Referat
Børne- og Skoleudvalget
05-02-2019 kl. 13:00
Heldagsskolen, Almindingensvej 23, Østermarie
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Fælles indsats - Folkeskolen Bornholm
  åbent 3 Ungdomskriminalitetsnævn
  åbent 4 Høring af udkast til Sundhedsaftale 2019-23 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen
  åbent 5 Sager til høring i Handicaprådet
  åbent 6 Gensidig orientering
  lukket 7 Lukket punkt
  lukket 8 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-02-2019

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Fælles indsats - Folkeskolen Bornholm

00.16.00G01-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-02-2019

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Plan- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget (BSU) besluttede i april 2018 at gennemføre en forældretilfredshedsundersøgelse af folkeskolerne på Bornholm. Resultatet af denne undersøgelse førte til et ønske om at udvikle folkeskolerne på Bornholm. Høj faglighed, God trivsel, Kommunikation og dialog, En folkeskole for alle og Rammer og vilkår blev formuleret som overordnede fokuspunkter.

 

D 4.12.2018 inviterede BSU medlemmer af Samrådet for Bornholms Regionkommunes skolevæsen og Kommunalbestyrelsen til temadag. Opgaven var at prioritere indsatser, der kunne udvikle folkeskolerne på Bornholm. Disse forslag er nu bearbejdet og indgår i denne udviklingsplan. BSU bedes prioritere de afsatte midler og derefter sende indstillingen videre til behandling i Kommunalbestyrelsen D. 28.2.2019.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·        At planen godkendes

·        At de afsatte midler disponeres som beskrevet

·        At Børne- og skoleudvalget følger det videre arbejde og løbende vurderer om indsatsen og de økonomiske prioriteringer skal justeres.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. februar 2019:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler indstillingen, idet der også skal være fokus på at sikre en hensigtsmæssig balance mellem opgaver og omfanget af ledelse på de enkelte skoler. Børne- og Skoleudvalget har store forventninger til skolernes indsats med at optimere den samlede indsats i folkeskolen, herunder have fokus på udvikling af kommunens indsats for elever med specielle behov, og vil følge resultaterne tæt.

 

Sagsfremstilling

Målet med udviklingsplanen er at skabe en bæredygtig forandring for folkeskolerne på Bornholm. Der er med budgetforliget prioriteret 5 mio. kr. i 2019 + 4 mio. kr. årligt i overslagsårene. Midlerne kan bruges som en hjælp til de forandringer, der skal til for at udvikle folkeskolerne på Bornholm. Folkeskolerne på Bornholm udvikles dog ikke for 5 mio. kr. om året alene. Det er nødvendigt at medtænke det samlede beløb, der bruges på folkeskoleområdet for at opnå en varig forandring.

                                            

 

 

 

 

Overordnede mål, juni 2024:

Alle skoler præsterer på niveau eller bedre end forventet målt ud fra socioøkonomisk reference.

Karaktergennemsnittet efter afgangseksamen ligger på landsgennemsnittet.

Andelen af gode læsere er på 80 %

Trivslen blandt eleverne ligger på landsgennemsnittet

70 % som starter i børnehaveklasse vælger en folkeskole.

 

 

For at nå disse mål skal:

·        Alle skoler udarbejde en udviklingsplan, som beskriver, hvordan skolen vil nå målene. Handlingerne er understøttet af evidens og den nyeste forskning. 

·        Skolerne arbejde systematisk og struktureret med elevernes læring. Både i forhold til de elever, som har brug for ekstra støtte og de elever, som har brug for ekstra udfordringer.

·        Skolerne arbejde systematisk og struktureret med elevernes trivsel. Dette gøres i et tæt samarbejde med forældrene.

·        Der arbejdes med ’fortællingen’ om folkeskolen. Den åbne skole og samarbejdet med lokalsamfundet.

Delmål og handleplaner

Delmål 1 - Høj faglighed:

80 procent gode læsere.

Karaktergennemsnittet = landsgennemsnittet.

Høj faglighed skaber god trivsel.

Handleplan for delmål 1:

 

Delmål 2 – God trivsel:

Elevernes faglige og sociale trivsel skal forbedres.

God trivsel skaber ro og et godt udgangspunkt for høj faglighed.

Handleplan for delmål 2:

 

Delmål 3 – En folkeskole for alle:

Alle børn i folkeskolen skal føle, at de er værdifulde og en del af et fællesskab.

Nogle børn har brug for mindre fællesskaber for at lære at indgå i de store fællesskaber.

Handleplan for delmål 3:

Delmål 4 – Kommunikation og dialog:

God dialog mellem forældrene og skole om indhold, opgaver og aktiviteter.

God dialog er forudsætningen for et godt skole/hjemsamarbejde.

Handleplan for delmål 4:

Delmål 5 – Rammer og vilkår:

Nedbringelse af sygefraværet blandt personalet samt mindske elevfraværet.

Mindre sygefravær betyder færre vikardækninger, mere stabilitet, ro og tryghed.

Handleplan for delmål 5:

Gennemførelse af Udviklingsplanen

For at nå målene om højere faglighed og bedre trivsel er det vigtigt, at der er evidens for, at indsatserne virker.

Økonomiske konsekvenser

Udmøntning af budgetforliget på 5 mio. kr. i 2019 og 4 mio. kr. i 2020, 2021 og 2022

Rammebeløbene til to-voksenordning fordeles i forhold til elevtal på Paradisbakkeskolen, Hans Rømer skolen, Søndermarksskolen, Åvangsskolen, Svartingedal Skole og Kongeskærskolen.

 

2019

Indsats

Tidsplan

Budget

I alt

Rammebeløb til fleksibel to-voksenordning

August – december

(fortsætter til juni 2022)

1.500.000

 

Ung på vej

August – december

(fortsætter til juni 2022)

625.000

 

Kursus, Kommunikation

April – september

100.000

 

Uddannelsesforløb, Strategisk pædagogisk ledelse af skolen

August-oktober

300.000

2.525.000

2020

 

 

 

Rammebeløb til fleksibel to-voksenordning

Januar – december

(fortsætter til juni 2022)

3.600.000

 

Ung på vej

Januar – december

(fortsætter til juni 2022)

1.500.000

5.100.000

2021

Uddannelsesforløb, Professionelle læringsfællesskaber, (Teamudvikling)

Januar – december

(start august 2021, slut april 2022)

800.000

 

Rammebeløb til fleksibel to-voksenordning

Januar – december

(fortsætter til juni 2022)

3.600.000

 

Ung på vej

Januar – december

(fortsætter til juni 2022)

1.500.000

5.900.000

2022

Rammebeløb til fleksibel to-voksenordning

Januar – december

(fortsætter til juni 2022)

2.100.000

 

Ung på vej

Januar – december

(fortsætter til juni 2022)

875.000

 

Kursus i klasseledelse

Januar – december

(fortsætter til december 2022)

500.000

3.475.000

I alt 2019-2022

17.000.000

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. februar 2019

1.
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Ungdomskriminalitetsnævn  

27.00.00P22-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-02-2019

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·        At orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. februar 2019:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Der er etableret ungdomskriminalitetsnævn i alle landets politikredse med virkning fra den 1. januar 2019 som et led i implementeringen af reformen: Alle handlinger skal have konsekvenser – en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Formålet med reformen og den nye lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er, at børn og unge bringes ud af kriminalitet og tilbage i trivsel. Gennem en helhedsorienteret indsats skal børn og unge stilles til ansvar for kriminelle handlinger og de skal opleve, at handlingerne har mærkbar og hurtig konsekvens.

 

Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelser om målrettede individuelle forebyggende indsatser i sager om børn og unge i alderen 10 – 17 år, der vurderes at være i fødekæden til den hårde kerne af unge kriminelle. Det drejer sig om børn mellem 10 og 14 år, der er mistænkt for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet og unge, der er idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, f.eks. overtrædelse af våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. På Bornholm anslås det, at 6 til 10 børn og unge om året vil få sager behandlet ved nævnet.

 

Medlemmerne af Ungdomskriminalitetsnævnet er en dommer, en repræsentant fra politiet og en repræsentant for kommunen. Nævnet bistås af en børnesagkyndig i visse sager.

 

Ansvars- og opgavefordeling

Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om straksreaktioner og forbedringsforløb på op til to år – i særlige tilfælde op til 4 år. En straksreaktion skal have et opdragende og udviklingsmæssigt sigte og kan f.eks. bestå i genoprettelse af en skade ved hærværk eller samfundsnyttigt arbejde.  Et forbedringsforløb kan indeholde én eller flere foranstaltninger, der i vid udstrækning svarer til foranstaltningerne i servicelovens bestemmelser, f.eks. familiebehandling, kontaktperson eller anbringelse, herunder anbringelse på sikret afdeling.

 

Der oprettes en ungdomskriminalitetsforsorg, der skal føre tilsyn med, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efterleves.

Politiet har ansvaret for at foretage en screening af om barnet eller den unge er i målgruppen og det er politiet henholdsvis domstolene, der har henvisningsret til nævnet.

 

Kommunen, dvs. Myndighed og tilsyn har ansvaret for at videregive oplysninger til politiets screening, oplyse sagen yderligere, gennemføre ungefaglig undersøgelse og udarbejde indstilling til nævnets behandling. Derudover skal Myndighed og tilsyn undersøge barnets/den unges og forældremyndighedsindehavernes holdning til foranstaltningerne, om familien ønsker deltagelse af én eller flere ressourcepersoner, der kan støtte op om barnet/den unge, ligesom Myndighed og tilsyn skal undersøge, om ressourcepersonerne kan vurderes egnet.

 

Konsekvenser

En konsekvens af etablering af Ungdomskriminalitetsnævnet er at kompetencen til at træffe afgørelser i sager vedr. børn og unge, der er mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet flyttes fra kommunen henholdsvis børn- og ungeudvalget til nævnet. Da intentionen med reformen er, at alle handlinger skal have konsekvens, må det alt andet lige forventes, at nævnet vil træffe afgørelser om mere indgribende og dermed mere omkostningstunge foranstaltninger end de foranstaltninger, der hidtil er blevet iværksat i henhold til serviceloven, kommunens serviceniveau og praksis.  Dette skal tillige ses i lyset af, at kommunens indstilling ikke er bindende for nævnet.

 

En anden konsekvens af etablering af nævnet er et øget ressourceforbrug og pres på sagsbehandlerne i Myndighed og tilsyn. Såvel den ungefaglige undersøgelse som indstillingen med tilhørende akter, skal fremsendes senest en uge før nævnsmødet, hvilket i praksis indebærer, at sagsbehandler kun har tre uger til at forberede sagen til nævnet. Det skønnes, at ressourcetrækket vil blive minimum 50 sagsbehandlertimer pr. sag i nævnet. Derudover skal kommunens repræsentant i nævnet anvende tid på forberedelse af sagen samt mødetid.

Økonomiske konsekvenser

Der er endnu ikke klarhed over de økonomiske konsekvenser. Ifølge bemærkningerne til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal de kommunale udgifter afklares med KL.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Høring af udkast til Sundhedsaftale 2019-23 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen

29.30.08A00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-02-2019

4

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget godkender

Børne- og Skoleudvalget orienteres

Job, Udvikling og Fritidsudvalget orienteres

Resumé

Sundhedsaftalen udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner og regioner, herunder almen praksis.  Den enkelte kommunalbestyrelse og regionen skal indgå en ny sundhedsaftale for perioden 2019-2023. 

Indstilling og beslutning

Den koordinerende centerchef indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

·        at udkast til Sundhedsaftale 2019-23 mellem Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis drøftes med henblik på udarbejdelse af høringssvar, og at eventuelle bemærkninger til et høringssvar fra Job, Udvikling og Fritidsudvalget og Børne- og Skoleudvalget indarbejdes i det endelige høringssvar

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 4. februar 2019:

Social- og Sundhedsudvalget finder det positivt, at Sundhedsaftale 2019 - 2023 er enklere og mere fokuseret end de tidligere sundhedsaftaler. Udvalget finder, at de udvalgte fokusområder er relevante og rammer ned i de områder, hvor der er et stort behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om sundhed til gavn for borgerne.
Det er positivt, at der sigtes efter en dynamisk sundhedsaftale, hvor der løbende kan udpeges nye fokusområder og/eller justeres på indsatserne. Så Sundhedsaftalen fortsat kan inkludere nye nationale tiltag.

Det er også positivt, at der som noget nyt lægges op til, at de lokale samordningsudvalg i langt højere grad vil blive inddraget i arbejdet med konkretisering og implementering af sundhedsaftalens målsætninger, så der udvikles gode lokale løsninger. Dog er det vigtigt også at finde en model, der sikrer princippet om en ensartet og høj kvalitet i sundhedstilbuddene på tværs af regionen og understøtter de særlige vilkår som gælder for det regionale sundhedsvæsen på Bornholm.

Kommentar til mål III: Børn og unges sundhed: her ønskes et fokus på både fysisk og mental trivsel.

 

 

Servicedirektøren indstilling til Børne- og Skoleudvalget

·        at sagen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. februar 2019:

Taget til efterretning, idet Børne- og Skoleudvalget tilslutter sig Social- og Sundhedsudvalgets høringssvar.

 

Sagsfremstilling

Arbejdet med Sundhedsaftalen er forankret i Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden, der består af 5 medlemmer udpeget af regionsrådet, 5 medlemmer udpeget af KKR i Region Hovedstaden og 2 medlemmer udpeget af Praksisudvalget for Almen Praksis i Region Hovedstaden.

 

Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden har udsendt et høringsudkast til Sundhedsaftale 2019 -2023 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis.  Frist for fremsendelse af kommentarer er senest den 28. februar 2019.

 

Pejlemærkerne for Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde med den kommende sundhedsaftale har været

·        Borgeren i centrum – bl.a. ved at inddrage borgerrepræsentanter allerede i udviklingen af Sundhedsaftalen

·        Samarbejdskultur og sammenhængskraft – bl.a. med fokus på at nedbryde økonomiske, organisatoriske og kulturelle forskelle. 

·        Input fra dialogmøde med politikere, patientforeninger, brugerrepræsentanter og fagpersoner i maj 2018.

Sundhedskoordinationsudvalget har desuden lagt vægt på en enkel og fokuseret sundhedsaftale, med fokus på de områder, hvor der er et særligt stort behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om sundhed.

 

Med få udvalgte fokusområder sigtes efter en dynamisk sundhedsaftale, hvor der undervejs i perioden kan udpeges nye fokusområde og justeres i de indsatser, som der arbejdes med inden for de enkelte fokusområder. Formålet er gennem hele aftaleperioden at koncentrere indsatsen om de områder, hvor der er størst behov for at videreudvikle samarbejdet om kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Samtidig giver det også plads til at arbejde med de nationale tiltag inden for det tværsektorielle område, som løbende gives til regioner og kommuner.

 

I aftaleudkastet indgår der derfor 3 fokusområder og i alt 5 mål. De 3 fokusområder med underliggende mål er følgende:

     I.        Ældre og borgere med kronisk sygdom

·        Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker.

·        Alle ældre borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst.

   II.        Borgere med psykisk sygdom

·        Alle borgere med psykisk sygdom oplever, at der tages hånd om deres samlede behov – også i forbindelse med anden sygdom.

 III.        Børn og unges sundhed

·        Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer.

·        Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide.

 

Fokusområderne og målene er udvalgt med afsæt i den brede dialog med politikere, patienter/borgere, praktiserende læger, fagfolk fra kommuner og regioner, som Sundhedskoordinationsudvalget har haft undervejs i processen med at udarbejde udkastet til den kommende sundhedsaftale.

 

Organisering af arbejdet med Sundhedsaftalen  

Udvikling og konkretisering af Sundhedsaftalens mål er i de tidligere Sundhedsaftaler primært sket i regi af Den Administrative Styregruppe under Sundhedskoordinationsudvalget samt i diverse tværsektorielle temagrupper med reference til Den Administrative Styregruppe. 

 

De lokale Samordningsudvalg omkring de enkelte hospitaler - hvor der sidder repræsentanter fra såvel hospital, kommune og almen praksis - har primært haft til opgave understøtte effektiv implementering og opfølgning på de konkrete indsatser i de tidligere sundhedsaftaler.

 

Som noget nyt lægges i den nye sundhedsaftale op til, at de lokale samordningsudvalget i langt højere grad vil blive inddraget i arbejdet med konkretisering og implementering af sundhedsaftalens målsætninger, så der udvikles gode lokale løsninger.  Og Samordningsudvalgene kan derudover også varetage opgaver for hele regionen, således at et samordningsudvalg kan byde ind på en opgave med at konkretisere et mål inden for et fokusområder med henblik på efterfølgende implementering i hele regionen. 

De lokale Samordningsudvalg får dermed en ny rolle, da de både vil arbejde i et udviklingsspor, som kan være på lokalt eller regionalt niveau, og i et driftsspor.

 

Den videre proces:

Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden har udsendt høringsudkastet til Sundhedsaftale 2019 -2023 med frist for fremsendelse af kommentarer er senest den 28. februar 2019. Derefter tilrettes udkastet til Sundhedsaftale 2019 - 2023 med afsæt i de indkomne høringssvar. Den 23. april 2019 forventes Sundhedskoordinationsudvalget at godkende forslaget til sundhedsaftalen, hvorefter sundhedsaftalen sendes til godkendelse i Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i alle 29 kommuner i Regionen. 

Dette skal ske inden 1. juli 2019, hvor aftalen skal indsendes til godkendelse i Sundhedsministeriet.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke umiddelbart knyttet økonomi til Sundhedsaftalen. 

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

For at kunne overholde fristen for fremsendelse af kommentarer til sundhedsaftalen har denne været sendt i høring i Bornholms Ældreråd og Handicaprådet inden den politiske behandling. 

 

Til høring i Handicaprådet

Handicaprådet den 21. januar 2019:

Sundhedsaftalen taget til efterretning.

Handicaprådet støtter op om de nye tiltag der bliver gjort.

 

Til høring i ældrerådet

Høringssvar afgivet den 22. januar 2019:

Høringssvar m.h.p. udkast til Sundhedsaftale 2019-23 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen.

Generelt synes vi, at det er et positivt fremadrettet oplæg til sundhedsaftalen.
Vi ser med tilfredshed på, at de lokale samordningsudvalg bliver inddraget i arbejdet med konkretisering og implementering af sundhedsaftalens målsætninger.
Man kan være bekymret for, at den store indsats overfor fokusområderne, kan give problemer for patienter med mindre spektakulære sygdomme.
De otte nationale mål, kan man ikke være uenige i. Men de bliver meget svære at opnå.

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. februar 2019

1.
Høringsudkast til Sundhedsaftale 2019 -2023 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis. (PDF)

2.
Høringsbrev (PDF)

3.
Høringsparter (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Sager til høring i Handicaprådet

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-02-2019

5

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·        at der ikke er punkter til høring

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. februar 2019:

Punkt 2 sendes til orientering i Handicaprådet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Gensidig orientering

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-02-2019

6

 

 

 

·        Børne- og Skoleudvalget orienteres om forbedringer i organiseringen af arbejdet i myndighed i Center for Børn og Familie.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. februar 2019:
Næste møde afholdes på Kildebakkeskolen.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

7. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

8. Lukket punkt