Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
15-01-2020 kl. 17:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Kommuneplantema: Erhvervsudlæg
  åbent 3 Kommuneplantema: Produktionsvirksomheder
  åbent 4 Afslutning på Snogebæk områdefornyelse til orientering
  åbent 5 Rammer for arbejdet med samling af medarbejdere på færre matrikler
  åbent 6 Kommunikation i Bornholms Regionskommune
  åbent 7 Likviditetsoversigter pr. 31. december 2019
  åbent 8 Salg af sommerhusgrunde, Skovtoften nr. 1, 3, 5, 16 og 18, Hasle
  åbent 9 Godkendelse af vedtægtsændringer for Center for Regional- og Turismeforskning
  åbent 10 Center for Regional og Turismeforsknings Handlingsplan 2020
  åbent 11 Skema A i forbindelse med opførelse af 45 nye almene ungdomsboliger i Rønne.
  åbent 12 Realisering af De Små Børns Bornholm
  åbent 13 Tiltrædelse af aftale om lægedækning af kommunale akutfunktioner i Hovedstaden
  åbent 14 Tilbud om overtagelse af skulpturpark i Olsker
  åbent 15 Anlægsbevilling til udskiftning af ventilationsanlæg i f m. Rehabilitering Sønderbo’s varmtvandsbassin
  åbent 16 Anlægsbevilling til etablering af nyt børnehus i Allinge – ændret anvendelse af rådighedsbeløb afsat til projektering
  åbent 17 Anlægsbevilling til belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2020
  åbent 18 Orientering fra formanden
  åbent 19 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt: Anlæg



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Leder af Udvikling og Byg Søren Møller Christensen deltager under den indledende temadrøftelse om boligstrategi samt under behandlingen af pkt. 2 og 3.

Udviklingskonsulent Kristian Pihl deltager under den indledende temadrøftelse.

 

Punkt 4. Afslutning på Snogebæk områdefornyelse til orientering tages af dagsordenen

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Kommuneplantema: Erhvervsudlæg

01.02.05P16-0168

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-11-2019

7

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Som et led i udarbejdelsen af forslag til kommuneplan 2020 præsenteres udvalget for en række temaer, som skal revideres. Dette tema handler om erhvervsudlæg i kommuneplanen. Der er udarbejdet en analyse særligt for Rønne i forlængelse af den strategiske helhedsplan. Udvalget skal tage stilling til, hvilke udlæg der skal videreføres, hvilke udlæg der evt. skal sløjfes eller udlægges.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at godkende oplægget til erhvervsudlæg i kommuneplan 2020.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. november 2019:

Genoptages.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Indstillingen godkendt, med bemærkninger.

 

Sagsfremstilling

Vejledning om byvækst

Før der kan udlægges nye arealer til byvækst, hhv. boliger eller erhverv, skal behovet for byvækst i den næste 12-årige periode opgøres samlet for hele kommunen og sammenholdes med rummeligheden i de eksisterende udlæg i kommuneplanen. Hvis ikke behovet kan godtgøres at overstige rummeligheden skal kommunalbestyrelsen først kigge på muligheder for at omplacere arealer til byvækst. Der kan godt sløjfes et areal som er udlagt til boliger for at udlægge et areal til erhverv og omvendt. Men opgørelserne laves separat for hhv. erhverv og boliger. Således handler denne sagsfremstilling om erhvervsudlæg.

 

Behov og rummelighed, Rønne

Det er svært at forudsige hvad behovet for erhvervsarealer vil blive de næste tolv år. I forbindelse med arbejdet med den strategiske helhedsplan for Rønne er der dog identificeret nogle behov. Helhedsplanen opererer med at udflytte produktionsvirksomhederne fra Industrivej for at omdanne erhvervsområdet til andre byformål, herunder evt. et aflastningsområde (detailhandel). Dette skaber et behov for arealer, hvor de eksisterende virksomheder kan relokaliseres. Desuden ønsker Rønne Havn at havnearealerne forbeholdes transport- og logistikvirksomheder samt havnerelaterede virksomheder. Det betyder, at der evt. også er nogle virksomheder, der skal flyttes fra havneområderne.

Der er i Rønne én virksomhed, som efterspørger nye erhvervsarealer. De skal bruge 1,2 hektar. Der skal også være plads til, at nye virksomheder kan komme til øen og etablere sig. Behovet de næste 12 år anslås til 4-10 hektar (40-100.000 m2).

 

Rummelighed: Analysen af erhvervsarealerne er efter en nærmere gennemgang af de strategier og planer, der er udarbejdet for bl.a. Rønne Havn, samt en dialogproces med ejerne af erhvervsarealerne omkring Rabekken og Sandemandsvej, blevet opdateret således at opgørelsen viser den faktiske rummelighed i de nuværende erhvervsarealer. Se vedlagte erhvervsanalyse for Rønne.

 

Rabekken og Sandemandsvej er det eneste erhvervsområde, som har ledige arealer og som der ikke er strategiske planer for. Derfor er rummeligheden i dette område undersøgt særligt grundigt i erhvervsanalysen. Af analysen fremgår det, at der er en rummelighed på ca. 183.500 m2 (18,3 hektar).

 

I forhold til de beskrevne behov vurderes det, at rummeligheden inden for de eksisterende udlæg i Rønne er tilstrækkelig til de næste 12 års erhvervsudvikling. Det anbefales derfor at arbejde med fortætning og optimal udnyttelse af arealressourcen inden for de eksisterende arealudlæg i kommuneplanen.

 

Analysen undersøger muligheder for et evt. ’perspektivområde’ for erhvervsudvikling. Der er imidlertid rigtig mange arealinteresser at tage i betragtning langs randen af Rønne og analysen finder ikke det endelig svar på, hvor et perspektivområde for fremtidig erhvervsudvikling bør ligge.

 

Behov og rummelighed, øvrige byer

Den samlede rummelighed for erhvervsarealer i de resterende byer er: ca. 72 hektar, se rummelighedsanalysen. Det er en rummelighed som langt overstiger behovet. Der bliver fra erhvervslivet ikke peget på behov i andre byer end Rønne. Det anbefales at tage de arealer ud, som er uudnyttede af hensyn til arealressourcen.

 

Udlæg som foreslås udtaget

Nexø: Rammeområde 205.E.02 er 9 hektar og ikke lokalplanlagt. 205.E.01 er lokalplanlagt og en del af området rummer en daginstitution. En daginstitution er støjfølsom arealanvendelse og derfor ikke foreneligt med produktionsvirksomheder. Det anbefales derfor, at rammeområde 205.E.02 (som svarer til udviklingsområde 13) sløjfes og at erhvervsudviklingen i Nexø fokuseres på arealerne på havnen.

 

Tejn: Rammeområde 209.E.02. Den del af arealet som ikke er lokalplanlagt anbefales udtaget, idet der ikke synes at være behov for så stort et areal.

 

Opsummering, beslutningspunkter (se bilag med kort, som viser områderne)

A.    Rammeområde 205.E.02 (Nexø) udtages

B.    Del af rammeområde 209.E.02 (Tejn) udtages

C.    Der udlægges ikke et nyt areal til erhvervsformål i Rønne, idet der i stedet arbejdes med at udnytte eksisterende arealudlæg

 

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at gå videre med at udtage arealer af kommuneplanen vil lodsejerne blive inddraget forud for, at forslaget til kommuneplan 2020 fremlægges.

 

Tids- og procesplan

Dette er én af i alt ni temapræsentationer som skal give udvalget mulighed for at få indflydelse på indholdet i forslag til kommuneplan 2020. Forslaget udarbejdes herefter og forventes præsenteret for kommunalbestyrelsen inden sommerferien i 2020. Se bilag.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 15.1.2020

Udvalget har ønsket at få udlagt et nyt areal til erhverv ved Rønne. Administrationen har undersøgt mulighederne for at omplacere de arealer, som tages ud ved andre byer, jf. dagsordenspunkter vedrørende hhv. boligudlæg og erhvervsudlæg. Dels foreslås arealer til et nyt erhvervsområde forbeholdt produktionsvirksomheder og dels foreslås et nyt arealudlæg til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Der foreslås desuden at udtage et areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav i den nordlige del af Rønne Havn, mens området i den sydlige del af havnen udvides.

 

Den nærmere analyse og gennemgang af arealerne kan læses i bilaget ”Nye_erhvervsudlæg”.

 

Det samlede areal, som kan omplaceres som konsekvens af tidligere dagsordenspunkter beregnes her:

Foreslåede ændringer i rammer

Areal som kan omplaceres

A.    Del af rammeområde 205.BL.07 i Nexø, som ligger i byzone udtages af kommuneplanen og der anføres mulighed for at tilbageføre arealet til landzone (5 hektar)

+ 5 hektar

B.    Rammeområde 205.BL.06 (Nexø) udtages (5.3 hektar)

+ 5,3 hektar

C.    Del af rammeområde 203.B.05 (Hasle) udtages (3,4 hektar)

+ 3,4 hektar

D.    Rammeområde 208.BL.03 (Svaneke) udtages (2,3 hektar)

+ 2,3 hektar

E.    Rammeområde 208.R.01 (Svaneke) omdannes til blandet bolig- og erhvervsformål (11 hektar)

- 11 hektar

F.     Rammeområde 209.B.09 (Tejn) udtages (4,2 hektar)

+ 4,2 hektar

G.    Rammeområde 205.E.02 (Nexø) udtages (8,8 hektar)

+ 8,8 hektar

H.    Del af rammeområde 209.E.02 (Tejn) udtages (1,3 hektar)

+ 1,3 hektar

I alt

19,3 hektar

 

Arealomfang af de foreslåede udlæg til erhverv:

Nye udlæg

Areal

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav, ved Biokraft, Aakirkeby

2,5 hektar

Område A til erhvervsformål (produktionsvirksomheder)

1,2 hektar

Område B til erhvervsformål (produktionsvirksomheder)

1,4 hektar

Område C til erhvervsformål (produktionsvirksomheder)

1,3 hektar

Område D til erhvervsformål (produktionsvirksomheder)

3,2 hektar

Område E til erhvervsformål (produktionsvirksomheder)

3,2 hektar

I alt

12,8 hektar

 

Særlige opmærksomhedspunkter

 

Råstofplanen: Arealerne ved Snorrebakken overlapper med et interesseområde for kaolin i råstofplanen. For råstofinteresseområder gælder at:

”For at sikre fremtidige råstofinteresser er der udpeget områder med råstofinteresser….

Der må som udgangspunkt ikke planlægges eller etableres anlæg, der hindrer eller vanskeliggør en eventuel fremtidig råstofindvinding inden for råstofinteresseområde.

Bornholms Regionskommune kan dog i særlige tilfælde frigive råstofinteresseområder til andre formål, hvis det er dokumenteret, at der ikke er en væsentlig råstofressource eller hvis regionskommunen vurderer, at der er væsentlige samfundsmæssige interesser, som skal tilgodeses.”

Råstofplanen skal imidlertid revideres i 2020 parallelt med kommuneplanen. I den forbindelse skal der foretages en yderligere geologisk kortlægning af interesseområdet, før det kan vurderes om det kan udtages af råstofplanen.

 

Erstatningsskov: Det kommunalt ejede areal (A og B) er udlagt til rekreative formål. Det er påtænkt skovrejsning i det tilfælde, at der skal rejses erstatningsskov, hvis et fredskovsareal skal nedlægges et andet sted. Denne mulighed mistes, hvis arealet udlægges til erhvervsområde. Tilplantning med skov vil også forudsætte ændring af råstofplanen. Udvalget kan vælge at fastholde hele eller dele af arealet til rekreative formål. Udlægges arealerne til erhverv bør der findes alternative muligheder for reservearealer til erstatningsskov.

 

Arkæologi: Bornholms Museum oplyser, at der i område E er både gravplads og bosættelse, som skal udgraves, før arealet kan tages i brug. Det vides ikke hvad det vil koste.

 

Forsyningen/spildevand: Området er ikke på nuværende tidspunkt inddraget i spildevandsplanen. Hvis erhvervsområdet skal tilsluttes kloak, skal det derfor enten inddrages i den nært forestående revision af spildevandsplanen (2021) eller med et tillæg til spildevandsplanen.

 

Klima/overfladevand: Områderne vil være påvirket af afstrømmende overfladevand i perioder med meget nedbør. Dette kan volde vanskeligheder ved byggeri og drift af bygninger. Her spiller niveauet af grundvandsspejlet også en central rolle. Dette skal der tages højde for i den konkrete planlægning af områderne. Så det må påregnes, at en del af arealet skal indrettes med regnvandsbassiner eller lignende.

 

Drikkevand: Der er ingen drikkevandsinteresser i området.

 

Rækkefølge: Administrationen anbefaler, at der fastsættes rækkefølgebestemmelse for område E. Det vil sige, at område E ikke kan tages i brug før område D er fuldt udnyttet. Område D er langt mere tilgængeligt og ligger i direkte sammenhæng med eksisterende virksomheder, derfor er det mest hensigtsmæssigt, at dette udnyttes først. Det samme gælder område A som først bør tages i brug, når område B er udbygget, medmindre der kommer en virksomhed som har behov for begge arealer (A+B).

 

Beslutningspunkter jf. bilaget ’Nye erhvervsudlæg’ side 8 og 9

A.    Områderne A, B og C ændres fra rekreative formål til erhvervsformål

B.    Områderne D og E udlægges til erhvervsformål

C.    Areal i tilknytning til Biokraft ved Aakirkeby udlægges til virksomheder med særlige beliggenhedskrav

D.   Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav omstruktureres på Rønne Havn

E.    Der indføres rækkefølgebestemmelser for område A og E, så de først kan tages i brug, når hhv. område B og D er udbygget.

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. november 2019

1.
Rummelighedsanalyse hele Bornholm (PDF)

2.
Kortbilag til beslutningspunkter (PDF)

3.
Erhvervsanalyse (PDF)

4.
Tids- og procesplan (DOCX)

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. januar 2020

5.
Nye_erhvervsudlæg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Kommuneplantema: Produktionsvirksomheder

01.02.05P16-0168

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Som et led i udarbejdelsen af forslag til kommuneplan 2020 præsenteres udvalget for en række temaer, som skal revideres. Dette tema er et nyt tema i planloven, som skal indarbejdes i kommuneplanen. Det handler om planlægning for produktionsvirksomheder. Formålet med temaet er, at beskytte produktionsvirksomheder ved at undgå fremtidige miljøkonflikter. Produktionsvirksomheder og arealer for produktionsvirksomheder skal udpeges og det skal overvejes hvor stor en buffer (miljøkonsekvenszone), der skal lægges uden om arealet/virksomheden. Formålet er at sikre eksisterende og fremtidige produktionsvirksomheders beliggenhed og vækstmuligheder. Udvalget skal beslutte hvordan og i hvilket omfang temaet skal implementeres i kommuneplanen på baggrund af administrationens oplæg.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         at administrationens oplæg godkendes til indarbejdelse i forslaget til kommuneplan 2020

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Lovændringen kaldet ’modernisering af planloven’ trådte i kraft 15. juni 2017. Ved denne lovændring indførtes blandt andet et nyt tema i kommuneplanlægningen, som handler om at beskytte eksisterende og fremtidige produktionsvirksomheder mod miljøkonflikter. Produktionsvirksomheder er typisk virksomheder som har en miljøpåvirkning i form af støj, støv, lugt eller anden luftforurening. Det, der fx kan true en virksomhed, er boliger, dagsinstitutioner, rekreative arealer eller anden støjfølsom anvendelse, idet der fx er krav til støjniveauet i en bolig, både inden for men også på opholdsarealerne, der hører til boligen. Kommer boligerne for tæt på en virksomhed kan det blive meget dyrt eller umuligt at overholde fx støjkravene, hvilket kan medføre, at virksomheden må reducere sine aktiviteter, flytte eller lukke.

 

Metode og indhold

Kommunens eksisterende produktionsvirksomheder og arealer til erhverv er gennemgået og klassificeret efter en vejledning og lokal viden om virksomhederne. Der er sket en udvælgelse af dels arealer, som forbeholdes produktionsvirksomheder og dels enkeltstående virksomheder, som har en miljøpåvirkning. Konsekvensområderne omkring erhvervsarealer og virksomheder er fastlagt ud fra en konkret vurdering af den potentielle miljøpåvirkning ud fra virksomhedstype og størrelse. Fx er den anbefalede afstand 100 m til en virksomhed i miljøklasse 4, mens den er 300 m til en virksomhed i miljøklasse 6. De foreslåede udpegninger fremgår af kortbilaget til sagen.

Der er to typer af udpegninger i temaet, det er hhv arealer forbeholdt produktionsvirksomheder og arealer som udgør miljøkonsekvenszoner i tilknytning dertil. Retningslinjerne for arealer som er forbeholdt produktionsvirksomheder vil have som formål, at forhindre boligbyggeri og anden miljøfølsom anvendelse.

Retningslinjerne for miljøkonsekvenszonerne vil have som formål at friholde arealerne for miljøfølsom anvendelse, med mindre der i lokalplanen for den miljøfølsomme anvendelse kan godtgøres tilstrækkelige afværgeforanstaltninger, så virksomhedernes fortsatte eksistensgrundlag sikres.

 

Faglige overvejelser

Generelt er der ikke udpeget miljøkonsekvenszoner på områder med eksisterende boligkvarterer. Årsagen er, at eksisterende virksomheder forventes at have indrettet sig på en måde, så de kan sameksistere med de boliger, som er etableret i deres nærområde. Fremtidige virksomheder skal ligeledes indrettes under hensyntagen til eksisterende boliger. Miljøkonsekvenszonerne udpeges på arealer, som ikke i forvejen er indrettet med miljøfølsom anvendelse, så virksomhederne kan udvikle sig i de dele af arealerne som ikke ligger i nærheden af miljøfølsom anvendelse.

Rønne: Der er foreslået miljøkonsekvenszoner omkring erhvervsarealerne på havnen og erhvervsområdet ved Sandemandsvej/Rabekken. I den strategiske udviklingsplan for Rønne påtænkes erhvervsområderne ved Industrivej/Aakirkebyvej omdannet til andre byformål end produktionsvirksomheder. Arealerne udpeges derfor ikke, men eksisterende virksomheder kan drives videre på uændrede vilkår. Desuden videreføres miljøkonsekvenszoner omkring råstofindustrier og produkthandelen, som allerede er udpeget i kommuneplan 2013.

Nexø: Der er foreslået miljøkonsekvenszoner omkring erhvervsarealerne på havnen. Erhvervsarealet ved Industrivej udpeges som forbeholdt for produktionsvirksomheder uden miljøkonsekvenszone, idet de eksisterende virksomheder er vurderet til at ligge i miljøklasse 3 og 4 og idet børneinstitutionen begrænser mulighederne for miljøtunge virksomheder. Arealet, hvor den tidligere konservesfabrik ligger, er ikke udpeget.

Aakirkeby: Da der ikke ses konflikter med boligområder omkring erhvervsområderne i Aakirkeby og da de eksisterende virksomheder har en relativt lav miljøpåvirkning, udpeges der ikke miljøkonsekvenszoner omkring erhvervsarealerne i Aakirkeby.

Allinge: Ingen udpegninger

Hasle: Der udpeges ikke arealer forbeholdt produktionsvirksomheder på havnen, da havnen er under omdannelse til andre byformål. Produktionsvirksomhedernes udviklingsmuligheder sikres til gengæld i erhvervsområderne mod øst.

Sorthat-Muleby og Gudhjem: Miljøkonsekvenszonerne lægges ud til de sider, hvor der ikke findes boligområder for at sikre udviklingsmuligheder for produktionsvirksomhederne.

Svaneke: Erhvervsområde på havnen udpeges ikke, da havnen har en mere rekreativ karakter. Erhvervsområdet mod sydvest udpeges med miljøkonsekvenszone.

Tejn, Klemensker og Østerlars: Områder udpeges som forbeholdt produktionsvirksomheder, men uden miljøkonsekvenszone, da der umiddelbart ikke ses risiko for nye boliger i nærheden.

Vestermarie, Østermarie og Lobbæk:  Der ligger mindre virksomheder i byerne, som dog ikke vurderes at være truet af boligudvikling. Der udpeges hverken arealer eller miljøkonsekvenszoner.

 

Udpegningen af miljøkonsekvenszoner vil blive indarbejdet sammen med de øvrige støj- og miljøkonsekvenszoner under det tidligere tema ’Miljøtekniske og støjende anlæg’, mens arealer forbeholdt produktionsvirksomheder vil få sit eget tema under ’Erhverv’.

 

Tids- og procesplan

Dette er én af i alt ni temapræsentationer som skal give udvalget mulighed for at få indflydelse på indholdet i forslag til kommuneplan 2020. Forslaget udarbejdes herefter og forventes præsenteret for kommunalbestyrelsen inden sommerferien i 2020. Se bilag.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. januar 2020

1.
Kortbilag (PDF)

2.
Tids- og procesplan (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Afslutning på Snogebæk områdefornyelse til orientering

01.11.00P20-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Områdefornyelsen i Snogebæk Fiskerleje er nu afsluttet efter 6 årigt kreativt samarbejde med foreninger, erhvervsliv og borgere i Snogebæk. Der er blevet realiseret en proces og projekter for i alt ca. 7,3 mio.kr. Heraf ca. 4,6 mio. kr. fra stat og kommune, og ca. 2.7 mio. kr. fra LAG-Bornholm, diverse lokale og nationale fonde, samt medfinansiering fra foreninger.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·  at orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Taget af dagsordenen.

 

Sagsfremstilling

Efter ansøgning fra regionskommunen i 2013 reserverede Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter en udgiftsramme på 1.466.666 kr. til områdefornyelse i Snogebæk. Kommunens eget bidrag skulle udgøre det dobbelte beløb af den tildelte udgiftsramme, det vil sige 2.933.332 kr.

 

Med det formål at engagere flest mulige borgere til at deltage i planlægning og gennemførelse af områdefornyelsen, blev der lagt vægt på aktiv borger og interessant inddragelse. En koordinationsgruppe blev dannet med repræsentanter fra de fire foreninger i Snogebæk og medarbejder i BRK. Flere arbejdsgrupper blev nedsat, som arbejdede konkret med frsk. udfordringer og ideer, samt der blev afholdt diverse workshops og borgermøder, hvor hele byen blev inviteret.

 

Skitser og ideer fra workshops og borgermøder dannede baggrund for udarbejdelse af byfornyelsesprogram, som det styrende redskab i gennem hele processen. Byfornyelses-programmet bygger på et helhedsgreb for byfornyelsesområdet (havnen, havneområdet og den gamle bydel), som tager udgangspunkt i byens eksisterende struktur med Hovedgaden som den langsgående forbindelse, hvor hovedparten af offentligt tilgængelige funktioner foregår, og hvor potentialerne findes.

 

Helhedsgrebet deler området op i 3 zoner:

1) Kystlandskabet - styrkes som attraktivt bynært naturområde,

2) Aktivitetslandskabet - her etableres rammer for kulturelle og rekreative

3) Bylandskabet - her bliver der foretaget funktionsforbedringer, trafikreguleringer og forskønnelse, samt skabt rammer for erhvervsmæssige tiltag.

Intentionen med denne opdeling er bl.a. at bevare og styrke områdernes karakter og koncentrere de forskellige aktiviteter inden for afgrænsede områder.

 

Byfornyelsesprogrammet for områdefornyelsen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen og ansøgt om refusion af udgifter til gennemførelse af beslutningen, som blev godkendt af ministeriet i juni 2014. Områdefornyelsen skulle gennemføres inden for en 5 årig periode. Der blev ansøgt om forlængelse for at gennemføre de sidste projekter.

 

Formålet med områdefornyelsen var at understøtte Snogebæk som en balanceret arbejds- og boligby med alsidigt kultur- og fritidsliv:

-      et velfungerende og attraktivt fiskerleje, der tiltrækker gæster fra palmesøndag til og med efterårsferien,

-      en by med aktivt lokalsamfund og et godt sted at bo både for børn og voksne.

 

 

Følgende projekter er blevet realiseret:

 

Bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer/kulturarv:

 

 

Rekreative faciliteter:

 

 

 

Diverse:

 

 

Afledte effekter

 

Økonomiske konsekvenser

Der er blevet realiseret en proces og projekter for i alt 7.280.000 kr. Heraf bevillinger fra LAG-Bornholm, samt diverse lokale og nationale fonde for ca. 2.7 mio. kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

                  

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. januar 2020

1.
Bilag 1 Byfornyelsesprogram (PDF)

2.
Bilag 2 Afsluttende rapport til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Rammer for arbejdet med samling af medarbejdere på færre matrikler

82.25.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forlængelse af budgetforliget har gruppeformandskredsen drøftet samling af medarbejdere på færre matrikler. På baggrund af drøftelserne skal der tages politisk stilling til rammerne for, hvad der skal belyses i det videre arbejde.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

·         At kommunalbestyrelsen vælger enten løsning 1 (eksisterende) eller løsning 2 (alternativ), idet der er afsat midler til finansiering af projektet på i alt 30,233 mio. kr., som anført i økonomiafsnittet

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Løsning 1 (eksisterende) anbefales. Søren Schow, Linda Kofoed Persson, Kirstine Van Sabben kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede tilbage i november 2018:

-      den endelige placering af de enkelte centre på Snorrebakken,

-      udarbejdelsen af grundlag for Børn og Familie på Ullasvej,

-      samling af dele af hjemme- og sygeplejen i Tejn, samt

-      tilrettelæggelse af rømning af Vibegård og BATs bygning på Munch Petersens vej.

 

Den eksisterende beslutning er fortsat udgangspunktet for arbejdet med at samle medarbejderne på færre matrikler.

 

I forlængelse af processen siden november 2018 drøftede kommunalbestyrelsen sagen i forbindelse med forhandlingerne om budget 2020. Samlingen af medarbejderne på færre matrikler indgår i budgetforliget for budget 2020 således:

 

Ambitionen om at samle de administrative medarbejdere på færre matrikler fastholdes. Det politiske ønske om at sikre bedre fysiske rammer og en mere hensigtsmæssig og effektiv placering af blandt andet kommunens administrative medarbejdere fastholdes. Det skal sikre en bedre opgaveløsning over for borgere og andre samarbejdsparter og øge trivslen og arbejdsmiljøet. Det hidtidige arbejde ønskes dog gentænkt i en ny proces med større politisk forankring i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Der afsættes i alt 25 mio. kr. over en årrække i supplement til de eksisterende renoveringsmidler til bygningsdrift til arbejdet.

 

Der fremlægges en sag til politisk behandling med en revideret proces- og tidsplan senest i foråret 2020. Arbejdet igangsættes med et fællesmøde mellem gruppeformændene og direktionen efter budgetvedtagelsen.

 

Gruppeformændene har i forlængelse af budgetforligsteksten drøftet sagen på to møder holdt i henholdsvis november og december 2019 og er nået frem til, at de bl.a. ønsker at sætte midlerne fra budgetforliget i spil i forhold til at imødekomme nogle af de ønsker og kritikpunkter, der har været vedrørende Ullasvej og Snorrebakken i processen. Det er dog fortsat udgangspunktet, at beslutningen fra november 2018 står ved magt, således at der er tale om de samme bygninger og de samme medarbejdere, som dengang (se bilag). Der har dog, som det beskrives længere nede, også været drøftet et alternativ.

 

På gruppeformandsmøderne blev det tilkendegivet, at en del af de ekstra midler benyttes til at forbedre de fysiske rammer med henblik på at skabe større medarbejdertilfredshed. Der kan ikke være tale om egentlig fysisk ændring af fx klasselokaler til mindre rum, men der kan arbejdes med mulighederne for at indrette bygningerne anderledes, samt at den generelle standard hæves således, at der males, ordnes gulve, ryddes op, rengøres og indkøbes planter og inventar inden indflytning. Anvendelsen af nogle af de ekstra midler til fremme af medarbejdertilfredsheden gennemføres uanset, hvilken af de nedenstående løsninger, der bliver valgt.

 

Gruppeformændene er enige om, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget udgør den politiske forankring for projektet, mens gruppeformandskredsen vil blive inviteret ind efter behov. Det blev endvidere besluttet, at gruppeformandskredsen vil blive orienteret løbende, og særligt i forbindelse med drøftelser i MED-systemet.

 

Alternativ løsning

Muligheden for et alternativ til den eksisterende løsning vedtaget i 2018 har været drøftet på gruppeformandsmøderne. Drøftelserne har især taget udgangspunkt i to forhold:

 

·         Ønsket om at samle de medarbejdere fra Center for Ejendomme og Drift, der pt. står til at skulle blive i Tejn, med de samarbejdspartnere der flyttes til Snorrebakken. Målet er her, at skabe et mere helstøbt arbejdsfællesskab gennem den fysiske nærhed til dem, man arbejder mest sammen med, og derigennem understøtte erhvervsservice-tilgangen

 

·         Flytte Sundhed fra Snorrebakken til de øvrige velfærdsområder på Ullasvej, og derigennem skabe mere synergi og fysisk nærhed til samarbejdspartnere, herunder Bornholms Hospital og Psykiatrisk Center Bornholm i det man kan kalde velfærdsservice-enheden

 

Såfremt man vælger den alternative løsning, vil det betyde, at der skal findes alternative placeringer til Sygeplejen og Hjemmeplejen i Tejn. Det vil endvidere betyde, at Tejn Rådhus tømmes for aktivitet, hvilket åbner mulighed for at sælge bygningen.

 

To løsninger

Samlet set er der i forlængelse af efterårets politiske drøftelser to løsninger at vælge imellem:

 

Løsning 1, hvor der bliver taget udgangspunkt i at gennemføre den eksisterende beslutning fra november 2018, som beskrevet i bilag 1 med de kvalitetsmæssige forbedringer, der er beskrevet længere oppe i teksten.

 

Den eksisterende løsning har den fordel, at den er hurtigst at gennemføre, idet store dele af beslutningen allerede er truffet, og forberedelserne er gjort. Til gengæld får man ikke fuld gavn af samarbejdsrelationerne på velfærdsområderne samt mellem centrene Ejendomme og Drift, Regional udvikling, IT og Sekretariat og Natur, Miljø og Fritid, der flyttes til Snorrebakken for at understøtte erhvervsbetjeningen.

 

Løsning 2, hvor man ændrer i beslutningen, således at

-      Center for Ejendomme og Drifts dele i Tejn flyttes til Snorrebakken,

-      Der findes nye lokaler til Sygeplejen og Hjemmeplejen i Tejn,

-      Sundhed og Forebyggelse flytter ind i tilknytning til Ullasvej i stedet for Snorrebakken, og

-      Tejn Rådhus rømmes.

 

De bygnings- og indretningsmæssige forbedringer, der er beskrevet ovenfor i forhold til Ullasvej og Snorrebakken vil fortsat blive effektueret.

 

Der vil være fordele ved at ændre beslutningen, idet man vil kunne bringe fagfællesskaber tættere på hinanden, og skabe muligheder for bedre samarbejde på tværs af regionskommunen og med Region Hovedstaden. Det vil dog også skabe udfordringer med at finde egnede bygninger til Sundhed og Ældre i Rønne og Tejn, ligesom en ændret beslutning kræver en længere proces end den allerede vedtagne. Ligeledes vil der være større usikkerhed om såvel drifts- som anlægsøkonomi i forhold til den i vid udstrækning allerede belyste eksisterende løsning (1).

 

I begge løsninger vil en konkret udmøntning af beslutningen om rømning af Vibegård afvente gennemførelse af de øvrige forhold.

 

Proces

Processen for det samlede projekt afhænger i sagens natur af hvilke politiske beslutninger, der træffes i forhold til ovenstående. På baggrund af dem vil der blive udarbejdet et samlet og konkret kommissorie, der indeholder følgende for realiseringen af samlingen af medarbejdere på færre matrikler:

-      formål

-      mål

-      organisering

-      tidsplan

-      drifts- og anlægsøkonomi

-      MED-inddragelse

-      politisk forankring

-      analyser mv.

 

Nærværende sag har ikke været drøftet i MED-systemet, da den alene afspejler de politiske drøftelser. HovedMED vil dog modtage en orientering om sagen på sit møde den 20. januar 2020 forud for kommunalbestyrelsens behandling den 23. januar.

 

HovedMED vil blive inddraget i en drøftelse af det samlede kommissorium forud for politisk behandling heraf efterfølgende i marts.

Økonomiske konsekvenser

Som en del af budgetforliget for 2020 blev det besluttet at den samlede økonomi til samling af medarbejdere på færre matrikler udgøres af eksisterende anlægsmidler afsat i henholdsvis 2019 og 2020 samt yderligere afsatte 25 mio. kr.

 

De allerede afsatte midler udgør sammen med de afsatte anlægsmidler i forbindelse med budgetforliget i alt 30,2 mio. kr.

 

Opgjort i 1.000 kr.

2019

2020

2021

2022

I alt

A

 NMU-A09 Samling af administrationen, ny proces

-

5.000

10.000

10.000

25.000

B

 Renovering af adm.bygninger, etape 3

2.500

-

-

-

2.500

 Renoveringspulje til adm.bygninger

277

-

-

-

277

C

 Renoveringspulje til adm.bygninger

-

2.456

-

-

2.456

 I alt

2.777

7.456

10.000

10.000

30.233

 

A: I budgetforliget indgår anlægsforslag NMU-A09 Samling af administrationen, ny proces, med i alt 25 mio. kr. fordelt med 5 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. i hvert af årene 2021 og 2022.

 

B: I 2019 er der afsat midler, som var forudsat anvendt til anlægsarbejder på Ullasvej. Der er afsat 2.500.000 kr. i en anlægsbevilling til renovering af administrationsbygninger, etape 3, og der er afsat rådighedsbeløb på 277.000 kr. i renoveringspuljen til administrationsbygninger.

 

C: I 2020 er der afsat et rådighedsbeløb på 2.456.100 kr. i renoveringspuljen til administrationsbygninger.

 

Herudover vil der muligvis være driftsmidler fra 2019, afsat under Center for Ejendomme og Drift, der vil kunne indgå som finansiering af samlingen. Dette er drøftet på Natur- og Miljøudvalgets møde den 7. januar 2020.

 

De samlede midler vil blive flyttet i forbindelse med fremlæggelsen af en anlægssag for projektet med henblik på meddelelse af anlægsbevilling. Sagen vil da indeholde projektbeskrivelse, beregnet anlægsudgift samt oplysninger om, hvornår projektet forventes igangsat og afsluttet.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. januar 2020

1.
Bilag 1 Oversigt over placeringer i den eksisterende løsning (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Kommunikation i Bornholms Regionskommune

00.13.00A26-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

6

 

Hvem beslutter

ØEPU orienteres

Resumé

Følgende er en status på, hvad der er sket på kommunikationsområdet i BRK efter, at det i december 2017 blev besluttet at løfte området gennem ansættelse af en kommunikationsmedarbejder. I tillæg til status er også en beskrivelse af det forventede fokus i den fremadrettede kommunikation i BRK.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Orienteringen taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling


Efter en periode uden en professionel funktion som kommunikationsmedarbejder i BRK blev der i marts 2018 ansat en medarbejder med disse kompetencer, som er placeret centralt i Sekretariatet.

 

Ansættelsen skete ud fra et ønske om at løfte kommunikationsindsatsen i BRK og med udgangspunkt i den politiske vision om, at vi skal være 42.000 bornholmere i 2028.

Stillingsopslaget var udformet på baggrund af den politiske beslutning i ØEPU (13.12.2017.) og efter en høring i HovedMED og blev beskrevet således:

 

”En styrkelse af kommunikationen skal medvirke til at styrke den røde tråd i kommunikation mellem administration, politik og omverden. Kommunikationsmedarbejderens opgaver vil være at understøtte den interne kommunikation, herunder skrive, redigere og korrekturlæse pressemeddelelser, præsentationer, nyheder til intranet og hjemmeside, borgerbreve, notater, invitationer m.v. i samarbejde med kolleger.

 

Herudover vil en Kommunikationsmedarbejder skulle bidrage til udvikling af den strategiske kommunikation. Ud over kommunikationsopgaver vil der kunne indgå opgaver som fx procesledelse”.

 

I HovedMEDs drøftelse den 15. september 2017 blev det fremhævet, at ”en Kommunikationsmedarbejder skal være behjælpelig med at formidle de gode historier, skal være behjælpelig når svære sager omtales i pressen, skal kvalificere vores politikker og informationer i øvrigt formidlingsmæssigt.”

 

I de ca. 20 måneder der er gået siden ansættelsen, har kommunikationsmedarbejderen været

rundt i hele BRK organisationen og har opbygget et netværk, så cheferne og lederne kender til medarbejderen og dennes kompetencer. Dette har medført stor efterspørgsel på hjælp til præcis de typer af opgaver, som er skitseret i opdraget, blandt andet understøttelse af den interne kommunikation i centrene, redigering af pressemeddelelser, nyheder til intranettet og BRKs hjemmeside, decentrale kommunikationsstrategier etc.

 

Igennem løsningen af opgaverne har kommunikationsmedarbejderen bidraget til et generelt løft af BRKs kommunikation både indadtil i BRK og udadtil i forhold til borgerne i Bornholms Regionskommune.

Kommunikationsindsatsen kan i hovedtræk kategoriseres som:

  1. Kommunikation, der understøtter forandring og udvikling i BRK – organisationsændringer, nye it-systemer, flytteplaner, længerevarende processer, ændring af arbejdsgange, besparelser, kommunikation fra koncernledelsen, medtilrettelæggelse af Lederforum.

 

  1. Borgervendt kommunikation – formidling af servicemeddelelser, produktion af relevante nyheder i form af pressemeddelelser, medvirken til dialog/borgermøder, svar på henvendelser til BRK fra borgere, udformning af publikationer, formidling af BRKs politiske visioner overordnet og på udvalgsniveau.

 

  1. Driftsopgaver og ad hoc – lægge indhold på BRKs digitale platforme (Dragenettet, brk.dk, brks facebook side), redaktørrolle for brk.dks lokalredaktører, medieovervågning, rådgivning og sparring ved svære kommunikationsspørgsmål, gennemskrivning/korrekturlæsning, udgivelse af publikationer, håndtering af pressehenvendelser.

 

Status på kommunikationsindsatsen marts 2018 – udgangen af 2019


Produktion
Antal nyheder på Dragenettet ca. 250
Antal nyheder på brk.dk ca. 290
Antal pressemeddelelser ca. 190
Ca. månedlige digitale nyhedsbreve for BGI
Ca. månedlige digitale nyhedsbreve for Bæredygtig Bundlinje Bornholm
Udgivelse af infoavis ”Selvforsynende med grøn el 2025?” distribueret med Tidende og Rytterknægten.

Borgermøder/politikudvikling hvor kommunikationsmedarbejderen har haft en (formidlings)rolle

Ny Folkesundhedspolitik, én fælles folkeskole/fremtidens folkeskole, ny boligpolitik, De små børns Bornholm, tilflytterarrangementer, bopælspligt, landvindmøller/CO2 mål, EU valg og Folketingsvalg, de otte bornholmermål, områdefornyelser/udvikling, budget, Kommuneplan 2020, Bornholm i København, brug af frivillige, Folkemødet, nyt plejecenter i Hasle.

Forandringer/fokus i BRK

Skift til CURA, nyt IT-netværk, GPDR, hjemmeplejens organisering, samling af administrationen på færre lokationer, trivselsundersøgelse, sygefravær, netværk i BRK.

Interne processer

Tjek og opgradering af kommunikationen inden for Ældre og Skole. Begge områder havde af forskellige årsager et dårligt omdømme både blandt medarbejderne og omverdenen. Her er over længere tid blevet arbejdet med at ændre fortællingen om sig selv. Gennem interne processer med lederne og en bevidst og professionel håndtering af interessenterne og den øvrige omverden, er det lykkedes at ruste områderne og få indarbejdet nye måder at tage sig af kommunikationen på.

 

Skolerne er blevet mere bevidste om vigtigheden af deres kommunikation og har fået skruet op for dialogen med (potentielle) forældre og omverdenen. Ældreområdet er også blevet mere meddelsom om deres udvikling samt blevet bedre til at håndtere kritiske sager proaktivt. På sundhedsområdet er der blevet udarbejdet en kommunikationsstrategi, som guider lederne ift., hvordan de griber deres kommunikation an og stiller skarpt på, hvilke hovedbudskaber Sundhed har. På frivilligområdet har der været holdt inspirationsoplæg for medarbejdere i BRK, der samarbejder med frivillige ift. at fortælle historier fra samarbejdet. Lokalredaktører for Dragenettet har også været samlet til et inspirationsmøde om at skrive læseværdige nyheder til det interne net.


Kritiske sager hvor der er ydet rådgivning:
Flytning til Snorrebakken, hjemmeplejens indflytning i Ravnsgade, fejl i medicinhåndtering, håndtering af udbud, TV2 s undersøgelse af BRKs IT-sikkerhed.

Kommunikation i BRK i den kommende tid

Udover at fortsætte indsatsen med at løse opgaver for den borgervendte kommunikation, ad hoc og daglige driftsopgaver, der understøtter direktion, chefer, ledere og medarbejdere i kommunen, er der igangsat en mere langsigtet proces, hvor den interne kommunikation i hele BRK får et gennemsyn. Indsatsen har til formål, at styrke den samlede kompetence blandt ledere og medarbejdere, til at kommunikere mere effektivt. Her vil der i særlig grad være fokus på den interne kommunikation.

 

Indsatsen tager organisatorisk afsæt i chefgruppen, hvor der arbejdes på at identificere, hvordan vi opnår en klar og effektiv ledelseskommunikation på alle lederniveauer i BRK med udgangspunkt i kommunens politiske visioner og som led i arbejdet med at gøre BRK til en endnu mere attraktiv arbejdsplads.

Chefgruppens tanker om et øget fokus på kommunikationen bliver bragt videre til alle ledere i BRK (Lederforum) gennem en kobling til det igangværende arbejde med Ledelseskommissionens anbefalinger.

Udgangspunktet for processen er, at en stærk, åben og involverende kommunikation er en integreret del af at være en god leder.

Ambitionen er at få givet et kommunikationseftersyn til alle BRKs centre, afdelinger og enheder og herefter arbejde med at løfte kommunikationsindsatsen på det operationelle niveau lokalt i områderne. En stærk, tillidsfuld og effektiv kommunikation kan være med til at sætte retning på arbejdsindsatsen og skabe bedre trivsel blandt medarbejderne. En bevidst tilgang til kommunikationsopgaverne er med til at gøre arbejdspladsen attraktiv for nuværende og potentielle medarbejdere. Står afdelinger overfor forandringer er en stærk forandringskommunikation ligeledes afgørende for, om forandringerne bliver implementeret succesfuldt.

Løftet af BRKs kommunikationsindsats vil ske efter devisen ”hjælp til selvhjælp”, hvor ledere og relevante medarbejdere blandt andet vil blive tilbudt workshops inden for forskellige håndgribelige aspekter - og nødvendige kompetencer - af kommunikationsindsatsen f.eks.: kendetegn ved den gode og involverende medarbejderkommunikation, præsentationsteknik, skriftlig formidling, strategisk kommunikation, kommunikation med omverdenen, krisekommunikation.

I 2020 er forventningen også, at der er foretaget en gennemskrivning af BRKs eksisterende kommunikations- og pressestrategier – og at BRKs ledere er bekendte med indholdet. På Dragenettet kommer der konkrete guides f.eks.: sådan lægger du en kommunikationsplan, sådan håndterer du kriser og sådan skriver du en pressemeddelelse.

I pipeline for 2020 ligger også en kommunikationsindsats i arbejde med at udvikle en erhvervspolitik og revitalisere arrangementet ”Bornholm i København”.

 

Potentiale

Der er desuden ønsker om, at BRKs hjemmeside bliver revitaliseret og kommer over på en moderne webplatform, der er bedre egnet til at kommunikere visuelt med borgerne samt kan tilbyde en mere brugervenlig selvbetjening. En ny platform og et redesign kan desuden give et mere moderne og digitalt indtryk af BRK til de nuværende borgere og over for dem, vi ønsker at tiltrække til øen.

 

Økonomiske konsekvenser

-

 

 

Supplerende sagsfremstilling og/eller

Administrativ tilføjelse

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Likviditetsoversigter pr. 31. december 2019

00.32.18G01-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. december 2019.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo december 2019, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer, herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning de seneste 365 dage for de to sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 83,0 mio. kr. er faldet med 27,4 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 30. november 2019.

Der er sædvanligvis et fald i likviditeten i december måned, idet faldet i 2019 kun er knap halvt så stort som i december 2018. Forskellen skyldes bl.a. at kommunerne sidste år tilbagebetalte en negativ midtvejsregulering til staten, hvor vi i år modtager penge for staten.

Opgørelsen viser, at beholdningen ultimo 2019 med et fald på 2,7 mio. kr. er stort set uændret i forhold til beholdningen ultimo 2018.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 247,4 mio. kr. Gennemsnittet er faldet med 1,1 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 30. november 2019.

Den gennemsnitlige beholdning ultimo 2019 er 74,0 mio. kr. lavere end ultimo 2018. Det skyldes dels at der var et stort træk på beholdningen i sidste del af 2018 som nu er slået helt igennem, og dels indfrielsen af lånene på Slottet.

Kommunens målsætning om at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage som minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

Udviklingen i kassebeholdningen i 2019:

Udviklingen i kassebeholdningen vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2019 blev der vedtaget et kassetræk på 11,3 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger der samlet set giver en tilførsel på 6,6 mio. kr. til kassen, inkl. konsekvenserne for budget 2019 i budgetforliget for 2020.

Forventningerne til budgetoverførslerne til 2020 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2019 er indarbejdet i opgørelsen af kassebeholdningen. Ændringerne i overførslerne i forhold til sidste år betyder et træk på kassebeholdningen på 51,1 mio. kr., hvoraf indfrielsen af lånene på Slottet udgør ca. 60 pct.

Samlet set er der forventet et træk på likviditeten på 44,5 mio. kr. i 2019.  

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2019 og frem, som fx udskudt indfrielse af lån og midler reserveret til planlagt finansiering af kassebeholdningen i 2020 - 2022. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

 

Se bilag 1 for en nærmere specifikation, hvor de likviditetsmæssige virkninger af budgetforliget for 2020 er indarbejdet.

 

Økonomiske konsekvenser

Der forventes en renteindtægt af likvide aktiver på 1,84 mio. kr. i 2019. Der blev oprindeligt budgetteret med en renteindtægt på 2,9 mio. kr. i 2019. Faldet kan henføres til at beholdningen er faldende og lavere end forudsat ved budgetlægningen, samt at beholdningen af investeringsbeviser er nedbragt i løbet af 2019.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. januar 2020

1.
Beholdninger pr. 31. december 2019 (PDF)

2.
Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Salg af sommerhusgrunde, Skovtoften nr. 1, 3, 5, 16 og 18, Hasle

82.02.00G10-0358

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I juli 2009 udbød Bornholms Regionskommune 21 individuelle sommerhusgrunde ved Skovtoften i Hasle Lystskov til salg. I august 2016 var kun én sommerhusgrund solgt. På kommunalbestyrelsesmødet den 22. september 2016 blev det besluttet at justere priserne på grundene, så de svarede til markedspris.

Bornholms Regionskommune har modtaget fem købstilbud på henholdsvis Skovtoften 1 på 190.000 kr., Skovtoften 3 på 190.000 kr., Skovtoften 5 på 185.000 kr., Skovtoften 16 på 195.000 kr. og Skovtoften 18 på 175.000 kr.

Sommerhusgrundene er solgt administrativt til overtagelse mellem den 1. december 2019 og den 1. marts 2020.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at købstilbuddene på henholdsvis Skovtoften 1 på 190.000 kr. inkl. moms, Skovtoften 3 på 190.000 kr. inkl. moms, Skovtoften 5 på 185.000 kr. inkl. moms, Skovtoften 16 på 195.000 kr. inkl. moms og Skovtoften 18 på 175.000 kr. inkl. moms godkendes, idet nettoprovenuet på i alt -594.200 kr. ekskl. moms indgår i de allerede meddelte bevillinger vedrørende udstykningen Sommerhusområde ved Tofte. 

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet den 22. september 2016 blev priserne på sommerhusgrundene ved Skovtoften nedjusteret. Dette på baggrund af det stagnerede boligmarked og under hensyntagen til de ændrede momsregler.
Grundene blev herefter udbudt til salg hos mægler.

Der har i foråret/sommeren 2019 været flere interesserede købere til grundene, og der blev inden sommerferien solgt fem sommerhusgrunde til prisen. Salget af sommerhusgrundene fortsatte, og de sidste fem sommerhusgrunde i udstykningen er i efteråret 2019 alle solgt til prisen.

 


Følgende sommerhusgrund er solgt pr. 1. december 2019:

·         Matr. nr. 4au Strandmarken, Hasle Jorder, beliggende Skovtoften 18. Grunden er på 1.398 m².

 

Følgende sommerhusgrund er solgt pr. 30. december 2019:

·         Matr. nr. 4ar Strandmarken, Hasle Jorder, beliggende Skovtoften 16. Grunden er på 1.522 m²

 

Følgende sommerhusgrund er solgt pr. 1. januar 2020:

·         Matr. nr. 4am Strandmarken, Hasle Jorder, beliggende Skovtoften 1. Grunden er på 1.255 m².

 

Følgende sommerhusgrund er solgt pr. 1. februar 2020:

·         Matr. nr. 4aæ Strandmarken, Hasle Jorder, beliggende Skovtoften 5. Grunden er på 1.209 m²

 

Følgende sommerhus er solgt pr. 1. marts 2020:

·         Matr. nr. 4az Strandmarken, Hasle Jorder, beliggende Skovtoften 3. Grunden er på 1.252 m²

 

Økonomiske konsekvenser

Skovtoften 1, Hasle:

Sommerhusgrunden er solgt for 190.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                     -152.000 kr.

Mæglersalær, ekskl. moms                   30.760 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms               -121.240 kr.

 

Skovtoften 3, Hasle:

Sommerhusgrunden er solgt for 190.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                     -152.000 kr.

Mæglersalær, ekskl. moms                   30.760 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms               -121.240 kr.

 

Skovtoften 5, Hasle:

Sommerhusgrunden er solgt for 185.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                     -148.000 kr.

Mæglersalær, ekskl. moms                   30.760 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms               -117.240 kr.

 

Skovtoften 16, Hasle:

Sommerhusgrunden er solgt for 195.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                     -156.000 kr.

Mæglersalær, ekskl. moms                   30.760 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms               -125.240 kr.

 

Skovtoften 18, Hasle:

Sommerhusgrunden er solgt for 175.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                     -140.000 kr.

Mæglersalær, ekskl. moms                   30.760 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms               -109.240 kr.

 

Nettoprovenuet på i alt -594.200 kr. ekskl. moms indgår i de allerede meddelte bevillinger vedrørende udstykningen Sommerhusområde ved Tofte og kræver derfor ikke særskilt bevilling.

Anlægsbevillingerne henhører under Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Momsreglerne vedrørende salg af byggegrunde blev ændret i 2011. Momsfritagelsen blev ophævet, idet byggegrunde der sælges efter 1. januar 2011 skal pålægges moms.

 

Hele udstykningen af sommerhusgrunde ved Skovtoften i Hasle er nu solgt.

 

Salg af 21 sommerhusgrunde:

Forventet/budgetlagt salgsprovenu     -2.930.000 kr.

Realiseret salgsprovenu                     -2.902.000 kr.

Mindreindtægt                                       -28.000 kr.

 

Salget af det store ubebyggede område uden udstykningsplan ved Skovtoften udestår fortsat. Det forventede salgsprovenu for dette område udgør 2 mio. kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Godkendelse af vedtægtsændringer for Center for Regional- og Turismeforskning

24.10.06P24-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bestyrelsen for Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) indstiller, at deres vedtægter ændres fra 7 til 8 personer. Ændringen foreslås fordi bestyrelsen gerne vil rustes til, i den kommende, tid at kunne tage grundlæggende strategiske beslutninger om retning, og prioritering af modelteamets forretningsområde.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)    at de tilrettede vedtægter for Center for Regional- og Turismeforskning godkendes som indstillet af bestyrelsen

b)    at det foreslåede medlem Martin Magelund Rasmussen godkendes som nyt bestyrelsesmedlem

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

CRTs bestyrelse motiverer deres ønske om en ændring af vedtægterne som følger:

Med den nuværende bestyrelsessammensætning har CRT en sund og bred dækning af de forskellige faglige områder, som CRT dækker. Dog har vi ingen omkring bordet, der særligt kan bidrage til de strategiske diskussioner og beslutninger, der kunne komme vores modelteam til gode. SAM-K/Line modellen ligger bag en række projektaftaler, der tilsammen står for ca. 3 mio. kr. af vores samlede omsætning på 13 mio. kr. Det kan anskues som en selvstændig strategisk forretningsenhed i og med, at afdelingen har egne kunder, medarbejdere og omkostningsstruktur. Forretningsenheden har som bekendt fire forskellige modeller: Sundhed, Turisme, Miljø og Arbejdsmarked. Der er altså delvist men ikke fuldkommen overlap mellem CRT’s overordnede forskningsfokus og Modelenhedens fokus.

Det vil være ønskeligt om bestyrelsen rustes til i den kommende tid til at kunne tage grundlæggende strategiske beslutninger om retning og prioritering af modelteamets forretningsområde.

 

I Vedtægternes §3 står der i dag:

§ 3

Center for Regional- og Turismeforskning ledes af en bestyrelse bestående af syv medlemmer, hvoraf de seks udpeges af Bornholms Regionskommune. Heraf indstilles et medlem af bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstadens filial på Bornholm blandt bestyrelsens erhvervsrepræsentanter og tre medlemmer på baggrund af deres faglige kompetencer og forskningsmæssige relevans for centrets virksomhed.

 

Centrets medarbejdere udpeger desuden en repræsentant til bestyrelsen.

 

Bornholms Regionskommune har derudover en observatørpost i bestyrelsen.

 

Det forslås at teksten ændres til:

Center for Regional- og Turismeforskning ledes af en bestyrelse bestående af otte medlemmer, hvoraf de syv udpeges af Bornholms Regionskommune. Heraf indstilles et medlem af bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstadens filial på Bornholm blandt bestyrelsens erhvervsrepræsentanter og fire medlemmer på baggrund af deres faglige kompetencer og forskningsmæssige relevans for centrets virksomhed.

 

Centrets medarbejdere udpeger desuden en repræsentant til bestyrelsen.

 

Bornholms Regionskommune har derudover en observatørpost i bestyrelsen.

 

Bestyrelsens anbefaling

Bestyrelsen for CRT har fundet enighed om en egnet kandidat til en sådan bestyrelsespost. Martin Magelund Rasmussen har tidligere siddet i Styregruppen for Modelsamarbejdet i mange år. Han har været instrumentel for mange vigtige beslutninger, der har bragt modellen til at være det forretningsområde den er i dag, og har indgående kendskab til de strategiske partnere omkring modelsamarbejdet.

 

Det anbefales at kommunalbestyrelsen støtter op omkring anbefalingen af Martin Magelund Rasmussen, og derved også godkender ham som nyt medlem af CRTs bestyrelse.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. januar 2020

1.
Vedtægtsændring CRT (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Center for Regional og Turismeforsknings Handlingsplan 2020

24.10.06Ø40-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Uddannelses- og Forskningsministeriet beslutter

Resumé

I forslag til Finanslov for finansåret 2020 indgår en budgetpost på 5,3 mio. kr. til ”Videreførelse af initiativer på Bornholm”.

 

Tilskuddet gives fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM), og bevillingen udmøntes formelt af videnskabsministeren efter positiv indstilling fra Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm.

 

Center for Regional og Turismeforsknings (CRT) bestyrelse har godkendt vedhæftede udkast til handlingsplan på sit møde d. 20. november 2019

 

Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse tog handlingsplanen til efterretning på deres møde den 18. december 2019. Ifølge finanslovsbevilling §19.46.03.10 er det filialbestyrelsen der indstiller til Uddannelses- og Forskningsministeriet at bevillingen kan indeholdes i bestemmelserne.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender handlingsplanen da BRK står inde for at midlerne bliver anvendt som de er tiltænkt, samt godkender evt. budgetændringer

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender Center for Regional- og Turismeforsknings handlingsplan for 2020

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Finanslovbevillingen, der oprindeligt blev givet i forbindelse med ministeriets afvikling af grundtilskuddet til daværende Bornholms Forskningscenter, udbetales til Bornholms Regionskommune (BRK). Regionskommunen har indgået aftale om, at det i praksis er Center for Regional- og Turismeforskning, der udfylder rammerne for tilskuddet og de medfølgende betingelser for hjemtagelse af tilskuddet.

 

Center for Regional og Turismeforsknings bestyrelse har godkendt ny handlingsplan for 2020.

Handlingsplanen er blevet tilsendt efter CRT's bestyrelsesmøde den 20. november 2019.

 

Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse tog handlingsplanen til efterretning på deres møde den 18. december 2019. Ifølge finanslovsbevilling §19.46.03.10 er det filialbestyrelsen, der indstiller til Uddannelses- og Forskningsministeriet, at bevillingen kan indeholdes i bestemmelserne.

 

CRT har valgt at bryde deres handlingsplan ned, og går efter fire videns temaer. Disser er:

-      Uddannelse og arbejdsmarked

-      Destinationsudvikling

-      Identitet, lokalmiljø og tilknytning

-      Erhvervsudvikling og innovation i landdistrikter

CRT modtager ca. 5,4 mio. kr. årligt på Finansloven. I 2020 er beløbet 5,3 mio. kr. BRK modtager midlerne, og udbetaler dem til CRT efter en aftalt udbetalingsplan.

 

Tidligere var det Vækstforum der godkendte handlingsplaner og afrapportering, men efter nedlæggelsen af Vækstforum er denne opgave overgået til Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm. Dette fremgår også af Finansloven. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget skal også godkende materialerne, da økonomien går igennem BRK. Den endelige godkendelse varetages derfor også af Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelses på Bornholm.

Handlingsplaner samt regnskab og rapport godkendes af Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm, og af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

BRK er ansvarlig over for Uddannelses- og Forskningsministeriet og indestår for at midlerne anvendes til det er er bevilget til. Dette gøres ved at få handlingsplaner godkendt. Indestå for årlige budgetændringer, samt få godkendt årsrapport.

Økonomiske konsekvenser

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for Bornholms Regionskommune, idet tilskuddet finansieres via Finansloven, og BRK kun agerer udbetalingsstation for Uddannelses- og Forskningsministeriet.

BRK modtager en betaling af CRT på 20.000 kr. om året for at forestå udbetalingerne.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. januar 2020

1.
UFM HP 2020 endelig (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Skema A i forbindelse med opførelse af 45 nye almene ungdomsboliger i Rønne.

03.02.12S55-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Boligselskab ønsker at opføre 45 nye almene ungdomsboliger i Rønne tæt på Campus Bornholm. Kommunalbestyrelsen skal godkende projektets skema A, herunder afsættelse af grundkapital og kommunegaranti for optagne realkreditlån. Sagen blev behandlet på kommunalbestyrelsesmøde den 19. december 2019, hvor godkendelsen af skema A m.v., efter anmodning fra Bornholms Boligselskab, blev udsat til efter årsskiftet med henblik på fremsendelse af nyt skema A og udnyttelsen af det højere rammebeløb for 2020.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Skema A godkendes

b) der gives bevilling til den kommunale grundkapital på 4.793.375 kr. finansieret af det i budgettet for 2020 afsatte budgetbeløb til formålet

c) der gives tilladelse til optagelse af realkreditlån med kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der ligger ud over 60 % af ejendommens værdi

d) der fremadrettet ydes et årligt tilskud til de nyopførte ungdomsboliger svarende til grundskylden for boligerne

e) der gives tilsagn om ungdomsboligbidrag

f) der gives en tillægsbevilling på 59.375 kr. til kommunal grundkapital, finansieret af de likvide midler

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Boligselskab ønsker at opføre 45 nye almene ungdomsboliger på Smallesund 84 i Rønne tæt på Campus Bornholm.

 

Der er den 9. januar 2020 fremsendt et nyt skema A.

 

Økonomi-, Plan- og Erhvervsudvalget har på møde den 20. november 2019 godkendt et lokalplantillæg, således at ungdomsboligerne kan opføres inden for rammerne af den gældende lokalplan.

 

Der opføres i alt 45 ungdomsboliger med et samlet boligareal på 1.975 m2, bestående af 25 stk. 1-værelses ungdomsboliger på 39 m2 og 20 stk. 2-værelses ungdomsboliger på 50 m2.

 

Boligerne har hems, eget køkken og bad, fælles vaskeri og i alt 12 p-pladser. Boligerne opføres som lavenergibyggeri, og det er oplyst, at Bornholms Boligselskab vil søge om dispensation for tilslutningspligt til fjernvarme (behandles administrativt af BYG).

 

Byggeriet forventes påbegyndt omkring marts /april måned 2020 og det tilstræbes herefter, at boligerne er indflytningsklare til studiestart sommeren 2021.

 

Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum: 1.975 m2 á 24.270 kr. inkl. energitillæg = 47.993.750 kr. (lovmæssigt fastsat rammebeløb for 2020).

 

Anskaffelsessummen fordeler sig som vist i nye skema A (vedhæftet), og det er denne anskaffelsessum, som Bornholms Boligselskab søger om godkendelse af. Den finansieres således:

 

Realkreditlån (88%)

42.181.700 kr.

Kommunalt grundkapitallån (10%)

4.793.375 kr.

Beboerindskudslån (2%)

958.675 kr.

Samlet anskaffelsessum

47.933.750 kr.

 

Ud over det kommunale grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen (opkræves af Landsbyggefonden, når Bornholms Boligselskab har dokumenteret, at udgifterne er afholdt), påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Tilsagnet gives under forudsætning af, at kommunen påtager sig denne garanti. Garantikravet kan ikke opgøres endeligt, før byggeriet er opført, og garantien opgøres teknisk set beløbsmæssigt indtil da til lånets størrelse. Når byggeriet er opført, opgøres garantien på grundlag af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantikravet for dette konkrete tilsagn kendes først, når garantierklæringen fremsendes af realkreditinstituttet.

 

Med den oplyste anskaffelsessum er maksimumbeløbet for 2020 udnyttet fuldt ud.

 

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen tidligere har besluttet, at der kan ske administrativ godkendelse af Skema B og C, når anskaffelsessummen ikke overstiger den i skema A godkendte anskaffelsessum.

 

Lejeniveau

Det fremgår af skema A, at lejen for ungdomsboligerne vil udgøre 948 kr. pr. m2, svarende til ca. 3.050 kr. pr. måned ekskl. forbrug for en 1-værelsesbolig og ca. 3.900 kr. pr. måned ekskl. forbrug for en 2-værelsesbolig. Den beregnede leje lægges til grund ved behandlingen af sagen.

 

Fritagelse for betaling af grundskyld

Bornholms Boligselskab anmoder om, at ungdomsboligerne fritages for betaling af grundskyld på lige fod med øvrige ungdomsboliger på Bornholm.

 

Det bemærkes, at ejendomsbeskatningsloven ikke hjemler fritagelse for betaling af grundskyld, men efter almenboliglovens § 101 kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde et årligt tilskud til ungdomsboligerne, der svarer til størrelsen af den kommunale grundskyld, således at afdelingen de facto fritages for betalingen af grundskyld.

 

Det bemærkes endvidere, at S/I Rønne Ungdomskollegium med 3 kollegier i Rønne samt Bo42’s nybyggede ungdomsboliger i Rønne begge er fritaget for betaling af grundskyld.

 

Ungdomsboligbidrag

Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag efter almenboliglovens § 135. Bidraget udgør et fast beløb pr. m2, som anvendes til at nedsætte lejen for unge under uddannelse eller andre unge med et socialt betinget behov.

 

Beløbet udgør 185 kr. pr. m2 i 2019 og udbetales direkte til den almene boligorganisation af Udbetaling Danmark. Kommunen godtgør staten 20 % af udgifterne til ungdomsboligbidrag.

 

Kommunen yder pt. ungdomsboligbidrag til Bornholms Boligselskabs ungdomsboliger på Stenbrudsengen i Nexø og vil når, skema C på BO42´s nyopførte ungdomsboliger i Rønne er endeligt godkendt, vil skulle yde ungdomsboligbidrag hertil.

 

Økonomiske konsekvenser

Det kommunale grundkapitallån på 4.793.375 kr. er en engangsudgift. Udgiften finansieres af de i 2019 og 2020 hensatte midler til opførsel af ungdomsboliger med 4.734.000 kr. samt et yderligere beløb på 59.375 kr., hvilket beløb der søges tillægsbevilling til, jf. kommunalbestyrelsens beslutning den 19. december 2019.

 

Kommunegarantien for den del af realkreditlånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi, vil ikke få betydning for kommunens samlede låneramme, da garanti for almene ungdomsboliger ikke henregnes til kommunal låntagning, jf. lånebekendtgørelsens § 3, stk. 2.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. januar 2020

1.
Nyt skema A (PDF)

2.
Projektbeskrivelse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Realisering af De Små Børns Bornholm  

00.16.02P20-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

07-01-2020

5

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

12

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Formålet med De små børns Bornholm er at styrke, gentænke og videreudvikle den samlede kommunale og tværsektorielle indsats for småbørnsfamilier på øen, så endnu flere børn får de rette betingelser for at lære, trives og udvikle sig – og alle småbørnsfamilier på øen får en god start på familielivet og oplever at få den rigtige og nødvendige hjælp og støtte.

 

På baggrund af arbejdet i for-projektet godkendte Børne- og Skoleudvalget samt Kommunalbestyrelsen i juni 2019 udkastet til en ansøgning til Egmont Fonden for en fireårig programindsats med mulighed for forlængelse til 8 år. Bornholms Regionskommunen søgte Egmont Fonden om 12,3 mio. kroner til at gennemføre programmet over de næste 4 år.

 

Den 5. november godkendte Egmont Fondens bevillingsudvalg ansøgningen, hvilket betyder, at De små børns Bornholm programindsats starter op fra den 1. januar 2020.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    Orienteringen tages til efterretning

b)    De manglende 638.000 kr. over 4 år finansieres af den forventede overførsel fra 2019 til 2020 på bevilling 11 Dagpasning

c)    sendes efterfølgende til orientering i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 7. januar 2020:

Ad. a: taget til efterretning

Ad. b: Anbefales

Ad. b: Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

 

Sagsfremstilling

I juni 2018 modtog Bornholms Regionskommune en bevilling fra Egmont Fonden til for-projektet for De små børns Bornholm. Med bevillingen har kommunen undersøgt og arbejdet på et ambitiøst forslag til, hvordan vi på Bornholm kan løfte hele årgange af børn til at få de bedste forudsætninger til at udvikle sig og klare sig gennem livet.

 

På baggrund af arbejdet i for-projektet godkendte Børne- og Skoleudvalget samt Kommunalbestyrelsen i juni 2019 udkastet til en ansøgning til Egmont Fonden for en fireårig programindsats med mulighed for forlængelse til 8 år. Bornholms Regionskommunen søgte Egmont Fonden om 12,3 mio. kroner til at gennemføre programmet over de næste 4 år.

 

Den 5. november godkendte Egmont Fondens bevillingsudvalg ansøgningen, hvilket betyder, at De små børns Bornholm programindsats starter op fra den 1. januar 2020.

 

Programindsatsen De små børns Bornholm

Formålet med De små børns Bornholm er at styrke, gentænke og videreudvikle den samlede kommunale og tværsektorielle indsats for småbørnsfamilier på øen, så endnu flere børn får de rette betingelser for at trives, lære og udvikle sig – og alle småbørnsfamilier på øen får en god start på familielivet og oplever at få den rigtige og nødvendige hjælp og støtte.

 

Med De små børns Bornholm skal småbørnsfamilierne opleve, at rammerne for det gode børne- og familieliv på øen forbedres gennem en tidligere og mere sammenhængende indsats i de første tre år af barnets liv, en højere kvalitet i dagtilbuddene, samt en række nye og lettilgængelige tilbud og indsatser, der udvikles i tæt samarbejde med lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer og som kan være med til at øge trivslen i familierne og skabe grobund for nye sociale netværk og relationer.

 

I sidste ende har De små børns Bornholm til formål at løfte kvaliteten af det arbejde, der bliver udført på hele småbørnsområdet på Bornholm - for på den måde at øge trivslen og livsmulighederne for alle børn og forældre på øen, men i særligt grad sætte tidligt og effektivt ind over for de børn og forældre, der er i begyndende mistrivsel og risikerer at komme i en udsat position.

 

Med det samlede komplekse og ambitiøse programdesign vil det yderligere være et formål i programmet at sprede erfaringerne med denne type udviklingsprocesser og programindsatser på småbørnsområdet til andre kommuner i landet.

 

Mål for børnene på Bornholm

Programmets effekt for børn på Bornholm – og derfor på længere sigt for det bornholmske samfund – forventes at være følgende for børneårgangene 2019-2021:

1.    Fald i behov for indsatser på baggrund af screeninger for efterfødselsreaktioner, ADBB-målinger og tilsvarende i barnets første leveår

2.    Fald i antal bekymringer vedrørende børn i begyndende mistrivsel i 1-6 års-alderen

3.    Bedre screeningsresultater – for eksempel sprog, motorik, mentalt og fysisk sundhed – ved screening af alle børn i 3, 4 og 5 års-alderen

4.    Stigning i antal børn, som vurderes skoleparate i året for forventet skolestart og dermed et fald i antal børn, som får udsat skolestart

5.    Stigning i antal børn, som af lærere og pædagoger vurderes at have klaret sig godt igennem indskolingsårene, som det enkelte barn har potentiale til fagligt og socialt

6.    Bornholmske børn i 3. klasse er mindst på niveau med landsgennemsnittet i forhold til målene om at mindst 80% af børnene skal være gode til at læse og regne i de aktuelle nationale kriterier

7.    Øget repræsentation i 0-6 årige børns deltagelse i idræts- og kulturtilbud

8.    Øget repræsentation i blandt 0-6 årige familiers deltagelse i mødregrupper, fædre­grupper og forældremøder samt familiearrangementer arrangeret på tværs af kommune og civilsamfund

 

 

 

Projektets organisation og opfølgning

Primo 2020 forelægges en sag hvor projektets organisation beskrives nærmere og det konkretiseres hvordan den løbende kommunikation om projektets fremdrift og resultater skal ske. Det vil ligeledes blive beskrevet, hvordan man vil sikre at der gives en løbende tilbagemelding til det politiske niveau.

Økonomiske konsekvenser

Som det fremgår af nedenstående tabel, så lyder det samlede budget til det fireårige program på 23.431.659 kr.

 

Egmont udbetaler 12.316.910 kr. til programmet og med fradrag af fondsmomsen på 2.155.459 kr. udgør nettoprovenuet fra Egmont 10.161.451 kr. Bornholms Regionskommune skal derfor selv finansiere de resterende 13.270.208 kr.

 

Med et forventet budget fra de deltagende områder på 2.328.176 kr. er finansieringsbehovet for de fire år beregnet til 10.942.032 kr. eller 2.735.508 kr. årligt.

 

Det årlige budget til De Små Børns Bornholm udgør 2.062.000 kr. og dertil kommer der 514.000 kr. årligt fra dagtilbudsområdets udviklingspulje. Dette giver en årlig manko på 159.508 kr. eller 638.032 kr. samlet for de fire år.

 

De manglende 638.000 kr. kan finansieres af mindreforbruget på de afsatte midler til De små børns Bornholm i 2019. Der var afsat 1,0 mio. kr. til programmet i 2019, idet startdatoen for programmet oprindeligt var 1. august 2019.  Dette forudsætter dog, at mindreforbruget fra 2019 overføres til 2020.

 

Tabel 1 Finansieringsplan for programmet De Små Børns Bornholm

 

 

Budget

Finansieringsplan

 

Bornholms       Regionskommune

Egmont Fonden

Opbygning af programorganisation

Civilsamfund og borgerpanel med mere

6.908.650

2.313.200

4.595.450

Spor 1: Tidlig indsats og opsporing

 

4.230.524

3.684.444

546.080

Spor 2: Udvikling af dagtilbudsområdet

 

6.944.984

4.593.104

2.351.880

Spor 3: Kobling af almen- og myndighedsområdet

 

1.172.625

100.000

1.072.625

Spor 4: Netværksskabelse og civilsamfund

 

1.440.875

0

1.440.875

Kommunikation og formidling

 

835.250

424.000

411.250

Evaluering

 

1.598.750

0

1.598.750

Følgeomkostninger

300.000

0

300.000

I alt

23.431.659

11.114.749

12.316.910

Fondsmoms

 

2.155.459

-2.155.459

I alt reguleret for fondsmoms

23.431.659

13.270.208

10.161.451

Budget fra områdernes drift

 

-2.328.176

 

Finansieringsbehov for fire år

 

10.942.032

 

 

 

 

 

Finansieringsbehov pr. år (10.942.032/4 år)

 

2.735.508

 

Årligt budget for De små børns Bornholm

 

-2.062.000

 

Årligt budget – Udviklingspuljen for dagtilbud

 

-514.000

 

Årlig manko

 

159.508

 

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Tiltrædelse af aftale om lægedækning af kommunale akutfunktioner i Hovedstaden

29.18.00A00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

06-01-2020

2

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

13

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget anbefaler

Kommunalbestyrelsen godkender

Resumé

Der foreligger et forslag til samarbejdsaftale om lægedækning af kommunale akutfunktioner mellem Region Hovedstaden, PLO Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden, herunder en forsøgsordning om honorering af praktiserende lægers ydelser ved kommunikation/rådgivning om patienter tilknyttet kommunale akutfunktioner.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler:

a)    at BRK tiltræder samarbejdsaftale om lægedækning af kommunale akutfunktioner i Hovedstaden Region, herunder en forsøgsordning om honorering af praktiserende lægers ydelser ved kommunikation/rådgivning om patienter tilknyttet kommunale akutfunktioner

b)    at den årlige udgift for BRK på 45.295 kr. til forsøgsordning til honorering af praktiserende lægers ydelser afholdes af budgettet til kommunal medfinansiering af praksisområdet under Center for Sundhed og Forebyggelse

c)    at sagen sendes til orientering i Ældreråd og Handicapråd

 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Lidt baggrund om den kommunale akutfunktion i BRK

Sundhedsstyrelsen udsendte i foråret 2017 ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser” med afsæt i Sundhedslovens § 138 om hjemmesygepleje.  Varetagelsen af opgaverne i den kommunale akutfunktion er organiseret forskelligt i kommunerne, oftest som akutteams og/eller akutpladser.

 

I BRK varetages den kommunale akutfunktion af de kommunale sygeplejersker i afd. Sygeplejen, der således også fungere som udgående ’akutteam’. Det er vurderingen, at patientunderlaget på Bornholm ikke er tilstrækkeligt til effektivt at opretholde en organisatorisk enhed, der overvejende varetager den kommunale akutfunktion. Det skal også bemærkes, at BRK ikke har oprettet kommunale akutstuer, hvor borgere visiteres til i henhold til Sundhedslovens § 138. I den sammenhæng kan det nævnes, at borgere alene visiteres til Sønderbo i henhold til Servicelovens § 84 om midlertidigt ophold og aflastning. 

 

I kvalitetsstandarden fra Sundhedsstyrelsen nævnes en række konkrete indsatser som de kommunale akutfunktioner skal kunne løfte. Sygepleje i BRK varetager disse - dog med to forbehold som følge af det begrænsede patientunderlag på Bornholm, der gør det vanskeligt at sikre kvaliteten i indsatserne, da behovet aktuelt er meget begrænset. 

 

BRK kan som følge af vores beliggenhed ikke indgå i samarbejde med andre kommuner og har derfor haft nogle indledende drøftelser med Bornholms Hospital om mulighederne i et samarbejde på tværs af kommune og hospital på akutområdet.

 

Udmøntningen af den kommunale akutfunktion i BRK er beskrevet i notatet ”Den kommunale akutfunktion i Bornholms Regionskommune, marts 2018”, hvoraf det fremgår, at kommunen har afventet en samarbejdsaftale mellem kommunerne, regionen og praksissektoren om lægebetjeningen af de kommunale akutfunktioner, herunder bl.a. henvisning, behandleransvar, opfølgning og tilgængelighed.

 

Samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner i i Region Hovedstaden

 

Der foreligger nu en aftale til tiltrædelse i kommunerne, som beskriver rammerne for samarbejdet mellem den kommunale akutfunktion, hospitalerne, 1813 og de praktiserende læger og herunder specifikt rammerne for den lægelige betjening af de kommunale akutfunktioner.

 

KKR Hovedstaden godkendte aftalen den 7. november 2019 aftalen og anmoder kommunerne behandle aftalen og melde tilbage senest den 31. januar 2020.

 

Aftalen fastlægger bl.a., at det fulde behandlingsansvar for en borger, der er tilknyttet den kommunale akutfunktionen, ligger hos den læge, som har henvist borgeren til den kommunale akutfunktion. Det vil sige, at ansvaret ligger hos enten den praktiserende læge, lægen hos 1813 eller hos en hospitalslæge. Den behandlingsansvarlige læge er den læge, som skal kontaktes, hvis der sker ændringer i borgerens tilstand.

 

Det fremgår også af aftalen, at i alle situationer, hvor en borger henvises til en kommunal akutfunktion, skal akutfunktionen have oplysning om, hvem den behandlingsansvarlige læge/lægelige funktion er, samt et telefonnummer, hvor lægen kan kontaktes. Det er afgørende, at det er entydigt for personalet i den kommunale akutfunktion, hvem de skal kontakte ved spørgsmål om borgerens behandling.

 

·         For alle borgere henvist af henholdsvis almen praksis og 1813 gælder, at ved akut behov for læge har almen praksis ansvaret i dagtiden og 1813 på hverdage udenfor dagtiden samt i weekender og på helligdage.

·         For borgere, hvor hospitalsbehandlingen fortsætter efter udskrivelse fra hospitalet, har hospitalet behandlingsansvaret, indtil hospitalsbehandlingen er afsluttet og borgeren kan overgå til almindelig (syge)pleje.

 

 

Honorering af praktiserende lægers ydelser

I tilknytning til samarbejdsaftalen lægges op til en forsøgsordning om honorering af praktiserende lægers ydelser ved kommunikation/rådgivning om patienter tilknyttet kommunale akutfunktioner. Forsøgsordningens formål er at styrke kvalitet og tilgængelighed i forhold til kommunikationen mellem de kommunale akutfunktioner og praktiserende læger.

 

Aftalen træder i kraft 1. februar 2020 og kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Aftalen udløber 31. december 2020 med mulighed for genforhandling.  

Økonomiske konsekvenser

Den årlige økonomiske ramme for aftalen om fælles forsøgsordning med honorering af praktiserende læger i Region Hovedstaden udgør i alt 4,2 mio. kr.  Der lægges op til en 50/50 finansiering mellem region og de 29 kommuner i hovedstaden. Kommunernes andel udgør derfor 2,1 mio.kr. årligt og beløbet fordeles mellem de 29 kommuner på baggrund af befolkningstallet i kommunerne.

 

Bornholms Regionskommunes årlige udgifter er fastsat til 45.295 kr.  Det foreslås, at udgiften afholdes af budgettet til kommunal medfinansiering af sundhedsområdet under Center for Sundhed og Forebyggelse, bevilling 33 uden overførselsret (praksisområdet).

 

Det er vurderingen, udgiften kan afholdes indenfor nuværende budgetramme, da formålet med aftalen bl.a. er at forebygge unødvendige indlæggelser. Aftalen vil derfor medføre tilsvarende besparelser andre steder på budgettet til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet (somatiske sygehusbehandling).

Supplerende sagsfremstilling

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 6. januar 2020

1.
Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, oktober 2017 (DOCX)

2.
Endelig udgave samarbejdsaftale 18. november 2019 (PDF)

3.
Aftale om fælles forsøgsordning med honorering af praktiserende læger (PDF)

4.
Notat Administration af fælles forsøgsordning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Tilbud om overtagelse af skulpturpark i Olsker

04.01.00Ø40-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

14

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller
Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller
Økonomi-, Plan- og Erhvervsudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Familien til billedhuggeren Ole Christensen (1932-2000) ønsker at udskille og overdrage en skulpturpark på deres ejendom i Olsker med skulpturer af den afdøde kunstner. Efterkommerne har tilbudt, at BRK kan overtage parkarealet vederlagsfrit. Der skal derfor tages politisk stilling til, om kommunen vil tage imod familiens tilbud. Udgifter i forbindelse med overdragelsen samt den løbende drift fremadrettet holdes inden for eksisterende budget.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at Bornholms Regionskommune:

a)    imødekommer tilbuddet om at overtage det i sagsfremstillingen omtalte parkareal på matr. 21d beliggende på adressen Stenløsevej 7, 3770 Allinge for 0 kr.

b)    betaler udgiften til udmatrikulering af parkareal og tinglysning af skøde på i alt 40.000 kr., som finansieres af forventede overførte midler fra 2019 til 2020 inden for Bornholms Regionskommunes Kunst- og Kulturhistorisk Råds ramme under bevilling 21 Kultur og Fritid

Natur- og Miljøudvalget den 7. januar 2020

Indstilling anbefales.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 8. januar 2020:

Indstilling anbefales. René Danielsson og Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Indstillingen anbefales.

Linda Kofoed Persson og Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Efterkommere til billedhuggeren Ole Christensen (1932-2000) råder i dag over en skulpturpark beliggende på deres ejendom Stenløsevej 7 i Olsker med værker af den afdøde kunstner. Familien har udtrykt ønske om, at parken bliver bevaret for eftertiden med adgang for offentligheden. De vil derfor gerne udskille parkarealet fra deres private ejendom og overdrage det til kommunen.

Ifølge familien omfatter skulpturparken Ole Christensens livsværk skabt i perioden 1958–2000: Granitskulpturer, der hylder naturen, livet og kærligheden. De oplyser, at parken er en overraskende mangfoldighed af spirer, tegn og symboler, der gror i landskabet tæt på, hvor de blev skabt. Endvidere rummer parken et stenbrud, hvor Ole Christensen i sine unge år brød af granitten.

På nedenstående kort er det parkareal, som ønskes overdraget, tegnet med blåt. Dertil står der en lille gruppe skulpturer tæt på boligen, som vil blive flyttet, så de kommer til at stå opstillet i sammenhæng med den øvrige samling. Dette er markeret med en gul ring og pil.

 


Der er bevilget lovliggørende landzonetilladelse til skulpturparken samt en dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3, da parkarealet er beskyttet overdrev i henhold til denne lov.

I forbindelse med denne overdragelsessag har familien overdraget ejerskabet af 10 ud af de i alt 60 skulpturer, der står i parken, til Bornholms Kunstmuseum. De 10 skulpturer udgør parkens hovedværker og vil ifølge aftale mellem familien og kunstmuseet forblive opstillet på markerne i den natur og det miljø de blive skabt. Familien beholder ejerskabet af parkens resterende 50 skulpturer, mens kunstmuseet får forkøbsretten til dem.

Der skal nu tages politisk stilling til, om Bornholms Regionskommune vil overtage ejerskabet af parkarealet med deraf følgende udgifter og forpligtelser.


Krav og ønsker fra giver
Familien har en række krav til kommunen i forbindelse med overdragelsen og en række ønsker til fremtidige projekter vedrørende udviklingen af skulpturparken på sigt jf. bilagt oversigt.

Krav

a)    Kommunen overtager plejen af skulpturarealet.

b)    Kommunen finansierer udstykning af matrikel og tinglysning af skøde.

c)    Opsætning af skilte skal holdes uden for skulpturparken. Skiltene må ikke forstyrre natur- og kulturoplevelsen.

d)    Der må ikke asfalteres på grunden. Ved anlæggelse af stier eller parkeringspladser anvendes så vidt muligt eget råstof som f.eks. stenmel og skærver

e)    Cykelstien må ikke belastes af bilkørende gæster. Derfor må der kun etableres parkeringsplads i dalen på sådan en måde, at evt. indkørsel sker fra Olsker.

f)     Overdragelsen er tænkt som en gave til folket, hvorfor kommunen skal give adgang for offentligheden.

 

g)    Såfremt kommunen på et senere tidspunkt bliver nødsaget til at afhænde arealet, har giver tilbagekøbsret på samme præmisser som ved overdragelsen til kommunen.


De økonomiske konsekvenser ved krav a) og b) beskrives nedenfor. Kravene c) - g) har karakter af værende klausuler, som kan indgå i overdragelsesaftalen mellem giver og kommunen, som efterfølgende udarbejdes, såfremt kommunen godkender at overtage parkarealet. Administration ser ikke nogen umiddelbare komplikationer ved at opfylde de fremsatte krav.


Ønsker
Familien skelner mellem højt prioriterede ønsker til fremtidige projekter og øvrige ønsker. Førstnævnte består af etablering af fyldhegn, som delvist afgrænser parkarealet, omplacering af skulpturerne tæt på beboelsen og opsætning af fem andre skulpturer.

Øvrige projekter består bl.a. af opsætning af granitbordebænke-sæt til gæster, rydning af krat og træer samt opførsel af et offentligt toilet. Flere af projekterne forventes finansieret ved hjælp af fondsmidler. Familien gør opmærksom på, at disse ønsker ikke er en forudsætning for kommunens overtagelse af parkarealet.

Økonomiske konsekvenser

Familien har tilbudt kommunen at overtage parkarealet vederlagsfrit. Men hvis kommunen overtager ejerskabet af arealet, vil det medføre engangsudgifter til udstykning af parkarealet og tinglysning af skøde. Dertil vil der være en årlig udgift til den løbende arealpleje.

Udgiften til udstykning samt tinglysning og advokatsalær forventes at blive på 40.000 kr. netto. Udgiften vil blive finansieret inden for Bornholms Regionskommunes Kunst- og Kulturhistorisk Råds budget jf. referat af møde i Kunst- og Kulturhistorisk Råd 30. september 2019. Finansieringen forudsætter, at mindreforbruget på bevilling 21 Kultur og Fritid i 2019 overføres til 2020.

Den løbende vedligeholdelse af parkarealet anslås at koste ca. 17.000 kr. netto om året. Udgiften vil blive afholdt inden for kommunens budget til grønne arealer. Vej og Park har udarbejdet en plejeplan for området. Vedligeholdelsen tilpasses i forhold til de grønne områders øvrige økonomi.

Der er ikke afsat budget til de fremtidige samarbejdsprojekter vedrørende udviklingen af skulpturparken.

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 8. januar 2020

1.
Oversigt - Givers krav og ønsker (PDF)

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 28. august 2019

2.
Foto fra skulpturparken 1 (JPG)

3.
Foto fra skulpturparken 2 (JPG)

4.
Foto fra skulpturparken 3 (JPG)

5.
Foto fra skulpturparken 4 (JPG)

6.
Foto fra skulpturparken 5 (JPG)

7.
Foto fra skulpturparken 6 (JPG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Anlægsbevilling til udskiftning af ventilationsanlæg i f m. Rehabilitering Sønderbo’s varmtvandsbassin

82.18.00G01-0033

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

07-01-2020

8

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

15

 

Hvem beslutter

Natur - og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling på 635.000 kr. til udskiftning af ventilationsanlæg i forbindelse med Rehabilitering Sønderbos varmtvandsbassin i Rønne.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at:

a)      der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 635.000 kr. til udskiftning af ventilationsanlæg i forbindelse med Rehabilitering Sønderbos varmtvandsbassin,

b)      udgiften på 635.000 kr. finansieres af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger,

c)      et eventuelt mindreforbrug ved projektets afslutning tilbageføres til den disponible anlægspulje til kommunale bygninger, og

d)      anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur - og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 7. januar 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Udskiftning af ventilationsanlægget er planlagt udført i forbindelse med den igangværende modernisering af vandbehandlingsanlægget til varmtvandsbassinet, hvilket giver god mening udførelsesmæssigt.

 

Ventilationsanlægget på Rehabilitering Sønderbos varmtvandsbassin er levetidsmæssigt meget forældet og styringsmæssigt defekt, hvorved der er stor risiko for opfugtning af bygningen.

Styringer er defekte, anlæg og luftmængder styres pt. manuelt og aggregatet er meget nedbrudt af klordampe.

I forbindelse med udskiftning af ventilationsanlægget vil styringerne samtidig blive opgraderet til nutidige styringer med overvågning. Derudover vil alle kanaler blive isoleret efter gældende nye krav og de vil blive tilpasset så de fremadrettet kan renses.

 

Der vil efter Ejendomsservices og rådgivers vurdering kunne opnås driftsmæssige fordele for kommunen fremadrettet mht. energiudgifter, overvågning mv., da et nyt ventilationsanlæg har op til 30 % større varmegenvinding på afkastsluften. Denne driftsbesparelse vil først kunne beregnes efter et års drift af anlægget, hvilket der vil blive fulgt op på.

 

Der blev indhentet tilbud på ventilationsarbejdet i maj måned 2018, men arbejdet blev udskudt af hensyn til de udførelsesmæssige fordele der vil være ved at udføre moderniseringen af vandbehandlingsanlægget på samme tid.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 635.000 kr. til udskiftning af ventilationsanlæg i forbindelse med Rehabilitering Sønderbos varmtvandsbassin i Rønne, finansieret af den disponible anlægspulje til kommunale bygninger. Rådighedsbeløbet i denne pulje udgør 4.807.100 kr. i 2020.

 

Anlægsudgiften er beregnet med udgangspunkt i tilbudsresultatet fra 2018, som indeksreguleret til nutidige priser udgør 635.000 kr., hvilket fremgår af bilag 1.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 7. januar 2020

 1.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Anlægsbevilling til etablering af nyt børnehus i Allinge – ændret anvendelse af rådighedsbeløb afsat til projektering

82.06.01P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

16

 

Hvem beslutter

Natur - og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget orienteres

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Forudsætningerne for byggeriet af børnehuset i Allinge har ændret sig.

 

Det var oprindeligt planlagt at børnehuset skulle opføres på Pileløkken i Allinge og at dele af materialet fra byggeriet af Nexø Børnehus skulle genanvendes.

Der er efterfølgende truffet beslutning om at børnehuset skal opføres i tilknytning til Bornholms Idræts- og Kulturcenter i Allinge, herefter benævnt BIKC.

 

Som konsekvens af dette er projekteringen af byggeriet også ændret. Derfor skal kommunal-bestyrelsen godkende, at de afsatte midler til projektering anvendes på en anden måde end oprindelig forudsat.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         det godkendes, at det afsatte rådighedsbeløb til projektering af byggeriet af det nye børnehus i Allinge anvendes som anført i tabel 2 i økonomiafsnittet.

 

Natur- og Miljøudvalget den 7. januar 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen afsatte i forbindelse med aftalen om budget 2017,  22,3 mio. kr. i overslagsåret 2019 til opførelse af et nyt børnehus i Allinge med plads til 115 børn ved sammenlægning af Tejn og Allinge børnehuse.

 

På kommunalbestyrelsens møde den 29. juni 2017 blev det besluttet, at dele af materialet fra byggeriet af Nexø Børnehus skulle genanvendes i dette nye projekt. Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. september 2017 en anlægsbevilling på 600.000 kr. til projektering af byggeriet af det nye børnehus i Allinge, heraf blev 450.000 kr. afsat til køb af genanvendelsesprojektet.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 31. januar 2019 at bevare Tejn Børnehus og opføre et nyt børnehus i Allinge til 70 børneenheder. Børnehusets placering blev også ændret til at skulle opføres i tilknytning til BIKC og der blev nedsat et byggeudvalg til formålet.

 

Byggeudvalget har på den baggrund, i samarbejde med BIKC, udarbejdet udbudsmateriale til udarbejdelse af skitseforslag til et børnehus placeret i fællesskab med BIKC. Forslaget tager ikke højde for genanvendelsesprojektet, hvorfor de afsatte midler ikke skal anvendes til dette formål.

 

Der er indbudt tre udvalgte rådgivere til at udarbejde individuelle løsningsforslag til at facilitere en udviklingsproces, som skal munde ud i et dispositions- og skitseforslag for det samlede projekts funktioner, samt et budget for de skitserede løsninger.

 

Processen skal konkretisere den rummelige disponering af projektets enkelte dele (børnehuset, BIKC og Cirkuspladsen) og afklare hvordan de mange muligheder for synergi i projektet kan udnyttes. Særligt spørgsmålet om synergier og sammenhæng mellem de enkelte dele af det samlede projekt vil være i fokus.

 

BIKC har udsendt udbudsmateriale hvori det er beskrevet, at den andel BRK skal bidrage med, ikke er afsat til formålet, hvorfor BRK’s deltagelse afhænger af at kommunalbestyrelsen godkender en ændring i anvendelsen af de midler, der oprindeligt er afsat til projektering.

 

BRK er på ingen måde forpligtet til at deltage i den videre proces i udarbejdelse af dispositionsforslag for området omkring BIKC, eller integrationen af børnehuset i BIKCs bygningsrammer. De indkomne bud skal udelukkende indeholde overordnede visioner for integration af de to bygninger og funktioner med en option på at udvikle børnehuset yderligere.  

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. september 2017 en anlægsbevilling på 600.000 kr. til projektering af byggeriet af det nye børnehus i Allinge.

Rådighedsbeløbet til projektering blev i 2017 specificeret på følgende poster:

 

Tabel 1

Køb af genanvendelsesprojekt

450.000 kr.

Honorar i f. m. forandringsprocessen

100.000 kr.

Landinspektør/geotekniske undersøgelser

50.000 kr.

I alt

600.000 kr.

 

 

Der er pt. afholdt udgifter til projektering for ca. 21.000 kr., og det resterende rådighedsbeløb, som er afsat i 2020 udgør 584.000 kr.(PL-reguleret).

De nye forudsætninger medfører, at det resterende rådighedsbeløb i stedet anvendes til følgende, idet genanvendelsesprojektet som nævnt ikke skal bruges:

 

 

 

Tabel 2

 

Honorering af den vindende rådgiver til udarbejdelse

af skitse- og dispositionsforslag*

 

 

70.000 kr.

Reserveret til den videre projekteringsfase

514.000 kr.

I alt

584.000 kr.

*Udgiften til honorering af den vindende rådgiver udgør maksimalt 350.000 kr., hvoraf byggeudvalget har medgivet at kommunen afholder 20 pct., svarende til 70.000 kr. BIKC afholder de resterende 80 pct.

 

Der er afsat i alt ca. 19,5 mio. kr. til det samlede projekt. I budgetforliget for 2020 blev det besluttet at udskyde byggeriet et år med opstart i 2022. Der er afsat 9,985 mio. kr. i 2022 og 8,881 mio. kr. i 2023 til projektet

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 15.1.2020

Der var lagt op til, at BSU skulle have sagen på dagsorden den 7.1.2020 til orientering. Dette er ved en fejl ikke sket.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Anlægsbevilling til belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2020

05.01.00S00-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

07-01-2020

7

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

17

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På Natur- og Miljøudvalgets møde den 3. december 2019 har udvalget behandlet en prioritering og anvendelse af anlægsmidlerne på vejområdet for 2020, herunder 9.200.000 kr. til belægningsvedligeholdelse på vejnettet.

Asfaltarbejderne udbydes i 52 særskilte entrepriser. Offentlig licitation med accept af laveste bud på den enkelte entreprise, eller en kombination af flere / alle entrepriser.

Kontrakten forventes indgået medio marts med påbegyndelse af entreprisen medio april.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til belægningsvedligeholdelse på vejnettet for 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at:

a)    der gives en anlægsbevilling på 9.200.000 kr. til belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2020

b)    der afsættes rådighedsbeløb på 9.200.000 kr. finansieret af den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg

c)    anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget

 

Natur- og Miljøudvalget den 7. januar 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er ansvarlig for vedligeholdelse af vejenes belægninger med afledte udgifter til vejmarkering.

Prioriteringen af belægningsvedligeholdelsen foretages med baggrund i belægningsoptimeringssystemet BelOps.

I BelOps indrapporteres årligt registrerede belægningsskader – disse omsættes i en skadespointliste for samtlige veje. Herudover indarbejdes trafikmængde samt årets belægningsbudget, og på baggrund af disse data, udarbejdes et oplæg til den mest fordelsagtige indsats ved udvælgelse af asfaltarbejder. I vedhæftede kortbilag er de redegjort for de planlagte belægningsarbejder.

I belægningsarbejderne indgår endvidere asfaltering af en fortovsstrækning af Harbovej på ca. 600m.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2020 er der afsat en disponibel anlægspulje til vejanlæg på 16.218.900 kr.

Center for Ejendomme og Drift – Vej, Park og Anlæg – Driftsplanlægning vurderer, at udgifterne til belægningsvedligeholdelse på vejnettet i 2020 vil beløbe sig til 9.200.000 kr.

Udgiften til belægningsarbejderne, som forventes afholdt i 2020, foreslås finansieret af den disponible anlægspulje for 2020.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 7. januar 2020

1.
Kortbilag - Belægningsarbejder 2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 18  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

18

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Intet.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-01-2020

19

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. januar 2020:

Intet.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: Anlæg