Referat
Kommunalbestyrelsen
28-05-2020 kl. 18:00
kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Overbygning på Svartingedal Skole
  åbent 3 Ændret betalingsmodel for madskolen på Paradisbakkeskolen
  åbent 4 Kvalitetsrapport 2018/2019
  åbent 5 Tillæg til kvalitetsrapporten for 2018/2019
  åbent 6 Ansøgning om nedsættelse af undervisningstiden
  åbent 7 Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år
  åbent 8 Folkesundhedsstrategi for Bornholm
  åbent 9 Bornholms Regionskommunes arbejde med fødevarestrategiens målsætninger, status april 2020
  åbent 10 Frivillighedsstrategi 2020-2022
  åbent 11 Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje pr. 1. juni 2020
  åbent 12 Beslutning om kommende udbud af pleje på udendørsanlæg under Bornholms Idrætsområder
  åbent 13 Ramme for golfhotel i Rø
  åbent 14 Godkendelse af Helhedsplan, kommunegaranti og kapitaltilførsel i forbindelse med renovering af boliger i Bo42´s afd. 52, Svaneke.
  åbent 15 Godkendelse af Helhedsplan, kommunegaranti og kapitaltilførsel i forbindelse med renovering af boliger i Bo42´s afd. 56, beliggende på Rosenvej, Thorkildsvej og Gartnervangen, Rønne.
  åbent 16 Boligstrategi for Bornholms Regionskommune
  åbent 17 Godkendelse af takst for overnatning i autocamper på de kommunale havne - forsøgsordning 2020 og 2021
  åbent 18 Status på beredskabets økonomi 2020 samt anmodning om tillægsbevilling
  åbent 19 Brandsikkerhed i plejeboliger på Bornholm
  åbent 20 Anlægsbevillinger til Bornholms Cykelveje - afslutning af projekter som følge af Futuraes konkurs
  åbent 21 Anlægsbevilling til salg af ejendommen Havnegade 70, Nexø
  åbent 22 Anlægsbevilling til renovering af vejafvandingsanlæg 2020
  åbent 23 Anlægsbevillinger til tilskud til Åbne Haller 2020
  åbent 24 Velfærdsalliance 2020-2023 mellem DBU, DBU Bornholm og BRK
  åbent 25 Whistleblowerordning i Bornholms Regionskommune
  åbent 26 Delberetning for regnskabsåret 2019
  åbent 27 Likviditetoversigt pr. 30. april 2020
  åbent 28 Budgetvejledning og proces for budget 2021
  åbent 29 Bevilling til Corona-relaterede udgifter
  åbent 30 Bevilling til Corona-relaterede udgifter. Nye metoder og løsninger for fastholdelse af social kontakt og livskvalitet for ældre på plejecentre/plejehjem.
  åbent 31 Orientering om Corona-relaterede formandsbeslutninger, som borgmesteren har truffet i perioden 11. marts 2020 til 28. maj 2020
  åbent 32 Sammenlægning af legater
  åbent 33 Orientering fra formanden
  lukket 101 Lukket punkt. Anlæg



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0098

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Der er udsendt to tillægsdagsordener til mødet, som begge er godkendt til behandling.

Det blev vurderet om Maria Fromseier Kjærgaard er inhabil under behandling af punkt 2. Maria blev ikke erklæret inhabil.

Det blev vurderet om Carsten Hæstrup er inhabil under behandling af punkt 13. Carsten blev erklæret inhabil.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Overbygning på Svartingedal Skole

17.01.04P00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé                                                  

Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. februar 2020 at sende spørgsmålet om etablering af overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august samt et spørgsmål om en pulje til strukturelle udfordringer og tildelingsmodellen på skoleområdet i høring i skolebestyrelserne på folkeskolerne og til drøftelse i CenterMED Skole. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af de indkomne høringssvar beslutte, hvorvidt der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a) Kommunalbestyrelsen tager høringssvarene til efterretning

b) Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Ad. a: anbefales

Ad. b: anbefales. Maike Fiil og Morten Riis kan ikke deltage, da de ønsker at udskyde opstarten af overbygningen på Svartingedal skole til august 2021 og dermed de overståede forhandlinger af budget for 2021.

 

 

Servicedirektøren indstiller, at

a) Kommunalbestyrelsen tager høringssvarene til efterretning

b) Kommunalbestyrelsen tager formandsbeslutningen om dispensation for valg til skolebestyrelser på Åvangsskolen og Svartingedal Skole til efterretning jf. den supplerende sagsfremstilling

c) Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget tager a) og b) til efterretning.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget kan ikke anbefale, at der etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020.

Thomas Thors, Winni Grosbøll og Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, idet de ønsker en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

a) og b) taget til efterretning.

c) ØPEUs indstilling blev sendt til afstemning:

For stemte 9: liste Ø, F, V og W

Imod stemte 14: liste A, Å, K, O

ØPEUs indstilling blev ikke godkendt.

 

Borgmesteren stillede forslag om, at der etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020:

For stemte 14: liste A, Å, K og O

Imod stemte 9: liste Ø, F, V og W

Forslaget er godkendt.

Liste Ø, F, V og W kan ikke deltage i beslutningen vedr.indstillingens pkt. c, da de ønsker at udskyde opstarten af overbygningen på Svartingedal skole til august 2021 og dermed de overståede forhandlinger af budget for 2021.

 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsens forslag om etablering af overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august samt oprettelse af en pulje til strukturelle udfordringer i relation til tildelingsmodellen på skoleområdet blev sendt i høring i skolebestyrelserne på folkeskolerne og til drøftelse i CenterMED Skole på kommunalbestyrelsens møde den 20. februar 2020.

 

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af skolebestyrelsernes høringssvar og CenterMED’s bemærkninger beslutte, hvorvidt der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020.

 

 

Høringssvar fra skolebestyrelser og CenterMED Skole
Administrationen udsendte et høringsbrev vedrørende kommunalbestyrelsens samlede forslag til samtlige skolebestyrelser mandag den 2. marts i overensstemmelse med den forelagte procesplan. De centrale pointer i skolebestyrelsernes høringssvar er samlet herunder, mens de samlede høringssvar er bilagt sagen. Udtalelsen fra CenterMED er gengivet i sin fulde længde i sagsfremstillingen.

 

Folkeskolerne

De indkomne høringssvar fra skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler viser, at skolebestyrelserne samstemmende tilkendegiver en støtte til Svartingedal Skoles ønske om at etablere en hel folkeskole fra 0.-9. klassetrin. Ligeledes har størstedelen af skolebestyrelserne udtrykt bekymring om de økonomiske konsekvenser for det samlede bornholmske skolevæsen, såfremt Svartingedal Skoles overbygning ikke viser sig at være økonomisk bæredygtig. Høringssvarene påpeger desuden vigtigheden af at opretholde et ligebehandlingsprincip mellem skolerne.

 

Åvangsskolen påpeger desuden konsekvenserne for egen lærerstab, som skal reduceres såfremt en overbygning etableres, mens Kongeskærskolen er uenig i, at en overbygning på Svartingedal Skole ikke på sigt vil få konsekvenser for Kongeskærskolen.

 

Skolebestyrelserne udtrykker desuden bekymring ved den hastige proces, og anbefaler derfor en udskydelse af etableringen af overbygningen til skoleåret 2021/2022.

 

 

Generelt hilser skolebestyrelserne idéen om en pulje til strukturelle udfordringer på skoleområdet samt en behandling af den eksisterende tildelingsmodel velkommen, da det vurderes at ville gavne den bornholmske folkeskole bredt at afbøde de strukturelle udfordringer, men savner en konkretisering af puljen. 

 

Det har ikke været muligt for Heldagsskolens skolebestyrelse at afgive høringssvar.

 

CenterMED

”CenterMED mener, at det er glædeligt, hvis der kan etableres en økonomisk bæredygtig overbygning på Svartingedal Skole, og finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at overbygningen etableres løbende. CenterMED påpeger dog, at det er uhensigtsmæssigt for alle folkeskolerne, at sagen skal behandles så forhastet. Processen bevirker store udfordringer i forhold til planlægningen på skolerne, herunder fagfordelingen for lærerne, som først kan meldes endeligt ud til medarbejderne efter kommunalbestyrelsens beslutning den 28. maj 2020, hvor forholdene for skolerne ligger fast. CenterMED udtaler, at det vil være hensigtsmæssigt at vente med at etablere en overbygning på Svartingedal Skole til skoleåret 2021/2022. CenterMED har desuden bekymringer omkring de økonomiske forhold for Svartingedal Skole, da skolerne som princip skal behandles lige.

CenterMED ser frem til Børne- og Skoleudvalgets behandling af en konkretisering af Socialdemokratiets forslag om en pulje til særlige strukturelle udfordringer samt en vurdering af tildelingsmodellen.”

 

 

Økonomiske konsekvenser

Svartingedal Skole arbejder med en økonomisk planlægning, hvor overbygningen samt den ekstra børnehaveklasse i skoleåret 2020/2021 er inkluderet. Skolen forventer fortsat at afslutte budgetåret 2020 i balance, hvor det overførte underskud fra 2019 er indhentet.

 

Svartingedal Skole har desuden registreret en betydelig elevtilgang til 4. årgang, der nu har 21 elever, hvilket vil indvirke positivt på skolens økonomi fremadrettet.

 

Supplerende sagsfremstilling til møde i Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Svartingedal Skole og Åvangsskolen kan ikke afholde valgmøde i maj måned som anført i styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen, da beslutningen om, hvorvidt der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole først træffes i kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020. Det bevirker, at stemmeberettigede forældre i de kommende 7. klasser først ved om de skal stemme ved skolebestyrelsesvalget på Åvangsskolen eller Svartingedal Skole den 29. maj.

 

I henhold til orienteringspligten vedrørende formandsbeslutninger, jf. styrelsesloven § 31, stk. 2, orienteres kommunalbestyrelsen hermed om, at der er truffet en formandsbeslutning om dispensation for valg til skolebestyrelsen for Svartingedal Skole og Åvangsskolen.

 

Valget skal således afholdes efter og i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning. Forældrerepræsentanternes valgperiode gælder fra den 1. august 2020, uanset om det er ordinære eller forskudte valg. Valget skal derfor som udgangspunkt være afholdt forinden denne dato.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2020

1.
Samlede høringssvar fra de bornholmske folkeskoler (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Ændret betalingsmodel for madskolen på Paradisbakkeskolen

29.09.04P20-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

3

 

Hvem beslutter                                                               

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Administrationen foreslår en ændret betalingsmodel for madskolen på Paradisbakkeskolen, der iværksættes 1. august 2020. Forslaget lægges hermed op til politisk behandling.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a) kommunalbestyrelsen godkender den anbefalede betalingsmodel

b) kommunalbestyrelsen godkender, at der ikke ydes søskenderabat

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales, idet udvalget ønsker en evaluering om et år med fokus på fordelingen imellem de to indtægtsgrupper. 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

Leif Olsen kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

SF kan ikke medvirke, da den nye betalingsmodel er socialt ubalanceret.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. november 2017, at der på Bornholm skulle etableres madskoler på Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen. I forbindelse med budgetforliget for budget 2020, blev det imidlertid besluttet, at kun Paradisbakkeskolen skulle etablere madskole pr. 1. august 2020.

 

Målet med madskolen er at bidrage til at understøtte bornholmernes sundhed, at skabe større lighed i sundhed og at gøre det sunde valg til det lette valg. Derfor vil skolen løbende evaluere madskolen for at kvalificere indsatsen i forhold til at øge tilslutningsgraden, sikre tilfredshed i kvalitet og smag, samt vurdere af effekten i læring.

 

 

Oprindelig betalingsmodel
I forbindelse med behandlingen af den oprindelige sag i november 2017, blev en betalingsmodel for madskolen godkendt. Denne model var baseret på dagtilbuddenes fripladsskala, så prisen pr. måltid var afhængig af den samlede husstandsindkomst på barnets bopælsadresse:

 

 

 

 

Tabel 1

 

 

Salgspris pr. måltid

Søskenderabat til fuldtbetalende

 

0 kr. (11%)

5 kr.

(20%)

10 kr.

(7%)

15 kr.

(10%)

20 kr.

(5%)

27 kr.

(40%)

13.50 kr.

(7%)

Indkomst-interval i kr.

< 225.764

225.765 – 302.220

302.221 – 382.700

382.701 – 463.180

483.181 – 563.799

> 563.800

 

 

 

Ovenstående differentierende model vurderes at give administrative udfordringer, idet der skal afsættes betydelig tid til nye, administrative opgaver for såvel den centrale administration som for Paradisbakkeskolen. For at kunne arbejde med den differentierede model, som kommunalbestyrelsen tidligere har godkendt, anslår administrationen, at der med jævne mellemrum skal indhentes tilladelser fra ca. 60% af forældrene om at få indsigt i deres indtjeningsforhold, og manuelt indtaste den nedsatte måltidspris i et digitalt betalingssystem.

 

 

Ny betalingsmodel

På baggrund af ovenstående udfordringer anbefaler administrationen, i overensstemmelse med Paradisbakkeskolens ønske, en betalingsmodel med to prisniveauer, som fortsat sikrer, at madskolen er økonomisk bæredygtig:

 

 

 

En pris på 10 kr. pr. portion forudsætter, at forældrene giver tilladelse til at familiens indtægtsforhold tjekkes af fagforvaltningen i indtægtsregisteret. I denne model forventer administrationen at skulle indhente tilladelser fra ca. 30% af forældrene om at få indsigt i deres indtjeningsforhold, og manuelt indtaste den nedsatte måltidspris i et digitalt betalingssystem.

 

                     

Tabel 2

Salgspris pr. måltid

 

10 kr. (30%)

15 kr. (70%)

Indkomst-interval

< 302.220 kr.

> 302.221 kr.

 

 

Forventningen er, at en lavere, fast pris vil bevirke, at flere af skolens elever får mulighed for at deltage i spisningen allerede fra første år.

En nystartet madskole har typisk en tilslutningsprocent på mellem 40% - 50 % af eleverne, hvorefter tilslutningen stiger over de følgende år. Skole og skolebestyrelse forventer en tilslutning i første år på ca. 50% af skolens elever, og vil arbejde for at skabe en gradvis øgning i antallet af spisende elever.

 

 

Søskenderabat
Beregningsgrundlaget i den oprindelige model er vurderet ud fra daginstitutionsområdet. Administrationen vurderer, at det kan være misvisende i forhold til omfanget af søskenderabat, idet søskenderabatten i vuggestuer og børnehaver oftest kun indbefatter ét barn, da børnene gennemsnitligt tilbringer samlet 4 år i daginstitution. Når skolerne omfatter 10 års skolegang, kan der være flere søskende, som er berettigede til søskenderabat i folkeskolens madskole.

 

Den oprindelige vurdering af, at 7% af eleverne vil være berettiget til søskenderabat, anslås at være for optimistisk. Administrationen foreslår derfor, at en betalingsmodel, der ikke giver mulighed for at yde søskenderabat. Modellen udmønter sig på følgende måde:  forældrene til tre søskende, der skal betale fuld pris for et måltid i madskolen, kommer til at betale i alt 45 kr. (3 x 15 kr.) pr. dag. I den oprindelige model, vil de samme tre søskende skulle betale i alt 54 kr. pr. dag med søskenderabat (27 kr., 13,50 kr. og 13,50kr.). Den ændrede betalingsmodel vurderes derfor at kunne sikre en højere grad af tilslutning blandt eleverne.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. november 2017 at bevilge et årligt driftstilskud til madskolen på 965.000 kr. (2017-priser) til dækning af lønudgifter til køkkenpersonaler, råvarer og fripladser. Madskolens driftstilskud er således 1.016.441 kr. i 2020. Alle andre udgifter har skolen selv ansvar for at indtægtsdække.

 

Skolen forventer, at 30% af de solgte måltider vil blive solgt til 10 kr. og 70% af de solgte måltider blive solgt til 15 kr. ved en indtægtsgrænse på 302.220 kr. jf. Tabel 2. 

 

 

Madskolens indtægtsgrundlag

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at indføre den anbefalede betalingsmodel for madskolen på Paradisbakkeskolen, forventer administrationen en årlig indtægt på i alt 742.000 kr. for 50% af de frokostspisende elever, svarende til 275 af skolens elever. Indtægterne fordeles forventeligt på følgende måde: 30% af eleverne skal betale en nedsat pris på 10 kr., hvilket bevirker en indtægt på 165.000 kr., mens 70% af eleverne skal betale 15 kr., svarende til 577.500 kr.

 

Tabel 3

Budget ved 50% tilslutning (275 elever)

 

Indtægter

 

Indtægt 10 kr. pr. måltid

165.000 kr.

Indtægt 15 kr. pr. måltid

577.500 kr.

Kommunalt driftstilskud

1.016.441 kr.

Samlet indtægt

1.758.941 kr.

 

Udgifter

 

Driftsudgifter

1.675.500 kr.

Pulje til dækning af nedsat pris

83.000 kr.

Samlede udgifter

1.758.500 kr.

 

Resultat:

441 kr.

 

 

Som det fremgår af ovenstående budget for madskolen, forventes en samlet indtægt inkl. driftstilskud på i alt knap 1,8 mio. kr., mens driftsudgifterne (løn, indkøb af råvarer og administration) samt en pulje afsat til at imødese den forventede andel af måltider til 10 kr., ligeledes forventes at beløbe sig til ca. 1,8 mio. kr. Ovenstående betyder, at madskolen forventes at være udgiftsneutral for skolen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Kvalitetsrapport 2018/2019

17.01.10P05-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-03-2020

2

 

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget holder temamøde med afsæt i kvalitetsrapporten for skoleåret 2018/ 2019. Kvalitetsrapporten skal udarbejdes hvert andet år og belyser det faglige niveau i folkeskolerne; overgange og fastholdelse i ungdomsuddannelser; elevtrivslen i folkeskolen; undervisernes kompetencer, andelen af børn i folkeskolen samt klager til klagenævnet for specialundervisning.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a) Kvalitetsrapporten drøftes

b) kvalitetsrapporten for 2018/2019 for det bornholmske skolevæsen godkendes

c) Kvalitetsrapporten for 2018/2019 sendes til orientering i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. marts 2020:

Ad. a: drøftet

 

Ad. b: anbefales, idet BSU bakker op om centerledelsens bemærkninger omkring behovet for et bevidst og systematisk ledelsesmæssigt arbejde med opfølgning på resultater og data samt anvendelse heraf som et pædagogiske dialogværktøj mellem ledelse og medarbejdere på skolen.


Ad. c: anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

a) Drøftet.

b) Godkendt.

c) Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget holder temamøde om kvalitetsrapport 2018/2019 med oplæg fra Skolechef Trine Schloss og efterfølgende drøftelse i udvalget.

 

Kvalitetsrapporten skal udarbejdes hvert andet år ifølge Folkeskoleloven (§40a) og Kvalitetsrapporten skal offentliggøres på hjemmesiden senest d. 31/3 2020. Rapporten er udarbejdet med fokus på skoleåret 2018/2019, som sammenlignes med de 2 foregående skoleår.

Kvalitetsrapporten indeholder et overblik over mål og resultatmål, en sammenfattende helhedsvurdering, status for kommunens samlede skolevæsen samt for hver af kommunens skoler i forhold til både de nationale og de lokale målsætninger. Følgende emner behandles:

 

Nedenfor fremhæves de overordnede resultater fra kvalitetsrapporten for hvert af disse emner.

Det faglige niveau

Ses resultaterne i forhold elevernes baggrund fx køn, etnisk oprindelse, forældrenes uddannelse og indkomst (et socioøkonomisk perspektiv) leverer 3 ud af 5 skoler som forventet, én skole ligger signifikant over forventet og én skole på grænsen til at levere signifikant under forventet.

 

På Bornholm scorer eleverne i gennemsnit under landsgennemsnittet i forhold til både karakterer ved afgangsprøven og ved de nationale test.

 

Overgang og fastholdelse i ungdomsuddannelser

Andelen af elever der vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse ligger i 2017 på 25,7 %. Det er samlet set et fald fra 2015, hvor andelen lå på 28,7 %. Det ligger stadig over det nationalt fastsatte mål på 25 %.

 

89,7 % af de unge på Bornholm er 15 måneder efter 9. klasse i gang med en ungdomsuddannelse. Det er 1,8 % højere end landsgennemsnittet, men stadig under den nationale målsætning på 95 %.

 

Elevernes trivsel

Elevernes trivsel har ligget stabilt de seneste 3 år med et enkelt fald fra 2016/2017 til 2017/2018 på 0,1 på indikatoren ’Støtte og inspiration’. På alle parametre ligger gennemsnitsresultaterne for Bornholm under landsgennemsnittet. Flere af skolerne ligger på enkelte parametre på eller over landsgennemsnittet.

 

Undervisernes kompetence

Andelen af undervisningstimer, som varetages af undervisere, der er uddannet til at undervise i det pågældende fag (kompetencedækningsgraden) ligger for 2018/2019 på 81,9 %, hvilket er et stykke fra målsætningen på 95 %. Noget af forklaringen på den lave dækningsgrad kan findes i skolernes manglende registrering af personalets kompetencer jf. skolebestyrelsernes bemærkninger og stikprøver foretaget af administrationen. Det forventes, at der rettes op på dette fra indeværende skoleår.

 

Folkeskole eller specialtilbud

Andelen af elever der modtager undervisning i folkeskolen (og ikke i specialtilbud) er ikke længere et nationalt fokusområde. Tallene skal dog fremgå af kvalitetsrapporten for 2018/2019. På Bornholm er andelen steget fra 94,8 % til 95,1 %.

 

Klager til Klagenævnet for Specialundervisning

Der er indgivet og behandlet 3 klager i Klagenævnet for Specialundervisning i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019. I én sag fik borgeren medhold og to klager blev afvist.

 

 

Centerledelsens bemærkninger

Ledelsen konstaterer, at resultaterne (læringsudbytte og trivsel) viser store udsving skolerne imellem, og på den enkelte skole. Ledelsen finder det ikke acceptabelt, at skolens resultater er præget af så store udsving. Strukturændringerne på skoleområdet i Bornholms Regionskommune må formodes at have haft en vis indflydelse på skolens svingende resultater, men kan ikke forklare det hele.

Resultaterne kalder på behovet for et bevidst og systematisk ledelsesmæssigt arbejde med opfølgning på resultater og data samt anvendelse heraf som et pædagogiske dialogværktøj mellem ledelse og medarbejdere på skolen. Skolelederne har i dette skoleår derfor deltaget i læringsforløbet ”læringsfokuseret Skoleledelse” bl.a. med det formål at styrke skoleledelsens arbejde med data. Centerledelsen har tillige fremadrettet (forår 2020) løbende fokus på arbejdet med at udvikle en pædagogisk praksis på alle niveauer i Fælles Folkeskole Bornholm, hvor data bruges til at forholde sig åbent, undersøgende, nysgerrigt og reflekterende til skolens resultater og praksis, så tiltag og indsatser løbende justeres både i forhold til trivselsindsatser og læringsresultater.

Skolernes resultater er ved at blive analyseret yderligere på den enkelte skole, og bliver koblet til skolens arbejde med udviklingsplan og visionen om Fælles Folkeskole Bornholm, så de nødvendige forholdsregler og ændringer kan tænkes ind i skolens praksis allerede fra kommende skoleår. Skolerne er således i gang med at arbejde med de lokale udviklingsplaner, som fremlægges for BSU og andre inviterede tirsdag d. 3/3 2020.

Skolerne skal fortsat arbejde efter ”Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022” vedtaget af BSU februar 2019. Viden- og datainformerede initiativer, som er beskrevet i denne plan er ved at blive implementeret. Dette indebærer bl.a. en styrket indsats (kompetenceudvikling og videndeling) omkring skolens ressourcepersoner, faglige vejledere og skolens ledelse.

 

At alle børn i Bornholms Regionskommune oplever at være en del af et inkluderende og stærkt børne- og læringsfællesskab, hvor de kan udvikle sig bedst muligt er tillige en ambition fra den overordnede ”Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-22”. Især er behovet for undervisningstilbud til børn med særlige behov fortsat en stor udfordring. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Center for Børn og Familie, Center for Job, Uddannelse og Rekruttering og Center for Skole. (Kommissoriet godkendt af BSU 07.01.2020). Arbejdsgruppens opgave er at finde frem til den mest optimale opgaveløsning, så det sikres, at der er et kvalificeret og godt skoletilbud til ALLE børn på Bornholm – også dem, der har særlige behov. Arbejdsgruppen skal præsentere deres forslag maj 2020.

 

Ovenstående initiativer forventes at bidrage positivt til skolens resultater over en årrække.

 

Kommentarer fra skolebestyrelserne

Et udkast til kvalitetsrapporten har været sendt ud til skolebestyrelserne, som skal have mulighed for at kommenterer på forhold vedrørende egen skole. Én skole har taget rapporten til efterretning, syv skoler har kommenteret på deres resultater og én skole har i stedet diverse ønsker til rapporten fremadrettet. Alle bemærkningerne fra skolebestyrelserne kan læses ordret, og i deres fulde længde i rapporten under de respektive skoler. 

 

Kvalitetsrapporten har tidligere været kritiseret for at være for lang og detaljeret, det har der ikke været kommentarer til i forbindelse med denne rapport, til gengæld ses nu et ønske om flere detaljer fra én af skolerne.   

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. marts 2020

1.
kvalitetsrapport 2018-2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Tillæg til kvalitetsrapporten for 2018/2019

17.01.10P05-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

3

 

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Undervisningsministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse vedrørende kvalitetsrapporter i folkeskolen, som angiver, at der skal udarbejdes et tillæg til kvalitetsrapporten for skoleåret 2018/2019. Tillægget forelægges til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a) Tillægget til kvalitetsrapporten for 2018/2019 drøftes

b) Tillægget til kvalitetsrapporten for 2018/2019 for det bornholmske skolevæsen godkendes

c) Det godkendes at de manglende timer for 4. årgang på Hans Rømer Skole justeres i skoleåret 2020/2021

d) Tillægget til kvalitetsrapporten for 2018/2019 sendes til orientering i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Ad. a: drøftet

Ad. b: anbefales

Ad. c: anbefales

Ad. d: anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

a) Drøftet.

b)-d) Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Undervisningsministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse (BEK nr. 204 af 13. marts 2020) som følge af den seneste ændring af folkeskoleloven (lov nr. 564 af 7. maj 2019). I bekendtgørelsen fremgår det, at kommunalbestyrelserne i kvalitetsrapporten skal redegøre for anvendelsen af de ressourcer, der frigives som følge af mulighederne for afkortning af skoledagen og som kan anvendes til den understøttende undervisning. Herudover skal der redegøres for anvendelsen af kvalitetsløft af den understøttende undervisning.

 

Børne- og undervisningsministeren besluttede på baggrund af Rigsrevisionens beretning nr. 11/2018 om folkeskolens obligatoriske 9. klasseprøver, at oplysninger om skolernes andel af elever, der aflægger alle obligatoriske 9. klasseprøver, skal indgå i kvalitetsrapporten. Ministeriet udstedte derfor den ændrede bekendtgørelse.

 

I den nye bekendtgørelse er der således foretaget ændringer, som betyder, at en række nye oplysninger skal fremgå i kvalitetsrapporten for skoleåret 2018/2019. Disse informationer er samlet i et tillæg til kvalitetsrapporten for skoleåret 2018/2019, som er bilagt sagen.

Skolebestyrelserne har forholdt sig til de nye oplysninger, og deres udtalelser indgår i tillægget.

Bekendtgørelsen dikterer, at kommunerne skal forholde sig til følgende forhold i tillægget:

1)      Andel af elever, der aflægger alle obligatoriske 9. klasseprøver

I Bornholms Regionskommune gennemførte 87% af alle elever på 9. årgang samtlige 9. klasseprøver i skoleåret 2018/2019. 8% af eleverne gennemførte en del af prøverne, mens 5% af eleverne ikke gik op til prøverne. Folkeskolerne arbejder kontinuerligt på, at alle elever bliver klar til at deltage i samtlige obligatoriske prøver i 9. klasse.

 

 

2)      Skolernes planlagte ændringer i skoleugens længde samt den planlagte anvendelse af de frigivne ressourcer i skoleåret 2019/20
 
Hans Rømer Skolen og Åvangsskolen ansøgte i foråret 2019 om nedsat undervisningstid for skoleåret 2019/2020. I tillægget fremgår det, hvordan skolerne havde planlagt at anvende den nedsatte undervisningstid.

 

Skolernes ansøgninger blev udarbejdet på baggrund af den lovgivning, der var gældende på daværende tidspunkt. Børne- og Skoleudvalget imødekom ansøgningen, men stillede krav om, at timetallet skulle justeres i overensstemmelse med den vedtagne Justering af Folkeskoleloven af 7. maj 2020. Udarbejdelsen af tillægget til kvalitetsrapporten har givet anledning til en gennemgang af ansøgte og planlagte timer, og det er i den forbindelse blevet tydeligt, at timetallet ikke er blevet justeret på alle årgange. Lærerne har undervist det korrekte antal antal timer, men for mange af disse timer har været udmøntet som to-lærertimer.

·         Den manglende justering drejer sig for Åvangsskolens vedkommende om 0.-2. årgang, hvor hver årgang har været tilstede 7 timer for lidt henover skoleåret. Da det manglende timetal er så lavt, justeres det ikke.

·         4. årgang på Hans Rømer Skolen mangler i alt 40 timer i indeværende skoleår, hvilket svarer til en time pr. uge. Disse manglende timer udmøntes i skoleåret 2020/2021 med en time om ugen.  

·         Den manglende justering for Hans Rømer Skolens 7. årgang omhandler alene de elever, der har modtaget konfirmationsforberedelse. Det det ikke gælder alle elever på årgangen, vil disse timer ikke blive justeret. 

 

3)      Skolernes anvendelse af de frigivne midler til kvalitetsløft af den understøttende undervisning, hvis midlerne er udmøntet i skoleåret 2019/20, samt anvendelsen af de ressourcer, der frigives som følge af en reduktion af den samlede undervisningstid i indskolingen

Midlerne til kvalitetsløft af den understøttende undervisning udmøntes i Bornholms Regionskommune i skoleåret 2020/2021, og tillægget indeholder derfor ikke en redegørelse for anvendelsen af de frigivne midler. Den kommende kvalitetsrapport for skoleåret 2021/2022 vil redegøre for anvendelsen.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 10. oktober 2019, at timetallet i indskolingen nedsættes til 1.110 timer pr. 1. august 2020. Det udarbejdede tillæg indeholder derfor ikke en redegørelse for anvendelsen af de frigivne midler i forbindelse med en reduktion af den samlede undervisningstid i indskolingen. Den kommende kvalitetsrapport vil dog indeholde en redegørelse for dette forhold.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2020

1.
Tillæg til kvalitetsrapport 2018-2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Ansøgning om nedsættelse af undervisningstiden

17.02.05P00-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

6

 

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Skole har modtaget en ansøgning fra Åvangsskolen om nedsættelse af undervisningstiden. Jævnfør styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen skal kommunalbestyrelsen beslutte, om ansøgningen kan imødekommes.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Åvangsskolens ansøgninger om nedsat undervisningstid godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Administration og Rådgivning har den 16. april 2020 modtaget ansøgninger fra Åvangsskolen om nedsættelse af undervisningstiden på flere årgange for skoleåret 2020/2021. Ansøgningerne er indsendt på vegne af skolebestyrelsen og ledelsen på Åvangsskolen.

 

Åvangsskolen søger om at nedsætte undervisningen for 4.-9. årgang med 80 timer årligt, svarende til 2 timer om ugen. For alle årgange gælder, at man vil bruge den frigivne ressource til to-lærertimer, hvormed der bliver mulighed for holddeling i mindre grupper eller tilstedeværelse af to lærere i klassen.

Herunder er ansøgningerne for de enkelte årgange udspecificeret. Ansøgningerne er bilagt i deres fulde længde.

 

Nedsat undervisningstid for 7.-9. årgang

Målgruppe

7., 8. og 9. årgang

Omfang

80 timer pr. år, svarende til 2 timer pr. uge

Anvendelse

To-lærerordning i 2 timer om ugen, som eksempelvis skal anvendes til holddeling, It-grupper for ordblinde og større mulighed for co-teaching med de faglige vejledere. 

Faglig begrundelse

En række konkrete tiltag i forlængelse af Fagligt Elevløft, har gennem de seneste år løftet Åvangsskolens elever fagligt, hvilket kan ses i karaktergennemsnittet. Skolen har gode erfaringer med disse indsatser, og en nedsat undervisningstid vil give mulighed for at fortsætte en del af dette arbejde.

 

Nedsat undervisningstid for 6. årgang

Målgruppe

6. årgang

Omfang

80 timer pr. år, svarende til 2 timer pr. uge

Anvendelse

To-lærerordning i 2 timer om ugen, der organiseres fleksibelt som holddeling, hvor klassen kan deles i mindre hold eller timer, hvor to voksne kan være tilstede i klassen. 

Faglig begrundelse

Årgangen har i indeværende skoleår nedsat undervisningstid. Det har haft en positiv indvirkning på årgangen, som var udfordret både fagligt og socialt. Den nedsatte tid har gjort, at flere elever har haft overskud til legeaftaler, hvilket har vist sig positivt i frikvartererne og ved makkerarbejde i timerne. Ligeledes opleves det, at eleverne kan holde fagligt fokus i længere tid ad gangen. Der er fortsat stor faglig spredning blandt eleverne, og skolen ønsker derfor fortsat at have mulighed for at afkorte skoledagen.

 

Nedsat undervisningstid for 5. årgang

Målgruppe

5. årgang

Omfang

80 timer pr. år, svarende til 2 timer pr. uge

Anvendelse

To-lærerordning i 2 timer om ugen, hvilket giver mulighed for inddeling i mindre hold. Dette vil skabe bedre tid til den enkelte elev og større arbejdsro i klasserne.

Faglig begrundelse

Årgangen har i indeværende skoleår haft fokus på læsning og skrivning. Der er i den forbindelse konstateret flere udfordringer i forhold til elevernes evne og lyst til at læse. Skolen ønsker derfor at arbejde med læsehastighed, læselyst, øget sprogforståelse og større nysgerrighed for tekstoplevelser i mindre hold.

 

Nedsat undervisningstid for 4. årgang

Målgruppe

4. årgang

Omfang

80 timer pr. år, svarende til 2 timer pr. uge

Anvendelse

To-lærerordning i dansk og matematik i 2 timer om ugen, hvilket giver mulighed for inddeling i mindre hold. Dette vil skabe bedre tid til den enkelte elev og større arbejdsro i klasserne.

Faglig begrundelse

Årgangen har i indeværende skoleår haft særlig fokus på læsning og matematik. Der er i den forbindelse konstateret flere udfordringer i forhold elevernes læseniveau og deres grundlæggende talforståelse. Årgangen har desuden flere ordblinde elever, som har behov en ekstra indsats. Disse udfordringer skal adresseres i den almene undervisning, men skolen ønsker desuden mulighed for at dele i mindre hold, ved at søge nedsat undervisningstid. 

 

Ansøgningerne om nedsat undervisningstid på mellemtrin og i udskolingen på Åvangsskolen har ingen konsekvenser for SFO’en, da eleverne ikke længere er omfattet af tilbuddet.

 

 

 

Lovgrundlag

I januar 2019 blev der indgået en politisk aftale om justering af folkeskoleloven. Det medførte blandt andet at § 16d blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 564 af 7. maj 2019. I henhold til folkeskolelovens § 16d kan kommunalbestyrelsen godkende fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på mellemtrinnet og i udskolingen. Undervisningstiden kan således afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer (i alt maksimalt 80 timer årligt) til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisning. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

 

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2020

1.
Samlede ansøgninger fra Åvangsskolen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år

00.01.10P22-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

7

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalg orienteres

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år er klar til politisk behandling. Politikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og Bornholms børn, unge og voksne, hvor fokus har været på det gode børne- og ungdomsliv på Bornholm.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen sender ”Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år” i høring

 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 30. marts 2020:

Anbefales, Søren Schow og Carsten Hæstrup kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler tyngde.
Udvalget anbefaler, at under blad 6 tilføjes "alle skal have mulighed for at have og få et godt arbejde".

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales, Maike Fiil kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler indhold.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Taget til efterretning.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 1. april 2020:

Anbefales. Brian Kofoed kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler tyngde.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. maj 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Orienteringen taget til efterretning.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

SSUs indstilling godkendt, idet der vedhæftes en revideret tidsplan i referatet.

Liste V kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år er klar til politisk behandling for efterfølgende at blive sendt i høring. Fordi målgruppen for politikken i højere grad er den yngre del af befolkningen, er politikken mere digital i sit udtryk. Derfor består politikken i bilag 1 af to versioner af politikken:

·         Side 1 er politikken, som den vil fremgå af hjemmesiden, og hvor teksten fremkommer ved føring af mus over feltet tekst

·         Side 2 er politikken, som kan printes ud og hænges op

 

Borgerinvolvering

Politikken er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og et bredt udsnit af de borgere, som politikken henvender sig til, nemlig de 0-29-årige. Undervejs har der været stort fokus på at inddrage så mange forskellige perspektiver som muligt. Derfor er der afholdt interviews med blandt andet børnehavebørn, grundskoleelever, elever fra Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU), Forberedende Grund Uddannelse (FGU) og Campus Bornholm med fokus på, hvad børn og unge selv mener, at det gode liv på Bornholm består af.

Desuden er der afholdt et borgermøde med interesseorganisationer, fagprofessionelle og forældre, hvor temaet var, hvad det gode børne- og ungdomsliv på Bornholm er.

 

Borgerinvolveringen har formet politikken og bruges i nye strategier og handleplaner

Politikken har fået sin endelige ordlyd gennem inddragelsen af borgerne. De seks udsagn i politikken er blevet nuanceret, og de uddybende sætninger i vidt omfang formet af konkrete udtalelser fra børn, unge og voksne.

 

Der er desuden kommet mange gode ønsker og idéer til, hvordan kommunen fremadrettet kan sikre rammerne for det gode børne- og ungdomsliv, og der er også fremsat mange konkrete forslag til indsatser. Nogle af disse er vedlagt i bilag 2.

Mange af dem er dog for konkrete til at blive indeholdt i politikken, men de mange ønsker og idéer er blevet behandlet af arbejdsgruppen for politikken. Ønskerne og idéerne fra de adspurgte børn, unge og voksne vil være en stærk inspiration i det kommende arbejde med at udarbejde politikker, strategier og handleplaner i flere af kommunens centre.

 

Nedenfor fremgår nogle af de vigtigste budskaber, som indgår i udkastet til politikken.

 

Det vigtige for børn og unge på Bornholm

Selvom aldersgruppen 0-29 spænder meget bredt, spiller familie og det tætte netværk en stor rolle for de adspurgte børn og unge. Det er vigtigt for dem, at de har nogle personer tæt på sig, som de er trygge ved, og som de kan regne med, hvis de har brug for hjælp, både i form af familie, venner og øvrige voksne. I takt med at børnene og de unge bliver ældre, fylder muligheden for en fremtid med uddannelse og arbejde mere og mere, samtidig med at fokus på familie og venner består.

 

Det vigtige for forældre, fagprofessionelle og fritids-/interesseorganisationer

De personer, der omgiver Bornholms børn og unge fra 0 til og med 29 år, peger i høj grad på vigtigheden af chanceligheden for alle børn og unge, både for børn og unge i almenområdet, men også i det specialiserede område. Her fylder daginstitutioner og skoler meget, men også fritids- og interesseorganisationer spiller en stor rolle i at tilbyde sådan en mulighed.

 

Den fremadrettede proces

I marts og april 2020 behandles udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år i de politiske udvalgt og kommunalbestyrelsen. Der lægges op til, at kommunalbestyrelsen sender politikken i høring i forlængelse af sit møde i april. I august 2020 forventes politikken og de indkomne høringssvar at blive behandlet igen med henblik på endelig vedtagelse september 2020 (se tidsplanen i bilag 3).

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 31. marts 2020

1.
Bilag 1 Bornholms sammenhængende Børne- og ungepolitik 0-29 år (PDF)

2.
Bilag 2 Konkrete ønsker fra borgere (PDF)

3.
Bilag 3 Revideret tidsplan for Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. maj 2020

4.
Bilag 3 Revideret tidsplan for Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik maj 2020 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Folkesundhedsstrategi for Bornholm  

29.09.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

02-03-2020

2

 

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

8

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Folkesundhedspolitikken for Bornholm blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 19. september 2019.

Kommunalbestyrelsen skal godkende at udkast til Folkesundhedsstrategi for Bornholm sendes til kommentering i øvrige fagudvalg og i høring i Handicapråd og Ældreråd, inden et endeligt og tilrettet udkast til Folkesundhedsstrategi godkendes i kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

 

a)    udkast til Folkesundhedsstrategi for Bornholm sendes til kommentering i øvrige fagudvalg

b)      udkast til Folkesundhedsstrategi for Bornholm sendes i høring i Ældrerådet og i Handicaprådet 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 2. marts 2020:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt, idet det tillige sendes til høring i Integrationsrådet og Udsatterådet.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Udkastet til Folkesundhedsstrategi for Bornholm er den første strategi, som med udgangspunkt i Folkesundhedspolitik for Bornholm beskriver kommunens strategiske prioriteringer for at forbedre bornholmernes sundhed frem til 2023.  

 

Folkesundhedspolitikken udgør den overordnede ramme for tiltag, der skal skabe bedre levevilkår, give længere liv og flere gode leveår samt modarbejde social ulighed i sundhed for os bornholmere. Politikken har fokus på, at sundhed handler om at trives - både fysisk, social og mentalt. På at sundhed er noget, vi løfter i fællesskab, samt på at sundhed afhænger af mange forhold. 

 

Folkesundhedsstrategi for Bornholm

Folkesundhedsstrategien er mere konkret end politikken og indeholder en beskrivelse af:

·         9 større, tværgående indsatser, som Kommunalbestyrelsen og de politiske fagudvalg har valgt at prioritere højt i denne første strategiperiode:

o    Mental Sundhed – et fokusområde for alle dele af kommunen

o    Overvægt – med fokus på små børn og familier

o    Ensomhed blandt ældre

o    Tidlig indsats – med fokus på de små børn

o    Røgfri skoletid

o    Brug Bornholm - et tværgående samarbejde i BRK for at understøtte Folkesundhedspolitikken

o    Fælles aktivitetsdag – med fokus på både fysisk, social og mental trivsel

o    Sundhed og trivsel i BRK som arbejdsplads

o    Områdefornyelse - sunde rammer for livet i lokalsamfundet

·         Hvordan kommunen vil arbejde med social ulighed i sundhed

·         Hvordan kommunen vil samarbejde med eksterne aktører om bornholmernes sundhed

·         Hvordan kommunens forskellige centre vil bidrage til at løfte målene i Folkesundhedspolitikken.

·         Hvordan der følges op på strategien.

 

Folkesundhedsstrategien er dynamisk, og fremhæver nogle af de områder og indsatser, vi på nuværende tidspunkt ved, at der vil blive arbejdet med i denne strategiperiode.  

 

Derudover udarbejdes der internt i de enkelte centre i kommunen handleplaner, der årligt vil blive justeret/suppleret.

 

Opfølgning

Center for Sundhed og Forebyggelse udarbejder årligt en status på arbejdet med Folkesundhedsstrategien til de politiske fagudvalg med fokus på: 

•   de større tværgående indsatser

•   centrenes arbejde med indsatser/initiativer i forhold til folkesundhedsstrategien

•   evt. nye større indsatser og initiativer

 

I forbindelse med udarbejdelse af Folkesundhedsstrategien har flere af kommunens centre igangsat et arbejde med at skabe overblik over indsatser i kommunen, der på forskellig vis understøtter Folkesundhedspolitikken for Bornholm. Oversigten er ikke udtømmende, men bidrager til en forståelse af, at der er mange tilgange til at forbedre folkesundheden på Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 2. marts 2020

1.
Konkrete eksempler på indsatser der understøtter ’Folkesundhedspolitikken for Bornholm’ (DOCX)

2.
Folkesundhedsstrategi for Bornholm 2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Bornholms Regionskommunes arbejde med fødevarestrategiens målsætninger, status april 2020

83.05.00G01-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

9

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og skoleudvalget indstiller

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

KB besluttede 12.10.17 handlingsplan for Bornholms Regionskommune under Bornholms Fødevarestrategi. I den forbindelse blev det besluttet, at fagudvalgene tilhørende de udpegede centre efterfølgende årligt blev forelagt en status for arbejdet. KB behandlede sidste status den 31. januar 2019.

I nærværende sag forelægges seneste status for indsatser under nævnte udvalg ovenfor.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 4. maj 2020:

Anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. maj 2020:

Anbefales

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales.

 

Job-, Udviklings og Fritidsudvalget den 6. maj 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Fødevarestrategi 2017-2025 (bilag 1) har været et konkret udbytte af partnerskabet fra 2014 mellem Bornholms Regionskommune, Bornholms Landbrug og Fødevarer samt Gourmet Bornholm. Partnerskabet er dannet for sammen at arbejde for målsætningen ”Udvikling og afsætning af bornholmske kvalitetsfødevarer”. Og Fødevarestrategiens vision lyder: ”Bornholm er fyrtårnet i det danske fødevarelandskab. Og øen skal vokse og blomstre heraf”. 

Med strategien arbejder de tre partnere hver for sig og sammen om flg. fire målsætninger:

1)   Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø

2)   Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser

3)   Bornholm vælger lokale råvarer og produktion

4)   Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet

Med afsæt i disse fire målsætninger har Bornholms Regionskommune vedtaget 21 indsatser. Disse ligger alle inden for regionskommunens eget handlerum. De fleste af indsatsernes var allerede eksisterende indsatser i regionskommunen, der med deres aktivitet støtter op om målsætningerne i fødevarestrategien. Dog var nogle af indsatserne nye indsatser, som kommunalbestyrelsen vedtog 22.12.16 som en del af forberedelsen til fødevarestrategien (se kolonnen Ny i BRK nedenfor).

 

Nedenfor er oplistet status på udvikling ift. alle BRKs indsatser opdelt efter fagudvalgene. I bilag 2 er status detaljeret og opdelt efter målene i strategien. Både nedenfor og i det uddybende bilag er niveauet af fremdrift på de enkelte indsatser vurderet med farveangivelserne.

 

Grøn: Jævn og positiv fremdrift. Gul: Træg fremdrift. Orange: Udfordret på fremdrift.

Status april 2020

Indsatser

Nr.

Ny i BRK

Jf. målsætning

 

Under Social- og Sundhedsudvalget

(dog med driftsansvaret fordelt på andre fagudvalg)

 

Sikrer at alle køkkenmedarbejdere er kvalificerede til at arbejde med de lokale råvarer. 

 

2a

Ny

# 2 ”Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser”

 

Informerer om det bornholmske ”terroir” - de særlige bornholmske egnsspecifikke smagskendetegn og produkter - til BRK’s måltidsmodtagere

2b

Ny

# 2 ”Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser”

 

Mad- og måltidsfunktion, der sikrer helhedsorienteret udvikling af gode måltider

2c

 

# 2 ”Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser”

 

Bæredygtighedscertificerer 10 offentlige produktionskøkkener (i 2025)

 

4c

Ny

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Reducerer madspild (max 10%, 2020)

4d

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Under Børne- og Skoleudvalget

 

 

 

 

Arbejder strategisk med måltider og fødevarer som en del af fundamentet for et bæredygtigt samfund (ift. madskoler på en folkeskole).

4h2

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Under Natur- og Miljøudvalget

 

Anvender 60% økologiske varer i egne gryder (offentlige produktionskøkkener)

4b

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Krav om økologisk drift i alle BRK’s forpagtningsaftaler.

 

4e

Ny

#4 ”Bornholm fremtidssikrer  gennem diversitet”

 

Bæredygtig drift af offentlige og private særligt udpegede naturområder

4f

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer  gennem diversitet”

 

Systematisk genanvendelse af den organiske fraktion fra madaffald.

4g

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer  gennem diversitet”

 

Under Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

 

 

 

 

Arbejder for at sikre først dele af – og siden en hel Fødevare-videreuddannelse

1e

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Understøtter erhvervets rekrutteringsbehov

1f

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

 

Medfinansierer og understøtter Fødevareklyngen.

1a

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Fødevarer udpeget som et af tre indsatsområder i Erhvervsudviklingsstrategien

1b

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Understøtter aktivitet til fremme af produktinnovation og iværksætteri.

1c

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Arbejder med fødevareudbud som understøttende for øget udbud- og afsætning hos lokale fødevarevirksomheder

1d

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Understøtter udviklingen af Det Blå Bornholm

1g

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Fast monitorering af råvareindkøbet (jf. BRKs mål om 40% lokale varer i 2020).

3a

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Deltager i Madfællesskabet for herigennem at udvikle fødevaresystemer, der fremmer regionale aftaler mellem producenter og aftagere.

 

3c

Ny

#3 ”Bornholm vælger den lokale råvare og produktion”

 

Politisk mål om 20% økologiske dyrkede arealer på Bornholm

 

4a

Ny

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Arbejder strategisk med måltider og fødevarer som en del af fundamentet for et bæredygtigt samfund (ift. fødevarer ind i BGI mål).

4h1

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

 

Samlet udvikling imod strategiens mål

Her cirka en tredjedel inde i strategiperioden er centrale dele af strategien udfordret af svære vilkår for videreførelse af centrale dele af strategiens indsatser under mål 1 og mål 2, både vedrørende BRKs mål herunder men også vedrørende de to andre partneres mål, Bornholms Landbrug og Fødevarer samt Gourmet Bornholm.

 

Udfordringen bunder primært i regeringsoplægget til centralisering af klyngestrukturen, således at den eksisterende understøttelse af den nuværende lokale fødevareklynge (herunder den specialiserede rådgivning og netværksvaretagelsen) på Bornholm har svære vilkår for fortsættelse, når eksisterende midler udløber medio 2020. Forsvinder denne understøttelse, vil indsatsen også forsvinde for en stor del af strategiens mål. For BRKs vedkommende er indsatser lagt under 1a, der derfor er markeret som ”udfordret” og farvet orange.

 

Desuden betyder nedlæggelse af mad- og måltidskonsulenten at der laves færre udviklingsaktiviteter med reference til området og til fødevarestrategien. Det har indflydelse på udvikling af arbejdet med forsat varetagelse af mål om 60% økologiske råvarer med mere, opnåelse af 40 % lokale varer, begrænsning af madspild (max 10 %) samt bæredygtighedscertificeringer af køkkener.

 

Endeligt er det endnu uvist i hvor stort omfang den eksisterende corona-krise vil få betydning for strategi-arbejdet, herunder om situationen for det bornholmske fødevareerhverv efter krisen vil være forandret i en sådan grad, at centrale dele af fødevarestrategien ikke længere er retvisende. Hvis det eksempelvis er nogle andre problemstillinger fødevarevirksomhederne står med bagefter end bla. manglen på kvalificeret arbejdskraft. Omvendt kan corona-krisen også vise sig at betyde et øget fokus på det nære, herunder også et øget fokus og en øget opbakning i lokalbefolkningen på at understøtte de lokale producenter.

 

Bornholms Regionskommunes fremdrift med egne indsatser

Status for arbejdet for hver af Bornholms Regionskommunes 21 målsætninger ses kort af ovenstående skema der er uddybet i vedhæftede handlingsplan (bilag 2).

 

For de fleste af indsatserne ses en jævn og positiv fremdrift (markeret med grønt), mens nogle af indsatserne har en træg fremdrift (markeret med gul) og nogle direkte er udfordret (orange markering).

Nedenfor fremhæves de indsatser, hvor der ses en træg fremdrift (gul) eller hvor fremdrift er udfordret (orange).

 

Det ses af skemaet i bilag 1, at følgende fire indsatser har en træg fremdrift (gul):

·         Indsats 1c; ”Understøtter aktivitet til fremme af produktinnovation og iværksætteri”. Der er pt ikke aftalt fortsat understøttende aktivitet her. Dog skal nævnes at BCB og Erhvervshus Hovedstaden arbejder på at få et iværksætterprogram til Bornholm, der kan arbejde videre med de erfaringer der er gjort i programmet ”588”, for blandt andre fødevareiværksættere.

·         Indsats 1e; ”Arbejder for at sikre først dele af – og siden en hel Fødevare-videreuddannelse”. BRK bidrog i 2019 til planlægning og gennemførelse af PhD kurset fra Food, Places and Innovation - making sense of new place based food movements fra Aalborg Universitet, afholdt på Bornholm. Der er dog ikke planlagt yderligere aktiviteter pt.

·         Indsatsen 2b; ”Informerer om det bornholmske terroir og produkter til BRKs måltidsmodtagere”.

Indsatsen vil blive mindre fremadrettet qua nedlæggelse af mad- og måltidskonsulenten. Dog færdiggør arbejdsgruppen under partnerskabet bag fødevarestrategien i 2020 et arbejde, der har stået på de sidste to år vedrørende en beskrivelse og formidling af det bornholmske terroir. En udgivelse er på vej med lokal fondsstøtte. Herefter vil det også blive formidlet til regionskommunens måltidsmodtagere.

·         Indsats 4g ”Systematisk genanvendelse af den organiske fraktion fra madaffald. Indsatsen kan være svær at opnå, da der endnu ikke er et færdigt system til indsamling og forarbejdning af husholdningsaffald.  Dog satses der i 2021 på at få logistikkæden for indsamling af madaffald klar, hvilket er et centralt første skridt.

 

Indsatser, der er svært udfordret (orange):

·         Som nævnt ovenfor er indsats 1a ”Medfinansierer og understøtter Fødevareklyngen” udfordret da den statslige prioritering af en ny klyngestruktur begrænser mulighed for medfinansiering af bornholmske klynge- eller netværks-indsatser.

·         Indsats 1g vedr. ”Understøtter udviklingen af Det Blå Bornholm” er udfordret efter nedlæggelsen af Bornholms Vækstforum, der havde sat fokus på det.

·         Budget-beslutningen om nedlæggelsen af mad- og måltidskonsulent-stillingen i Center for Sundhed og Forebyggelse har naturligvis indflydelse på udviklingen af visse af indsatserne, da regionskommunens muligheder for at indgå i udviklingsforløb og dialog med producenter og partnere dermed er blevet mindsket. Det drejer sig særligt om indsatserne 3a, 4c og 4d:

o    Fast monitorering af råvareindkøbet.

o    Bæredygtighedscertificerer 10 offentlige produktionskøkkener

o    Reducerer madspild (max 10%, 2020)

De er derfor alle markeret som ”udfordret” og farvet orange.

·         Indsats 4a ”Politisk mål om 20% økologisk dyrkede arealer på Bornholm” er udfordret, da der pga. øvrige politiske prioriteringer for Regional Udvikling ikke har været prioriteret indsats her.

 

Økonomiske konsekvenser

Indsatserne kan forsætte inden for eksisterende rammer, dog jf. ovenstående angivelse af dem, der enten har træg fremdrift eller er svært udfordret.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 4. maj 2020

1.
Bilag 1 Bornholms Fødevarestrategi 2017-2025 (PDF)

2.
Bilag 2 Status på handlingsplan for BRKs mål i strategien (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Frivillighedsstrategi 2020-2022

00.15.00G01-0026

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

10

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde 10. oktober 2019 at igangsætte udarbejdelsen af en ny kommunal frivillighedsstrategi for perioden 2020-2022, med fokus på ensomhed blandt ældre, frivillighed blandt unge, optimering af samspil mellem kommune og frivillige, samt større synlighed om kommunens samarbejde med frivillige.

Nærværende udkast til behandling er udarbejdet i tæt samspil med Frivillig Forum Bornholm(FFB) og på grundlag af den fælles ”Politik for frivillighed og aktivt medborgerskab”, som Kommunalbestyrelsen tilsluttede sig i april 2015.

Udkastet har været sendt til orientering i de faglige organisationer med mulighed for bemærkninger, og fremlægges nu til behandling i de politiske fagudvalg inden endelig behandling i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         udkastet til ”Strategi for frivillighed og partnerskaber 2020-2022” godkendes.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2020:

Anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales.

 

Job-, Udviklings og Fritidsudvalget den 6. maj 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen tiltrådte i april 2015 ”Politik for frivillighed og aktivt medborgerskab”, der udgør en fælles politisk ramme for Bornholms Regionskommune, frivillige, foreninger og andre aktører på Bornholm.

Formålet er at gøre det nemmere og mere attraktivt at være frivillig på Bornholm. Den fælles politik danner grundlag for Frivillig Forum Bornholm (FFB), der blev etableret i februar 2016 og for tiden har 54 medlemsorganisationer, som bredt dækker foreningslivet og andre aktører med frivillige på Bornholm.

I den fælles politik er det aftalt, at regionskommunen har en kommunal strategi for handling på de forskellige områder, hvor der allerede er eller er brug for et tæt samspil mellem frivillige, foreningsliv og Bornholms Regionskommune.

 

Bornholms Regionskommune har et mangeårigt og vidtfavnende samarbejde med frivillige og foreningslivet. Det gælder indenfor natur- og miljøbevaring, strandrensning, udvikling af lokalsamfund, patientforeninger, psykiatri- og handicapområdet, plejecentre, integration af flygtninge, kultur, fritid og idræt, på skoler og samarbejde med de uniformerede dele af foreningslivet som spejdere, samaritter og hjemmeværn.

 

Strategien for 2020-2022 afløser strategien for 2017-2019, hvor fokus dels var på udviklingen af en række tværgående værktøjer til at styrke samspillet med frivillige og foreninger, herunder frivilligportalen www.frivilligbornholm.dk, dels handleplaner på fire områder: Den rehabiliterende organisation, integration af flygtninge, en åben og inkluderende folkeskole, samt sunde og grønne lokalsamfund.

Fokus i den nye strategi vil være på følgende 5 områder:

1.    At det er nemt og attraktivt at være frivillig på Bornholm uanset tilknytningsforhold til forening eller kommune

2.    at det er nemt og attraktivt for kommunens medarbejdere at samarbejde med frivillige

3.    at borgerne oplever sammenhæng mellem indsatserne fra de kommunale medarbejdere og de frivillige

4.    at der skabes anledninger til at den frivillige verden og kommunen mødes og samarbejder

5.    at hele organisationen indtænker frivillige og partnerskaber med foreningslivet i opgaveløsninger og udvikler nye initiativer, hvor det er muligt - og sammen med erhvervslivet, hvor det giver mening.

 

På kommunalbestyrelsens møde 10. oktober 2019 blev der endvidere identificeret fire særlige indsatsområder, som der i det nærværende udkast indgår handleplaner for:

A.    Ensomhed blandt ældre, hvor de konkrete handlinger tager deres udspring i kommunalbestyrelsens temadag 5. marts 2020 om Ældre og ensomhed.

B.    Frivillighed blandt unge, hvor de konkrete handlinger sker indenfor et projekt ”Gruppefrivillighed – unge griber sagen sammen”, som gennemføres i et samarbejde med Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby. Projektet henvender sig i første omgang især til 10. klassecentret og erhvervsuddannelser på Campus Bornholm.

C.    Optimering af samspil med frivillige, hvor de konkrete handlinger er en styrket dialog mellem regionskommunens politikere, de frivillige og foreningslivet, samt anerkendelse af den frivillige indsats, og videreudvikling af rammer og værktøjer, der kan understøtte frivillighed og samspil

D.   Større synlighed om kommunens samarbejde med frivillige, herunder med anvendelse af regionskommunen interne Dragenettet, hjemmeside, facebook og i forbindelse med afholdelsen af den årlige Frivillig Fredag, sidste fredag i september. Endvidere vil der indgå en opsøgende indsats for at afdække yderligere potentiale i kommunens centre og institutioner for samarbejde med frivillige.

 

Gennemførelsen af strategien koordineres i et samarbejde mellem Center Sundhed og Center Regional Udvikling, IT og Sekretariat.

 

Økonomiske konsekvenser

Gennemførelsen af strategien vil ske inden for de af kommunalbestyrelsen vedtagne budgetrammer.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 6. maj 2020

1.
Strategi for frivillighed 2020_2022_endeligt_udkast 16.4 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje pr. 1. juni 2020

27.39.04S29-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

11

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er blevet beregnet nye frit valg priser for kommunens levering af praktisk hjælp og personlig pleje, til afregning med de private leverandører på området, som er godkendt til at levere hjemmehjælp til kommunens borgere.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller at,

·         De nye frit valg priser 2020 godkendes, og at priserne kommer til at gælde fra 1. juni 2020

 

Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2020:
Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte frit valg priser for levering af praktisk hjælp og personlig pleje efter servicelovens § 83. Priserne skal afspejle kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjælpen. Det sker i henhold til bekendtgørelsen om frit valg af leverandør af hjemmehjælp (fritvalgbevis efter servicelovens § 91 og kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efterservicelovens § 83).

 

Beregningen af priserne er sket med udgangspunkt i regnskabet for 2019 og kommunens mål om brugertidsprocent også kaldet BTP (et udtryk for hvor meget af plejepersonalets arbejdstid, der bruges sammen med borgerne). Herudover er der taget højde for de økonomiske effekter i forhold til den nye organisering samt politiske prioriteringer til budget 2020.


 

Økonomiske konsekvenser

Der afregnes pt. med følgende timepriser til de private leverandører

 

Priser ekskl. moms

Priser inkl. moms

Praktisk hjælp

460,32

575,40

Personlig pleje, dag

478,04

597,55

Personlig pleje, øvrig tid

588,77

735,96

Personlig pleje, nat

907,30

1.134,13

 

Genberegningen af timepriserne betyder, at priserne pr. 1. juni 2020 ændres til nedenstående timepriser.

 

Priser ekskl. moms

Priser inkl. moms

Praktisk hjælp

468,15

585,19

Personlig pleje, dag

501,65

627,06

Personlig pleje, øvrig tid

612,66

765,83

Personlig pleje, nat

863,65

1.079,56

 

Det betyder, at timepriserne praktisk hjælp, personlig pleje, dag samt personlig pleje, øvrig tid stiger med 7,83 kr., 23,61 kr. og 23,89 kr., mens timeprisen for personlig pleje, dag falder med 43,65 kr.

 

Pr. 1. april 2020 er der én privat leverandør godkendt til levering af hjemmehjælp til borgere i kommunen. Der er i alt 250 borgere der modtager hjælp fra den private leverandør og det er primært praktisk hjælp der leveres.

 

Ved årsskiftet vil ovenstående priser blive justeret i forhold til politiske beslutninger i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2021 samt fremskrevet med gældende pris- og lønskøn for området.

Supplerende sagsfremstilling

Administrativ tilføjelse d. 5. maj 2020:

 

Frit valg priser for praktisk hjælp og personlig pleje pr. 1. juni 2020:

I sagsfremstillingen side 9 ændres "mens timeprisen for personlig pleje, dag falder med 43,65 kr." til "mens timeprisen for personlig pleje, nat falder med 43,65 kr."

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Beslutning om kommende udbud af pleje på udendørsanlæg under Bornholms Idrætsområder

04.08.11G01-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

06-05-2020

13

 

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

12

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter

Resumé

Beplantningspleje på vejarealer, grønne områder og idrætsanlæg blev udbudt pr. 1. august 2016 som led i udviklingen af helhedsorienteret drift i Center for Ejendomme og Drift. Entreprisen afsluttes 31. december 2020.

Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget skal afgøre i hvilken grad idrætsområdet skal indgå i et kommende udbud da området er flyttet fra Center for Ejendomme og Drift til Center for Natur, Miljø og Fritid.

Natur- og Miljøudvalget skal herefter tage stilling til om der skal gennemføres et nyt udbud og hvordan de øvrige områder skal indgå i et kommende udbud.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

·         Idrætsområdet indgår i et nyt udbud med samme udbudsform og kriterier gældende for 2021-2024.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 6. maj 2020:

Udvalget løfter sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen, idet opgaven ønskes hjemtaget. Brian Kofoed kan ikke medvirke, idet han ønsker, at idrætsområdet indgår i et nyt udbud.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets indstilling godkendt, så opgaven fremover løses af Vej og Park.

Liste V og W kan ikke medvirke, idet de ønsker, at idrætsområdet indgår i et nyt udbud.

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund

I slutningen af 2015 blev det politisk besluttet at konkurrenceudsætte ca. 20% af arbejdet med græsslåning i Bornholms Regionskommune. Medio 2016 blev der indgået aftale med Arkil Vejservice om udførelse af dette arbejde for en 4-årig periode, frem til ultimo 2020, med mulighed for option på forlængelse af perioden. Arkil har meddelt, at man ikke ønsker at gøre brug af denne option.

 

Det skal nu besluttes, hvorvidt der skal gennemføres et nyt udbud af græsslåning, herunder også af en del af øens fodboldstadions.

 

Aftalens omfang

Den nuværende kontraktperiode har omfattet græsslåning af følgende stadions:

·         Aakirkeby Stadion (4,5 11-mands baner)

·         Østermarie Stadion (2,5 11-mands baner)

·         Allinge Stadion (3,5 11-mands baner)

·         Østerlars Stadion 2,5 11-mands baner)

·         Dele af Tejn Stadion 0,5 11-mands bane)

·         Dele af Aarsballe Stadion (0,5 11-mands bane)

Det samlede areal der driftes under kontrakten svarer til ca. 14 11-mands fodboldbaner.

Den nuværende kontrakt omhandler bl.a. græsslåning af såvel grønne områder som fodboldstadion.

Græsslåningen af selve banerne på fodboldstadions skal udføres efter tilstandskrav, hvilket betyder, at græsslåning skal udføres ud fra banernes aktuelle tilstand. Dette indebærer, at græshøjden på banerne maksimalt må være 3,5 cm, når der skal afvikles fodboldkampe. Dette er dels et krav fra fodboldforbundet, men også en forudsætning for, at bolden kan rulle uden for megen hindring på banen. En fodbolddommer kan nægte at starte en kamp op, hvis græssets højde overstiger det krævede.

Herudover består baneplejen af strigling, vertikalskæring, opsamling af afklippet græs samt udbringning af gødning. Denne pleje er afgørende for, at banerne holdes i en nogenlunde jævn stand. De enkelte plejeområder kræver særlige maskiner.

De bornholmske fodboldbaner er segmenteret ud fra, hvilket niveau der spilles fodbold på dem, samt hvilken slitage de er udsat for (antal spilletimer). Denne segmenteringsmodel er en dynamisk proces, som tilpasses hvert år ud fra det aktuelle aktivitetsniveau i fodboldklubberne. Det kan ske, at banernes segmentering ændres hen over en sæson, som følge af ændret aktivitetsniveau i klubben. Modellen stiller derfor krav til fleksibilitet hos den entreprenør som udfører arbejdet med pleje af banerne.

Modellen anvendes i høj grad til at optimere anvendelsen af driftsbudgettet.

 

Nuværende kontrakt er sammensat således, at den er opdelt i to områder:

·         Ordinær pleje

·         Klippekort

 

Arbejdets udførelse

Arbejdet har i kontraktperioden overvejende været udført dårligt. Især opstarten af kontraktperioden bød på store udfordringer med:

·         mangelfuldt udført arbejde,

·         utilstrækkelig bemanding på opgaverne,

·         utilstrækkelige/forkerte maskiner til brug for udførelse af opgaverne

Dette har påført Bornholms Idrætsområder store opgaver med opfølgning på arbejdets udførelse, behandling af klager fra brugerne (idrætsforeningerne) og deres forbund (DBU Bornholm), henvendelser til entreprenøren m.m. Det resulterede i, at firmaet accepterede at fjerne en løbebane og en asfaltbane på Østermarie Stadion som bod, og dermed uden beregning. Et arbejde der beløb sig til 148.000 kr.

Især plejen af fodboldbanerne på Aakirkeby Stadion, var i opstarten af kontraktforløbet særdeles mangelfuld. Dette resulterede i, at Arkil også indvilligede i at udbedre tilstanden ved at betale for en ecodressing af opvisningsbanen. Et arbejde som beløb sig til 25.000 kr.

Arbejdet har dog også været udført tilfredsstillende i flere perioder, hvilket også afspejles i de løbende opfølgningsmøder med Arkil om end der også fra Bornholms Idrætsområder er anvendt en del ressourcer på løbende sparring med virksomheden.

 

I 2019 har Bornholms Idrætsområder betalt 542.485 kr. af det samlede kontraktbeløb på 1.627.455 kr, hvilket svarer til 1/3. Dette fordeler sig med 412.151 kr. til ordinær pleje og 130.334 kr. til klippekort midler (som kan bruges til udvikling og ikke-beskrevne opgaver).

Med et samlet areal, svarende til 14 11- mands fodboldbaner, har Bornholms Idrætsområder, for den ordinære pleje i 2019, betalt 29. 439 kr. pr. 11-mands fodboldbane. En sammenligning af denne driftsudgift med tilsvarende udgift til Vej & Park viser, at driftsudgiften til ordinær pleje her har været 27.904 kr. pr. bane for de 13 11-mandsbaner på Rønne og Nexø stadions som gennemsnit for årene 2016 – 2019. I denne beregning er både omkostninger til selve banernes pleje og udenoms arealerne lagt sammen til én pris pr bane.

 

I dialogen med den private entreprenør har det været påpeget, at udbuddet på boldbanerne på idrætsområderne var så lille at de specialmaskiner der er påkrævet for at udføre opgaven ikke kører så mange timer i sæsonen, som det sandsynligvis kræves for at opgaven er rentabel målt på den enkelte maskine.

 

Den private entreprenør, der har hovedaktiviteterne på Sjælland, har desuden påpeget at det er blevet meget dyrere at kombinere drift på Bornholm med driften på Sjælland da det er blevet meget dyrere at flytte maskiner fra Sjælland til Bornholm via køgefærgen. Det er dermed blevet mindre rentabelt at udnytte en samlet vognpark i en virksomhed der har aktiviteter på Bornholm og ovre.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Ramme for golfhotel i Rø

01.02.05P16-0168

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som forarbejde til kommuneplanen og på opfordring fra Erhvervsstyrelsen besluttede kommunalbestyrelsen den 31. maj 2018 at en ramme for lokalplanlægning til golfhotel i Rø skulle udtages af kommuneplanen i forbindelse med revisionen i 2020. På baggrund af nye oplysninger i sagen skal kommunalbestyrelsen beslutte, om rammen alligevel skal fastholdes i forslag til kommuneplan 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         rammeområde 000.R.12 – Golfhotel ved Rø fastholdes i forslag til kommuneplan 2020.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

Leif Olsen og Morten Riis kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

Liste F og Ø kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Erhvervsstyrelsen bad i 2018 kommunerne om en gennemgang og oprydning i arealreservationer til ferie- og fritidsformål i kystnærhedszonen. Denne oprydning skal ifølge landsplanredegørelsen skabe grundlaget for en ny runde af forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme.

 

Den 31. maj 2018 besluttede kommunalbestyrelsen således at opgive i alt fire rammeområder i forslag til kommuneplan 2020:

·         000.R.24 – Baggårdsvej (syd for Hasle)

·         205.R.10 - Hotelområde i Nexø

·         000.R.12 – Golfhotel ved Rø

·         208.R.04 - Vigehavn (templet)

 

Imidlertid ligger rammeområde 000.R.12 – Golfhotel ved Rø i byzone. Da kystnærhedszonen ikke omfatter byzone, er arealet undtaget fra reglerne om kystnærhedszone. Dermed opfylder det ikke kriterierne som en arealreservation i kystnærhedszonen.

Lodsejeren har desuden henvendt sig og ønsker fortsat mulighed for at lave ny lokalplan og bygge på arealet.

 

På denne baggrund anbefaler administrationen, at rammeområdet fastholdes i forslag til kommuneplan 2020.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Godkendelse af Helhedsplan, kommunegaranti og kapitaltilførsel i forbindelse med renovering af boliger i Bo42´s afd. 52, Svaneke.

03.02.12S55-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen tilkendegav den 21. september 2017 sin støtte til, at Bo42 arbejdede videre med en renoveringsstøttesag i Landsbyggefonden med udarbejdelse af en endelig helhedsplan for renovering af boligerne i Bo42´s afd. 52, Svaneke.

Den endelige helhedsplan er nu udarbejdet med et samlet anlægsbudget på 97.672.053 kr.  Landsbyggefonden har udtaget afdelingen som en af de afdelinger, der kan prioriteres til hastebehandling og Landsbyggefondens tilsagn til medvirken er i den forbindelse betinget af, at kommunens godkendelser foreligger inden den 1. juni 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Kommunen godkender den udarbejdede helhedsplan for renoveringsprojektet

b) Skema A godkendes

c) Kommunen godkender optagelse af støttet realkreditlån på 49,145 mio. kr. og ustøttet realkreditlån på 40,807 mio. kr.

d) Kommunen meddeler at ville stille garanti (med regaranti) for det støttede realkreditlån på 49,145 mio. kr. og på det ustøttede realkreditlån på 40,807 mio. kr.

e) Kommunen giver tilsagn om deltagelse i kapitaltilførsel til renoveringsprojektet med et lån på 100.000 kr., under forudsætning af de øvrige parters medvirken.

f) Kapitaltilførslen indarbejdes i budgettet for 2022.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bo42 ønsker med helhedsplanen at skabe en samlet afdeling med større diversitet i de enkelte byggeafsnit som afdelingen i Svaneke i dag består af.

 

Byggeafsnittene er i dag præget af meget små og utidssvarende boliger hvorfor der i forbindelse med at lave tilgængelighedsboliger (familieboliger der er ældre, - og handicapegnede) og sammenlægningsboliger har været et stort fokus på at skabe boliger, der opfylder nutidens ønsker og krav.

 

I dag er afdelingen blandt andet præget af store 4-rums og 5-rums boliger, der er vanskelig at udleje. I forbindelse med helhedsplanen er der arbejdet med tilgængelighedsboliger i forskellige størrelser og en sammenlægning af mindre boliger til primært større boliger, som vil kunne rumme børnefamilier, beliggende i de forskellige byggeafsnit, for derved at bidrage med en større diversitet af beboergrupper rundt om i hele afdelingen.

 

Antallet af boliger i afdelingen bliver i den forbindelse ændret fra 83 til 85 boliger, hvoraf tilgængelighedsboligerne vil udgøre 30 boliger og sammenlægningsboligerne vil udgøre 16 boliger.

 

Bo42 har med helhedsplanen ønsket at fremtidssikre boligerne i afdelingen, så det sikres, at boligerne er attraktive både for nuværende og kommende beboere. Afdelingen skal i fremtiden kunne tilbyde moderne boliger, i alle størrelse, og med gode faciliteter både indendørs og udendørs. Der skal være plads til alle, også til dem som har brug for en tilgængelighedsbolig. Det er med helhedsplanen ønsket en større diversitet i beboersammensætningen, mere variation i boligerne og dermed et bedre beboermiljø i det enkelte byggeafsnit.

 

Landsbyggefonden har udtaget afdelingen som en af de afdelinger, der kan prioriteres til hastebehandling i Landsbyggefonden. Dette er med forbehold for en landspolitisk godkendelse af, at den økonomiske ramme til renoveringsprojekter kan øges. Formålet med dette er at sikre beskæftigelsen og mindske de økonomiske udfordringer i forbindelse med Corona-virus og den delvise nedlukning af samfundet. Landsbyggefonden har i den forbindelse forudsat, at der i Bornholms Regionskommune kan ske en politisk godkendelse af helhedsplanen og finansieringen inden den 1. juni 2020.

 

Helhedsplanen med tilhørende skema A, finansiering og herunder behov for kapitaltilførsel, huslejekonsekvenser m.v. er præsenteret for organisationsbestyrelse i Bo42, der har godkendt denne på bestyrelsesmøde den 5. maj 2020.

 

Den samlede anlægssum fremkommer som følger:

 

Gruppe 1-arbejder (støttede arbejder -skema A) er opgjort til      49.145.470 kr.

Gruppe 2-arbejder (ustøttede arbejder) er opgjort til                    8.000.000 kr.

Gruppe 3-arbejder (ustøttede)                                                40.526.583 kr.

Anlægssum i alt                                                                    97.672.053 kr.

 

 

I henhold til Landsbyggefondens opgørelse af den 7. april 2020 udgør de støttede renoveringsarbejder (gruppe 1-arbejder / skema A) 49,145 mio. kr., der finansieres ved optagelse af realkreditlån med kommunegaranti. Kommunegarantien har regaranti for 50 % hos Landsbyggefonden.

 

Det ustøttede renoveringsarbejde (gruppe 2-arbejder) udgør 8,000 mio.kr. og tilskud fra Fællespulje i LBF på 1,660 mio. kr., ved Bo42 egen trækningsret i LBF på 0,560 mio. kr., ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 5,280 mio. kr. med 100 % kommunalgaranti samt ved en kapitaltilførsel på 0,500 mio. kr. Kapitaltilførslen fordeles i henhold til en generel fordelingsnøgle mellem realkreditinstitut, Bo42, Landsbyggefonden og Bornholms Regionskommune, hvis andel udgør 0,100 mio. kr. og som gives ved lån.

 

Det ustøttede renoveringsarbejde (gruppe 3-arbejder) udgør 40,527 mio.kr. og finansieres af afdelingens egne henlæggelse på 5,000 mio.kr. samt ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 35,527 mio.kr. med 100 % kommunal garanti.

Økonomiske konsekvenser

 

I henhold til helhedsplanen og Landsbyggefodens beregninger kan den kommunale garanti opgøres til følgende:

 

Støttet realkreditlån med hovedstol     49,145 mio. kr. med 100 % garanti og 50 % regaranti

Ustøttet realkreditlån med hovedstol   40,807 mio. kr. med 100 % kommunal garanti

 

samt

 

kommunens andel af beløb i forbindelse med Kapitaltilførslen, på 0,100 mio. kr., der gives som lån.

 

Lånet forventes udbetalt i 2022 og bør afsættes i budget for 2022.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1580 af den 17. december 2013 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3, stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v., ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Husleje.

 

Før gennemførelse af renoveringsprojektet ligger huslejeniveauet / huslejegennemsnittet i afdelingen i budgetåret 2020 på knap 1.003 kr. pr. m² pr. år.

 

Efter gennemførelse af renoveringsprojektet vil den gennemsnitlige husleje udgøre 927 kr. pr. m² pr. år.

 

Den gennemsnitlige husleje vil således falde med 76 kr. pr. m² pr. år

 

I forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen genberegnes huslejen for de 85 renoverede 85 boliger, og der er i den forbindelse beregnet med en udligning af lejen til et passende niveau i forhold til det lejedes værdi under hensyntagen til Landsbyggefondens anvisninger om skærpet huslejedifferentiering.

 

Ændringer i lejen vil først blive effektueret, når renoveringsprojektet er gennemført og realkreditlånene er hjemtaget.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

 1.  Lukket bilag

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

1.
Endelig helhedsplan (PDF)

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Godkendelse af Helhedsplan, kommunegaranti og kapitaltilførsel i forbindelse med renovering af boliger i Bo42´s afd. 56, beliggende på Rosenvej, Thorkildsvej og Gartnervangen, Rønne.

03.02.12S55-0020

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen tilkendegav den 20. december 2018 sin støtte til, at Bo42 arbejdede videre med en renoveringsstøttesag i Landsbyggefonden med udarbejdelse af en endelig helhedsplan for renovering af boligerne i Bo42´s afd. 56, beliggende på Rosenvej, Thorkildsvej og Gartnervangen, Rønne.

Den endelige helhedsplan er nu udarbejdet med et samlet anlægsbudget på 240.303.359 kr.  Landsbyggefonden har udtaget afdelingen som en af de afdelinger, der kan prioriteres til hastebehandling og Landsbyggefondens tilsagn til medvirken er i den forbindelse betinget af, at kommunens godkendelser foreligger inden den 1. juni 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Kommunen godkender den udarbejdede helhedsplan for renoveringsprojektet

b) Skema A godkendes

c) Kommunen godkender optagelse af støttet realkreditlån på 114,019 mio. kr. og ustøttet realkreditlån på 106,125 mio. kr.

d) Kommunen meddeler at ville stille garanti (med regaranti) for det støttede realkreditlån på 114,019 mio. kr. og på det ustøttede realkreditlån på 106,125 mio. kr.

e) Kommunen giver tilsagn om deltagelse i kapitaltilførsel til renoveringsprojektet med et blån på 200.000 kr., under forudsætning af de øvrige parters medvirken.

f) Kapitaltilførslen indarbejdes i budgettet for 2023.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

 

Kommunalbestyrelsen tilkendegav den 20. december 2018 sin støtte til, at Bo42 arbejdede videre med en renoveringsstøttesag i Landsbyggefonden med udarbejdelse af en endelig helhedsplan for renovering af boligerne i Bo42´s afd. 56, beliggende på Rosenvej, Thorkildsvej og Gartnervangen, Rønne.

 

Den endelige helhedsplan er nu udarbejdet med et samlet anlægsbudget på 240.303.359 kr.

 

Bo42 har med helhedsplanen ønsket at fremtidssikre boligerne i afdelingen, så det sikres, at boligerne er attraktive både for nuværende og kommende beboere. Afdelingen skal i fremtiden kunne tilbyde moderne boliger, i alle størrelse, og med gode faciliteter både indendørs og udendørs. Der skal være plads til alle, også til dem som har brug for en tilgængelighedsbolig (familieboliger der er ældre, - og handicapegnede). Det er ønsket, at beboersammensætningen skal være blandet, og at der samtidig kommer mere variation i boligerne og dermed et bedre beboermiljø.

 

Grundlaget for helhedsplanen er en renoveringsanalyse, hvor der har været fokus på, hvor der kan skabes tilgængelighedsboliger i forskellige størrelser, boliger i alle størrelser lige fra de små til de store boliger. I helhedsplanen arbejdes der med tilgængeligheds- og sammenlægningsboliger.

 

Landsbyggefonden har udtaget afdelingen som en af de afdelinger, der kan prioriteres til hastebehandling i Landsbyggefonden. Dette er med forbehold for en landspolitisk godkendelse af, at den økonomiske ramme til renoveringsprojekter kan øges. Formålet med dette er at sikre beskæftigelsen og mindske de økonomiske udfordringer i forbindelse med Corona-virus og den delvise nedlukning af samfundet. Landsbyggefonden har i den forbindelse forudsat, at der i Bornholms Regionskommune kan ske en politisk godkendelse af helhedsplanen og finansieringen inden den 1. juni 2020.

 

Helhedsplanen med tilhørende skema A, finansiering og herunder behov for kapitaltilførsel, huslejekonsekvenser m.v. er præsenteret for organisationsbestyrelse i Bo42, der har godkendt denne på bestyrelsesmøde den 27. april 2020.

 

Den samlede anlægssum fremkommer som følger:

 

Gruppe 1-arbejder (støttede arbejder -skema A) er opgjort til    114.018.615 kr.

Gruppe 2-arbejder (ustøttede arbejder) er opgjort til                  20.000.000 kr.

Gruppe 3-arbejder (ustøttede)                                              106.284.744 kr.

Anlægssum i alt                                                                  240.303.359 kr.

 

 

I henhold til Landsbyggefondens opgørelse af den 22. marts 2020 udgør de støttede renoveringsarbejder (gruppe 1-arbejder / skema A) 114,019 mio. kr., der finansieres ved optagelse af realkreditlån med kommunegaranti. Kommunegarantien har regaranti for 50 % hos Landsbyggefonden.

 

Det ustøttede renoveringsarbejde (gruppe 2-arbejder) udgør 20,000 mio.kr. og tilskud fra Fællespulje i LBF på 3,120 mio. kr., ved Bo42 egen trækningsret i LBF på 1,040 mio. kr., ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 14,840 mio. kr. med 100 % kommunalgaranti samt ved en kapitaltilførsel på 1,000 mio. kr.  Kapitaltilførslen fordeles i henhold til en generel fordelingsnøgle mellem realkreditinstitut, Bo42, Landsbyggefonden og Bornholms Regionskommune, hvis andel udgør 0,200 mio. kr. og som gives ved lån.

 

Det ustøttede renoveringsarbejde (gruppe 3-arbejder) udgør 106,408 mio.kr. og finansieres af afdelingens egne henlæggelse på 15,000 mio.kr. samt ved optagelse af ustøttede realkreditlån på 91,285 mio.kr. med 100 % kommunal garanti.

Økonomiske konsekvenser

I henhold til helhedsplanen og Landsbyggefodens beregninger kan den kommunale garanti opgøres til følgende:

 

Støttet realkreditlån med hovedstol     114,019 mio. kr. med 100 % garanti og 50 % regaranti

Ustøttet realkreditlån med hovedstol   106,125 mio. kr. med 100 % kommunal garanti

 

samt

 

Bornholms Regionskommunes andel af beløb i forbindelse med Kapitaltilførslen, på 0,200 mio. kr., der gives som lån.

 

Lånet forventes udbetalt i 2022 og bør afsættes i budget for 2022.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1580 af den 17. december 2013 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3, stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v., ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Husleje.

Før gennemførelse af renoveringsprojektet ligger huslejeniveauet / huslejegennemsnittet i afdelingen i budgetåret 2020 på knap 745 kr. pr. m² pr. år.

 

Efter gennemførelse af renoveringsprojektet vil den gennemsnitlige husleje udgøre 800 kr. pr. m² pr. år.

 

Den gennemsnitlige husleje vil således stige med 55 kr. pr. m² pr. år

 

I forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen genberegnes huslejen, og der er i den forbindelse beregnet med en udligning af lejen til et passende niveau i forhold til det lejedes værdi under hensyntagen til Landsbyggefondens anvisninger om skærpet huslejedifferentiering.

 

Huslejestigningen vil først blive effektueret, når renoveringsprojektet er gennemført og realkreditlånene er hjemtaget.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Helhedsplan (PDF)

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag

 7.  Lukket bilag

 8.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Boligstrategi for Bornholms Regionskommune

03.00.00P22-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forlængelse af boligpolitikkens vedtagelse i 2019 fremlægges hermed det endelige forslag til en boligstrategi for Bornholms Regionskommune.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         boligstrategien for Bornholms Regionskommune godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. maj 2020:

Udsat.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales, idet der under fleksibelt boligmarked tilføjes et punkt 4., "at der følges op på overholdelsen af bopælspligten".

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har i september 2019 igangsat arbejdet med en boligstrategi, der skal sætte retning for arbejdet med at indfri målene i boligpolitikken. Udvalget siden hen drøftet boligstrategiske rammer som tema i januar 2020, og i marts drøftede udvalget et udkast til strategien. På baggrund af denne proces fremlægges her det endelige forslag til en boligstrategi for Bornholms Regionskommune.

Boligpolitikken og -strategien

Boligpolitikken har til formål at skabe grundlaget for, at vi når visionen om de 42.000 bornholmere i 2028.

Boligstrategien skal sætte den strategiske ramme for de konkrete aktiviteter, der skal være med til at bane vejen for 1.200 boliger inden 2028 – og 400 nye boliger inden udgangen af 2022, som beskrevet i politikken.

Som bekendt kan regionskommunen på grund af kommunalfuldmagten ikke selv opføre boliger, hvorfor den kommunale andel af arbejdet med boligudvikling primært handler om planlægning, indskud til almene boliger, underskudsgaranti til andelsboligbyggeri og ikke mindst at skabe et sikkert vidensgrundlag for på den baggrund at føre dialog med potentielle investorer.

I bilaget Oversigt over bolig- og erhvervsprojekter til ØEPU ses en række af de igangværende processer på øen.

Boligpolitikken rummer udover de bærende politiske principper og mål for boligudviklingen også oplæg til en række strategiske indsatser, der mere naturligt hører til i en boligstrategi. De strategiske indsatser fra boligpolitikken er derfor integreret i nærværende strategi.

Boligstrategien

Indholdet i strategien tager udgangspunkt i boligpolitikkens tre hovedmål, der handler om et fleksibelt boligmarked, et varieret udbud af boliger samt bæredygtige boliger og byområder.

Strategien er således struktureret i en del, der handler om at realisere boligpolitikkens mål om et fleksibelt boligmarked og et varieret boligudbud. Dernæst i en del, der handler om bæredygtig udvikling af bymiljøer og boliger.

Der lægges i strategien op til en lang række strategiske indsatser, der tilsammen skal være med til at indfri målet om opførelse af flere boliger på Bornholm.

Indsatserne for et fleksibelt boligmarked og et varieret boligudbud tager udgangspunkt i fem emner, hvorunder de konkrete indsatser er formuleret:

-          Plangrundlag – hvordan regionskommunen tilvejebringer det nødvendige plangrundlag for den ønskede boligudvikling

-          Dialog med investorer – herunder udarbejdelsen af salgsmaterialer på kommunale ejendomme, etablering af modtagekontor og intern koordinering

-          Boligtyper – herunder øget dialog med almenboligsektoren samt potentielle investorer og øvrige interessenter

-          Økonomi og organisation – udarbejdelse af investeringsplaner i forhold til at understøtte boligbyggeri og strategisk udvikling af byerne

-          Forhandlingsgrundlag – herunder løbende udarbejdelse af basismateriale til brug for dialog med investorer, og håndhævelse af bopælspligt

Indsatserne for bæredygtig udvikling af bymiljøer og boliger tager udgangspunkt i to emner, nemlig plangrundlaget for byer og for land.

De konkrete indsatser, der er formuleret under hver af disse emner er fx.

-          Plangrundlaget for byer – herunder implementeringsplaner for de strategiske udviklingsplaner, igangsættelse af nye processer for strategiske udviklingsplaner for Gudhjem, Svaneke, Hasle og Klemensker, modernisering af bevarende lokalplaner, udarbejdelsen af en ny arkitekturpolitik og mulighed for etablering af bæredygtige boliger

-          Plangrundlaget for land – herunder planlægning for øget adgang til natur og friluftsliv fra byer til landet via projektet om den ”grønne bølge”, derudover planlægning af omdannelseslandsbyer samt genanvendelse af byggematerialer

Økonomiske konsekvenser

ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

1.
Boligstrategi for Bornholms Regionskommune til politisk behandling april 2020 (DOCX)

2.
Oversigt bolig og erhvervsprojekter til ØEPU (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Godkendelse af takst for overnatning i autocamper på de kommunale havne - forsøgsordning 2020 og 2021

08.00.00G01-0331

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

17

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget godkendte den 7. april 2020 en forsøgsordning for 2020 og 2021, der giver autocamperfolket mulighed for at overnatte på der til indrettede pladser på Hasle Havn, Nørrekås Lystbådehavn og Tejn Havn. Overnatningen giver adgang til toilet, bad, vaskerum, sejler-WIFI og strøm på samme vilkår som gæstesejlere. Det indstilles, at der opkræves en takst svarende til taksten for en overnatning i en 7-10 m lang båd.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         taksten for en overnatning i autocamper på Hasle Havn, Nørrekås Lystbådehavn og Tejn Havn godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

Søren Schow kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

Liste V kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Natur- og Miljøudvalget har den 7. april 2020 godkendt en forsøgsordning, hvor der i perioden 2020-21 etableres et begrænset antal autocamperpladser på Tejn Havn, Hasle Havn og i Nørrekås Lystbådehavn. Der gives mulighed for, at autocamperne kan tilslutte sig strøm, sejler-WIFI og anvende servicefaciliteterne på havnen via køb af billet i serviceautomatsystemet.

 

Pladserne etableres på havnearealer, hvor der står både o.l. på land om vinteren, hvorfor forsøgsordningen kun vil løbe fra 15. maj til 15. september, hvor disse arealer er ledige. Pladserne vil være 6 gange 10 meter og etableres på en plan overflade med tydelig skiltning.

 

Gæstesejlerne i de kommunale havne betaler efter bådens længde, og det indstilles, at der for autocampere ligeledes opkræves efter længde – nemlig pladsens længde (10 m). En gæstesejler med en båd på 7-10 meter betaler i 2020 213 kr./døgn, og det foreslås, at taksten for en overnatning i autocamper fastsættes til det samme. Det skønnes, at taksten ikke underbyder campingpladsernes priser.

 

Forsøgsordningen vil blive evalueret ultimo 2021 i samarbejde med de tre havnes brugerråd og efterfølgende forelagt Natur- og Miljøudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Hvis der etableres otte pladser på hver af de tre havne, vil dette give 24 pladser i alt. Hvis der er fuld belægning i hele perioden, så giver det en mulig indtjening på 24 pladser gange 213 kr. gange 122 dage pr. sæson = 623.664 kr. svarende til en mulig indtjening på 207.888 kr. pr. havn pr. sæson.

 

Etableringsomkostninger til skiltning, strømudtag, evt. planering, optegning, m.m., dækkes af havnens driftsbudget.

 

Omkostninger til opsætning af billet i serviceautomatsystemet dækkes af budgettet til drift og support af serviceautomatsystemet.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Status på beredskabets økonomi 2020 samt anmodning om tillægsbevilling

14.00.00Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

18

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Beredskabet kom ud af 2019 med et underskud. Det skyldtes ekstraordinære udgifter i årets løb. At udgifterne ville komme var kendt, men de blev større end forudsat. Samtidig er der kommet andre uforudsete udgifter til. Beredskabets samlede økonomi vanskeliggør større afdrag på underskuddet i indeværende år. I sagen orienteres om beredskabets økonomi og der fremlægges handleplan for nedbringelse af overført underskud. Samtidig anmodes om tillægsbevilling i forhold til stigning i priser på kommuneabonnement samt entreprise-kontrakter vedr. brand- og redningsberedskab.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)    Handleplanen for nedbringelse af underskuddet godkendes.

b)    Der gives en tillægsbevilling til bevilling 51 beredskab på 161.000 kr., til at dække merudgifterne til kontrakter ud over fremskrivning, finansieret af de likvide midler.

c)    Der tilsvarende afsættes budget fra 2021 og frem til dækning af de øgede kontraktudgifter.

d)    Taksterne revideres i forbindelse med budget 2021.

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales, idet mer-forbruget i 2020 finansieres inden for NMUs område.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Beredskabets budget udgøres af bevilling 51 beredskab, der dækker udgifter og indtægter i forbindelse med driften af det kommunale redningsberedskab; myndighedsbehandling, forebyggelse, brand- og redningsberedskabet og udgifter til det frivillige kommunale beredskab. Det afsatte budget dækker således udgifter til udrykning (brand, miljø- og rednings-opgaver), andre indsatslederopgaver, brandsyn samt udarbejdelse af beredskabsplaner, råd, vejledning og support samt øvrige administrative opgaver og afledte udgifter til fx køretøjer, abonnementer, materiel mv. i forbindelse med foranstående opgaver. Der sendes opkrævninger for ydelser, der ikke er akutte og som ikke kan løses af andre – dvs. deciderede beredskabsopgaver. Regningen sendes til skadevolder og omfatter materiale, køretøjer og timeforbrug for løsningen af en bestilt opgave efter akutfasen, hvis der ikke er andre til at løse den. Til brug for denne afregning benyttes de i takstbladet fastsatte takster. Taksterne prisfremskrives årligt på baggrund af den generelle løn- og prisudvikling. Dertil tages betaling for undervisning samt tilsyn af brandmateriel.

 

Beredskabet kom ud af 2019 med et underskud på i alt 552.000 kr.

Det var fra årets start kendt, at der ville blive udgifter til et 10-års serviceeftersyn af stigevogn. Dette var anslået til at koste godt 0,4 mio. kr., men endte med en totalpris på 0,5 mio. kr.

En anden ekstraordinær udgift, der var kendt tidligt på året var udgifter til beredskabsfaglig assistance til udarbejdelse af plan for risikobaseret dimensionering (RBD) for BRK 2019 på i alt 0,18 mio. kr.  Begge dele blev forsøgt indarbejdet i starten af året så det meste af dette kunne holdes inden for daværendes års budget, men med engangsudgifter i forbindelse med erhvervelse af nye indsatslederbiler (leasede), større udgifter til brandhanenet end normalt samt øget betaling for assistancekontrakt har det ikke været muligt.

 

Herunder kan ses resultatet for beredskabet i 2019 samt de forudgående år.

 

Resultat, løbende priser i 1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

Beredskab

130

100

30

-552

 

Budgetlægningen for 2020

Beredskabets budget til myndighedsbehandling, forebyggelse samt brand- og redningsberedskab er på i alt 9,4 mio. kr. og er fordelt på hovedposterne kørende materiel, entreprisekontrakter, lønninger samt øvrige materiel og udgifter.

 

Kørende materiel

Gennem de senere år (i 2016 samt 2018) er der efter udlicitering af brand- og redningsberedskab afhændet køretøjer, hvilket både har givet en ekstra indtægt fra salget samt medført bortfald af leasingkontrakter. Med udskiftningen af de to indsatslederbiler i 2019 er der kommet nye leasingudgifter til idet de to tidligere indsatslederbiler var betalt ud.

 

Forbrug vedr. køretøjer; salg, reparation, forsikring og leasing

I 2020 priser, 1.000 kr. 

2016

2017

2018

2019

2020

Køretøjer i alt

924

976

845

1.136*

870

Forbrugstal for 2016-2019, budgettal for 2020

*) Inkl. serviceeftersyn på 0,5 mio. kr.

 

Entreprisekontrakter, kommuneabonnement mv.

Udgifter til brand- og redningsberedskabet er fordelt på indsatslederdelen, der fortsat ligger i kommunalt regi, samt den øvrige indsats, der er indgået kontrakter for fordelt på tre slukningsdistrikter. Dertil er der indgået assistancekontrakt (kommuneabonnement) samt en dykkerkontrakt.

 

De samlede udgifter til kontrakter har gennem de seneste år set således ud:

 I 2020 priser, 1.000 kr. 

2016

2017

2018

2019*

2020

Samlede kontraktbetalinger

5.429

5.530

5.596

5.913

6.150

*) Frem til april og ændring af kontrakten med beredskabet er der betalt husleje for brandstationen i Allinge. Huslejeindtægten er fra 2018 sammen med drift af bygningen overdraget til ejendomsservice, men er medtaget frem til 2019 for sammenligningen skyld. Huslejetabet bæres af ejendomsservice. 

 

Der er i 2019 lavet en tillægsaftale til kommuneabonnementet* hos Falck. Der er samtidig aftalt en prisregulering, der betød en merbetaling på knap 45.000 kr. i 2019 og en øget betaling på knap 110.000 kr. i 2020. Dette er ikke reguleret i budgettet til 2020. Der er alene sket fremskrivning med knap 3.000 kr. ud fra den almindelige prisfremskrivning.

 

*) Kommuneabonnementet hos Falck dækker autohjælp til alle kommunens køretøjer inkl. knallerter og Christiania-cykler og kørende materiel i øvrigt, fx traktorer, græsklippere mv. i form af reparation på stedet eller transport til værksted – og evt. derfra igen (dog undtaget busser med mere end 8 passagerpladser). Dette gælder også ved gennemkørsel i Sverige. Dertil kan beredskabet rekvirere fjernelse af køretøjer, der er til gene for trafiksikkerheden.
Kommunens abonnement har været en billig aftale på 243.000 kr. i 2019. Pga. blandt andet en del fritrækningsopgaver ønskede Falck kontrakten genforhandlet og det blev landet på det ovenfor beskrevne beløb. Samtidig er tilføjet personbefordring/hjemtransport af børnehavebørn og plejehjemsbeboere ved assistance til cykler (inkl. rickshaw-cykler).

 

Kontrakterne for distrikt Nexø samt Rønne/Aakirkeby stiger fra 2019 til 2020 med godt 121.000 kr., mens budgettet alene er fremskrevet med 67.000 kr. Dvs. der er en stigning i betalingen på 54.000 kr. i forhold til fremskrivningen af budgettet.

 

Samlet har beredskabet derved en øget udgift på kontrakterne vedr. brand- og redning samt assistance på i alt 161.000 kr.

 

Lønninger

Som ovenfor nævnt ligger indsatslederdelen fortsat i kommunalt regi. Derudover udføres tilsyn, brandbehandling af byggesager og anden myndighedsbehandling, undervisning og anden forebyggelse. Der er fastlønnet personale svarende til 4,6 årsværk og dertil timebetaling af personale ud fra opgaver og behov.

Udgifterne til lønninger er steget over de seneste år, dels som følge af en opnormering på det administrative område dels blandt andet som følge af opgaver i forbindelse med folkemødet.

 

i 2020 priser, 1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

Løn og personaleudgifter

2.403

2.526

3.220

3.107

3.021

 

Indtægter

En del af beredskabets udgifter er dækket af indtægter fra tilsyn, ABA-anlæg, undervisning og videresalg af nødbehandlerudstyr.

 

Indtægterne, fratrukket direkte udgifter undtagen løn, har de seneste år set således ud:

i 2020-priser, 1.000 kr.

2016

2017

2018

2019*

2020

Indtægter

-1.014

-1.246

-1.297

-1.361

-1.178

Forbrugstal for 2016-2019, budgettal for 2020

 

Med fraregning af direkte udgifter har indtægterne i 2019 ligget højere end de foregående år.

Brutto var indtægterne lavere, men det er lykkedes at skære indkøb og udgifter til, således at der ikke købes større mængder til lager. Også i 2020 vil der være fokus på sammenhæng mellem indkøb og salg/afregning. Der er samlet budgetteret med færre indtægter blandt andet fra færre blinde alarmer.

 

Udfordringer i 2020

Budgettet for 2020 er med de ovenfor beskrevne forhold spændt hårdt for og i ubalance på -0,1 mio. kr. Der er i disponeringen af budget 2020 skåret ned på indkøb af nyt materiel samt uddannelse, der ikke er lovpligtig.

 

Der søges i denne sag om en tillægsbevilling til dækning af merudgifter på dels kommuneabonnement dels øgede kontraktudgifter på i alt 161.000 kr. Dermed vil der som udgangspunkt være balance og mulighed for et mindre afdrag på 50-60.000 kr. af underskuddet i 2020. Forudsat at der ikke kommer væsentlige uforudsete udgifter til i løbet af året

 

 

Fremadrettede tiltag og handleplan for nedbringelse af underskud

Dele af afregningen for beredskabets indsats er takstbaseret. Der vil i foråret 2020 blive igangsat en gennemgang af udgifter og takster for at se, om der bør ændres på taksterne fx hvor udgifter er steget mere end prisfremskrivningen og derigennem opnå en større dækning af øvrige udgifter relateret til indsatserne. Dette vil indgå ved fremlæggelsen af takstblad i forbindelse med budget 2021.

 

Der vil i 2020 blive lavet en gennemgang af tidsforbrug og lign. i forbindelse med salg, tilsyn, kursusaktiviteter mv. med henblik på om der evt. skal justeres på tilskrevet overhead mv., så det sikres at de direkte og relaterede udgifter hertil er dækket ind.

 

Der vil fortsat være fokus på den del af udgiftssiden, der ikke er bundet i faste udgifter, hvilket dog kun er en mindre del af det samlede budget. Dertil vil der være fokus på timeforbrug, for den del, der vedrører opgaver, der aflønnes på timebasis.

 

Der må dog fortsat forventes at underskuddet vil skulle afdrages over en årrække.

 

Der er i sagen ikke indregnet konsekvenser af situationen omkring Covid-19. For beredskabet vil der både være tabte indtægter, men også besparelser i form af færre timer i forbindelse med fx større arrangementer. Det er endnu usikkert, hvordan balancen mellem de to bliver.

 

Brand- og slukningsberedskabet skal i udbud ultimo 2020 og med ikrafttrædelse pr. 1. maj 2021. Alt efter formen af udbuddet og dermed omfanget af udbudsmaterialet kan der være behov for at tilkøbe beredskabsfaglig assistance til denne opgave. Dette skønnes at koste ca. 0,4 mio. kr., som ikke er indeholdt i ovenstående. Der arbejdes frem mod sommeren på at komme nærmere formen på udbudsprocessen og dermed et bud på eventuelle udgifter forbundet med dette. Resultatet af udbuddet vil også spille ind på beredskabets økonomi fremadrettet, men hvorledes vil selvsagt først være kendt ved indgåelse af de nye kontrakter.

Økonomiske konsekvenser

Der søges i denne sag om en tillægsbevilling på 161.000 kr. til bevilling 51 Beredskab.
Tillægsbevillingen foreslås finansieret af de likvide midler.

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Brandsikkerhed i plejeboliger på Bornholm

82.18.00G01-0047

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

19

 

Hvem beslutter

Natur - og Miljøudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På baggrund af branden i Farsøhthus plejecenter den 3. august 2018, modtog Bornholms Regionskommune, ligesom landets øvrige kommuner, den 24. september 2018 et hyrdebrev fra Transport, Bygnings- og Boligministeriet (TBST).

 

I brevet blev kommunen opfordret til at gennemgå brandsikkerheden i både de kommunale og private plejeboliger og vurdere om brandsikkerheden som minimum lever op til de brandkrav, der var gældende da bygningen senest fik byggetilladelse. Dernæst at vurdere om der er steder hvor dispensationer i forhold til brandtekniske foranstaltninger er givet på et grundlag, der siden er blevet ændret og dermed ikke længere er gældende.

 

Ejendomsservice koordinerede den samlede undersøgelse, som har strakt sig over perioden oktober 2018 og frem til marts 2020, hvor alle plejecentre og plejeboliger fysisk er gennemgået i det omfang der var muligt, over flere omgange ligeledes med hjælp fra diverse eksterne konsulenter.

 

Resultatet af undersøgelsen er løbende fremsendt til TBST tilknyttede konsulent NIRAS, som kvitterede med en teoretisk vurdering af den aktuelle brandsikkerhed i de enkelte plejeboliger, med et forslag om anbefalede indsatsområder.

 

De steder hvor dette måtte være tilfældet, blev Ejendomsservice bedt om at lave et anlægsoverslag over de omkostninger, der vil være forbundet med at ændre på forholdene.

 

Dette har resulteret i 3 anlægsberegninger, som herunder præsenteres som spor 1, 2 og 3, hvor spor 1 og 2 præsenteres sammenlagt.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    Center for Ejendomme og Drift igangsætter kommunikationen med de berørte ejendomsselskaber og beboerdemokratier i de enkelte plejeboliger i henhold til procesplan,

b)    der nedsættes en følgegruppe iht. den i sagen foreslåede sammensætning,

c)    gennemgang og tilbudsindhentning ift. Spor 1 og 2 igangsættes og afsluttes med den økonomiske beregning, der kan indgå i Budgetforhandlinger 2021/2022,

d)    spor 3 drøftes som alternativ til spor 1 og 2, og at første fase igangsættes.  

Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2020:
a) Anbefales
b) Anbefales
c) Anbefales
d) Drøftet og udvalget anbefaler ikke spor 3. Niclas Fick kan ikke medvirke til, at spor 3 ikke
    anbefales.

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

a) Anbefales.
b) Anbefales. Udvalget indstiller Ole Rødvig til følgegruppen.

Udvalget anbefaler, at gennemføre en gennemgang og tilbudsindhentning afsluttes med den økonomiske beregning i forhold til spor 3, der kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2021 og 2022. Else-Merete Knoop og Kim Jacobsen kan ikke medvirke, idet de anbefaler spor 1 og 2.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget anbefaler NMUs indstilling, idet Kirsten Wendellindstilles som repræsentant i følgegruppen for SSU.

Linda Kofoed Persson, Kirstine van Sabben og Søren Schow kan ikke medvirke, idet de anbefaler SSUs indstilling.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

a) Godkendt

b) Godkendt. Kirsten Wendell og Ole Rødvig er udpeget.

c) og d) Nødvendige arbejder for at sikre lovliggørelse i forhold til BR 18 iværksættes umiddelbart.

Det undersøges hvilke tiltag, der er nødvendige for at bringe øvrige boliger op til BR 18. Resultatet forelægges NMU.

Sagsfremstilling

Arbejdet med at registrere og vurdere bygningernes brandsikringsmæssige tilstand blev varetaget i et samarbejde mellem Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice og Center for Natur og Miljø, Beredskab og Niras som ekstern rådgiver for TBST.

Ejendomsservice koordinerede den samlede undersøgelse, som har strakt sig over perioden oktober 2018 og frem til marts 2020, hvor alle plejecentre og plejeboliger fysisk er gennemgået i det omfang der var muligt, over flere omgange ligeledes med hjælp fra diverse eksterne konsulenter. Undersøgelsen blev afbrudt som en konsekvens af Corona-situationen, hvorfor enkelte delelementer i anlægsbudgettet, som kunne være besigtiget, er teoretisk prissat.

Direktionen har løbende givet tilrettevisninger i sagen, og ligeledes bedt om udarbejdelse af overslagsberegning på, hvad det koster at bringe samtlige plejeboliger op på niveau beskrevet i Bygningsreglement 2018, på det brandtekniske område.

Der er indledningsvis søgt historiske byggesagsoplysninger i de tilgængelige arkiver, hvilket viste sig at være en uoverkommelig opgave ift. mængden af dokumenter som skulle gennemgås. Der er dog lavet en eksempelgennemgang af Plejecenter Klippebo.

På dette undersøgelsesgrundlag har Ejendomsservice udarbejdet et anlægsbudget, der beskriver brandsikkerhedstiltag i 3 spor.

-          Spor 1 omfatter prissætning af kendte dispensationer for daværende bygningsreglement, givet på Plejecenter Klippebo og Åbo.

-           

-          Spor 2 omfatter prissætning af de anbefalinger fremsendt af Niras

-           

-          Spor 3 omfatter prissætning af alle plejeboliger til et brandsikkerhedsniveau

svarende til krav i Bygningsreglement 2018.

 

Opgavens tre spor drejer sig således om at beregne priser for at brandsikkerheden i kommunens plejeboliger lever op til hhv. de regler, der var gældende, da bygningerne blev opført eller alternativt om at alle bygningernes brandsikkerhedsniveau hæves til at opfylde de brandkrav BR18 (Nyeste bygningsreglement) foreskriver.

Som følge af Niras tilbagemeldinger på BRKs egne registreringer af brandsikkersikkerheden på øens plejehjem, har beredskabet lavet en meget grundig gennemgang af Klippebo plejecenter. Der er brugt over 150 timer på den første sag, som er en relativ enkel bygning.

Her viste den systematiske gennemgang af de forskellige byggesager og af bygningerne, at der var mange steder man burde følge op på brandsikkerheden og steder hvor man skal foretage principielle beslutninger i forhold til ændringer af tidligere trufne valg.

Anlægsoverslaget i forhold til spor l og spor ll er lavet ud fra en teoretisk og overordnet gennemgang af de tilbagemeldinger Niras har givet på de enkelte plejecentre og bofællesskaber/ døgninstitutioner. Det vil sige at anlægsoverslagene skal ses som en pejling på hvilke omkostninger der kan være forbundet med den gennemgribende gennemgang, der her indstilles til at blive foretaget i næste fase af projektet.

Det obligatoriske årlige brandtilsyn, som beredskabet står for, forholder sig til bygningernes tilstand, installationer og brug, men ikke til grundlaget for indretningen og valg af installationer.

 

Beslutningskompetencen omkring en anlægsinvestering af denne karakter, i sager omfattet af almenboligloven ligger hos Kommunalbestyrelsen.

Da det er et myndighedskrav, at brandsikringen i bygninger er tilstrækkelig i forhold til byggelovgivning, hvortil der er visiteret ældre og plejekrævende borgere, der ikke kan forventes at bringe sig selv i sikkerhed i tilfælde af brand, er det kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning om anlægsinvesteringen til brandsikring og anlægsfølgeudgifter. Beboerne har ikke vetoret. Beboerne skal orienteres om de huslejemæssige konsekvenser af anlægssagen.

Center for Ejendomme og Drift anbefaler, at der nedsættes en følgegruppe der kan følge processen og overordnet sikre de enkelte plejeboliger idet der ikke altid er et fungerende beboerdemokrati til stede på de enkelte plejecentre/plejeboliger.

 

 

Spor 1 og 2 – Lovliggørelse af Klippebo og Åbo iht. kendte dispensationer og anbefalinger fremsendt af Niras.

 

Begge spor kræver en grundig gennemgang af 14 (11 der er beskrevet i anlægsbudgettet + 3 bofællesskaber/ døgninstitutioner, som ikke har været mulige at gennemgå endnu) af de bygninger, som huser plejeboliger til personer der ikke vurderes at kunne bringe sig selv i sikkerhed i tilfælde af brand.

 

Man kan overordnet dele udrednings- og prissætningsarbejdet op i to kategorier, hvor den ene handler om selve den fysiske bygning og den anden handler om de brandtekniske installationer.

 

Anlægsbudget for spor 2 og 3. (detaljeret anlægsoverslag vedlagt som bilag 1)


 

 

Brandsikring af plejeboliger 

 Samlet Anlægs- og driftsoverslag

 

Spor l og lI sammenlagt

Spor lll

 Samlede anlægsudgifter i alt

 

23,5

               70,8

 Samlede ekstra driftsomkostninger i alt

                   

                    0,5

                    1,0

Udgifter til ekstern rådgivning ved udbud

 

0,1

0,1

 Samlede anlægsudgifter BRK

 

9,1

17,5

 

 

I Spor 1 og 2 skal den fysiske bygning, f.eks. den brandmæssige opdeling og redningsåbninger vurderes ud fra de regler, der var gældende, da bygningen blev opført/ væsentlig ombygget, hvorimod det ikke giver mening at lave tekniske installationer der forholder sig til tidligere standarder. Derfor vil de blive udbudt efter BR18 brandkrav.

 

Spor 3 - For at hæve niveauet på det brandtekniske område til BR18 niveau, ville der på samtlige bygninger ifølge rådgivning fra brandmyndigheden skulle etableres nye ABA-anlæg, et antal nye branddøre forsynet med ABDL-anlæg og som udgangspunkt også sprinkleranlæg. Det vil grundet de fleste af bygningernes alder være nødvendigt at etablere kompenserende tiltag for manglende eller tvivlsom passiv brandsikring.

Sagen blev fremlagt for direktionen ultimo marts, hvor det blev besluttet at Spor 2 inkl. spor 1 som del af dette, bør afstedkomme en udvalgsorientering og en indstilling om igangsætning af spor 2, mens Spor 3 indstilles til drøftelse. 

 

Organisering af opgaven/Projektet

 

Følgegruppen foreslås sammensat med et medlem fra hhv. Natur- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, Koncerndirektøren, Centerchef for Center for Ejendomme og Drift, Centerchef for Center for Ældre, en plejecenterleder samt en beboerrepræsentant fra fællesbestyrelsen, en repræsentant for Beredskabet, afdelingsleder i Ejendomsservice og projektlederen

Følgegruppens medlemmer forventes at bidrage med relevant viden på deres områder og der afholdes ad-hoc møder.


 

Udbud af opgaven

Alt efter hvilket udførelsesspor der vælges, vil den samlede udbudsopgave ændre sig. Rådgiveropgaven vurderes i begge spor, at være kompleks, hvilket understreges af, at der kræves helt specielle kompetencer til at projektere brandsikkerhedsanlæg. På f.eks. sprinklerområdet, har vi ikke disse kompetencer på Bornholm, hvorfor der formodentlig skal søges rådgivning uden for lokalområdet.

Anlægsarbejdet kan i spor 2 udbydes i henhold til tilbudsloven, hvor spor 3 overstiger tærskelværdien for tilbudsloven vedr. samlet anlægssum, hvorfor udbudslovens bestemmelser skal iagttages. På rådgiverområdet, anslået 10–12 % af anlægssummen, er tærskelværdien i begge spor overskredet, hvorfor den ydelse skal i EU udbud. Rådgiverydelsen er i dette spor så kompliceret, at Center for Ejendomme og Drift skal have bistand fra ekstern rådgiver til at udføre en prækvalifikation af egnede projekterende rådgiverteam, hvorefter selve rådgiveropgaven skal udbydes blandt disse.

I spor 2 og 3 forventes det, at der vil skulle afsættes betydelige interne resurser til projektstyring og koordinering imellem plejecentrene. Denne resurse er ikke prissat endnu, idet den vil variere alt efter hvilket spor der vælges. En ekstern rådgiver vil kunne løfte en stor del af opgaven.

 

 

Spor 2

Spor 3

Ejendomsservice udbyder rådgiveropgaven sammen med ekstern konsulent

Ejendomsservice udbyder rådgiveropgaven sammen med ekstern konsulent

 

Prækvalificering af rådgivere

Rådgiver udbyder opgaven

Rådgiver udbyder opgaven

Anslået anlægssum 23,5 mio. kr.

Anslået anlægssum 70,8 mio. kr.

Tilbudslov

Udbudslov

16 lokationer – Plejecentre

16 lokationer – Plejecentre

Samlet opgave udbydes i delentrepriser

Samlet opgave udbydes i delentrepriser

Kan udbydes i enkeltstående opgaver der udføres over tid, i henhold til tilbudslov, eller i sammensatte klumper.

Det skal undersøges nærmere hvad det betyder iht. udbudsloven, for den samlede udbudssum, hvis arbejderne opdeles i f.eks. 4 enkeltstående udbud. Således at opgaven udbydes over en længere tidsperiode.

 

Udførelsesfasen:

Der må forventes visse udfordringer i en eventuel udførelsesfase, for beboerne. I begge spor vil der skulle foregå arbejder i de private beboelser, i længere eller kortere tid. Om der er behov for genhusning er for tidligt at sige, men der er en reel risiko for at det kan blive aktuelt. I så fald er det en udgift der skal medregnes i anlægsbudgettet og i den endelige finansiering/låneoptagelse og pålignes de enkelte lejemål i henhold til en nærmere fastsat fordelingsnøgle. 

Økonomiske konsekvenser

De samlede anlægs- og driftsudgifter ved spor 1 og 2 omfatter 10 ud af 12 plejecentre og bofællesskabet Stenbanen. De tre andre bofællesskaber/ døgninstitutioner, der ikke ejes af BRK, skal gennemgås og prissættes, da der i projektfasen ikke var tid og ressourcer til den del.

Ved spor 3 omfatter anlægs- og driftsoverslaget alle 16 plejecentre og bofællesskaber/ døgninstitutioner.

 

BRKs samlede udgifter til anlæg vil ved spor 1 og 2 ligge på ca. 9,1 mio. kr. beregnet efter de respektive fordelingsprocenter for boliger/BRK Ejendomsservice. Ved spor 3 udgør BRKs samlede udgifter til anlæg ca. 17,5 mio. kr. Der er ikke specifik adgang til lånefinansiering af disse anlægsudgifter, så de skal afsættes på anlægsbudgettet og finansieres som en del af det samlede budget.

 

Anlægsudgifterne til boligerne indgår i boligernes særskilte regnskaber og pålignes huslejerne, idet anlægsudgifterne som udgangspunkt lånefinansieres.

 

Stigningerne i huslejen i de enkelte afdelinger vil variere i forhold til de opstillede investeringsbehov. Der er beregnet indikationer for stigningerne i huslejerne brutto og netto (efter boligtilskud) for de enkelte afdelinger ud fra følgende forudsætninger:

 

·         Anlægsudgifterne finansieres med et 30-årigt lån i Kommune Kredit

·         Lejen forhøjes med ydelserne på lån samt ekstra årlige udgifter til drift af brandsikringsanlæg

·         Der er foretaget beregninger for lejlighedsstørrelser på hhv. 65 m² og 75 m² som eksempler. De enkelte lejligheder i den enkelte afdelinger har flere steder forskellige størrelser, så der er valgt nogle typiske lejlighedsstørrelser. Grå markeringer angiver, at der ikke findes denne størrelse lejlighed i afdelingen.

·         Ved beregning af boligstøtten er det forudsat, at der bor førtidspensionister i afdelingerne på voksenhandicapområdet og folkepensionister i afdelingerne på ældreområdet, samt at der bor en beboer i hver lejlighed.

 

De estimerede lejestigninger pr. måned for spor 1 og 2 fremgår af tabellen nedenfor. Stigningen i bruttolejen ligger generelt i intervallet 95 – 279 kr. pr. måned, mens stigningen i nettolejen ligger i intervallet 37 – 127 kr. pr. måned. Der er dog en markant højere stigning for afdeling Nylars på brutto 682 kr. hhv. 787 kr. og netto 273 kr. hhv. 378 kr.

 

Spor 1 og 2

Leje pr. m² pr. år

Lejlighed på 65 m² - udgift pr. måned

Lejlighed på 75 m² - udgift pr. måned

Afdeling

Leje i 2020

Stigning

Leje i 2020

Stigning brutto

Ny leje

Stigning efter boligstøtte

Leje i 2020

Stigning brutto

Ny leje

Stigning efter boligstøtte

Klintebo

1.138

26

6.164

143

6.307

57

7.113

164

7.277

78

Kommandanth.

951

0

 

 

 

 

5.944

0

0

0

Nexøhuset

1.230

15

 

 

 

 

7.688

95

7.783

45

Nylars

1.441

126

7.805

682

8.487

273

9.006

787

9.793

378

Røbo

1.201

28

6.505

152

6.657

60

 

 

 

 

Snorrebakken

1.063

0

 

 

 

 

6.644

0

0

0

Åbo

1.267

45

6.863

242

7.105

0

7.919

279

8.198

37

Stenbanen

849

42

 

 

 

 

5.306

265

5.571

127

 

Der er ligeledes estimeret lejestigninger pr. måned for spor 3 jf. tabellen nedenfor.

Her ligger stigningen i bruttolejen pr. måned i intervallet 237 – 891 kr. mens stigningen i nettoudgiften ligger i intervallet 32 – 317 kr. pr. måned. Ligesom ved spor 1 og 2 er stigningen størst for afdeling Nylars.

 

Spor 3

Leje pr. m² pr. år

Lejlighed på 65 m² - udgift pr. måned

Lejlighed på 75 m² - udgift pr. måned

Afdeling

Leje i 2020

Stigning

Leje i 2020

Stigning brutto

Ny leje

Stigning efter boligstøtte

Leje i 2020

Stigning brutto

Ny leje

Stigning efter boligstøtte

Klintebo

1.138

71

6.164

384

6.548

153

7.113

442

7.555

211

Kommandanth.

951

91

 

 

 

 

5.944

568

6.512

272

Nexøhuset

1.230

103

 

 

 

 

7.688

644

8.332

309

Nylars

1.441

142

7.805

772

8.577

309

9.006

891

9.897

428

Røbo

1.201

93

6.505

502

7.007

200

 

 

 

 

Snorrebakken

1.063

38

 

 

 

 

6.644

237

6.881

32

Åbo

1.267

49

6.863

263

7.126

0

7.919

303

8.222

40

Stenbanen

849

106

 

 

 

 

5.306

661

5.967

317

 

Det skal bemærkes, at beregningerne er udtryk for eksempler, der er baseret på at beboerne ikke har indtægter ud over pensionen. For folkepensionister betyder indtægter ud over pensionen en yderligere stigning i nettolejen. Nettostigningen er estimeret til ca. 40 kr. og ca. 60 kr. mere pr. måned ved en indtægt der er hhv. 2.000 kr. og 5.000 kr. højere pr. måned end i beregningerne i tabellerne.

 

Der kan eventuelt være mulighed for andre finansieringsmuligheder i den enkelte afdeling. Dette skal afdækkes konkret og kan betyde, at lejen stiger mindre end anført i tabellerne.

 

Der er alene foretaget beregninger for kommunens egne plejecentre. Det skønnes, at huslejestigningerne på de øvrige plejecentre vil være i de samme intervaller. Som følge af de stigende huslejer, både i kommunens og øvrige plejecentre, bliver der en merudgift til boligstøtte for kommunen. Der er ikke udarbejdet skøn over merudgiften.

 

For beboere på Toftegården beregnes opholdsbetalingen ud fra beboernes indkomst, hvorfor investeringerne ikke får konsekvens for beboernes betaling. For Sønderbo får investeringerne heller ikke betydning for taksten for aflastningsophold, da der er loft over taksten.

 

 

Forslag til Proces- og inddragelsesplan

Tidshorisonten for spor 1 vil være år 2020/2021 og ved beslutning om iværksættelse af spor 2 og 3 vil tidshorisonten strække sig udover år 2021.

De forskellige plejecentre og bofællesskaber/ døgninstitutioner har forskellig kompleksitet i forhold til størrelse, til- og ombygninger og ejerskabsforhold. Det betyder at proces- og inddragelsesplanen udelukkende angiver en rækkefølge for den samlede proces.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at lave en tidsplan, udover en igangsætning af generel orientering af eksterne boligselskaber og beboere.

Der må forventes visse udfordringer i en udførelsesfase, for beboerne. I begge spor vil der skulle foregå arbejder i de private beboelser, i længere eller kortere tid. Om der er behov for genhusning er for tidligt at sige, men der er en reel chance for at det kan blive aktuelt. I så fald er det en udgift der skal medregnes i anlægsbudgettet og i den endelige finansiering/lånoptagelse og pålignes de enkelte lejemål i henhold til en nærmere fastsat fordelingsnøgle.


 

Brandsikring af plejeboliger – Forslag til procesforløb

Fase

Handling

Tidsplan

1

Udvalgsbehandling/ kommunalbestyrelse

April 2020

 

Nedsættelse af følgeudvalg

Maj 2020

 

Orientering af boligselskaber/beboere

Maj 2020

 

Gennemgang og tilbudsindhentning

Maj – november 2020

 

Økonomisk beregning - anlægssag

December 2020

2

Udvalgsbehandling/ kommunalbestyrelse

 

Beboerdemokrati/ -orientering

 

 

Forhandling med boligorganisationer 

 

 

Lånoptagelse

 

 

Udbudsproces ved ekstern rådgiver

 

 

Byggetilladelse

 

Anlægsarbejde

 

Indflytning 

 

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 20.5.2020

Ejendomsservice har forespurgt Landsbyggefonden, om mulighed for at tilføre kapital til brandsikring af almene plejeboliger.

Landsbyggefonden meddeler, at myndighedskrav til brandsikkerhed ikke er støtteberettiget. De har i øvrigt modtaget tilsvarende henvendelser fra boligselskaber.

Hvis indsatsen til forøgelse af brandsikkerhed lå i en kombination med f.eks. en ombygning, ville der muligvis kunne argumenteres, så Landsbyggefonden kunne overveje at meddele støtte. Det vurderer Ejendomsservice ikke er tilfældet her.  

Udvidet procesplan er vedlagt som bilag 2.

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 5. maj 2020

 1.  Lukket bilag

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Bilag 2 - Udvidet procesplan - Brandsikkerhed i Plejeboliger på Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Anlægsbevillinger til Bornholms Cykelveje - afslutning af projekter som følge af Futuraes konkurs

05.01.00S00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

05-05-2020

2

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-05-2020

5

 

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

20

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 30. april 2020 indgav virksomheden Futurae konkursbegæring. Center for Natur, Miljø og Fritid har to anlægsbevillinger under projektet Bornholms Cykelveje, der bliver berørt af konkursen.

Dette dagsordenpunkt redegør for konsekvenserne af konkursen og omfatter indstilling om tillægsbevillinger for at kunne fuldføre projekterne.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)      Projekt 1 – Enkeltrettede cykelstier på national cykelrute 10 på Ndr. Kystvej i Rønne:
1) der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 190.000 kr. (udgifter), således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 9.090.000 kr.
2) der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 190.000 kr. finansieret af kassebeholdningen.

b)      Projekt 3 og 4 – Kantbaner fra Døndalen til Gudhjem og fra Aarsdale til Nexø:
1) der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 470.000 kr. (udgifter), således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør 25.070.000 kr. og
2) der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 470.000 kr. finansieret af kassebeholdningen.

c)    udbetalingerne fra bankgarantierne vil tilgå kassebeholdningen, og

d)    sagen på grund af dens hastende karakter, forelægges borgmesteren med henblik på en formandsbeslutning, idet sagen efterfølgende forelægges af kommunalbestyrelsen.

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. maj 2020:

Anbefales.

 

Koncerndirektøren indstiller, at

·         indeværende orientering om denne sag tages til efterretning af kommunalbestyrelsen jf. den supplerende sagsfremstilling.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Som følge af Futuraes konkursbegæring den 30. april 2020 har Center for Natur, Miljø og Fritid tre delprojekter under projekt Bornholms Cykelveje, der ikke kan blive fuldført.

De omfattende projekter er:

·         Projekt 1 – Ensrettede cykelstier i begge vejsider og fortov i landsiden på Ndr. Kystvej i Rønne.

·         Projekt 3 – Cykelkantbaner og delte fælles stier fra Døndalen og gennem Gudhjem.

·         Projekt 4 – Omlægning af cykelkantbaner fra Aarsdale til Nexø.

Projekt 3 og 4 har været udbudt som et projekt og har en samlet anlægsbevilling.

 

Der er for begge entrepriser afholdt afleveringsforretninger med Futurae. Projekt 1 havde afleveringsforretning den 27. januar 2020, mens projekt 3 og 4 havde afleveringsforretning den 8. august 2019.

I begge afleveringsforretninger var der en del arbejder (mangler), der skulle udbedres og udføres for Futuraes regning. Nogle af disse arbejder er udført inden den 30. april 2020, men der udestår forsat nogle arbejder, som skulle udføres i løbet af 2. kvartal 2020. 

De manglende arbejder skal igangsættes hurtigst muligt, idet projektet Bornholms Cykelveje afsluttes den 30. juni 2020. Arbejderne kan derfor ikke afvente resultatet af konkursbehandlingen.

 

Nedenfor er en økonomisk oversigt over de mangler, der skulle have været udført af entreprenøren for egen regning:

 

Projekt 1, Ndr. Kystvej

Garantistillelse: 1.134.312,00 kr.

Arbejde

Anslået pris

Bemærkninger

Rydning af arbejdsplads

25.000 kr.

 

Hæve og vende rendestensbrønde

15.000 kr.

 

Asfaltarbejde ved Haslevej

55.000 kr.

 

Vedligeholdelse af beplantning

95.000 kr.

Udføres indtil januar 2024

I alt Projekt 1

190.000 kr.

 

 

 

 

Projekt 3 og 4, Kantbaner

Garantistillelse: 1.974.565,70 kr.

Arbejde

Anslået pris

Bemærkninger

Manglende muldpålægning

200.000 kr.

 

Manglende græsslåning

70.000 kr.

 

Vedligeholdelse af rabatter og skråninger

200.000 kr.

Udføres indtil august 2023

I alt Projekt 3 og 4

470.000 kr.

 

 

 

 

I alt alle projekter

660.000 kr.

 

 

De anslåede priser er delvis baseret på Futuraes tilbud, og vil kunne ændre sig ved udførelse af anden entreprenør/Vej & Park.

Idet det ikke er muligt for Futurae at udbedre disse mangler, som følge af deres konkurs, vil det være nødvendigt at indgå nye aftaler med andre entreprenører/Vej og Park.

Der er i forbindelse med indgåelse af entrepriserne stillet bankgarantier af Futuraes bankforbindelse, og det er forventningen, at disse bankgarantier kan blive udbetalt til at dække de omkostninger, som BRK vil få ved at skulle indgå nye aftaler med andre entreprenører. Udbetaling af bankgarantierne vil tilgå kassebeholdningen.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Projekt 1 – Enkeltrettede cykelstier på national cykelrute 10 på Ndr. Kystvej

Kommunalbestyrelsen meddelte anlægsbevillinger den 31. maj 2018 med ændring den 20. februar 2020.

Den samlede anlægsbevilling udgør 8.900.000 kr. (udgifter). Der søges i denne sag om en tillægsbevilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 190.000 kr. finansieret af kassebeholdningen.

 

Projekt 3 og 4 – Kantbaner fra Døndalen til Gudhjem og fra Aarsdale til Nexø

Kommunalbestyrelsen meddelte anlægsbevilling den 29.juni 2017 med ændring den 20. februar 2020

Den samlede anlægsbevilling udgør 24.600.000 kr. (udgifter). Der søges i denne sag om en tillægsbevilling til anlægsbevilling 0r rådighedsbeløb på 470.000 kr. finansieret af kassebeholdningen.

 

Nedenstående tabel viser et samlet overblik over projekterne, og de ansøgte ændringer.

Anlægsbevilling

Nuværende bevilling

Ansøgt anlægsbevilling

 

Udgifter

Tilskud fra VD

Nettoudgift

BRK

Udgifter

Tilskud VD

Nettoudgift

BRK

Forhøjelse

Tillægs-

bevillinger

Fortove og enkeltrettede cykelstier på Ndr. Kystvej i Rønne

8.900.000

7.120.000

1.780.000

9.090.000

7.120.000

1.970.000

190.000

Kantbaner fra Døndalen til Gudhjem og Aarsdale til Nexø

24.600.000

19.680.000

4.920.000

25.070.000

19.680.000

5.390.000

470.000

I alt

33.500.000

26.800.000

6.700.000

34.160.000

26.800.000

7.360.000

660.000

 

Tillægsbevillingerne på samlet 660.000 kr. indstilles finansieret via træk på kassebeholdningen.

Dee vil sideløbende blive arbejdet på, at de manglende arbejder bliver finansieret via bankgarantierne. Ud betaling fra bankgarantierne vil tilgå kassebeholdningen

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 11.5.2020

På grund af tidspres opfordrer administrationen til, at der træffes en borgmesterbeslutning på baggrund af de to udvalgs behandlinger (NMU og ØEPU), og at sagen vil forelægge til orientering på førstkommende kommunalbestyrelsesmøde, som styrelsesloven foreskriver, når der træffes en formandsbeslutning.

Supplerende sagsfremstilling til KB den 28.5.2020

Borgmesteren traf den 12.5.2020 en formandsbeslutning om at godkende dagsordenspunktets indstilling. Når der træffes en formandsbeslutning, skal sagen jf. styrelsesloven efterfølgende forelægges kommunalbestyrelsen til orientering.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Anlægsbevilling til salg af ejendommen Havnegade 70, Nexø

82.02.00G10-0281

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

21

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede på mødet den 3. oktober 2018 at sætte ejendommen Havnegade 70 i Nexø til salg.

Bornholms Regionskommune har modtaget et købstilbud på 1.085.000 kr.

Ejendommen er solgt administrativt til overtagelse den 1. april 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på netto –983.530 kr. til salg af Havnegade 70 i Nexø,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på netto –983.530 kr., som tilgår Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af jord og bygninger, og

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. december 2015, at reservere ejendommen Havnegade 70 i Nexø til midlertidig bolig for kvoteflygtninge. Da antallet af modtagne flygtninge efterfølgende faldt, var det ikke længere nødvendigt at opretholde det samme antal boliger til formålet.

Den 3. oktober 2018 godkendte Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget at sætte ejendommen til salg.

 

Mæglerne har vurderet ejendommen til en udbudspris mellem 600.000 – 1.085.000 kr. Ejendommen har været udbudt til salg ved ejendomsmægler siden oktober 2019, og solgt til udbudsprisen på 1.085.000 kr.

Ejendommen er solgt administrativt til overtagelse den 1. april 2020.

Økonomiske konsekvenser

Havnegade 70, Nexø:

 

Salgspris                                                          -1.085.000 kr.

Salgsomkostninger                                                   77.470 kr.

Udmatrikulering, anslået                                           24.000 kr.

 

Nettoprovenu                                                       -983.530 kr.

 

Nettoprovenuet på -983.530 kr. indgår i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af jord og bygninger.                    

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Anlægsbevilling til renovering af vejafvandingsanlæg 2020

05.01.13S00-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

22

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På Natur- og Miljøudvalgets møde den 3. december 2019 har udvalget behandlet en prioritering og anvendelse af anlægsmidlerne på vejområdet for 2020, herunder 500.000 kr. til renovering af vejafvandingsanlæg.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til renovering af vejafvandingsanlæg i 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til renovering af vejafvandingsanlæg i 2020

b)    der afsættes rådighedsbeløb på 500.000 kr. i 2020 finansieret af den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg

c)    anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Grundet klimaændringer skal der i de kommende år, i samarbejde med Bornholms Energi og Forsyning, iværksættes i række fælles initiativer i relation til regnvandssepareringer, ledningsrenoveringer, herunder afvanding af vejene samt generelle ledningsrenoveringer hvor BRK er ledningsejer.

Udgifterne til disse projekter vil ikke kunne finansieres over driften.

Planlagte områder er fortsat kystnære dele af Rønne og Nexø bymidte samt Aakirkeby, herunder andre aktuelle klimaprojekter.

Udbudsform afklares i samarbejde med BEOF i forbindelse med fælles projekter. Egne projekter udbydes i indbudt licitation, hvor tildelingskriterie er laveste pris

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift - Vej, Park og Anlæg – Driftsplanlægning vurderer, at udgifterne til renovering af vejafvandingsanlæg i 2020 vil beløbe sig til 500.000 kr.

I anlægsbudgettet for 2020 er der afsat en disponibel anlægspulje til vejanlæg på 16.218.900 kr. Natur- og Miljøudvalget godkendte den 3. december 2019 prioriteringer for 16.000.000 kr., herunder 500.000 kr. til renovering af vejafvandingsanlæg. Det korrigerede rådighedsbeløb i puljen udgør pr. 4.071.736 kr. inkl. budgetoverførsler fra 2019 på i alt 152.836 kr.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Anlægsbevillinger til tilskud til Åbne Haller 2020  

18.20.00Ø40-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

23

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er i budgettet afsat en anlægspulje til ”åbne” selvejende haller. Puljen giver hallerne mulighed for at indkøbe teknisk udstyr til at åbne op for selvorganiseret idræt.

Center for Natur, Miljø og Fritid søger om anlægsbevillinger til tilskud til Åbne Haller finansieret af denne pulje. Fire haller har indhentet tilbud på teknisk udstyr, som de søger om tilskud til.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    der gives fire anlægsbevillinger på tilsammen 256.840 kr. til tilskud til etablering af ”åbne” haller, til de under økonomiafsnittet nævnte haller,

b)    der tilsvarende afsættes fire rådighedsbeløb på 256.840 kr. finansieret af anlægspuljen til ”åbne” selvejende haller, og

c)    anlægsbevillingerne gives til Center for Natur, Miljø og Fritid under Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget.

 

Job-, Udviklings og Fritidsudvalget den 6. maj 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen prioriterede den 30. marts 2017 en ekstra tilskudspulje til vanskeligt stillede kommuner. I forlængelse heraf blev der afsat en anlægspulje på 750.000 kr. til ”åbne” selvejende haller. Det resterende rådighedsbeløb i denne anlægspulje udgør 382.880 kr.

Anlægspuljen understøtter øens selvejende idrætshaller i forbindelse med etablering af åbne haller, som er blandt Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets delmål for at fremme selvorganiseret idræt.

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget behandlede den 8. januar 2020 retningslinjer for tildeling af tilskud til Åbne Haller. På dette møde vedtog udvalget:

”at administrationen inviterer alle selvejende haller til et møde, hvor interesserede haller drøfter og beslutter fordeling af puljens rådighedsbeløb. Efter fordelingsmødet forelægges en sag til politisk behandling med henblik på godkendelse af anlægsbevillinger”.

Informationsmødet fandt sted den 5. februar 2020 og de selvejende haller har nu indhentet tilbud på tekniske installationer, så som kameraovervågning, låsesystemer mv., der kan kobles til bookingsystemet Conventus. Tilbuddene er indhentet hos den samme leverandør, som har erfaring med at koble systemerne til Conventus. Forskellene i tilbudspriserne skyldes individuelle fysiske indretninger og opsætninger i de enkelte haller.

Fire af hallerne ønsker at etablere åbne haller og har derfor indhentet tilbud på arbejderne. Det drejer sig om Nexø Hallen, Bornholms Idræts- og Kulturcenter (Nordlandshallen), Poulsker Idrætsforening/Poulsker Hallen og Tejn Idrætsforening/Mulighedernes Hus.

Tre haller – DGI-Hallen, Aakirkeby-Hallerne og Østermariehallen - har meddelt, at de ikke ønsker at etablere åbne haller. Aakirkeby-Hallerne ønsker eventuelt at tilslutte sig på et senere tidspunkt.

Nyvest Centret har allerede modtaget tilskud til teknisk udstyr i 2019 og er således tilsluttet.

Overblik over de selvejende hallers ønsker om deltagelse og indhentede tilbud:

 Selvejende hal

Ønsker at deltage i Åben Hal

Bestyrelse/hal ønsker ikke at deltage i Åben Hal

Indhentede tilbud, beløb i kroner ekskl. moms

Nyvest Centret

x

 

Modtaget tilskud til teknisk udstyr i 2019

Nexø Hallen

x

 

74.775 kr.

DGI-Hallen

 

x

-

Aakirkeby-Hallerne

 

x

Evt. på et senere tidspunkt

-

Østermariehallen

 

x

-

Bornholms Idræts- og Kulturcenter

x

 

69.375 kr.

Poulsker Idrætsforening/ Poulsker Hallen

x

 

 

 63.540 kr.

Tejn Idrætsforening/

Mulighedernes Hus

x

 

39.850 kr.

Tilbud i alt

 

 

247.540 Kr.

Særhensyn til Poulsker Idrætsforening/Poulsker Hallen og Tejn Idrætsforening/ Mulighedernes Hus.

På mødet den 8. januar 2020 ønskede Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget at give Poulsker Idrætsforening mulighed for at indgå i ordningen om tilskud til åbne haller.

Tejn Idrætsforening/Mulighedernes Hus ønsker ligeledes at være omfattet af denne tilskudsordning.

Begge foreninger/haller indgår normalt ikke i anlægs- og tilskudsordninger til selvejende haller.

Det indstilles, at der ligeledes gives tilskud til Tejn Idrætsforening på baggrund af nedenstående særhensyn.

Folkeoplysningspolitikken for Bornholms Regionskommune omfatter et særtilsyn der muliggør, at alle foreninger og selvejende haller har lige muligheder, og understøttes af politikkens mål om:

Økonomiske konsekvenser

Som anført i sagsfremstillingen beløber de indhentede tilbud sig samlet til 247.540 kr. ekskl. moms.

I første kolonne i nedenstående tabel er tilbuddene tillagt 25 pct. moms.

I anden og tredje kolonne er beløbene anført efter fradrag af momsrefusion, idet der på dette tilskudsområde er en momsandelsprocent på 85.

 

Ansøgt inkl. 25 pct. moms

Efter fradrag af momsref.  (MA pct. 85)

Bevillinger, afrundede beløb

Nexø Hallen

93.469 kr.

77.579 kr.

77.580 kr.

Bornholms Idræts- og Kulturcenter

86.719 kr.

71.977 kr.

71.980 kr.

Poulsker Idrætsforening/ Poulsker Hallen

 79.425 kr.

65.923 kr.

65.930 kr.

Tejn Idrætsforening/Mulighedernes Hus

49.813 kr.

41.345 kr.

41.350 kr.

I alt

309.426 kr.

256.824 kr.

256.840 kr.

Der søges om fire anlægsbevillinger på tilsammen 256.840 kr. til tilskud til etablering af åbne haller, jf. den sidste kolonne i tabellen.

Udgiften kan finansieres af anlægspuljen til ”åbne” selvejende haller. Det resterende rådighedsbeløb i denne pulje udgør 382.880 kr., idet beløbet forventes overført til 2020 i forbindelse med budgetoverførselssagen, som behandles i kommunalbestyrelsen den 30. april 2020. Det resterende disponible rådighedsbeløb i puljen vil herefter udgøre 126.040 kr.

Rådighedsbeløbene på i alt 256.840 kr. ekskl. momsrefusion, svarer til udbetaling af tilskud på i alt 309.426 kr. inkl. moms.

 

Der vil således skulle udbetales følgende tilskud:

 

Nexø Hallen                                             93.469 kr.

Bhs. Idræts- og Kulturcenter                    86.719 kr.

Poulsker Idrætsforening                          79.425 kr.

Tejn Idrætsforening                                 49.813 kr.

 

I alt                                                      309.426 kr.

 

Da der som nævnt er en momsandelsprocent på 85 på dette tilskudsområde, udgør Bornholms Regionskommunes reelle udgift til tilskud til de fire haller ca. 256.840 Kr.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Velfærdsalliance 2020-2023 mellem DBU, DBU Bornholm og BRK

00.16.00P20-0037

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

24

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget orienteres

Børne- og Skoleudvalget orienteres

Job- Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Bornholms Regionskommune, DBU og DBU Bornholm kan indgå i et samarbejde gennem en Velfærdsallianceaftale i perioden 2020 – 2023. Bornholm kan blive en af landets 30 kommuner, som sætter fokus på at styrke samarbejdet mellem klubber og velfærdsområder til glæde og gavn for borgere og, hvor der er evidens for, at fodbold bidrager til øget trivsel og sundhed. Aftalen sikrer et styrket samarbejde mellem fagcentre i Bornholms Regionskommune og til foreningslivet i øens fodboldklubber.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)      oplæg til Velfærdsallianceaftale mellem Bornholms Regionskommune, DBU og DBU Bornholm i perioden 2020 – 2023 godkendes.

b)    Velfærdsallianceaftale underskrives af Bornholms Regionskommune, DBU og DBU Bornholm senest den 1. juli 2020.

c)    Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget reserverer 30.000 kr. under Frie midler til aktiviteten to U-landskampe i perioden 2020 – 2023.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 1. april 2020:

Indstilling anbefales.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2020:
Orienteringen taget til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:
Taget til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I perioden 2016 – 2020 indgik Bornholms Regionskommune og DBU den første Velfærdsallianceaftale, som har bidraget til et styrket samarbejde mellem DBU og BRK indenfor især skoleområdet og klubsamarbejdet. I første aftale har der været fokus på samarbejdsaktiviteter som:

I den tidligere aftale har BRK bidraget med et årligt tilskud til DBU på 65.000 kr. eksklusive moms.

 

I en kommende 4-årig Velfærdsallianceaftale (2020 – 2023) vil DBU, DBU Bornholm og BRK være en af landets 30 kommuner, som sætter fokus på at styrke samarbejdet mellem klubber og velfærdsområder til glæde og gavn for borgere og, hvor der er evidens for, at fodbold bidrager til øget trivsel og sundhed.

 

Der har siden oktober 2019 været et indledende samarbejde mellem DBU & DBU Bornholm og BRK Fritid og Kultur, om at indgå en fornyet fire årig Velfærdsallianceaftale med fokus på:

·         Inklusion og beskæftigelse

·         Børn bold og bevægelse

·         Sundhed

·         Klubudvikling

 

Bornholm Regionskommune, DBU & DBU Bornholm anser hinanden for centrale samarbejdspartnere for udvikling af fodbolden, når det gælder om at sikre gode rammer for udviklingen af idrætten i kommunen samt at sikre, at endnu flere borgere bliver fysisk aktive.

 

Parterne har i perioden forud for denne aftaleperiode indgået i flere samarbejder, hvorfor denne relation og samarbejdet ønskes forøget og konsolideret; både politisk og administrativt, for dermed i langt højere grad at udnytte de samarbejdsmuligheder parterne kan tilbyde hinanden.

 

Det overordnede formål med velfærdsalliancen 2020 - 2023 er, at sikre udvikling og implementering af fodboldindsatser i kommunen, herunder implementering af aktiviteter med fokus på at bruge fodboldspillet som løftestang og dermed medvirke til at understøtte traditionelle kommunale velfærdsopgaver i tæt samarbejde med de lokale fodboldklubber.

Der tages afsæt i fodboldkoncepter, der er afprøvet i andre kommuner, og som har vist sig, at have betydning for en øget fysisk aktivitet og deltagelse i sociale fællesskaber for forskellige målgrupper og aldersgrupper.

 

Inklusion og beskæftigelse

Indsatsen er delvist fondsfinansieret af midler fra VELUX fonden. I alt 15 Velfærdsalliancekommuner indgår i denne indsats, som er et metodeudviklingsprojekt ”Fælles Fodslag for en Aktiv Fremtid” og samtidigt et forskningsprojekt, hvor Syddansk Universitet indgår.

Projektet er en videreudvikling af det tidligere ”Remiseprojekt” i kommunen og er et samarbejde mellem DBU Bornholm og kommunens jobcenter. Projektet er inspireret af ”Herlev-Modellen”, der var foranledning til at hjælpe 13 af 27 deltagende unge arbejdsledige ud af offentlig forsørgelse. For indsatsen betaler kommunen 25.000 kr., mens projektet leverer værdi på i alt op til 72.000 kr. fra eksterne midler fra VELUX- fonden.

 

Børn bold og bevægelse, i børnehave, skolen og fritiden

DBU Bornholm har ansøgt TRYG- fonden, som bidrager med 30.000 kr. i aftaleperioden til afvikling af et ”børnehaveprojekt” til kommunens daginstitutioner og fritidsklubber.

 

Fodbold som en del af Åben Skole

I regi af Åben Skole vil parterne samarbejde om skolecentrerede initiativer, herunder:

Hoved Kroppen Klubben, der har både indskolings- og udskolingselever som målgruppe, og har god erfaring med at rekruttere flere medlemmer til etablerede fodboldklubber samt inspirere udskolingselever til at tage frivillige (træner-) opgaver. Læs evt. mere her om konceptet.

11 For Health er et gratis, 2-dags undervisningsprogram for skolelærere og et videnskabeligt udviklet undervisningsprogram målrettet 5. klasseelever. Læs evt. mere her om konceptet.

 

Sundhed

I regi af ”Bevæg Dig For Livet” (BDFL) fodbold forventes DBU Bornholm at samarbejde med kommunens Center for Sundhed og Forebyggelse vedrørende implementering af det evidensbaserede træningskoncept ”Fodbold Fitness” til en række klubber. Indsatsen indebærer Fodbold Fitness-træneruddannelse for potentielle FF-trænere, FF-opstart i to klubber via Bevæg Dig For Livet konsulent samt 2 klubudviklingsforløb v. DBU Bornholms klubrådgiver. Ekstern finansiering til de deltagende Velfærdsalliancekommuner til denne indsats er fra Nordea-Fonden og Tryg- Fonden, som administreres af DBU.

 

U-landskampe

DBU forpligter sig til i aftaleperioden at afvikle minimum 2 U-landskampe i kommunen og dermed videreføre det tidligere gode samarbejde. Ved aftaleindgåelse er ambitionen, at det bliver 1 U-herrelandskamp og 1 U-kvindelandskamp. Disse kampe kan bidrage med at øge sammenhængskræften på Bornholm, og der forslås at finansieringen kommer fra Job-, Udvikling- og Fritidsudvalgets Frie midler.

 

Udvidet beskrivelse om indhold, målgrupper, økonomi og de enkelte centres forpligtelser er uddybet under de enkelte EDAN –aktiviteter, som fremgår i sagens bilag.

 

Økonomisk bidrag og ejerskab i fagcentrene

Der lægges op til i nuværende Velværdsallianceaftale, at de enkelte centre byder ind med egenfinansiering til at løfte indsatser målrettet de borgere og målgrupper, som indsatsen omhandler. Som en del af medfinansieringen er det en forudsætning, at der stilles personaleressourcer til rådighed i form af koordinering på tværs af centre, til samarbejdet med foreninger, klubber og de enkelte borgere der indgår. 

Til nogle af indsatserne er der bevilget ekstern finansiering i form af fondsstøtte, hvor Nordea-Fonden, VELUX-Fonden m.fl. bidrager betydeligt i form af bl.a. konsulentbistand og metodeudvikling fra DBU. Disse aktiviteter og indsatser indgår i fælles kommunale ansøgninger og puljebevillinger, som DBU på landsplan administrer, og som de deltagende Velfærdsalliancekommuner får del i.

I den indledende dialog med de enkelte Centre, har der været positiv tilkendegivelse fra alle centre i kommunen.


 

Aktivitet/projekt

Beløb i alt i aftaleperioden

Beløb pr. år (i 4 år)

Centrenes Egenfinansiering

Ekstern finansiering

Beskæftigelse / Fælles Fodslag

25.000

6.250

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

DBU-koncept finansieret af VELUX-Fonden og DBU’s Udviklingspulje ( 72.000kr.)

Førskolefodbold

0

0

DBU-koncept til udrulning via støtte fra TRYG Fonden (30.000 kr.)

U-landskampe

30.000

7.500

Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget (JUFU)

JUFU – Frie midler

Beløbet er et tilskud til DBU’s væsentligt højere udgifter if. m. transport, ophold m.v.

Sundhedsprojekt

50.000

12.500

Center for Sundhed og Forebyggelse

Sundhedsindsatsen implementeres via konsulenter i regi af BDFL (der er finansieret af Nordea-fonden & Tryg Fonden)

Skoleområdet (H.K.K.)

36.000 kr.

(2 forløb pr. år, dvs. 8 forløb – á 4.500 kr. pr forløb)

9.000

Center for Skole/ de enkelte skoler

DBU

Skoleområdet (11 F. Health)

Gratis i 2020

0

DBU, Syddansk Universitet & Nordea-fonden.

Sum

141.000 kr.

35.250 kr.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

BRK forpligter sig i Velfærdsallianceaftalen mellem DBU, DBU Bornholm og Bornholms Regionskommune til, at bidrage med et samlet beløb på 141.000 kr. i perioden 2020-2023, hvilket svarer til gennemsnitligt 35.250 kr. pr. år.

 

Til gennemførelse af aktiviteten vedrørende de to U- landslandskampe, vil det være en forudsætning at Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget godkender afsættelse af 30.000 kr. i aftaleperioden 2020 – 2023. Beløbet finansieres igennem Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets egne Frie midler.

 

Med finansieringen på 30.000 kr. fra Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget vil den resterende finansiering fra BRK på 111.000 kr. over den fireårige periode blive fordelt således mellem kommunens centre:

 

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

25.000 kr.

Center for Sundhed og Forebyggelse

50.000 kr.

Center for Skole

36.000 kr.

I alt i aftaleperioden

111.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 1. april 2020

1.
EDANS-aktiviteter (DOCX)

2.
Velfærdsalliance Bornholms Regionskommune (pr. 19.03.2020) (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Whistleblowerordning i Bornholms Regionskommune

00.07.00A26-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

25

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede med budgetaftalen 2020 at etablere en whistleblower-ordning i Bornholms Regionskommune.  Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat (RIS) har lavet nedenstående forslag, der bygger på en løsning fra ”GotEtics”, som Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) og en række kommuner også benytter.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) At der etableres en intern whistleblowerordning i Bornholms Regionskommune, som beskrevet i sagsfremstillingen

b) at whistleblowerordningen finansieres af de afsatte midler på 101.000 kr. under bevilling 62 Administration og it.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt. Ordningen evalueres om et år i samarbejde med HovedMed.

Liste O kan ikke medvirke, idet de mener, at minimum den ene af de to jurister skal være ekstern for at højne medarbejdersikkerheden.

 

Sagsfremstilling

Indhold

Der er tale om en frivillig ordning, idet der endnu ikke er lovgivning, som kræver en sådan ordning. EU's ministerråd har dog den 7. oktober 2019 vedtaget et whistleblowerdirektiv. Medlemslandene har en frist på 2 år til at vedtage nationale regler, der implementerer direktivet. Som konsekvens heraf vil alle offentlige myndigheder skulle etablere en intern whistleblowerordning.

 

En whistleblowerordning giver mulighed for anonymt at indberette overtrædelser af lovgivning eller af en organisations egne retningslinjer. Det kan ske ved, at borgere, ansatte, samarbejdspartner, leverandører m.m., der sidder inde med informationer om en mulig overtrædelse af lovgivningen eller retningslinjer, anonymt får mulighed for at indberettet dette til den pågældende organisation.

 

I det følgende er valgt en model for BRK, hvor det alene er ansatte, der kan indberette. Ordningen foreslås etableret via det interne net, Dragenettet.

Det sikres, at indberetningen sker gennem et sikkert system, hvor der kan indberettes oplysninger og eventuelt også uploades dokumenter om sagen, uden at anmelderens identitet afsløres.

Den enkelte whistleblower kan dog selv vælge, om han/hun vil være anonym eller oplyse sin identitet i forbindelse med indberetningen.

 

Ambitionen i BRK for en whistleblowerordning er, at der ikke er behov for at indberette sager gennem whistelblowerordningen, idet BRK arbejder for et tillidsbaseret og åbent system, hvor der i princippet ikke er brug for en sådan løsning, fordi problemstillinger løses i en sund dialog mellem ledelse og medarbejdere.

 

RIS har været i kontakt med Bornholms Energi & Forsyning (BEOF), som har et velafprøvet whistleblowersystem, som både er praktisk og organisatorisk håndterbart.

Systemet er leveret af ”GotEtics”, som er en international udbyder af whistleblower-løsninger, der skal bekæmpe uetisk adfærd i private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Der er 12 kommuner i Danmark, som har købt et tilsvarende system fra GotEtics, herunder Odsherred, Horsens, Århus, København og Nyborg.

 

Hvordan bliver en henvendelse behandlet?

Når en anmeldelse er modtaget, vurderes det, om der er grundlag for en egentlig sagsbehandling af anmeldelsen, eller om anmeldelsen skal henlægges umiddelbart som åbenbart grundløs. Åbenbart chikanøse henvendelser (både anonyme og navngivne) vil dog blive henlagt uden sagsbehandling. Anmeldelsen henlægges som åbenbart grundløs, hvis den er diffus eller uden videre kan afvises.

 

Henvendelsen kan vedrøre:

1.    Strafbare forhold

2.    Overtrædelse af anden lovgivning

3.    Overtrædelser af interne retningslinjer

Når en anmeldelse er modtaget, vurderes det, om der er grundlag for en egentlig sagsbehandling af anmeldelsen, eller om anmeldelsen skal henlægges umiddelbart som åbenbart grundløs. Åbenbart chikanøse henvendelser (både anonyme og navngivne) vil dog blive henlagt umiddelbart uden videre sagsbehandling. Anmeldelsen henlægges som åbenbart grundløs, hvis den er diffus eller uden videre kan afvises.

 

Der foretages partshøring af den ansatte. Reglen om retten til ikke at inkriminere sig selv (angive sig selv) respekteres, det vil sige, at den pågældende ikke under trussel om sanktioner af ansættelsesmæssig/kontraktmæssig art er forpligtiget til at svare. I forbindelse med sagsbehandlingen indhentes der evt. yderligere oplysninger internt i berørte centre eller oplysninger og vurderinger fra eksterne myndigheder. Den ansatte er part i sagen og har som følge heraf ret til aktindsigt i materialet.

 

En konklusion på anmeldelsen kan efter endt undersøgelse for eksempel være, at sagen henlægges, eller at der tages skridt til politianmeldelse.

 

Anmelderen bliver herefter – hvis kontaktadresse er oplyst – oplyst om resultatet af vurderingen af sagen, dog begrænset i det omfang oplysningerne anses som fortrolige.

 



 

Organisering

Når der kommer en sag til BRK er det vigtigt at sikre uafhængighed, sikkerhed og habilitet i sagsbehandlingen. Samt at sagen behandles på rette niveau i BRK.

 

Organisatorisk er dette sikret ved, at opgaven er delt mellem to centre i BRK, så der undgås interessekonflikter, ved en eventuel henvendelse om eget center.

 

Der henvises til vedlagte bilag, hvor der nærmere redegøres for hvilket system, der kræves, og hvor det er yderligere uddybet, hvordan en henvendelse bliver behandlet, sammenhængen til andre lignende ordninger i BRK, og hvor der præsenteres en plan for gennemførelse af ordningen.

Høring af Hoved MED

Hoved MED har drøftet sagsfremstillingen den 17. april 2020 og Hoved MED har ønsket at afsnittet om anonymitet bliver uddybet. Som konsekvens heraf er der indsat et selvstændigt afsnit i bilaget, netop om anonymitet.

Når en anmeldelse er modtaget, vurderes det, om der er grundlag for en egentlig sagsbehandling af anmeldelsen, eller om anmeldelsen skal henlægges umiddelbart som åbenbart grundløs. Åbenbart chikanøse henvendelser (både anonyme og navngivne) vil dog blive henlagt umiddelbart uden videre sagsbehandling. Anmeldelsen henlægges som åbenbart grundløs, hvis den er diffus eller uden videre kan afvises.

 

Økonomiske konsekvenser

GotEtics har oplyst en pris for etablering af systemet på 10.000 kr. ex moms og en licens og brugerbetaling på 27.500 kr. ekskl. moms om året.

 

RIS pointerer, at det interne ressourceforbrug for de involverede medarbejdere ikke kendes førend systemet kører, og omfanget af henvendelser bliver klarlagt.

I budget 2020 og frem er der årligt afsat 101.000 kr. til en whistleblowerordning.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Bilag til Whistleblowerordning (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Delberetning for regnskabsåret 2019

00.32.00K01-0523

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

26

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

 

Resumé

BDO Kommunernes Revision har fremsendt Beretning nr. 36, Delberetning for regnskabsåret 2019.

Revisionen afgiver hvert år en delberetning om revisionsarbejder vedrørende det foregående regnskabsår. I beretningen anføres eventuelle revisionsbemærkninger, der skal behandles af kommunalbestyrelsen. I beretning nr. 36 har revisionen anført nogle revisionsbemærkninger for regnskabsåret 2019, som er gengivet under nedenstående sagsfremstilling.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for Økonomi indstiller,

a)    at beretning nr. 36 indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse herunder

b)    godkendelse af anførte forslag til besvarelse af revisionens ”bemærkninger” i delberetning nr. 36

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Ad a) anbefales

Ad b) anbefales, idet der ønskes en opfølgning på revisionens bemærkninger til oktober.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har foretaget anmeldte og uanmeldte revisionsbesøg i løbet af 2019.

Revisionsbemærkningerne, der skal behandles af kommunalbestyrelsen og fremsendes til til-synsmyndigheden, er anført under afsnit 2.2. i beretningen og gengives her:

 

Den udførte revision har givet anledning til følgende bemærkninger:

 

Personsager på det sociale område (områder med statsrefusion)

 

Det er vores vurdering, at sagsbehandlingen på flere områder ikke fuldt ud har levet op til lovgivningens bestemmelser. Det drejer sig om Sygedagpenge og Jobafklaring, hvor vi har konstateret følgende forhold af generel karakter:

Jobafklaring

Ved den løbende revision 2018 konstaterede vi fejl og mangler i forbindelse med rettidig forelæggelse af sager med Jobafklaringsforløb for Rehabiliteringsteamet, og vi afgav en bemærkning.

Det fremgik af kommunalbestyrelsens besvarelse, at der var taget administrative tiltag til at imødekomme revisionens henstillinger.

Vi har ved den løbende revision 2019 igen foretaget gennemgang af sager med Jobafklaringsforløb, og det er vores vurdering, at sagsbehandlingen fortsat ikke lever op til lovgivningens bestemmelser.

Vi har i lighed med tidligere år konstateret fejl og mangler med hensyn til sagernes forelæggelse for Rehabiliteringsteamet. Som opfølgning på revisionen i 2018 blev det i oktober måned 2018 aftalt, at Jobcenteret skulle udføre en fokusrevision på området rettidig forelæggelse af sager med Jobafklaringsforløb for Rehabiliteringsteamet. På baggrund af fokusrevisionen udarbejdede Jobcenteret i maj 2019 en handlingsplan. Vi har ved revisionen i 2019 konstateret, at der i 2 ud af 2 sager med Jobafklaringsforløb, hvor punktet har været relevant, ikke er sket rettidig forelæggelse af sagerne for Rehabiliteringsteamet. Fristen er overskredet med hhv. 2 måneder og knap 5 måneder.

Vi har foretaget gennemgang af yderligere 6 sager med Jobafklaringsforløb og konstateret, at 5 af sagerne ikke er forelagt rettidigt for Rehabiliteringsteamet, og at den iværksatte handleplan tilsyneladende ikke er blevet fulgt.

Det fremgår af Jobcenterets tilbagemelding, at handleplanen først er sat i værk pr. 1. september 2019. Det er vores vurdering, at det ikke er tilfredsstillende, at den udarbejdede handlingsplan på området først sættes i værk 4 måneder efter planen er udarbejdet.

Vi skal henstille, at Jobcenteret foretager en opfølgning på om den iværksatte plan og sikrer, at sagerne nu forelægges rettidigt for Rehabiliteringsteamet. Vi skal anmode om at få forelagt dokumentation for den udførte kontrol ved den afsluttende revision 2019.

 

Sygedagpenge

Vi har på området Sygedagpenge i lighed med for 2018 konstateret fejl og mangler vedrørende opfølgning.

Ved gennemgang af sager for 2019 har vi konstateret fejl med hensyn til utilstrækkelig begrundelse for, hvorfor opfølgningen er sket telefonisk eller via tredjepart – og utilstrækkelig opfølgning.

Der er ikke udført ledelsestilsyn på området Sygedagpenge i 2019.

Vi skal henstille til, at lovgivningens bestemmelser på områderne iagttages, og at der sættes ledelsesmæssigt fokus på de anførte områder i regionskommunens interne kvalitetskontrol, samt at Kommunalbestyrelsen orienteres om effekten af ovennævnte tiltag.

 

 

 

Forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger i delberetningen:

” Der er taget administrative tiltag til at imødekomme revisionens henstillinger”.

 

Forslaget til besvarelse tager udgangspunkt i nedenstående tilbagemelding fra Center for Job, Uddannelse og rekruttering:

 

Jobafklaringsforløb

Handlingsplanen er iværksat så hurtigt som ude fra kommende omstændigheder tillod.
I forhold til ekstra rehabiliteringsteammøder, som skulle til for at opnå en højere rettidighed, var det først muligt at få ekstra sundhedskoordinator til rådighed fra efteråret 2019.

Handlingsplanen blev således igangsat umiddelbart i forhold til at sikre egne interne ressourcer og bestille supplerende møder i Regionen. Ud fra dette kunne handlingsplanen først fuldt effektueres fra efteråret 2019.

 

Udfordringen har således været, at BRK ikke selv stod med løsningen, men at der var, og for så vidt fortsat er en flaskehals i REHAB møderne, hvor BRK hele tiden skal have en sundhedskoordinator fra Regionen. Kapaciteten er øget siden september 2019, og har nu følgende rettidighed for Jobafklaringsforløb.

 

Kommunen efterlever nu lovgivningen og dermed revisionens bemærkninger, selvom denne prioritering langt fra i alle tilfælde er til gavn for det enkelte menneske, og ud fra et kommunalt perspektiv er en forkert udnyttelse af de eksisterende ressourcer.

Dette skal ses ud fra, at der nu er sager, hvor personen er i et jobafklaringsforløb, hvor der ikke er nye oplysninger fx speciallægeerklæring, men som skal forelægges for Rehabiliteringsteamet(REHAB), på grund af tidsfrister, hvor mødet ingen betydning får for den plan personen følger.

Men da der maksimalt må være 8 sager pr. møde (krav fra Regionen), vil der være andre personer, som må vente med at få deres sag vurderet i Rehabiliteringsteamet, da disse områder ikke er underlagt en tilsvarende tidsfrist.

Dette gælder fx personer i ressourceforløb, som skal have vurderet muligheden for fleksjob,
og som i flere tilfælde har en arbejdsgiver som gerne vil ansætte dem. De risikerer nu at måtte vente til der er plads i mødeplanlægningen efter sager med Jobafklaringsforløb.

 

BRK efterlever nu revisionens påtale, og der kan ikke iværksættes flere REHAB møder.
Dog er der en faldende tendens for øvrige borgere, hvilket før Corona gjorde at vi forventede at alle borgere i løbet af 2020 ville få bedre mulighed for at få deres sag på REHAB møder rettidigt i forhold til det konkrete behov for den enkelte persons situation.

 

Sygedagpenge

Den tætte kontakt med de sygemeldte har altid været prioriteret. Fokus har været at holde samtaler med borgerne på en måde hvor det gav mening for borgeren, og ikke unødigt tage borgeren ind til personlige samtaler. Samlet set har der derfor været afholdt betydeligt flere samtaler, dels via telefon, dels vi jobkonsulent og mentor, men disse tæller ikke i rettidigheden, hvilket revisionen påtaler.

Der har også været en stigning i antallet af nye sygemeldte, da betydeligt flere ”på kanten af arbejdsmarkedet” er kommet i job i løbet af 2018/2019, hvilket betyder, at også flere i denne gruppe optjener ret til sygedagpenge, og som er en noget mere kompleks målgruppe at håndtere i sygedagpenge systemet.

Ud fra denne udvikling blev det ledelsesmæssigt prioriteret en opnormering på området (ved omprioritering i indsatsen) og øgede den ledelsesmæssige fokus på opfølgning, hvilket revisionen er gjort bekendt med.

Registreringspraksis og opfølgning sker nu efter lovgivningens bestemmelser, hvilket desværre også medfører, at der nu afholdes opfølgningsmøder, som ikke er nødvendige, set ud fra et borgerperspektiv.

 

Herunder ses udviklingen i rettidigheden.

 

 

Ny lovgivning: Opfølgningskadencen for alle målgrupper, heriblandt Jobafklaring og sygedagpenge er fra januar 2020 ændret, således at kravene ikke er så stramme som før, som en del af afbureaukratiseringspakken.  

Der er nu implementeret en ny samtaleguide jf. de nye regler for samtaleopfølgning pr. 1. januar 2020, som tilgodeser både borgerperspektivet og den lovgivningsmæssige rettidighed i opfølgningen.

 

Beretningen er fremsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer den 23. april 2020.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Delberetning for regnskabsåret 2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Likviditetoversigt pr. 30. april 2020

00.32.18G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

27

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 30. april 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen hver måned oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo april 2020, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 135,1 mio. kr. er steget 30,5 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. marts 2020. Denne stigning er som forventet.

Der er i april måned hjemtaget lån på 49,9 mio. kr., som besluttet på kommunalbestyrelsens møde d. 26. marts 2020.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 223,9 mio. kr. Gennemsnittet er faldet med 2,9 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. marts 2020.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

Udviklingen i kassebeholdningen i 2020:

Udviklingen i kassebeholdningen i 2020 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2020 blev der vedtaget et kassetræk på 18,9 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger der samlet set giver et træk på 12,9 mio. kr. fra kassen.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2020 og frem, som fx midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

-               

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
04 Beholdninger pr. 30. april 2020 (PDF)

2.
0420 Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Budgetvejledning og proces for budget 2021

00.30.02S00-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

17

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

30-04-2020

2

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-05-2020

2

 

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

28

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har ansvaret for at tilrettelægge budgetprocessen, herunder godkende aktiviteter, forudsætninger og krav til udvalgenes bidrag frem til budgetvedtagelsen. Ifølge styrelseslovens § 38 skal Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets forslag til budget, inkl. overslagsår behandles to gange i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum. Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet skal ske senest den 15. oktober.

Igangsættelsen af dette års budgetproces er blevet udskudt på grund af de igangværende forhandlinger om en udligningsreform, og der er fortsat usikkerhed om, hvordan kommunens økonomi vil se ud i 2021. Den nuværende krisesituation omkring coronavirus forventes også få betydning for den kommunale økonomi med konsekvenser for budget 2021.

Udgangspunktet er dog, at der er en ubalance i budgetoverslagsår 2021 på 53 mio. kr. i budget 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a)    at budgetprocessen for 2021, som beskrevet i sagsfremstillingen og i bilaget ”Budget 2021, Det politiske arbejde i budgetlægningen”, godkendes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og sendes til orientering i kommunalbestyrelsen

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Udsat til det ekstraordinære møde den 30. april 2020.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 30. april 2020:

Udsat.

 

Koncerndirektøren indstiller,

a) at budgetprocessen for 2021, som beskrevet i sagsfremstillingen og i bilaget ”Budget 2021, Det politiske arbejde i budgetlægningen”, godkendes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og sendes til orientering i kommunalbestyrelsen

 

b) at udvalget vælger om den samlede ramme for spareforslag til budget 2021 udgør 10 mio. kr., 20 mio. kr. eller 30 mio. kr. jf. supplerende sagsfremstilling

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. maj 2020:

Ad a) Godkendt.

Ad b) Den samlede ramme for spareforslag til budget 2021 udgør 15 mio. kr.

Morten Riis kan ikke medvirke, da han den økonomiske balance taget i betragtning ikke ser nogen grund til at udarbejde et sparekatalog.

Leif Olsen kan ikke medvirke, idet forslagene bør politisk behandles i de politiske udvalg.



 

Koncerndirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Taget til efterretning.

 

 

Sagsfremstilling

Hvor sidste år budgetproces var særlig på grund af de forsinkelser der fulgte med dannelsen af en ny regering, er dette års budgetproces præget af et politisk ønske om at afvente en udligningsreform.

 

På grund af de igangværende forhandlinger blandt Folketingets partier om en udligningsreform, har der politisk været et ønske om at udskyde igangsættelsen af budgetprocessen.

 

Pr. ultimo marts 2020 er det fortsat meget usikkert, hvordan kommunens økonomi vil se ud i 2021, både på grund af uvished om, hvad en eventuel tilpasning af udligningssystemet vil betyde for kommunen, og også på grund af uvished om, hvad de langsigtede økonomiske konsekvenser af Corona-situationen vil være for Bornholm.

 

Udgangspunktet er dog, at der i budget 2020 er en ubalance i budgetoverslagsår 2021 på 53 mio. kr.

 

Med afsæt i ovenstående er der tilrettelagt en proces, hvor den politiske inddragelse af fagudvalgene begynder med dialogmøder i maj med centrene.

 

I juni vil fagudvalgene og ØEPU få forelagt de spareforslag, som administrationen har forberedt i tilfælde af, at der skal imødegås en større negativ ubalance i økonomien for 2021.

 

Der er planlagt et budgetmøde for kommunalbestyrelsen den 23. juni og budgetforhandlingerne finder sted den 27.-28. august.

 

Nærmere beskrivelse af budgetprocessen fremgår af budgetvejledningen, vedlagt som bilag.

 

Budgetlægningen for 2021 tager udgangspunkt i budgettet for 2020 som kommunalbestyrelsen godkendte den 31. oktober 2019:

Mio. kr. - årets priser

B2020

BO2021

BO2022

BO2023

Indtægter

-2.912,7

-2.953,1

-3.021,9

-3.079,8

  Skatter

-1.833,7

-1.865,4

-1.909,4

-1.958,9

  Tilskud og udligning

-1.078,9

-1.087,7

-1.112,4

-1.120,9

Driftsvirksomhed

2.860,4

2.950,8

3.039,4

3.121,1

Renter m.v.

-4,4

-4,3

-4,2

-4,2

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

-56,7

-6,7

13,3

37,1

Anlægsvirksomhed

64,2

52,2

60,6

57,1

  - heraf pleje-/ældreboliger

0,0

0,0

4,8

19,3

Resultat af det skattefinansierede område

7,5

45,6

73,9

94,2

Det brugerfinansierede område

-6,3

-6,9

-7,4

-8,0

Samlet resultat

1,2

38,7

66,4

86,2

Øvrige poster

-1,5

14,6

18,1

11,5

  Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri

0,0

0,0

-4,2

-17,0

  Optagelse af lån

-23,5

-20,3

-10,0

-10,0

  Afdrag på lån

38,2

39,2

36,7

37,8

  Øvrige balanceforskydninger

3,0

0,7

0,7

0,7

  Finansiering via tilbageførte bevillinger i 2019

-19,2

 

 

 

  Planlagt finansieret af kassebeholdningen

0,0

-5,0

-5,0

0,0

Kasseforøgelse ( - )/-forbrug ( + )

-0,3

53,3

84,6

97,6

 

Der er en række præmisser for arbejdet med budgetforslaget for 2021, både af intern og ekstern karakter:

1)   Som udgangspunkt er ubalancen på 53,3 mio. kr. i budget 2021 baseret på første overslagsår i det vedtagne budget 2020. Herudover er der forudsat kassefinansiering af anlæg med 5,0 mio. kr., således at det samlede træk på kassebeholdningen er 58,3 mio. kr.

2)   Regeringen fremlagde den 30. januar 2020 et forslag til en ny udligningsreform. De konkrete resultater her for Bornholms Regionskommune er pt. ikke kendte. Bemærk: De følgende punkter 3-6 er konsekvenser af det hidtidige udligningssystem, og vil derfor ikke være aktuelle, hvis udligningsreformen bliver gennemført med virkning fra budget 2021.

3)   Bornholms Regionskommune modtager i 2020 efter ansøgning et tilskud som særlig vanskeligt stillet kommune på 35 mio. kr. efter ansøgning. Kommunalbestyrelsen har forudsat, at der modtages et tilskud på 12 mio. kr. i hvert af årene 2021-2023.

4)   Kommunerne modtager i 2020 et finansieringstilskud på 3,5 mia. kr., hvoraf Bornholms Regionskommune modtager 36,5 mio. kr. Kommunalbestyrelsen har indarbejdet et tilsvarende tilskud i overslagsårene uanset at finansieringstilskuddet alene er aftalt for 2020.

5)   Bornholms Regionskommune modtager i 2020 et tilskud på 12,9 mio. kr. som følge af en overgangsordning for 2019 og 2020 til kommuner med udligningstab som følge af ændringer i, hvordan udgifterne til ældre og voksne med handicap konteres. Tilskuddet er ikke forudsat i 2021.

6)   Som følge af lavere befolkningstilbagegang på Bornholm de seneste fem år end tidligere, falder kommunens andel af tilbagegangskriteriet i udligningen med lavere bloktilskud til følge. Baseret på udviklingen i befolkningstallet i 2019 må det forventes at tilskuddet reduceres med 45-50 mio. kr., som ikke er indarbejdet i balancen

7)   Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af budget 2020 forudsat reduktioner i den løbende drift i budget 2021 og frem på følgende områder:

a.    Faldende profil på budgettilførsel i 2018 til ældreområdet med 1,0 mio. kr.

b.    Bortfald af årsværk til kontrolindsatsen vedr. socialt bedrageri (opprioritering i 2019 og 2020).

c.    Bortfald af et halvt årsværk på natur- og miljøområdet (opprioritering i 2019 til med et årsværk reduceres til det halve).

d.    Nedlæggelse af turistinformationerne.

8)   Budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2019 har vist, at udgifterne på børn- og ungeområdet lavere end budgettet. Denne udvikling var kendt ved budgetlægningen for 2020 og budgettet på området er tilpasset til det forventede niveau.
På ældreområdet forventes et merforbrug i 2019 som forventes indhentet i 2020. Der er i budget 2020 ikke justeret på budgetniveauet som følge heraf.

9)   KL gennemfører hvert år en faseopdelt budgetproces, hvor landets borgmestre mødes i september for at drøfte og koordinere overholdelsen af økonomiaftalen med regeringen. Fokus er på overholdelse af rammen for serviceudgifterne, bruttoanlægsrammen og rammerne for skatteudskrivningen. Den faseopdelte budgetproces kan betyde, at kommunerne bliver bedt om at revurdere budgetterne helt frem til 2. behandlingen af budgettet.

10) Det fremgår af økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen og KL, at 3 mia. kr. af bloktilskuddet er gjort betinget af, at kommunerne under ét overholder den aftalte serviceramme. Endvidere er 1 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne under ét overholder den aftalte bruttoanlægsramme.
I 2019 udgør Bornholms Regionskommunes andel af det betingede bloktilskud henholdsvis 20,4 mio. kr. og 6,8 mio. kr.

11) Kommunerne skal fra 2021 afregne indefrosne feriemidler som følge af den nye ferielov til Lønmodtagernes Feriemidler. Der skal afregnes for medarbejdere der forlader arbejdsmarkedet og kommunerne kan derudover selv fastlægge, hvor meget de vil indbetale. Der er endnu ikke overblik over omfanget heraf i 2021. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget vil få forelagt en sag om konsekvenserne af den nye ferielov inden sommerferien.

12) Krisesituation omkring coronavirus fra primo marts 2020 og frem vil givet få betydning for den kommunale økonomi i 2020, og det kan ikke udelukkes, at der også vil være konsekvenser for budget 2021

 

 

Tidsplan for budgetarbejdet

 

Dato/ periode

Beskrivelse af aktivitet

Aktør

15. april

Budgetvejledning for 2021 vedtages

Sag om strukturelle udfordringer i forhold til økonomien for 2021

Sag om demografikorrektioner

ØEPU

30. april

Budgetvejledningen forelægges kommunalbestyrelsen til orientering

KB

Maj

 

Dialogmøder mellem udvalg og centre

Alle udvalg og centre

Juni

Udvalgene forelægges mål, spareforslag, udvidelsesforslag og anlægsforslag til de videre budgetdrøftelser

Alle udvalg

Medio juni

Aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2021 forventes klar

 

17. juni

Udvalget forelægges mål, spareforslag, udvidelsesforslag og anlægsforslag til de videre budgetdrøftelser

ØEPU

23. juni

Budgetmøde

KB

25. juni

Spareforslag og øvrige forslag sendes i høring

 

Evt. juni eller august

Dialogmøde mellem HovedMED og kommunalbestyrelsen (HovedMED planlægger)

HMU og KB

Senest 1. juli

Social- og Indenrigsministeriets udmelding om skatter, tilskud og udligning

 

6. august

Frist for partierne til at indsende nye forslag, der skal beregnes af administrationen. Beskrivelse af forslag skal sendes til direktionen på mail senest den 6. august.

KB

12. august

Frist for eksterne parter til at sende ansøgninger som ønskes at indgå i kommunalbestyrelsens drøftelser af budget 2021. Ansøgning skal sendes til borgmester og kommunaldirektør.

Eksterne parter

12. aug. kl. 12.00

Høringsperioden / udtalelsesperioden slutter

HMU m.fl.

13. august

Kommentarer og høringssvar sendes til kommunalbestyrelsen

Indkomne ansøgninger fra eksterne parter sendes til kommunalbestyrelsen

KB

20. august

Tilbagemelding på nye beregninger til partierne sendes til kommunalbestyrelsen

KB

24. august

Partierne fremsender deres budgetforslag til Økonomi og Personale samt kommunalbestyrelsen 

KB

25. august

Samlet overblik over forslag til budgetforhandlingerne i regneark sendes til kommunalbestyrelsen

KB

27.-28. august

Budgetforhandlinger

KB

3. september

Evt. gruppeformandsmøde i forligskredsen om budgetforligsemnerne

Gr.formænd

8. september

Nye og ændrede forslag fra budgetforhandlinger sendes i høring og til kommentering hos de høringsberettigede parter med frist den 21. september kl. 8.00

HMU m.fl.

9. september

Behandling af budgetbalancen, herunder konsekvenserne af regeringsaftalen, generelle tilskud og udligning, budgetkorrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet mv.

1. behandling af budgetforslaget

ØEPU

17. september

1. behandling af budgetforslaget

KB

21. sept. kl. 8.00

Frist for fremsættelse af ændringsforslag. Denne frist gælder ikke for ØEPU 

KB

21. september kl. 12.00

Høringsperiode / udtalelsesperiode for nye og ændrede forslag fra budgetforhandlingerne slutter

HMU m.fl.

September

Borgmestermøde i KL-regi

Borgmester

30. september

2. behandling af budgettet

ØEPU

8. oktober

2. behandling af budgettet

KB

Okt. – dec.

Dialogmøder mellem udvalg og centre om det vedtagne budget

Alle udvalg

November

Udvalg drøfter budgettets konsekvenser for udvalgets mål

Alle udvalg

December

Udvalg behandler eventuelle ændringer til udvalgets mål, herefter behandles målene samlet i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget samt kommunalbestyrelsen

Udvalg, ØEPU, KB

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 11.5.2020

Den 5. maj 2020 blev det meldt ud, at Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet i Folketinget har indgået en aftale om et nyt udligningssystem.

 

Aftalen betyder, at BRK umiddelbart står med en ubalance i budget 2021 på 5,4 mio. kr. i underskud. Der har tidligere været regnet med et overskud på ca. 9 mio. kr. med en udligningsreform og et underskud på ca. 120 mio. kr. uden en udligningsreform, jf. sag om strukturel ubalance behandlet på ØEPU den 15. april 2020.

 

 

 

Tabel over skøn over ubalancen i 2021, opdateret med udligningsaftalen

 

 

Udligning som nu

Med udligningsreform

Udspil januar 2020

Med udligningsreform

Aftale 5. maj 2020

1) Udgangspunkt

(ubalance i budgetoverslagsår 2021 + færre indbyggere end forventet

53,2 mio. kr.

53,2 mio. kr.

53,2 mio. kr.

0,2 mio. kr.

0,2 mio. kr.

0,2 mio. kr.

2) Estimeret underbudgettering, netto

0,0 mio. kr.

0,0 mio. kr.

0,0 mio. kr.

3) Den nye ferielov

8,0 mio. kr.

8,0 mio. kr.

8,0 mio. kr.

4) Udligning

59,0 mio. kr.

-70,2 mio. kr.

-56,0 mio. kr.

I alt (+ = underskud / - = overskud)

120,4 mio. kr.

-8,8 mio. kr.

5,4 mio. kr.

 

 

Ubalancen forudsætter, at BRK får et tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner efter ansøgning på 12 mio. kr.

 

Konsekvenserne af udligningsreformen er beregnet i forhold til tilskud og udligning til kommunerne i 2020, og derfor vil ændringer i de data der ligger til grund for beregningerne af tilskud i 2021 medføre ændringer i tallene. Dette overblik får vi først med tilskudsudmeldingen den 1. juli 2020.

 

Det fremgår af de udsendte oversigter, at BRK får en gevinst af udligningsreformen på 54,2 mio. kr., et årligt finansieringstilskud på 36,5 mio. kr. og en bagudrettet kompensation i 2021 og 2022 på 16,0 mio. kr. I forhold til de forudsætninger der allerede er indregnet i budgetbalancen betyder det en merindtægt på 56,0 mio. kr. i 2021, 82,7 mio. kr. i 2022 og 66,8 mio. kr. i 2023.

 

Tabel over udligningsaftalens betydning for BRK i 2021-2023

 

 

 

2021

2022

2023

A

Gevinst iflg. aftale

54.195

54.195

54.195

B

Finansieringstilskud

0

0

0

C

Bagudrettet kompensation 2021 og 2022

15.972

15.972

0

D

Overgangsordning - gevinst ud over 0,4 pct.

-26.754

0

0

E

Tilbagegangskriteriet beregnet over 3 år

13.596

13.596

13.596

F

Forhøjelse af pulje til særlig vanskeligt stillede kommuner

-1.018

-1.018

-1.018

G

Refusionsordning særlig dyre enkeltsager

 

 

 

 

Total

55.991

82.745

66.773

 

Ad. A: Gevinsten fremgår af de udsendte tabeller og udgør 0,79 pct. af beskatningsgrundlaget.

 

Ad. B: Tilskuddet fra finansieringstilskuddet på 3,5 mia. gøres permanent. Dette er allerede forudsat i budgetterne og giver derfor ikke hverken gevinst eller tab.

 

Ad. C: Den bagudrettede kompensation for manglende uddannelsesoplysninger udbetales i 2021 og 2022 og har ikke tidligere været indregnet i budgetbalancen.

 

Ad. D: Der er etableret en overgangsordning jf. aftalens pkt. 9, hvor kommuner med en gevinst på udligningsreformen højst får forhøjet tilskuddet med 0,4 pct. af beskatningsgrundlaget årligt. Da BRK har en gevinst på 0,79 pct. af beskatningsgrundlaget reduceres gevinsten i 2021 til 0,4 pct. af beskatningsgrundlaget. Fra 2022 modtager BRK den samlede gevinst.

 

Ad. E: Social- og Indenrigsministeriet har i deres beregninger taget udgangspunkt i et gennemsnit over tre år for tilskud fra tilbagegangskriteriet. Det er samme udgangspunkt som i det første udspil, som efterfølgende blev korrigeret i forhold til det konkrete tilskud for 2020, og som gav BRK en yderligere gevinst på 13,6 mio. kr. Analogt hertil må gevinsten være tilsvarende højere i tabellerne fra aftalen, hvorfor dette beløb er forudsat som en yderligere gevinst.

 

Ad. F: Tilskudspuljen til særlig vanskeligt stillede kommuner forhøjes fra 200 mio. kr. til 350 mio. kr. idet forhøjelsen finansieres af kommunerne efter befolkningstal. Dette fremgår ikke af tabellerne og BRKs andel heraf er ca. 1,0 mio. kr. Det forudsættes fortsat, at BRK modtager et tilskud på 12,0 mio. kr. fra puljen til særlig vanskeligt stillede kommuner sådan som det er forudsat i budgetbalancen for 2021 og frem.

 

Ad G: Refusionsordningen for særlig dyre enkeltsager ændres, idet udgiften hertil finansieres kollektivt af kommunerne. Det formodes at BRK vil få en nettogevinst på ændringen, men det kan ikke beregnes på nuværende tidspunkt.

 

Det skal bemærkes, at beregningerne er ”alt-andet-lige” i forhold til tilskuds- og udligningsordningen for 2020 og forudsætningerne for budget 2020. Dataene til grundlaget for tilskuds- og udligningsberegningerne opdateres til 2021, hvilket kan ændre tilskuddet i både op- og nedadgående retning, præcis som det har været i tidligere år.

 

Et af elementerne i udligningsreformen er, at beskæftigelsestilskuddet er indarbejdet i det generelle tilskuds- og udligningssystem. Ifølge oversigterne taber BRK 13,5 mio. kr. på denne indarbejdelse. Med konjunktursituation i forlængelse af Corona-krisen og den relativt store stigning i arbejdsløsheden på Bornholm, sammenlignet med landet som helhed, er der risiko for en underkompensation for udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Derudover er der andre følger af Corona-krisen, som vi ikke kan forudse konsekvenserne af på nuværende tidspunkt.

 

 

Ændringer i oprindelig tidsplan

Da beslutningen om budgetprocessen er blevet udskudt i forhold til den oprindelige tidsplan er der følgende ændringer:

 

·         Budgetvejledningen for 2021 vedtaget af ØEPU den 11. maj 2020 på et ekstraordinært møde og forelægges kommunalbestyrelsen til orientering den 28. maj 2020.

·         Dialogmøderne mellem udvalg og centre er flyttet til udvalgenes junimøder.

·         Der bliver ikke fremlagt spareforslag på udvalgenes møder i juni. Der bliver en gennemgang af det samlede sparekatalog på kommunalbestyrelsen budgetmøde den 23. juni.

 

 

Fordeling og størrelse af spareramme

 

Nedenstående tabel viser fordeling af sparerammen, hvis denne er hhv. 10 mio. kr., 20 mio. kr. eller 30 mio. kr.

 

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 11. maj 2020

1.
Budgetvejledning 2021, opdateret ifm. udligningsaftalen den 5. maj 2020 (PDF)

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. april 2020

2.
Budgetvejledning 2021, det politiske arbejde (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Bevilling til Corona-relaterede udgifter

00.30.18S00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

11-05-2020

2

 

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

29

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som følge af Corona-krisen har der på tværs af kommunen været afholdt udgifter som følge heraf, fx til værnemidler og ekstra udgifter i driften til rengøring mv.

Stort set alle kommunens opgaver er berørt af krisen. For en række medarbejderes vedkommende er det muligt at arbejde hjemmefra, mens der på andre områder er tale om store ændringer og merudgifter til følge. Det er endnu for tidligt at opgøre, hvad det vil koste Bornholms Regionskommune samlet set.

I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 vil der være en status på de økonomiske konsekvenser af Corona-krisen for BRK.

Regeringen har tilkendegivet, at kommunerne vil blive kompenseret for de ekstra udgifter, som de må have i relation til Corona. Denne kompensation vil indgå i Økonomiaftalen imellem KL og regeringen, som forventes i juni måned.

Med denne sag indstilles, at der afsættes en bevilling til at dække kommunens Corona-relaterede merudgifter.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren for økonomi indstiller,

·         at der afsættes en central pulje uden overførselsadgang på bevilling 61 Økonomi og Personale på 5 mio. kr. til at dække de løbende Corona-relaterede merudgifter finansieret af de likvide midler.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

 

Koncerndirektøren indstiller, at

·         indstillingen fra Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget følges, idet puljen forhøjes til 18 mio. kr.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Den 26. marts 2020 indgik regeringen og KL en aftale om forskellige tiltag kommunerne kan tage i brug for at afbøde de økonomiske konsekvenser af Corona-krisen. Regeringen har derudover tilkendegivet, at kommunerne vil blive kompenseret for de ekstra udgifter, som de må have i relation til Corona. Denne kompensation vil indgå i Økonomiaftalen imellem KL og regeringen, som forventes i juni måned.

Ifølge KL vil kompensationen ske til kommunerne via den normale bloktilskudsnøgle, og dermed vil alle kommuner få refunderet den gennemsnitlige udgift pr. borger – uanset om den faktiske udgift har været større eller mindre. Det betyder, at kommuner med udgifter over gennemsnittet vil få for lidt i kompensation, mens kommuner med udgifter under gennemsnittet bliver overkompenseret.

Aftalen pr. 26. marts indeholder følgende tiltag, som kommunerne kan tage i brug for at afbøde de økonomiske konsekvenser af krisen:

·         fremrykke anlægsinvesteringer for at understøtte beskæftigelsen uden at tænke på anlægsloftet. På nuværende tidspunkt har BRK besluttet at fremrykke anlæg for 7 mio. kr. fra 2021 til 2020.

·         udskydelse af betaling af dækningsafgift af forretningsejendomme. Dette er ikke relevant for BRK, da vi ikke opkræver dækningsafgift af forretningsejendomme.

·         fremrykke betalinger og behandle nye fakturaer hurtigst muligt. Der er fremrykket betalinger for ca. 94 mio. kr., og der er fortsat fokus på at behandle nye fakturaer hurtigst muligt.

·         mulighed for, at der kan dispenseres fra en række bevillingsregler, der har betydning for indkøb i det offentlige, fx forudbetale leverancer og undlade af gøre misligholdelsesbestemmelser gældende, jf. sag herom behandlet af ØEPU den 15. april 2020. Der har pt. ikke været henvendelser til BRK om at gøre brug af denne mulighed.

 

Corona-krisen påvirker den kommunale økonomi på flere måder i form af merudgifter til fx værnemidler og mere varige merudgifter til ekstra rengøring. På nogle områder vil der også være mindreudgifter, fx til vikardækning på skoleområdet. Andre områder forventer, at der vil være betydelige færre indtægter end budgetteret. Det gælder fx indtægter fra P-afgifter og den kollektive trafik.

Alene til værnemidler har der været ekstra indkøb for 1,8 mio. kr. på nuværende tidspunkt (pr. 6. maj 2020). I forbindelse med åbning af dagtilbud og delvis åbning af skolerne har det været nødvendigt at opnormere rengøringsområdet. Det har i et vist omfang været løst ved at bruge egne medarbejdere til opgaven. Det kan fx være medarbejdere, der har været hjemsendt uden opgaver og ved at omprioritere opgaver. Det har dog også været nødvendigt at ansætte nye medarbejdere. Når administrationer, væresteder, biblioteker mm. genåbner, vil de medarbejdere, som går på skolerne på nuværende tidspunkt skulle tilbage i egne stillinger. Det forventes, at der forsat vil være behov for ekstra personale på skolerne. Dette behov er pt. ikke opgjort, da retningslinjer for næste ”åbning af Danmark” den 10. maj endnu ikke kendes. På rengøringsområdet har der indtil videre været udgifter for godt 1 mio. kr., og der må forventes yderligere merudgifter.

Corona-krisen har også betydning for arrangementer, der aflyses fx Bornholm i København og Folkemødet, og for BAT som mangler indtægter som følge af, at færre bruger busserne.

Økonomiske konsekvenser

Med denne sag indstilles, at der afsættes en central pulje på 5 mio. kr. Det gøres for at sikre, at der er en bevilling til de ekstra udgifter, som Corona-krisen medfører. Puljen skal således dække de Corona-relaterede udgifter, som ikke kan holdes inden for de i budgettet afsatte bevillinger.

Puljen finansieres af de likvide midler og afsættes på bevilling 61 Økonomi og Personale uden overførselsadgang. Der vil sandsynligvis være behov for at tilpasse puljens størrelse, når der er større overblik over de Corona-relaterede udgifter. Dette vil komme til politisk behandling.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen vil senere på året få forelagt sag med opgørelse af Corona-relaterede merudgifter og med godkendelse af omplacering fra den centrale ”Corona-pulje” til de konkrete bevillingsområder, hvor udgifterne er afholdt.

Administrationen arbejder løbende med at sandsynliggøre, hvilke udgifter der relaterer sig til Corona-krisen, og der vil være en opsamling på de økonomiske konsekvenser i den kommende og følgende budgetopfølgninger.

Regeringen og KL har indgået aftale om, at staten dækker alle ekstraudgifter til Corona-krisen i kommunerne. Kompensationen for Corona-udgifter vil ske over bloktilskuddet, hvilket betyder, at kommuner med store udgifter vil få for lidt i kompensation, mens kommuner med små udgifter får mere i kompensation.

Supplerende sagsfremstilling til KB den 28.5.2020

 

Siden behandlingen i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. maj 2020 er der i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 opnået et bedre overblik over de Corona-relaterede merudgifter. Der bliver bl.a. en stor udgift til fælles indkøb af værnemidler i kommunerne, som dog kompenseres af staten. Bornholms Regionskommune har ingen indflydelse på denne indkøbsaftale.

Det anbefales på den baggrund, at den centrale pulje forhøjes til 18 mio. kr. i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sagen. Der kan fortsat blive behov for at øge puljen.

Puljen skal som nævnt anvendes til Corona-relaterede merudgifter. Det forudsættes, at udgifterne til følgende initiativer afholdes af bevillingen:

·         Indkøb af containere til forskriftsmæssig opbevaring af håndsprit og opbevaring af ekstra lager værnemidler. Udgiften hertil udgør 137.600 kr.

·         Merudgifter til leje af ekstra telte, toiletvogne samt håndvaske i forbindelse med genåbning af daginstitutionerne den 16. marts 2020. Udgiften hertil udgør 1.455.500 kr.

·         Merudgifter til leje af toiletcontainere med håndvaske ved genåbning af skolerne i fase 2. Udgiften hertil udgør 126.400 kr.

 

Borgmesteren har på grund af tidspres godkendt indkøb af container den 14. maj 2020 og borgmesteren og udvalgsformanden for Natur- og Miljøudvalget har den 12. maj 2020 godkendt igangsættelse af de øvrige initiativer. Det ligger inden for rammerne af styrelsesloven at iværksætte foranstaltninger i medfør af lov og påbud, idet bevillinger hertil skal indhentes hos kommunalbestyrelsen snarest muligt.

 

Der er i Folketinget den 1. maj 2020 indgået aftale om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19, hvor der afsættes 100 mio. kr. til nye løsninger for fastholdelse af social kontakt med beboere på plejehjem, herunder borgere med demens, under den nuværende situation med besøgsrestriktioner. Der vil blive forelagt en særskilt sag om bevilling til initiativer i relation til denne aftale, og udgifterne hertil således ikke afholdes af bevillingen i denne sag.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Bevilling til Corona-relaterede udgifter. Nye metoder og løsninger for fastholdelse af social kontakt og livskvalitet for ældre på plejecentre/plejehjem.

82.00.00G01-0254

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

30

 

Hvem beslutter

Natur og Miljøudvalget indstiller

Social og Sundhedsudvalget orientering

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Der er i Folketinget den 1. maj 2020, indgået aftale om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19, her er der blevet afsat en samlet pulje på i alt 165 mio. kr. og heraf er regeringen og aftaleparterne enige om, at afsætte 100 mio. kr. til nye løsninger for fastholdelse af social kontakt med beboere på plejehjem, herunder borgere med demens, under den nuværende situation med besøgsrestriktioner. Midlerne udmøntes til kommunerne som et særtilskud på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet. Kommunerne skal sørge for, at beboere på alle plejehjem i kommunen – både offentlige og private – får glæde af midlerne.

Af denne samlede pulje på 100 mio. kr. vil der tilgå Bornholms Regionskommune (BRK) ca. 1 mio. kr. som særligt bloktilskud.

Med denne sag indstilles, at der indtil der tilgår BRK dette særlige tilskud, afsættes en bevilling til at dække kommunens Corona-relaterede merudgifter i forbindelse med, at finde nye løsninger for genoptagelse af besøg og fastholdelse af social kontakt med beboere på plejehjem/centre.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

 

Natur- og Miljøudvalget den 28. maj 2020:

Udvalgets beslutning foreligger på mødet.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 28. maj 2020:

Udvalgets beslutning foreligger på mødet.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Susanne Zimmer (UFG) har den 1. maj 2020 indgået aftale om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19.

Hovedfokus for denne aftale er, at ældre beboere på plejehjem, herunder beboere med demens, igen kan få besøg af sin familie og nære pårørende inden for de til enhver tid gældende retningslinjer. Der er afsat en samlet pulje på i alt 165 mio. kr., og heraf er aftaleparterne enige om at afsætte 100 mio. kr. til nye løsninger for fastholdelse af social kontakt med beboere på plejehjem, herunder borgere med demens, under den nuværende situation med besøgsrestriktioner.

Midlerne udmøntes til kommunerne som et særtilskud på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet. Kommunerne skal sørge for, at beboere på alle plejehjem i kommunen – både offentlige og private – får glæde af midlerne.

 

Af denne samlede pulje på 100 mio. kr. vil der tilgå BRK ca. 1 mio. kr. som særligt bloktilskud. Indtil disse midler frigives til kommunerne søges, der derfor om en bevilling til frigivelse af disse midler så Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice i samarbejde med Center for Ældre, kan igangsætte arbejdet med, at finde nye løsninger for genoptagelse af besøg og fastholdelse af social kontakt med beboere på plejecentre/plejehjem under COVID-19. Se i øvrigt: Bilag 1 - Aftale-om-initiativer-for-svaekkede-aeldre-i-forbindelse-med-COVID

 

Center for Ejendomme og Drift og Center for Ældre har været i dialog omkring den bedste fordeling af denne pulje. Her er der kommet frem at midlerne fordeles som følgende:

 

·         Indkøb af samtaleskærme/samtaleanlæg til brug indendørs på plejecentre/plejehjem – ca. kr. 60.000 kr.

·         Finde midlertidige og mere permanente løsninger til trygge fysiske rammer under sundhedsforsvarlige forhold, for beboere og pårørende ved besøg og samvær, på udearealer på plejecentre/plejehjem – ca. Kr. 940.000.

 

Center for Ejendomme og Drift vil i samråd med Center for Ældre gå i dialog med både de kommunale som private plejecentre/plejehjem om løsningsforslag til at skabe de nødvendige trygge fysiske rammer, for beboere og pårørende ved besøg og samvær.

Med udgangen af 2020 skal BRK, Center for Ældre, indsende en redegørelse til Sundheds- og Ældreministeriet med angivelse af, hvad midlerne er brugt til.

Økonomiske konsekvenser

Med denne sag indstilles, at der afsættes en ekstrabevilling på kr. 1. mio. Puljen finansieres som kassetræk af de likvide midler og afsættes på Bevilling 55 Ejendomme og service uden overførselsadgang.

 

Midlerne fordeles som følgende:

 

·         Indkøb af samtaleskærme/samtaleanlæg til brug indendørs på plejecentre/plejehjem ca. kr. 60.000 kr.

·         Finde midlertidige og mere permanente løsninger til trygge fysiske rammer under sundhedsforsvarlige forhold, for beboere og pårørende ved besøg og samvær, på udearealer på plejecentre/plejehjem ca. Kr. 940.000.

Der er afsat en samlet pulje på i alt 165 mio. kr. og heraf er regeringen og aftaleparterne enige om at afsætte 100 mio. kr. til nye løsninger for fastholdelse af social kontakt med beboere på plejehjem, herunder borgere med demens, under den nuværende situation med besøgsrestriktioner. Midlerne udmøntes til kommunerne som et særtilskud på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet. Heraf vil der tilgå BRK ca. 1 mio. kr. som særligt bloktilskud.

Med udgangen af 2020 skal BRK, Center for Ældre, indsende en redegørelse til Sundheds- og Ældreministeriet med angivelse af, hvad midlerne er brugt til.

Supplerende sagsfremstilling

Den 18. maj 2020 er der ved formandsbeslutning af udvalgsformændene for både Natur- og Miljøudvalget og Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget truffet en forhåndsgodkendelse på, at arbejdet igangsættes og at der søges en tillægsbevilling i Kommunalbestyrelsen.

 

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 28. maj 2020

1.
Bilag 1 - Aftale-om-initiativer-for-svaekkede-aeldre-i-forbindelse-med-COVID (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Orientering om Corona-relaterede formandsbeslutninger, som borgmesteren har truffet i perioden 11. marts 2020 til 28. maj 2020  

00.22.02G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

31

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

I forbindelse med Statsministeriets udmelding den 11. marts 2020, om at landets kommuner skulle lukke mest muligt ned, i et forsøg på at inddæmme smittespredningen, samt iht. efterfølgende påbud i diverse udstedte bekendtgørelser, har borgmester Winni Grosbøll foretaget nedenstående nødvendige formandsbeslutninger med hjemmel i styrelsesloven § 31, stk.1.

Kommunalbestyrelsen orienteres hermed, om de formandsbeslutninger som borgmester Winni Grosbøll har truffet i perioden fra den 11. marts 2020 og frem til den 28. maj 2020 i overensstemmelse med styrelsesloven § 31, stk. 2.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

·         at orienteringen om borgmesterens formandsbeslutninger tages til efterretning

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Formanden for kommunalbestyrelsen (borgmesteren) kan træffe afgørelser på vegne af kommunalbestyrelsen, når en sag ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, jf. styrelseslovens § 31, stk.1.

 

I forbindelse med håndteringen af COVID-19, har der været behov for at træffe en række afgørelser der ikke kunne vente på, at kommunalbestyrelsen blev samlet, grundet situationens alvor.

 

Kommunalbestyrelsens medlemmer er løbende blevet orienteret, om de beslutninger der er truffet. Kommunalbestyrelsen har gennem hele perioden udvist forståelse for situationen. På baggrund heraf kan det antages, at der ikke kan være tvivl om, at en evt. afgørelse også ville have været godkendt af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen orienteres hermed, om de formandsbeslutninger som borgmester Winni Grosbøll har truffet i perioden fra den 11. marts 2020 og frem til den 28. maj 2020, i overensstemmelse med styrelseslovens § 31, stk. 2.

 

Borgmester Winni Grosbøll har foretaget nedenstående nødvendige formandsbeslutninger med hjemmel i styrelsesloven § 31, stk. 1:

1.    Sænke serviceniveauet.

  1. Nødpasning/nødundervisning i forbindelse med lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.m.

3.    Påbud om afspærring- og besøgsrestriktioner på kommunale plejehjem samt anbringelsessteder og botilbud m.v.

4.    Rammerne for en gradvis og kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.m.

 

Ad 1 - Sænke serviceniveauet.

På baggrund af Statsministeriets udmelding den 11. marts 2020, om at landets kommuner skulle lukke mest muligt ned i et forsøg på at inddæmme smittespredningen, samt at kommunerne skulle sende flest mulige medarbejdere hjem, som ikke varetog kritiske funktioner, har borgmester Winni Grosbøll truffet en formandsbeslutning på vegne af kommunalbestyrelsen i forhold til at sænke serviceniveauet samt hjemsende flest mulige medarbejdere.

 

Beslutningen havde følgende konsekvenser 1) flere kommunale centre blev lukket, 2) flest mulige medarbejdere, som ikke varetog kritiske funktioner blev hjemsendt, 3) plejecentre og hjemmeplejen kørte i nødberedskab for at sikre personale til de vigtigste opgaver og forebygge smittespredning, 4) Den generel sagsbehandling i kommunens administrative enheder kørte i nødberedskab, 5) Kommunens affaldshåndtering via BOFA kørte på nødblus, 6) Samtlige bornholmske genbrugspladser blev lukket og 7) Flere kultur- og fritidsfaciliteter blev lukket, herunder Folkebibliotekerne, Kulturskolen og idræt- og sportshaller.

Flere af disse nødvendige tiltag er stadigvæk gældende d.d.

 

 

Ad. 2 - Nødpasning/nødundervisning i forbindelse med lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.m.

På baggrund af bekendtgørelse om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), gældende fra den 18. marts 2020 BILAG 1, har borgmester Winni Grosbøll truffet en formandsbeslutning på vegne af kommunalbestyrelsen i forhold til, de i bekendtgørelsen nævnte kriterier for nødpasning.

 

Bornholms Regionskommune følger, de i bekendtgørelsen fastsatte kriterier jf. nedenstående:

1)   0-9-årige børn, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner som ansatte i f.eks. ældre- og sundhedssektoren, sociale tilbud, sikring af infrastruktur, politi eller transport- og forsyningsvirksomheder. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.

2)   0-9-årige børn, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.

3)   Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet.

 

 

Ad 3 - Påbud om afspærring- og besøgsrestriktioner på kommunale plejehjem samt anbringelsessteder og botilbud m.v.

På baggrund af bekendtgørelse om afspærring og besøgsrestriktionerplejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), gældende fra den 18. marts 2020 BILAG 2, samt bekendtgørelse om midlertidigt forbud mod besøg på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), gældende fra den 5. april 2020 BILAG 3, har Styrelsen for Patientsikkerhed påbudt, at kommunalbestyrelsen udsteder et forbud, mod besøgendes adgang til kommunale plejecentre, anbringelsessteder og botilbud m.v. BILAG 4 og 5.

 

Som følge af påbuddet, har borgmester Winni Grosbøll truffet en formandsbeslutning på vegne af kommunalbestyrelsen i forhold til at udstede et midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til kommunale plejehjem samt anbringelsessteder og botilbud m.v.

 

Ad. 4 – Rammerne for en gradvis og kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.m.

På baggrund af bekendtgørelse om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v., og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), gældende fra den 14. april BILAG 6, har borgmester Winni Grosbøll truffet en formandsbeslutning på vegne af kommunalbestyrelsen i forhold til en kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler og institutioner m.m.

 

Den kontrollerede genåbning er sket i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer iht., hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt BILAG 7, samt i et tæt samarbejde med de respektive centerchefer for de pågældende områder.

 

Øvrige bemærkninger

Udgangspunktet i styrelsesloven er, at der ikke må iværksættes foranstaltninger, som medfører udgifter for kommunen og derved påfører en overskridelse af en drifts- eller anlægsbevilling eller af det i budgettet opførte rådighedsbeløb, uden at kommunalbestyrelsen forudgående har givet en tillægsbevilling hertil.

Det fremgår dog ligeledes af styrelsesloven, at der kan iværksættes lovbundne foranstaltninger der har til hensigt at sikre, at en af folketinget vedtaget lov eller udstedelse af bekendtgørelse i medfør af lov - f.eks. påbud vedr. håndtering af Coronasituationen, hvor det har været nødvendigt at foretage div. uforudsete indkøb til opbevaring af værnemidler og lignende - kan sættes i kraft straks, og altså ikke behøver at afvente kommunalbestyrelsens bevilling.

 

Som konsekvens af ovenstående påbud i div. bekendtgørelser, og de nødvendige formandsbeslutninger, samt iht. overholdelse af de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udstedt for de pågældende områder, har det været nødvendigt at foretage div. uforudsete foranstaltninger til indkøb af bl.a. værnemidler, øget rengøring, pavilloner, udendørs håndvaske, toiletcontainere og specialcontainere til opbevaring af håndsprit og andre værnemidler.

 

Disse øgede udgifter har medført, at de forskellige centre efterfølgende har været nødsaget til at søge om tillægsbevillinger. Som eksempel kan der henvises til punktet - Bevilling til Corona-relaterede udgifter – som er blevet behandlet af ØEPU den 15. maj 2020 med henblik på kommunalbestyrelsens efterfølgende godkendelse.

 

Det skal i øvrigt bemærkes, at der er truffet en administrativ beslutning om fremrykning af betaling af regninger i forbindelse med coronasituationen. Dette er sket på baggrund af, at flere virksomheder bliver økonomisk hårdt ramt af coronasituationen, da flere virksomheder har en lavere omsætning og skal sende medarbejdere hjem for at inddæmme smittespredningen mest muligt.

Bornholms Regionskommunes afdeling - Økonomi og Personale - har den 11. maj 2020 opgjort alle kommunens fremrykkede betalinger, der er bogført og udbetalt for perioden fra 12. marts – 11. maj 2020 til ca. 103.700.000 kr.

 

Det kan endvidere oplyses, at der ligeledes på ØEPU mødet den 15. april 2020 BILAG 8. er truffet beslutningen om forudbetaling af regninger til leverandører. Det skal hertil bemærkes, at der endnu ikke er sket nogen forudbetalinger.

 

Begge ovenstående beslutningen om fremrykning af betalinger samt forudbetaling af leverandører er i overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem Regeringen og KL BILAG 9.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Kommunalbestyrelsen 28. maj 2020

1.
Bilag 1 - Bekendtgørelse om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning (PDF)

2.
Bilag 2 - Bekendtgørelse om afspæring og besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (PDF)

3.
Bilag 3 - Bekendtgørelse om midlertidigt forbud mod besøg på anbringelsessteder og botilbud m.m. (PDF)

4.
Bilag 4 - Styrelsen for Patientsikkerhed påbud til landets kommunalbestyrelser (PDF)

5.
Bilag 5 - Styrelsen for Patientsikkerhed påbud til landets kommunalbestyrelser (PDF)

6.
Bilag 6 - Bekendtgørelse om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler institutioner m.m. (PDF)

7.
Bilag 9 - ØEPU's godkendelse (PDF)

8.
Bilag 7 - Sundhedsstyrelsens retningslinjer (PDF)

9.
Bilag 8 - Aftale mellem Regeringen og KL (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Sammenlægning af legater

00.06.00G01-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

32

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal beslutte sammenlægning af 3 legater.” Fonden for værdigt trængende i Bornholms Regionskommune”, ”Konsul Andreas Birch og hustru Karen Maria f. Sonnes legat” og ”FHV fyrbøder A. P. Hansens Legat”, med  førstnævnte som fortsættende fond.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller, som formand for fonden, at

·         Sammenlægningen godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Ved sammenlægningen af de Bornholmske kommuner og amtet blev legater og fonden med formålet værdigt trængende lagt sammen. Der blev søgt godkendelse i Civilstyrelsen og efter en endelig godkendelse i daværende regionsråd, overtog fonden de tidligere legaters forpligtelser og har siden udbetalt legatportioner på basis af legatkapitalens afkast.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, fondens bestyrelse, godkendt på møde den 20. november 2019 at grundet vigende afkast på diverse investeringsmarkeder, uddeler fonden fremover kun legatportioner efter ansøgning, hvert andet år. Første gang i år 2020.

 

Civilstyrelsen er d. 27.9.2018 blevet bedt om tilladelse til en sammenlægning af den i resuméet nævnte sammenlægning. Den 26. februar 2020 har Civilstyrelsen tilladt det ansøgte. En endelig godkendelse søges nu i kommunalbestyrelsen.

 

Om ”Konsul Andreas Birch og hustru Karen Maria f. Sonnes legat”, fundats lagt som bilag, kan det oplyses at tidligere Nexø Kommune administrerede legatets regnskab for bestyrelsen.

Siden 2003 har bestyrelsen været passiv og tidligere formand for denne, gav før sin død støtte til at legatet blev søgt sammenlagt med Fonden for værdigt trængende i BRK. Dette forhold er også indgået i Civilstyrelsens vurdering.

Af fundatsen fremgår formålet, som er: ”Rejsehjælp for håndværksmestre og til værdige trængende i vor købstad Neksø på vort land Bornholm”

 

 

Det skal bemærkes at der ikke er lagt en fundats for ”A. P. Hansens legat” som bilag, denne forefindes ikke i kommunens arkiver og Civilstyrelsen har ikke kunne vurdere på om dette legat er en fond i fondslovens forstand, men har tilladt en opløsning og at provenuet tilgår bemeldte fortsættende fond.

 

Status på bemeldte legatkapitaler pr. marts 2020:

 

Fonden for værdigt trængende i Bornholms Regionskommune: 4.438.893,00 kr.

Andreas Birch og hustrus Legat: 148.272,00 kr.

FHV. fyrbøder A. P. Hansens Legat: 49.697,19 kr.

 

Grundet situationen på de finansielle markeder og et generelt lavt renteniveau, vurderes sammenlægningen på den korte bane kun at give en mindre stigning i det årlige afkast fra den fortsættende fond.

 

Økonomiske konsekvenser

-

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 20. maj 2020

1.
Fundats - FVT (PDF)

2.
Fundats - Andreas Birch og Hustrus Legat (PDF)

3.
Tillæg (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 33  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0098

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

28-05-2020

33

 

 

 

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020:

Intet.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt. Anlæg