Dagsorden
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
07-10-2019 kl. 17:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne


Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Salg og udvikling af området Østre skole
  åbent 3 Strategi for kommuneplan 2020, behandling af høringssvar og endelig godkendelse
  åbent 4 Lokalplan nr. 097 for bevaring og videreudvikling af Svaneke
  åbent 5 Anlægsbevillinger til områdefornyelse i Aakirkeby
  åbent 6 Anlægsbevillinger til områdefornyelse i Nexø
  åbent 7 Ønske om at udvide Nexø bymidte til Søbækken
  åbent 8 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 111 for et boligområde ved Kommandanthøjen og kommuneplantillæg nr. 035
  åbent 9 Endelig vedtagelse af LP 110 for en boligbebyggelse i Sankt Mortens Gade
  åbent 10 Budget 2020, korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet
  åbent 11 Bevillinger til budget 2019
  åbent 12 Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden for 2020
  åbent 13 Frivillighedsstrategi 2017-19
  åbent 14 Ansøgning fra Bornholms Kulturuge
  åbent 15 European Glass Context 2020
  åbent 16 Medlemskontingent ved oprettelse af Foreningen Madfællesskabet
  åbent 17 Folkesundhedsstrategi
  åbent 18 Bornholms Energi og Forsyning Holding A/S - ændring af ejerstrategi
  åbent 19 Kommissorium for § 17 stk. 4 udvalg om klima- og bæredygtighed
  åbent 20 Salg af sommerhusgrund, Skovtoften 12, Hasle
  åbent 21 Udbud af familieplejeopgaven
  åbent 22 Mål, temaer og tidsplan for den sammenhængende Børne- og Ungepolitik
  åbent 23 Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje pr. 1. november 2019
  åbent 24 Orientering om samarbejde omkring etablering af et Sundhedshus i Nexø
  åbent 25 Modtagelse af flygtninge på Bornholm
  åbent 26 Beskæftigelsesplan 2020
  åbent 27 Opfølgning. BATs budget 2019 pr. 31. juli 2019.
  åbent 28 Anlæg - Løsning af logistik for BATs fremtidige virke, ved fraflytning fra Remisen
  åbent 29 Anlægsbevilling til istandsættelse af varmtvandsbassinet på Rehabilitering Sønderbo
  åbent 30 Anlægsbevilling til fugning på Gudhjem Havn – ændring af faglig tilgang
  åbent 31 Orientering fra formanden
  åbent 32 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt: salg af ejendom



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

1

 

 

Fraværende

Kristian Pihl deltager under behandlingen af pkt. 2.

Anka Nordvig Sonne deltager under behandlingen af pkt. 3.

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Salg og udvikling af området Østre skole

03.30.05P16-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Østre skole har været til salg i over et år, og står i øjeblikket tom. Der er derfor behov for at drøfte og træffe beslutning om, hvordan man ønsker at salgs- og udviklingsprocessen skal forløbe fremover.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) udvalget træffer beslutning om, hvordan man overordnet ønsker at tilgå salgs- og udviklingsprocessen

b) udvalget træffer beslutning om, hvilke initiativer man ønsker iværksat for at udvikle området.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Østre skole med tilhørende områder udgør et stort og centralt område i Rønnes centrum. Udviklingen af området er vigtig, da de beslutninger der træffes nu, kan få betydning for hvordan området kommer til at fungere i mange år fremover.

Østre skole blev besluttet sat til salg d. 20. september 2018, og der er udarbejdet en vurdering af ejendommens værdi af to lokale ejendomsmæglere.

Der er samtidig sat gang i en udmatrikulering af ejendommen, der tager principielt udgangspunkt i nedenstående kort. Det betyder, at det ikke nødvendigvis ender helt præcist med de streger, der er tegnet på kortet. Det afhænger af processen med naboer mv.

Figur 1 Principiskitse for udmatrikulering

Der er endvidere sat gang i en planproces, hvor der indkaldes til ideer og forslag til områdets anvendelse.

Endelig har Børne- og Skoleudvalget haft en proces i forhold til en øget kapacitet på daginstitutionsområdet, hvor det bl.a. er indstillet til budgetprocessen, at permanentgøre bygning 9 (se nedenstående kort) som daginstitution.

Figur 2 Oversigt over bygninger på Østre skole

Som det ses af vedhæftede notat, er der flere muligheder i forhold til at udvikle Østre skole.

I alle nedenstående alternativer bør det medtænkes, at nedrivningsomkostningerne er betydelige, og vil være noget der skal indregnes i de beslutninger, der træffes. Udover de rene nedrivningsomkostninger, der er skønnet nedenfor, vil der også være udgifter i forbindelse med flytning af en transformator, samt en håndtering af den it-kabling, der pt. er i bygningerne. Omfanget af sidstnævnte skal undersøges nærmere, da Østre skole rummer et fiber-knudepunkt, der fordeler fiber til andre lokaliteter og er derudover ”gennemfartsvej” for fiberforbindelsen mellem kommunens bygninger på Landemærket og Ullasvej.

Tomgangsdriften af ejendommen er budgetteret til ca. 570.000 kr. i 2019, mens gennemsnitsforbruget på ejendommen i ”fuld drift” i årene 2015-2016 var på 3,14 mio. kr./år.

Bygning

Årstal

Areal

 Estimat

 

 

 m2

 kr ex moms

Villa Maria

-

                       300

               450.000

nr 1

1987

                    1.350

           2.025.000

nr 2

1921

                    2.150

           3.225.000

nr 3

1969

                    2.650

           3.975.000

nr 4

1909

                       800

           1.200.000

nr 5

1909

                       650

               975.000

nr 6

1954

                       350

               525.000

nr 7

1969

                    2.000

           3.000.000

nr 8

1939

                       800

           1.200.000

Signalhuset nr 9

-

                       450

               675.000

i alt

                 11.500

         17.250.000

Figur 3 Oversigt over nedrivningsomkostninger fordelt på bygninger (bemærk at der er tale om et overslag)

To veje

En vej at gå (Alternativ 1), er at fortsætte de processer, der er i gang, og koncentrere indsatsen om at sælge ejendommen som helhed. Det indebærer en risiko for at en køber vil udvikle boliger eller lignende på den attraktive sportsbane, og lade de øvrige bygninger forfalde uden at udnytte dem. Denne risiko skal ses på baggrund af, at nedrivningsomkostningerne for hele bygningskomplekset beløber sig til minimum 17,25 mio. kr. (overslag). Det vil vanskeliggøre en businesscase for en investor, hvis bygningerne skal nedrives, og vil under alle omstændigheder have indflydelse på den salgspris, man kan forvente.

Fordelen ved at fortsætte processen vil være, at det på kort sigt kan være en økonomisk fornuftig beslutning at sige ja til et konkret bud. Dertil kommer, at projektet som en potentiel køber har for Østre skole kan være fornuftigt, og i øvrigt vil kunne tilpasses i en efterfølgende lokalplanproces.

En anden vej (Alternativ 2) at gå er at sætte alle processer på pause, og få udarbejdet en helhedsplan for området. I en sådan proces vil der være løbende kontakt med potentielle investorer, og man vil udarbejde et skitseforslag til hvordan området ideelt set kan se ud, når det er færdigudviklet. Dette indebærer naturligvis en risiko i forhold til, at de investorer der kunne tænkes at byde på Østre skole som det ser ud i dag med de rammer der er, vil miste interessen. Derudover vil udfordringerne med kapaciteten på daginstitutionsområdet fortsat være uafklarede. Endelig koster en helhedsplan for området penge, og vil tage 2-3 måneder at udarbejde.

Fordelen ved at sætte processerne på pause er, at man får tid til aktivt at afsøge mulige investorers interesse i at udvikle området. Derved får man muligheden for at udvikle en samlet plan for hele Østre skole, der tilgodeser flest muligt, og dermed også gøre området mere attraktivt for flere investorer. Det vil formentlig også kunne give en højere samlet pris. Derudover vil man med en helhedsplan for Østre skole også kunne skabe grundlaget for den bedste fysiske indretning af bydelen, således at man undgår boligområder, der ikke fungerer optimalt og ikke hænger sammen med byen.

Mellemveje

Der er forskellige andre muligheder, der ligger mellem de veje, der er skitseret ovenfor

En mulighed (Alternativ 3) er at fortsætte udmatrikuleringsprocessen og permanentgørelsen af daginstitutionen i bygning 9, mens salgs- og planproces tilrettelægges i dialog med potentielle investorer. Dette vil give mulighed for fortsat at have en løsning på de akutte pasningsbehov, der findes, og samtidig få sat en klar ramme for udvikling og salg af området.

En anden mulighed (Alternativ 4) er at fortsætte planprocessen, men stoppe udmatrikuleringsprocessen, således at den ikke indmeldes til Geodatastyrelsen. Dette vil betyde, at området kan udvikles planmæssigt (hvilke funktioner skal området rumme, hvilke rammer kan man bygge indenfor osv.) inden der træffes endelig beslutning om hvilke streger, der er ”de rigtige” at trække på kortet i forhold til de projekter regionskommunen og potentielle investorer ønsker at igangsætte. Man vil fortsat kunne drive daginstitution på området, da det fortsat er kommunalt ejet, og daginstitutionen er etableret. Til gengæld vil afgrænsningen af hvilke matrikler, der indgår i en salgsproces i givet fald indgå i en forhandling med en potentiel investor, der ikke skal forholde sig til allerede etablerede grænser.

Der er som det ses mange kombinationsmuligheder (også flere end de skitserede), der hver især giver fordele og ulemper i forhold til salg og udvikling.

Strategier for salg

Det bør i afvejningen af de forskellige alternativer afgøres hvilken strategi man ønsker at forfølge i forhold til salg.

Det kan ikke afvises, at der er lokale investorer, der kan og vil være interesseret i at købe hele ejendommen, og der er allerede lokale investorer, der har vist interesse for at købe dele af ejendommen. Interessen samler sig dog umiddelbart om de dele af ejendommen, der er mest eftertragtede. Som nævnt ovenfor gælder dette især boldbanerne. Med andre ord udestår fortsat et arbejde i at skabe interessen for de mindre attraktive dele af ejendommen, især bygningerne, som er vanskelige at arbejde med for en investor.

I forhold til det lokale investormarked er de lokale ejendomsmæglere gode samarbejdspartnere, der har en stor lokal viden om hvad der sker lokalt og hvilke interessenter, der kan være i spil.

For at arbejde yderligere med afsætningen af ejendommen bør man overveje, hvordan kontakten til eksterne investorer skabes bedst muligt. Dette kræver formentlig ekstern bistand i forhold til at afsøge potentielle private og institutionelle investorers interesse i at udvikle området som helhed, samt under hvilke forudsætninger en sådan interesse kan skabes. Den eksterne bistand skal i dette tilfælde have en god kontakt til investormarkedet i Danmark og kunne opstille forskellige businesscases fra investorsynspunkter, således at disse kan få en fornemmelse af hvilke potentialer området rummer.

Sidstnævnte mulighed er naturligvis alene aktuel, hvis man ikke foretager et hurtigt salg med en umiddelbar økonomisk gevinst.

I forhold til udvikling af salgsmateriale for ejendommen, afhænger det meget af hvilke typer investorer, man ønsker at tiltrække. Hvis man vil afsætte ejendommen til investorer, der ikke kender de lokale forhold, skal der udarbejdes idéoplæg og tegningsmateriale, der kan bruges i kontakten til investorerne. Ønsker man at målrette kommunikationen til de lokale investorer, vil man fortsat skulle udarbejde et salgsmateriale, der beskriver regionskommunens ønsker for området, men man vil formentlig kunne annoncere via mægler og egen hjemmesiden, og dertil være i direkte kontakt med de lokale investorer.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Strategi for kommuneplan 2020, behandling af høringssvar og endelig godkendelse

01.02.03G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Strategien for kommuneplan 2020 har været i høring fra den 4. juli – 29. august 2019. Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til høringssvarene og beslutte strategiens endelige indhold.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         at strategien for kommuneplan 2020 godkendes og offentliggøres med de ændringer som fremgår af sagsfremstillingens punkt A-B.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal danne grundlaget for en offentlig debat om kommuneplanlægningen. Strategien blev således godkendt den 27. juni og sendt i offentlig høring fra den 4. juli til den 29. august 2019. I høringsperioden blev der udsendt tre pressemeddelelser med det formål at gøre opmærksom på strategien og skabe debat.

 

Høringssvar

Der er i høringsperioden indkommet høringssvar fra 48 borgere og foreninger mfl. Mange forholder sig til et konkret areal i deres nærområde, hvilket danner et godt grundlag for at arbejde videre og genoverveje de konkrete arealer. Der er dog også en del høringssvar, som vedrører emner, der ikke er relevante for kommuneplanlægningen.

 

Administrationens tilgang til høringssvarene

Administrationen har i bilaget ’Resumé og vurdering af høringssvarene’ forholdt sig til hvert enkelt høringssvar. Tilgangen er at holde så mange døre åbne som muligt og dermed lægges der som udgangspunkt ikke op til de store ændringer i strategien fra administrationens side.

Hovedpointer og interessekonflikter som kan uddrages af høringssvarene beskrives herunder.

 

Udviklingsområder i kystnærhedszonen:

Område 1, 7, 8: Indkørslen til Rønne både fra nord og øst og det indtryk, man får når man kører ind til byen, betyder noget. Det er i dag en landskabelig og grøn oplevelse at ankomme til Rønne. Oplevelsen skabes af overgangen fra det åbne landskab og de fritstående skovbryn til at indfaldsvejene omgives af huse, vejtræer og bygninger i en lille skala. Det er noget der er arbejdet bevidst med i planlægningen gennem mange år, og høringssvarene viser, at det er en kvalitet. Oplevelsen vil ændre sig markant, hvis dele af de åbne marker omdannes til erhvervspark eller industriområde. Det giver ikke anledning til at administrationen foreslår ændringer, idet et ’udviklingsområde i kystnærhedszonen’ i første omgang bliver almindelig landzone og at anvendelsen først fastlægges i en senere planlægningsproces.

 

Område 21 ved Svaneke kritiseres med nogle af de samme værdier i forhold til ankomsten til Svaneke fra syd, hvor de udviklingsområder som er udpeget nordvest for byen ikke har fået nogen bemærkninger. Området behandles under sagsfremstillingen om boligudlæg i kommuneplan 2020. Området kan godt fastholdes i strategien uden at det nødvendigvis skal følges op i ansøgningen til landsplandirektivet.

 

Område 30, Hasle Klinker: Det påpeges af flere, at området ikke bør udlægges til boliger eller sommerhuse men at det i stedet bør friholdes for byggeri med rekreative formål. Administrationen er enig i, at det ikke kan anvendes til hverken boliger eller sommerhuse. Området er i dag udlagt til erhverv, men kan evt. omdannes til ferie- og fritidsformål i fremtiden (dvs. hotel/feriecenter og støttepunkter for friluftslivet). Anvendelsen bør præciseres i strategien.

 

Natur, Miljø og Klima

Generelt udtrykkes der glæde over overskriften og fokusområdet men med kritik af, at strategien betragter emnerne for smalt og med for ringe vægtning.

Administrationen har lagt vægt på de dele af fokusområdet som har med arealinteresser at gøre, da strategien skal pege ind i kommuneplanen. Kommuneplanen kan ikke anvendes til at regulere de kommunale driftsopgaver. Det er forklaringen på, at emnerne behandles på en ’smal’ måde.

 

Sommerhusområder i kystnærhedszonen:

Flere af de foreslåede sommerhusområder ligger landskabeligt godt og naturskønt. Det påpeges i en række høringssvar, at et nyt sommerhusbyggeri vil ødelægge disse værdier. Særligt er det området i Sandvig og området i Sømarken, som har fået flere kritiske høringssvar. Området i Sandvig ligger på en måde, så det vil påvirke udsigten fra de eksisterende sommerhuse. Administrationen foreslår en fastholdelse af området og påpeger, at der i en fremtidig lokalplan kan tages hensyn til interesser fra naboer mm. fx ved at fastlægge udsigtskiler. Området i Sømarken ligger langs med og på begge sider af en vej, som i dag er uden ind-/udkørsler og omgivet af skov. Det kritiseres at udlægget vil bryde med den bebyggelsesstruktur, som der ellers er gennemført i området. Administrationen er enig, men anbefaler en fastholdelse af området, idet der kan tages hensyn til den landskabelige oplevelse i lokalplanen, hvor vejadgangen blandt andet fastlægges.

 

Et område ved Listed, som blev ansøgt inden for ansøgningsfristen, men som blev afvist, da det ikke levede op til kriteriet om at ligge op til eksisterende bebyggelse er indkommet i høringsfasen med en ny afgrænsning, så det nu lever op til kriteriet. Administrationen har vurderet det efter samme metode som de andre arealønsker og vurderer, at det kan ansøges ved Erhvervsstyrelsen (se bilag). Hvis området medtages i ansøgningen om nye sommerhusområder er det opgjort, at Bornholms Regionskommune søger om ca. 98 nye grunde mod at opgive 93 sommerhusgrunde.

 

Administrationens forslag til ændringer i strategien:

A.    Sommerhusområde ved Listed indføjes som nyt sommerhusområde

B.    Anvendelsesmuligheder for Hasle Klinker (udviklingsområde 30) indføjes

 

Tids- og procesplan

I bilag findes en opdateret proces- og tidsplan. På kommunalbestyrelsesmødet den 28. november skal der tages endelig beslutning om hvilke områder, der ansøges til hhv. sommerhusområder i kystnærhedszonen og udviklingsområder i kystnærhedszonen. Ansøgningsfristen er den 1. december 2019.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
Resume og vurdering af høringssvar (PDF)

2.
Samlede høringssvar (PDF)

3.
Vurdering af sommerhusområder, opdateret (PDF)

4.
Tids- og procesplan (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Lokalplan nr. 097 for bevaring og videreudvikling af Svaneke og kommuneplantillæg nr. 29

01.02.05P15-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, indstiller

Kommunalbestyrelsen, beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog i juni 2019 at sende lokalplanforslag nr. 097 til bevaring og videreudvikling af Svaneke og forslag til kommuneplantillæg nr. 29 til kommuneplan 2013 i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden er modtaget 6 høringssvar. Der foreligger nu et revideret lokalplanforslag, primært i digital form, til endelig politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

·         at det foreliggende planforslag til Lokalplan nr. 097 for bevaring og videreudvikling af Svaneke samt kommuneplantillæg nr. 29 vedtages.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. juni at sende et forslag til Lokalplan nr. 097 til bevaring og videreudvikling af Svaneke og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 29 til kommuneplan 2013 i offentlig høring i 8 uger. Der er kommet 6 høringssvar (vedhæftet som bilag), hvis indhold kort er gengivet herunder. Bemærk at høringssvar refererer til forslaget mens svarene referere til det nu foreliggende planforslag (begge vedhæftet som bilag).

 

1) Bente Frederiksen og Bjarne Biggas´s indsigelse vedrører høringsforslagets (vedhæftet bilag) § 8.5 om træer. De støtter bevaring af træer i offentlige byrum jf. forslaget, og foreslår paragraffen udvidet til en generel beskyttelse af træer over 50 år og henviser til formuleringen i Lokalplan 026 for bevaring og videreudvikling af Aakirkeby. Mht. træer i offentlige byrum foreslås træer ned til 25 år omfattes af bestemmelsen. Endelig ønskes forbuddet præciseret så også væsentlig beskæring omfattes (50-100% af en trækrone).

Plans bemærkninger:

Træer er, som påpeget i høringssvaret, af stor værdi. En konkret udpegning har været drøftet, bl.a. fordi Svaneke rummer en del eksotiske træer. Udpegninger kan dog være vanskelige og blive misvisende over tid. Når nogle træer fjernes får andre større betydning. Baggrunden for at tidligere formuleringer er forenklet og begrænset til træer i offentlige byrum er imidlertid primært af hensyn til administrationen af planen, hvorfor forslagets tekst er bibeholdt

2) Søren Lindgaard, Albert Wolfsensgade 16, har i flere henvendelser anmodet om, at udstykningen i Svaneke fra 1960´erne omkring Albert Wolfsensgade indarbejdes i lokalplanforslaget. Ønsket begrundes med en række kvaliteter i udstykningsplanen, som vejføring, byggelinjer og materialevalg mv. Han erindrer om, at området grænser op til levn af det gamle bygærde.    

Plans bemærkninger:

Udstykningen omkring villavejen Wolfsensgade er et godt eksempel på et velplanlagt boligkvarter, hvor gaderum, byggelinjer og byggeri er reguleret på en måde der sikre gaden som en harmonisk helhed. Området administreres i dag efter en deklaration (se bilag), en dokumenttype der dog er svækket som reference i de senere år. Det vurderes administrativt, at området er bedre stillet med på sigt at få en selvstændig lokalplan, der kan afløse deklarationen og specifikt sikre områdets fine kvaliteter.  

 

3) Helle Franck Jørgensen og Steffen Jørgensen bifalder forslagets generelle forbud mod udvendige bygningsændring uden forudgående tilladelse. Det undrer dem dog, at farvesætning af facader (§ 5.26) ikke kræver tilladelse på linje med øvrige bygningsændringer i delområderne A og C. De påpeger, at en liberalisering af farve- og materialevalg vil kunne få katastrofale (bygningsmæssige) konsekvenser, og at netop huses overflader er iøjnefaldende.

Plans bemærkninger:

Korrekt overfladebehandling af ældre bygninger er vigtig, når det gælder bevaring. § 5.25 er derfor suppleret med en bestemmelse om, at bindingsværkshuse skal bevares jf. traditionel byggeskik og henvist til kommunens vejledningsblad om samme.  

 

4) Allan Pedersen og Therese Sachs, Skovgade 13, glæder sig over, at strandengene ud for Skovgade i forslaget fortsat er naturnært rekreativt område (delområde F2). De foreslår, at færdsel med motoriserede køretøjer forbydes ud for Skovgade, og at området tages ud af delområde F2 og defineres som ”Naturareal, offentligt friareal” med skiltning ved Skovgade og Reberbanegade. Som begrundelse nævnes områdets benyttelse som skolevej, til picnic, leg mv. De bemærker at forslaget giver mulighed for at opføre op til to åbne træbygninger til friluftsaktiviteter på hver max. 30 m2. En mulighed de mener vil forringe naturområdet.

Plans bemærkninger:

Lokalplanforslaget indeholder ikke en løsning af trafiksituationen i Svaneke, efter aftale med kommunens vejafdeling. Lokalplanen skal ikke foregribe dette arbejde, og der er således hverken taget stilling til udvidelser eller reduktioner i de gældende trafikale forhold.

Mht. muligt nybyggeri til rekreative formål i delområde F2, er det reduceret (§ 4.9) til én delvist åben træbygning (max. 30 m2) eller lign. og præciseret, at det er til alment friluftsliv.

 

5) Byforeningen Svanekes Venner har i deres høringsbrev ønsket følgende justeringer til det foreliggende planforslag:

1)   at landbrugsarealerne omkring Svanemøllen inddrages i forslaget og derved sikres friholdt for byggeri,

2)   en tilføjelse i redegørelsens afsnit om fortidsminder (s.13), om at der er et lokalt ønske om at kunne genskabe den sydligst beliggende del af skansen,

3)   at § 4.4. præciseres, så tilbygninger tilpasses hovedhuset størrelse og udformes under hensyntagen til naboers udsigt,

4)   at § 5.11 om tagrender og nedløb uddybes/ præciseres,

5)   at § 5.13 om skorstenspiber uddybes/ præciseres,

6)   at ordet ”generelt” fjernes i § 5.20,

7)   at § 5.33 om terrassedøre udbygges, så der gives mulighed for benyttelse til haveside, uden der skabes tvivl om, at det ikke må kunne ses fra offentligt byrum.

8)   at kortbilag 4 udbygges med yderligere dele af bygærdet samt 6 gænger der savnes.

Plans bemærkninger:

Ad. 1) Landbrugsarealer i landzone er sikret mod byggeri med planlovens generelle bestemmelser. Kun hvis kommunen vælger i en kommuneplan at udlægge arealerne til anden anvendelse kan det komme på tale. Spørgsmålet om eventuel friholdelse af arealer omkring Svanemøllen anbefales derfor varetaget i kommuneplanlægningen.

Ad. 2) Både den nordlige og den sydlige skanse ligger uden for lokalplanområdets afgræsning, og det er derfor alene beskyttelseszonen omkring dem der er nævnt i redegørelsen.

Ad. 3) Det er i § 4.6 (rev. planforslag) indarbejdet at bag og tilbygninger skal underordne sig hovedhusets proportioner. Mht. omfang og placering af nybyggeri så reguleres det af lokalplanens afsnit 4. Ejers ret slutter principielt ved matrikelgrænsen, og en udsigt er derfor ikke en ret. Mht. større nybyggeri tages dog administrativt stilling til, om der er naboer der bør høres. 

Ad. 4 og 5) Imødekommet i form af forklarende noter og illustrationer.

Ad. 6) Efterkommet.

Ad. 7) Bestemmelse 5.32 (justeret forslag) er suppleret, så terrassedøre til haveside tillades, hvor de ikke er synlige fra offentlige byrum.

Ad. 8) Planforslaget er i det foreliggende forslag gjort digitalt, hvilket giver mulighed for at zoome ind på stier og gænger. Gænget til Utzons vandtårn ligger uden for lokalplanområdet. Gænget langs Hammerslet er tilføjet, stikvejen til Tempelvej var med. Det samme var tilfældet for gænget Vippebakken/Ved Parken og Gænget fra Kirkevangen til Vippebakken. Gænget ”Trappegangen” er tilføjet.

 

6) Cheri Gabrielle Kjølby, borger i Svaneke, har sendt et detaljeret høringssvar, inspireret af tre bilag:

Generelt savnes illustrationer til planens bestemmelser (fx som bilag B). og henvisninger til anvisninger på bevaringsteknikker mht. reparations- og restaureringsarbejde især mht. døre og vinduer samt tage og facader (der henvises her til bilag A). 

Under en række emneoverskrifter nævnes konkrete forslag til hvordan planens bevarende intention kan styrkes - herunder kort kronologisk gengivet:

1.    I bestemmelserne ønskes første formål justeret og benævnt ”hovedformål”. Og af ”Hovedformålet” fremgå, at evt. nybyggeri skal underordnes den eksisterende arkitektur.

2.    Vedr. § 3.1 om anvendelse: Virksomheder (typer) ønskes præciseret for at sikre områdernes anvendelse til beboelse tilgodeses samt at ejendommes karakter ikke ændres i forbindelse med ændret anvendelse. Delområde H ønskes benyttet til havneformål.

3.    Under ”§4 Bebyggelses omfang og placering” foreslås dele af § 5.1 indarbejde som ny § 4.1. Under § 4, savnes desuden en bestemmelse om omfang og placering af nye forhuse/hovedhuse til beboelse.

4.    I § 4.4 bør etablering/ombygning/indretning af baghuse til boligformål udgå, og alle tilbygninger til beboelse holdes mindst 2,5 m fra skel jf. bygningsreglement (som så ikke behøves nævnt i lokalplanen).

5.    (§ 4.5) Baghuse bør holdes 2,5 m fra skel jf. bygningsreglement.

6.    Under ”§ 5 Bebyggelsens udseende” ønskes en paragraf om stentrapper af granit og sandsten med håndsmedede gelændere.

7.    I § 5.1 (om nedrivninger) savnes et krav om genopbygning/rekonstruktion af bevaringsværdige huse efter brand.

8.    I § 5.4 anbefales at stille krav om at anvende genbrugstegl og/eller nye håndstrøgne tegl (fx som bilag C), navnligt på bindingsværkshuse (de ældste huse). Rygninger på tagflader, herunder på kviste, bør udføres med rygningssten med ”knop”/”horn”.

9.    §§ 5.15 – 5.17. Kviste bør tilpasses bygningens tagtype og taghældning, og evt. stilles krav om traditionel tømmerkarm, for at mindske karmfronten omkring vinduerne. 

10. §§ 5.18 - 5.19. Ældre tagvinduer bør som udgangspunkt bevares eller skiftes til tilsvarende form og rudeinddeling.

11. (§ 5.23) For bindingsværkshuse bør gælde, at bindingsværk skal repareres med egetræ og gives heldækkende overfladebehandling i en farve der adskiller sig fra murværket, Også dørtærskler bør udføres i egetræ.

12. §§ 5.28- 5.30. Trukket glas bør prioriteres i stedet for planglas i yderste vinduesramme

13. I § 5.35 bør præciseres, at fuger stoppes med tjæret værk under kalkmørtelfugen. 

14. (§§ 5.35 – 5.36) Der savnes en paragraf om, at kalkede huse kun må behandles med produkter med tilsvarende overfladeegenskaber. 

15. (§ 5.37). Eksisterende sekundære bygninger bør fortsat kun anvendes som sådanne.

16. I § 6.4 om nybyggeri foreslås henvist til flere udvalgte bestemmelser i § 5 end blot tage.

17.  (§ 6.8, byggefelt 1). Gruset bør ikke kunne bebygges yderligere.

18. § 6.10 ønskes justeret så skure også kan opføres med vandret træbeklædning.

19.  Der savnes en bestemmelse om vilkår for småhuse som drivhuse og lysthuse. 

20. I § 8.3 og § 8.8 ønskes nævnt sandsten materiale, og det bør nævnes at porte og låger i stengærder skal bevares.

Generelt anbefales muligheden for en tilbageføring til et oprindeligt udtryk desuden indarbejdet i flere bestemmelser.

Plans bemærkninger:

En lokalplan er et juridisk dokument der kan fastlægge retningslinjer for bl.a. bevaring af byggeri, men ikke erstatte en byggeteknisk rådgivning. Der er ikke handlepligt i forhold til lokalplanbestemmelser og vedligehold derfor ikke et emne der som sådan kan lokalplanlægges om. Som supplement til bevaringsplanerne er derfor lavet en række vejledningsblade til inspiration.

Følgende forslag fra høringssvaret er helt eller delvist (i form af links, noter eller tilføjelser i bestemmelserne) efterkommet i det foreliggende reviderede forslag: 3), 6), 7), 8), 11), 14), 16), 19) og 20).

Ad 1 og 2) Planens formål listes typisk med de vigtigste først, men de har alle samme juridiske binding. Formåls- og anvendelsesbestemmelserne har det til fælles at der ikke kan dispenseres fra dem. De er rammesættende og bør ikke detaljeres med mindre en entydig fortolkning ønskes. 

Ad 4 og 5) De nye bevaringsplaner rummer større fleksibilitet end bygningsreglementet mht. byggeri i skel. Det bygger på erfaring, og er en videreførelse af hvordan de oprindelige skure og andre tilbygninger var placeret i forlængelse af havemure og lign.

Ad. 12) og 13) Så er de vurderet for restriktive i forhold til den konkrete bevaringspolitik.

Ad. 15) så er indretning i eksisterende bygningsstruktur ofte at foretrække i bevaringsmiljøet, og også mere bæredygtigt.

Ad. 16) Når tage specifikt er nævnt, skyldes det at tagene er særligt synlige i kystbyer på klippeskråninger, og fordi tegltagene medvirker til at bevaringsmiljøerne opleves som helheder.

Ad. 17) Byggefeltet på Gruset er overført fra den gældende bevaringsplan. Et arealudlæg så kystnært og med denne beliggenhed er ganske unikt og derfor bibeholdt.

Ad. 18) Bræddebeklædning har typisk været udført med lodret, og er derfor valgt præciseret.

Ad. 20) Sandsten har ikke typisk været anvendt i Nexø, og er derfor ikke nævnt. 

 

Plans generelle bemærkninger:

Foruden de ovenfor nævnte rettelser er redegørelsen justeret. Bl.a. udgår et afsnit vedr. zoneændring under tilladelser fra andre myndigheder, og afsnittet forhold til anden lovgivning er udbygget bl.a. med afsnit om fredninger og fredsskov. Visse afsnit er flyttet rundt i digitaliseringen af planen, så rækkefølgen følger skabelonen.

 

Link til revideret planforslag: https://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/23#/lokalplanid/301

Tekstjusteringer og tilføjet tekst er markeret rød.

 

Kommuneplantillæg nr. 29 foreligger uændret til endelig vedtagelse – nu i digital udgave.

Link: https://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/10576

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
Høringssvar 1 (PDF)

2.
Høringssvar 2_ foreløbigt mailsvar (MSG)

3.
Høringssvar 2 (PDF)

4.
Høringssvar 3 (PDF)

5.
Høringssvar 4 (PDF)

6.
Høringssvar 5 (PDF)

7.
Høringssvar 6 (PDF)

8.
Høringssvar 6_bilag A (PDF)

9.
Høringssvar 6_bilag B (PDF)

10.
Høringssvar 6_bilag C (PDF)

11.
Vedr. høringssvar 2_eks. deklaration (PDF)

12.
KP tillæg 029 (PDF)

13.
Høringsforslaget_ LP 097 (PDF)

14.
Endeligt planforslag_LP 097 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Anlægsbevillinger til områdefornyelse i Aakirkeby.

01.11.20P20-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. juni 2019 disponering af statens pulje til landsbyfornyelse 2019, herunder en supplering af den igangværende områdefornyelse i Aakirkeby. 

 

Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat søger derfor om en forhøjelse af de eksisterende anlægsbevillinger til områdefornyelse i Aakirkeby med midler fra pulje til landsbyfornyelse 2019, så implementeringen af indsatsområderne Byrum i bymidten og Rekreative og grønne tiltag kan påbegyndes.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at anlægsbevillingen til områdefornyelse i Aakirkeby forhøjes med 435.000 kr. (udgift), således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 1.904.500 kr.,

b) at anlægsbevillingen til refusion/tilskud tilsvarende forhøjes med -435.000 kr. (indtægt), således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør -1.028.500 kr., og således at forhøjelsen sker ved hjemtagelse af midler fra landsbyfornyelsespulje 2019,

c) at der afsættes rådighedsbeløb på 435.000 kr. (udgift) og på -435.000 kr. (indtægt) i 2019, og

d) at der fortsat søges om yderligere tilskud fra private fonde og evt. EU-puljer til realisering af projekterne i projektbeskrivelsen. Hvis tilsagn modtages fremlægges sagen på ny.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. april 2018 en anlægsbevilling på 400.000 kr. til projektopstart af byudvikling i Aakirkeby. Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. november 2018 byfornyelsesprogrammet for Aakirkeby.  Samtidig godkendtes anlægsbevillinger til den første fase af programmet. 

 

Budgettet til områdefornyelse består af både kommunale midler og statslige midler samt midler fra fonde mv. Midlerne fra staten skal matches af kommunale midler, afhængigt af puljen er det enten i forholdet 50/50 (2018) eller 40/60 (2019).

I denne sag søges den eksisterende bevilling forhøjet med midler fra statens pulje fra 2019, som Kommunalbestyrelsen godkendte disponeringen af den 27. juni 2019.

 

Midlerne i puljen til områdefornyelse 2018 var begrænsede og derfor var det ikke muligt at matche samtlige kommunale midler i projektet med statslige midler. Der er således 290.000 kr. i projektet, som der ikke er søgt refusion for. For den statslige pulje for 2019 kan der søges om refusion i forholdet 40/60, hvorfor der med de 290.000 kr. kan søges om 435.000 kr. i statslige midler.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. juni 2019 forhøjelse af anlægsbevillingerne på 67.500 kr., da Aakirkeby Borgerforening overdrog et tilsagn fra LAG-Bornholm til kommunen i forbindelse med etablering af en bålhytte i Sdr. Byskov. Dette er et af de delprojekter, som indgår i byfornyelsesprogrammet for områdefornyelse i Aakirkeby. Den samlede anlægsbevilling udgør derefter 1.469.500 kr. Bålhytten er nu etableret.

 

Ligeledes godkendte kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019, at statens pulje til landsbyfornyelse 2019 kan anvendes til supplering af det igangværende områdefornyelsesprojekt i Aakirkeby. Statens refusion i puljen til landsbyfornyelse 2019 udgør 60 % af kommunens udgifter.

 

I områdefornyelsesprojektet i Aakirkeby er der fortsat mulighed for at matche kommunale midler, hvilket betyder, at der kan hjemtages 435.000 kr. uden tilførsel af yderligere kommunale midler.

 

Aakirkeby Områdefornyelse

Hele kroner

Bruttoudgifter, Anlægsbevillinger

1.402.000

Refusionsberettede udgifter

1.342.000

Refusion 50 %, pulje til byfornyelse 2018.

526.000

BRK, medfinansiering, pulje til byfornyelse 2018.

526.000

Rest, BRK medfinansiering

290.000

Mulig refusion 60 %, pulje til landsbyfornyelse 2019

435.000

 

Hjemtagelse af flere statslige midler kræver, at der afsættes yderligere kommunal medfinansiering.

 

Dertil søges fondsmidler for at realisere det samlede projekt på i alt 17,7 mio. kr., hvilket også vil kunne forudsætte yderligere kommunal medfinansiering.

 

Forhøjelsen på 435.000 kr. ønskes anvendt til følgende indsatsområder i byfornyelsesprogrammet:

-      Byrum i bymidten. Første anlægsfase, som forventes at andrage ca. 600.000 kr. inkl. projektering.

-      Rekreative og grønne tiltag. Etablering af og fundraising til aktivitetstilbud, f.eks. forbedringer i Sdr. Byskov samt opstart på processen for oplevelsesstier i Sdr. Byskov og ved Hans Rømer Skolen.

 

Forhøjelse af de igangværende anlægsbevillinger til områdefornyelsesprojektet med yderligere statsmidler vil øge den økonomiske risiko, der er forbundet med disse, i forhold til tilbagebetaling til staten, såfremt programmet ikke gennemføres i sin helhed. Modsat vil en større anlægsbevilling øge mulighederne for blandt andet projektering til anvendelse for fundraising af ekstern finansiering.

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. april 2018, den 29. november 2018 og den 27. juni 2019 en anlægsbevilling med samlede bruttoudgifter på 1.469.500 kr. til områdefornyelse i Aakirkeby, og en anlægsbevilling til refusion/tilskud vedrørende projektet på samlet -593.500 kr.

 

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 435.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling til projektudgifter herefter udgør 1.904.500 kr.

Der søges tilsvarende om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på -435.000 kr. til refusion, således at den samlede anlægsbevilling til projektindtægter herefter udgør -1.028.500 kr. Forhøjelsen af anlægsbevillingen består således alene af hjemtagelse af yderligere statslige midler i form af refusion fra landsbyfornyelsespuljen 2019.

 

Rådighedsbeløbene afsættes i 2019.

 

Anlægsbevillingerne kan specificeres således (beløb i hele kroner):

 

Indsatsområde

Nuværende anlægsbevilling

Forhøjelse

Ny anlægsbevilling

01 Branding

60.000

 

60.000

02 Byrum og aktiviteter i bymidten

785.000

50.000

835.000

05 Rekreative og grønne tiltag

243.500

385.000

628.500

06 projektledelse og borgerinddragelse

381.000

 

381.000

Samlede udgifter

1.469.500

435.000

1.904.500

 

 

 

 

Indtægter

 

 

 

Statens pulje til byfornyelse 2018

-526.000

 

-526.000

LAG-Bornholm

-67.500

 

-67.500

Statens pulje til landsbyfornyelse 2019

 

-435.000

-435.000

Samlede indtægter

-593.500

-435.000

-1.028.500

 

 

 

 

Nettoudgifter

876.000

0

876.000

 

 

Supplerende sagsfremstilling

ingen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Anlægsbevillinger til områdefornyelse i Nexø til områdefornyelse i Nexø

01.11.20P20-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. juni 2019 disponering af statens pulje til landsbyfornyelse 2019, herunder en supplering af den igangværende områdefornyelse i Nexø. 

 

Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat søger derfor om en forhøjelse af de eksisterende anlægsbevillinger til områdefornyelse i Nexø med midler fra pulje til landsbyfornyelse 2019.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at anlægsbevillingen til områdefornyelse i Nexø forhøjes med 63.000 kr. (udgift), således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 2.311.980 kr.,

b) at anlægsbevillingen til refusion tilsvarende forhøjes med -63.000 kr. (indtægt), således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør -1.116.000 kr., og således at forhøjelsen sker ved hjemtagelse af midler fra landsbyfornyelsespulje 2019,

c) at der afsættes rådighedsbeløb på 63.000 kr. (udgift) og på -63.000 kr. (indtægt) i 2019, og

d) at der fortsat søges om yderligere tilskud fra private fonde og evt. EU-puljer til realisering af projekterne i projektbeskrivelsen. Hvis tilsagn modtages fremlægges sagen på ny.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. november 2018 byfornyelsesprogrammet for Nexø. Samtidig godkendtes anlægsbevillinger til den første fase af programmet. 

Budgettet til områdefornyelse består af både kommunale midler og statslige midler samt midler fra fonde mv. Midlerne fra staten skal matches af kommunale midler, afhængigt af puljen er det enten i forholdet 50/50 (2018) eller 40/60 (2019).

I denne sag søges den eksisterende bevilling forhøjet med midler fra statens pulje fra 2019, som Kommunalbestyrelsen godkendte disponeringen af den 27. juni 2019.

Midlerne i den statslige pulje for 2018 var begrænsede og derfor var det ikke muligt at matche   samtlige kommunale midler i projektet med statslige midler. Der er således 42.000 kr. i projektet, som der ikke er søgt refusion for. For den statslige pulje for 2019 kan der søges om refusion i forholdet 40/60, hvorfor der med de 42.000 kr. kan søges om 63.000 kr. i statslige midler.

 

 

Finansiering områdefornyelse Nexø

Mio. kr.

Kommunal finansiering i alt pr. 2019

1,195

Heraf refusionsberettigede udgifter

1,095

Hjemtaget refusion fra pulje 2018 (50/50)

1,053

Kommunale refusionsberettigede udgifter uden refusion

0,042

Mulig refusion fra pulje 2019 (40/60)

0,063

 

Samlet nuværende anlægsbevilling med refusion fra pulje 2018: 2,249 mio. kr.

Samlet anlægsbevilling suppleret med refusion fra pulje 2019: 2,312 mio. kr.

 

Hjemtagelse af flere statslige midler kræver, at der afsættes yderligere kommunal medfinansiering.

 

Dertil søges fondsmidler for at realisere det samlede projekt på i alt 30,6 mio. kr., hvilket også vil kunne forudsætte yderligere kommunal medfinansiering.

 

 

Forhøjelsen på 63.000 kr. ønsker styregruppen for Nexø Områdefornyelse at anvende til følgende indsatsområder i byfornyelsesprogrammet:

-      02 Sammenhæng mellem bymidte og havn.

 

Sammenhængen mellem by og havn kan forstærkes fx ved en opgradering/omlægning og/eller videreførelse af Skippertorvet, trafikdæmpning af Sdr. Landevej og bedre forbindelse fra Torvet via Toldbodgade, Strandgade og strædet ved In House. Sammenhængen kan skabes på forskellig vis med fx shared space fra Torvet, Toldbodgade og langs Sdr. Landevej, markering i belægninger, med ny sammenhængende gadebelysning eller anden form for belysning, beplantningsforløb eller andre former for løsninger.

Det ønskes at igangsætte dette arbejde og finde frem til præcis hvilke løsninger, der skal skabe den konkrete sammenhæng.

 

Forhøjelse af de igangværende anlægsbevillinger til områdefornyelsesprojektet med yderligere statsmidler vil øge den økonomiske risiko, der er forbundet med disse, i forhold til tilbagebetaling til staten, såfremt programmet ikke gennemføres i sin helhed. Modsat vil en større anlægsbevilling øge mulighederne for blandt andet projektering til anvendelse for fundraising af ekstern finansiering.

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. november 2018 en anlægsbevilling med samlede bruttoudgifter på 2.248.980 kr. til områdefornyelse i Nexø, og en anlægsbevilling til refusion vedrørende projektet på -1.053.000 kr.

 

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 63.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling til projektudgifter herefter udgør 2.311.980 kr.

Der søges tilsvarende om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på -63.000 kr. til refusion, således at den samlede anlægsbevilling til projektindtægter herefter udgør -1.116.000 kr. Forhøjelsen af anlægsbevillingen består således alene af hjemtagelse af yderligere statslige midler i form af refusion fra landsbyfornyelsespuljen 2019.

 

Rådighedsbeløbene afsættes i 2019.

 

Anlægsbevillingerne kan specificeres således (beløb i hele kroner):

 

Indsatsområde

Nuværende anlægsbevilling

Forhøjelse

Ny anlægsbevilling

00 Projektadministration og borgerinddragelse

744.000  

 

 

744.000

01 Branding og kommunikation

25.000

 

 

25.000

02 Sammenhæng mellem bymidte og havn

79.980

 

63.000

142.980

03 Strand- og havnepromenade med vandaktiviteter

Rådgivning og projektering

 

1.250.000

 

 

1.250.000

04 Kultur- og medborgerhus

Rådgivning og projektering

 

150.000

 

 

150.000

Samlede udgifter

    

2.248.980

63.000

2.311.980

 

 

 

 

Indtægter

 

 

 

Statens pulje til byfornyelse 2018

-1.053.000

 

-1.053.000

Statens pulje til landsbyfornyelse 2019

 

-63.000

-63.000

Samlede indtægter

-1.053.000

-63.000

-1.116.000

 

 

 

 

Nettoudgifter

1.195.980

0

1.195.980

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Ønske om at udvide Nexø bymidte til Søbækken

01.02.05P21-0486

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

 

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

REMA 1000 har ladet COWI udarbejde et notat med henblik på at få tilladelse til at etablere en dagligvarebutik på 1200 m2 i Nexøs sydlige udkant ved Søbækken. I notatet foreslås det, at Nexø bymidte udvides på en ca. 1 km lang strækning mod syd langs Søndre Landevej ud til Søbækken, hvorved der vil være skabt et plangrundlag for at REMA 1000 kan opføre en dagligvarebutik her. Det anføres i notatet, at planlovens krav om at nye butikker skal placeres i bymidten, samt at udvidelse af en bymidte skal ske indefra og ud, hermed vil være opfyldt. Kommunalbestyrelsen kan nu beslutte, om der er grundlag for at igangsætte den nødvendige kommune- og lokalplanlægning.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at der tages stilling til om REMA 1000’s planlægningsønske skal imødekommes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

REMA 1000 har siden 2011 ønsket at placere en dagligvarebutik ved Søbækken i Nexø. Med den tidligere planlov var det umuligt for kommunen at foretage den ønskede ændring af kommuneplanen og tilvejebringe en lokalplan for en ny butik ved Søbækken.  REMA 1000 er derfor hidtil blevet stillet i udsigt at finde en placering i Nexø, som ikke strider mod planlovens krav om at planlægning for butikker som udgangspunkt kun må ske i bymidterne. Lovens hensigt er at sikre sammenhængende og levende bymidter.

Planlovens øvrige principielle muligheder for placering af butikker uden for bymidter fremgår af planlovens § 5n, som er citeret i et bilag til dette dagsordenspunkt. Disse muligheder er dog ikke brugbare i den aktuelle sag.

Muligheden for at etablere en dagligvarebutik i Nexø bymidte er løbende blevet afvist af REMA 1000. I stedet er mulighederne blevet udnyttet af Dagli’Brugsen Gudhjem, Svaneke & Omegns Brugsforening og Snogebæk & Omegns Brugsforening som i 2013 fællesskab etablerede en lokalt ejet FAKTA-butik inden for Nexø bymidte i dele af en tidligere fiskefabrik. På tilsvarende vis etablerede LIDL i 2015 en dagligvarebutik i Nexø i overensstemmelse med planloven ved at opkøbe et par ejendomme i bymidten ved busstationen, og her opføre en ny butik.

Planloven blev moderniseret i 2017, hvor bestemmelser om planlægning for butikker blev justeret. Lovændringen har nu foranlediget REMA 1000 til at genfremsætte ønske om at etablere en 1200 m2 dagligvarebutik ved Søbækken i Nexøs sydlige udkant. Ændringen i planloven betyder, at kommunerne nu har metodefrihed, hvis de ønsker at udvide en bymidte. Tidligere skulle en eventuel udvidelse af en bymidte ske gennem anvendelse af en objektiv statistisk metode. I den moderniserede planlov fastslås, at det fortsat er hensigten med lovens detailhandelsbestemmelser at sikre, at arealer til butiksformål fortrinsvist udlægges i bymidter. Uanset ændring i planlovens bestemmelser om afgrænsning af bymidter, er det stadig hensigten, at en eventuel udvidelse af bymidter skal ske indefra og ud. En eventuel udvidelse af en bymidte skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Et sammenhængende butiksmiljø er ifølge vejledningen til planloven kendetegnet ved, at der kun er få og korte eller ingen gadestrækninger uden butikker og andre publikumsfunktioner. Der skal tages udgangspunkt i butikker som primært grundlag for en ændret afgrænsning og øvrige kunde- og publikumsorienterede funktioner som understøttende funktioner. Det afgørende er, at bymidten udvikles inde fra og ud som en sammenhængende bymidte. De områder, der kan inddrages i bymidten, skal derfor være områder, der støder op til den nuværende afgrænsning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Tekstfelt: Kortet viser den eksisterende bymidte i Nexø.
      
      Med blå skråskravering er vist forslaget til en udvidelse af bymidten.
      
      Den røde markering viser den ønskede placering for en REMA 1000 butik.

 

 

 

 

 

 

 

REMA 1000 har ladet udarbejde notatet ”Udvidelse af Nexø bymidte” dateret 08.03.2019. Der argumenteres i notatet med, at Nexø bymidte både kan udvides i nordlig retning ud mod Nexø Mole og i sydlig retning langs havnebassinerne og Søndre Landevej ud til Søbækken. Det beskrives, at der netop vil være tale om en udvidelse af bymidten indefra og ud og mod områder, der har en vis koncentration af bymidtefunktioner. Det nævnes endvidere, at ved at inddrage områderne både mod nord til Nexø Mole og mod syd ud til Søbækken som en del af Nexø bymidte vil der blive skabt mulighed for at etablere flere publikumsorienterede funktioner.

 

Området til venstre i billedet (mellem havnebassinerne og Søndre Landevej) foreslår REMA 1000 bliver udlagt som bymidte.

 

 

Administrationens bemærkninger

Det er administrationens vurdering, at den foreslåede udvidelse af Nexø bymidte mod syd, herunder ønsket om at etablere en REMA 1000 butik ved Søbækken, strider mod princippet om at bymidter skal udvides indefra og ud. Hensigten med dette princip er sikre levende bymidter med korte afstande mellem butikker, cafeer, kulturtilbud og andre publikumsorienterede attraktioner, således at der skabes synenergi i bymidten til gavn for livet og mangfoldigheden i bymidten.

Det er endvidere administrationens vurdering, at en udvidelse af Nexø bymidte mod syd over en længere strækning ud til Søbækken kolliderer med de igangværende initiativer og ønsker om at få mere liv på de centrale dele af Nexø Havn og Nexø Mole, der finder sted under projektet Områdefornyelse Nexø. I en senere fase i Nexø Mole-områdefornyelsen kan det overvejes at inddrage dette nordlige område i Nexø bymidte.

Hvorvidt en langstrakt udvidelse af Nexø bymidte til Søbækken vil være lovlig, vil i princippet først kunne blive endeligt afklaret, hvis planlægningen besluttes politisk, og at afgørelsen herefter bliver påklaget til Planklagenævnet. - Administrationen kan oplyse, at en tidligere afgørelse fra Bornholms Regionskommune om tilladelse til en REMA 1000 ved Søbækken blev påklaget og kendt ugyldig af Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen, som er fra 2015, er vedlagt som bilag.

 

Særlig forhistorie om Netto ved Søbækken i Nexø

Redegørelse for at Netto i 2004 har kunnet placere en butik ved Søbækken i Nexøs sydlige udkant fremgår af et bilag til dette dagsordenspunkt.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
COWI Udvidelse af Nexø bymidte_2019 (PDF)

2.
Notat om bymidte-begrebet i planloven (DOCX)

3.
Uddrag fra planloven vedr. planlægning for butikker (DOCX)

4.
Tæt koncentration af dagligvarebutikker på Bornholm (PDF)

5.
Netto ved Søbækken blev tilladt uden lovhjemmel (PDF)

6.
Afgørelse fra NKN - Rema etablering (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 111 for et boligområde ved Kommandanthøjen og kommuneplantillæg nr. 035

01.02.05P16-0196

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. juni 2019 at offentliggøre afløsende lokalplanforslag nr. 111 for området ved Kommandanthøjen og forslag til kommuneplantillæg nr. 035 i 8 uger. Baggrunden herfor er at den gældende lokalplanen nr. 028 har stramme bestemmelser vedrørende bygningernes tagflader, matriklernes størrelser og bebyggelsesprocenten dette medførte at grundene ikke længere var attraktive på det nutidige boligmarked. Kommunalbestyrelsen besluttede på den baggrund at foretage en ny planproces, der muliggør videre rammer i lokalplanen. Forslag til afløsende lokalplan nr. 111 ”For et boligområde ved Kommandanthøjen” og medfølgende kommuneplantillæg nr. 35 har nu været offentliggjort 8 uger i perioden fra den 5. juli til 30. august 2019. Der indkom i offentligheds perioden en samlet indsigelse fra beboerne i de tre boliger i området.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

·         Lokalplan nr. 111 for et boligområde ved Kommandanthøjen i Rønne og kommuneplantillæg nr. 035 vedtages endeligt

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 23. maj 2018 at udarbejde en afløsende lokalplan for området ved Kommandanthøjen. Baggrunden herfor var at, under Klima- og Bæredygtighedsudvalgets dialogmøde om boliger den 3. maj 2018, havde ejendomsmæglere, boligforeninger og entreprenører påpeget, at matriklerne på BRK’s lokalplanlagte boligområde ved Kommandanthøjen i Rønne er svære at sælge/anvende. Dette er på grund af lokalplanens bestemmelser vedrørende bygningernes tagflader, matriklernes størrelser og bebyggelsesprocenten. Det blev anbefalet kommunen at foretage en ny planproces, der muliggør videre rammer i lokalplanen. Der er nu udarbejdet et forslag til afløsende lokalplan nr. 111 ”For et boligområde ved Kommandanthøjen” og medfølgende kommuneplantillæg nr. 35. som muliggør mindre grundstørrelser, højere bebyggelsesprocenter og et mere variable udtryk i bygningernes overflader.

 

 

Indsigelse/bemærkninger

Der udtrykkes bekymring for den øgede trafikale belastning som yderligere boliger i området vil kunne udløse, og dette primært på grund af vejens kørebanebredde på 4,5 m og 10 cm. høje kantstene. Dette forhold gør det besværligt for to køretøjer at passere og levner ikke plads til gående, cyklister, barnevogne m.m. Der er ikke fortov langs vejarealet, men anlagt græsareal på ca. to meter i hver side af vejen til gående m.v. det vurderes at dette ikke er hensigtsmæssigt at benytte det ujævne græsareal som fortov.

Administrationens kommentar: vejanlægget er offentligt vejareal og opfylder vejlovens krav til anlæg og udlæg, som er krævet i forhold til trafikkens art og størrelse og understøtter lokalplanen. Ønsket om at der bliver anlagt fortov er et åbent spørgsmål idet vejudlægget rummer muligheden herfor. Det indstilles at beboernes bekymringerne tages til efterretning.

 

Grundejerforening – der spørges til hvornår der skal etableres en grundejerforening.

Administrationens kommentar: Hvis grundejerne ikke selv tager initiativ til at oprette en grundejerforening, vil kommunen rette henvendelse til grundejerne og stille krav om, at foreningen oprettes, hvis der er pligt til det.

Det er grundejerne selv, der skal tage initiativ til at indkalde til den stiftende generalforsamling og afholde generalforsamlingen. Tilsvarende er det grundejernes opgave at udarbejde vedtægter for foreningen, som efterfølgende skal godkendes af kommunen. Det indstilles at forholdet vedrørende grundejerforening tages til efterretning.

 

Grønne offentlige områder- Der spørges til om hvem der skal vedligeholde de kommunale grønne matrikler i området.

Administrationens kommentar: kommunen drifter kommunale arealer som vej og grønne områder. Det indstilles at de driftsmæssige forhold tages til efterretning.

 

Økonomiske konsekvenser

ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
indsigelse og bemærkninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Endelig vedtagelse af LP 110 for en boligbebyggelse i Sankt Mortens Gade

01.02.05K04-0126

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 24. juni 2019 at offentliggøre et lokalplanforslag for en boligbebyggelse med 18 boliger i Sankt Mortens Gade 48 i Rønne i 8 uger. Lokalplanforslaget har nu været offentliggjort 8 uger i perioden fra den 5. juli til den 30. august 2019. der er i offentlighedsperioden indkommet to indsigelse/bemærkninger til forslaget.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Lokalplan nr.110 for boliger på Sankt Mortens Gade i Rønne vedtages endeligt

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

En bygherre ønsker at opføre 18 udlejningsboliger i to plan på Sankt Mortens Gade 48 i Rønne, på tomten efter et nedbrændt diskotek. Området er på 2249 m² og er lokaliseret bag facadebebyggelserne ud mod Sankt Mortens Gade og Fru Krabbes Vej.

 

Indsigelser

Wiwian og Thomas Bugge Larsen, Dampmøllegade xx, Rønne.

Det oplyses at der er fældet store træer på grunden og ønsker oplyst om dette er lovligt.

Administrationens bemærkning: Træerne var ikke fredede og det er lovligt at fælde træer på privat grund. Det indstilles at oplysningen tages til efterretning.

 

Ønsker oplyst om der er planlagt parkeringsarealer på grunden og om disse også er offentligt tilgængelige.

Administrationens bemærkning: Der er på grunden bestemt anlæggelse af parkeringspladser jf. ”Retningslinjer for parkerings-arealer på Bornholm”. Parkeringspladserne er private og kan ikke forventes tilbudt offentligt anvendt. Det indstilles at oplysningen tages til efterretning.

 

Det oplyses at indsigers private have til tider bliver benyttet som gennemgang fra lokalplanområdet til Dampmøllegade efter forcering af havemur.

Administrationens bemærkning: Ulovlig indtrængen på privat grund er et retligt spørgsmål og kan ikke behandles ved lokalplanlægning. Det indstilles at bemærkningen tages til efterretning.

 

Lena Hald på vegne af 8 beboere på Fru Krabbes Vej i Rønne

Indsigerne er af den opfattelse at kommunens ”Retningslinjer for parkerings-arealer på Bornholm” der bestemmer at der skal være tilknyttet 0,5 parkeringsplads pr. bolig ikke er tilstrækkelig, da der i forvejen er mange kantstensparkerede biler på Fru Krabbes Vej, det forventes derfor at BRK udlægger et øget antal parkeringspladser på lokalplanområdet.

 

Administrationens bemærkning: Kommunens retningslinjer for parkering, skal sikre en ensartet vurdering m.h.t parkeringskrav, vurderet ud fra lokalitet og funktion. Parkeringsvedtægtens retningslinjer gælder for lokalplanlægning af større byggerier. Det er vurderet at antal parkeringspladser er afpasset den aktuelle bebyggelse i

Rønne centerområde. Det indstilles at oplysningen tages til efterretning.

 

Indsigerne mener at Fru Krabbes Vej ikke tåler den øgede trafikal belastning som er tiltænkt da Fru Krabbes Vej er trafikal adgang til lokalplanområdet og opfordrer til at der findes en anden løsning til en adgangsvej.

 

Administrationens bemærkninger: den øgede trafik, ind og udkørsel til området er vurderet og det forventes ikke at få nogen væsentlig betydning for trafiksikkerheden på Fru Krabbes Vej. Det indstilles at oplysningen tages til efterretning.

 

Endelig er administrativt i redegørelsens afsnit om forhold til anden lovgivning indføjet et manglende afsnit om fortidsmindebeskyttelseslinjen, Naturbeskyttelseslovens §18. Dele af ejendommen er omfattet af en fortidsmindebeskyttelse. Byggeri inden for den del af lokalplanområdet forudsætter, at kommunen meddeler dispensation til dette.  

 

Link til det digitale planforslag: http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=322

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
Indsigelse nr. 1 LP 110 (PDF)

2.
indsigelse nr. 2 LP 110 (PDF)

3.
Lokalplan nr. 110 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Budget 2020, korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet

00.30.04G01-0039

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé   

I henhold til budgetvejledningen reguleres budgetrammerne i budget 2020-2023 for opgaveændringer på baggrund af lov- og cirkulæreprogrammet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at budgetrammerne reguleres som anført i bilag 3.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

I henhold til budgetvejledningens afsnit 5.8 regulerer Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget budgetrammerne som konsekvens af årets lov- og cirkulæreprogram samt for ændringer i budgetgarantien som følge af lovændringer.

I forbindelse med fastsættelse af årets bloktilskud kompenseres kommunerne for ændringer i opgaver som følge af ny og ændret lovgivning gennem lov- og cirkulæreprogrammet og justeringer i tilskuddet til de budgetgaranterede områder og forsikrede ledige. Ved fastsættelsen af bloktilskuddet er der endvidere reguleret for opgaveændringer, hvor der endnu ikke er lovgivet om ændringerne.

I henhold til budgetvejledningen reguleres budgetrammerne, således at der kompenseres for de opgave- og aktivitetsændringer, der medfører bloktilskudsreguleringer. Reguleringen sker som hovedregel automatisk efter indstilling fra direktionen, idet der foretages en vurdering af de enkelte punkters relevans for kommunen.

Lov- og cirkulæreprogrammet indeholder også ændringer vedrørende 2019 i forbindelse med midtvejsreguleringen af tilskud for 2019. Ændringerne i 2019 tages med som tillægsbevillinger i en sag til kommunalbestyrelsen inden budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2018.

Reguleringerne som følge af årets lov- og cirkulæreprogram fremgår af bilag 1 til sagen og reguleringerne som følge af ændringer i budgetgarantien og vedrørende forsikrede ledige fremgår af bilag 2.

Den samlede virkning er en udvidelse af budgetrammerne i 2020 med 4,1 mio. kr. De væsentligste ændringer sker på skoleområdet vedr. ændringer i folkeskolereformen samt vedr. kommunernes overtagelse af det fulde ansættelsesansvar for social- og sundhedsassistentelever i kommunerne. Dette er også de væsentligste ændringer i overslagsårene.

 

Økonomiske konsekvenser

Reguleringerne som følge af lov- og cirkulæreprogrammet og regulering af budgetgarantien/forsikrede ledige fordeles efter kommunens befolkningstal.

Bornholms Regionskommunes befolkningsandel udgør 0,6783 pct. af landets befolkning.

 

Mio. kr.

2019

2020

2021

2022

2023

Samlet regulering på landsplan

- heraf lov- og cirkulæreprogram

- heraf punkter uden for LCP

- heraf budgetgaranti

- heraf forsikrede ledige

493,8

306,6

51,0

-187,8

-51,6

815,2

525,7

251,6

119,9

-82,0

893,3

530,7

358,4

139,8

-135,6

1.114,8

612,3

501,6

149,8

-148,9

1.114,8

612,3

501,6

149,8

-148,9

Bornholms Regionskommunes andel

3,3

5,5

6,1

7,6

7,6

Heraf:

Regulering af budgetrammerne

  - heraf serviceudgifter

  - heraf overførselsudgifter

  - heraf forsikrede ledige

  - heraf aktivitetsbestemt medfin.

 

2,6

1,6

1,5

-0,3

0,0

 

4,1

3,8

1,0

-0,6

0,1

 

4,5

4,5

1,1

-0,9

0,1

 

6,5

5,5

2,2

-1,0

0,1

 

6,5

5,5

2,2

-1,0

0,1

Regulering af kassen

0,7

1,5

1,5

1,1

1,1

Note: 2019 er i 2019-priser, 2020 – 2023 i 2020-priser, totaler afviger pga. afrundinger

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
Lov- og cirkulæreprogram 2018-19 (PDF)

2.
Lovændringer med konsekvens for budgetgaranti og beskæftigelsestilskud (PDF)

3.
Rammeændringer (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Bevillinger til budget 2019

00.30.18G01-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der ansøges om tillægsbevillinger til midtvejsregulering af tilskud og udligning, lov- og cirkulæreprogram, regulering af lønbudgetter m.m. samt bevillingsændringer i øvrigt, hvor kommunalbestyrelsen skal godkende tillægsbevillingerne.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at der gives tillægsbevillinger som anført i bilag 2, idet nettobeløbet på 26.410.531 kr. tilføres de likvide midler.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen forelægges hvert år i oktober en sag om godkendelse af tillægsbevillinger og bevillingsændringer, således at bevillingerne kan blive korrigeret forud for budgetopfølgningen pr. 31. oktober. Der er hovedsageligt tale om tillægsbevillinger som følge af udmeldinger fra staten og KL.

Der ansøges om tillægsbevillinger og bevillingsændringer som anført nedenfor:

 

a) Modregning i statstilskud som følge af skattestigning i 2019

Bornholms Regionskommune modregnes i statstilskud som følge af forhøjelse af grundskyldspromillen i budget 2019. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i december 2018 udmeldt modregningen, som udgør 864.000 kr. i individuel modregning og 120.000 kr. i kollektiv modregning, i alt 984.000 kr.

Ved budgetlægningen blev der afsat 1.872.000 kr. til modregning i statstilskuddet i forventning om fuld individuel modregning. Da nogle kommuner satte skatten ned er modregningen kun delvis, og der er således en mindreudgift på 888.000 kr.

Ændringen er medtaget i budgetopfølgningen pr. 30. april 2019.

 

b) Overgangstilskud vedr. aldersbestemt udgiftsbehov

Regeringen aftalte i starten af oktober 2018 et overgangstilskud til kommuner med udligningstab som følge af ændringer i, hvordan udgifterne til ældre og voksne med handicap konteres. Økonomi- og Indenrigsministeriet har udmeldt tilskuddet i december 2018, og Bornholms Regionskommune modtager 12.876.000 kr. i 2019.

Beløbet blev ikke indarbejdet i kommunens budget for 2019, men har været medtaget i budgetopfølgningen pr. 30. april 2019.

 

c) Midtvejsregulering af tilskud og udligning

Social- og Indenrigsministeriet har udmeldt midtvejsregulering af tilskud og udligning for 2019.

Bornholms Regionskommune modtager samlet set 11.328.000 kr. kr. fra staten i midtvejsreguleringen, idet beløbet fordeler sig således:

·         1.536.000 kr. vedr. midtvejsregulering af generelle tilskud i 2019. Beløbet vedrører lov- og cirkulæreprogrammet og andre reguleringer af kommunernes bloktilskud, herunder reduktion vedr. erhvervsreformen.
I modsætning til sidste år er der i økonomiaftalen mellem regeringen og KL fra september 2019 ikke en regulering af kommunernes bloktilskud  som følge af lavere pris- og lønstigninger og lavere overførselsudgifterne på landsplan end forudsat i sidste års økonomiaftale.

·         -84.000 kr. i modregning i statstilskud vedr. parkeringsindtægter i 2018.

·         1.008.000 kr. i særtilskud til bekæmpelse af ensomhed. Tilskuddet er aftalt i finansloven for 2019 og forudsættes anvendt i kommunerne. Det anbefales at tilskuddet tillægsbevilges på driften jf. pkt. g) nedenfor.

·         -1.416.000 kr. vedr. negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet. Heraf skal der tilbagebetales 1.704.000 kr. i midtvejsregulering af tilskuddet for 2019 mens der modtages 288.000 kr. vedr. efterregulering af tilskuddet for 2018.

·         10.284.000 kr. fra den særlige tilskudsordning (forsikringsordning) vedr. beskæftigelsestilskuddet. Det særlige tilskud ydes til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for dagpengemodtagere og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i perioden 1. kvartal 2018 til 1. kvartal 2019 ligger mere en 5 procentpoint over udviklingen i landsdelen som helhed. Tilskuddet efterreguleres ikke. Bornholms Regionskommune har ikke i nogen af de tidligere år modtaget tilskud fra ordningen.

 

Der er i budget 2019 afsat et beløb på 3,0 mio. kr. til forventet efterregulering af beskæftigelsestilskuddet samt et beløb på 0,9 mio. kr. i midtvejsregulering som følge af erhvervsreformen. Der er dermed behov for en tillægsbevilling på 15.228.000 kr. (merindtægt) vedr. tilskud og udligning.

 

d) Regulering af tilskud til regionale opgaver m.m.

Ved budgetvedtagelsen for 2019 var konsekvenserne af erhvervsreformen for de regionale opgaver ikke kendt, og tilskuddene blev udmeldt uden virkningerne af reformen. Driftsbudgettet blev reduceret med den forventede virkning for Bornholms Regionskommune på 4,2 mio. kr. og beløbet blev afsat på finansieringssiden i forventning om en reduktion af indtægterne i midtvejsreguleringen. Der er disse ændringer vedr. den regionale finansiering:

·         Bornholms andel af Region Hovedstadens tilskud til udviklingsopgaver nedsættes med 3.420.000 kr. kr.

·         Udviklingsbidraget pr. indbygger reduceres fra 135 kr. til 109 kr. pr. indbygger i 2019. Da Bornholms Regionskommune kun betaler 10 pct. af udviklingsbidraget betyder det en reduktion i udgifterne på 108.000 kr. Beløbet kompenseres i midtvejsreguleringen, idet kommunen fortsat betaler det fulde beløb til regionen.

 

 

Der er herudover en reduktion af det kommunale bloktilskud på 150,3 mio. kr., som svarer til ca. 1.020.000 kr. jf. ovenfor under pkt. c), således at den samlede reduktion af tilskuddet er blevet på 4,33 mio. kr.

 

Der er i budget 2019 afsat et beløb på 3,3 mio. kr. til midtvejsregulering af tilskuddet til regionale opgaver. Der er dermed behov for en tillægsbevilling på 12.000 kr. (udgift) vedr. tilskud og udligning.

 

e) Skatter

Økonomi- og Indenrigsministeriet har udmeldt kommunens andel af medfinansiering af det skrå skatteloft. Medfinansieringen udgør 864.000 kr., hvilket er 43.000 kr. højere end afsat i budgettet.

Det skrå skatteloft er udtryk for den maksimale procent, man som skatteyder i Danmark kan komme til at betale i skat. Kommunen skal medfinansiere statens tab på topskatten, når en forhøjelse af kommunens udskrivningsprocent i forhold til 2007 betyder, at skatteprocenterne inkl. topskat overstiger det skrå skatteloft. Bornholms Regionskommune hævede skatteprocenten i 2014.

 

f) Lov- og cirkulæreprogrammet

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandler den samtidig med denne sag en sag om indarbejdelse af lov- og cirkulæreprogrammet 2018-19 i budgettet for 2020 – 2023. Lov- og cirkulæreprogrammets punkter har også virkning i 2019 og indarbejdes i budgettet i henhold til praksis.

Ændringerne som følge af lov- og cirkulæreprogrammet udgør 2.615.000 kr., idet budgetterne til overførsler, forsikrede ledige og aktivitetsbestemt medfinansiering forøges med 1.176.000 kr. og serviceudgifterne forhøjes med 1.439.000 kr.

 

g) Puljen til bekæmpelse af ensomhed

Med finansloven for 2019 er der afsat 100 mio. kr. årligt i perioden 2019 – 2022 til bekæmpelse af ensomhed. Tilskuddet fordeles efter ældrenøglen og Bornholms Regionskommune modtager 1.008.000 kr. i tilskud i 2019 jf. ovenfor under pkt. c).

Det anbefales at midler tilføres driftsbudgettet i 2019. Tilskuddet er indarbejdet i budgetforslaget for 2020.

 

h) Regulering af lønbudgetter

Ved budgetlægningen for 2019 havde KL skønnet en lønstigning som følge af reguleringsordningen pr. 1. oktober 2019 på 0,35 pct. Reguleringsordningen er endeligt opgjort til en stigning på 0,01 pct., hvilket er noget lavere end skønnet ved budgetlægningen.

Da lønbudgetterne dermed er for høje i 2019 reduceres de med 1.096.531 kr. i 2019.

 

i) ESCO-projekter

Anlægsarbejderne under ESCO-projektet lånefinansieres, idet energibesparelserne skal finansiere ydelsen på lån. Der er i 2019 optaget lån vedrørende udgifter i 2018, idet driftsbudgettet er reduceret med ydelserne i budget 2020 – 2023. I 2019 udgør ydelserne på lånet 231.000 kr.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget er bemyndiget til at godkende bevillingsændringer mellem driftsbevillinger eller mellem anlægsbevillinger. Ovenstående punkt i) er ikke omfattet heraf, og fremsendes derfor til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomiske konsekvenser

Bevillingsændringerne under pkt. a) – h) indebærer samlet set en forøgelse af de likvide midler på 26.410.531 kr. Ændringerne er specificeret på de enkelte bevillinger i bilag 2.

I budgetopfølgningen pr. 30. april 2019 var 13,8 mio. kr. af merindtægten medtaget i opfølgningen på finansieringssiden. Herudover er der så en merindtægt på 12,4 mio. kr. som hovedsagelig skyldes den særlige tilskudsordning vedr. beskæftigelsestilskuddet.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
Lov- og cirkulæreprogram 2018-19 (PDF)

2.
Tillægsbevillinger 2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden for 2020

00.30.04G01-0040

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

12

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Kommunerne skal senest den 15. oktober 2019 give regionen besked om deres stillingtagen til udviklingsbidraget for det kommende år.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at udviklingsbidraget til Region Hovedstaden for 2020 godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Det fremgår af Region Hovedstadens forslag til budget for 2020, at udviklingsbidraget er fastsat til 112 kr. pr. indbygger. Dette svarer til det beløb der er aftalt i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner.

Bornholms Regionskommune betaler dog kun 10 pct. af udviklingsbidraget som følge af kommunens regionale status.

Økonomiske konsekvenser

Udviklingsbidraget på 112 kr. pr. indbygger svarer til det, der er indarbejdet i kommunens budgetforslag for 2020, idet der er afsat 11,20 kr. pr. indbygger i udviklingsbidrag til Region Hovedstaden.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Frivillighedsstrategi 2017-19, evaluering

00.15.00G01-0026

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2016 ”Strategi for frivillighed og partnerskaber 2017-2019”, bestående af en række tværgående indsatser og særlige indsatser på fire udvalgte områder. Formålet er at skabe rammer og forudsætninger for en mere målrettet styrkelse af samspillet mellem de kommunale enheder, frivillige og foreningslivet.

Evalueringen viser at de fleste tværgående indsatser er gennemført eller delvis gennemført.

På de fire udvalgte områder har de respektive politiske udvalg vedtaget handleplaner, hvor der især på de tre områder har været gennemført en række initiativer.

I forlængelse af evalueringen er der et oplæg til en proces for udarbejdelsen af en næste frivillighedsstrategi gældende for 2020-2022.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at evalueringen af frivillighedsstrategien 2017-2019 tages til efterretning

b) at den foreslåede proces for en frivillighedsstrategi 2020-2022 godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

 

I den fælles frivillighedspolitik ”Politik for frivillighed og aktivt medborgerskab”, som Bornholms Regionskommune indgik sammen med en række bornholmske foreninger og organisationer i april 2015, er det aftalt at regionskommunen udarbejder en strategi for handling på de forskellige områder, hvor der er brug for et tæt samspil mellem frivillige, foreningsliv og det offentlige. Det gælder f.eks. på det sociale, sundhedsmæssige, kulturelle og miljømæssige område, samt i sager af betydning for lokalsamfundene.

 

Den 22. december 2016 vedtog Kommunalbestyrelsen ”Strategi for frivillighed og partnerskaber 2017-2019”, indeholdende en række tværgående indsatser og for fire udvalgte områder til en særlig målrettet indsats.

Den 21. september 2017 vedtog Kommunalbestyrelsen handleplaner for hvert af de fire udvalgte områder:

·         Den rehabiliterende organisation

·         Integration af flygtninge

·         En åben og inkluderende folkeskole

·         Sunde og grønne lokalsamfund

 

Det skal pointeres at samarbejde mellem kommunen, foreningslivet og frivillige IKKE er af ny dato. Flere kommunale enheder har mange års erfaringer med at samarbejde med foreninger og frivillige, f.eks. inden for lokalområdeudvikling, aktivitetscentre, plejecentre, kulturlivet mm.

Frivillighedsstrategien har suppleret og styrket dette mangeårige samarbejde på flere områder:

·         Det er blevet nemmere og mere attraktivt at være frivillig på Bornholm, herunder med oprettelsen af en frivilligportal, samarbejdet gennem paraplyorganisationen af frivillige foreninger Frivillig Forum Bornholm, FFB, med nu 28 41 medlemsorganisationer og én indgang til BRK gennem frivillighedskonsulenten.

·         Det er blevet nemmere og mere attraktivt for kommunale medarbejdere at samarbejde med frivillige, herunder med beskrevne procedurer og vejledninger, kontaktpersoner i forhold til frivillighedsstrategien, øget koordinering mm.

·         På flere områder oplever borgerne sammenhæng mellem indsatserne fra fagprofessionelle og frivillige, f.eks. på integrationsområdet.

·         Der er skabt flere anledninger til at den frivillige verden og kommunen mødes og samarbejder, f.eks. i forbindelse med Frivillig Fredag /Uge 39 med bl.a. fonds- og foreningsmesse.

 

Den tværgående indsats

 

Kontaktpersoner: Alle centre har udpeget en central nøgleperson med ansvar for implementering af frivillighedsstrategien.

Procedurer: Flere institutioner har udarbejdet specifikke procedurer for samarbejdet med frivillige, og netværket har bl.a. fokus på frivillighed med aktiviteter i frivilligugen, uge 39.

Retningslinjer/håndbog: Med udbygningen af Dragenettet på siden for netværket af kontaktpersoner til frivillige, synes der ikke umiddelbart at være et behov for en håndbog. Intranettet gør det muligt til stadighed at udbygge og tilpasse viden og vejledninger mv.

Vidensbank for kommunalt ansatte om frivillighed bliver løbende ajourført af frivillighedskonsulent.

Frivilligcenter: Frivillig Forum Bornholm (FFB) afleverede i juli 2017 en indstilling omkring etablering af et frivilligcenter, på baggrund af oplysninger og erfaringer fra andre af landets kommuner. Forslaget indgik i kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger for budget 2018, men førte ikke til afsættelse af midler til etablering af et frivilligcenter.

Foreningernes behov for et center til vidensdeling og sparring, sker i dag bl.a. i FFB, som repræsenterer foreningerne i forhold til samarbejde med kommunen, og på tværs i civilsamfundet.

Som et nyt tiltag er kommunen og FFB gået i samarbejde omkring det Mobile Frivillighedskontor – et tilbud hvor formanden for FFB, BRK’s frivillighedskonsulent og en medarbejder fra BRK’s fundraiserteam 8 gange i løbet af 2019 inviterer frivillige og foreninger til at mødes på forskellige lokationer rundt på øen. Formålet er at give sparring og vidensdeling omkring frivillighed. Tilbuddet er en succes og har bl.a. afstedkommet kurser til foreninger, hjælp til fondssøgning og konkrete frivillig-initiativer, samt input til kommunen, bl.a. omkring håndtering af kommunens § 18-midler til socialt frivilligt arbejde.

 

Kompetenceudvikling: Netværket af kontaktpersoner i BRK’s centre til frivillige har afholdt interne møder med vidensdeling og sparring, og har ikke haft ønske om et decideret kompetencekursus.

Der har været afholdt et gratis webinar for kommunalt ansatte med titlen ”Styrk samarbejdet med frivillige i offentlige institutioner”, og kommunen har gennem FFB været medarrangør af kompetencekurser til frivillige foreninger, bl.a. om den nye persondataforordning.

Rammer og ressourcer: Der er stor søgning efter økonomisk tilskud til foreninger. På hjemmesiden oplyses om puljer og fonde, og henvises til konsulenter i kommunen der kan være behjælpelige med ansøgninger.

Omkring 40 foreninger har via kommunen modtaget gratis login til Schultz Puljeguide, hvor de selv har mulighed for at søge midler blandt ca. 1200 fonde og puljer, omkring 60 sociale foreninger søger årligt tilskud gennem § 18.

Lokaler: Et samlet notat over lokaler, der kan benyttes af foreninger og frivillige, er under udarbejdelse og ventes klar i løbet af efteråret 2019.

Portal: En frivilligportal www.frivilligbornholm.dk blev taget i brug 1. september 2017. Her kan udbydes frivilligopgaver, opslag om borger til borger aktiviteter, annonceres begivenheder, oplyses om udstyr/grej til låns. Portalen ejes af FFB, der finansierer driften over det årlige driftstilskud fra kommunen. FFB har fornyligt valgt at købe konsulent bistand til branding og markedsføring i håb om at udbrede kendskabet og brugen af portalen.

 

Handleplaner

 

Den rehabiliterende organisation

BRK er meldt ind i organisationen Cykling uden Alder, CUA, med adgang til bookingsystem og forsikring af de frivillige. Sammen med CUA har der de sidste år bl.a. været afholdt PR-events, hvilket har haft positiv effekt på antallet af frivillige, og dermed et behov for flere rickshaw cykler på plejecentrene, som derfor sammen med de frivillige arbejder på at skaffe flere cykler bl.a. gennem puljer og fonde.

 

Integration af flygtninge

I samarbejde med lokalsamfundet, byting, borgerforeninger og idrætsforeninger rundt på øen, har integrationsafdelingen afholdt informationsmøder med borgere og nye danskere, hvor der er skabt mange gode relationer, hvilket også opleves ved, og gennem åbne husmøder i de nye borgeres bofællesskaber.

En sidegevinst til integrationsarbejdet er, at der i flere byer er oprettet grupper af kontaktpersoner som både borgere og kommune kan henvende sig til, når der kommer nye beboere til byen og hvis de har spørgsmål til det lokale liv.

De involverede byer er Klemensker, Aakirkeby, Pedersker, Hasle, Nexø og Rønne.

Jobcenteret, sprogcenter og frivillighedskonsulenten arbejder i dag sammen om bl.a. fastholdelse af nydanskere på Bornholm.

 

En åben og inkluderende folkeskole

Alle folkeskolerne på Bornholm har i forskellig grad samarbejde med frivillige. De fleste gennem Åben Skole projekter, skoletjenesten og lokale foreninger.

I forbindelse med handleplanen er der i skolelederregi blevet drøftet retningslinjer for samarbejdet med frivillige bl.a. i forhold til information på skoleporten om anvendelsen af frivillige og den fælles indgang frivilligbornholm.dk. Personalet på skolerne har fået introduceret frivillighedspolitikken og strategien. Derudover er ”samarbejdet med frivillige” blevet et tilbagevendende punkt på ledermøderne til gensidig inspiration.

Skolerne arbejder bl.a. med:

·         Skoletjenesten Bornholm

·         Diverse Åben Skole projekter, herunder egne puljemidler

·         Naturvidenskabsfestivallen i uge 39

·         Samarbejde med erhvervslivet om First Lego League(FLL)

·         Samarbejde med Fonden for Entreprenørskab om bl.a. Edison

·         Samarbejde med UU og de erhvervsdrivende om diverse tiltag der understøtter elevernes uddannelsesvalg fx karrierelæring, BUM (Bornholms Uddannelses Messe)

·         Lokalt samarbejde med foreninger, erhvervsdrivende, forældreforeninger m.m.

·         Samarbejde med frivillige om lokale projekter fx læsemakkerprojektet i Nexø, praktiske opgaver m.m.

·         at eleverne af og til deltager som frivillige fx ved at gå Lucia på et plejehjem, pyntning af bibliotekets/byens juletræ m.m.

Det har vist sig svært at rekruttere frivillige i skoletiden, så derfor har fokus primært været på samarbejdet med kulturinstitutioner og de erhvervsdrivende.

 

Sunde og grønne lokalsamfund

Indsatsen i handleplanen har fokus på at skabe et sted, hvor unge på Nordbornholm kan hænge ud og være aktive i timerne efter skole. Projektet vil involvere unge i 6-9. klasserne, så de selv er med til at skabe stedet og til at tage ansvar for udviklingen i deres lokalsamfund.

Status: På grund af fraflytning af ansvarlig medarbejder og organisationsændringer efter kommunalvalget er gennemførelsen af denne handleplan blevet forsinket.

 

Forslag til proces for en frivillighedsstrategi 2020-2022

I forlængelse af evalueringen er der identificeret 4 indsatsområder for den næste frivillighedsstrategi:

1.    Ensomhed blandt ældre

2.    Frivillighed blandt unge

3.    Optimering af samspil mellem kommune og frivillige

4.    Større synlighed om kommunens samarbejde med frivillige

Det foreslås at udkastet til en næste frivillighedsstrategi igen udarbejdes i tæt samspil med Frivillig Forum Bornholm, der er paraplyorganisation for henved 50 bornholmske foreninger.

Efter inddragelse af frivillige, foreningslivet vil de indkomne forslag blive drøftet nærmere med de respektive/berørte centre og institutioner. Herefter udarbejdes et udkast til ny strategi til behandling i alle politiske udvalg inden endelig behandling i kommunalbestyrelse.

Tidsramme: Det forventes at et udkast til ny frivillighedsstrategi er klar til politisk behandling i 1. kvartal 2020.

Økonomiske konsekvenser

Finansieringen af de konkrete tiltag er afholdt inden for budgettet for de respektive politiske udvalg, eller med ekstern finansiering.

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
Strategi for frivillighed og partnerskaber 2017-2019 (PDF)

2.
Handleplaner 2017-2019 (DOCX)

3.
Forslag til indsatsområder 2020-2022 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Ansøgning fra Bornholms Kulturuge

24.10.11Ø39-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Kulturuge har ansøgt Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets regionale kulturpulje om 500.000 kr. til at udvikle Kulturugen i 2020-2021

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter om de vil bevilge 500.000 kr. fra den regionale kulturpulje til Bornholms Kulturuge

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Bornholms Kulturuge søger 500.000 kr. til at udvikle og afprøve kulturspor.

 

Bornholms Kulturuge har tidligere været delvist finansieret af Vækstforum, men denne mulighed forsvandt da Vækstforum lukkede med udgangen af 2018.

 

Kulturugens indhold har i perioden 2014-2018 været i en rivende udvikling i antallet af arrangementer. Der har været en stigning på 192 % i perioden. Der har i samme periode været en stigning i antallet af besøgende på 76 %. Antallet af besøgende er dog anslået, da man ikke har haft en eksakt metode at tælle antallet på. Det ændrede sig dog i 2018 da man indførte Kulturuge badges. I 2018 blev der solgt 2.580 badges. Dette kan sammenlignes med at man i 2017 antog at der havde været 15.000 besøgende.

 

Kulturugen ønsker at fortsætte med udviklingen af indholdet i Kulturugen.

 

Forudsætningen for ansøgningen er:

-      At Bornholms Kulturuges udvikling af 9 kulturspor (rytmisk musik, klassisk musik, teater/scenekunst, litteratur, kunst, kunsthåndværk, madkultur, historie/kulturhistorie og natur) bliver en mulighed for at udvikle og afprøve nye aktiviteter. Kulturugen vil fremme eksperimenterende projekter ved at yde tilskud. Kulturugen skal ses om et udstillingsvindue

-      Kulturugen viser den store variation og spændvidde, der er i det bornholmske kultur- og foreningsliv og brander dermed øen som attraktiv i forhold til bosætning

-      Bornholms Kulturuge er med til at tiltrække turister uden for højsæsonen

 

Projekter kommer rent praktisk til at foregå med en række aktiviteter, som skal være med til at udvikle Kulturugen.

 

Der skal foregå en screening hvor man skal finde potentielle deltagere i Kulturugen. Det er tanken at dem der allerede i dag deltager skal være med til at finde nye deltagere.

 

Der skal afholdes åbne møder for at informere og komme tættere på mulige deltagere. Der skal satses på et tættere samarbejde med ACAB (kunsthåndværkersammenslutningen). Her skal udnævnelses til World Craft Region også sættes i spil. 

 

Man vil forsøge at få flere aftaler med by- og borgerforeninger i hus.

 

Kulturugen vil forsøge at få gjort programmet komplet ved at prøve at udfylde huller i forhold til hvad de mener der mangler. Ligeledes skal Kulturugen markedsføres så flest mulige bliver opmærksomme.

 

Bornholms Kulturuge er organiseret som en frivillig forening, som ledes af en bestyrelse på mellem 6 til 8 medlemmer. Lige pt. sidder der 7 i bestyrelsen.

 

Budget

 

Finansiering

Egen indtjening

              400.000,00

Tilskud

BRK, anslået ud fra 2019

              330.000,00

Ansøgning BRK, regionale udviklingsmidler, denne ansøgning

              500.000,00

Tilskud i alt

           1.230.000,00

Fonde

Ansøges efterår 2019

              700.000,00

Fonde i alt

              700.000,00

Sponsorer

Anslået i forhold til resultat 2019

              400.000,00

Sponsorater i alt

              400.000,00

Finansiering i alt

          2.330.000,00

Udgifter

Tilskud til arrangementer

           1.020.000,00

Arrangementer i alt

           1.020.000,00

Destination Bornholm, projektledelse

              240.000,00

Destination Bornholm, koordinering

              245.000,00

Evaluering, eksterne omkostninger

                40.000,00

Netværksfacilitering/badgeordning

                30.000,00

Kontorhold

                40.000,00

Revision

                12.000,00

Markedsføring

              700.000,00

Udgifter i alt

          2.327.000,00

Resultat

                   3.000,00

 

Vurdering

Kulturugen har tidligere modtaget tilskud fra Bornholm Vækstforum. Senest i 2018 modtog de 350.000 kr. til at videreudvikle Kulturugen. Bornholms Vækstforum indskrev denne beslutning i forbindelse med bevillingen:

Bornholms Vækstforum, 11. september 2017, pkt. 9:

Bornholms Vækstforum drøftede ansøgningen om bevilling på 1.050.000 kr. og indstiller til Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget, at Kulturugen bevilges 350.000 kr. af de regionale udviklingsmidler, svarende til ét af de ansøgte tre år.

Vækstforum forholder sig ikke afvisende overfor at behandle eventuelt yderligere ansøgning efter endt bevilling, men i så fald skal ansøgningen indeholde:

1. en fremadrettet finansieringsplan for en mere effektiv drift via et øget samarbejde med eksempelvis Destinationen/anden part og en større egenfinansiering.

2. dokumentation for en øget tilgang af udenøs besøgende som følge af en styrket markedsføringsindsats.

Det vurderes at ansøgningen falder inden for intentionen af de regionale kulturmidler. Dog skal det bemærkes at Kulturugen tidligere har modtaget midler, og at Kulturugen på nuværende tidspunkt ikke har vist at de kan være selvfinansierende med tiden. Spørgsmålet er om de kan blive det på sigt.

Ansøgningen vurderes at understøtte arbejdet med World Craft Region, samt den overordnede vision om at vi skal være 42.000 borgere i 2028.

Økonomiske konsekvenser

Imødekommes ansøgningen betyder det at der bevilges 500.000 kr. fra den regionale kulturpulje. Det betyder at puljen er tømt for 2019. Udvalget kan enten vælge at støtte denne ansøgning eller ansøgningen omkring European Glass Context. Der er ikke midler til at imødekomme begge ansøgninger i kulturpuljen.

 

Der er 500.000 ikke disponerede midler i kulturpuljen. Der er ingen midler tilbage i uddannelsespuljen. Der er 70.500 tilbage i ”frie” midler. Til sidst er der også 1,4 mio. kr. i fastfrosne midler. Disse midler kan også bruges til at imødekomme ansøgningen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
Kulturuge 2020 ansøgning kulturmidler (DOCX)

2.
Budget til ansøgn 2020 (DOCX)

3.
2018 evaluering (PDF)

4.
2001 Bornholms Kulturuge Regnskab 2018 (PDF)

5.
Vision u handlingsplan (PDF)

6.
kulturugen_programavis-2019_web (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  European Glass Context 2020

24.10.00Ø39-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler søger om en bevilling fra den regionale kulturpulje på 500.000 kr. til at gennemføre Glasbiennalen på Bornholm i 2020

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

·         at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter om de vil bevilge 500.000 kr. af de regionale kulturmidler til Glasbiennalen 2020

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

European Glass Context 2020 er et led i den Bornholmske biennale for moderne europæisk keramik og glas. Biennalerne udspringer af en vision om at bruge den bornholmske kulturarv inden for produktion af glas og keramik til kunstindustrien. Dette gøres ved at afholde en markant international tilbagevendende begivenhed med Bornholm som centrum.

 

Biennalerne har eksisteret siden 2006 og har udviklet sig til en international central institution. Man har fået denne status gennem hele tiden at fokusere på kvalitet, aktualitet og relevans. Biennalerne kan tage en del af æren for, at Bornholm er blevet World Crafts Region. Biennalen har deltagere fra 31 europæiske lande, samt Island, Norge og Schweiz.

 

Biennalen er med til at øge internationaliseringen af kunsthåndværkermiljøet på Bornholm. Dette sker gennem aktiviteter og udenlandske gæster. Dette har været en medvirkende årsag til en øget tilflytning til Bornholm. Biennalen arbejder tæt sammen med World Craft Region sekretariatet der er forankret hos BRK.

 


Budget

 

Det er vigtigt for biennalen at der modtages kommunal støtte. Dette er nødvendigt for at kunne tiltrække den nødvendige eksterne finansiering. Projektets gennemførsel er således afhængig af økonomisk støtte fra offentlige og private tilskudsgivere.

 

Projektets forventede effekter:

-      Bidrage til identitetsskabelse omkring Bornholm som World Crafts Region og samlingssted for internationalt glas, keramik og kunsthåndværk

-      Styrkelse af forankringen af Bornholm som det centrale omdrejningspunkt for udvikling og præsentation af de nyeste strømninger inden for moderne europæisk glas og keramik og kunsthåndværk

-      Øget internationalisering af kunsthåndværkermiljøet på Bornholm; dels gennem deltagelse i biennalens aktiviteter, dels ved den store tilstrømning af internationale gæster til de mange aktiviteter og udstillinger arrangeret af lokale kunsthåndværkere under biennalen

-      Bidrage til det erhvervsmæssige grundlag og iværksætteri inden for kunsthåndværk

-      Understøtter iværksætteri og tilflytning til øen på grund af internationalt miljø med lokal profil

-      Bidrage til styrkelsen af det bornholmske kunsthåndværkermiljø og gøre det mere attraktivt for nyuddannede kunsthåndværkere at etablere virksomhed og slå sig ned på Bornholm og dermed skabe vækst for kunsthåndværket på øen generelt. På grund af det stærke kunsthåndværkermiljø på Bornholm er der kommet en ny international generation af internationale tilflyttere til Bornholm, som kommer for at starte virksomhed og være en del af miljøet.

Konkrete eksempler ses i nedenstående liste over tilflyttere.

-      Biennalen understøtter udviklingen af Bornholms WCR profil gennem internationalt samarbejde, udvikling og koordinering af aktiviteter

-      International eksponering af Bornholm, igennem biennalens og KADK’s samarbejdsprojekter i faglige sammenhænge hvor ”den Bornholmske model” fremhæves som forgangsbillede for udvikling af lokal identitet gennem et voksende miljø og høje kvalitet i iværksætteri med kunsthåndværk som omdrejningspunkt.

 

Eksempler på tilflyttere og nye virksomheder pga. kunsthåndværkermiljøet på Bornholm:

Inkyong Lee og Jin Choi (Canada-Korea)

http://jiin.dk

Johanne Jahncke og Rick Gerner (DK-Holland)

https://gernerjahncke.dk

Michael Geertsen og Bettina Køppe

https://michaelgeertsen.dk

http://www.contemporary-objects.com

 

Styregruppen for World Craft Region på Bornholm har lavet en støtteerklæring til European Glass Context 2020. Den er vedhæftet som bilag.

 

Vurdering

De tidligere biennaler har løbende modtaget tilskud fra Bornholms Vækstforum. Ved sidste bevilling fik de følgende bemærkninger med tilsagnet:

”Vækstforumsekretariatet indstiller,

-     at Bornholms Vækstforum indstiller ansøgningen om 500.000,- af kulturudviklingsmidlerne til godkendelse i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget,

på betingelse af:

-      at Kunstakademiets Designskole (KADK), i samarbejde med Arts and Crafts Association Bornholm og CRT ansøger Vækstforum om midler til et projekt, der både omfatter a) klyngeudvikling med fokus på innovation i kunsthåndværkermiljøet og b) European Ceramic Context, 2018 i en evt. tilpasset form.

-      Projektet forsøges finansieret via Regionalfonden med kulturmidlerne samt øvrige fondsmidler som medfinansiering.

-      Regionalfondsansøgningen forsøges forelagt Bornholms Vækstforum på mødet inden sommeren 2018.

 

Bornholms Vækstforum, 19. februar 2018, pkt. 7:

Vækstforum indstiller 500.000 kr. af kulturudviklingsmidlerne til godkendelse i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget på betingelse af de nævnte forhold.”

Da det ikke længere var muligt at starte nye lokale klynger op, er arbejdet lagt over til World Craft Region som er forankret i BRK. Det har derfor ikke været muligt for ansøger at imødekomme de betingelser som Vækstforum opstillede for deres bevilling. Det er ikke ansøgers skyld det ikke er sket, men skyldes de ændrede forhold omkring erhvervsfremme aktivisterne.

 

Det vurderes at ansøgningen falder inden for intentionen af de regionale kulturmidler. Dog skal det bemærkes at biennalen tidligere har modtaget midler, og at biennalerne på nuværende tidspunkt ikke har vist at de kan være selvfinansierende med tiden. Spørgsmålet er om de kan blive det på sigt.

 

Det vurderes også at ansøgningen er med til at løfte visionerne omkring at vi skal være 42.000 borgere i 2028. Dette gøres ved øget tiltrækning af kunsthåndværkere der søger det fællesskab og muligheder for udvikling der er på Bornholm. Arbejdet med World Craft Region understøttes også med denne ansøgning.

Økonomiske konsekvenser

Imødekommes ansøgningen betyder det at der bevilges 500.000 kr. fra den regionale kulturpulje. Det betyder at puljen er tømt for 2019. Udvalget kan enten vælge at støtte denne ansøgning eller ansøgningen omkring Bornholm Kulturuge. Der er ikke midler til at imødekomme begge ansøgninger i kulturpuljen.

 

Der er 500.000 ikke disponerede midler i kulturpuljen. Der er ingen midler tilbage i uddannelsespuljen. Der er 70.500 tilbage i ”frie” midler. Til sidst er der også 1,4 mio. kr. i fastfrosne midler. Disse midler kan også bruges til at imødekomme ansøgningen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
Ansøgning_EGC2020 (PDF)

2.
Projektbeskrivelse_EGC2020 (PDF)

3.
Budget_EGC2020 (PDF)

4.
Støtteerklæring_EGC 2020_signed (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Medlemskontingent ved oprettelse af Foreningen Madfællesskabet

24.10.00Ø00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Madfællesskabet er et partnerskab i Greater Copenhagen med målet at ”skabe et bæredygtigt fødevaresystem gennem en tættere kobling mellem byer og opland i Greater Copenhagen-regionen.”

 

For at sikre den videre udvikling og levere resultater er der behov for at skabe en holdbar og fremtidssikret organiserings- og finansieringsmodel.  I denne sag gøres status på organisering m.h.p. godkendelse af budget til Bornholms Regionskommunes fortsatte deltagelse i Madfællesskabet i 2020.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         udvalget drøfter, hvorvidt der skal bevilges 40.000 kr. pr. år af de frie regionale midler til fortsat deltagelse i Madfællesskabet i 2020 og årene frem, således at det er en tilbagevendende betaling.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Regionskommunens aktiviteter i Madfællesskabet følger af den samarbejdsaftale (bilag 1) som Kommunalbestyrelsen vedtog 24. maj 2017 samt at den handlingsplan (bilag 2) kommunalbestyrelsen vedtog den 12. oktober 2017. Handlingsplanens indsatser flugter både med indsatser under Partnerskab med Bornholms landbrug og Fødevarer og Gourmet Bornholm om ”Udvikling og afsætning af lokale kvalitetsfødevarer” samt desuden også med kommunale indsatser som kommunalbestyrelsen har vedtaget i Bornholms Fødevarestrategi.

Madfællesskabet har været drevet af midler fra først Bornholms Vækstforum, så fra Københavns Kommune og siden fra Region Hovedstadens ReVUS midler. De sidste af disse udløber her i 2019. Desuden med bidrag fra medarbejder-timer fra deltagende medlemmer.

Madfællesskabet har i 2019 været en del af en EU Horizon 2020 bevilling ”FoodSHIFT2030”, hvilket vil kunne medføre støtte til visse af Madfællesskabets aktiviteter i 2020 og som desuden med europæiske partnere også vil arbejde for Madfællesskabets overordnede formål.

Kort om Madfællesskabet

Madfællesskabet er et tværgående netværk, der har til formål at skabe et bæredygtigt fødevaresystem gennem en tættere kobling mellem byer og opland i Greater Copenhagen regionen.

Madfællesskabets formål er, at:

1.    udvikle innovative tværsektorielle løsninger på fødevaresystemiske udfordringer (f.eks. fødevareudbud, logistik, affald/ressourceanvendelse, uddannelse mv)

2.    fremme lokale forsyningslinjer, mangfoldig produktion og kvalitetsråvarer og økonomisk og miljømæssig forbedret grundlag for alle aktører i værdikæden

3.    arbejde for tværsektorielt samarbejde mellem civilsamfundet, erhvervslivet og den offentlige sektor

4.    opbygge og stille viden til rådighed for offentligheden inden for fødevarer, sundhed, miljø, klima og bæredygtige indkøb og fødevare-erhverv med henblik på at bidrage til miljømæssig og dertilhørende samfundsøkonomisk innovation og udvikling.

Madfællesskabet tager afsæt i en vision beskrevet i netværkets manifest (bilag 3). Og faciliteres af Københavns Madhus.

 

Ift. Bornholms Regionskommune har medlemskab af Madfællesskabet blandt andet bidraget med:

      Konkrete afsætningsaftaler for bornholmske iværksættere qua deltagelse i Råvarematch med store private københavnske køkkener.

      Madkoloni på Bornholm i 2018 for københavnske skolebørn med mange lokale gård-besøg i samarbejde med Madkulturhuset gaarden.

      Inspiration til Bornholms Fødevarestrategi og kommunale indsatser herunder.

·         Inspiration, viden og netværk vedr. innovation og iværksætteri blandt lokale SMV´er

·         Ressourcer, vidensadgang og netværk til løsninger af komplekse dagsordner

·         Inspiration til arbejdet med regionskommunens målsætninger vedr. min. 40% lokale varer, min. 60% økologisk mad og max. 10% madspild i de offentlige køkkener.

 

 

Nyt tiltag: Foreningen Madfællesskabet

Flere offentlige og private parter viser nu interesse for at blive en del af Madfællesskabet. For at imødekomme dette samt for at styrke Madfællesskabet, skabe større opmærksomhed om formål og indsatser er der nu behov for en formel struktur, der sikrer forankring og finasiering af Madfællesskabet samt også klarere rammer om beslutningskompetencer i kommuner/regioner.

 

For altså at styrke Madfællesskabet som organisation har Københavns Madhus i tæt dialog med deltagende kommuner udarbejdet forslag til, hvordan Madfællesskabet kan stiftes som forening med bestyrelse og sekretariat fra januar 2020.

 

På den baggrund er der udviklet forslag til dannelse af foreningen Madfællesskabet med inspiration fra Gate21. Forslag til den nye Forening Madfællesskabet er vedlagt (bilag 4).

Medlemskab af foreningen forslås at være åben for offentlige myndigheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med områderne fødevarer, miljø, klima, sundhed, bæredygtige indkøb og fødevare-erhverv.

Der opereres med 2 typer medlemskaber:

1.    Partnere er fuldgyldige medlemmer af Madfællesskabet og har del i det fælles ansvar for at opnå foreningens formål. Man har stemmeret ved generalforsamlingen og har mulighed for at blive valgt til bestyrelsen. Man har mulighed for at sætte retningen, præge foreningens fokusområder og prioriteringer.

2.    Medlemmer har mulighed for at samarbejde og deltage i det årlige seminar, men man har som medlem ikke mulighed for at blive valgt til bestyrelsen eller have stemmeret til generalforsamlingen.

Foreningens aktiviteter skal primært være at etablere innovationsmiljøer, samarbejde og netværk mellem private virksomheder, offentlige myndigheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for områderne fødevarer, miljø, klima og bæredygtige indkøb og fødevare-erhverv.

Med inspiration fra Gate21 forslås et årligt partnerskabsgebyr for kommuner på 1 kr./borger dog max 150.000 kr./partner. Denne årlige betaling sikrer deltagelse som den første type medlem; partner.

 

Da der desuden kan medregnes støtte fra midler fra det EU-støttede Horizon 2020 projekt: FoodSHIFT2030 er der med de forventede partnere og medlemmer mulighed for at danne foreningen i 2020 med et tilhørende sekretariat, der får til formål, at:

·         være drivende for udvikling og opnåelse af målsætninger

·         udvikle værktøjer, løsninger og forslag til implementering for medlemmerne

·         arrangere et årligt seminar, netværksarrangementer og årsrapport.

·         sikre politisk interessevaretagelse for bæredygtige fødevaresystemer

·         skabe dialog og matchmaking til gavn for virksomheder og erhvervsfremmetiltag indenfor foreningens formål

·         sparre ved projektudvikling og være opsøgende overfor projektmidler

·         være ansvarlig for forenings- og bestyrelsesbetjening

·         formidle viden og resultater.

 

Opsigelsesmuligheder

Hvis Regionskommunen på et senere tidspunkt ønsker at melde sig ud af foreningen lægges der op til, at det kan ske med to måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Samt at der skal betales kontingent for hele det indeværende kalenderår, hvor medlemsskabet fortsat er aktivt. 

 

Økonomiske konsekvenser

Bevillingen vil betyde at de frie regionale midler mindskes med 40.000 kr. pr. år.  

 

Der er 500.000 ikke disponerede midler i kulturpuljen. Det anbefales ikke at tage midlerne fra kulturpuljen. Der er ingen midler tilbage i uddannelsespuljen. Der er 70.500 tilbage i ”frie” midler. Til sidst er der også 1,4 mio. kr. i fastfrosne midler. Disse midler kan også bruges til at imødekomme ansøgningen.

 

Det anbefales at midlerne tages fra de ”frie” midler, og at der samtidig arbejdes på en model for finansiering fra 2021 og frem.

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
Madfællesskabets samarbejdsaftale (PDF)

2.
Handlingsplan for BRKs aktiviteter i Madfællesskabet (XLSX)

3.
Madfællesskabets Manifest (PDF)

4.
Foreningen Madfællesskabet - forslag (PPTX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Folkesundhedsstrategi

29.09.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

17

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Kommunal bestyrelsen godkendte på møde den 19. september 2019 forslag til Folkesundhedspolitik. Næste skridt er udmøntning af Folkesundhedspolitikken i en Folkesundhedsstrategi.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

·         Udvalget drøfter, om der er områder eller udfordringer indenfor udvalgets område, udvalget særligt ønsker prioriteret i Folkesundhedsstrategien

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Alle for folkesundheden – alle skal bidrage

Folkesundhedsstrategien skal indeholde et overblik over de konkrete indsatser, der er/vil blive sat i værk for at øge sundhed og trivsel på Bornholm med afsæt i Folkesundhedspolitikken

Hvor politikken, indeholder principper og rammen for, hvordan kommunen skal arbejde for at øge sundheden på Bornholm, er det i strategien de ’fine ord’ i politikken bliver til konkrete indsatser. Politikken er gældende i flere år, mens strategien skal revideres cirka hvert andet år i Kommunalbestyrelsen.

 

Et bærende princip i folkesundhedspolitikken er udsagnet: Alle for folkesundheden – alle skal bidrage og derfor inddrages fagudvalg og centre på tværs i kommunen i arbejdet med folkesundhedspolitikken. 

 

Administrationens anbefaling til prioriteringer

I folkesundhedspolitikken peges på 6 fokusområder, der skal arbejdes med for at øge sundheden på Bornholm jf. nedenstående figur. 

 

 

Social- og Sundhedsudvalget har anmodet administrationen om at pege på et eller flere af disse områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt at have en særlig opmærksomhed i de første år med den nye folkesundhedspolitik. Problemstillingen har været drøftet i Koordinerende Sundhedsforum[1] og i Chefgruppen, der anbefaler, at fokusområdet ”Mental sundhed” prioriteres på tværs af udvalg og centre. 

 

Mental sundhed har betydning for den enkeltes evne til at klare sig socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk- Dårlig mental sundhed har vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og samtidig er det et område, hvor alle dele af kommunen kan byde ind og bidrage til: 

 

Koordinerende Sundhedsforum og Chefgruppen peger samtidig på, at et er vanskeligt at anbefale ét af de øvrige fokusområder frem for de andre, idet relevansen i høj grad vil afhænge af, hvor i kommunen man arbejder. På Natur- og Miljøudvalgets område vil det måske være relevant at sætte fokus på bevægelse, mens det indenfor andre fagudvalg vil være relevant at sætte fokus på andre områder.

 

Foruden behandling i Social- og Sundhedsudvalget er folkesundhedsstrategien derfor også til behandling i Børne- og Skoleudvalget, Natur- og Miljøudvalget, Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget samt Økonomi- Erhverv- og Planudvalget for at de enkelte fagudvalg kan drøfte, om der er områder eller udfordringer indenfor udvalgenes områder, der særligt ønskes prioriteret i Folk-sundhedsstrategien. Udvalgenes anbefalinger vil blive båret med ind i det kommende arbejde med folkesundhedsstrategien.

 

Tids- og procesplan

For at sikre den nødvendige medinddragelse i udarbejdelsen af strategien på tværs i kommunen og i forhold til evt. eksterne samarbejdsparter er der udarbejdet følgende tids- og procesplan for folkesundhedsstrategien, som behandles på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 23.september.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidspunkt

Aktivitet

 

 

Juni / september 2019

Administrativ proces:

·          Koordinerende Sundhedsforum drøfter anbefalinger til prioriteringer/særlige fokusområder i folkesundhedsstrategien for 2020-2022.

·          Tilrettelæggelse af proces til input til folkesundhedsstrategien

·          Chefgruppen behandler forslag til anbefalinger og proces

·          Fastlæggelse at format/skabelon for folkesundhedsstrategien

 

19. september 2019

Møde i KB – godkendelse af Folkesundhedsstrategien

 

23. september 2019

Møde i SSU -  godkender tidsplan og drøfter prioriteringer/særlige fokusområder i folkesundhedsstrategien for 2020-2023

 

24. september – 2. oktober

Møde i BSU, NMU, JUFU, ØEPU -  drøfter prioriteringer/særlige fokusområder i folkesundhedsstrategien for 2020-2023 indenfor udvalgenes områder

 

Oktober/januar 2020

Administrativ proces:

·          Input fra centre og eksterne samarbejdsparter med beskrivelser af konkrete indsatser, der er eller planlægges sat i værk for at øge sundhed og trivsel på Bornholm.

·          Udarbejdelse af udkast til folkesundhedsstrategi  

 

Februar 2020

Møde i Social- og Sundhedsudvalget - udkast til folkesundhedsstrategi

 

 

Kommentering i BSU, NMU, JUFU, ØEPU

 

 

Høring i Handicaprådet, Ældreråd m.fl.

 

Marts 2020

Møde i Social- og Sundhedsudvalget – drøfter/anbefaler folkesundhedsstrategien og sender den videre til Kommunalbestyrelsen.

 

Marts 2020

Kommunalbestyrelsen godkender folkesundhedsstrategien

 

 

 

 

 

 

De stående udvalgs bemærkninger til folkesundhedsstrategien

BSU, NMU og JUFU har - som det fremgår af ovenstående tidsplan - drøftet deres input til folkesundhedsstrategien og har haft følgende bemærkninger:

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2019:

Drøftet, idet udvalget peger på:
1: At flere børn og voksne trives og har god mental sundhed
5: At færre børn er overvægtige

 

Natur- og Miljøudvalget den 24. september 2019:

Udvalget ønsker at fortsætte arbejdet med naturtilgængelighed, -oplevelser samt outdoor aktiviteter.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 25. september 2019:

Udvalget ønsker fokus på mental sundhed med vægt på fritids- idræts-, kultur- og foreningslivet samt, at der fortsat arbejdes med konkrete initiativer i forhold til social ulighed. Hvor det er muligt ønsker udvalgt, at der iværksættes effektmåling.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Bornholms Energi og Forsyning Holding A/S - ændring af ejerstrategi

24.00.00P27-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

18

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Energi og Forsyning Holding A/S har foreslået enkelte ændringer i ejerstrategien gældende fra 1. oktober 2019

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         den reviderede ejerstrategi for Bornholms Energi og Forsyning Holding A/S godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er eneaktionær i Bornholms Energi og Forsyning Holding A/S.

 

Bornholms Energi og Forsyning Holding A/S blev etableret den 18. maj 2016 ved beslutning om gennem­førelse af fusion af Østkraft Holding A/S og Bornholms Forsyning A/S og ved be­slut­­ning om gennemførelse af fusion af Østkraft Holding A/S og Østkraft Energiservice A/S.

 

Ved fusionen skete der en videreførelse af de fusionerede selskabers rettigheder og forplig­telser, og herunder også videreførelse af kommunens ejerstrategi for de kommunalt ejede forsyningsselskaber.

 

Denne ejerstrategi blev senest ændret ved kommunalbestyrelsens beslutning fra 20. december 2018.

 

Selskabet har foreslået følgende ændringer:

Økonomi:

Selskabets ydelser og service over for kunderne skal på alle måder leve op til markedets kvalitetsmæssige standard og samtidigt leveres til en efter forholdene fair pris under hensyn til selskabets situation, sektorens udvikling, investeringsplaner og miljø.

….

Værdien i selskabet skal udbygges og bevares gennem udvikling, effektiv drift samt omkostningsbevidsthed, således at det bliver økonomisk og fagligt bæredygtigt lokalt funderet selskab, hvor aktiviteterne organiseres så de på bedst mulig måde kan bidrage til det bornholmske samfund.  

 

Selskabet begrunder ønsket om ændringer således:

 

Ændringerne skal sikre,

 

  1. At selskabet skal levere til en efter forholdene fair pris. Det bemærkes i den forbindelse at BEOF har en stor gæld sammenlignet med lignende selskaber, og at forholdene ændrer sig markant i de her år for selskaber som BEOF pga. øget konsolidering i branchen og dermed stordriftsfordele til de større selskaber. Det vil derfor ikke være muligt for de små selskaber som BEOF at levere til en pris, der er ligeså lav som de stores.
  2. At selskabets aktiviteter kan, organiseres på en måde der på bedst mulig måde bidrager til det bornholmske samfund. Det bemærkes i denne forbindelse, at der er situationer, hvor det at gå i samarbejde med andre forsyninger udenfor øen om opgaveløsning kan tilføre nødvendig specialistviden, finansiel kapacitet og bidrage til at reducere omkostninger for kunderne. Det seneste eksempel på dette er at BEOF sammen med 6 andre forsyninger har stiftet et indkøbsfælleskab (SERVIA) for at få bedre priser på udvalgte varer og serviceydelser. Frasalget af Biokraft er et andet eksempel, hvor BEOF ikke havde de nødvendige finansielle muskler til at investere i selskabets videre udvikling, mens Bigadan A/S der overtog selskabet efterfølgende har øget investeringerne markant i anlægget, øget medarbejderantallet på Bornholm og vil producere mere energi på anlægget end tidligere.  

 

De foreslåede ændringer skønnes ikke at være i uoverensstemmelse med strategiens øvrige bestemmelser.

 

Ejerstrategien skal senere revurderes i forlængelse af kommunalbestyrelsens vedtagelse af en ny Udbuds- og Indkøbspolitik formentlig i 2019, hvor bl.a. afsnittene om sociale klausuler revideres.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
Ejerstrategi BEOF, ændring september 2019 (DOCX)

2.
Ejerstrategi BEOF vedtaget af KB den 20.12.2018 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19 Kommissorium for § 17 stk. 4 udvalg om klima- og bæredygtighed

00.22.04A30-0053

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

19

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. juni 2019 at nedlægge det stående udvalg; Klima- og bæredygtighedsudvalget og i stedet oprette et særligt udvalg, der skal rådgive Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget på klima- og bæredygtighedsområdet. Kommissorium for det særlige udvalg behandles i forlængelse heraf.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

 

a)    der under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget nedsættes et § 17, stk. 4-udvalg om klima- og bæredygtighed 

b)    kommissorium for § 17 stk. 4-udvalg om klima- og bæredygtighed godkendes

c)    kommunalbestyrelsen udpeger 3 politiske medlemmer af § 17. stk. 4-udvalget om klima- og bæredygtighed

d)    proceduren for at udpege ikke politiske medlemmer godkendes

e)    medlemmer af udvalget, der samtidig er medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke vederlægges særskilt for arbejdet i § 17, stk. 4-udvalget

f)     medlemmer af udvalget, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen modtager diæter for at deltage i møder mv. i udvalget

g)    alle medlemmer af udvalget modtager befordringsgodtgørelse og eventuel rejsegodtgørelse efter gældende regler

h)   der ikke udbetales et særskilt formandsvederlag.

i)     økonomi til uddannelse, rejser og forplejning til § 17. stk. 4-udvalget godkendes

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. juni 2019 at nedlægge det stående udvalg; Klima- og bæredygtighedsudvalget og i stedet oprette et særligt udvalg, der skal rådgive Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget på klima- og bæredygtighedsområdet. Vedhæftet dagsordenen er oplæg til kommissorium for det særlige udvalg.

 

Det særlige udvalg oprettes i henhold til styrelseslovens § 17 stk. 4. Det særlige udvalg for klima- og bæredygtighed har ikke beslutningskompetence, men kan alene komme med anbefalinger og rådgivning. Det foreslås, at udvalget refererer til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, men at det kan komme med anbefalinger til de stående udvalg i forhold til sager, der har et klima- og bæredygtighedssigte.  

 

Inden valgperiodens udløb i december 2021 har det særlige udvalg primært til opgave at sikre udarbejdelsen af følgende strategier og planer:

·         En ny (revideret) energistrategi

·         En strategi for ”grøn mobilitet”

·         Formulering og revision af handleplaner under Bright Green Island visionen og de otte Bornholmermål

 

Medlemmer af § 17. stk. 4- udvalget om klima- og bæredygtighed

Et § 17 stk. 4-udvalg adskiller sig fra stående udvalg ved både at kunne bestå af medlemmer af kommunalbestyrelsen samt øvrige deltagere såsom eksperter og interessenter. Det særlige udvalg for klima- og bæredygtighed sammensættes af følgende faste medlemmer:

 

·         Kommunalbestyrelsen udpeger 3 medlemmer

·         2 medlemmer udpeges blandt borgere på baggrund af en motiveret ansøgning

·         Et medlem som repræsenterer energiproducenter på Bornholm

·         Et medlem som repræsenterer erhvervslivet på Bornholm

 

Kommunalbestyrelsen udpeger repræsentanter fra ovenstående grupper. De politiske medlemmer udpeges på kommunalbestyrelsesmødet den 10. oktober 2019, når sagen om at oprette et § 17 stk. 4-udvalg om klima- og bæredygtighed behandles. Kommunalbestyrelsen udpeger ligeledes formanden for udvalget blandt de politiske repræsentanter i udvalget.

 

Efter kommunalbestyrelsesmødet den 10. oktober 2019 opfordres udvalgte virksomheder og organisationer til at indstille to mulige repræsentanter – en mand og en kvinde, som kan blive medlemmer af udvalget. Borgere opfordres desuden til at indsende en motiveret ansøgning om at blive medlem af § 17 stk. 4-udvalg om klima- og bæredygtighed. Mulige kandidater til § 17 stk. 4-udvalget skal være administrationen i hænde senest torsdag den 6. november 2019. På denne baggrund udvælger kommunalbestyrelsen på sit møde 28. november 2019 de sidste faste medlemmer af § 17 stk. 4-udvalget.

 

Antal møder

Der afholdes seks møder årligt. Udvalget kan imidlertid selv beslutte at afholde flere møder, hvis det er relevant i forbindelse med konkrete leverancer, opstart eller lignende.  

 

Tidsplan

Den 2. oktober 2019

·         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandler punkt om at oprette et § 17 stk. 4-udvalg om klima- og bæredygtighed og kommissorium for dette udvalg. Sagen sendes videre til Kommunalbestyrelsen.

 

Den 10. oktober 2019

·         Kommunalbestyrelsen behandler punkt om at oprette et § 17 stk. 4-udvalg om klima- og bæredygtighed og kommissorium for dette udvalg.

·         Kommunalbestyrelsen udpeger politiske medlemmer og vælger formand til § 17 stk. 4-udvalg om klima- og bæredygtighed.

·         Kommunalbestyrelsen udpeger de organisationer, som de vil bede om at opstille 2 kandidater (en mand og en kvinde) til § 17 stk. 4-udvalget.

·         Kommunalbestyrelsen beslutter proceduren for at udpege medlemmer af § 17 stk. 4-udvalg

 

Den 6. november 2019

·         Frist for at borgere kan indsende motiveret ansøgning om at blive medlem af § 17 stk. 4-udvalg samt for organisationer og virksomheder til at indstille en mandlig og kvindelig kandidat til at deltage i § 17 stk. 4-udvalg om klima og bæredygtighed.

 

Den 20. november 2019

·         ØEPU indstiller til KB, hvilke ikke-politiske medlemmer af § 17 stk. 4-udvalget om klima- og bæredygtighed, udvalget anbefaler.

 

Den 28. november 2019

·         Kommunalbestyrelsen udpeger ikke-politiske medlemmer af § 17 stk. 4-udvalget om klima- og bæredygtighed.

 

Den 16. december 2019

·         Der afholdes første møde i § 17 stk. 4-udvalget om klima- og bæredygtighed.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Medlemmer af udvalget, som samtidig er medlemmer af kommunalbestyrelsen vederlægges ikke særskilt for arbejdet i § 17, stk. 4-udvalget. Medlemmer som ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen modtager diæter, men modtager ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for at deltage i møder mv. i udvalget. Alle medlemmer af § 17 stk. 4-udvalget modtager befordringsgodtgørelse og eventuel rejsegodtgørelse efter gældende regler. Der udbetales ikke et særskilt formandsvederlag.

 

Der afsættes 80.500 kr. til uddannelse og rejser gældende for 2020 og 2021. Alle udgifter til udvalget afholdes af bevilling 64 Politikere. Udgifter til mødeforplejning afholdes af kommunalbestyrelsen.

 

§ 17 stk. 4-udvalget om klima- og bæredygtighed kan anbefale til ØEPU, hvordan midler under Bright Green Island kan anvendes.

 

Regelgrundlaget for honorering af medlemmer af et § 17 stk. 4-udvalg

Medlemmerne af et § 17, stk. 4-udvalg vederlægges forskelligt, alt efter om den pågældende samtidig er medlem af kommunalbestyrelsen.

 

Medlem af kommunalbestyrelsen

Der kan modtages et udvalgsvederlag fastsat til en procentdel af borgmesterens vederlag. De samlede udgifter til udvalgs- og formandsvederlag må højst udgøre 275 % af borgmesterens vederlag. Træffer kommunalbestyrelsen ikke beslutning om et udvalgsvederlag til § 17, stk. 4-udvalget, anses de pågældende medlemmers arbejde i udvalget for at være dækket af deres faste vederlag som medlemmer af kommunalbestyrelsen. Der kan således ikke modtages diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for arbejdet i udvalget ved siden af det faste vederlag, selvom der ikke er fastsat et udvalgsvederlag.

Der ydes befordringsgodtgørelse og rejsegodtgørelse efter sædvanlige regler for kommunalbestyrelsen.

 

Reglerne om vederlag følger af kommunestyrelseslovens § 16, stk. 2 og stk. 10 samt vederlagsbekendtgørelsens § 7.

 

Ikke medlem af kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmer af § 17, stk. 4-udvalget, som ikke samtidig er medlem af kommunalbestyrelsen, modtager diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste eller begge dele på samme tid for deltagelse i udvalgets møder.

Der ydes befordringsgodtgørelse for deltagelse i møder og evt. rejsegodtgørelse for studieture uden for Bornholm efter samme regler som kommunalbestyrelsesmedlemmer.

 

Reglerne om vederlag følger af kommunestyrelseslovens § 16a og vederlagsbekendtgørelsens §§ 4 og 5.

 

Formandsvederlag

Der kan kun udbetales et særligt formandsvederlag til et medlem af udvalget, som samtidig er medlem af kommunalbestyrelsen. Vederlaget fastsættes til en procentdel af borgmesterens vederlag.

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 7. oktober 2019

1.
Udpegning af medlemmer til § 17 stk. 4 udvalg om klima og bæredygtighed 24092019 (PDF)

2.
Oplæg til kommissorium §17 stk 4 udvalg 30092019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Salg af sommerhusgrund, Skovtoften 12, Hasle

82.02.00G10-0340

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

20

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I juli 2009 udbød Bornholms Regionskommune 21 individuelle sommerhusgrunde ved Skovtoften i Hasle Lystskov til salg. I august 2016 var kun én sommerhusgrund solgt. På kommunalbestyrelsesmødet den 22. september 2016 blev det besluttet at justere priserne på grundene, så de svarede til markedspris.

Bornholms Regionskommune har modtaget et købstilbud på Skovtoften 12 på 150.000 kr. Sommerhusgrunden er solgt administrativt til overtagelse den 1. oktober 2019.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·       at købstilbuddet vedrørende Skovtoften 12 på 150.000 kr. inkl. moms godkendes, idet nettoprovenuet på –89.240 kr. ekskl. moms indgår i de allerede meddelte bevillinger vedrørende udstykningen Sommerhusområde ved Tofte.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet den 22. september 2016 blev priserne på sommerhusgrundene ved Skovtoften nedjusteret. Dette på baggrund af det stagnerede boligmarked og under hensynstagen til de ændrede momsregler.

Grundene blev herefter udbudt til salg hos mægler. Der er efterfølgende solgt to sommerhusgrunde i efteråret 2017 og endnu to grunde i 2018, og ni grunde indtil videre i 2019.
Bornholms Regionskommune har nu modtaget et købstilbud på Skovtoften 12 i Hasle, som er solgt til prisen.

 

Følgende sommerhusgrund er solgt administrativt pr. 1. oktober 2019:

·         Matr. nr. 4 ap Strandmarken, Hasle Jorder, beliggende Skovtoften 12. Grunden er på 1.206 m².

 

 

Økonomiske konsekvenser

Skovtoften 12, Hasle:

Sommerhusgrunden er solgt for 150.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                     -120.000 kr.

Mæglersalær, ekskl. moms                   30.760 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms                 -89.240 kr.

 

Nettoprovenuet på -89.240 kr. ekskl. moms indgår i de allerede meddelte bevillinger vedrørende udstykningen Sommerhusområde ved Tofte og kræver derfor ikke særskilt bevilling.

Anlægsbevillingerne henhører under Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Det forventede salgsprovenu for de 21 sommerhusgrunde udgør i alt -2,93 mio. kr. De resterende seks sommerhusgrunde er fortsat til salg.

 

Momsreglerne vedrørende salg af byggegrunde blev ændret i 2011. Momsfritagelsen blev ophævet, idet byggegrunde der sælges efter 1. januar 2011 skal pålægges moms.

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21 Udbud af familieplejeopgaven

83.15.00G01-0062

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

24-09-2019

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

21

 

Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Opgaven omkring familieplejen løses i dag af en ekstern leverandør. Såfremt familieplejeopgaven fortsat skal leveres af en ekstern leverandør vurderes det, at opgaven vil være omfattet af udbudspligt som følge af opgavens karakter og kontraktens anslåede værdi.

 

I forlængelse heraf skal der tages stilling til om familieplejeopgaven skal hjemtages, så BRK i fremtiden selv er udfører på opgaven, eller om opgaven fortsat skal leveres af en ekstern leverandør og sendes i offentligt udbud.

 

Hvis familieplejeopgaven fortsat skal leveres af en ekstern aktør skal der udarbejdes en kontrakt med løbetid på mere end et år, som følge af at der vil være behov for ydelsen i en længere periode, ligesom ydelsen kræver kontinuitet, regelmæssighed og kendskab til de enkelte børn og plejefamilier over længere sammenhængende perioder.

 

Hvis familieplejen sendes i offentligt udbud bør BRK afgive et kontrolbud på familieplejeopgaven.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)    BRK hjemtager familieplejeopgaven

eller

b)    BRK sender familieplejeopgaven i offentligt udbud efter light-regimet

og

c)    BRK afgiver kontrolbud på familieplejeopgaven, der finansieres inden for Center for Børn og Families ramme

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2019:

Indstilling b og c godkendes. Morten Riis kan ikke medvirke, idet han støtter indstilling a.

 

Servicedirektøren indstiller,

·         at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget jf. den supplerende sagsfremstilling godkender Børne- og Skoleudvalgets indstilling.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Familieplejeopgaven i Bornholms Regionskommune vedrørende plejefamilier på Bornholm løses i et tæt samarbejde mellem Center for Børn og Familie og Familieplejen Bornholm. Aftalen er indgået i slutningen af december 2018 og gælder i en toårig periode frem til 31. januar 2020.

Aftalen mellem Familieplejen Bornholm og Center for Børn og Familie findes som bilag 1.

 

Familieplejeopgaven og ansvarsfordelingen mellem Center for Børn og Familieplejen Bornholm kan overordnet beskrives:

·         Center for Børn og Familie er ansvarlig for, at barnets eller den unges behov tilgodeses under anbringelsen, herunder varetagelsen af det personrettede tilsyn

·         Familieplejen Bornholm er ansvarlig for at understøtte plejefamilien i at sikre barnet eller den unge et trygt og udviklingsstøttende omsorgsmiljø i forhold til handleplanen.

 

Dertil kommer, at Socialtilsynet Hovedstaden overordnet har to opgaver i forhold til plejefamilier: Godkendelse og det driftsorienterede tilsyn med de generelt godkendte plejefamilier på Bornholm.

 

Udbudsreglerne

Udbudsloven sætter rammerne for, hvordan offentlige ordregivere skal købe ind.

 

Ses der på udbud af tjenesteydelser, skelnes mellem almindelige tjenesteydelser, der har en tærskelværdi på 1.645.367 kr. og sociale og andre specifikke tjenesteydelser, der har en tærskelværdi på 5.583.825 kr., begge beløb er ekskl. moms. Som ordregiver skal man efter bedste skøn vurdere kontraktens samlede værdi for at afklare, om kontraktværdien ligger over eller under tærskelværdien. 

 

Almindelige tjenesteydelser over tærskelværdien skal opfylde de sædvanlige krav til EU-udbud, som fremgår af udbudslovens afsnit II (herunder krav til udbudsmaterialet, offentliggørelse og proces). Sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien kan udbydes efter det såkaldte light-regime i udbudslovens afsnit III.

 

Light-regimet er en betegnelse for en række sociale og andre specifikke tjenesteydelser som er særskilt reguleret i udbudsloven, hvilket blandt andet gør sig gældende for de tjenesteydelser, der kan betragtes som personlige tjenesteydelser.

 

Light-regimets regler er lempeligere end de almindelige regler i udbudsloven om offentlige indkøb over tærskelværdien. Ordregiver vælger selv, hvorvidt det er udbudslovens almindelige regler eller reglerne for light-regimet, der skal anvendes. I light-regimet kan ordregiver fastsætte en mindre omfattende procedure for udbuddet, dog skal proceduren være i overensstemmelse med principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.

 

De tjenesteydelser, der er omfattet af bestemmelsen, er typisk offentlige kerneydelser på velfærdsområdet.

 

Kontraktens længde og anslåede værdi

Kontrakten medfører udbudspligt efter udbudslovens afsnit III, hvis Kontraktens anslåede værdi overskrider 5.583.825 kr. ekskl. moms jf. udbudslovens § 7, stk. 1.

 

Ud fra den anslåede årlige værdi af Kontrakten på ca. 4 mio. kr., vil en løbetid på 1,5 år eller mere medføre, at tærskelværdien på 5.583.825 kr. ekskl. moms er overskredet. I det omfang Kommunen ønsker at fastlægge Kontraktens løbetid til en periode på eksempelvis 1 år, skal dette være sagligt og objektivt begrundet jf. udbudslovens § 30, stk. 2. Det er ikke udelukket, at løbetiden kan fastsættes til en kort løbetid, men hvis fastlæggelsen af løbetiden sker med henblik på udelukkelse fra udbud, vil den korte løbetid anses som en ulovlig opdeling af kontrakten.

 

Der findes at være tungtvejende hensyn til at indgå Kontrakten med en løbetid på mere end 1 år, hvilket skyldes, at Kommunen allerede nu ved, at der er behov for ydelsen for en længere periode, ligesom ydelsens karakter kræver kontinuitet, regelmæssighed og kendskab til de enkelte børn og plejefamilier over længere sammenhængende perioder. Disse hensyn vil kunne varetages ved, at samme leverandør varetager ydelserne i kontrakten for en længere årrække. Jo større et hensyn, der er til fastholdelse af samme leverandør for en længere årrække, jo mere har det formodningen i mod sig at fastlægge en kort løbetid for kontrakten, hvorfor kravene til den saglige og objektive begrundelse for en løbetid på ét år tilsvarende øges. 

 

Foreløbig Tids- og handleplan for udbud

Center for Økonomi og Personale har udarbejdet nedenstående tids- og handlingsplan:

Tabel 1 Tids- og handlingsplan for udbud af familieplejeopgaven

(Q = kvartal)

TIDSFRISTER

HANDLING

5. juni 2019

Indledende drøftelse vedr. udbud af familieplejeopgaven med Børn og familie.

September 2019

Behandling vedr. udbud i BSU.

Q3 – Q4 – 2019

Markedsdialog

Q3 + Q4 – 2019, Q1 – 2020

Udarbejdelse af udbudsmateriale i samarbejde med projektgruppe/faggruppe.

Q3 + Q4 – 2019, Q1 – 2020

Møder i projekt-/faggruppe vedr. kravspecifikation og det samlede udbudsmateriale.

Q4 – 2019

Udbudsmateriale i teknisk høring.

Primo april 2020

Annoncering af udbud via Mercell, vores hjemmeside, annonce må først fremgå i øvrige annonceringer 48 timer efter offentliggørelse i Mercell, Rytterknægten, EU-Tidende, udbud.dk.

Primo april 2020

 

Sende annonce til Rytterknægten for offentliggørelse frist for annoncering ”en fredag”.

Primo april 2020

Offentliggørelse af udbuddet

Primo/medio maj 2020

Spørgefrist (8 dage før udbudsfrist) for spørgsmål til udbuddet.

Primo/medio maj 2020

Ordregiver endelig svarfrist om udbudsmaterialet. (6 dage + 2 timer før tilbudsfrist).

Medio maj 2020

Tilbudsfrist

Medio/ultimo maj 2020

Vurdering af tilbudsgivers egnethed i forhold til dokumentation.

Primo juni 2020

Præsentation af kvalitative kriterier, Må IKKE være en forhandling, men en fremvisning af tilbuddet.

Foreslås som en del af udbudsprocessen. Har med stor fordel været afholdt på udbud af danskuddannelse til voksne udlændinge.

Primo/medio juni 2020

Endelig evaluering

Medio juni 2020

Meddelelse til tilbudsgiverne om accept og afslag.

Medio/ultimo juni 2020

Stand-still periode – 10 dage, regnet fra dagen efter meddelelse er givet. (udløber stand-still en weekend/helligdag, vil det være førstkommende hverdag som udløbsdag)

Primo juli 2020

Underskrivelse af rammeaftale.

Juli 2020

Offentliggørelse af kontrakt i EU-Tidende, når underskrift foreligger fra begge parter.

Juli – december 2020

Implementering af ny aftale.

For at overholde ligebehandlingsprincippet, skal der gives en passende tid for en evt. ny leverandør til at etablere sig, for at kunne overtage opgaven, hvorfor implementeringen ikke menes at kunne være mindre end ca. 6 mdr.

1. januar 2021

Kontraktstart

 

 

Udbud af familieplejeopgaven

I forbindelse med udbud af familieplejeopgaven anbefales det at afholde et offentligt udbud, hvilket indebærer, at enhver har ret til at afgive tilbud. Markedet for denne type opgave er ikke stort og vi forventer 2-4 egnede tilbudsgivere og vi er som ordregiver efter udbudsloven, forpligtet til at sikre bedst mulig konkurrence. Der er derfor ikke argumenter for at foretage et begrænset udbud med prækvalificering. Kvalificering af tilbudsgiver vil ske ved kravspecifikation samt egnethed af tilbudsgiver.

 

Overvejelser vedrørende kontrolbud

I forbindelse med udbud af familieplejeopgaven anbefales det at der skal afgives kontrolbud.

 

Såfremt det besluttes at afholde kontrolbud (at BRK afgiver tilbud på opgaven) skal det sikres, at det personale der benyttes til udbud af opgaven, ikke er samme personale der har opgaver i forbindelse med et kontrolbud af opgaven. Der må ikke være forbindelse eller sammenfald imellem udbud og tilbudsgivning. Det betyder at der skal tilkøbes ekstern konsulenthjælp til løsning af kontrolbudsopgaven.

 

Et kontrolbud fra kommunen er et tilbud, der deltager på lige fod som de øvrige tilbud der indkommer fra andre tilbudsgivere.

 

Ved at BRK afgiver et kontrolbud bliver det testet om det er fordelagtigt at overdrage opgaven til en ekstern leverandør, eller om det kan betale sig at udføre opgaven selv. I forbindelse med at det vurderes at der er få tilbudsgivere, sikrer et kontrolbud at BRK ikke kommer i en situation hvor der kun er en tilbudsgiver der giver et dyrt tilbud som BRK efterfølgende er forpligtet til at benytte.

 

Hjemtagelse

Såfremt det besluttes at hjemtage opgaven: det vil sige at BRK løser den del, som Familieplejen Bornholm løser i dag, vil der ikke længere være krav til at opgaven skal i udbud.

 

Til budget 2019 blev der foreslået en besparelse på 1 mio. kr. i forbindelse med hjemtagning af familieplejeopgaverne. Besparelsen blev ikke vedtaget.

 

Forslaget indebar en hjemtagning af familieplejeydelser fra Familieplejen Bornholm til kommunen. Forslaget pegede på en etablering af en kommunal enhed, der får til opgave at udføre de opgaver, der for nuværende ydes af Familieplejen Bornholm. Enheden ville organisatorisk blive adskilt fra Myndighed.

 

Det kan i forbindelse med en hjemtagelse af opgaven med fordel overvejes, om der vil kunne ske en virksomhedsoverdragelse af de medarbejdere, der i dag er tilknyttet Familieplejen Bornholm. På denne måde vil BRK kunne bibeholde kompetencerne fra Familieplejen Bornholm og der vil derved for plejefamilierne ikke være væsentlige ændringer i kontakten til medarbejdere de er i kontakt med i dag.

Økonomiske konsekvenser

-      Ekstern bistand i forbindelse med udarbejdelse af kontrolbud

Det anslås at den eksterne bistand til kontrolbud vil koste mellem 250.000,- og 500.000,- kr. men det vil afhænge af det konkrete udbud. CBF finansierer den eksterne bistand til udarbejdelse af kontrolbud indenfor den økonomiske budgetramme.

 

-      Hjemtagning

Den beregnede nettobesparelse ved en hjemtagelse er beregnet til netto 1 mio. kr. jf. besparelsesforslag i forbindelse med budget 2019. Nettobesparelsen ved hjemtagelse i 2020 er ikke beregnet og vil afhænge af implementeringen af hjemtagelsen.

 

-      Udbud

Det er ikke muligt at forudsige hvilken besparelse eller øget udgift et udbud af Familieplejeopgaven vil medføre - det vil afhænge af de tilbud BRK modtager.

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 7.10.2019

Siden sagens behandling i Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2019 er administrationen blevet opmærksom på bestemmelsen i pkt. 7. Politisk behandling af udbud i Udbuds- og Indkøbshåndbogen, godkendt af kommunalbestyrelsen i april 2015:

Vareindkøb og tjenesteydelser: Forelægges som udgangspunkt ikke til politisk godkendelse. Indkøbet kan dog have en karakter eller omfang som medfører politisk bevågenhed og det kan i sådanne tilfælde overvejes, om indkøbet bør forelægges til politisk godkendelse.

 

Driftsopgaver: Ved 1. gangsudbud af driftsopgaver forelægges kravsspecifikation, udvælgelseskriterier og kravstildelingskriterier (laveste pris eller økonomisk mest fordelagtige tilbud, herunder vægtning af underkriterier såsom pris, kvalitet, miljø mv.) samt udbudsform altid til politisk godkendelse. Genudbud af driftsopgaver forelægges til politisk orientering. Såfremt der er væsentlige ændringer i kravsspecifikation, udvælgelseskriterier, tildelingskriterier eller udbudsform i forhold til 1. gangsudbuddet af opgaven, forelægges genudbuddet til politisk godkendelse.

Med driftsopgaver menes typisk tjenesteydelser som er eller hidtil har været kommunale kerneopgaver og større driftsmæssige opgaver fx rengøring, beredskab, offentlig servicetrafik, pleje- og pasningsopgaver, pedelopgaver mv.

…………..

Politisk behandling af udbudssager sker som udgangspunkt efter indstilling fra det fagudvalg der har ansvaret for opgavens udførelse med endelig godkendelse i Økonomi- og Planudvalget.”

 

Det betyder, at nærværende dagsordenspunkt skal godkendes i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

Børne- og Skoleudvalget og Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget vil efterfølgende få forelagt specifikationer og kriterier til godkendelse.

Den foreløbige tidsplan vil blive revideret jfr. ovenstående.

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 24. september 2019

1.
Bilag 1 Aftale mellem Familieplejen Bornholm og Center for Børn og Familie 27-11-2018 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Mål, temaer og tidsplan for den sammenhængende Børne- og Ungepolitik

00.01.10P22-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

22

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Job-, Udvikling-, og Fritidsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget igangsatte på sit møde den 7. maj 2019 arbejdet med at udarbejde en sammenhængende børne- og ungepolitik for Bornholms Regionskommune.

Der er udarbejdet et forslag til en overordnet ramme samt mål og temaer for en sammenhængende børne- og ungepolitik som afsæt for det videre arbejde. Endvidere foreligger en justeret tids- og procesplan. 

 

Børne- og ungepolitikken udgør den fælles vision og det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i hele Bornholms Regionskommune.

Børne- og ungepolitikken henvender sig således til alle kommunens børn, unge og deres familier samt politikere og medarbejdere. Set fra et borgerperspektiv giver politikken indsigt i, hvilke værdier og mål, der arbejdes med på børne- og ungeområdet. Medarbejdere kan bruge politikken som retningsanvisende for tilrettelæggelse af det daglige arbejde med øens børn og unge. På samme måde skal børne- og ungepolitikken indtænkes i alle nye indsatser, ydelser og projekter, som igangsættes og dermed skabe sammenhæng på tværs af fagområderne.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at udvalget:

a)    Godkender den overordnede ramme for en sammenhængende børne- og ungepolitik

b)    Drøfter mål og temaer for en sammenhængende børne- og ungepolitik, som input til det videre arbejde med politikken

c)    Godkender justeret tids- og procesplan  

d)    Kommunalbestyrelsen bemyndiger Børne- og Skoleudvalget til at være ansvarlig for processen.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 23. september 2019:

Anbefales, idet der også skal være fokus på den sociale indsats

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2019:

Anbefales.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 25. september 2019:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Baggrunden for udarbejdelsen af en sammenhængende børne- og ungepolitik skal dels findes i de vedtagne mål for Børne- og Skoleudvalget for denne valgperiode, hvor et af målene netop er at udarbejde én børne- og ungepolitik. Desuden er det et lovkrav, at landets kommuner skal udarbejde en sammenhængende børne- og ungepolitik, både for dem med og uden særlige behov. Børne- og Skoleudvalget igangsatte arbejdet med udarbejdelse af en sammenhængen­de børne- og ungepolitik d. 7. maj 2019.

 

Med afsæt i BSU’s godkendelse af en procesplan for udarbejdelsen en sammenhængende børne- og ungepolitik, er der nedsat en tværgående styregruppe og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra en række af kommunens centre.

 

Styregruppen har udarbejdet forslag til en overordnet ramme for politikken samt forslag til mål og temaer i en sammenhængende børne- og ungepolitik, som pejlemærker for det videre arbejde. Mål og temaer skal udfoldes i arbejdsgruppen, samt i den planlagte dialog med borgere og interessenter.

 

 

Den overordnede ramme

Styregruppen foreslår, at den sammenhængende børne- og ungepolitik bliver en paraply for den samlede indsats på børne- og ungeområdet 0 – 29 år, og at eksisterende strategier og handleplaner videreføres og tilrettes i henhold til de rammer, den nye børne- og ungepolitik udstikker.

 

Endvidere skal den sammenhængende børne- og ungepolitik for 0 – 29 år også spille sammen med bl.a. kommunens Folkesundhedspolitik, Beskæftigelsesplan og Den Sammenhængende børne- og ungeindsats.

Politikken skal have fokus på, at så mange børn og unge som muligt gennemfører en uddannelse, kommer i beskæftigelse, trives og befinder sig i almenområdet. Men politikken skal også kunne rumme dem, der er har særlige behov.

 

Den overordnede ramme for arbejdet med en sammenhængende børne- og ungepolitik rækker således ind over flere fagudvalgsområder, og foruden behandling i Børne- og Skoleudvalget er styregruppens forslag til rammer, mål og temaer derfor også til behandling i Social- og Sundhedsudvalget samt Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget.

 

Ejerskabet af udarbejdelsen af en sammenhængende Børne- og ungepolitik for 0 – 29 år ligger ved Servicedirektøren og Centerchef for Børn og Familie.

 

Mål og temaer

Som afsæt for det videre arbejde med politikken foreslår styregruppen nedenstående fem mål og fem temaer:

 

Forslag til mål:

 

I Bornholms Regionskommune vil vi, at alle børn og unge:

1.    Er glade, sunde børn og unge med selvværd, der bliver så dygtige de kan og er rustede til at møde fremtidens udfordringer

2.    Gennemfører en uddannelse og kommer i beskæftigelse

3.    Er engagerede børn og unge, der har mulighed for indflydelse, bidrager og tager ansvar

4.    Er en del af meningsfyldte og trygge fællesskaber

5.    Er en del af både lokale og globale sammenhænge

 

 

Forslag til temaer:

 

1.    Chancelighed

·         Lige muligheder for et godt liv

·         Fysisk og mentalt sunde børn og unge

·         Rette indsats til rette tid

2.    Fællesskaber

·         Alle børn og unge oplever at høre til

·         Kultur og mangfoldighed

·         Meningsfyldte og trygge fællesskaber

·         Gode rollemodeller

3.    Sundhed og trivsel

·         Fysisk, mental og social trivsel

·         Understøtte uformelle mødesteder til spontane aktiviteter

·         Gode ramme for synlige og tilgængelige fritids- og kulturaktiviteter

4.    Natur

·         Bornholms unikke natur understøtter leg, læring og aktiviteter

·         Vi er sammen om en bæredygtig ø

5.    Lyst til læring og selvstændige valg

·         Tiltrække og fastholde unge til uddannelse og job på Bornholm

·         Individets muligheder

·         Prøvende og nysgerrige

·         Kompetent til at håndtere forandringer

 

 

Tids- og procesplan

For at sikre den nødvendige medinddragelse i det videre arbejde med en sammenhængende børne- og ungepolitik foreslås nedenstående justerede tids- og procesplan for politikken.  Tidsplanen stiler mod, at KB godkender en ny sammenhængende børne- og ungepolitik på sit møde i juni 2020 og giver bedre tid til forberedelse og dialog med borgere og interessenter om vigtige pejlemærker i politikken.

 

Den tidligere godkendte tidsplan fra 7. maj 2019 findes i bilag 1.

 

 


Tabel 1: Justeret tids- og procesplan

7. maj 

Møde i BSU - godkendelse af procesplan

Maj/september 2019

Administrativ proces:

·         Nedsættelse af styre- og arbejdsgruppe

·         Styregruppen drøfter/de overordnede rammer for politikken: Baggrund, målgruppen (0-30 år), struktur samt de overordnede temaer i politikken = oplæg til det videre arbejde i arbejdsgruppen (medio august)

·         Arbejdsgruppen arbejder videre med styregruppens oplæg, herunder kvalificerer temaer i politikken 

·         Styregruppen godkender forslag til temaer til politisk drøftelse

September 2019

Møder i SSU, BSU og JUFU, som drøfter rammer, mål og temaer og indstiller justeret tids- og procesplan til KB.

Oktober 2019

KB behandler sagen med henblik på godkendelse af de overordnede rammer, mål og temaer for politikken samt den justerede tids- og procesplan.

Oktober/november/december

2019

 

Administrativ proces:

·         Der arbejdes i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen arbejder videre med børn- og ungepolitikken samt tilrettelæggelse og afvikling af borgermøde/samtalesalon/temamøde og workshop for udvalgte grupper mhp. dialog om mål og temaer.

·         Styregruppen behandler status på arbejdsgruppens opgaver

Primo december 2019

Møder i SSU, BSU og JUFU som får en status på arbejdet og oplæg til borgermøde/samtalesalon.   

Januar 2020

Dialog om mål og temaer i en sammenhængende børne- og ungepolitik gennem borgermøde/samtalesalon. 

Januar - februar 2020

Administrativ proces:

·         Workshop med udvalgte grupper om mål og temaer.

·         Administrativ bearbejdelse af input fra borgermøde og workshops

·         Arbejdsgruppen udarbejder udkast til en sammenhængende børne- og ungepolitik

·         Styregruppen godkender udkast til en sammenhængende børne- og ungepolitik

Primo marts 2020

SSU, BSU og JUFU behandler oplæg til sammenhængende børne- og ungepolitik og indstiller til KB, at politikken sendes i høring med henblik på endelig godkendelse i juni 2020. 

 

SSU, BSU og JUFU sender ligeledes oplægget til sammenhængende børne- og ungepolitik til orientering/kommentering i NMU og ØEPU.

Medio marts 2020

ØEPU kommenterer oplæg til sammenhængende børne- og ungepolitik.

Ultimo marts 2020

KB behandler udkast til sammenhængende børne- og ungepolitik og sender politikken i høring hos:

  • Handicapråd
  • Integrationsråd
  • Skolebestyrelser
  • Daginstitutionsbestyrelser
  • Udsatterådet

Primo april 2020

NMU kommenterer oplæg til sammenhængende børne- og ungepolitik.

4. Maj 2020

Frist for at indsende høringssvar.

Primo juni 2020

SSU, BSU og JUFU behandler oplæg til sammenhængende børne- og ungepolitik samt høringssvar og kommentarer fra ØEPU og NMU og indstiller oplæg til sammenhængende børne- og ungepolitik til godkendelse i KB. 

Ultimo juni 2020

KB behandler oplæg til sammenhængende børne- og ungepolitik samt høringssvar og kommentarer med henblik på godkendelse.   

  

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 24. september 2019

1.
Bilag 1 Tidsplan for sammenhængende børne- og ungepolitik 07-05-2019 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje pr. 1. november 2019

27.39.04S29-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

23-09-2019

7

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

23

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er blevet beregnet nye frit valg priser for kommunens levering af praktisk hjælp og personlig pleje, til afregning med de private leverandører på området, som er godkendt til at levere hjemmehjælp til kommunens borgere.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·         at de nye frit valg priser 2019 godkendes, og at priserne kommer til at gælde fra 1. november 2019

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 23. september 2019:

Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte frit valg priser for levering af praktisk hjælp og personlig pleje efter servicelovens § 83. Priserne skal afspejle kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjælpen. Det sker i henhold til bekendtgørelsen om frit valg af leverandør af hjemmehjælp (fritvalgbevis efter servicelovens § 91 og kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 93).

 

Beregningen af priserne er sket med udgangspunkt i regnskabet for 2018 og kommunens mål om brugertidsprocent også kaldet BTP (et udtryk for hvor meget af plejepersonalets arbejdstid, der bruges sammen med borgerne). Herudover er der taget højde for de økonomiske effekter i forhold til den nye organisering af hjemmeplejen.

Økonomiske konsekvenser

Der afregnes pt. med følgende timepriser til de private leverandører

 

Priser ekskl. moms

Priser inkl. moms

Praktisk hjælp

451,37

564,21

Personlig pleje, dag

471,58

589,48

Personlig pleje, øvrig tid

572,36

715,46

Personlig pleje, nat

844,40

1.055,50

 

Genberegningen af timepriserne betyder, at priserne pr. 1. november 2019 ændres til nedenstående

 

Priser ekskl. moms

Priser inkl. moms

Praktisk hjælp

448,31

560,39

Personlig pleje, dag

465,49

581,86

Personlig pleje, øvrig tid

572,82

716,03

Personlig pleje, nat

879,51

1.099,39

 

Det betyder, at timepriserne for praktisk hjælp og personlig pleje, dag falder med hhv. 3,82 kr. og 7,62 kr., mens timeprisen for personlig pleje, øvrig tid og personlig pleje, nat stiger med hhv. 0,57 kr. og 43,89 kr.

 

Pr. 1. oktober 2019 er der én privat leverandør godkendt til levering af hjemmehjælp til borgere i kommunen. Der leveres ca. 80 – 90 timer om ugen og det er primært praktisk hjælp der leveres.

 

Ved årsskiftet vil ovenstående priser blive justeret i forhold til politiske beslutninger i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2020 samt fremskrevet med gældende pris- og lønskøn for området.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Orientering om samarbejde omkring etablering af et Sundhedshus i Nexø   

29.00.00G01-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

24-09-2019

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

24

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget orienteres

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender

Resumé

Administrationen har været i dialog med en gruppe læger, under uddannelse til praktiserende læger på Bornholm og Region Hovedstaden, angående muligheden for at søge puljemidler til etablering af et sundhedshus i Nexø. 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at udvalget anbefaler, at

a)    der arbejdes videre med at afdække muligheder for et samarbejde med Region Hovedstaden, gruppen af interesserede læger på Bornholm samt andre sundhedsfaglige aktører, om en mulig puljeansøgning til etablering af et sundhedshus i Nexø.

b)    den skitserede procesplan godkendes.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 23. september 2019:
a) Anbefalet
b) Anbefalet

 

Natur- og Miljøudvalget den 24. september 2019:

a) og b) anbefalet.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

En gruppe læger under uddannelse til praktiserende læger på Bornholm, har vist interesse for at etablere sig som alment praktiserende læger i Nexø og har rettet henvendelse til kommunen, med henblik på et muligt samarbejde om en ansøgning til Sundheds-og ældreministeriet, om puljemidler til etablering af et moderne sundhedshus i Nexø.

 

På finansloven 2017 blev der afsat 800 mio. kr. til en pulje til læge- og sundhedshuse, hvoraf 400 mio. kr. er blevet udmøntet ved puljeomslag primo 2018 og 2019. Regioner og kommuner var i de tidligere puljeopslag ansøgningsberettigede. Udmøntning af den resterende pulje på 400 mio. kr. afventes. 

 

Formålet med etablering af læge- og sundhedshuse er at understøtte en modernisering af organisering af almenpraksis, og styrke sammenhængen i det nære sundhedsvæsen. Etablering af større og moderne lægepraksis, kan medvirke til at fremme rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis og dermed sikre bedre lægedækning. Bornholm er generelt udfordret i forhold til rekruttering af læger i almen praksis, samtidig med at der er en række læger, der forventes at gå på pension indenfor en kortere årrække. Problemer med lægemangel på Bornholm var også baggrunden for etablering af praksisklinikken på Bornholms Hospital i 2016.

 

Kommunen har tidligere i 2018 været i dialog med en gruppe læger fra Rønne Lægehus om en mulig puljeansøgning.  Rønne lægehus ønskede, at kommunen ansøgte om puljemidler til køb af lægehusets eksisterende bygninger på markedsmæssige vilkår og samtidig udvide lægehuset med en tilbygning.

Social- og Sundhedsudvalget ønskede på daværende tidspunkt, ikke at gå ind i et nærmere samarbejde om en puljeansøgning. Rønne Lægehus har efterfølgende fundet en løsning, der forventes at lette generationsskiftet/rekruttering til lægehuset. Også lægehusene i Åkirkeby, Allinge og Klemensker har eller forventer snarest at have alle lægekapaciteter besatte.   

 

De to klinikker i Nexø, der begge har to lægekapaciteter, er derimod udfordret, idet begge klinikker har en ledig kapacitet. To af fire kapaciteter i dette område er således ubesatte. Det er derfor vigtigt at understøtte interessen for at nedsættes sig som læge i Nexø med etablering af et moderne sundhedshus - hvor lægerne ikke binder sig i den faste bygningsmasse. 

 

Et sundhedshus i Nexø vil som udgangspunkt skulle rumme 4 lægekapaciteter, en kommunal sygeplejeklinik og evt. lokaler til patientundervisning. Der er også stor interesse i at kunne tiltrække andre faggrupper fx tandlæger, fysioterapeuter, psykologer mv. Et moderne sundhedshus kan skabe rammerne for at udvikle nye samarbejdsformer, der kan understøtte udviklingen i det nære sundhedsvæsen. 

 

Der er som udgangspunkt ikke kommunale lokaler til rådighed i Nexø, der er store nok til at rumme et sundhedshus, hvorfor nybyggeri er en nødvendighed. På nuværende tidspunkt anses det for sandsynligt, at kommunal medfinansiering kan udgøres af en byggegrund samt interesse- og projekttimer for kommunale medarbejdere. Det skal dog afklares i den videre proces omkring puljeopslaget og hvilke medfinansieringskrav der ligger i denne. 

 

Kommunen har holdt indledende møder med lægegruppen, for at afdække muligheder for et eventuelt samarbejde. Også Region Hovedstaden har udtrykt stor interesse i at indgå i et samarbejde omkring en puljeansøgning og har erfaring fra tidligere ansøgninger til puljen.

 

Selv om der endnu ikke foreligger en udmelding om et nyt puljeopslag, er det vigtig at få afdækket kommunens muligheder og interesse i at indgå i et samarbejde om en ansøgning om støtte til etablering af et sundhedshus i Nexø, da der kun har været en kort ansøgningsfrist ved de foregående puljeopslag. 

 

Det præcise grundlag for en mulig puljeansøgning kendes endnu ikke. Erfaringen fra sidste runde peger på, at ansøger (kommune/region) bidrager med en vis medfinansiering til etablering af et sundhedshus. Kommune eller region vil stå som ejer og skal udleje lokalerne på markedsmæssige vilkår. Med et puljetilskud reduceres risikoen som bygherre og ejer af sundhedshuset. 

 

I forbindelse puljeansøgningen er der en forventning om, at lægerne m. fl. tilkendegiver interesse for at flytte ind, men at de først i forbindelse med en egentlig projektering - hvor også huslejeniveauet fastlægges – indgår juridisk bindende aftaler med kommunen.

 

På den baggrund foreslås følgende overordnede proces- og indholdsplan:

 

Frem til puljeopslag (efteråret 2019):

 

·         Brugeranalyse: Møder med faggrupper der kan/skal repræsenteres i et sundhedshus

·         Udarbejdelse af Byggeprogram på baggrund af møder med brugere og faggrupper

o    Overordnet økonomisk beregning

o    BRK og Regionens medfinansieringsniveau

o    Forventet lejeniveau pr. m2.

o    Inventarudgifter

o    Driftsudgifter

o    Samarbejdsmodeller

o    Myndighedsinvolvering/regionen

·         Tilsagn fra lægegruppen om det videre samarbejde

 

 

Når/hvis puljeopslag foreligger:

·         Udarbejdelse af ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet

·         Politisk behandling: Godkendelse af ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet 

Økonomiske konsekvenser

Principielt dækker puljen det ansøgte fulde beløb, med fradrag for parternes medfinansiering. Derfor overgår bygningen efterfølgende til ejerens drift, hvorfor lejeindtægter og driftsudgifter skal balancere, i en markedsbasseret leje. Her er der en potentiel risiko for tomgangsdrift i perioder, hvor dele af sundhedshuset ikke er udlejet.

 

Som nævnt ovenstående forventes en puljeansøgning at fordre kommunal medfinansiering. På nuværende tidspunkt anses det for sandsynligt, at kommunal medfinansiering kan udgøres af en byggegrund samt interesse- og projekttimer for kommunale medarbejdere. Det skal dog afklares i den videre proces omkring puljeopslaget og hvilke medfinansieringskrav der ligger i denne. 

 

Der skal være en myndighed (BRK/Regionen) involveret i opførelsen af et puljestøttet sundhedshus, hvorfor BRK ikke nødvendigvis efterfølgende ejer og drifter bygningen.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Modtagelse af flygtninge på Bornholm

00.01.00A00-0078

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

25

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Stillingtagen til om Bornholms Regionskommune aktivt skal arbejde for, at Bornholm fremadrettet modtager 20 flygtninge frem for de nu udmeldte 2 jf. Udlændingestyrelsen kvoter for 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at der tager stilling til,

·         om Bornholms Regionskommune aktivt skal arbejde for, at Bornholm fremadrettet modtager 20 flygtninge frem for de nu udmeldte 2 jf. Udlændingestyrelsens kvoter for 2020

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 25. september 2019:
Indstilling anbefales.

Kirstine van Sabben kan ikke medvirke, idet hun foretrækker, at Bornholms Regionskommune bruger kræfterne på, at skaffe kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og fordi vi ikke ved, hvilke typer flygtninge vi vil modtage, og hvor store behov de har, før de er i stand til at træde ind på det bornholmske arbejdsmarked.
Renè Danielsson kan ikke medvirke, da han ikke vil spille hasard med Bornholm ift. flere flygtninge, og det taler direkte imod beskæftigelsesplan og yderligere repatriering.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Der lægges op til en politisk stillingtagen til, om Bornholms Regionskommune (BRK) aktivt skal arbejde for, at Bornholm fremadrettet modtager 20 flygtninge frem for de nu udmeldte 2 jf. Udlændingestyrelsen kvoter for 2020.

 


Bornholm har siden 2010 modtaget flygtninge i følgende omfang:

 

Visiteringskvote –

kommunekvote (Bornholm)

År

Antal

2019

2

2018

14 (41)

2017

19 (80, 34)

2016

85

2015

144

2014

54

2013

34

2012

49

2011

40

2010

37

        Tallene i parentes angiver først udmeldte kvote/revideret kvote

 

Hvorfor søge om flere flygtninge?

Baggrunden for denne stillingtagen er dels at se flygtninge som en ressource, som kan bidrage til den mangel på arbejdskraft som både er situationen her og nu, og som også med stor sandsynlighed vil være tilfældet i de kommende år.

 

Men også ud fra at Bornholms Regionskommune under alle omstændigheder er forpligtiget til at opretholde et tilbud om integrationsindsats i kommunen og et tilbud om danskundervisning, som i dag varetages af Campus Bornholm via udbud.

 

Årsagen til dette er, at Bornholms Regionskommune fortsat vil modtage familiesammenførte ud over kvoten på 2 flygtninge, og at der i de kommende 3 år fortsat vil være flygtninge som går ind og ud af arbejdsmarkedet, niveauet for 2020 forventes samlet at ligge på ca. 80 flygtninge.

 

Integrationsydelse - Antal personer

 

Bornholm

2. kvt 2017

4. kvt 2017

2. kvt 2018

4. kvt 2018

2. kvt 2019

Antal personer

245

212

179

136

102

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer

 

 

Udenlandsk arbejdskraft
Ud over flygtningegruppen er Bornholms Regionskommune også forpligtiget til at tilbyde danskundervisning og til en vis grad vejledning i forhold til integration og jobsøgning til gruppen af udenlandsk arbejdskraft.

 

Dette er en gruppe i stærk stigning og udgør nu ca. 1.500 personer som i løbet af 1 år indgår i den bornholmske arbejdsstyrke.

 

Opretholde de faglige kompetencer og indsatser

Der vil derfor kunne være både et økonomisk og fagligt incitament for at have en gruppe på 20 flygtninge fremfor alene de 2, som Bornholm nu står til at modtage i 2020.

 

Bornholms Regionskommune vil i løbet af 2020 være nede på en minimumsbemanding af integrationsindsatsen, og tilsvarende er det også vigtigt for Sprogcenteret hos Campus Bornholm, at der er et bæredygtigt elevgrundlag.

 

Ud fra dette vil en tilgang på 20 flygtninge understøtte elevgrundlaget i Sprogcenteret, og opretholdelsen af en specialviden i Jobcenteret, som vil kunne sikre den fortsatte succes med at få flygtninge i job.

 

Kvalificeret arbejdskraft
På trods af en øget tilflytning og et stigende børnetal er der fortsat en udvikling, hvor store årgange trækker sig fra arbejdsstyrken, for at blive erstattet af betydeligt mindre ungdomsårgange.

 

Her har de seneste års tilflytning af asylansøgere som får opholdstilladelse været en positiv supplement til den bornholmske arbejdsstyrke. Bornholm har således en af de højeste erhvervsfrekvenser for flygtninge i Danmark.

 

                                        

 

Selvom Bornholm har en meget høj beskæftigelsesgrad for flygtninge, har kommunen fortsat en af de højeste udviklingsgrader. Så ud fra dette er det forventningen at der også vil være gode beskæftigelsesmuligheder for kommende tilflyttere inkl. Flygtninge.

 

 

Tekstfelt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

          

De færreste flygtninge flytter landsdel i Danmark
En god integrationsindsats og lokale jobmuligheder kan få flere til at blive.

Når flygtninge får asyl i Danmark, får de en bolig i en af landets kommuner, og de færreste flytter langt væk fra det sted inden for de næste 10-12 år. En ny Momentum-analyse viser, at tre ud af fire flygtninge, der fik asyl i 2006-2008 og fortsat bor i landet, boede i den samme landsdel i 2018.

 

Det bekræfter billedet af integrationsindsatsen på Bornholm de seneste år, hvor det er oplevelsen, at langt de fleste bliver boende på Bornholm, og hurtigt opnår beskæftigelse i bornholmske virksomheder.

 

Der er derfor stor sandsynlighed for, at også nye flygtninge vil blive boende på Bornholm og dermed indgå i den bornholmske arbejdsstyrke. Dermed understøtter forslaget, kommunalbestyrelsens vision om 42.000 indbyggere i 2028.

 

Bolig

Det har ind til nu være muligt at anvise de nødvendige boliger til flygtninge, bl.a. fordi kommunen anvender egne boliger til den midlertidige boligplacering frem til der permanent anvises boliger på hele Bornholm.

 

Økonomisk risiko

Der er også en risiko ved modtagelse af flygtninge. Det kan vise sig, at en kommende gruppe ikke kommer lige så hurtigt i job. At der er tale om handicappede flygtninge, som kræver en særlig indsats. Kommunen vil i de fleste tilfælde jf. serviceloven have ret til 100% statsrefusion på en række tilbud/indsatser, såfremt disse iværksættes inden for det 1. år, men ikke ved senere iværksættelse. Kommunen bærer også udgiften til fx førtidspensioner med den til enhver tid gældende refusion for dette.

Så den samlede økonomi vil ikke kunne beregnes men være afhængig af den gruppe af flygtninge kommunen modtager, og deres konkrete situation og muligheder.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser kan ikke umiddelbart beregnes da en betydelig del af indsatsen skal opretholdes uanset om der modtages 2 eller 20 flygtninge.

 

Der er til budget 2020 stillet forslag om reduktion af ressourcerne til integrationsindsatsen med, hvad der svarer til 2 årsværk til henholdsvis en jobkonsulent og en sagsbehandler.

 

Der er aktuelt ca. 100 flygtninge maj 2019 på forsørgelse, ud over dette er der ca. 200 som er i hel eller deltidsbeskæftigelse som fortsat skal modtage sprogundervisning og styrkes i deres øvrige integrationsindsats. Flygtninge er, ligesom den øvrige arbejdsstyrke, også ramt af de store sæsonudsving og, der er derfor flere ledige i vinterhalvåret, hvor der i januar 2019 var ca. 140 flygtninge.

 

Såfremt de beskrevne besparelsesforslag besluttes, vil normeringen i Integration være på et minimumsniveau, hvis kommunen fortsat ønsker at yde et kvalificeret tilbud til flygtninge og få dem i og bevare job. Her ud over er der en kraftig stigende gruppe af udenlandsk arbejdskraft som også har ret til at modtage vejledning og sprogundervisning.

 

Kommunen vil derfor under alle omstændigheder være tvunget til at have et sprogcenter-tilbud og en sagsbehandling i forhold til denne gruppe.

 

Ud fra dette er det administrationens vurdering, at der i 2020 vil kunne ydes den nødvendige sagsbehandling, ikke mindst fordi kommunen i denne periode har 2 projekter kørende finansieret delvis via Styrelsen for integration og international rekruttering (SIRI).

 

Såfremt der modtages flere flygtninge i 2020 (hvis kvoterne igen udvides) eller der politisk ønskes at fortsætte ordningen også i 2021 og frem, så vil det være nødvendigt med en gennemgang og ud fra denne tage stilling til hvilke ressourcer der skal tilknyttes.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Beskæftigelsesplan 2020

15.00.15P15-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

28-08-2019

3

 

Børne- og Skoleudvalget

24-09-2019

10

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

26

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget orienteres

Natur- og Miljøudvalget orienteres

Børne- og skoleudvalget orienteres

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal godkende Beskæftigelsesplan 2020 på mødet den 19. december 2019, hvorefter Beskæftigelsesplanen offentliggøres primo 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    Udvalget drøfter forslag til beskæftigelsesplan 2020.

b)    Beskæftigelsesplan 2020 fremsendes til orientering i relevante udvalg og råd, hvorefter den godkendes i udvalget senest på møde den 6. november 2019, inden den fremsendes til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen.

 

Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget den 28. august 2019:

Anbefales.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 23. september 2019:

Orienteringen taget til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 24. september 2019:
Orienteringen taget til efterretning, idet udvalget bakker op om de lokalt fastsatte målsætninger for 2020.

 

Natur- og Miljøudvalget den 24. september 2019:

Taget til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

 

Sagsfremstilling

Job, Udvikling og Fritidsudvalget skal med afsæt i ministermål for 2020 samt status på egne lokalt fastsatte mål for 2019 drøfte forslaget til beskæftigelsesplan 2020, herunder relevansen af justeringen af egne mål fra 2019 til 2020.

 

På mødet gennemgås en status for mål i beskæftigelsesplan 2019.

 

Procesplan
Såfremt forslag til beskæftigelsesplan kan godkendes, vil denne blive sendt i høring i Social- og Sundhedsudvalget, Natur- og Miljøudvalget, Børne- og skoleudvalget, Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget, Integrations- og handicaprådet.

 

Derefter vil Job, Udvikling og Fritidsudvalget modtage beskæftigelsesplanen til endelig godkendelse med høringssvar inden endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen.

 

Ministermål

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har valgt at videreføre 3 af de beskæftigelsespolitiske mål fra 2019 til 2020.

 

Målene er vejledende for kommunerne og skal således ikke automatisk indgå i en beskæftigelsesplan.

1.    Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

2.    Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende

3.    Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

 

Forslag til lokalt fastsatte mål 2020

 

Rekruttering og tilflytning

·         Sikre kvalificeret arbejdskraft til offentlige og private virksomheder på Bornholm.

·         En mere opsøgende indsats i forhold til arbejdskraft uden for Bornholm

·         Bedre tværfaglig og virksomhedsrettet hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

 

Ungeindsats

·         Fokus på udvikling af samarbejdet i den sammenhængende ungeindsats samt en aktiv deltagelse i etableringen heraf.

·         Fokus på at sikre relevante tilbud, aktiviteter og værktøjer er til stede ved det daglige arbejde i den sammenhængende ungeindsats. Herunder opstarten af den nye FGU-uddannelse.

 

Integration og udenlandsk arbejdskraft

·         Fokus på flygtningenes integration på det Bornholmske arbejdsmarked, således at flygtningenes kompetencer søges at matche det Bornholmske arbejdsmarkeds behov for kvalificeret arbejdskraft.

·         Fokus på integration af udenlandsk arbejdskraft på det Bornholmske arbejdsmarked, således at medarbejderne motiveres til at bosætte sig og engagere sig i det bornholmske samfund.

 

Ramme for Beskæftigelsesplan 2020

Generelt tager beskæftigelsesplan 2020 udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske visioner og mål fastsat i Bornholms Regionskommune herunder tværgående politikker og strategier samt rammebetingelser ved gældende lovgivning.

 

Beskæftigelsesplanen 2020 er dels en videreførelse af Beskæftigelsesplan 2019, idet en række initiativer er iværksat, og vil blive videreført ind i år 2020, og dels af en række nye indsatser styret af det seneste års udvikling på Bornholm.

 

Gennemgående fokus

Et gennemgående fokus vil være mål og strategier for, hvordan vi sikrer kvalificeret arbejdskraft til de bornholmske virksomheder for dels at understøtte væksten i det Bornholmske samfund, og dermed Kommunalbestyrelsens mål om 42.000 indbyggere på Bornholm 2025, og dels sikre at alle borgere på Bornholm har mulighed for et aktivt og selvstændigt liv.

 

Denne pragmatiske balance mellem relevant lovgivning, samfundsbehov og hensynet til den enkeltes situation, vil være afgørende for en kompetent faglig indsats og en fortsat bæredygtig udvikling af beskæftigelsesområdet på Bornholm. 

 

Beskæftigelsesplan 2020 vil således balancere 2019-planens gennemgående opmærksomhed på virksomhedernes behov, med et øget fokus på borgerens muligheder, rettigheder og ansvar. Det er således planens ambition, at forene de juridiske krav og de erhvervs- og samfundsmæssige behov med en øget opmærksomhed på den enkelte borgers situation og dertil tilpassede indsatser.

 

Beskæftigelsesindsatsen søges løst i et samarbejde.
Der er behov for en forsat udbygning af samarbejdet med erhvervslivet, øvrige aktører (uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiverorganisationer, praktiserende læger mf.) men også internt i Bornholms Regionskommune udvikles nye samarbejder omkring tværfaglige snitflader, hvor specielt den sammenhængende ungeindsats vil blive prioriteret i 2020.

 

Erkendelsen af det voksende behov for kvalificeret arbejdskraft medfører også et behov for at rette opmærksomheden på international rekruttering. Igen er balancen mellem virksomhedernes behov og de enkelte tilflytteres situation nøglen til at lykkes. Dette arbejde med at forene bornholmske virksomheder med medarbejdere af anden herkomst, har vi de seneste år gjort os gode erfaringer med. Derfor er det oplagt at folde erfaringerne fra integrationsindsatsen ud i et bredt fokus på international rekruttering.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 28. august 2019

1.
Beskæftigelsesplan 2020 (PDF)

2.
Status Beskæftigelsesplan 2019 (PPTX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Opfølgning. BATs budget 2019 pr. 31. juli 2019.

00.30.12Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

24-09-2019

2

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

27

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der gives en opfølgning på BATs budget pr. 31. juli 2019.

Der var ved årets begyndelse beregnet en ubalance på budgettet på 3,6 mio. kr. Der blev i februar vedtaget tiltag til både at øge indtægterne samt reducere udgifterne ved en ændring i køreplanerne fra efteråret 2019. Ud fra dette forventes det, at året ville ende med et underskud på 1,8 mio. kr.

Ved opfølgningen pr. 31. juli 2019 forudses et samlet underskud på 4,4 mio. kr. Det skyldes, at der ud over den oprindelige reducerede ubalance på 1,8 mio. kr. forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr.

 

Desuden lægges der i sagen op til en opretningsplan i eget BAT regi.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    budgetopfølgningen pr. 31. juli 2019 samt de administrative foreslåede besparelser om optimering af køre- og vagtplaner tages til efterretning.

 

b)    besparelsesforslag om øvrige afledte driftsmæssige besparelser, ved køb af 6 store og 4 mini rutebusser tages til efterretning såfremt, at anlægsforslag til budget 2020 om indkøb af 6 store og 4 mini rutebusser politisk vedtages.

 

c)    besparelsesforslag på, at rute 7+8 reduceres til alene at køre i sommerperioden 1/6 - 31/8 godkendes. I 2020 vil den dog køre fra 2/5 - 31/8 grundet eksisterende køreplan.

 

d)    det forventede overskud i 2020 og overslagsårene bruges til hurtigere at afdrage BATs samlede underskud, da opretningsplanens effekt samlet forventes at være et engangsbeløb på ca. 2.6 mio. kr. til indhentning af forventet øget underskud fra 2019.

 

Natur- og Miljøudvalget den 24. september 2019:

a) og b) Taget til efterretning.
c) og d) Anbefalet.

Niclas Fick afventer sin stillingtagen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Der var fra årets begyndelse beregnet en ubalance på budgettet på 3,6 mio. kr. Der blev herefter vedtaget tiltag til både vil øge indtægterne samt reducere udgifterne ved en ændring i køreplanerne ved køreplanskiftet. Det er, ud fra dette, forventeligt at året vil slutte med et underskud på 1,8 mio. kr., som afdrages over de kommende år, når besparelserne slår fuldt igennem. Ved opfølgningen pr. 31. juli 2019 forudses imidlertid et samlet underskud på 4,4 mio. kr. Det skyldes, at der ud over den reducerede ubalance på 1,8 mio. kr. også forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr.

 

Merforbruget vedrører især løn- og personaleudgifterne samt udgifter til eksterne vognmænd.

Merforbruget på løn skyldes en række faktorer. Dels efterbetalinger fra 2018 som følge af lokalaftale for servicetrafikken, dels udbetaling af ikke afholdt ferie og 6. ferieuge grundet i langtidssygdom samt en højere sygefraværsprocent end forudsat. Dertil har det været nødvendigt med vikardækning på administrationsområdet ved langtidssygedom. Der var ved budgetlægningen indregnet en sygefraværsprocent på 3,5 % mens den ultimo juli ligger på samlet 5 %.

 

Der har også i en periode været et overskud af bemanding ved overgang af IGU’ere og servicechauffører til hovedgruppen af chauffører, som først udjævnes i efteråret.

Dertil har der været andre personaleudgifter, der har oversteget forventningen. Der er blandt andet udgifter til beklædning på 0,2 mio. kr. mere end forudsat samt rejseudgifter på knap 0,1 mio. kr. fra tidligere år.

 

Der er afviklet på den skyldige akkumulerede afspadsering fra de foregående år, der var forudsat afviklet over to år og der er ultimo juli afviklet ca. 1.100 timer netto, således at restsaldoen er på 3.500 timer. Der er afviklet yderligere timer i august (er under opgørelse).

 

Merforbruget vedrørende eksterne vognmænd skyldes nedbrud på eget materiel, hvorfor det har været nødvendigt at hyre eksterne til at dække nogle ruter. Udgifterne hertil opvejes kun delvist af færre udgifter til brændstof og afvikling af afspadsering.

 

For andre poster er der mindre udsving. Forbruget til brændstof og værksted ligger i første halvår lidt under forventet forbrug ligesom indtægterne ligger foran det forventede på nuværende tidspunkt. Servicekørslen er i år fuldt indregnet i afregningen til øvrige centre og belaster ikke BATs budget.

 

BATs budget følges fortsat ved månedlige opfølgningsmøder herunder udviklingen i udgifter og indtægter.


Angående lønudgifter ses der fortsat på sammensætningen af bemandingen i fastansatte og timelønnede for den bedste tilrettelæggelse samt mulighed for fleksibilitet. Dertil er indledt et arbejde med optimering af køre- og vagtplaner. For så vidt gælder materiellet vil det blive svært at forudsige kommende udgifter idet en del af materiellet er slidt. Der er til brug ved budgetforhandlingerne udarbejdet udvidelsesforslag samt alternative anlægsforslag vedr. udskiftning af de ældste busser.

 

Jf. de spareforslag, der blev vedtaget af Natur- og Miljøudvalget den 5. februar 2019 vedr. ubalancen i BATs budget, tilpasses bemandingen i efteråret 2019 hertil. I vinterkøreplanen 2019/2020 er yderligere tiltag medtaget vedr. rute 23, med effekt fra efteråret 2019.

Med de allerede planlagte/gennemførte tiltag og påbegyndt vinterkøreplan vurderes det ikke, at det i indeværende år er muligt at indhente det nuværende merforbrug på 2,6 mio. kr. Herunder også på grund af opsigelsesvarsler, vagtplanlægning mv. Det betyder, at det samlede underskud fra i år i stedet må afdrages over de kommende år. Der er til brug for indhentning af de yderligere ca. 2,6 mio. kr. udarbejdet et mini-katalog af tiltag, der kan få effekt i 2020.

 

Tiltag og udfordringer i 2020

I 2020 fortsættes de igangsatte tiltag i vinterkøreplanen og ligeledes i den kommende sommerkøreplan.
Udfordringerne i 2020 forudses især at vedrøre materiel, hvor nedbrud på dette både kan give større udgifter til reparationer end det, der er afsat budget til samtidig med, at det kan være nødvendigt at gøre brug af eksterne vognmænd i større omfang end forudsat. Med en aldrende vognpark må der, såfremt der ikke sker udskiftning i materiel forudses øgede udgifter til reparationer.

 

Indtægterne har i årets første 7 måneder ligget højere end budgetteret. Der er i spareforslagene fra februar indregnet en forventet nedgang i indtægter som følge af den reducerede kørsel. Om nedgangen bliver større eller mindre er svært forudsigeligt, men vil kunne indvirke negativt på balancen, såfremt besparelserne medfører en større afgang af passagerer end forudsat. Det vil kunne medføre, at det tager længere tid at afdrage underskud fra i år samt påvirke muligheden for at opnå balance i budgettet.

 

Yderligere tiltag:

Ud over tiltagene i handleplanen fra februar er nedenfor et katalog af nyudarbejdede besparelsesforslag. Herunder opsummering af forslagene.

 

Forslag vedrørende driften:

 

Optimering af køre- og vagtplaner anslås, at kunne give en årlig besparelse på mellem 1,0 og 1,2 mio. kr. Der vil ikke være nogle servicemæssige konsekvenser, men det kan betyde færre ansatte. Der arbejdes endnu med dette og besparelsespotentialet er et foreløbigt skøn. Forslaget kan få fuld effekt fra 2020.

 

Rute 7+8 kører på nuværende tidspunkt fra 2. maj til 29. september. Dette vil betyde, en reduktion i betjeningen på ruterne uden for højsæsonen. I 2020 vil der ske en delvis implementering af forslaget, da ruten er lagt i køreplanen frem til 31. august. (Besparelsesforslag NMU-57-01 indeholder ligeledes en reduktion vedr. ovenstående rute – disse forslag kan vælges uafhængigt af hinanden). Der forventes kun mindre tab i indtægter, da der findes alternative busruter.

 

Samlet ventes ovenstående, at kunne give en besparelse på op mod 2,2 mio. kr. i 2020 og 3,3 mio. kr. i 2021, såfremt alle forslagen gennemføres fuldt ud. Der kan vælges et eller flere forslag, til i en periode eller fremadrettet, at bidrage til hurtigere at nedbringe underskuddet hos BAT.

 

Ud over ovenstående kan der, afhængigt af, hvorvidt der vælges et af forslagene vedr. anskaffelse af nye busser, hentes følgende besparelser:

Katalog ny-udarbejdede besparelsesforslag:

 

Forslag til mulige besparelser

Beløb 2020

Beløb 2021

Beløb 2022

Servicemæssige konsekvenser

Øvrige bemærkninger

Salg af busser 9 store rutebusser og 4 mini busser (OST)

510.000

0

0

Ingen

Bedste skøn ud fra brugt markedet p.t. Forudsat indkøb af 6 store og 4 mini rutebusser (Se anlægsforsalg budget 2020) Provenu af salg indgår også her i de samlede beregninger og kan kun indgå en gang. Hvis salg lægges ind i et udbud af indkøb, kan der evt. opnås en bedre værdi. Desuden vil der heller ikke skulle findes direkte købere.

Øvrige afledte driftsmæssige besparelser  ved køb af 6 store og 4 mini rutebusser

0

328.000

328.000

Ingen, da nye busser vil betyde mindre værkstedbehov

Forudsat køb af nye 6 store og 4 mini rutebusser i 2020. Evt. nye busser forventes kun, at blive leveret ultimo 2020.  Anlægsforslag indkøb af nye busser også nævnt i egen anlægssag budget 2020.  Dog vil det i perioder kunne betyde øget indkøb af eksterne værksteds ydelser. Hvorfor lønudgiften skønnes at slå igennem med 80 %.

Optimering af køre- og vagtplaner

1.152.000

1.152.000

1.152.000

Ingen, kan betyde færre ansatte. Dog stadig et meget usikkert skøn. Kender det færdige resultatet den 23. september 2019.

P.t. ud fra et skøn da der i september 2019 arbejdes med helt nye principper i udarbejdelse af køreplanerne og optimering heraf. Der arbejdes i dag med 43 vagter på hverdage og i weekender helligdage og skolefridage 19 vagter. I dette skøn er der indregnet en reducering med 3 vagter. Omregnet til 3 årsværk.

Indskrænke rute 7+8 til kun, at køre i sommerperioden fra 1/6 - 31/8 (hovedsæson)

1.080.000

2.124.000

2.124.000

Vil betyde en reducering med 11 ugers kørsel og en indskrænkning til kun at virke i ferie høj sæsonen. Dog i 2020 vil den køre fra 2/5 - 31/8 grundet eksisterende køreplan)

I 2020 normalt fra 2/5 - 29/9. I budget 2020 er der allerede andre besparelsesforslag til køreplanreduceringer. Der er ikke taget højde for evt. billetindtægter, men da der findes alternative busruter forventes tab minimalt.

 

 

 

 

 

 

I alt

2.742.000

3.604.000

3.604.000

Note: Der foreligger besparelsesforslag til budget 2020, som ligger ud over disse forslag. Opretningsplanens effekt skal samlet være et engangsbeløb på ca. 2.6 mio. kr. til indhentning af forventet øget underskud fra 2019, hvorfor overslagårene evt. kan tænkes ind i fremtidige budgetbesparelser, hurtigere afdrag m.m.


Økonomiske konsekvenser

Ingen. Opretningsplan tager højde for ubalancen pr. 31. juli 2019 som derved hentes hjem i 2020.

 

Forudsætningen for BATs opretningsplan, er nyindkøb af 6 store og 4 mini rutebusser jf. anlægsforslag fremsendt til politisk behandling i budget 2020.

 

Af vedhæftede bilag (Samlet handleplan og underskudsafdrag inkl. Leasing), kan der ses på genopretningsplanens budgetmæssige indvirkning. Der er i beregningsforudsætningerne heri indregnet øget vedligeholdelse af busser i 2020 (2,5 mio. kr.). Dette indgår dog ligeledes som et opprioriteringsforslag samt i anlægsforslag til budget 2020, om øget vedligehold af busser i 2020. Dvs. besluttes det i budget 2020 at give denne driftsbevilling til øget vedligehold af busser, vil dette få en positiv effekt på genopretningsplanen og denne være i plus allerede i 2021.

 

Genopretningsplan vil ud fra de indlagte budgetmæssige forudsætninger se ud som:

 

Medtaget besparelsesforslag til reducering af rute 7+8, i 1.000 kr.

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

-4.355

-4.114

-218

3.678

7.574

11.470

15.366

 

Ikke medtaget besparelsesforslag til reducering af rute 7+8, i 1.000 kr.

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

-4.355

-5.194

-3.422

-1.650

122

1.894

3.666

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 24. september 2019

1.
Samlet handleplan og underskudsafdrag inkl. leasing (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Anlæg - Løsning af logistik for BATs fremtidige virke, ved fraflytning fra Remisen

00.30.08G01-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

24-09-2019

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

28

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I 2018 besluttes det, at BAT skulle fraflytte deres aktiviteter ved Remisen. Værksted er flyttet til Nyboes auto, men der mangler stadig at få endelig afklaring af flytning af tankanlæg og genetablering af ny vaskehal samt etablering af ny busholdeplads som erstatning for nuværende grusparkering på Nordre Kystvej 7. BAT har nu undersøgt muligheder for løsning og fremlægger tre løsningsforslag.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    Sagen oversendes til budget for 2020.

b)    Der tages stilling til de tre løsningsforslag.

 

Natur- og Miljøudvalget den 24. september 2019:

a) Anbefalet.
b) Leif Olsen og Ole Rødvig anbefaler løsningsforslag 2. Torben Rønne Larsen anbefaler løsningsforslag 3. Niclas Fick og Else Merete Knoop afventer deres stillingtagen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

I 2018 bliver BAT pålagt at fraflytte Remisen, der benyttes som busværksted og klargøring.

 

Der indgås en aftale med Nyboes Auto på Åkirkebyvej om at leje værkstedsfaciliteter. BAT råder derfor over to baner til busser hos Nybos auto.

 

BAT benytter stadig Remisen til vask og klargøring, men al vask og klargøring af busser sker på åben plads efter eksisterende vaskehal blev nedrevet og denne blev ikke genetableret på Remisen grundet en større olieforurening blev konstateret på stedet samt efter olieoprensning planerne om BATs fraflytning herfra. Nuværende vaske- og klargøringsfaciliteter er p.t. ikke optimale da vask om vinteren ved bl.a. frostvejr ikke er muligt, øvrige vaskefaciliteter har p.t. ikke har været mulige at finde. Ligesom tankanlæg stadig forefindes på Remisen.

 

Parkering er på grus arealet, beliggende på Nordre Kystvej 7. Arealet er lejet af Rønne Havn, hvor der er en lejekontrakt med et års opsigelse.  I planen om udvikling af Rønne By og Havn indgår både Remisen og parkeringsarealet ved Nordre Kystvej 7. BAT risikerer derfor at blive opsagt, også på parkeringsarealet med kort varsel.

 

Værkstedsfaciliteten på Remisen er fraflyttet. For at kunne foretage en hel fraflytning, skal der findes en anden løsning på placering af tankanlægget. En løsning kunne være at flytte det til parkeringsarealet på Nordre Kystvej, hvor busserne i dag er parkeret. Etablering af tank og påfyldningsplads kræver en investering på ca. 300.000,00 kr. til sandfang, olieudskiller, påfyldningsplade og lys. Det er ikke en god businesscase, på en lejet grund med et års opsigelse samt planerne om byudvikling.

 

En kortsigtet løsning vil være at indgå en aftale med olieselskabet YX om tankning af busser, på deres anlæg placeret hos Bech Hansen og Studsgaard. Bornholms Regionskommune har imidlertid en indkøbsaftale med Q8, der udløber i maj 2020. BAT kan på denne baggrund ikke for nuværende indgå en aftale om tankning hos YX. At tanke på Q8 på Nordre Kystvej er ikke en mulighed pga. pladsforholdene samt, at de ikke har en High speed pumpe, så tankning vil tage uforholdsmæssig lang tid.

 

Ved at skulle køre fra Rønne Havn til henholdsvis Nyboes Auto på Åkirkebyvej og til Vej og Park på Sandemandsvej for vask, får BAT en beregnet årlig merudgift på 1,2 mill. Kr. alene til dækning af tomkørsel. Det er derfor vigtigt, for at etablere den økonomisk set mest optimale drift, at samle administration, drift, vedligeholdelse og værksted på en, eller meget få lokationer.

 

BAT fremstiller tre anlægsforslag til løsning af de logistiske udfordringer, der også er vedhæftet som bilag til denne sag.

 

Løsningsforslag 1:

Fraflytning Remisen, parkering på grus arealet på Nordre Kystvej, busvask hos Vej og Park på Sandemandsvej. Tankning af busser hos YX på Bådehavnsvej pr. 1. maj 2020 er forudsat, at BRK (BAT) ikke er en del af den nye SKI-aftale. Skal betragtes om en kortsigtet her og nu løsning, afhængig af byudviklingsprojekt m.m. men vil betyde at BAT kan komme helt væk fra Remisen nu.

 

 Driftsbevilling

 

Afledt udgift til ekstrakørsel

1.200.000

 

 

Anlægsbevilling

 

Ny vaskehal på Sandemandsvej

3.000.000

 

Løsningsforslag 2:

12 busser forbliver på Rønne Havn (Findlandsvej), resterende flyttes fra Nordre Kystvej til Rabækken, administration, drift m.v. forbliver på Munch Petersensvej. Værksted hos Nyboes Auto.  

 

Der er mulighed for at leje et areal på 4000 m2 Rabækkevej i Rønne Syd. Her forefindes desuden en eksisterende hal på 480 m2, hvor der kan indrettes klargøring, busvask, dæk montering/opbevaring samt tankanlæg. Det er en uisoleret hal hvor der skal foretages ombygning, pladsen er befæstet og der skal opstilles en kontorpavillon til mandskabsfaciliteter. 

 

Tankanlæg opstilles i forbindelse med vaskehallen, så der ikke skal etableres særskilt påfyldningsplads, sandfang, olieudskiller og afløb. Der skal etableres kloak, sandfang, olieudskiller og vandgenindvinding i forbindelse med vaskehal. 

 

Tidshorisonten fra indgåelse af aftale til lejemålet kan ibrugtages er ca. seks måneder.

BAT foreslår at der indgås en lejeaftale på minimum fem år.

Ved fraflytning af Remisen og grusparkeringen på Nordre Strandvej vil der være en afledt udgift til ekstrakørsel fra Rabækkevej til start og slut på ruter. Vi udarbejder naturligvis den mest optimale vagtplan, så udgiften minimeres.

Der vil være en årlig driftsbevilling og en anlægsbevilling i forbindelse med flytning.

 

Driftsbevilling

Husleje årligt – befæstet areal + Hal

282.000

Afledt udgift til ekstrakørsel

1.520.000

Mindre omkostning til leje af grus parkeringen på Nordre Kystvej 7

-97.860

 I alt

1.704.140

 

 

Anlægsbevilling

Ombygning af vaskehal

660.000

Kloak, sandfang og olieudskiller, afløb i vaskehal

350.000

Vandgenindvinding i vaskehal

250.000

Kontor pavillon

300.000

 I alt

1.560.000

 

Løsningsforslag 3:

Der etableres et busanlæg, hvor parkering, værksted, vask, chaufførfaciliteter og administration samles på en lokation. En mulig placering kunne være i industriområdet på Kaj Mogensens Vej. Her vil skulle byggemodnes, etableres befæstet plads til parkering, bygges værksted, vaskehal og administration.

 

Der kræves en grund på minimum 12.000 m2. En hal med værksteds og vaskefaciliteter på 550 m2 og en mandskabs og administrationsbygning på 300 m2. En estimeret pris vil være kr. 28,2 mio kr. eksklusive køb af grunden samt eventuelt udgifter til arkæologiske undersøgelser.

 

Estimeret groft overslag, uden byggegrund:

Emne

M2

Kr.

Kr.

Befæstet plads m. membran

12.000

1.000

12.000.000

Værksted og vaskehal 5 baner - 5*22 meter

550

8.000

  4.400.000

Grav

1

1.500.000

  1.500.000

Kontor og mandskabsfaciliteter

300

15.000

  4.500.000

Fjernvarme

1

200.000

     200.000

El  inkl. Fremføring og tilslutning

1

430.500

     430.500

Kloak, olieudskiller, sandfangvandgenindvinding

1

800.000

     800.000

Ventilation i værksted og administration

1

450.000

     450.000

Lifte

2

200.000

     400.000

Diverse hegn, låger, overvågning, projektering og myndighedsgodkendelse, flytning af tankanlæg m.v.

 

 

   3.505.000

 Pris excl. Moms (2019)

 

 

 28.185.500

 

Ved at vælge denne løsning bliver BAT samlet på samme sted og der spares husleje til Rønne Havn, Nyboes Auto og Munch Petersensvej 2. Samlet set en mindre driftsudgift på kr. 1.165.200 årligt, det vil dog samtidig betyde en merudgift til ekstrakørsel på kr. 1.520.000, beregnet ud fra nuværende køreplan.

 

Ved fremtidig implementering af el-busdrift vil ladefaciliteter m.v. med fordel ligeledes kunne etableres på dette anlæg.

 

En placering på Kaj Mogensens Vej indebærer samlet en besparelse i omfang af mellem 8 og 16 minutter pr. vagt i forhold til nuværende placering, da nuværende gangtid i vagterne udgår ved at samle mødested på afgangssted. I stedet vil der forekomme tomkørsel til og fra rutenet, men med forslaget vil der ud over gangtid fra nuværende vagter, være en besparelse på den tomkørsel flytningen til Nyboes auto for værkstedet har genereret. Samtidigt vil der helt naturligt blive taget udgangspunkt i eventuelle omlægninger af ruternes startplacering, der i dag alle er på enten Rønne Havn eller på grus arealet ved Remisen, som vil indgå positivt, hvorfor en merudgift for tomkørsel kan holdes inden for samme økonomiske ramme som i dag, eller endda billigere afhængigt af tilrettelæggelsen af kørslen.

 

Ved at beslutte dette forslag vil BAT få langt mere fremtidssikrede driftsforhold, der både praktisk og økonomisk er langt bedre end de nuværende.

 

Driftsbevilling

 

Afledt udgift til ekstrakørsel (beregnet ud fra nuværende køreplan)

1.520.000

Mindre omkostning husleje m.v. eksisterende bygninger og pladser

-1.165.200

Pauselokale på Rønne Havn

72.000

 

426.800

 

I dette forslag samles BAT et sted, administration, klargøring, værksted og parkering. Den nuværende bygning på Munch Petersens Vej 2, 3700 Rønne, bliver ledig og kan bruges til andre formål, eller sælges.

 

I alle tre tilfælde resterer 400.922 kr. på bevilling XA-6037231120 BAT, éngangsudgift ifm. flytning fra Remisen.

 

Som den mest optimale løsning anbefaler løsningsforslag 2 eller 3.

Løsningsforslag 1 skal betragtes om en kortsigtet løsning afhængig af byudviklingsprojekt m.m.

Økonomiske konsekvenser

Der resterer 400.922 kr. på bevilling XA-6037231120 BAT, éngangsudgift ifm. flytning fra Remisen.

 

Løsningsforslag 1: Driftsbevilling 1.200.000 kr. – Anlægsbevilling 3.000.000 kr.

Løsningsforslag 2: Driftsbevilling 1.704.140 kr. – Anlægsbevilling 1.560.000 kr.

Løsningsforslag 3: Driftsbevilling 426.800 kr. – Anlægsbevilling 28.185.500 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 24. september 2019

1.
Anlægsforslag 1. Remisen (DOCX)

2.
Anlægsforslag 2. Rabækken (DOCX)

3.
Anlægsforslag 3. Nyt anlæg (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Anlægsbevilling til istandsættelse af varmtvandsbassinet på Rehabilitering Sønderbo

09.01.07G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

24-09-2019

8

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

29

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med myndighedskrav til varmtvandsbassinet på Rehabilitering Sønderbo blev der ved vedtagelsen af budget 2019 afsat et rådighedsbeløb på 2.000.000,00 kr. til projektering og udførelse af et nutidigt vandbehandlingsanlæg i henhold til nuværende myndighedskrav.

Der er meddelt en betinget godkendt dispensation fra miljømyndighederne, som tillader fortsat drift, dog på nedsat driftstid og antal brugere, frem til 31. oktober 2021.

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling til realisering af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)      der gives en anlægsbevilling på 2.000.000,00 kr. til projektering og udførelse af vandbehandlingsanlægget til varmtvandsbassinet på Sønderbo. Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.

b)      anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 24. september 2019:

Indstilling anbefalet.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 blev der afsat et rådighedsbeløb på 2.000.000,00 kr. til projektering og anlægsarbejder vedrørende lovliggørelse af vandbehandlingsanlægget til varmtvandsbassinet på Sønderbo.

Et varmtvandsbassin skal kunne opvarmes til over 35 grader med en samlet filtreringstid på maksimalt 1 time af den samlede vandmængde i bassinet.


Følgende krav til omsætningstiden og den cirkulerende vandstrøm i bassinet skal derfor overholdes i svømmebadets åbningstid/brugstid:

 

Bassin

Vand-

temperatur

Cirkulerende

vandstrøm til bassin, minimum

Maksimal

omsætningstid

Varmtvandsbassin, vanddybde ≤1,5 m

> 34 °C

59 m³/h

1 time

 

Disse krav overholder det eksisterende vandbehandlingsanlæg ikke.

Det kan derfor ikke tillades, at bassinet fortsat holder en vandtemperatur over 34,0 °C. Hvis bassinet fremadrettet ønskes at drives som et varmtvandsbassin ≥34,0 °C skal det have en maksimal omsætningstid på ½ time.

 

Vandbehandlingsanlægget er dimensioneret til kun at kunne klare en samlet cirkulerende vandstrøm på op 30 m³/h og derfor har vandbehandlingsanlægget således ikke en tilstrækkelig kapacitet til at kunne overholde den nugældende kravværdi.

 

Bornholms Regionskommune gav på den baggrund den 31. oktober 2018 en 3-årig dispensation for krav til omsætningstiden, således at omsætningstiden i bassinet kan accepteres til at være 2 timer mod det krævede 1 time. Der må i dispensationsperioden ikke ske væsentlige overskridelser af krav til vandkvaliteten og de hygiejniske forhold i bassinet. Samtidigt må badebelastningen i bassinet ikke overskride 16 personer pr. time.

 

Følgende krav til den maksimale badebelastning må derfor ikke overskrides i svømmebadets åbningstid/brugstid:

Bassin

Vand-

temperatur

Cirkulerende vandstrøm til bassin, minimum

Maksimal

badebelastning 

Varmtvandsbassin, vanddybde ≤1,5 m

> 34 °C

2,5 m³ pr. time pr. person, der benytter bassinet inden for 1 time

16 prs./time

 

Overordnet skal vandbehandlingssystemet opgraderes omkring større rørdimensioner, flere vanddyser i bassinet, nyt filtersystem, som tilsammen giver en kortere omsætningstid. Derudover skal der etableres et nyt kemikalierum.

 

Der må påregnes følgearbejder på bygningen og bassinet under udførelsen. Omfanget af disse udgifter kendes pt. ikke, men det vurderes at de kan afholdes inden for budgetrammen.

Arbejdet forventes gennemført i 2020, med opstart omkring påske, i den periode hvor belastningen på svømmebassinet er mindst.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 2.000.000,00 kr. til projektering og anlægsarbejder vedrørende vandbehandlingsanlægget på Rehabilitering Sønderbo, idet der er afsat rådighedsbeløb til formålet i det vedtagne budget for 2019. Beløbet er baseret på overslagsberegninger.

Opgaven skal projekteres og udbydes af ekstern rådgiver i hovedentreprise. Detaljeret projektmateriale udarbejdes derfor efter bevillingsbehandling.

Der afsættes 1,5 procent af anlægssummen, svarende til 30.000 kr., til intern projektstyring. Der afregnes endeligt med Ejendomsservice efter medgået tid.

 

Anlægsbevillingen kan overordnet specificeres på følgende hovedposter:

 

Budget i hele kroner

2019

Ekstern rådgivning

100.000 kr.

Intern projektstyring

30.000 kr.

Håndværkerudgifter

1.870.000 kr.

I alt

2.000.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Anlægsbevilling til fugning på Gudhjem Havn – ændring af faglig tilgang

08.00.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

24-09-2019

7

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

30

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. marts 2018 en anlægsbevilling på 750.000 kr. til fugning på Gudhjem Havn. Bevillingen blev givet til forstærkningsarbejder, som skulle opføres efter en bestemt arbejdsmetode.

Center for Natur, Miljø og Fritid indstiller, at den faglige tilgang i projektet ændres, og at det resterende rådighedsbeløb anvendes på regulært fugearbejde på de mest udsatte dele af kajstrækningerne i havnen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         det resterende rådighedsbeløb på 552.892 kr. anvendes til regulært fugearbejde på de mest udsatte dele af kajstrækningerne på havnen.

 

Natur- og Miljøudvalget den 24. september 2019:

Indstilling anbefalet.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. marts 2018 en anlægsbevilling på 750.000 kroner til fugning på Gudhjem Havn. Projektet havde fokus på opstart af det planlagte klimasikringsprojekt, som omfatter et forstærkningsarbejde, der sigter mod at gøre havnekonstruktionerne mindst 30 % stærkere, end da de blev opført for over 100 år siden. Ved meddelelse af anlægsbevillingen fremgik det af projektbeskrivelsen, at der ville blive anvendt en metode, der indbefatter udfræsning af fuger, udfugning med ekspanderende specialmørtel samt i-boring af rustfri ståltrækstænger.

 

I efteråret 2018 blev arbejdet igangsat. I et mindre område på kajen, på hjørnet hvor bølgeskærmen afsluttes ud mod indsejlingen blev rustfri stål-trækstænger i-boret. Samtidigt startede man fjernelse af den eksisterende runde kappe af beton på bølgeskærmen på toppen af muren og blotlæggelse af den inderste del af bølgeskærmen bestående af granitblokke og mellemliggende fuger. Efterfølgende blev arbejdet afsluttet med i-boring af rustfri stål-trækstænger på toppen af bølgeskærmen. Dette arbejde blev udført på en strækning af bølgeskærmen længst mod øst. Man havde nået at udføre arbejde for 207.700 kr., da man stoppede i efteråret 2018.

 

Efterfølgende har man i Center for Natur, Miljø og Fritid indhentet nye faglige vurderinger af havneværkernes tilstand og det planlagte sikringsarbejde. Anbefalingerne peger på et behov for akut sikring af kajstrækninger og mure på hele havnens areal i form af regulært fugearbejde med udbedring af forvitrede fuger og revner i både kajanlæg og bølgeskærm. Dette arbejde vil sikre mod yderligere nedbrud i form af frostsprængninger og skader ved stærk pålandsvind. Ydermere mindskes indtrykket af manglende vedligehold og forfald som præger denne del af havnen i dag. Anbefalingerne ligger i tråd med ønsker fra brugerrådet.

 

 

Billede 1: Strækning med behov for sikring via regulært fugearbejde.

 

Billede 2: Strækning hvor den inderste del af bølgeskærm er blotlagt, herunder er den runde kappe på toppen fjernet. Dette arbejde er udført under bevillingen, men mangler afsluttende fugning.

 

De to strækninger hvor der er udført arbejde under bevillingen vil i det videre arbejde med klimasikringsprojektet fungere som en form for prøvefelter med eksempler på hvordan sikringsarbejdet kan gribes an.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. marts 2018 en anlægsbevilling på 750.000 kr., finansieret af renoveringspuljen til havne uden for Rønne.

 

Projektets økonomi udgør på nuværende tidspunkt:

 

Kroner

Rådighedsbeløb

750.000

Forbrug 2018

-207.700

Indeksfremskrivning fra 2018 til 2019

10.592

Korrigeret budget 2019

552.892

 

Der er i 2018 udført arbejde med afrensning af muren til bund samt nedbrydning af den buede top på den del af muren, der vender ud mod indsejlingen, for i alt 207.700 kr.

Center for Natur, Miljø og Fritid anbefaler, at den faglige tilgang i projektet ændres, således at det resterende rådighedsbeløb på 552.892 kr. anvendes til regulært fugearbejde, i stedet for den arbejdsmetode der oprindeligt var planlagt til udførelse af projektet.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 31  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

31

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

07-10-2019

32

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 7. oktober 2019:

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: salg af ejendom

 

 



[1] Administrativt forum for centerchefer i kommunen, hvor kommunens sundheds- og forebyggelsesindsatser koordineres.