Dagsorden
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
09-12-2020 kl. 17:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne


Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Dialogmøde mellem Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og Business Center Bornholms bestyrelse
  åbent 3 Dialogmøde mellem Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og Destination Bornholms bestyrelse
  åbent 4 Energipolitik og -strategi til godkendelse
  åbent 5 Udarbejdelse af handleplaner til implementering af energistrategi
  åbent 6 Business Center Bornholm - handleplan og budget 2021
  åbent 7 Destination Bornholm - handleplan 2021
  åbent 8 Driftsoverenskomst med Center for Regional- og Turismeforskning
  åbent 9 Status på udvikling og salg af Søndre Løkker i Rønne
  åbent 10 Status på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget's tilskudspulje
  åbent 11 Ansøgning om udskydelse af cykelevent til 2021
  åbent 12 Ansøgning om tilskud til Folkemødet 2021
  åbent 13 Bedre, grønnere og sundere transport i Bornholms Regionskommune
  åbent 14 Oprettelse af uddannelsespulje i BRK
  åbent 15 Kvartalvis orientering - bopælspligt september- november2020
  åbent 16 Orientering fra formanden
  åbent 17 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Dialogmøde mellem Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og Business Center Bornholms bestyrelse  

24.10.00Ø54-0033

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Der afholdes det årlige dialogmøde med Business Center Bornholms bestyrelse om kommende års handleplaner

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

-      At udvalget tager dialogmødet til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Det blev besluttet på udvalgets møde d. 20. maj 2020, at der afholdes et årligt dialog møde med Business Center Bornholms bestyrelse om kommende års handleplan og budget.

 

På mødet drøftes indholdet af handleplanerne. Dette gøres ved en præsentation fra Destination Bornholm, med efterfølgende dialog omkring indholdet af handleplaner, samt andet relevant.

 

Dialogmødet afholdes fra 17.45 – 18.25

 

Fra Destination Bornholms bestyrelse er følgende inviteret:

Karen Bladt – formand, Dansk Industri

Liselotte Hjorth – Dansk Erhverv

Benny Schou – HORESTA

Bjarne Hartung Kirkegaard – kommunalbestyrelsen

Morten Iversen – Dansk Byggeri

Klaus Holm – arbejdstagersiden

Inge Prip – Campus Bornholm

Christa Lodahl - erhvervschef

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Dialogmøde mellem Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og Destination Bornholms bestyrelse

24.05.10Ø54-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Der afholdes det årlige dialogmøde med Destination Bornholms bestyrelse om kommende års handleplaner

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller;

-      At udvalget tager dialogmødet til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Det blev besluttet på udvalgets møde d. 20. maj 2020, at der afholdes et årligt dialog møde med Destination Bornholms bestyrelse om kommende års handleplan for Destination Bornholm og turistinformationerne

 

På mødet drøftes indholdet af handleplanerne. Dette gøres ved en præsentation fra Destination Bornholm, med efterfølgende dialog omkring indholdet af handleplaner samt andet relevant.

 

Dialogmødet

 

Fra Destination Bornholms bestyrelse er følgende inviteret:

Kirstin Brandt Blomgren – sommerhus/feriebolig – formand

Margrethe Kellberg – politisk udpeget

Jesper Skovgaard - færgetrafikselskab

Michael Andersen – camping

Rasmus Lund – hoteller/feriecentre

Bo. N. Bjødstrup – mindre hoteller/feriecentre

Jacob Bjerring Hansen – attraktioner

Jens Borup – øvrige erhverv

Pernille Kofod Lydolph - direktør

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Energipolitik og -strategi til godkendelse

13.00.00P22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

4

 

Hvem beslutter

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed indstiller

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Med udgangspunkt i kommissoriet for energipolitikken (kommissoriet for energipolitikken) har Særligt udvalg om klima og bæredygtighed lavet en revideret energipolitik og –strategi, der nu fremlægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Energipolitikken sætter en række mål, som i strategien nedbrydes til delmål og prioriteter for Bornholm, i forhold til grøn omstilling af energiproduktion og -forbrug. På baggrund af analyser med simuleringer af Bornholms energisystem, samt interessentmøder, er energipolitikken (bilag 1), energistrategien (bilag 2), og de endelige resultater af simuleringerne (bilag 3) vedlagt til godkendelse. Der er desuden vedlagt en pixiudgave af strategien (bilag 4), som giver et mere simpelt overblik, og efter endelig godkendelse er det ambitionen at lave en kort film om politikken og strategien.

 

Efter godkendt energipolitik og -strategi skal der udarbejdes handleplaner, der udmønter energipolitikkens mål. Arbejdet med handleplaner for 2021 og frem er beskrevet i selvstændigt dagsordenspunkt.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Bornholms energipolitik og -strategi godkendes

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 2. december 2020:

Forslag til Bornholms energipolitik og- strategi anbefales

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i kommissoriet for energipolitikken (kommissoriet for energipolitikken) har Særligt udvalg om klima og bæredygtighed lavet en endelig udgave af Bornholms nye energipolitik og -strategi. På baggrund af analyser med simuleringer af Bornholms energisystem, samt interessentmøder med bornholmske virksomheder og aktører med interesse i Bornholms energipolitik, er en ny energipolitik og -strategi udarbejdet (bilag 1 og bilag 2). Til baggrund for politikken er resultater af simuleringer af Bornholms energisystem vedlagt (bilag 3). 

 

Formålet med Bornholms energistrategi er at skabe sammenhæng mellem de politiske mål i Bornholms Energipolitik og de tiltag bornholmske virksomheder, bornholmere, Bornholms Regionskommune og øvrige interessenter skal iværksætte for at indfri målene.

 

Mål og delmål i energipolitikken og -strategien

Det overordnede mål med energipolitikken er at reducere udledningen af CO2. Reduktionerne skal opnås indenfor produktion, forbrug og udvikling af energiområdet. I tabel 1 er samlet de overordnede CO2-udledninger for Bornholms Energisystem:

 

 

Tabel 1: Udledningen af sort (fossil) CO2 i baseline (afrundet)

Landtransport (Personbiler og øvrig (tung) transport)

ca. 70.000 tons/år

Oliefyr

ca. 20.000 tons/år

Søkabel

ca. 17.000 tons/år

Procesenergi

ca. 5.000 tons/år

BOFAs affaldsforbrænding

Ca. 6.000 tons/år

I alt

ca. 118.000 tons/år

Fly (til-fra)

ca. 6.000 tons/år*

Færger (til-fra)

ca. 93.000 tons/år*

*De ikke afgiftsbelagte udledninger medtages ikke i beregninger.

 

På baggrund af analyser og simuleringer, hvor forskellige produktions- og forbrugsscenarier afprøves, anbefales det af Særligt udvalg om klima og bæredygtighed at sætte følgende mål og delmål. Målene er gengivet i tabel 2.

 

Tabel 2: Mål i Bornholms Energipolitik og -strategi

Nr.

Mål

Delmål

Årstal

Primære aktører

1.0.0

Bornholm skal reducere CO2-udledningen med 118.000 tons CO2

2021-25: 37.000 tons CO2 reduktion

2026-32: 43.000 tons CO2 reduktion

2033-40: 38.000 tons CO2 reduktion

 

2040

-           Kommunalbestyrelsen

-           Bornholmske virksomheder

-           Bornholmere

-           Regeringen/Staten/Region Hovedstaden

Energiproduktion

1.1.1

Produktion af strøm og varme på Bornholm skal være fossilfri, energieffektiv og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt

2025: fossilfri i strøm- og varmeproduktion ved normaldrift[1]

2025: Plan for indfasning af mere elbaseret varme og spildvarme i fjernvarmesystemet

2032: Fossilfri i strøm- og varmeproduktionen

2040

-           Bornholms forsyningsselskaber

-           Kommunalbestyrelsen

-           Energiproducenter

1.1.2

Bornholms strøm- og varmeproduktion skal reducere brugen af biomasse

2025: Plan for reduktion af biomasserne træflis og halm

2025: Undersøgelse af biomasse til bioforgasning

2032

-           Bornholms forsyningsselskaber

-           BIGADAN (Bornholms Bioenergi)

1.1.3

Der etableres havvindmøller i 2025 (ca. 100 MW) og i 2030 (ca. 2 GW) i havet omkring Bornholm

2025: Etablering af 100 MW havvindmøller

2030: Etablering af 2 GW havvindmøller

2030

-           Regeringen/Staten

-           Bornholms Havvind

-           Investor/Operatør af energiø

-           Kommunalbestyrelsen

-           Bornholms forsyningsselskaber

1.1.4

Der etableres planlægningsmæssig mulighed for maksimalt 50 MW nye solcelleanlæg på Bornholm

2025: der forberedes for 50 MW solceller[2]

2025

-           Kommunalbestyrelsen

-           Bornholmske virksomheder og investorer i solcelleanlæg

 

 

 

 

-            

Energiforbrug

1.2.1

Bornholm skal effektivisere forbruget af energi i bygninger

2022: i dialog med borgerne og virksomheder skal der være udarbejdet en plan for, hvordan vi opnår energispareforanstaltninger i bygningsmassen på Bornholm

2030

-           Kommunalbestyrelsen

-           Bornholmere

-           Bornholmske virksomheder

1.2.2

Alle oliefyr erstattes med grønne løsninger

2022: i dialog med borgerne skal der være udarbejdet en plan for, hvordan oliefyr udfases.

2025: Der er udfaset minimum 1.500 oliefyr i perioden 2020-2025.

2030

-           Bornholmere

-           Kommunalbestyrelsen

-           Staten

 

1.2.3

Transporten på Bornholm skal være fossilfri

Tilgår i strategi for grøn mobilitet med delmål for 2025 og 2030

2040

-           Kommunalbestyrelsen

-           Bornholmere

-           Bornholmske virksomheder

1.2.4

Procesenergien skal være fossilfri

Delmål for 2025 og 2030 udarbejdes i handleplanerne

2032

-           Bornholmske virksomheder

 

 

 

 

-            

Udvikling af grøn omstilling på Bornholm

1.3.1

Understøtte udvikling af måder at omdanne, lagre og anvende strøm (power-to-x herunder elektrolyse og power-to-heat)

Tilgår i handleplaner

2030

-           Kommunalbestyrelsen

-           Bornholmske virksomheder

 

Det bemærkes at der sideløbende med energistrategien pågår et arbejde med strategi for grøn mobilitet. Et kommissorium for strategi for grøn mobilitet forventes forelagt til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen i januar 2021.

 

Prioriteter i energistrategien

Der vil blive arbejdet med alle mål beskrevet i tabel 2 for at sikre den grønne omstilling af Bornholm.

 

Energistrategien beskriver en række områder, der især vil blive fokuseret på frem mod 2040. men for at fokus er det rette sted, inddeler strategien perioden frem til 2040 i tre overordnet faser. Prioriteterne er gengivet i model 1:

 

 

 

Den første fase går frem til 2025 inden den forventede etablering af en kystnær havvindmøllepark. Her skal energieffektiviteten på Bornholm øges, der skal elektrificeres og Bornholm skal forberede produktion af grønt bæredygtigt brændsel (power-to-x) og andre måder at bruge og omdanne den tilgængelige strøm (power-to-heat, lagring af strøm mv). Bornholm skal udfase brugen af fossile brændsler, hvilket vil sige at oliefyr skal udfases. I forhold til biomassen skal der findes måder at reducerer afbrændingen af flis og halm, og biomasser til forgasning skal undersøges.

 

I den anden fase, som går fra 2025 til 2030 skal den nye strøm udnyttes. I fasen antages det, at der vil blive mere grøn strøm tilgængelig fra den kystnære havvindmøllepark. De store mængder grøn energi fra vindmøller, solceller og biogasanlæg skal udnyttes i alle tænkelige dele af vores fremtidige samfund. Det kræver, at man tænker nyt i forhold til tværgående løsninger for de forskellige sektorer, hvor der kan være store synergieffekter. Den tilgængelige grønne strøm giver Bornholm en unik mulighed for at elektrificere alle de energiforbrug, der giver mening at elektrificere, samtidig med at nye teknologier til lagring af ny grøn strøm skal undersøges og implementeres. Det drejer sig blandt andet om biler, busser, lastbiler, traktorer, opvarmningen i huse og virksomhedernes produktionsanlæg.

 

I tredje fase fra 2030-2040 vil energiøens store havvindmøllepark og nye tilsvarende store søkabler forbinde Bornholm med resten af Europas elnet. Både elproduktion og de nye forbindelseskabler vil ændre forudsætningerne for det bornholmske energisystem. Af simuleringerne fremgår det, at det vil blive muligt for Bornholm at blive CO2-fri i alle sektorer, da energi til varme og transport også kan komme fra havvindstrøm direkte og også gennem forskellige power-to-x-teknologier (herunder power-to-heat). For at Bornholm er klar til den nye situation i 2030, skal Bornholms forbrug fortsat udvikles og elektrificeres, hvor det giver mening også efter 2030.

 

Faserne er til dels indbyrdes afhængige, således at fase 1 er en forudsætning for fase 2, men ikke nødvendigvis for fase 3. Samtidig vurderes det at fase 2 er nødvendig for hurtigt at kunne høste fordelene af fase 3, idet samfundet i videre udstrækning skal elektrificeres for at kunne aftage og bruge den omfattende mængde grøn energi, der vil være til rådighed, når energiøen er etableret. Dette medfører indledningsvist, at forudsætningerne i især fase 1 skal genbesøges i den planlagte revision af energistrategien senest i 2022 (se mere om processen nedenfor).

 

Beslutningen om etablering af en energiø i den nationale klimahandlingsplan rummer store muligheder for Bornholm. Energiøen har potentiale til at bidrage til at indfri visioner om både grøn omstilling, et voksende befolkningstal og flere arbejdspladser på Bornholm. Skal potentialet indfries, kræver det, at alle relevante aktører på øen løfter i flok og arbejder for at understøtte hinanden i en fælles bestræbelse på at omsætte energiøen til bæredygtig bornholmsk udvikling. I den forbindelse kan det undersøges, hvorvidt en CO2-fri færgedrift til Bornholm i 2030 kan understøtte de ambitioner. Derudover undersøges det, hvorvidt Bornholm på sigt kan blive centrum for skibstrafikkens bunkeraktiviteter i området baseret på grønne brændsler.

 

Inddragelse af interessenter i udarbejdelsen af strategien

Der er i arbejdet med energipolitikken og -strategien inddraget så mange idéer og vinkler som muligt. Det drejer sig om udvalgsmøder i Særligt Udvalg om Klima og Bæredygtighed, møder med bornholmske virksomheder og erhvervsorganisationer samt møder med andre aktører med interesse for Bornholms grønne omstilling. Det har på grund af COVID-19 pandemien ikke været let at møde bornholmerne. Der var blandt andet planlagt et stort borgermøde d. 23. september 2020 om energipolitikken, som til særligt udvalg om klima og bæredygtigheds fortrydelse måtte aflyses. Det er i stedet planlagt, at der gennemføres borgermøder i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner for energistrategien i 2021, når forsamlinger igen er mulige.

 

Processen fremadrettet for Bornholm energistrategi og -politik

Efter endelig godkendelse af energipolitik og -strategi i kommunalbestyrelsen, vil arbejdet med at lave handleplaner blive påbegyndt og implementeret i 2021.

Der vil som en del af energistrategien blive lavet en løbende prioritering, så der hvert år laves handleplaner i et to-årigt perspektiv. For at energistrategien er relevant skal den opdateres ca. hvert 2. år. Energipolitikken vil blive tilpasset, når det vurderes relevant eller efter politisk ønske. Center for Natur, Miljø og Fritid vil som en del af klimakommuneaftalen hvert andet år følge op på størrelsen af CO2-udledningen på Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

En godkendt energipolitik og -strategien leder frem til, at der skal implementeres handleplaner sammen med relevante aktører. Hver handleplan vil skulle redegøre for de økonomiske konsekvenser og søge midler. Initiativer i handleplanerne, der kræver kommunal finansiering, forventes at indgå i de årlige budgetprocesser. Til arbejdet med handleplanerne er der bevilliget 627.000 kr.[3] til at inddrage og involvere målgrupperne for handleplanernes tiltag. Derudover er der mulighed for at allokere resterende midler fra arbejdet med energipolitik og -strategi i 2020 på forventede 157.718 kr., samt afsat interne ressourcer i Bornholms Regionskommune til at opstarte og følge op på de handleplaner Særligt Udvalg om Klima og Bæredygtighed anbefaler kommunalbestyrelsen at prioritere i 2021:”etableringen af 100 MW havvind” og ”udskifte oliefyr og bedre isolering i bornholmske boliger” jf. anden sag.

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 9.12.2020

Der er vedlagt en opdateret version af Energistrategien på baggrund af mindre korrekturbemærkninger, samt et ønske om allerede på side 3 i energistrategien, at vise det overordnede mål i energipolitikken vedrørende reduktion af 118.000 tons CO2 inden 2040.

 

 

Bilag til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed 2. december 2020

1.
Bilag 1 Bornholms Energipolitik 2040 (24112020) (PDF)

2.
Bilag 2 BRK_energistrategi_2040 (PDF)

3.
Bilag 3 Rapport - Scenarier til strategisk energiplan - BRK sept. 2020 (PDF)

4.
BILAG 4 Pixiudgave af Bornholms Energistrategi 2040 v.02 (PDF)

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. december 2020

5.
Bilag 5 BRK Energistrategi 2040 tilrettet d. 03122020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Prioritering af arbejdet med handleplaner for energistrategien i 2021

13.00.00P22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

5

 

Hvem beslutter

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed indstiller

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Når Bornholms energipolitik og -strategi er godkendt i kommunalbestyrelsen[4], indledes en proces med at udmønte energistrategien i handleplaner med konkrete bud på, hvordan Bornholm omsætter energipolitikken og -strategien til handlinger i det bornholmske samfund. En succesfuld implementering af de enkelte elementer i handleplanerne kræver en prioritering af tiltag. Derfor igangsættes involvering og inddragelse af borgere og virksomheder for at sikre ejerskab til handlingerne.

 

Arbejdet med handleplaner vil blive inddelt i to overordnede opgaver. Den ene er at lave en samlet styring af alle handleplanerne (porteføljestyring) således at arbejdet koordineres på tværs og over tid, og den anden opgave er udarbejdelsen af selve handleplanerne, der så kan omsættes i konkret handling for at nå målene.

 

Til arbejdet med handleplanerne er der bevilliget 627.000 kr.[5] (2021-niveau) til at inddrage og involvere målgrupperne for handleplanernes tiltag. Derudover er der mulighed for at allokere resterende midler fra arbejdet med energipolitik og -strategi i 2020 på forventede 157.718 kr. I forhold til interne ressourcer i Bornholms Regionskommune er der afsat tid til at opstarte og følge op på handleplaner vedrørende ”etableringen af 100 MW havvind” og ”udskifte oliefyr og bedre isolering i bornholmske boliger”.

 

De 2 handleplaner er udvalgt af Særligt Udvalg om Klima og Bæredygtighed og er udvalgets anbefalinger til, hvad der skal prioriteres højest i 2021. Ud over arbejdet med handleplaner kommer arbejdet med porteføljestyringen af handleplanerne.

 

Det er desuden undersøgt, om der er igangværende projekter, hvor arbejdet med handleplanen ”CO2 regnskaber for virksomheder” kan placeres. Der er ikke fundet relevante projekter, hvorfor denne handleplan ikke anbefales prioriteret i 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)    At planen for organisering af arbejdet med handleplaner for energipolitik og –strategi godkendes

b)    At prioriteringen af handleplansarbejde for henholdsvis ”etableringen af 100 MW havvind” og ”udfasning af oliefyr og bedre isolering i bornholmske boliger” godkendes

c)    At de resterende midler fra energistrategiarbejdet i 2020 overføres til handleplansarbejdet i 2021. Der bevilges dermed op til 784.718 kr. (2021-niveau) til handleplansarbejdet finansieret af puljen til klima og bæredygtighed under bevilling 42 Erhverv, byg og plan, heraf vedrører 157.718 kr. forventede overførte midler fra 2020 til 2021 og 627.000 kr. (2021-niveau) vedrører budget 2021. Styregruppen for udarbejdelse af handleplaner kan disponere over midlerne til forarbejder for handleplanerne på 200.000 kr. Øvrigt budget til selve handleplanerne skal disponeres efter politisk forelæggelse af udkast til handleplan i 2021.

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 2. december 2020:

Anbefales

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Bornholms energipolitik og -strategi forventes godkendt i kommunalbestyrelsen i december 2020. Efter en godkendt energipolitik og -strategi skal mål og prioriteter omsættes til handleplaner med konkrete initiativer til, hvordan Bornholm omsætter politikken og strategiens mål til forandringer i det bornholmske samfund.

 

Arbejdet med handleplaner bliver inddelt i to overordnede opgaver. Den ene er at lave en samlet styring af alle handleplanerne (porteføljestyring), og den anden er udarbejdelsen af selve handleplanerne.

 

Men én ting der står over alt andet er, at en succesfuld implementering af handleplanerne kræver involvering og inddragelse af de aktører, borgere og virksomheder, der skal udføre handleplanerne.

 

Porteføljestyringen af handleplanerne

Den første opgave, der skal løses i forhold til implementeringen af handleplaner for energistrategien, er at lave et samlet overblik over de handlinger, der kan udføres for at nå målene for CO2-reduktioner. Det arbejde kaldes for porteføljestyringen af handleplanerne.

 

Porteføljestyringen af handleplanerne handler om at sikre, at der arbejdes effektivt og koordineret med alle dele af indholdet i energipolitikken og -strategien. For at arbejdet er koordineret, kræver det overblik, foruden det mere fokuserede arbejde med den enkelte handleplan.

 

Som ramme for arbejdet er det overordnede mål at reducere udledningen af fossil CO2 frem mod 2040 med 118.000 tons. Der er i energistrategien opsat delmål i 2025 (37.000 tons), 2032 (43.000 tons) og 2040 (38.000 tons) for reduktionerne.

 

I nedenstående tabel 1 er der et samlet overblik over de foreslåede handleplaner på overskriftsniveau. Handlingerne foreslås på baggrund af simuleringerne, der ligger til grund for energistrategien, samt drøftelser af prioriteringer i energistrategien på udvalgsmøder i Særligt Udvalg om Klima og Bæredygtighed.

 

Hver handleplan i tabel 1 strækker sig over en periode, hvor arbejdet skal udføres. Derudover er der med grøn (2025), orange (2032) og gul (2040) farve angivet, hvilke reduktionsmål de respektive handleplaner bidrager til. Hvis en handleplan ikke er markeret med en farve (grå), er det ikke fordi, at handlingen ikke reducerer CO2-udledningen, men fordi at handlingen ikke direkte har en konsekvens for udledning af CO2 fra fossile afgiftsbelagte energikilder, som er det beregningen af CO2 reduktioner tager udgangspunkt i. Som en del af arbejdet med handleplanerne, skal der tages stilling til, hvor meget CO2 en fuld gennemførelse af den enkelte handleplan forventes at bidrage med, så der bliver et håndgribeligt mål for indsatsen på handleplanniveau.

 

 

Tabel 1: Overblik over handleplansporteføljen 2020-2040.

 

 

For at varetage porteføljestyringen er det nødvendigt at afsætte ressourcer i Plan og Udvikling til udviklings- og koordinationsarbejdet samt den opfølgning, der sikrer fremdrift i arbejdet med at indfri målene. For at understøtte porteføljestyringen skal der nedsættes en styregruppe for handleplaner til energistrategien. Styregruppen refererer i udgangspunktet til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed. Sammensætningen af styregruppen består i udgangspunktet af administrative chefer i kommunen. Derudover inddrages primæraktører, der er relevante for opgaverne der skal løses på ad hoc basis. Aktører kunne være repræsentant fra Bornholms Energi og Forsyning, Rønne Havn, Dansk Byggeri, Dansk Industri Bornholm eller Business Center Bornholm. Sammensætningen af styregruppen skal afspejle de på et hvert tidspunkt relevant aktører og vil derfor variere i sammensætning. Hvem der deltager drøftes med klimaudvalget.

 

 

Tabel 2: Sammensætning af styregruppe for handleplaner til energistrategien

Medlem

Funktion i styregruppen

Kommunaldirektøren

Styregruppeformand

Chef i Center for Natur, Miljø og Fritid

Styregruppemedlem

Chef i Center for Ejendomme og Drift

Styregruppemedlem

Chef i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat

Styregruppemedlem

Leder af Plan og Udvikling

Styregruppemedlem

 

Styregruppen mødes hvert halve år for at drøfte handleplansporteføljen, prioriteringer samt fremdriften for de igangsatte handleplaner. Møderne planlægges årligt til februar og november. Derudover kan styregruppemøderne bruges til koordination af øvrige projekter som bidrager til at indfri målene i energistrategien, men som ikke er handleplaner i regi af energistrategien.

 

Proces for udarbejdelse af handleplaner

Den anden opgave der skal løses, for at målene i energistrategien indfries, er udarbejdelsen af selve handleplanerne.

 

En handleplan skal indeholde en gennemgang af:

  1. Mål: Det eller de mål fra energistrategien som handleplanen understøtter
  2. Aktiviteter: En beskrivelse af de konkrete aktiviteter der vil opfylde målene og tiltagets hensigt.
  3. Tidsplan: En beskrivelse af tidsplan for aktiviteter samt milepæle for opnåelsen af mål.
  4. Ansvarsfordeling: En beskrivelse af hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af de enkelte aktiviteter.
  5. Økonomi (BRK): En oversigt over forventet antal medarbejdertimer til aktiviteter samt forventede udgifter.
  6. Opfølgning: Plan for hvornår der følges op på handleplan.

 

Det er afgørende, at de aktører, der får en rolle (jævnført punkt 4) i handleplanen, også er dem som udarbejder handleplanen og løser de opgaver handleplanen lægger op til. Ejerskabet til aktiviteterne og målopfyldelsen ligger således hos de medvirkende aktører og ikke hos Bornholms Regionskommune alene. I forhold til Bornholms Regionskommunes deltagelse vil der skulle foretages konkrete vurderinger, omkring hvad der er muligt i den enkelte handlingsplan og med hvilken tidshorisont.

 

 

Konkrete handleplaner til igangsættelse i 2021

Nedenfor er angivet to forslag til handleplaner, der skal have et særligt fokus i 2021. Det bemærkes, at listen alene indeholder de handleplaner, der får et særligt fokus. Andre relevante tiltag for energipolitikken er ikke medtaget, da arbejdet foregår i andet regi. De to handleplaner er udvalgt af Særligt Udvalg om Klima og Bæredygtighed på udvalgsmøde d. 4. november 2020 og er udvalgets anbefalinger til, hvad der skal prioriteres højest i 2021.

 

Årsagen til, at udvalget fokuserer på netop disse to handleplaner er, at de begge er direkte tilgængelige måder at reducere CO2-udledningen på. Den kystnære havvindmøllepark er især vigtig for Bornholms mål om at opnå CO2-neutral strøm og varmeproduktion i 2025 og for forberedelsen af power-to-x og power-to-heat inden 2030. Derudover er handleplanen om udfasning af oliefyr vigtig for udvalget, da den grønne omstilling skal være borgernær.

 

Tabel 2: Forslag til handleplaner til igangsættelse i 2021

Nr.

Handleplan

Kort beskrivelse

Forarbejder til handleplaner

Forslag til aktører

Mål

 

1

100 MW havvind

Understøtte opførelse af 100 MW kystnære havvindmøller i 2025.

-          Afklaring af igangværende processer og Bornholms Regionskommunes muligheder for at understøtte projektet

-          Regeringen/Staten

-          Bornholms Havvind

-          Kommunalbestyrelsen

-          Bornholmske virksomheder herunder Rønne havn

1.1.0

1.1.1

1.3.1

2

Udskifte oliefyr og bedre isolering i bornholmske boliger

Information om udskiftning af oliefyr til for eksempel varmepumpe samt idéer til energirenovering af boligmassen på Bornholm.

Som udgangspunkt for dialog med borgere og virksomheder kan der foretages forudgående analyse af lokalområde og holdes møde med borgerforeninger, virksomheder mv. herom.

-          Forundersøgelse af placering af oliefyr og effekten ved at fjerne oliefyr med forskellig placering (eksempelvis fleksbolig vs. helårsbolig)

-          Afklaring af barriere for udskiftning og efterisolering (økonomi, egenskaber, mindset)

-          Kortlægning af tilskudsstruktur til udskiftning af oliefyr og efterisolering

-          Kommunalbestyrelsen

-          Bornholmere

-          Bornholmske virksomheder

1.2.2

 

 

På opfordring fra udvalget er det desuden undersøgt, om der er mulighed for igangsættelse af en tredje handleplan vedrørende ”CO2 regnskaber for virksomheder”. Det står klart på baggrund af en undersøgelse af relevante andre projekter, at det ikke er muligt at finde igangværende projekter, hvor arbejdet med handleplanen ”CO2 regnskaber for virksomheder” kan forankres for nuværende. Da der ikke er fundet et relevant projekt, kan det ikke anbefales, at denne handleplan prioriteres i 2021. Den må således indgå i prioriteringen af den samlede portefølje for 2022 og frem.

 

 

3. Organisering af arbejdet vedrørende handleplaner samt videre proces  

 

Organisering og proces for udarbejdelsen af handleplaner

Når det er besluttet, hvilke handleplaner der skal prioriteres i 2021, skal indholdet fastlægges af de relevante aktører til den enkelte handleplan.

Nedenfor er angivet et forslag til model for, hvordan processen for handleplanen kan se ud.

 

 

Af modellen fremgår det, at de politiske udvalg (1.A) vedtager energistrategien, der med strategiske valg og prioriteringer definerer, hvad der skal udarbejdes handleplaner for (2.A). Udvikling (BRK-RIS) laver i samarbejde med styregruppe for handleplaner en samlet porteføljestyring af handleplaner samt udkast til handleplaner, der kvalificeres af relevante aktører (3.A-3.C). Til arbejdet med at kvalificere handleplaner afsættes der midler jf. økonomiafsnit. Herefter færdiggøres og godkendes handleplan gennem de politiske udvalg (4.A) og iværksættes af Udvikling (BRK-RIS) (4.B). Efter 4.A afsluttes fasen for forarbejderne til handleplanen og fra 4.B iværksættes selve handleplansarbejdet med separat budgetpost til politisk godkendelse. Aktiviteter udføres af aktører (5.A-5.C) med mulighed for at bruge af budget for midler til handleplansarbejdet. Undervejs følger Udvikling (BRK-RIS) op på fremdriften på de enkelte handleplaner (7.A) og ved færdiggjort handleplan, godkender og afslutter de politiske udvalg handleplanen (8.A).

 

Udmøntningen afhænger af den endelige energipolitik og -strategi samt valg af indhold i handleplaner og kan for eksempel indebære indkøb af eksterne konsulenter, allokering af ressourcer fra relevante centre i Bornholms Regionskommune med videre til implementeringsopgaven.

Økonomiske konsekvenser

En godkendt energipolitik og -strategien leder frem til, at der skal implementeres handleplaner sammen med relevante aktører. Hver handleplan vil skulle redegøre for de økonomiske konsekvenser og søge midler. Initiativer i handleplanerne, der kræver kommunal finansiering, forventes at indgå i de årlige budgetprocesser. Til arbejdet med handleplanerne i 2021 er der bevilliget 627.000 kr.[6] (2021-niveau) til at inddrage og involvere målgrupperne for handleplanernes tiltag. Derudover er der mulighed for at allokere resterende midler fra arbejdet med energipolitik og -strategi i 2020 på forventede 157.718 kr., samt afsat interne ressourcer i Bornholms Regionskommune til at opstarte og følge op på handleplaner vedrørende ”etableringen af 100 MW havvind” og ”udskifte oliefyr og bedre isolering i bornholmske boliger”. Dertil kommer arbejdet med porteføljestyringen af handleplanerne.

 

De afsatte ressourcer er i første omgang til arbejdet frem til handling 4.A i procesoverblik (fase: forarbejder). Handlinger herefter vil skulle allokeres i forbindelse med midler til handleplaner (fase: handleplansarbejdet). Budgetposten for ”forarbejder til handleplaner (2021)…” kan disponeres uden yderligere godkendelse af styregruppen for handleplaner. Budgetposten ”Midler til handleplansarbejdet 2021…” kan disponeres efter politisk godkendelse af udkast til handleplan.

 

Opgave

Pris i kr. (eks. moms)

Forarbejder til handleplaner (2021) (handlinger til og med A.4 jf. procesoverblik, herunder analyser og borgerinddragelse)

200.000*

Midler til handleplansarbejdet (2021) (handlinger efter A.4 jf. procesoverblik)

584.718

Samlet

784.718

*Budgettet er et max beløb. Resterende midler overføres til handleplansarbejdet.

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Business Center Bornholm - handleplan og budget 2021  

24.10.00Ø54-0033

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I forlængelse af dialogmødet mellem udvalget og Business Center Bornholms bestyrelse, skal handlingsplan og budget for 2021 godkendes.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender Business Center Bornholms handlingsplan og budget for 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Business Center Bornholm har næsten været igennem det første år i forhold til deres nye kontrakt, som er indgået fra 2020-2022. Det fremskrevne budget for 2021 lyder på 4.309.174 (2021 kr.). Dermed har Business Center Bornholm arbejdet i et års tid med det nye erhvervsfremmesystem, efter det blev fuldt implementeret 1. januar 2020. Overordnet ser det ud til, at virksomhederne har taget godt imod det styrkede samarbejde mellem Business Center Bornholm og Erhvervshus Hovedstaden. Der er samtidig fundet bevilling til flere projekter, der har til formål at understøtte det bornholmske virksomheders udvikling bedst muligt.

 

Grundlaget for Business Center Bornholm centrerer sig om to områder Basis lokal Erhvervsservice og 2) udviklingsaktiviteter.

Basisdelen er ifølge Business Center Bornholm vigtig i forhold til at kende det bornholmske erhvervsliv, og det er på baggrund af dette kendskab, at udviklingsaktiviteterne kommer i spil.

 

Handlingsplan 2021

Handlingsplanen arbejder med 10 områder, BCB skal arbejde med i 2021. De er:

 

1.    Opsøgende erhvervsfremme

Her vil BCB aktivt tage kontakt til start-ups, iværksættere og etablerede virksomheder.

2.    Vejledning og sparring

Afholdelse af 1 til 1 møder, hvor iværksættere, start-ups og etablerede virksomheder får håndholdt og grundlæggende sparring på deres individuelle behov.

3.    Workshops, cafeer og informations-/gå-hjem-møder

Kollektive arrangementer med fokus på professionalisering

4.    Tilfredshedsmålinger
Alle virksomheder der møder Business Center Bornholm bliver bedt om at vurdere hvor tilfredse de er

5.    Særlig støtte og udviklingsaktiviteter samt strategiske indsatser

Business Center Bornholm er med på en række udviklingsaktiviteter samt strategiske indsatser som World Craft Region, sffshore m.m.

6.    Knudepunkt

Indgangsportal og koordinerende indsats i forhold til tilbud i erhvervsfremmesystemet. Udføres i samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden.

7.    Henvisninger

Business Center Bornholm henviser til eksterne kontakter. Målet er, at minimum 60 % af virksomhederne Business Center Bornholm er i kontakt med, henvises til en eller flere eksterne kontakter.

8.    Udviklingsaktiviteter for fremtidige strategiske satsninger

Business Center Bornholms rolle er at engagere virksomhederne i strategiske satsninger, der igangsættes på baggrund af erhvervets efterspørgsel.

9.    Fleksibel Erhvervsservice

Indsatser målrettet specifik forretningsudvikling, der umiddelbart falder uden for de skitserede tilbud

10.Evaluering

En oversigt over hvilke mål Business Center Bornholm skal rapportere på over for sin bestyrelse, BRK-administration og politikerne

 

Der er ikke større ændringer i forhold til handleplan 2020. Der er skærpet fokus på, hvad det er virksomhederne efterspørger samtidig med, at der er kommet nye projekter til. Der er f.eks. ”Styrket erhverv i gadeplan”, som udvalget tidligere har medfinansieret.

 

Budget 2021

Viser hvordan udgifterne er fordelt i Business Center Bornholm.

 

Vurdering

Det vurderes, at handleplanen for 2021 understøtter den kommende erhvervsstrategi bredt, og derved sikrer et godt fundament for det bornholmske erhvervsliv. Der arbejdes både med grundlaget for at drive virksomhed, men også med at udvikle virksomhederne til enten at opleve vækst, eller som minimum kunne være levedygtige. Handleplanen tager også højde for arbejdet med den kommende energi-ø, samt tiltag inden for kunsthåndværk og andre kreative virksomheder.

Økonomiske konsekvenser

Business Center Bornholms økonomiske situation ser, ved behandlingen af denne handlingsplan, ud som følger:

 

Kontrakt

2020

2021 (2021 tal)

2022 (2020 tal)

Udviklingskontrakt

4.262.180 kr.

4.309.174 kr.

4.262.180 kr.

Det kan samtidig konkluderes, at den fremlagte handlingsplan holder sig inden for den afsatte budgetramme.

 

Foruden denne handlingsplan har BCB følgende projekter med økonomi fra BRK:

Projekt

BRK-økonomi

Samlet økonomi

Tilflytterindsats

632.000 kr.

1.264.000 kr.

Genstart erhverv i gadeplan

1.600.000 kr.

10.039.930 kr.

Faglært er fedt

1.800.000 kr.

4.015.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. december 2020

1.
HP 2021 (PDF)

2.
Budgetoplæg 2021 - 201120 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Destination Bornholm - handleplan 2021

24.05.10Ø54-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs og Planudvalget skal godkende Destination Bornholms handlingsplan for 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Destination Bornholms handlingsplan for 2021 godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Destination Bornholm har fremsendt handlingsplanen for 2021 til BRK. I den har de valgt fokus og målepunkter for deres arbejde i 2021. De målepunkter, der er udvalgt for Destination Bornholm, er indskrevet i kontrakten, og er derfor overordnet defineret i nuværende kontraktperiode. Denne dækker over 2021 og 2022. Det skal derefter evalueres, om det er den rigtige tilgangsmetode.

 

Handlingsplan 2021

Vil koncentrere sig om de indsatser, der er beskrevet i den kontrakt, som udvalget godkendte i 2020:

-     Outdoor

-     Kunst og Kultur

-     Klima og Miljø

-     Krydstogt

-     Erhvervsturisme

-     Vinterturisme

-     Madkultur og Gourmetoplevelser

 

For outdoor handler det om styrket synlighed og tilgængelighed i bookningen. Målet er 746 bookbare outdoor-produkter i 2021. Et styrket fokus på finansiering af outdoorindsatser sammen med blandt andet Bornholms Regionskommune.

 

Kunst og kultur handler især om at styrke Maker’s Island ved hjælp af en strategi og understøttelse af området generelt. Styrke arbejdet med helårsåbne kulturtilbud og forretninger.

 

Klima og miljø vil øge arbejdet med den grønne dagsorden. Understøttelse f.eks. af projekt bæredygtige spisesteder, som udvalget tidligere har støttet

 

For både Krydstogt og Erhvervsturisme handler det om styrkelse af netværk og koordinering.

 

Erhvervsturisme er udfordret af COVID-19, her vil arbejdet derfor blive tilpasset de muligheder, som opstår i løbet af året.

 

Vinterturisme er et af de områder, der tillægges særlig betydning. Fokus er på øget synlighed og nye tiltag. Fokus på events i vinterhalvåret.

 

For Madkultur og gourmetoplevelser handler det også om øget synlighed og koordinerede indsatser. Det skal foregå i tæt samarbejde med Gourmet Bornholm.

 

Udviklingsplan frem mod 2030 et projekt udvalget bevilgede på sidst møde. Det kommer til at præge handlingsplanerne fremadrettet, indtil projektet er afsluttet.

 

Digital ledelseskultur i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme. Arbejder med at styrke omsætning og indtjening i den enkelte virksomhed.

 

Overordnet handler det om øget synligt og nye strategiske tiltag, der kan være med til at styrke Bornholms turisme.

 

Turistinformationer

Turistinformationer vil have samme åbningstider, og der satses på samme service- og besøgsniveau som 2020.

I forhold til den digitale turistinformation skal der videreudvikles på Appen Bornholm, bornholm.info og sociale medier. Der arbejdes samtidig på at tilføje vandreruter, samt generelt at arbejde på brugervenligheden.

 

Vurdering

Det vurderes, at handleplanen for 2021 er med til at støtte ambitionerne i den kommende erhvervsstrategi, men også kommunalbestyrelsens visioner med visionsspor.

Der skal i 2021 være fokus på at sikre sammenhæng mellem relevante dele af den kommende Naturpolitik. Dette skal gerne afspejle sig i den handlingsplan Destination Bornholm udarbejder for 2022.

Økonomiske konsekvenser

Destination Bornholms økonomiske situation ser, ved godkendelse af denne handlingsplan ud som følger:

Kontrakt

2020

2021 (2021 tal)

2022 (2020 tal)

Udviklingskontrakt

2.425.950 kr.

2.452.702 kr.

2.425.950 kr.

Turistinformationer

3.171.660 kr.

2.498.818 kr.

2.498.818 kr.

 

Bevillingen til turistinformationerne falder fra 2020 til 2021. Dette er en konsekvens af budget 2020. Her valgte man at reducere det beløb Destination Bornholm modtager til at drive turistinformationer for.

Supplerende sagsfremstilling

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. december 2020

1.
Handlingsplan for DB 2021 inkl. opsummering af 2020 (DOCX)

2.
Handlingsplan for DB 2021 (PDF)

3.
Handlingsplan for TI 2021 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Driftsoverenskomst med Center for Regional- og Turismeforskning

24.10.06P27-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Regional- og Turismeforskning har i forbindelse med en ændring i sin bevilling behov for at opdatere sin driftsoverenskomst med Bornholms Regionskommune. Driftsoverenskomsten skal afspejle de ændringer, der skete i forbindelse med ændringerne i erhvervsfremmesystemet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

-      At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at den nye driftsoverenskomst med Center for Regional- og Turismeforskning godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med overgangen til det nye erhvervsfremmesystem og nedlæggelsen af Bornholms Vækstforum, har Bornholms Regionskommune i en periode varetaget arbejdet med Center for Regional- og Turismeforsknings (CRT) bevilling. Bevillingen er hvert år på Finansloven og udmøntes i praksis af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Bornholms Vækstforum sikrede, at bevillingen blev godkendt af et bredt felt af interesser på Bornholm.

 

Arbejdet med bevillingen er i løbet af 2020 overgået til den lokale Erhvervshus filial på Bornholm. Bestyrelsen her vil fremadrettet varetage det brede interessefelt på Bornholm. Det betyder samtidig, at Bornholms Regionskommunes indflydelse på indhold og arbejdet med Finanslovsbevillingen er flyttet over til Erhvervshus Hovedstaden og den lokale bestyrelse. Bornholms Regionskommune har dog stadig til ansvar at udpege syv af de otte medlemmer i bestyrelsen.

 

Bornholms Regionskommune har, via Bornholms Vækstforum, haft en driftsoverenskomst med CRT. Denne driftsoverenskomst er blevet revideret og skrevet igennem i forhold til kommunalfuldmagten og andre relevante love og regler for en kommune.

 

Det primære i den nye driftsoverenskomst handler om, at CRT har mulighed for at gøre brug af den kommunale udligningsmoms. Dette kan lade sig gøre for de arbejdsområder, der ligger inden for kommunalfuldmagten. Udarbejdelse og udregning gøres i samarbejde med CRT’s revisor BDO og regnskabsafdelingen i BRK.

 

Samtidig bibeholder BRK en administrativ observatør i bestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. december 2020

1.
CRT Driftsoverenskomst BRK endelig (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Status på udvikling og salg af Søndre Løkker i Rønne

01.02.05P16-0202

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Området syd for det nuværende boligområde Løkkerne i Rønne har gennem en årrække været udlagt som boligudviklingsområde i kommuneplanen. Boligpolitikkens mål om nye boliger har sammen med en øget interesse fra investorer skabt grundlag for at udvikle området til salg.

 

I forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af kommuneplantillæg gjorde en række borgere opmærksomme på en forekomst af markfirben i området. Dette er siden blevet bekræftet af regionskommunens egne biologer samt et rådgivningsfirma.

 

I denne sag gives dels et overblik over planerne for salg og den kommende politiske behandling af udvikling og salg. Herudover orienteres om, hvordan området tænkes udviklet, og hvordan fundet af markfirben på området tænkes håndteret på en måde, der sikrer og styrker markfirbenenes levesteder samtidig med, at der udvikles et byområde med natur og biodiversitet som identitet. Derudover orienteres om, hvordan dialog med borgerne i området gennemføres på trods af corona.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Området syd for det nuværende boligområde Løkkerne i Rønne har gennem en årrække været udlagt som boligudviklingsområde i kommuneplanen.

 

Boligpolitikkens mål om nye boliger har sammen med en øget interesse fra investorer skabt grundlag for at udvikle området til salg. I denne sag gives dels et overblik over planerne for salg og den kommende politiske behandling af udvikling og salg. Herudover orienteres om, hvordan området tænkes udviklet, og hvordan fundet af markfirben på området er håndteret fagligt, samt hvilke afværgeforanstaltninger, der med fordel kan foretages for at bevare og forbedre levestederne for firbenene.

 

Fundet af markfirben har været udslagsgivende for ændringen af salgsprocessen, hvorfor der først redegøres for undersøgelsen af markfirbenene og deres levesteder i området.

 

Forudgående politisk behandling af sagen

Kommunalbestyrelsen besluttede 25. maj at indkalde idéer og forslag fra offentligheden med henblik på kommune- og lokalplanlægning for Rønne Syd, etape 3. På kommunalbestyrelsens møde den 25. juni blev de indkomne idéer og forslag behandlet herunder information fra flere borgere om, at der er markfirben i området. På den baggrund besluttede kommunalbestyrelsen, at kommuneplanlægningen kunne igangsættes, men udtrykte samtidig ønske om, at miljøscreeningen af planområdet skulle foretages tidligt i processen for at afdække, hvorledes tilstedeværelsen af beskyttede arter vil påvirke planlægningen.

 

Orientering om undersøgelse af markfirben

Baggrunden for undersøgelserne af forekomsten af markfirben er, at markfirbenene er omfattet af habitatdirektivets Bilag IV, som betyder, at yngle- og rasteområder for arten ikke må beskadiges eller ødelægges. Også flagermus, løvfrøer og vandsalamandre er nævnt af naboer som set i eller i nærheden af området.

 

Bornholm Regionskommune gennemførte i juli og august undersøgelser i området og kunne bekræfte, at der findes markfirben i området. Regionskommunen lavede herefter en aftale med et eksternt konsulentfirma om at bistå kommunen med undersøgelser af markfirben i området. Konsulentfirmaet foretog i midten af september en monitering af markfirben og mulige leveområder for markfirben i området. Der blev registreret fire unger af markfirben. Der blev ikke registreret voksne individer, og det formodes, at de var gået i vinterdvale. Det er aftalt med konsulentfirmaet, at der skal laves en yderligere monitering i april-maj 2021 med henblik på at få et bedre overblik over bestandsstørrelsen. Det er regionskommunens vurdering, at det nuværende vidensgrundlag er tilstrækkeligt til at fortsætte processen med at udvikle området. Dette har som forudsætning, at udviklingen af området bygger videre på de principper for områdets udvikling, der er præsenteret nedenfor. Det skal i den forbindelse også fremhæves, at der med den gennemførte undersøgelse er opbygget et højt vidensniveau tidligt i udviklingsprocessen, og at den formelle miljøscreening normalt først foretages, når der foreligger et udkast til lokalplan.

 

Markfirben blev registreret ved en drængrøft med jordvold langs bebyggelsen i de eksisterede løkker samt ved det tilstødende gartneri nord for området. Der blev også registreret skovfirben, som dog ikke er en Bilag IV-art og dermed ikke er beskyttet i samme omfang som markfirben. De store åbne flader, som udgør hovedparten af arealet, vurderes ikke at være egnede levesteder for markfirben, idet risikoen for at blive taget af rovdyr her er for stor. Flagermus, løvfrøer og vandsalamandre vurderes ikke at have ynglesteder i området.

 

Rapporten fra det eksterne konsulentfirma kan ses som bilag 1

 

Orientering om ny plan for udvikling af Søndre Løkker

Bornholms Regionskommune har med rådgivning fra det eksterne konsulentfirma arbejdet videre med, hvordan området kan udvikles på en måde, der tager hensyn til markfirbenene. Ideen er at etablere en grøn struktur i form af overdrev, spredningskorridorer og vådområder i området, som vil sikre leveområder og spredningsmuligheder for markfirben og samtidig styrke biodiversiteten i området generelt. Markfirben kan betegnes som en indikator- og paraplyart for mange andre sårbare og sjældne arter, og tiltagene for markfirben han herved også gavne andre arter som bl.a. insekter og overdrevsplanter. Etablering af spredningskorridorer og vådområder vurderes endvidere også at kunne gavne løvfrø, vandsalamandre og andre padder, som vil få mulighed for at etablere sig i de nye vådområder, og flagermus, som vil kunne finde føde i områdets insektliv. På kortet nedenfor er den grønne struktur indtegnet. Det forventes, at en anlægssag med en uddybende beskrivelse af den grønne infrastruktur vil blive forelagt til politisk stillingtagen i januar.

 

 

Plan for salg og kommunale udgifter forbundet hermed

Den endelige plan for salg forventes forelagt til politisk behandling i januar måned. Det forventes at være administrationens anbefaling, at området sælges som tre stormatrikler (områderne A, B og C på nedenstående kort). Det anbefales, at områderne sættes til salg på én gang, men sælges inde fra og ud på den måde, at B ikke kan sælges uden A er solgt og C ikke uden, at A og B er solgt. De angivne højder og bebyggelsesprocenter er givet af den politiske beslutning om igangsættelse af planlægning, men det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksomme på, at det alene er rammer, som skal konkretiseres i lokalplanerne, hvor eventuelle mindre højder og bebyggelsesprocenter kan besluttes. Det forventes at være administrationens anbefaling, at der sælges til bedste projekt i en samlet afvejning af pris og byders beskrivelse af, hvordan deres projekt vil underbygge visionen om et boligområde med biodiversitet som kendetegn.

 

Det forventes at være administrationens anbefaling, at regionskommunen afholder udgiften til at anlægge stamvejen i forlængelse af Sagavej, mens køberne skal forestå al byggemodning derudover. Derudover forventes det at være administrationens anbefaling, at regionskommunen anlægger og efterfølgende drifter den grønne struktur, som bl.a. sikrer og forbedrer markfirbenenes levesteder. Der skal i den politiske sag til januar tillige tages stilling til om infrastrukturen i området på sigt skal varetages af en kommende grundejerforening eller af regionskommunen. I den politiske sag til januar vil overslag på anlægs- og driftsudgifter blive forelagt, og der vil blive fremlagt forslag til, hvordan udgifterne finansieres bl.a. gennem provenu ved salget af arealerne i området.

 

 

Dialog med borgerne i området

De planlagte dialogaktiviteter med borgerne i området har ikke kunnet gennemføres grundet Covid-19. I stedet gennemføres den 14. december et virtuelt borgermøde, hvor planerne præsenteres, og kommentarer og spørgsmål debatteres. Opsamling på det virtuelle borgermøde vil indgå i sagen til januar.

 

 

Plan for den politisk behandling af sagen

Den politiske behandling af sagen forventes at følge denne tidsplan

 

Dato

Emne

Bemærkninger

9. december

Møde i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Redegørelse for undersøgelse vedr. markfirben samt fremadrettet tilgang til udvikling og salg af Søndre Løkker / Rønne Syd (nærværende sag)

14. december

Borgermøde

Virtuelt borgermøde, hvor undersøgelse vedr. markfirben samt fremadrettet tilgang til udvikling

17. december

Møde i kommunalbestyrelsen

Redegørelse for undersøgelse vedr. markfirben samt fremadrettet tilgang til udvikling og salg af Søndre Løkker / Rønne Syd (nærværende sag)

5. januar 2021

Møde Natur- og Miljøudvalget

Sag 1. På baggrund af borgermøde 14/12 samt politisk behandling af nærværende sag redegøres for forventede anlægs- og driftsudgifter vedrørende infrastruktur og grøn struktur

20. januar 2021

Møde i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Videresendelse af sag 1. fra NMU
Sag 2. Lukket sag vedrørende salg

28. januar 2021

Møde i kommunalbestyrelsen

Endelig beslutning af sag 1. og sag 2.

 

Herefter forventes området sat til salg i februar måned. Beslutning om igangsættelse af lokalplanlægning fremlægges til politisk stillingtagen efter dialog med købere af områderne. Forventeligt før sommerferien 2021.  

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. december 2020

1.
Bilag 1 Rapport om monitering af markfirben på friareal i Rønne Syd (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Status på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje

24.00.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget disponerer over en pulje på 3,5 mio. kr. årligt, som udvalget kan bruge til at støtte erhvervsfremmeprojekter. I 2019 og 2020 er 18 projekter støttet med 11.626.705 kr. Det samlede budget for de støttede projekter er på 56.822.948, hvoraf 19.065.478 kr. er bevilliget af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Der betyder, at 1 kr. i støtte fra udvalgets tilskudspulje rejser 4,89 kr. i finansiering fra andre sider, hvoraf 1,64 kr. er kontant tilskud fra Danmarks Erhvervsfremmestyrelse.

I sagen præsenteres fremtidsperspektiverne for et såkaldte fyrtårnsprojekt, som det må formodes, at der skal lægges en større kommunal medfinansiering i. Det anbefales derfor, at lukke for ansøgninger til tilskudspuljen i 2021, for at sikre midler til en kommende ansøgning om fyrtårnsprojekt.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning

b) At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender ikke at åbne op for ansøgninger i 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje har nu været i gang i 2019 og 2020. Her følger en status på bevillinger og projekter samt fremdrift.

 

2019

Der blev i 2019 bevilget medfinansiering til 5 projekter

Projekt

ØEPU-medfinansiering

DEB-medfinansiering

Anden medfinansiering

Total projektsum

Boost Bornholm

2.000.000 kr.

6.765.075 kr.

11.473.803 kr.

20.238.879 kr.

Faglært er fedt

1.800.000 kr.

0kr.

2.215.000 kr.

4.015.000 kr.

World Craft Region

500.000 kr.

0 kr.

0 kr.

500.000 kr.

Madfællesskabet

40.000 kr.

0 kr.

0 kr.

40.000 kr.

Glasbiennalen    

500.000 kr.

0 kr.

725.800 kr.

1.225.800 kr.

I alt

4.840.000 kr.

6.765.075 kr.

14.414.603

26.019.679 kr.

DEB = Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

 

Der blev i 2019 bevilget projekter for i alt 2.540.000 kr. ’World Craft Region’ er afsluttet, mens Boost Bornholm og Madfællesskabet fortsætter flere år endnu. ’Madfællesskabet’ er bevilget som et fortløbende årligt tilskud. ’Boost Bornholm’ har haft problemer med igangsættelse, men projektet har fremdrift i 2020. ’Faglært er fedt’ fik den sidste medfinansiering på plads i juni 2020. Glasbiennalen har fået bevilget udsættelse til 2021.

 

2020

Der er i 2020 bevilget medfinansiering til 13 projekter

Projekt

ØEPU-medfinansiering

DEB-medfinansiering

Anden medfinansiering

Total projektsum

Medlemskab Gate21

158.788

0 kr.

0 kr.

158.788 kr.

World Craft Region – 10 timer ugentligt

55.000 kr.

0 kr.

0 kr.

55.000 kr.

Maker’s Island Bornholm

2.200.000 kr.

0 kr.

2.270.000 kr.

4.970.000 kr. (ØEPU bevilling fra 2019 indgår)

Underskudsgaranti Bornholm i København

109.375 kr.

0 kr.

0 kr.

109.375

Destination Bornholm – COVID-19 – del 1

500.000 kr.

0 kr.

0 kr.

500.000 kr.

Cykelevent Bornholm

98.500 kr.

0 kr.

140.000 kr.

238.500 kr.

Lokale erhvervspotentialer Bornholm

750.000 kr.

4.206.562 kr.

3.456.562 kr.

8.413.124 kr.

Genstart erhverv i gadeplan

1.600.000 kr.

6.425.555 kr.

2.014.375 kr.

10.039.930 kr.

Destination Bornholm – COVID-19 – del 2

500.000 kr.

0 kr.

0 kr.

500.000 kr.

Julemarked Bornholm

300.000 kr.

0 kr.

2.182.000 kr.

2.482.000 kr.

Bæredygtige spisesteder

365.042 kr.

668.276 kr.

303.234 kr.

1.336.552 kr.

Destination Bornholms udviklingsplan

150.000 kr.

1.000.000 kr.

850.000 kr.

2.000.000 kr.

I alt

6.786.705 kr.

12.300.393 kr.

11.216.171

30.803.269 kr.

 

Følgende bevillinger er givet i 2020 med en forventning om, at de afholdes i 2020:

-      Medlemskab Gate21 – der er bevilget, at puljen vil finansiere halvdelen af udgiften til medlemskabet i 2022 og 2023, med 81.000 kr. årligt.

-      World Craft Region – 10 timer ugentligt – afsluttet i 2020

-      Underskudsgaranti for Bornholm i København er afsluttet

-      Destination Bornholms COVID-19 markedsføring – del 1 afsluttes i 2020

-      Cykelevent Bornholm har søgt om udsættelse til 2021

-      Destination Bornholms COVID-19 markedsføring – del 2 har fået bevilget et breder fokus - afsluttes i løbet af 2021

-      Julemarked Bornholm har fået bevilget udsættelse til 2021 og 2022

 

Følgende bevillinger går frem til og med 2021, 2022 eller 2023

-      Maker’s Island Bornholm – Projektet skrider frem efter planen på indholdssiden. I forhold til at hente ekstern finansiering i forhold til 2021, regner projektet også at have det på plads inden udgangen af 2020.

-      Lokale erhvervspotentialer er i gang med at få et endeligt tilsagn fra Erhvervsstyrelsen. Når dette er på plads, kan projektet gå i gang. Det forventes at komme på plads inden udgangen af 2020

-      Genstart erhverv i gadeplan er i gang med at få et endeligt tilsagn fra Erhvervsstyrelsen. Når dette er på plads, kan projektet gå i gang. Det forventes at komme på plads inden udgangen af 2020

-      Bæredygtige spisesteder har fået endeligt tilsagn fra Erhvervsstyrelsen, og starter op hurtigst muligt.

-      Destination Bornholms udviklingsplan har fået endeligt tilsagn fra Erhvervsstyrelsen og starter op hurtigst muligt

 


2021 og frem

Midlerne til rådighed i 2019 er overført og indregnet i 2020, midlerne i 2020 er overført og indregnet i 2021. Der er herefter 610.298 kr. til rådighed i 2021 og 647.440 kr. til rådighed i 2022. Vælger udvalget ikke at uddele midler i 2021 vil der derfor være 1.257.738 kr. til rådighed i 2022.

 

Det betyder, at der er begrænsede midler at lave nye projekter for i 2021. Der er samtidig en forventning fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om, at Bornholm inden for de næste par år søger ind i et såkaldt fyrtårnsprojekt. Et fyrtårnsprojekt er en regions store satsningsområde, når det kommer til erhvervsfremme. Fra Bornholm er følgende forslag til fyrtårnsinitiativ formuleret:

Bornholm præsenterede forslag om et fyrtårnsinitiativ, der skal gøre øen til knudepunkt for den grønne energiinfrastruktur i Østersøen med udgangspunkt i de store investeringer i området

Fyrtårnsinitiativet er formuleret af den lokale erhvervshus filialbestyrelse på Bornholm, med opbakning fra Bornholms Regionskommune, samt andre relevante partnere.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har formuleret, at de støtter op om denne ambition. Der kan i linket op over læses mere omkring støtten fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det er bestyrelsen der bakker op omkring det bornholmske initiativ

 

Et fyrtårnsprojekt forventes at kræve en kommunal medfinansiering på adskillige millioner kr. Dette er afstemt med sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. De på peger dog samtidig, at der skal findes andet end kommunalmedfinansiering for at kunne realisere projekterne. Det anbefales derfor, at man reserverer alle midlerne for 2021 til at understøtte arbejdet. Det anbefales derfor også, at der udmeldes en lukning af puljen i 2021. Samtidig kan det evt. meldes ud, at puljen forventes at åbne op for nye ansøgninger i 2022.

 

Der er stadig 850.000 kr. tilbage af Destination Bornholms reservation af midler, til ansøgning i 2021. Midlerne blev bevilget af udvalget den 15. april 2020, og var oprindeligt på 500.000 kr. i 2020 (er brugt) og 1 mio. kr. i 2021 (der er bevilget 150.000 kr. af dem i 2020)

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Ansøgning om udskydelse af cykelevent til 2021

24.10.11Ø40-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Cykelevent Bornholm ønsker at rykke deres bevilling, så det bliver muligt at afholde eventet i 2021 i stedet for 2020. Dette skyldes udviklingen i COVID-19 der har gjort det umuligt at afholde eventet inden udgangen af 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

-      At Cykelvent Bornholms ansøgning imødekommes, så deres bevilling rykkes fra 2020 til 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede på deres møde d. 15. april 2020 at bevilge 98.500 kr. til afholdelse af et cykelevent i 2020. Den aktuelle situation med Covid-19 har desværre umuliggjort en afholdelse i 2020.

 

Derfor søger Cykelevent Bornholm om udsættelse til at afholde eventet i 2021. Ansøger satser på, at det vil være muligt at afholde eventet i 2021.

 

Vurdering
Det vurderes stadig, at eventet er med til at løfte kommunalbestyrelsens visioner, samt den decentrale erhvervsfremmestrategi for Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

Ansøgningen har ikke betydning for størrelsen på puljen i 2021, idet beslutningen alene vil påvirke udbetalingstidspunktet i 2021.

 

Imødekommes ansøgningen, ser puljen sådan her ud:

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Ansøgning om tilskud til Folkemødet 2021

00.01.00Ø00-0035

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

12

 

Hvem beslutter

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Som følge af udbruddet af Covid-19 og de efterfølgende restriktioner blev Folkemødet aflyst i 2020. Restriktionerne forventes også at påvirke Folkemødet 2021, så det ikke kan gennemføres som normalt. Derfor planlægges der med et væsentligt reduceret Folkemøde i Allinge suppleret med en ny digital formidlingsplatform, og med en fysisk spredning af Folkemødet til flere lokaliteter i omegnen af Allinge.
Aflysningen af Folkemødet 2020 samt det reducerede og spredte fysiske Folkemøde på Nordbornholm i 2021, medfører en væsentlig indtægtsnedgang for både Foreningen Folkemødet og Folkemødet Bornholms Regionskommune uden at udgifterne reduceres tilsvarende. På den baggrund ansøger Foreningen Folkemødet om en forhøjelse af det ordinære driftstilskud med yderligere 1,0 mio. kr. i 2021 og Folkemødet Bornholms Regionskommune om et yderligere tilskud på 1,5 mio. kr. i 2021.

 

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

a) af Foreningen Folkemødets ansøgning på 1,0 mio. kr. i yderligere tilskud i 2021 imødekommes

b) at Folkemødet Bornholms Regionskommune bevilges yderligere 1,5 mio. kr. i 2021

c) at bevilling 63 Folkemødet dermed i alt gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 2,5 mio. kr. i 2021

d) at et eventuelt overskud på bevilling 63 Folkemødet i 2021 tilbageføres til kassen.

 

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Folkemødet som skulle have været afholdt for tiende gang i 2020, blev aflyst som følge udbruddet af Covid-19 og de deraf følgende forsamlings- og afstandsrestriktioner. Det forventes, at der også i 2021 vil være restriktioner, som vil medføre, at Folkemødet 2021 ikke kan afvikles som normalt.

 

Der planlægges med et væsentlig anderledes og fysisk reduceret, Covid-19 tilpasset Folkemøde i Allinge. Endvidere arbejdes der med en fysisk spredning til flere lokaliteter i omegnen af Allinge, understøttet af nye digitale formater, med henblik på at fastholde involveringen af politikere, organisationer og borgere.

 

I planlægningen af Folkemødet 2021 prioriteres det, at de politiske partier, Folkemødets gæster, arrangører og medier skal kunne se en ramme for en sikker og tryg gennemførelse af et interessant Folkemøde 2021. Foreningen Folkemødet er i en positiv dialog med de politiske partier, medier og arrangører om dette, samt om deres fleksibilitet og nye muligheder i forhold til et anderledes Folkemøde end det de kender.

 

Den reducerede mulighed for deltagelse i Folkemødet 2021, vil medføre færre areallejeindtægter til Bornholms Regionskommune, samt færre sponsorater, partnerskabsbidrag og indtægter på udlejning af telte og barsalg til Foreningen Folkemødet.

Ovenstående vil medføre reducerede omkostninger for Bornholms Regionskommune og Foreningen Folkemødet i Allinge, men også øgede udgifter til klargøring og drift af nye midlertidige arealer i omegnen af Allinge og udviklingen af en ny digital formidlings platform.

Folkemødet vurderer, at det er meget vigtigt, at Folkemødet 2021 gennemføres, selv i væsentligt reduceret form, da aflysningen af endnu et Folkemøde kan blive afgørende for Folkemødet fortsatte eksistens.

 

I 2019 havde Foreningen Folkemødet en omsætning på 26,8 mio. kr. og Folkemødet Bornholms Regionskommune en omsætning på 2,7 mio. kr. Hertil kommer omsætningen for øens overnatningssteder, restauranter og øvrige erhvervsliv, samt ikke mindst brandingværdien for Bornholm.

 

Det aflyste Folkemøde i 2020 har, trods kompensationsordninger for aflyste arrangementer, presset Foreningen Folkemødet økonomi markant.

 

Bornholms Regionskommune yder årligt et driftstilskud til Foreningen Folkemødet på 1,68 mio. kr.

 

Foreningen Folkemødet har på baggrund af pressede økonomi forårsaget af den helt ekstraordinære Covid-19 situation, d. 23. november 2020 fremsendt en ansøgning om en forhøjelse i 2021 på 1,0 mio. kr. af det driftstilskud som Bornholms Regionskommune yder til Foreningen Folkemødet.
Ansøgning er vedlagt som bilag.

 

Forhøjelsen af tilskuddet skal dels understøtte gennemførelsen af Folkemødet 2021 og planlægningen af Folkemødet 2022, dels sende et positivt signal til de fonde og sponsorer, som Folkemødet er i dialog med om yderligere bidrag til understøttelse af Folkemødet.

 

Bornholms Regionskommunes udgifter i forhold til Partnerskabsaftalen mellem Bornholms Regionskommune og Foreningen Folkemødet dækkes af indtægten for udlejning af kommunale land- og havnearealer. I 2019 udgjorde areallejeindtægten 2,68 mio. kr.

Partnerskabsaftalen er vedlagt som bilag.

 

De eksisterende Covid-19 restriktioner og spredningen af Folkemødet vil medføre en lavere belægningsprocent i 2021 på de kommunale arealer og dermed en mindre indtægt til dækning af de omkostninger som Bornholms Regionskommune skal afholde i henhold til Partnerskabsaftalen mellem Bornholms Regionskommune og Foreningen Folkemødet.

Udgifterne til klargøring af arealer, toiletter herunder etablering af strøm, vand og kloak, trafikale løsninger, skiltning, indhegning, afspærring, renovation m.m. forventes derimod ikke at falde tilsvarende.

 

Bornholms Regionskommunes udgifterne til Folkemødet 2021 er baseret på Folkemødet Bornholms Regionskommunes regnskab for 2019 og tilpasset til de forventede omkostninger i forbindelse med etableringen af op til 5 forskellige Folkemødeområder på kommunale arealer på Nordbornholm.
I forhold til Folkemødet 2019 er udgifter til toiletter reduceret med ca. 40%, mens udgifterne til klargøring af områder, anlæg, trafik og parkeringspladser er reduceret med ca. 20%.

 

I 2021 forventes arealindtægter for 0,3 mio. kr. I 2019 var der indtægter for 2,7 mio. kr. Altså en nedgang i indtægter på 2,4 mio. kr. Derudover er udgiftsbudgettet reduceret, således at der mangler 1,5 mio. kr. for at få balance.

 

På den baggrund ansøger Folkemødet Bornholms Regionskommune om at få dækket de manglende indtægter i 2021 med et engangstilskud på 1,5 mio. kr. på bevilling 63 Folkemødet, da det forventes, at Folkemødet 2022 vil kunne gennemføres i sin normale form, så Bornholms Regionskommunes udgifter og indtægter igen vil være i balance. Beløbet er en skønsmæssig udgift, hvor midler der ikke bliver anvendt vil gå tilbage til kassen.
Budget 2021 er vedlagt som bilag.

 

 

Økonomiske konsekvenser

BRK’s tilskud til foreningen Folkemødet er i 2021 på 1,68 mio. kr. Med en forhøjelse på 1,0 mio. kr. vil tilskuddet være på i alt 2,68 mio. kr.

 

BRK’s bevilling til Folkemødet Bornholms Regionskommune (ekskl. tilskud til Foreningen Folkemødet) er i 2021 på 0,59 mio. kr. Med en forhøjelse på 1,5 mio. kr. vil bevillingen i 2021 være på 2,09 mio. kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. december 2020

1.
Folkemødet i kritisk situation - brev til borgmester og gruppeformænd 23-11-2020 (PDF)

2.
Partnerskabsaftale mellem BRK og Foreningen Folkemødet 2019 (PDF)

3.
Budget 2021 -bevilling 63 Folkemødet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Bedre, grønnere og sundere transport i Bornholms Regionskommune

83.11.00G01-0066

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Der er igangsat et arbejde med at optimere kørsel i arbejdsregi i Bornholms Regionskommune ud fra et ønske om, at gøre transporten billigere, mere miljøvenlig, sundere for medarbejderne og bedre i forhold til løsningen af kerneopgaven. Derudover er der i budgetforliget for budget 2021 lagt op til at sidestille transport i arbejdssammenhæng med cykel og bil. Sagen giver udvalget en orientering om de overordnede emner i sagen, og lægger op til behandling af et kommissorium for opgaven i første kvartal af 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Udvalget tager orienteringen til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Den arbejdsmæssige transport i Bornholms Regionskommune er omfattende og opfylder mange formål; fra hjemmeplejens ruter, til fejebiler og skovmaskiner. Transporten er samtidig et af de elementer, der fylder meget i CO2-udledningen, men også i regionskommunens økonomi. Som helhed betragtet er transporten i kommunens regi, således ret omfattende og forskelligartet. Det taler for en helhedsorienteret tilgang til hele transportområdet, hvor man på baggrund af data om kørselsmønstre og en kortlægning af organisationens behov kan optimere kørslen.

En optimering af transporten i kommunen kan gennemføres ud fra fire forskellige udgangspunkter:

1.    Transporten optimeres økonomisk: En mere effektiv udnyttelse af køretøjerne vil give en bedre økonomi til gavn for regionskommunen. Derudover kan andre drivmidler (el, brint mv.), andre transportformer eller andre styringsmodeller på transportområdet på sigt give økonomiske gevinster

2.    Transporten optimeres miljømæssigt: Overgangen til alternative drivmidler i køretøjer vil medføre en CO2-reduktion, der understøtter målene i den kommende energipolitik og -strategi. Derudover vil en overgang fra transport i bil til transport på cykel ligeledes mindske udledningen, idet behovet for biltransport mindskes

3.    Transporten optimeres sundhedsmæssigt: Såfremt bilerne bliver holdende i garagen, og medarbejderne i højere grad bruger cykler til transport over kortere afstande (for el-cykler lidt længere afstande), vil der også være en sundhedsmæssig gevinst, idet medarbejderne får bevægelse i arbejdstiden

4.    Transporten optimeres i forhold til kerneopgaven: De mange forskellige køremønstre og køretøjer er udtryk for forskellige behov på tværs af organisationen. Transporten bør derfor optimeres i forhold til de kerneopgaver de forskellige afdelinger og teams arbejder med.

Der er meget, der taler for at fokusere på transporten med henblik på at gøre den grønnere og mere effektiv. Dette er der mange metoder til. En del af transporten kan ikke umiddelbart omlægges eller optimeres, fx når det kommer til specialmaskiner eller særligt indrettede køretøjer. På den anden side er der dog også en stor del af transporten, som det er muligt at arbejde med for at gøre den grønnere og mere effektiv.

Der er både fordele og potentielle ulemper forbundet med at vælge andre transportformer. Vælger man at understøtte den grønne transport med cykel eller el-cykler, vil transporten som nævnt også kunne gøres sundere for medarbejderne. Cykeltransport vil dog formentlig være begrænset i forhold til afstande, idet arbejdstiden, der bruges på transport vil forøges i forhold til biltransporten. Det samme vil gælde offentlig transport, hvor det ikke kan forventes at transporttiden kan bruges effektivt på trods af, at man ikke er optaget af at køre selv.

Derudover vil der være forskellige behov for transport på tværs af organisationen, og der kan derfor være tale om en omfattende proces i forhold til at kortlægge behov og løsninger på lokalt niveau.

Som det ses ovenfor, er det et forholdsvis omfattende spørgsmål, hvordan man optimerer transporten i regionskommunen ud fra de ønskede parametre

En tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter for Ejendomme og Drift samt Regional udvikling, It og Sekretariat arbejder i øjeblikket på et kommissorium, der har til formål at uddybe og konkretisere opgaven. Det er forventningen, at arbejdsgruppen kan fremlægge kommissoriet til drøftelse og beslutning i februar 2021 til igangsættelse i umiddelbar forlængelse af den politiske behandling.

Understøttelse af cykeltransport gennem kørselsgodtgørelse

I forbindelse med budgetforliget blev medarbejdernes transport i arbejdstiden berørt, idet der var et politisk ønske om at der i løbet af 2021 blev arbejdet med at sidestille transport på cykel med transport i bil (lav takst). Der skal således arbejdes med modeller, hvor medarbejdere, der i arbejdstiden transporterer sig mellem to eller flere lokationer på egen cykel, kan få kørselsgodtgørelse på samme niveau som hvis de havde benyttet egen bil.

Der er i øjeblikket jf. Skattestyrelsens satser (2020) for kørselsgodtgørelse mulighed for at give 0,54 kr./km i skattefri godtgørelse til de der tager cykel, hvorimod de der tager bilen får 1,96 kr./km (lav takst).

I forbindelse med implementering af en højere godtgørelse for kørsel på egen cykel (svarende til den lave sats for kørsel i egen bil) gør Økonomi og Personale (Løn og Personale) opmærksom på, at det fremgår af Bekendtgørelse om Skatterådets satser vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, at udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst, og arbejdsgiveren skal indberette beløbet som løn.

Dermed vil medarbejderne skulle betale skat af hele kørselsgodtgørelsen, inklusive de første 0,54 kr./km, der uden tillægget ville være skattefri.

Det er på nuværende tidspunkt muligt at indberette erhvervsmæssig befordring til de der tager egen cykel i arbejdsmæssig sammenhæng. Afregningen sker med 0,54 kr./km i skattefri godtgørelse. En ændring af afregningssatsen svarende til lav sats (skattepligtigt beløb 1,96 kr./km) vil kunne implementeres relativt hurtigt, idet Løn og Personale allerede har oprettet en særlig kode i lønsystemet.

Yderligere analyse af tiltaget

Man bør i forhold til incitamenter tage i betragtning, at cykeltransport i arbejdstid formentlig alene vil omfatte kortere afstande. En skattepligtig godtgørelse på 1,96 kr./km vil således udløse en nettoudbetaling for den enkelte medarbejder på 5 kr. for en tur fra rådhuset på Landemærket til Vibegård og tilbage igen. Dertil kommer, at der skal udfyldes et skema for at få udbetalt godtgørelsen, hvilket af nogle vil kunne opfattes som en barriere.

Derudover er det ikke på forhånd muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af et sådant tiltag, idet udgifterne forbundet med en højere sats på cykel vil variere afhængigt af, hvor populær ordningen bliver. Dertil kommer, at medarbejderne vil skulle bruge arbejdstid på at udfylde et skema, hvilket alt andet lige vil være tid, hvor medarbejderen ikke arbejder med kerneopgaven. Det samme gør sig gældende imens medarbejderne transporterer sig. Det bør derfor også undersøges om man kan opstille retningslinjer for maksimale transporttider eller afstande på cykel. 

Endelig er der behov for at undersøge nærmere, om der skal arbejdes med to forskellige modeller, hvor den ene er en nominel sidestilling af befordringen (hvor begge transportformer godtgøres med samme beløb, men hvor den ene er skattepligtig og den anden er skattefri) eller en effektmæssig sidestilling (hvor cykeltransport godtgøres med knapt 4 kr., således at beløbet modsvarer de 1,96 kr./km).

Arbejdet med en indførelse af en højere sats kræver således en nærmere udredning, selvom man teknisk kan igangsætte tiltaget. På den baggrund vil arbejdet med taksten for cykeltransport indgå i arbejdet med kommissoriet, idet der overvejes fordele og ulemper i forhold til incitamentsstrukturen, økonomiske effekter og miljømæssige fordele.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Oprettelse af uddannelsespulje i BRK  

15.20.00Ø34-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er bl.a. som konsekvens af Corona krisen indgået en ny trepartsaftale mellem KL og regeringen den 28. maj 2020. ”Ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag/AUB)”. Dette har medført en mulighed for at oprette en uddannelsespulje i Bornholms Regionskommune med henblik på at udvide antallet at elev-/lærlingepladser samt andre uddannelsespladser, og dermed være med til at understøtte kvalificere arbejdskraft også i de kommende år.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at forslag til etablering af en uddannelsespulje indstilles til godkendelse i kommunalbestyrelsen

b) at AUB uddannelsesmidler hidrørende fra tre partsaftalen, som udgør 3,2 mio.kr., overføres til 2021 og indgår i en uddannelsespulje, som skal understøtte flere elev- og lærlingeaftaler samt anden relevant uddannelse i 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Med denne sagsfremstilling stilles der forslag om at etablere en særlig uddannelsespulje i Bornholms Regionskommune, hvis sigte vil være at udvide antallet af elev-, lærlinge og andre uddannelsespladser i BRK.

 

Baggrunden er, at der for det første er et stort behov for at Bornholms Regionskommune udvider antallet af uddannelsespladser med henblik på at sikre kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. For det andet har KL og regeringen indgået en ny tre-partsaftale den 28. maj 2020, som via AUB uddannelsesmidler skal stimulere kommunerne til at bevare og igangsætte flere uddannelsespladser. BRK forventes at kunne disponere over 3,2 mio.kr., som er de uddannelsesaktiviteter kommunen har igangsat i perioden fra den 1. juni 2020 til 31. december 2020.

Midler er låst til uddannelsesformål, idet aftalen er udformet således, at hvis kommunerne under et ikke lever op til tre partsaftalen, vil kommunerne blive modregnet i kommende Corona kompensationer. Så hvis BRK skal leve op til tre partsaftalen, skal midlerne således reserveres til uddannelsesformål igangsat senest i første halvdel af budgetår 2021.

 

I øjeblikket afklares den fremtidige størrelse af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) gældende fra 2021 og frem. Det foreslås, at der, når den fulde nye tre partsaftale og ramme for AUB bidrag er kendt, fremlægges en ny sag til politisk beslutning, såfremt der her opstår muligheder for at understøtte et fortsat uddannelsesløft i BRK også i årene herefter.

 

Nødvendigheden af dette uddannelsesløft fremgår af følgende gennemgang.

 

Uddannelse af kommende medarbejdere i BRK

Bornholms Regionskommune har som øens største arbejdsplads et stort ansvar for at uddanne nye medarbejdere og opkvalificere nuværende medarbejdere, for at sikre at BRK altid har de kvalificerede medarbejdere som kommunen har brug for. Samtidig er det vigtigt at BRK går foran og viser et godt eksempel med etablering af elev- og lærlingepladser både til unge og modne mennesker, samt i anvendelsen af efter- og videreuddannelse af kommunens medarbejdere.

 

Der pågår aktuelt en analyse af BRKs rekrutteringsbehov i forbindelse med BRK som attraktiv arbejdsplads samt der er igangsat en centerrunde med fokus på fremtidigt rekrutteringsbehov og for at anvise muligheder for efter-/videreuddannelse via kompetencefonde, uddannelsesløft via voksenelev-/lærlingeordninger, jobrotation mm., hvor der bliver skabt et overblik over hvilke erhvervsuddannelser, der bør prioriteres.
 

På samme måde som det forventes at det private erhvervsliv på Bornholm kommer til at mangle kvalificerede medarbejdere, så vil BRK, med den alderssammensætning der er, tilsvarende komme til at mangle kvalificerede medarbejdere, og hvor der allerede er akut behov på social- og sundhedsområderne.

 

Den aktuelle elev status i BRK fremgår herunder, og i de efterfølgende tabeller fremgår aldersfordeling i BRK totalt og fordelt på de enkelte centre. Som det fremgår er der et betydeligt antal medarbejdere 55+, som inden for en kortere årerække må forventes at gå på pension, eller i værste fald på seniorpension eller efterløn, hvilket kan forværre kommunens rekrutteringsbehov yderligere.

 

Elever i BRK pr. 30. oktober 2020              155

Ernæringsassistentelever                                    4

Kontorelever                                                       7

PAU-elev                                                            1

Social- og sundhedsassistentelever                 111

Social- og sundhedshjælperelever                    25

Teknisk assistentelev                                          1

Datateknikerlærling                                            1

Anlægsgartnerelev                                              1

It-supporter lærling                                             1

Personvognsmekanikerelev                                1

Skov- og naturteknikerelev                                 1

Smedelærling                                                      1

 

 

 

 

Antal ansatte i BRK, 5 års aldersintervaller, oktober 2019 og 2020

 

Relativ fordeling af antal ansatte i centrene, 10 års aldersintervaller, oktober 2020

 

Praktikplads-AUB

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt Praktikplads-AUB for at skabe flere praktikpladser. Kort fortalt betyder det at arbejdsgivere belønnes for at oprette erhvervsuddannelsespladser, og at hvis arbejdsgiver ikke bidrager tilstrækkeligt til at uddanne elever, skal der betales et ekstra bidrag til Praktikplads-AUB. Målet for et tilstrækkeligt antal elever sættes i forhold til arbejdspladsens antal af ansatte på baggrund af en erhvervsuddannelse. Hvis ikke BRK som arbejdsplads opnår de forventede antal point skal kommunen indbetale ekstra midler til Praktikplads-AUB.

 

Det er derfor vigtigt at BRK er på forkant med antal af elever. Seneste forskudsopgørelse for BRK (bilag) viser at BRK har ansat tilstrækkeligt med elever til at opnå både praktikbonus og fordelsbonus, opgjort til 1.367.624,50 kroner, men det endelig tal kendes først medio 2021, og vil være betydeligt mindre, viser erfaringen fra tidligere år. Det skyldes, at ordningen skal balancere for kommunerne under ét, og derfor bliver der beregnet et bidrag til finansiering af underskud i ordningen i forbindelse med den endelige opgørelse. I 2020 har BRK således modtaget et tilskud på 484.000 kr. vedr. 2019. Der er i BRKs budget for 2020 afsat et budgetbeløb på 307.000 kr. i indtægt, således at der er en merindtægt på 177.000 kr. i regnskabet for 2020. Indtægtsbudgettet er videreført i 2021.

 

Nedsættelse af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

KL indgik den 28. maj 2020 en trepartsaftale om ”Ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)”, som udmønter opsparingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Aktuelt er midlerne placeret centralt i BRK og er ikke til rådighed i centrene. Der er tale om ca. 3,2 mio. kr. (2020-midler). Regeringen følger op på, om kommunerne under ét bruger de ”sparede” penge til uddannelse og uddannelsesrelaterede udgifter, ellers vil kommunerne under ét blive reduceret i den kommende covid-19 kompensation.

 

Administrationen har afdækket den konkrete uddannelsesaktivitet i perioden 1. juni 2020 til 31. december 2020 og fundet dokumentation for udgifter vedr. uddannelse i BRK som kan indgå i rammerne for trepartsaftalen, og BRK lever således op til aftalen.

 

Da der var uklarhed omkring anvendelsen af midlerne, har kommunen kontaktet KL og KLs kontaktperson vedr. AUB og trepartsaftalen, for at få afklaret præmissen for AUB-indberetningen og håndteringen af de indefrosne AUB midler. Det blev her bekræftet, at kommunen kan indberette aktiviteter/elev og lærlinge udgifter, fra 1. juni 2020 og frem, samt at et forslag med at etablere en pulje med de tilbageførte AUB-midler fra 2020 og det nedsatte AUB-bidrag fra 2021 er en oplagt indsats og udmøntning af trepartsaftalen, til beslutning inden afslutningen af 2020 og med opstart i 2021.

 

 

Rammerne for Bornholms Regionskommunes Uddannelsespulje (BRU)

 

Målet med BRU er:

 

BRU-puljen forankres og administreres i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering, men selve arbejdet med udmøntningen af puljen placeres i ”Én indgang til uddannelse i BRK”, (som består af medarbejdere fra HR i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat og medarbejdere fra Center for Job, Uddannelse og Rekruttering) og med deltagelse af repræsentant fra Økonomi og Personale og ved behov fra andre centre.

 

Chefgruppen er styregruppe for BRU og træffer, på baggrund af indstilling, endelig beslutning om bevilling af midler fra pulje til uddannelsesinitiativer i centrene.

 

Økonomiske konsekvenser

At den midlertidige AUB pulje på 3,2 mio.kr. overføres fra budgetår 2020 til 2021 i en særlig uddannelsespulje, således at kommunen kan dokumentere at midlerne anvendes til uddannelsesaktiviteter i 2021 og kommunen dermed lever op til kravene i 3 partsaftalen mellem KL og regeringen.

 

Landets kommuner skulle ultimo november 2020 indberette deres uddannelsesaktiviteter. BRK vil således vide hvorvidt kommunerne under et har levet op til 3 partsaftlen inden pengene disponeres, og vil dermed vide om pengene kan anvendes til uddannelse eller må forventes at blive modregnet i senere Corona refusioner.

 

Ud over dette skal BRK, som beskrevet, opfylde de krav der i forbindelse med Praktikplads-AUB, som giver kommunen mulighed for at få tildelt en praktik og fordelsbonus, hvis man vel at mærke opfylder de statslig fastsatte måltal for antal af elever og medarbejdere med erhvervsuddannelser, alternativt betale en kompensation, hvis måltallene ikke overholdes. En uddannelsespulje vil kunne understøtte at BRK efterlever måltallene og på denne måde honoreres for indsatsen fremfor at skulle betale penge som ikke engang medfører flere uddannede på Bornholm.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Kvartalvis orientering - bopælspligt september- november 2020

03.01.04P22-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har ønsket en kvartalvis orientering vedr. status på arbejdet med bopælspligten. Dagsordenspunktet indeholder en orientering for månederne september – november 2020. Desuden er omtalt en principielt vigtig afgørelse af 25.11.2020 fra Planklagenævnet til BRK.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

Sagsfremstilling

Ved budgetforhandlingerne for 2021 blev der afsat midler til en opnormering af håndhævelsen af bopælspligten, så der fra 1.1.2021 er to fuldtidsbeskæftigede med opgaven, en jurist og en administrativ medarbejder. Der er ansat en jurist med start den 1. januar, og det forventes at den administrative medarbejder kan ansættes pr. 1. marts. Herved vil den fremadrettede indsats blive øget, som det også vil fremgå af de kommende kvartalsmæssige orienteringer. Der vil blive håndteret flere generelle sager, og de komplekse sager, der ligger, vil fremadrettet også kunne understøttes med den nye bemanding.

 

Administrationen finder det hensigtsmæssigt, at de kvartalsvise rapporter frem over følger kalenderkvartalerne, således at næste orientering til udvalget vil dække perioden 1.12.2020 – 31.3.2021.

 

Ved seneste orientering (for marts – august 2020) blev det oplyst, at der var gennemført en særlig indsats fokuseret på at håndhæve bopælspligten i Rønne.

 

Af disse sager er halvdelen færdigbehandlet – og de indgår i opgørelsen nedenfor. Resten er fortsat under behandling.

 

Derudover har arbejdet været fokuseret på at arbejde videre med igangværen­de sager, og sager som opstår som følge af borgerhenvendelser og dispensationsøgninger m.v. 

   

Oversigt over sagsbehandling i perioden 28.08.2020 til 24.11.2020.

Der er i denne kvartalsperiode blevet behandlet ca. 10 generelle henvendelser fra borgere uden sagsoprettelse, hvor borgerne spørger ind til deres (eller andres) muligheder iht. Bopæls­pligten, herunder hvordan de opfylder bopælspligten, deres muligheder for dispensationer og muligheden for at opnå flexboligstatus.

Derudover er der i denne kvartalsperiode blevet færdigbehandlet ca. 30 sager med nedenstående afgørelser:

 

1 sag, hvor en gammel dispensation, betød at bopælspligten midlertidigt er opfyldt

1 sag, hvor der er givet afslag på ansøgning om Flexbolig

1 sag, der er afsluttet med ændret anvendelse af boligen, som medfører, at der ikke længere er bopælspligt

4 sager, der er afsluttet ved at ejendommen er solgt

5 sager, hvor der er giver tilladelse efter ”pendlerreglen”

8 sager, der er afsluttet, fordi en person er tilflyttet adressen

1 sag, hvor ejendommen var registreret i BBR med kode 331 hotel/kro/vandrehjem, og derved ikke er omfattet af bopælspligten

2 sager, hvor boligen var registreret som ferielejlighed til eget brug, og derfor ikke omfattet af bopælspligten

1 sag, der er afsluttet med afslag på ansøgning om dispensation i forbindelse med renovering

4 sager, der er afsluttet med en midlertidig dispensation i forbindelse med renovering

1 sag hvor bopælspligten ikke er opfyldt

1 sag, hvor der ikke er tilstrækkeligt bevis for at bopælspligten ikke er opfyldt

 

I perioden er der oprettet ca. 25 nye sager.

 

I den kommende periode vi der primært fokuseret på:

  1. At få afsluttet igangværende sager, hvor ejerne afventer en afgørelse fra BRK.

2.    At oprette og sagsbehandle sager, som udspringer af borgerhenvendelser og dispensationsansøgninger m.v.

  1. At arbejde videre med den arbejdsproces, som medfører, at der hele tiden er et passende antal igangværende sager. Processen skal sikre, at antallet af igangværende sager, aldrig bliver større end, at borgerne med rette kan forvente at få afgjort deres sager inden for ca. 4 til 6 mdr., medmindre borgerne selv er skyld i, at sagerne trækkes i langdrag ved ikke at besvare eller reagere på BRKs henvendelser – eller der i øvrigt forekommer sær­lige forhold, som forlænger sags­be­handlingstiden. Dette mål er ikke nået for alle sager i 2020 – men der er begrundet håb om, at det kan lade sig gøre for sager, som oprettes fremover, på bagrund af opnormeringen på sagsområdet.  
  2. At få genoptaget og truffet nye afgørelser i de tidsbegrænsede dispensationssager, hvor dispensationsperioden er udløbet.
  3. At arbejde frem mod, at der i løbet af en overskuelig fremtid vil blive indgivet et antal politianmeldelser på baggrund af afgørelser om særligt alvorlige forhold. Også dette for­modes der at blive betydeligt bedre mulighed for på baggrund af den kommende normering. Det forventes, at offentlig omtale af strafferetlig forfølgning kan have en væsentlig forebyggende effekt. Til gengæld må det erkendes, at et kvalificeret forarbejde i disse sager (før de overgives til politiet) samt bistand til politi og anklagemyndighed vil medføre et væsentligt ressourceforbrug.  

 

Afgørelse fra Planklagenævnet

Planklagenævnet har den 25. november 2020 truffet afgørelse vedrørende en ejendom i Gudhjem-Melsted, hvor ejeren har klaget over BRKs afgørelse fra december 2019.

 

BRKs afgørelse var et afslag på at dispensere fra LP 25 og LP 103 til anvendelse af boligen til ferie- og fritidsformål.

 

Planklagenævnet har fastholdt BRKs afgørelse.

 

Nævnet har lagt til grund, at en kommune (kun) kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis dispensationen tidsbegrænses, jf. planlovens § 19, stk. 1. Nævnet fastslog på denne baggrund, at kommunens afslag på dispensation har hjemmel i lokalplanen og planloven.

 

Klageren havde anført, at BRK havde udvist myndighedspassivitet i sagen, som begyndte med, at han den 9. juli 2014 fremsendte en ansøgning til BRK, hvor han samme dag modtog en kvittering for kommunens modtagelse heraf. BRK svarede den 26. august 2014 med henvisning til, at kommunen formentlig ville vende tilbage i midten af september 2014. Det skete dog først den 12. december 2017. I brevet af 26. august 2014 blev klager oplyst om, at ejendommen kun måtte anvendes til helårsboligformål efter lokalplanen, samt at kommunen endnu ikke havde behandlet sagen. Nævnet finder, at kommunen på baggrund af sagens oplysninger ikke kan antages at have været bekendt med, at ejendommen faktisk blev anvendt til ferie- og fritidsformål i strid med lokalplanen før den 31. maj 2018, hvor klageren oplyste dette til kommunen. Klageren og kommunen korresponderede herefter omkring anvendelsen af ejendommen, indtil kommunen den 12. december 2019 gav afslag på dispensation.

 

Planklagenævnet finder på denne baggrund, at klageren ikke har været berettiget til at tro, at kommunen accepterede en anvendelse i strid med lokalplanen. Planklagenævnet finder såedes ikke, at kommunen har udvist myndighedspassivitet med den konsekvens, at kommunen har fortabt retten til at kræve forholdet lovliggjort.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

16

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

17

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt

 

 



[1] Undtagen udledning fra BOFAs affaldsforbrænding som stoppes i 2032.

[2] Under hensyntagen til øvrige beslutninger om energikilder og forventet cut off

[3] Se beslutning fra kommunalbestyrelsesmøde d. 8. oktober 2020, punkt 2, bilag 6: https://dagsorden-og-referater.brk.dk/Sites/Politiske_Internet/Internet/2020/InfRef8223-bilag/Bilag2068158.PDF (side 77)

[4] Endelig version forventes forelagt kommunalbestyrelsen til godkendelse      på møde d. 17. december 2020.

[5] Se beslutning fra kommunalbestyrelsesmøde d. 8. oktober 2020, punkt 2, bilag 6: https://dagsorden-og-referater.brk.dk/Sites/Politiske_Internet/Internet/2020/InfRef8223-bilag/Bilag2068158.PDF (side 77)

[6] Se beslutning fra kommunalbestyrelsesmøde d. 8. oktober 2020, punkt 2, bilag 6: https://dagsorden-og-referater.brk.dk/Sites/Politiske_Internet/Internet/2020/InfRef8223-bilag/Bilag2068158.PDF (side 77)