Dagsorden
Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget
04-11-2020 kl. 12:30
Skype


Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Dialogmøde vedr. budget 2021 - Center for Job, Uddannelse og Rekruttering
  åbent 3 Dialogmøde vedr. budget 2021 - Center for Natur, Miljø og Fritid
  åbent 4 Dialogmøde Det regionale Arbejdsmarkedsråd
  åbent 5 Udvalgets mål for budget 2021
  åbent 6 Udpegning til Integrationsrådet
  åbent 7 Status på beskæftigelsesprojekterne 225-projektet og Jobcoach.
  åbent 8 Dækning af udgifter ved eksterne vielser
  åbent 9 Udpegning af to nye medlemmer til Kunst- og Kulturhistorisk Råd
  åbent 10 Ansøgning fra Nexø Tennis Klub om tilskud til nyt tag
  åbent 11 Midlertidig skaterpark i Rønne
  åbent 12 Arealreservation til Bornholms Vandkulturhus - Nørrekås
  åbent 13 Anlægsbevillinger til Bornholms Idræts- & Kulturcenter – omprioritering af midler
  åbent 14 Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm
  åbent 15 Sager til høring i Ældreråd og handicapråd
  åbent 16 Gensidig orientering



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0100

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Dialogmøde vedr. budget 2021 - Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

00.30.02G01-0025

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

2

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter.

Resumé

Som et led i budgetprocessen afholdes dialogmøder mellem Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget og Center for Job, Uddannelse og Rekruttering med det formål, at drøfte forståelsen og realiseringen af budget 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         dialogen tages til efterretning.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har godkendt budget 2021 ved deres møde torsdag den 8. oktober 2020 og derfor afholdes dialogmøde mellem Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget og medarbejderrepræsentanter i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering.

Formålet med dialogmødet er, at udvalget kan uddybe de politiske beslutninger i budget-forliget, med mulighed for at repræsentanterne for centret kan stille opklarende spørgsmål hertil. Fokus er både de økonomiske forhold (op-og nedprioriteringer) og på de konkrete mål for arbejdet i 2021.

Med afsæt i dialogen om budgetforliget som politisk retning og ramme for arbejdet i 2021 og overslagsårene indledes dialog om, hvorledes budgetforliget mest hensigtsmæssigt føres ud i praksis. 

 

Fra Center for Job, Uddannelse og Rekruttering deltager følgende medlemmer af Center MED-udvalget:

Søren Vaupel Christensen

Britta Overgaard

Michael Kaas Hansen

Mikael Schenk

Rikke Holm

Gitte Svart

Bo Rosendal

Jan Rasmussen

Allan Westh

Samt deltagelse af relevante faglige medarbejderrepræsentanter

og Mark Steger, næstformand for CenterMED

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Dialogmøde vedr. budget 2021 - Center for Natur, Miljø og Fritid

00.30.02G01-0025

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

3

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter.

Resumé

Som et led i budgetprocessen afholdes dialogmøder mellem Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget og Center for Natur, Miljø og Fritid med det formål, at drøfte forståelsen og realiseringen af budget 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         dialogen tages til efterretning.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har godkendt budget 2021 ved deres møde torsdag den 8. oktober 2020 og derfor afholdes dialogmøde mellem Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget og medarbejderrepræsentanter i Center for Natur, Miljø og Fritid.

Formålet med dialogmødet er, at udvalget kan uddybe de politiske beslutninger i budget-forliget, med mulighed for at repræsentanterne for centret kan stille opklarende spørgsmål hertil. Fokus er både de økonomiske forhold (op-og nedprioriteringer) og på de konkrete mål for arbejdet i 2021.

Med afsæt i dialogen om budgetforliget som politisk retning og ramme for arbejdet i 2021 og overslagsårene indledes dialog om, hvorledes budgetforliget mest hensigtsmæssigt føres ud i praksis. 

 

Fra Center for Natur, Miljø og Fritid deltager følgende medlemmer af Center MED-udvalget:

Louise Lyng Bojesen

Jon Madsen

Jon Schmidt

Carsten Clemmensen

Maj-Britt Hansen

Lars Peter Schultz

Kim Guldberg Pedersen

Louise Krogsriis

Winnie Lund

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Dialogmøde Det regionale Arbejdsmarkedsråd

24.00.00G00-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

23-09-2020

3

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

4

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter

Resumé

Det regionale Arbejdsmarkedsråd har inviteret Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget til dialogmøde.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         Dialog tages til efterretning.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 23. september 2020:

Udsat.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

 

Sagsfremstilling

Det regionale Arbejdsmarkedsråd har fremsendt følgende dagsorden:

 

1)      Covid-19 krisen – konsekvenser og afhjælpning.

2)      Gang i hjulene igen - hvordan?

3)      Fastholdelse af de beskæftigede

4)      Initiativer over for de ledige

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Udvalgets mål for budget 2021

00.01.00P22-0085

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

5

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter

Resumé

Udvalgenes målproces for budget 2021 var i foråret præget af uvisheden om udfaldet af udligningsreformen. Derfor genoptages drøftelserne af målene i budgettet nu, hvor økonomien er kendt.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren/Koncerndirektøren indstiller, at

a) udvalget drøfter målene for 2021

b) udvalget skitserer eventuelle ændringer med henblik på en politisk behandling i december 2020

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har d. 8. oktober 2020 vedtaget budgettet for 2021. Som bekendt har processen for budgettet og usikkerheden om udligningen betydet, at målarbejdet også i år har antaget en anden form end tidligere. Udvalgene var således i målprocessen tilbageholdende med at fastsætte mål uden at kende økonomien.

 

Udvalgene har derfor gået forsigtigt til værks, idet udvalgene primært har arbejdet videre med målene fra 2020.

 

Som det fremgår af budgetvejledningen skal målene for 2021 genvurderes i forlængelse af budgetvedtagelsen.

 

Udvalget bedes derfor med udgangspunkt i budgettet og dialogmødet med administrationen drøfte og vurdere behovet for at ændre i målene for 2021 samt de langsigtede mål.

 

I linket ovenfor er samtlige udvalgs mål for 2021 samlet. Udvalgene drøfter og vurderer egne mål. Det er alene de stående udvalg, der udarbejder mål.

 

Udvalgene har over de seneste par år arbejdet med politikker og strategier for en lang række områder. For at sikre sammenhængen mellem budgetprocessen og de politiske mål, vil det være naturligt, at udvalgenes langsigtede mål og mål er afspejlinger af indholdet i politikker og strategier. På den måde vil de politiske ambitioner i disse dokumenter blive koblet mere direkte til de økonomiske prioriteringer i udvalg og kommunalbestyrelse. Dette er et løbende opmærksomhedspunkt for administrationen, ligesom det anbefales, at udvalgene politisk har et lignende fokus.

 

På den baggrund gives udvalget, udover en oversigt over målene, på mødet også en præsentation af vedtagne politikker og strategier, samt de mål disse dokumenter indeholder.

 

Såfremt udvalget vurderer, at målene for 2021 eller de langsigtede mål skal revideres i forlængelse af udvalgets drøftelse, fremsættes ændringerne i en sag på udvalgsmødet i december. Ændringer i målene skal besluttes endeligt på kommunalbestyrelsesmødet i december.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 4. november 2020

1.
Politikker og strategier 2018-2020 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Udpegning til Integrationsrådet

15.40.00A30-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

6

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal udpege et nyt medlem og en personlig stedfortræder til Bornholm Regionskommunes Integrationsråd for resten af valgperioden 2018-2021.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         Anne Marie Brems bliver udpeget til at repræsentere Bornholms Flygtningevenner i Integrationsrådet, og at Benedikte Lauridsen udpeges som suppleant.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

Sagsfremstilling

Bornholms Flygtningevenner har den 5. september 2020 afholdt generalforsamling. Nuværende repræsentant fra Bornholms Flygtningevenner til  Bornholms Regionskommune Integrationsrådet, Gitte Grønnegård, ønskede ikke genvalgt.

Anne Marie Brems blev valgt fra Bornholms Flygtningevenner til repræsentation i Integrationsrådet og som stedfortræder blev Benedikte Lauridsen valgt.

 

Af Integrationsrådet forretningsorden fremgår det, at Integrationsrådet består af op til 20 medlemmer med bopæl i kommunen.

 

Den 28. juni 2018 udpegede kommunalbestyrelsen følgende personer:

 

Organisation

Medlem

Stedfortræder

Fagrådet for skolerne på Bornholm

Annika Bayskov

Pia Laub Tofte

LO Region Bornholm

Karen Lynn Jacobsen

Anja Juhl Kofoed

Bornholmske Flygtningevenner

Gitte Grønnegaard

Anne-Marie Brems

Flygtningegruppe, Nepal/statsløse fra Bhutan

Santosh Shrestha

Vakant

Flygtningegruppe, Iran

Jalal Watmani

Vakant

Flygtningegruppe, Burma

Siang Hnem Sung

Kau Root

Flygtningegruppe, Irak

Hisham Wael Zaki

Vakant

Flygtningegruppe, Syrien

Mohammad Faek Mahmoud Taban

Mazloum Karo Ali

Flygtningegruppe, Syrien

Wahida Khalil

Shiyar Mohammad Battal

Flygtningegruppe, Eritrea

Habtom Welderufael

Vakant

Flygtningegruppe, Eritrea

Senay Meharena Hagos

Kibrom Mebrahtu Brhane

Flygtningegruppe, Bosnien

Samir Bektas

Vakant

Flygtningegruppe, statsløse Palæstinensere

Vakant

Vakant

Flygtningegruppe, Afghanistan

Vakant

Vakant

Flygtningegruppe, Armenien

Gevork Bagdasarov

Vakant

Røde Kors, Bornholm

Margrethe Kjellberg

Vakant

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Status på beskæftigelsesprojekterne 225-projektet og Jobcoach.

15.04.10G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

7

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter.

Resumé

Status for projekterne 225-projektet samt jobcoach projektet, som begge er målrettet borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         status for projekterne tages til efterretning.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

Sagsfremstilling

Baggrund for etablering af projektet.

I Beskæftigelsesservice under Center for Job, Uddannelse og Rekruttering er der følgende igangværende projekter, finansieret af enten Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget, Kommunalbestyrelsen eller STAR:

 

·         225-projektet, Iværksat fra 2018.

·         Jobcoach-indsats, bevilget på Budget 2019, løbende i overslagsårene frem til 2023.

 

Langvarige kontanthjælpssager; ’225-projektet’

I 2017 iværksatte vi en indsats som i udgangspunktet fokuserer på borgere med langvarige kontanthjælpssager, dvs. borgere med mere end 3 års ledighed på kontanthjælp. Disse borgere er kendetegnet ved en meget lille tilknytning til arbejdsmarkedet, oftest kombineret med flere diagnoser af både psykisk og fysisk art, hvor en ekstra hånd i form af personlig støtte og hyppig kontakt netop kan være vejen tilbage på arbejdsmarkedet.

 

For at få denne målgruppe tættere på arbejdsmarkedet, har vi igangsat en intensiv og arbejdsmarkeds-rettet indsats. I denne indsats laves der en intensiv og personlig opfølgning, som er hyppigere end de lovpligtige 6 årlige samtaler, kombineret et tæt og intenst samarbejde med den tilknyttede jobcoach, som støtter borgeren i ’det gode match’ til og på arbejdsmarkedet. Denne indsats er i tæt dialog med borger og sagsbehandler og målrettet arbejdsmarkedet fra start.

 

Status ultimo 2020

Projektet har i hele perioden været velkørende og velfunderet i samarbejdet med Job Vision, som leverer jobcoach-funktionen. Der har dog i 2019 været udskiftning af jobcoachen hos Job Vision, hvilket har betydet en periode med mindre intensivt fokus på denne del, men det seneste år har det kørt stabilt.

 

 

Marts 2017

November 2017

November 2018

November 2019

Oktober 2020

Antal i projektet

60

59

53

43

34

Tilknyttet Jobcoach

37

49

48

34

27

Virksomhedsrettet indsats (antal)

20

26

17

18

13

   Andel af projektgruppe

33%

44%

32%

42%

38%

Afsluttede borgere i sammenlagt (i job/udd.)

1

17

41

72

82

Andel af bruttomålgruppe (200 pers/årligt)

1%

9%

10%

12%

14%

 

 

Indsatsen har kørt i snart 4 år, og som udgangspunkt var der et økonomisk mål om, at afslutte mindst 10% af de berørte 200 borgere (årligt) til selvforsørgelse årligt, for at indsatsen økonomisk kunne løbe rundt – selv satte vi et mere ambitiøst mål på 16% - om året.

 

Minimumsmålet om 10% i job i 2020 er nået i oktober

Status er at målet om de 10% er nået i oktober 2020, hvilket betyder, at 10% af den akkumulerede målgruppe er kommet ud på arbejdsmarkedet, hvilket er netop så indsatsen er rentabel. Målet for året er fortsat 16%, men må også være realistiske i vores tilgang, og møde målgruppen hvor de er, dvs. ikke presse borgerne ud i tilbud eller tiltag, som de ikke kan magte. Dertil kommer at COVID-19-nedlukningen også her har påvirket vores muligheder for den virksomhedsrettede indsats og virksomhedernes parathed.

 

Det er i denne sammenhæng vigtigt, at have for øje, at de statistiske resultater blot er en del af den oplevede succes. For udover borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet, er der samtidigt afsluttet yderligere 23 borgere til ’rette ydelse’; hvad end det er ressourceforløb eller førtidspension. Dette er borgere som oftest ville gå ubemærket i længere tid, og hvor vi igennem indsatsen med tæt opfølgning har kunnet hjælpe disse borgere hurtigere over på den rette ydelse. Det er borgere som oftest opfylder minimumskravene i loven, men som oftest har en bagvedliggende uopdaget lidelse, som først bliver tydelig ved hyppig opfølgning og øgede krav om indsats. På den måde får vi fundet disse borgere og hjulpet dem til den ydelse, hvor de hører hjemme, frem for at ’sidde fast’ i systemet.

 

Projektet har også medført, at der er en større viden om hvilken type indsats der hjælper netop denne målgruppe; en viden der løbende bruges til at målrette indsatsen for den resterende gruppe af kontanthjælpsmodtagere.

 

Jobcoach - Jobafklaringsforløb

På baggrund af erfaringerne fra projekt 225 (nævnt ovenfor), har der været et ønske om at udbrede funktionen ’Jobcoach’ til Jobafklaringssagerne.

En jobcoach er en kombination af jobkonsulent, mentor og erhvervscoach, dvs. en medarbejder der arbejder både med at finde et konkret match mellem borger og virksomhed, men som også har en mere coachende tilgang til borgeren og går i dialog omkring de lidt sværere ting som eventuelt erhvervsskifte, de sociale aspekter på arbejdspladsen, identitet, krav på arbejdspladsen, lidelser og hvad der ellers må være relevant i den enkelte sag. Således bliver forløbet mere personligt, håndholdt og målrettet, hvilket så igen kræver mere tid pr. borger, og dermed færre sager pr. jobcoach, end en ’almindelig’ jobkonsulent, som har matchet mellem borger og virksomhed som den primære opgave.

Med et sådant fokus i jobafklaringsforløbene (JAF) forventes det, at man kan fastholde flere af de bornholmske borgere på arbejdsmarkedet, og dermed også sikre et større udbud af kvalificeret arbejdskraft på Bornholm og flere i beskæftigelse fremfor på forsørgelsesydelser.

 

Indsatsen blev påbegyndt marts 2019, og den første tid blev brugte til at få rammerne på plads, få drøftet målgruppen og procedurerne, samt at visitere borgere til indsatsen. Den resterende del af 2019 blev benyttet til at afprøve forskellige indsatser og ud fra hvad som virker bedst, at få tilrettet målgruppen, dvs. hvilke ’type’ borgere der har fået størst udbytte af den samlede nye type indsats.

 

I starten var der et stort fokus på de borgere med langvarige JAF-sager, og igennem denne indsats, at forsøge at få disse borgere tættere på arbejdsmarkedet. Denne strategi, har vist sig ikke at have en særlig stor effekt, hvorfor der hurtigt blev sadlet om, og ændrede kriterierne for visiteringen til indsatsen.

 

Fokus blev derfor på borgere med nyere sager med et mere tydeligt arbejdsmarkedsperspektiv og –tilknytning, og hvor jobcoachens indsats primært skal have coachende karakter mhp. at støtte borgerens hurtige tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ofte bliver det relevant for borgerne at tænke alternative arbejdsområder eller brancher eller som minimum ændrede funktioner i deres hidtidige erhverv. Forudsætningen er, at der ikke må være for mange uafklarede forhold omkring helbredet eller sociale forhold i sagerne, da dette ellers bliver overskyggende.

 

Indsats ramt af Corona nedlukningen

Med dette fornyet fokus blev indsatsen, som alt andet, ramt af COVID-19-nedlukningen af den beskæftigelsesrettede indsats i foråret 2020, hvor rammerne for indsatser og kontakt ændrede sig. Dette har på ingen måde været til gavn for målgruppen, da der arbejdes ud fra et kontinuerligt flow og momentum i sagerne.

 

Dette er vi stadig i gang med at ’samle op’ efter, re-etablere praktikker hvor muligt, genskabe momentum i forløbene og få borgere og forløb ’tilbage på sporet’.

 

Nedenstående graf er fra Nøgletalsrapporterne fra Jobindsats.dk, og viser andelen af personer i jobafklaringsforløb som har en virksomhedsrettet indsats:

 

 

Som grafen viser, så var der før projektet omkring 20% (februar 2019) som var i virksomhedsrettet indsats. Som følge af indsatsen og udvidet fokus på den virksomhedsrettede indsats, så steg denne til 24% i juni 2019 – et stykke over landsgennemsnittet.

Det efterfølgende fald gjorde at vi måtte revurdere og omlægge indsatsen. Dette skærpede fokus kan ses i den stigning der kom ultimo 2019/primo 2020, hvor vi så i foråret 2020 blev ramt at COVID-19-nedlukningen. Det bør bemærkes, at vi i lange periode og specielt i 2020 ligger over landsgennemsnittet på den procentvise andel af borger i virksomhedsrettede indsatser.

 

En af præmisserne for businesscasen var den stigning der har været på området; både udgifts- og antalsmæssigt. Jf. nedenstående fremgår det, at udgifterne er ret stabile frem til marts 2020, hvor COVID-19-nedlukningen starter. Dette begrundes med den fortsatte stigning i tilgangen af sager.

 

Udgifter ifm. Jobafklaringsforløb

 

Af nedenstående graf fremgår det, at det den første periode af projektet, var de kortvarige sager hvor indsatsen tydeligst kunne mærkes, og at der efter januar 2020 er sket i fald i de mellemlange sager grundet vores omlægning af indsatsen ultimo 2019. Dertil kommer et generelt fald i alle sager efter COVID-19 nedlukningen i marts 2020.

 

Antal af forløb fordelt på varighed

 

De sidste tabeller nedenfor viser afslutningsårsagerne, og af denne kan man se, at vi i 2019 afsluttede langt flere sager til beskæftigelse end i 2018 – en tydelig afledt effekt af jobcoach-indsatsen. At vi ikke kan se en effekt i 2020-tallene begrundes med nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen ifm. COVID-19. Årsagen til at vi ser en stor stigning i pensioner i 2020, er at nedlukningen og stoppet i tilgangen af nye sager, har frigivet tid til at få afsluttet og afklaret de langvarige sager, som desværre oftest er til førtidspension.

 

   

   

 

 

Konkluderende kan vi se, at vi stadig er påvirket af et stigende antal borgere på JAF(Job afklaringsforløb)/nye sager – en udfordring som er italesat og har indgået i budgetprocessen for 2021, hvor der er lagt op til en udvidet indsats netop for denne målgruppe.

Der er ingen tvivl om at indsatsen er og bliver påvirket af COVID-19-nedlukningen, samt det pres som kommer ifm. de midlertidige forlængelser af sygedagpengesager som overgår til målgruppen i november 2020 – januar 2021.

I denne periode vil over 150 borgeres sager skulle overgå til Jobafklaringsforløb, hvorfor alle ledige ressourcer går på at varetage og påbegynde kontaktforløb for disse borgere.

Den virksomhedsrettede indsats vil køre sideløbende, men fokus bliver nødt til at være på de mange nye sager. Her har centeret samlet set valgt at omfordele ressourcer til denne udvidede indsats i en overgangsperiode.

Økonomiske konsekvenser

Følger det aftalte budget.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Dækning af udgifter ved eksterne vielser

23.01.00G01-0384

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

8

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter

Resumé

Der er aktuelt gennemført 162 vielser i 2020. Niveauet er stort set uændret igennem de seneste 3 år. En gennemgang viser at flere ønsker vielser uden for normal kontortid, og en del ønsker vielser rundt om på Bornholm.
Selvom mange vielser ude på Øen gennemføres med bistand fra kommunalpolitikere, medfører denne udvikling et betydeligt øget ressourcetræk både tidsmæssigt og økonomisk.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    Orienteringen tages til efterretning,

b)    Indførelsen af et gebyr for vielser, der ikke kan gennemføres inden for gældende rammer godkendes.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

Sagsfremstilling

Der er aktuelt gennemført 162 vielser i 2020. Niveauet er stort set uændret igennem de seneste 3 år. En gennemgang viser at flere ønsker vielser uden for normal kontortid, og en del ønsker vielser rundt om på Bornholm.

Selvom mange vielser ude på Øen gennemføres med bistand fra kommunalpolitikere, medfører denne udvikling et betydeligt øget ressourcetræk, både tidsmæssigt og økonomisk.

Det er således op mod 50% af vielserne som i 2020 er gennemført uden for den hidtidige aftalte ramme, som er at vielser primært skal finde sted på Landemærket

 

Mandag       kl. 13-15:30

Tirsdag        kl. 13-15:30

Torsdag       kl. 14-16:30

Fredag        kl. 09-12:30

Lørdag        kl. 09-11:30

 

En stor andel af de gennemførte vielser er par som ikke er bosiddende på Bornholm. Konkret er 64 af 162 gennemførte vielser i 2020 for borgere der ikke har bopæl på Bornholm.

 

Det seneste år, er det særligt lørdag, fredag og tirsdag i prioriteret rækkefølge, hvor der er afholdt vielser, og stort set ingen vielser mandage.

 

Ekstra omkostninger

Dette har medført ekstra omkostninger, hvormed det har været afgørende at tilpasse afviklingen af vielser til gældende rammer. Samtidigt er der konstateret en lavere efterspørgsel efter vielser på mandage, hvorfor der fremadrettet ikke gennemføres vielser denne dag.

 

Med tilpasningerne følger også, at alle vielser (med undtagelse af nødvielser) vil blive afholdt inden for normal arbejdstid og gennemførelsen vil dermed ikke medfører merudgifter til tillæg, som der ikke er afsat budget til. Fremadrettet skal par der ønsker at blive viet en lørdag, selv medbringe vidner, idet kommunen ellers skal stille med en giftefoged samt 2 vidner.

 

Fremadrettet gennemføres vielser på Landemærket 26 på følgende ugedag/tidsrum, som jf. opgørelsen for 2020 i langt overvejende grad vil efterleve efterspørgslen:

 

Tirsdag        kl. 13-15:30

Torsdag       kl. 14-16:30

Fredag        kl. 09-12:30

Lørdag        kl. 09-11:30

 

Med ovenstående er der mulighed for, at gennemføre minimum 22 vielser om ugen.

Til sammenligning er det højeste antal vielser gennemført på en uge i juni, juli og august blot 16 (de fleste uger under 10). I praksis vil tilpasningerne således ikke begrænse antallet af gennemførte vielser.

 

Vielser kan fortsat afholdes andre steder og på andre tidspunkter, hvis vielsen gennemføres af og efter aftale med kommunalpolitiker, hvilket er jf. nuværende praksis hvor Borgerservice hjælper med kontakten til en politiker.


Forslag om indførelse af betaling for de faktiske udgifter


Center for Job, Uddannelse og Rekruttering foreslår, at ønsker til vielser udover gældende rammer (jf. ovenstående) kan imødekommes (også med giftefoged), men bør være udgiftsneutrale for kommunen, ved at parrene afholder de faktiske omkostninger ved selve vielsen. Dermed vil praksis bliver sidestillet med praksis i andre kommuner. Den faktiske udgift vil afhænge af, hvor vielsen ønskes foretaget, da udgiften beregnes som tidsforbrug og transportudgifter.

 

Ramme for opkrævning er en timepris på 350 kr.

samt statens takster for befordringsgodtgørelse aktuelt 3,52 kr. pr. kørt kilometer

 

Eksempel vielse på Hammershus i gennemsnit

2 timer                                              = 700 kr. (1 time transport og 1 time fremmøde/vielse)

2 x 25 km x 3,52                                = 176 kr.

Samlet                                                = 876 kr.

 

Samlet forventes en betaling på 50.000 – 60.000 kr. om året, uden forudsætning af samme antal vielser som i de seneste 3 år samt at vielser primært finder sted indenfor de angivne tidsrum.

 

Hurtigere sagsbehandlingstid

Der indføres en sagsbehandlingstid på maksimalt 6 dage. Nødvielser kan fortsat gennemføres alle uges dage.

Økonomiske konsekvenser

Som anført i punktet

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Udpegning af medlemmer til Kunst- og Kulturhistorisk Råd

00.07.00P24-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

9

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter.

Resumé

To medlemmer af Kunst- og Kulturhistorisk Råd har meddelt, at de udtræder af rådet pr. 1. oktober 2020. Der skal derfor udpeges to nye medlemmer for den resterende valgperiode.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    udvalget udpeger Anne Sofie Meldgaard som repræsentant for kunstnere til Kunst- og Kulturhistorisk Råd for perioden 1. oktober - 31. december 2021

b)    udvalget udpeger Tine Nygaard som repræsentant for kunstmuseer til Kunst- og Kulturhistorisk Råd for perioden 1. oktober 2020 - 31. december 2021

 

Job-, Udviklings og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommunes Kunst- og Kulturhistorisk Råd er et af to kulturelle fagråd, som blev nedsat i 2014 af det daværende Fritids- og Kulturvalg. Rådet arbejder for udviklingen af det bornholmske kulturliv.

Kunst- og Kulturhistorisk Råd består af ni medlemmer, der repræsenterer forskellige fagligheder inden for kunst, kulturhistorie og naturformidling. Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode, der følger kommunalbestyrelsens valgperiode. Der er ikke udpeget stedfortrædere for medlemmerne.

Rådets repræsentant for kunstmuseer, Lars Kærulf Møller, har meddelt, at han udtræder af rådet pr. 1. oktober 2020, da han fratræder sin stilling på Bornholms Kunstmuseum og går på pension. En af de to udpegede repræsentanter for øens kunstnere, Trine Saabye, udtræder også, da hun flytter fra Bornholm.

Der skal derfor udpeges to nye medlemmer for den resterende valgperiode; 1 repræsentant for kunstmuseer og 1 repræsentant for Bornholms udøvende kunstnere for perioden 1. oktober 2020 - 31. december 2021.

 

 

 

Udpegning af to nye medlemmer

Ifølge rådets vedtægter afgøres rådets sammensætning af det stående politiske fagudvalg efter indstilling. På baggrund af et offentligt opslag i Rytterknægten og på brk.dk er der indkommet 2 indstillinger:

 

Navnene på de indstillede fremgår nedenfor, mens selve indstillingerne er vedhæftet som bilag.

 

·         Anne Sofie Meldgaard, billedkunstner

Anne Sofie Meldgaard arbejder som professionel uafhængig billedkunstner på Bornholm og er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne. Hun har de seneste 20 år været udstillingsaktiv på museer og gallerier og er repræsenteret i samlingen på Bornholms Kunstmuseum.

 

·         Tine Nygaard, kunstfaglig leder på Bornholms Kunstmuseum

Tine Nygård er uddannet kunsthistoriker og har arbejdet inden for kunsthistorien og museumsverdenen både nationalt og internationalt i 30 år.

 

Administrationen anbefaler dels, at udvalget udpeger Tine Nygaard til Kunst- og Kulturhistorisk Råd som repræsentant for kunstmuseer og dels, at Anne Sofie Meldgaard udpeges som repræsentant for kunstnere

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 4. november 2020

1.
Indstilling - Anne Sofie Meldgaard (PDF)

2.
Indstilling - Tine Nygaard (PDF)

3.
Vedtægter for Kunst- og Kulturhistorisk Råd (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Ansøgning fra Nexø Tennis Klub om tilskud til nyt tag

18.20.00Ø40-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

10

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter.

Resumé

Nexø Tennis Klub har fremsendt en ansøgning om et tilskud på 28.950 kr. til udskiftning af taget på deres klubhus. Den samlede udgift er på 68.950 kr. og der er modtaget tilsagn om tilskud fra lokale fonde på i alt 40.000 kr., mens restbeløbet på 28.950 kr. er betalt med foreningens egne midler. Udvalget skal drøfte om der kan bevilges et tilskud til det ansøgte formål.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         udvalget drøfter, om der kan bevilges et tilskud til det ansøgte formål.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

Sagsfremstilling

Nexø Tennis Klub ansøger kommunen om et tilskud på 28.950 kr. til et nyt tag på foreningens klubhus, der har adresse på Stadionvej 23 i Nexø. Huset blev opført i 1985 og ejes af tennisklubben.   

Det fremgår af foreningens ansøgning, at taget er nedslidt og utæt, hvorfor der er behov for at få det udskiftet. Udskiftningen omfatter en ny tagbelægning med eternitplader ca. 140 m2 inkl. taghætter og sikring med mellemlægter. Ifølge indsendte budget koster arbejdet 68.950 kr. inkl. moms. Prisen er inklusive nedtagning og deponering af eksisterende eternitplader.

Nexø Tennis Klub har oplyst pr. mail, at tagarbejdet blev påbegyndt den 12. oktober og netop er afsluttet. Ansøger oplyser endvidere, at der er modtaget tilsagn om tilskud fra lokale fonde på i alt 40.000 kr. Restbeløbet på 28.950 kr. har foreningen afholdt ved hjælp af egne midler.

Ansøger påpeger, at klubhuset er værdsat og anvendes af klubbens medlemmer. Ansøger fortæller desuden, at foreningen er aktiv hele året rundt både på banerne og i Nexøhallen. Klubben tæller bl.a. 50 ungdomsspillere.

Økonomiske konsekvenser

Et evt. tilskud kan finansieres af ikke-disponerede overførte midler fra 2019 på bevilling 21 Fritid og Kultur. Der er p.t. et beløb på 206.000 kr. som ikke er øremærket til nogen formål.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 4. november 2020

1.
Bilag 1. Billede af klubhus (DOC)

2.
Vedtægter - Nexø Tennis Klub (PDF)

3.
Ansøgning fra Nexø Tennis Klub (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Midlertidig skaterpark i Rønne

04.00.00P20-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

11

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udvikling– og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Foreningen Rønne Street Sport (herefter ’foreningen’) har henvendt sig til Bornholms Regionskommune med et ønske om, at kommunen identificerer en egnet placering til et midlertidigt skaterområde i Rønne, forestår udlægning af en egnet overflade på arealet og påtager sig den efterfølgende drift.

 

Foreningen er en nyoprettet folkeoplysende forening, som har indledt drøftelser med kommunen, øvrige idrætsforeninger, Brødrene Larsens Legat samt øvrige fonde. Foreningen har bedt regionskommunen om at udpege et egnet areal og forestå, at arealet får en egnet belægning i form af en særlig glat asfalt. Brødrene Larsens Legat har tilkendegivet, at de vil støtte projektet med 300.000 kr., hvis den placeres på Nørrekås og står i mindst 3 år. Støtten vil alene kunne gå til skaterramper og ikke belægning.

 

I Budget 2021 er der afsat 150.000 kr. (2020-priser) til at understøtte etablering af et skateranlæg i Rønne. Der skal besluttes, hvor en midlertidig skaterbane kan anlægges og hvorvidt regionskommunen skal finansiere en ny belægning på det udpegede sted. Derudover skal der tages stilling til drift af anlægget samt udskydelse af salg af remisen samt etablering af eventuelle midlertidige aktiviteter i remisen.

 

Der er flere udvalgsområder der berøres. I indstillingen skal de enkelte udvalg tage stilling til de elementer i dagsordenspunktet der vedrører det enkelt udvalgs område.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at:

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

a)    drøfter en placering af skaterbanen ved remisen på Nørrekås

b)    sender henvendelsen fra Rønne Street Sport i høring i Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK) med henblik på en drøftelse af om BRK bør fremme muligheden for street sport i Rønne samt bemærkninger til en placering ved remisen på Nørrekås. Bemærkninger fra IVK skal indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af nærværende dagsordenspunkt.

c)    at der afsættes et rådighedsbeløb på i alt 254.000 kr. i 2021 under Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, til etablering af asfaltunderlag og opsætning af hegn til brug for en midlertidig skaterbane ved Remisen på Nørrekås

d)    at udgiften på 254.000 kr. dels finansieres af det til formålet budgetlagte tilskud til midlertidig skaterpark i Rønne på 151.800 kr., som er afsat under driftsbevilling 21 Kultur og fritid i budget 2021, og dels af en kassefinansieret tillægsbevilling i 2021 på 102.200 kr.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

 

 

At Natur- og Miljøudvalget indstiller at:

e)    der ud fra de anviste forslag til placering af skaterbanen peges på en placering ved Remisen på Nørrekås

f)     at der afsættes et rådighedsbeløb på i alt 254.000 kr. i 2021 under Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, til etablering af asfaltunderlag og opsætning af hegn til brug for en midlertidig skaterbane ved Remisen på Nørrekås

g)    at udgiften på 254.000 kr. dels finansieres af det til formålet budgetlagte tilskud til midlertidig skaterpark i Rønne på 151.800 kr., som er afsat under driftsbevilling 21 Kultur og fritid i budget 2021, og dels af en kassefinansieret tillægsbevilling i 2021 på 102.200 kr.

h)   at den forelagte driftsmodel, hvor Bornholms Regionskommune drifter skaterparken, godkendes, idet de afledte driftsudgifter på 53.000 kr. i hvert af årene 2022 og 2023 til indarbejdes i budget 2022 m.fl. år.

 

Natur- og Miljøudvalget den 3. november 2020:

 

 

 

At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller at:

i)     der ud fra de anviste forslag til placering af skaterbanen peges på en placering ved Remisen på Nørrekås

j)     at der afsættes et rådighedsbeløb på i alt 254.000 kr. i 2021 under Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, til etablering af asfaltunderlag og opsætning af hegn til brug for en midlertidig skaterbane ved Remisen på Nørrekås

k)    at udgiften på 254.000 kr. dels finansieres af det til formålet budgetlagte tilskud til midlertidig skaterpark i Rønne på 151.800 kr., som er afsat under driftsbevilling 21 Kultur og fritid i budget 2021, og dels af en kassefinansieret tillægsbevilling i 2021 på 102.200 kr.

l)     at den forelagte driftsmodel, hvor Bornholms Regionskommune drifter skaterparken, godkendes, idet de afledte driftsudgifter på 53.000 kr. i hvert af årene 2022 og 2023 til indarbejdes i budget 2022 m.fl. år.

m)  remisen og det tilhørende areal, hvorpå skaterparken placeres, ikke sættes til salg i årene 2021-2023 med mindre et andet areal på Nørrekås kan anvises og etableres som skaterareal

n)   at der i regi af Rønne Byudvikling udarbejdes et oplæg til, hvordan remisebygningen i årene 2021-2023 kan benyttes midlertidigt til ungdoms- og streetaktiviteter. Oplægget vil blive forelagt til politisk godkendelse med tilknyttet budget.

 

Sagsfremstilling

Skatere i Rønne har i en årrække anvendt et afgrænset område i den sydlige del af Rønne Havn til at udøve deres idræt. Området benyttes ikke længere pga. nye planer for området til industriområde. Foreningen Rønne Street Sport henvender sig nu med en konkret ansøgning til et nyt skaterparkområde (Bilag 1.0 Ansøgning og Bilag 1.1 Anlægsoverslag midlertidige skaterbaneelementer).

 

Foreningen Rønne Street Sport, er en nyoprettet folkeoplysende forening, som har indledt drøftelser med kommunen, øvrige idrætsforeninger, Brødrene Larsens Legat og øvrige fonde om et nyt skaterområde i Rønne. På baggrund af disse drøftelser har Brødrene Larsens Legat tilkendegivet, at de vil bidrage med 300.000 kr. til skaterramper til en midlertidig skaterbane. Legatet har betinget sig, at banen skal ligge på Nørrekås, og at den skal være tilgængelig i mindst 3 år. Legatet forventer at kommunen stiller et areal med behørigt asfaltunderlag til rådighed. Midlerne fra legatet kan ikke anvendes til asfalt.

 

Bornholms Regionskommune har afsat 151.805 kr. på budgettet i 2021 (150.000 kr. i 2020-priser) til at understøtte etablering af et skateranlæg i Rønne.

 

Skatere i Rønne, formål og ambitioner

I første omgang ønsker foreningen at få etableret et midlertidigt anlæg til skaterbane, så skatere kan udøve deres sport og interesse for streetsport. Ambitionerne for foreningen rækker dog længere, og de vil på sigt arbejde for en permanent løsning for skatere og gadeidræt i Rønne. På sigt forestiller foreningen sig en betonbane og areal med multifunktion, som kan anvendes til øvrige gadeidrætsgrene, som eksempelvis basketball, parkour, klatring m.m.

 

Foreningens formål jfr. foreningens vedtægter er:

 

Foreningen har været i dialog med andre foreninger og kommunens institutioner, som bl.a. RIK Basketball, Værftet i Nexø, Det gule team og Bornholms Klatreklub, som støtter op om ideen med at etablere en skaterbane, og på sigt et område i Rønne til forskellige former for gadeidræt. Der har ligeledes været dialog med Bornholms ungdomsskole, som ser det som en reel mulighed, at gadeidræt kan indgå i ungdomsskolens program og tilbud.

 

Skaterbanen vil være åben for offentligheden uden krav om foreningsmedlemsskab eller andre betingelser for brug. Rønne Street Sport vil kun have beskedne indtægter via et årligt kontingent, og vil ikke kunne bekoste udgifter som drift og vedligeholdelse. Eventuelle sponsorater eller tilskud, som foreningen vil kunne opnå, forventes at anvendes til drift af events og spotarrangementer til glæde for brugerne.

 

Da foreningens perspektiver er at fremme gadeidrætten i Rønne, kan den konkrete henvendelse om midlertidigt anlæg, med fordel sammentænkes med arbejdet med udvikling af strategisk helhedsplan for Nørrekås og program for Byens Hus.

 

Kobling til eksisterende visioner for Bornholm og udviklingsplaner for Rønne

Et område til gadeidræt og program for Byens Hus i Rønne by understøtter Kommunalbestyrelsens vision om at tiltrække tilflyttere og blive 42.000 indbyggere på Bornholm i 2028. Et skaterområde og gadeidræt understøtter to af målsætningerne:

 

Muligheden for at flere børn og unge bliver mere fysisk aktive og indgår i sociale fællesskaber understøtter de visioner og mål, der er i flere af kommunens politikker som Folkesundhedspolitik, Børne- og Unge Politik, og Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik.

 

Placering af midlertidig skaterpark

Gadeidrætten favner en bred vifte af målgrupper, som børn, unge, foreninger og gæster på øen, og de forskellige scenarier til en placering kan ses i bilag 4.0. Bilaget viser oversigt over otte mulige placeringer af en skaterpark i Rønne, hvor midlertidige og permanente placeringer til gadeidræt kan placeres. I bilag 4.0 ses fordele og ulemper ved de forskellige placeringer af et skater/ gadeidrætsanlæg

 

A/ Remisen

B/ Busholdepladsen

C/ Biblioteksparken

D/ P-plads ved Elværket

E/ Rønne Stadion

F/ 10. klasse center

G/ Åvangsskolen

H/ Malmøvej

 

På baggrund af oversigten over de 8 placeringer vurderes det fra administrationen, at der er tre potentielle muligheder for en midlertidig placering af en skaterbane i Rønne:

 

Bilag 4.1. viser oversigt over to mulige placeringer af en midlertidig skaterbane ved Remisen. 

A/ Remisen (ejet af Bornholms Regionskommune)

B/ Busholdepladsen (ejet af Rønne Havn)

 

Bilag 4.2 viser oversigt over en mulig placering til midlertidig skaterbane ved Biblioteket.

C/ Parkeringspladsen ved biblioteket

 

Foreningen og Brødrene Larsens Legat peger på, at en midlertidig skaterbane placeres ved Nørrekås og foreningen udpeger en placering ved remisen som den foretrukne. Argumentet for at placeringen bør være på Nørrekås er, at en skaterbane på Nørrekås vil være synlig og tiltrække både lokale og besøgende på øen.

 

På baggrund af foreningens og Brødrene Larsens Legats tilbagemeldinger vurderes det som ikke relevant at gå videre med en placering ved biblioteket.

 

En placering på buspladsen er en mulighed, men arealet har i dag en grusbelægning, hvilket vil fordyre projektet med cirka 100.000 kr. i forhold til en placering ved remisen, hvor der i dag er en asfaltbelægning, som der alene skal lægges et nyt slidlag ovenpå. Derudover er busholdepladsen ejet af Rønne Havn, som der vil skulle indgås en lejeaftale med. Vælges dette areal vil der skulle betales en lejeafgift der ikke er indregnet i den beskrevne økonomi for projektet.

 

En placering ved remisen er på flere måder oplagt. Arealet er kommunalt ejet, der er i forvejen en asfaltbelægning, hvilket mindsker udgiften til ny belægning, og der vil være adgang til toiletter og andre faciliteter på havnen uden at brugerne skal krydse en vej. Placeringen op ad de to husmure ved remisen vil også kunne danne en plads, som nemmere vil kunne blive et socialt mødested end på den åbne busholdeplads.

 

Besluttes det at placere skaterbanen ved remisen, og udsættes en eventuel beslutning om salg af remisen dermed i tre år, vil det være en mulighed at se på, hvordan remisen i den mellemliggende periode kan bruges til midlertidige aktiviteter med fokus på gadeidræt og ungdomsaktiviteter. Det foreslås derfor, at der som led i arbejdet med at udvikle en strategisk helhedsplan for Nørrekås også laves et oplæg til en midlertidig aktivering af remisen. Oplægget vil skulle fremlægges politisk, hvor aktiviteter og budget skal godkendes. Lokale- og Anlægsfonden har uden at forpligte sig økonomisk ytret sig positivt i forhold til at bidrage til en udviklingsproces for en midlertidig aktivering af remisen.

 

Anlægsøkonomi af underlag til midlertidig skaterbane

De økonomiske omkostninger afhænger af, hvilket eksisterende underlag arealet har. Underlaget skal bygges op til et glat og jævnt underlag, der er sikkert for skatere at benytte. Derudover skal underlaget være stærkt nok til tunge køretøjer ved anlæggelse af banen og hensynet til rengøring af underlaget.

 

Nedenstående overslagspriser omhandler underlag og hegnsopsætning. Der er indhentet tilbud på pris, hvor hele arealet er glat og jævnt fordelt med tynd asfalt til at dække et areal på 1000 m2 og afskærmning mod vej.

 

Prisoverslag ved de tre alternative placeringer (priser ekskl. moms)

 

Placering

 

Overslagspris for 1000 m2

Stor model

A/ Remisen ved Nørrekås

 

A2)     254.000 kr.

B/ Busholdepladsen ved Nørrekås

 

B2)     354.000 kr.

C/ Parkeringspladsen ved Biblioteket

C2)     254.000 kr.

Priserne er inkl. 4.000 kr. til byggesagsgebyrer.

 

Der er ikke i nærværende projekt indregnet kortlægning af jordforurening eller oprensning af grunden ved remisen idet projektet er midlertidigt.

 

Driftsmodel og ejerskab

Erfaringerne fra den tidligere skaterbane i Sydhavnen i Rønne er, at skateranlægget endte med at være misvedligeholdt, da de frivillige i foreningen, der stod bag anlægget, ikke kunne lægge tilstrækkelige ressourcer i driften af anlægget og foreningen til sidst blev opløst. Der er en risiko for, at denne situation opstår igen, hvis forpligtelsen til vedligeholdelse overlades til en forening, der består af frivillige. Der er også en reel mulighed for, at foreningen opløses.

 

Administrationen forslår derfor, at der indgås en tidsbegrænset partnerskabsaftale mellem Bornholms Regionskommune og foreningen Rønne Street Sport fra 2020 - 2023. I aftalen får foreningen ansvaret for at rejse finansiering til anlægget og i dialog med Bornholms Regionskommune at anlægge skaterbanen. Regionskommunen får ansvar for etablering af behørigt asfaltunderlag samt vedligeholdelsen af anlægget. Dette er i overensstemmelse med foreningens ønsker.

 

Årlig driftsøkonomi midlertidig skaterbane

Det ønskede asfaltslidlag har en estimeret levetid på 13 år. En estimeret årlig pris på vedligeholdelse og drift af underlaget estimeres til 20.000 kr. Hertil skal renholdelse lægges. Det estimeres til 5.000 kr. årligt. 

 

Sikkerhed af banen bør være højt prioriteret, så børn og unge ikke kommer unødig til skade. Det forslås derfor, at en årlig sikkerhedsrapport gennemføres, og at ansvaret for sikkerhed, løbende gennem syn af ramper og underlag påhviler Bornholms Regionskommune.

Vedligeholdelse af redskaber beregnes ud fra 10 % af anlægssummen med en levetid på ca. 10 år. Da anlægssummen af skaterramperne er 247.000 kr. ekskl. moms, udgør en årlig udgift til vedligeholdelse således 24.700 kr. (afrundes til 25.000 kr.).

 

Da anlæggelsen af skaterbanen finder sted i slutningen af 2020 / starten af 2021, forventes der ikke at være drifts- og vedligeholdelsesudgifter før i 2022. Fra 2022 og frem bør der afsættes 53.000 kr. årligt.

 

Årlig drift af midlertidig skaterbane

Årlig sikkerhedsrapport

3.000 kr.

Vedligeholdelse/rengøring af underlag

25.000 kr.

Vedligeholdelse af redskaber

25.000 kr.

I alt

53.000 kr.

 

 

Tidsplan

Forud for anlæggelse af skaterbanen er det væsentligt, at der foreligger partnerskabsaftaler mellem BRK og Rønne Street Sport, og at der er indhentet byggetilladelse. Foreningen er ansvarlig for at indhente byggetilladelse.

 

Tyndlagsbelægninger kan anlægges når temperaturer er over 10 grader i underlaget. Det forventes derfor, at banen kan anlægges tidligst i maj 2021. Foreningen kan evt. beslutte at opsætte ramper før det og starte med at køre på det eksisterende underlag.

Økonomiske konsekvenser

Anlæg

Udgiften til etablering af et passende asfaltslidlag udgør i alt 254.000 kr.

Kommunalbestyrelsen har i budget 2021 afsat 151.800 (2021-priser) til driftstilskud til etablering af en midlertidig skaterpark i Rønne. Det er således nødvendigt at tilføre projektet

yderligere 102.200 kr. Udgiften foreslås finansieret af kommunens kassebeholdning. 

 

De afsatte driftsmidler overføres fra driftsbevilling 21 Kultur og fritid til et nyt anlægsprojekt under Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, til brug for medfinansiering af projektet.

 

Inden arbejdet igangsættes skal der forelægges en sag til politisk behandling med henblik på godkendelse af en bevilling til anlægsarbejdet.

 

Øvrige anlægsinvesteringer påhviler foreningen.

 

Drift

De årlige udgifter til drift, sikkerhed og vedligeholdelse af skaterbanen udgør 53.000 kr. Da selve asfaltarbejdet finder sted i 2021 forventes der ikke at være drifts- og vedligeholdelsesudgifter i 2021.

Det forslås således, at udgifterne til drift, sikkerhed og vedligeholdelse af den midlertidige skaterbane på 53.000 kr. i hvert af årene 2022 og 2023 indarbejdes i budget 2022 m.fl. år.

Budgettet vil skulle afsættes under driftsbevilling 53 Veje, parker og anlæg.

Supplerende sagsfremstilling

Bilag 1.0      Ansøgning

Bilag 1.1      Anlægsoverslag midlertidige skaterbaneelementer

Bilag 2.0      Skema til sammenligning af forskellige midlertidige/ permanente placeringer af en skaterbane

Bilag 3.0      Inspiration fra sammenlignelige byer

Bilag 4.0      Oversigt over placeringer af en midlertidig/ permanent skaterbane

Bilag 4.1      Zoom på en placering ved Remisen

Bilag 4.2      Zoom på en placering ved Rønne bibliotek

 

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 3. november 2020

1.
Bilag 1.0 Rønne Street Sport_Ansøgning BRK (PDF)

2.
Bilag 1.1 Rønne Street Sport_Prospekt Skatebane 2020 (PDF)

3.
Bilag 2.0 Skema til sammenligning af forskellige midlertidige placeringer af en skaterbane (PDF)

4.
Bilag 3.0 Inspiration fra sammenlignelige byer (PDF)

5.
Bilag 4.0 Oversigtskort, placering af midlertidig skaterbane i Rønne (PDF)

6.
Bilag 4.1 Zoom på placeringer ved Remisen (PDF)

7.
Bilag 4.2 Zoom på placering ved Rønne bibliotek (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Arealreservation til Bornholms Vandkulturhus - Nørrekås  

                

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

12

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har modtaget en ansøgning fra bestyrelsen for Rønne Svømmehal om en arealreservation af den såkaldte ’Trekantgrund’ på Nørrekås til et kommende Bornholms Vandkulturhus. Ansøgningen baserer sig på et program, der skitserer projektet. For at muliggøre yderligere projektudvikling og fundraising efterspørger bestyrelsen en arealreservation på i første omgang 2 år. Der er i den aktuelle anmodning ikke økonomiske forpligtelser forbundet med reservationen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

·         Projektprogrammet sendes i høring hos Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK) med henblik på en udtalelse om projektets potentialer og samspil med øvrige aktiviteter og tiltag på Bornholm.

 

Natur- og Miljøudvalget den 22. september 2020:

Indstilling anbefales.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 23. september 2020:
Indstilling anbefales. Kirstine van Sabben kan ikke medvirke, idet dagsorden blev udsendt mindre end 3 timer før mødets afholdelse. Punktet sendes til orientering til Handicaprådet.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 30. september 2020:
Indstillingen godkendt.

Morten Riis kan ikke medvirke, da han ønsker at afvente program for Byens Hus/ Torv på tværs og helhedsplan for Nørrekås og ankomstpladsen før en eventuel arealreservation.

 

Idrættens Videns- og Kompetenceråd den 19. oktober 2020:

Beslutning: Projektideen er flot og interessant. IVK ser bestemt et potentiale i projektet.

IVK bifalder en undersøgelse af trekantsområdet. Bekymring er beliggenhed og om grunden egner sig som grund til så stor en brygning/ projekt. Vejrforholdene, infrastruktur er en bekymring.

IVK ser gerne, hvordan projektet kan ind tænkes i Rønne Udviklingsplan på Nørrekås.  Som alternativ ser IVK nuværende beliggenhed af svømmehallen, som en god løsning. Nuværende beliggenhed har potentiale i at udvikles til et fremtidigt idrætsområde/ center.

 

Kommunaldirektøren indstiller at:

a)    ansøgningen om arealreservation fra bestyrelsen for Rønne Svømmehal imødekommes

b)      kommentarer fra Idrættens Videns- og Kompetenceråd indarbejdes dels i arbejdet med den strategiske handlingsplan for Nørrekås og i Rønne Svømmehals videreudvikling af arbejdet med at konkretisere visionen om Bornholms Vandkulturhus

 

Natur- og Miljøudvalget den 3. november 2020:

 

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har modtaget en henvendelse fra Rønne Svømmehal, der står bag ideen om udviklingen af et nyt Bornholms Vandkulturhus.

Projektet er tiltænkt en placering på den såkaldte ”Trekantgrunden” på Nørrekås, som fremgår af kortet i bilag 1.1.

Bilag 1.1 - Kort over Nørrekås med arealet markeret

 

Der er udarbejdet et ambitiøst projektprogram af KHR Arkitekter, hvor bestyrelsen for Rønne Svømmehals planer er gjort konkrete.

Visionen for Bornholms Vandkulturhus er, at huset skal danne ramme om alle former for vandsport for både almindelige brugere og eliteudøvere og for klassiske svømmehalsaktiviteter kombineret med maritime sportsgrene og aktiviteter.

Det bærende element er, at huset skal være et nyt socialt mødested for alle, der interesserer sig for sundhed og leg omkring vandaktiviteter. Målet er at skabe nye rammer for den ”Blå dannelse”, som i sig selv vil være et trækplaster for turister og besøgende fra resten af Bornholm.

I materialet er det oplyst, at Bornholms Vandkulturhus skal bygges med fokus på vandidrætten og med gode muligheder for at lege. Svømmehallen skal overordnet indeholde tre afdelinger: en afdeling til elite- og motionssvømning, et vandland og en rehabilitering- og wellnessafdeling.

Bygningens størrelse er i forslaget på 3.500m2 og derudover vil der være behov for et større areal til parkering og aktiviteter i tilknytning til huset. Idet placeringen af bygningen ikke kendes endnu vil reservationen skulle dække hele Trekantgrunden.

Bilag 2.1 – Vision for Bornholms Vandkulturhus

 

I programmet angives endvidere en række fordele ved projektet, og dets placering på Trekantgrunden. Det er et stort ønske, at huset placeres nær hav og havn, og at omkringliggende udendørs vandaktiviteter kan inviteres ind i huset. Der vil derfor blive arbejdet med en stærk forbindelse mellem havet og Vandkulturhuset, hvilket vil gøre bygningen unik i en bornholmsk kontekst.

Det beskrives, at med en placering på Nørrekås vil det være oplagt at vandkulturhuset integreres med havnearealerne, og at de foreninger, der allerede i dag har deres gang på havnen, tænkes ind i huset. F.eks. vil Bornholms Vandkulturhus kunne facilitere en udendørs vinterbadeklub med sauna som en naturlig del af husets rehabilitering- og wellnessafdeling.

 

Høring i Idrættens Videns- og Kompetenceråd

Administrationen anbefaler at projektprogrammet sendes i høring hos Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK) med henblik på en udtalelse om projektets potentialer og samspil med øvrige aktiviteter og tiltag på Bornholm.

Udtalelsen vil indgå i den videre politiske behandling af om kommunen skal reservere en grund til Vandkulturhuset under de ønskede forudsætninger (se afsnittet om økonomiske konsekvenser).

 

Idrættens Videns- og Kompetenceråd er et rådgivende organ indenfor idrætsområdet, der ikke har besluttende kompetence, men som fungerer som Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets direkte sparringspartner og kontakt i forhold til idrætslivet.


IVK kan både stille forslag direkte til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget og behandle opgaver/ forslag stillet af udvalget. IVK skal sikre og udvikle samarbejde på tværs af interesserne som et indbyrdes solidarisk udviklingsorgan. Idrættens Videns- og Kompetenceråd har høringsret i alle sager, der berører rådets arbejdsområde.

 

 

Foreløbig vurdering

Regionskommunen har gennem flere år prioriteret udviklingen af Rønne, ligesom der i de kommende års budgetter er afsat penge til at virkeliggøre tankerne i den strategiske udviklingsplan for byen. På den baggrund bliver alle projekter vurderet i forhold til den værdi, de kan give til byen i form af bylivsskabende aktiviteter, samt aktiviteter, der er med til at indfri de målsætninger, der er formuleret i den strategiske udviklingsplan for Rønne, herunder mål nr. 2: ”Vi skal forbinde by, havn og hav”. Ideen om et vandkulturhus fremgår således som en konkret anbefaling i den strategiske udviklingsplan, hvor netop Trekantgrunden udpeges som mulig placering (s. 73)

Bilag 3.1 – Den Strategiske udviklingsplan for Rønne

 

Det er administrationens foreløbige vurdering, at Bornholms Vandkulturhus vil kunne indfri mange af de ønsker, der er til områdets udvikling. Det gælder både i forhold til de mulige synergieffekter med de omkringliggende vandsportsforeninger og -aktiviteter, men også i forhold til at skabe endnu et rekreativt tilbud, der kan understøtte bevægelserne fra by til havn. Endelig er det også vurderingen, at Bornholms Vandkulturhus vil kunne være en attraktion for både besøgende bornholmere og turister.

Såfremt regionskommunen støtter realiseringen af projektet gennem en arealreservation, vil dette ifølge Rønne Svømmehals bestyrelse betyde, at den aktuelle fundraising til projektet, hvor der pt. er dialog med både lokale og nationale fonde, understøttes yderligere.

Som nævnt ovenfor er der i øjeblikket igangsat et arbejde med den videre udvikling af Nørrekås, hvor det er planen, at vandkulturhuset indgår i den strategiske helhedsplan for området. Det anbefales derfor umiddelbart, at der ikke fastlægges et bestemt areal, men at hele det areal, der er markeret i bilag 1.1 reserveres til projektet. Dette åbner mulighed for, at projektet på en mere fleksibel måde vil kunne udvikles parallelt med den øvrige udvikling af Nørrekås.

 

Det bemærkes, at visionen om at etablere en wellnessafdeling kan føre til en konkurrenceforvridende situation, hvis Bornholms Vandkulturhus i fremtiden skal have offentlig driftsstøtte. Dette anmodes bestyrelsen for Rønne Svømmehal om at adressere i den kommende udviklingsproces.

 

Det anbefales, at arealet på 15.000 m2 reserveres til projektet i 2 år, således at arealreservationen udløber d. 1. oktober 2022, hvor reservationen tages op til fornyet politisk behandling.

 

Det skal bemærkes at der for nærværende ikke er foretaget en konkret undersøgelse af   eventuelle forureninger af grunden, spildevandsforhold i området etc. Ligeledes er forhold omkring parkering ikke afklaret, men parkering i området omkring Nørrekås indgår som en del af arbejdet med helhedsplanen i Rønne.

Økonomiske konsekvenser

Der ingen økonomiske bindinger forbundet med selve arealreservationen. Det fremgår dog af visionsoplægget (bilag 2.1), at Bornholms Regionskommune forventes at medfinansiere projektet i form af at levere en byggemoden grund, der er renset i forhold til evt. forurening, samt levere infrastrukturen med parkeringspladser og tilkørselsforhold etc. Selve anlægsinvesteringen forventer Rønne Svømmehal primært at skulle tilvejebringe gennem store fonde og sekundært mindre lokale fonde og private investorer.

Supplerende sagsfremstilling

Sagen har været behandlet i Idrættens Videns- og Kompetenceråd den 19.10.2020:

IVK vurderer projektideen er flot og interessant. IVK ser bestemt et potentiale i projektet.

IVK bifalder en undersøgelse af trekantsområdet. Bekymring er beliggenhed og om grunden egner sig som grund til så stor en brygning/ projekt. Vejrforholdene, infrastruktur er en bekymring.

IVK ser gerne, hvordan projektet kan ind tænkes i Rønne Udviklingsplan på Nørrekås. Som alternativ ser IVK nuværende beliggenhed af svømmehallen som en god løsning. Nuværende beliggenhed har potentiale i at udvikles til et fremtidigt idrætsområde/-center.

 

Administrationens kommentarer til høringssvar fra Idrættens Videns- og Kompetenceråd den 19.10.2020:

Der anbefales, at Rønne Svømmehals videreudvikling af visionen for Bornholms Vandkulturhus kobles tæt til det kommende arbejde med en strategisk helhedsplan for Nørrekås. Det anbefales således, at afdækningen af infrastruktur og parkering bliver belyst af de rådgivere, som skal udarbejde den strategiske helhedsplan. Det anbefales derudover, at Rønne Svømmehal i dialog med de relevante myndighedsområder i Bornholms Regionskommune afdækker kommentarer vedrørende betydningen af de særlige vejrforhold på grunden og grundens egnethed til at etablere det påtænkte byggeri.

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 4. november 2020

1.
Bilag 1.1 - Kort over Nørrekås med arealet markeret (PDF)

2.
Bilag 1.2 - Vision Bornholms Vandkulturhus (PDF)

3.
Bilag 1.3 - Ansøgning om Reservation af Trekantsgrunden (PDF)

4.
Bilag 1.4 - Strategisk udviklingsplan for Rønne (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

 Åbent  punkt

 13  Anlægsbevillinger til Bornholms Idræts- & Kulturcenter – omprioritering af midler

00.01.00Ø40-0054

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

13

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Idræts- & Kulturcenter (BIKC) har to igangværende anlægsprojekter inden for, hvilke centeret gerne vil omprioritere nogle af de afsatte midler.

BIKC ønsker at anvende restmidler fra anlægsprojektet ”energirenovering” til anlægsprojektet ”renovering 2020”, og søger på den baggrund om, at der bliver overført rådighedsbeløb mellem projekterne.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)       anlægsbevillingen til tilskud til ”BIKC, renovering 2020” forhøjes med 68.700 kr., således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 354.010 kr.,

b)      at rådighedsbeløbet til tilskud til ”BIKC, renovering 2020” tilsvarende forhøjes med 68.700 kr., 

c)       anlægsbevillingen til tilskud til ”BIKC, energirenovering” reduceres med 68.700 kr., således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 291.870 kr., og

d)      at rådighedsbeløbet til tilskud ”BIKC, energirenovering” tilsvarende reduceres med 68.700 kr. 

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

Sagsfremstilling

Bornholms Idræts- & Kulturcenter ansøger Bornholms Regionskommune om omprioritering af midler mellem anlægsbevillingen ”energirenovering” og anlægsbevillingen ”renovering 2020”.

 

Det er disse to bevillinger, det drejer sig om:

 

Energirenovering

Kommunalbestyrelsen godkendte i 2017 en anlægsbevilling til Bornholms Idræts- & Kulturcenter på 360.570 kr. til tilskud til konvertering til fjernvarme, renovering af dørparti samt udskiftning af hoveddør.

Alle de nævnte arbejder er udført, dog udstår udskiftningen af nogle dørpartier. Centeret oplyser, at de resterende dørpartier godt kan vente med at blive udskiftet, idet de vurderes til at kunne holde et par år endnu.

Det beregnede restbudget på projektet udgør ca. 68.700 kr. ekskl. moms.

 

Renovering 2020

Kommunalbestyrelsen godkendte i 2020 en anlægsbevilling til BIKC på 285.310 kr. ekskl. moms til tilskud til nyt ventilationsanlæg til opvarmning af hallen.

 

Det fulde ansøgte beløb til udskiftning af ventilationsaggregat/-anlæg mv. var på 380.000 kr. ekskl. moms, men ansøgningen kunne ikke imødekommes fuldt ud, da puljen skulle fordeles ligeligt mellem alle de selvejende haller. Det blev således aftalt de selvejende haller i mellem, at BIKC måtte udskyde ønsket om tilsagn på hele det ansøgte beløb. Derfor blev der kun givet en bevilling på 285.310 kr. til tilskud til ventilationsprojektet.

 

BIKC ønsker først og fremmest at færdiggøre arbejdet med ventilationsanlægget, der på sigt vil kunne give BIKC energibesparelser på opvarmning af idrætshallen.

 

Derfor prioriterer BIKC nu gennemførelse af ventilationsprojektet fremfor arbejdet med renovering af de resterende dørpartier.

 

BIKC ønsker således at anvende restmidlerne på 68.700 kr. ekskl. moms fra anlægsprojektet ”energirenovering” til anlægsprojektet ”renovering 2020”, og søger på den baggrund om at der bliver overført rådighedsbeløb mellem projekterne.

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. december 2017 en anlægsbevilling til Bornholms Idræts- & Kulturcenter på 360.570 kr. til tilskud til energirenovering.

Bevillingen omfatter følgende arbejder:

-      Konvertering fra oliefyr til fjernvarme. 140.581 kr.

-      Renovering af dørparti. 107.900 kr.

-      Udskiftning af hoveddør. 112.089 kr.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. juni 2020 en anlægsbevilling til Bornholms Idræts- & Kulturcenter på 285.310 kr. til tilskud til renoveringsopgaver i 2020.

Bevillingen omfatter følgende arbejder:

-      Udskiftning af ventilationsaggregat. 223.060 kr.

-      El-arbejde. 20.750 kr.

-      Konsulentbistand. 41.500 kr.

 

Der ansøges i denne sag om overførsel af midler mellem de to projekter, hvilket er illustreret i nedenstående tabeller:

 

ANLÆGSBEVILLINGER

Beløb i hele kroner

Nuværende

anlægsbevilling

Ændring

Korrigeret

anlægsbevilling

Bhs. Idræts- & Kulturcenter, renov. 2020

285.310

68.700

354.010

Bhs. Idræts- & Kulturcenter, energirenov.

360.570

-68.700

291.870

I alt

645.880

0

645.880

 

 

RÅDIGHEDSBELØB/BUDGET

Beløb i hele kroner

Nuværende

budget 2020

Ændring

Korrigeret

budget 2020

Bhs. Idræts- & Kulturcenter, renov. 2020

285.310

68.700

354.010

Bhs. Idræts- & Kulturcenter, energirenov.

141.898

-68.700

73.198

I alt

427.208

0

427.208

 

Som det fremgår udgør ændringerne netto 0 kr.

 

Budgettet på 68.700 kr. ekskl. moms, svarer til udbetaling af et tilskud på 82.771 kr. inkl. moms, idet der på dette tilskudsområde er en momsandelsprocent på 85.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 4. november 2020

1.
ansøganlægompr. (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm

00.01.00P22-0083

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

14

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det seneste år har kommunen arbejdet på en ny politik for kultur-, idræt- og fritidslivet på Bornholm. I september fik alle stående politiske fagudvalg præsenteret et udkast til ny politik med titlen ” Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm. Udkastet var baseret på bidrag fra flere centre i BRK, eksterne kultur- og idrætsaktører og fagråd på kultur- og fritidsområdet. På baggrund af fagudvalgenes bemærkninger er udkastet blevet revideret og fremsendes nu til politisk behandling med henblik på, at det sendes i offentlig høring samt i høring i en række kommunale fagråd.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         ”Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm” sendes i offentlig høring samt i høring i Handicaprådet, Ældrerådet, Idrættens Videns- og Kompetenceråd, Folkeoplysningsudvalget, Musik- og Teaterrådet og Kunst- og Kulturhistorisk Råd med høringsfrist den 18. december 2020

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

Sagsfremstilling

I starten af 2020 godkendte Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget en procesplan for udarbejdelse af en ny politik, der skulle sætte retningen for udviklingen af både kultur-, idræts- og fritidsområdet.

I løbet af foråret og sommeren har administrationen gennemført en inddragelsesproces, hvor et bredt felt af kommunale fagpersoner og eksterne kultur- og idrætsaktører har givet faglige inputs til den nye politik og strategiske indsatser med udgangspunkt i en række fokusområder, som udvalget godkendte i marts.

Som følge af Covid19-nedlukningen blev interessenterne inddraget ved hjælp af skype og mail. Der blev afholdt en lang række interviews med repræsentanter fra kommunens fagcentre, kommunale og selvejende kultur- og idrætsinstitutioner samt DGI og DBU. Kommunens fire fagråd og udvalg på kultur-, idræts- og fritidsområdet (Idrættens Videns- og Kompetenceråd, Folkeoplysningsudvalget, Kunst- og Kulturhistorisk Råd og Musik- og Teaterrådet) har desuden haft mulighed for at give deres bidrag på mail.

Ovenstående proces resulterede i et udkast til en ny politik, som på grund af sin tværfaglige karakter blev sendt til kommentering i alle stående politiske fagudvalg i september. Af konkrete bemærkninger til politikkens indhold kan bl.a. nævnes et ønske om et tilbud til familier med børn, at politikken omfatter psykisk sårbare og mennesker med handicap, og at naturaktiviteter og naturoplevelser er et led i politikken.

På baggrund af disse bidrag er udkastet blevet revideret og fremsendes nu til politisk behandling med henblik på, at det sendes i høring ultimo november til 18. december 2020.

I det reviderede udkast er der desuden tilføjet et forord af udvalgsformanden for Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget, og en visualisering af politikkens sammenhæng med øvrige politikker i kommunen.

Hvem høres?
Da kultur,- idræts- og fritidsområdet er en stor del af samfundslivet sendes udkastet i offentlig høring, så alle borgere, foreninger, organisationer m.fl. har mulighed for at indsende deres kommentarer. Dertil vil udkastet blive forelagt på de førstkommende rådsmøder i Handicaprådet (14. december), Ældrerådet (15.december), Idrættens Videns- og Kompetenceråd (2. december), Folkeoplysningsudvalget (2. december), Musik- og Teaterrådet (8. december) og Kunst- og Kulturhistorisk Råd (december)

Udkast til ny politik for kultur, idræt og fritid
Politikken har titlen ”Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm”. Den tager udgangspunkt i, at kultur, idræt og fritid har en stor værdi i sig selv, men samtidig spiller en betydningsfuld rolle inden for flere dele af samfundslivet. Politikken er således kendetegnet ved, at den forgrener sig til andre politik- og fagområder herunder børne- og ungeområdet, handicapområdet, natur og friluftsliv, by- og områdefornyelse, havne mv.

Politikkens niveauer

Politikken beskriver både de langsigtede politiske mål for fritids- og kulturområdet, dvs. hvad BRK gerne vil nå på området (politik), og de strategiske planer for, hvordan BRK i praksis vil nå politikkens mål. (strategi) Det betyder, at oplægget i princippet kombinerer to styringsdokumenter. Jf. model over sammenhæng mellem styringsdokumenter og niveauer.

Politikkens omdrejningspunkt er fire fokusområder: Livskvalitet, Dannelse og fællesskab, Samskabelse og Faciliteter og mødesteder.

For hvert af de fire fokusområder er der formuleret en hovedambition, der beskriver det overordnede ønske med det respektive fokusområde (politikniveau). Under hver hovedambition er der formuleret en række ambitioner, der udgør de strategiske planer for, hvordan hovedambitionen kan realiseres (strateginiveau).

For at illustrere ”den røde tråd” fra de politiske mål og de konkrete handlinger gives der for hver ambition eksempler på igangværende initiativer og forslag til nye. (handlingsniveau) Disse eksempler har til formål at inspirere til formuleringen af handleplaner, der efter politikkens vedtagelse skal udarbejdes og realiseres i samarbejde med kommunens fagcentre, selvejende og kommunale kultur- og idrætsinstitutioner, lokale brugerråd, folkeoplysende foreninger, kultur -og idrætsforeninger m.fl.

Politikken og budgetmål
Når politikken er vedtaget, er det hensigten, at den bliver koblet med mål- og budgetprocessen. Det er således tanken, at ambitionerne (strateginiveau) skal udgøre de fireårige langsigtede budgetmål for kultur- og fritidsområdet, mens de etårige budgetmål skal afspejle de konkrete handlinger, der skal virkeliggøre politikken. (handlingsniveau)
 
Det er hensigten, at den nye politik skal erstatte gældende idrætspolitik (2013), kulturpolitik (2015) og bibliotekspolitik (2017).

Næste skridt

I starten af 2021 samler administration op på de indkomne høringssvar, og i februar/marts fremsendes en ny politik for kultur, idræt og fritid til endelig politisk godkendelse.
Efterfølgende revideres Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets budgetmål, så der skabes sammenhæng mellem dem og politikken.  

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 4. november 2020

1.
Vores Ø - Politik for kultur, idræt og fritid (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Sager til høring i Ældreråd og handicapråd

00.01.00P35-0100

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

15

 

 

Indstilling og beslutning

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Gensidig orientering

00.01.00P35-0100

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

16

 

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020: