde sammen i et positivt arbejde – en målrettet indsats der involverer faglige brancheorganisationer og virksomheder. der er godkendt til at tage elever. Projektet vil løbende evaluere virksomhedernes oplevelser, deres elever og praktikforløb.

 

For at kunne se virkningen af arbejdet satser projektet på 6 indsatser:

  1. Opmærksomhed – her er målet af skabe opmærksomhed omkring det fede ved at vælge den faglige vej.
  2. Information og oplevelser – her er målet at lave materiale og positive oplevelser med en lokale vinkel. Dette for at målgrupperne skal kunne se sig ind i det.
  3. Rollemodeller – projektet tilknyttes et korps af trænede rollemodeller, der selv er i gang med en faglig uddannelse.
  4. Praktikpladsgaranti-ordning – indsatsen ”Praktikpladsgaranti på Bornholm” videreføres.
  5. Uddannelse af virksomheder – virksomhederne skal klædes bedre på til at tage i mod eleverne, sikre en god opstart og et positivt forløb.
  6. Support til virksomheder – virksomhederne skal være bedst muligt klædt på til at tage godt imod en elev.

 

Projektet bygges op som et lille skala projekt, som man bagefter kan tilpasse og anvende i resten af Danmark.

Tænketanken DEA står for at lave analyser og dokumentation, dataindsamling om indsatser og en samlet analyse til sidst.

 

Bag projektet står følgende interessenter:

-      Bornholms Regionskommune

-      Business Center Bornholm

-      Center for Regional- og Turismeforskning

-      Tænketanken DEA

-      Campus Bornholm

-      Resonans Kommunikation

 

Projektet skal starte i 2020 og forventes afsluttet i 2022.

 


Projektets budget

Aktivitet

2020

2021

2022

I alt

1.   Projektledelse og administration

100.000

100.000

100.000

300.000

2.   Virksomheds- og uddannelseskonsulent

500.000

500.000

500.000

1.500.000

3.   Analyser og evalueringer

225.000

225.000

225.000

675.000

4.   Opmærksomhedsvideoer til SoMe - produktion/distribution

90.000

90.000

90.000

90.000

5.   Videnshub (web) - udvikling/vedligeholde

40.000

20.000

20.000

80.000

6.   Informationsmaterialer

60.000

20.000

20.000

100.000

7.   Virksomhedsbesøg/praktik: Idéudvikling og drift

30.000

20.000

20.000

70.000

8.   Rollemodeller: Rekruttering, træning og drift

25.000

15.000

15.000

55.000

9.   Koncept/materialer - uddannelse af virksomheder

40.000

20.000

20.000

80.000

10. Støtte til virksomheder: Koncept og værktøjer

45.000

25.000

25.000

95.000

11. PR og projektkommunikation

180.000

180.000

180.000

540.000

12. Klargøring og kommunikation af resultater og løsninger til skalering

0

0

250.000

250.000

I alt

1.335.000

1.215.000

1.465.000

3.835.000

 

Finansiering

Projektet søges samfinansieret af Nordea-fonden og de regionale udviklingsmidler.

Pkt. 1 + 2 søges finansieret af de regionale udviklingsmidler. I alt 1.800.000 over en treårig periode.
Pkt. 3 – 12 søges finansieret af Nordea-fonden. I alt 2.035.000 over en treårig periode.

 

Vurdering

Det vurderes, at projektet vil være med til at løfte visionen om, at vi skal være 42.000 bornholmere i 2028. Her kan projektet spille ind i visionen om at skabe 1.000 nye jobåbninger inden 2028. Dette satser projektet på at gøre ved at fastholde virksomhederne i en praktikpladsgaranti, der gør, at de er villige til at oprettet flere praktikpladser. Projektet satser også på at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse og kan dermed have held til at få flere unge til at blive på Bornholm. Projektet er bredt forankret på Bornholm blandt virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommune. Projektet spiller også godt ind i tanken om Bornholm som ”test-ø”.

Det skal dog bemærkes, at dele af projektet allerede i dag finder sted eller skulle finde sted. Bornholms Vækstforum har tidligere medfinansieret Socialfondsprojektet ”Bedre erhvervsuddannelser” med 3,2 mio. kr., som blandt andet har til opgave at promovere erhvervsuddannelserne og målrettet vejledning før uddannelse med tiltag som ”mor møder mester” og elevambassadørkorps. Der arbejdes også med målrettede forløb under uddannelsen som mentorer og håndholdt vejledning. Det er vigtigt, at de to projekter tænkes sammen, og man koordinerer, hvordan projekterne løfter indsatserne.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om 1,8 mio. kr. i medfinansiering. Disse midler kan bevilges på en af følgende måder:

 

Uddannelsespuljen 1 mio. kr. (der vil ikke være flere midler i puljen for 2019). Regionale midler 0,8 mio. kr. (der vil være 270.500 kr. tilbage i puljen for 2019). I alt 1,8 mio. kr.

Eller

Uddannelsespuljen 1 mio. kr. (der vil ikke være flere midler i puljen for 2019). Fastfrosne midler 0,8 mio. kr. (der vil være 600.000 kr. tilbage af de fastfrosne midler). I alt 1,8 mio. kr.

BRK vil i dette projekt medfinansiere 47 % af det det samlede projekt budget. Det er en forudsætning for bevillingen af den resterende medfinansiering på 53% opnås fra Nordea Fonden.

 

Hvis man vælger at bevilge denne ansøgning er der ikke midler til at imødekomme ansøgningen fra projekt ”Boost Bornholm”

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Faglært er fedt (PPTX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Ansøgning Møbelfabrikken kommunegaranti

24.10.00Ø60-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

17

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Møbelfabrikken ansøger om en kommunegaranti på 5 mio. kr. da det kan give dem mulighed for at optage et samlet lån i Kommunekredit.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter om det skal indstilles til kommunalbestyrelsen, at man vil stille en kommunegaranti til Møbelfabrikken

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Møbelfabrikken har ansøgt om at få deres kommunale garanti hævet fra 1,8 mio. kr. på nuværende tidspunkt, til 5 mio. kr. Møbelfabrikken ønsker at konvertere deres nuværende gæld, samt få forhøjet den.

 

I dag har Møbelfabrikken lån og kreditter på tilsammen ca. 4,1 mio. kr. hos Realkredit Danmark og Nordea. Dette ønskes skiftet ud med et samlet lån på 5 mio. kr. i Kommunekredit. Grunden til at de ønsker et samlet lån på 5 mio. kr., altså en forhøjelse på ca. 900.000 kr., skyldes at de har flere projekter der skal færdiggøres. Det gøres primært for at forbedre bygningernes generelle stand.

 

Møbelfabrikken ser positivt på fremtiden. Møbelfabrikken er et særdeles aktivt iværksætterhus med mere end 30 lejere og forskellige arrangementer. Stedet nyder stor mediedækning, hvilket har tiltrukket nye lejere og arrangementer.

 

Den primære grund til at der søge om kommunal garanti er et ønske fra Møbelfabrikken om, at man en gang for alle kan gøre sig uafhængig af kommunale tilskud. Man har en stor interesse og tiltro til at det kan lade sig gøre.

 

Juridisk vurdering

Møbelfabrikken er som erhvervsdrivende fond ikke underlagt kommunalfuldmagten, uanset at bygninger er indskudt fra Nexø Kommune, og et årligt driftstilskud fra kommunen. Dette er netop årsagen til, at aktiviteten er udskilt til en erhvervsdrivende fond, som gerne må drive virksomhed på kommerciel basis.

Juridisk service vurderer, at kommunen godt kan støtte Møbelfabrikken i sin helhed ud fra de vedtægter, der foreligger.

 

Økonomisk vurdering
Kommunalbestyrelsen behandlede den 30. marts 2016 en sag om tilskud til Møbelfabrikken. Der blev bevilget et tilskud med faldende profil, idet tilskuddet bortfalder i 2020. Samtidig blev der givet en kommunegaranti for Møbelfabrikkens kassekredit på 1,4 mio. kr.

 

Møbelfabrikkens budget for 2019 viser et driftsmæssigt og likviditetsmæssigt overskud. Med bortfaldet af tilskuddet fra kommunen i 2020 er det nødvendigt at nedbringe udgifterne til finansiering af afdrag på gæld. Med omlægning af gælden til et 30-årigt lån i KommuneKredit reduceres de årlige ydelser på lån med 188.000 kr., hvilket overstiger kommunens tilskud i 2019 på 155.000 kr.

 

Såfremt budgettet for 2019 holder og videreføres i 2020 vurderes det, at Møbelfabrikken vil være i stand til at betale ydelserne på et nyt lån på 5 mio. kr.

 

Det skal bemærkes, at der ikke foreligger noget tilsagn fra KommuneKredit om, at de kan og vil yde det lån til Møbelfabrikken der søgen kommunegaranti til. I henhold til KommuneKredits vedtægter er en kommunegaranti en betingelse for lån der optages af andre end kommune og regioner.

Økonomiske konsekvenser

En eventuel kommunegaranti for et nyt 30-årigt lån forventes umiddelbart ikke at have økonomiske konsekvenser for Bornholms Regionskommune. Det nye lån betyder dog, at garantistillelsen forhøjes med 3,2 mio. kr. og løbetiden på lånene forlænges væsentligt.

 

Med en eventuel garanti for et nyt lån vil kommunen i modsætning til i dag garantere for alle lån som Møbelfabrikken har optaget. På den baggrund anbefales det, at der som en betingelse for garantien tinglyses en forkøbsret til Bornholms Regionskommune til Møbelfabrikkens bygninger.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Ansøgning om udvidet kommunegaranti med underskrift. (PDF)

2.
Bilag 1. Budget 2019 samt resultat 2018 (PDF)

3.
Bilag 2 Oversigt over gældsposter MF 06.2019 (PDF)

4.
Bilag 5 Årsrapport 2018 (PDF)

5.
Bilag 6 Årsrapport 2017 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  World Craft Region Bornholm

00.01.00P35-0110

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

18

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Kommissoriet for World Craft Region skal ændres, da Klima- og Bæredygtighedsudvalget er nedlagt. Med baggrund i erhvervsperspektivet indstilles det, at projektet refererer til ØEPU samt at ØEPU udpeger ny formand for styregruppen, da den tidligere formand er stoppet i politik.

 

Ændringerne består af ændring i organisering fra KBU til ØEPU, således at projektet refererer til ØEPU, der løbende orienteres om projektets fremdrift samt at sekretariatet for styregruppen refererer til Centerchefen for Regional Udvikling, IT og Sekretariat. 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender revideret kommissorie for World Craft Region Bornholm

b) At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget udpeger ny formand for styregruppen for World Craft Region Bornholm

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Klima- og Bæredygtighedsudvalget vedtog i januar 2019 kommissorium for World Craft Region Bornholm og nedsatte en styregruppe der arbejder med henblik på at sikre fremdrift og sammenhæng i understøttelsen af dette indsatsområde inden for kunsthåndværkersektoren. Kommissoriet beskriver formål, opgaver, resultater, organisering, deltagere i styregruppe samt projektets ressourcer og tidsplan.

 

Kommissoriet for World Craft Region skal ændres, da Klima- og Bæredygtighedsudvalget er nedlagt. Med baggrund i erhvervsperspektivet indstilles det, at projektet refererer til ØEPU samt at ØEPU udpeger ny formand for styregruppen, da den tidligere formand er stoppet i politik.

 

Ændringerne består af ændring i organisering fra KBU til ØEPU, således at projektet refererer til ØEPU, der løbende vil blive orienteret om projektets fremdrift.  Ændringerne består i øvrigt i at sekretariatet for styregruppen refererer til Centerchefen for Regional Udvikling, IT og Sekretariat og ikke som tidligere til kommunaldirektøren. 

 

Der er en bred interesse i det bornholmske kunsthåndværkermiljø for at ”tappe” ind i World Craft Region-brandet. Styregruppen har til opgave at sikre, at de interessenter der kan og vil samarbejde om aktiviteter, bliver inddraget via en repræsentation i styregruppen, der således også vil have karakter af et advisory board for styregruppeformanden.

 

Styregruppen består af:

•   Formand, der er politisk udpeget

•   Næstformand, der repræsenterer kunsthåndværkerne og er udpeget af ACAB (Timmi B. Kromann)

•   Et medlem udpeget af BRK’s direktion (Johannes Nilsson)

•   Direktøren for Bornholms Kunstmuseum (Lars Kærulf Møller)

•   Direktøren for Grønbechs Gård (Mai Ørsted)

•   Et medlem udpeget af Hjorts Keramikfabrik (Jacob Bjerring-Hansen)

•   En ledende medarbejder fra Kunstakademiets Designskole i Nexø (Viki Noorman Kert)

•   Lederen af den kommunalt finansierede erhvervsfremmeenhed (Christa Lodahl)

•   Direktøren for Destination Bornholm (Pernille Kofod Lydolph)

 

World Craft Region Bornholm fik i juni 2019 en bevilling på 500.000 kr. (12 mdr’s bevilling) fra puljen af regionale kulturmidler der administreres af ØEPU.

Bornholms Regionskommune støtter endvidere projektet med medarbejderressourcer til koordinatorrollen svarende til ca. 10 timer om ugen fordelt over en toårig periode (primo 2019 til ultimo 2020) til understøttelse af det samlede arbejde med World Craft Region herunder betjening af styregruppen. Timerne er omprioriteret fra BGI-arbejdet.

Fokus er, at styrke samarbejdet inden for kunsthåndværkssektoren og mellem kunsthåndværkere, turismeaktører og kulturinstitutioner samt styrke formidlingen af det bornholmske kunsthåndværk.

Jf. referat fra WCR styregruppemøde den 3. september 2019 foretrækker styregruppen at formanden sidder i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Kommissorium for styregruppefor World Craft Region revideret sept 2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Kvartalsvis orientering om status vedr. bopælspligten på Bornholm

03.01.04P22-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

19

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har ønsket en kvartalvis orientering vedr. status på arbejdet med bopælspligten for perioden 01.06.2019 til 01.09.2019.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

·         at orienteringen om bopælspligten tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Ved sidste kvartalvise orientering den 01.06.2019 blev det oplyst, at der blev arbejdet på at gennemgå alle de sagslister, som tidligere var blevet anvendt, herunder lister over afsluttede sager, tidsbegrænsede dispensationer og afsluttede dispensationer, for derved at kunne danne et overblik over, på hvilket grundlag sagerne var afsluttede, samt hvornår de tidsbegrænsede dispensationer måtte udløbe, og hvornår sagerne derfor skulle genoptages.

Alle listerne er nu gennemgået, og der er skabt det fornødne overblik over afsluttede sager, dispensationssager og igangværende sager.

 

Det blev ligeledes oplyst ved sidste kvartalvise orientering, at der blev arbejdet på at få oprettet en ny sagsflow-database, så den fremtidige administration ville blive nemmere og mere overskuelig, hvilket i sidste ende ville effektivisere den administrative tilrettelettelse og håndhævelse af bopælspligten på Bornholm.

Denne sagsflow-database er nu oprettet og bliver anvendt i det daglige arbejde med håndhævelse af bopælspligten på Bornholm. Ovennævnte reviderede lister er ligeledes blevet inkorporeret i databasen.

 

I denne kvartalvise periode fra 01.06.2019 til 01.09.2019 har der været behandlet ca. 25 generelle henvendelser om ugen fra borgere, hvilket er en stigning set i forhold til sidste kvartalvise orientering, hvor det blev oplyst, at der blev behandlet ca. 10 henvendelser om ugen uden sagsoprettelse, hvor borgerne fx spørger ind til deres muligheder iht. bopælspligten, herunder hvordan de opfylder bopælspligten, deres muligheder for dispensationer samt muligheden for at opnå flexboligstatus.
Denne stigning i generelle henvendelser har været meget tidskrævende, da disse henvendelser, selvom der ikke bliver oprettet direkte sager på dem, naturligvis stadigvæk skal besvares fyldestgørende, så borgerne får et tilfredsstillende svar.

Stigningen i henvendelser kan skyldes flere forhold: 1) at det har været sommer, hvor mange turister finder en dejlig ejendom på Bornholm og ønsker at høre om deres muligheder iht. bopælspligten, 2) at der er blevet sendt en ny lokalplan 103 i høring, som har udvidet anvendelsesområdet, så nye ejendomme er blevet omfattet, og hvor borgerne derfor ønsker at få oplyst, om de fortsat vil kunne få flexboligtilladelse samt, hvordan de generelt kan og skal forholde sig iht. den nye lokalplan 103, 3) at administrationsgrundlaget er blevet skærpet, og at borgerne derfor ønsker at høre præcis, hvad der nu er gældende for at kunne fravige bopælspligten.

 

For at imødekomme samt mindske de mange fremtidige generelle henvendelser er der blevet lavet en mere fyldestgørende hjemmeside vedr. bopælspligten på Bornholm. 

 

I henhold til sagsbehandlingen er der siden sidste kvartalvise orientering blevet oprettet ca. 8 nye sager. Antallet af igangværende sager er ligeledes blevet nedbragt til ca. 44 sager, hvilket vil sige, at der i dette kvartal fra 01.06.2019 til 01.09.2019 er blevet færdigbehandlet ca. 52 sager med nedenstående afgørelser:

·         8 sager, hvor enten ejer eller lejer er flyttet ind med tilmeldt folkeregisteradresse på ejendommen

·         9 sager, hvor der er givet dispensation på grund af arbejde på Bornholm eller renovering

·         5 sager, hvor der er givet dispensation grundet særlige forhold

·         3 sager, hvor der er givet dispensation grundet arv, da ansøgningen er indgivet før administrationsgrundlaget blev ændret, således at denne mulighed ikke længere foreligger.

·         1 sag, hvor der er givet afslag på ansøgning om flexbolig

·         5 sager, hvor ejendommen er solgt eller er til salg

·         2 sager, hvor der er givet afslag på ansøgning om fritagelse for bopælspligten

·         4 sager, hvor sagerne er sat i bero grundet ansøgning om sammenlægning/nedlæggelse af bolig samt brand-/forsikringssag

·         8 sager, hvor boligen må stå tom grundet 5-årsfristen, men med forbud om at anvende ejendommen til ferie- og fritidsformål

·         4 sager, hvor ejendommen lovligt kan anvendes som fritidsejendom, da forholdet var lovligt før ikrafttræden af lokalplan

·         2 sager, hvor ejendommen kan anvendes til flexbolig, da ejendommen er beliggende i landzone

·         2 Sager, hvor ejendommen kan anvendes til sommerhus, grundet fejlregistrering i BBR-meddelelse

·         1 sag, hvor der er truffet afgørelse om afslag iht. at få slettet en gammel tilladelse til at anvende ejendommen som sommerbolig indtil ejerskifte, så tilladelsen skulle være permanent.

 

For den kommende kvartalsvise periode vil der blive arbejdet på nedenstående fokusområder:

 

·         At få afsluttet de sidste gamle igangværende sager, hvor ejerne afventer en afgørelse fra BRK.

·         At få lavet en ny søgning for byerne Allinge, Gudhjem-Melsted, Svaneke og Nexø, med henblik på at få startet nye sager op, hvor bopælspligten ikke bliver overholdt.

·         At få inkorporeret en arbejdsproces, så der hele tiden er omkring 60 igangværende sager, hvoraf de 30 er helt nye. Processen skal sikre, at antallet af igangværende sager, aldrig blive større end, at borgerne med rette kan forvente at få afgjort deres sager inden for ca. 4 til 6 mdr., medmindre borgerne selv er skyld i, at sagerne trækkes i langdrag ved ikke at besvare eller reagere på BRK’s henvendelser.

·         At få genoptaget og truffet nye afgørelser i de tidsbegrænsede dispensationssager, hvor dispensationsperioden er udløbet.

·         At der afholdes et koordinerende møde med borgerservice, med henblik på at få tilrettelagt det fremadrettede samarbejde iht. afgørelsessager, hvor afgørelsesgrundlaget beror på CPR-Loven § 6 og 7.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Anmodning om støtteerklæring fra Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark

01.02.20P17-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

20

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark har siden marts 2019 arbejdet med udvikling af en kystnær havvindmøllepark på Rønnebakke ud for Arnager. Området har hidtil været reserveret til statslige udbud af havvindmølleparker, men gruppen har anmodet Klima, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen om frigivelse af arealet med henvisning til manglende interesse fra andre aktører. Som en tilkendegivelse af opbakning til det videre forundersøgelsesarbejde anmoder initiativgruppen Bornholms Regionskommune om en støtteerklæring.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at,

·         forslaget til støtteerklæring godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

En initiativgruppe af borgere og virksomheder på Bornholm har siden marts måned 2019 arbejdet med udvikling af en kystnær havvindmøllepark på Rønnebakke ud for Arnager. Initiativgruppens mål er en 100% lokalt og folkeligt ejet kystnær havvindmøllepark, der skal stå klar til drift i 2025.   

Rønnebakke har hidtil været omfattet af reservationen af arealer til statslige udbud af havvindmølleparker og har indgået som del af de seneste statslige udbud heraf. Indtil nu har ingen aktører dog udvist interesse for opsætning af havvind på Rønnebakke.

Anmodning til ministeren

Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark har derfor i brev d. 23. juli 2019 anmodet Klima, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen om frigivelse af det reserverede areal på Rønnebakke med henblik på opsætning af en kystnær havvindmøllepark, der skal stå klar til drift i år 2025. 

 

Initiativgruppen anmoder ministeren om frigivelser af arealet, således at der kan foretages de egentlige forundersøgelser, der kan fastlægge de investerings og driftsmæssige omkostninger for en havvindmøllepark på Rønnebakke frem mod den egentlige projektering samt etablering af et Bornholms Havvindmøllelaug. Endvidere skabe et overblik over behovet for en opgradering af eldistributionsnettet på Bornholm og de dertil knyttede offentlige investeringer.

Med opførelse af en kystnær havvindmøllepark vil projektet bidrage til målet med at gøre Bornholm selvforsynende med grøn og bæredygtig strøm i år 2025 og i årene frem mod år 2050. Projektmålet bidrager således til indfrielsen af det erklærede Bornholmermål og også til virkeliggørelsen af den nytiltrådte danske regerings ambition om at reducere Danmarks CO2 aftryk med 70% frem mod år 2030.

Bornholm mangler i dag en elproduktion på 75.000 MWh for at være selvforsynende med grøn strøm. Dertil kommer, at nogle af øens eksisterende landvindmøller forventes at skulle nedtages fra 2028 og frem. Et notat udarbejdet af Niras og Planenergi for Bornholms Regionskommune anslår på denne baggrund, at Bornholm omkring år 2040 vil mangle ca. 140.000 MWh.

 

Støtteerklæringens fokus

Initiativgruppen anmoder Bornholms Regionskommune om en støtteerklæring som tilkendegivelse af opbakning til det videre forundersøgelsesarbejde - i forhold til anmodningen til Klima, energi og forsyningsministeren om frigivelse af det reserverede areal på Rønnebakke, og ligeledes i forhold til udarbejdelsen af en ansøgning til Energistyrelsens Garantifond.

Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark ønsker at optage et lån hos Energistyrelsens Garantifond for at kunne finansiere de nødvendige forundersøgelser til at fastlægge, dels om der kan skabes den fornødne projektøkonomi for etableringen af en kystnær havvindmøllepark på Rønnebakke, dels hvad den maksimale kapacitet vil være på den pågældende placering på Rønnebakke.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

Bemærk at efter den gældende styrelsesvedtægt har Klima- og Bæredygtighedsudvalget kompetence til at behandle sager vedrørende energistrategi og Bright Green Island strategien. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har kompetence til at behandle sager om planmæssige forhold. Denne sag kan således henhøre under begge udvalgs kompetence.

Henset til kommunalbestyrelsens principbeslutning om at nedlægge Klima- og Bæredygtighedsudvalget, der samtidig suspenderede alle møder i udvalget indtil nedlæggelsen, samt den planlagte ændring af styrelsesvedtægten med ikrafttræden pr. 20. september 2019 hvor Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget fremover får ansvaret for klima- og bæredygtighedsområdet, herunder energistrategien, er det besluttet, at sagen behandles i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget samt kommunalbestyrelsen.

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Brev til Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen vedr. Rønnebakke (PDF)

2.
Vedtægter_initiativgruppe_29.juli2019 (PDF)

3.
Medlemmer_Initiativgruppen_for_Bornholms_Havvindmøllepark_19.07.29 (PDF)

4.
Støtteerklæring fra Bornholms Regionskommune til Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Status på effekten af det kvalificerede ansættelsesstop

81.03.00P05-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

21

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

På baggrund af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets beslutning af 20. marts 2019, har der i nu fem måneder været indført kvalificeret ansættelsesstop i BRK for at imødekomme de forventede økonomiske udfordringer i 2020. Der gives her en foreløbig status på effekterne af ansættelsesstoppet.

Formålet med ansættelsesstoppet er at udvise rettidig omhu ved at friholde stillinger og dermed have mulighed for en hurtig indfasning ved en personalereduktion som følge af budgetforlig 2020.

Ansættelsesstoppet gælder samtlige stillinger i BRK, dog med undtagelse af ældreområdet og dagtilbudsområdet. Således er 32,4% af BRK’s ansatte undtaget fra det kvalificerede ansættelsesstop.

I perioden 20. marts til 20. august 2019 har centrene haft 83 ledige stillinger. Direktionen har godkendt 60 stillinger til genbesættelse, mens de resterende 23 stillinger enten er afslået af direktionen eller, for nuværende, meldt ledige af centercheferne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tager sagen til orientering

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Der er administrativt vedtaget en proces for håndtering af det kvalificerede ansættelsesstop, der bl.a. indebærer en kvalificeret overvejelse af om der er andre løsningsmuligheder end at opslå stillinger. Herunder deltidsansattes fortrinsret til højere timetal, omfordeling af arbejdsopgaver, omplacering af medarbejdere i eget eller andre centre, ændring af åbningstider og/eller telefontider samt en nedjustering af serviceniveauet.

De stillinger, der er godkendt til besættelse, har været opslået internt i kommunen inden de er opslået eksternt.

Som alternativ til at opslå ledige stillinger i BRK, har det været muligt at gøre brug af vikarer og midlertidige ansættelser med en varighed på op til 6 måneders ansættelse uden direktionens godkendelse. De midlertidige ansættelser sikrer, at stillingerne hurtigt kan afvikles og udgifterne ved fratrædelse dermed minimeres.

Der er set på omfanget og betydningen af midlertidige ansættelse og vikarer samt konsekvenserne for serviceniveauet. Generelt set har der været udvist tilbageholdenhed og i hvert tilfælde er der foretaget en kritisk, konkret vurdering og drøftelse af om en stilling skulle søges genbesat. Visse steder har ansættelsesstoppet betydet et ændret serviceniveau.

Procedure og konsekvenser er nærmere beskrevet i bilaget.

Økonomiske konsekvenser

For at måle effekten af ansættelsesstoppet, er der ved hver ledig stilling blevet beregnet økonomisk effekt. Samlet set har ansættelsesstoppet medført et mindreforbrug i form af friholdte lønudgifter i 2019. Der er imidlertid ikke tale om en besparelse i indeværende budgetår der nødvendigvis kan trækkes ud, idet centrene kan have disponeret til vikardækning, midlertidige ansættelser eller opnormeringer fra deltid til fuldtid for at få driften til at hænge sammen. En disponering der giver en forskydning fra fastansatte til løstansatte medarbejdere, der såfremt der bliver nødvendigt hurtigt kan afvikles og omsættes til en reel besparelse fra 2020.

Hvis der ikke var foretaget denne opbremsning, ville BRK som arbejdsgiver først efter vedtagelsen af budget 2020 evt. skulle opsige medarbejdere og dermed risikere op til 9 mdrs. opsigelsesvarsel. Nu kan der i stedet opnås helårseffekt på en evt. personalereduktion i 2020. Her vil de ledige stillinger, alt andet lige, kunne give en besparelse på op til 9,4 mio. kr., der kan hentes såfremt stillingerne ikke genbesættes. Det bemærkes, at flere af de ledige stillinger allerede indgår i sparekataloget til budget 2020. Tilsvarende kan der være stillinger, som er ledige pt., men som på sigt ikke kan undværes, og hvor det er andre stillinger, som er i sparekataloget.

Ansættelsesstoppet har derudover betydet, at den i budget 2019 vedtagne tovoksen ordninger på skoleområdet ikke er iværksat. Dette giver et mindreforbrug i 2019 og 2020 på hhv. 1,5 mio. og 3,6 mio. kr.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Notat med status på det kvalificerede ansættelsesstop (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Likviditetsoversigter 31. august 2019

00.32.18G01-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

22

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. august 2019.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo maj 2019, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 122,6 mio. kr. er steget med 11,1 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. maj 2019.

Udviklingen i perioden er bedre end udviklingen i samme periode sidste år. Det skyldes dels at der sidste år var en tilbagebetaling til staten i perioden samt at betalingen til leverandører har været lavere i år end sidste år.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 264,9 mio. kr. Gennemsnittet er faldet med 28,5 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. maj 2019.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

 

 

Udviklingen i kassebeholdningen i 2019:

Udviklingen i kassebeholdningen i 2019 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2019 blev der vedtaget et kassetræk på 11,3 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger der samlet set giver et træk på 0,6 mio. kr. til kassen.

Forventninger i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. april 2019 er indarbejdet i opgørelsen af kassebeholdning med en forventet nettoeffekt på 14,6 mio. kr. vedr. drift og 47,2 mio. kr. vedr. anlæg.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2019 og frem, som fx udskudt indfrielse af lån og midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

 

Økonomiske konsekvenser

Der forventes en renteindtægt af likvide aktiver på 2,15 mio. kr. i 2019. Der blev oprindeligt budgetteret med en renteindtægt på 2,9 mio. kr. i 2019. Faldet kan henføres til at beholdningen er faldende og lavere end forudsat ved budgetlægningen.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Beholdninger pr. 31. august 2019 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Justering af tidsplan for budgetproces 2020

00.30.02S00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

23

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkendte den 20. februar 2019 tidsplan og proces for arbejdet med budget 2020. Folketingsvalget i starten af juni og efterfølgende ny regering har dog udskudt forhandlingerne mellem KL og regeringen om rammerne for kommunernes økonomi. Det betyder også en udskydelse af kommunernes budgetprocesser.

Den 4. juli 2019 meldte Social- og Indenrigsministeriet ud, at udmeldingen af finansieringen vil ske i september, og at fristen for 2. behandlingen af kommunernes budget for 2020 udskydes til den 5. november 2019.

Medio august gik regeringen og KL i gang med økonomiforhandlingerne, og den 9. august 2019 meldte Social- og Indenrigsministeriet de formelle frister ud for budgetprocessen.

På baggrund af ovenstående er der udarbejdet forslag til justering af den politiske tidsplan i BRK for budgetlægningen 2020. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets medlemmer har tidligere fået udsendt tidsplanen, som skal formelt godkendes på nærværende møde.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at den justerede tidsplan for budget 2020 godkendes, jf. sagsfremstillingen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

I starten af juli meldte Social- og Indenrigsministeriet ud, at udmeldingen af finansieringen først vil ske i september modsat normalt den 1. juli, og at fristen for 2. behandlingen af kommunernes budget for 2020 udskydes til den 5. november 2019.

KL har i forlængelse af udmeldingen fra Social- og Indenrigsministeriet udsendt en revideret tidsplan for den faseopdelte budgetlægning m.m.: 1) KL forventer at holde orienteringsmøder om rammerne for budget 2020 den 11. og 12. september. 2) KL forventer at udmeldingen af statsgaranteret udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning foreligger den 20. september. 3) KL forventer at svar på ansøgning om særtilskud foreligger senest den 10. oktober.

På den baggrund udarbejdede borgmesteren i samarbejde med Økonomi og Personale en ny tidsplan for budgetarbejdet.

Den 9. august 2019 udsendte Social- og Indenrigsministeriet en orientering til alle kommuner, som blandt andet indeholder de nye frister for udarbejdelsen af budgettet for 2020.

Forslaget til justering af den politiske tidsplan i BRK for budgetlægningen 2020 overholder fristerne fra Social- og Indenrigsministeriet.

 

Bemærkninger til den justerede tidsplan

Det bemærkes, at den administrative og tekniske forberedelse er stærkt udfordret af den ændrede proces. Derudover er der i tidsplanen i videst muligt omfang taget højde for, at der skal være tid til både intern og ekstern høring.

Det er især perioden fra medio september til budgetforhandlingerne den 1.-2. oktober, som bliver særligt presset i den nye tidsplan. Der er derfor knyttet nogle bemærkninger til den del af processen herunder:

 

Ø  Partiernes egne forslag og administrationens beregninger heraf: Frem til den 12. september kan partierne indsende forslag, der skal kvalificeres / beregnes af administrationen. Beskrivelse af forslag skal sendes til direktionen på mail.

Administrationen vil herefter bestræbe sig på at have alle nye beregninger klar til den 23. september, hvor de sendes samlet til kommunalbestyrelsen.

 

Ø  Budgetmøde 2 den 12. september: det oprindelige formål med mødet var at få en gennemgang af det tekniske basisbudget, budgetforudsætninger og ubalancen. Mødet skulle give grundlag for partiernes videre arbejde med egne forslag, administrationens beregninger af alternative forslag og efter mødet ville spareforslag m.m. sendes i høring i organisationen.

Da udmelding af skatter, udligning og tilskud først forventes den 20. september vil der på budgetmøde 2 ikke være det fulde overblik over det tekniske basisbudget og ubalancen.

Der vil dog være indikationer i form af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, som forventes indgået på det tidspunkt samt den administrative budgetopfølgning. Derudover vil der på mødet blive en gennemgang af spareforslag m.m.

 

Ø  Høring af spareforslag m.m. i MED-system og flere i perioden 13. - 24. september: Efter budgetmøde 2 sendes spareforslag m.m. i høring hos de høringsberettigede parter.

Høringsperioden er planlagt efter at opfylde følgende to hensyn: 1) høringssvarene skal nå at komme til kommunalbestyrelsen inden budgetforhandlingerne, så de kan indgå i arbejdet med budgettet og 2) politisk ønskes et klarere billede af ubalancen inden forslagene sendes i høring.

 

Ø  Partiernes samlede budgetforslag og overblik til kommunalbestyrelsen: Partierne kan sende deres samlede budgetforslag til ØP og kommunalbestyrelsen senest den 27. september. Samme dag vil ØP sende det samlede overblik over forslag til budgetforhandlingerne i regneark til kommunalbestyrelsen, så alle har mulighed for at se det inden de mødes til forhandlinger den 1. oktober.

 

Ø  1. behandling af budgettet i ØEPU den 7. oktober: Sagen til ØEPU skal være klar inden budgetforhandlingerne afsluttes den 2. oktober. Det vil derfor ikke være muligt at have bilag klar til sagsfristen. Bilagene til sagen bliver eftersendt fredag den 4. oktober, hvilket er samtidig med, at bilagene sendes til kommunalbestyrelsens 1. behandling. Kommunalbestyrelsen har 1. behandling af budgettet den 10. oktober.

Tilrettet tidsplan for budget 2020

Dato/ periode

Beskrivelse af aktivitet

Aktør

11. september

ØEPU-møde: Justeret tidsplan for resten af budgetprocessen

ØEPU

12. september

Frist for partierne til at indsende nye forslag, der skal beregnes af administrationen. Beskrivelse af forslag skal sendes til direktionen på mail.

Partierne i KB

12. september

Budgetmøde 2

Gennemgang af spareforslag, økonomiaftalen, status på økonomien i 2020 på baggrund af den administrative budgetopfølgning

KB

13. – 24. sept. kl. 12.00

Høring af spareforslag m.m. til budget 2020: Forslag sendes i høring og til kommentering hos de høringsberettigede parter

MED-system m.fl.

23. september

Tilbagemelding på nye beregninger til partierne sendes samlet til kommunalbestyrelsen

 

24. sept. kl. 12.00

Høringsfrist

MED-system m.fl.

24. sept. eftermiddag

Kommunalbestyrelsen modtager høringssvar

 

27. sept. kl. 12.00

Partierne fremsender deres budgetforslag til Økonomi og Personale samt kommunalbestyrelsen 

Partierne i KB

27. september

Samlet overblik over forslag til budgetforhandlingerne i regneark sendes til kommunalbestyrelsen

 

1. – 2.  oktober

Budgetforhandlinger

KB

4. – 21. oktober

Nye og ændrede forslag fra budgetforhandlinger sendes i høring og til kommentering hos de høringsberettigede parter med frist den 21. oktober kl. 8.00

MED-system m.fl.

7. oktober

(ekstraordinært møde)

1. behandling af budgetforslaget

ØEPU

9. oktober

Gennemgang og præcisering af emnerne i budgetforliget

Gruppeformænd i forligskreds

10. oktober

1. behandling af budgetforslaget

KB

10. oktober

KL forventer, at svar på ansøgning om særtilskud foreligger på dette tidspunkt

 

Oktober

Borgmestermøde i KL-regi

Borgmester

21. okt. kl. 8.00

Høringsfrist for nye og ændrede forslag fra budgetforhandlingerne

MED-system m.fl.

21. okt. kl. 8.00

Frist for fremsættelse af ændringsforslag. Denne frist gælder ikke for ØEPU 

KB

28. oktober

(ekstraordinært møde)

2. behandling af budgettet

Herefter opdateres budgetsag til KB med ØEPU’s beslutning

ØEPU

31. oktober

(ekstraordinært møde)

2. behandling af budgettet

KB

November – december

Dialogmøder mellem udvalg og centre om det vedtagne budget

Alle udvalg

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Udbud af kommunens daglige bankforretninger, gældspleje og portefølje management.

83.15.12Ø54-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

24

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

På baggrund af ØEPUs beslutning af 21. november 2018, er der foretaget en markedsafdækning blandt de lokale banker, for at undersøge muligheden for at indgå et samarbejde i forhold til varetagelsen af kommunens daglige bankforretninger og gældspleje. Ingen af de 3 lokalt forankrede banker har ønsket at fremsende tilbud på opgaven og derfor er anbefalingen at næste skridt bliver et EU-udbud af opgaven. EU-udbuddet og den efterfølgende kontrakt vil blive udarbejdet i henhold til anbefalingerne i KL`s vejledning ”håndtering af hvidvask ved udbud og gennemførelse af kommunale kontrakter om bankydelser.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

a) At kommunens daglige bankforretninger, gældspleje og porteføljemanagement sendes i EU-udbud, som en samlet pakke, ifølge tidsplanen

b) At EU-udbuddet og den efterfølgende kontrakt udarbejdes i henhold til anbefalingerne i KL`s vejledning ”håndtering af hvidvask ved udbud og gennemførelse af kommunale kontrakter om bankydelser” (vedlagt som bilag)

c) At den nye aftale indgås for en periode på 4 år med mulighed for forlængelse i op til 2 x 1 år

d) at der stilles krav om at leverandøren er udpeget som SIFI bank (SIFI: Systemisk vigtige finansielle institutter) eller kan dokumentere en solvens, som er på niveau med kravene til en SIFI bank 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

På Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets møde den 21. november 2018, blev der i henhold til pkt. 108, ”mulighederne for at ophæve samarbejdet med Danske Bank koncernen”, besluttet at nuværende samarbejde med Danske Bank skulle opsiges med 6 måneders varsel, fra det tidspunkt hvor der er indgået aftale med en ny bank.

På samme møde under behandlingen af pkt. 109, ”tilbud på kommunens daglige bankforretninger m.v.”, blev det besluttet at der skulle indhentes tilbud på kommunens daglige bankforretninger, gældspleje og porteføljemanagement hos 3 lokalt forankrede banker, via en markedsafdækning.

 

Ingen af de tre inviterede banker (Arbejdernes Landsbank, Nykredit Bank og Sydbank) ønskede dog at byde ind på varetagelsen af kommunens daglige bankforretninger og gældsplejen, og det har således ikke ved markedsafdækningen været muligt at få en anden bankforbindelse, og aftalen med Danske Bank er dermed ikke opsagt.

 

Anbefalingen er at næste skridt i forbindelse med at finde en ny leverandør til varetagelse af de daglige bankforretninger, gældsplejen og porteføljemanagement sker ved et EU-udbud af opgaverne. Man kan også vælge en almindelig national annoncering, men i tilfælde af at et eller flere af de indkomne tilbud ligger over tærskelværdien, vil det medføre en annullering af det nationale udbud, og nødvendiggøre et efterfølgende EU-udbud af opgaven og dermed en yderligere forlængelse af processen.

 

EU-udbuddet omfatter

 

-      ”De daglige bankforretninger”, som primært omhandler varetagelsen af ind- og udbetalinger på kommunens bankkonti

-      ”Gældspleje” inkl. afrapportering i henhold til kommunens ”Politik for styring af kommunens finansielle dispositioner”. Gældsplejen omhandler opsyn med om kommunens låneportefølje er hensigtsmæssig sammensat i forhold til bankens prognose for udviklingen i renteniveauet.

-      ”Porteføljemanagement”, som består i pleje af kommunens overskydende likviditet, hvilket de seneste mange år er sket via placering af midler i investeringsforeninger baseret på obligationer    

 

KL´s anbefalinger:

 

KL nedsatte i januar 2019 et råd, som skulle komme med et oplæg til en række anbefalinger for samspillet mellem kommuner og banker, på baggrund af sager om hvidvask, Panama-papirer mv. som har vækket bekymringer i kommunerne. Anbefalingerne skal være med til at sikre tilliden mellem kommuner og banker, og sikre at ”der kun indgås aftaler med leverandører, hvis samfundssind og etiske principper stemmer overens med det øvrige samfunds, og at principperne efterleves i praksis”.

 

Resultatet af rådets arbejde blev offentliggjort ultimo juni 2019 (se bilag) og det anbefales at det kommende EU-udbud af ”de daglige bankforretninger m.v.” samt den efterfølgende aftale mellem kommunen og banken, sker med udgangspunkt i de anbefalinger som rådet er fremkommet med:

 

-      Forslag til 8 ”governanceprincipper”, som kommunerne forventer at bankerne lever op til:

 

1.      Vi forventer, at vores bank udviser samfundsansvar og opfører sig etisk korrekt

2.      Vi forventer, at vores bank har en sund virksomhedskultur

3.      Vi forventer, at ledelsen går forrest ved efterlevelsen af bankens værdier

4.      Vi forventer, at vores bank agerer proaktivt og åbent

5.      Vi forventer, at fokus på compliance (regeloverholdelse) slår igennem i organisationen

6.      Vi forventer, at vores bank anvender de seneste og mest effektive redskaber i bekæmpelsen af hvidvask

7.      Vi forventer, at vores bank samarbejder på tværs af den finansielle sektor og på tværs af landegrænser

8.      Vi forventer, at vores bank aktivt samarbejder med myndighederne

 

-      Konkrete ”juridiske værktøjer”, som gør det muligt for kommunerne at reagere over for banker, der har været eller bliver involveret i sager om hvidvask

 

Det vil tage 4 måneder at udbyde opgaven og med en ny leverandør af bankopgaven, kan det derefter tage fra 6 og op til 9 måneder at implementere opgaven.

 

Tidsplan:

 

Politisk behandling af om der skal foretages et EU-udbud

11. september 2019

Udbudsmateriale offentliggøres

Januar 2020

Udbudsperiode

Februar 2020 – april 2020

Politisk orientering af indkomne tilbud

Juni 2020

Implementeringsperiode opstart

juli 2020

Start på ny bankaftale og implementering til fuld overtagelse

Marts 2021

 

Det har været nødvendigt at forlænge den nuværende aftale med Danske Bank med ét år til 28. februar 2021, da det ikke kan nås at holde udbud og implementere ny udbyder inden aftalens oprindelige udløb ultimo februar 2020.

 

EU-udbud:

Nedenfor er kort beskrevet formålet med EU’s udbudsregler, obligatoriske udelukkelsesgrunde af en leverandør, frivillige udelukkelsesgrunde af en leverandør samt en beskrivelse af leverandørernes mulighed for at foretage en self-cleaning:

 

1     Udbudslovens regler

Formålet med EU's udbudsregler er at skabe effektiv konkurrence om – og lige adgang til – offentlige kontrakter i EU. Midlerne hertil er bl.a. et forbud mod forskelsbehandling af virksomheder og medlemslande, krav om gennemsigtighed i udbudsprocessen samt proportionalitet i forhold til de krav, der stilles. Dermed udgør reglerne også et værn mod protektionisme og handelshindringer inden for EU.

 

Som udgangspunkt betyder det i praksis, at offentlige ordregivere i EU er forpligtede til at skabe en konkurrence om offentlige opgaver, hvor de krav og kriterier, der anvendes, er knyttet til den konkrete genstand, der skal indkøbes, og ikke er generelle krav til selve virksomheden.

 

I forbindelse med afholdelse af EU-udbud skal tilbudsgiver udfylde et obligatorisk ESPD, som er et dokument udarbejdet af EU, hvor nedenstående angives:

 

 

1.1        Obligatorisk udelukkelsesgrund

Efter udbudsloven (Lov nr. 1564 af 15. december 2015) skal kommunen udelukke enhver ansøger eller tilbudsgiver, som er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. nærmere lovens § 135.

 

De obligatoriske udelukkelsesgrunde angår f.eks. tilbudsgivere og ansøgere, som ved endelig dom er dømt eller har vedtaget bødeforlæg for terrorhandlinger, bestikkelse, svig m.v. herunder også hvidvaskning af penge. 

 

Efter udbudslovens § 135, stk. 1, nr. 5 skal kommunen udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver, hvis ansøger eller tilbudsgiver ved endelig dom er dømt eller har vedtaget bødeforlæg for hvidvaskning af penge eller finansieret terrorisme, jf. artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Tilsvarende skal kommunen udelukke en ansøger eller tilbudsgiver efter udbudslovens § 135, stk. 2, hvis et medlem af bestyrelse/direktion eller blot en person med beføjelse til at repræsentere, kontrollere eller træffe beslutninger i bestyrelsen/direktion er dømt for hvidvaskning.

 

Kommunen skal udelukke en virksomhed fra deltagelse i en udbudsprocedure på baggrund af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i fire år fra endelig dom eller bødeforlæg, jf. § 138, stk. 5, medmindre virksomheden kan rense sig selv, jf. punkt 1.3.

 

1.2        Frivillig udelukkelsesgrund

Efter udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 3, kan kommunen udelukke tilbudsgivere og ansøgere, såfremt kommunen kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren i forbindelse med udøvelsen af erhvervet har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet. Bestemmelsen er formuleret bredt, idet bestemmelsen kan angå mange forskellige situationer, som kan karakteriseres som forsømmelser, der sår tvivl om integriteten.

 

Periode

Det er muligt at udelukke en virksomhed fra deltagelse i en udbudsprocedure på baggrund af de frivillige udelukkelsesgrunde i op til to år fra den relevante hændelse eller handling, der kan begrunde udelukkelse, jf. § 138, stk. 6, medmindre virksomheden kan rense sig selv, jf. punkt 1.3. Det er således tidspunktet for den handling, som virksomheden har begået, der er afgørende.

 

 

1.3        Kommunens handlemuligheder inden kontraktunderskrift

Kommunen skal udelukke ansøgere eller tilbudsgivere i 4 år, der ved endelig dom er blevet dømt for hvidvaskning og kan udelukke ansøgere eller tilbudsgivere i 2 år der ved udøvelsen af erhvervet har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet – medmindre virksomheden kan dokumentere pålidelighed, jf. nedenfor.

 

Self-cleaning

Kommunen skal, inden virksomheden udelukkes, give virksomheden mulighed for at dokumentere dens pålidelighed og dermed rense sig selv inden for en passende frist. Denne mulighed kaldes i daglig tale ”self-cleaning” og gælder både for de obligatoriske og de frivillige udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens § 138.

 

Dokumentation af pålidelighed anses for at være tilstrækkelig, når virksomheden i fornødent omfang eksempelvis har:

·         ydet erstatning for eventuelle tab

·         aktivt samarbejdet med undersøgelsesmyndighederne og

·         truffet passende konkrete tekniske, organisatoriske og personalemæssige foranstaltninger

 

Hvis disse foranstaltninger anses for at være tilstrækkelig dokumentation til at sikre virksomhedens pålidelighed, kan kommunens alligevel ikke udelukke virksomheden. Det er kommunens konkrete vurdering, om virksomheden har dokumenteret deres pålidelighed tilstrækkeligt. Virksomheden har mulighed for at klage over kommunens vurdering til Klagenævnet for Udbud, hvis virksomheden vurderer, at der er sket en overtrædelse af udbudsreglerne.

 

Erhvervsministeriet gør endvidere i deres svar af 19. november 2018 til KL, opmærksom på, at de kontraktklausuler der benyttes i en kontrakt skal være knyttet til kontraktens genstand. Det betyder, at kommunen skal vurdere om de ønskede kontraktklausuler har tilknytning og er forbundet med løsning af den opgave kommunen udbyder, for at de kan benyttes.

 

Erhvervsministeriet skriver:

”Ordregivende myndighed skal derfor i forbindelse med udarbejdelsen af kontraktklausuler konkret vurdere, om de anser forholdet for at være forbundet med kontraktens genstand. Hvis dette er tilfældet, kan de lovligt indsætte kontraktklausulerne”.

 

På baggrund af ovenstående er vurderingen at BRK ikke kan indskrive generelle kontraktklausuler, som kan udelukke bestemte banker som potentielle leverandører.

 

 

Kriterier ved udvælgelse af ny bankforbindelse:

 

Udvælgelseskriterierne bliver beskrevet i udbudsmaterialet. I forhold til kriterierne ”lokal forankring” og ”solvens” kan følgende oplyses: 

 

 

Lokalt forankret leverandør:

I forbindelse med EU-udbuddet kan kommunen ikke stille krav om, at tilbudsgiver har en lokal bankfilial i kommunen. De kommunale institutioner skal dog have mulighed for løbende at indsætte/hæve kontanter og fremmed valuta hos tilbudsgiver.

 

Såfremt tilbudsgiver ikke har en lokal filial på Bornholm, skal tilbudsgiver garantere at kunne betjene kommunen på anden vis. Eksempelvis ved samarbejde med andet lokalt pengeinstitut.

 

Solvens:

Det anbefales at der stilles krav om at banken er udpeget som SIFI bank eller kan dokumentere en solvens, som er på niveau med kravene til en SIFI bank, jævnfør nedenfor.

 

SIFI bank: ”SIFI” står for systemisk vigtige finansielle institutter. De største banker i Danmark er udvalgt som SIFI`er, hvilket bevirker at Finanstilsynet stiller ekstra krav til disse banker om størrelsen af deres kapital, således at de er polstret til at kunne modstå et hårdt recessionsscenarie. Arbejdernes Landsbank er ikke udpeget som SIFI bank, men Finansstilsynet har i et notat af 19. februar 2018 anført ”at solvensbehovet er tilstrækkeligt til afdækning af bankens nuværende risici (pr. 30/9-2017)”.   

 

Markedsandel af de danske kommuner for udvalgte banker:

 

Bankforbindelse:         

Antal kommuner:

SIFI bank

Danske Bank

            52

      Ja

Nordea

            25

      Ja

Jyske Bank

              6

      Ja

Sydbank

              2

      Ja

Arbejdernes Landsbank

              1

    Nej

Nykredit Bank

              0

      Ja

 

Kilde: www.oxfamibis.dk 2/10-2018

 

Der er en klar tendens til hvilke banker som vælges af kommunerne som hovedbank-forbindelse, jf. ovenstående tabel.

   

Periode for den nye kontrakt:

Det anbefales at der indgås aftale for en periode på 4 år, med mulighed for forlængelse i op til 2 x 1 år.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Governanceprincipper, KL`s bankråd (PDF)

2.
Pressemeddelelse om KL´s bankråd (PDF)

3.
KL´s bankråds rapport - sammenfatning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Afrapportering af status og justering i forhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"    

00.01.00P05-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

25

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I henhold til ”politik for styring af kommunens finansielle dispositioner” skal status for politikkens nøgletal afrapporteres til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i forbindelse med den løbende økonomirapportering.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller, 

a) at placeringen i Danske Invest nedbringes med 49,3 mio. kr. samt

b) at afrapporteringen i øvrigt tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

I henhold til ovennævnte politik har Danske Bank udarbejdet en afrapportering dateret 21. august 2019, som vedlægges som bilag.

 

Afrapporteringen omfatter følgende emner:

·         Nøgletal til risikostyring

·         Låneporteføljens sammensætning

·         Obligationsporteføljen

 

Nøgletal til risikostyring:

Politikken indeholder en række nøgletal som anvendes til styring af henholdsvis aktivsiden (likviditeten) og passivsiden (gælden). Status for de enkelte nøgletal - i forhold til de vedtagne rammer - markeres i kolonnen ”status” med henholdsvis en grøn, gul eller rød farve. Den grønne farve illustrerer, at status for nøgletallet befinder sig indenfor den vedtagne ramme, den gule farve at status befinder sig på grænsen for rammen, og den røde farve at status for nøgletallet ligger udenfor rammen.

Alle markeringer er grønne.

 

Økonomiske konsekvenser

Låneporteføljens sammensætning:

I afrapporteringen indgår en oversigt over låneporteføljens sammensætning inklusive finansielle leasingkontrakter. Restgælden af porteføljen udgjorde pr. 31. juli 2019            227,3 mio. kr. Siden forrige afrapportering er der optaget lån på 37,4 mio. kr. (låneramme 2018).

 

Det skal bemærkes, at lån til finansiering af ældre- og handicapboliger samt indekserede lån ikke indgår i porteføljen som afrapporteringen omhandler. Disse lån er ydet på særlige lånevilkår, hvilket betyder at der i henhold til politikken ikke beregnes nøgletal på lånene.

 

Status for renteswaps pr. 31. juli 2019:

Regionskommunen har 1 renteswap i DKK, indgået med Nordea.

Et renteswap er en aftale mellem to parter (her BRK og Nordea) om så at sige at bytte rentebetalinger i en periode.

 

Swappen er etableret i forbindelse med omlægning af lån fra variabel rente til fast rente.

Årsagen til, at lånet ikke er blevet optaget til fast rente fra starten af, er at det rentemæssigt er mere fordelagtigt at optage et variabelt forrentet lån og derefter omlægge det til fast rente via en swap.

 

Renteswaps kan ophæves i den aftalte renteperiode. Hensigten med Regionskommunens  swap er, at den skal beholdes indtil udløb. 

 

Oversigt over indgåede swaps:

 

Indgåelsesdato/udløb  Valuta          Opr. lån i DKK                 

 

12.06.2012 / 30.04.2037   DKK                 11,3 mio.

 

                                           

Renteswappen har en markedsværdi. Markedsværdien udtrykker gevinsten/tabet hvis Regionskommunen på opgørelsesdagen havde ophævet swappen.

 

Pr. 31. juli 2019 var markedsværdien:

 

 - 1,4 mio. kr. i bankens favør    (31. januar 2019: - 1,0 mio.)

 

Ved indgåelse af swappen har Regionskommunen forpligtet sig til at betale en fast rente til Nordea indtil udløb af swappen. Nordea betaler til gengæld variabel rente af swappen til Regionskommunen.

Ændringen i markedsværdien skyldes et fald i markedsrenten, som bevirker at Nordeas kalkulerede rentegevinst i restløbetiden er forøget siden forrige afrapportering (forskellen mellem den faste rente, som de modtager, og den variable markedsrente, som de betaler). Hvis Regionskommunen ophæver swappen før udløb, skal Nordea kompenseres for rentetabet ved indbetaling af markedsværdien.

 

Det skal understreges, at markedsværdiens størrelse er uden betydning for Regionskommunen, idet hensigten fra start af har været at beholde swappen i den aftalte periode. Ved udløb af swappen er markedsværdien 0 kr. 

 

 

Placeringssiden:

Markedsværdien af placeringen i Danske Invest pr. 31. juli 2019: 217,3 mio. kr.

 

Status for placeringen i obligationer via Danske Invest:

 

Afkast 1. januar – 31. juli 2019:                1,09%

 

Alternativet til placeringen i Danske Invest kunne være placering på konto i banken.

 

Rentesatserne i banken (som har været gældende siden 2017) ser pt. således ud:

 

Indestående (fra 20 - 60 mio. kr.):                                 - 0,45% p.a.

Indestående (over 60 mio. kr.):                                      - 0,65% p.a.

 

Træk på kreditten:                                                           0,45% p.a.

 

Afkastet af placeringen i Danske Invest i 2019 har dermed været bedre end alternativet ”kontant placering i banken” (-0,45%/-0,65%).

 

I henhold til ”Politik for styring af Bornholms Regionskommunes finansielle dispositioner” må maksimum 80 % af Regionskommunens overskudslikviditet anbringes i investeringsforeninger”.

Overskudslikviditeten er anslået til 210 mio. kr., hvilket bevirker, at der i henhold til politikken må placeres for op til 168 mio. kr. i investeringsforeninger. 

Med nuværende placering i Danske Invest på 217,3 mio. kr. er der dermed placeret for 49,3 mio. kr. for meget i Danske Invest i forhold til ovennævnte 80% regel. Det anbefales at porteføljen nedbringes med 49,3 mio. kr., således at 80% reglen efterleves.

 

Banken anser nuværende placering i Danske Invest som fornuftig i forhold til de investeringsrammer som er givet (forsigtig strategi).

 

Prognose for afkastet det kommende år af beholdningen i Danske Invest:

 

Hvis renteniveauet er uændret det kommende år, vil afkastet blive:  - 0,16%

 

Hvis renteniveauet falder 1,0% i morgen og bliver der:                                              0,28%

 

Hvis renteniveauet stiger 1,0% i morgen og bliver der:                                           - 1,34%

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Renteudsigter 8. august 2019 (PDF)

2.
Afrapportering dateret 21. august 2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Godkendelse af budget 2020 for De 17 kommunale almene Plejeboliger på Nørremøllecentret  

82.00.00Ø00-0077

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

26

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet regnskab for 2018 samt budget for 2020 for De 17 kommunale almene plejeboliger på Nørremøllecentret. Det akkumulerede underskud er afviklet.

Baseret på det udarbejdede budget 2020 varsles ingen huslejestigning.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at regnskab for 2018 tages til efterretning

b) at budget 2019 godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Regnskab 2018

Regnskab 2018 udviser et overskud på kr. 174.971 mod budgetteret kr. 60.000.  At overskuddet er højere end budgetteret skyldes primært:

-      Nettokapitaludgifter er kr. 27.462 lavere end budgetteret.

-      Offentlige og andre faste udgifter, i alt er kr. 43.666 lavere end budgetteret primært fordi der er brugt kr. 12.737 mindre på ”Vandafgift”, kr. 8.512 mindre på forsikringer og kr. 14.060 mindre på ”El og varme fællesarealer” og ”Fyringskontrol”

-      Variable udgifter i alt er 43.809 lavere end budgetteret primært på grund af, at der er brugt kr. 41.034 mindre på ”Alm. vedligeholdelse”.

 

Henlæggelsen, akkumuleret underskud er nedbragt med kr. 174.971 og udgør et akkumuleret overskud på kr. 25.305 pr. 31/12 2018.

 

Budget 2020

Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.

Budgettet for 2020 er udarbejdet på baggrund af de realiserede tal i 2018. Der er budgetteret med en huslejestigning på 0 %.

 

Regnskab og budget er udarbejdet af Bornholms Forvaltning A/S og ikke revideret.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Godkendelse af regnskab 2018 samt budget 2020 for de kommunale almene pleje- og handicapboliger  

82.00.00Ø00-0085

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

27

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Der er udarbejdet regnskaber for 2018 for de kommunale almene ældre- og handicapboliger samt lavet budgetter for 2020.
Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.
Der budgetteres med en generel huslejestigning i 2020 på 2,7 % på alle plejeboliger jf. den almindelige pris- og lønudvikling, hvor huslejen på Kommandanthøjen dog er uændret.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller:

·         At regnskaberne for 2018 med tilhørende budget 2020 for Nylars, Aabo, Røbo/Klintebo, Stenbanen, Snorrebakken, Nexøhuset, Kommandanthøjen plejecentre godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Regnskaber for 2018 er udarbejdet samt tilhørende budget 2020. Bestyrelsen for De Kommunale almene Pleje- og Handicapboliger godkendte på deres møde den 28. august 2019 regnskaberne samt budgetterne.
Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.

Der budgetteres med en huslejestigning i 2020 på 2,7% for Nylars, Aabo, Røbo/Klintebo, Stenbanen, Snorrenakken, Nexøhuset, hvor Kommandanthøjen fastholder nuværende huslejeniveau.

Huslejestigninger skal ske med min. 3 mdrs. varsel.

Den økonomiske udvikling i alle afdelinger er kort beskrevet herunder.

 

Kommandanthøjen

Regnskab 2018 udviser et overskud på 118.282 kr. Overskuddet opstår især som følge af mindreforbrug på vand, forsikring, administration og regnskab. Derudover er lånet konverteret i 2018, hvilket har medført, at nettokapitaludgifterne er blevet mindre. Der budgetteres ikke med ændringer i huslejen i 2020.

 

Nylars

Regnskab 2018 ender med et underskud på 18.389 kr. Det skyldes primært at der i 2018 har været mange udgifter til vedligeholdelse. Samlet set er der brugt ca. 120.000 kr. mere end budgetteret på de 2 vedligeholdelseskonti. Det har naturligvis konsekvenser for henlæggelserne til planlagt og periodisk vedligeholdelse, som ultimo 2018 ender med et underskud på 75.606 kr. Der er behov for at sætte store beløb af til disse henlæggelser de næste mange år. Henlæggelserne til istandsættelse ved fraflytning ser derimod fornuftige ud med et overskud på 51.337 kr. ultimo 2018. Der er et akkumuleret underskud på resultatkontoen, som ultimo 2018 ender på 199.654 kr. Det afvikles budgetmæssigt over en årrække. Der budgetteres med en huslejestigning i 2020 på 2,7% jf. den almindelige pris- og lønudvikling. Der var i 2019 behov for en større huslejestigning på 10% for at få økonomien til at hænge sammen. Huslejestigningen blev godkendt på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets møde den 23. januar 2019. Da der er tale om almennyttigt boligbyggeri, skal økonomien hvile i sig selv og dermed være udgiftsneutral for kommunen. Der er sat et arbejde i gang med at søge fonde, bl.a. til at dække udgifterne til udskiftning af tagarealet på nordfløjen, som jf. vedligeholdelsesplanen skal udskiftes inden for nærmere fremtid.

 

Snorrebakken

Regnskab 2018 ender med et overskud på 240.511 kr. Overskuddet skyldes bl.a. et mindreforbrug på nettokapitaludgifter, vand, el og varme samt administration og regnskab. Forsikringsudgifterne er faldet markant pga. skift af forsikringsselskab samt et generelt godt udbud. Mindreforbruget på disse poster dækker også merforbruget på poster som teknisk service og almindelig vedligeholdelse. Det skal også bemærkes, at der er brugt ca. 130.000 kr. mere end budgetteret på planlagt og periodisk vedligeholdelse. De udgifter dækkes af henlæggelserne og påvirker derfor ikke årets resultat. I budget 2020 skrues der op for henlæggelserne til planlagt og periodisk vedligeholdelse. Der budgetteres med en huslejestigning på 2,7% i 2020 jf. den almindelige løn- og prisudvikling. Huslejestigningen sker på baggrund af en beslutning i Snorrebakkens egen ejendomsbestyrelse (ved et møde den 4/4-2018) om at følge den almindelige løn- og prisudvikling for at undgå større huslejestigninger fremover.

 

 

Stenbanen

Regnskab 2018 udviser et overskud på 14.121 kr. Overskuddet skyldes primært et mindreforbrug på nettokapitaludgifter samt forsikring, administration og regnskab. Der er i 2018 en stigning i forbrugsudgifterne (vand, el og varme) og på renovation. Der er et større træk på henlæggelserne end forventet, hvilket dog ikke påvirker årets resultat. I 2018 er der budgetmæssigt indsat en indtægt på 171.938 kr., som afvikling af et større akkumuleret overskud (resultatkontoen). Henlæggelserne til planlagt og periodisk vedligeholdelse ender ultimo 2018 på 701.496 kr. Det er et pænt beløb og derfor fortsætter vi i budget 2020 med kun at sætte et mindre beløb af til henlæggelser. I budget 2020 er der behov for at indsætte en indtægt på 225.779 kr. fra det akkumulerede overskud for at få det til at løbe rundt. Det er tidligere besluttet, at benytte det opsamlede overskud til at holde huslejen i ro så længe som muligt. I 2020 er der dog for første gang i mange år behov for at lave en mindre huslejestigning. Der budgetteres med en huslejestigning i 2020 på 2,7% jf. den almindelige pris- og lønudvikling.

 

 

Nexøhuset

Regnskab 2018 ender med et overskud på 32.615 kr. Overskuddet skyldes at huslejestigningen på 3% på beboelseslejen er slået igennem, samt lavere udgifter til bl.a. vand og forsikring. Der budgetteres med en huslejestigning i 2020 på 2,7% jf. den almindelige pris- og lønudvikling.

 

 

Røbo og Klintebo

Regnskab 2018 ender med et underskud på 222.881 kr. Underskuddet skyldes nettokapitaludgifterne og forbrugsudgifterne. Nettokapitaludgifterne er steget som følge af optagelse af nyt lån i 2018. Budgettet er sat for lavt, da man ikke kendte til stigningens omfang i 2016, da budget 2018 blev lavet. Udgifterne til vand er steget. Derudover er budgetterne til både vand, el og varme sat for lavt. Der har været en bogføringsfejl vedr. nogle installationsnumre for både vand og el, som blev opdaget og rettet i 2017, men som ikke var kendt i 2016, da budget 2018 blev lavet. Henlæggelserne til planlagt og periodisk vedligeholdelse ender ultimo 2018 på 852.389 kr., hvilket er rigtig fint. Der er et akkumuleret underskud på resultatkontoen, som ultimo 2018 ender på 391.134 kr. Der afsættes derfor 30.000 kr. i budget 2020 til afvikling af dette. Der budgetteres med en huslejestigning i 2020 på 2,7% jf. den almindelige pris- og lønudvikling.

 

 

Aabo

Regnskab 2018 udviser et overskud på 36.958 kr. Årets overskud skyldes primært et mindreforbrug på nettokapitaludgifter, administration og regnskab, samt væsentligt lavere udgifter til bygningsforsikring grundet et godt udbud som endte ud i skift af forsikringsselskab. Det skal dog bemærkes, at der er brugt ca. 230.000 kr. mere end budgetteret på planlagt og periodisk vedligeholdelse. De udgifter dækkes af henlæggelserne og påvirker derfor ikke årets resultat. Henlæggelserne er langt nede og der afsættes derfor et større beløb til disse i budget 2020. Det akkumulerede underskud på resultatkontoen ender ultimo 2018 på 343.451 kr., og der afsættes derfor 48.000 kr. i budget 2020 til afvikling af dette. Der budgetteres med en huslejestigning i 2020 på 2,7% jf. den almindelige pris- og lønudvikling.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Kommandanthøjen regnskab 2018 og budget 2020 (PDF)

2.
Nexøhuset regnskab 2018 og budget 2020 (PDF)

3.
Nylars regnskab 2018 og budget 2020 (PDF)

4.
Røbo og Klintebo regnskab 2018 og budget 2020 (PDF)

5.
Snorrebakken regnskab 2018 og budget 2020 (PDF)

6.
Stenbanen regnskab 2018 og budget 2020 (PDF)

7.
Aabo regnskab 2018 og budget 2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Lejerbo Bornholm, afd. 572-0, Klippebo i Gudhjem - omkonvertering af lån og vedståelse af kommunegaranti

03.11.08Ø60-0042

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

28

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Realkredit Danmark har på vegne af Lejerbo Bornholm anmodet kommunalbestyrelsen om at godkende omkonvertering af lån og overførsel af den tidligere givne kommunegaranti til det nye lån på Klippebo i Gudhjem (afd. 572-0).

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Kommunalbestyrelsen godkender omkonvertering af lån med oprindelig hovedstol på 8.420.000 kr. til lån med ny hovedstol på 8.309.000 kr. Lånet tinglyses på ejendommen med respekt af de to foranstående lån.

b) Kommunalbestyrelsen vedstår den tidligere givne kommunegaranti på det optagne lån og tillader overførsel af kommunegarantien til det nye lån.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal godkende omkonvertering af lån i almene boligorganisationers ejendomme, jf. almenboliglovens § 29, stk. 1. Efter den gældende styrelsesvedtægt og kompetenceplan skal sagen behandles af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget samt kommunalbestyrelsen, når der foreligger en kommunegaranti for lånet.

 

Lejerbo Bornholm, afd. 572-0, Klippebo i Gudhjem, har i forbindelse med ombygning af Plejecenter Klippebo i 2014 optaget et ustøttet 30-årigt kontantlån med 100% kommunegaranti på i alt 8.420.000 til dækning af ombygnings- og forbedringsarbejderne.

Yderligere lån blev også optaget med kommunegaranti til dækning af anskaffelsessummen for nybyggeri af bolig- og fællesdel samt servicearealer.

Kommunalbestyrelsen har godkendt skema A den 19. september 2013, skema B den 26. juni 2014 og skema C den 22. september 2016 og samtidig godkendt både låneoptagelser og kommunegaranti for lånene.

 

Lejerbo Bornholm ønsker nu at omkonvertere lånet på 8.420.000 kr. til et nyt kontantlån med samme restløbetid, intet provenu og lavere ydelse. Det er en betingelse for omkonverteringen, at kommunegarantien overføres til det nye lån.

 

Lånet respekterer to foranstående lån med en hovedstol på hhv. 26.009.500 kr. (1. prioritet) og 2.000.740 kr. (2. prioritet).

 

Det nuværende lån er et 30-årigt fastforrentet lån med en hovedstol på 8.420.000 kr. og en restgæld pr. 30. september 2019 på 8.235.625 kr.

 

Ved optagelse af det nye lån med en hovedstol på 8.309.000 kr. og en rente på 1,07% opnår afdelingen en lavere årlig ydelse på lånet.

 

Restløbetiden er uforandret, hvilket betyder at kommunens risiko ikke forlænges i forbindelse med omkonverteringen.

Økonomiske konsekvenser

Omkonverteringen af lånet vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for kommunen.

 

Det bemærkes i øvrigt, at en kommunal garanti ikke vil få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti til lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v. ikke henregnes til kommunal låntagning, jf. lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Boligorganisationen Bo42 - vedtægtsændringer

03.10.01P24-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

29

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Boligorganisationen Bo42 har ved mail af den 18. juni 2019 fremsendt ny vedtægt til orientering. Vedtægtsændringerne er gyldigt vedtaget (enstemmigt) på det ordinære repræsentantskabsmøde den 4. juni 2019.

 

Kommunalbestyrelsen påser om nye eller ændrede vedtægter for boligorganisationen opfylder reglerne i lov om almene boliger, samt bekendtgørelse om normalvedtægter for almene boliger.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

a) At kommunalbestyrelsen meddeler boligorganisationen, at der ikke er bemærkninger til vedtægterne.

b) At kommunalbestyrelsen fremlægger vedtægterne til offentligt eftersyn på kommunens hjemmeside.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Bo42 sørger løbende for at ajourføre sine vedtægter. Dette sker ca. hvert 3. år og senest i maj 2016.

 

Vedtægterne er opdateret i forhold til digitalisering og anvendelsen af digital kommunikation med lejerne og medlemmer af afdelingsbestyrelser, organisationsbestyrelsen og repræsentantskabet – herunder er der indført mulighed for afholdelse af digitale afdelingsmøder. Denne mulighed forventes dog kun benyttet i meget begrænset omfang.

 

Herudover er der sket mindre sproglige rettelser og tilpasninger.

 

Kommunalbestyrelsen skal ikke godkende vedtægterne, men i henhold til lov om almene boliger § 111, skal kommunalbestyrelsen påse om nye eller ændrede vedtægter for boligorganisationen opfylder reglerne i lov om almene boliger, samt bekendtgørelse om normalvedtægter for almene boliger og bekendtgørelse om drift af almene boliger.

 

Kommunaldirektøren har påset, at de nye vedtægter er i overensstemmelse med § 12 i lov om almene boliger, samt bekendtgørelse om normalvedtægter for almene boliger.

 

Kommunalbestyrelsen skal fremlægge vedtægterne til offentligt eftersyn jf. § 12, stk. 5 i lov om almene boliger. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorledes fremlæggelsen skal ske.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
2019 06 04 Repræsentantskabsmøde Referat (PDF)

2.
2019 Vedtægter Bo42 underskrevet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Direktionens 2. redegørelse vedr. indflytning på Snorrebakken

82.00.00P05-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

30

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

For at sikre grundig afdækning af forløbet vedr. indflytningen på Snorrebakken har direktionen bestilt revisionsfirmaet BDO til at afklare, om der var begået fejl i to konkrete forhold. BDO kom frem til at Bornholms Regionskommune har begået fejl i to forhold.

Direktionens redegørelse forholder sig til disse fejl og indeholder også de initiativer, direktionen har taget/vil tage for at sikre, at BRK en anden gang undgår at komme i en situation, hvor lignende fejl opstår. Denne redegørelse bygger oven på den redegørelse, som direktionen gav Kommunalbestyrelsen den 12. april 2019.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         direktionens redegørelse tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

For at sikre grundig afdækning af forløbet vedr. indflytningen på Snorrebakken har direktionen bestilt revisionsfirmaet BDO til at afklare, om der var begået fejl i to konkrete forhold.

BDOs notat lå klar den 24. juni 2019 (vedlagt som bilag). BDO kommer frem til, at der i forbindelse med indflytningen på Snorrebakken er fundet to fejl fra BRKs side.

Direktionens redegørelse af 20. august (vedlagt som bilag 1) forholder sig til disse fejl og indeholder også de initiativer, direktionen har taget/vil tage for at sikre, at BRK en anden gang undgår at komme i en situation, hvor lignende fejl opstår.

Denne redegørelse bygger oven på den redegørelse, som direktionen sendte til Kommunalbestyrelsen den 12. april 2019.

 

Der er blevet begået fejl i forhold til udbuds- og tilbudsafhentning jf. Tilbudsloven. BDO konkluderer således, at BRK burde have foretaget et forventet skøn over den samlede kontraktsum inden BRK begyndte at indhente tilbud. Hertil kommer at et enkelt underhåndsbud burde have været udbudt i enten begrænset eller offentlig licitation. BDO anbefaler på denne baggrund, at BRK ved opstart af et bygge- eller anlægsprojekt udarbejder et estimat over den samlede kontraktsum, på de arbejder hvor der forventes at skulle indhente tilbud.  Direktionen beklager fejlen og vil følge anbefalingen ved at Center for Ejendomme og Drift fremadrettet laver forventede skøn over den samlede kontraktsum inden igangsætning.

Direktionen opsætter tre overordnede ændringer der skal sikre, at der fremover vil blive levet op til dette forhold og revisionens anbefalinger vil blive fulgt. Der handler om at der hhv. vil blive udarbejdet budget med vurdering af den samlede kontraktsum, ved projektopstart vil der ske præcisering af ansvar for sikring af overholdelse af udbudslovgivning samt at der vil blive udarbejdet underopdeling ved anvendelse af del-entrepriser.

 

Desuden er der blevet begået en fejl i forhold til bevillingsregler jf. Styrelsesloven. Her konkluderer BDO således, at midlerne i anlægsbevillingen ikke kan anvendes ud over det beskrevne i projektbeskrivelsen, med mindre at Kommunalbestyrelsen beslutter en tillægsbevilling eller bevillingsændring ift. de ændrede forudsætninger for anlægsbevillingen. Denne fejl beklager direktionen også og vil sikre nødvendig læring i organisationen, for at tilstræbe at det ikke gentager sig. Alle udgifter vedr. Snorrebakken er omkonteret til anlægsprojektet. Sammen med forslag til finansiering foreligger et revideret anlægsprojekt til kommunalbestyrelsens godkendelse i forbindelse med budgetlægningen for 2020.

 

For at sikre at der ikke fremover er tvivl om Styrelseslovens retningslinjer, opsætter direktionen fire konkrete indsatser/ændringer; ved bygge- og anlægsprojekter generelt skal det altid præciseres hvorvidt der er afledte omkostninger (bygherreomkostninger), der afholdes af eksisterende driftsbevillinger. Det skal desuden præciseres, hvem der har ansvaret for at ajourføre ift. bevillingskrav samt vurdere, hvornår der er er behov for ændringer ift. bevillingen. Derudover skal der ske en kompetenceopbygning i de dele af organisationen, der deltager i disponeringen vedr. anlægs- og driftsprojekter og endeligt skal det præciseres i relevante afdelinger, at gældende kompetenceplaner altid skal følges. 

 

På baggrund af erfaringerne i forbindelse med samling af administration på Snorrebakken fremsætter direktionen i øvrigt en række nyt retningslinjer for tværgående bygge- og anlægsprojekter med fokus på læring af dette forløb for at undgå gentagelser. Her præciserer direktionen, at der skal ske en bedre involvering af enten interne eller eksterne fagfolk. Desuden vil de sikre en forbedring af styringen af lignende processer og tilsvarende store tværgående projekter - eksempelvis ved at lave en skarpere organisering og ansvarsfordeling samt øget præcisering og beskrivelse af roller og ansvar i projektets kommissorium. Endeligt skal kommissorier og organisering løbende revideres for at afspejle det politiske mandat og referencegrupper vil blive overvejet. 

Direktionens opstiller i redegørelsen en plan for implementering af de ændrede procedurer/skærpelser af eksisterende procedurer.

 

I forbindelse med dette forløb har direktionen haft mange evaluerende samtaler internt men også med kommunalbestyrelsesmedlemmer, centerchefer, afdelingsledere og en del involverede medarbejdere. På baggrund af disse løbende samtaler konkluderer direktionen, at de oplever en stor vilje til at finde løsninger og sikre fremdrift ift. politiske vedtagelser mens de også erkender, at der har været svagheder i organisationen ift. løsning af opgaver i projektorganiseringer. Med de tiltag direktionen skitserer i redegørelsen, herunder de interne lærings-processer der kommer til at foregå det næste stykke tid, føler direktionen sig sikre på, at de nødvendige kompetencer bliver aktiveret på de rette tidspunkter. Og at direktionen dermed ad den vej vil få genetableret tilliden i de involverede afdelinger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Bilag 1 Direktionens redegørelse nr 2 vedr Snorrebakke indflytning af 20aug2019 (DOCX)

2.
BDOs Notat af 24juni2019 (PDF)

3.
BDOs Bilag A af 24juni2019 (PDF)

4.
BDOS Bilagsliste af 24juni2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Justering af proces for udarbejdelse af grøn indkøbspolitik

88.00.00P22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

31

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgt beslutter

Resumé

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget godkendte den 20. marts 2019 en procesplan for arbejdet med udarbejdelsen af en grøn indkøbspolitik. Der er behov for justering af processen så præsentation af analysedelen udskydes.

 

Indstilling og beslutning

 Koncerndirektøren indstiller, at

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for budget 2019 blev det besluttet at der skal gennemføres en proces for udarbejdelse af en grøn indkøbspolitik. Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget godkendte den 20. marts 2019 en procesplan for arbejdet.

 

Overordnet set er processen delt i to dele. En indledende del, der analyserer og afdækker hvor meget ”grønt” der allerede indgår i de eksisterende udbud og aftaler, og en afsluttende del med selve udarbejdelsen af et udkast til den grønne udbuds- og indkøbspolitik.

 

Udvalget skulle have analysedelen præsenteret på mødet i september. Økonomi og personale er godt i gang med arbejdet, men har ikke kunnet færdiggøre analysen. Det skyldes dels at opgaven har vist sig mere omfattende end først antaget, men også at det har været nødvendigt at bruge mange ressourcer i forbindelse med implementeringen af det nye e-handelssystem og kontraktstyringssystem, for at sikre en succesfuld implementering i organisationen.

 

Det forslås at analysearbejdet forelægges på udvalgets møde i november og udarbejdelsen af et udkast til en grøn udbuds- og indkøbspolitik fremrykkes til samme møde med henblik på drøftelse. 

Det fastholdes at den grønne udbuds- og indkøbspolitik behandles af Økonomi-, Erhvervs – og Planudvalget den 11. december 2019 og af Kommunalbestyrelsen den 19. december 2019.

 

I arbejdet med udarbejdelsen af udkastet, vil de afsatte midler på 50.000 kr. anvendes til inddragelse af ekstern rådgivning og kvalificering.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Salg af sommerhusgrunde, Skovtoften nr. 2, 4, 8, 10 og 20, Hasle

82.02.00G10-0322

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

32

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I juli 2009 udbød Bornholms Regionskommune 21 individuelle sommerhusgrunde ved Skovtoften i Hasle Lystskov til salg. I august 2016 var kun én sommerhusgrund solgt. På kommunalbestyrelsesmødet den 22. september 2016 blev det besluttet at justere priserne på grundene, så de svarede til markedspris.

Bornholms Regionskommune har modtaget fem købstilbud på henholdsvis Skovtoften 2 på 175.000 kr., Skovtoften 4 på 130.000 kr., Skovtoften 8 på 165.000 kr., Skovtoften 10 på 165.000 kr. og Skovtoften 20 på 155.000 kr.

Sommerhusgrundene er solgt administrativt til overtagelse mellem den 1. august og den 1. november 2019.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at købstilbuddene på henholdsvis Skovtoften 2 på 175.000 kr. inkl. moms, Skovtoften 4 på 130.000 kr. inkl. moms, Skovtoften 8 på 165.000 kr. inkl. moms, Skovtoften 10 på 165.000 kr. inkl. moms og Skovtoften 20 på 155.000 kr. inkl. moms godkendes, idet nettoprovenuet på i alt 478.200 kr. ekskl. moms indgår i de allerede meddelte bevillinger vedrørende udstykningen Sommerhusområde ved Tofte. 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet den 22. september 2016 blev priserne på sommerhusgrundene ved Skovtoften nedjusteret. Dette på baggrund af det stagnerede boligmarked og under hensynstagen til de ændrede momsregler.
Grundene blev herefter udbudt til salg hos mægler.

Der har i foråret/sommeren 2019 været flere interesserede købere til grundene, og alle fem sommerhusgrunde er solgt til prisen.


Følgende to sommerhusgrunde er solgt pr. 1. august 2019:

·         Matr. nr. 4ai Strandmarken, Hasle Jorder, beliggende Skovtoften 4. Grunden er på 1.358 m².

·         Matr. nr. 4at Strandmarken, Hasle Jorder, beliggende Skovtoften 20. Grunden er på 1.260 m²

 

Følgende to sommerhuse er solgt pr. 1. oktober 2019:

·         Matr. nr. 4an Strandmarken, Hasle Jorder, beliggende Skovtoften 8. Grunden er på 1.431 m².

·         Matr. nr. 4ao Strandmarken, Hasle Jorder, beliggende Skovtoften 10. Grunden er på 1.331 m²

 

Følgende sommerhus er solgt pr. 1. november 2019:

·         Matr. nr. 4al Strandmarken, Hasle Jorder, beliggende Skovtoften 2. Grunden er på 1.407 m²

 

Økonomiske konsekvenser

 

Skovtoften 2, Hasle:

Sommerhusgrunden er solgt for 175.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                     -140.000 kr.

Mæglersalær, ekskl. moms                   30.760 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms               -109.240 kr.

 

Skovtoften 4, Hasle:

Sommerhusgrunden er solgt for 130.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                     -104.000 kr.

Mæglersalær, ekskl. moms                   30.760 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms               -73.240 kr.

 

Skovtoften 8, Hasle:

Sommerhusgrunden er solgt for 165.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                     -132.000 kr.

Mæglersalær, ekskl. moms                   30.760 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms               -101.240 kr.

 

Skovtoften 10, Hasle:

Sommerhusgrunden er solgt for 165.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                     -132.000 kr.

Mæglersalær, ekskl. moms                   30.760 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms               -101.240 kr.

 

Skovtoften 20, Hasle:

Sommerhusgrunden er solgt for 155.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                     -124.000 kr.

Mæglersalær, ekskl. moms                   30.760 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms               -93.240 kr.

 

Nettoprovenuet på -478.200 kr. ekskl. moms indgår i de allerede meddelte bevillinger vedrørende udstykningen Sommerhusområde ved Tofte og kræver derfor ikke særskilt bevilling.

Anlægsbevillingerne henhører under Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Det forventede salgsprovenu for de 21 sommerhusgrunde udgør

i alt -2,93 mio. kr. De resterende syv sommerhusgrunde er fortsat til salg.

 

Momsreglerne vedrørende salg af byggegrunde blev ændret i 2011. Momsfritagelsen blev ophævet, idet byggegrunde der sælges efter 1. januar 2011 skal pålægges moms.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Anlægsbevilling til salg af Karetmagergården, Havnegade 1, Hasle

82.02.00G10-0282

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

33

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Karetmagergården i Hasle har været udbudt til salg ved mægler siden maj måned 2017. Der har været en del fremvisninger af ejendommen, og der har været et enkelt købstilbud, som er fundet for lavt.

Bornholms Regionskommune har modtaget et nyt købstilbud på 995.000 kr.

Ejendommen er solgt administrativt til overtagelse den 1. september 2019.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på netto –867.290 kr. til salg af Karetmagergården beliggende Havnegade 1 i Hasle,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på netto –867.290 kr. som tilgår af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af jord og bygninger, og

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Karetmagergården beliggende på Havnegade 1 i Hasle, har været udbudt til salg siden maj måned 2017 ved mægler.

Mæglervurderingerne lå mellem 650.000 – 1.750.000 kr. Ejendommen blev efterfølgende udbudt til 1.750.000 kr. Da der ikke var interesserede købere til ejendommen, blev prisen nedjusteret i efteråret 2017 til en udbudspris på 1.475.000 kr.

I juni måned 2018 modtog kommunen et købstilbud på 650.000 kr. som blev afvist med begrundelsen om, at det var for lavt. Mægleren foreslog efterfølgende en yderligere nedjustering af prisen til en ny udbudspris på 975.000 kr.

Det blev i efteråret 2018 besluttet at skifte ejendomsmægler, og ejendommen blev udbudt til salg for 1.095.000 kr.

Der har været enkelte interesserede købere, men dette tilbud er det første reelle købstilbud. Ejendommen er solgt administrativt for 995.000 kr. til overtagelse den 1. september 2019. 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Karetmagergården, Havnegade 1, Hasle:

Salgspris                                                          -995.000 kr.

Salgsomkostninger                                                77.580 kr.

Udmatrikulering, flytning af El-tavle m.m.                50.130 kr.

 

Nettoprovenu                                                    -867.290 kr.

 

Nettoprovenuet på –867.290 kr. indgår i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af jord og bygninger.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 34  Anlægsbevilling til salg af Amtmandsgården, Storegade 36, Rønne

82.02.00G10-0287

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

34

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 26. januar 2017 besluttede kommunalbestyrelsen at sætte ejendommen Storegade 36 i Rønne, den tidligere Amtmandsgård, til salg.

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 27. juni 2019 at acceptere et købstilbud på 3,75 mio. kr. med en overtagelse den 1. oktober 2019.

Der skal nu afgives bevilling til salget.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på netto -3.622.700 kr. til salg af ejendommen Storegade 36 i Rønne,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på netto -3.622.700 kr. som tilgår kassebeholdningen, og,

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Den 26. januar 2017 besluttede kommunalbestyrelsen at sætte ejendommen Storegade 36 i Rønne, den tidligere Amtmandsgård, til salg. Ejendommen har efterfølgende været udbudt til salg hos mægler for 3,9 mio. kr. Bornholms Regionskommune har tidligere modtaget et købstilbud på 3,5 mio. kr., men de interesserede købere trak efterfølgende deres købstilbud tilbage.

Kommunen modtog i juni 2019 to købstilbud på henholdsvis 2,0 mio. kr. med overtagelse den 1. juli 2019 (købstilbud nr. 1), og et på 3,75 mio. kr. med en overtagelse den 1. oktober 2019 (købstilbud nr. 2).

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 27. juni 2019 at imødekomme købstilbud 2 på 3,75 mio. kr. med en overtagelse den 1. oktober 2019.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Amtmandsgården, Storegade 36, Rønne:

Salgspris                       -3.750.000 kr.

Salgsomkostninger              127.300 kr.

 

Nettoprovenu                 -3.622.300 kr.

 

Nettoprovenuet på -3.622.700 kr. tilgår kassebeholdningen.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 35  Udpegning af medlem og stedfortræder til Overvågningsudvalget for South Baltic programmet

00.03.08G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

35

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Erhvervsstyrelsen anmoder Bornholms Regionskommune om at udpege et medlem fra en erhvervsorganisation, samt en stedfortræder, til Overvågningsudvalget for South Baltic programmet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at ØEPU godkender, at der indhentes indstilling fra Erhvervshus Hovedstadens Filialbestyrelse på Bornholm.

b) at ØEPU godkender, at Kommunalbestyrelsen udpeger et medlem og en stedfortræder på baggrund af en indstilling fra Erhvervshus Hovedstadens Filialbestyrelse på Bornholm, når navnene foreligger.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Til prioritering og beslutning om fordeling af EU-midler under South Baltic programmet 2014-2020 er der nedsat et Overvågningsudvalg bestående af op til 6 medlemmer fra hvert af de fem programlande og et medlem udpeget af de to euroregioner i programområdet.

South Baltic programmet har til formål at fremme det grænseregionale samarbejde i den sydlige del af Østersøen gennem projekter, der kan fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Der er til programmet afsat en støtteramme på ca. 620 mio. kr. fra EU’s Regionalfond i perioden 2014-2020.

Der er hidtil givet bevillinger til ca. 70 projekter og herunder 11 projekter med bornholmske projektpartnere inden for områder som havne, el-biler, affaldshåndtering, spildevandsbehandling, bæredygtig turisme, digitalisering mm.

 

Kommunalbestyrelsen har udpeget et medlem og en stedfortræder til Overvågningsudvalget som repræsentanter for den offentlige sektor på Bornholm. Det er Maria Fromseier Kjærgaard og Anne-Dorthe Elling Nielsson.

På grundlag af en ny bekendtgørelse anmoder Erhvervsstyrelsen kommunalbestyrelsen om at indstille et medlem fra en erhvervsorganisation til at overtage pladsen i Overvågningsudvalget.

Det har hidtil været en opgave for de regionale vækstfora, herunder Bornholms Vækstforum. De blev nedlagt i forbindelse med reformen af det danske erhvervsfremmesystem fra 1. januar 2019, og det er ikke en opgave for de nye regionale erhvervshuse at være medlemmer i overvågningsudvalg for denne type af grænseregionale samarbejdsprogrammer (INTERREG).

Sagen har hastekarakter, da arbejdet med et nyt flerårigt program allerede er igangsat og her er det vigtigt at de bornholmske interesser og prioriteter indgår så tidligt som muligt. Det hidtidige medlems og stedfortræders mandat er ophørt med nedlæggelsen af Bornholms Vækstforum pr. 31/12 2018.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til deltagelse i overvågningsudvalget møder vil blive finansieret af kommunalbestyrelsens rejsekonto, jf. hidtidig praksis.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 36  Indstilling af en repræsentant til delprogram Øresund

00.03.04G01-0125

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

36

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Region Hovedstaden har anmodet kommunalbestyrelsen om at indstille en repræsentant og en suppleant fra en erhvervsorganisation til styringskomiteen for EU’s Interreg ØKS delprogram for Øresund.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at ØEPU godkender processen, således at der indhentes en indstilling fra Erhvervshus Hovedstadens Filialbestyrelse på Bornholm.

b) at ØEPU godkender, at kommunalbestyrelsen godkender en repræsentant og en suppleant på baggrund af en indstilling fra Erhvervshus Hovedstadens Filialbestyrelse på Bornholm, når navnene foreligger.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Bornholms Vækstforum har indtil udgangen af 2018 været repræsenteret i styringskomiteen for delprogram Øresund, der formidler EU-støtte til samarbejdsprojekter i Øresundsregionen inden for områder som innovation, grøn økonomi, trafik og beskæftigelse.

Styringskomiteen prioriterer de projekter, der søger midler under delprogrammet Øresund, der dækker regionerne Sjælland, Hovedstaden og Skåne. Bornholmske aktører har således også adgang til programmidler og der er bl.a. modtaget tilskud til behandling af spildevand.

Der er to vigtige kriterier for kommunalbestyrelsen at være opmærksom på, dels kravet om at det skal være en repræsentant for en erhvervsorganisation, dels ligestillingslovens § 9 krav om at der skal indstilles både en mand og en kvinde.

Sagen har hastekarakter, da arbejdet med et nyt flerårigt program allerede er igangsat og her er det vigtigt at de bornholmske interesser og prioriteter indgår så tidligt som muligt. Den hidtidige repræsentant og suppleants mandat er ophørt med nedlæggelsen af Bornholms Vækstforum pr. 31/12 2018.

Økonomiske konsekvenser

Den af kommunalbestyrelsen indstillede repræsentant får sine udgifter til rejse og overnatning dækket af kommunalbestyrelsens rejsekonto, i henhold til kommunens retningslinjer.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 37  Mødeplan 2020 for KB, ØEPU og de stående udvalg

00.22.04A26-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

37

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Mødeplan for 2020 for kommunalbestyrelsen (KB), Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget (ØEPU) og de stående udvalg skal fastlægges.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) udkast til mødeplan for Kommunalbestyrelsen, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og de stående udvalg godkendes

b) møderne i Kommunalbestyrelsen begynder kl. 18.00

c) Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og de stående udvalg fastlægger hver især mødetidspunkt på de i udkastet fastsatte dage.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2010:

 

Sagsfremstilling

Møderne i Kommunalbestyrelsen holdes som hovedregel den sidste torsdag i hver måned. Der er dog nogle undtagelser, som fremgår af udkast til mødeplan.

 

Møderne i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget holdes onsdag en eller to uger før kommunalbestyrelsesmødet.

 

Møderne i de stående udvalg foreslås holdt i begyndelsen af hver måned eller i slutningen af foregående måned af hensyn til sagernes videre behandling i Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget og kommunalbestyrelsen, således at de sager, der går videre efter udvalgsbehandling, kan videresendes rettidigt til behandling på førstkommende møder i ØEPU og KB.

Mødedagene for de stående udvalg og Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget fremgår af bilaget. Udvalgene fastlægger selv mødetidspunktet.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. september 2019

1.
Udkast til mødeplan 2020 for KB, ØEPU og de stående udvalg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

 Åbent  punkt

 38  Samarbejdsmuligheder med Campus Bornholm om 10. klasse

17.02.00P27-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

2

 

Børne- og Skoleudvalget

27-08-2019

2

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

38

 

Hvem beslutter

Børne og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet en beskrivelse af mulighederne for et tættere samarbejde med Campus Bornholm om 10. klasse, herunder om mulighederne for samlokalisering og evt. indgåelse af driftsoverenskomst.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, hvilken af de tre modeller, det anbefales at arbejde videre med frem mod en beslutning i forbindelse med budgettet for 2020 med henblik på iværksættelse 1. august 2020.

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. juni 2019:

Børne- og Skoleudvalget ønsker model 2 og 3 kvalificeret uden dog at udelukke model 1. Der afholdes i denne forbindelse et møde på 10. klassecenteret.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

Liste O, W og F kan ikke medvirke, idet de ønsker at 10. klassecenteret forbliver i sin nuværende struktur.

 

 

 

Servicedirektøren indstiller,

a)    At Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, hvilken af de tre modeller for 10. klasseundervisning, der skal arbejdes videre med

b)    At Børne- og Skoleudvalget bemyndiges til at godkende rammerne for indgåelse af endelig aftale

 

Børne- og Skoleudvalget den 27. august 2019:
Ad. a) Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at der skal arbejdes videre med model 3. Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke. 

Ad. b) anbefales. Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

 

I nedenstående sagsfremstilling beskrives 3 modeller for organisering og drift af 10. klasseundervisningen på Bornholm.

 

Model 1

Beskriver den nuværende organisering og placering på Vibegårdsvej 5 i Rønne.

 

Model 2

Beskriver en flytning af den nuværende 10. klasseundervisning til lejede undervisningslokaler på Campus Bornholm.

 

Model 3

Beskriver en organisering, hvor 10. klasseundervisningen flyttes til lokaler på Campus Bornholm og der indgås en driftsoverenskomst mellem Bornholms Regionskommune og Campus Bornholm.

 

Undervisningstilbuddet, som nedenstående er beskrevet i model 1, forudsættes ligeledes gældende i både model 2 og 3, således at elevernes tilbud om fag, brobygning, uddannelsesretning m.v. er enslydende i alle 3 modeller og dermed opfylder de gældende lovkrav, jf. folkeskolelovens §§ 19 a – j.

 

Model 1

 

Ungdomsskolens 10. klassetilbud har i dag til huse på Vibegårdsvej 5 i Rønne. Her afvikles størstedelen af undervisningen i de tidligere flygtningeboliger ligesom ledelsen og administrationen har lokaler her. Undervisningen i fysik/kemi og idræt foregår i lokaler i nærliggende folkeskoler/idrætshaller.

10. klasseskolen har 3 uddannelsesretninger:

 

·         GYM10 for elever, der påtænker en gymnasial ungdomsuddannelse

·         EUD10 for elever, der påtænker en erhvervsrettet ungdomsuddannelse

·         FLEX10 for elever, der er uafklarede i forhold til ønsker om kommende ungdomsuddannelse

 

Skolen tilbyder ud over en række obligatoriske fag som dansk, matematik og engelsk også fag som tysk, fransk, fysik/kemi, Action Team, Innovation, Humanistisk blok og Naturfaglig blok.

Skolen tilbyder tillige en række valgfag (Sport & Outdoor, Science & Innovation, Medie, Musik og Mennesker & Samfund).

Eleverne har mulighed for at deltage i brobygning, praktik, studiebesøg, skolerejse, individuel undervisning inden for dansk, engelsk og matematik (IU) og i Techlaboratoriet (fysik og matematik på højt niveau på HTX)

 

Eleverne tilbydes undervisning i mindre og overskuelige rammer og har lokalefællesskab med Ungdomsskolens øvrige tilbud (Ung på Vej, DASK og Ungdomsskolens Heltidsundervisning), der åbner mulighed for tættere samarbejde om specialpædagogisk støtte, vejledning, mentorer, socialrådgivning og psykologstøtte.

 

Skolen og dens elever har et tæt samarbejde med UU-vejlederne (Ungdommens Uddannelsesvejledning) om elevernes valg af brobygning og praktik.

 

Model 2

 

I modellen forlægges undervisningen af 10. klasses elever til lokaler på Campus Bornholm, således at al undervisning afvikles her, ligesom ledelse og administration af 10. klasseskolen placeres på Campus Bornholm.

 

Modellen forventes at øge mulighederne for et tættere samarbejde ift. EUD10 og obligatoriske brobygningsforløb, give større muligheder for etablering af faglige samarbejder med øvrige ungdomsuddannelser og give eleverne bedre muligheder for samvær og sociale relationer med elever fra øvrige uddannelsesretninger.

 

Ungdomsskolens øvrige undervisnings- og klubaktiviteter og Ungdomsskolens Heltidsundervisning (Ung på Vej, DASK, Dybdal) vil i denne model fortsat skulle lokaliseres i Klemensker, Rønne og Nexø eller anvises alternative lokaler andetsteds.

 

Lokalebehovsoversigt fra Campus er vedlagt som bilag og beskriver det forventede behov for egne lokaler (4 undervisningslokaler, medarbejder- og forberedelseslokale samt lederkontor), andel af fælles arealer (mediatek, kantine, print/kopirum, gangarealer og toiletter) samt andel af faglokaler (samlingslokale, medieværksted, musikværksted, innovationsværksted, fysik/kemi lokale samt idrætshal), der tilsammen danner grundlag for den estimerede udgift til lokaleleje.

 

Campus Bornholm foreslår, at lejemålet bliver på Merkurvej 10, hvor der indrettes et særskilt undervisningsmiljø for 10. klasseeleverne og hvorfra elever og lærere vil have adgang til de nybyggede fællesarealer på Minervavej 1.

 

Campus Bornholm har beregnet en årligt husleje (alt inklusive) til ovennævnte arealer til 811.508 kr.

 

Det er uafklaret, i hvilken udstrækning der vil være anlægsudgifter til etablering af de nævnte arealer og lokaler og i påkommende tilfælde, hvor sådanne udgifter dækkes.

 

Det må forventes, at der vil være engangsudgifter til flytning af inventar, undervisningsmaterialer m.v. samt evt. indretning af undervisnings- og samlingslokaler.

 

Model 3

 

I modellen forlægges undervisningen af 10. klasses elever til lokaler på Campus Bornholm, således at al undervisning afvikles her.

 

Der indgås en driftsoverenskomst mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune iht. reglerne i BEK nr. 1251 af 27/11/2014 om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10. – klasseforløbene EUD10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.

 

Ledelse og øvrige medarbejdere overgår til Campus Bornholm under iagttagelse af reglerne om virksomhedsoverdragelse (LBK nr. 710 af 20/08/2002 – Virksomhedsoverdragelsesloven). Medarbejderne fastholder deres individuelle løn- og ansættelsesvilkår ved overdragelsen. Medarbejderne skal i rimelig tid inden overdragelsen informeres om dato for overdragelsen, årsagen hertil, de juridiske, økonomiske og sociale følger for lønmodtageren.

MED-udvalget skal ligeledes inddrages forud for en endelig beslutning i kommunalbestyrelsen.

 

Iht. folkeskolelovens § 20, stk. 1 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed for eleverne. Ved indgåelse af en driftsoverenskomst med Campus Bornholm vil Bornholms Regionskommune kunne imødekomme denne forpligtelse ved at indgå overenskomst med en anden kommune om at henvise egne 10. klasse elever hertil. Udgifter til undervisning, ophold og transport afholdes ved henvisning af elever til anden kommune af Bornholms Regionskommune.

 

Modellen forventes både at medføre en mere rationel udnyttelse af lokaliteterne på Campus Bornholm ligesom ressourceforbruget til ledelse, administration, skemalægning m.v. forventes reduceret.

 

Modellen vil øge mulighederne for et tættere samarbejde ift. EUD10 og obligatoriske brobygningsforløb, give større muligheder for etablering af faglige samarbejder med øvrige ungdomsuddannelser og give eleverne bedre muligheder for samvær og sociale relationer med elever fra øvrige uddannelsesretninger, således at 10. klasseforløbet i højere grad vil blive opfattet som opstarten af en ungdomsuddannelse.

 

Ungdomsskolens øvrige undervisnings- og klubaktiviteter og Ungdomsskolens Heltidsundervisning (Ung på Vej, DASK, Dybdal) vil i denne model fortsat skulle lokaliseres i Klemensker, Rønne og Nexø eller anvises alternative lokaler andetsteds.

 

Lokalebehovsoversigt fra Campus er vedlagt som bilag og beskriver det forventede behov for egne lokaler (4 undervisningslokaler, medarbejder- og forberedelseslokale samt lederkontor), andel af fælles arealer (mediatek, kantine, print/kopirum, gangarealer og toiletter) samt andel af faglokaler (samlingslokale, medieværksted, musikværksted, innovationsværksted, fysik/kemi lokale samt idrætshal).

Ved indgåelse af driftsoverenskomst forventes 10. klasse at indgå på lige fod med øvrige klasser/hold på Campus Bornholm i forhold til anvendelse af undervisnings- og opholdslokaler.

 

Campus Bornholm vurderer, at prisen for undervisning, hvor der ikke er mulighed for taxametertilskud fra Undervisningsministeriet er på niveau med de merkantile uddannelser, der i 2019 har en ugepris på 1.205 kr. svarende til 48.200 kr. pr. årselev, der modtager 40 ugers undervisning. Hertil kommer et tilskud til fællesomkostninger som ledelse, administration, bygningsdrift m.m. med en ugepris pr. elev på 315 kr. svarende til 12.600 kr. på årsbasis.

De nævnte beløb er estimater og en endelig prisberegning vil afhænge af, hvilken organisation og struktur, der fremadrettet anvendes for undervisningen i 10. klasse.

 

Det må forventes, at der vil være engangsudgifter til flytning af inventar, undervisningsmaterialer m.v. samt evt. indretning af undervisnings- og samlingslokaler.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at iværksætte yderligere undersøgelser vedr. model 2 eller 3 (Samlokalisering eller driftsoverenskomst med Campus Bornholm) foreslås nedenstående tidsplan for det fortsatte forløb.

   

April – maj 2019

Indledende drøftelser mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune om samarbejde vedr. 10. klasse

27.05.2019

Skolechefen orienterer medarbejdere ved 10. klasseskolen om oplægget til politisk drøftelse i BSU, ØEPU, KB og bestyrelsen for Campus Bornholm

04.06.2019

Børne- og Skoleudvalget behandler sagen

07.06.2019

Campus Bornholms bestyrelse behandler sagen

19.06.2019

ØEPU behandler sagen

27.06.2019

Kommunalbestyrelsen beslutter valg af model, der ønskes kvalificeret

28.6.-15.8.2019

Kvalificering af den valgte model, jf. KB’s beslutning 27.06.2019

12.08.2019

Model 2 Samlokalisering: drøftelse af lejekontrakt

Model 3 Driftsoverenskomst: Budgetmøde

27.8.2019

BSU drøfter den kvalificerede model forud for budgetforhandlingerne

02. - 03.09.2019

Budgetforhandlinger

04.09 – 27.09.2019

Udarbejdelse af konkret proces- og tidsplan med udgangspunkt i det indgåede budgetforlig

10.10.2019

Budget 2020 vedtages

11.10. – 11.12.2019

Iværksættelse af proces- og tidsplan for forhandlinger og indgåelse af aftale mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune om samarbejde vedr. 10. klasse fra 1. august 2020.

Ved indgåelse af aftale fastlægges samtidig en procesplan for implementering af aftalen.

Ungdomsskolens afdelingsMED og CenterMED i Center for Skole inddrages i arbejdet med proces- og tidsplan for implementering af aftalen mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune om samarbejde vedr. 10. klasse fra 1. august 2020.

Model 3: Løn og Personale inddrages ved evt. udarbejdelse af proces- og tidsplan for virksomhedsoverdragelse.

Budget og Indkøb inddrages i konkrete forhandlinger med Campus Bornholm om rammer og vilkår for samarbejdet.

12.12.2019

Aftale om samarbejde mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune vedr. 10. klasse underskrives af parterne

01.08.2020

Aftale om samarbejde vedr. 10. klasse træder i kraft

 

Økonomiske konsekvenser

Model 1

(Nuværende model for 10. klasseskolen)

 

Driftsudgifterne til det nuværende 10. klassetilbud udgør 5,8 mio. kr. (inkl. bygningsdrift) med de elevtalsforudsætninger mv. der er gældende i 2019.

Der er pr. 5. september 2018 indskrevet 71 elever på 10. klasseskolen.

 

Model 2

(Lokaleleje på Campus Bornholm)

 

Ved samlokalisering skal BRK betale en husleje til Campus Bornholm og det forudsættes, at bygningsdriften kan reduceres til tomgangsdrift og den gældende budgetmodel fortsætter uændret.

 

Campus Bornholm har givet et foreløbigt overslag på en årlig husleje på 812.000 kr.

Tomgangsdrift af Vibegårdsvej 5 er af Ejendomme og Drift vurderet til at udgøre 214.000 kr. årligt. Samlet set en forventet udgift til bygningsdrift på 1.026.000 kr.

Bygningsdriften på Vibegårdsvej 5 udgjorde i 2018 kr. 964.000 kr. og en samlokalisering vil ud fra disse beregninger give en forventet merudgift på årligt 62.000 kr.

 

Som beskrevet i sagsfremstillingen kan der ud over de driftsmæssige økonomiske konsekvenser, blive tale om en række engangsinvesteringer til etablering og indretning af de nødvendige faciliteter. Dertil kommer udgifter til flytning mv. som der skal afklares finansiering af.

 

 

Model 3

(Driftsoverenskomst med Campus Bornholm)

 

Da det ikke er fastlagt hvilken organisation og struktur der vil være gældende i en driftsoverenskomst kan det ikke fuldt afdækkes hvad de økonomiske konsekvenser vil være.

En afklaring heraf vil bero på en forhandling parterne i mellem.

 

Campus Bornholm har givet en foreløbig vurdering af at taksten pr. elev i et almindeligt 10. klassetilbud vil være på niveau med taksten pr. elev i de merkantile uddannelser svarende til en årlig takst på ca. 60.800 kr. inklusive udgifter til undervisning, fællesudgifter til ledelse, administration og bygningsdrift mv. Med de gældende elevtalsforudsætninger og de anslåede udgifter til tomgangsdrift af Vibegårdsvej 5, giver det en årlig driftsudgift på 4,5 mio. kr.

 

Iht. folkeskolelovens § 20, stk. 1 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed for eleverne. Ved indgåelse af en driftsoverenskomst med Campus Bornholm vil Bornholms Regionskommune kunne imødekomme denne forpligtelse ved at indgå overenskomst med en anden kommune om at henvise egne 10. klasse elever hertil. Udgifter til undervisning, ophold og transport afholdes ved henvisning af elever til anden kommune af Bornholms Regionskommune og kan ikke på nuværende tidspunkt beregnes.

 

En indgåelse af en driftsoverenskomst vil give anledning til at vurdere organisering og strukturen af de tilbageværende tilbud under Ungdomsskolen.

 

Som beskrevet i sagsfremstillingen kan der ud over de driftsmæssige økonomiske konsekvenser, blive tale om en række engangsinvesteringer til etablering og indretning af de nødvendige faciliteter. Dertil kommer udgifter til flytning mv. som der skal afklares finansiering af.

 

Der er afsat en pulje på 45 mio. kr. til erhvervsskoler og kommuner, der indgår en driftsoverenskomst, der omfatter mindst halvdelen af eleverne i 10. klasse.

Tilskudsbeløbet, der er et engangsbeløb, er ved 50 – 100 elever 1.500.000 kr. til ligelig fordeling mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune. Ved mere end 100 elever er det samlede beløb 2.000.000 kr.

Iflg. Undervisningsministeriet kan der søges om tilskud fra puljen fra efteråret 2019 og tilskuddet kan søges straks efter underskrivelse af en driftsoverenskomst.

 

De økonomiske forhold er opsummeret i tabellen herunder.

 

Beløb i 1.000 kr. i 2019-pl

(Elevtal 2018-19: 71)

Udgangspunkt

(Model 1)

Samlokalisering

(Model 2)

Driftsoverenskomst

(Model 3)

Undervisning

3.912

3.912

3.422

Ledelse og administration

894

894

-

Bygningsdrift *

Vibegårdsvej 5

964

214

214

Husleje

-

812

-

Campus Bornholm

-

-

895

I alt

5.770

5.832

4.531

* I model 2 omfatter udgifterne til bygningsdriften husleje til Campus Bornholm og tomgangsdrift af Vibegårdsvej 5. I model 3 omfatter udgifterne til bygningsdriften Campus Bornholms anslåede udgifter til bygningsdrift, ledelse og administration mv. samt tomgangsdrift af Vibegårdsvej 5.

 

Supplerende sagsfremstilling til BSU den 27. august 2019

I foråret 2019 udsendte Undervisningsministeriet en bekendtgørelse, der gør det muligt for en kommunalbestyrelse af indgå en driftsoverenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om at varetage 10. klasseundervisning. Heri ligger også 10. klasseforløbene EUD10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Bekendtgørelsen er bilagt sagen.

 

Undervisningsministeriet har afsat en pulje på 45 mio. kr. over årene 2019-2022 som et engangsbeløb, der kan bevilges til de kommuner og institutioner, der vælger at indgå en driftsoverenskomst. Engangsbeløbet er en bonus til de kommuner og erhvervsskoler, der indgår driftsoverenskomst, da der politisk er et bredt ønske herom på nationalt plan.

 

Ved et elevtal mellem 50 og 100 udgør bevillingen fra Undervisningsministeriet 1,5 mio. kr., der skal fordeles ligeligt mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune. Der er ingen klausuler på, hvad beløbet anvendes til. Ved mere end 100 elever er det samlede beløb 2.000.000 kr.

Der er pr. 13. august indskrevet 100 elever i 10. klasse til skoleåret 2019/ 2020.

 

Børne- og Skoleudvalget har siden sagen blev behandlet den 27. juni 2019 været ude og se på lokaler og tale med lærere og elever i forbindelse med en mulig samlokalisering eller driftsoverenskomst.

Campus Bornholm har i juni 2019 vundet udbuddet på sprogskolens drift, og grundplanen i bilag ’Grundplan – Campus Bornholm’ vil derfor være den eneste mulige lokalefordeling til 10. klasseskolen i Campus Bornholms bygninger. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at indlede forhandlinger med Campus Bornholm, vil de nærmere forhold vedr. mulighederne for fleksibel lokaleindretning og – anvendelse blive vurderet.

 

I fald Bornholms Regionskommune indgår en driftsoverenskomst med Campus Bornholm kan det anbefales, at der i forhandlingsforløbet drøftes og aftales forhold vedrørende de fysiske rammer, bygningsindretning, inventar m.v. og en eventuel udgiftsfordeling mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune i forbindelse med ovenstående.

 

 

Tre modeller for 10. klasseundervisning

Der findes tre mulige modeller for den kommende organisering af 10. klasseundervisningen:

 

·         Model 1: Status quo, hvor 10. klasseundervisningen fortsat varetages af Bornholms Regionskommune i de eksisterende rammer på Vibegårdsvej 5 i Rønne

·         Model 2: Samlokalisering, hvor 10. klasseundervisningen varetages af Bornholms Regionskommune i lejede lokaler på Campus Bornholm

·         Model 3: Driftsoverenskomst, hvor Campus Bornholm overtager undervisningen i 10. klasse ved en virksomhedsoverdragelse fra Bornholms Regionskommune til Campus Bornholm

 

De økonomiske forhold ved de forskellige modeller er beskrevet under ’Økonomiske konsekvenser’. I sagsfremstillingen vil andre forhold og processer relateret til en eventuel relokalisering af 10. klasseundervisningen blive gennemgået.

 

På denne baggrund skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt man ønsker at benytte sig helt eller delvist af muligheden for at indgå en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om varetagelse af 10. klasseundervisningen.

 

 

Processer relateret til relokalisering af 10. klasseundervisning

Der pågår en proces, hvor det samlede specialområde skal anskues, ligesom en proces for Ungdomsskolen vil blive igangsat såfremt det besluttes, at der skal indgås et lokalesamarbejde eller driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisningen.

 

I fald det besluttes at indgå en aftale om samlokalisering eller driftsoverenskomst med Campus Bornholm vil det være nødvendigt at forholde sig til den fremtidige organisering af Ungdomsskolen samt brugen af 10. klasseskolens nuværende lokaler på Vibegårdsvej 5.

 

·         Ungdomsskolens organisation og struktur efter relokalisering af 10. klasseundervisning

Ved samlokalisering og driftsoverenskomst vil der blive behov for at beskrive, hvordan Ungdomsskolens struktur og organisation kan tilpasses ved henholdsvis ved de to modeller, hvor 10. klasseundervisning overgår til lokaler på Campus Bornholm.

 

I forhold til indgåelse af en driftsoverenskomst bør det tillige afklares, hvordan Ungdomsskolens resterende aktiviteter (holdundervisning og klubaktiviteter, Ung på Vej, Erhvervsklassen, EGU afklaring, Dybdal og DASK) fremover organiseres, struktureres og geografisk lokaliseres.

 

·         Kloge kvadratmetre

Ved samlokalisering og driftsoverenskomst vil en række bygninger/lokaler på Vibegårdsvej 5 blive ledige. Dele af ’Særligt Tilrettelagt Undervisning’ benytter lokalerne, ligesom projektet ’Ung på vej’ også er placeret i nogle af bygningerne. Hvis lokalerne forlades til fordel for lokaler på Campus Bornholm, vil der være mulighed for at anvende lokalerne til anden undervisning, da bygningerne er godkendt til dette formål. Såfremt bygningerne skal anvendes til andre aktiviteter, vil det kræve en anvendelsesændring, som vil medføre udgifter for kommunen.

 

Der vil, såfremt der indgås en aftale om samlokalisering eller driftsoverenskomst blive igangsat en proces, hvor der skal ses på den fremtidige organisering af Ungdomsskolens øvrige aktiviteter, herunder geografisk placering samt mulighederne for frasalg, og subsidiært omkostninger ved eventuel nedrivning.

 

 

Opmærksomhedspunkter i en forhandlingssituation

Såfremt det besluttes, at Bornholms Regionskommune skal indgå i en egentlig forhandlingssituation med Campus Bornholm om udbydelsen af 10. klasseundervisning, vil Bornholms Regionskommune i samarbejde med Campus Bornholm, foruden de rent formelle og juridiske forhold, sikre nedenstående anliggender, så fremtidige 10. klasseelever også fremadrettet vil modtage kvalificeret undervisning i ordentlige fysiske rammer.

 

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for opgaveløsningen i henhold til Folkeskoleloven, og er ansvarlig for, at 10. klasseundervisningen lever op til de rammer, der er beskrevet i en indgået overenskomst mellem Bornholms Regionskommune og Campus Bornholm. Det skal herunder sikres, at elever med behov for specialundervisning eller anden socialpædagogisk bistand, modtager den fornødne støtte. Campus Bornholm vil dermed, i fald der aftales en driftsoverenskomst, forestå 10. klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen. Det vil dog fortsat være kommunen, der er myndighed på området (BEK. nr. 1251 af 27/11/2014).

 

·         Håndtering af sårbare elever

Der vil blive behov for en mere detaljeret beskrivelse af nuværende og fremtidige muligheder for de elever, der har behov for trygge rammer, fx i form af mindre enheder.

 

·         Sikring af og opretholdelse af den faglige kvalitet i undervisningen

I forhold til opretholdelse og udvikling af den faglige kvalitet i undervisning vil der være behov for at beskrive en række kvalitetsparametre, der fordres opfyldt ved en driftsoverenskomst med Campus Bornholm. Heri kan indgå beskrivelse af lærerkompetencer, obligatoriske fag, holdstørrelser, tilbuds- og valgfag, brobygningsforløb, inkluderende tiltag m.v.

 

·         Procedurer for elever, der ikke overholder de fastsatte ordensregler

Undervisningsministeriet er undervejs med en vejledning til kommuner og erhvervsskoler, der forventes udarbejdet inden udgangen af 2019. Her vil det blive præciseret, at driftsoverenskomsten skal indeholde procedurer for, hvordan elever, der ikke overholder de fastsatte ordensregler, håndteres, herunder i forhold til de eksisterende muligheder for at udskrive en elev i 10. klasse, jf. § 8 i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (BEK. nr. 697 af 23/06/2014)

 

·         Virksomhedsoverdragelse

Ved virksomhedsoverdragelse fra Bornholms Regionskommune indtræder den nye arbejdsgiver (Campus Bornholm) umiddelbart i de rettigheder og pligter der bestod på overtagelsestidspunktet i henhold til den kollektive overenskomst medarbejderne er ansat efter, samt individuelle aftaler om løn- og arbejdsforhold.

 

Der skal ved indgåelse af en driftsoverenskomst i samarbejde med Løn og Personale udarbejdes en procesplan, der tager højde for den nødvendige dialog og information, inddragelse af ledere og medarbejdere m.v.

 

Bornholms Regionskommune skal som arbejdsgiver, der virksomhedsoverdrager en medarbejder, i rimelig tid inden overdragelsen informere medarbejderne om

 

o    dato for overdragelsen

o    årsagen til overdragelsen

o    overdragelsens juridiske, økonomiske og sociale følger for lønmodtagerne

o    eventuelle foranstaltninger for lønmodtagerne.

 

I denne proces skal CenterMED/AfdelingsMED inddrages inden kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning om en driftsoverenskomst.

 

Medarbejderne overgår til den nye arbejdsgiver på uændrede løn og ansættelsesvilkår. Den nye arbejdsgiver vil som overtagende imidlertid kunne ændre i vilkårene i samme omfang som Bornholms Regionskommune ville have beføjelser til. Den nye arbejdsgiver skal respektere de varsler, der gælder for gennemførelsen af ændringer i løn- og arbejdsvilkår.

 

Det følger af virksomhedsoverdragelsesloven at de individuelle vilkår fra medarbejdernes nuværende overenskomst først kan ændres af den nye arbejdsgiver ved overenskomstperiodens udløb.

 

Det vil være i strid med virksomhedsoverdragelsesloven at afskedige medarbejdere på grund af overdragelse af en virksomhed eller en del heraf. Der kan imidlertid lovligt iværksættes afskedigelse af økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer. Det kan f.eks. være effektiviseringer/rationaliseringer, ændrede krav til kompetence/uddannelse, organisatoriske forhold i form af hierarkisk opbygning, tilrettelæggelse af arbejdet eller geografisk placering.

 

·         Medarbejderinddragelse

Der bør fra processens start fokuseres på medarbejderinddragelse og tæt dialog med både ledelse og medarbejdere på 10. klasseskolen/Ungdomsskolen.

 

Ligeledes bør det understreges, at medarbejdere og ledelse i hovedtræk vil overgå til de samme funktioner, som de udfører i dag ved overgang til model 2 eller 3, således at der uanset den samlede økonomi ikke er lagt op til afskedigelse af ledere og medarbejdere i forbindelse med en samlokalisering eller en driftsoverenskomst. Det anbefales, at samarbejdet mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune evalueres indledningsvist efter det første halve år, og endeligt efter et fuldt skoleår.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at overdrage opgavevaretagelsen til Campus Bornholm vil der blive udarbejdet en specifik kontrakt, som forholder sig til alle de nævnte opmærksomhedspunkter. Denne kontrakt vil blive indgået mellem Campus Bornholm og Center for Skole.

Økonomiske konsekvenser

Det økonomiske opsummeringsskema fra den oprindelige sagsfremstilling er herunder udbygget og nærmere forklaret ud fra de oplistede poster ’Undervisning’, ’Ledelse og administration’ og ’Bygningsdrift’ i forbindelse med de to modeller, hvor Bornholms Regionskommune er ansvarlige for 10. klasseundervisningen, enten ved at bevare status quo eller ved at indgå en aftale om samlokalisering.

I modellen for driftsoverenskomst er forudsætningerne for de økonomiske beregninger anderledes, og er derfor oplistet som ’Undervisning’, ’Ledelse, administration og bygningsdrift’ og ’Tomgangsdrift’.

 

 

 

Status quo (Model 1) og samlokalisering (Model 2)

I skemaet herunder er de to modeller, hvori Bornholms Regionskommune forestår undervisningen i 10. klasse opstillet, så baggrunden for tallene i den oprindelige sagsfremstilling fremgår, ligesom en nærmere forklaring til de enkelte poster er tilføjet:

 

 


 

Status quo

(Model 1)

Samlokalisering

(Model 2)

Beløb i 1.000 kr. i 2019-pl (Elevtal pr. 5. september 2018: 71)

Undervisning

Takstbeløb (52.863 kr. pr. elev)

3.753

3.753

Brobygning (-10.594 kr. pr. elev)

-37

-37

Modersmål forskelligt fra dansk

(17.833 kr. pr. elev)

196

196

I alt undervisning

3.912

3.912

Administration

Basisbeløb (administration)

468

468

Øvrig fast tildeling (lederløn, forsikring, madordningsadministration)

426

426

I alt administration

894

894

Bygningsdrift

Vibegårdsvej 5

964

214

Husleje

-

812

I alt bygningsdrift

964

1.026

I alt

5.770

5.832

 

Ved status quo og samlokalisering fremkommer beløbet på 3.912.000 kr. ved et grundtakstbeløb på 52.853 kr. pr. elev, fratrukket i alt 37.609 kr. for lovpligtig brobygning og endelig tillagt i alt 196.162 kr. baseret på de 11 elever med modersmål forskelligt fra dansk pr. 5. september 2018. En del af Bornholms Regionskommunes grundtakst pr. elev går ligeledes til administrative formål.

 

 

Ved status quo dækker beløbet på 964.000 kr. de samlede udgifter til bygningsdrift, således som bygningskomplekset på Vibegårdsvej 5 anvendes af 10. klasseskolen i dag.

 

Ved samlokalisering dækker beløbet på 214.000 kr. udgifter til tomgangsdrift på Vibegårdsvej 5. Anden anvendelse af bygningerne, subsidiært salg eller nedrivning vil medføre endnu ikke afklarede udgifter. Leje af lokaler til 10. klasseundervisning på Campus Bornholm er estimeret til 812.000 kr. af Campus Bornholm.

 

Hvis Bornholms Regionskommune vælger at leje sig ind i lokaler hos Campus Bornholm skal kommunen i henhold til lånebekendtgørelsen stille en garanti.

 

 

 

 

Driftsoverenskomst (Model 3)

I skemaet herunder er modellen, hvori Bornholms Regionskommune indgår en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning, opstillet, så baggrunden for tallene i den oprindelige sagsfremstilling fremgår, ligesom en nærmere forklaring til de enkelte poster er tilføjet:

 

 

Driftsoverenskomst

(Model 3)

Beløb i 1.000 kr. i 2019-pl (Elevtal pr. 5. september 2018: 71)

Undervisning*

Takstbeløb (48.200 kr. pr. elev)

3.422

I alt undervisning

3.422

Ledelse, administration og bygningsdrift

Takstbeløb (12.600 kr. pr. elev)

895

I alt ledelse, adm. og bygningsdrift

895

Tomgangsdrift

Vibegårdsvej 5

214

I alt

4.531

 

 

Campus Bornholm-taksten indeholder ikke ressourcer til dækning af dele af ledelse og administration, men alene til den konkrete undervisningsopgave. Bornholms Regionskommunes takstbeløb er højere end Campus Bornholms, da der i det kommunale takstbeløb også indgår ressourcer til dele af udgifterne til ledelse og administration.

Man kan altså ikke udlede, at undervisningsudgiften ved driftsoverenskomst er lavere end ved de andre modeller ’Status quo’ og ’Samlokalisering’, da takstbeløbene fra Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune ikke umiddelbart er sammenlignelige.

 

*) Iht. Folkeskolelovens § 20, stk. 1 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at stille et kommunalt tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed for eleverne. Ved indgåelse af en driftsoverenskomst med Campus Bornholm vil Bornholms Regionskommune kunne imødekomme denne forpligtelse ved at indgå en overenskomst med en anden kommune om at henvise bornholmske 10. klasseelever hertil. Udgifter til undervisning, ophold og transport afholdes ved henvisning af elever til anden kommune af Bornholms Regionskommune, og kan ikke på nuværende tidspunkt beregnes.

 

 

Ved driftsoverenskomst indgår udgifter til ledelse, administration og bygningsdrift i Campus Bornholms elevtakst på 12.600 kr. pr. elev, i alt 895.000 kr.

 

Ved en driftsoverenskomst fremgår udgiften på 214.000 kr. til tomgangsdrift af Vibegårdsvej 5.

 

Da det ikke er fastlagt, hvilken organisation og struktur der vil være gældende i en driftsoverenskomst, kan det ikke fuldt afdækkes, hvad de økonomiske konsekvenser vil være. Ovenstående er derfor en foreløbig vurdering af omkostningerne ved en driftsoverenskomst, baseret på Campus Bornholms beregninger og elevtal pr. 5. september 2018.

 

 

 

Opsamling
Da de respektive økonomiske poster i de tre modeller er baseret på forskellige former for takstberegning, og dermed grundlæggende er væsensforskellige, er det afgørende, at der ses på de samlede omkostninger ved henholdsvis status quo, samlokalisering og driftsoverenskomst, når de økonomiske konsekvenser sammenlignes:

 

 

Status quo

(Model 1)

Samlokalisering

(Model 2)

Driftsoverenskomst

(Model 3)

Beløb i 1.000 kr. i 2019-pl (Elevtal pr. 5. september 2018: 71)

Samlede driftsudgifter i alt

2018/2019

5.770

5.832

4.531

 

Ovenstående beregninger er under forudsætning af, at de foreløbige takst- og lejebeløb kan ændre sig.

 

Da en del af udgiftsbeløbene i beregningerne er elevtalsafhængige kan det ikke nøjagtigt forudses, hvad udgifterne ved de tre modeller vil være fremadrettet. Derudover kan det ikke nærmere beskrives, hvad udgifterne vil være til de elever, der ikke ønsker at benytte sig af muligheden for at følge 10. klasseundervisningen på Campus Bornholm, men i stedet ønsker et kommunalt 10. klassestilbud i en anden kommune.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 27. august 2019

1.
BEK. nr. 1251 af 27/11/2014 (PDF)

2.
Grundplan - Campus Bornholm (PDF)

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2019

3.
Arealberegning 10. klassecentret (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 39  Opsigelse af kontrakter - private leverandører af praktisk hjælp

27.39.04Ø54-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

26-08-2019

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

39

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Social- og Sundhedsudvalget skal orienteres om, at Bornholms Regionskommune har modtaget opsigelse fra 2 private leverandører af praktisk bistand. Opsigelserne er modtaget i juni, og ifølge kontrakten er opsigelsesvarslet løbende måned + 90 dage. Det betyder, at der pr.1. oktober kun er to leverandører af hjemmehjælp, 1 privat og 1 kommunal.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         At orienteringen tages til efterretning, og sendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 26. august 2019:
Orienteringen taget til efterretning og sendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.
Udvalget ønsker en sag på næste udvalgsmøde, omhandlende en status for hvorledes det er gået, en redegørelse for private leverandøres rammer på området, samt kommunens forsyningsforpligtigelse på området.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Det fremgår af serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal.

 

Kommunalbestyrelsen har pt. indgået 3 kontrakter med private leverandører af praktisk hjælp, men to af leverandørerne har nu opsagt deres kontrakter. Det drejer sig om firmaet Pænt og Praktisk og firmaet Aaker Hus og Hjemme Service. Kontrakterne udløber d. 30 september 2019. Efter denne dato vil det frie valg for borgerne stadig være opfyldt, idet der fortsat er én privat leverandør og én kommunal.

 

De to firmaer leverer ydelser til i alt 195 borgere i form af rengøring, herunder støvsugning, gulvvask, tørre støv af, skift af sengelinned, rengøring i køkken og på badeværelse og tøjvask m.m.

 

Opsigelsesgrundene opgives fra den ene leverandør til at være personalemangel. Den anden oplyser, at der er meget kørsel, når man skal dække hele øen, og at det er svært at få dækket sygdom og ferie.

 

De berørte borger er orienteret om, at deres leverandør af praktisk bistand stopper pr. 30. september 2019 og at de kan beholde den private leverandør indtil da. De berørte borgere har mulighed for at vælge en ny leverandør med maksimalt 14 dages varsel.

Leverandørerne er orienteret om, at kommunen forventer, at de lever op til deres kontraktmæssige forpligtelser indtil 30. september, hvilket også betyder, at hvis en borger vælger deres firma i opsigelsesperioden, så skal de tage imod borgeren. Borgeren vil, hvis de vælger et af de pågældende firmaer, blive oplyst om, at firmaet stopper 30. september 2019.

 

Den tilbageværende private leverandør og kommunens hjemmepleje er orienteret om, at der vil komme en større tilgang af borgere som følge af opsigelserne fra de 2 private leverandører.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes ikke at opsigelserne har økonomiske konsekvenser for Bornholms Regionskommune, men hvis det modsatte viser sig, så vil kommunen anse sig berettiget til at trække på den stillede garanti jf. kontraktens afsnit 11, hvoraf det fremgår, at leverandøren til sikkerhed for opfyldelse af kontrakten skal stille en garanti på 50.000 kr.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 40  Samarbejdsaftale med DGI Bornholm

18.13.00P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

28-08-2019

7

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

40

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

DGI Bornholm ønsker at indgå en samarbejdsaftale med Bornholms Regionskommune, så de to parter i fællesskab kan arbejde for en både fysisk, psykisk og socialt sund og aktiv bornholmsk befolkning.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         Udkast til samarbejdsaftale med DGI Bornholm for perioden 1. januar 2019 - 31. december 2021 godkendes

 

Social- og Sundhedsudvalget den 26. august 2019:

Anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget den 27. august 2019:

Anbefales

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 28. august 2019:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

På baggrund af DIF og DGI’s fælles ’Bevæg dig for livet’-vision, ønsker DGI Bornholm at indgå en samarbejdsaftale med Bornholms Regionskommune. Formålet er, at de to parter i fællesskab skal arbejde for, at 50% af den bornholmske befolkning er aktive i idrætsforeninger, og 75% er idrætsaktive i 2025.

 

Samarbejdsaftalen understøtter de tanker og visioner, der udtrykkes i den kommende folkesundhedspolitik og kommunalbestyrelsens vision om øget tilflytning til Bornholm inden for specielt tre områder:

 

·         At fremme chanceligheden så børn, unge og voksne bliver så ressourcestærke som muligt

·         At skabe trivsel og glæde i ældrelivet

·         At Bornholm bliver det attraktive tilvalg for tilflyttere, turister og virksomheder

 

Samarbejdsaftalen relaterer sig ligeledes til sundhedsprofilen for 2017, som viser, at der er en stigning i blandt andet inaktivitet, overvægt og kroniske sygdomme på Bornholm. Der skal desuden arbejdes aktivt med at skabe fællesskaber, så flere borgere former relationer, øget mental sundhed og mindsker oplevelsen af ensomhed. Aftalen skal dermed være med til at forbedre den bornholmske befolknings generelle sundhedstilstand gennem såvel fysisk aktivitet som mental sundhed.

 

DGI Bornholm ønsker at udvide det samarbejde, der allerede pågår mellem regionskommunen og DGI Bornholm, så der bliver etableret et tættere partnerskab i arbejdet med at styrke borgernes sundhed og involvering i fællesskaber.

 

Samarbejdsaftalen er en rammeaftale, der fastsætter vilkårene for de samarbejdsaktiviteter, der gennemføres i løbet af aftaleperioden. Aftalen er dynamisk og kan løbende tilpasses eller udvides med nye initiativer, hvis parterne ønsker det. De enkelte tiltag kan igangsættes uden politisk behandling.

Der lægges indledningsvist op til fire særlige fokusområder, som er fremkommet på baggrund af møder med en række centerchefer, udvalgte medarbejdere, politisk repræsentation fra Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget samt borgmesteren:

 

·         Lige adgang for børn og unge til idrætsaktiviteter

·         Satsning for at få flere inaktive voksne og seniorer til at motionere

·         Mental sundhed

·         Outdoor

 

De fire indsatsområder er nærmere beskrevet i bilagte aftale.

 

Samarbejdsaftalen lægger op til et årligt statusmøde mellem DGI Bornholm og Bornholms Regionskommune senest d. 31. juni i hhv. 2020 og 2021. Fritid og Kultur indhenter opfølgninger fra de relevante centre og står for afrapporteringen til det stående politiske fagudvalg for fritidsområdet

Aftalen træder i kraft med virkning fra 1. januar 2019 til og med 31. december 2021.

Senest ved sidste statusmøde d. 31. juni 2021 aftales det, hvorvidt aftalen skal forlænges.


Rollefordeling, forventningsafstemning, personaleressourcer og økonomi afklares indledningsvist i forbindelse med de enkelte samarbejdstiltag, så der er klarhed over projektets af- og udvikling.

Økonomiske konsekvenser

BRK har ingen økonomisk forpligtelse over for DGI. De økonomiske forhold for de enkelte samarbejdsprojekter aftales særskilt.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 28. august 2019

1.
BRK-DGI samarbejdsaftale 2019-2021 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 41  Klimakommune 2018

00.17.00P27-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

27-08-2019

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

41

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget orienteres

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Bornholms Regionskommune har indberettet udledning af drivhusgasser fra kommunal ejendom i henhold til Klimakommuneaftalen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning

 

Natur- og Miljøudvalget den 27. august 2019:

Taget til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Klimakommuneaftalen indebærer, at kommunerne skal beregne kalenderårets udledning af drivhusgasser af fossil oprindelse og nedsætte denne med ca. 3 % pr. år.

Der skal foretages en særskilt beregning af udledning fra kommunal ejendom og fra hele kommunen som geografisk område.

Bornholms Regionskommune har beregnet og indberettet udledningen fra den kommunale ejendom. Rapporten er vedlagt.

Indberetning for hele kommunen afventer, at Energistyrelsen frigiver beregningerne for kommunernes CO2-udledning for årene efter 2015. Danmarks Naturfredningsforening har godkendt, at denne del af indberetningen kommer sidenhen.

Indberetningen til Klimakommuneaftalen er ikke en fuld beregning af al kommunal udledning, men er snarere en benchmarking ud fra de bygninger og køretøjer, som administreres af

Center for Ejendomme og Drift. Erhvervskørsel i egne biler indgår, men ikke buskørsel og kørsel udliciteret til private virksomheder.

Udledning fra bygninger og køretøjer beregnes og rapporteres særskilt.

 

Kommunale bygninger

Samlet udledning fra kommunale bygninger var i 2018 605 tons, hvilket svarer til gennemsnitlig udledning fra ca. 75 personer.

Forløbet for perioden 2008-2018 ses nedenfor. Data for 2013 og 2014 kan ikke tilvejebringes.

Som det fremgår, er der sket et jævnt fald i udledningen og et særligt stort fald fra 2016 til 2017.

 

Det samlede fald i 10-års perioden er 91 %, eller i gennemsnit 9% pr. år.

 

Energiforbruget i de kommunale bygninger er faldet jævnt i takt med, at den ikke-fossile energiproduktion har vundet frem på Bornholm, og ved at kommunen har valgt disse i det omfang, det var muligt. I 2018 var kun tre ud af 350 kommunale bygninger opvarmet med oliefyr.

 

Det store fald fra 2016 til 2017 skyldes især, at CO2-emissionen pr. kWh el er faldet. Årsagen til dette er dels en højere lokal produktion fra vindmølle og solceller, dels en lavere andel af fossilt produceret energi i den el, der er importeret vis det nationale elnet.

 

Kommunale køretøjer

Samlet udledning fra personbiler, lastbiler og traktorer tilhørende kommunen var i 2018 på 1495 tons. I egne biler blev der indberettet arbejdskørsel på i alt 907.800 km, hvilket svarer til 120 tons CO2.

 

Samlet udledning til kommunal transport er dermed 1615 tons. I 2018 var det tilsvarende tal 1598 tons. Størrelsesordenen er dermed ret uændret.

 

Forløbet siden 2015 ses nedenfor.

                           Samlet CO2-udledning fra kommunale køretøjer 2015-18

I 2018 hidrørte ca. 62% af udledningen fra dieselolie, hvilket primært benyttes i lastbiler og sneplove. Den samlede udledning er derfor stærkt påvirket af omfanget af kørsel i forbindelse med snerydning og glatførebekæmpelse. Som det fremgår af nedenstående figur, er denne meget varierende fra år til år.

 

Aktuel status og planer

Bygninger

I de kommunale bygninger vil Center for Ejendomme og Drift fortsat arbejde for at nedsætte energiforbruget, og for at vælge CO2-neutrale løsninger. Pr. 1. juli 2019 er der kun én bygning tilbage, som stadig har oliefyr som primær varmeforsyning. Det er en enligt liggende bygning i et havneområde, hvor fjernvarme ikke er en mulighed.

Målet er således næsten nået, hvad angår opvarmning.

Den aktuelle udledning kommer primært fra elforbruget. Bornholms egen energiproduktion er CO2-neutral, men man er i et vist omfang nødt til at importere strøm fra det fælles elnet, hvor der stadig indgår elproduktion med fossile brændstoffer.

Såfremt øens samlede nettoimport bliver mindre eller falder bort, vil dette influere på udledningen fra de kommunale bygninger.

 

Transport

Kommunens bilpark består af 189 benzinbiler, 85 dieselbiler og 19 elbiler. Der er planer om at indkøbe flere elbiler. Elbilerne er koblet til det fælles elnet, således at der afgives strøm i perioder. Selv om elbiler ikke er helt CO2-neutrale, udleder de væsentligt mindre CO2 end benzinbiler.

En stor del af kommunes udledning på transportområdet er fra lastbiler og sneplove, som ikke kan erstattes af elbiler.

Kørslen planlægges med gps og flådestyring og sker dermed så effektivt som muligt.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 27. august 2019

1.
Indberetning klimakommune 2018 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

42  Baltic Sea gasrørledning - BRK-høringssvar på miljøkonsekvensvurdering

09.05.15P20-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

27-08-2019

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

42

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhverv og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen godkender

Resumé

Center for Natur, Miljø og Fritid har udarbejdet et høringssvar og analyse af Miljøkonsekvensrapporten (VVM-rapporten) for naturgasrørledningsprojektet Baltic Pipe – den undersøiske del af gasrørledning gennem Østersøen (den polske del). Det er Center for Natur, Miljø og Fritids vurdering, at det ikke fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at projektejer er forpligtet til økonomisk at kompensere og/eller genoprette enhver uplanlagt hændelse på miljøet (f.eks. olieudslip). Center for Natur, Miljø og Fritid har ikke haft yderligere bemærkninger.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         orientering om høringssvar til miljøkonsekvensrapporten for Baltic Sea gasrørledning tages til efterretning.

 

Natur- og Miljøudvalget den 27. august 2019:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Polens Generaldirektorat for Miljøbeskyttelse har anmodet Miljøstyrelsen – som er den danske Espoo-myndighed - om at gennemføre høring af den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer om miljøvurderingen af den polske del af gasledningen Baltic Pipe, der planlægges etableret mellem Norge og Polen via Danmark. Høring blev igangsat 17 juni.

 

Miljøstyrelsen har, som Espoo-myndighed (se nedenfor), til opgave at videreformidle høringssvar fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til de polske myndigheder.

 

Orienteringen sker efter § 38, stk. 5 i lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 

 

Ud fra en analyse af miljøkonsekvensrapporten er BRKs høringssvar alene at, afværgeforanstaltninger ikke er fyldestgørende beskrevet. Et afsnit om afværgeforanstaltninger ved uforudsete hændelser skal specificere, at det er projektejers ansvar, at kompensere for uforudsete hændelser.

 

Konkret om projektet og espoo konvention:

Rørledningen mellem Polen og Danmark placeres i Østersøen. Det forventes, at rørledningen landføres omkring Faxe på Sjælland, mens der er 3 forskellige mulige i landføringspunkter i Polen (Niechorze, Rogowo eller Gaski). Rørledningen får en total længde på mellem 250 og 280 km.

 

 

[1] Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 27. august 2019

1.
BRK høringssvar Baltic Sea gasrørsledning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 43  Anlægsbevilling til samling af udførerdelen i Center for Børn og Familie, projektering og analyse – fase 2

02.03.00G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

27-08-2019

17

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

43

 

Hvem beslutter

Natur - og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med sagen om Samling af administrationen på færre adresser i Rønne blev der ved vedtagelsen af budget 2018 afsat et rådighedsbeløb på 500.000 kr. til projektering og analyse af en samling af udførerdelen i Center for Børn og Familie.

 

Ejendomsservice har, med hjælp fra ekstern rådgiver, afsluttet et afdækkende analysearbejde omkring samling af udførerdelen på Ullasvej 15-17 og 23 hos Center for Børn og Familie, således at centerets samlede tilbud fremadrettet har adresse på Ullasvej.

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling til projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)      der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til projektering og analyse af samling af udførerdelen i Center for Børn og Familie på Ullasvej i Rønne. Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.

b)      anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 27. august 2019:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 blev der afsat et rådighedsbeløb på 500.000 kr. til projektering og analyse af en samling af udførerdelen i Center for Børn og Familie på Ullasvej.

Styregruppearbejdet omkring samling af Børn og Familie blev igangsat februar 2019, hvor der i henhold til tidsplanen skulle udføres en omfattende analyse af maksimal personbelastning og en anlægsberegning på et hovedindflytningsscenarie, på Ullasvej 15-17 og 23.

 

Ejendomsservice vurderede i første omgang at opgaven kunne udføres in-house, men som arbejdet udviklede sig, og opgaven blev mere og mere kompleks, og det besluttedes at udføre 3 alternative scenarier til hovedscenariet, blev der ultimo marts indhentet et tilbud hos Steenbergs Tegnestue på den samlede analyseopgave på i alt 145.000 kr.

 

Undervejs opstod der et behov for at udføre yderligere analyser med hjælp fra Steenbergs tegnestue, som beløb sig til 72.770 kr. så den samlede rådgiversum, til produktion af personberegninger og anlægsbudget for 4 scenarier, beløb sig til 217.770 kr.

 

Omkostningerne er midlertidigt hensat på mellemregningskonto i BRK Ejendomsservice.

 

Der er nu afsluttet et afdækkende analysearbejde omkring samling af udførerdelen på Ullasvej 15-17 og 23 hos Center for Børn og Familie, udført af ekstern rådgiver. Analysen omfattede en bygningsgennemgang, samt udarbejdelse af anlægsbudget for en eventuel ombygning af Ullasvej 23 samt Helsevej 4.

Arbejdet er en direkte forlængelse af Samlingen af administrationen på færre adresser i Rønne (fase 1), hvor Ullasvej 15-17 og 23 nu er beskrevet til at kunne indeholde følgende centre, herunder også udførerdelen i Center for Børn og Familie (fase 2):

Center for Ældre, Center for Skole, Center for Psykiatri og Handicap, Center for Børn og Familie, samt dele af Center for Sundhed og Forebyggelse.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 500.000 kr. til dækning af udgifter til projektering og analyse af samling af udførerdelen i Center for Børn og Familie på Ullasvej i Rønne, idet der er afsat rådighedsbeløb til formålet i det vedtagne budget for 2018. Rådighedsbeløbet er overført til 2019.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 44  Anlægsbevilling til omlægning af national cykelrute 10 gennem Hasle

05.01.00S00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

27-08-2019

16

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

44

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget indstiller               

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. september 2016, at reservere midler til gennemførelse af Bornholms Cykelveje 2016-19.

Der søges i denne sag om anlægsbevillinger til omlægning af national cykelrute 10 gennem Hasle by.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    projektet godkendes

b)    der gives en anlægsbevilling på 0.15 mio. kr. til skiltning og afstribning ved omlægning af cykelrute i Hasle by

c)    der afsættes rådighedsbeløb til udgifter på i alt 0,15 mio. kr. i 2019

d)    der gives en anlægsbevilling på -0,12 mio. kr. (indtægt) vedrørende tilskud til projektet fra Transportministeriets pulje ”Bornholms Cykelveje 2016-19”

e)    der afsættes rådighedsbeløb til tilskud på i alt -0,12 mio. kr. i 2019

f)     nettoudgiften på 0,03 mio. kr. finansieres af den reserverede pulje til Bornholms Cykelveje 2016-19

g)    anlægsbevillingerne gives til Center for Natur, Miljø og Fritid under Natur- og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 27. august 2019:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Bornholms Cykelveje 2016-19 er et cykelprojekt, der er finansieret med 80% fra Transportministeriets Cykelpulje og tager udgangspunkt i det tidligere cykelprojekt under Bornholms Cy-kelveje 2010-14.

Projektet er blevet til i et samarbejde med Vejdirektoratet og formålet er at forbedre og løfte de bornholmske cykelveje, så Bornholm fortsat kan være en af Danmarks og Europas foretrukne cykeldestinationer.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte på mødet d. 4. april 2016 indstillingen til prioritering af projekter under Bornholms Cykelveje 2016-19, herunder omlægning af national cykelrute 10 igennem Hasle by.

Strækningen gennem Hasle by er en del af den nationale cykelrute 10, som forløber hele vejen rundt om Bornholm og benyttes i høj grad af cykelturister i turistsæsonen, men bliver også benyttet af lokale cyklister.

Under projektet Bornholms Cykelveje 2016-19 har Center for Natur, Miljø og Fritid i samarbejde med Hasle Byting ændret linjeføring af den nationale cykelrute 10 igennem Hasle. Den nuværende linjeføring gik direkte fra røgerierne og op i byen til torvet og herefter videre gennem den resterende del af byen til Allinge. Den nye linjeføring foreslås i stedet for at gå ned til havnen og derfra fra Havnegade og op til torvet.

Forslagene, der blev drøftet med Bytinget var bl.a. en kombineret dobbeltrettet cykelsti med røde cykel-kantbaner, 2-1 veje på Strandgade/Havnegade eller en cykelgade, der forbedrede forholdene for specielt cyklister.

Da Bytinget ønskede en mere simpel løsning, blev der enighed om at afmærke ruten med en midterstribe og en kantafstribning på Strandgade/Havnegade, der definerer vejens forløb og bredde.

Denne løsning er væsentlig billigere og budgettet revideres derfor fra det oprindelige budget på 895.000 kr. til 150.000 kr.

Arbejdet forventes udført i efteråret 2019.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 150.000 kr. til omlægning af national cykelrute 10 gennem Hasle by, samt en anlægsbevilling på -120.000 kr. til tilskud.

 

Budget

Hele kroner

2019

Samlet bruttoudgifter (delprojekt 8)

150.000

Statstilskud, 80 % fra Transportministeriet

-120.000

Samlet nettoudgifter

30.000


Nettoudgiften på 30.000 kr. finansieres af puljen til Bornholms Cykelveje 2016-19. Puljen udgør netto 226.502 kr.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 45  Anlægsregnskab for renovering af broer og bygværker 2018

05.03.06S00-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

27-08-2019

7

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

45

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for projektet renovering af broer og bygværker 2018, idet projektet er afsluttet i regnskab 2019. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 22. marts 2018.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    anlægsregnskabet for projektet renovering af broer og bygværker 2018 godkendes, og

b)    at overskuddet på 14.869 kr. overføres til den disponible anlægspulje, veje og broer i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2019 til 2020.

 

Natur- og Miljøudvalget den 27. august 2019:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. marts 2018 en anlægsbevilling på 2.900.000 kr. til renovering af broer og bygværker 2018.

 

Bornholms Regionskommune er ansvarlig for vedligeholdelse af 350 broer og bygværker på det samlede offentlige vejnet. Prioriteringen af brorenoveringen foretages med baggrund i brorenoveringsdatabasesystem Broconsult.

 

Renoveringen omfattede følgende prioriterede bygværker:

·         Bro nr. 1026 – Melstedvej, fugtisolering og betonreparationer på bygværket

·         Bro nr. 1518 – Segenvej , udskiftning af ødelagte frontmure med indstøbte betonrør samt erosionssikring ved ind og udløb med stensætning.

·         Bro nr. 3021 – Hjortevej. Totaludskiftning af eks. konstruktion med ny præfabrikeret betonelement-tunnel.

·         Bro nr. 4034 – Cykelstibro, Søbækken Nexø, eks. gamle jernbanebro udskiftes med ny konstruktion i Fiberline eller Azobe dimensioneret til cykelstianlægget.

 

Entreprisen blev udført i overensstemmelse med udbudsmaterialet – broentreprisen blev udført af PL Entreprise A/S.

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 22. marts 2018.

 

Beløb i hele kroner

Forbrug

 2018

Forbrug

2019

Samlet

forbrug

Projektering

538.057

42.520

580.577

Kontraktarbejder

2.027.999

200.000

2.227.999

Ekstraarbejder

76.555

 

76.555

I alt

2.642.611

242.520

2.885.131

 

 

Beløb i hele kroner

Anlægs-bevilling

Samlet

Forbrug

Overskud

I alt

2.900.000

2.885.131

14.869

 

Overskuddet på 14.869 kr. overføres til den disponible anlægspulje, veje og broer i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2019 til 2020, der forventes at blive godkendt i kommunalbestyrelsen i april 2020.

Supplerende sagsfremstilling

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 46  Bevillingsoverførsel i forbindelse med væsentlighedsvurdering som led i miljørapporten for museumskomplekset i Rø

01.02.05A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

27-08-2019

15

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

46

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget beslutter

Resumé

Som led i udarbejdelse af lokalplanen for museumskomplekset i Rø vurderes det, at der skal udarbejdes en væsentlighedsvurdering på grund af nye og skærpede betingelser. Væsentlighedsvurderingen beløber sig til 75.000 kr. Det foreslås, at Natur og Miljø medfinansierer denne ved budgetoverførsel på 37.500 kr. fra driftsbevilling 52 Teknik, natur og miljø under Center for Natur, Miljø og Fritid til Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat, driftsbevilling 62 Administration og It.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         der overføres 37.500 kr. fra driftsbevilling 52 Teknik, natur og miljø under Center for Natur, Miljø og Fritid til driftsbevilling 62 Administration og it under Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat til medfinansiering af væsentlighedsvurderingen i forbindelse med udarbejdelse lokalplanen for museumskomplekset i Rø.

 

Natur- og Miljøudvalget den 27. august 2019:

Anbefales.

 

Kommunaldirektøren indstiller at

a)    ØEPU tager stilling til Natur- og Miljøudvalgets indstilling.

b)    der prioriteres 37.500 kr. fra driftsbevilling 62 Administration og it under Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat til medfinansiering af væsentlighedsvurderingen i forbindelse med udarbejdelse lokalplanen for museumskomplekset i Rø.

c)    Væsentlighedsvurderingen i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen for museumskomplekset i Rø finansieres med 75.000 kr. fra Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat, driftsbevilling 62 Administration og It

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. juni 2019 at afsætte 485.000 kr. under driftsbevilling 62 Administration og it til udarbejdelse af miljørapport, der skal indgå i udarbejdelse af lokalplan for museumskomplekset i Rø.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen skal der foretages en væsentlighedsvurdering, hvor planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering, (væsentlighedsvurdering), med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt

Natur og Miljø vurderede på baggrund af gældende regler og praksis i forbindelse med screening for miljøvurdering (om kommunen skal udarbejde miljørapport) i marts 2019, at der ikke ville ske væsentlig påvirkning af de nærtliggende Natura 2000-områder. Disse konklusioner skulle uddybes nærmere i den efterfølgende væsentlighedsvurdering af Natur og Miljø. 

Efter dialog med rådgiver primo juli 2019 blev Natur og Miljø opmærksomme på, at betingelserne for væsentlighedsvurderingen er blevet skærpet som følge af ny retspraksis fra EU-domstolen. Væsentlighedsvurderingen skal derfor foretages ud fra nye og skærpede krav.

På baggrund af de nye og skærpede kriterier og for at kunne overholde tidsplanen for udarbejdelse af miljørapporten og lokalplanen, der ligeledes blev godkendt på kommunalbestyrelsesmødet den 27. juni 2019, anbefales det, at væsentlighedsvurderingen udføres af ekstern konsulent.

Natur og Miljø har modtaget et tilbud på 75.000 kr. for udførelse af væsentlighedsvurderingen. Omkostningerne til dette foreslås ligeligt delt mellem Center for Natur, Miljø og Fritid og Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat og finansieres med 37.500 kr. fra driftsbevilling 52 Teknik, natur og miljø under Center for Natur, Miljø og Fritid og 37.500 kr. fra driftsbevilling 62 Administration og it under Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat.

Der fremlægges tillige en sag for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget om finansiering af 37.500 kr. til væsentlighedsvurderingen fra bevilling 62 Administration og it.

Økonomiske konsekvenser

Der overføres 37.500 kr. fra driftsbevilling 52 Teknik, natur og miljø under Center for Natur, Miljø og Fritid til driftsbevilling 62 Administration og it under Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat til medfinansiering af væsentlighedsvurderingen i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen for museumskomplekset i Rø.

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 11.9.2019

ØEPU skal godkende både NMUs indstilling og den indstilling, der vedrører udvalgets eget område.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 47  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

47

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 48  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-09-2019

48

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. september 2019:


 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: salg af ejendom


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt