Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
17-06-2020 kl. 17:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Dialogmøde med Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat
  åbent 3 Dialogmøde med Center for Økonomi og Personale
  åbent 4 Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget - Udvalgets mål for budget 2021
  åbent 5 Status byggesager 1. halvår 2020
  åbent 6 Status sager i Plan 1. halvår 2020
  åbent 7 Strukturel ubalance i budget for planteamet
  åbent 8 Redegørelse samt tilbagekaldelse af lokalplanforslag 104 for et sommerhusområde i Boderne
  åbent 9 Beslutning om igangsættelse af kommune- og lokalplanlægning for boliger i det tidligere gymnasium
  åbent 10 Igangsætning af planlægning for Rønne Syd Etape 3
  åbent 11 Anlægsbevillinger til Strategisk udvikling af Rønne
  åbent 12 Anlægsforslag til realisering af Byens Hus/Torv på tværs
  åbent 13 Byfornyelsesprogram for Områdefornyelse Nexø
  åbent 14 Forslag til lokalplan for bolig- og sommerhusområde i Vang
  åbent 15 Lokalplanforslag for et sommerhusområde, Frennebakken ved Svaneke
  åbent 16 Forslag til tillæg til spildevandsplan - Frennebakken
  åbent 17 Kriterier for kommunalbestyrelsens grønne tilskudspulje
  åbent 18 Medlemsskabet af Gate21
  åbent 19 Ansøgning ØEPU - Bornholm som test-ø for Power2X
  åbent 20 Kommissorium for erhvervsstrategi
  åbent 21 Indikatorer på kommunalbestyrelsens visioner
  åbent 22 Modtagelse af flygtninge på Bornholm fra andre kommuner
  åbent 23 Ligestillingsredegørelse 2020
  åbent 24 Etniske nøgletal, status på andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund 2019
  åbent 25 Opfølgning på forudbetaling til leverandører som følge af COVID-19
  åbent 26 Likviditetsoversigt pr. 31. maj 2020
  åbent 27 Budgetopfølgning pr. 30. april 2020, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
  åbent 28 Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2020
  åbent 29 Godkendelse af budget 2021 for de 17 kommunale almene plejeboliger på Nørremøllecentret samt orientering om regnskab 2019
  åbent 30 Beretning nr. 37 og endelig godkendelse af regnskab 2019
  åbent 31 Specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten
  åbent 32 Driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning
  åbent 33 Folkesundhedsstrategi for Bornholm
  åbent 34 Orientering fra formanden
  åbent 35 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt: køb af areal
  lukket 102 Lukket punkt: salg af areal



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

1

 

 

Fraværende

Leif Olsen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Der udarbejdes på baggrund af dialogmøderne et punkt til Økonomi-, Erhvers- og Planudvalget til september om erfaringer med hjemmearbejde under coronakrisen, herunder besparelser på kørselsområdet.

 

Vurdering af habilitet vedr. dagsordenspunkt 101 på ØEPU-mødet den 17. juni 2020:

Thomas Thors, Winni Grosbøll og Linda Kofoed Persson er vurderet ikke-inhabile i behandling af pkt. 101

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Dialogmøde med Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat

00.01.00P22-0079

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at som led i den politiske budgetproces hvert år afholdes et dialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter fra de to centre under udvalgets område; Center for Regional udvikling, IT og Sekretariatsservice og Center for Økonomi og Personale.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat og udvalget drøfter status på arbejdet i centeret, herunder implementering af budgettet for 2020 og udvalgets mål

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Drøftet.

Sagsfremstilling

Udvalgene skal sætte retning for udviklingen af deres politikområder. Dette skal ske i forlængelse af det målarbejde, udvalget har gennemført i valgperioden, og i respekt for kommunalbestyrelsens visioner.

 

Udvalget afholder som led i den løbende dialog om budget og delmål dialogmøder med centrene under udvalgets område. Dialogmøderne har til formål at afdække udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan arbejde med i forhold til mål og budget for 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har på mødet d. 11. maj godkendt den politiske budgetproces for budget 2021. Denne foreskriver, at årets dialogmøder holdes i juni.

 

Et repræsentativt udsnit af medarbejdere og ledere i centeret med Centerchefen i spidsen giver på mødet en mundtlig status på arbejdet generelt i centeret. Dette kan fx være omkring implementering af budget 2020, herunder udvalgets mål, og øvrige relevante emner. Oplægget tjener som afsæt for den efterfølgende dialog med udvalget. Det vil være naturligt, at både udfordringer og inspiration fra den igangværende corona-situation giver anledning til drøftelse.

 

Efter budgetvedtagelsen i oktober afholdes endnu et dialogmøde med henblik på at drøfte implementeringen af budget 2021.

Fra Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat deltager Bent Ole Enevoldsen, Charlotte Mattsson, Claus Munk, Elise Ipsen,Erik Schjeldal, Henrik Marckmann Hansen, Kell Olsen, Lisbeth Seremet Kofoed, Nicolai Munk Pedersen, Regin Atterdag Nordentoft og Søren Møller Christensen.

 

Dialogmødet foregår via skype.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Dialogmøde med Center for Økonomi og Personale

00.01.00P22-0079

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at som led i den politiske budgetproces hvert år afholdes et dialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter fra de to centre under udvalgets område; Center for Regional udvikling, IT og Sekretariatsservice og Center for Økonomi og Personale.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Center for Økonomi- og Personale og udvalget drøfter status på arbejdet i centeret, herunder implementering af budgettet for 2020 og udvalgets mål

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Drøftet.

 

Sagsfremstilling

Udvalgene skal sætte retning for udviklingen af deres politikområder. Dette skal ske i forlængelse af det målarbejde, udvalget har gennemført i valgperioden, og i respekt for kommunalbestyrelsens visioner.

 

Udvalget afholder som led i den løbende dialog om budget og delmål dialogmøder med centrene under udvalgets område. Dialogmøderne har til formål at afdække udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan arbejde med i forhold til mål og budget for 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har på mødet d. 11. maj godkendt den politiske budgetproces for budget 2021. Denne foreskriver, at årets dialogmøder holdes i juni.

 

Et repræsentativt udsnit af medarbejdere og ledere i centeret med Centerchefen i spidsen giver på mødet en mundtlig status på arbejdet generelt i centeret. Dette kan fx være omkring implementering af budget 2020, herunder udvalgets mål, og øvrige relevante emner. Oplægget tjener som afsæt for den efterfølgende dialog med udvalget. Det vil være naturligt, at både udfordringer og inspiration fra den igangværende corona-situation giver anledning til drøftelse.

 

Efter budgetvedtagelsen i oktober afholdes endnu et dialogmøde med henblik på at drøfte implementeringen af budget 2021.

Fra Center for Økonomi og Personale deltager Karen Lynn Jacobsen, Anette Engell Edvardsen, Jesper Tranberg, Peter Petersen, Anders Gummesen, Annika Westh-Hansen, Dorthe Sobczyk, Michael Mogensen og Stine Hansen.

 

Dialogmødet foregår via skype.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Udvalgets mål for budget 2021

00.22.04P00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter.

 

Resumé

Udvalget skal i forlængelse af status på mål for budget 2020, endeligt beslutte, hvilke mål, der oversendes til den videre budgetproces.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Udvalget oversender langsigtede mål og mål for budget 2021 til kommunalbestyrelsens budgetseminar i juni 2020

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Udvalget skal på baggrund af drøftelser på mødet i maj om mål for budget 2020 beslutte de mål, der oversendes til den videre budgetproces for 2021.

Målene er tilrettet i forlængelse af udvalgets ønsker på det seneste møde. Tilretningen er sket i samspil med de relevante centres ledelser.


Udvalgets mål for budget 2021 indgår sammen med de øvrige udvalgs mål i en fælles drøftelse i kommunalbestyrelsen på budgetseminaret i slutningen af juni måned.


Såfremt det vedtagne budget giver anledning til, at målene drøftes endnu engang, vil dette foregå i en særskilt proces i forlængelse af budgetvedtagelsen i oktober.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
ØEPUs mål (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Status byggesager 1. halvår 2020

02.00.00G01-12053

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

De seneste års positive udvikling på Bornholm har medført flere opgaver og henvendelser til Byg (byggesagsafdelingen). Det har betyder at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på byggesager de sidste år er gået fra 42 dage i 2018 til 56 dage i dag. Dette betyder, at sagsbehandlingstiden i dag ligger på landsgennemsnittet, men ikke opfylder servicemålsaftalen fra 2015 mellem KL og regeringen.

Udvikling og Byg vil fremover give Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget en halvårlig status på opgaver og aktiviteter i to af afdelingens teams (Byg og Plan).

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         status tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Taget til efterretning, idet udfordringen med de manglende årsværk i byggesagsafdelingen oversendes til budgettet.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune modtog i 2019 1591 sager. Det er en stigning på ca. 15 % fra det foregående år, og ser umiddelbart ud til at være en stigning, der holder ind i 2020.

 

Stigningen i antallet af afgjorte sager er steget med 8% fra 2018 til 2019, men har igennem de sidste år på trods af øget effektivitet ikke kunne følge med stigningen i antallet af indkomne sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er gået fra:

-      52 dage i 2017

-      42 dage i 2018

-      58 dage i 2019

-      56 dage juni 2020

 

Den lavere sagsbehandlingstid i 2018, skyldes en generelt højere normering end i dag, og at der var tildelt en ekstra resurse på 1 årsværk. I alt havde Byg en normering på 19 årsværk i 2018, mod i dag 17,5 årsværk. Begge tal er inklusiv de medarbejdere, der arbejder med byggesagsarkivet. Nedgangen på 1,5 årsværk i forhold til 2018 skyldes primært, at der i 2018 var tilført medarbejderressourcer, som forventedes at kunne tjene deres løn hjem gennem gebyrer. Dette kunne ikke sig gøre, idet byggesagsgebyrerne kun må dække den fakturerbare tid. Medarbejderstaben er derfor reduceret igen.

 

Fordelingen af sagstyper viser en mindre stigning på byggesager og bevaringsager fra 2017 til 2020. Den største del af stigningen i antallet af sager kan dog henføres til forespørgsler, udstykningssager, landzonesager og aktindsigt.

 

Stigningerne skyldes bredt set en øget aktivitet og interesse for af bygge på Bornholm. Dertil ønsker mange skriftlighed på deres henvendelser i dag, hvor man tidligere kunne klare flere sager telefonisk.

 

I forhold til landzonesager er der en stigning i opførsel af telemaster, opførelse af nye bygninger frem for renovering og iværksætteri, hvor bygninger ønskes indrettet og brugt til nye formål.

 

Antallet af aktindsigtssager har været stigende i gennem de sidste år, hvilket dels skyldes øget aktivitet, samtidig med, at det ses som en generel tendens, at der er et større ønske om aktindsigt.

 

Servicemål

I 2015 indgik KL en aftale med regeringen om servicemål for kommunernes sagsbehandlingstider på bl.a. byggesagsområdet. Statistikken på servicemålene baserer sig på de ca. 20 % af sagerne, som modtages via ansøgningssystemet Byg og Miljø, som alle landets kommuner bruger.

 

Servicemålene er opdelt i 5 kategorier:

Enfamilieshuse                  40 dage    (BRK gennemsnitlige det sidste år 54 dage)

Etagebyggeri, Boliger         60 dage    (BRK gennemsnitlige det sidste år 68 dage)

Etagebyggeri, Erhverv        55 dage    (BRK gennemsnitlige det sidste år 67 dage)

Industri og lagerbygninger   50 dage    (BRK gennemsnitlige det sidste år 78 dage)

Simple Konstruktioner        40 dage    (BRK gennemsnitlige det sidste år 46 dage)

 

Servicemålene omfatter den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i antal kalenderdage – opgjort fra, at ansøgningen er fuldt oplyst, til der er truffet afgørelse i sagen, fratrukket ventetid ved indhentning af oplysninger fra ansøger ud over 7 dage.

 

For at opfylde målene skal 80 % af byggeansøgningerne i hver kategori være færdigbehandlet inden for de angivne antal dage.

 

I dag behandles 52 % af byggeansøgningerne inden for målene, og den gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tværs af kategorier er 56 dage. Kommune opfylder derfor ikke aftalen mellem KL og regeringen. Den væsentligst årsag er, at der fra aftalen blev indgået i 2015, stort set været en ubrudt vækst i økonomien og byggeaktiviteterne, og at der i dag som nævnt ovenfor er færre medarbejdere i Byg.

 

Tiltag for at komme nærmere de aftalte servicemål er:

 

Øget dialog med erhvervslivet har som mål:

-      At flere byggesager er fuldt oplyste ved modtagelse.

-      At der er enighed om tolkningen af bygningsreglementet og de bevarende lokalplaner med særligt fokus på nybyggeri

Dette sker primært gennem Byggeerhvervsforum, der mødes hvert kvartal

 

Planområdet:

-      At der udarbejdes nye bevarende lokalplaner, der er enklere at forstå, for dem som skal bygge, og nemmere at administrere efter for Byg.

 

Internt:

-      At der internt i Bornholms Regionskommune og særligt i samarbejdet med Natur og Miljø er fokus på at optimere interne arbejdsgang, så der ikke opstår ”flaskehalse”.

 

Tiltagene forventes at hjælpe på sagsbehandlingstiderne, men holder eller stiger antallet af indkomne sager forventes det ikke, at tiltagene vil kunne bringe målopfyldelse på servicemålene op fra 52 % til 80 %.

 

Hvis servicemålene skal opfyldes, vurderes det at kræve en tilførsel på 3 årsværk til Byg.

De 3 årsværk vil skulle bruges til flere forskellige opgaver i forbindelse med byggesagsbehandlingen, hvoraf de fleste opgaver ikke kan faktureres. Forventningen er at der kan faktureres tid svarende til finansiering af ½ årsværk, hvis der tilføres 3 årsværk til Byg.

 

Vedhæftede bilag 1. statistik over sager og servicemål på byggesagsområdet.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
BILAG 1. Statistik over sager og servicemål i Byg (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Status sager i Plan 1. halvår 2020

01.00.00G01-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

De seneste års opsving har betydet et øget antal planopgaver med en stigning fra 4 afsluttede plansager i 2018 over 11 afsluttede plansager i 2019 til forventeligt 15 afsluttede plansager i 2020. Covid19 har ikke ført til nogen nedbremsning i forhold til efterspørgsel på plansager, og der kan ud fra de nuværende kendte sager forventes afsluttet 20 plansager i 2021. Planteamet ønsker at give udvalget mulighed for at følge med i arbejdet, så udvalget får indsigt i efterspørgslen på plangrundlag for boliger, sommerhuse og nye faciliteter for turismeerhvervet. Herudover gives også en status på igangsatte områdefornyelses- og byudviklingsprojekter samt projekter inden for den grønne omstilling.

Udvikling og Byg vil fremover give Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget en halvårlig status på opgaver og aktiviteter i to af afdelingens teams (Byg og Plan).

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         at status tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Taget til efterretning, idet der udarbejdes et opprioriteringsforslag som oversendes til budgettet.

 

Sagsfremstilling

Der er de sidste 2 år oplevet en markant stigning i antallet af plansager på Bornholm, hvilket tydeligt fremgår af planteamets opgaveportefølje. Fra 4 færdiggjorte plansager i 2018, afsluttedes der i 2019 11 plansager og en politik, mens der i 2020 forventes afsluttet 14 plansager 1 boligstrategi, 1 områdefornyelse, mens 1 plansag forventes trukket tilbage (Boderne). I 2021 forventes ud fra den nuværende projektportefølje at kunne afsluttes omtrent 20-25 plansager forudsat, at der er medarbejderressourcer hertil. Sagernes kompleksitet og omfang er samtidig steget markant med Kanondalen, kommuneplan, Museumscenter i Rø samt Rønne Syd etape 3 som eksempler. I alt er der en rummelighed og dermed potentiale for 680 boliger i den planlægning, der er på tegnebrættet. Det betyder samtidig, at der er skabt det planmæssige grundlag for at realisere boligpolitikkens mål om 400 boliger inden udgangen af 2022. Der er kontakt med investorer og developere om i alt 405 boliger (baseret på oversigten nedenfor samt det lukkede bilag). Der opleves også en stigende efterspørgsel på lokalplanlægning på erhvervsområdet med offshore på Rønne Havn og Grønbechs Hotel som eksempler.

 

Afsluttede plansager i 2018:

·         Solcellepark Kannikegårdsvej

·         Plejecenter Hasle (kommuneplantillæg)

·         Aflysning af bevarende lokalplan for Hasle, Nyker og Klemensker

·         Motorsportsbane

 

Afsluttede plansager i 2019:

·         Sauna i Svaneke

·         Aflysning af lokalplan for Æbleplantagen i Allinge

·         Nexø Mole (hotel og marked)

·         Boliger på Tejn Havn inkl. delvis aflysning af lokalplan for Tejn Havn (28 boliger)

·         Kommuneplanstrategi

·         Temalokalplan helårsboliger

·         Bevarende lokalplan Svaneke

·         Boliger Sct. Mortensgade i Rønne (16 boliger)

·         Kommandanthøjen (ændring af lokalplan, så tæt-lav muliggøres) (14-20 boliger)

·         Smallesund (45 ungdomsboliger)

·         Rema 1000 i Nexø (politisk stillingtagen til bymidteafgrænsning)

·         Boligpolitik (politik)

 

Afsluttede plansager i 2020:

·         Museumscenter i Rø

·         Boliger Christians Plads (12 boliger)

·         Delvis aflysning af lokalplan i Vestermarie (folkeskov)

·         Boligstrategi (strategi)

 

Plansager som forventes afsluttet i 2020:

·         Sommerhuse i Svaneke, Frennebakken (15 sommerhuse)

·         Bevarende lokalplan for Allinge

·         Boliger Birkebakken Allinge (54 boliger)

·         Boliger + sommerhuse i Vang (9 boliger, 2 sommerhuse)

·         Boliger i det tidligere gymnasium (op til 70 boliger)

·         Oplagsplads og rekreativt område, Rønne Havn (55.700 m2 erhvervsareal)

·         Grønbechs Hotel, udvidelse (8 værelser)

·         Bevarende lokalplan for Listed

·         Bevarende lokalplan for Aarsdale

·         Bevarende lokalplan for Bølshavn

·         Bevarende lokalplan for Ypnasted

·         Boderne (forventes trukket tilbage)

·         Snogebæk områdefornyelse (ikke plansag, men afsluttet områdefornyelse)

·         Aflastningsområde Rønne (kommuneplantillæg)

 

Øvrige igangværende plansager, der er politisk igangsat men først forventes afsluttet 2021:

·         Svenskehus-kvartererne, bevarende lokalplan

·         Kommuneplan 2020

·         Østre Skole (kommuneplantillæg)

·         Bofællesskab Buddegård

·         Udvikling af Rønne Syd etape 3 (op til 80 boliger)

·         Børnehus i Allinge

·         Plejecenter i Hasle

 

I bilaget, der er lukket grundet fortrolighedshensyn, findes desuden cirka 40 sager, der afventer afklaring om igangsættelse. Nogle sager er tæt på at kunne blive forelagt til politisk beslutning igangsættelse, mens andre kun har karakter af en indledende seriøs henvendelse. Det er dog forventningen at cirka 20 af sagerne kan blive til lokalplaner, der afsluttes i 2021 forudsat, at der i Plan er medarbejderressourcer hertil. Hertil vil komme nye ikke allerede kendte plansager.

 

Udviklingsprojekter

Rønne byudvikling: Efter ansættelse af projektleder for Rønne i foråret 2020 er grundlaget for igangsættelse af første fase igangsat med anlægsbevilling, projektkommissorium og første fundraising. Fokus er på Byens Hus (i Dams Gård), Torv på Tværs og Nørrekåsområdet. I den kommende fase vil der mht. Byens Hus og Torv på Tværs blive udviklet en projektbeskrivelse med et funktionsprogram, der konkretiserer, hvem der skal bruge huset, hvilke behov de har, anlægsøkonomi og skitseforslag på gadegennembrud, der skal fredeliggøre torvet. Samtidig arbejdes på fundraising, der skal danne grundlag for, at der i 2021 laves et konkret arkitektonisk forslag, der efterfølgende projekteres og bygges.

På Nørrekås igangsættes en strategisk udviklingsplan, der skal muliggøre udvikling af bl.a. remisne og trekantsgrunden. Samtidig gennemføres indledende undersøgelse i forhold til at etablere en strandpark nord for Nørrekås.

Der vil eftersommerferien blive afholdt borgermøde om de to delprojekter og opstartet dialog med borgergrupper.

De andre dele af udviklingsplanen med fokus på cykelby, den blå-grønne ring og det særlige (historiske Rønne) vil blive opstartet i 2021.


Nexø områdefornyelse: På nuværende tidspunkt bliver byfornyelsesprogrammet for Nexø revideret. En revideret udgave skal tilgodese styregruppens anbefaling om at satse på en realisering af en strandpark på Nexø Havns nordlige kyststrækning. Af den årsag er der sendt et anlægsforslag om realisering af Nexø strandpark afsted til ØEPU til møde som afholdes 17.06.20. Ud over at arbejde for en realisering af strandparken er det aftalt, at der i 2020 vil blive igangsat udviklingsarbejde for en trafik- og parkeringsplan for Nexø i samarbejde med regionskommunens vejafdeling og det indledende arbejde med screening af trafik og parkeringsbehov i byen forventes igangsat i løbet af 2020. For at få igangsat de øvrige indsatsområder fra byfornyelsesprogrammet arbejdes der fremadrettet for at få mobiliseret arbejdsgrupper for indsatsområderne samt at øge fokus på kommunikation og borgerinddragelse. I efteråret 2020 og foråret 2021 vil der i dialog med arbejdsgrupperne bliver udarbejdet en konkret plan for, hvordan havn og by skal bindes sammen og hvilke aktiviteter, der kan finde sted primært på havnearealerne.

 

Aakirkeby områdefornyelse: I juni 2020 påbegyndes anlæggelsen af Naturtorvet, som er fase 1 i bymidtens opgradering samt første etape af ”nervebanen,” der skaber en forbindelse mellem bymidten og naturarealerne syd for bymidten. På Sdr. Byskovens historiske festplads er der opsat en bålhytte som erstatning for en af de nedslidte vikingehytter og det projekt efterfølges af en istandsættelse af den tilbageblevne vikingehytte. Disse forbedringer gør pladsen mere anvendelig for en større brugerskare og er blevet suppleret af Borgerforeningen med opsætningen af nye naturlegeredskaber. De konkrete behov i forbindelse med et nyt medborgerhus er ved at blive undersøgt, og der pågår en revidering af byfornyelses-programmet i forbindelse med en prioritering af indsatsområder. Resultatet forventes fremlagt ved første møde efter sommerferien sammen med et punkt om forhøjelsen af anlægsbevillingen. Pga. forsamlingsforbuddet har det ikke været muligt at samle borgerne i Aakirkeby til de planlagte workshops i løbet af foråret, men vi tager snarest muligt fat igen.

 

Allinge områdefornyelse: 90 meter af plankestien på Møllenæs er blevet anlagt i foråret og forventes afsluttet i 2020 (de sidste 40 meter). I samarbejde med Bornholms Idræts og Kulturcenter, byens borgere samt Lokale & Anlægsfonden er tegnestuen Keingart ved at udvikle et forslag til ombygning af Bornholms Idræts & Kulturcenter, nyt børnehus i Allinge og en omdannet Cirkusplads. Projektforslaget forventes færdiggjort i september 2020.

Pga. samlingsrestriktioner har det ikke været muligt at samle Allinge borgere til møder og workshops om yderligere delprojekter. Det er planlagt at dette igangsættes efter sommerferien 2020 med fokus på bl.a. molen i Allinge og Kjærenæsgrunden.

 

Pedersker: Et skitseprojekt til udvikling af det nye samlingssted/torv i tilknytning til Brugsen har været udstillet i butikken, hvor de lokale har kunnet spørge ind til og kommentere forslaget. Matters arkitekter detailprojekterer de kommende måneder så samlingsstedet kan laves som planlagt i vinterhalvåret 20/21. Kulturindslag med bornholmske fortællinger/lyd om og tegninger af de underjordiske er klar til at indgå i kulturformidlingen af lokalområdet. Det kommunale projekt suppleres af 2 forsøgsprojekter i regi af BOFA; 3 nye shelters til Lynggårdsskoven i regi af Sydbornholms Privatskole; udvikling af butikskonceptet i regi af Pedersker Dagli´Brugs og supplerende kulturformidlingstiltag i regi af blandt andre Pedersker Lokalforening.

 

Klyngesamarbejdet (Klemensker, Nyker, Aarsballe og Rø): 4-Kløver-Klyngens projektidé ”Vi mødes i det grønne” var blandt de idéer som Realdania og Lokale og Anlægsfonden i 2019 valgte at støtte med finansiering af arkitektrådgiver til projektudvikling med sigte på aflevering af en ansøgning om medfinansiering. Projektansøgningen skulle have været afleveret den 1. august, men er grundet COVID19 rykket til 1. december. Matters er godkendt som faglig rådgiver og leder den videre proces sammen med klyngens hidtidige procesrådgiver fra Center for Regional og Turismeforskning. Første workshop afholdes den 13. og 14. juni forventet med flere workshops/møder i løbet af sensommeren og efteråret. Kommunens rolle er fortsat primært koordinerende sparringspart i forhold til relevante fagområder, projekter og politikker. 

 

BYG 360° - Bornholm som test Ø for en cirkulær værdikæde for byggematerialer. Projektet har været i gang siden august 2018, med planlagt afslutning i januar 2021. Projektet skal skabe grundlag for et mere bæredygtigt byggeri igennem bæredygtig nedrivning, Grønt Byggeri Netværk Bornholm (for virksomheder) og et netværk for borgere, som handler om at lære at bygge bæredygtigt (MaterialeVærket). Der er gennemført tre bæredygtige nedrivninger, som skal vise vej. Der arbejdes på at indsamle data, som kan oplyse de økonomiske-, miljø- og bevaringsmæssige konsekvenser af at nedrive bæredygtigt. Grønt Byggeri Netværket Bornholm og MaterialeVærkets aktiviteter har været i gang. Projektets effekter i samfundet kan allerede ses, der er bl.a. etableret en ny bornholmsk virksomhed, som sælger genbrugte mursten og en ny erhvervsdrivende forening sammensat af frivillige, som skal drive MaterialeVærket videre efter projektperioden. I alt ventes at projektet vil bidrage positivt til udviklingen af Bornholm som bæredygtig ø samtidig med at understøtte kulturarven, skabe lokale arbejdspladser og styrke øen som en attraktiv destination.

Contracts2.0 (finansieret af EU´s forskningsprogram Horizon 2020): har til formål at udvikle nye støtteordninger under landdistriktsprogrammet med fokus på kollektive aftaler og aftaler baseret på opnåede resultater. Støtteordningerne skal bl.a. være bredere end i dag og omfatte flere ’public goods’ såsom biodiversitet, rent vand, landskab m.m. Københavns Universitet, Bornholms Landbrug og BRK afholdt i februar en workshop med en bred interessentgruppe under overskriften ”Landbrug og klima på Bornholm”, der gav gode input til det bornholmske/danske projekt med fokus på et klimaneutralt og klimarobust landbrug. I juni ventes afholdt den anden markvandring med landmænd under temaet: kulstof i jorden. Projektgruppen har senest drøftet muligheder for at udvide projektet med et konkret forsøgsprojekt (et delprojekt i projektet) for afprøvning af noget af det, som det danske delprojekt ventes at munde ud i. Det næste koordinerende partnermøde, der skulle have været afholdt i juni, er udsat til oktober grundet COVID19.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

 1.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Strukturel ubalance i budget for planteamet

00.30.04Ø00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Af historiske årsager er der i budgettet for Plan en strukturel ubalance, idet der i budgetmodellen for teamet er indregnet, at medarbejderne skal sikre egen løn via eksterne midler fra fonde og puljer. Ubalancen har givet et årligt budgetmæssigt hul i Plan, som i 2020 er på 831.474 kr. Underskuddet har i foregående år kunnet dækkes gennem overførsler grundet bl.a. vakante stillinger, men kan fra 2021 ikke håndteres på denne måde. Der skal derfor findes en permanent løsning på udfordringen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at udvalget

·         godkender model 3 til finansiering af den varige ubalance, hvilket betyder at bevilling 62 Administration og IT tilføres 80.000 kr. (netto) (plan tilføres 831.000 kr. til gengæld reduceres der i alt 751.000 kr. på konsulentkonto, direktionskonto og it-konto), bevilling 63 Folkemødet reduceres med 18.000 kr. og bevilling 64 Politikere reduceres med 62.000 kr. om året fra og med 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med organisationsændringerne i 2018, hvor bl.a. centrene Erhverv, Byg og Sekretariat (nuværende Regional Udvikling, It og Sekretariat) og Natur, Miljø og Fritid blev dannet, overgik afdelingerne Byg og Plan fra det daværende Teknik og Miljø til det nuværende Regional Udvikling, It og Sekretariat.

Planteamet består pt. af 10 medarbejdere, der udgør en central del i den kommunale understøttelse af udviklingen på Bornholm i form af udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplaner (både bevaring og nybyggeri), projektledelse af de store udviklingsprojekter i byerne og på landet samt understøttelse af den grønne omstilling inden for byggeriet. Derudover varetager planteamet også den fysiske udmøntning af kommunalbestyrelsens visioner i kommuneplanlægningen. Det handler med andre ord om rammerne for, hvordan Bornholm ser ud i fremtiden.

Med organisationsændringen fulgte dog også et strukturelt underskud i planteamet, der var betinget af en forventet indtægt fra medarbejdernes deltagelse i projekter. Konkret blev det aftalt, at Center for Erhverv, Byg og Sekretariat overtog et budgetbeløb på 781.967 kr. stigende til 798.289 i 2020 (2018 prisniveau) vedrørende forventede projektindtægter. Med pristalsregulering er beløbet i 2020 831.474 kr. Budgetbeløbet opstod i forbindelse med besparelser forud for 2018, hvor det administrativt blev vurderet muligt at medarbejderne kunne genere indtægter gennem projekter. Dette var bl.a. tilfældet i partnerskabsprojektet Mulighedernes Land, der løb fra 2007 til 2012, og hvor en del af medarbejdernes timer indgik som medfinansiering.

Den forventede indtjening har i den tid, hvor Plan har være en del af Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat ikke været i nærheden af det forventede beløb. I 2018 var indtjeningen 219.793 kr., i 2019 var den på 162.417 kr. og i 2020 er den forventede indtægt på 62.500 kr.

Bornholm er som udgangspunkt i gang med et opsving, hvad angår aktivitet på særligt boligområdet med en forventet markant stigning på sommerhusområdet, der forventes at bidrage med yderligere aktivitet, når et kommende landsplandirektiv omkring årsskiftet 2020 / 2021 udpeger en række nye udviklingsområder på Bornholm. Aktiviteten skaber behov for mere lokalplanlægning og udvikling af nye boligområder. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget valgte på den baggrund i november 2019 at tilføre området en tidsbegrænset medarbejderressource til og med 2022 for at kunne imødekomme det stigende behov. Det øgede aktivitetsniveau betyder dog også som udgangspunkt, at der er mindre mulighed for at opsøge og deltage i mindre projekter, der ville kunne skaffe de forudsatte midler hjem til kommunen.

Derudover har de danske fonde over en bred kam i de senere år ændret deres støttestrategier således, at der ikke længere gives støtte til projektledelse i kommunalt regi. Indtægter til dækning af løn kan derfor alene primært ske på større EU-projekter, såsom projekter fra Horizon-programmet.

Sagt på en anden måde er selve grundlaget for den økonomiske model med ekstern medfinansiering af lønsummen, ikke længere eksisterende, dels fordi medarbejderne er fuldt optaget af lokal- og kommuneplanlægning, dels fordi de projekter, som der kan deltages i, ikke yder refusion for brugte timer, men i stedet kræver medfinansiering typisk i form af timer.

Det underskud som planteamet begynder budgetåret med, er hidtil blevet dækket ind af overskud fra andre dele af centret. Overskud, der er opstået fx på grund af vakante stillinger eller uforbrugte midler på andre budgetposter. Regional Udvikling, It og Sekretariat har således i 2019 og 2020 kunnet finde disse midler af overført overskud, hvilket ikke vil være muligt fra 2021.

Det er uhensigtsmæssigt at bevare en økonomisk model, der ikke længere er grundlag for, og derfor indstilles det til udvalgets drøftelse, hvordan planteamets økonomi bør se ud fremover. Det betyder også, at der i øjeblikket for de kommende års budget er udsigt til en nødvendig årlig besparelse på 831.000 kr.

Center for Regional udvikling, It og Sekretariat har på den baggrund udarbejdet 3 modeller, for hvordan udfordringen kan håndteres gældende fra 1. januar 2021.

Overordnet set er der tale om følgende løsningsmodeller:

Model 1: Udfordringen håndteres i Plan (teamet). Modellen vil betyde en reduktion i antallet af medarbejdere i Plan (teamet)

Model 2: Udfordringen håndteres i Udvikling og Plan (afdelingen). Modellen vil betyde reduktion i antallet af medarbejdere i Udvikling og Plan (afdelingen)

Model 3. Udfordringer håndteres via en række tilpasninger af andre budgetposter på udvalgets område, til det forventede forbrug de kommende år.

Modellerne, herunder konsekvenser forbundet med dem, samt detaljerne vedrørende model 3, er beskrevet i vedhæftede bilag.

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommunes styringsmodel tilsiger, at såfremt det politisk afsatte budget på en bevilling ikke dækker forbruget, skal der fremlægges forslag til, hvordan forbruget kan reduceres inden for bevillingen.

Såfremt det relevante fagudvalg ikke ønsker at reducere forbruget inden for den pågældende bevilling, kan fagudvalget pege på reduktioner på andre bevillinger inden for udvalgsområdet.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Bilag NOTAT Løsningsmodeller for strukturel ubalance i planteamet (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Redegørelse samt tilbagekaldelse af lokalplanforslag 104 for et sommerhusområde i Boderne

01.02.05P16-0198

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forlængelse af indsigelser fra Forsvaret vedrørende lokalplansforslag 104, og Planklagenævnets afgørelse vedrørende en byggesag på Boderne 38, foreslås dels en tilbagekaldelse af lokalplansforslaget, dels en ændret administrativ praksis, der orienteres om, at en proces med fysisk lovliggørelse af Boderne 38 igangsættes, og der peges på finansiering af de kommunale udgifter til forventet erstatningspligt i forbindelse med denne erstatning.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) lokalplansforslag 104 for et sommerhusområde ved Boderne tilbagekaldes

b) orienteringen samt den ændrede administrative praksis tages til efterretning

c) at sagsomkostninger i forbindelse med eventuel erstatningssag mellem ejerne af Boderne 38 og Bornholms Regionskommune midlertidigt finansieres af konsulentpuljen under bevilling 62 Administration og it

d) når resultatet af en eventuel retssag kendes, vil ØEPU få forelagt en sag, hvor der skal tages stilling til finansiering af eventuelt erstatningskrav og sagsomkostninger. Erstatningskravet og sagsomkostninger må dog forventes at skulle finansieres af kassebeholdningen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Arbejdet med udarbejdelsen af en lokalplan for et sommerhusområde ved Boderne har, som det er udvalget bekendt, været vanskeliggjort af en række forhold.

Forsvarets Ejendomsstyrelse har nedlagt veto mod lokalplanen, idet de frygter, at et sommerhusområde på sigt vil kunne medføre helårsanvendelse af fritidsboligerne, hvilket vil skærpe kravene til støj. På baggrund af dialogen med Forsvarets Ejendomsstyrelse og Erhvervsstyrelsen anbefales det derfor, at lokalplanen trækkes tilbage.

Det er på Erhvervsstyrelsens opfordring blevet afsøgt, hvilke muligheder en landzonelokalplan vil give. En landzonelokalplan vil dog fastlåse området i en restriktiv praksis, hvorfor udarbejdelsen af en sådan ikke anbefales igangsat før en dialog med grundejerforeningen og beboerne.

Dette betyder, at administrationen af byggesager i Boderne foreløbigt må forblive under landzoneadministrationen. Med udgangspunkt i Planklagenævnets afgørelse vedr. Boderne 38 er det administrationens vurdering, at den fremtidige administrationspraksis vil være restriktiv, således at mindre sommerhuse som udgangspunkt kan udvides med op til 8 m2, mens større sommerhuse kan udvides med op til 4 m2. Dette skyldes, at Planklagenævnets afgørelse lægger vægt på, at Boderne 38 er placeret i et særligt værdifuldt landskab, hvilket i udgangspunktet dækker hele området i Boderne. Planklagenævnets vurdering af, at Boderne ligger i et særligt værdifuldt landskab, underbygges af, at området i Boderne i kommuneplanen tillige er udpeget som særligt naturområde og værdifuldt kystlandskab. Hver sag vil dog blive behandlet på baggrund af en konkret vurdering, hvor flere hensyn kan spille ind. Fremtidige afgørelser i Planklagenævnet kan ændre den restriktive praksis i mere liberal retning.

Det er blevet drøftet, om en mere liberal tilgang kunne vælges, hvor administrationen på egen hånd lægger større vægt på de markante forskelle, der er i landskabet i Boderne og derigennem udfordrer planklagenævnets afgørelse. Dette vil dog ikke nødvendigvis føre til en afklaring af planklagenævnets linje, idet der kun vil komme afgørelser i de sager, hvor en tilladelse vil blive påklaget af eksempelvis naboer. En mere liberal linje, der udfordrer planklagenævntes afgørelse, vil i stedet kunne føre til en større grad af tilfældighed i tilladelserne afhængigt af, om der i den enkelte sag er eksempelvis naboer, der påklager en tilladelse. Denne tilfældighed vil også betyde, at administrationen ikke vil få opbygge et sikkert administrationsgrundlag, og der vil være en risiko for, at der bliver givet tilladelser, som efterfølgende bliver underkendt i Planklagenævnet. Administrationen har derfor valgt en linje, som er restriktiv, men hvor klager til Planklagenævnet, der falder ud til klagers side, kan give et mere sikkert grundlag for en fremtidig mindre restriktiv praksis. 

I vedhæftede notat redegøres nærmere for forløbet.

I notatet fremgår det endvidere, hvordan Planklagenævnets afgørelse vedrørende byggesagen om Boderne 38 får betydning for regionskommunen. Der er i notatet lagt op til en proces, hvor regionskommunen påbegynder en fysisk lovliggørelse (dvs. fjernelse af bygning eller tilpasning i forlængelse af Planklagenævnets afgørelse).

Endelig indeholder notatet et oplæg til, hvordan lignende sager undgås i fremtiden. Indsatserne for dette omfatter bl.a.

-          et nyt konfliktsøgningsværktøj, der er under implementering

-          en mere restriktiv administrationspraksis på baggrund af planklagenævnets afgørelse i forbindelse med Boderne 38

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er endnu uafklarede. Der kan blive tale om en erstatningssag mellem ejerne af Boderne 38 og Bornholms Regionskommune. Tvisten vil formentlig i sidste ende skulle afgøres ved en retssag bl.a. for at få fastslået størrelsen af ejers økonomiske tab. Sagsomkostninger finansieres midlertidigt af konsulentpuljen, med henblik på samlet finansiering sammen med erstatningskravet, når sagen er afsluttet. Sagen om finansiering af eventuelt erstatningskrav og sagsomkostninger vil blive forelagt ØEPU, når resultatet af eventuel retssag kendes.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Boderne notat til ØEPU (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Beslutning om igangsættelse af kommune- og lokalplanlægning for boliger i det tidligere gymnasium

01.02.05P21-0474

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede 28. maj 2020 at indkalde ideer og forslag fra offentligheden i 14 dage med henblik på kommune- og lokalplanlægning for den ejendom i Rønne, der tidligere har rummet Bornholms Gymnasium. Ved høringsfristens udløb 12. juni var der indkommet 21 høringssvar.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

 

a) At der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg med disse rammer:

a.    Anvendelsen ændres fra ”offentlige formål, gymnasium” til ”boligformål”

b.    Bebyggelsesprocenten må ikke overskride 90

c.    Antallet af etager må ikke overskride tre

Herudover skal administrationen i dialog med bygherre tilstræbe en parkeringsnorm, der er højere end 40 parkeringspladser til 70 boliger, og i videst muligt omfang giver 1 parkeringsplads pr. bolig.

 

b) At der med teknisk assistance fra bygherren udarbejdes forslag til en lokalplan, hvori der tages størst muligt hensyn til den bevaringsværdige bygnings arkitektoniske udtryk og dens samspil med det omgivende bevaringsværdige bymiljø. Der vil skulle udarbejdes fyldestgørende visualiseringer og detaljeret tegningsmateriale af de afgørende ændringer i bygningens udtryk og detaljering med henblik på en kvalificeret vurdering af, hvordan ændringer i bygningens fysiske fremtræden påvirker helhedsindtrykket af bygningen, bygningens samhørighed med det omkringliggende bymiljø, samt dens indvirkning på den rumlige oplevelse af de gadeforløb, den indgår i.

 

c) At der i forslaget til lokalplan fastsættes bestemmelse om, at kun facader ind mod bebyggelsens gårdrum må forhøjes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Der er stemmelighed, der fremsendes ikke nogen indstilling.

Winni Grosbøll, Thomas Thors og Søren Schow anbefaler indstillingen.

Linda Kofoed Persson, Kirsten van Sabben og Morten Riis anbefaler indstillingen, idet der under punkt a. ønskes en parkeringsplads pr. lejlighed.

 

 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har i en 14 dages periode indkaldt ideer og forslag fra offentligheden med henblik på at have et grundlag for stillingtagen til en mulig ændring af kommuneplanen for så vidt angår en ny anvendelse af det tidligere gymnasium i Rønne.  Kommunalbestyrelsen har lagt op til at der samtidigt skal træffes beslutning om udarbejdelse af et forslag til en projektlokalplan. I debatoplægget til ændringen af kommuneplanen er bygherrens oplæg til BRK refereret. Bygherren fremsatte forud for høringen disse ønsker:

o    Etablering af ca. 70 boliger skal tillades

o    Tagetagen skal tillades anvendt til boliger

o    En bebyggelsesprocent på 90 skal tillades

o    Lokalplanen må ikke stille krav om etablering af mere end ca. 40 p-pladser

Bygherre oplyser, at der sideløbende med høringsperioden er arbejdet med at optimere parkeringen, og at det vurderes, at antallet af parkeringspladser vil kunne øges til 50. Derudover forventer bygherre, at en del af boligerne vil være mindre lejeboliger på 45-55 m2, og at det må antages, at en del af disse boligejere ikke vil være bilejere.

 

Resume af høringssvarenes gennemgående temaer

Ved høringsfristens udløb er der indkommet 21 høringssvar, som overvejende udtrykker tilfredshed med, at der kommer nyt liv og udnyttelse af det nu ubenyttede store bygningskompleks, og man ser det generelt gerne udnyttet til boliger. Der er som bilag til dette dagsordenspunkt vedlagt et høringsnotat, hvor de enkelte høringssvar er resumeret og kommenteret af administrationen. Endvidere er høringssvarene vedlagt som bilag i deres fulde ordlyd.

I høringssvarene peges der især på parkering, trafikafvikling, bebyggelsesprocent samt etageantal som gennemgående temaer. Disse fire temaer er her resumeret og kommenteret af administrationen:

 

·         Parkering

Adskillige høringssvar peger på bekymring over forholdet mellem antallet af boliger og antallet af p-pladser. Det beskrives, at parkeringsforholdene i det centrale Rønne i forvejen er problematiske. Det fremføres, at det i hverdagene i Pistolstræde, Søborgstræde m.fl. er svært at finde parkeringsplads i nærheden af egen bolig mellem kl. 8 og 17. Der er ikke tidsbegrænsning her, hvorfor området udnyttes til parkering af mange ansatte i området omkring Store Torv. I flere høringssvar argumenteres for, at det bør være et krav til bygherren, at der på Gymnasiets areal etableres Parkeringspladser svarende til mindst antallet af udbudte lejligheder.

Administrationens bemærkninger

Det fremgår af bygningsreglementet, at der på ejendommens område skal udlægges tilstrækkeligt areal til parkering af biler, motorcykler, knallerter og cykler mv. i forhold til anvendelsen af bygningen. Der skal på ejendommens område udlægges tilstrækkeligt areal til parkering af biler, motorcykler, knallerter og cykler mv. i forhold til anvendelsen af bygningen.Der skal på ejendommens område udlægges tilstrækkeligt areal til parkering af biler, motorcykler, knallerter og cykler mv. i forhold til anvendelsen af bygningen.       Der skal på ejendommens område udlægges tilstrækkeligt areal til parkering af biler, motorcykler, knallerter og cykler mv. i forhold til anvendelsen af bygningen.

I Bornholms Regionskommunes retningsgivende parkeringsnorm for de centrale dele af byerne er normen en halv p-plads pr. bolig for etageboliger og én p-plads pr. bolig for tæt-lav bebyggelse. Grundet gymnasiets anselige bygningsmasse, de korte gadestrækninger langs med ejendommen samt at den begrænsede parkeringskapacitet i kvarteret som helhed allerede er maksimalt udnyttet, anbefaler administrationen, at der tages politisk stilling til forholdet mellem boligantal og antal af p-pladser, samt at dette forholdstal bliver fastlagt i kommuneplanens rammer for ejendommens ændrede anvendelse til boligformål.

I BRK’s retningslinjer for anlæg af parkeringspladser fremgår det, at kommunen kan dispensere fra bygningsreglementets krav om at parkering skal etableres på ejendommens område, idet det tillades, at langtidsparkering etableres på anden ejendom inden for en maksimal afstand på 800 meter fra egen ejendom (målt i fugleflugt). Det er således en mulighed, at der etableres langtidsparkering andetsteds i nærheden af gymnasiet

 

·         Trafikafvikling

Det fremføres i høringssvarene, at der må imødeses øget trafik i områdets snævre, brostensbelagte gader. Det nævnes, at de mange parkerede biler gør det svært for modkørende at vige for hinanden, og at man ofte må bakke for at skabe passage.

Administrationens bemærkninger

En underforsyning med p-pladser i et tæt bebygget bykvarter har som konsekvens, at der genereres unødig parkeringssøgende trafik, hvilket allerede er tilfældet i den nuværende situation.

 

·         Bebyggelsesprocent

Der argumenteres i høringssvarene for, at den maksimale bebyggelsesprocent på 65 % bør fastholdes, og at det der opleves som en massiv bygningsmasse reduceres, således at der bliver et større grønt område samt mulighed for at etablere et tilstrækkeligt antal parkeringspladser.

Administrationens bemærkninger

Bygherrens ønske om at etablere ca. 70 boliger i de eksisterende bygninger vil medføre, at bebyggelsesprocenten vil blive op mod 90, idet det samlede etageareal vil blive ca. 5900 m2. Det vil ske ved at tagetagerne anvendes til beboelse, ligesom det påtænkes at lægge etagedæk ind i de to gymnastiksale, der har så stor loftshøjde, at der her vil kunne etableres en ekstra etage. Bebyggelses­procenten vil hermed blive øget i kraft af at der bliver mere indendørs areal, men udadtil vil bygningsmassen ikke blive større. Derimod ønsker bygherren at nedrive det fritliggende enfamiliehus i Violstræde, som tidligere har æret anvendt som pedelbolig.

Bygherren forventer, at de to eksisterende gårdrum samt haven syd for ”Fagfløjen” disponeres som fælles opholdsarealer. I alt vil der være opholdsarealer i terrænniveau på ca. 1400 m².

Det fremgår af bygningsreglementet, at derTil en bebyggelse skal der udlægges arealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens anvendelse, omfang og beliggenhed i form af opholdsarealer, arealer til opbevaring af affald og arealer til parkering. til en bebyggelse skal udlægges arealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens anvendelse, omfang og beliggenhed i form af opholdsarealer, arealer til opbevaring af affald og arealer til parkering. Opholdsarealer skal placeres på terræn. For etageboliger skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvad der er passende.

 

·         Etageantal

Der argumenteres i høringssvarene for, at kommuneplanens ramme for etageantallet bør forblive 2,5, idet en højere bebyggelse ikke vil harmonere med omgivelserne, men vil skabe en uskøn dominans i bybilledet.

Administrationens bemærkninger

Bygherren ønsker at udnytte tagetagerne til boliger med kviste og med tagterrasser i tagfladerne, men uden at de eksisterende murede facader på ydersiden af bebyggelsen bliver forhøjet. Tagterrasser ønskes etableret, så deres forkant flugter med facaden. Mod gårdrum på bygningernes inderside ønsker bygherre, at forhøje facaderne partielt samt på langsider, hvor der etableres altangange.

I den gældende kommuneplan er det maksimale etageantal fastlagt til 2,5. ”Halve etager” er imidlertid ikke et begreb, der optræder i bygningsreglementet, og det frarådes generelt at benytte dette begreb, som kan være umuligt at administrere. Administrationen foreslår derfor, at et forslag til kommuneplantillæg for ejendommen fastlægger, at det maksimale etageantal bliver tre, men at det i en lokalplan fastlægges, at den maksimale facadehøjde på ydersiderne af bebyggelsen ikke må forøges.

 

Forholdet til et muligt lokalplanforslag

Administrationen har ikke modtaget skitser af bygherrens projektidé. Det er derfor ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang det måtte være hensigtsmæssigt at fravige de eksisterende lokalplanbestemmelser i den gældende bevarende lokalplan i et forslag til en ny lokalplan.

Den del af gymnasiebebyggelsen, som udgøres af den forreste firelængede karré samt den bygning i Søborgstræde, der rummer festsalen, er i Kommuneatlas Rønne registreret som bygninger med høj bevaringsværdi.

Den eksisterende bebyggelse er karakteriseret af murværk og vinduer med et højt detaljeringsniveau i fornem udførelse, en konsekvent facaderytme samt afstemte tag- og facadeproportioner. Bebyggelsens arkitektoniske udtryk er skrøbelig over for fysiske forandringer, idet de enkelte elementer er indbyrdes nøje afstemte. Bebyggelsens udseende er i den nuværende bevarende lokalplan sikret mod ændringer. En ny anvendelse af bebyggelsen til boligformål vil uvægerligt føre til ændringer i dens udtryk og indvirkning på bymiljøet, men det er vigtigt, at det sker med behørig hensyntagen til at fastholde de bærende arkitektoniske kvaliteter, både i forhold til det konkrete projekt, men også i forhold til en præcedensskabende effekt over for øvrige bebyggelser med høj bevaringsværdi.

For at kunne formulere lokalplanbestemmelser, der sikrer dette, bør der foreligge materiale, der redegør for de afgørende arkitektoniske detaljer samt fotorealistiske visualiseringer, der belyser hvordan de arkitektoniske ændringer påvirker den bevaringsværdige bygning samt hvordan det samlede gadebillede påvirkes.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Debatoplæg om boliger i det tidligere gymnasium i Rønne (DOCX)

2.
Referat fra KB 28. maj 2020 (DOCX)

3.
Revideret tidsplan for planproces for gymnasiets omdannelse til boliger (DOCX)

4.
Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer 2009 (PDF)

5.
Lokalplan nr. 051 for bevaring og videreudvikling af det centrale Rønne (PDF)

6.
Bygherrens forslag til arealdisponering (PDF)

7.
Høringsnotat Boliger i det tidl. Gymnasium (PDF)

8.
Samledehøringssvar Boliger Gl. Gymnasium (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Igangsætning af planlægning for Rønne Syd Etape 3

01.02.05P16-0202

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede 25. maj at indkalde idéer og forslag fra offentligheden med henblik på kommune- og lokalplanlægning for Rønne Syd, etape 3. Ved høringsfristens udløb er der indkommet 45 høringssvar fra 44 personer.

 

På baggrund af høringssvarene, skal Kommunalbestyrelsen beslutte at igangsætte kommuneplantillæg for ny bydel i Rønne Syd (Etape 3).

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

·         at godkende at udarbejdelsen af kommuneplantillæg sker parallelt med udarbejdelsen af lokalplaner for de enkelte delområder for en ny bydel i Rønne Syd (Etape 3).

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen anbefales, idet der frem til kommunalbestyrelsesmødet undersøges for truede arter i området.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede 25. maj at indkalde idéer og forslag fra offentligheden med henblik på kommune- og lokalplanlægning for Rønne Syd, etape 3. Ved høringsfristens udløb er der indkommet 45 høringssvar fra 44 personer.

 

I de indkomne kommentarer foreslår flere at fastsætte en højere ramme for bebyggelsesprocent i de enkelte delområder, end der er lagt op til i debatoplægget. Ligeledes er der indkommet forslag om friere rammer for bebyggelsestypologier (åben-lav, tæt-lav, etagebyggeri mv.).

 

Andre høringssvar fremhæver områdets værdi som natur- og rekreationsområde, som flere ønsker at bevare og/eller styrke i et kommende boligområde. Derudover understreger flere kommentarer områdets biodiversitet.

 

Et tredje gennemgående tema i kommentarerne handler om boligformer, med ønsker om lejeboliger, seniorfællesskaber og familieboliger.

 

Administrationen foreslår at imødekomme høringssvar, der foreslår at hæve bebyggelsesprocenten i område A. Dette foreslås fastlagt til bygningsreglementets standard på 40%. Denne bestemmelse i kommuneplantillægget er dog kun en øvre ramme, og den maksimale bebyggelsesprocent for de enkelte delområder fastsættes endeligt i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for de enkelte delområder. Yderligere anbefaler administrationen at fjerne bindinger vedr. bebyggelsestypologier (åben-lav, tæt-lav etc.) for bedre at have mulighed for at kvalificere og fastlægge disse i forbindelse med lokalplanprocesser for de enkelte delområder.

 

På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, at der arbejdes videre med fokus på følgende punkter:

 

 

 

Tidsplan for den videre proces, ser ud som følger:

 

17. juni: På baggrund af indkomne ideer og forslag fra høringsrunde, godkender Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget igangsættelse af kommuneplantillæg.

 

Til september forventes salg af området forelagt til beslutning i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Lokalplan og kommuneplantillæg udarbejdes parallelt, når den første køber anmoder om lokalplanlægning og dette godkendes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Høringsnotat (XLSX)

2.
Samlede høringssvar Rønne Syd (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Anlægsbevillinger til Strategisk udvikling af Rønne

01.00.05P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen afsatte i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 midler til den videre udvikling af Rønne i forlængelse af den strategiske udviklingsplan for byen. Derudover har kommunalbestyrelsen tidligere afsat anlægsmidler til klargøring af området omkring Remisen og der er også reserveret driftsmidler til medfinansiering af projektet.

Der anmodes om anlægsbevillinger til det videre projekt for Rønnes udvikling, samt en godkendelse af projektkommissoriet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a) at projektkommissoriet godkendes,

b) at der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2020 på i alt 3.391.875 kr. (udgifter) til ovennævnte projekt,

c) at der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2020 på -556.875 kr. (indtægter) vedrørende tilskud til projektet,

d) at nettoudgiften på 2.835.000 kr. finansieres således:

o    1.500.000 kr. fra det afsatte rådighedsbeløb til Strategisk udviklingsplan for Rønne,

o    950.000 kr. fra den afsatte anlægspulje til Rønne havnefront, Remisen,

o    385.000 kr. fra driftsbevilling 21 Kultur og fritid, som er reserveret til delprojektet Byens Hus, og

e) at anlægsbevillingerne gives til Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. juni 2019 den strategiske udviklingsplan for Rønne, der har til formål at sætte rammer og retning for byens udvikling. Udviklingsplanen har været omfattende, idet der er blevet analyseret og vurderet på næsten alle aspekter af byen og dens rolle som bl.a. Bornholms største handelscentrum og trafikknudepunkt.

Som det også beskrives i anlægsforslaget til budget 2020 betyder det mere konkret, at der arbejdes videre med:

I anlægsforslaget beskrives det endvidere:

”Den videre udvikling af projekterne omfatter bl.a. uddybning af koncepterne for de tre førstnævnte projekter, udvikling af en flerfaset projektplan for Dams Gård og en bæredygtig driftsmodel for Elværket, samt strategiske fundraisingindsatser for de to projekter i sammenhæng med Torv på tværs.

Anlægsmidlerne skal bl.a. benyttes til finansiering af ekstern rådgivning i forhold til en konkretisering af projekterne. Formålet er, at der kan skabes det nødvendige grundlag for en videre fundraising til den egentlige realisering af projekterne og at projekterne bliver så konkrete, at der foreligger en plan for aktiviteter, drift og anlæg for hvert enkelt projekt.”

Der har siden godkendelse af den strategiske udviklingsplan været afsøgt muligheder for at skaffe finansiering til at istandsætte Elværket. Dette har hidtil ikke vist sig muligt, hvorfor der i denne sag ikke er afsat budgetposter til Elværket. Muligheden for at øge budgettet til udvikling af projekterne gennem fundraising er i beskrevet i anlægsforslaget, idet mulighederne herfor ”afsøges løbende i processen”.

Nedenfor er en oversigt over opgaver, der forventes løst inden for rammerne af anlægsbevillingen:   

·         Projektudvikling af Torv på Tværs med gadegennembrud – udarbejdelse af skitser og budget, dialog med berørte parter

·         Projektudvikling af Byens Hus – vision, koncept samt funktionsprogram til permanent projekt

·         Udarbejdelse af rumprogram, dispositionsplan samt anlægs- og driftsbudget for Byens Hus

·         Udarbejdelse af helhedsplan for Nørrekås med fokus på synergi mellem eksisterende foreningsaktiviteter, etablering af ny strandpark samt evt. nyt vandkulturhus

·         Desuden reserveres en del af budgettet til leje af strategisk beliggende bygninger i forhold til et eventuelt gadegennembrud og den heraf afledte drift. De strategiske lejemål indgås for maksimalt 24 måneder.

Der er et umiddelbart behov for – og en forventning blandt interessenterne om – at komme i gang med den videre udvikling af projekterne, som beskrevet ovenfor.

Der er på nuværende tidspunkt skitseret interessentinddragelse samt en række aktiviteter, der understøtter eller uddyber projektudviklingen, herunder bl.a. rådgivning i forhold til Byens Hus. Derudover er der kontakt til forskellige fonde med henblik på at få hjælp til udvikling af koncepter, udarbejdelse af analyser og kvalificering af de ideer, der er på nuværende tidspunkt.

Det forventes derudover, at den politiske følgegruppe bestående af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, Natur- og Miljøudvalget samt Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget, orienteres eller høres i forbindelse med de overgange mellem faserne, der er skitseret i milepælsplanen nedenfor.

Milepæle i projektet vedr. Byens Hus, Torv på Tværs og Nørrekås

Dato

Leverance

Jun. 2020 – jan. 2021

Bymidten fase 1 - Programmering og tekniske undersøgelser

Feb.- maj 2021

Bymidten fase 2 – Udarbejdelse af arkitektforslag

(forudsat tilstrækkelig finansiering)

Jun. – okt. 2021

Bymidten fase 3 – Projektering af vinderforslag

(forudsat tilstrækkelig finansiering)

2022

Bymidten fase 4 – anlægsarbejder (forudsat tilstrækkelig finansiering)

Jun. – sep. 2020

Nørrekås fase 1 - Programmering og afklaring af investorinteresser

Jun – sep. 2020

Nørrekås fase 2 - Tekniske undersøgelser af strandpark og infrastruktur

Sep. 2020 – feb. 2021

Nørrekås fase 3 - Udarbejdelse af en samlet helhedsplan

Feb. 2021 =>

Nørrekås fase 4 - Lokal- og evt. kommuneplanlægning


Der vil tillige blive arbejdet med delprojekterne fremme af Rønne som cykelby (fra 2021), fokus på det særlige Rønne (fra 2021) og fokus på den blå-grønne ring rundt (fra 2021). Nærværende bevillingsansøgning rummer ikke budgetposter til disse aktiviteter, men aktiviteterne vil blive drevet frem af den ansatte projektleder.

Der lægges i denne sag op til, at kommunalbestyrelsen godkender anlægsbevillinger til projektet, således at de planlagte aktiviteter kan gennemføres. Det er opfattelsen, at særligt Byens Hus har gode muligheder for at opnå støtte fra eksterne parter. Dog er det afgørende, at der reserveres kommunal medfinansiering i budget 2021 for at kunne opnå ekstern finansiering, idet fonde vil lægge stor vægt på, at Bornholms Regionskommune viser, at de er villige til at prioritere projektet.

Ud over de midler, der er afsat i budget 2020 til strategisk udviklingsplan for Rønne, som direkte relaterer sig til den videre proces i forlængelse af den strategiske udviklingsplan, udarbejdes en helhedsplan for Nørrekås, der delvist finansieres af de resterende puljemidler, der er afsat til Rønne havnefront, Remisen.  

Kommissorie

Der lægges derudover op til, at kommunalbestyrelsen godkender det vedlagte projektkommissorie, der blandt andet skitserer den politiske inddragelse af udvalgene som politisk følgegruppe, som beskrevet ovenfor.

Kommissoriet indeholder endvidere en mere detaljeret beskrivelse af hvordan projektet tænkes gennemført, herunder styregruppens rolle i forhold til projektøkonomien, organisering og leverancer.

Kommissoriet har til formål at udgøre den formelle ramme for opgaveløsningen i forhold til projektet, herunder ansvars- og rollefordeling mellem udvalg og administration i forhold til projektøkonomien. De involverede parters roller er beskrevet nærmere i kommissoriet, men særligt i forhold til projektøkonomien lægges der op til, at styregruppen godkender og prioriterer økonomiske dispositioner inden for de aftalte rammer.

Kommissoriet dækker pt. projektperioden frem til 1/6-2021. Et revideret og udvidet projektkommissorium vil blive fremlagt i slutningen af 2020.

Økonomiske konsekvenser

Der søges i denne sag om en anlægsbevilling på i alt 3.391.875 kr. (udgift) til rådgivning, borgerinddragelse mv., samt om en anlægsbevilling på -556.875 kr. (indtægt) vedrørende eksternt tilskud til projektet.

Nettoudgiften på 2.835.000 kr., som udgør kommunens egenfinansiering, kan specificeres således:

·         Ved vedtagelsen af budget 2020 blev der afsat 1.500.000 kr. til ekstern rådgivning (anlægsmidler) til strategisk udviklingsplan for Rønne. Dette beløb udgør en del af medfinansieringen i denne sag. (Der blev tillige afsat 1.800.000 kr. til en tidsbegrænset stilling i 3 år (driftsmidler) til projektet).

·         I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev der afsat 2.000.000 kr. i 2018 til Rønne havnefront, Remisen. De afsatte midler skulle benyttes til at klargøre området omkring Remisen, så man i samarbejde med eksterne fonde kunne udføre planerne om forskønnelse af Rønne havnefront. Der er siden givet anlægsbevilling til BAT på 875.000 kr. til at fraflytte Remisen finansieret af de afsatte midler, og i forbindelse med tilskuddet fra Realdania på 1.000.000 kr. til strategisk udvikling af Rønne (forprojektet), blev fondsmomsen på 175.000 kr. tillige finansieret af de afsatte midler til Rønne havnefront. Det resterende rådighedsbeløb i puljen, som nu således udgør 950.000 kr., anvendes som delvis medfinansiering i denne sag.  

·         Der derudover er reserveret 385.000 kr. under driftsbevilling 21 Kultur og fritid til brug for medfinansiering af delprojektet Byens Hus.

 

Det forventes, at der er gode muligheder for at opnå yderligere tilskud til projektet fra eksterne fonde, men dette fordrer, at kommunen afsætter midler til medfinansiering i budget 2021.

 

Nedenstående tabeller viser at samlet overblik over projektets økonomi:

 

Bymidten

Rådgivning til udvikling af program for arkitektkonkurrence for Byens Hus samt Torv på Tværs inkl. dialogprocesser med brugergrupper*

700.000 kr.

Midlertidige aktiviteter i Byens Hus*

150.000 kr.

Økonomisk og teknisk rådgivning (tekniske beregninger og prisfastsættelser på renovering af bygninger og trafikale tiltag samt udarbejdelse af driftsbudget)*

500.000 kr.

Reserveret til arkitektforslag vedr. Byens Hus og Torv på Tværs inkl. gadegennembrud

700.000 kr.

Strategiske lejemål

120.000 kr.

Uforudsete udgifter og relaterede udgifter i forbindelse med bl.a. borgerdialog

86.875 kr.

I alt

2.256.875 kr.

* Budgetposterne udgør udgifter relateret til fondsstøtten på brutto 675.000 kr.

 

Nørrekås

Rådgivning til udarbejdelse af strategisk helhedsplan inkl. volumenstudier

350.000 kr.

Midlertidige aktiviteter (særligt aktivering af remisen)

75.000 kr.

Teknisk rådgivning strandparken inkl. ansøgning til Kystdirektoratet

500.000 kr.

Rådgivning til trafikomlægning

150.000 kr.

Uforudsete udgifter og relaterede udgifter i forbindelse med bl.a. borgerdialog

60.000 kr.

I alt

1.135.000 kr.

 

 

Udgifter i alt

3.391.875 kr.

 

 

Finansiering

Fondsstøtte/tilskud til udvikling af konkurrenceprogram for Byens Hus og Torv på Tværs

-675.000 kr.

Forventet fondsafgift, 17,5 pct. af tilskuddet på 675.000 kr.

118.125 kr.

Tilskud i alt

-556.875 kr.

Rådighedsbeløb afsat til Strategisk udviklingsplan for Rønne

-1.500.000 kr.

Rådighedsbeløb afsat til Rønne havnefront, Remisen

-950.000 kr.

Reserverede midler til Byens Hus (Dams Gård), driftsbevilling 21 Kultur og fritid

-385.000 kr.

BRKs medfinansiering i alt

-2.835.000 kr.

Finansiering i alt

-3.391.875 kr.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Projektkommissorium Strategisk udvikling af Rønne (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Anlægsforslag til realisering af Byens Hus/Torv på tværs

01.00.05P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

12

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Udvalget præsenteres for et anlægsforslag til budgetforhandlinger for budget 2021 til realiseringsfasen af den strategiske udviklingsplan for Rønne, nærmere bestemt projektet Byens Hus.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Udvalget oversender anlægsforslaget til budgetforhandlingerne for budget 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Den strategiske udviklingsplan for Rønne, som regionskommunen har udarbejdet i fællesskab med Realdania, går i øjeblikket ind i den næste fase med en bevillingsansøgning, som kommunalbestyrelsen har behandlet på et tidligere punkt på dette møde.

Anlægsbevillingen gives til en videre udvikling af de centrale projekter i planen (Byens Hus/Torv på Tværs samt Nørrekås), jf. budgetaftalen for budget 2020. Formålet er således, at projekterne skal forberedes til den fysiske realisering.

For at sikre fremdrift i processen er det nødvendigt allerede nu at tage stilling til fase 2, idet det forventes, at projektet Byens Hus vil være klar til denne fase allerede i løbet af 2021. På den baggrund vedlægges et anlægsforslag til udvalgets drøftelse og såfremt udvalget beslutter det – oversendelse til budgetprocessen.

Anlægsforslaget omfatter en samlet ramme på 15 mio. kr. fordelt med 5 mio. kr. i 2021 og 10 mio. kr. i 2022.

Der er som nævnt alene tale om kommunal medfinansiering af projektet Byens Hus, hvor et groft overslag på det samlede projekt beløber sig til 58,3 mio. kr. De 15 mio. kr., der foreslås i bilaget, skal således ikke ses som en dækning af det fulde projekt. Anlægsforslaget skal derimod ses som regionskommunens måde at forpligte sig i projektet, således at der skabes et solidt grundlag for fundraisingen. Yderligere finansiering af projektet vil kunne komme på tale i kommende budgetforhandlinger.

Det vurderes, at fonde vil have fokus på, i hvor høj grad regionskommunen selv forpligter sig på at realisere projektet, og det vurderes endvidere, at beløbet imødekommer de forventninger, der vil kunne være fra eksterne parter.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Anlægsforslag - Realisering af Byens Hus i Rønne (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Byfornyelsesprogram for Områdefornyelse Nexø

01.11.20P20-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen igangsatte i november 2018 områdefornyelse i Nexø. Styregruppen har udarbejdet et opdateret byfornyelsesprogram med reduceret budget og en prioritering af at realisere en strandpark ud for den nordlige del af Nexø Havn.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

a) At det reviderede byfornyelsesprogram godkendes og sendes videre til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

b) At de ikke-disponerede midler på i alt 6,4 mio. kr. i statens landsbyfornyelsespulje 2019-2020 reserveres til områdefornyelsen i Nexø

c) At anlægsforslagene Nexø A og Nexø B vedr. finansiering af realiseringen af strandparken / byfornyelsesprogrammet oversendes til budgetforhandlingerne for 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. november 2018 et byfornyelsesprogram for Nexø. Siden er der i samarbejde med styregruppen og borgerne i byen arbejdet på de beskrevne indsatser. Der har særligt været fokus på at udvikle et projekt til strandpark ud for den nordlige del af Nexø Havn på anbefaling fra styregruppen vedtaget på møde 29. maj 2020.

Dette har affødt arbejdet med at revidere byfornyel­ses­programmet, som blev godkendt af styregruppen den 29. maj 2020. Byfornyelsesprogrammet tager fortsat udgangspunkt i den strategi, som på baggrund af en omfattende borgerinddragelse blev udarbejdet i 2018. De nuværende seks indsatsområder er udfoldet under den overordnede målsætning for Nexø som er at understøtte og udvikle Nexø som en balanceret arbejds- og boligby med alsidigt kultur- og fritidsliv, der kan tiltrække borgere, turister og besøgende til Nexø. Udviklingen tager udgangspunkt i Nexøs havnearealer, som er Nexøs mest attraktive arealer, der rummer et stort udviklingspotentiale.

 

Indsatsområderne er blevet justeret, således at en indfrielse af målsætninger og succeskriterier er tilpasset det nye overordnede fokus på strandparken. Derudover er indsatsområderne i det reviderede byfornyelsesprogram reduceret fra syv til seks, idet indsatsområdet Nexø Torv nu indgår i indsatsområde 02 ’Sammenhæng og aktiviteter mellem bymidte og havn’. Indsatsområdet ’Strand- og havnepromenade med vandaktiviteter’ prioriteres højest i programmet, og strandparken anses som frontløber for udviklingen i Nexø. Indsatsområderne ’Branding og kommunikation’ og ’Tilflytning til Nexø – nye boligprojekter’ er uændret i programmet, hvortil ’Center- og trafikplanlægning’ konkretiseres og nedskaleres budgetmæssigt. Indsatsområdet ’Nexø Torv’ fjernes som selvstændigt punkt, men indarbejdes i indsatsområdet ’Sammenhæng og aktiviteter mellem bymidte og havn’ som en fælles strategi for at skabe bedre sammenhæng og fælles aktiviteter i byen og på havnen. Indsatsområdet ’Kultur- og medborgerhus’ forbliver i programmet og vil i fornødent omfang blive understøttet af medarbejderressourcer, men tilgodeses ikke længere selvstændigt i budgettet.

 

Indsatsområderne opsummeret lyder i den nye udgave som følger:

 

Branding og kommunikation

Brandingprocessen skal fastlægge og udvikle en profil for Nexø, der kan udvikle byens identitet og særkende og være med til at brande byen og gøre den attraktiv for tilflyttere, turister og besøgende. Der skal ligeledes iværksættes en kommunikationsstrategi, som understøtter aktiviteter i områdefornyelsen igennem hele perioden og som løbende justeres og følges op. Der er fra Nexø by og foreninger ønske om en bred borgerinddragelse og løbende information og kommunikation om udviklingsprocessen for at skabe størst mulig forankring af projekterne.

Indsatsområdet er budgetteret til 100.000 kr. i byfornyelsesprogrammet.
I nuværende anlægsbevilling udgør indsatsen 25.000 kr.

 

Sammenhæng og aktiviteter mellem bymidte og havn

Med udgangspunkt i de private og kommunale investeringer i udviklingen af Nexø gennemføres en proces, som skal munde ud i en sammenhængende plan for Nexøs nordlige kyststrækning, Nexø Havn og forbindelse til Nexø bymidte. Planen skal indeholde aktiviteter og sikre fysiske sammenhænge mellem udviklingsprojekterne. Aktiviteterne skal skabe liv på havneområdet, eksisterende potentialer som fx Nexøs museer og attraktioner skal synliggøres og være med til at skabe forbindelse til aktiviteterne på Nexø Mole og den nordlige kyststrækning. Processen forankres hos byens borgere, erhvervsliv og havnens brugere og udvikles i tæt samarbejde med havnens interessenter.

Indsatsområdet er budgetteret til 2 mio. kr. i byfornyelsesprogrammet.
I nuværende anlægsbevilling udgør indsatsen 79.980 kr.

 

Strand- og havnepromenade med vandaktiviteter

På kyststrækningen fra Nexø havneindløb og nordpå til Nexø Kajakklub etableres en forkastning i havet, som skaber et roligt vandområde med sandstrand bag forkastningen. Dette vil skabe muligheder for et rekreativt område med badefaciliteter, vandaktiviteter, opholdsaktiviteter og promenade til glæde for alle byens borgere og besøgende.

Anlægget af strandparkens fase 1 er budgetteret til 16,73 mio. kr. i byfornyelsesprogrammet.
I nuværende anlægsbevilling udgør indsatsen på 1.250.000 kr.

Delprojektet er opdelt i en todelt etapeplan, hvor den første etape indeholder anlæggelsen af selve strandparken. Fase 2 med yderligere realisering af de rekreative aktiviteter er ikke indeholdt i byfornyelsesprogrammet.

 

Kultur- og medborgerhus

Der etableres forbedrede faciliteter for forenings-og kulturlivet til gavn for Nexøs borgere, besøgende og turister.

Der er fremadrettet ikke afsat budget til kulturhuset.
I nuværende anlægsbevilling udgør indsatsen 150.000 kr. Der er pt. et forbrug på 91.750 kr.

 

Center- og trafikplanlægning

Der lægges en plan for byens trafikstruktur. Forbindelser og trafikplanlægning tager udgangspunkt i sammenhængen mellem Nexø Havn og bymidten.

Indsatsområdet er budgetteret til 2.640.000 kr. i byfornyelsesprogrammet
I nuværende anlægsbevilling er der ikke afsat budget til indsatsområdet.

 

Tilflytning til Nexø – nye boligprojekter

I borgerinddragelsesprocessen blev det prioriteret, at et af indsatsområderne i byfornyelsen skal være at arbejde for en tilflytning til Nexø med udgangspunkt i de eksisterende udviklingsområder, der er i byen. Målsætningen er derfor at igangsætte og udvikle de attraktive boliggrunde, således at Nexø bliver attraktiv for tilflyttere. Der igangsættes en proces med fornyet fokus på boligudvikling med henblik på at fremme den mulige attraktive udvidelse af Nexø boligby fx med en model for kombineret senior/familieboliger, som også kan give mulighed for at skabe udvikling i Nexøs boligsammensætning.

 

Budgetmæssigt er der både sket en reduktion fra det oprindelige budget på 30,2 mio. kr. til nu 24,37 mio. kr., og der er sket en fokusering af midler til realisering af strandparken. Dette sker på baggrund af et stort ønske fra styregruppens lokale medlemmer for at fremme netop denne del af byfornyelsesprogrammet og Nexøs udvikling, idet det vurderes som havende afgørende betydning for at indfri det overordnede mål for byens udvikling: at Nexø bliver en attraktiv arbejds- og boligby med stort rekreativt aktivitetstilbud for turister såvel som lokale. En strandpark i Nexø vil åbne byen mod vandet og udgøre et nyt rekreativt centrum med fantastiske muligheder for vandaktiviteter og kystnære oplevelser.

Pro­grammet opfylder kommunal­be­styr­elsens budgetmål 2020: ØEPU-6 vedr. strategiske helhedsplaner og udmøntning af disse planer i Nexø og Aakirkeby. 

 

Gennemførelsen af områdefornyelsen ventes som oprindeligt besluttet at pågå frem til november 2023. Der er i det reviderede byfornyelsesprogram skitseret en revideret projektorganisation med en styregruppe og med rapportering til det politiske niveau.

 

Fokus: Nexø Strandpark

Strandparken i Nexø er det af indsatsområderne, som styregruppen prioriterer højest, fordi projektet vurderes at styrke Nexø markant i forhold til livskvalitet, erhvervsudvikling og tilflytning. Formålet med strandparken er at åbne byen mod vandet og etablere et nyt rekreativt område, der er til glæde for hele byen og igangsætter udviklingen af den nye bydel, som er planlagt udviklet i umiddelbar tilknytning til strandparken. Det er forventningen, at Strandparken vil have afgørende betydning for udviklingen af den nordlige del af Nexø Havn, som Nexøs nye bydel med nye boliger, butikker, oplevelser og overnatningsmuligheder. Grundlaget er i dag allerede på plads med Værftet (legeland og skaterhal), kunsthåndværk (Bülow og Matters), detail og caféer (H8, Achtung, Cykelklemmen og Klunserkongen) og to potentielle byudviklingsprojekter (Molen og Nordfiletgrunden), der ligger på to ud af få byudviklingsområder med havudsigt på Bornholm.

 

Strandparken vurderes at ville kunne samle og muliggøre de aktuelle og ikke mindst potentielle investeringer, og det forventes, at den offentlige investering på sigt vil afføde private investeringer, der er 5-20 gange højere. Det forventes også, at strandparken vil have stor betydning for udvikling af turisterhvervene i Nexø. Dette baserer sig på, at mange turister i dag allerede bruger Nexø som handelsby, mens kun en mindre del af disse benytter sig af oplevelser endsige overnatter i byen. Derudover vil strandparken være en ny type af bynær strand på Bornholm, den nærmeste større strand for et stort opland mod nord og vest, og sammen med Balka Strand vil den være blandt de få strande på Bornholm, der har læ fra vestenvinden.

 

Strandparken skal realiseres i to faser, hvor der i første fase udlægges kunstige rev og anlægges strande over en 450 meter lang strækning fra roklubben i nord til indsejlingen til Nexø Havn i syd. Revene muliggør etableringen af stabile strande, der ifølge rådgiverne (Hasløv & Kjærsgård samt DHI) ikke forventes at kræve sandpumpning efter etablering. Revene giver relativt roligt vand selv også ved østenvind, hvilket muliggør badning og vandaktiviteter såsom kajaksejlads og Stand Up Paddling. Samtidig klargøres anlægget til fase 2, som rummer anlæg af en kabelbane.

Fase 1 er i overslagspriser fra Hasløv og Kjærsgård budgetteret til cirka 17 mio. kr., mens fase 2 (kabelbane, sauna og skydeport) i overslagspriser er budgetteret til cirka 7,6 mio. kr. excl. byggeplads og rådgivning. Det skal bemærkes, at fase 2 ikke er en del af byfornyelsesprogrammet.

Opnås en kommunal finansiering på 5,52 mio. kr. vil der kunne hjemtages de budgetterede 5,83 mio. kr. i statsligt tilskud. Med det grundlag kan der igangsættes arbejde med at rejse de resterende 4,13 mio. kr. fra fonde og private, og der kan igangsættes en videreudvikling af arbejdet for at udarbejde et mere præcist budget samt konkrete løsninger på parkering og drift sammen med Nexø Havn A/S og ejeren af Nordfiletgrunden. Begge parter bakker op om projektet. Der har været dialog med Nexø Havn A/S om, at de i samarbejde med andre grundejere vil stå for renholdelse af den sydligste del af stranden, og at de i dialog med andre grundejere og Bornholms Regionskommune vil finde en løsning for den nordlige del af stranden. Driftsbudget for Bornholms Regionskommune vil blive udarbejdet i den næste fase. Der har været dialog med vejmyndigheden, Nexø Havn og private grundejere for at finde en løsning på parkering. Den endelige løsning vil blive udviklet i næste fase. Der er i budgettet afsat 0,5 mio. kr. til regionskommunens delfinansiering af parkering.

Det forventes, at strandparken opnår tilladelse fra Kystdirektoratet i juni 2020.

 

 



Oversigtsplan for Nexø strandpark udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard. En strandpark i Nexø vil åbne byen mod vandet og udgøre det rekreative centrum for hele byen og i særdeleshed den nye bydel i nær tilknytning til strandparken. Det forventes, at strandparken vil have afgørende betydning for udviklingen af den nordlige del af Nexø Havn herunder nye boliger, butikker, oplevelser og overnatningsmuligheder. Det forventes således, at den offentlige investering på sigt vil afføde private investeringer, der er 5-20 gange højere. Det forventes også, at strandparken vil have stor betydning for udvikling af tursiterhvervene i Nexø. Strandparken vil være en ny type af bynær strand på Bornholm og den nærmeste større strand for et stort opland mod nord og vest, og sammen med Balka Strand vil den være blandt de få strande på Bornholm, der har læ fra vestenvinden.

 

Økonomiske konsekvenser

De samlede bruttoudgifter for områdefornyelsen i Nexø er 24,37 mio. kr.

Heraf er 3.335.580 kr. pt. finansieret af afsatte midler til nye områdefornyelsesprojekter i kommunens budget 2018-2022 samt afsat ramme til byfornyelse fra staten.

 

To versioner af beskrivelsen af opprioriteringsforlaget:

Som bilag er vedhæftet to alternative anlægsforslag til budget 2021.

Forslag A vedrører en delvis finansiering ad strandparken alene, der muliggør finansiering af hele strandparken under forudsætning af, at der også findes fondsmidler.

Forslag B vedrører en delvis finansiering af hele byfornyelsesprogrammet, der muliggør den samlede finansiering under forudsætning, af at der også findes fondsmidler.

 

Risiko

I forbindelse med godkendelse af det oprindelige byfornyelsesprogram gjorde Trafik -, Bygge- og Boligstyrelsen opmærksom på, at statsmidlerne skal tilbagebetales i fald programmet ikke realiseres i sin helhed. Programmet kan løbende justeres gennem processen og derved tilpasses i forhold til at minimere risikoen mest muligt.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Program for områdefornyelse i Nexø_revideret_udgave_2020 (PDF)

2.
Anlægsforslag til realisering af strandparken - Nexø A - skema (DOCX)

3.
Anlægsforslag til realisering af Nexø byfornyelsesprogram - Nexø B - skema (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Forslag til lokalplan for bolig- og sommerhusområde i Vang

01.02.05P21-0483

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

 

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede 11. september 2019 at igangsætte

lokalplanarbejdet for et areal i Vang, der vil kunne rumme ni helårsboliger uden bopælspligt og to sommerhuse. Administrationen har i samarbejde med grundejeren udarbejdet forslag til lokalplan nr. 114, som vil kunne sendes i offentlig høring i fire uger.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at forslag til lokalplan nr. 114 sendes i offentlig høring i perioden 22. juni til 20. juli 2020.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 114 giver mulighed forfor udstykning af 11 byggegrunde umiddelbart uden for den bymæssige bebyggelse ved indkørslen til Vang. Lokalplanområdet er ubebygget areal, der er sprunget i skov.

 

Lokalplanområdet omfatter hele det skovbryns-lignende område som ses på dette foto.

 

Lokalplanområdet, der er markeret med gul afgrænsning, er beliggende på vestsiden af vejen ved indkørslen til Vang by umiddelbart uden for den eksisterende bymæssige bebyggelse.

Hovedparten af arealet er beliggende i byzone, mens en mindre del er beliggende i sommerhusområde. Grænsen må ifølge planloven ikke ændres.

Terrænet i lokalplanområdet er stærkt skrånende og meget kuperet. Mod øst, langs med vejen Vang, er højden over havet 78-81 meter. I den sydvestlige del af lokalplanområdet er højden over havet 63-68 meter.

 

Lokalplanens indhold og konsekvenser

Lokalplanen giver mulighed for at bygge ni helårsboliger uden bopælspligt i den del af lokalplanens areal, som ligger i byzone samt to sommerhuse i den del af lokalplanens areal, der har status som sommerhusområde.

Boligerne i byzonen vil kunne opføres i en højde på op til 8,5 meter og med en bebyggelsesprocent på op til 40. De to sommerhuse vil kunne opføres med en højde på op til 5 meter og med en bebyggelsesprocent på op til 15.

Den planlagte bebyggelse giver mulighed for, at arealet kan blive ryddet for træ- og kratbevoksning, så der set fra den offentlige vej vil blive skabt kig ud over kystlandskabet og havet.

Når lokalplanen realiseres, vil Vangs bymæssige bebyggelse overordnet set komme til at virke mere udflydende. Den eksisterende klare grænse ved indkørslen til Vang mellem det åbne land/naturen og byen vil således blive mindre tydelig.

Vejadgangen fra offentlig vej til lokalplanområdet skal ske fra en enlig vejtilslutning, der ligger lige over for den eksisterende miljøstation ved indkørslen til Vang. Vejadgangen til alle 11 byggegrunde sker fra en intern fordelingsvej, som tydeliggør at lokalplanområdet udgør sin egen lille enklave.

Lokalplanens udstykningsplan sikrer, at den samlede bebyggelse får fællesarealer i form af adskillige interne stier samt et fælles rekreativt areal, hvor der vil kunne etableres en sø til brug for opsamling af regnvand.

Administrationen har screenet lokalplanforslaget for eventuel miljøvurderingspligt og på baggrund heraf vurderet, at planen ikke skal miljøvurderes.

 

Servitut som ophæves

Lokalplanområdet har hidtil været omfattet af en privatretlig deklaration fra 1968. Deklarationen giver muligheder for bebyggelse på det areal, som forslag til lokalplan nr. 114 omfatter. Imidlertid indeholder deklarationen bestemmelser om grundenes størrelser, bebyggelsens farver og materialer samt om hegning m.m., der strider mod forslaget til lokalplan nr. 114. Med vedtagelse af lokalplanen vil deklarationen blive aflyst for så vidt angår det areal, der er omfattet af lokalplanen. 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Tekst til lokalplan (DOCX)

2.
Referat fra ØEPU 11. september 2019 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Lokalplanforslag for et sommerhusområde, Frennebakken ved Svaneke

01.02.05G01-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 15. maj 2019, at der skulle udføres en lokalplanlægning for et sommerhusområde i tilknytning til det sydlige Svaneke. Administrationen har nu, i samarbejde med grundejerne, udarbejdet et lokalplanforslag, der indeholder en udstykningsplan samt bebyggelsesregulerende bestemmelser. Lokalplanen er udformet så det nye område udtryksmæssigt knytter sig til de tilgrænsende to sommerhusbebyggelser Duebakken og Svanebakken.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

·         Lokalplanforslaget offentliggøres i 8 uger

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

I kommuneplan 2013 er arealet udlagt som sommerhusområde ’208.S.02 – Svanebakken Syd’ i Svaneke. Forslaget til lokalplan er dermed i overensstemmelse med kommuneplanen.

Lokalplanens afgrænsning rummer ud over sommerhusområdet også et par mindre landzonearealer, der vil blive udnyttet som ubefæstet adgangsvej samt parkeringsareal.

Lokalplanen indeholder bestemmelser om mindste grundstørrelse. Grundenes placeringer er fastlagt i en bebyggelsesplan. Lokalplanen indeholder ligeledes bestemmelser for bygningernes udseende, som tilpasses de omkringliggende to sommerhusområder Duebakken og Svanebakken, så det samlede sommerhusområde vil fremstå som en harmonisk helhed med røde tegltage og ens fastsatte facadefarver. Vejadgang til området er fra Kirkevangen der ligeledes forsyner naboområdet Svanebakken. Området er herudover forbundet til en eksisterende stiforbindelse med tilknytning til Svaneke by.

 

 

 

 

 

 

Lokalplanområdet er markeret rød.

 

 

Lokalplanes afgrænsning med vist med sommehusområdet A

og landzoneområderne B.

 

 

Link til lokalplanen

 

https://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/23#/lokalplanid/339

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Screening for miljøvurderings pligt og tillæg til spildevandsplan (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Forslag til tillæg til spildevandsplan - Frennebakken

06.00.05P15-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

16

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget, indstiller

Økonomi- og Planudvalget, indstiller

Kommunalbestyrelsen, beslutter

Resumé

En bygherre ønsker at opføre 15 sommerhuse syd for Svanebakkken og Duebakken i Svaneke, hvor der i dag er åbent land. Det østlige område er allerede udlagt i spildevandsplanen som planlagt for spildevandskloakering, mens det vestlige pt ligger uden for kloakopland. Hvis det planlagte spildevandskloakerede område skal udvides, så det omfatter hele det planlagte sommerhusområde, er det nødvendigt at udarbejde et tillæg til spildevandsplanen. 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         forslag til tillæg til spildevandsplan: ”Spildevandskloakering af sommerhusområde ved Frennebakken” med tilhørende miljøkonsekvensvurdering sendes i 8 ugers offentlig høring.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

Indstilling anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:
Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Som det fremgår af det vedlagte forslag til tillæg til spildevandsplanen 2014 – 2021 foreslås den del af projektområdet, der pt. henligger i åbent land, inddraget i spildevandsplanen som spildevandskloakeret opland.

 

Det betyder, at Bornholms Spildevand A/S skal modtage spildevandet, mens grundejer selv skal håndtere tag- og overfladevand. Spildevandet skal ledes til Svaneke renseanlæg.

 

Forslaget til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring efter godkendelse af Kommunalbestyrelsen, hvorefter tillægget kan vedtages af kommunalbestyrelsen, efter behandling af eventuelle høringssvar.

 

 

 

 

Gennemførelse af projektet forudsætter en ny lokalplan for projektområdet. Det indebærer, at såfremt der ikke vedtages en lokalplan for projektområdet, bortfalder nærværende forslag til tillæg til spildevandsplanen umiddelbart. Der skal foretages en screening for miljøkonsekvenser af både lokalplan og selve projektet i forhold til spildevandsplanstillægget.

 

Screeningsafgørelsen konkluderer, at der ikke er miljøvurderingspligt i forbindelse med tillægget til spildevandsplanen, idet det vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 17.6.2020

Der er indkommet en bemærkning til screeningen af miljøvurdering fra brandmyndigheden efter høringsfristens udløb, som administrativt er tilføjet i bilaget til Forslag til Tillæg til spildevandsplanen, version 2. Denne har ingen betydning for afgørelsen om miljøvurdering.

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 2. juni 2020

1.
Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2014-2021 - Frennebakken (DOCX)

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

2.
Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2014-2021 - Frennebakken version 2 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

Åbent punkt

 17  Kriterier for kommunalbestyrelsens grønne tilskudspulje

00.16.00Ø40-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

17

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Særligt udvalg om Klima og bæredygtighed indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I april 2020 blev Bornholm tildelt € 0,5 mio. (kr. 3,73 mio.) i præmiesum fra Responsible Island Prize. Summen foreslås lagt i en grøn tilskudspulje under Kommunalbestyrelsen. Der skal i den forbindelse vedtages ansøgningstidspunkter og kriterier for at kunne søge puljen.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) præmiepengene fra Responsible Island Prize skal benyttes til at etablere en ”grøn tilskudspulje” under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

b) at den anbefalede model for vurdering af ansøgninger oversendes til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed (§17.4) til kommentering med henblik på endelig beslutning i kommunalbestyrelsen i september 2020

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen godkendt, idet der ved krav til ansøgningens punkt 3 tilføjes lokalt engagement.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune og Bornholms Energi og Forsyning har sammen (på vegne af Bornholm) deltaget i konkurrencen ”Responsible Island Prize 2019”. Konkurrencen er en del af EU's Horizon 2020 program. Bornholms Regionskommune og Bornholms Energi og Forsyning har indsendt ansøgning til prisen i september 2019.

 

Bornholms Regionskommune blev kontaktet d. 16. april 2020 fra Europa-Kommissionen med besked om, at Bornholm er vinder af konkurrencen og 1. præmien på € 0,5 mio. (kr. 3,73 mio.) (jf. bilag 1).

 

Tilskudspulje på baggrund af præmiesum

Det foreslås, at præmiesummen lægges i en grøn tilskudspulje under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Midler fra den grønne tilskudspulje tildeles projekter, der fremmer grøn omstilling og Bornholms position som energi-ø.

 

For at have et grundlag at vurdere ansøgningerne om tilskud ud fra, har Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat udarbejdet forslag til en model for, hvornår og hvordan ansøgninger modtages og behandles administrativt, før en politisk behandling.

 

Der er ligeledes udarbejdet forslag til retningslinjer for, hvordan ansøgninger kan komme i betragtning til den grønne tilskudspulje.

 

Modeller for vurdering af ansøgninger

 

Den anbefalede model

Der vil være to årlige ansøgningsfrister henholdsvis den 15. oktober og den 15. april for den grønne tilskudspulje. Fristerne kan justeres årligt, når Økonomi-, Erhverv- og Planudvalgets mødeplan er vedtaget.

 

I tabel 1 er indsat et forslag til ansøgningsrunder samt ca. beløb til uddeling pr. ansøgningsrunde.

 

 

Tabel 1: Forslag til ansøgningsrunder

Ansøgningsrunde

Frist for ansøgning

Beløb til uddeling

(DKK)

Forventet rest efter ansøgningsrunde

(DKK)

1

15. oktober 2020

1.240.000

2.486.000

2

15. april 2021

1.240.000

1.240.000

3

15. oktober 2021

1.240.000

0

 

Ansøgningerne modtages administrativt, og det bliver administrativt vurderet, om ansøgninger falder ind under de udmeldte kriterier i forhold til indhold, beløbsstørrelse, sammenhæng, medfinansiering osv. De ansøgninger, som administrationen vurderer ligger inden for kriterierne, lægges til politisk behandling på det møde i Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget, der passer ind i processen.

 

Ansøgninger, der behandles politisk, vil blive forelagt Bornholms Energi og Forsyning til evt. faglig vurdering af projektet inden politisk behandling[1]. Såfremt Bornholms Energi og Forsyning selv er ansøger, vil der ikke blive indhentet faglig vurdering fra Bornholms Energi og Forsyning.

 

Denne model vil give mulighed for en helhedsorienteret prioritering og ikke tilgodese ”først til mølle”, men modellen kan omvendt være en udfordring for ansøgere, der søger om penge som led i et større projekt med andre ansøgningsfrister, som ikke passer med tilskudspuljens frister.

 

Alternativ model

Hvis den anbefalede model ikke ønskes, kan følgende alternative model overvejes:

Ansøgninger modtages løbende. Administrationen modtager ansøgningerne, og ansøgninger der imødekommer de overordnede formelle krav mailes rundt til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, der vurderer om ansøgningen skal i betragtning. Hvis ét medlem vurderer, at den skal behandles, kommer den på det først kommende møde i Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget. Såfremt en ansøgning ikke opnår politisk tilslutning gives der afslag på ansøgningen. Den alternative model gør ansøgningsprocessen tidsmæssigt hurtigere for ansøgere, og Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget kommer helt tæt på vurderingen af alle de enkelte ansøgninger.

 

Markedsføring af puljen

Der oprettes en side på brk.dk, hvor kriterierne for den grønne tilskudspulje samt ansøgningsskema findes. Her skal der også være kontaktoplysninger om, hvordan man kan få mere information om puljen. Der sendes pressemeddelelser ud i forbindelse med ansøgningsfrister, og der laves nyhedsbrev om, hvem der har fået midler efter hver uddeling.

 

Kriterier for den grønne tilskudspulje

For at ansøgere ved, hvad der kræves af dem, er det vigtigt, at der bliver udarbejdet kriterier for, hvordan der kan ansøges i den grønne tilskudspulje.

 

Det er vigtigt at bemærke, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget på eget initiativ kan udmønte midler fra puljen, hvis et projekt ligger inden for de valgte kriterier. Dette skal ses i lyset af, at den grønne tilskudspulje er en politisk, strategiske pulje, der kan være med til at indfri de politiske ønsker og intentioner, der ligger i de overordnede visioner, som vedtages politisk.

 

Da puljen har et strategisk sigte, vil ansøgninger under 250.000 kr. som udgangspunkt få et administrativt afslag. Hvis midlerne udmøntes direkte af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, fastsættes beløbet af udvalget. Her behøver udvalget ikke at tage hensyn til grænsen på 250.000 kr.

 

Baggrunden for kriterierne

Kriterierne er formuleret med udgangspunkt i den vision for energipolitik herunder grøn omstilling, som kommunalbestyrelsen har (bemærk: ny energipolitik er under udarbejdelse og forventes vedtaget med udgangen af 2020). Især visionerne bag Bright Green Island og Bornholmermålene er med til at sætte rammen for puljens kriterier, herunder:

 

 

 

Konkret: Kriterier der skal være opfyldt

For at få strategierne vedr. grøn omstilling omsat til handling på Bornholm, skal ansøgninger til den grønne tilskudspulje afspejle Kommunalbestyrelsens overordnede vision om et klimavenligt og CO2 neutralt samfund.

 

Projektet, der ansøges om, skal desuden fremme innovation indenfor grøn omstilling og bidrage med positive, afledte effekter på det bornholmske samfund herunder arbejdspladser.

 

Det er også vigtigt, at projekterne involverer relevante lokale aktører såsom fx Bornholms Energi og Forsyning, Business Center Bornholm, Destination Bornholm, Bornholms landbrug med flere.

 

For at sikre, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget modtager ansøgninger, der er kvalificerede, er det vigtigt med klare retningslinjer for, hvad ansøgninger skal indeholde. For at understøtte dette, skal ansøgningerne leve op til følgende krav:

 

Krav til ansøger: Ansøger skal være enten

-      En Forening med CVR nr.

-      En Virksomhed med CVR nr.

 

Såfremt et andet politiske udvalg ønsker at søge midler gennem den grønne tilskudspulje (herunder §17.4-udvalget), skal udvalget søge via udvalget til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, som kan vælge at tage ønsket fra udvalget op efter gældende principper.

 

Krav til ansøgning: Ansøgninger til den grønne tilskudspulje skal beskrive og leve op til, at

-      Projektet understøtter kommunalbestyrelsens visioner for grøn omstilling og mulighed for at blive en ”energiø”

-      Projektet skal foregå lokalt på Bornholm, og resultater skal leveres på Bornholm

-      Det skal fremgå, at projektet fremmer innovation indenfor grøn omstilling

-      Positive afledte effekter påvirker det bornholmske samfund herunder skaber flere arbejdspladser

-      Projektets formål skal være foreneligt med kommunalfuldmagten og øvrig dansk lovgivning

 

Ansøgningen skal redegøre for følgende:

-      Projektets emne og fokus

-      Hvordan projektet understøtter kommunalbestyrelsens visioner

-      Projektets målgruppe.

-      Projektets succeskriterier – både målbare og tilsigtede – samt plan for evaluering

-      Risikoanalyse i forhold til gennemførelse og succeskriterier

-      Projektets tidsplan

-      Projektets organisation

-      Projektets samlede budget

 

Vurderingskriterier: Ansøgningerne vil blive vurderet af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget på baggrund af

  1. Effekten på den grønne omstilling og Bornholms mulighed for at blive en energiø
  2. Graden af innovation i projektet
  3. Positive afledte effekter på det bornholmske samfund herunder arbejdspladser
  4. Samarbejde med lokale aktører herunder Bornholms Energi og Forsyning
  5. Det ansøgte tilskudsbeløb skal være på minimum 250.000 kr.
  6. Tilskuddet bruges til medfinansiering af projekter, og således ikke fuld finansiering.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tildeler midler til de ansøgninger, som indfrier ambitionerne bedst.

 

Der skal sammen med It og Digitalisering udarbejdes et ansøgningsskema, som er let tilgængeligt for ansøgere. Der tages udgangspunkt i det ansøgningsskema, der blev brugt af Økonomi-, Erhverv- og Planudvalgets tilskudspulje. For eksempel se her.

 

Det skal i øvrigt bemærkes, at den grønne pulje som udgangspunkt nedlægges, når de 0,5 mio. € (3,73 mio. kr.) er uddelt.

 

Proces for godkendelse af fundats for grøn tilskudspulje

Det foreslås, at Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget drøfter fundats for den grønne tilskudspulje på møde den 17. juni 2020, og efterfølgende oversender sagen til Det Særlige Udvalg for Klima og Bæredygtighed for udtalelse i august. Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget samt Kommunalbestyrelsen modtager herefter en endelig version til godkendelse på møder i september 2020.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
BGI Bornholm Letter Signed (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent punkt

 18  Medlemsskabet af Gate21

24.10.05P20-0006
&&

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Tilbage i februar 2019 blev det besluttet, at medlemsskabet af Gate 21 skulle opsiges. Det har imidlertid vist sig, at den beslutning vil medføre store konsekvenser for en række aktuelle projekter og for mulighederne for at rejse finansiering af projekter, der skal støtte den grønne omstilling på Bornholm. Administrationen giver et bud på, hvordan finansieringen af Gate 21 til og med 2023 kan se ud, samt et bud på hvilke konsekvenser, det vil medføre, hvis det fastholdes, at medlemsskabet skal ophøre.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

b) At, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender et fortsat medlemskab af Gate21 til og med 2023

a) At, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender den valgte finansieringsform, som betyder at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje dækker de sidste 81.000 om året for årene 2022 og 2023

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

indstillingen godkendt.


Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har været medlem af Gate 21 siden 2017. Medlemsskabet blev indgået i forbindelse med Regionalfondsprojektet ”Bæredygtig Bundlinje Bornholm”. Aftalen var, at Bornholms Regionskommune skulle være medlem, så længe projektet løb. Det var Vækstforum, der i starten betalte for medlemsskabet, men da Vækstforum lukkede, overgik ansvaret for medlemskab til Bornholms Regionskommune. Efterfølgende blev det politisk besluttet i februar 2019, at medlemsskaber, generelt, skulle opsiges. Dette gjaldt også medlemsskabet af Gate 21. Grundet bindingen til medlemskab i forbindelse med projektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm må det konkluderes, at udmeldelsen ikke blev besluttet på et fuldt oplyst grundlag. Dette skyldes, at der ikke var overleveret tilstrækkelig viden fra Vækstforum til Bornholms Regionskommune, da projektledelsen blev overdraget. Opsigelsen er dog indsendt til Gate 21 med effekt pr. 31/12-2020. Det fortsatte medlemskab i 2020 skyldes den omtalte binding grundet Bæredygtig Bundlinje Bornholm. Medlemsskabet er i 2020 blevet betalt af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje. Dette blev besluttet på mødet den 20. november 2019.

Bæredygtig Bundlinje Bornholm har på baggrund af en tillægsbevilling fra Erhvervsfremmebestyrelsen fået mulighed for at blive forlænget til 2021 med en bevilling, der rummer en støtte på 2 millioner kroner. Tillægsbevillingen kommer fra en særlig pulje, der gives til projekter, der oplever forsinkelse, fordi erhvervslivet enten har været lukket ned, eller ikke har haft kapacitet til at deltage i projekterne. Forlængelsen gør det nødvendigt at tage stilling til fortsat medlemskab. Fastholdes udmeldelsen vil Bæredygtig Bundlinje Bornholm ikke kunne færdiggøres, hvilket vil have konsekvenser for udbetaling af støtte fra Erhvervsfremmebestyrelsen og for de deltagende virksomheder, der ikke kan færdiggøre deres forløb og få adgang til investeringsstøtte. Udover Bæredygtig Bundlinje Bornholm vil en udmeldelse også betyde, at Ejendomme og Drift må trække deres deltagelse i et projekt om databaseret energiledelse, som de har ansøgt om deltagelse i. Dette projekt har en projektperioden frem til og med 2022 og rummer en direkte støtte til Bornholms Regionskommune på 350.000 kr.

I forbindelse med udarbejdelse af denne sag er de relevante centre (Natur, Miljø og Fritid, Ejendomme og Drift samt Regional Udvikling, IT og Sekretariat) blevet kontaktet for at få centrenes vurdering af betydning af medlemsskabet af Gate 21. Tilbagemeldingerne er, at medlemsskabet af Gate21 på værdifuld vis understøtter den grønne omstilling, og at medlemsskabet har vist sig at være afgørende for at tiltrække et omfang af midler, der overstiger udgiften til medlemsskabet.

Via medlemsskabet får Bornholms Regionskommune således adgang til specialiseret viden inden for den grønne omstilling og hjælp med at udfærdige projektansøgninger, hvilket er et værdifuldt tilbud til en kommune som Bornholms Regionskommune uden central fundraising funktion.

Gate21 har været afgørende for, at disse projekter er gennemført eller tænkes gennemført på Bornholm.

Projekt

Aktør

Status

Økonomi

Databaseret Energiledelse 2020-2022

BRK

Ansøgning indsendt

Medlemskab af Gate21 er en forudsætning for at projektet kan fortsætte

Samlet 1 mio. kr. på Bornholm

Bæredygtig Bundlinje Bornholm 2017-2020

Forlænget til 31.12.2021

BRK

I gang

Projektøkonomi på 16 mio. kr. hertil tillægsbevilling på 2 mio. kr. bevilliget maj 2020

Partnerskab for Cirkulære Kommuner (PARCK)

2018-2020

BRK

I gang

Samlet projektøkonomi på 7,4 mio. kr. En andel på Bornholm på ca. 500.000 kr.

 

Energi- og CO2-regnskabet

2019-2020

BRK

I gang

Ingen økonomi, men adgang til samarbejde

Energi på tværs – fase 3

2019-2022

BRK

I gang

Ingen økonomi, men adgang til samarbejde

Energi på tværs - fase 2 (sekretariat)

2018-2019

BRK

Afsluttet

Ingen økonomi, men adgang til samarbejde

Klar til Smart Vækst

2017-2018

BRK

Afsluttet

Projektøkonomi 3,8 mio. kr.

Greater Bio

2020-2022

BOFA

Under opstart

Projektøkonomi 596.000, BOFA får direkte støtte på 50 % heraf

FUTURE

2018-2021

BOFA

I gang

Projektøkonomi 386.000, BOFA får direkte støtte på 50 % heraf

 

Forslag til finansiering af medlemsskab

Det årlige kontingent er på 4 kr. pr. indbygger, og er derfor aktuelt på 158.788 kr. Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat, Natur, Miljø og Fritid samt Ejendomme og Drift har i fællesskab formuleret følgende bud på en finansieringsmodel:

2021: Der er en finansiering på 110.000 kr. gennem en tillægsbevilling til Bæredygtig Bundlinje Bornholm, de resterende cirka 68.788 deles ligeligt mellem RIS, NMF og ED

2022 og 2023: Centrene deler ligeligt 50 % (cirka 27.000 kr. pr. center), mens Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget dækker de sidste 50 % af erhvervsfremmemidler.

Efter 2023 evalueres værdien af medlemsskabet og evalueringen forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget til fornyet stillingtagen.

Udvalget bliver bedt om at tage stilling til en evt. forsættelse af medlemsskabet i foråret 2023.

Økonomiske konsekvenser

Centrene finansierer deres bidrag på følgende vis:

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Opfølgningsnotat_BRK_27.05.20 (DOCX)

2.
Status marts 2020_Bornholms Regionskommune (PDF)

3.
Partnerskabsaftale - Bornholms Regionskommune (PDF)

4.
Kontingent 2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Ansøgning ØEPU - Bornholm som test-ø for Power2X

24.10.11Ø40-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-03-2020

11

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

19

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I forbindelse med at Regeringen satte midler af på Finanslov 2020 til projekter vedrørende energi-øer i Danmark, søger Bornholms Energi og Forsyning nu om medfinansiering til et projekt om Bornholm som test-ø for energi-øer og udvikling af mulighederne for en bornholmsk Power2X-produktion. Projektet, der ansøges hos Innovationsfonden, er et initiativ med en samlet økonomi på over 30 mio. kr., der handler om energi-øer generelt og har særligt fokus på Bornholm. Projektet starter i 2020 og løber indtil 2024.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller at

a)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 1 mio. kr. til projektet

b)    Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget vælger den angivne finansieringsform.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. marts 2020:

Ad a:indstillingen godkendt.

Ad b:indstillingen godkendt.

 

 

Borgmesteren indstiller at

·         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender ansøgningen om, at de bevilgede midler fra første ansøgningsrunde, fastholdes til næste ansøgningsrunde d. 18. august og derpå følgende evalueringsproces fra Innovationsfonden.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Energi og Forsyning ansøger om 1 mio. kr. til arbejdet med at gøre Bornholm til test-ø inden for konceptet af Energi-øer og Power2X (Der kan læses mere her Energi-ø Bornholm og Power2X). Hvis det kan lykkedes Bornholm at få realiseret en energi-ø vil det have stor betydning for både arbejdspladser og den generelle vækst på Bornholm. Det er samtidig en stor del af at opnå BGI målet omkring at blive CO2 neutrale.

 

Der er stærke partnere med i projektet som blandt andet Ørsted, ABB og DTU. Rønne Havn deltager også som partner.

 

Projektet har til formål at opstille et roadmap til etablering af store modulære energiøer i 2030-2050. Som tidligere nævnt forslår Ørsted, at Energi-ø Bornholm kan bruges som trædesten til de store øer.

 

Bornholm har en unik placering hvad angår vind, men også mulighederne som test-ø med et komplet samfund. Der er også en hel del skibe der passerer Bornholm, hvor det vil være oplagt at arbejde på etableringen af et anlæg der kan producere bæredygtige elektro fuels. Det skal også nævnes at den nye katamaran færge, bestilt af Bornholmslinjen, vil kunne omstilles til at bruge LNG (en flydende form for naturgas, der kan produceres via Power2X).

Bornholms Energi og Forsynings rolle bliver, foruden at levere viden, i at arbejde med infrastruktur omkring at etablere et Power2X anlæg på Bornholm. Dette skal tænkes sammen med eksisterende Horizon2020 projekter.

 

Lykkedes det at få et energi-ø projekt til Bornholm kan det få stor betydning for jobskabelsen på Bornholm. DTU vurderer, at et projekt som det på Bornholm, kan betyde ca. 50.000 arbejdspladser i konstruktionsfasen og 1.200 faste arbejdspladser til drift og vedligehold. De 50.000 arbejdspladser i konstruktionsfasen er ikke placeret på Bornholm, men det vil afføde behov for overnatninger og andre former for services. Dette vil også få stor økonomisk betydning for alle følge erhvervene så som restauranter, hoteller og andre service erhverv. Projektet skal også bruges til at undersøge hvor stort potentialet er og bliver for Bornholm.

 

Borgmesteren indstiller ansøgningen til behandling, da der reelt kun er ansøgningsfrist 15. april 2020. Ansøger har brug for svar allerede nu, da yderligere medfinansiering og engagement er betinget af, at ansøger får svar allerede på marts mødet. Det vurderes at ansøgningen er vigtig for ønsket om flere arbejdspladser, samt hele arbejdet med test-ø, at den behandles på mødet i marts.

 

Budget

Den samlede økonomi for projektet ”Offshore Energy Hubs” forventes at være over 30 mio. kr. og vil have et stort fokus på Bornholm. Med tildeling af støtten 1.000.000 kr. vil BEOF samlede engagement i projektet være 1.7 mio. kr. svarende til ca. 3 årsværk over 4 år, med størst engagement i starten.

 

Type udgift

 

Løn

1.600.000 kr.

Formidling

50.000 kr.

Rejser

50.000 kr.

Sum

1.700.000 kr.

 

 

Støtte/medfinansiering

 

IFD

680.000 kr.

ØEPU, 3. part

1.000.000 kr.

BEOF

20.000 kr.

 

Vurdering
Det vurderes at projektet taler ind i kommunalbestyrelsens vision om at vi skal være 42.000 i 2028. Det er især visionssporene omkring 1.000 nye jobåbninger, at Bornholm bliver det attraktive tilvalg for tilflyttere, turister og virksomheder, samt at bruge vores tilgængelige og lokale ressourcer bedst muligt.

Projektet er også i god tråd med ”Strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023” i forhold til test-ø og mulighederne der ligger i det. Ud fra de forhold er projektet støtteberettiget.

 

Skal man udfordre de tal Bornholms Energi og Forsyning kommer med, så lad os sige at 10 % er realistisk i forhold til arbejdspladserne. Så vil det stadig betyde 5.000 arbejdspladser i etableringsfasen, som vil lægge penge på Bornholm, og 120 faste arbejdspladser placeret på Bornholm til drift og vedligehold bagefter. Det vil betyde, at BRK har brug hvad der svarer til ca. 8.333 kr. pr. etableret ny arbejdsplads.

 

Bornholm som test-ø for Power2X har dertil en klar koblingen til arbejdet med en ny energipolitik og –strategi for Bornholm. Oplægget er, at energipolitik og –strategi skal udarbejdes i perioden frem til december 2020. Opgaverne skal koordineres, så viden og ressourcer udnyttes bedst muligt.

 

Overordnet set er dette et rigtig vigtigt projekt for arbejdet med at udbrede Bornholm som test-ø, og ikke mindst set i forhold til udviklingen på Rønne Havn. Ikke mindst antallet af nye arbejdspladser er relevant for lokale virksomheder og serviceerhverv.

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Energi og Forsyning ønsker midlerne tildelt hurtigst muligt, men for at andre også skal have mulighed for at søge medfinansiering i løbet af 2020 foreslås der derfor tre løsningsforslag, som Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget kan vælge i mellem.

 

Forslag til finansiering af ansøgningen

Midlerne bevilges fra de 4,2 mio. kr. vi står til at få fra Erhvervsministeriet i løbet af foråret 2020. Der er allerede bevilget 1,884 mio. kr. til en planmedarbejder i tre år. Der er derfor 2,316 mio. kr. tilbage. Vælger man at tage midlerne herfra, vil der være 1,316 mio. kr. tilbage. Midlerne vil i det tilfælde finansieres af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan med 1 mio. kr. i 2020. Det vil ikke have nogen indvirkning på den tidligere udmeldte størrelse af puljen.

 

Alternative forslag til finansiering af ansøgningen

 

Alternativt forslag 1

Midlerne bevilges fra tilskudspuljen over to år, i 2020 og 2021. Midlerne vil i det tilfælde finansieres af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan med 0,5 mio. kr. i 2020 og 0,5 mio. kr. i 2021.
Det vil betyde, at der er så meget tilbage at gøre godt med:

Ansøgte midler er markeret med rødt

 

Alternativt forslag 2

At midlerne bevilges i 2020. Midlerne vil i det tilfælde finansieres af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan med 1 mio. kr. i 2020.

Det vil have denne betydning for puljen:

Ansøgte midler er markeret med rødt

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi-, Erhverv- og Planudvalgets møde den 17. juni 2020

 

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget gav d. 11. marts 2020 tilsagn om 1 mio. kr. i 3. partsfinansiering til, at Bornholms Energi og Forsyning kunne deltage i en ansøgning til Innovationsfonden om projektet Offshore Energy Hubs.

 

Innovationsfonden valgte i slutningen af april måned 2020 at give afslag på ansøgningen, som blandt andet DTU er med i.

 

Det har dog ikke fået konsortiet bag ansøgningen til at opgive at få projektet igennem. Konsortiet er i gang med at se de kommentarer igennem, som de har fået af Innovationsfonden. Dette for at højne ansøgningen, og derved giver den større chance for at modtage bevilling. ”Dette er helt normalt for ansøgninger og i dette tilfælde har kun under 10% af ansøgninger til Innovationsfonden fået tilsagn om støtte. Konsortiet bag ansøgningen har derfor ikke opgivet at få projektet igennem. Konsortiet er i gang med at se de kommentarer igennem, som de har fået af Innovationsfonden. Dette for at højne ansøgningen, og derved giver den større chance for at modtage bevilling. Innovationsfondens nye strategiske fokus pr. 3. juni 2020 på klima og den grønne omstilling anses som en styrke for en ny ansøgning.”

https://innovationsfonden.dk/da/nyheder-presse-og-job/innovationsfonden-onsker-med-nye-strategiske-fokusomrader-samle

 

Konsortiet ser udmeldelsen fra Regeringen om, at der skal etableres en energi-ø ved Bornholm som meget positivt, og bemærker i den forbindelse at udmeldingen fra Ørsted, A.P. Møller Mærsk, DSV m.fl. om etablering af et 1,3 GW PtX anlæg på Amager anser konsortiet ikke som en showstopper for et potentielt fremtidigt PtX-anlæg på Bornholm.

 

Mulighederne for Bornholm bliver foldet lidt mere ud i det nyeste notat. Ansøgningen foreslår blandt andet en tekno-økonomisk analyse af grøn omstilling på Bornholm inden for sektorerne industri, tung transport, færge- og flyforbindelser, herunder en kortlægning af behovet for strøm fra solcelle og vindmøller, for CO2-kilder, samt hvad potentialerne for overskudsvarme og hvad de økonomiske aspekter for denne omstilling er. Således skal Bornholm indgå som en konkret case for en energiø og et samfundsbrug af Power-to-X. Ansøger vurderer, at projektet vil fortsætte en del af det arbejde, der ligger i BRK’s energistrategi.

 

Ansøger nævner desuden Regeringens Klimaplan fra maj 2020, hvor en energi-ø uden for Bornholm er blevet besluttet. Ansøger betoner vigtigheden af Bornholms deltagelse gennem midlerne til det ansøgte projekt, da man derved styrker Bornholms position, og de bornholmske perspektiver i udviklingen.

 

Vurdering

Det vurderes at ansøgningen stadig er meget aktuel. Især i lyst af Regeringens udmelding omkring en energi-ø på Bornholm. Det betyder ikke yderligere træk på Økonomi-, Erhverv- og Planudvalgets tilskudspulje, da der ikke ansøges om et højere beløb. Kun en fastholdelse af det allerede bevilgede beløb.

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. marts 2020

 1.  Lukket bilag

1.
OffhsoreEnergyHubs_BEOF_slide (PPTX)

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

 3.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Kommissorium for erhvervsstrategi

24.00.00P22-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

20

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. november 2019 en erhvervspolitik. Der er nu udarbejdet et kommissorium for udarbejdelsen af en underliggende erhvervsstrategi. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget skal godkende kommissoriet

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         At, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkender kommissoriet for udarbejdelsen af en erhvervsstrategi i Bornholms Regionskommune

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen godkendt.


Sagsfremstilling

Udarbejdelsen af erhvervsstrategien har sit udgangspunkt i den erhvervspolitik, der blev politisk godkendt af kommunalbestyrelsen den 28. november 2019 (Erhvervspolitik). Erhvervsstrategien skal være med til at understøtte, at erhvervspolitikkens intentioner gennemføres hos både Bornholms Regionskommune og erhvervslivet. Erhvervsstrategien skal normalt være gældende i en fireårig periode.

 

Strategien forankres i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, men det er vigtigt, løbende, at involvere Natur-, og Miljøudvalget samt Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget for at sikre sammenhæng med f.eks. beskæftigelses- og naturområdet

 

Kommissoriet er udarbejdet med input fra ledergruppen i Bornholms Erhvervsservice. Bornholms Erhvervsservice er den fælles indgang erhvervslivet mødes af, når de har brug for erhvervsmæssig sparring eller myndighedsbehandling. Da erhvervsindsatsen går på tværs af centre og aktører, har der været en bred forankring af arbejdet.

 

Strategien skal sætte retning på erhvervspolitikkens intentioner. Kommissoriet beskriver de opgaver der skal løses, for at give det bedst mulige udgangspunkt for at udarbejde en erhvervsstrategi.

Overordnet styrer erhvervsstrategien efter kommunalbestyrelsens vision omkring 42.000 bornholmere i 2028, men også efter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi ” Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023” med primært fokus på det bornholmske kapitel.

 

For at give det bedst mulige overblik og udgangspunkt, er erhvervsstrategien delt i to områder. Et udviklings- og et myndighedsområde. Dette er for at understøtte den store forskel der kan være på henholdsvis udviklings- og myndighedsområdet.

 

Opgaverne i erhvervsstrategien er struktureret med udgangspunkt i erhvervspolitikken. Det er med til at sikre overensstemmelse med de politiske intentioner, der er godkendt i erhvervspolitikken. Det giver også mulighed for at lægge en revidering ind i erhvervspolitikken, hvis arbejdet med erhvervsstrategien viser det er påkrævet.

 

Overordnede rummer strategien områderne:

 

Realisering af mål for erhvervet

-      Det skal være attraktivt at drive og udvikle sin virksomhed på Bornholm

-      Udviklingen i erhvervslivet skal understøtte, at Bornholm er en ø i balance

-      Bornholm er hjemsted for en mangfoldighed af små og mellemstore virksomheder

-      Bornholm er et godt arnested for iværksættere og nye forretningsideer

 

Realisering af mål for Bornholms Regionskommune (som organisation)

-      Bornholms Regionskommune arbejder helhedsorienteret

-      Bornholms Regionskommune skal understøtte erhvervslivet bedt muligt igennem et smidigt serviceniveau.

-      Kommunens serviceniveau skal udvikles og løftes gennem en tættere dialog med erhvervslivet, herunder med særligt fokus på håndteringen af byggesager

-      Rammevilkårene for erhvervet

 

Den første del omkring realisering handler i stor stil omkring udviklingsområdet. Hvordan får vi bedst muligt udviklet og løftet erhvervet på Bornholm? Hvor kan vi sammen iværksætte indsatser og i fællesskab styrke f.eks. kompetenceudviklingen?

 

De interne mål handler mest om myndighedsbehandling. Hvordan forstår vi eksempelvis ordet ”smidig”? Det skal defineres i samarbejde med erhvervslivet, så vi arbejder ud fra den samme forståelse, både eksternt og internt.

 

Erhvervsstrategien arbejder overordnet på tværs af alle brancher, men styregruppen har udvalgt nogle fokusområder, hvor Bornholm enten er med i front, eller har mulighed for at være det. De fokusområder der er udvalgt er:

-      Bornholm som test-ø

o    Højhastighedsfiber

o    Energiproduktion (havvind/offshore)

o    Green tech (industri/byggeri)

o    Fødevareproduktion

-      Behovet for kvalificeret arbejdskraft (alle brancher)

-      Internationalisering

-      Grøn omstilling og cirkulær økonomi

-      Digitalisering og automatisering

Alle fokusområder er udvalgt, da Bornholm har potentiale på områderne.

 

For at kvalificere erhvervsstrategien vil der blive gennemført en række dialog- og analyse aktiviteter. Disse kan der læses om i vedhæftede opgave- og tidsplan.

 

En af de vigtigste elementer i udarbejdelsen af erhvervsstrategien er involveringen af erhvervslivet. Det er vigtigt, at erhvervslivet kommet tæt ind i arbejdet, da både Bornholms Regionskommune og erhvervslivet skal kunne tage erhvervsstrategien til sig.

 

Tids- og milepælsplan

Leverancer og processer frem mod ny erhvervsstrategi for Bornholms Regionskommune

Dato i 2020

Leverance

Maj

Kommissorium for erhvervsstrategi drøftes i ledergruppen for Bornholms Erhvervsservice

27. maj

Kommissorium for erhvervsstrategi godkendes af ledergruppen for Bornholms Erhvervsservice

2. juni direktion

9. juni chefgruppe

17. juni ØEPU

Kommissorium for erhvervsstrategi for Bornholms Regionskommune godkendes af direktion, chefgruppe, og Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget (ØEPU)

juni – september

Udarbejdelse af erhvervsstrategi for Bornholms Regionskommune med inddragelse af erhvervslivet

17. juni

Drøftelse af igangsættelse af udarbejdelse af erhvervsstrategi med Bornholms Erhvervsråd

September

Første udkast til erhvervsstrategi forelægges Bornholms erhvervsråd

Oktober

Første udkast til erhvervsstrategien forelægges chefgruppen

Oktober

Erhvervsstrategien rettes til i samarbejde med ledergruppen for Bornholms Erhvervsservice og Bornholms Erhvervsråd

November

Direktionen godkender endelig erhvervsstrategi

November og december

Erhvervsstrategi for Bornholms Regionskommune forelægges ØEPU, evt. NMU og JUFU

9. december

ØEPU godkender endelig erhvervsstrategi

2021

Handleplaner på erhvervsområdet udarbejdet og koblet til budgetprocessen i 2022

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Kommissorie for erhvervsstrategi i Bornholms Regionskommune (DOCX)

2.
Opgave- og tidsplan for erhvervsstrategien (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Indikatorer på kommunalbestyrelsens visioner

00.13.02P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

21

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2018 en række nye visioner for Bornholm. Som led i en midtvejsstatus forelægges kommunalbestyrelsen en status på indfrielse af visionerne på baggrund af udvalgte, overordnede indikatorer på visionerne. I forhold til udviklingen i befolkningstallet, falder det fortsat, dog langt fra så hurtigt som tidligere, hvilket skyldes et overskud på flyttebalancen. Med hensyn til de øvrige visionsspor er der på nogle områder fremgang at spore, mens det modsatte er tilfældet for andre. Især på boligområdet ses en positiv udvikling.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Orienteringen tages til efterretning

b) Det drøftes om der skal iværksættes yderligere tiltag for at indfri visionerne

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Ad a) Taget til efterretning.
Ad b) Drøftet.

Sagsfremstilling

I februar 2018 formulerede en nyvalgt kommunalbestyrelse nye visioner for Bornholms udvikling. Hovedvisionen om de 42.000 bornholmere og de underliggende visionsspor havde – og har – til formål, at sætte den politiske retning for arbejdet i udvalgene, hos lederne og hos medarbejderne i regionskommunen.

Hovedvision: 42.000 bornholmere i 2028

Visionsspor:

      1.000 nye jobåbninger inden 2028

      Nye, attraktive boliger og boligområder på tværs af Bornholm

      Det attraktive tilvalg for tilflyttere, turister og virksomheder

      Trivsel og arbejdsglæde i ældrelivet

      Fremme chanceligheden for at børn og voksne på Bornholm bliver så ressourcestærke som muligt

      Bruge vores tilgængelige og lokale ressourcer bedst muligt

Visionerne udgør de overordnede pejlemærker for regionskommunen og er konkretiseret i udvalgenes langsigtede mål. De langsigtede mål fortæller, hvad det er det enkelte udvalg vil opnå i valgperioden, og danner således også rammen for de mål de enkelte udvalg melder ind i de årlige budgetprocesser. På denne måde skabes der en sammenhæng mellem kommunalbestyrelsens visioner, udvalgenes arbejde og de prioriteringer kommunalbestyrelsen foretager i budgetterne.

 

Kommer vi i mål med visionerne?

Midten af valgperioden er nu nået, og det er tid at gøre status i forhold til fremdriften for visionerne. Men det er sin sag, at holde øje med de utrolig mange tiltag, initiativer, projekter og tal, der tilsammen fortæller noget om, hvordan visionerne realiseres.

På den baggrund har regionskommunens chefgruppe gennem længere tid drøftet et oplæg til kommunalbestyrelsen i forhold til hvilke indikatorer, der er vigtigst at følge for at sikre, at man bevæger sig i retning af indfrielsen af visionerne.

Opfølgningen på indikatorerne er således tænkt som en tilbagevendende status til kommunalbestyrelsen, der rækker udover opfølgningen på de enkelte mål og indsatser i udvalgsregi. Opfølgningen vil således kunne være værdifuld i forhold til dels at kommunikere fremskridt, men også i forhold til at sætte fokus på de områder, hvor forskellige forhold kan påvirke udviklingen i negativ retning. En fælles opfattelse af hvilke tal, der er centrale, vil dermed også kunne kvalificere både den politiske og den offentlige debat yderligere.

Indikatorer indikerer – som navnet antyder – retningen for visionerne. Det betyder, at de indikatorer, der er valgt ikke omfavner alle forhold, der spiller ind på visionerne. Som nævnt ovenfor bliver visionerne gjort gradvist mere konkrete i politikker, strategier og udvalgenes mål.

Chefgruppen har i arbejdet derfor haft fokus på at vælge indikatorer, der relaterer sig til den effekt, der ønskes jf. de enkelte visionsspor. Valget af indikatorer handler dermed mere om, hvilke langsigtede effekter, der udtrykkes i visionerne, og i mindre grad om de udsving, der kan være fra år til år. Chefgruppen har desuden har haft fokus på at vælge indikatorer for data som i forvejen er tilgængelige og der dermed ikke skal afsætte ressourcer til yderligere dataindsamling og analyse.

Det er en vanskelig øvelse at vælge noget ud fremfor andet, men det betyder ikke, at der ikke holdes fokus på udviklingen inden for alle områder i regionskommunen, for at sikre kvalitet i servicen til både borgere, erhvervsliv og samfund. Oplægget til indikatorer skal således ses som et udtryk for det kommunalbestyrelsen har valgt at fokusere på via visionerne.

Overordnede bevægelser i relation til visionerne

I forhold til hovedvisionen om de 42.000 bornholmere går det fortsat den forkerte vej, hvis man ser overordnet på det rene befolkningstal. Nedgangen i befolkningstallet er dog ikke en konsekvens af en manglende tilflytning, tværtimod er der et solidt overskud på flyttebalancen. Årsagen til nedgang skal findes i fødselsbalancen, altså antallet af døde sammenlignet med antallet af fødte. Ubalancen mellem de to betyder, at plusset på tilflytningen ikke slår igennem i et stigende befolkningstal.

I visionssporene der relaterer sig til udvikling er der både positive og negative elementer, idet der i de seneste tal fra arbejdsmarkedsområdet kan ses et stigende antal opslåede jobs, mens selve antallet af jobs falder. Det skal bemærkes, at statistikkerne på arbejdsmarkedet ikke er tilgængelige senere end 2018. Derudover vil den særlige situation i foråret med pandemiens effekter formentlig også have en langtidseffekt på det bornholmske arbejdsmarked, som dog ikke kendes endnu.

Med hensyn til antallet af nye boliger, sker der en voldsom udvikling. Fra mange år at have ligget meget lavt, er der nu kommet gang i byggeriet. Med 44 boliger overstiger byggeriet af boliger i 2019 det samlede boligbyggeri på Bornholm i perioden 2014-2018. At der bygges nyt hænger desuden fint sammen med at der fra 2018 til 2019 også kommer flere tilflyttere til øen. Desværre er der også en stigning i antallet, der fraflytter.

Til gengæld falder antallet af turister målt på overnatninger pr. år svagt fra 2017 til 2018. Det samme gælder opstart af nye virksomheder, hvor antallet falder fra 2016 til 2017.

Som det bemærkes er der en del af de nævnte tal, der er relativt gamle. Dette skyldes, at Danmarks Statistik har klausuleret tallene på erhvervsområdet af hensyn til konkurrenceforhold. Det er således ikke muligt at tilvejebringe mere opdaterede tal end disse.

I visionssporene der relaterer sig til velfærd ses også både positive og negative udviklinger.

Andelen af ældre med svage sociale relationer stiger jf. Sundhedsprofilen fra 2013 til 2017, men samtidig ses det at flere af de 60-64-årige bliver på arbejdsmarkedet.

Antallet af skoler, der formår at løfte eleverne over deres sociale baggrund (målt på karaktergennemsnit og socioøkonomi) er faldet med 1, men det skal dog siges, at en anden skole formår at ramme det forventede niveau. Samtidig er andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse dog i svag stigning.

 

Refleksioner i forhold til kommende visionsprocesser

Kommunalbestyrelsens arbejde med visioner har stor betydning for arbejdet i valgperioden, idet mange af de beslutninger om projekter, processer og indsatser, hviler på visionerne. Chefgruppens drøftelser af indikatorer har derfor udover ovenstående oplæg til indikatorer på visionerne også resulteret i en række refleksioner og anbefalinger til kommende visionsprocesser.

Det er chefgruppens vurdering at tilvejebringelse af det nødvendige vidensgrundlag til en ny kommunalbestyrelses visionsproces er nødvendig for at sikre balancen mellem realistiske og ambitiøse visioner, langsigtede mål og i sidste ende sikre sammenhængen til de økonomiske prioriteringer. Vidensgrundlaget kan således bruges fx til at orientere et nyt udvalg om status, udfordringer og muligheder inden for de enkelte udvalgsområder, for derigennem at kvalificere kommunalbestyrelsens drøftelser om visioner og efterfølgende udvalgenes drøftelser i forbindelse med langsigtede mål.

Det er endvidere chefgruppens vurdering, at visionsprocessen med fordel kan kvalificeres yderligere i form af flere drøftelser af formuleringen af visionerne samt et øget fokus på det efterfølgende arbejde med konkretisering af ambitionerne til gavn for både det politiske og det administrative niveau i det efterfølgende arbejde med mål og budgetter.

Endelig er det chefgruppens vurdering, at der i forlængelse af ovenstående bør overvejes at udarbejde en ramme for arbejdet med ”oversættelsen” af visionerne til langsigtede mål for udvalgene således at der sikres en større grad af ensartethed. Dette kunne fx ske via en faciliteret proces på udvalgsmøderne eller at der udarbejdes en tydelig forventningsafstemning fra kommunalbestyrelsen til udvalgene. En sådan model vil muligvis også kunne finde videre anvendelse i arbejdet med de årlige budgetter.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Indikatorer på visionsområdet 2020 (PPTX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Modtagelse af flygtninge på Bornholm fra andre kommuner

00.01.00A00-0079

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

22

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller,

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede 10. oktober 2019, at ”Bornholms Regionskommune aktivt skal arbejde for, at Bornholm fremadrettet modtager 20 flygtninge frem for de nu udmeldte 2 jf. Udlændingestyrelsens kvoter for 2020”.

For 2021 er kvoten for Bornholm sat til 0.

Det har ikke været muligt at nå at overtage kvoter for 2020. Der pågår lige nu dialog med andre kommuner om at overtage deres kvoter for 2021. Hvis alle henvendelserne resulterer i at Bornholm bliver tilbudt at overtage deres kvoter, vil det betyde at Bornholm kan modtage flere end 20 flygtninge i 2021.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller;

·         at Bornholms Regionskommune modtager de flygtningekvoter, andre kommuner ønsker at overgive for 2021 og kommende år, og således flere end de maksimalt 20, som kommunalbestyrelsen traf beslutning om 2019.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen anbefales, idet der sættes et maksimum på 30.

Kirstine van Sabben og Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke.


Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede 10. oktober 2019, at ”Bornholms Regionskommune aktivt skal arbejde for, at Bornholm fremadrettet modtager 20 flygtninge frem for de nu udmeldte 2 jf. Udlændingestyrelsens kvoter for 2020”.

 

Efter Kommunalbestyrelsens beslutning kunne det pga. formalia i Udlængestyrelsen ikke lade sig gøre at ændre kvoterne for 2020. I stedet har der været dialog med udvalgte kommuner inden for Region Hovedstaden om at overtage deres kvoter for 2021. I 2021 er kvoten for Bornholm sat til 0.

 

Som følge af denne dialog pågår der lige nu interne politiske afklaringer af henvendelsen i de øvrige kommuner. Hvis alle henvendelser resulterer i, at Bornholm bliver tilbudt at overtage deres kvoter, vil det betyde at Bornholm kan modtage flere end de maksimalt 20 flygtninge i 2021, som kommunalbestyrelsen har besluttet.

 

Den udmeldte kvotefordeling for 2021 er bilagt sagen her. Region Hovedstadens fordeling fremgår af side 11 i bilaget.

 

Der har særligt været dialog med Rudersdal, Hillerød, Hørsholm og Halsnæs kommuner.

 

Den ændrede fordeling for Region Hovedstaden vil skulle godkendes af KKR, der holder møde den 19/6. KKRs behandling vil derfor tage forbehold for, at kommunalbestyrelsen godkender at der kan modtages flere end 20 flygtninge i 2021 på sit møde den 25. juni.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Brev til KL fra udlændingestyrelsen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Ligestillingsredegørelse 2020

81.00.15K07-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

23

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Alle kommuner skal efter ligestillingsloven indberette ligestillingsredegørelse om deres arbejde med ligestilling hvert tredje år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2020.

I ligestillingsredegørelsen skal der redegøres for perioden 1. november 2017 til 31. maj 2020.

 

Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingsloven om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. I ligestillingsredegørelsen skal der udelukkende redegøres for ligestilling af kvinder og mænd.

 

Formålet med ligestillingsredegørelserne er: 1) at monitorere, sammenligne og fremme ligestillingsindsatser i det offentlige, 2) at synliggøre indsatsen og 3) at indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling.

Ligestillingsredegørelsen har særligt fokus på:

-      Personaleområdet

-      Kommunens kerneydelser generelt

-      Særligt tema om kommunens kerneydelser indenfor beskæftigelsesindsatsen for indvandrerkvinder og - mænd fra ikke-vestlige lande.


Ligestillingsredegørelsen skal vedtages i kommunalbestyrelsen, før den skal indsendes til ministeren for ligestilling senest den 1. september 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at ligestillingsredegørelsen vedtages

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Indstillingen anbefales.


Sagsfremstilling

Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens bestemmelser om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. I ligestillingsredegørelsen skal der udelukkende redegøres for ligestilling af kvinder og mænd.

Resultaterne fra årets ligestillingsredegørelser vil blive offentliggjort på hjemmesiden www.ligestillingidanmark.dk omkring årsskiftet 2020/2021. Når resultaterne foreligger, vil de enkelte kommuner udover selve ligestillingsredegørelsen få tilsendt en statusoversigt, der sammenligner kommunens egen indsats med samtlige andre kommuners indsats gennem et ligestillingsindeks.

Personaleområdet

Redegørelsen indeholder oplysning om, hvorvidt kommunen har formuleret målsætninger for ligestilling mellem mænd og kvinder i ledelse og på personaleområdet i øvrigt. Herunder om kommunen har taget initiativer til at fremme ligestilling mellem kønnene i forbindelse med rekruttering af ledere og medarbejdere.

Redegørelsen indeholder også oplysning om, hvorvidt kommunen medtager overvejelser om personalets køn i forbindelse med lønforhandlinger og tildeling af tillæg mm.

Desuden indeholder redegørelsen tabeller med fakta for kommunen på en række udvalgte nøgletal inden for personaleområdet. Opgørelserne tydeliggør eventuelle forskelle mellem mænd og kvinder og kommunens fakta sættes i forhold til gennemsnittet af landets kommuner.

Den kønsmæssige sammensætning af ansatte i Bornholms Regionskommune fordeler sig med 75,23 % kvinder (gennemsnit på landsplan:76,55%) og 24,77 % mænd (gennemsnit på landsplan: 23,45%).

 

Kønsfordeling i ledelse

Nedenstående tabel viser kønsfordelingen på ledelsesniveauer. Tabellen viser den procentvise fordeling mellem kønnene, som er baseret på ministeriets data. Chefer og lederes indplacering i overenskomster og aftaler udgør datagrundlaget.  

Ledere

Central statistik

Kvinder, BRK

(procent)

Mænd, BRK

(procent)

Kvinder, alle kommuner

(procent)

Mænd, alle kommuner

(procent)

Topchefer

33,33

66,67

31,7

68,3

Chefer

39,91

60,09

49,52

50,48

Ledere

71,79

28,21

70,41

29,59

 

Der er i BRK ansat 149 chefer og ledere med en fordeling på 96 kvinder og 53 mænd, dvs. en procentvis fordeling på 64,4 % kvinder og 35, 6 % mænd (april 2020). BRK har udarbejdet en tabel, der viser den procentvise fordeling i forhold til indplacering på niveauerne i Bornholms Regionskommunes organisationsplan. Da opgørelsesmetoden er forskellig fra ministeriets, ses en forskel i procenterne.

Ledere

BRKs egen opgørelse (april 2020)

Kvinder (procent)

Mænd (procent)

Topchefer

33,3

66,7

Centerchefer

55,6

44,4

Ledere

65,7

34,3

 

Kønsfordeling i personalet som helhed

Nedenstående tabel viser kønsfordelingen i kommunens personale som helhed. Tabellen viser både den procentvise fordeling mellem kønnene samt antallet af kvinder og mænd.

 

Køn

Personale, BRK

(procent)

Gennemsnit på tværs af alle kommuner

(procent)

Kvinder

75,23

76,55

Mænd

24,77

23,45

 

Mål om ligestilling

I forbindelse med tidligere ligestillingsredegørelse blev der på opfordring af kommunalbestyrelsen peget på et konkret mål for ligestillingen om ”Flere mandlige ansøgere på dagtilbudsområdet”.

 

Opgørelserne viser, at andelen af mænd på dagtilbudsområdet faldt fra 8 % i 2013 til 7,5 % i 2015. Fra 2015 til 2017 var denne andel faldet yderligere til 6,6 %. Dog viste 2017-tallene også at antal ansatte mænd var steget med 1 person, men da antal kvinder samtidig var steget faldt den forholdsmæssige andel af mænd. Fra 2017 til 2020 kan der konstateres en stigning, idet andelen af mænd udgør 10,18 %.  

 

Fordeling mellem kvinder og mænd på deltid

Nedenstående tabel viser kønsfordelingen i kommunens personale ansat på deltid baseret på ministeriets data.

 

Køn

Deltid i alt BRK

(procent)

Gennemsnit på tværs af alle kommuner

(procent)

Kvinder

52,5

44,93

Mænd

22,76

19,78

 

BRK har udarbejdet en opgørelse centervis over fordelingen af mænd og kvinder på henholdsvis fuldtid og deltid (maj 2020). Opgørelsen, der fremgår af bilaget, er baseret på antal medarbejdere, hvor ministeriets data er opgjort i årsværk.

 

Politik om BRK som attraktiv arbejdsplads

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har som langsigtet mål, at der skal arbejdes målrettet med at udvikle BRK som en attraktiv arbejdsplads. Ét af målene for 2020/2021 er at der skal udarbejdes en politik for organisationen BRK, der understøtter, at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads. Det forventes, at ligestilling vil blive inddraget i udviklingen af politikken.

Kommunens kerneydelser generelt

Redegørelsen indeholder oplysning om, hvorvidt kommunen har formuleret målsætninger for ligestilling mellem mænd og kvinder i de kommunale kerneydelser.

Med ligestilling i kerneydelser menes, om de borgerrettede ydelser imødekommer mænd og kvinders adfærd og præferencer i lige høj grad, så ydelsen tilgodeser begge køns behov.

Bornholms Regionskommune indarbejder ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Kommunens kerneydelser indenfor beskæftigelsesindsatsen for indvandrerkvinder og - mænd fra ikke-vestlige lande

I dette års ligestillingsredegørelser er temaet inden for kerneydelser kommunernes beskæftigelsesindsats for indvandrere fra ikke-vestlige lande. 

Redegørelsen indeholder derfor relevante nøgletal fra kommunerne inden for beskæftigelse og beskæftigelsesrettede tilbud til ikke-vestlige indvandrerkvinder og –mænd.

Med nøgletal for kommunen er det muligt at sammenligne med gennemsnittet af landets kommuner.

 

Ikke-vestlige indvandrere, der er i beskæftigelse, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken

Nedenstående tabeller viser kønsfordelingen af ikke-vestlige indvandrere i kommunen, der er beskæftigede, uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse. Tabellerne viser både den procentvise fordeling mellem kønnene samt antallet af kvinder og mænd.

 

 

Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i alt

Nedenstående tabel viser den samlede kønsfordeling mellem ikke-vestlige indvandrere, der er på offentlig forsørgelse i kommunen. Tabellen viser både den procentvise fordeling mellem kønnene samt antallet af kvinder og mænd.

 

 

 

 

Offentligt forsørgede ikke-vestlige indvandrere i virksomhedsrettede tilbud eller ordinær uddannelse

Nedenstående tabel viser kønsfordelingen af ikke-vestlige indvandrere i kommunen, der er offentligt forsørgede og deltager i virksomhedsrettede tilbud eller ordinære uddannelse. Virksomhedsrettede tilbud inkluderer løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats (se definitioner på disse i boksen under tabellen). Tabellen viser andelen af kvinder og mænd.

 

 

Nye initiativer til fremmelse af ligestilling

Chefgruppen i BRK har drøftet ligestillingsredegørelsen og vil fremover arbejde mere systematisk med ligestilling. Dette vil ske i et bredere perspektiv end ligestilling mellem kønnene.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Indberetningsskema for ligestillingsredegørelsen 2020 (PDF)

2.
Fordeling mellem kvinder og mænd på fuldtid og deltid (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Etniske nøgletal, status på andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund 2019

81.00.00P05-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

24

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at mål for andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt kommunens ansatte i videst muligt omfang skal afspejle arbejdsstyrken i det omkringliggende samfund.
Kommunalbestyrelsen har samtidig besluttet, at måltallet skal ses som et samlet tal for BRK, opdelt på fem fagområder (se fagområder i tabel 3).

Status samt eventuelle indsatser på området forelægges kommunalbestyrelsen til orientering hvert år, når nøgletal fra KL foreligger.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         At status tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Taget til efterretning.


Sagsfremstilling

Tabel 1 viser arbejdsstyrken med ikke-vestlig herkomst for hele Bornholm

 

Tabellen viser data for perioden 2016, 2017 og 2018. Her ses en stigning i andelen af personer med ikke-vestlig herkomst i den samlede bornholmske arbejdsstyrke, nemlig fra 3,09 % til 3,99 %.

Der ses et samtidigt fald i arbejdsstyrken for indvandrere/efterkommere med vestlig herkomst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1

 

 

2016

2017

2018

Arbejdsstyrke, hele Bornholm

 

 

 

Etniske danskere

15.815

15.672

15.525

Indvandrere/efterkommere fra vestlige lande

521

639

600

Indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande

538

583

670

Arbejdsstyrken, total

16.874

16.894

16.795

 

 

 

 

Indvandrere/efterkommere (ikke-vestlig herkomst)

521

639

670

Arbejdsstyrken, total

16.874

16.894

16.795

Andel af arbejdsstyrken med ikke-vestlig herkomst

3,09%

3,78%

3,99%

 

 

 

 

Kilde: RAS201 (16-66 år), 2018.

 

 

 

 

 

 

Tabel 2 viser andelen af ansatte med ikke-vestlig herkomst blandt BRKs medarbejdere

Andelen af ansatte i denne gruppe er steget med 32 personer fra 2017 til september 2018. Der var en tilsvarende stigning fra 2016 til 2017. Stigningerne er en følge af hjemtagning af rengøringen pr. 1. september 2017 samt ansættelse af IGU-elever på integrationsgrunduddannelsen inden for området.

Dette afspejles også i tabel 3, hvor det i sammenligning med tabel 4 ses, at stigningen findes på ”Teknisk område samt service”.

Tabel 2

 

Tabel 3 viser fordelingen af ansatte med ikke-vestlig baggrund på fagområder

 

Tabellen viser fordeling på fem prædefinerede fagområder, og vi ser, at den væsentligste ændring findes på ”Teknisk område samt service”.

 

Tabel 3, 2018

 

Tabel 4, 2017

 

 

 

Baggrund og aftalegrundlag

I Trepartsaftalen fra 2007 blev det aftalt, at kommunerne skal opstille måltal for, hvor stor en andel af de kommunale medarbejdere, der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund.

Én gang om året leverer KL datagrundlaget, som indeholder oplysning om andelen af indvandrere/efterkommere i arbejdsstyrken (i alderen 16 – 66 år) i den enkelte kommune. Tallene er baseret på Danmarks Statistiks arbejdsstyrkestatistik, som opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet sidste arbejdsdag i november det foregående år. Seneste arbejdsstyrketal er opgjort pr. november 2018, næste opgørelse med arbejdsstyrketal, dvs. for 2019, forventes ultimo februar 2021, mens opgørelse af arbejdsstyrketal for BRKs ansatte er pr. september 2018.

Nøgletal leveres med et samlet tal for regionskommunen samt med en fordeling på fem fagområder. (Opdeling på fagområder følger KLs vejledning, se også tabel 3):

1.      Administrativt område (kontorpersonale, akademisk personale, socialrådgivere m.fl.)

2.      Børn- og ungeområdet (pædagoger, dagplejere m.fl.)

3.      Teknisk område samt service (rengøringspersonale, specialarbejdere, håndværkere, m.fl.)

4.      Undervisningsområdet (børnehaveklasseledere, lærere, skolepsykologer m.fl.)

5.      Ældre, sundhed og handicap (social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, læger m.fl.)

 

 

 

Politik om BRK som attraktiv arbejdsplads

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har som langsigtet mål, at der skal arbejdes målrettet med at udvikle BRK som en attraktiv arbejdsplads. Ét af målene for 2020/2021 er at der skal udarbejdes en politik for organisationen BRK, der understøtter, at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads. Det forventes, at de etniske nøgletal vil blive inddraget i analysen og udviklingen af politikken.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent Åbent punkt

 25  Opfølgning på forudbetaling til leverandører som følge af COVID-19

00.32.02G01-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

25

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Resumé

Den 1. april 2020 sendte Social- og Indenrigsministeriet en orientering ud til kommuner og regioner om, at bekendtgørelse nr. 327 af 31. marts 2020 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19 trådte i kraft samme dag. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov nr. 325 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19, som blev vedtaget af Folketinget den 31. marts 2020.

 

Den 15. april 2020 godkendte Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget en sag om muligheden for at forudbetale leverancer op til en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms frem til 1. juli 2020 samt at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende frem til 31. oktober, hvis det skyldes covid-19-situationen. Udvalget ønskede desuden en månedlig status på brug af bestemmelsernes anvendelse.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

·         at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tager den månedlige status på forudbetaling til leverandører som følge af Covid-19 til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Taget til efterretning.


Sagsfremstilling

Der har pr. 4. juni 2020 ikke været henvendelser fra leverandører til Bornholms Regionskommune om forudbetaling af leverancer eller om at undlade at gøre brug af misligholdelsesbeføjelser som følge af Covid-19-situationen.

Bestemmelserne om disse to muligheder er således endnu ikke anvendt i Bornholms Regionskommune.

 

I forhold til forudbetaling af leverancer skal leverandører have rettet henvendelse til Bornholms Regionskommune inden 1. juli 2020. Bestemmelsen om at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende udløber den 31. oktober 2020.

 

Det kan derudover oplyses, at der i den nuværende situation med corona-virus og covid-19 fortsat sker fremrykning af betalinger til alle leverandører i det omfang, varen eller ydelsen er leveret. Social- og Indenrigsministeriets regler af 1. april 2020 og tilhørende vejledning har ikke medført en ændring af denne praksis.

Økonomiske konsekvenser

Da anvendelse ikke er sket, er der ingen økonomiske konsekvenser.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Likviditetsoversigt pr. 31. maj 2020

00.32.18G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

26

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. maj 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo maj 2020, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 133,3 mio. kr. er faldet 1,8 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 30. april 2020. Der har den seneste måned ikke været det samme træk på likviditeten, som i samme periode i de foregående år. Det skyldes primært en forskydning af leverandørudbetalinger på grund af weekend i månedsskiftet.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 241,6 mio. kr. Gennemsnittet er steget med 0,75 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 30. april 2020.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 


Udviklingen i kassebeholdningen i 2020:

Udviklingen i kassebeholdningen i 2020 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2020 blev der vedtaget et kassetræk på 18,9 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger der samlet set giver et træk på 34,0 mio. kr. fra kassen.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2020 og frem, som fx midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
05 Beholdninger pr. 31. maj 2020 (PDF)

2.
0520 Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Budgetopfølgning pr. 30. april 2020, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

00.30.14G01-0073

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

27

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 viser for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets områder et regnskab med et forventet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 26,1 mio. kr. Således forventes årets resultat at blive et overskud på 27,8 mio. kr.

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. i 2020.

Anlægsopfølgningen viser et forventet forbrug på netto -0,12 mio. kr. af det samlede rådighedsbeløb i 2020 netto på 0,04 mio. kr.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         at budgetopfølgningen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2020. I 2020 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli og 31. januar 2021.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020 ekskl. overførsler fra 2019.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020 inkl. overførsler fra 2019.

 

Som en del af budgetopfølgningen har der været fokus på at afdække den betydning Corona-krisen indtil videre har haft og forventes at få på områdernes driftsøkonomi. Dette fremgår af den mere detaljerede beskrivelse i bilaget.

I den samlede budgetopfølgningssag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget samt kommunalbestyrelsen vil der være et overblik over Corona-krisens samlede betydning for kommunens økonomi.

Administrativt bliver der løbende fulgt op, og senere på året vil der politisk skulle tages stilling til håndteringen af de økonomiske konsekvenser af Corona-krisen.

 

Af bilag 1 fremgår budgetopfølgning på driften

Af bilag 2 fremgår budgetopfølgning på anlæg

 

Drift

For Økonomi og personale forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i 2020. Fra 2019 er der samlet set overført et overskud på 1,9 mio. kr. Dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 2,6 mio. kr.

Mindreforbruget kan primært henføres til forsikringspuljer.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i 2020. Mindreforbruget vedrører primært lavere udgifter til tjenestemandspensioner og seniorjobs end budgetteret, samt at kun halvdelen af puljen til kaskoskader hos BAT forventes brugt. Der har endnu ikke været udbetalinger fra puljen.

 

 

For Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat forventes samlet set et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i 2020. Fra 2019 er der samlet set overført et overskud på 24,2 mio. kr. Dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 25,1 mio. kr.

Mindreforbruget skyldes hovedsageligt periodiseringer og er af teknisk karakter samt mindreforbrug på bevillingen Politikere.

 

Overskuddet vedrører primært It og digitalisering, hvor der er reserverede midler til systemudgifter (herunder nyt ESDH-system), udskiftning af forskelligt udstyr m.v. Derudover er der på ØEPU’s tilskudspulje disponeret beløb til forskellige projekter, som først forventes udbetalt i 2021.

 

På området administration, planafdelingen, er der et varigt underskud, som dog i 2020 er løst via omplaceringer / overførsel af overskud fra 2019. Da underskuddet er varigt, er der en særskilt sag på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets dagsorden (dette møde) om problemstillingen.

 

Generelt er der en del usikkerheder i opfølgningen pga. corona-krisen. Det skyldes, at det er svært at estimere forbrug til møder, uddannelser, tidspunkt for igangsættelse af projekter etc.

 

Derudover har corona-krisen medført, at Folkemødet 2020 er aflyst, hvilket betyder en merudgift på 0,5 mio. kr. Derudover er der budgetlagte udgifter til sikkerhedschef og tilskud til Foreningen Folkemødet m.v. på i alt 2,3 mio. kr. Bornholm i København 2020 er også aflyst, hvilket har medført en udgift på 0,1 mio. kr.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i 2020.

Mindreforbruget skyldes, at opfølgningen er baseret på, at der ikke afholdes folketingsvalg / folkeafstemning i 2020.

 

 

Anlæg

På Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2020 netto 0,04 mio. kr. (en samlet nettoudgift). Beløbet dækker over samlede budgetterede nettoindtægter vedrørende køb og salg af fast ejendom samt udstykningsforetagender på -9,30 mio. kr. og anlægsbudgetter under Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat på samlet 9,34 mio. kr.

Der forventes samlet set et mindreforbrug på netto 0,17 mio. kr.

 

For så vidt angår køb og salg af ejendomme mv. forventes en samlet mindreindtægt på netto 1,29 mio. kr., medens der for udstykningsområderne samlet set forventes en mindreindtægt på netto 4,13 mio. kr.

 

Det forventede mindreforbrug under Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat omfatter primært projekt Allinge områdefornyelse/helhedsplan med et mindreforbrug på 5,45 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

På Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalgets overførbare bevilling er der fra 2019 overført 26,1 mio. kr. Med et forventet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. forventes overskuddet øget til 27,8 mio. kr. 

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 2,9 mio. kr.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 30. april 2020

Beløb i 1.000 kr.

Forventet
mer-/mindreforbrug i 2020

Afvigelse i pct.

Overført fra 2019

Forventet resultat i 2020

(+overskud /

-underskud)

Overfør-bar

Ikke-overførbar

Overfør-bar

Ikke- overførbar

Overfør-bar

Ikke-overførbar

Center for Økonomi og Personale

717

2.150

1,8 %

7,7 %

1.926

2.643

2.150

61 Økonomi og personale

717

2.150

1,8 %

7,7 %

1.926

2.643

2.150

Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat

915

770

0,8 %

32,0 %

24.195

25.146

770

42 Erhverv, byg og plan

698

49

5,6 %

3,1 %

1.789

2.487

49

62 Administration og it

-315

 

0,3 %

 

21.101

20.876

 

63 Folkemødet

-459

 

20,3 %

 

50

-409

 

64 Politikere

1.026

721

13,1 %

85,7 %

1.255

2.281

721

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

1.667

2.920

1,0 %

9,6 %

26.121

27.788

2.920

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Driftsopfølgning på bevilling og afdelingsniveau (DOCX)

2.
Anlægsopfølgning (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Samlet budgetopfølgning pr. 30. april 2020

00.30.14G01-0073

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

28

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I sagen gennemgås budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 på drifts- og anlægsområderne samt konsekvenserne for kassebeholdningen.

Samlet set viser budgetopfølgningen på den overførbare ramme et forventet merforbrug på 29,2 mio. kr. i 2020. Fra 2019 er overført et overskud på 76,8 mio. kr. og samlet set forventes således et overskud på 47,6 mio. kr. på den overførbare ramme.

På den ikke-overførbare ramme forventes et merforbrug på 44,7 mio. kr. i 2020.  

Det samlede merforbrug på såvel den overførbare og ikke-overførbare ramme skal hovedsageligt tilskrives corona-relaterede merudgifter. Ud af det samlede merforbrug på den overførbare ramme udgør de corona-relaterede merudgifter 80 pct. af merforbruget og på den ikke-overførbare ramme udgør de corona-relaterede merudgifter 75 pct. af merforbruget.

 

På anlægsområdet forventes forbrugt 109,9 mio. kr. af det samlede rådighedsbeløb på 142,6 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller

a) at budgetopfølgningen tages til efterretning

b) at lønbudgetterne i 2020 reduceres som følge af ændring af den forventede lønstigning pr. 1. oktober 2020, idet opgørelse afventer til lønstigningen er endeligt opgjort af KL.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Ad a) Taget til efterretning.

Ad b) Anbefales.


Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2020. I 2020 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli og 31. januar 2021.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020 ekskl. overførsler fra 2019.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020 inkl. overførsler fra 2019.

 

I bilag 1 rettes fokus mod resultatopgørelsen.

I bilag 2 findes en sammenskrivning af dagsordenspunkterne fra udvalgenes behandling af budgetopfølgningen på udvalgsniveau samt fagudvalgenes indstillinger.

I bilag 3 findes en oversigt over budgetopfølgning på udvalg, center og bevillingsniveau.

I bilag 4 findes en oversigt over budgetopfølgning på anlæg.

I bilag 5 findes en sammenskrivning af driftsbudgetopfølgningen på udvalg og bevillinger.

I bilag 6 findes en sammenskrivning af anlægsbudgetopfølgningen på udvalg og projekter.

 

Drift

Samlet set viser budgetopfølgningen på den overførbare ramme et forventet merforbrug på 29,2 mio. kr. i 2020. Fra 2019 er overført et overskud på 76,8 mio. kr. og samlet set forventes således et overskud på 47,6 mio. kr. på den overførbare ramme.

 

På den ikke-overførbare ramme forventes et merforbrug på 44,7 mio. kr. i 2020.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 30. april 2020

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer-/mindreforbrug i 2020

Overført fra 2019

Forventet resultat i 2020 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Børne- og Skoleudvalget

-8.761

0

26.745

17.984

0

Social- og Sundhedsudvalget

-4.410

-1.294

13.701

9.291

-1.294

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

-3.140

-46.009

6.071

2.931

-46.009

Natur- og Miljøudvalget

-14.550

-290

4.152

-10.398

-290

Økonomi- , Erhvervs- og Planudvalget

1.667

2.920

26.121

27.788

2.920

I alt 

-29.192

-44.673

76.790

47.598

-44.673

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

Som i tidligere år anvender flere centre overførte midler til engangsudgifter og forskudte opgaver, hvilket ikke peger ind i de kommende år som et vedvarende merforbrug. Det samlede merforbrug på såvel den overførbare og ikke-overførbare ramme skal dog hovedsageligt tilskrives corona-relaterede merudgifter.

 

Administrationen arbejder løbende på at afdække hvilke mer- og mindreudgifter der relaterer sig til corona-krisen. I budgetopfølgningen pr. 30. april har der været fokus på at afdække den betydning corona-krisen forventes at få på områdernes driftsøkonomi. Vurderingerne hviler på et grundlag, der flytter sig uge for uge, grundet at situationen omkring corona udvikler sig hele tiden. Budgetopfølgningen er således udarbejdet med tilgængelig viden frem til primo maj. 

 

Administrativt bliver der løbende fulgt op, og senere på året vil der politisk skulle tages stilling til håndteringen af de økonomiske konsekvenser af corona-krisen.

 

I den nyligt indgåede Økonomiaftale er KL og regeringen enige om at kommunerne kompenseres for de allerede opgjorte mer- og mindreudgifter til håndtering af corona. Kommunerne kompenseres under et med 2,6 mia. kr., hvoraf 1,2 mia. skal gå til det fælleskommunale værnemiddelindkøb (KVik). Det anslås at BRK vil modtage 9,0 mio. kr.

 

Regeringen og KL er yderligere enige om at foretage en midtvejsregulering af overførselsudgifterne samt udgifterne til de forsikrede ledige på i alt 8,4 mia. kr. De indledende estimater for effekten for Bornholm er 63 mio. kr.

 

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et fyldestgørende overblik over samtlige COVID-19 relaterede mer- og mindreudgifter i kommunerne i 2020. Det skyldes bl.a., at det videre forløb af epidemien ikke kendes. Der kan derfor være behov for at revidere økonomien senere i 2020, når der er større klarhed over det videre forløb.

 

Kompensation af trafikselskaberne mv. som følge af corona håndteres i et særskilt spor efter en model med direkte kompensation for realiserede nettomerudgifter, fx som følge af fald i passagerindtægter.

 

Vurderinger af kompensationen indgår ikke i budgetopfølgningen og i opgørelsen af de økonomiske konsekvenser.

 

I tabel 2 og 3 ses den nuværende opsamling på de forventede mer- og mindreudgifter som følge af corona i 2020. Beskæftigelsesområdet er opgjort særskilt, da der er en særskilt udmelding omkring kompensationen for indkomstoverførslerne. Som det ses af tabellerne forventes der corona-relaterede merudgifter på beskæftigelsesområdet på 33,6 mio. kr. og merudgifter på 23,4 mio. kr. på de øvrige områder. Som tidligere nævnt er de økonomiske effekter opgjort uden indregning af evt. kompensation.

 

Tabel 2: Opgørelse over corona-relaterede mer og mindreudgifter, ekskl. beskæftigelsesområdet, opgjort i 1.000 kr.

Børne- og Skoleudvalget

 

-2.200

11

Dagtilbud

Ekstra personale, for at opfylde kravene om hygiejne fra Sundhedsstyrelsen

-2.000

12

Børn og Familie

Ekstra personale i Løvstikken, kl. 8-16

-200

13

Skole

Indledningsvis har der været en besparelse på vikarer, der dog udlignes af behovet for yderligere ressourcer op til sommerferien

0

Social- og Sundhedsudvalget

 

-2.070

31

Ældre

Der er endnu ikke fuldt overblik over effekterne på Ældre. Overordnet set vurderes merudgifterne dog, at modsvares af mindreudgifter som følge af nedjustering af aktivitet

0

32

Psykiatri og Handicap

Vikarer på botilbud som følge af hjemsendte medarbejdere

-100

32

Psykiatri og Handicap

Forventede merbetalinger til private botilbud

-800

33

Sundhed og Forebyggelse

Vikarer i sygeplejen som følge af hjemsendte medarbejdere

-150

33

Sundhed og Forebyggelse

Nødberedskab, nødpladser og manglende brugerindtægter, Sønderbo

-300

33

Sundhed og Forebyggelse

Indstillede aktiviteter indenfor forebyggelsesområdet

300

33

Sundhed og Forebyggelse

Merudgifter tli værnemidler, Hjælpemidler

-1.020

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget, ekskl. bev. 41 Uddannelse og beskæftigelse

-580

21

Kultur og Fritid

Kulturskolen, indgår med nul, men hvis der træffes beslutning om tilbagebetaling af forældrebetaling vil der være en anslået merudgift på 300.000 kr.

0

22

Biblioteker

Merudgifter til iværksatte tiltag omkring eReolen og Filmstriben samt manglende indtægter

-300

59

Idrætsområder

Manglende indtægter vedr. aflyste arrangementer inkl. sommer

-280

Natur- og Miljøudvalget

 

-18.000

52

Teknik, natur og miljø

Færre indtægter fra P-afgifter

-100

52

Teknik, natur og miljø

Færre indtægter fra gæstesejlere, krydstogspass. og øvrige passagerer i havnene

-1.600

53

Vej, park og anlæg

Manglende indtægter fra salg af træ - skove

-1.200

54

Vej og Park

Mistet omsætning i Vej og Park, modregnet reducerede udgifter

-1.800

55

Ejendomme og service

Ejendomsservice, leje af vaske, toiletvogne og telte

-1.100

55

Ejendomme og service

Ekstra rengøring i daginstitutioner

-5.300

56

Devika

Devika, færre indtægter fra dagcentre, kantiner og mødeforplejning

-800

57

Kollektiv trafik

BAT, færre billetindtægter mv. medregnet frem til og med juli

-6.100

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

-500

63

Folkemødet

Manglende indtægter som følge af aflysning

-500

I alt, ekskl. Beskæftigelsesområdet

-23.350

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Tabel 3: Opgørelse over corona-relaterede mer- og mindreudgifter på beskæftigelsesområdet, opgjort i 1.000 kr.

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget, kun bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse

 

41

 Uddannelse og beskæftigelse

Forventning om flere ledige flygtninge

-800

41

 Uddannelse og beskæftigelse

Flere ledige dagpengemodtagere (og sygedagpenge)

-32.800

I alt for beskæftigelsesområdet

-33.600

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

I det følgende gennemgås de større mer-/mindreforbrug.

 

Børne- og skoleudvalget

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 viser for Børne- og Skoleudvalgets område et forventet merforbrug på 8,8 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 26,7 mio. kr. Således forventes årets resultat at blive et overskud på 18,0 mio. kr.

 

dagpasningsområdet forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr., der primært kan tilskrives mindreforbrug på de afsatte midler på kontoen for ”pengene følger barnet”, puljen til styrkelse af små børnehuse og kapacitetsudfordringerne i Rønne samt søskendetilskud og økonomiske fripladser. Mindreforbrug der vurderes at være vedvarende.

Dertil forventes et mindreforbrug på programmet ”De små børns Bornholm”. Mindreforbruget skyldes forsinket opstart på grund af Corona-krisen.

Modsat forventes et merforbrug på 2,0 mio. kr. i børnehusene. Hele merbruget – der kan relateres til Corona-krisen - går til ekstra personale, for at opfylde kravene om hygiejne fra Sundhedsstyrelsen.

 

børne- og familieområdet forventes et merforbrug på 4,0 mio. kr., der primært kan henføres til anvendelse af overførslen fra 2019 til bl.a. igangsatte initiativer omkring nedbringelse af ventetider til pædagogisk-psykologisk vurdering og nedbringelse af skolefravær. Hertil ses merforbrug på anbringelserne som følge af, at en række dyre sager forventes at fortsætte i efterværn hos Børn og Familie. Centret vurderer at der fremadrettet er balance mellem forbrug og budget. 

 

Skoleområdet forventer et samlet merforbrug på 6,3 mio. kr. i 2020, der kan henføres til anvendelsen af overførslen fra 2019 som følge af forskydning af aktiviteter som ”styrkelse af folkeskolen” og projekter til inklusion og åben skole. Dertil har Kildebakken et fortsat stigende elevtal samt der planlægges med en ny specialundervisnings-indsats der medfører merforbrug i 2020.

Alle skolerne er i god balance, skoler som Hans Rømer Skolen og Svartingedal skole der havde et underskud i 2019 får dette afviklet i 2020.

 

Social- og Sundhedsudvalget

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 viser for Social- og Sundhedsudvalgets område et regnskab med et forventet merforbrug på 4,4 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 13,7 mio. kr. Således forventes årets resultat at blive et underskud på 9,3 mio.

 

Ældreområdet forventer samlet set et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. i 2020. Det forventede mindreforbrug kan primært henføres til færre udgifter til mellemkommunale sager, samt ikke-udmøntede budgetmidler på fællesområdet for Ældre. Der ses dertil et mindreforbrug som følge at nedjustering af aktivitetsniveauet i forbindelse med corona-krisen. Dette modsvares dog af merudgifter til medarbejdere der har været hjemsendt i beredskab, afspadsering mm. jfr. de gældende landspolitiske foranstaltninger.

Hertil ses der på plejeboligområdet mange tomme boliger, hvilket har bragt området i en situation, hvor der opstår merforbrug på grund af smådriftsulemper, noget centret har fokus på at afhjælpe.

 

Psykiatri og Handicap forventer samlet set et merforbrug på 0,1 mio. kr. i 2020. Enkelte udfører-afdelinger forventer små merforbrug som bliver finansieret af mindreforbrug på myndighed samt administration og tilsyn. Mindreforbruget på administration og tilsyn, dækker også over corona-relaterede udgifter på 0,8 mio. kr. til forventede merbetalinger til private botilbud.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 0,9 mio. kr. i 2020. Merforbruget kan henføres til betaling til rådgivningsinstitutionen (Kofoedsminde) samt den integrerede brugerbefordring (IBB).

 

Sundhed- og forebyggelsesområdet forventer et merforbrug på 8,3 mio. kr. på den overførbare bevilling. Merforbruget kan primært henføres til de besluttede tiltag på elevområdet, hvor der tilbage i 2017 er besluttet at merforbrug i 2019 og 2020 skulle finansieres af overskud fra 2017 og 2018.

Derudover forventes et merforbrug som følge af indkøb af værnemidler. Her er merforbruget dels forårsaget af et generelt øget forbrug grundet Corona-situationen, dels af at hele BRK’s indkøb af værnemidler, i Corona-krisen, er samlet i afdeling Hjælpemidler. Hvilket betyder, at det forbrug der ”normalt” ville ligge ude i de enkelte afdelinger nu også ligger i afdeling Hjælpemidler. I økonomiaftalen der er indgået mellem KL og regeringen for 2021 er det aftalt at kommunerne kompenseres for merudgifter til håndtering af corona-krisen, herunder udgifter til værnemidler.  Det er aftalt, at det fælleskommunale værnemiddelindkøb (KVik) kompenseres direkte for det samlede køb, hvorfor disse udgifter ikke er medregnet i det forventede merforbrug.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 0,4 mio. kr. i 2020, som primært kan henføres til specialiseret rehabilitering.

 

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

uddannelses- og beskæftigelsesområdets overførbare bevilling forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr. Merforbruget kan henføres til budgetforskydninger som følge af ubrugte midler vedr. projekter som fx praktikplads, tilflytterservice samt udgiften til understøttelse af videregående uddannelser (tidligere Bornholms Akademi) til udgangen af 2020.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet er merforbrug på 46,0 mio. kr. i 2020. Merforbruget skyldes primært corana-krisen, der har bevirket at der er betydelige flere ledige dagpengemodtagere. Prognosen er imidlertid forbundet med stor usikkerhed, da den er afhængig af genåbningen af Danmark. Samtidig ses en fortsat tilgang i antallet af borgere ansat i private fleksjob, hvilket også bevirker et merforbrug på området.

 

fritids- og kulturområdet forventes samlet set et merforbrug på 0,5 mio. kr. i 2020. De væsentligste årsager til merforbruget på Fritid- og Kulturområdet kan henføres til brug af overførslerne fra 2019, der er øremærket til en række specifikke formål og indsatser. Hertil ses udgifter relateret til corona-kriseni forhold til manglende indtægter på idrætsområderne og iværksatte tiltag af bibliotekerne.

 

 

Natur- og Miljøudvalget

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 viser for Natur- og Miljøudvalgets områder et regnskab med et forventet merforbrug på 14,6 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 4,2 mio. kr. Således forventes årets resultat at blive et underskud på 10,4 mio. kr.

 

teknik, natur og miljø forventes samlet set et merforbrug på 2,7 mio. kr. i 2020. Merforbruget kan dels henføres til vej-, miljø- og naturområdet, hvor overførsler fra 2019 anvendes til indsatser i år. Der ses hertil merudgifter som følge af corona-krisen om følge af færre indtægter på opkrævede p-afgifter samt ikke mindst færre indtægter fra gæstesejlere og krydstogtspassagerer.

Skadedyrsområdet forventer til gengæld et mindreforbrug og forventer at have afdraget det meste af det akkumulerede underskud ved årets udgang.

 

Ejendomme og drift forventer samlet set et merforbrug på 11,9 mio. kr. i 2020. Merforbruget hidrører delvis fra anvendelsen af overførte midler fra 2019, men skal hovedsageligt tilskrives corona-relaterede merudgifter.

For skovenes vedkommende er der først på året skovet træ til eksport. Pga. corona-krisen er dette ikke afsat og indtægterne er på nuværende tidspunkt 1,2 mio. kr. lavere end samme tid sidste år.

Vej og Park forventer et merforbrug i år som følge af corona-krisen, hvor der er tabt indtjening på 1,8 mio., som følge af hjemsendte medarbejdere.

Ejendomme og service har merudgifter på 6,4 mio. kr. som følge af corona-krisen. Udgifterne dækker leje af vaske, toiletvogne og telte samt ikke mindst merudgifter som følge af øget rengøring. Merudgifterne fremkommer som følge af åbningen af daginstitutioner og den medfølgende ekstrarengøring/afspritning.  Skolernes åbning har også givet udfordringer. Dette er klaret ved at omplacere personale fra lukkede institutioner som administrationer, biblioteker m.m. Når skoler og de øvrige institutioner genåbner yderligere, vil det afhængigt af hvilke krav der kommer fra Sundhedsstyrelsen, være usikkert om opgaven kan udføres med de budgetterede midler. Hertil har prisstigningen fra RVV medført øgede udgifter til varme på 1,2 mio. kr. i 2020. Der forlægges en sag i juni med henblik på, at der politisk tages stilling til håndteringen af merudgifterne følge af prisstigningen.

Corona-situationen har for Devikas vedkommende resulteret i betydelige mindreindtægter vedrørende dagcentre, kantiner og mødeforplejning

På positivsiden tæller at BAT, gennem god udgiftsstyring, ligger foran den lagte handleplan for nedbringelse af underskuddet, for så vidt gælder udgiftssiden med et afdrag på 2,9 mio. kr. På indtægtssiden forventes til gengæld mindreindtægter for 6,5 mio. kr., hvilket hovedsageligt kan tilskrives corona-krisen. Der er indregnet en nedgang i salget frem til og med juli.  Der er ikke indregnet evt. statslig kompensation til den kollektive trafik i forventningen.

For vintertjenesten er der tale om både mindreforbrug på 5,0 mio. kr. og samlet overskud som følge af den milde vinter først på året samt overførsel fra 2019, der ikke forventes brugt.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 viser for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets områder et forventet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 26,1 mio. kr. Således forventes årets resultat at blive et overskud på 27,8 mio. kr.

På den ikke-overførbare bevilling forventes et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. i 2020.

 

For Økonomi og personale forventes samlet set et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i 2020 på den overførbare bevilling. Mindreforbruget kan primært henføres til forsikringspuljer.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i 2020. Mindreforbruget vedrører primært lavere udgifter til tjenestemandspensioner og seniorjobs end budgetteret, samt at kun halvdelen af puljen til kaskoskader hos BAT forventes brugt. Der har endnu ikke været udbetalinger fra puljen.

 

For Regional udvikling, it og sekretariat forventes samlet set et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i 2020 på den overførbare bevilling. Fra 2019 er der samlet set overført et overskud på 24,2 mio. kr. Dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 25,1 mio. kr.

Mindreforbruget skyldes hovedsageligt periodiseringer og er af teknisk karakter samt mindreforbrug på bevillingen Politikere.

Derudover har corona-krisen medført, at Folkemødet 2020 er aflyst, hvilket betyder en merudgift på 0,5 mio. kr. som følge af manglende indtægter for arealleje.

Overskuddet vedrører primært It og digitalisering, hvor der er reserverede midler til systemudgifter (herunder nyt ESDH-system), udskiftning af forskelligt udstyr m.v. Derudover er der på ØEPU’s tilskudspulje disponeret beløb til forskellige projekter, som først forventes udbetalt i 2021.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i 2020, da opfølgningen er baseret på, at der ikke afholdes folketingsvalg / folkeafstemning i 2020.

 

 

For en mere uddybende opfølgning henvises til udvalgsopdelte bilag til budgetopfølgningen og beskrivelserne af de enkelte centre og afdelinger under bevillingerne.

 

Anlæg

På anlægsområdet er der foretaget budgetopfølgninger pr. 30. april 2020 på samtlige anlægsprojekter i forhold til de afsatte rådighedsbeløb i 2020.

 

Tabel 4: Overblik anlæg

Projekt, nettobeløb i 1.000 kr.

2020

Rådigheds-beløb

Forventet forbrug

Forventet afvigelse

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

18.583

7.923

10.660

Natur- og Miljøudvalget

124.019

101.107

22.912

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

43

-122

165

Samlet resultat, skattefinansieret område

142.645

108.908

33.737

 

 

 

 

Natur- og Miljøudvalget

 

 

 

Samlet resultat, brugerfinansieret område

0

0

0

 

 

 

 

Samlet resultat i alt

142.645

108.908

33.737

 

 

Der er et samlet rådighedsbeløb i 2020 på 142,6 mio. kr., hvoraf der forventes forbrugt 109,9 mio. kr. Det forventede mindreforbrug på anlægsområdet udgør 33,7 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 24 pct. af det samlede rådighedsbeløb for 2020.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 30. april 2020 at fremrykke en række anlægsprojekter fra 2021 til 2020 med det formål, at holde gang i byggeriet under corona-krisen. Der er fremrykket projekter på tilsammen 6,5 mio. kr., som oprindeligt var planlagt til udførelse i 2021.

 

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2020 18,6 mio. kr., hvoraf der forventes et forbrug på 7,9 mio. kr. Mindreforbruget på 10,7 mio. kr. vedrører hovedsageligt Bornholms Museum, idet der alene forventes udgifter for 5,0 mio. kr. til dette projekt i 2020.

 

Natur- og Miljøudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2020 netto 124,0 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på netto 22,9 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug fremkommer primært via Disponibel anlægspulje til havne med 1,5 mio. kr., Kabellægning af gadebelysning 2017 med 1,0 mio. kr., Gadebelysning LED-teknologi med 4,8 mio. kr., Paradisbakkeskolen, læringsmiljøer og madskoler med 2,0 mio. kr. og Renovering af administrationsbygninger i forbindelse med samling af administrative medarbejdere på færre matrikler med 11,3 mio. kr.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2020 netto 0,04 mio. kr.(en samlet nettoudgift). Beløbet dækker over samlede budgetterede nettoindtægter vedrørende køb og salg af fast ejendom samt udstykningsforetagender på -9,30 mio. kr. og anlægsbudgetter under Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat på samlet 9,34 mio. kr.

Der forventes samlet set et mindreforbrug på netto 0,17 mio. kr.

 

For så vidt angår køb og salg af ejendomme mv. forventes en samlet mindreindtægt på netto 1,29 mio. kr., medens der for udstykningsområderne samlet set forventes en mindreindtægt på netto 4,13 mio. kr.

 

Det forventede mindreforbrug under Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat omfatter primært projekt Allinge områdefornyelse/helhedsplan med et mindreforbrug på 5,45 mio. kr

 

 

Resultatopgørelsen

Der forventes 11,3 mio. mere i indtægter fra skatter samt tilskud og udligning end forventet i det oprindelige budget. Merindtægerne vedrører hovedsageligt beskæftigelsestilskuddet med 10,8 mio. kr., og er skønnet på baggrund af KL’s prognose for beskæftigelsestilskuddet pr. marts 2020. Det skal bemærkes, at KL’s prognose bygger på Økonomisk Redegørelse fra december 2019 og derfor ikke indeholder vurderinger i relation til Corona-situationen.

 

Resultatet af den skattefinansierede drift forventes at være et underskud på 4,8 mio. kr. mod et oprindeligt budgetteret overskud på 56,8 mio.kr. I forhold til det korrigerede budget inkl. overførsler, afviger resultatet 13,0 mio. kr. Det dækker dog over, at overskuddet som følge af, at der kun anvendes begrænset af de overførte midler fra 2019, udlignes næsten fuldt ud af at der forventes corona-relaterede merudgifter for mere end 56 mio. kr. – jf. driftsopfølgningen.

 

På anlægssiden forventes der udgifter for 108,9 mio. kr. hvilket er 44,7 mio. kr. mere end det oprindelige budget, og skyldes at der udføres anlægsopgaver for overførte anlægsmidler fra 2019. I forhold til det korrigerede budget inkl. overførsler og fremrykkede anlæg, forventes et mindreforbrug på 33,7 mio. kr.

 

Det forventede resultat af det skattefinansierede område er derfor et underskud på 113,7 mio. kr. mod et forventet korrigeret budgetteret resultat på et underskud på 160,5 mio. kr.

 

På det brugerfinansierede område forventes et overskud på 6,2 mio. kr., hvilket svarer til det budgetterede. 

 

På øvrige poster forventes et underskud på 0,7 mio. kr., mod et oprindeligt budgetteret underskud på 17,7 mio. kr. Forbedringen i 2020 skyldes optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2019.

 

Den samlede balance forventes at have et underskud på 108,3 mio. kr.

 

 

Beløb i mio. kr.

Opr. budget 2020

Korr. budget 2020
(inkl. overførsel)

Forventet regnskab pr. 30. april 2020

Afvigelse fra opr. budget

Afvigelse fra korr. budget
(inkl. overførsel)

1

Det skattefinansierede område

 

 

 

 

 

1.1

Indtægter

-2.912,7

-2.912,7

-2.924,0

-11,3

-11,3

1.2

Drift

 

 

 

 

 

 

Børne-og Skoleeudvalget

592,0

618,3

600,4

8,4

-18,0

 

Social- og Sundhedsudvalget

1.345,3

1.359,4

1.351,4

6,1

-8,0

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

538,8

541,3

584,4

45,6

43,1

 

Natur- og Miljøudvalget

190,7

193,6

204,3

13,6

10,7

 

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget

193,5

222,2

191,5

-2,0

-30,7

 

Drift i alt

2.860,2

2.934,9

2.931,9

71,7

-2,9

1.3

Renter m.v.

-4,4

-4,4

-3,2

1,2

1,2

 

Resultat af skattefinansieret drift

-56,8

17,8

4,8

61,6

-13,0

1.4

Anlæg

64,2

142,6

108,9

44,7

-33,7

 

Resultat af det skattefinansierede område

7,4

160,5

113,7

106,3

-46,8

2

Det brugerfinansierede område

 

 

 

 

 

2.1

Drift

-6,2

-6,2

-6,2

0,0

0,0

2.2

Anlæg

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

 

Resultat af det brugerfinansierede område

-6,2

-6,2

-6,2

0,0

0,0

 

Samlet resultat

1,2

154,3

107,6

106,3

-46,8

3

Øvrige poster

 

 

 

 

 

3.1

Balanceforskydninger

3,0

6,0

12,8

9,8

6,8

3.2

Lån (optagelse og afdrag)

14,7

10,8

-12,1

-26,8

-22,9

 

Øvrige poster i alt

17,7

16,9

0,7

-17,0

-16,1

4

Balancen (kasseforøgelse (-)/-forbrug (+))

18,9

171,2

108,3

89,4

-62,9

Note: Afvigelse fra korrigeret budget (inkl. overførsel) på udvalgsniveau i resultatopgørelsen svarer til summen af det forventede resultat (over-/underskud) for overførbar og ikke-overførbar bevilling i tabellerne vedr. driftsopfølgningerne. I tabellerne for driftsopfølgningerne bliver der ikke lavet opfølgning i forhold til det oprindelige budget, kun i forhold til det korrigerede budget med og uden overførsler, hvorfor der kan være mindre afvigelser ift. denne oversigt.

 

Økonomiske konsekvenser

Se ovenfor.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Resultatopgørelsen pr. 30. april 2020 (DOCX)

2.
Drift og anlæg på fagudvalg (DOCX)

3.
Oversigt over udvalg, centre og bevillinger (PDF)

4.
Anlægsoversigt pr. 30. april 2020 (PDF)

5.
Driftsopfølgning på udvalg og bevillinger (DOCX)

6.
Anlægsopfølgning på udvalg og projekter (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Godkendelse af budget 2021 for de 17 kommunale almene plejeboliger på Nørremøllecentret samt orientering om regnskab 2019

82.00.00Ø00-0089

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

29

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er udarbejdet regnskab for 2019 samt budget for 2021 for De 17 kommunale almene plejeboliger på Nørremøllecentret.

 

Baseret på det udarbejdede budget varsles der ikke nogen huslejestigning.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at regnskab for 2019 tages til efterretning

b) at budget 2021 godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Ad a) Taget til efterretning.
Ad b) Anbefales.

Sagsfremstilling

Regnskab 2019 udviser et overskud på kr. 199.238 mod budgetteret kr. 50.000.  At overskuddet er højere end budgetteret skyldes primært:

-      Nettokapitaludgifter er kr. 20.426 lavere end budgetteret.

-      Offentlige og andre faste udgifter, i alt er kr. 85.105 lavere end budgetteret primært fordi der er brugt kr. 21.478 mindre på ”Vandafgift”, kr. 12.844 mindre på ”Renovation”, kr. 10.768 mindre på ”Forsikringer”, kr. 33.783 mindre på ”Afdelingens energiforbrug på fællesarealer” og kr. 6.230 mindre på ”Administration og regnskab”.

-      Variable udgifter i alt er 36.695 lavere end budgetteret primært på grund af, at der er brugt kr. 26.400 mindre på ”Alm. vedligeholdelse”.

 

Henlæggelsen, akkumuleret overskud udgør kr. 224.543 pr. 31/12 2019. Overskuddet skal afvikles over 3 år.

 

Budgettet for 2021 er udarbejdet på baggrund af de realiserede tal i 2019. Huslejestigningen skal varsles senest den 30/9 2020 for at kunne træde i kraft pr. 1. januar 2021 og dermed få driften til at balancere i 2021.

 

For at få driften til at balancere er der budgetteret med en huslejestigning på 0%.

 

Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.

 

Regnskab og budget er udarbejdet af Bornholms Forvaltning A/S og ikke revideret.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Regnskab 2019 (PDF)

2.
Budget 2021 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Beretning nr. 37 og endelig godkendelse af regnskab 2019

00.32.10K01-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

30

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

På Kommunalbestyrelsens møde den 30. april 2020, blev det besluttet at fremsende årsberetningen for 2019 til revisionen.

BDO Kommunernes Revision har efterfølgende revideret årsberetningen og har i den forbindelse fremsendt ”Beretning nr. 37, vedrørende årsregnskabet 2019”, som fremlægges til politisk godkendelse.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller,

a) At revisionsberetning nr. 37 godkendes

b) At regnskabet for 2019 endeligt godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Ad a) anbefales.

Ad b) anbefales.


Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 30. april 2020, blev det besluttet at fremsende årsberetningen for 2019 til revisionen.

BDO Kommunernes Revision har efterfølgende revideret årsberetningen og har i den forbindelse udarbejdet ”Beretning nr. 37, vedrørende årsregnskabet 2019”.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

På baggrund af revisionens gennemgang af årsberetningen, er der foretaget en enkelt justering i årsberetningen, efter at den blev fremlagt til politisk behandling den 30. april 2020. Korrektionen har ingen indflydelse på hverken drifts- eller anlægsresultatet.

Der er tale om følgende korrektion:

-      I balancen er 18,5 mio. kr. flyttet fra ”kortfristet gæld” til ”omsætningsaktiver – tilgodehavender”, som følge af en fejlkontering. Flytningen har ingen betydning for hverken drifts- eller anlægsresultatet. 

 

Den nævnte ændring betyder at der i forhold til sagen som blev fremlagt pr. 30. april 2020 er foretaget tilretninger i to oversigter i beretningen:

 

-      Hoved og nøgletal

-      Balancen

 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

1.
Regnskab 2019, regnskabsbemærkninger (PDF)

2.
Beretning nr. 37, regnskab 2019 (PDF)

3.
Regnskab 2019, årsberetning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten

27.18.12A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

31

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er kommet høringssvar på de 5 scenarier, som blev behandlet på Børne- og Skoleudvalgets møde d. 5. maj 2020. De fleste høringssvar peger på scenarie 1 og på at der visiteres flere børn til Mælkebøtten.

De 5 scenarier foreligger kun på idéplan, og de økonomiske beregninger er derfor lavet med udgangspunkt i pilotforslag og skal betragtes som overslag.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)    Et eller to scenarier udvælges, som efterfølgende beskrives i dybden

b)    Der tilrettelægges en inddragende proces, som sikrer den kvalificerede beskrivelse af de valgte scenarier.

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

ad. a: Børne- og Skoleudvalget anbefaler at følgende scenarier beskrives i dybden: 2, 3 og 4.

ad. b: anbefales

Børne- og Skoleudvalget ønsker en supplerende sagsfremstilling frem mod videre behandling af denne sag, der beskriver arbejdet i Inklusions- og Ressourceteamet for udsatte børn.


Politikken for inkluderende læringsmiljøer tilknyttes sagen.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:
Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2020 blev det ønsket, at der skulle ses på mulighederne for at etablere en bæredygtig løsning af specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten. I samarbejde med et konsulentfirma er der derfor udarbejdet en analyse på området, som blev præsenteret for Børne- og Skoleudvalget d. 5. maj 2020.

 

5 scenarier i rapporten

Der er i rapporten opstillet 5 scenarier, hvoraf konsulentfirmaet anbefalede at arbejde videre med scenarie 4 og 5:

1.    Mælkebøtten bibeholdes på nuværende matrikel

2.    Mælkebøtten integreres med Kildebakken

3.    Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på nuværende matrikel

4.    Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på anden matrikel

5.    Der oprettes ressourcehuse i stedet for Mælkebøtten

Scenarierne blev efter Børne- og Skoleudvalgets møde d. 5. maj sendt til høring i Handicaprådet, Dagtilbudsbestyrelsen samt skolebestyrelsen hos Kildebakken. Analysen er i bilag 1, og høringssvarene findes i bilag 2-7.

 

Høringssvar

Der er modtaget høringssvar fra skolebestyrelsen ved Kildebakkeskolen (bilag 2) Dagtilbudsbestyrelsen (bilag 3), Forældrerådet i Mælkebøtten (bilag 4), to fra Handicaprådet (hhv. bilag 5 og 6) samt LEV Bornholm (bilag 7).

·         Skolebestyrelsen ved Kildebakkeskolen

o    Skolebestyrelsen mener, at scenarie 1 er det mest ønskværdige scenarie, og at der bør ses på visitationsproceduren i forhold til Mælkebøtten, så det sikres, at de børn, der har behov, visiteres til Mælkebøtten fremover.

o    Skolebestyrelsen ser positivt på scenarie 2, mens 4 og 5 vækker stor bekymring. Scenarie 3 er at foretrække frem for 4 og 5.

·         Dagtilbudsbestyrelsen

o    Dagtilbudsbestyrelsen foreslår, at der udvikles yderligere på scenarie 4 og 5 gennem nedsættelse af en gruppe på tværs af forældre, medarbejdere, andre fagprofessionelle samt interesseorganisationer.

o    Der opfordres desuden til, at der gives tid til at udvikle fremtidens tilbud i et bred samarbejde og gerne i sammenhæng med De små børns Bornholm.

·         Forældrerådet i Mælkebøtten

o    Forældrerådet efterlyser mere detaljerede beskrivelser af hvert enkelt scenarie.

o    Forældrerådet anbefaler scenarie 1, hvor Mælkebøtten bevarer sin nuværende placering, samt at der visiteres flere børn hertil.

o    Forældrerådet anbefaler også scenarie 2, hvor en almenbørnehave flytter ind, og peger på eks. Svaneke Børnehus.

o    Scenarie 4 ses som en sidste udvej, da scenarie 5 ikke vurderes som en reel mulighed.

·         Handicaprådets høring nr. 1

o    Dette høringssvar anbefaler scenarie 1.

o    Det anbefales, at Mælkebøtten får visiteret flere børn, og der peges på, at der statistisk set bør være flere børn i målgruppen end for nuværende.

o    Der er utilfredshed med rapportens brug af kilder og historiske tendenser.

·         Handicaprådets høring nr. 2 (Danske Handicaporganisationer – Bornholm)

o    Dette høringssvar anbefaler scenarie 1.

o    Det anbefales, at der visiteres flere børn til Mælkebøtten.

o    Det påpeges, at der kan effektiviseres ved at Mælkebøtten og Svaneke Børnehus lægges sammen ledelsesmæssigt.

·         LEV Bornholm

o    LEV Bornholm udtrykker stor ærgrelse og frustration over, at flytning/mulig lukning af Mælkebøtten atter er til debat.

o    LEV Bornholm henviser til 2015/2016, hvor Mælkebøttens fremtid var et emne i kommunens sparekatalog, og forældrerådet i Mælkebøtten foreslog alternativer til en evt. lukning.

 

Den fremadrettede proces

Børne- og Skoleudvalget udvælger et eller to scenarier, som efterfølgende skal beskrives i dybden. Afhængig af det/de valgte scenarie/-r udarbejder administrationen en detaljeret procesplan for denne beskrivelse, som præsenteres for udvalget d. 25. august 2020.

 

Denne procesplan vil beskrive, hvordan inddragelse af relevante interessenter, afklaring på placering (relevant for scenarie 4 og 5), nærmere økonomiske udregninger, faglige pædagogiske overvejelser, fysisk indretning mv. skal tilrettelægges. Procesplanen vil også indeholde en tidshorisont for, hvornår den dybere beskrivelse af det/de valgte scenarie/-r kan præsenteres for Børne- og Skoleudvalget. Når den foreligger, kan udvalget træffe beslutning om den fremtidige bæredygtige løsning for specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten.

Økonomiske konsekvenser

De 5 scenarier foreligger kun på idéplan, og der foreligger derfor ikke en detaljeret implementeringsplan, der kan skabe grundlag for en økonomisk beregning. Ligeledes er der heller ikke taget stilling til hvilke børnehuse, der skal rumme scenarie 4 og 5. De økonomiske beregninger kan derfor udelukkende betragtes som overslag og med forbehold for gennemberegning af den valgte løsning. Beregningerne er lavet med udgangspunkt i pilotforslag og kan ikke nødvendigvis overføres husene imellem.

 

Tabel 2 Overslag over omkostninger ved de fem scenarier

Scenarie

Prisoverslag

Forudsætninger/begrænsninger

Scenarie 1

Mælkebøtten bevares på nuværende matrikel

Anlæg:

0

 

Drift dagtilbud:

0

 

Bygningsdrift:

 

Anlæg:

Ingen ændringer.

 

Drift dagtilbud:

Det nuværende budget til 10 børn bibeholdes. Budgettet for 2020 er på 2,75 mio. kr.

 

Bygningsdrift:

Ingen ændringer.

Scenarie 2

Mælkebøtten integreres med Kildebakken

Anlæg:

Ca. 2 mio. kr.

 

 

Drift dagtilbud:

-0,9 mio. kr.

 

 

 

Bygningsdrift:

-0,5 mio.kr.

Anlæg:

Tidligere præsenterede udregninger, nu indeholdt en liggehal inkl. ABA anlæg

 

Drift dagtilbud:

Budgettet justeres pga. synergi og stordriftsfordele ned fra ti til otte børn. Dertil kommer en overskyd­ende lederløn, som enten kan spares eller anvendes i tilbuddet

 

Bygningsdrift:

Budgettet for Mælkebøtten nedjusteres til tomgangsdrift, budgettet for Kildebakken opjusteres med ca. 30.000 kr.

Scenarie 3

Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på nuværende matrikel

Anlæg:

Ca. 5 mio. kr.

 

 

 

 

 

 

Drift dagtilbud:

-0,5 mio. kr.

 

 

 

Bygningsdrift:

-0,25 mio. kr.

Anlæg:

Mælkebøtten indeholder ca. 300 m2 netto areal til børnehave, 15 vuggestuebørn/30 børnehavebørn og 10 §32 børn.

Integration vil kræve etablering af produktions­køkken, liggehal og tilbygning til at øge antallet af netto m2.

 

Drift dagtilbud:

Overskydende lederløn, som enten kan spares eller anvendes i tilbuddet. Begge afdelinger beholder deres nuværende grundtilskud, der anvendes til bl.a. vikarbudget

 

Bygningsdrift:

Budgettet for Svaneke Børnehus spares (301.000 kr.), budgettet for Mælkebøtten opjusteres til at rumme børnene fra Svaneke Børnehus (58.000 kr.) (tal fra ED)

Scenarie 4

Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på anden matrikel end nuværende

Anlæg:

Anslået niveau 6 mio. kr.

 

 

Drift dagtilbud:

-0,5 mio. kr.

 

 

 

Bygningsdrift:

0,05 – 0,1 mio. kr.

Anlæg:

Forudsættes at man kan være i de givne rammer, hvor der dog etableres specielt indrettede rum, produktionskøkken, liggehal m.m. som først kan defineres efter valg af børnehave.

 

Drift dagtilbud:

Overskydende lederløn, som enten kan spares eller anvendes i tilbuddet. Begge afdelinger beholder deres nuværende grundtilskud, der anvendes til bl.a. vikarbudget.

 

Bygningsdrift:

Budgettet for Mælkebøtten nedjusteres til tomgangsdrift, budgettet for almenbørnehaven opjusteres til at rumme børnene fra Mælkebøtten.

Scenarie 5

Der oprettes ressourcehuse i stedet for Mælkebøtten

Anlæg:

Antal ressource huse x anslået 3 mio. kr.

 

Drift dagtilbud:

-0,5 mio. kr.

 

 

Bygningsdrift:

0,05 – 0,1 mio. kr.

Anlæg:

Forudsætter at alle kan være i de givne rammer, hvor der dog etableres specielt indrettede rum, produktionskøkken, liggehal m.m. som først kan defineres efter valg af børnehave.

 

 

Drift dagtilbud:

Overskydende lederløn, som enten kan spares eller anvendes i tilbuddet. Der spares ikke på grundtilskud, da dette anvendes til vikarbudget.

 

Bygningsdrift:

Budgettet for Mælkebøtten nedjusteres til tomgangsdrift, budgettet for de to almenbørnehaver (hvor ressourcehusene placeres) får opjusteret deres bygningsdrift, så den rummer børnene fra Mælkebøtten.

Note: Beregninger for driften er foretaget som overslagsberegninger. Der er ikke indregnet evt. ændringer af økonomien på integreret institutionskørsel, og der er ved beregningen af ændringer på almenområdet ikke indregnet ændringer af forældrebetaling, økonomiske fripladser/søskenderabat og ændring i tilskuddene til privatinstitutioner.

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 17.6.2020

Børne- og Skoleudvalget ønskede på mødet d. 2. juni 2020, at det under dette dagsordenspunkt blev gjort tydeligere, at der også er andre tilbud til børn med særlige behov end specialtilbud. Derfor er punktet tilføjet oplysninger om Inklusions- og ressourceteamets arbejde i almenområdet.

Ressourceforløb

Når forældre og/eller dagtilbud vurderer et barn eller en børnegruppe viser tegn på manglende trivsel eller udviklingen er påvirket, kontaktes Inklusions og ressourcetemaet. Såfremt barnets/børnenes behov ikke kan imødekommes gennem et indledende refleksionsforløb, kan der bevilges et ressourceforløb i forhold til en gruppe eller et enkelt barn. Formålet med forløbet er (med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan) at styrke det inkluderende læringsmiljø, med fokus på trivsel, udvikling, læring og dannelse hos barnet/børnene.

I ressourceforløbet er der især fokus på det pædagogiske arbejde med barnet/børnegruppen, hvor inklusions- og ressourcepædagogen er aktiv i dagtilbuddet sammen med personalet. Dermed kommer der et fokus på at undersøge læringsmiljøerne sammen.

 

En bevilling af et ressourceforløb kan opdeles i tre varianter:

·         En person fra Inklusions og ressourceteamet tilknyttes dagtilbuddet (kan spænde fra 5-20 timer om ugen)

·         Der bevilges timer til dagtilbuddet (kan spænde fra 5-20 timer om ugen)

·         En kombination af ovenstående

Det pædagogiske arbejde i ressourceforløbet

Det pædagogiske arbejde foregår i tæt samspil mellem personale og inklusionspædagogen, hvor der arbejdes direkte med det pågældende barn i læringsmiljøerne. På samme tid foregår der også indsamling af viden om læringsmiljøerne og pædagogikken på refleksionsmøder mellem personalet og inklusionspædagogen. Dette med henblik på at tilrette indsatsen med udgangspunkt i det enkelte barns/børnegruppes behov.

Undervejs i ressourceforløbet afholdes der møder mellem forældre, personale, inklusionspædagogen og andre relevante fagpersoner (eks. PPR og/eller Det gule team), for at sikre at indsatserne omkring barnet koordineres, samt at forældrene er ligeværdige deltagere i forløbet. Når bevilling af forløbet er ved at udløbe, afholdes et evalueringsmøde, hvor forældre, dagtilbuddet, Inklusionsteamet og andre relevante faggrupper deltager. På dette møde drøftes blandt andet om ressourceforløbet skal fortsætte eller afsluttes, samt hvordan barnet trives og udvikler sig.

Såfremt det vurderes, at der er behov for, at ressourceforløbet fortsætter, laves der undervejs aftaler for, hvordan det skal planlægges, så barnet/børnegruppen bedst muligt kan støttes i trivsel og udvikling. Dette er er vigtigt fokusområde, da de professionelle omkring barnet, sammen med forældrene, hele tiden skal være opmærksomme på, hvordan barnet trives, deltager i læringsmiljøerne og udvikler sig.

Når barnet skal starte i skole vil der også være drøftelser med skolens ressourceteam og ansatte på skolen, så man sammen kan lave den bedst mulige plan for overgangen fra dagtilbud til skole. F.eks. kan det aftales at en pædagog fra dagtilbud eller Inklusions og ressourcetemaet følger med i den første skoletid.

Timetal i ressourceforløb

Støtten i et alment dagtilbud er altid en konkret vurdering af det enkelte barns behov, og den kan derfor variere rigtig meget. Således er der enkelte børn, som vil have behov for støtte i den overvejende del af den tid, de er i dagtilbud, mens der er andre børn, hvor en støtte og guidning af personalet omkring dem er tilstrækkeligt. Så spændet i timetal (5-20 timer om ugen) rummer store forskelle. Aktuelt har de 11 medarbejdere i Inklusions- og ressourcetemaet i alt 29 forløb fordelt i de 16 almene og 9 private daginstitutioner. Der er således også institutioner, som har flere forløb samtidig.

 

Ud over støtten fra Inklusion- og ressourceteamet, har dagtilbud også en pulje penge som gives til, at der lokalt kan ansættes medarbejdere, så støttetimer til enkelte børn eller børnegrupper. Dette kan gøres i kombination med et forløb fra Inklusions- og ressourceteamet, eller som en helt selvstændig støtte. Aktuelt er der 9 huse, der har fået tildelt i gennemsnit 13 timer om ugen til arbejdet med enkelte børn eller børnegrupper.

 

I dagplejen er der i øjeblikket et barn, der tæller for 2, og derfor er der kun indskrevet 3 børn i den pågældende dagpleje.

 

 

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Bilag 1 Konsulentrapport Bæredygtig løsning af specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten (PDF)

2.
Bilag 2 Høringssvar fra Kildebakkens skolebestyrelse (DOCX)

3.
Bilag 3 Høringssvar fra Dagtilbudsbestyrelsen (DOCX)

4.
Bilag 4 Høringssvar fra Forældrerådet i Mælkebøtten (PDF)

5.
Bilag 5 Høringssvar fra Handicaprådet nr. 1 (DOCX)

6.
Bilag 6 Høringssvar fra Handicaprådet nr. 2 (Danske Handicaporganisationer - Bornholm) (DOC)

7.
Bilag 7 Høringssvar fra LEV Bornholm (MSG)

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 17. juni 2020

8.
Politik om inkluderende læringsmiljøer (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning

17.02.00P27-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

32

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. september 2019, at administrationen skulle arbejde videre med muligheden for at indgå en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning. Rammeaftalen for driftsoverenskomsten forelægges til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a) Kommunalbestyrelsen godkender rammeaftalen for en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning

b) Kommunalbestyrelsen sender rammeaftalen i høring i skolebestyrelser og til udtalelse i CenterMED Skole

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Børne- og Skoleudvalget kan ikke anbefale indstillingen. Bente Helms og Erik Lund Hansen undlader at stemme.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:
Grundet stemmelighed foreligger der ingen indstilling til Kommunalbestyrelsen fra Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

Morten Riis, Kirsten van Sabben og Linda Kofoed Persson anbefaler Børne- og Skoleudvalgets indstilling.

Winni Grosbøll, Thomas Thors og Søren Schow anbefaler, at behandlingen af sagen udsættes, med henvisning til brev fra Pernille Rosenkrantz-Theil af den 16. juni 2020 til behandling, når lovgrundlaget foreligger.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. september 2019, at administrationen skulle arbejde videre med at undersøge rammerne for en aftale om driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning. Administrationen samlede derefter en arbejdsgruppe på tværs af relevante centre for at drøfte det videre arbejde samt den videre proces. Den 20. februar godkendte kommunalbestyrelsen en procesplan, der gør det muligt, at 10. klasseundervisning på Campus Bornholm påbegynder pr. 1. august 2021. I denne procesplan er ligeledes indlagt en periode, hvor der skal tages højde for medarbejderinddragelse i forbindelse med en eventuel virksomhedsoverdragelse.

 

Faldende elevtal

På Bornholm er der forholdsvis stor andel af de unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse. Desværre er øen udfordret af at have få unge, hvilket betyder, at alle ungdomsuddannelserne har vanskeligt ved opretholde en drift i balance. Det vurderes derfor, at andelen af kommende 10. klasselever vil følge kurven, og at elevtallet derfor vil korrespondere med denne nedadgående kurve. For at sikre en større tilslutning til de erhvervsrettede uddannelser i overensstemmelse med regeringens ambitioner på området, kan det således være hensigtsmæssigt at skabe en højere grad af synergi mellem 10. klasse og erhvervsuddannelserne.

 

Såfremt det besluttes at indgå en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasse, er målet, at udfordre de nye rammer på Campus Bornholm og de muligheder der ligger i det nye samarbejde, til at lave et tilbud til de unge, der er mindst lige så godt som det nuværende. Det vigtigste er at udruste eleverne med redskaber, både personligt, socialt og læringsmæssigt, så de står bedre rustet til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse. Dermed arbejder 10. klasse i tæt samarbejde med Ungdomsuddannelserne på Campus Bornholm, med henblik på elevernes modning og refleksion over eget forhold til medmennesker og samfund.

 

På Bornholm ses en god søgning til ordinære ungdomsuddannelser, samt et mønster i forhold til, at elever fra de bornholmske grundskoler til og med 9. klasse i øget omfang søger mod erhvervsuddannelserne end tilfældet er med de elever, der har taget en 10. klasse – enten lokalt eller på en efterskole.

 

Elever fra 10. klasse, herunder i særdeleshed elever, der kommer fra efterskoler, søger i øget grad mod de gymnasiale uddannelser. Ser man på alle bornholmske elever, altså inkl. dem der kommer hjem fra efterskoler, vælger

·         21,6 % en erhvervsuddannelse og

·         65,7 % en gymnasial uddannelse

 

Samlet set er den helt overvejende udfordring på Bornholm, at der er for få unge. Det betyder at alle ungdomsuddannelserne er pressede i forhold til at kunne udbyde et varieret og bredt uddannelsesudbud.

 

En ny 10. klasse skal derfor bygge på det gode studiemiljø og den kreative og faglige udvikling, der er foregået i det tidligere 10. klassestilbud, samt lærernes tilegnede kompetencer fra tiden indtil nu. Dette skal kombineres med de nye muligheder en placering på Campus Bornholm giver i forhold til et spænende uddannelses- og ungdomsmiljø, samt udvidede muligheder for brobygning til de lokale ungdomsuddannelser, som samlet set skal understøtte et bæredygtigt uddannelsesudbud på Bornholm.

 

 

 

Dispensationsmulighed

Bornholms Regionskommune har bedt Børne- og Undervisningsministeriet om dispensation fra kravet i Folkeskolelovens §20, stk. 1 om, at kommunen skal tilbyde et kommunalt 10. klassetilbud i fald der indgås en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning. Årsagen er, at det, på baggrund af Bornholms geografiske forhold, er umuligt for Bornholms Regionskommune at anvise elever, der måtte ønske et kommunalt 10. klassetilbud, til et kommunalt tilbud i en nabokommune uden at skulle afholde udgifter til disse elever.

 

Idet kommunen jf. Folkeskolelovens §20, stk. 1 er forpligtet til at afholde udgifterne til transport og ophold for de pågældende elever, vil en overenskomst med en anden kommune i realiteten bevirke oprettelsen af et kommunalt efterskoletilbud, da der ikke er umiddelbare nabokommuner. Det vil påhvile Bornholms Regionskommune at afholde udgifterne til disse elever.
Regionskommunen har undersøgt muligheden for at lave en aftale med Køge Kommune, som har direkte færgeforbindelse, men dette kan ikke lade sig gøre på baggrund af transportudfordringen, der fortsat vil bevirke, at kommunen skal sikre ophold og transport til eleverne.

 

Center for Skole, Administration og rådgivning har været i telefonisk kontakt med kontorchef i Børne- og Undervisningsministeriet den 20. maj, men det har ikke været muligt at få en endelig afgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet inden sagsfristen. Bornholms Regionskommune er således fortsat forpligtet til at stille et kommunalt 10. klassetilbud til rådighed for de elever, der måtte ønske det. Dette bevirker, at der skal oprettes to 10. klassetilbud på Bornholm, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at indgå en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasse.

 

Det er en forudsætning for driftsoverenskomstens rentabilitet, at der opnås en dispensation, da kommunen ellers vil skulle afholde ekstraudgifter på i alt mellem 1,5 og 1,8 mio. kr. pr. år.

 

 

Proces
Administrationen har arbejdet med en tværgående arbejdsgruppe, der løbende har kvalificeret arbejdet. Arbejdsgruppen er bredt sammensat på tværs af regionskommunen med repræsentanter fra centre for Skole; Regional Udvikling, It og Sekretariat; Job, Uddannelse og Rekruttering og Økonomi og Personale. Arbejdsgruppen drøfter og kvalificerer forhandlingsgruppens arbejde, som et led i at garantere, at rammerne repræsenterer de politiske mål for en eventuel driftsoverenskomst mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune.

 

Der har ligeledes været nedsat en forhandlingsgruppe bestående af skolechefen, arbejdsmarkedschefen samt lederen af 10. klasseskolen og Ungdomsskolen, som har haft dialogen med Campus Bornholm. Gruppen har fået assistance af en skole- og en budgetkonsulent. Forhandlingsgruppen har således varetaget forhandlingsarbejdet med Campus Bornholm, og har dermed bidraget til at sikre, at rammerne for en eventuel driftsoverenskomstaftale er i overensstemmelse med regionskommunens krav og ambitioner. Udkastet til driftsoverenskomst er vedhæftet som bilag.

 

Sideløbende har pågået et arbejde i tæt dialog med medarbejdere og ledelse om et fælles forståelsespapir for et 10. klassetilbud på Campus Bornholm, som er bilagt sagen.

 

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune afventer fortsat Børne- og Undervisningsministeriets afgørelse vedr. muligheden for dispensation. Såfremt der kan bevilges dispensation vil det alternative 10. klassetilbud ikke skulle oprettes, og disse udgifter vil derfor bortfalde.

 

De økonomiske vurderinger i forbindelse med indgåelse af en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning bygger på følgende forudsætninger:

 

·         Vibegårdsvej 5
Der opstår en besparelse på bygningsdrift, når 10. klasse forlader deres lokaler i bygningerne på Vibegårdsvej 5. Nogle af disse bygninger kan efterfølgende overgå til tomgangsdrift, mens andre fortsat vil huse andre aktiviteter i STU og for Ungdomsskolen. Besparelsen på 654.000 kr. er en del af finansieringen af betalingen til Campus, og er forudsat at tilfalde skoleområdet som betaler Campus.

 

·         It-udstyr
Der vil opstå en besparelse, når Bornholms Regionskommune ikke længere skal stille en PC vederlagsfrit til rådighed for 10. klasseeleverne. Besparelsen på 2.200 kr. pr. elev er en del af finansieringen af betalingen til Campus, og er forudsat at tilfalde skoleområdet som betaler Campus.

 

·         Sårbare elever
Der opkræves fra Campus ikke særskilt afregning for elever med specifikke eller særlige vanskeligheder. Bornholms Regionskommune er forpligtet på at sikre, at elever med særlige behov for specialpædagogisk bistand modtager den fornødne støtte. Campus er forpligtet til at løse denne opgave.

 

Som følge af ovenstående forudsætninger, vil regionskommunen med økonomisk balance og uden tillægsbevillinger kunne tilbyde et årligt takstbeløb til Campus Bornholm på 67.000 kr. pr. elev. Beløbet er dog forudsat, at kommunen kan opnå dispensation for de aktuelle regler om, at kommunen er forpligtet til at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed.

 

 

Opfyldelse af folkeskolelovens § 20, stk. 2

Andre kommuner kan løse forpligtelsen om at stille et kommunalt folkeskoletilbud til rådighed ved at indgå en aftale med en nabokommune, der kan stille et sådant tilbud til rådighed, mens hjemkommunen afholder elevens transportudgifter. Da det for bornholmske elever ikke er muligt at opnå daglig transport mellem hjem og en nabokommunes skole ved almindelige transportmuligheder, kan Bornholms Regionskommune ikke benytte sig af denne form for aftale.

 

Et tilbud om at afholde samtlige udgifter til elevers ophold og transport jf. folkeskoleloven, vil minde om et kommunalt finansieret efterskoleophold. Aktuelt er der 104 bornholmske efterskoleelever i 10. klasse, som selv afholder skoleafgiften. Gruppe af elever, der ønsker at tage 10. klasse på efterskole vil være omfattet af tilbuddet om et kommunalt 10. klassetilbud i en anden kommune. Det antages, at det vil være attraktivt, at kommunen betaler skoleafgiften, og administrationen vurderer derfor, at antallet af elever, der ville ønske at benytte sig af dette tilbud, vil stige, når vilkårene ændres fra egenbetaling til kommunal betaling. Dette tilbud vurderes at være så attraktivt for kommende 10. klasseelever, at det økonomisk er ude af proportion for regionskommunen.

 

Endeligt kan Bornholms Regionskommune oprette sit eget alternativ til Campus Bornholm, sigtende på en lille gruppe elever, idet hovedstrømmen forventes at vælge 10. klasse på Campus Bornholm. Et sådant tilbud kan oprettes i Klemensker i tilknytning til ungdomsskolens heltidsundervisning.


Den nuværende 10. klasse rummer fire spor og koster årligt ca. 7 mio. kr. Et enkelt spor vurderes at beløbe sig til ca. 25% af den samlede driftsudgift, dog forsvinder enkelte driftsmæssige fordele ved at have fire spor frem for blot et spor. Et tilbud for en lille gruppe med fuld 10.klasseundervisning skal driftsmæssigt kunne hænge økonomisk sammen, og må derfor baseres på en tildeling pr. påbegyndt 28 elever. Det vurderes, at denne omkostning vil beløbe sig til 1,8 mio. kr. årligt.

 

Sammenlignes økonomien i det nuværende 10. klassetilbud med et elevtal på 104 elever med et tilbud på Campus Bornholm henholdsvis med og uden dispensation fra folkeskoleloven, ser sammenligningen således ud:

 

 

Sammenlignes økonomien med det nuværende 10. klassetilbud og et mindre elevtal på 80 elever med Campus Bornholm henholdsvis med og uden dispensation, ser sammenligningen således ud:

 

 

Elevtal i 10. klasse vurderes, ud over at være en del af en faldende tendens, ligeledes at være påvirket af søgningen til efterskolerne. COVID-19 gør denne søgning vanskelig at forudse, og elevtallet i kommende 10. klasser kan både stige og falde som følge af denne pandemi.

 

Såfremt Bornholms Regionskommune kan opnå dispensation, vil økonomien ved en dispensation og et stabilt elevtal svarende til det nuværende være balance, mens provenuet vil blive 0,3 mio. kr. med faldende elevtal. Uden dispensation vil udgiften med nuværende elevtal blive 1,8 mio.kr. og med faldende elevtal vil udgiften beløbe sig til 1,5 mio. kr.

 

 

Da der ved sagsfrist ikke foreligger en afgørelse om dispensation fra folkeskolelovens §20, må ekstraomkostningen ved at lave en aftale med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning derfor være ca. 1,8 mio. kr. pr. år afhængigt af elevtal. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at indgå en driftsoverenskomst med Campus Bornholm uden dispensation, vil finansieringen af merudgiften indgå i budget 2021.

 

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 17.6.2020

Administrationen er blevet bekendt med, at der siden sagsfristen til Børne- og Skoleudvalget den 18. maj, er fremkommet en vejledning om præmieordning til understøttelse af 10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse. Vejledningen, der er dateret den 29. maj 2020, oplyser, at det vil være muligt at ansøge præmieordningen i 2020, 2021 og 2022.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at indgå en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning, vil der på baggrund af de seneste års elevtal på 10. klasseskolen, kunne påregnes en engangsindtægt på i alt 1,5 mio. kr. til deling mellem kommune og institution. 10. klasseundervisningen på Campus Bornholm forventes tidligst påbegyndt i skoleåret 2021/2022, og først herefter vil kommunen endeligt kunne konstatere, om mere end 50 procent af 10. klasseaktiviteten foregår på Campus Bornholm, hvilket vil kvalificere kommunen til at ansøge præmieordningen.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Fælles forståelsespapir (PDF)

2.
Udkast til driftsoverenskomst (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Folkesundhedsstrategi for Bornholm  

29.09.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

33

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Folkesundhedspolitikken for Bornholm blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 19. september 2019.

Kommunalbestyrelsen skal godkende at udkast til Folkesundhedsstrategi for Bornholm sendes til kommentering i øvrige fagudvalg og i høring i Handicapråd og Ældreråd, inden et endeligt og tilrettet udkast til Folkesundhedsstrategi godkendes i kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

 

a)    udkast til Folkesundhedsstrategi for Bornholm sendes til kommentering i øvrige fagudvalg

b)      udkast til Folkesundhedsstrategi for Bornholm sendes i høring i Ældrerådet og i Handicaprådet 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 2. marts 2020:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt, idet det tillige sendes til høring i Integrationsrådet og Udsatterådet.

 

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Børne- og Skoleudvalget hilser initiativerne velkommen. Udvalget ønsker fokus på børn og unges madvaner.

 

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

Indstilling anbefales. Natur- og Miljøudvalget finder, at folkesundhedsstrategien støtter op om udvalgets mål.

 

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 3. juni 2020:

Udvalget ønsker at der udarbejdes et forslag så fritid og kultur tydeliggøres.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 8. juni 2020:

Udkast til Sundhedsstrategien for Bornholm anbefales for kommunalbestyrelsens godkendelse, idet udvalget forudsætter at de konkrete handlingsplaner i videst mulig omfang gøres målbare i forhold til målopfyldning i udvalgene.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget anbefaler oplægget til Folkesundhedsstrategi.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Udkastet til Folkesundhedsstrategi for Bornholm er den første strategi, som med udgangspunkt i Folkesundhedspolitik for Bornholm beskriver kommunens strategiske prioriteringer for at forbedre bornholmernes sundhed frem til 2023.  

 

Folkesundhedspolitikken udgør den overordnede ramme for tiltag, der skal skabe bedre levevilkår, give længere liv og flere gode leveår samt modarbejde social ulighed i sundhed for os bornholmere. Politikken har fokus på, at sundhed handler om at trives - både fysisk, social og mentalt. På at sundhed er noget, vi løfter i fællesskab, samt på at sundhed afhænger af mange forhold. 

 

Folkesundhedsstrategi for Bornholm

Folkesundhedsstrategien er mere konkret end politikken og indeholder en beskrivelse af:

·         9 større, tværgående indsatser, som Kommunalbestyrelsen og de politiske fagudvalg har valgt at prioritere højt i denne første strategiperiode:

o    Mental Sundhed – et fokusområde for alle dele af kommunen

o    Overvægt – med fokus på små børn og familier

o    Ensomhed blandt ældre

o    Tidlig indsats – med fokus på de små børn

o    Røgfri skoletid

o    Brug Bornholm - et tværgående samarbejde i BRK for at understøtte Folkesundhedspolitikken

o    Fælles aktivitetsdag – med fokus på både fysisk, social og mental trivsel

o    Sundhed og trivsel i BRK som arbejdsplads

o    Områdefornyelse - sunde rammer for livet i lokalsamfundet

·         Hvordan kommunen vil arbejde med social ulighed i sundhed

·         Hvordan kommunen vil samarbejde med eksterne aktører om bornholmernes sundhed

·         Hvordan kommunens forskellige centre vil bidrage til at løfte målene i Folkesundhedspolitikken.

·         Hvordan der følges op på strategien.

 

Folkesundhedsstrategien er dynamisk, og fremhæver nogle af de områder og indsatser, vi på nuværende tidspunkt ved, at der vil blive arbejdet med i denne strategiperiode.  

 

Derudover udarbejdes der internt i de enkelte centre i kommunen handleplaner, der årligt vil blive justeret/suppleret.

 

Opfølgning

Center for Sundhed og Forebyggelse udarbejder årligt en status på arbejdet med Folkesundhedsstrategien til de politiske fagudvalg med fokus på: 

•   de større tværgående indsatser

•   centrenes arbejde med indsatser/initiativer i forhold til folkesundhedsstrategien

•   evt. nye større indsatser og initiativer

 

I forbindelse med udarbejdelse af Folkesundhedsstrategien har flere af kommunens centre igangsat et arbejde med at skabe overblik over indsatser i kommunen, der på forskellig vis understøtter Folkesundhedspolitikken for Bornholm. Oversigten er ikke udtømmende, men bidrager til en forståelse af, at der er mange tilgange til at forbedre folkesundheden på Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 2. marts 2020

1.
Konkrete eksempler på indsatser der understøtter ’Folkesundhedspolitikken for Bornholm’ (DOCX)

2.
Folkesundhedsstrategi for Bornholm 2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 34  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

34

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:
Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 35  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

17-06-2020

35

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 17. juni 2020:
Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: køb af areal


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: salg af areal

 

 



[1] BEOF har indvilget i at bruge op til 20 timer i alt på denne opgave.