Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
09-09-2020 kl. 17:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Forslag til kommuneplan 2020, udkast
  åbent 3 Endelig vedtagelse af lokalplan for bolig- og sommerhusområde i Vang
  åbent 4 Lokalplan nr. 116 for et bofælleskab på Birkebakken
  åbent 5 Planklagenævnets afgørelse af klage over landzonetilladelse til Cafe Skansen, Arnager
  åbent 6 Status på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje
  åbent 7 Destination Bornholm - markedsføringsindsats på det tyske marked
  åbent 8 Bornholm Julemarked
  åbent 9 Lokale erhvervspotentialer Bornholm
  åbent 10 Genstart erhverv i gadeplan
  åbent 11 Koordinerende medarbejder til Energiø
  åbent 12 Afklaring af samarbejdsmuligheder med Bornholms Økojord A/S
  åbent 13 Grøn tilskudspulje
  åbent 14 Bornholms Regionskommunes deltagelse i tværkommunale samarbejder om klima, bæredygtighed mv.
  åbent 15 Udkast til ny udbuds- og indkøbspolitik
  åbent 16 Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden for 2021
  åbent 17 Budget 2021, 1. behandling
  åbent 18 Budget 2021, korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet
  åbent 19 Bevillinger til budget 2020
  åbent 20 Likviditetsoversigt pr. 31. august 2020
  åbent 21 Ophør af fremrykning af betalinger
  åbent 22 Orientering om Digitaliseringspuljen
  åbent 23 GDPR - organisering og status
  åbent 24 Kvartalsvis orientering om status vedr. bopælspligten på Bornholm
  åbent 25 Anlægsbevilling til salg af beboelsesejendommen Gudhjemvej 9, Østerlars
  åbent 26 Salg af byggegrund, Rævehøjen 13, Rønne
  åbent 27 Godkendelse af regnskab 2019 samt budget 2021 for de kommunale almene pleje- og handicapboliger
  åbent 28 Mødeplan 2021 for KB, ØEPU og de stående udvalg
  åbent 29 Scenarier for specialbørnehaven Mælkebøtten
  åbent 30 'Inkluderende fællesskaber for alle børn'
  åbent 31 Tildelingsmodel på folkeskoleområdet
  åbent 32 Status for BYG360° - Bornholm som test Ø for en cirkulær værdikæde for byggematerialer
  åbent 33 Udlicitering af afhentning af affald fra hustande i forbindelse med nye affaldsordninger fra 2022, fortsat
  åbent 34 Kystparken, Rønne - Anmodning om optagelse af privat fælles vej til offentlig vej
  åbent 35 Aftale med Growing Trees Network Global om skovrejsning på Bornholm
  åbent 36 Revision af plan for det kommunale beredskab
  åbent 37 Godkendelse af revideret vedtægt for urnebegravelsesplads i Ibsker
  åbent 38 Bevilling til Coronarelaterede udgifter – etablering af permanente besøgsfaciliteter på plejecentre/plejehjem
  åbent 39 Anlægsbevilling til rådgiverydelse vedr. registrering af brandsikkerhed i plejeboliger på Bornholm - spor 2
  åbent 40 Anlægsbevilling til nedrivning af ejendommen Nygårdsvej 15 i Hasle
  åbent 41 Orientering fra formanden
  åbent 42 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt: kommunegaranti
  lukket 102 Lukket punkt: salgssag
  lukket 103 Lukket punkt. Udbud
  lukket 104 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 105 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 106 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 107 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 108 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 109 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 110 Lukket punkt. Anlæg



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

1

 

 

Fraværende

Winni Grosbøll.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Administrationen anbefaler, at pkt. 110 sendes tilbage til fornyet behandling i Natur- og Miljøudvalget, da der er fremkommet nye oplysninger.

 

Punkt 102 tages af dagsordenen og genoptages på næste ordinære Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgsmøde”

 

Under behandlingen af pkt. 2, Forslag til kommuneplan 2020, deltager Anka Nordvig Sonne og Søren Møller Christensen.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Forslag til kommuneplan 2020, udkast

01.02.05P16-0168

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Forslag til kommuneplan 2020 ligger nu klar i et udkast. Under udarbejdelsen har de væsentligste ændringer været i teknisk forhøring ved Erhvervsstyrelsen og andre statslige myndigheder. Inden forslaget behandles endeligt og sendes i offentlig høring skal Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget orienteres om de seneste begivenheder i udarbejdelsen af forslaget og tiltræde udkastet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at udkastet godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Udkast til kommuneplan 2020 har været under udarbejdelse siden sommeren 2019, hvor Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget havde den første temadrøftelse i juni 2019. Udvalget har haft følgende temaer til drøftelse:

- Cykelstier og cykelruter

- Landskab

- Skovrejsning

- Grønt Danmarkskort

- Lokalsamfund og åbent land

- Boligudlæg

- Erhvervsudlæg

- Produktionsvirksomheder

- Kystplanlægning og klimatilpasning

 

Undervejs i udarbejdelsen af kommuneplan 2020 er der sket andre ændringer, som administrationen ønsker at gøre udvalget bekendt med, inden forslaget behandles og sendes i høring.

 

Udkastet kan ses og læses via dette link: kommuneplan.bornholm.dk

 

Hovedstruktur – Kommuneplanens hovedstruktur skal omfatte hele kommunens geografiske område. Hovedstrukturen skal afspejle de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen og er udtryk for den interesseafvejning, kommunalbestyrelsen har foretaget. Den giver et overblik over planens indhold og kan være indgangen til kommuneplanens mere detaljerede indhold. For hver gruppe af temaer i kommuneplan 2020 er hovedstrukturen illustreret:

 

Bymønster


Afledt af temaet ’Lokalsamfund og åbent land’ er bymønsteret ændret, idet byer med mellem 50-1.000 indbyggere defineres som ’Lokalsamfund’. Det efterlader Rønne, Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge og Svaneke i gruppen ’Erhvervs- og handelsbyer’, hvoraf Rønne defineres som ’Kommunecenter’. Se hovedstruktur for By og Land. Bymønsteret og byernes roller nuanceres yderligere under hovedstrukturen for Erhverv, idet nogle lokalsamfund har et aktivt erhvervsliv inden for turisme, mens andre lokalsamfund rummer vigtige produktionserhverv.

 

 

Teknisk forhøring

De væsentligste ændringer, som foreslås i kommuneplan 2020 i forhold til kommuneplan 2013, har været i teknisk forhøring ved Erhvervsstyrelsen, Miljøstyrelsen samt Vejdirektoratet. Herunder refereres hovedpointer sammen med de konsekvenser, som den tekniske forhøring har haft for udkastet til kommuneplan 2020.

 

Erhvervsstyrelsen:

- I forhold til de nye erhvervsudlæg ved Snorrebakken påpeger Erhvervsstyrelsen, at de eksisterende erhvervsarealer bør udnyttes, før disse nye arealer tages i brug. Desuden påpeges det, at de skal ligge op til eksisterende byzone.

- I forhold til det erhvervsudlæg, som udvalget besluttede i tilknytning til biogasanlægget ud for Aakirkeby, påpeger Erhvervsstyrelsen, at erhvervsudlæg betragtes som byvækst og skal udlægges i tilknytning til en by. Når Bornholms Regionskommune ikke står med en konkret virksomhed, der har et beliggenhedskrav, der svarer til den foreslåede placering, kan Bornholms Regionskommune ikke udlægge arealet. Som konsekvens af dette punkt, er udlægget ikke taget med i udkastet til kommuneplan 2020 alligevel.

- Vedrørende en ændring af et udlæg ved Grynegård i Svaneke fra ferie- og fritidsformål til blandet bolig- og erhvervsformål påpeger Erhvervsstyrelsen ligeledes at allerede udlagte arealer skal udnyttes før nye arealudlæg tages i brug. Desuden påpeges det, at byudvikling skal drejes væk fra kysten og lægges bag ved eksisterende bebyggelse. Som konsekvens af Erhvervsstyrelsens bemærkninger omdannes kun en mindre del af området til blandet bolig- og erhvervsformål.

- Erhvervsstyrelsen foreslår desuden en præcisering i forhold til udlæg af arealer forbeholdt produktions-, transport- og logistikvirksomheder og oplyser hvilke virksomheder på Bornholm, der umiddelbart er af national interesse.

 

Miljøstyrelsen:

- I forhold til grønt Danmarkskort gør Miljøstyrelsen opmærksom på to steder, hvor det ser ud til, at Natura 2000-områderne ikke er indeholdt i udpegningen af ’Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser’. Administrationen sikrer, at alle Natura 2000-områder er indeholdt i udpegningen.

- Desuden efterlyser Miljøstyrelsen en redegørelse for udviklingen af naturområder inden for Grønt Danmarkskort, som ifølge loven skal være indeholdt i kommuneplanens redegørelse. Redegørelsen er under udarbejdelse og vil være en del af forslag til kommuneplan 2020.

Vejdirektoratet:

- I forhold til statsvejene foreslår Vejdirektoratet nogle få præciseringer i teksterne og noterer sig ønsket om cykelstier langs statsvejene mellem Rønne og Nexø. Præciseringerne er indarbejdet.

 

Bemærkningerne fra den tekniske forhøring ligger som bilag 1 i deres fulde ordlyd.

 

Arealønsker


BOFA har ønsket en arealudvidelse ved deres anlæg på Torneværksvej i Rønne, så en gårdejendom medtages. Arealudvidelsen er indarbejdet i udkastet til kommuneplan 2020:

 

 

Detaljer, som ikke er helt på plads endnu

Bevaringsværdige bygninger: Det har vist sig, at det datasæt, som blev udarbejdet i 1990’erne/2000 i forbindelse med kulturmiljøatlasset er fejlbehæftet (punkter ligger, hvor der ikke er bygninger). Der er lige nu et arbejde i gang for at forbedre/oprette datasættet med fornyet geokodning, så de bevaringsværdige bygninger kan udpeges mere retvisende på kortet. Kriterierne fastholdes.

 

Detailhandel: Temaet er ikke færdigbehandlet. Teksten vil blive opdateret i forslag til kommuneplan 2020.

 

Klimatilpasning og kystbeskyttelse: Indholdet under dette tema er ikke fuldstændigt, idet der mangler konkrete udpegninger af arealer, som er truet af oversvømmelse og erosion. Det vil blive fuldstændiggjort med et kommuneplantillæg i forbindelse med et større planlægningsarbejde på tværs af kommune og forsyning. Arbejdet forventes gennemført i 2021.

 

Søge-funktionen ’Søg på adresse’ er ikke færdigt sat op i udkastet, men det bliver klar inden forslaget sendes i høring.

 

Forsiden: Videoer, billeder mm er foreløbige, idet det endelige materiale er under udarbejdelse.

 

Miljørapport er under udarbejdelse.

 

Råstofplan: Redegørelse for sammenhæng med råstofplan og sammenfald mellem råstofinteresser og nye erhvervsudlæg ved Snorrebakken er under udarbejdelse.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Bilag1_Svar på teknisk forhøring (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Endelig vedtagelse af lokalplan for bolig- og sommerhusområde i Vang

01.02.05P21-0483

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

 

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede 17. juni 2020 at sende forslag til lokalplan nr. 114 i offentlig høring. Bornholms Regionskommune har modtaget fire høringssvar. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget kan herefter beslutte at vedtage lokalplanen endeligt. I forbindelse med den endelige vedtagelse kan der foretages justeringer af lokalplanens bestemmelser.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at lokalplan nr. 114 vedtages endeligt med de mindre justeringer, som fremgår af afsnittet ”Forslag til justeringer af bestemmelser i LP nr. 114”.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Godkendt.

Søren Schow kan ikke medvirke, idet han ikke finder det nødvendigt med de administrative ændringer, der er forslået.

 

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede 17. juni 2020 at sende forslag til lokalplan nr. 114 i offentlig høring en lokalplan for et ubebygget areal i Vang. Lokalplanforslaget omfatter et areal i udkanten af Vang, der vil kunne rumme ni byggegrunde til boliger uden bopælspligt beliggende i byzone samt to byggegrunde beliggende i sommerhusområde.

Lokalplanområdet er beliggende på vestsiden af vejen ved indkørslen til Vang by, umiddelbart uden for den eksisterende bymæssige bebyggelse. Der er tale om et stærkt kuperet tidligere landbrugsareal, der i løbet af de seneste ca. 30 år er sprunget i skov.

Grænsen mellem sommerhusområde mod vest og byzone mod øst er markeret med tynd stiplet linje på luftfotografiet nedenfor. Inden for kystnærhedszonen er der forbud mod at ændre grænsen mellem byzone og sommerhusområde. 

 

 

Ved endelig vedtagelse af lokalplan nr. 114 vil der blive skabt mulighed for udstykning af 11 byggegrunde, hvor der vil kunne opføres ni boliger uden bopælspligt i den del af lokalplanens areal, som ligger i byzone og to sommerhuse i den del af lokalplanens areal, der ligger i sommerhusområde.

Den planlagte bebyggelse giver mulighed for, at arealet kan blive ryddet for træ- og kratbevoksning, så der set fra den offentlige vej vil blive skabt kig ud over kystlandskabet og havet.

 

Lokalplanområdet omfatter hele det skovbryns-lignende område som ses på dette foto.

 

 

Vejadgangen fra offentlig vej til lokalplanområdet skal ske fra en vejtilslutning, der ligger lige over for den eksisterende miljøstation ved indkørslen til Vang. Vejadgangen til alle 11 byggegrunde sker fra en intern fordelingsvej, hvilket tydeliggør, at lokalplanområdet udgør sin egen lille enklave.

 

Servitut som ophæves

Lokalplanområdet har hidtil været omfattet af en privatretlig deklaration fra 1968. Deklarationen giver muligheder for at bebygge arealet. Imidlertid indeholder deklarationen bestemmelser om grundenes størrelser, bygningsmaterialer, hegning m.m., der ikke er forenelige med lokalplan nr. 114. Med vedtagelse af lokalplanen vil deklarationen blive aflyst for så vidt angår det areal, der er omfattet af lokalplanen. Det vil herefter alene være lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser, som vil være gældende.

 

Høringssvar

Bornholm Regionskommune har under høringsperioden modtaget fire høringssvar samt grundejerens bemærkninger til disse. På baggrund heraf har administrationen udarbejdet et høringsnotat, hvor de indkomne bemærkninger er resumeret og kommenteret. I flere af høringssvarene udtrykkes bekymring for at lokalplanens bestemmelser vil kunne medføre en uharmonisk bebyggelse med huse, der ikke er tilpasset Vang.

 

Administrationens bemærkninger

Det er administrationens vurdering at Vangs eksisterende bebyggelse fremtræder med forskelligartede arkitektoniske udtryk. Endvidere er nogle huse orienteret, så de ligger i tilknytning til hovedgaden, mens andre huse er placeret i forhold til landskabet uden at forholde sig til hovedgaden. Disse mangfoldighed af bygningsudtryk kan opfattes som en del af Vangs charme, og noget som adskiller denne by fra eksempelvis Svaneke og Gudhjem. 

På denne baggrund er det vurderingen, at der ikke bør lægges stramme bebyggelsesregulerende bestemmelser ind i lokalplan nr. 114. Flere af høringssvarene peger imidlertid på, at formuleringerne i forslaget til lokalplanen er så lidt begrænsende, at der i princippet vil kunne opføres huse med meget afvigende udtryk fra Vangs eksisterende bebyggelse. For trods alt at sikre en vis samhørighed mellem udseendet af husene i lokalplanområdet og det fremherskende udtryk af Vangs eksisterende huse anbefaler administrationen derfor, at der i den endelige lokalplan justeres lidt i forhold til det forslag, som har været i høring.

 

Forslag til justeringer af bestemmelser i LP nr. 114

Administrationen foreslår, at der i den endelige lokalplan indføjes disse bestemmelser for alle lokalplanens byggefelter:

-       Bygninger skal fremtræde med facader i farver dannet af følgende jordfarver: okker, terra di sienna, umbra, engelskrødt, italienskrødt, dodenkop, samt af hvidt og sort eller ved de nævnte farvers blanding. (Denne farveskala svarer til bestemmelse i den hidtil gældende privatretlige deklaration, som aflyses med lokalplanens vedtagelse).

-       Bygninger, der opføres med større facadehøjde end 4 meter, skal opføres med symmetrisk saddeltag med en taghældning på 45 til 55 grader. Facadehøjden måles fra naturligt terræn ved den bygningsdel, der er beliggende på det højeste sted i det naturlige terræn.

-       Tagbelægninger skal udføres som matte tage, hvilket vil sige, at glansgraden ikke må være mere end glans 20

-       Tage må ikke udføres med bølgeeternit

-       Facader må ikke udføres i træ. Uagtet dette tillades underordnede partier af facader dog udført som træbeklædning

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Referat fra ØEPU 17. juni 2020 (PDF)

2.
Forslag til lokalplan nr. 114 (PDF)

3.
Referat fra møde om lokalplanønske for ny bebyggelse i Vang (PDF)

4.
Referat nr. 2 fra møde om lokalplanønske for ny bebyggelse i Vang (PDF)

5.
Bygherres bemærkninger til høringssvarene (PDF)

6.
De samlede høringssvar (PDF)

7.
Høringsnotat (PDF)

8.
Bygherres brev til BRKs Kommunalbestyrelse Vedtagelses anmodning (PDF)

9.
Deklarationen fra 1968 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Lokalplan nr. 116 for et bofælleskab på Birkebakken

01.02.05P16-0204

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Et forslag til lokalplan nr. 116 for et bofællesskab på Birkebakken har været sendt i høring i 8 uger og foreligger nu til endelig vedtagelse. Ingen indsigelser er modtaget i høringsperioden. Det foreliggende planforslag er valgt præciseret mht. bæredygtighedstiltag, anvendelse mv.   

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

·         at Lokalplan nr. 116 for et bofællesskab på Birkebakken godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget vedtog i juni då. at sende et forslag til Lokalplan nr. 116 for et bofællesskab på Birkebakken i offentlig høring. I høringsperioden (11.06.20 -06.08.20) er der ikke kommet indsigelser til planforslaget.

I samarbejde med Bjerg Arkitektur, der har skrevet lokalplanforslaget, er dog foretaget enkelte justeringer i redegørelse og bestemmelser. Bl.a. redegøres kort for, hvordan bebyggelsesplan mv. er rammesættende for at bebyggelsen kan realiseres som et bæredygtigt byggeri, og I bestemmelserne udgår liberale erhverv i anvendelsesbestemmelsen, så denne alene er helårsboligformål/bofællesskab og indretningen. Desuden er præciseret at fælleshuset forventes indrettet i dele af den eksisterende industrihal.

Det justerede forslag foreligger til endelig politisk stillingtagen i en digital udgave via dette link: http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=341

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Planklagenævnets afgørelse af klage over landzonetilladelse til Cafe Skansen, Arnager

01.03.03K02-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter      

Resumé

Bornholms Regionskommune har den 7. maj 2018 givet landzonetilladelse til at opstille cafévogn, container, borde og stole på parkeringspladsen ved regionskommunens toiletbygning ved Arnager Strand, matr. nr. 27at Nylarsker. Planklagenævnet har stadfæstet Bornholms Regionskommunes afgørelse, idet nævnet dog tilføjer følgende vilkår for tilladelsen:

·         Caféen må holde åbent alle dage i tidsrummet kl. 11-18

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Planklagenævnets afgørelse tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Ansøger har søgt om opstilling af en cafévogn samt tre borde med en diameter på 90 cm og tilhørende stole på regionskommunens parkeringsplads i Arnager og ved siden af en offentlig toiletbygning. Bag cafévognen opstilles en container op mod skellet til naboen til opbevaring af varer samt borde og stole uden for åbningstid. Cafévognen er 3,4 m lang, 2,1 m bred og 2,6 m høj, i alt ca. 7,1 m², og containeren er 4 m lang, 2,2 m bred og 2,2 m høj, i alt ca. 8,8 m².

Caféen skal holde åbent ca. fire måneder om året, fra midt maj til midt september, dog afhængigt af vejret. Åbningstiderne er fra kl. 11 til kl. 18, og herudover påtænkes der afholdt 5-6 årlige musikarrangementer.

 

Ansøgeren oplyser, at caféen skaber liv i byen og er et naturligt samlingspunkt for aktiviteter området, samt at havkajakker, cyklister, bil- og motorcykelklubber besøger caféen.

 

Regionskommunen traf den 7. maj 2018 afgørelse om landzonetilladelse til opstilling af cafévogn, container, borde og stole på parkeringspladsen ved Arnager Strand, matr. nr. 27at Nylarsker, som ansøgt. Tilladelsen er givet efter planlovens §35, stk. 1.

 

Regionskommunen har samlet vurderet, at en tilladelse til det ansøgte på bestemte vilkår ikke vil stride mod de hensyn, der skal varetages med planloven, og vil være i overensstemmelse med hidtidig praksis.

 

Landzonetilladelsen er givet på følgende vilkår:

·         Vognen, containeren, borde og stole opsættes ved en eksisterende toiletbygning på parkeringsplads ved Arnager strand (se bilag 1)

·         Vognen, tilhørende container, og borde samt stole må kun stå der i ca. 4 mdr. årligt, i udgangspunktet fra maj til september

·         Tilladelsen er tidsbegrænset til 5 år, dvs. fra 2018 til 2022 begge år inklusive.

 

Afgørelsen om landzonetilladelse til cafévogn, container, borde og stole på parkeringspladsen i Arnager ved toiletbygningen blev påklaget af en nabo til Planklagenævnet. Klagepunkterne var navnlig, at

 

Planklagenævnet traf den 8. juni 2020 og stadfæstede Bornholms Regionskommunes afgørelse.

 

Planklagenævnet fandt ved en samlet afvejning, at en tilladelse til det ansøgte ikke vil stride mod formålet med planlovens landzonebestemmelser, og de hensyn, der skal varetages i landzonen.

 

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på

·         at der er tale om et område, som er udlagt til blandet bolig og erhverv, og som i forvejen er præget af byggeri og anlæg.

·         at der er tale om bygninger af en størrelse, der efter nævnets vurdering ikke medfører en så betydelig påvirkning af området, at det bør føre til et afslag.

o    I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at placeringen er på en parkeringsplads og i tilknytning til en eksisterende bygning og at det ansøgte er opstillet i en afgrænset periode hvert år.

·         at caféen henvender sig til et alment publikum, bestående af både lokale og turister, ligesom hensynet til erhvervsudvikling og vækst, jf. planlovens § 1, taler for en tilladelse.

 

Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at det ansøgte vil medføre sådanne gener for omkringboende, at dette i sig selv kan begrunde et afslag.

 

Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på den begrænsede størrelse af det ansøgte, at der med tilladelsens vilkår er fastsat begrænsning for åbningstiden, og at der i forvejen er en vis aktivitet i området som følge af, at der er tale om et offentligt tilgængeligt område med parkeringspladser og adgang til vandet.

 

Nævnet fandt i den konkrete sag ikke, at der er sådanne væsentlige landskabelige hensyn at varetage, at det kan begrunde et afslag, uanset, at det ansøgte ligger inden for kystnærhedszonen, nær Skansen og i et område udpeget som særligt naturområde.

 

For at sikre klarhed omkring forudsætningerne for landzonetilladelsen af hensyn til såvel omkringboende som ansøger, og for at sikre klarhed i forhold til mulighederne for kommunens håndhævelse, finder Planklagenævnet, at der skal stilles et supplerende vilkår vedrørende caféens åbningstid i overensstemmelse med ansøgningen, jf. planlovens § 55.

 

Planklagenævnet stadfæster Bornholms Regionskommunes afgørelse af 7. maj 2018 om landzonetilladelse til at opstille cafévogn, container, borde og stole, idet nævnet dog tilføjer følgende vilkår for tilladelsen:

 

·         Caféen må holde åbent alle dage i tidsrummet kl. 11-18.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Bilag 1: Landzonetilladelse til Cafe Skansen, Arnager (PDF)

2.
Bilag 2: Planklagenævnets afgørelse til Cafe Skansen, Arnager (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Status på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje

24.00.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Der gives her en status på puljens størrelse og en kort oversigt over de ansøgninger, der er indkommet til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets møde den 9. september. Der gives tillige også en status på de 4,2 mio. kr., som Bornholms Regionskommune modtog som engangsmidler fra Erhvervsstyrelsen i forbindelse med overgangen fra det gamle til det nye erhvervsfremme system

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller;

·         At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har i forbindelse med ansøgningsfristen den 15. august 2020 modtaget et stort antal ansøgninger, der, hvis de alle imødekommes, lægger beslag på en stor del af puljen for 2021 og 2022. Formålet med denne sag er, at give udvalgets medlemmer et samlet overblik og henføre opmærksomheden på en række aspekter, der kan inddrages i behandlingen af indkomne forslag.

 

Overblik over tildelte bevillinger og rådigt støttebeløb forud for ansøgninger august 2020:

 

Der er inden fristen 15. august modtaget fire ansøgninger til puljen. De er:

-      Lokale erhvervspotentialer Bornholm

-      Genstart erhverv i gadeplan

-      Destination Bornholm Covid-19 del 2

-      Bornholms Julemarked

 

Der er et selvstændigt punkt pr. ansøgning.

 

Hvis udvalget vælger at imødekomme alle ansøgninger vil puljen efterfølgende se sådan her ud:

Det betyder, at der ikke er mange frie midler til anvendelse i 2021. Dette skyldes til dels også den reservation på 1 mio. kr. til Destination Bornholm, som blev besluttet i forbindelse med den seneste uddeling.

 

Det skal dog bemærkes, at de større erhvervsfremmeoperatører med de indkomne ansøgninger har flere store projekter, som de vil skulle håndtere til og med 2022. Dette gælder dog ikke Destination Bornholm, som dog har en reservation i 2021, men ikke har søgt eller har reserveret midler i 2022.

 

Der skal også bemærkes, at Bornholm kommer til at indgå i Danmark Erhvervsfremme-bestyrelses arbejde med ”fyrtårnsprojekter”. Et fyrtårnsprojekt er en regions mulighed for at gå efter store projekter, som erhvervsfremmebestyrelsen kan være villige til at medfinansiere. Bornholm kan både være med i Region Hovedstadens fyrtårnsprojekt, men har også mulighed for selv at lave et fyrtårnsprojekt. Deltagelse heri vil kræve en større medfinansiering. Fyrtårnsprojekterne forventes at starte op i 2022 og køre i en årrække derefter. Størstedelen af finansieringen vil derfor skulle findes i 2023 og derefter, hvor der endnu kun er disponeret en mindre del af midlerne. Arbejdet med fyrtårnsprojekter bliver forankret i Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm.

 

Status på overgangsfinansiering fra Erhvervsstyrelsen
Bornholms Regionskommune modtog som en overgangsfinansiering af Business Center Bornholm og Destination Bornholm 4,2 mio. kr. Nogle af disse midler er tidligere disponeret til BEOF i forbindelse med energi-ø Bornholm arbejdet, samt en opprioritering af planarbejdet. Der er 1,3 mio. kr. tilbage af midlerne. Midlerne er ikke bundet af de samme kriterier som tilskudspuljen, men er stadig tiltænkt anvendt til erhvervsfremme. Der er indkommet en ansøgning på de resterende 1,3 mio. kr. i forbindelse med arbejdet omkring energi-ø Bornholm. Dette skal udvalget tage stilling til i et separat punkt.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Destination Bornholm - markedsføringsindsats på det tyske marked

24.10.05Ø40-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Destination Bornholm har indsendt deres anden ansøgning i forhold de midler de fik reserveret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i april 2020. Ansøgningen handler om at få flere tyske turister til at komme i det sene efterår og vinter. Det skal ses i lyset af Destination Bornholms turismestrategi, der netop arbejder med at udvide sæsonen. Indsatsen handler også om at understøtte muligheden for at beholde en helårs rute til Sassnitz.

Destination Bornholm søger om 500.000 kr. til indsatsen. Det er de sidste af de reserverede midler for 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller;

·         At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger de 500.000 kr. til Destination Bornholms COVID 19 indsats finansieret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Udvalget reserverede på deres møde den 15. april 2020 500.000 kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021. Denne ansøgning fra Destination Bornholm vedrører den reserverede del på 500.000 kr. i 2020.

 

Destination Bornholm søger om 500.000 kr. til medfinansiering af en markedsføringsindsats på det tyske marked. Indsatsen skal sikre flere gæster i efteråret og især vinteren. Ansøger påpeger derfor, at denne indsats er en forlængelse af den indsats udvalget bevilgede medfinansiering til i april måned.

 

Destination Bornholms beskriver i en status for sommeren, at det har været en god sommer med mange besøgende. En af forklaringerne på dette er, ifølge Destination Bornholm, at forårets bevilling fra udvalget har været med til at lave en ekstraordinær eksponering af Bornholm.

 

Ansøger påpeger, at mange virksomheder, til trods for de mange besøgende, stadig har udfordringer i forhold til omsætning. Destination Bornholm vil med denne ansøgning gå efter at løfte antallet af besøgende i sene efterår og vinter. Indsatsen skal opveje indtægtstabet i foråret og vil have fokus på at have effekt på hele værdikæden omkring turismen.

 

Destination Bornholm vil bygge indsatsen op omkring det tyske marked, da man her ser store muligheder i forhold til vinterturisme. Indsatsen skal også være med til at understøtte en fortsat fastholdelse af helårsruten til Sassnitz. Fokusset på Tyskland underbygges af ansøgers analyser, der viser, at tyskerne ser Bornholm som et interessant marked i forhold til besøg om vinteren.

 

Destination Bornholm forventer en eksponering på 23 mio. i indsatsområdet og over for målgruppen. Der forventes derfor et styrket salg af overnatning sammenlignet med vinteren 19/20.

 

Vurdering

Det vurderes, at ansøgningen ligger inden for kriterierne for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje. Dette gælder særligt ansøgers fokus på vinterturisme, der også er et prioriteret område i Destination Bornholm nye turismestrategi. Det understøtter også kommunalbestyrelsens visioner om at skabe 1.000 nye jobåbninger, samt at Bornholm bliver det attraktive tilvalg for turister og tilflyttere. Samtidig vurderes det, at det er vigtigt at understøtte helårsruten til Tyskland, der er vigtig som forudsætning for at tiltrække tyske turister hele året.

Ansøgningen er også med til at give en anden ansøgning omkring julemarked i Nexø mulighed for at tiltrække de turister, der er nødvendige for at få en god start på et julemarked på Bornholm.

I forhold til den decentrale erhvervsstrategi passer ansøgningen ind under de dele der vedrører turisme. Herunder især et fokus på at udvide sæsonen.

Økonomiske konsekvenser

Ansøgningen har ikke økonomisk betydning for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje, da midlerne allerede er reserveret til Destination Bornholm.

 


Man kan her i oversigten se hvordan puljen ser ud:

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Ansøgning BRK vedr. markedsføring 2020, del 2 (PDF)

2.
Ansøgning BRK vedr. markedsføring 2020, del 2 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Bornholm Julemarked

24.10.05Ø40-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Pernille Bülow ansøger om medfinansiering til at starte et julemarked op i Nexø. Julemarkedet skal brandes som Julemarked Bornholm og understøtter visionerne om at få tiltrukket flere turister i vintersæsonen. Projektet søger om en medfinansiering på 300.000 kr. fordelt med 175.000 kr. i 2020 og 125.000 kr. i 2021. Kommunens medfinansiering skal bruges til at skubbe projektet i gang, og efter de første to år forventer projektet ikke, at der er brug for kommunal medfinansiering.

Projektperiode – 1. september 2020 til 31. december 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller;

·         At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 300.000 kr. til at understøtte Julemarked Bornholm finansieret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan med 175.000 kr. i 2020 og 125.000 kr. i 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Godkendt.

Morten Riis kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Pernille Bülow søger om midler til at afholde et julemarked i Nexø. Julemarkedet skal bygges op med inspiration fra de meget populære julemarkeder, der er rundt omkring i Europa. Ansøger går efter at sætte barren højt, og fra første år gennemføre et julemarked, der skal kunne tiltrække 30.000 gæster og have substantiel effekt for det øvrige erhverv inden for overnatning, restaurant og detailhandel. Derudover forventer ansøger, at julemarkedet vil have betydning for, at vintersejladsen på Tyskland fastholdes.

 

Projektet søger om en samlet bevilling på 300.000 kr. fordelt med 175.000 kr. i 2020 og 125.00 kr. i 2021. Herefter forventer ansøger ikke, at der vil være behov for yderligere kommunal medfinansiering. Projektet forventes at kunne hvilke i sig selv fra år 3 og frem.

 


Projektet får bred opbakning i lokalsamfundet, hvilke man kan se på hvor mange midler projektet indtil videre har hentet fra andre bidragydere.

Ansøger går efter at få Bornholm på kortet over de mest attraktive julemarkeder i Europa, hvilket som nævnt forventes at få betydning for hoteller, restauranter, færger, detail- og handelsliv i vinterhalvåret.

 

Julemarkedet skal have åbent i 12 dage, fra slut november til slut december.

 

Ansøger går efter følgende effekter af projektet:

-      Forventet besøgstal på 2.500 mennesker pr. dag. Et samlet besøgstal på 30.000.

-      Fastholdelse af færgen til Tyskland i vinterhalvåret

-      Flere overnatninger på de bornholmske hoteller i vintermånederne

-      Flere besøgende på de bornholmske restauranter og cafeer i vintermånederne

Flere åbne kulturattraktioner og højere besøgstal på eksempelvis de bornholmske museer

- Vækst for detailhandel, kunsthåndværkere, fødevareproducenter, hotel- og restaurationsbranchen og turisterhvervet generelt i vinterhalvåret.


Budget

Som kan se ud af budgettet, kommer julemarkedet ud af de to første år med et minus på 237.378 kr.

 

Vurdering
Det vurderes, at ansøgningen ligger inden for kriterierne for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje. Det arbejder især med vinterturisme. Et vigtigt område, som derfor også fylder en del i Destination Bornholms nye turismestrategi. Det understøtter også kommunalbestyrelsens visioner om at skabe 1.000 nye jobåbninger, samt at Bornholm bliver det attraktive tilvalg for turister og tilflyttere. Samtidig vurderes det vigtigt, at projektet vil understøtte fastholdelse af helårsruten til Tyskland, hvilket er en betingelse for, at Bornholm kan tiltrække tyske turister hele året. Denne effekt underbygges af Bornholmslinjens engagement i projektet.

Ansøgningen er også med til at give Bornholm forøget værdi i forhold til den ansøgning Destination Bornholm har til behandling på samme tid som denne. De tyske turister skal gerne have flere grunde til at komme til Bornholm. Et julemarked i Nexø være en betydelig del af den strategi.

I forhold til den decentrale erhvervsstrategi passer ansøgningen ind under de dele der vedrører turisme. Herunder især et fokus på at udvide sæsonen.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om 300.000 kr. fordelt med 175.000 kr. i 2020 og 125.000 kr. i 2021. Hvis udvalget vælger at imødekomme bevillingen, ser oversigten over puljen sådan her ud:

Ansøgningens beløb er indskrevet med rødt, og man kan se hvor meget der er tilbage hvis denne og de andre bevillinger gives.

Supplerende sagsfremstilling

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Ansøgning_ØEPUs erhvervsfremmepulje_red (PDF)

2.
Bilag 2_Budget 2020_2021 (XLSX)

3.
Bilag 1_Erklæring (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Lokale erhvervspotentialer Bornholm

24.10.11Ø40-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I forbindelse med Energiø Bornholm vil projektet arbejde på at klargøre virksomheder, ansatte og ledige til den opgave, der kommer. Projektet vil arbejde med et feasibility studie, virksomhedsaktiviteter, ISO-certificeringer og anlægsinvesteringer. Projektet har en samlet økonomi på 8.413.124 kr. Tilskudspuljens andel af medfinansiering er 750.000 kr.

Projektperiode 1. januar 2021 – 31. december 2023

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller;

a)      At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 750.000 kr. til medfinansiering af projekt Klart til energiø Bornholm finansieret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan

b)      At bevillingen bortfalder, hvis der ikke opnås fuld finansiering til hele projektet

c)      At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget modtager de af Erhvervsstyrelsen krævede midtvejs- og slutevalueringer

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Indstillingen godkendt.

Leif Olsen kan ikke medvirke, da ideen er god, men beslutningsgrundlaget er alt for løst og ukonkret.

 

Sagsfremstilling

De muligheder, der ligger i Energiø Bornholm.

 

Ansøger går efter et projekt, der skal være med til at gøre erhvervslivet klar over mulighederne, men også at gøre dem klar til selve arbejdet med Energiø Bornholm.

 

For at opnå begge målsætninger er projektet bygget op på denne måde:

 

Feasibility studie – Jobcenter Bornholm vil sammen med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) afdække beskæftigelsespotentialerne i energiøen, koblet med kompetencekrav. Altså hvordan skal de bornholmske virksomheder og ledige uddanne sig, hvis de skal byde ind på de opgaver, der følger med energiø-projektet. Ansøger beskriver, at feasibilitystudiet tillige skal undersøge de bornholmske erhvervspotentialer bredt. Studiet skulle gerne understøtte, at vi på Bornholm træffer de rigtige beslutninger i forhold til at stille de bornholmske virksomheder, herunder medarbejdere, bedst muligt.

 

Virksomhedsudvikling og –analyse -  ansøger vil på baggrund af andre, relevante, anlægsprojekter afdække de behov og krav, der stilles for at kunne byde ind.

 

Virksomhedssamarbejde mellem lille og stor virksomhed – de bornholmske virksomheder skal understøttes og udvikles i, hvordan man arbejder sammen med store virksomheder, der ville ønske at bruge bornholmske virksomheder som underleverandører.

 

ISO-certificering – projektet vil understøtte virksomhederne i at opnå relevante ISO-certificeringer, der kan være med til at sikre omsætning og arbejdspladser på Bornholm.

 

Anlægsinvesteringer – projektet understøtter også mulighed for, at virksomhederne kan få dækket op til 50 % af omkostningerne til anlægsinvesteringer. Dette gælder kun anlægsinvesteringer, der er relevante i forhold til projektet.

 

Opkvalificering af arbejdsstyrken – her går projektet efter at opkvalificere medarbejdere og ledige, og til at imødekomme de krav der bliver stillet i forhold til at arbejde med energiø.

 

Projektets forventede effekter efter gennemførelse:

 

-      5 virksomheder har indskrevet Energiø Bornholm i deres forretningsplan

-      10 bornholmske virksomheder er blevet ISO-certificeret

-      Mindst 5 virksomheder har indgået samarbejdskontrakt med en større virksomhed

-      Der er skabt 10 antal arbejdspladser

-      Der er skab 10 antal jobs (lokalt)

-      2 virksomheder har opnået anlægsstøtte

 


Budget

Den høje andel af løn til medarbejdere på projektet, skyldes at det er medarbejdere i BRK, Campus Bornholm og Business Center Bornholm. Det er virksomhedskonsulenter der har direkte kontakt til den enkelte virksomhed.

 

Vurdering

Det vurderes, at projektet taler ind i kommunalbestyrelsens vision om, at vi skal være 42.000 i 2028. Det er især visionssporene omkring 1.000 nye jobåbninger, at Bornholm bliver det attraktive tilvalg for tilflyttere, turister og virksomheder, samt at bruge vores tilgængelige og lokale ressourcer bedst muligt.

Projektet er også i god tråd med ”Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023” i forhold til test-ø og de mulighederne, der ligger i det. Ud fra de forhold er projektet støtteberettiget.

 

Bornholm som energiø har dertil en klar koblingen til arbejdet med en ny energipolitik og –strategi for Bornholm. Oplægget er, at energipolitik og –strategi skal udarbejdes i perioden frem til december 2020. Opgaverne skal koordineres, så viden og ressourcer udnyttes bedst muligt.

 

Overordnet set er dette et vigtigt projekt for arbejdet med at få lokal effekt i form af arbejdspladser ud af energiø Bornholm og de aktuelle opgaver indenfor offshore

Økonomiske konsekvenser

Hvis ansøgningen imødekommes ser puljen sådan her ud:

Ansøgningen er markeret med rødt

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
BILAG A - Projektbeskrivelse Klar til Energiø Bornholm (DOCX)

2.
Klar til Energi-ø Bornholm BILAG B - DEM Økonomi og effekter - Model A (XLSX)

3.
Klar til Energiø Bornholm- Partnererklæring CABH (PDF)

4.
OCB signed støtte Klar til EnergiØ Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Genstart erhverv i gadeplan

24.10.11Ø40-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Erhvervshus Hovedstaden vil sammen med Business Center Bornholm, med dette projekt, sætte fokus på den bornholmske detailhandel. Projektet ansøges som et Socialfondsprojekt igennem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget ansøges om at medfinansiere projektet med 1,6 mio. kr. Projektet handler om at kompetenceudvikle og løfte den bornholmske detailhandel.

Projektperioden er fra 1. oktober 2020 – 31. december 2022

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller;

a) At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 1.600.000 kr. til medfinansiering af Socialfondsprojektet Genstart erhverv i gadeplan finansieret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan

b) At bevillingen bortfalder, hvis der ikke opnås fuld finansiering til hele projektet

c) At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget modtager de af Erhvervsstyrelsen krævede midtvejs- og slutevalueringer

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Indstillingen godkendt.

Morten Riis kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Erhvervshus Hovedstaden - Bornholm er sammen med Business Center Bornholm ansøger på et projekt, der skal være med til at løfte den lokale detailhandel på Bornholm.

 

Ansøger skriver, at formålet med projektet er at genstarte og styrke de lokale erhverv, med særligt fokus på detailhandlen, på Bornholm. Det skal ses i lyset af, at detailhandlen på Bornholm trænger til understøttelse i forhold til den kommercielle udvikling, og ikke mindst fastholdelse af job. Ansøger argumenterer for, at dette skal ses i lyset af, at den fremtidige markedssituation vil se anderledes ud i dag.

 

Projektet handler ifølge ansøger primært om kompetenceudviklingsforløb, der udgøres af fire aktiviteter. Disse fire hovedaktiviteter er:

 

-      Løbende sparring og fastholdelse – fra tanke til handling – handler om at afdække den enkelte virksomheds kompetenceniveau og kompetencebehov. Ud fra det fastlægges der overskuelige handlingsplaner for den enkelte virksomhed.

-      Kompetenceudviklingsforløb – Tanken fra ansøger er, at der skal afholdes flere kompetenceudviklingsforløb. Deltagerne deles op i relevante hold og niveauer. Projektet forventer at arbejde med følgende relevante områder:

o    Fremtidens handel, morgendagens forretningsmodeller, digitale muligheder, segmentering, kunderejsen, webshop, on-line markedspladser, digital markedsføring, salgsoptimering og digitale analyseværktøjer

Der er sammenhæng mellem de udarbejdede handlingsplaner i den forrige aktivitet og det kompetenceudviklingsforløb, som virksomheden kommer til at indgå i.

-      Micro mentorforløb – Her får virksomheden tildelt en ekspert-mentor inden for det område, hvor virksomheden har et reelt behov. Dette tilrettelægges i samarbejde med SMV (små og mellemstore virksomheder) medarbejderen. En SMV medarbejder er specialiseret i kendskabet omkring det at driven en mellemstor eller lille virksomhed. Igen er der sammenhæng med de udarbejdede handlingsplaner i aktivitet 1, påpeger ansøger.

-      Netværksaktiviteter – Projektet vil tilbyde netværksaktiviteter, som er kollektive, ud fra virksomhedernes behov og efterspørgsel.

 

 

Ansøger sætter følgende mål op for, hvor mange, der vil deltage under den enkelte aktivitet.

 

Aktivitet 1 = 100 virksomheder/deltagere

Aktivitet 2 - 115 deltagere

Aktivitet 3 - 70 deltagere

Aktivitet 4 - 80 deltagere

 

Ansøger forventer efter projektet er gennemført, at de deltagende virksomheder og

deltagerne har opnået et kompetenceløft, som støtter virksomheden i at tilpasse sig den nye markedssituation, og at de er i stand til at implementere deres handleplaner og dermed opnå deres kommercielle mål.

Beskæftigelsesmæssigt er det dels målet, at fastholde jobs i de nuværende virksomheder qua de enkelte virksomheders kommercielle udvikling, dels at det bliver for medarbejderne at finde ny beskæftigelse på baggrund af nye kompetencer og det netværk, der opbygges som en del af projektet.

 

Projektet vil arbejde for, at der vil være 100 deltagende virksomheder. Fra de 100 virksomheder forventer projektet, at 115 personer deltager. Det skulle gerne understøtte, at der bliver fastholdt 115 jobs to år efter endt projektperiode.

 

Ansøger forventer følgende målbare effekter efter projektet er gennemført:

 

115 deltagere i projektet, hvoraf min. 90 deltagere opnår forøget

kompetenceniveau. Dette skyldes, at en lille del af virksomhederne ikke vil kunne nå et reelt kompetenceløft, men at de kan indgå i fællesskaber og netværk.

 

Job-fastholdelse = 115 jobs

 

Projektet arbejder løbende med at opbygge fællesskaber, netværk og nye kommercielle samarbejdsformer. Det skulle gerne opbygge kompetencer i virksomheden til, at detailhandlen kan hjælpe og støtte hinanden på tværs.

Budget

 

Vurdering

Det vurderes, at ansøgningen falder i tråd med kommunalbestyrelsens vision om, at vi skal være 42.000 bornholmere i 2028. Ansøgningen understøtter især sporene med, at blive det attraktive tilvalg for turister, tilflyttere og virksomheder, samt at bruge vores tilgængelige og lokale ressourcer bedst muligt. Dette gør projektet ved at gå efter et bredt løft af detailhandlen på Bornholm.

Projektet kommer ikke direkte til at understøtte sporet med at skabe 1.000 ny jobåbninger inden 2028. Dette skyldes, at projektet har fokus på at fastholde arbejdspladser efter virksomhederne har været igennem Corona. Det vurderes dog, at der på baggrund af projektet kan skabes nye jobs. Det er dog ikke projektets første prioritet. Men i lyset af Corona risikerer man, hvis projektet ikke bliver gennemført, at miste 115 arbejdspladser på Bornholm.

 

Det vurderes også, at ansøgningen er i tråd med kapitlet omkring Bornholm i ”Erhvervsfremme i Danmark”. Her er det især med fokus på emnerne:

-      Digitalisering og automatisering

-      Kvalificeret arbejdskraft og uddannelse

-      Grøn og cirkulær omstilling

-      Turisme

Projektet understøtter derfor den decentrale erhvervsfremme strategi på flere punkter.

 

Projektledelse og projektmedarbejder bliver placeret fast på Bornholm. Administrationen kommer Erhvervshus Hovedstaden til at stå for, med base i København. Det har umiddelbart ikke nogen indflydelse på udførelsen af projektet, da nøglemedarbejderne er fast placeret på Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

Hvis projektet bevilges ser Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tilskudspulje sådan her ud:

Tabellen tager alle mulige bevillinger med, og den aktuelle ansøgning er markeret med rødt.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Ansoegningsskema_til_Oekonomi__Erhvervs__og_Planudvalgets_tilskudspulje (PDF)

2.
Socialfonds ansøgning (PDF)

3.
Budget (PDF)

4.
Proces diagram (PDF)

5.
Interesseerklæring - Arts & Craft Assosiation Bornholm - ACAB (JPG)

6.
Interesseerklæring - DI Bornholm (PDF)

7.
Interesseerklæring - Erhvervsgruppe Øst (PDF)

8.
Interesseerklæring - Rønne Handelsstandsforening (JPG)

9.
Interesseerklæring - SMVbornholm (PDF)

10.
Interesseerklæring - Sydbornholms Turist og Erhvervssammenslutning - SYTE (PDF)

11.
Interesseerklæring HORESTA 09-06-2020 (PDF)

12.
nteresseerklæring projekt Styrket erhverv i gadeplan - Bornholms Regionskommune - BRK (PDF)

13.
Interesseerklæring til BCB - Bornholms Landbrug & Fødevarer (PDF)

14.
Støtteerklæring - DE (PDF)

15.
Støtteerklæring vedr. Genstart erhverv i gadeplan - Destination Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Koordinerende medarbejder til Energiø

00.16.02P20-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Beslutningen om etablering af en energiø i den nationale klimahandlingsplan rummer store muligheder for Bornholm. Energiøen har potentiale til at bidrage markant til at indfri kommunalbestyrelsens visioner om både den grønne omstilling, et voksende befolkningstal og flere arbejdspladser. Skal potentialet indfries kræver det dog, at alle relevante aktører på øen løfter i flok og arbejder for at understøtte hinanden i en fælles bestræbelse på at omsætte energiøen til bæredygtig bornholmsk udvikling. På den baggrund foreslås det, at der ansættes en koordinerende energiømedarbejder i en toårig periode i Bornholms Regionskommune. Forslaget bakkes op af Rønne Havn, Campus Bornholm, Offshore Center Bornholm, BEOF og BCB.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) der ansættes en koordinerende projektleder til Energiø Bornholm i en to-årig periode

b) der gives 1,316 mio. kr. til bevilling 62 Administration og it i 2020. Beløbet finansieres af Erhvervsstyrelsens ekstraordinære tilskud på 4,2 mio. kr. under bevilling 42 Erhverv, byg og plan.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Indstillingen er godkendt.

 

Sagsfremstilling

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en klimahandlingsplan, der blandt andet indeholder ambitiøse planer for to energiøer, en i Nordsøen og en ved Bornholm. Udgangspunktet er efter alt at dømme, at Bornholm bliver det første sted, der kommer egentlig aktivitet og produktion.

 

Energiø Bornholm bliver, når den står færdig, verdens største havvindmøllepark. Der er tale om en 2 GW park, der ifølge klimaministeren kan forsyne 2 mio. husstande. Energiø Bornholm bliver så stor, at der bliver åbnet for eksport af strøm til Polen og til Sverige. Derudover er planen, at overskudsstrømmen skal omdannes til alternative brændstoffer (Power to X – PtX), der bl.a. kan anvendes i skibstrafik, tung transport og luftfart.

 

Der er en lang række elementer i planerne, der endnu ikke er offentliggjort, og der foreligger dermed ikke konkrete planer for energiøens udformning, der kan danne grundlag for beslutninger. Det betyder dog også, at der fortsat er vinduer åbne for at præge processen i en for Bornholm gunstig retning. I og med at rammerne omkring energiøen endnu ikke er på plads vil der også være en risiko for, at Bornholm ikke nødvendigvis får udnyttet potentialerne til fulde, og dermed risikerer at gå glip af fx arbejdspladser og erhvervsudviklingsmuligheder.

 

Behov for tværgående indsats

Med rollen som verdens første energiø og centrum for verdens største havvindmøllepark, står Bornholm i en situation, der formentlig vil præge samfundet i mange år fremover. Der er dog allerede på nuværende tidlige tidspunkt behov for at arbejde aktivt for at sikre de bornholmske interesser i forhold til samfundsudviklingen.

 

Et projekt, der er så stort som Energiø Bornholm, favner stort set alle områder af samfundet, enten som direkte eller afledt effekt. Der er potentiale for, a en lang række virksomheder og brancher vil kunne drage nytte af den store aktivitet, der er i både etableringsfasen og den efterfølgende driftsfase. Derudover vil en større del af erhvervslivet potentielt blive indirekte påvirket gennem en generelt større omsætning, boligmarkedet vil påvirkes, og der vil opstå nye forretningsmuligheder.

 

Kompleksiteten af et så omfattende projekt med så vidtrækkende konsekvenser er til at få øje på. Erfaringerne med denne type komplekse projekter på Bornholm er, at potentialerne bedst indfries i fællesskab med de relevante aktører. Der kræves med andre ord et tæt og vedholdende samarbejde, hvis de bornholmske interesser skal varetages bedst muligt og hvis mulighederne skal udnyttes optimalt.

 

Aktørerne på området efterspørger, at regionskommunen påtager sig rollen som koordinerende kraft for det samlede projekt, og bakker op om en model inspireret af en metode, der kaldes collective impact. Metoden har fundet god anvendelse i mange lande i forbindelse med komplekse projekter med mange aktører, der helt eller delvist har en aktie i projektets overordnede succes. De centrale elementer i metoden er, at de relevante aktører bliver enige om fælles målbare mål, og at der er en koordinerende funktion, der har til ansvar at de involverede aktører ”spiller hinanden gode”. Fokusset på at skabe et fælles udgangspunkt og fælles mål, stemmer fint overens med en situation, hvor de bornholmske aktører må stå sammen for at få det bedste ud af energiøen.

 

Rønne Havn, Campus Bornholm, Offshore Center Bornholm, BEOF og BCB har alle udtrykt ønske om, at Bornholms Regionskommune påtager sig denne. Nedenstående er uddrag af aktørernes fulde motivation, som kan læses i bilag 1: Støtte til koordinering af arbejdet med energiø.

 

Sekretariatsleder Lone Reppien Thomsen, Offshore Center Bornholm:

”OCB støtter, at der i Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat er ressourcer til en koordinerende energiø-medarbejder. Herudover at stillingsbeskrivelsen understøtter arbejdet med en “collective impact” arbejdsmetode, som positiv grobund for et progressivt og proaktivt samarbejde mellem aktør indenfor emnet og OCB indgå gerne i dette arbejde.”

 

Erhvervschef Christa Lodahl, Business Center Bornholm:

”BCB støtter ambitionen om at få en koordinerende energiø-medarbejder. Først og fremmest skal medarbejderen arbejde på, at energi-øen bliver en realitet igennem lobbyisme. Dernæst finder Business Center Bornholm det vigtigt, at medarbejderen, igennem koordinering og udviklingsinitiativer, arbejder for, at de bornholmske virksomheder bliver en del af offshore industrien, og at vi får tiltrukket nye virksomheder, som ønsker at etablere sig på Bornholm. Disse nye virksomheder skal kobles sammen med eksisterende virksomheder, og forhåbentlig skabe synergier til gavn for det bornholmske samfund.”

 

Chief Business Officer Maja Felicia Bendtsen, Rønne Havn

”Rønne Havn A/S [støtter], at der i regi af BRKs Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat tilføjes en ressource, som kan sikre, at der sker en udveksling af information og viden mellem politikere, BRKs administration og de divergerende bornholmske aktører, så alle implicerede aktører har det bedste grundlag, når vi hver især skal arbejde for at nå målene, som realiserer potentialet i visionen: Bornholm som Energi-Ø”

 

Direktør Inge Prip, Campus Bornholm

”Vi ser frem til en afklaring af, hvordan arbejdet organiseres og håber at der vil blive etableret en koordinerende funktion forankret i BRK, som kan samle og koordinere de indsatser, der skal iværksættes både lokalt og nationalt. Det er vigtigt, at alle indsatser fra såvel private, som offentlige og politiske aktører struktureres og organiseres, så det lykkes for Bornholm at indfri muligheden for at få etableret havvindmølleparken, en landbaseret transformation til strøm samt at understøtte de direkte og indirekte opgaver og jobfunktioner i forbindelse hermed.”

 

Adm. direktør Rasmus Sielemann Christensen, Bornholms Energi & Forsyning

”BEOF bakker op om Bornholms Regionskommunes ambitioner om og indsats med at koordinere arbejdet omkring Bornholm som Energiø. Det er væsentligt for BEOF, at arbejdet bliver koordineret af en tværgående organisation og at alle relevante parter involveres. Det er vores holdning at BRK vil være den eneste rigtig aktør på Bornholm til at koordinere arbejdet.”

 

Anbefaling

Det anbefales på baggrund af ovenstående, at der prioriteres midler til ansættelse af en koordinerende projektleder, der kan sikre varetagelsen af det bornholmske samfunds interesser i forbindelse med Energiø Bornholm.

 

Opgaven ligger inden for BRK opgaveportefølje (Regional Udvikling), men idet arbejdet med energiø som beskrevet forventes at beslaglægge timer svarende til en fuldtidsstilling, kan opgaven ikke prioriteres uden at andre kritiske opgaver nedprioriteres.

 

De helt centrale områder som en koordinerende projektleder vil skulle arbejde med vil bestå i følgende områder:

-      Understøtte lobbyindsats med henblik på at sikre bornholmske interesser i Energiøen

-      Understøtte tværgående forum (collective impact) med særlig fokus på at skabe fælles mål og koordinere handlinger på tværs af interessenter

-      Understøtte tværgående samarbejde med bornholmske aktører med særlig fokus på jobskabelse gennem opkvalificering og understøttelse af eksisterende samt tiltrækning af nye virksomheder til Bornholm

 

Internt i Bornholms Regionskommune vil den koordinerende projektleder have til ansvar at sikre koordinering og samarbejde mellem de mange eksisterende faglige ressourcer i Jobcenter, Natur & Miljø, Plan og Udvikling. Herigennem vil medarbejderen tillige understøtte realiseringen af kommunalbestyrelsens visioner for arbejdspladser, boliger og tilflytning, samt ambitionerne i Bright Green Island og endelig de mål som indgår i den kommende energipolitik.

 

Den koordinerende projektleder ansættes for en periode på 2 år med forventet ansættelse i efteråret 2020.

 

Den centrale understøttelse og behovet for samme vurderes løbende, og afrapporteres som minimum til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget primo 2022.

Økonomiske konsekvenser

I 2020 udbetaler Erhvervsstyrelsen et ekstraordinært tilskud på 4,2 mio. kr. for BRK’s allerede afholdte udgifter i 2019 til Business Center Bornholm samt Destination Bornholm. Hvis Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 1,316 mio. kr. til en 2-årig projektansættelse af en koordinerende projektleder til Energiø Bornholm, vil det ekstraordinære tilskud være brugt. Der er tidligere bevilget 1,884 mio. kr.  til en 3-årig projektansættelse af en planmedarbejder samt 1,0 mio. kr. til projektet Bornholm som test-ø for Power2X.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Støtte til koordinering af arbejdet med energiø (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Afklaring af samarbejdsmuligheder med Bornholms Økojord A/S

24.01.00P27-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

12

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

 

Bornholms Økojord A/S er stiftet af Foreningen ØkoBornholm med det formål at investere i landbrugsjord og landbrugsejendomme på Bornholm med henblik på efterfølgende bortforpagtning til økologisk drift.

 

Foreningen har henvendt sig til regionskommunen med henblik på at modtage opbakning fra regionskommunen til foreningens aktiviteter.

 

Det afdækkes her, om Bornholms Regionskommune har mulighed for at støtte eller bakke op om Bornholms Økojord A/S ved eksempelvis at:

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Det besluttes at give en generel – og økonomisk uforpligtende - opbakning til initiativet uanset udfaldet af øvrige afklaringer

b) Det besluttes at indsende en anmodning til det kommunale tilsyn om at afdække muligheder for at regionskommunen kan købe aktier i Bornholms Økojord A/S

c) Forslagene til anden form opbakning til Bornholms Økojord A/S drøftes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Ad a) Godkendt. Søren Schow og Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke.

Ad b) Leif Olsen, Morten Riis og Thomas Thors stemmer for. Kirstine van Sabben, Linda Kofoed Persson og Søren Schow stemmer imod. Grundet stemmelighed kan b) ikke godkendes.

Ad c) Drøftet.

Søren Schow kan ikke medvirke, idet han ikke ser det som en kommunal opgave at købe aktier i økologisk jorddrift.

Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke.

Morten Riis, Leif Olsen og Thomas Thors løfter sagen til kommunalbestyrelsen.

 

Sagsfremstilling

Om Bornholms Økojord A/S

Bornholms Økojord A/S er stiftet af Foreningen ØkoBornholm med det formål at investere i landbrugsjord og landbrugsejendomme på Bornholm med henblik på efterfølgende bortforpagtning til økologisk drift til såkaldte ”Imarksættere”. Foreningen har henvendt sig til regionskommunen med henblik på at modtage opbakning til foreningens aktiviteter.

 

Bornholms Regionskommunes muligheder ift. samarbejde med Bornholms Økojord A/S

Det afdækkes her, om Bornholms Regionskommune har mulighed for at støtte eller bakke op om Bornholms Økojord A/S ved eksempel vis at:

 

Muligheder for køb af aktier

Juridisk service under Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat har vurderet muligheden for aktiekøb. Det er Juridisk services vurdering, at det ikke umiddelbart kan betragtes som en kommunal opgave at indkøbe landbrugsjord med henblik på bortforpagtning.

 

Det foreslås derfor i stedet, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tilkendegiver et ønske om at støtte initiativet økonomisk hvis der kan opnås tilladelse, og at administrationen efterfølgende sender denne tilkendegivelse til det kommunale og regionale tilsyn under Ankestyrelsen, med henblik på at bede Ankestyrelsen om at undersøge om et sådant køb kan tillades.

 

Forslag til formulering af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets anmodning om forhåndsgodkendelse til tilsynet lyder således;

 

”Hvis det kommunale tilsyn åbner for muligheden for kommunalt indkøb af landbrugsjord der tilskynder til bortforpagtning af mindre jordlodder til ikke-etablerede landmænd - eller aktiekøb med dette formål -, vil de potentialer, der ligger i iværksætteri på fødevareproduktionsområdet kunne understøtte indfrielsen af Bornholms regionskommunes kommunalbestyrelses visioner om:

     At skabe 1000 nye jobåbninger inden 2028

     At bruge vores tilgængelige og lokale ressourcer bedst muligt

 

I sidste ende har de ovennævnte visioner til formål at understøtte Bornholms udvikling i retning af et befolkningstal på 42.000 i 2028 som formuleret i hovedvisionen (vedtaget 2018).

 

Udover at initiativet som udgangspunkt understøtter arbejdet med indfrielsen af visionerne, vil initiativet også på et mere konkret niveau understøtte kommunalbestyrelsens mål om 40% lokale råvarer i kommunale gryder (vedtaget 2013) og 20 % økologisk dyrket areal (vedtaget 2017).

 

Endelig vil initiativet også understøtte Bornholmermålene (vedtaget 2018) under Bright Green Island visionen, især med hensyn til at opnå følgende to Bornholmermål:

Fødevarer: Bornholm er fyrtårn for bæredygtige danske fødevarer

Naturen: Bornholm gør sin naturrigdom til en del af bundlinjen.

 

På et principielt niveau vil det også være af betydning at få det kommunale tilsyns vurdering af spørgsmålet som beskrevet ovenfor, idet det kan give en indikation af, om tilsynet fremover vil åbne for en bredere adgang for Bornholms Regionskommune i forhold til at indgå aktivt i

nye initiativer, der kan understøtte Bornholms udvikling.”

 

 

Aftage varer

Ift. muligheden for at aftage fødevarer fra foreningen kan regionskommunen ikke lave en fast aftale om at støtte direkte ved at aftage råvarer pga. forpligtelser til at handle inden for den indgåede rammeaftale på fødevareområdet, der er indgået med den grossist der vandt regionskommunens fødevareudbud 2020-2024.

 

 

Da rammeaftalen ikke er udformet som en eksklusivaftale, er der dog inden for rammeaftalen mulighed for, at der i lille målestok kan handles varer uden for aftalen. Jf. rammeaftalens formulering;

 

”Ordregivers (altså regionskommunens, red.) indkøb uden for Rammeaftalen, vil i det overvejende omfatte køb hos mere specialiserede leverandører.”

 

Det vil afhænge af en konkret vurdering af, om de producerede varer fra Imarksættere under Bornholms Økojord A/S er så specialiserede, at grossisten ikke kan levere dem og der dermed kan ske salg uden for aftalen.

 

Desuden kan Imarksætter-forpagterne i øvrigt arbejde for at deres produkter kan komme ind blandt grossistens sortiment. Hvis det jf. nedenfor besluttes at tilføre timer til at understøtte den lokale afsætning kan regionskommunen også medvirke til denne dialog mellem producenterne og grossisterne.

 

 

Bakke op om hensigten på anden vis

Desuden kan regionskommunen støtte op om afsætningen ved at understøtte samarbejdet mellem regionskommunens køkkener og de enkelte producenter samt tæt dialog med grossisten.

 

Dette samarbejde kan eksempelvis understøttes ved at regionskommunen opretter timer til at sikre koordinering mellem interesserede lokale producenter (herunder de kommende Imarksætter-forpagtere i Bornholms Økojord A/S), de lokale kommunale køkkener og grossisten der har vundet regionskommunens fødevareudbud, så mulighederne for øget konkret samhandel samt for at få flere lokale varer ind i grossistens sortiment øges.

 

Der har tidligere været god erfaring med et sådant samarbejde i regi af den tidligere mad- og måltidskonsulent organiseret under Center for Sundhed og Forebyggelse med afsæt i blandet andet regionskommunens målsætning om 40% lokale råvarer i kommunale gryder.

 

Dog har det efter nedlæggelse af denne funktion ved indgåelse af aftale om budget 2020 ikke været muligt at opretholde samarbejdet. Konkret efterspørger samarbejdspartnere en funktion i regionskommunen, der har den løbende dialog med alle regionskommunens 34 køkkener og ikke kun de tre, der er organiseret under Devika. Og som også har timer til at tage dialogen med producenterne sammen med Bornholms Landbrug og Fødevarer, indgå i dialog med grossisten og også være med til at matche køkkenernes behov med producenternes afgrøder.

 

Med ekstra afsatte midler på dette område vil Regionskommunen også kunne indgå i et afdæknings-arbejde med blandt andet Bornholms Økojord A/S med henblik på at etablere et mere organiseret distributionssystem fra producenter til aftagere, som også efterspørges i erhvervet.

 

Opgaven som beskrevet her vurderes at ville kunne blive løst på 32 timer om måneden (384 timer/år) tilført til Tværgående Sundhedsteam under Center for Sundhed og Forebyggelse. Timerne kan derfor med fordel allokeres til følgende:

 

1) Sikre koordinering mellem interesserede lokale producenter (herunder de kommende Imarksætter-forpagtere i Bornholms Økojord A/S) og de lokale kommunale køkkener, så mulighederne for yderligere konkret samhandel øges.

2) Løbende dialog med alle regionskommunens køkkener, grossisten og lokale producenter. Sidstnævnte i samarbejde med Bornholms Landbrug og Fødevarer, hvori man vil forsøge at matche køkkenernes efterspørgsel med producenternes afgrøder.

 

 

OBS: På Kommunalbestyrelsens møde 28. maj 2020 blev efterspurgt en uddybning af status og handlemuligheder vedrørende de af regionskommunens indsatser i Bornholms Fødevarestrategi som regionskommunen vurderede havde udfordringer ift. realisering, og som derfor var markeret med orange i statusoversigten (seks indsatser).

På udvalgsmøderne i slutningen af september 2020 fremlægges derfor en administrativ-faglig vurdering af, hvad der skal til for at skabe fremdrift for disse seks indsatsområder.

Vedr. to af de efterspurgte indsatser kan der ske en positiv afsmitning på fremdriften af dem, hvis der afsættes timer som anbefalet ovenfor. Det drejer sig om arbejdet for målsætningen om 40% lokale varer i kommunale gryder samt arbejdet for den politiske målsætning om 20% økologisk dyrkede arealer på Bornholm.

 

Økonomiske konsekvenser

Hvis det besluttes at bakke op om Bornholms Økojord A/S på anden vis – jf. indstilling C - via oprettelse af timer i Center for Sundhed og Forebyggelse vil der ligge en ekstra udgift til finansiering af de konkrete timer.

Hvis der tilføres 32 timer/måneden (384 timer/år) vil denne udgift beløbe sig til omkring 110.000 kr. pr. år., der anbefales tilført Tværgående Sundhedsteam under Center for Sundhed og Forebyggelse.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Grøn tilskudspulje

24.10.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I april 2020 blev Bornholm tildelt € 0,5 mio. (kr. 3,73 mio.) i præmiesum fra Responsible Island Prize. Summen foreslås lagt i en grøn tilskudspulje under Kommunalbestyrelsen. Der skal i den forbindelse vedtages ansøgningstidspunkter og kriterier for at kunne søge puljen.

Puljens fundats har været behandlet i hhv. Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget d. 17. juni (se referat her) og på Det Særlige Udvalg for Klima og Bæredygtighed d. 12. august (se referat her). Nærværende sagsfremstilling er et revideret udkast til puljens fundats på baggrund af bemærkningerne fra de to udvalg.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) præmiepengene fra Responsible Island Prize benyttes til at etablere en ”grøn tilskudspulje” under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget med indstillingsret fra Det Særlige Udvalg for Klima og Bæredygtighed

b) at den i sagsfremstillingen beskrevne model for vurdering af ansøgninger godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Ad a) Anbefales.

Ad b) Anbefales, idet minimum-beløbet for ansøgninger fastsættes til 150.000 kr.

Leif Olsen kan ikke støtte indstillingens punkt a), idet Natur- og Miljøudvalget bør have indstillingsret på lige fod med 17.4 udvalget.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune og Bornholms Energi og Forsyning har sammen (på vegne af Bornholm) deltaget i konkurrencen ”Responsible Island Prize 2019”. Konkurrencen er en del af EU's Horizon 2020 program. Bornholms Regionskommune og Bornholms Energi og Forsyning har indsendt ansøgning til prisen i september 2019.

 

Bornholms Regionskommune blev kontaktet d. 16. april 2020 fra Europa-Kommissionen med besked om, at Bornholm er vinder af konkurrencen og 1. præmien på € 0,5 mio. (kr. 3,73 mio.) (jf. bilag 1).

 

Tilskudspulje på baggrund af præmiesum

Det foreslås, at præmiesummen lægges i en grøn tilskudspulje under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget med indstillingsret fra Det Særlige Udvalg for Klima og Bæredygtighed. Midler fra den grønne tilskudspulje tildeles projekter, der fremmer grøn omstilling og Bornholms position som energi-ø. Puljen har været behandlet i hhv. Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget d. 17. juni (se referat her) og på Det Særlige Udvalg for Klima og Bæredygtighed d. 12. august (se referat her). Denne sagsfremstilling er et revideret udkast til puljen på baggrund af bemærkningerne fra de to udvalg.

 

 

For at have et grundlag at vurdere ansøgningerne om tilskud ud fra, har Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat udarbejdet forslag til en model for, hvornår og hvordan ansøgninger modtages og behandles administrativt, før en politisk behandling.

 

Der er ligeledes udarbejdet forslag til retningslinjer for, hvordan ansøgninger kan komme i betragtning til den grønne tilskudspulje.

 

Model for vurdering af ansøgninger

 

Der vil være to årlige ansøgningsfrister for den grønne tilskudspulje. Fristerne kan justeres årligt, når Det Særlige Udvalg for Klima og Bæredygtighed samt Økonomi-, Erhverv- og Planudvalgets mødeplaner er vedtaget.

 

I tabel 1 er indsat et forslag til ansøgningsrunder samt ca. beløb til uddeling pr. ansøgningsrunde.

 

 

Tabel 1: Forslag til ansøgningsrunder

Ansøgningsrunde

Frist for ansøgning

Beløb til uddeling

(DKK)

Forventet rest efter ansøgningsrunde

(DKK)

1

15. december 2020

1.240.000

2.480.000

2

15. april 2021

1.240.000

1.240.000

3

15. oktober 2021

1.240.000

0

 

Ansøgningerne modtages administrativt, og det bliver administrativt vurderet, om ansøgninger falder ind under de udmeldte kriterier (se mere om kriterierne nedenfor). De ansøgninger, som administrationen vurderer ligger inden for kriterierne, lægges til politisk behandling på det møde i hhv. Det Særlige Udvalg for Klima og Bæredygtighed og Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget, der passer ind i processen.

 

Denne model vil give mulighed for en helhedsorienteret prioritering.

 

Markedsføring af puljen

Der oprettes en side på brk.dk, hvor kriterierne for den grønne tilskudspulje samt ansøgningsskema findes. Her skal der også være kontaktoplysninger om, hvordan man kan få mere information om puljen. Der sendes pressemeddelelser ud i forbindelse med ansøgningsfrister, og der laves nyhedsbrev om, hvem der har fået midler efter hver uddeling.

 

Kriterier for den grønne tilskudspulje

For at ansøgere ved, hvad der kræves af dem, er det vigtigt, at der bliver udarbejdet kriterier for, hvordan der kan ansøges i den grønne tilskudspulje.

 

Det er vigtigt at bemærke, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget på eget initiativ kan udmønte midler fra puljen, hvis et projekt ligger inden for de valgte kriterier. Dette skal ses i lyset af, at den grønne tilskudspulje er en politisk, strategiske pulje, der kan være med til at indfri de politiske ønsker og intentioner, der ligger i de overordnede visioner, som vedtages politisk.

 

Da puljen har et strategisk sigte, vil ansøgninger under 250.000 kr. som udgangspunkt få et administrativt afslag (jf. kriterium 5, se nedenfor). Det samme gør sig gældende, hvis projektet ikke har medfinansiering (jf. kriterium 6, se nedenfor). Hvis midlerne udmøntes direkte af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, fastsættes beløbet af udvalget. Her behøver udvalget ikke at tage hensyn til grænsen på 250.000 kr.

 

Baggrunden for kriterierne

Kriterierne er formuleret med udgangspunkt i den vision for energipolitik herunder grøn omstilling, som kommunalbestyrelsen har (bemærk: ny energipolitik er under udarbejdelse og forventes vedtaget med udgangen af 2020). Især visionerne bag Bright Green Island og Bornholmermålene er med til at sætte rammen for puljens kriterier, herunder:

 

 

 

Konkret: Kriterier der skal være opfyldt

For at få strategierne vedr. grøn omstilling omsat til handling på Bornholm, skal ansøgninger til den grønne tilskudspulje afspejle Kommunalbestyrelsens overordnede vision om et klimavenligt og CO2 neutralt samfund.

 

Projektet, der ansøges om, skal desuden fremme innovation indenfor grøn omstilling og bidrage med positive, afledte effekter på det bornholmske samfund herunder arbejdspladser og lokalt engagement. Med innovation menes der i bred forstand introduktion af et nyt eller væsentligt forbedret produkt, proces, organisationsform, teknologi eller samarbejde. Innovation skal således ikke forstås snævert som fx en ny teknologi.

 

Det er også vigtigt, at projekterne involverer relevante lokale aktører såsom fx Bornholms Energi og Forsyning, Business Center Bornholm, Destination Bornholm, Bornholms Landbrug med flere.

 

For at sikre, at Det Særlige Udvalg for Klima og Bæredygtighed og Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget modtager ansøgninger, der er kvalificerede, er det vigtigt med klare retningslinjer for, hvad ansøgninger skal indeholde. For at understøtte dette, skal ansøgningerne leve op til følgende krav:

 

Krav til ansøger: Ansøger skal være enten

-      En Forening med CVR nr.

-      En Virksomhed med CVR nr.

 

Såfremt et andet politiske udvalg ønsker at søge midler gennem den grønne tilskudspulje (herunder §17.4-udvalget), skal udvalget søge via udvalget til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, som kan vælge at tage ønsket fra udvalget op efter gældende principper.

 

Krav til ansøgning: Ansøgninger til den grønne tilskudspulje skal beskrive og leve op til, at

-      Projektet understøtter kommunalbestyrelsens visioner for grøn omstilling og mulighed for at blive en ”energiø”

-      Projektet skal foregå lokalt på Bornholm, og resultater skal leveres på Bornholm samt skabe lokalt engagement

-      Det skal fremgå, at projektet fremmer innovation indenfor grøn omstilling

-      Positive afledte effekter påvirker det bornholmske samfund herunder skaber flere arbejdspladser

-      Projektets formål skal være foreneligt med kommunalfuldmagten og øvrig dansk lovgivning

 

Ansøgningen skal redegøre for følgende:

-      Projektets emne og fokus

-      Hvordan projektet understøtter kommunalbestyrelsens visioner

-      Projektets målgruppe.

-      Projektets succeskriterier – både målbare og tilsigtede – samt plan for evaluering

-      Risikoanalyse i forhold til gennemførelse og succeskriterier

-      Projektets tidsplan

-      Projektets organisation

-      Projektets samlede budget

 

Vurderingskriterier: Ansøgningerne vil blive vurderet af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget på baggrund af

  1. Effekten på den grønne omstilling og Bornholms mulighed for at blive en energiø
  2. Graden af innovation i projektet
  3. Positive afledte effekter på det bornholmske samfund herunder arbejdspladser og lokalt engagement
  4. Samarbejde med lokale aktører
  5. Det ansøgte tilskudsbeløb skal være på minimum 250.000 kr.
  6. Tilskuddet bruges til medfinansiering af projekter, og således ikke fuld finansiering.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tildeler midler til de ansøgninger, som indfrier ambitionerne bedst. Det skal i øvrigt bemærkes, at den grønne pulje som udgangspunkt nedlægges, når de 0,5 mio. € (3,73 mio. kr.) er uddelt.

 

 

Den administrative vurdering af ansøgninger og behandling af evt. ændringer til projektet

 

Der skal sammen med It og Digitalisering udarbejdes et ansøgningsskema, som er let tilgængeligt for ansøgere. Der tages udgangspunkt i det ansøgningsskema, der blev brugt af Økonomi-, Erhverv- og Planudvalgets tilskudspulje. For eksempel se her.

 

Når ansøgninger vurderes af administrationen, vil ansøgningerne indenfor de valgte kriterier blive analyseret ud fra en skala fx lav, middel eller høj, som skal give et grundlag for de politiske udvalg til at vurdere de indkomne ansøgninger på tværs. Der vil desuden blive tilføjet kvalitative bemærkninger vedr. hvert vurderingskriterium. 

 

Såfremt en ansøgning modtager administrativt afslag, vil ØEPU modtage en kort orientering herom på mail. Dette så udvalgsmedlemmer er bekendt med forholdet, hvis ansøger henvender sig til dem.

 

Ift. behandling af evt. ændringer til projekter, der har fået tildelt midler, skal ændringer indmeldes til administrationen. Administrationen kan som udgangspunkt godkende:

-      Budgetændringer der ikke ændrer på bevillingens ramme, og som vurderes indenfor rammerne af det udvalget har godkendt.

-      En forlængelse af projektet på op til seks måneder, hvis projektet ikke kan nå den fastsatte dato for, hvornår projektet er planlagt afsluttet.

 

 

Proces for godkendelse af fundats for grøn tilskudspulje

Det foreslås, at Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget drøfter fundats for den grønne tilskudspulje på møde den 9. september 2020, og efterfølgende oversender en endelig version til Kommunalbestyrelsen til godkendelse på møde d. 17. september 2020.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Bornholms Regionskommunes deltagelse i tværkommunale samarbejder om klima, bæredygtighed mv.  

00.17.20G01-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

14

 

Hvem beslutter

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune er inviteret til at deltage i syv forskellige tværkommunale samarbejder som omhandler energi- og klimaprojekter mv. Det er KKR Hovedstaden (KL) i samarbejde med Realdania og Concito, som har igangsat initiativet.

 

Selvom samarbejdet er indenfor emner, som alle ligger tæt op ad Bornholms Regionskommunes eksisterende prioriteter, skal der tages stilling til, om de ressourcer deltagelsen kræver, står mål med udbyttet af samarbejdet.

Bornholms Regionskommune har over en lang periode arbejdet med grøn omstilling. I forhold til om Bornholms Regionskommune bør tilslutte sig samarbejdet om VIP-projekterne, er den administrative vurdering, at timingen og sammenhængen til Bornholms Regionskommunes øvrige politiske processer, tilgængelige ressourcer samt potentialet for sparring med kommunerne i Region Hovedstaden på klimaområderne ikke er optimal.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen ikke tilslutter sig samarbejdet i VIP projekterne inklusiv DK2020

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 2. september 2020:
Anbefales.

 

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Anbefales.

Morten Riis kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er inviteret til at deltage i ét eller flere projekter blandt syv forskellige tværkommunale samarbejder som omhandler:

 

1. Energi- og klimaplaner (herunder projektet ’DK2020’),

2. håndtering af madspild og bioaffald,

3. 100% grønne drivmidler,

4. cirkulære indkøb,

5. grønne pendlervaner,

6. energibesparelse i boliger og

7. fælles plan for plastaffald.

 

Det er KKR Hovedstaden (KL) i samarbejde med Realdania og Concito, som har igangsat initiativet. KKR Hovedstaden har i juni 2020 behandlet emnet om Kommunerne som trækkraft i den grønne omstilling, og KKR udtrykker bred opbakning til et tæt samarbejde mellem kommunerne om grøn omstilling.

 

Baggrund for VIP-projekterne

VIP-projekterne på klimaområdet indeholder konkrete forslag til indsatser, der kan fortsætte den grønne omstilling, og projekterne er udarbejdet med det udgangspunkt, at det skal være områder, hvor der kan opnås klimaeffekt, og hvor det giver fordele for kommunerne at udvikle fælles løsninger. Nogle af aktiviteterne skal gennemføres af kommunen selv, andre i fællesskab med andre kommuner. Projekterne hænger tæt sammen med de igangværende fælleskommunale aktiviteter i projektet Energi på Tværs på regionalt niveau[1].

 

Der lægges op til i VIP projekterne, at kommunerne kan deltage i arbejdet med forskellige hastigheder. Dermed kan Bornholms Regionskommune prioritere de indsatser, som passer bedst med de igangværende processer og vedtagne politikker. Der vil blive efterspurgt kommuner, som er villige til at påtage sig tovholderopgave for en eller flere af de 7 VIP projekter. Rollen som tovholder indebærer, at kommunen tager ansvar for at koordinere og samle op på fremdrift for det pågældende projekt og tegne projektet udadtil. Flere kommuner kan godt være sammen om at påtage sig en tovholderrolle. Kommunerne vil kunne få hjælp til implementering af VIP-projekterne fra projektet Energi på Tværs, fra Region Hovedstaden (Copenhagen Electric) og fra KKR-sekretariatet (Kommune Kontakt-Rådet).

 

KL lægger op til, at der foreligger tilbagemeldinger fra alle kommunerne vedrørende deltagelse i partnerskabet om VIP projekterne i oktober 2020.

 

For uddybende forklaring af de 7 ”VIP projekter” se bilag 1.

 

Kommunale klimaplaner – DK2020

Ét af VIP-projekterne handler om kommunale klima- og energiplaner også kaldet DK2020 efter et igangværende pilotprojekt under Realdania og Concito med 20 kommuner.

Med DK2020 får alle kommuner i Danmark mulighed for en fælles metode til at udarbejde en klimaplan. Det er op til Bornholms Regionskommune selv at beslutte indsatser, fokus og virkemidler, som vil afhænge af Bornholms egne lokale prioriteringer, geografi m.v.

 

Deltager Bornholms Regionskommune i DK2020, kan der findes inspiration til tiltag og virkemidler i det såkaldte Roadmap 2025 under det tværkommunale og regionale projekt ”Energi på Tværs”. Derudover giver det adgang til et fællesskab med andre kommuner, hvor der udveksles erfaringer, så de lokale løsninger for klimatilpasning og CO2-reduktion kan deles, og danne basis for en fælles systematik om kommunernes klimaarbejde.

 

Konkret vil deltagelse i DK2020 betyde, at Bornholms Regionskommune skal deltage i en projektperiode på ca. 1,5 år. Med deltagelse vil Bornholms Regionskommune modtage bl.a. klimafaglig bistand, 1:1 vejledning og sparring med kommuner i Region hovedstaden til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet lokalt, så det lever op til C40’s globale standard for klimaplanlægning Climate Action Planning Framework (CAPF). For mere information se vedlagte bilag 2 ”DK2020 faktaark – Klimaplaner for hele Danmark”.

 

Det er en forudsætning for deltagelsen i DK2020 i 1. eller 2. runde, at Bornholms Regionskommune betaler et engangsbeløb på 31.432 kr. Beløbet skal dække konsulentbistand fra Gate21, som er udvalgt af KKR til at være operatør på opgaven.

Der skal derudover afsættes de nødvendige medarbejdertimer til en kontaktperson/projektleder og et tværfagligt team. Ressourcebehovet vil variere fra kommune til kommune og vil afhænge af koblingen med det eksisterende klimaarbejde, hvilke data der er til rådighed på områderne, og om man er vant til at arbejde med klima på tværs af forvaltninger. Der forventes ca. 1-1,5 årsværk til arbejdet med DK2020 set ud fra Bornholms Regionskommunens størrelse. Det alene til kontaktperson og projektlederrollen.

 

Krav til en lokal klimahandleplan i DK2020

Den fælles DK2020-metode stiller krav om, at klimaplanen skal udarbejdes for hele kommunens geografi for at leve op til ”Climate Action Planning Framework”-standarden, ligesom at klimaplanen skal:

·         Definere hvordan kommunen kan opnå netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050, inkl. ambitiøse reduktionsdelmål for fx 2030.

·         Demonstrere, hvordan kommunen kan tilpasses til de forventede klimaforandringer på både kort og langt sigt i form af fx øgede nedbørsmængder eller stigende vandstand.

·         Opgøre de forventede miljømæssige, økonomiske og sociale gevinster, som implementering af planen forventes at medføre.

·         Beskrive hvordan planen kan implementeres ved hjælp af kommunens politiske, lovgivningsmæssige og administrative strukturer og beføjelser og samarbejder med relevante partnere.

 

Erfaringer fra de første 20 kommuner i DK2020

20 kommuner har allerede gjort erfaringer i en pilotfase af DK2020, og vil i løbet af i år færdiggøre deres klimaplaner. Dialogen med de første 20 DK2020-kommuner viser, at forløbet har bidraget til at udvikle klimafagligheden lokalt, og har øget klimasamarbejdet mellem kommunerne på udvalgte områder som fx transport og mobilitet og udledningsreduktion fra landbruget. De første DK2020-kommuner forventes at fortsætte samarbejdet som en del af det landsdækkende partnerskab, og vil i den forbindelse dele de erfaringer, de har gjort med kommuner, der i år eller næste år starter et DK2020-forløb.

 

For at give et eksempel på en færdigarbejdet klimaplan, er der i bilag 3 vedlagt en Klimaplan for Sønderborg Kommune efter C40 metoden.

 

Frister, praktik m.m. til deltagelse i DK2020

Deadline for ansøgning til VIP projekterne er 21. oktober 2020.

 

Den klimafaglige vejledning og indføring i metoden sker via en fælleskommunal projektenhed (operatør: Gate 21) i hver Kommune Kontaktråd-geografi, og understøttes fagligt af klimanetværket C40 og den grønne tænketank CONCITO.

 

Vurdering: Bornholms Regionskommune anbefales ikke at deltage i VIP projekterne samt DK2020

Der er flere interessante og vigtige elementer i VIP-projekterne og ikke mindst DK2020. Det er desuden anbefalet af Kommune Kontaktrådet samt KL at lave tværkommunale initiativer på klimaområdet.

Af centrale fordele ved VIP-projekterne og DK2020 kan bl.a. nævnes:

·         Det metodiske rammeværktøj. DK2020 projekterne arbejder med metoden ”Climate Action Planning Framework”. Med et rammeværktøjet får kommunerne en fælles systematik og sprog for området, der kan øge kvaliteten, effekten og hastigheden på omstillingen.

·         Den tværkommunale videndeling. VIP projekterne skaber et forum for videndeling, men kræver at der er kommuner i netværket med tilsvarende udfordringer som Bornholm står overfor.

·         Momentum for strategier. Projekterne kan skabe momentum for udarbejdelse af strategier, såfremt fremdrift ikke er tilstede i forvejen.

 

Bornholms Regionskommune har over en lang periode arbejdet med den grønne omstilling til bæredygtige produktions- og forbrugsformer. Indenfor det kommende år forventes der godkendelse af en række planer, politikker og strategier, der understøtter udviklingen af området (bl.a. Bornholms Energipolitik).

 

Ift. om Bornholms Regionskommune bør tilslutte sig VIP-projekterne nu, er den administrative vurdering, at det ikke anbefales. Det skyldes bl.a. følgende overvejelse

·         Timingen er ikke optimal henset til de øvrige politiske processer på Bornholm. Bornholms Regionskommune kan med fordel fortsætte og afslutte igangværende politikker inden for bl.a. energi, grøn mobilitet, vand og affald. Disse politikker identificerer specifikke potentialer for Bornholm. Fastholdelse af fokus på igangværende processer og potentialer vurderes at give den største effekt for klimaet og Bornholms omstilling, set i forhold til at deltage i de tværkommunale og mere standardiserede initiativer.

·         Der er begrænset tilgængelige ressourcer til arbejdet med klimastrategier og handleplaner. Det bør derfor prioriteres at lave handleplaner med afsæt i Bornholms Energistrategi og -politik fremfor strategiarbejde i 2021/22. Investeres der 1-1,5 årsværk i at koordinere arbejdet ind i DK2020 vil der uden yderligere tilførsel af ressourcer være mindre fokus på implementering af de eksisterende, planlagte handleplaner.

·         Kommunerne i samarbejdet i Region Hovedstaden er for forskellige fra Bornholms Regionskommune, hvad angår energi. Bornholm ser ind i en fremtid med en stor energiø. Det skaber en meget særegen situation for Bornholm. Sparring med andre kommuner uden for Region Hovedstaden kan i den anledning være mere oplagt. Det kunne for eksempel være sparring med kommuner som Samsø, Esbjerg, Lolland og Stevns.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt indstillingen om ikke at deltage i samarbejdet godkendes, vil det ikke være økonomiske konsekvenser.

Vælger Kommunalbestyrelsen at deltage i VIP projekterne og DK2020 er det en forudsætning, at Bornholms Regionskommune betaler et engangsbeløb på 31.432 kr. Beløbet skal dække konsulentbistand fra Gate21, der af KKR Hovedstaden er udvalgt som operatør for opgaven. Beløbet er beregnet ud fra en fordelingsnøgle blandt de 29 kommuner, der deltager i projektet og skal betales i efteråret 2020. Udover kontantbetalingen, er ressourcebehovet for Bornholms Regionskommunes deltagelse estimeret til ca. 1-1,5 årsværk for DK2020 projektet mht. koordination og projektledelse. Dertil kommer ressourcer de enkelte forvaltninger skal bruge på projekterne, som skal udføres.  

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed 2. september 2020

1.
Bilag 1 - Hovedstadens klima VIP-projekter (PDF)

2.
Bilag 2 - Faktaark_DK2020 (PDF)

3.
Bilag 3 Sonderborg Kommune - pixi-dk2020-web (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Udkast til ny udbuds- og indkøbspolitik

88.00.00P22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Udkastet til Udbuds- og indkøbspolitik for Bornholms Regionskommune 2021-2024 er klar til politisk behandling.

I forlængelse af udbuds- og indkøbspolitikkens fokusområde omkring socialt ansvar, er der udarbejdet underbilag med retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i Bornholms Regionskommune.

Det foreslås, at det foreliggende udkast til en udbuds- og indkøbspolitik samt de udarbejdede retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale sendes til kommentering hos DI Bornholm og Dansk Byggeri Bornholm.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Anbefales, idet udkastet sendes til høring i FH Bornholm (Fagbevægelsens Hovedorganisation).

 

Sagsfremstilling

Med baggrund i den politiske beslutning om, at der skal udarbejdes en grøn indkøbspolitik samt at der har været behov for at revidere de sociale klausuler mm., er der udarbejdet forslag til en revideret og fornyet udbuds- og indkøbspolitik.

 

I forbindelse med den hidtidige behandling af udkastet til en ny udbuds- og indkøbspolitik har Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, i forhold til at indkøbe mere bæredygtigt og ansvarligt, ønsket at der indgik mere detaljerede og konkrete mål om fx miljøkrav.

 

Udvalget er senest i forbindelse med dialogmødet i juni præsenteret for et oplæg til drøftelse af en ny udbuds- og indkøbspolitik, med særligt fokus på grønne indkøb/miljømæssigt bæredygtige indkøb.

 

Efterfølgende har udkastet til politikken været til drøftelse og kommentering i chefgruppen.

 

Udbuds- og indkøbspolitikken sætter retning for arbejdet med udbud og indkøb i perioden 2021-2024. Politikken skal understøtte kommunen som én sammenhængende indkøbsorganisation og at der opnås de bedste indkøbsaftaler i forhold til kvalitet og effektivitet samtidigt med, at der tages hensyn til bl.a. miljøet og samfundet i forbindelse med kommunens indkøb.

 

Udbuds – og indkøbspolitikken består af 4 strategiske fokusområder, der tilsammen beskriver hvad Bornholms Regionskommune har fokus på i perioden 2021-2024.

·         Miljømæssigt bæredygtige indkøb

·         Socialt ansvar

·         Effektive og professionelle indkøb

·         Fælles om indkøb

 

Forslaget til udbuds- og indkøbspolitikken ses i bilag 1 - Udkast til Udbuds- og indkøbspolitik for Bornholms Regionskommune 2021-2024.

 

Udover selve formuleringerne i udbuds- og indkøbspolitikken er de sociale klausuler og arbejdsklausuler uddybet i underbilagene: Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler, der findes i bilag 2 samt Arbejdsklausuler for sikring af arbejdstagerettigheder hos Bornholms Regionskommunes leverandører, der findes i bilag 3.

 

I politikken er beskrevet, hvad der er ambitionen og pejlemærkerne for hvert strategisk område. På den baggrund er der for hvert område opstillet konkrete mål, som skal hjælpe med at indfri ambitionerne.

 

Mål i politikken

Mål for miljømæssigt bæredygtige indkøb

·         Købet af miljømærkede produkter og ydelser vokser med minimum 5 procent årligt

·         Vi skal have færre og større bestillinger og reducere antallet af vareleveringer

·         Engangsemballage skal mindskes og gøres mere miljøvenlig og kunne genanvendes

·         Andelen af økologiske fødevarer anvendt i egne gryder er minimum 60 pct.

 

Mål for social ansvarlighed

·         Andelen af praktik-/elevpladser, der er koblet på relevante udbud igennem sociale klausuler skal være stigende

 

Mål for professionelle og effektive indkøb

·         Aftaleanvendelsen (compliance) af egne aftaler, indkøbsfællesskabets og de fælleskommunale aftaler øges med 5 pct. årligt

·         Andelen af indkøb via e-handel skal øges med 10 procent i forhold til 2019.

·         Antallet af ordrer med gebyr for minimumsgrænser skal reduceres med 50 pct.

·         Der gennemføres et forløb med Center for Børn og Familie og Center for Psykiatri og Handicap omkring indkøb af institutionspladser

 

Mål for fælles om indkøb

·         Bornholms Regionskommune vil tilslutte sig samtlige forpligtende SKI-aftaler og IN-aftaler med mindre, det er til væsentlig ulempe for kommunen.

·         Offentliggørelse af en udbudsplan på BRK.dk. Det sker for at give det lokale erhvervsliv bedre muligheder for at forberede sig til et udbud, og/eller indgå i konsortium med andre virksomheder, der byder ind.

 

Målene er som helhed vurderet til at være realistiske og ambitiøse.

Dog er der medtaget et mål fra fødevarestrategien om at andelen af økologiske fødevarer anvendt i egne gryder er minimum 60 pct. I den seneste opfølgning på fødevarestrategien var andelen 73 pct.

 

Som udvalget kort blev præsenteret for på dialogmødet i juni, forestår et større arbejde med at opbygge ledelsesinformation omkring køb af produkter med miljømærker. Der er allerede udarbejdet et overblik på enkelte indkøbsområder. Andelen af indkøbte miljømærkede produkter er i 2019 20 pct. på kontorartikler, 67 pct. på papir til print og kopi samt 42 pct. på forbrugsartikler.

Til sammenligning er der skelet til bl.a. Gladsaxe kommune, der er medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI). Gladsaxe stiller fx samme mål for andelen af miljømærkede produkter og ydelser.

 

I forhold til de professionelle og effektive indkøb er vurderingen at målet om at løfte os med 5 pct. årligt på aftaleanvendelsen er både realistisk, men også meget ambitiøst.

Målsætningen om at øge e-handelen er fint i tråd med andre kommuners målsætninger på området, og hænger sammen med forventningerne om lovgivning om e-handel i den offentlige sektor på en række områder fra 1. januar 2022.

Med baggrund i den løbende opfølgning på indkøbene vurderes det, at antallet af ordrer med gebyr for minimumsgrænser kan halveres.

 

I og med at der de fleste steder mangler en ’nulpunktmåling’, er målene sat op ift. bevægelsen. Når opbygningen af yderligere ledelsesinformation er sket, forventer administrationen at kunne skue bagud og på den vis vurdere progressionen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget vil første gang få en opfølgning på målene i starten af 2022, og vil herefter få en årlig orientering.

 

I udgangspunkt vil arbejdet med målene og implementeringen af udbuds- og indkøbspolitikken ske indenfor de nuværende rammer, og have chefgruppen i en central rolle.

Ud fra et økonomisk perspektiv vil grønne og bæredygtige indkøb dog ofte have en merpris, ikke mindst i indkøbsøjeblikket. I den fortløbende implementering i udbud og indkøbsadfærden på de respektive indkøbsområder vil der blive forelagt sager med henblik på politisk stillingtagen, såfremt at fokus i den nye politik betyder flere udgifter, eller at der på anden måde stødes på barrierer.

 

Sociale klausuler og arbejdsklausuler

Center for Økonomi og Personale har i samarbejde med Center for Ejendomme og Drift revideret arbejdsklausuler og de sociale klausuler i forlængelse af politikken. I udarbejdelsen af udkastet til politikken samt underbilagene er der taget udgangspunkt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om sociale klausuler i udbud, materiale fra SKI (Statens og kommunernes indkøbsservice) samt i andre kommuners brug af arbejdsklausuler og sociale klausuler, heriblandt København, Odense og Aarhus kommuner.

 

Det har været nødvendigt med en større omskrivning, så bl.a. tre betingelser er opfyldt:

·         Klausulen skal være forbundet til kontraktens genstand.

·         Klausulen skal være angivet i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale.

 

Langt størsteparten af de relevante udbud i kommunen drejer sig om bygge- og anlægsopgaver, der primært varetages af Ejendomme og Drift. Som en del af omskrivningen af de sociale klausuler, har Ejendomme og Drift derfor været inddraget i udarbejdelsen af beregningsmetoder med henblik på fastlæggelsen af potentialet og kravene i de relevante udbud af bygge- anlægskontrakter samt opfølgning på om det efterleves.

 

Efter endelig godkendelse af udbuds- og indkøbspolitikken og retningslinjerne for arbejdsklausuler og sociale klausuler, forestår der et arbejde med udfærdigelse af diverse kontraktbilag, leverandørvejledninger og opfølgningsbilag til brug for kontrakterne.

 

Den fremadrettede proces

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandlede den 20. maj 2020 en justering af processen for udarbejdelse af politikken og tidsplanen for den fremadrettede proces ses nedenfor:

 

Beskrivelse af aktivitet

Tidspunkt

Forslag til udbuds- og indkøbspolitik behandles i ØEPU og KB

ØEPU: 9. september

KB: 17. september

Forslaget til en ny udbuds- og indkøbspolitik samt underbilagene, sendes til kommentering hos DI Bornholm og Dansk Byggeri

21. september – 30. oktober

Behandling af høringssvar og endelig godkendelse af udbuds- og indkøbspolitik i ØEPU og KB

ØEPU: 18. november

KB: 26. november

 

Det foreslås, at det foreliggende udkast til en udbuds- og indkøbspolitik samt de udarbejdede retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler og arbejdsklausuler for sikring af arbejdstagerettigheder hos Bornholms Regionskommunes leverandører sendes til kommentering hos DI Bornholm og Dansk Byggeri Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Udkast til Udbuds- og indkøbspolitik for Bornholms Regionskommune 2021-2024 (DOCX)

2.
Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler (DOCX)

3.
Arbejdsklausuler for sikring af arbejdstagerettigheder hos Bornholms Regionskommunes leverandører (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden for 2021

00.30.04G01-0045

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Kommunerne skal senest den 10. september 2020 give regionen besked om deres stillingtagen til udviklingsbidraget for det kommende år.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at udviklingsbidraget til Region Hovedstaden for 2021 godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Det fremgår af Region Hovedstadens forslag til budget for 2021, at udviklingsbidraget er fastsat til 113 kr. pr. indbygger. Dette svarer til det beløb der er aftalt i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner.

Bornholms Regionskommune betaler dog kun 10 pct. af udviklingsbidraget som følge af kommunens regionale status.

 

Udviklingsbidraget er en del af regionernes generelle finansiering af de regionale udviklingsopgaver, jf. § 7 i Lov om regionernes finansiering.

Økonomiske konsekvenser

Udviklingsbidraget på 113 kr. pr. indbygger svarer til det, der er indarbejdet i kommunens budgetforslag for 2021, idet der er afsat 11,30 kr. pr. indbygger i udviklingsbidrag til Region Hovedstaden.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Budget 2021, 1. behandling

00.30.10P19-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

17

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgetforslag for 2021, som er udarbejdet på baggrund af den aftale kommunalbestyrelsen indgik den 28. august 2020 om budget 2021 i Bornholms Regionskommune.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller

·         at budgetforslaget for 2021 oversendes til 2. behandling.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

I henhold til styrelseslovens § 37 skal Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget fremsætte forslag til budget for næste år inden for en af ministeren nærmere fastsat frist. Fristen er den 15. september.

 

Budgetforslaget for 2021 som er udarbejdet på baggrund den aftale om budget 2020 kommunalbestyrelsen indgik den 28. august 2020. Tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner er indarbejdet med det beløb Social- og Indenrigsministeriet har meddelt Bornholms Regionskommune efter indgåelse af budgetaftalen, og i forlængelse heraf er optagelse af lån reduceret i 2021.

 

Alle beløb er anført i 2021-priser med mindre andet er anført.

 

Budgetprocessen som den er forløbet

Budgetprocessen for budget 2021 har været præget af, at regeringen i januar 2020 fremlagde et udspil til en ny udligningsreform. Med en udligningsreform ville Bornholms Regionskommune få tilført finansiering, mens kommunen efter den hidtidige udligningsordning ville få et betydeligt tab i forhold til hvad der tidligere var forudsat. Den 5. maj 2020 blev der indgået en aftale om en udligningsreform med virkning fra budget 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkendte budgetvejledningen og proces for budget 2021 den 11. marts 2020.

 

Budgetarbejdet for 2021 tog udgangspunkt i den balance, der var for budgetoverslag 2021 i budget 2020. Budgetoverslagsåret 2021 viste en ubalance på 53,2 mio. kr. Aftalen om udligningsreformen betød, at kommunen kunne forvente en budgetbalance der var lidt i plus.

Med dette udgangspunkt besluttede Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget at der skulle udarbejdes et sparekatalog på 15 mio. kr. Det er administrationen der har haft ansvaret for udarbejdelsen af forslagene.

 

Kommunalbestyrelsen og udvalgene har siden februar 2018 arbejdet med en ny vision og en række langsigtede mål for Bornholms udvikling. Den nye vision og de langsigtede mål blev godkendt i juni 2019. Begge dele udmøntes konkret i budgetlægningen gennem udvalgenes mål for budgettet. Kommunalbestyrelsen har den 29. juni 2020 fået en orientering om indikatorer på visionerne.

 

Den 23. juni afholdt kommunalbestyrelsen et budgetmøde, hvor sparekataloget og kommunens generelle økonomiske situation blev præsenteret og drøftet.

 

Budgetforslagene blev sendt i høring den 25. juni i MED-hovedudvalget, Ældrerådet, Handicaprådet, Folkeoplysningsudvalget og Idrættens Videns- og Kompetenceråd samt i centrene med høringsfrist den 12. august.

 

Bornholms Regionskommune har ansøgt om tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner. Social- og Indenrigsministeriet har den 2. september 2020 tildelt kommunen et tilskud på 35 mio. kr.

 

Kommunalbestyrelsen afholdt budgetseminar den 27. og 28. august. Kommunalbestyrelsen indgik aftale om budget 2021 den 28. august.

 

I henhold til budgetvejledningen sendes nye og ændrede forslag, som er fremkommet på budgetseminaret og indgår i budgetforslaget, i høring i Ældreområdet, Handicaprådet, Folkeoplysningsudvalget, Idrættens Videns- og Kompetenceråd, MED-hovedudvalget og berørte virksomheder. Det nye høringsmateriale udsendes den 8. september med høringsfrist den 21. september.

 

2. behandling af budgetforslag 2021 sker i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 30. september og i kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2020.

 

Budgetforslaget for 2021 m.fl. år

Budgetforslaget er udarbejdet på baggrund af kommunalbestyrelsens aftale om budget 2021. Der er efter aftalens indgåelse indarbejdet et højere tilskud til særlig vanskeligt stillet kommune i 2021 på 23 mio. kr. og en reduktion af optagelsen af lån i 2021 på 6 mio. kr. Budgetbalancen er således forbedret med 17 mio. kr. i 2021 i forhold til budgetaftalen. Der er ikke ændringer i overslagsårene.

 

Budgetforslaget for 2021 m.fl. år fremgår af nedenstående resultatopgørelse i hovedposter:

 

Mio. kr. - årets priser

BF2021

BO2022

BO2023

BO2024

Indtægter

-3.082,4

-3.118,2

-3.161,5

-3.216,4

  Skatter

-1.820,5

-1.852,5

-1.897,9

-1.927,2

  Tilskud og udligning

-1.261,9

-1.265,6

-1.263,6

-1.289,2

Driftsvirksomhed

3.002,0

3.070,6

3.137,4

3.235,1

Renter m.v.

-3,4

-3,3

-3,2

-3,2

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

-83,8

-50,8

-27,3

15,4

Anlægsvirksomhed

49,1

57,6

62,7

52,3

  - heraf pleje-/ældreboliger

0,0

0,0

4,9

19,6

Resultat af det skattefinans. område

-34,7

6,8

35,4

67,7

Det brugerfinansierede område

-6,2

-6,7

-7,3

-7,9

Samlet resultat

-40,8

0,1

28,1

59,8

Øvrige poster

17,8

19,9

21,8

0,3

  Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri

0,0

0,0

-4,3

-17,2

  Optagelse af lån

-17,5

-13,0

-13,0

-13,0

  Afdrag på lån

39,7

37,1

38,2

29,8

  Øvrige balanceforskydninger

0,7

0,8

0,9

0,7

  Planlagt finansieret af kassebeholdningen

-5,0

-5,0

0,0

0,0

Kasseforøgelse ( - )/-forbrug ( + )

-23,0

20,0

49,9

60,1

 

Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af de generelle bemærkninger til budgetforslaget, som er vedlagt som bilag 1. Herudover er budgetforslaget specificeret i de forskellige oversigter til budgettet jf. bilag 2-4 og i oversigten over budgetforliget i bilag 6.

 

Der er i hovedtræk lagt følgende forudsætninger til grund for budgetforslaget for 2020:

Skatteprocenten fastholdes uændret på 26,2 pct. og grundskyldspromillen er ligeledes uændret på 34,0 promille. Der opkræves dækningsafgift af regionens og andre kommuners ejendomme med de maksimale satser på 15 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien.

 

Der optages lån for i alt 17,5 mio. kr., fordelt med 13,5 mio. kr. vedr. energirenoveringer, skolerne og 4,0 mio. kr. i lån til anlæg uden specifikke projekter.

 

Driftsbudgettet er tilrettet i forhold til den demografiske udvikling på børnepasningsområdet, skoleområdet, SFO, Ungdomsskolen, PPR- og sundhedspleje samt ældre- og sundhedsområdet.

Ændringer i opgaver som følge af ændret lovgivning, lov- og cirkulæreprogrammet, er indregnet i budgetforslaget.

Budgetforliget indeholder en række besparelses- og udvidelsesforslag på de forskellige udvalgsområder, som er indarbejdet i budgetforslaget. I bilag 6 findes en oversigt over ændringerne som følge af budgetforliget, og i de generelle bemærkninger findes tillige en kort beskrivelse af de enkelte forslag.

 

Kommunalbestyrelsens mål

Kommunalbestyrelsens visioner realiseres gennem udvalgenes langsigtede strategiske mål, og i årlige delmål, som udvalgene formulerer i forbindelse med mål- og budgetprocessen. I bilag 7 fremgår udvalgenes mål for budget 2021.

 

Budgetaftalen for 2021

På budgetseminaret den 28. august indgik samtlige partier og grupper i kommunalbestyrelsen aftale om det kommende års budget. Aftalen ligger til grund for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets forslag til budget for 2021 m.fl. år. Aftaleteksten fremgår af de generelle bemærkninger i bilag 1, afsnittet om budgetforudsætningerne, pkt. 3. Oversigten over og beskrivelserne af forligsemnerne fremgår af bilag 6.

 

Takster

Forslaget til takster for 2021 fremgår af takstbladet i bilag 5. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til styrelsesloven godkende taksterne på dagpasnings- og ældreområdet, skolefritidsordninger samt forsyningsområdet.

 

Den kirkelige ligning

Bornholms Provsti har endnu ikke fremsendt budget for den kirkelige ligning for 2021. Der afholdes provstiudvalgsmøde om budgettet den 10. september 2020.

 

Bevillinger

I henhold til Social- og Indenrigsministeriets regler skal der foreligge en bevillingsoversigt til kommunalbestyrelsens 1. behandling. Bevillingsoversigten kan blive justeret til 2. behandlingen i det omfang forslagene fra budgetforliget er faldet på plads, ligesom der kan ske omplacering af budgetbeløb mellem bevillingerne frem til 2. behandlingen.

Bevillingsoversigten fremgår af bilag 2.

 

Budgetbemærkninger

Der er udarbejdet budgetbemærkninger på bevillingsniveau til kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet.

 

Ændringsforslag

Fristen for medlemmerne af kommunalbestyrelsen til at fremsende skriftlige ændringsforslag er fastsat til tirsdag den 21. september 2020 kl. 8.00.

Ændringsforslag skal indsendes til Økonomi og Personale med angivelse af, hvilket prisniveau forslaget er angivet i. Ændringsforslag fremsendes pr. e-mail til oep-budget@brk.dk.

Fristen gælder ikke for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Generelle bemærkninger 2021 (PDF)

2.
Bevillingsoversigt 2021 (PDF)

3.
Investeringsoversigt 2021 (PDF)

4.
Hovedoversigt 2021 (PDF)

5.
Takstoversigt 2021 (PDF)

6.
Emner i budgetforliget - oversigt og enkeltforslag (PDF)

7.
Udvalgenes mål for 2021 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Budget 2021, korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet

00.30.04G01-0044

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

18

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I henhold til budgetvejledningen reguleres budgetrammerne i budget 2021 – 2024 for opgaveændringer på baggrund af lov- og cirkulæreprogrammet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at budgetrammerne reguleres som anført i bilag 3.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I henhold til budgetvejledningens afsnit 5.8 regulerer Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget budgetrammerne som konsekvens af årets lov- og cirkulæreprogram samt for ændringer i budgetgarantien som følge af lovændringer.

I forbindelse med fastsættelse af årets bloktilskud kompenseres kommunerne for ændringer i opgaver som følge af ny og ændret lovgivning gennem lov- og cirkulæreprogrammet og justeringer i tilskuddet til de budgetgaranterede områder og forsikrede ledige. Ved fastsættelsen af bloktilskuddet er der endvidere reguleret for opgaveændringer, hvor der endnu ikke er lovgivet om ændringerne.

I henhold til budgetvejledningen reguleres budgetrammerne, således at der kompenseres for de opgave- og aktivitetsændringer, der medfører bloktilskudsreguleringer. Reguleringen sker som hovedregel automatisk efter indstilling fra direktionen, idet der foretages en vurdering af de enkelte punkters relevans for kommunen.

Lov- og cirkulæreprogrammet indeholder også ændringer vedrørende 2020 i forbindelse med midtvejsreguleringen af tilskud for 2020. Ændringerne i 2020 tages med som tillægsbevillinger i en sag til kommunalbestyrelsen inden budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020.

Reguleringerne som følge af årets lov- og cirkulæreprogram fremgår af bilag 1 til sagen og reguleringerne som følge af ændringer i budgetgarantien og vedrørende forsikrede ledige fremgår af bilag 2.

Den samlede virkning er en reduktion af budgetrammerne i 2021 med 3,9 mio. kr. De væsentligste ændringer vedrører den centrale refusionsordning for særlig dyre enkeltsager, hvor grænserne er ændret som led i udligningsreformen og medfører højere indtægter, samt indførelse af seniorpension, som indebærer højere udgifter. Dette er også de væsentligste ændringer i overslagsårene.

 

Økonomiske konsekvenser

Reguleringerne som følge af lov- og cirkulæreprogrammet og regulering af budgetgarantien/forsikrede ledige fordeles efter kommunens befolkningstal.

Bornholms Regionskommunes befolkningsandel udgør 0,6747 pct. af landets befolkning.

 

Mio. kr.

2020

2021

2022

2023

2024

Samlet regulering på landsplan

- heraf lov- og cirkulæreprogram

- heraf punkter uden for LCP

- heraf budgetgaranti

- heraf forsikrede ledige

1.335,4

550,1

21,2

444,9

319,2

-515,2

-1.975,0

162,8

989,2

307,8

-546,4

-2.069,5

157,0

1.131,4

234,7

-988,3

-2.237,6

128,2

973,2

147,9

-988,3

-2.237,6

128,2

973,2

147,9

Bornholms Regionskommunes andel

9,0

-3,5

-3,7

-6,7

-6,7

Heraf:

Regulering af budgetrammerne

  - heraf serviceudgifter

  - heraf overførselsudgifter

  - heraf forsikrede ledige

  - heraf aktivitetsbestemt medfin.

  - heraf den centrale refusionsordn.

 

9,9

1,0

6,7

2,2

0,0

0,0

 

-3,9

1,9

5,3

2,1

0,0

-13,2

 

-4,1

1,7

6,1

1,6

0,0

-13,4

 

-6,7

1,5

4,5

1,0

0,0

-13,7

 

-6,7

1,5

4,5

1,0

0,0

-13,7

Regulering af kassen

-0,8

0,4

0,4

0,0

0,0

Note: 2020 er i 2020-priser, 2021 – 2024 i 2021-priser, totaler afviger pga. afrundinger

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Lov- og cirkulæreprogrammet (PDF)

2.
Konsekvenser for budgetgaranti og beskæftigelsestilskud (PDF)

3.
Oversigt over rammeændringer (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Bevillinger til budget 2020

00.30.18G01-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

19

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der ansøges om tillægsbevillinger til midtvejsregulering af tilskud og udligning, lov- og cirkulæreprogram, sommeraktiviteter i forbindelse med Covid-19 samt bevillingsændringer i øvrigt, hvor kommunalbestyrelsen skal godkende bevillingerne.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at der gives tillægsbevillinger som anført i tabellen under økonomiske konsekvenser, idet nettobeløbet 59.013.000 kr. tilføres de likvide midler.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen forelægges hvert år, forud for sidste budgetopfølgning, en sag om godkendelse af tillægsbevillinger og bevillingsændringer, således at bevillingerne kan blive korrigeret forud for budgetopfølgningen pr. 31. oktober. Der er hovedsageligt tale om tillægsbevillinger som følge af udmeldinger fra staten.

I 2020 har merudgifterne i forbindelse med Covid-19 indgået i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Det er aftalt, at kommunerne får udbetalt kompensation for Covid-19 i september 2019, mens de øvrige reguleringer af tilskud udbetales i oktober, november og december 2020 som sædvanligt.

 

De ansøges om tillægsbevillinger og bevillingsændringer som anført nedenfor, idet beløbene er opsummeret i bilag 2:

 

a) Midtvejsregulering af tilskud som følge af Covid-19

Social- og Indenrigsministeriet har udmeldt de tilskudsbeløb, kommunerne kompenseres med som følge af Covid-19. Bornholms Regionskommune modtager i alt 62.064.000 kr., som fordeler sig således:

·         38.616.000 kr. vedr. midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020.
Der forventes merudgifter i 2020 på ca. 31 mio. kr., idet der gives tillægsbevilling hertil i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020.
Det kan bemærkes, at beskæftigelsestilskuddet for 2020 vil blive efterreguleret i 2021 efter reglerne for beskæftigelsestilskuddet i 2020.  

·         12.720.000 kr. vedr. midtvejsregulering af overførsler m.v. for 2020.
Der forventes merudgifter i 2020 på ca. 12 mio. kr., idet der gives tillægsbevilling hertil i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020.

·         9.180.000 kr. vedr. Covid-19 kompensation.
Kommunalbestyrelsen har meddelt en tillægsbevilling til en pulje på 18 mio. kr. til udgifter på serviceområderne vedr. Covid-19. Bevillingen til puljen vil blive tilpasset når merudgifterne til Covid-19 er opgjort senere på året.
Forskellen mellem kompensationen fra staten og puljebeløbet skyldes i høj grad, at staten kompenserer KVIk, den centrale indkøbsfunktion for værnemidler, direkte for indkøbet, således at kommunerne ikke skal betale for værnemidler. Dette var forudsat ved skønnet og puljen.

·         1.008.000 kr. vedr. tilskud til kommuner vedr. fastholdelse af social kontakt.
Kommunalbestyrelsen har den 28. maj 2020 meddelt en bevilling på 1 mio. kr. til dette tiltag.

·         408.000 kr. vedr. tilskud til kommuner vedr. dagsture til plejehjemsbeboere.
Der ansøges om tillægsbevilling til aktiviteterne jf. litra e) nedenfor.

·         132.000 kr. vedr. tilskud til kommune vedr. dagsture til beboere på botilbud.
Der ansøges om tillægsbevilling til aktiviteterne jf. litra e) nedenfor.

 

Der ansøges om tillægsbevilling på det samlede beløb på 62.064.000 kr. i indtægt.

 

b) Midtvejsregulering af tilskud og udligning i øvrigt

Social- og Indenrigsministeriet har udmeldt midtvejsregulering af tilskud og udligning for 2020. Bornholms Regionskommune modtager samlet set 3.012.000 kr. fra staten, idet beløbet fordeler sig således:

·         3.924.000 kr. i indtægt vedr. midtvejsregulering af generelle tilskud for 2020. Beløbet vedrører lov- og cirkulæreprogrammet og andre reguleringer af kommunernes bloktilskud.

·         1.716.000 kr. i indtægt vedr. efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2019 og bidrag til den særlige kompensationsordning.

·         576.000 kr. i udgift til modregning af tilskud vedr. forhøjelse af grundskyldspromillen i 2019, svarende til 50 pct. af merprovenuet.

·         1.644.000 kr. i udgift som følge af kollektiv modregning af tilskud i 2020 af skattestigninger fra 2019 til 2020. Kommunerne modregnes kollektivt for 25 pct. af stigningen i nettoprovenuet som følge af skattestigninger.

·         408.000 kr. i udgift som følge af regulering af statstilskuddet til regionerne vedr. udviklingsopgaver. Bornholms Regionskommune modtager 2,3 pct. af Region Hovedstadens tilskud og er dermed også omfattet af midtvejsreguleringen af de regionale tilskud.

 

Der er i budgettet for 2020 afsat i alt 4.276.000 kr. til tilbagebetaling til staten i midtvejsreguleringen, fordelt med:

·         3.000.000 kr. i udgift vedr. regulering af beskæftigelsestilskuddet.

·         576.000 kr. i udgift til modregning vedr. forhøjelse af grundskyldspromillen.

·         700.000 kr. i udgift til modregning vedr. parkeringsafgifter. Modregningsreglerne er ændret med udligningsreformen, således at indtægterne i Bornholms Regionskommune ikke rammer loftet for modregning.

 

Der ansøges dermed samlet om tillægsbevilling på 7.288.000 kr. i merindtægt.

 

c) Skatter

Social- og Indenrigsministeriet har udmeldt kommunens andel af medfinansiering af det skrå skatteloft. Medfinansieringen udgør 780.000 kr., hvilket er 68.000 kr. mindre end afsat i budgettet.

Det skrå skatteloft er udtryk for den maksimale procent, man som skatteyder i Danmark kan komme til at betale i skat. Kommunen skal medfinansiere statens tab på topskatten, når en forhøjelse af kommunens udskrivningsprocent i forhold til 2007 betyder, at skatteprocenterne inkl. topskat overstiger det skrå skatteloft. Bornholms Regionskommune hævede skatteprocenten i 2014.

 

d) Lov- og cirkulæreprogrammet

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandles samtidig med denne sag en sag om indarbejdelse af lov- og cirkulæreprogrammet i budgettet for 2021 – 2024. Lov- og cirkulæreprogrammets punkter har også virkning i 2020 og indarbejdes i budgettet i henhold til praksis.

Ændringerne som følge af lov- og cirkulæreprogrammet udgør 9.867.000 kr. i 2020, hvoraf budgetterne til overførsler og forsikrede ledige forøges med 8.824.000 kr., primært som følge af lovændringer i forlængelse af Covid-19. Serviceudgifterne forøges med 1.043.000 kr.

 

e) Sommeraktiviteter for beboere på plejehjem og beboere på botilbud

Regeringen indgik kort før sommerferie en aftale om en sommerpakke sammen med Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative og Alternativet. Sommerpakken indeholder bl.a. aktiviteter for ældre og handicappede.
Formanden for Social- og Sundhedsudvalget traf hhv. den 2. og 6. juli 2020 beslutning om at igangsætte aktiviteterne, også med baggrund i, at Social- og Indenrigsministeriet havde udmeldt tilskudsbeløbene. Social- og Sundhedsudvalget er den 24. august 2020 orienteret om beslutningerne, herunder at anmodning om tillægsbevilling vil indgå i denne sag.

Der ansøges på den baggrund om tillægsbevilling til drift på 408.000 kr. til sommeraktiviteter for beboere på plejehjem og tillægsbevilling på 132.000 kr. til sommeraktiviteter for beboere på botilbud. Beløbene svarer til de modtagne tilskud jf. litra a).

 

f) ESCO-projekter

Anlægsarbejderne under ESCO-projekterne lånefinansieres, idet energibesparelserne skal finansiere ydelsen på lån. Der er i 2020 optaget lån vedrørende udgifter i 2019, idet driftsbudgettet er reduceret med ydelserne i budget 2021 – 2024.

I 2020 overføres den 219.000 kr. til ydelser på lån vedr. ESCO på bygninger, mens der tilbageføres 313.000 kr. vedr. ESCO på vejbelysning, idet driftsbudgettet har allerede er reduceret ved budgetlægningen og projektet ikke er så langt som forudsat i budgettet.

Samlet set overføres der 94.000 fra ydelser på lån til driften.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget er bemyndiget til at godkende bevillingsændringer mellem driftsbevillinger eller mellem anlægsbevillinger. Ovenstående punkt f) er ikke omfattet heraf, og fremsendes derfor til kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Økonomiske konsekvenser

Bevillingsændringerne under pkt. a) – e) indebærer samlet set en forøgelse af de likvide midler på 59.013.000 kr. Ændringerne er specificeret for de enkelte afsnit i bilag 2, idet bevillingsændringerne samlet set fordeler sig på de enkelte bevillinger således:

 

Bevilling

Kroner

12 Børn og familie

148.000

13 Undervisning

-16.000

31 Ældre

409.000

32 Psykiatri og handicap

140.000

33 Sundhed

371.000

34 Sociale ydelser

5.317.000

41 Uddannelse og beskæftigelse

3.580.000

52 Teknik, natur og miljø

468.000

53 Veje, parker og anlæg

370.000

55 Ejendomme og service

-219.000

61 Økonomi og personale

-76.000

62 Administration og it

23.000

64 Politikere

-14.000

94 Afdrag på lån

-94.000

96 Tilskud og udligning

-69.352.000

97 Skatter

-68.000

I alt

-59.013.000

 

I budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 var 10,8 mio. kr. af merindtægten vedr. beskæftigelsestilskuddet medtaget på finansieringssiden. Herudover er der så en merindtægt på 48,2 mio. kr. netto som skyldes kompensationen for merudgifter i forbindelse med Covid-19. Størstedelen af merindtægten vil blive modsvaret på udgiftssiden vedr. forsikrede ledige og overførsler i øvrigt i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Lov- og cirkulæreprogram 2019-20 (PDF)

2.
Bevillingsændringer, samlet oversigt (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Likviditetsoversigt pr. 31. august 2020

00.32.18G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

20

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. august 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo august 2020, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 139,3 mio. kr. er steget 6,1 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. maj 2020.

Udviklingen i perioden er bedre end udviklingen i sammen periode sidste år. Det skyldes primært at betalingen til leverandører har været lavere i år end sidste år.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 248,0 mio. kr. Gennemsnittet er steget med 6,36 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. maj 2020.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 


Udviklingen i kassebeholdningen i 2020:

Udviklingen i kassebeholdningen i 2020 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2020 blev der vedtaget et kassetræk på 18,9 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger der samlet set giver et træk på 34,0 mio. kr. fra kassen.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2020 og frem, som fx midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
08 Beholdninger pr. 31. august 2020 (PDF)

2.
0820 Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Ophør af fremrykning af betalinger 

00.32.00Ø00-0083

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

21

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

På baggrund af KL og regeringens aftale den 26. marts 2020, som satte kommunerne fri af anlægsloftet og gav mulighed for at fremrykke betalinger op til 5 mia.kr., har BRK siden den dato fremrykket samtlige betalinger til leverandører. Det betyder, at BRK på daglig basis har fremrykket samtlige modtagne fakturaer og ændret betalingsdatoerne til d.d.

Med denne sag indstilles, at kommunen går tilbage til sædvanlig praksis, hvor fakturaer betales når leverancen er modtaget og indenfor betalingsfristen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

·         godkender at BRK ophører med fremrykning af betalinger og dermed går tilbage til sædvanlige procedurer for betaling af regninger

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

BRK har siden starten af nedlukning af Danmark, i forbindelse med Covid-19, fremrykket betalinger til leverandører. Det betyder, at alle leverandørfakturaer er betalt, så snart leverancen er modtaget og før normal betalingsfrist for dermed at understøtte økonomien i bl.a. det bornholmske erhvervsliv.

 

Fremrykning af betalinger i det offentlige, var en del af den aftale, som KL og regering indgik den 26. marts 2020 om forskellige tiltag, der kunne afbøde de negative konsekvenser af Corona-krisen.

I BRK er der i perioden den 26. marts og frem til den 21. august 2020 blevet fremrykket betalinger for ca. 183 mio. kr.

 

Nu hvor Danmark er ved at åbne stille og roligt igen, vurderes det at betaling af leverancer til BRK igen kan overgå til leverandørernes normale betalingsbetingelser. Det betyder, at faktura betales når leverancen er leveret og indenfor normal betalingsfrist.

 

Da der er risiko for at foretage betalinger uden sikkerhed for at leverancen er modtaget, er det hensigtsmæssigt at vende tilbage til den normale procedure omkring betalinger. Det skal dog bemærkes, at der ikke er kendskab til manglende modtagelse af leverancer i perioden.

 

Økonomiske konsekvenser

Med fremrykningen af leverandørbetalinger faldt den likvide beholdning til et lavere niveau ultimo marts, og likviditeten ligger fortsat på et lavere niveau end før fremrykningen. Med ophør af fremrykningen vil likviditeten igen stige til det ”normale” niveau.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Orientering om Digitaliseringspuljen

85.11.00Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

22

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Den teknologiske udvikling medfører, at nye It-systemer ofte er mere omfattende end tidligere, at systemerne skal tale sammen i højere grad end tidligere, og samtidig kommer der krav til kommunerne om nye obligatoriske it-systemer. Centrene er ikke selv herre over om nye it-systemer medfører øgede udgifter, når der gennemføres indkøb, udbud eller genanskaffelser. Derfor har Bornholms Regionskommune en Digitaliseringspulje, hvor besparelser fra blandt andet det fælleskommunale brud på KMDs (det tidligere Kommunedata) monopol på It-systemer og -infrastruktur bliver samlet sammen med andre effektiviseringer, der er kommet som følge af implementeringen af nye It-systemer. Digitaliseringspuljen giver centrene mulighed for at søge midler til nye it-systemer, således at centrenes budgetter i mindre grad bliver påvirket af nye og øgede udgifter til It-systemer. Midlerne i Digitaliseringspuljen stammer oprindeligt fra et salg af KMD’s kontorejendomme i 2015, og fra besparelser i It-budgettet og centrene, som følge af gennemførte digitaliseringsprojekter.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget forelægges denne sag for blive orienteret om, hvordan Kommunalbestyrelsens beslutning i 2015 om at anvende midlerne fra Monopolbruddet til nye It-systemer videreføres og er med til at finansiere nye It-systemer i Bornholms Regionskommune i dag.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Taget til efterretning.

 

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har mange It-systemer, og der foretages løbende udskiftning af disse systemer, når der er kontraktudløb eller behov for nye systemer. Derudover kommer der løbende nye lovkrav til kommunen, som forudsætter It-systemunderstøttelse. Ofte vil disse krav blive mødt af fælleskommunale It-systemer under KOMBIT (Kommunernes Landsforenings It-projektorganisation) som fx Borgerblikket, hvor borgerne kommer til at kunne se egne sager inden for et afgrænset fagområde. Borgere og virksomheder har også en begrundet forventning om at blive mødt med tidsvarende It-systemer. Tidsvarende It-systemer giver mulighed for at yde borgerne en bedre og hurtigere service. Det betyder, at der samlet set er et stigende behov for nye systemer, og samtidig er nye systemer ofte mere omfattende end de systemer de erstatter. Dermed er der ofte et pres på centrenes budgetramme, når der skal anskaffes nye systemer.

 

Baggrund

Den teknologiske udvikling er hastig og på mange områder uforudsigelig. Mange områder, der tidligere ikke havde It-understøttelse, får med udviklingen mulighed for bedre service og lavere omkostninger via en digitalisering af arbejdsprocesser. Eksempelvis går udviklingen meget hurtigt inden for velfærdsteknologi, hvor Center for Ældre eksempelvis har anskaffet It-systemet DigiRehab til hjemmetræning i Hjemmeplejen, som skal være med til at løfte service, borgers livskvalitet og samtidig skabe besparelser. Den hurtige udvikling forudsætter både forandringsparathed hos medarbejderne, og fælles retning, da systemerne ikke nødvendigvis taler sammen, genbruger data, eller håndterer persondata korrekt. For at sikre en fælles retning, overblik og kvalitetssikring af nye It-løsninger, herunder også at data genbruges og at datakomponenter ikke anskaffes flere gange, har Bornholms Regionskommune samlet It-kontrakter og budgetter under centerchefen for Regional Udvikling, It og Sekretariat. Centerchefen for Regional Udvikling, It og Sekretariat er den eneste der må indgå It-kontrakter i Bornholms Regionskommune. Der er er en fastlagt proces for håndtering af nye It-systemer, som sørger for at nye systemer bliver vurderet, at de generelt har en høj driftssikkerhed, og at der er styr på persondata og arkivering. Digitaliseringsudvalget og Digitaliseringspuljen gør det muligt for Bornholms Regionskommune at imødekomme forandringer hurtigere, og finde løsninger vedrørende Digitalisering på tværs af centre og skabe en strategisk retning. Det giver Bornholms Regionskommune et godt grundlag for at bruge den teknologiske udvikling til at skabe værdi for borgere og virksomheder gennem bedre og hurtigere service.

 

Bornholms Regionskommune modtog fra 2015 6,5 mio. kr. fra salg af KMD’s kontorejendomme, og disse midler er anvendt til blandt andet fælleskommunale it-systemer under Monopolbruddet som KOMBIT gennemfører samt implementering af disse systemer, som godkendt af Kommunalbestyrelsen 19. november 2015. Disse KOMBIT-systemer medførte en række besparelser i systemudgifter og i arbejdsprocesser. KOMBIT står for strategi, projektstyring og udbud af nye fælleskommunale It-systemer og infrastruktur. Systemerne udvikles og drives af en række forskellige virksomheder. KOMBIT har desuden udviklet en fælleskommunal datainfrastruktur, som alle leverandører kan anvende. På den måde sikres det, at KOMBIT ikke udvikler sig til et nyt monopol.

 

Kommunernes Landsforening og KOMBIT anbefaler i budgetvejledningen 2021, at kommunerne reserverer midler til nye Digitaliseringsinitiativer i 2021. Ydermere arbejder Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Regeringen på en ny Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi, hvor der også forventes en række kommunale initiativer, som kræver finansiering fra 2022 og frem. Derfor har Digitaliseringspuljen en central rolle i at opsamle dele af besparelserne, og derigennem sikre gevinstrealisering, og samtidig imødekomme udgifter til disse systemer for centrene. Digitaliseringspuljen har også sammenhæng til  Bornholms Regionskommunes Digitaliseringsstrategi, som er under revision, og som skal hænge sammen med en kommende Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi, der forventes at være færdig i 2021.

 

Besparelser som følge af Monopolbruddet og projekter støttet af Digitaliseringspuljen samles særskilt under Regional Udvikling, It og Sekretariatets budget, og kaldes for Digitaliseringspuljen. Disse overførsler indgår i den årlige sag til Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget om ”Bevillingsmæssige omplaceringer”. Digitaliseringspuljen anvendes til helt eller delvist finansiering af nye It-systemer, og hvis der er realiserede besparelser på baggrund af disse systemer deles lønbesparelser mellem det pågældende center og Digitaliseringspuljen, hvorimod besparelser i systemudgifter går fuldt ud til Digitaliseringspuljen. Det budgetmæssige ansvar for puljen hører under centerchefen for Regional Udvikling, It og Sekretariat, men administreres i praksis af Digitaliseringsudvalget, som består af direktionen, Centerchef for Regional Udvikling, It og Sekretariat samt tre øvrige centerchefer (pt. Centercheferne for hhv. Center for Job, Uddannelse og Rekruttering, Center for Natur, Miljø og Fritid, samt Center for Psykiatri og Handicap). I udgangspunktet finansierer centrene selv deres nye It-systemer, men centrene kan vælge at søge Digitaliseringsudvalget om midler fra Digitaliseringspuljen. Digitaliseringsudvalget behandler ansøgninger fra centrene, og bevilger midler fra Digitaliseringspuljen ud fra fastlagte rammer.

 

Digitaliseringsudvalget har i april valgt at finansiere anskaffelsen af et nyt ESDH-system til hele Bornholms Regionskommune. Et nyt ESDH-system forventes at medføre en stor udgift i år og næste år, men en forventet årlig besparelse i systemudgifter efterfølgende, der tilgår Digitaliseringspuljen. Derfor har Digitaliseringspuljen en negativ saldo frem til 2024, som det fremgår tabellen i vedlagte lukkede bilag. Bilaget er lukket af hensyn til det igangværende udbud om et nyt ESDH-system. Den negative saldo rummes inden for It-budgettet.

 

Digitaliseringsudvalget har fastlagt rammer for, hvordan puljen anvendes, således at centrene fortsat har et stort incitament til at sikre realisering af gevinster ved nye It-systemer samtidig med at dele af gevinsterne samles i Digitaliseringspuljen.

 

Digitaliseringspuljens formål er at støtte anskaffelse af it-systemer, der har til formål at digitalisere arbejdsgange, og som forventes at medføre gevinster i form af enten øget kvalitet eller hurtigere service over for borgere og virksomheder, eller besparelser. Derudover støttes fælleskommunale systemer, såfremt der ikke følger finansiering med disse. Digitaliseringspuljen er i udgangspunktet selvfinansierende.

 

Eksempelvis er der har Digitaliseringspuljen finansieret et nyt omsorgssystem (Cura), implementeringen af Aula på skoleområdet og det nye ESDH-system (Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets d. 20. maj 2020, 102. ”Lukket punkt: igangsættelse af indkøb”), hvor forventede systembesparelser tilbagebetales til puljen. Ligeledes er der trukket midler til at dække udgifterne til Borgerblikket, som er et obligatorisk fælleskommunalt system uden medfølgende finansiering. Centralisering af It-kontrakter, proces for It-anskaffelser, og digitaliseringsudvalgets arbejde, herunder Digitaliseringspuljen, er samlet med at holde Bornholms Regionskommunes It-systemudgifter nede. Sammenlignes udviklingen Bornholms Regionskommunes It-systemudgifter med andre kommuner, ligger Bornholms Regionskommune lavere end mange andre kommuner.

 

Der kan dog fortsat være nye It-systemer, som hverken centrene eller Digitaliseringspuljen kan skaffe midler til og som Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget kan blive forelagt sager om.

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

 1.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  GDPR - organisering og status

85.10.00G01-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

23

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Kommunernes Landsforening har foretaget en undersøgelse af kommunernes implementering af lovgivning om beskyttelse af personoplysninger (GDPR). Borgmestre og kommunaldirektører er orienteret om udviklingen.

Bornholms Regionskommune har bestilt og modtaget en særlig rapport, som viser i hvor stor udstrækning kommunen er i mål med implementeringen på en række områder.

Rapporten viser, at Bornholms Regionskommune har bevæget sig fra at være blandt den sidste fjerdedel af kommunerne til at være i den næstsidste fjerdedel af kommunerne. Dermed ligger Bornholms Regionskommune fortsat i den nedre halvdel af kommunerne i forhold til implementeringen af GDPR, men kommunen har bevæget sig op fra den sidste fjerdedel til den næstsidste fjerdedel. Implementeringen af GDPR er derfor stadig undervejs, og for at fremme implementeringen i centrene påtænker det administrative Sikkerhedsudvalg blandt andet at nedsætte en GDPR-styregruppe, som kan styrke den lokale implementering i centrene. Derudover har Bornholms Regionskommune valgt at tilslutte sig Kommunernes Landsforeningens ”Partnerskab om informationssikkerhed”, som særligt søger fælles løsninger på nogle af de områder, som fortsat mangler at blive implementeret i Bornholms Regionskommune.

 

Sagen forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, for at udvalget bliver orienteret om undersøgelsen fra Kommunernes Landsforening, og hvilke tiltag Bornholms Regionskommune vil iværksætte for at fremme implementeringen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Kommunernes Landsforening har tilsendt Borgmesteren og Kommunaldirektøren brev med titlen ”Måling af kommunernes arbejde med sikkerhed for informationer, it-systemer og cybertrusler”, se bilag. Brevet omhandler en undersøgelse der gennemgår og sammenligner kommunernes implementering af lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Baseret på samme måling, viser den særlige rapport kommunen selv har bestilt, at Bornholms Regionskommune har øget sin implementering af lovgivning om beskyttelse af personoplysninger i forhold til de andre kommuner, men at Bornholms Regionskommune fortsat ligger i den sidste halvdel af kommunerne i forhold til implementering af lovgivning om beskyttelse af personoplysninger.

 

Status for kommunens implementering blev gennemgået på informationssikkerhedsmøde d. 20. januar 2020. I referatet hedder det bl.a. om databeskyttelsesrådgiverens (DPO) gennemgang: ”Databeskyttelsesrådgiveren gennemgik status for implementeringen af GDPR med udgangspunkt i 25-pkt handleplanen fra april 2019”…. ”På 7 punkter er implementeringen rykket frem i en grad som tilsiger at ændre vurderingen af status.” Se bilag ”Handleplan 20-01-20” Og videre: ”Om den gennemsnitlige status udtrykte rådgiveren det sådan, at status har bevæget sig fra ”at under 1/3-del af det nødvendige” er implementeret til at ”cirka 1/3-del er implementeret”…”Der udestår altså meget arbejde med at implementere reglerne til praktiske procedurer som følges bredt i BRK”.

 

Det er It-sikkerhedsudvalgets vurdering, at de opgaver, der fortsat ikke er implementeret, i høj grad skal udføres decentralt i centrene, og at de opgaver, der er implementeret, er dem, der kunne implementeres centralt.

Derfor er der behov for, at implementeringen af lovgivning om beskyttelse af personoplysninger i centrene styrkes og at koordinationen mellem centrene om implementeringen styrkes. På den baggrund har det administrative It-sikkerhedsudvalg, som blandt andet bestående af Kommunaldirektøren, Centerchef for Regional Udvikling, IT og Databeskyttelsesrådgiveren (DPO), foreslået informationssikkerhedsudvalget, at der nedsættes en styregruppe, hvor alle centre er repræsenteret, og en arbejdsgruppe med udvalgte medarbejdere. Formålet er at styrke fokus på opgaven, øge koordinationen og vidensdelingen mellem centrene, og udvikle skabeloner og procedurer, som kan anvendes på tværs af centre, se bilag ”Kommissorium for styregruppe for at implementere GDPR i centrene”.

Informationssikkerhedsudvalget godkendte denne indstilling på deres sidste møde.

Økonomiske konsekvenser

Centrene bidrager med ressourcer til implementeringen af lovgivning om beskyttelse af personoplysninger herunder denne styregruppe og arbejdsgruppe inden for eget budget.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Bilag 1 - Kommissorium for styregruppe - 28-08-20 (DOCX)

2.
Brev til B98 og K98 med status på kommunernes arbejde med informationssikkerhed (PDF)

 3.  Lukket bilag

3.
Handleplan 20-01-20 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  Åbent punkt

 24  Kvartalsvis orientering om status vedr. bopælspligten på Bornholm

 

03.01.04P22-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

24

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har ønsket en kvartalvis orientering vedr. status på arbejdet med bopælspligten for perioden 01.03.2020 til 31.05.2020 og perioden 01.06.2020 til 31.08.2020. Da den orienteringen vedrørende den første periode af forskellige årsager først kunne komme på ØEPUs lige efter udløbet af den anden periode har sekretariatet valgt at sammenlægge de to redegørelser til én halvårsredegørelse.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Ved sidste kvartalvise orientering (for perioden 01.12.2019 til 29.02.2020) blev det oplyst, at der var planlagt en særlig indsats fokuseret på at håndhæve bopælspligten i Rønne.

 

Dette arbejde er igangsat med udsøgning ved registersammenkørsel, hvor der er udfundet 266 boliger med bopælspligt, hvor ingen var tilmeldt folkeregisteret. Af disse er der udvalgt ca. 50 boliger, som er gennemgået mere sporadisk for at finde 20 interessante emner til egentlig sags­behandling. 

 

Registersammenkørslen består i, at vi sammenkører registret over boliger med bopælspligt (fra BBR) med cpr-registret, så man kan se boliger, hvor der ikke er tilmeldt nogen, selvom der bopælspligt. Det er der hjemmel til i Boligreguleringsloven (BRL) § 52 c.

 

I nogle af ovennævnte sager kan sagsbehandlingen afsluttes ret hurtigt. I andre tilfælde vil der gå væsentligt længere tid, inden sagsbehandlingen er afsluttet. Et samlet overblik over effekten af den konkrette udtrækningsrunde vil således ikke foreligge i den nærmest fremtid. 

 

 

Oversigt over sagsbehandling i perioden 01.03.2020 til 31.08.2020:

 

Der er i denne kvartalsperiode blevet behandlet ca. 35 generelle henvendelser fra borgere uden sagsoprettelse, hvor borgerne spørger ind til deres (eller andres) muligheder iht. bopælspligten, herunder hvordan de opfylder bopælspligten, deres muligheder for dispensation eller muligheden for at opnå flexboligstatus. I perioden har arbejdet derudover været fokuseret på at arbejde videre med igangværen­de sager, og sager som opstår som følge af borgerhenvendelser og dispensationsøgninger m.v. 

     

Derudover er der i denne kvartalsperiode blevet færdigbehandlet ca. 44 sager med nedenstående afgørelser:

 

 

 

For den kommende periode vil der primært blive fokuseret på:

 

  1. At få afsluttet de igangværende sager, hvor ejerne afventer en afgørelse fra BRK.

2.    At oprette og sagsbehandle sager, som udspringer af borgerhenvendelser og dispensationsansøgninger m.v.

  1. At arbejde videre med den arbejdsproces, som medfører, at der hele tiden er et passende antal åbne sager. Hvor mange sager, det vil være, kan ikke vurderes for indeværende (jf. det, som er anført nederst om ressourcer til sagsbehandlingen).  Processen skal sikre, at antallet af igangværende sager, aldrig bliver større end, at borgerne med rette kan forvente at få afgjort deres sager inden for ca. 4 til 6 mdr., medmindre borgerne selv er skyld i, at sagerne trækkes i langdrag ved ikke at besvare eller reagere på BRKs henvendelser – eller der i øvrigt forekommer særlige forhold, som forlænger sags­be­handlingstiden.
  2. At få genoptaget og truffet nye afgørelser i de tidsbegrænsede dispensationssager, hvor dispensationsperioden er udløbet.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevilling til salg af beboelsesejendommen Gudhjemvej 9, Østerlars

82.02.00G10-0367

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

25

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Beboelsesejendommen Gudhjemvej 9 i Østerlars har været udbudt til salg ved mægler siden februar 2019. Der har været enkelte købstilbud på ejendommen, som dog alle er fundet for lave.

Regionskommunen har modtaget et købstilbud på 425.000 kr.

Ejendommen er solgt administrativt til overtagelse den 28. juni 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller:

a) at der gives en anlægsbevilling på netto -360.000 kr. til salg af Gudhjemvej 9 i Østerlars,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på netto -360.000 kr., finansieret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af jord og bygninger,

c) at et beløb svarende til halvdelen af nettoprovenuet, 180.000 kr. afsættes som rådighedsbeløb til brug for vedligeholdelse af den resterende boligmasse, og

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 11. oktober 2018 at sætte beboelsesejendommen Gudhjemvej 9 i Østerlars til salg igen, efter at den var taget af salgslisten for at blive anvendt til flygtningebolig. Et formål som ikke længere var aktuelt.

 

Ejendommen er blevet vurderet til en salgspris på mellem 425.000 – 575.000 kr. og ejendommen blev i februar 2019 udbudt til 575.000 kr. Der var ringe aktivitet på ejendommen, og salgsprisen blev derfor nedjusteret til 495.000 kr. i august 2019. Nedjusteringen gav enkelte fremvisninger og to købstilbud, som dog blev fundet for lave.

 

I februar 2020 blev der skiftet mægler, og ejendommen blev udbudt til 425.000 kr. Dette gav et skub i fremvisningerne.
Regionskommunen modtog et købstilbud til den udbudte pris på 425.000 kr.

Ejendommen er solgt administrativt til overtagelse den 28. juni 2020.

Økonomiske konsekvenser

Gudhjemvej 9, Østerlars:

Salgspris                       -425.000 kr.

Salgsomkostninger             65.000 kr.

 

Nettoprovenuet              -360.000 kr.

 

Nettoprovenuet på -360.000 kr. indgår i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af jord og bygninger.

 

I henhold til Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning af 9. januar 2007 afsættes halvdelen af provenuet til vedligeholdelse og modernisering af de resterende boligmasse fra budget 2008.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Salg af byggegrund, Rævehøjen 13, Rønne

82.02.00G10-0368

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

26

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har modtaget et købstilbud på Rævehøjen nr. 13 i Rønne på 365.000 kr.

Byggegrunden er solgt administrativt til overtagelse den 15. august 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller:

·         at købstilbuddet vedrørende Rævehøjen nr. 13 på 365.000 kr. inkl. moms godkendes, idet nettoprovenuet på i alt –329.900 kr. ekskl. moms indgår i de allerede meddelte bevillinger vedrørende udstykningen Kommandanthøjen, Rønne.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Der har gennem det sidste år været en del forespørgsler på byggegrundene ved Kommandanthøjen/Rævehøjen, og Bornholms Regionskommune har nu modtaget endnu et købstilbud på byggegrunden beliggende Rævehøjen 13 i Rønne.

 

Følgende grund er solgt administrativt pr. 15. august 2020:

·         Matr.nr. 53n, Rønne Markjorder, beliggende Rævehøjen 13 i Rønne. Grunden er på 1160 m².

Der er i alt byggemodnet 14 byggegrunde i området.

Økonomiske konsekvenser

Rævehøjen 13, Rønne:

Byggegrund solgt for 365.000 kr. inkl. moms

 

Købesum, ekskl. moms                                      -292.000 kr.

Kloaktilslutningsbidrag, ekskl. moms                      -37.900 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms                                -329.900 kr.

 

 

I henhold til købsaftalen påhviler det køberne at betale kloaktilslutningsbidrag på 47.375 kr. inkl. moms uden for købesummen.

 

Nettoprovenuet på -329.900 kr. ekskl. moms indgår i de allerede meddelte bevillinger vedrørende udstykningen Kommandanthøjen, Rønne og kræver derfor ikke særskilt bevilling.

 

Anlægsbevillingerne henhører under Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

Det forventede salgsprovenu for de 14 byggegrunde udgør i alt –4,1 mio. kr.

De resterende 7 grunde er fortsat til salg.

 

Momsreglerne vedrørende salg af byggegrunde blev ændret i 2011. Momsfritagelsen blev ophævet, idet byggegrunde der sælges efter 1. januar 2011 skal pålægges moms.

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Godkendelse af regnskab 2019 samt budget 2021 for de kommunale almene pleje- og handicapboliger

82.00.00Ø00-0096

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

27

 

Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Der er udarbejdet regnskaber for 2019 for de kommunale almene ældre- og handicapboliger samt lavet budgetter for 2021.
Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.


Der budgetteres med en generel huslejestigning i 2021 på 2,4 % på alle plejeboliger jf. den almindelige pris- og lønudvikling, hvor huslejen på Steenbanen dog foreslås sat op med 5 %.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller:

·         At regnskaberne for 2019 med tilhørende budget 2021 for Nylars, Aabo, Røbo/Klintebo, Stenbanen, Snorrenakken, Nexøhuset, Kommandanthøjen plejecentre godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Anbefales.

 

Sagsfremstilling

Regnskaber for 2019 er udarbejdet samt tilhørende budget 2021. Bestyrelsen for De Kommunale almene Pleje- og Handicapboliger godkendte på deres møde den 27. august 2020 regnskaberne samt budgetterne.
Ifølge bekendtgørelsen for drift af almene boliger skal der være balance mellem samtlige udgifter og indtægter i en afdeling.

Der budgetteres med en huslejestigning i 2020 på 2,4 % for Nylars, Aabo, Røbo/Klintebo, kommandanthøjen, Snorrebakken, Nexøhuset, hvor Steenbanen foreslås forhøjet med 5 %.

Huslejestigninger skal ske med min. 3 mdrs. varsel.

Den økonomiske udvikling i alle afdelinger er kort beskrevet herunder.

 

Kommandanthøjen

Regnskab 2019 udviser et overskud på 81.537 kr. Overskuddet opstår især som følge af mindreforbrug på nettokapitaludgifterne, vand, el, forsikring samt almindelig vedligeholdelse. Det skal også bemærkes, at der er brugt langt mindre end budgetteret på planlagt og periodisk vedligeholdelse, hvilket betyder et mindre træk på henlæggelserne end forventet. Henlæggelserne ser fornuftige ud og resultatkontoen ender ultimo 2019 med et opsamlet overskud på 350.161 kr. Der budgetteres med en huslejestigning i 2021 på 2,4% jf. den almindelige pris- og lønudvikling. Regnskab og budget vedlagt som bilag 1.

 

Nylars

Regnskab 2019 udviser et overskud på 63.199 kr. Det skyldes et mindreforbrug på nettokapitaludgifterne, forsikring, el, varme og almindelig vedligeholdelse. Der er dog brugt mere end budgetteret på planlagt og periodisk vedligeholdelse, men da dette dækkes af henlæggelserne, påvirker det ikke årets resultat. Henlæggelserne ender ultimo 2019 med et underskud på 48.153 kr. Der er behov for at sætte store beløb af til henlæggelser de næste år og der afsættes mere til dette i 2021. Derudover er der et akkumuleret underskud på resultatkontoen på 120.455 kr. Der budgetteres med en huslejestigning i 2021 på 2,4% jf. den almindelige pris- og lønudvikling. Regnskab og budget vedlagt som bilag 2.

 

Snorrebakken

Regnskab 2019 udviser et overskud på 242.448 kr. Overskuddet skyldes bl.a. et mindreforbrug på forsikringer (grundet skift af forsikringsselskab samt et generelt godt udbud), nettokapitaludgifter, forbrugsudgifter (vand, el og varme) samt udgifter til ejendomsfunktionærer. Der er et større opsamlet overskud på resultatkontoen og derfor overføres 200.000 kr. fra resultatkontoen til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse. I budget 2021 sættes der 600.000 kr. af til planlagt og periodisk vedligeholdelse. Det skyldes bl.a. at der er afsat 300.000 kr. til reparation af skorstene. Beløbet til henlæggelser sættes op i budget 2021. Der budgetteres med en huslejestigning i 2021 på 2,4% jf. den almindelige pris- og lønudvikling. Regnskab og budget vedlagt som bilag 3.

 

Stenbanen

Regnskab 2019 udviser et overskud på 21.784 kr. Overskuddet skyldes primært et mindreforbrug på forsikring, el og varme. Udgifterne på diverse posten og renovation er steget. Der er et større træk på henlæggelserne end forventet (post 116), hvilket dog ikke påvirker årets resultat. I 2019 er der budgetmæssigt indsat er indtægt på 229.735 kr., som afvikling af et større akkumuleret overskud på resultatkontoen. Henlæggelserne til planlagt og periodisk vedligeholdelse ender ultimo 2019 på 564.072 kr. Det er et pænt beløb og derfor afsættes der mindre til henlæggelser i 2021 (post 120). I budget 2021 er der behov for at indsætte en indtægt på 115.000 kr. fra det akkumulerede overskud for at få det til at løbe rundt. Det er tidligere besluttet, at benytte det opsamlede overskud til at holde husleje i ro så længe som muligt. Men overskuddet er ved at være brugt, og der er nu behov for en større huslejestigning for at få budgettet til at balancere og have penge til fremtidig vedligeholdelse. Det er derfor nødvendigt at budgettere med en huslejestigning i 2021 på 5%. Regnskab og budget vedlagt som bilag 4.

 

Nexøhuset

Regnskab 2019 udviser et overskud på 54.108 kr. Overskuddet skyldes primært et mindreforbrug på nettokapitaludgifterne, forsikring, el, vand og varme. Henlæggelserne ender ultimo 2019 på 207.899 kr., og der afsættes lidt mere i budget 2021 til dette. Det akkumulerede overskud på resultatkontoen ender ultimo 2019 på 79.615 kr. Der budgetteres med en huslejestigning i 2021 på 2,4% jf. den almindelige pris-og lønudvikling. Regnskab og budget vedlagt som bilag 5.

 

Røbo og Klintebo

Regnskab 2019 udviser et overskud på 72.953 kr. Overskuddet skyldes et mindreforbrug på el og varme, renovation, forsikring, ejendomsfunktionærer, diverse og almindelige vedligeholdelse. Det skal dog bemærkes, at der er brugt 125.000 kr. mere end budgetteret på planlagt og periodisk vedligeholdelse, men da denne post dækkes af henlæggelserne, påvirker det ikke årets resultat. Henlæggelserne ser fornuftlige ud. Resultatkontoen har et større opsamlet underskud, som dog i 2019 afvikles med mere end 100.000 kr. (årets overskud + 30.000 kr. til afvikling sat i budgettet). I budget 2021 sættes beløbet til afvikling af det opsamlede underskud op til 60.000 kr. årligt. Der budgetteres med en huslejestigning i 2021 på 2,4% jf. den almindelige pris- og lønudvikling. Regnskab og budget vedlagt som bilag 6.

 

 

 

Aabo

Regnskab 2019 udviser et overskud på 23.719 kr. Overskuddet skyldes primært et mindreforbrug på nettokapitaludgifterne, el og varme, teknisk personale samt væsentligt lavere udgifter til bygningsforsikring (grundet skift af forsikringsselskab samt et generelt godt udbud). Derudover har udgifterne til specielt vand og renholdelse været en del større end budgetteret. Henlæggelserne er langt nede og der afsættes derfor et større beløb til disse i 2021. Det akkumulerede underskud på resultatkontoen ender ultimo 2019 på 271.732 kr. og beløbet til afvikling af dette sættes op til 54.000 kr. i budget 2021. Der budgetteres med en huslejestigning i 2021 på 2,4% jf. den almindelige pris- og lønudvikling. Regnskab og budget vedlagt som bilag 7.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Bilag 1 - Kommandanthøjen regnskab 2019 og budget 2021 (PDF)

2.
Bilag 2 - Nylars regnskab 2019 og budget 2021 (PDF)

3.
Bilag 4 - Stenbanen regnskab 2019 og budget 2021 (PDF)

4.
Bilag 5 - Nexøhuset regnskab 2019 og budget 2021 (PDF)

5.
Bilag 6 - Røbo Klintebo regnskab 2019 og budget 2021 (PDF)

6.
Bilag 7 - Aabo regnskab 2019 og budget 2021 (PDF)

7.
Bilag 3 - Snorrebakken regnskab 2019 og budget 2021 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Mødeplan 2021 for KB, ØEPU og de stående udvalg

00.22.04A26-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

28

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Mødeplan for 2021 for kommunalbestyrelsen (KB), Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget (ØEPU) og de stående udvalg skal fastlægges.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) udkast til mødeplan for Kommunalbestyrelsen, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og de stående udvalg godkendes

b) møderne i Kommunalbestyrelsen begynder kl. 18.00

c) Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og de stående udvalg hver især fastlægger mødetidspunkt på de i udkastet fastsatte dage.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Møderne i Kommunalbestyrelsen holdes som hovedregel den sidste torsdag i hver måned. Der er dog enkelte undtagelser, som fremgår af udkast til mødeplan.

 

Der har vist sig en tendens til meget omfangsrige dagsordener, særligt til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, og i et forsøg på at imødegå langvarige møder, er der i mødeplanen for 2021 lagt et ekstra møde ind for ØEPU, således at der lægges op til to månedlige møder. Det første ligger torsdag i samme uge som de stående udvalgsmøder og foreslås benyttet til de sager, som ØEPU behandler som fagudvalg. Det andet ØEPU-møde holdes onsdag en eller to uger før kommunalbestyrelsesmødet. I tilfælde af at der viser sig ikke at være behov for to møder på en måned, kan torsdags-mødet aflyses.

 

Møderne i de stående udvalg foreslås holdt i begyndelsen af hver måned eller i slutningen af foregående måned af hensyn til sagernes videre behandling i Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget og kommunalbestyrelsen, således at de sager, der går videre efter udvalgsbehandling, kan videresendes rettidigt til behandling på møder i ØEPU og KB.

Mødedagene for de stående udvalg og Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget fremgår af bilaget. Udvalgene fastlægger selv mødetidspunktet.

Foruden de stående udvalg indeholder mødeplanen også forslag til mødedatoer for §17, stk 4-udvalget, Særligt udvalg om klima og bæredygtighed.

Da der er kommunalvalg i november 2021, er der indsat forslag til dato for det konstituerende kommunalbestyrelsesmøde i december.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

1.
Udkast til mødeplan 2021 v. 4.9.2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Scenarier for specialbørnehaven Mælkebøtten

27.18.12A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

25-08-2020

15

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

29

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget orienteres

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal med udgangspunkt i de udvalgte scenarier træffe beslutning om den fremtidige bæredygtige løsning for specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten.

 

Center for Børn og Familie har i samarbejde med Center for Ejendomme og Drift udarbejdet uddybende beskrivelser af scenarie 2, 3 og 4, ligesom der er udarbejdet en plan for en inddragende proces.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    Endelig stillingtagen til valg af scenarie afventer den nærmere dialog med Svaneke Friskole

b)    Planen for den inddragende proces tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2020:

Ad. A: anbefales
Ad. B: taget til efterretning

 

Koncerndirektøren indstiller at

·         Orienteringen tages til efterretning.

 

Natur- og Miljøudvalget den 25. august 2020:

Taget til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget anbefaler Børne- og Skoleudvalgets indstilling.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 25. juni 2020, at scenarierne 2, 3 og 4 for specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten skulle beskrives i dybden, ligesom der skal tilrettelægges en inddragende proces, som sikrer den kvalificerede beskrivelse af de valgte scenarier.

Mælkebøtten har pr. 11. august 2020 indskrevet 6 børn.

 

Inddragende proces

Der er udarbejdet en detaljeret inddragelsesproces (bilag 1) for parter, der vil blive berørt af ny organisering og struktur for specialbørnehaven Mælkebøtten for at sikre, at alle parter er bedst muligt klædt på til at bidrage til løsninger og perspektiver på de udfordringer, som den nye organisering medfører. Parterne i processen dækker børn, forældre, medarbejdere i institutioner der er berørt at strukturændringer, skoler (scenarie 2), paraply-/interesseorganisationer, faglige organisationer samt lokale MED-udvalg og medarbejderfora. Der er i planen også taget stilling til den interne og eksterne kommunikation.

 

Der vil blive udarbejdet en procesplan rettet mod de eksterne parter, når rammer og scenarie er besluttet. Procesplan vil indeholde præcisering af pædagogisk indhold, beslutningsramme og implementering for de respektive parter samt en milepælsplan som et styringsværktøj for den inddragende proces.

Leder af Dagtilbud vil i samarbejde med Centerchef for Børn og Familie være overordnet ansvarlig for implementering og koordinering af inddragelsesprocessen.

 

Nødvendige faciliteter for Mælkebøttens børn

Børn visiteret efter SL § 32 har sædvanligvis brug for mere plads end børn i almenområdet, hvor kravet for vuggestuer og børnehaver er hhv. 3,9 m2 og 2,5 m2. Mælkebøtten har for nuværende budget til maksimalt at rumme op til 10 børn, og i forhold til kravet om m2 fastholdes dette, også selvom budgettet i scenarie 2 nedjusteres til 8 børn, da der jf. sagsfremstillingen i juni 2020 er stordriftsfordele ved sammenlægning med Kildebakken.

 

For at sikre den nødvendige plads, er der afsat 125 m2 frit areal, og dertil kommer toiletter, gangareal, teknik-rum, depot mv. I alt må påregnes et samlet arealbehov på 255 m2 i alle scenarierne.

 

Det er også nødvendigt med hjælpemidler til eks. løft af børn, ligesom der skal være den nødvendige ventilation, lyddæmpning og ABA-anlæg mv. Dertil kommer diverse inventar og pædagogisk materiale, hvoraf dele kan genbruges fra Mælkebøttens nuværende lokaler.

 

Mælkebøttens lokaler i scenarie 2 og 4

Der er i scenarie 2 og 4 ikke taget stilling til, hvordan Mælkebøttens lokaler fremadrettet skal benyttes. Dog skal det bemærkes, at Mælkebøttens lokaler for nuværende bruges af andre faggrupper i Center for Børn og Familie (herunder psykologer). Afhængigt af, hvad Mælkebøttens lokaler fremover skal benyttes til, skal der findes en løsning for disse faggrupper. Det er ikke muligt for dem at benytte hverken Østre Skole eller Det gule hus, da lokalerne på de to matrikler benyttes til andre formål.

 

Den integrerede brugertransport

Det er muligt for børnene i Mælkebøtten at blive kørt til Mælkebøtten gennem den integrerede brugertransport. Det vil fortsat være gældende, og for alle scenarierne gælder det, at der ikke ændres i udgiften til den integrerede brugertransport.

 

Scenarie 2 Mælkebøtten integreres med Kildebakken

I dette scenarie fraflytter Mælkebøtten lokalerne i Svaneke og flyttes som enhed til Kildebakkeskolen i Tejn. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt. Minimumsbudgettet, som pt. er til ti børn, reduceres som følge af de stordriftsfordele mellem Mælkebøttens og Kildebakkens personale. De to personalegruppers samlede ekspertise betyder, at der kan afsættes færre ressourcer fremover.

 

Faglige og pædagogiske overvejelser

Ved at integrere Mælkebøtten med Kildebakken kan det specialiserede vidensmiljø omkring børnenes særlige behov og udfordringer styrkes, ligesom der kan opnås større sammenhæng af indsatsen ift. overgangen til det specialiserede skoletilbud. For at sikre sociale fællesskaber med jævnaldrende børn fortsættes et tæt samarbejde med en almen børnehave, eks. Tejn Børnehus, der ligger i samme område.

 

Organisering

Det vil være Kildebakkens ledelse, der varetager ledelsen af specialbørnehaven Mælkebøtten, så der kan opnås faglig synergi og samdrift mellem de to personalegrupper. Dermed vil Mælkebøtten ikke længere være en del af Center for Børn og Familie, men derimod Center for Skole. Det betyder også, at driftsbudgettet skal overføres fra bevilling 11 i Center for Børn og Familie til Center for Skole. Det er dermed muligt at spare en lederstilling, men det anbefales at afsættes 10 timer/uger til koordinering af arbejdet med §32 sager.

 

Alternativt kan en samarbejdsaftale indgås, hvor Center for Børn og Familie betaler Kildebakken for at varetage opgaven med at drive Mælkebøtten, som så fortsat vil være en del af bevilling 11 i Center for Børn og Familie.

 

Ombygning af Kildebakken

I samarbejde med Kildebakken er der fundet lokaler, som Mælkebøtten kan benytte.

 

Der skal etableres ABA-anlæg og i forbindelse med budget 2021 er der udarbejdet et anlægsforslag for installering af ABA-anlæg på Kildebakken. Vedtages dette ikke, skal der påregnes udgifter til etablering af ABA-anlæg svarende til anlægsforslaget (500.000 i anlægsudgifter og 35.000 i driftsomkostninger).

 

 

Bygningerne er godkendt til brug som skole og skal have en anvendelsesændring, hvilket betyder krav om opdatering til nutidige bygningsstandarter.

Der er desuden behov for en tilbygning for at få plads nok til børnene, ligesom der skal bygges en liggehal, og der skal installeres loftlifte mm. Mælkebøtten er ikke omfattet af Dagtilbudsloven og har ikke valg til frokostordning. Derfor er det ikke nødvendigt at etablere et produktionskøkken.

 

Mælkebøttens børn kan benytte skolens legeplads, og skolen og børnehaven udarbejder sammen en aftale for, hvornår de hver især kan benytte legepladsen. Der skal derfor ikke laves særskilt legeplads, ligesom Kildebakkens personalerum og badefaciliteter dækker behovet. Der skal etableres 5 yderligere parkeringspladser til børnehuset.

Anlægsudgifterne til ombygningen af Kildebakken findes i bilag 2.

 

Scenarie 3 Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på nuværende matrikel

I dette scenarie bibeholdes Mælkebøtten på nuværende matrikel, og Svaneke Børnehus flytter ind på matriklen og integreres med Mælkebøtten. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt.

 

Svaneke Friskole må ikke leje lokaler ud til Svaneke Børnehus

Børne og undervisningsministeriet har overfor Svaneke Friskole præciseret at det ikke er tilladt for en Friskole at drive udlejning af deres lokaler. Konstellationen med at Svaneke Friskole udlejer til Bornholms Regionskommune/Svaneke Børnehus betragtes derved som ulovlig og skal bringes til ophør.

Da bestyrelsen i Svaneke Friskole har et ønske om fortsat at kunne udleje til en kommunal daginstitution har de ansøgt ministeriet om en dispensation fra lovgivning. Svaneke Friskole har fået afslag på deres ansøgning om dispensation.

I afslaget fremgår det, at der ikke er mulighed for dispensation, og at Friskolen skal påbegynde en proces, der bringer orden i forholdene og blandt andet indebærer en opsigelse af lejeaftalen. Styrelsens svar kan læses i bilag 3. En formel opsigelse er endnu ikke modtaget fra Friskolen.

 

Det må derfor antages, at der skal findes en anden placering af Svaneke Børnehus end den nuværende. Derfor er der i beskrivelsen og beregningerne af scenarie 3 taget udgangspunkt i, at Svaneke Børnehus flytter sammen med Mælkebøtten. Forældrene i Svaneke Børnehus er i forbindelse med den politiske behandling orienteret om afslaget på dispensationen og dens mulige betydning for scenarie 3.

Center for Børn og Familie – Dagtilbud har været deltagende ved et forældremøde i Svaneke Børnehuse den 14. august 2020. Dele af forældregruppen i Svaneke Børnehus udtrykker frygt for at der vil blive truffet en politisk beslutning om flytning af Svaneke Børnehus uden forældrenes mulighed for indflydelse.

 

Bestyrelsen i Svaneke Friskole oplyser over for Center for Børn og Familie – Dagtilbud, at en forældregruppe på Svaneke Friskoles forestående generalforsamling den 26. august 2020 fremsætter et forslag om oprettelse af en daginstitution under Svaneke Friskole. Udfaldet af dette forslag kan få betydning for kommunens drift at et kommunalt børnehus, som beskrevet i scenarie 3.

 

Center for Børn og Familie – Dagtilbud er af Svaneke Friskole oplyst om dialog mellem Svaneke Friskole og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

 

Svaneke Friskole har mulighed for at sælge bygningen til tredje part, som kan leje bygningen ud til både Bornholms Regionskommune og Svaneke Friskole.

Bestyrelsen i Svaneke Friskole giver overfor Bornholms Regionskommune udtryk for at de er interesseret i en dialog omkring mulighederne for dette. Det har ikke inden for sagsfristen været muligt at afdække denne mulighed i dialog med Svaneke Friskole. Det bør undersøges nærmere inden der tages endeligt stilling til sagen. Dialogen findes i bilag 3.

 

Faglige og pædagogiske overvejelser

En samling mellem almenbørnehave og specialbørnehaven Mælkebøtten vil skabe større sammenhæng og udviklingspotentiale for alle børn, uagtet om de er visiteret via §32 eller via pladsanvisningen. Alle børn vi opnå større muligheder for spejling i andre børns færdigheder og adfærd.

De faglige kompetencer i de nuværende to institutionstyper vil kunne supplere hinanden i det daglige arbejde og samlingen vil være medvirkende til nytænkning af læringsmiljøer for alle børn. Med fortsat mulighed for at tage hensyn til det enkelte barn.

Planlægning af det pædagogiske arbejde og læringsmiljø er den faglig pædagogiske leders ansvar i samarbejde med Leder af Dagtilbud og den faglige konsulent.

 

Organisering

Mælkebøtten og Svaneke Børnehus vil fortsat være forankret i Center for Børn og Familie under Dagtilbud. De to medarbejdergrupper samles til en gruppe og refererer til samme faglige pædagogiske leder. Det er muligt at spare en lederstilling, men det anbefales at afsættes 10 timer/uger til koordinering af arbejdet med §32 sager.

 

Ombygning af Mælkebøtten

Den nuværende matrikel har plads nok til at rumme alle børn fra Svaneke Børnehus (10 vuggestuebørn og 31 børnehavebørn er indmeldt pr. 1. august 2020), dog skal der bygges et produktionskøkken og en liggehal. Der skal være fokus på muligheden for at etablere skærmede miljøer for børn i Mælkebøttens målgruppe, men faciliteterne til den samlede børnegruppe er tilstede.

 

Det vil være nødvendigt at udvide parkeringsarealet betydeligt, og Ejendomsservice foreslår ”forhaven” til det ældste hus omlægges til parkering for at få den fornødne plads. Der er desuden sat midler af til at flytte legepladsredskaber fra Svaneke børnehus, i tilfælde af at det bliver nødvendigt.

Anlægsudgifterne til ombygningen af Mælkebøtten findes i bilag 4.

 

 

Andre faggrupper i Mælkebøtten

For nuværende har Mælkebøtten ikke brug for alle bygningerne, og derfor benytter andre faggrupper i Center for Børn og Familie også lokalerne i Mælkebøtten, eks. psykologer, der efter fraflytningen på Almegård Kaserne midlertidigt havde brug for lokaler, frem mod en mere varig placering. Der skal findes en anden placering til disse faggrupper, hvis scenarie 3 vælges, og med situationen omkring Østre Skole kan de ikke flytte dertil. Det vurderes ikke, at disse funktioner kan flyttes til Det gule hus.


 

Scenarie 4 Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på anden matrikel

I dette scenarie flyttes Mælkebøtten ud til en almenbørnehaves matrikel og integreres med almenbørnehaven. For at vælge hvilket børnehus, Mælkebøtten skal integreres med, er der en række hensyn at tage. Det valgte børnehus skal kunne bygges om, så der kan etableres de nødvendige faciliteter til Mælkebøttens målgruppe (eks. sanserum og hygiejnerum), og det skal være muligt at skabe skærmende læringsmiljøer for Mælkebøttens børn.

 

Valg af almenbørnehave

Center for Børn og Familie har ved gennemgang af bygningsmassen sammen med Center for Ejendomme og Drift vurderet, at Børnehuset i Hasle eller Tejn Børnehus vil være mest velegnet til at blive integreret med Mælkebøtten på deres matrikel.

 

 

Scenarie 4a Børnehuset i Hasle

I dette scenarie fraflytter Mælkebøtten lokalerne i Svaneke og flyttes som enhed til den integrerede institution Hasle Børnehus. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt. Hasle Børnehus er normeret til 15 vuggestuepladser og 68 børnehavepladser, og har i august 2020 indskrevet 18 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn.

 

Faglige og pædagogiske overvejelser

En samling mellem Mælkebøtten og Hasle Børnehus vil skabe sammenhæng og udviklingspotentiale for alle børn, uagtet om de er visiteret via §32 eller via pladsanvisningen. Alle børn vi opnå større muligheder for spejling i andre børns færdigheder og adfærd.

De faglige kompetencer i de nuværende to institutionstyper vil kunne supplere hinanden i det daglige arbejde og samlingen vil være medvirkende i nytænkningen af læringsmiljøer for alle børn. Med tilbygningen og optimeringen af Hasle Børnehus vil det være muligt at tage hensyn til det enkelte barn og pædagogikken.

Planlægning af det pædagogiske arbejde og læringsmiljø er den faglig pædagogiske leders ansvar i samarbejde med Leder af Dagtilbud og den faglige konsulent.

 

Organisering

Mælkebøtten og Hasle børnehus vil fortsat være forankret i Dagtilbud, Center for Børn og Familie. De to medarbejdergrupper samles til en enkelt gruppe og refererer til samme faglige pædagogiske leder. Det er muligt at spare en lederstilling, men det anbefales at afsættes 10 timer/uger til koordinering af arbejdet med §32 sager.

 

Ombygning af Hasle Børnehus

Hasle Børnehus har en indretning der gør placeringen af en tilbygning oplagt. Der vil være en væsentlig udfordring med at etablere parkering og ordentlige tilkørselsforhold.

 

Der skal laves loftlifte, og handicapadgang. Det eksisterende ventilationsanlæg kan ikke udvides til at dække tilbygningen så der skal etableres ny ventilation.

 

Anlægsudgifterne til ombygningen af Hasle Børnehus findes i bilag 5.

 

 

Scenarie 4b Tejn Børnehus i Tejn

I dette scenarie fraflytter Mælkebøtten lokalerne i Svaneke og flyttes som enhed til den integrerede institution Tejn Børnehus. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt. Tejn Børnehus er normeret til 8 vuggestuepladser og 36 børnehavepladser og har i august 2020 indskrevet 15 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn.

 

Faglige og pædagogiske overvejelser

En samling mellem Mælkebøtten og Tejn Børnehus vil skabe sammenhæng og udviklingspotentiale for alle børn, uagtet om de er visiteret via §32 eller via pladsanvisningen. Alle børn vi opnå større muligheder for spejling i andre børns færdigheder og adfærd.

De faglige kompetencer i de nuværende to institutionstyper vil kunne supplere hinanden i det daglige arbejde, og samlingen vil være medvirkende i nytænkningen af læringsmiljøer for alle børn. Med tilbygningen og optimeringen af Tejn Børnehus vil det være muligt at tage hensyn til det enkelte barn og pædagogikken.

Planlægning af det pædagogiske arbejde og læringsmiljø er den faglig pædagogiske leders ansvar i samarbejde med Leder af Dagtilbud og den faglige konsulent.

 

Organisering

Mælkebøtten og Tejn Børnehus vil fortsat være forankret i Dagtilbud, Center for Børn og Familie. De to medarbejdergrupper samles til en enkelt gruppe og refererer til samme faglige pædagogiske leder. Det er muligt at spare en lederstilling, men det anbefales at afsættes 10 timer/uger til koordinering af arbejdet med §32 sager.

 

Ombygning af Tejn Børnehus

Det er allerede vedtaget, at der skal bygges køkken til madordning i Tejn Børnehus. Hvis dette scenarie vælges forventer Ejendomsservice at køkkenet kan være en del af den nye tilbygning.

 

Der er en lokalplan, der kræver at tilbygningen bygges lignende det eksisterende. For at kunne dette og samtidig få nok m2 kommer tilbygningen til at ligge delvist på den tilstødende matrikel, der også ejes af kommunen, men er udlagt til bolig, hvilket kræver en revision af lokalplanen eller et tillæg.

Et tillæg til lokalplanen af denne størrelse kræver først udvalgsbehandling, efterfulgt af en høringsperiode på 14 dage, sagsbehandling i plan på 1 uge og dernæst udvalgsbehandling igen. Afhængig af timingen vil det tage 3-4 mdr. samlet.

 

Den eksisterende liggehal skal rives ned så der kan bygges på denne plads der skal derfor bygges ny liggehal.

 

Anlægsudgifterne til ombygningen af Tejn Børnehus findes i bilag 6.

 

 

 

Tidsplan for scenarierne

Tabel 1 viser estimering af tidsplan for de forskellige scenarier.

 

Tabel 1 Tidsestimering

 

Lokalplan mdr.

Projektering mdr.

Udbud mdr.

Byggeperiode mdr.

I alt mdr.

Scenarie 2

Kildebakken

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Scenarie 3

Mælkebøtten

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Scenarie 4a

Hasle

0

 

4

 

2

 

12

 

18

Scenarie 4b

Tejn

4

 

4

 

2

 

12

 

22

Økonomiske konsekvenser

Anlægsomkostningerne ved de forskellige scenarier fordeler sig således:

 

Tabel 2 Anlægsomkostninger

 

Kr.

Anlægsberegning

Scenarie 2

Kildebakken

 Kr. 2.808.700,-

Bilag 2

Lukket bilag

Scenarie 3

Mælkebøtten

 Kr. 6.185.500,-

Bilag 4

Lukket bilag

Scenarie 4a

Hasle

 Kr. 8.396.000,-

Bilag 5

Lukket bilag

Scenarie 4b

Tejn

 Kr. 9.858.400,-

Bilag 6

Lukket bilag

Ændringen af driftsøkonomien fordeler sig således:

 

Tabel 3 Årlig ændring af driftsøkonomi ved de forskellige scenarier

Driftsudgifter pr. år i 1.000 kr.

Scenarie 2 Kildebakken

Scenarie 3 Mælkebøtten

Scenarie 4 Hasle

Scenarie 4 Tejn

Drift dagtilbud i alt

-755

-365

-365

-365

Nedjustering minimumsbudget (ti til otte børn)

-390

0

0

0

Besparelse på ledelse

-500

-500

-500

-500

Koordinator (10 t/u)

135

135

135

135

Bygningsdrift i alt

-436

-238

-200

-170

Merudgifter på adresse, hvor tilbuddet samles

49

63

285

315

Besparelse på adresse, hvor tilbud stopper

-485

-301

-485

-485

Samlet drift i alt

-1.191

-603

-565

-535

 

Som det fremgår af ovenstående, så vil der i samtlige scenarier blive sparet en lederløn samt være behov for en koordinatorstilling på 10 timer ugentligt. I scenarie 2, hvor Mælkebøtten flytter til Kildebakken, vil minimumsbudgettet endvidere sænkes fra nuværende 10 børn til otte børn. Det betyder, at driftsbesparelsen for dagtilbud i scenarie 2 lyder på 755.000 kr. årligt mod 365.000 kr. i de øvrige scenarier.

 

Besparelsen på bygningsdrift er også størst i scenarie 2, og den samlede besparelse på driften i scenarie 2 er i alt 1,2 mio. kr. årligt. Ved de øvrige scenarier er besparelsen mellem 0,5 og 0,6 mio. kr. årligt. Specifikationerne af ændringerne vedrørende bygningsdriften fremgår af bilag 7.

Supplerende sagsfremstilling

Til ØEPU 9/9-2020

Svaneke Friskole har d. 26. august 2020 fremsendt et løsningsforslag til Center for Børn og Familie for Svaneke Børnehus’ lejemål. Det fulde forslag kan findes i bilag 7 (lukket bilag).

Overordnet ser forslaget sådan ud:

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. august 2020

1.
Bilag 1 Procesplan for inddragelse (DOCX)

2.
Bilag 3 Notat om dialog mellem Svaneke Friskole og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (DOCX)

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag

 7.  Lukket bilag

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. september 2020

 8.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  'Inkluderende fællesskaber for alle børn'

17.03.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-08-2020

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

30

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. juni 2020 at sende notatet ’Inkluderende fællesskaber for alle børn – forslag til indsatser’ i høring i alle folkeskolernes skolebestyrelser, Handicaprådet, det fælles elevråd og til udtalelse i CenterMED Skole. Kommunalbestyrelse skal på baggrund af de indkomne høringssvar beslutte den fremtidige organisering af specialtilbud i Bornholms Regionskommune.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    At kommunalbestyrelsen tager høringssvarene til efterretning

b)    At såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at afsætte midler hertil, godkendes den fremtidige organisering af specialtilbud i Bornholms Regionskommune

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2020:

Ad. A: taget til efterretning
Ad. B: Anbefales. Ændret forslag til økonomisk forløb indgår i og drøftes i budgetforhandlingerne. Efterfølgende indarbejdes resultatet som supplerende sagsfremstilling.
 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Servicedirektørens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Notatet ’Inkluderende fællesskaber for alle børn – forslag til indsatser’ omhandler den fremtidige organisering af specialtilbud til folkeskoleelever i Bornholms Regionskommune. Notatet blev sendt i høring i folkeskolernes skolebestyrelser, Handicaprådet og det fælles elevråd af kommunalbestyrelsen den 25. juni 2020. De indkomne høringssvar forelægges hermed til politisk behandling forud for en beslutning om den fremtidige organisering af specialtilbud i Bornholms Regionskommune.

 

 

Fremtidig organisering af specialtilbud

Ambitionen med de indsatser, som notatet foreslår, er, at Bornholms Regionskommune kan give alle børn et godt skoletilbud. Et skoletilbud, som er vidensbaseret samt fagligt og økonomisk bæredygtigt. I forlængelse heraf skal børn med særlige behov opleve, at de får et skoletilbud, som de trives i og som fremmer deres faglige udvikling i de almene folkeskoler.

 

For at lykkes med denne opgave er det afgørende at medarbejderne føler sig rustet til inklusionsopgaven, hvilket skal ske ved en løbende kvalitets- og kompetenceudvikling af specialpædagogiske kompetencer hos medarbejderne. Der skal ligeledes være et øget fokus på at elever, der er i specialtilbud, bliver rustet til at kunne vende tilbage til de almene folkeskoler. For at kunne lykkes med denne ambition vil en række opgaver blive flyttet fra specialskolerne til de almene folkeskoler, hvor der oprettes en række supplerende skoletilbud.

 

Herunder ses de forslag til indsatser og fremtidig organisering, som skønnes at kunne bidrage til en mere optimal opgaveløsning, og som dermed kan adressere de aktuelle udfordringer, som kommunen oplever. Præsentation af indsatserne er uddybet i bilaget: Inkluderende Fællesskaber for alle - Præsentation af forslag til indsatser. Desuden er pixi-udgaven af samme notat bilagt sagen.

 

Den foreslåede indsatsplan falder i to dele:

 

  1. Supplerende skoletilbud
    Fire supplerende, målrettede specialpædagogiske skoletilbud, der skal imødekomme det store pres på såvel regionskommunens specialskoler som almene skoler:

 

  1. Indskolingstilbud med fokus på styrkelse af de adfærdsmæssige kompetencer i forhold til skolegang
  2. Skoletilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  3. Skoletilbud til elever med særligt behov for ro, forudsigelighed og fast struktur
  4. Skole-behandlingstilbud

 

  1. Understøttende indsatser
    Fire understøttende indsatser, der vurderes nødvendige i forhold til at understøtte optimal opgaveløsning. Det er arbejdsgruppens vurdering, at disse indsatser er meget betydningsfulde, og vil bidrage til at understøtte, at alle børn har et kvalificeret skoletilbud. Indsatserne vil dels styrke og understøtte almen- og specialtilbuddenes inkluderende praksis, dels bidrage til at reducere væksten i segregering.

  1. Arbejde med Mindset
  2. Udvikling af Model for samarbejde, rådgivning, vejledning m.m. fra alle aktører på området
  3. Kompetence og kapacitetsopbygning på skolerne
  4. Systematisk opfølgning og ledelsesinformation

                                                                

Det vurderes, at indsatserne vil bidrage til optimering af opgaveløsningen på specialtilbudsområdet. Forslaget vil bidrage til at sikre, at flere børn i Bornholms Regionskommunes skoler får det rette skoletilbud, styrke inkluderende fællesskaber på alle skoler samt reducere væksten i segregering, så den finder et leje omkring 2019-niveauet korrigeret for den løbende demografiske udvikling. Det forventes at ske ved at fastholde flere af de børn, der ellers ville blive visiteret til specialskoler, i almenskolerne.

 

Høringssvar vedrørende Inkluderende fællesskaber for alle børn

Ved høringsfristen den 17. august kl. 12.00 var der indkommet i alt 11 høringssvar med en række kommentarer til notatet og dets forslag til den fremtidige organisering af specialtilbud på Bornholm. Efter høringsfristen er desuden indkommet høringssvar fra Heldagsskolen og Paradisbakkeskolen. De i alt 13 høringssvar er bilagt sagen.

 

Næsten samtlige indkomne høringssvar hilser initiativet og belysningen af en optimal organisering af specialtilbuddene på Bornholm velkommen, og glæder sig over, at Bornholms Regionskommune ønsker at skabe de bedst mulige trivsels- og læringsforhold for alle børn i den bornholmske folkeskole.

 

Der er imidlertid ligeledes samstemmende bekymring for finansieringen af de foreslåede ændringer. Det anses generelt for usandsynligt, at budgetrammen kan overholdes samtidig med at der etableres en ændring i specialtilbuddene på øen.

 

De indkomne høringssvars centrale pointer er oplistet herunder. Høringssvaret fra Handicaprådet samt udtalelsen fra CenterMED Skole er dog angivet i sin fulde længde.

 

Afgiver af høringssvar

Centrale pointer

Dansk Handicapforbund

DH ser frem til den ændring i specialtilbud, som forventes af det in-kluderende fællesskab. Der er dog bekymring for reduktionen af pladserne på de eksisterende specialskoler, da ikke alle børn kan inkluderes. DH giver desuden udtryk for en bekymring for, hvor læn-ge man vil forsøge at inkludere børnene, og konsekvensen hvis man forsøger for længe. At de foreslåede tiltag kan afholdes indenfor den økonomiske ramme anses som usandsynligt. DH ser positivt på nota-tets fokus på overgange, forældreinddragelse, skolevægring, visita-tionsprocesser samt uddannelse til personalet. DH anbefaler, at man benytter sig af den fulde ’Nest’-model, og ikke kun dele af den.

Handicaprådet

”Handicaprådet anerkender, at planerne for arbejdet vedrørende specialtilbud er godt på vej, men finder, at der fortsat kan rejses mange spørgsmål. Derfor agter Handicaprådet at følge det videre arbejde tæt. Rådet tilbyder at bidrage med sparring i det videre arbejde.”

Hans Rømer Skole

Skolebestyrelsen ser positivt på, at der er fokus på at forbedre den bornholmske folkeskole for de elever, der har det sværest. Bestyrel-sen har dog en række bekymringspunkter, herunder de forventede besparelser, som ventes at træde i kraft i august 2021 og 2022. Der er desuden bekymring for den automatiske nedskrivning af pladser på specialskolerne, som bestyrelsen vurderer i uoverensstemmelse med det stigende antal børn med særlige behov, for en udhuling af de eksisterende specialtilbud samt udgifterne ved de etablerede pilotprojekter.

Heldagsskolen

Skolebestyrelsen er positive overfor initiativet med at oprette mel-lemformer til de elever, der ikke trives i almenskolen og heller ikke skal på specialskole, og pointerer, at det i den forbindelse er nød-vendigt at arbejde med mindset’et i forhold til børnene. Skolebesty-relsen er meget bekymret for, hvorvidt den nødvendige, faglige eks-pertise er til stede i de etablerede mellemformer. Bestyrelsen har desuden meget svært ved at forstå finansieringen af mellemformer-ne, og anfører, at en systematisk nedjustering af antallet af pladser på specialskolerne kan være problematisk. Skolebestyrelsen anbe-faler, at finansieringen findes i som en opprioritering in budgettet, og lade mellemformerne fungere i nogle år, og derefter vurdere, om der kan skæres pladser på specialskolerne.

Karina Bundgaard (KB) og Lone Pihl (LP)

KB og LP finder, at notatet rejser en lang række spørgsmål, og efter-lyser klare målgrupper og specialviden omkring børn med diagnoser, ligesom de anfægter inklusionsprocenten, og anfører, at Bornholm har langt flere elever inkluderet end landsgennemsnittet. KB og LP ser, at opgaven med at få flere børn til at trives i skolen, løses ved at langt flere børn skal undvære den nødvendige støtte, og ved at der fjernes specialskolepladser og behandlingspladser. KB og LP anfører, at ’Inkluderende fællesskaber for alle børn’ vil betyde, at flere børn bliver ekskluderet, da der ikke vil være de skoletilbud og den støtte, som de har behov for.

Kildebakken

Skolebestyrelsen på Kildebakken mener ikke, at Kildebakkens mål-gruppe kan indsnævres, ligesom et fald på 30 elever over en 10-årig periode vurderes urealistisk. Skolebestyrelsen er bekymret over den manglende forældreinddragelse i udformningen af de nye tilbud, her-under at de nye tilbud skal fungere samtidig med at de etableres. Bestyrelsen bemærker desuden, at det ikke ser ud til, at der er afsat ressourcer til at støtte børnene i SFO/ Klub. Der er bekymring for, at Kildebakken og Heldagsskolen samt almenområdet skal bidrage med ressourcer, og frygt for, at de rette kompetencer ikke er tilstede, når de nye tilbud etableres simultant med driften. Bestyrelsen er bekym-ret for den ulempe, som eventuelt manglende kompetencer kan medføre for de udvalgte elever.

Kongeskærskolen

Skolebestyrelsen finder det meget relevant, at specialområdet bely-ses, og finder, at notatet omhandler relevante og spændende ar-bejdsområder. Bestyrelsen finder finansieringen bemærkelsesværdig, og efterspørger en bevæggrund for denne vurdering, ligesom man undrer sig over det transportmæssige aspekt. Bestyrelsen ser gerne, at specialtilbuddene ligger på de enkelte skoler, da det tidligere har fungeret.

Paradisbakkeskolen

Skolebestyrelsen sætter pris på, at de tre udviklingsprojekter er igangsat, for at kunne høste erfaringer fra målrettede indsatser, og bemærker vigtigheden af, at disse projekter evalueres. Uddannelse af personale, så den rette kapacitet er til stede på området er ligeledes vigtigt. Skolebestyrelsen mener, at det vigtigste er at arbejde med medarbejdernes mindset, og at uddanne spydspidser indenfor systematik omkring arbejdet med relationer. Bestyrelsen anbefaler, at folkeskolerne viderefører ICDP (International Child Development Programme), som er igangsat i de bornholmske daginstitutioner.

Svartingedal Skole

Hilser det fremtidige specialtilbud velkommen. Bekymringer for, at der ikke over tid er afsat tilstrækkelige midler til at drive tilbuddet samt, at der nedlægges pladser på de eksisterende specialskoler. Bemærker, at der bør tildeles yderligere personaleressourcer, så tilbuddene også er dækket at den rigtige faglighed i forbindelse med almindeligt fravær.

Søndermarksskolen

Skolebestyrelsen ser meget positivt på beslutningen om at evaluere de nuværende specialtilbud, og hilser tiltaget velkomment. Besty-relsen er dog bekymret for finansieringen, og mener ikke, at tilbud-dene kan rummes indenfor den eksisterende ramme, da en ned-justering af pladser på specialskolerne ikke vil kunne imødekomme behovet samt at yderligere bidrag fra almenområdet vil gå ud over alle folkeskolens elever. Skolebestyrelsen finder indskolingstilbuddet meget relevant, men så gerne, at det blev etableret på alle almen-skoler. I forhold til de to andre tilbud, finder bestyrelsen mening i, at det etableres som ø-dækkende, men bemærker, at der skal være opmærksomhed på transport til og fra tilbuddet. Skolebestyrelsen bemærker, at det vil være nødvendigt at tilføje yderligere midler, hvis de nye tiltag skal lykkes.

Ungdomsskolen

Skolebestyrelsen finder generelt gode tanker og tiltag i notatet, og ser frem til at deltage aktivt i den videre proces. Bestyrelsen bemær-ker, at der mangler et tilbud til alle klassetrin. Nedlæggelsen af DASK bør medføre en tilpasning af Heldagsskolens målgruppe, så behand-lingskrævende elever op til 18 år, kan tilbydes et skole- og behand-lingstilbud på Heldagsskolen. Skolebestyrelsen bemærker desuden, at opgaveløsning og anvendelse af midler på tværs af Center for Skole og Center for Børn og Familie bør vurderes.

Åvangsskolen

Skolebestyrelsen ser generelt mange positive elementer i notatet og kan overordnet tilslutte sig de tre indsatser. Bestyrelsen finder det dog stærkt bekymrende, at de nye tiltag skal finansieres indenfor den nuværende ramme, og kan derfor ikke tilslutte sig modellen, så-fremt den skal finansieres som foreslået. Såfremt man ændrer takst-finansieringen, vil det få betydning for samtlige elever på øens folke-skoler, hvilket vil give den modsatte effekt for den specialpædago-giske indsats.

CenterMED Skole

”CenterMED er glade for, at der skabes tilbud til de børn, der ikke profiterer optimalt i de nuværende tilbud. CenterMED hilser initiativet meget velkommen som supplement til Heldagsskolen og Kildebak-ken, da der er behov for mellemformer, så folkeskolen kan rumme børn med særlige behov. CenterMED ser frem til at følge pilotprojek-terne tæt, og bemærker, at der skal særligt fokus på evalueringen, så der fremadrettet er mulighed for at justere mellemformerne til de konkrete behov. CenterMED bemærker, at der vil være et stort be-hov for supervision i mellemformerne. CenterMED er bekymrede for finansieringen, hvor midlerne til driften af mellemformerne skal skaffes ved at nedjustere antallet af pladser på specialskolerne. En forudbestemt og systematisk nedjustering af antallet af pladser på specialskolerne kan medføre, at der ikke er plads til de børn, der har et reelt behov for et tilbud på en specialskole. CenterMED understre-ger behovet for at skabe en kulturændring, så mindset’et ændres på tværs i folkeskolen, og er meget tilfredse med, at der lægges op til at der arbejdes med at sikre, at underviserne får de rette betingelser for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så det giver alle elever mulighed for at deltage og blive så dygtige som muligt i den lokale skole.”

 

 

Økonomiske konsekvenser

Den anbefalede indsats på specialområdet, Inkluderende Fællesskaber for alle børn i Bornholms Regionskommune, kan overordnet anskues som en investering i en indsats, der skal sikre, at alle børn får tilbudt et godt folkeskoletilbud i Bornholms Regionskommune.

 

Indsatsen fordrer således en økonomisk udvidelse af det samlede driftsbudget til skolerne på 1,2 mio. kr. i 2021, 1,4 mio. kr. i 2022 og 0,1 mio. kr. i 2023. Derefter forventes et positivt bidrag fra omlægningen. Den akkumulerede økonomiske effekt udviser balance i 2025.

For at bidrage til finansieringen, vil en styret nedbringelse af elevtallet på Kildebakken og Heldagsskolen indgå, ligesom en reduktion af udgifterne til skolernes enkeltintegrerede indsatser vil blive effektueret. Der vil desuden indgå en ændring af PPR’s familierettede indsats, der medfører, at DASK-klassen nedlægges.

De økonomiske konsekvenser af indsatsen er beskrevet i detaljer i bilaget Inkluderende Fællesskaber for alle børn i Bornholms Regionskommune. Herunder er det forventede økonomiske forløb dog oplistet.

 

 

 

 

Såfremt der er politisk ønske om at igangsætte Inkluderende Fællesskaber for alle børn i Bornholms Regionskommune, vil det fordre, at ovennævnte investeringsplan indarbejdes i budgettet fra og med 2021. Der vil derfor skulle tages stilling til finansieringsmodellen i forbindelse med budgettet for 2021.

Såfremt der er politisk ønske om færre nedjusteringer på specialskolerne, vil der opstå et tilsvarende behov for at tilføre økonomiske midler i budgettet. Ovenstående tabel angiver størrelsesordenen på de beløb, der vil skulle tilføres.

 

I tabellen er kun medtaget ekstraudgifter til de særlige indsatser, da de nyoprettede tilbud ligeledes udløser almindeligt elevtaxameter.

 

 

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 9. september 2020

En samlet kommunalbestyrelse indgik den 28. august 2020 et budgetforlig for 2021. I budgetforliget indgår ’Ny indsats på specialområdet, scenarie c’, der blandt andet indebærer, at antallet af pladser på Heldagsskolen bevares og at elevtallet på Kildebakken reduceres som følge af de nye tiltag, forskudt med 1 år. Kildebakken får således en normering på samme vis som Heldagsskolen, og normeringen ændres over de 4 år til: 64 - 63 - 62 - 60. Dette giver over årrækken 2021-2024 følgende besparelser: 0 mio. kr., -0,2 mio. kr., -0,6 mio. kr. og - 1.1 mio. kr. Scenarie c indebærer desuden, at almenområdet skånes for at bidrage til finansieringen. Budgetforliget indebærer således en udvidelse af rammen til arbejdet med specialtilbud med 1,4 mio. kr. i 2021, 4,35 mio. kr. i 2022, 4,83 mio. kr. i 2023 og 5,47 mio. kr. i 2024.

 

Økonomien frem til 2031 fremgår af nedenstående tabel.

 

 

 

Den ressource, der aktuelt anvendes på DASK overføres til andre indsatser fra 1. august 2021, så tilbuddet standser, og der tilføres kun takstbeløb for årets første 7 måneder.

 

Specialindsatsen vil være fra en bredere pallette, og vil i højere grad flytte opgaven med at tilgodese børn med særlige behov fra specialskoler og enkeltintegreret støtte til de nyetablerede læringsfællesskaber.

 

Ved at fastholde Heldagsskolens nuværende elevtal vil de elever med særlige behov, som vurderes at profitere af et rent specialpædagogisk tilbud, i højere grad kunne tilgodeses. Børne- og Skoleudvalget vil blive forelagt en mere detaljeret implementeringsplan i december 2020.

 

 

Budgettet for 2021 vedtages endeligt på kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2020.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. august 2020

1.
Samlede hørngssvar (PDF)

2.
Inkluderende fællesskaber for alle børn (PDF)

3.
Pixi-udgave: Inkluderende fællesskaber for alle børn (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Tildelingsmodel på folkeskoleområdet

17.01.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-08-2020

2

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

31

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. juni 2020 en procesplan for en eventuel justering af den eksisterende tildelingsmodel på folkeskoleområdet. På baggrund af en temadrøftelse med Børne- og Skoleudvalget samt medlemmer af kommunalbestyrelsen den 26. juni 2020, forelægges hermed en anbefalet justering af tildelingsmodellen til politisk beslutning.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    At kommunalbestyrelsen godkender den anbefalede ændring i tildelingsmodellen på skoleområdet

b)    At kommunalbestyrelsen sender en eventuel ændring af distriktsgrænser i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler 

c)    At såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at afsætte midler hertil i forbindelse med budget 2021, oprettes en pulje til kompensation for små klasser

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2020:

Anbefales

 

Servicedirektøren indstiller,

a)    At kommunalbestyrelsen godkender den anbefalede ændring i tildelingsmodellen på skoleområdet, så den socioøkonomiske tilpasning iværksættes pr. 1. januar 2021

b)    At kommunalbestyrelsen sender en ændring af distriktsgrænser i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler 

c)    At kommunalbestyrelsen beslutter det konkrete formål med den i budgetforliget afsatte pulje på 1,5 mio. kr., der skal anvendes som en del af en ny tildelingsmodel 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Indstillingen anbefales.

Leif Olsen og Kirstine van Sabben kan ikke medvirke, idet de afventer deres stillingtagen.

 

 

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget afholdt den 26. juni et temamøde om tildelingsmodellen på folkeskoleområdet, og havde inviteret kommunalbestyrelsen til at deltage i drøftelserne. Administrationen har efterfølgende arbejdet videre med de overvejelser, der fremkom på mødet og sammenholdt disse med en fagligt funderet konkretisering, der har afstedkommet nedenstående anbefalede tildelingsmodel, som kan indarbejdes i budget 2021 og effektueres pr. 1. januar 2021, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter det.

 

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at ændre tildelingsmodellen, vil ændringen blive indarbejdet i forbindelse med revisionen af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen. Det er desuden muligt at behandle en ændring af tildelingsmodellen og en ændring af distriktsgrænserne som to delelementer af en samlet justering af tildelingsmodellen, idet en ændring af distriktsgrænser ikke har betydning for selve tildelingsmodellen. Begge ændringer vil dog kunne effektueres pr. 1. januar 2021.

Administrationen har desuden beskrevet den supplerende mulighed for at oprette en pulje til kompensation for klasser med færre end 21 elever, som der var politisk fokus på i forbindelse med temadrøftelserne.

 

 

Eksisterende tildelingsmodel
Tildelingen til almenskolerne består i dag af et basisbeløb samt et takstbeløb pr. elev, der tildeles den enkelte skole og som varierer alt efter om eleven er i børnehaveklassen, indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen. Tildelingen til modtagerklasserne er fordelt med et takstbeløb pr. elev samt et takstbeløb pr. klasse. Modtageklasserne er særlige klasser for elever, der som udgangspunkt ikke taler dansk og som derfor modtages i særlige klasser, hvor de lærer dansk, inden de overgår til almene klasser. Denne model har været fulgt siden august 2015.

 

Den eksisterende tildelingsmodel på folkeskoleområdet er således baseret på en tildeling af midler pr. elev pr. 5 september i det foregående budgetår. Skoleområdets økonomi styres på et overordnet niveau af en række mindre og faste bevillinger, der løn- og prisfremskrives, samt en aktivitetsbestemt tildeling af en økonomisk ramme. Den aktivitetsbestemte tildeling har elevtal som basis, og indgår i den samlede årlige tilpasning til befolkningstallet (demografikorrektionen), som flytter midler fra de årgange, der mindskes til de årgange, der øges.

 

De almene folkeskoler tildeles dels et basisbeløb pr. budgetår, som i 2020 var 1.609.300 kr., samt et takstbeløb pr. elev pr. år. Taksten pr. elev varierer afhængigt af klassetrin, som det fremgår af nedenstående tabel:

 

0. kl.

1.-3. kl.

4.-6. kl.

7.-9. kl.

Elevtakst (modtagerkl.)

Klassetakst (modtagerkl.)

Takstbeløb pr. elev 2020

40.523

42.726

50.816

54.965

12.806

688.566

 

Skolerne tildeles således et basisbeløb for hele året som består af det faste beløb samt takstbeløbet med udgangspunkt i elevtalsopgørelsen pr. 5. september. Denne model giver et sikkert planlægningsgrundlag for skolerne, der kan disponere både personalestab og øvrige udgifter på denne baggrund.

 

Skolefritidsordningerne tildeles ligeledes et fast beløb som i 2020 var på 128.528 kr., samt et takstbeløb pr. elev på 21.942 kr. Skolernes fritidsordninger får tildelingen korrigeret efter elevtal hvert kvartal, hvilket fordrer en mere fleksibel planlægning. Dette giver dog også skolefritidsordningen mulighed for at justere aktivitetsniveauet i løbet af året, og dermed kontinuerligt at kunne tilpasse aktiviteten til den økonomiske ramme.

 

Grundprincippet i den eksisterende model er således, at når kommunen overordnet tilpasser områdets tildeling efter elevtal, skal denne tilpasning også automatisk ske på institutionsniveau, for at opnå balance mellem demografimodel og tildelingsmodel.

 

 

Anbefalet tildelingsmodel

Administrationen anbefaler, at kommunalbestyrelsen justerer den nuværende tildelingsmodel på følgende måde:

 

 

 

1.    Socioøkonomisk tilpasning

Der anvendes en socio-økonomisk tildelingsmodel på de 11 mio. kr. som i dag anvendes til enkeltintegrerede indsatser og støtteordninger i folkeskolen. I forbindelse med arbejdet vedrørende specialtilbudsområdet på folkeskolerne har Bornholms Regionskommune fået udarbejdet en socioøkonomisk analyse af forskellene mellem almenskolerne. Analysen viser væsentlige og valide forskelle mellem almenskolernes elevgrundlag i forhold til behovet for støtte samt tildelingen til almenskolerne til dette formål.

 

Det fremgår desuden af rapporten, at behovet for henvisning til specialskoler og støttetimer er større på Bornholm end på landsplan, hvor 4,25% af skoleeleverne henvises på landsplan, mens 5,18% af skoleleverne bør henvises på Bornholm – om end henvisningspraksis på Bornholm kun er 4,88%. Den forventede henvisningspraksis er dog behæftet med en særlig usikkerhed i Bornholms tilfælde på grund af datamæssige problemstillinger knyttet til kommunens udbredte anvendelse af støttetimer i stedet for specialklasser.

 

Aktuelt foretager 11% af landets kommuner ligesom Bornholms Regionskommune en tildeling alene på baggrund af elevtal, medens 73% tildeler på baggrund af elevtal og socioøkonomiske vilkår, 7% alene på baggrund af socioøkonomiske vilkår, 2% ud fra aktuelle budgetudfordringer og 7% ud fra andre parametre.

 

Økonomiske konsekvenser

I dag anvender folkeskolerne på Bornholm samlet ca. 11 mio. kr. til støttetimer. Såfremt dette beløb omfordeles fra ren elevtalstildeling til også at være baseret på den statistiske tyngde i elevgrundlaget på skolerne, vil Bornholms Regionskommune på lige fod med andre kommuner tage højde for, at der kan forekomme forskelle i tyngden af opgaverne, som skolerne skal håndtere. Der vil således tildeles flere midler til de folkeskoler, hvor behovet for støtte er størst. 

 

Hvis budgettildelingen i 2020 havde rummet en omfordeling af 11 mio. kr. i overensstemmelse med en korrektion for de socioøkonomiske vilkår på de enkelte skoler, ville ændringerne samlet balancere, og der ville forekomme mindre ændringer på de enkelte skoler. Dette vurderes ligeledes at gøre sig gældende i kommende budgetår.

 

Afledte effekter
Modellen viser en ændring af en særlig del af tildelingsmodellen. En del af almenskolernes midler anvendes allerede til støtte til elever med særlige behov, og tildeles efter elevtal. Denne struktur skal skabe incitament for almenskolerne, så de sætter ind før eleverne får et støttebehov, snarere end at belønne almenskolerne økonomisk for at markere elever som støttekrævende.

Hvis fordelingsprincippet ændres fra at være et ensartet beløb til at afhænge af om skolen statistisk set har flere eller færre krævende elever, ændres intet ved incitamentsstrukturen. Fordelingen vil derimod kunne opleves som mere retfærdig, og anvendes i dag af størstedelen af de danske kommuner.

 

Idet kommunalbestyrelsen har bevillingsmyndigheden i kommunen jf. Folkeskolelovens §40, er det ikke påkrævet at sende en ændring i tildelingsmodellen i høring.

 

 

  1. Ændring af distriktsgrænser
    Distriktsgrænserne ændres, således at områderne Gudhjem og Østerlars flyttes fra Hans Rømer Skolens distrikt til Kongeskærskolens distrikt. En ændring af skoledistrikter vurderes ikke at have nogen umiddelbar økonomisk betydning for skolevæsenet, men kan vise sig at have en betydning for klassestørrelser på henholdsvis Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen.

 

For de nuværende elever i folkeskolen gør det sig gældende, at de har ret til at fortsætte på den skole, som de er indskrevet i uanset distriktsgrænser. Såfremt deres hjemdistrikt bliver tilknyttet en anden skole vil eleverne få en ret til at skifte til den pågældende skole. Denne ret har eleverne dog allerede som følge af det frie skolevalg. Erfaringer fra tidligere viser, at eleverne typisk vil fortsætte skolegangen på den skole og i den klasse, som de allerede er tilknyttet.

Afledte effekter
Ved at ændre på skoledistrikterne kan de fremtidige indskrivninger til børnehaveklasserne og dermed elevernes efterfølgende skolegang muligvis påvirkes, ligesom distrikterne kan have betydning for kommende tilflyttere. Administrationen vurderer, at denne ændring vil vise sig langsomt, idet der kan og vil ske andre ændringer i såvel befolkningsmønsteret som søgemønsteret.

 

Ændringen vurderes ikke umiddelbart at påvirke skolernes økonomi, men vil på lang sigt påvirke de enkelte almenskolers elevtal og dermed økonomi. Tiltaget vil enten styrke eller svække elevgrundlaget for de enkelte almenskoler og ligeledes ændre elevernes transport.

 

En ændring af distrikterne skal jf. folkeskolelovens §42 sendes i høring skolebestyrelserne. I fald kommunalbestyrelsen vælger at sende en ændring af skoledistrikterne i høring vil nedenstående tidsplan blive fulgt. En eventuel ændring vil blive tilføjet den kommende reviderede styrelsesvedtægt for Bornholms regionskommunes skolevæsen.

 

 

Tidsplan for høring om ændring af skoledistrikter

25. august

Børne- og Skoleudvalget behandler ændring af skoledistrikter

9. september

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandler ændring af skoledistrikter

17. september

Kommunalbestyrelsen sender ændring af skoledistrikter i høring i skolebestyrelser

19. oktober

Høringsfrist

3. november

Børne- og Skoleudvalget behandler høringssvar

18. november

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandler høringssvar

26. november

Kommunalbestyrelsen behandler høringssvar og træffer beslutning om ændring af skoledistrikter

1. januar 2021

En eventuelt ændret tildelingsmodel samt ændrede distriktsgrænser træder i kraft.

 

 

 

Supplement til den anbefalede tildelingsmodel

Der er udvist politisk ønske om at se på muligheden for at oprette en pulje til kompensation for klasser med mindre end 21 elever, der kan supplere den anbefalede tildelingsmodel. En sådan pulje vil ikke udgøre en fast udgift, men derimod variere med elevtal modsat demografitilpasningen. Dette medfører, at et faldende elevtal vil udløse en større udgift til at kompensere for den generelle dynamik, hvor økonomien følger elevtallet.

 

Forudsætningen er, at en skole ikke skal kompenseres fordi en enkelt klasse har under 21 elever, men når elevtallet generelt på skolen er under 21 elever pr. klasse, samt at antallet af klasser optælles som færrest mulige klasser på en årgang. Har en skole således 75 elever på en årgang, og eleverne er fordelt dem i fire klasser med henholdsvis 19, 18, 19 og 19 elever, vurderes skolen ud fra at den kunne have samlet dem i tre klasser med 25 i hver. Mangler en skole elever for at opnå en klassestørrelse på 21 elever pr. klasse, kompenseres skolen for det manglende elevtal, med et gennemsnitlig takstbeløb pr. elev på 48.500 kr. i 2020-priser, der angiver et gennemsnitligt taxameterbeløb.

                                                

Der vil med et gennemsnitligt taxameter således være en væsentlig, variabel udgift, som kommunalbestyrelsen skal finansiere for at kunne undgå demografitilpasningen på skolerne. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at medtage denne supplerende mulighed i budget 2021, udarbejder administrationen et opprioriteringsforslag.

 

Økonomiske konsekvenser
Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at korrigere for demografitilpasningen på skolerne, anbefaler administrationen at organisere denne korrektion som en ikke-overførbar bevilling, hvor differencen mellem det budgetterede beløb og dét, der uddeles automatisk, tilfalder kommunekassen.

Administrationen skønner, at der vil være behov for en bevilling hen over årene på 1,5 mio. kr. Eventuelle uforbrugte midler vil automatisk tilfalde kassen, mens et ekstra forbrug ligeledes automatisk vil blive trukket fra kassen.

 

Afledte effekter
Modellen repræsenterer et supplement til den eksisterende model. Dette supplement vil lette det økonomiske pres på de almenskoler, der har de væsentligste økonomiske udfordringer. Modellen er dog i modstrid med kommunens generelle udgiftsfordeling, der fordrer, at færre borgere giver færre midler, mens flere borgere giver flere midler.

Ønsker kommunalbestyrelsen ikke at bryde med princippet om, at der ikke kan deles flere penge ud, end man har til rådighed, fordrer denne løsning således en udvidet tildeling. Denne udvidede tildeling, der ikke er fast, men ændres som følge af behovet for supplement, fordrer rent teknisk en tildeling uden overførselsret.



Økonomiske konsekvenser

Se sagsfremstillingen.

 

 

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 9. september 2020

En samlet kommunalbestyrelse indgik den 28. august 2020 et budgetforlig for 2021. I budgetforliget indgår en pulje på 1,5 mio. kr., der er afsat i forbindelse med arbejdet med en ny tildelingsmodel på skoleområdet. Den tildelingsmodel, som administrationen anbefaler består af 2 komponenter:

 

1.    Socioøkonomisk tilpasning  

Denne komponent ændres ikke af det indgåede budgetforlig, og anbefales fortsat implementeret. Det anbefales ligeledes, at den socioøkonomiske tilpasning iværksættes pr. 1. januar 2021, da både kommunens tildeling af budgetmidler og skolernes økonomiske planlægning foregår i budgetår. En realisering pr. 1. januar vil således sikre, at skolerne kan planlægge det kommende skoleår bedst muligt, idet den økonomiske ramme tidligt ligger fast.

Budgetforliget giver således ikke anledning til justering af den anbefalede udmøntning af en socioøkonomisk tilpasning, som således fortsat er i overensstemmelse med indstillingen til Børne- og Skoleudvalget den 25. august.

 

Den socioøkonomiske tilpasning kan således ske med starttidspunkt 1. januar eller 1. august:

·         Ved starttidspunkt 1. januar vil dette svare til skolernes økonomiske planlægning, der sker i budgetår, det vil også svare til kommunens budgetperiode som starter 1. januar.

·         Ved starttidspunkt 1. august skal der arbejdes med en model i perioden fra 1. januar og en model fra perioden 1. august. At arbejde med flere modeller i løbet af budgetåret er en komplikation, om end af de mindre.

I skolernes planlægning af skemaer og fagfordeling vil 1. august ofte være at foretrække, og det forekommer at planlægningen af støtte følger skemaåret.

Hensynet gør sig dog ikke helt gældende på samme vis for den støtteindsats skolerne yder. Støtteindsatsen er fagligt set ikke periodiseret efter skoleår, men efter elevernes behov, og de økonomiske muligheder der er til rådighed.

 

 

2.    Ændring af distriktsgrænser

Denne komponent ændres ikke af det indgåede budgetforlig, og anbefales fortsat implementeret. Ændringen kan efter en høringsperiode, vedtages med iværksættelse 1. januar, såfremt det politisk besluttes. En eventuel ændring af distriktsgrænserne vil blive indarbejdet i den reviderede styrelsesvedtægt på folkeskoleområdet, som behandles politisk i april 2021. Budgetforliget giver ikke anledning til ændringer af dette element, som fortsat er i overensstemmelse med indstillingen til Børne- og Skoleudvalget den 25. august.

 

 

 

Puljemidler på folkeskoleområdet

Det fremgår af budgetforliget, at ”Tildelingsmodel på folkeskoleområdet”, rummer en pulje på 1,5 mio. kr., der skal anvendes som en del af tildelingen af midler til folkeskolerne.

Budgettet for 2021 vedtages endeligt på kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2020.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. august 2020

1.
Præsentation til temamøde om tildelingsmodel (PPTX)

2.
Støttetimebehovet i Bornholms Regionskommune - Revideret udgave 20-04-20 (PDF)

3.
Elevoversigt (PDF)

4.
Opsamling på punktet om tildelingsmodeller _uddybninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Status for BYG360° - Bornholm som test Ø for en cirkulær værdikæde for byggematerialer

07.08.00P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

25-08-2020

11

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

32

 

Hvem beslutter

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Projekt BYG360° - Bornholm som test Ø for en cirkulær værdikæde for byggematerialer blev godkendt af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i juni 2018 og har været i gang siden august 2018. BYG360° er et 3-årigt projekt, med planlagt afslutning i januar 2021.

 

Hermed redegøres for projekts status og de første resultater, som nu foreligger. Samtidig lægges op til en beslutning om at forlænge arbejdet med bæredygtig nedrivning.

 

Projektet understøtter Bright Green Island visionen samt Bornholmermålene #1 Bornholm gør bæredygtighed til en god forretning”, #3 ”Bornholm vil til enhver tid være et forbillede som et klimavenligt samfund” og #5 ”Bornholm kobler bæredygtighed og boliger med kulturel identitet”. Samtidig understøttes Bornholms Energistrategi omkring reduktion af CO₂ udledning og Kommunalbestyrelsens vision om Bornholm uden affald i 2032.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

a)    orienteringen om projektets status tages til efterretning

b)    nedrivningspuljens tilskud fortsat anvendes til bæredygtig nedrivning med forhøjet tilskud til ekstra materialesortering

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 12. august 2020:

Ad. A: taget til efterretning.
Ad. B: anbefales, idet der opfordres til at se på muligheder for at private har mulighed for at købe, bytte og aflevere genbrugsmaterialer. Der opfordres til, at man undersøger muligheden for at byggematerialerne behandles på Bornholm og ikke sendes ud af øen.

 

Natur- og Miljøudvalget den 25. august 2020:

a) Taget til efterretning.
b) Natur- og Miljøudvalget tilslutter sig Særligt udvalg om Klima og bæredygtigheds indstilling.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Natur- og Miljøudvalgets indstilling godkendes.

Sagsfremstilling

Baggrund

Projektet afprøver igennem praktisk implementering mulighederne for at binde byggematerialernes værdikæde sammen på Bornholm, fra nedrivning til genanvendelse. Det skal ske gennem et offentligt/privat samarbejde mellem affaldssektoren, kommunen (som myndighed og bygherre), byggebranchen, produktionsvirksomheder og borgere.

 

Målet er at skabe grundlag for et mere bæredygtigt byggeri, bæredygtig innovation samt produktudvikling og lokalt samarbejde. Som en afledt effekt ventes projektet at kunne bidrage til at bevare de mange bevaringsværdige bymiljøer, som øen rummer, ved at lette adgang til byggematerialer og bygningsdele med kulturhistorisk værdi. I alt ventes projektet at bidrage positivt til udviklingen af Bornholm som bæredygtig ø samtidig med at understøtte kulturarven, skabe lokale arbejdspladser og styrke øen som en attraktiv destination.

 

Projektet er finansieret af midler fra hhv. Landdistriktspuljen, LAG, partnerskabsprojektet Cirkulære Kommuner (Region Hovedstaden) samt nedrivningspuljen og har et samlet budget på i alt 1 mio. kr.

Projektets partnere, hvad angår LAG- og Landdistriktspulje-ansøgningerne, er LAG Bornholm og Bornholms Miljø- og Energiforening.

BYG360⁰ er samtidig én af de 5 cases i Partnerskab for Cirkulære Kommuner (PARCK), som er et projekt under Region Hovedstaden drevet af Gate 21. Partnerne omkring casen under Partnerskab for Cirkulære Kommuner er BOFA og Roskilde Universitet. Det er hensigten, at erfaringerne fra denne case afslutningsvis perspektiveres til videre gavn både for andre danske kommuner og for byggeaktører. Gate 21 har i forbindelse med projektet PARCK etableret et Advisory Board for Cirkulær Økonomi i Kommuner og Regioner, hvor cirkulær økonomi i byggeriet indgår. Erfaringerne fra BYG360⁰ og partnerskabets øvrige erfaringer, anvendes i det strategiske arbejde med cirkulær økonomi i regionale og kommunale indsatser på et nationalt niveau.

 

Status på projektets aktiviteter

1. Nedrivninger som læringscases: Opstarten på implementeringen af et cirkulært kredsløb for byggematerialer blev igangsat med 3 nedrivninger af faldefærdige landbrugsejendomme. Disse nedrivninger blev delvist finansieret med tilskud fra nedrivningspuljen i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning af juni 2018. I de 3 gennemførte nedrivninger blev der givet et øget tilskud, således at udgifter til ekstra sortering af materialer ikke påhvilede bygningsejeren, men finansieredes med et tilskud på 100% til denne del. 

 

De 3 nedrivninger er nu gennemført. Resultaterne fra nedrivningerne vil generere ny viden om, hvad der skal til for at kunne genanvende de forskellige byggeressourcer så optimalt som muligt – herunder bl.a. viden om, hvor dyrere det er. Opgaven er blevet løst igennem dialog med fagorganisationer og entreprenørerne.

Til brug for projektansøgningerne var der skønnet udgifter for ca. 50.000 kr. pr. nedrivning til ekstra sortering. I de tre cases har udgifterne til ekstra sortering ligget mellem 70.000 kr. og 110.000 kr. Den højere udgift til ekstra sortering skyldes i stor grad projektets behov for at registrere de nødvendige data, som udgør et vigtigt grundlag for projektets konklusioner. Nedrivningsomkostningerne på 3 landbrugsejendomme på i alt 1.333 m² er som følger:

 

Omkostninger til almindelig nedrivning

  1.071.196,00

Omkostninger til ekstra materialesortering

    222.750,00

Omkostninger til bæredygtig nedrivning i alt

  1.293.946,00

Finansieret af nedrivningspuljen (almindeligt tilskud + dækning af udgifter til ekstra materialesortering)

    865.136,00

Ejendomsejernes egenbetaling.

    428.810,00

Finansiering af bæredygtig nedrivning i alt

  1.293.946,00

 

Tilskud til nedrivning inkl. udgifter til sortering dækkes med 60-70 % af statens pulje til landsbyfornyelse og 30-40% af kommunale midler som allerede er afsat.

 

De indsamlede data bearbejdes videre med henblik på at belyse både den økonomiske- og miljømæssige effekt, som kan ligge i at nedrive bæredygtigt. Følgende parametre vil blive beregnet per materialefraktion: udnyttelsesgrad, omkostninger, salgsværdi, CO₂-besparelse, påvirkning af affaldshierarki og bevaringsværdi.

Til projektformålet er der etableret et midlertidigt materialelager på Almegårdsvej 12 i Rønne, som ejes af BOFA. Der arbejdes på at få afsat disse materialer således, at de også i praksis bidrager til den grønne omstilling af byggebranchen.

 

Som en afledt effekt af projektet har BOFA fornylig startet med at indsamle genbrugte mursten som en adskilt fraktion. De 85 tons mursten, som blev sorteret ud af projektets nedrivninger, blev udbudt igennem offentlig annoncering. Som resultat af dette er der stiftet en ny virksomhed på Bornholm: Gl. Mursten Bornholm ApS. Den nye virksomhed skal sælge genbrugte mursten.

Resultaterne af de forskellige parametre fra projektets nedrivninger skaleres op med henblik på at belyse potentialet i genbrugsmaterialer og i at nedrive på en bæredygtig måde på ø-niveau.

 

2. MaterialeVærket: Denne aktivitet lægger op til etablering af et Maker-Space, hvor borgere skal oplæres i at bygge bæredygtigt. Herudover skal MaterialeVærket fremme grøn innovation i forhold til produktion af bæredygtige byggematerialer samt et selvbyggernetværk. Der er blevet undersøgt forskellige forretningsmodeller samt samarbejder med virksomheder og foreninger. Der er også undersøgt behov og indkøbt maskiner til at muliggøre Maker-Space.

 

Der er nu stiftet en ny erhvervsdrivende forening på Bornholm: ”REPA” - center for regenerativ produktion og arkitektur. Foreningen blev stiftet af en række bornholmske professionelle ildsjæle. Foreningens formål er at fremme bæredygtig omstilling indenfor områderne byggeri, rådgivning, design, produktion, formidling, iværksætteri og udvikling. Der er fornyligt skrevet under på en aftale, som sikrer, at MaterialeVærkets maskiner fortsat efter projektperioden skal være offentligt tilgængelige for interesserede borgere og iværksættere. Foreningen REPA vil således efter projektperioden overtage ansvaret for maskinerne, og vil stå for at drive Maker-Space og selvbyggernetværket videre. Aftalen har en binding på 5 år.

 

3. Grønt Byggeri Netværk Bornholm: Inddragelse af de virksomheder og aktører, som er involveret i byggematerialernes værdikæde er blevet sat i gang. Dialog og vidensopbygning har vist sig at være afgørende for at skabe nye bæredygtige initiativer, som kan give merværdi til gavn for Bornholm. Netværket skal fungere som en platform for offentlig-privat innovation omkring det at bygge bæredygtigt med nye forretningsmodeller for øje. Der er indtil nu afholdt to netværksmøder, hvor der til sammen har været 59 deltagere, heraf 39 fra det private erhverv. Den store tilslutning har været med en bred repræsentation af byggebranchens aktører. Der er et motivationsmomentum og et tydeligt behov hos virksomhederne. Der afholdes 2 til 3 netværksaktiviteter mere i 2020.

 

4. Analyse for potentiale for cirkulær økonomi i byggeriet: Denne analyse udarbejdes af ekstern konsulent. Der ses her på det kvantitative potentiale for behov for genbrugsmaterialer til byggeriet på Bornholm: Bygningsbestand, byggeriets omfang, bygge- og anlægsbranche. Analysen kobles til det skønnede potentiale for genbrugsmaterialer på Bornholm (pkt. 1). Der ses desuden på tekniske, økonomiske, lovgivningsmæssige og kulturelle/adfærdsmæssige muligheder og udfordringer i forbindelse med øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Analysen skal give anbefalinger til, hvordan Bornholm og andre kommuner kan fremme øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer. 

 

 

 

 

 

 

 

Fremtidige muligheder

Byggebranchen står alene for 40% af samfundets ressourceforbrug og 40% af energiforbruget. Samtidig anslås det, at byggematerialer står for 10-15% af den årlige udledning af drivhusgasser. Nationalt er der udsigt til større krav til omstilling af byggebranchen i den grønne retning, både når det gælder nedrivning og det at bygge mere cirkulært og energieffektivt.

 

Omkring Grønt Byggeri Netværk Bornholm (pkt. 3):

Det faglige netværk har vist sig at være en nøgleindsats, hvis der fortsat skal skubbes til den grønne udvikling af byggesektoren og dermed skabelsen af grøn vækst og nye arbejdspladser. Netværkets arbejde er inddraget i den godkendte ansøgning til Erhvervsfremmebestyrelen om forlængelse af projekt Bæredygtig Bundlinje Bornholm. Det gør det muligt at forlænge dette netværksarbejde frem til slutningen af 2021.

 

Omkring nedrivninger (pkt. 1):

Der er nu gennemført det antal nedrivninger, som projektet har forpligtiget sig til at levere. Der er på nuværende tidspunkt 0,5 mio. kr. tilbage i nedrivningspuljen. Samarbejdet med entreprenørerne omkring de særlige betingelser for materialesortering ved nedrivningerne har været meget positivt - både til dialogmøder og i forhold til projektets krav for bæredygtig nedrivning. Der er samtidig fortsat et behov for at opbygge kompetencer igennem erfaring således, at flere bornholmske entreprenører får mulighed for at blive klædt på til at nedrive bæredygtigt.

Resultaterne fra projektet vil, ved projektets afslutning kunne danne beslutningsgrundlag for at Bornholms Regionskommune kan overveje mulighederne for fremadrettet at indføre bæredygtige krav til kommunale/kommunalt støttede nedrivninger.

 

Administrationen vurderer, at en tilbagevending til de almindelige nedrivningsbetingelser vil sende et forkert signal til erhvervslivet i forhold til at fremme den grønne dagsorden i byggesektoren.

Administration foreslår derfor, at de tilbageværende midler bruges til at fortsætte arbejdet med at rive ned på bæredygtige præmisser således, at der fastholdes de særlige krav for bæredygtig nedrivning. Dette giver mere arbejde til entreprenørerne pr. nedrivning samtidig med, at der gennemføres færre, men miljømæssige bedre nedrivninger. Tilskud til nedrivning vil således dække udgifter til ekstra sortering af materialer med 100%, og det vil dermed ikke medføre en højere udgift til bygningsejer.

 

Ved antagelse af, at der nedrives et typisk stuehus på 270m², vil det disponible beløb på 0,5 mio. kr. række til 2 nedrivninger, som gennemføres på bæredygtige præmisser. Hvis derimod, der vælges at nedrive på almindelige vilkår, vil det samme beløb række til 3 nedrivninger.

 

Prioriteringskriterierne for tilskud til nedrivning, fastsat i forbindelse med oprettelse af puljen vedrører sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, byggeteknisk tilstand samt synlighed i landskabet.

Ved bæredygtig nedrivning tilføjes det prioriteringskriterie, at bygningen skal indeholde materialer, som er egnede til genanvendelse.

Hertil vil der blive stillet et ekstra krav om, hvordan materialerne skal sorteres. Disse krav er udarbejdet og afprøvet i dialog med entreprenører og faciliteres af administrationen som en del af materialet til brug for tilbudsindhentning.

 

Der er fem projekter, der har fået tilsagn om tilskud fra nedrivningspuljen, som endnu ikke er gennemførte. Der er givet samlet tilsagn i disse sager for i alt 0,9 mio. kr. Skulle nogle af disse sager opgives og ikke blive gennemført, vil midlerne herfra være til rådighed sammen med de resterende udisponerede 0,5 mio. kr. Der er i de enkelte sager fastsat frist for udførelsen, hvor den seneste frist er ved udgangen af 2020.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2017 en netto anlægsbevilling på 3.260.000 kr. til byfornyelsesformål; nedrivning, istandsættelse af forsamlingshuse samt indretning af byrum efter nedrivning.

Pr. 30. april 2020 er der følgende ikke disponerede beløb tilbage i projektet:

Samlet bevilling              

3.260.000

Anvendt pr. 30/4 2020 til nedrivning mv.

2.798.705

Disponeret til igangværende sager

243.293

Anvendt + disponeret i alt

3.041.998

Ikke disponeret beløb

218.002

 

Der kan forventes refusion vedr. tilskud til nedrivning inkl. tilskud til sortering af materialer i forholdet 40/60 fra statens puljer til byfornyelsesformål.

 

Ikke disponeret beløb (40 %)

218.002

Refusion (60 %)

327.003

Samlet beløb til anvendelse som tilskud til nedrivning mv

545.005

 

 

Anslået tilskud til to nedrivninger (op til 70 % af udgifterne)

396.338

Anslået tilskud til ekstra materialesortering (100 % af udgifterne)

148.667

I alt

545.005

 

Herefter forventes den afsatte bevilling vedr. tilskud til byfornyelsesformål, som godkendt den 23. februar 2017 med senere ændringer, at være opbrugt.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 25. august 2020

1.
Bilag1 (PDF)

2.
BOFA's tilkendegivelse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Udlicitering af afhentning af affald fra husstande i forbindelse med nye affaldsordninger fra 2022, fortsat

07.18.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

25-08-2020

13

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

33

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

BOFA orienterer om revideret udbudsplan for udlicitering af nye affaldsordninger. Udbudsplanen er revideret pga. ny lovgivning om obligatorisk indsamling af 10 fraktioner fra borgere, samt COVID 19. Alle øvrige forhold er uændrede.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

·         Orienteringen tages til efterretning.

 

Natur- og Miljøudvalget den 25. august 2020:

Taget til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 15. april at BOFA kunne igangsatte processen med den fremlagte udbudsplan af de nye affaldsordninger.

 

Regeringen har i mellemtiden vedtaget nationale retningslinjer for indsamling af 10 affaldsfraktioner (i modsætning til de 7, som BOFA hidtil har arbejdet med) hos borgerne med aftalen ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” af 16. juni 2020. Det betyder at udbuddet skal tilpasses lovgivningen.  Dertil kommer at udbruddet af COVID 19 har foranlediget en forsinkelse i gennemførelse af udbudsarbejdet.

Alt andet i den tidligere præsenterede plan fastholdes.

 

BOFA vil i det nedenstående orientere om den tilrettede ordning og den nye tidsplan.   

 


 Tilrettede ordning

 

Eksisterende ordning

Besluttet ny ordning jf. ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”

 

Hente

Hente

Restaffald

Restaffald

Pap og papir

Pap og papir

Batterier

Batterier

Småt elektronik

Småt elektronik

Storskrald (tilmeldeordning)

Storskrald (tilmeldeordning)

 

KOD (madaffald)

 

Plast

 

Glas og flasker

 

Metal (Ny)

 

Tekstil (Ny)

 

Drikke- og fødevarekartoner (Ny)

 

Farligt affald (Ny)

Bringe

Bringe

Glas og flasker i kuber

Glas og flasker i kuber

Miljøstationer

Miljøstationer

Genbrugsplads

Genbrugsplads

Haveaffald

Haveaffald

Genanvendelses % = 35

Genanvendelses % > 55

Procentsatser angivet efter hidtil gældende bruttomål

  

De eksisterende henteordninger ved husstanden skal således udvides med;

KOD (KOD = Kildesorteret Organisk Dagrenovation = madaffald)

Plast

Glas og flasker

Metal (Ny)

Tekstil (Ny)

Drikke- og fødevarekartoner (Ny)

Farligt affald (Ny)

 

Tidsplan og opbygning af udbud

Som beskrevet i forbindelse med sagsbehandlingen den 15. april 2020 i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget forventer BOFA, at opgaven skal sendes i et funktionsudbud. Det forventes, at udbuddet kan sendes ud 4. september 2020. Det vil være med prækvalifikation og med efterfølgende forhandling. Det forventes, at forhandlingsforløbet vil være afsluttet 20. november 2020 (under forudsætning af tilstrækkelig kvalitet af tilbud) hvorefter endelig tilbud indsendes 6. januar 2021, således at kommunalbestyrelsen kan orienteres og tage beslutning forventelig senest den 17. februar 2021 jf. nedenstående tentative tidsplan. 

 

 

Revideret tidsplan

Færdiggørelse af udbudsmateriale

21. august 2020

Høring af markedet (deadline)

2. september 2020

Igangsætning af udbud

4. september 2020

Ansøgningsfrist

6. oktober 2020

Opfordring til afgivelse af indledende tilbud

(prækvalifikation)

9. oktober 2020

Tilbudsfrist, indledende tilbud

9. november 2020

Evaluering af indledende tilbud (færdig)

13. november 2020

Forhandling (afslutning)

20. november 2020

Tilpasning af udbudsmateriale (færdig)

27. november 2020

Opfordring til revideret tilbud

1. december 2020

Tilbudsfrist, revideret tilbud

6. januar 2020

Evaluering (færdig)

18. januar 2021

Politisk godkendelse (færdig)

17. februar 2021

Tildeling (igangsætning af standstill)

18. februar 2021

Kontraktindgåelse

1. marts 2021

 

Økonomiske konsekvenser

Den endelig pris kendes først ved kontraktindgåelse men baseret på markedsudviklingen må en prisstigning forventes.

 

Den endelige pris vil blive fremlagt for Kommunalbestyrelsen i forbindelse med fremlæggelse af kontrakttilbud.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 34  Kystparken, Rønne - Anmodning om optagelse af privat fælles vej til offentlig vej

05.02.20P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

25-08-2020

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

34

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Grundejeren ved Kystparken i Rønne har ønsket at få vejen, der er privat fællesvej, optaget som offentlig vej.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

·         Den private fællesvej Kystparken ikke optages som offentlig vej

 

Natur- og Miljøudvalget den 25. august 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

 

Grundejernes ønske om optagelse

Bornholms Regionskommune har modtaget en anmodning fra grundejerne af Kystparken i Rønne. Grundejerne ønsker at den private fællesvej, Kystparken, optages som offentlig vej. Grundejerne oplyser at vejen anvendes af andre end de tre grundejere. Grundejerne har blandt andet peget på, at vejen også bruges af ejendommen St. Torvegade 103 og som gennemgang til Ndr. Kystvej, og at den dermed udgør en vigtig passage for Rønnes borgere.

Det kan tages som udtryk for, at vejen efter grundejernes opfattelse har en betydning for andre, og at den derfor bør være offentlig vej. Samtidig har de tre grundejere i området besluttet at nedlægge grundejerforeningen, fordi udgifterne til administration og revision ikke hænger sammen med det minimale arbejde, som vejen medfører.

 

Lovgivningen

Det er efter § 15 i lov om offentlige veje kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvilke private fællesveje der skal optages som kommuneveje. Beslutningen skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering.

Mindst hvert femte år skal det efter § 58 i lov om private fællesveje vurderes, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at den bør optages som offentlig.

I den forbindelse betragtes gennemgående motorkørende trafik som almen færdsel, mens trafik, der har ærinde til de tilgrænsende ejendomme eller er lokaltrafik i området, ikke betragtes som almen færdsel. Det betyder, at en blind vej som udgangspunkt ikke har en sådan betydning for den almene færdsel, at den bør optages som offentlig vej.

Disse regler betyder også, at gående trafik ikke betyder, at vejen får betydning for den almene færdsel og derfor bør optages som offentlig vej.

I medfør af privatvejslovens § 2 a vil Bornholms Regionskommune som vejmyndighed for offentlige stier kunne bestemme, at den private fællesvej skal have status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej. I givet fald skal Bornholms Regionskommune afholde en forholdsmæssig andel af udgifterne til den private fællesvejs vedligeholdelse.

 

Vurdering

En vejs status som enten kommunevej eller privat fællesvej afhænger af vejens betydning for den almene færdsel. Det er Bornholms Regionskommune, der foretager denne vurdering, idet vejlovgivningen ikke indeholder specifikke regler om, under hvilke omstændigheder vejen skal være offentlig.

Kystparken er lukket vej, hvor der ikke kan være gennemgående motorkørende trafik. Der er heller ikke i øvrigt oplysninger om, at vejen har betydning for den almene færdsel. Den motorkørende trafik på vejen må som udgangspunkt antages at have et ærinde til boligerne ved vejen. Det vurderes derfor, at vejen ikke bør optages som offentlig vej.

Selvom der kan være uvedkommende gående færdsel på vejen, som fortsætter ad stiforbindelsen til Ndr. Kystvej, vurderes denne færdsel heller ikke at burde føre til, at vejen optages som offentlig vej.

I betragtning af, at der blandt andet ved Nørre Bakke ca. 250 meter syd for Kystparken, også er andre nærliggende muligheder for, at gående trafik kan komme til Ndr. Kystvej, vurderes der heller ikke at være et behov for at beslutte, at vejen også skal have status som offentlig sti, men bibeholdes som privat fællesvej.

Vejen er besigtiget og kommunens driftsbestiller vurderer, at restlevetiden for asfaltslidlagsbelægningen på vejen er 13 år, efter Vejdirektoratets retningslinjer for beregninger af levetid for asfaltbelægninger. Restlevetiden for det sydlige fortov er vurderet til samme restlevetid som asfaltbelægningen. Fortovet på nordsiden er forholdsvis nyt, og restlevetiden på dette er vurderet til 20 år.


 

 

Kortudsnit over området

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 25. august 2020

1.
Anmodning om optagelse af privat fællesvej til offentlig vej (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 35  Aftale med Growing Trees Network Global om skovrejsning på Bornholm

01.13.23P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

25-08-2020

14

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

35

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune er blevet kontaktet af Growing Trees Network Global som har lavet en aftale med Rønne Havn A/S om sponsorat af plantning af 10.000 stk. træer og buske hvert år i 10 år (2020 – 2029), svarende til 2,5 ha ny skov hvert år eller 25 ha i alt. Bornholms Regionskommune indgår i aftalen ved at forpligte sig til at afsøge og formidle mulighederne for på Bornholm at etablere nye fredsskove og plante træer på disse.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)    der indgås aftale mellem Bornholms Regionskommune og Growing Trees Network Global omkring afsøgning af mulighederne for plantning af træer på Bornholm.

b)    de enkelte sager om rejsning af fredskov på kommunale og private arealer som en del af aftalen skal godkendes politisk før udførelse.

 

Natur- og Miljøudvalget den 25. august 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Growing Trees Network Global (GTNG) er en selvejende institution, hvis overordnede formål er rejsning af nye folkeskove på kommunal, statslig eller kirke jord i Danmark og udlandet til sikring af grundvandsressourcer, klimasikring og CO2 reduktion, herunder også rejsning af folkeskove på jord ejet af virksomheder, organisationer og private med offentlig adgang, og hvor den fremtidige vedligeholdelse er sikret igennem aftale med kommune eller stat.

 

Det er GTNG der som officiel partner står for udmøntning af skovrejsningen efter det store indsamlingsshow Danmark Planter Træer, der blev vist på TV-2 14. september 2019. På Bornholm er plantningen af Vestermarie Folkeskov sket som del heraf.

 

GTNG har lavet aftale med Rønne Havn A/S om at havnen sponserer plantning af 10.000 stk. træer og buske hvert år i 10 år, hvilket svarer til 2,5 ha skov hvert år og 25 ha i alt efter 10 år. Aftalen er trådt i kraft i 2020.

Bornholms Regionskommune indgår i aftalen ved at forpligte sig til at afsøge mulighederne for på Bornholm at etablere nye folkeskove og plante træer på disse. Hvis kommunen ikke kan formidle tilstrækkelige arealer på Bornholm så opfylder GTNG sin aftale med Rønne Havn ved at træerne plantes andre steder, f.eks. på Sjælland. Således er kommunen ikke via aftalen bundet til at finde 25 ha, men kun forpligtiget til at afsøge mulighederne.

 

De arealer der kan plantes folkeskove på er i første omgang alene kommunale og statslige arealer. Det er et ønske fra Bornholms Regionskommune at arealer ejet af menighedsråd samt private arealer kan komme med i aftalen da inddragelse af disse arealer styrker muligheden for, at der kan etableres bynær skov blandt andet ved de små indlandsbyer på Bornholm og derved få styrket herlighedsværdier og friluftsmæssige værdier disse steder samt at der kan plantes skov prioriterede steder i ”Den Grønne Bølge”. GTNG vil afklare nærmere omkring private arealer samt arealer tilhørende menighedsråd og disse kan inddrages i aftalen hvis GTNG og Bornholms Regionskommune finder en model begge finder fordelagtig.

 

For den skovrejsning som kommunen udfører på kommunal jord vil kommunen modtage 9,6 kr + moms pr plantet træ eller busk fra GTNG. Dette beløb dækker, under normale omstændigheder, de omkostninger der er ved kulturforberedelse samt plantning af træer. Vedrørende prisregulering så vil kommunens tilskud stige hvis GTNG’s pris over for virksomheden stiger. Der gives tilskud til maximalt 10.000 stk træer og buske pr år med denne aftale. Der kan godt plantes mere end 10.000 stk træer og buske nogle år og færre andre år så længe det samlede antal træer og buske akkumulereret overholder vilkårene i aftalen mellem GTNG og Rønne Havn.

 

For at modtage beløbet skal kommunen dokumentere, at der er blevet rejst fredskovspligt på arealet samt dokumentere antallet af indkøbte træer og buske.

Økonomiske konsekvenser

Selve det at indgå aftalen har ingen økonomiske konsekvenser for regionskommunen.

De økonomiske konsekvenser ved de enkelte skovrejsningsprojekter behandles når de tages op til politisk behandling. Selve skovrejsningen forventes at være økonomisk neutral således at tilskuddet svarer til omkostningerne, men på kommunale arealer kan der være tab på forpagtninger mv. Der kan desuden være spørgsmål om hvordan skoven forventes at blive passet ud over kulturfasen.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 36  Revision af plan for det kommunale beredskab

14.00.00P35-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

25-08-2020

10

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

36

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalg indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunens plan for det kommunale beredskab (Tidligere benævnt ”Plan for risikobaseret dimensionering”), skal revideres i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunalbestyrelsesvalgperiode. Udkast til revision af planen skal behandles i Beredskabskommissionen og efterfølgende indsendes til Beredskabsstyrelsens udtalelse. Efter Beredskabsstyrelsens udtalelse skal planen godkendes i Kommunalbestyrelsen i et møde, efter forudgående behandling i Natur- og Miljøudvalget samt Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Udtalelsen fra Beredskabsstyrelsen skal foreligge inden planen kan behandles i Kommunalbestyrelsen.

Planen blev sidst godkendt i Kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2014. Administrationen har pr. 1. august 2019 igangsat en gennemgående revision af planen. Revisionen er i en vis udstrækning udført i samarbejde med eksterne konsulenter.

De væsentlige ændringer siden forrige plan er som følger:

·         Risikoidentifikationen af det samlede bornholmske samfund og dermed baggrunden for den risikoprofil, som danner grundlaget for det kommunale beredskabs serviceniveau, er ved hjælp af eksterne konsulenter nøje gennemgået fra bunden og har betydet en bred inddragelse af mange forskellige og relevante aktører i løbet af processen.

·         Opfølgning på bemærkninger fra Beredskabsstyrelsen ved godkendelse af planen for 2014.

·         Ændret serviceniveau i forhold til responstider for området ved Gudhjem fra 15 til 20 minutter.

·         Ændret serviceniveau i forhold til responstider for området ved Østerlars, Østermarie, øst for Klemensker, nord for Aakirkeby samt ved Sømarken i Pedersker fra 18 til 20 minutter.

Udkast til planen blev godkendt i Beredskabskommissionen den 5. februar 2020 og udtalelsen fra Beredskabsstyrelsen forelå den 12. juni 2020.

Beredskabsstyrelsen bemærker i sin udtalelse:

·         Det er Beredskabsstyrelsens vurdering, at Bornholms Brandvæsen med den planlagte dimensionering vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig indsats ved de almindeligt forekommende hændelser.

For så vidt angår større, komplekse og længerevarende hændelser, er det imidlertid Beredskabsstyrelsens vurdering, at planforslaget ikke indeholder oplysninger, der umiddelbart sandsynliggør, at dimensioneringen eller planlægningen imødekommer håndteringen af sådanne hændelser.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)    udkast til plan for det kommunale beredskab godkendes.

b)    Beredskabsstyrelsen som ønsket, inden årets udgang orienteres om planlægningen for håndtering af særlige hændelser (større, længerevarende og komplekse hændelser)

c)    Beredskabsstyrelsen som ønsket, inden årets udgang modtager en revideret plan for ”Indkvartering og forplejning” samt en revideret plan for ”Vandforsyning til brandslukning”.

 

Natur- og Miljøudvalget den 25. august 2020:
Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

I bekendtgørelse nr. 1085 af 25. oktober 2019 om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab (dimensioneringsbekendtgørelsen) og hertil i udkast til vejledning for planen for det kommunale redningsberedskab af 22. december 2019 angives blandt andet følgende om redningsberedskabets opgaver:

 

·         Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats. Bekendtgørelsen indeholder kun få konkrete krav til dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab, og de krav, der anføres, vedrører særligt førsteudrykningens sammensætning og afgangstid samt den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet.

 

·         Udover ovennævnte krav indeholder dimensioneringsbekendtgørelsen krav til dimensioneringsprocessen, herunder de opgaver, som kommunerne skal gennemføre med udarbejdelse af risikoprofil, fastlæggelse af serviceniveau m.v. og på baggrund heraf fastlæggelse af selve redningsberedskabets dimensionering m.v. Der er endvidere krav om, at resultatet skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, og at denne plan skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode.

 

·         Det kommunale redningsberedskab skal varetage de opgaver, som fremgår af beredskabslovgivningen. Det vil sige, indsats mod brande eller overhængende fare herfor, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker på land, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer, herunder voldsomt vejrlig, og akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb og i havne samt frigørelse af fastklemte og redningsopgaver i søer, åer, moser og havne.

 

·         Der er tale om opgaver, som bl.a. indebærer overhængende, akut fare for personer, ejendom eller miljø, og som ikke varetages af andre. 

 

·         Ud over overnævnte opgaver kan en kommunalbestyrelse beslutte, at det kommunale redningsberedskab skal varetage opgaver, som har tilknytning til ovennævnte opgaver, for eksempel etablering af et dykkerberedskab eller et bådberedskab til indsats på havet.

 

·         Foruden de nævnte opgaver i relation til en begrænsende og afhjælpende indsats skal det kommunale redningsberedskab varetage en række forebyggende opgaver, primært i relation til brand.

Udkast til revision af planen skal behandles i Beredskabskommissionen og efterfølgende indsendes til Beredskabsstyrelsens udtalelse. Efter Beredskabsstyrelsens udtalelse skal planen godkendes i Kommunalbestyrelsen i et møde, efter forudgående behandling i Natur- og Miljøudvalget samt Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

Planen blev sidst godkendt i Kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2014. Administrationen igangsatte i august 2019 en gennemgående revision af planen med det formål, at gennemføre en grundig og omfattende risikoidentifikation med en bred inddragelse af mange forskellige og relevante aktører i løbet af processen. Baggrunden for dette er, et ønske om at sikre, at alle kendte og relevante risici, oplysninger mm. kan danne grundlag for oplæg til det fremtidige serviceniveau for det kommunale redningsberedskab. Revisionen er i en vis grad udført i samarbejde med eksterne konsulenter.

 

I planforslagets udkast til serviceniveau omkring det forebyggende beredskab anbefales:

 

·         Midlertidige overnatninger skal fremover ikke sagsbehandles, men anmeldes efter BR18, § 152a. Hertil skal ske en opfølgning på anmeldelsen efter nærmere vurdering. Det kommunale beredskab bidrager med assistance til de kommunale byggesagsbehandlere ud fra de snitflader der måtte aftales.

 

I planforslagets udkast til serviceniveau omkring det operative beredskab anbefales:

 

 

o    10 minutter = Byer hvor der er placeret en brandstation

o    15 minutter = Hovedparten af de resterende byer og landdistrikter

o    20 minutter = Resten af dækningsområdet, herunder bla. Gudhjem, Østerlars/Østermarie, øst for Klemensker, nord for Aakirkeby og Sømarken (Pedersker).

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 25. august 2020

 1.  Lukket bilag

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag

 7.  Lukket bilag

 8.  Lukket bilag

 9.  Lukket bilag

 10.  Lukket bilag

 11.  Lukket bilag

 12.  Lukket bilag

 13.  Lukket bilag

 14.  Lukket bilag

 15.  Lukket bilag

 16.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 37  Godkendelse af revideret vedtægt for urnebegravelsesplads i Ibsker

04.30.01P19-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

25-08-2020

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

37

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har ansøgt Kirkeministeriet om etablering af en urnebegravelsesplads i Ibsker Husmandsplantage. Kirkeministeriet har angivet nogle ønsker til rettelser i det tidligere udkast til vedtægt. Rettelserne er nu indarbejdet og kommunalbestyrelsen skal godkende den reviderede vedtægt. Herefter fremsendes vedtægten til endelig godkendelse i Kirkeministeriet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)    den reviderede vedtægt for urnebegravelsespladsen i Ibsker godkendes

b)    udkastet til takstregulativ godkendes

 

Natur- og Miljøudvalget den 25. august 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. marts 2020 at etablere en skovbegravelsesplads (urnebegravelsesplads) i Ibsker Husmandsplantage i samarbejde med grundejerne samt et privat firma til selve administrationen og driften af begravelsespladsen.

Den 31. marts 2020 ansøgte kommunen Kirkeministeriet om at etablere urnebegravelses-pladsen.

Kommunen har den 25. juni 2020 modtaget svar fra Kirkeministeriet, se bilag. Kirkeministeriet har haft bemærkninger og ønsker til rettelser i det medsendte udkast til vedtægt for urnebegravelsespladsen.

 

Kirkeministeriet præciserer, at det er en forudsætning for ministeriets godkendelse af anlæg af en kommunal begravelsesplads samt ministeriets stadfæstelse af en vedtægt for begravelsespladsen, at der reelt er tale om en kommunal begravelsesplads. Herunder at kommunen har det overordnede og økonomiske ansvar for begravelsespladsen.

 

Kirkeministeriet henleder opmærksomheden på, at det er kommunens ansvar, at fastsætte takster i et takstregulativ for erhvervelse, fornyelse og vedligeholdelse af gravsteder.

 

Der er derfor udarbejdet et takstregulativ til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet i marts forslaget til takster.

 

Administrationen har indarbejdet Kirkeministeriets bemærkninger og ønsker til rettelser i vedtægten. Vedtægten forelægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af vedtægten skal vedtægten godkendes endeligt af Kirkeministeriet inden begravelsespladsen kan etableres og tages i anvendelse.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 25. august 2020

1.
Vedtægt for Urnebegravelsesplads (DOCX)

2.
Til Bornholm Regionskommune vedr. ansøgning om etablering af kommunal urnebegravelsesplads (KM F2. 111263) (MSG)

3.
Takstblad for urnebegravelsesplads 2020 (DOC)

4.
Kort med begravelsesplads (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 38  Bevilling til Coronarelaterede udgifter – etablering af permanente besøgsfaciliteter på plejecentre/plejehjem

82.00.00G01-0260

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

25-08-2020

8

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

38

 

Hvem beslutter

Natur - og Miljøudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 28. maj 2020 besluttede kommunalbestyrelsen at give Ejendomsservice en ekstra drifts-bevilling på 1.000.000 kr. til at dække de løbende merudgifter, der vil være til at finde nye løsninger for genoptagelse af besøg og fastholdelse af social kontakt med beboere på plejecentre/plejehjem under COVID-19.

 

Ejendomsservice har i fællesskab med Center for Ældre afdækket behovet for etablering af besøgsfaciliteter på de enkelte plejecentre, og skal herigennem orientere om status i sagen samt mulighederne for etablering af permanente og fremtidssikre besøgsmuligheder på plejecentrene.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller til kommunalbestyrelsen, at

a)      godkende scenarie A (12 drivhuse), som kan holdes inden for rammen af det afsatte beløb, hvori der på Rehabiliteringscenter Sønderbo ikke opstilles besøgsfaciliteter.

b)      Sagen sendes til høring i Bornholms Ældreråd inden kommunalbestyrelsen behandler sagen.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 24. august 2020:

a) Social- og Sundhedsudvalget anbefaler scenarie a + 1 ekstra "drivhus" til Sønderbo, dette ekstra "drivhus"  foreslås finansieret ved at der gives en tillægsbevilling på udgiften til driftsbevilling 55 Ejendomme og service, uden overførselsadgang, idet beløbet finansieres af kassebeholdningen.
Søren Schow kan ikke medvirke til punkt a), men til punkt b)
Niclas Fick kan ikke medvirke til punkt a), men peger på scenarie C, dette for at fremme flest mulige faciliteter for beboere og pårørende, i forbindelse med samvær.
b) Godkendt.

 

Natur- og Miljøudvalget den 25. august 2020:

a) Natur- og Miljøudvalget tilslutter sig Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om at anbefale scenarie A + 1 ekstra "drivhus" til Sønderbo. Else Merete Knoop kan ikke medvirke, idet hun støtter scenarie A. Niclas Fick kan ikke medvirke til punkt a), men peger på scenarie C, dette for at fremme flest mulige faciliteter for beboere og pårørende, i forbindelse med samvær.

b) Godkendt.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Ad a) Natur- og Miljøudvalgets indstilling anbefales, idet der gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 82.800 kr. til driftsbevilling 55 Ejendomme og service, uden overførselsadgang, til et ekstra ”drivhus” til Sønderbo.

 

Morten Riis og Søren Schow kan ikke medvirke.

Ad b) Godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i Folketinget den 1. maj 2020, indgået aftale om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19, her er der blevet afsat en samlet pulje på i alt 165 mio. kr. og heraf er regeringen og aftaleparterne enige om, at afsætte 100 mio. kr. til nye løsninger for fastholdelse af social kontakt med beboere på plejehjem. Aftalen er vedlagt som bilag 1.

I samme aftale om ’initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID’ er der en passus, som berører rengøring i borgers hjem, jf. servicelovens § 83, praktisk hjælp:

 

Aftaleparterne er enige om, at perioden med begrænsninger i hjælpen kan have efterladt et efterslæb særligt i forhold til rengøring, og at kommunerne derfor skal tilbyde berørte borgere en grundig rengøring efter en lang periode uden rengøring. (s. 6).

 

Der er ikke afsat midler til kommunerne i forbindelse med denne del af aftalen.

I Bornholms Regionskommune løb perioden med begrænsninger i hjælpen fra ca. 16. marts til 20. april. I hele perioden har der dog været gjort rent på borgers toilet, af hygiejnemæssige årsager. Det betyder, at den fulde rengøringshjælp var genoptaget på tidspunktet for aftalens indgåelse og at både Hjemmeplejen og Plejeboligområdet havde genoptaget rengøring i fuldt omfang, herunder hvor det var fornødent at gøre grundigere rent hos borgerne. Der blev derfor ikke iværksat særlige initiativer til grundigere rengøring.

Borgere har mulighed for at søge om hovedrengøring hos Myndighed op til 1 time 2 gange årligt, ud over den almindelige rengøring hver 2. uge.

 

Der henvises i øvrigt til parallelt dagsordenspunkt Rengøring på ældreområdet – tilbagevende til normalt niveau der ligeledes behandles på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 24. august 2020.

Midlerne fra aftalen udmøntes til kommunerne som et særtilskud på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet. Af denne samlede pulje på 100 mio. kr. vil der tilgå Bornholms Regionskommune (BRK) ca. 1 mio. kr. som særligt bloktilskud.

Center for Ejendomme og Drift har i samråd med Center for Ældre været i dialog med både de kommunale som private plejecentre/plejehjem om løsningsforslag til at skabe de nødvendige trygge fysiske rammer for beboere og pårørende ved besøg og samvær. Herefter har Ejendomsservice indledningsvis opstillet midlertidige besøgstelte ved alle plejecentre/plejehjem.

 

I samråd med Center for Regional udvikling, It og Sekretariats byggemyndighed, er Ejendomsservice kommet frem til at en permanent løsning kan være at opstille drivhuse i henhold til gældende bygningsreglement, som permanente installationer. Herefter er det muligt at søge om midlertidigt at anvende disse til besøgsrum på plejecentre for beboere og pårørende.

 

Ud af den samlede bevilling på 1.000.000 kr. er der på nuværende tidspunkt anvendt/disponeret ca. 273.000 kr. til opstilling af 16 telte på 7 plejecentre (samt Sønderbo) og til indkøb af møbler, terrassevarmere m.m. 

 

Der er opstillet 16 midlertidige telte følgende steder:

Nørremøllecentret - 2 Telte.

Klippebo - 1 Telt.

Aabo - 2 Telte.

Nylars Plejecenter - 1 Telt.

Sønderbo - 2 Telte.

Lunden - 3 Telte.

Plejecenter Snorrebakken - 4 Telte.

Toftegården - 1 Telt.

Ejendomsservice anslår, at der ud af restbevillingen på ca. 727.000 kr. kan opstilles 12 drivhuse, inkl. faste adgangsveje - disse kan leveres med udgangen af september. De 12 drivhuse er bestilt.

 

Hvis der skal etableres 16 drivhuse af denne type ved hvert af de 7 plejecentre og Sønderbo, inkl. montering, så koster det 890.000 kr. for drivhusene, herudover skal der lægges fast bund i drivhusene og på gangsti, som anslået samlet koster ca. 110.000 kr.

Alle 16 drivhuse anslås således til at koste i alt 1.000.000 kr. i opstilling, hvorfor der mangler 273.000 kr.

 

Center for Ældre har opstillet tre scenarier (A-B-C) der tager hensyn til den bedst mulige løsning med udgangspunkt i restbeløbet i bevillingen.

 

Der er udarbejdet to scenarier for fordeling af de 12 drivhuse på plejecentrene.

 

Scenarie A: Her er fordelingen udelukkende sket på plejecentre og plejehjem.

 

Scenarie B: Her er Sønderbo også medtaget, som egentlig ikke er ”målgruppen” for bevillingen, men som dog alligevel fik besøgstelte. Scenarierne er udarbejdet ud fra målgruppe, antal beboere og hvad stedet har i forvejen, som kan bruges. Klippebo er ikke imødekommet i hverken scenarie A eller B, idet de har et nyopført orangeri og en anden besøgsmulighed der ud over.

 

Når Sønderbo ikke medtages i scenarie A, skyldes det, at Sønderbo ikke et plejecenter eller plejehjem, og dermed ikke egentlig omfattet af den indgåede aftale. Sønderbo udfører aflastning og midlertidigt ophold. Aflastning gives for at aflaste pårørende, hvorfor det formodes, at der ikke kommer besøg derfra, og midlertidigt ophold er, som skrevet midlertidigt. Der er dog på Sønderbo én plejehjemsbeboer, som har boet på Sønderbo siden det hele var et plejehjem. Der kommer også besøgende til personer på midlertidigt ophold.

 

Scenarie A: 12 stk. drivhuse

Snorrebakken: Grå hus 1 stk., farvede huse 2 stk.

Lunden 3 stk.

Nylars 1 stk.

Aabo 2 stk.

Toftegården 1 stk.

Nørremøllecentret 2 stk.

 

Scenarie B: 12 stk. drivhuse

Snorrebakken: Grå hus 1 stk., farvede huse 2 stk.

Lunden 3 stk.

Nylars 1 stk.

Aabo 1 stk.

Toftegården 1 stk.

Nørremøllecentret 2 stk.

Sønderbo 1 stk.

 

 

Hvis der i alt indkøbes 16 drivhuse, vil fordelingen være sådan:

Scenarie C:

Snorrebakken: Grå hus 2 stk., farvede huse 2 stk.

Lunden 3 stk.

Nylars 1 stk.

Aabo 2 stk.

Toftegården 1 stk.

Nørremøllecentret 2 stk.

Klippebo 1 stk.

Sønderbo 2 stk.

 

Det indstilles at scenarie A vælges, idet den bevilgede økonomiske ramme her anslås overholdt, og at målgruppen for bevillingen er omfattet i scenarie A, hvor i Sønderbo er udeladt. Funktionen på Sønderbo er ikke omfattet af den af den nationale aftale om etablering af besøgsfaciliteter.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. maj 2020 en ekstra driftsbevilling, uden overførselsadgang, på 1.000.000 kr. til bevilling 55 Ejendomme og service til dækning af de merudgifter, som løbende opstår i forbindelse med at finde nye løsninger for genoptagelse af besøg og fastholdelse af social kontakt med beboere på plejecentre og plejehjem under COVID-19.

 

Som det fremgår af nedenstående tabel er der disponeret over i alt 273.000 kr. til opstilling af midlertidige telte mv., hvorfor der resterer 727.000 kr. til brug for permanente besøgsfaciliteter/drivhuse.

 

Såfremt scenarie C vælges, vil det være nødvendigt at der bliver givet en tillægsbevilling på yderligere 273.000 kr. til driftsbevilling 55 Ejendomme og service, uden overførselsadgang, finansieret af kassebeholdningen.

 

Herunder er der indsat en oversigt over udgifterne forbundet med senarie C, hvis det vælges at opstille 16 drivhuse:

 

Udgifter til midlertidige besøgsfaciliteter til dato

 

Midlertidig opstilling af 16 telte

250.000 Kr.

Terrassevarmere

5.000 kr.

Møbler samt diverse inventar

18.000 kr.

I alt forbrugt/disponeret

273.000 kr.

 

 

Udgifter til permanente besøgsfaciliteter (scenarie C)

 

Indkøb og opstilling af 16 drivhuse

890.000 kr.

Diverse belægninger og adgang

110.000 kr.

I alt for opstilling af 16 drivhuse, scenarie C

1.000.000 kr.

 

 

Nødvendig bevilling

1.273.000 kr.

Oprindelig bevilling, kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020

-1.000.000 kr.

Manglende midler/tillægsbevilling

273.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 9.9.2020

Levering og montering af et yderligere drivhus til Sønderbo anslås til at koste 59.800 kr. Hertil kommer udgifter til belægning på 23.000 kr. Samlet vil det dermed være nødvendigt med en tillægsbevilling på 82.800 kr.

Udgifterne til belægninger er højere i dette tilfælde, idet placeringen forventes at være længere væk fra eksisterende belægninger, end de øvrige beregnede drivhuse.

Såfremt Natur- og Miljøudvalgets indstilling følges, skal der gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 82.800 kr. til driftsbevilling 55 Ejendomme og service, uden overførselsadgang, til et ekstra ”drivhus” til Sønderbo.

 

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 25. august 2020

1.
Bilag 1 -Aftale om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 39  Anlægsbevilling til rådgiverydelse vedr. registrering af brandsikkerhed i plejeboliger på Bornholm - spor 2  

82.00.00G01-0259

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

25-08-2020

16

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

39

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. maj 2020 at igangsætte en gennemgang af brandsikkerheden på de almene plejeboliger på Bornholm. Center for Ejendomme og drift præsenterede 3 spor i sagen, hvorefter Kommunalbestyrelsen besluttede at bringe spor 1 til udførelse. Spor 1 omhandler lovliggørelse af dispensationer på plejecenter Klippebo og Plejecenter Aabo.

Herefter besluttede Kommunalbestyrelsen at spor 2 skulle omfatte en undersøgelse af hvilke tiltag, der er mulige for at bringe øvrige boliger op til Bygningsreglement 2018 (BR18). Herefter bortfaldt spor 3 som indstilling.

Kommunalbestyrelsen godkendte herefter den 25. juni 2020 en anlægsbevilling til rådgiverhonorar samt anlægsarbejder i henhold til spor 1 til etablering af brandsikkerhed på Klippebo og Aabo. Dette arbejde er igangsat af Ejendomsservice. Center for Ejendomme og Drift fremlægger derfor nu en sag om anlægsbevilling til rådgiverydelse i forbindelse med registrering af den aktuelle brandsikkerhed, og udarbejdelse af anlægsoverslag i henhold til spor 2, som omhandler de øvrige berørte plejeboliger og øvrige boinstitutioner, som nu alle skal undersøges i forhold til opgradering til BR 18 status.

Udgifterne til dette arbejde vurderes ikke at kunne pålægges de enkelte plejecentre.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)    der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til rådgiverydelser i forbindelse med undersøgelser og prissætning af opgradering af brandsikkerheden på 14 adresser,

b)    der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 500.000 kr. finansieret af kassebeholdningen, og

c)    anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 25. august 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af en henvendelse fra Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen af dato 20. maj 2020 hvori Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen forventer alt arbejde med opgradering af brandsikkerhed afsluttet i indeværende år, besluttede Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020 at igangsætte arbejdet med at lovliggøre og opgradere brandsikkerheden i de Bornholmske plejeboliger, i henhold til spor 1.

Kommunalbestyrelsen valgte derudover at tilføje, at de berørte plejeboliger i spor 2 nu alle undersøges for opgradering til Bygningsreglement 2018 (BR 18) status, og ikke kun til den status der var krævet på opførelsestidspunktet. Både Center for Ejendomme og Drift og Center for Økonomi og Personale vurderer, at udgiften til denne undersøgelse ikke kan fordeles ud på de enkelte plejecentre, idet der hverken er foretaget en beboerhøring eller det har været vendt i de enkelte afdelingsbestyrelser. Derfor skal udgiften afholdes af Bornholms Regionskommune.  

Spor 1 vedr. Klippebo og Aabo er igangsat, og der er indgået en aftale med ekstern rådgiver, som er i gang med at projektere og udbyde anlægsopgaven som omhandler etablering af sprinkleranlæg (AVS) samt mindre opdateringer af flugtvejs- og panikbelysning (F&P), røgudluftning mv.

Spor 2 blev af kommunalbestyrelsen omdefineret til at omhandle en undersøgelse af den aktuelle brandsikkerhed på i de øvrige plejeboliger, forstået som et anlægsoverslag på udgifterne ved at bringe bygningernes brandsikkerhed op på et BR18 niveau. Herefter forelægges resultatet Natur og Miljøudvalget til videre behandling.

På baggrund af Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen forventning om opgradering af brandsikkerhed afsluttet i indeværende år, er det nødvendigt at gennemgå bygningsmassen med udgangspunkt at afdække eventuelle ulovligheder, som utilsigtet eller upåagtet optræder i vores plejeboligmasse.

Trafik-, Bygge,- og Boligstyrelsen har benyttet NIRAS som ekstern konsulent til at vurdere bygningsbasisoplysninger som administrationen indsamlede i løbet af 2019, for hver af de omfattede plejeboligbygninger.

Bemærkningerne til vores indmeldte basisoplysninger er derfor anbefalinger fra NIRAS, hvorfor der på det nuværende indsamlede grundlag ikke kan endegyldigt konkluderes, hverken at forhold er dokumenteret lovlige eller klart ulovlige.

Med kommunalbestyrelsens aktive stillingtagen til, at bygningerne undersøges ift. at bringes til et niveau der svarer til BR18, ses der bort fra, om et givet forhold har været lovligt eller ulovligt og på hvilket grundlag den historiske beslutning måtte være truffet.

Skal det derfor endegyldigt konkluderes, om der er tale om lovliggørelser, så vil det kræve en meget grundig og ressourcekrævende undersøgelse med risiko for at der ikke findes noget ”endegyldigt” arkivmateriale der lovliggør et bygningsforhold.

Der er derfor indhentet et tilbud på gennemgang af den samlede plejebygningsmasse m.fl. i henhold til ovenstående, fra ekstern certificeret brandrådgiver.

Gennemgangen skal tage udgangspunkt i 2 forhold:

1.      Dækkende bygningsundersøgelse samt beskrivelse og prissætning af mulige tiltag for at bringe det aktuelle niveau af brandsikkerhed op på et niveau der svarer til BR18.

2.      Herunder skal det undersøges om der er akutte forhold i bygningen, der vurderes klart ulovlige. Denne vurdering foretages ved gennemgangen, og ved en efterfølgende gennemgang af historiske byggesagsoplysninger. 

Viser der sig forhold, der er klart ulovlige, vil administrationen iværksætte afbødeforanstaltninger i det omfang det er muligt, hvorefter en egentlig anlægssag vil blive forberedt til udvalgsbehandling, med henblik på lovliggørelse inden for den udstukne tidsramme fra Trafik-, Bygge,- og Boligstyrelsen.

Undersøgelsen omfatter den samlede bygningsmasse på Bornholm, (undtaget plejecenter Klippebo og -Aabo) som er genstand for Trafik-, Bygge,- og Boligstyrelsens fokusområde, og dermed omfattet af Bygningsreglementets bestemmelser omkring brandsikkerhed.

 

I den bygningsmasse er der et privat bofællesskab samt en privat døgninstitution, samt 2 plejecentre ejet af henholdsvis Bo42 samt DVB (Lunden) og Nexø Boligselskab af 1942 Nørremøllecenteret).

Undersøgelsen vil omfatte disse intuitioner på lige fod med de kommunalt ejede plejecentre, plejehjem og rehabiliteringscenter/aflastningshjem.

 

Inden undersøgelsen igangsættes, vil Ejendomsservice derfor indlede en dialog med de eksterne ejere omkring omfang og mulige konsekvenser.  

  

Udbud af opgaven

Rådgiveropgaven i denne sag er en tjenesteydelse og der skal indgås en aftale i henhold til udbudsloven. Der er tidligere indgået en rådgiveraftale om rådgivning omkring spor 1 i samme sag, hvorefter den samlede sum for tærskelværdien for EU udbud forventes nået, når nærværende aftale er indgået. Der kan således ikke indgås yderligere rådgiveraftale omkring samme sag uden et EU udbud.

Både i spor 1 og i nærværende sag, forventes det, at der vil skulle afsættes betydelige interne resurser til projektstyring og koordinering imellem plejecentrene. Denne resurse prissættes efter normale takster og efter medgået tid.

Udførelsesfasen:

Der må forventes visse udfordringer for beboerne i undersøgelsesfasen. Der vil skulle foregå besigtigelser i de private beboelser, dog forventeligt i kortere tid. 

 

Forslag til Proces- og inddragelsesplan

Tidsplanen for spor 1 vil begyndte ved kommunalbestyrelsens godkendelse den 25. juni 2020 og forventes afsluttet ultimo2020. Forudsat kommunalbestyrelsens beslutning om iværksættelse af bygningsgennemgang og undersøgelse med henblik på at belyse opgradering til BR18, vil tidshorisonten for denne fase strække sig ind i 2021.

Økonomiske konsekvenser

Da denne undersøgelse blev bestilt direkte af kommunalbestyrelsen, og de enkelte plejecentre dermed ikke har været involveret i hverken beslutningen eller dialog herom i de enkelte afdelings bestyrelser, vurderer Center for Økonomi og Personale, at udgiften til denne undersøgelse ikke kan fordeles ud på de enkelte plejecentre.

 

Derfor må udgiften afholdes af Bornholms Regionskommune.  

 

Det anbefales på den baggrund, at der gives en anlægsbevilling samt afsættes rådighedsbeløb på 500.000 kr. på baggrund af overslaget, finansieret af kassebeholdningen.

 

Kommunalbestyrelsen vil ultimo 2020 få præsenteret en ny sag, hvor resultatet af undersøgelsen vil blive forelagt.

 

Der er i beløbet afsat 1,5 pct. af de samlede anlægsudgifter, svarende til ca. 7.500 kr., til intern projektstyring. Der afregnes dog endeligt med Ejendomsservice efter medgået tid.

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 25. august 2020

1.
Bilag 1 - Tilbud på bygningsgennemgang og rådgivning (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 40  Anlægsbevilling til nedrivning af ejendommen Nygårdsvej 15 i Hasle   

82.21.00G01-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

25-08-2020

17

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

40

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift søger om en forhøjelse af anlægsbevillingen til køb og nedrivning af Nygårdsvej 15, Hasle, idet det har vist sig, at udgifterne til nedrivning er større end oprindeligt forudsat, og at der tillige findes jordforurening på grunden.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    anlægsbevillingen til køb og nedrivning af ejendommen Nygårdsvej 15 i Hasle, forhøjes med 284.200 kr., således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 1.056.200 kr.,

b)    det afsatte rådighedsbeløb til projektet tilsvarende forhøjes med 284.200 kr. finansieret af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme,

c)    et eventuelt mindreforbrug ved projektets afslutning, tilbageføres til vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme, og

d)    udgifterne til bæredygtig nedrivning på 16.740 kr., finansieres af Projekt BYG360⁰.

 

 

Natur- og Miljøudvalget den 25. august 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 29. november 2018 en anlægsbevilling på samlet 772.000 kr. til køb og nedrivning af Nygårdsvej 15 i Hasle.

Efter nedrivning af ejendommen er det planen at sammenlægge grundstykket med den byggegrund, hvorpå det nye plejecenter Bykær skal placeres.

 

I juni 2020 blev der gennemført et begrænset udbud på nedrivningen af bygningen. Det viste sig at overslaget på nedrivningsudgifterne var for lavt, og at der derfor ikke er afsat nok midler til nedrivning af bygningerne. Billigste bud er på 425.261 kr., som blev afgivet af et bornholmsk firma.

I tilbuddet er der afsat 16.740 kr. til bæredygtig nedrivning, som finansieres af Projekt BYG360⁰ (formålet med dette projekt er netop, at skabe grundlag for mere bæredygtigt byggeri, f.eks. gennem genanvendelse af byggematerialer).

 

Der er foretaget miljøanalyser flere steder på grunden og to steder er der konstateret jordforurening i klasse 3 og 4. Det vurderes, at der er ca. 100 tons forurenet jord. Det skal bemærkes, at jordundersøgelsen ikke er komplet, hvorfor der afsættes budget til eventuelle uforudsete udgifter i den forbindelse.  

 

I tiden efter at kommunen erhvervede ejendommen blev den stillet til rådighed for Beredskabsstyrelsen til afholdelse af rednings- og katastrofeøvelser. Dette har desværre medført, at bygningen nu fremstår endnu mere hærget og misligholdt, idet der yderligere er konstateret både hærværk og ulovligt ophold på ejendommen. Derfor valgte Ejendomsservice at frakoble forsyningen til bygningen og derefter indhegne hele området. 

 

Her er en opsummering af hvilke forhold der vurderes at fordyre projektet:

Økonomiske konsekvenser

Den 29. november 2018 godkendte kommunalbestyrelsen følgende to anlægsbevillinger til opkøb og nedrivning af ejendommen Nygårdsvej 15, Hasle:

 

Købspris                                         400.000 kr.

Udgifter til mægler, advokat mv.           22.000 kr.

Udgifter til nedrivning                       350.000 kr.

Udgifter i alt                                    772.000 kr. Bevilling

Refusion fra staten (70 pct.)              -540.400 kr. Bevilling

Nettoudgift                                      231.600 kr.

 

De faktiske udgifter til køb af ejendommen udgør 435.818 kr., dvs. 13.818 kr. mere end budgetlagt.

Der er indtil nu afholdt udgifter til nedrivning for 12.857 kr., hvorfor der resterer 337.143 kr. af denne post.

Det samlede restbudget udgør således pt. 323.325 kr.

 

Denne sagsfremstilling har ingen indflydelse på bevillingen vedrørende statsrefusion.

 

Der søges i denne sag om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 284.200 kr. til nedrivning og opfyldning af grunden, samt miljøsanering af jorden, idet der herefter vil være afsat budget til de kommende projektudgifter, jf. tabellen nedenfor.

Den samlede anlægsbevilling til køb og nedrivning vil herefter udgøre 1.056.200 kr.

 

Specifikation af de kommende projektudgifter, beløb i hele kroner

Nedrivning af bygninger, ekskl. efterfyldning af huller, licitation

425.260 kr.

Bæredygtig genbrug, indtægt fra projekt BYG360⁰

-16.740 kr.

Byggestrøm

15.000 kr.

Frakobling af fjernvarme

25.000 kr.

Midlertidig indhegning af grunden

14.000 kr.

Jordforurening og opfyldning

120.000 kr.

Uforudsete udgifter

25.000 kr.

= kommende projektudgifter i alt

607.520 kr.

 

Beløb i hele kroner

Restbudget til nedrivning af bygningsmassen

323.325 kr.

Kommende projektudgifter

-607.520 kr.

= manglende finansiering / forhøjelse af anlægsbevilling, afrundet

-284.200 kr.

 

 

Merudgiften på 284.200 kr. kan finansieres af driftsbudgettet under bevilling 55 Ejendomme og service, vedligeholdelsespuljen vedrørende andre faste ejendomme.

 

Ejendomsservice vurderer, at der er økonomisk råderum under driftsbevilling 55 Ejendomme og service, idet der forventes færre udgifter i 2020 grundet Covid-19-situationen. Denne øgede udgift til nedrivning vil således ikke have driftsmæssige konsekvenser for den samlede bygningsdrift.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 41  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

41

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Intet.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 42  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-09-2020

42

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. september 2020:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt: kommunegaranti


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt: salgssag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt. Udbud


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt. Anlæg


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

105. Lukket punkt. Anlæg


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

106. Lukket punkt. Anlæg


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

107. Lukket punkt. Anlæg


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

108. Lukket punkt. Anlæg


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

109. Lukket punkt. Anlæg


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

110. Lukket punkt. Anlæg

 

 



[1] Energi på Tværs samler kommuner, forsyningsselskaber og videninstitutioner i tæt samspil om fremtidens energisystem. Visionen er at sikre en fossilfri energisektor i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050.