Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
20-03-2019 kl. 15:00
Mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Status på arbejdet med den strategiske udviklingsplan for Rønne
  åbent 3 Områdefornyelse Nexø - orientering
  åbent 4 Endelig vedtagelse af lokalplanforslag nr. 102 og kommuneplantillæg nr. 031
  åbent 5 Anmodning om lokalplanlægning for Chr. Plads i Rønne
  åbent 6 Anmodning om udlæg af nyt erhvervsområde ved Sandemandsvej i Rønne
  åbent 7 Forslag til lokalplan for boliger ved Tejn Havn
  åbent 8 Planlægning for en udvidelse af Vibegårdscentret
  åbent 9 Status på Bornholms Museumscenter
  åbent 10 Vækstprojekt / Outdoor Bornholm
  åbent 11 Strategi for decentral erhvervsfremme 2020 for Bornholm
  åbent 12 Befolkningsprognose 2019
  åbent 13 Strukturelle udfordringer budget 2020
  åbent 14 Likviditetsoversigter 28. februar 2019
  åbent 15 Optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2018
  åbent 16 Delberetning for regnskabsåret 2018
  åbent 17 Procesplan for genbesættelse af direktørstilling
  åbent 18 Forberedelse af valg til Europa-Parlamentet
  åbent 19 Revideret boligpolitik
  åbent 20 Dagtilbud i Rønne centrum - permanent kapacitetsudvidelse - fase 2
  åbent 21 DGI-hallen ansøger om ændret driftstilskud
  åbent 22 Anlægsregnskab for anlæg af fortove og enkeltrettede cykelstier på Haslevej i Rønne
  åbent 23 Anlægsregnskab for renovering af administrationsbygninger - etape 1
  åbent 24 Anlægsbevilling til forbedring af servicefaciliteterne på Sandvig Havn
  åbent 25 Anlægsbevilling til reparation af havneporten i Allinge Havn
  åbent 26 Anlægsbevilling til renovering af vaterlister på havnene
  åbent 27 Proces for udarbejdelse af grøn indkøbspolitik
  åbent 28 Udkast til Folkesundhedspolitik
  åbent 29 Ideer og forslag til Råstofplan 2020
  åbent 30 Orientering fra formanden
  åbent 31 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt
  lukket 103 Lukket punkt
  lukket 104 Lukket punkt
  lukket 105 Lukket punkt
  lukket 106 Lukket punkt
  lukket 107 Lukket punkt
  lukket 108 Lukket punkt. Drift
  lukket 109 Lukket punkt.
  lukket 110 Lukket punkt. Anlæg



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

1

 

 

Fraværende

Morten Riis ankom kl 15.45

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Status på arbejdet med den strategiske udviklingsplan for Rønne

01.00.05P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Udvalget orienteres af rådgiverteamet om status i arbejdet med den strategiske udviklingsplan for Rønne. Udvalget har samtidig dialog med rådgiverteamet om potentialer og nedslagspunkter i byen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2018 at igangsætte planlægningen for en strategisk udvikling af Rønne. Kommunalbestyrelsen besluttede i den forbindelse at afsætte 1 mio. kr.

Realdania gav i sommeren 2018 tilsagn om at støtte arbejdet med 1 mio. kr.

Styregruppen for projektet valgte i november 2018 tegnestuen Urlands hold som rådgivere.

Der i arbejdet vægt på, at den strategiske udviklingsplan bliver til i samarbejde med de interessenter, der findes i Rønne.

I forlængelse af ovenstående har arbejdet med den strategiske udviklingsplan indtil nu koncentreret sig om en omfattende interessentinddragelse og ikke mindst udarbejdelse af en række analyser, der har til formål at opdatere og udvide vidensgrundlaget om Rønne.

Arbejdet med den strategiske udviklingsplan for Rønne er dermed i fuld gang. Analyserne af Rønne er næsten tilendebragt, og potentialerne for den strategiske udvikling af byen tegner sig.

På den baggrund præsenterer Ditte Marquard Andresen (Urland) og Søren Møller Christensen (Carlberg|Christensen) på vegne af rådgiverteamet udvalget for den foreløbige status for projektet, og drøfter de potentialer og mulige veje for udvikling, der er identificeret.

Analyserne skal i den kommende tid danne grundlaget for udarbejdelse af et forslag til den strategiske udviklingsplan for Rønne, herunder konkrete forslag til omdannelser, der kan medvirke til en positiv udvikling for byen.

De konkrete forslag vil tillige indeholde en beskrivelse af hvordan initiativerne kan realiseres, både fysisk, økonomisk og organisatorisk, og bliver dermed et centralt input til de politiske drøftelser om byens fremtid.

Den strategiske udviklingsplan ligger klar til politisk behandling inden sommerferien.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Områdefornyelse Nexø - orientering

01.11.20P20-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Formålet med dette orienteringspunkt er at orientere om status på arbejdet med Områdefornyelsen i Nexø, herunder organisering af projektet og det videre arbejde.

Siden vedtagelsen af Byfornyelsesprogrammet i Kommunalbestyrelsen den 21. november 2019 er der arbejdet med godkendelse af Byfornyelsesprogrammet i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, organisering af projektet, konkretisering af indsatsområder samt igangsætning af projekter.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

 

STATUS

Områdefornyelse Nexø

Den 14. maj 2018 modtog Bornholms Regionskommune tilsagn fra Trafik -, Bygge- og Boligstyrelsen om reservation af investeringsramme til områdefornyelse på i alt 1.578.971 kr., hvoraf kommunens andel udgør 50 %. Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. juni 2018 med baggrund i den igangsatte udviklingsproces i Nexø at udpege Nexø til områdefornyelse og den 21. november 2018 blev Byfornyelsesprogram for Nexø vedtaget (bilag). Programmet opfylder kommunalbestyrelsens budgetmål 2019: ØEPU-06 og KBU-05. 

 

Byfornyelsesprogrammet til områdefornyelse i Nexø blev godkendt af Trafik-, Bygge- Boligstyrelsen den 31. januar 2019, hvorefter det er igangsat. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gør opmærksom på, at Byfornyelsesprogrammet skal gennemføres i sin helhed for at opnå refusionen. Projektet kan i dialog med styrelsen løbende justeres for at opnå målsætningerne og sikre gennemførelse.

 

Områdefornyelsesprojektet i Nexø har den overordnede målsætning at understøtte og udvikle Nexø som en balanceret arbejds- og boligby med alsidigt kultur- og fritidsliv, der kan tiltrække borgere, turister og besøgende til Nexø. Områdefornyelsen tager udgangspunkt i Nexø Havns udviklingspotentiale og igangværende projekter.

 

Områdefornyelsen pågår gennem de næste fem år med løbende igangsætning af de enkelte dele. I første omgang igangsættes mindre tiltag samt delaktiviteter, mens der fortsat søges finansiering til projektets samlede gennemførelse.

 

Indsatsområder

Der er syv indsatsområder under områdefornyelsen. Dertil følger sideløbende projektadministration og borgerinddragelse. Indsatserne er: 01 Branding og Kommunikation, 02 Sammenhæng mellem bymidte og havn, 03 Strandpark og havnepromenade med vandaktiviteter, 04 Kultur- og medborgerhus, 05 Center- og trafikplanlægning, 06 Nexø Torv, 07 Tilflytning – nye boligprojekter.

 

Kommunalbestyrelsen vedtog anlægsbevilling for 2018 - 2019 på projektet den 21. november 2019 på 2.248.980 kr. Følgende indsatsområder udover projektadministration og borgerinddragelse (744.000 kr.) er prioriteret til denne:

 

01 Branding og Kommunikation (25.000 kr.)

Der er igangsat arbejde med en samlet kommunikationsplan for områdefornyelsen, herunder forbedret formidling af projektet på BRK’s hjemmeside, borgerfolder, informationsstander på Nexø Havn, nyhedsbreve og sociale medier.

 

02 Sammenhæng mellem bymidte og havn (79.980 kr.)

Der er igangsat arbejde med kortlægning fysiske forbindelser mellem bymidte og havn, fx muligheder for stræder og forbindelser for gående og cyklister, omlægning af trafik, trafikdæmpning af Sdr. Landevej mv. Der genoptages fortsat relevante forslag fra den politisk godkendte Udviklingsplan for Nexø fra 2009 vedr. sammenhængen mellem bymidte og havn, fx færdiggørelse af anlæg omkring Skippertorvet med .

 

03 Strandpark – havnepromenade med vandaktiviteter (1.250.000 kr.)

Der er igangsat tekniske undersøgelser, undersøgelser af bølge- og vandkvalitet samt myndighedsbehandling på strandparken i samarbejde med rådgivende arkitekter og ingeniører fra Hasløv & Kjærsgaard, COWI, DHI og Kystdirektoratet. Kystdirektoratet vurderer, at der ikke er behov for VVM undersøgelse. Næste skridt er udarbejdelse af konkret ansøgning til Kystdirektoratet samt afklaring af myndighedsforhold, projektering og efterfølgende driftsansvar.

 

04 Kultur- og medborgerhus (150.000 kr.)

Der er igangsat arbejde med indledende prospekt og skitser, brugeranalyse, budget på ombygning samt afklaring af ejerforhold på kulturhuset. Der er dannet en Kulturhusforening, som er drivkraft i arbejdsgruppen for kulturhuset. Foreningen har indsamlet 250.000 kr. i Folkeaktier fra borgere i Nexø og omegn til brug for udvikling af projektet. Kulturhuset udvikles i tæt samarbejde med Nexø Bibliotek i forhold til bibliotekets mulige flytning til havnen og de to projekter samtænkes i forhold til synergi mellem aktiviteter, brugere, fælles faciliteter mv.

 

 

Organisering

Der er udarbejdet forslag til projektets organisering samt kommissorie for de enkelte led i organiseringen. Områdefornyelsen refererer til ØEPU med løbende orientering til NMU, JUFU og KBU efter behov. Projektejer er Centerchef for Regional Udvikling, IT og Sekretariat (Claus Munk).

 

Projektorganisationen består af:

 

·         Projektgruppe bestående af BRK konsulenter og faglige medarbejdere

·         Projektleder: Planmedarbejder

·         Arbejdsgrupper bestående af borgere, projektleder fra BRK med faglig sparring fra projektgruppen

 

Se bilag Organisationsdiagram og Organisationsplan.

ØEPU får en ½ årlig statusredegørelse om projektets fremdrift, fondsansøgninger og økonomi mv.

 

Procesplan

·         Forår og efterår 2019: Konkretisering af prioriterede indsatsområder og delprojekter, herunder prospekt for Kultur- og medborgerhus, myndighedsbehandling af Strandpark, projektering af enkelte vandaktiviteter

·         Forår 2019: Igangsætning af kommunikationsplan og fortsat borgerinddragelse, herunder borgermøde for havnens lejere og interessenter, igangsætning af arbejdsgrupper vedr. Nexø Torv og Sammenhæng mellem by og havn.

·         Efterår 2019: Anlæg af første fase af forkastning til strandparken samt projektering af kulturhus.

·         Løbende fondssøgning og ansøgninger om anlægsbevillinger

 

 

Fondsansøgninger

For at realisere projekter under Områdefornyelsen i Nexø skal der søges fondsmidler. Projektgruppen arbejder på at ansøge fonde om medfinansiering af nogle delprojekter i den samlede plan, fx til strandpark, kulturhus og projektidéer, der er opstået i borgerinddragelsesprocessen til aktiviteter bl.a. på havnearealerne.

Dette arbejde foregår i tæt koordinering med BRKs fundraiser. Fondsansøgninger til delprojekter medfinansieres med midler fra områdefornyelsen, og det er udelukkende delprojekter inden for rammerne af det politisk godkendte Byfornyelsesprogram for Nexø.

Fondsansøgninger forelægges Styregruppen, som vurderer om disse skal viderebringes til Direktionen til underskrift eller politisk behandling.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Den 14. maj 2018 modtog Bornholms Regionskommune tilsagn fra Trafik -, Bygge- og Boligstyrelsen om reservation af investeringsramme til områdefornyelse på i alt 1.578.971 kr., hvoraf kommunens andel udgør 50 %. Nexøs andel af rammen/refusionen fra staten udgør 2/3 af 1.579.000 kr. svarende til 1.053.000 kr.

Herudover kan der iberegnes 953.000 kr. fra kommunens pulje til områdefornyelsesprojekter 2018-2019, 75.980 kr. til igangsættelse af proces samt 167.000 kr. i afsatte driftsmidler til projektadministration. I alt kan der således disponeres over 2.248.000 kr. i 2018-2019.

 

Områdefornyelse, Staten 2018

Områdefornyelse, BRK pulje 2018-2019 (2/3)

Afsatte driftsmidler, Nexø

Afsatte driftsmidler, projektadministration

I alt

 

1.053.000 kr.

 

 

953.000 kr.

 

  75.980 kr.

167.000 kr.

 

2.248.980 kr.

 

 

Det samlede budgetudkast for områdefornyelsen i Nexø for årene 2018 – 2021 er 30 mio. kr. BRK’s andel udgør 3 mio., Statens andel udgør 1 mio. kr. og 26 mio. skal søges fra fonde og private investeringer.

 

Oversigt over indsatsområder og budget 2018-2019

Indsatsområde

Samlet budget 2018-2019

00 Projektadministration og borgerinddragelse

744.000 kr.

 

01 Branding og kommunikation

25.000 kr.

 

02 Sammenhæng mellem bymidte og havn

79.980 kr.

 

03 Strand- og havnepromenade med vandaktiviteter

Rådgivning og projektering

 

 

1.350.000 kr.

 

04 Kultur- og medborgerhus

Rådgivning og projektering

 

 

50.000 kr.

 

Ialt                                                                                               

2,248.980 kr.

 

 

Da indsatsområdet Branding ikke hører til under områdefornyelse, er der derfor ændret i den oprindelige budgetsammensætning, således at refusion fra staten ikke indgår på posten vedr. Branding. Denne ændring har ikke betydning for det samlede budget, idet refusionen er hævet tilsvarende på andre poster.

Gennemførelsen af områdefornyelsen ventes at pågå gennem de næste fem år, med løbende igangsætning af de enkelte dele. I første omgang igangsættes mindre tiltag samt delaktiviteter, mens der fortsat søges finansiering fra fonde og private investeringer til projektets samlede gennemførelse.

Supplerende sagsfremstilling

Bilag: Byfornyelsesprogram for Nexø, rev.

Bilag: Organisationsdiagram Nexø Områdefornyelse

Bilag: Organisationsplan Nexø Områdefornyelse

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. marts 2019

1.
Byfornyelsesprogram Nexø (PDF)

2.
Organisationsdiagram Nexø Områdefornyelse (PDF)

3.
Organisationsplan Nexø Områdefornyelse (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Endelig vedtagelse af lokalplanforslag nr. 102 og kommuneplantillæg nr. 031 for Nexø Havn og Nexø Mole

01.02.05P16-0188

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 29, november 2018 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 031 for Nexø Trafikhavn, og lokalplanforsalg nr. 102 for Nexø Mole i otte ugers offentlig høring. I høringsperioden fra den 12. december 2018 til den 6. februar 2019 er der indkommet tre høringssvar. Planforslaget foreligger nu til endelig politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

·         forslag til kommuneplantillæg nr. 031 og forslag til lokalplan nr. 102 vedtages endeligt.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

DLG’s bygninger på den nordlige del af Nexø havn står i dag tomme. DLG har via ingeniørfirmaet MOE A/S og PLH Arkitekter A/S udført skitseforslaget ”Nexø Mole”. Projektet indeholder markedshal, restaurant, hotel, hotelligheder, lejligheder og muligvis kulturhus. Når projektet er realiseret etableres også kommunalt bibliotek og borgerservice.

For at tilføre en nær tilgængelighed fra Nexø bymidte er det besluttet at opføre en gang- og cykelbroforbindelse fra Tørdokken til projektområdet.

Nexø Havn A/S har i forbindelse med Nexø Mole projektet, ved en frivillig udbygningsaftale, forpligtiget sig til, at etablere en cykel/gangbro over trafikhavnen og stå for den fremtidige drift af denne.

Kommuneplanens rammebestemmelse 202.BL.03 udlægger området til blandet helårsboligformål og/ eller fritidsformål samt erhvervsformål. Det foreliggende lokalplanforslag er i overensstemmelse med kommuneplan rammens anvendelsesbestemmelse. Kommuneplantillægget har til hensigt at skabe overensstemmelse mellem lokalplanforslaget og kommuneplanen, og præcisere at den maksimale bebyggelsesprocent er 120. 

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 031 og lokalplanforsalg nr. 102 har været i otte ugers offentlig høring fra den 12. december 2018 til den 6. februar 2019 er der indkommet tre høringssvar, hvis indhold er kort sammenfattet og kommenteret herunder

 

Indsigelses behandling.

 

Foreningen De Bornholmske Jernbaner

c/o Steen Møller

Vil sikre sig at kommune- og lokalplanlægningen ikke ændrer eller forringer de bestående forhold for foreningen.

Administrationens kommentar:

aktuelt for Foreningen De Bornholmske Jernbanerer museumsbygningen kun omfattet af den del af kommuneplanlægningen der øger bebyggelsesprocenten fra 40 til 120.

Det indstilles at Foreningen De Bornholmske Jernbaner bemærkninger tages til efterretning.

 

Helge Rosted Hansen

Udtrykker bemærkninger ud fra den i Bornholms Tidende den 21/11-2018offentliggjorte artikel om visionsskitse for Nexø Havn.

Herudover oplyses blandt andet at molearealet er miljø forurenet, og der udtrykkes bl.a. bekymring for mulig manglende klimasikring, samt hvad de samlede udgifter for området vil blive for skatteborgerne.

Administrationens kommentar:

Vedtagelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen udløser i sig selv ikke kommunal med financiering, men åbner mulighed for at private aktører i samarbejde med Nexø Havn A/S, kan udfylde rammerne inden for lokalplanens bestemmelser, og dermed man dermed har mulighed for at udvikle nye ikke havnerelaterede funktioner og anvendelser i området.

Det indstilles at bemærkningerne tages til efterretning.

 

Bornholms Forsyning

Regnvand og overfladevand bør ledes direkte til havnen uden om kloak, da området er så tæt på havet at der ikke vil blive stillet krav om rørlægning

Administrationens kommentar:

Det indstilles at lokalplanens § 9.2 ændres fra ”regnvand skal kloak eller overflade separeres med eget udløb til havnen eller havet” – til - ”regnvand skal overflade separeres med udløb direkte til havnen eller havet”.

 

Sammenfatning

Bemærkningerne fra Foreningen De Bornholmske Jernbaner og Helge Rosted Hansen indstiller administrationen tages til efterretning, men Forsyningens bemærkninger er indarbejdet i det foreliggende forslag.

 

Link til lokalplanen

http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=306

 

https://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/23#/printlokalplan/306

 

 

Lokalplanens afgrænsning

 

Forslag til ny/ændret kommuneplanramme nr. 031

Trafikhavnen

Kommuneplanramme nr. 205.BL.03

 

 

 

Særlige bestemmelser for Trafikhavnen

Området omfatter trafikhavnen og tilstødende havnearealer. Der tillades mindre butikker på

max 500 m² i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Ved ophør af den

havnerelaterede produktion(industri), kan området udlægges til blandet bolig- og

erhvervsformål gennem udarbejdelse af en ny lokalplan.

Bebyggelsens art og anvendelse

Blandet helårsbolig- eller fritidsboligformål samt erhvervsformål

Bebyggelsesforhold

Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 120.

Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i Bygningsreglementet.

Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 5 etager.

Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 17 m.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Anmodning om lokalplanlægning for Chr. Plads i Rønne

01.02.05P19-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Området Chr. Plads i Rønne, Nørre Løkke nr.1, 3 og 5 er ansøgt bebygget med tæt-lav boligbebyggelse. Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 5 (1967) der kun tillader at området bebygges som butiksområde.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         at der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Godkendt.

Sagsfremstilling

Området Chr. Plads i Rønne, Nørre Løkke nr.1, 3 og 5 ønsker er ansøgt bebygget med tæt-lav boligbebyggelse. Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 5 (1967) der kun tillader at området bebygges som butiksområde.

Området er også omfattet af kommuneplanramme 101.B.34 ”Sejrsgårdskvarteret” som udlægger området til helårsboligformål med en bebyggelsesprocent på 30.

Området er på ca. 3000 m².

Kvarteret er udbygget med fritliggende parcelhuse med en maksimal bebyggelsesprocent på 20, mens bebyggelsesprocenten på Chr. Plads som i lokalplanen er bestemt anvendt til butiksområde er 30. Den nu ønskede anvendelse er en tæt-lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på ca. 35, det er derfor vurderet at projektet er kræver et kommuneplantillæg og er lokalplanpligtigt. 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Anmodning om udlæg af nyt erhvervsområde ved Sandemandsvej i Rønne

01.02.05P19-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Fynegård Erhvervs & Innovations Park ApS har erhvervet landbrugsejendommen Fynegård ved Rønne der er naboejendom til erhvervsområdet i det sydøstlige Rønne. Ejerne har planer om at udvikle området til en erhvervspark og ønsker at få et landbrugsareal (landzone) overført til erhvervsområde (byzone).

Arealet er blandt andre planhensyn sammenfaldende med på Robbedale grundvandsmagasin. På den baggrund ønskes en politisk stillingtagen til, hvorvidt ansøgningen bør imødekommes.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

·         at ansøgte udvidelse af erhvervsområdet ikke imødekommes, med henvisning til at der er sårbare drikkevandsinteresser i området og store uudnyttede erhvervsarealer i Rønne.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Sagen udsat med henblik med yderligere afdækning.

Leif Olsen kan ikke medvirke, idet han ønsker at følge indstillingen.

Sagsfremstilling

Fynegård Erhvervs & Innovations Park ApS har anmodet om at få et areal på 78.000 m² overført fra landbrugsformål til erhvervsområde. Området er beliggende i tilknytning det eksisterende erhvervsområde omkring Sandemandsvej i den sydøstlige udkant af Rønne.

Virksomheden Borntek Industri A/S, Almindingsvej 15, Rønne (sammenfald i ejerskab med Fynegård) har behov for at samle sin produktion, og ønsker at etablere en ny fabrik på 4000 m² på arealerne ved Fynegård. De har et ønske om en nærmere lokalisering til virksomheden Jensen A/S på naboområdet, hvilket har været afsøgt men ikke vist sig muligt.

 

Regler i kystnærhedszonen

Den ønskede udvidelse af erhvervsområdet ved Sandemandsvej i Rønne, er i strid med de nationale interesser i kommuneplanlægningen i 3 km kystnærhedszonen i forhold til udnyttelse af allerede udlagte erhvervsområder i byzone samt beskyttelse af grundvand.

 

Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor der kræves en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at inddrage nyt areal i byzone. Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse, såfremt en planlægning strider mod de nationale interesser for kystnærhedszonen, med mindre forholdet er af underordnet betydning.

Udlagte erhvervsarealer

Det er en klar forventning fra Erhvervsstyrelsen at man, ved omrokeringer i sin erhvervsstruktur i kommuneplanen ender op med en restrummelighed der svarer til den forventede efterspørgsel i planperioden (12 år frem). Administrationen har i 2018 udarbejdet er rummelighedsanalyse for uudnyttede erhvervsudlæg på Bornholm der påviser, at 134 hektar (1 hektar = 10.000 m²) udlagt til erhverv er ubebyggede. Heraf 38 hektar erhvervsareal i byzone i Rønne. Hertil skal lægges yderligere ca. 20 hektar erhvervsareal i Rønne Havn. I erhvervsområdet ved Sandemandsvej er 2 kommunalt ejede ubebyggede matrikler på i alt ca. 3 hektar foruden større ubenyttede private erhvervsarealer med tomme erhvervsbygninger. Behovet for nye erhvervsarealer i kystnærhedszonen er dermed ikke godtgjort.

 

Grundvandsinteresser

De nationale interesser, som skal varetages i den kommunale planlægning vedr. grundvands beskyttelse er blandt andet, at der skal redegøres for at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for den ansøgte placering og i den forbindelse redegøre for, at en lokalisering uden for området med særlige drikkevandsinteresser ikke er fundet mulig.

 

Fynegårds jorder er beliggende oven på en del af Robbedale grundvandsmagasinet der forsyner 33 % af Rønne med drikkevand. Ny tilgængelig viden om det grundvandsdannende opland til Fynegård viser, at jorderne er lokaliseret på dele af et grundvandsmagasin som er registreret som hhv. meget sårbart, sårbart og mindre sårbart. Den igangværende kortlægning af Bornholms grundvand vil generelt give ny viden, der skal sikre en politisk afvejning af interesser - i dette tilfælde mellem erhvervsinteresser og drikkevandsinteresser. Analysens resultater vil indgå i den kommende kommuneplanrevision.

 

Administrativt anbefales, at der ikke udlægges nye erhvervsarealer på arealer der er sammenfaldende med et sårbart grundvandsmagasin.

 

Alternativt anbefales kommunalbestyrelsen at afvente kommuneplanrevision 2020, hvor der vil foreligge en nærmere analyse af bl.a. restrummelighed i erhvervsarealer set i forhold til de samlede miljøinteresser.

 

Kortet viser Fynegårds jorder og registreret sårbarhed for grundvandsmagasin/ drikkevand.

Økonomiske konsekvenser

ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Forslag til lokalplan for boliger ved Tejn Havn

01.02.05P21-0461

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har på baggrund af en henvendelse fra et boligudviklingsselskab besluttet at udarbejde en lokalplan for 28 boliger uden bopælspligt for ejendommen Havnevej 14 i Tejn. Der foreligger nu et udkast til projektlokalplan inkl. en ubetydelig ændring af kommuneplanen. Planudkastene vil kunne sendes i lovpligtig offentlig høring i fire uger, inden der træffes endelig afgørelse om vedtagelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at forslag til kommuneplantillæg nr. 033 og forslag til lokalplan nr. 106 sendes i offentlig høring i fire uger.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede 20. juni 2018 at udarbejde forslag til en lokalplan for boliger uden bopælspligt ved Tejn Havn for ejendommen Havnevej 14 i Tejn.

Arealet er omfattet af lokalplan nr. 04-03 Tejn Havn fra 1980, der bestemmer, at området kun må anvendes til håndværksvirksomheder m.v. med tilknytning til fiskerflåden. Da fiskerierhvervet ikke længere har interesser i området, er lokalplanen blevet forældet.

Planafdelingen i BRK har nu udarbejdet et udkast til projektlokalplan for 28 boliger uden bopælspligt på arealet. Udkastet til lokalplan er udført i løbende dialog med bygherren, som parallelt hermed har justeret sit skitseprojekt for grundens disponering.

 

Lokalplanområdet med byggegrunden er det store opfyldsområde umiddelbart bag kystsikringen i forgrunden af billedet.

 

 

Disponeringen af lokalplanområdet med 14 boligbygninger orienteret vinkelret på kystlinjen

 

Bebyggelsen er planlagt som langstrakte bygningskroppe i to etager udført med fladt tag. Hver bygning kan rumme en bolig på hver etage, så bebyggelsen i alt omfatter 28 boliger.

 

Ændring i kommuneplanen

Det areal, som lokalplanen dækker, er i kommuneplanen omfattet af en bestemmelse, der fastlægger en ramme for den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom. Bygherren ønsker imidlertid at udstykke ejendommen i et stort ubebygget friareal samt 14 tættere bebyggede små parceller. Formuleringen i kommuneplanen hindrer umiddelbart denne udstykning, hvorfor der foreslås en sproglig ændring i kommuneplanen. Den foreslåede ændring fastholder intentionen med kommuneplanens nuværende bestemmelse, men vil gøre det muligt at efterkomme bygherrens ønske om udstykning.

Den nuværende formulering i kommuneplanen lyder således:

             Max. bebyggelsesprocent: 35 % på den enkelte ejendom.

 

Den foreslåede ændrede formulering lyder således:

             Max. bebyggelsesprocent: 35 % for området som helhed.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. marts 2019

1.
Miljøvurderingsscreeningsskema 12. marts 2019 (PDF)

2.
Projektmappe 2018-12-05_Boliger ved Tejn Havn_reduceret filstr. (PDF)

3.
Udkast til KP-tillæg og LP for boliger ved Tejn Havn, 12..03.2019 (PDF)

4.
DO-punkt fra ØEPU 20. juni 2018 (PDF)

5.
Lokalplan for Tejn Havn fra 1980 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Planlægning for en udvidelse af Vibegårdscentret

01.02.05P21-0469

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har indkaldt ideer og forslag fra offentligheden forud for stillingtagen til igangsættelse af kommune- og lokalplanlægning for udvidelse af Vibegårdscentret med en udvalgsvarebutik på op til 3000 m2. Høringen er nu afsluttet.

Bornholms Regionskommune har modtaget høringssvar fra ejerne en boligejendom, der vil blive direkte nabo til Vibegårdscentret, hvis det udvides.

Bygherren har parallelt med høringen ladet COWI udarbejde en detailhandelsanalyse, som redegør for den påtænkte butiks konsekvenser for den eksisterende detailhandel.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

  1. at der med teknisk bistand fra bygherren udarbejdes udkast til kommuneplantillæg og lokalplan samt eventuel miljørapport.
  2. At Bornholms Energi- og Forsyning inddrages i planlægningsarbejdet
  3. at der i forslaget til lokalplan inddrages mindst mulig fredsskov.

d.    at der i forslaget til lokalplan stilles krav om -

                i.             at der etableres et tæt, to meter højt hegn i skellet mod naboboligen

                 ii.        at en eksisterende afskærmende beplantning langs skellet mellem den ny parkeringsplads og naboboligen ikke må fældes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Indstillingen anbefales.

Leif Olsen og Morten Riis kan ikke medvirke.



Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede 21. november 2018, at der i en fire ugers periode indkaldes ideer og forslag fra offentligheden med henblik på udvidelse af plangrundlaget for Vibegårdscentret, så der kan etableres en 3000 m2 udvalgsvarebutik, som har et koncept, der ikke kan indpasses i Rønnes bymidte.

I det omfang der fældes fredsskov plantes erstatningsskov andetsteds.

 

Lovbestemte redegørelseskrav

Planlægning for udvalgsvarebutik, der ikke kan indpasses i bymidten, forudsætter at planlovens regler om aflastningscentre bringes i anvendelse. Kommunens endelige beslutning om etablering af et af­lastningsområde skal ske på baggrund af en samlet vurdering og afvejning af hensynet til konkurrenceeffekt, butiksforsyningen i by­midten samt oplandseffekten.

COWI har til den foreliggende projektidé udarbejdet en detailhandelsanalyse, der redegør for ovennævnte forhold. Detailhandelsanalysen er bilag til dette dagsordenspunkt. Hovedpunkterne i analysen er disse:

-       Den nye udvalgsvarebutik vil med sit koncept og varesortiment styrke Rønne som hovedcenterby på Bornholm og give borgerne på hele Bornholm adgang til et større butiks- og vareudbud.

-       Planlægningen kan bidrage til at sætte rammerne for større konkurrence i Bornholms detailhandel

-       Der gives ikke mulighed for yderligere dagligvarehandel som led i planlægningen for aflastningsområdet, hvilket ellers kunne have påvirket bymidten og oplandsbyerne.

 

Høringssvar fra nabobolig

Kommunen har modtaget ét høringssvar, som kommer fra den nærmeste nabobolig Åkirkebyvej 141, matr. nr. 22as Rønne Markjorder.

Indsigeren foreslår, at der i forbindelse med den kommende lokalplan indskrives bestemmelser om emner, som skal minmere generne for naboen.

 

 

Luftfotografiet viser de eksisterende forhold med skoven og Tevandsbækkens forløb på den kommunalt ejede matr. nr. 22a, som projektforslaget berører. Herudover indgår også de ubebyggede privatejede grunde matr. nr.  22la, 22lb og 22læ i projektforslaget. Naboen, som har sendt høringssvar, bor på ejendommen matr. nr. 22 as.

 

På baggrund af skitserne fra bygherren foreslår naboen, at placeringen af varegård og vendeplads ændres, så den ikke kommer til at ligge med direkte kontakt til deres haves nordlige skel. Naboen foreslår at varegården/vendepladsen i stedet placere nord for den ny butik, ¨hvor der i forvejen er skitseret en tilkørselsvej for vareleverancer til den ny butik.

 

 

 

Det foreløbige skitseprojekt fra bygherren. Indsigernes naboejendom matr. nr. 22as er beliggende umiddelbart sydøst for projektområdet. Naboboligen vil mod vest få et skel til foreslåede udvidede af Vibegårdscentrets parkeringsplads, og nord for naboen vil der være skel mod varegården/vendepladsen.  Tegningen redegør ikke for hvordan vareleverancen nordfra passerer åen og kommer frem til varegården/vendepladsen på østsiden af den ny butiksbygning.

 

Høringssvaret fra naboen indeholder også bemærkninger om Byåen, der i følge de foreliggende skitser fra bygherren skal rørlægges. Naboen bemærker, at åen for fire år siden blev udvidet for at kunne håndtere øgede vandmængder. Naboen forventer, at rørlægningen af åen vil blive dyr.

 

Bygherrens kommentarer til høringssvaret

Planafdelingen har bedt bygherren om kommentarer til naboens høringssvar. Bygherren har i mail af 12. februar 2019 oplyst følgende:

”TK har indgået en købsaftale med Bornholms Regionskommune om køb af en del af matr. nr. 22a Knudsker, Rønne. I denne købsaftale er alle udgifter til omlægning af åen og fældning af træer indeholdt i købesummen og varetages praktisk af Bornholms Regionskommune.

Med hensyn til flytning af varegård og vendeplads har TK ingen aftale med den foreslåede grundejer og aftalen med lejer er under forudsætning af, at projektet gennemføres som vist på tegning nr. 2. Det må også forventes, at ændringen vil medføre en betydelig fordyrelse for Bornholms Regionskomme, da der skal etableres en overkørsel, der skal tåle tung trafik.”

Administrationens bemærkninger til høringen

Hvis vendepladsen/varegården på skitseforslaget flyttes til en placering på matr. nr. 20t og/eller matr. nr. 22im vil behovet for fældning af fredsskov på den kommunalt ejede matr. nr. 20a blive reduceret. De sydlige dele af disse matrikler henligger som uudnyttede områder.

En eventuel fordyrelse ved en ændret placering af varegården/vendepladsen, som bygherren har nævnt i sin kommentar, er uden økonomiske konsekvenser for Bornholms Regionskommune, og bør ikke have relevans for kommunens planlægning.

Det kan tilføjes, at købsaftalen, som er nævnt i mailen af 12. februar 2019 fra TK ikke er underskrevet af parterne. På nuværende tidspunkt er det alene et udkast til en købsaftale mellem TK Development og Bornholms Regionskommune som foreligger.

 

Administrationens bemærkninger til Tevandsbækken og klimasikringen

Tevandsbækken blev som led i klimasikringsplanen for få år siden bearbejdet, sådan at vandløbet kunne håndtere større nedbørsmængder end tidligere. Det er af stor vigtighed, at Tevandsbækken også efter en omlægning eller rørlægning som følge af den planlagte butik med de tilhørende varetilkørselsarealer fortsat skal være i stand til at håndtere store nedbørsmængder. Bornholms Energi og Forsyning som den gang stod for projekteringen af Tevandsbækkens omprofilering, bør derfor have afgørende indflydelse på planlægning og projektering af de dele af butiksprojektet, som har konsekvenser for vandløbet.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. marts 2019

1.
Redegørelse for aflastningscenter Rønne (PDF)

2.
Referat fra ØEPU 21. november 2018 (PDF)

3.
Høringsvar vedr. udvidelse af Vibegårdscentret. (MSG)

4.
Notat vedr tevandsbækken-version3-august_201N (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Status på Bornholms Museumscenter

19.03.00G01-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Her gives en overordnet status på arbejdet med byggeriet af det nye museumscenter i Rø

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

·         At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med ønsket af få samlet Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum har BRK en tæt og løbende dialog med de involverede parter for at sikre, at processen skrider frem til alles tilfredshed.

 

Arbejdet med projektet er delt i to spor. Det ene spor handler om planarbejdet og alt hvad der skal være på plads før der kan søges om et egentligt byggeri. Det andet spor handler om de eksisterende bygninger, som BRK ejer, og som Bornholms Kunstmuseum lejer sig ind i. Spørgsmålet her er, hvordan de skal indgå i det kommende byggeri.

 

Status på planarbejdet

Planlægningen for kunstmuseets udvidelse er i proces. Forslag til tillæg til kommuneplan og forslag til lokalplan er under udarbejdelse sammen med miljøvurderingen. Planforslagene og miljørapporten vil komme til politisk behandling på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 19. juni 2019 og i kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019. Herefter sendes det i otte ugers offentlig høring og den endelige vedtagelse forventes at ske senest på kommunalbestyrelsens møde den 28. november 2019.

 

Eksisterende bygninger

I forbindelse med Bornholms Museumsfonds planer om opførelse af et nyt museumscenter på kommunens areal ved Kunstmuseet i Rø har forskellige modeller for ejerskab af jord og bygninger været drøftet uformelt mellem sagens parter.

 


Der kan tænkes flere muligheder:

 

Kulturmuseet opføres som en bygning på lejet grund, og der aftales nærmere vedrørende de snitflader, der vil opstå af både økonomisk og teknisk karakter mellem de to bygninger.

 

En overdragelse af den bygning, der rummer Kunstmuseet med tilhørende arealer, fra BRK til museumsfonden vil også være en mulighed. I så fald vil det formentlig alene være relevant at arbejde videre med en overdragelse af den del af arealet,

der vil være omfattet af den nye lokalplan, der er under udarbejdelse.

 

Museumsfonden og Bornholms Museumsforening har senest givet udtryk for, at det ikke på nuværende tidspunkt er relevant for fonden og foreningen at arbejde videre med en eventuel overdragelse som skitseret. Det betyder også, at der ikke her og nu skal arbejdes videre med

afdækning af det projekt. 

 

BRK, fonden og museumsforeningen er enige om, at arbejdet med at gennemgå de forskelige snitflader ved opførelse af en ny museumsbygning skal påbegyndes og munde ud indgåelse af de nødvendige aftaler, der kan give sammenhæng i byggeriet og en fremtidig drift med de (uændrede) ejerforhold.

Økonomiske konsekvenser

Status på økonomien er som følger:

 

2016

2017

2018

2019

2020

Samlet anlægsbevilling

16,6 mio. kr.

Anlægsbevilling byggeri og projektering

6,6 mio. kr.

 

Projektering

- 0,7 mio. kr.

Anlægsbevilling overført fra 2017

5,9 mio. kr.

Anlægsbevilling overført fra 2019 10 mio. kr.

 

Der er i alt brug 0,7 mio. kr. af den samlede anlægsbevilling på 16,6 mio. kr. Der er 15,9 mio. kr. tilbage i ubrugt anlægsbevilling

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Vækstprojekt / Outdoor Bornholm

24.05.00G01-0026

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Vækstprojekt / Outdoor Bornholm mangler 345.000 kr. for at kunne færdiggøre projektet. Det skal besluttes om midlerne skal bevilges af de overskydende midler fra nedlukningen af Bornholms Vækstforum som er ovegået til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Godkendt.

Sagsfremstilling

 

Indledning til projektet

Vækstprojekt / Outdoor Bornholm er et projekt der startede 1. maj 2017. Det har følgende overordnede målsætning:

 

Med vækstprojektet initieres og understøttes en langsigtet proces, der skal styrke Bornholms position som en stærk destination i Danmark, der er medvirkende til at sikre fremgang i turismen i Danmark. Vækstprojekt ”Outdoor Bornholm”, der løber over 2 år (1. maj 2017 – 30. april 2019) skal bidrage til:

-    Øget kendskab til Bornholm som outdoor-destination

-    Flere overnatninger og flere tilrejsende

-    Øget omsætning

-    Flere i beskæftigelse

Målsætningerne skal bidrage til at holde fokus på, at udgangspunktet er outdoor-aktørernes forstærkede kommercielle fokus, da de er grundlaget for outdoor-turismen.

Destinationsprojektet forankres formelt hos Bornholms Regionskommune med Destination Bornholm som primær operatør (projektleder) til at drive projektet.

 


Status på nuværende tidspunkt

Projektet har gennemført aktiviteter som:

-      Sporbygning i Almindingen i samarbejde med Naturstyrelsen

-      Projektering af et Trailcenter sammen med Lokale- og Anlægsfonden, DIF og DGI

 

Hvad der søges til

Det der søges midler til her er en forlængelse af projektet samt en færdiggørelse af delleverancer.

 

Der ønskes en projektforlængelse til og med 30. juni 2019. Dette kan holdes inden for den overordnede økonomiske ramme på 2 mio. kr.

 

Der skal desuden arbejdes på følgende delleverancer:

-      Skiltning og kommercialisering af spor i Almindingen

-      Færdigudvikling og formidling af code of conduct – hvordan skal brugerne opfører sig i naturen

-      Færdigudvikling og formidling af ambassadør korps ”outdoor friends”, samt skaffe flere ambassadører

 

Vurdering
Det vurderes at midlerne er altafgørende for at projektet kan gennemføres, og skabe den værdi det er tiltænkt for lokale og turister. Projektet er finansieret ved hjælp af mange interessenter og de 345.000 er søgt hos fonde som Friluftsrådet. Desværre med afslag, og det har desværre ikke vist sig muligt at finde fondsmidler til den manglende finansiering. Da det stod klart havde projektet en positiv dialog med Bornholms Vækstforums formandskab. Desværre var den økonomiske situation uafklaret for Bornholms Vækstforum, og derfor var det ikke muligt at få bevilget midlerne fra Bornholms Vækstforum.

 

Herunder kan ses projektets samlede finansierings sammensætning:

Økonomiske konsekvenser

Mi Midlerne tages fra Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje. Denne er blevet tilført de 6,8 mio. kr. der var tilbage efter Vækstforums økonomi var gjort endeligt op. Dette har tidligere været forelagt Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, der valgte at vente med at tage stilling til en endelig udmøntning af de 6,8 mio. kr. til efter der er afholdt temamøde med kommunalbestyrelsen omkring det fremtidige erhvervsfremme set up på Bornholm. Dette temamøde er planlagt til 23. maj. Der er derfor ikke disponeret nogle af midlerne endnu.

Supplerende sagsfremstilling

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. marts 2019

1.
Ansøgning Vækstprojekt / Outdoor Bornholm (DOCX)

2.
Økonomi og tidsplan - 2019-02-01 (PDF)

3.
Projektbeskrivelse_Vækstprojekt-OutdoorBornholm (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Strategi for decentral erhvervsfremme 2020 for Bornholm

24.10.00G01-0180

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Da det lokale input til den nationale erhvervsfremmestrategi snart skal leveres skal der tages stilling til det bornholmske input, samt en hurtig proces for vores input.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a) At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning

b) At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tager stilling til deres eventuelle input til strategiindlægget

c) At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bemyndiger borgmesteren til at godkende Bornholms strategiindlæg med de tilføjelser der må komme på strategidagen 1. april 2019

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
a) og b) Taget til efterretning.

c) Godkendt.

Sagsfremstilling

 

Decentral erhvervsfremme strategi for 2020

Tidligere har Bornholms Vækstforum udarbejdet en regional erhvervsudviklingsstrategi som en del af BRK’s Regionale Udviklingsstrategi (ReVUS). I forbindelse med overgangen til det nye erhvervsfremme system, med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for bordenden, er det også dem der skal udforme den nationale erhvervsfremme strategi.

For at sikre at man rammer de regionale forskelle er det besluttet at bestyrelserne for erhvervshusene skal stå for at udarbejde regional kapitler til den nationale strategi.

 

På Bornholm betyder det at den lokale filialbestyrelse af Erhvervshus Hovedstaden skal stå for det regionale input der gælder for Bornholm. Oplægget til den regionale erhvervsfremme strategi tænkes udarbejdet af Erhvervshus Hovedstaden i samarbejde med BRK og andre lokale aktører. Når der er et udkast til en lokal strategi for Bornholm skal den politisk godkendes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Efter det er godkendt her skal det videre til KKR Hovedstaden, hvor det endeligt godkendes inden det sendes til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses sekretariat i Silkeborg. Det er Lov om erhvervsfremme der påkræver at KKR Hovedstaden står for den endelige godkendelse.

 

I forbindelse med strategien for 2020 har Sekretariatet for Danmarks erhvervsfremmebestyrelse inviteret til en strategidag den 1. april 2019. De har inviteret repræsentanter for Erhvervshus Hovedstaden, BRK samt relevante aktører fra Bornholm. Hvilke aktører der skal inviteres er man ved at se nærmere på.

I forbindelse med strategidagen og det kommende arbejde med strategien har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udvalgt områder som de vurderer er relevante i hele landet.

 

De er:

·         Digitalisering og automatisering

·         Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion

·         Innovation og ny teknologi

·         Iværksætteri

·         Globalisering/internationalisering

·         Grøn omstilling

 

Disse områder skal vi arbejde med i vores strategiindlæg. Det vurderes at disse områder også er særdeles vigtige for Bornholm. Vi kan også komme med input til andre områder der er særegne for Bornholm, og som vi derfor anser for vigtige at få med i det decentrale input. Her er det vigtigt at nævne de erhvervsrelaterede spor i kommunalbestyrelsens visioner om 42.000 indbyggere. For at holde processen i sporet beder vi Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget om at bemyndige formanden for den lokale erhvervshus bestyrelse, Borgmesteren, til at godkende de særegne bornholmske input til strategien. Dette skal ses i lyset af at Bornholms indlæg skal være sendt til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse senest den 12. april. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bliver orienteret om det bornholmske indlæg når det er godkendt.

 

Når strategidagen er overstået skal der udarbejdes et oplæg som skal godkendes og sendes videre til godkendelse hos KKR Hovedstaden. Det bliver den lokale filialbestyrelse der kommer til at stå som egentlig afsender til KKR Hovedstaden, og i sidste ende til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Økonomiske konsekvenser

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Befolkningsprognose 2019-2031

00.01.00P10-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

12

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den årlige befolkningsprognose udarbejdes med henblik på at forudsige befolkningsudviklingen. Befolkningsprognosen benyttes blandt andet i budgetprocessen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         oplægget til prognose for 2019 godkendes som Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Befolkningsprognosen udarbejdes hvert år med det formål at skabe et solidt grundlag til at forudse udgifter i forbindelse med budgettet, samt at skabe et kvalificeret bud på fremtidens alderssammensætning, børnetal, til- og fraflyttere, antal udenlandske tilflyttere og meget andet.

Der er med andre ord en både kortsigtet anvendelse af befolkningsprognosen i forhold til budgetlægningen, og en langsigtet anvendelse, der handler om både den fysiske planlægning og planlægningen af den offentlige service. Den langsigtede planlægning handler bl.a. om pasningsbehovet og antallet af skolesøgende børn i fremtiden, og dermed det forventede behov for børnehaver og skoler.

Sidste års prognose

Sidste års prognose viste sig at være sjælden præcis, idet der i prognosen var forudset 39.568 indbyggere på Bornholm ved årsskiftet. Resultatet viste sig at være 39.569, altså en afvigelse på 1.

Som det var tilfældet sidste år var der relativt høj dødelighed på Bornholm i 2018, også højere end forudset. Den højere dødelighed blev dog opvejet af en større tilflytning end forventet, hvilket tilsammen giver ovenstående resultat.

Den større tilflytning bestod blandt andet af ca. 40 flere udenlandske tilflyttere (ikke-flygtninge) end forventet, idet 317 valgte at flytte fra udlandet til Bornholm. Antallet af flygtninge i 2018 var 27.

Til- og fraflytning

Bornholm er fortsat attraktiv for tilflyttere. I 2018 flyttede 1.648 til Bornholm, mens 1.395 flyttede fra kommunen. Dermed er der som udgangspunkt et overskud på 253 tilflyttere, mod 270 året før.

Faldet i det samlede befolkningstal skyldes at underskuddet på fødselsbalancen ikke opvejes af de flere tilflyttere. Det er dog positivt, at Bornholm fortsat fastholder et plus på flyttebalancen.

Endnu mere positivt ser det ud, hvis man vælger at se bort fra tilflytningen af flygtninge. Den store tilgang af flygtninge i 2014-2016 kan gøre det svært at se de mellemkommunale flytning og den almindelige indvandring.

Som det ses af nedestående figur, der viser til- og fraflytning fratrukket flygtninge, fortsætter væksten i antallet af tilflyttere fra andre landsdele og udlandet.

 

Befolkningstallet

Befolkningstallet forventes at falde endnu et par år, men der efter flade ud, for til sidst i prognoseperioden at stige. Det forventes således, at befolkningstallet krydser de 40.000 i 2030.

Oplandsmodellen

I 2018 overgik regionskommunen til at bruge oplandsmodellen i stedet for den afgangsbaserede model. Kort fortalt betyder dette, at man i stedet for som tidligere alene at tage udgangspunkt i sin egen kommunes bevægelser på til- og fraflytning, i stedet tager udgangspunkt i den andel man får fra de forskellige oplande.

Bornholms primære opland er Københavns kommune, hvor ca. 1/3 af alle tilflyttere kommer fra. I oplandsmodellen betyder det, at hvis Københavns befolkning vokser, vil Bornholm få flere tilflyttere derfra. Bornholm får med andre ord en andel af Københavns fraflyttere, og hvis Københavns befolkning og antallet af fraflytterne vokser, vil Bornholm få flere tilflyttere.

Alle parametre i befolkningsprognosen for Bornholm understøtter oplandsmodellen som den rigtige metode, også historisk set.

Teknisk baserer prognosen sig på følgende forudsætninger:

Fødsler som i perioden 2015-2018

Dødsfald som i perioden 2013-2018

Flytninger som i perioden 2015-2018

Flygtninge 25 pr./år i gennemsnit.

Oplæg til prognose for 2019

Forslaget til prognosen for 2019 tager udgangspunkt i oplandsmodellen, med den tilføjelse, at der ikke som tidligere skeles til omfanget af nybyggeri. Dette er en tilpasning af prognosemodellen, som COWI anbefaler for Bornholm, idet den fjerner usikkerheden i forhold til den fortsat lave aktivitet i byggeriet af boliger. Dertil kommer, at den reviderede model også fjerner usikkerheden ved den del af de bornholmske boliger, der overgår til fritidsbrug på grund af den delvist ophævede bopælspligt.

Den eneste betydning de nybyggede boliger, er således at fordele befolkningsudviklingen geografisk på øen.

Prognosen for 2019 adskiller sig ikke væsentligt fra prognosen for 2018, som det ses af nedenstående figur. I store træk kan udviklingen beskrives som en udfladning af befolkningskurven, men en svag stigning i de sidste halvdel af prognoseperioden.

I det følgende uddybes prognoseresultatet på aldersgrupper og geografi.

I figuren nedenfor ses aldersfordelingen i 2018 henholdsvis 2031. Som det ses vil der være flere ældre over 75, mens der vil være færre i aldersgruppen 43-65 år. Samtidig vil der i store træk kunne siges at være færre skolesøgende børn, men flere børn i daginstitutionsalderen.

Hovedtrækkene i udviklingen er uddybet nedenfor.

Børn og unge

0-årige

Befolkningsprognosen bruges blandt andet til at vurdere befolkningsgrundlaget for den offentlige service på børne- og unge- såvel som ældreområdet.

Det forventes at antallet af 0-årige stiger svagt i prognoseperioden, og langsomt bevæger sig mod antallet af fødsler før finanskrisen. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at Bornholm i årene lige før finanskrisen var begunstiget af ekstremt høj fertilitet set i forhold til resten af landet. Derfor bør stigningen i prognosen ikke umiddelbart sammenlignes med disse år.

Figur 1 Samlet fertilitet

Daginstitutionsalderen

Som nævnt ovenfor bød 2018 på tilflytning af flere af de små børn end forventet, og det ser ud til at tendensen fortsætter. Antallet af daginstitutionsbørn forventes således at stige med ca. 350 i prognoseperioden. Inden for de næste fire år forventes en stigning i antallet af børn på ca. 100.

Geografisk er der relativt store forskelle på hvordan antallet af små børn udvikler sig. Inden for en overskuelig fremtid på 4 år, kan der forventes relativt markante udviklinger i Rønne (+10%) og Åkirkeby (+14%). Som det ses nedenfor er tale om forholdsvis mange børn, der skal findes plads til i øens institutioner.

Figur 2 Udvikling i antallet af børn i tre aldersgrupper

Det er værd at bemærke, at der i de større byer uden bopælspligt også forventes en pæn fremgang. Især den forventede udvikling i Snogebæk adskiller sig markant fra den nuværende situation. Nexø adskiller sig fra de øvrige større byer, som den eneste, hvor der forventes tilbagegang i børnetallet på kort sigt.

Skolealderen

Prognosen for børn i skolealderen er på kort sigt negativ, idet der samlet set forventes knapt 200 færre skolebørn om bare fire år. Tilbagegangen sker over en bred kam, hvor det alene er distriktet Kongeskær, der kan forvente en lille fremgang på 2%. De øvrige distrikter kan forvente en tilbagegang på mellem 2-10%. Som det ses forventes det, at distriktet Svartingedal procentvis går mest tilbage.

Skoledistrikter

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

Hans Rømer

887

877

863

868

868

862

855

848

851

845

860

872

882

895

Kongeskær

248

247

248

247

254

252

247

246

248

251

254

255

259

262

Paradisbakke

786

801

786

758

725

717

706

683

683

680

689

701

710

723

Svartingedal

584

568

546

539

526

511

498

482

480

479

482

487

490

491

Søndermark

673

669

646

630

633

627

619

610

619

620

636

650

663

680

Aavang

800

771

780

766

760

752

750

737

744

745

759

776

786

802

 

Som det også ses af tabellen er Svartingedal og Paradisbakken de eneste distrikter med tilbagegang både på kort og på lang sigt. Her står Svartingedal dog noget svagere, idet tilbagegangen øges, mens Paradisbakkedistriktet stabiliserer sig.

 

Ældre

Som det ses af nedenstående figur bliver der i fremtiden flere ældre. I figuren nedenfor ses det, at der i alle aldersgrupper forventes flere ældre borgere. Dette dog med en vigtig pointe deri, at der for aldersgruppen 60-74 år forudses en faldende tendens i slutningen af prognoseperioden, mens stigningen i antallet af 75-84 årige ser ud til at stagnere.

 

Som det ses vil der fortsat være stigning i antallet af de ældre over 85.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Strukturelle udfordringer budget 2020

00.30.00G01-0032

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I henhold til budgetvejledningen for 2020 behandler Økonomi-, Erhvervs- og planudvalget de strukturelle udfordringer som BRK står overfor i forbindelse med budget 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

a) At udvalget drøfter de strukturelle udfordringer

b) At udvalget tager stilling til, om drøftelsen giver anledning til at give KL en tilbagemelding til brug for KL’s forhandlinger med regeringen om økonomien for 2020

c) At udvalget beslutter at tilskuddet på 12,7 mio. kr. vedr. overgangsordningen i 2020 indarbejdes som finansiering i udgangspunktet

d) At udvalget drøfter om de øvrige handlemuligheder (kvalificeret ansættelsesstop, udsættelse af anlægsarbejder, tidlige besparelsestiltag) skal iværksættes jf. sagsfremstillingen

e) At udvalget sætter direktionen i gang med at vurdere de konkrete behov for overførelser af overskud fra regnskab 2018 til budget 2019 med henblik på at nedjustere de samlede overførsler. Jf. sagsfremstillingen vil det af tidsmæssige årsager indebære, at overførslerne alene behandles i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
a) Taget til efterretning.

b) Drøftet.

c) Godkendt.

d) Et kvalificeret ansættelsesstop igangsættes, dog er ældreområdet og dagtilbudsområdet ikke omfattet. Der udarbejdes en analyse af hvilke eventuelle anlægssager, som kan udsættes - analysen fremlægges for ØPEU til april. Desuden udarbejder direktionen i samarbejde med chefgruppen løbende forslag til tidlige besparelsestiltag til politisk beslutning.

e) Godkendt.

Kirstine van Sabben og Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke til kvalificeret ansættelsesstop.

Søren Schow kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

I henhold til budgetvejledningen for 2020 skal Økonomi-, Erhvervs- og planudvalget have forelagt en sag om de strukturelle udfordringer som BRK står overfor i forbindelse med budget 2020.

 

Som tidligere år er det Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, som fastsætter størrelsen af sparerammen – altså det beløb, der skal udarbejdes spareforslag for. Det vil dog først ske på udvalgets møde i maj.

 

Indledningsvist gives et overblik over et foreløbigt overslag over en ubalance i budget 2020 med baggrund i ubalancen i budgetoverslagsår 2020 tilrettet med områder med udgiftspres og politiske sager med beslutning om stillingstagen til finansiering i forbindelse med budget 2020.

 

Til trods for at Økonomi- og Indenrigsministeriet først melder skatter, tilskud og udligning ud til kommunerne den 1. juli, beskrives herefter kort et af parametrene i udligningen, tilbagegangskriteriet, hvor kommunen står til en betragtelig reduktion.

 

 

Det tilrettede udgangspunkt

I det følgende beskrives grundlaget for det tilrettede udgangspunkt, hvor der forventes en ubalance på 37,6 mio. kr.

 

 

1) Udgangspunkt

(ubalance i budgetoverslagsår 2020 + flere indbyggere end forudsat)

10,9

-0,7

2) Estimeret underbudgettering, netto

24

3) Sager hvor der er besluttet stillingstagen til finansiering i forbindelse med B2020

3,4

I alt

37,6 mio. kr.

 

1)   Udgangspunktet

Størrelsen af ubalancen tager sit afsæt i ubalancen i budgetoverslagsår 2020 på 10,9 mio. kr. Det skal nævnes, at det samlede træk på kassebeholdningen er 15,9 mio. kr., da der i budgetforliget for 2019 indgik en kassefinansiering af anlæg med 5,0 mio. kr.

Bornholms Regionskommune modtager i 2020 et tilskud på 12,7 mio. kr. som følge af en overgangsordning for 2019 og 2020 til kommuner med udligningstab som følge af ændringer i, hvordan udgifterne til ældre og voksne med handicap konteres. Dette tilskud er ikke indarbejdet i udgangspunktet, men hvis det indarbejdes forbedres ubalancen med 12,7 mio. kr.

Udgangspunktet for ubalancen i 2020 er korrigeret med et skøn for konsekvensen af forskelle mellem de faktiske indbyggertal pr. 1. januar 2019 og prognosen for 1. januar 2019. Dette forbedrer balancen med ca. 0,7 mio. kr.

 

Herudover er der i ubalancen i budgetoverslagsår 2020 forudsat, at kommunen fortsat modtager et finansieringstilskud (36,1 mio. kr. årligt), at kommunen fortsat modtager tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner (12,0 mio. kr. årligt), at moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, aftalt mellem KL og regeringen, reducerer kommunernes bloktilskud (-7 mio. kr.) og endeligt at de vedtagne reduktioner i den løbende drift i budget 2020 på børne- og ungeområdet (-5,1 mio. kr.), ældreområdet (-1,5 mio. kr.) og psykiatri- og handicapområdet (-1,7 mio. kr.) fastholdes.

 

 

 

2)      Estimeret underbudgettering, netto

 

Der er en række forhold som kan påvirke størrelsen af ubalancen i budget 2020 i negativ retning.

Der er tale om meget tidlige vurderinger af ubalancer i 2020, og der er naturligvis knyttet en væsentlig usikkerhed til sådanne estimater. I tabellen nedenfor ses vurderingen for de enkelte områder.

 

Oversigt over estimeret underbudgettering 2020

2020
 (i mio. kr.)

Psykiatri og handicap - tilgang af sager

5,0

Fuld afregning for servicekørsel og merforbrug på den integrerede brugerbefordring

1,8

Førtidspensioner - afledt effekt af gradvis forøgelse af pensionsalder samt stigning i tilgang

19,6

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser (vurderet på baggrund af seneste udmeldinger fra regionen)

2,0

I alt

28,4

 

 

Hertil korrigeres for såkaldte positive rammereguleringer med i alt 4,4 mio. kr. i 2020. De positive rammereguleringer er:

 

Positive rammereguleringer

2020
 (i mio. kr.)

Frie midler skoleområdet – (Gevinst fra strukturændringer)

2,9

Befordring på skoleområdet – tilpasning til aktivitetsniveau

0,8

PAU og pædagogstuderende - Psykiatri og Handicap – tilpasning til aktivitetsniveau

0,3

EUV og pædagogstuderende – Dagtilbud – tilpasning til aktivitetsniveau

0,4

I alt

4,4

 

 

 

3)      Sager hvor der er besluttet stillingstagen til finansiering i forbindelse med B2020

 

Siden budgetvedtagelsen af B2019, er der i kommunalbestyrelsen og ØEPU behandlet sager, hvor det er besluttet, at der skal tages stilling til finansieringen i 2020 og frem i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2020. Disse sager fremgår af tabellen nedenfor.

 

Oversigt over politiske sager med stillingstagen til finansiering i 2020

2020
 (i mio. kr.)

Multihuset i Østerlars (KB 29-11-2018)

0,2

Satellit med 60-65 børn (KB 20-12-2018)

1,3

Bopælspligten på Bornholm - ultimo 2018 og i fremtiden (ØEPU 23-01-2019)

0,8

Finansiering af tomgangsdrift af Krystalgade 9-11, Rønne (KB 31-01-2019)

1,1

I alt

3,4

 

 

Der er ikke i det tilrettede udgangspunkt indlagt rum til prioriteringer til drift eller anlæg som fx en ny børnehave i Rønne, Fase 2 i samlingen på færre adresser samt områdefornyelse i Nexø og Aakirkeby.

 

 

 

Udligning for 2020 – Tilbagegangskriteriet

Ud over ovennævnte ubalance er der også set nærmere på et af parametrene i udligningen – tilbagegangskriteriet. Konklusion er, at BRK kommer til at stå med en væsentlig udfordring på finansieringssiden når der alene ses på ændringen i kriteriet om befolkningstilbagegang. Det er imidlertid svært at sige noget om hvor meget det bliver totalt set på grund af de interne sammenhænge i tilskuds- og udligningsberegningerne.

 

De nye befolkningstal pr. 1/1-2019 viser at Bornholm har mistet 60 borgere i 2018.

 

I forhold til tilbagegangskriteriet i udligningsordningen, hvor man ser på befolkningstilbagegangen de seneste fem år, betyder det at Bornholms befolkningstilbagegang i 2013 på 550 udskiftes med tilbagegangen i 2018 på 60 – en forskel på 440 personer. Indtastes ændringen i tilskudsberegningen for budget 2019, mister BRK ca. 64 mio. kr. i udligningstilskud på tilgangskriteriet.

 

Det ser ud til at antallet af kommuner i tilbagegangskriteriet stiger fra 22 i 2019 til 26 i 2020. Albertslund, Kerteminde og Aabenraa falder ud af kriteriet i 2020, mens Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Varde, Norddjurs og Mariagerfjord kommer ind under kriteriet.

 

Som kommune får man også andel i tilbagegangskriteriet hvis man over de to seneste år har haft en befolkningstilbagegang på mere end 0,5 procent. Netop derfor er fire kommuner kommet ind i kriteriet, nemlig: Frederiksberg, Brøndby, Gentofte og Varde.

 

 

Sammenholdes effekten af tilbagegangskriteriet med det tilrettede udgangspunkt, er der tale om en ubalance på ca. 102 mio. kr.

 

Mulighed for indspark til økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen

KL har skrevet til kommunerne, at de ønsker en tilbagemeldinger om emner og strukturelle udfordringer, som KL kan bringe videre med ind i forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomi for 2020.

For nuværende forventer KL, at nedenstående emner bliver hovedtemaer ved de kommende forhandlinger:

De økonomiske rammer

·         Serviceramme og udgiftspres – herunder demografi og pres på socialområdet

·         Anlæg

·         Finansiering og likviditet

De store serviceområder mv.

·         Sundhed (reform og styrkelse af det nære sundhedsvæsen)

·         Social (stigende udgiftspres, diagnoser og brug for mere viden om årsagerne til udgiftspresset)

·         Helhedsorienterede løsninger - også på 0-18 års området

Større råderum

·         Digitalisering og teknologi (prioritering af indsatser)

·         Regelændringer og afbureaukratisering

·         Styringssignaler og styringsmuligheder

 

KL ønsker at få eventuelle tilbagemeldinger senest primo maj.

 

Hvad er allerede sat i værk

Som tidligere nævnt fastsætter Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget først størrelsen af sparerammen på udvalgets møde i den 15. maj 2019.

For at sikre administrationen tid til at arbejde kvalificeret med budgetforslagene, har direktionen igangsat et arbejde med at finde spareforslag til budget 2020.

Som noget nyt, vil der i processen frem mod udvalgets fastsættelse af den foreløbige spareramme den 15. maj, være fokus på forslag der tilpasser budgettet til et lavere faktisk aktivitetsniveau og forslag med tiltag der allerede er igangsat og implementeret med en økonomisk effekt. Dette med henblik på en evt. korrektion af den foreløbige spareramme, inden den første politiske behandling af sparerammen størrelse.

De politiske udvalg vil få en orientering om de administrative spareforslag på deres møder i juni.  

 

 

Mulige handlinger for at imødegå de økonomiske udfordringer på den korte bane

Udover arbejdet med at udarbejde spareforslag til budget 2020, kan der peges på yderligere handlinger der kan forbedre økonomien på den korte bane:

 

 

 

Særligt i forhold til overførsel af overskud fra regnskab 2018 til budget 2019:

 

Udvalget kan sætte direktionen i gang med at vurdere de konkrete behov for overførelser af overskud fra regnskab 2018 til budget 2019 med henblik på at nedjustere de samlede overførsler.

Det vil betyde, at der vil være tilfælde, hvor direktionen indstiller, at overførslen til den enkelte bevilling bliver mindre end 5 pct., som ellers er grænsen for automatisk overførsel af overskud.

Det betyder samtidig, at der i særlige tilfælde kan være behov for at overføre mere end 5 pct. til konkrete projekter.

Hvis Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter at iværksætte ovenstående arbejde, vil det af tidsmæssige årsager indebære, at der ikke vil komme sager på de enkelte fagudvalg om overførsler, men at overførslerne alene behandles i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Dette vil ske på udvalgets møde i april. 

 

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Likviditetsoversigter 28. februar 2019

00.32.18G01-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 28. februar 2019.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

·         At likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo februar 2019, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 157,0 mio. kr. er steget med 6,8 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. januar 2019. Udviklingen i perioden svarer til udviklingen i samme periode sidste år.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 312,3 mio. kr. Gennemsnittet er faldet med 4,3 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. januar 2019.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

Det bemærkes, at placeringen i Danske Invest er nedbragt med 41,4 mio. kr. jf. Økonomi- Erhvervs- og planudvalgets behandling af punkt 18 - Afrapportering af status for nøgletal i henhold til ”politik for styring af kommunens finansielle dispositioner”. Dette har ikke betydning for den samlede kassebeholdning.

 

Udviklingen i kassebeholdningen i 2019:

Udviklingen i kassebeholdningen i 2019 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2019 blev der vedtaget et kassetræk på 11,3 mio. kr. Dertil er givet tillægsbevillinger for 0,4 mio. kr. finansieret af kassen.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2019 og frem, som fx udskudt indfrielse af lån og midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

Idet Slottet i Rønne er solgt, skal restgælden indfries, dette er endnu ikke sket, men vil få indvirkning på likviditeten fra tidspunktet for indfrielsen.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

Der er budgetteret med en renteindtægt af likvide aktiver på 2,9 mio. kr. i 2019.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. marts 2019

1.
Beholdninger pr. 28. februar 2019 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2018

00.34.00P19-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2018.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

a) at der optages et lån på 37,4 mio. kr.

b) at der meddeles anlægsbevilling til låneoptagelse på 37,4 mio. kr.

c) at der indhentes tilbud fra fire tilbudsgivere, og

d) at borgmesteren bemyndiges til at optage lånet.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Denne sag vedrører optagelse af lån som forudsat i budgettet for 2018 inklusive budgetoverførsler fra 2017 vedr. optagelse af lån. Sagen fremlægges nu fordi adgangen til at optage lån først kan opgøres når regnskabet for 2018 er afsluttet.

Beslutning om optagelse af lån skal træffes af kommunalbestyrelsen i henhold til styrelseslovens § 41.

 

Proces og regelsæt

Ved budgetvedtagelsen beslutter kommunalbestyrelsen om der skal optages lån som en del af finansieringen af det samlede budget. Optagelse af lån kan som udgangspunkt betragtes som en generel finansieringspost på linje med skatter eller tilskud og udligning, og der er ikke et krav om, at et lån kan henføres til en bestemt investering eller et bestemt anlægsprojekt.

Lånebekendtgørelsen bestemmer via den såkaldte låneramme, hvor meget en kommune kan optage lån med for det enkelte budget-/regnskabsår. Lånerammen udgøres af de udgifter kommunen har afholdt i regnskabsåret til de formål, som det er angivet i lånebekendtgørelsen at kommunen kan låne til.

Derudover kan kommunen efter ansøgning opnå dispensation fra lånerammen fra forskellige lånepuljer, som aftales i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Det forudsætter dog også her, at udgifterne er afholdt i regnskabsåret.

Der er således loft over, hvor store lån den enkelte kommune kan optage.

Opgørelsen af lånerammen kan først ske, når bogføringen for regnskabsåret er afsluttet. I henhold til lånebekendtgørelsen skal beslutning om optagelse af lån på baggrund af sidste års låneramme træffes senest 31. marts, og lånet optages senest 30. april. Hvis lånet ikke besluttes og optages inden for disse frister bortfalder adgangen til at optage lån for det sidst afsluttede regnskabsår.

I Bornholms Regionskommune følges disse tidsfrister, således at der i april optages et samlet lån på baggrund af lånerammen for det netop afsluttede regnskabsår. Dog optages lån som senere skal indgå i et driftsregnskab i sin helhed som selvstændige lån. Det gælder fx lån til finansiering af plejeboliger, som optages når projektet er afsluttet.

Processen for budget 2018 er skitseret nedenfor:

 

 

 

 

 


Forudsætningerne for optagelse af lån i budget 2018

Som nævnt er optagelse af lån en generel finansieringspost, idet det dog fremgår af budgetbemærkningerne hvis kommunalbestyrelsen i budgetforhandlingerne har forudsat, at der optages lån til bestemte formål/anlægsprojekter.

Det indgår i budgettet for 2018 at der optages lån for i alt 33,2 mio. kr., hvoraf 13,0 mio. kr. vedrører energirenovering (ESCO), 1,5 mio. kr. vedrører anlæg på havne og 6,7 mio. kr. vedrører madskoler.

Herudover er der for 2017 optaget lån på 122.000 kr. mere end afsat på budgettet til energirenovering, som modregnes i dette års budget til låneoptagelse.

Samlet set er der i det korrigerede budget for 2018 forudsat optagelse af lån på i alt 33,1 mio. kr. jf. nedenstående tabel:

Formål

Budget 2018

Overført fra 2017

Korr. budget 2018

Generel finansiering

12.000.000

 

12.000.000

Renovering af havne

1.500.000

 

1.500.000

ESCO-projekter, bygninger

3.066.000

-122.000

2.944.000

ESCO-projekter, gadebelysning

10.000.000

 

10.000.000

Madskoler

6.651.000

 

6.651.000

I alt

33.217.000

-122.000

33.095.000

 

Opgørelse af låneadgang i henhold til lånebekendtgørelsen

For at opnå låneadgang skal udgifterne både vedrørende lånerammen og dispensationer være afholdt i regnskabsåret. Opgørelsen af låneadgangen sker særskilt efter reglerne i lånebekendtgørelsen på baggrund af regnskabstal, og har ikke direkte sammenhæng til beslutningerne i budgettet.

Den samlede låneadgang er opgjort til 41,6 mio. kr. fordelt med 21,24 mio. kr. på lånerammen og 20,36 på udnyttelse af dispensationer.

Bornholms Regionskommune har til budget 2018 søgt og fået lånedispensation på 29,0 mio. kr. fra puljen målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Der er afholdt anlægsudgifter der giver låneadgang på 17,97 mio. kr.

Hertil kommer en restdispensation fra 2017 fra puljen til investeringer med effektiviseringspotentialer på 2,39 mio. kr., som udnyttes fuldt ud.

Lånebekendtgørelsen giver adgang til at omprioritere inden for den enkelte lånepulje, således at udgifter på andre anlægsprojekter kan tælles med når det skal opgøres, om lånedispensationen kan udnyttes. Denne mulighed er anvendt ved opgørelsen for 2018.

Udgifterne der ligger til grund for opgørelsen af lånerammen omfatter investeringer i energibesparende tiltag, anlægsudgifter på renovationsområdet samt anlægsudgifter på havne, som er tre af de formål lånebekendtgørelsen giver låneadgang til.

 

Modregning af kommunegarantier m.m. på lånerammen

I henhold til lånebekendtgørelsen kræver det låneramme når kommunen giver kommunegarantier til formål, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Endvidere kræves der låneramme når der indgås aftale om leje af anlæg og lokaler ud over 3 år. Alternativt kan der deponeres beløb svarende til garantierne og det lejedes værdi.

I 2018 overstiger lånerammen den budgetlagte låneoptagelse med 8,5 mio. kr. Med henblik på at undgå deponering anbefales det, at der anvendes 4,2 mio. kr. til dækning af kommunegaranti til DGI-hallen med 4,0 mio. kr., leje af areal til adgangsvej til Folkemødet med 0,1 mio. kr. og nedbringelse af restbeløbet til nul på tidligere deponering vedrørende garanti til Musikhuzet med 0,1 mio. kr.

Herefter er der ledig eramme til låneoptagelse på 37,4 mio. kr.

 

Optagelse af lån
Med denne sag optages der lån i henhold til de forudsætninger i budget 2018, kommunalbestyrelsen har besluttet ved budgetvedtagelsen og ved budgetoverførslerne fra 2017. Det anbefales, jf. også nedenfor, at der optages et lån på 37,4 mio. kr., idet der samtidig tages forskud på låneoptagelsen i budget 2019.

Med optagelsen af lånet styrkes kommunens likviditet yderligere i april måned 2019 når lånet hjemtages. Dette skal ses i sammenhæng med, at der forventes budgetoverførsler vedrørende anlægsprojekter på 83,3 mio. kr. fra 2018, som ikke er trukket på kassebeholdningen som forudsat i budget 2018. Optagelsen af lånet er dermed en likviditetsmæssig opsparing til gennemførelsen af de anlægsopgaver, der allerede er besluttet.

I henhold til kommunens økonomiske politik udnyttes lånoptag til anlægsprojekter fuldt ud, så påvirkning af kommunens løbende drift og anlæg minimeres.

Økonomiske konsekvenser

De afsatte budgetbeløb jf. ovenfor og tilhørende optagelse af lån er opsummeret i tabellen nedenfor, idet det anbefales at der optages et samlet lån på 37,4 mio. kr.

 

Formål

Korr. budget

Låneoptagelse

Rest

Renovering af havne

1.500.000

1.500.000

0

ESCO-projekter, bygninger

2.944.000

2.043.000

901.000

ESCO-projekter, gadebelysning

10.000.000

6.640.000

3.360.000

Lånedispensation, puljen til investeringer med effektiviseringspotentiale

18.651.000

2.386.000

-8.566.000

Lånedispensation, puljen målrettet større strukturelle investeringer på de borgernære områder

17.972.000

Generel finansiering

6.859.000

I alt

33.095.000

37.400.000

-4.305.000

 

For begge ESCO-projekter gælder, at der optages lån i det omfang der er afholdt udgifter i regnskabsåret. Begge projekter har ikke udnyttet budgettet fuldt ud i 2018, og der optages derfor lån med et lavere beløb end budgetteret. Restbeløbet på 4,3 mio. kr. overføres til 2019.

Samlet set optages der et større lån end budgetteret i 2018, idet der tages forskud på låneoptagelsen i budget 2019 med 8,6 mio. kr. Der er budgetteret med optagelse af lån på 22,2 mio. kr. i 2019 ud over lån til ESCO-projekter og havne.

Anbefalingen om at optage et større lån end budgetteret i 2018 sker dels for at udnytte låne­rammen fuldt ud, og dels for, på et senere tidspunkt, at kunne modregne afgivne kommunegarantier til NyVest Skyttecenter, Tejn IF og Bornholms Idræts- og Kulturcenter på i alt 7,1 mio. i lånerammen. kr. Garantierne kan først modregnes på det tidspunkt hvor lånene endeligt udbetales til foreningerne.

 

Ydelserne på lånet kan holdes inden for det samlede budget til renter og afdrag i budget 2019.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Delberetning for regnskabsåret 2018

00.32.00K01-0456

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

BDO Kommunernes Revision har fremsendt Beretning nr. 34, Delberetning for regnskabsåret 2018.

Revisionen afgiver hvert år en delberetning om revisionsarbejder vedrørende det foregående regnskabsår. I beretningen anføres eventuelle revisionsbemærkninger, der skal behandles af kommunalbestyrelsen. I beretning nr. 34 har revisionen anført nogle revisionsbemærkninger for regnskabsåret 2018, som er gengivet under nedenstående sagsfremstilling.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller,

a)    at beretning nr. 34 indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse herunder

b)    godkendelse af anførte forslag til besvarelse af revisionens ”bemærkninger” i delberetning nr. 34

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Indstillingen anbefales.

Administrative tiltag forelægges politisk med angivelse af tidsplan for resultaterne.

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har foretaget anmeldte og uanmeldte revisionsbesøg i løbet af 2018.

Revisionsbemærkningerne, der skal behandles af kommunalbestyrelsen og fremsendes til til-synsmyndigheden, er anført under afsnit 2.2. i beretningen og gengives her:

 

Områder med statsrefusion

Det er vores vurdering, at sagsbehandlingen på flere områder ikke fuldt ud har levet op til lovgivningens bestemmelser. Det drejer sig om Kontanthjælp, Uddannelseshjælp, Ressourceforløb, Jobafklaring og Fleksløntilskud, hvor vi har konstateret følgende forhold af generel karakter:

 

• Fejl vedrørende driftsudgifter til aktivering, hvor det ikke klart fremgår, at der er indgået             en skriftlig aftale om mentor-forløb mellem borgeren og jobcentret (Kontanthjælp, Uddannelses-hjælp og Jobafklaringsforløb)

• Fejl vedrørende Tillægsydelser under aktivering, hvor det ikke fremgår af sagerne, hvilke  udgifter godtgørelse, efter § 83 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, skal dække (Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og Ressourceforløb)

• Manglende behandling af sager med Jobafklaringsforløb i Rehabiliteringsteamet inden 4 uger

• Manglende rettidig opfølgning i sager med Fleksløntilskud

 

Vi har på alle de nævnte områder konstateret lignende fejl og mangler i enten 2017 eller både i 2016 og 2017.

 

Vi er bekendt med, at

 

• der er udarbejdet en arbejdsgang vedrørende udbetaling af godtgørelse, jf. § 83 i LAB, men det vurderes, at arbejdsgangen ikke er efterlevet

• der er udarbejdet en procedure vedrørende bevilling af mentor, men denne efterleves fortsat ikke fuldt ud, idet borgeren ikke gøres bekendt med bevilling af mentorforløbet

• der er iværksat tiltag med henblik på at overholde rettidigheden ved behandling af sager med Jobafklaringsforløb i Rehabiliteringsteamet. Disse tiltag efterleves ikke fuldt ud, idet der fortsat konstateres problemer med at overholde rettidigheden.

 

Vi skal henstille til, at lovgivningens bestemmelser på områderne iagttages, og at der sættes yderligere ledelsesmæssigt fokus på de anførte områder i Regionskommunens interne kvalitetskontrol, samt at Kommunalbestyrelsen orienteres om effekten af ovennævnte tiltag.

 

 

 

Forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger i delberetningen:

” Der er taget administrative tiltag til at imødekomme revisionens henstillinger”.

 

Forslaget til besvarelse tager udgangspunkt i nedenstående tilbagemelding fra Center for Job, Uddannelse og rekruttering:

 

Generelt
2017/2018 har været anvendt til at samtlige procedurer i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering nu er indarbejdet i it-systemet Schultz, og alle medarbejdere er nu instruerede i at anvende Schultz til interne såvel som eksterne procedurer, skabeloner, arbejdsgangsbeskrivelser.

Konkret

Tillægsydelser (Godtgørelse, jf. § 83 i Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats)

Bemærkningerne omkring §83 bygger på gennemgang af én sag, hvor der fejlagtigt ikke er noteret udbetalingstidspunkt samt hvilke udgifter godtgørelsen er bevilget til. Dette er efterfølgende rettet – og berigtiget overfor revisionen.

Der er udarbejdet nye retningslinjer og fastlagt serviceniveau for bevilling af godtgørelse, jf.§ 83 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som blev politisk godkendt den 22. marts 2018 i kommunalbestyrelsen. Dette grundlag er nu indarbejdet i praksis, hvilket også blev anerkendt ved det afsluttende revisionsmøde, men som på ingen måde fremgår af revisionsbemærkningen. Ud fra dette er det Centerets vurdering, at den ene fejl ikke er retvisende for den generelle behandling af godtgørelse, jf. §83 i lov om aktiv Beskæftigelsesindsats

Jobafklaringsforløb
Der er opmærksomhed på problemet og Bornholms Regionskommune er konstant i dialog med Region Hovedstaden ift. oprettelse af flere rehabiliteringsteamsmøder, da den regionale sundhedskoordinator SKAL kunne deltage i møderne for at disse er lovmedholdelige. Det er lykkedes at udvide antallet af møder i 3. og 4. kvartal 2018. Centeret har således også tilført området yderligere sagsbehandlingsressourcer både i 2017 og 2018. Alt i alt er der stor fokus på problematikken, hvilket også har forbedret situationen væsentligt i 2018, om end der fortsat er perioder hvor tidsfristen som anført af revision ikke kan overholdes.
Der afventes fortsat en evaluering af området på ministerielt niveau, som også forventes at forholde sig til de snævre tidsrammer for jobafklaringssagerne.

Fleksløntilskud
Det er korrekt, at den løbende opfølgning ikke i alle sager har været afholdt rettidigt. Opfølgningen varetages af jobkonsulenterne, som qua de forbedrede muligheder for at få flere af kommunens øvrige ydelsesmodtagere i praktik og job ikke har kunnet nå de planlagte opfølgninger indenfor den fastlagte tidsramme. Der er nu gennemført opfølgning i eksisterende sager og taget skridt til at rettidig opfølgning overholdes fortløbende.

Mentorstøtte og procedurer /Min plan
Den ”fejl” som henvises til på flere områder vedr. mentor er hvorvidt der skal udarbejdes en selvstændig bevillingsskrivelse som forelægges og underskrives af borger, eller hvorvidt det er tilstrækkeligt at mentor bevillingen indskrives i ”Min plan” som offentliggøres for borger digitalt samt udleveres til borgeren ved det personlige fremmøde, eller sendes med fysisk post. I 2018 havde Jobcentret på tværs af målgrupperne et stort fokus på mentorsamarbejdet og udarbejdelsen af nye procedurer og arbejdsgange. Disse er i løbet af 2018 blevet implementeret og der følges løbende op på at de enkelte sagsbehandlere følger disse, ligesom der er en særlig ledelsesmæssig kontrol af dette.

Selvstændig bevillingsnotat for mentorbevilling
Revisionen og Centeret har ikke været enige omkring dette, hvilket centeret nu har taget konsekvensen af, og på baggrund af usikkerheden om fortolkningen, og på baggrund af revisionens bemærkninger, har besluttet, at der fremover udover anvendelse af ”Min plan” skal anføres en bevilling i sagen(FASIT) med oplysning om hvordan borger er gjort bekendt med bevilling af mentor.

Vi kan til dette tilføje, at ved den forventede lovændring pr. 1. juli 2019 (afbureaukratisering) vil mentor fremover være et kapitel 10-tilbud i LAB, hvilket endegyldigt vil fjerne denne tvivl, og det vil herefter alene være nødvendigt at indskrive en mentor bevilling i Min plan.

 

“Min plan” er den plan alle borgere har når de modtager en ydelse og indsats fra Jobcenteret. Af Min plan fremgår alle aftaler og indsatser som fx. Praktikophold, mentorstøtte mv. Min plan er elektronisk tilgængelige for alle på www.jobnet.dk men udleveres typisk også ved samtaler, da den giver et godt overblik og derfor er et godt udgangspunkt for samtalen.

 

Fasit er Jobcenterets nye it fag system, hvor alle aftaler, journaler mv. registreres.

 

Centeret har valgt at benytte BDOs system til den interne kvalitetskontrol og har netop haft 2 medarbejdere fra henholdsvis Jobcenteret og Borgerservice og ydelser til oplæring i anvendelsen af dette. Systemet og de indlagte skabeloner vil danne grundlaget for den fremtidige kvalitetskontrol, som vil blive fremlagt for Job, udvikling og fritidsudvalget.

  

Beretningen er fremsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer den 28. februar 2019.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Procesplan for genbesættelse af direktørstilling

81.02.00G01-1315

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

17

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Den ledige direktørstilling genbesættes hurtigst muligt.

 

Koncernledelsen består af centerchefer og direktører. Koncernledelsen skal tage et samlet og tværgående ansvar for de bedste løsninger for Bornholms Regionskommune (BRK) i en sund balance med eventuelle sektorhensyn og være i stand til at gennemføre dem i gode processer.

 

Det vil sig, at både centerchefer og direktører skal tage tværgående ansvar for at løfte opgaver, der rækker ud over deres specifikke sektoransvar. Det er også vigtigt for en stabil, effektiv drift med god kvalitet og høj forandringsparathed, at der er den nødvendige ledelsesmæssige opmærksomhed på og støtte til institutionslederne og organisationen i øvrigt. Dette følger bl.a. direkte af Ledelseskommissionens anbefalinger.

 

Derfor anbefales den hidtidige rollefordeling mellem centerchefer og direktører fastholdt, hvor direktørerne har det primære ansvar for den politiske betjening og sikring af gennemførelse af de politiske beslutninger, herunder at iværksætte strategiske udviklingstiltag og tværgående processer; mens centercheferne har det primære ansvar for driftsopgavernes daglige varetagelse og udvikling heraf.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

a) At procesplan for genbesættelse af direktørstillingen godkendes

b) At politiske repræsentanter til ansættelsesudvalget udpeges

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:

a) Godkendt idet ansættelsesudvalget udvides til to fra valgruppe 1 og to fra valggruppe 2.

b) ØPEU udpeger Morten Riis, Bjarne Hartung Kirkegård, Søren Schow og Linda Kofoed Persson.

Sagsfremstilling

Af hensyn til den nødvendige ledelseskraft for at kunne løfte de samlede opgaver med den efterspurgte kvalitet, en rimelig balance mellem opgaver, ’hænder’ og dynamik i direktionen, anbefales den ledige direktørstilling besat hurtigst muligt efter nedenstående proces.

 

Den præcise beskrivelse af den ’nye’ direktørstilling i relation til de to øvrige direktører skal nærmere beskrives frem mod opslag, men det vil være med afsæt i den hidtidige portefølje for ’Servicedirektøren’.

 

 

Proces for ansættelsesudvalg:

20. marts

Orientering af HovedMED og udpegning af medlemmer til ansættelsesudvalg.

 

ØEPU godkender ansættelsesproces og sammensætning af ansættelsesudvalg

21. marts

Ansættelsesudvalg godkender stillingsopslag

·         Ansættelsesudvalg:

o   Borgmester

o   En person fra valggruppe 1, gerne en fra BSU/SSU

o   En person fra valggruppe 2, gerne en fra BSU/SSU

o   Kommunaldirektør

o   Én chef/leder på serviceområderne udpeget af HovedMED (men ikke nødvendigvis blandt)

o   Én medarbejder på serviceområderne udpeget af HovedMED (men ikke nødvendigvis blandt)

Ansættelsesproces uden brug af eksternt bureau:

22. marts

Stillingen slås op relevante steder

22. april

Ansøgningsfrist

Uge 18

Første samtalerunde og test

Uge 19

Anden samtalerunde inkl. opgave, referencer etc.

Uge 20

Buffer

23. maj

Kommunalbestyrelsen godkender ny direktør efter indstilling fra ansættelsesudvalget

 

Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Forberedelse af valg til Europa-Parlamentet

84.07.00G01-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

18

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Europa-Parlamentsvalg afholdes efter reglerne i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Valget afholdes endvidere efter de bekendtgørelser og cirkulærer, som ministeriet har udstedt i henhold til lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Valg til Europa-Parlamentet vil blive afholdt den 26. maj 2019, derfor skal kommunalbestyrelsen iværksætte en lang række forberedelser, herunder delegere ansvaret for afviklingen af valget til hhv. en valgbestyrelse og et administrativt valgsekretariat.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) At de 9 afstemningssteder godkendes

b) At borgmesteren bemyndiges til at udpege det i sagsfremstillingen nævnte antal valgstyrere, valgtilforordnede og medarbejdere fra Bornholms Regionskommune

c) At der ydes en valgdiæt (dobbelt almindelig diæt) til politisk indstillede og frivillige personer

d) At der som ved Europa-Parlamentsvalget i 2014, efter forhandling med berettigede organisationer, udbetales et engangsbeløb til valgpersonale fra Bornholms Regionskommune

e) At administrationen følger den hidtidige praksis i forhold til indsamlinger

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Indstilling a)-e) anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal kommunalbestyrelsen bl.a. sørge for, at der er valgt en valgbestyrelse, oprettet afstemningssteder og udpeget valgstyrere og valgtilforordnede mv.

 

Valgbestyrelse

Valgbestyrelsen for valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet består af følgende medlemmer af kommunalbestyrelsen:

 

Winni Grosbøll formand                     Suppleant Thomas Thors
Leif Olsen                                       Suppleant Morten Riis
Anne Thomas                                   Suppleant Bjarne Hartung Kirkegaard
Linda Kofoed Persson                        Suppleant René Danielsson
Søren Schow                                   Suppleant Carsten Scheibye

 

Opstillingskredse og afstemningssteder

Bornholms Storkreds er opdelt i 2 opstillingskredse:

1. opstillingskreds, Rønnekredsen med tidligere Rønne og Hasle Kommuner

2. opstillingskreds, Aakirkebykredsen med tidligere Allinge-Gudhjem, Nexø, Aakirkeby Kommuner og Christiansø.

 

Der er følgende 9 afstemningssteder på Bornholm og 1 på Christiansø:

 

Afstemningssted

Adresse

Allinge Afstemningssted

2. opstillingskreds

(består af Allinge-Sandvig, Olsker-Tejn, Rø),

Allinge Valgsted

Bornholms Idræts- & Kulturcenter, cafeteriet

Strandvejen 1

3770 Allinge

Østermarie Afstemningssted

2. opstillingskreds

(består af Østermarie, Østerlars, Gudhjem),

Østermarie Valgsted

Østermarie Hallen

Idrætsvej 1

3751 Østermarie

Svaneke Afstemningssted

2. opstillingskreds

(består af Svaneke, Ibsker)

Svaneke Valgsted

Svaneke Hallen

Sydskovvej 4

3740 Svaneke

Nexø Afstemningssted

2. opstillingskreds

(består af Nexø, Bodilsker)

Nexø Valgsted

Paradisbakkeskolen
Kong Gustafsvej 10A

3730 Nexø

Pedersker Afstemningssted

2. opstillingskreds

(består af Pedersker, Poulsker)

Pedersker Valgsted

Pedersker Samlingshus

Pedersker Hovedgade 56,

3720 Aakirkeby

Aakirkeby Afstemningssted

2. opstillingskreds

(består af Aakirkeby, Nylars, Vestermarie)

Aakirkeby Valgsted

Aakirkeby-Hallerne, Mødelokaler

Grønningen 3

3720 Aakirkeby

Klemensker Afstemningssted

1. opstillingskreds

(består af Nyker, Klemensker)

Klemensker Valgsted

Bornholms Ungdomsskole,

Sct. Klemensgade 26,

3782 Klemensker

Rønne Afstemningssted

1. opstillingskreds

 

Rønne Valgsted

Rønne Idrætshal

Torneværksvej 1

3700 Rønne

Hasle Afstemningssted

1. opstillingskreds

(består af Rutsker, Hasle, Sorthat-Muleby)

Hasle Valgsted

Hasle Hallen

Byvangen 6

3790 Hasle

Christiansø Afstemningssted

 

 

 

Valgstyrer og valgtilforordnede vælgere

Nedennævnte tabel viser antal valgstyrere, valgtilforordnede, administrative medarbejdere der foreslås udpeget til Europa-Parlamentsvalget 2019.

Rolle/ansvar

Antal

Valgstyrere inkl. valgstyrerformand

47

Valgtilforordnet

72

Brevstemmemodtager udpeget blandt de politisk indstillede personer

10

I alt

129

Brevstemmemodtager – administrative medarbejdere

10

Valgsekretariat

3

Valgstyrersekretær

9

Stedfortræder for valgstyrersekretær

9

Indtaster i KMD-valgsystem

3

Elev

5

Tæller

34

Teknisk servicemedarbejder

10

IT-medarbejder

2

Kantinemedarbejder

4

Medarbejder i borgerservice (folkeregister)

3

                               I alt

104

Medarbejdere til fintællingen ved Europa Parlamentsvalg, og nedtagning af stemmebokse, IT-udstyr mv.

40

I alt

40

Total antal personer

261

Administrationen foreslår, at de politiske partier indbydes til at indstille så mange personer som muligt til at blive udpeget til valgstyrere, valgtilforordnede og brevstemmemodtagere.
Der er etableret samarbejde med flere af de bornholmske borgerforeninger, om at deres medlemmer kan deltage som valgtilforordnede. Samtidig foreslås det, at der supplerende kan annonceres efter frivillige, hvis det bliver nødvendigt for at få udpeget det nødvendige antal personer.

Brevstemmehold

Der skal være udpeget brevstemmehold til at modtage brevstemmer i diverse boformer, som f.eks. plejehjem og plejecentre samt i vælgerens eget hjem.

Hvert brevstemmehold består af 1 valgtilforordnet vælger og 1 administrativ medarbejder. Administrationen foreslår, at der udpeges personer til i alt 10 brevstemmehold:

 

Rønne         4 hold

Nexø           2 hold

Aakirkeby    2 hold

Hasle          1 hold

Allinge         1 hold

 

Stemmeoptællingen

Økonomi- og Indenrigsministeriet har meddelt, at stemmeoptællingen skal foretages på de enkelte afstemningssteder umiddelbart efter afstemningens afslutning med efterfølgende fintælling i opstillingskredsene senest dagen efter afstemningen.

Fintællingen foregår dagen efter selve valgdagen i Rønne Idrætshal.

Administrationen foreslår, at administrationen udpeger et antal medarbejdere til dette arbejde.

 

Valgbussen

Administrationen ønsker, at bruge valgbussen nogle dage til at samle brevstemmer inden for de sidste 3 uger før valgdagen.

Der udarbejdes en plan for bussens placeringer, som borgmesteren bemyndiges til at godkende.

 

Indsamlinger

Der er ved tidligere valg givet tilladelse til indsamlinger ved afstemningsstederne forudsat at de blev holdt udenfor afstemningslokalet og i øvrigt ikke er til gene for valghandlingen.

Valg til Europa-Parlamentet 2019 og valg til Folketinget 2019

Skulle Folketingsvalget blive udskrevet til afholdelse den 26. maj 2019, vil der blive fremlagt sag til politisk godkendelse, hvor personaleforbrug og økonomi til afholdelse af 2 valg på samme dato, vil blive beskrevet.

Det skal noteres at der aldrig før i Danmark har været afholdt et folketingsvalg på en søndag.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til afholdelse af Europa-Parlamentsvalget forventes at blive på ca. 1.200.000 kr.

 

Udgiften afholdes på valgkontoen, og der vil muligvis blive et merforbrug på kontoen.

Dette vil der løbende blive fulgt op på i forbindelse med budgetopfølgningerne.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Revideret boligpolitik - revideret forslag  

03.00.00P22-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Klima- og Bæredygtighedsudvalget

25-02-2019

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

19

 

Hvem beslutter

Klima- og Bæredygtighedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen behandlede den 29. november 2018 et forslag til boligpolitik der siden har været sendt i offentlig høring i perioden 30.11.18 til 18.01.19. I høringsperioden indkom 23 høringssvar. Klima- og Bæredygtighedsudvalget har på deres møde den 28. januar drøftet høringssvarene og overordnet tilkendegivet deres ønsker til justeringer af boligpolitikken. Der foreligger nu et revideret forslag til en boligpolitik til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at det foreliggende reviderede forslag til en boligpolitik vedtages.

 

Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 25. februar 2019:

Anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse. René Danielsson kan ikke medvirke, idet han ikke mener at Bornholmermålene skal være en del af boligpolitikken.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Indstillingen anbefales.

Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, idet hun mener, at behovet for nye boliger er for højt sat.

Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen behandlede den 29. november 2018 et forslag til boligpolitik, der siden har været sendt i offentlig høring i perioden 30.11.18 til 18.01.19. I høringsperioden er indkommet 23 høringssvar fra interessenter, foreninger, organisationer og enkeltpersoner m.fl. Høringssvarene er vedlagt som ét samlet bilag.

 

Enkelte høringssvar indeholder anbefalinger, som det vurderes bedst indarbejdes i andre politikker. Det gælder bl.a. anbefalinger til byggeriets udseende og byudviklingsmetoder, der mere naturligt vil kunne indarbejdes i kommunens arkitekturpolitik ligesom ønsker til plejesektoren, udviklingen af specifikke erhverv og unges forhold mere kvalificeret behandles i forbindelse med hhv. en ældrepolitik, en erhvervspolitik og en børn—og ungepolitik – og efterfølgende evt. indarbejdes i en boligpolitik. En række anbefalinger indeholder desuden konkrete ønsker til udvikling af byer og bygninger, der i denne sammenhæng indgår som eksempler, men som konkret behandles i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning. 

 

Som supplerende bilag til selve høringssvarene er administrativt udarbejdet en emneoversigt og et kort resumé af de samlede høringssvars anbefalinger til brug ved Klima- og Bæredygtighedsudvalgets overordnede drøftelse den 28. januar 2019.

 

Blandt de emner som udvalgsmedlemmerne valgte at drøfte var bl.a. målet om 1200 flere boliger; de eksisterende bymiljøer og ønsker til deres videre udvikling; landområderne med sigte på udvikling af hele Bornholm; brug af tomme bygninger (herunder bygninger der ikke tidligere har været anvendt til boligformål); ønsker til en større variation i det samlede boligudbud; de 8 byer med bopælspligt og deres oplande samt vigtigheden af at have fokus på integration og social balance i forbindelse med videreudvikling af bydele og lokalsamfund. Emnet bopælspligt blev valgt udskudt til der foreligger et mere konkret oplæg.

 

På baggrund af drøftelserne i Klima- og Bæredygtighedsudvalget foreligger nu et revideret forslag til en boligpolitik for Bornholm i to versioner – det endelige forslag som pdf og en Word version med synlige rettelser. 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Bilag til Klima- og Bæredygtighedsudvalget 25. februar 2019

1.
23 høringssvar (PDF)

2.
Emneoversigt høringssvar (PDF)

3.
Resumé anbefalinger høringssvar (PDF)

4.
Rev. boligpolitik 13.02.19 (PDF)

5.
Rev. boligpolitik 13.02.19 m. rettelser (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 20 Dagtilbud i Rønne centrum - permanent kapacitetsudvidelse - fase 2

82.06.02P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

12-03-2019

2

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

20

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med behandling af Masterplan for udvidelse af dagtilbuddet i Rønne besluttede Kommunalbestyrelsen på sit møde den 20. december 2018, at der skal arbejdes videre med fase 2 a og b – Rønne Centrum.

a.    Ombygning af bygningsmasse ved det gamle gymnasium Søborgstræde til et børnehus med ca. 75 børneenheder, hvor de nye ejere tegner, ombygger og udlejer. Der skal iværksættes en dialog med de nye ejere.

Og/eller

b.    Området ved Østre Skole (Sporteren) er så stort, at der kan bygges en større institution med tilhørende legeplads og parkeringsforhold. Anlægsbudgettet vil afhænge af, hvor mange børneenheder der bygges til. Ifølge Ejendomme og Drift vil opførelsen af en ny institution med plads til 150 børneenheder koste ca. 33 mio. kr. Dertil skal der afsættes midler til anlæggelse af legeplads. Bygning 9 (Østre skole) vil kunne være en del af institutionen og anlægsbudget vil muligvis kunne reduceres i forhold til dette.

 

For nuværende er der samlet set 471 børneenheder i Børnehusene i Rønne. Den seneste befolkningsprognose viser, at der i 2023 vil være behov for minimum 600 børneenheder.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget:

a)    At den i sagsfremstillingen beskrevne proces for Børnehuse i Rønne Centrum anbefales til kommunalbestyrelsens godkendelse, dvs.

·         At der udarbejdes opprioriteringsforslag til budget 2020 vedr. permanentgørelse af Bygning 9 med plads til 65 børn (anlæg og drift)

·         At stillingtagen til et lejemål i Søborgstræde afventer muligheder og lejevilkår for et samarbejde med de kommende ejere af Sporteren

 

 

Børne- og Skoleudvalget, den 12. marts 2019:
Anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Jf. Kommunalbestyrelsens beslutning om masterplanen for Rønne skal mulighederne for kapacitetsudvidelse til minimum 600 børneenheder i Rønne – ud over opnormering med 25 børneenheder i Nordstjernen – findes ved leje af et privat opført børnehus med plads til 75 børneenheder i en del af det tidligere gymnasium i Søborgstræde og/eller ved opførelse af et børnehus på ”Sporteren” på Østre Skole med plads op til 150 børneenheder.

 

Siden sagen er behandlet på Kommunalbestyrelsen den 20. december 2018, er det besluttet at hovedparten af området ved Østre Skole (Sporteren) skal udmatrikuleres til salg medio 2019, dog undtaget Bygning 9 og et område i tilknytning hertil. Jf. Kommunalbestyrelsens beslutning har Center for Børn og Familie udarbejdet løsningsmuligheder, hvor Bornholms Regionskommune kunne bygge på Sporteren med plads til 150 børneenheder.

 

I den forbindelse har Ejendomme og Drift beregnet forventede anlægssummer i forhold til de forskellige udvidelsesmuligheder. De er vedlagt som bilag:

·         Anlægsoverslag - Nyt Børnehus Sporteren 150 børneenheder

·         Anlægsoverslag – Børnehus Sporteren – Tilbygning til eksisterende (bygning 9) 150 børneenheder

·         Anlægsoverslag – Børnehus Sporteren – Nuværende bygning 9 – permanent 65 børneenheder inkl. Produktionskøkken.

 

Beskrivelsen af fase 2 a samt fase 2 b er derfor beskrevet i bilaget ”Gennemgang af fase 2a, 2b samt kombinationer”. Det forventede salg af Sporteren medfører, at til- og/eller udbygning på Sporteren i fase 2 b ikke indgår i den egentlige sagsfremstilling.

Såfremt salget af Sporteren ikke effektueres, vil disse muligheder atter kunne være relevante. I selvsamme bilag findes også en gennemgang af de kombinationsmuligheder, som Søborgstræde og Sporteren udgør.

 

Sagsfremstillingen indeholder – grundet udviklingen omkring salg af Sporteren – en kort gennemgang af fase 2 a på Søborgstræde, samt en revideret beskrivelse af fase 2 b på Sporteren, herunder korte overvejelser omkring salg af Sporteren.

 

Fase 2 a Søborgstræde

Det indsendte materiale fra Steensberg Tegnestue (bilag 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10 samt Tegningsmateriale oversigtsplan og stueplan) betyder, at der på Søborgstræde vil kunne etableres 75 børneenheder i løbet af andet kvartal 2021. Da Bornholms Regionskommune ved indgåelse af lejeaftalen selv skal finansiere diverse inventar, lejetøj, lejeplads og læringsmiljø, indregnes en anlægssum på ca. 1,5 mio. kr.

 

Driftsomkostningerne for lejemålet i Søborgstræde er afhængig af bindingsperiode for lejemålet. Driftsomkostningerne er beregnet ud fra renoveringsniveau B (forbedring af klimaskærm), jf. bilag 6.

 

 

 

 

 

 

 

Et samlet økonomisk overblik ses i nedenstående tabel:

 

Tal i 1.000 kr.

15 år

20 år

30 år

Lederløn

458

458

458

Grundtilskud

232

232

232

Bygningsdrift

596

596

596

Husleje

1.649

1.456

1.080

I alt bruttoudgifter BRK pr. år

2.935

2.742

2.366

Ændring forældrebetaling

-302

-302

-302

Ændring fripl. og søsk.rabat

124

124

124

Ændring tilskud til private

349

349

349

Ændring fripl. og søsk.rabat

43

43

43

I alt forældrebetaling m.m.

215

215

215

I alt nettoudgifter BRK pr. år

3.149

2.957

2.581

Beregnet anlægssum

1.500

1.500

1.500

 

 

Fase 2 b Sporteren ved Østre Skole

For nuværende anvendes Bygning 9 som midlertidig løsning på dispensation. Finansieringen af legeplads og inventar er bevilget, og kræver ikke yderligere investeringer. Der er 65 børneenheder.

 

Med den kommende udmatrikulering af Sporteren, vil der være to muligheder:

·         Bygning 9 gøres permanent i BRK regi. Det vil kræve en anlægsinvestering på 4,5 millioner til etablering af et produktionskøkken, etablering af tilhørende p-pladser, vej og liggehal. Antallet er børneenheder er 65. Se nedenstående tabel for et samlet økonomisk overblik.

·         Der indgås aftale med ny ejer omkring opførelse af børnehus, enten i form af nyt eller en tilbygning til Bygning 9. Antal børneenheder er ukendt, ligesom økonomi heller ikke kendes.

 

Tal i 1.000 kr.

Bygning 9             

            65 børneenheder

Lederløn

458

Grundtilskud

232

Bygningsdrift

610

I alt bruttoudgifter BRK pr. år

1.300

Ændring forældrebetaling

-301

Ændring fripl. og søsk.rabat

123

Ændring tilskud til private

348

Ændring fripl. og søsk.rabat

43

I alt forældrebetaling m.m.

213

I alt nettoudgifter BRK pr. år

1.513

Beregnet anlægssum

4.484

 

 

Fremadrettet proces

Grundet usikkerheden om det fremtidige ejerskab af Sporteren og mulighederne for og vilkårene ved et samarbejde med de kommende ejer om en udvidelse af børnehavekapaciteten, anbefales følgende proces:

 

Bygning 9 etableres som midlertidigt tilbud til 65 børn som besluttet og bevilget.

 

Sporteren sættes til salg og der indledes dialog med ny ejer om mulighederne for, og vilkårene ved et samarbejde.

 

Permanentgørelse af Bygning 9 som selvstændig institution – evt. i kombination med en lejet tilbygning på Sporteren – indgår i budgetdrøftelserne for 2020 vedr. såvel anlæg som drift.

 

Når mulighederne for, og vilkårene ved et samarbejde med ejerne af Sporten er kendte, tages der endelig stilling til, hvordan den resterende kapacitet i Rønne kan opnås: enten ved et samarbejde med ejerne af Sporten eller ved et samarbejde med ejerne af Søborgstræde.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen allerede nu ønsker at tage beslutning om et samarbejde med ejerne af Søborgstræde, vil der blive udarbejdet et konkret beslutningsoplæg hertil snarest. Et sådan oplæg vil stadig forudsætte en permanentgørelse af Bygning 9.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Anlæg:

Søborgstræde: Hvis indgåelse af en lejeaftale af et privat opført børnehus i Søborgstræde bliver en del af kapacitetsudvidelsen i Rønne, så skal værdien af de lejede lokaler belaste kommunes låneramme. Dette skyldes at indgåelse af lejeaftalen kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Beløbet der skal belaste kommunens låneramme, skal ifølge § 5 i bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. opgøres som den højeste værdi af følgende værdier:

1)   Opførelsesomkostningerne/anskaffelsesomkostningerne for de benyttede ejendomme, lokaler m.v. inklusive moms

2)   Værdien af de benyttede ejendomme, lokaler m.v. ifølge den senest foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse

Ifølge § 5 stk. 2 skal en kommune, der betaler moms af huslejen dog opgøre beløbet under pkt. 1 ekskl. moms. I det omfang kommunen ikke har ledig låneramme skal beløbet deponeres på en særskilt konto i et pengeinstitut. Kommunen har som udgangspunkt ikke ledig låneramme.

 

Sporteren (Bygning 9) gøres permanent: Den midlertidige løsning i Bygning 9 med plads til 65 børneenheder gøres permanent ved etablering af produktionskøkken, p-pladser, vej, liggehal og redskabsskur. Beregnet anlægssum: 4,5 mio. kr.

 

Nybyg /tilbygning på Sporteren: Eftersom Sporteren står over for evt. salg, afventes vurderingen af de anlægsmæssige omkostninger ved opførelse/tilbygning.

 

 

Drift:

Jf. sagsfremstillingen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 12. marts 2019

 1.  Lukket bilag

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag

 7.  Lukket bilag

 8.  Lukket bilag

 9.  Lukket bilag

 10.  Lukket bilag

1.
Anlægsoverslag - Nyt børnehus Sporteren 150 børneenheder (PDF)

2.
Anlægsoverslag - Børnehus Sporteren - Tilbygning til eksisterende (bygning 9) 150 børneenheder (PDF)

3.
Anlægsoverslag - Børnehus Sporteren - Nuværende bygning 9 - permanent 65 børneenheder incl. produktionskøkken (PDF)

4.
Gennemgang af fase 2a, 2b samt kombinationer (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  DGI-hallen ansøger om ændret driftstilskud

04.04.00Ø40-0046

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

13-03-2019

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

21

 

Hvem beslutter

Job,- Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

DGI-Hallen fik i februar 2017 tilsagn om en kommunegaranti til etablering af en springhal i tilknytning til den eksisterende idrætshal under forudsætning af, at der ikke blev givet yderligere driftstilskud til faciliteten. DGI-Hallen ansøger nu om en ændring i det fremtidige driftstilskud, så der gives tilskud til timer i det samlede halkompleks, samt om at lade udgifterne til renter og afdrag for lånet til springhallen må indgå i kommende tilskudsberegninger.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)    skoletimer ikke skal indgå i tilskudsberegningen

b)    foreningstimer ikke skal indgå i tilskudsberegningen

c)    renter og afdrag på DGI-Hallens nye lån afløse renter og afdrag på hidtidige lån i forbindelse med tilskudsberegningen 2020 som anført i sagsfremstillingen

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 13. marts 2019:

Ad a) anbefales
Ad b) anbefales
Ad c) afvist, idet udvalget afventer budgetforhandlingerne

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Job- og Udviklings- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i februar 2017 at imødekomme DGI-Hallens ansøgning om kommunegaranti til opførelse af en springhal i forlængelse af den eksisterende idrætshal. Kommunalbestyrelsen stillede dog som betingelse for kommunegarantien, at der ikke blev givet yderligere tilskud til DGI-Hallens udvidede drift eller til de aktivitetstimer, som den nye springhal ville generere i fremtiden. Årsagen var, at et øget tilskud til DGI-Hallen ville betyde en tilsvarende nedgang i tilskud til de andre selvejende idrætshaller.

 

Springhallen stod færdig i efteråret 2018 og blev indviet d. 29. september 2018. Springhallen har efterfølgende være i brug af flere foreninger, ligesom Kongeskærskolen også har benyttet sig af hallen. Skolen har indtil videre ikke betalt for leje af springhallen, som er blevet stillet gratis til rådighed på lige fod med den gamle idrætshal. I 2018 har springhallen været benyttet af folkeoplysende foreninger i 466 timer, og Kongeskærskolen i 5 timer.

 

De folkeoplysende foreninger har ligesom Kongeskærskolen benyttet springhallen på samme vilkår som den gamle hal, der modtager driftstilskud. Det betyder, at foreningerne har betalt ens gebyrer i såvel springhallen som i den gamle hal. Gebyret beløb sig i 2018 til 28 kr. pr. time.

 

Ændring i driftstilskud

DGI-Hallen ansøger om en ændring i det eksisterende driftstilskud på baggrund af nedenstående forhold

 

·         at der gives tilskud til såvel skole- som foreningstimer i hele komplekset, samt

·         lade udgifterne til renter og afdrag i forbindelse med det nye lån, der blev optaget for at bygge springhallen, indgå i fremtidige tilskudsberegninger.

 

Hvis der gives tilskud til såvel skole- som foreningstimer i springhallen, vil det bevirke en betydelig øgning i det årlige antal timer, som der beregnes tilskud på baggrund af, og dermed også en stigning i det samlede tilskud til DGI-Hallen. Hvis renter og afdrag i forbindelse med det nye lån erstatter de eksisterende låneomkostninger vil det bevirke en mindre stigning i DGI-Hallens tilskud.

 

Ansøgning om ændring i årligt antal aktivitetstimer

Det vil medføre et højere driftstilskud til DGI-Hallen, og dermed et lavere driftstilskud for de andre selvejende haller. Hallen søger om at måtte medtage de 466 timer i 2018 samt forventet 1000 timer årligt fremover.

 

Ifølge DGI-Hallens resultatopgørelse fra 2018 har hallen opkrævet ens gebyrer af folkeoplysende foreninger uanset hvilken hal, foreningen har benyttet. Da der ikke gives driftstilskud til springhallen, har DGI-Hallen mulighed for at opkræve en højere timepris af de folkeoplysende foreninger for deres brug af hallen på lige fod med de ikke-folkeoplysende foreninger, som har betalt 267 kr. pr. time i 2018.

 

Såfremt DGI-Hallen i fremtiden har 1000 foreningstimer i springhallen og opkræver denne timepris, ville det give hallen en indtægt på 267.000 kr., hvilket omtrent ville svare til det øgede driftstilskud jf. nedenstående tabel. Foreningerne ville i givet fald kunne søge om lokaletilskud til lejeudgifterne, såfremt Folkeoplysningsudvalget godkender faciliteten.

 

På baggrund af de foreslåede samlede aktivitetstimetal på ca. 2500 (1000 timer i springhallen, 100 skoletimer og 1400 timer i den gamle hal) vil den foreslåede ændring i driftstilskuddet til DGI-Hallen bevirke et fald i de andre hallers tilskud på mellem 26.000 kr. og 81.000 kr., og en stigning for DGI-Hallen på 234.000 kr.

 

Tabel 1: Resultat af øgede aktivitetstimer

 


Ansøgning om ændring i tilskudsberegning

DGI-Hallen ansøger om, at lade renter og afdrag for det nye lån, optaget i forbindelse med byggeriet af springhallen, afløse i de eksisterende låneomkostninger fra 2020. Det blev politisk besluttet i forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af DGI-Hallens ansøgning om kommunegaranti til byggeriet af springhallen, at der ikke blev givet driftstilskud til den nye hal, og at den nye facilitet ikke måtte medføre et fald i tilskuddet til de andre haller.

 

De eksisterende udgifter til renter og afdrag beløber sig til 154.000 kr. p.a., og består af tre forskellige lån, som afdrages frem til 2021. Afdrag på det nye lån træder i kraft d. 31. december 2019 efter et års afdragsfrihed. Amortiseringsudgifterne på det nye lån beløber sig til 172.000 kr. p.a. Der er dermed en årlig merudgift på 18.000 kr. Herunder ses afdragsplanen samt forslag til ændring forbindelse med tilskudsberegningen i 2020.

 

Tabel 2: Oversigter over lånafvikling i DGI-Hallen

 

Ovenstående forslag fra DGI-Hallen vil medføre en stigning i hallens faste, tilskudsberettigede udgifter på 18.000 kr. p.a., som vil indgå i tilskuddet for 2022.

 

Beregningen herunder viser, at de ændrede udgifter til renter og afdrag vil betyde en lille stigning i tilskuddet til DGI-Hallen på 8.660 kr., og en mindre påvirkning af tilskuddet til de andre haller i 2022. Det skal her bemærkes, at beregningen er på baggrund af tal fra 2018, og derfor udelukkende illustrerer det konceptuelle forhold.

 

Tabel 3: Ændring i tilskudsberegning - låneomkostninger 172.000 kr. p.a.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter ikke at lade udgifterne til renter og afdrag indgå i de kommende tilskudsberegninger, vil DGI-Hallens tilskud falde mærkbart, mens de andre hallers tilskud vil stige tilsvarende efter den eksisterende fordelingsnøgle.

 

Tabel 4: Ændring i tilskudsberegning - låneomkostninger 0 kr. p.a.

 

Ud fra DGI-Hallens budget for 2019, vil et betydeligt fald i tilskuddet medføre økonomiske vanskeligheder for DGI-Hallen, som i 2019 budgetterer med et underskud på 259.000 kr.

 

Det skal her anføres, at det fortsat vil være muligt for DGI-Hallen at opkræve fuld leje af de folkeoplysende foreninger samt for folkeskolernes anvendelse af hallen, når der ikke ydes driftstilskud.

 

Opsamling

Såfremt DGI-Hallen får mulighed for at medregne de aktivitetstimer, som tælles i springhallen vil det medføre en betydelig nedgang i tilskuddet til de andre haller, da driftstilskudsmodellen er et lukket system bygget op omkring en udligningsmekanisme. Det bevirker, at et øget tilskud til én hal vil medføre et fald i tilskuddet til de andre haller i systemet. Som det ses i tabel 1, vil det øgede tilskud til DGI-Hallen på 234.000 kr. betyde et fald i tilskuddet til de andre selvejende idrætshaller på mellem 26.000 kr. og 81.000 kr.

 

DGI-Hallen har ligeledes ansøgt om at lade renter og afdrag på det nye lån indgå i de fremtidige tilskudsberegninger. Da dette vil medføre en begrænset stigning i DGI-Hallens tilskud og sikre hallens drift fremadrettet anbefaler administrationen, at det besluttes at lade låneomkostningerne til det nye lån erstatte de eksisterende lån fra og med tilskudsberegningen i 2020.

Økonomiske konsekvenser

Det er muligt at begrænse faldet i tilskuddet til de andre haller markant, såfremt budgetrammen til idrætshaller tilføres ca. 270.000 kr. Det vil give et fald i tilskud på mellem 200 og 700 kr. p.a. for de resterende selvejende idrætshaller. Udvidelsen af budgetrammen vil dog også betyde, at DGI-Hallens tilskud øges, så de samlet vil få et forhøjet tilskud på 272.000 kr. grundet aktivitetstimetallet.

 

Tabel 5: Forhøjelse af i pulje til idrætshaller med 270.000 kr. p.a.

 

Hvis ikke driftstilskudsrammen til idrætshaller forhøjes med 270.000 kr., og de folkeoplysende foreninger fremadrettet vil blive opkrævet en timepris på 267 kr. i timen i 2018, vil foreningerne have mulighed for at søge lokaletilskud til deres udgifter til lokaleleje. Dette vil betyde merudgifter på anslået 88.000 kr. til lokaletilskud, som vil bevirke et tilsvarende lavere tilskud til øvrige lokaletilskudsmodtagere. Det kan ligeledes medføre en høj egenbetaling for de berørte foreninger, idet timeprisen ligger væsentligt over KL’s fastsatte takst.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Anlægsregnskab for anlæg af fortove og enkeltrettede cykelstier på Haslevej  i Rønne

05.01.00S00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

12-03-2019

7

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for anlæg af fortove og enkeltrettede cykelstier på Haslevej i Rønne, idet projektet er afsluttet i regnskab 2018. Anlægsbevillingerne er godkendt i kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017.

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller:

a) at anlægsregnskabet for anlæg af fortove og enkeltrettede cykelstier på Haslevej i Rønne godkendes, og

b) at overskuddet på netto 31.066 kr. overføres til den reserverede pulje til Bornholms Cykelveje i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2018 til 2019.

 

Natur- og Miljøudvalget den 12. marts 2019:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. juni 2017 en anlægsbevilling på i alt 6.900.000 kr. til anlæg af fortove og enkeltrettede cykelstier på Haslevej i Rønne, samt en anlægsbevilling på -5.520.000 kr. til tilskud. Projektet er et delprojekt under projektet Bornholms Cykelveje 2016-19.

 

Bornholms Cykelveje 2016-19 er et projekt, der er finansieret med 80 pct.  fra Transportministeriets Cykelpulje og tager udgangspunkt i det tidligere cykelprojekt under Bornholms Cykelveje 2010-2014.

Projektet er blevet til i et samarbejde med Vejdirektoratet og formålet er at forbedre og løfte de bornholmske cykelveje, så Bornholm fortsat kan være en af Danmarks og Europas foretrukne cykeldestinationer.

 

Vejprofilet er ændret, så det i dag består af en 6,5 meter bred kørebane og 2 meter brede kantstensafgrænsede cykelstier i begge sider. Da der er varierede bredder i det samlede vejudlæg, er der som udgangspunkt blevet anlagt et 1,5 meter bredt, flisebelagt fortov i hver side. Bredden varierer dog på mindre strækninger, men der fastholdt en fortovsbredde på minimum 1,25 meter.

I østsiden (landsiden) er fortov og cykelsti blevet adskilt med en 0,6 meter bred græsrabat, mens der i vestsiden er anlagt en 1,0 meter græsrabat med træer (platantræer) pr. ca. 12 meter.

 

 

Nyt tværprofil på Haslevej:

 

 

Projektering af projektet blev udført af rådgivningsfirmaet Atkins i foråret 2017. Anlægsarbejdet blev udbudt i offentlig licitation og blev tildelt PL Entreprise som kom med det laveste bud. Anlægsarbejdet blev påbegyndt den 19. september 2017 med en forventet afslutning den 22. december 2017 og er udført i et fagligt godt samarbejde med entreprenøren.

På grund af vejrliget blev arbejdet forsinket undervejs, herunder en forsinkelse af asfaltarbejderne som først kunne udføres i foråret 2018. Anlægsarbejdet blev derfor først afleveret den 17. april 2018 med afhjælpning af konstaterede mangler den 30. april 2018.

Økonomiske konsekvenser

Center for Natur, Miljø og Fritid, Veje, havne og beredskab har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingerne forelagt kommunalbestyrelsen den 29. juni 2017.

 

Beløb i hele kroner

Forbrug

 2017

Forbrug

2018

Samlet

forbrug

Entrepriser, rute 10 Haslevej

2.542.273

4.198.362

6.740.635

Eget regi, rute 10 Haslevej

 0

3.994

3.994

Andet, rute 10 Haslevej

40

0

40

Udgifter i alt

2.542.313

4.202.356

6.744.669

 

 

 

 

Anlægstilskud, rute 10 Haslevej

-5.395.734

-5.395.734

Tilskud i alt

0

-5.395.734

-5.395.734

 

 

Beløb i hele kroner

Anlægs-bevillinger

Rådigheds-beløb

Samlet forbrug

Overskud

Udgifter

6.900.000

6.900.000

6.744.669

155.332

Tilskud

-5.520.000

-5.520.000

-5.395.734

-124.266

Netto

1.380.000

1.380.000

1.348.934

31.066

 

Overskuddet på netto 31.066 kr. foreslås overført til den reserverede pulje til Bornholms Cykelveje i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2018 til 2019, der forventes at blive godkendt i kommunalbestyrelsen i april måned 2019.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Anlægsregnskab for renovering af administrationsbygninger - etape 1

82.07.00Ø00-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

12-03-2019

8

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af administrationsbygninger – etape 1, idet projektet er afsluttet i regnskab 2018. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 26. maj 2016 og forhøjelsen af anlægsbevillingen er godkendt den 26. april 2018.

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller:

a) at anlægsregnskabet for renovering administrationsbygninger – etape 1 godkendes, og

b) at overskuddet på 47.908 kr. overføres til den disponible anlægspulje til kommunale bygninger i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2018 til 2019.

 

Natur- og Miljøudvalget den 12. marts 2019:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. maj 2016 en anlægsbevilling på 3.500.000 kr. til renovering af administrationsbygninger – etape 1, der omfattede udskiftning af vinduer og døre på henholdsvis Landemærket 26, Rønne og Møllevænget, Nexø Rådhus.

 

Anlægsbevillingen blev forhøjet med 285.000 kr. til samlet 3.785.000 kr. den 26. april 2018. Forhøjelsen omfattede udskiftning af den sidste etape af vinduer på Møllevænget, Nexø Rådhus.

 

Arbejdet har gået planmæssigt, og man har fået udskiftet det indstillede arbejde inden for den givende ramme. Der har ikke været det forventelige forbrug på uforudsete udgifter, og dermed er der et overskud på 47.908 kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingerne forelagt kommunalbestyrelsen den 26. maj 2016 og den 26. april 2018.

 

Beløb i hele kroner

Forbrug

 2016

Forbrug

 2017

Forbrug

2018

Samlet

forbrug

Landemærket, udskiftn. af vinduer

1.814.685

271.376

222.292

2.308.353

Møllevænget, udskiftn. af vinduer og døre

707.200

295.935

244.387

1.247.522

Møllevænget, udskiftn. af inddækninger

193.967

193.967

I alt

2.715.853

567.311

466.678

3.749.842

 

 

Beløb i hele kroner

Anlægs-bevilling

Rådigheds-beløb*

Samlet

forbrug

Overskud

I alt

3.785.000

3.797.750

3.749.842

47.908

*Beløbet er prisreguleret med samlet 12.750 kr. i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2016 til 2018.

 

Overskuddet på 47.908 kr. foreslås overført til den disponible anlægspulje til kommunale bygninger i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2018 til 2019, der forventes at blive godkendt i kommunalbestyrelsen i april måned 2019.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anlægsbevilling til forbedring af servicefaciliteterne på Sandvig Havn

08.00.00S00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

12-03-2019

9

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 5. februar 2019 forslag til prioritering af renoveringspuljen til kommunale havne uden for Rønne, herunder 175.000 kr. til forbedring af servicefaciliteterne på Sandvig Havn. Efter indhentning af tilbud på de planlagte arbejder, er budgettet reduceret til 125.000 kr. Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling på 125.000 kr. til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling på 125.000 kr. til forbedring af servicefaciliteterne Sandvig Havn

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 125.000 kr. finansieret af renoveringspuljen til havne udenfor Rønne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid

d) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket. Evt. tilskud vil medføre justeret anlægsbevilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 13. marts 2019:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Faciliteterne i Sandvig Havn har brug for et løft, der vil gavne både havnens fastliggere, gæstesejlere, saunagæster og andre brugere af havnen. I samarbejde med havnens brugerrådsrepræsentanter har Veje, Havne og Beredskab udvalgt tre ting, der ikke kun vil skabe bedre faciliteter for de ovennævnte brugergrupper, men som også forventes at påvirke havnens driftsøkonomi positivt:

 

Serviceautomaten på Sandvig Havn er placeret i Sejlerstuen på 1. sal, og gæstesejlerne har i dag ved ankomst til havnen meget svært ved at finde den og dermed betale for deres overnatning, trække koder til bad/toilet, wifi-koder, m.m. Automaten foreslås flyttet ned centralt på havnen under det eksisterende halvtag.

 

De eksisterende strømudtag på kajen ud mod saunaen er udtjente og må løbende repareres. Det foreslås, at der etableres nye strømudtag på denne kaj, der primært bruges af gæstesejlere.

 

Havnens fortøjningssystem er nedslidt og skaber problemer med dårligt fortøjrede både. Det nedslidte system udgør en risiko for skader på de både, der ligger i havnen. Det foreslås, at der lægges nye kæder ud til agterfortøjninger.

 

Arbejderne vil blive udført med følgende fordeling af budgettet:

 

Flytning af serviceautomaten

50.000 kr.

Strømudtag

50.000 kr.

Agterfortøjninger

25.000 kr.

 

Budget: 125.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Natur- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 5. februar 2019 forslag til prioritering af renoveringspuljen til havne uden for Rønne på samlet 1.425.000 kr.

Dette projekt indgik i prioriteringen med 175.000 kr., men projektet er efter indhentning af tilbud nu reduceret til at udgøre 125.000 kr. Der søges derfor om en anlægsbevilling på 125.000 kr. til projektet finansieret af puljen.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevilling til reparation af havneporten i Allinge Havn  

08.00.00S00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

12-03-2019

10

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 5. februar 2019 forslag til prioritering af den disponible anlægspulje til havne, herunder 300.000 kr. til reparation af havneporten i Allinge Havn. Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til reparation af havneporten i Allinge Havn

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 300.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje til havne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid

d) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket. Evt. tilskud vil medføre justeret anlægsbevilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 12. marts 2019:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Det hydrauliske system, der gør det muligt at betjene havneporten i Allinge Havn på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde, er gået i stykker. Porten åbnes og lukkes derfor i dag manuelt af havnefogeden, der er nødt til at stå meget eksponeret ude på selve porten og dreje på to håndtag, som det kræver betydelig fysisk styrke at betjene. Der skal udføres en forundersøgelse, en projektering og opbygges et nyt system for et automatiseret åbne/lukke-system, så porten kan betjenes på en sikker måde af havnens medarbejdere.

 

I samme ombæring skal den inderste del af porten gennemgå samme renovering som den yderste del gennemgik i 2018, hvor renoveringskrævende dele af porten blev udskiftet.

 

Der er indhentet tilbud på de planlagte arbejder, og arbejdet vil blive udført med følgende fordeling af budgettet:

 

Åbne/lukke-system

200.000 kr.

Renovering af den inderste del af porten

100.000 kr.

 

Budget: 300.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Natur- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 5. februar 2019 forslag til prioritering af den disponible anlægspulje til havne på samlet 1.325.000 kr.

Dette dagsordenspunkt udgør en del af prioriteringen, idet udgiften på 300.000 kr. til dette projekt finansieres af denne pulje.

Der er, efter budgetoverførsler fra 2018 og regulering for diverse reserverede midler fra udvalgets tidligere års prioriteringer mv., et beregnet disponibelt rådighedsbeløb i puljen i 2019 på 1.419.314 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Anlægsbevilling til renovering af vaterlister på havnene

08.00.00S00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

12-03-2019

11

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 5. februar 2019 forslag til prioritering af renoveringspuljen til kommunale havne uden for Rønne, herunder 500.000 kr. til renovering af vaterlister. Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til renovering af vaterlister på havnene

b) at der afsættes rådighedsbeløb på 500.000 kr. finansieret af renoveringspuljen til havne udenfor Rønne

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid

d) at der søges tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket. Evt. tilskud vil medføre justeret anlægsbevilling.

 

Natur- og Miljøudvalget den 12. marts 2019

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Rådighedsbeløbet vedrørende den ikke prioriterede anlægspulje til havne foreslås prioriteret efter de af kommunalbestyrelsen vedtagne kriterier:

 

  1. Forbedringer af arbejdsvilkårene for brugere og ansatte
  2. Sikring af havneværker, m.m., hvor meromkostninger ved nedbrud fastlægger rækkefølgen
  3. Omstillings- og udviklingsprojekter
  4. Æstetiske forbedringer

 

Projektet omfatter udskiftning af udtjente vaterlister og bolværk i Hasle Havn, Allinge Havn, Nørresand Havn, Gudhjem Havn samt Svaneke Havn. Det er således i forhold til højest prioriterede kriterie, nemlig forbedring af arbejdsvilkårene for brugere og ansattes sikkerhed, at disse midler foreslås anvendt.

 

I 2018 startede Veje, havne og beredskab en udskiftning og renovering af rådne og ødelagte vaterlister og bolværk i Hasle Havn, Hammerhavn, Tejn Havn, Gudhjem Havn og Svaneke Havn. Dette arbejde planlægges fortsat i Hasle Havn, Gudhjem Havn og Svaneke Havn, hvor der fortsat er kajstrækninger, der trænger til nye vaterlister, og planlægges påbegyndt i Allinge Havn og Nørresand Havn, hvor der også er strækninger med renoveringskrævende lister.

 

Eksempler på renoveringskrævende vaterlister i Allinge Havn:

 

 

Der er planlagt renoveringsarbejde i de nævnte havne med følgende fordeling af budgettet:

 

Hasle Havn

40.000 kr.

Allinge Havn

200.000 kr.

Nørresand Havn

100.000 kr.

Gudhjem Havn

110.000 kr.

Svaneke Havn

50.000 kr.

 

Metoderne, der planlægges anvendt, er gennemprøvede, så der vil udelukkende være udgifter håndværker ydelser.

 

På brugerrådsmøderne i efteråret 2018 var der stor opbakning til projektet og et generelt ønske om, at kommunen fortsætter renoveringen over de kommende år, indtil alle vaterlister og alt bolværk er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

 

Budget: 500.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Natur- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 5. februar 2019 forslag til prioritering af renoveringspuljen til havne uden for Rønne på samlet 1.425.000 kr.

Dette dagsordenspunkt udgør en del af prioriteringen, idet udgiften på 500.000 kr. til dette projekt finansieres af denne pulje.

Der er, efter budgetoverførsler fra 2018, et beregnet disponibelt rådighedsbeløb i puljen i 2019 på 1.438.207 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Proces for udarbejdelse af grøn indkøbspolitik

88.00.00P22-0002

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

27

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I forbindelse med budgetforliget for budget 2019 blev det besluttet at der skal gennemføres en proces for udarbejdelse af en grøn indkøbspolitik. Procesplanen forelægges til godkendelse. 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

·         Procesplanen for udarbejdelsen af en grøn udbuds- og indkøbspolitik godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for budget 2019 blev det besluttet at der skal gennemføres en proces for udarbejdelse af en grøn indkøbspolitik og der blev afsat 50.000 kr. til formålet.

 

Kommunens nuværende udbuds- og indkøbspolitik blev vedtaget maj 2014 og indeholder korte og overordnede afsnit om miljø og energibevidsthed, men har som helhed ikke et præcist grønt aftryk.

 

Nedenfor ses forslag til processen frem mod vedtagelsen af en grøn udbuds- og indkøbspolitik.

 

Overordnet set er processen delt i to dele. En indledende del, der analyserer og afdækker hvor meget ”grønt” der allerede indgår i de eksisterende udbud og aftaler. Flere af de aftaler kommunen er dækket af, indeholder grønne elementer som fx miljøcertificeringer. I denne del indgår også bygge- og anlægsopgaverne. Den indledende del skal danne basis for det videre arbejde med udarbejdelsen af en grøn udbuds- og indkøbspolitik.

 

Efter en politisk behandling af analysen med henblik på at lægge spor ind i arbejdet med den grønne udbuds- og indkøbspolitik, igangsættes den anden del - selve udarbejdelsen af et udkast.

 

Der blev i forbindelse med budget 2019 afsat 50.000 kr., der kan anvendes til ekstern bistand eller internt frikøb til juridisk og faglig afklaring samt bidrag til udarbejdelse af politikken.

Disse er i processen tænkt anvendt til deltagelse i kurser for medarbejderne i udbuds- og indkøbsfunktionen omkring grønne og cirkulære indkøb, med henblik på bl.a. at arbejde med en udbudspraksis med tidlig dialog med markedet.

Herudover vil midlerne anvendes til ekstern rådgivning og kvalificering af udkastet til grøn indkøbspolitik hos KL, Forum for Bæredygtige Indkøb eller lignende. 

 

Den grønne udbuds- og indkøbspolitik forventes endelig vedtaget i december 2019.

 

Tidspunkt

Beskrivelse af aktivitet

20. marts

Møde i ØEPU: Behandling af procesplan for udarbejdelse af grøn indkøbspolitik

april - august

Administrativ proces:

Udarbejdelse af analyse indeholdende afdækning af grønne elementer i de eksisterende aftaler og udbud omkring varekøb og tjenesteydelser samt erfaringerne hermed.

I analysen vil også indgå bygge- og anlægsarbejder.

 

11. september

Møde i ØEPU: Præsentation af analysen samt drøftelse af evt. spor/fokuspunkter for arbejdet med den grønne udbuds- og indkøbspolitik

september - november

Administrativ proces:

Udarbejdelse af oplæg til grøn udbuds- og indkøbspolitik.

Med baggrund i de evt. politiske fokuspunkter og sammenhængen til kommunens visioner og mål, herunder ikke mindst BGI, udarbejdes udkast til en grøn udbuds- og indkøbspolitik

Relevante centre inddrages i udarbejdelsen.

11. december 

Møde i ØEPU: Behandling af grøn udbuds- og indkøbspolitik

19. december

Møde KB: Vedtagelse af grøn udbuds- og indkøbspolitik

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Udkast til Folkesundhedspolitik  

29.09.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

11-03-2019

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

28

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Resumé

I henhold til procesplanen for arbejdet med en folkesundhedspolitik er der udarbejdet et foreløbigt udkast til folkesundhedspolitik til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget samt til kommentering i de øvrige fagudvalg.

 

Indstilling og beslutning

Den koordinerende centerchef indstiller, 

a)    At det foreløbige udkast til folkesundhedspolitik drøftes

b)    At det foreløbige udkast til folkesundhedspolitik sendes til kommentering i øvrige fagudvalg

c)      At forslag til struktur for en folkesundhedsstrategi med afsæt i kommunens organisation i forhold til udvalg og centre tages til efterretning. 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 11. marts 2019:

Ad a) Drøftet.
Ad b) Godkendt.
Ad c) Taget til efterretning.

 

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at udvalget kommenterer det foreløbige udkast til folkesundhedspolitik

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:

Ad a) Drøftet.
Ad b) Godkendt.
Ad c) Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Det foreløbige udkast til en folkesundhedspolitik for Bornholms Regionkommunen bygger videre på de mange input, som kom på samtalesalonen om det gode liv den 22. januar 2019 i Aakirkeby-Hallerne samt på input fra efterfølgende workshops med borgere i mere udsatte situationer i deres liv.

Gennemgående ses et ønske om balance mellem den fysiske og mentale sundhed og ønsket om stærke fællesskaber.

 

I politikken er der derfor også fokus på denne balance og på at folkesundheden er noget vi løfter i fællesskab. 

 

De overordnede mål for politikken er dels længere liv og flere gode leveår for alle Bornholmere dels mindre social ulighed i sundhed. Til prioritering i forhold til de overordnede mål er valgt 6 delmål, hvor bl.a. trivsel og god mental sundhed hos børn og voksne er et af delmålene. Også flere af de andre delmål kan genfindes i bornholmernes input til politikken.

 

De 6 delmål er baseret på de nationale mål for danskernes sundhed.

 

Udvalget er tidligere blevet præsenteret for de 3 indgange til bornholmernes sundhed og de udgør fortsat de grundlæggende principper til øget sundhed. Det vil sige:

 

·         Alle for folkesundheden

o    Alle områder i kommunen har en aktie i bornholmernes sundhed.

o    Kommunen har et stort ansvar for folkesundheden, men kan ikke løfte opgaven alene.

o    Den enkelte bornholmer, det omgivende samfund, foreninger, arbejdspladser og erhvervslivet alle bidrager til folkesundheden.

·         Mindre social ulighed i sundhed

o    Starter ved fødslen og kræver en tidlig indsats i familien

o    Mindskes ved at behandle mennesker forskelligt

·         Mere sundhed for pengene

o    Skabe sunde rammer og gøre det sunde valg til det lette valg

o    Forebygge tidligt i livet 

o    Samarbejde med foreninger, frivillige, erhvervslivet, arbejdspladser, hospitalet
m. fl.

o    Inddrage og anvende borgernes viden og ressourcer i udvikling af kommunens tilbud     

o    Tage afsæt i den aktuelt bedste viden om metoder og indsatser, evaluering og innovation

 

Som følge af den nye model for politikker og strategier - jf. oplægget herom andet sted på udvalgets dagsorden – skal der udarbejdes henholdsvis en politik og en strategi.  Derfor afgrænses udkastet til folkesundhedspolitikken til at fastlægge mål og principper.

 

Det skal bemærkes, at der fortsat arbejdes på layout på folkesundhedspolitikken og at der således er tale om et foreløbigt udkast i forhold til både indhold og layout. 

 

 

Forslag til struktur for folkesundhedsstrategien

I den efterfølgende folkesundhedsstrategi beskrives mere konkret, hvordan vi vil arbejde i forhold til folkesundhedspolitikken. Input til strategien vil tage afsæt i kommunens organisation i forhold til udvalg og centre for at understrege: Alle for folkesundheden – alle skal bidrage.

 

Strategien indledes med de indsatser, der går på tværs af fagudvalg eller centre, hvorefter det enkelte udvalgs/centers egne indsatser præsenteres. I strategien beskrives formål, herunder kobling til delmål i folkesundhedspolitikken og til social ulighed i sundhed. Endvidere beskrives hvem der samarbejdes med både internt og eksternt, tidsperspektivet, økonomi samt kobling til fagudvalgets/centrets egne mål og strategier.

Strategien vil kunne bidrage til at synliggøre de indsatser der allerede arbejdes med i kommunen i forhold til at styrke bornholmernes sundhed dels afdække områder, hvor der kan være behov for en styrket indsats.

 

I forbindelse med strategien vil også de mere konkrete input til indsatser fra samtalesalon og workshops blive præsenteret for udvalgene med henblik på en eventuel prioritering af disse i det videre forløb. 

 

 

Procesplan for Folkesundhedspolitik og - strategi

I henhold til procesplanen vil Center for Sundhed med afsæt i fagudvalgenes drøftelser og input udarbejdet et endeligt udkast il udkast til folkesundhedspolitikken til behandling på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 1. april. Herefter foreslås, at udkastet til en folkesundhedspolitik sendes i en bredere høring, der også omfatter en offentlig høring og en høring blandt deltagerne i samtalesalonen. 

 

Der forventes at ligge et foreløbigt udkast til folkesundhedsstrategi til drøftelse i udvalgene primo maj og et endeligt udkast til møderne i juni, hvorefter det sendes i høring hen over sommeren og endelig godkendes september/oktober 2019.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 11. marts 2019

1.
Foreløbigt udkast til folkesundhedspolitik, feb/mar 2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Ideer og forslag til Råstofplan 2020

01.09.10P15-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

12-03-2019

4

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Råstofplanen fastlægger rammerne for regionskommunens administration af indvinding af råstoffer på Bornholm. Kommunalbestyrelsen skal ifølge råstofloven gennemgå råstofplanen hvert fjerde år, for at vurdere om der er behov for en justering eller revision af planen. Planlægningen for Råstofplanen 2020 påbegyndes nu og der skal indledningsvis indkaldes ideer og forslag fra interesserede borgere, virksomheder og myndigheder. På baggrund af de indkomne ideer og forslag beslutter Regionskommunen, om Råstofplanen 2016 skal revideres eller om den blot skal videreføres i en Råstofplan 2020 uden væsentlige ændringer.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at planlægningen for Råstofplanen 2020 påbegyndes, ved indkaldelse af ideer og forslag.

 

Natur- og Miljøudvalget den 12. marts 2019:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:

Udsættes til april mødet.

Sagsfremstilling

Regionskommunen skal udarbejde en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen skal udarbejdes på grundlag af en råstofkortlægning, som Bornholms Regionskommune ligeledes har ansvaret for at gennemføre (råstoflovens § 5a).

Planprocessen indledes med denne idé-fase (1. offentlighedsfase), hvor en redegørelse over status på råstofplanlægningsområdet offentliggøres, sammen med et debatoplæg, som opfordrer borgere, virksomheder, myndigheder og interesseorganisationer m.fl. til at indsende idéer og forslag til den kommende råstofplan. På baggrund af indkomne ideer og forslag beslutter Regionskommunen om og i hvilken udstrækning råstofplanen skal revideres.

Center for Natur, Miljø og Fritid lægger op til, at Råstofplanen ikke revideres, men videreføres til en Råstofplan 2020 uden væsentlige ændringer. Dette fordi råstofressourcen i de udlagte råstofindvindingsområder vurderes tilstrækkelig til råstofforbruget de kommende 12 år, samt at retningslinjerne for råstofindvinding vurderes tilstrækkelige.


 

Hvis det besluttes at planen skal revideres, udarbejder Bornholms Regionskommune et egentligt forslag til Råstofplan 2020, som kommer i offentlig høring i 2019. En revision af råstofplanen kan f.eks. være forårsaget af nye udlæg til råstofindvinding eller ændrede retningslinjer for råstofindvinding på øen.

 

Beslutter regionskommunen omvendt at råstofplanen ikke skal revideres, videreføres Råstofplanen 2016 til en 2020 Råstofplan med mindre ikke væsentlige tilføjelser, så som tilføjelse af nyt datagrundlag for råstofressourcer/behov mm.

 

Både redegørelsen og debatoplægget ligger digitalt, ligesom Råstofplanen 2020 også vil gøre det (det er også muligt at downloade en pdf-version, som kan udskrives). Redegørelsen og debatoplægget kan tilgås her

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 30  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

30

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Givet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-03-2019

31

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. marts 2019:
Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

105. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

106. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

107. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

108. Lukket punkt. Drift


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

109. Lukket punkt.


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

110. Lukket punkt. Anlæg