Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
11-03-2020 kl. 17:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Kommissorium for en ny energipolitik og energistrategi på Bornholm
  åbent 3 Befolkningsprognose 2020
  åbent 4 Boligstrategi for Bornholms Regionskommune 2020
  åbent 5 Forslag til nyt plangrundlag for Allinge
  åbent 6 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 112 "Boliger på Christians Plads"
  åbent 7 Oplæg til det fremtidige arbejde med Bright Green Island
  åbent 8 Business Center Bornholm udviklingskontrakt 2020-2022 og handlingsplan for 2020
  åbent 9 Destination Bornholm udviklingskontrakt 2020-2022 og handlingsplan for 2020
  åbent 10 Ansøgning om tilskud til etablering af cykelevents på Bornholm
  åbent 11 Ansøgning ØEPU - Bornholm som test-ø for Power2X
  åbent 12 Indsatser til nedbringelse af sygefraværet, som led i arbejdet med BRK som attraktiv arbejdsplads
  åbent 13 Likviditetsoversigt pr. 29. februar 2020
  åbent 14 Bevillingsmæssige omplaceringer, regnskabsår 2019
  åbent 15 Optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2019
  åbent 16 Valg af tilbudsgivere ved optagelse af lån
  åbent 17 Salg af kommunalt ejede byggegrunde
  åbent 18 Inddragelse af yderligere to rum til organisering af Hjemmeplejen i forbindelse med ombygning af Ravnsgade 5 i Aakirkeby
  åbent 19 Endelig vedtagelse af plandokumenter for museumscenter ved Rø
  åbent 20 Tillæg til spildevandsplan - Smallesund
  åbent 21 Etablering af skovbegravelsesplads i Ibsker husmandsplantage
  åbent 22 Anlægsbevilling til midlertidig indretning af Kulturskolen i Dams Gård
  åbent 23 Godkendelse af ny egnsteateraftale 2021-2024
  åbent 24 Orientering fra formanden
  åbent 25 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt. Anlæg



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Tillægsdagsordenen blev godkendt til behandling.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Kommissorium for en ny energipolitik og energistrategi på Bornholm  

13.00.00P22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed

03-03-2020

2

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

2

 

Hvem beslutter

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet et kommissorium, som beskriver formål, opgaver og proces, organisering og økonomi med det sigte, at Bornholms Kommunalbestyrelse kan godkende ny energipolitik og den energistrategi, som knytter sig til politikken, på møde d. 17. december 2020.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    kommissorium for ny energipolitik og energistrategi for Bornholm godkendes

b)    der bevilges op til 600.000 kr. til energipolitikken og energistrategien finansieret af puljen til klima og bæredygtighed under bevilling 42 Erhverv, byg og plan. Styregruppen for udarbejdelse af energipolitikken får dispositionsretten over de 600.000 kr.

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 3. marts 2020:

Ad. a: anbefales med få rettelser jævnfør vedhæftede bilag af 03.03.2020.

Ad. b: anbefales

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Ad a: det særlige klima og bæredygtighedsudvalgs indstilling anbefales

Ad b: anbefales

 

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede på møde d. 20. november 2019 at sætte udarbejdelsen af en ny energipolitik og energistrategi for Bornholm i gang. Energipolitikken og den energistrategi, som knytter sig til politikken, skal udarbejdes, så Kommunalbestyrelsen kan godkende begge dele på møde d. 17. december 2020. Energipolitikken bliver udarbejdet med afsæt i beslutning i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2019.

 

Formål

Energipolitikken for Bornholm kommer til at indeholde overordnede visioner og mål og bliver dermed retningsgivende for, hvordan regionskommunen kan understøtte, at det bornholmske samfunds visioner på energiområdet kan blive til virkelighed. Politikken skal derfor være et faktuelt, gennemarbejdet beslutningsgrundlag til brug for eksempelvis lobbyismeindsatser og langsigtet planlægning i investeringer i infrastruktur.

 

Energipolitikken kommer til at rumme visioner og mål for produktion og forbrug af el, varme og transport. Den bornholmske simuleringsmodel på energiområdet – Bright Green Test Island (BGTI) modellen - giver Bornholm en unik mulighed for et faktabaseret grundlag til at belyse dette.

BGTI-modellen giver mulighed for at belyse effekten af forskellige konkrete tiltag, før de virkeliggøres. Eksempelvis er Bornholm i øjeblikket i en afventende position, hvor vi ikke ved, om staten gennemfører de ambitiøse planer om en gigawatt havvindmøllepark i Østersøen. Vi ved heller ikke, om det bliver muligt at opstille kystnære havvindmøller ved Bornholm. Noget vi ved er til gengæld, at de nuværende landvindmøller på Bornholm har en begrænset levetid og at vindmøllerne henover de næste årtier løbende vil tages ud af drift. Vi ved også, at det er teknologisk muligt, at producere flydende brændstof ud fra vedvarende strøm fra vind-, vand- og solenergi. Men vi ved ikke, hvornår det vil være praktisk og økonomisk muligt med det såkaldte Power-2-X på Bornholm.

 

I kommissoriet er i detaljer beskrevet de nødvendige opgaver i form af analyser og processer frem mod en politisk godkendt energipolitik og energistrategi for Bornholm:

 

1.   Baggrundsanalyse og bornholmsk baseline 2020

Indledningsvis afdækkes udgangspunktet for det arbejde, som er sat i gang. Forbrugssiden skal belyses – bl.a. persontransport, opvarmning af boligen, forbrug i industrien - for så vidt angår hidtidige mønstre og fremtidsforventninger til forbrugernes valg og præferencer.

På produktionssiden afdækkes potentialer, realisme, tidshorisonter og investeringsbehov for målet om udfasning af fossile brændstoffer med afsæt i national og international viden men overført til en helt konkret bornholmsk kontekst. Det betyder særligt fokus på følgende:

·         Power-2-X

·         Geotermi

·         Baseline for CO2-udledningen på Bornholm 2020

Baselinescenariet er en beregning af CO2-udledningen, som situationen er lige nu, så mulige fremtidsscenarier kan holdes op imod den kendte nutid.

 

2.   Scenarier på energiområdet udarbejdet ved hjælp af BGTI-modellen

Med udgangspunkt i BGTI-modellen skal udarbejdes et antal fremtidsscenarier på energiområdet for Bornholm til brug for at fastlægge mulige og realistiske visioner og strategier. Der vil blive taget udgangspunkt i tre grundscenarier for mulige fremtidige forsyningssituationer:

1) Ingen nye vindmøller

2) 100 MW kystnær vindmøllepark

3) +1GW offshore havvindmøllepark sydøst for Bornholm

De tre scenarier er valgt, fordi de peger på grundlæggende forskelle i en mulig fremtidig elforsyning, som øvrig energiproduktion og energiforbrug skal indpasses efter.  

 

3. Interessentinddragelse og debat

I forbindelse med udarbejdelsen af en energipolitik for Bornholm lægges op til en inddragende proces, hvor forskellige perspektiver på fremtidens energiproduktion og energiforbrug bringes i spil. Der er i kommissoriet skitseret en proces, som skal sikre, at borgere, erhvervsliv og organisationer kan komme med relevante input samtidig med at de får indsigt i de komplekse fremtidige scenarier omkring energiproduktion og -forbrug, som Bornholm står overfor.

 

 

 

 

4. Kvalificering i dialog med eksterne fagpersoner

Det er nødvendigt at få kvalificeret rammer og indhold for energipolitik og -strategi i dialog med eksterne fagpersoner med helt specifikke ekspertiser og viden, som kommunens medarbejdere ikke har, men som er nødvendig for et brugbart resultat til slut. Nogle af fagpersonerne vil også blive tænkt ind som en ressource i forhold interessentinddragelse – det være sig som oplægsholdere eller debattører.

 

Organisering og tidsplan

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget vil sammen med Særligt udvalg om klima- og bæredygtighed udgøre den politiske følgegruppe. Administrationen vil løbende rådføre sig med udvalgene ved spørgsmål, uklarheder og behov for sparring undervejs i forløbet frem mod, at udkast og til slut endelig politik og strategi fremlægges til politisk behandling i december 2020 jf. nedenstående tidsplan:

 

Leverancer og processer frem mod ny energipolitik og energistrategi for Bornholm*

Dato i 2020

Leverance

26. marts

Kommissorium for energipolitik og energistrategi godkendt i KB

Primo april

Baseline for CO2-udledningen på Bornholm 2020 udarbejdet

6. maj

Drøftet med KLIMA:

-       Baseline for CO2-udledningen på Bornholm 2020

-       Oplæg til ramme og forudsætninger for politik

-       præcisering af oplæg til scenarier ved hjælp af BGTI-modellen

25. juni

kl. 16:30-18:00

Forelagt på KB temamøde med deltagelse af KLIMA:

·         Metode og ambitioner med strategiske fremtidsscenarier

·         Oplæg til energipolitik – vision og mål 

·         Diskussion af mulige implikationer for budget 2021

Maj - september

”Energiens fremtidslaboratorier” med grundskoler og gerne Campus Bornholm.

Maj – september

Møder med specifikke interessentgrupper afholdt - kvalificering, perspektivering og kobling af energipolitiske visioner til andre områder og dilemmaer

Juni

Forelagt på KB temamøde med deltagelse af KLIMA:

-       Oplæg til energipolitik – vision og mål

-       Diskussion af mulige implikationer for budget 2020

-       Metode og ambitioner med strategiske fremtidsscenarier

Primo august

Første udkast til strategiske fremtidsscenarier 1-3 leveret fra Logics

2. sep.

KLIMA forelagt første udkast til strategiske fremtidsscenarier

Ultimo september

Afholdt offentligt debatmøde:

Mulige strategiske fremtidsscenarier på energiområdet på Bornholm: hvordan kan visioner og mål i en energipolitik blive til virkelighed?

7. oktober

Valg af strategiske fremtidsscenarier kvalificeret og godkendt på temamøde med deltagelse af både politisk følgegruppe, styregruppe og projektgruppe.

18. nov.

Samlet energipolitik og energistrategi for Bornholm godkendt af ØEPU

17. dec.

Samlet energipolitik og energistrategi for Bornholm godkendt i KB

2021

Handleplaner på energiområdet udarbejdet

 

*  Forkortelser:

KLIMA = Særligt Udvalg om Klima og bæredygtighed

ØEPU = Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget

KB = Kommunalbestyrelsen

Økonomiske konsekvenser

Budgettet for de beskrevne, nødvendige leverancer og processer frem mod en færdig energipolitik og energistrategi for Bornholm fremgår af nedenstående tabel. De enkelte beløbsposter er overslagsbeløb, og den samlede maximale budgetramme, som ØEPU vil skulle disponere til opgaven, er 600.000 kroner. De 600.000 kr. finansieres af puljen til klima og bæredygtighed (under bevilling 42 Erhverv, byg og plan), som i 2020 er på 359.000 kr. Derudover er der et mindreforbrug på puljen i 2019 på 554.000 kr., som indstilles til overførsel til 2020, så den samlede pulje er på 913.000 kr. Bevilges de 600.000 kr. vil der være 313.000 kr. tilbage i puljen.

 

 

Budgettet er lagt under forudsætning af, at arbejdet med energipolitikken går i gang umiddelbart efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af kommissoriet på møde d. 26. marts, og skal være afsluttet ved udgangen af 2020. Styregruppen for udarbejdelse af energipolitikken får dispositionsretten over de 600.000 kr. Projektlederen har ansvaret for at forvalte budgettet efter aftale med styregruppen. 

 

Ydelse

Aktør

Beløb

Simulering af tre energiscenarier vha. BGTI-modellen

Logics

250.000

Evt. teknisk bistand i forbindelse med simuleringerne (kosttimepris 400 kr. og anslået tidsforbrug 250 timer)

BEOF

100.0001

Konsulentbistand omkring nye teknologier og nye typer forbrug – som minimum Power-2-X og tung transport

Afklares

200.0002

Interessentinddragelse og grafisk præsentation af politik og strategi

Afklares

50.000

Samlet maximal budgetramme, som ØEPU skal disponere til opgaven   

600.000

1.    Det budgetterede beløb er et maxbeløb baseret på tidligere, lignende opgaver. Udgiftens størrelse vil afhænge af det faktiske omfang af behovet for teknisk understøttelse fra BEOF i forbindelse med arbejdet med simuleringsmodellen. Derudover bidrager BEOF til arbejdet med energipolitikken på sædvanlige vilkår for samarbejdet ml. BEOF og BRK dvs. uden beregning.

2.    Det budgetterede beløb er et maxbeløb. Behovet for konsulentbistand vil afhænge af de endelige valg og afgrænsninger for så vidt angår scenarie 3 Gigawatt havvindmøllepark og de tilknyttede tillægsscenarier omhandlende nye teknologier og nye typer forbrug.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

Ovenstående sagsfremstilling tager udgangspunkt i bilag 1 (Kommissorium af 3. marts). Bilag 1 blev drøftet på møde i Udvalg for Klima og Bæredygtighed d. 3. marts. På mødet gav udvalgsmedlemmer kommentarer til kommissoriet, som efterfølgende blev indarbejdet med ændringsmarkeringer jf. bilag 2 (Kommissorium af 4. marts). Bilag 2 er skriftligt godkendt af Udvalg for Klima og Bæredygtighed. Opmærksomhed henledes på, at sagsfremstillingen reflekterer bilag 1, hvorfor der henvises til bilag 2 inkl. Ændringsmarkeringer for seneste version af kommissorium.

Såfremt sagen opnår godkendelse på Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget d. 11. marts, vil ændringsmarkeringerne blive integreret i kommissoriet.

 

 

 

Bilag til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed 3. marts 2020

1.
Projektkommissorium for energipolitik og energistrategi for Bornholm til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed 2020.03.03 (PDF)

2.
Projektkommissorium for energipolitik og energistrategi for Bornholm 3. marts 2020 (REVIDERET med ændringsmarkeringer af 4. marts 2020) (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Befolkningsprognose 2020

00.01.00P10-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den årlige befolkningsprognose udarbejdes med henblik på at forudsige befolkningsudviklingen. Befolkningsprognosen benyttes blandt andet i budgetprocessen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         oplægget til prognose for 2020 godkendes som Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Indstillingen anbefales.

Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Befolkningsprognosen udarbejdes hvert år med det formål at skabe et solidt grundlag til at forudse udgifter i forbindelse med budgettet, samt at skabe et kvalificeret bud på fremtidens alderssammensætning, børnetal, til- og fraflyttere, antal udenlandske tilflyttere med mere.

Der er med andre ord en både kortsigtet anvendelse af befolkningsprognosen i forhold til budgetlægningen, og en langsigtet anvendelse, der handler om både den fysiske planlægning og planlægningen af den offentlige service. Den langsigtede planlægning handler bl.a. om pasningsbehovet og antallet af skolesøgende børn i fremtiden, og dermed det forventede behov for børnehaver og skoler.

Befolkningsprognosen baserer sig på historiske data. Nedenstående oplæg til befolkningsprognose for 2020 baserer sig på følgende forudsætninger:

Til forskel fra sidste års prognose er der her taget udgangspunkt i udviklingen i dødsfald (mortaliteten) i en fireårs periode, som det er tilfældet med de øvrige hovedparametre. Efter tre år med en relativt høj dødelighed sammenlignet med tidligere, er det valgt at indregne denne udvikling i prognosen.

Prognosen er en modelanalyse af befolkningens karakteristika og de bevægelser, der sker ved til- og fraflytning samt fødsler og dødsfald. Prognosen relaterer sig derved ikke til politiske visioner forstået på den måde, at når man anvender de historiske fakta som basis, vil fremtidige politiske tiltag ikke afspejles i prognosens resultat. Det betyder ikke, at politiske tiltag ikke vil kunne have en effekt på befolkningsudviklingen, men det vil ikke være noget der inddrages i prognosesammenhæng førend effekten har vist sig i de historiske data.

 

Sidste års prognose

Sidste års prognose viste sig at være relativt præcis, idet der i prognosen var forudset 39.511 indbyggere på Bornholm ved årsskiftet. Resultatet viste sig at være 39.502, altså en afvigelse på 9.

Som det var tilfældet sidste år var der relativt høj dødelighed på Bornholm i 2019, også noget højere end forudset. Den højere dødelighed blev dog til dels opvejet af flere fødsler.

Den større tilflytning bestod blandt andet af 26 flere udenlandske tilflyttere (ikke-flygtninge) end forventet, idet 324 valgte at flytte fra udlandet til Bornholm. Antallet af flygtninge i 2019 var 34, hvilket er lidt mere end de forventede 25.

Til- og fraflytning

Bornholm er fortsat attraktiv for tilflyttere. I 2019 flyttede 1.665 til Bornholm, mens 1.417 flyttede fra kommunen. Dermed er der som udgangspunkt et overskud på 248 tilflyttere, mod 253 året før.

Faldet i det samlede befolkningstal skyldes at underskuddet på fødselsbalancen ikke opvejes af de flere tilflyttere. Det er dog positivt, at Bornholm fortsat fastholder et plus på flyttebalancen.

Endnu mere positivt ser det ud, hvis man vælger at se bort fra tilflytningen af flygtninge. Den store tilgang af flygtninge i 2014-2016 kan gøre det svært at se udviklingen i de mellemkommunale flytninger og den almindelige indvandring.

Som det ses af nedenstående figur, der viser flyttebalancen fratrukket flygtninge, er der fortsat en pæn positiv tilflytning fra andre landsdele og udlandet.

Figur 1Flyttebalance fratrukket flygtninge

 

Oplandsmodellen

I 2018 overgik regionskommunen til at bruge oplandsmodellen i stedet for den afgangsbaserede model. Kort fortalt betyder dette, at man i stedet for som tidligere alene at tage udgangspunkt i sin egen kommunes bevægelser på til- og fraflytning, i stedet tager udgangspunkt i den andel man får fra de forskellige oplande.

Bornholms primære opland er Københavns kommune, hvor ca. 1/3 af alle tilflyttere kommer fra. I oplandsmodellen betyder det, at hvis Københavns befolkning vokser, vil Bornholm få flere tilflyttere derfra. Bornholm får med andre ord en andel af Københavns fraflyttere, og hvis Københavns befolkning og antallet af fraflytterne vokser, vil Bornholm få flere tilflyttere.

Alle parametre i befolkningsprognosen for Bornholm understøtter oplandsmodellen som den rigtige metode, også historisk set.

 

Oplæg til prognose for 2020

Forslaget til prognosen for 2020 tager udgangspunkt i oplandsmodellen med samme metodik som i 2019.

 

Befolkningstallet

Befolkningstallet forventes at falde endnu et par år, men derefter flade ud, for til sidst i prognoseperioden at stige. Det forventes således, at befolkningstallet krydser de 40.000 i 2031.

Figur 2Udvikling i befolkningstallet 2006-2032 (Befolkningsprognose 2020)

 

I figuren nedenfor ses aldersfordelingen i 2020 henholdsvis 2031. Som det ses vil der være flere ældre over 75, mens der vil være færre i aldersgruppen 43-65 år. Samtidig vil der i store træk kunne siges at være færre skolesøgende børn, men flere børn i daginstitutionsalderen og flere 30-45-årige.

Hovedtrækkene i udviklingen er uddybet nedenfor.

Figur 3Aldersfordeling faktisk (2020) og prognose (2032)

 

Børn og unge

0-årige

Befolkningsprognosen bruges blandt andet til at vurdere befolkningsgrundlaget for den offentlige service på børne- og unge- såvel som ældreområdet.

Det forventes, at antallet af 0-årige stiger svagt i prognoseperioden, og langsomt bevæger sig mod antallet af fødsler før finanskrisen. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at Bornholm i årene lige før finanskrisen var begunstiget af ekstremt høj fertilitet set i forhold til resten af landet. Derfor bør stigningen i prognosen ikke umiddelbart sammenlignes med disse år.

Som det ses i figuren nedenunder kom der flere fødsler (23) end forventet i 2019

Figur 4Antal fødte – faktisk udvikling i forhold til prognosen

 

Daginstitutionsalderen

Antallet af daginstitutionsbørn forventes at stige med ca. 300 i prognoseperioden. Inden for de næste fire år forventes en stigning i antallet af børn på ca. 110.

Geografisk er der relativt store forskelle på, hvordan antallet af små børn udvikler sig. Inden for en overskuelig fremtid på 4 år, kan der forventes relativt markante udviklinger i Rønne (+13%), Nexø (13%) og Åkirkeby (+9%). Som det ses nedenfor er tale om forholdsvis mange børn, der skal findes plads til i øens institutioner.

Figur 5Udvikling i antallet af børn i tre aldersgrupper

 

Det er værd at bemærke, at der i de større byer uden bopælspligt også forventes en pæn fremgang. Især den forventede udvikling i Snogebæk adskiller sig markant fra den nuværende situation.

 

Skolealderen

Prognosen for børn i skolealderen er på kort sigt negativ, idet der samlet set forventes 100 færre skolebørn om bare fire år. Tilbagegangen sker over en bred kam, hvor distrikterne Hans Rømer og Kongeskær, dog kan forvente en lille fremgang. De øvrige distrikter kan forvente en tilbagegang, men antallet af skolebørn ser ud til samlet at stige frem mod prognosens slut.

Skoledistrikter

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

Hans Rømer

855

862

864

863

859

853

861

856

872

882

893

907

918

Kongeskær

245

247

257

256

250

250

257

259

262

263

267

270

274

Paradisbakke

806

777

741

734

724

701

703

701

711

723

736

750

769

Svartingedal

559

562

544

529

518

501

501

497

502

507

511

511

518

Søndermark

657

645

645

638

628

616

628

630

644

657

669

686

701

Aavang

768

749

745

741

740

726

734

735

745

760

769

785

801

 

Ældre

Som det ses af nedenstående figur bliver der i fremtiden flere ældre. I figuren nedenfor ses det, at der i alle aldersgrupper forventes flere ældre borgere. Dette dog med en vigtig pointe deri, at der for aldersgruppen 60-74 år forudses en faldende tendens i slutningen af prognoseperioden, mens stigningen i antallet af 75-84 årige ser ud til at stagnere.

Som det ses vil der fortsat være stigning i antallet af de ældre over 85.

 

Figur 6Antallet af ældre fordelt på tre aldersgrupper

Økonomiske konsekvenser

Befolkningsprognosen har konsekvenser for udregningen af de demografikorrektioner, der indgår som en del af budgetprocessen. Demografikorrektionerne har til formål at fordele budgetterne på bl.a. ældre- og børneområdet, således at budgetterne tilpasses den forventede befolkningsudvikling.

Demografikorrektionerne behandles politisk i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget samt i kommunalbestyrelsen i april 2020.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Boligstrategi for Bornholms Regionskommune 2020

03.00.00P22-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Første udkast til en boligstrategi skal drøftes i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Boligstrategien sætter de strategiske rammer for de konkrete aktiviteter, der i forlængelse af boligpolitikken, skal skabe grundlaget for flere boliger på Bornholm.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         udvalget drøfter udkastet til boligstrategi med henblik på tilretning af strategien forud for politisk godkendelse i april 2020

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Udkastet drøftet.

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har i september 2019 igangsat arbejdet med en boligstrategi, der skal sætte retning for arbejdet med at indfri målene i boligpolitikken. Udvalget har i forbindelse med udvalgsmødet i januar 2020 drøftet rammerne for strategien.

Boligstrategien skal sætte den strategiske ramme for de konkrete aktiviteter, der skal være med til at bane vejen for flere boliger på Bornholm. Det første udkast til strategien forelægges hermed.

Indholdet i strategien tager udgangspunkt i boligpolitikkens tre hovedmål, der handler om et fleksibelt boligmarked, et varieret udbud af boliger samt bæredygtige boliger og byområder. Der er en lang række veje man kan gå inden for rammerne af politikken, og det første udkast til strategi skal ses som et fagligt bud på de veje, der vil være de rigtige i respekt for og med udgangspunkt i de politiske rammer.

Som bekendt kan regionskommunen på grund af kommunalfuldmagten ikke selv opføre boliger, hvorfor den kommunale andel af arbejdet med boligudvikling primært handler om planlægning, indskud til almene boliger, underskudsgaranti til andelsboligbyggeri og ikke mindst at skabe et sikkert vidensgrundlag for på den baggrund at føre dialog med potentielle investorer. I bilaget Oversigt over bolig- og erhvervsprojekter til ØEPU ses en række af de igangværende processer på øen.

Den videre proces er planlagt således, at udvalget drøfter første udkast i marts, og hvorefter udvalget og dernæst kommunalbestyrelsen forelægges et forslag til den endelige boligstrategi i april 2020.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Boligstrategi for Bornholms Regionskommune version udkast marts 2020 (DOCX)

2.
Oversigt bolig og erhvervsprojekter til ØEPU (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Forslag til nyt plangrundlag for Allinge

01.02.05P16-0203

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det foreliggende planforslag for bevaring og videreudvikling af Allinges historiske bymiljø har været undervejs siden 2017. Planforslaget er udarbejdet i samråd med Allinge-Sandvig Byforening, og som led i processen har været afholdt to offentlige møder. Lokalplanforslaget er lavet ud fra samme grundskabelon som de øvrige nyere bevarede lokalplaner. Som led i arbejdet er kommuneplanrammerne for området opdateret så bl.a. centerafgrænsningen og et område, der i en årrække har været rammesat i Sandvig er konsekvensrettet. I forbindelse med justeringen af centerafgræsningen har der været indkaldt forslag og idéer, og den nye grænse har været drøftet med de lokale erhvervsdrivende i 3770Erhverv. 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         forslag til kommuneplantillæg nr. 37 og lokalplanforslag nr. 096 for bevaring og videreudvikling af Allinge og sendes i offentlig høring i 8 uger.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen igangsatte i marts 2016 en opdatering af plangrundlaget for en række historiske bymiljøer og fiskerlejer omfattet af ældre bevaringsplaner, heriblandt Allinge.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 37 er udarbejdet bl.a. for at kunne overføre en del af et rammeområde fra Sandvig, som hører til Allinge by (jf. også vedtagelsen af Lokalplan 103 i sept. 2019). Tilbage i oktober 2014 blev det desuden politisk besluttet, i forbindelse med planlægning for lokalisering af nye detailhandelsbutikker, at centerområdet i Allinge skulle reduceres. Udarbejdelse af en ny bevaringsplan for Allinge er set som anledning til at få opdateret kommuneplanens rammeområder, herunder justeret afgræsningen af by- og centerområde. I henhold til planloven har der været indkaldt forslag og idéer i nov./dec. 2019 forud for justering af centerafgræsningen, og i februar 2020 har denne været drøftet med den lokale erhvervsforening, 3770Erhverv.  

Lokalplanarbejdet blev igangsat i 2017. En følgegruppe med repræsentanter for Allinge-Sandvig Borgerforening har fulgt tilblivelsen og bidraget med lokalhistorisk viden. I efteråret 2017 blev der afholdt et offentligt møde om planens forventede indhold. Efter en pause blev arbejdet genoptaget sidst i 2019, og dele af det foreliggende lokalplanforslag har været præsenteret og drøftet på et borgermøde i januar 2020.

Grundlaget for bevaringsindsatsen i Allinge har hidtil været Lokalplan nr. 00-01 Bevarende lokalplan for Sandvig, Allinge, Gudhjem, Melsted, Ypnasted og Bølshavn fra 1986. Afgrænsningen af det foreliggende lokalplanforslag bygger primært på samme afgrænsning, men er udvidet til også at omfatte bl.a. villaerne ved indkørslen til byen langs Vestergade, en række statslånshuse langs Birkebakken inkl. et mindre mellemliggende blandet ældre bolig- og erhvervsområde, den tidligere Allinge Stationsbygning samt området, der overføres fra Sandvig til Allinge.

Lokalplanområdet er som helhed vurderet til at være af middel til høj bevaringsværdi. Bymiljøets grundlæggende strukturer er velbevarede og med planforslaget lægges op til en fremadrettet indsats, der på sigt kan løfte det historiske bymiljøs kvaliteter endnu mere frem samtidig med, at der gives mulighed for en fortsat byudvikling i forbindelse med videreudvikling af byen som helårsby med gode rammer for bl.a. turisme og Folkemøde.

Bevaringsområdet foreslås inddelt i 10 delområder, der primært er begrundet i forskelle i bevaringsværdi og anvendelse. Inddelingen af delområder følger de kategorier, der er udviklet i forbindelse med de seneste nyere bevaringsplaner. Jf. konceptændring vedtaget i april 2019 gælder desuden en mere lempelig sagsbehandling for byggeansøgninger i delområderne B1-3.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 37 og forslag til lokalplan nr. 096 for bevaring og videreudvikling a Allinge er primært lavet som digitale planforslag, men også som pdf version vedhæftet som bilag.

Link til kommuneplanforslag: http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=976

Link til lokalplanforslag: http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=337

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 37 (PDF)

2.
Forslag til Lokalplan nr. 096 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 112 "Boliger på Christians Plads"

01.02.05P16-0195

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 11. december 2019 at offentliggøre lokalplanforslag nr. 112 ”Boliger på Christian Plads” i Rønne i 6 uger.

Lokalplanforslaget har nu været offentliggjort i perioden fra den 17. december 2019 til og med den 28. januar 2020. Der indkom i perioden 6 høringssvar.

 

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget, er der med baggrund i de indkomne bemærkninger og indsigelser et ønske om at justere beliggenheden af adgangsvejen til og parkeringspladsen ved den nye bebyggelse. For at opnå en mere hensigtsmæssig adgang til området, er det imidlertid nødvendigt at ændre lokalplanens afgrænsning. Der har derfor være en supplerende høring af indsigere og nærmeste naboer i konsekvensområdet i 14 dage fra den 4. februar til den 19. februar 2020. Der indkom i perioden 3 høringssvar.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Lokalplan nr. 112 vedtages endeligt med ændringer.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Området Christians Plads i Rønne, Nørre Løkke nr.1, 3 og 5, er ansøgt bebygget med tæt-lav boligbebyggelse, magen til den, der er etableret ved Peter Ipsensvej i Rønne. Ud over de nævnte adresser tilkøbes et areal på ca. 450 m², som skal rumme parkeringsplads, sti/redningsvej. Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 5 (1967), der kun tillader at området anvendes som butiksområde.

Lokalplanområdet er på ca. 3500 m² og omfattet af kommuneplanramme 101.B.34 ”Sejersgård kvarteret”, som udlægger området til helårsboligformål med en bebyggelsesprocent på 30.

Kvarteret er udbygget med fritliggende parcelhuse med en maksimal bebyggelsesprocent på 20, mens bebyggelsesprocenten på Christians Plads i den gældende lokalplan er 30. Den nu ønskede helårsboligbebyggelse har en bebyggelsesprocent på maksimalt 30, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.

 

 

Supplerende nabohøring

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslag nr. 112 ”Boliger på Christians Plads”, er der med baggrund i de indkomne bemærkninger og indsigelser, et ønske om at justere beliggenheden af adgangsvejen til og parkeringspladsen ved den nye bebyggelse. For at opnå den mere hensigtsmæssig adgang til området, er det imidlertid nødvendigt at ændre lokalplanens afgrænsning.

Ved at flytte parkeringsarealet til de kommende boliger til den nordlige del af Christians Plads, kan parkeringsarealet til den nuværende tandlægeklinik bl.a. opretholde et mere fleksibelt antal parkeringspladser til deres kunder.

Planlovens § 27 stk. 2 ”ændringer af lokalplanforslag ved endelig vedtagelse” indeholder en bestemmelse om, at der i et vist omfang kan foretages ændringer af et planforslag i forbindelse med den endelige vedtagelse, uden fornyet offentligheds procedure. Ændringer i planen som berører borgerne, der har fremsendt indsigelser samt, efter kommunens skøn, øvrige berørte borgere, skal have mulighed for at udtale sig inden lokalplanens endelige vedtagelse.

 

Lokalplanens illustrationer og kortbilag ændres efter endelig vedtagelse.

§ 8.2 Adgangsvej og parkeringsarealet skal være med fastbelægning. Gangstier anlægges i en bredde af 1,5 m og at udlæg på 2,5 m. tilføjes: Del af redningsvejen fungerer også som adgangssti og skal anlægges med fastbelægning, mens den del, der fungerer som redningsvej, anlægges med permeabel belægning.

 

Oprindeligt forslag til parkering og adgangsvej

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

Nyt forslag til parkering og adgangsvej.

 

 

Generelt om indsigelserne

Indsigelserne har primært det fælles tema, at de vedrører kapacitetsproblemer på den offentlige parkeringsplads samt bekymringer for de sikkerhedsmæssige forhold omkring den nord - syd krydsende cykelvej ved Christians Plads.

 

Indsigelser og administrationens bemærkninger

1)   Erik Stenby, Sejersvej 4, Rønne

Udtrykker bekymring for cyklisters sikkerhed ved yderligere trafik i området, da cykelvejen mod nord passerer Christians Plads. Gør opmærksom på, at kloakkapaciteten allerede er udfordret under kraftige regnskyl så 12 nye boliger vil kun forværre dette. Oplyser, at de offentlige parkeringspladser ud for tandlægerne i dag er pressede og derfor bør udvides. Foreslår, at parkeringspladserne ud for tandlægerne udvides og Christians Plads i øvrigt fortsat bør henligge som grøntareal.

 

·         Administrationens kommentar: En udvidelse med 12 boliger på området vurderes ikke at udfordre trafiksikkerheden i området og oversigtsforholdene indskrænkes ikke væsentligt. Kommunen kan overveje, om antallet af offentlige parkeringspladser ved tandlægeklinikken bør øges samt at opstribe/markere udkørsler og cykelbaner på Christians Plads.

Det indstilles, at indsigelsen imødekommes delvist ved at flytte parkeringspladserne til de kommende boliger, fra området ved tandlægeklinikken på den sydlige del af Christians Plads ved Sejersvej, til den nordlige del med udkørsel til Nørreløkke og at indsigelsen i øvrigt tages til efterretning.

 

 

2)   Knud Erik Thomsen, Sletten 8, Rønne

Oplyser, at det er godt, at grunden nu kan blive udnyttet til beboelse, men at der bør udarbejdes en ny lokalplan for området, for herefter at sætte grunden til salg i offentligt udbud, så flere bygherrer har mulighed for at byde på grunden nu omfattet af en lokalplan.

 

·         Administrationens kommentar: Ejendommen har de ca. 4-5 år været sat offentligt til salg på kommunens hjemmeside.

Det indstilles at, indsigelsen tages til efterretning.

 

3)   Charlotte og Andreas Nielsen, Christians Plads 9, Rønne

Ønsker at køreadgangen til deres hoveddør omlægges, så der ikke længere skal være adgang fra den offentlige parkeringsplads ud for tandlægeklinikken. Begrundelsen er, at der opstår farlige situationer, når deres bil fra ejendommens garage skal bakkes ud langs tandlægeklinikkens indgangsfacade til parkeringspladsen. Oplyser at, parkeringsforholdene ud for tandlægeklinikken bør udvides, da der også parkeres på græsset uden for parkeringsarealet. Ønsker ny adgang til ejendommen på nabo matriklen nordfor, så de ikke behøver køre tæt på tandlægernes patientindgang. Udtrykker bekymring for cykel- og biltrafiksikkerheden i området. Mener, at Christians Plads ikke bør bebygges men henligge som plads.

 

·         Administrationens kommentar: Lokalplanen omfatter efter ny lokalisering af parkeringspladsen tilhørende den nye boligbebyggelse ikke den offentlige parkeringsplads ud for tandlægeklinikken. Kommunen kan overveje om antallet af offentlige parkeringspladser ved tandlægeklinikken bør øges samt at opstribe/markere udkørsler og cykelbaner på Christians Plads.

Det indstilles -se pkt.1.

 

4)   Allan Jensen, Sejersvej 8, Rønne

Oplyser, at der er ofte holder flere biler end der er parkeringspladser til ved tandlægeklinikken samt at personalet parkerer på Sejersvej. Oplyser yderligere, at der er mange cyklende skolebørn på Sejersvej. Forudser store problemer med parkering i området og ønsker derfor en udvidelse af parkeringsforholdene.

 

·         Administrationens kommentar: Lokalplanen omfatter efter ny lokalisering af parkeringspladsen tilhørende den nye boligbebyggelse, ikke den offentlige parkeringsplads ud fortandlægeklinikken. Kommunen kan overveje, om antallet af offentlige parkeringspladser ved tandlægeklinikken bør øges samt at opstribe/markere udkørsler og cykelbaner på Christians Plads.

Det indstilles - se pkt. 1.

 

5)   Lisbeth Jensen, Sejersvej 1, Rønne

Udtrykker bekymring for om parkeringspladserne vil have kapacitet nok, da der i forvejen er mangel på parkeringspladser.

 

·         Administrationens kommentar: Lokalplanen omfatter efter ny lokalisering af parkeringspladsen tilhørende den nye boligbebyggelse, ikke den offentlige parkeringsplads ud fortandlægeklinikken. Kommunen kan overveje om antallet af offentlige parkeringspladser ved tandlægeklinikken bør øges samt at opstribe/markere udkørsler og cykelbaner på Christians Plads.

Det indstilles - se pkt. 1.

 

6)   Sager og Madsen Mynstersvej 13, Frederiksberg Ø. (udlejer af tandlæge ejendommen)

Oplyser, at parkeringspladsen foran tandlægeklinikken er svært overbelastet og foreslår derfor, at parkeringsarealet øges betragteligt.

 

·         Administrationens kommentar: Lokalplanen omfatter efter ny lokalisering af parkeringspladsen tilhørende den nye boligbebyggelse, ikke den offentlige parkeringsplads ud fortandlægeklinikken. Kommunen kan overveje om antallet af offentlige parkeringspladser ved tandlægeklinikken bør øges samt at opstribe/markere udkørsler og cykelbaner på Christians Plads.

Det indstilles - se pkt.1.

 

Kommentarer til den supplerende høring

1a) Sager og Madsen, Mynstersvej 13, Frederiksberg Ø. (udlejer af tandlæge ejendommen)

Forudser, at den nye bebyggelses nærmeste beboere vil benytte den offentlige parkeringsplads foran tandlægerne og belaste parkerings arealet yderligere. Mener, at den eksisterende parkeringsplads bør udvides med op til 24 parkeringspladser og ensrettes med ny udkørsel. Desuden foreslås, at græsarealet på en del af sydlige boligmatrikel langs tanlægeklinikken anvendes til parkering så der bliver kort afstand til tandlægeklinikkens indgang.

 

·         Administrationens kommentar: Kommunen kan overveje om antallet af offentlige parkeringspladser ved tandlægeklinikken bør øges.

Det indstilles at indsigelsen tages til efterretning.

 

2a) Knud Erik Thomsen, Sletten 8, Rønne

Foreslår i medsendt skitse en ændret bebyggelsesplan der udvider lokalplanens afgrænsning og en ændring af bebyggelsesstrukturen. Mener ikke trafiksikkerheden forbedres med to udkørsler i stedet for en.

 

·         Administrationens kommentar: Det vurderes at trafiksikkerheden ikke forringes ved den nye udkørsel, da der er gode oversigtsforhold og trafikbelastningen vil være minimal til og fra de nye parkeringspladser. Det planlagte bebyggelsesforslag er tilpasset de af kommunen definerede rammer for ny matrikelafgrænsning.

          Det indstilles at indsigelsen tages til efterretning.

 

3a) Charlotte og Andreas Nielsen, Christians Plads 9, Rønne

Forslaget til flytning af parkeringspladsen mod nord løser ikke det problem der er vedrørende indkørsel til deres ejendom (Christians Plads 9) kombineret med patientadgang. I stedet foreslås det, at en del af nabomatriklen 28be (se lokalplanens kortbilag) tages i anvendelse som ny indkørsel til deres ejendom og nye offentlige parkeringspladser.

 

·         Administrationens kommentar: Nabomatriklen 28be har været offentligt udbudt til salg i 4 – 5 år og dermed mulig at tillægge Christians Plads. Nr. 9

Det indstilles at indsigelsen tages til efterretning.

 

Økonomiske konsekvenser

Den ændrede placering af adgangsveje og parkeringsplads medfører en udgift til en overkørsel fra Nørre Løkke til lokalplanområdets matrikelgrænse. Køber har accepteret den ændrede placering, men har betinget sig, at BRK betaler for etablering af overkørslen, idet der i forbindelse med salget af grundene ikke var budgetlagt med udgifter hertil.

 

Udgiften til etablering af overkørslen, som forventes at udgøre 15.000 kr., kan afholdes af den allerede meddelte bevilling/afsatte rådighedsbeløb til færdiggørelse af veje beliggende i afsluttede udstykningsregnskaber, og kræver derfor ikke særskilt bevilling i denne sagsfremstilling. Anlægsbevillingen til færdiggørelse af vejene udgør 3,6 mio. kr. og det resterende rådighedsbeløb udgør pt. 2,033 mio. kr.

Anlægsbevillingen henhører under Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Samlede indsigelser LP 112 (PDF)

2.
Supplerende høring (PDF)

3.
Lokalplanforslag 112 Boliger på Christians Plads (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Oplæg til det fremtidige arbejde med Bright Green Island

24.00.00A21-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bright Green Island har gennemgået en revitaliseringsproces igennem de seneste år og i forlængelse af denne periode er Bornholms Regionskommune klar til en mere driftsorienteret tilgang til arbejdet med Bright Green Island.

I forbindelse med indgåelsen af budget 2020 valgte man at reducere i centrale ressourcer i arbejdet med Bright Green Island. Det har blandt andet betydet, at konsulenten der var det centrale omdrejningspunkt for arbejdet med BGI er stoppet. Da der ikke længere er en central understøttelse af arbejdet, skal der ses på hvordan det fremtidige arbejde med BGI kan foregå, med færre ressourcer.

Center for Regional udvikling, It og Sekretariat har udvalgt tre fyrtårnsprojekter, som tænkes forankret i centeret. De er energi, fødevarer og mobilitet. Der skal tages politisk stilling til om det også er de områder der prioriteres politisk, samt at de enkelte indsatser under bornholmermålene forankres hos det ansvarlige center eller aktør

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget sender oplæg til prioritering af indsatsen fremadrettet videre til § 17 stk. 4-udvalget om klima- og bæredygtighed for deres bidrag forud for endelig godkendelse af prioriteringerne

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Indstillingen godkendt, idet mål 8 "grøn dannelse" ændres fra rød til gul.

 

Sagsfremstilling

Ressourcerne til revitalisering af Bright Green Island strategien reduceres, og arbejdet med BGI skal rykkes ud i de enkelte drift enheder der har ansvaret. Det er overordnet, politisk, besluttet i forbindelse med indgåelsen af budget 2020, at der skal arbejdes med den grønne dagsorden særligt med fokus på energistrategi og grøn mobilitet med de tilbageværende ressourcer.

Det betød samtidig, at konsulenten der arbejdede dedikeret med BGI opgaven blev skåret væk.

Det kommer til at have konsekvenser for, hvor stor en del af arbejdet med visionen organisationen kan arbejde videre med.

 

Overordnet får det betydning for BGI kontraktpunkt hvad angår bemanding, hjemmeside og SoMe indsats. Det betyder reelt, at hjemmesiden ikke længere opdateres mere end et absolut minimum. At der ikke er en dedikeret konsulent til arbejdet betyder, at arbejdet med BGI indsatsen forankres i Center for Regional udvikling, It og Sekretariat uden en dedikeret konsulent. Centeret som helhed prioriterer at arbejde med tre fyrtårnsprojekter.

 

Disse projekter er:

·         Energi

o    Politik/strategi

o    Planlægning

o    Økonomi

Der er igangsat et arbejde med at udvikle en energistrategi. Dette er vigtigt for BGI visionen, og derfor en høj politisk prioritet. Dette knyttes også sammen med energiplanlægningen hvor Bornholms Energi og Forsyning, sammen med BRK, DTU og andre partnere indgår i et Horizon 2020 projekt omkring simulering af øers fremtidige energiforsyninger.

 

·         Fødevarer

o    Partnerskaber

o    Forpagtningsstrategi (øko-jord)

o    Økologi i offentlige køkkener

o    Udbudsaftaler

Fødevarepartnerskabet mellem BRK, Bornholms Landbrug og Fødevarer samt Gourmet Bornholm fortsættes, og der fokuseres især på de politisk prioriterede områder som at den kommunale landbrugsjord skal dyrkes økologisk og at der skal være flere lokale og økologiske råvarer i de kommunale køkkener.

 

·         Mobilitet

o    Infrastruktur

o    Teknologivurdering

o    Potentialer for BRK (herunder borgerinitiativer ift. busbetjening mv.)

o    Nissan

De strukturelle muligheder afdækkes for yderligere kommunalt initieret infrastruktur til elbiler, fortsat flådestyring, busbetjening samt samarbejdsprojekter med private og offentlige parter, der kan øge mulighederne for flere elbiler og grønnere kørsel på Bornholm. 

 

Alle borger- eller erhvervsrettede indsatser vil blive forankret i det ansvarlige center, eller hos den ansvarlige aktør (kunne f.eks. være BCB).

 

Der er vedhæftet et bilag med status på de enkelte dele af bornholmermålene, hvor BRK har en indsats. Fremdriften er markeret enten med gul (betyder at indsatsen er i gang), grøn (betyder at indsatsen er afsluttet) og rød (indsatsen tænkes droppet)

 

Organisering og politisk forankring

Arbejdet med Bright Green Island forankres i Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget. Det nyoprettede §17 stk. 4 udvalg om klima- og bæredygtighed bliver et rådgivende organ for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, og skal bidrage til udviklingsprocessen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Det videre arbejde med Bright Green Island (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Business Center Bornholm udviklingskontrakt 2020-2022 og handlingsplan for 2020

24.10.00Ø40-0038

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget valgte på deres møde den 20. november 2019 at forlænge Business Center Bornholms kontrakt og handlingsplan til at gælde 1. kvartal 2020. De administrative forhandlinger om en udviklingskontrakt gældende fra 2020-2022, og en handlingsplan for 2020 er nu færdiggjort.

Økonomi-, Erhvervs og Planudvalget skal derfor godkende udviklingskontrakten for 2020-2022, og handlingsplanen for 2020

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender Business Center Bornholms udviklingskontrakt for 2020-2022, samt handlingsplan for 2020

b)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender mødestrukturen med de to årlige dialogmøder

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Ad a: indstillingen godkendt.

Ad b: indstillingen godkendt, idet der bliver 2 årlige møder med administrationen og et årligt dialogmøde med Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget efter budgettet.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med nedlæggelsen af Bornholms Vækstforum, og det nye erhvervsfremme-system, er opgaven med at drive kommunal erhvervsfremme indsats overgået til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Det betyder, at udvalget er ansvarlig for det samlede budget på 4.262.180 kr. årligt (2020 tal). Samtidigt er udvalget også ansvarlig for den udviklingskontrakt Business Center Bornholm (BCB) arbejder under. Der lægges op til, at udviklingskontrakten fremadrettet indgås for en fireårig periode. Den kontrakt, der er til godkendelse nu, gælder kun i tre år. Dette skyldes, at den på den måde går ind i det første år af en ny kommunalbestyrelse. Fremadrettet er det planen, at der indgås en fire årig kontrakt, hvorved den nytiltrådte kommunalbestyrelse vil få mulighed for at indgå ny kontrakt i deres første år.

 

Ved indgåelse af denne kontrakt har BRK valgt at udlægge den grundlæggende kommunale erhvervsfremmeindsats til BCB. BCB tilbyder blandt andet vejledning af generisk og grundlæggende karakter. Derudover arrangerer BCB kollektive arrangementer, samt er knudepunkt for erhvervsfremmeindsatsen generelt på Bornholm. Dette i tæt samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden.

 

Da bestyrelsen for BCB drøftede det oprindelige udkast til kontrakt, var de ikke enige i, at der var lagt op til to møder på administrativt niveau. Disse to møder skulle afholdes som forberedelse til BCBs møder med Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Administrationen valgte at imødekomme bestyrelsens kritik af antallet af møder. I kontrakten er kompromiset endt sådan her:

” BCBs rapportering af status på de enkelte indsatsområder i forhold til kontraktens § 3, stk. 2, samt handlingsplaner sker ved at BCB afrapporterer 4 gange årligt. BCB afholder status møder med BRK administration omkring fremdrift på handlingsplanerne en gang årligt ca. 1. august.”

 

Der var ikke kommentarer i forhold til handlingsplanen fra bestyrelsens side.

 

Kontrakt 2020-2022
Der har fra BCBs side været et ønske om at få en kontrakt, der er så enkel som muligt. Dette giver mulighed for at lægge mere tyngde i de årlige handlingsplaner. Dette ser BRK også som en fordel, og det er efter den model, at kontrakten er blevet udarbejdet.

 

Kontrakten er bygget op omkring kommunalbestyrelsens vision og tilhørende visionsspor. Kontrakten tager også højde for den erhvervspolitiske ramme, samt at få Bornholm på landkortet i forhold til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses ”Strategi for decentral erhvervsfremme”. Formålet hermed er at sikre det bedst mulige grundlag for at tiltrække nationale erhvervsfremme midler til Bornholm.

 

Grundlæggende handler kontrakten om, at BCB løfter BRKs del af den direkte erhvervsfremmeindsats rettet mod erhvervslivet.

 

Af relevante dele af kontrakten kan nævnes:

·         At budget og handleplan godkendes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Dette gøres på et årligt dialogmøde i november eller december måned. Her præsenterer BCB det kommende års budget og handlingsplan. På den baggrund indgår BCB i en dialog med udvalget. Alt efter udfaldet kan budget og handlingsplan enten godkendes eller rettes til.

·         BCB modtager 4.262.180 kr. årligt (2020-tal) fra BRK

·         BCB inviteres til dialogmøder med Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget efter samme model som centrene. Mødet i efteråret, er mødet, hvor udvalget godkender budget og handlingsplan for det efterfølgende år.

 

Kontrakten træder i kraft 1. april og udløber den 31. december 2022. Senest i andet kvartal i 2022 skal der afholdes fornyelsesforhandlinger med henblik på, at en ny kontrakt træder i kraft 1. januar 2023.

 

Handlingsplan 2020
Handlingsplanen for 2020 tager udgangspunkt idet arbejde BCB allerede i dag udfører. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at det nye erhvervsfremme system har sat nogle begrænsninger i arbejdet. Disse begrænsninger er indarbejdet i handlingsplanen.

Overordnet handler det om, at etableringsaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet fortæller at den kommunale virksomhedssparring skal foregå på et grundlæggende niveau. BCB må derfor ikke lave længere forløb eller sparre med virksomheder omkring specialiserede områder. Dette foregår i regi af Erhvervshus Hovedstaden. Handlingsplanen er derfor justeret i forhold til dette.

 

Handlingsplanen arbejder med 10 områder, BCB skal arbejde med i 2020. De er:

 

1.    Opsøgende erhvervsfremme

Her vil BCB, aktivt, tage kontakt til start-ups, ivæksættere og etablerede virksomheder.

2.    Vejledning og sparring

Afholdelse af 1 til 1 møder, hvor iværksættere, start-ups og etablerede virksomheder får håndholdt og grundlæggende sparring på deres individuelle behov.

3.    Workshops, cafeer og informations-/gå-hjem-møder

Kollektive arrangementer med fokus på professionalisering

4.    Tilfredshedsmålinger
Alle virksomheder der møder BCB bliver bedt om at vurdere hvor tilfredse de er

5.    Særlige støtte og udviklingsaktiviteter samt strategiske indsatser

BCB er med på en række udviklingsaktiviteter samt strategiske indsatser som World Craft Region, Offshore muligheder osv.

6.    Knudepunkt

Indgangsportal og koordinerende indsats i forhold til tilbud i erhvervsfremmesystemet. Udføres i samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden.

7.    Henvisninger

BCB henviser til eksterne kontakter. Målet er, at minimum 60 % af virksomhederne BCB er i kontakt med, henvises til en eller flere eksterne kontakter.

8.    Udviklingsaktiviteter for fremtidige strategiske satsninger

BCB´s rolle er at engagere virksomhederne i strategiske satsninger, der igangsættes på baggrund af erhvervets efterspørgsel.

9.    Fleksibel erhvervsservice

Indsatser målrettet specifik forretningsudvikling, der umiddelbart falder uden for de skitserede tilbud

10.Evaluering

En oversigt over hvilke mål BCB skal rapportere på over for sin bestyrelse, BRK administration og politikerne

 

I udarbejdelse af handlingsplanen har BCB og administrationen stort set været enige om indholdet. Der har dog, med udgangspunkt i dialogmødet mellem Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og Erhvervsrådet den 23. januar 2020, være to områder der er arbejdet mere med. Det drejer sig om offshore og kvalificeret arbejdskraft.

 

I forhold til offshore er der opnået enighed om, at BCB skal arbejde for at tydeliggøre offshore mulighederne for de bornholmske virksomheder. Dette gøres i samarbejde med relevante partnere som Offshore Center Bornholm, Rønne Havn A/S og lignende. Der skal også indledes en dialog med Erhvervsstyrelsen i Silkeborg om der er kan være mulighed for at finde midler til at understøtte en indsats, finansieret af nationale erhvervsfremmemidler. En indsats som administrationen vurderer giver god mening og værdi for de bornholmske virksomheder.

 

Kvalificeret arbejdskraft var det andet fremhævede emne på dialogmødet mellem Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og Erhvervsrådet. Efter dialog mellem BCB og administrationen har BCB defineret, at de ud over de to konkretiserede indsatser, Tilflytterservice og Faglært er fedt (som også får en stor del af deres finansiering fra BRK), vil arbejde dedikeret med nye udviklingsaktiviteter, som kan understøtte virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. BCB har tillige anført, at der i de to beskrevne indsatser, er et tæt samarbejde med Center for Job, uddannelse og rekruttering, Campus og andre relevante aktører. BCB har ikke kunnet opsætte yderligere konkrete mål ud over målene for de anførte indsatser, med dem nuværende fordeling af ressourcerne.

Økonomiske konsekvenser

Business Center Bornholms økonomiske situation ser, ved indgåelse af denne kontrakt, sådan her ud:

 

Kontrakt

2020

2021

2022

Udviklingskontrakt

4.262.180 kr.

4.262.180 kr.

4.262.180 kr.

Alle tal er 2020 tal

 

Det kan samtidig konkluderes, at den fremlagte kontrakt holder sig inden for den afsatte budgetramme.

 

Foruden denne kontrakt og handlingsplan har BCB tilflytterindsatsen, hvor de modtager 500.000 kr. i 2020.

De har også fået bevilget 1,8 mio. kr. over tre år, under forudsætning af ekstern medfinansiering, til at drive indsatsen ”Faglært er fedt”. Projektet er en forsættelse og videreudvikling af projektet omkring praktikpladsgaranti, der udløb med udgangen af 2019.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Business Center Bornholm - kontrakt 2020-2022 (PDF)

2.
HP 2020 - Business Center Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Destination Bornholm udviklingskontrakt 2020-2022 og handlingsplan for 2020

24.05.10Ø40-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget valgte på deres møde den 20. november 2019 at forlænge Destination Bornholms kontrakt for både udviklingsdelen og turistinformationerne og handlingsplan til at gælde 1. kvartal 2020. De administrative forhandlinger om en udviklingskontrakt gældende fra 2020-2022, og en handlingsplan for 2020 er nu færdiggjort.

Økonomi-, Erhvervs og Planudvalget skal derfor godkende udviklingskontrakten med tillæg omkring turistinformationerne for 2020-2022, og handlingsplanen for 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender Destination Bornholms udviklingskontrakt for 2020-2022, samt handlingsplan for 2020

b)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender Destination Bornholms tillæg til udviklingskontrakten vedrørende turistinformationerne for 2020-2022, samt handlingsplan for 2020

c)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender mødestrukturen med de to årlige dialogmøder

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Ad a: indstillingen godkendt.

Ad b: indstillingen godkendt.

Ad c: indstillingen godkendt med et årligt dialogmøde med Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget efter budgettet.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med nedlæggelsen af Bornholms Vækstforum, og det nye erhvervsfremmesystem, er opgaven med kommunal turismeudvikling overgået til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Det betyder, at udvalget er ansvarlig for det samlede budget fordelt på destinationsudvikling 2.425.950 kr. årligt (2020 tal), samt turistinformation på 3.171.660 kr. årligt i 2020 (turistinformation reduceres til 2.633.864 kr. årligt i årene 2020, 2021 og 2022 (2020 tal)). Samtidig er udvalget også ansvarlig for den udviklingskontrakt Destination Bornholm (DB) arbejder under. Der er lavet et tillæg til Destination Bornholms udviklingskontrakt, der omhandler turistinformationerne. Den bliver også behandlet her. Der lægges op til, at udviklingskontrakten fremadrettet indgås for en fire-årig periode. Den kontrakt, der er til godkendelse nu, gælder kun i tre år. Dette skyldes, at den på den måde går ind i det første år af den næste kommunalbestyrelses periode. Derefter vil der blive indgået fire-årige kontrakter, som hver ny kommunalbestyrelse indgår i deres første år.

 

Hverken kontrakt eller tillægskontrakt har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Destination Bornholm. Det skyldes, at direktøren er bemyndiget af bestyrelsen til at indgå kontrakterne.

 

Udviklingskontrakt 2020-2022

Der har fra DB´s side været et ønske om at få en kontrakt, der indeholdt hovedlinjerne i deres strategi og mål. Dette giver mulighed for at de årlige handlingsplaner bliver mere enkle og handlingsorienterede. Dette ser BRK også som en fordel, og det er efter den model, at kontrakten er blevet udarbejdet.

 

Kontrakten er bygget op omkring kommunalbestyrelsens vision og tilhørende visionsspor. Kontrakten tager også højde for den erhvervspolitiske ramme, samt at få Bornholm på landkortet i forhold til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses ”Strategi for decentral erhvervsfremme”. Formålet hermed er at sikre det bedst mulige grundlag for at tiltrække nationale erhvervsfremme-midler til Bornholm. Kontrakten tager ligeledes højde for Destination Bornholms turismestrategi for 2020-2023.

 

Af relevante dele af kontrakten kan nævnes:

·         At budget og handleplan godkendes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Dette gøres på et årligt dialogmøde i november eller december måned. Her præsenterer BCB det kommende års budget og handlingsplan. På den baggrund indgår BCB i en dialog med udvalget. Alt efter udfaldet kan budget og handlingsplan enten godkendes eller rettes til.

·         BCB inviteres til dialogmøder med Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget efter samme model som centrene. Mødet i efteråret, er mødet, hvor udvalget godkender budget og handlingsplan for det efterfølgende år.

 

Kontraktens strategiske målsætninger

Kontraktens strategiske målsætninger tager udgangspunkt i kommunalbestyrelsens vision om at blive 42.000 bornholmere i 2028, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses Strategi for decentral erhvervsfremme 20-23 og Destination Bornholms strategi 20-23. For perioden vil de strategiske indsatser være:

-    Outdoor

-    Kunst og Kultur

-    Klima og Miljø

-    Krydstogt

-    Erhvervsturisme

-    Vinterturisme

-    Madkultur og Gourmetoplevelser

 

Derudover har DB også en række basisydelser, som de har forpligtet sig til at enten stå for, eller være en aktiv del i. Disse er:

·         Samarbejdspartner i aftalte projekter.

·         Koordination af f.eks. koordinering og samarbejde mellem offentlige og private aktører omkring turismerelaterede emner.

·         Ansvarlig for at iværksætte og koordinere analyseopgaver på turismeområdet for Bornholm

·         Aktiv deltager i Bornholm i København med både økonomi og arbejdskraft

·         Koordinatorfunktion for tematurisme

·         Informationsservice og rådgivning til turisterhvervet

·         Der skal løbende arbejdes på at indgå i projekter, hvor der hentes medfinansiering hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Der kan søges midler til medfinansiering af projekter i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje.

·         De overordnede basisydelser omfatter ikke finansiering af omkostninger til gennemførelse af projekter

 

Kontrakten træder i kraft 1. april 2020 og udløber den 31. december 2022. Senest i andet kvartal i 2022 skal der afholdes fornyelsesforhandlinger med henblik på, at en ny kontrakt træder i kraft 1. januar 2023.

 

Handlingsplan 2020

Vil koncentrere sig om de tidligere nævnte indsatser:

-     Outdoor

-     Kunst og Kultur

-     Klima og Miljø

-     Krydstogt

-     Erhvervsturisme

-     Vinterturisme

-     Madkultur og Gourmetoplevelser

 

For outdoor handler det om at styrke området i samarbejde med BRK, Naturstyrelsen og andre aktører. Styrket fokus på infrastruktur

 

Kunst og kultur handler især om at styrke Maker’s Island ved hjælp af en strategi og understøttelse af området generelt.

 

Klima og miljø vil understøtte BGI arbejdet, samt understøtte fødevareområdet.

 

For både Krydstogt og Erhvervsturisme handler det om styrkelse af netværk og koordinering.

 

Vinterturisme er et af de områder, der tillægges særlig betydning. Fokus er på øget synlighed og nye tiltag.

 

For Madkultur og gourmetoplevelser handler det også om øget synlighed og koordinerede indsatser. Det skal foregå i tæt samarbejde med Gourmet Bornholm.

 

Overordnet handler det om øget synligt og nye strategiske tiltag, der kan være med til at styrke Bornholms turisme.

 

Tillæg til udviklingskontrakt omkring turistinformationerne

For at gøre setup’et mere enkelt er det besluttet, at kontrakten omkring turistinformationerne laves som et tillæg til Destination Bornholms udviklingskontrakt. Som en konsekvens af budget 2020, er der reduceret i antallet af turistinformationer fra 7 til 4.

De vigtigste ændringer nævnes her:

 

·         Destination Bornholm ApS skal ved driften af ”Bornholms Turistinformation” sikre den bedst mulige turistinformation for Bornholm, inden for rammen af denne treårige tillægskontrakt og tilhørende årlige handlingsplaner. (Tillægskontrakten laves fireårig ved næste indgåelse, for at følge samme rul som udviklingsdelen)

·         Destinationen er ansvarlig for driften af turistinformationerne, og modtager herfor et årligt driftstilskud fra BRK. I 2020 udgør det samlede årlige tilskud 3.009.359 kr. (i 2020 priser). Fra 2021-2022 udgør det samlede årlige tilskud 2.471.563 kr. (i 2020 priser). Beløbet PL-fremskrives. Ved ny kontraktindgåelse nulstilles PL fremskrivningen med udgangspunkt i det første kontraktår.

·         Der er bevilget et separat beløb på 162.301 kr. (i 2020 priser) til drift af tre internetportaler. Beløbet PL-fremskrives.

·         Eventuelle ændringer i krav til indhold og omfang af turistinformationen – herunder antallet og placeringen af fysiske informationssteder og åbningstider, samt ændringer af denne tillægskontrakts varighed og økonomi – godkendes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

I forbindelse med budgetforliget for 2020 fortsættes der med turistinformation på disse steder:

·         Rønne, Ndr. Kystvej 3

·         Allinge-Sandvig, Sverigesvej 11

·         Gudhjem (Sommer), C/O Christiansøfarten, Ejnar Mikkelsensvej 25

·         Nexø, Sdr. Hammer 4C

 

Bornholms Regionskommune forpligter sig til:

·         at indgå i dialog med Destination Bornholm om at sikre retvisende skiltning, kort og informationsmaterialer.

·         at indgå i dialog med Destination Bornholm og de lokale erhvervs- og turismeforeninger om løbende kvalitetsudvikling af turistinformation.

·         én gang årligt mødes bestyrelsesrepræsentanter for Destination Bornholm og direktøren for Destination Bornholm med Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget med henblik på at beslutte det kommende års handlingsplan.

·         at levere informationsmateriale, brochurer m.v. vedr. regionskommunens turismerelaterede tilbud.

·         at viderebringe informationer i forbindelse med turismerelaterede projekter, udviklingstiltag og etableringer i lokalområdet.

·         at årligt fremsende en liste over ikke-kommercielle små museer og kulturinstitutioner, der modtager kommunalt driftstilskud.

·         at yde et årligt driftstilskud til turistinformationsvirksomheden i form af en årligt fastlagt rammebevilling, jf. pkt. 2. Tilskuddet udbetales a conto kvartalsvis forud.

 

Handlingsplan 2020

For de turistinformationer, der fortsætter, vil åbningstiderne være de samme som i 2019.  Gudhjem er dog ikke fastlagt endnu. Der satses på samme service- og besøgsniveau som 2019.

I forhold til den digitale turistinformation skal der videreudvikles på Appen Bornholm, bornholm.info og sociale medier.

 

Større udviklingstiltag 2020
Bedre synergi af events, så de bliver mere synlige på hjemmeside og i app.

Økonomiske konsekvenser

Destination Bornholms økonomiske situation ser, ved indgåelse af denne kontrakt, sådan her ud:

Kontrakt

2020

2021

2022

Udviklingskontrakt

2.425.950 kr.

2.425.950 kr.

2.425.950 kr.

Turistinformationer

3.171.660 kr.

2.633.864 kr.

2.633.864 kr.

Alle tal er 2020 tal

 

Bevillingen til turistinformationerne falder fra 2020 til 2021. Dette er en konsekvens af budget 2020. Her valgte man at reducere det beløb Destination Bornholm modtager til at drive turistinformationer for.

 

Det kan samtidig konkluderes, at den fremlagte kontrakt holder sig inden for den afsatte budgetramme.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Destination Bornholm med turist - kontrakt 2020-2022 (PDF)

2.
Handlingsplan for DB 2020 (PDF)

3.
Handlingsplan for 2020 TI (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Ansøgning om tilskud til etablering af cykelevents på Bornholm

24.10.11Ø40-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

For at understøtte udviklingen inden for outdoor-turisme ønsker foreningen Bornholm Pro Cycling at få sat Bornholm på landkortet i forhold til at få større cykelbegivenheder til øen. I den forbindelse ansøger foreningen om midler til at starte mulighederne op, og midlerne søges derfor kun til de to første år. Herefter er forventningen, at økonomien skal kunne hvile i sig selv. Der bliver søgt 254.500 kr. over to år, fordelt med 118.500 kr. i 2020 og 136.000 kr. i 2021.

Projektet er sat til at starte 1. marts 2020 og slutte 1. august 2021.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller, at

·         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 254.500 kr. til at understøtte cykelventen finansieret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan med 118.500 kr. i 2020 og 136.000 kr. i 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Sagen udsættes, idet ansøger opfordres til at fremsende en fornyet ansøgning med fokus på eventdelen.

Leif Olsen og Morten Riis kan ikke medvirke, da de ønsker at meddele afslag på ansøgningen, da den falder uden for puljens formål.

 

Sagsfremstilling

Foreningen Bornholm Pro Cycling har til formål at arrangere cykelevents på Bornholm. Det netop tanken med denne ansøgning.

 

Foreningen har i 2020 fået tilbudt at arrangere en afdeling af DENIM cuppen på Bornholm. Det hed tidligere Post Cup. Det er løb af absolut topklasse, og der arrangeres kun fire af dem om året. Bornholm har tidligere været vært for det tidligere Post Cup i 2014 og 2016.

 

DEMIN Cup er et løb for eliten, men for at gøre eventet mere folkeligt vil der i samme tidsrum blive afholdt uofficielt DM i kriterium (kort rundstrækning), samt at der dagen før arrangeres DM i holdtidskørsel. Alt i alt er der tre begivenheder der er værd at rejse efter. Det forventes at de tre events vil genere henholdsvis 500, 300 og 400 deltagere der til rejse til Bornholm. Altså et potentiale på 1.200 overnattende gæster i starten af juni måned.

 

De tre begivenheder vil, ud over at skabe direkte gæster, også have en markedsføringsmæssig betydning. Bornholm er ved at etablere sig som en cykelferiedestination, og det understøttes af, at 27 % af danskerne fremhæver Bornholm som en cykeldestination. Ansøgningen skal være starthjælpen til at Bornholm kan få et stort cykelevent hvert år.

 

Turisme
Destination Bornholm bakker op om projektet, da det taler direkte ind i deres turismestrategi for 2020-2023. Dels ved at det bakker op om deres satsning på outdoor-turisme, men også fordi det er med til at udvide sæsonen.

 

Budgetoversigt

 

Vurdering

Projektet vurderes at understøttet kommunalbestyrelsens vision. Dette tænkes gjort ved at være med til at skabe flere jobåbninger, at gøre Bornholm attraktiv for tilflyttere, turister og virksomheder. Understøtte ønsket om et godt ældreliv, og ved at bruge vores tilgængelige og lokale ressourcer bedst muligt. Den taler ind i ”Strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023”. Dette gøres ved at understøtte turismeindsatsen.

 

Borgmesteren indstiller ansøgningen til behandling, da den modtagne ansøgning pr. 15. januar 2020 ikke levede op til kravene for behandling. Næste frist for ansøgning er først 15. april, og ansøger har brug for svar allerede nu, da afklaring om finansiering er en forudsætning for afvikling af aktiviteterne d.a.

Økonomiske konsekvenser

Hvis bevillingen imødekommes ser puljen sådan her ud:

Det ansøgte beløb er markeret med rødt.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Ansoegningsskema_til_Oekonomi__Erhvervs__og_Planudvalgets_tilskudspulje (PDF)

2.
Ansøgning om tilskud til etablering af Cykelløb på Bornholm 20-02-2020 (PDF)

3.
BHS Almeborg-Bornholm cykelevents juni20 (PDF)

4.
Budget cykelevents Bornholm (XLSX)

5.
Kommunikationsplan cykelweekend (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Ansøgning ØEPU - Bornholm som test-ø for Power2X

24.10.11Ø40-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I forbindelse med at Regeringen satte midler af på Finanslov 2020 til projekter vedrørende energi-øer i Danmark, søger Bornholms Energi og Forsyning nu om medfinansiering til et projekt om Bornholm som test-ø for energi-øer og udvikling af mulighederne for en bornholmsk Power2X-produktion. Projektet, der ansøges hos Innovationsfonden, er et initiativ med en samlet økonomi på over 30 mio. kr., der handler om energi-øer generelt og har særligt fokus på Bornholm. Projektet starter i 2020 og løber indtil 2024.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller at

a)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 1 mio. kr. til projektet

b)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget vælger den angivne finansieringsform.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Ad a:indstillingen godkendt.

Ad b:indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Energi og Forsyning ansøger om 1 mio. kr. til arbejdet med at gøre Bornholm til test-ø inden for konceptet af Energi-øer og Power2X (Der kan læses mere her Energi-ø Bornholm og Power2X). Hvis det kan lykkedes Bornholm at få realiseret en energi-ø vil det have stor betydning for både arbejdspladser og den generelle vækst på Bornholm. Det er samtidig en stor del af at opnå BGI målet omkring at blive CO2 neutrale.

 

Der er stærke partnere med i projektet som blandt andet Ørsted, ABB og DTU. Rønne Havn deltager også som partner.

 

Projektet har til formål at opstille et roadmap til etablering af store modulære energiøer i 2030-2050. Som tidligere nævnt forslår Ørsted, at Energi-ø Bornholm kan bruges som trædesten til de store øer.

 

Bornholm har en unik placering hvad angår vind, men også mulighederne som test-ø med et komplet samfund. Der er også en hel del skibe der passerer Bornholm, hvor det vil være oplagt at arbejde på etableringen af et anlæg der kan producere bæredygtige elektro fuels. Det skal også nævnes at den nye katamaran færge, bestilt af Bornholmslinjen, vil kunne omstilles til at bruge LNG (en flydende form for naturgas, der kan produceres via Power2X).

Bornholms Energi og Forsynings rolle bliver, foruden at levere viden, i at arbejde med infrastruktur omkring at etablere et Power2X anlæg på Bornholm. Dette skal tænkes sammen med eksisterende Horizon2020 projekter.

 

Lykkedes det at få et energi-ø projekt til Bornholm kan det få stor betydning for jobskabelsen på Bornholm. DTU vurderer, at et projekt som det på Bornholm, kan betyde ca. 50.000 arbejdspladser i konstruktionsfasen og 1.200 faste arbejdspladser til drift og vedligehold. De 50.000 arbejdspladser i konstruktionsfasen er ikke placeret på Bornholm, men det vil afføde behov for overnatninger og andre former for services. Dette vil også få stor økonomisk betydning for alle følge erhvervene så som restauranter, hoteller og andre service erhverv. Projektet skal også bruges til at undersøge hvor stort potentialet er og bliver for Bornholm.

 

Borgmesteren indstiller ansøgningen til behandling, da der reelt kun er ansøgningsfrist 15. april 2020. Ansøger har brug for svar allerede nu, da yderligere medfinansiering og engagement er betinget af, at ansøger får svar allerede på marts mødet. Det vurderes at ansøgningen er vigtig for ønsket om flere arbejdspladser, samt hele arbejdet med test-ø, at den behandles på mødet i marts.

 

Budget

Den samlede økonomi for projektet ”Offshore Energy Hubs” forventes at være over 30 mio. kr. og vil have et stort fokus på Bornholm. Med tildeling af støtten 1.000.000 kr. vil BEOF samlede engagement i projektet være 1.7 mio. kr. svarende til ca. 3 årsværk over 4 år, med størst engagement i starten.

 

Type udgift

 

Løn

1.600.000 kr.

Formidling

50.000 kr.

Rejser

50.000 kr.

Sum

1.700.000 kr.

 

 

Støtte/medfinansiering

 

IFD

680.000 kr.

ØEPU, 3. part

1.000.000 kr.

BEOF

20.000 kr.

 

Vurdering
Det vurderes at projektet taler ind i kommunalbestyrelsens vision om at vi skal være 42.000 i 2028. Det er især visionssporene omkring 1.000 nye jobåbninger, at Bornholm bliver det attraktive tilvalg for tilflyttere, turister og virksomheder, samt at bruge vores tilgængelige og lokale ressourcer bedst muligt.

Projektet er også i god tråd med ”Strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023” i forhold til test-ø og mulighederne der ligger i det. Ud fra de forhold er projektet støtteberettiget.

 

Skal man udfordre de tal Bornholms Energi og Forsyning kommer med, så lad os sige at 10 % er realistisk i forhold til arbejdspladserne. Så vil det stadig betyde 5.000 arbejdspladser i etableringsfasen, som vil lægge penge på Bornholm, og 120 faste arbejdspladser placeret på Bornholm til drift og vedligehold bagefter. Det vil betyde, at BRK har brug hvad der svarer til ca. 8.333 kr. pr. etableret ny arbejdsplads.

 

Bornholm som test-ø for Power2X har dertil en klar koblingen til arbejdet med en ny energipolitik og –strategi for Bornholm. Oplægget er, at energipolitik og –strategi skal udarbejdes i perioden frem til december 2020. Opgaverne skal koordineres, så viden og ressourcer udnyttes bedst muligt.

 

Overordnet set er dette et rigtig vigtigt projekt for arbejdet med at udbrede Bornholm som test-ø, og ikke mindst set i forhold til udviklingen på Rønne Havn. Ikke mindst antallet af nye arbejdspladser er relevant for lokale virksomheder og serviceerhverv.

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Energi og Forsyning ønsker midlerne tildelt hurtigst muligt, men for at andre også skal have mulighed for at søge medfinansiering i løbet af 2020 foreslås der derfor tre løsningsforslag, som Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget kan vælge i mellem.

 

Forslag til finansiering af ansøgningen

Midlerne bevilges fra de 4,2 mio. kr. vi står til at få fra Erhvervsministeriet i løbet af foråret 2020. Der er allerede bevilget 1,884 mio. kr. til en planmedarbejder i tre år. Der er derfor 2,316 mio. kr. tilbage. Vælger man at tage midlerne herfra, vil der være 1,316 mio. kr. tilbage. Midlerne vil i det tilfælde finansieres af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan med 1 mio. kr. i 2020. Det vil ikke have nogen indvirkning på den tidligere udmeldte størrelse af puljen.

 

Alternative forslag til finansiering af ansøgningen

 

Alternativt forslag 1

Midlerne bevilges fra tilskudspuljen over to år, i 2020 og 2021. Midlerne vil i det tilfælde finansieres af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan med 0,5 mio. kr. i 2020 og 0,5 mio. kr. i 2021.
Det vil betyde, at der er så meget tilbage at gøre godt med:

Ansøgte midler er markeret med rødt

 

Alternativt forslag 2

At midlerne bevilges i 2020. Midlerne vil i det tilfælde finansieres af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan med 1 mio. kr. i 2020.

Det vil have denne betydning for puljen:

Ansøgte midler er markeret med rødt

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

 1.  Lukket bilag

1.
OffhsoreEnergyHubs_BEOF_slide (PPTX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Indsatser til nedbringelse af sygefraværet, som led i arbejdet med BRK som attraktiv arbejdsplads

00.15.00G01-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

12

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

ØEPU har et langsigtet mål om at udvikle Bornholms Regionskommune som en attraktiv arbejdsplads, med et særligt fokus på medarbejdertrivsel. Som led i opnåelsen af målet skal der udvikles en politik, der understøtter at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads. Som vigtigt element i politikken er blandt andet et mål for arbejdet med at nedbringe sygefraværet i BRK. I denne sagsfremstilling orienteres derfor om 1) fakta og udvikling i BRKs sygefraværstal, 2) de hidtidige indsatser og 3) fremtidige strategier og tiltag, der forventes at have en effekt på sygefraværet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    udvalget tager orienteringen til efterretning

b)    udvalget godkender tilgang og tidsplan

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Udsat.

 

Sagsfremstilling

ØEPU har som langsigtet mål, at der skal arbejdes målrettet med at udvikle BRK, som attraktiv arbejdsplads, med særligt fokus på medarbejdertrivsel.

 

Mål for budget 2020 er:

·         Regionskommunen skal i 2020 arbejder med nedbringelse af sygefraværet med differentierede måltal i centrene, med en ambition om, at BRK holder sig under landsgennemsnittet.

·         Regionskommunen skal i 2020 arbejde med at øge medarbejdertrivslen med differentierede handleplaner, herunder med særligt fokus på at styrke den sociale kapital (tillid, samarbejde og retfærdighed) bredt i organisationen.

·         Regionskommunen skal i 2020 udarbejde en politik for organisationen BRK, der understøtter, at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads. Dette omhandler bl.a., at der skal sættes politiske mål for trivsel, arbejdsmiljø og rekruttering. Arbejdet med politikken skal tage udgangspunkt i en analyse af regionskommunen som arbejdsplads (herunder inddragelse af eksisterende målinger og nøgletal).

 

Administrationen har indledt udarbejdelsen af en ny personalepolitik, der understøtter at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads.

Med politikken skal der sættes mål for medarbejdernes trivsel, sociale kapital, arbejdsmiljø, rekruttering, fastholdelse, etniske nøgletal og et rummeligt arbejdsmarked. Der vil være øje for den samlede medarbejderkreds i BRK, dvs. såvel medarbejdere som ledere.

Som et særlig vigtigt element i politikken vil være arbejdet med nedbringelsen af sygefraværet i organisationen. Til grund for politikken skal gennemføres en analyse, med inddragelse af eksisterende data.

 

Som det fremgår af vedlagte tids- og procesplan vil der frem til at den færdige politik foreligger, være en inddragelse af MED-systemet. MED inddrages med henblik på at involvere og ansvarliggøre medarbejderne i arbejdet med politikken og for administrationen løbende kan medtage medarbejdernes perspektiv på vigtige elementer, som trivsel og sygefravær. I regi af MED skal det drøftes hvorfor vi bliver syge og hvordan vi sammen kan øge trivsel og nærvær på arbejdspladsen.

 

Der findes ikke én vej til et reduceret sygefravær og arbejdet rummer derfor en høj grad af kompleksitet. I denne sagsfremstilling redegøres for 1) fakta og udvikling i BRKs sygefraværstal, 2) hidtidige indsatser og 3) fremtidige strategier og tiltag, der forventes at have en effekt på sygefraværet.

 

 

Fakta og udvikling i BRKs sygefraværstal

 

BRK har siden 2018 haft differentierede sygefraværsmåltal i hele organisationen. BRKs ambition er at ligge under landsgennemsnittet for kommuner i Danmark og har siden 2018 haft et måltal på 4,6 %. BRK ligger i 2018 0,7 %-point over landsgennemsnittet*.

 

Ser man på udviklingen over en periode på 12 år, ses det, at BRK fra 2007 indtil 2014 lå under landsgennemsnittet og endda i et år helt ned til 0,8 % point under. I 2014 lå BRK for første gang i perioden over landsgennemsnittet. I 2015 lå BRK lige under, men har siden 2016 ligget over og ligger altså nu 0,7 %-point højere end landsgennemsnittet, hvilket er det højeste vi har set i perioden. I vedlagte bilag ses udviklingen i BRKs sygefravær over en 5-årig periode. Tallene afspejler det nuværende billede.

 

 

Mulige forklaringer på, hvorfor BRK har et relativt højt sygefravær

Arbejdet med politikken tager udgangspunkt i en analyse af regionskommunen som arbejdsplads, med inddragelse af eksisterende målinger og nøgletal.

Analysen vil give større viden om hvorfor vi bliver syge og hvorfor, der er et relativt højt sygefravær i BRK.

I lyset af organisationens interne forskelle, vil der forventeligt være flere forklaringer på det relativt høje sygefravær i BRK. Det vil fremgå af analysen.

 

Én mulig forklaring blandt flere er de rekrutteringsudfordringer, som vi ser i BRK. Ikke mindst på ældreområdet vil mange ubesatte stillinger, forventeligt medføre en øget nedslidning på de kollegaer, der er i arbejde.

 

Andre mulige forklaringer kan eksempelvist handle om arbejdsstyrkens alders sammensætning, lav social kapital, knappe ressourcer, oplevet tab af synlig og nærværende ledelse og et behov for en styrket systematisk tilgang til såvel forebyggelse af kort- og langtidssygefraværet, såvel som håndtering- og fastholdelse af syge medarbejdere.

 

Endelig forventes det, at bornholmernes sundhedsprofil, men relativt flere med kroniske livsstilssygdomme, vil afspejle sig i BRKs sygefraværsstatistik.

 

Hidtidige indsatser til nedbringelse af sygefraværet

 

Med grundlag i BRKs sygefraværs- og nærværspolitik har HR, ledelsen i BRK og MED-systemet gennem flere år, arbejdet med sygefravær og fastholdelse. Indsatserne spænder bredt henover uddannelse og træning, systematisk brug af sygefraværsstatistikker, sygefraværsadviseringer, styrket ledelse, trivselsmålinger og APV.

 

Kompetenceudvikling og træning

 

I et samarbejde mellem HR, Løn og personale, Jobcenteret og CABI (selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet) er gennemført uddannelsesforløb for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter (TRIO).

Uddannelsen har haft fokus på de 6 elementer i ”Huset” (Ledelse, Ejerskab, Data/Mål, Værktøjer, Rutiner, Trivsel), herunder systematisk brug af sygefraværsstatistikker, som grundlag for konkrete målrettede indsatser til nedbringelse af sygefraværet. Ledere er blevet trænet i at spotte, forebygge og håndtere stress og sygefravær hos medarbejdere. Hertil kommer træning i ”den svære samtale” og tidlig indsats, før kortidssygefraværet bliver til et langtidssygefravær.

 

 

Sygefravær og arbejdsnærvær

I BRK arbejdes med sygefravær og arbejdsnærvær gennem ”Husets” forskellige elementer:

 

Ledelse og ejerskab

BRK har øget sit fokus på god, offentlig ledelse. Med inspiration fra ledelseskommissionen arbejdes med ledelsesværdier, kerneopgavebeskrivelser og det personlige ledelsesgrundlag.

Data, værktøjer og rutiner

BRK arbejder systematisk med opfølgning på sygefravær, idet der ses evidens for at tidlig og systematisk indsats fastholder medarbejder på arbejdsmarkedet.

Til at understøtte denne systematik er der udarbejdet statistikker, der giver leder overblik over kort- og langtidssygefraværet måned for måned.

Trivsel, social kapital og kultur

Lederne i BRK udarbejder årligt hhv. APV og trivselsmåling.  Der er fokus på efterfølgende handleplaner, der kan nedbringe arbejdsmiljøproblematikker (APV) og øge den sociale kapital på arbejdspladsen(trivselsmåling).

 

Videndeling og best practise

 

For at dele viden og gensidigt inspirere hinanden har alle centerchefer delt deres erfaringer med nedbringelse af sygefraværet: Hvad virker og hvad virker ikke - hos os? Mange tiltag har været sat i værk, eksempelvis tilbud om influenzavaccine, rådgivning om hygiejne, ergonomi, sundhedstjek, sundhedssamtaler, tilbud om motion i/uden for arbejdstiden, tilbud om coaching eller psykolog.

 

Hygiejnekonsulent og influenzavaccine

BRK har 1. oktober 2018 ansat en hygiejnekonsulent hvis hovedopgave er, at medvirke til at nedbringe det korttidsfravær på kommunens arbejdspladser, der skyldes infektioner. Forskning viser, at en større andel at alle sygemeldinger er begrundet med børns sygdom. Når et barn bliver sygt, følger der ofte en voksen (potentielt en BRK-ansat) med.

Der er tilbudt gratis influenzavaccination til medarbejderne i 2019 med en deltagelsesprocent på 13%. Dette gentages i 2020 hvor der arbejdes målrettet på en højere deltagerprocent.

 

Fastholdelseskonsulenter i Beskæftigelsesservice

Fastholdelseskonsulenterne i BRK har et særligt fokus på sygemeldte, og inddrages tidligt i sygeforløbet med fokus på støttende foranstaltninger og fastholdelse. Fastholdelseskonsulenterne indgår også i dialog med leder såvel som medarbejder, hvor der er risiko for sygemelding, og gerne før medarbejderen sygemeldes. Ved budget 2019 blev funktionen opnormeret med yderligere en fastholdelseskonsulent, således er der nu 2 konsulenter på området. 

 

Fremadrettede strategier og tiltag til nedbringelse af sygefraværet

 

HR vil følge op på centrenes indsatser til nedbringelse af sygefraværet og fremkomme med generelle anbefalinger: Hvad virker, og hvad virker ikke – hos os? Der vil være fokus på samtlige medarbejderes trivsel; såvel medarbejdere, som ledere.

 

Som led i arbejdet vil HR søge inspiration hos kommuner, der er lykkedes med at nedbringe sygefraværet. Også Beskæftigelsesministeriets ny hjemmeside www.sygefravær.dk, med gode og afprøvede redskaber til at arbejde med sygefravær medtænkes som inspiration og mulig udbredelse i organisationen. HR vil også undersøge en mulig positiv effekt af sundhedsordninger/forsikringer.

 

Der vil være fokus på at udvikle indsatser og systematik i forhold til:

 

1)   forebyggelse af kort- og langtidssygefraværet (hvilke forebyggelsestiltag virker bedst – hos os?)

2)   håndtering af kort- og langtidssygefraværet (hvilke tiltag virker bedst – hos os?)

3)   fastholdelse og hvordan syge medarbejdere kommer godt tilbage til job (hvordan kan Jobcenteret hjælpe?)

 

Mental sundheds år

 

Med afsæt i ny Folkesundhedspolitik og –strategi og ØEPU fokus på ”mental sundhed”, vil HR og Center for Sundhed gøre 2020 til ”mentalt sundheds år”. I løbet af året vil centrene sammen afprøve forskellige tiltag til styrket mental sundhed blandt medarbejdere i BRK, for på sigt at kunne nedbringe andelen af arbejdsrelateret stress og mistrivsel i BRK.

 

Kortlægning før valg af strategi og handling

Der er ikke én vej til nedbringelse af sygefraværet, og det der viser sig at have effekt i ét center, har ikke nødvendigvis en tilsvarende positiv effekt, i et andet center. Forskelle i branche, kerneopgave, rammevilkår, ledelsesspænd, kultur og alderssammensætning etc. vil have betydning for, hvilke strategier og indsatser, der skal vælges i centre.

Forud for valg af strategiske indsatser og konkrete tiltag i centrene, bør derfor være en grundig og systematisk kortlægning af såvel styrker og udfordringer i det enkelte center.

I en prioriteret rækkefølge vil HR understøtte centrene i, at kortlægge såvel styrker som udfordringer, i forhold til: 

 

-      Ledelse, ejerskab og kultur: Ledelsesstil, oplevet ledelseskvalitet, tilgang, inddragelse, arbejdspladskultur

-      Data/mål, Træning/redskaber og Rutiner/Opfølgning: Brugbar og pålidelig statistik, løbende opfølgning, opmærksomhed på at indsatserne virker, viden og redskaber til at håndtere sygefravær, systematik i håndtering fra start til slut.

-      Arbejdsmiljø, trivsel og social kapital: Reducering af arbejdsmiljøbelastninger, fokus på social kapital - tillid og retfærdighed, fokus på trivsel og succes, fokus på sunde kulturelle arbejdsfællesskaber og sociale aktiviteter.

 

På baggrund af kortlægningen i centeret, der giver ny viden om såvel styrker som udfordringer, formuleres strategiske mål og konkrete indsatser til en målrettet nedbringelse af sygefraværet i det specifikke center/afdeling.

 

For at opnå forankring af de valgte strategier og konkrete indsatser i centrene, vil MED-systemet blive inddraget. Forskning viser, at nedbringelse af sygefraværet forudsætter, at der arbejdes aktivt med medarbejderinddragelse og med at udvikle en tillidsfuld dialog mellem ledelse og medarbejdere.

 

HR vil efterfølgende understøtte centrene i deres arbejde med at implementere og evaluere effekten af de strategier og handleplaner som de har iværksat. Nye uddannelses/træningsforløb vil blive igangsat, hvis en kortlægningen viser, at der er behov for at løfte ledernes kompetencer i deres arbejde med at arbejdet med at nedbringe sygefraværet.

 

 

HovedMed har drøftet sagsfremstillingen den 5.3.2020 med følgende udtalelse:

 

HovedMED drøftede sagsfremstillingen og havde input. Inputtene vil blive indarbejdet i sagsfremstillingen. [red.: er gjort.]

HovedMED hilser processen velkommen.

HovedMED opfordrer til realistiske og motiverende mål for arbejdet.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Sygefraværsprocent (DOCX)

2.
Udkast til tids- og procesplan for politikudvikling BRK som attraktiv arbejdsplads (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Likviditetsoversigt pr. 29. februar 2020

00.32.18G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 29. februar 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Indstillingen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo februar 2020, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 163,0 mio. kr. er steget med 24,0 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. januar 2020. Udviklingen i perioden svarer til udviklingen i samme periode sidste år, dog med en forskydning af leverandørudbetalingerne på grund af weekend i månedsskiftet.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 227,3 mio. kr. Gennemsnittet er faldet med 1,3 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. januar 2020.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 


Udviklingen i kassebeholdningen i 2020:

Udviklingen i kassebeholdningen i 2020 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2020 blev der vedtaget et kassetræk på 18,9 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger der samlet set giver et træk på 4,3 mio. kr. fra kassen.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2020 og frem, som fx midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er budgetteret med en renteindtægt af likvide aktiver på 2,2 mio. kr. i 2020.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
02 Beholdninger pr. 29. februar 2020 (PDF)

2.
0220 Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Bevillingsmæssige omplaceringer, regnskabsår 2019

00.30.18G01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

14

 

Hvem beslutter

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Der bliver hvert år flyttet budgetbeløb mellem driftsbevillinger på baggrund af administrative aftaler uden politisk godkendelse i hver enkelt sag. Disse omplaceringer mellem driftsbevillinger forelægges samlet til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets godkendelse. Denne sag vedrører regnskabsåret 2019.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

·         de bevillingsmæssige omplaceringer godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

I løbet af regnskabsåret 2019 er der flyttet en række budgetbeløb mellem driftsbevillingerne, såkaldte bevillingsmæssige omplaceringer.

Omplaceringer af budgetbeløb mellem bevillingerne skal formelt godkendes af kommunalbestyrelsen. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget er bemyndiget til at godkende disse bevillingsmæssige omplaceringer.

Denne sag samler op på de omplaceringer, der ikke tidligere er godkendt af kommunalbestyrelsen eller Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i løbet af 2019.

 

Omplaceringerne er bl.a. udtryk for:

·         Udmøntning af puljer og rammebesparelser generelt

·         Ændringer som følge af flytning af opgaver og ændring af organisation

·         Flytninger af budgetbeløb i øvrigt

 

Omplaceringerne er afstemt med den respektive bevillingsansvarlige/centerchefer.

Økonomiske konsekvenser

Da der er tale om bevillingsmæssige omplaceringer, hvor budgetbeløbet flyttes fra én bevilling til en anden, er den samlede budgetvirkning neutral. Budgetvirkningen for de enkelte bevillinger fremgår nedenfor.

 

Bevilling

Kroner

11 Dagpasning

193.499

12 Børn og familie

179.429

13 Undervisning

210.330

31 Ældre

1.682.309

32 Psykiatri og handicap

-926.243

33 Sundhed

1.350.461

34 Sociale ydelser

-113.563

21 Kultur og fritid

218.750

22 Biblioteker

12.560

59 Idrætsområder

108.205

41 Uddannelse og beskæftigelse

-3.513.894

51 Beredskab

-342.030

52 Teknik, natur og miljø

-1.157.898

53 Veje, parker og anlæg

-27.055

54 Vej og Park

173.776

55 Ejendomme og service

2.786.542

56 DeViKa

-142.269

57 Kollektiv trafik

185.272

61 Økonomi og personale

-367.505

42 Erhverv, plan og byg

-3.316.208

62 Administration og it

2.811.942

63 Folkemødet

-160

64 Politikere

-6.250

Totalt

0

 

De bevillingsmæssige omplaceringer i 2019 er specificeret i bilag 1.

De væsentligste omplaceringer er ændring af opgavers placering, primært opgaverne vedr. tilflytning samt flytning af ansvar for bygninger til Ejendomme og Drift m.m. Herudover er der fordelt budget fra forskellige puljer samt flyttet budget i øvrigt i forhold til den faktiske opgavevaretagelse på konkrete opgaver i 2019.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Bevillingsmæssige omplaceringer 2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2019

00.34.00P19-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2019.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    der optages et lån på 49,9 mio. kr.

b)    der meddeles anlægsbevilling til låneoptagelse på 49,9 mio. kr.

c)    der indhentes tilbud fra fire tilbudsgivere, og

d)    borgmesteren bemyndiges til at optage lånet.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Denne sag vedrører optagelse af lån som forudsat i budgettet for 2019 inklusive budgetoverførsler fra 2018 vedr. optagelse af lån. Sagen fremlægges nu fordi adgangen til at optage lån først kan opgøres når regnskabet for 2019 er afsluttet.

Beslutning om optagelse af lån skal træffes af kommunalbestyrelsen i henhold til styrelseslovens § 41.

 

På baggrund af lånerammen for 2019 er der mulighed for at optage lån på 49,9 mio. kr.

I henhold til kommunens økonomiske politik udnyttes lånoptag til anlægsprojekter fuldt ud, så påvirkning af kommunens løbende drift og anlæg minimeres.

Det anbefales på den baggrund, at der optages et lån på 49,9 mio. kr.

 

I bilag 1 er der en uddybende beskrivelse af proces og regelsæt, opgørelse af lånerammen og specifikation af budgettet til låneoptagelse.

 

Økonomiske konsekvenser

I budgettet for 2019 er der forudsat optagelse lån med 42,0 mio. kr. Der blev i april 2019 optaget lån på baggrund af lånerammen for 2018, hvoraf 4,3 mio. kr. vedrørte budget 2019, og der mangler således at blive optaget lån på 37,7 mio. kr. for budget 2019.

 

Med optagelse af et lån på 49,9 mio. kr. vedrører 12,2 mio. kr. af lånet dermed budget 2020.

 

 

1.000 kr.

Optagelse af lån i det vedtagne budget for 2019

42.027

Optaget lån på lånerammen for 2018 vedr. budget 2019

-4.305

Korrigeret budget til optagelse af lån i budget 2019

37.722

Låneoptagelse på baggrund af lånerammen for 2019

49.900

Del af låneoptagelsen der vedrører optagelse af lån på budget 2020

12.178

 

Der er forudsat optagelse af lån på 23,5 mio. kr. i budget 2020.

 

Ydelserne på lånet kan holdes inden for det samlede budget til renter og afdrag i budget 2020.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Valg af tilbudsgivere ved optagelse af lån

00.34.00P19-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

16

 

Hvem beslutter

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Valg af tilbudsgivere i forbindelse med optagelse af lån på lånerammen for 2019.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         de fire tilbudsgivere bliver KommuneKredit, Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Nykredit Bank.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Udsat.

Sagsfremstilling

I dagsordenspunktet ”Optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2019” indstilles det, at der indhentes tilbud fra fire tilbudsgivere.

Det foreslås, at de fire tilbudsgivere bliver KommuneKredit, Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Nykredit Bank.

Det kan bemærkes, at der ved låneoptagelsen i de seneste år alene er kommet tilbud fra KommuneKredit.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Salg af kommunalt ejede byggegrunde

82.02.00G10-0360

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

17

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har tilkendegivet, at man ønsker en liste med angivelse af, hvilke byggemodnede grunde kommunen har i sin ejendomsportefølje.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         ØEPU drøfter, hvorvidt der skal ske en reduktion i udbudspriserne, eller/og om der skal igangsættes en kampagne i de områder, hvor aktiviteten er stagnerende.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Udsat.

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har tilkendegivet, at man ønsker en liste med angivelse af, hvilke byggemodnede grunde kommunen har i sin ejendomsportefølje.

 

Af den vedhæftede liste (bilag 1) fremgår det, at kommunen har byggemodnede grunde i Nexø og Rønne, hvor der er betalt for kloakbidrag.

 

Udstykningen i Nexø omfatter tre grunde på Nørremøllevej og seks grunde på Kamillevej. Ultimo 2012 gik byggemodningen ind i den afsluttende fase, og grundene blev lagt til salg på kommunens hjemmeside. Der har været enkelte forespørgsler i hele perioden, men ingen har resulteret i et salg.

 

Udstykningen ved Rævehøjen blev udbudt til salg i 2010, og der blev i den forbindelse solgt to byggegrunde. Finanskrisen og ændrede momsregler på byggegrunde gjorde, at salget efterfølgende stagnerede.
Der er solgt yderligere en grund i 2018, og der har gennem hele efteråret 2019 været en stigende interesse for byggegrundene ved Rævehøjen, og det forventes derfor, at der i løbet af foråret 2020 bliver solgt to grunde af de resterende 11 grunde.

 

Derudover har kommunen adskillige byggegrunde, som ikke er byggemodnet, men som er klar til salg på kommunens ”Køb & salg” portal på BRK´s hjemmeside. Disse fremgår også af bilag 1.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Bilag 1 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Inddragelse af yderligere to rum til organisering af Hjemmeplejen i forbindelse med ombygning af Ravnsgade 5 i Aakirkeby

82.04.00G01-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

03-03-2020

6

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

18

 

Hvem beslutter

Natur - og Miljøudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget orienteres

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen Beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. november 2019 en tillægsbevilling til ombygning af Ravnsgade 5 på 5.120.000 kr. Der er herefter afsat i alt 5.312.000 kr. til etablering af hjemmeplejebasen i Ravnsgade 5 i Aakirkeby.

 

Ejendomsservice har sammen med Center for Ældre og Center for Sundhed og Forebyggelse gennemført en yderligere funktionsanalyse, hvilket har tydeliggjort arbejdsgange, funktioner, antal medarbejdere m.m., som tilsammen danner rammerne for det faktiske pladsbehov, der er nødvendigt for at medarbejderne kan udføre deres arbejde. 

Dette medfører, at det er nødvendigt, at anvende yderligere to rum i bygning 1 (den hvide bygning).

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)       det godkendes, at inddrage to ekstra rum i bygning 1 (den hvide bygning), og

b)      udvalget orienteres om flytteprocessen.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 2. marts 2020:

Orienteringen taget til efterretning.

 

Natur- og Miljøudvalget, den 3. marts 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Ejendomsservice har, under udarbejdelsen af projektmaterialet vedrørende indretning af Ravnsgade 5 i Aakirkeby, kvalificeret indretningen og funktionerne i bygningen yderligere sammen med Center for Ældre og Center for Sundhed og Forebyggelse.

Det har vist sig, at der er behov for at inddrage yderligere to rum fra sidebygningen (den hvide bygning). Der har været afholdt to projektgruppemøder med interessenter for de medarbejdere og faggrupper, som skal flytte til Ravnsgade 5. Funktionsanalysens gennemgang på disse projektgruppemøder har skabt en tydeliggørelse af arbejdsgange, funktioner, antal medarbejdere, som tilsammen danner rammerne for det faktiske pladsbehov, der er en nødvendighed for medarbejderne.

 

Bemærkninger fra Center for Ældre

Anvendelse af de to ekstra rum i den hvide bygning rum 33 & 79 er en nødvendighed for at medarbejderne kan udføre deres arbejde.

 

Med tanke på at brande Hjemmeplejens fag og professionalisme er der i høj grad brug for et personalerum, som kun bruges til at mødes på tværs af teamene.

 

 

 

Bemærkninger fra Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat (RIS)

Der har været en vis interesse for Ravnsgade 5 i forbindelse med områdeudviklingen af Aakirkeby, hvorfor RIS er forespurgt om konsekvenserne ved inddragelse af yderligere to rum i den hvide bygning. RIS har ikke den hvide bygning i Ravnsgade 5 med i områdefornyelsesprojektet, så der er ingen  konsekvenser i forhold til dette. 

 

Personalets fraflytning under renoveringen

 

På grund af de omfattende ombygninger er det nødvendigt at flytte personalet midlertidigt ud af bygningen under renoveringen af Ravnsgade 5.

Tidsplanen og anlægsoverslaget tager udgangspunkt i at hele bygningsafsnittet er fuldt tilgængeligt i byggeperioden. Arbejderne omfatter væsentlige ændringer i installationer, lofter og adgangsveje der gør samtidig anvendelse af bygningen særdeles vanskelig.

Ravnsgade skal iht. den betingede ibrugtagningstilladelse i øvrigt fraflyttes senest den 25. maj 2020 hvis der ikke er dokumenteret overholdelse af BR18 Krav.

 

Det er ikke muligt, at opdele arbejderne i bygningen, f.eks. i østsiden og vestsiden, ved etablering af støvvægge eller lignende adskillelse, da frakobling af installationer vil berøre den samlede bygning, og personalet derfor ikke vil kunne være i bygningen.

 

Ejendomsservice har derfor sammen med rådgiver udarbejdet nedenstående tidsplan, der tager udgangspunkt i en politisk godkendelse af nærværende sagsfremstilling i uge 13. 

 

Tidsplan

 

·          Myndighedsprojekt:                                         Uge 15 - 16

·          Myndighedsbehandling:      Uge 17 - 28

·          Udbudsprojekt:                                                Uge 16 - 18

·          Tilbudsfase:                                                     Uge 18 - 23

·          Kontrakt:                                                         Uge 24

·          Levering af materialer:                                     Uge 24 - 28

·          Byggeperiode:                                                  Uge 29 - 44

·          Aflevering:                                                       Uge 45

 

Ejendomsservice vil senest den 25. maj 2020 flytte medarbejderne tilbage til Bakkebo, med forventet tilbageflytning til Ravnsgade omkring uge 45.

Økonomiske konsekvenser

Anlæg

 

Ekstern rådgiver har genberegnet det godkendte anlægsoverslag, hvilket har medført en overskridelse af budgetrammen på 63.000 kr. Anlægsarbejderne har ikke været udbudt endnu, så de faktiske udgifter kendes ikke før der har været afholdt licitation. Ejendomsservice finder ikke denne minimale merudgift problematisk, idet den betragtes som marginal i forhold til den afsatte anlægsramme på 5.312.000 kr. Der er her og nu således ingen grund til at justere anlægsbevillingen på baggrund af inddragelsen af de to ekstra rum.

 

Drift

 

Der er følgende udgifter forbundet med den midlertidige flytning til Bakkebo og retur til Ravnsgade: 

 

Eksternt flyttefirma

30.000 kr.

Flytning af nøgleskabe

16.000 kr.

Leje af containere mv.*

325.000 kr.

IT

25.000 kr.

I alt

396.000 kr.

*Leje af fire containere indeholdende omklædningsskabe til det samlede personale.

 

Udgiften på 396.000 kr. til den midlertidige flytning kan afholdes inden for Ejendomsservices ordinære driftsbevilling 55 Ejendomme og service, og kræver således ikke yderligere bevilling. 

 

Følgende bilag henhører til sagen:

 

o    Bilag A – Notat, Rådgivers redegørelse omkring flytning under renoveringen

o    Bilag B – Plantegning, politisk godkendt

o    Bilag C – Revideret plantegning med de to ekstra rum

o    Bilag D – Revideret anlægsoverslag udarbejdet af rådgiver

 

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 3. marts 2020

1.
Bilag A - Notat, Rådgivers redegørelse omkring flytning under renoveringen (PDF)

2.
Bilag B - Plantegning, politisk godkendt (PDF)

3.
Bilag C - Revideret plantegning med de ekstra 2 rum (PDF)

 4.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Endelig vedtagelse af plandokumenter for museumscenter ved Rø

01.02.00P16-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

03-03-2020

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

19

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Forslag til tillæg nr. 32 til kommuneplan 2013 og forslag til lokalplan 107 for museumscenter ved Rø har været i otte ugers offentlig høring med tilhørende miljørapport. Kommunalbestyrelsen skal med baggrund i de indkomne høringssvar beslutte den endelige vedtagelse af plandokumenterne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    vedtage tillæg nr. 32 til kommuneplan 2013 og forslag til lokalplan 107 for museumscenter ved Rø endeligt.

b)    beslutte at tilbageføre arealet fra byzone til landzone i overensstemmelse med kommuneplantillægget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 3. marts 2020:

Indstilling anbefales. Nicklas Fick kan ikke medvirke pga. projektets manglende respekt for landskabet, det eksisterende museumsbyggeri og de manglende udviklingsperspektiver, der ligger i projektets fysiske begrænsninger. Det nuværende museumsprojekt vil også være et brud på Enhedslisten Bornholms holdning til byggeri indenfor strandbeskyttelseszonen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Anbefales.

Morten Riis undlader at stemme.

 

Sagsfremstilling

Den 28. november 2019 godkendte kommunalbestyrelsen forslag til tillæg nr. 32 til kommuneplan 2013 og forslag til lokalplan 107 for et museumscenter ved Rø (herefter: plandokumenter) med tilhørende miljørapport. Plandokumenterne var i otte ugers offentlig høring fra den 29. november 2019 til og med 27. januar 2020, idet høringsfristen blev forlænget med en weekend pga. systemfejl ved plandata.dk.

Planforslagene findes på følgende link, hvor også høringssvarene ligger offentligt tilgængelige:

·         Forslag til lokalplan 107: https://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/23#/lokalplanid/318

·         Forslag til kommuneplantillæg 32 til kommuneplan 2013: https://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/10899

·         Miljørapporten: https://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/media/881413/Miljoerapport_endelig_m_bilag_web.pdf

 

Indkomne høringssvar

Der indkom i alt 18 forskellige høringssvar til de to plandokumenter. Hovedpointerne er opsummeret i vedlagte bilag 1 med administrationens bemærkninger. Den fulde ordlyd af høringssvarene er ligeledes vedlagt sagen som bilag 2. Herunder uddrages de mest gennemgående pointer. Det skal påpeges, at høringssvarene også vedrører en række forhold, som ikke vedrører plandokumenterne. Nedenfor er hovedtrækkene af alle høringssvar resumeret, også dem der ikke vedrører plandokumenterne. I bilag 1 er det alene de høringssvar, som vedrører planlægningen, der er medtaget.

 

·         Miljørapportens konklusioner om påvirkninger på landskabet og det eksisterende kunstmuseum giver anledning til kritik af planerne. Byggefeltets placering og det byggeri, som det muliggør, opfattes af flere som en negativ påvirkning af landskabet.

·         Flere påpeger, at naturværdierne i området tager skade af det planlagte byggeri.

·         Flere mener, at fredningerne skal opretholdes og respekteres.

·         Flere ønsker, et helt andet projekt og gerne udviklet med en arkitektkonkurrence.

·         Flere synes, at samlokalisering af de to museer er en dårlig idé og at det kulturhistoriske museum kan placeres mange andre steder på øen – flere konkrete forslag bringes frem.

·         Flere påpeger, at der ikke er sket væsentlige ændringer i projektet siden offentlighedsfasen i 2017.

·         Nogle mener, at ’tårnet’ skal bevares.

·         Nogle mener, at det er selvmodsigende, at lysudstråling fra bygningen må forventes grundet de store glaspartier, samtidig med, at kunstigt lys fra udendørs belysningsarmaturer i det omkringliggende landskab samtidig skal begrænses mest muligt.

·         Nogle undrer sig over, hvad et lysmuseum er.

·         Nogle stiller spørgsmål til driftsbudgetter og de påståede besparelser.

·         Nogle undrer sig over fondenes rolle ift. planforslagene.

·         Nogle mener, at museumscenteret er for småt, og at planforslagene mangler mulighed for udvidelse i fremtiden.

·         Nogle påpeger, at der skal gives virkelig mange tilladelser, for at byggeriet kan muliggøres.

 

Tilbageførsel til landzone

Idet Bornholms Regionskommune ejer arealet, blev der den 29. november 2019 fremsendt et brev til Center for Ejendomme og Drift med en frist på otte uger for fremsættelse af bemærkninger i forhold til en tilbageførsel af arealet til landzone. Der er ikke indkommet bemærkninger. Plan vurderer da også at tilbageførslen vil være uproblematisk og uden økonomiske konsekvenser for Bornholms Regionskommune. Plan anbefaler derfor, at arealet tilbageføres således at landzonereglerne vil være det administrative grundlag sammen med lokalplanen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 3. marts 2020

1.
Bilag1_Høringsnotat (PDF)

2.
Bilag2 Samlede høringssvar (PDF)

3.
Bilag3_Artikel_bygherre (PDF)

4.
LP_Forslag (PDF)

5.
KPT_Forslag (PDF)

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

6.
Miljørapport_endelig_m_bilag_web (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Tillæg til spildevandsplan - Smallesund

06.00.05P15-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

03-03-2020

7

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

20

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget, indstiller

Økonomi- og Planudvalget, indstiller

Kommunalbestyrelsen, beslutter

Resumé

En bygherre ønsker at opføre 45 ungdomsboliger på Smallesund 84, hvor der i dag er et naturområde. Matriklerne er ikke planlagt kloakeret i spildevandsplanen, og det er derfor nødvendigt at udarbejde et tillæg til spildevandsplanen. 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         Tillæg til spildevandsplan ”Spildevandskloakering af boligområde ved Smallesund” med tilhørende SMV-screening godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 3. marts 2020:
Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Området inddrages i spildevandskloakeret opland. Det betyder, at Bornholms Spildevand A/S skal modtage spildevandet, mens grundejer selv skal håndtere tag- og overfladevand. Spildevandet skal ledes til Rønne renseanlæg.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 28. november 2019 at sende forslag til tillæg til spildevandsplanen i 8 ugers offentlig høring. Der er ikke indkommet nogle høringssvar.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 3. marts 2020

1.
Tillæg til spildevandsplan (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Etablering af skovbegravelsesplads i Ibsker husmandsplantage

04.30.01P19-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

03-03-2020

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

21

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har modtaget en anmodning om etablering af en skovbegravelsesplads i Ibsker husmandsplantage. Skovbegravelsespladsen kan etableres under forudsætning af, at det er en kommunal drevet begravelsesplads samt at den godkendes af Kirkeministeriet. I denne konkrete sag vil kommunen indgå et samarbejde med dels Ibsker Husmandsplantage og dels et privat firma om drift og administration således, at Bornholms Regionskommune (BRK) alene fastsætter takster for begravelsespladsen samt foretager årligt tilsyn med pladsen, mens Ibsker Husmandsplantage og det private firma står for den daglige administration.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    kommunen indgår et samarbejde med Ibsker Husmandsplantage samt firmaet Skovbegravelse ApS om etablering og drift af en kommunal skovbegravelsesplads.

b)    forslaget til takster for begravelse godkendes.

c)    kompetencen til at administrere skovbegravelsespladsen og varetage tilsynet tildeles Center for Ejendomme og Drift.

 

Natur- og Miljøudvalget den 3. marts 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Ibsker Husmandsplantage ønsker i samarbejde med kommunen at anlægge en skovbegravelsesplads to steder i Ibsker husmandsplantage i Paradisbakkerne. De to skovstykker er på henholdsvis ca. 1 ha (egene ved Jagthuset) og ca. 0,7 ha. (bøgene ved Oksemyr). BRK har i februar 2020 optaget 3 dronebilleder fra skovarealerne, der fremgår af bilag 1-3.

 

 

 

 

 

 

 

 

De oplyser følgende i ansøgningen:

De to skovstykker er velbeliggende med et smukt skovbillede og har gode tilkørselsforhold.

Studier viser, at ca. 15% af befolkningen overvejer alternativer til kirkegården, og der er intet, der tyder på, at denne udvikling ikke fortsætter. Skoven er et oplagt valg for disse mennesker, og er samtidig for alle, uanset trosretning, da jorden ikke er indviet.

 

En skovbegravelsesplads vurderes at bidrage positivt til områdets biologiske værdier, og vil være et aktiv for borgerne. Det er en ny måde at bruge skoven på, og baseret på omtalen af landets første skovbegravelsesplads i privatejet skov, i Horsens Kommune, er det meget værdsat af befolkningen.

 

Skovbegravelsespladsen medfører, at det primære formål med skovdriften på det udpegede areal ikke længere er træproduktion, og at den løbende aktive hugst af træer begrænses til nænsomme plejetiltag a.h.t. skovbegravelsespladsen.

 

Skoven er allerede i dag et attraktivt udflugtsmål. Udpegningen til skovbegravelsesplads medfører ingen begrænsning i offentlighedens lovlige færdsel i området. Tværtimod vil bevarelsen af træerne i en meget længere periode end under aktiv skovdrift, være med til at øge oplevelsesværdien for de øvrige skovgæster.

 

Ibsker Husmandsplantage har indledt et samarbejde med virksomheden Skovbegravelse ApS, der administrerer hjemmesiden www.skovbegravelse.nu. Denne platform vil håndtere den indledende informationsformidling til borgerne, indtil at selve urnen skal nedsættes. Ibsker Husmandsplantage står efterfølgende for det praktiske på stedet og kontakten til familien, indtil urnen er nedsat og dækket til. Ibsker Husmandsplantage står også for fremvisninger og forhåndsreservationer af gravsteder.

 

Baseret på det foreslåede aftalegrundlag, og for at en skovgravplads kan blive en realitet i Ibsker Husmandsplantage, forudsættes det, at BRK forpagter skovarealet af Ibsker Husmandsplantage. Forpagtningsafgiften udgør 0 kr.

 

Der udarbejdes endvidere en driftsaftale mellem BRK og Ibsker Husmandsplantage, som bl.a. fastlægger, at Ibsker Husmandsplantage forestår den daglig drift af skovbegravelsespladsen, og modtager betalingen for køb, reservationer mv. af gravstederne.

Prisen for en urneplads skal fastsættes i samarbejde med BRK. Der er vedlagt et prisblad fra Stensballegaard Skovbegravelsesplads. Priserne foreslås også anvendt i Ibsker Skovbegravelsesplads.

 

BRK indgår også en administrationsaftale med Skovbegravelse ApS, som påtager sig den administrative håndtering af begravelsesprotokollen. Selskabet aflønnes af skovejeren i form af blandt andet et administrationsgebyr. Mellem administrationsselskabet og skovejer indgås en samarbejdsaftale. Derudover tinglyses der en deklaration på ejendommen, som sikrer, at skovbegravelsespladsen er fredet i en 10-årig periode fra sidste urnenedsættelse.

Der er vedlagt et organisationsdiagram i bilag 4, der visuelt angiver samarbejdsrelationerne.

 

Ibsker Husmandsplantage påtager sig til fulde af etableringen af skovgravpladsen.

 

Kommunen har altså ikke noget at gøre med den løbende drift og administration af skovgravpladsen, og der er ingen omkostninger for kommunen i forbindelse med etableringen eller den fremtidige drift. Baseret på samarbejdet i Horsens Kommune med Stensballegaard Gods og Skovbegravelse ApS, må det forventes, at BRK vil afsætte tid til at gennemføre en årlig kontrol på skovbegravelsespladsen, herunder kontrol af gravprotokollen, som føres af Skovbegravelse ApS. Der er vedhæftet et bilag 5 med billeder fra Stenballegaard Skovbegravelsesplads.

 

Tilladelse fra Kirkeministeriet:

Jf. Lov om begravelse og ligbrænding skal Kirkeministeriet give tilladelse til, at der oprettes en kommunal gravplads, og det kræves af Kirkeministeriet, at det overordnede ansvar for gravpladsen ligger hos kommunen som offentlig myndighed. Kirkeministeriet vil herunder skulle godkende vedtægterne for skovbegravelsespladsen.

 

Ibsker Husmandsplantage tilbyder i samarbejde med Skovbegravelse ApS og et landinspektørfirma at stå for udfærdigelse af udkast til ansøgningen ved Kirkeministeriet på vegne af Bornholms Regionskommune samt udarbejde det fulde kontraktgrundlag mv.

 

Fastsættelse af takster:
BRK skal fastsætte taksterne for en urneplads. Som udgangspunkt foreslås de samme takster som ved Stenballegård Skovbegravelsesplads anvendt. Taksterne vil årligt blive pris- og lønfremskrevet og tages op til vurdering ifm. det årlige tilsyn.

 

Forslag til takster

 

Enkeltplads

Dobbeltplads

Flere-familietræ

Familietræ

Pris for reservation

1.000* kr.

2.000* kr.

 

 

Prisen for erhvervelse af en urneplads

inkl. gravning og administration

5.900 kr.

5.900 kr.

 

 

Pris for reservation/erhvervelse

 

 

17.700 kr.

23.600 kr.

 

 

 

De første tre urnenedsættelser er uden beregning, derefter gælder den til den tid gældende pris.

De første fire urnenedsættelser er uden beregning, derefter gælder den til den tid gældende pris.

Fredningstid

10 år

10 år

20 år

20 år

 *Reservationsgebyret fratrækkes den til den tid gældende pris for erhvervelse/urnenedsættelse.

 

Forlængelser:

Reservationer af gravsteder uden nedsatte urner ved udløb pt. 250 kr. (for 10 år).

Fredning af nedsatte urner per yderligere 10 år: 2.000 kr., 2 urner: 3.000 kr. ved 3 eller flere urner: 4.000 kr.

 

Se desuden vedhæftede brochure, bilag 6.

 

Administration i BRK:

Tilsynet og administrationen af aftalen om skovbegravelsespladsen vil i BRK blive varetaget af Center for Ejendomme og Drift.

Der vil skulle afsættes nogle personalemæssige ressourcer i opstartsfasen samt i forbindelse med det årlige tilsyn. I øvrigt er der ingen udgifter for BRK i forbindelse med etableringen.

 

Udkast til aftaler og vedtægter:

Der er udarbejdet et udkast til:

·         Forpagtningsaftale mellem BRK og Ibsker Husmandsplantage, bilag 7

·         Driftsaftale mellem BRK og Ibsker Husmandsplantage, bilag 8

·         Administrationsaftale mellem BRK og Skovbegravelse ApS, bilag 9

·         Vedtægt for Bornholms Regionskommunes skovbegravelsesplads i Ibsker Husmandsplantage, bilag 10

 

Aftalerne skal godkendes endeligt af juridisk service i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat inden de underskrives.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 3. marts 2020

1.
Bilag 1, dronebillede Ibsker (JPG)

2.
Bilag 2, dronebillede Ibsker (JPG)

3.
Bilag 3, dronebillede Ibsker (JPG)

4.
Bilag 4, Organisationsdiagram (PDF)

5.
Bilag 5, Billeder fra Stensballegaard Skovbegravelsesplads (DOCX)

6.
Bilag 6, Forslag til takster (PDF)

7.
Bilag 7, Udkast til forpagtningsaftale BRK_Ibsker (DOCX)

8.
Bilag 8, Udkast til driftsaftale BRK_Ibsker (DOCX)

9.
Bilag 9, Udkast til administrationsaftale BRK_Skovbegravelse Aps (DOCX)

10.
Bilag 10, Udkast til vedtægter for Ibsker skovbegravelsesplads (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Anlægsbevilling til midlertidig indretning af Kulturskolen i Dams Gård  

20.11.00G01-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

03-03-2020

5

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

22

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunen købte ejendommen Dams Gård, Krystalgade 9-11 pr. 1. januar 2019 for på sigt at have mulighed for bl.a. at samle Kulturskolens undervisningstilbud på samme lokation.
Der skal nu tages politisk stilling til, hvorvidt ét eller flere af Kulturskolens undervisningstilbud skal samles midlertidigt i Dams Gård fra sæsonstart 2020/2021.

Der præsenteres to scenarier, hvortil der søges om en anlægsbevilling på hhv. 100.000 kr. og 155.000 kr. til etablering af midlertidige undervisningslokaler. Udgiften kan finansieres af forventede overførte driftsmidler fra 2019.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a) Scenarie 1: Billedskolen:

1) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 100.000 kr. til etablering af to undervisningslokaler samt et depot i Dams Gård,

2) at udgiften på 100.000 kr. finansieres af forventede overførte midler fra 2019 til 2020, som er placeret på budgetreguleringskontoen for Kultur under bevilling 21 Kultur og fritid, og 3) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget.

ELLER

b) Scenarie 2: Billedskolen, Dramaskolen og Skriveværksted:

1) at der gives en anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 155.000 kr. til etablering af fem undervisningslokaler samt et depot i Dams Gård,

2) at udgiften på 155.000 kr. finansieres af forventede overførte midler fra 2019 til 2020, som er placeret på budgetreguleringskontoen for Kultur under bevilling 21 Kultur og fritid, og

3) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget.

c) at der afsættes budget på 20.000 kr. årligt fra 2021 og frem til dækning af merudgiften til Dramaskolens lokaler

 

 

Natur- og Miljøudvalget den 3. marts 2020:

b) og c) anbefales.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. marts 2020:

b) og c) anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. november 2018 at købe ejendommen Dams Gård, Krystalgade 9-11. Ejendommen blev købt for at have mulighed for på sigt at kunne samle bl.a. Kulturskolens undervisningstilbud og andre kulturelle aktiviteter i Rønne bymidte.

I budgetforliget for 2020 afsatte kommunen 330.000 kr. til den ordinære tomgangsdrift af Dams Gård samt 100.000 kr. til fuld drift af en midlertidig ibrugtagning af to lokaler i ejendommen til kulturskoleundervisning. Der blev således afsat i alt 430.000 kr. i årene 2020-2023. Med denne bevilling blev der skabt mulighed for at flytte Billedskolens undervisning, som i dag finder sted i Lille Madsegade i Rønne, til Dams Gård.

Samtidig er der sket ændringer, hvad angår Dramaskolens nuværende lokaler på Rønne Theater. Forrige år steg prisen for leje af lokaler til dramaundervisning på teatret fra 16.000 kr. til 36.000 kr. for en sæson. Kulturskolen har foreløbigt finansieret prisstigningen ved hjælp af overførte midler og forventer at kunne gøre dette til og med 2020, men vil fra og med 2021 have merudgifter hertil på 20.000 kr.  Ændringen giver anledning til at overveje muligheden for også at flytte Dramaskolens undervisning, såvel som skolens Skriveværksted midlertidigt til Dams Gård.

Der skitseres derfor to scenarier for flytning af Kulturskolens undervisning til Dams Gård.

Scenarie 1: Billedskolen flytter midlertidigt ind i Dams Gård
Billedskolens nuværende lokaler i Lille Madsegade er for små, og skolen har brug for lokaler med bedre plads og bedre mulighed for opbevaring. Billedskolen deler desuden lokale med andre aktiviteter, og det fungerer ikke optimalt i hverdagen.

Der er derfor behov for midlertidigt, at tage to undervisningsrum samt et depot i brug i Dams Gård til indretning til billedkunstundervisning (markeret med rødt på tegning). Billedskolen kan umiddelbart anvende lokalerne som de er, dog med mindre ændringer så som nedtagning af overflødigt inventar som skabe og undervisningsborde i det eksisterende laboratorium. Det forventes, at der vil blive etableret et nyt læringsmiljø, hvor undervisningen koncentreres omkring et fællesbord.

Billedskolen anvender en keramikovn i undervisningen, som ikke umiddelbart kan flyttes med fra den nuværende placering i Lille Madsegade, da dette ville kræve en ny brandstrategi for Dams gård. Billedskolen vil midlertidigt kunne fungere med at transportere keramikken til Lille Madsegade for at blive brændt.

Scenarie 1 forventes at koste 100.000 kr., hvortil der søges en anlægsbevilling jf. afsnittet om økonomiske konsekvenser.

Scenarie 2. Billedskolen, Dramaskolen og Skriveværksted flytter midlertidigt ind i Dams Gård

De senere år har muligheden for at flytte Dramaskolen fra Rønne Theater været drøftet på grund af begrænset lokalekapacitet på teatret. I dette scenarie lægges der derfor op til, at Kulturskolens dramaundervisning og Skriveværksted også flytter midlertidigt ind i Dams Gård sammen med Billedskolen.

Der indrettes i alt fem undervisningslokaler og et depot: To lokaler og et depot til Billedskolens undervisning og tre lokaler til dramaundervisning (markeret med grønt på tegning).  Kulturskolens Skriveværksted kan uden videre lokaleændringer, finde sted i et af lokalerne til dramaundervisning.

Med Musikskolen i den tilstødende bygning bliver alle kulturskolens fire undervisningstilbud samlet på samme adresse. I dette scenarie skabes muligheden for at komme tættere på ønsket om et kulturcentrum for børn og unge, som har været en vision siden 2015.

Flytningen af dramaundervisningen fra Rønne Theater til Dams Gård vil samtidig betyde, at teatret, som har en presset økonomi, mister en lejeindtægt. Som anført ovenfor har det dog i flere år været drøftet om Dramaskolen kunne finde andre lokaler, da der også er pres på lokalerne på Rønne Theater.

Scenarie 2 forventes at koste 155.000 kr., hvortil der søges en anlægsbevilling jf. afsnittet om økonomiske konsekvenser.

Kulturskolens placering i fremtiden
Det forventes, at lokalerne i både scenarie 1 og 2 kan blive istandsat og være klar til brug til Kulturskolens sæsonstart 2020/2021. Men for begge scenarier gælder, at der er tale om midlertidige løsninger.

Dams Gård indgår som et udviklingsprojekt ved navn Byens Hus i den strategiske udviklings-plan for Rønne. I budget 2020 har kommunen afsat midler til en konkretisering af bl.a. dette projekt, hvori der forventes en markant ombygning af ejendommen. Finansieringen og tidsperspektivet for projektets fulde realisering er fortsat uvist.

Dog følger scenarierne anbefalingen fra udviklingsplanens rådgivere om en midlertidig ibrugtagen af Dams Gård parallelt med projektudviklingen. Rådgiverne anbefaler, at Dams Gård aktiveres midlertidigt med Kulturskolen som ankerfunktion med henblik på at indsamle erfaringer til en mere permanent løsning for ejendommen. Jf. anbefalinger fremlagt i kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019.

Som udgangspunkt må det forventes, at Dramaskolen, Billedskolen og Skriveværkstedet på sigt skal genlokaliseres på grund af ombygninger og istandsættelse af Dams Gård. Når det bliver aktuelt, vil der i samarbejde med Ejendomsservice blive udarbejdet en plan for, hvor de tre undervisningstilbud så skal placeres.

Økonomiske konsekvenser

Scenarie 1: Billedskolen flytter midlertidigt ind i Dams Gård

Som tidligere nævnt er der i budget 2020 og frem afsat 100.000 kr. til fuld drift af en midlertidig ibrugtagning af to undervisningslokaler til Kulturskolen i Dams Gård.

Ejendomsservice har indhentet overslagspriser for indretningen af to undervisningslokaler og et depot i Dams Gård til Billedskolen. Det samlede overslag er på 100.000 kr.  og dækker udgifter til tømrer-, vvs,- el-, og gasarbejder samt montering af 1 stk. ADK (Automatisk dør kontrol)

Udgiften på 100.000 kr. kan finansieres inden for rammen af et restbeløb på 540.000 kr. placeret under bevilling 21 Kultur og fritid. Beløbet består af forventede overførte midler fra 2019 afsat til samling af Kulturskolen. Finansieringsforslaget forudsætter, at mindreforbruget på bevilling 21 Kultur og fritid i 2019 overføres til 2020.

Scenarie 2. Billedskolen, Dramaskolen og Skriveværksted flytter midlertidigt ind i Dams Gård

Der er ikke afsat finansiering til en midlertidig ibrugtagen af tre ekstra lokaler i Dams Gård i budget 2020. Merudgiften til drift af de ekstra lokaler forventes at svare til huslejen på 36.000 kr., som Kulturskolen i dag betaler til Rønne Theater. Som anført ovenfor er der ikke afsat tilstrækkelige midler til dækning af denne udgift på sigt. Kulturskolen vil således komme til at mangle 20.000 kr. til at afholde lokaleudgifter til Dramaskolen fra 2021 og frem. Denne problemstilling er aktuel, uanset om Dramaskolen bliver på Rønne Theater eller flytter til Dams Gård.

Der forventes således årlige driftsudgifter på 136.000 kr.

Hvad angår udgifter til istandsættelse har Ejendomsservice indhentet overslagspriser for indretning af tre undervisningslokaler til Dramaskolen og Skriveværkstedet. Det samlede overslag er på 55.000 kr. og omfatter opsætning af spejlglasvæg, eftersyn af gulv, gennemgang af brandalarm m.m., eftersyn af døre, låse-, og elevator efterses, samt startrengøring

Der søges om en samlet anlægsbevilling på 155.000 kr., der også dækker anlægsudgiften i scenarie 1.

Udgiften på 155.000 kr. kan finansieres inden for rammen af et restbeløb på 540.000 kr. placeret under bevilling 21 Kultur og fritid. Beløbet består af forventede overførte midler fra 2019 afsat til samling af Kulturskolen. Finansieringsforslaget forudsætter, at mindreforbruget på bevilling 21 Kultur og fritid i 2019 overføres til 2020.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Godkendelse af ny egnsteateraftale 2021-2024  

20.01.02Ø40-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-03-2020

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

23

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Med udgangen af 2020 udløber kommunens fireårige egnsteateraftale med Bornholms Teater. Slots- og Kulturstyrelsen skal have udkast til forlængelse af aftalen i hænde senest 1. april 2020. Bornholms Teater har udarbejdet et oplæg til en ny egnsteateraftale for perioden 2021-2024, som fremlægges til politisk godkendelse.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         udkast til ny egnsteateraftale for perioden 2021-2024 godkendes

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. marts 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har i dag en fireårige egnsteateraftale med Bornholms Teater.
Aftalen betyder, at Bornholms Teater er anerkendt som et professionelt producerende teater i henhold til bekendtgørelsen om egnsteatre. Dermed kan kommunen opnå en statsrefusion på ca. 36 % på sit driftstilskud til teatret i aftaleperioden.

Med udgangen af 2020 udløber gældende aftale. Udkast til en aftale for perioden 2021-2024 skal være Slots- og Kulturstyrelsen i hænde senest 1. april 2020.

Bornholms Teater har i dialog med kommunen udarbejdet et udkast til en ny aftale og supplerende materiale herunder driftsbudget, en strategiplan, en plan for kunstneriske aktiviteter samt beskrivelse af organisationen.

Ny egnsteateraftale 2021-2024

Overordnet afspejler aftalen et ønske om så vidt muligt at efterleve anbefalingerne i Statens Kunstfonds evalueringsrapport om Bornholms Teater fra juni 2019, som blev forelagt Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget i november 2019.

Det fremgår f.eks. heraf, at teatret har potentialet til at udvikle sig yderligere i retning af et scenekunstnerisk kraftcenter af national betydning, og at der er potentiale for samarbejder mellem teatret og andre aktører på øen. Men også at der bør arbejdes på en afklaring af relationen mellem Bornholms Teater og Rønne Teater, idet uklarheden synes at skabe forhindringer i egnsteatrets udviklingsarbejde.

I aftaleudkastet fremgår det, at det fortsat er teatrets primære formål at producere to professionelle forestillinger om året. Jf. gældende lovgivning. Teatret vil også fortsat varetage skoleteaterordningen. Dog er det blevet tilføjet, at der er løbende dialog mellem BRK og teatret om ordningens omfang og økonomi. Dette er tilføjet af hensyn til teatrets pressede økonomi efter bortfald af dispensationen for at skabe to årlige produktioner.

Samtidig fremgår det af aftalen og strategiplanen, at Bornholms Teater ønsker at arbejde med nye indsatser i en ny aftaleperiode.

Med inspiration fra evalueringsrapporten ønsker Bornholms Teater at skabe forestillinger, der sætter livet som øbo og verdensborger i perspektiv. Teatret vil præsentere et mere lokalt orienteret repertoire, der går tæt på bornholmerne og den lokale virkelighed. Med denne satsning ønsker teatret at skabe en stærkere relation til publikum og styrke sin relevans som egnsteater i det 21. århundrede.

Ud fra samme tanke vil teatret arbejde på at styrke samarbejdet med lokale partnere og bidrage til at sikre et mangfoldigt scenekunstliv på Bornholm. Teatret ønsker også at styrke samarbejdet med Bornholm Regionskommune og afsøge nye samarbejdsflader, hvor scenekunsten kan tilføre nye perspektiver på Bornholms særlige udfordringer og potentialer. Administrationen bemærker, at dette f.eks. kan bestå af en afsøgning af, hvordan teatret kan komme mere i spil i borgerrettede indsatser på de kommunale velfærdsområder.


Endelig vil teatret i stigende grad producere i andre og mindre formater, hvilket dels skyldes teatrets pressede økonomi, og dels et ønske om at udvikle formater, der udnytter Rønne Teaters særlige rammer.

Planen over kunstneriske aktiviteter beskriver teatrets forventede repertoire i aftaleperioden. Dette omfatter bl.a. sidste del af forestillingsserien Bornholmerkrøniken, en borger-forestilling, en jubilæumsforestilling i anledning af Rønne Teaters 200-års fødselsdag samt en række kunstneriske undersøgelser af ”det andet Bornholm”, der normalt ikke er så synligt.

Det fremgår endvidere af planen, at Bornholms Teater vil forsætte med at tilbyde et årskort og forsøge at lægge aktiviteter uden for teatret og i samarbejde med lokale aktører for at trække nyt publikum til. Endelig ønsker teatret at afprøve teatercafeen som omdrejningspunkt for debatter og arrangementer, som supplerer teaterrepertoiret.

Det årlige driftsbudget for Bornholms Teater udgør i aftaleperioden knap 5,9 mio. kr. På indtægtssiden indgår et ekstraordinært udviklingstilskud fra staten på 450.000 kr., som bortfalder i 2023.

I forlængelse af teatrets oplæg til ny egnsteateraftale anbefaler administrationen, at det afklares, hvordan kommunen kan understøtte fejringen af Rønne Teaters 200-års jubilæum i 2023. Desuden anbefaler administrationen, at kommunen tager initiativ til en dialog med Rønne Teater med henblik på at imødekomme evalueringsrapportens opfordring til øget kommunal involvering i at skabe klarere linjer mellem de to teatre.


Økonomiske konsekvenser

Teatrets kommunale driftstilskud til hvert af tilskudsårene udgør i årets tal følgende beløb:

 

2021

2022

2023

2024

4.070.278 kr.

4.172.034 kr.

4.276.334 kr.

4.383.242 kr.

 

Beløbene er fremskrevet med den årlige kommunale fremskrivningsprocent på 2,5 %.

Regionskommunen modtager i 2020 en statsrefusion på 36,9 % af sit samlede driftstilskud til Bornholms Teater. Det forventes, at Slots-og Kulturstyrelsen vil udmelde den forventede minimumsrefusion for 2021, 2022, 2023 og 2024 d. 1. maj 2020. Den endelige årlige refusionsprocent meddeles i januar det år den gælder.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 4. marts 2020

1.
Udkast til egnsteateraftale 2021-2024 (DOCX)

2.
Strategiplan 2021-2024 (PDF)

3.
Plan for kunstneriske aktiviteter 2021-2024 (PDF)

4.
Budget (XLSX)

5.
Beskrivelse af organisation (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 24  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

24

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

25

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt. Anlæg