Referat
Kommunalbestyrelsen
27-06-2019 kl. 18:00
Kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Samarbejdsmuligheder med Campus Bornholm om 10. klasse
  åbent 3 Rammer for hovedansøgning til De Små Børns Bornholm
  åbent 4 Godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019 – 2023 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen
  åbent 5 Vindmølleplanlægning og energistrategi
  åbent 6 BRKs handleplan for Bornholmermålene
  åbent 7 Status Bright Green Island Revitalisering
  åbent 8 Ændring af administrativ praksis vedr. helårsboligpligt i de 8 byer.
  åbent 9 Forslag til ny temalokalplan vedrørende helårsboligformål
  åbent 10 Disponering af statens pulje til landsbyfornyelse 2019
  åbent 11 Godkendelse af strategi for kommuneplanen
  åbent 12 Strategisk udviklingsplan for Rønne
  åbent 13 Opfølgning på proces om anvendelsen af Dams Gård
  åbent 14 Endelig vedtagelse af planer for boligbyggeri ved Tejn Havn
  åbent 15 Anmodning om planlægning for et erhvervsområde øst for Vibegård
  åbent 16 Lokalplan nr. 111 Boligområde ved Kommandanthøjen og kommuneplantillæg nr. 035
  åbent 17 Miljørapport og tidsplan for museumskompleks i Rø
  åbent 18 Orientering om og anlægsbevillinger til Aakirkeby Områdefornyelse
  åbent 19 Anlægsbevilling til sikring af lodsekajen på Gudhjem Havn
  åbent 20 Anlægsbevilling til vejprojekt i Hammerhavn
  åbent 21 Anlægsbevilling til renovering af havnekontoret på Svaneke Havn, etape 1
  åbent 22 Ændring af udlæg til sikringsarbejder på Arnager Bådehavn
  åbent 23 Orientering om høringssvar for Nord Stream 2 - Sydøst rute – VVM rapport
  åbent 24 Likviditetsoversigter 31. maj 2019
  åbent 25 Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2019
  åbent 26 Beretning nr. 35 og endelig godkendelse af regnskab 2018
  åbent 27 Anmodning om udtræden af Bornholms Kommunalbestyrelse og indtræden af stedfortræder
  åbent 28 Nedlæggelse af Klima- og Bæredygtighedsudvalget
  åbent 29 Udpegning af erhvervsrepræsentant til Center for Regional- og turismeforskning
  åbent 30 Godkendelse af vedtægtsændring - Bornholms Teater
  åbent 31 Orientering fra formanden
  lukket 101 Lukket punkt: salg af ejendom
  lukket 102 Lukket punkt: salg af ejendom
  lukket 103 Lukket punkt: anlægsbevilling
  lukket 104 Lukket punkt: anlægsbevilling
  lukket 105 Lukket punkt: anlægsbevilling



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0098

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

1

 

 

Fraværende

Brian Kofoed.

Kirstine van Sabben mødte kl. 18.19 under behandlingen af punkt 12.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Carsten Hæstrup er indkaldt som suppleant for Brian Kofoed.

 

Punkt 12 fremrykkes til efter punkt 1.

 

Forslag om at sende punkt 2 tilbage til udvalgsbehandling.

For stemte 12 liste A, Ø, Å og K. Imod stemte 10 liste V, O og F.

Punktet forbliver på dagsorden.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

 Åbent  punkt

 2  Samarbejdsmuligheder med Campus Bornholm om 10. klasse

17.02.00P27-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

2

 

Hvem beslutter

Børne og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet en beskrivelse af mulighederne for et tættere samarbejde med Campus Bornholm om 10. klasse, herunder om mulighederne for samlokalisering og evt. indgåelse af driftsoverenskomst.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, hvilken af de tre modeller, det anbefales at arbejde videre med frem mod en beslutning i forbindelse med budgettet for 2020 med henblik på iværksættelse 1. august 2020.

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. juni 2019:

Børne- og Skoleudvalget ønsker model 2 og 3 kvalificeret uden dog at udelukke model 1. Der afholdes i denne forbindelse et møde på 10. klassecenteret.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

Liste O, W og F kan ikke medvirke, idet de ønsker at 10. klassecenteret forbliver i sin nuværende struktur.

Sagsfremstilling

 

I nedenstående sagsfremstilling beskrives 3 modeller for organisering og drift af 10. klasseundervisningen på Bornholm.

 

Model 1

Beskriver den nuværende organisering og placering på Vibegårdsvej 5 i Rønne.

 

Model 2

Beskriver en flytning af den nuværende 10. klasseundervisning til lejede undervisningslokaler på Campus Bornholm.

 

Model 3

Beskriver en organisering, hvor 10. klasseundervisningen flyttes til lokaler på Campus Bornholm og der indgås en driftsoverenskomst mellem Bornholms Regionskommune og Campus Bornholm.

 

Undervisningstilbuddet, som nedenstående er beskrevet i model 1, forudsættes ligeledes gældende i både model 2 og 3, således at elevernes tilbud om fag, brobygning, uddannelsesretning m.v. er enslydende i alle 3 modeller og dermed opfylder de gældende lovkrav, jf. folkeskolelovens §§ 19 a – j.

 

Model 1

 

Ungdomsskolens 10. klassetilbud har i dag til huse på Vibegårdsvej 5 i Rønne. Her afvikles størstedelen af undervisningen i de tidligere flygtningeboliger ligesom ledelsen og administrationen har lokaler her. Undervisningen i fysik/kemi og idræt foregår i lokaler i nærliggende folkeskoler/idrætshaller.

10. klasseskolen har 3 uddannelsesretninger:

 

·         GYM10 for elever, der påtænker en gymnasial ungdomsuddannelse

·         EUD10 for elever, der påtænker en erhvervsrettet ungdomsuddannelse

·         FLEX10 for elever, der er uafklarede i forhold til ønsker om kommende ungdomsuddannelse

 

Skolen tilbyder ud over en række obligatoriske fag som dansk, matematik og engelsk også fag som tysk, fransk, fysik/kemi, Action Team, Innovation, Humanistisk blok og Naturfaglig blok.

Skolen tilbyder tillige en række valgfag (Sport & Outdoor, Science & Innovation, Medie, Musik og Mennesker & Samfund).

Eleverne har mulighed for at deltage i brobygning, praktik, studiebesøg, skolerejse, individuel undervisning inden for dansk, engelsk og matematik (IU) og i Techlaboratoriet (fysik og matematik på højt niveau på HTX)

 

Eleverne tilbydes undervisning i mindre og overskuelige rammer og har lokalefællesskab med Ungdomsskolens øvrige tilbud (Ung på Vej, DASK og Ungdomsskolens Heltidsundervisning), der åbner mulighed for tættere samarbejde om specialpædagogisk støtte, vejledning, mentorer, socialrådgivning og psykologstøtte.

 

Skolen og dens elever har et tæt samarbejde med UU-vejlederne (Ungdommens Uddannelsesvejledning) om elevernes valg af brobygning og praktik.

 

Model 2

 

I modellen forlægges undervisningen af 10. klasses elever til lokaler på Campus Bornholm, således at al undervisning afvikles her, ligesom ledelse og administration af 10. klasseskolen placeres på Campus Bornholm.

 

Modellen forventes at øge mulighederne for et tættere samarbejde ift. EUD10 og obligatoriske brobygningsforløb, give større muligheder for etablering af faglige samarbejder med øvrige ungdomsuddannelser og give eleverne bedre muligheder for samvær og sociale relationer med elever fra øvrige uddannelsesretninger.

 

Ungdomsskolens øvrige undervisnings- og klubaktiviteter og Ungdomsskolens Heltidsundervisning (Ung på Vej, DASK, Dybdal) vil i denne model fortsat skulle lokaliseres i Klemensker, Rønne og Nexø eller anvises alternative lokaler andetsteds.

 

Lokalebehovsoversigt fra Campus er vedlagt som bilag og beskriver det forventede behov for egne lokaler (4 undervisningslokaler, medarbejder- og forberedelseslokale samt lederkontor), andel af fælles arealer (mediatek, kantine, print/kopirum, gangarealer og toiletter) samt andel af faglokaler (samlingslokale, medieværksted, musikværksted, innovationsværksted, fysik/kemi lokale samt idrætshal), der tilsammen danner grundlag for den estimerede udgift til lokaleleje.

 

Campus Bornholm foreslår, at lejemålet bliver på Merkurvej 10, hvor der indrettes et særskilt undervisningsmiljø for 10. klasseeleverne og hvorfra elever og lærere vil have adgang til de nybyggede fællesarealer på Minervavej 1.

 

Campus Bornholm har beregnet en årligt husleje (alt inklusive) til ovennævnte arealer til 811.508 kr.

 

Det er uafklaret, i hvilken udstrækning der vil være anlægsudgifter til etablering af de nævnte arealer og lokaler og i påkommende tilfælde, hvor sådanne udgifter dækkes.

 

Det må forventes, at der vil være engangsudgifter til flytning af inventar, undervisningsmaterialer m.v. samt evt. indretning af undervisnings- og samlingslokaler.

 

Model 3

 

I modellen forlægges undervisningen af 10. klasses elever til lokaler på Campus Bornholm, således at al undervisning afvikles her.

 

Der indgås en driftsoverenskomst mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune iht. reglerne i BEK nr. 1251 af 27/11/2014 om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10. – klasseforløbene EUD10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.

 

Ledelse og øvrige medarbejdere overgår til Campus Bornholm under iagttagelse af reglerne om virksomhedsoverdragelse (LBK nr. 710 af 20/08/2002 – Virksomhedsoverdragelsesloven). Medarbejderne fastholder deres individuelle løn- og ansættelsesvilkår ved overdragelsen. Medarbejderne skal i rimelig tid inden overdragelsen informeres om dato for overdragelsen, årsagen hertil, de juridiske, økonomiske og sociale følger for lønmodtageren.

MED-udvalget skal ligeledes inddrages forud for en endelig beslutning i kommunalbestyrelsen.

 

Iht. folkeskolelovens § 20, stk. 1 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed for eleverne. Ved indgåelse af en driftsoverenskomst med Campus Bornholm vil Bornholms Regionskommune kunne imødekomme denne forpligtelse ved at indgå overenskomst med en anden kommune om at henvise egne 10. klasse elever hertil. Udgifter til undervisning, ophold og transport afholdes ved henvisning af elever til anden kommune af Bornholms Regionskommune.

 

Modellen forventes både at medføre en mere rationel udnyttelse af lokaliteterne på Campus Bornholm ligesom ressourceforbruget til ledelse, administration, skemalægning m.v. forventes reduceret.

 

Modellen vil øge mulighederne for et tættere samarbejde ift. EUD10 og obligatoriske brobygningsforløb, give større muligheder for etablering af faglige samarbejder med øvrige ungdomsuddannelser og give eleverne bedre muligheder for samvær og sociale relationer med elever fra øvrige uddannelsesretninger, således at 10. klasseforløbet i højere grad vil blive opfattet som opstarten af en ungdomsuddannelse.

 

Ungdomsskolens øvrige undervisnings- og klubaktiviteter og Ungdomsskolens Heltidsundervisning (Ung på Vej, DASK, Dybdal) vil i denne model fortsat skulle lokaliseres i Klemensker, Rønne og Nexø eller anvises alternative lokaler andetsteds.

 

Lokalebehovsoversigt fra Campus er vedlagt som bilag og beskriver det forventede behov for egne lokaler (4 undervisningslokaler, medarbejder- og forberedelseslokale samt lederkontor), andel af fælles arealer (mediatek, kantine, print/kopirum, gangarealer og toiletter) samt andel af faglokaler (samlingslokale, medieværksted, musikværksted, innovationsværksted, fysik/kemi lokale samt idrætshal).

Ved indgåelse af driftsoverenskomst forventes 10. klasse at indgå på lige fod med øvrige klasser/hold på Campus Bornholm i forhold til anvendelse af undervisnings- og opholdslokaler.

 

Campus Bornholm vurderer, at prisen for undervisning, hvor der ikke er mulighed for taxametertilskud fra Undervisningsministeriet er på niveau med de merkantile uddannelser, der i 2019 har en ugepris på 1.205 kr. svarende til 48.200 kr. pr. årselev, der modtager 40 ugers undervisning. Hertil kommer et tilskud til fællesomkostninger som ledelse, administration, bygningsdrift m.m. med en ugepris pr. elev på 315 kr. svarende til 12.600 kr. på årsbasis.

De nævnte beløb er estimater og en endelig prisberegning vil afhænge af, hvilken organisation og struktur, der fremadrettet anvendes for undervisningen i 10. klasse.

 

Det må forventes, at der vil være engangsudgifter til flytning af inventar, undervisningsmaterialer m.v. samt evt. indretning af undervisnings- og samlingslokaler.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at iværksætte yderligere undersøgelser vedr. model 2 eller 3 (Samlokalisering eller driftsoverenskomst med Campus Bornholm) foreslås nedenstående tidsplan for det fortsatte forløb.

   

April – maj 2019

Indledende drøftelser mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune om samarbejde vedr. 10. klasse

27.05.2019

Skolechefen orienterer medarbejdere ved 10. klasseskolen om oplægget til politisk drøftelse i BSU, ØEPU, KB og bestyrelsen for Campus Bornholm

04.06.2019

Børne- og Skoleudvalget behandler sagen

07.06.2019

Campus Bornholms bestyrelse behandler sagen

19.06.2019

ØEPU behandler sagen

27.06.2019

Kommunalbestyrelsen beslutter valg af model, der ønskes kvalificeret

28.6.-15.8.2019

Kvalificering af den valgte model, jf. KB’s beslutning 27.06.2019

12.08.2019

Model 2 Samlokalisering: drøftelse af lejekontrakt

Model 3 Driftsoverenskomst: Budgetmøde

27.8.2019

BSU drøfter den kvalificerede model forud for budgetforhandlingerne

02. - 03.09.2019

Budgetforhandlinger

04.09 – 27.09.2019

Udarbejdelse af konkret proces- og tidsplan med udgangspunkt i det indgåede budgetforlig

10.10.2019

Budget 2020 vedtages

11.10. – 11.12.2019

Iværksættelse af proces- og tidsplan for forhandlinger og indgåelse af aftale mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune om samarbejde vedr. 10. klasse fra 1. august 2020.

Ved indgåelse af aftale fastlægges samtidig en procesplan for implementering af aftalen.

Ungdomsskolens afdelingsMED og CenterMED i Center for Skole inddrages i arbejdet med proces- og tidsplan for implementering af aftalen mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune om samarbejde vedr. 10. klasse fra 1. august 2020.

Model 3: Løn og Personale inddrages ved evt. udarbejdelse af proces- og tidsplan for virksomhedsoverdragelse.

Budget og Indkøb inddrages i konkrete forhandlinger med Campus Bornholm om rammer og vilkår for samarbejdet.

12.12.2019

Aftale om samarbejde mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune vedr. 10. klasse underskrives af parterne

01.08.2020

Aftale om samarbejde vedr. 10. klasse træder i kraft

 

Økonomiske konsekvenser

Model 1

(Nuværende model for 10. klasseskolen)

 

Driftsudgifterne til det nuværende 10. klassetilbud udgør 5,8 mio. kr. (inkl. bygningsdrift) med de elevtalsforudsætninger mv. der er gældende i 2019.

Der er pr. 5. september 2018 indskrevet 71 elever på 10. klasseskolen.

 

Model 2

(Lokaleleje på Campus Bornholm)

 

Ved samlokalisering skal BRK betale en husleje til Campus Bornholm og det forudsættes, at bygningsdriften kan reduceres til tomgangsdrift og den gældende budgetmodel fortsætter uændret.

 

Campus Bornholm har givet et foreløbigt overslag på en årlig husleje på 812.000 kr.

Tomgangsdrift af Vibegårdsvej 5 er af Ejendomme og Drift vurderet til at udgøre 214.000 kr. årligt. Samlet set en forventet udgift til bygningsdrift på 1.026.000 kr.

Bygningsdriften på Vibegårdsvej 5 udgjorde i 2018 kr. 964.000 kr. og en samlokalisering vil ud fra disse beregninger give en forventet merudgift på årligt 62.000 kr.

 

Som beskrevet i sagsfremstillingen kan der ud over de driftsmæssige økonomiske konsekvenser, blive tale om en række engangsinvesteringer til etablering og indretning af de nødvendige faciliteter. Dertil kommer udgifter til flytning mv. som der skal afklares finansiering af.

 

 

Model 3

(Driftsoverenskomst med Campus Bornholm)

 

Da det ikke er fastlagt hvilken organisation og struktur der vil være gældende i en driftsoverenskomst kan det ikke fuldt afdækkes hvad de økonomiske konsekvenser vil være.

En afklaring heraf vil bero på en forhandling parterne i mellem.

 

Campus Bornholm har givet en foreløbig vurdering af at taksten pr. elev i et almindeligt 10. klassetilbud vil være på niveau med taksten pr. elev i de merkantile uddannelser svarende til en årlig takst på ca. 60.800 kr. inklusive udgifter til undervisning, fællesudgifter til ledelse, administration og bygningsdrift mv. Med de gældende elevtalsforudsætninger og de anslåede udgifter til tomgangsdrift af Vibegårdsvej 5, giver det en årlig driftsudgift på 4,5 mio. kr.

 

Iht. folkeskolelovens § 20, stk. 1 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed for eleverne. Ved indgåelse af en driftsoverenskomst med Campus Bornholm vil Bornholms Regionskommune kunne imødekomme denne forpligtelse ved at indgå overenskomst med en anden kommune om at henvise egne 10. klasse elever hertil. Udgifter til undervisning, ophold og transport afholdes ved henvisning af elever til anden kommune af Bornholms Regionskommune og kan ikke på nuværende tidspunkt beregnes.

 

En indgåelse af en driftsoverenskomst vil give anledning til at vurdere organisering og strukturen af de tilbageværende tilbud under Ungdomsskolen.

 

Som beskrevet i sagsfremstillingen kan der ud over de driftsmæssige økonomiske konsekvenser, blive tale om en række engangsinvesteringer til etablering og indretning af de nødvendige faciliteter. Dertil kommer udgifter til flytning mv. som der skal afklares finansiering af.

 

Der er afsat en pulje på 45 mio. kr. til erhvervsskoler og kommuner, der indgår en driftsoverenskomst, der omfatter mindst halvdelen af eleverne i 10. klasse.

Tilskudsbeløbet, der er et engangsbeløb, er ved 50 – 100 elever 1.500.000 kr. til ligelig fordeling mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune. Ved mere end 100 elever er det samlede beløb 2.000.000 kr.

Iflg. Undervisningsministeriet kan der søges om tilskud fra puljen fra efteråret 2019 og tilskuddet kan søges straks efter underskrivelse af en driftsoverenskomst.

 

De økonomiske forhold er opsummeret i tabellen herunder.

 

Beløb i 1.000 kr. i 2019-pl

(Elevtal 2018-19: 71)

Udgangspunkt

(Model 1)

Samlokalisering

(Model 2)

Driftsoverenskomst

(Model 3)

Undervisning

3.912

3.912

3.422

Ledelse og administration

894

894

-

Bygningsdrift *

Vibegårdsvej 5

964

214

214

Husleje

-

812

-

Campus Bornholm

-

-

895

I alt

5.770

5.832

4.531

* I model 2 omfatter udgifterne til bygningsdriften husleje til Campus Bornholm og tomgangsdrift af Vibegårdsvej 5. I model 3 omfatter udgifterne til bygningsdriften Campus Bornholms anslåede udgifter til bygningsdrift, ledelse og administration mv. samt tomgangsdrift af Vibegårdsvej 5.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2019

1.
Arealberegning 10. klassecentret (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Rammer for hovedansøgning til De Små Børns Bornholm

00.16.02P20-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget – indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget - indstiller

Kommunalbestyrelsen - beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune modtog i juni 2018 økonomisk støtte fra Egmont Fonden til igangsætning af et for-projekt for at undersøge og synliggøre, hvordan småbørnsområdet på Bornholm kan løftes. Resultatet af for-projektet udmunder i en projektplan og ny ansøgning til Egmont Fonden med konkrete forslag til, hvordan en indsats skal se ud for at give et vedvarende løft af DE SMÅ BØRNS BORNHOLM. Ansøgningen skal ligge endeligt klar til Egmont Fonden i slutningen af august, så Egmont Fondens bevillingsudvalg kan vurdere den, den 25. september.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 4. juni 2019:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den tidlige indsats for småbørn tillægges større og større betydning både kommunalt og nationalt de seneste år. Forskning såvel som økonomiske beregninger viser alle, at den tidlige indsats er til gavn både for det enkelte barn og for samfundet.

 

Ambitionen med DE SMÅ BØRNS BORNHOLM er at give alle børn et solidt grundfundament til at kunne mestre de udfordringer, som livet byder samt sikre trivsel og udvikling.

Dermed kan hele generationer af småbørn på Bornholm løftes og understøtte udviklingen til at blive ressourcestærke unge, der er klar til uddannelses og voksenlivet.

 

I juni 2018 fik Bornholms Regionskommune økonomisk støtte af Egmont Fonden til at gennemføre et for-projekt, der skal undersøge og synliggøre, hvordan der skabes de bedste muligheder for småbørn og deres familier på Bornholm. I de seneste 9 måneder har Center for Børn og Familie sammen med Social Udviklingscenter SUS arbejdet intensivt på at undersøge og tilrettelægge en ambitiøs og tværfaglig indsats, som både skal løfte kvaliteten af det kommunale arbejde med små børn og deres familier, giver familierne de rette kompetencer til at skabe en tryg og udviklende hverdag samt skabe en stærkere kobling til civilsamfundet.

 

Resultatet af for-projektet skal udmunde i en programplan og ny ansøgning til Egmont Fonden med konkrete beskrivelser til, hvordan en samlet indsats skal se ud for at give et vedvarende løft af DE SMÅ BØRNS BORNHOLM.

Oprindeligt lagde Bornholms Regionskommune op til at søge Egmont Fonden om midler til et 8-årigt projekt. Efter Egmont Fondens ønske er Bornholm Regionskommune og Egmont Fonden blevet enige om, at der i første omgang, søges om midler til de første 4 år, hvorefter begge parter har mulighed for at midtvejsevaluere, hvorvidt man ønsker at forsætte DE SMÅ BØRNS BORNHOLM.

 

Egmont Fonden kan således støtte De små børns Bornholm alene uden involvering af andre fonde. Involvering af andre fonde vil sandsynligvis besværliggøre processen samt rykke tidsplanen betydeligt. Desuden er en fireårig periode både mere overskuelig at planlægge, organisere og implementere. Området er ligeledes konstant i udvikling, hvorfor et 8-årigt projekt er et meget langt tidsperspektiv.

 

De negative konsekvenser ved at ændre projektperioden til 4 år er først og fremmest, at projektet ikke sikres midler til alle 8 år fra starten. I tilfælde af projektet afsluttes efter 4 år, vil der desuden være et mindre empirisk grundlag at evaluere på baggrund af, blandt andet fordi man ikke, kan følge en hel årgang fra dagtilbud til børnehaveklasse.

 

Uanset om det er et 4 årigt eller 8 årigt projektperiode skal projektets ideer og positive indsatser kunne leve videre, når støtten fra Egmont Fonden udløber.

 

Processen

Center for børn og familie har været i dialog med Egmont Fonden løbende i projektet. Sammen med Egmont er der lagt en stram, men realistisk plan for afslutningen af for-projektet. Bilagsmaterialet er den seneste udgave af ansøgningen og budgettet, som blev præsenteret for Egmont Fonden den 24. april 2019.

 

Skrivearbejdet for den nye ansøgning er en dynamisk proces, som det fremgår i tabellen nedenfor. Det betyder, at der kommer yderlige tilpasninger og korrektioner, men at det grundlæggende indhold ligger fast.

 

Aktivitet

Deadline

Præsentation af programplan for Egmont Fonden

24. april 2019

Videre arbejde med at tilpasse ansøgning

24. april 2019

Ansøgning forlægges BSU

4. juni 2019

Ansøgning forlægges KB

27. juni 2019

1. udkast af endelig ansøgning sendes til Egmont Fonden

Ultimo juni 2019

Tilpasning på baggrund af feedback fra Egmont Fonden

Juli/august 2019

Endelig ansøgning sendt til Egmont Fonden

Ultimo august 2019

Ansøgning godkendt af Egmont Fonden

25. september 2019

Opstart af fuldskalaprojekt

1. oktober 2019

 

 

Beskrivelse af hovedprojektet

 

For-projektet har udviklet fokuspunkter og indsatser ud fra et helhedsbillede, hvor der sættes ind med relevante indsatser gennem graviditet, barsel og dagtilbud. Det betyder, at der er udviklet en række tiltag, som sikrer den røde tråd fra graviditet til børnehavebarn. Det indebærer både konkrete og håndgribelige indsatser, men også en kulturændring af den måde, dagtilbud og børns udvikling opfattes på. For at projektet skal lykkes, er det vigtigt at alle faggrupper forpligter sig til systematisk tværfagligt samarbejde omkring barnet og til at arbejde ud fra en fælles faglig vej.

 

Opsummeret kan hovedprojektet deles op i 4 forskellige spor, som samlet udgør programindsatsen for De små børns Bonholm:

 

·         Spor 1: Tidlig indsats og opspring

·         Spor 2: Dagtilbudsindsats

·         Spor 3: Myndighedssamarbejde

·         Spor 4: Netværk og lokalsamfund

 

For hver af de 4 spor er udviklet en række forskellige relevante indsatser og tilbud, som blandt andet har fokus på at:

 

·         behovet for at, sætte rammer for at arbejde systematisk og ensartet med den pædagogiske praksis

·         der skal skabes en fælles forståelse af opgaven gennem et styrket samarbejdet på tværs af faggrupper, centre, frivillige organisationer og offentlige institutioner

·         styrke den tidlige opsporing af familier i udsatte positioner og sætte ind med det samme

·         tilbyde målrettede indsatser allerede under graviditeten

·         løfte den faglige kvalitet i dagtilbud

·         understøtte forældrene i deres forældreskab gennem et tværfagligt samarbejde

 

Hovedprojektet beskrives uddybende i bilag 1.

 

Rammer, organisering og samarbejdspartnere

 

Hovedprojektet vil overordnet set bestå af 3 typer udviklingsområder:

 

1.    Kommunale tiltag, der hverken kræver idéudvikling eller omfattende tværgående omstruktureringer, og som derfor kan planlægges og gennemføres af Bornholms Regionskommune alene – uden fondsfinansiering.

2.    Tværgående kommunale omstruktureringsprocesser, der internt finansieres af kommunale midler, men som samtidig kræver ekstern facilitering af Socialt Udviklingscenter SUS, hvis bidrag derfor finansieres af fondsmidler.

3.    Udviklingen af helt nye tilbud, indsatser eller procedurer, der kræver udviklingskraft fra både Bornholms Regionskommune og Socialt Udviklingscenter SUS og øvrige samarbejdspartnere fra civilsamfundet, og som derfor finansieres af fondsmidler alene.

 

Nogle tiltag vil kunne gennemføres alene på baggrund af viden og afprøvninger fra for-projektet og ved hjælp af de interne omstruktureringer, kompetenceudvikling og implementering af allerede kendte og velbeskrevne indsatser, mens andre initiativer vil kræve, at der indsamles ny og større viden om børnenes og småbørnsfamiliernes problemer samt behov og bruger dette som afsæt til sammen med dem at udvikle og eksperimentere med helt nye tilbud og indsatser.

 

Rammer og organiseringen for programmet beskrives i bilag 2.

 

Forankring

Projekt DE SMÅ BØRNS BORNHOLM forventes at forløbe i perioden fra d. 1. oktober 2019 til d. 30. september 2023, med mulighed for yderligere forlængelse. Projektet vil forsat blive forankret i Center for Børn og Familie, som gennemfører projektet i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS. Endvidere er der indgået forhåndsaftaler med en række større civilsamfundsorganisationer, som kan rulles ud, når bevillingen modtages.

Økonomiske konsekvenser

Med ansøgningen til Egmont Fonden søges midler til udvikling af småbørnsområdet. Det vil sige nye tilbud, nye måder at arbejde på og nye samarbejder. Driften af småbørnsområdet er ikke en del af ansøgningen. Et generelt løft af dagtilbud kan ikke betragtes som udvikling, og skal derfor betragtes som en del af den almindelige drift.

 

Med deltagelse i projektet forpligter Bornholms Regionskommune sig til at sikre det grundlæggende niveau af småbørnsområdet. Projektets størrelse, ambitionsniveau og karakter betyder øget driftsomkostninger til for eksempel uddannelse, øgede normeringer eller specifikke redskaber.

 

Flere af de udviklede indsatser kan finansieres via en omlægning af de ressourcer, som kommunen har i dag, mens andre kræver flere ressourcer. Vi har medregnet de oplagte omprioriteringer af driften, som en del af budgettet, for at fremhæve omfanget af projektet.

 

Det samlede budget for hele programindsatsen i DE SMÅ BØRNS BORNHOLM lyder på 29.412.668 kr. for de første 4 år. Det forventes, at der kan flyttes i alt 2.381.148 kr. fra den nuværende drift på de involverede områder til projektet.

 

Bornholms Regionskommune ansøger Egmont Fonden om en bevilling på 16.335.849 kr. Regionskommunen skal betale 17,5% i fondsmoms[1] af denne bevilling, hvilket svarer til 2.858.774 kr. Dette betyder at, Bornholms Regionskommune selv skal finansiere 13.554.445 kr. over 4 år eller gennemsnitligt 3.388.611 kr. per år. Med et årligt budget til DE SMÅ BØRNS BORNHOLM på 2.032.000 kr. og dagtilbudsområdets egen udviklingspulje på 507.000 kr., så er der tale om en gennemsnitlig årlig manko på 849.611 kr. per år.

 

Budget for alle fire år (okt. 2019 - sep. 2023)

Projektets samlede budget

29.412.668

Budget fra områderne

-2.381.148

Fondsmidler, Egmont

-16.335.849

Heraf fondsmoms

2.858.774

-13.477.075

Finansiering BRK netto for alle fire år

13.554.445

Finansiering BRK netto pr. år (13.256.945/4 år)

3.388.611

Årligt budget "De Små Børns Bornholm"

-2.032.000

Årligt budget "Udviklingspulje" - dagtilbudsområdet

-507.000

-2.539.000

Gennemsnitlig årlig manko

849.611

 

Overstående budgettal skal ses med det forbehold, at Egmont Fonden i løbet af ansøgningsprocessen kan nedskalere deres bidrag til projektet. Dette vil betyde et fald i den kommunale egenfinansiering. En nedskalering af ambitionsniveauet for projektet fra kommunal side, vil ligeledes mindske den kommunale egenfinansiering. Det indebærer dog en risiko for, at Egmont Fonden i så fald ikke vil bevillige fondsmidlerne til Bornholms Regionskommune.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 4. juni 2019

1.
Bilag 1 - Ansøgning til Egmont Fonden (PDF)

2.
Bilag 2 - Rollefordeling og organisering (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019 – 2023 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen

29.30.08A00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

03-06-2019

7

 

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

4

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler

Kommunalbestyrelsen godkender

Resumé

Sundhedsaftalen skal sikre koordinering og sammenhæng af sundhedsindsatsen for at opnå sammenhængende patientforløb på tværs af regioner og kommuner. Sundhedskoordinationsudvalget har fremsendt forslag til Sundhedsaftalen 2019-2023 til godkendelse.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,  

·         at forslag til Sundhedsaftale 2019 – 2023 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 3. juni 2019:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I sundhedsloven er det fastlagt, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå aftale om varetagelse af opgaver på sundhedsområdet, en såkaldt Sundhedsaftale. Der indgås én fælles Sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Inden udgangen af juni 2019 skal den nye sundhedsaftale være politisk godkendt og fremsendt til Sundhedsstyrelsen. Udarbejdelse og opfølgning på Sundhedsaftalen er politisk forankret i Sundhedskoordinationsudvalget. 

 

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på sit møde den 4. februar 2019 et høringsudkast til Sundhedsaftale 2019 – 2023 og udvalget gav i lighed med øvrige kommuner i regionen udtryk for tilfredshed med Sundhedskoordinationsudvalgets ønske om en enkel og fokuseret Sundhedsaftale samt opbakning til de fokusområder og mål, som indgik i høringsudkastet.

 

På baggrund af input i forbindelse med høringen har Sundhedskoordinationsudvalget i det endelig aftaleudkast sat endnu større fokus på udviklingen af samarbejdet om borgere med psykisk sygdom, hvorfor der er tilføjet et nyt mål: Alle borgere med psykisk sygdom skal opleve et koordineret udskrivningsforløb.

 

Det endelige forslag til Sundhedsaftalen består derfor nu af følgende 3 fokusområder og 6 mål.

 

     I.        Ældre og borgere med kronisk sygdom

·         Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker.

·         Alle ældre borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst.

   II.        Borgere med psykisk sygdom

·         Alle borgere med psykisk sygdom oplever, at der tages hånd om deres samlede behov – også i forbindelse med anden sygdom.

·         Alle borgere med psykisk sygdom skal opleve et koordineret udskrivningsforløb.

 

 III.        Børn og unges sundhed

·         Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer.

·         Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide.

 

Omkring organisering af arbejdet med Sundhedsaftalen er der i aftalen fortsat fokus på øget inddragelse af brugerne samt de lokale samordningsudvalget i forbindelse med udvikling af samarbedet og nye indsatser.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets behandling af høringsudkastet til Sundhedsaftale den 4. februar 2019 var aftalen til høring i Handicaprådet og Ældrerådet samt til orientering til Børne- og Skoleudvalget samt Job, Udvikling og Fritidsudvalget. 

 

Handicaprådet den 21. januar 2019:

·         Sundhedsaftalen taget til efterretning. Handicaprådet støtter op om de nye tiltag der bliver gjort.

 

Ældrerådet den 22. januar 2019; Høringssvar mhp. udkast til Sundhedsaftale 2019-23 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen:

·         Generelt synes vi, at det er et positivt fremadrettet oplæg til sundhedsaftalen.
Vi ser med tilfredshed på, at de lokale samordningsudvalg bliver inddraget i arbejdet med konkretisering og implementering af sundhedsaftalens målsætninger.
Man kan være bekymret for, at den store indsats overfor fokusområderne, kan give problemer for patienter med mindre spektakulære sygdomme.
De otte nationale mål, kan man ikke være uenige i. Men de bliver meget svære at opnå.

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 3. juni 2019

1.
Forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Vindmølleplanlægning og energistrategi

13.00.00P00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

5

 

Hvem beslutter

Klima- og Bæredygtighedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I november 2018 blev Klima- og Bæredygtighedsudvalget (KBU) orienteret om mulighederne for at opnå CO2-neutral elproduktion på Bornholm i 2025 uden brug af landvindmøller. Orienteringen blev taget til efterretning.

Henover foråret 2019 har KBU stået for en offentlig debat- og oplysningsproces, hvor kommunalbestyrelsens vision om CO2-neutral elproduktion i 2025 og eventuel planlægning for landvindmøller er blevet drøftet.

Kommunalbestyrelsen kan nu tage stilling til igangsætning af større eller mindre dele af en vindmølleplan for Bornholm og en ny energistrategi.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

 

1.    at der igangsættes en kommuneplanproces for nye vindmølleområder, enten for:

 

a) alle de seks potentielle områder, som var indeholdt i det forslag til temaplan for vindmøller, der var i offentlig høring 2016 uden at blive endeligt vedtaget. Vindmølleopstillere vil efterfølgende kunne anmode om lokalplanlægning for de enkelte områder.

 

eller for -

 

b) udvalgte enkeltomtråder fra det forslag til temaplan for vindmøller, der var i offentlig høring 2016 uden at blive endeligt vedtaget. Den endelige udvælgelse af områder, der skal arbejdes videre med, vil kunne ske efter en proces, hvor relevante forhold om fx muligt lokalt medejerskab er blevet afdækket. Hvis der fremkommer politisk acceptable projekter, vil der herefter kunne træffes politisk beslutning om sideløbende kommune- og lokalplanlægning for de udvalgte områder og de tilknyttede mølleprojekter.

 

og

 

2.    at der i efteråret 2019 igangsættes en proces for udarbejdelse af en ny energistrategi.

 

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 20. maj 2019:

Klima og Bæredygtighedsudvalget anbefaler indstilling 1a. René Danielsson kan ikke medvirke, idet han hellere vil opstille 113 hektar solceller, således at Bornholm kan nå i mål i 2025 uden brug af nye landvindmøller. Carsten Scheibye og Else Merethe Knoop kan ikke medvirke.

Klima- og Bæredygtighedsudvalget anbefaler indstilling 2.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Winni Grosbøll og Thomas Thors anbefaler model 1a.

Kirstine Van Sabben og Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke.

Morten Riis undlod at stemme.

Model 2 anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Liste F har fremsat følgende ændringsforslag til indstillingens pkt. 1 og pkt. 2:

”I forbindelse med fremtidens grønne omstilling vil elforbruget på Bornholm vokse. Af denne og andre faktuelle årsager er ideen om ”selvforsyning” derfor ikke relevant, da det er forbruget- ikke produktionsstedet – der er afgørende for bæredygtigheden. SF foreslår derfor, at

·         elproduktionen på Bornholm skal være bæredygtig og co2 neutral,

·         det indarbejdes i BRKs indkøbspolitik, at man udelukkende køber bæredygtig el,

·         BRK arbejder målrettet på, at hele Bornholms energiforbrug – herunder også transport og erhverv – bliver bæredygtigt,

·         energistrategien udvikles med to målsætninger

·         øget bæredygtig elproduktion uden nye landvindmøller

·         etablering af andre former for bæredygtig elproduktion på Bornholm,

·         at der jf. kommunalbestyrelsens beslutning fra 2016 ikke udlægges nye områder til landbaserede vindmøller for nærværende og

·         at der sikres muligheder for, at eksisterende landvindmøller kan renoveres og moderniseres.”

For forslaget stemte 12, liste F, K, V, O og W.

Imod forslaget stemte 11, liste Ø, A og Å.

Forslaget er vedtaget.

 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har en vision om en CO2-neutral elproduktion på Bornholm i 2025, i en størrelsesorden som svarer til det bornholmske samfunds elforbrug. For at opnå dette mål skal der være skabt rammer, der kan motivere investorer til at opføre vindmøller på Bornholm.

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget besluttede i februar 2018 at lade eksterne eksperter afdække alternativer teknologier til landvindmøller for CO2-neutral elproduktion på Bornholm. På baggrund af notatet ”CO2-neutral elproduktion på Bornholm” 19. september 2018 udarbejdet af PlanEnergi og Niras blev KBU i november 2018 orienteret om mulighederne for at opnå CO2-neutral elproduktion på Bornholm uden brug af landvindmøller. I rapporten er det konkluderet, at det vil være teknisk muligt at nå målsætningen om at dække Bornholms elforbrug i 2025 med CO2-neutral elproduktion, der ikke er produceret af vindmøller på land. Selv om alternative teknologiske løsninger principielt ville være teknisk mulige, konkluderedes det dog også, at disse løsninger ikke ville være økonomisk realistiske, idet investorers omkostninger ikke ville kunne stå mål med den forventede indtjening. Det konkluderedes endvidere, at det vil være urealistisk at nå målet uden brug af landmøller, som dog til en vis grad vil kunne kombineres med flere solceller end de nuværende.

 

Det skal bemærkes, at de tiltag, der er beskrevet i notatet, kun løser udfordringen i 2025, hvor der årligt mangler ca. 75.000 MWh (75 GWh), men ikke i de efterfølgende år. Således vil en stor del af de eksisterende landvindmøller kort efter 2025 være 25 år gamle, og må forventes at blive pillet ned inden for en kortere årrække herefter. Hvis målet skal opretholdes for årene efter 2025, skal den elproduktion fra de CO2-neutrale elproduktionsanlæg, der løbende forsvinder, derfor erstattes af yderligere CO2-neutral elproduktion andetsteds fra. Dette illustreres af denne figur:

 

 

Elproduktion fra eksisterende vedvarende energianlæg på Bornholm. 2000-2018 er baseret på faktisk produktionsdata, mens 2018-2050 er produktionen fremskrevet frem til anlæggenes tekniske levetid nås.

 

 

Hvor mange nye møller vil der kunne opstilles på Bornholm?

Hvis der planlægges for nye møller på Bornholm, vil et realistisk bud vil være, at der kan skaffes plads til ca. 12 nye møller, fx. fordelt på fire forskellige steder. For hvert af de fire steder vil der antageligt kunne opstilles én række med tre møller.

 

Bornholms enestående og sårbare landskab med mange fritliggende boliger, sætter store begrænsninger på mulighederne for at planlægge for nye store vindmøller. De steder, hvor de eksisterende mindre møller står, vil fx ikke kunne genavendes til nye større møller. Årsagen er, at minimumsafstanden fra en mølle til den nærmeste nabobeboelse skal være minimum fire gange møllens totalhøjde til naboer. Med de eksisterende møller vil der typisk skulle være 300-400 meter til nærmeste nabobeboelse. Nye møller på 140-150 meter kræver derimod, at der er en minimumsafstand til de nærmeste naboer på 560-600 meter. Der er ikke mange steder på øen, som er tilstrækkeligt øde til at dette kan lade sig gøre, når der i planlægningen samtidigt også skal tages en lang række hensyn til beskyttelse af landskab og natur.

 

Analysearbejde udført af Bornholms Regionskommune i årene 2013-2016 indkredsede seks potentielle områder til nye vindmøller. Adskillige af de seks områder ligger imidlertid for tæt på hinanden, så de ikke samtidigt kan rumme møller. Endelig vil de enkelte områder i en efterfølgende planlægningsfase skulle undersøges grundigt med en VVM-redegørelse, hvilket yderligere kan begrænse mulighederne for opstilling af nye møller. På denne baggrund er et realistisk bud, at der kan blive ca. fire områder tilbage til nye store møller.

 

Større moderne møller er langt mere effektive end de eksisterende mindre møller, hvilket betyder, at antallet af møller på Bornholm vil kunne blive reduceret, samtidigt med at den samlede elproduktion vil kunne blive forøget, hvis der opstilles nye store møller i takt med at de eksisterende møller bliver udtjente. 

 

Om fremtidig mulig vindmølleplanlægning på Bornholm

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at genoptage planlægningen for vindmøller på Bornholm, vil der kunne tages afsæt i den forslag til temaplan for vindmøller med tilhørende miljørapport, som blev forkastet af Kommunalbestyrelsen 13. oktober 2016. Samlet set blev det årlige produktionspotentiale i de seks områder i denne plan oprindeligt beregnet til mellem 106 og 185 GWh. Med de mere effektive mølletyper der siden er blevet introduceret på markedet vil det teoretiske produktionspotentiale dog nok være noget større. Det bør dog bemærkes, at alle seks områder næppe vil kunne anvendes samtidigt, idet adskillige af dem med stor sandsynlighed vil være hinandens modsætninger på grund af indbyrdes for tæt beliggenhed. En samtidig anvendelse af alle seks vindmølleområder i fuldt omfang vil antageligt forårsage et rodet landskabsbillede, der næppe vil være acceptabelt.

 

Tidsperspektiver og modeller for vindmølleplanlægning

Hvis det besluttes at igangsætte vindmølleplanlægning vil den samlede proces frem til tilslutning til elnettet principielt kunne gennemføres på tre år. Som regel varer processen dog betydeligt længere, i visse tilfælde helt op til ti år. For det seneste mølleprojekt på Bornholm - de tre møller ved Tornbygård - varede processen seks år. I et notat, der er tilknyttet dette dagsordenspunkt, uddybes de forskellige faser og tidsperspektivet i planlægningsprocessen. I notatet redegøres for de to forskellige planlægningsspor, der vil kunne besluttes, som afspejler hhv. indstilling 1 a og 1 b:

 

a)    Generel planlægning for vindmøller først og dernæst konkret planlægning på baggrund af ansøgninger fra mølleopstillere, hvor der tages udgangspunkt i en samlet temaplan for vindmøller, der på kommuneplanniveau omhandler alle de seks potentielle områder, som var indeholdt i det planforslag med tilhørende miljørapport, der blev forkastet af Kommunalbestyrelsen 13. oktober 2016. I en senere fase i planlægningen, vil der på baggrund af ansøgninger fra mølleopstillere kunne besluttes om der er nogle af områderne der må udgå fx på grund af uheldigt landskabeligt samspil med vindmøller i et naboområde. Dette vil kunne afklares gennem visualiseringer af de konkrete projektideer, som projektudviklerne måtte præsentere for BRK i forbindelse med materiale, som de kan forpligtes til at tilvejebringe ved ansøgning om lokalplanlægning for konkrete projekter.

 

b)    Parallelt forløb med generel og konkret planlægning, initieret af konkrete ansøgninger fra mølleopstillere, for et eller flere udvalgte arealer valgt blandt de seks områder, der var med i forslaget til temaplan i 2016. Kommune- og projektlokalplanlægning sker således parallelt. Der vil udvælgelsen i første omgang fx kunne tage udgangspunkt i den geografiske fordeling af indsigelserne i forhold til de seks områder, som var i offentlig høring i 2016 sammenholdt med det beregnede energipotentiale i de forskellige områder. Der vil i en yderligere indkredsning efterfølgende kunne tages udgangspunkt i mulighederne for at sikre lokalt medejerskab til de enkelte projekter inden for de mulige vindmølleområder, før det besluttes om hvilke områder med tilhørende projektforslag, der herefter skal arbejdes videre med i en samtidig lokalplan- og kommuneplanproces for hvert af de udvalgte områder. Mølleopstillerne vil kunne anmodes om at redegøre for hvordan og i hvilket omfang de vil sikre lokalt medejerskab eller andre forhold, der kan styrke den lokale opbakning.

En geografisk oversigt over de seks foreslåede vindmølleområder fra 2016 inkl. de enkelte områders produktionspotentiale samt antal af indsigelser pr. område i 2016 er tilknyttet denne sagsfremstilling som bilag.

 

 

Igangsættelse af arbejde med ny energistrategi

Såfremt det besluttes ikke at åbne for planlægning af vindmølleprojekter på Bornholm, er det nødvendigt at revidere målet om CO2-neutral elproduktion på Bornholm, gennem udformningen af en ny energistrategi. Det skyldes, at det ikke er muligt at nå målet på anden vis med kendt teknologi og den nuværende kapacitet på søkablet.

Såfremt det besluttes at planlægge for vindmølleprojekter på Bornholm, anbefales det også at igangsætte arbejdet med at udforme en ny energistrategi. Det anbefales dels på grund af den meget lange tidshorisont for planlægning på energiområdet, som det bl.a. ses i ovenstående tidshorisont for vindmølleplanlægning, hvor 2025 er ganske tæt på. Derudover ses det i rapporten fra PlanEnergi og Niras, at der kommer til at ske betydelige forandringer i produktionen efter 2025, ligesom der generelt forudsiges øget elektrificering af fx varme og transport.

Derfor anbefales uanset beslutning om planlægning for vindmøller at der påbegyndes et arbejde med udarbejdelse af en ny energistrategi.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til KB 27.6.2019

Som en del af den forudgående samfundsdebat om CO2-neutralitet og vindmøller vedtaget af Klima- og Bæredygtighedsudvalget er der udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse om bornholmernes holdninger til emnet. Spørgeskemaundersøgelsen er afrapporteret til Klima- og Bæredygtighedsudvalget på møde den 20. maj 2019 og kan læses på dette link: https://dagsorden-og-referater.brk.dk/Sites/Politiske_Internet/Internet/2019/InfRef8070.html#BREV2554174

 

Bilag til Klima- og Bæredygtighedsudvalget 20. maj 2019

1.
Referat fra KB-møde 13. oktober 2016 vedr. vindmølleplanlægning (DOCX)

2.
Notat om to forskellige modeller for vindmølleplanlægning. maj 2019 (DOC)

3.
Eksempel på VVM-redegørelse for et projekt med tre vindmøller (PDF)

4.
Opsamling og kommentering af høringssvar, 2016 (PDF)

5.
Oversigt over de seks mølleområder fra 2016 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  BRKs handleplan for Bornholmermålene

24.00.00G01-0242

Hvem beslutter

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

6

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Handleplanen er et statusdokument og opfølgningsværktøj for de otte bornholmermål, der fungerer som retningsgivende for de indsatser BRK’s centre arbejder med for at indfri bornholmermålene. Handleplanen skal behandles i Kommunalbestyrelsen inden sommerferien.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a)    at handleplanen drøftes

b)    at handleplanen sendes til kommentering i de øvrige udvalg

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 25. marts 2019:

Ad a) Drøftet.

Ad b) Godkendt.

 

Kommunaldirektøren indstiller:

·         at handleplanen godkendes

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 20. maj 2019:

Anbefales idet Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets forslag fra den 15. maj 2019 indarbejdes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I maj 2018 besluttede kommunalbestyrelsen følgende:

a)    at kommunalbestyrelsen tiltræder de 8 Bornholmermål, der er de strategiske målområder i øens nye Bright Green Island Vision.

b)    at kommunalbestyrelsen tiltræder dokumentet Bright Green Island Vision, med forventning om senest om ét år at behandle en handleplan for en række offentlige/private fyrtårnsprojekter til Bright Green Island visionens udmøntning.

 

I januar 2019 har centrene i Bornholms Regionskommune beskrevet de områder, hvor der allerede er igangsatte initiativer og kommet med forslag til områder, hvor der kan blive arbejdet med indsatser i BRK, som understøtter Bornholmermålene.

 

På mødet i Klima- og Bæredygtighedsudvalget d. 25. februar besluttedes det, at handleplanen sendes til kommentering i de øvrige udvalg, forud for den besluttede behandling i Kommunalbestyrelsen, i maj måned.

 

Handleplanen

Handleplanen er et statusdokument og opfølgningsværktøj for de otte bornholmermål, der fungerer som retningsgivende for de indsatser BRK’s centre arbejder med for at indfri bornholmermålene. Handleplanen er desuden det retningsgivende dokument for den mere specifikke Bright Green Island indsats.

 

For samarbejdspartnere har handleplanen desuden den værdi, at BRK tydeligt kan sige: det gør vi, som invitation og inspiration til et partnerskab for at indfri Bornholmermålene.

 

De fire fyrtårne i handleplanen for BRK er:

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

Klima- og bæredygtighedsudvalget sendte den 25. marts 2019 BRK’s handleplan for Bornholmermålene til kommentering i de øvrige politiske udvalg. Nedenfor fremgår udvalgenes kommentarer. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandler punktet på deres møde den 15. maj 2019. Dette udvalgs kommentarer tages med på Klima- og Bæredygtighedsudvalgets møde den 20. maj 2019.

 

Udvalgenes kommentarer giver ikke umiddelbart anledning til at ændre handleplanen. Kommentarerne vil imidlertid indgå i Klima- og Bæredygtighedsudvalgets videre arbejde med at videreudvikle og udmønte handleplanen.

 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 1. april 2019:
Drøftet, udvalget støtter de 2 initiativer på udvalgets område, henholdsvis "Systematisk arbejdet med økologi og lokale fødevarer i de offentlige køkkener samt på at udvikle bæredygtig køkkendrift" og "Involvering af borgere i grønne indsatser".

 

Børne- og Skoleudvalget, den 2. april 2019:

Udvalget bakker op om de indsatser, der beskrives på området.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. april 2019:
a) Udvalget konstaterer:

1) at 100% co2 neutralt energiforbrug er nødvendigt for at opnå den opstillede målsætning. Som et led i dette skal lokale energiproduktion naturligvis være co2 neutral.

2) at målet om 20% økologisk drift af landbrugsjord er et minimum. Et højere tal er af hensyn til vandmiljø, biodiversitet samt den generelle natur ønskeligt.

3) at implementeringen af 'grøn mobilitet' - som udvalget støtter som et led i den grønne omstilling - vil kræve store investeringer i infrastruktur. Disse investeringer må ske i tæt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og private aktører.

b) Handleplanen anbefales revurderet jf. beslutning a).

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 3. april 2019:

a) Udvalget har drøftet handleplanen og påpeger vigtigheden af at inkludere erhvervslivet, frivillige foreninger og faglige organisationer i forhold til at opfylde målene.
b) Udvalget finder ikke anledning til at revidere eksisterende mål eller at sætte nye mål. Udvalget ønsker løbende at koordinere handleplanen med KBU.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. maj 2019:
Følgende mål foreslås: I BRK arbejder vi for at anvende emballage og service med den lavest mulige miljømæssige påvirkning, hvilket i videst muligt omfang indarbejdes i BRKs grønne indkøbspolitik.

 

 

 

 

Bilag til Klima- og Bæredygtighedsudvalget 20. maj 2019

1.
Handleplan_2019-2020_rettet (PDF)

Bilag til Klima- og Bæredygtighedsudvalget 25. marts 2019

2.
Handleplan_2019-2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Status Bright Green Island Revitalisering

24.00.00Ø39-0177

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

7

 

Hvem beslutter

Klima- og Bæredygtighedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Vækstforum bevilgede den 26. september 2016 1.370.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Bornholms Regionskommune til gennemførelse af projekt ”Bright Green Island - Revitalisering”. Kommunalbestyrelsen medfinansierede med 1,5 mio. kr. Projektperioden er 1. september 2016 – 31. august 2019.

 

Det fremgår af tilsagnsskrivelsen fra 4. august 2016 at projektet er forpligtet til at afrapportere på projektets output og effektmål ved projektafslutning. Til orientering og som optakt til den endelige evaluering i august præsenteres Klima- og Bæredygtighedsudvalget i nærværende dagsorden for en status på projektets 17 output/resultatmål.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at Klima- og Bæredygtighedsudvalget

a)    Tager status på projekt ”Bright Green Island – Revitalisering” til efterretning

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 20. maj 2019:

Taget til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

”Bright Green Island - Revitalisering” har 17 resultatmål fordelt på 11 ’aktivitetsmål’ og 3 mål for ’forankring, organisation og samarbejde’ samt 3 mål vedr. ’erhvervslivets konkurrenceevne’.

I Bilag 1 er en oversigt med en kort status for hver af de 17 mål. Nedenfor er målene oplistet med en tilkendegivelse af målopfyldelsen.

Som det fremgår nedenfor samt af bilag 1, har projektet indfriet langt størstedelen af målene på nuværende tidspunkt. De øvrige mål forventes opnået inden projektets ophør eller i umiddelbart forlængelse heraf. Et enkelt mål – mål a - har det dog ikke været muligt at realisere i projektperioden.

 

Oversigt over resultatmål med tilkendegivelse i kursiv af målopfyldelsen:

 

 

 

Aktivitetsmål

 

a)      Der er iværksat min. 2 årlige aktiviteter, events og/eller nye traditioner, der har vækstpotentiale for turisme og detailhandel. Ikke opfyldt

b)      Bright Green Island har været omtalt i udenøs medier min. 10 gange Opfyldt

c)      Det er afdækket, hvorvidt Bright Green Island kan/skal certificeres som et varemærke. Opfyldt

d)      Potentialet for Bornholm som Bright Green test-ø inden for projektperioden er afdækket delvist opfyldt

e)      Der er søgt ekstern medfinansiering til min. 3 delprojekter/aktiviteter under Bright Green Island strategien Opfyldt

f)       Der er udarbejdet en revitaliseret strategi for BGI med konkrete mål for hvordan Bright Green Island skal bidrage til øget selvforsyning, jobskabelse og bæredygtighed. Opfyldt

g)      Der er udarbejdet konkrete handleplaner målrettet erhvervet, borgere, kommune. Delvist opfyldt

h)      Der er etableret en styrket kommunikation omkring Bright Green Island, der skaber overblik over strategi og mål, igangværende og afsluttede aktiviteter, nøgleaktører og opnåede resultater. Opfyldt

i)       Der er i kommunen etableret et fysisk kontaktpunkt til koordinering- og facilitering af indsatser, formidling af kontakter, viden og resultater til gavn for erhvervsudvikling og tilflytning. Opfyldt

j)       Der er etableret en synlig kobling mellem Bright Green Island og tilflytningsstrategien. Delvis opfyldt

k)      Der er udarbejdet en plan for forankring og finansiering af aktiviteter efter projektets ophør. Forventes opfyldt

Mål for forankring, organisation og samarbejde

l)       Der er en øget andel af virksomheder og lokalbefolkning der identificerer sig med Bright Green Island (målt gennem survey, nulpunkts måling i nov. 2016 og gentaget i aug./sept.) 2019) Forventes opfyldt

m)   Der er skabt bred forankring af visionen i det bornholmske samfund: Erhverv, foreninger, kommune, borgere Opfyldt

n)      Der er opbygget en koalition af bornholmske privatejede virksomheder (min. 5), der arbejder for at udbrede og forankre arbejdet med Bright Green Island Opfyldt

 

Mål for erhvervslivets konkurrenceevne

 

o)      Der er en øget andel af virksomheder, der har en grøn forretningsplan. (fx målt gennem survey) Forventes opfyldt

p)      Der er iværksat min. 8 nye samarbejder med betydning for erhvervsudvikling og/eller tilflytning Opfyldt

q)      Der er skabt forudsætning for etablering af min. 10 nye arbejdspladser Opfyldt

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

 

 

 

Bilag til Klima- og Bæredygtighedsudvalget 20. maj 2019

1.
Status Bright Green Island Revitalisering (PPTX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Ændring af administrativ praksis vedr. helårsboligpligt  i de 8 byer

03.01.04P22-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Med den øgede fokus på håndhævelse af bopælspligten har der vist sig et behov for en opdatering og præcisering af det hidtidige administrationsgrundlag. På baggrund af erfaringer fra sagsbehandlingen, lovændringer og en erkendelse af behovet for en retlig revision af administrationsgrundlaget foreslås konkrete ændringer i administrationsgrundlaget og kompetenceplanen.

Opstramning af reglerne skal ses i sammenhæng med forslag til ændring af plangrundlaget.

Samlet vil disse tiltag understøtte arbejdet mod en hurtigere og mere enkel håndhævelse af bopælspligten i de 8 berørte byer.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

1. at administrationsgrundlaget ændres, så der alene kan gives tilladelser efter
    reglerne a), b) og c), og

 

2. a) at kompetencen til at træffe afgørelser efter dispensationsreglen ”særlige forhold i øvrigt”
        fremadrettet delegeres til administrationen.

    b) at kompetencen til at fastsætte og ændre administrativ praksis samt alle øvrige
        beslutninger vedr. håndhævelse af helårsboligpligten fremadrettet delegeres til
        Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen foreslår 1. en ændring af administrationsgrundlaget for dispensationer for helårsboligpligten, 2. at kompetencen til behandling af ”bopælspligtområdet” flyttes fra Kommunalbestyrelsen til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og i 3. orienteres om flexboligordningen.

 

1.       Forslag til ændring af administrationsgrundlag i de 8 byer.

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2014 et administrationsgrundlag for afgørelser om fravigelse af bopælspligten på baggrund af høringssvar fra øens borgerforeninger.

På baggrund af erfaringer fra sagsbehandlingen, lovændringer og en erkendelse af behovet for en retlig revision af administrationsgrundlaget foreslås konkrete ændringer i administrationsgrundlaget.

Overordnet reguleres administrationen i boligreguleringsloven (BRL) og planloven (PL)/lokalplanerne om helårsboligpligt.

Reglerne gælder ikke kun for ejere, men også for lejere i de 8 byer.

 

Planlovens regler om dispensation for bestemmelserne i en lokalplan:

Det fremgår af planlovens § 19, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra en lokalplan, hvis ikke det er i strid med principperne i planen. Det vil sige, at der ikke lovligt kan dispenseres fra en lokalplans formål (helårsboligpligten). Efter en lovændring i juni 2017 kan der dog dispenseres også for principperne i op til tre år. Dispensationen skal være saglig og relevant i forhold til lokalplanens formål, f.eks. ombygning af en ejendom, så den kan anvendes som en moderne helårsbolig. Bestemmelsen kan derimod ikke anvendes til at udskyde helårsboligpligten til en forventet senere flytning.

 

Nuværende administrationsgrundlag:

1.       Ejer/lejer har arbejde på Bornholm og behov for en bolig, men har folkeregisteradresse uden for Bornholm (pendlerreglen)

2.       Ejer vurderer, at der er behov for at foretage omfattende ombygning af boligen, udskydelse af bopælspligten i maksimalt ét år (renoveringsreglen)

3.       Ejer må pga. sygdom eller alderdom flytte fra sin bolig, f.eks. på plejehjem (plejehjemsreglen)

4.       Ejer har ejet boligen i mindst to år, men fraflytter øen pga. af arbejde/uddannelse uden for øen

5.       Arvinger kan overtage afdøde ejers bolig for at bevare tilknytning til Bornholm (arvereglen)

6.       Særlige forhold

Nr. 4 og 5 gælder ikke for Allinge, Gudhjem-Melsted og Svaneke efter ønske fra de lokale borgerforeninger.

For alle otte byer gælder den praksis, at hvis en bolig er sat til salg, kan ejeren undlade at opfylde bopælspligten i dén periode, forudsat at udbudspris og salgsbestræbelser følger markedsvilkårene. I den periode kan ejendommen dog ikke lovligt anvendes til ferie-og fritidsformål i strid med lokalplan og boligreguleringsloven.

 

Forslag til fremtidigt administrationsgrundlag:

 

Der foreslås følgende ændringer:

 

Ad. pkt. 1.  Ejer/lejer har arbejde på Bornholm og behov for en bolig, men har folkeregisteradresse uden for Bornholm (pendlerreglen).

Denne regel foreslås opretholdt på samme grundlag som hidtil, hvor arbejdet har et omfang, at de fleste overnatninger sker i boligen. Helårsboligpligten anses for opfyldt. Administration kræver dokumentation for arbejdsforholdet, og bopælspligten anses kun for opfyldt, så længe arbejdsforholdet består. Derefter må boligen afhændes eller helårsudlejes, hvis ikke boligen har været ejet i mere end 2 år, se pkt. 4.

Denne bestemmelse er i overensstemmelse med formålet med helårsboligpligten, da ejendommen/lejligheden vil være beboet hele året i (de fleste) hverdag.

 

Ad. pkt. 2.  Ejer vurderer at der er behov for at foretage omfattende ombygning af boligen, udskydelse af bopælspligten i maksimalt ét år (renoveringsreglen)

Denne bestemmelse foreslås opretholdt med en forlængelse af fristen i op til tre år i overensstemmelse med ændringen i planlovens § 19. Det foreslås, at fristen forlænges med et år ad gangen efter en konkret vurdering.

 

Ad. pkt. 3.  Ejer må pga. sygdom eller alderdom permanent flytte fra sin bolig, f.eks. på plejehjem (plejehjemsreglen)

Det foreslås, at denne mulighed for dispensation udgår, da den ikke er i overensstemmelse med lokalplanens formål.

 

Ad. pkt. 4. Ejer har ejet boligen i mindst to år, men fraflytter øen pga. af arbejde/uddannelse uden for øen.

Det foreslås, at denne mulighed for dispensation udgår, da den ikke er i overensstemmelse med lokalplanens formål.

 

Bestemmelsen giver mulighed for, at en ejer ved sin fraflytning kan bevare sin hidtidige bolig på Bornholm, og at den kan anvendes uden begrænsninger, dvs. også til udlejning og egen anvendelse til ferie- og fritidsformål.

Bestemmelsen i sin nuværende udformning er ikke i overensstemmelse med boligreguleringsloven og/eller lokalplanen, Det har vist sig, at der gives en række pendlertilladelser, og de betyder også, at efter to års ophold på Bornholm, er man sikret en dispensation til lovlig anvendelse som ferie- og fritidsbolig i strid med de gældende regler.

 

Ad pkt. 5. Arvinger kan overtage afdøde ejers bolig for at bevare tilknytning til Bornholm (arvereglen).

Det foreslås, at denne mulighed for dispensation udgår, da den ikke er i overensstemmelse med lokalplanens formål.

Bestemmelsen giver mulighed for, at arvinger kan anvende en bolig til ferie- fritidsformål, herunder til korttidsudlejning.

 

Ad. pkt. 6. Særlige forhold i øvrigt.

Denne bestemmelse foreslås fastholdt.

Kommunen har en pligt til at behandle ansøgninger om tilladelser/dispensationer og træffe afgørelser efter et konkret og individuelt skøn. Rammerne for vurderingen vil være, at den er sagligt i forhold til en planmæssige begrundelse. Det betyder, at der ikke vil kunne gives tilladelse til at købe en helårsbolig i de 8 byer til senere brug f.eks. efter pensionering og en anvendelse til ferie- fritidsformål indtil da. Til gengæld kan det være et lovligt skøn at tillade anvendelse til ferie-og fritidsformål, hvor der er tale om en beskeden bolig med en beliggenhed og et grundareal, der reelt betyder, at boligen ikke vil kunne anvendes som en moderne attraktiv helårsbolig. Til gengæld vil et køb med henblik på en senere flytning til øen, som nævnt ikke være et særligt forhold.

 

Sammenfatning:

 

Et bortfald af de i pkt. 3-5 nævnte muligheder for at eje eller leje en ejendom uden at opfylde helårsbopælspligten vil begrænse antallet af boliger, der overgår til ferie- og fritidsfomål, så de reelt ikke er til rådighed for personer, der ønsker en fast, attraktiv bopæl på Bornholm.

Administrationsgrundlaget giver i sin fremtidige udformning mulighed for efter ansøgning at give ejer/lejer tilladelse til at fravige eller udskyde opfyldelsen af bopælspligten i en af de 8 byer i følgende situationer:

 

a.    Ejer/lejer har arbejde på Bornholm og behov for en bolig, men ønsker at bevare folkeregisteradresse uden for Bornholm (pendlerreglen). Tilladelsen gælder, så længe ansøger har arbejde på Bornholm.

b.    Ejer vurderer at der er behov for at foretage omfattende ombygning af boligen, kan få tilladelse til at udskyde opfyldelse af bopælspligten i maksimalt 3 x 1 år (renoveringsreglen)

c.    Særlige forhold i øvrigt

Ansøger har pligt til at tilvejebringe fornøden dokumentation til behandling af ansøgningen. Tilladelser gives som personlige tilladelser og disse kan være tidsbegrænsede.

Forslaget til ændringer er ikke sendt i høring hos borgerforeningerne i de 8 byer.

 

 

 

  1. Forslag til ændring af kompetence

 

a)      Kompetencen til at træffe afgørelser efter dispensationsreglen under pkt. 6 ”særlige forhold i øvrigt” ligger efter kompetenceplanen hos ØEPU. Det må forventes, at hvis de øvrige dispensationsmuligheder pkt. 3 til 5 bortfalder, vil der komme flere ansøgninger begrundet i dispensationen ”særlige forhold i øvrigt”. Det foreslås derfor, at kompetencen til af træffe afgørelser efter dispensationsreglen ”særlige forhold i øvrigt” tillægges administrationen, da en forelæggelse for ØEPU af alle ansøgninger i denne gruppe vil betyde en væsentlig forlængelse af sagsbehandlingstid og tidsforbrug på sagsbehandlingen.

b)      Da ØEPU gennem de kvartalsvise statusopgørelser har en detaljeret viden om området, foreslås det, at kompetencen til at fastsætte og ændre administrativ praksis samt alle øvrige beslutninger vedr. håndhævelse af helårsboligpligten tillægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

 

 

  1. Orientering om registrering af flexboliger uden for de 8 byer.

 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at boligreguleringsloven, herunder kap. VIIs bestemmelser om bopælspligt, skal være gældende for Bornholm.

I 2013 blev der i boligreguleringsloven indført mulighed for, at en kommune kunne give en person samtykke til at anvende en helårsbolig til ferie- fritidsformål. Oprindelig var samtykket personligt, men senere er bestemmelsen ændret, så samtykket til anvendelse som flexbolig blev knyttet til den enkelte bolig.

De administrative erfaringer har vist, at der har været en uklarhed om indholdet af flexboligbegrebet, herunder fordelene ved at kunne vende tilbage til helårsboliganvendelse uden en ny myndighedstilladelse.

Der vil derfor blive igangsat forskellige tiltag, der kan sikre at en flexbolig registres i BBR i overensstemmelse med lovgivninger her.

(Der kan ikke gives flexboligtilladelse i de byer, der er omfattet af en lokalplan med helårsboligpligt.)

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Forslag til ny temalokalplan vedrørende helårsboligformål

01.02.05P16-0193

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen anmodede i maj 2019 om udarbejdelse af et nyt plangrundlag for helårsboligformål i de 8 større byer, hvor der i 2013 er truffet politisk beslutning om at opretholde bopælspligten. Baggrunden er en opmærksomhed omkring, at reglerne ikke fuldt ud er blevet efterlevet i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning. Det skyldes flere ting. Bl.a. usikkerhed om, hvor bopælspligten er gældende. Hensigten med det foreliggende plangrundlag er at præcisere over for borgere, tilflyttere og interessenter, hvor der er krav om bopælspligt. Administrativt ventes planjusteringen at mindske antallet af henvendelser og forenkle kommunens håndhævelsespraksis.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller.

·         at det foreliggende forslag til nyt plangrundlag for helårsboligformål for Rønne, Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge, Svaneke, Gudhjem og Klemensker sendes i offentlig høring i 8 uger.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der er to temalokalplaner der alene regulerer helårsbopælspligten i dag. Lokalplan 027 Temalokalplan vedrørende helårsboligformål (gældende for byområder) samt Lokalplan 029 Temalokalplan vedr. helårsboligformål i afgrænsede byområder i landzone. Begge planer er delvist ophævede, så det alene er delområder i og i umiddelbar tilknytning til de 8 byer: Rønne, Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge, Svaneke, Gudhjem og Klemensker, hvor

bopælspligten er gældende jf. kommunalbestyrelsens beslutning i efteråret 2013.

 

Lokalplan 027 indeholder alene de byområder der, da planen blev lavet i 2007, allerede var omfattet af en anden lokalplan. Dvs. at der er boligområder i de 8 byer der ikke er omfattet af planen. Hensigten var, at lave en temaplan med forrang for gældende planer mht. anvendelsen af boliger til helårsboligformål. De resterende boliger, vurderede man på daværende tidspunkt kunne reguleres med boligreguleringsloven eller administreret jf. kommuneplanens retningslinjer og om nødvendigt med et forbud jf. planlovens §§ 14 og 12 stk. 3.

 

Bilag 1, til denne dagsorden, viser 8 bykort med den geografiske udstrækning af lokalplanforslagets delområder sammenholdt med de områder der er omfattet af de to eksisterende tema-lokalplaner 027 og 029. Her er også vist, hvilke matrikler der med lokalplanens vedtagelse vil blive overført fra landzone til byzone. (NB: der er foretaget ganske små justeringer i de endelige afgrænsninger i lokalplanforslaget i forhold til dagsordensbilaget).

 

Bemærk, at der i planforslaget foreslås genindført en ny grænsedragning mellem Allinge og Sandvig (uden bopælspligt), så temalokalplanen følger den retmæssige grænse mellem de to byer. Justeringen er foretaget på anmodning fra Allinge-Sandvig byforening i 2017. Se bilaget: Grænsen mellem Allinge og Sandvig.

 Kortet viser (rød afgræsning øverst) de boliger, omkring Kongeskærskolen, som retmæssigt hører til Allinge.

 

De røde prikker markerer huse der i dag anvendes til helårsboligformål.

De blå prikker markerer huse til ferie-/ fritidsformål.

 

Signaturforklaring i øvrigt jf. bilag 1.

Ifølge planloven kan Kommunalbestyrelsen ved lokalplanlægning træffe beslutning om den

fremtidige regulering af f.eks. anvendelsen af de omfattede ejendomme. Gennem planlovens §§ 17 og 18 vil et planlovsforslag have umiddelbar og foreløbig retsvirkning for borgerne, og kommunen kan gennem et § 14- forbud forhindre en konkret, uønsket anvendelse (mv), indtil der kan fremlægges og vedtages et lokalplanforslag. Som altovervejende hovedregel er lokalplanener erstatningsfrie reguleringer i modsætning til f.eks. ekspropriationer. Baggrunden herfor er bl.a., at en lokalplan ikke pålægger borgeren en handlepligt.

Den manglende handlepligt betyder i forhold til bopælspligten, at hvis en ejendom lovligt anvendes som ferie-og fritidsbolig, så kan denne anvendelse fortsætte også efter vedtagelse af en lokalplan om helårsboligpligt. Ejendommen vil også kunne sælges som sommerhus, da den lovlige anvendelse er knyttet til ejendommen, ikke til ejeren.

For lokalplaner gælder, at hvis den hidtidige lovlige anvendelse ophører i mere end tre år, så

gribes anvendelsen af den gældende lokalplan. Det vil sige, at hvis en lovlig sommerhusejendom i et område med helårsboligpligt anvendes som helårsbolig i mere end tre år, så bortfalder ejendommens sommerhusstatus. (Jf. også vedhæftede notat vedr. genindførelse af bopælspligt).

 

Foruden de to nævnte temaplaner er der en række nyere lokalplaner, hvor helårsboligformål allerede indgår i anvendelsesbestemmelsen. Det gælder bl.a. bevaringsplanerne for størstedelen af Gudhjem-Melsted og Aakirkeby og Rønnes bymidte samt en række mindre lokalplaner. Det er muligt på ejendomsniveau at få oplyst en ejendoms status i forhold til boliganvendelsen, men ikke umiddelbart muligt at få et samlet overblik over, hvor helårsboligpligten gælder. 

 

For at opnå en større gennemsigtighed og lette administrationen ved at der kan henvises til ét overordnet plandokument, indeholder det foreliggende forslag til ny tema-lokalplan for helårsboligformål både de områder som fortsat er gældende i de to eksisterende temalokalplaner og de områder der i kommuneplanens rammer er udlagt til hhv. boligformål, blandede erhvervs- og boligformål samt centerformål. Også bynære grunde udlagt til boligformål i byzone samt visse arealudlæg i landzone er indarbejdet. Det er sket ud fra en planmæssig vurdering og under hensyntagen til den videre udvikling af de respektive 8 bymiljøer.

 

Bemærk, at der i lokalplanens redegørelse er en opdateret definition af hvad der regnes for en helårsanvendelse i forhold til den definition der er indskrevet i de genelle rammebestemmelser for boliger i kommuneplan 2013. I den nye formulering er taget højde for den seneste relevante lovgivning. Den nye definition vil blive indarbejdet i kommuneplan 2020.

Da temalokalplanen geografisk er omfattende, vil det få betydning ift. kommunens sagsbehandling vedrørende håndhævelsen af helårsboligpligten, ansøgninger om boligbyggeri mm. Det skyldes, at ejendomme der er omfattet af forslaget ikke må udnyttes på en måde der kan foregribe indholdet i den endelige plan. Efter planlovens § 17 gælder nemlig et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Eksisterende lovlig anvendelse af ejendommene kan dog fortsætte som hidtil. De midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget og til forslaget er endeligt vedtaget, dog højst 1 år fra denne dato.

Planforslaget ventes offentliggjort i 8 uger fra ultimo juni, med tid til behandling af høringssvar inden endelig stillingtagen på de politiske møder til september.

 

Link til lokalplanforslag: http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=314

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 19. juni 2019

1.
Bilag 1_Bykort (PDF)

2.
Grænsen mellem Allinge og Sandvig (MSG)

3.
Notat vedr. genindførelse af boplælspligt (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Disponering af statens pulje til landsbyfornyelse 2019

01.11.00Ø39-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

BRK er i 2019 tildelt en statslig ramme på 4,1 mio. kr. fra landsbyfornyelsespuljen. Midlerne kan anvendes sammen med en egenfinansiering i forholdet 60:40. Midlerne kan anvendes til byfornyelsesformål, herunder områdefornyelse, istandsættelse og nedrivning.

 

Dette dagsordenspunkt omhandler forslag til disponering af rammen, samt drøftelse af anlægsforslag til budget 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

 

a)      at 498.000 kr. af puljen til landsbyfornyelse 2019 (statsramme) anvendes til supplering af igangværende områdefornyelsesprojekter i Nexø og Aakirkeby,

b)      at 359.000 kr. af pulje til landsbyfornyelse 2019 anvendes til videreførelse af nedrivnings- og renoveringspuljen.

c)      at 990.000 kr. af pulje til landsbyfornyelse 2019 anvendes sammen med det afsatte budget for 2020 i pulje til nye områdefornyelser til de igangværende områdefornyelser i Aakirkeby og Nexø.

d)      at kommunens medfinansiering på 1.528.000 kr. til hjemtagelse af yderligere 2.293.000 kr. fra pulje til landsbyfornyelse 2019 oversendes til budgetforhandlingerne for 2020

e)      at medfinansiering af landsbyfornyelsespulje 2020 drøftes og oversendes til budgetforhandlingerne for 2020.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Pulje til Landsbyfornyelse 2019

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 3. maj 2019 udmeldt de statslige rammer for landsbyfornyelses-puljen. Bornholm er tildelt en ramme på 4,1 mio. kr. Beløbet kan anvendes til refusion af udgifter i forbindelse med byfornyelsesformål. Statens refusion udgør 60 % af kommunens udgifter. Dermed skal BRK finansiere 2,7 mio. kr. for at anvende den fulde ramme. Samlet kan der derved gennemføres (dele af) projekter for 6,8 mio. kr.

 

Puljen til landsbyfornyelse kan anvendes til byfornyelsesformål jf. Lov om byfornyelse, dog begrænset til det åbne land samt byer med mindre end 4000 indbyggere.

Byfornyelsesformål er blandt andet områdefornyelsesprojekter, istandsættelse af bygninger (boliger, forsamlingshuse), energirenoveringer, ombygning af erhverv/offentlige bygninger til boliger, nedrivninger mv.

 

Puljen til Landsbyfornyelse kan disponeres over de kommende to år, indtil maj 2021, hvor evt. tilbageværende ramme trækkes tilbage til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. BRK beslutter, hvordan puljen disponeres.

 

Nedenfor uddybes forslag, til anvendelse af puljen til Landsbyfornyelse 2019.

 

Igangværende områdefornyelsesprojekter

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. november 2018 byfornyelsesprogrammer for hhv. Nexø og Aakirkeby. Samtidig godkendtes anlægsbevillinger til den første fase af programmerne. Disse anlægsbevillinger indeholder bl.a. et tilskud på samlet 1,58 mio. kr., svarende til den ramme til Byfornyelse, som BRK blev tildelt i 2018. Rammen til byfornyelse 2018 omfattede mulighed for 50% refusion af kommunens udgifter.

 

For Nexø områdefornyelse er der givet en anlægsbevilling på 2,248 mio. kr. med refusion fra statens byfornyelsesmidler 2018 på 1,053 mio. kr.

For Aakirkeby områdefornyelse er der givet en anlægsbevilling på 1,402 mio. kr. med en refusion fra statens byfornyelsesmidler 2018 på 0,526 mio. kr.

 

Nexø Områdefornyelse

Aakirkeby Områdefornyelse

Bruttoudgifter, Anlægsbevillinger

2,248

1,402

Refusionsberettede udgifter*

2,148

1,342

Refusion 50 %, pulje til byfornyelse 2018.

1,053

0,526

BRK, medfinansiering, pulje til byfornyelse 2018.

1,053

0,526

Rest, BRK medfinansiering

0,042

0,29

Refusion 60%, pulje til landsbyfornyelse 2019

0,063

0,435

* Der gives ikke refusion på udgifter til Branding, hvorfor budgettet til denne post er trukket ud af beregningen.

 

Der er mulighed for at udnytte hhv. 0,063 og 0,435 mio. kr. af puljen til landsbyfornyelse 2019 uden at skulle finde yderligere kommunale midler og dermed forhøje de nuværende anlægsbevillinger med samlet 0,498 mio. kr. fra den afsatte ramme under pulje til landsbyfornyelse 2019.

 

Forhøjelse af de igangværende anlægsbevillinger til områdefornyelsesprojekterne med yderligere statsmidler vil øge den økonomiske risiko, der er forbundet med disse i forhold til tilbagebetaling til staten, såfremt programmerne ikke gennemføres i sin helhed. Modsat vil en øget anlægsbevilling øge mulighederne for blandt andet projektering til anvendelse for fundraising af ekstern finansiering.

 

Såfremt indstillingens pkt. a) godkendes vil der blive fremlagt særskilte anlægssager med angivelse af, hvilke tiltag, der herefter vil kunne gennemføres.

 

Nedrivnings- og renoveringspulje

Fra 2018 er overført et beløb på 0,239 mio. kr. i Nedrivnings- og renoveringspulje 2017-2018, der pt er sat i bero som følge af ØEPUs beslutning den 10. april 2019 (Vurdering af udsættelse af anlægsarbejder).

Disse midler vil ved en frigivelse kunne benyttes sammen med 0,359 mio. kr. af den statslige pulje til Landsbyfornyelse 2019 videreførelse af det nuværende nedrivningsprojekt (tilskud), der ventes at være opbrugt med udgangen af 2019.

 

I de seneste år har det gennemsnitlige tilskud til en nedrivning været på ca. 115.000 kr. Med 60 % refusion fra staten udgør kommunens udgift 45-50.000 kr. pr nedrivning. Der vil med en pulje på samlet 0,598 mio. kr. forventeligt kunne gennemføres ca. 5 nedrivninger. 

 

Såfremt indstillingens pkt. b) godkendes vil der blive fremlagt dels en sag vedr. anlægsbevillinger, dels en sag om tildelingskriterier mv.

 

 

Øvrige muligheder for hjemtagelse af byfornyelsesmidler

I budget 2020 (og overslagårene) er afsat en pulje til nye områdefornyelsesprojekter på 0,660 mio. kr. Puljen benyttes sædvanligvis som medfinansiering overfor statens ramme til områdefornyelser. Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. juni 2018 at Aakirkeby, Rønne og Nexø blev udpeget som områdefornyelsesprojekter.

På den baggrund blev puljen for 2018 og 2019 fordelt med 2/3 til områdefornyelsen i Nexø samt 1/3 til områdefornyelsen i Aakirkeby. Samme fordelingsnøgle, som afspejler det samlede budget i hvert af de to områdefornyelsesprogrammer, kunne anvendes til fordeling af midlerne i 2020.

 

Idet statens pulje kun kan benyttes på områdefornyelser i byer under 4.000 indbyggere, er det kun Aakirkeby og Nexø, der kan få del af midlerne i puljen til Landsbyfornyelse 2019. Det er muligt med denne pulje at hjemtage 0,990 mio. kr. af den statslige ramme.

 

Samlet vil der derved kunne laves yderligere områdefornyelse i Aakirkeby og Nexø for 1,650 mio. kr.

 

Såfremt indstillingens pkt. c) godkendes vil der blive fremlagt særskilte anlægssager med angivelse af, hvilke tiltag, der herefter vil kunne gennemføres.

 

 

Hjemtagelse af fuld ramme af landsbyfornyelsespulje 2019.

Ovenfor beskrevne muligheder for hjemtagelse af landsbyfornyelsespuljen ser samlet således ud:

 

Projekt

Beløb (mio. kr.)

Supplerende midler til områdefornyelse Nexø

0,063

Supplerende midler til områdefornyelse Aakirkeby

0,435

Supplering af midler i Nedrivnings- og renoveringspulje

0,359

Supplering af midler i pulje til nye områdefornyelsesmidler 2020

0,990

I alt

1,847


Dermed kan der umiddelbart hjemtages i alt 1,847 mio. kr. af den tildelte pulje på 4,140 mio. kr.

For at hjemtage de resterende 2,293 mio. kr. skal der afsættes 1,528 mio. kr. i kommunal medfinansiering.

 

Ved at afsætte 1,528 mio. kr. til medfinansiering, vil man samlet kunne udføre projekter for 3,821 mio. kr. Dette beløb forslås anvendt til yderligere finansiering af områdefornyelsesprojekterne i Aakirkeby og Nexø, så der opnås en højere andel af finansiering i forhold til de samlede byfornyelsesprogrammer, der blev godkendt i kommunalbestyrelsen den 29. november 2018.

 

Beløb i mio. kr.

Nexø Områdefornyelse

Aakirkeby Områdefornyelse

Byfornyelsesprogram, fuldt budget

30,69

17,676

Refusionsberettede udgifter*

30,59

17,526

Nuværende finansiering

2,248

1,402

Supplering, Pulje til Landsbyfornyelse 2019

0,063

0,435

Supplering, Pulje til Landsbyfornyelse 2019 + pulje til områdefornyelser 2020

2,547

1,274

Samlet mulighed for finansiering

4,858

3,111

Finansieringspct. I forhold til byfornyelsesprogram

15,8%

17,6%

* Der gives ikke refusion på udgifter til Branding, hvorfor budgettet til denne post er trukket ud af beregningen

 

Kommunen har to år (frem til maj 2021) til at reservere midlerne i landsbyfornyelsespuljen, herunder fordeling til de forskellige byfornyelsesformål, og har derefter yderligere en periode til at gennemføre udmøntningen af dem.

 

Forhøjelse af finansiering fra statens pulje til Landsbyfornyelse vil øge den økonomiske risiko, der er forbundet med disse i forhold til tilbagebetaling til staten yderligere, såfremt programmerne ikke gennemføres i sin helhed. Modsat vil en øget andel af finansiering også øge mulighederne for fundraising af ekstern finansiering.

 

 

Medfinansiering af pulje til Landsbyfornyelse 2020.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om størrelsen af de statslige rammer i de kommende år, da disse blandt andet fastsættes i forbindelse med finansloven, samt at der kan ændres på tildelingskriterier samt være eventuelle tilbageløbsmidler.

 

Hvis det imidlertid antages, at rammen til pulje til Landsbyfornyelse 2020 ligner rammen til pulje til Landbyfornyelse 2019 på 4,1 mio. kr. vil en hjemtagelse af denne allerede ved udmeldingen i 2020 kræve, at der afsættes 2,7 mio. kr. som kommunal egenfinansiering til tiltag jf. byfornyelsesloven. Der er her antaget at den statslige refusion forsat udgør 60 %.

 

Det vil gøre, at der samlet kan laves projekter for 6,8 mio. kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Det foreslås at 1,847 mio. kr. af pulje til Landsbyfornyelse 2019 disponeres som nævnt i indstillingens pkt. a), b) og c).

 

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2020 tages stilling til, om der skal afsættes midler til at hjemtage den resterende del af puljen til Landsbyfornyelse 2019 på 2,293 mio. kr. med en egenfinansiering på 1,528 mio. kr. samt om der skal afsættes beløb i 2020 til hjemtagelse af en pulje til Landsbyfornyelse for 2020.

 

Dette dagsordenspunkt vil blive fulgt op af særskilte anlægsbevillinger på de enkelte projekter.

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Godkendelse af strategi for kommuneplanen

01.02.03G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Strategien for kommuneplan 2020 skal godkendes og sendes i otte ugers offentlig høring. Strategien fungerer som et debatoplæg, som gør det muligt for borgere, foreninger og virksomheder at forholde sig til de politiske tanker og visioner for kommunens fysiske udvikling. Når høringen slutter, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om de indkomne idéer og forslag skal have indflydelse på den endelige strategi.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

a) strategien for kommuneplanen godkendes og offentliggøres

b) der indkaldes idéer og forslag til strategien i en 8 ugers høringsperiode

c) det overvejes om udviklingsområdet nord for Rønne skal fastholdes eller udtages af strategien

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingens a) og b) anbefales.

c) Udviklingsområdet nord for Rønne fastholdes.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Indstillingens a) og b) godkendt.

c) Udviklingsområdet nord for Rønne fastholdes, med det formål at udvikle det til erhvervsområde.

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har forestået udarbejdelsen af strategien for kommuneplan 2020. Den er udarbejdet på baggrund af temadrøftelser i flere stående udvalg og i kommunalbestyrelsen. Strategien indeholder tre temaer, som kommunalbestyrelsen ønsker skal revideres i den kommende kommuneplan; ”Udviklingsområder i kystnærhedszonen”, ”Natur, Miljø og Klima” og ”Sommerhusområder”.

Strategien kan læses via følgende link eller som pdf i bilaget:

http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=30

 

Tema 1 – Udviklingsområder i kystnærhedszonen

Udviklingsområder i kystnærhedszonen er et nyt begreb i planloven. Det er områder, som er fritaget for planlovens generelle krav om, at der kun må planlægges for nye anvendelser eller nyt byggeri, hvis der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære placering. Kystnærhedszonen strækker sig fra kysten og tre kilometer ind i landet. Kommunerne kan ansøge staten om at konkrete landzonearealer i kystnærhedszonen får status som udviklingsområder. Statens tilladelse udstedes gennem et landsplandirektiv.

Temaet for planstrategiens fokus er, hvordan vi på Bornholm kan udnytte udviklingsområder i kystnærhedszonen til at finde nye attraktive arealer til boligbyggeri.  Derfor er der i strategien særligt fokus på de seks kystnære byer med bopælspligt. Desuden foreslås det, at arealer i kystnærhedszonen, som allerede er udlagt i kommuneplanen til hhv. bolig/erhvervsformål, men som ikke er lokalplanlagt, også ansøges som udviklingsområder.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har i Rønne peget på et stort område nord for byen. Dette område vil imidlertid næppe være anvendeligt til planlægning for boliger, da det er omfattet af støjkonsekvenszonen omkring det militære øvelsesterræn ved Almegårds Kaserne. Desuden ligger der en entreprenørvirksomhed i området, som både støjer og støver. Boliger i dette område vil skulle indrettes med afværgeforanstaltninger, så disse aktiviteter ikke hindres i fortsat drift, hvilket vurderes at blive svært. Området kan dog principielt godt ansøges som udviklingsområde, idet staten i sin behandling af ansøgninger ikke skal forholde sig til lokale støjproblemer.

 

Tema 2 – Natur, Miljø og Klima

Temaet beskriver Bornholms unikke og attraktive værdier og hvordan vi vil værne om dem og videreudvikle dem. Temaet understøtter især Bright Green Island visionen om at være en bæredygtig og klimavenlig ø, men også bl.a. naturprojektet Bornholms Grønne Bølge.

 

Tema 3 – Sommerhusområder

Under dette tema foreslås en omplacering af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen. Planloven indeholder et generelt forbud mod planlægning af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. En nylig ændring af planloven har imidlertid gjort det muligt for Bornholms Regionkommune at ansøge staten om tilladelse til at omplacere uudnyttede sommerhusområder. Statens tilladelser til omplacering af sommerhusområder udstedes i form af et landsplandirektiv.  Omplacering indebærer, at de uudnyttede områder sløjfes som sommerhusområder i kommuneplanen, og erstattes i kommuneplanen af nye sommerhusområder andre steder på øen, hvor det antages, at der er større sandsynlig for, at områderne kan blive bebygget med sommerhuse. Dette vil kunne understøtte turismeerhvervet og byggebranchen.

Der er kommet en henvendelse til udvalget vedrørende et arealønske ved Listed. Henvendelsen er vedlagt som bilag og medtages som høringssvar til strategien. Kommunalbestyrelsen afgør i forbindelse med vedtagelsen af strategien, om arealet skal tages med.

 

Borgerinddragelse i høringsperioden

Strategien offentliggøres og annonceres på regionskommunens hjemmeside www.brk.dk. I høringsperioden udsendes en pressemeddelelse pr. tema (3 i alt) for at gøre opmærksom på strategien og muligheden for at indgive et høringssvar.

 

Tidsplan

Processen for strategien for kommuneplanen er tilrettelagt efter ansøgningsfristen 1. december 2019 til de to landsplandirektiver for henholdsvis sommerhusområder og udviklingsområder i kystnærhedszonen. Det er derfor afgørende, at tidsplanen overholdes.

Når den otte ugers høringsperiode er slut behandler kommunalbestyrelsen høringssvarene og det kan besluttes at vedtage strategien med ændringer som følge af et eller flere høringssvar.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 19. juni 2019

1.
Strategien i PDF (PDF)

2.
Henvendelse fra Listed vedr. arealønske til sommerhuse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Strategisk udviklingsplan for Rønne

01.00.05P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

12

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den strategiske udviklingsplan for Rønne er udarbejdet og klar til politisk behandling. Udviklingsplanen er blevet til med inddragelse af borgere og interessenter i Rønne med henblik på at skabe et solidt fundament for Rønnes videre udvikling. Udviklingsplanen indeholder ud over visioner og konkrete nedslagspunkter for udvikling også en handlingsplan for hvordan udviklingsforslagene kan realiseres.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) den strategiske udviklingsplan for Rønne vedtages som ramme for udviklingen af Rønne

b) kommunalbestyrelsen godkender administrationens anbefalinger pkt. 1-4

c) kommunalbestyrelsen oversender finansieringen af administrationens anbefalinger pkt. 1-2 til budgetforhandlingerne for budget 2020

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales, idet Dams Gård prioriteres forud for Elværket.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har med støtte fra Realdania besluttet at udarbejde en strategisk udviklingsplan for Rønne (bilag 1). Regionskommunen har fået hjælp til udarbejdelsen af udviklingsplanen af Tegnestuen Urland, der sammen med dennes samarbejdspartnere, over de sidste 7-8 måneder har arbejdet med Rønnes potentialer som hovedby på Bornholm.

 

Den strategiske udviklingsplan er således blevet til på baggrund af en række analyser og en omfattende inddragelse af både interessenter og borgere, der er med til at give et solidt grundlag for det videre arbejde.

 

Udviklingsplanen rummer i sig selv ingen planlægningsmæssige bindinger, men skal ses som et overordnet greb på byen, både som den er i dag, og som det den kan blive til. Udviklingsplanen skal således både ses som en ramme for det arbejde og de beslutninger, der træffes lige nu, men i høj grad også som en retning man kan arbejde i, i mange år fremover.

 

Dermed også sagt, at ikke alle investeringer og nye tiltag skal realiseres lige nu, men at nogle elementer i planen måske først er gennemført om 10 eller 20 år. Det betyder dog ikke, at der ikke er noget, der bør gøres på kort sigt.

 

Rådgiverne på udviklingsplanen har således lagt et stort arbejde i at gøre planen og dens realisering så virkelighedsnær som muligt. Der er med andre ord nogle investeringer, der bør foretages allerede nu, hvor der er momentum for, at der kan ske noget godt for byens udvikling.

 

Rådgiverne har derfor samlet deres anbefalinger til kommunalbestyrelsen i vedhæftede bilag 2.

 

Rådgivernes anbefalinger til Bornholms Regionskommune
Rådgiverne er i arbejdet med den strategiske udviklingsplan blevet bedt om konkrete vurderinger af hvilke projekter, der bør prioriteres højest og i hvilke rækkefølge. Nedenstående er rådgiverteamets anbefalinger til Bornholms Regionskommunes opfølgende arbejde på den strategiske udviklingsplan for Rønne.

 

Anbefalingerne falder i fem dele.

     i.        Anbefalinger til regionskommunen som projektudvikler, fx i forhold til udvikling af Elværket, Dams Gård og Nørrekås

    ii.        Anbefalinger til regionskommunen som ejendomsforvalter, fx i forhold til køb og salg af kommunale ejendomme og boligområder

   iii.        Anbefalinger til regionskommunen som rammesætter og facilitator, fx i forhold til at styre udviklingen mest hensigtsmæssigt i forhold til byens bedste

   iv.        Anbefalinger i forhold til at fastholde dialog med byens borgere og interessenter

    v.        Anbefalinger til den fremadrettede organisering af arbejdet med den strategiske udviklingsplan

Rådgivernes anbefalinger i deres fulde længde er, som nævnt ovenfor, vedhæftet som bilag 2.

 

Administrationen har nedenfor vurderet rådgivernes anbefalinger med henblik på at udpege de af anbefalingerne, der bør igangsættes og gennemføres i indeværende år og i 2020, samt hvilke ressourcer en sådan plan vil kræve. Vurderingen er bl.a. foretaget på baggrund af kommunalbestyrelsens visioner og politikker.

 

Realisering af den strategiske udviklingsplan – administrative anbefalinger

I forhold til de opgaver, som beskrives i rådgivernes anbefalinger, lægges der således op til en ambitiøs handlingsplan for Rønnes udvikling.

Finansieringen af aktiviteterne er delvist afhængig af ekstern rådgivning, hvorfor der bør afsættes midler, således at projekterne kan videreudvikles som beskrevet i den strategiske udviklingsplan. Derudover vil der være behov for at afsætte tilstrækkelige ressourcer til den interne understøttelse af planens realisering.

 

1.    Strategiske projektudvikling

Det anbefales derfor fra administrationens side, at der i første omgang afsættes 1,5 mio. kr. til videre udvikling af projekterne Elværket, Byens Hus (Dams Gaard), Torv på tværs og Nørrekås. Det forventes, at midlerne kan indgå som grundlag for yderligere fundraising, således at det samlede udviklingsbudget bliver større. Projektudvikling og fundraising til ovenstående projekter bør påbegyndes snarest muligt.

 

Administrationen anbefaler herunder, at Elværket prioriteres højest, såfremt der kan findes en ekstern part ønsker at købe og udleje det til regionskommunen, og såfremt der findes en bæredygtig model for aktiviteter og drift.

 

Administrationen anbefaler, at der parallelt arbejdes videre en flerfaset projektplan for realiseringen af Dams Gaard som Byens Hus, idet der dog hurtigst muligt (inden udgangen af 2019) etableres en midlertidig udnyttelse af ejendommen, som bl.a. drøftet i Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget. Det indledende arbejde i efteråret 2019 kan finansieres via midler fra arbejdet med den strategiske udviklingsplan for Rønne. Der skal dog findes en finansiering af den fremtidige drift, inden huset tages i brug.

 

Administrationen anbefaler, at projektet Torv på Tværs udvikles og igangsættes med det ovenfor nævnte gadegennembrud i løbet af 2020. Projektet, herunder gadegennembruddet og planlægningen i forbindelse med dette, vil komme til politisk beslutning som et selvstændigt punkt. Finansieringen af projektet vil skulle findes i forlængelse af projektudviklingen.

 

Administrationen anbefaler, at man afventer eksterne parter, herunder udviklingen i Snellemarkcenteret, inden arbejdet med omdannelse af velkomstområdet igangsættes.

 

2.    Organisering

Administrationen anbefaler, at arbejdet med den strategiske udviklingsplan organiseres tværfagligt på en måde, der understøtter udviklingsprocesserne bedst muligt. Derudover er det nødvendigt, såfremt ovenstående skal realiseres, at der afsættes de nødvendige personalemæssige ressourcer. Det betyder helt konkret, at hvis planen skal føres ud i livet, skal dette understøttes både med ovenstående eksterne midler og med interne personaleressourcer. Administrationen anbefaler derfor, at kommunalbestyrelsen afsætter midler til ansættelse af en udviklingsmedarbejder i en tre-årig projektperiode fra 1. januar 2020 (600.000 kr./år), der kan understøtte arbejdet med realisering af planen.

 

3.    Planlægning og dialog

Administrationen anbefaler, at der igangsættes/fortsættes arbejder med kommune- og lokalplanlægning for Østre Skole, Rønne Syd og Erhvervsområder i Rønne Øst. Der fokuseres i efteråret 2019 på at udvikle rammelokalplaner for Rønne Syd. Denne indsats flugter med Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets mål for 2020.

 

Administrationen anbefaler, at der bygges videre på samarbejdet med byens aktører om realiseringen af den strategiske udviklingsplan, både i forhold til rådgivning, men også i forhold til aktivering af frivilliges ressourcer.

 

4.    Ejendomsforvaltning

Administrationen anbefaler, at de i bilaget nævnte salg af Amtmandsgården, Remisen, Østre Skole samt de nævnte ”klumper” af 10-20 grunde i Rønne Syd, igangsættes med henblik på at skabe grundlag for den ønskede udvikling i det centrale Rønne (herunder rekreative værdier), boligudviklingen generelt og i udviklingen af Nørrekås som rekreativt område. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der her er sammenhæng til rådgivernes anbefaling om regionskommunen som rammesætter for udviklingen, som er central for at sikre udviklingsplanens realisering.

 

Administrationen anbefaler, at eventuelle opkøb af ejendomme afventer senere stillingtagen.

 

Økonomiske konsekvenser

Anbefaling 3 og 4 prioriteres inden for de eksisterende økonomiske rammer i BRK.

 

Anbefaling 1 og 2 forudsætter, at der afsættes den fornødne finansiering, og igangsættelse af økonomisk forpligtende initiativer afventer dette fx i forbindelse med budgetlægningen for 2020.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 19. juni 2019

1.
Strategisk udviklingsplan for Rønne (PDF)

2.
Strategisk udviklingsplan_anbefalinger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Opfølgning på proces om anvendelsen af Dams Gård  

20.00.00G01-0047

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

13

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Ultimo februar 2019 godkendte kommunalbestyrelsen en procesplan, der i løbet af foråret skulle føre til en afklaring af den fremtidige anvendelse af Dams Gård i Rønne, som kommunen købte i 2018. Processen er nu tilvejebragt, og resultaterne forlægges til politisk orientering. På baggrund af disse resultater anbefaler administrationen, at det videre arbejde med den fremtidige anvendelse af Dams Gård sker i regi af processen for den strategiske udviklingsplan for Rønne.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         Orienteringen om resultaterne fra processen om den fremtidige anvendelse af Dams Gård tages til efterretning

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 6. juni 2019:

Taget til efterretning. Udvalget ønsker, at der fortsat er tæt tilknytning til den videre proces for Dams Gård samt at processen vedrørende kulturskolens indflytning fremskyndes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Job- og Udviklings- og Fritidsudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

I 2018 købte kommunen ejendommen Krystalgade 9-11 i Rønne med overtagelse den 1. januar 2019. Ejendommen blev købt for at have mulighed for på sigt at kunne samle f.eks. Bornholms Kulturskoles undervisningstilbud og andre kulturelle aktiviteter i Rønnes bymidte.

Ultimo februar 2019 godkendte kommunalbestyrelsen en procesplan, der i løbet af foråret skulle føre til en afklaring af den fremtidige anvendelse ejendommen, også kaldet Dams Gård. Da processens udgangspunkt var et politisk ønske om, at bygningen foruden Bornholms Kulturskole skulle henvende sig til unge, havde processen fokus på at inddrage netop denne målgruppe i udviklingsarbejdet.


Processen er nu afsluttet, og der forelægges en orientering om processens forløb og resultater.

Den 10. april blev der afholdt et dialogmøde på Dams Gård med Bornholms Kulturskole og inviterede interessenter, som enten repræsenterede unge eller arbejdede med unge. Formålet med mødet var at få input og ideer til bygningens fremtidige anvendelse med henblik på at skabe mere liv i Rønne midtby.

På mødet deltog studerende fra Socialaktivitetsudvalget på Campus Bornholm, studerende fra de videregående uddannelser, leder af kulturskolen, ledere fra Ungdomsskolen/10.klassecenteret, leder af Campus Bornholm, leder af Ungeporten og medarbejdere fra projekt Ungeguide. Ungdommens Røde Kort og foreningen Engageret Ungdom var også inviteret, men var forhindret i at deltage.

Dog blev der før mødet gennemført et interview med formanden for Ungdommens Røde Kors.


Endvidere deltog projektlederen for den strategiske udviklingsplan for Rønne og lederen af Ejendomme og Drift.


På mødet blev der overordnet udtrykt et ønske om et mødested, hvor alle unge kan mødes i uformelle og ikke-institutionelle rammer. Et slags ungdoms- eller studenterhus, hvor det er gratis at opholde sig, og hvor unge selv har mulighed for at sætte deres præg. Der skulle være plads til et uorganiseret kreativt miljø og mulighed for at afholde kulturelle aktiviteter for unge som f.eks. koncerter, foredrag, pop-up events m.v. Der blev i den forbindelse også udtrykt ønske om at indrette øvelokaler til musikbands.

Der blev lagt op til dynamiske og fleksible fysiske rammer, som kunne justeres alt efter de unges aktuelle interesser. Der blev udtrykt et ønske om adgang til køkkenfaciliteter, så der var mulighed for at arrangere fællesspisning ligesom der var ønske om at inddrage udearealerne til socialt samvær og mulighed for bevægelse. Et køkken og adgang til udearealer var også centrale for aktiviteterne i Ungdommens Røde Kors ifølge ovennævnte interview med foreningens formand.

Samtidig blev der på mødet efterspurgt supplerende faciliteter til Campus Bornholm i form af lektiecafe og studierum, men også lokaler til fagforeningsaktivitet og lokaler, der kunne bruges til fredagsbar og fester. Der blev endvidere stillet forslag om, at ejendommen kunne huse et ”Unge Velkomstcenter”, så unge tilflyttere havde en indgang til nye netværk.

Deltagerne så et lokalebehov i tidsrummet 15.00-22.00, men de så også et potentiale i, at andre brugergrupper kunne bruge lokalerne, så husets kapacitet blev udnyttet optimalt, og der var liv fra morgen til aften.

Ovenstående er en generel sammenfatning af deltagernes input. Mere detaljeret information kan findes i noterne fra mødet som er bilagt.

Næste skridt
Ifølge den godkendte tidsplan skulle der på baggrund af dialogmødet udarbejdes maks. to forslag til hvilke funktioner Dams Gård kunne indeholde. Men da ønskerne fra dialogmødet var af mindre konkret karakter har det ikke været muligt at udarbejde kvalificerede forslag og prisoverslag på deres realisering.

Parallelt med denne proces arbejder Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget med den strategiske udviklingsplan for Rønne, der bl.a. skal sikre mere liv i midtbyen. Rådgiverne bag udviklingsplan har præsenteret med en række anbefalinger om Elværket og Dams Gård, som flere af ønskerne fra dialogmødet d. 10. april understøtter.

Deltagernes ønske om plads til det uorganiserede ungdomsliv imødekommes af rådgivernes tanker om Elværket, som ramme for de aktive og uformelle ungdomsmiljøer, hvor en ung ikke skal være del af et organiseret fællesskab for at anvende huset.

Samtidig peger rådgiverne på Dams Gård, som byens hus, der henvender sig til alle borgere på tværs af aldre og interesser, og hvor der er rum til flere af byens frivillige foreninger. Deltagernes ønsker om grupperum, lektiecafé, lokaler til mere strukturerede ungdomsaktiviteter lægger sig op ad denne vision, ligesom ønsker om køkkenadgang og mulighed for udendørs aktiviteter også kan imødekommes inden for dette koncept. 

På denne baggrund anbefales det derfor, at det videre arbejde med den fremtidige anvendelse af Dams Gård sker i regi af processen for den strategiske udviklingsplan for Rønne, hvor de relevante centre forventes inddrages undervejs.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til KB 27.6.2019

Center for Ejendomme og Drift har bistået med at afdække de økonomiske konsekvenser ved en hurtig indflytning af Kulturskolen i udvalgte lokaler på Dams gård.

Kulturskolen tilbyder i dag undervisning i musik, drama, billedkunst samt forfatterskole. De forskellige undervisningstilbud stiller forskellige krav til lokalerne.

Lokalerne på Dams gård har tidligere være anvendt til undervisning og vil fortsat fremadrettet kunne anvendes til lignende undervisning uden det medfører nye krav i forhold til bygningsreglementet (BR18). Følgende gør sig gældende for de enkelte undervisningstilbud i forhold til at kunne flytte ind i lokalerne på Dams gård.

 

Musikskolen: Musikundervisning er ikke lignende undervisning og der vil derfor være krav om lydisolerede lokaler. Prisen for dette fremgår af prisoverslag i bilag.

 

Dramaskolen: Dramaskolen har behov for både store og små lokaler. Et af de store lokaler er den tidligere kantine. En anvendelse af denne til undervisning er ifølge bygningsreglementet at betragte som en ændret anvendelse og vil derfor kræve en ombygning. Et overslag over udgifterne til dette fremgår af bilag. Nedtagning af en skillevæg anses ikke for en væsentlig anvendelsesændring og kræver derfor ikke byggetilladelse, så længe man ikke ændrer på brandstrategien og de bærende konstruktioner. 

Behovet for et større lokale kan muligvis også dækkes ved at fjerne vægge mellem mindre klasseværelser. Det har ikke være muligt at afklare mulighederne for dette yderligere inden dagsordensfristen.

 

Billedskolen: Billedskolen kan umiddelbart anvende lokalerne. Dog kan keramikovnen ikke umiddelbart flyttes med fra den nuværende placering på Lille Madsegade, da det kræver en ny brandstrategi for bygningen. Billedskolen vil midlertidigt kunne fungere med at transportere keramikken til Lille Madsegade for at blive brændt.

 

Forfatterskolen: Kan umiddelbart anvende lokalerne uden yderligere ombygning.

Der er på bevilling 21, Kultur og Fritid afsat 540.000 kr. til indretning af lokaler til Kulturskolen. Midlerne er indefrosset jf. beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25. april 2019.

 

Der er efter ØEPUs behandling af sagen vedhæftet et anlægsoverslag.

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 6. juni 2019

1.
Dialogmøde 10. april. Opsamling på gruppearbejde (DOCX)

2.
Dialogmøde 10.april. Noter fra afsluttende opsamling (DOCX)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 27. juni 2019

3.
Anlægsoverslag - Dams Gård (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Endelig vedtagelse af planer for boligbyggeri ved Tejn Havn

01.02.05P21-0461

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Et boligudviklingsselskab ønsker at opføre 28 boliger uden bopælspligt på et areal ved Havnevej i Tejn. På denne baggrund har Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. marts 2019 besluttet at sende et forslag til kommuneplantillæg og et forslag til lokalplan, der kan muliggøre projektet, i offentlig høring i fire uger. Høringsperioden er nu overstået, og planerne vil kunne vedtages endeligt.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan nr. 106 vedtages endeligt.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede 20. marts 2019 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 33 og forslag til lokalplan nr. 106 i offentlig høring. De to planforslag skal gøre det muligt at opføre 28 boliger uden bopælspligt på et areal ved Havnevej i Tejn. ’

 

Eksisterende planmæssige forhold

Lokalplanområdet er en fyldplads, som hovedsagligt er placeret på havbund ud for den naturlige kyst. Da Allinge-Gudhjem Kommune i 1980 vedtog lokalplan nr. 04-03, blev arealet, som på daværende tidspunkt endnu ikke var opfyldt, udlagt til industri- og handelsvirksomhed til forarbejdning og salg af fiskeprodukter samt til et renseanlæg for spildevand. Lokalplan nr. 04-03 er fortsat gældende, men vil for det aktuelle areal blive aflyst med den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 106. Bebyggelsesprocenten for ejendommene i området er i lokalplan nr. 04-03 fastlagt til maksimalt 40 %. Mulighederne i lokalplan nr. 04-03 er dog aldrig blevet udnyttet, og arealet har hele tiden henligget som en stort set ubebygget fyldplads.

I kommuneplanen er det område, som lokalplan nr. 106 dækker, omfattet af rammebestemmelser, der fastlægger, at der må lokalplanlægges for tæt/lav bebyggelse med en anvendelse til helårsboliger og fritidsboliger, at der ikke må bygges i mere end to etager samt at bebyggelsens højde ikke må overstige 8,5 meter.  Disse rammebestemmelser overholdes af lokalplan nr. 106.

 

Høringssvarene

Den offentlige høring af forslaget til kommuneplantillæg og forslaget til lokalplan har fundet sted i perioden 29. april til 27. maj 2019. Ved høringsfristens udløb har BRK modtaget to bemærkninger:

 

A.      Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til planforslagene, idet DMI lægger til grund, at forandringen ikke får betydning for DMI’s vandstandsmåler samt tilhørende vandstandshus.

Administrationens bemærkninger:

DMI’s installationer er beliggende på havnearealer ved Tejn Havn og berøres ikke, idet de befinder sig uden for lokalplanområdet.

 

 

B.     Marie Inoue, Havnevej 31 D, Tejn, gør indsigelse mod lokalplanens maksimale bebyggelsesprocent, som hun mener vil medføre et alt for massivt og for højt byggeri, og derudover er langt over de 35 %, som er den ramme, som er fastlagt i kommuneplanen. Hun har indsendt et regnestykke, som viser, at lokalplanen vil tillade en bebyggelse med et samlet boligareal på op til 4.200 m2, og at de byggemuligheder, som lokalplanforslaget vil tillade, medfører en max. bebyggelsesprocent på 51,40 %.

Endvidere foreslår indsigeren, at den rørlagte å i lokalplanområdet bliver genåbnet og at arealet bliver indrettet som et offentligt rekreativt areal.

Administrationens bemærkninger:

Der er i de forudsætninger, som indsigeren har lagt til grund for sit regnestykke, tilsyneladende tale om en fejlæsning af lokalplanen, hvor boligarealerne er blevet fordoblet. Forslaget til lokalplan nr. 106 tillader således kun et samlet boligareal på 2100 m2 (ikke 4200 m2) og bebyggelsesprocenten vil i det samlede lokalplanområde max. kunne blive 29 % (ikke 51,40 %), hvis alle byggemuligheder - inkl. udhuse, orangerier/drivhuse og carporte - udnyttes. Skema med beregningen af bebyggelsesprocenten er bilag til dette dagsordenspunkt.

Intentionen med byggefelternes placering på grunden er, at der skal være udsigtskig gennem boligbebyggelsen, således at bebyggelsen undgår at fremtræde som en mur mod vandet. Endvidere er det lokalplanens hensigt, at der mellem boligernes små private nærarealer skal være åbne, offentligt tilgængelige friarealer. Lokalplanen indeholder derfor bestemmelser, der sikrer, at de åbne friarealer ikke må hegnes. Hensigten er at områdets friarealer ikke skal opleves som et lukket privat areal - uanset at det er et privatejet areal -  men snarere som et halvoffentligt areal administreret af en grundejerforening, og hvorpå bygherren blandt andet ønsker at etablere en offentligt tilgængelig fodgængerforbindelse, som skal forbinde Havnevej med den offentlige kyststi, der er beliggende oven på kystsikringen langs med vandet.

I forhold til kritikken af bebyggelsens højde skal det bemærkes, at et normalt parcelhus med udnyttet tagetage typisk kan være op til 8,50 m højt. Den påtænkte bebyggelses højde er 7,00 meter.

Regnvandsafledningen fra Møllebækken gennem lokalplanområdet foregår gennem et rør adskillige meter under fyldpladsens overflade. En fritlægning af overfladevandets forløb gennem den fremtidige boligbebyggelse vil typisk forudsætte, at der skal etableres dybe og bekostelige betonkonstruktioner som ramme for vandet, hvilket Bornholms Spildevand A/S ikke har planer om. Bornholms Spildevand har 7. marts 2019 sendt BRK disse bemærkninger om regnvandsledningen gennem lokalplanområdet:

Eksisterende regnvandsledning, der ligger på arealet, skal respekteres, og der skal sikres adgang til drift og vedligehold af ledningen. Den projekterende har fået oplyst, at Bornholms Spildevand ønsker at øge kapaciteten med henblik på de kommende klimaforandringer, hvilket betyder der skal anlægges en ekstra Ø600 ledning i samme trace som den nuværende, og at det skal udføres i forbindelse med man foretage terrænarbejdet ved byggemodning af arealet.”

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 19. juni 2019

1.
Forslag til KP-tillæg og LP for boliger ved Tejn Havn, 04.04.2019 (PDF)

2.
Lokalplan nr. 04-03 for Tejn Havn fra 1980 (PDF)

3.
Miljøvurderingsscreeningsskema 12. marts 2019 (PDF)

4.
Beregning af bebyggelsesprocent efter lokalplanens bestemmelser (PDF)

5.
Indsigelse fra Marie Inoue (PDF)

6.
Referat fra ØEPU 20. marts 2019 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Anmodning om planlægning for et erhvervsområde øst for Vibegård i Rønne

01.02.05P19-0020

Hvem beslutter

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

15

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede dog på mødet den 10. april d.å. at muliggøre et mageskifte så der kan etableres et nyt erhvervsområde på ca. 7,7 hektar i udkanten af det østlige Rønne langs Åkirkebyvej, umiddelbart syd for det eksisterende erhvervsområde ved Lillevangs vej. Jf. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutning den 15. maj d.å. har været indkaldt ideer og forslag fra offentligheden i 14 dage forud for evt. igangsætning af en planproces.

I høringsperioden er indkommet et høringssvar.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

·         der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Fynegård Erhvervs & Innovations Park ApS har erhvervet landbrugsejendommen Fynegård ved Rønne der er naboejendom til erhvervsområdet i det sydøstlige Rønne. Ejerne havde planer om at udvikle området til en erhvervspark og ønsker at få et landbrugsareal (landzone) overført til erhvervsområde (byzone).

Arealet er blandt andre planhensyn sammenfaldende med Robbedale grundvandsmagasin. Der var derfor ikke umiddelbart politisk ønske om at imødekomme anmodningen om at udvide erhvervsarealerne til at omfatte en del af Fynegårds jorde. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede dog på mødet den 10. april d.å. at muliggøre et mageskifte mellem et kommunalt ejet landbrugsareal umiddelbart vest for 10. klassecenteret, (som ikke er miljøfølsomt), med et areal på Fynegårds jorde som efterfølgende skal udtages fra konventionelt landbrug. Med mageskiftet vil det være muligt at beskytte drikkevandsinteresserne på det meget sårbare Robbedale grundvandsmagasin.

 

 

Indkomne ideer og forslag

 

Ove Loland, Svaneke

Ecological Enginer

Ove Loland anbefaler at der anvendes alternative metoder til rensning af spildevand med efterfølgende nedsivning og dermed ingen afledning til kommunale rensningsanlæg.

Administrationen indstiller at bemærkningerne tages til efterretning.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til KB 27.6.2019

Der er vedhæftet to bilag til punktet inden behandling i KB; dokument med indkaldelse af ideer og forslag samt den modtagede indsigelse.

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 27. juni 2019

1.
Bilag Bemærkning fra Ove Loand (MSG)

2.
Indkaldelse af ideer og forslag (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Lokalplan nr. 111 Boligområde ved Kommandanthøjen og kommuneplantillæg nr. 035  

01.02.05P16-0191

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 23. maj 2018 at udarbejde en afløsende lokalplan for området ved Kommandanthøjen. Baggrunden herfor var at, under Klima- og Bæredygtighedsudvalgets dialogmøde om boliger den 3. maj 2018, havde ejendomsmæglere, boligforeninger og entreprenører påpeget, at matriklerne på BRK’s lokalplanlagte boligområde ved Kommandanthøjen i Rønne er svære at sælge/anvende. Dette er på grund af lokalplanens bestemmelser vedrørende bygningernes tagflader, matriklernes størrelser og bebyggelsesprocenten. Det blev anbefalet kommunen at foretage en ny planproces, der muliggør videre rammer i lokalplanen. Der er nu udarbejdet et forslag til afløsende lokalplan nr. 111 ”For et boligområde ved Kommandanthøjen” og medfølgende kommuneplantillæg nr. 35.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

·         Lokalplan nr. 111 og kommuneplantillæg nr. 035 sendes i offentlig høring i 8 uger

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget udarbejdede tilbage i 2008 lokalplan nr. 028 for et boligområde ved Kommandanthøjen i Rønne. Lokalplanen blev udarbejdet efter opfordring fra flere ejendomsmæglere, som beklagede at ejendomsmarkedet var stort set tørlagt for udstykkede og byggemodnede grunde i Rønne. Den efterspørgsel der var fra kunder, der ønskede at bygge parcelhuse kunne ikke længere imødekommes.

Kommunen iværksatte efter lokalplanens vedtagelse en udstykning og byggemodning af området. Der er indtil nu opført to boliger på området.

Det er nu vurderingen, at de udlagte grunde dækker en aktuel efterspørgsel, men at der i flg. Ejendomsmæglerne m.v. er behov for videre rammer for matrikel størrelser og bygningstyper

Den ny afløsende lokalplan for området indeholder bestemmelser, der giver friere rammer for arkitektoniske udtryk. Derudover gives der mulighed for sammenhængende bebyggelser i den vestlige del af lokalplanområdet og mulighed for mindre matrikler så de enkelte boligers friarealer kan reduceres ved en øget bebyggelsesprocent. Den øgede bebyggelsesprocent fra 30 til 40 er ikke overensstemmelse med kommuneplanen og der er derfor udarbejdet kommuneplantillæg nr. 35.

 

Links til

Kommuneplantillæg: http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=972

 

Lokalplan: http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=324

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Miljørapport og tidsplan for museumskompleks i Rø

01.02.00P16-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

17

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den oprindelige tidsplan for planlægningen for udvidelse af museumskomplekset ved Rø viste, at planlægningen ville være afsluttet ultimo november 2018. Desværre viser det sig nu, at tidsplanen ikke kan overholdes på grund af udfordringer med udarbejdelsen af miljørapporten, som skal følge planforslagene. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af Natur- og Miljøudvalgets, Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets samt Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets indstilling beslutte, hvordan arbejdet skal fortsætte. I beslutningen indgår både et tidsmæssigt aspekt, et økonomisk aspekt og et kvalitetsmæssigt aspekt.

Indstilling og beslutning

Formanden for Natur- og Miljøudvalget indstiller

a)      model 1 til det videre arbejde med miljørapport og planlægning for museumskomplekset ved Rø

b)      at Natur- og Miljøudvalget behandler og beslutter miljørapport samt sammenfattende redegørelse ved et ekstra udvalgsmøde for at fremme processen.

 

Natur- og Miljøudvalget den 4. juni 2019:
a) Indstilling anbefales.
b) Indstilling anbefales.

 

Kommunaldirektøren indstiller

 

til Natur- og Miljøudvalget at

a)      indstille model 1 til det videre arbejde med miljørapport og planlægning for museumskomplekset ved Rø

b)      godkende, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget får mandatet til at behandle og indstille miljørapport og sammenfattende redegørelse i denne sag

 

Natur- og Miljøudvalget den 4. juni 2019:
a) Indstilling anbefales.
b) Indstilling kan ikke anbefales.

 

til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget at

c)    der afsættes 485.000 kr. til udarbejdelse af miljørapport under Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat, driftsbevilling 62 Administration og It, idet udgiften finansieres af det i budget 2019 afsatte rådighedsbeløb på 6.019.000 kr. til tilskud til Bornholms Museumsforening,

d)    et eventuelt mindreforbrug i f. m. udarbejdelse af rapporten tilbageføres til anlægsprojektet

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 6. juni 2019:
Indstilling anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Natur- og Miljøudvalgets og Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstilling anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Natur- og Miljøudvalgets og Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplansforslag og forslag til kommuneplantillæg for museumsudvidelsen i Rø har været under udarbejdelse længe og nærmer sig den endelige udformning. Sideløbende er planforslagene blevet screenet for miljøpåvirkninger, og der er udarbejdet et afgrænsnings-notat, som skal danne grundlag for en miljørapport. En miljørapport har til formål at belyse planforslagene med de både positive og negative påvirkninger på miljøet, som en realisering af planerne vil medføre. Miljørapporten skal sikre, at der foreligger et oplyst grundlag om miljø-konsekvenserne for politikere og offentlighed, når den offentlige høring om planforslagene besluttes, og når den gennemføres. Lov om miljøvurdering af planer og programmer anvender et bredt miljøbegreb, som er beskrevet i lovens bilag 4, her i uddrag: ”den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer”

I denne sag er det et komplekst areal, som vi planlægger i. Derfor er det vigtigt, at miljø-rapporten udarbejdes på en fyldestgørende måde. Indholdet i miljørapporten kan netop påklages i forhold til, om den belyser påvirkningen af kystlandskabet eller andre forhold godt nok. Det vil være uheldigt, at sagen falder i planklagenævnet på grund af en mangelfuld miljørapport. Læs flere detaljer i bilaget ”Notat vedr. miljørapport”.


Tidsplan

I den første tidsplan, som vi har arbejdet efter hidtil, blev det forudsat, at det ville tage to måneder at udarbejde miljørapporten. Det har vist sig ikke at være nok. For det første, fordi forvaltningen ikke selv kan løfte opgaven ressource- og kompetencemæssigt, for det andet, fordi museumsfonden ikke ønskede at påtage sig opgaven, og for det tredje, fordi de eksterne rådgivere, som vi har bedt om et tilbud på arbejdet, har meget travlt. Det betyder, at rådgiverne har brugt lang tid på at udarbejde et tilbud og dernæst, at deres besked er, at de skal bruge mere tid på at udarbejde miljørapporten. Derfor har de givet deres bud på, hvornår de tidligst kan have miljørapporten udarbejdet.

 

To modeller

Der er to forskellige modeller for, hvordan vi kan arbejde videre med miljørapporten:


1) Bornholms Regionskommune (BRK) får udarbejdet miljørapporten med det indhold, som sikrer en så bred belysning af planforslagene som muligt. Se konsekvenser for tidsplanen herunder.


2) En tilrettet udgave af den miljøvurdering og landskabsanalyse, som er udarbejdet af bygherre i 2017 anvendes som miljørapport. Forvaltningen kan ikke stå inde for indholdet, men kan på den anden side ikke forudsige om det vil blive påklaget eller hvordan planklagenævnet vil afgøre en evt. klagesag. Se konsekvenser for tidsplanen herunder.


Af de to modeller anbefaler administrationen model nr. 1, da det vil være den sikreste måde i forhold til at overholde loven og stå bedst muligt i en evt. klagesag ved Planklagenævnet.

 

Revideret tidsplan

Valget af model har indflydelse på tidsplanen, hvor model 2 forventes at kunne gennemføres på lidt kortere tid.


Ifølge kompetenceplanen 2018 skal Natur- og Miljøudvalget indstille miljørapport og sammenfattende redegørelse. Da Natur- og Miljøudvalgets møder ligger meget forskudt i forhold til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets betyder det en forlængelse af tidsplanen med ca. 2 måneder særligt i model 1. Der tages forbehold for, at mødeplanen for 2020 endnu ikke er kendt.

 

For at fremme sagen mest muligt tidsmæssigt foreslår administrationen, at Natur- og Miljøudvalget giver kompetencen vedrørende miljørapporten og den sammenfattende redegørelse til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i denne sag.

 

De anslåede sluttidspunkter for de to modeller hhv. med/uden behandling i NMU:

Tidsplan model 1 med behandling i Natur- og Miljøudvalget: april 2020

Tidsplan model 1 uden behandling i Natur- og Miljøudvalget: februar/marts 2020

Tidsplan model 2 med behandling i Natur- og Miljøudvalget: februar 2020

Tidsplan model 2 uden behandling i Natur- og Miljøudvalget: januar/februar 2020

Økonomiske konsekvenser

Model 1 omfatter, at kommunen får udarbejdet miljørapporten med det indhold, som sikrer en så bred belysning af planforslagene som muligt. Det forventes, at udarbejdelsen af miljørapporten vil koste op mod 485.000 kr. ekskl. moms.

På vegne af Bornholms Museumsforenings bestyrelse, Bornholms Museumsfond og museernes ledelse meddeler Bornholms Kunstmuseum, at de ikke kan anbefale, at der anvendes midler fra projektets samlede kommunale bevilling til udarbejdelse af miljørapporten. Kunstmuseet anfører samtidigt, at såfremt kommunen vælger denne model, vil parterne anbefale, at der indhentes flere tilbud. Meddelelse af 24. maj fra Bornholms Kunstmuseum er bilagt.

Kommunen kan efter loven ikke pålægge bygherre at finansiere miljørapporten. Praksis er imidlertid ofte, at en bygherre selv betaler for udarbejdelsen for derved at fremme sit projekt tidsmæssigt.

Administrationen har indhentet to tilbud på arbejdet, hvoraf den ene tilbud er på 120.000 kr. ekskl. moms, og det andet er på 482.100 kr. ekskl. moms. Tilbuddene er således væsentlig forskellige hvad angår pris, men også indhold, og det vil kræve en dybere gennemgang for afgøre hvilket af de to tilbud, som skal accepteres.

Administrationen foreslår i den aktuelle situation, at udgiften til udarbejdelse af miljørapporten finansieres af de allerede afsatte kommunale midler til støtte af museumsbyggeriet, idet der afsættes 485.000 kr. til formålet under Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat, driftsbevilling 62 Administration og It. Dog således at et eventuelt mindreforbrug i f. m. udarbejdelse af rapporten tilbageføres til anlægsprojektet.


Afsatte anlægsmidler

Der blev oprindeligt afsat 16,6 mio. kr. til tilskud til museumsbyggeriet. Det samlede forbrug udgør pt. 0,6 mio. kr., hvorefter det resterende rådighedsbeløb/budget udgør 16 mio. kr.

De afsatte 16 mio. kr. fordeler sig som følger: 6 mio. kr. i 2019 og 10 mio. kr. i 2020.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. april 2017 en anlægsbevilling på 700.000 kr. til landskabsanalyse, miljøvurdering og rådgivning.
I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. april 2019 har tilskudsmodtager meddelt, at der forventes et behov for at få udbetalt et tilskud på 2 mio. kr. til projektering i 2019 svarende til 1,66 mio. kr. netto (efter momsafløftning). Dette resulterer i et forventet restbudget i 2019 på 4,36 mio. kr., som vil skulle overføres til næste år.

 

Der vil skulle overføres 485.000 kr. mindre til næste år, hvis udgiften til miljørapporten bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2019 på 6.019.000 kr. Det resterende rådighedsbeløb vil herefter udgøre 5.534.000 kr. Med et forventet forbrug på 1.660.000 kr., vil der skulle overføres 3.874.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 4. juni 2019

1.
Afgrænsningsrapport (PDF)

2.
Tidsplan model 1 (DOCX)

3.
Tidsplan model 2 (DOCX)

4.
Plans notat om miljørapport (DOCX)

5.
Miljøvurdering af 5. maj 2017 (PDF)

6.
Meddelelse fra bygherre (JPG)

7.
Landskabsanalyse af 14. november 2017 (PDF)

8.
Bygherres kommentar til sagsfremstillingen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Orientering om og anlægsbevillinger til Aakirkeby Områdefornyelse

01.11.20P20-0018

Hvem beslutter

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

18

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Formålet med dette orienteringspunkt er at opdatere udvalget på status på arbejdet med områdefornyelsen i Aakirkeby, herunder organisering af projektet og det videre forløb. Siden vedtagelsen af byfornyelsesprogrammet i kommunalbestyrelsen den 21. november 2018, er der arbejdet med godkendelse af byfornyelsesprogrammet i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, organisering af projektet, udarbejdelse af helhedsplanen samt igangsætning af projekter.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)      at orienteringen tages til efterretning

b)      At anlægsbevillingen forhøjes med 67.500 kr. (udgifter), således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 1.469.500 kr.

c)      At anlægsbevillingen forhøjes med 67.500 kr. (indtægter), således at den samlede anlægsbevilling (indtægter) til projektet herefter udgør 593.500 kr.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Områdefornyelse

I anlægsbudgettet for 2018 blev der afsat en pulje på 400.000 kr. til projektopstart af byudvikling i Aakirkeby; midlerne blev frigivet af kommunalbestyrelsen som anlægsbevilling den 26. april 2018. Målet var et byfornyel­ses­program, udarbejdet på baggrund af en borgerinddragelsesproces, og en helhedsplan, udarbejdet af en udvalgt tegnestue på baggrund af programmet, som begge kunne bruges i forbindelse med fundraising for at implementere projektet. En del af midlerne kunne også reserveres til realisering af programlagte punkter.

 

Første fase af borgerinddragelsesprocessen blev afviklet i maj og juni 2018 og kommunalbestyrelsen besluttede den 28. juni 2018, med baggrund i den igangsatte byudviklingsproces, at udpege Aakirkeby til områdefornyelse. Den 21. november 2018 blev Byfornyelsesprogram for Aakirkeby Områdefornyelse vedtaget af kommunalbestyrelsen (se bilag: Byfornyelsesprogram for Aakirkeby Områdefornyelse, rev.), hvilket åbnede for muligheden at søge midler til områdefornyelse hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

 

Områdefornyelsesprojektet i Aakirkeby har den overordnede målsætning, at Aakirkeby skal være en levende helårsby med et godt serviceniveau, en variation af boligformer af høj kvalitet og et mangfoldigt indhold, som er velegnet for folk i alle aldre og som inspirerer til fællesskab. Det er et stærkt ønske at tiltrække såvel ressourcestærke børnefamilier som ”de unge ældre” og bevare en frodig grobund for erhvervslivet. Programmet, som opfylder kommunal­bestyrelsens budgetmål 2019: ØEPU-06 og KBU-05, prioriterer fem indsatsområder: Branding og Stedsidentitet, Nye tilgængelige Byrum i Bymidten, Medborgerhus, Boliger og Boformer samt Rekreative Grønne Tilbud og Aktiviteter og dertil følger sideløbende projektadministration og borgerinddragelse.

 

Byfornyelsesprogrammet til Aakirkeby Områdefornyelse blev sendt til kontrol hos Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. Styrelsen bad den 31. januar 2019 om, at der eftersendes en investeringsredegørelse, som udpeger potentialer for både offentlige og private investeringer, til brug for at synliggøre og fremme samspillet samt til brug for arbejdet med at øge de private investeringer i området. Den 23. maj 2019 bad de om en yderligere revidering, som nu er under udarbejdelse. Styrelsen bemærkede også, at indsatsområdet Branding ikke hører til de refusionsberettigede udgifter under områdefornyelse, hvilket medførte en omfordeling af midler i finansieringsplanen.

 

I januar 2019, påbegyndte tegnestuen Tredje Natur arbejdet med en helhedsplan for Aakirkeby. Helhedsplanen skal ses som et brugbart strategisk redskab for at kunne, på en robust måde, styrke byens fortælling og det overordnede greb er bl.a. at sammenknytte bykernen og den grønne periferi, så at nye muligheder for udvikling understøttes. Tredje Natur kendetegnes ved at have et skarpt syn på byens fortælling samt ved deres nytænkende og bæredygtige måde at styrke fortællingen på, med respekt for grundlaget og et blik mod fremtiden. Den 3. maj, blev helhedsplanen præsenteret ved et velbesøgt borgermøde og der opstod en livlig diskussion om de potentialer, planen udpegede (se bilag: Helhedsplan). Planen, der blev til bl.a. på baggrund af det godkendte program, som afspejler borgerinddragelsesprocessen, en fælles (tegnestuen og styregruppen) registreringstur, en række analyser og en kritisk gennemgang af forarbejderne, vakte begejstring og skal anvendes som skabelon til detaljering af indsatsområderne. Dette arbejde foregår i arbejdsgrupper, som hovedsageligt består af byens engagerede borgere, med støtte af relevante interne og eksterne konsulenter. Hensigten er, at et anlægsprojekt under mindst et af indsatsområderne vil kunne påbegyndes inden 2019 er omme.

 

 

Delprojekter

Det første delprojekt under indsatsområde Rekreative og Grønne Tilbud og Aktiviteter, anlæg af bålhytte i Sdr. Byskov, er nu opført. Bålhytten er finansieret til dels via LAG midler, som anlægsbevillingen nu forhøjes med.

 

Under indsatsområde Branding og Stedsidentitet er der udarbejdet skitse til kommunikationsplan og logo til både områdefornyelse og Områdefornyelse Aakirkeby. Der er også planlagt en brandingworkshop sammen med Områdefornyelse Nexø.

 

Organisering

Der er udarbejdet et forslag til projektets organisering samt kommissorie for de enkelte led i organiseringen. Områdefornyelsen refererer til ØEPU. Projektejer er Centerchef for Regional Udvikling, IT og Sekretariat. Se bilag: Aakirkeby Områdefornyelse, organisationsoversigt.

 

Projektorganisationen består af:

 

·         Projektgruppen: BRK konsulenter og faglige medarbejdere.

·         Projektleder: Planmedarbejder.

·         Arbejdsgrupper: borgere og projektleder fra BRK med faglig sparring fra projektgruppen.


Det er vigtigt at understrege, at et af kravene for at kunne oppebære områdefornyelsesstøtte er, at der er en stor grad af borger- og interessentinddragelse.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. november 2018 anlægsbevillinger på samlede bruttoudgifter på 1.402.000 kr. til projektopstart af byudvikling i Aakirkeby.

 

Der søges i denne anlægsbevilling om en forhøjelse på 67.500 kr. til udgifter, så de samlede udgifter i projektet herefter udgør 1.469.500 kr., samt en forhøjelse på 67.500 kr. til indtægter, så de samlede indtægter i projektet herefter udgør 593.500 kr.

 

Rådighedsbeløbene afsættes i 2019.

 

Indsatsområde

Nuværende anlægsbevilling

Forhøjelse

Ny anlægsbevilling

01 Branding

60.000

 

60.000

02 Byrum og aktiviteter i bymidten

785.000

 

785.000

05 Rekreative og grønne tilbud

176.000

67.500

243.500

06 projektledelse og borgerinddragelse

381.000

 

381.000

Samlede udgifter

1.402.000

67.500

1.469.500

 

 

 

 

Tilskud

 

 

 

Statens pulje til byfornyelse 2018

526.000

 

526.000

LAG

 

67.500

67.500

Samlede tilskud

526.000

67.500

593.500

 

 

 

 

Nettoudgifter

876.000

0

876.000

 

 

 

Det samlede budget for områdefornyelsen i Aakirkeby for årene 2018 – 2021 er 17,7 mio. kr. På nuværende tidspunkt ventes BRK’s andel at udgøre fra 2,85 mio. af det samlede budget, På nuværende tidspunkt er statens andel 0,5 mio. kr. og dermed skal der søges op mod 14,35 mio. kr. fra fonde og private investeringer til gennemførslen af programmet.

 

I forbindelse med indsendelse af Byfornyelsesprogrammet til Trafik -, Bygge- og Boligstyrelsen gøres opmærksom på, at statens betaling er under forudsætning af at programmet realiseres i sin helhed. Programmet kan løbende justeres gennem processen og derved tilpasses i forhold til at minimere risikoen mest muligt.

 

Det skal yderligere bemærkes at der parallelt med nærværende sag, er en sag på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets dagsorden, der omhandler udnyttelsen og fordelingen af de statslige rammer for landbyfornyelsespuljen. Udfaldet af den politiske behandling kan få konsekvenser for udmøntningen af områdefornyelsen i Åkirkeby.

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 19. juni 2019

1.
Byfornyelsesprogram for Aakirkeby Områdefornyelse, rev.(2539016) (PDF)

2.
organisationsplan for Områdefornyelse Aakirkeby nn(2539019) (PDF)

3.
20190503_Helhedsplan_pages (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Anlægsbevilling til sikring af lodsekajen på Gudhjem Havn

08.00.00P20-0025

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

19

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 5. februar 2019 prioriteringen af den disponible anlægspulje til havne, herunder 350.000 kr. til sikring af lodsekajen på Gudhjem Havn.

Center for Natur, Miljø og Fritid søger på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektets første etape.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    der gives en anlægsbevilling på 350.000 kr. til sikring af lodsekajen på Gudhjem Havn,

b)    der afsættes et rådighedsbeløb på 350.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne,

c)    anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid under Natur- og Miljøudvalget, og

d)    der søges tilskud fra EU, m.v. hvor dette er muligt og ikke allerede sket. Evt. tilskud vil medføre justeret anlægsbevilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 4. juni 2019:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lodsekajen, også kaldet for dampskibskajen, der i sommerhalvåret bruges af M/F Ertholm, er undermineret og vurderes til at være i fare for nedbrud, hvis der kommer voldsomme storme med nordlige vindretninger. Fugematerialet, der oprindeligt er etableret i den lodrette kajkant ud mod havnebassinet, er vasket væk, og bølgerne skyller løbende kernefyldet ud i havnebassinet.

 

Der er ved brug af TV-inspektion lavet fem stikprøver langs den lodrette kajkant, og der er undersøgt en samlet strækning på 35 meter. Alle fem punkter har identificeret nedbrud af betydeligt omfang. For alle fem punkter gælder jf. ovenstående, at kernefyldet er bortvasket. Udhulningerne er op til 2,5 meter dybe, og vurderes i de fleste tilfælde at udgøre et rumfang på ½ kubikmeter eller mere. Det er ikke muligt ud fra den foretagne undersøgelse præcist at fastlægge omfanget af udbedringsbehovet, og forventeligt vil hulrummene kunne vise sig at være væsentligt større end det TV-inspektionen viser, når en egentlig opgravning påbegyndes. Se bilag 1 for udvalgte resultaterne fra TV-inspektionen. Ankrene til fortøjninger er støbt ned i kajen og sidder derfor også løst og kan sættes i bevægelse sammen med dele af kajen under kraftig pålandsvind.  

 

Udbedringsarbejdet foreslås gennemført i etaper. Således anvendes denne bevilling til etape 1, hvor udbedring af hulrum ved fortøjningsankrene får højeste prioriteret.
Der indhentes priser på arbejdets udførelse fra minimum to entreprenører. Arbejdets omfang aftales løbende med den entreprenør, der får opgaven, med fokus på at tilpasse omfanget til bevillingsrammen.

 

Beløb i hele kroner

2019

Rådgivning

30.000

Opgravning og betonarbejde

320.000

 

 

I alt

350.000

 

Økonomiske konsekvenser

Natur- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 5. februar 2019 prioriteringen af den disponible anlægspulje til havne på samlet 1.325.000 kr.

Dette anlægsprojektudgør en del af prioriteringen, idet udgiften hertil på 350.000 kr. finansieres af denne pulje.

Det resterende rådighedsbeløb i den disponible anlægspulje til havne udgør pt. 1.404.314, heraf er 294.314 kr. sat i bero/afventer afklaring af kommunens økonomiske situation. Udgiften til dette anlægsprojekt finansieres således af de resterende 1.110.000 kr. der ikke er sat i bero. kr.

Såfremt der opnås tilsagn om eksterne tilskud til projektet, vil sagen blive forelagt Natur- og Miljøudvalget på ny med henblik på justering af bevillingen.

Supplerende sagsfremstilling

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 4. juni 2019

1.
Bilag 1 - Lodsekajen på Gudhjem Havn (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Anlægsbevilling til vejprojekt i Hammerhavn

08.00.00P20-0024

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

20

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 5. februar 2019 prioriteringen af den disponible anlægspulje til havne, herunder 250.000 kr. til fortsættelse af det igangværende vejprojekt i Hammerhavn, som omfatter forbedring af belægning.

På den baggrund søger Center for Natur, Miljø og Fritid om en forhøjelse af anlægsbevillingen til projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    anlægsbevillingen til vejprojektet på Hammerhavn forhøjes med 250.000 kr., således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 650.000 kr., og

b)    det afsatte rådighedsbeløb til projektet tilsvarende forhøjes med 250.000 kr., finansieret af den disponible anlægspulje til havne.

 

Natur- og Miljøudvalget den 4. juni 2019:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Anlægsprojektet anbefales udsat.

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Ombygningen af Hammerhavnen er blevet en endnu større succes end forventet. De mange brugere og besøgende betyder stor slidtage på den vej, der betjener havnen. Vejen er nedlagt som offentlig vej, og bør forbedres, så den får samme standard som resten af havnen. En forbedring af vejen vil betyde færre udgifter til løbende opfyld og afretning.

 

I 2018 anlagde kommunen et prøvefelt i azobetræ og gennemførte etableringen af en afvandingsløsning med brostens-render. Prøvefeltet har vist sig at være ideelt til formålet med et minimum af vedligeholdelse og forventet lang levetid. Det kan endvidere nævnes, at brugerrådet og andre brugere af havnen er meget tilfredse med løsningen, der falder godt ind i det eksisterende miljø.

 

Det foreslås derfor at fortsætte projektet, idet der anlægges en ca. 40 m. vejstrækning i forlængelse af prøvefeltet:

 

 

 

Der er planlagt arbejder med følgende fordeling af budgettet:

 

Budget i hele kr., forhøjelse

2019

Indkøb af Azobetræ og materialer

110.000

Entrepriser

140.000

I alt

250.000

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. marts 2018 en anlægsbevilling på 400.000 kr. til vejprojektet på Hammerhavn.

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 250.000 kr. til fortsættelse af projektet på endnu en del af vejen. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter i alt 650.000 kr.

 

Natur- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 5. februar 2019 prioriteringen af den disponible anlægspulje til havne på samlet 1.325.000 kr.

Dette anlægsprojektudgør en del af prioriteringen, idet udgiften hertil på 250.000 kr. finansieres af denne pulje.

Det resterende rådighedsbeløb i den disponible anlægspulje til havne udgør pt. 1.404.314 kr., heraf er 294.314 kr. sat i bero/afventer afklaring af kommunens økonomiske situation. Udgiften til forhøjelsen på 250.000 kr. finansieres således af de resterende 1.110.000 kr., der ikke er sat i bero.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Anlægsbevilling til renovering af havnekontoret på Svaneke Havn, etape 1

08.00.00P20-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

21

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 5. februar 2019 prioriteringen af renoveringspuljen til havne uden for Rønne, herunder 500.000 kr. til renovering af havnekontoret på Svaneke Havn.

Center for Ejendomme og Drift søger på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til renovering af havnekontoret på Svaneke Havn,

b)    der afsættes et rådighedsbeløb på 500.000 kr. finansieret af renoveringspuljen til havne uden for Rønne, og

c)    anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 4. juni 2019:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Driften af havnenes bygninger/havnekontorer overgik fra Center for Natur, Miljø og Fritid til Center for Ejendomme og Drift pr. 1. januar 2019.

Havnekontoret på Svaneke Havn er beliggende på Peter F. Heerings Gade 5-7.

Havnekontoret benyttes dels som servicebygning for havnens sejlere, og dels som en af Bornholms mest strategisk placerede turistinformationer. Gennem en længere årrække er der ikke blevet prioriteret midler til vedligeholdelse af bygningen, hvorfor den nu er akut renoveringskrævende.

Ejendomsservice har foretaget et bygningsskøn og har registreret følgende:

 

1.    Renovering af kvistens facade og flunker. Kvistens facade har været frostskadet og er for et par år siden blevet fæstnet i det omfang det var muligt, for at forhindre at facaden slap resten af bygningen. Der er behov for en gennemgribende renovering og sikring af kvisten.

2.    Udbedring af sætningsskade i facaden. Der er en synlig sætningsskade over det vindue, der sidder længst mod vest i facaden, som bør udbedres.

3.    Renovering af den østlige skorsten. Skorstenen er meget medtaget og skal sikres for at forhindre, at den falder ned.

4.    Renovering af bygningens gesimser. Begge gesimser er i meget dårlig stand og bør bankes af og pudses op på ny. 

5.    Renovering af bygningens tagryg. Der er behov for at gå tagryggen efter og udbedre det eksisterende fugearbejde.

6.    Udskiftning af tagrender. Bygningens tagrender er utætte og bør udskiftes.

 

Beløbsrammen på 500.000 vil blive brugt til helt akutte skader og vil udgøre etape 1 af renoveringen.

 

Ejendomsservice har planlagt at gennemføre en tilbundsgående registrering med dertil hørende vedligeholdelsesplan inden udgangen af juni måned 2019. På baggrund af denne vil Ejendomsservice prioritere opgaverne indenfor rammen på 500.000 kr. samt søge midler til gennemførelse af etape 2 i 2020. Den samlede udgift til renoveringen af bygningen forventes at udgøre ca. 2,5 mio. kr. Beløbet er baseret på overslagsberegninger samt erfaringspriser. 

Økonomiske konsekvenser

Natur- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 5. februar 2019 prioriteringen af renoveringspuljen til havne uden for Rønne på samlet 1.425.000 kr.

Dette anlægsprojekt udgør en del af prioriteringen, idet udgiften hertil på 500.000 kr. finansieres af denne pulje.

Det resterende rådighedsbeløb i renoveringspuljen til havne uden for Rønne udgør pt. 738.207 kr. kr., heraf er 238.207 kr. sat i bero/afventer afklaring af kommunens økonomiske situation. Udgiften til dette anlægsprojekt finansieres således af de resterende 500.000 kr. der ikke er sat i bero.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Ændring af udlæg til sikringsarbejder på Arnager Bådehavn

08.00.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

22

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. december 2017 en anlægsbevilling til medfinansiering af sikringsarbejder på Arnager Bådehavn på 650.000 kr. samt et udlæg for tilsagn fra private fonde på op til 1.300.000 kr. Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. december 2018 en forhøjelse af udlæg for tilsagn fra private fonde på op til 2.550.000 kr.

Første etape af projektet er udført, mens anden etape er delvist finansieret. Der søges om ændring af udlægget til at omfatte det opnåede tilsagn samt til at udlægge den resterende finansiering for at få færdiggjort projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)      det bevilgede udlæg til Arnager Bådehavn udvides til også at omfatte anden etape af projektet sikringsarbejder på Arnager Bådehavn, som beskrevet under sagsfremstillingen.

b)      udvalget drøfter en finansiering af en eventuel restfinansiering, i tilfælde af, at der ikke opnås den resterende finansiering via fonde

 

Natur- og Miljøudvalget den 4. juni 2019:

a) Anbefales.
b) Drøftet. Finansiering anbefales via disponibel anlægsbevilling for havnene. Niclas Fick kan ikke medvirke, idet han anbefaler kassefinansiering.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.
Morten Riis kan ikke medvirke, idet han anbefaler kassefinansiering.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Liste Ø kan ikke medvirke, idet de ønsker kassefinansiering.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 at afsætte 650.000 kr. excl. moms til sikring af den over 100 år gamle træbro på Arnager Bådehavn. Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. december 2017 en anlægsbevilling på 650.000 kr., så der kunne igangsættes arbejder for 1.850.000 kr. excl. moms. Projektet omfatter etablering af en ny bro i træsorten Azobe.

Projektet er en del af den sikringsforpligtelse, som kommunen påtog sig, da den i 2003 besluttedes at afvikle driftstilskuddene til de private havne.

Da Arnager Bådehavn er en lille privatejet havn, som ikke har mulighed for at skaffe likviditet til projektets udgifter i projektperioden, bevilgede kommunalbestyrelsen på samme møde et udlæg til havnen, udover anlægsbevillingen, på op til 1.300.000 kr. Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. december 2018 en forhøjelse af udlægget op til 2.550.000 kr. på baggrund af tilsagn fra private fonde inkl. momsudlægget i projektperioden.

 

Første etape af projektet, som omfatter udskiftning af pæle og montering af nye dragerer helt ud til havnen, er udført. Knæ til at understøtte dragerne er 30% udført og der er ligeledes indkøbt materialer til brodæk svarende til 14 ud af 25 brofag.

Anden etape omfatter indkøb af træ til de resterende 11 brofag samt etablering af knæ, brodæk og rækværk m.m. , så det igen bliver muligt at benytte broen, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er muligt.

Arnager Bådehavn ønsker hurtigst muligt at fortsætte byggeriet, så broen igen kan anvendes. Så længe projektet ikke bliver færdiggjort har havnen udgift til jernplader som benyttes til midlertidigt brodæk i byggeperioden (3.000 kr./uge). Grundet den forventede leveringstid på træet vil havnen også gerne i gang nu for at undgå byggeri i vinterperioden. Dertil er der risiko for at projektet bliver dyrere såfremt der ikke kan accepteres de tilbud, der er indhentet i forbindelse med ansøgningen til LAG Bornholm. 

 

Der er opnået tilsagn fra LAG Bornholm på 439.000 kr. Tilskudsprocenten er 50%, hvilket gør, at tilsagnet skal matches med tilsvarende finansiering. Arnager Bådehavn forventer at finde den resterende finansiering, men søger BRK om at lægge likviditeten ud, således at de kan færdiggøre broen og hjemtage tilskuddet fra LAG Bornholm indenfor anden etapes projektperiode.

 

Det oprindelige budget for det fulde projekt blev lagt ud fra en forventet pris pr. meter. I takt med at projektet skrider fremad det er nødvendigt at justere budgettet, da det har vist sig, at arbejdet tager længere tid end først antaget i budgettet. Budgettet er således justeret to gange og udgør på nuværende tidspunkt 3.900.000 kr.

 

Budget excl. moms

Oprindeligt budget jf. dagsorden den 21. december 2017

Justeret budget jf. dagsorden den 20. december 2018

Justeret budget jf. nuværende dagsorden

Projektering

222.000

300.000

350.000

Entrepriser

2.593.000

2.900.000

3.526.000

Uforudsete omkostninger

185.000

200.000

24.000

Udgifter i alt

3.000.000

3.400.000

3.900.000

 

Arnager Bådehavn har løbende arbejdet med at søge private fonde og har opnået tilsagn for i alt 2.439.473 kr. Dertil kommer tilsagn fra BRK på 650.000 kr. og Crowdfunding og egenfinansiering på 275.500 kr. Den samlede finansiering ser på nuværende tidspunkt således ud:

 

Finansiering excl. moms

Kroner

Brdr. Larsens Legat

-500.000

Sparekassen Bornholms Fond

-500.000

Nordea fonden

-1.000.000

LAG Bornholm

-439.473

Bornholms Regionskommune

-650.000

Egenfinansiering Arnager Bådehavn

-275.500

Finansiering i alt

-3.364.973

 

Der mangler således på nuværende tidspunkt 535.027 kr. i fondstilsagn for at have den fulde finansiering på plads. Arnager Bådehavn har kontakt til nogle fonde, der har vist interesse for projektet.

Økonomiske konsekvenser

Anlægstilskuddet fra Bornholms Regionskommune (BRK) til den private momsregistrerede havn er uændret på 650.000 kr. excl. moms.

 

I henhold til Økonomiudvalgets beslutning af 14. november 2005 kan Bornholms Regionskommune yde private havne et rentefrit udlån i forbindelse med anlægsarbejder. Anlægsarbejderne kræver stor likviditet, idet tilskud først udbetales efter anlægsarbejdets færdiggørelse, og momsen kun kan hjemtages efterfølgende.

 

Der har hidtil kun været udlagt likviditet i det omfang, at det kunne rummes i et fondstilsagn, hvorved BRKs risiko har været minimeret. I denne dagsorden afviges der fra den hidtidige praksis, idet det indstilles, at der udlægges likviditet på op til 535.027 kr. + momsudlæg 133.757 kr., i alt 668.784 kr., som der ikke er fondstilsagn på. Det forventes, at momsudlægget på 133.757 kr. kan hentes hjem umiddelbart efter fakturering. Risikoen består således af 535.027 kr. såfremt, at det mod forventning ikke lykkes Arnager Bådehavn at få fondstilsagn for den resterende finansiering.

 

Der er på nuværende tidspunkt et tilsagn til Arnager Bådehavn om udlæg af likviditet på op til 2.550.000 kr. Nedenstående tabel viser, at en udvidelse af anden etape kan indeholdes i nuværende tilsagn om udlæg.

 

Udlæg i hele kroner

 Udlæg jf. dagsorden den 20. december 2018

 Tilskud udbetalt

 Udlæg jf. nuværende dagsorden

Brdr. Larsens Fond

500.000

-500.000

Sparekassen Bornholms Fond

500.000

-500.000

Nordea fonden

1.000.000

-956.412

43.588

LAG Bornholm

439.473

Manglende finansiering

535.027

Momsudlæg af tilsagn og egenfinansiering

550.000

-466.391

304.522

I alt

2.550.000

-2.422.803

1.322.610

 

Havnen tilbagebetaler udlægget, når tilskuddene er modtaget, og når momsbeløbet er refunderet fra SKAT.

 

Der vil blive udfærdiget et skriftligt tillæg til den oprindelige aftale med Arnager Bådehavn omkring medfinansiering af projektet samt vilkår for udlæg af projektudgifter.

 

Arnager Bådehavn har været i dialog med, og sendt ansøgning til, to fonde for at skaffe den resterende finansiering. Begge fonde har i dialogen kommet med positive tilkendegivelser, men kan dog først komme med svar ultimo juni 2019.

 

Ved kommunalbestyrelsens seneste forhøjelse af udlægget, den 20. december 2018, blev der peget på, at hvis der ikke blev opnået fuld finansiering via fonde, skulle restfinansieringen foreslås prioriteret fra anlægspuljen for havnene 2019, hvorefter anlægsbevillingen til projektet vil blive ansøgt forhøjet. Anlægspuljen for havnene 2019 er opbrugt, hvorfor en finansiering alene kan blive af anlægspuljen for havnene 2020.
Det skal dog bemærkes, at der er et betydeligt efterslæb af vedligeholdelse på havnene. En finansiering af restfinansieringen vil medføre et yderligere pres på anlægspuljen.

Ud af den disponible anlægspulje for havnene vil risikoen på 535.000 kr. udgøre ca. 30 pct.

Supplerende sagsfremstilling til KB 27.6.2019

Arnager Bådehavn har efter udsendelsen af dagsorden til ØEPU modtaget donationer fra to fonde på i alt 150.000 kr., hvorfor BRKs udlæg bliver tilsvarende mindre.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Orientering om høringssvar for Nord Stream 2 - Sydøst rute – VVM rapport

01.16.00P17-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

23

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Natur, Miljø og Fritid har udarbejdet et høringssvar på baggrund af en analyse af VVM-rapporten for Nord Stream 2 – Sydøstlig rute. Det er Center for Natur, Miljø og Fritids vurdering, at påvirkningerne på kommercielt fiskeri er mangelfuldt belyst.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Natur, Miljø og Fritid indstiller

·         høringssvar til VVM-rapporten for Nord Stream 2 - sydøstlig rute godkendes og udsendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

BRK har nu i alt modtaget tre VVM rapporter (herefter benævnt miljøkonsekvensrapport) for om ruteføringer af gasledningen Nord Stream 2 omkring Bornholm. 

 

Den første ansøgning om tilladelse til anlæg for Nord Stream 2 gasledning (basisscenarieruten), inklusive miljøkonsekvensrapport, blev sendt til Energistyrelsen i april 2017. Økonomi- og Planudvalget blev præsenteret for BRKs høringssvar til miljøkonsekvensrapporten 11.09.2017. I Danmark er ansøgningen om basisscenarieruten under vurdering af udenrigsministeren, da en anlægstilladelse for en rute i dansk territorialfarvand kun kan gives, hvis aktiviteten er kompatibel med nationale udenrigspolitiske, sikkerhedsmæssige og forsvarsmæssige interesser.

 

Da det ikke vides, hvornår/om udenrigsministeren vil give sin anbefaling, har Nord Stream 2 AG (bygherre) udviklet en rute uden om danske territorialfarvande nord og vest for Bornholm (NV-ruten). Denne rute blev valgt efter, at Energistyrelsen i et brev dateret november 2017 informerede om, at det omstridte område mellem Danmark og Polen ikke er til rådighed for etablering af rørledninger, så som Nord Stream 2. Miljøkonsekvensrapporten og ansøgningen for NV-ruten blev indleveret til Energistyrelsen i august 2018. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget blev præsenteret for BRKs høringssvar for miljøkonsekvensrapporten 21.11.2018.

 

På grund af den nylige afgrænsning af EØZ-grænsen (eksklusiv økonomisk zone – her har andre stater ret til bl.a. at lægge og vedligeholde undersøiske kabler og rørledninger) mellem Danmark og Polen har Nord Stream 2 AG nu besluttet sig for at udvikle en rute uden for dansk territorialfarvand syd og øst (SØ-ruten) for Bornholm og basisscenarieruten.

 

  

Ruteføringen for SØ-ruten. Som det ses, er den østlige del af SØ-ruten i danske farvande opdelt i to potentielle rutevarianter (V1 og V2).

 

BRK har nu udarbejdet et høringssvar til miljøkonsekvensrapporten for SØ-ruten. Sammenlignet med miljøkonsekvensrapporten for basisscenarieruten og NV-ruten er denne miljøkonsekvensrapport tilnærmelsesvis ens. Kun ruteændringen Sydøst om Bornholm medfører en variation i miljøpåvirkning.

 

Ud fra en analyse af miljøkonsekvensrapporten samt Energistyrelsens tilhørende udkast til tilladelse, og sammenholdt med en stillingtagen til de forrige to analyser af miljøkonsekvensrapporterne for henholdsvis basisscenarieruten og NV-ruten, har BRK denne gang  kun en bemærkning:

 

BRK savner en uddybning i nærværende miljøkonsekvensrapport i forhold til den fiskeribegrænsningszone, som er lovmæssigt påkrævet for undersøiske kabler og rørledninger. Inden for fiskeribegrænsningszonerne, som er 200 meter på hver side af kablet (altså et 400 meter bredt bælte tværs igennem dansk farvand med høj fiskeriaktivitet), er bl.a. bundtrawling forbudt. I miljøkonsekvensrapporten belyses ikke konsekvenserne af fiskeribegrænsningszonerne for kommercielt fiskeri med den begrundelse, at Nord Stream 2 AG vil søge om dispensation til at få disse zoner fjernet. BRK efterlyser det belyst, om en dispensation fra fiskeribegrænsningszoner er realiserbart.

 

Den samlede fordeling af fiskeri med bundtrawl i farvandet omkring Bornholm, 2010-2016, på basis af VMS-datapunkter pr. km2. Kilde: NaturErhvervstyrelsen.

 

Kritikpunkterne ved analysen af miljøkonsekvensrapporten for basisscenarieruten er fyldestgørende dækket ind denne gang. Her kan bl.a. nævnes, at det er den danske stat, der bestemmer afviklingen af rørledningerne i dansk farvand og at projektejer er ansvarlig for at kompensere for uforudsete hændelser (f.eks. ved olieudslip).

 

NV-ruten førte ind over et råstofindvindingsområde, et Natura-2000 område og TSS Bornholmsgat nord for Bornholm, et område med intens skibstrafik. Disse arealinteresser undgås med SØ-ruten.

 

 

Skibstrafikkens intensitet i danske farvande.

 

Også obstruktion af bundtrawlingsudstyr, som BRK efterlyste yderligere uddybet i miljøkonsekvensrapporten for NV-ruten, er i SØ-rute miljøkonsekvensrapporten tilfredsstillende analyseret.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 19. juni 2019

1.
Høringssvar til VVM rapport for Nord Stream 2 sydøstlig rute (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Likviditetsoversigter 31. maj 2019

00.32.18G01-0007

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

24

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. maj 2019.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

·         At likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Taget til efterretning.

 

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo maj 2019, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 111,5 mio. kr. er faldet med 51,4 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 30. april 2019. Faldet kan primært henføres til indfrielse af restgælden i Slottet i Rønne som udgør 31,8 mio. kr. Derudover svarer udviklingen i perioden til udviklingen i samme periode sidste år.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 293,3 mio. kr. Gennemsnittet er faldet med 9,2 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 30. april 2019.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

 

 

Udviklingen i kassebeholdningen i 2019:

Udviklingen i kassebeholdningen i 2019 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2019 blev der vedtaget et kassetræk på 11,3 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger der samlet set giver en tilførsel på 10,9 mio. kr. til kassen.

Forventninger i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. april 2019 er indarbejdet i opgørelsen af kassebeholdning med en forventet nettoeffekt på 14,6 mio. kr. vedr. drift og 47,2 mio. kr. vedr. anlæg.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2019 og frem, som fx udskudt indfrielse af lån og midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes en renteindtægt af likvide aktiver på 2,15 mio. kr. i 2019. Der blev oprindeligt budgetteret med en renteindtægt på 2,9 mio. kr. i 2019. Faldet kan henføres til at beholdningen er faldende og lavere end forudsat ved budgetlægningen.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 19. juni 2019

1.
Beholdninger pr. 31. maj 2019 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2019

00.30.14G01-0068

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

25

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I sagen gennemgås budgetopfølgningen pr. 30. april 2019 på drifts- og anlægsområderne samt konsekvenserne for kassebeholdningen.

Budgetopfølgningen pr. 30. april viser, at der i 2019 samlet set forventes et merforbrug på 0,8 mio. kr. på serviceområderne under driften.

På de ikke-overførbare områder under driften forventes et merforbrug på 13,8 mio. kr.

På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på47,2 mio. kr. set i forhold til rådighedsbeløbet i 2019.

 

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller

a) at budgetopfølgningen tages til efterretning

b) at lønbudgetterne i 2019 reduceres som følge af ændring af den forventede lønstigning pr. 1. oktober 2019, idet opgørelse afventer til lønstigningen er endeligt opgjort af KL.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2019. I 2019 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt administrative budgetopfølgninger pr. 31. juli og januar 2020.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2019 ekskl. overførsler fra 2018.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2019, dvs. inkl. overførsler fra 2018.

 

I bilag 1 rettes fokus mod resultatopgørelsen.

I bilag 2 findes en sammenskrivning af dagsordenspunkterne fra udvalgenes behandling af budgetopfølgningen på udvalgsniveau samt fagudvalgenes indstillinger.

I bilag 3 findes en oversigt over budgetopfølgning på udvalg, center og bevillingsniveau.

I bilag 4 findes en oversigt over budgetopfølgning på anlæg.

I bilag 5 findes en sammenskrivning af driftsbudgetopfølgningen på udvalg og bevillinger.

I bilag 6 findes en sammenskrivning af anlægsbudgetopfølgningen på udvalg og projekter.

 

Drift

Samlet set viser budgetopfølgningen på den overførbare ramme et forventet merforbrug på 0,8 mio. kr. i 2019. Fra 2018 er overført et overskud på 59,4 mio. kr., hvoraf 19,7 mio. kr. er besluttet fastfrosset af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 10. april 2019.

 

Samlet set forventes således et overskud på 58,6 mio. kr. i 2019 på den overførbare ramme.

På den ikke-overførbare ramme forventes et merforbrug på 13,8 mio. kr. i 2019.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 30. april 2019

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer-/mindreforbrug i 2019

Overført fra 2018

Forventet resultat i 2019 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Frigivet

Fastfrosset

Overførbar

Ikke-overførbar

Børne- og Skoleudvalget

11.836

2.444

10.069

24.349

Social- og Sundhedsudvalget

-6.735

-10.625

16.243

1.075

10.583

-10.625

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

-5.640

-5.130

7.473

2.192

4.025

-5.130

Natur- og Miljøudvalget

3.080

-451

-3.535

2.640

2.185

-451

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

354

354

Økonomi- , Erhvervs- og Planudvalget

-3.669

2.414

17.083

3.674

17.088

2.414

I alt 

-774

-13.792

39.708

19.650

58.584

-13.792

 

Flere centre anvender overførte midler til engangsudgifter og forskudte opgaver som fx fortsat implementering af omsorgssystemet CURA og den særlige indsats på SOSU-uddannelserne. Der anvendes ikke midler der er fastfrosset. Til trods for en drift der som helhed er i balance, ses der indenfor de respektive områder større mer-/mindreforbrug der gennemgås i det følgende.

 

dagpasningsområdet forventes overordnet set balance. Der anvendes af overførte midler fra 2018, men det modvirkes af et mindreforbrug på puljen til styrkelse af små børnehuse og mindre brug af de afsatte midler til kapacitetsudfordringerne i Rønne. Hertil ses et mindreforbrug på dagtilbudsområdets pædagogstuderende og afsatte midler til EUV.

 

børne- og familieområdet forventes et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. Der ses mindreforbrug i udførerdelen som følge af ansættelsesstoppet og afregningen for hospitalsundervisningen. Der er fortsat merforbrug på Løvstikken på 0,6 mio. kr. som følge af et lavt antal indskrevne borgere.

På foranstaltninger ses et mindreforbrug på knap 4 mio. kr. Dette dækker over et lavere aktivitetsniveau i starten af 2019, der dog forventes at stige i løbet af året som følge af behovet for indsatser. Samlet set forventes en netto-stigning på 10 anbragte fra april til december på plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner.

 

Skoleområdet forventer et samlet mindreforbrug på 7,0 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til forskydning af aktiviteter til 2020, dels vedrørende Åben Skole og Inklusionsprojekter, efter- og videreuddannelsesaktiviteter, projekt elevløft på Åvangsskolen og i planen for Fælles indsats – Folkeskolen Bornholm, som desuden giver mindreforbrug idet visse dele af planen foreløbigt skal iværksættes inden for den eksisterende ramme som følge af ansættelsesstoppet i BRK.

 

Ældreområdet forventer et samlet merforbrug på 3,9 mio. i 2019. Merforbruget kan primært henføres til brug af overførte midler til fortsat implementering af omsorgssystemet Cura samt ’analyse og forandringsprojektet’ af ældreområdet, begge tiltag blev igangsat i 2018.

 

Psykiatri og Handicap forventer samlet at området balancerer, med et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i 2019 på den overførbare bevilling. Enkelte udførerafdelinger forventer et mindre merforbrug, hvilket dog opvejes af et mindreforbrug på myndighed og administration.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set en merindtægt på 0,7 mio. kr. i 2019. Mindreforbruget er sammensat af en forventet merindtægt på refusion for særligt dyre enkeltsager samt merforbrug på betaling til rådgivningsinstitutioner primært Kofoedsminde samt den integrerede brugerbefordring (IBB).

 

Sundhed- og forebyggelsesområdet forventer et merforbrug på 3,1 mio. kr. på den overførbare bevilling. Merforbruget kan primært henføres til brug af frigivne overførsler fra 2018 til brug på elevområdet, klinikinventar i tandreguleringen, implementering af Cura, projekter m.m. 

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., der er sammensat af et mindreforbrug på genoptræning og vedligeholdelsestræning samt et merforbrug på fysioterapi.

 

førtidspensioner, der er på en ikke-overførbar bevilling, forventes et merforbrug på 11,9 mio. kr., hvilket skyldes den hævede pensionsalder der trådte i kraft 1. januar 2019.

 

Kultur- og fritidsområdet forventer et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. i 2019.  De væsentligste årsager til merforbruget kan henføres til engangsudgifter og udbetaling af bevillinger givet i 2018, svarende til den sædvanlige procedure på området.

 

uddannelses- og beskæftigelsesområdets overførbare bevilling forventes et merforbrug på 5,1 mio. kr. Merforbruget kan henføres til budgetforskydninger som følge af uforbrugte midler vedr. projekter, og det tidligere Bornholms Akademi, der er videreført fra 2018 på 3,8 mio. kr. og engangsudgifter til bl.a. nye IT-systemer, kompetenceudvikling og politisk godkendte projekter.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet et merforbrug på 5,1 mio. kr. i 2019. Merforbruget skyldes øgede udgifter til lægeerklæringer og psykologsamtaler samt ikke mindst tilgang af personer ansat i fleksjobs.

 

teknik, natur og miljø forventes samlet set et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. i 2019. Mindreforbruget kan henføres til natur, havne og skadedyrsområdet. På havneområdet afvikles akkumuleret underskud i henhold til den vedtagne handleplan. Gebyret på skadedyrsområdet er med budget 2019 hævet for at imødegå det stigende behov for indsats. På begge områder påregnes at det samlede underskud nedbringes over en årrække.  På miljø- og vejområdet benyttes frigivne overførsler hhv. helt eller delvist i indeværende år.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 0,5 mio. kr. i 2019, der kan henføres til betaling af vejafvandingsbidrag til Forsyningen.

 

Ejendomme og drift forventer samlet set et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i 2019. Mindreforbruget kan henføres til vintertjenesten som følge af den milde vinter først på året, samt ejendomsservice, hvor der forventes mindreforbrug vedr. driften af Snorrebakken i år. BAT forventer et merforbrug i år, idet tiltag til at bringe budgettet i balance i henhold til den udarbejdede handleplan kun får delvis effekt i indeværende år. Jf. handleplanen afdrages underskud fra 2019 inden for en femårs periode.

 

For Økonomi og personale forventes samlet set et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. i 2019. Mindreforbruget skyldes hovedsagelig lavere udgifter til personale i Økonomi og Personale som følge af vakante stillinger, der grundet ansættelsesstoppet ikke genbesættes.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. i 2019, hvilket hovedsagelig skyldes lavere udgifter til seniorjob og tjenestemandspensioner samt en indtægt af Praktikplads-AUB fra 2018.

 

For Regional udvikling, it og sekretariat forventes samlet set et merforbrug på 4,6 mio. kr. i 2019.  Merforbruget skyldes hovedsageligt planlagt forbrug af overførte midler på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets disponible tilskudspulje samt på forskellige driftsprojekter, som følger sædvanlig procedure. Derudover er der færre indtægter fra byggesagsgebyrer i forhold til budgetteret, hvilket bl.a. skyldes, at der har været sygdom og stillingsvakance blandt byggesagsbehandlerne. Til gengæld er der mindreforbrug på lønninger vedrørende byggesagsbehandlerne under bevilling 62 Administration og it. Hertil forventes et mindreforbrug på it og digitalisering som følge af indtægter fra tablet- / pc-projekt på skoleområdet

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 0,7 mio. kr. i 2019. Merforbruget skyldes, at der er merforbrug på valgkontoen bl.a. på grund af folketingsvalg på en halv fridag.

 

 

For en mere uddybende opfølgning henvises til udvalgsopdelte bilag til budgetopfølgningen og beskrivelserne af de enkelte centre og afdelinger under bevillingerne.

 

Endeligt skal det nævnes at KL i budgetvejledningen for 2020 har meldt ud, at lønstigningen pr. 1. oktober 2019 som følge af reguleringsordningen bliver 0,29 pct. lavere end forudsat ved budgetlægningen. Det betyder samlet set, at lønfremskrivningen i budget 2019 er 0,9 mio. kr. for høj. Det anbefales, at lønbudgetterne i 2019 reduceres svarende til ændringen i lønfremskrivningen, idet reduktionen er af teknisk karakter og ikke har indflydelse på serviceniveauet. Lønstigningen pr. 1. oktober 2019 opgøres endeligt i juni måned, og det anbefales, at den konkrete beregning afventer den endelige opgørelse.

 

 

Anlæg

Der er foretaget budgetopfølgning på samtlige anlægsprojekter i BRK i forhold til forventet forbrug i 2019. Hovedparten af anlæggene kan henføres til Natur- og Miljøudvalgets område.

 

På Natur- og Miljøudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2019 netto 161,2 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på netto 39,1 mio. kr.

 

Der er sat projekter i bero for 27,5 mio. kr. som følge af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets beslutning den 10. april 2019.

Det forventede mindreforbrug fremkommer primært ved projekter, der er sat i bero samt Pulje til øget trafiksikkerhed v/skoler med 1,05 mio. kr., Gadebelysning LED-teknologi med 3,0 mio. kr., Paradisbakkeskolen, læringsmiljøer og madskoler med 4,7 mio. kr., Pulje til nye læringsmiljøer på skolerne (Hans Rømer Skolen) med 7,8 mio. kr. og Renovering af administrationsbygninger med 2,5 mio. kr.

 

 

På Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2019 8,73 mio. kr., hvor der forventes mindreforbrug på 6,0mio. kr.

Der er sat projekter i bero for 1,4 mio. kr. som følge af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets beslutning den 10. april 2019.  

Mindreforbruget på 6,0 mio. kr. omfatter primært projekter, der er sat i bero samt Bornholms Museum, hvor der alene kommer en ratebetaling af tilskud i 2019.

 

På Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2019 netto -4,5 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på netto 2,1 mio. kr.

Der er sat projekter i bero for 1,6 mio. kr. som følge af Økonomi, Erhvervs- og Planudvalgets beslutning den 10. april 2019.

Det forventede mindreforbrug under Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat omfatter primært projekt Allinge områdefornyelse/helhedsplan med et mindreforbrug på 2,9 mio. kr.

For så vidt angår køb og salg af ejendomme mv. forventes en samlet merindtægt på netto 4,7 mio. kr., medens der for udstykningsområderne samlet set forventes en mindreindtægt på netto 6,7 mio. kr.

 

 

For en mere uddybende opfølgning henvises til bilag med sammenskrivningen af anlægsbudgetopfølgningen på udvalg og projekter

 

 

Resultatopgørelsen

I resultatopgørelsen sammenstilles ovenstående budgetopfølgning på drift og anlæg med opfølgning på de øvrige poster vedrørende indtægter, lån og renter. Der henvises til bilag 1 Resultatopgørelsen pr. 30. april for en mere fyldestgørende gennemgang.

 

Overordnet set viser budgetopfølgningen pr. 30. april 2019, at der på det skattefinansierede område forventes et underskud i 2018 på 46,0 mio. kr., hvilket er 25,3 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret. Merforbruget kan henføres til serviceudgifter, overførselsudgifter, udgifter til forsikrede ledige samt ikke mindst anlægsudgifterne. Modsat forventes merindtægter på indtægtssiden for 16,7 mio. kr. set i forhold til det oprindeligt budgetterede, som følge af et ekstra overgangstilskud og en lavere efter- og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet.

 

På det brugerfinansierede område forventes et underskud på 8,4 mio. kr. mens der for øvrige poster forventes et underskud på 41,2 mio. kr. hvilket hovedsageligt skal henføres til indefrysningen af stigninger i ejendomsskatter efter 2017 samt ikke mindst indfrielsen af lån vedrørende Slottet.

 

Samlet set forventes der således et kassetræk på 95,6 mio. kr. på bagrund af vurderingerne i denne budgetopfølgning.

 

 

Beløb i mio. kr.

Opr. budget 2018

Korr. budget 2018

Forventet regnskab pr. 30. apr.

Afvigelse fra opr. budget

Afvigelse fra korr. budget

Det skattefinansierede område:

 

 

 

 

 

-       Indtægter

-2.845,4

-2.845,4

-2.862,1

-16,7

-16,7

-       Drift

2.789,1

2.852,8

2.808,0

19,0

-44,8

-       Renter

-4,9

-4,9

-4,1

0,8

0,7

-       Anlæg

82,0

151,4

104,2

22,2

-47,2

Resultat af det skattefinansierede område

20,8

154,0

46,0

25,3

-107,9

Resultat af det brugerfinansierede område

-5,6

8,4

8,4

14,0

0,0

Samlet resultat

15,2

162,3

54,4

39,3

-107,9

Øvrige poster

-3,8

-4,6

41,2

45,0

45,8

Kasseforøgelse (-) / -forbrug (+)

11,3

157,7

95,6

84,3

-62,1

 

 

Økonomiske konsekvenser

Se ovenfor.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 19. juni 2019

1.
Resultatopgørelsen pr. 30. april 2018 (DOCX)

2.
Drift og anlæg på fagudvalg (DOCX)

3.
Oversigt over udvalg, centre og bevillinger (PDF)

4.
Anlægsoverblik (PDF)

5.
Driftsopfølgning på udvalg og bevillinger (DOCX)

6.
Anlægsopfølgning på udvalg og projekter (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Beretning nr. 35 og endelig godkendelse af regnskab 2018

00.32.10K01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

19-06-2019

31

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På Kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2019, blev det besluttet at fremsende årsberetningen for 2018 til revisionen.

BDO Kommunernes Revision har efterfølgende revideret årsberetningen og har i den forbindelse fremsendt ”Beretning nr. 35, vedrørende årsregnskabet 2018”, som fremlægges til politisk godkendelse.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller,

a) At revisionsberetning nr. 35 godkendes

b) At regnskabet for 2018 endeligt godkendes

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 24. juni 2019:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2019, blev det besluttet at fremsende årsberetningen for 2018 til revisionen.

BDO Kommunernes Revision har efterfølgende revideret årsberetningen og har i den forbindelse udarbejdet ”Beretning nr. 35, vedrørende årsregnskabet 2018”.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

På baggrund af revisionens gennemgang af årsberetningen, er der foretaget nogle justeringer i årsberetningen efter at den blev fremlagt til politisk behandling den 29. april 2019. Korrektionerne har ingen indflydelse på hverken drifts- eller anlægsresultatet.

Der er tale om følgende korrektioner:

-      I balancen er værdien af ”aktier og andelsbeviser m.v.” forøget med 31,2 mio. kr. med modpost på egenkapitalen (balancekontoen). Ændringen skyldes at revisionen har gjort opmærksom på, at værdiansættelsesprincippet for kommunens ejerandel i Kommunernes Pensionsforsikring er ændret i 2018.

-      I balancen er 33,9 mio. kr. flyttet fra ”kortfristet gæld” til ”omsætningsaktiver – tilgodehavender”, som følge af en fejlkontering. Flytningen har ingen betydning for hverken drifts- eller anlægsresultatet. 

-      I balancen er ”hensatte forpligtelser” forøget med 2,0 mio. kr. med modpost på egenkapitalen (balancekontoen), hvilket skyldes synliggørelse af forpligtelse til lønninger, i forbindelse med indgåede aftaler om fratrædelser, hvor udgiften først afholdes i 2019.

 

De nævnte ændringer betyder at der er foretaget tilretninger i to oversigter:

 

-      Hoved og nøgletal

-      Balancen

 

i forhold til sagen som blev fremlagt pr. 29. april 2019.

 

Tilsvarende er der sket tilretninger i tabellerne i note 5 og 7, så de stemmer overens med regnskaberne.

Endelig er der i note 2 og 4 foretaget mindre redaktionelle ændringer.  

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling til KB 27.6.2019

Efter udsendelsen af dagsorden til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets møde har BDO Kommunernes Revision fremsendt

-      Revisionsberetning nr. 35 (vedhæftet som bilag)

-      Påtegning på årsregnskab 2018 (indarbejdet i vedhæftede bilag ”Regnskab 2018, årsberetning” (side 4 – 7)

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 19. juni 2019

1.
Beretning nr. 35 (PDF)

2.
Regnskab 2018, årsberetning (med revisionspåtegning) (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Anmodning om udtræden af Bornholms Kommunalbestyrelse og indtræden af stedfortræder

00.01.00A30-0078

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

27

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Viceborgmester Anne Thomas anmoder om udtræden af Bornholms Kommunalbestyrelse med virkning fra 1. august 2019, idet hun har fået et andet arbejde der ikke er foreneligt med at sidde i Bornholms Kommunalbestyrelse.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

a)    At viceborgmester Anne Thomas anmodning imødekommes

b)    At Lars Randorff Nørgaard, 1. stedfortræder for liste Å – Alternativet indtræder pr. 1. august 2019 i Bornholms Kommunalbestyrelse

c)    At kommunalbestyrelsen, med virkning fra 1. august 2019, vælger ny viceborgmester i stedet for Anne Thomas

 

Valggruppe AFKØÅ indstiller,

d)    At xxx pr. 1. august 2019 indtræder i Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget

e)    At valggruppe AKFØÅ med virkning fra 1. august 2019 besætter nedenstående af Anne Thomas øvrige poster i udvalg, råd og nævn, undtagen medlemsskabet af Bornholms Energi og Forsyning, hvor Anne Thomas fortsætter:

1)  Medlem af Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget (Kb-medlem)

2)  Medlem af Bornholms Energi og Forsyning (Anne Thomas ønsker at fortsætte)

3)  Medlem af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), bestyrelsen (behøver ikke  

     at være kb-medlem)

4)   Medlem af Euroregion Baltic (ERB), styrelsen (kb-medlem)

5)   Medlem af CPMR – Komiteen af maritime perifere regioner (kb-medlem)

6)   Medlem af Grønbechs Gård, bestyrelsen (behøver ikke at være kb-medlem)

7)   Suppleant for Bjarne Hartung Kirkegaard i Handicaprådet (kb-medlem)

8)   Suppleant for Winni Grosbøll i KL´s repræsentantskab (kb-medlem)

9)   Suppleant for Bjarne Hartung Kirkegaard i Kommunalpolitisk Topmøde KL (delegermøde) (kb-medlem)

10) Suppleant for Winni Grosbøll i Kommunekontaktrådet Hovedstaden, KL (KKR) (viceborgmester)

11) Suppleant for Maria Hach i Kommunikationscentret, bestyrelsen (behøver ikke være kb-medlem)

12) Overvågningsudvalget for South Baltic (kb-medlem)

13) Suppleant for Thomas Thors i Rønne Havn A/S, bestyrelsen (behøver ikke at være kb-medlem)

14) Medlem af valgbestyrelse, folketingsvalg og folkeafstemninger (kb-medlem)

15) Medlem af valgbestyrelse,  valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (kb-medlem)

16) Medlem af valgbestyrelse, kommunale valg (kb-medlem)

17) Medlem af valgbestyrelse, valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (kb-medlem)

18) Medlem af Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm (kb-medlem)

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Ad a) Godkendt.

Ad b) Godkendt.

Ad c) Morten Riis bliver viceborgmester.

 

Valggruppe AFKØÅ indstiller,

Ad d) At Bjarne Hartung Kirkegaard pr. 1. august 2019 indtræder i Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget.

Ad e) At valggruppe AKFØÅ med virkning fra 1. august 2019 besætter nedenstående af Anne Thomas øvrige poster i udvalg, råd og nævn, undtagen medlemsskabet af Bornholms Energi og Forsyning, hvor Anne Thomas fortsætter:

1)  Medlem af Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget: Bjarne Hartung Kirkegaard.

2)  Medlem af Bornholms Energi og Forsyning: Anne Thomas fortsætter.

3)  Medlem af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), bestyrelsen (behøver ikke  

     at være kb-medlem): Flemming Torsten Sørensen.

4)   Medlem af Euroregion Baltic (ERB), styrelsen (kb-medlem): Maria Fromseier Kjærgaard.

5)   Medlem af CPMR – Komiteen af maritime perifere regioner (kb-medlem): Morten Riis.

6)   Medlem af Grønbechs Gård, bestyrelsen (behøver ikke at være kb-medlem): Maria Hach.

7)   Suppleant for Bjarne Hartung Kirkegaard i Handicaprådet (kb-medlem): Bente Helms.

8)   Suppleant for Winni Grosbøll i KL´s repræsentantskab (kb-medlem) Morten Riis.

9)   Suppleant for Bjarne Hartung Kirkegaard i Kommunalpolitisk Topmøde KL (delegermøde) (kb-medlem): Leif Olsen.

10) Suppleant for Winni Grosbøll i Kommunekontaktrådet Hovedstaden, KL (KKR): (Viceborgmester): Morten Riis.

11) Suppleant for Maria Hach i Kommunikationscentret, bestyrelsen (behøver ikke være kb-medlem): Flemming Torsten Sørensen.

12) Overvågningsudvalget for South Baltic (kb-medlem): Maria Fromseier Kjærgaard.

13) Suppleant for Thomas Thors i Rønne Havn A/S, bestyrelsen (behøver ikke at være kb-medlem): Maria Hach.

14) Medlem af valgbestyrelse, folketingsvalg og folkeafstemninger (kb-medlem): Bjarne Hartung Kirkegaard.

15) Medlem af valgbestyrelse,  valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (kb-medlem): Bjarne Hartung Kirkegaard.

16) Medlem af valgbestyrelse, kommunale valg (kb-medlem): Bjarne Hartung Kirkegaard.

17) Medlem af valgbestyrelse, valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (kb-medlem): Bjarne Hartung Kirkegaard.

18) Medlem af Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm (kb-medlem): Bjarne Hartung Kirkegaard.

 

Sagsfremstilling

Jf. LBK nr. 138 af 07/02/2019, Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg

§ 103. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

 

Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.

 

Anne Thomas har foruden sin post som viceborgmester og formand for Klima- og Bæredygtighedsudvalget medlemskab af nedenstående udvalg, råd og nævn:

 

1)   Medlem af Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget (Kb-medlem)

2)  Medlem af Bornholms Energi og Forsyning (Anne Thomas ønsker at fortsætte)

3)  Medlem af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), bestyrelsen (behøver ikke  

     at være kb-medlem)

4)  Medlem af Euroregion Baltic (ERB), styrelsen (kb-medlem)

5)  Medlem af CPMR – Komiteen af maritime perifere regioner (kb-medlem)

6)  Medlem af Grønbechs Gård, bestyrelsen (kb-medlem)

7)   Suppleant for Bjarne Hartung Kirkegaard i Handicaprådet (kb-medlem)

8)   Suppleant for Winni Grosbøll i KL´s repræsentantskab (kb-medlem)

9)   Suppleant for Bjarne Hartung Kirkegaard i Kommunalpolitisk Topmøde KL (delegermøde) (kb-medlem)

10) Suppleant for Winni Grosbøll i Kommunekontaktrådet Hovedstaden, KL (KKR) (viceborgmester)

11) Suppleant for Maria Hach i Kommunikationscentret, bestyrelsen (behøver ikke være kb-medlem)

12) Overvågningsudvalget for South Baltic (kb-medlem)

13) Suppleant for Thomas Thors i Rønne Havn A/S, bestyrelsen (behøver ikke at være kb-medlem)

14) Medlem af valgbestyrelse, folketingsvalg og folkeafstemninger (kb-medlem)

15) Medlem af valgbestyrelse, folketingsvalg og folkeafstemninger (kb-medlem)

16) Medlem af valgbestyrelse, kommunale valg (kb-medlem)

17) Medlem af valgbestyrelse, valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (kb-medlem)

18) Medlem af Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm (kb-medlem)

19) Udpeget af Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget som medlem af Kunst- og Kulturhistorisk Råd

20) Udpeget af Klima- og Bæredygtighedsudvalget som formand for styregruppen for World Craft Region

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget udpeger medlem af Kunst- og Kulturhistorisk Råd.

Da Klima- og Bæredygtighedsudvalget påtænkes nedlagt, afventer en udpegning af nyt medlem til styregruppen for World Craft Region, at der træffes beslutning om, under hvilket fagudvalg dette emne kommer til at ligge.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Nedlæggelse af Klima- og Bæredygtighedsudvalget

00.22.04A30-0052

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

28

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvorvidt Klima- og Bæredygtighedsudvalget skal nedlægges.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    der træffes en principbeslutning om nedlæggelse af Klima- og Bæredygtighedsudvalget

b)    møder i Klima- og Bæredygtighedsudvalget suspenderes foreløbigt, medmindre der er tale om behandling af uopsættelige sager

c)    administrationen udarbejder et forslag til nedsættelse af et § 17, stk. 4-udvalg med rådgivende funktioner på Klima- og Bæredygtighedsudvalgets hidtidige arbejdsområder

d)    der fremlægges forslag til 1. behandling af en ændret styrelsesvedtægt samt kompetencefordelingsplan på ekstraordinært møde i august 2019, som imødekommer ovenstående principbeslutning.

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Klima- og Bæredygtighedsudvalget blev oprettet i forbindelse med konstitueringen af den nye kommunalbestyrelse ved valget i november 2017.

Udvalget består af 7 medlemmer og varetager den strategiske udvikling af klima- og bæredygtighedsområdet i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens vision om Bornholm som ”Grøn bæredygtig ø”. Af konkrete opgaver kan nævnes arbejdet med energistrategi, fødevarestrategi, Bright Green Island, ressourcestrategi, affaldshåndteringsstrategi, World Craft Region og langsigtede udviklingsplaner for lokalområder. Læs mere om udvalgets opgaver i styrelsesvedtægten, der er vedhæftet til orientering.

 

En nedlæggelse af udvalget vil kræve en ændring af styrelsesvedtægten, som skal behandles på 2 møder i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum. Udvalget er ikke formelt nedlagt, før en ny styrelsesvedtægt er godkendt. I forbindelse med kommunalbestyrelsens budgetmøde 2 den 12. august 2019 og budgetforhandling den 2. september 2019 vil der blive afholdt ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøder til 1. og 2. behandling af en ændret styrelsesvedtægt.

Samtidig er der ønske om at oprette et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg. Der er tale om et særligt udvalg, som jf. kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4, kan varetage bestemte hverv eller udføre forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg.

Det er kommunalbestyrelsen, der sammensætter udvalget og fastsætter rammerne for udvalgets arbejde. Det særlige ved denne type udvalg er, at udvalget i modsætning til økonomiudvalg og stående udvalg kan have deltagelse af medlemmer, der ikke er valgt ind i kommunalbestyrelsen.

Det særlige udvalg kan kun i meget begrænset omfang blive tillagt en beslutningskompetence, som i givet fald skal være afledt af en meget konkret opgave.

Den primære funktion for et § 17, stk. 4-udvalg vil være som rådgivende organ for økonomiudvalg eller et af de stående udvalg, der har den overordnede kompetence for det pågældende arbejdsområde.

 

Der er ingen særlige krav vedr. antal medlemmer af udvalget, dog antages det normalt, at antallet ikke bør overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal (dvs. max 11 medlemmer).

Udvalgets sammensætning sker uafhængig af konstituering og tæller fx ikke med i den samlede fordeling af udvalgsposter mellem de konstituerende parter, ligesom funktionsperioden kan være løbende og ikke afhænger af kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Udpegning til udvalget sker efter den d’Hondtske metode (forholdstalsmetoden). Dog kan kommunalbestyrelsen ved flertalsbeslutning fastlægge, at borgmesteren er født formand for udvalget, ligesom der kan fastlægges kvalifikationskrav for medlemmer af udvalget, der ikke udpeges i kraft af deres medlemskab af kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Formanden for Klima- og Bæredygtighedsudvalget modtager et vederlag på 21 % af borgmesterens vederlag. Udvalgsmedlemmerne modtager hver især et vederlag på 2 % af borgmesterens vederlag. 

 

Hvis udvalget nedlægges, vil det reducere budgettet til vederlag med i alt 290.000 kr. pr. år. Heraf udgør formandsvederlaget 196.500 kr. og udvalgsvederlaget til øvrige 5 medlemmer (ekskl. borgmester, som ikke modtager udvalgsvederlag) 93.500 kr.

 

Der er ikke afsat særskilt budget til rejser, mødeforplejning mv. til udvalget.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Udpegning af erhvervsrepræsentant til Center for Regional- og turismeforskning

24.00.00A30-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

29

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstadens filial på Bornholm skal jf. Center for Regional- og Turismeforsknings (CRT) vedtægter, som blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 23. maj 2019, indstille et medlem til CRTs bestyrelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at den af bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstadens filial på Bornholm indstillede person udpeges til CRTs bestyrelse.

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Peter Vesløv blev godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ledes af en bestyrelse bestående af syv medlemmer, hvoraf de seks medlemmer udpeges af Bornholms Kommunalbestyrelse. Centrets medarbejdere udpeger desuden en repræsentant til bestyrelsen.

Ét at de seks af kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer, udpeges efter indstilling af bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstadens filial på Bornholm.

Bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstadens filial på Bornholm vil på deres møde den 26. juni 2019 indstille et medlem blandt bestyrelsens erhvervsrepræsentanter til kommunalbestyrelsens godkendelse. Navnet vil blive eftersendt efter mødet i erhvervshuset.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Godkendelse af vedtægtsændring - Bornholms Teater  

20.01.02P24-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

30

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den selvejende institution Bornholms Teater har foretaget en ændring i teatrets vedtægter vedrørende teatrets formål for at opnå skattefritagelse i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 21. De reviderede vedtægter fremsendes til politisk godkendelse i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at Bornholms Teaters reviderede vedtægter dateret 11. juni 2019 godkendes

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den selvejende institution Bornholms Teater har foretaget en ændring af institutionens vedtægter for så vidt angår teatrets formål, som omtales i vedtægternes § 2.


Vedtægternes § 2 nuværende ordlyd: ”Institutionens formål er at drive stationær og opsøgende teatervirksomhed, samt at være initiativtager til og samspilspartner i kulturelle aktiviteter med både professionelle og amatører på Bornholm, og dermed være en fast forankret del af det kulturelle miljø i området” er ændret til følgende nye formulering:


Institutionens formål er at drive stationær og opsøgende teatervirksomhed, herunder primært professionelle egenproduktioner med dramaturgisk indhold. Institutionens indtægter, overskud og formue kan alene anvendes til institutionens formål – herunder ved opløsning.


Vedtægtsændringen er foretaget som følge af en ændring af selskabsskatteloven, som trådte i kraft 1. januar 2018. Lovændringen medførte, at teatre under visse betingelser kan opnå fuld skattefritagelse.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1 nr. 21 gør det således muligt for producerende teatre, der er selvejende institutioner eller foreninger, og hvor indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål, at opnå skattefritagelse. Dette forudsætter dog, at teatret opfylder en række betingelser i forhold til vedtægter og aktiviteter, da skattefritagelsen gives for den samlede institution.


I forhold til krav til vedtægter skal teaterformålet være præciseret i institutionens formålsparagraf. Ordet ”egenproduktion” skal indgå, og der skal være ”dramaturgisk indhold”. Derudover skal det fremgå, at indtægter, overskud og formue alene kan anvendes til institutionens formål – herunder ved opløsning.  Endelig skal der kun være ét formål og ikke flere, som er tilfældet i Bornholms Teaters nuværende vedtægter.

Den 30. juni 2019 er der frist for at blive omfattet af skattefritagelse jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1 nr. 21, - herunder frist for godkendelse af vedtægtsændringer, hvis skattefritagelsen skal gælde for indkomståret 2018.

De reviderede vedtægter dateret d. 11. juni 2019 er bilagt. De er godkendt af Skattestyrelsen d. 12. juni 2019 og godkendt af Bornholms Teaters bestyrelse d. 20. juni 2019.

Ifølge bekendtgørelse om egnsteatre 24. juni 2014, §3 skal vedtægtsændringer godkendes af den tilskudsydende kommune, hvorfor de reviderede vedtægter forelægges til politisk godkendelse.

På grund af ovennævnte frist d. 30. juni 2019 har det ikke været muligt at følge den besluttede kompetenceplan, men alene lade sagen behandle i kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 27. juni 2019

1.
Vedtægter af 11. juni 2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 31  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0098

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

27-06-2019

31

 

 

 

 

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: salg af ejendom

 

Godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: salg af ejendom

 

Godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt: anlægsbevilling

 

Godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt: anlægsbevilling

 

Godkendt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

105. Lukket punkt: anlægsbevilling

 

Godkendt.

 

 



[1] For hver 100 kr. Bornholm Regionskommune får af Egmont Fonden, så har kommunen reelt kun 82,50 kr. at bruge, da kommunen skal betale 17,50 kroner i fondsmoms. Egmont Fonden forventer dog, at der bruges 100 kroner i projektet. Bornholms Regionskommune skal derfor selv finansiere fondsmomsen på 17,50 kr. per 100 kr.