Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
15-04-2020 kl. 17:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Økonomiske konsekvenser som følge af aflysning af Bornholm i København 2020
  åbent 3 Borgervejleder i Bornholms Regionskommune
  åbent 4 Igangsætning af lokalplanlægning for 50 seniorboliger, Birkebakken 10, Allinge
  åbent 5 Behandling af indkomne bemærkninger til debatoplæg vedr. udvidelse af Grønbechs Hotel i Allinge
  åbent 6 Anlægsbevillinger til områdefornyelse i Nexø
  åbent 7 Anlægsbevillinger til områdefornyelse i Aakirkeby
  åbent 8 Ansøgning om tilskud til etablering af cykelevents på Bornholm
  åbent 9 Ansøgning Destination Bornholm - markedsføring COVID19
  åbent 10 Forudbetalinger i f.m. Covid-19
  åbent 11 Ændring af tilskudsordning vedr. energirenovering
  åbent 12 Kvartalsvis orientering om status vedr. bopælspligten på Bornholm
  åbent 13 Indsatser til nedbringelse af sygefraværet, som led i arbejdet med BRK som attraktiv arbejdsplads
  åbent 14 Salg af kommunalt ejede byggegrunde
  åbent 15 Tilpasning af budget 2021-2024 som følge af den forventede befolkningsudvikling
  åbent 16 Strukturelle udfordringer budget 2021
  åbent 17 Budgetvejledning og proces for budget 2021
  åbent 18 Budgetoverførsler fra 2019 til 2020, udvalgets eget område
  åbent 19 Budgetoverførsler fra 2019 til 2020
  åbent 20 Likviditetsovesigt pr. 31. marts 2020
  åbent 21 Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år
  åbent 22 Plan for valg af madordning i dagtilbud 2021-2022
  åbent 23 Ansøgning om udvidelse af antallet af vintercampingeringsenheder på Sannes Familiecamping
  åbent 24 Anlægsbevilling til trafikale tiltag ifm. Parkeringsforhold- Parkeringsstrategier
  åbent 25 Anlægsregnskab for ombygning af skolerne i Rønne
  åbent 26 Anlægsregnskab for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2018
  åbent 27 Anlægsregnskab for nedrivning af dele af Klemensker Skole
  åbent 28 Anlægsregnskab for reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger, etape 4
  åbent 29 Anlægsregnskab for etablering af ny economizer til Bofas affaldsforbrændingsanlæg
  åbent 30 Anlægsregnskab for indretning af administrationsbygning på Snorrebakken 66 i Rønne
  åbent 31 Årsberetning og regnskab 2019
  åbent 32 Udlicitering af afhentning af affald fra husstande i forbindelse med nye affaldsordninger fra 2022
  åbent 33 Resultater fra Den grønne ordning – Kampagne Grønne boligløsninger og mere vedvarende energi
  åbent 34 Resultater fra Den grønne ordning
  åbent 35 Orientering om besøg fra Saaremaa
  åbent 36 Ansøgning om tilskud til renovering af tag på Rønne Svømmehal
  åbent 37 Boligstrategi for Bornholms Regionskommune
  åbent 38 Orientering fra formanden
  åbent 39 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt
  lukket 103 Lukket punkt
  lukket 104 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 105 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 106 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 107 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 108 Lukket punkt. Anlæg



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Følgende punkter blev udsat: pkt. 12, 13, 14, 17, 20, 21 og 37.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Økonomiske konsekvenser som følge af aflysning af Bornholm i København 2020

20.15.00Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Bornholm i København 2020 med planlagt afholdelse den 18. april 2020 er blevet aflyst som følge af Covid-19.Planlægningen af arrangementet begyndte i efteråret 2019, og der har været knyttet ekstern konsulentbistand til dette, ud over kommunens egne medarbejdere. Den eksterne konsulent, Brd. Marshall, har afholdt udgifter op til arrangementet på i alt 130.000 kr. plus moms, som foreslås afholdt af Bornholms Regionskommune og Bornholms Brand

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Bornholms Regionskommune betaler i alt 109.375 kr. som følge af arrangementets aflysning

b) det tidligere bevilgede beløb på op til 168.650 kr. ændres til 109.375 kr. Den resterende bevilling på 59.275 kr. tilbageføres til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Ad a. Godkendt

Ad b. Godkendt

Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Bornholm i København 2020 med planlagt afholdelse den 18. april 2020 er blevet aflyst som følge af Covid-19. Arbejdet med afholdelse af arrangementet blev påbegyndt i efteråret 2019, og der blev hyret ekstern bistand i form af Brødrene Marshall. Fra Marshalls side er der afholdt udgifter op til arrangementet indtil aflysningen på i alt 130.000 kr., som foreslås afholdt af Bornholms Regionskommune og Bornholms Brand

 

Bornholm i København 2020 blev behandlet i ØEPU den 12. februar 2020 og ØEPU besluttede at,

a) at der bevilges 50.000 kr. til arrangementet finansieret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan

b) at der gives en underskudsgaranti på op til 118.650 kr. finansieret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan.

 

Der er allerede afholdt en del udgifter i forbindelse med planlægningen af arrangementet. 

Brødrene Marshall, som har stået for forberedelse, indretning og detailplanlægningen på Rådhuspladsen, har fremsendt et honorar krav for disse ydelser på 130.000 kr. eksklusive moms, som dækker 80% af deres honorar for opgaven.

Beløbet dækker timer for planlægning, møder på Bornholm, kontakter til Københavns Kommune, stadeholdere, nuværende aflysning, m.v.

Brd. Marshall oplyser, at såfremt Bornholms Regionskommune ønsker at gennemføre arrangementet på et andet tidspunkt, vil ca. 25.% af det arbejde, der er udført, kunne genbruges. Det er blevet undersøgt, hvornår et udskudt arrangement ville kunne sted. Den tidligste dato er den 3. oktober 2020. Fra administrationens side er det blevet konkluderet, at datoen ligger for sent, og at arrangementet derfor aflyses helt i 2020.

 

Bornholms Brand har betalt et sponsorat til afholdelse af Bornholm i København på 25.000 kr. (netto 20.625 kr.). Bornholms Brand har indvilget i at deres bidrag kan bidrage til dækning af ovennævnte afholdte udgifter.

Derfor foreslås det, at de afholdte udgifter på 130.000 kr. finansieres således:

 

Bornholms Regionskommune              109.375 kr.

Bornholms Brand                               20.625 kr.

I alt                                               130.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Den 12. februar 2020 bevilgede Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 50.000 kr. til arrangementet og op til 118.650 kr. i underskudsgaranti – i alt 168.650 kr. finansieret af Økonomi- Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan. Som følge af arrangementets aflysning bliver der behov for, at Bornholms Regionskommunes bevilling bliver på i alt 109.375 kr. Den resterende bevilling på i alt 59.275 kr. tilbageføres til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Borgervejleder i Bornholms Regionskommune

00.17.00A00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

I budgetprocessen til budget 2020 blev det besluttet, at arbejde videre med et oplæg til en borgerambassadørfunktion, der dækker alle kommunens borgerrettede områder.

I det følgende er termen ”borgerambassadør” erstattet af termen borgervejleder. Borgervejleder er mere neutral og beskriver, hvad funktionen og rollen er, nemlig at være vejleder for borgeren.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a) forslaget sendes til høring i fagudvalgene i maj 2020, inden fornyet behandling i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i juni 2020, og endelig stillingtagen i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Lovgrundlaget for funktionen

Borgervejlederfunktionen kan oprettes efter § 65 e i den kommunale styrelseslov, hvilket indebærer, at borgervejlederen er direkte forankret under kommunalbestyrelsen, og dermed uafhængig af de stående udvalg og kommunens forvaltninger. Det betyder også, at borgervejlederen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen. Alternativt kan funktionen oprettes på ordinære vilkår og dermed samme ansættelsesmæssige vilkår som andre medarbejdere i organisationen.

 

Hvilken type af ansættelse skal en borgervejleder have?

Som anført ovenfor kan borgervejlederen enten ansættes af Kommunalbestyrelsen eller ansættes på lige fod med andre medarbejdere i Bornholms Regionskommune. Fordelen ved en ansættelse direkte under Kommunalbestyrelsen er, at borgervejlederen de facto er uafhængig af administrationen. Men fordelen ved at blive ansat på samme vilkår som andre medarbejdere i kommunen er, at borgervejlederen er underlagt de samme styrings- og ledelsesvilkår som andre medarbejdere.

 

Hvilke opgaver skal funktionen håndtere

Det overordnede formål med funktionen er at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen, og bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

 

Borgervejlederen skal dermed bistå borgere, brugere og erhvervsdrivende med hjælp, støtte, samt råd og vejledning i forbindelse med klager, eller andre forhold der vedrører kommunens virke og bidrage til, at disse bruges i et læringsperspektiv og konstruktivt til forbedring af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening. Borgervejlederen skal også igennem dialog med de respektive centre medvirke til, at centrene bruger disse inputs til forbedringstiltag i forhold til deres respektive sagsbehandling og betjening af borgerne.

 

For at leve op til målsætningen om kontakt og dialog er det vigtigt, at borgervejlederen har et velfungerende internt netværk til alle centre.

 

Borgervejlederen skal bruge sin viden og erfaring fra borgernes, brugerens og de erhvervsdrivendes henvendelser til at yde uvildig rådgivning og vejledning til centrene. Dette sker som et naturligt led i borgervejlederens daglige arbejde men også gennem kursusvirksomhed og deltagelse i personalemøder, ledermøder m.v. Borgervejlederen bruger altså sine erfaringer aktivt med det formål at skabe læring i organisationen.

 

Borgervejlederen er ligesom kommunens øvrige medarbejdere underlagt de almindlige regler om offentlighed, tavshedspligt og habilitet i offentlighedsloven og forvaltningsloven m.v.

Borgervejlederen kan:

 

·         Guide borgere, brugere og erhvervsdrivende, som ikke ved, hvor man skal henvende sig med et givent spørgsmål eller klage.

·         Vejlede borgere, brugere og erhvervsdrivende, som har vanskeligt ved at forstå information fra kommunen.

·         Vejlede borgerne, brugere og erhvervsdrivende om klagemuligheder i forhold til kommunens sagsbehandling, personalets optræden og den praktiske opgaveløsning.

·         Formidle kontakt og styrke dialogen mellem borgerne, brugere, de erhvervsdrivende og centrene.

·         Udøve en uvildig rådgivnings- og vejledningsfunktion for hele kommunens virksomhed i såvel det daglige samarbejde som i forbindelse med dialog med ledergrupper og gennem kursusvirksomhed m.v.

 

Borgervejlederen kan ikke behandle:

 

·         Klager over det faglige indhold i kommunale sager og ændre på indholdet i en afgørelse, der er truffet.

·         Sagen, hvis der er en anden klageinstans, som skal tage stilling til klagen.

·         Sager, der er indbragt for det kommunale tilsyn, Folketingets Ombudsmand eller domstolene.

·         Klager over det serviceniveau, der er vedtaget politisk eller fastlagt i loven.

·         Sager vedrørende kommunens personale- og ansættelsesforhold.

 

Det er også vigtigt at huske på, at borgervejlederen ikke er advokat/jurist for borgerne og heller ikke har kompetence til at virke som sådan, og at der i borgervejlederens information til borgerne, brugerne og de erhvervsdrivende også vil blive lagt vægt på betydningen af, at de i første omgang retter henvendelse til den relevante sagsbehandler eller centerchefen.

 

Som en del af borgervejlederfunktionen vil der udarbejdes en årlig rapport over borgervejlederens arbejde til kommunalbestyrelsen.

Der udarbejdes en evaluering af borgervejlederens arbejde efter 1 år.

Det forventes, at borgervejlederen vil være en del af borgerrådgivernetværket i Danmark

 

Borgervejleders kompetencer

Der ønskes en borgervejleder som primært har fokus på både det formelle/lovgivningen i forhold til sagsbehandlingen, men også samarbejde og formidling er vigtige kompetencer. Herudover skal borgervejelederen kunne vejlede i at forstå en afgørelse, være den person som samler og koordiner og forfatter svar fra de involverede sager i de enkelte centre. Af andre egenskaber kræver det, at man skal være lynafleder, kunne mediere og kunne konfliktnedtrappe.

 

Med udgangspunkt i disse kompetencer kan borgervejlederen f.eks. have en akademisk baggrund som jurist, AC'er eller anden uddannelse med erfaring fra en lignende stilling.

 

Borgervejlederen skal have erfaring med og viden om borgerkontakt, jura, god forvaltningsudøvelse og gode kommunikative kompetencer.

 

Placering

Da borgervejlederens funktion går på tværs af Bornholms Regionskommunes organisation foreslås borgervejlederen placeret i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariats juridiske enhed.

 

Opsummering

Direktionen anbefaler på baggrunden af ovenstående at:

Borgervejlederen ansættes på samme vilkår som andre medarbejdere i Bornholms Regionskommune og med de styrings- og ledelsesvilkår som andre medarbejdere. Der er heller ikke tradition i kommunen for ansættelser uden for den ordinære linjeorganisation og personaleansættelser under kommunalbestyrelsen

 

Borgervejlederens organisatoriske placering forslås i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariats juridiske enhed, da dette center i forvejen har opgaver, der går på tværs af organisationen i BRK.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget om en borgervejleder blev ikke finansieret i budget 2020 og skal dermed indgå i budgetprocessen for 2021. Der skal afsættes finansiering til et årsværk.

 

1 årsværk indeholdende udgifter til løn, uddannelse, it m.v. skønnes at koste ca. 620.000 kr. pr. år.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Igangsætning af lokalplanlægning for 50 seniorboliger, Birkebakken 10, Allinge

01.02.05P16-0204

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Interessenter kontaktede i efteråret 2019 kommunen med henblik på at opføre et bæredygtigt boligfællesskab for seniorer på ejendommen Birkebakken 10 i Allinge (tidl. et renseri/vaskeri).     I marts 2020 er ejendommen endeligt erhvervet sammen med nabogrunden, Birkevænget 2A. Dele af den eksisterende industristruktur tænkes bevaret som ramme om fællesskabet, og omkring det skal opføres 50 boligheder fordelt på 2 etager som en tæt lav boligstruktur.

Et lokalplanforslag ventes klar til politisk behandling i maj med endelig vedtagelse i september.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at lokalplanlægning for et seniorboligfællesskab på ejendommen Birkebakken 10, Allinge, igangsættes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Den tidligere industrigrund, Birkebakken 10, matr. nr. 336e Allinge, har længe stået tom grundet en miljøforurening med relation til den tidligere anvendelse af ejendommen som vaskeri/renseri. Kommunens miljøafdeling har i 2019 stået for oprensningen af ejendommen, og det har resulteret i, at ejendommen nu er solgt. Mens oprensningen pågik blev kommunen kontaktet af to interessenter i efteråret 2019 som ønskede at erhverve ejendommen og omdanne grunden til et seniorbofællesskab. Under drøftelserne tilkom muligheden for at erhverve en tilstødende ejendom, Birkevænget 2A, matr. nr. 339æ Allinge. De to ejendomme er endeligt erhvervet i marts 2020, med henblik på igangsætning.

Der er tale om en tæt lav boligbebyggelse i to etager, der placeres i mindre grupper omkring dele af den eksisterende industribygning som omdannes til et fælles samlingssted. I alt ventes opført 50 boligenheder med 2-3 værelser.

 

Prospektet til det kommende boligprojekt er vedhæftet som bilag.

 

Kortet viser det forventede lokalplanområde.

 

Investors rådgiver udarbejder lokalplanforslaget i samarbejde med Plan. Forventet tidplan:

·         april - igangsætning lokalplanlægning

·         maj politisk behandling lokalplanforslag (ØEPU: 20/5)

·         8 ugers off. høring i maj – midt/slut juli

·         sept. politisk behandling endelig plan (ØEPU: 9/9)

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Skitseforslag boligfællesskab Allinge (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Behandling af indkomne bemærkninger til debatoplæg vedr. udvidelse af Grønbechs Hotel i Allinge

01.02.05P21-0499

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Ejerne af Grønbechs Hotel ansøger om at udvide en del af hotellet ved at tilføje en værelsesetage samt en tagterrasse.

Den ønskede udvidelse ville medføre en øgning af en del af bygningskomplekset fra 2,5 etager til 4 etager inklusive tagterrassen. Bebyggelsen vil få en højde på ca. 10 m. Den nuværende bebyggelsesprocent er 117 ifølge BBR, og det vurderes, at udvidelsen af bygningen vil bringe bebyggelsesprocenten op mellem 130 og 150.

Den gældende kommuneplans rammebestemmelse er i dag max. 2,5 etager, en bebyggelsesprocent på 85 og en maksimale bygningshøjde på 11 m.

Den ønskede udvidelse af Grønbechs Hotel udløser derfor behov for et kommuneplantillæg for så vidt angår etageantal og bebyggelsesprocent. Kommuneplanrammen vil kun omfatte den aktuelle matrikel nr. 59 Allinge Bygrunde.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 11. marts udarbejde et debatoplæg og indkalde ideer og forslag i 14 dage fra offentligheden. Der har nu været indkaldt ideer og forslag i perioden fra den 19. marts til og med den 2. april.

Der er i debatmfasen indkommet 17 bemærkninger.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

·         der tages stilling til om der skal udarbejdes et kommuneplantillæg og lokalplan for Grønbechs Hotel i Allinge.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget anbefaler, at der ikke udarbejdes et kommuneplantillæg og lokalplan for Grønbechs Hotel i Allinge.

Søren Schow, Thomas Thors og Winni Grosbøll kan ikke medvirke, idet de ønsker udarbejdet et kommuneplantillæg og lokalplan for Grønbechs Hotel i Allinge, hvor der ikke åbnes mulighed for at tagterrassen kan indgå og arkitekturen skal tilpasses det omkring liggende bymiljø.    



Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 11. marts 2020, at der skulle udarbejdes et debatoplæg og indkaldes ideer og forslag fra offentligheden i forbindelse med et ønske om en udvidelse af Grønbechs Hotel i Allinge i form af en ekstra etage og en tagterrasse.

Den ønskede udvidelse vil medføre en øgning af en del af bygningskomplekset fra 2,5 etager til 4 etager inklusive tagterrassen. Bebyggelsen vil få en højde på ca. 10 m. Den nuværende bebyggelsesprocent er 117 ifølge BBR, og det vurderes, at udvidelsen af bygningen vil bringe bebyggelsesprocenten op mellem 130 og 150.

Den gældende kommuneplans rammebestemmelse er i dag max. 2,5 etager, en bebyggelsesprocent på 85 og en maksimale bygningshøjde på 11 m.

Ejendommen er også omfattet af den bevarende lokalplan nr. 00-01. lokalplanens hovedformål er at sikre at det bestående bymiljø bevares ved at eksisterende karakteristisk bebyggelse samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi bevares.  

Den ønskede udvidelse af Grønbechs Hotel udløser derfor behov for et kommuneplantillæg for så vidt angår etageantal og bebyggelsesprocent. Kommuneplanrammen vil kun omfatte den aktuelle ejendom.

Den øgede højde af bygningen vil give skyggegener til den nord for beliggende ejendom matrikel 58. Den ønskede tagterrasse må forventes at øge indbliksmulighederne til ejendomme beliggende rundt om Grønbechs Hotel.

Mod miljøet i vejforløbet Vinkelstræde vurderes den øgede bygningshøjde ikke at være en så væsentlig ændring, at det udløser lokalplanpligt jf. den gældende lokalplan. Begrundelsen er den forholdsvis store bygningsvolumen, som ejendommen i forvejen har, mod det meget skrånende Vinkelstræde. udvidelse af bygningen vurderes her at være tilpasset gadeforløbet og den eksisterende nedtrapning af bygningskomplekset.

Mod Nørregade er en udvidelse af facaden med en værelsesetage og en tagterrasse at være en markant ændring af miljøet. Mod nordvest er der 5 lavereliggende boliger, der vil få en væsentlig øget nabofacade (mur) og forventeligt vil få væsentlige skyggegener samt sammen med omkringboende naboer få indbliksgener ved den øgede bygningshøjde og tagterrasse.

Mod havnen vil etageudvidelsen medføre en øgning af bygningshøjden til ”tagkip” på ca. 2,2 m, da selve tagfladen reduceres og indgår i udvidelsen og samtidig fungerer som brystning for terrassen.

Samlet set er udvidelsen en væsentlig ændring af det bestående miljø og dermed lokalplanpligtigt.

I lokalplanlægningen vil skygge- og indsigtsgener sammen med nybyggeriets indpasning i det eksisterende miljø blive analyseret og indgå i lokalplanarbejdet, og der vi blive redegjort herfor, når sagen bliver sendt til politisk behandling og efterfølgende høring.

Opstalt af udvidelsen af den øverste etage på den gule bygning til højre mod Vinkelstræde.

 

Perspektiv af Vinkelsrtræde.

 

Foto af Vinkelstræde set fra Nørregade, den aktuelle bygning er den gule bygning til venstre i billedet

 

Opstalt mod Nørregade – eksisterende terrasser tilføjet tag- og beboelsesterrasser.

Perspektiv set fra nørregade

 

 

Foto af eksisterende forhold set fra Nørregade

 

Skråfoto set mod syd over Lavendelstræde. Den aktuelle tagflade ses centralt i luftfotografiet med mørk tagpap. Naboejendommene, der påregnes skyggegener, er til venstre herfor. Ejendomme i nabolaget må forvente indbliksgener i mere eller mindre grad.

 

 

 Opstalt af facaden mod havnen. De eksisterende og ansøgte forhold.

 

 

 

Bemærkninger og kommentarer til debatoplægget:

Generelt til indsigelserne

Administrationens kommentar: ”Mod miljøet i vejforløbet Vinkelstræde vurderes den øgede bygningshøjde ikke at være en så væsentlig ændring, at det udløser lokalplanpligt. Mod nordvest er der 5 lavereliggende boliger, der forventeligt vil få væsentlige skygge- og indbliksgener ved den øgede bygningshøjde og tagterrasse. I lokalplanlægningen vil skygge- og indsigtsgener sammen med nybyggeriets indpasning i det eksisterende miljø blive analyseret og indgå i lokalplanarbejdet, og der vi blive redegjort herfor, når sagen bliver sendt til politisk behandling og efterfølgende høring.”

 

 

1)       Per Asp Larsen

·         Ønsker en redegørelse for kommunens annoncering af debatoplægget for ”indkaldelse af ideer og forslag” vedrørende ønsker om en udvidelse af Grønbechs Hotel i Allinge, som ikke menes er fyldestgørende.

·         Ønsker ligeledes en redegørelse for hvorfor naboer ikke er orienteret som partshavere.

 

Adminstrationens kommentar: På kommunens hjemmeside er annonceret i debatoplæg, at der er ønsker om en udvidelse af Grønbechs Hotel og der derfor indkaldes ideer og forslag forud for, om kommunalbestyrelsen vil beslutte om der skal udarbejdes et kommuneplantillæg. På hjemmesiden oplyses hovedformålet med indkaldelse af ideer og forslag, og indeholder et link til hele det mere fyldestgørende debatoplæg, som borgerne opfordres til at læse og indsende sine bemærkninger via et link. Kommunalbestyrelsen vil herefter lade bemærkninger og forslag indgå i den samlede vurdering for, om der skal udføres et kommuneplantillæg, der kan danne grundlag for en efterfølgende lokalplanlægning, hvor bl.a. skygge og indsigts gener vil blive analyseret.

 

Kommunen har med E-post udsendt debatoplæg til alle naboerne rundt om ejendommen ”Grønbechs Hotel” således at disse specifikt er orienteret. Det med E-post udsendte debatoplæg indeholder også et link til hele debatoplægget.

 

2)      Thomas kæmpe, Kattedalen 2, 3770 Allinge

·         Mener at et 10 meter højt hotel kompleks, med tagterrasse, midt i lavt liggende boligområde, vil påvirke ikke bare det skitserede område, men langt ud over dette, andre i nærområdet vil også føle sig genert med de muliggjorte indbliksgener fra tagterrassen.

·         Mener at bygningen arkitektonisk ikke vil passe ind i bybilledet, hverken fra Nørregade, eller ud over byens tage.

 

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

3)      Michael Stisen, Birkebakken 2, 3770 Allinge

·         Mener at det er en dårlig idé at afvige fra den bevarende lokalplan i Allinge centrum.

·         Mener der er stor risiko for, at en tilladelse til udvidelsesforslaget af Grønbechs Hotel vil danne præcedens og medføre en glidebane effekt i bevaringsarbejdet, hvilket ikke vil være en ønskværdig udvikling.

·         Mener at det i dette tilfælde er erhvervsinteresser som tilsyneladende trumfes igennem.   

·         Såfremt der gives byggetilladelse, bør det sikres at nybyggerier/tilbygninger strengt holdes i den nuværende stil som er en del af Allinges kulturelle udseende.

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse.

 

 

4)      Aage Madsen, Langedebyvejen 12, 3730 Nexø

·         Mener at der ikke bør udarbejdes et kommuneplantillæg da det vil være medvirkende til at ødelægge det smukke bymiljø i Allinge

 

·         Mener en 11,2 meter høj bygning med udsigtsplatform på taget hører bestemt ikke hjemme i Allinge, som nødig skulle blive et nyt Mallorca.

 

·         Mener at kommunen generelt er alt for tilbøjelig til at give dispensationer fra fredningsbestemmelser og lokalplaner.

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

5)      Allinge-Sandvig Byforening, Lene Vinberg, formand

·         Byforeningen finder at udvidelsen ikke skal tillades af følgende grunde: Bygningen vil blive for stor, for grim og for høj. Byggeprocenten er allerede over 100 og vil stige yderligere.

 

·         Bygningen vil blive højere end 8 eller 8,5 meter og give yderlige uheldige skyggevirkninger i Vinkelstræde, på havnen og i Havnegade om eftermiddagen og om aftenen.

 

·         Desuden er facaden modernistisk med høje glaspartier, der er fremmedartet for den traditionelle byggeskik i vore havnebyer og bør ikke tillades, da der er tale om konflikt til den kommende bevaringsplan.

Administrationens kommentar: Der henvises i indsigers sidste pkt. til, den kommende bevaringsplan for Allinge, som afventer politisk vedtagelse på Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalgets møde i marts måned 2020. Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

6)      Birgit Larsen, P. W. Tegnersvej 31, 3070 Snekkersten. (ejer af den nord for beliggende naboejendom, Havnegade 7, Allinge).

·         Mener at udvidelsen vil påvirke bevaringsmiljøet i de små gader omkring Allinge Havn negativt, herudover påpeges det, at tagterrassen vil give væsentlige genevirkninger ved indsigt i naboers haver og vinduer.

·         Der lægges også vægt på at den øgede bygningshøjde vil medføre væsentlige skyggegener for naboer og på selve havnen, som er lokaliseret i en lavere højdekote nedenfor og øst for bygningen.

·         Forventer at en tilladelse til den ønskede udvidelse, ud fra lighedsprincippet, vil danne præcedens for ejendomme beliggende i anden række, bag ejendommene med facader direkte til Havnen.

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

7)      Marianne og Thomas Hjorth Lodahl, Havnegade 5, 3770 Allinge (ejere af den syd for beliggende naboejendom).

·         Mener at den øgede bygningshøjde vil lægge deres ejendom i skygge sommerhalvåret samt, at de vil føle sig ”klemt” ved den øgede bygningsvolumen som nabo.

·         Oplyser at der er trafikalt presset i Vinkelstræde om sommeren og det i forvejen er besværligt at finde parkeringspladser for fastboende. Herudover påpeges problematikken ved at finde flere parkeringspladser til hotellets udvidelse, med plads til yderligere gæster og aktivitet.

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

8)      Birte& Jørgen Jensen, Rosengade 17, 3770 Allinge

·         Mener at udvidelsen vil være for voldsom i det i forvejen tæt bebyggede kvarter.

·         Oplyser at der i forvejen er store parkeringsproblemer i den del af Allinge.

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

 

9)      Samlet indsigelse fra lejere i naboejendommen Vinkelstræde 2, 2A, 2A tv., 2B og 2C (ejendommen er nabo og beliggende nord for Grønbechs Hotel).

·         Mener at tagterrassen vil give indbliksgener til deres have og gård, samt indblik til deres boligers vinduer, hvilket vil være ubehageligt og give en nedsat livskvalitet.

·         Forudser at den øgede bygningshøjde vil give et stort skyggeproblem i haven og gården.

·         Er bekymrede for, at en træterrasse som om sommeren er opstillet foran Hotel indgangen og giver anledning til megen støj og musik til sent ud på aftenen, vil kunne overføres til tagterrassen.

 Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

10)  Helle og Steen Gornitzka, Havnegade 13, Allinge.

·         Mener at tagterrassen vil give store indbliksgener for de omkringboende naboer, og mener at op til 44 naboer vil få indbliksgener. Indbliks problematikken er understøttet ved et medsendt dronefoto mod Vinkelstræde 2, taget fra en position hvor tagterrassen er ønsket.

·         Oplyser at der er trafikalt presset i området om sommeren og det i forvejen er besværligt at finde parkeringspladser for fastboende.

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

 

 

Dronefoto der skal illustrere udsigten fra terrassen mod ejendommen Vinkelstræde 2 fra 11m højde.

 

 

11)   Niels Henriksen, Bredevej 9, 2830 Virum (medejer af naboejendommen Nørregade 14 i Allinge).

·         Er imod den påtænkte udvidelse af hotellet da der forudses et øget trafikpres på Nørregade af turistbusser og lastbiler som holder ulovligt parkeret mens de leverer gæster og varer til hotellet.

·         Ønsker ikke det indkig der vil være fra tagterrassen til deres gårdhave og stue på 1st. sal og i øvrigt indkig til mange andre ejendomme i nabolaget.

·         Mener at den støj der vil komme fra tagterrassen fra gæster vil kunne høres langt udover byen, i dag er den koncentreret i gårdhaven.

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

12)  Karsten Brodersen, Stavsdalvej 23, 3760 Gudhjem

·         Mener at burde have været orienteret om indkaldelse af ideer og forslag via E-Boks

·         Mener at vil blive påført voldsomt skyggeindfald og måske en fuldstændig forhindring af solindfald.

·         Mener at bygningen vil blive alt for dominerende med den øgede volumen.

Administrationens kommentar:

Debatoplægget ”indkaldelse af ideer og forslag” er sendt med E-Boks til de naboer administrationen vurderede ville blive direkte berørte som parter i sagen. Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

 

 

13)  Janne Brodersen, Stavsdalvej 23 3760 Gudhjem.

·         Mener at bevaringsværdierne på i det bornholmske samfund skal værnes.

·         Mener at bygningen vil give megen skygge til det omgivne bymiljø.

·         Mener at en tilladelse til det ansøgte byggeri vil danne præcedens.

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

 

14)  Tommy Kofoed Teglgårdsvej 8,3770 Allinge. (ejer af Lavendelstræde 3, Allinge)

·         Oplyser at området er af middel- til højbevaringsværdi.

·         Mener at indbliksgenerne i forvejen er store og derfor ikke bør øges ved det ansøgte byggeri

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

15)   Katy Nielsen

·         Mener ikke en så høj og moderne bygning hører hjemme i Allinge.

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

 

16)        Rita Hildebrandt, Søndergade 11,3770Allinge.

·         Mener ikke at det vil være pænt med en så høj bygning i Allinge centrum og at udtrykke af gammelt fiskerleje skal forblive som det er.

·         Mener ikke det er i orden med de forøgede det forøgede indkig til naboer som tagterrassen vil medføre.

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

17)        Arne Kofoed, Lavendelstræde 3, 3770 Allinge.

·         Mener at indbliksgenerne i forvejen er store og derfor ikke bør øges ved det ansøgte byggeri.

·         Oplyser at der i forvejen er store trafik- og parkeringsproblemer om sommeren og at dette problem vil øges såfremt den ønskede udvidelse af hotellet gennemføres.

·         Mener en tilladelse kan danne præcedens.

Administrationens kommentar:

Det er en politisk beslutning, om det ønskes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør den ansøgte udvidelse. Se herudover den generelle kommentar ovenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Indkomne bemærkninger og indsigelser (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Anlægsbevillinger til områdefornyelse i Nexø

01.11.20P20-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat søger om en forhøjelse af de eksisterende anlægsbevillinger til områdefornyelse i Nexø.  Forhøjelsen skal benyttes til projektledelse i årene 2020-2022. Forhøjelsen foreslås finansieret af puljen til nye områdefornyelsesprojekter (40 pct.) og fra statens pulje til landsbyfornyelse for 2019 (60 pct.).

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a) at anlægsbevillingen til områdefornyelse i Nexø forhøjes med 1.023.600 kr. (udgift), således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 3.335.580 kr.,

b) at der afsættes rådighedsbeløb til udgifter på i alt 1.023.600 kr., fordelt med 341.200 kr. i hvert af årene 2020-2022,

c) at anlægsbevillingen til refusion/tilskud til projektet forhøjes med -614.160 kr. (indtægt fra statens pulje til landsbyfornyelse for 2019), således at den samlede anlægsbevilling til refusion/tilskud herefter udgør -1.730.160 kr.,

d) at der afsættes rådighedsbeløb til refusion/tilskud på i alt -614.160 kr., fordelt med -204.720 kr. i hvert af årene 2020-2022, og

e) at nettoudgiften for Bornholms Regionskommune på i alt 409.440 kr. finansieres af puljen til nye områdefornyelsesprojekter med 136.480 kr. i hvert af årene 2020-2022.

f) at der fortsat søges om yderligere tilskud fra private fonde og evt. EU-puljer til realisering af projekterne i byfornyelsessprogrammet. Hvis tilsagn modtages fremlægges sagen på ny.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. november 2018 byfornyelsesprogrammet for Nexø. Det samlede program udgør investeringer for 30,6 mio. kr. Programmet var ikke fuldt finansieret ved godkendelsen. Det var i stedet indarbejdet i programmet, at finansieringen udgøres af både kommunale, statslige og private midler, som løbende tilføres programmet.

 

Den senest godkendte anlægsbevilling indeholder budget til projektledelse for 2018 og 2019. Der søges i denne sag om forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb til udgifter til projektledelse for 2020, 2021 og 2022, idet projektlederen er ansat som en direkte følge af projektet. Projektledelsen er på 23 timer om ugen i dette projekt.

 

Status mv.

Siden vedtagelsen af programmet for områdefornyelsen i Nexø har hovedfokus været den nordlige del af havneområdet, hvor der er udarbejdet en ansøgning til Kystdirektoratet om en strandpark, og hvor der er private udviklingsprojekter, som områdefornyelsen har tæt dialog med. Ansøgningen om strandparken er nu i høring med høringsfrist den 14. april. Se bilag.

Styregruppen har indledt en dialog om opdatering af områdefornyelsens program, og administrationen arbejder på en finansieringsplan for strandparken. Disse arbejder forventes afsluttet i løbet af foråret, og det forventes, at der på baggrund heraf lægges en sag om justering af anlægsbevillingerne op i juni måned.

 

Statens pulje til landsbyfornyelse

Byfornyelsesprogrammet er delvis finansieret af statens pulje til landsbyfornyelse, der kan matches 40/60, altså hvor man kan opnå et tilskud på 60 pct. af udgifterne.

Statens pulje til landsbyfornyelse for 2019 udgør 4,14 mio. kr. Kommunen har frem til starten af 2021 til at disponere disse midler.

Med denne anlægsbevillingssag og den relaterede sag vedrørende områdefornyelse i Aakirkeby disponeres samlet 1,3 mio. kr., hvorefter 2,16 mio. kr. af puljen vil være disponeret, idet der tidligere er disponeret 0,86 mio. kr. Dermed tilbagestår fortsat 1,98 mio. kr. af puljen til disponering.

Statens pulje til landsbyfornyelse 2020 udgør 4,8 mio. kr. for Bornholms vedkommende. Kommunen har frem til starten 2022 til at disponere disse midler. Midlerne i denne pulje er endnu ikke disponeret.

 

Pulje til nye områdefornyelsesprojekter

Der er afsat en årlig kommunal pulje til nye områdefornyelsesprojekter på netto 0,67 mio. kr. i hvert af årene 2020-2023.

Puljen blev i 2018 og 2019 benyttet til at medfinansiere opstarten af projekterne i Nexø og Aakirkeby, ligesom puljen også anvendes som medfinansiering af nettoudgiften i denne sagsfremstilling.

 

Gennemførelse og risici

Forhøjelse af de igangværende anlægsbevillinger til områdefornyelsesprojektet med yderligere statsmidler vil øge den økonomiske risiko, der er forbundet med disse, i forhold til tilbagebetaling til staten, såfremt programmet ikke gennemføres i sin helhed. Modsat er nærværende anlægsbevillinger en forudsætning for at kunne videreudvikle de besluttede indsatser i områdefornyelsens program, og for at igangsætte den nødvendige fundraising.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er to gange givet anlægsbevillinger til områdefornyelse i Nexø, senest den 10. oktober 2019, hvor bruttoudgifterne i anlægsbevillingen (udgift) blev forhøjet til 2.311.980 kr.

Kommunalbestyrelsen har godkendt anlægsbevillinger på følgende møder (akkumulerede beløb):

 

Dato

Samlede bruttoudgifter

Samlede tilskud

Samlede nettoudgifter

29. november 2018

2.248.980

-1.053.000

1.195.980

10. oktober 2019

2.311.980

-1.116.000

1.195.980

 

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevillinger og rådighedsbeløb som skitseret nedenfor, således at der afsættes budget til projektledelse til den videre proces med områdefornyelsen:

Nexø

Nuværende anlægsbevilling

Forhøjelse af anlægsbevilling

Forhøjelse i alt

Ny anlægs-bevilling

 Indsatsområde - udgifter

 

2020

2021

2022

 

 

00 Projektadministration og borgerinddragelse

744.000

         341.200

         341.200

         341.200

   1.023.600

1.767.600

01 Branding og kommunikation

25.000

 

 

 

 

25.000

02 Sammenhæng mellem bymidte og havn

142.980

 

 

 

 

142.980

03 Strand- og havnepromenade med vandaktiviteter

1.250.000

 

 

 

 

1.250.000

04 Kultur- og medborgerhus

150.000

 

 

 

 

150.000

Samlede udgifter

2.311.980

         341.200

         341.200

         341.200

   1.023.600

3.335.580

 

 

 

 

 

 

0

Indtægter

 

2020

2021

2022

 

0

Statens pulje til byfornyelse 2018

-1.053.000

 

 

 

                 

-1.053.000

Statens pulje til landsbyfornyelse 2019

-63.000

        -204.720

        -204.720

        -204.720

     -614.160

-677.160

Samlede indtægter

-1.116.000

        -204.720

        -204.720

        -204.720

     -614.160

-1.730.160

Samlede nettoudgifter

1.195.980

         136.480

         136.480

         136.480

      409.440

1.605.420

 

Kommunens nettoudgift på i alt 409.440 kr., som er fordelt med 136.480 kr. i hvert af årene 2020-2022, finansieres af den pulje til nye områdefornyelsesprojekter, som allerede er afsat i budgettet.

Det disponible rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. netto 2.688.000 kr., idet der er afsat netto 672.000 kr. i hvert af årene 2020-2023.

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet (MSG)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Anlægsbevillinger til områdefornyelse i Aakirkeby

01.11.20P20-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat søger om en forhøjelse af de eksisterende anlægsbevillinger til områdefornyelse i Aakirkeby.

Forhøjelsen skal benyttes til projektledelse i årene 2020-2022. Forhøjelsen foreslås finansieret af puljen til nye områdefornyelsesprojekter (40 pct.) og af statens pulje til landsbyfornyelse for 2019 (60 pct.).

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a) at anlægsbevillingen til områdefornyelse i Aakirkeby forhøjes med 1.153.350 kr. (udgift), således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 3.057.850 kr.,

b) at der afsættes rådighedsbeløb til udgifter på i alt 1.153.350 kr., fordelt med 384.450 kr. i hvert af årene 2020-2022,

c) at anlægsbevillingen til refusion/tilskud til projektet forhøjes med -692.010 kr. (indtægt fra statens pulje til landsbyfornyelse for 2019), således at den samlede anlægsbevilling til refusion/tilskud herefter udgør -1.720.510 kr.,

d) at der afsættes rådighedsbeløb til refusion/tilskud på i alt -692.010 kr., fordelt med -230.670 kr. i hvert af årene 2020-2022, og

e) at nettoudgiften for Bornholms Regionskommune på i alt 461.340 kr. finansieres af puljen til nye områdefornyelsesprojekter med 153.780 kr. i hvert af årene 2020-2022.

f) at et beløb svarende til overskuddet på anlægsprojektet Hans Rømer Skolen, Udearealer/baner på 171.338 kr. benyttes som medfinansiering til områdefornyelse i Aakirkeby. En sag om forhøjelse af anlægsbevillinger og rådighedsbeløb vil således blive fremlagt på ny.

g) at der fortsat søges om yderligere tilskud fra private fonde og evt. EU-puljer til realisering af projekterne i byfornyelsesprogrammet. Hvis tilsagn modtages fremlægges sagen på ny.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. november 2018 byfornyelsesprogrammet for Aakirkeby. Det samlede program udgør investeringer for 17,6 mio. kr. Programmet var ikke fuldt finansieret ved godkendelsen. Det var i stedet indarbejdet i programmet, at finansieringen udgøres af både kommunale, statslige og private midler, som løbende tilføres programmet.

 

Den senest godkendte anlægsbevilling indeholder budget til projektledelse for 2018 og 2019. Der søges i denne sag om forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb til udgifter til projektledelse i 2020, 2021 og 2022, idet projektlederen er ansat som en direkte følge af projektet. Projektledelsen er på 23 timer om ugen i dette projekt.

 

Status mv.

Siden vedtagelsen af programmet for områdefornyelsen i Aakirkeby er der udarbejdet en udviklingsplan i samarbejde med tegnestuen Tredje Natur som konsulent, og der er udarbejdet et anlægsprojekt for torvet, hvor udbud er gennemført og afgjort i marts 2020. Der er derudover en arbejdsgruppe, som har igangsat arbejdet med udvikling af et medborgerhus.

Styregruppen har indledt en dialog om opdatering af områdefornyelsens program. Dette arbejde forventes afsluttet i løbet af foråret, og det forventes, at der på baggrund heraf lægges en sag om justering af anlægsbevillingerne op i juni måned.

 

Statens pulje til landsbyfornyelse

Byfornyelsesprogrammet er delvis finansieret af statens pulje til landsbyfornyelse, der kan matches 40/60, altså hvor man kan opnå et tilskud på 60 pct. af udgifterne.

Statens pulje til landsbyfornyelse for 2019 udgør 4,14 mio. kr. Kommunen har frem til starten af 2021 til at disponere disse midler.

Med denne anlægsbevillingssag og den relatererede sag vedrørende områdefornyelse i Nexø disponeres samlet 1,3 mio. kr., hvorefter 2,16 mio. kr. af puljen vil være disponeret, idet der tidligere er disponeret 0,86 mio. kr. Dermed tilbagestår fortsat 1,98 mio. kr. af puljen til disponering.

Statens pulje til landsbyfornyelse 2020 udgør 4,8 mio. kr. for Bornholms vedkommende. Kommunen har frem til starten 2022 til at disponere disse midler. Midlerne i denne pulje er endnu ikke disponeret.

 

Pulje til nye områdefornyelsesprojekter

Der er afsat en årlig kommunal pulje til nye områdefornyelsesprojekter på netto 0,67 mio. kr. i hvert af årene 2020-2023.

Puljen blev i 2018 og 2019 benyttet til at medfinansiere opstarten af projekterne i Nexø og Aakirkeby, ligesom puljen også anvendes som medfinansiering af nettoudgiften i denne sagsfremstilling.

 

Hans Rømer Skolen, Udearealer/baner (Litra f)

Der blev i budget 2018 afsat 1.700.000 kr. til at afhjælpe en større belastning af udearealerne omkring Hans Rømer Skolen. Anlægsbevillingen, som blev godkendt i juni 2018, blev givet til etablering af to multibaner samt en kunstgræsbane. Dette projekt er afsluttet med et overskud, og der er et ønske om at bruge de resterende midler til rekreative tiltag, med et pædagogisk/formidlingsmæssigt og bevægelsesfordrende formål.

Overskuddet på anlægsprojektet, som udgør 171.338 kr., foreslås anvendt til områdefornyelse i Aakirkeby, således at der kan tænkes i en helsigtet plan for stiforløb mellem skole og resten af byen.

Ovennævnte 171.338 kr. kan ved anvendelse som medfinansiering til projektet i Aakirkeby hjemtage et tilskud fra statens pulje til landsbyfornyelse 2019 på 257.007 kr. Derved vil der samlet kunne tilføres projektet 428.345 kr.

Såfremt kommunalbestyrelsen godkender at beløbet anvendes til områdefornyelse i Aakirkeby, vil sagen blive fremlagt til politisk behandling med henblik på justering af økonomien.

 

Gennemførelse og risici

Forhøjelse af de igangværende anlægsbevillinger til områdefornyelsesprojektet med yderligere statsmidler vil øge den økonomiske risiko, der er forbundet med disse, i forhold til tilbagebetaling til staten, såfremt programmet ikke gennemføres i sin helhed. Modsat er nærværende anlægsbevillinger en forudsætning for at kunne videreudvikle de besluttede indsatser i områdefornyelsens program, og for at igangsætte den nødvendige fundraising.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ad flere omgange givet anlægsbevillinger til områdefornyelse i Aakirkeby, senest den 10. oktober 2019, hvor anlægsbevillingen (udgift) blev forhøjet til 1.904.500 kr. Kommunalbestyrelsen har godkendt anlægsbevillinger på følgende møder (akkumulerede beløb):

 

Dato

Samlede bruttoudgifter

Samlede tilskud

Samlede nettoudgifter

26. april 2018

400.000

 

400.000

29. november 2018

1.402.000

-526.000

876.000

27. juni 2019

1.469.500

- 593.500

876.000

10. oktober 2019

1.904.500

- 1.028.500

876.000

 

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevillinger og rådighedsbeløb som skitseret nedenfor, således at der afsættes budget til projektledelse til den videre proces med områdefornyelsen:

 Aakirkeby

Nuværende anlægsbevilling

Forhøjelse af anlægsbevilling

Forhøjelse i alt

Ny anlægs-bevilling

 

2019

2020

2021

2022

 

I alt

Indsatsområde - udgifter

 

 

 

 

 

 

01 Branding

                     60.000

 

 

 

 

              60.000

02 Byrum og aktiviteter i bymidten

                   835.000

 

 

 

 

            835.000

05 Rekreative og grønne tiltag

                   628.500

 

 

 

 

            628.500

06 Projektledelse og borgerinddragelse

                   381.000

         384.450

         384.450

         384.450

   1.153.350

         1.534.350

Samlede udgifter

                1.904.500

         384.450

         384.450

         384.450

   1.153.350

        3.057.850

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indtægter

2019

2020

2021

2022

 

 i alt

Statens pulje til byfornyelse 2018

                 -526.000

 

 

 

 

          -526.000

LAG-Bornholm

                   -67.500

 

 

 

 

            -67.500

Statens pulje til landsbyfornyelse 2019

                 -435.000

        -230.670

        -230.670

        -230.670

     -692.010

       -1.127.010

Samlede indtægter

              -1.028.500

        -230.670

        -230.670

        -230.670

     -692.010

       -1.720.510

Samlede nettoudgifter

                   876.000

         153.780

         153.780

         153.780

      461.340

         1.337.340

 

Kommunens nettoudgift på i alt 461.340 kr., som er fordelt med 153.780 kr. i hvert af årene 2020-2022, finansieres af den pulje til nye områdefornyelsesprojekter, som allerede er afsat i budgettet.

Det disponible rådighedsbeløb i denne pulje udgør pt. netto 2.688.000 kr., idet der er afsat netto 672.000 kr. i hvert af årene 2020-2023.

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Ansøgning om tilskud til etablering af cykelevents på Bornholm

24.10.11Ø40-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

10

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

For at understøtte udviklingen inden for outdoor-turisme ønsker foreningen Bornholm Pro Cycling at få sat Bornholm på landkortet i forhold til at få større cykelbegivenheder til øen. I den forbindelse ansøger foreningen om midler til at starte mulighederne op, og midlerne søges derfor kun til de to første år. Herefter er forventningen, at økonomien skal kunne hvile i sig selv. Der bliver søgt 254.500 kr. over to år, fordelt med 118.500 kr. i 2020 og 136.000 kr. i 2021.

Projektet er sat til at starte 1. marts 2020 og slutte 1. august 2021.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller, at

·         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 254.500 kr. til at understøtte cykelventen finansieret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan med 118.500 kr. i 2020 og 136.000 kr. i 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Sagen udsættes, idet ansøger opfordres til at fremsende en fornyet ansøgning med fokus på eventdelen.

Leif Olsen og Morten Riis kan ikke medvirke, da de ønsker at meddele afslag på ansøgningen, da den falder uden for puljens formål.

 

Borgmesteren indstiller, at

·         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 98.500 kr. til at understøtte cykelventen finansieret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen godkendes under forudsætning af, at cykeleventen afholdes.

Leif Olsen, Morten Riis og Kirstine van Sabben kan ikke medvirke, da de ønsker at meddele afslag på ansøgningen, da den falder uden for puljens formål.



 

Sagsfremstilling

Foreningen Bornholm Pro Cycling har til formål at arrangere cykelevents på Bornholm. Det netop tanken med denne ansøgning.

 

Foreningen har i 2020 fået tilbudt at arrangere en afdeling af DENIM cuppen på Bornholm. Det hed tidligere Post Cup. Det er løb af absolut topklasse, og der arrangeres kun fire af dem om året. Bornholm har tidligere været vært for det tidligere Post Cup i 2014 og 2016.

 

DEMIN Cup er et løb for eliten, men for at gøre eventet mere folkeligt vil der i samme tidsrum blive afholdt uofficielt DM i kriterium (kort rundstrækning), samt at der dagen før arrangeres DM i holdtidskørsel. Alt i alt er der tre begivenheder der er værd at rejse efter. Det forventes at de tre events vil genere henholdsvis 500, 300 og 400 deltagere der til rejse til Bornholm. Altså et potentiale på 1.200 overnattende gæster i starten af juni måned.

 

De tre begivenheder vil, ud over at skabe direkte gæster, også have en markedsføringsmæssig betydning. Bornholm er ved at etablere sig som en cykelferiedestination, og det understøttes af, at 27 % af danskerne fremhæver Bornholm som en cykeldestination. Ansøgningen skal være starthjælpen til at Bornholm kan få et stort cykelevent hvert år.

 

Turisme
Destination Bornholm bakker op om projektet, da det taler direkte ind i deres turismestrategi for 2020-2023. Dels ved at det bakker op om deres satsning på outdoor-turisme, men også fordi det er med til at udvide sæsonen.

 

Budgetoversigt

 

Vurdering

Projektet vurderes at understøttet kommunalbestyrelsens vision. Dette tænkes gjort ved at være med til at skabe flere jobåbninger, at gøre Bornholm attraktiv for tilflyttere, turister og virksomheder. Understøtte ønsket om et godt ældreliv, og ved at bruge vores tilgængelige og lokale ressourcer bedst muligt. Den taler ind i ”Strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023”. Dette gøres ved at understøtte turismeindsatsen.

 

Borgmesteren indstiller ansøgningen til behandling, da den modtagne ansøgning pr. 15. januar 2020 ikke levede op til kravene for behandling. Næste frist for ansøgning er først 15. april, og ansøger har brug for svar allerede nu, da afklaring om finansiering er en forudsætning for afvikling af aktiviteterne d.a.

Økonomiske konsekvenser

Hvis bevillingen imødekommes ser puljen sådan her ud:

Det ansøgte beløb er markeret med rødt.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets møde den 15. april 2020

Ansøgningen er nu ændret, så den har fokus på et cykelevent 6-7. juni 2020. Der søges om 112.750 kr. fra tilskudspuljen.

 

I 2020 har Bornholm Pro Cycling fået tilbudt at arrangere en afdeling af DEMIN Cuppen på Bornholm, det som før hed Post cuppen.

Afdelingerne er nøje udvalgt, og lagt geografisk i hele landet.

Der vil i forbindelse med afdelingen på Bornholm i 2020, blive kørt for den fineste Herre elite klasse samt juniorklassen. Alene her vil der anslået komme ca. 300 elitecykelryttere. Derudover vil der komme en række løbskommisærer, staff mandskab, tilskuere mm. Det anslås at mindst 500 mennesker vil komme tilrejsende til Bornholm til dette event.

 

De ansøgte midler skal bruges til at afvikle selve løbene, og bruges på f.eks. frivillige foreninger, scene, afspærringer og andet relevant i forhold til afholdelse.

Lønudgifterne finansierer foreningen Bornholm Pro Cycling selv. Ansøgningen her skal derfor ikke bruges til at betale for lønkroner.

Vurdering

Vurderingen er stadig den samme. Eventet vil få turister til øen, og kan være en tiltrækningskraft for tilflyttere.

 

Det er en forudsætning for bevillingen, at cykeleventet afholdes.

Økonomiske konsekvenser
Hvis bevillingen imødekommes ser puljen sådan her ud:

Det ansøgte beløb er markeret med rødt.

 

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets møde den 15. april 2020 – opdateret den 7. april 2020

Ansøger afventer, om Dansk Cycle Union aflyser Demin Cup, og dermed også cykeleventet i juni på Bornholm. Aflyses i juni vil ansøger forsøge at gennemføre eventet til september.

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Ansoegningsskema_til_Oekonomi__Erhvervs__og_Planudvalgets_tilskudspulje (PDF)

2.
Ansøgning om tilskud til etablering af Cykelløb på Bornholm 20-02-2020 (PDF)

3.
BHS Almeborg-Bornholm cykelevents juni20 (PDF)

4.
Budget cykelevents Bornholm (XLSX)

5.
Kommunikationsplan cykelweekend (PDF)

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

6.
Budget cykelevents Bornholm opdt. (XLSX)

7.
Budget cykelevents Bornholm_ØEPU 15042020 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Ansøgning Destination Bornholm - markedsføring COVID19

24.10.05Ø40-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholm og Danmark står i en presset situation på turismeområdet, som følge af COVID19. Det betyder, at der er brug for en ekstraordinær indsats, både nationalt og lokalt på Bornholm. Destination Bornholm søger derfor om 500.000 kr. fra Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje til dels af medfinansiere en national indsats, men også for at styrke den lokale indsats yderligere. Det er en indsats, der skal sættes i gang umiddelbart efter, at turismemarkedet åbner op igen. Indsatsen er planlagt til at finde sted i 2020 og 2021.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller

a)    At, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 350.000 kr. til at medfinansiering af en national turismeindsats af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan

b)    At, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 150.000 kr. til at understøtte markedsføringen af Bornholm finansieret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan. Midlerne skal så vidt muligt indgå som medfinansiering

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Destination Bornholm ansøger Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje om 500.000 kr. til at styrke markedsføringen af Danmark som turistdestination generelt, men også med et særligt fokus på Bornholm.

 

De 350.000 kr. skal gå til at medfinansiere en national indsats på til sammen 20 mio. kr. Indsatsen. Indsatsen kommer overordnet til at arbejde med det overskriften ”Hold ferie i Danmark i 2020. For hele landets og din egen skyld”. Her nævner ansøger, at alle danske turistorganisationer står sammen om ansøgningen, og at få budskabet ud.

 

De resterende 150.000 skal gå til en dedikeret bornholmsk indsats. Her skriver ansøger, at det skal komme som opfølgning på den nationale indsats. Den skal, så vidt muligt, være medfinansiering til en bornholmsk indsats. Som ansøger skriver, skal indsatsen være med til at understøtte hele værdikæden omkring turismen. Det gælder både overnatningssteder, spisesteder, detailhandel og de håndværksvirksomheder, der servicerer dem.

Ansøger betoner, at det er vigtigt at få positioneret Bornholm, som et sikkert og godt sted at tage hen.

 

I ansøgningen kan man læse, at tal fra CRT allerede viser et tab i både omsætning og antal arbejdspladser. Mere præcist står man med et estimeret tab på 49 mio. kr. i tabt turismeomsætning, og at man står til at miste 25 årsværk.

 

Ansøger giver også udtryk for, at dette er første ansøgning. Destination Bornholm forventer at der bliver brug for en endnu større indsats, og de påtænker derfor at søge medfinansiering hos udvalget senere i 2020.

 

Vurdering

Det vurderes, at ansøgningen både falder ind under kommunalbestyrelsens visioner og ”Strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023”. Her er turismen et af de centrale indsatsområder for den positive udvikling af Bornholm.

 

Det vurderes, at det er vigtigt, at Bornholm bliver synliggjort i den nationale indsats, hvor de statslige erhvervsfremmemidler matcher de lokale / regionale midler med 50 %. Det vurderes tillige, at det vil have stor værdi, at Destination Bornholm kan følge den nationale indsats op med en lokal indsats, der sætter fokus på hvad Bornholm har at tilbyde. Det vurderes, at der med en intensiveret markedsføring er god sandsynlighed for, at erhvervet vil indhente en del af den tabte omsætning i løbet af sommeren og efteråret, fordi danskere og potentielle turister fra omkringliggende lande vil prioritere at holde ferie i nærområdet.

Økonomiske konsekvenser

Hvis ansøgningen bevilges, ser tilskudspuljen sådan her ud:

Det ansøgte beløb er markeret med rødt

Supplerende sagsfremstilling

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Ansøgning BRK (DOCX)

2.
Pressemeddelelse fra Destination Bornholm - Bornholm mister i april 49 mio kr. og 25 fuldtidsjobs (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  Punkt

 10  Forudbetalinger i forbindelse med Covid-19-situationen

00.32.02G01-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Den 1. april 2020 sendte Social- og Indenrigsministeriet en orientering ud til kommuner og regioner om, at bekendtgørelse nr. 327 af 31. marts 2020 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19 trådte i kraft samme dag. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov nr. 325 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19, som blev vedtaget af Folketinget den 31. marts 2020.

 

De nye regler har til formål at sikre, at kommuner og regioner har samme muligheder som staten for dels at forudbetale leverancer til en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms eller derunder i perioden frem til 1. juli 2020, dels at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, i det omfang misligholdelsen er begrundet i covid-19.

 

Det fremgår, at den enkelte kommune har mulighed for, men ikke pligt til at bruge adgangen til at forudbetale.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

a)    drøfter muligheden for at forudbetale leverancer op til en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms frem til 1. juli 2020 samt at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende frem til 31. oktober, hvis det skyldes covid-19-situationen

b)    giver direktionen og centerchefer bemyndigelse tit vurdere, hvornår en leverance kan forudbetales og hvornår der skal gives afslag

c)    at der fastsættes en beløbsgrænse på 100.000 kr. inden for eget område for centercheferne til at beslutte en forudbetaling, og at forudbetaling af større beløb op til 1 mio. kr. skal besluttes af direktionen

 

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen godkendt, idet Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget ønsker en månedlig status om, hvor bestemmelserne er kommet i anvendelse.

Sagsfremstilling

I nuværende situation med corona-virus og covid-19 sker der fremrykning af betalinger til alle leverandører i det omfang, varen eller ydelsen er leveret. De nye regler og vejledningen medfører ikke en ændring af denne praksis.

De nye regler gør det muligt at indgå aftale om, at fakturaer betales i det omfang de matcher bestillingen, uanset at varen/ydelsen ikke er leveret endnu. Det må så efterfølgende kontrolleres, at der sker levering af de varer, der er betalt for.

 

Social- og Indenrigsministeriet skriver bl.a. i sin vejledning om forudbetaling:

 

Det er en betingelse for beslutning for forudbetaling, at denne er hensigtsmæssig. Heri ligger, at kommunen i sin beslutning for forudbetaling kan og skal iagttage grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvaltning i tilknytning til de mere fleksible rammer, som bekendtgørelsen giver.

 

Det betyder for det første, at det er legitimt, at kommunen konkret vurderer, at det kan være for risikabelt at forudbetale – f.eks. hvis det konkret vurderes, at det er en væsentlig risiko for, at leverandøren ikke er i stand til at levere.

 

Det betyder for det andet, at kommunen ikke kan forudbetale, hvis det er åbenbart, enten at ydelsen ikke kan leveres, eller at der ikke er behov for ydelse – medmindre kommunen efter aftalen er forpligtet til at betale. Kommunen kan som tidligere anført kun betal en leverandør, hvis kommunen/regionen kontraktretlig er forpligtet hertil. Hvis kommunen ikke er kontraktretligt forpligtet til at betale, kan kommunen/regionen ikke forudbetale.

 

Hvorvidt kommunen har en betalingsforpligtelse eller mulighed for afbestilling af en leverance, som kommunen ved, at kommunen på grund af covid-19-situationen ikke får leveret eller forventer ikke at få brug for, vil bero på en fortolkning af kontrakten og almindelige aftaleretlige regler. 

 

 

Social- og Indenrigsministeriet skriver bl.a. i sin vejledning om misligholdelse:

 

Det er efter bestemmelsen en betingelse, at misligholdelsen kan henføres til covid-19-situationen. Det er op til kommunen at foretage den konkrete vurdering af, om betingelsen er opfyldt. Hvorvidt dette er tilfældet, vil bero på et skøn over de konkrete omstændigheder, og der tilkommer kommunen et bredt spillerum i vurdering heraf.

 

 

Målgruppe for forudbetalinger

Forudbetaling kan alene ske til leverandører, hvor vi er kontraktretligt forpligtede til at betale.

 

Der kan ikke gives forudbetalinger af tilskud til kulturelle institutioner, foreninger eller lignende, selvom disse også lider under krisen.

 

Privathospitaler, fysioterapeuter, privatpraktiserende læger o.l. er heller ikke omfattet

 

Kommunen kan ikke vedtage, at alle leverandører i kommunen skal have adgang til forudbetaling. Der skal foretages en konkret vurdering for hver leverandør. Det er leverandøren, der skal henvende sig. Leverandøren kan ikke kræve forudbetaling, og kan ikke klage over kommunens afgørelse.

 

 

Forudbetaling

Udbetalingen

 

·         skal normalt være begrundet i Covid-19 – men dette er ikke et krav, der kan være andre hensyn.

·         skal være hensigtsmæssig – og økonomisk forsvarligt

·         kan være en nødvendighed for at kunne varetage opgaven i kommunen (fx værnemidler, madleverancer, IT o.l.)

 

 

I forbindelse med godkendelse af forudbetaling kan kommunen ved tvivl bede om en erklæring fra leverandørens revisor, der dokumenterer, at de økonomiske problemer alene er opstået på grund af Covid-19, og ikke et forsøg på at rette op på et i forvejen konkurstruet selskab. Dette for at kommunen kan skabe sikkerhed for, at leverandøren er økonomisk modstandsdygtig og vil kunne levere varen nu eller senere.

 

Der kan maksimalt udbetales 1 mio. kr. excl. moms i forudbetaling.

Der sker ingen forudbetaling, før der foreligger en godkendelse fra direktion/centerchef, jf. indstillingen.

 

 

Ingen forudbetaling

Kommunen har mulighed for at fastlægge nogle generelle kriterier, fx økonomiske kriterier ud fra udsigten til levering af den bestilte ydelse, som betyder, at kommunen på baggrund af de konkrete omstændigheder kan beslutte, at der ikke skal ske forudbetaling.

 

·         Det kan være, at der ikke er behov for ydelsen. For at undgå en misligholdelse af kontrakten fra kommunens side er det vigtigt, at leverandøren kontaktes, så der evt. kan indgås en aftale om udskydelse eller evt. kompensation

·         Det kan være, at der ikke er grundlag for at tro, at leverandøren kan levere ydelsen trods forudbetaling

 

 

Misligholdelse
Det er muligt at undlade bod eller lignende i forbindelse med misligholdelse af kontrakter. Misligholdelsen skal dog være begrundet i covid-19-situationen.

 

Beslutninger i henhold til bestemmelsen om at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende skal være truffet senest den 31. oktober 2020.

 

 

Dokumentation og formkrav

Der er ingen lovmæssige krav, men det er vigtigt at der ligger dokumentation/begrundelse for alle afgørelser – både bevillinger og afslag, da Tilsynet kan tage sager op for at se om kommunen overholder principper for lighed og saglighed.

 

Center for Økonomi og Personale skal inddrages i alle henvendelser om forudbetaling for at sikre ens praksis og overblik.

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunen skal administrere reglerne i bekendtgørelsen i overensstemmelse med grundsætningen om saglighed og lighed i forvaltningen. Heri ligger bl.a., at man ikke uden sagligt grundlag kan give enkelte leverandører fortrinsret frem for andre leverandører, der måtte være omfattet af den nuværende covid-19-situation. Der er således pligt til at behandle virksomhederne ens, hvis de konkrete omstændigheder er ens.

 

Det vil være sagligt at afvise anmodning om forudbetaling og undladelse af at anvende misligholdelsesbeføjelse, hvis der er begrundet mistanke om forsøg på misbrug af situationen.

 

Hvis der sker forudbetaling for varer/ydelser inden levering vil der altid være risiko for tab. Det kan være leverandøren går konkurs inden leverancen finder sted eller af andre årsager ikke er i stand til at levere. Betaling vil dermed være helt eller delvist tabt.

 

Hvis der opstår en situation, hvor der ikke opkræves bod i forbindelse med en leverandørs misligholdelse som følge af covid-19, vil kommunen gå glip af mulig bod.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Notat fra KL, Info 20 - spørgsmål og svar vedr. covid-19 og private leverandører (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Ændring af tilskudsordning vedr. energirenovering – renovering eller udskiftning af vinduer og døre i private boliger

01.11.24Ø40-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 11. oktober 2018 anlægsbevillinger til en tilskudsordning vedr. energirenovering af private boliger i mindre byer og i det åbne land. Den statslige pulje, landsbyfornyelsespulje 2018, der skulle medfinansiere tilskudsordningen, kan ikke anvendes til det tiltænkte formål. Derfor foreslås en ændring af ordningen, således at den fortsat retter sig mod at løfte den eksisterende boligmasse på øen og understøtte en nedbringelse af CO2-udledningen. Dette gøres gennem en istandsættelse af bygningens klimaskærm mere specifikt vinduer og døre.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

a) at tilskudsordningen ændres således at den retter sig mod vedligehold af klimaskærm i form af vinduer og døre i private boliger

b) at kriterier for prioritering og tildeling af tilskud som beskrevet i sagen godkendes

c) øvrige kriterier og procedure fastholdes som tidligere godkendt

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Tilskudsordning til energirenovering med et samlet budget til tilskud på 1,85 mio. kr. blev udarbejdet i forlængelse af arbejdet med projektet Bedre Bolig Bornholm, hvor det konstateredes, at der endnu var et behov for at løfte en del af boligmassen på Bornholm.

Den statslige andel af midlerne i tilskudsordningen udgøres af landsbyfornyelsespulje 2018, der kan anvendes til bygningsfornyelsesformål i mindre byer med op til 3000 indbyggere og i det åbne land. Dog kan midlerne ikke anvendes til energirenovering, som fx udskiftning af varmekilde, som først tiltænkt, men kan anvendes til tilskud til istandsættelse af klimaskærm, herunder tag, vinduer, døre, ydermure mv., som samtidig kan være energiforbedrende. Ved at yde tilskud til istandsættelse af klimaskærmen, hvor der samtidig kan opnås en energiforbedring, kan ordningen i et vist omfang fortsat bidrage til en del af det tiltænkte formål. Det vurderes, at der opnås den største gevinst pr. tilskudskrone ved at målrette ordningen mod døre og vinduer, frem for de øvrige dele af klimaskærmen.

-      Det foreslås, at tilskudsordningen ændres til at omfatte tilskud til istandsættelse af klimaskærmen, specifikt vinduer og døre, hvor der samtidig er en energimæssig gevinst at hente.

 

 

Ved den energirådgivning, der blev gennemført i forbindelse med Bedre Bolig Bornholm, blev der fokuseret på både energianlæg samt klimaskærm. Erfaringerne fra Bedre Bolig Bornholm viste, at tilbagebetalingstiden ved istandsættelse af klimaskæm er længere end ved energiforbedringer som følge af, at energibesparelsen er mindre set i forhold til investeringens størrelse. Disse tiltag har dog en stor betydning, ikke kun for energibesparelsen, men også for boligens sundhed i forhold til både indeklima og bygningens levetid.

-      Derfor foreslås det, i denne reviderede tilskudsordning, at tilskudssatsen forhøjes, idet de heri beskrevne tiltag har en længere tilbagebetalingstid og derfor ikke samme umiddelbare økonomiske gevinst for ejeren.


For at tilskudsordningen kan benyttes til at få givet et mærkbart løft af de boliger, der trænger mest, og hvor der er størst behov, foreslås det, at der støttes projekter med et vist volumen.

-      Det foreslås, at der fastsættes et minimumskriterie for hvilke projekter, der støttes og at det maksimale støttebeløb hæves.

 

I forlængelse af bornholmermålet ”Bornholm kobler bæredygtighed og boliger med kulturel identitet” lægges der i denne reviderede tilskudsordning op til at fokusere på renovering af eksisterende bygningsdele frem for udskiftning, hvor det er muligt og fornuftigt, hvilket både mindsker ressourceforbrug til nye materialer samt i højere grad bevarer tidligere byggeskik. En renovering vil - i mange tilfælde – stadig styrke energiforholdene i boligen, samtidig med at det vil bevare bygningens oprindelige udtryk.

 

Der kan ved tilskud stilles arkitektoniske og udførelsesmæssige betingelser for støtten. Er en ejendom beliggende i et område omfattet af en bevarende lokalplan, skal der søges om tilladelse til tiltag, der ændrer på bygningens ydre. I disse områder lægges særlig vægt på, at der foretages en renovering frem for en udskiftning, således at bygningens bevaringsværdi ikke forringes samtidig med, at vinduer og døre energioptimeres. I nogle tilfælde vil en udskiftning dog være mere hensigtsmæssigt og der vil derfor også kunne opnås tilskud hertil. Det er muligt, at opnå tilskud til indvendige forsatsruder, som en del af istandsættelsen af klimaskærmen, således at der energioptimeres uden at ændre på bygningens ydre udtryk.

-      Det foreslås, at der gives tilskud til enten renovering eller udskiftning af døre og vinduer med en førsteprioritet af sager med renovering.

 

 

Det vurderes samlet set, at en ændret tilskudsordning fortsat vil kunne være med til at løfte tilstanden af boligerne i de mindre byer og i det åbne land og få dem gjort mere attraktive for nye familier, herunder tilflyttere. Samtidig kan tilskudsordningen fortsat – om end i mindre omfang - bidrage til at sænke energiforbruget i huse med energimærke D, E, F eller G. På Bornholm har 76 % af enfamilieshusene energimærke D eller lavere. Energimærke D-G anses for at være dårlige energimærker. (Dansk Byggeri 2020).

-      Det foreslås, at rette tilskuddet mod huse med energimærke D eller lavere.

 

Det vil således være et krav, at boligen har fået udarbejdet et energimærke, og at der i energimærkerapporten er forslag om istandsættelse, der vedrører døre/vinduer. Er der ikke et (gyldigt) energimærke, kan et sådant udarbejdes. Udgifter til udarbejdelse af energimærke er omfattet af de tilskudsberettigede udgifter. Det vil sige, at udgiften hertil kan dækkes i tilfælde af, at der i øvrigt ydes tilskud efter ordningen. Opnås der ikke tilskud, vil der ikke kunne ydes tilskud til energimærket, der i så tilfælde alene vil være ejers udgift.
Det, at få udarbejdet en energimærkerapport, kan dog også være medvirkende til at få belyst eventuelle rentable investeringer og dermed tilskynde til at få foretaget øvrige energiforbedrende tiltag. Energimærkerapporten gælder for en 10-årig periode og følger ejendommen. For ejendomme, som ikke er omfattet af energimærkeordningen, kan der udarbejdes en kladde til energimærke, således at forholdene belyses og disse ejendomme kan indgå i prioritering på lige fod med øvrige boliger.

-      Det foreslås, at benytte energimærket både som et kriterie for tilskud samt som et prioriteringskriterie, således at huse med laveste energimærke prioriteres først. Benyttelsen af energimærket vil være med til at sikre et objektivt administrations-grundlag for udvælgelse af projekter til tilskud.

 


Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkendte den 12. december 2018 tildelingskriterierne for tilskudsordningen, herunder støttesats og prioritering af ansøgninger.

På baggrund af ovenstående sagsfremstilling foreslås følgende tilpasning af tilskudsordningen:

-      Der gives tilskud til istandsættelse af bygningens klimaskærm, afgrænset til at dække vinduer og døre, da der her kan hentes de største energimæssige besparelser vedr. klimaskærm set i forhold til investeringens størrelse. Det er et krav, at der forventes en energimæssig besparelse som følge af det tiltænkte tiltag.

-      Støttesatsen ændres fra 25 % til 40 % for at øge incitamentet til at få gennemført istandsættelsestiltagene.

-      Det maksimale støttebeløb hæves fra 25.000 kr. pr. ejendom til 40.000 kr. pr. ejendom.

-      Der fastsættes en nedre tilskudsgrænse på 20.000 kr., hvilket betyder, at det samlede projekt skal udgøre min. 50.000 kr.

 

Dertil følger de lovbestemte kriterier, herunder:

-      Ejendommen bebos af ejeren.

-      Ejendommen er opført før 1960 og er væsentligt nedslidt.

-      Tiltaget sikrer eller øger bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele.

-      Tiltaget må ikke være gennemført, før der meddeles tilsagn om tilskud.

-      Udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring, rabat eller lignende, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter.

-      Bygningsreglementets krav til bygningskomponenter ved ombygninger, vedligeholdelse og udskiftning af bygningsdele i eksisterende bygninger skal efterleves.

 

Det foreslås at prioriteringskriterierne fastsættes således:

1. Renovering af vinduer og døre

a. Energimærke G

b. Energimærke F

c. Energimærke E

d. Energimærke D

2. Udskiftning af vinduer og døre

a. Energimærke G

b. Energimærke F

c. Energimærke E

d. Energimærke D

 

Dvs. at der først og fremmest prioriteres mellem ansøgninger om tilskud til renovering, hvor en større andel af udgifterne forventes at vedrøre håndværkerydelse. Herefter prioriteres ud fra ejendommens energimærke. Efterfølgende prioriteres mellem ansøgninger til udskiftning i det omfang, der er midler tilbage. På den måde indarbejdes både det nævnte bornholmermål samt målet om nedbringelse af energiforbruget.

 

 

Det videre forløb

Såfremt ovenstående godkendes vil vejledning og ansøgningsskema skulle tilrettes dette og tilskudsordningen vil blive igangsat ved offentliggørelse af ansøgningsmaterialet samt fastsættelse af ansøgningsfrist.

Det foreslås, at der indføres to ansøgningsrunder. Med to ansøgningsrunder sikres det, at der kan igangsættes sager i løbet af en kort periode, men også at flere interesserede boligejere får tid til at få beskrevet projektet samt evt. afklare egenfinansiering og om nødvendigt få udarbejdet en energimærkerapport frem mod anden ansøgningsrunde.

 

 

Tidligere dagsordenspunkter

Anlægsbevillinger til tilskudsordning til energirenovering

Tildelingskriterier for tilskudsordning til energirenovering

Økonomiske konsekvenser

 

De samlede udgifter og finansieringen af anlægsbevillingen til projektet ”Energirenovering af private boliger”, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 11. oktober 2018, er sammensat således:

 

Udgifter

 

Tilskud til energirenovering

1.850.000 kr.

Administration af tilskudsordning

60.000 kr.

Udgifter i alt

1.910.000 kr.

Finansiering

 

Pulje til Landsbyfornyelse 2018, ref. 60 pct.

-1.110.000 kr.

Resterende midler, Nedrivning 2015, Landsbyfornyelse

-800.000 kr.

Finansiering i alt

-1.910.000 kr.

 

Der har endnu ikke været noget forbrug på projektet og finansieringen forudsættes uændret.

Den oprindelige tilskudsordning er ikke blevet igangsat. Efter godkendelse og efterfølgende fastsættelse af tilskudskriterier udestod endnu nogle administrative afklaringer forud for igangsættelse. I mellemtiden er administrationen blevet opmærksom på, at der ikke kunne ydes tilskud til den tidligere beskrevne energirenovering sammen med den tiltænkte pulje til finansiering, men at det var muligt i stedet, at benytte puljen til det i sagen beskrevne.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Kvartalsvis orientering om status vedr. bopælspligten på Bornholm

03.01.04P22-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

12

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres.

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har ønsket en kvartalsvis orientering vedr. status på arbejdet med bopælspligten for perioden 01.12.2019 til 29.02.2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

Sagsfremstilling

Ved sidste kvartalsvise orientering den 01.12.2019 blev det oplyst, at der for den kommende kvartalsperiode ville blive fokuseret på at håndhæve bopælspligten i Rønne.

 

Derudover ligger der en naturlig forudsætning om, at der er arbejdet videre med igangværen­de sager, og sager som opstår som følge af borgerhenvendelser og dispensationsøgninger m.v. 

 

Oversigt over sagsbehandling i perioden 01.12.2019 til 29.02.2020.

 

Der er i denne kvartalsperiode blevet behandlet 25 generelle henvendelser fra borgere uden sagsoprettelse, hvor borgerne spørger ind til deres (eller andres) muligheder iht. bopælspligten, herunder hvordan de opfylder bopælspligten, deres muligheder for dispensationer, muligheden for at opnå flexboligstatus samt hvilken betydning den nye lokalplan 103, som blev endelig vedtaget i september 2019, vil have for deres ejendom.

Derudover er der i denne kvartalsperiode blevet færdigbehandlet ca. 27 sager med nedenstående afgørelser:

 

For den kommende periode vil der primært blive fokuseret på:

 

  1. At få afsluttet de igangværende sager, hvor ejerne afventer en afgørelse fra BRK.

2.    At oprette og sagsbehandle sager, som udspringer af borgerhenvendelser og dispensationsansøgninger m.v.

3.    At få lavet en ny søgning for Rønne med henblik på at få startet nye sager op, hvor bopælspligten ikke bliver overholdt.

  1. At arbejde videre med den arbejdsproces, som medfører, at der hele tiden er et passende antal åbne sager. Hvor mange sager, det vil være, kan ikke vurderes for indeværende.  Processen skal sikre, at antallet af igangværende sager, aldrig bliver større end, at borgerne med rette kan forvente at få afgjort deres sager inden for ca. 4 til 6 mdr., medmindre borgerne selv er skyld i, at sagerne trækkes i langdrag ved ikke at besvare eller reagere på BRK’s henvendelser – eller der i øvrigt forekommer særlige forhold, som forlænger sagsbehandlingstiden.
  2. At få genoptaget og truffet nye afgørelser i de tidsbegrænsede dispensationssager, hvor dispensationsperioden er udløbet.

 

Antallet af såvel påbegyndte som afsluttede sager (pr. kvartal) må forventes at blive lavere i 2020 end i 2019 grundet den reducerede bevilling til opgaven jf. budgetaftalen for 2020. Eftersom der er verserende sager, som naturligvis skal færdiggøres først, må det forventes, at der vil være en nedgang i antallet af sager, som oprettes i den kommende tid.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Indsatser til nedbringelse af sygefraværet, som led i arbejdet med BRK som attraktiv arbejdsplads

00.15.00G01-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

ØEPU har et langsigtet mål om at udvikle Bornholms Regionskommune som en attraktiv arbejdsplads, med et særligt fokus på medarbejdertrivsel. Som led i opnåelsen af målet skal der udvikles en politik, der understøtter at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads. Som vigtigt element i politikken er blandt andet et mål for arbejdet med at nedbringe sygefraværet i BRK. I denne sagsfremstilling orienteres derfor om 1) fakta og udvikling i BRKs sygefraværstal, 2) de hidtidige indsatser og 3) fremtidige strategier og tiltag, der forventes at have en effekt på sygefraværet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    udvalget tager orienteringen til efterretning

b)    udvalget godkender tilgang og tidsplan

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Udsat.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

Sagsfremstilling

ØEPU har som langsigtet mål, at der skal arbejdes målrettet med at udvikle BRK, som attraktiv arbejdsplads, med særligt fokus på medarbejdertrivsel.

 

Mål for budget 2020 er:

·         Regionskommunen skal i 2020 arbejder med nedbringelse af sygefraværet med differentierede måltal i centrene, med en ambition om, at BRK holder sig under landsgennemsnittet.

·         Regionskommunen skal i 2020 arbejde med at øge medarbejdertrivslen med differentierede handleplaner, herunder med særligt fokus på at styrke den sociale kapital (tillid, samarbejde og retfærdighed) bredt i organisationen.

·         Regionskommunen skal i 2020 udarbejde en politik for organisationen BRK, der understøtter, at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads. Dette omhandler bl.a., at der skal sættes politiske mål for trivsel, arbejdsmiljø og rekruttering. Arbejdet med politikken skal tage udgangspunkt i en analyse af regionskommunen som arbejdsplads (herunder inddragelse af eksisterende målinger og nøgletal).

 

Administrationen har indledt udarbejdelsen af en ny personalepolitik, der understøtter at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads.

Med politikken skal der sættes mål for medarbejdernes trivsel, sociale kapital, arbejdsmiljø, rekruttering, fastholdelse, etniske nøgletal og et rummeligt arbejdsmarked. Der vil være øje for den samlede medarbejderkreds i BRK, dvs. såvel medarbejdere som ledere.

Som et særlig vigtigt element i politikken vil være arbejdet med nedbringelsen af sygefraværet i organisationen. Til grund for politikken skal gennemføres en analyse, med inddragelse af eksisterende data.

 

Som det fremgår af vedlagte tids- og procesplan vil der frem til at den færdige politik foreligger, være en inddragelse af MED-systemet. MED inddrages med henblik på at involvere og ansvarliggøre medarbejderne i arbejdet med politikken og for administrationen løbende kan medtage medarbejdernes perspektiv på vigtige elementer, som trivsel og sygefravær. I regi af MED skal det drøftes hvorfor vi bliver syge og hvordan vi sammen kan øge trivsel og nærvær på arbejdspladsen.

 

Der findes ikke én vej til et reduceret sygefravær og arbejdet rummer derfor en høj grad af kompleksitet. I denne sagsfremstilling redegøres for 1) fakta og udvikling i BRKs sygefraværstal, 2) hidtidige indsatser og 3) fremtidige strategier og tiltag, der forventes at have en effekt på sygefraværet.

 

 

Fakta og udvikling i BRKs sygefraværstal

 

BRK har siden 2018 haft differentierede sygefraværsmåltal i hele organisationen. BRKs ambition er at ligge under landsgennemsnittet for kommuner i Danmark og har siden 2018 haft et måltal på 4,6 %. BRK ligger i 2018 0,7 %-point over landsgennemsnittet*.

 

Ser man på udviklingen over en periode på 12 år, ses det, at BRK fra 2007 indtil 2014 lå under landsgennemsnittet og endda i et år helt ned til 0,8 % point under. I 2014 lå BRK for første gang i perioden over landsgennemsnittet. I 2015 lå BRK lige under, men har siden 2016 ligget over og ligger altså nu 0,7 %-point højere end landsgennemsnittet, hvilket er det højeste vi har set i perioden. I vedlagte bilag ses udviklingen i BRKs sygefravær over en 5-årig periode. Tallene afspejler det nuværende billede.

 

 

Mulige forklaringer på, hvorfor BRK har et relativt højt sygefravær

Arbejdet med politikken tager udgangspunkt i en analyse af regionskommunen som arbejdsplads, med inddragelse af eksisterende målinger og nøgletal.

Analysen vil give større viden om hvorfor vi bliver syge og hvorfor, der er et relativt højt sygefravær i BRK.

I lyset af organisationens interne forskelle, vil der forventeligt være flere forklaringer på det relativt høje sygefravær i BRK. Det vil fremgå af analysen.

 

Én mulig forklaring blandt flere er de rekrutteringsudfordringer, som vi ser i BRK. Ikke mindst på ældreområdet vil mange ubesatte stillinger, forventeligt medføre en øget nedslidning på de kollegaer, der er i arbejde.

 

Andre mulige forklaringer kan eksempelvis handle om arbejdsstyrkens alderssammensætning, lav social kapital, knappe ressourcer, oplevet tab af synlig og nærværende ledelse og et behov for en styrket systematisk tilgang til såvel forebyggelse af kort- og langtidssygefraværet, såvel som håndtering- og fastholdelse af syge medarbejdere.

 

Endelig forventes det, at bornholmernes sundhedsprofil, men relativt flere med kroniske livsstilssygdomme, vil afspejle sig i BRKs sygefraværsstatistik.

 

Hidtidige indsatser til nedbringelse af sygefraværet

 

Med grundlag i BRKs sygefraværs- og nærværs politik har HR, ledelsen i BRK og MED-systemet gennem flere år, arbejdet med sygefravær og fastholdelse. Indsatserne spænder bredt henover uddannelse og træning, systematisk brug af sygefraværsstatistikker, sygefraværsadviseringer, styrket ledelse, trivselsmålinger og APV.

 

Kompetenceudvikling og træning

 

I et samarbejde mellem HR, Løn og personale, Jobcenteret og CABI (selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet) er gennemført uddannelsesforløb for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter (TRIO).

Uddannelsen har haft fokus på de 6 elementer i ”Huset” (Ledelse, Ejerskab, Data/Mål, Værktøjer, Rutiner, Trivsel), herunder systematisk brug af sygefraværsstatistikker, som grundlag for konkrete målrettede indsatser til nedbringelse af sygefraværet. Ledere er blevet trænet i at spotte, forebygge og håndtere stress og sygefravær hos medarbejdere. Hertil kommer træning i ”den svære samtale” og tidlig indsats, før kortidssygefraværet bliver til et langtidssygefravær.

 

 

Sygefravær og arbejdsnærvær

I BRK arbejdes med sygefravær og arbejdsnærvær gennem ”Husets” forskellige elementer:

 

Ledelse og ejerskab

BRK har øget sit fokus på god, offentlig ledelse. Med inspiration fra ledelseskommissionen arbejdes med ledelsesværdier, kerneopgavebeskrivelser og det personlige ledelsesgrundlag.

Data, værktøjer og rutiner

BRK arbejder systematisk med opfølgning på sygefravær, idet der ses evidens for at tidlig og systematisk indsats fastholder medarbejder på arbejdsmarkedet.

Til at understøtte denne systematik er der udarbejdet statistikker, der giver leder overblik over kort- og langtidssygefraværet måned for måned.

Trivsel, social kapital og kultur

Lederne i BRK udarbejder årligt hhv. APV og trivselsmåling.  Der er fokus på efterfølgende handleplaner, der kan nedbringe arbejdsmiljøproblematikker (APV) og øge den sociale kapital på arbejdspladsen(trivselsmåling).

 

Videndeling og best practise

 

For at dele viden og gensidigt inspirere hinanden har alle centerchefer delt deres erfaringer med nedbringelse af sygefraværet: Hvad virker og hvad virker ikke - hos os? Mange tiltag har været sat i værk, eksempelvis tilbud om influenzavaccine, rådgivning om hygiejne, ergonomi, sundhedstjek, sundhedssamtaler, tilbud om motion i/uden for arbejdstiden, tilbud om coaching eller psykolog.

 

Hygiejnekonsulent og influenzavaccine

BRK har 1. oktober 2018 ansat en hygiejnekonsulent hvis hovedopgave er, at medvirke til at nedbringe det korttidsfravær på kommunens arbejdspladser, der skyldes infektioner. Forskning viser, at en større andel at alle sygemeldinger er begrundet med børns sygdom. Når et barn bliver sygt, følger der ofte en voksen (potentielt en BRK-ansat) med.

Der er tilbudt gratis influenzavaccination til medarbejderne i 2019 med en deltagelsesprocent på 13%. Dette gentages i 2020 hvor der arbejdes målrettet på en højere deltagerprocent.

 

Fastholdelseskonsulenter i Beskæftigelsesservice

Fastholdelseskonsulenterne i BRK har et særligt fokus på sygemeldte, og inddrages tidligt i sygeforløbet med fokus på støttende foranstaltninger og fastholdelse. Fastholdelseskonsulenterne indgår også i dialog med leder såvel som medarbejder, hvor der er risiko for sygemelding, og gerne før medarbejderen sygemeldes. Ved budget 2019 blev funktionen opnormeret med yderligere en fastholdelseskonsulent, således er der nu 2 konsulenter på området. 

 

Fremadrettede strategier og tiltag til nedbringelse af sygefraværet

 

HR vil følge op på centrenes indsatser til nedbringelse af sygefraværet og fremkomme med generelle anbefalinger: Hvad virker, og hvad virker ikke – hos os? Der vil være fokus på samtlige medarbejderes trivsel; såvel medarbejdere, som ledere.

 

Som led i arbejdet vil HR søge inspiration hos kommuner, der er lykkedes med at nedbringe sygefraværet. Også Beskæftigelsesministeriets ny hjemmeside www.sygefravær.dk, med gode og afprøvede redskaber til at arbejde med sygefravær medtænkes som inspiration og mulig udbredelse i organisationen. HR vil også undersøge en mulig positiv effekt af sundhedsordninger/forsikringer.

 

Der vil være fokus på at udvikle indsatser og systematik i forhold til:

 

1)   forebyggelse af kort- og langtidssygefraværet (hvilke forebyggelsestiltag virker bedst – hos os?)

2)   håndtering af kort- og langtidssygefraværet (hvilke tiltag virker bedst – hos os?)

3)   fastholdelse og hvordan syge medarbejdere kommer godt tilbage til job (hvordan kan Jobcenteret hjælpe?)

 

Mental sundheds år

 

Med afsæt i ny Folkesundhedspolitik og –strategi og ØEPU fokus på ”mental sundhed”, vil HR og Center for Sundhed gøre 2020 til ”mentalt sundheds år”. I løbet af året vil centrene sammen afprøve forskellige tiltag til styrket mental sundhed blandt medarbejdere i BRK, for på sigt at kunne nedbringe andelen af arbejdsrelateret stress og mistrivsel i BRK.

 

Kortlægning før valg af strategi og handling

Der er ikke én vej til nedbringelse af sygefraværet, og det der viser sig at have effekt i ét center, har ikke nødvendigvis en tilsvarende positiv effekt, i et andet center. Forskelle i branche, kerneopgave, rammevilkår, ledelsesspænd, kultur og alderssammensætning etc. vil have betydning for, hvilke strategier og indsatser, der skal vælges i centre.

Forud for valg af strategiske indsatser og konkrete tiltag i centrene, bør derfor være en grundig og systematisk kortlægning af såvel styrker og udfordringer i det enkelte center.

I en prioriteret rækkefølge vil HR understøtte centrene i, at kortlægge såvel styrker som udfordringer, i forhold til: 

 

-      Ledelse, ejerskab og kultur: Ledelsesstil, oplevet ledelseskvalitet, tilgang, inddragelse, arbejdspladskultur

-      Data/mål, Træning/redskaber og Rutiner/Opfølgning: Brugbar og pålidelig statistik, løbende opfølgning, opmærksomhed på at indsatserne virker, viden og redskaber til at håndtere sygefravær, systematik i håndtering fra start til slut.

-      Arbejdsmiljø, trivsel og social kapital: Reducering af arbejdsmiljøbelastninger, fokus på social kapital - tillid og retfærdighed, fokus på trivsel og succes, fokus på sunde kulturelle arbejdsfællesskaber og sociale aktiviteter.

 

På baggrund af kortlægningen i centeret, der giver ny viden om såvel styrker som udfordringer, formuleres strategiske mål og konkrete indsatser til en målrettet nedbringelse af sygefraværet i det specifikke center/afdeling.

 

For at opnå forankring af de valgte strategier og konkrete indsatser i centrene, vil MED-systemet blive inddraget. Forskning viser, at nedbringelse af sygefraværet forudsætter, at der arbejdes aktivt med medarbejderinddragelse og med at udvikle en tillidsfuld dialog mellem ledelse og medarbejdere.

 

HR vil efterfølgende understøtte centrene i deres arbejde med at implementere og evaluere effekten af de strategier og handleplaner som de har iværksat. Nye uddannelses/træningsforløb vil blive igangsat, hvis en kortlægningen viser, at der er behov for at løfte ledernes kompetencer i deres arbejde med at arbejdet med at nedbringe sygefraværet.

 

 

HovedMed har drøftet sagsfremstillingen den 5.3.2020 med følgende udtalelse:

 

HovedMED drøftede sagsfremstillingen og havde input. Inputtene vil blive indarbejdet i sagsfremstillingen. [red.: er gjort.]

HovedMED hilser processen velkommen.

HovedMED opfordrer til realistiske og motiverende mål for arbejdet.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 15.4.2020

Som følge af punktets udsættelse er der vedhæftet et opdateret udkast til tids- og procesplan.

 

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Sygefraværsprocent (DOCX)

2.
Udkast til tids- og procesplan for politikudvikling BRK som attraktiv arbejdsplads (PDF)

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

3.
Opdateret 30.3.2020 Udkast til tids- og procesplan for politikudvikling BRK som attraktiv arbejdsplads (v2) (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Salg af kommunalt ejede byggegrunde

82.02.00G10-0360

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

17

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har tilkendegivet, at man ønsker en liste med angivelse af, hvilke byggemodnede grunde kommunen har i sin ejendomsportefølje.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         ØEPU drøfter, hvorvidt der skal ske en reduktion i udbudspriserne, eller/og om der skal igangsættes en kampagne i de områder, hvor aktiviteten er stagnerende.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har tilkendegivet, at man ønsker en liste med angivelse af, hvilke byggemodnede grunde kommunen har i sin ejendomsportefølje.

 

Af den vedhæftede liste (bilag 1) fremgår det, at kommunen har byggemodnede grunde i Nexø og Rønne, hvor der er betalt for kloakbidrag.

 

Udstykningen i Nexø omfatter tre grunde på Nørremøllevej og seks grunde på Kamillevej. Ultimo 2012 gik byggemodningen ind i den afsluttende fase, og grundene blev lagt til salg på kommunens hjemmeside. Der har været enkelte forespørgsler i hele perioden, men ingen har resulteret i et salg.

 

Udstykningen ved Rævehøjen blev udbudt til salg i 2010, og der blev i den forbindelse solgt to byggegrunde. Finanskrisen og ændrede momsregler på byggegrunde gjorde, at salget efterfølgende stagnerede.
Der er solgt yderligere en grund i 2018, og der har gennem hele efteråret 2019 været en stigende interesse for byggegrundene ved Rævehøjen, og det forventes derfor, at der i løbet af foråret 2020 bliver solgt to grunde af de resterende 11 grunde.

 

Derudover har kommunen adskillige byggegrunde, som ikke er byggemodnet, men som er klar til salg på kommunens ”Køb & salg” portal på BRK´s hjemmeside. Disse fremgår også af bilag 1.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Bilag 1 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Tilpasning af budget 2021-2024 som følge af den forventede befolkningsudvikling

00.30.04P19-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Når der foretages en tilpasning af kommunens budgetter i forhold til den demografiske udvikling i kommunens befolkning er det et udtryk for et aktivt valg af, at serviceniveauet skal fortsætte på uændret niveau, uanset om der er flere eller færre i befolkningen, der efterspørger tilbuddene på de enkelte serviceområder. Tilpasningen af budget 2021-2024 kaldes en demografikorrektion.

 

Befolkningsprognosen 2021-2032, som kommunalbestyrelsen godkendte den 26. marts 2020, er grundlag for beregningen af demografikorrektionen til budget 2021 – 2024.

 

Den forventede befolkningsudvikling de kommende fire år betyder samlet set, at de forventede udgifter til de 0-5 årige og til de 75+ årige stiger, mens udgifterne til de 6-16 årige og 67-74 årige falder.

 

Overordnet set indebærer den samlede demografikorrektion, at budgetrammen skal reduceres med 2,1 mio. kr. i 2021, 3,7 mio. kr. i 2022, 4,9 mio. kr. i 2023 og øges med 5,1 mio. kr. i 2024.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller

·         at de beregnede demografikorrektioner indarbejdes i budget 2021 og overslagsår 2022-2024, jf. tabel 3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Der er siden 2005 beregnet demografikorrektioner til kommende års budget og overslagsår for udvalgte serviceområder. Beregningerne er som tidligere år baseret på Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose.

Til budget 2021 og overslagsår er der beregnet demografikorrektioner på følgende områder: Børnepasning, Skole, SFO, Ungdomsskolen, PPR og Sundhedspleje samt Ældre.

 

Nedenfor beskrives den forventede befolkningsudvikling, og der gives et resumé af gennemgangen af demografimodellerne og de afledte økonomiske konsekvenser.

 

Kort om den forventede befolkningsudvikling

Det samlede befolkningstal på Bornholm udgør 39.502 pr. 1. januar 2020. Dette tal forventes at falde til og med 2022, hvorefter det igen vil begynde at stige. I 2024 forventes der således at være 39.503 indbyggere. Altså stort set det samme som i 2020.

Tabellen nedenfor danner udgangspunkt for beregningen af demografikorrektionerne og viser den forventede udvikling fordelt på udgiftsområder og de dertil hørende aldersgrupper.

Tabel 1: Befolkningstal 2020 og prognose for 2021-2024 fordelt på aldersgrupper

Aldersgruppe

2020 (faktisk)

2021

2022

2023

2024

Udvikling 2020-2024

0-2 årige (dagpleje og vuggestue)

886

916

943

941

959

8,2 %

3-5 årige (børnehave)

979

984

1.000

1.031

1.058

8,1 %

0-5 årige i alt

1.865

1.901

1.943

1.972

2.017

8,2 %

6-16 årige (skole)

4.324

4.267

4.224

4.204

4.163

-3,7 %

6-9 årige (SFO-tilbud)

1.387

1.348

1.375

1.405

1.411

1,7 %

0-16 årige (PPR og sundhedspleje)

6.189

6.167

6.167

6.175

6.180

-0,1 %

14-17 årige (Ungdomsskolen)

1.668

1.687

1.678

1.722

1.685

1,0 %

67+ årige (ældreområdet)

10.317

10.492

10.653

10.791

10.962

6,3 %

67-74 årige

5.289

5.175

5.120

5.028

5.056

-4,4 %

75-79 årige

2.324

2.560

2.722

2.832

2.870

23,5 %

80-84 årige

1.436

1.489

1.519

1.633

1.700

18,4 %

85-89 årige

842

828

861

861

891

5,8 %

90+ årige

426

438

431

437

446

4,8 %

Hele befolkningen

39.502

39.463

39.461

39.477

39.503

0,0 %

Kilde: Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose for 2020 og frem, marts 2020

Den forventede befolkningsudvikling er frem mod 2024 kendetegnet ved en stigning i antallet af børn i dagtilbud og et fald i antallet af børn i skoler. Antallet af børn i alderen 0-5 år forventes at stige med 8,2 procent, mens antallet at 6-16 årige forventes at falde med 3,7 procent.

Antallet af ældre i alderen fra 67 år forventes at stige med 6,3 procent fra 2020 til 2024. Stigningen ses særlig for aldersgrupperne 75-79 årige og 80–84 årige, der forventes at stige med henholdsvis 23,5 procent og 18,4 procent. Disse to aldersgrupper udgør godt 36 procent af de over 67 årige i 2020.

 

Demografikorrektioner i budget 2021 – 2024

På baggrund af befolkningsprognosen er der beregnet demografikorrektioner til budget 2021 og overslagsårene. I tabel 2 er de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen vist i årene 2021-2024 i forhold til budget 2020. Modellerne og resultaterne er beskrevet i bilag 1.


Tabel 2: Demografikorrektioner i 2021-2024 i forhold til budget 2020, 1.000 kr. (2020-pl)

Område

Bevilling

2021

2022

2023

2024

Børnepasning

11 Dagpasning

1.882

4.076

5.463

7.770

Skole

13 Undervisning

-1.998

-3.833

-5.505

-7.482

SFO

13 Undervisning

-317

-99

142

197

PPR og Sundhedspleje

12 Børn og Familie

-58

-58

-36

-23

Ungdomsskolen

13 Undervisning

74

40

212

67

Ældre

31 Ældre

33 Sundhed

6.924

12.922

21.607

31.276

Demografikorrektioner i alt

6.507

13.048

21.883

31.805

Note: Et negativt tal betyder en reduktion, et positivt tal betyder en forhøjelse af budgetterne i forhold til niveaukorrigeret budget 2020

 

Da der allerede er lagt demografikorrektioner ind i budgetterne for 2021-2023, i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2020, skal disse korrektioner først reguleres ud af budgetrammerne, inden de nye demografikorrektioner indarbejdes.

Derudover skal der korrigeres for forskellen på den forventede og den faktiske befolkningsudvikling fra 2019 til 2020. Disse forhold indgår i beregningen af nettoændringen i budgetrammerne, som er vist i tabel 3.

 

Tabel 3: Nettoændringer i rammerne i budget 2021 og overslagsårene, 1.000 kr. (2020-pl)

Område

Bevilling

2021

2022

2023

2024

Børnepasning

11 – Dagpasning

1.495

2.110

1.932

4.239

Skole

13 – Undervisning

1.164

1.451

1.871

-107

SFO

13 – Undervisning

1

-18

-11

44

PPR og Sundhedspleje

12 – Børn og Familie

131

182

207

220

Ungdomsskolen

13 – Undervisning

20

19

69

-76

Ældre

31 – Ældre

33 – Sundhed

-4.873

-7.494

-8.937

732

Samlet nettoændring i budgetrammerne

-2.063

-3.749

-4.869

5.053

Note: Et negativt tal betyder en reduktion, et positivt tal betyder en forhøjelse af budgettet.

 

Økonomiske konsekvenser

Demografikorrektionerne dækker over at de budgetterede udgifter til Børnepasningsområdet, Ungdomsskolen og Ældreområdet øges, mens der sker en reduktion af de budgetterede udgifter til Skole, SFO samt PPR og Sundhedspleje jf. tabel 2.

Overordnet set indebærer den samlede demografikorrektion, at budgetrammen skal reduceres med 2,1 mio. kr. i 2021, 3,7 mio. kr. i 2022, 4,9 mio. kr. i 2023 og øges med 5,1 mio. kr. i 2024 jf. tabel 3.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Notat - demografikorrektion 2021-2024 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Strukturelle udfordringer budget 2021

00.30.04G01-0042

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har en økonomisk udfordring til den kommende budgetlægning når der tages udgangspunkt i budgetoverslagsår 2021 i det vedtagne budget for 2020. Der forhandles pt. om en udligningsreform, som vi ikke kender resultatet af. I denne sag gives en opdatering på den økonomiske ubalance i 2021. Desuden drøftes en henvendelse fra KL om indmeldinger til de kommende økonomiforhandlinger.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a) orienteringen tages til efterretning, og

b) udvalget drøfter om der skal gives en tilbagemelding til KL forud for forhandlingerne om økonomiaftalen for 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Ad a. Taget til efterretning.

Ad b. Drøftet, idet Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget ønsker, at der gives en tilbagemelding til KL om, at der ønskes en revidering af budgetloven, at finansieringstilskuddet fastholdes og at klimatiltag finansieres uden for anlægsrammen.

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget præsenteres i denne sag for en opdatering af den økonomiske ubalance for budget 2021 på baggrund af de forhold vi kender ultimo marts 2020. Desuden gives et overblik over de mulige udfordringer til budget 2021.

 

Ved budgetvedtagelsen for budget 2020 var der en klar forventning om, at der inden budgetvedtagelsen for 2021 ville være gennemført en udligningsreform. Regeringen har i januar 2020 fremsat et forslag til en udligningsreform, som pt. forhandles. Vi kender således endnu ikke konsekvenserne af reformen.

 

Der er nedenfor opstillet et tilrettet udgangspunkt for budgetlægningen for 2021, hvor der både er et scenarie uden og med en udligningsreform.

 

De to senarier

Tabellen viser de to scenarier for ubalancen i budget 2021. Det skal bemærkes, at scenariet med udligningsreform bygger på regeringens udspil og ikke er endeligt.

 

 

Udligning som nu

Med udligningsreform

1) Udgangspunkt

(ubalance i budgetoverslagsår 2021 + færre indbyggere end forventet

53,2 mio.

53,2 mio.

0,2 mio.

0,2 mio.

2) Estimeret underbudgettering, netto

0,0 mio.

0,0 mio.

3) Den nye ferielov

8,0 mio.

8,0 mio.

4) Udligning

59,0 mio.

-70,2 mio.

I alt (+ = underskud / - = overskud)

120,4 mio.

-8,8 mio.

 

Ad 1) Udgangspunktet

Opgørelsen af balancen tager sit afsæt i ubalancen i budgetoverslagsår 2021 på 53,2 mio. kr. Det skal nævnes, at det samlede træk på kassebeholdningen er 58,2 mio. kr., da der i budgettet indgår en kassefinansiering af anlæg på 5,0 mio. kr.

 

Udgangspunktet for balancen i 2021 er korrigeret med et skøn for konsekvensen af forskelle mellem det faktiske indbyggertal pr. 1. januar 2020 og prognosen for 1. januar 2020. Dette forværrer balancen med 0,2 mio. kr.

 

Herudover er det i budgetoverslagsår 2021 forudsat, at kommunen fortsat modtager et finansieringstilskud på 36,5 mio. kr. og et tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner på 12,0 mio. kr., ligesom de vedtagne besparelser på 1,1 mio. kr. i den løbende drift på ældreområdet fastholdes.

 

Ad 2 Estimeret underbudgettering netto

Der er endnu ikke indlagt et beløb for estimeret underbudgettering.

Der er flere områder der er kommet ud af regnskab 2019 med markante over- eller underskud, såvel nominelt som relativt.

Overskuddene er bl.a. et resultat af, at en række overførte beløb var indefrosset en stor del af 2019 samt at der var indført et kvalificeret ansættelsesstop i en stor del af året. Et overskud i 2019 kan derfor ikke umiddelbart udlægges som et overbudgettering, og budgettet på området kan allerede være tilpasset til et nyt niveau i budget 2020.

Omvendt er der områder med underskud hvor der er eller skal udarbejdes handleplaner med henblik på at indhente underskuddet og skabe balance i budgettet.

Det anbefales, at behovet for tilpasning af budgetterne vurderes på baggrund af budgetopfølgningen pr. 30. april 2020. Det er dog vurderingen af en eventuel underbudgettering er markant mindre end ved budgetlægningen for 2020.

Den nuværende krisesituation omkring coronavirus vil givet få betydning for den kommunale økonomi i 2020, og det kan ikke udelukkes, at der også vil være konsekvenser for budget 2021.

 

Ad 3 Den nye ferielov

Med den nye ferielov indefryses et års feriepenge for samtlige arbejdstagere i Danmark, såvel private som offentlige. Feriepengene indefryses som hovedregel indtil arbejdstageren når folkepensionsalderen. Arbejdsgiverne skal indbetale de indefrosne midler til Lønmodtagernes Feriemidler senest på dette tidspunkt. Der er indregnet et skønnet foreløbigt beløb på 8,0 mio. kr. i balancen.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget vil få forelagt en sag om den nye ferielov på mødet i maj 2020.

 

Ad. 4 Udligning

Forskellen på de to scenarier for ubalancen ligger i, om der kommer en ny udligningsreform eller ej.

Med det nuværende udligningssystem vil Bornholms Regionskommune igen i 2021 opleve et markant tab på tilbagegangskriteriet. Det skyldes at det sidste år med en befolkningstilbagegang på over 75 indbyggere forsvinder ud af datagrundlaget for udligningen. Det skønnes, at der vil være et tab på tilbagegangskriteriet på ca. 59,0 mio. kr. (oven i tabet i 2020).

 

Med regeringens udspil til en udligningsreform står Bornholms Regionskommune ifølge oversigterne over de økonomiske konsekvenser fra Social- og Indenrigsministeriet til en gevinst på 70,2 mio. kr., sammenlignet med budget 2020.

Det er dog uvist, om tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner og finansieringstilskuddet fortsat består. Hvis de begge afskaffes bliver gevinsten 48,5 mio. kr. lavere jf. ad. 1.

Der er også en gevinst uden for udligningssystemet vedrørende forhøjelsen af refusionen for særlig dyre enkeltsager. Dette er foreløbig skønnet til ca. 10,0 mio. kr. for Bornholms Regionskommune, som ikke er indregnet i de tal Social- og Indenrigsministeriet har udmeldt. Det øgede tilskud på landsplan skal dog finansieres af kommunernes bloktilskud under ét, så nettogevinsten bliver noget mindre.

Forhandlingerne om en udligningsreform pågår fortsat, og det kan ikke forudsiges, hvad det endelige resultat bliver. Desuden skal man være opmærksom på, at et beregnet resultat af udligningsreformen vil være en sammenligning til budget 2020. Da parametrene i udligningen flytter sig kan en gevinst i 2021 både være større og mindre end de udmeldte resultater.

 

 

Som det fremgå af tabellen er der en forskel på de to scenarier på ca. 130 mio. kr. Samtidig er tallene for udligningsreformen meget usikre, og det er derfor på nuværende tidspunkt meget svært at fastlægge et udgangspunkt for budgetbalancen for 2021.

 

 

Mulighed for indspark til økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen

KL har skrevet til kommunerne, at de – ligesom sidste år – ønsker tilbagemeldinger fra kommunerne om emner og strukturelle udfordringer, som KL kan bringe med ind i forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomi for 2021.

For nuværende forventer KL at nedenstående emner bliver hovedtemaer ved de kommende forhandlinger:

·         Ny retning på socialområdet, hvor alle parter tager er medansvar for at sikre overensstemmelse mellem borgernes forventninger til velfærden og de rammer, kommunerne har til at levere velfærd

·         Styrket psykiatri – både behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og sammenhængen mellem de to

·         Brug for en plan for det nære sundhedsvæsen, herunder en planlagt og finansieret omlægning af opgaver fra sygehuse til kommuner og almen praksis

·         Gode rammer til at sikre udsatte børn og unge et godt fodfæste for deres videre voksenliv, herunder anbringelsesområdet

·         Kvalitet på dagtilbudsområdet – minimumsnormeringer og en fornyet kvalitetsdebat på området

·         Specialundervisning, herunder opfølgning på inklusionseftersyn

·         Gode rammer for beskæftigelsesindsatsen – overensstemmelse mellem rammer og intentioner

·         Nærhedsreform og brug for fælles drøftelse af nærhed, kvalitet og afbureaukratisering

·         Behov for ændrede regler vedr. klimatilpasning

·         Behov for rimelig anlægsramme

 

KL ønsker at få tilbagemeldinger senest 1. maj.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Budgetvejledning og proces for budget 2021

00.30.02S00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

17

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har ansvaret for at tilrettelægge budgetprocessen, herunder godkende aktiviteter, forudsætninger og krav til udvalgenes bidrag frem til budgetvedtagelsen. Ifølge styrelseslovens § 38 skal Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets forslag til budget, inkl. overslagsår behandles to gange i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum. Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet skal ske senest den 15. oktober.

Igangsættelsen af dette års budgetproces er blevet udskudt på grund af de igangværende forhandlinger om en udligningsreform, og der er fortsat usikkerhed om, hvordan kommunens økonomi vil se ud i 2021. Den nuværende krisesituation omkring coronavirus forventes også få betydning for den kommunale økonomi med konsekvenser for budget 2021.

Udgangspunktet er dog, at der er en ubalance i budgetoverslagsår 2021 på 53 mio. kr. i budget 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at budgetprocessen for 2021, som beskrevet i sagsfremstillingen og i bilaget ”Budget 2021, Det politiske arbejde i budgetlægningen”, godkendes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og sendes til orientering i kommunalbestyrelsen

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat til det ekstraordinære møde den 30. april 2020.

 

Sagsfremstilling

Hvor sidste år budgetproces var særlig på grund af de forsinkelser der fulgte med dannelsen af en ny regering, er dette års budgetproces præget af et politisk ønske om at afvente en udligningsreform.

 

På grund af de igangværende forhandlinger blandt Folketingets partier om en udligningsreform, har der politisk været et ønske om at udskyde igangsættelsen af budgetprocessen.

 

Pr. ultimo marts 2020 er det fortsat meget usikkert, hvordan kommunens økonomi vil se ud i 2021, både på grund af uvished om, hvad en eventuel tilpasning af udligningssystemet vil betyde for kommunen, og også på grund af uvished om, hvad de langsigtede økonomiske konsekvenser af Corona-situationen vil være for Bornholm.

 

Udgangspunktet er dog, at der i budget 2020 er en ubalance i budgetoverslagsår 2021 på 53 mio. kr.

 

Med afsæt i ovenstående er der tilrettelagt en proces, hvor den politiske inddragelse af fagudvalgene begynder med dialogmøder i maj med centrene.

 

I juni vil fagudvalgene og ØEPU få forelagt de spareforslag, som administrationen har forberedt i tilfælde af, at der skal imødegås en større negativ ubalance i økonomien for 2021.

 

Der er planlagt et budgetmøde for kommunalbestyrelsen den 23. juni og budgetforhandlingerne finder sted den 27.-28. august.

 

Nærmere beskrivelse af budgetprocessen fremgår af budgetvejledningen, vedlagt som bilag.

 

Budgetlægningen for 2021 tager udgangspunkt i budgettet for 2020 som kommunalbestyrelsen godkendte den 31. oktober 2019:

Mio. kr. - årets priser

B2020

BO2021

BO2022

BO2023

Indtægter

-2.912,7

-2.953,1

-3.021,9

-3.079,8

  Skatter

-1.833,7

-1.865,4

-1.909,4

-1.958,9

  Tilskud og udligning

-1.078,9

-1.087,7

-1.112,4

-1.120,9

Driftsvirksomhed

2.860,4

2.950,8

3.039,4

3.121,1

Renter m.v.

-4,4

-4,3

-4,2

-4,2

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

-56,7

-6,7

13,3

37,1

Anlægsvirksomhed

64,2

52,2

60,6

57,1

  - heraf pleje-/ældreboliger

0,0

0,0

4,8

19,3

Resultat af det skattefinansierede område

7,5

45,6

73,9

94,2

Det brugerfinansierede område

-6,3

-6,9

-7,4

-8,0

Samlet resultat

1,2

38,7

66,4

86,2

Øvrige poster

-1,5

14,6

18,1

11,5

  Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri

0,0

0,0

-4,2

-17,0

  Optagelse af lån

-23,5

-20,3

-10,0

-10,0

  Afdrag på lån

38,2

39,2

36,7

37,8

  Øvrige balanceforskydninger

3,0

0,7

0,7

0,7

  Finansiering via tilbageførte bevillinger i 2019

-19,2

 

 

 

  Planlagt finansieret af kassebeholdningen

0,0

-5,0

-5,0

0,0

Kasseforøgelse ( - )/-forbrug ( + )

-0,3

53,3

84,6

97,6

 

Der er en række præmisser for arbejdet med budgetforslaget for 2021, både af intern og ekstern karakter:

1)   Som udgangspunkt er ubalancen på 53,3 mio. kr. i budget 2021 baseret på første overslagsår i det vedtagne budget 2020. Herudover er der forudsat kassefinansiering af anlæg med 5,0 mio. kr., således at det samlede træk på kassebeholdningen er 58,3 mio. kr.

2)   Regeringen fremlagde den 30. januar 2020 et forslag til en ny udligningsreform. De konkrete resultater her for Bornholms Regionskommune er pt. ikke kendte. Bemærk: De følgende punkter 3-6 er konsekvenser af det hidtidige udligningssystem, og vil derfor ikke være aktuelle, hvis udligningsreformen bliver gennemført med virkning fra budget 2021.

3)   Bornholms Regionskommune modtager i 2020 efter ansøgning et tilskud som særlig vanskeligt stillet kommune på 35 mio. kr. efter ansøgning. Kommunalbestyrelsen har forudsat, at der modtages et tilskud på 12 mio. kr. i hvert af årene 2021-2023.

4)   Kommunerne modtager i 2020 et finansieringstilskud på 3,5 mia. kr., hvoraf Bornholms Regionskommune modtager 36,5 mio. kr. Kommunalbestyrelsen har indarbejdet et tilsvarende tilskud i overslagsårene uanset at finansieringstilskuddet alene er aftalt for 2020.

5)   Bornholms Regionskommune modtager i 2020 et tilskud på 12,9 mio. kr. som følge af en overgangsordning for 2019 og 2020 til kommuner med udligningstab som følge af ændringer i, hvordan udgifterne til ældre og voksne med handicap konteres. Tilskuddet er ikke forudsat i 2021.

6)   Som følge af lavere befolkningstilbagegang på Bornholm de seneste fem år end tidligere, falder kommunens andel af tilbagegangskriteriet i udligningen med lavere bloktilskud til følge. Baseret på udviklingen i befolkningstallet i 2019 må det forventes at tilskuddet reduceres med 45-50 mio. kr., som ikke er indarbejdet i balancen

7)   Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af budget 2020 forudsat reduktioner i den løbende drift i budget 2021 og frem på følgende områder:

a.    Faldende profil på budgettilførsel i 2018 til ældreområdet med 1,0 mio. kr.

b.    Bortfald af årsværk til kontrolindsatsen vedr. socialt bedrageri (opprioritering i 2019 og 2020).

c.    Bortfald af et halvt årsværk på natur- og miljøområdet (opprioritering i 2019 til med et årsværk reduceres til det halve).

d.    Nedlæggelse af turistinformationerne.

8)   Budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2019 har vist, at udgifterne på børn- og ungeområdet lavere end budgettet. Denne udvikling var kendt ved budgetlægningen for 2020 og budgettet på området er tilpasset til det forventede niveau.
På ældreområdet forventes et merforbrug i 2019 som forventes indhentet i 2020. Der er i budget 2020 ikke justeret på budgetniveauet som følge heraf.

9)   KL gennemfører hvert år en faseopdelt budgetproces, hvor landets borgmestre mødes i september for at drøfte og koordinere overholdelsen af økonomiaftalen med regeringen. Fokus er på overholdelse af rammen for serviceudgifterne, bruttoanlægsrammen og rammerne for skatteudskrivningen. Den faseopdelte budgetproces kan betyde, at kommunerne bliver bedt om at revurdere budgetterne helt frem til 2. behandlingen af budgettet.

10) Det fremgår af økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen og KL, at 3 mia. kr. af bloktilskuddet er gjort betinget af, at kommunerne under ét overholder den aftalte serviceramme. Endvidere er 1 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne under ét overholder den aftalte bruttoanlægsramme.
I 2019 udgør Bornholms Regionskommunes andel af det betingede bloktilskud henholdsvis 20,4 mio. kr. og 6,8 mio. kr.

11) Kommunerne skal fra 2021 afregne indefrosne feriemidler som følge af den nye ferielov til Lønmodtagernes Feriemidler. Der skal afregnes for medarbejdere der forlader arbejdsmarkedet og kommunerne kan derudover selv fastlægge, hvor meget de vil indbetale. Der er endnu ikke overblik over omfanget heraf i 2021. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget vil få forelagt en sag om konsekvenserne af den nye ferielov inden sommerferien.

12) Krisesituation omkring coronavirus fra primo marts 2020 og frem vil givet få betydning for den kommunale økonomi i 2020, og det kan ikke udelukkes, at der også vil være konsekvenser for budget 2021

 

 

Tidsplan for budgetarbejdet

 

Dato/ periode

Beskrivelse af aktivitet

Aktør

15. april

Budgetvejledning for 2021 vedtages

Sag om strukturelle udfordringer i forhold til økonomien for 2021

Sag om demografikorrektioner

ØEPU

30. april

Budgetvejledningen forelægges kommunalbestyrelsen til orientering

KB

Maj

 

Dialogmøder mellem udvalg og centre

Alle udvalg og centre

Juni

Udvalgene forelægges mål, spareforslag, udvidelsesforslag og anlægsforslag til de videre budgetdrøftelser

Alle udvalg

Medio juni

Aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2021 forventes klar

 

17. juni

Udvalget forelægges mål, spareforslag, udvidelsesforslag og anlægsforslag til de videre budgetdrøftelser

ØEPU

23. juni

Budgetmøde

KB

25. juni

Spareforslag og øvrige forslag sendes i høring

 

Evt. juni eller august

Dialogmøde mellem HovedMED og kommunalbestyrelsen (HovedMED planlægger)

HMU og KB

Senest 1. juli

Social- og Indenrigsministeriets udmelding om skatter, tilskud og udligning

 

6. august

Frist for partierne til at indsende nye forslag, der skal beregnes af administrationen. Beskrivelse af forslag skal sendes til direktionen på mail senest den 6. august.

KB

12. august

Frist for eksterne parter til at sende ansøgninger som ønskes at indgå i kommunalbestyrelsens drøftelser af budget 2021. Ansøgning skal sendes til borgmester og kommunaldirektør.

Eksterne parter

12. aug. kl. 12.00

Høringsperioden / udtalelsesperioden slutter

HMU m.fl.

13. august

Kommentarer og høringssvar sendes til kommunalbestyrelsen

Indkomne ansøgninger fra eksterne parter sendes til kommunalbestyrelsen

KB

20. august

Tilbagemelding på nye beregninger til partierne sendes til kommunalbestyrelsen

KB

24. august

Partierne fremsender deres budgetforslag til Økonomi og Personale samt kommunalbestyrelsen 

KB

25. august

Samlet overblik over forslag til budgetforhandlingerne i regneark sendes til kommunalbestyrelsen

KB

27.-28. august

Budgetforhandlinger

KB

3. september

Evt. gruppeformandsmøde i forligskredsen om budgetforligsemnerne

Gr.formænd

8. september

Nye og ændrede forslag fra budgetforhandlinger sendes i høring og til kommentering hos de høringsberettigede parter med frist den 21. september kl. 8.00

HMU m.fl.

9. september

Behandling af budgetbalancen, herunder konsekvenserne af regeringsaftalen, generelle tilskud og udligning, budgetkorrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet mv.

1. behandling af budgetforslaget

ØEPU

17. september

1. behandling af budgetforslaget

KB

21. sept. kl. 8.00

Frist for fremsættelse af ændringsforslag. Denne frist gælder ikke for ØEPU 

KB

21. september kl. 12.00

Høringsperiode / udtalelsesperiode for nye og ændrede forslag fra budgetforhandlingerne slutter

HMU m.fl.

September

Borgmestermøde i KL-regi

Borgmester

30. september

2. behandling af budgettet

ØEPU

8. oktober

2. behandling af budgettet

KB

Okt. – dec.

Dialogmøder mellem udvalg og centre om det vedtagne budget

Alle udvalg

November

Udvalg drøfter budgettets konsekvenser for udvalgets mål

Alle udvalg

December

Udvalg behandler eventuelle ændringer til udvalgets mål, herefter behandles målene samlet i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget samt kommunalbestyrelsen

Udvalg, ØEPU, KB

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Budgetvejledning 2021, det politiske arbejde (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Budgetoverførsler fra 2019 til 2020, udvalgets eget område

00.30.10P19-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

18

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Budgetoverførslerne fra 2019 til 2020 på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets områder er opgjort i henhold til reglerne for budgetoverførsler. Samlet set har området et overskud på driften til overførsel på 26,1 mio. kr. Herudover overføres der netto 0,1 mio. kr. vedr. anlæg.

 

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

·         at det som en del af den samlede budgetoverførselssag til kommunalbestyrelsen indstilles, at budgetoverførslerne for drift og anlæg godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Budgetoverførslerne fra 2019 til 2020 er opgjort efter de gældende regler for budgetoverførsler.

Reglerne indebærer, at der på den enkelte bevilling automatisk kan overføres overskud op til 5 pct., henholdsvis underskud op til -2 pct., af den overførbare budgetramme i budget 2019. Overskud ud over 5 pct. af budgetrammen overføres som udgangspunkt til kassebeholdningen, mens underskud på mere end 2 pct. også overføres til det efterfølgende års budget.

Centre, der vil overføre mere end 5 pct. overskud, skal begrunde anmodningen. Centre, der har underskud på mere end 2 pct. skal redegøre for årsagen til merforbruget på driften, og for tiltag, der kan nedbringe merforbruget.

 

På Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets område udviser driften et samlet overskud på 27,6 mio. kr. på den overførbare ramme jf. tabellen under økonomiske konsekvenser, hvoraf 26,1 mio. kr. overføres til 2020.

 

Budgetoverførslerne på de enkelte områder er følgende:

 

61 Økonomi og Personale

Bevillingen viser et overskud på 3.390.000 kr., hvoraf 1.926.000 kr. overføres.

Det overførte beløb svarer til rammen for den automatiske overførselsadgang på 5 pct. og der er herefter et beløb på 1.464.000 kr. som ikke overføres.

 

60 Strategi

Bevillingen viser et overskud på 554.000 kr., hvoraf 526.000 kr. ligger ud over den automatiske overførselsadgang på 5 pct.

Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat har anmodet om, at hele overskuddet overføres til 2020 til understøttelse af Bright Green Island strategien. Overførslen genbevilges under bevilling 42 Erhverv, byg og plan, da bevilling 60 Strategi er nedlagt fra 2020.

 

42 Erhverv, byg og plan

Bevillingen viser et overskud på 1.235.000 kr., som overføres til 2020.

Overskuddet består dels af et overskud vedrørende Erhverv på 2.599.000 kr. med særlig overførselsadgang og dels af et underskud på det øvrige område på -1.364.000 kr.

 

62 Administration og it

Bevillingen udviser et overskud på 21.101.000 kr., hvoraf 15.910.000 kr. ligger ud over den automatiske overførselsadgang på 5 pct.

Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat har anmodet om at hele overskuddet overføres til 2020. Størstedelen af overskuddet vedrører IT-området, og i lighed med tidligere år består overførslen af en række opsparinger og reserverede beløb som er med til at sikre, at Bornholms Regionskommune har et opdateret og sikkert IT-system og –netværk. Desuden er der opsparinger til udskiftning og opgradering af centrale administrative IT-systemer.

Direktionen har besluttet, at der skal udarbejdes investeringsoversigter for IT-området.

 

63 Folkemødet

Bevillingen viser et overskud på 50.000 kr. som overføres til 2020. Overførslen ligger inden for rammen af den automatiske overførselsadgang på 5 pct.

 

64 Politikerne

Bevillingen viser et overskud på 1.255.000 kr., hvoraf 874.000 kr. ligger ud over den automatiske overførselsadgang på 5 pct.

Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat har anmodet om at hele overskuddet overføres til 2020, idet et eventuelt overskud ved valgperiodens afslutning ikke umiddelbart overføres til næste valgperiode.

 

Anlæg

På Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets område er der en række uafsluttede anlægsprojekter, hvor der overføres netto 84.765 kr.

På udgiftssiden overføres 5,7 mio. kr. primært vedr. områdefornyelsesprojekterne, hvor der største overførsel er på projektet i Allinge med 3,6 mio. kr.

På indtægtssiden overføres -5,6 mio. kr., som kommer fra udstykningsforetagenderne. Det kan bemærkes, at et mindreforbrug/merindtægt på puljen til køb og salg af ejendom på 902.000 kr. ikke indgår i overførslen.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Opgørelsen af budgetoverførslerne på udvalgets område fremgår nedenfor.

 

Drift

Det samlede overskud på den overførbare bevilling udgør 27.586.000 kr. hvoraf 17.377.000 kr. ligger uden for rammen for den automatiske overførselsadgang. Det indstilles, at der genbevilger 26.121.000 kr. jf. sagsfremstillingen.

 

Beløb i 1.000 kr.

Korrigeret resultat 2019

I pct. af budget-rammen

Automa-tisk over-førsels-adgang

Beløb ud over 5% og -2%

Anmod-ning fra centret

Beløb der indstilles overført til 2020

Beløb der ikke overføres

61 Økonomi og personale

3.399

8,8%

1.935

1.464

0

1.935

1.464

Barselsfond/sygdomspulje

8

 

8

0

0

8

0

Interne forsikringspuljer

-17

 

-17

0

0

-17

0

60 Strategi 1)

554

100,0%

28

526

526

554

0

42 Erhverv, byg og plan

-1.364

80,0%

34

-1.398

-1.398

-1.364

0

Erhverv

2.599

 

2.599

0

0

2.599

0

62 Administration og it

21.101

20,3%

5.191

15.910

15.910

21.101

0

63 Folkemødet

50

1,0%

50

0

0

50

0

64 Politikerne

1.255

16,5%

381

874

874

1.255

0

I alt

27.586

 

10.209

17.377

15.913

26.121

1.464

1) Genbevilges under bevilling 62 Erhverv, byg og plan jf. sagsfremstillingen.

 

Direktionen forudsætter samtidig, at overførslerne på driften ikke kan anvendes til finansiering af løbende drift, og at direktionen og udvalgene inddrages i beslutninger, der vedrører brug af overførsler til finansiering af større projekter og eller satsninger.

 

Anlæg

På anlægssiden overføres 84.786 kr. jf. nedenstående tabel, idet de enkelte anlægsprojekter er specificeret i bilag 1.

 

Område

 

 

 

Overført rådighedsbeløb

Center for Ejendomme og Drift – Køb og salg af fast ejendom

215.486

Center for Ejendomme og Drift – Udstykningsforetagender

-5.806.873

Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat

5.676.152

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i alt

84.786

 

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Anlæg, oversigt over overførsler (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Budgetoverførsler fra 2019 til 2020

00.30.10P19-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

19

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Sagen omhandler genbevilling af budgetoverførsler fra 2019 til 2020.

Der overføres 76,5 mio. kr. vedr. drift, 64,2 mio. kr. vedr. anlæg, -37,7 mio. kr. vedr. optagelse af lån og 1,5 mio. kr. vedrørende udlån. Budgetoverførslerne fra 2019 til 2020 udgør i alt 107,8 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller, at

a) der meddeles tillægsbevilling på driften på i alt 79.887.000 kr. i 2020 som anført i økonomiafsnittet og i bilag 1 kolonne nr. 9,

b) der meddeles tillægsbevilling til rådighedsbeløb på anlæg på 64.174.453 kr. i 2020 som anført i økonomiafsnittet og i bilag 2

c) der meddeles tillægsbevilling til rådighedsbeløb vedr. optagelse af lån på -37.722.300 kr.,

d) der meddeles tillægsbevilling til udlån på 1.450.000 kr., og

e) tillægsbevillingerne til budgetoverførslerne på netto 107.789.153 finansieres af de likvide midler.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen anbefales.

Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Generelt

Fagudvalgene har behandlet budgetoverførslerne på såvel drift som anlæg på deres respektive områder. Udvalgenes behandling og indstilling fremgår af bilag 3. Budgetoverførslerne er anbefalet til kommunalbestyrelsens godkendelse som indstillet.

Børne- og Skoleudvalget ønsker at gøre opmærksom på at blandt andet arbejdet med tilbud på specialområdet kan pege ind i budgetprocessen for 2021.

 

Drift

Budgetoverførslerne fra 2019 til 2020 er opgjort efter de gældende regler for budgetoverførsler.

Reglerne indebærer, at der på den enkelte bevilling automatisk kan overføres overskud op til 5 pct., henholdsvis underskud op til -2 pct., af den overførbare budgetramme i budget 2019. Overskud ud over 5 pct. af budgetrammen overføres som udgangspunkt til kassebeholdningen, mens underskud på mere end 2 pct. også overføres til det efterfølgende års budget.

Centre, der vil overføre mere end 5 pct. overskud, skal begrunde anmodningen. Centre, der har underskud på mere end 2 pct. skal redegøre for årsagen til merforbruget på driften, og for tiltag, der kan nedbringe merforbruget.

 

Indstillingen til fagudvalgene har taget udgangspunkt i, at overskud inden for rammen på 5 procent overføres til 2020 og at underskud overføres fuldt ud. På Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets område har Center for Regional udvikling, It og Sekretariat anmodet om overførsel af hele overskuddet, hvilket ligeledes er indstillet.

Direktionen forudsætter samtidig, at overførslerne på driften ikke kan anvendes til finansiering af løbende drift, og at direktionen og udvalgene inddrages i beslutninger, der vedrører brug af overførsler til finansiering af større projekter eller satsninger.

 

Anlæg

Der overføres mer- eller mindreforbrug til 2020 for anlæg, der ikke er afsluttet i 2019.

Beløbene til overførsel er opgjort på baggrund af den afsluttede bogføring for 2019. Beløbene for anlæg der er i gang indeksreguleres jf. overførselsreglerne og sædvanlig praksis.

 

Optagelse af lån

Lån, der endnu ikke er optaget, overføres jf. sædvanlig praksis.

Optagelse af lån er begrænset af den låneramme kommunen har jf. lånebekendtgørelsen. Lånerammen kan først gøres endeligt op, når regnskabet er afsluttet. Lån optages derfor normalt efter regnskabsårets afslutning. Derfor overføres alle lån afsat i budgettet for 2019 til 20209.

Kommunebestyrelsen har den 26. marts 2020 godkendt, at der optages lån på i alt 49,9 mio. kr. Lånet hjemtages i april måned 2020.

 

Udlån

Det restbeløb der er i 2019 til medfinansiering af nye boliger er forudsat anvendt til ungdomsboligerne i Smallesund i 2020. Overskuddet overføres derfor til 2020.

Økonomiske konsekvenser

Drift

Overskuddet på den overførbare ramme er opgjort til 95,1 mio. kr. Det fordeler sig med overskud på 107,4 mio. kr. og underskud på 12,3 mio. kr.

Den automatiske overførselsadgang udgør netto 67,2 mio. kr. Herudover overføres underskud ud over 2 pct. og overskud ud over 5 pct. på netto 9,3 mio. kr. Endelig tillægges i alt 3,4 mio. kr. til overførslen, hvoraf 1,1 mio. kr. vedrører overførsel vedr. afværgeforanstaltninger på den ikke-overførbare ramme jf. kommunalbestyrelsens beslutning ifm. Budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2019 og 2,3 mio. kr. vedrører havneområdet, hvor et oparbejdet underskud i 2018 er reduceret i havnebudgetterne i 2020 – 2023.

 

1.000 kr.

Korrigeret resultat 2019

Automatisk overførsels-adgang

Anmodning herudover

Beløb der indstilles overført

Tillæg til overførsel

Beløb, der indstilles genbevilget

Beløb, der ikke gen-bevilges

Kolonne

1

2

3

4=2+3

5

6=4+5

7=1-4

Børne- og Skoleudvalget

43.078

28.586

0

28.586

0

28.586

14.492

Social- og Sundhedsudvalget

14.209

13.700

0

13.700

0

13.700

509

Job-, Uddannelses- og Fritidsudvalget

6.226

6.226

0

6.226

0

6.226

0

Natur- og Miljøudvalget

4.045

8.461

-6.609

1.852

3.401

5.253

2.193

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

27.586

10.209

15.913

26.121

0

26.121

1.464

 I alt

95.144

67.182

9.304

76.486

3.401

79.887

18.658

 

Samlet set genbevilges den 79,9 mio. kr. som anført i næstsidste kolonne ovenfor, idet fordelingen på bevillinger fremgår af bilag 1.

 

Som det fremgår af sidste kolonne i tabellen er der et beløb på 18,7 mio. kr. der ikke genbevilges. Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. december 2019 at give en tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. til en pulje til kasko-skader på BAT-busser, finansieret af mindreforbrug i 2019. Denne forudsætning er opfyldt med de beløb der ikke genbevilges.

 

Anlæg

Budgetoverførslerne er opgjort til 64,2 mio. kr. og fordeler sig på fagudvalgene således:

1.000 kr.

Job-, Uddannelses- og Fritidsudvalget

6.194

Natur- og Miljøudvalget

57.896

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

5.676

Subtotal

69.766

Køb og salg af grunde og ejendomme (ØEPU)

215

Udstykningsområder (ØEPU)

-5.807

 I alt

64.174

 

Budgetoverførslerne er specificeret på de enkelte anlægsprojekter i bilag 2.

 

Optagelse af lån samt udlån

Der overføres budgetbeløb vedr. endnu ikke optagne lån på i alt 37.722.300 kr.

I april 2020 optages lån på 49,9 mio. kr., idet der optages lån på budget 2020 på 12,2 mio. kr.

 

Der overføres 1.450.000 kr. vedrørende medfinansiering af nye boliger. Beløbet overføres til 2020, hvor det er forudsat anvendt til ungdomsboligerne i Smallesund.

 

Samlet et udgør budgetoverførslerne fra 2019 til 2020 i alt 107,8 mio. kr.

1.000 kr.

Drift

79.887

Anlæg

64.174

Subtotal

144.061

Optagelse af lån

-37.722

Udlån

1.450

 I alt

107.789

 

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Budgetoverførsler - drift (PDF)

2.
Budgetoverførsler - anlæg og lån (PDF)

3.
Udvalgenes behandling (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Likviditetsovesigt pr. 31. marts 2020

00.32.18G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

20

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. marts 2019.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo februar 2020, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 104,4 mio. kr. er faldet 59,7 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 29. februar 2020. Dette fald skyldes primært flere udbetalinger til leverandører dels på grund af den forskydning af leverandørudbetalingerne, der var i sidste måned på grund af weekend i månedsskiftet samt dels den fremrykning af leverandørudbetalinger, der er foretaget, for at afbøde konsekvenserne af COVID-19 hos leverandørerne.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 226,8 mio. kr. Gennemsnittet er faldet med 0,5 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 29. februar 2020.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 


Udviklingen i kassebeholdningen i 2020:

Udviklingen i kassebeholdningen i 2020 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2020 blev der vedtaget et kassetræk på 18,9 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger der samlet set giver et træk på 4,3 mio. kr. fra kassen.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2020 og frem, som fx midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
03 Beholdninger pr. 31. marts 2020 (PDF)

2.
0320 Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år

00.01.10P22-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

01-04-2020

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

21

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalg orienteres

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år er klar til politisk behandling. Politikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og Bornholms børn, unge og voksne, hvor fokus har været på det gode børne- og ungdomsliv på Bornholm.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen sender ”Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år” i høring

 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 30. marts 2020:

Anbefales, Søren Schow og Carsten Hæstrup kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler tyngde.
Udvalget anbefaler, at under blad 6 tilføjes "alle skal have mulighed for at have og få et godt arbejde".

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales, Maike Fiil kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler indhold.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Taget til efterretning.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 1. april 2020:

Anbefales. Brian Kofoed kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler tyngde.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

 

Sagsfremstilling

Udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år er klar til politisk behandling for efterfølgende at blive sendt i høring. Fordi målgruppen for politikken i højere grad er den yngre del af befolkningen, er politikken mere digital i sit udtryk. Derfor består politikken i bilag 1 af to versioner af politikken:

·         Side 1 er politikken, som den vil fremgå af hjemmesiden, og hvor teksten fremkommer ved føring af mus over feltet tekst

·         Side 2 er politikken, som kan printes ud og hænges op

 

Borgerinvolvering

Politikken er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og et bredt udsnit af de borgere, som politikken henvender sig til, nemlig de 0-29-årige. Undervejs har der været stort fokus på at inddrage så mange forskellige perspektiver som muligt. Derfor er der afholdt interviews med blandt andet børnehavebørn, grundskoleelever, elever fra Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU), Forberedende Grund Uddannelse (FGU) og Campus Bornholm med fokus på, hvad børn og unge selv mener, at det gode liv på Bornholm består af.

Desuden er der afholdt et borgermøde med interesseorganisationer, fagprofessionelle og forældre, hvor temaet var, hvad det gode børne- og ungdomsliv på Bornholm er.

 

Borgerinvolveringen har formet politikken og bruges i nye strategier og handleplaner

Politikken har fået sin endelige ordlyd gennem inddragelsen af borgerne. De seks udsagn i politikken er blevet nuanceret, og de uddybende sætninger i vidt omfang formet af konkrete udtalelser fra børn, unge og voksne.

 

Der er desuden kommet mange gode ønsker og idéer til, hvordan kommunen fremadrettet kan sikre rammerne for det gode børne- og ungdomsliv, og der er også fremsat mange konkrete forslag til indsatser. Nogle af disse er vedlagt i bilag 2.

Mange af dem er dog for konkrete til at blive indeholdt i politikken, men de mange ønsker og idéer er blevet behandlet af arbejdsgruppen for politikken. Ønskerne og idéerne fra de adspurgte børn, unge og voksne vil være en stærk inspiration i det kommende arbejde med at udarbejde politikker, strategier og handleplaner i flere af kommunens centre.

 

Nedenfor fremgår nogle af de vigtigste budskaber, som indgår i udkastet til politikken.

 

Det vigtige for børn og unge på Bornholm

Selvom aldersgruppen 0-29 spænder meget bredt, spiller familie og det tætte netværk en stor rolle for de adspurgte børn og unge. Det er vigtigt for dem, at de har nogle personer tæt på sig, som de er trygge ved, og som de kan regne med, hvis de har brug for hjælp, både i form af familie, venner og øvrige voksne. I takt med at børnene og de unge bliver ældre, fylder muligheden for en fremtid med uddannelse og arbejde mere og mere, samtidig med at fokus på familie og venner består.

 

Det vigtige for forældre, fagprofessionelle og fritids-/interesseorganisationer

De personer, der omgiver Bornholms børn og unge fra 0 til og med 29 år, peger i høj grad på vigtigheden af chanceligheden for alle børn og unge, både for børn og unge i almenområdet, men også i det specialiserede område. Her fylder daginstitutioner og skoler meget, men også fritids- og interesseorganisationer spiller en stor rolle i at tilbyde sådan en mulighed.

 

Den fremadrettede proces

I marts og april 2020 behandles udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år i de politiske udvalgt og kommunalbestyrelsen. Der lægges op til, at kommunalbestyrelsen sender politikken i høring i forlængelse af sit møde i april. I august 2020 forventes politikken og de indkomne høringssvar at blive behandlet igen med henblik på endelig vedtagelse september 2020 (se tidsplanen i bilag 3).


 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 31. marts 2020

1.
Bilag 1 Bornholms sammenhængende Børne- og ungepolitik 0-29 år (PDF)

2.
Bilag 2 Konkrete ønsker fra borgere (PDF)

3.
Bilag 3 Revideret tidsplan for Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Plan for valg af madordning i dagtilbud 2021-2022

28.09.20G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

22

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter      

Økonomi-, Erhvervs og Planudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

I henhold til dagtilbudslovens §16a og b skal alle børn i kommunale og private dagtilbud tilbydes et sundt frokostmåltid. Dette tilbud skal forældre hvert andet år have mulighed for at fravælge. Der skal derfor i 2020 iværksættes en fravalgsprocedure gældende for frokosttilbuddet 2021/2022.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)    Tidsplanen tages til efterretning

b)    Allinge børnehus fritages for valg

c)    Mad og måltider i Dagtilbud 2021-2022 godkendes og

d)    Sagen sendes til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets samt kommunalbestyrelsens orientering med henvisning til den potentielle anlægsudgift, der kan være forbundet med det forestående valg.

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Ad. a: taget til efterretning

Ad. b: anbefales

Ad. c: anbefales

Ad. d: anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til dagtilbudslovens §16a og b skal alle børn i kommunale og private dagtilbud tilbydes et sundt frokostmåltid. Dette tilbud skal forældre hvert andet år have mulighed for at fravælge. Der skal derfor i 2020 iværksættes en fravalgsprocedure gældende for frokosttilbuddet 2021/2022.

 

Tabel 1 Tidsplan for fravalgsprocedure 2020

Meddelelse til institutioner om valgprocedure

29. april 2020

Afholdelse af valg i institutionerne

4.-15. maj 2020

Resultater behandles i Center for Børn og Familie

18. maj 2020

Børne- og Skoleudvalget orienteres om resultatet af valget

2. juni 2020

 

 

 

Valg til frokostordningen 2021/2022

Fravalgsproceduren følger planen i tabel 1. Derfor foretages der afstemning om et eventuelt fravalg af frokostmåltidet i de bornholmske institutioner fra 4.-15. maj 2020:

·         Forældre kan ifølge dagtilbudsloven fravælge frokostmåltidet

·         Der er én fravalgsstemme pr. barn

·         Frokosttilbuddet er fravalgt, hvis over 50% af forældrene vælger det fra

·         Fravalget foretages i de enkelte afdelinger (hele afdelingen på tværs af grupper)

·         Fravalget er anonymt

·         Forældrerådet er ansvarlige for optælling af fravalg og offentliggørelse af resultatet.

 

Børne- og Skoleudvalget præsenteres for valgresultatet d. 2. juni 2020, og afhængig af om flere institutioner ønsker at benytte frokosttilbuddet, skal der ligeledes søges om en anlægsbevilling til etablering af køkken. Dette vil ske på Børne- og Skoleudvalgsmødet d. 25. august 2020.

 

Fritagelser for valg

Allinge børnehus anbefales fortsat at være fritaget for valg. Grunden er den samme som ved valget i 2018 (gældende for 2019-2020), da beslutningen om bygning af ny institution med produktionskøkken i Allinge fortsat gælder. Det vurderes at være uhensigtsmæssigt at bygge nyt produktionskøkken i det eksisterende børnehus. Forventet ibrugtagning af det nye børnehus i Allinge er tidligst 2023, afhængig af den valgte model jfr. samarbejdet med Bornholms Idræts og Kulturcenter.

 

Alternativt kan det undersøges, om der i perioden frem til det nye børnehus tages i brug, kan leveres mad fra ekstern leverandør – med en fravigelse fra Retningslinjer for mad og måltider 2021-2022 – såfremt forældrene ønsker dette. Ved valget i 2018 var der ikke interesse herfor.

 

Signalhuset

Signalhuset er en satellit til Trinbrættet, men efter 1. maj 2020 adskilles de to børnehuse. Derfor skal Signalhuset have selvstændigt valg til frokostordning i år. Trinbrættet har haft frokostordning siden 2011, og som satellit har Signalhuset også haft frokostordning siden da.

 

Mad og måltider i Dagtilbud 2021-2022

Som følge af ny valgperiode for madordning er den nuværende Mad- og måltidspolitik (bilag 1) blevet ændret og hedder nu Mad og måltider i Dagtilbud 2020-2021 (bilag 2). Med ændringen har dokumentet fået nyt navn og periode, og har fokus på Folkesundhedspolitikken betydning for mad og måltider i Dagtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt et børnehus ikke fravælger kommunens frokostordning, og der ikke er et godkendt produktionskøkken i det pågældende børnehus, kan der forventes en sag om anlægsbevilling til etablering af køkken.

 

Ved sidste valg i 2018 var resultatet af afstemningen:

Søstjernen

JA

Trinbrættet (inkl. Signalhuset)

JA

Svaneke Børnehus

JA

Børnehuset i Hasle

JA

Skatteøen

JA

Klemensker Børnehus

JA

Trilobitten

JA

Nexø Børnehus

JA

Morbærstien

NEJ

Nordstjernen

NEJ

Mariehønen

NEJ

Natur- og Skovbørnehuset

NEJ

Gudhjem Børnehus

NEJ

Nyker Børnehus

NEJ

 

 

Allinge Børnehus

Undtaget

Tejn Børnehus

Undtaget

 

Ved valget i 2018 var det planlagt, at Tejn Børnehus skulle lægges sammen med Allinge, og derfor blev der ikke afholdt valg i de to respektive børnehuse.

 

Siden valget i 2018 er der bevilget produktionskøkken i Nordstjernen, som forventes klar til brug ultimo februar 2021, ligesom Signalhusets køkken er klar i slutningen af 2020. Begge byggerier kan dog blive påvirket af udbruddet af COVID-19.

De resterende 7 børnehuse, der stemte nej eller var undtaget ved valget i 2018, har ikke produktionskøkken, og alt afhængig af valgets udfald, kan det blive nødvendigt at etablere et.

 

Tidligere omkostninger ved etablering af produktionskøkken

Der er ikke lavet beregninger på, hvad det vil koste at etablere produktionskøkkener i de 7 børnehuse. Men ved valget i 2016 stemte 5 børnehuse ja til madordning, og fik derfor etableret produktionskøkken. Tabel 2 viser anlægsbevillingerne, der blev givet i den forbindelse.

 

Tabel 2: Anlægsbevillinger til produktionskøkkener og forbedringer

Hele kroner

2016

2017

I alt

Søstjernen

1.500.000

1.577.700

3.077.700

Skatteøen

700.000

1.131.500

1.831.500

Klemensker Børnehus

850.000

1.465.500

2.315.500

Hasle Børnehus

1.000.000

1.118.700

2.118.700

Trilobitten

213.900

0

213.900

I alt

4.263.900

5.293.499

9.557.300

Kilde: Sagen ”Godkendelse af revidering af Mad og Måltidspolitik i Dagtilbud”, behandlet på Børne- og Skoleudvalget 10. april 2018.

 

I Trilobitten var der blot tale om etablering af fedtudskiller, mens de øvrige børnehuse måtte igennem væsentlige ændringer. En gennemsnitsberegning (Trilobitten undtaget) viser, at etablering af et produktionskøkken i gennemsnit kostede 2.335.850 kr. pr. børnehus (i 2016/2017). Anlægsudgifter til Signalhuset og Nordstjernen kan ikke oplyses i en åben sagsfremstilling. 

 

For de fleste af de 7 børnehuse uden køkkener gælder det, at til-/udbygning kan være nødvendigt, da en nuværende indretning ikke giver mulighed for etablering af produktionskøkken.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 31. marts 2020

1.
Bilag 2 Mad og måltider i Dagtilbud 2021 - 2022 (PDF)

2.
Bilag 1 Mad- og måltidspolitik 2019-2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Ansøgning om udvidelse af antallet af vintercampingeringsenheder på Sannes Familiecamping

04.14.15P21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

31-03-2020

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

23

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med ejerskifte på Sannes Familiecamping er der indkommet en ansøgning om en udvidelse af antallet af vintercamperingsenheder fra 30 til 75. Turisterhvervet har opfordret generelt til en helårsåben ø, og der skal være en vis volumen for, at det kan betale sig at holde vinteråbent på en campingplads. Den nye ejer skønner, at 75 pladser kan muliggøre en vinteråbning af pladsen. Campingpladsen ligger i et område, der er udpeget som et særligt naturområde, hvor der kun kan tillades vintercampering på baggrund af den oprindelige tilladelse fra 1990. Kommunalbestyrelsen kan i henhold til campingreglementet beslutte at udvide antal enheder til vintercampering på et nærmere afgrænset areal i en afvejning mellem at tilgodese naturmæssige og erhvervsmæssige interesser. Beslutningen forelægges Natur- og Miljøudvalget, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget samt Kommunalbestyrelsen, da det er en principiel afgørelse og vil danne udgangspunkt for administrationens fremadrettede sagsbehandling.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    Ansøgning om permanent udvidelse af vinterkapaciteten til 75 pladser imødekommes.

b)    Alternativt, at administrationens forslag til en begrænset permanent udvidelse af vinterkapaciteten, med 18 hytter, 9 pladser og ekstra 15 pladser i forbindelse med særlige begivenheder, gives.

c)    Alternativt, at der gives en midlertidig tilladelse til en af de to ovenstående muligheder.

d)    Alternativt at der ikke tillades en udvidelse af vinterkapaciteten og den eksisterende kapacitet på 30 enheder opretholdes

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:
Udvalget kan ikke følge nogle af indstillingerne, idet Else Merete Knoop anbefaler a), Ole Rødvig anbefaler b), Kim Jacobsen anbefaler c) og at der gives midlertidig tilladelse jf. indstilling pkt. a) og Leif Olsen anbefaler d). Nicklas Fick kan ikke medvirke, da der er tale om et sårbart kystlandskab. Sannes familiecamping ligger i et sårbart landskab, hvor der allerede er givet dispensation en gang. Der eksisterer en tilladelse til 30 pladser. Om vinteren er campingpladser normalt ikke i brug. Naturområdet/kystarealet ved Sannes Camping kan, som det er nu, benyttes af alle og ved ikke at give tilladelse sikres mindst muligt slid på området, der er særligt sårbart om vinteren. Vi skal passe på vores natur!

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Ingen af indstillingerne anbefales, idet

Søren Schow og Kirstine van Sabben anbefaler a.

Winni Grosbøll og Thomas Thors anbefaler b.

Linda Kofoed Persson anbefaler c.

Leif Olsen og Morten Riis anbefaler d.

 

Sagsfremstilling

Den nye ejer af Sannes Familiecamping har med ansøgning af 16. januar 2020 ansøgt om personlig udlejningstilladelse til drift af i alt 250 campingenheder, hvor 75 enheder (hytter + pladser til campingvogne) også anvendes til vintercampering.

 

Bornholms Regionskommune meddelte i henhold til campingreglementets kapitel 2 en personlig udlejningstilladelse til driften af de 250 campingenheder, hvoraf 42 er hytter og 2 kan optages af campingvogne til udlejning pr. 1. marts 2020. Tilladelsen gælder inden for campingsæsonen, den 1. marts - den 31. oktober.

 

Der meddeltes også tilladelse til at drive vintercampering i perioden 1. november – 28/29. februar på den nordlige del af campingpladsens matrikel 114a Østerlarsker (det ternede område i billedet nedenfor) for 10 vognenheder og 20 hytter, da der foreligger en stadigt gældende tilladelse fra 1990.

 

Tekstfelt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det skraverede område viser Sannes Familiecampings udstrækning. Det ternede område er

der, hvor vintercamperingen blev tilladt fra 1990.

 

Området hvor campingpladsen ligger, er i kommuneplanen udpeget som særligt naturområde. Der vil derfor ikke kunne tillades vintercampering, hvis ikke der fandtes en tilladelse fra før 7. februar 2000. Dette skyldes, at der siden 2005 har været et forbud mod at melde tilladelser til vintercampering i særligt værdifulde landskaber. ”Særligt værdifulde landskaber” er at sammenligne med ”særligt naturområde”. Det forventes, at området med den kommende kommuneplan vil blive ændret til ”særligt værdifuldt landskab”. En mere detaljeret beskrivelse af landskabet findes nedenfor.

Tekstfelt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Sannes Familiecamping ligger inden for den indtegnede figur. Det grønne område er

karakteriseret som særligt naturområde i KP 2013. Skraveringen viser et Natura 2000 område.

 

 

 

Om det landskab, Sannes Familiecamping befinder sig i

Sannes Familiecamping omfatter et areal på i alt 54.776 m2. Dele af ejendommen har været anvendt som campingplads så tidligt som 1957 og 1959, hvor der var 2 særskilte campingpladser. Campingpladsen ligger i landzone og er omfattet af kystbeskyttelse, strandbeskyttelse, skovbyggelinje og kulturarvsbeskyttelse og indeholder desuden flere § 3 områder og et Natura 2000 område.

 

 

 

 

 

 

Tekstfelt:

Tekstfelt: Kortudsnittet viser de mange lag beskyttelses¬interesser, som nævnt ovenfor, der findes i det kystlandskab, hvori campingpladsen ligger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kyststien løber gennem området og campingpladsen ses tydeligt fra vandet. Området er i kommuneplan 2013 udlagt til rekreativt område med anvendelse som campingplads og er udpeget som et særligt naturområde.

 

I den kommende kommuneplan foreslås området som nævnt udpeget som et særligt værdifuldt landskab. En sådan planlægning sikrer, at der bevares landskaber af stor oplevelsesmæssig værdi, såsom det åbne kystlandskab, hvori Sannes Familiecamping ligger. Generelt er ”særligt værdifulde landskabsområder” områder med særlige landskabelige værdier, som primært knytter sig til de visuelle og udfoldelsesmæssige oplevelser, man kan få i landskabet. De indeholder ofte elementer, som er af naturmæssig, kulturhistorisk og geologisk interesse. Især i kystnærhedszonen, skal adgang til denne type af landskaber sikres iht. planlovens § 5b, og at eventuel udvikling sker under hensyntagen til den eksisterende arealanvendelse og landskabernes sårbarhed og kvalitet iht. blandt andet planlovens § 11a. Specifikt kan landskabet ved Sannes Familiecamping beskrives som en karakteristisk, varieret og oplevelsesrig bynær kyst, der har rekreativ betydning i forhold til færdsel langs kysten, både på land og vand. Herudover er både naturen og fortidsmindet i området at betragte som sårbar over for et vedvarende pres skabt af det eventuelt stærkt forøgede antal besøgende på campingpladsen gennem vinteren.

 

Baggrund for ansøgningen

Turisterhvervet opfordrer til at Bornholm som turistdestination bliver helårsåben. Der skal for den enkelte campingplads være en vis volumen i antallet af udlejningsenheder, for at det kan betale sig at holde vinteråbent. I den konkrete sammenhæng skønner ejeren, at der er behov for 75 pladser, hvor 35-40 er eksisterende hytter, mens resten er pladser til campingvogne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekstfelt:

De 75 pladser, som ønskes anvendt til vintercampering, er markeret med en ring.

 

Sannes Familiecamping ligger i et sårbart landskab, hvor der kun må være vintercampering pga. tilladelsen fra 1990 (Campingreglementets § 10, stk. 5). Muligheden for at udvide denne findes i overgangsbestemmelserne i reglementets § 23, stk. 4, som giver mulighed for en udvidet tilladelse:

§ 10.Campingvogne, telte m.v. må kun være opstillet på en campingplads i perioden 1. november-28. februar, hvis kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til vintercampering, dvs. kortvarige ophold af 15-20 dages varighed, weekender m.v., eller vinteropbevaring af campingvogne m.v.

Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan tillade, at en nærmere afgrænset del af en campingplads benyttes til vintercampering, og at en anden nærmere afgrænset del benyttes til vinteropbevaring, når planlægningsmæssige hensyn, og navnlig hensynet til natur- og landskabelige værdier, ikke taler imod.

Stk. 3.Tilladelsen kan indeholde vilkår, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 4. Arealet til vintercampering og arealet til vinteropbevaring må tilsammen udgøre et areal, der svarer til højst 70 pct. af det tilladte antal campingenheder, jf. dog § 23, stk. 3.

Stk. 5. Hvis campingpladsen er beliggende i et område, der i kommuneplanen eller i en helt eller delvist opretholdt regionsplanretningslinje, jf. lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) §§ 3-5, er udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde el.lign., må der ikke meddeles tilladelse til vintercampering, og tilladelse til vinteropbevaring må kun omfatte et areal, der svarer til højst ca. 25 pct. af det tilladte antal campingenheder, jf. dog § 23, stk. 4.

 

Men:

§ 23.Stk. 4.Uanset bestemmelsen § 10, stk. 5, kan der for campingpladser, som i henhold til tilladelse meddelt før den 7. februar 2000 kan benyttes til vintercampering, meddeles tilladelse til vintercampering efter § 10, stk. 2, 3 og 4.

 

Afgørelsen

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udvide arealet og antal enheder til vintercampering i en afvejning mellem de naturmæssige og erhvervsmæssige interesser på en nærmere afgrænset del af campingpladsen.

 

De erhvervsmæssige interesser ses afspejlet i ansøgers ønske om udvidet vinterkapacitet. Omfanget af denne vil efter ansøgers vurdering være nødvendig for at have en bæredygtig drift af en helårsåben campingplads. Dette vil være i tråd med satsningen fra Destination Bornholm om at markedsføre Bornholm som en vinteråben destination. Det forudsætter, at der findes tilbud for gæsterne ligesom det forventes at vinteråbning vil medføre øget beskæftigelse i vinterperioden.

 

Det bemærkes, at udvidelsen ikke kræver nyanlæg eller byggeri.

 

Mod en udvidelse taler den visuelle påvirkning af landskabet, som en eller flere rækker af campingvogne vil skabe. De bornholmske kystnære campingpladser som Hullehavn og Gudhjem Camping er karakteriseret ved, at de om vinteren, når de ikke er i brug, ligger hen som naturområder, hvor alle kan færdes og nyde kystlandskabet. Vintersæsonen har også betydning for, at landskabet får en pause fra det rekreative slid som en campingplads giver. Det skal også tages med i betragtning, at landskabet om vinteren er mere sårbart overfor slid end om sommeren.

Tekstfelt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Administrationen peger på at en mulig løsning kunne være en mere begrænset udvidelse end ansøgt, som illustreret ovenfor. 38 hytter (markeret med røde stjerner) tages i brug sammen med 19 pladser til campingvogne, (markeret med gule stjerner). Det vil give en udvidelse på 18 ekstra hytter og 9 ekstra pladser til campingvogne. 15 ekstra pladser, markeret med gule stjerner og orange prikker, kunne eventuelt tillades taget i brug i forbindelse med særlige arrangementer. Fordelingen af pladserne efterlever således kravet i campingreglementet om at samle vintercamperingsenheder på et nærmere afgrænset areal; hermed reduceres også de visuelle og slidmæssige påvirkninger i og af landskabet.

Kommunalbestyrelsen har mulighed at give en midlertidig tilladelse på 1 år enten af det ansøgte, eller af den ovenfor skitserede begrænsede udvidelse. Efter første sæson kan en evaluering af effekten på både omsætning og landskabet ligge til grund for en permanent tilladelse.

Slutteligt kan Kommunalbestyrelsen beslutte, at den ikke ønsker at imødekomme ansøgningen.

På baggrund af ovenstående skal Kommunalbestyrelsen beslutte:

a)    Ansøgning om permanent udvidelse af vinterkapaciteten til 75 pladser imødekommes.

b)    Alternativt, at administrationens forslag til en begrænset permanent udvidelse af vinterkapaciteten, med 18 hytter, 9 pladser og ekstra 15 pladser i forbindelse med særlige begivenheder, gives.

c)    Alternativt, at der gives en midlertidig tilladelse til en af de to ovenstående muligheder.

d)    Alternativt at der ikke tillades en udvidelse af vinterkapaciteten og den eksisterende kapacitet på 30 enheder opretholdes

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anlægsbevilling til trafikale tiltag ifm. Parkeringsforhold- Parkeringsstrategier

05.01.02Ø00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

31-03-2020

8

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

24

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 blev det besluttet at afsætte 500.000 kr. i hvert af årene 2020-2023, i alt 2.000.000 kr., i en pulje til arbejdet med parkeringsforhold/-strategier primært i kystbyerne.

Arbejdet med parkeringsstrategierne skrider planmæssigt frem. Således er der afholdt en række møder med foreningerne i både Gudhjem og Svaneke som har resulteret i konkrete ønsker i begge byer omkring større og mindre fysiske indretninger. Et rådgivende ingeniørfirma har været tilknyttet arbejdet i begge byområder. Arbejdet med parkeringsstrategierne i Allinge-Sandvig er i sin indledende fase. Arbejdet i Nexø er endnu ikke påbegyndt.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling på 500.000 kr. til arbejdet med projektet i 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til arbejdet med parkeringsstrategier i kystbyerne,

b)    der afsættes rådighedsbeløb på 500.000 kr. finansieret af puljen til parkeringsforhold, og

c)    anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid under Natur- og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 blev der prioriteret 500.000 kr. i hvert af årene 2020-2023 til arbejdet med parkeringsforhold/-strategier primært i kystbyerne. Et arbejde, som er påbegyndt i Center for Natur, Miljø og Fritid i samarbejde med repræsentanter fra byerne.

 

Trafikafviklingen i de bornholmske byer og den tilhørende udfordring med parkering af biler og turistbusser har betydet, at administrationen i 2017 begyndte at afdække hvilke muligheder, der kunne gøres til genstand for drøftelse med relevante foreninger og det politiske niveau. Natur- og Miljøudvalget godkendte på mødet i september 2018, at der arbejdes med udkast til parkeringsstrategier, herunder en proces og tidsplan for fire byer på Bornholm - Gudhjem, Svaneke, Allinge-Sandvig og Nexø.

 

Arbejdet med parkeringsstrategierne er godt i gang i samarbejde med de pågældende byers foreninger. I Gudhjem gennemførtes de første fysiske tiltag i 2019 og efter drøftelse med Gudhjem grupperne ønskes yderligere iværksat tiltag i 2020. Drøftelserne med Gudhjem er fortsat i gang.

I Svaneke har der siden 2019 været afholdt en rækker møder med foreningerne samt et rådgivende ingeniørfirma. Der arbejdes for nærværende på et samlet notat, som vil blive fremlagt til drøftelse i Natur- og Miljøudvalget. Foreningerne i Svaneke har tilkendegivet ønske om, at der allerede fra 2020 iværksættes mindre fysiske tiltag, således at blandt andet udfordringerne med turistbusser i byen kan afhjælpes i en vis grad.

Arbejdet med parkeringsstrategien i Allinge-Sandvig er ved at blive skudt i gang i form af indkaldelse af byernes foreningsliv samt en aftale med et rådgivende ingeniørfirma om at screene byerne henover sommeren i forhold til parkeringssituationen.

Der er endnu ikke taget hul på arbejdet med en parkeringsstrategi for Nexø.

 

Rådighedsbeløbet på 500.000 kr. indstilles i 2020 benyttet til projektering af mindre projekter samt moderate færdselsregulerende tiltag i Svaneke og Gudhjem (færdselsskiltning mv.).

De mindre anlægsopgaver er dels planlagt i Svaneke, hvor asfaltering af en mindre del af ”Gruset”, hvor turistbusser parkerer og manøvrerer, forventes udført inden turistsæsonen.

I Gudhjem opsættes skilte fra forsøgsparkeringen til ”gå-ruter” rundt i byen og hvor selve græsparkeringspladsen (forsøgs parkeringspladsen på Melstedvej) udvides til at kunne indeholde 200 parkerede personbiler, hvor den i sæsonen 2019 var indrettet med en kapacitet på 100 biler. Der planlægges med et midlertidigt toilet på græsparkeringspladsen i Gudhjem i seks uger i højsæsonen.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 blev der afsat 500.000 kr. i hvert af årene 2020-2023, i alt 2.000.000 kr., i en pulje til arbejdet med parkeringsforhold/-strategier primært i kystbyerne.

 

Center for Natur, Miljø og Fritid søger om en anlægsbevilling på 500.000 kr. til projektering, færdselsregulerende tiltag og mindre anlægsarbejder finansieret af ovennævnte pulje til parkeringsforhold.

De samlede rådighedsbeløb i puljen udgør pt. 2.000.000 kr., idet dette er den første bevillingsansøgning.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsregnskab for ombygning af skolerne i Rønne

82.20.00G01-0031

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

5

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

25

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for ombygning af skolerne i Rønne, idet projektet er afsluttet i regnskab 2019. Anlægsbevillingen er godkendt over flere omgange i kommunalbestyrelsen, første gang den 22. september 2016.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         anlægsregnskabet for ombygning af skolerne i Rønne godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for 2016 blev det besluttet at afsætte 20 mio. kr. til ombygning af skoler i Rønne (Pulje til ombygning af skolerne i Rønne).

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. februar 2016 en ny skolestruktur i Rønne, der betød, at Rønneskolen blev nedlagt som selvstændig skole, og at eleverne i Rønne fremadrettet skulle samles på to matrikler i stedet for på de daværende tre matrikler. Det blev samtidig besluttet, at de to matrikler, der skulle rumme eleverne i Rønne, var Åvangsskolen, Merkurvej 12, og Søndermarksskolen, Smedeløkken 5. Med kommunalbestyrelsens beslutning blev den økonomiske ramme udvidet til i alt 24 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 23. februar 2017 at afsætte yderligere 3 mio. kr. til projektet, hvorefter rammen udgjorde i alt 27 mio. kr.

 

Anlægsbevillingen til ombygning af skolerne i Rønne er blevet behandlet i kommunalbestyrelsen på følgende møder:

 

Mødedato

Forhøjes med mio. kr.

Samlet anlægs-bevilling i mio. kr.

Formål

Finansieret via

22. september 2016

 

1,400

Projektering

Pulje til ombygning af skolerne i Rønne

22. december 2016

0,424

1,824

Projektering, forhøjelse

Pulje til ombygning af skolerne i Rønne

23. februar 2017

10,285

12,109

Indeklimaopgradering i forhold til myndighedskrav

Renoveringspuljen til skolebygninger samt kassebeholdningen

30. marts 2017

25,176

37,285

Anlægsarbejder

Pulje til ombygning af skolerne i Rønne

 

Åvangsskolen

Ombygningerne er alle udført inden for eksisterende bygningsrammer, men fordeler sig på flere bygningsafsnit i henholdsvis indskolings-/SFO-fløjen og i hovedbygningen.

 

Ombygningerne har omfattet etablering af nye læringsmiljøer som arenaer og ombygninger af faglokaler.

 

Samtidig er der etableret ventilationsanlæg til dækning af, dels de ombyggede læringsmiljøer og faglokaler, men også de øvrige undervisningsrum.

Ventilering er udført med to nye centrale ventilationsanlæg, der dækker dels indskolingsfløjen, og dels den del af hovedbygningen, som ikke er dækket af det eksisterende ventilationsanlæg.

 

Læringsmiljøerne er udført som hovedentreprise ved Bornholms Byggeforretning, som afgav den laveste pris ved licitationen.

 

Projektet blev afleveret i henhold til tidsplanen og den afsatte budgetramme er brugt.

 

Søndermarksskolen

Ombygningerne er udført dels som tilbygninger til eksisterende bygningsmasse, og dels inden for eksisterende bygningsrammer, men fordeler sig på flere bygningsafsnit i henholdsvis:

·         Indskolings-/SFO-fløjen

·         Mellemtrinfløjen

·         Overbygningsfløjene

·         Bibliotek på PLC-gangen

·         Faglokalefløjene

·         Samlingssalen.

 

Ombygningerne har primært omfattet etablering af nye læringsmiljøer som arenaer og ombygninger af faglokaler.

 

Samtidig er indeklimaet blevet opgraderet i de eksisterende undervisningslokaler ved etablering af ventilationsanlæg samt ved etablering af solafskærmning på de eksisterende sydvendte glasfacader.

 

Ventilation er udført som decentrale anlæg i nybyggede rum samt i de enkelte undervisningsrum – type som decentrale ventilations-aggregater - samt i Faglokaleafsnit/Fysiklokalet.

 

Eksisterende ventilationsanlæg i henholdsvis Samlingssalen, Bibliotek på PLC-gangen og Administration er tilpasset i forhold til de mindre bygningsændringer.

 

Læringsmiljøerne er udført som hovedentreprise ved Bornholms Byggeforretning, som afgav den laveste pris ved licitationen.

 

Projektet blev afleveret i henhold til tidsplanen, og budgetrammen er overholdt.

Da der ikke blev brugt alle de midler, som var afsat til uforudsete udgifter, blev der genereret et overskud. 

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen første gang den 22. september 2016 og senere forhøjelser den 22. december 2016, 23. februar 2017 og 30. marts 2017.

 

Beløb i tusind kroner

Forbrug 2016

Forbrug 2017

Forbrug 2018

Forbrug 2019

Forbrug i alt

Projektering, ombygn. Søndermark/Åvang

108,6

2.304,4

524,2

 

2.937,2

Håndværkerudg., ombygn. Åvang

 

 

 

 

 

BYG storentreprise, Åvang

 

6.052,1

31,2

 

6.083,3

TEKNIK storentreprise, Åvang

 

7.559,7

154,5

 

7.714,2

TEKNIK ekstraarbejder, Åvang

 

1.027,3

 

 

1.027,3

Håndværkerudg., ombygn. Søndermark

 

 

 

 

 

BYG storentreprise, Søndermark

 

18.758,7

 

18.758,7

BYG ekstraarbejder, Søndermark

 

 

20,0

 

20,0

TEKNIK storentreprise, Søndermark

 

 

165,5

 

165,5

TEKNIK ekstraarbejder, Søndermark

 

 

2,3

 

2,3

Øvr. omk., ombygn. Søndermark/Åvang

 

 

 

 

 

Øvrige omkostninger, Åvang

 

294,1

49,8

 

343,9

Øvrige omkostninger, Søndermark

 

339,9

18,6

358,5

Øvrige omk., fælles Søndermark/Åvang

 

27,8

13,5

 

41,3

Udgifter i alt

108,6

17.265,4

20.059,5

18,6

37.452,2

 

 

 

Beløb i tusind kroner

Anlægs-bevilling

* Rådigheds-beløb

Samlet

forbrug

Overskud

I alt

37.285,3

37.614,2

37.452,2

162,0

*Beløbet er prisreguleret med 328.836 kr. i perioden 2016 til 2019.

 

Anlægsregnskabet udviser et overskud på 161.981 kr., som er tilgået de likvide midler.

Dette anlægsprojekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget, men sagen fremlægges tillige for Børne- og Skoleudvalget, som fagudvalg.

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Anlægsregnskab for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2018

05.01.00S00-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

31-03-2020

10

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

26

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2018, idet projektet er afsluttet i regnskab 2019. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 22. februar 2018.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    anlægsregnskabet for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2018 godkendes, og

b)    overskuddet på 701 kr. overføres til den disponible anlægspulje til vejanlæg i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2019 til 2020.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. februar 2018 en anlægsbevilling på 8.500.000 kr. til belægningsvedligeholdelse på vejnettet.

 

Formålet med projektet var vedligeholdelse af vejenes belægninger med afledte udgifter til opstribning.

Prioriteringen af belægningsvedligeholdelsen foretages med baggrund i belægningsoptimeringssystemet Belops.

 

Entreprisen blev udført i overensstemmelse med udbudsmaterialet – asfaltentreprisen blev udført af NCCfor de varme asfaltbelægninger og Munck Asfalt for OB-belægningerne.

 

Der er udført belægningsvedligeholdelse på alle vejstrækninger jf. bilag.

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 22. februar 2018.

 

Beløb i hele kroner

Forbrug

 2018

Forbrug

2019

Samlet

forbrug

Asfaltarbejder

5.083.870

2.826.912

7.910.782

Opstribning

588.398

 

588.398

Afvanding

119

 

119

I alt

5.672.387

2.826.912

8.499.299

 

 

Beløb i hele kroner

Anlægs-bevilling

Samlet

Forbrug

Overskud

I alt

8.500.000

8.499.299

701

 

Overskuddet på 701 kr. overføres til den disponible anlægspulje til vejanlæg i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2019 til 2020, der forventes at blive godkendt i kommunalbestyrelsen i april 2020.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Anlægsregnskab for nedrivning af dele af Klemensker Skole

82.21.00Ø00-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

31-03-2020

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

27

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for nedrivning af dele af Klemensker Skole, idet projektet er afsluttet i regnskabsår 2019. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 13. oktober 2016 og ændring af nedrivningsplan er godkendt i kommunalbestyrelsen den 21. december 2017.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         anlægsregnskabet for nedrivning af dele af Klemensker Skole godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 13. oktober 2016 en anlægsbevilling på 2.300.000 kr. til nedrivning af dele af Klemensker Skole. Rådighedsbeløbet var afsat i budget 2016. Anlægsbevillingen blev godkendt med bemærkning om, at der skulle arbejdes på at redde/flytte/sælge kunstværket af Preben Hornung, der er placeret på gymnastiksalens facade.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. december 2017 en ændret plan for nedrivningen. Bygningen, der bliver kaldet Kødbenet, blev konstateret nedrivningsmoden. Samtidig ønskede Klemensker Land- og Byforening, sammen med Klemensker Idrætsforening, at gøre brug af gymnastiksalen. Den besparelse som blev opnået ved at ændre nedrivningsplanen skulle bruges til etablering af foreningshus samt til renovering af B-, og C-fløjen.

 

Projektet blev, jf. tilbudsloven, udbudt i hovedentreprise med AB92 som aftalegrundlag til fem bydende parter. Udbuddet blev vundet af Søndergaard Nedrivning A/S.

 

Følgende renoveringsarbejder er blevet udført i B-fløjens gymnastiksal:

Tætning af vinduesbånd, opmuring af murhul i ingeniørgang og afpropning af tidligere benyttede føringsveje/vandledninger.  

 

Følgende renoveringsarbejder er blevet udført i C-fløjen:

Udskiftning af radiatorer inkl. etablering af forsyningsledninger, udskiftning af gulv i fremtidigt vævelokale og forrum, etablering af vindueselementer/døre i fremtidigt vævelokale med henblik på at aflåse dette, udskiftning af lysarmaturer i tidligere undervisningslokaler, ændring af føringsveje for el, etablering af EDB-stik og udskiftning af låsecylindre på indvendige døre. Ligeledes har Ejendomsservice i samarbejde med foreningerne gennemført malerarbejder i alle tidligere undervisningsrum og etableret en døråbning mellem to rum.

 

Der kom en ekstraregning vedrørende miljøsanering, idet det viste sig, at Kødbenets fugemasse til at tætne de præfabrikerede bygningsdele og den bagvedliggende maling indeholdt høje koncentrationer af bly. Bagvedliggende pudslag samt maling under klasseværelsernes kældervægge indeholdt ligeledes høje koncentrationer af bly.

 

Derudover blev en optisk ledning brudt under nedrivningen. Uheldet betød, at hele ledningsstrækningen blev udskiftet. Med henblik på at imødekomme It-afdelingens igangværende optimering af It-forbindelser, blev ledningen udskiftet med en bedre type ledning. Derfor blev det vurderet, at det ikke kunne svare sig at forfølge den forsikringsmæssige sag vedrørende ledningsbruddet. Sagen ville tillige have krævet et stort ressourceforbrug og sandsynligheden for et positivt resultat vurderedes til at være lille.

 

Projektet blev afsluttet med et underskud på 140.373 kr. Dette skyldes hovedsageligt ovennævnte to forhold, samt noget igangsat arbejde, der ikke kunne annulleres på det tidspunkt hvor risikoen for et underskud kom til Ejendomsservices kendskab.

 

Der skal bemærkes, at Ejendomsservice er i dialog med Klemensker Land- og Byforening m.fl. vedrørende den fremtidige etablering af foreningshuset, herunder diverse handicapforanstaltninger.


 

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice, har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 13. oktober 2016 med ændring godkendt den 21. december 2017.

 

Beløb i hele kroner

Forbrug

 2016

Forbrug

 2017

Forbrug

2018

Forbrug

2019

Samlet

forbrug

Håndværkerudgifter

 

 

226.023

2.263.405

2.489.428

Omkostninger, nedrivning

3.611

10.580

19.222

8.706

42.119

I alt

3.611

10.580

245.245

2.272.111

2.531.547

 

 

Beløb i hele kroner

Anlægs-bevilling

Rådigheds-beløb*

Samlet

forbrug

Underskud

I alt

2.300.000

2.391.174

2.531.547

-140.373

*Beløbet er prisreguleret med 91.174 kr. i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2016 til 2019.

 

Anlægsregnskabet udviser et underskud på 140.373 kr., som er fragået de likvide midler.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Anlægsregnskab for reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger, etape 4

82.07.00P20-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

31-03-2020

13

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

28

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger – etape 4, idet projektet er afsluttet i regnskabsår 2019. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 28. april 2016.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    anlægsregnskabet for reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger – etape 4 godkendes, og

b)    overskuddet på 49.623 kr. overføres til den disponible anlægspulje til kommunale bygninger i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2019 til 2020.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. april 2016 en anlægsbevilling på 3.200.000 kr. til reparation af tage og klimaskærme i kommunens bygninger – etape 4.

 

Formålet med projektet var at sikre klimaskærmene samt udskifte enkelte vinduer på følgende bygninger:

-      Kommunikationscentret, reparation af tag og udskiftning af vinduer

-      Fontænehuset (nu Lindehuset), oplægning af undertag

-      Hans Rømer Skolen, reparation af tag og udskiftning af vinduer

 

Projekterne er forløbet som følger:

 

Kommunikationscentret, reparation af tag og udskiftning af vinduer

·         Arbejdet er udført af Bornholms Byggeforretning, som afgav den laveste pris, hvilket var tildelingskriteriet.

·         Alle vinduer som var rådne og utætte er blevet skiftet til nye lavenergi træ-/alu-vinduer.

·         Reparationen af paptaget har ikke været så omfattende som først antaget. Da der blev lavet hul i taget viste det sig, at den underliggende konstruktion var udført på anden vis, som ikke krævende så stort et indgreb i konstruktionen som først antaget. Dette er medvirkende årsag til overskuddet på anlægsprojektet.

 

Fontænehuset, oplægning af undertag

·         Arbejdet er udført af Aarsdale BYG, som afgav den laveste pris, hvilket var tildelingskriteriet.

·         Eksisterende teglsten er blevet demonteret og nyt undertag er blevet oplagt. Projektet er kørt efter hensigten og budgettet er overholdt.

 

Hans Rømer Skolen, reparation af tag og udskiftning af vinduer

·         Arbejdet er udført af PL Entreprise, som afgav den laveste pris, hvilket var tildelingskriteriet.

·         Udskiftningen af vinduerne er kørt efter hensigten. Den minimale overskridelse skyldes en uforudset udgift til udskiftning af en dårlig sålbænk i forbindelse med demontering af et eksisterende vindue.

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice, har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 28. april 2016.

 

Beløb i hele kroner

Budget

Forbrug

 2016

Forbrug

 2017

Forbrug

2018

Forbrug

2019

Samlet

forbrug

Kommunikationscentret, tagrep./nye vinduer

1.000.000

764.650

91.322

101.831

0

957.802

Fontænehuset, oplægning af undertag

1.400.000

1.259.800

141.134

 

0

1.400.934

Hans Rømer Skolen, tagrep./nye vinduer

800.000

454.369

311.771

38.000

0

804.140

I alt

3.200.000

2.478.819

544.227

139.831

0

3.162.877

 

 

Beløb i hele kroner

Anlægs-bevilling

Rådigheds-beløb*

Samlet

Forbrug

Overskud

I alt

3.200.000

3.212.500

3.162.877

49.623

*Beløbet er prisreguleret med 12.500 kr. i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2016 til 2019.

 

Overskuddet på 49.623 kr. overføres til den disponible anlægspulje til kommunale bygninger i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2019 til 2020, der forventes at blive godkendt i kommunalbestyrelsen i april 2020.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Anlægsregnskab for etablering af ny economizer til Bofas affaldsforbrændingsanlæg

07.04.11P19-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

31-03-2020

14

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

29

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for etablering af ny economizer til Bofas affaldsforbrændings-anlæg, idet projektet er afsluttet i regnskab 2019. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 25. januar 2018.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         anlægsregnskabet for etablering af ny economizer til Bofas affaldsforbrændingsanlæg godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. januar 2018 en anlægsbevilling på 14,0 mio. kr. til en ny economizer til Bofas affaldsforbrændingsanlæg.

 

Formålet med udskiftningen af economizeren var at få yderligere energi ud af røggassen og derved øge varmesalget, samt at sikre en røggastemperatur på 175 grader celsius, således at miljøkrav for luftemissioner overholdes.

 

Udskiftningen af economizeren gik planmæssigt. Dog blev arbejdet tidsmæssigt forskudt, idet licitationen medførte, at projektet ikke nåede at blive gennemført i 2018 som oprindeligt forudsat. Entreprenøren på bygningsdelen var klar i maj 2019, således at kedel-entreprenøren lavede de indledende opgaver i sommeren 2019, og i starten af september monterede de economizeren. 

 

Da ovnen var ude af drift i en periode på tre uger, borttransporteredes dagrenovationen med lastbil og skib til kollegaer på Sjælland. Det vil sige, at Bofa borttransporterede ca. 400 tons pr. uge i den periode hvor economizeren blev udskiftet.    

 

Bofa har foretaget flere prøvetests af anlægget, og disse lever op til det forventede. Bofa har et planlagt ovnstop i april 2020 og vil i den forbindelse få mulighed for at lave en grundig indvendig inspektion af ovnen.

Økonomiske konsekvenser

Bofa har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 25. januar 2018.

 

Beløb i tusind kroner

Forbrug

 2018

Forbrug

 2019

Samlet

forbrug

Håndværkerudgifter

0

6.986

6.986

Omkostninger, Bofa

0

6.986

6.986

I alt

0

13.972

13.972

 

 

Beløb i tusind kroner

Anlægs-bevilling

Samlet

Forbrug

Overskud

I alt

14.000

13.972

28

 

Anlægsregnskabet udviser et overskud på 27.511 kr., som er tilgået de likvide midler.

 

Investeringen forventes afskrevet over restlevetiden på forbrændingsanlægget på 14 år.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Anlægsregnskab for indretning af administrationsbygning på Snorrebakken 66 i Rønne

24.00.00A00-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

30

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for indretning af administrationsbygning på Snorrebakken 66 i Rønne, idet projektet er lukket ned i regnskab 2019. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 31. maj 2018.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at anlægsregnskabet for indretning af administrationsbygning på Snorrebakken 66 i Rønne godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. maj 2018 en anlægsbevilling på 7.665.000 kr. til indretning af administrationsbygning på Snorrebakken 66. Godkendelsen skete efter en række analyser og omfattede fase 1 i en længere proces for samling af administrationen på færre matrikler.

 

I forbindelse med at flere anlægsprojekter blev sat i bero, som følge af ØEPUs beslutning den 10. april 2019 på baggrund af den økonomiske usikkerhed omkring budget 2020, blev denne anlægsbevilling ligeledes omfattet.

I budgetaftalen for 2020 blev projektet endeligt lukket ned og afsluttet med et budget som er lig med det faktiske forbrug.

 

Anlægsregnskabet er en del af den generelle sag om godkendelse af regnskabet for 2019, som behandles i ØEPU og KB i april 2020.

Den politiske behandling af dagsordenspunktet fraviger den generelle kompetenceplan for kommunale bygninger, og sendes til behandling direkte i ØEPU og KB udenom NMU. Dette skyldes, at selve anlægsbevillingen i maj måned 2018 alene blev behandlet og godkendt i ØEPU og KB.

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice, har forestået arbejdet med projektet i samarbejde med de berørte centre. Projektet er ikke gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 31. maj 2018.

 

Projektet er i stedet blevet lukket ned jf. ØEPUs beslutning den 10. april 2019 samt kommunalbestyrelsens beslutning den 31. oktober 2019, hvor bevilling og rådighedsbeløb blev tilpasset på de anlægsbevillinger, der blev lukket ned som følge af budgetaftalen for 2020.

 

Beløb i hele kroner

Forbrug

 2018

Forbrug

 2019

Samlet

forbrug

Indretning til adm. bygning

0

1.279.874

1.279.874

IT mv.

0

1.902.950

1.902.950

Øvrige omkostninger

166.542

184.675

351.217

I alt

166.542

3.367.499

3.534.041

 

 

Beløb i hele kroner

Anlægs-bevilling

Rådigheds-

beløb*

Samlet forbrug

Rest

I alt

3.387.600

3.534.041

3.534.041

0

*Beløbet blev prisreguleret med 146.441 kr. i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2018 til 2019.

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Årsberetning og regnskab 2019

00.32.00Ø00-0080

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

31

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller 

Kommunalbestyrelsen beslutter 

 

Resumé

Årsregnskab 2019 for Bornholms Regionskommune fremlægges til politisk behandling.

Efter kommunalbestyrelsens godkendelse af nærværende punkt, fremsendes årsregnskabet til revisionen, som udarbejder en beretning der forelægges Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020 og efterfølgende for kommunalbestyrelsen.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller,

·         at årsregnskab 2019 med tilhørende bemærkninger fremsendes til revisionen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Årsberetningen for regnskabsåret 2019 er udarbejdet i overensstemmelse med Social- og Indenrigsministeriets bestemmelser med dertil hørende regnskabsbemærkninger, som er optrykt som særskilt bilag.

 

Økonomiske konsekvenser

Årsregnskabet er opdelt i en skattefinansieret del og en brugerfinansieret del. Den brugerfinansierede del omhandler BOFA samt klimatilpasningsprojekter.
 

Skattefinansieret del

Det samlede resultat af det skattefinansierede område (dvs. drift + anlæg) udviser et overskud på 37,5 mio. kr. imod et oprindeligt budget­teret underskud på 19,2 mio. kr.

 

Årsagen til at resultatet på det skattefinansierede område er bedre end forudsat kan hovedsagelig henføres til en række tiltag som blev iværksat i marts/april 2019:

 

-      Indefrysning af en del af de overførte budgetter fra 2019 på driften

-      Stop for visse anlægsprojekter (en lang række beløb blev inddraget efter budgetforhandlingerne)

-      Det kvalificerede ansættelsesstop

 

Disse tiltag blev først frigivet sidst i oktober 2019 efter budgetforhandlingerne for 2020.

                     

 

Brugerfinansieret del

Den brugerfinansierede del udviser et underskud på 24,0 mio. kr., hvor der i det oprindelige budget var forudsat et overskud på 5,8 mio. kr. Merforbruget kan henføres til iværksættelse af anlægsinvesteringer på 14 mio. kr. samt igangværende tvist med Rønne Vand og Varme a.m.b.a. om afregningsprisen, hvilket har betydet færre indtægter samt udgifter til advokathonorarer.

 

Det samlede resultat

Det samlede resultat af den kommunale virksomhed udviser et overskud på 13,5 mio. kr. sammenlignet med det oprindeligt budgetterede underskud på 13,4 mio. kr.

 

Likviditet

Afdrag på lån (66,1 mio. kr.) er 28,3 mio. kr. højere end forudsat i det oprindelige budget, hvilket hovedsagelig kan henføres til indfrielsen af lån i forbindelse med salget af Slottet.  Optagelse af lån (37,4 mio. kr.) er 4,6 mio. kr. lavere end forudsat i det oprindelige budget, hvilket kan henføres til, at den endelige låneramme først kan gøres op efter at oprindeligt budget er vedtaget.

Øvrige balanceforskydninger afviger med 8,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

 

Det samlede resultat af drift og anlæg med tillæg af træk på kreditter og lån minus afdrag på lån samt de øvrige balanceforskydninger medfører et træk på kassen på 24,2 mio. kr. imod et oprindeligt budgetteret træk på kassen på 9,6 mio. kr. og et træk i henhold til korrigeret budget på 150,7 mio. kr. 

 

Finansieringsoversigt:

 

(mio. kr.)

Regnskab

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

105,3

64,5

-3,6

Resultat af anlægsvirksomhed/jordforsyning

-67,8

-83,8

-134,1

Resultat af det skattefinansierede område

37,5

-19,2

-137,7

Drift, brugerfinansieret område

-10,0

5,8

5,8

Anlæg, brugerfinansieret område

-14,0

0,0

-14,0

Resultat af det brugerfinansierede område

-24,0

5,8

-8,2

Samlet resultat

13,5

-13,4

-146,0

Øvrige poster

 

 

 

Optagelse af lån

37,4

42,0

75,1

Afdrag på lån

-66,1

-37,8

-67,2

Øvrige balanceforskydninger

-8,4

-0,4

-12,7

Øvrige poster i alt

-0,6

-0,1

0,1

 

 

 

 

Kasseforskydning (- = forbrug)

-24,2

-9,6

-150,7

 

 

Bemærkninger til finansieringsoversigten:

 

Forskellen på oprindeligt budget og korrigeret budget skyldes primært, at uforbrugte budgetmidler fra året før overføres og lægges til det oprindelige budget (kaldet budgetoverførsler). Det korrigerede budget indeholder derudover andre budgetændringer og tillægsbevillinger, som kommunalbestyrelsen har besluttet i løbet af året.

Det bemærkes, at for en stor del af budgetoverførslerne gælder, at de overføres igen til det efterfølgende budgetår. Derfor vil det korrigerede budget overstige regnskabsresultatet med et større millionbeløb. Disse penge udgør en del af kommunens likviditet.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Regnskab 2019, beretning (PDF)

2.
Regnskab 2019, regnskabsbemærkninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Udlicitering af afhentning af affald fra husstande i forbindelse med nye affaldsordninger fra 2022

07.18.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

31-03-2020

15

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

32

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bofa præsenterer planen for udlicitering af nye affaldsordninger jævnfør ”Danmark uden Affald”, der skal implementeres senest i 2022.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         BOFA udbyder husstandsindsamling af affald på Bornholm i overensstemmelse med nedenfor angivne retningslinjer.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen godkendt.
Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 20. december 2018 godkendt den af Bofa anbefalede indstilling til fremtidige affaldsordninger.

 

Der er herunder en oversigt over eksisterende ordninger og de nu besluttede kommende ordninger på Bornholm.

 

Bemærk at det som hentes ved husstanden, er henteordninger, og det som bringes til miljøstationer, kuber og containerpladser er bringeordninger.

 


 

Eksisterende ordning

Besluttet ny ordning

 

Hente

Hente

Restaffald

Restaffald

Pap og papir

Pap og papir

Batterier

Batterier

Småt elektronik

Småt elektronik

Storskrald (tilmeldeordning)

Storskrald (tilmeldeordning)

 

KOD (madaffald)

 

Plast

 

Glas og flasker

Bringe

Bringe

Glas og flasker i kuber

Glas og flasker i kuber

Miljøstationer

Miljøstationer

Containerplads

Containerplads

Haveaffald

Haveaffald

 

Metal i kuber

Genanvendelses % = 35

Genanvendelses % = 55

 

 

De eksisterende henteordninger ved husstanden skal således udvides med;

 

De eksisterende bringeordninger skal således udvides med at der etableres nye kuber til indsamling af metal rundt på øen.

 

Disse ordninger imødegår borgeres og turisters efterspørgsel om at sortere mere affald og vil betyde en genanvendelsesprocent på 55, når det er fuldt implementeret.

 

OPI

Da der kom ny udbudslov i 2015 (nr. 1564 af 15 12 2015) blev der åbnet mulighed for at lave et offentligt privat innovativt udbud – et såkaldt OPI. Det offentlige private innovative udbud giver Bofa mulighed for at løfte innovationshøjden i kontraktperioden, i samarbejde med entreprenøren. Udbudsformen udfordrer de traditionelle samarbejdsformer hvor Bofa beskriver og entreprenøren leverer.

 

Bofa har i 2016-2018 deltaget i projektet Testbed for Innovative Public Procurement (TIPP) delvist finansieret af EU. Formålet med projektet var at undersøge mulighederne i den nye udbudslov sammen med det private erhvervsliv. Her arbejdede Bofa sammen med tre private partnere i renovationsbranchen om at gennemføre en markedsdialog, for at undersøge i hvor høj grad det var muligt at indarbejde innovation i et kommende udbud.


 

Erfaringer fra TIPP projektet

Bofa kunne konstatere, at de private partnere er interesserede i at:

·         kunne udvikle produktet i kontraktperioden.

·         en mindre del af kontraktsummen er allokeret til innovation.

·         såvel udbyder som tilbudsgiver har en klar interesse i risikominimering. Udbyder for at sikre de billigste priser, tilbudsgiver for at være konkurrencedygtig og samtidigt forhindre potentielle tab.

 

Innovation og innovationspulje

En OPI kontrakt åbner mulighed for et tæt innovationssamarbejde.

 

Det er Bofas forventning at udbudsteksten skal skitsere en samarbejdsstruktur og en finansieringsmodel for det innovative samarbejde, for at sikre at innovationshøjden løftes i kontraktperioden. Der kan f.eks. drøftes innovative tiltag inden for tekniske forsøg med indsamlingskøretøjer eller behandlingsanlæg, eller det kan være inden for kommunikation, IT, big data, eller miljø og arbejdsmiljø - men er ikke begrænset til disse områder. Formålet med innovationssamarbejdet vil være at iværksætte nye tiltag der forbedrer affaldshåndteringen for borgerne på Bornholm og at Bofa ikke er låst på en specifik løsning gennem hele kontraktperioden, men at løsningen kan udvikles.

 

Tiltag der besluttes iværksat forventes finansieret af en innovationspulje, hvor midlerne kommer fra 3% af den årlige kontraktsum samt midler fra diverse tilskud, puljer og bevillinger.

 

Funktionsudbud

De fleste offentlige udbud på det tekniske område er traditionelt styret af en lang række detaljerede krav, ofte af teknisk karakter. På affaldsområdet kan det f.eks. være krav til indsamlings- og tømningsmateriel (indstigningshøjde i lastbiler, antal kamre, alder på køretøjer etc.). Denne type af meget detaljerede udbud kan, udover at føre til unødvendige risikopræmier jvf. ovenstående, også forhindre tilbudsgiver i at komme med alternative bud på løsningsmodeller, der potentielt kan være bedre og billigere for alle parter.

 

I forbindelse med OPI projektet blev det tydeligt for Bofa at de private partnere har en stor og detaljeret viden om tømning, indsamling, materiel, mv., samt en klar holdning til hvad der er gode og kosteffektive løsninger. Imidlertid får entreprenører i et traditionelt udbud sjældent mulighed for at byde ind med egen viden.

 

Baseret på disse erfaringer er det Bofas ønske at arbejde med et såkaldt funktionsudbud. Udbuddet skal tage udgangspunkt i de principper for affaldsindsamling som kommunalbestyrelsen vedtog d. 20. december 2018, og bede markedet (tilbudsgivere) om at komme med konkrete løsningsforslag, der flugter med den politiske vedtagelse. Dette medfører, at krav og beskrivelser i udbudsmaterialet flytter fokus fra specifikation til funktion, derfor funktionsudbud.

 

Juridisk bistand

Bofa vil inddrage juridisk bistand for at sikre fleksibilitet inden for udbudslovens rammer.

 

Sociale Klausuler

Udbuddet vil blive udarbejdet i overensstemmelse med BRK’s retningslinjer på området.

 

Kontraktlængde

Kontraktlængden af udbuddet er ni år med en forlængelsesoption på to gange ét år. Denne kontraktlængde sikrer, at entreprenøren har mulighed for at afskrive sit materiel fuldt ud i én kontraktperiode, og dermed ikke skal tage risikopræmie for evt. tab ved kontraktudløb.

 

Kontraktlængde er ligeledes afpasset så det er muligt at imødekomme de forventede lovændringer som en konsekvens af EU krav i 2030.

 

Tildelingskriterier

Ud over pris, vil forhold som faglige løsninger og kvalitet, uddannelse og arbejdsmiljø, samt miljø og ressourceforhold indgå som tildelingskriterier. I et OPI samarbejde er det formålstjenligt at prisen tæller ca. halvdelen og at de øvrige punkter tilsammen tæller ca. den anden halvdel, jf. nedenstående fordeling.

 

 

Tidsplan og opbygning af udbud

Som beskrevet forventer Bofa, at opgaven skal sendes ud i et funktionsudbud.

Det forventes, at udbuddet kan sendes ud medio april 2020.

Det vil være med prækvalifikation og med efterfølgende forhandling.

Det forventes, at forhandlingsforløbet vil være afsluttet oktober 2020, således at kommunalbestyrelsen kan orienteres og tage beslutning forventelig november 2020 jf. nedenstående tentative tidsplan. 

Forhåndsbekendtgørelse

24. februar 2020

Forventet tilbagemelding fra ØEUP

d. 15. april 2020

Afsende udbud

d. 16. april 2020

Prækvalifikation

frem til d. 18. maj 2020

Udvælgelse af virksomheder

Medio maj 2020

Spørgsmålsfrist i tilbudsperiode

d. 6. august 2020

Frist til at aflevere indledende forhandlingstilbud

d. 18. august 2020

Forhandling

d. 18. august – 8. september 2020

Udarbejde nyt materiale

d. 8.-21. september 2020

Nyt tilbud

d. 17. oktober 2020

Intern evaluering af tilbud 

d. 22. oktober 2020

 

 

 

 

Politisk behandling NMU

d. 3. november 2020

Politisk behandling ØEUP

d. 18. november 2020

Politisk behandling KB

d. 26. november 2020

Afsendelse af meddelelse om tildelingsbeslutning

d. 27. november 2020

Standstill

d. 27. november – 8. december 2020

Kontraktindgåelse

d. 9. december 2020

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Opsummering

På baggrund af ovenstående anbefaler Bofa at der arbejdes med et innovativt udbud. Dette vil give entreprenøren mulighed for at komme med forslag til den konkrete opgaveudførelse med henblik på at opnå de bedste løsninger til de mest favorable priser. Samtidig er der fokus på at udvikle produktet i kontraktperioden gennem det innovative samarbejde som en OPI kontrakt åbner mulighed for. Det innovative samarbejde finansieres gennem innovationspuljen.

Økonomiske konsekvenser

Den endelig pris kendes først ved kontraktindgåelse men baseret på markedsudviklingen må en prisstigning forventes.

Den endelige pris vil blive fremlagt for KB i forbindelse med fremlæggelse af kontrakttilbud.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 33  Resultater fra Den grønne ordning – Kampagne Grønne boligløsninger og mere vedvarende energi

01.02.20Ø34-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

33

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget beslutter.

Resumé

Bornholms Regionskommune har nu gennemført kampagnen Grønne boligløsninger og mere vedvarende energi finansieret af Grøn ordnings statslige midler i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning af 31. maj 2008 i sagen ”Anvendelse af midler fra Den Grønne ordning”.

Det omtalte tilsagn omfattede en informations kampagne med aktiviteter, som havde fokus på at formidle viden til husejere om vedvarende energiløsninger samt byggetekniske løsninger, som fremmer potentialet for at integrere mere vedvarende energi i energisystemet.

Projektet er nu afsluttet og det statslige tilskud er indhentet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund:

Den Grønne ordning er etableret med udgangspunkt i VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi). Ordningen omfatter nye vindmøller over 28 meter, der er opstillet på land efter 21. februar 2008, hvor der indbetales tilskud pr. MW kapacitet pr. vindmølle til Energinet.dk. Når vindmøllen er tilsluttet el-nettet, kan kommunen efter godkendelse fra Energinet.dk råde over disse penge. Bornholms Regionskommune havde 607.200 kr. til rådighed udløst af opstillingen af vindmøller ved Tornbygård. I henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning blev midlerne anvendt således at 50 % gik til Naturgenopretning af Præstemose ved Klemensker og 50 % til Kampagnen Grønne boligløsninger og mere vedvarende energi.

 

Kampagne Grønne boligløsninger og mere vedvarende energi

I henhold til Grøn Ordnings retningslinjer, skulle aktiviteterne afholdes af lokale foreninger med et alment og ideelt formål.

Kommunen indgik derfor et samarbejde med Bornholms Miljø & Energiforening om at stå for gennemførelse af kampagnen - med Center for Erhverv, Byg og Sekretariat som projektadministrator samt koordinering med øvrige Bright Green Island tiltag. Aktiviteterne blev afholdt i 2018 og 2019.

 

Der er i alt gennemført formidlingsaktiviteter for 279.776,42 ud af et tilskudsbudget på 303.600,00 kr. Dette skyldes primært, at Energistyrelsen ændrede tidsfristen for projektets gennemførelse således, at projektet skulle være afsluttet i oktober 2019 i stedet for ved årets udgang.

 

De aktiviteter, som blev gennemført er:

1. Samfundsdebat om Bornholms CO₂ mål som erstatning for klima- og energimesse (redegørelse for erstatning af aktiviteten kan læses i bilag 1).

Borgerinvolverende indsats som satte fokus på dilemmaer omkring vedvarende energiløsninger i relation til den lokale debat på Bornholm.

Aktiviteten blev afholdt på Campus Bornholm i Rønne den 27. marts 2019

Debatten tiltrak over 200 fremmødte samt de som fulgte med via live- tv udsendelse.

 

 

2. Stand på Åbent Landbrug i 2018 og 2019 som erstatning for Nyker Legedag (redegørelse for erstatning af aktiviteten kan læses i bilag 1).

 

Stand på Åbent landbrug 2018 havde besøg af ca. 50 mennesker.

Fokus var på formidling af viden omkring den grønne omstilling overfor borgere – både i hverdagen og i samfundet. Nogle af aktiviteterne på standen var formulering af borgernes egne grønne hverdagsmål (’Bornholmermål’) og rådgivning omkring energiforbrug og bæredygtighed i renovering.  

 

Stand på Åbent Landbrug 2019 havde besøg af ca. 60 mennesker. Fokus var på temaet ressourceforbrug, herunder energiforbrug i boliger, bæredygtighed og ressourcehåndtering på Bornholm.

 

 

3. Tema-arrangementer om vedvarende energi og smartgrid

Der er gennemført fem tema-arrangementer med fokus på at give konkret viden og inspiration om energirenovering og vedvarende energiløsninger. De fem tema-arrangementer nåede til sammen 175 deltagere og blev afholdt i samarbejde med bl.a. borgerforeninger som Østerlars Borgerforening, Hasle Byting, Åkirkeby Borgerforening og Svanekes Venner.

 

 

4. Åbent hus: Besøg hos husejere med spændende renoverings- og byggeprojekter

Der blev gennemført otte åbent hus-arrangementer, hvor der blev vist og formidlet konkrete lokale erfaringer omkring energirenovering og bæredygtigt byggeri. Fremvisningerne blev arrangeret i samarbejde med de pågældende husejere og frivillige lokale virksomheder, som gerne ville dele deres viden. Fokus var mod selvbyggere og andre interesserede, samt udformet med blik for at balancere økonomi og behovet for energirenovering.

 

Detaljeret liste over aktiviteter og deres specifikke indhold kan læses i vedhæftet bilag 1: Afrapportering til Energistyrelsen Kampagne grønne boligløsninger og mere VE.

 

Udgifter til projektet er afholdt som driftsudgifter i regnskab 2018 og 2019 og dækket af tilskud fra Energistyrelsen. En del af timerne til projektledelse er ligeledes dækket i projektet. Regnskab vedhæftes.

Økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Bilag 1_Ansøgning om udbetaling af tilskud (PDF)

2.
Regsnkab (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 34  Resultater fra Den grønne ordning

04.00.00G01-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

31-03-2020

18

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

34

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Plan- og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har gennemført et naturgenopretningsprojekt i Præstemosen ved Klemensker finansieret af Grøn ordnings statslige midler i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning af 31. maj 2018 i sagen ”Anvendelse af midler fra Den Grønne ordning”. Projektet er nu afsluttet og det statslige tilskud er indhentet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Taget til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den Grønne ordning er etableret med udgangspunkt i VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi). Ordningen omfatter nye vindmøller over 28 meter, der er opstillet på land efter 21. februar 2008, hvor der indbetales tilskud pr. MW kapacitet pr. vindmølle til Energinet.dk. Når vindmøllen er tilsluttet el-nettet, kan kommunen efter godkendelse fra Energinet.dk råde over disse penge. Bornholms Regionskommune havde 607.200 kr. til rådighed udløst af opstillingen af vindmøller ved Tornbygård. I henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning blev midlerne anvendt således at 50 % gik til Naturgenopretning af Præstemose ved Klemensker og 50 % til Kampagnen Grønne boligløsninger og mere vedvarende energi. Natur- og Miljøudvalget orienteres om naturgenopretningsprojektet nedenfor og Økonomi-, Plan- og Erhvervsudvalget orienteres om grønne boligløsninger på kommende møde.

Naturgenopretning i Præstemosen ved Klemensker

Bornholms Regionskommune har i perioden fra oktober 2018 – til oktober 2019 gennemført et naturgenopretningsprojekt i Præstemosen ved Klemensker.

Projektet indeholdt tiltag der skulle tilføre området større naturværdi ved at genskabe mulighederne for udvikling af den oprindelige flora og fauna samt at forbedre de eksisterende stier og tilhørende faciliteter.

Konkret har dette udmøntet sig i opgravning af et rørlagt vandløb, rydning og hegning og forbedring og udbygning af de eksisterende publikumsfaciliteter. Projektet er nærmere dokumenteret med billeder i den vedlagte ”Afrapportering Projekt Præstemosen”.

Projektets budget til naturgenopretning og forbedring af publikumsfaciliteter var på i alt 310.000 kr., hvoraf 303.600 kr. forventedes dækket af tilskud og resten som egenfinansiering.

Projektets indhold blev undervejs tilpasset ud fra dels de lokale borgeres ønsker dels ud fra naturmæssige hensyn. Det samlede regnskab for projektet viser udgifter for i alt 337.899,68 kr.

Der er hjemtaget tilskud på 303.600 kr., mens projektets budgetoverskridelse på 27.900 kr. er dækket af driftsbudgettet vedrørende naturforvaltning inkl. publikumsfaciliteter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Projektet er afsluttet i regnskab 2019.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 31. marts 2020

1.
2. AFRAPPORTERING Projekt Præstemose (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 35  Orientering om besøg fra Saaremaa  

00.03.10G01-0174

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

01-04-2020

8

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

35

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller
Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune fik i februar besøg af en delegation fra den estiske ø Saaremaa.

Besøget fandt sted på baggrund af et ønske fra Saaremaa Kommune om at genskabe samarbejdsrelationen mellem Saaremaa og Bornholm, der udfoldede sig i 1990’erne.

Sammen med personer fra venskabsforeningen Baltisk Bro vil Saaremaa Kommune nu gerne præsentere en kulturfestival på Bornholm i 2021 og genetablere samarbejdet med Bornholms Regionskommune. I første omgang skal der tages politisk stilling til, hvorvidt Bornholms Regionskommune ønsker at indgå i et samarbejde med Saaremaa Kommune om en Saaremaa Kulturfestival på Bornholm i 2021.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         udvalget drøfter, hvorvidt Bornholms Regionskommune skal indgå i et samarbejde med Saaremaa Kommune om en Saaremaa Kulturfestival på Bornholm i 2021

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 1. april 2020:

Udvalget ser positivt på projektet. Udvalget ønsker efterfølgende, at Kommunalbestyrelsen tager en principiel drøftelse i forhold til at indgå i internationale samarbejder.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

 Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I februar modtog viceborgmesteren på vegne af Bornholms Regionskommune en delegation fra den estiske ø Saaremaa (Øsel). Besøget fandt sted på baggrund af et ønske fra Saaremaa Kommune om at genskabe samarbejdsrelationen mellem Saaremaa og Bornholm, der bl.a. udfoldede sig i 1990’erne i regi af internationale samarbejder og venskabsforeningen Baltisk Bro.

Baltisk Bro blev stiftet i 1990 på Bornholm på privat initiativ og havde til formål at udvikle kendskabet og forståelsen mellem Danmark og de baltiske lande gennem primært ungdomsudveksling og kulturprojekter. På et mere officielt plan blev Rønne og Kuressaare i samme periode venskabsbyer, og både Bornholm og Saaremaa indgik i det internationale ø-samarbejde B7 mellem de 7 større øer i Østersøen. Foreningen Baltisk Bro var aktiv indtil omkring 2000, og Bornholms Regionskommune forlod B7 samarbejdet i 2014.

Sammen med en tidligere estisk udvekslingsstudent fra Baltisk Bro vil Saaremaa Kommune nu gerne dels afholde en Saaremaa kulturfestival på Bornholm i maj 2021 og dels etablere et nyt samarbejde med Bornholms Regionskommune inden for fælles interesseområder.

Med kulturfestivalen ønsker Saaremaa at fejre Baltisk Bros 30-års jubilæum og sige tak til Bornholm for samarbejdet. Derudover har festivalen også til formål at skabe nye kontakter, tage unge estere med til Bornholm og give bornholmerne en oplevelse af, hvad Saaremaa er i dag.

Eksempler på indledende ideer til festivalen er:

·         konference om Baltisk Bros historie og aktiviteter

·         en koncert af Saaremaa Kammerorkester og bornholmske musikere

·         et skolesamarbejde om lokal madkultur på de to øer, som kunne munde ud i en åben "street picnic".


Det er håbet, at 100-150 personer fra Saaremaa vil deltage i festivalen på Bornholm. Kulturfestivalen forventes primært finansieret af midler fra LAG-Saaremaa, men der er udtrykt ønske om organisatorisk støtte fra Bornholms Regionskommune. Det skal derfor afklares om og hvordan dette ønske kan imødekommes.

Samtidig er Saaremaa Kommune også interesseret i at indgå øvrige samarbejder med Bornholms Regionskommune og bl.a. dele erfaringer om tilflytning, økonomisk vækst, attraktivt ø-liv for unge og kommunesammenlægning. Under besøget i februar blev der desuden drøftet samarbejdsmuligheder inden for fødevarer og kunsthåndværk. Fra bornholmsk side blev der også udtrykt interesse for en dialog om klimaindsatser og Østersøens økosystem.


På baggrund af disse drøftelser vil Saaremaa Kommune fremsende en officiel henvendelse til Bornholms Regionskommune i slutningen af marts. Under besøget gjorde delegationen dog opmærksom på, at de senest ultimo april har behov for en tilbagemelding fra BRK om kommunen ønsker at indgå i projektet om kulturfestivalen af hensyn til fristen for ansøgninger til LAG-Saaremaa. Derfor fremsendes sagen til politisk drøftelse forud for modtagelsen af den officielle henvendelse. Når henvendelsen er administrationen i hænde, vil den blive fremsendt til politisk stillingtagen og som et supplement til denne sag.

Den estiske delegation bestod af politiske og administrative repræsentanter fra Saaremaa Kommune, LAG-Saarema, Orisaare Gymnasium og Saaremaa Kammerorkester samt tidligere udvekslingsstudent fra Baltisk Bro. Dertil var også initiativtagere til Baltisk Bro på Bornholm repræsenteret under delegationens besøg på Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

Den estiske delegation oplyser, at kulturfestivalen som udgangspunkt forventes finansieret af midler fra LAG-Saaremaa. Der er dog udtrykt ønske om organisatorisk støtte fra Bornholms Regionskommune, hvormed det må forventes, at Bornholms Regionskommune som minimum skal bidrage med administrative ressourcer til projektet.

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 36  Ansøgning om tilskud til renovering af tag på Rønne Svømmehal

04.04.00P20-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt