Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
18-11-2020 kl. 17:00
mødelokale C, Ullasvej 23, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Dialogmøde vedr. budget 2021 - Center for Økonomi og Personale
  åbent 3 Dialogmøde vedr. budget 2021 - Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat
  åbent 4 Udvalgets mål for budget 2021
  åbent 5 Status sager i Plan 2. halvår 2020
  åbent 6 Indkaldelse af idéer og forslag til trætophytter på Krashavevej
  åbent 7 Status Pedersker - Et bæredygtigt samlingssted med anmodning om udlæg til kulturtorv
  åbent 8 Planer for solcellepark i kystnærhedszonen er underkendt af klagenævn
  åbent 9 Udviklingsplan for turismen på Bornholm frem mod år 2028
  åbent 10 Bæredygtige spisesteder og madoplevelser på en bæredygtig solskinsø
  åbent 11 Ansøgning om ændring af bevilling - markedsføring på det tyske marked
  åbent 12 Ansøgning om projektudskydelse - Bornholm Julemarked
  åbent 13 Gourmet Bornholm slutrapport bevilling fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet
  åbent 14 Likviditetsoversigt pr. 31. oktober 2020
  åbent 15 Udbuds- og indkøbspolitik 2021-2024 for Bornholms Regionskommune
  åbent 16 Anlægsbevilling til salg af landbrugsjord beliggende Kannikegårdsvej 7, Nexø
  åbent 17 Anlægsbevilling til salg af beboelsesejendommen Kalmarvej 12, Rønne
  åbent 18 Anlægsbevilling til salg af beboelsesejendommen Kristiansens Løkke 6, Svaneke
  åbent 19 Salg af byggegrundene, Rævehøjen nr. 2 og 4, Rønne
  åbent 20 Fremtiden for Svaneke Børnehus og Mælkebøtten
  åbent 21 Udmøntning af reserverede midler til opnormering i de kommunale børnehuse i 2021
  åbent 22 Distriktsgrænser på skoleområdet
  åbent 23 Udmøntning af pulje til folkeskolerne
  åbent 24 Medlemsforslag om at kulturmedarbejderen sættes op i normering
  åbent 25 Anlægsbevilling til omorganisering af Hjemmeplejen - etablering af pavilloner til sundhedspersonale i Østermarie
  åbent 26 Arealreservation til Bornholms Vandkulturhus - Nørrekås
  åbent 27 Midlertidig skaterpark i Rønne
  åbent 28 Orienteringssag: Revideret behov for egenfinansiering til elbusser såfremt tilskud fra grøn buspulje tildeles BRK
  åbent 29 Afslag på HUB-projektet vedr. brintbusser til BAT
  åbent 30 Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm
  åbent 31 Anlægsbevillinger til Bornholms Idræts- & Kulturcenter – omprioritering af midler
  åbent 32 Orientering fra formanden
  åbent 33 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt
  lukket 102 Lukket punkt
  lukket 103 Lukket punkt. Anlæg



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Punkt 20 tages af dagsordenen og sendes tilbage til Børne- og Skoleudvalgets behandling.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Dialogmøde vedr. budget 2021 - Center for Økonomi og Personale

00.30.02G01-0025

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Som et led i budgetprocessen afholdes dialogmøder mellem udvalg og centre med det formål, at drøfte forståelsen og realiseringen af budget 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         dialogen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har godkendt budget 2021 ved deres møde torsdag den 8. oktober 2020 og derfor afholdes dialogmøde mellem Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og medarbejderrepræsentanter i Center for Økonomi og Personale.

Formålet med dialogmødet er, at udvalget kan uddybe de politiske beslutninger i budget-forliget, med mulighed for at repræsentanterne for centret kan stille opklarende spørgsmål hertil. Fokus er både de økonomiske forhold (op-og nedprioriteringer) og på de konkrete mål for arbejdet i 2021.

Med afsæt i dialogen om budgetforliget som politisk retning og ramme for arbejdet i 2021 og overslagsårene indledes dialog om, hvorledes budgetforliget mest hensigtsmæssigt føres ud i praksis. 

 

Fra Center for Økonomi og Personale deltager følgende medlemmer af Center MED-udvalget: Stine Hansen, Michael Mogensen, Dorthe Sobczyk, Jesper Tranberg, Anders Gummesen, Peter Petersen, Anette Engell Edvardsen, Karen Lynn Jacobsen.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Dialogmøde vedr. budget 2021 - Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat

00.30.02G01-0025

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Som et led i budgetprocessen afholdes dialogmøder mellem udvalg og centre med det formål, at drøfte forståelsen og realiseringen af budget 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         dialogen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har godkendt budget 2021 ved deres møde torsdag den 8. oktober 2020 og derfor afholdes dialogmøde mellem Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og medarbejderrepræsentanter i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat.

Formålet med dialogmødet er, at udvalget kan uddybe de politiske beslutninger i budget-forliget, med mulighed for at repræsentanterne for centret kan stille opklarende spørgsmål hertil. Fokus er både de økonomiske forhold (op-og nedprioriteringer) og på de konkrete mål for arbejdet i 2021.

Med afsæt i dialogen om budgetforliget som politisk retning og ramme for arbejdet i 2021 og overslagsårene indledes dialog om, hvorledes budgetforliget mest hensigtsmæssigt føres ud i praksis. 

 

Fra Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat deltager følgende medlemmer af Center MED-udvalget: Claus Munch, Regin Atterdag Nordentoft, Søren Møller Christensen, Bent Ole Enevoldsen, Lisbeth Seremet Kofoed, Charlotte Mattsson, Nicolai Munk Pedersen, Erik Schjeldal, Henrik Markmann-Hansen, Michael Jensen, Elise Ipsen.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Udvalgets mål for budget 2021

00.01.00P22-0085

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Udvalgenes målproces for budget 2021 var i foråret præget af uvisheden om udfaldet af udligningsreformen. Derfor genoptages drøftelserne af målene i budgettet nu, hvor økonomien er kendt.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget anbefaler de foreslåede ændringer til målene for 2021 til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Anbefales, med de foreslåede ændringer til målene for 2021.

Morten Riis og Leif Olsen kan ikke medvirke til ændringerne i målsætningerne under pkt. 4, da de ikke ønsker at åbne op for byfortætning og en liberalisering af arkitekturpolitikken.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har d. 8. oktober 2020 vedtaget budgettet for 2021. Som bekendt har processen for budgettet og usikkerheden om udligningen betydet, at målarbejdet også i år har antaget en anden form end tidligere. Udvalgene var således i målprocessen tilbageholdende med at fastsætte mål uden at kende økonomien.

 

Udvalgene har derfor gået forsigtigt til værks, idet udvalgene primært har arbejdet videre med målene fra 2020.

 

Som det fremgår af budgetvejledningen skal målene for 2021 genvurderes i forlængelse af budgetvedtagelsen.

 

Udvalget bedes derfor med udgangspunkt i budgettet og dialogmødet med administrationen drøfte og vurdere behovet for at ændre i målene for 2021 samt de langsigtede mål.

 

I linket ovenfor er samtlige udvalgs mål for 2021 samlet. Udvalgene drøfter og vurderer egne mål. Det er alene de stående udvalg, der udarbejder mål.

 

Udvalgene har over de seneste par år arbejdet med politikker og strategier for en lang række områder. For at sikre sammenhængen mellem budgetprocessen og de politiske mål, vil det være naturligt, at udvalgenes langsigtede mål og årlige mål er afspejlinger af indholdet i politikker og strategier. På den måde vil de politiske ambitioner i disse dokumenter blive koblet mere direkte til de økonomiske prioriteringer i udvalg og kommunalbestyrelse. Dette er et løbende opmærksomhedspunkt for administrationen, ligesom det anbefales, at udvalgene politisk har et lignende fokus.

 

På den baggrund gives udvalget, ud over en oversigt over målene, på mødet også en præsentation af vedtagne politikker og strategier, samt de mål disse dokumenter indeholder.

 

Forslag om ændringer af mål for budget 2021

I løbet af den seneste valgperiode har Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget jf. bilaget arbejdet med flere politikker og strategier. På nuværende tidspunkt er det dog alene boligpolitikken og boligstrategien, der er endeligt vedtaget, mens de øvrige politikker og strategier pt. er under udarbejdelse. De politikker og strategier, der er under udarbejdelse inddrages i målarbejdet for budget 2022.

 

Boligpolitikken er allerede afspejlet i de langsigtede mål og i udvalgets mål for budget 2021. Udvalget har dog i forlængelse af vedtagelsen af boligstrategien i maj 2020 mulighed for at præcisere de mål, der ønskes opnået i 2021.

 

I vedhæftede udkast til revision af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets mål er der tilføjet elementer fra boligstrategien (markeret med grøn). Idet de økonomiske rammer på nuværende tidspunkt ligger fast, forudsættes det, at de foreslåede ændringer ikke kræver yderligere finansiering. Det bemærkes i den forbindelse, at udvalget allerede har prioriteret fx håndhævelse af bopælspligt i budgettet.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. november 2020

1.
Politikker og strategier 2018-2020 (DOCX)

2.
ØEPUs mål for 2021 - oplæg til ændringer (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Status sager i Plan 2. halvår 2020

01.00.00G01-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I forbindelse med det halvårlige dialogmøde mellem Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat giver Plan en halvårlig status på opgaver og aktiviteter. Der opleves i Plan stadig en stor efterspørgsel på lokalplaner og kommuneplantillæg til boliger, sommerhuse og erhverv. Der ses fortsat ikke nogen nedbremsning grundet Covid19, og der kan ud fra de nuværende kendte sager forventes afsluttet cirka 20 plansager i 2021. Herudover gives også en status på igangsatte områdefornyelses- og byudviklingsprojekter samt projekter inden for den grønne omstilling.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         at status tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Plan giver halvårligt en status på Plans opgaver og aktiviteter. Hermed gives en status på sagerne i Plan.

 

Afsluttede plansager i 2020:

·         Museumscenter i Rø

·         Boliger Christians Plads (12 boliger)

·         Delvis aflysning af lokalplan i Vestermarie (folkeskov)

·         Boligstrategi (strategi)

·         Sommerhusområde i Boderne (tilbagekaldt)

·         Bevarende lokalplan Allinge

·         Boliger Birkebakken Allinge (54 boliger)

·         Boliger + sommerhuse i Vang (9 boliger, 2 sommerhuse)

·         Oplagsplads og rekreativt område, Rønne Havn (55.700 m2 erhvervsareal)

·         Grønbechs Hotel, udvidelse (8 værelser)

 

Plansager som forventes afsluttet i 2020:

·         Sommerhuse i Svaneke, Frennebakken (15 sommerhuse)

·         Snogebæk områdefornyelse (ikke plansag, men afsluttet områdefornyelse)

 

Øvrige igangværende plansager, der er politisk igangsat men først forventes afsluttet 2021:

·         Bevarende lokalplan for Listed

·         Bevarende lokalplan for Aarsdale

·         Bevarende lokalplan for Bølshavn

·         Bevarende lokalplan for Ypnasted

·         Bevarende lokalplan for Vang

·         Bevarende lokalplan for Helligpeder-Teglkås

·         Kommuneplan 2020

·         Østre Skole

·         Bofællesskab Buddegård

·         Udvikling af Rønne Syd etape 3 (op til 80 boliger)

·         Børnehus i Allinge

·         Plejecenter i Hasle

·         Boliger i det tidligere gymnasium (op til 70 boliger)

·         Aflastningsområde Rønne (kommuneplantillæg)

·         Arkitekturpolitik

 

Nye plansager i pipeline (bilaget er lukket, fordi det rummer oplysninger om forretningsforhold, der er følsomme for eksterne parter).

 

Rønne byudvikling

Anden fase i projektudviklingen af Rønne Bymidte er påbegyndt. Da der var et stort ønske fra politisk side om at en øget politisk involvering i projektet med især udviklingen af Byens Hus / Torv på tværs, er kommissoriet for Rønne Byudvikling blevet revideret både hvad organisering og tids- og procesplan angår.

 

Derudover er de to første opgaver, der handler om at lave et konkurrenceprogram for Byens Hus / Torv på tværs og en ny helhedsplan for Nørrekås, blevet budt ud til to forskellige rådgiverteams. Projektet går efter tidsplanen, og det betyder at der om kort tid bliver valgt det team, der skal arbejde med Rønne Bymidte de kommende 6 måneder. Sideløbende er der en proces i gang med at få fundet tekniske rådgivere, der kan indgå som ekstern part i helhedsplanprocessen med at kvalificere planerne for etablering af en strandpark ved Nørrekås / Ndr. Kystvej.

 

Der er mange interessenter og investorer der byder ind med planer og ideer, som skal forsøges indpasset i processen. Her kan nævnes skaterpark ved Remisen, udvidelse af Snellemarkcentret og Vandkulturhus på Trekantsgrunden.

 

Nexø områdefornyelse

Byfornyelsesprogrammet for Nexø er blevet revideret, og er gået fra 7 til 6 indsatsområder. Status herpå:

1.    Kommunikation og branding: Nexø Byværksted åbnede i efterårsferien på Sdr. Hammer 4 (bagsiden af Inhouse). Visionen er at give bedre mulighed for forståelse for områdefornyelsens processer og dens indsatsområder for lokale mennesker. Byværkstedet har åbent hver torsdag 12:00-17:30. Hertil bruges det i øvrigt af arbejdsgrupper, styregruppen samt Østlandets (EGØ) bestyrelse. Nexø Byværksted er skabt i samarbejde med Østlandet.

2.    Sammenhæng og aktiviteter mellem bymidte og havn: 2 spor:
I: Bornholms Julemarked, som skulle have været en aktivitet mellem bymidten og haven, blev aflyst grundet Covid-19. Julemarkedet forvente afholdt 2021.
II: Der er samlet en ny arbejdsgruppe, som repræsenterer et bredt spektrum af lokalbefolkning. Gruppen skal arbejde strategisk med sammenhæng og aktiviteter mellem bymidte og havn, og udarbejde en visionsplan herfor.

3.    Kultur- og medborgerhus: intet nyt.

4.    Strand og havnepromenade: Her er der pt. 4 spor, som der arbejdes med:
I:Der er igangsat dataindsamling på overløb af urenset spildevand, da de nuværende data ikke er valide nok. Resultaterne heraf forventes i foråret, hvorefter den konkrete løsning kan dimensioneres rigtigt.
II: Eksisterende stenmængder på området, hvor strandparken skal ligge, skal måles præcist op, så det vides hvor store mængder sten, der skal tilføres strandparkens mole og rev anden steds fra. 

III: Der skal findes 100-150 p-pladser til strandparken, hvilket er et arbejde på tværs af dette indsatsområde og center- og trafikplanlægning.

IIII: Strandpark-arbejdsgruppen skal i nærmeste fremtid arbejde med konkretisering af funktioner, design med mere af strandparken.

5.    Tilflytning til Nexø – nye boligprojekter: Der er tæt dialog med Knud Erik Larsen, som ejer Nordfilet-grunden.

6.    Center- og trafikplanlægning. Sammen med Vej arbejder der på en parkeringsstrategi, som skal sikre at byen kan håndtere fremtidens biler og mennesker, særligt på Trafikhavnens arealer.

 

Aakirkeby områdefornyelse

Naturtorvet på Aakirkeby Torv er blevet anlagt. Temaet, natur i byen, er realiseret ved anvendelse af hjemmehørende vilde urter, buske og træer samt vandreblokke og understøtter ønsket om at skabe en bi-venlig by. Der opsættes i det nye år en formidlingstavle, som fortæller historien om geologi, botanik og natur. Der udarbejdes også en planteplan for Aakirkebys ”blomsterby”, som bedre understøtter temaet, og som vil kunne igangsættes i 2022. ”Nervebanen,” som skaber en forbindelse mellem bymidten og naturarealerne syd for bymidten, har sit udspring på Naturtorvet, og der pågår en planlægning af nervebanens udformning, indhold og forløb; fremtidige aktiviteter tænkes etableret i forbindelse med nervebanens forløb og nervebanen i sig selv etableres som en attraktion. Især Borgerforeningen er blevet en aktiv partner i planlægningen af kommende aktiviteter, og der er nu prioriteret etableringen af en hundelufterpark og et aktivitetsareal for børn og unge. Kravene til et kommende medborgerhus i bymidten er blevet klarlagt, og der er ved at blive udarbejdet en tids- og procesplan for projektet. Et projekt om kunst i byrummet har slået rødder og en eventuel realisering kræver en målrettet koordinering. I Sdr. Byskov pågår renoveringen af vikingehytten og en arbejdsgruppe under Borgerforeningen arbejder på at få etableret toiletter i området, da det er tydligt, at opgraderingen af festpladsen har medført en endnu større brug af arealet og tydeliggjort behovet for sådanne faciliteter. Byfornyelsesprogrammet er under revidering og vil bedre afspejle alle disse konkrete indsatser. De vigtige borgerinddragelsesprocesser er blevet vanskeliggjort af coronarestriktioner men håbet er, at foråret åbner for muligheden at afholde borgermøder og større workshops.

 

Allinge områdefornyelse

Ca. 135 meter af kyststien på Møllenæs er nu blevet realiseret. De sidste 80 meter, der mangler for at forbinde Allinge Havn med Kampeløkke Havn, vil blive realiseret i foråret 2021. I samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, Bornholms Idræts- og Kulturcenter, byens borgere samt Lokale & Anlægsfonden er Keingart Arkitekter ved at lægge sidste hånd på et dispositionsforslag til ombygning af Bornholms Idræts & Kulturcenter, etablering af nyt børnehus i Allinge og omdannelse af Cirkuspladsen. Dispositionsforslaget forventes behandlet politisk og offentliggjort i foråret 2021.

Pga. samlingsrestriktioner har det været vanskeligt at samle Allinge borgere til større møder og workshops i 2020 for at fortsætte planlægning af nye delprojekter i områdefornyelsesprojektet. Pt. pågår arbejde i mindre grupper med fokus på molen/parkeringspladsen ved Netto og Kjærenæsgrunden.

 

Pedersker

Implementering af det nye samlingssted/torv i tilknytning til Brugsen er igangsat ultimo oktober og forventes færdigt sommeren 2021. Indvielsen er fastlagt til den 27. maj 2021. Styregruppen bag projektet søger fortsat støtte til realisering af et delprojekt, der omhandler kulturformidling foruden en planlagt 7 km. sti omkring byen, der udgår fra det nye bytorv, via Lynggårdsskoven til Rispebjerg og retur til torvet over landbrugsjorder. Aftalerne med lodsejerne til denne sti er på plads. Også selve butikskonceptet som socialt mødested, rum for kulturoplevelser og cirkulære systemer, er under fortsat udvikling. 

 

Klyngesamarbejdet (Klemensker, Nyker, Aarsballe og Rø)

4-Kløver-Klyngens faglige rådgiver, Matters Arkitekter, afholdt primo september en workshop, hvor de præsenterede et første skitseforslag til, hvordan Klyngens projektidé: ’Vi mødes i det grønne’ kunne konkretiseres. Skitseforslaget blev vel modtaget af de fremmødte borgere, og det samme var tilfældet på det efterfølgende sidste vejledningsmøde med DGI - Sekretariatet for Landsbyklynger; Lokale og Anlægsfonden og Realdania, som er initiativtagere til samarbejdet med landsbyklynger. I efteråret har 4-Kløver-Klyngen arbejdet med at prioritere og konkretisere, hvilke tiltag der skal indgå i klyngens ansøgning om støtte til realisering af de konkrete delprojekter. Ansøgningsfrist er 1. december 2020, og klyngen ventes at anmode om 4.5 mio. kr. Kommunens rolle er i november udvidet til at omfatte sparring og koordinering mellem Matters Arkitekter og 4-Kløver-Klyngen mht. ansøgningen.

 

Helhedsplan for Ten Havn

Havne og Ejendomme modtager mange henvendelser vedr. lejemål på Tejn havn. For at behandle disse ansøgninger er det nødvendigt at afklare, hvad der reelt kan lade sig gøre på Tejn Havn og skabe et politisk beslutningsgrundlag det beskriver, hvilke typer af aktiviteter, der ønskes. Plan har derfor i samarbejde med Havne, Miljø, Jura og Ejendomme igangsat det indledende arbejde med en helhedsplan for Tejn Havn. Isværket, som er blevet solgt fra, og som har udviklingsplaner, er tillige afhængige af, at der blive lavet en samlet plan for havnens udvikling. Arbejdet vil blive forelagt til politisk behandling i de relevante politiske udvalg. 

BYG 360° - Bornholm som test Ø for en cirkulær værdikæde for byggematerialer
Projektet har været i gang siden august 2018, og afslutningen er rykket fra januar til marts 2021 pga. COVID-19. Projektet skal skabe grundlag for et mere bæredygtigt byggeri igennem bæredygtig nedrivning, Grønt Byggeri Netværk Bornholm (for virksomheder) og et netværk for borgere, som handler om at lære at bygge bæredygtigt (MaterialeVærket). Der er gennemført tre bæredygtige nedrivninger, som skal vise vej. En rapport, som vil samle erfaringerne med de økonomiske-, miljø- og bevaringsmæssige konsekvenser af at nedrive bæredygtigt, er undr udarbejdelse. Grønt Byggeri Netværket Bornholms arbejde fortsætter i 2021 i regi af Bæredygtig Bundlinje Bornholm. Projektet har resulteret i etablering af virksomheden Gl. Mursten Bornholm ApS, erhvervsdrivende forening REPA, etablering af nye arbejdsgange hos STM entreprise ApS. Derudover arbejdes der fortsat arbejde med bæredygtig nedrivning i de sager, som bevilges af nedrivningspulje i 2021. Der er etableret en arbejdsgruppe, som skal se på det politiske ønske om, at se på muligheder for at private kan købe, bytte og aflevere genbrugsmaterialer. I alt forventes det, at projektet vil bidrage positivt til udviklingen af Bornholm som bæredygtig ø samtidig med at understøtte kulturarven, skabe lokale arbejdspladser og styrke øen som en attraktiv destination.

 

Contracts 2.0 (finansieret af EU´s forskningsprogram Horizon 2020)

Projektet har til formål at udvikle nye støtteordninger under landdistriktsprogrammet med fokus på kollektive aftaler og aftaler baseret på opnåede resultater. Støtteordningerne skal bl.a. være bredere end i dag og omfatte flere ’public goods’ såsom biodiversitet, rent vand, landskab mm. Københavns Universitet, Bornholms Landbrug og Bornholms Regionskommune deltog i uge 42 i et virtuelt koordinerende partnerskabsmøde, med de øvrige 13 europæiske projektpartnere. Efterfølgende har der været afholdt et koordinerende møde på Bornholm med de danske projektparter m.fl., hvor en konkret model for CO2 reduktion, der har været afprøvet i 10 år i Østrig, relateret til afgrødeproduktion, blev drøftet. Projektgruppen afventer desuden regeringens udspil på området, der ventes omkring årsskiftet.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. november 2020

 1.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Indkaldelse af idéer og forslag til trætophytter på Krashavevej

85.15.15G01-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har modtaget en anmodning om at planlægge for et område til opførelse af trætophytter på Krashavevej i Rutsker. Projektet er lokalplanpligtigt og forudsætter en ændring af kommuneplanen. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget skal beslutte at indkalde idéer og forslag forud for, at planlægningen kan sættes i gang.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         at der indkaldes idéer og forslag forud for planlægningen for trætophytter på Krashavevej.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Godkendt.

Leif Olsen kan ikke medvirke, da projekt-konceptet er udmærket, men området er fredet, rummer beskyttet natur og ligger delvist i kystnærhedszone. Projektet kan placeres andre steder.

 

Sagsfremstilling

Plan har gennem længere tid haft dialog med bygherre om, hvor på øen, der kan opføres trætophytter som et overnatningstilbud til øens gæster. Der er nu fundet et areal, som dels møder bygherres ønsker og behov og dels lever op til de muligheder, som gives i planloven.

Arealet ligger ved Krashavevej sydvest for Rø golfbane. Arealet karakteriseres ved en sø samt områder med en varieret skovbevoksning med små og store lysninger.

 

 

Arealet er markeret med gul streg.

Projektet omfatter opførelse af 10-12 hytter på pæle. Hytterne placeres i varierende højde over terræn og gives en størrelse mellem 15 m2 og 25 m2. Se projektbeskrivelse og situationsplan i bilag.

 

Kystnærhedszonen og fredning


Arealet ligger på kanten af kystnærhedszonen (markeret med blåt) og dele af området er fredet som en del af Spellinge Mose (skraveret med lilla).

 

Projektet foreslås udformet, så der ikke bygges eller foretages ændringer inden for det fredede område.

Det har været en længere proces at finde et egnet sted, fordi der ikke kan gives en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at placere sådan et projekt inden for kystnærhedszonen. Inden for kystnærhedszonen er der også krav om, at planlægning for ferie- og fritidsformål skal ske i direkte tilknytning til eksisterende ferie- og fritidsbebyggelse eller sommerhusområder, hvilket ikke harmonerer med bygherres ønske om at give sine gæster en oplevelse af stilhed og det at være ’langt ude i en skov’. Med en beliggenhed uden for kystnærhedszonen er det muligt at planlægge for ferie- og fritidsformål uden at arealet skal grænse op til eksisterende bebyggede områder.

 

Screening af området

Arealet er delvist omfattet af flere forskellige udpegninger som fx skovbyggelinjer, §3-natur mm. Det vurderes dog, at planlægningen og indretningen af området godt kan arbejde rundt om og tage de nødvendige hensyn til de mange interesser.

 

Turisme og Bornholms Grønne Bølge

Projektet er med til at øge udbuddet og variationen af overnatningsmulighederne på Bornholm. Arealet ligger i direkte tilknytning til Højlyngsstien og kan derfor blive en del af overnatningstilbuddene i Bornholms Grønne Bølge.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. november 2020

1.
Bilag1_Situationsplan_hytter (PDF)

2.
Bilag2_Projektbeskrivelse (PDF)

3.
Bilag3_MISSION VISION VALUES (PDF)

4.
Bilag4_Varras Manifest (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Status Pedersker - Et bæredygtigt samlingssted med anmodning om udlæg til kulturtorv

04.21.05P20-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget vedtog den 20. februar 2020, at lade Bornholms Regionskommune indgå i et offentligt-privat forsøgsprojekt med sigte på en bæredygtigt omstilling af Pedersker baseret på tre økonomiske drivkræfter hhv. markedsøkonomi, oplevelsesøkonomi og cirkulær økonomi. Projektet er forankret i en lokal styregruppe med repræsentanter for hhv. Pedersker Brugsforening og Pedersker Lokalforening. BOFA, Sydbornholms Privatskole og Naturstyrelsen m.fl. bidrager til den fortsatte projektudvikling. Trods flere fondsafslag og CORONA-epidemi har styregruppen formået at holde fremdrift på projektet. Projektet ventes afsluttet som planlagt sommeren 2021.

I 2020 har Pedersker Lokalforening modtaget tilsagn som støtte til et bornholmsk kulturtorv med leg og kulturformidling (på bornholmsk) fra flere lokale fonde. Da disse først falder til udbetaling ved afrapportering anmoder foreningen om et udlæg på op til 260.000 kr. til mellemfinansiering til den del af det samlede projekt.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at projektstatus tages til efterretning, og

a) at der gives et udlæg på op til 260.000 kr. til Pedersker Lokalforening som mellemfinansiering af delprojektet til et bornholmsk kulturtorv, og

b) at udlægget betales tilbage efter endt implementering, når tilskuddene udbetales fra fondene.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrunden for igangsætning af projektet Pedersker - Et bæredygtigt samlingssted i februar 2019 var fire bevillingstilsagn: hhv. to EU forsøgsprojekter, Wasteman og Future, i regi af BOFA samt tilsagn fra Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje og LAG Bornholm ansøgt med sigte på at søge at styrke lokalsamfundet både økonomisk, miljømæssigt, socialt og kulturelt. De samlede forsøgsprojekter er således baseret på tre økonomiske drivkræfter - hhv. markedsøkonomi, oplevelsesøkonomi og cirkulær økonomi. Projektet er forankret i en lokal styregruppe med repræsentanter for hhv. Pedersker Brugsforening og Pedersker Lokalforening, der begge nyder stor lokal opbakning. Derudover bidrager BOFA, Sydbornholms Privatskole, lokale lodsejere, Bornholms Museum og Naturstyrelsen m.fl. til den fortsatte projektudvikling.

 

Med afslag fra Realdania puljen ”Underværker” i 2019 blev fondsfinansieringen af Bornholms Regionskommunes projektledelse nedjusteret fra 200.000 kr. til 101.859 kr. iht. dagsordenspunktet fra februar 2019. Foruden procesledelse hen imod en konkretisering af projektet har projektledelsen bl.a. omfattet dialog med fonde om projektjusteringer i forhold til økonomi og inddragelse (grundet Covid19), samt hjælp til fortsat fondssøgning og mobilisering herunder tilrettelæggelse af arbejdsweekender. Senest har Nordea Fondens pulje ”Her bor vi” været søgt med henblik på at kunne færdiggøre kulturtorvet samt lave en stiforbindelse fra det kommende torv, via Lynggårdsskoven og småveje til Rispebjerg og over marker/lodsejeraftaler retur til torvet.

Også BOFA måttet i 2020 nedjustere deres forsøgsprojekt i Pedersker, da det foreslåede samarbejdsforsøg med COOP, under interreg. programmet Future, ikke kunne realiseres. Samlet har det betydet en projektnedjustering fra et oprindeligt samlet estimeret projektbudget på ca. 2 mio. kr. til pt. faktuelt at udgøre lidt over 1,5 mio. kr. Det oprindelige projektbudget samt statusbudget fremgår af det vedlagte bilag. 

 

Styregruppens aktører har vedvarende fondssøgt til delprojekter, som har kunnet medvirke til at styrke én og gerne flere af de tre økonomier. Bl.a. er opnået finansiering til og opført 3 shelters i Lynggårdsskoven i sommeren 2020 i samarbejde med Sydbornholms Privatskole og Naturstyrelsen Bornholm med sigte på at styrke det lokale friluftsliv, privatskolens undervisningsmuligheder i relation til deres fokus på natur og bæredygtighed samt mere generelt muligheden for overnatning for spejdere, cykel- og vandreturister m.fl.

Projektets delprojekter gennemføres for en stor del som frivilligt arbejde herunder den konkrete planlægning forud for arbejdsweekender. Anlægsarbejdet med selve samlingsstedet igangsættes ultimo oktober og forventes færdigt i forsommeren 2021. Det frivillige arbejde ventes at udgøre en værdi af 200.000-250.000 kr. svarende til knap halvdelen af det tabte anlægsbudget. De nationale anbefalinger i forhold til Covid19 følges.

Den fremtidige drift af div. delprojekter varetages i et samarbejde mellem Pedersker Lokalforening og Pedersker Brugsforening.

 

Den projektfinansierede projektledelse svarer til 258 timer tillagt 15 % overhead i henhold til tilsagn fra Erhvervsstyrelsen og LAG-Bornholm. Pr. 1. november er anvendt 115 timer til projektledelse i 2019 og 2020. Der resterer således ca. 140 timer til fortsat hjælp til fondssøgning, proces og økonomistyring, mobilisering, implementering, projektafslutning og afrapportering.

 

Pedersker Lokalforening har, som led i at styrke den del af projektet der vedrører oplevelser, bl.a. søgt og modtaget bevillinger fra tre lokale fonde til et lille lokalt kulturtorv i tilknytning til det kommende samlingssted. Delprojektet skal synliggøre egnens kulturhistorie i billeder, lyd og tekst (bornholmsk) - med udgangspunkt i Pedersker bys og sogns nyere og ældre historie kombineret samt bornholmske sagnhistorier. Ønsket er at koble leg og oplevelser med kulturformidlingen. Samlet er pt. bevilget 225.000 kr. til dette delprojekt. Projektbeskrivelsen af det supplerende kulturprojekt er vedhæftet som bilag.

 

Budget: Et bornholmsk kulturtorv:

 

Udgifter                                                                        Budget

To vandrehistorier                                             105.000 kr.

Materialer indretning sagnmuseum                         20.000 kr.

Forbedrede adgangsforhold samt belysning              27.000 kr.

Div. teknisk formidlingsudstyr                                43.000 kr.

Produktion: lydfortællinger og trykte medier            50.000 kr.

Øvrige formidlingselementer                                  55.000 kr. _________________________________­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­______________­­­­­____

Udgifter i alt                                                     300.000 kr.

 

 

Tilskud                                                                          Tilsagn

Bornholms Brand                                               100.000 kr. 

Brdr. E. S. & A. Larsens Fond                                 25.000 kr.

Sparekassen Bornholms Fond                              100.000 kr. 

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­___________________________________________________

Tilskud i alt                                                      225.000 kr.

 

Manglende finansiering                                         75.000 kr.

 

Pedersker Lokalforening vil fortsat fondssøge, og på anden vis søge at finde den resterende finansiering på 75.000 kr., så det samlede kulturprojektet kan gennemføres som planlagt. I det omfang det ikke lykkes forud for igangsætning, tages kontakt til bidragyderne for deres godkendelse af et justeret projektforslag.

 

Der indgås en skriftlig aftale med Pedersker Borgerforening omkring vilkår for udlægget. 

Økonomiske konsekvenser

Pedersker Lokalforening søger om et udlæg på op til 260.000 kr. i kalenderåret 2021.

 

Pedersker Lokalforening har mulighed for selv at lave et udlæg på op til 40.000 kr. 

 

Risikoen for BRK vurderes at være lav, da projektet ikke, uden forudgående positiv tilkendegivelse fra de respektive fonde, igangsættes for det faktuelle økonomiske råderum. 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. november 2020

1.
2.Bilag_Et bornholmsk kulturtorv (PDF)

2.
1.Bilag_justeret budget (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Planer for solcellepark i kystnærhedszonen er underkendt af klagenævn

01.02.05K02-0025

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstillinger

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog 22. marts 2018 et kommuneplantillæg og en lokalplan, der gjorde det muligt at opføre en solcellepark ved Kannikegårdsvej. Planområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen. Naboer til planområdet klagede umiddelbart herefter til Planklagenævnet over vedtagelsen af planerne.

Planklagenævnet har i afgørelse af 6. august 2020 ophævet kommunalbestyrelsens vedtagelse.  Planerne er herefter ugyldige.

Bygherren har ikke udnyttet lokalplanens byggemuligheder, idet bygherren har afventet klagesagens udfald.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at orienteringen tages til efterretning

b) at bygherren anmodes om at undersøge placeringsmuligheder uden for kystnærhedszonen

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Ad a) Taget til efterretning.

Ad b) Anbefales.

Sagsfremstilling

Plansagens forløb

Bornholm Regionskommune besluttede 22. december 2016 at indkalde ideer og forslag til planlægningen af fire potentielle områder til solcelleparker. Ét af de fire områder var beliggende ved Kannikegårdsvej. Et debatoplæg for alle fire områder blev herefter sendt i offentlig høring med opfordring til at komme med ideer og forslag til den kommende planlægning.

På baggrund af for-offentlighedsfasen vedtog Kommunalbestyrelsen 21. december 2017 forslag til kommuneplantillæg nr. 28 til kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 98 med tilhørende miljørapport for et solcelleanlæg på 23 ha ved Kannikegårdsvej. Planforslagene var i offentlig høring i perioden 22. december 2017 til 16. februar 2018.

22. marts 2018 behandlede Kommunalbestyrelsen høringssvarene og foretog endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 28 og lokalplan nr. 98.

6. august 2020 ophævede Planklagenævnet vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 28 og lokalplan nr. 98. Planerne er nu ugyldige.

 

Forholdet til kystnærhedszonen

Planområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen. Afstanden til kysten er ca. 1,7 km. Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i ca. 3 km's afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder. Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone, men der stilles særlige krav til planlægningen i disse områder. Hensigten med kystzonebestemmelserne er dels at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, dels at sikre, at nye arealer til byzone og anlæg i landzone placeres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Det fremgår af lovbemærkningerne, at de planlæggende myndigheder skal godtgøre behovet for kystnær beliggenhed, herunder i fornødent omfang at belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen.

 

Klagepunkter

Vedtagelsen af planerne for solcelleparken ved Kannikegårdsvej blev påklaget af borgere med ejendomme i nærheden af planområdet. I forhold til vedtagelse og indholdet af planerne har klagerne navnlig anført følgende:

o    At der ikke foreligger en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering af solcelleanlæg inden for kystnærhedszonen.

o    At regionskommunen ikke har undersøgt alternative placeringsmuligheder uden for kystnærhedszonen.

 

Regionkommunens begrundelse

Regionskommunen har over for Planklagenævnet fremført, at den særlige planlægningsmæssige begrundelse for placering af anlægget inden for kystnærhedszonen bl.a. skyldes et ønske om at samle vedvarende energianlæg i landskaber med lav sårbarhed, som planområdet er vurderet at være. Landskabet omkring planområdet i forvejen rummer tekniske elementer i form af en solcellepark, nogle mindre vindmøller samt en minkfarm. Regionskommunen har desuden oplyst til Planklagenævnet, at det har været formålsløst at undersøge alternative placeringsmuligheder uden for kystnærhedszonen pga. den kortvarige kendte støtteordning til solcelleparker, som er grundlaget for at der er opføres større solcelleanlæg, jf. Folketingets støttemodel for vind og sol 2018-2019. Dette skal sammenholdes med at Bornholms Regionskommune har et mål om at være CO2-neutral i 2025. Regionskommunen har endvidere redegjort for, at planlægningen også er begrundet i, at der ikke foreligger alternative ønsker fra investorer om at opstille solcelleparker andre steder på Bornholm under den gældende støtteordning – ud over de to solcelleparker på hver 20 ha, som blev etableret i foråret 2018 ved henholdsvis Bodelyngsvejen og ved Stenseby. I tillæg hertil har regionskommunen oplyst, at det ikke vides, om der efter udløbet af energiaftalen for 2018-2019 overhovedet vil være muligheder for statslig økonomisk støtte til etablering af vedvarende energianlæg, hvilket er en forudsætning for, at der opføres solcelleparker på Bornholm eller andre steder i Danmark, idet solcelleteknologien på daværende tidspunkt endnu ikke var så moden, at den kunne konkurrere på markedsvilkår.

 

Planklagenævnets afgørelse

Med baggrund i ovennævnte redegørelse finder Planklagenævnet i sin afgørelse af 6. august 2020 ikke, at Bornholms Regionskommune i forbindelse med lokalplanvedtagelsen eller i forbindelse med klagesagen har godtgjort, at der er den fornødne særlige funktionelle eller planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering. Planklagenævnet har sin i afgørelse derfor ophævet vedtagelsen af planerne, som herefter er ugyldige. Afgørelsen er bl.a. begrundet i følgende:

o    Planlægning for et solcelleanlæg til forsyning med vedvarende energi er et sagligt, planlægningsmæssigt hensyn. Der er imidlertid generelt ikke et særligt funktionelt eller planlægningsmæssigt behov for at placere solcelleanlæg på en kystnær placering.

o    Det forhold, at placeringen ikke er tættere på kysten end 1,7 km, at store dele af Bornholm ligger i kystnærhedszonen, og at landskabet i planområdet har en lav sårbarhed, kan til en vis grad indgå i vurderingen af, om der er givet en tilstrækkelig begrundelse, hvis klare natur- eller landskabsinteresser taler imod alternative placeringer. Kommunen har imidlertid ikke sammenholdt den ansøgte placering med alternative placeringer.

o    Det forhold, at en bygherre ikke ønsker at bygge andre steder, fordi der allerede er indgået en aftale med grundejeren, er ikke et relevant forhold efter reglerne for kystnærheds­zonen.

 

Bygherren har ikke igangsat byggeriet

Klagen over kommuneplantillægget og lokalplanen har ikke haft opsættende virkning. Lokalplanen har derfor været gældende fra marts 2018, hvor lokalplanen blev offentligt bekendtgjort. Bygherren har imidlertid valgt ikke at udnytte lokalplanens byggemuligheder, idet man har afventet klagesagens udfald. Bygherren er orienteret om klagesagens udfald. I mail af 14. september 2020 har bygherren meddelt, at man afventer en tilbagemelding fra Bornholms Regionskommune, og såfremt anbefalingen bliver at give projektet et forsøg mere, så ser man frem til det videre samarbejde i sagen.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det ikke er muligt at tilvejebringe en fornyet lokalplan for en solcellepark på det pågældende areal inden for kystnærhedszonen, idet der vil kunne findes egnede placeringer uden for kystnærhedszonen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. november 2020

1.
Afgørelse fra Planklagenævnet (PDF)

2.
LP 0098 og KPT 0028 for Solcellepark Kannikegårdsvej (PDF)

3.
MILJØRAPPORT_Solcellepark Kannikegårdsvej nov 2017 (PDF)

4.
KB´s beslutning 22. marts 2018 (PDF)

5.
Til Planklagenævnet i forbindelse med klage ID 276625 (PDF)

6.
Sammenfattende redegørelse (PDF)

7.
Debatoplæg 2017 (PDF)

8.
Beslutning om planlægning for solcelleanlæg på Bornholm (PDF)

9.
KB beslutning 5. okt. 2017 om igangsætning af planlægning (PDF)

10.
Støttemodel for vind og sol 2018-2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Udviklingsplan for turismen på Bornholm frem mod år 2028

24.05.10Ø39-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Destination Bornholm ønsker at få udarbejdet en udviklingsplan for de potentialer, der er og kan være på Bornholm. Det er en bredt forankret ansøgning, der har til formål at skabe grundlag for udvikling i hele turisterhvervet. Ansøgningen har en samlet økonomi på 2 mio. kr., hvor udvalget bliver bedt om at medfinansiere med 150.000 kr. fra de reserverede midler i 2021 til Destination Bornholm.

Projektperioden forventedes oprindeligt at starte 1. august 2020 – og slutte 31. december 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller;

a) At, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 150.000 kr. til medfinansiering af udviklingsplan for turismen på Bornholm frem mod år 2028 af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan

b) At, midlerne tages fra den reservation udvalget lavede til Destination Bornholm på deres møde den 15. april 2020. Reservationen er på 1 mio. kr. i 2021. Midlerne for 2020 er brugt.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:
Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget valgte at reservere 500.000 kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021 til Destination Bornholm. Midlerne for 2020 er brugt.

 

Destination Bornholm søger, i den forbindelse, medfinansiering til et projekt ” Udviklingsplan for turismen på Bornholm frem mod år 2028”

 

Destination Bornholm ansøger om 150.000 kr., og projektet er tænkt at starte den 1. august 2020 med afslutning 31. december 2021. Grunden til at projektperioden allerede er startet, er fordi man i bevillinger fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har mulighed for at tage udgifter med til projektet fra den oprindelige startdato. Det er også muligt, selvom man først får medfinansieringen på plads senere. I dette tilfælde prioriterede Destination Bornholm, at ansøgningen omkring COVID-19 markedsføring på det tyske marked blev prioriteret behandlet først. Det har derfor ikke betydning for finansieringen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, at medfinansieringen først bevilges nu.

 

Ansøger skriver, at projektet etablerer en ramme for, at alle aktører på Bornholm – med Destination Bornholm som koordinerende part, kan tage del i udviklingen af en plan for turismeudviklingen på Bornholm. Målet er ifølge ansøger at arbejde langsigtet og visionært mod en fortsat udvikling af turismen på Bornholm. Gennem et professionelt blik udefra og en inddragende proces skal projektet definere og skabe opbakning til en prioriteret udviklingsplan, der bringer Bornholm op i den næste liga som helstøbt, international helårsdestination af høj kvalitet. Sideløbende med den langsigtede udviklingsplan identificeres områder, hvor turismeerhvervet gennem indsatser på kort og mellemlangt sigt, kan styrkes til at kunne indgå i den strategi og de udviklingsplaner, som er et resultat af projektet.

 

Ansøger arbejder med forskellige fokusområder for at få maksimal effekt ud af projektet.

Det primære fokus for ansøger er strategisk sammenhæng og tværgående samarbejde udmøntet i en langsigtet udviklingsplan, der vil understøtte det tværgående samarbejde internt på Bornholm på tværs af politikområder, erhvervsområder og fagligheder (turisme, erhvervsudvikling, bosætning, plan, klima mv.). Ansøger mener, at det vil medvirke til at skabe et tættere og forpligtende samarbejde mellem kommunen, erhvervshuset, Destination Bornholm, erhvervsaktører og det nationale niveau ud fra fælles og langsigtede ambitioner for udviklingen.

 

For at understøtte Bright Green Island visionen vil ansøger arbejde med grøn og bæredygtig turisme. Her vil arbejdet med udviklingsplanen have stort fokus på at udvikle og konkretisere tiltag, der giver turismeerhvervet en aktiv rolle i at realisere målene om klimaneutralitet, affaldssortering, cirkulær økonomi mv. Det skal samtidig underbygge det internationale kendskab til Bornholm som grøn ø. Ansøger betoner, at det vil det være et særligt fokus i planen at definere metoder for spredning og håndtering af turismestrømme geografisk og sæsonmæssigt.

 

Af andre fokusområder nævner ansøger stedbunden, lokal oplevelsesudvikling: Projektet vil have særlig opmærksomhed på at videreudvikle styrkepositionerne med afsæt i stedbundne bornholmske kvaliteter. Projektet indebærer lokal involvering i oplevelsesudviklingen og vil have tætte koblinger til strategien om at øge bosætningen.

 

Ansøger betoner vigtigheden af viden- og databaseret udvikling samt innovativ brug af teknologi: Med udgangspunkt i det veludbyggede system for udveksling af data og samarbejde om bookingstatistikker og turismeadfærd, der er i dag, skal projektet udvikle og teste metoder til at øge erhvervets udnyttelse af data. Dette skal bruges til forretningsudvikling og hurtige tilpasninger af produkt og serviceydelser.

 

Ansøgers sidste fokusområde er investeringer i et attraktivt turismeprodukt: Projektet har som særligt formål at sikre synergi, koordination og højt ambitionsniveau i større, forventede eller planlagte investeringer bl.a. i infrastruktur på Nordbornholm, et outdoorcenter mv. samt grundlag for gennemførelse af nye markante investeringer på lang sigt i samarbejde med fonde og foreninger.

 

Projektet har, som ansøger skriver, en meget bred målgruppe, og rammer derfor alle aktører inden for turismeområdet på Bornholm.

 

Dansk Kyst og Naturturisme (DKNT) bakker ansøgningen op, og kommer med en medfinansiering på 350.000 kr.

 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bevilgede, efter en skriftlig høring mellem d. 15.-25. juni 2020, 1 mio. kr. til projektet. Midlerne udmøntes af Erhvervsstyrelsen.
Projektets budget

 

Vurdering

Det vurderes, at ansøgningen både falder ind under kommunalbestyrelsens visioner og ”Strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023”. Her er turismen et af de centrale indsatsområder for den positive udvikling af Bornholm.

 

Det vurderes, at det vil have stor værdi, at Destination Bornholm udarbejder en udviklingsplan for det bornholmske turisterhverv. Værdien vil være langsigtet set i lyset af, at der de seneste år har været flere turister på Bornholm og en større spredning af sæsonen, hvilket betyder, at både turisterhvervet og det bornholmske samfund skal tilpasses de nye muligheder, men også udfordringer, som udviklingen giver.


Økonomiske konsekvenser

Hvis ansøgningen bevilges, ser tilskudspuljen sådan her ud:

Det ansøgte beløb er markeret med rødt, og da det er en del af de reserverede midler til Destination Bornholm, bliver reserveringen reduceret med samme beløb. Midlerne for 2020 er brugt, så midlerne tages fra 2021 reserveringen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. november 2020

1.
BILAG A - Projektbeskrivelse_2 - Udviklingsplan for turismen på Bornholm frem mod 2028 (PDF)

2.
DEM Økonomi og effekter - Udviklingsplan for turismen på Bornholm frem mod 2028 (XLSX)

3.
DKNT-DB udviklingsplan_aftale (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Bæredygtige spisesteder og madoplevelser på en bæredygtig solskinsø

24.10.05Ø40-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Landbrug og Fødevarer er ansøger på et projekt, der handler om at omstille den bornholmske fødevarebranche, herunder også spisesteder, i en mere bæredygtig retning. De ansøger Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje om 365.042 kr. ud af en samlet projektøkonomi på 1.336.552 kr.

Projektets periode er angivet fra 1. juli 2020 til 31. december 2022.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller;

·         At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bevilger 365.042 kr. som medfinansiering til projekt ” Bæredygtige spisesteder og madoplevelser på en bæredygtig solskinsø” finansieret af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Landbrug og Fødevarer ansøger Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje om medfinansiering til deres projekt ” Bæredygtige spisesteder og madoplevelser på en bæredygtig solskinsø”

 

Projektet er sat til at vare fra 1. juli 2020 til 31. december 2022. Projektet ansøger om 365.042 kr. over en 3-årig periode.

Ansøgningen til tilskudspuljen blev modtaget med deadline d. 15. oktober 2020. Grunden til at ansøger først søger tilskudspuljen så sent, skyldes at ansøger søgte at finde medfinansiering uden om Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje så vidt det var muligt. Det beløb de ansøges er derfor den rest det ikke var muligt at finde eksternt. Da projektet er primært finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan udgifter medtages fra projektets start, og det udfordrer derfor ikke projektet at de først søger om den sidste medfinansiering nu.

 

Projektet skriver, at de vil være med til at hjælpe især restauranter og spisesteder til at få øget deres grad af bæredygtighed, da der ses en trend blandt forbrugerne i forhold til at efterspørgslen på bæredygtige madoplevelser er stigende. Projektet ønskes igangsat for at gøre branchen klar til denne type af turister, som ansøger argumenterer for, at Bornholm kan se frem til at tiltrække flere. Ansøger understreger behovet for projektet ved at fremhæve, at der på nuværende tidspunkt er antallet af bæredygtigt certificerede spise- og overnatningssteder meget lille.

 

Ansøger beskriver, at projektet går ud på at understøtte det bornholmske turisterhverv. Der vil i projektet være fokus på følgende områder:

-      Nye måder at møde gæsten på

-      Udvikling af bæredygtige og stedbunde madoplevelser

-      Flere bæredygtige spisesteder

-      Afprøvning af koncept ”Green restaurant

 

Projektet går efter blandt andet at udvikle især spisesteder, madoplevelser og fødevarer i en stedbunden og bæredygtig retning.

 

Projektet angiver, at der er rigtig god opbakning til projektet fra Horesta og Gourmet Bornholm.

Horesta er de primære samarbejdspartnere for at rulle projektet ud, hvor hovedparten af målgruppen er deres medlemmer. Så opbakningen til projektet er både forankret her lokalt men også hos Horesta nationalt.

 

Overordnet er projektet er et samarbejde mellem Horesta-DK og Horesta Bornholm, Destination Bornholm, Gaarden, BOFA, Gourmet Bornholm, og Bornholms Landbrug & Fødevarer. Dette netværk kan udvides i løbet af projektet.

 

Der er nedsat en styregruppe, hvor repræsentanter for de selv samme enheder er repræsenteret. 

 

Projektet går efter følgende effekter:

-      Mindst 40 bornholmske fødevarevirksomheder får information og branchespecifik vejledning – dette gøres især ved fire bornholmske fødevareevents

-      Der udvikles og afprøves 10 bæredygtige madevents

-      7 spisesteder på Bornholm får et certificerings- og omlægningstjek

-      2-3 spisesteder på Bornholm bliver certificeret under ”Green restaurant”, og får det økologiske spisemærke

-      3-4 restauranter bliver screenet i forhold til, på sigt, at kunne opnå ”Green restaurant og økologisk spisemærke

-      Der afholdes 4 koordinerings- og vidensdelingsmøder

 

Målgruppen angives som små og store spisesteder, fødevareproducenter og fødevarehandlende på Bornholm.

 

Projektet har d. 18. august 2020 fået en bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på 668,276 kr. Projektet har desuden fået en bevilling fra Landdistriktspuljen på 238.370 kr. d. 25. juni 2020.

 


Budget


Vurdering

Det vurderes, at ansøgningen både er i tråd med kommunalbestyrelsens vision om de 42.000 borgere i 2028. Det er især visionssporene omkring:

-      Jobåbninger – projektet skulle gerne give mulighed for at være med til at udvide sæsonen – derved også fastholde flere

-      At Bornholm bliver det attraktive tilvalg for tilflyttere, turister og virksomheder

-      At bruge vores tilgængelige og lokale ressourcer bedst muligt

Det bakker ligeledes op omkring Destination Bornholms turismestrategi

 

Projektet ses som en måde, at prøve at tilpasse fødevareerhvervet i forhold til fremtidens forbrugere og turister.

Økonomiske konsekvenser

Ved bevilling af projektet forventes det at puljens fordeling ser sådan her ud:

Bevillingerne til dette møde er angivet med rødt.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. november 2020

1.
BILAG A - Projektbeskrivelse Bæredygtige spisesteder og madoplevelser (DOCX)

2.
Bilag projektbeskrivelse (DOCX)

3.
Bæredygtige spisesteder 2 vers afstemt (XLSX)

4.
Tilsagn Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (DOCX)

5.
Bevilling Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (PDF)

6.
tilsagnsskrivelse fra lag-bh - bæredygtige spisesteder 3. sept. 2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Ansøgning om ændring af bevilling - markedsføring på det tyske marked

24.10.05Ø40-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Destination Bornholm ønsker, at deres tidligere bevilling til markedsføring på det tyske marked, kan flyttes således, at midlerne kan bruges til markedsføring på det danske marked. Dette begrundes i den aktuelle situation med Covid-19, der har lukket for det tyske marked.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At ansøgningen om ændring af den oprindelige bevilling imødekommes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget på deres møde d. 9. september 2020 bevilge 500.000 kr. til markedsføring, har den aktuelle situation med Covid-19 desværre ændret på rejsemønstrene.

 

Destination Bornholm ønsker derfor at få ændret bevillingen, så midlerne også kan bruges på det danske marked. Ansøger påpeger, at det er vigtigt at fastholde ambitionen om en ø med vinterturisme. Da tyskerne har svært ved at komme til Bornholm, ønsker Destination Bornholm at flytte fokus til det danske marked som et supplement.

 

Vurdering
Den aktuelle situation taget i betragtning vurderes det, at et ændret fokus fra det tyske til det danske marked er relevant i forhold til at kunne fastholde ambitionen om vinterturisme og understøtte det bornholmske erhvervsliv i en svær situation.

Økonomiske konsekvenser

Det har ikke nogen økonomiske konsekvenser, da der ikke ændres i det bevilgede beløb.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. november 2020

1.
Om-allokering af midler (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Ansøgning om projektudskydelse - Bornholm Julemarked

24.10.05Ø40-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

12

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholm Julemarked ansøger om at udskyde projektet på grund af COVID-19. Ansøger vil flytte projektet, så den nye projektperiode bliver:

fra 1. januar 2021 til 31. december 2022

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller;

·         At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget imødekommer ansøgningen, så projektets periode bliver fra 1. januar 2021 til 31. december 2022

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Julemarked Bornholm har fremsendt en ansøgning om at flytte projektperioden til at gælde fra 1. januar 2021 til 31. december 2022. Ansøger begrunder ansøgningen om udskydelse med, at julemarkedet i 2020 grundet COVID-19 måtte aflyses. Projektet ønsker at fastholde bevillingen, da de fortsat mener, at der er grobund for et julemarked på Bornholm. Ansøgers ambition er, at satse på 2021 og 2022 i stedet.

 

Projektet angiver, at det hverken ændres i ambitioner eller indhold. Det overordnede mål med projektet er stadig, at understøtte ambitionerne om at udvide turistsæsonen gennem vinterturisme.

 

Vurdering
Det vurderes, at projektet stadigvæk er relevant for at udvide turistsæsonen på Bornholm. Da den primære målgruppe er tyske turister, vurderes det at en flytning til 2021 og 2022 giver bedst mening.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser i forhold til projektet. I forhold til puljen vil det frigive flere midler i 2021, som det kan ses i tabellen.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. november 2020

1.
Ansøgning om projektudsættelse (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Gourmet Bornholm slutrapport bevilling fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet

24.10.06Ø40-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Gourmet Bornholm fik i forbindelse med Finansloven for 2018 2 mio. kr. til blandt andet at udvikle et nationalt ressourcecenter for maddannelse og oplevelsesøkonomi. Projektet er nu gennemført, og bevillingen skal afsluttes overfor Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         At Gourmet Bornholms bevilling fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet afsluttes ved oversendelse af slutrapport og regnskab til Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Gourmet Bornholm fik sammen med CRT en ekstra bevilling fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet på Finansloven for 2018.

 

Gourmet Bornholm fik bevilget 2 mio. kr., som blev udbetalt igennem Bornholms Vækstforum. Ved nedlæggelsen af Bornholms Vækstforum blev administrationen af midlerne overdraget til Bornholms Regionskommune.

 

Ekstrabevillingen blev givet til følgende:

”Der ydes 2,0 mio. kr. til Gourmet Bornholm til den beskrevne fase 1 vedr. ressourcecenter

for maddannelser og oplevelsesøkonomi, herunder til aktiviteter vedr.

1) Understøtte tilbud til fødevareproducenter på Bornholm,

2) Uddannelsesmuligheder til fødevare- og turismevirksomheder på Bornholm og

3) Udviklingsprojekt vedr. ressourcecenter for maddannelse og oplevelsesøkonomi

på Bornholm.”

 

Bevillingsperioden gik fra 1. juli 2018 til 30. juni 2020. Bevillingsperioden er nu overstået, og udvalget skal oversende Gourmet Bornholms afrapportering og regnskab til afslutning over for Uddannelses- og Forskningsministeriet via Erhvervshus Hovedstadens filialbestyrelse på Bornholm.

 

Projektet angiver, at ambitionen var at etablere et nationalt ressourcecenter for maddannelse og oplevelsesøkonomi. Dette skulle blandt andet opnås ved at understøtte og udvikle uddannelser rettet mod fødevare- og oplevelsesbrancherne. Gourmet Bornholm ville også arbejde videre med de læringer, der blandt andet var kommet ud af fødevareklyngen på Bornholm.

 

Gourmet Bornholm valgte derfor, for at kunne operationalisere indsatserne, at lægge indsatserne ud i tre spor:

1.    Bornholms Fødevareklynge

2.    Kompetenceudvikling

3.    Udviklingsprojekt

 

I forhold til Bornholms fødevareklynge er der arbejdet med understøttelse af det arbejdet, der primært er forankret i Bornholms Landbrug og Fødevarer. Det primære i dette spor har været at koordinere fødevareindsatsen på Bornholm. Under fødevareklyngen har der blandt andet været fokus på:

-      Innovationsmøder i fødevareklyngen – blandt andet temamøder og andet for at tilføre ny viden

-      Innovationsprocesforløb – blandt andet udvikling af nye produkter

-      Yderligere aktiviteter – blandt andet afsætningskanaler og internationalisering

 

Kompetenceudvikling viste sig for Gourmet Bornholm at være mere udfordrende end de havde regnet med. Det betød, at dette spor ændrede retning i forhold til det, der oprindeligt var planen. Fokus blev rettet mod blandt andet at have fokus på at udvikle festivaler og events. Det har affødt Bornholms Fødevarefestival, Bornholms Drikkefestival og Bornholms Kulturuge (madsporet)

Der har desuden været fokus på læring og kompetenceudvikling mere bredt. Et output har f.eks. været Smagspilot-uddannelsen.

 

I udviklingsprojektet har Gourmet Bornholm været i dialog med nationale aktører i forhold til udvikling af et egentligt nationalt ressourcecenter for maddannelse og oplevelsesøkonomi. Her har det vist sig, at der ikke var grobund for at lave et egentligt center på Bornholm, men at der er skabt en bedre kobling mellem turismeerhvervet og fødevarebranchen.

 

Administrative bemærkninger

Gourmet Bornholm fik en samlet bevilling på 2 mio. kr. Der har været én ændring i projektet, i forhold til bevillingen. Oprindeligt var planen, at 0,5 mio. kr. skulle bruges til at igangsætte et Strukturfondsprojekt. Dette viste sig umuligt at gennemføre, blandt andet fordi erhvervsfremmereformen gjorde det for usikkert at gå i gang med den del. Det gjorde, at man i fællesskab med Vækstforumsekretariatet og Uddannelses- og Forskningsministeriet budgetmæssigt flyttede 0,5 mio. kr. til at undersøge mulighederne for blandt andet et nationalt ressourcecenter for maddannelse, samt udvikling af uddannelser inden for oplevelsesøkonomien. Den anden del på 0,5 mio. kr. afsatte man til at understøtte Regionalfondsprojektet ”Bornholms Fødevareklynge”.  I forhold til det vedhæftede budget viser det et forbrug på 1,5 mio. kr. De sidste 0,5 mio. kr. er brugt som medfinansiering til Regionalfondsprojektet ”Bornholms Fødevareklynge”, og er udbetalt fra Bornholms Regionskommune direkte til Bornholms Landbrug og Fødevarer.

 

Administrativ vurdering
Overordnet vurderes det, at projektet har opnået en stor del af intentionen med bevillingen. Grundideen omkring det nationale ressourcecenter har vist sig at være for ambitiøst på nuværende tidspunkt, men del-elementer af den oprindelige ide er blevet ført ud i livet. Det er tiltag som smagsguide uddannelsen, og afdækningen af nationale muligheder.

Overordnet savnes der er en beskrivelse af, hvilke indsatser man med fordel kunne have knyttet til allerede igangværende tiltag på Bornholm.

Generelt har projektet været udfordret i forhold til udviklingen inden for erhvervsfremmesystemet, hvor især fremtiden for lokale fødevareklynger har været meget usikker. Det har især hæmmet projektet i forhold til at kunne se fremad, og finde deres naturlige samarbejdspartnere på især landsplan. Efter drøftelser med den nu valgte landsdækkende fødevareklynge, Food and Bio Cluster, viste det sig at den har fokus på store virksomheder. Klyngen kommer ikke til at arbejde med de små fødevareproducenter. Dette har vanskeliggjort Gourmet Bornholms mulighed for at arbejde videre med ideen om et nationalt ressourcecenter på Bornholm. Fokus er derfor i stedet rettet mod oplevelsesøkonomi og turisme.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. november 2020

1.
Slutrapport, projekt På vej mod etablering af nationalt ressourcecenter (PDF)

2.
Gourmet Bornholm projektregnskab (PDF)

3.
Bevillingsbrev 2018 vedr. ekstrabevilling videreførsel af initiativer på Bornholm (PDF)

4.
Aftaledokument 2018-GB- BRK 2 mio_endelig (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Likviditetsoversigt pr. 31. oktober 2020

00.32.18G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. oktober 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo oktober 2020, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 191,8 mio. kr. er steget 44,0 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. august 2020. Stigningen er som følge af Covid-19, hvor der ekstraordinært er udbetalt 62 mio. kr. i september måned fra staten.

Udviklingen i perioden er bedre end udviklingen i sammen periode sidste år. Det skyldes udbetalingen fra staten.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 268,8 mio. kr. Gennemsnittet er steget med 15,1 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. august 2020.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.


Udviklingen i kassebeholdningen i 2020:

Udviklingen i kassebeholdningen i 2020 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2020 blev der vedtaget et kassetræk på 18,9 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger der samlet set giver et træk på 2,6 mio. kr. fra kassen.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2020 og frem, som fx midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. november 2020

1.
10 Beholdninger pr. 31. oktober 2020 (PDF)

2.
1020 Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Udbuds- og indkøbspolitik  2021-2024 for Bornholms Regionskommune

88.00.00P22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I henhold til planen for arbejdet med en ny udbuds- og indkøbspolitik foreligger nu et udkast til Udbuds- og indkøbspolitik for Bornholms Regionskommune 2021-2024

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a) udkastet til Udbuds- og indkøbspolitik for Bornholms Regionskommune 2021-2024 godkendes med de ændringer, der fremgår under bemærkningspunkterne, herunder at:

 

1)    der ikke er kædeansvar for hovedleverandørerne på bygge- og anlægskontrakter i forhold til underleverandørerne af varer, og at udbuds- og indkøbspolitikken ændres jf. bemærkningspunkt 4

2)    kommunes rolle i forbindelse med rammerne for innovation tilføjes, og at udbuds- og indkøbspolitikken ændres jf. bemærkningspunkt 13

 

b) sanktionsbestemmelserne ved arbejdsklausulerne tilpasses på en sådan måde, at tilbageholdelse af vederlag og bod først finder sted ved en egentlig afgørelse af, om der er tale om en overtrædelse – jf. bemærkningspunkt 2

c) der ikke foretages ændringer med baggrund i øvrige bemærkningspunkter

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Sagen udsættes, og der inviteres til dialogmøde mellem de høringsberettigede parter, de resterende bilag tilføjes sagen, og sagen genoptages herefter.

 

 

 

 

 

 

 

 

Sagsfremstilling

I henhold til udvalgets plan for arbejdet med en ny udbuds- og indkøbspolitik har et forslag til politik, og to underbilag, været til kommentering hos DI Bornholm, DI Dansk Byggeri Bornholm og FH Bornholm.

 

Der er indkommet bemærkninger fra LO Bornholm på vegne af FH Bornholm samt samlede kommentarer fra DI Bornholm og DI Dansk Byggeri Bornholm. De samlede kommentarer ses i bilag 1: De samlede indkomne kommentarer.

 

Bemærkningerne er opstillet nedenfor i punktform, med korte kommentarer tilknyttet.

 

Bemærkninger fra DI Bornholm og DI Dansk Byggeri Bornholm

1) Der påpeges udfordringer med samtykke og GDPR (Persondataloven) ift. de to underbilag.

Administrationens kommentarer:

Det er en forudsætning at der i forbindelse med indhentning og levering af dokumentationen sker en overholdelse af Persondataloven.

Det anbefales derfor at der ikke foretages ændringer i formuleringerne i bilaget: Arbejdsklausuler for sikring af arbejdstagerettigheder hos Bornholms Regionskommunes leverandører.

 

2) Der er for vidtgående sanktionsbestemmelser og byrdefuld bod

Administrationens kommentarer:

Indledningsvis skal det nævnes at formuleringerne i afsnittet om sanktioner i underbilaget, er identiske med bl.a. Købehavns Kommunes arbejdsklausul.

Det anerkendes, at sanktionsbestemmelserne vil være svære at administrere i praksis i forhold til fx at afgøre om der er tale om overenskomstlignende løn mv. Med baggrund heri og bemærkningerne fra DI, foreslås det at sanktionerne tilpasses på en sådan måde, at tilbageholdelse af vederlag og bod først finder sted ved en egentlig afgørelse af, om der er tale om en overtrædelse – fx ved faglig voldgift eller tilsvarende instans.

Underbilagene vil først efterfølgende rettes til, da det vil kræve en væsentlig gennemskrivning at sikre, at det klart fremgår hvordan klausulen virker for kommunen og leverandørerne ved ændringen.

 

3) Ønske om uddybning af krav i ILO konventioner mv.

Administrationens kommentarer:

Som beskrevet i politikken, forventes at leverandørerne respekterer grundlæggende menneskerettigheder, og der sættes krav til at leverandører overholder grundlæggende ILO-konventioner vedrørende diskrimination, børne- og tvangsarbejde, organisationsfrihed med mere. Dette gælder også andre konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder FNs deklaration om menneskerettigheder og FNs konvention mod korruption.

Det forventes at leverandøren er bekendt med disse konventioner mv., der indeholder grundlæggende samfundsprincipper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, antikorruption mm.  Det anbefales at formuleringerne fastholdes.

 

 

4) Dansk Byggeri er principielt imod kædeansvar, og skriver at det er uproportionalt at stille krav om kædeansvar, ligesom det ønskes at kædeansvaret begrænses og at der sondres mellem underentreprenører og underleverandører.

Administrationens kommentarer:

Det skal indledningsvis nævnes at Klagenævnet for Udbud i kendelsen af 2. august 2016, Dansk Byggeri mod Region Hovedstaden har udtalt, at kædeansvar er proportionalt.

Kommunalbestyrelsen har for flere år siden besluttet anvendelse af kædeansvar og langt de fleste kommuner arbejder i dag med arbejdsklausuler og kædeansvar[1].

Kædeansvar gøres gældende og håndhæves via kontrakten med hovedleverandøren. Kædeansvaret betyder at hovedleverandøren har ansvaret for, at alle underleverandører også overholder kravene i arbejdsklausulen. Kædeansvaret på arbejdsklausulen betyder, at alle der arbejder på kontrakten skal overholde vilkårene i klausulen. Også underleverandørernes eventuelle underleverandører. Hovedleverandøren skal derfor sikre at underleverandørerne er orienterede om, hvilke løn- og arbejdsvilkår der gælder for opgaven.

 

DI ønsker, at kædeansvaret ikke er så bredt og at der differentieres mellem underleverandører på bygge- og anlægsområdet, så der er forskel på underentreprenører (de udførende fag) og underleverandører af egentlige varer som fx bygningsmaterialer.

Det foreslås derfor, at kædeansvaret fastholdes for underentreprenørerne, men at der ikke er kædeansvar for hovedleverandørerne på bygge- og anlægskontrakter i forhold til underleverandørerne af varer. Dette indebærer ændringer i udbuds- og indkøbspolitikken, hvor der tilføjes nedenstående under fokusområdet Social ansvarlighed:

”I bygge- og anlægskontrakter sondres der dog mellem underentreprenører (de udførende fag) og underleverandører af egentlige varer. Der er kædeansvar ift. underentreprenørerne, men ikke underleverandørerne af varer.”

 

 

5) Ønske om skelnen mellem om leverandører er medlem eller ej af Dansk Byggeri i kontrollen.

Administrationens kommentarer:

Der kan ikke differentieres i krav i henhold til ligebehandlingsprincippet, hvorfor der i udgangspunkt ikke kan skelnes i kontrollen og der ikke tilføjes noget herom i formuleringerne i de to underbilag.

 

6) Ønske om at det konkretiseres i det enkelte udbud hvad der stilles af krav om fx ID-kort

Administrationens kommentarer:

Ønsket bliver imødekommet ved at der, som hidtil, i de enkelte udbud er beskrevet hvilke krav der stilles til ID-kort, eller arbejdstøj med logo.

 

7) DI ønsker ikke at der indhentes dokumentation direkte fra medarbejdere

Administrationens kommentarer:

Det er kun i yderste konsekvens der indhentes dokumentation direkte fra medarbejdere – dette vil udelukkende være i tilfælde af, at leverandøren ikke udleverer den krævede dokumentation.

Det anbefales at fastholde de nuværende formuleringer i underbilaget: Arbejdsklausuler for sikring af arbejdstagerettigheder hos Bornholms Regionskommunes leverandører.

 

8) Omfang og præcisering af dokumentation for overholdelse af forpligtelser

Administrationens kommentarer:

Det bemærkes at omfanget og præciseringen af dokumentation altid vil fremgå af den enkelte kontrakt.

 

9) Kort frist for fremsendelse af dokumentation

Administrationens kommentarer:

Da der gives mulighed for forlængelse af fristen for dokumentation op til 10 arbejdsdage og 20 arbejdsdage for egentlige redegørelser, vurderes fristerne at være rimelige. Fx har Aarhus kommune en frist på 2 arbejdsdage.

Det anbefales at fristerne fastholdes.

 

 

10) Der bør i udbuds- og indkøbspolitikken sondres mellem de forskellige aktører roller for kommunen. Her tænkes særligt på rådgivere og entreprenører.

Administrationens kommentarer:

Udbuds- og indkøbspolitikken sætter retning for det samlede udbud og indkøb i Bornholms Regionskommune, og dækker derfor over de samlede køb af varer og tjenesteydelser og ikke kun bygge- og anlægsopgaver. Der er derfor anvendt betegnelsen leverandører i udgangspunkt. Jf. bemærkningspunkt 4, er der under fokusområdet Social ansvarlighed indarbejdet en sondring mellem underentreprenører og underleverandører af varer i bygge- og anlægskontrakter.

 

 

Udover bemærkningerne omkring det sociale ansvar, kommenterer DI på de øvrige tre strategiske fokusområder.

 

11) På Miljømæssigt bæredygtige indkøb bemærker DI, at det er vigtigt at beskrive hvordan kommunen ønsker at arbejde med bæredygtighed i alle typer indkøb, og at fokus på miljømærkede produkter er en snæver afgrænsning.

Administrationens kommentarer:

Det er rigtigt at målsætningerne under fokusområdet primært vedrører varekøb og herunder bl.a. miljømærker, noget der også indgår i DI’s anbefalinger til kriterier for bæredygtige offentlige varekøb. Dette er gjort ud fra en vurdering af, at det er her der hurtigst vil kunne hentes de største effekter og, at det indenfor en overskuelig tid vil være muligt at være konkrete på data og ledelsesinformation.

Politikken dækker alle indkøb og det anbefales at nuværende formuleringer fastholdes.

 

 

12) Vedrørende Effektive og professionelle indkøb, bemærkes at målet med at øge compliance er uambitiøst med mindre compliance i dag er høj.

Administrationens kommentarer:

Som beskrevet i sagen i september, er vurderingen at målet om at løfte kommunens compliance med 5 pct. årligt er både realistisk, men også meget ambitiøst, hvorfor der i politikken er fastholdt målsætningen om en årlig stigning på 5 pct.

 

13) Under fokusområdet Fælles om indkøb bemærker DI vigtigheden i at det offentlige i høj grad også kan bidrage til innovationen

Administrationens kommentarer:

Administrationen er enig i bemærkningen fra DI og anbefaler at der sker en tilretning i udbuds- og indkøbspolitikken. Formuleringen ”Grundlæggende er innovationen på et givent marked som oftest noget, virksomhederne selv står for.” på side 5 i politikken udgår derfor. I stedet anbefales følgende nye formulering:

”Vi vil bidrage med at skabe rammerne for innovation gennem indkøbsprocessen og i kontraktens cyklus. Det er vigtigt, at vi som efterspørger og de private leverandører af både viden, service og produkter, samarbejder optimalt om at skabe de bedste løsninger.”

 

 

DI har dertil fremsendte generiske anbefalinger til kommunernes indkøbs- og udbudspolitik. Disse anbefalinger vedrører, udover de allerede nævnte omkring arbejdsklausuler og kædeansvar, primært elementer der vedrører udmøntningen af politikken som fx opfordringer til organisering, udbudsplan, udbudsmateriale, leverandørlister. Anbefalingerne vil inddrages i det videre arbejde med den konkrete udmøntning af udbuds-og indkøbspolitikken.

 

Bemærkninger fra FH Bornholm

14) Peger på en afgrænsning i forhold til kontraktens genstand

Administrationens kommentarer:

Forslaget til afgrænsning falder under ændringerne foreslået i bemærkningspunkt 4 om sondring mellem underleverandører på bygge- og anlægsområdet.

 

15) Der forslås tilføjelse af transportkontrakter i afsnittet om social ansvarlighed i politikken.

Administrationens kommentarer:

Det anbefales ikke at tilføje transportkontrakter, da disse er omfattet af begrebet tjenesteydelser og derfor er dækket ind af formuleringen ”Der skal anvendes arbejdsklausuler i alle kommunens tjenesteydelses-, og bygge- og anlægskontrakter,..”.

 

16) Forslag til supplerende tekst i politikken vedrørende antal faglærte pr. læring.

Administrationens kommentarer:

Klausulen skal være forbundet med kontraktens genstand. For at en social klausul er forbundet med kontraktens genstand, skal klausulen relatere sig til de opgaver, som er nødvendige for at gennemføre det arbejde, som ordregiver vil udbyde. De praktikpladser, der kræves oprettet, skal derfor oprettes i tilknytning til den udbudte opgave og ikke i tilknytning til andre af virksomhedens opgaver. Derfor kan der ikke indskrives krav ift. virksomhedens størrelse/antal ansatte i alt.

 

 

17) FH Bornholm anbefaler at der skal nedsættes et udvalg bestående af BRK, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer med 2 årlige møder.

Administrationens kommentarer:

Efter endelig godkendelse af udbuds- og indkøbspolitikken og retningslinjerne for arbejdsklausuler og sociale klausuler, forestår der et arbejde med udfærdigelse af diverse kontraktbilag, leverandørvejledninger og opfølgningsbilag til brug for kontrakterne. Det foreslås, at en egentlig stillingstagen til nedsættelse af et udvalg, afventer det endelige arbejde og at det i videst muligt omfang forsøges indarbejdet i eksisterende mødefora.

 

18) FH Bornholm ønsker en præcisering af, at der altid er forbud om overnatning på byggepladsen.

Administrationens kommentarer:

Da der vil kunne gives tilladelse til overnatning på byggepladser, anbefales at formulering fastholdes.  

 

19) FH Bornholms spørger til konkretisering af hvem der er tredjepart, hvad kontrollen er og om der er bevilget penge til kontrol.

Administrationens kommentarer:

Tredjepart vil fx kunne være rådgivere i bygge- og anlægsopgaver.

Kontrollen er overordnet beskrevet i de to underbilag, og vil blive yderligere beskrevet i bl.a. nedenstående bilag der er under udarbejdelse:

·         Bilag A: Udkast til kontraktklausul for beskæftigelse af praktikanter.

·         Bilag B: Udkast til kontraktklausul for beskæftigelse af ledige.

·         Bilag C: Vejledning til leverandører.

·         Bilag D: Rapporteringsskema om brugen af sociale klausuler

·         CSR: Leverandørens samfundsansvar

 

Der er afsat midler til kontrol af sociale klausuler og kædeansvar Primært i Ejendomme og Drift, men også delvis i Økonomi og Personale.

 

 

 

Forslaget til udbuds- og indkøbspolitikken ses i bilag 2 - Udkast til Udbuds- og indkøbspolitik for Bornholms Regionskommune 2021-2024. De foreslåede ændringer er markeret i bilaget.

 

Udover selve formuleringerne i udbuds- og indkøbspolitikken er de sociale klausuler og arbejdsklausuler uddybet i underbilagene: Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler, der findes i bilag 3 samt Arbejdsklausuler for sikring af arbejdstagerettigheder hos Bornholms Regionskommunes leverandører, der findes i bilag 4.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 18. november 2020

1.
Bilag 1: De samlede indkomne kommentarer (PDF)

2.
Bilag 2: Udbuds- og indkøbspolitik for Bornholms Regionskommune 2021-2024 (DOCX)

3.
Bilag 3: Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler (DOCX)

4.
Bilag 4: Arbejdsklausuler for sikring af arbejdstagerettigheder hos Bornholms Regionskommunes leverandører (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Anlægsbevilling til salg af landbrugsjord beliggende ved Kannikegårdsvej 7, Nexø

82.02.00G10-0361

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 23. januar 2019 at afholde offentligt udbud over syv beskrevne arealer uden mindstepris.
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkendte den 11. marts 2020 at imødekomme et købstilbud på 44.000 kr. på Kannikegårdsvej 7, Nexø med en overtagelse den 1. juli 2020.

Der skal nu afgives anlægsbevilling til salget.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på -44.000 kr. til salg af landbrugsjord, matr.nr. 240ah, Bodilsker, beliggende ved Kannikegårdsvej 7 i Nexø,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på -44.000 kr. i 2020, som tilgår Økonomi- Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af landbrugsjord, og

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte ved vedtagelsen af budget 2017 at sælge landbrugsjord for samlet 2,5 mio. kr. i årene 2018 – 2019.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 23. januar 2019 at afholde offentligt udbud over syv beskrevne arealer uden mindstepris.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkendte den 11. marts 2020 at imødekomme et købstilbud på 44.000 kr. på Kannikegårdsvej 7, Nexø med en overtagelse den 1. juli 2020. Det drejer sig om salg af matr.nr. 240ah, Bodilsker. Arealet udgør 1,4 ha.

 

Der skal nu afgives anlægsbevilling til salget.

Økonomiske konsekvenser

Salg af matr.nr. 240ah, Bodilsker Kannikegårdsvej 7, Nexø:

Salgspris, jordværdi                         -44.000 kr.

 

Provenu                        -44.000 kr.

 

Provenuet på -44.000 kr. indgår i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af landbrugsjord.

 

Arealet har ikke været bortforpagtet.

 

Der er solgt seks af de syv arealer.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Anlægsbevilling til salg af beboelsesejendommen Kalmarvej 12, Rønne

82.02.00G10-0369

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

17

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 10. oktober 2019 at sætte beboelsesejendommen Kalmarvej 12 i Rønne til salg.

Bornholms Regionskommune har modtaget et købstilbud på 900.000 kr.

Ejendommen er solgt administrativt til overtagelse den 1. marts 2021.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på netto –842.100 kr. til salg af Kalmarvej 12 i Rønne,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på netto –842.100 kr. i 2020, som tilgår Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af jord og bygninger,

c) at et beløb svarende til halvdelen af nettoprovenuet, 421.050 kr. afsættes som rådighedsbeløb til brug for vedligeholdelse af den resterende boligmasse, og

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 10. oktober 2019 at sætte beboelsesejendommen Kalmarvej 12 i Rønne til salg.

 

Ejendommen er blevet vurderet til en salgspris på mellem 775.000 – 975.000 kr. og ejendommen blev i december 2019 udbudt til 975.000 kr.
Der har været en del fremvisninger uden købstilbud. I september 2020 stod kommunen med to købstilbud til den samme pris, og den ene køber kunne skrive under med det samme uden forbehold.
Købstilbuddet var på 900.000 kr.

 

Ejendommen er solgt administrativt til overtagelse den 1. marts 2021.

Økonomiske konsekvenser

Kalmarvej 12, Rønne:

Salgspris                       -900.000 kr.

Salgsomkostninger             57.900 kr.

 

Nettoprovenu                 –842.100kr.

 

Nettoprovenuet på –842.100 kr. indgår i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af jord og bygninger.

 

I henhold til kommunalbestyrelsens beslutning af 10. oktober 2019 afsættes halvdelen af provenuet til vedligeholdelse af restboligmassen.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Anlægsbevilling til salg af beboelsesejendommen Kristiansens Løkke 6, Svaneke

82.02.00G10-0370

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

18

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 10. oktober 2019 at sætte beboelsesejendommen Kristiansens Løkke 6 i Svaneke til salg.

Bornholms Regionskommune har modtaget et købstilbud på 850.000 kr.

Ejendommen er solgt til overtagelse den 4. januar 2021.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på netto –784.500 kr. til salg af Kristiansens Løkken 6 i Svaneke,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på netto –784.500 kr. i 2020, som tilgår Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af jord og bygninger,

c) at et rådighedsbeløb svarende til halvdelen af nettoprovenuet, 392.250 kr. afsættes som rådighedsbeløb til brug for vedligeholdelse af den resterende boligmasse, og

d) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 10. oktober 2019 at sætte beboelsesejendommen Kristiansens Løkke 6 i Svaneke til salg.

 

Ejendommen er blevet vurderet til en salgspris på mellem 725.000 – 995.000 kr. og ejendommen blev i december 2019 udbudt til 995.000 kr. Del har været en del fremvisninger og enkelte købstilbud, som alle blev fundet for lave.

 

I august 2020 blev udbudsprisen nedjusteret til 850.000 kr. Nedjusteringen gav fornyet interesse, og Bornholms Regionskommune modtog et købstilbud til den udbudte pris på 850.000 kr.
Ejendommen er solgt administrativt til overtagelse den 4. januar 2021.

Økonomiske konsekvenser

Kristiansens Løkke 6, Svaneke:

Salgspris                       -850.000 kr.

Salgsomkostninger             65.500 kr.

 

Nettoprovenu                 -784.500 kr.

 

Nettoprovenuet på –784.500 kr. indgår i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af jord og bygninger.

 

I henhold til kommunalbestyrelsens beslutning af 10. oktober 2019 afsættes halvdelen af provenuet til vedligeholdelse af restboligmassen.

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Salg af byggegrundene, Rævehøjen nr. 2 og 4, Rønne

82.02.00G10-0373

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

19

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har modtaget to købstilbud på henholdsvis Rævehøjen nr. 2 og 4 i Rønne på hver 295.000 kr. pr. grund.

Byggegrundene er solgt administrativt til overtagelse den 1. marts og 1. maj 2021.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

·         at købstilbuddene vedrørende Rævehøjen nr. 2 og 4 i Rønne på henholdsvis 295.000 kr. og 295.000 kr. inkl. moms godkendes, idet nettoprovenuet på i alt -547.800 kr. ekskl. moms indgår i de allerede meddelte bevillinger vedrørende udstykningen Kommandanthøjen, Rønne.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der har gennem det sidste år været en del forespørgsler på byggegrundene ved Kommandanthøjen/Rævehøjen, og Bornholms Regionskommune har nu modtaget to købstilbud på byggegrundene beliggende Rævehøjen nr. 2 og 4 i Rønne.

 

Følgende grund er solgt administrativt pr. 1. marts 2021:

·         Matr.nr. 53f, Rønne Markjorder, beliggende Rævehøjen 2 i Rønne. Grunden er på 890 m².

 

Følgende grund er solgt administrativt pr. 1. maj 2021:

·         Matr.nr. 53g, Rønne Markjorder, beliggende Rævehøjen 4 i Rønne. Grunden er på 881 m².

 

Der er i alt byggemodnet 14 byggegrunde i området.

Økonomiske konsekvenser

Rævehøjen 2, Rønne:

Byggegrund solgt for 295.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                                      -236.000 kr.

Kloaktilslutningsbidrag, ekskl. moms                      -37.900 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms                                -273.900 kr.

 

Rævehøjen 4, Rønne:

Byggegrund solgt for 295.000 kr. inkl. moms.

 

Købesum, ekskl. moms                                      -236.000 kr.

Kloaktilslutningsbidrag, ekskl. moms                      -37.900 kr.

 

Nettoprovenu, ekskl. moms                                -273.900 kr.

 

I henhold til købsaftalen påhviler det køberne at betale kloaktilslutningsbidrag på 47.375 kr. inkl. moms uden for købesummen.

 

Nettoprovenuet på -547.800 kr. ekskl. moms indgår i de allerede meddelte bevillinger vedrørende udstykningen Kommandanthøjen, Rønne og kræver derfor ikke særskilt bevilling.

 

Anlægsbevillingerne henhører under Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

Det forventede salgsprovenu for de 14 byggegrunde udgør i alt -4,1 mio. kr.

Siden sagens udarbejdelse er yderligere fire salgssager sat i proces, og der er således kun én grund tilbage til salg.

 

Momsreglerne vedrørende salg af byggegrunde blev ændret i 2011. Momsfritagelsen blev ophævet, idet byggegrunde der sælges efter 1. januar 2011 skal pålægges moms.

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Fremtiden for Svaneke Børnehus og Mælkebøtten

27.18.12A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

20

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I løbet af udarbejdelsen af de tre scenarier for Mælkebøtten, har Svaneke Friskole fremsendt forslag til ny aftale for Svaneke Børnehus’ lejemål. Dermed hænger fremtiden for Svaneke Børnehus og Mælkebøtten sammen; skal Svaneke Børnehus forblive i nuværende lokaler tæt på Svaneke Friskole og Mælkebøtten flyttes til enten Kildebakken eller andet børnehus, eller skal Svaneke Børnehus fusioneres med Mælkebøtten på Mælkebøttens matrikel.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Svaneke Børnehus flytter ud af de nuværende lokaler og fusioneres med Mælkebøtten (scenarie 3).

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Børne- og Skoleudvalget kan ikke anbefale indstillingen, idet udvalget afventer dialog med forældrene i Svaneke Børnehus. Udvalget ønsker desuden flere faktorer belyst, herunder mulighed for at tilbagekøbe Svaneke Børnehus samt frasalg af det gamle hovedhus i Mælkebøtten.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Tages af dagsordenen og sendes tilbage til Børn- og Skoleudvalget behandling.

Sagsfremstilling

Siden budgetaftalen for 2020 har Center for Børn og Familie udarbejdet scenarier for en bæredygtig løsning for Mælkebøtten, og d. 25. juni 2020 besluttede Kommunalbestyrelsen, at scenarie 2 (Mælkebøtten til Kildebakken), scenarie 3 (Svaneke Børnehus til Mælkebøtten) og scenarie 4 (Mælkebøtten til anden børnehaven) skulle beskrives i dybden.

Desuden skulle der udarbejdes en inddragende proces, som sikrer den kvalificerede beskrivelse af de valgte scenarier. Den inddragende proces er allerede taget til efterretning og er derfor ikke beskrevet yderligere i denne sagsfremstilling, men kan ses her.

 

I løbet af udarbejdelsen af scenarierne for Mælkebøtten blev BRK orienteret af Svaneke Friskole om, at friskolen ikke længere må udleje de lokaler, som Svaneke Børnehus lejer (se bilag 1). Da vilkårene for valg af scenarie for Mælkebøttens fremtid dermed er ændrede, blev det af BSU, NMU, ØEPU og KB besluttet at afvente en nærmere dialog med Svaneke Friskole.

Med udsigten til at Svaneke Børnehus ikke kan være i lokalerne ved Svaneke Friskole på de nuværende vilkår, er det nødvendigt at tage stilling til, hvilken fremtid der ønskes for Svaneke Børnehus: Enten skal der findes en løsning, så børnehuset kan blive i de nuværende lokaler, eller også skal børnehuset flyttes til anden matrikel.

 

Løsningsforslag fra Svaneke Friskole

Svaneke Friskole fremsendte d. 26. august 2020 et løsningsforslag til BRK (se bilag 2). Overordnet ser forslaget sådan ud:

Det skal bemærkes, at da bygningen endnu ikke er solgt til ny ejer, er der risiko for, at den nye ejer kan ændre på lejebetingelserne frem mod fremlæggelse af lejekontrakten.

 

Den nye bestyrelse for Svaneke Friskole bakker fortsat op om de opstillede forslag vedr. Svaneke Børnehus’ fremtid (se bilag 3):

a)    Svaneke Friskole sælger areal til investor, som derefter lejer faciliteter ud til henholdsvis skole (SFO og klub) samt Børnehuset

b)    Børnehuset flyttes til Mælkebøtten

 

Bestyrelsen på Svaneke Friskole oplyser endvidere, at såfremt kommunen og børnehuset ikke ønsker at blive i de nuværende lokaler, kan de allerede på nuværende tidspunkt benyttes til et bedre SFO og klub tilbud. Svaneke Friskole ønsker således ikke at tage stilling til, hvilken løsning de anser for værende bedst, så længe der fastholdes en kommunal institution i byen. 

 

Vurdering af fremsendte løsningsforslag

Center for Børn og Familie har sammen med Center for Ejendomme og Drift og Juridisk Service gennemgået udspillet fra Svaneke Friskole, og sammenlignet det med den nuværende aftale. Den fulde sammenligning findes i bilag 4. Inden den tidligere bestyrelses fratrædelse, forhandlede BRK og Svaneke Friskole om en ny lejekontrakt, men arbejdet blev indstillet. I bilag 4 fremgår der derfor henvisninger til, hvad den nye kontrakt kunne have indeholdt, men alle sammenligninger tager udgangspunkt i den nuværende kontrakt.

 

Gennemgående stiller det fremsendte forslag BRK dårligere end tilfældet er i dag, herunder at kontrakten er uopsigelig frem til 1. januar 2029, hvorefter BRK har 2 års opsigelse mod de normale 6 måneder fra kontraktens begyndelse (med ikrafttrædelse tidligst 1. januar 2031). Dertil kommer fuldt ansvar for både indvendig og udvendig bygningsdrift, samt betaling af alle forsikringer og ejendomsskatter, ligesom nuværende fælles udgifter til den fælles legeplads fremover tilfalder BRK. Ifølge forslaget er der ikke planer om at etablere selvstændige forsyningsmålere, hvilket ellers er normal procedure ved udlejning af lokaler.

 

Hvis BRK vælger løsningen, hvor kommunen indgår en lejeaftale med en investor, er opgaven med at skabe et bæredygtigt tilbud for Mælkebøtten fortsat ikke løst, og der vil derfor skulle træffes en beslutning om scenarie 2, 4a eller 4b for Mælkebøttens vedkommende.

 

Samlet set vurderes scenarie 3 som den mest bæredygtige løsning med følgende argumenter:

·         Svaneke Børnehus kan ikke blive boende med de nuværende vilkår

·         Bestyrelsen på Svaneke Friskole bakker fortsat op om et kommunalt tilbud i byen også selvom det flytter til anden matrikel

·         Det hensigtsmæssige i at kommunen anvender egne bygninger til kommunale tilbud (jf. BRKs ”Strategi om kloge kvadratmeter)

·         Kvalitet i børne- og læringsmiljø ved at sammenlægge et alment og specialtilbud

 

Scenarier for Mælkebøtten

Da de tre scenarier tidligere har været præsenteret politisk, er følgende at finde i bilag:

·         Forudsætninger for alle tre scenarier for Mælkebøtten (bilag 5)

·         Scenarie 2 Mælkebøtten sammenlægges med Kildebakken (bilag 6) samt anlægsudgifter (bilag 7)

·         Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel (bilag 8) samt anlægsudgifter (bilag 9)

·         Scenarie 4a Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Hasle (bilag 10) samt anlægsudgifter (bilag 11)

·         Scenarie 4b Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Tejn (bilag 12) samt anlægsudgifter (bilag 13)

·         Samlet oversigt over bygningsdrift (bilag 14)

 

Scenarie 2 Mælkebøtten sammenlægges med Kildebakken

I dette scenarie fraflytter Mælkebøtten lokalerne i Svaneke og flyttes som enhed til Kildebakkeskolen i Tejn. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt, og der reduceres ikke i antallet pladser på Kildebakken. Minimumsbudgettet for Mælkebøtten, som pt. er til ti børn, reduceres som følge af de stordriftsfordele mellem Mælkebøttens og Kildebakkens personale. De to personalegruppers samlede ekspertise betyder, at der kan afsættes færre ressourcer fremover.

 

Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel

I dette scenarie bibeholdes Mælkebøtten på nuværende matrikel, og Svaneke Børnehus flytter ind på matriklen og integreres med Mælkebøtten. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt. Lejeaftalen med Svaneke Friskole opsiges.

 

Scenarie 4 Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på anden matrikel

I dette scenarie flyttes Mælkebøtten ud til en almenbørnehaves matrikel og integreres med almenbørnehaven. For at vælge hvilket børnehus, Mælkebøtten skal integreres med, er der en række hensyn at tage. Det valgte børnehus skal kunne bygges om, så der kan etableres de nødvendige faciliteter til Mælkebøttens målgruppe (eks. sanserum og hygiejnerum), og det skal være muligt at skabe skærmende læringsmiljøer for Mælkebøttens børn.

 

Center for Børn og Familie har ved gennemgang af bygningsmassen sammen med Center for Ejendomme og Drift vurderet, at Børnehuset i Hasle eller Tejn Børnehus vil være mest velegnet til at blive integreret med Mælkebøtten på deres matrikel.

 

Tidsplan for scenarie 2, 3, 4a og 4b

Tabel 2 viser estimering af tidsplan for de forskellige scenarier.

 

Tabel 1 Tidsestimering

 

Lokalplan mdr.

Projektering mdr.

Udbud mdr.

Byggeperiode mdr.

I alt mdr.

Scenarie 2

Kildebakken

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Scenarie 3

Mælkebøtten

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Scenarie 4a

Hasle

0

 

4

 

2

 

12

 

18

Scenarie 4b

Tejn

4

 

4

 

2

 

12

 

22

Økonomiske konsekvenser

Anlægsomkostningerne ved de forskellige scenarier for Mælkebøtten fordeler sig således:

 

Tabel 2 Anlægsomkostninger

 

Kr.

Anlægsberegning

Scenarie 2

Kildebakken

 Kr. 2.808.700,-

Bilag 2

Lukket bilag

Scenarie 3

Mælkebøtten

 Kr. 6.185.500,-

Bilag 4

Lukket bilag

Scenarie 4a

Hasle

 Kr. 8.396.000,-

Bilag 5

Lukket bilag

Scenarie 4b

Tejn

 Kr. 9.858.400,-

Bilag 6

Lukket bilag

 

Ændringen af driftsøkonomien fordeler sig således:

 

Tabel 3 Årlig ændring af driftsøkonomi ved de forskellige scenarier

Driftsudgifter pr. år i 1.000 kr.

Scenarie 2 Kildebakken

Scenarie 3 Mælkebøtten

Scenarie 4 Hasle

Scenarie 4 Tejn

Drift dagtilbud i alt

-755

-365

-365

-365

Nedjustering minimumsbudget (ti til otte børn)

-390

0

0

0

Besparelse på ledelse

-500

-500

-500

-500

Koordinator (10 t/u)

135

135

135

135

Bygningsdrift i alt

-436

-238

-200

-170

Merudgifter på adresse, hvor tilbuddet samles

49

63

285

315

Besparelse på adresse, hvor tilbud stopper

-485

-301

-485

-485

Samlet drift i alt

-1.191

-603

-565

-535

 

Som det fremgår af ovenstående, så vil der i samtlige scenarier blive sparet en lederløn samt være behov for en koordinatorstilling på 10 timer ugentligt. I scenarie 2, hvor Mælkebøtten flytter til Kildebakken, vil minimumsbudgettet endvidere sænkes fra nuværende 10 børn til otte børn. Det betyder, at driftsbesparelsen for dagtilbud i scenarie 2 lyder på 755.000 kr. årligt mod 365.000 kr. i de øvrige scenarier.

 

Besparelsen på bygningsdrift er også størst i scenarie 2, og den samlede besparelse på driften i scenarie 2 er i alt 1,2 mio. kr. årligt. Ved de øvrige scenarier er besparelsen mellem 0,5 og 0,6 mio. kr. årligt. Specifikationerne af ændringerne vedrørende bygningsdriften fremgår af bilag 14.

 

Ved scenarie 2, 4a og 4b kan der muligvis være et provenu ved salg af Mælkebøttens bygninger.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Bilag 1 Notat om dialog mellem Svaneke Friskole og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (DOCX)

 2.  Lukket bilag

2.
Bilag 3 Bekræftelse fra Svaneke Friskoles bestyrelse (MSG)

 4.  Lukket bilag

3.
Bilag 5 Forudsætninger for alle tre scenarier for Mælkebøtten (DOCX)

4.
Bilag 6 Scenarie 2 Mælkebøtten til Kildebakken (DOCX)

 7.  Lukket bilag

5.
Bilag 8 Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel (DOCX)

 9.  Lukket bilag

6.
Bilag 10 Scenarie 4a Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Hasle (DOCX)

 11.  Lukket bilag

7.
Bilag 12 Scenarie 4b Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Tejn (DOCX)

 13.  Lukket bilag

 14.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Udmøntning af reserverede midler til opnormering i de kommunale børnehuse i 2021

28.06.16S00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

21

 

Hvem beslutter                       

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I finanslovsaftalen for 2020 blev der afsat midler i de kommende år, så kommunerne løbende kan øge normeringerne frem mod ikrafttrædelsen af kravet om lovbundne minimumsnormeringer i 2025. For at understøtte de nationale mål har BRK i forbindelse med budgetlægningen for 2021 besluttet at tilføre yderligere midler til dagtilbudsområdet i årene frem mod 2025. Disse midler foreslås udmøntet med 181.059 kr. til hvert af de 17 kommunale tilbud i 2021.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)    Det reserverede beløb på 3.078.000 kr. i 2021 til øgede normeringer i de kommunale daginstitutioner, placeret under Fællesudgifter dagtilbud på bevilling 11 Dagtilbud, udmøntes med 181.059 kr. til hvert af de 17 kommunale børnehuse

b)    Forældrenes egenbetaling på 25 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter bibeholdes

c)    Resultaterne af forhandlingerne om minimumsnormeringerne afventes, inden der tages stilling til udmøntning af de reserverede midler til øgede normeringer i 2022 og frem

d)    Der med udgangspunkt i udmeldingen om minimumsnormeringerne udarbejdes forslag til ny tildelingsmodel for dagtilbudsområdet, med implementering senest i 2025, hvor de lovbundne minimumsnormeringer er fuldt implementerede

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Anbefales
 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I finanslovsaftalen for 2020 blev der afsat midler i de kommende år, så kommunerne løbende kan øge normeringerne frem mod ikrafttrædelsen af kravet om lovbundne minimumsnormeringer i 2025.

De afsatte midler fra staten fremgår af tabel 1, hvor også de beløb, som BRK forventer at få tildelt, fremgår. Når minimumsnormeringerne er fuldt indfaset i 2025, er der afsat 1,6 mia. kr. på landsplan, hvoraf det forventes at Bornholms Regionskommune vil modtage 8,0 mio. kr.

 

Tabel 1 Finansloven for 2020 – afsatte midler til minimumsnormeringer

(Tal i mio. kr.)

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Landsplan

500

600

800

1.200

1.400

1.600

Forventet andel BRK

2,493

3,0

4,0

6,0

7,0

8,0

Beløbet i 2020 er det reelle beløb. Beløbene for 2021 og frem er alle estimerede.

 

Midlerne for 2020

Partierne bag finanslovsaftalen indgik d. 17. februar 2020 en delaftale om udmøntningen af de afsatte 500 mio. kr. i 2020. Delaftalen indebar, at udmøntningen skete via en direkte tildelingspulje, og tilskuddet blev fordelt til kommunerne efter den enkelte kommunes andel af skønnede antal 0-5 årige i 2020 jf. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra maj 2019.

 

Bornholms Regionskommunes andel i 2020 udgør 2.493.000 kr., og Børne- og Skoleudvalget blev orienteret om fordelingen af puljen på udvalgsmødet d. 2. juni 2020. Midlerne blev udelukkende fordelt til de kommunale tilbud, idet privatinstitutionerne ikke var omfattet af aftalen for 2020. Da midlerne til 2020 var afsat som puljemidler, indgik de øgede udgifter ikke i beregningsgrundlaget for fastsættelse af kommunens tilskud til private pasningsordninger, pladser i dagtilbud i andre kommuner samt forældrenes egenbetaling.

 

Da der ikke foreligger en aftale om udmøntningen af de afsatte midler på landsplan for 2021, er det endnu uvist om hvorvidt de afsatte midler - modsat 2020 – skal omfatte landets privatinstitutioner og om de afsatte midler skal indgå i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen.

 

Afsatte midler på Bornholm

For at understøtte de nationale mål for minimumsnormeringer, har BRK i forbindelse med budgetlægningen for budget 2021 besluttet at tilføre yderligere midler til dagtilbudsområdet i årene frem mod 2025. Som det fremgår af tabel 2, så er der afsat 3,5 mio. kr. i både 2021 og 2022, samt 4 mio. kr. i 2023 og 5 mio. kr. i 2024.

 

Tabel 2 Bevilgede midler til øget normering i BRK i årene 2021-2024

(Tal i 1.000 kr.)

2021

2022

2023

2024

BSU-01 Øgede normeringer

3.047

3.555

4.062

5.078

BSU-12 Yderligere normering (ekstra 12 mio. kr.)

500

 

 

 

Bevilgede midler til øget normering i alt

3.547

3.555

4.062

5.078

Alle beløb er i 2021-priser

 

De afsatte beløb er alle nettobeløb, hvilket betyder at beløbene – udover merbevilling til de kommunale børnehuse – også inkluderer indtægter i form af forældrebetaling, udgifter til tilskud til børn i privatinstitutioner, samt udgifter til økonomiske fripladser og søskendetilskud. Som det fremgår af tabel 3, så indebærer bevillingen på 3.547.000 kr. i 2021 at der er 3.078.000 kr. i merbevilling til de kommunale børnehuse.

 

Tabel 3 Specifikation af de afsatte midler til øget normering i 2021

Merbevilling til de kommunale børnehuse

3.078.000 kr.

Ændring forældrebetaling

-769.000 kr.

Ændring fripladser og søskendetilskud, kommunalt

316.000 kr.

Ændring tilskud til privatinstitutioner

825.000 kr.

Ændring fripladser og søskendetilskud, privatinstitutioner

97.000 kr.

Netto

3.547.000 kr.

 

Udmøntning af midlerne

Udmøntning af de 3.078.000 kr. til de kommunale børnehuse kan ske på to måder:

  1. Taksterne for ”pengene følger barnet” forhøjes
  2. Midlerne fordeles direkte mellem børnehusene

 

Ad 1) Hvis midlerne udmøntes via taksterne for ”pengene følger barnet”, skal de reserverede midler deles ud på i alt 1.005 børn (antallet af børn, der er budgetteret med i de kommunale børnehuse i 2021). Ved denne tildelingsmetode vil de store børnehuse få tildelt flere midler end de små børnehuse, idet de har flere børn indmeldt. Ulempen ved denne metode er, at hvis antallet af børn ikke når op på 1.005, vil nogle af de reserverede midler ikke blive udmøntet.  

 

Ad 2) Alternativt kan de reserverede midler udmøntes direkte til børnehusene. Hvis de afsatte 3.078.000 kr. deles ligeligt mellem børnehusene, så vil der blive 181.059 kr. til hvert børnehus. Midlerne vil blive udmøntet som ren lønsum. Fordelen ved denne metode er, at man er sikker på, at de reserverede midler bliver udmøntet fuldt ud, og samtidig bliver de mindre børnehuse tilgodeset, da de på grund af manglende stordriftsfordele kan have udfordringer med at opfylde kravene om minimumsnormeringer.

 

Uanset hvilken udmøntningsmetode, der vælges for 2021, så skal den nuværende tildelingsmodel til de kommunale daginstitutioner tilpasses de krav og forudsætninger, som det må forventes følger i kølvandet på en kommende aftale om minimumsnormeringerne. Administrationen vil naturligvis følge forhandlingerne om minimumsnormeringerne tæt, og vil orientere det politiske niveau, når der kommer afgørende nyt, der har betydning for kommuners forudsætninger for budgetlægningen på dagtilbudsområdet.

I den forbindelse vil der blive udarbejdet forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet med implementering senest i 2025, hvor de lovbundne minimumsnormeringer vil være fuldt indfasede.

 

Forældrebetaling på Bornholm – takster i daginstitutioner

Et af fokuspunkterne ved de øgede normeringer til de bornholmske daginstitutioner, har været forældrebetalingen, og om forældrene fortsat skal betale 25 % af de budgetterede udgifter, når normeringerne hæves, eller om udgiften bliver for høj for forældrene.

 

Kommunen giver et tilskud til forældrene på 75%, og forældrene betaler derfor de resterende 25% af udgifterne til driften af dagtilbuddene. Heraf følger, at når der ændres i budgettet for dagtilbudsområdet, så ændres forældretaksterne – både ved besparelser og ved tilførsel af midler.

 

Det medfører overvejelser om, hvor højt takstniveauet på Bornholm bør være. Af tabel 4 fremgår det, at de bornholmske institutionstakster i 2020 er relativt lave. Vuggestuetaksten på Bornholm ligger som nr. 91 ud af 97 kommuner, og børnehavetaksten på Bornholm ligger som nr. 70 ud af landets 98 kommuner.

 

Tabel 4 Årstakster for institutioner i Danmark

Årstakster 2020 for institutioner i Danmark

Vuggestuetakst

Børnehavetakst

Nr.

Kommune

Kr.

Nr.

Kommune

Kr.

1

Fredericia

44.660

1

Langeland

27.335

2

Læsø

43.632

2

Fredericia

27.060

3

Thisted

41.932

3

Ærø

26.950

 

Hele landet

37.311

 

Hele landet

21.056

91

Bornholm

31.872

70

Bornholm

20.100

95

Fanø

30.360

96

Brønderslev

18.337

96

Kalundborg

29.425

97

Odder

17.677

97

Sønderborg

28.479

98

Slagelse

16.860

Samsø har ingen vuggestuer registreret, hvorfor der kun figurerer 97 kommuner på listen over vuggestuetakster. I bilag 1 fremgår samtlige kommuners 2020-takster for både vuggestuer og børnehaver.

Kilde: Danmarks Statistik

 

Merbevillingen på 3.078.000 kr. til de kommunale børnehuse er allerede indregnet i taksterne for 2021, idet midlerne er bevilget, men blot ikke udmøntet endnu. Tabel 5 viser, at årstaksten er 32.976 kr. for vuggestuen og 21.012 kr. for børnehaven.

 

Tabel 5 Vedtagne takster BRK for 2021

Takster BRK 2021

Tilbud

Måned

År

Vuggestue

2.748

32.976

Børnehave

1.751

21.012

 

Taksten for vuggestuen i 2021 bliver dermed 3,5 % højere end i 2020, mens taksten for børnehaven stiger med 4,5 %. Dette skal dog ses i sammenhæng med at pris- og lønfremskrivningen mellem 2020 og 2021 isoleret set udgør 1,49%.

 

På trods af den øgede normering til de kommunale børnehuse i 2021 og de tilhørende stigninger i institutionstaksterne, så ligger Bornholm stadig i lavt i forhold til de øvrige kommuner. Da institutionstaksterne for 2021 endnu ikke er offentliggjort, kan man ikke foretage en direkte sammenligning mellem de bornholmske takster for 2021 og de øvrige kommuners takster. Men ved at fratrække den før nævnte pris- og lønfremskrivning på 1,49% ud af de bornholmske takster for 2021, så kan man foretage en sammenligning med de øvrige kommuners takster for 2020 i tabel 4.  Foretages dette regnestykke for taksten for vuggestuer, bliver taksten for 2021 på 32.492 kr. (32.976 kr./1,0149 = 32.492 kr.) og placerer Bornholm som nr. 88 ud af 97 kommuner.  Taksten for børnehaver lyder på 20.704 kr. (21.012 kr. /1,0149 = 20.704 kr.) og placerer Bornholm som nr. 53 ud af landets 98 kommuner, men stadig under landsgennemsnittet.

 

De ovenstående regnestykker viser at Bornholm – selvom der er bevilget 3 mio. kr. til øgede normeringer i de kommunale institutioner – stadig har en forholdsvis lav institutionstakst, især vuggestuetaksten. Det skal understreges, at denne beregning er en ”alt-andet-lige” beregning og at mange af de øvrige kommuner, formentlig også vil øge deres bevillinger på dagtilbudsområdet, for at opfylde målet om minimumsnormeringer.

 

Det tyder derfor på, at BRK – trods øgede normeringer i årene fremover – fortsat vil ligge i den lave ende med institutionstaksterne. Der er derfor ikke umiddelbart nogen anledning til at sænke niveauet for institutionstaksten for 2021. Forældrenes takstbetaling er en vigtig forudsætning for finansieringen af dagtilbudsområdet og ikke mindst finansieringen af de kommende minimumsnormeringer. Hvis forældrene ikke længere skal betale 25 % af de budgetterede udgifter, men en mindre andel, så vil disse midler enten skulle finansieres af kommunen, eller også vil der tilgå færre ressourcer til daginstitutionerne og gøre det vanskeligere for kommunen at opfylde de lovbundne krav. 

Når forældretaksten stiger, så er det også et udtryk for serviceniveauet. Forstået på den måde, at forældrene kommer til at betale mere end tidligere, men de får også et bedre pasningstilbud til deres børn. Forældre med en begrænset økonomi, vil formentlig ikke blive ramt af de stigende takter, idet de får helt eller delvis økonomisk friplads til deres børn, og dertil er der søskendetilskud til forældre med flere børn i pasningstilbud.

 

Endelig kan heller ikke udelukkes, at forældretaksterne kan blive et omdrejningspunkt i de nationale forhandlinger om minimumsnormeringerne. Derfor anbefaler administrationen, at forhandlingerne om minimumsnormeringerne afventes, inden der tages stilling til en evt. ændring af den nuværende forældreandel på 25 %.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Bilag 1 Takster daginstitutioner 2020 - hele landet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Distriktsgrænser på skoleområdet

17.01.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

22

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2020 at sende en ændring af distriktsgrænserne på skoleområdet i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler i forbindelse med behandlingen af tildelingsmodellen på området. Ændringen af distriktsgrænserne har nu været i høring i skolebestyrelserne, og kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om de fremtidige distriktsgrænser.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen beslutter at ændre distriktsgrænserne på skoleområdet, så områderne Gudhjem og Østerlars overgår til Kongeskærskolens distrikt

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2020 at godkende en justering af tildelingsmodellen på skoleområdet og at sende en ændring af distriktsgrænserne på skoleområdet i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler. Distriktsændringen indebærer, at områderne Gudhjem og Østerlars flyttes fra Hans Rømer Skolens distrikt til Kongeskærskolens distrikt. En ændring af skoledistrikter vurderes ikke at have nogen umiddelbar økonomisk betydning for det samlede skolevæsen på Bornholm, men kan vise sig at få en betydning for klassestørrelser på henholdsvis Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen, og dermed for disse skolers økonomi.

 

I lyset af Børne- og Skoleudvalgets målsætning om at gøre folkeskolen til det naturlige førstevalg og øge elevtilgangen, anbefales en ændring af distriktsgrænserne. Det forventes, at folkeskolen vil opleve en øget tilgang af elever på Kongeskærskolen, når Gudhjem og Østerlars inkluderes i skolens distrikt. Administrationen vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre denne indstilling.

 

Til trods for, at det ikke umiddelbart vurderes, at have betydning for det samlede skolevæsens økonomi, vurderes det, at Kongeskærskolens økonomi kan blive udfordret af flere små klasser. Under forudsætning af at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at der skal kompenseres ved en gennemsnitlig klassestørrelse på 21 elever, vil den nedsatte pulje muligvis kunne afhjælpe denne udfordring på såvel Kongeskærskolen som Hans Rømer Skolen, hvis skolernes gennemsnitlige elevtal er færre end 21 elever pr. klasse. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at anvende puljen til et andet formål, og dermed ikke kompensere folkeskolerne ved små klasser, vil skolerne skulle løse potentielle, økonomiske udfordringer indenfor egen ramme.

 

En ændring af distriktsgrænserne bør derfor ses i tæt sammenhæng med udmøntningen af den pulje på 1,5 mio. kr. til folkeskolerne, som kommunalbestyrelsen nedsatte i forbindelse med budgetforliget for budget 2021.

 

 

Fordeling af elever

Der er en politisk målsætning om øget elevtal i folkeskolen, og en ændret distriktsgrænse kan være et element i en sådan målsætning. Det fremtidige elevtal på såvel Hans Rømer Skolen som Kongeskærskolen efter en distriktsændring vil afhænge af flere parametre, som dog også i dag er udslagsgivende i forhold til antallet af klasser:

1.    Udviklingen i forhold til til-/fraflytning i de to skolers distrikter

2.    Familiernes skolevalg

 

Såfremt befolkningsudviklingen udvikler sig som forventet i kommunens demografifremskriv-ning, og såfremt det eksisterende mønster for skolevalg fortsætter, så vil det resultere i nedenstående elevtal for de kommende børnehaveklasser på de to skoler:

 

Tabel 1

Antal elever i børnehaveklassen på

Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen ved distriktsændring

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

Hans Rømer Skolen

33

28

29

30

32

31

31

31

Kongeskærskolen

26

26

24

26

29

27

28

28

 

Som det fremgår af ovenstående oversigt vil begge skoler skulle oprette 1-2 børnehaveklasser, hvor selv mindre forrykninger vil påvirke antallet af klasser. Kongeskærskolen vil således typisk oprette 1 klasse og Hans Rømer Skolen typisk skulle oprette 2 klasser. Denne fordeling er meget lig det hidtidige mønster på Hans Rømer Skolen, mens det skaber ændringer for Kongeskærskolen, der konsekvent har oprettet 1 børnehaveklasse om året. Herunder ses den elevmæssige fordeling uden en ændring i distriktsgrænserne:

 

Tabel 2

Antal elever i børnehaveklassen på

Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen uden distriktsændring

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

Hans Rømer Skolen

36

33

32

33

36

34

35

35

Kongeskærskolen

23

23

21

23

25

24

24

24

 

Såfremt ændringen af distriktsgrænserne bevirker, at der i Gudhjem og Østerlars ses en stigning i tendensen til at vælge lokal folkeskole, eksempelvis blot 5 elever årligt, vil denne ændring indebære oprettelsen af en ekstra klasserække på Kongeskærskolen, hvilket vil medføre yderligere udgifter for skolen.

Søskende til elever, der i dag går på Hans Rømer Skolen, og som ønskes indskrevet på Hans Rømer Skolen, vil fortsat kunne indskrives her grundet det frie skolevalg i Bornholms Regionskommune. Hvis det gennemsnitlige elevtal i klassen er mindre end 28, indskrives elever fra andre distrikter jævnfør styrelsesvedtægten for skoleområdet, der angiver, at søskende til elever på skolen går forud for andre elever uden for distriktet. Såfremt der er 28 elever i en klasse, og optaget dermed udløser oprettelsen af en ekstra klasse, er skolen ikke forpligtet til at optage disse elever.

 

Disse søskende til nuværende elever på Hans Rømer Skolen vil ligeledes kunne få fri befordring til skole jf. de gældende afstandskriterier, såfremt der ikke træffes politisk beslutning om at ændre på den frie befordring for alle elever i folkeskolen.

 

 

Konsekvenser for skolebuskørsel

Administrationen har haft dialog med BAT vedrørende konsekvenser for trafikselskaber ved ændring af Kongeskærskolens distrikt. En ændring af distriktsgrænserne som foreslået vil ifølge BAT kun bevirke ganske få tilpasninger i kørslen jf. folkeskolelovens §26, således at ændringen stort set forventes at være omkostningsneutral. En ny køreplan for BAT’s regionalruter er p.t. under udarbejdelse, hvilket gør det muligt, at tilrette de relevante bus- og skolebusruter til Kongeskærskolens ringetider.

 

Udgift til skoleårskort vil formentlig være uændret, idet der er tre zoner fra Østerlars/Gudhjem til både Allinge og Aakirkeby.

 

De skolelever på Hans Rømer Skolen, der bor i Gudhjem og Østerlars, og som derfor i dag har Hans Rømer Skolen som distriktsskole, får bevilget befordring til distriktsskolen i overensstemmelse med gældende lovgivning (BEK nr. 688 af 20. juni 2014). I Bornholms Regionskommune ydes ligeledes transport til elever, der går på en anden skole end distriktsskolen. Ovenstående forhold vil bevirke, at disse elever vil kunne få befordring til Hans Rømer Skolen, selvom de hører til Kongeskærskolens distrikt jf. de gældende afstandskriterier, medmindre der politisk træffes beslutning om at fravige fri befordring i forbindelse med frit skolevalg.

 

De elever, der fortsætter skolegangen på Hans Rømer Skolen, hvis distriktsgrænserne ændres, vil derfor skulle benytte sig af den regionale busrute til Aakirkeby.

 

 

Høring                              

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2020 at sende en ændring af distriktsgrænserne i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler. Ændringen omhandler en justering af distrikterne Kongeskær og Hans Rømer, således at Gudhjem og Østerlars fremadrettet vil høre til distrikt Kongeskær.

Der var ved høringsfristens udløb den 19. oktober indkommet høringssvar fra fem skoler. Efterfølgende er der indkommet ét høringssvar, og skolebestyrelserne på Paradisbakkeskolen, Åvangsskolen eller Ungdomsskolen har ingen kommentarer til den foreslåede ændring.

 

Skole

Høringsvar

Hans Rømer Skolen

Skolebestyrelsen på Hans Rømer Skolen påpeger den eksisterende trafikale udfordring for elever i Hans Rømer Skolens distrikt, og er bekymrede for, at en ændring af distriktsgrænserne blot forrykker problematikken til en anden gruppe børn. Med de foreslåede distriktsgrænser oprettes endnu en skole med potentielt halvandet spor, som kan være svær at drive som en økonomisk bæredygtig skole. Endvidere bemærker skolebestyrelsen, at halve spor eller årgange på skiftevis 1 og 2 spor giver store planlægningsmæssige udfordringer, da det besværliggør kontinuiteten i personalesammensætningen på årgangene, og kan gøre det svært at fastholde personalet.

Heldagsskolen

Skolebestyrelsen på Heldagsskolen tager en ændring af distriktsgrænser til efterretning, og bemærker, at en ændring af distriktsgrænser kan påvirke det lokale idrætsliv.

Kildebakken

Skolebestyrelsen på Kildebakken håber, at der har været indledende forældreinddragelse i forbindelse med forslaget om ændring af distriktsgrænser.

Kongeskærskolen

Skolebestyrelsen på Kongeskærskolen ser positivt på en udvidelse af Kongeskærskolens distrikt med området Østerlars-Gudhjem, og ser frem til en mulighed for at få øget elevtal og at være et attraktivt folkeskoletilbud for familierne i Østerlars og Gudhjem. Skolebestyrelsen gør ligeledes opmærksom på, at en stigning i elevtallet kan medføre at skolen får flere klassedelinger til små klasser i de kommende år, hvilket kan medføre en økonomisk belastning med nuværende tildelingsmodel og kan medføre udfordringer med plads/kapacitet. Skolebestyrelsen påpeger ligeledes, at Kongeskærskolens meget høje indskrivningsprocent, jf. målene for Fælles Folkeskole Bornholm, vil blive påvirket af, at der kommer en friskole ind i distriktet.

Paradisbakkeskolen

Skolebestyrelsen på Paradisbakkeskolen har ingen kommentarer.

Svartingedal Skole

Skolebestyrelsen på Svartingedal Skole hilser en ændring af distriktsgrænserne velkommen.

Søndermarksskolen

Skolebestyrelsen på Søndermarksskolen bemærker, at der med den foreslåede ændring på sigt vil ske en ændring i elevtallet på henholdsvis Kongeskærskolen og Hans Rømer Skolen. Det er derfor vigtigt at klassestørrelser på alle skoler giver både gode betingelser for læring for eleverne, men også en økonomi, der er bæredygtig for skolen og dermed giver mulighed for at drive og udvikle på den enkelte skole. Skolebestyrelsen påpeger ligeledes, at det er vigtigt at man i de ændringer der laves på skoleområdet, holder sig for øje at vi ønsker at tiltrække elever til den Bornholmske folkeskole.

Ungdomsskolen

Skolebestyrelsen på Ungdomsskolen har ingen kommentarer.

Åvangsskolen

Skolebestyrelsen på Åvangssskolen har ingen kommentarer.

 

De indkomne høringssvar påpeger sandsynligheden for at ændringen vil medføre en økonomisk belastning for Kongeskæreskolen, der vurderes at komme til at stå i samme situation, som Hans Rømer Skolen, hvor der enten etableres én klasse med mange elever, eller to klasser med færre elever. Denne situation udfordrer Hans Rømer Skolens økonomi og sammenhængskræft på tværs af årgange, ligesom det også har betydning for skolens økonomiske råderum. Skolebestyrelserne er bekymrede for, at det samme kan ske på Kongeskærskolen.

På Bornholm er det politisk besluttet, at alle elever på øen kan benytte sig af frit skolevalg, og dermed ikke er bundet til distriktsskolen. Administrationen forventer dog, at Kongeskærskolen vil opleve en øget tilgang af elever, når Gudhjem og Østerlars inkluderes i Kongeskærskolens distrikt, hvilket er i overensstemmelse med de politiske målsætninger.

 

Økonomiske konsekvenser

En ændring af distriktsgrænserne vil, med den aktuelt gældende tildelingsmodel, ikke ændre væsentligt på den samlede, kommunale økonomi på skoleområdet. Ændringen vil dog betyde, at Kongeskærskolen kan blive økonomisk belastet af mange små klasser, hvis der sker en ændring i søgemønsteret i Gudhjem og Østerlars, så folkeskolen i højere grad vælges til.

 

Under forudsætning af at kommunalbestyrelsen beslutter en ændret tildelingsmodel med en pulje til kompensation til skoler med klasser, der gennemsnitligt er mindre end 21 elever, vil Kongeskærskolen stadigt kunne blive lidt økonomisk svækket af enkelte årgange med små klasser, men grundet puljen ikke opleve en systematisk, økonomisk belastning. Den samlede, kommunale økonomi vil få en ekstraudgift, hvis der systematisk kommer meget små klasser på både Kongeskærskolen og Hans Rømer Skolen.

 

I det følgende tages udgangspunkt i de nuværende klasser på Kongeskærskolen og Hans Rømer Skole samt prognosetallenene for børnehaveklasserne beskrevet i tabel 1 og 2. Alle årgange er fremskrevet uden ændringer.

 

Der er lavet 3 scenarier for, hvordan trækket fra de to skoler vil blive, såfremt der etableres en pulje, der kompenserer for gennemsnitligt færre end 21 elever: 1) uændrede distriktsgrænser, 2) ændrede distriktsgrænser og 3) ændrede distriktsgrænser suppleret af en lille vækst på 5 elever årligt til Kongeskærskolen fra det nye distriktsområde. Disse scenarier er illustreret i grafen nedenfor.

 

Ved et uændret elevtal og ændrede distrikter vil der være en lille gevinst ved at en enkelt årgang på Hans Rømer skolen kommer ned på præcis 28 elever ifølge prognosen. Der tages dog forbehold for prognosens usikkerhed. Ved ændrede distrikter og en lille vækst i elevtallet vil mange mindre årgange på Kongeskær skabe en voksende udgift.

 

Det er her forudsat at kommunalbestyrelsen følger hidtidig praksis, at alle børn der ønskes optaget på en skole bliver optaget, også elever fra andre distrikter, så der i stedet for én stor klasse, vil blive etableret to små klasser på den pågældende årgang.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Samlede høringssvar (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Udmøntning af pulje til folkeskolerne

17.01.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

5

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

23

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen indgik den 28. august 2020 et budgetforlig for 2021. I dette budgetforlig indgik en pulje på 1,5 mio. kr. som blev afsat til folkeskolerne i forbindelse med arbejdet med en ændret tildelingsmodel. Mulige udmøntninger af puljen forelægges hermed til politisk drøftelse.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen sender forslag til udmøntning af puljen i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen sendte den 20. februar 2020 sendt muligheden for at oprette en pulje til strukturelle udfordringer på skolerne i høring. Efterfølgende har der været drøftelser af tildelingsmodellen på skoleområdet og dermed også mulige anvendelser af en pulje til strukturelle udfordringer på skoleområdet.

 

I forbindelse med budgetforliget den 28. august 2020 og den endelige vedtagelse af budgettet den 8. oktober 2020, har kommunalbestyrelsen besluttet at afsætte en pulje på 1,5 mio. kr. i 2021 og overslagsårene til folkeskolerne.

 

Administrationen foreslår følgende proces for udmøntningen:

 

Procesplan

Dato

Aktivitet

3. november

Børne- og Skoleudvalget behandler udmøntningen af puljen.

18. november

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandler udmøntningen af puljen.

26. november

Kommunalbestyrelsen sender forslag til udmøntning af puljen i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler.

15. januar

Høringsfrist

Primo februar 2021

Børne- og Skoleudvalget behandler høringssvar

Medio februar 2021

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandler høringssvar

Ultimo februar 2021

Kommunalbestyrelsen behandler høringssvar og beslutter en endelig udmøntning af puljen.

 

 

Muligheder for udmøntning af puljen

Administrationen opstiller herunder følgende mulige udmøntninger af puljen til strukturelle udfordringer på skoleområdet, som også er fremkommet på baggrund af politiske overvejelser. Mulighederne er ikke indbyrdes ekskluderende, og der kan derfor vælges flere kombinationer af nedenstående forslag:

 

  1. Kompensation for klasser med færre end 21 elever
    Puljen kan anvendes til at kompensere skolerne for små klasser, der har færre end 21 elever gennemsnitligt. En sådan pulje vil ikke udgøre en fast udgift, men derimod variere med elevtal modsat demografitilpasningen. Dette medfører, at et faldende elevtal vil udløse en større udgift til at kompensere for den generelle dynamik, hvor økonomien følger elevtallet.

Konsekvenserne af dette forslag er blevet beregnet historisk og vurderet fremadrettet, som det fremgår af nedenstående tabel. Forudsætningen for beregningerne er, at en skole ikke skal kompenseres fordi en enkelt klasse har under 21 elever, men når elevtallet gennemsnitligt på skolen er under 21 elever pr. klasse, samt at antallet af klasser optælles som færrest mulige klasser på en årgang. Har en skole således 75 elever på en årgang, og eleverne er fordelt dem i fire klasser med henholdsvis 19, 18, 19 og 19 elever, vurderes skolen ud fra at den kunne have samlet dem i tre klasser med 25 i hver.

Mangler en skole elever for at opnå en klassestørrelse på gennemsnitligt 21 elever pr. klasse, kompenseres skolen for det manglende elevtal, med et gennemsnitlig takstbeløb pr. elev på 44.417 kr. i 2021-priser, der angiver et gennemsnitligt taxameterbeløb. I indeværende års priser ses udgifterne i forbindelse med en pulje til strukturelle udfordringer som beskrevet. Tallene for 2021 er baseret på elevtal pr. 5. september 2020.

 

Manglende antal elever for at opnå 21 pr. klasse

2021

2020

2019

2018

2017

Hans Rømer Skolen

25

4

5

12

 

Kongeskærskolen

 

 

 

6

 

Paradisbakkeskolen

 

 

 

 

 

Svartingedal Skole

 

8

28

16

6

Søndermarksskolen

 

 

 

 

 

Åvangsskolen

5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildeling som kompensation

2021

2020

2019

2018

2017

Hans Rømer Skolen

1.110.425

194.000

237.000

565.200

 

Kongeskærskolen

 

 

 

282.600

 

Paradisbakkeskolen

 

 

 

 

 

Svartingedal Skole

 

388.000

1.327.200

753.600

279.600

Søndermarksskolen

 

 

 

 

 

Åvangsskolen

222.085

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt kompensation til skoler med små klasser

1.332.510

582.000

1.564.200

1.601.400

279.600

 

 

 

 

 

 

Der vil med et gennemsnitligt taxameter således være en væsentlig, variabel udgift, som kommunalbestyrelsen kan finansiere for at kunne undgå demografitilpasningen på skolerne.

 

Økonomiske konsekvenser
Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at korrigere for demografitilpasningen på skolerne, anbefaler administrationen at organisere denne korrektion som en ikke-overførbar bevilling, hvor differensen mellem det budgetterede beløb og dét, der uddeles automatisk, tilfalder kommunekassen.

Administrationen skønner, at der vil være behov for en bevilling hen over årene på 1,5 mio. kr. Eventuelle uforbrugte midler vil automatisk tilfalde kassen, mens et ekstra forbrug ligeledes automatisk vil blive trukket fra kassen.

 

Afledte effekter
Modellen repræsenterer et supplement til den eksisterende model. Dette supplement vil lette det økonomiske pres på de almenskoler, der har de væsentligste økonomiske udfordringer. Modellen er dog i modstrid med kommunens generelle udgiftsfordeling, der fordrer, at færre borgere giver færre midler, mens flere borgere giver flere midler.
Denne udvidede tildeling, der ikke er fast, men ændres som følge af behovet for supplement, fordrer rent teknisk en tildeling uden overførselsret. Administrationen vurderer derfor, at dette vil være en tildelingsform, der generelt svækker kommunens muligheder for økonomisk styring.



  1. Kompensation til små SFO’er
    I forbindelse med en indledende drøftelse af udmøntningen af den pulje, der blev afsat i forbindelse med budgetforliget, besluttede Børne- og Skoleudvalget den 22. september 2020, at der snarest skulle være en drøftelse af, om forholdene for folkeskolernes SFO’er kunne indgå.  

 

I 2016 blev der udarbejdet et notat om små SFO’er med henblik på at beregne, hvornår en SFO kunne anses for at være økonomisk og pædagogisk bæredygtig: et break-even. Break-even blev på daværende tidspunkt vurderet til at afhænge af om SFO’en skulle løfte opgaven med en praktikstuderende. Uden praktikstuderende ville break-even være 47,11 børn og med en studerende i praktik ville break-even være 52,36 børn.

Overordnet set ville break-even hen over årene være ca. 50 børn.

 

Siden 2016 er lønningerne fremskrevet, takstbeløbet, som SFO’erne tildeles, er ligeledes pris-og lønfremskrevet. Endvidere er SFO’ernes åbningstid øget lidt grundet kortere skoledage, men ved samme lejlighed blev takstbeløbet øget, så der var fuld kompensation for den øgede åbningstid.

 

Økonomiske konsekvenser
I 2021 er basistildelingen til en SFO 130.180 kr. og takstbeløbet for et SFO-helårsbarn er 22.224 kr.

 

Hver måned opgøres antallet af SFO-børn i hver SFO, og efterfølgende korrigeres den økonomiske tildeling i overensstemmelse med hvor mange børn, der faktisk har været i SFO.

 

På baggrund af den løbende tilpasning af tildelingen, så den svarer til væksten i udgifter og ændringer i lønniveauer, samt en vurdering af, hvordan økonomien balancerer i den mindste SFO (Kongeskær), vurderer administrationen, at break-even fortsat ligger på 50 helårsbørn.

 

I budget 2021 er der på baggrund af befolkningsprognosen, de aktuelle elevtal i indskolingen samt søgningen til SFO, skønnet følgende elevtal i SFO i 2021:

 

 

SFO i 2021

SFO

Helårsbørn

Kongeskær SFO

 

52

Svartingedal SFO

 

67

Slusen (Hans Rømer Skolens SFO)

101

Paradisbakkeskolen SFO

138

Frito (Søndermarksskolens SFO)

151

Åstedet (Åvangsskolens SFO)

177

I alt

686

 

 

Afledte effekter
Modellen repræsenterer et supplement til den eksisterende tildelingsmodel. Dette supplement vil lette det økonomiske pres på de almenskoler, der har de væsentligste økonomiske udfordringer. Modellen er dog i modstrid med kommunens generelle udgiftsfordeling, der fordrer, at færre borgere giver færre midler, mens flere borgere giver flere midler.

En udvidet tildeling, der ikke er fast, men ændres som følge af behovet for supplement, fordrer rent teknisk en tildeling uden overførselsret. Administrationen vurderer derfor, at dette vil være en tildelingsform, der generelt svækker kommunens muligheder for økonomisk styring.

 

 

3.    Årlig, socioøkonomisk undersøgelse
Den afsatte pulje kan anvendes til finansiering af en årligt gentaget undersøgelse af de socioøkonomiske forhold på skoleområdet på Bornholm i 2021 og 2022. De socio-økonomiske forhold for de enkelte skoler vil typisk kun rumme mindre udviklinger årligt, og det er derfor mere validt at have flere års sammenligningsgrundlag. I lyset af, at Svartingedal Skole er ved at etablere en overbygning, der bevarer elever på Svartingedal Skole frem for at de påbegynder skolegangen i 7. klasse på Åvangsskolen. Da alder er en socioøkonomisk faktor, der ifølge Index-100 har tyngde, anbefaler administrationen, at undersøgelsen gennemføres årligt indtil overbygningen er fuldt etableret på Svartingedal Skole.

 

Da kommunalbestyrelsen den 17. september besluttede, at ca. 11 mio. kr. fremadrettet skal fordeles ud fra undersøgelsens resultater, vil de enkelte skolers tildeling afhænge af at grundlaget er rimeligt retvisende. På grund af ændringer i aldersfordelingen på især 2 skoler vurderes en ajourføring i 2021 og 2022 som relevant.

 

En årlig ajourføring koster ca. 70.000 kr.

 

Ovenstående muligheder repræsenterer delelementer, der kan kombineres, og således skal der ikke nødvendigvis vælges mellem de opstillede varianter. Såfremt alle tre delelementer tilvælges, kan det have betydning for økonomistyringen på lang sigt, idet der kan opstå behov for et større beløb end de afsatte 1,5 mio. kr., hvis der ses en væsentlig nedgang i antal børn i skolernes SFO’er eller hvis der opstår yderligere behov for kompensation ved klasser med gennemsnitligt mindre end 21 elever.

 

Økonomiske konsekvenser
I 2021 vil udgiften til ”kompensation ved klasser på færre end 21 elever” med elev og klassetal opgjort pr. 5. september 2020 blive 1.332.510 kr. I 2021 vil udgiften til ”kompensation til ”SFO’er med færre end 50 elever” afhænge af elevtallet, der løbende korrigeres, men bliver dette som forventet i budget 2021, vil der ikke være nogen udgifter.

Administrationen anbefaler, at puljen etableres som en pulje uden overførselsret, da behovet for kompensation afhænger af klassernes og SFO’ernes størrelser, og derfor kan være meget svingende. Bliver puljen etableret med overførselsret indebærer det, at svingninger i elevtal kan resultere i, at skoleområdet skal iværksætte potentielt store, ekstraordinære besparelser indenfor eget budget.

 

Administrationen afrapporterer årligt til Børne- og Skoleudvalget i november måned, hvor det opgøres, hvor stort trækket er på bevillingen, så udvalget får mulighed for at holde sig orienteret om udviklingen.

I 2021 og 2022 vil en ajourføring af grundlaget for socioøkonomisk tildeling forventes at koste ca. 70.000 kr. pr. år.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Medlemsforslag om at kulturmedarbejderen sættes op i normering

00.22.00P24-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

21-09-2020

2

 

Social- og Sundhedsudvalget

02-11-2020

6

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

24

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi, -Erhvervs- og planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Medlem af Social- og Sundhedsudvalget Kirsten Wendel fremsætter medlemsforslag om opnormering af kulturmedarbejderens arbejdstid for kommunalbestyrelsens beslutning.

Indstilling og beslutning

Kirsten Wendel indstiller, at

 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 21. september 2020:

Udsat.

 

Kirsten Wendel indstiller, at

a)    Kulturmedarbejderen sættes op i normeret arbejdstid, fra 25 timer til 37 timer pr. uge

b)    Den ekstra årlige udgift foreslås i 2021 finansieret over Center Psykiatri og Handicaps samlede ramme, alternativt

c)    Over Social – og Sundhedsudvalgets samlede ramme.
 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 2. november 2020:

a) Anbefales.
For indstillingen stemte Kirsten Wendell, Rebecca Douglas Elleby, Niclas Fick og Bjarne Hartung Kirkegaard.

Imod indstillingen stemte Søren Schow, Carsten Scheibye og Sabine Nicoline Lyngberg.

C) Anbefales, idet det foreslås at den ekstra udgift i 2021 finansieres i et år, af de overførte midler på Social- og Sundhedsudvalgets samlede ramme.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Social og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales.

Søren Schow kan ikke medvirke.

Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, idet hun afventer sin stillingtagen.

Sagsfremstilling

Medlem af Social- og Sundhedsudvalget fremsætter medlemsforslag om opnormering af arbejdstid for kulturmedarbejderen ansat på institutionen Vennepunktet.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Normeringen vurderes at andrage en årlig ekstraudgift på kr. 156.000 – inkl. Overhead.

Ekstraudgiften foreslås finansieret af budget 2021

Supplerende sagsfremstilling

Administrative bemærkninger pr. 9.10.2020:

 

Vennepunktet er beliggende i Østergade 54 og rummer følgende: Pædagogisk uddannet

personale som yder bostøtte primært under §85. Team Østergade som er et beskæftigelsestilbud under servicelovens §103 og kulturhus under servicelovens §104.

 

I kulturhuset er ansat en kulturhuskoordinator på 25 timer, som varetager to ugentlige kulturhus aftenarrangementer, samt en ugentlig cafeeftermiddag.

 

Efter at kulturkoordinator blev sat 12 timer ned i tid pga. besparelser i 2015, har caféen i Vennepunktet mistet brugere. Der er nu kun åbent fra kl. 15.00-15.45, og uden at der er personale til stede til at læse avisen, hjælpe med at læse et brev og få en snak om livets gang.

 

Ved en opnormering af kulturhuskoordinatorens tid ville man kunne inddrage Team Østergades medarbejdere i cafeens arbejde i højere grad, kunne tilbyde et mere attraktivt cafetilbud til stedets brugere, samt gøre det mere attraktivt at være frivillig i Vennepunktets cafe og kulturhus tilbud.

 

Hvis det er muligt inden for tidsrammen, vil Kulturhuset gerne tilbyde nogle kulturhusarrangementer/koncerter ude på bostederne, da bostederne har svært ved at afsætte personaleressourcer til at komme til Vennepunktet. Under Corona nedlukningen, har Kulturhuset tilbudt flere koncerter på bostederne, dette med stor tilslutning og glæde hos brugerne.


Center for Psykiatri og Handicap anerkender det arbejde som Kulturkoordinatoren udfører i Vennepunktet for brugerne af Kulturhuset. Dog kan en udvidelse med 12 timer af det nuværende timeantal ikke anbefales. Vennepunktet forventer, at komme ud af regnskabsåret 2020 i nul eller med et lille merforbrug – det vil sige, at de 12 timer ikke kan finansieres indenfor Vennepunktets egen budgetramme. Center for Psykiatri og Handicap kan ikke anbefale at timerne finansieres af Centerets samlede ramme - Centeret vurderes på nuværende tidspunkt til at komme ud af regnskabsåret 2020 med et mindreforbrug på ca. 100.000 kr. Finansiering fra Centerets samlede budgetramme vil efter center for Psykiatri og Handicaps vurdering svække budgetrammen, idet Centerets ”buffer” forsvinder – ”bufferen” er med til at dække eventuelle merudgifter ved regnskabsårets slutning.

Såfremt det var muligt at tilføre 12 timer til Vennepunktet, så ville den ledelsesmæssige anbefaling være, at timerne gik til, at øge muligheden for faglig sparring blandt støttepersonerne pga. opgavernes stigende kompleksitet.

 

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 18.111.2020

I sagsfremstillingen under punkt 6 ”Medlemsforslag om at kulturmedarbejderen sættes op i normering”, på Social- og Sundhedsudvalget møde den 2. november 2020, blev det oplyst at Center for Psykiatri og Handicap vurderes, at komme ud af regnskabsåret 2020 med et mindreforbrug på ca. 100.000 kr. Efterfølgende er der sket en markant ændring i to sager i kategorien særlig dyre enkeltsager, som i dette tilfælde vil påvirke årsregnskabet for 2020 i en positiv retning med et estimeret mindreforbrug på ca. 450.000 kr. Det betyder at Center for Psykiatri og Handicap vil kunne finansiere en opnormering på 12 timer, gældende fra 1. januar - 31. december 2021, for kulturmedarbejderen i Vennepunktet inden for egen ramme.

 

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevilling til omorganisering af Hjemmeplejen - etablering af pavilloner til sundhedspersonale i Østermarie

82.04.00G01-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

03-11-2020

11

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

25

 

Hvem beslutter

Natur - og Miljøudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Ejendomme og Drift forelagde den 23. januar 2020 en anlægsbevillingssag for kommunalbestyrelsen vedrørende ’anlægsbevilling til omorganisering af Hjemmeplejen - etablering af lejede pavilloner til sundhedspersonale i Østermarie’ til brug for hjemmeplejebase til erstatning for Bygning F på Heldagsskolen i Østermarie.

 

Det blev herefter, i henhold til den supplerende sagsfremstilling, besluttet at indkøbe pavilloner til opsætning i stedet for at indgå en lejeaftale.

 

Center for Ejendomme og Drift søger om en forhøjelse af anlægsbevillingen til etablering af pavilloner til Hjemmeplejen i Østermarie, idet det har vist sig, at de samlede anlægsudgifter til køb og opsætning er større end oprindeligt forudsat, samt fordi resultatet af licitationen blev dyrere.

 

Den samlede anlægsbevilling til ”Etablering af nye baser til Hjemmeplejen”, som pt. udgør 12,229 mio. kr., er opdelt i flere delprojekter, som omfatter nye baser til Hjemmeplejens teams på lokationerne i henholdsvis Aakirkeby, Østermarie og Gudhjem.

 

Delprojekt 1 – Indretning af Ravnsgade 5 i Aakirkeby

Delprojekt 2a – Indretning af bygning F på Heldagsskolen, Almindingensvej 23 i Østermarie

Delprojekt 2b – Etablering af pavilloner ved Nordvej 11 i Østermarie

Delprojekt 3 – Indretning af midlertidige arbejdspladser på Solstien 1 i Gudhjem

 

Dette dagsordenspunkt vedrører delprojekt 2b.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at

a)    Den tilpassede bygningsmæssige ramme for Hjemme- og Sygeplejen i Østermarie godkendes.

 

 

Social- og Sundhedsudvalget den 2. november 2020:

Anbefales.

 

Koncerndirektøren indstiller, at Natur- og Miljøudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at

b)    der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen til ”Etablering af nye baser til Hjemmeplejen” på 1.053.300 kr. til etablering af pavilloner i Østermarie, således at den samlede anlægsbevilling til ”Etablering af nye baser til Hjemmeplejen” herefter udgør 13.282.300 kr., og

c)    der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 1.053.300 kr. finansieret af kassebeholdningen.

 

Natur- og Miljøudvalget den 3. november 2020:

Indstilling anbefales.

 

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Social- og Sundhedsudvalgets og Natur- og Miljøudvalgets indstillinger anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Kommunaldirektørens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Ejendomsservice har udbudt opgaven vedrørende opførelse af pavilloner til Hjemmeplejen i Østermarie i indbudt licitation. Resultatet af den afholdte licitation er1.463.900 kr. højere end det afsatte beløb på 6.767.000 kr. til delprojekt 2b, så det aktuelle behov efter licitation udgør i alt 8.230.900 kr.  

Licitationsresultatet er vedlagt som bilag 1.

Oprindelig plantegning er vedlagt som bilag 2.

  

Ejendomsservice har indledningsvis efter licitationen forhandlet med leverandøren af pavillonerne uden et væsentligt brugbart resultat, hvorfor der er indledt en optimeringsproces med det formål at sænke prisen på byggeriet.

 

Sagshistorik

Projektet starter oprindeligt med en anlægsbevilling på 2.188.000 kr. givet den 27. juni 2019, hvor basen til Hjemmeplejen skulle være bygget i de eksisterende pavilloner på Heldagsskolen i Østermarie.

Den placering måtte opgives efter ekstern rådgivers detaljerede gennemgang af bygningen, hvilket medførte en udgift på 60.000 kr. til rådgiverydelser (delprojekt 2a).

Herefter beregner Ejendomsservice på en placering på Østerlars gl. skole (Multihuset), som ligeledes opgives, hvorefter der beregnes på, og indstilles til politisk godkendelse, at der lejes pavilloner.  

Sagen ender med en ny supplerende sagsfremstilling/beregning og en tillægsbevilling på 4.639.000 kr. givet den 23. januar 2020 til køb af pavilloner, placeret på egen grund i Østermarie. I sagen beskriver Ejendomsservice, at pavillonbygningerne vil blive opført iht. BR18, herunder også ventilation. Beklageligvis er det specifikke beløb til ventilation ikke overført til den anlægsberegning, der vedlægges den supplerende sagsfremstilling, hvorfor det afsatte anlægsbeløb på dette punkt ikke længere er tilstrækkeligt. Ventilationsanlægget har en licitationsværdi på 300.000 kr. oplyst af leverandøren.

 

Der er således pt. afsat i alt 6.767.000 kr. til projektet.

I henhold til beslutningen af den 23. januar 2020 er der gennemført en brugerinddragelse i samarbejde med Center for Ældre/Center for Sundhed og Forebyggelse for at sikre medarbejdernes involvering i de forandringer, som sagen har gennemgået frem til beslutningen om køb af pavilloner.

 

Dette omfatter præcisering af brugerkrav og funktioner beskrevet som:

 

Disse ændringer sammenholdt med den manglende budgettering af ventilationsanlæg, medfører, i forhold til licitationsresultatet, tilsammen et samlet finansieringsbehov på 1.463.900 kr. udover den ramme der allerede er afsat.

 

Årsagen til den forhøjede pris kan samtidig være en for lav vurdering indledningsvis fra Ejendomsservices side, idet der blev indhentet et orienterende tilbud fra en leverandør af pavilloner. Ejendomsservice har brugt dette tilbud som basis for anlægsberegninger i alle efterfølgende sagsfremstillinger.

 

Derudover oplevedes der i udbudsfasen en manglende interesse på at byde på levering af pavilloner, hvilket muligvis er medvirkende til den forhøjede pris. Der er ingen bornholmske leverandører af pavilloner, hvorfor alle tilbudsgivere var ”ovrefra”.

 

Situationen omkring Covid-19 vurderes at have gjort tilbudsindhentningen mere kompleks. Der har vært stor national efterspørgsel på pavillonløsninger, hvilket muligvis har hævet prisen.

 

Handlinger

Der er indledningsvis forud for fremlæggelse af anlægssagen den 23. januar 2020 udarbejdet et byggeprogram til brug for Ejendomsservices beregning af anlægsbudget til opgaven. Dette blev udarbejdet i samarbejde med Center for Ældre og de berørte medarbejdere.

 

Efter den 23. januar 2020 har Ejendomsservice genoptaget dialogen med Center for Ældre/Center for Sundhed og Forebyggelse og viderebearbejdet byggeprogrammet, hvilket har medført afdækning af yderligere nødvendige bygningsbehov.

Denne yderligere medinddragelse af personalet foregik efter at tillægsbevillingen blev givet, hvilket har medført at projektet er blevet yderligere præciseret og at alle nye funktioner og krav fra brugerne er indeholdt i udbudsmaterialet.

 

Efter modtagelse af det for høje licitationsresultat har Ejendomsservice været i dialog med både hoved- og totalentreprenør for at finde eventuelle besparelser i projektmaterialet, så den oprindelige anlægsbevilling kunne overholdes. Det har Ejendomsservice sammen med ekstern rådgiver vurderet ikke er muligt.

 

Herefter har Ejendomsservice afholdt projektgruppemøder med de kommende medarbejdere i Østermarie, samt genoptaget den centrale dialog med Center for Ældre/Center for Sundhed og Forebyggelse, hvor bygningens indretning og funktioner blev gennemgået på ny, med det formål at optimere indretningen, og indhente en ny pris på et reduceret projekt.

Resultatet af disse projektgruppemøder er fremsendt til FLEX Modul, som har genberegnet projektet - der blev fundet besparelser for 404.500 kr.

Notat vedrørende besparelser udarbejdet af FLEX Modul, indeholdende kommentering fra Ejendomsservice, er vedlagt som bilag 3.

Revideret opstalt og grundplan er vedlagt som bilag 4 og 5.

 

Udbudsproces

Ejendomsservice har, igennem ekstern rådgiver, udbudt opgaven i to deludbud.

-    Hovedentreprise på anlægsarbejder i jord, herunder klargøring til moduler, samt veje og P-pladser.

-    Totalentreprise på fremstilling, levering og opstillinger af bygningspavilloner.

 

Ejendomsservice havde indbudt tre firmaer til at byde på levering og opstilling af bygningspavilloner i totalentreprise, hvoraf de to meldte fra pga. travlhed. Herefter forespurgte Ejendomsservice yderligere to firmaer om at byde på opgaven. Ejendomsservice har modtaget i alt to tilbud på opførelse af pavillonbygningen.

Disse to tilbudspriser ligger begge højere end det beregnede anlægsoverslag. Udbudsmaterialet er udarbejdet af ekstern rådgiver og er baseret på denne indledende brugerinddragelse.

Hovedentreprise på anlægsarbejder

Ejendomsservice udbød opgaven i hovedentreprise vedrørende det forudgående anlægsarbejde før opstilling af bygningspavilloner. Her blev der indbudt tre entreprenører til at afgive tilbud, hvorefter Ejendomsservice modtog to priser på hovedentreprisen.

Der har ikke været mulighed for i tilbudsfasen at spørge en entreprenør mere. De to indkomne tilbud ligger lidt højere end indledningsvis beregnet af Ejendomsservice. Laveste pris er vurderet med den eksterne rådgiver på sagen, som vurderer at prisen ligger i niveau forhold til nuværende markedspris.

 

Projektet er udvidet en smule i forhold til det beregnede anlægsoverslag omkring vej og parkering. Der skal etableres mere vej forbindelse mellem selve tilkørslen fra vejen og grunden hvor bygningens placeres.

Parkeringsområdet er ligeledes udvidet rent m2-mæssigt i forhold til det beregnede anlægsoverslag.

 

Ud fra ovenstående må prisen på anlægsarbejderne i jord, anses for at være fornuftig.

 

Totalentreprise på bygningsmoduler

Det anlægsoverslag, som Ejendomsservice baserede sin indledende anlægssag på er indhentet hos Focus Moduler, og er udarbejdet inden brugerprocessen er kørt med medarbejdergruppen i Hjemmeplejen, hvorfor det er baseret på en ren kvadratmeter- beregning, uden afgørende vægt på brugerinddragelse i denne tidlige fase.

Brugerinddragelsen havde på dette tidspunkt været foretaget med udgangspunkt i en placering først i eksisterende bygninger på Heldagsskolen i Østermarie, herefter i vakante lokaler i Multihuset i Østerlars, hvorefter der blev vurderet på leje/købeløsninger af bygningspavilloner i Østermarie, jf. den indledende beskrivelse i denne sag.

 

Det nye reviderede anlægsbudget, som er resultatet af forhandlinger med leverandøren efter afholdt licitation, og genvurdering af projektet med Center for Ældre/Center for Sundhed og Forebyggelse er vedhæftet som bilag 6, hvoraf det fremgår, at det er nødvendigt med en tillægsbevilling på 1.053.300 kr., som konsekvens af den brugerproces der er kørt omkring nødvendige behov, samt antal personer som skal være i bygningen.

 

Konsekvenser

Tidsplanen bliver rykket og forlænget, og Hjemmeplejen kan derfor ikke flytte ind jf. den tidligere udsendte tidsplan. Indflytningsdatoen tager udgangspunkt i en politisk godkendelse af tillægsbevillingen, hvilket vil rykke levering og opsætning af bygningsmoduler. Der kan således ikke indgås kontrakt med hverken hoved- eller totalentreprenøren før tillægsbevillingen er politisk godkendt.

 

Ejendomsservice anslår at der vil være en samlet anlægsperiode på 8 måneder fra byggestart og frem til indflytning. Projektet kan igangsættes umiddelbart efter godkendelse af sagen og afsluttes til indflytning ultimo 2021.

Økonomiske konsekvenser

Den nuværende samlede anlægsbevilling på 12.229.000 kr. til etablering af de nye baser til Hjemmeplejens teams, som kommunalbestyrelsen meddelte den 27. juni og den 28. november 2019 samt den 23. januar 2020 er således sammensat:

 

Lokation

Hele kroner

Delprojekt 1, Ravnsgade 5, Aakirkeby

5.312.000 kr.

Delprojekt 2a, Almindingensvej 23, Østermarie

60.000 kr.

Delprojekt 2b, grund v/Nordvej 11, Østermarie, pavilloner

*6.767.000 kr.

Delprojekt 3, Solstien 1, Gudhjem

90.000 kr.

Samlet anlægsbevilling til etablering af hjemmeplejebaser

12.229.000 kr.

* Etableringsomkostninger 2.910.000 kr. + køb 3.857.000 kr. = 6.767.000 kr.

 

Udgangspunkt

Som det fremgår af tabellen udgør pavillonprojektets andel af den samlede anlægsbevilling pt. 6.767.000 kr.

 

Tillægsbevilling til delprojekt 2b – Etablering af pavilloner i Østermarie

Efter licitationen var merudgiften på 1.463.900 kr. Der blev efterfølgende fundet besparelser for 404.500 kr., hvilket medførte en afledt mindreudgift på ca. 6.100 kr. til intern projektstyring. Merudgiften er således reduceret til 1.053.300 kr.

På den baggrund søger Ejendomsservice nu om en tillægsbevilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1.053.300 kr. til den beskrevne bygningspavillonløsning i Østermarie. Udgiften foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Der vil herefter være afsat 7.820.300 kr. til delprojekt 2b etablering af pavilloner i Østermarie.

 

 

Anlægsbudgettet vedrørende pavillonløsningen, der er vedlagt som bilag 6, kan overordnet specificeres på følgende hovedposter:

 

Anlægsbudget pavilloner, i hele kroner

2020

Totalentreprise (besparelsen er indregnet)

5.190.500 kr.

Hovedentreprise

1.296.000 kr.

Bygherreleverancer, IT

100.000 kr.

Variable omk., uforudsete udgifter (20 pct. af hovedentreprise) *

259.200 kr.

Grundudgifter

388.500 kr.

Omkostninger

470.520 kr.

Intern projektstyring (1,5 pct. af samlet anlægssum)

115.570 kr.

I alt, afrundet

7.820.300 kr.

Oprindelig anlægsramme

-6.767.000 kr.

Merudgift

1.053.300 kr.

* Beløbet som er afsat til uforudsete udgifter dækker primært usikkerhed om priser samt udgifter til opgaver, som ikke har kunnet forudses under projekteringen. Der er afsat 20 pct. til denne post, idet der forventes større usikkerhed omkring IT – arbejder, grundudgifter samt jordarbejdet, herunder klipper mv. når der skal graves ud til fundamentet samt terrændækket.

 

 

Som det fremgår af tabellen ovenover er der afsat 115.570 kr. til intern projektstyring, hvilket svarer til 1,5 pct. af de samlede anlægsudgifter. Der afregnes endeligt med Ejendomsservice efter medgået tid.

 

Såfremt denne tillægsbevillingssag bliver godkendt vil den samlede anlægsbevilling til ”Etablering af nye baser til Hjemmeplejen” herefter udgøre:

 

Lokation

 

Delprojekt 1, Ravnsgade 5, Aakirkeby

5.312.000 kr.

Delprojekt 2a, Almindingensvej 23, Østermarie

60.000 kr.

Delprojekt 2b, grund v/Nordvej 11, Østermarie, pavilloner

7.820.300 kr.

Delprojekt 3, Solstien 1, Gudhjem

90.000 kr.

Samlet anlægsbevilling til etablering af hjemmeplejebaser

13.282.300 kr.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 3. november 2020

1.
Bilag 2 - Oprindelig Plantegning Østermarie (PDF)

2.
Bilag 3 - Oplæg til besparelser Østermarie (PDF)

3.
Bilag 4 - Revideret Opstalter Østermarie (PDF)

4.
Bilag 5 - Revideret Plantegning Østermarie (PDF)

5.
Bilag 6 - Anlægsbudget pavillionbygning i Østermarie (PDF)

6.
Bilag 1 - Licitationsresultat pavillionbygning i Østermarie (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Arealreservation til Bornholms Vandkulturhus - Nørrekås  

                

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

26

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har modtaget en ansøgning fra bestyrelsen for Rønne Svømmehal om en arealreservation af den såkaldte ’Trekantgrund’ på Nørrekås til et kommende Bornholms Vandkulturhus. Ansøgningen baserer sig på et program, der skitserer projektet. For at muliggøre yderligere projektudvikling og fundraising efterspørger bestyrelsen en arealreservation på i første omgang 2 år. Der er i den aktuelle anmodning ikke økonomiske forpligtelser forbundet med reservationen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

·         Projektprogrammet sendes i høring hos Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK) med henblik på en udtalelse om projektets potentialer og samspil med øvrige aktiviteter og tiltag på Bornholm.

 

Natur- og Miljøudvalget den 22. september 2020:

Indstilling anbefales.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 23. september 2020:
Indstilling anbefales. Kirstine van Sabben kan ikke medvirke, idet dagsorden blev udsendt mindre end 3 timer før mødets afholdelse. Punktet sendes til orientering til Handicaprådet.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 30. september 2020:
Indstillingen godkendt.

Morten Riis kan ikke medvirke, da han ønsker at afvente program for Byens Hus/ Torv på tværs og helhedsplan for Nørrekås og ankomstpladsen før en eventuel arealreservation.

 

Idrættens Videns- og Kompetenceråd den 19. oktober 2020:

Beslutning: Projektideen er flot og interessant. IVK ser bestemt et potentiale i projektet.

IVK bifalder en undersøgelse af trekantsområdet. Bekymring er beliggenhed og om grunden egner sig som grund til så stor en brygning/ projekt. Vejrforholdene, infrastruktur er en bekymring.

IVK ser gerne, hvordan projektet kan ind tænkes i Rønne Udviklingsplan på Nørrekås.  Som alternativ ser IVK nuværende beliggenhed af svømmehallen, som en god løsning. Nuværende beliggenhed har potentiale i at udvikles til et fremtidigt idrætsområde/ center.

 

Kommunaldirektøren indstiller at:

a) ansøgningen om arealreservation fra bestyrelsen for Rønne Svømmehal imødekommes

b) kommentarer fra Idrættens Videns- og Kompetenceråd indarbejdes dels i arbejdet med den strategiske handlingsplan for Nørrekås og i Rønne Svømmehals videreudvikling af arbejdet med at konkretisere visionen om Bornholms Vandkulturhus

 

Natur- og Miljøudvalget den 3. november 2020:

Udvalget følger indstillingen. Leif Olsen kunne ikke medvirke til indstillingens punkt a) efter IVKs høringssvar, idet en placering af en svømmehal inkl. parkeringspladser mv. ikke er den optimale udnyttelse af området. Niclas Fick kunne ikke medvirke til en arealreservation, da det er en bagvendt proces, hvor der tilkendegives en opbakning inden en række væsentlige faktorer fx parkering, trafikafvikling og attraktioner er indtænkt i en helhedsplan for området og en del af den samlede byudvikling i området.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

a) Anbefales.
b) Anbefales. René Danielsson kan ikke medvirke.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Ad a) Godkendt.

Ad b) Godkendt, Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

 

Morten Riis kan ikke medvirke til en arealreservation, da det er en bagvendt proces, hvor der tilkendegives en opbakning inden en række væsentlige faktorer fx parkering, trafikafvikling og attraktioner er indtænkt i en helhedsplan for området og en del af den samlede byudvikling i området.

 

Leif Olsen kan ikke medvirke til indstillingens punkt a) efter IVKs høringssvar, idet en placering af en svømmehal inkl. parkeringspladser mv. ikke er den optimale udnyttelse af området.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har modtaget en henvendelse fra Rønne Svømmehal, der står bag ideen om udviklingen af et nyt Bornholms Vandkulturhus.

Projektet er tiltænkt en placering på den såkaldte ”Trekantgrunden” på Nørrekås, som fremgår af kortet i bilag 1.1.

Bilag 1.1 - Kort over Nørrekås med arealet markeret

 

Der er udarbejdet et ambitiøst projektprogram af KHR Arkitekter, hvor bestyrelsen for Rønne Svømmehals planer er gjort konkrete.

Visionen for Bornholms Vandkulturhus er, at huset skal danne ramme om alle former for vandsport for både almindelige brugere og eliteudøvere og for klassiske svømmehalsaktiviteter kombineret med maritime sportsgrene og aktiviteter.

Det bærende element er, at huset skal være et nyt socialt mødested for alle, der interesserer sig for sundhed og leg omkring vandaktiviteter. Målet er at skabe nye rammer for den ”Blå dannelse”, som i sig selv vil være et trækplaster for turister og besøgende fra resten af Bornholm.

I materialet er det oplyst, at Bornholms Vandkulturhus skal bygges med fokus på vandidrætten og med gode muligheder for at lege. Svømmehallen skal overordnet indeholde tre afdelinger: en afdeling til elite- og motionssvømning, et vandland og en rehabilitering- og wellnessafdeling.

Bygningens størrelse er i forslaget på 3.500m2 og derudover vil der være behov for et større areal til parkering og aktiviteter i tilknytning til huset. Idet placeringen af bygningen ikke kendes endnu vil reservationen skulle dække hele Trekantgrunden.

Bilag 2.1 – Vision for Bornholms Vandkulturhus

 

I programmet angives endvidere en række fordele ved projektet, og dets placering på Trekantgrunden. Det er et stort ønske, at huset placeres nær hav og havn, og at omkringliggende udendørs vandaktiviteter kan inviteres ind i huset. Der vil derfor blive arbejdet med en stærk forbindelse mellem havet og Vandkulturhuset, hvilket vil gøre bygningen unik i en bornholmsk kontekst.

Det beskrives, at med en placering på Nørrekås vil det være oplagt at vandkulturhuset integreres med havnearealerne, og at de foreninger, der allerede i dag har deres gang på havnen, tænkes ind i huset. F.eks. vil Bornholms Vandkulturhus kunne facilitere en udendørs vinterbadeklub med sauna som en naturlig del af husets rehabilitering- og wellnessafdeling.

 

Høring i Idrættens Videns- og Kompetenceråd

Administrationen anbefaler at projektprogrammet sendes i høring hos Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK) med henblik på en udtalelse om projektets potentialer og samspil med øvrige aktiviteter og tiltag på Bornholm.

Udtalelsen vil indgå i den videre politiske behandling af om kommunen skal reservere en grund til Vandkulturhuset under de ønskede forudsætninger (se afsnittet om økonomiske konsekvenser).

 

Idrættens Videns- og Kompetenceråd er et rådgivende organ indenfor idrætsområdet, der ikke har besluttende kompetence, men som fungerer som Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets direkte sparringspartner og kontakt i forhold til idrætslivet.


IVK kan både stille forslag direkte til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget og behandle opgaver/ forslag stillet af udvalget. IVK skal sikre og udvikle samarbejde på tværs af interesserne som et indbyrdes solidarisk udviklingsorgan. Idrættens Videns- og Kompetenceråd har høringsret i alle sager, der berører rådets arbejdsområde.

 

 

Foreløbig vurdering

Regionskommunen har gennem flere år prioriteret udviklingen af Rønne, ligesom der i de kommende års budgetter er afsat penge til at virkeliggøre tankerne i den strategiske udviklingsplan for byen. På den baggrund bliver alle projekter vurderet i forhold til den værdi, de kan give til byen i form af bylivsskabende aktiviteter, samt aktiviteter, der er med til at indfri de målsætninger, der er formuleret i den strategiske udviklingsplan for Rønne, herunder mål nr. 2: ”Vi skal forbinde by, havn og hav”. Ideen om et vandkulturhus fremgår således som en konkret anbefaling i den strategiske udviklingsplan, hvor netop Trekantgrunden udpeges som mulig placering (s. 73)

Bilag 3.1 – Den Strategiske udviklingsplan for Rønne

 

Det er administrationens foreløbige vurdering, at Bornholms Vandkulturhus vil kunne indfri mange af de ønsker, der er til områdets udvikling. Det gælder både i forhold til de mulige synergieffekter med de omkringliggende vandsportsforeninger og -aktiviteter, men også i forhold til at skabe endnu et rekreativt tilbud, der kan understøtte bevægelserne fra by til havn. Endelig er det også vurderingen, at Bornholms Vandkulturhus vil kunne være en attraktion for både besøgende bornholmere og turister.

Såfremt regionskommunen støtter realiseringen af projektet gennem en arealreservation, vil dette ifølge Rønne Svømmehals bestyrelse betyde, at den aktuelle fundraising til projektet, hvor der pt. er dialog med både lokale og nationale fonde, understøttes yderligere.

Som nævnt ovenfor er der i øjeblikket igangsat et arbejde med den videre udvikling af Nørrekås, hvor det er planen, at vandkulturhuset indgår i den strategiske helhedsplan for området. Det anbefales derfor umiddelbart, at der ikke fastlægges et bestemt areal, men at hele det areal, der er markeret i bilag 1.1 reserveres til projektet. Dette åbner mulighed for, at projektet på en mere fleksibel måde vil kunne udvikles parallelt med den øvrige udvikling af Nørrekås.

 

Det bemærkes, at visionen om at etablere en wellnessafdeling kan føre til en konkurrenceforvridende situation, hvis Bornholms Vandkulturhus i fremtiden skal have offentlig driftsstøtte. Dette anmodes bestyrelsen for Rønne Svømmehal om at adressere i den kommende udviklingsproces.

 

Det anbefales, at arealet på 15.000 m2 reserveres til projektet i 2 år, således at arealreservationen udløber d. 1. oktober 2022, hvor reservationen tages op til fornyet politisk behandling.

 

Det skal bemærkes at der for nærværende ikke er foretaget en konkret undersøgelse af   eventuelle forureninger af grunden, spildevandsforhold i området etc. Ligeledes er forhold omkring parkering ikke afklaret, men parkering i området omkring Nørrekås indgår som en del af arbejdet med helhedsplanen i Rønne.

Økonomiske konsekvenser

Der ingen økonomiske bindinger forbundet med selve arealreservationen. Det fremgår dog af visionsoplægget (bilag 2.1), at Bornholms Regionskommune forventes at medfinansiere projektet i form af at levere en byggemoden grund, der er renset i forhold til evt. forurening, samt levere infrastrukturen med parkeringspladser og tilkørselsforhold etc. Selve anlægsinvesteringen forventer Rønne Svømmehal primært at skulle tilvejebringe gennem store fonde og sekundært mindre lokale fonde og private investorer.

Supplerende sagsfremstilling

Sagen har været behandlet i Idrættens Videns- og Kompetenceråd den 19.10.2020:

IVK vurderer projektideen er flot og interessant. IVK ser bestemt et potentiale i projektet.

IVK bifalder en undersøgelse af trekantsområdet. Bekymring er beliggenhed og om grunden egner sig som grund til så stor en brygning/ projekt. Vejrforholdene, infrastruktur er en bekymring.

IVK ser gerne, hvordan projektet kan ind tænkes i Rønne Udviklingsplan på Nørrekås. Som alternativ ser IVK nuværende beliggenhed af svømmehallen som en god løsning. Nuværende beliggenhed har potentiale i at udvikles til et fremtidigt idrætsområde/-center.

 

Administrationens kommentarer til høringssvar fra Idrættens Videns- og Kompetenceråd den 19.10.2020:

Der anbefales, at Rønne Svømmehals videreudvikling af visionen for Bornholms Vandkulturhus kobles tæt til det kommende arbejde med en strategisk helhedsplan for Nørrekås. Det anbefales således, at afdækningen af infrastruktur og parkering bliver belyst af de rådgivere, som skal udarbejde den strategiske helhedsplan. Det anbefales derudover, at Rønne Svømmehal i dialog med de relevante myndighedsområder i Bornholms Regionskommune afdækker kommentarer vedrørende betydningen af de særlige vejrforhold på grunden og grundens egnethed til at etablere det påtænkte byggeri.

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 4. november 2020

1.
Bilag 1.1 - Kort over Nørrekås med arealet markeret (PDF)

2.
Bilag 1.2 - Vision Bornholms Vandkulturhus (PDF)

3.
Bilag 1.3 - Ansøgning om Reservation af Trekantsgrunden (PDF)

4.
Bilag 1.4 - Strategisk udviklingsplan for Rønne (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Midlertidig skaterpark i Rønne

04.00.00P20-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

11

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

27

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udvikling– og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Foreningen Rønne Street Sport (herefter ’foreningen’) har henvendt sig til Bornholms Regionskommune med et ønske om, at kommunen identificerer en egnet placering til et midlertidigt skaterområde i Rønne, forestår udlægning af en egnet overflade på arealet og påtager sig den efterfølgende drift.

 

Foreningen er en nyoprettet folkeoplysende forening, som har indledt drøftelser med kommunen, øvrige idrætsforeninger, Brødrene Larsens Legat samt øvrige fonde. Foreningen har bedt regionskommunen om at udpege et egnet areal og forestå, at arealet får en egnet belægning i form af en særlig glat asfalt. Brødrene Larsens Legat har tilkendegivet, at de vil støtte projektet med 300.000 kr., hvis den placeres på Nørrekås og står i mindst 3 år. Støtten vil alene kunne gå til skaterramper og ikke belægning.

 

I Budget 2021 er der afsat 150.000 kr. (2020-priser) til at understøtte etablering af et skateranlæg i Rønne. Der skal besluttes, hvor en midlertidig skaterbane kan anlægges og hvorvidt regionskommunen skal finansiere en ny belægning på det udpegede sted. Derudover skal der tages stilling til drift af anlægget samt udskydelse af salg af remisen samt etablering af eventuelle midlertidige aktiviteter i remisen.

 

Der er flere udvalgsområder der berøres. I indstillingen skal de enkelte udvalg tage stilling til de elementer i dagsordenspunktet der vedrører det enkelt udvalgs område.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at:

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

a)    drøfter en placering af skaterbanen ved remisen på Nørrekås

b)    sender henvendelsen fra Rønne Street Sport i høring i Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK) med henblik på en drøftelse af om BRK bør fremme muligheden for street sport i Rønne samt bemærkninger til en placering ved remisen på Nørrekås. Bemærkninger fra IVK skal indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af nærværende dagsordenspunkt.

c)    at der afsættes et rådighedsbeløb på i alt 254.000 kr. i 2021 under Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, til etablering af asfaltunderlag og opsætning af hegn til brug for en midlertidig skaterbane ved Remisen på Nørrekås

d)    at udgiften på 254.000 kr. dels finansieres af det til formålet budgetlagte tilskud til midlertidig skaterpark i Rønne på 151.800 kr., som er afsat under driftsbevilling 21 Kultur og fritid i budget 2021, og dels af en kassefinansieret tillægsbevilling i 2021 på 102.200 kr.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

Indstillingen anbefales.

 

 

At Natur- og Miljøudvalget indstiller at:

e)    der ud fra de anviste forslag til placering af skaterbanen peges på en placering ved Remisen på Nørrekås

f)     at der afsættes et rådighedsbeløb på i alt 254.000 kr. i 2021 under Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, til etablering af asfaltunderlag og opsætning af hegn til brug for en midlertidig skaterbane ved Remisen på Nørrekås

g)    at udgiften på 254.000 kr. dels finansieres af det til formålet budgetlagte tilskud til midlertidig skaterpark i Rønne på 151.800 kr., som er afsat under driftsbevilling 21 Kultur og fritid i budget 2021, og dels af en kassefinansieret tillægsbevilling i 2021 på 102.200 kr.

h)   at den forelagte driftsmodel, hvor Bornholms Regionskommune drifter skaterparken, godkendes, idet de afledte driftsudgifter på 53.000 kr. i hvert af årene 2022 og 2023 til indarbejdes i budget 2022 m.fl. år.

 

Natur- og Miljøudvalget den 3. november 2020:

Indstilling anbefales.

 

 

At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller at:

i)     der ud fra de anviste forslag til placering af skaterbanen peges på en placering ved Remisen på Nørrekås

j)     at der afsættes et rådighedsbeløb på i alt 254.000 kr. i 2021 under Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, til etablering af asfaltunderlag og opsætning af hegn til brug for en midlertidig skaterbane ved Remisen på Nørrekås

k)    at udgiften på 254.000 kr. dels finansieres af det til formålet budgetlagte tilskud til midlertidig skaterpark i Rønne på 151.800 kr., som er afsat under driftsbevilling 21 Kultur og fritid i budget 2021, og dels af en kassefinansieret tillægsbevilling i 2021 på 102.200 kr.

l)     at den forelagte driftsmodel, hvor Bornholms Regionskommune drifter skaterparken, godkendes, idet de afledte driftsudgifter på 53.000 kr. i hvert af årene 2022 og 2023 til indarbejdes i budget 2022 m.fl. år.

m)  remisen og det tilhørende areal, hvorpå skaterparken placeres, ikke sættes til salg i årene 2021-2023 med mindre et andet areal på Nørrekås kan anvises og etableres som skaterareal

n)   at der i regi af Rønne Byudvikling udarbejdes et oplæg til, hvordan remisebygningen i årene 2021-2023 kan benyttes midlertidigt til ungdoms- og streetaktiviteter. Oplægget vil blive forelagt til politisk godkendelse med tilknyttet budget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Skatere i Rønne har i en årrække anvendt et afgrænset område i den sydlige del af Rønne Havn til at udøve deres idræt. Området benyttes ikke længere pga. nye planer for området til industriområde. Foreningen Rønne Street Sport henvender sig nu med en konkret ansøgning til et nyt skaterparkområde (Bilag 1.0 Ansøgning og Bilag 1.1 Anlægsoverslag midlertidige skaterbaneelementer).

 

Foreningen Rønne Street Sport, er en nyoprettet folkeoplysende forening, som har indledt drøftelser med kommunen, øvrige idrætsforeninger, Brødrene Larsens Legat og øvrige fonde om et nyt skaterområde i Rønne. På baggrund af disse drøftelser har Brødrene Larsens Legat tilkendegivet, at de vil bidrage med 300.000 kr. til skaterramper til en midlertidig skaterbane. Legatet har betinget sig, at banen skal ligge på Nørrekås, og at den skal være tilgængelig i mindst 3 år. Legatet forventer at kommunen stiller et areal med behørigt asfaltunderlag til rådighed. Midlerne fra legatet kan ikke anvendes til asfalt.

 

Bornholms Regionskommune har afsat 151.805 kr. på budgettet i 2021 (150.000 kr. i 2020-priser) til at understøtte etablering af et skateranlæg i Rønne.

 

Skatere i Rønne, formål og ambitioner

I første omgang ønsker foreningen at få etableret et midlertidigt anlæg til skaterbane, så skatere kan udøve deres sport og interesse for streetsport. Ambitionerne for foreningen rækker dog længere, og de vil på sigt arbejde for en permanent løsning for skatere og gadeidræt i Rønne. På sigt forestiller foreningen sig en betonbane og areal med multifunktion, som kan anvendes til øvrige gadeidrætsgrene, som eksempelvis basketball, parkour, klatring m.m.

 

Foreningens formål jfr. foreningens vedtægter er:

 

Foreningen har været i dialog med andre foreninger og kommunens institutioner, som bl.a. RIK Basketball, Værftet i Nexø, Det gule team og Bornholms Klatreklub, som støtter op om ideen med at etablere en skaterbane, og på sigt et område i Rønne til forskellige former for gadeidræt. Der har ligeledes været dialog med Bornholms ungdomsskole, som ser det som en reel mulighed, at gadeidræt kan indgå i ungdomsskolens program og tilbud.

 

Skaterbanen vil være åben for offentligheden uden krav om foreningsmedlemsskab eller andre betingelser for brug. Rønne Street Sport vil kun have beskedne indtægter via et årligt kontingent, og vil ikke kunne bekoste udgifter som drift og vedligeholdelse. Eventuelle sponsorater eller tilskud, som foreningen vil kunne opnå, forventes at anvendes til drift af events og spotarrangementer til glæde for brugerne.

 

Da foreningens perspektiver er at fremme gadeidrætten i Rønne, kan den konkrete henvendelse om midlertidigt anlæg, med fordel sammentænkes med arbejdet med udvikling af strategisk helhedsplan for Nørrekås og program for Byens Hus.

 

Kobling til eksisterende visioner for Bornholm og udviklingsplaner for Rønne

Et område til gadeidræt og program for Byens Hus i Rønne by understøtter Kommunalbestyrelsens vision om at tiltrække tilflyttere og blive 42.000 indbyggere på Bornholm i 2028. Et skaterområde og gadeidræt understøtter to af målsætningerne:

 

Muligheden for at flere børn og unge bliver mere fysisk aktive og indgår i sociale fællesskaber understøtter de visioner og mål, der er i flere af kommunens politikker som Folkesundhedspolitik, Børne- og Unge Politik, og Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik.

 

Placering af midlertidig skaterpark

Gadeidrætten favner en bred vifte af målgrupper, som børn, unge, foreninger og gæster på øen, og de forskellige scenarier til en placering kan ses i bilag 4.0. Bilaget viser oversigt over otte mulige placeringer af en skaterpark i Rønne, hvor midlertidige og permanente placeringer til gadeidræt kan placeres. I bilag 4.0 ses fordele og ulemper ved de forskellige placeringer af et skater/ gadeidrætsanlæg

 

A/ Remisen

B/ Busholdepladsen

C/ Biblioteksparken

D/ P-plads ved Elværket

E/ Rønne Stadion

F/ 10. klasse center

G/ Åvangsskolen

H/ Malmøvej

 

På baggrund af oversigten over de 8 placeringer vurderes det fra administrationen, at der er tre potentielle muligheder for en midlertidig placering af en skaterbane i Rønne:

 

Bilag 4.1. viser oversigt over to mulige placeringer af en midlertidig skaterbane ved Remisen. 

A/ Remisen (ejet af Bornholms Regionskommune)

B/ Busholdepladsen (ejet af Rønne Havn)

 

Bilag 4.2 viser oversigt over en mulig placering til midlertidig skaterbane ved Biblioteket.

C/ Parkeringspladsen ved biblioteket

 

Foreningen og Brødrene Larsens Legat peger på, at en midlertidig skaterbane placeres ved Nørrekås og foreningen udpeger en placering ved remisen som den foretrukne. Argumentet for at placeringen bør være på Nørrekås er, at en skaterbane på Nørrekås vil være synlig og tiltrække både lokale og besøgende på øen.

 

På baggrund af foreningens og Brødrene Larsens Legats tilbagemeldinger vurderes det som ikke relevant at gå videre med en placering ved biblioteket.

 

En placering på buspladsen er en mulighed, men arealet har i dag en grusbelægning, hvilket vil fordyre projektet med cirka 100.000 kr. i forhold til en placering ved remisen, hvor der i dag er en asfaltbelægning, som der alene skal lægges et nyt slidlag ovenpå. Derudover er busholdepladsen ejet af Rønne Havn, som der vil skulle indgås en lejeaftale med. Vælges dette areal vil der skulle betales en lejeafgift der ikke er indregnet i den beskrevne økonomi for projektet.

 

En placering ved remisen er på flere måder oplagt. Arealet er kommunalt ejet, der er i forvejen en asfaltbelægning, hvilket mindsker udgiften til ny belægning, og der vil være adgang til toiletter og andre faciliteter på havnen uden at brugerne skal krydse en vej. Placeringen op ad de to husmure ved remisen vil også kunne danne en plads, som nemmere vil kunne blive et socialt mødested end på den åbne busholdeplads.

 

Besluttes det at placere skaterbanen ved remisen, og udsættes en eventuel beslutning om salg af remisen dermed i tre år, vil det være en mulighed at se på, hvordan remisen i den mellemliggende periode kan bruges til midlertidige aktiviteter med fokus på gadeidræt og ungdomsaktiviteter. Det foreslås derfor, at der som led i arbejdet med at udvikle en strategisk helhedsplan for Nørrekås også laves et oplæg til en midlertidig aktivering af remisen. Oplægget vil skulle fremlægges politisk, hvor aktiviteter og budget skal godkendes. Lokale- og Anlægsfonden har uden at forpligte sig økonomisk ytret sig positivt i forhold til at bidrage til en udviklingsproces for en midlertidig aktivering af remisen.

 

Anlægsøkonomi af underlag til midlertidig skaterbane

De økonomiske omkostninger afhænger af, hvilket eksisterende underlag arealet har. Underlaget skal bygges op til et glat og jævnt underlag, der er sikkert for skatere at benytte. Derudover skal underlaget være stærkt nok til tunge køretøjer ved anlæggelse af banen og hensynet til rengøring af underlaget.

 

Nedenstående overslagspriser omhandler underlag og hegnsopsætning. Der er indhentet tilbud på pris, hvor hele arealet er glat og jævnt fordelt med tynd asfalt til at dække et areal på 1000 m2 og afskærmning mod vej.

 

Prisoverslag ved de tre alternative placeringer (priser ekskl. moms)

 

Placering

 

Overslagspris for 1000 m2

Stor model

A/ Remisen ved Nørrekås

 

A2)     254.000 kr.

B/ Busholdepladsen ved Nørrekås

 

B2)     354.000 kr.

C/ Parkeringspladsen ved Biblioteket

C2)     254.000 kr.

Priserne er inkl. 4.000 kr. til byggesagsgebyrer.

 

Der er ikke i nærværende projekt indregnet kortlægning af jordforurening eller oprensning af grunden ved remisen idet projektet er midlertidigt.

 

Driftsmodel og ejerskab

Erfaringerne fra den tidligere skaterbane i Sydhavnen i Rønne er, at skateranlægget endte med at være misvedligeholdt, da de frivillige i foreningen, der stod bag anlægget, ikke kunne lægge tilstrækkelige ressourcer i driften af anlægget og foreningen til sidst blev opløst. Der er en risiko for, at denne situation opstår igen, hvis forpligtelsen til vedligeholdelse overlades til en forening, der består af frivillige. Der er også en reel mulighed for, at foreningen opløses.

 

Administrationen forslår derfor, at der indgås en tidsbegrænset partnerskabsaftale mellem Bornholms Regionskommune og foreningen Rønne Street Sport fra 2020 - 2023. I aftalen får foreningen ansvaret for at rejse finansiering til anlægget og i dialog med Bornholms Regionskommune at anlægge skaterbanen. Regionskommunen får ansvar for etablering af behørigt asfaltunderlag samt vedligeholdelsen af anlægget. Dette er i overensstemmelse med foreningens ønsker.

 

Årlig driftsøkonomi midlertidig skaterbane

Det ønskede asfaltslidlag har en estimeret levetid på 13 år. En estimeret årlig pris på vedligeholdelse og drift af underlaget estimeres til 20.000 kr. Hertil skal renholdelse lægges. Det estimeres til 5.000 kr. årligt. 

 

Sikkerhed af banen bør være højt prioriteret, så børn og unge ikke kommer unødig til skade. Det forslås derfor, at en årlig sikkerhedsrapport gennemføres, og at ansvaret for sikkerhed, løbende gennem syn af ramper og underlag påhviler Bornholms Regionskommune.

Vedligeholdelse af redskaber beregnes ud fra 10 % af anlægssummen med en levetid på ca. 10 år. Da anlægssummen af skaterramperne er 247.000 kr. ekskl. moms, udgør en årlig udgift til vedligeholdelse således 24.700 kr. (afrundes til 25.000 kr.).

 

Da anlæggelsen af skaterbanen finder sted i slutningen af 2020 / starten af 2021, forventes der ikke at være drifts- og vedligeholdelsesudgifter før i 2022. Fra 2022 og frem bør der afsættes 53.000 kr. årligt.

 

Årlig drift af midlertidig skaterbane

Årlig sikkerhedsrapport

3.000 kr.

Vedligeholdelse/rengøring af underlag

25.000 kr.

Vedligeholdelse af redskaber

25.000 kr.

I alt

53.000 kr.

 

 

Tidsplan

Forud for anlæggelse af skaterbanen er det væsentligt, at der foreligger partnerskabsaftaler mellem BRK og Rønne Street Sport, og at der er indhentet byggetilladelse. Foreningen er ansvarlig for at indhente byggetilladelse.

 

Tyndlagsbelægninger kan anlægges når temperaturer er over 10 grader i underlaget. Det forventes derfor, at banen kan anlægges tidligst i maj 2021. Foreningen kan evt. beslutte at opsætte ramper før det og starte med at køre på det eksisterende underlag.

Økonomiske konsekvenser

Anlæg

Udgiften til etablering af et passende asfaltslidlag udgør i alt 254.000 kr.

Kommunalbestyrelsen har i budget 2021 afsat 151.800 (2021-priser) til driftstilskud til etablering af en midlertidig skaterpark i Rønne. Det er således nødvendigt at tilføre projektet

yderligere 102.200 kr. Udgiften foreslås finansieret af kommunens kassebeholdning. 

 

De afsatte driftsmidler overføres fra driftsbevilling 21 Kultur og fritid til et nyt anlægsprojekt under Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, til brug for medfinansiering af projektet.

 

Inden arbejdet igangsættes skal der forelægges en sag til politisk behandling med henblik på godkendelse af en bevilling til anlægsarbejdet.

 

Øvrige anlægsinvesteringer påhviler foreningen.

 

Drift

De årlige udgifter til drift, sikkerhed og vedligeholdelse af skaterbanen udgør 53.000 kr. Da selve asfaltarbejdet finder sted i 2021 forventes der ikke at være drifts- og vedligeholdelsesudgifter i 2021.

Det forslås således, at udgifterne til drift, sikkerhed og vedligeholdelse af den midlertidige skaterbane på 53.000 kr. i hvert af årene 2022 og 2023 indarbejdes i budget 2022 m.fl. år.

Budgettet vil skulle afsættes under driftsbevilling 53 Veje, parker og anlæg.

Supplerende sagsfremstilling

Bilag 1.0      Ansøgning

Bilag 1.1      Anlægsoverslag midlertidige skaterbaneelementer

Bilag 2.0      Skema til sammenligning af forskellige midlertidige/ permanente placeringer af en skaterbane

Bilag 3.0      Inspiration fra sammenlignelige byer

Bilag 4.0      Oversigt over placeringer af en midlertidig/ permanent skaterbane

Bilag 4.1      Zoom på en placering ved Remisen

Bilag 4.2      Zoom på en placering ved Rønne bibliotek

 

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 3. november 2020

1.
Bilag 1.0 Rønne Street Sport_Ansøgning BRK (PDF)

2.
Bilag 1.1 Rønne Street Sport_Prospekt Skatebane 2020 (PDF)

3.
Bilag 2.0 Skema til sammenligning af forskellige midlertidige placeringer af en skaterbane (PDF)

4.
Bilag 3.0 Inspiration fra sammenlignelige byer (PDF)

5.
Bilag 4.0 Oversigtskort, placering af midlertidig skaterbane i Rønne (PDF)

6.
Bilag 4.1 Zoom på placeringer ved Remisen (PDF)

7.
Bilag 4.2 Zoom på placering ved Rønne bibliotek (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Orienteringssag: Revideret behov for egenfinansiering til elbusser såfremt tilskud fra grøn buspulje tildeles BRK

05.01.00G01-0162

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

03-11-2020

15

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

28

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det er i sag fra juni 2020 vedr. grøn buspulje besluttet at ansøge tilskudsmidler til indkøb af 4 elbusser til BATs bybuskørsel i Rønne. Den grønne buspulje er ansøgt den 28. september 2020.

Tilskudsbetingelserne er blevet specificeret under ansøgningsprocessen, så der alene kan tildeles tilskud på 75% til merprisen for den grønne løsning, og priserne er opdateret, hvilket betyder, at BATs egenbetaling i projektet øges med 4.538.419 kr. og samlet udgør 7.663.419 kr.

 

Når afgørelse om tilskud er truffet vil en ny sag blive forelagt til politisk behandling.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         Orienteringen tages til efterretning.

 

Natur- og Miljøudvalget den 3. november 2020:

Taget til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Det er i sag fra juni 2020 vedr. grøn buspulje besluttet at ansøge tilskudsmidler til indkøb af 4 elbusser til BATs kørsel i Rønne. Der er indsendt ansøgning til den statslige grøn buspulje den 28. september 2020. Puljen administreres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Der afventes svar på ansøgning på tidspunktet for sagsfremstillingens udarbejdelse. Svar forventes inden udgangen af 2020.

 

Der er siden den politiske beslutning om at søge midlerne sket ændringer i forudsætningerne for tilskud. Dertil er priser for indkøb af elbusser mv. opdateret. Der orienteres på den baggrund om ændringerne og de budgetmæssige konsekvenser nedenfor.

 

Tilskudsbetingelser specificeret

Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen har specificeret tilskudsbetingelserne, så der alene kan tildeles tilskud på 75% til merprisen for den grønne løsning. I sagsfremstillingen fra juni 2020 var antagelsen, at der kunne søges om tilskud til 75% af hele projektet. Ligeledes er det præciseret, at der ikke gives tilskud til renteudgifter, hvorfor leasing ikke vil være en mulighed i projektet.

 

Konsekvensen af de specificerede tilskudsbetingelser er, at der ved tildeling af tilskud er behov for en højere andel af egenfinansiering, da det samlede ansøgte tilskud (4.340.456 kr.) er væsentligt mindre end først antaget (9.375.000 kr.).

 

Tabel 1: Ændring i ansøgt tilskudsbeløb.

Aktivitet

Beløb fra sagsfremstilling i juni 2020

Beløb i ansøgning september 2020

Samlet projektøkonomi

12.500.000

12.003.875

Anslået anskaffelsessum for 4 dieselbusser

6.375.000

6.376.000

Anslået restværdi af 4 dieselbusser (december 2032)

[indgik ikke]

-159.400

Merudgiften ved omstilling til CO2-reducerende busser

[indgik ikke]

5.787.275

Tilskud på 75% af tilskudsberettigede udgifter

9.375.000

4.340.456

 

Tildeler Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen BAT det ansøgte tilskud, vil en ny sag vedrørende ansøgning om anlægsbevilling blive forelagt til politisk godkendelse. 

 

 

Opdaterede priser

Udover ændringen i det ansøgte tilskud, er der i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen også arbejdet med en specificering af budgetforudsætningerne, hvor det har været muligt for BAT. Den samlede projektsum (12.003.875 kr.) er på den baggrund reduceret i forhold til sagsfremstillingen i juni 2020 (12.500.000 kr.).

 

Tabel 2: Ændring i det samlede projektsum.

 

Aktivitet

Beløb fra sagsfremstilling i juni 2020

Beløb i ansøgning september 2020

Anskaffelse af 4 elbusser

11.250.000

11.250.000

Anslået restværdi af 4 elbusser (december 2032)

[indgik ikke]

-281.250

Etablering af ladeinfrastruktur

1.250.000

965.125

Projektrelaterede aktiviteter (lønudgifter samt revision)

[indgik ikke]

70.000

Subtotal

12.500.000

12.003.875

 

Økonomiske konsekvenser

Projektøkonomien, såfremt tilskuddet tildeles BAT, er sat op i nedenstående tabel.

 

Tabel 3: Ændring i projektøkonomi.

 

Aktivitet

Beløb fra sagsfremstilling i juni 2020

Beløb i ansøgning september 2020

Samlet projektøkonomi for elbusser og lader

12.500.000

12.003.875

Merudgiften ved omstilling til CO2-reducerende busser

[indgik ikke]

4.752.150

Tilskud på 75% af tilskudsberettigede udgifter

9.375.000

4.340.456

BATs udgift til elbusser

3.125.000

7.663.419

Øget egenfinansering såfremt tilskud tildeles

-

4.538.419

 

Det bemærkes, at anskaffelsessummen (leasing) for dieselbusser er angivet til 6.375.000 kr. i sagsfremstillingen fra juni 2020. Der vil ved køb af elbusser og tildeling af det fulde ansøgte tilskudsbeløb skulle bruges (7.663.419-6.375.000) = 1.288.419 kr. mere end ved anskaffelse af dieselbusser.

 

I beslutningen om indkøb af nye dieselbusser var der forudsat at dette skete ved leasing og budgettet til anskaffelsen er indlagt som årlige leasingudgifter.

Der er således i budget 2021 og fremadrettet indlagt 1.131.360 kr. til leasing af fire midibusser som følge af budgetforlig 2020. Det afsatte budget til leasing vil kunne tilbageføres ved indkøb af el-busser.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Afslag på HUB-projektet vedr. brintbusser til BAT

13.00.00P22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed

07-10-2020

4

 

Natur- og Miljøudvalget

03-11-2020

16

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

29

 

Hvem beslutter

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed orienteres

Natur- og Miljøudvalget orienteres

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Resumé

Der er modtaget afslag på ansøgningen vedrørende HUB-projektet (Hydrogen Utility Bornholm), hvor Bornholms Regionskommune, primært repræsenteret ved BAT, var partner i projektansøgning, der handlede om at afprøve muligheden for at gøre øer CO2-neutrale ved hjælp af brint.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning.

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 7. oktober 2020:

Taget til efterretning

 

Natur- og Miljøudvalget den 3. november 2020:
Taget til efterretning.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune, primært repræsenteret ved BAT, blev af Bornholms El-Produk-tion (Bornholms Energi og Forsyning) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med kort varsel inviteret med i en projektansøgning, der handlede om at afprøve muligheden for at gøre øer CO2-neutrale ved hjælp af brint. Projektet blev navngivet HUB (Hydrogen Utility Bornholm). Ansøgningsfristen var 29. april 2020.

 

Afslag

Der er modtaget afslag på ansøgningen, idet ansøgningen ikke har opnået det påkrævede antal point i evalueringen. Ansøgningen opnåede 8,5 point, kravet var 10,0 (se bilag 1). Bilaget er lukket, da der af virksomheder i konsortiet bag ansøgningen er efterspurgt fortrolighed. Af offentlighedsloven fremgår en ”formodningsregel” om, at hvis virksomheden oplyser, at det er af væsentlig betydning for virksomheden, at oplysningerne ikke udleveres, da er myndigheden berettiget til at lægge dette til grund. Bornholms Regionskommune vurderer på den baggrund, at der er tale om fortrolige oplysninger som indtil videre ikke bør fremlægges offentligt.

   

 

Følgende begrundelser indgår bl.a. i afslaget:

-      Transportdelen af projektansøgningen har ikke tilstrækkeligt fokus, fx for få brintbusser, der leases

-      Der mangler detaljeringsgrad fx vedrørende placeringen af brintanlæggene

-      Projektansøgningen indeholder et for stort fokus på studier og for lidt fokus på teknisk implementering og demonstration (implementeringsaktiviteter fremfor præsentation af generel viden)

-      Innovationspotentialet for projektet står ikke så klart som ønsket

 

Det skal nævnes, at ansøgningen ligeledes roses for mange aspekter af projektet. Herunder kan nævnes:

-      Placeringen af projektet på Bornholm

-      At Bornholms Regionskommune har en så fremtrædende rolle i projektet

-      Projektets evne til at opfylde EU-arbejdsprogrammets hensigt

 

Bornholms Regionskommunes vil løbende forholde sig imødekommende til lignende projekter, hvor det vurderes, at perspektiverne kan bidrage til at indfri de politiske ambitioner for den grønne omstilling.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed 7. oktober 2020

 1.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm

00.01.00P22-0083

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

14

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

30

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det seneste år har kommunen arbejdet på en ny politik for kultur-, idræt- og fritidslivet på Bornholm. I september fik alle stående politiske fagudvalg præsenteret et udkast til ny politik med titlen ” Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm. Udkastet var baseret på bidrag fra flere centre i BRK, eksterne kultur- og idrætsaktører og fagråd på kultur- og fritidsområdet. På baggrund af fagudvalgenes bemærkninger er udkastet blevet revideret og fremsendes nu til politisk behandling med henblik på, at det sendes i offentlig høring samt i høring i en række kommunale fagråd.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         ”Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm” sendes i offentlig høring samt i høring i Handicaprådet, Ældrerådet, Idrættens Videns- og Kompetenceråd, Folkeoplysningsudvalget, Musik- og Teaterrådet og Kunst- og Kulturhistorisk Råd med høringsfrist den 18. december 2020

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

I starten af 2020 godkendte Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget en procesplan for udarbejdelse af en ny politik, der skulle sætte retningen for udviklingen af både kultur-, idræts- og fritidsområdet.

I løbet af foråret og sommeren har administrationen gennemført en inddragelsesproces, hvor et bredt felt af kommunale fagpersoner og eksterne kultur- og idrætsaktører har givet faglige inputs til den nye politik og strategiske indsatser med udgangspunkt i en række fokusområder, som udvalget godkendte i marts.

Som følge af Covid19-nedlukningen blev interessenterne inddraget ved hjælp af skype og mail. Der blev afholdt en lang række interviews med repræsentanter fra kommunens fagcentre, kommunale og selvejende kultur- og idrætsinstitutioner samt DGI og DBU. Kommunens fire fagråd og udvalg på kultur-, idræts- og fritidsområdet (Idrættens Videns- og Kompetenceråd, Folkeoplysningsudvalget, Kunst- og Kulturhistorisk Råd og Musik- og Teaterrådet) har desuden haft mulighed for at give deres bidrag på mail.

Ovenstående proces resulterede i et udkast til en ny politik, som på grund af sin tværfaglige karakter blev sendt til kommentering i alle stående politiske fagudvalg i september. Af konkrete bemærkninger til politikkens indhold kan bl.a. nævnes et ønske om et tilbud til familier med børn, at politikken omfatter psykisk sårbare og mennesker med handicap, og at naturaktiviteter og naturoplevelser er et led i politikken.

På baggrund af disse bidrag er udkastet blevet revideret og fremsendes nu til politisk behandling med henblik på, at det sendes i høring ultimo november til 18. december 2020.

I det reviderede udkast er der desuden tilføjet et forord af udvalgsformanden for Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget, og en visualisering af politikkens sammenhæng med øvrige politikker i kommunen.

Hvem høres?
Da kultur,- idræts- og fritidsområdet er en stor del af samfundslivet sendes udkastet i offentlig høring, så alle borgere, foreninger, organisationer m.fl. har mulighed for at indsende deres kommentarer. Dertil vil udkastet blive forelagt på de førstkommende rådsmøder i Handicaprådet (14. december), Ældrerådet (15.december), Idrættens Videns- og Kompetenceråd (2. december), Folkeoplysningsudvalget (2. december), Musik- og Teaterrådet (8. december) og Kunst- og Kulturhistorisk Råd (december)

Udkast til ny politik for kultur, idræt og fritid
Politikken har titlen ”Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm”. Den tager udgangspunkt i, at kultur, idræt og fritid har en stor værdi i sig selv, men samtidig spiller en betydningsfuld rolle inden for flere dele af samfundslivet. Politikken er således kendetegnet ved, at den forgrener sig til andre politik- og fagområder herunder børne- og ungeområdet, handicapområdet, natur og friluftsliv, by- og områdefornyelse, havne mv.

Politikkens niveauer

Politikken beskriver både de langsigtede politiske mål for fritids- og kulturområdet, dvs. hvad BRK gerne vil nå på området (politik), og de strategiske planer for, hvordan BRK i praksis vil nå politikkens mål. (strategi) Det betyder, at oplægget i princippet kombinerer to styringsdokumenter. Jf. model over sammenhæng mellem styringsdokumenter og niveauer.

Politikkens omdrejningspunkt er fire fokusområder: Livskvalitet, Dannelse og fællesskab, Samskabelse og Faciliteter og mødesteder.

For hvert af de fire fokusområder er der formuleret en hovedambition, der beskriver det overordnede ønske med det respektive fokusområde (politikniveau). Under hver hovedambition er der formuleret en række ambitioner, der udgør de strategiske planer for, hvordan hovedambitionen kan realiseres (strateginiveau).

For at illustrere ”den røde tråd” fra de politiske mål og de konkrete handlinger gives der for hver ambition eksempler på igangværende initiativer og forslag til nye. (handlingsniveau) Disse eksempler har til formål at inspirere til formuleringen af handleplaner, der efter politikkens vedtagelse skal udarbejdes og realiseres i samarbejde med kommunens fagcentre, selvejende og kommunale kultur- og idrætsinstitutioner, lokale brugerråd, folkeoplysende foreninger, kultur -og idrætsforeninger m.fl.

Politikken og budgetmål
Når politikken er vedtaget, er det hensigten, at den bliver koblet med mål- og budgetprocessen. Det er således tanken, at ambitionerne (strateginiveau) skal udgøre de fireårige langsigtede budgetmål for kultur- og fritidsområdet, mens de etårige budgetmål skal afspejle de konkrete handlinger, der skal virkeliggøre politikken. (handlingsniveau)
 
Det er hensigten, at den nye politik skal erstatte gældende idrætspolitik (2013), kulturpolitik (2015) og bibliotekspolitik (2017).

Næste skridt

I starten af 2021 samler administration op på de indkomne høringssvar, og i februar/marts fremsendes en ny politik for kultur, idræt og fritid til endelig politisk godkendelse.
Efterfølgende revideres Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets budgetmål, så der skabes sammenhæng mellem dem og politikken.  

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 4. november 2020

1.
Vores Ø - Politik for kultur, idræt og fritid (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

 Åbent  punkt

 31  Anlægsbevillinger til Bornholms Idræts- & Kulturcenter – omprioritering af midler

00.01.00Ø40-0054

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

04-11-2020

13

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

31

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Bornholms Idræts- & Kulturcenter (BIKC) har to igangværende anlægsprojekter inden for, hvilke centeret gerne vil omprioritere nogle af de afsatte midler.

BIKC ønsker at anvende restmidler fra anlægsprojektet ”energirenovering” til anlægsprojektet ”renovering 2020”, og søger på den baggrund om, at der bliver overført rådighedsbeløb mellem projekterne.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)      anlægsbevillingen til tilskud til ”BIKC, renovering 2020” forhøjes med 68.700 kr., således at den samlede anlægsbevilling til projektet herefter udgør 354.010 kr.,

b)      at rådighedsbeløbet til tilskud til ”BIKC, renovering 2020” tilsvarende forhøjes med 68.700 kr., 

c)      anlægsbevillingen til tilskud til ”BIKC, energirenovering” reduceres med 68.700 kr., således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 291.870 kr., og

d)      at rådighedsbeløbet til tilskud ”BIKC, energirenovering” tilsvarende reduceres med 68.700 kr. 

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 4. november 2020:

Indstilling anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Bornholms Idræts- & Kulturcenter ansøger Bornholms Regionskommune om omprioritering af midler mellem anlægsbevillingen ”energirenovering” og anlægsbevillingen ”renovering 2020”.

 

Det er disse to bevillinger, det drejer sig om:

 

Energirenovering

Kommunalbestyrelsen godkendte i 2017 en anlægsbevilling til Bornholms Idræts- & Kulturcenter på 360.570 kr. til tilskud til konvertering til fjernvarme, renovering af dørparti samt udskiftning af hoveddør.

Alle de nævnte arbejder er udført, dog udstår udskiftningen af nogle dørpartier. Centeret oplyser, at de resterende dørpartier godt kan vente med at blive udskiftet, idet de vurderes til at kunne holde et par år endnu.

Det beregnede restbudget på projektet udgør ca. 68.700 kr. ekskl. moms.

 

Renovering 2020

Kommunalbestyrelsen godkendte i 2020 en anlægsbevilling til BIKC på 285.310 kr. ekskl. moms til tilskud til nyt ventilationsanlæg til opvarmning af hallen.

 

Det fulde ansøgte beløb til udskiftning af ventilationsaggregat/-anlæg mv. var på 380.000 kr. ekskl. moms, men ansøgningen kunne ikke imødekommes fuldt ud, da puljen skulle fordeles ligeligt mellem alle de selvejende haller. Det blev således aftalt de selvejende haller i mellem, at BIKC måtte udskyde ønsket om tilsagn på hele det ansøgte beløb. Derfor blev der kun givet en bevilling på 285.310 kr. til tilskud til ventilationsprojektet.

 

BIKC ønsker først og fremmest at færdiggøre arbejdet med ventilationsanlægget, der på sigt vil kunne give BIKC energibesparelser på opvarmning af idrætshallen.

 

Derfor prioriterer BIKC nu gennemførelse af ventilationsprojektet fremfor arbejdet med renovering af de resterende dørpartier.

 

BIKC ønsker således at anvende restmidlerne på 68.700 kr. ekskl. moms fra anlægsprojektet ”energirenovering” til anlægsprojektet ”renovering 2020”, og søger på den baggrund om at der bliver overført rådighedsbeløb mellem projekterne.

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. december 2017 en anlægsbevilling til Bornholms Idræts- & Kulturcenter på 360.570 kr. til tilskud til energirenovering.

Bevillingen omfatter følgende arbejder:

-      Konvertering fra oliefyr til fjernvarme. 140.581 kr.

-      Renovering af dørparti. 107.900 kr.

-      Udskiftning af hoveddør. 112.089 kr.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. juni 2020 en anlægsbevilling til Bornholms Idræts- & Kulturcenter på 285.310 kr. til tilskud til renoveringsopgaver i 2020.

Bevillingen omfatter følgende arbejder:

-      Udskiftning af ventilationsaggregat. 223.060 kr.

-      El-arbejde. 20.750 kr.

-      Konsulentbistand. 41.500 kr.

 

Der ansøges i denne sag om overførsel af midler mellem de to projekter, hvilket er illustreret i nedenstående tabeller:

 

ANLÆGSBEVILLINGER

Beløb i hele kroner

Nuværende

anlægsbevilling

Ændring

Korrigeret

anlægsbevilling

Bhs. Idræts- & Kulturcenter, renov. 2020

285.310

68.700

354.010

Bhs. Idræts- & Kulturcenter, energirenov.

360.570

-68.700

291.870

I alt

645.880

0

645.880

 

 

RÅDIGHEDSBELØB/BUDGET

Beløb i hele kroner

Nuværende

budget 2020

Ændring

Korrigeret

budget 2020

Bhs. Idræts- & Kulturcenter, renov. 2020

285.310

68.700

354.010

Bhs. Idræts- & Kulturcenter, energirenov.

141.898

-68.700

73.198

I alt

427.208

0

427.208

 

Som det fremgår udgør ændringerne netto 0 kr.

 

Budgettet på 68.700 kr. ekskl. moms, svarer til udbetaling af et tilskud på 82.771 kr. inkl. moms, idet der på dette tilskudsområde er en momsandelsprocent på 85.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 4. november 2020

1.
ansøganlægompr. (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 32  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

32

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

33

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt. Anlæg

 

 



[1] Allerede i 2015 fremgik det af en opgørelse foretaget af KL, at 90% af alle kommuner bruger arbejdsklausuler med kædeansvar ved bygge- og anlægsarbejde og 70% af alle kommuner bruger arbejdsklausuler med kædeansvar ved tjenesteydelser.