Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
20-05-2020 kl. 17:00
kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Status udvalgets mål for 2020
  åbent 3 Ramme for golfhotel i Rø
  åbent 4 Endellig vedtagelse af delvis af lokalplan 00-20 område nord for Vestermarie
  åbent 5 Anmodning om indkaldelse af ideer og forslag - nyt boligområde i det sydlige Rønne - De sydlige Løkker
  åbent 6 Igangsætning af planlægning for boliger i det tidligere gymnasium
  åbent 7 Godkendelse af Helhedsplan, kommunegaranti og kapitaltilførsel i forbindelse med renovering af boliger i Bo42´s afd. 52, Svaneke.
  åbent 8 Godkendelse af Helhedsplan, kommunegaranti og kapitaltilførsel i forbindelse med renovering af boliger i Bo42´s afd. 56, beliggende på Rosenvej, Thorkildsvej og Gartnervangen, Rønne.
  åbent 9 Oplæg til det fremtidige arbejde med Bright Green Island
  åbent 10 Whistleblowerordning i Bornholms Regionskommune
  åbent 11 Forskydning af den politiske behandling af en ny udbuds- og indkøbspolitik
  åbent 12 Boligstrategi for Bornholms Regionskommune
  åbent 13 Kvartalsvis orientering om status vedr. bopælspligten på Bornholm
  åbent 14 Indsatser til nedbringelse af sygefraværet, som led i arbejdet med BRK som attraktiv arbejdsplads
  åbent 15 CRT Årsrapport 2019
  åbent 16 Likviditetoversigt pr. 30. april 2020
  åbent 17 Delberetning for regnskabsåret 2019
  åbent 18 Afrapportering af status og justering i forhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"
  åbent 19 Salg af kommunalt ejede byggegrunde
  åbent 20 Salg af byggegrundene, Rævehøjen nr. 1, 10, 15, Rønne
  åbent 21 Anlægsbevilling til salg af ejendommen Havnegade 70, Nexø
  åbent 22 Sammenlægning af legater
  åbent 23 Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år
  åbent 24 Overbygning på Svartingedal Skole
  åbent 25 Ændret betalingsmodel for madskolen på Paradisbakkeskolen
  åbent 26 Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje pr. 1. juni 2020
  åbent 27 Brandsikkerhed i plejeboliger på Bornholm
  åbent 28 Status på beredskabets økonomi 2020 samt anmodning om tillægsbevilling
  åbent 29 Godkendelse af takst for overnatning i autocamper på de kommunale havne - forsøgsordning 2020 og 2021
  åbent 30 Anlægsbevilling til renovering af vejafvandingsanlæg 2020
  åbent 31 Anlægsbevillinger til tilskud til Åbne Haller 2020
  åbent 32 Velfærdsalliance 2020-2023 mellem DBU, DBU Bornholm og BRK
  åbent 33 Frivillighedsstrategi 2020-2022
  åbent 34 Bornholms Regionskommunes arbejde med fødevarestrategiens målsætninger, status april 2020
  åbent 35 Fora på erhvervsområdet
  åbent 36 Orientering fra formanden
  åbent 37 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt: Fælleskommunalt sagsanlæg
  lukket 102 Lukket punkt: igangsættelse af indkøb
  lukket 103 Lukket punkt: udbud
  lukket 104 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 105 Lukket punkt: ansøgning



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Leif Olsen ønsker punkt 6 taget af dagsorden. Forslaget blev afvist.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Status udvalgets mål for 2020

00.01.00P22-0082

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Udvalgenes mål er en central del af budgetarbejdet, og udvalget skal derfor drøfte status på baggrund af opfølgning på målene for 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Udvalget drøfter status på mål for 2020.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Mål og budget

Hvert år udarbejder udvalgene i forbindelse med budgettet, mål for det kommende år. Målarbejdet er en central del af styringen i regionskommunen, idet det bl.a. er gennem målene, at det politiske niveau kan sætte retning: Retning for den service kommunen yder borgerne og virksomhederne, og for den udviklingsretning udvalg og kommunalbestyrelse sætter for Bornholm.

Langsigtede mål

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budget 2020 udvalgenes langsigtede mål samt budgetmålene for 2020. Begge dele blev vedtaget i forlængelse af kommunalbestyrelsens visioner fra 2018.

Udvalgenes langsigtede mål og budgetmålene for 2020 blev (sammen med de økonomiske prioriteringer) vedtaget med budgettet som helhed.

Derudover har flere udvalg lavet politikker og strategier. I disse politikker og strategier har udvalgene i nogle tilfælde formuleret nye eller tilrettede langsigtede mål. For at sikre overensstemmelse mellem de forskellige styringsdokumenter bedes udvalget på den baggrund drøfte de langsigtede mål fra sidste års proces for at sikre sammenhængen.

Udvalget kan således med fordel vurdere om de aktiviteter, der har været siden budgetvedtagelsen gør, at de langsigtede mål skal tilpasses.

Budgetmål

I forhold til budgetmålene arbejdes der med at sikre en balance mellem mål og økonomi. Derfor indeholder processen en løbende forventningsafstemning af, hvordan målene kan sikres implementeret. Forventningsafstemningen handler både om ambitionsniveau i forhold til eksisterende ressourcer og tidsperspektiv.

Status for budgetmål for 2020

Administrationen har i april måned fulgt op på målene for 2020 med det formål at give udvalget en tidlig melding på, hvor langt arbejdet med målene er.

Denne tidlige opfølgning på udvalgets mål er vedhæftet sagen. Udvalget bedes drøfte status på budgetmålene.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Opfølgning på udvalgenes mål for 2020 ØEPU (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Ramme for golfhotel i Rø

01.02.05P16-0168

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som forarbejde til kommuneplanen og på opfordring fra Erhvervsstyrelsen besluttede kommunalbestyrelsen den 31. maj 2018 at en ramme for lokalplanlægning til golfhotel i Rø skulle udtages af kommuneplanen i forbindelse med revisionen i 2020. På baggrund af nye oplysninger i sagen skal kommunalbestyrelsen beslutte, om rammen alligevel skal fastholdes i forslag til kommuneplan 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         rammeområde 000.R.12 – Golfhotel ved Rø fastholdes i forslag til kommuneplan 2020.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

Leif Olsen og Morten Riis kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Erhvervsstyrelsen bad i 2018 kommunerne om en gennemgang og oprydning i arealreservationer til ferie- og fritidsformål i kystnærhedszonen. Denne oprydning skal ifølge landsplanredegørelsen skabe grundlaget for en ny runde af forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme.

 

Den 31. maj 2018 besluttede kommunalbestyrelsen således at opgive i alt fire rammeområder i forslag til kommuneplan 2020:

·         000.R.24 – Baggårdsvej (syd for Hasle)

·         205.R.10 - Hotelområde i Nexø

·         000.R.12 – Golfhotel ved Rø

·         208.R.04 - Vigehavn (templet)

 

Imidlertid ligger rammeområde 000.R.12 – Golfhotel ved Rø i byzone. Da kystnærhedszonen ikke omfatter byzone, er arealet undtaget fra reglerne om kystnærhedszone. Dermed opfylder det ikke kriterierne som en arealreservation i kystnærhedszonen.

Lodsejeren har desuden henvendt sig og ønsker fortsat mulighed for at lave ny lokalplan og bygge på arealet.

 

På denne baggrund anbefaler administrationen, at rammeområdet fastholdes i forslag til kommuneplan 2020.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 4 Endelig vedtagelse af delvis aflysning af lokalplan 00-20 område nord for Vestermarie

01.02.05P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Tekstfelt: Folkeskoven etableres i området nord og vest for matrikel 82ed.Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 15. maj 2019 at sende et forslag til delvis aflysning af lokalplan 00-20 område nord for Vestermarie i offentlig høring. Forslagene har nu været i offentlig høring, og der er i høringsperioden indkommet én indsigelse til forslaget.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         den delvise aflysning af lokalplan 00-20 område nord for Vestermarie vedtages endeligt.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har i februar 2019 givet tilsagn til deltagelse i et projekt om skovrejsning som del af et landsdækkende klimashow ”Danmark planter træer” den 14. september 2019.

På baggrund af en vurdering af Natur og Miljø og Center for Ejendomme og Drift vil delområde 1 i lokalplan 00-20, som i dag er udlagt til erhvervsformål, være særdeles egnet til dette projekt henset til beliggenheden i forhold til den omkringliggende skov samt muligheden for at etablere et rekreativt område for vestermarieborgerne og de omkringliggende foreninger.

Det vurderes, at skoven ikke ændrer det bestående miljø væsentlig og derfor ikke i sig selv udløser lokalplanpligt. Projektet findes nærmere beskrevet i det vedhæftede bilag 1.

For at kunne etablere skoven skal erhvervsformålene for området aflyses, hvilket vil ske ved den delvise aflysning af lokalplanens bestemmelser for delområde 1, som blev sendt i offentlig høring.

 

 


 

Indsigelsesbehandling

Indsigelse fra Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), ejere af matrikel 82ed beliggende i delområde 1. Matr.nr. 82ed er overdraget til Bornholms Vand (nu BEOF) i forbindelse med udskillelsen af Bornholms Vand A/S fra kommunen i 2008. Berigtigelsen i tingbogen er dog først ved at ske nu.

BEOF har den 24. oktober 2019 afgivet en indsigelse mod aflysningen af lokalplanen for så vidt angår matrikel 82ed. Indsigelsen er blevet uddybet i henvendelse af 25. november 2019.

BEOF ønsker at beholde de dele af grunden til tekniske installationer, der er nødvendige for vandforsyningen i Vestermarie og udmatrikulere og frasælge den øvrige del til erhvervsformål. Det anføres videre, at såfremt kommunen med den foreslåede ændring af lokalplanen ændrer status for matriklen, så den ikke længere kan anvendes til erhvervsformål, vil den tabe i værdi, da mulighederne for at udnytte grunden til erhvervsformål vil forsvinde.

Center for Natur, Miljø og Fritids kommentarer

De momenter, der taler for at den delvise ophævelse af lokalplan 00-20 ikke omfatter matrikel 82ed er, at matriklen ikke indgår som projektområde for folkeskoven, og at der ikke er tiltænkt skovrejsning her. Projektet kan gennemføres som planlagt uden at lokalplan 00-20 aflyses for matrikel 82ed.

Modsat taler det for at lade hele delområde 1 omfatte af aflysningen, at det tilbageblivende erhvervsområde er af beskeden størrelse (samlet areal på 3.450 m2), og at der kun vil kunne være begrænset erhvervsudvikling på arealet. Tilgangen til området vil dog ikke påvirkes af folkeskoven, jf. kortudsnit ovenfor.

Videre er et af formålene med folkeskovsprojektet grundvandsbeskyttelse. Der findes en drikkevandsboring på matrikel 82ed, der ikke er aktiv: Boringen er dog en ressource for den fremtidige drikkevandsforsyning. Ved at ophæve erhvervsstatus for matriklen vil der komme en højere grad af grundvandsbeskyttelse. BEOF kan fortsætte de nødvendige aktiviteter i relation til drikkevandsforsyning på arealet uanset lokalplan eller ej.

Administrationen anbefaler fortsat, at lokalplan 00-20 aflyses for hele delområde 1 ud fra hensyn til grundvandsbeskyttelse og arealanvendelse i øvrigt, da det er administrationens vurdering, at arealet ikke har en hensigtsmæssigt placering i forhold til erhvervsudvikling grundet sin ringe størrelse og isolerede beliggenhed. Alternativt kan udvalget vælge at friholde matrikel 82ed fra aflysningen, hvorved matriklen forsat kan anvendes til erhvervsformål. Der vil i denne forbindelse kunne lægges vægt på, at etablering af folkeskoven kan gennemføres som planlagt, uden at lokalplan 00-20 aflyses for matrikel 82ed.

Økonomiske konsekvenser

Ingen, idet planlægning er erstatningsfri regulering og idet sagen ikke involverer tilbageførsel til landzone.

Supplerende sagsfremstilling

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Bilag 1 - Vestermarie Folkeskov kortbilag og planteplan (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Anmodning om indkaldelse af ideer og forslag - nyt boligområde i  det sydlige Rønne - De sydlige Løkker etape 3

01.02.05P16-0202

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Der har gennem den seneste tid været en stigende efterspørgsel fra borgere og ejendomsudviklere for byggemuligheder af helårsboliger på en del af et område i det sydlige Rønne. Området er i kommuneplanen udlagt til byudviklingsområde med anvendelse til helårsboligformål. Området er lokaliseret i umiddelbar tilknytning til et eksisterende udbygget boligkvarter i det sydlige Rønne. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning indeholder ikke den nødvendige entydighed og præcision, der kan danne grundlag for en lokalplanlægning.

Forud for en udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der kan danne grundlag for en lokalplan, skal der indkaldes ideer og forslag fra offentligheden.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

·         Der indkaldes ideer og forslag, vedrørende videreudvikling af helårsboligområderne i det sydlige Rønne  

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Området i det sydlige Rønne er i kommuneplanens ramme nr.101.B.49 udlagt til byudviklingsområde med anvendelse til helårsboligformål. Området, der er i landzone, er lokaliseret i umiddelbar tilknytning til et eksisterende udbygget boligkvarter i det sydlige Rønne.

Der har gennem den seneste tid været en stigende efterspørgsel fra borgere og ejendomsudviklere for byggemuligheder af helårsboliger på den kommunalt ejede del af området. Det kommunale areal er på ca. 10 Ha.

 

De etablerede boligområder er omfattet af to byplanvedtægter. Byplanvedtægt nr. 8 ”for et boligområde ved, Rønne – syd, etape 1” fra 1972 og Byplanvedtægt nr. 14 ”For etape 2 for boligområdet Rønne –syd” fra 1976.

 

Kommuneplanrammens afgrænsning er markert med hvid linje. De etablerede boligområder etape 1 og 2 er markeret mens byudviklingsområdet er markeret 3.

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning inden for byudviklingsområdet indeholder ikke den nødvendige entydighed og præcision, der kan danne grundlag for en lokalplanlægning, da der bl.a. ikke er angivet bebyggelsesprocent eller maksimale højder for bebyggelse, hvilket er forhold, der skal være sat rammer for i kommuneplanen, for at den kan danne grundlag for udarbejdelse af en lokalplan.

Området, der efterspørges udviklet er market med hvid og er ca. halvdelen af det samlede udviklingsområde 101.B.01. som er markeret på ovenstående kortbilag

 

Forud for udarbejdelsen af et kommuneplantillæg, der kan danne grundlag for en efterfølgende lokalplanlægning af området, skal der indkaldes ideer og forslag fra offentligheden, en såkaldt for-offentlighedsfase. Varigheden af denne fase skal være mindst to uger. Når den er gennemført, kan kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal udarbejdes forslag til et kommuneplantillæg, som skal i offentlig høring i mindst otte uger.

 

Kommunalbestyrelsen har i boligpolitikken udtrykt et klart mål om flere boliger på Bornholm. Udviklingen af området til ny boligbebyggelse vil således være i overensstemmelse med BRK’s boligpolitiske mål. Derudover ligger udviklingen af næste etape af Rønne Syd i direkte forlængelse af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets mål om boligudviklingen i Rønne, ligesom Boligstrategien for Bornholms Regionskommune angiver Rønne Syd som et strategisk indsatsområde i bestræbelserne på at skabe det fleksible boligmarked og det varierede boligudbud, der er et centralt mål i Boligpolitikken. Det skal bemærkes, at boligstrategien endnu ikke er endelig vedtaget (behandles maj 2020), hvorfor sidstnævnte forhold bør tages med dét forbehold.

 

Som grundlag for den offentlige debat fremlægges følgende som debatoplæg.

 

Debatoplæg

 

Indkaldelse af ideer og forslag, nyt boligområde i Rønne syd – etape 3.

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har i boligpolitikken udtrykt et klart mål om flere boliger på Bornholm. Udviklingen af området til ny boligbebyggelse vil således være i overensstemmelse med BRK’s boligpolitiske mål. Derudover ligger udviklingen af Rønne Syd – etape 3 i direkte forlængelse af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets mål om boligudviklingen i Rønne, ligesom Boligstrategien for Bornholms Regionskommune angiver Rønne Syd – etape 3 som et strategisk indsatsområde i bestræbelserne på at skabe det fleksible boligmarked og det varierede boligudbud, der er et centralt mål i Boligpolitikken. Det skal bemærkes, at boligstrategien endnu ikke er endelig vedtaget (behandles maj 2020), hvorfor sidstnævnte forhold bør tages med dét forbehold.

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning inden for byudviklingsområdet Rønne Syd – etape 3 indeholder ikke den nødvendige entydighed og præcision, der kan danne grundlag for en lokalplanlægning, da der bl.a. ikke er angivet bebyggelsesprocent eller maksimale højder for bebyggelse, hvilket forhold, der skal være der skal være sat rammer for i kommuneplanen, for at den kan danne grundlag for udarbejdelse af en lokalplan.

Forud for udarbejdelsen af et kommuneplantillæg, der kan danne grundlag for en efterfølgende lokalplanlægning af området, skal der indkaldes ideer og forslag fra offentligheden, en såkaldt for-offentlighedsfase. Varigheden af denne fase skal være mindst to uger. Når den er gennemført, kan kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal udarbejdes forslag til et kommuneplantillæg, som skal i offentlig høring i mindst otte uger.

 

 

Etape 3, delområder:

Byudviklingsområdet tænkes udbygget som et blandet boligområde, hvor det skal tilstræbes at tiltrække en variation af bebyggelsestyper og ejerformer. Det tænkes derudover, at området skal udvikles med fokus på, at bygge videre på den kvalitet det er at være tæt på skov, hav og det åbne land. Dette kan bl.a. ske ved, at have fokus på gode stiforbindelser og arbejde bevidst med de landskabelige træk i området.

Arealet tænkes inddelt i tre delområder; A, B, C, som skal sælges og så vidt det er muligt udvikles i den rækkefølge, for at sikre en byudvikling inde fra og ud.

 

 

Sydligst i områderne vil der kunne planlægges et parkstrøg med søer til regnvandsopsamling fra bydelen, som også danner en grøn buffer til den eksisterende bebyggelse langs Strandvejen. Mod den eksisterende bebyggelse i delområde A tænkes indlagt en byggelinje, som kan sikre at den fremtidige bebyggelse bliver opført med en vis afstand til det eksisterende boligkvarter.

Stierne fra de omkringliggende områder og den grønne ring vil kunne føres ind i den nye bydel, så der bliver et sammenhængende stisystem, som kobler den nye bydel sammen med Rønne og de omkringliggende rekreative områder.

Det fredede dige, der er beplantet med poppeltræer, påtænkes at skulle forblive en kendetegnende landskabsstruktur, dog med enkelte gennembrydninger til veje og stier.

 

Skitse med delområder, stamvej og grønneanlæg.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Igangsætning af planlægning for boliger i det tidligere gymnasium

01.02.05P21-0474

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

En bygherre ønsker at købe den ejendom i den centrale del af Rønne, der tidligere har rummet Bornholms Gymnasium, og herefter ombygge det til boligformål. Den ændrede anvendelse af bebyggelsen vil ændre det bestående miljø væsentligt, hvorfor det vil være en forudsætning for en realisering af projektet, at der gennemføres en kommune- og lokalplanlægningsproces.

Første skridt i planprocessen vil være, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indkalder ideer og forslag fra offentligheden med henblik på at udarbejde et forslag til en ændring af kommuneplanen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at der indkaldes ideer og forslag fra offentligheden i 14 dage i perioden 22. maj til 5. juni 2020 med henblik på efterfølgende kommune- og lokalplanlægning for den ejendom i den centrale del af Rønne, der tidligere har rummet Bornholms Gymnasium.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen godkendt.

Leif Olsen kan ikke medvirke ud fra den foreliggende sagsfremstilling, men anbefaler at der indkaldes ideer og forslag, uden at der tages hensyn til sagsfremstillingen, idet en udvikling skal gavne samfundet som sådan, og det vil ikke være tilfældet med de nævnte betingelser. Sagens ønskes behandlet i kommunalbestyrelsen.

 

Sagsfremstilling

En bygherre har option på køb af det tidligere gymnasium i Rønne. Bygherren ønsker at ændre bygningens anvendelse fra undervisningsformål til helårsboligformål. Ejendommens afgrænsning og sammenhæng med de tilstødende gader er vist på luftfotografi nedenfor.

Bygherren ønsker at ombygge bygningskomplekset, sådan at der kan etableres ca. 70 boliger. Bygherren har oplyst, at der på ejendommens friarealer (de to gårdhaver undtaget) vil kunne etableres ca. 40 parkeringspladser. I Bornholms Regionskommunes retningsgivende parkeringsnorm for de centrale dele af byerne er normen en halv p-plads pr. bolig. Grundet byggeriets størrelse og de begrænsede gadestrækninger langs med ejendommen, anbefaler administrationen, at forholdet belyses i høringsfasen, samt at der tages politisk stilling til emnet i forbindelse med stillingtagen til igangsættelse af kommuneplantillæg og lokalplan i juni.

Indretning af ca. 70 boliger i de eksisterende bygninger vil medføre, at bebyggelsesprocenten vil blive op mod 90. Kommuneplanens rammer for fremtidige lokalplaner har fastsat en maksimal bebyggelsesprocent på 65, hvorfor det er en forudsætning, at kommuneplanen bliver ændret. Det er ligeledes en forudsætning, at kommuneplanens ramme for etageantallet øges fra 2,5 til 3 etager, idet de eksisterende tagetager ønskes anvendt til beboelse.

 

 

Forud for en ændring af kommuneplanens rammer, skal der ifølge planloven indkaldes ideer og forslag fra offentligheden. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter, hvor lang fristen for at indsende ideer og forslag mv. skal være. Fristen bør fastsættes i forhold til karakteren af det påtænkte tillæg. Efter planlovens forarbejder forudsættes fristen dog at være mindst 14 dage.

Herefter vil Kommunalbestyrelsen kunne træffes beslutning om udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg. Samtidigt vil Kommunalbestyrelsen kunne træffe beslutning om udarbejdelse af forslag til en ny lokalplan, der udtager ejendommen fra den bevarende lokalplan, der gælder for området på nuværende tidspunkt. Bygherren vil kunne anmodes om at levere den nødvendige tekniske bistand til udarbejdelsen af lokalplanen, men har ikke krav på at få et bestemt indhold i lokalplanen.

Den lokalplan, som bygherren ønsker, omhandler dels forhold, der har at gøre med arealanvendelsen, og dels om bygningsdetaljer, der påvirker bebyggelsens udseende og kulturhistoriske værdi.

Bygherren har præsenteret administrationen for en række ønsker til planlægningen for ejendommen. Disse ønsker handler dels om intensiteten til arealudnyttelsen, og er knyttet til kommuneplanniveauet, - og dels om en række bygningsmæssige detaljer, der er knyttet til lokalplanniveauet.

Bygherrens ønsker vedrørende arealudnyttelsen (relateret til kommuneplanniveauet) er disse:

a)    Etablering af ca. 70 helårsboliger skal tillades

b)    En bebyggelsesprocent på op til 90 skal tillades

c)    Lokalplanen må ikke stille krav om etablering af mere end ca. 40 p-pladser

d)    At ejendommens eksisterende gårdrum godkendes som et tilstrækkeligt ude-opholdsareal for de ca. 70 boliger. Dette vil blive belyst i høringsfasen og fremlagt til politisk stillingtagen i forbindelse med beslutning om igangsættelse af kommuneplantillæg og lokalplan i juni.

 

Forslag til en stram tidsplan for de forskellige trin i planprocessen er vedlagt som bilag til dette dagsordenspunkt.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Udkast til tidsplan for planproces for gymnasiets omdannelse til boliger (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Godkendelse af Helhedsplan, kommunegaranti og kapitaltilførsel i forbindelse med renovering af boliger i Bo42´s afd. 52, Svaneke.

03.02.12S55-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen tilkendegav den 21. september 2017 sin støtte til, at Bo42 arbejdede videre med en renoveringsstøttesag i Landsbyggefonden med udarbejdelse af en endelig helhedsplan for renovering af boligerne i Bo42´s afd. 52, Svaneke.

Den endelige helhedsplan er nu udarbejdet med et samlet anlægsbudget på 97.672.053 kr.  Landsbyggefonden har udtaget afdelingen som en af de afdelinger, der kan prioriteres til hastebehandling og Landsbyggefondens tilsagn til medvirken er i den forbindelse betinget af, at kommunens godkendelser foreligger inden den 1. juni 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Kommunen godkender den udarbejdede helhedsplan for renoveringsprojektet

b) Skema A godkendes

c) Kommunen godkender optagelse af støttet realkreditlån på 49,145 mio. kr. og ustøttet realkreditlån på 40,807 mio. kr.

d) Kommunen meddeler at ville stille garanti (med regaranti) for det støttede realkreditlån på 49,145 mio. kr. og på det ustøttede realkreditlån på 40,807 mio. kr.

e) Kommunen giver tilsagn om deltagelse i kapitaltilførsel til renoveringsprojektet med et lån på 100.000 kr., under forudsætning af de øvrige parters medvirken.

f) Kapitaltilførslen indarbejdes i budgettet for 2022.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Bo42 ønsker med helhedsplanen at skabe en samlet afdeling med større diversitet i de enkelte byggeafsnit som afdelingen i Svaneke i dag består af.

 

Byggeafsnittene er i dag præget af meget små og utidssvarende boliger hvorfor der i forbindelse med at lave tilgængelighedsboliger (familieboliger der er ældre, - og handicapegnede) og sammenlægningsboliger har været et stort fokus på at skabe boliger, der opfylder nutidens ønsker og krav.

 

I dag er afdelingen blandt andet præget af store 4-rums og 5-rums boliger, der er vanskelig at udleje. I forbindelse med helhedsplanen er der arbejdet med tilgængelighedsboliger i forskellige størrelser og en sammenlægning af mindre boliger til primært større boliger, som vil kunne rumme børnefamilier, beliggende i de forskellige byggeafsnit, for derved at bidrage med en større diversitet af beboergrupper rundt om i hele afdelingen.

 

Antallet af boliger i afdelingen bliver i den forbindelse ændret fra 83 til 85 boliger, hvoraf tilgængelighedsboligerne vil udgøre 30 boliger og sammenlægningsboligerne vil udgøre 16 boliger.

 

Bo42 har med helhedsplanen ønsket at fremtidssikre boligerne i afdelingen, så det sikres, at boligerne er attraktive både for nuværende og kommende beboere. Afdelingen skal i fremtiden kunne tilbyde moderne boliger, i alle størrelse, og med gode faciliteter både indendørs og udendørs. Der skal være plads til alle, også til dem som har brug for en tilgængelighedsbolig. Det er med helhedsplanen ønsket en større diversitet i beboersammensætningen, mere variation i boligerne og dermed et bedre beboermiljø i det enkelte byggeafsnit.

 

Landsbyggefonden har udtaget afdelingen som en af de afdelinger, der kan prioriteres til hastebehandling i Landsbyggefonden. Dette er med forbehold for en landspolitisk godkendelse af, at den økonomiske ramme til renoveringsprojekter kan øges. Formålet med dette er at sikre beskæftigelsen og mindske de økonomiske udfordringer i forbindelse med Corona-virus og den delvise nedlukning af samfundet. Landsbyggefonden har i den forbindelse forudsat, at der i Bornholms Regionskommune kan ske en politisk godkendelse af helhedsplanen og finansieringen inden den 1. juni 2020.

 

Helhedsplanen med tilhørende skema A, finansiering og herunder behov for kapitaltilførsel, huslejekonsekvenser m.v. er præsenteret for organisationsbestyrelse i Bo42, der har godkendt denne på bestyrelsesmøde den 5. maj 2020.

 

Den samlede anlægssum fremkommer som følger:

 

Gruppe 1-arbejder (støttede arbejder -skema A) er opgjort til      49.145.470 kr.

Gruppe 2-arbejder (ustøttede arbejder) er opgjort til                    8.000.000 kr.

Gruppe 3-arbejder (ustøttede)                                                40.526.583 kr.

Anlægssum i alt                                                                    97.672.053 kr.

 

 

I henhold til Landsbyggefondens opgørelse af den 7. april 2020 udgør de støttede renoveringsarbejder (gruppe 1-arbejder / skema A) 49,145 mio. kr., der finansieres ved optagelse af realkreditlån med kommunegaranti. Kommunegarantien har regaranti for 50 % hos Landsbyggefonden.

 

Det ustøttede renoveringsarbejde (gruppe 2-arbejder) udgør 8,000 mio.kr. og tilskud fra Fællespulje i LBF på 1,660 mio. kr., ved Bo42 egen trækningsret i LBF på 0,560 mio. kr., ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 5,280 mio. kr. med 100 % kommunalgaranti samt ved en kapitaltilførsel på 0,500 mio. kr. Kapitaltilførslen fordeles i henhold til en generel fordelingsnøgle mellem realkreditinstitut, Bo42, Landsbyggefonden og Bornholms Regionskommune, hvis andel udgør 0,100 mio. kr. og som gives ved lån.

 

Det ustøttede renoveringsarbejde (gruppe 3-arbejder) udgør 40,527 mio.kr. og finansieres af afdelingens egne henlæggelse på 5,000 mio.kr. samt ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 35,527 mio.kr. med 100 % kommunal garanti.

Økonomiske konsekvenser

 

I henhold til helhedsplanen og Landsbyggefodens beregninger kan den kommunale garanti opgøres til følgende:

 

Støttet realkreditlån med hovedstol     49,145 mio. kr. med 100 % garanti og 50 % regaranti

Ustøttet realkreditlån med hovedstol   40,807 mio. kr. med 100 % kommunal garanti

 

samt

 

kommunens andel af beløb i forbindelse med Kapitaltilførslen, på 0,100 mio. kr., der gives som lån.

 

Lånet forventes udbetalt i 2022 og bør afsættes i budget for 2022.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1580 af den 17. december 2013 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3, stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v., ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Husleje.

 

Før gennemførelse af renoveringsprojektet ligger huslejeniveauet / huslejegennemsnittet i afdelingen i budgetåret 2020 på knap 1.003 kr. pr. m² pr. år.

 

Efter gennemførelse af renoveringsprojektet vil den gennemsnitlige husleje udgøre 927 kr. pr. m² pr. år.

 

Den gennemsnitlige husleje vil således falde med 76 kr. pr. m² pr. år

 

I forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen genberegnes huslejen for de 85 renoverede 85 boliger, og der er i den forbindelse beregnet med en udligning af lejen til et passende niveau i forhold til det lejedes værdi under hensyntagen til Landsbyggefondens anvisninger om skærpet huslejedifferentiering.

 

Ændringer i lejen vil først blive effektueret, når renoveringsprojektet er gennemført og realkreditlånene er hjemtaget.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

 1.  Lukket bilag

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

1.
Endelig helhedsplan (PDF)

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Godkendelse af Helhedsplan, kommunegaranti og kapitaltilførsel i forbindelse med renovering af boliger i Bo42´s afd. 56, beliggende på Rosenvej, Thorkildsvej og Gartnervangen, Rønne.

03.02.12S55-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen tilkendegav den 20. december 2018 sin støtte til, at Bo42 arbejdede videre med en renoveringsstøttesag i Landsbyggefonden med udarbejdelse af en endelig helhedsplan for renovering af boligerne i Bo42´s afd. 56, beliggende på Rosenvej, Thorkildsvej og Gartnervangen, Rønne.

Den endelige helhedsplan er nu udarbejdet med et samlet anlægsbudget på 240.303.359 kr.  Landsbyggefonden har udtaget afdelingen som en af de afdelinger, der kan prioriteres til hastebehandling og Landsbyggefondens tilsagn til medvirken er i den forbindelse betinget af, at kommunens godkendelser foreligger inden den 1. juni 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Kommunen godkender den udarbejdede helhedsplan for renoveringsprojektet

b) Skema A godkendes

c) Kommunen godkender optagelse af støttet realkreditlån på 114,019 mio. kr. og ustøttet realkreditlån på 106,125 mio. kr.

d) Kommunen meddeler at ville stille garanti (med regaranti) for det støttede realkreditlån på 114,019 mio. kr. og på det ustøttede realkreditlån på 106,125 mio. kr.

e) Kommunen giver tilsagn om deltagelse i kapitaltilførsel til renoveringsprojektet med et blån på 200.000 kr., under forudsætning af de øvrige parters medvirken.

f) Kapitaltilførslen indarbejdes i budgettet for 2023.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

 

Kommunalbestyrelsen tilkendegav den 20. december 2018 sin støtte til, at Bo42 arbejdede videre med en renoveringsstøttesag i Landsbyggefonden med udarbejdelse af en endelig helhedsplan for renovering af boligerne i Bo42´s afd. 56, beliggende på Rosenvej, Thorkildsvej og Gartnervangen, Rønne.

 

Den endelige helhedsplan er nu udarbejdet med et samlet anlægsbudget på 240.303.359 kr.

 

Bo42 har med helhedsplanen ønsket at fremtidssikre boligerne i afdelingen, så det sikres, at boligerne er attraktive både for nuværende og kommende beboere. Afdelingen skal i fremtiden kunne tilbyde moderne boliger, i alle størrelse, og med gode faciliteter både indendørs og udendørs. Der skal være plads til alle, også til dem som har brug for en tilgængelighedsbolig (familieboliger der er ældre, - og handicapegnede). Det er ønsket, at beboersammensætningen skal være blandet, og at der samtidig kommer mere variation i boligerne og dermed et bedre beboermiljø.

 

Grundlaget for helhedsplanen er en renoveringsanalyse, hvor der har været fokus på, hvor der kan skabes tilgængelighedsboliger i forskellige størrelser, boliger i alle størrelser lige fra de små til de store boliger. I helhedsplanen arbejdes der med tilgængeligheds- og sammenlægningsboliger.

 

Landsbyggefonden har udtaget afdelingen som en af de afdelinger, der kan prioriteres til hastebehandling i Landsbyggefonden. Dette er med forbehold for en landspolitisk godkendelse af, at den økonomiske ramme til renoveringsprojekter kan øges. Formålet med dette er at sikre beskæftigelsen og mindske de økonomiske udfordringer i forbindelse med Corona-virus og den delvise nedlukning af samfundet. Landsbyggefonden har i den forbindelse forudsat, at der i Bornholms Regionskommune kan ske en politisk godkendelse af helhedsplanen og finansieringen inden den 1. juni 2020.

 

Helhedsplanen med tilhørende skema A, finansiering og herunder behov for kapitaltilførsel, huslejekonsekvenser m.v. er præsenteret for organisationsbestyrelse i Bo42, der har godkendt denne på bestyrelsesmøde den 27. april 2020.

 

Den samlede anlægssum fremkommer som følger:

 

Gruppe 1-arbejder (støttede arbejder -skema A) er opgjort til    114.018.615 kr.

Gruppe 2-arbejder (ustøttede arbejder) er opgjort til                  20.000.000 kr.

Gruppe 3-arbejder (ustøttede)                                              106.284.744 kr.

Anlægssum i alt                                                                  240.303.359 kr.

 

 

I henhold til Landsbyggefondens opgørelse af den 22. marts 2020 udgør de støttede renoveringsarbejder (gruppe 1-arbejder / skema A) 114,019 mio. kr., der finansieres ved optagelse af realkreditlån med kommunegaranti. Kommunegarantien har regaranti for 50 % hos Landsbyggefonden.

 

Det ustøttede renoveringsarbejde (gruppe 2-arbejder) udgør 20,000 mio.kr. og tilskud fra Fællespulje i LBF på 3,120 mio. kr., ved Bo42 egen trækningsret i LBF på 1,040 mio. kr., ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 14,840 mio. kr. med 100 % kommunalgaranti samt ved en kapitaltilførsel på 1,000 mio. kr.  Kapitaltilførslen fordeles i henhold til en generel fordelingsnøgle mellem realkreditinstitut, Bo42, Landsbyggefonden og Bornholms Regionskommune, hvis andel udgør 0,200 mio. kr. og som gives ved lån.

 

Det ustøttede renoveringsarbejde (gruppe 3-arbejder) udgør 106,408 mio.kr. og finansieres af afdelingens egne henlæggelse på 15,000 mio.kr. samt ved optagelse af ustøttede realkreditlån på 91,285 mio.kr. med 100 % kommunal garanti.

Økonomiske konsekvenser

I henhold til helhedsplanen og Landsbyggefodens beregninger kan den kommunale garanti opgøres til følgende:

 

Støttet realkreditlån med hovedstol     114,019 mio. kr. med 100 % garanti og 50 % regaranti

Ustøttet realkreditlån med hovedstol   106,125 mio. kr. med 100 % kommunal garanti

 

samt

 

Bornholms Regionskommunes andel af beløb i forbindelse med Kapitaltilførslen, på 0,200 mio. kr., der gives som lån.

 

Lånet forventes udbetalt i 2022 og bør afsættes i budget for 2022.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1580 af den 17. december 2013 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3, stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v., ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Husleje.

Før gennemførelse af renoveringsprojektet ligger huslejeniveauet / huslejegennemsnittet i afdelingen i budgetåret 2020 på knap 745 kr. pr. m² pr. år.

 

Efter gennemførelse af renoveringsprojektet vil den gennemsnitlige husleje udgøre 800 kr. pr. m² pr. år.

 

Den gennemsnitlige husleje vil således stige med 55 kr. pr. m² pr. år

 

I forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen genberegnes huslejen, og der er i den forbindelse beregnet med en udligning af lejen til et passende niveau i forhold til det lejedes værdi under hensyntagen til Landsbyggefondens anvisninger om skærpet huslejedifferentiering.

 

Huslejestigningen vil først blive effektueret, når renoveringsprojektet er gennemført og realkreditlånene er hjemtaget.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Helhedsplan (PDF)

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag

 7.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Oplæg til det fremtidige arbejde med Bright Green Island

24.00.00A21-0003
 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

7

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed

06-05-2020

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

9

 

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bright Green Island har gennemgået en revitaliseringsproces igennem de seneste år og i forlængelse af denne periode er Bornholms Regionskommune klar til en mere driftsorienteret tilgang til arbejdet med Bright Green Island.

I forbindelse med indgåelsen af budget 2020 valgte man at reducere i centrale ressourcer i arbejdet med Bright Green Island. Det har blandt andet betydet, at konsulenten der var det centrale omdrejningspunkt for arbejdet med BGI er stoppet. Da der ikke længere er en central understøttelse af arbejdet, skal der ses på, hvordan det fremtidige arbejde med BGI kan foregå med færre ressourcer.

Center for Regional udvikling, It og Sekretariat har udvalgt tre fyrtårnsprojekter, som tænkes forankret i centeret. Det er energi, fødevarer og mobilitet. Der skal tages politisk stilling til om det også er de områder der prioriteres politisk, samt at de enkelte indsatser under bornholmermålene forankres hos det ansvarlige center eller aktør.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget sender oplæg til prioritering af indsatsen fremadrettet videre til § 17 stk. 4-udvalget om klima- og bæredygtighed for deres bidrag forud for endelig godkendelse af prioriteringerne

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Indstillingen godkendt, idet mål 8 "grøn dannelse" ændres fra rød til gul.

 

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 6. maj 2020:
Særligt udvalg om klima og bæredygtighed bakker op om forslaget til prioriteringer i det videre arbejde og anbefaler at kommunen aktivt synliggør resultaterne af arbejdet. Det skal overvejes fremadrettet, hvordan engagementet til at understøtte de 8 Bornholmermål i erhvervslivet og hos borgerne kan øges, og hvordan synligheden af de Bornholmske Bright Green Island-initiativer kan fremmes. Den folkelige forankring af arbejdet er afgørende.

 

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         oplægget godkendes som besluttet af ØEPU 11. marts 2020

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Ressourcerne til revitalisering af Bright Green Island strategien reduceres, og arbejdet med BGI skal rykkes ud i de enkelte driftenheder, der har ansvaret. Det er overordnet, politisk, besluttet i forbindelse med indgåelsen af budget 2020, at der skal arbejdes med den grønne dagsorden særligt med fokus på energistrategi og grøn mobilitet med de tilbageværende ressourcer.

Det betød samtidig, at konsulenten der arbejdede dedikeret med BGI opgaven blev skåret væk.

Det kommer til at have konsekvenser for, hvor stor en del af arbejdet med visionen organisationen kan arbejde videre med.

 

Overordnet får det betydning for BGI kontraktpunkt hvad angår bemanding, hjemmeside og SoMe indsats. Det betyder reelt, at hjemmesiden ikke længere opdateres mere end et absolut minimum. At der ikke er en dedikeret konsulent til arbejdet betyder, at arbejdet med BGI indsatsen forankres i Center for Regional udvikling, It og Sekretariat uden en dedikeret konsulent. Centeret som helhed prioriterer at arbejde med tre fyrtårnsprojekter.

 

Disse projekter er:

·         Energi

o    Politik/strategi

o    Planlægning

o    Økonomi

 

Der er igangsat et arbejde med at udvikle en energistrategi. Dette er vigtigt for BGI visionen, og derfor en høj politisk prioritet. Dette knyttes også sammen med energiplanlægningen, hvor Bornholms Energi og Forsyning, sammen med BRK, DTU og andre partnere, indgår i et Horizon 2020 projekt omkring simulering af øers fremtidige energiforsyninger.

 

·         Fødevarer

o    Partnerskaber

o    Forpagtningsstrategi (øko-jord)

o    Økologi i offentlige køkkener

o    Udbudsaftaler

 

Fødevarepartnerskabet mellem BRK, Bornholms Landbrug og Fødevarer samt Gourmet Bornholm fortsættes, og der fokuseres især på de politisk prioriterede områder som at den kommunale landbrugsjord skal dyrkes økologisk og at der skal være flere lokale og økologiske råvarer i de kommunale køkkener.

 

·         Mobilitet

o    Infrastruktur

o    Teknologivurdering

o    Potentialer for BRK (herunder borgerinitiativer ift. busbetjening mv.)

o    Nissan

 

De strukturelle muligheder afdækkes for yderligere kommunalt initieret infrastruktur til elbiler, fortsat flådestyring, busbetjening samt samarbejdsprojekter med private og offentlige parter, der kan øge mulighederne for flere elbiler og grønnere kørsel på Bornholm. 

 

Alle borger- eller erhvervsrettede indsatser vil blive forankret i det ansvarlige center, eller hos den ansvarlige aktør (kunne f.eks. være BCB).

 

Der er vedhæftet et bilag med status på de enkelte dele af bornholmermålene, hvor BRK har en indsats. Fremdriften er markeret enten med gul (betyder at indsatsen er i gang), grøn (betyder at indsatsen er afsluttet) og rød (indsatsen tænkes droppet)

 

Organisering og politisk forankring

Arbejdet med Bright Green Island forankres i Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget. Det nyoprettede §17 stk. 4 udvalg om klima- og bæredygtighed bliver et rådgivende organ for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, og skal bidrage til udviklingsprocessen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed 06.05.2020

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede på deres møde den 11. marts 2020, at punktet om ’grøn dannelse’ alligevel ikke skal udgå af handlingsplanen.

 

Det er aftalt med Center for skole, at de tager ansvaret for punktet omkring ”grøn dannelse”.

 

 

Bilag til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed 6. maj 2020

1.
Det videre arbejde med Bright Green Island (DOCX)

2.
Det videre arbejde med Bright Green Island_oprindelig (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Whistleblowerordning i Bornholms Regionskommune

00.07.00A26-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede med budgetaftalen 2020 at etablere en whistleblower-ordning i Bornholms Regionskommune.  Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat (RIS) har lavet nedenstående forslag, der bygger på en løsning fra ”GotEtics”, som Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) og en række kommuner også benytter.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) At der etableres en intern whistleblowerordning i Bornholms Regionskommune, som beskrevet i sagsfremstillingen

b) at whistleblowerordningen finansieres af de afsatte midler på 101.000 kr. under bevilling 62 Administration og it.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Indhold

Der er tale om en frivillig ordning, idet der endnu ikke er lovgivning, som kræver en sådan ordning. EU's ministerråd har dog den 7. oktober 2019 vedtaget et whistleblowerdirektiv. Medlemslandene har en frist på 2 år til at vedtage nationale regler, der implementerer direktivet. Som konsekvens heraf vil alle offentlige myndigheder skulle etablere en intern whistleblowerordning.

 

En whistleblowerordning giver mulighed for anonymt at indberette overtrædelser af lovgivning eller af en organisations egne retningslinjer. Det kan ske ved, at borgere, ansatte, samarbejdspartner, leverandører m.m., der sidder inde med informationer om en mulig overtrædelse af lovgivningen eller retningslinjer, anonymt får mulighed for at indberettet dette til den pågældende organisation.

 

I det følgende er valgt en model for BRK, hvor det alene er ansatte, der kan indberette. Ordningen foreslås etableret via det interne net, Dragenettet.

Det sikres, at indberetningen sker gennem et sikkert system, hvor der kan indberettes oplysninger og eventuelt også uploades dokumenter om sagen, uden at anmelderens identitet afsløres.

Den enkelte whistleblower kan dog selv vælge, om han/hun vil være anonym eller oplyse sin identitet i forbindelse med indberetningen.

 

Ambitionen i BRK for en whistleblowerordning er, at der ikke er behov for at indberette sager gennem whistelblowerordningen, idet BRK arbejder for et tillidsbaseret og åbent system, hvor der i princippet ikke er brug for en sådan løsning, fordi problemstillinger løses i en sund dialog mellem ledelse og medarbejdere.

 

RIS har været i kontakt med Bornholms Energi & Forsyning (BEOF), som har et velafprøvet whistleblowersystem, som både er praktisk og organisatorisk håndterbart.

Systemet er leveret af ”GotEtics”, som er en international udbyder af whistleblower-løsninger, der skal bekæmpe uetisk adfærd i private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Der er 12 kommuner i Danmark, som har købt et tilsvarende system fra GotEtics, herunder Odsherred, Horsens, Århus, København og Nyborg.

 

Hvordan bliver en henvendelse behandlet?

Når en anmeldelse er modtaget, vurderes det, om der er grundlag for en egentlig sagsbehandling af anmeldelsen, eller om anmeldelsen skal henlægges umiddelbart som åbenbart grundløs. Åbenbart chikanøse henvendelser (både anonyme og navngivne) vil dog blive henlagt uden sagsbehandling. Anmeldelsen henlægges som åbenbart grundløs, hvis den er diffus eller uden videre kan afvises.

 

Henvendelsen kan vedrøre:

1.    Strafbare forhold

2.    Overtrædelse af anden lovgivning

3.    Overtrædelser af interne retningslinjer

Når en anmeldelse er modtaget, vurderes det, om der er grundlag for en egentlig sagsbehandling af anmeldelsen, eller om anmeldelsen skal henlægges umiddelbart som åbenbart grundløs. Åbenbart chikanøse henvendelser (både anonyme og navngivne) vil dog blive henlagt umiddelbart uden videre sagsbehandling. Anmeldelsen henlægges som åbenbart grundløs, hvis den er diffus eller uden videre kan afvises.

 

Der foretages partshøring af den ansatte. Reglen om retten til ikke at inkriminere sig selv (angive sig selv) respekteres, det vil sige, at den pågældende ikke under trussel om sanktioner af ansættelsesmæssig/kontraktmæssig art er forpligtiget til at svare. I forbindelse med sagsbehandlingen indhentes der evt. yderligere oplysninger internt i berørte centre eller oplysninger og vurderinger fra eksterne myndigheder. Den ansatte er part i sagen og har som følge heraf ret til aktindsigt i materialet.

 

En konklusion på anmeldelsen kan efter endt undersøgelse for eksempel være, at sagen henlægges, eller at der tages skridt til politianmeldelse.

 

Anmelderen bliver herefter – hvis kontaktadresse er oplyst – oplyst om resultatet af vurderingen af sagen, dog begrænset i det omfang oplysningerne anses som fortrolige.

 



 

Organisering

Når der kommer en sag til BRK er det vigtigt at sikre uafhængighed, sikkerhed og habilitet i sagsbehandlingen. Samt at sagen behandles på rette niveau i BRK.

 

Organisatorisk er dette sikret ved, at opgaven er delt mellem to centre i BRK, så der undgås interessekonflikter, ved en eventuel henvendelse om eget center.

 

Der henvises til vedlagte bilag, hvor der nærmere redegøres for hvilket system, der kræves, og hvor det er yderligere uddybet, hvordan en henvendelse bliver behandlet, sammenhængen til andre lignende ordninger i BRK, og hvor der præsenteres en plan for gennemførelse af ordningen.

Høring af Hoved MED

Hoved MED har drøftet sagsfremstillingen den 17. april 2020 og Hoved MED har ønsket at afsnittet om anonymitet bliver uddybet. Som konsekvens heraf er der indsat et selvstændigt afsnit i bilaget, netop om anonymitet.

Når en anmeldelse er modtaget, vurderes det, om der er grundlag for en egentlig sagsbehandling af anmeldelsen, eller om anmeldelsen skal henlægges umiddelbart som åbenbart grundløs. Åbenbart chikanøse henvendelser (både anonyme og navngivne) vil dog blive henlagt umiddelbart uden videre sagsbehandling. Anmeldelsen henlægges som åbenbart grundløs, hvis den er diffus eller uden videre kan afvises.

 

Økonomiske konsekvenser

GotEtics har oplyst en pris for etablering af systemet på 10.000 kr. ex moms og en licens og brugerbetaling på 27.500 kr. ekskl. moms om året.

 

RIS pointerer, at det interne ressourceforbrug for de involverede medarbejdere ikke kendes førend systemet kører, og omfanget af henvendelser bliver klarlagt.

I budget 2020 og frem er der årligt afsat 101.000 kr. til en whistleblowerordning.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Bilag til Whistleblowerordning (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Forskydning af den politiske behandling af en ny grøn udbuds- og indkøbspolitik  

88.00.00P22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé   

Det er som en del af budgetforliget for budget 2019 besluttet, at der skal udarbejdes en grøn indkøbspolitik. På den bagrund er der valgt, at udarbejde et forslag til en revideret og fornyet udbuds- og indkøbspolitik.

KL’s bestyrelse har i sidste måned vedtaget en ny fælleskommunal indkøbsstrategi. Med henblik på at omsætte den nye fælleskommunale indkøbsstrategi lokalt, og inddrage elementer i udkastet til den nye udbuds- og indkøbspolitik i BRK, har der været behov for at forskyde den politiske behandling af udbuds- og indkøbspolitikken fra maj til september.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Taget til efterretning og sagen genoptages til september 2020.

 

Sagsfremstilling

KL’s bestyrelse har i sidste måned vedtaget en ny fælleskommunal indkøbsstrategi.

I den tidligere fælleskommunale indkøbsstrategi 2017-2020, var fokus særligt rettet mod effektivisering af indkøbsområdet med udgangspunkt i blandt andet fælles indkøbsaftaler på vareområdet og mindre kom­plekse tjenesteydelser. Det spor fastholdes og udbygges yderligere i den nye strategi. Nye dagsordener er kom­met til, og det præger indkøbsområdet og der sætter den nye fælleskommunale indkøbsstrategi bl.a. fokus på forskellige aspekter af bæredygtighed.

 

Med den nye strategi lægges op til, at kommunerne arbejder med at videreudvikle indkøb på tværs af hele kommunens organisation inden for tre temaer:

Bæredygtigt indkøb

Indkøb er en del af kerneforretningen

Professionalisering af indkøb

 

Den fælleskommunale indkøbsstrategi er kommunernes fælles pejlemærke i forhold til de næste skridt i udviklingen af indkøbsom­rådet, så indkøb i endnu højere grad kan understøtte udviklingen af opgaveløsningen og bæredygtighed. Den fælleskommunale indkøbsstrategi vurderes, som helhed, at flugte fint med de lokalpolitiske ønsker og det foreløbige udkast til en ny udbuds- og indkøbspolitik for BRK.

 

I forlængelse af den nye fælleskommunale indkøbsstrategi, vil det næste naturlige skridt være at omsætte strategien lokalt og inddrage elementer i udkastet til den nye udbuds- og indkøbspolitik i BRK.

I maj/juni følges den fælleskommunale indkøbsstrategi op af en handleplan, der beskriver og uddyber en række fælles initiativer, som skal understøtte kommunerne i at realisere målsætningerne i strategien. Handleplanen vil være mere detaljeret og konkret i mål og indsatser, noget udvalget også har efterspurgt i forbindelse med den hidtidige behandling af udkastet til en ny Udbuds- og indkøbspolitik for BRK.

 

Det giver derfor god mening at afvente handleplanen. Med tid til at indarbejde elementer fra handleplanen i udkastet til en ny udbuds- og indkøbspolitik, vil det være realistisk med en politisk behandling af udkastet ved ØEPU’s møde i september 2020.

 

Den justerede tidsplan ses nedenfor.

 

 

Beskrivelse af aktivitet

Tidspunkt

Forslag til kommuneplan 2020 behandles i ØEPU og KB

ØEPU: 9. september

KB: 17. september

Forslaget til en ny udbuds- og indkøbspolitik samt underbilagene, sendes til kommentering hos DI Bornholm og Dansk Byggeri

21. september – 30. oktober

Behandling af høringssvar og endelig godkendelse af udbuds- og indkøbspolitik i ØEPU og KB

ØEPU: 18. november

KB: 26. november

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Boligstrategi for Bornholms Regionskommune

03.00.00P22-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

37

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-05-2020

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

12

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forlængelse af boligpolitikkens vedtagelse i 2019 fremlægges hermed det endelige forslag til en boligstrategi for Bornholms Regionskommune.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         boligstrategien for Bornholms Regionskommune godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. maj 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales, idet der under fleksibelt boligmarked tilføjes et punkt 4., "at der følges op på overholdelsen af bopælspligten".

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har i september 2019 igangsat arbejdet med en boligstrategi, der skal sætte retning for arbejdet med at indfri målene i boligpolitikken. Udvalget siden hen drøftet boligstrategiske rammer som tema i januar 2020, og i marts drøftede udvalget et udkast til strategien. På baggrund af denne proces fremlægges her det endelige forslag til en boligstrategi for Bornholms Regionskommune.

Boligpolitikken og -strategien

Boligpolitikken har til formål at skabe grundlaget for, at vi når visionen om de 42.000 bornholmere i 2028.

Boligstrategien skal sætte den strategiske ramme for de konkrete aktiviteter, der skal være med til at bane vejen for 1.200 boliger inden 2028 – og 400 nye boliger inden udgangen af 2022, som beskrevet i politikken.

Som bekendt kan regionskommunen på grund af kommunalfuldmagten ikke selv opføre boliger, hvorfor den kommunale andel af arbejdet med boligudvikling primært handler om planlægning, indskud til almene boliger, underskudsgaranti til andelsboligbyggeri og ikke mindst at skabe et sikkert vidensgrundlag for på den baggrund at føre dialog med potentielle investorer.

I bilaget Oversigt over bolig- og erhvervsprojekter til ØEPU ses en række af de igangværende processer på øen.

Boligpolitikken rummer udover de bærende politiske principper og mål for boligudviklingen også oplæg til en række strategiske indsatser, der mere naturligt hører til i en boligstrategi. De strategiske indsatser fra boligpolitikken er derfor integreret i nærværende strategi.

Boligstrategien

Indholdet i strategien tager udgangspunkt i boligpolitikkens tre hovedmål, der handler om et fleksibelt boligmarked, et varieret udbud af boliger samt bæredygtige boliger og byområder.

Strategien er således struktureret i en del, der handler om at realisere boligpolitikkens mål om et fleksibelt boligmarked og et varieret boligudbud. Dernæst i en del, der handler om bæredygtig udvikling af bymiljøer og boliger.

Der lægges i strategien op til en lang række strategiske indsatser, der tilsammen skal være med til at indfri målet om opførelse af flere boliger på Bornholm.

Indsatserne for et fleksibelt boligmarked og et varieret boligudbud tager udgangspunkt i fem emner, hvorunder de konkrete indsatser er formuleret:

-          Plangrundlag – hvordan regionskommunen tilvejebringer det nødvendige plangrundlag for den ønskede boligudvikling

-          Dialog med investorer – herunder udarbejdelsen af salgsmaterialer på kommunale ejendomme, etablering af modtagekontor og intern koordinering

-          Boligtyper – herunder øget dialog med almenboligsektoren samt potentielle investorer og øvrige interessenter

-          Økonomi og organisation – udarbejdelse af investeringsplaner i forhold til at understøtte boligbyggeri og strategisk udvikling af byerne

-          Forhandlingsgrundlag – herunder løbende udarbejdelse af basismateriale til brug for dialog med investorer, og håndhævelse af bopælspligt

Indsatserne for bæredygtig udvikling af bymiljøer og boliger tager udgangspunkt i to emner, nemlig plangrundlaget for byer og for land.

De konkrete indsatser, der er formuleret under hver af disse emner er fx.

-          Plangrundlaget for byer – herunder implementeringsplaner for de strategiske udviklingsplaner, igangsættelse af nye processer for strategiske udviklingsplaner for Gudhjem, Svaneke, Hasle og Klemensker, modernisering af bevarende lokalplaner, udarbejdelsen af en ny arkitekturpolitik og mulighed for etablering af bæredygtige boliger

-          Plangrundlaget for land – herunder planlægning for øget adgang til natur og friluftsliv fra byer til landet via projektet om den ”grønne bølge”, derudover planlægning af omdannelseslandsbyer samt genanvendelse af byggematerialer

Økonomiske konsekvenser

ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Boligstrategi for Bornholms Regionskommune til politisk behandling april 2020 (DOCX)

2.
Oversigt bolig og erhvervsprojekter til ØEPU (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Kvartalsvis orientering om status vedr. bopælspligten på Bornholm

03.01.04P22-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres.

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har ønsket en kvartalsvis orientering vedr. status på arbejdet med bopælspligten for perioden 01.12.2019 til 29.02.2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Ved sidste kvartalsvise orientering den 01.12.2019 blev det oplyst, at der for den kommende kvartalsperiode ville blive fokuseret på at håndhæve bopælspligten i Rønne.

 

Derudover ligger der en naturlig forudsætning om, at der er arbejdet videre med igangværen­de sager, og sager som opstår som følge af borgerhenvendelser og dispensationsøgninger m.v. 

 

Oversigt over sagsbehandling i perioden 01.12.2019 til 29.02.2020.

 

Der er i denne kvartalsperiode blevet behandlet 25 generelle henvendelser fra borgere uden sagsoprettelse, hvor borgerne spørger ind til deres (eller andres) muligheder iht. bopælspligten, herunder hvordan de opfylder bopælspligten, deres muligheder for dispensationer, muligheden for at opnå flexboligstatus samt hvilken betydning den nye lokalplan 103, som blev endelig vedtaget i september 2019, vil have for deres ejendom.

Derudover er der i denne kvartalsperiode blevet færdigbehandlet ca. 27 sager med nedenstående afgørelser:

 

For den kommende periode vil der primært blive fokuseret på:

 

  1. At få afsluttet de igangværende sager, hvor ejerne afventer en afgørelse fra BRK.

2.    At oprette og sagsbehandle sager, som udspringer af borgerhenvendelser og dispensationsansøgninger m.v.

3.    At få lavet en ny søgning for Rønne med henblik på at få startet nye sager op, hvor bopælspligten ikke bliver overholdt.

  1. At arbejde videre med den arbejdsproces, som medfører, at der hele tiden er et passende antal åbne sager. Hvor mange sager, det vil være, kan ikke vurderes for indeværende.  Processen skal sikre, at antallet af igangværende sager, aldrig bliver større end, at borgerne med rette kan forvente at få afgjort deres sager inden for ca. 4 til 6 mdr., medmindre borgerne selv er skyld i, at sagerne trækkes i langdrag ved ikke at besvare eller reagere på BRK’s henvendelser – eller der i øvrigt forekommer særlige forhold, som forlænger sagsbehandlingstiden.
  2. At få genoptaget og truffet nye afgørelser i de tidsbegrænsede dispensationssager, hvor dispensationsperioden er udløbet.

 

Antallet af såvel påbegyndte som afsluttede sager (pr. kvartal) må forventes at blive lavere i 2020 end i 2019 grundet den reducerede bevilling til opgaven jf. budgetaftalen for 2020. Eftersom der er verserende sager, som naturligvis skal færdiggøres først, må det forventes, at der vil være en nedgang i antallet af sager, som oprettes i den kommende tid.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Indsatser til nedbringelse af sygefraværet, som led i arbejdet med BRK som attraktiv arbejdsplads

00.15.00G01-0027

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

13

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

ØEPU har et langsigtet mål om at udvikle Bornholms Regionskommune som en attraktiv arbejdsplads, med et særligt fokus på medarbejdertrivsel. Som led i opnåelsen af målet skal der udvikles en politik, der understøtter at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads. Som vigtigt element i politikken er blandt andet et mål for arbejdet med at nedbringe sygefraværet i BRK. I denne sagsfremstilling orienteres derfor om 1) fakta og udvikling i BRKs sygefraværstal, 2) de hidtidige indsatser og 3) fremtidige strategier og tiltag, der forventes at have en effekt på sygefraværet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    udvalget tager orienteringen til efterretning

b)    udvalget godkender tilgang og tidsplan

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Udsat.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Ad a) taget til efterretning.

Ad b) godkendt med mulighed for at revidere tidsplanen.

Sagsfremstilling

ØEPU har som langsigtet mål, at der skal arbejdes målrettet med at udvikle BRK, som attraktiv arbejdsplads, med særligt fokus på medarbejdertrivsel.

 

Mål for budget 2020 er:

·         Regionskommunen skal i 2020 arbejder med nedbringelse af sygefraværet med differentierede måltal i centrene, med en ambition om, at BRK holder sig under landsgennemsnittet.

·         Regionskommunen skal i 2020 arbejde med at øge medarbejdertrivslen med differentierede handleplaner, herunder med særligt fokus på at styrke den sociale kapital (tillid, samarbejde og retfærdighed) bredt i organisationen.

·         Regionskommunen skal i 2020 udarbejde en politik for organisationen BRK, der understøtter, at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads. Dette omhandler bl.a., at der skal sættes politiske mål for trivsel, arbejdsmiljø og rekruttering. Arbejdet med politikken skal tage udgangspunkt i en analyse af regionskommunen som arbejdsplads (herunder inddragelse af eksisterende målinger og nøgletal).

 

Administrationen har indledt udarbejdelsen af en ny personalepolitik, der understøtter at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads.

Med politikken skal der sættes mål for medarbejdernes trivsel, sociale kapital, arbejdsmiljø, rekruttering, fastholdelse, etniske nøgletal og et rummeligt arbejdsmarked. Der vil være øje for den samlede medarbejderkreds i BRK, dvs. såvel medarbejdere som ledere.

Som et særlig vigtigt element i politikken vil være arbejdet med nedbringelsen af sygefraværet i organisationen. Til grund for politikken skal gennemføres en analyse, med inddragelse af eksisterende data.

 

Som det fremgår af vedlagte tids- og procesplan vil der frem til at den færdige politik foreligger, være en inddragelse af MED-systemet. MED inddrages med henblik på at involvere og ansvarliggøre medarbejderne i arbejdet med politikken og for administrationen løbende kan medtage medarbejdernes perspektiv på vigtige elementer, som trivsel og sygefravær. I regi af MED skal det drøftes hvorfor vi bliver syge og hvordan vi sammen kan øge trivsel og nærvær på arbejdspladsen.

 

Der findes ikke én vej til et reduceret sygefravær og arbejdet rummer derfor en høj grad af kompleksitet. I denne sagsfremstilling redegøres for 1) fakta og udvikling i BRKs sygefraværstal, 2) hidtidige indsatser og 3) fremtidige strategier og tiltag, der forventes at have en effekt på sygefraværet.

 

 

Fakta og udvikling i BRKs sygefraværstal

 

BRK har siden 2018 haft differentierede sygefraværsmåltal i hele organisationen. BRKs ambition er at ligge under landsgennemsnittet for kommuner i Danmark og har siden 2018 haft et måltal på 4,6 %. BRK ligger i 2018 0,7 %-point over landsgennemsnittet*.

 

Ser man på udviklingen over en periode på 12 år, ses det, at BRK fra 2007 indtil 2014 lå under landsgennemsnittet og endda i et år helt ned til 0,8 % point under. I 2014 lå BRK for første gang i perioden over landsgennemsnittet. I 2015 lå BRK lige under, men har siden 2016 ligget over og ligger altså nu 0,7 %-point højere end landsgennemsnittet, hvilket er det højeste vi har set i perioden. I vedlagte bilag ses udviklingen i BRKs sygefravær over en 5-årig periode. Tallene afspejler det nuværende billede.

 

 

Mulige forklaringer på, hvorfor BRK har et relativt højt sygefravær

Arbejdet med politikken tager udgangspunkt i en analyse af regionskommunen som arbejdsplads, med inddragelse af eksisterende målinger og nøgletal.

Analysen vil give større viden om hvorfor vi bliver syge og hvorfor, der er et relativt højt sygefravær i BRK.

I lyset af organisationens interne forskelle, vil der forventeligt være flere forklaringer på det relativt høje sygefravær i BRK. Det vil fremgå af analysen.

 

Én mulig forklaring blandt flere er de rekrutteringsudfordringer, som vi ser i BRK. Ikke mindst på ældreområdet vil mange ubesatte stillinger, forventeligt medføre en øget nedslidning på de kollegaer, der er i arbejde.

 

Andre mulige forklaringer kan eksempelvis handle om arbejdsstyrkens alderssammensætning, lav social kapital, knappe ressourcer, oplevet tab af synlig og nærværende ledelse og et behov for en styrket systematisk tilgang til såvel forebyggelse af kort- og langtidssygefraværet, såvel som håndtering- og fastholdelse af syge medarbejdere.

 

Endelig forventes det, at bornholmernes sundhedsprofil, men relativt flere med kroniske livsstilssygdomme, vil afspejle sig i BRKs sygefraværsstatistik.

 

Hidtidige indsatser til nedbringelse af sygefraværet

 

Med grundlag i BRKs sygefraværs- og nærværs politik har HR, ledelsen i BRK og MED-systemet gennem flere år, arbejdet med sygefravær og fastholdelse. Indsatserne spænder bredt henover uddannelse og træning, systematisk brug af sygefraværsstatistikker, sygefraværsadviseringer, styrket ledelse, trivselsmålinger og APV.

 

Kompetenceudvikling og træning

 

I et samarbejde mellem HR, Løn og personale, Jobcenteret og CABI (selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet) er gennemført uddannelsesforløb for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter (TRIO).

Uddannelsen har haft fokus på de 6 elementer i ”Huset” (Ledelse, Ejerskab, Data/Mål, Værktøjer, Rutiner, Trivsel), herunder systematisk brug af sygefraværsstatistikker, som grundlag for konkrete målrettede indsatser til nedbringelse af sygefraværet. Ledere er blevet trænet i at spotte, forebygge og håndtere stress og sygefravær hos medarbejdere. Hertil kommer træning i ”den svære samtale” og tidlig indsats, før kortidssygefraværet bliver til et langtidssygefravær.

 

 

Sygefravær og arbejdsnærvær

I BRK arbejdes med sygefravær og arbejdsnærvær gennem ”Husets” forskellige elementer:

 

Ledelse og ejerskab

BRK har øget sit fokus på god, offentlig ledelse. Med inspiration fra ledelseskommissionen arbejdes med ledelsesværdier, kerneopgavebeskrivelser og det personlige ledelsesgrundlag.

Data, værktøjer og rutiner

BRK arbejder systematisk med opfølgning på sygefravær, idet der ses evidens for at tidlig og systematisk indsats fastholder medarbejder på arbejdsmarkedet.

Til at understøtte denne systematik er der udarbejdet statistikker, der giver leder overblik over kort- og langtidssygefraværet måned for måned.

Trivsel, social kapital og kultur

Lederne i BRK udarbejder årligt hhv. APV og trivselsmåling.  Der er fokus på efterfølgende handleplaner, der kan nedbringe arbejdsmiljøproblematikker (APV) og øge den sociale kapital på arbejdspladsen(trivselsmåling).

 

Videndeling og best practise

 

For at dele viden og gensidigt inspirere hinanden har alle centerchefer delt deres erfaringer med nedbringelse af sygefraværet: Hvad virker og hvad virker ikke - hos os? Mange tiltag har været sat i værk, eksempelvis tilbud om influenzavaccine, rådgivning om hygiejne, ergonomi, sundhedstjek, sundhedssamtaler, tilbud om motion i/uden for arbejdstiden, tilbud om coaching eller psykolog.

 

Hygiejnekonsulent og influenzavaccine

BRK har 1. oktober 2018 ansat en hygiejnekonsulent hvis hovedopgave er, at medvirke til at nedbringe det korttidsfravær på kommunens arbejdspladser, der skyldes infektioner. Forskning viser, at en større andel at alle sygemeldinger er begrundet med børns sygdom. Når et barn bliver sygt, følger der ofte en voksen (potentielt en BRK-ansat) med.

Der er tilbudt gratis influenzavaccination til medarbejderne i 2019 med en deltagelsesprocent på 13%. Dette gentages i 2020 hvor der arbejdes målrettet på en højere deltagerprocent.

 

Fastholdelseskonsulenter i Beskæftigelsesservice

Fastholdelseskonsulenterne i BRK har et særligt fokus på sygemeldte, og inddrages tidligt i sygeforløbet med fokus på støttende foranstaltninger og fastholdelse. Fastholdelseskonsulenterne indgår også i dialog med leder såvel som medarbejder, hvor der er risiko for sygemelding, og gerne før medarbejderen sygemeldes. Ved budget 2019 blev funktionen opnormeret med yderligere en fastholdelseskonsulent, således er der nu 2 konsulenter på området. 

 

Fremadrettede strategier og tiltag til nedbringelse af sygefraværet

 

HR vil følge op på centrenes indsatser til nedbringelse af sygefraværet og fremkomme med generelle anbefalinger: Hvad virker, og hvad virker ikke – hos os? Der vil være fokus på samtlige medarbejderes trivsel; såvel medarbejdere, som ledere.

 

Som led i arbejdet vil HR søge inspiration hos kommuner, der er lykkedes med at nedbringe sygefraværet. Også Beskæftigelsesministeriets ny hjemmeside www.sygefravær.dk, med gode og afprøvede redskaber til at arbejde med sygefravær medtænkes som inspiration og mulig udbredelse i organisationen. HR vil også undersøge en mulig positiv effekt af sundhedsordninger/forsikringer.

 

Der vil være fokus på at udvikle indsatser og systematik i forhold til:

 

1)   forebyggelse af kort- og langtidssygefraværet (hvilke forebyggelsestiltag virker bedst – hos os?)

2)   håndtering af kort- og langtidssygefraværet (hvilke tiltag virker bedst – hos os?)

3)   fastholdelse og hvordan syge medarbejdere kommer godt tilbage til job (hvordan kan Jobcenteret hjælpe?)

 

Mental sundheds år

 

Med afsæt i ny Folkesundhedspolitik og –strategi og ØEPU fokus på ”mental sundhed”, vil HR og Center for Sundhed gøre 2020 til ”mentalt sundheds år”. I løbet af året vil centrene sammen afprøve forskellige tiltag til styrket mental sundhed blandt medarbejdere i BRK, for på sigt at kunne nedbringe andelen af arbejdsrelateret stress og mistrivsel i BRK.

 

Kortlægning før valg af strategi og handling

Der er ikke én vej til nedbringelse af sygefraværet, og det der viser sig at have effekt i ét center, har ikke nødvendigvis en tilsvarende positiv effekt, i et andet center. Forskelle i branche, kerneopgave, rammevilkår, ledelsesspænd, kultur og alderssammensætning etc. vil have betydning for, hvilke strategier og indsatser, der skal vælges i centre.

Forud for valg af strategiske indsatser og konkrete tiltag i centrene, bør derfor være en grundig og systematisk kortlægning af såvel styrker og udfordringer i det enkelte center.

I en prioriteret rækkefølge vil HR understøtte centrene i, at kortlægge såvel styrker som udfordringer, i forhold til: 

 

-      Ledelse, ejerskab og kultur: Ledelsesstil, oplevet ledelseskvalitet, tilgang, inddragelse, arbejdspladskultur

-      Data/mål, Træning/redskaber og Rutiner/Opfølgning: Brugbar og pålidelig statistik, løbende opfølgning, opmærksomhed på at indsatserne virker, viden og redskaber til at håndtere sygefravær, systematik i håndtering fra start til slut.

-      Arbejdsmiljø, trivsel og social kapital: Reducering af arbejdsmiljøbelastninger, fokus på social kapital - tillid og retfærdighed, fokus på trivsel og succes, fokus på sunde kulturelle arbejdsfællesskaber og sociale aktiviteter.

 

På baggrund af kortlægningen i centeret, der giver ny viden om såvel styrker som udfordringer, formuleres strategiske mål og konkrete indsatser til en målrettet nedbringelse af sygefraværet i det specifikke center/afdeling.

 

For at opnå forankring af de valgte strategier og konkrete indsatser i centrene, vil MED-systemet blive inddraget. Forskning viser, at nedbringelse af sygefraværet forudsætter, at der arbejdes aktivt med medarbejderinddragelse og med at udvikle en tillidsfuld dialog mellem ledelse og medarbejdere.

 

HR vil efterfølgende understøtte centrene i deres arbejde med at implementere og evaluere effekten af de strategier og handleplaner som de har iværksat. Nye uddannelses/træningsforløb vil blive igangsat, hvis en kortlægningen viser, at der er behov for at løfte ledernes kompetencer i deres arbejde med at arbejdet med at nedbringe sygefraværet.

 

 

HovedMed har drøftet sagsfremstillingen den 5.3.2020 med følgende udtalelse:

 

HovedMED drøftede sagsfremstillingen og havde input. Inputtene vil blive indarbejdet i sagsfremstillingen. [red.: er gjort.]

HovedMED hilser processen velkommen.

HovedMED opfordrer til realistiske og motiverende mål for arbejdet.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 15.4.2020

Som følge af punktets udsættelse er der vedhæftet et opdateret udkast til tids- og procesplan.

 

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Opdateret 30.3.2020 Udkast til tids- og procesplan for politikudvikling BRK som attraktiv arbejdsplads (v2) (DOCX)

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

2.
Sygefraværsprocent (DOCX)

3.
Udkast til tids- og procesplan for politikudvikling BRK som attraktiv arbejdsplads (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  CRT Årsrapport 2019

24.10.06Ø40-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget beslutter

Resumé

Center for Regional- og Turismeforsknings årsrapport skal godkendes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, samt sendes den videre til endelig godkendelse i Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a) At, Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget godkender CRT’s årsrapport for 2019

b) At, Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget godkender CRT’s slutregnskab og slutafrapportering på ekstra bevilling givet i 2017.

C9 At, Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget videresendes CRT’s årsrapport for 2019 til endelig godkendelse i Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Ordinær bevilling

I forbindelse med at Uddannelses- og Forskningsministeriet har CRT på Finansloven, og at BRK udbetaler tilskuddet til CRT, skal deres årsrapport godkendes af Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget samt Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm. Dette skal gøres for at sikre, at midlerne fra Finansloven anvendes, som de er tiltænkt.

 

CRT har i 2019 gennemført alle planlagte aktiviteter, de fleste med bedre resultat end forventet. Der er kun et punkt hvor de ikke lever helt op til deres målsætning.

Det er målet om at kunne hente ekstern finansiering for ca. 7,7 mio. kr. i 2019. Det forklares med et lederskifte, der betød at området ikke fik helt det fokus det burde have haft. Den nye leder er dog kommet godt i gang. Det betyder at man for 2020 allerede ligger ca. 1 mio. kr. over det man havde forventet.

 


Oversigt over de gennemførte aktiviteter:

Fra 2020 overgår arbejdet med bevillingen og udbetaling af midler til Erhvervshus Hovedstaden. Dette skyldes, at det er Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse der har den endelig godkendelsesret over for CRT, i forhold til handlingsplaner og regnskaber. Det betyder, at dette er det sidste regnskab og afrapportering Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget kommer til at skulle godkende.

 

Ekstra bevilling

CRT fik i 2017 en ekstra bevilling på Finansloven til følgende aktiviteter:

1) Forskning,

2) Kommunikation og formidling og

3) Organisation og projekter.

 

Bevillingen blev givet for årene 2019 og 2019.

 

På alle tre områder har CRT leveret det de har sat sig af mål. De oprindelige mål har Vækstforum tidligere godkendt. Målopfyldelse fremgår af tabellen oven for.

 

Vurdering

Det vurderes for begge bevillinger, at de lever op til de vilkår de er givet på.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
UFM Afrapportering 2019 samt ekstrabevilling 2018 (PDF)

2.
Bilag pkt. 4 - Beretning UFM bevilling 2019 (PDF)

3.
Bilag pkt. 4 - Revisorerklæring UFM Bevilling 2019 (PDF)

4.
Bilag pkt. 4 - UFM bevillingsregnskab 2019 underskrevet (PDF)

5.
Bilag pkt. 5 - Forskning og Formidling 2019_31_12_19 (PDF)

6.
Bevillingsbrev vedr. ekstrabevilling ”videreførelse af initiativer på (PDF)

7.
Bilag_pkt._3_-_Årsregnskab_2019_inkl._revisionserklæring_til_underskrift (PDF)

8.
Underskrevet årsrapport 2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Likviditetoversigt pr. 30. april 2020

00.32.18G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 30. april 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo april 2020, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 135,1 mio. kr. er steget 30,5 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. marts 2020. Denne stigning er som forventet.

Der er i april måned hjemtaget lån på 49,9 mio. kr., som besluttet på kommunalbestyrelsens møde d. 26. marts 2020.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 223,9 mio. kr. Gennemsnittet er faldet med 2,9 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. marts 2020.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 


Udviklingen i kassebeholdningen i 2020:

Udviklingen i kassebeholdningen i 2020 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2020 blev der vedtaget et kassetræk på 18,9 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger der samlet set giver et træk på 12,9 mio. kr. fra kassen.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2020 og frem, som fx midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

-               

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
04 Beholdninger pr. 30. april 2020 (PDF)

2.
0420 Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Delberetning for regnskabsåret 2019

00.32.00K01-0523

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

17

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

BDO Kommunernes Revision har fremsendt Beretning nr. 36, Delberetning for regnskabsåret 2019.

Revisionen afgiver hvert år en delberetning om revisionsarbejder vedrørende det foregående regnskabsår. I beretningen anføres eventuelle revisionsbemærkninger, der skal behandles af kommunalbestyrelsen. I beretning nr. 36 har revisionen anført nogle revisionsbemærkninger for regnskabsåret 2019, som er gengivet under nedenstående sagsfremstilling.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller,

a)    at beretning nr. 36 indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse herunder

b)    godkendelse af anførte forslag til besvarelse af revisionens ”bemærkninger” i delberetning nr. 36

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Ad a) anbefales

Ad b) anbefales, idet der ønskes en opfølgning på revisionens bemærkninger til oktober.

 

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har foretaget anmeldte og uanmeldte revisionsbesøg i løbet af 2019.

Revisionsbemærkningerne, der skal behandles af kommunalbestyrelsen og fremsendes til til-synsmyndigheden, er anført under afsnit 2.2. i beretningen og gengives her:

 

Den udførte revision har givet anledning til følgende bemærkninger:

 

Personsager på det sociale område (områder med statsrefusion)

 

Det er vores vurdering, at sagsbehandlingen på flere områder ikke fuldt ud har levet op til lovgivningens bestemmelser. Det drejer sig om Sygedagpenge og Jobafklaring, hvor vi har konstateret følgende forhold af generel karakter:

Jobafklaring

Ved den løbende revision 2018 konstaterede vi fejl og mangler i forbindelse med rettidig forelæggelse af sager med Jobafklaringsforløb for Rehabiliteringsteamet, og vi afgav en bemærkning.

Det fremgik af kommunalbestyrelsens besvarelse, at der var taget administrative tiltag til at imødekomme revisionens henstillinger.

Vi har ved den løbende revision 2019 igen foretaget gennemgang af sager med Jobafklaringsforløb, og det er vores vurdering, at sagsbehandlingen fortsat ikke lever op til lovgivningens bestemmelser.

Vi har i lighed med tidligere år konstateret fejl og mangler med hensyn til sagernes forelæggelse for Rehabiliteringsteamet. Som opfølgning på revisionen i 2018 blev det i oktober måned 2018 aftalt, at Jobcenteret skulle udføre en fokusrevision på området rettidig forelæggelse af sager med Jobafklaringsforløb for Rehabiliteringsteamet. På baggrund af fokusrevisionen udarbejdede Jobcenteret i maj 2019 en handlingsplan. Vi har ved revisionen i 2019 konstateret, at der i 2 ud af 2 sager med Jobafklaringsforløb, hvor punktet har været relevant, ikke er sket rettidig forelæggelse af sagerne for Rehabiliteringsteamet. Fristen er overskredet med hhv. 2 måneder og knap 5 måneder.

Vi har foretaget gennemgang af yderligere 6 sager med Jobafklaringsforløb og konstateret, at 5 af sagerne ikke er forelagt rettidigt for Rehabiliteringsteamet, og at den iværksatte handleplan tilsyneladende ikke er blevet fulgt.

Det fremgår af Jobcenterets tilbagemelding, at handleplanen først er sat i værk pr. 1. september 2019. Det er vores vurdering, at det ikke er tilfredsstillende, at den udarbejdede handlingsplan på området først sættes i værk 4 måneder efter planen er udarbejdet.

Vi skal henstille, at Jobcenteret foretager en opfølgning på om den iværksatte plan og sikrer, at sagerne nu forelægges rettidigt for Rehabiliteringsteamet. Vi skal anmode om at få forelagt dokumentation for den udførte kontrol ved den afsluttende revision 2019.

 

Sygedagpenge

Vi har på området Sygedagpenge i lighed med for 2018 konstateret fejl og mangler vedrørende opfølgning.

Ved gennemgang af sager for 2019 har vi konstateret fejl med hensyn til utilstrækkelig begrundelse for, hvorfor opfølgningen er sket telefonisk eller via tredjepart – og utilstrækkelig opfølgning.

Der er ikke udført ledelsestilsyn på området Sygedagpenge i 2019.

Vi skal henstille til, at lovgivningens bestemmelser på områderne iagttages, og at der sættes ledelsesmæssigt fokus på de anførte områder i regionskommunens interne kvalitetskontrol, samt at Kommunalbestyrelsen orienteres om effekten af ovennævnte tiltag.

 

 

 

Forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger i delberetningen:

” Der er taget administrative tiltag til at imødekomme revisionens henstillinger”.

 

Forslaget til besvarelse tager udgangspunkt i nedenstående tilbagemelding fra Center for Job, Uddannelse og rekruttering:

 

Jobafklaringsforløb

Handlingsplanen er iværksat så hurtigt som ude fra kommende omstændigheder tillod.
I forhold til ekstra rehabiliteringsteammøder, som skulle til for at opnå en højere rettidighed, var det først muligt at få ekstra sundhedskoordinator til rådighed fra efteråret 2019.

Handlingsplanen blev således igangsat umiddelbart i forhold til at sikre egne interne ressourcer og bestille supplerende møder i Regionen. Ud fra dette kunne handlingsplanen først fuldt effektueres fra efteråret 2019.

 

Udfordringen har således været, at BRK ikke selv stod med løsningen, men at der var, og for så vidt fortsat er en flaskehals i REHAB møderne, hvor BRK hele tiden skal have en sundhedskoordinator fra Regionen. Kapaciteten er øget siden september 2019, og har nu følgende rettidighed for Jobafklaringsforløb.

 

Kommunen efterlever nu lovgivningen og dermed revisionens bemærkninger, selvom denne prioritering langt fra i alle tilfælde er til gavn for det enkelte menneske, og ud fra et kommunalt perspektiv er en forkert udnyttelse af de eksisterende ressourcer.

Dette skal ses ud fra, at der nu er sager, hvor personen er i et jobafklaringsforløb, hvor der ikke er nye oplysninger fx speciallægeerklæring, men som skal forelægges for Rehabiliteringsteamet(REHAB), på grund af tidsfrister, hvor mødet ingen betydning får for den plan personen følger.

Men da der maksimalt må være 8 sager pr. møde (krav fra Regionen), vil der være andre personer, som må vente med at få deres sag vurderet i Rehabiliteringsteamet, da disse områder ikke er underlagt en tilsvarende tidsfrist.

Dette gælder fx personer i ressourceforløb, som skal have vurderet muligheden for fleksjob,
og som i flere tilfælde har en arbejdsgiver som gerne vil ansætte dem. De risikerer nu at måtte vente til der er plads i mødeplanlægningen efter sager med Jobafklaringsforløb.

 

BRK efterlever nu revisionens påtale, og der kan ikke iværksættes flere REHAB møder.
Dog er der en faldende tendens for øvrige borgere, hvilket før Corona gjorde at vi forventede at alle borgere i løbet af 2020 ville få bedre mulighed for at få deres sag på REHAB møder rettidigt i forhold til det konkrete behov for den enkelte persons situation.

 

Sygedagpenge

Den tætte kontakt med de sygemeldte har altid været prioriteret. Fokus har været at holde samtaler med borgerne på en måde hvor det gav mening for borgeren, og ikke unødigt tage borgeren ind til personlige samtaler. Samlet set har der derfor været afholdt betydeligt flere samtaler, dels via telefon, dels vi jobkonsulent og mentor, men disse tæller ikke i rettidigheden, hvilket revisionen påtaler.

Der har også været en stigning i antallet af nye sygemeldte, da betydeligt flere ”på kanten af arbejdsmarkedet” er kommet i job i løbet af 2018/2019, hvilket betyder, at også flere i denne gruppe optjener ret til sygedagpenge, og som er en noget mere kompleks målgruppe at håndtere i sygedagpenge systemet.

Ud fra denne udvikling blev det ledelsesmæssigt prioriteret en opnormering på området (ved omprioritering i indsatsen) og øgede den ledelsesmæssige fokus på opfølgning, hvilket revisionen er gjort bekendt med.

Registreringspraksis og opfølgning sker nu efter lovgivningens bestemmelser, hvilket desværre også medfører, at der nu afholdes opfølgningsmøder, som ikke er nødvendige, set ud fra et borgerperspektiv.

 

Herunder ses udviklingen i rettidigheden.

 

 

Ny lovgivning: Opfølgningskadencen for alle målgrupper, heriblandt Jobafklaring og sygedagpenge er fra januar 2020 ændret, således at kravene ikke er så stramme som før, som en del af afbureaukratiseringspakken.  

Der er nu implementeret en ny samtaleguide jf. de nye regler for samtaleopfølgning pr. 1. januar 2020, som tilgodeser både borgerperspektivet og den lovgivningsmæssige rettidighed i opfølgningen.

 

Beretningen er fremsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer den 23. april 2020.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Delberetning for regnskabsåret 2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Afrapportering af status og justering i forhold til "politik for styring af kommunens finansielle dispositioner"  

00.01.00P05-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

18

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

 

Resumé

I henhold til ”politik for styring af kommunens finansielle dispositioner” skal status for politikkens nøgletal afrapporteres til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i forbindelse med den løbende økonomirapportering.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller, 

·         at afrapporteringen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til ovennævnte politik har Danske Bank udarbejdet en afrapportering dateret 6. maj 2020, som vedlægges som bilag.

 

Afrapporteringen omfatter følgende emner:

·         Nøgletal til risikostyring

·         Låneporteføljens sammensætning

·         Obligationsporteføljen

 

Nøgletal til risikostyring:

Politikken indeholder en række nøgletal som anvendes til styring af henholdsvis aktivsiden (likviditeten) og passivsiden (gælden). Status for de enkelte nøgletal - i forhold til de vedtagne rammer - markeres i kolonnen ”status” med henholdsvis en grøn, gul eller rød farve. Den grønne farve illustrerer, at status for nøgletallet befinder sig indenfor den vedtagne ramme, den gule farve at status befinder sig på grænsen for rammen, og den røde farve at status for nøgletallet ligger udenfor rammen.

Alle markeringer er grønne.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Låneporteføljens sammensætning:

I afrapporteringen indgår en oversigt over låneporteføljens sammensætning inklusive finansielle leasingkontrakter. Restgælden af porteføljen udgjorde pr. 6. maj 2020             276,2 mio. kr.

 

Siden forrige afrapportering er låneporteføljen blevet justeret i forbindelse med optagelse af lån på 49,9 mio. kr. (låneramme 2019) samt i forbindelse med regulering af leasinggælden pr. 31.12.2019.

 

Det skal bemærkes, at lån til finansiering af ældre- og handicapboliger samt indekserede lån ikke indgår i porteføljen som afrapporteringen omhandler. Disse lån er ydet på særlige lånevilkår, hvilket betyder at der i henhold til politikken ikke beregnes nøgletal på lånene.

 

Status for renteswap pr. 30. april 2020:

Regionskommunen har 1 renteswap i DKK, indgået med Nordea.

Et renteswap er en aftale mellem to parter (her BRK og Nordea) om så at sige at bytte rentebetalinger i en periode.

 

Swappen er etableret i forbindelse med omlægning af lån fra variabel rente til fast rente.

Årsagen til, at lånet ikke er blevet optaget til fast rente fra starten af, er at det rentemæssigt er mere fordelagtigt at optage et variabelt forrentet lån og derefter omlægge det til fast rente via en swap.

 

Renteswaps kan ophæves i den aftalte renteperiode. Hensigten med Regionskommunens swap er, at den skal beholdes indtil udløb. 

 

Oversigt over indgåede swaps:

 

Indgåelsesdato/udløb  Valuta          Opr. lån i DKK                 

 

12.06.2012 / 30.04.2037   DKK                 11,3 mio.

 

                                           

Renteswappen har en markedsværdi. Markedsværdien udtrykker gevinsten/tabet hvis Regionskommunen på opgørelsesdagen havde ophævet swappen.

 

Pr. 30. april 2020 var markedsværdien:

 

 - 1,4 mio. kr. i bankens favør    (31. oktober 2019: - 1,4 mio.)

 

Ved indgåelse af swappen har Regionskommunen forpligtet sig til at betale en fast rente til Nordea indtil udløb af swappen. Nordea betaler til gengæld variabel rente af swappen til Regionskommunen.

 

Det skal understreges, at markedsværdiens størrelse er uden betydning for Regionskommunen, idet hensigten fra start af har været at beholde swappen i den aftalte periode. Ved udløb af swappen er markedsværdien 0 kr. 

 

 

Placeringssiden:

 

Markedsværdien af placeringen i Danske Invest pr. 30. april 2020: 150,5 mio. kr.

 

Status for placeringen i obligationer via Danske Invest:

 

Afkastet for 2019:                                               0,87%

Afkast 1. januar – 30. april 2020:                         - 0,23%

 

Alternativet til placeringen i Danske Invest kunne være placering på konto i banken.

 

Rentesatserne i banken ser pt. således ud:

 

Indestående (fra 20 - 60 mio. kr.):                                 - 0,45% p.a.

Indestående (over 60 mio. kr.):                                      - 0,60% p.a.

 

Træk på kreditten:                                                           0,45% p.a.

 

Afkastet af placeringen i Danske Invest i 2019 har dermed været bedre end alternativet ”kontant placering i banken”. Det foreløbige afkast i 2020 har været præget af udsving på rentemarkederne, primært på baggrund af Covid-19. 

 

I henhold til ”Politik for styring af Bornholms Regionskommunes finansielle dispositioner” må maksimum 80 % af Regionskommunens overskudslikviditet anbringes i investeringsforeninger”.

Overskudslikviditeten er anslået til 190 mio. kr., hvilket bevirker, at der i henhold til politikken må placeres for op til 152 mio. kr. i investeringsforeninger. 

Med nuværende placering i Danske Invest på 150,5 mio. kr. er der dermed mulighed for at placere for yderligere 1,5 mio. kr. i Danske Invest i forhold til ovennævnte 80% regel. Det anbefales at porteføljen fastholdes, da 80% reglen tilnærmelsesvis er fuldt udnyttet.

 

Banken anser nuværende placering i Danske Invest som fornuftig i forhold til de investeringsrammer som er givet (forsigtig strategi).

 

Prognose for afkastet det kommende år af beholdningen i Danske Invest:

 

Hvis renteniveauet er uændret det kommende år, vil afkastet blive:    0,31%

 

Hvis renteniveauet falder 1,0% i morgen og bliver der:                                              1,78%

 

Hvis renteniveauet stiger 1,0% i morgen og bliver der:                                           - 1,99%

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Rapportering dateret 6. maj 2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Salg af kommunalt ejede byggegrunde

82.02.00G10-0360

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

17

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

14

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

19

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har tilkendegivet, at man ønsker en liste med angivelse af, hvilke byggemodnede grunde kommunen har i sin ejendomsportefølje.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         ØEPU drøfter, hvorvidt der skal ske en reduktion i udbudspriserne, eller/og om der skal igangsættes en kampagne i de områder, hvor aktiviteten er stagnerende.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Drøftet. Der ønskes en tre måneders promovering af hjemmesiden, hvor de kommunale grunde, som er til salg, står oplistet.

 

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har tilkendegivet, at man ønsker en liste med angivelse af, hvilke byggemodnede grunde kommunen har i sin ejendomsportefølje.

 

Af den vedhæftede liste (bilag 1) fremgår det, at kommunen har byggemodnede grunde i Nexø og Rønne, hvor der er betalt for kloakbidrag.

 

Udstykningen i Nexø omfatter tre grunde på Nørremøllevej og seks grunde på Kamillevej. Ultimo 2012 gik byggemodningen ind i den afsluttende fase, og grundene blev lagt til salg på kommunens hjemmeside. Der har været enkelte forespørgsler i hele perioden, men ingen har resulteret i et salg.

 

Udstykningen ved Rævehøjen blev udbudt til salg i 2010, og der blev i den forbindelse solgt to byggegrunde. Finanskrisen og ændrede momsregler på byggegrunde gjorde, at salget efterfølgende stagnerede.
Der er solgt yderligere en grund i 2018, og der har gennem hele efteråret 2019 været en stigende interesse for byggegrundene ved Rævehøjen, og det forventes derfor, at der i løbet af foråret 2020 bliver solgt to grunde af de resterende 11 grunde.

 

Derudover har kommunen adskillige byggegrunde, som ikke er byggemodnet, men som er klar til salg på kommunens ”Køb & salg” portal på BRK´s hjemmeside. Disse fremgår også af bilag 1.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

1.
Bilag 1 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Salg af byggegrundene, Rævehøjen nr. 1, 10, 15, Rønne

82.02.00G10-0364

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

20

 

Hvem beslutter

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har modtaget tre købstilbud på Rævehøjen nr. 1, 10, 15 i Rønne på henholdsvis 300.000 kr., 405.000 kr. og 382.500 kr.

Byggegrundene er solgt administrativt til overtagelse den 1. maj, 1. juli og 1. juni 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Center for Ejendomme og Drift indstiller:

·         at købstilbuddene vedrørende Rævehøjen nr. 1, 10 samt 15 i Rønne på henholdsvis 300.000 kr., 405.000 kr. og 382.500 kr. inkl. moms godkendes, idet nettoprovenuet på i alt –976.940 kr. ekskl. moms indgår i de allerede meddelte bevillinger vedrørende udstykningen Kommandanthøjen, Rønne.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Der har gennem det sidste år været en del forespørgsler på byggegrundene ved Kommandanthøjen/Rævehøjen, og Bornholms Regionskommune har nu modtaget tre købstilbud på byggegrundene beliggende ved Rævehøjen i Rønne.

 

Følgende grund er solgt administrativt pr. 1. maj 2020:

·         Matr. nr. 53e, Rønne Markjorder, beliggende Rævehøjen 1 i Rønne. Grunden er på 951 m².

 

Følgende grund er solgt administrativt pr. 1. juli 2020:

·         Matr. nr. 53q, Rønne Markjorder, beliggende Rævehøjen 10 i Rønne. Grunden er på 1.419 m².

 

Følgende grund er solgt administrativt pr. 1. juni 2020:

·         Matr. nr. 53o, Rønne Markjorder, beliggende Rævehøjen 15 i Rønne. Grunden er på 1.368 m².

 

 

Der er i alt byggemodnet 14 byggegrunde i området.

Økonomiske konsekvenser

Rævehøjen 1, Rønne:

Byggegrund solgt for 300.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                                      -240.000 kr.

Kloaktilslutningsbidrag, ekskl. moms                      -37.900 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms                                -277.900 kr.

 

 

Rævehøjen 10, Rønne:

Byggegrund solgt for 405.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                                      -324.000 kr.

Kloaktilslutningsbidrag, ekskl. moms                      -37.900 kr.

Salgsomkostning, advokat anslået                             1.200 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms                                -360.700 kr.

 

 

Rævehøjen 15, Rønne:

Byggegrund solgt for 382.500 kr. inkl. moms

 

Købesum, ekskl. moms                                      -306.000 kr.

Kloaktilslutningsbidrag, ekskl. moms                      -37.900 kr.

Salgsomkostninger, landinspektør                              5.560 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms                                -338.340 kr.

 

 

I henhold til købsaftalen påhviler det køberne at betale kloaktilslutningsbidrag på 47.375 kr. inkl. moms uden for købesummen.

 

Nettoprovenuet på -976.940 kr. ekskl. moms indgår i de allerede meddelte bevillinger vedrørende udstykningen Kommandanthøjen, Rønne og kræver derfor ikke særskilt bevilling.

 

Anlægsbevillingerne henhører under Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

Det forventede salgsprovenu for de 14 byggegrunde udgør i alt –4,1 mio. kr.

De resterende 8 grunde er fortsat til salg.

 

Momsreglerne vedrørende salg af byggegrunde blev ændret i 2011. Momsfritagelsen blev ophævet, idet byggegrunde der sælges efter 1. januar 2011 skal pålægges moms.

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Anlægsbevilling til salg af ejendommen Havnegade 70, Nexø

82.02.00G10-0281

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

21

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede på mødet den 3. oktober 2018 at sætte ejendommen Havnegade 70 i Nexø til salg.

Bornholms Regionskommune har modtaget et købstilbud på 1.085.000 kr.

Ejendommen er solgt administrativt til overtagelse den 1. april 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på netto –983.530 kr. til salg af Havnegade 70 i Nexø,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på netto –983.530 kr., som tilgår Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af jord og bygninger, og

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. december 2015, at reservere ejendommen Havnegade 70 i Nexø til midlertidig bolig for kvoteflygtninge. Da antallet af modtagne flygtninge efterfølgende faldt, var det ikke længere nødvendigt at opretholde det samme antal boliger til formålet.

Den 3. oktober 2018 godkendte Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget at sætte ejendommen til salg.

 

Mæglerne har vurderet ejendommen til en udbudspris mellem 600.000 – 1.085.000 kr. Ejendommen har været udbudt til salg ved ejendomsmægler siden oktober 2019, og solgt til udbudsprisen på 1.085.000 kr.

Ejendommen er solgt administrativt til overtagelse den 1. april 2020.

Økonomiske konsekvenser

Havnegade 70, Nexø:

 

Salgspris                                                          -1.085.000 kr.

Salgsomkostninger                                                   77.470 kr.

Udmatrikulering, anslået                                           24.000 kr.

 

Nettoprovenu                                                       -983.530 kr.

 

Nettoprovenuet på -983.530 kr. indgår i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af jord og bygninger.                    

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Sammenlægning af legater

00.06.00G01-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

22

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal beslutte sammenlægning af 3 legater.” Fonden for værdigt trængende i Bornholms Regionskommune”, ”Konsul Andreas Birch og hustru Karen Maria f. Sonnes legat” og ”FHV fyrbøder A. P. Hansens Legat”, med  førstnævnte som fortsættende fond.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller, som formand for fonden, at

·         Sammenlægningen godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Ved sammenlægningen af de Bornholmske kommuner og amtet blev legater og fonden med formålet værdigt trængende lagt sammen. Der blev søgt godkendelse i Civilstyrelsen og efter en endelig godkendelse i daværende regionsråd, overtog fonden de tidligere legaters forpligtelser og har siden udbetalt legatportioner på basis af legatkapitalens afkast.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, fondens bestyrelse, godkendt på møde den 20. november 2019 at grundet vigende afkast på diverse investeringsmarkeder, uddeler fonden fremover kun legatportioner efter ansøgning, hvert andet år. Første gang i år 2020.

 

Civilstyrelsen er d. 27.9.2018 blevet bedt om tilladelse til en sammenlægning af den i resuméet nævnte sammenlægning. Den 26. februar 2020 har Civilstyrelsen tilladt det ansøgte. En endelig godkendelse søges nu i kommunalbestyrelsen.

 

Om ”Konsul Andreas Birch og hustru Karen Maria f. Sonnes legat”, fundats lagt som bilag, kan det oplyses at tidligere Nexø Kommune administrerede legatets regnskab for bestyrelsen.

Siden 2003 har bestyrelsen været passiv og tidligere formand for denne, gav før sin død støtte til at legatet blev søgt sammenlagt med Fonden for værdigt trængende i BRK. Dette forhold er også indgået i Civilstyrelsens vurdering.

Af fundatsen fremgår formålet, som er: ”Rejsehjælp for håndværksmestre og til værdige trængende i vor købstad Neksø på vort land Bornholm”

 

 

Det skal bemærkes at der ikke er lagt en fundats for ”A. P. Hansens legat” som bilag, denne forefindes ikke i kommunens arkiver og Civilstyrelsen har ikke kunne vurdere på om dette legat er en fond i fondslovens forstand, men har tilladt en opløsning og at provenuet tilgår bemeldte fortsættende fond.

 

Status på bemeldte legatkapitaler pr. marts 2020:

 

Fonden for værdigt trængende i Bornholms Regionskommune: 4.438.893,00 kr.

Andreas Birch og hustrus Legat: 148.272,00 kr.

FHV. fyrbøder A. P. Hansens Legat: 49.697,19 kr.

 

Grundet situationen på de finansielle markeder og et generelt lavt renteniveau, vurderes sammenlægningen på den korte bane kun at give en mindre stigning i det årlige afkast fra den fortsættende fond.

 

Økonomiske konsekvenser

-

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Fundats - FVT (PDF)

2.
Fundats - Andreas Birch og Hustrus Legat (PDF)

3.
Tillæg (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år

00.01.10P22-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

01-04-2020

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

21

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-05-2020

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

23

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalg orienteres

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år er klar til politisk behandling. Politikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og Bornholms børn, unge og voksne, hvor fokus har været på det gode børne- og ungdomsliv på Bornholm.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen sender ”Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år” i høring

 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 30. marts 2020:

Anbefales, Søren Schow og Carsten Hæstrup kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler tyngde.
Udvalget anbefaler, at under blad 6 tilføjes "alle skal have mulighed for at have og få et godt arbejde".

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales, Maike Fiil kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler indhold.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Taget til efterretning.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 1. april 2020:

Anbefales. Brian Kofoed kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler tyngde.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. maj 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Orienteringen taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år er klar til politisk behandling for efterfølgende at blive sendt i høring. Fordi målgruppen for politikken i højere grad er den yngre del af befolkningen, er politikken mere digital i sit udtryk. Derfor består politikken i bilag 1 af to versioner af politikken:

·         Side 1 er politikken, som den vil fremgå af hjemmesiden, og hvor teksten fremkommer ved føring af mus over feltet tekst

·         Side 2 er politikken, som kan printes ud og hænges op

 

Borgerinvolvering

Politikken er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og et bredt udsnit af de borgere, som politikken henvender sig til, nemlig de 0-29-årige. Undervejs har der været stort fokus på at inddrage så mange forskellige perspektiver som muligt. Derfor er der afholdt interviews med blandt andet børnehavebørn, grundskoleelever, elever fra Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU), Forberedende Grund Uddannelse (FGU) og Campus Bornholm med fokus på, hvad børn og unge selv mener, at det gode liv på Bornholm består af.

Desuden er der afholdt et borgermøde med interesseorganisationer, fagprofessionelle og forældre, hvor temaet var, hvad det gode børne- og ungdomsliv på Bornholm er.

 

Borgerinvolveringen har formet politikken og bruges i nye strategier og handleplaner

Politikken har fået sin endelige ordlyd gennem inddragelsen af borgerne. De seks udsagn i politikken er blevet nuanceret, og de uddybende sætninger i vidt omfang formet af konkrete udtalelser fra børn, unge og voksne.

 

Der er desuden kommet mange gode ønsker og idéer til, hvordan kommunen fremadrettet kan sikre rammerne for det gode børne- og ungdomsliv, og der er også fremsat mange konkrete forslag til indsatser. Nogle af disse er vedlagt i bilag 2.

Mange af dem er dog for konkrete til at blive indeholdt i politikken, men de mange ønsker og idéer er blevet behandlet af arbejdsgruppen for politikken. Ønskerne og idéerne fra de adspurgte børn, unge og voksne vil være en stærk inspiration i det kommende arbejde med at udarbejde politikker, strategier og handleplaner i flere af kommunens centre.

 

Nedenfor fremgår nogle af de vigtigste budskaber, som indgår i udkastet til politikken.

 

Det vigtige for børn og unge på Bornholm

Selvom aldersgruppen 0-29 spænder meget bredt, spiller familie og det tætte netværk en stor rolle for de adspurgte børn og unge. Det er vigtigt for dem, at de har nogle personer tæt på sig, som de er trygge ved, og som de kan regne med, hvis de har brug for hjælp, både i form af familie, venner og øvrige voksne. I takt med at børnene og de unge bliver ældre, fylder muligheden for en fremtid med uddannelse og arbejde mere og mere, samtidig med at fokus på familie og venner består.

 

Det vigtige for forældre, fagprofessionelle og fritids-/interesseorganisationer

De personer, der omgiver Bornholms børn og unge fra 0 til og med 29 år, peger i høj grad på vigtigheden af chanceligheden for alle børn og unge, både for børn og unge i almenområdet, men også i det specialiserede område. Her fylder daginstitutioner og skoler meget, men også fritids- og interesseorganisationer spiller en stor rolle i at tilbyde sådan en mulighed.

 

Den fremadrettede proces

I marts og april 2020 behandles udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år i de politiske udvalgt og kommunalbestyrelsen. Der lægges op til, at kommunalbestyrelsen sender politikken i høring i forlængelse af sit møde i april. I august 2020 forventes politikken og de indkomne høringssvar at blive behandlet igen med henblik på endelig vedtagelse september 2020 (se tidsplanen i bilag 3).

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 31. marts 2020

1.
Bilag 1 Bornholms sammenhængende Børne- og ungepolitik 0-29 år (PDF)

2.
Bilag 2 Konkrete ønsker fra borgere (PDF)

3.
Bilag 3 Revideret tidsplan for Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Overbygning på Svartingedal Skole

17.01.04P00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

2

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

24

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé                                                  

Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. februar 2020 at sende spørgsmålet om etablering af overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august samt et spørgsmål om en pulje til strukturelle udfordringer og tildelingsmodellen på skoleområdet i høring i skolebestyrelserne på folkeskolerne og til drøftelse i CenterMED Skole. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af de indkomne høringssvar beslutte, hvorvidt der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)    Kommunalbestyrelsen tager høringssvarene til efterretning

b)    Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Ad. a: anbefales

Ad. b: anbefales. Maike Fiil og Morten Riis kan ikke deltage, da de ønsker at udskyde opstarten af overbygningen på Svartingedal skole til august 2021 og dermed de overståede forhandlinger af budget for 2021.

 

 

Servicedirektøren indstiller, at

a)    Kommunalbestyrelsen tager høringssvarene til efterretning

b)    Kommunalbestyrelsen tager formandsbeslutningen om dispensation for valg til skolebestyrelser på Åvangsskolen og Svartingedal Skole til efterretning jf. den supplerende sagsfremstilling

c)    Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tager a) og b) til efterretning.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget kan ikke anbefale, at der etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020.

Thomas Thors, Winni Grosbøll og Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, idet de ønsker en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsens forslag om etablering af overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august samt oprettelse af en pulje til strukturelle udfordringer i relation til tildelingsmodellen på skoleområdet blev sendt i høring i skolebestyrelserne på folkeskolerne og til drøftelse i CenterMED Skole på kommunalbestyrelsens møde den 20. februar 2020.

 

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af skolebestyrelsernes høringssvar og CenterMED’s bemærkninger beslutte, hvorvidt der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020.

 

 

Høringssvar fra skolebestyrelser og CenterMED Skole
Administrationen udsendte et høringsbrev vedrørende kommunalbestyrelsens samlede forslag til samtlige skolebestyrelser mandag den 2. marts i overensstemmelse med den forelagte procesplan. De centrale pointer i skolebestyrelsernes høringssvar er samlet herunder, mens de samlede høringssvar er bilagt sagen. Udtalelsen fra CenterMED er gengivet i sin fulde længde i sagsfremstillingen.

 

Folkeskolerne

De indkomne høringssvar fra skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler viser, at skolebestyrelserne samstemmende tilkendegiver en støtte til Svartingedal Skoles ønske om at etablere en hel folkeskole fra 0.-9. klassetrin. Ligeledes har størstedelen af skolebestyrelserne udtrykt bekymring om de økonomiske konsekvenser for det samlede bornholmske skolevæsen, såfremt Svartingedal Skoles overbygning ikke viser sig at være økonomisk bæredygtig. Høringssvarene påpeger desuden vigtigheden af at opretholde et ligebehandlingsprincip mellem skolerne.

 

Åvangsskolen påpeger desuden konsekvenserne for egen lærerstab, som skal reduceres såfremt en overbygning etableres, mens Kongeskærskolen er uenig i, at en overbygning på Svartingedal Skole ikke på sigt vil få konsekvenser for Kongeskærskolen.

 

Skolebestyrelserne udtrykker desuden bekymring ved den hastige proces, og anbefaler derfor en udskydelse af etableringen af overbygningen til skoleåret 2021/2022.

 

 

Generelt hilser skolebestyrelserne idéen om en pulje til strukturelle udfordringer på skoleområdet samt en behandling af den eksisterende tildelingsmodel velkommen, da det vurderes at ville gavne den bornholmske folkeskole bredt at afbøde de strukturelle udfordringer, men savner en konkretisering af puljen. 

 

Det har ikke været muligt for Heldagsskolens skolebestyrelse at afgive høringssvar.

 

CenterMED

”CenterMED mener, at det er glædeligt, hvis der kan etableres en økonomisk bæredygtig overbygning på Svartingedal Skole, og finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at overbygningen etableres løbende. CenterMED påpeger dog, at det er uhensigtsmæssigt for alle folkeskolerne, at sagen skal behandles så forhastet. Processen bevirker store udfordringer i forhold til planlægningen på skolerne, herunder fagfordelingen for lærerne, som først kan meldes endeligt ud til medarbejderne efter kommunalbestyrelsens beslutning den 28. maj 2020, hvor forholdene for skolerne ligger fast. CenterMED udtaler, at det vil være hensigtsmæssigt at vente med at etablere en overbygning på Svartingedal Skole til skoleåret 2021/2022. CenterMED har desuden bekymringer omkring de økonomiske forhold for Svartingedal Skole, da skolerne som princip skal behandles lige.

CenterMED ser frem til Børne- og Skoleudvalgets behandling af en konkretisering af Socialdemokratiets forslag om en pulje til særlige strukturelle udfordringer samt en vurdering af tildelingsmodellen.”

 

 

Økonomiske konsekvenser

Svartingedal Skole arbejder med en økonomisk planlægning, hvor overbygningen samt den ekstra børnehaveklasse i skoleåret 2020/2021 er inkluderet. Skolen forventer fortsat at afslutte budgetåret 2020 i balance, hvor det overførte underskud fra 2019 er indhentet.

 

Svartingedal Skole har desuden registreret en betydelig elevtilgang til 4. årgang, der nu har 21 elever, hvilket vil indvirke positivt på skolens økonomi fremadrettet.

 

Supplerende sagsfremstilling til møde i Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Svartingedal Skole og Åvangsskolen kan ikke afholde valgmøde i maj måned som anført i styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen, da beslutningen om, hvorvidt der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole først træffes i kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020. Det bevirker, at stemmeberettigede forældre i de kommende 7. klasser først ved om de skal stemme ved skolebestyrelsesvalget på Åvangsskolen eller Svartingedal Skole den 29. maj.

 

I henhold til orienteringspligten vedrørende formandsbeslutninger, jf. styrelsesloven § 31, stk. 2, orienteres kommunalbestyrelsen hermed om, at der er truffet en formandsbeslutning om dispensation for valg til skolebestyrelsen for Svartingedal Skole og Åvangsskolen.

 

Valget skal således afholdes efter og i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning. Forældrerepræsentanternes valgperiode gælder fra den 1. august 2020, uanset om det er ordinære eller forskudte valg. Valget skal derfor som udgangspunkt være afholdt forinden denne dato.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2020

1.
Samlede høringssvar fra de bornholmske folkeskoler (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Ændret betalingsmodel for madskolen på Paradisbakkeskolen

29.09.04P20-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

5

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

25

 

Hvem beslutter                                                               

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Administrationen foreslår en ændret betalingsmodel for madskolen på Paradisbakkeskolen, der iværksættes 1. august 2020. Forslaget lægges hermed op til politisk behandling.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)      kommunalbestyrelsen godkender den anbefalede betalingsmodel

b)      kommunalbestyrelsen godkender, at der ikke ydes søskenderabat

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales, idet udvalget ønsker en evaluering om et år med fokus på fordelingen imellem de to indtægtsgrupper. 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

Leif Olsen kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. november 2017, at der på Bornholm skulle etableres madskoler på Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen. I forbindelse med budgetforliget for budget 2020, blev det imidlertid besluttet, at kun Paradisbakkeskolen skulle etablere madskole pr. 1. august 2020.

 

Målet med madskolen er at bidrage til at understøtte bornholmernes sundhed, at skabe større lighed i sundhed og at gøre det sunde valg til det lette valg. Derfor vil skolen løbende evaluere madskolen for at kvalificere indsatsen i forhold til at øge tilslutningsgraden, sikre tilfredshed i kvalitet og smag, samt vurdere af effekten i læring.

 

 

Oprindelig betalingsmodel
I forbindelse med behandlingen af den oprindelige sag i november 2017, blev en betalingsmodel for madskolen godkendt. Denne model var baseret på dagtilbuddenes fripladsskala, så prisen pr. måltid var afhængig af den samlede husstandsindkomst på barnets bopælsadresse:

 

 

 

 

Tabel 1

 

 

Salgspris pr. måltid

Søskenderabat til fuldtbetalende

 

0 kr. (11%)

5 kr.

(20%)

10 kr.

(7%)

15 kr.

(10%)

20 kr.

(5%)

27 kr.

(40%)

13.50 kr.

(7%)

Indkomst-interval i kr.

< 225.764

225.765 – 302.220

302.221 – 382.700

382.701 – 463.180

483.181 – 563.799

> 563.800

 

 

 

Ovenstående differentierende model vurderes at give administrative udfordringer, idet der skal afsættes betydelig tid til nye, administrative opgaver for såvel den centrale administration som for Paradisbakkeskolen. For at kunne arbejde med den differentierede model, som kommunalbestyrelsen tidligere har godkendt, anslår administrationen, at der med jævne mellemrum skal indhentes tilladelser fra ca. 60% af forældrene om at få indsigt i deres indtjeningsforhold, og manuelt indtaste den nedsatte måltidspris i et digitalt betalingssystem.

 

 

Ny betalingsmodel

På baggrund af ovenstående udfordringer anbefaler administrationen, i overensstemmelse med Paradisbakkeskolens ønske, en betalingsmodel med to prisniveauer, som fortsat sikrer, at madskolen er økonomisk bæredygtig:

 

 

 

En pris på 10 kr. pr. portion forudsætter, at forældrene giver tilladelse til at familiens indtægtsforhold tjekkes af fagforvaltningen i indtægtsregisteret. I denne model forventer administrationen at skulle indhente tilladelser fra ca. 30% af forældrene om at få indsigt i deres indtjeningsforhold, og manuelt indtaste den nedsatte måltidspris i et digitalt betalingssystem.

 

                     

Tabel 2

Salgspris pr. måltid

 

10 kr. (30%)

15 kr. (70%)

Indkomst-interval

< 302.220 kr.

> 302.221 kr.

 

 

Forventningen er, at en lavere, fast pris vil bevirke, at flere af skolens elever får mulighed for at deltage i spisningen allerede fra første år.

En nystartet madskole har typisk en tilslutningsprocent på mellem 40% - 50 % af eleverne, hvorefter tilslutningen stiger over de følgende år. Skole og skolebestyrelse forventer en tilslutning i første år på ca. 50% af skolens elever, og vil arbejde for at skabe en gradvis øgning i antallet af spisende elever.

 

 

Søskenderabat
Beregningsgrundlaget i den oprindelige model er vurderet ud fra daginstitutionsområdet. Administrationen vurderer, at det kan være misvisende i forhold til omfanget af søskenderabat, idet søskenderabatten i vuggestuer og børnehaver oftest kun indbefatter ét barn, da børnene gennemsnitligt tilbringer samlet 4 år i daginstitution. Når skolerne omfatter 10 års skolegang, kan der være flere søskende, som er berettigede til søskenderabat i folkeskolens madskole.

 

Den oprindelige vurdering af, at 7% af eleverne vil være berettiget til søskenderabat, anslås at være for optimistisk. Administrationen foreslår derfor, at en betalingsmodel, der ikke giver mulighed for at yde søskenderabat. Modellen udmønter sig på følgende måde:  forældrene til tre søskende, der skal betale fuld pris for et måltid i madskolen, kommer til at betale i alt 45 kr. (3 x 15 kr.) pr. dag. I den oprindelige model, vil de samme tre søskende skulle betale i alt 54 kr. pr. dag med søskenderabat (27 kr., 13,50 kr. og 13,50kr.). Den ændrede betalingsmodel vurderes derfor at kunne sikre en højere grad af tilslutning blandt eleverne.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. november 2017 at bevilge et årligt driftstilskud til madskolen på 965.000 kr. (2017-priser) til dækning af lønudgifter til køkkenpersonaler, råvarer og fripladser. Madskolens driftstilskud er således 1.016.441 kr. i 2020. Alle andre udgifter har skolen selv ansvar for at indtægtsdække.

 

Skolen forventer, at 30% af de solgte måltider vil blive solgt til 10 kr. og 70% af de solgte måltider blive solgt til 15 kr. ved en indtægtsgrænse på 302.220 kr. jf. Tabel 2. 

 

 

Madskolens indtægtsgrundlag

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at indføre den anbefalede betalingsmodel for madskolen på Paradisbakkeskolen, forventer administrationen en årlig indtægt på i alt 742.000 kr. for 50% af de frokostspisende elever, svarende til 275 af skolens elever. Indtægterne fordeles forventeligt på følgende måde: 30% af eleverne skal betale en nedsat pris på 10 kr., hvilket bevirker en indtægt på 165.000 kr., mens 70% af eleverne skal betale 15 kr., svarende til 577.500 kr.

 

Tabel 3

Budget ved 50% tilslutning (275 elever)

 

Indtægter

 

Indtægt 10 kr. pr. måltid

165.000 kr.

Indtægt 15 kr. pr. måltid

577.500 kr.

Kommunalt driftstilskud

1.016.441 kr.

Samlet indtægt

1.758.941 kr.

 

Udgifter

 

Driftsudgifter

1.675.500 kr.

Pulje til dækning af nedsat pris

83.000 kr.

Samlede udgifter

1.758.500 kr.

 

Resultat:

441 kr.

 

 

Som det fremgår af ovenstående budget for madskolen, forventes en samlet indtægt inkl. driftstilskud på i alt knap 1,8 mio. kr., mens driftsudgifterne (løn, indkøb af råvarer og administration) samt en pulje afsat til at imødese den forventede andel af måltider til 10 kr., ligeledes forventes at beløbe sig til ca. 1,8 mio. kr. Ovenstående betyder, at madskolen forventes at være udgiftsneutral for skolen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje pr. 1. juni 2020

27.39.04S29-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

04-05-2020

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

26

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er blevet beregnet nye frit valg priser for kommunens levering af praktisk hjælp og personlig pleje, til afregning med de private leverandører på området, som er godkendt til at levere hjemmehjælp til kommunens borgere.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller at,

·         De nye frit valg priser 2020 godkendes, og at priserne kommer til at gælde fra 1. juni 2020

 

Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2020:
Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte frit valg priser for levering af praktisk hjælp og personlig pleje efter servicelovens § 83. Priserne skal afspejle kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjælpen. Det sker i henhold til bekendtgørelsen om frit valg af leverandør af hjemmehjælp (fritvalgbevis efter servicelovens § 91 og kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efterservicelovens § 83).

 

Beregningen af priserne er sket med udgangspunkt i regnskabet for 2019 og kommunens mål om brugertidsprocent også kaldet BTP (et udtryk for hvor meget af plejepersonalets arbejdstid, der bruges sammen med borgerne). Herudover er der taget højde for de økonomiske effekter i forhold til den nye organisering samt politiske prioriteringer til budget 2020.


 

Økonomiske konsekvenser

Der afregnes pt. med følgende timepriser til de private leverandører

 

Priser ekskl. moms

Priser inkl. moms

Praktisk hjælp

460,32

575,40

Personlig pleje, dag

478,04

597,55

Personlig pleje, øvrig tid

588,77

735,96

Personlig pleje, nat

907,30

1.134,13

 

Genberegningen af timepriserne betyder, at priserne pr. 1. juni 2020 ændres til nedenstående timepriser.

 

Priser ekskl. moms

Priser inkl. moms

Praktisk hjælp

468,15

585,19

Personlig pleje, dag

501,65

627,06

Personlig pleje, øvrig tid

612,66

765,83

Personlig pleje, nat

863,65

1.079,56

 

Det betyder, at timepriserne praktisk hjælp, personlig pleje, dag samt personlig pleje, øvrig tid stiger med 7,83 kr., 23,61 kr. og 23,89 kr., mens timeprisen for personlig pleje, dag falder med 43,65 kr.

 

Pr. 1. april 2020 er der én privat leverandør godkendt til levering af hjemmehjælp til borgere i kommunen. Der er i alt 250 borgere der modtager hjælp fra den private leverandør og det er primært praktisk hjælp der leveres.

 

Ved årsskiftet vil ovenstående priser blive justeret i forhold til politiske beslutninger i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2021 samt fremskrevet med gældende pris- og lønskøn for området.

Supplerende sagsfremstilling

Administrativ tilføjelse d. 5. maj 2020:

 

Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje pr. 1. juni 2020:

I sagsfremstillingen side 9 ændres "mens timeprisen for personlig pleje, dag falder med 43,65 kr." til "mens timeprisen for personlig pleje, nat falder med 43,65 kr."

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Brandsikkerhed i plejeboliger på Bornholm

82.18.00G01-0047

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

05-05-2020

10

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

27

 

Hvem beslutter

Natur - og Miljøudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På baggrund af branden i Farsøhthus plejecenter den 3. august 2018, modtog Bornholms Regionskommune, ligesom landets øvrige kommuner, den 24. september 2018 et hyrdebrev fra Transport, Bygnings- og Boligministeriet (TBST).

 

I brevet blev kommunen opfordret til at gennemgå brandsikkerheden i både de kommunale og private plejeboliger og vurdere om brandsikkerheden som minimum lever op til de brandkrav, der var gældende da bygningen senest fik byggetilladelse. Dernæst at vurdere om der er steder hvor dispensationer i forhold til brandtekniske foranstaltninger er givet på et grundlag, der siden er blevet ændret og dermed ikke længere er gældende.

 

Ejendomsservice koordinerede den samlede undersøgelse, som har strakt sig over perioden oktober 2018 og frem til marts 2020, hvor alle plejecentre og plejeboliger fysisk er gennemgået i det omfang der var muligt, over flere omgange ligeledes med hjælp fra diverse eksterne konsulenter.

 

Resultatet af undersøgelsen er løbende fremsendt til TBST tilknyttede konsulent NIRAS, som kvitterede med en teoretisk vurdering af den aktuelle brandsikkerhed i de enkelte plejeboliger, med et forslag om anbefalede indsatsområder.

 

De steder hvor dette måtte være tilfældet, blev Ejendomsservice bedt om at lave et anlægsoverslag over de omkostninger, der vil være forbundet med at ændre på forholdene.

 

Dette har resulteret i 3 anlægsberegninger, som herunder præsenteres som spor 1, 2 og 3, hvor spor 1 og 2 præsenteres sammenlagt.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    Center for Ejendomme og Drift igangsætter kommunikationen med de berørte ejendomsselskaber og beboerdemokratier i de enkelte plejeboliger i henhold til procesplan,

b)    der nedsættes en følgegruppe iht. den i sagen foreslåede sammensætning,

c)    gennemgang og tilbudsindhentning ift. Spor 1 og 2 igangsættes og afsluttes med den økonomiske beregning, der kan indgå i Budgetforhandlinger 2021/2022,

d)    spor 3 drøftes som alternativ til spor 1 og 2, og at første fase igangsættes.  

Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2020:
a) Anbefales
b) Anbefales
c) Anbefales
d) Drøftet og udvalget anbefaler ikke spor 3. Niclas Fick kan ikke medvirke til, at spor 3 ikke
    anbefales.

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

a) Anbefales.
b) Anbefales. Udvalget indstiller Ole Rødvig til følgegruppen.

Udvalget anbefaler, at gennemføre en gennemgang og tilbudsindhentning afsluttes med den økonomiske beregning i forhold til spor 3, der kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2021 og 2022. Else-Merete Knoop og Kim Jacobsen kan ikke medvirke, idet de anbefaler spor 1 og 2.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget anbefaler NMUs indstilling, idet Kirsten Wendellindstilles som repræsentant i følgegruppen for SSU.

Linda Kofoed Persson, Kirstine van Sabben og Søren Schow kan ikke medvirke, idet de anbefaler SSUs indstilling.

Sagsfremstilling

Arbejdet med at registrere og vurdere bygningernes brandsikringsmæssige tilstand blev varetaget i et samarbejde mellem Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice og Center for Natur og Miljø, Beredskab og Niras som ekstern rådgiver for TBST.

Ejendomsservice koordinerede den samlede undersøgelse, som har strakt sig over perioden oktober 2018 og frem til marts 2020, hvor alle plejecentre og plejeboliger fysisk er gennemgået i det omfang der var muligt, over flere omgange ligeledes med hjælp fra diverse eksterne konsulenter. Undersøgelsen blev afbrudt som en konsekvens af Corona-situationen, hvorfor enkelte delelementer i anlægsbudgettet, som kunne være besigtiget, er teoretisk prissat.

Direktionen har løbende givet tilrettevisninger i sagen, og ligeledes bedt om udarbejdelse af overslagsberegning på, hvad det koster at bringe samtlige plejeboliger op på niveau beskrevet i Bygningsreglement 2018, på det brandtekniske område.

Der er indledningsvis søgt historiske byggesagsoplysninger i de tilgængelige arkiver, hvilket viste sig at være en uoverkommelig opgave ift. mængden af dokumenter som skulle gennemgås. Der er dog lavet en eksempelgennemgang af Plejecenter Klippebo.

På dette undersøgelsesgrundlag har Ejendomsservice udarbejdet et anlægsbudget, der beskriver brandsikkerhedstiltag i 3 spor.

-          Spor 1 omfatter prissætning af kendte dispensationer for daværende bygningsreglement, givet på Plejecenter Klippebo og Åbo.

-           

-          Spor 2 omfatter prissætning af de anbefalinger fremsendt af Niras

-           

-          Spor 3 omfatter prissætning af alle plejeboliger til et brandsikkerhedsniveau

svarende til krav i Bygningsreglement 2018.

 

Opgavens tre spor drejer sig således om at beregne priser for at brandsikkerheden i kommunens plejeboliger lever op til hhv. de regler, der var gældende, da bygningerne blev opført eller alternativt om at alle bygningernes brandsikkerhedsniveau hæves til at opfylde de brandkrav BR18 (Nyeste bygningsreglement) foreskriver.

Som følge af Niras tilbagemeldinger på BRKs egne registreringer af brandsikkersikkerheden på øens plejehjem, har beredskabet lavet en meget grundig gennemgang af Klippebo plejecenter. Der er brugt over 150 timer på den første sag, som er en relativ enkel bygning.

Her viste den systematiske gennemgang af de forskellige byggesager og af bygningerne, at der var mange steder man burde følge op på brandsikkerheden og steder hvor man skal foretage principielle beslutninger i forhold til ændringer af tidligere trufne valg.

Anlægsoverslaget i forhold til spor l og spor ll er lavet ud fra en teoretisk og overordnet gennemgang af de tilbagemeldinger Niras har givet på de enkelte plejecentre og bofællesskaber/ døgninstitutioner. Det vil sige at anlægsoverslagene skal ses som en pejling på hvilke omkostninger der kan være forbundet med den gennemgribende gennemgang, der her indstilles til at blive foretaget i næste fase af projektet.

Det obligatoriske årlige brandtilsyn, som beredskabet står for, forholder sig til bygningernes tilstand, installationer og brug, men ikke til grundlaget for indretningen og valg af installationer.

 

Beslutningskompetencen omkring en anlægsinvestering af denne karakter, i sager omfattet af almenboligloven ligger hos Kommunalbestyrelsen.

Da det er et myndighedskrav, at brandsikringen i bygninger er tilstrækkelig i forhold til byggelovgivning, hvortil der er visiteret ældre og plejekrævende borgere, der ikke kan forventes at bringe sig selv i sikkerhed i tilfælde af brand, er det kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning om anlægsinvesteringen til brandsikring og anlægsfølgeudgifter. Beboerne har ikke vetoret. Beboerne skal orienteres om de huslejemæssige konsekvenser af anlægssagen.

Center for Ejendomme og Drift anbefaler, at der nedsættes en følgegruppe der kan følge processen og overordnet sikre de enkelte plejeboliger idet der ikke altid er et fungerende beboerdemokrati til stede på de enkelte plejecentre/plejeboliger.

 

 

Spor 1 og 2 – Lovliggørelse af Klippebo og Åbo iht. kendte dispensationer og anbefalinger fremsendt af Niras.

 

Begge spor kræver en grundig gennemgang af 14 (11 der er beskrevet i anlægsbudgettet + 3 bofællesskaber/ døgninstitutioner, som ikke har været mulige at gennemgå endnu) af de bygninger, som huser plejeboliger til personer der ikke vurderes at kunne bringe sig selv i sikkerhed i tilfælde af brand.

 

Man kan overordnet dele udrednings- og prissætningsarbejdet op i to kategorier, hvor den ene handler om selve den fysiske bygning og den anden handler om de brandtekniske installationer.

 

Anlægsbudget for spor 2 og 3. (detaljeret anlægsoverslag vedlagt som bilag 1)


 

 

Brandsikring af plejeboliger 

 Samlet Anlægs- og driftsoverslag

 

Spor l og lI sammenlagt

Spor lll

 Samlede anlægsudgifter i alt

 

23,5

               70,8

 Samlede ekstra driftsomkostninger i alt

                   

                    0,5

                    1,0

Udgifter til ekstern rådgivning ved udbud

 

0,1

0,1

 Samlede anlægsudgifter BRK

 

9,1

17,5

 

 

I Spor 1 og 2 skal den fysiske bygning, f.eks. den brandmæssige opdeling og redningsåbninger vurderes ud fra de regler, der var gældende, da bygningen blev opført/ væsentlig ombygget, hvorimod det ikke giver mening at lave tekniske installationer der forholder sig til tidligere standarder. Derfor vil de blive udbudt efter BR18 brandkrav.

 

Spor 3 - For at hæve niveauet på det brandtekniske område til BR18 niveau, ville der på samtlige bygninger ifølge rådgivning fra brandmyndigheden skulle etableres nye ABA-anlæg, et antal nye branddøre forsynet med ABDL-anlæg og som udgangspunkt også sprinkleranlæg. Det vil grundet de fleste af bygningernes alder være nødvendigt at etablere kompenserende tiltag for manglende eller tvivlsom passiv brandsikring.

Sagen blev fremlagt for direktionen ultimo marts, hvor det blev besluttet at Spor 2 inkl. spor 1 som del af dette, bør afstedkomme en udvalgsorientering og en indstilling om igangsætning af spor 2, mens Spor 3 indstilles til drøftelse. 

 

Organisering af opgaven/Projektet

 

Følgegruppen foreslås sammensat med et medlem fra hhv. Natur- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, Koncerndirektøren, Centerchef for Center for Ejendomme og Drift, Centerchef for Center for Ældre, en plejecenterleder samt en beboerrepræsentant fra fællesbestyrelsen, en repræsentant for Beredskabet, afdelingsleder i Ejendomsservice og projektlederen

Følgegruppens medlemmer forventes at bidrage med relevant viden på deres områder og der afholdes ad-hoc møder.


 

Udbud af opgaven

Alt efter hvilket udførelsesspor der vælges, vil den samlede udbudsopgave ændre sig. Rådgiveropgaven vurderes i begge spor, at være kompleks, hvilket understreges af, at der kræves helt specielle kompetencer til at projektere brandsikkerhedsanlæg. På f.eks. sprinklerområdet, har vi ikke disse kompetencer på Bornholm, hvorfor der formodentlig skal søges rådgivning uden for lokalområdet.

Anlægsarbejdet kan i spor 2 udbydes i henhold til tilbudsloven, hvor spor 3 overstiger tærskelværdien for tilbudsloven vedr. samlet anlægssum, hvorfor udbudslovens bestemmelser skal iagttages. På rådgiverområdet, anslået 10–12 % af anlægssummen, er tærskelværdien i begge spor overskredet, hvorfor den ydelse skal i EU udbud. Rådgiverydelsen er i dette spor så kompliceret, at Center for Ejendomme og Drift skal have bistand fra ekstern rådgiver til at udføre en prækvalifikation af egnede projekterende rådgiverteam, hvorefter selve rådgiveropgaven skal udbydes blandt disse.

I spor 2 og 3 forventes det, at der vil skulle afsættes betydelige interne resurser til projektstyring og koordinering imellem plejecentrene. Denne resurse er ikke prissat endnu, idet den vil variere alt efter hvilket spor der vælges. En ekstern rådgiver vil kunne løfte en stor del af opgaven.

 

 

Spor 2

Spor 3

Ejendomsservice udbyder rådgiveropgaven sammen med ekstern konsulent

Ejendomsservice udbyder rådgiveropgaven sammen med ekstern konsulent

 

Prækvalificering af rådgivere

Rådgiver udbyder opgaven

Rådgiver udbyder opgaven

Anslået anlægssum 23,5 mio. kr.

Anslået anlægssum 70,8 mio. kr.

Tilbudslov

Udbudslov

16 lokationer – Plejecentre

16 lokationer – Plejecentre

Samlet opgave udbydes i delentrepriser

Samlet opgave udbydes i delentrepriser

Kan udbydes i enkeltstående opgaver der udføres over tid, i henhold til tilbudslov, eller i sammensatte klumper.

Det skal undersøges nærmere hvad det betyder iht. udbudsloven, for den samlede udbudssum, hvis arbejderne opdeles i f.eks. 4 enkeltstående udbud. Således at opgaven udbydes over en længere tidsperiode.

 

Udførelsesfasen:

Der må forventes visse udfordringer i en eventuel udførelsesfase, for beboerne. I begge spor vil der skulle foregå arbejder i de private beboelser, i længere eller kortere tid. Om der er behov for genhusning er for tidligt at sige, men der er en reel risiko for at det kan blive aktuelt. I så fald er det en udgift der skal medregnes i anlægsbudgettet og i den endelige finansiering/låneoptagelse og pålignes de enkelte lejemål i henhold til en nærmere fastsat fordelingsnøgle. 

Økonomiske konsekvenser

De samlede anlægs- og driftsudgifter ved spor 1 og 2 omfatter 10 ud af 12 plejecentre og bofællesskabet Stenbanen. De tre andre bofællesskaber/ døgninstitutioner, der ikke ejes af BRK, skal gennemgås og prissættes, da der i projektfasen ikke var tid og ressourcer til den del.

Ved spor 3 omfatter anlægs- og driftsoverslaget alle 16 plejecentre og bofællesskaber/ døgninstitutioner.

 

BRKs samlede udgifter til anlæg vil ved spor 1 og 2 ligge på ca. 9,1 mio. kr. beregnet efter de respektive fordelingsprocenter for boliger/BRK Ejendomsservice. Ved spor 3 udgør BRKs samlede udgifter til anlæg ca. 17,5 mio. kr. Der er ikke specifik adgang til lånefinansiering af disse anlægsudgifter, så de skal afsættes på anlægsbudgettet og finansieres som en del af det samlede budget.

 

Anlægsudgifterne til boligerne indgår i boligernes særskilte regnskaber og pålignes huslejerne, idet anlægsudgifterne som udgangspunkt lånefinansieres.

 

Stigningerne i huslejen i de enkelte afdelinger vil variere i forhold til de opstillede investeringsbehov. Der er beregnet indikationer for stigningerne i huslejerne brutto og netto (efter boligtilskud) for de enkelte afdelinger ud fra følgende forudsætninger:

 

·         Anlægsudgifterne finansieres med et 30-årigt lån i Kommune Kredit

·         Lejen forhøjes med ydelserne på lån samt ekstra årlige udgifter til drift af brandsikringsanlæg

·         Der er foretaget beregninger for lejlighedsstørrelser på hhv. 65 m² og 75 m² som eksempler. De enkelte lejligheder i den enkelte afdelinger har flere steder forskellige størrelser, så der er valgt nogle typiske lejlighedsstørrelser. Grå markeringer angiver, at der ikke findes denne størrelse lejlighed i afdelingen.

·         Ved beregning af boligstøtten er det forudsat, at der bor førtidspensionister i afdelingerne på voksenhandicapområdet og folkepensionister i afdelingerne på ældreområdet, samt at der bor en beboer i hver lejlighed.

 

De estimerede lejestigninger pr. måned for spor 1 og 2 fremgår af tabellen nedenfor. Stigningen i bruttolejen ligger generelt i intervallet 95 – 279 kr. pr. måned, mens stigningen i nettolejen ligger i intervallet 37 – 127 kr. pr. måned. Der er dog en markant højere stigning for afdeling Nylars på brutto 682 kr. hhv. 787 kr. og netto 273 kr. hhv. 378 kr.

 

Spor 1 og 2

Leje pr. m² pr. år

Lejlighed på 65 m² - udgift pr. måned

Lejlighed på 75 m² - udgift pr. måned

Afdeling

Leje i 2020

Stigning

Leje i 2020

Stigning brutto

Ny leje

Stigning efter boligstøtte

Leje i 2020

Stigning brutto

Ny leje

Stigning efter boligstøtte

Klintebo

1.138

26

6.164

143

6.307

57

7.113

164

7.277

78

Kommandanth.

951

0

 

 

 

 

5.944

0

0

0

Nexøhuset

1.230

15

 

 

 

 

7.688

95

7.783

45

Nylars

1.441

126

7.805

682

8.487

273

9.006

787

9.793

378

Røbo

1.201

28

6.505

152

6.657

60

 

 

 

 

Snorrebakken

1.063

0

 

 

 

 

6.644

0

0

0

Åbo

1.267

45

6.863

242

7.105

0

7.919

279

8.198

37

Stenbanen

849

42

 

 

 

 

5.306

265

5.571

127

 

Der er ligeledes estimeret lejestigninger pr. måned for spor 3 jf. tabellen nedenfor.

Her ligger stigningen i bruttolejen pr. måned i intervallet 237 – 891 kr. mens stigningen i nettoudgiften ligger i intervallet 32 – 317 kr. pr. måned. Ligesom ved spor 1 og 2 er stigningen størst for afdeling Nylars.

 

Spor 3

Leje pr. m² pr. år

Lejlighed på 65 m² - udgift pr. måned

Lejlighed på 75 m² - udgift pr. måned

Afdeling

Leje i 2020

Stigning

Leje i 2020

Stigning brutto

Ny leje

Stigning efter boligstøtte

Leje i 2020

Stigning brutto

Ny leje

Stigning efter boligstøtte

Klintebo

1.138

71

6.164

384

6.548

153

7.113

442

7.555

211

Kommandanth.

951

91

 

 

 

 

5.944

568

6.512

272

Nexøhuset

1.230

103

 

 

 

 

7.688

644

8.332

309

Nylars

1.441

142

7.805

772

8.577

309

9.006

891

9.897

428

Røbo

1.201

93

6.505

502

7.007

200

 

 

 

 

Snorrebakken

1.063

38

 

 

 

 

6.644

237

6.881

32

Åbo

1.267

49

6.863

263

7.126

0

7.919

303

8.222

40

Stenbanen

849

106

 

 

 

 

5.306

661

5.967

317

 

Det skal bemærkes, at beregningerne er udtryk for eksempler, der er baseret på at beboerne ikke har indtægter ud over pensionen. For folkepensionister betyder indtægter ud over pensionen en yderligere stigning i nettolejen. Nettostigningen er estimeret til ca. 40 kr. og ca. 60 kr. mere pr. måned ved en indtægt der er hhv. 2.000 kr. og 5.000 kr. højere pr. måned end i beregningerne i tabellerne.

 

Der kan eventuelt være mulighed for andre finansieringsmuligheder i den enkelte afdeling. Dette skal afdækkes konkret og kan betyde, at lejen stiger mindre end anført i tabellerne.

 

Der er alene foretaget beregninger for kommunens egne plejecentre. Det skønnes, at huslejestigningerne på de øvrige plejecentre vil være i de samme intervaller. Som følge af de stigende huslejer, både i kommunens og øvrige plejecentre, bliver der en merudgift til boligstøtte for kommunen. Der er ikke udarbejdet skøn over merudgiften.

 

For beboere på Toftegården beregnes opholdsbetalingen ud fra beboernes indkomst, hvorfor investeringerne ikke får konsekvens for beboernes betaling. For Sønderbo får investeringerne heller ikke betydning for taksten for aflastningsophold, da der er loft over taksten.

 

 

Forslag til Proces- og inddragelsesplan

Tidshorisonten for spor 1 vil være år 2020/2021 og ved beslutning om iværksættelse af spor 2 og 3 vil tidshorisonten strække sig udover år 2021.

De forskellige plejecentre og bofællesskaber/ døgninstitutioner har forskellig kompleksitet i forhold til størrelse, til- og ombygninger og ejerskabsforhold. Det betyder at proces- og inddragelsesplanen udelukkende angiver en rækkefølge for den samlede proces.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at lave en tidsplan, udover en igangsætning af generel orientering af eksterne boligselskaber og beboere.

Der må forventes visse udfordringer i en udførelsesfase, for beboerne. I begge spor vil der skulle foregå arbejder i de private beboelser, i længere eller kortere tid. Om der er behov for genhusning er for tidligt at sige, men der er en reel chance for at det kan blive aktuelt. I så fald er det en udgift der skal medregnes i anlægsbudgettet og i den endelige finansiering/lånoptagelse og pålignes de enkelte lejemål i henhold til en nærmere fastsat fordelingsnøgle.


 

Brandsikring af plejeboliger – Forslag til procesforløb

Fase

Handling

Tidsplan

1

Udvalgsbehandling/ kommunalbestyrelse

April 2020

 

Nedsættelse af følgeudvalg

Maj 2020

 

Orientering af boligselskaber/beboere

Maj 2020

 

Gennemgang og tilbudsindhentning

Maj – november 2020

 

Økonomisk beregning - anlægssag

December 2020

2

Udvalgsbehandling/ kommunalbestyrelse

 

Beboerdemokrati/ -orientering

 

 

Forhandling med boligorganisationer 

 

 

Lånoptagelse

 

 

Udbudsproces ved ekstern rådgiver

 

 

Byggetilladelse

 

Anlægsarbejde

 

Indflytning 

 

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 20.5.2020

Ejendomsservice har forespurgt Landsbyggefonden, om mulighed for at tilføre kapital til brandsikring af almene plejeboliger.

Landsbyggefonden meddeler, at myndighedskrav til brandsikkerhed ikke er støtteberettiget. De har i øvrigt modtaget tilsvarende henvendelser fra boligselskaber.

Hvis indsatsen til forøgelse af brandsikkerhed lå i en kombination med f.eks. en ombygning, ville der muligvis kunne argumenteres, så Landsbyggefonden kunne overveje at meddele støtte. Det vurderer Ejendomsservice ikke er tilfældet her.  

Udvidet procesplan er vedlagt som bilag 2.

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 5. maj 2020

 1.  Lukket bilag

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Bilag 2 - Udvidet procesplan - Brandsikkerhed i Plejeboliger på Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Status på beredskabets økonomi 2020 samt anmodning om tillægsbevilling

14.00.00Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

05-05-2020

8

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

28

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Beredskabet kom ud af 2019 med et underskud. Det skyldtes ekstraordinære udgifter i årets løb. At udgifterne ville komme var kendt, men de blev større end forudsat. Samtidig er der kommet andre uforudsete udgifter til. Beredskabets samlede økonomi vanskeliggør større afdrag på underskuddet i indeværende år. I sagen orienteres om beredskabets økonomi og der fremlægges handleplan for nedbringelse af overført underskud. Samtidig anmodes om tillægsbevilling i forhold til stigning i priser på kommuneabonnement samt entreprise-kontrakter vedr. brand- og redningsberedskab.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)    Handleplanen for nedbringelse af underskuddet godkendes.

b)    Der gives en tillægsbevilling til bevilling 51 beredskab på 161.000 kr., til at dække merudgifterne til kontrakter ud over fremskrivning, finansieret af de likvide midler.

c)    Der tilsvarende afsættes budget fra 2021 og frem til dækning af de øgede kontraktudgifter.

d)    Taksterne revideres i forbindelse med budget 2021.

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales, idet mer-forbruget i 2020 finansieres inden for NMUs område.

 

Sagsfremstilling

Beredskabets budget udgøres af bevilling 51 beredskab, der dækker udgifter og indtægter i forbindelse med driften af det kommunale redningsberedskab; myndighedsbehandling, forebyggelse, brand- og redningsberedskabet og udgifter til det frivillige kommunale beredskab. Det afsatte budget dækker således udgifter til udrykning (brand, miljø- og rednings-opgaver), andre indsatslederopgaver, brandsyn samt udarbejdelse af beredskabsplaner, råd, vejledning og support samt øvrige administrative opgaver og afledte udgifter til fx køretøjer, abonnementer, materiel mv. i forbindelse med foranstående opgaver. Der sendes opkrævninger for ydelser, der ikke er akutte og som ikke kan løses af andre – dvs. deciderede beredskabsopgaver. Regningen sendes til skadevolder og omfatter materiale, køretøjer og timeforbrug for løsningen af en bestilt opgave efter akutfasen, hvis der ikke er andre til at løse den. Til brug for denne afregning benyttes de i takstbladet fastsatte takster. Taksterne prisfremskrives årligt på baggrund af den generelle løn- og prisudvikling. Dertil tages betaling for undervisning samt tilsyn af brandmateriel.

 

Beredskabet kom ud af 2019 med et underskud på i alt 552.000 kr.

Det var fra årets start kendt, at der ville blive udgifter til et 10-års serviceeftersyn af stigevogn. Dette var anslået til at koste godt 0,4 mio. kr., men endte med en totalpris på 0,5 mio. kr.

En anden ekstraordinær udgift, der var kendt tidligt på året var udgifter til beredskabsfaglig assistance til udarbejdelse af plan for risikobaseret dimensionering (RBD) for BRK 2019 på i alt 0,18 mio. kr.  Begge dele blev forsøgt indarbejdet i starten af året så det meste af dette kunne holdes inden for daværendes års budget, men med engangsudgifter i forbindelse med erhvervelse af nye indsatslederbiler (leasede), større udgifter til brandhanenet end normalt samt øget betaling for assistancekontrakt har det ikke været muligt.

 

Herunder kan ses resultatet for beredskabet i 2019 samt de forudgående år.

 

Resultat, løbende priser i 1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

Beredskab

130

100

30

-552

 

Budgetlægningen for 2020

Beredskabets budget til myndighedsbehandling, forebyggelse samt brand- og redningsberedskab er på i alt 9,4 mio. kr. og er fordelt på hovedposterne kørende materiel, entreprisekontrakter, lønninger samt øvrige materiel og udgifter.

 

Kørende materiel

Gennem de senere år (i 2016 samt 2018) er der efter udlicitering af brand- og redningsberedskab afhændet køretøjer, hvilket både har givet en ekstra indtægt fra salget samt medført bortfald af leasingkontrakter. Med udskiftningen af de to indsatslederbiler i 2019 er der kommet nye leasingudgifter til idet de to tidligere indsatslederbiler var betalt ud.

 

Forbrug vedr. køretøjer; salg, reparation, forsikring og leasing

I 2020 priser, 1.000 kr. 

2016

2017

2018

2019

2020

Køretøjer i alt

924

976

845

1.136*

870

Forbrugstal for 2016-2019, budgettal for 2020

*) Inkl. serviceeftersyn på 0,5 mio. kr.

 

Entreprisekontrakter, kommuneabonnement mv.

Udgifter til brand- og redningsberedskabet er fordelt på indsatslederdelen, der fortsat ligger i kommunalt regi, samt den øvrige indsats, der er indgået kontrakter for fordelt på tre slukningsdistrikter. Dertil er der indgået assistancekontrakt (kommuneabonnement) samt en dykkerkontrakt.

 

De samlede udgifter til kontrakter har gennem de seneste år set således ud:

 I 2020 priser, 1.000 kr. 

2016

2017

2018

2019*

2020

Samlede kontraktbetalinger

5.429

5.530

5.596

5.913

6.150

*) Frem til april og ændring af kontrakten med beredskabet er der betalt husleje for brandstationen i Allinge. Huslejeindtægten er fra 2018 sammen med drift af bygningen overdraget til ejendomsservice, men er medtaget frem til 2019 for sammenligningen skyld. Huslejetabet bæres af ejendomsservice. 

 

Der er i 2019 lavet en tillægsaftale til kommuneabonnementet* hos Falck. Der er samtidig aftalt en prisregulering, der betød en merbetaling på knap 45.000 kr. i 2019 og en øget betaling på knap 110.000 kr. i 2020. Dette er ikke reguleret i budgettet til 2020. Der er alene sket fremskrivning med knap 3.000 kr. ud fra den almindelige prisfremskrivning.

 

*) Kommuneabonnementet hos Falck dækker autohjælp til alle kommunens køretøjer inkl. knallerter og Christiania-cykler og kørende materiel i øvrigt, fx traktorer, græsklippere mv. i form af reparation på stedet eller transport til værksted – og evt. derfra igen (dog undtaget busser med mere end 8 passagerpladser). Dette gælder også ved gennemkørsel i Sverige. Dertil kan beredskabet rekvirere fjernelse af køretøjer, der er til gene for trafiksikkerheden.
Kommunens abonnement har været en billig aftale på 243.000 kr. i 2019. Pga. blandt andet en del fritrækningsopgaver ønskede Falck kontrakten genforhandlet og det blev landet på det ovenfor beskrevne beløb. Samtidig er tilføjet personbefordring/hjemtransport af børnehavebørn og plejehjemsbeboere ved assistance til cykler (inkl. rickshaw-cykler).

 

Kontrakterne for distrikt Nexø samt Rønne/Aakirkeby stiger fra 2019 til 2020 med godt 121.000 kr., mens budgettet alene er fremskrevet med 67.000 kr. Dvs. der er en stigning i betalingen på 54.000 kr. i forhold til fremskrivningen af budgettet.

 

Samlet har beredskabet derved en øget udgift på kontrakterne vedr. brand- og redning samt assistance på i alt 161.000 kr.

 

Lønninger

Som ovenfor nævnt ligger indsatslederdelen fortsat i kommunalt regi. Derudover udføres tilsyn, brandbehandling af byggesager og anden myndighedsbehandling, undervisning og anden forebyggelse. Der er fastlønnet personale svarende til 4,6 årsværk og dertil timebetaling af personale ud fra opgaver og behov.

Udgifterne til lønninger er steget over de seneste år, dels som følge af en opnormering på det administrative område dels blandt andet som følge af opgaver i forbindelse med folkemødet.

 

i 2020 priser, 1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

Løn og personaleudgifter

2.403

2.526

3.220

3.107

3.021

 

Indtægter

En del af beredskabets udgifter er dækket af indtægter fra tilsyn, ABA-anlæg, undervisning og videresalg af nødbehandlerudstyr.

 

Indtægterne, fratrukket direkte udgifter undtagen løn, har de seneste år set således ud:

i 2020-priser, 1.000 kr.

2016

2017

2018

2019*

2020

Indtægter

-1.014

-1.246

-1.297

-1.361

-1.178

Forbrugstal for 2016-2019, budgettal for 2020

 

Med fraregning af direkte udgifter har indtægterne i 2019 ligget højere end de foregående år.

Brutto var indtægterne lavere, men det er lykkedes at skære indkøb og udgifter til, således at der ikke købes større mængder til lager. Også i 2020 vil der være fokus på sammenhæng mellem indkøb og salg/afregning. Der er samlet budgetteret med færre indtægter blandt andet fra færre blinde alarmer.

 

Udfordringer i 2020

Budgettet for 2020 er med de ovenfor beskrevne forhold spændt hårdt for og i ubalance på -0,1 mio. kr. Der er i disponeringen af budget 2020 skåret ned på indkøb af nyt materiel samt uddannelse, der ikke er lovpligtig.

 

Der søges i denne sag om en tillægsbevilling til dækning af merudgifter på dels kommuneabonnement dels øgede kontraktudgifter på i alt 161.000 kr. Dermed vil der som udgangspunkt være balance og mulighed for et mindre afdrag på 50-60.000 kr. af underskuddet i 2020. Forudsat at der ikke kommer væsentlige uforudsete udgifter til i løbet af året

 

 

Fremadrettede tiltag og handleplan for nedbringelse af underskud

Dele af afregningen for beredskabets indsats er takstbaseret. Der vil i foråret 2020 blive igangsat en gennemgang af udgifter og takster for at se, om der bør ændres på taksterne fx hvor udgifter er steget mere end prisfremskrivningen og derigennem opnå en større dækning af øvrige udgifter relateret til indsatserne. Dette vil indgå ved fremlæggelsen af takstblad i forbindelse med budget 2021.

 

Der vil i 2020 blive lavet en gennemgang af tidsforbrug og lign. i forbindelse med salg, tilsyn, kursusaktiviteter mv. med henblik på om der evt. skal justeres på tilskrevet overhead mv., så det sikres at de direkte og relaterede udgifter hertil er dækket ind.

 

Der vil fortsat være fokus på den del af udgiftssiden, der ikke er bundet i faste udgifter, hvilket dog kun er en mindre del af det samlede budget. Dertil vil der være fokus på timeforbrug, for den del, der vedrører opgaver, der aflønnes på timebasis.

 

Der må dog fortsat forventes at underskuddet vil skulle afdrages over en årrække.

 

Der er i sagen ikke indregnet konsekvenser af situationen omkring Covid-19. For beredskabet vil der både være tabte indtægter, men også besparelser i form af færre timer i forbindelse med fx større arrangementer. Det er endnu usikkert, hvordan balancen mellem de to bliver.

 

Brand- og slukningsberedskabet skal i udbud ultimo 2020 og med ikrafttrædelse pr. 1. maj 2021. Alt efter formen af udbuddet og dermed omfanget af udbudsmaterialet kan der være behov for at tilkøbe beredskabsfaglig assistance til denne opgave. Dette skønnes at koste ca. 0,4 mio. kr., som ikke er indeholdt i ovenstående. Der arbejdes frem mod sommeren på at komme nærmere formen på udbudsprocessen og dermed et bud på eventuelle udgifter forbundet med dette. Resultatet af udbuddet vil også spille ind på beredskabets økonomi fremadrettet, men hvorledes vil selvsagt først være kendt ved indgåelse af de nye kontrakter.

Økonomiske konsekvenser

Der søges i denne sag om en tillægsbevilling på 161.000 kr. til bevilling 51 Beredskab.
Tillægsbevillingen foreslås finansieret af de likvide midler.

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Godkendelse af takst for overnatning i autocamper på de kommunale havne - forsøgsordning 2020 og 2021

08.00.00G01-0331

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

05-05-2020

5

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

29

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 7. april 2020 en forsøgsordning for 2020 og 2021, der giver autocamperfolket mulighed for at overnatte på der til indrettede pladser på Hasle Havn, Nørrekås Lystbådehavn og Tejn Havn. Overnatningen giver adgang til toilet, bad, vaskerum, sejler-WIFI og strøm på samme vilkår som gæstesejlere. Det indstilles, at der opkræves en takst svarende til taksten for en overnatning i en 7-10 m lang båd.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         taksten for en overnatning i autocamper på Hasle Havn, Nørrekås Lystbådehavn og Tejn Havn godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

Søren Schow kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Natur- og Miljøudvalget har den 7. april 2020 godkendt en forsøgsordning, hvor der i perioden 2020-21 etableres et begrænset antal autocamperpladser på Tejn Havn, Hasle Havn og i Nørrekås Lystbådehavn. Der gives mulighed for, at autocamperne kan tilslutte sig strøm, sejler-WIFI og anvende servicefaciliteterne på havnen via køb af billet i serviceautomatsystemet.

 

Pladserne etableres på havnearealer, hvor der står både o.l. på land om vinteren, hvorfor forsøgsordningen kun vil løbe fra 15. maj til 15. september, hvor disse arealer er ledige. Pladserne vil være 6 gange 10 meter og etableres på en plan overflade med tydelig skiltning.

 

Gæstesejlerne i de kommunale havne betaler efter bådens længde, og det indstilles, at der for autocampere ligeledes opkræves efter længde – nemlig pladsens længde (10 m). En gæstesejler med en båd på 7-10 meter betaler i 2020 213 kr./døgn, og det foreslås, at taksten for en overnatning i autocamper fastsættes til det samme. Det skønnes, at taksten ikke underbyder campingpladsernes priser.

 

Forsøgsordningen vil blive evalueret ultimo 2021 i samarbejde med de tre havnes brugerråd og efterfølgende forelagt Natur- og Miljøudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Hvis der etableres otte pladser på hver af de tre havne, vil dette give 24 pladser i alt. Hvis der er fuld belægning i hele perioden, så giver det en mulig indtjening på 24 pladser gange 213 kr. gange 122 dage pr. sæson = 623.664 kr. svarende til en mulig indtjening på 207.888 kr. pr. havn pr. sæson.

 

Etableringsomkostninger til skiltning, strømudtag, evt. planering, optegning, m.m., dækkes af havnens driftsbudget.

 

Omkostninger til opsætning af billet i serviceautomatsystemet dækkes af budgettet til drift og support af serviceautomatsystemet.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Anlægsbevilling til renovering af vejafvandingsanlæg 2020

05.01.13S00-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

05-05-2020

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

30

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På Natur- og Miljøudvalgets møde den 3. december 2019 har udvalget behandlet en prioritering og anvendelse af anlægsmidlerne på vejområdet for 2020, herunder 500.000 kr. til renovering af vejafvandingsanlæg.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til renovering af vejafvandingsanlæg i 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til renovering af vejafvandingsanlæg i 2020

b)    der afsættes rådighedsbeløb på 500.000 kr. i 2020 finansieret af den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg

c)    anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Grundet klimaændringer skal der i de kommende år, i samarbejde med Bornholms Energi og Forsyning, iværksættes i række fælles initiativer i relation til regnvandssepareringer, ledningsrenoveringer, herunder afvanding af vejene samt generelle ledningsrenoveringer hvor BRK er ledningsejer.

Udgifterne til disse projekter vil ikke kunne finansieres over driften.

Planlagte områder er fortsat kystnære dele af Rønne og Nexø bymidte samt Aakirkeby, herunder andre aktuelle klimaprojekter.

Udbudsform afklares i samarbejde med BEOF i forbindelse med fælles projekter. Egne projekter udbydes i indbudt licitation, hvor tildelingskriterie er laveste pris

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift - Vej, Park og Anlæg – Driftsplanlægning vurderer, at udgifterne til renovering af vejafvandingsanlæg i 2020 vil beløbe sig til 500.000 kr.

I anlægsbudgettet for 2020 er der afsat en disponibel anlægspulje til vejanlæg på 16.218.900 kr. Natur- og Miljøudvalget godkendte den 3. december 2019 prioriteringer for 16.000.000 kr., herunder 500.000 kr. til renovering af vejafvandingsanlæg. Det korrigerede rådighedsbeløb i puljen udgør pr. 4.071.736 kr. inkl. budgetoverførsler fra 2019 på i alt 152.836 kr.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Anlægsbevillinger til tilskud til Åbne Haller 2020  

18.20.00Ø40-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

06-05-2020

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

31

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er i budgettet afsat en anlægspulje til ”åbne” selvejende haller. Puljen giver hallerne mulighed for at indkøbe teknisk udstyr til at åbne op for selvorganiseret idræt.

Center for Natur, Miljø og Fritid søger om anlægsbevillinger til tilskud til Åbne Haller finansieret af denne pulje. Fire haller har indhentet tilbud på teknisk udstyr, som de søger om tilskud til.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    der gives fire anlægsbevillinger på tilsammen 256.840 kr. til tilskud til etablering af ”åbne” haller, til de under økonomiafsnittet nævnte haller,

b)    der tilsvarende afsættes fire rådighedsbeløb på 256.840 kr. finansieret af anlægspuljen til ”åbne” selvejende haller, og

c)    anlægsbevillingerne gives til Center for Natur, Miljø og Fritid under Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget.

 

Job-, Udviklings og Fritidsudvalget den 6. maj 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen prioriterede den 30. marts 2017 en ekstra tilskudspulje til vanskeligt stillede kommuner. I forlængelse heraf blev der afsat en anlægspulje på 750.000 kr. til ”åbne” selvejende haller. Det resterende rådighedsbeløb i denne anlægspulje udgør 382.880 kr.

Anlægspuljen understøtter øens selvejende idrætshaller i forbindelse med etablering af åbne haller, som er blandt Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets delmål for at fremme selvorganiseret idræt.

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget behandlede den 8. januar 2020 retningslinjer for tildeling af tilskud til Åbne Haller. På dette møde vedtog udvalget:

”at administrationen inviterer alle selvejende haller til et møde, hvor interesserede haller drøfter og beslutter fordeling af puljens rådighedsbeløb. Efter fordelingsmødet forelægges en sag til politisk behandling med henblik på godkendelse af anlægsbevillinger”.

Informationsmødet fandt sted den 5. februar 2020 og de selvejende haller har nu indhentet tilbud på tekniske installationer, så som kameraovervågning, låsesystemer mv., der kan kobles til bookingsystemet Conventus. Tilbuddene er indhentet hos den samme leverandør, som har erfaring med at koble systemerne til Conventus. Forskellene i tilbudspriserne skyldes individuelle fysiske indretninger og opsætninger i de enkelte haller.

Fire af hallerne ønsker at etablere åbne haller og har derfor indhentet tilbud på arbejderne. Det drejer sig om Nexø Hallen, Bornholms Idræts- og Kulturcenter (Nordlandshallen), Poulsker Idrætsforening/Poulsker Hallen og Tejn Idrætsforening/Mulighedernes Hus.

Tre haller – DGI-Hallen, Aakirkeby-Hallerne og Østermariehallen - har meddelt, at de ikke ønsker at etablere åbne haller. Aakirkeby-Hallerne ønsker eventuelt at tilslutte sig på et senere tidspunkt.

Nyvest Centret har allerede modtaget tilskud til teknisk udstyr i 2019 og er således tilsluttet.

Overblik over de selvejende hallers ønsker om deltagelse og indhentede tilbud:

 Selvejende hal

Ønsker at deltage i Åben Hal

Bestyrelse/hal ønsker ikke at deltage i Åben Hal

Indhentede tilbud, beløb i kroner ekskl. moms

Nyvest Centret

x

 

Modtaget tilskud til teknisk udstyr i 2019

Nexø Hallen

x

 

74.775 kr.

DGI-Hallen

 

x

-

Aakirkeby-Hallerne

 

x

Evt. på et senere tidspunkt

-

Østermariehallen

 

x

-

Bornholms Idræts- og Kulturcenter

x

 

69.375 kr.

Poulsker Idrætsforening/ Poulsker Hallen

x

 

 

 63.540 kr.

Tejn Idrætsforening/

Mulighedernes Hus

x

 

39.850 kr.

Tilbud i alt

 

 

247.540 Kr.

Særhensyn til Poulsker Idrætsforening/Poulsker Hallen og Tejn Idrætsforening/ Mulighedernes Hus.

På mødet den 8. januar 2020 ønskede Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget at give Poulsker Idrætsforening mulighed for at indgå i ordningen om tilskud til åbne haller.

Tejn Idrætsforening/Mulighedernes Hus ønsker ligeledes at være omfattet af denne tilskudsordning.

Begge foreninger/haller indgår normalt ikke i anlægs- og tilskudsordninger til selvejende haller.

Det indstilles, at der ligeledes gives tilskud til Tejn Idrætsforening på baggrund af nedenstående særhensyn.

Folkeoplysningspolitikken for Bornholms Regionskommune omfatter et særtilsyn der muliggør, at alle foreninger og selvejende haller har lige muligheder, og understøttes af politikkens mål om:

Økonomiske konsekvenser

Som anført i sagsfremstillingen beløber de indhentede tilbud sig samlet til 247.540 kr. ekskl. moms.

I første kolonne i nedenstående tabel er tilbuddene tillagt 25 pct. moms.

I anden og tredje kolonne er beløbene anført efter fradrag af momsrefusion, idet der på dette tilskudsområde er en momsandelsprocent på 85.

 

Ansøgt inkl. 25 pct. moms

Efter fradrag af momsref.  (MA pct. 85)

Bevillinger, afrundede beløb

Nexø Hallen

93.469 kr.

77.579 kr.

77.580 kr.

Bornholms Idræts- og Kulturcenter

86.719 kr.

71.977 kr.

71.980 kr.

Poulsker Idrætsforening/ Poulsker Hallen

 79.425 kr.

65.923 kr.

65.930 kr.

Tejn Idrætsforening/Mulighedernes Hus

49.813 kr.

41.345 kr.

41.350 kr.

I alt

309.426 kr.

256.824 kr.

256.840 kr.

Der søges om fire anlægsbevillinger på tilsammen 256.840 kr. til tilskud til etablering af åbne haller, jf. den sidste kolonne i tabellen.

Udgiften kan finansieres af anlægspuljen til ”åbne” selvejende haller. Det resterende rådighedsbeløb i denne pulje udgør 382.880 kr., idet beløbet forventes overført til 2020 i forbindelse med budgetoverførselssagen, som behandles i kommunalbestyrelsen den 30. april 2020. Det resterende disponible rådighedsbeløb i puljen vil herefter udgøre 126.040 kr.

Rådighedsbeløbene på i alt 256.840 kr. ekskl. momsrefusion, svarer til udbetaling af tilskud på i alt 309.426 kr. inkl. moms.

 

Der vil således skulle udbetales følgende tilskud:

 

Nexø Hallen                                             93.469 kr.

Bhs. Idræts- og Kulturcenter                    86.719 kr.

Poulsker Idrætsforening                          79.425 kr.

Tejn Idrætsforening                                 49.813 kr.

 

I alt                                                      309.426 kr.

 

Da der som nævnt er en momsandelsprocent på 85 på dette tilskudsområde, udgør Bornholms Regionskommunes reelle udgift til tilskud til de fire haller ca. 256.840 Kr.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Velfærdsalliance 2020-2023 mellem DBU, DBU Bornholm og BRK

00.16.00P20-0037

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

01-04-2020

7

 

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

13

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

32

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget orienteres

Børne- og Skoleudvalget orienteres

Job- Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Bornholms Regionskommune, DBU og DBU Bornholm kan indgå i et samarbejde gennem en Velfærdsallianceaftale i perioden 2020 – 2023. Bornholm kan blive en af landets 30 kommuner, som sætter fokus på at styrke samarbejdet mellem klubber og velfærdsområder til glæde og gavn for borgere og, hvor der er evidens for, at fodbold bidrager til øget trivsel og sundhed. Aftalen sikrer et styrket samarbejde mellem fagcentre i Bornholms Regionskommune og til foreningslivet i øens fodboldklubber.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)      oplæg til Velfærdsallianceaftale mellem Bornholms Regionskommune, DBU og DBU Bornholm i perioden 2020 – 2023 godkendes.

b)    Velfærdsallianceaftale underskrives af Bornholms Regionskommune, DBU og DBU Bornholm senest den 1. juli 2020.

c)    Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget reserverer 30.000 kr. under Frie midler til aktiviteten to U-landskampe i perioden 2020 – 2023.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 1. april 2020:

Indstilling anbefales.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2020:
Orienteringen taget til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:
Taget til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

I perioden 2016 – 2020 indgik Bornholms Regionskommune og DBU den første Velfærdsallianceaftale, som har bidraget til et styrket samarbejde mellem DBU og BRK indenfor især skoleområdet og klubsamarbejdet. I første aftale har der været fokus på samarbejdsaktiviteter som:

I den tidligere aftale har BRK bidraget med et årligt tilskud til DBU på 65.000 kr. eksklusive moms.

 

I en kommende 4-årig Velfærdsallianceaftale (2020 – 2023) vil DBU, DBU Bornholm og BRK være en af landets 30 kommuner, som sætter fokus på at styrke samarbejdet mellem klubber og velfærdsområder til glæde og gavn for borgere og, hvor der er evidens for, at fodbold bidrager til øget trivsel og sundhed.

 

Der har siden oktober 2019 været et indledende samarbejde mellem DBU & DBU Bornholm og BRK Fritid og Kultur, om at indgå en fornyet fire årig Velfærdsallianceaftale med fokus på:

·         Inklusion og beskæftigelse

·         Børn bold og bevægelse

·         Sundhed

·         Klubudvikling

 

Bornholm Regionskommune, DBU & DBU Bornholm anser hinanden for centrale samarbejdspartnere for udvikling af fodbolden, når det gælder om at sikre gode rammer for udviklingen af idrætten i kommunen samt at sikre, at endnu flere borgere bliver fysisk aktive.

 

Parterne har i perioden forud for denne aftaleperiode indgået i flere samarbejder, hvorfor denne relation og samarbejdet ønskes forøget og konsolideret; både politisk og administrativt, for dermed i langt højere grad at udnytte de samarbejdsmuligheder parterne kan tilbyde hinanden.

 

Det overordnede formål med velfærdsalliancen 2020 - 2023 er, at sikre udvikling og implementering af fodboldindsatser i kommunen, herunder implementering af aktiviteter med fokus på at bruge fodboldspillet som løftestang og dermed medvirke til at understøtte traditionelle kommunale velfærdsopgaver i tæt samarbejde med de lokale fodboldklubber.

Der tages afsæt i fodboldkoncepter, der er afprøvet i andre kommuner, og som har vist sig, at have betydning for en øget fysisk aktivitet og deltagelse i sociale fællesskaber for forskellige målgrupper og aldersgrupper.

 

Inklusion og beskæftigelse

Indsatsen er delvist fondsfinansieret af midler fra VELUX fonden. I alt 15 Velfærdsalliancekommuner indgår i denne indsats, som er et metodeudviklingsprojekt ”Fælles Fodslag for en Aktiv Fremtid” og samtidigt et forskningsprojekt, hvor Syddansk Universitet indgår.

Projektet er en videreudvikling af det tidligere ”Remiseprojekt” i kommunen og er et samarbejde mellem DBU Bornholm og kommunens jobcenter. Projektet er inspireret af ”Herlev-Modellen”, der var foranledning til at hjælpe 13 af 27 deltagende unge arbejdsledige ud af offentlig forsørgelse. For indsatsen betaler kommunen 25.000 kr., mens projektet leverer værdi på i alt op til 72.000 kr. fra eksterne midler fra VELUX- fonden.

 

Børn bold og bevægelse, i børnehave, skolen og fritiden

DBU Bornholm har ansøgt TRYG- fonden, som bidrager med 30.000 kr. i aftaleperioden til afvikling af et ”børnehaveprojekt” til kommunens daginstitutioner og fritidsklubber.

 

Fodbold som en del af Åben Skole

I regi af Åben Skole vil parterne samarbejde om skolecentrerede initiativer, herunder:

Hoved Kroppen Klubben, der har både indskolings- og udskolingselever som målgruppe, og har god erfaring med at rekruttere flere medlemmer til etablerede fodboldklubber samt inspirere udskolingselever til at tage frivillige (træner-) opgaver. Læs evt. mere her om konceptet.

11 For Health er et gratis, 2-dags undervisningsprogram for skolelærere og et videnskabeligt udviklet undervisningsprogram målrettet 5. klasseelever. Læs evt. mere her om konceptet.

 

Sundhed

I regi af ”Bevæg Dig For Livet” (BDFL) fodbold forventes DBU Bornholm at samarbejde med kommunens Center for Sundhed og Forebyggelse vedrørende implementering af det evidensbaserede træningskoncept ”Fodbold Fitness” til en række klubber. Indsatsen indebærer Fodbold Fitness-træneruddannelse for potentielle FF-trænere, FF-opstart i to klubber via Bevæg Dig For Livet konsulent samt 2 klubudviklingsforløb v. DBU Bornholms klubrådgiver. Ekstern finansiering til de deltagende Velfærdsalliancekommuner til denne indsats er fra Nordea-Fonden og Tryg- Fonden, som administreres af DBU.

 

U-landskampe

DBU forpligter sig til i aftaleperioden at afvikle minimum 2 U-landskampe i kommunen og dermed videreføre det tidligere gode samarbejde. Ved aftaleindgåelse er ambitionen, at det bliver 1 U-herrelandskamp og 1 U-kvindelandskamp. Disse kampe kan bidrage med at øge sammenhængskræften på Bornholm, og der forslås at finansieringen kommer fra Job-, Udvikling- og Fritidsudvalgets Frie midler.

 

Udvidet beskrivelse om indhold, målgrupper, økonomi og de enkelte centres forpligtelser er uddybet under de enkelte EDAN –aktiviteter, som fremgår i sagens bilag.

 

Økonomisk bidrag og ejerskab i fagcentrene

Der lægges op til i nuværende Velværdsallianceaftale, at de enkelte centre byder ind med egenfinansiering til at løfte indsatser målrettet de borgere og målgrupper, som indsatsen omhandler. Som en del af medfinansieringen er det en forudsætning, at der stilles personaleressourcer til rådighed i form af koordinering på tværs af centre, til samarbejdet med foreninger, klubber og de enkelte borgere der indgår. 

Til nogle af indsatserne er der bevilget ekstern finansiering i form af fondsstøtte, hvor Nordea-Fonden, VELUX-Fonden m.fl. bidrager betydeligt i form af bl.a. konsulentbistand og metodeudvikling fra DBU. Disse aktiviteter og indsatser indgår i fælles kommunale ansøgninger og puljebevillinger, som DBU på landsplan administrer, og som de deltagende Velfærdsalliancekommuner får del i.

I den indledende dialog med de enkelte Centre, har der været positiv tilkendegivelse fra alle centre i kommunen.


 

Aktivitet/projekt

Beløb i alt i aftaleperioden

Beløb pr. år (i 4 år)

Centrenes Egenfinansiering

Ekstern finansiering

Beskæftigelse / Fælles Fodslag

25.000

6.250

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

DBU-koncept finansieret af VELUX-Fonden og DBU’s Udviklingspulje ( 72.000kr.)

Førskolefodbold

0

0

DBU-koncept til udrulning via støtte fra TRYG Fonden (30.000 kr.)

U-landskampe

30.000

7.500

Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget (JUFU)

JUFU – Frie midler

Beløbet er et tilskud til DBU’s væsentligt højere udgifter if. m. transport, ophold m.v.

Sundhedsprojekt

50.000

12.500

Center for Sundhed og Forebyggelse

Sundhedsindsatsen implementeres via konsulenter i regi af BDFL (der er finansieret af Nordea-fonden & Tryg Fonden)

Skoleområdet (H.K.K.)

36.000 kr.

(2 forløb pr. år, dvs. 8 forløb – á 4.500 kr. pr forløb)

9.000

Center for Skole/ de enkelte skoler

DBU

Skoleområdet (11 F. Health)

Gratis i 2020

0

DBU, Syddansk Universitet & Nordea-fonden.

Sum

141.000 kr.

35.250 kr.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

BRK forpligter sig i Velfærdsallianceaftalen mellem DBU, DBU Bornholm og Bornholms Regionskommune til, at bidrage med et samlet beløb på 141.000 kr. i perioden 2020-2023, hvilket svarer til gennemsnitligt 35.250 kr. pr. år.

 

Til gennemførelse af aktiviteten vedrørende de to U- landslandskampe, vil det være en forudsætning at Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget godkender afsættelse af 30.000 kr. i aftaleperioden 2020 – 2023. Beløbet finansieres igennem Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets egne Frie midler.

 

Med finansieringen på 30.000 kr. fra Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget vil den resterende finansiering fra BRK på 111.000 kr. over den fireårige periode blive fordelt således mellem kommunens centre:

 

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

25.000 kr.

Center for Sundhed og Forebyggelse

50.000 kr.

Center for Skole

36.000 kr.

I alt i aftaleperioden

111.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 1. april 2020

1.
EDANS-aktiviteter (DOCX)

2.
Velfærdsalliance Bornholms Regionskommune (pr. 19.03.2020) (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Frivillighedsstrategi 2020-2022

00.15.00G01-0026

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

06-05-2020

11

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

33

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde 10. oktober 2019 at igangsætte udarbejdelsen af en ny kommunal frivillighedsstrategi for perioden 2020-2022, med fokus på ensomhed blandt ældre, frivillighed blandt unge, optimering af samspil mellem kommune og frivillige, samt større synlighed om kommunens samarbejde med frivillige.

Nærværende udkast til behandling er udarbejdet i tæt samspil med Frivillig Forum Bornholm(FFB) og på grundlag af den fælles ”Politik for frivillighed og aktivt medborgerskab”, som Kommunalbestyrelsen tilsluttede sig i april 2015.

Udkastet har været sendt til orientering i de faglige organisationer med mulighed for bemærkninger, og fremlægges nu til behandling i de politiske fagudvalg inden endelig behandling i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         udkastet til ”Strategi for frivillighed og partnerskaber 2020-2022” godkendes.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2020:

Anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales.

 

Job-, Udviklings og Fritidsudvalget den 6. maj 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen tiltrådte i april 2015 ”Politik for frivillighed og aktivt medborgerskab”, der udgør en fælles politisk ramme for Bornholms Regionskommune, frivillige, foreninger og andre aktører på Bornholm.

Formålet er at gøre det nemmere og mere attraktivt at være frivillig på Bornholm. Den fælles politik danner grundlag for Frivillig Forum Bornholm (FFB), der blev etableret i februar 2016 og for tiden har 54 medlemsorganisationer, som bredt dækker foreningslivet og andre aktører med frivillige på Bornholm.

I den fælles politik er det aftalt, at regionskommunen har en kommunal strategi for handling på de forskellige områder, hvor der allerede er eller er brug for et tæt samspil mellem frivillige, foreningsliv og Bornholms Regionskommune.

 

Bornholms Regionskommune har et mangeårigt og vidtfavnende samarbejde med frivillige og foreningslivet. Det gælder indenfor natur- og miljøbevaring, strandrensning, udvikling af lokalsamfund, patientforeninger, psykiatri- og handicapområdet, plejecentre, integration af flygtninge, kultur, fritid og idræt, på skoler og samarbejde med de uniformerede dele af foreningslivet som spejdere, samaritter og hjemmeværn.

 

Strategien for 2020-2022 afløser strategien for 2017-2019, hvor fokus dels var på udviklingen af en række tværgående værktøjer til at styrke samspillet med frivillige og foreninger, herunder frivilligportalen www.frivilligbornholm.dk, dels handleplaner på fire områder: Den rehabiliterende organisation, integration af flygtninge, en åben og inkluderende folkeskole, samt sunde og grønne lokalsamfund.

Fokus i den nye strategi vil være på følgende 5 områder:

1.    At det er nemt og attraktivt at være frivillig på Bornholm uanset tilknytningsforhold til forening eller kommune

2.    at det er nemt og attraktivt for kommunens medarbejdere at samarbejde med frivillige

3.    at borgerne oplever sammenhæng mellem indsatserne fra de kommunale medarbejdere og de frivillige

4.    at der skabes anledninger til at den frivillige verden og kommunen mødes og samarbejder

5.    at hele organisationen indtænker frivillige og partnerskaber med foreningslivet i opgaveløsninger og udvikler nye initiativer, hvor det er muligt - og sammen med erhvervslivet, hvor det giver mening.

 

På kommunalbestyrelsens møde 10. oktober 2019 blev der endvidere identificeret fire særlige indsatsområder, som der i det nærværende udkast indgår handleplaner for:

A.    Ensomhed blandt ældre, hvor de konkrete handlinger tager deres udspring i kommunalbestyrelsens temadag 5. marts 2020 om Ældre og ensomhed.

B.    Frivillighed blandt unge, hvor de konkrete handlinger sker indenfor et projekt ”Gruppefrivillighed – unge griber sagen sammen”, som gennemføres i et samarbejde med Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby. Projektet henvender sig i første omgang især til 10. klassecentret og erhvervsuddannelser på Campus Bornholm.

C.    Optimering af samspil med frivillige, hvor de konkrete handlinger er en styrket dialog mellem regionskommunens politikere, de frivillige og foreningslivet, samt anerkendelse af den frivillige indsats, og videreudvikling af rammer og værktøjer, der kan understøtte frivillighed og samspil

D.   Større synlighed om kommunens samarbejde med frivillige, herunder med anvendelse af regionskommunen interne Dragenettet, hjemmeside, facebook og i forbindelse med afholdelsen af den årlige Frivillig Fredag, sidste fredag i september. Endvidere vil der indgå en opsøgende indsats for at afdække yderligere potentiale i kommunens centre og institutioner for samarbejde med frivillige.

 

Gennemførelsen af strategien koordineres i et samarbejde mellem Center Sundhed og Center Regional Udvikling, IT og Sekretariat.

 

Økonomiske konsekvenser

Gennemførelsen af strategien vil ske inden for de af kommunalbestyrelsen vedtagne budgetrammer.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 6. maj 2020

1.
Strategi for frivillighed 2020_2022_endeligt_udkast 16.4 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 34  Bornholms Regionskommunes arbejde med fødevarestrategiens målsætninger, status april 2020

83.05.00G01-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

06-05-2020

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

34

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og skoleudvalget indstiller

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

KB besluttede 12.10.17 handlingsplan for Bornholms Regionskommune under Bornholms Fødevarestrategi. I den forbindelse blev det besluttet, at fagudvalgene tilhørende de udpegede centre efterfølgende årligt blev forelagt en status for arbejdet. KB behandlede sidste status den 31. januar 2019.

I nærværende sag forelægges seneste status for indsatser under nævnte udvalg ovenfor.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 4. maj 2020:

Anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. maj 2020:

Anbefales

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales.

 

Job-, Udviklings og Fritidsudvalget den 6. maj 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Fødevarestrategi 2017-2025 (bilag 1) har været et konkret udbytte af partnerskabet fra 2014 mellem Bornholms Regionskommune, Bornholms Landbrug og Fødevarer samt Gourmet Bornholm. Partnerskabet er dannet for sammen at arbejde for målsætningen ”Udvikling og afsætning af bornholmske kvalitetsfødevarer”. Og Fødevarestrategiens vision lyder: ”Bornholm er fyrtårnet i det danske fødevarelandskab. Og øen skal vokse og blomstre heraf”. 

Med strategien arbejder de tre partnere hver for sig og sammen om flg. fire målsætninger:

1)   Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø

2)   Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser

3)   Bornholm vælger lokale råvarer og produktion

4)   Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet

Med afsæt i disse fire målsætninger har Bornholms Regionskommune vedtaget 21 indsatser. Disse ligger alle inden for regionskommunens eget handlerum. De fleste af indsatsernes var allerede eksisterende indsatser i regionskommunen, der med deres aktivitet støtter op om målsætningerne i fødevarestrategien. Dog var nogle af indsatserne nye indsatser, som kommunalbestyrelsen vedtog 22.12.16 som en del af forberedelsen til fødevarestrategien (se kolonnen Ny i BRK nedenfor).

 

Nedenfor er oplistet status på udvikling ift. alle BRKs indsatser opdelt efter fagudvalgene. I bilag 2 er status detaljeret og opdelt efter målene i strategien. Både nedenfor og i det uddybende bilag er niveauet af fremdrift på de enkelte indsatser vurderet med farveangivelserne.

 

Grøn: Jævn og positiv fremdrift. Gul: Træg fremdrift. Orange: Udfordret på fremdrift.

Status april 2020

Indsatser

Nr.

Ny i BRK

Jf. målsætning

 

Under Social- og Sundhedsudvalget

(dog med driftsansvaret fordelt på andre fagudvalg)

 

Sikrer at alle køkkenmedarbejdere er kvalificerede til at arbejde med de lokale råvarer. 

 

2a

Ny

# 2 ”Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser”

 

Informerer om det bornholmske ”terroir” - de særlige bornholmske egnsspecifikke smagskendetegn og produkter - til BRK’s måltidsmodtagere

2b

Ny

# 2 ”Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser”

 

Mad- og måltidsfunktion, der sikrer helhedsorienteret udvikling af gode måltider

2c

 

# 2 ”Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser”

 

Bæredygtighedscertificerer 10 offentlige produktionskøkkener (i 2025)

 

4c

Ny

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Reducerer madspild (max 10%, 2020)

4d

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Under Børne- og Skoleudvalget

 

 

 

 

Arbejder strategisk med måltider og fødevarer som en del af fundamentet for et bæredygtigt samfund (ift. madskoler på en folkeskole).

4h2

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Under Natur- og Miljøudvalget

 

Anvender 60% økologiske varer i egne gryder (offentlige produktionskøkkener)

4b

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Krav om økologisk drift i alle BRK’s forpagtningsaftaler.

 

4e

Ny

#4 ”Bornholm fremtidssikrer  gennem diversitet”

 

Bæredygtig drift af offentlige og private særligt udpegede naturområder

4f

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer  gennem diversitet”

 

Systematisk genanvendelse af den organiske fraktion fra madaffald.

4g

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer  gennem diversitet”

 

Under Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

 

 

 

 

Arbejder for at sikre først dele af – og siden en hel Fødevare-videreuddannelse

1e

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Understøtter erhvervets rekrutteringsbehov

1f

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

 

Medfinansierer og understøtter Fødevareklyngen.

1a

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Fødevarer udpeget som et af tre indsatsområder i Erhvervsudviklingsstrategien

1b

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Understøtter aktivitet til fremme af produktinnovation og iværksætteri.

1c

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Arbejder med fødevareudbud som understøttende for øget udbud- og afsætning hos lokale fødevarevirksomheder

1d

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Understøtter udviklingen af Det Blå Bornholm

1g

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Fast monitorering af råvareindkøbet (jf. BRKs mål om 40% lokale varer i 2020).

3a

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Deltager i Madfællesskabet for herigennem at udvikle fødevaresystemer, der fremmer regionale aftaler mellem producenter og aftagere.

 

3c

Ny

#3 ”Bornholm vælger den lokale råvare og produktion”

 

Politisk mål om 20% økologiske dyrkede arealer på Bornholm

 

4a

Ny

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Arbejder strategisk med måltider og fødevarer som en del af fundamentet for et bæredygtigt samfund (ift. fødevarer ind i BGI mål).

4h1

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

 

Samlet udvikling imod strategiens mål

Her cirka en tredjedel inde i strategiperioden er centrale dele af strategien udfordret af svære vilkår for videreførelse af centrale dele af strategiens indsatser under mål 1 og mål 2, både vedrørende BRKs mål herunder men også vedrørende de to andre partneres mål, Bornholms Landbrug og Fødevarer samt Gourmet Bornholm.

 

Udfordringen bunder primært i regeringsoplægget til centralisering af klyngestrukturen, således at den eksisterende understøttelse af den nuværende lokale fødevareklynge (herunder den specialiserede rådgivning og netværksvaretagelsen) på Bornholm har svære vilkår for fortsættelse, når eksisterende midler udløber medio 2020. Forsvinder denne understøttelse, vil indsatsen også forsvinde for en stor del af strategiens mål. For BRKs vedkommende er indsatser lagt under 1a, der derfor er markeret som ”udfordret” og farvet orange.

 

Desuden betyder nedlæggelse af mad- og måltidskonsulenten at der laves færre udviklingsaktiviteter med reference til området og til fødevarestrategien. Det har indflydelse på udvikling af arbejdet med forsat varetagelse af mål om 60% økologiske råvarer med mere, opnåelse af 40 % lokale varer, begrænsning af madspild (max 10 %) samt bæredygtighedscertificeringer af køkkener.

 

Endeligt er det endnu uvist i hvor stort omfang den eksisterende corona-krise vil få betydning for strategi-arbejdet, herunder om situationen for det bornholmske fødevareerhverv efter krisen vil være forandret i en sådan grad, at centrale dele af fødevarestrategien ikke længere er retvisende. Hvis det eksempelvis er nogle andre problemstillinger fødevarevirksomhederne står med bagefter end bla. manglen på kvalificeret arbejdskraft. Omvendt kan corona-krisen også vise sig at betyde et øget fokus på det nære, herunder også et øget fokus og en øget opbakning i lokalbefolkningen på at understøtte de lokale producenter.

 

Bornholms Regionskommunes fremdrift med egne indsatser

Status for arbejdet for hver af Bornholms Regionskommunes 21 målsætninger ses kort af ovenstående skema der er uddybet i vedhæftede handlingsplan (bilag 2).

 

For de fleste af indsatserne ses en jævn og positiv fremdrift (markeret med grønt), mens nogle af indsatserne har en træg fremdrift (markeret med gul) og nogle direkte er udfordret (orange markering).

Nedenfor fremhæves de indsatser, hvor der ses en træg fremdrift (gul) eller hvor fremdrift er udfordret (orange).

 

Det ses af skemaet i bilag 1, at følgende fire indsatser har en træg fremdrift (gul):

·         Indsats 1c; ”Understøtter aktivitet til fremme af produktinnovation og iværksætteri”. Der er pt ikke aftalt fortsat understøttende aktivitet her. Dog skal nævnes at BCB og Erhvervshus Hovedstaden arbejder på at få et iværksætterprogram til Bornholm, der kan arbejde videre med de erfaringer der er gjort i programmet ”588”, for blandt andre fødevareiværksættere.

·         Indsats 1e; ”Arbejder for at sikre først dele af – og siden en hel Fødevare-videreuddannelse”. BRK bidrog i 2019 til planlægning og gennemførelse af PhD kurset fra Food, Places and Innovation - making sense of new place based food movements fra Aalborg Universitet, afholdt på Bornholm. Der er dog ikke planlagt yderligere aktiviteter pt.

·         Indsatsen 2b; ”Informerer om det bornholmske terroir og produkter til BRKs måltidsmodtagere”.

Indsatsen vil blive mindre fremadrettet qua nedlæggelse af mad- og måltidskonsulenten. Dog færdiggør arbejdsgruppen under partnerskabet bag fødevarestrategien i 2020 et arbejde, der har stået på de sidste to år vedrørende en beskrivelse og formidling af det bornholmske terroir. En udgivelse er på vej med lokal fondsstøtte. Herefter vil det også blive formidlet til regionskommunens måltidsmodtagere.

·         Indsats 4g ”Systematisk genanvendelse af den organiske fraktion fra madaffald. Indsatsen kan være svær at opnå, da der endnu ikke er et færdigt system til indsamling og forarbejdning af husholdningsaffald.  Dog satses der i 2021 på at få logistikkæden for indsamling af madaffald klar, hvilket er et centralt første skridt.

 

Indsatser, der er svært udfordret (orange):

·         Som nævnt ovenfor er indsats 1a ”Medfinansierer og understøtter Fødevareklyngen” udfordret da den statslige prioritering af en ny klyngestruktur begrænser mulighed for medfinansiering af bornholmske klynge- eller netværks-indsatser.

·         Indsats 1g vedr. ”Understøtter udviklingen af Det Blå Bornholm” er udfordret efter nedlæggelsen af Bornholms Vækstforum, der havde sat fokus på det.

·         Budget-beslutningen om nedlæggelsen af mad- og måltidskonsulent-stillingen i Center for Sundhed og Forebyggelse har naturligvis indflydelse på udviklingen af visse af indsatserne, da regionskommunens muligheder for at indgå i udviklingsforløb og dialog med producenter og partnere dermed er blevet mindsket. Det drejer sig særligt om indsatserne 3a, 4c og 4d:

o    Fast monitorering af råvareindkøbet.

o    Bæredygtighedscertificerer 10 offentlige produktionskøkkener

o    Reducerer madspild (max 10%, 2020)

De er derfor alle markeret som ”udfordret” og farvet orange.

·         Indsats 4a ”Politisk mål om 20% økologisk dyrkede arealer på Bornholm” er udfordret, da der pga. øvrige politiske prioriteringer for Regional Udvikling ikke har været prioriteret indsats her.

 

Økonomiske konsekvenser

Indsatserne kan forsætte inden for eksisterende rammer, dog jf. ovenstående angivelse af dem, der enten har træg fremdrift eller er svært udfordret.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 4. maj 2020

1.
Bilag 1 Bornholms Fødevarestrategi 2017-2025 (PDF)

2.
Bilag 2 Status på handlingsplan for BRKs mål i strategien (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 35  Fora på erhvervsområdet

24.00.00A00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

06-05-2020

8

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

35

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I forbindelse med udarbejdelse af den erhvervspolitiske ramme blev der bedt om, at erhvervslivets muligheder for at mødes med henholdsvis politikerne og administrationen i BRK blev gennemgået og udviklet. Dette er sket i dialog med Business Center Bornholm og Bornholms Erhvervsråd. Der er et centralt ønske fra erhvervslivet om at møde med politikerne til et dialogmøde. Der er derfor lagt op til et årligt dialog møde mellem Bornholms erhvervsråd og Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, med deltagelse af formændene for henholdsvis Natur- og Miljøudvalget og Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget. Øvrige møder fremgår af bilaget.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

·         oplægget til fora på erhvervsområdet indstilles til godkendelse af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 6. maj 2020:

Anbefales. Det indstilles, at formanden for JUFU deltager i alle tre fora.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

NMUs indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Efter vedtagelsen af den erhvervspolitiske ramme i november 2019 (Erhvervspolitik) er der blevet arbejdet på at kortlægge, hvilke fora’er der findes i dag, og hvilke der er behov for bliver oprettet.

Der er i den forbindelse udarbejdet det vedhæftede bilag som omhandler ”fora på erhvervsområdet”. De fleste af de beskrevne fora er eksisterende, men der er også foreslået nye.
Dem, der har direkte betydning for udvalgene, er følgende nye fora:

Bornholms Erhvervsråd mødes én gang årligt med Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Her er der også deltagelse af formændene fra henholsvis Natur- og Miljøudvalget og Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget. Dette for at sikre en bred politisk dækning af erhvervsområdet, da f.eks. spørgsmålet omkring kvalificeret arbejdskraft primært er placeret hos Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget.

Formålet med mødet vil være f.eks. at drøfte rammevilkår, kvalificeret arbejdskraft erhvervsfremme osv. Mødet vil være på et strategisk niveau.

 

Der er desuden, i forbindelse med indgåelsen af nye kontrakter med Business Center Bornholm og Destination Bornholm aftalt, at begge parter har et dialogmøde med Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget omkring deres budgetter og handlingsplaner.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 5. maj 2020

1.
Fora på erhvervsområdet_politisk behandling (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 36  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

36

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 37  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

20-05-2020

37

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: Fælleskommunalt sagsanlæg


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: igangsættelse af indkøb


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt: udbud


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt. Anlæg


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

105. Lukket punkt: ansøgning