Referat
Kommunalbestyrelsen
17-12-2020 kl. 18:00
kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Fremtiden for Svaneke Børnehus og Mælkebøtten
  åbent 3 Distriktsgrænser på skoleområdet
  åbent 4 Revideret styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen
  åbent 5 Status på udvikling og salg af Søndre Løkker i Rønne
  åbent 6 Energipolitik og -strategi til godkendelse
  åbent 7 Udarbejdelse af handleplaner til implementering af energistrategi
  åbent 8 Ansøgning om tilskud til Folkemødet 2021
  åbent 9 Uddannelses-og Beskæftigelsesplan 2021
  åbent 10 Oprettelse af uddannelsespulje i BRK
  åbent 11 Udmøntning af pulje til styrkelse af praktikvejlederforløb for elever i hjemmeplejen og på plejeboligområdet
  åbent 12 Udmøntning af pulje til bedre arbejdsmiljø på plejebolig- og hjemmeplejeområdet
  åbent 13 Udmøntning af bevilling til rengøring i forbindelse med Covid-19 i 2021 og kommende år
  åbent 14 Opprioritering af rengøringen
  åbent 15 Fastholdelse af serviceniveau som følge af COVID-19
  åbent 16 Driftsoverenskomst med Center for Regional- og Turismeforskning
  åbent 17 Samling af medarbejdere på færre matrikler
  åbent 18 Kulturaftale 2021-2024
  åbent 19 Rammeaftale 2021-2024 for Musikhuzet Bornholm
  åbent 20 Prioritering af restpulje vedr. istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse
  åbent 21 Opprioritering af beredskabsområdet og den brandtekniske byggesagsbehandling
  åbent 22 Orientering om arbejdet med opgradering af brandsikkerhed i plejeboliger
  åbent 23 Kommissorium for Naturpolitik for Bornholm
  åbent 24 Færdiggørelse af kyststien øen rundt
  åbent 25 Udmøntning af budgetudvidelsesforslag - Naturplejepulje
  åbent 26 Indberetning af CO2-udledning fra kommunal ejendom i henhold til Klimakommuneaftalen
  åbent 27 Råstofplan 2020 - Råstofredegørelse og debatoplæg i første høring
  åbent 28 Systematisk gennemgang af rækværker, trapper, hegn, bænke mm på offentlige arealer
  åbent 29 Godkendelse af helhedsplan, skema A, garantistillelse og medvirken til kapitaltilførsel for Bo42, Søndergården I, Rønne
  åbent 30 Godkendelse af helhedsplan, skema A, garantistillelse og medvirken til kapitaltilførsel for Bo42, Søndergården II, Rønne
  åbent 31 Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af lån i foreningen AB Gadekæret
  åbent 32 Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlæg-ning af lån i foreningen AB Englyst
  åbent 33 Mountainbikespor i Vestermarie Plantage - forhøjelse af udlæg.
  åbent 34 Samlet budgetopfølgning pr. 31. oktober 2020
  åbent 35 Likviditetsoversigt pr. 30. november 2020
  åbent 36 Tillægsbevilling vedr. feriepenge i forbindelse med den ny ferielov
  åbent 37 Anlægsbevilling til etablering af produktionskøkken i Børnehuset Nordstjernen
  åbent 38 Anlægsbevilling til salg af landbrugsjord beliggende ved Bukkevejen 2V, Aakirkeby
  åbent 39 Anlægsbevilling til flytning af BATs faciliteter fra Remisevej
  åbent 40 Anlægsbevilling til medfinansiering af sikringsarbejder på Arnager Bådehavn
  åbent 41 Anmodning om udtræden af Bornholms Kommunalbestyrelse og indtræden af stedfortræder
  åbent 42 Anmodning om medlemsrokering mellem 2 fagudvalg, samt i Handicaprådet
  åbent 43 Orientering fra formanden
  lukket 101 Lukket punkt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0098

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Liste F og Ø stillede forslag om at ophæve punkt 5 til et beslutningspunkt.

For stemte 3 liste F og Ø.

Imod stemte 20 liste A, V, Å, O, W, K.

Punktet forbliver på dagsorden som orienteringspunkt.

 

Punkt 11 tages af dagsorden.

 

Det blev vurderet hvorvidt Søren Schouw er inhabil under behandling af punkt 33. Søren Schouw blev ikke erklæret inhabil.

 

Kirstine Van Sabben ønskede at få punkt 17 taget af dagsorden. Der var ikke opbakning til dette.

 

Søren Schouw ønskede punkt 6 og 7 taget af dagsorden. Der var opbakning til dette, så punkterne tages af dagsorden.

 

Kirstine Van Sabben forlod mødet under behandling af punkt 42.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Fremtiden for Svaneke Børnehus og Mælkebøtten

27.18.12A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé                             

I løbet af udarbejdelsen af de tre scenarier for Mælkebøtten, har Svaneke Friskole fremsendt forslag til ny aftale for Svaneke Børnehus’ lejemål. Dermed hænger fremtiden for Svaneke Børnehus og Mælkebøtten sammen; skal Svaneke Børnehus forblive i nuværende lokaler tæt på Svaneke Friskole og Mælkebøtten flyttes til enten Kildebakken eller andet børnehus, eller skal Svaneke Børnehus fusioneres med Mælkebøtten på Mælkebøttens matrikel.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Svaneke Børnehus flytter ud af de nuværende lokaler og fusioneres med Mælkebøtten (scenarie 3).

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Børne- og Skoleudvalget kan ikke anbefale indstillingen, idet udvalget afventer dialog med forældrene i Svaneke Børnehus. Udvalget ønsker desuden flere faktorer belyst, herunder mulighed for at tilbagekøbe Svaneke Børnehus samt frasalg af det gamle hovedhus i Mælkebøtten.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Tages af dagsordenen og sendes tilbage til Børn- og Skoleudvalget behandling.

 

 

Servicedirektøren indstiller, at

 

·         Scenarie 3 sendes i høring hos Handicaprådet og Dagtilbudsbestyrelsen.

 

Børne- og Skoleudvalget den 1. december 2020:
Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

Leif Olsen kan ikke medvirke, da mulighederne for en kvalificeret indsats på specialområdet bliver stærkt forringet ved det foreliggende forslag.

Leif Olsen anbefaler i stedet, at Mælkebøtten som en enhed flyttes til Kildebakkeskolen og integreres i denne, mens Svaneke Børnehus flyttes til Mælkebøttens nuværende matrikel.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

Liste F kan ikke medvirke, da mulighederne for en kvalificeret indsats på specialområdet bliver stærkt forringet ved det foreliggende forslag.

Liste F anbefaler i stedet, at Mælkebøtten som en enhed flyttes til Kildebakkeskolen og integreres i denne, mens Svaneke Børnehus flyttes til Mælkebøttens nuværende matrikel.

 

Sagsfremstilling

Siden budgetaftalen for 2020 har Center for Børn og Familie udarbejdet scenarier for en bæredygtig løsning for Mælkebøtten, og d. 25. juni 2020 besluttede Kommunalbestyrelsen, at scenarie 2 (Mælkebøtten til Kildebakken), scenarie 3 (Svaneke Børnehus til Mælkebøtten) og scenarie 4 (Mælkebøtten til anden børnehaven) skulle beskrives i dybden.

Desuden skulle der udarbejdes en inddragende proces, som sikrer den kvalificerede beskrivelse af de valgte scenarier. Den inddragende proces er allerede taget til efterretning og er derfor ikke beskrevet yderligere i denne sagsfremstilling, men kan ses her.

 

I løbet af udarbejdelsen af scenarierne for Mælkebøtten blev BRK orienteret af Svaneke Friskole om, at friskolen ikke længere må udleje de lokaler, som Svaneke Børnehus lejer (se bilag 1). Da vilkårene for valg af scenarie for Mælkebøttens fremtid dermed er ændrede, blev det af BSU, NMU, ØEPU og KB besluttet at afvente en nærmere dialog med Svaneke Friskole.

Med udsigten til at Svaneke Børnehus ikke kan være i lokalerne ved Svaneke Friskole på de nuværende vilkår, er det nødvendigt at tage stilling til, hvilken fremtid der ønskes for Svaneke Børnehus: Enten skal der findes en løsning, så børnehuset kan blive i de nuværende lokaler, eller også skal børnehuset flyttes til anden matrikel.

 

Løsningsforslag fra Svaneke Friskole

Svaneke Friskole fremsendte d. 26. august 2020 et løsningsforslag til BRK (se bilag 2). Overordnet ser forslaget sådan ud:

Det skal bemærkes, at da bygningen endnu ikke er solgt til ny ejer, er der risiko for, at den nye ejer kan ændre på lejebetingelserne frem mod fremlæggelse af lejekontrakten.

 

Den nye bestyrelse for Svaneke Friskole bakker fortsat op om de opstillede forslag vedr. Svaneke Børnehus’ fremtid (se bilag 3):

a)    Svaneke Friskole sælger areal til investor, som derefter lejer faciliteter ud til henholdsvis skole (SFO og klub) samt Børnehuset

b)    Børnehuset flyttes til Mælkebøtten

 

Bestyrelsen på Svaneke Friskole oplyser endvidere, at såfremt kommunen og børnehuset ikke ønsker at blive i de nuværende lokaler, kan de allerede på nuværende tidspunkt benyttes til et bedre SFO og klub tilbud. Svaneke Friskole ønsker således ikke at tage stilling til, hvilken løsning de anser for værende bedst, så længe der fastholdes en kommunal institution i byen. 

 

Vurdering af fremsendte løsningsforslag

Center for Børn og Familie har sammen med Center for Ejendomme og Drift og Juridisk Service gennemgået udspillet fra Svaneke Friskole, og sammenlignet det med den nuværende aftale. Den fulde sammenligning findes i bilag 4. Inden den tidligere bestyrelses fratrædelse, forhandlede BRK og Svaneke Friskole om en ny lejekontrakt, men arbejdet blev indstillet. I bilag 4 fremgår der derfor henvisninger til, hvad den nye kontrakt kunne have indeholdt, men alle sammenligninger tager udgangspunkt i den nuværende kontrakt.

 

Gennemgående stiller det fremsendte forslag BRK dårligere end tilfældet er i dag, herunder at kontrakten er uopsigelig frem til 1. januar 2029, hvorefter BRK har 2 års opsigelse mod de normale 6 måneder fra kontraktens begyndelse (med ikrafttrædelse tidligst 1. januar 2031). Dertil kommer fuldt ansvar for både indvendig og udvendig bygningsdrift, samt betaling af alle forsikringer og ejendomsskatter, ligesom nuværende fælles udgifter til den fælles legeplads fremover tilfalder BRK. Ifølge forslaget er der ikke planer om at etablere selvstændige forsyningsmålere, hvilket ellers er normal procedure ved udlejning af lokaler.

 

Hvis BRK vælger løsningen, hvor kommunen indgår en lejeaftale med en investor, er opgaven med at skabe et bæredygtigt tilbud for Mælkebøtten fortsat ikke løst, og der vil derfor skulle træffes en beslutning om scenarie 2, 4a eller 4b for Mælkebøttens vedkommende.

 

Samlet set vurderes scenarie 3 som den mest bæredygtige løsning med følgende argumenter:

·         Svaneke Børnehus kan ikke blive boende med de nuværende vilkår

·         Bestyrelsen på Svaneke Friskole bakker fortsat op om et kommunalt tilbud i byen også selvom det flytter til anden matrikel

·         Det hensigtsmæssige i at kommunen anvender egne bygninger til kommunale tilbud (jf. BRKs ”Strategi om kloge kvadratmeter)

·         Kvalitet i børne- og læringsmiljø ved at sammenlægge et alment og specialtilbud

 

Scenarier for Mælkebøtten

Da de tre scenarier tidligere har været præsenteret politisk, er følgende at finde i bilag:

·         Forudsætninger for alle tre scenarier for Mælkebøtten (bilag 5)

·         Scenarie 2 Mælkebøtten sammenlægges med Kildebakken (bilag 6) samt anlægsudgifter (bilag 7)

·         Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel (bilag 8) samt anlægsudgifter (bilag 9)

·         Scenarie 4a Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Hasle (bilag 10) samt anlægsudgifter (bilag 11)

·         Scenarie 4b Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Tejn (bilag 12) samt anlægsudgifter (bilag 13)

·         Samlet oversigt over bygningsdrift (bilag 14)

 

Scenarie 2 Mælkebøtten sammenlægges med Kildebakken

I dette scenarie fraflytter Mælkebøtten lokalerne i Svaneke og flyttes som enhed til Kildebakkeskolen i Tejn. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt, og der reduceres ikke i antallet pladser på Kildebakken. Minimumsbudgettet for Mælkebøtten, som pt. er til ti børn, reduceres som følge af de stordriftsfordele mellem Mælkebøttens og Kildebakkens personale. De to personalegruppers samlede ekspertise betyder, at der kan afsættes færre ressourcer fremover.

 

Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel

I dette scenarie bibeholdes Mælkebøtten på nuværende matrikel, og Svaneke Børnehus flytter ind på matriklen og integreres med Mælkebøtten. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt. Lejeaftalen med Svaneke Friskole opsiges. Der skal findes en løsning for de øvrige faggrupper, der for nuværende benytter Mælkebøtten.

 

Scenarie 4 Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på anden matrikel

I dette scenarie flyttes Mælkebøtten ud til en almenbørnehaves matrikel og integreres med almenbørnehaven. For at vælge hvilket børnehus, Mælkebøtten skal integreres med, er der en række hensyn at tage. Det valgte børnehus skal kunne bygges om, så der kan etableres de nødvendige faciliteter til Mælkebøttens målgruppe (eks. sanserum og hygiejnerum), og det skal være muligt at skabe skærmende læringsmiljøer for Mælkebøttens børn.

 

Center for Børn og Familie har ved gennemgang af bygningsmassen sammen med Center for Ejendomme og Drift vurderet, at Børnehuset i Hasle eller Tejn Børnehus vil være mest velegnet til at blive integreret med Mælkebøtten på deres matrikel.

 

Tidsplan for scenarie 2, 3, 4a og 4b

Tabel 2 viser estimering af tidsplan for de forskellige scenarier.

 

Tabel 1 Tidsestimering

 

Lokalplan mdr.

Projektering mdr.

Udbud mdr.

Byggeperiode mdr.

I alt mdr.

Scenarie 2

Kildebakken

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Scenarie 3

Mælkebøtten

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Scenarie 4a

Hasle

0

 

4

 

2

 

12

 

18

Scenarie 4b

Tejn

4

 

4

 

2

 

12

 

22

Økonomiske konsekvenser

Anlægsomkostningerne ved de forskellige scenarier for Mælkebøtten fordeler sig således:

 

Tabel 2 Anlægsomkostninger

 

Kr.

Anlægsberegning

Scenarie 2

Kildebakken

 Kr. 2.808.700,-

Bilag 2

Lukket bilag

Scenarie 3

Mælkebøtten

 Kr. 6.185.500,-

Bilag 4

Lukket bilag

Scenarie 4a

Hasle

 Kr. 8.396.000,-

Bilag 5

Lukket bilag

Scenarie 4b

Tejn

 Kr. 9.858.400,-

Bilag 6

Lukket bilag

 

Ændringen af driftsøkonomien fordeler sig således:

 

Tabel 3 Årlig ændring af driftsøkonomi ved de forskellige scenarier

Driftsudgifter pr. år i 1.000 kr.

Scenarie 2 Kildebakken

Scenarie 3 Mælkebøtten

Scenarie 4 Hasle

Scenarie 4 Tejn

Drift dagtilbud i alt

-755

-365

-365

-365

Nedjustering minimumsbudget (ti til otte børn)

-390

0

0

0

Besparelse på ledelse

-500

-500

-500

-500

Koordinator (10 t/u)

135

135

135

135

Bygningsdrift i alt

-436

-238

-200

-170

Merudgifter på adresse, hvor tilbuddet samles

49

63

285

315

Besparelse på adresse, hvor tilbud stopper

-485

-301

-485

-485

Samlet drift i alt

-1.191

-603

-565

-535

 

Som det fremgår af ovenstående, så vil der i samtlige scenarier blive sparet en lederløn samt være behov for en koordinatorstilling på 10 timer ugentligt. I scenarie 2, hvor Mælkebøtten flytter til Kildebakken, vil minimumsbudgettet endvidere sænkes fra nuværende 10 børn til otte børn. Det betyder, at driftsbesparelsen for dagtilbud i scenarie 2 lyder på 755.000 kr. årligt mod 365.000 kr. i de øvrige scenarier.

 

Besparelsen på bygningsdrift er også størst i scenarie 2, og den samlede besparelse på driften i scenarie 2 er i alt 1,2 mio. kr. årligt. Ved de øvrige scenarier er besparelsen mellem 0,5 og 0,6 mio. kr. årligt. Specifikationerne af ændringerne vedrørende bygningsdriften fremgår af bilag 14.

 

Ved scenarie 2, 4a og 4b kan der muligvis være et provenu ved salg af Mælkebøttens bygninger.

Supplerende sagsfremstilling Center for Børn og Familie har sammen med Center for Ejendomme og Drift udarbejdet en supplerende sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalgets møde d. 1. december 2020.

Supplerende sagsfremstilling til BSU d. 1. december 2020.

Center for Børn og Familie har sammen med Center for Ejendomme og Drift udarbejdet en supplerende sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalgets møde d. 1. december 2020.

 

Dialog med forældre i Svaneke Børnehus

Administrationen har modtaget to henvendelser fra forældre i Svaneke Børnehus. Den ene henvendelse ser positivt på scenarie 3, hvor Svaneke Børnehus fusioneres med Mælkebøtten på Mælkebøttens matrikel, mens den anden vil bevare Svaneke Børnehus i de nuværende lokaler. De to henvendelser findes i hhv. bilag 15 og 16.

 

Frasalg af Hovedbygningen i Mælkebøtten

Der er en række bygningsmæssige, pædagogiske og praktiske forhold, som skal tages i betragtning ved at evt. salg Hovedbygningen. Selvom Hovedbygningen ved Mælkebøtten frasælges, er der fortsat ikke truffet en beslutning vedr. Mælkebøtten som bæredygtig løsning.

 

Udmatrikulering og salg af Hovedbygningen i Mælkebøtten

En række forhold omkring Hovedbygningen skal afklares inden et evt. salg:

·         Lokalplan: Der gælder to lokalplaner for arealet/bygningen. Ingen af de to lokalplaner hindrer udstykning. De hindrer heller ikke, at bygningen kan anvendes til boligformål, så længe der er tale om helårsbeboelse.

o   Temalokalplan 103 om anvendelse af boliger til helårsboliger.

o   Lokalplan 96 for bevaring og videreudvikling af Svaneke.

·         Forsyningslinjer: Der skal etableres nye forsyningslinjer til Hovedbygningen.

·         Udmatrikuleringen: En række forhold skal tages i betragtning, når det besluttes, hvor meget af matriklen, der kan frasælges:

o   Bag Hovedbygningen ligger en P-plads, som benyttes af personalet.

o   Bag Hovedbygningen ligger Mælkebøttens nyindkøbte legeplads samt nyere multihytte/bålhytte.

o   Bag Hovedbygningen ligger et atelier/kreativitetsbygning.

 

Udfordringer for Mælkebøtten som institution

Som udgangspunkt foregår der pædagogiske arbejde med børnene i de sekundære bygninger, så et salg af hovedbygningen vil ikke have konsekvenser for det daglige pædagogiske arbejde.

Hovedbygningen benyttes dog til en række administrative og praktiske formål:

·         Personalet har personalerum, kontor og mødelokale i Hovedbygningen.

·         Hovedbygningens skur og kælder anvendes af Mælkebøttens pedel til bl.a. værktøj, haveredskaber og nogle af Mælkebøttens ting.

·         I Hovedbygningens garage står Mælkebøttens bus, som bruges til transport af børnene, en havetraktor, stiger og andet.

 

Udfordringer for Center for Børn og Familie

Hovedbygningen bruges af andre faggrupper fra Center for Børn og Familie, og et salg af bygningen betyder, at der skal findes løsninger på følgende:

·         Inklusions- og Ressourceteamets fysio- og ergoterapeuter benytter mødelokalerne, og skal finde lokaler andetsteds, ligesom der skal findes opbevaring af materialer, som for nuværende findes i Hovedbygningen.

·         PPR bruger lokalerne i Hovedbygningen til fast arbejdsplads for to psykologer

·         PPRs psykologer udfører terapi i Hovedbygningen.

·         PPR laver Forældrekompetenceundersøgelser i Hovedbygningen. Undersøgelserne indeholder samspilsaktiviteter mellem forældre og børn, og derfor skal rummet være indrettet til det og stort nok til at kunne have plads til både familien og psykolog.

·         PPRs tale-hørekonsulenter udfører deres arbejde med Mælkebøttens børn i Hovedbygningen.

 

Center for Børn og Familie står overfor en generel udfordring i forhold til lokaler til borgerrettede aktiviteter, og med det forestående salg af Østre Skole kan der komme yderligere lokalemangel. Hvis Hovedbygningen i Mælkebøtten frasælges, vil det betyde udfordringer på lokaler for Center for Børn og Familie, og selvom centeret løbende forsøger at optimere brugen af lokaler, vil det ikke kunne løse udfordringerne.

 

Tilbagekøb af Svaneke Børnehus

Center for Børn og Familie har været i dialog med bestyrelsen for Svaneke Friskole for at afdække deres interesse i at sælge de bygninger, som Svaneke Børnehus lejer. Bestyrelsen har meddelt, at de ikke er interesseret i at sælge til BRK (se bilag 17).

 

Lejekontrakt fra investor

Administrationen vurderer fortsat, at det fremsendte løsningsforslag fra Svaneke Friskole – hvor der lægges op til et salg af bygningerne til en investor, hvorefter BRK kan leje bygningerne – ikke kan anbefales.

 

Svaneke Børnehus’ lejemål med Svaneke Friskole

Børne- og Skoleudvalget blev på udvalgsmødet d. 25. august 2020 orienteret om, at Undervisningsministeriet har givet afslag på Svaneke Friskoles ansøgning om dispensation for fortsat at kunne udleje lokaler til Svaneke Børnehus. Selvom BRK endnu ikke har modtaget en formel opsigelse af lejemålet, gør Undervisningsministeriet det klart, at lejemålet skal opsiges. Administrationen forventer derfor, at lejeaftalen vil ophøre, og at børnehuset skal fraflytte matriklen eller indgå en ny lejeaftale med investor i løbet af 2021.

 

Konsekvens ved opsigelse af Svaneke Børnehus

I salgsaftalen mellem BRK og Svaneke Friskole står der, at det mellem køber og sælger er aftalt, at sælger (BRK) har ret til at leje den del af Svaneke Børnehus, der på salgstidspunktet blev anvendt til vuggestue og børnehave. Der er ikke sat tidsbegrænsning på dette lejemål (se salgsaftalen i det lukkede bilag 18). Det betyder, at når BRK modtager en opsigelse for Svaneke Børnehus, vil den være at betragte som uberettiget, og opsigelsen kan derfor medføre et krav om økonomisk godtgørelse fra BRK mod Svaneke Friskole.

 

Ændring i Økonomiske konsekvenser

Tabel 3 er blevet revideret siden behandlingen i Børne- og Skoleudvalget. Besparelsen på ledelse er nedjusteret med 160.000 kr. i forhold til tidligere beregning, idet der ved budgetlægningen for 2021 er besluttet at spare 160.000 kr. på lederløn i Mælkebøtten (BSU-03 Ny ledelsesmodel).

 

Tabel 4 Revidering af Tabel 3 Årlig ændring af driftsøkonomi ved de forskellige scenarier

Driftsudgifter pr. år i 1.000 kr.

Scenarie 2 Kildebakken

Scenarie 3 Mælkebøtten

Scenarie 4 Hasle

Scenarie 4 Tejn

Drift dagtilbud i alt

-595

-205

-205

-205

Nedjustering minimumsbudget (ti til otte børn)

-390

0

0

0

Besparelse på ledelse

-340

-340

-340

-340

Koordinator (10 t/u)

135

135

135

135

Bygningsdrift i alt

-436

-238

-200

-170

Merudgifter på adresse, hvor tilbuddet samles

49

63

285

315

Besparelse på adresse, hvor tilbud stopper

-485

-301

-485

-485

Samlet drift i alt

-1.031

-443

-405

-375

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 15. december 2020

Der er tilknyttet et nyt bilag til sagen, hvor hele mailkorrespondancen mellem BRK og Svaneke Friskoles bestyrelse angående salg af Svaneke Børnehus’ lokaler fremgår.

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Bilag 17 Afslag på salg fra Svaneke Friskoles bestyrelse - hele mailkorrespondancen (PDF)

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. december 2020

2.
Bilag 15 Henvendelse fra forældre i Svaneke Børnehus (DOCX)

3.
Bilag 16 Henvendelse fra forældre i Svaneke Børnehus (PDF)

4.
Bilag 17 Afslag på salg fra Svaneke Friskoles bestyrelse (PDF)

 5.  Lukket bilag

5.
Bilag 19 Mail fra forældre i Svaneke Børnehus ang. resultat af afstemning (PDF)

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

6.
Bilag 1 Notat om dialog mellem Svaneke Friskole og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (DOCX)

 8.  Lukket bilag

7.
Bilag 3 Bekræftelse fra Svaneke Friskoles bestyrelse (MSG)

 10.  Lukket bilag

8.
Bilag 5 Forudsætninger for alle tre scenarier for Mælkebøtten (DOCX)

9.
Bilag 6 Scenarie 2 Mælkebøtten til Kildebakken (DOCX)

 13.  Lukket bilag

10.
Bilag 8 Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel (DOCX)

 15.  Lukket bilag

11.
Bilag 10 Scenarie 4a Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Hasle (DOCX)

 17.  Lukket bilag

12.
Bilag 12 Scenarie 4b Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Tejn (DOCX)

 19.  Lukket bilag

 20.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Distriktsgrænser på skoleområdet

17.01.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2020 at sende en ændring af distriktsgrænserne på skoleområdet i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler i forbindelse med behandlingen af tildelingsmodellen på området. Ændringen af distriktsgrænserne har nu været i høring i skolebestyrelserne, og kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om de fremtidige distriktsgrænser.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen beslutter at ændre distriktsgrænserne på skoleområdet, så områderne Gudhjem og Østerlars overgår til Kongeskærskolens distrikt

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. november 2020:

Punktet sendes tilbage til Børne- og Skoleudvalget til fornyet behandling.

 

Børne- og Skoleudvalget den 15. december 2020:
Børne- og Skoleudvalget anbefaler servicedirektørens indstilling med følgende tilføjelse:
De nuværende elever på Hans Rømer Skolen, der berøres af de i punktet nævnte ændringer af skoledistrikterne, tilbydes fortsat gratis befordring til Hans Rømer Skolen – også med skolebus.

Det samme gælder søskende. For indskrivning januar 2021 og januar 2022.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Kommunalbestyrelsen godkender Børne- og Skoleudvalgets indstilling, idet et eventuelt merforbrug ved buskørslen for BAT i 2021, som følge af distriktsændringerne, finansieres af den forventede overførsel fra 2020 til 2021 på Bevilling 13 Undervisning. I forbindelse med Budget 2022 indarbejdes etablering af en pulje til kompensation af BAT for eventuelle merudgifter ved beslutningen i de kommende år.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2020 at godkende en justering af tildelingsmodellen på skoleområdet og at sende en ændring af distriktsgrænserne på skoleområdet i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler. Distriktsændringen indebærer, at områderne Gudhjem og Østerlars flyttes fra Hans Rømer Skolens distrikt til Kongeskærskolens distrikt. En ændring af skoledistrikter vurderes ikke at have nogen umiddelbar økonomisk betydning for det samlede skolevæsen på Bornholm, men kan vise sig at få en betydning for klassestørrelser på henholdsvis Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen, og dermed for disse skolers økonomi.

 

I lyset af Børne- og Skoleudvalgets målsætning om at gøre folkeskolen til det naturlige førstevalg og øge elevtilgangen, anbefales en ændring af distriktsgrænserne. Det forventes, at folkeskolen vil opleve en øget tilgang af elever på Kongeskærskolen, når Gudhjem og Østerlars inkluderes i skolens distrikt. Administrationen vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre denne indstilling.

 

Til trods for, at det ikke umiddelbart vurderes, at have betydning for det samlede skolevæsens økonomi, vurderes det, at Kongeskærskolens økonomi kan blive udfordret af flere små klasser. Under forudsætning af at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at der skal kompenseres ved en gennemsnitlig klassestørrelse på 21 elever, vil den nedsatte pulje muligvis kunne afhjælpe denne udfordring på såvel Kongeskærskolen som Hans Rømer Skolen, hvis skolernes gennemsnitlige elevtal er færre end 21 elever pr. klasse. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at anvende puljen til et andet formål, og dermed ikke kompensere folkeskolerne ved små klasser, vil skolerne skulle løse potentielle, økonomiske udfordringer indenfor egen ramme.

 

En ændring af distriktsgrænserne bør derfor ses i tæt sammenhæng med udmøntningen af den pulje på 1,5 mio. kr. til folkeskolerne, som kommunalbestyrelsen nedsatte i forbindelse med budgetforliget for budget 2021.

 

 

Fordeling af elever

Der er en politisk målsætning om øget elevtal i folkeskolen, og en ændret distriktsgrænse kan være et element i en sådan målsætning. Det fremtidige elevtal på såvel Hans Rømer Skolen som Kongeskærskolen efter en distriktsændring vil afhænge af flere parametre, som dog også i dag er udslagsgivende i forhold til antallet af klasser:

1.    Udviklingen i forhold til til-/fraflytning i de to skolers distrikter

2.    Familiernes skolevalg

 

Såfremt befolkningsudviklingen udvikler sig som forventet i kommunens demografifremskriv-ning, og såfremt det eksisterende mønster for skolevalg fortsætter, så vil det resultere i nedenstående elevtal for de kommende børnehaveklasser på de to skoler:

 

Tabel 1

Antal elever i børnehaveklassen på

Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen ved distriktsændring

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

Hans Rømer Skolen

33

28

29

30

32

31

31

31

Kongeskærskolen

26

26

24

26

29

27

28

28

 

Som det fremgår af ovenstående oversigt vil begge skoler skulle oprette 1-2 børnehaveklasser, hvor selv mindre forrykninger vil påvirke antallet af klasser. Kongeskærskolen vil således typisk oprette 1 klasse og Hans Rømer Skolen typisk skulle oprette 2 klasser. Denne fordeling er meget lig det hidtidige mønster på Hans Rømer Skolen, mens det skaber ændringer for Kongeskærskolen, der konsekvent har oprettet 1 børnehaveklasse om året. Herunder ses den elevmæssige fordeling uden en ændring i distriktsgrænserne:

 

Tabel 2

Antal elever i børnehaveklassen på

Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen uden distriktsændring

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

Hans Rømer Skolen

36

33

32

33

36

34

35

35

Kongeskærskolen

23

23

21

23

25

24

24

24

 

Såfremt ændringen af distriktsgrænserne bevirker, at der i Gudhjem og Østerlars ses en stigning i tendensen til at vælge lokal folkeskole, eksempelvis blot 5 elever årligt, vil denne ændring indebære oprettelsen af en ekstra klasserække på Kongeskærskolen, hvilket vil medføre yderligere udgifter for skolen.

Søskende til elever, der i dag går på Hans Rømer Skolen, og som ønskes indskrevet på Hans Rømer Skolen, vil fortsat kunne indskrives her grundet det frie skolevalg i Bornholms Regionskommune. Hvis det gennemsnitlige elevtal i klassen er mindre end 28, indskrives elever fra andre distrikter jævnfør styrelsesvedtægten for skoleområdet, der angiver, at søskende til elever på skolen går forud for andre elever uden for distriktet. Såfremt der er 28 elever i en klasse, og optaget dermed udløser oprettelsen af en ekstra klasse, er skolen ikke forpligtet til at optage disse elever.

 

Disse søskende til nuværende elever på Hans Rømer Skolen vil ligeledes kunne få fri befordring til skole jf. de gældende afstandskriterier, såfremt der ikke træffes politisk beslutning om at ændre på den frie befordring for alle elever i folkeskolen.

 

 

Konsekvenser for skolebuskørsel

Administrationen har haft dialog med BAT vedrørende konsekvenser for trafikselskaber ved ændring af Kongeskærskolens distrikt. En ændring af distriktsgrænserne som foreslået vil ifølge BAT kun bevirke ganske få tilpasninger i kørslen jf. folkeskolelovens §26, således at ændringen stort set forventes at være omkostningsneutral. En ny køreplan for BAT’s regionalruter er p.t. under udarbejdelse, hvilket gør det muligt, at tilrette de relevante bus- og skolebusruter til Kongeskærskolens ringetider.

 

Udgift til skoleårskort vil formentlig være uændret, idet der er tre zoner fra Østerlars/Gudhjem til både Allinge og Aakirkeby.

 

De skolelever på Hans Rømer Skolen, der bor i Gudhjem og Østerlars, og som derfor i dag har Hans Rømer Skolen som distriktsskole, får bevilget befordring til distriktsskolen i overensstemmelse med gældende lovgivning (BEK nr. 688 af 20. juni 2014). I Bornholms Regionskommune ydes ligeledes transport til elever, der går på en anden skole end distriktsskolen. Ovenstående forhold vil bevirke, at disse elever vil kunne få befordring til Hans Rømer Skolen, selvom de hører til Kongeskærskolens distrikt jf. de gældende afstandskriterier, medmindre der politisk træffes beslutning om at fravige fri befordring i forbindelse med frit skolevalg.

 

De elever, der fortsætter skolegangen på Hans Rømer Skolen, hvis distriktsgrænserne ændres, vil derfor skulle benytte sig af den regionale busrute til Aakirkeby.

 

 

Høring                              

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2020 at sende en ændring af distriktsgrænserne i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler. Ændringen omhandler en justering af distrikterne Kongeskær og Hans Rømer, således at Gudhjem og Østerlars fremadrettet vil høre til distrikt Kongeskær.

Der var ved høringsfristens udløb den 19. oktober indkommet høringssvar fra fem skoler. Efterfølgende er der indkommet ét høringssvar, og skolebestyrelserne på Paradisbakkeskolen, Åvangsskolen eller Ungdomsskolen har ingen kommentarer til den foreslåede ændring.

 

Skole

Høringsvar

Hans Rømer Skolen

Skolebestyrelsen på Hans Rømer Skolen påpeger den eksisterende trafikale udfordring for elever i Hans Rømer Skolens distrikt, og er bekymrede for, at en ændring af distriktsgrænserne blot forrykker problematikken til en anden gruppe børn. Med de foreslåede distriktsgrænser oprettes endnu en skole med potentielt halvandet spor, som kan være svær at drive som en økonomisk bæredygtig skole. Endvidere bemærker skolebestyrelsen, at halve spor eller årgange på skiftevis 1 og 2 spor giver store planlægningsmæssige udfordringer, da det besværliggør kontinuiteten i personalesammensætningen på årgangene, og kan gøre det svært at fastholde personalet.

Heldagsskolen

Skolebestyrelsen på Heldagsskolen tager en ændring af distriktsgrænser til efterretning, og bemærker, at en ændring af distriktsgrænser kan påvirke det lokale idrætsliv.

Kildebakken

Skolebestyrelsen på Kildebakken håber, at der har været indledende forældreinddragelse i forbindelse med forslaget om ændring af distriktsgrænser.

Kongeskærskolen

Skolebestyrelsen på Kongeskærskolen ser positivt på en udvidelse af Kongeskærskolens distrikt med området Østerlars-Gudhjem, og ser frem til en mulighed for at få øget elevtal og at være et attraktivt folkeskoletilbud for familierne i Østerlars og Gudhjem. Skolebestyrelsen gør ligeledes opmærksom på, at en stigning i elevtallet kan medføre at skolen får flere klassedelinger til små klasser i de kommende år, hvilket kan medføre en økonomisk belastning med nuværende tildelingsmodel og kan medføre udfordringer med plads/kapacitet. Skolebestyrelsen påpeger ligeledes, at Kongeskærskolens meget høje indskrivningsprocent, jf. målene for Fælles Folkeskole Bornholm, vil blive påvirket af, at der kommer en friskole ind i distriktet.

Paradisbakkeskolen

Skolebestyrelsen på Paradisbakkeskolen har ingen kommentarer.

Svartingedal Skole

Skolebestyrelsen på Svartingedal Skole hilser en ændring af distriktsgrænserne velkommen.

Søndermarksskolen

Skolebestyrelsen på Søndermarksskolen bemærker, at der med den foreslåede ændring på sigt vil ske en ændring i elevtallet på henholdsvis Kongeskærskolen og Hans Rømer Skolen. Det er derfor vigtigt at klassestørrelser på alle skoler giver både gode betingelser for læring for eleverne, men også en økonomi, der er bæredygtig for skolen og dermed giver mulighed for at drive og udvikle på den enkelte skole. Skolebestyrelsen påpeger ligeledes, at det er vigtigt at man i de ændringer der laves på skoleområdet, holder sig for øje at vi ønsker at tiltrække elever til den Bornholmske folkeskole.

Ungdomsskolen

Skolebestyrelsen på Ungdomsskolen har ingen kommentarer.

Åvangsskolen

Skolebestyrelsen på Åvangssskolen har ingen kommentarer.

 

De indkomne høringssvar påpeger sandsynligheden for at ændringen vil medføre en økonomisk belastning for Kongeskæreskolen, der vurderes at komme til at stå i samme situation, som Hans Rømer Skolen, hvor der enten etableres én klasse med mange elever, eller to klasser med færre elever. Denne situation udfordrer Hans Rømer Skolens økonomi og sammenhængskræft på tværs af årgange, ligesom det også har betydning for skolens økonomiske råderum. Skolebestyrelserne er bekymrede for, at det samme kan ske på Kongeskærskolen.

På Bornholm er det politisk besluttet, at alle elever på øen kan benytte sig af frit skolevalg, og dermed ikke er bundet til distriktsskolen. Administrationen forventer dog, at Kongeskærskolen vil opleve en øget tilgang af elever, når Gudhjem og Østerlars inkluderes i Kongeskærskolens distrikt, hvilket er i overensstemmelse med de politiske målsætninger.

 

Økonomiske konsekvenser

En ændring af distriktsgrænserne vil, med den aktuelt gældende tildelingsmodel, ikke ændre væsentligt på den samlede, kommunale økonomi på skoleområdet. Ændringen vil dog betyde, at Kongeskærskolen kan blive økonomisk belastet af mange små klasser, hvis der sker en ændring i søgemønsteret i Gudhjem og Østerlars, så folkeskolen i højere grad vælges til.

 

Under forudsætning af at kommunalbestyrelsen beslutter en ændret tildelingsmodel med en pulje til kompensation til skoler med klasser, der gennemsnitligt er mindre end 21 elever, vil Kongeskærskolen stadigt kunne blive lidt økonomisk svækket af enkelte årgange med små klasser, men grundet puljen ikke opleve en systematisk, økonomisk belastning. Den samlede, kommunale økonomi vil få en ekstraudgift, hvis der systematisk kommer meget små klasser på både Kongeskærskolen og Hans Rømer Skolen.

 

I det følgende tages udgangspunkt i de nuværende klasser på Kongeskærskolen og Hans Rømer Skole samt prognosetallenene for børnehaveklasserne beskrevet i tabel 1 og 2. Alle årgange er fremskrevet uden ændringer.

 

Der er lavet 3 scenarier for, hvordan trækket fra de to skoler vil blive, såfremt der etableres en pulje, der kompenserer for gennemsnitligt færre end 21 elever: 1) uændrede distriktsgrænser, 2) ændrede distriktsgrænser og 3) ændrede distriktsgrænser suppleret af en lille vækst på 5 elever årligt til Kongeskærskolen fra det nye distriktsområde. Disse scenarier er illustreret i grafen nedenfor.

 

Ved et uændret elevtal og ændrede distrikter vil der være en lille gevinst ved at en enkelt årgang på Hans Rømer skolen kommer ned på præcis 28 elever ifølge prognosen. Der tages dog forbehold for prognosens usikkerhed. Ved ændrede distrikter og en lille vækst i elevtallet vil mange mindre årgange på Kongeskær skabe en voksende udgift.

 

Det er her forudsat at kommunalbestyrelsen følger hidtidig praksis, at alle børn der ønskes optaget på en skole bliver optaget, også elever fra andre distrikter, så der i stedet for én stor klasse, vil blive etableret to små klasser på den pågældende årgang.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen den 26. november 2020

Pr. 3. november 2020 gik 23 elever fra Gudhjem og Østerlars på Hans Rømer Skolen, som alle har ret til fri befordring ifølge de gældende regler i Bornholms Regionskommune. Vurderingen er at ca. halvdelen af eleverne benytter sig af dette i dagligdagen. Hvis det politisk besluttes at fjerne den frie befordring i forbindelse med frit skolevalg, så vil de elever, der bor i de berørte distrikter og som fortsætter skolegangen på Hans Rømer Skolen, selv skulle betale for transporten til skole. Hvis den frie befordring bevares, spiller det ingen rolle. Hvis distriktsgrænserne ændres, så vil der ikke længere være skolebuskørsel fra Gudhjem og Østerlars, og disse elever vil derfor skulle benytte sig af den regionale busrute, da skolebuskørsel er koncentreret omkring distriktsskolen. I fald der ændres på distrikterne vil der derfor (hvis den hidtidige praksis følges) ikke kunne garanteres skolebus mellem Gudhjem og Aakirkeby, men eleverne vil kunne benytte den regionale busrute, som (i al fald pt) er lagt, så eleverne kan nå i skole til kl. 8.00 i Aakirkeby. BAT har endvidere meddelt, at BAT i et vist omfang har mulighed for at justere planerne, så det rimer på behov fra skolerne.

 

 

Supplerende sagsfremstilling til BSU den 15. december 2020

Ved en distriktsændring vil Folkeskolelovens § 26 træde i kraft. Heri er defineret, at elever, der går i skole på en anden skole end distriktsskolen, ikke har krav på befordring. Kommunalbestyrelsen besluttede imidlertid i november 2016, at der ydes fri befordring til de elever, der har benyttet sig af frit skolevalg, og som opfylder de gældende afstandskriterier jf. folkeskolelovens § 26. Beslutningen gør det muligt for elever udenfor distriktet at benytte sig af den kollektive trafik i forbindelse med transport til og fra skole. Det betyder, at elever, der bor i Gudhjem og Østerlars og går på Hans Rømer Skolen, kan benytte enten skolebus eller kollektiv transport til og fra skole på lige fod med andre elever, der går i skole på en anden skole end distriktsskolen. Den eksisterende skolebusrute forbliver dog, ifølge BAT, i drift i en længere periode efter en eventuel distriktsændring.

 

Med de gældende distriktsgrænser vil alle elever, der er bosiddende i Østerlars og Gudhjem-områderne og går på Hans Rømer Skolen i Aakirkeby, være berettiget til fri befordring jf. folkeskolelovens § 26, idet alle elever opfylder de gældende afstandskriterier på de respektive klassetrin. Det samme gælder elever, der bor i de nævnte områder, og som går i skole på Kongeskærskolen. Ifølge Hans Rømer Skolen har i alt 31 børn fra Gudhjem og Østerlars i 0. til 9. klasse fået udstedt skolebuskort, og kan derfor benytte sig af enten skolebussen eller anden kollektiv trafik i forbindelse med skolegangen.

 

I den supplerende sagsfremstilling til kommunalbestyrelsen den 26. november 2020 er opgivet 23 elever fra de pågældende områder pr. 3. november, som fremgik af en genereret kortoversigt. Efterfølgende blev dette yderligere kvalitetssikret og sammenholdt med lokalkendskabet fra Hans Rømer Skolen, og det viste sig, at søskende kun viste sig som én kortoplysning. Skolens personkendskab betød, at det korrekte tal på 31 elever fremkom.

 

Det har ikke været muligt at få et præcist billede af, hvor mange af de elever, der bor i de nævnte områder, der dagligt benytter sig af muligheden for skolebuskørsel til og fra Hans Rømer Skolen. Der er i uge 48 foretaget trafikoptælling, men resultaterne af denne foreligger først medio januar 2021. Ofte er der dog flere elever, der benytter sig af skolebustransport på vej hjem, da en del køres i skole af forældrene. Det må dog forventes, at størstedelen af de elever, der har fået udstedt skolebuskort jævnligt anvender skolebustransport til og/ eller fra Hans Rømer Skolen.

 

 

Befordring

BAT blev bekendt med muligheden for en eventuel ændring af Kongeskærskolens distrikt samtidig med, at BAT var ved at tilrettelægge ny køreplan, gældende fra 31. januar 2021. Det var derfor muligt at tilpasse den regionale rute, der kører på strækningen Østerlars-Gudhjem-Allinge og omvendt til skolens ringetider. Dette muliggør skolebuskørsel til Kongeskærskolen fra Østerlars og Gudhjem i forbindelse med en eventuel distriktsændring, idet der kører en skolebus til Aakirkeby, som samler alle børn op – uanset skole. De børn fra Østerlars- og Gudhjemområdet, der skal til Allinge, bliver sat af ved regionalruternes stoppesteder og skal videre med regionalrute til Allinge.

 

Kørsel fra områderne Østerlars og Gudhjem til Hans Rømer Skolen er ligeledes planlagt for de elever, der går på Hans Rømer Skolen, og som ønsker at fortsætte skolegangen der. Der vil dermed ikke umiddelbart ske ændringer i skolebuskørslen til og fra Hans Rømer Skole, hvis kommunalbestyrelsen beslutter en distriktsændring.

 

Der vil fortsat være tilpasset skolebuskørsel til Hans Rømer Skolen efter en eventuel distriktsændring, idet tilpasningen kun har betydet en omlægning af en eksisterende rute og ikke en oprettelse af yderligere busrute. Det er BATs opfattelse, at den ønskede distriktsændring på nuværende tidspunkt vil være udgiftsneutral, hvad angår skolebuskørslen. I vid udstrækning forsøger BAT at planlægge skolebusruter, så de tilpasses elevernes bopæl, hvilket bevirker potentielle omlægninger af eksisterende ruter. Skolebusruter justeres således også årligt i foråret forud for skolestart for at imødekomme de kommende 0. klassers transportbehov.

 

Da det ikke kan garanteres, at der altid vil være skolebuskørsel fra Østerlars og Gudhjem tilpasset Hans Rømer Skolens ringetider, kan forældre med børn på Hans Rømer Skolen og søskende, der skal begynde i 0. klasse til august 2021 komme i dilemma i forhold til den transportmæssige servicering af de kommende 0. klasser med søskende på Hans Rømer Skolen. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at ændre distriktsgrænserne vil forældre til kommende 0. klasseelever i de pågældende områder blive orienteret om dette i forbindelse med indskrivningen.

BAT tilrettelægger dog ruter fleksibelt af hensyn til deres brugeres behov, og vil fremadrettet også forsøge at tilpasse fr at sikre den mest optimale transportløsning for deres brugere.

 

Juridisk service vurderer, at ovenstående justering af busplanen ikke indebærer en præcedensskabende effekt, da der ikke er tale om en særordning for elever udenfor distriktet.

 

Økonomiske konsekvenser

Se sagsfremstilling.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Samlede høringssvar (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Revideret styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen

17.01.00P24-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

01-12-2020

10

 

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. juni 2020 en proces for revision af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen. Jævnfør denne procesplan skal et forslag til ny styrelsesvedtægt behandles politisk i december forud for en høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler og kommentering i CenterMED Skole. Forslag til revideret styrelsesvedtægt samt bilag forelægges hermed til politisk behandling

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen sender forslag til ny styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler og til kommentering i CenterMED Skole

 

Børne- og Skoleudvalget den 1. december 2020:

Anbefales med følgende ændringer:  

- Side 8 (i bunden), sætningen ”Ønske om indskrivning på anden skole end distriktsskolen imødekommes, hvis det gennemsnitlige elevtal i den ønskede klasse i skoledistriktet er mindre end 28 på det tidspunkt, hvor ønsket om indskrivning fremsættes” – gøres tydeligere

- Betegnelsen ”børnehaveklasse” konsekvensrettes til ”0. klasse”


- Side 15 linje 3-4, sætningen:  ”Der arbejdes også målrettet på, at flere elever kan inkluderes i almenområdet, at…” ændres til:

"Der arbejdes også målrettet på at løse inklusionen i almenområdet, at..."

 

- Det synliggøres i kompetence-planen, hvori ændringerne består.


- Kompetencen til at nedsætte undervisningstiden skal fortsat sortere under udvalget.


- Det tydeliggøres, at den frie befordring omfatter kørsel med BAT og indenfor egen skoledistrikt også kørsel med skolebus

 

 

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Liste Ø stille ændringsforslag om, at "formand" konsekvensrettes til "forperson". Ændringsforslaget blev ikke godkendt.

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

 

Sagsfremstilling

Den kommunale styrelsesvedtægt for folkeskolen er funderet i folkeskolelovens § 41, der bestemmer, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Skolestyrelsesvedtægten med bilag er således de lokale rammer for skolens virksomhed, skolebestyrelsens kompetence, skolechefens kompetencer og handlemuligheder samt skolelederens handlemuligheder.

 

Den eksisterende styrelsesvedtægt er blevet revideret for at sikre, at styrelsesvedtægten er opdateret i forhold til den organisatoriske virkelighed og er tydelig omkring centrale styringselementer på folkeskoleområdet. Dette skal sikre en lettere anvendelse af styrelsesvedtægten som styringsredskab for såvel de enkelte skoler som for den centrale administration.

 

I forbindelse med revisionen af styrelsesvedtægten har administrationen besluttet, at styrelsesvedtægten fremadrettet vil være ledsaget af et uddybende bilag, en kompetencefordelingsplan og en valgprocedure for valg til skolebestyrelser i Bornholms Regionskommune som selvstændige bilag til styrelsesvedtægten. Denne opdeling gør det mere enkelt at slå op i såvel selve styrelsesvedtægten som de uddybende bilag, og sikrer samtidig, at yderligere oplysninger er tilgængelige i umiddelbar relation til det primære styringsdokument.

 

 

Ændrede forhold
Revisionen af styrelsesvedtægten indebærer primært en anderledes opsætning og struktur af både selve styrelsesvedtægten og dertilhørende bilag med en tydeliggørelse af en række forhold på skoleområdet, som kan være vanskelige at lokalisere i den gældende styrelsesvedtægt, herunder ansvar og delegering. Ligeledes er den organisatoriske virkelighed og forhold for skolebestyrelser blevet korrigeret, så de stemmer overens med de nuværende forhold på skoleområdet.

 

Der er desuden tilføjet oplysninger omkring flere forhold, der ikke er medtaget i den gældende styrelsesvedtægt, eksempelvis muligheden for at fortsætte i SFO efter 3. klasse, klagemuligheder og forhold i forbindelse med hjemmeundervisning. Ændringerne gør det mere enkelt at finde svar på de spørgsmål, der opstår i den daglige drift af såvel den enkelte skole som den centrale styring af skoleområdet. Der er ligeledes udarbejdet en mere tydelig kompetencefordelingsplan, der giver overblik over såvel primært som delegeret ansvar, og valgproceduren er blevet konkretiseret i forhold til tidsangivelser.

 

I overensstemmelse med Folkeskolelovens § 41, skal styrelsesvedtægten for kommunens skolevæsen sendes i høring i skolebestyrelserne forud for en politisk beslutning.

 

De samlede styringsdokumenter forelægges hermed til politisk behandling.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. december 2020

1.
Revideret styrelsesvedtægt (PDF)

2.
Bilag til revideret styrelsevedtægt (PDF)

3.
Revideret kompetencefordelingsplan på folkeskoleområdet (PDF)

4.
Revideret valgprocedure for valg til skolebestyrelser (PDF)

5.
Gældende styrelsesvedtægt (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Status på udvikling og salg af Søndre Løkker i Rønne

01.02.05P16-0202

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

9

 

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Området syd for det nuværende boligområde Løkkerne i Rønne har gennem en årrække været udlagt som boligudviklingsområde i kommuneplanen. Boligpolitikkens mål om nye boliger har sammen med en øget interesse fra investorer skabt grundlag for at udvikle området til salg.

 

I forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af kommuneplantillæg gjorde en række borgere opmærksomme på en forekomst af markfirben i området. Dette er siden blevet bekræftet af regionskommunens egne biologer samt et rådgivningsfirma.

 

I denne sag gives dels et overblik over planerne for salg og den kommende politiske behandling af udvikling og salg. Herudover orienteres om, hvordan området tænkes udviklet, og hvordan fundet af markfirben på området tænkes håndteret på en måde, der sikrer og styrker markfirbenenes levesteder samtidig med, at der udvikles et byområde med natur og biodiversitet som identitet. Derudover orienteres om, hvordan dialog med borgerne i området gennemføres på trods af corona.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at orienteringen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

Orienteringen taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Taget til efterretning.

 

 

Sagsfremstilling

Området syd for det nuværende boligområde Løkkerne i Rønne har gennem en årrække været udlagt som boligudviklingsområde i kommuneplanen.

 

Boligpolitikkens mål om nye boliger har sammen med en øget interesse fra investorer skabt grundlag for at udvikle området til salg. I denne sag gives dels et overblik over planerne for salg og den kommende politiske behandling af udvikling og salg. Herudover orienteres om, hvordan området tænkes udviklet, og hvordan fundet af markfirben på området er håndteret fagligt, samt hvilke afværgeforanstaltninger, der med fordel kan foretages for at bevare og forbedre levestederne for firbenene.

 

Fundet af markfirben har været udslagsgivende for ændringen af salgsprocessen, hvorfor der først redegøres for undersøgelsen af markfirbenene og deres levesteder i området.

 

Forudgående politisk behandling af sagen

Kommunalbestyrelsen besluttede 25. maj at indkalde idéer og forslag fra offentligheden med henblik på kommune- og lokalplanlægning for Rønne Syd, etape 3. På kommunalbestyrelsens møde den 25. juni blev de indkomne idéer og forslag behandlet herunder information fra flere borgere om, at der er markfirben i området. På den baggrund besluttede kommunalbestyrelsen, at kommuneplanlægningen kunne igangsættes, men udtrykte samtidig ønske om, at miljøscreeningen af planområdet skulle foretages tidligt i processen for at afdække, hvorledes tilstedeværelsen af beskyttede arter vil påvirke planlægningen.

 

Orientering om undersøgelse af markfirben

Baggrunden for undersøgelserne af forekomsten af markfirben er, at markfirbenene er omfattet af habitatdirektivets Bilag IV, som betyder, at yngle- og rasteområder for arten ikke må beskadiges eller ødelægges. Også flagermus, løvfrøer og vandsalamandre er nævnt af naboer som set i eller i nærheden af området.

 

Bornholm Regionskommune gennemførte i juli og august undersøgelser i området og kunne bekræfte, at der findes markfirben i området. Regionskommunen lavede herefter en aftale med et eksternt konsulentfirma om at bistå kommunen med undersøgelser af markfirben i området. Konsulentfirmaet foretog i midten af september en monitering af markfirben og mulige leveområder for markfirben i området. Der blev registreret fire unger af markfirben. Der blev ikke registreret voksne individer, og det formodes, at de var gået i vinterdvale. Det er aftalt med konsulentfirmaet, at der skal laves en yderligere monitering i april-maj 2021 med henblik på at få et bedre overblik over bestandsstørrelsen. Det er regionskommunens vurdering, at det nuværende vidensgrundlag er tilstrækkeligt til at fortsætte processen med at udvikle området. Dette har som forudsætning, at udviklingen af området bygger videre på de principper for områdets udvikling, der er præsenteret nedenfor. Det skal i den forbindelse også fremhæves, at der med den gennemførte undersøgelse er opbygget et højt vidensniveau tidligt i udviklingsprocessen, og at den formelle miljøscreening normalt først foretages, når der foreligger et udkast til lokalplan.

 

Markfirben blev registreret ved en drængrøft med jordvold langs bebyggelsen i de eksisterede løkker samt ved det tilstødende gartneri nord for området. Der blev også registreret skovfirben, som dog ikke er en Bilag IV-art og dermed ikke er beskyttet i samme omfang som markfirben. De store åbne flader, som udgør hovedparten af arealet, vurderes ikke at være egnede levesteder for markfirben, idet risikoen for at blive taget af rovdyr her er for stor. Flagermus, løvfrøer og vandsalamandre vurderes ikke at have ynglesteder i området.

 

Rapporten fra det eksterne konsulentfirma kan ses som bilag 1

 

Orientering om ny plan for udvikling af Søndre Løkker

Bornholms Regionskommune har med rådgivning fra det eksterne konsulentfirma arbejdet videre med, hvordan området kan udvikles på en måde, der tager hensyn til markfirbenene. Ideen er at etablere en grøn struktur i form af overdrev, spredningskorridorer og vådområder i området, som vil sikre leveområder og spredningsmuligheder for markfirben og samtidig styrke biodiversiteten i området generelt. Markfirben kan betegnes som en indikator- og paraplyart for mange andre sårbare og sjældne arter, og tiltagene for markfirben han herved også gavne andre arter som bl.a. insekter og overdrevsplanter. Etablering af spredningskorridorer og vådområder vurderes endvidere også at kunne gavne løvfrø, vandsalamandre og andre padder, som vil få mulighed for at etablere sig i de nye vådområder, og flagermus, som vil kunne finde føde i områdets insektliv. På kortet nedenfor er den grønne struktur indtegnet. Det forventes, at en anlægssag med en uddybende beskrivelse af den grønne infrastruktur vil blive forelagt til politisk stillingtagen i januar.

 

 

Plan for salg og kommunale udgifter forbundet hermed

Den endelige plan for salg forventes forelagt til politisk behandling i januar måned. Det forventes at være administrationens anbefaling, at området sælges som tre stormatrikler (områderne A, B og C på nedenstående kort). Det anbefales, at områderne sættes til salg på én gang, men sælges inde fra og ud på den måde, at B ikke kan sælges uden A er solgt og C ikke uden, at A og B er solgt. De angivne højder og bebyggelsesprocenter er givet af den politiske beslutning om igangsættelse af planlægning, men det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksomme på, at det alene er rammer, som skal konkretiseres i lokalplanerne, hvor eventuelle mindre højder og bebyggelsesprocenter kan besluttes. Det forventes at være administrationens anbefaling, at der sælges til bedste projekt i en samlet afvejning af pris og byders beskrivelse af, hvordan deres projekt vil underbygge visionen om et boligområde med biodiversitet som kendetegn.

 

Det forventes at være administrationens anbefaling, at regionskommunen afholder udgiften til at anlægge stamvejen i forlængelse af Sagavej, mens køberne skal forestå al byggemodning derudover. Derudover forventes det at være administrationens anbefaling, at regionskommunen anlægger og efterfølgende drifter den grønne struktur, som bl.a. sikrer og forbedrer markfirbenenes levesteder. Der skal i den politiske sag til januar tillige tages stilling til om infrastrukturen i området på sigt skal varetages af en kommende grundejerforening eller af regionskommunen. I den politiske sag til januar vil overslag på anlægs- og driftsudgifter blive forelagt, og der vil blive fremlagt forslag til, hvordan udgifterne finansieres bl.a. gennem provenu ved salget af arealerne i området.

 

 

Dialog med borgerne i området

De planlagte dialogaktiviteter med borgerne i området har ikke kunnet gennemføres grundet Covid-19. I stedet gennemføres den 14. december et virtuelt borgermøde, hvor planerne præsenteres, og kommentarer og spørgsmål debatteres. Opsamling på det virtuelle borgermøde vil indgå i sagen til januar.

 

 

Plan for den politisk behandling af sagen

Den politiske behandling af sagen forventes at følge denne tidsplan

 

Dato

Emne

Bemærkninger

9. december

Møde i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Redegørelse for undersøgelse vedr. markfirben samt fremadrettet tilgang til udvikling og salg af Søndre Løkker / Rønne Syd (nærværende sag)

14. december

Borgermøde

Virtuelt borgermøde, hvor undersøgelse vedr. markfirben samt fremadrettet tilgang til udvikling

17. december

Møde i kommunalbestyrelsen

Redegørelse for undersøgelse vedr. markfirben samt fremadrettet tilgang til udvikling og salg af Søndre Løkker / Rønne Syd (nærværende sag)

5. januar 2021

Møde Natur- og Miljøudvalget

Sag 1. På baggrund af borgermøde 14/12 samt politisk behandling af nærværende sag redegøres for forventede anlægs- og driftsudgifter vedrørende infrastruktur og grøn struktur

20. januar 2021

Møde i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Videresendelse af sag 1. fra NMU
Sag 2. Lukket sag vedrørende salg

28. januar 2021

Møde i kommunalbestyrelsen

Endelig beslutning af sag 1. og sag 2.

 

Herefter forventes området sat til salg i februar måned. Beslutning om igangsættelse af lokalplanlægning fremlægges til politisk stillingtagen efter dialog med købere af områderne. Forventeligt før sommerferien 2021.  

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. december 2020

1.
Bilag 1 Rapport om monitering af markfirben på friareal i Rønne Syd (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Energipolitik og -strategi til godkendelse

13.00.00P22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

4

 

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

6

 

Hvem beslutter

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed indstiller

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Med udgangspunkt i kommissoriet for energipolitikken (kommissoriet for energipolitikken) har Særligt udvalg om klima og bæredygtighed lavet en revideret energipolitik og –strategi, der nu fremlægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Energipolitikken sætter en række mål, som i strategien nedbrydes til delmål og prioriteter for Bornholm, i forhold til grøn omstilling af energiproduktion og -forbrug. På baggrund af analyser med simuleringer af Bornholms energisystem, samt interessentmøder, er energipolitikken (bilag 1), energistrategien (bilag 2), og de endelige resultater af simuleringerne (bilag 3) vedlagt til godkendelse. Der er desuden vedlagt en pixiudgave af strategien (bilag 4), som giver et mere simpelt overblik, og efter endelig godkendelse er det ambitionen at lave en kort film om politikken og strategien.

 

Efter godkendt energipolitik og -strategi skal der udarbejdes handleplaner, der udmønter energipolitikkens mål. Arbejdet med handleplaner for 2021 og frem er beskrevet i selvstændigt dagsordenspunkt.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Bornholms energipolitik og -strategi godkendes

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 2. december 2020:

Forslag til Bornholms energipolitik og- strategi anbefales

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Taget af dagsorden.

 

 

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i kommissoriet for energipolitikken (kommissoriet for energipolitikken) har Særligt udvalg om klima og bæredygtighed lavet en endelig udgave af Bornholms nye energipolitik og -strategi. På baggrund af analyser med simuleringer af Bornholms energisystem, samt interessentmøder med bornholmske virksomheder og aktører med interesse i Bornholms energipolitik, er en ny energipolitik og -strategi udarbejdet (bilag 1 og bilag 2). Til baggrund for politikken er resultater af simuleringer af Bornholms energisystem vedlagt (bilag 3). 

 

Formålet med Bornholms energistrategi er at skabe sammenhæng mellem de politiske mål i Bornholms Energipolitik og de tiltag bornholmske virksomheder, bornholmere, Bornholms Regionskommune og øvrige interessenter skal iværksætte for at indfri målene.

 

Mål og delmål i energipolitikken og -strategien

Det overordnede mål med energipolitikken er at reducere udledningen af CO2. Reduktionerne skal opnås indenfor produktion, forbrug og udvikling af energiområdet. I tabel 1 er samlet de overordnede CO2-udledninger for Bornholms Energisystem:

 

 

Tabel 1: Udledningen af sort (fossil) CO2 i baseline (afrundet)

Landtransport (Personbiler og øvrig (tung) transport)

ca. 70.000 tons/år

Oliefyr

ca. 20.000 tons/år

Søkabel

ca. 17.000 tons/år

Procesenergi

ca. 5.000 tons/år

BOFAs affaldsforbrænding

Ca. 6.000 tons/år

I alt

ca. 118.000 tons/år

Fly (til-fra)

ca. 6.000 tons/år*

Færger (til-fra)

ca. 93.000 tons/år*

*De ikke afgiftsbelagte udledninger medtages ikke i beregninger.

 

På baggrund af analyser og simuleringer, hvor forskellige produktions- og forbrugsscenarier afprøves, anbefales det af Særligt udvalg om klima og bæredygtighed at sætte følgende mål og delmål. Målene er gengivet i tabel 2.

 

Tabel 2: Mål i Bornholms Energipolitik og -strategi

Nr.

Mål

Delmål

Årstal

Primære aktører

1.0.0

Bornholm skal reducere CO2-udledningen med 118.000 tons CO2

2021-25: 37.000 tons CO2 reduktion

2026-32: 43.000 tons CO2 reduktion

2033-40: 38.000 tons CO2 reduktion

 

2040

-           Kommunalbestyrelsen

-           Bornholmske virksomheder

-           Bornholmere

-           Regeringen/Staten/Region Hovedstaden

Energiproduktion

1.1.1

Produktion af strøm og varme på Bornholm skal være fossilfri, energieffektiv og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt

2025: fossilfri i strøm- og varmeproduktion ved normaldrift[1]

2025: Plan for indfasning af mere elbaseret varme og spildvarme i fjernvarmesystemet

2032: Fossilfri i strøm- og varmeproduktionen

2040

-           Bornholms forsyningsselskaber

-           Kommunalbestyrelsen

-           Energiproducenter

1.1.2

Bornholms strøm- og varmeproduktion skal reducere brugen af biomasse

2025: Plan for reduktion af biomasserne træflis og halm

2025: Undersøgelse af biomasse til bioforgasning

2032

-           Bornholms forsyningsselskaber

-           BIGADAN (Bornholms Bioenergi)

1.1.3

Der etableres havvindmøller i 2025 (ca. 100 MW) og i 2030 (ca. 2 GW) i havet omkring Bornholm

2025: Etablering af 100 MW havvindmøller

2030: Etablering af 2 GW havvindmøller

2030

-           Regeringen/Staten

-           Bornholms Havvind

-           Investor/Operatør af energiø

-           Kommunalbestyrelsen

-           Bornholms forsyningsselskaber

1.1.4

Der etableres planlægningsmæssig mulighed for maksimalt 50 MW nye solcelleanlæg på Bornholm

2025: der forberedes for 50 MW solceller[2]

2025

-           Kommunalbestyrelsen

-           Bornholmske virksomheder og investorer i solcelleanlæg

 

 

 

 

-            

Energiforbrug

1.2.1

Bornholm skal effektivisere forbruget af energi i bygninger

2022: i dialog med borgerne og virksomheder skal der være udarbejdet en plan for, hvordan vi opnår energispareforanstaltninger i bygningsmassen på Bornholm

2030

-           Kommunalbestyrelsen

-           Bornholmere

-           Bornholmske virksomheder

1.2.2

Alle oliefyr erstattes med grønne løsninger

2022: i dialog med borgerne skal der være udarbejdet en plan for, hvordan oliefyr udfases.

2025: Der er udfaset minimum 1.500 oliefyr i perioden 2020-2025.

2030

-           Bornholmere

-           Kommunalbestyrelsen

-           Staten

 

1.2.3

Transporten på Bornholm skal være fossilfri

Tilgår i strategi for grøn mobilitet med delmål for 2025 og 2030

2040

-           Kommunalbestyrelsen

-           Bornholmere

-           Bornholmske virksomheder

1.2.4

Procesenergien skal være fossilfri

Delmål for 2025 og 2030 udarbejdes i handleplanerne

2032

-           Bornholmske virksomheder

 

 

 

 

-            

Udvikling af grøn omstilling på Bornholm

1.3.1

Understøtte udvikling af måder at omdanne, lagre og anvende strøm (power-to-x herunder elektrolyse og power-to-heat)

Tilgår i handleplaner

2030

-           Kommunalbestyrelsen

-           Bornholmske virksomheder

 

Det bemærkes at der sideløbende med energistrategien pågår et arbejde med strategi for grøn mobilitet. Et kommissorium for strategi for grøn mobilitet forventes forelagt til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen i januar 2021.

 

Prioriteter i energistrategien

Der vil blive arbejdet med alle mål beskrevet i tabel 2 for at sikre den grønne omstilling af Bornholm.

 

Energistrategien beskriver en række områder, der især vil blive fokuseret på frem mod 2040. men for at fokus er det rette sted, inddeler strategien perioden frem til 2040 i tre overordnet faser. Prioriteterne er gengivet i model 1:

 

 

 

Den første fase går frem til 2025 inden den forventede etablering af en kystnær havvindmøllepark. Her skal energieffektiviteten på Bornholm øges, der skal elektrificeres og Bornholm skal forberede produktion af grønt bæredygtigt brændsel (power-to-x) og andre måder at bruge og omdanne den tilgængelige strøm (power-to-heat, lagring af strøm mv). Bornholm skal udfase brugen af fossile brændsler, hvilket vil sige at oliefyr skal udfases. I forhold til biomassen skal der findes måder at reducerer afbrændingen af flis og halm, og biomasser til forgasning skal undersøges.

 

I den anden fase, som går fra 2025 til 2030 skal den nye strøm udnyttes. I fasen antages det, at der vil blive mere grøn strøm tilgængelig fra den kystnære havvindmøllepark. De store mængder grøn energi fra vindmøller, solceller og biogasanlæg skal udnyttes i alle tænkelige dele af vores fremtidige samfund. Det kræver, at man tænker nyt i forhold til tværgående løsninger for de forskellige sektorer, hvor der kan være store synergieffekter. Den tilgængelige grønne strøm giver Bornholm en unik mulighed for at elektrificere alle de energiforbrug, der giver mening at elektrificere, samtidig med at nye teknologier til lagring af ny grøn strøm skal undersøges og implementeres. Det drejer sig blandt andet om biler, busser, lastbiler, traktorer, opvarmningen i huse og virksomhedernes produktionsanlæg.

 

I tredje fase fra 2030-2040 vil energiøens store havvindmøllepark og nye tilsvarende store søkabler forbinde Bornholm med resten af Europas elnet. Både elproduktion og de nye forbindelseskabler vil ændre forudsætningerne for det bornholmske energisystem. Af simuleringerne fremgår det, at det vil blive muligt for Bornholm at blive CO2-fri i alle sektorer, da energi til varme og transport også kan komme fra havvindstrøm direkte og også gennem forskellige power-to-x-teknologier (herunder power-to-heat). For at Bornholm er klar til den nye situation i 2030, skal Bornholms forbrug fortsat udvikles og elektrificeres, hvor det giver mening også efter 2030.

 

Faserne er til dels indbyrdes afhængige, således at fase 1 er en forudsætning for fase 2, men ikke nødvendigvis for fase 3. Samtidig vurderes det at fase 2 er nødvendig for hurtigt at kunne høste fordelene af fase 3, idet samfundet i videre udstrækning skal elektrificeres for at kunne aftage og bruge den omfattende mængde grøn energi, der vil være til rådighed, når energiøen er etableret. Dette medfører indledningsvist, at forudsætningerne i især fase 1 skal genbesøges i den planlagte revision af energistrategien senest i 2022 (se mere om processen nedenfor).

 

Beslutningen om etablering af en energiø i den nationale klimahandlingsplan rummer store muligheder for Bornholm. Energiøen har potentiale til at bidrage til at indfri visioner om både grøn omstilling, et voksende befolkningstal og flere arbejdspladser på Bornholm. Skal potentialet indfries, kræver det, at alle relevante aktører på øen løfter i flok og arbejder for at understøtte hinanden i en fælles bestræbelse på at omsætte energiøen til bæredygtig bornholmsk udvikling. I den forbindelse kan det undersøges, hvorvidt en CO2-fri færgedrift til Bornholm i 2030 kan understøtte de ambitioner. Derudover undersøges det, hvorvidt Bornholm på sigt kan blive centrum for skibstrafikkens bunkeraktiviteter i området baseret på grønne brændsler.

 

Inddragelse af interessenter i udarbejdelsen af strategien

Der er i arbejdet med energipolitikken og -strategien inddraget så mange idéer og vinkler som muligt. Det drejer sig om udvalgsmøder i Særligt Udvalg om Klima og Bæredygtighed, møder med bornholmske virksomheder og erhvervsorganisationer samt møder med andre aktører med interesse for Bornholms grønne omstilling. Det har på grund af COVID-19 pandemien ikke været let at møde bornholmerne. Der var blandt andet planlagt et stort borgermøde d. 23. september 2020 om energipolitikken, som til særligt udvalg om klima og bæredygtigheds fortrydelse måtte aflyses. Det er i stedet planlagt, at der gennemføres borgermøder i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner for energistrategien i 2021, når forsamlinger igen er mulige.

 

Processen fremadrettet for Bornholm energistrategi og -politik

Efter endelig godkendelse af energipolitik og -strategi i kommunalbestyrelsen, vil arbejdet med at lave handleplaner blive påbegyndt og implementeret i 2021.

Der vil som en del af energistrategien blive lavet en løbende prioritering, så der hvert år laves handleplaner i et to-årigt perspektiv. For at energistrategien er relevant skal den opdateres ca. hvert 2. år. Energipolitikken vil blive tilpasset, når det vurderes relevant eller efter politisk ønske. Center for Natur, Miljø og Fritid vil som en del af klimakommuneaftalen hvert andet år følge op på størrelsen af CO2-udledningen på Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

En godkendt energipolitik og -strategien leder frem til, at der skal implementeres handleplaner sammen med relevante aktører. Hver handleplan vil skulle redegøre for de økonomiske konsekvenser og søge midler. Initiativer i handleplanerne, der kræver kommunal finansiering, forventes at indgå i de årlige budgetprocesser. Til arbejdet med handleplanerne er der bevilliget 627.000 kr.[3] til at inddrage og involvere målgrupperne for handleplanernes tiltag. Derudover er der mulighed for at allokere resterende midler fra arbejdet med energipolitik og -strategi i 2020 på forventede 157.718 kr., samt afsat interne ressourcer i Bornholms Regionskommune til at opstarte og følge op på de handleplaner Særligt Udvalg om Klima og Bæredygtighed anbefaler kommunalbestyrelsen at prioritere i 2021:”etableringen af 100 MW havvind” og ”udskifte oliefyr og bedre isolering i bornholmske boliger” jf. anden sag.

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 9.12.2020

Der er vedlagt en opdateret version af Energistrategien på baggrund af mindre korrekturbemærkninger, samt et ønske om allerede på side 3 i energistrategien, at vise det overordnede mål i energipolitikken vedrørende reduktion af 118.000 tons CO2 inden 2040.

 

 

Bilag til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed 2. december 2020

1.
Bilag 1 Bornholms Energipolitik 2040 (24112020) (PDF)

2.
Bilag 2 BRK_energistrategi_2040 (PDF)

3.
Bilag 3 Rapport - Scenarier til strategisk energiplan - BRK sept. 2020 (PDF)

4.
BILAG 4 Pixiudgave af Bornholms Energistrategi 2040 v.02 (PDF)

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. december 2020

5.
Bilag 5 BRK Energistrategi 2040 tilrettet d. 03122020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Prioritering af arbejdet med handleplaner for energistrategien i 2021

13.00.00P22-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

5

 

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

7

 

Hvem beslutter

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed indstiller

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Når Bornholms energipolitik og -strategi er godkendt i kommunalbestyrelsen[4], indledes en proces med at udmønte energistrategien i handleplaner med konkrete bud på, hvordan Bornholm omsætter energipolitikken og -strategien til handlinger i det bornholmske samfund. En succesfuld implementering af de enkelte elementer i handleplanerne kræver en prioritering af tiltag. Derfor igangsættes involvering og inddragelse af borgere og virksomheder for at sikre ejerskab til handlingerne.

 

Arbejdet med handleplaner vil blive inddelt i to overordnede opgaver. Den ene er at lave en samlet styring af alle handleplanerne (porteføljestyring) således at arbejdet koordineres på tværs og over tid, og den anden opgave er udarbejdelsen af selve handleplanerne, der så kan omsættes i konkret handling for at nå målene.

 

Til arbejdet med handleplanerne er der bevilliget 627.000 kr.[5] (2021-niveau) til at inddrage og involvere målgrupperne for handleplanernes tiltag. Derudover er der mulighed for at allokere resterende midler fra arbejdet med energipolitik og -strategi i 2020 på forventede 157.718 kr. I forhold til interne ressourcer i Bornholms Regionskommune er der afsat tid til at opstarte og følge op på handleplaner vedrørende ”etableringen af 100 MW havvind” og ”udskifte oliefyr og bedre isolering i bornholmske boliger”.

 

De 2 handleplaner er udvalgt af Særligt Udvalg om Klima og Bæredygtighed og er udvalgets anbefalinger til, hvad der skal prioriteres højest i 2021. Ud over arbejdet med handleplaner kommer arbejdet med porteføljestyringen af handleplanerne.

 

Det er desuden undersøgt, om der er igangværende projekter, hvor arbejdet med handleplanen ”CO2 regnskaber for virksomheder” kan placeres. Der er ikke fundet relevante projekter, hvorfor denne handleplan ikke anbefales prioriteret i 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)    At planen for organisering af arbejdet med handleplaner for energipolitik og –strategi godkendes

b)    At prioriteringen af handleplansarbejde for henholdsvis ”etableringen af 100 MW havvind” og ”udfasning af oliefyr og bedre isolering i bornholmske boliger” godkendes

c)    At de resterende midler fra energistrategiarbejdet i 2020 overføres til handleplansarbejdet i 2021. Der bevilges dermed op til 784.718 kr. (2021-niveau) til handleplansarbejdet finansieret af puljen til klima og bæredygtighed under bevilling 42 Erhverv, byg og plan, heraf vedrører 157.718 kr. forventede overførte midler fra 2020 til 2021 og 627.000 kr. (2021-niveau) vedrører budget 2021. Styregruppen for udarbejdelse af handleplaner kan disponere over midlerne til forarbejder for handleplanerne på 200.000 kr. Øvrigt budget til selve handleplanerne skal disponeres efter politisk forelæggelse af udkast til handleplan i 2021.

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 2. december 2020:

Anbefales

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

Indstillingen anbefales, idet udvalget foreslår at i fald der er mulighed for at iværksætte flere handleplaner fremrykkes handleplanen for solceller til 2021, samt at styregruppen for handleplaner til energistrategien refererer til både §17,4-udvalget og Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Taget af dagsorden.

 

 

Sagsfremstilling

Bornholms energipolitik og -strategi forventes godkendt i kommunalbestyrelsen i december 2020. Efter en godkendt energipolitik og -strategi skal mål og prioriteter omsættes til handleplaner med konkrete initiativer til, hvordan Bornholm omsætter politikken og strategiens mål til forandringer i det bornholmske samfund.

 

Arbejdet med handleplaner bliver inddelt i to overordnede opgaver. Den ene er at lave en samlet styring af alle handleplanerne (porteføljestyring), og den anden er udarbejdelsen af selve handleplanerne.

 

Men én ting der står over alt andet er, at en succesfuld implementering af handleplanerne kræver involvering og inddragelse af de aktører, borgere og virksomheder, der skal udføre handleplanerne.

 

Porteføljestyringen af handleplanerne

Den første opgave, der skal løses i forhold til implementeringen af handleplaner for energistrategien, er at lave et samlet overblik over de handlinger, der kan udføres for at nå målene for CO2-reduktioner. Det arbejde kaldes for porteføljestyringen af handleplanerne.

 

Porteføljestyringen af handleplanerne handler om at sikre, at der arbejdes effektivt og koordineret med alle dele af indholdet i energipolitikken og -strategien. For at arbejdet er koordineret, kræver det overblik, foruden det mere fokuserede arbejde med den enkelte handleplan.

 

Som ramme for arbejdet er det overordnede mål at reducere udledningen af fossil CO2 frem mod 2040 med 118.000 tons. Der er i energistrategien opsat delmål i 2025 (37.000 tons), 2032 (43.000 tons) og 2040 (38.000 tons) for reduktionerne.

 

I nedenstående tabel 1 er der et samlet overblik over de foreslåede handleplaner på overskriftsniveau. Handlingerne foreslås på baggrund af simuleringerne, der ligger til grund for energistrategien, samt drøftelser af prioriteringer i energistrategien på udvalgsmøder i Særligt Udvalg om Klima og Bæredygtighed.

 

Hver handleplan i tabel 1 strækker sig over en periode, hvor arbejdet skal udføres. Derudover er der med grøn (2025), orange (2032) og gul (2040) farve angivet, hvilke reduktionsmål de respektive handleplaner bidrager til. Hvis en handleplan ikke er markeret med en farve (grå), er det ikke fordi, at handlingen ikke reducerer CO2-udledningen, men fordi at handlingen ikke direkte har en konsekvens for udledning af CO2 fra fossile afgiftsbelagte energikilder, som er det beregningen af CO2 reduktioner tager udgangspunkt i. Som en del af arbejdet med handleplanerne, skal der tages stilling til, hvor meget CO2 en fuld gennemførelse af den enkelte handleplan forventes at bidrage med, så der bliver et håndgribeligt mål for indsatsen på handleplanniveau.

 

 

Tabel 1: Overblik over handleplansporteføljen 2020-2040.

 

 

For at varetage porteføljestyringen er det nødvendigt at afsætte ressourcer i Plan og Udvikling til udviklings- og koordinationsarbejdet samt den opfølgning, der sikrer fremdrift i arbejdet med at indfri målene. For at understøtte porteføljestyringen skal der nedsættes en styregruppe for handleplaner til energistrategien. Styregruppen refererer i udgangspunktet til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed. Sammensætningen af styregruppen består i udgangspunktet af administrative chefer i kommunen. Derudover inddrages primæraktører, der er relevante for opgaverne der skal løses på ad hoc basis. Aktører kunne være repræsentant fra Bornholms Energi og Forsyning, Rønne Havn, Dansk Byggeri, Dansk Industri Bornholm eller Business Center Bornholm. Sammensætningen af styregruppen skal afspejle de på et hvert tidspunkt relevant aktører og vil derfor variere i sammensætning. Hvem der deltager drøftes med klimaudvalget.

 

 

Tabel 2: Sammensætning af styregruppe for handleplaner til energistrategien

Medlem

Funktion i styregruppen

Kommunaldirektøren

Styregruppeformand

Chef i Center for Natur, Miljø og Fritid

Styregruppemedlem

Chef i Center for Ejendomme og Drift

Styregruppemedlem

Chef i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat

Styregruppemedlem

Leder af Plan og Udvikling

Styregruppemedlem

 

Styregruppen mødes hvert halve år for at drøfte handleplansporteføljen, prioriteringer samt fremdriften for de igangsatte handleplaner. Møderne planlægges årligt til februar og november. Derudover kan styregruppemøderne bruges til koordination af øvrige projekter som bidrager til at indfri målene i energistrategien, men som ikke er handleplaner i regi af energistrategien.

 

Proces for udarbejdelse af handleplaner

Den anden opgave der skal løses, for at målene i energistrategien indfries, er udarbejdelsen af selve handleplanerne.

 

En handleplan skal indeholde en gennemgang af:

  1. Mål: Det eller de mål fra energistrategien som handleplanen understøtter
  2. Aktiviteter: En beskrivelse af de konkrete aktiviteter der vil opfylde målene og tiltagets hensigt.
  3. Tidsplan: En beskrivelse af tidsplan for aktiviteter samt milepæle for opnåelsen af mål.
  4. Ansvarsfordeling: En beskrivelse af hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af de enkelte aktiviteter.
  5. Økonomi (BRK): En oversigt over forventet antal medarbejdertimer til aktiviteter samt forventede udgifter.
  6. Opfølgning: Plan for hvornår der følges op på handleplan.

 

Det er afgørende, at de aktører, der får en rolle (jævnført punkt 4) i handleplanen, også er dem som udarbejder handleplanen og løser de opgaver handleplanen lægger op til. Ejerskabet til aktiviteterne og målopfyldelsen ligger således hos de medvirkende aktører og ikke hos Bornholms Regionskommune alene. I forhold til Bornholms Regionskommunes deltagelse vil der skulle foretages konkrete vurderinger, omkring hvad der er muligt i den enkelte handlingsplan og med hvilken tidshorisont.

 

 

Konkrete handleplaner til igangsættelse i 2021

Nedenfor er angivet to forslag til handleplaner, der skal have et særligt fokus i 2021. Det bemærkes, at listen alene indeholder de handleplaner, der får et særligt fokus. Andre relevante tiltag for energipolitikken er ikke medtaget, da arbejdet foregår i andet regi. De to handleplaner er udvalgt af Særligt Udvalg om Klima og Bæredygtighed på udvalgsmøde d. 4. november 2020 og er udvalgets anbefalinger til, hvad der skal prioriteres højest i 2021.

 

Årsagen til, at udvalget fokuserer på netop disse to handleplaner er, at de begge er direkte tilgængelige måder at reducere CO2-udledningen på. Den kystnære havvindmøllepark er især vigtig for Bornholms mål om at opnå CO2-neutral strøm og varmeproduktion i 2025 og for forberedelsen af power-to-x og power-to-heat inden 2030. Derudover er handleplanen om udfasning af oliefyr vigtig for udvalget, da den grønne omstilling skal være borgernær.

 

Tabel 2: Forslag til handleplaner til igangsættelse i 2021

Nr.

Handleplan

Kort beskrivelse

Forarbejder til handleplaner

Forslag til aktører

Mål

 

1

100 MW havvind

Understøtte opførelse af 100 MW kystnære havvindmøller i 2025.

-          Afklaring af igangværende processer og Bornholms Regionskommunes muligheder for at understøtte projektet

-          Regeringen/Staten

-          Bornholms Havvind

-          Kommunalbestyrelsen

-          Bornholmske virksomheder herunder Rønne havn

1.1.0

1.1.1

1.3.1

2

Udskifte oliefyr og bedre isolering i bornholmske boliger

Information om udskiftning af oliefyr til for eksempel varmepumpe samt idéer til energirenovering af boligmassen på Bornholm.

Som udgangspunkt for dialog med borgere og virksomheder kan der foretages forudgående analyse af lokalområde og holdes møde med borgerforeninger, virksomheder mv. herom.

-          Forundersøgelse af placering af oliefyr og effekten ved at fjerne oliefyr med forskellig placering (eksempelvis fleksbolig vs. helårsbolig)

-          Afklaring af barriere for udskiftning og efterisolering (økonomi, egenskaber, mindset)

-          Kortlægning af tilskudsstruktur til udskiftning af oliefyr og efterisolering

-          Kommunalbestyrelsen

-          Bornholmere

-          Bornholmske virksomheder

1.2.2

 

 

På opfordring fra udvalget er det desuden undersøgt, om der er mulighed for igangsættelse af en tredje handleplan vedrørende ”CO2 regnskaber for virksomheder”. Det står klart på baggrund af en undersøgelse af relevante andre projekter, at det ikke er muligt at finde igangværende projekter, hvor arbejdet med handleplanen ”CO2 regnskaber for virksomheder” kan forankres for nuværende. Da der ikke er fundet et relevant projekt, kan det ikke anbefales, at denne handleplan prioriteres i 2021. Den må således indgå i prioriteringen af den samlede portefølje for 2022 og frem.

 

 

3. Organisering af arbejdet vedrørende handleplaner samt videre proces  

 

Organisering og proces for udarbejdelsen af handleplaner

Når det er besluttet, hvilke handleplaner der skal prioriteres i 2021, skal indholdet fastlægges af de relevante aktører til den enkelte handleplan.

Nedenfor er angivet et forslag til model for, hvordan processen for handleplanen kan se ud.

 

 

Af modellen fremgår det, at de politiske udvalg (1.A) vedtager energistrategien, der med strategiske valg og prioriteringer definerer, hvad der skal udarbejdes handleplaner for (2.A). Udvikling (BRK-RIS) laver i samarbejde med styregruppe for handleplaner en samlet porteføljestyring af handleplaner samt udkast til handleplaner, der kvalificeres af relevante aktører (3.A-3.C). Til arbejdet med at kvalificere handleplaner afsættes der midler jf. økonomiafsnit. Herefter færdiggøres og godkendes handleplan gennem de politiske udvalg (4.A) og iværksættes af Udvikling (BRK-RIS) (4.B). Efter 4.A afsluttes fasen for forarbejderne til handleplanen og fra 4.B iværksættes selve handleplansarbejdet med separat budgetpost til politisk godkendelse. Aktiviteter udføres af aktører (5.A-5.C) med mulighed for at bruge af budget for midler til handleplansarbejdet. Undervejs følger Udvikling (BRK-RIS) op på fremdriften på de enkelte handleplaner (7.A) og ved færdiggjort handleplan, godkender og afslutter de politiske udvalg handleplanen (8.A).

 

Udmøntningen afhænger af den endelige energipolitik og -strategi samt valg af indhold i handleplaner og kan for eksempel indebære indkøb af eksterne konsulenter, allokering af ressourcer fra relevante centre i Bornholms Regionskommune med videre til implementeringsopgaven.

Økonomiske konsekvenser

En godkendt energipolitik og -strategien leder frem til, at der skal implementeres handleplaner sammen med relevante aktører. Hver handleplan vil skulle redegøre for de økonomiske konsekvenser og søge midler. Initiativer i handleplanerne, der kræver kommunal finansiering, forventes at indgå i de årlige budgetprocesser. Til arbejdet med handleplanerne i 2021 er der bevilliget 627.000 kr.[6] (2021-niveau) til at inddrage og involvere målgrupperne for handleplanernes tiltag. Derudover er der mulighed for at allokere resterende midler fra arbejdet med energipolitik og -strategi i 2020 på forventede 157.718 kr., samt afsat interne ressourcer i Bornholms Regionskommune til at opstarte og følge op på handleplaner vedrørende ”etableringen af 100 MW havvind” og ”udskifte oliefyr og bedre isolering i bornholmske boliger”. Dertil kommer arbejdet med porteføljestyringen af handleplanerne.

 

De afsatte ressourcer er i første omgang til arbejdet frem til handling 4.A i procesoverblik (fase: forarbejder). Handlinger herefter vil skulle allokeres i forbindelse med midler til handleplaner (fase: handleplansarbejdet). Budgetposten for ”forarbejder til handleplaner (2021)…” kan disponeres uden yderligere godkendelse af styregruppen for handleplaner. Budgetposten ”Midler til handleplansarbejdet 2021…” kan disponeres efter politisk godkendelse af udkast til handleplan.

 

Opgave

Pris i kr. (eks. moms)

Forarbejder til handleplaner (2021) (handlinger til og med A.4 jf. procesoverblik, herunder analyser og borgerinddragelse)

200.000*

Midler til handleplansarbejdet (2021) (handlinger efter A.4 jf. procesoverblik)

584.718

Samlet

784.718

*Budgettet er et max beløb. Resterende midler overføres til handleplansarbejdet.

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Ansøgning om tilskud til Folkemødet 2021

00.01.00Ø00-0035

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

12

 

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

8

 

Hvem beslutter

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Som følge af udbruddet af Covid-19 og de efterfølgende restriktioner blev Folkemødet aflyst i 2020. Restriktionerne forventes også at påvirke Folkemødet 2021, så det ikke kan gennemføres som normalt. Derfor planlægges der med et væsentligt reduceret Folkemøde i Allinge suppleret med en ny digital formidlingsplatform, og med en fysisk spredning af Folkemødet til flere lokaliteter i omegnen af Allinge.
Aflysningen af Folkemødet 2020 samt det reducerede og spredte fysiske Folkemøde på Nordbornholm i 2021, medfører en væsentlig indtægtsnedgang for både Foreningen Folkemødet og Folkemødet Bornholms Regionskommune uden at udgifterne reduceres tilsvarende. På den baggrund ansøger Foreningen Folkemødet om en forhøjelse af det ordinære driftstilskud med yderligere 1,0 mio. kr. i 2021 og Folkemødet Bornholms Regionskommune om et yderligere tilskud på 1,5 mio. kr. i 2021.

 

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller,

a) af Foreningen Folkemødets ansøgning på 1,0 mio. kr. i yderligere tilskud i 2021 imødekommes

b) at Folkemødet Bornholms Regionskommune bevilges yderligere 1,5 mio. kr. i 2021

c) at bevilling 63 Folkemødet dermed i alt gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 2,5 mio. kr. i 2021

d) at et eventuelt overskud på bevilling 63 Folkemødet i 2021 tilbageføres til kassen.

 

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Folkemødet som skulle have været afholdt for tiende gang i 2020, blev aflyst som følge udbruddet af Covid-19 og de deraf følgende forsamlings- og afstandsrestriktioner. Det forventes, at der også i 2021 vil være restriktioner, som vil medføre, at Folkemødet 2021 ikke kan afvikles som normalt.

 

Der planlægges med et væsentlig anderledes og fysisk reduceret, Covid-19 tilpasset Folkemøde i Allinge. Endvidere arbejdes der med en fysisk spredning til flere lokaliteter i omegnen af Allinge, understøttet af nye digitale formater, med henblik på at fastholde involveringen af politikere, organisationer og borgere.

 

I planlægningen af Folkemødet 2021 prioriteres det, at de politiske partier, Folkemødets gæster, arrangører og medier skal kunne se en ramme for en sikker og tryg gennemførelse af et interessant Folkemøde 2021. Foreningen Folkemødet er i en positiv dialog med de politiske partier, medier og arrangører om dette, samt om deres fleksibilitet og nye muligheder i forhold til et anderledes Folkemøde end det de kender.

 

Den reducerede mulighed for deltagelse i Folkemødet 2021, vil medføre færre areallejeindtægter til Bornholms Regionskommune, samt færre sponsorater, partnerskabsbidrag og indtægter på udlejning af telte og barsalg til Foreningen Folkemødet.

Ovenstående vil medføre reducerede omkostninger for Bornholms Regionskommune og Foreningen Folkemødet i Allinge, men også øgede udgifter til klargøring og drift af nye midlertidige arealer i omegnen af Allinge og udviklingen af en ny digital formidlings platform.

Folkemødet vurderer, at det er meget vigtigt, at Folkemødet 2021 gennemføres, selv i væsentligt reduceret form, da aflysningen af endnu et Folkemøde kan blive afgørende for Folkemødet fortsatte eksistens.

 

I 2019 havde Foreningen Folkemødet en omsætning på 26,8 mio. kr. og Folkemødet Bornholms Regionskommune en omsætning på 2,7 mio. kr. Hertil kommer omsætningen for øens overnatningssteder, restauranter og øvrige erhvervsliv, samt ikke mindst brandingværdien for Bornholm.

 

Det aflyste Folkemøde i 2020 har, trods kompensationsordninger for aflyste arrangementer, presset Foreningen Folkemødet økonomi markant.

 

Bornholms Regionskommune yder årligt et driftstilskud til Foreningen Folkemødet på 1,68 mio. kr.

 

Foreningen Folkemødet har på baggrund af pressede økonomi forårsaget af den helt ekstraordinære Covid-19 situation, d. 23. november 2020 fremsendt en ansøgning om en forhøjelse i 2021 på 1,0 mio. kr. af det driftstilskud som Bornholms Regionskommune yder til Foreningen Folkemødet.
Ansøgning er vedlagt som bilag.

 

Forhøjelsen af tilskuddet skal dels understøtte gennemførelsen af Folkemødet 2021 og planlægningen af Folkemødet 2022, dels sende et positivt signal til de fonde og sponsorer, som Folkemødet er i dialog med om yderligere bidrag til understøttelse af Folkemødet.

 

Bornholms Regionskommunes udgifter i forhold til Partnerskabsaftalen mellem Bornholms Regionskommune og Foreningen Folkemødet dækkes af indtægten for udlejning af kommunale land- og havnearealer. I 2019 udgjorde areallejeindtægten 2,68 mio. kr.

Partnerskabsaftalen er vedlagt som bilag.

 

De eksisterende Covid-19 restriktioner og spredningen af Folkemødet vil medføre en lavere belægningsprocent i 2021 på de kommunale arealer og dermed en mindre indtægt til dækning af de omkostninger som Bornholms Regionskommune skal afholde i henhold til Partnerskabsaftalen mellem Bornholms Regionskommune og Foreningen Folkemødet.

Udgifterne til klargøring af arealer, toiletter herunder etablering af strøm, vand og kloak, trafikale løsninger, skiltning, indhegning, afspærring, renovation m.m. forventes derimod ikke at falde tilsvarende.

 

Bornholms Regionskommunes udgifterne til Folkemødet 2021 er baseret på Folkemødet Bornholms Regionskommunes regnskab for 2019 og tilpasset til de forventede omkostninger i forbindelse med etableringen af op til 5 forskellige Folkemødeområder på kommunale arealer på Nordbornholm.
I forhold til Folkemødet 2019 er udgifter til toiletter reduceret med ca. 40%, mens udgifterne til klargøring af områder, anlæg, trafik og parkeringspladser er reduceret med ca. 20%.

 

I 2021 forventes arealindtægter for 0,3 mio. kr. I 2019 var der indtægter for 2,7 mio. kr. Altså en nedgang i indtægter på 2,4 mio. kr. Derudover er udgiftsbudgettet reduceret, således at der mangler 1,5 mio. kr. for at få balance.

 

På den baggrund ansøger Folkemødet Bornholms Regionskommune om at få dækket de manglende indtægter i 2021 med et engangstilskud på 1,5 mio. kr. på bevilling 63 Folkemødet, da det forventes, at Folkemødet 2022 vil kunne gennemføres i sin normale form, så Bornholms Regionskommunes udgifter og indtægter igen vil være i balance. Beløbet er en skønsmæssig udgift, hvor midler der ikke bliver anvendt vil gå tilbage til kassen.
Budget 2021 er vedlagt som bilag.

 

 

Økonomiske konsekvenser

BRK’s tilskud til foreningen Folkemødet er i 2021 på 1,68 mio. kr. Med en forhøjelse på 1,0 mio. kr. vil tilskuddet være på i alt 2,68 mio. kr.

 

BRK’s bevilling til Folkemødet Bornholms Regionskommune (ekskl. tilskud til Foreningen Folkemødet) er i 2021 på 0,59 mio. kr. Med en forhøjelse på 1,5 mio. kr. vil bevillingen i 2021 være på 2,09 mio. kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. december 2020

1.
Folkemødet i kritisk situation - brev til borgmester og gruppeformænd 23-11-2020 (PDF)

2.
Partnerskabsaftale mellem BRK og Foreningen Folkemødet 2019 (PDF)

3.
Budget 2021 -bevilling 63 Folkemødet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021

15.00.00P15-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

9

 

Hvem beslutter

Job, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi, Plan og Erhvervsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen godkender

Resumé

Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021 har nu været til høring i relevante udvalg og råd.

Planen er herefter tilrettet og fremlægges til drøftelse i Job, Udvikling og fritidsudvalget med henblik på endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen, således at planen kan fremsendes til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering(STAR) og offentliggøres på kommunens hjemmeside primo 2021 i overensstemmelse med gældende retningslinjer.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         udkast til Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021 drøftes og indstilles til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 2. december2020:

Anbefales. René Danielsson kan ikke følge indstillingen, da han ønsker følgende passus indført:

Antallet af flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og familiesammenførte til indvandrere, der vender tilbage til hjemlandet med repatrieringsordningen skal stige. Målet er, at flest muligt af flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og familiesammenførte til indvandrere er taget tilbage til deres respektive oprindelseslande i 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Anbefales.

Linda Kofoed Persson kan ikke følge indstillingen, da hun ønsker følgende passus indført:

Antallet af flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og familiesammenførte til indvandrere, der vender tilbage til hjemlandet med repatrieringsordningen skal stige. Målet er, at flest muligt af flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og familiesammenførte til indvandrere er taget tilbage til deres respektive oprindelseslande i 2021.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

Liste O kan ikke følge indstillingen, da de ønsker følgende passus indført:

Antallet af flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og familiesammenførte til indvandrere, der vender tilbage til hjemlandet med repatrieringsordningen skal stige. Målet er, at flest muligt af flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og familiesammenførte til indvandrere er taget tilbage til deres respektive oprindelseslande i 2021.

 

Sagsfremstilling

Job, Udvikling og Fritidsudvalget har på mødet den 23. september 2020 med afsæt i ministermål for 2021 samt status på egne lokalt fastsatte mål for 2020 drøfte forslag til Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021, som herefter har været sendt i høring i relevante udvalg og råd, samt har indgået i drøftelserne om særlige indsatsområder ved dialogmødet med det Regionale Arbejdsmarkedsråd(RAR) den 4. november 2020.

 

Administrationen har på baggrund af dette foretaget mindre præciseringer af forståelsesmæssig karakter, men ingen større ændringer i planen ud fra, at der ikke er fremkommet ønsker om nye indsatser jf. nedenstående høringssvar. Der er tilføjet en præcisering af anvendelse af uddannelse og kompetenceudvikling som indsatser under integration, da dette allerede indgår i de anvendte værktøjer i integrationsindsatsen, bl.a. via projektet Integrations- og Beskæftigelsesambassadør.

 

Der er ikke tilføjet noget som følge af bemærkninger om ekstra fokus på hjemsendelse af flygtninge. Baggrunden for dette er, at der allerede i dag ved alle kontakter med flygtninge vejledes omkring denne mulighed. Vejledningen gives i forbindelse med personlige samtaler i jobcentret, som påkrævet efter integrationslovens § 20 b og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 37.

Kommunerne blev pr. 1. juli 2018 pålagt en pligt til systematisk at vejlede herboende udlændinge om muligheden for at modtage støtte til at repatriere, dvs. frivillig, permanent tilbagevenden til det tidligere hjemland eller opholdsland. Vejledningsforpligtelsen består i, at jobcentrene i forbindelse med den løbende kontakt med de borgere, der er i målgruppen for repatriering, skal vejlede om muligheden for at repatriere. For borgere omfattet af integrationsloven skal vejledningen gives ved hver opfølgningssamtale på den kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunen, med henblik på at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. På beskæftigelsesområdet skal der vejledes ved alle samtalerne under kontaktforløbet efter beskæftigelsesindsatsloven og som led i sygedagpengeopfølgning efter sygedagpengeloven. Antallet af samtaler i kontaktforløbet varierer alt efter målgruppen.

 

Uddannelses- og beskæftigelsesplanen skal endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen, således at planen kan fremsendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering(STAR) og offentliggøres på kommunens hjemmeside primo 2021 i overensstemmelse med gældende retningslinjer.

 

Høringssvar

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 23. september 2020:

Indstilling anbefales. René Danielsson stemmer imod, da han finder afsnittet om hjemsendelser for vagt og mener, at Bornholms Regionskommune bør rådgive den enkelte flygtninge mere og oftere.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 30. september 2020:

Indstillingen anbefales. Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, da hun finder afsnittet om hjemsendelser for vagt og mener, at Bornholms Regionskommune bør rådgive den enkelte flygtninge mere og oftere.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 2. november 2020:
Anbefales, Sabine Nicoline Lyngberg kan ikke medvirke, da hun finder afsnittet om hjemsendelser for vagt og mener, at Bornholms Regionskommune bør rådgive den enkelte flygtning mere og oftere.

 

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd dialogmøde den 4. november 2020:
På dialogmøder fremsatte rådet følgende punkter til drøftelse: Covid-19 krisen – konsekvenser og afhjælpning, Gang i hjulene igen - hvordan?, Fastholdelse af de beskæftigede, Initiativer over for ledige.

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:
Indstillingen anbefales. Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, da hun finder afsnittet om hjemsendelser for vagt og mener, at Bornholms Regionskommune bør rådgive den enkelte flygtninge mere og oftere.

 

Natur- og Miljøudvalget den 3. november 2020:
Indstillingen anbefales. Kim Jacobsen kan ikke medvirke, da han finder afsnittet om hjemsendelser for vagt og mener, at Bornholms Regionskommune bør rådgive den enkelte flygtninge mere og oftere.

 

Integrationsrådet den 11. november 2020:
Integrationsrådet anbefaler, at der sættes større fokus på flygtninge- og indvandres muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling, for derved at sikre adgang til arbejdsmarkedet.

 

Handicaprådet den 16. november 2020:

Handicaprådet er tilfreds med Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021, som den foreligger.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen i direkte forlængelse af Uddannelses- og Beskæftigelsesplanen da de beskrevne indsatser indgår i Center for Job, Uddannelse og Rekrutterings drift.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 2. december 2020

1.
Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Oprettelse af uddannelsespulje i BRK  

15.20.00Ø34-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

14

 

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er bl.a. som konsekvens af Corona krisen indgået en ny trepartsaftale mellem KL og regeringen den 28. maj 2020. ”Ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag/AUB)”. Dette har medført en mulighed for at oprette en uddannelsespulje i Bornholms Regionskommune med henblik på at udvide antallet at elev-/lærlingepladser samt andre uddannelsespladser, og dermed være med til at understøtte kvalificere arbejdskraft også i de kommende år.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at forslag til etablering af en uddannelsespulje indstilles til godkendelse i kommunalbestyrelsen

b) at AUB uddannelsesmidler hidrørende fra tre partsaftalen, som udgør 3,2 mio.kr., overføres til 2021 og indgår i en uddannelsespulje, som skal understøtte flere elev- og lærlingeaftaler samt anden relevant uddannelse i 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Med denne sagsfremstilling stilles der forslag om at etablere en særlig uddannelsespulje i Bornholms Regionskommune, hvis sigte vil være at udvide antallet af elev-, lærlinge og andre uddannelsespladser i BRK.

 

Baggrunden er, at der for det første er et stort behov for at Bornholms Regionskommune udvider antallet af uddannelsespladser med henblik på at sikre kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. For det andet har KL og regeringen indgået en ny tre-partsaftale den 28. maj 2020, som via AUB uddannelsesmidler skal stimulere kommunerne til at bevare og igangsætte flere uddannelsespladser. BRK forventes at kunne disponere over 3,2 mio.kr., som er de uddannelsesaktiviteter kommunen har igangsat i perioden fra den 1. juni 2020 til 31. december 2020.

Midler er låst til uddannelsesformål, idet aftalen er udformet således, at hvis kommunerne under et ikke lever op til tre partsaftalen, vil kommunerne blive modregnet i kommende Corona kompensationer. Så hvis BRK skal leve op til tre partsaftalen, skal midlerne således reserveres til uddannelsesformål igangsat senest i første halvdel af budgetår 2021.

 

I øjeblikket afklares den fremtidige størrelse af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) gældende fra 2021 og frem. Det foreslås, at der, når den fulde nye tre partsaftale og ramme for AUB bidrag er kendt, fremlægges en ny sag til politisk beslutning, såfremt der her opstår muligheder for at understøtte et fortsat uddannelsesløft i BRK også i årene herefter.

 

Nødvendigheden af dette uddannelsesløft fremgår af følgende gennemgang.

 

Uddannelse af kommende medarbejdere i BRK

Bornholms Regionskommune har som øens største arbejdsplads et stort ansvar for at uddanne nye medarbejdere og opkvalificere nuværende medarbejdere, for at sikre at BRK altid har de kvalificerede medarbejdere som kommunen har brug for. Samtidig er det vigtigt at BRK går foran og viser et godt eksempel med etablering af elev- og lærlingepladser både til unge og modne mennesker, samt i anvendelsen af efter- og videreuddannelse af kommunens medarbejdere.

 

Der pågår aktuelt en analyse af BRKs rekrutteringsbehov i forbindelse med BRK som attraktiv arbejdsplads samt der er igangsat en centerrunde med fokus på fremtidigt rekrutteringsbehov og for at anvise muligheder for efter-/videreuddannelse via kompetencefonde, uddannelsesløft via voksenelev-/lærlingeordninger, jobrotation mm., hvor der bliver skabt et overblik over hvilke erhvervsuddannelser, der bør prioriteres.
 

På samme måde som det forventes at det private erhvervsliv på Bornholm kommer til at mangle kvalificerede medarbejdere, så vil BRK, med den alderssammensætning der er, tilsvarende komme til at mangle kvalificerede medarbejdere, og hvor der allerede er akut behov på social- og sundhedsområderne.

 

Den aktuelle elev status i BRK fremgår herunder, og i de efterfølgende tabeller fremgår aldersfordeling i BRK totalt og fordelt på de enkelte centre. Som det fremgår er der et betydeligt antal medarbejdere 55+, som inden for en kortere årerække må forventes at gå på pension, eller i værste fald på seniorpension eller efterløn, hvilket kan forværre kommunens rekrutteringsbehov yderligere.

 

Elever i BRK pr. 30. oktober 2020              155

Ernæringsassistentelever                                    4

Kontorelever                                                       7

PAU-elev                                                            1

Social- og sundhedsassistentelever                 111

Social- og sundhedshjælperelever                    25

Teknisk assistentelev                                          1

Datateknikerlærling                                            1

Anlægsgartnerelev                                              1

It-supporter lærling                                             1

Personvognsmekanikerelev                                1

Skov- og naturteknikerelev                                 1

Smedelærling                                                      1

 

 

 

 

Antal ansatte i BRK, 5 års aldersintervaller, oktober 2019 og 2020

 

Relativ fordeling af antal ansatte i centrene, 10 års aldersintervaller, oktober 2020

 

Praktikplads-AUB

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt Praktikplads-AUB for at skabe flere praktikpladser. Kort fortalt betyder det at arbejdsgivere belønnes for at oprette erhvervsuddannelsespladser, og at hvis arbejdsgiver ikke bidrager tilstrækkeligt til at uddanne elever, skal der betales et ekstra bidrag til Praktikplads-AUB. Målet for et tilstrækkeligt antal elever sættes i forhold til arbejdspladsens antal af ansatte på baggrund af en erhvervsuddannelse. Hvis ikke BRK som arbejdsplads opnår de forventede antal point skal kommunen indbetale ekstra midler til Praktikplads-AUB.

 

Det er derfor vigtigt at BRK er på forkant med antal af elever. Seneste forskudsopgørelse for BRK (bilag) viser at BRK har ansat tilstrækkeligt med elever til at opnå både praktikbonus og fordelsbonus, opgjort til 1.367.624,50 kroner, men det endelig tal kendes først medio 2021, og vil være betydeligt mindre, viser erfaringen fra tidligere år. Det skyldes, at ordningen skal balancere for kommunerne under ét, og derfor bliver der beregnet et bidrag til finansiering af underskud i ordningen i forbindelse med den endelige opgørelse. I 2020 har BRK således modtaget et tilskud på 484.000 kr. vedr. 2019. Der er i BRKs budget for 2020 afsat et budgetbeløb på 307.000 kr. i indtægt, således at der er en merindtægt på 177.000 kr. i regnskabet for 2020. Indtægtsbudgettet er videreført i 2021.

 

Nedsættelse af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

KL indgik den 28. maj 2020 en trepartsaftale om ”Ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)”, som udmønter opsparingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Aktuelt er midlerne placeret centralt i BRK og er ikke til rådighed i centrene. Der er tale om ca. 3,2 mio. kr. (2020-midler). Regeringen følger op på, om kommunerne under ét bruger de ”sparede” penge til uddannelse og uddannelsesrelaterede udgifter, ellers vil kommunerne under ét blive reduceret i den kommende covid-19 kompensation.

 

Administrationen har afdækket den konkrete uddannelsesaktivitet i perioden 1. juni 2020 til 31. december 2020 og fundet dokumentation for udgifter vedr. uddannelse i BRK som kan indgå i rammerne for trepartsaftalen, og BRK lever således op til aftalen.

 

Da der var uklarhed omkring anvendelsen af midlerne, har kommunen kontaktet KL og KLs kontaktperson vedr. AUB og trepartsaftalen, for at få afklaret præmissen for AUB-indberetningen og håndteringen af de indefrosne AUB midler. Det blev her bekræftet, at kommunen kan indberette aktiviteter/elev og lærlinge udgifter, fra 1. juni 2020 og frem, samt at et forslag med at etablere en pulje med de tilbageførte AUB-midler fra 2020 og det nedsatte AUB-bidrag fra 2021 er en oplagt indsats og udmøntning af trepartsaftalen, til beslutning inden afslutningen af 2020 og med opstart i 2021.

 

 

Rammerne for Bornholms Regionskommunes Uddannelsespulje (BRU)

 

Målet med BRU er:

 

BRU-puljen forankres og administreres i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering, men selve arbejdet med udmøntningen af puljen placeres i ”Én indgang til uddannelse i BRK”, (som består af medarbejdere fra HR i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat og medarbejdere fra Center for Job, Uddannelse og Rekruttering) og med deltagelse af repræsentant fra Økonomi og Personale og ved behov fra andre centre.

 

Chefgruppen er styregruppe for BRU og træffer, på baggrund af indstilling, endelig beslutning om bevilling af midler fra pulje til uddannelsesinitiativer i centrene.

 

Økonomiske konsekvenser

At den midlertidige AUB pulje på 3,2 mio.kr. overføres fra budgetår 2020 til 2021 i en særlig uddannelsespulje, således at kommunen kan dokumentere at midlerne anvendes til uddannelsesaktiviteter i 2021 og kommunen dermed lever op til kravene i 3 partsaftalen mellem KL og regeringen.

 

Landets kommuner skulle ultimo november 2020 indberette deres uddannelsesaktiviteter. BRK vil således vide hvorvidt kommunerne under et har levet op til 3 partsaftlen inden pengene disponeres, og vil dermed vide om pengene kan anvendes til uddannelse eller må forventes at blive modregnet i senere Corona refusioner.

 

Ud over dette skal BRK, som beskrevet, opfylde de krav der i forbindelse med Praktikplads-AUB, som giver kommunen mulighed for at få tildelt en praktik og fordelsbonus, hvis man vel at mærke opfylder de statslig fastsatte måltal for antal af elever og medarbejdere med erhvervsuddannelser, alternativt betale en kompensation, hvis måltallene ikke overholdes. En uddannelsespulje vil kunne understøtte at BRK efterlever måltallene og på denne måde honoreres for indsatsen fremfor at skulle betale penge som ikke engang medfører flere uddannede på Bornholm.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Udmøntning af pulje til styrkelse af praktikvejlederforløb for elever i hjemmeplejen og på plejeboligområdet

27.00.00Ø34-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

11

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som led i budget 2021 blev det besluttet, at afsætte en pulje til styrkelse af praktikvejlederforløb for elever i hjemmeplejen og på plejeboligområdet. Puljen skal sikre et bedre arbejdsmiljø for praktikvejlederne samtidig med, at der sker en bedre fastholdelse af eleverne. Der gives en orientering.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Puljen til styrkelse af praktikvejlederforløb for elever i hjemmeplejen og på plejeboligområdet udmøntes med 45.454 kr. pr. team årligt.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 30.november 2020:

Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Punktet tages af dagsordenen.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Taget af dagsorden.

 

Sagsfremstilling

For at sikre et bedre arbejdsmiljø for praktikvejlederne og skabe større fastholdelse af eleverne, og hermed også sikre et fremtidigt rekrutteringsgrundlag er der udarbejdet en ny praktikvejledning.

 

Heraf fremgår at der skal arbejdes med følgende:

·         Der aftales et velkomstmøde med eleven. Ved dette møde har eleven mulighed for at se praktikstedet, skabe den første relation til vejleder, og stille spørgsmål til sit praktikforløb. Med udgangspunkt i elevens læringsbehov og klientsituationen, informerer vejleder teamet i forhold til planlægning af uddannelsesforløbet. Der skal afsættes tid til at vejleder kan følges med elev ved besøget lederen kan deltage ved behov.

 

·         Eleven er altid sammen med en vejleder de første dage. Introduktionen vil være individuel. Det er vigtigt at alle elever tilgodeses, derfor kan nogle introduktionsperioder godt strække sig over mere end 2 uger. Der skal afsættes tid til individuel introduktion, tilpasset elevens behov.

·         Teamleder afholder opfølgningsmøde med hver enkelt elev efter de første 14 dage på praktikstedet, med henblik på at sikre elevens trivsel og tilrettelæggelsen af elevens praktik.

 

·         Der skal skabes muligheder for at eleven oftere har mulighed for praksissituationer sammen med sin vejleder, især i første praktik. Der afsættes 4- 6 timer pr uge pr elev. Timerne skal allokeres til at vejleder kan følges med eleven.

 

·         Hver elev tilknyttes to vejledere, således at der for det meste er en vejleder tilstede.

 

·         Vejledere skal have bedre tid til at forberede sig til samtaler, der afsættes ½- 1 time til forberedelse forud for evaluerings- og refleksionssamtaler.  Der afsættes 5 kvarter til forventnings- og midtvejssamtaler samt 1 time til slutevaluering.

 

·         Der etableres punktpraktikker i skoleperioder, således at eleverne kender deres praktiksted inden de kommer ud i praktik.

 

·         Der skal især være fokus på eleven i første praktik, der bør følges tæt op med samtaler og kontakt til uddannelses sygeplejerske hvis det opleves at der er udfordringer.

 

 

Hvis den nye praktikvejledning skal gennemføres vil det betyde, at der skal tilføres 4,5 timer pr. uge pr. team, svarende til 45.454 kr. årligt.

 

Økonomiske konsekvenser

Midlerne udmøntes fra afsat pulje til formålet.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Udmøntning af pulje til bedre arbejdsmiljø på plejebolig- og hjemmeplejeområdet

27.00.00Ø34-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

12

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som led i budget 2021 blev det besluttet, at afsætte en pulje til bedre arbejdsmiljø på plejebolig- og hjemmeplejeområdet. Puljen skal forbedre arbejdsmiljøet og dermed fastholdelsen af medarbejdere på området. Kommunalbestyrelsen skal senest i december 2020 tage stilling til udmøntningen af puljen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    Puljen deles med 1,5 mio. kr. til plejeboligområdet, og 1,5 mio. kr. til hjemmeplejeområdet

b)    Plejeboligområdets 1,5 mio. kr. anvendes til indkøb og drift af personlige tablets. Det resterende beløb tilføres til ”Puljen for bedre bemanding”.

c)    Hjemmeplejens 1,5 mio. kr. tilføres til ”Puljen for bedre bemanding”, og udmøntes som FOKUS-tid.

 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 30. november 2020:

a) Anbefales
b) Anbefales
c) Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Med budget 2021 er afsat 3,0 mio. kr. årligt i en pulje til bedre arbejdsmiljø på plejebolig- og hjemmeplejeområdet. Puljen skal give et løft til ældreområdet, bl.a. ved fortsættelse af aftalen om FOKUS-tid og luft i køreplanerne.

 

Oplægget skal være udarbejdet i samarbejde med MED-systemet i Center for Ældre.

 

CenterMED har på sit møde d. 3. november drøftet udmøntningen af midlerne, og har i den forbindelse prioriteret, at midlerne blev delt med 1,5 mio. kr. til plejeboligområdet og 1,5. mio. kr. til hjemmeplejen.  Midlerne på plejeboligområdet ønskes brugt på indkøb af personlige tablets til alle medarbejdere, og evt. restbeløbet tilføres til midlerne i ”Puljen for bedre bemanding”.

 

De nuværende midlerne til bedre bemanding kommer af Finansloven for 2018. I hjemmeplejen har man valgt at bruge midlerne til FOKUS-tid, som giver medarbejderne tid til faglig dokumentation, opsamling, kollegahjælp, uforudsete opgaver, og sparring.

Plejeboligområdet har fordelt puljemidlerne til hver team, og overladt det enkelte team at finde ud af, hvordan timerne skal udmøntes, f.eks. i form at øgning i ansættelsesnorm, og/eller flere ansatte.

 

Medarbejderrepræsentanterne for plejeboligområdet har følgende argumenter for, at det bedrer arbejdsmiljøet dels at investere i tablets og dels at tilføre midler til bedre bemanding:

Som det er i dag, er der store frustrationer og utilfredshed, når der skal logges af og på deletablets, idet det tager uforholdsmæssig lang tid. Hvis en kollega har glemt at logge af, giver det helt urimelige ventetider, før tabletten kan tages i brug af en anden kollega. Dette vil kunne undgås, hvis man havde egen tablet. Man få desuden et godt redskab, som kan tages med ved f.eks. lægekontakt. Giver bedre mulighed for borgernær dokumentation.

 

Øgede midler til bedre bemanding vil kunne skabe ens vilkår i alle vagtlag, øge samarbejdet og forståelse for hinandens arbejde, og ikke mindst øge den sociale kapital.

Der vil kunne gives tid til meget tidskrævende medicinkontroller, tid til at samle op på alt det, som medarbejderne oplever som stressorer: CURA-opdateringer, manglende tid til fordybelse og sparring.

 

Der er regnet med at alle månedslønnede plejepersonaler skal have egen tablet, pt. svarer det til 405 medarbejdere. Derudover er der indregnet 72 tablets til elever og øvrige timelønsansatte medarbejdere. Der fraregnes allerede indkøbte tablets, hvilket vil sige, at der er behov for i alt 377 tablets, inklusiv. tablets til plejecenter Aabo og Snorrebakken, hvortil der særskilt er afsat 400.000 kr.  i budget 2021 til et 2-årigt projekt med personlige tablets.

 

Det har efterfølgende vist sig, at hvis alle ansatte på plejecenter Abo og Snorrebakken skal have personlige tablets, og der indregnes udgifter til drift og udskiftninger, så ville der skulle have været afsat ca. 688.000 kr. i alt til projektet i den 2-årige projektperiode, hvorfor vi har valgt at se de to bevillinger under ét, så alle faste medarbejdere kan få personlige tablets.

 

Der regnes således med en udgift til tablets i 2021 på i alt 1,454.83 kr. De to puljer giver tilsammen 1.900.000 kr. i 2021, hvorfor der vil være ca. 446.000 kr. tilbage i 2021 til brug for bedre bemanding.

 

Fra 2022 regnes der med en årlig driftsudgift på ca. 504.000 kr. inkl. løbende udskiftning af tablets, idet det fra it-afdelingen er oplyst, at en tablet har en levetid på ca. 3 år. Der vil således i 2022 og frem kunne tilføres puljen til bedre bemanding i alt 996.00 kr.

 

Hjemmeplejens andel af puljen ønskes tilført FOKUS-tid således, at alle medarbejdere får tildelt FOKUS-tid hver dag. Den oprindelige FOKUS-tid gav 20 min. til social- og sundhedsassistenterne, hverdag i alle vagtlag, og 15 min. til social- og sundhedshjælperne, 2 dage ugentligt på hverdage i alle vagtlag.

 

I 2020 har det været muligt via ubrugte midler fra 2019, at tilføre social- og sundhedshjælperne FOKUS-tid, så de fik 15. min. hver dag. Puljen til bedre arbejdsmiljø vil fra 2021 og frem kunne sikre, at social- og sundhedshjælperne får tilført FOKUS-tid hver dag med 12. min. Social- og Sundhedsassistenterne har fortsat 20 min.

 

Medarbejderrepræsentanterne fra hjemmeplejen har følgende argumenter for at det forbedrer arbejdsmiljøet at anvende midlerne til FOKUS-tid:

 

 

Økonomiske konsekvenser

Midlerne udmøntes af afsatte midler til budget 2021.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Udmøntning af bevilling til rengøring i forbindelse med Covid-19 i 2021 og kommende år

82.08.00S00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

13

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen afsatte i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2021 samt overslagsårene 2022 og 2023 midler på henholdsvis 3 mio. kr., 2 mio. kr. og 1 mio. kr. til ekstra rengøring fortrinsvis i daginstitutioner og skoler. Der skal nu tages stilling til udmøntning af bevillingen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         forslag til udmøntning herunder fordeling og indsats til ekstra rengøring i forbindelse med forebyggelse af smitte godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 1. december 2020:

Indstilling anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget den 1. december 2020:

Udvalget anbefaler indstillingen omend udvalget også samtidig udtrykker ønske om i højere grad at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen afsatte i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2021 samt overslagsårene 2022 og 2023 midler på henholdsvis 3 mio. kr., 2 mio. kr. og 1 mio. kr. til ekstra rengøring fortrinsvis i daginstitutioner og skoler. Dette i forlængelse af oplevelserne under Covid-19-udbruddet i foråret 2020.

Dette betyder, at der bliver mulighed for at videreføre nogle af de hygiejnetiltag, som har været iværksat under Corona-pandemien.

I Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinjer fra den 2. oktober 2020, lægges der stor vægt på rengøring af fælles kontaktpunkter (fx håndtag, gelænder, kontakter, trykknapper bordkanter, legetøj, vandhaner, toiletter mv.). Derudover bør hyppigheden af rengøring tilpasses årstiderne, således at der sikres hyppigere rengøring i den kommende efterårs- og vintersæson.


 

Daginstitutioner.

Center for Børn og Familie har i samarbejde med Center for Ejendomme og Drift udarbejdet følgende retningslinjer velvidende, at rammen ikke dækker Sundhedsstyrelsens retningslinjer (den 2. oktober 2020).

Det afsatte budget i 2021 dækker ikke Sundhedsstyrelsen nuværende retningslinjer på daginstitutionsområdet i forhold til renholdelse af legetøj, idet legetøj går under kategorien ”kontaktpunkter”, og derfor skal rengøres hver dag.

På nuværende tidspunkt rengøres hyppigt anvendte kontaktpunkter samt legetøj en gang dagligt af Rengøringsservice, som har ansat 19 deltidsansatte hygiejnemedarbejdere til opgaven. Denne arbejdsprocedure ophører med udgangen af december 2020 samtidig med, at den nuværende bevilling ophører. 

Hvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger om rengøring af legetøj hver dag skal imødekommes, vil det betyde en merudgift på 3,8 mio. kr. i forhold til det afsatte budget i 2021.

 

Budget 2021.
Det foreslås, at i de 19 daginstitutionerne vil alle kontaktflader blive aftørret én gang dagligt for at sikre, at alle hyppigt anvendte kontaktflader bliver aftørret. Derudover vil alt vaskbart legetøj blive vasket/aftørret hver 14. dag. Med vaskbart legetøj menes, legetøj som kan komme i en vaskemaskine eller en balje med vand & sæbe og derefter lufttørres. Undtaget er håndtag på cykler/legeredskaber/køretøjer, som aftørres manuelt. Den økonomiske ramme for aftørring af kontaktpunkter og vask af legetøj udgør 2,0 mio. kr.

 

Budget 2022.
Til budget 2022 foreslås det, at afvask af legetøj bliver udfaset, og overgår til normalt aktivitetsniveau. Ifølge ”Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud” udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2019 vil det sige, at det pædagogiske personale vasker legetøj en gang om måneden. Alle kontaktpunkter vil fortsat blive aftørret en gang daglig. Den økonomiske ramme til aftørring af kontaktpunkter er 1,3 mio. kr.

 

Budget 2023.
Til budget 2023 foreslås det, at aftørring af alle kontaktpunkter bliver reduceret til en gang ugentligt. Den økonomiske ramme til aktiviteten udgør 0,3 mio. kr.

 

Skoler.

Center for Skole har i samarbejde med Center for Ejendomme og Drift udarbejdet følgende retningslinjer inden for den tildelte ramme:

 

Budget 2021.
Det foreslås, at alle ni folkeskoler får en ekstra hygiejnerunde på alle toiletter midt på dagen, og i den forbindelse vil alle dørhåndtag ved indgangsdørene blive aftørret. Den økonomiske ramme for aktiviteten er samlet 0,8 mio. kr.

 

Budget 2022 - 2023:
I budgetårene 2022 – 2023 vil alle skoler forsat få en ekstra hygiejnerunde på alle toiletter midt på dagen. Aftørring af dørhåndtag ved indgangsdørene bliver udfaset. Den økonomiske ramme er 0,7 mio. kr.

 

Pulje.

I budget 2021 anbefales det, at der afsættes en pulje på 0,2 mio. kr. til ekstrarengøring, hvis der kommer et udbrud af coronavirus, som påkræver ekstra rengøring i forbindelse med udbruddet. Denne pulje er ikke kun påtænkt til daginstitutioner og skoler, men kan anvendes i forbindelse med aktiviteter i de kommunale institutioner og forvaltes af Center for Ejendomme og Drift, Rengøringsservice.

Økonomiske konsekvenser

Bevillingen er afgivet i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2021.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Opprioritering af rengøringen som følge af corona

82.08.00A26-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Borgmesteren har ønsket at få afdækket mulighederne for, at Rengøringsservice kan overtage den ekstra rengøring som følge af Covid-19, der for nuværende varetages af plejepersonale. Dertil er vurderet behovet for ekstra rengøring for at minimere smittespredning på døgninstitutionerne på voksenområdet.

Borgmesteren indstiller, at Center for Ejendomme og Drift tilføres midler fra kassen svarende til at opgaven løses i hele 2021. Skulle behovet ændre sig, vil overskydende midler tilgå den centralt placerede pulje til covid-19 udgifter.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller at

a)    der gives en tillægsbevilling til Center for Ejendomme og Drift på bevilling 55 Ejendomme og service på 1.978.000 kr., til at løse en stor del af den ekstra rengøring der er udført af plejepersonalet i Center for Ældre og Center for Sundhed og Forebyggelse samt ekstra rengøring for at mindske smittespredning på døgninstitutionerne, finansieret af de likvide midler

b)    et eventuelt mindreforbrug tilføres puljen til covid-19 udgifter på bevilling 61 Økonomi og personale

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Ad a) Anbefales.

Ad b) Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Borgmesteren har ønsket at få afdækket mulighederne for, at Rengøringsservice kan overtage den ekstra rengøring, som følge af Covid-19, der foretages af plejepersonalet på Hjemmeplejens baser og plejehjem og centres service- og fællesarealer i Center for Ældre samt Rehabilitering Sønderbo i Center for Sundhed og Forebyggelse.

 

Herudover ønskes vurderet behovet for ekstra rengøring for at minimere smittespredning på døgninstitutionerne på voksenområdet.

 

Center for Ældre har vurderet det øgede rengøringsbehov på Hjemmeplejens baser og plejehjem og centres service- og fællesarealer. Hertil indgår en tilsvarende vurdering for Rehabilitering Sønderbo i Center for Sundhed og Forebyggelse.

Center for Psykiatri og Handicap har vurderet behovet for øget rengøring på kommunens egne døgninstitutioner.

 

Vurderingerne gennemgås nedenfor.

 

Hjemmeplejens baser og plejehjem og centres service- og fællesarealer i Center for Ældre samt Rehabilitering Sønderbo i Center for Sundhed og Forebyggelse

Indledningsvis skal det nævnes, at det er forskelligt hvordan rengøringsopgaven løses i de respektive plejecentre. I nogle varetages hele opgaven på fælles- og servicearealer af Rengøringsservice, andre steder er opgaven delt mellem plejecentret selv (fællesarealer) og Rengøringsservice (servicearealer) og et enkelt sted deles opgaven mellem boligselskab, plejecentret og Rengøringsservice.

 

Hygiejnerunde i forbindelse med Covid-19 pandemien.

For at overholde Sundhedsstyrelsen retningslinjer skal alle hyppigt anvendte kontaktpunkter aftørres hver dag. De steder, hvor der færdes mange brugere skal det ske oftere end én gang daglig. I hele perioden med Covid-19, har opgaven med den ekstra rengøring vedrørende hygiejneopgaven, været udført af personale fra plejehjem og centre. Noget der har udfordret personaleressourcerne.

 

Efter en rundspørge har kun tre ud af otte plejehjem og centre meldt tilbage på tidsforbruget ved hygiejneopgaven. Med baggrund i erfaringer på rengøringsområdet, nøgletal for inventarrengøring og Sundhedsstyrelsens retningslinjer er der givet et estimat for den udførte ekstra rengøring for de steder der ikke har indsendt oplysninger.

 

Center for Ældre har meldt tilbage, at kun to af hjemmeplejens baser har tilkendegivet behov for rengøring.

 

I forhold til Løvstikken, er tilbagemeldingen fra Center for børn og Familie, at rengøringsniveauet er yderst tilfredsstillende og at der rengøres på det rette niveau.

 

Nedenfor i tabel 1, ses det daglige antal timer der anvendes til ekstra rengøring som følge af Covid-19 på de respektive plejehjem og centre samt i hjemmeplejens baser.

 

Besøgsrummene rengøres alle steder af ISS en gang daglig, og er bestilt af Ejendomsservice. Rengøringen mellem hvert besøg varetages af plejepersonalet.

 

Tabel 1: Dagligt forbrug af ekstratimer til covid-19 rengøring udført af plejepersonale

Plejecenter

Timer pr. dag

Bemærkning

Fællesarealer

servicearealer

Center for Ældre

 

 

 

Lunden

               4,00

            5,50

Maksimalt 24 besøg i besøgsrum pr. dag

Aabo *

               1,00

            1,00

 

Nørremøllecentret *

               1,50

            1,50

 

Toftegården *

               0,50

            1,00

 

Klippebo *

               1,00

            0,50

 

Snorrebakken, grå hus *

               1,00

 

Samlet timetal, inkl. servicearealer

Snorrebakken, de farvede huse *

               3,00

 

Samlet timetal, inkl. servicearealer

 

 

 

 

Lille Madsegade 114, Rønne

               0,25

               -  

 

Team Tejn

                  -  

               -  

ISS gør rent og varetager ekstra rengøring

 

 

 

 

Center for Sundhed og Forebyggelse

 

 

 

Sønderbo

               5,75

            2,50

 

 

 

 

 

I alt

             18,00

          12,00

                                                       

* Vurdering ikke modtaget fra plejecenter, men foretaget på baggrund af erfaringer, nøgletal for inventarrengøring og Sundhedsstyrelsens retningslinjer

 

Da hygiejneopgaven på nuværende tidspunkt er planlagt i forhold til personalets øvrige arbejdsopgaver, er det muligt at lægge hygiejneopgaven ind mellem andre arbejdsopgaver. Fx at der efter en endt spisesession aftørres borde og stole, og at proceduren gentages efter eftermiddagskaffe og aftensmad. Denne type hygiejneopgaver vil være uhensigtsmæssige at udskille, idet planlægning af rengøringsopgaven (f.eks. 4 x dagligt af 15 minutter) vil have en uforholdsmæssig stor udgift., som følge af bl.a. tid anvendt af rengøringspersonalet til transport mellem forskellige lokationer, da arbejdsopgaverne ikke kan udføres i sammenhæng.

 

Aftørring af de øvrige flader som stikkontakter, gelændre, håndtag, printer m.m. kan planlægges uafhængigt af de øvrige arbejdsopgaver.

Det foreslås derfor, at hygiejneopgaverne som er direkte borgerrelaterede forbliver i Center for Ældre og Center for Sundhed og Forebyggelse, mens de øvrige hygiejneopgaver kan varetages af andre faggrupper, dette gældende på både fælles- og servicearealer.

 

I tabel 2 er angivet det samlede timetal der vil kunne udføres af andre faggrupper end plejepersonalet. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i 5 dages ugentlig rengøring, og at plejepersonalet fortsætter med den ekstra rengøring i weekenderne.

 

I beregningen af udgifterne er der anvendt timeprisen fra BRK’s interne afregning for rengøring til Rengøringsservice.

 

Tabel 2: Oversigt over ekstratimer og udgifter til covid-19 rengøring udført af andre faggrupper – helårseffekt

Plejecenter

Timer pr. dag

Timer helårs

Årlige udgifter

Fællesarealer

servicearealer

Center for Ældre

 

 

 

 

Lunden

1,00

1,50

550

138.000

Aabo*

1,75

1,00

605

151.000

Nørremøllecentret*

2,00

1,50

770

193.000

Toftegården*

1,00

1,50

550

138.000

Klippebo*

1,00

1,00

440

110.000

Snorrebakken, grå hus*

3,00

1,00

880

220.000

Snorrebakken, de farvede huse*

3,00

1,50

990

248.000

-

Lille Madsegade 114, Rønne

0,25

-

55

14.000

Team Tejn

-

-

-

-

-

Center for Sundhed og Forebyggelse

-

Sønderbo

2,00

2,00

880

220.000

 

 

 

 

 

I alt

           15,00

           11,00

           5.720

            1.432.000

Note: på flere af plejecentrene overstiger timerne løst af andre faggrupper tiden anvendt af plejepersonalet (tabel 1). Dette skal tilskrives bl.a. øget tid anvendt på transport i forbindelse med den udførte rengøring. Samt det at man ikke kan få personale til at møde frem for mindre end en time.

 

 

En stor del af rengøringen vil kunne overtages af Rengøringsservice og hvis det nuværende niveau for rengøringen fortsætter i hele 2021, vil det indebære en øget udgift på 1,4 mio. kr.

 

 

Døgninstitutioner under Center for Psykiatri og Handicap

Centret har vurderet behovet for ekstra rengøring for at minimere smittespredning.

Nedenfor gennemgås de respektive døgninstitutioner kort.

 

Gartnerparken

Gartnerparken vurderer at der vil være stor hjælp af et løft med ½ times rengøring dagligt. Institutionen Gartnerparken har haft rengøring fra BRKs kommunale rengøringsafdeling på fællesarealer og i fælleshuset fra foråret 2020. Derudover spritter personalet håndtag, stikkontakter, borde mm af efter hver vagt i husene. Nattevagten spritter håndtag, stikkontakter, borde mm. af, i fælleshuset.

 

Røbo

Røbo vurderer at der på fællesarealer i botilbuddet vil være behov for en ½ time dagligt, hvilket svarer til 10,5 time om ugen.

På aktivitets- og samværstilbuddet (servicearealer) vil det være optimalt, hvis den rengøring som i forvejen kommer der, selv vurderer den ekstra rengøring som skal til. Herunder vil der skulle sprittes kontaktflader af også. Dette anslås til 1,5 timer pr. uge.

 

Kommandanthøjen

På Kommandanthøjen gør personalet rent på fællesarealerne. Det ville være ønskeligt at der kom rengøring udefra på fællesarealerne. Dette er anslået til at udgøre ½ time dagligt.

 

Klintebo

I Klintebos 6 huse vil ½ times ekstra til daglig rengøring af toiletter, håndtag, stikkontakter, skabslåger og skuffer gøre en stor forskel. Udover den almindelige rengøring vasker institutionen selv borde, stole og materialer af i løbet af dagen.

I administrationsbygningen ville daglig rengøring af toilettet, i stedet for de nuværende 2 x ugentligt være ønskeligt. Dette anslås til 45 minutter pr. uge. Toilettet bliver brugt af mange mennesker i alle hverdage.

 

Stenbanen

På Stenbanen er det personalet som gør rent, og de kan selv øge frekvensen af rengøring. De spritter også kontaktflader af ofte. Det vurderes at ½ times ekstra hjælp til rengøring dagligt vil være en stor hjælp.

 

Nexøhuset

Her i huset kunne det forebygge smittespredning hvis der kom en ekstra rengøringsassistent ½ time til 3 kvarter daglig, for at rengøre overflader som håndtag, stikkontakter, borde, stole osv. Medarbejderen der gør det om formiddagen, vil så skulle komme igen fx kl. 17 og gøre det igen.

 

I tabel 3 er angivet det samlede timetal der vil være behov for at tilføre døgninstitutionerne for at mindske smittespredningen. Der er i beregningerne taget udgangspunkt timeprisen fra BRK’s interne afregning for rengøring.

 

 

 

Tabel 3: Oversigt over timer pr. uge og anslåede udgifter i 2021 til løft af rengøring i døgninstitutionerne i Center for Psykiatri og Handicap

Institution

Ekstra timer pr. uge

Årlige udgifter

Nexøhuset

3,50

46.000

Stenbanen

3,50

46.000

Gartnerparken

3,50

46.000

Røbo, botilbud

10,50

137.000

Røbo, dagtilbud

1,50

20.000

Kommandanthøjen

3,50

46.000

Klintebo

15,75

205.000

I alt

41,75

546.000

 

Som det ses af tabel 3, vil det øgede rengøringsniveau, hvis det skal fortsætte i hele 2021, medføre merudgifter på 546.000 kr.

 

Ligesom andre faggrupper har Rengøringsservice nået et punkt, hvor det er vanskeligt at skaffe nye medarbejdere. Der er dialog med både Jobcenter (herunder også integrationsafdelingen) og de faglige organisationer om muligheden for at skaffe nye rengøringsassistenter. Hvor mange medarbejdere dette samarbejde giver, vides ikke på nuværende tidspunkt.

 

I udgangspunkt forventes denne rengøring dog løst af Rengøringsservice.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt Rengøringsservice skal overtage den beskrevne del af den ekstra rengøring, plejepersonalet foretager i Center for Ældre og Center for Sundhed og Forebyggelse, vil det indebære årlige udgifter på 1.432.000 kr. Udgifterne ligger ud over den almindelige driftsbevilling i Center for Ejendomme og Drift i 2021.

Såfremt Rengøringsservice skal udføre den øgede rengøring for at mindske smittespredning i døgninstitutionerne i Center for Psykiatri og Handicap, vil det indebære årlige udgifter på 546.000 kr. Udgifterne ligger ud over den almindelige driftsbevilling i Center for Ejendomme og Drift i 2021.

 

Med denne sag indstilles, at bevilling 55 Ejendomme og service tilføres i alt 1.978.000 kr. finansieret som et kassetræk af de likvide midler.

 

Situationen omkring COVID-19 i Danmark og på Bornholm ændrer sig hurtigt, og det samme gør behovet for nødvendige tiltag og indsatser, i forhold udmeldinger om restriktioner og vejledninger.

 

I den samlede budgetopfølgning indstilles at restbudgettet på puljen ’Corona-udgifter’ på bevilling 61 Økonomi og personale overføres til budget 2021.

Såfremt at situationen normaliseres og behovet for yderligere rengøring nedsættes, foreslås det at eventuelle uforbrugte midler vil skulle tilføres denne pulje. Det bemærkes, at et eventuelt overskud på puljen ultimo 2021 vil tilgå kassebeholdningen med mindre andet besluttes politisk.

 

Der er en berettiget forventning om at der også kompenseres for merudgifter relateret til Covid-19 i 2021. 

Regeringen har overfor KL meddelt, at man også i 2021vil være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere COVID-indsatsen i kommunerne.

 

Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022, når der foreligger et overblik over de COVID-19 relaterede mer- og mindreudgifter i kommunerne i 2021.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Fastholdelse af serviceniveau som følge af COVID-19

 

00.01.00S00-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På nuværende tidspunkt tyder meget på at COVID-19 vil strække sig ind i 2021 og fortsat stille store krav til opgaveløsningen i hele kommunen. Der vil derfor være behov for at hurtigt kunne iværksætte nødvendige tiltag og indsatser i forhold udmeldinger om restriktioner og vejledninger. Det kan dermed være nødvendigt at BRK fortsætter med de nuværende serviceniveauer i forhold til fx det højere niveau på rengøring, systematisk test hver 2. uge af kommunale medarbejdere på sundheds-, ældre- og socialområdet samt anvendelsen af værnemidler.

Regeringen har over for KL meddelt, at man også i 2021vil være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere COVID-indsatsen i kommunerne.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at,

a) muligheden for igangsættelse af indsatser og tiltag relateret til COVID-19 fastholdes ind i 2021, finansieret af restbudgettet på den centrale corona-pulje placeret under bevilling 61 Økonomi og Personale.

b) der udarbejdes en endelig opgørelse af COVID-19-relaterede mer-/mindreudgifter for 2020, som forelægges politisk i marts 2021, hvor der foretages en endelig afregning fra puljen til de enkelte bevillinger, og hvor der tages stilling til en evt. tilpasning af puljens størrelse i 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Situationen omkring COVID-19 i Danmark og på Bornholm ændrer sig hurtigt og udviklingen følges tæt, så BRK sammen med de nationale myndigheder kan tage stilling, når der er brug for ekstra tiltag.

Senest i forbindelse med den nuværende situation med stigende smittetal på Bornholm, har det været nødvendigt at iværksætte en række tiltag med det formål at bidrage til at bremse smitten. Herunder er rengøringsniveauet i kommunale dagtilbud og på skolerne øget til niveauet fra foråret.

 

På nuværende tidspunkt tyder meget på at COVID-19 vil strække sig ind i 2021 og fortsat stille store krav til opgaveløsningen i hele kommunen. Der vil derfor være behov for at hurtigt kunne iværksætte nødvendige tiltag og indsatser i forhold udmeldinger om restriktioner og vejledninger. Det kan dermed være nødvendigt at BRK fortsætter med de nuværende serviceniveauer i forhold til fx det højere niveau på rengøring, systematisk test hver 2. uge af kommunale medarbejdere på sundheds-, ældre- og socialområdet samt anvendelsen af værnemidler.

 

De nye og flere opgaver er ikke gratis og tiltag og indsatser vil naturligvis også i 2021 påvirke kommunens økonomi med udgifter til personaletimer, værnemidler og tilpasning af fysiske rammer mm.

 

Som en del af økonomiaftalen for 2021 er kommunerne kompenseret for COVID-19 i 2020. Det skal bemærkes, at størrelsen af kompensationen fortsat ikke er endeligt opgjort, hvorfor der kan komme reguleringer af de modtagne tilskud i 2021.

 

Der er en berettiget forventning om at der også kompenseres for merudgifter i 2021. 

Regeringen har overfor KL meddelt, at man også i 2021vil være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere COVID-indsatsen i kommunerne – jf. bilagte borgmesterbrev fra KL.

 

Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022, når der foreligger et overblik over de COVID-19 relaterede mer- og mindreudgifter i kommunerne i 2021.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. maj 2020 at afsætte en bevilling på 17,7 mio. kr. i en central pulje til at dække kommunens COVID-relaterede merudgifter i 2020. I den samlede budgetopfølgning indstilles at restbudgettet på puljen ”Corona-udgifter” på bevilling 61 Økonomi og personale, overføres til budget 2021.

Der forventes i budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020 et merforbrug som følge af COVID-19 på 9,7 mio. kr. og dermed et restbudget på ca. 8 mio. kr. der kan overføres til 2021.

De væsentligste områder, der skal dækkes af puljen, er øgede udgifter til ekstra rengøring og værnemidler. Dertil kommer manglende indtægter fra fx havnene, salg af træ samt mistet omsætning i Vej og Park.

 

Det foreslås at fastholdelsen af serviceniveauet samt evt. yderligere tiltag og indsatser finansieres af mindreforbruget på indeværende års bevilling (den central pulje til corona udgifter).

Sagen om de samlede budgetoverførsler vil, som i tidligere år, først blive behandlet i kommunalbestyrelsen i april. Som følge af det forventede udgiftsbehov primo 2021, vil der i denne sag undtagelsesvis tages stilling til en fastholdelse af tiltag og indsatser, forud for den egentlige godkendelse af de samlede budgetoverførsler.

 

Den samlede opgørelse over hvad COVID-19 har kostet kommunen i 2020 vil blive forelagt politisk i marts 2021 og i forlængelse heraf vil der være en vurdering af behovet for at tilpasse puljens størrelse i 2021.

I forbindelse med budgetopfølgningerne i 2021 vil der fortsat være fokus på at opgøre mer- og mindreudgifter relateret til COVID-19. 

 

Det bemærkes at der i forbindelse med budget 2021 blev afsat ekstra midler til en øget rengøringsindsats, især i skoler og daginstitutioner.  Der er afsat 3 mio. kr. i 2021, 2 mio. kr. i 2022 og 1 mio. kr. i 2023.

 

 

 

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Borgmesterbrev vedrørende COVID-19 økonomi (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Driftsoverenskomst med Center for Regional- og Turismeforskning

24.10.06P27-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-12-2020

8

 

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Regional- og Turismeforskning har i forbindelse med en ændring i sin bevilling behov for at opdatere sin driftsoverenskomst med Bornholms Regionskommune. Driftsoverenskomsten skal afspejle de ændringer, der skete i forbindelse med ændringerne i erhvervsfremmesystemet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

-      At Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at den nye driftsoverenskomst med Center for Regional- og Turismeforskning godkendes

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med overgangen til det nye erhvervsfremmesystem og nedlæggelsen af Bornholms Vækstforum, har Bornholms Regionskommune i en periode varetaget arbejdet med Center for Regional- og Turismeforsknings (CRT) bevilling. Bevillingen er hvert år på Finansloven og udmøntes i praksis af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Bornholms Vækstforum sikrede, at bevillingen blev godkendt af et bredt felt af interesser på Bornholm.

 

Arbejdet med bevillingen er i løbet af 2020 overgået til den lokale Erhvervshus filial på Bornholm. Bestyrelsen her vil fremadrettet varetage det brede interessefelt på Bornholm. Det betyder samtidig, at Bornholms Regionskommunes indflydelse på indhold og arbejdet med Finanslovsbevillingen er flyttet over til Erhvervshus Hovedstaden og den lokale bestyrelse. Bornholms Regionskommune har dog stadig til ansvar at udpege syv af de otte medlemmer i bestyrelsen.

 

Bornholms Regionskommune har, via Bornholms Vækstforum, haft en driftsoverenskomst med CRT. Denne driftsoverenskomst er blevet revideret og skrevet igennem i forhold til kommunalfuldmagten og andre relevante love og regler for en kommune.

 

Det primære i den nye driftsoverenskomst handler om, at CRT har mulighed for at gøre brug af den kommunale udligningsmoms. Dette kan lade sig gøre for de arbejdsområder, der ligger inden for kommunalfuldmagten. Udarbejdelse og udregning gøres i samarbejde med CRT’s revisor BDO og regnskabsafdelingen i BRK.

 

Samtidig bibeholder BRK en administrativ observatør i bestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. december 2020

1.
CRT Driftsoverenskomst BRK endelig (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Samling af medarbejdere på færre matrikler  

82.25.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

17

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På baggrund af budgetforligets tekst om 1) flytning af Byg og Plan til Rønne, 2) flytning af Hjemme-og Sygeplejen fra Allinge til Tejn Rådhus samt 3) ønsket om at drøfte en samlet, langsigtet løsning for samling af medarbejdere på færre matrikler, fremlægges procesplaner for 1) og 2), mens der lægges op til en drøftelse af 3).

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at udvalget

a)   Anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende processerne for flytning af Byg og Plan samt Hjemme- og Sygeplejen

b)   Drøfter en samlet, langsigtet løsning for samling af medarbejdere på færre matrikler

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Ad a) Linda Kofoed Persson og Kirstine van Sabben stiller ændringsforslag om at processen forlænges, således at den fulde opgradering af arbejdsmiljøet gennemføres.

Ændringsforslaget blev ikke godkendt

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget kan ikke anbefale kommunaldirektørens indstilling til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Winni Grosbøll, Thomas Thors og Leif Olsen kan ikke medvirke til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets indstilling, idet de anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende processerne for flytning af Byg og Plan samt Hjemme- og Sygeplejen, idet flytningen af Byg og Plan til Rønne baseres på den midlertidige løsning med begrænset istandsættelse og hurtig indflytning.

 

Ad b) Drøftet.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

ad a) Liste O og W stiller ændringsforslag om at processen forlænges, således at den fulde opgradering af arbejdsmiljøet gennemføres.

For stemte 5: liste O, W.

Imod stemte 18: liste V, A, F, Ø, K.

Ændringsforslaget er faldet.

 

Der blev stemt om ØPEU's indstilling:

For stemte 12: liste O, W, V og Ø.

Imod stemte 11: liste A, F og K.

Indstillingen er godkendt. Dermed er kommunaldirektørens indstilling faldet.

 

ad b) Liste A har stillet flg. ændringsforslag:

Et eksternt rådgiverteam skal udarbejde et projekt og et konkret anlægsforslag for indretningen og ombygningen af Snorrebakken med udgangspunkt i nedenstående plan, som understøtter ønsket om en attraktiv arbejdsplads fx uden storrumskontorer, og hvor det specifikt skal sikres, at bygningen og evt. tilbygninger bringes op på et moderne niveau inkl. arbejdsmiljøforanstaltninger som lyd, lys og luft.

 

·         Snorrebakken klargøres til permanent at modtage:

·         De dele af Ejendomme og Drift, der i dag sidder i Tejn

·         Natur, Miljø og Fritid

·         De dele af Regional Udvikling, IT og Sekretariat inkl. borgmester og direktion, der i dag sidder på Ullasvej inkl. Byg og Plan

·         BCB flytter fra Landemærket til Snorrebakken også for at lave en fælles erhvervsindgang

·         Museet bygger et magasin i tilknytning til Tejn Rådhus og anvender den del af Rådhuset, som ikke anvendes til Hjemme- og Sygeplejen som administrationsbygning.

·         Misbrug forbliver permanent i Åkirkebyvej 1

·         Ullasvej 23 og Helsevej ombygges til at kunne modtage Børn og Familie, der midlertidigt er i administrationsbygningen på Østre Skole, i tilknytning til de øvrige medarbejdere der allerede i dag sidder på Ullasvej 23.

·         Der skal findes en permanent placering til de dele af Sundhed og Forebyggelse, der aktuelt er i Helsevej 4, + Sygeplejen, der aktuelt er i Lille Madsegade. Det kunne være i og omkring Bornholms Hospital/Ullasvej/Hjælpemidler/Sønderbo

 

Der skal senere i processen tages stilling til om 

 

·         Snorrebakken skal udvides til at rumme Økonomi og Personale, der i dag er i Nexø

Syge- og Hjemmeplejen på Østlandet kører i dag ud fra Nexø Rådhus, så det skal i den forbindelse afklares, hvad der skal ske med Nexø Rådhus og de tilbageværende funktioner.

 

For stemte 16: liste A, V, K og F.

Imod stemte 7: liste W, O og Ø.

Ændringsforslaget er godkendt.

DF kan ikke medvirke, da de mener at gruppeformandskredsen skal sætte sig sammen i starten af 2021 og få lavet en løsning for ALLE kommunens medarbejdere.

Liste W kan ikke medvirke til et så stort ændringsforslag stillet 43 minutter før mødets start.

 

Sagsfremstilling

Budgetforliget for 2021 indeholder følgende afsnit:

Inden udgangen af 2020 skal der udarbejdes en procesplan for beslutningen om byggesags- og planmedarbejdernes flytning til Rønne og inkl. en løsning for Hjemmeplejen i Allinge i Tejn. I den forbindelse skal en samlet, langsigtet løsning for samling af de administrative funktioner på færre matrikler drøftes igen.

På baggrund af budgetforligsteksten har direktionen i samarbejde med chefgruppen og især de involverede centerchefer (for Regional udvikling, It og Sekretariat, Natur, Miljø og Fritid, Ejendomme og Drift, Ældre samt Sundhed og Forebyggelse) gennemført en proces, der har til formål at kunne præsentere kommunalbestyrelsen for de tre elementer, der kan udledes af forligsteksten:

1.   flytning af Plan og Byg til Rønne

2.   flytning af Hjemme- og Sygeplejen fra Allinge til Tejn

3.   en politisk drøftelse af en samlet langsigtet løsning for samling af de administrative medarbejdere på færre matrikler

I vedhæftede udkast til procesplan for pkt. 1 og 2, er den overordnede proces skitseret, mens der for punkt 3 er skitseret de principielle overvejelser, der kan ligge til grund for en drøftelse af en samlet langsigtet løsning på samling af de medarbejdere på færre matrikler.

Som en opsummering på nedenstående lægges der således op til, at kommunalbestyrelsen for de enkelte punkter godkender:

1.   Flytning af Byg og Plan

o   At procesplanen for flytning af Byg og Plan godkendes

2.   Flytning af Hjemme- og Sygeplejen til Tejn Rådhus

o   At procesplanen for flytning af Hjemme- og Sygeplejen til Tejn Rådhus godkendes

I forhold til politisk drøftelse af en samlet, langsigtet løsning lægges der op til en drøftelse af, hvordan det videre arbejde skal tilrettelæggelse med henblik på efterfølgende behandling af en procesplan herfor.

For både pkt. 1 og 2 udarbejdes, der en rumanalyse for at definere rammerne for udnyttelsen af rummene i forhold til arbejdsmiljø (lyd, lys og luft). I processen er der således indtænkt en yderligere analyse af behovene for mødelokaler samt eventuelle særlige løsninger i forhold til kontorindretningen og de behov som er særlige for fx Hjemme- og Sygeplejen.

HovedMED har før den politiske behandling drøftet direktionens oplæg til proces, herunder de for hovedudvalget relevante punkter vedrørende MED-involveringen i de to skitserede processer.

Derudover er Center-MED for Regional udvikling, It og Sekretariat inddraget i forhold til pkt. 1.

Endelig er der med input fra Center for Ejendomme og Drift i begge processer indlagt delprocesser for bevillings- og anlægssager, samt udbuds-, bygge- og flyttefaser.

 

Organisation og formelle rammer

Idet projektet endnu ikke er formelt igangsat, har organiseringen hidtil bestået af direktionen og centercheferne for Regional udvikling, It og Sekretariat, Natur, Miljø og Fritid, Ejendomme og Drift, Ældre samt Sundhed og Forebyggelse. Projektet har været understøttet af en projektleder fra Regional udvikling, It og Sekretariat, der har fået bistand fra Ejendomme og Drift i forhold til udformningen af processerne.

Processerne køres enkeltvis, hvilket vil sige, at de to flytteprocesser efter politisk behandling udgør to separate spor. Flyttesporet for Byg og Plan forløber således, at Center-MED for Regional udvikling, It og Sekretariat håndterer de for MED relevante forhold, mens processen vedrørende istandsættelse kører som en traditionel sag med Ejendomme og Drift som ansvarlig.

I forhold til flyttesporet for Hjemme- og Sygeplejens flytning til Tejn etableres der en projektgruppe i forbindelse med udarbejdelsen af kommissoriet jf. procesplanen. Projektgruppen har til opgave at udarbejde oplæg til drøftelse i ad hoc MED, bistået af en projektleder fra Regional udvikling, It og Sekretariat, samt en arbejdsgruppe, der defineres nærmere i kommissoriet.

Arbejdet påtænkes som nævnt organiseret således, at en projektgruppe bestående af de involverede centerchefer, bistået af relevante medarbejdere i en arbejdsgruppe, udarbejder oplæg til drøftelse i ad hoc MED, hvor efter direktionen endeligt godkender løsningen, der sendes til politisk behandling.

Hvem flytter?

Flytning af Byg og Plan:

I alt udflytter 33 personer fra Tejn Rådhus

-          Byg: 21

-          Plan: 12

 

Flytning af Hjemme- og Sygeplejen:

I alt indflytter 51 (49+2) Tejn Rådhus

-          Hjemmeplejen: 43

-          Sygeplejen: 6 + 2 studerende

 

59 medarbejdere fra Center for Ejendomme og Drift og Center for Natur, Miljø og Fritid forbliver på Tejn Rådhus.

Det skal bemærkes, at Hjemme- og Sygeplejens anvendelse af bygningen vil adskille sig fra de administrative medarbejderes med hensyn til arbejdstid, kontorfaciliteter o.lign. De indledende vurderinger af bygningernes kapacitet er, at de vil være tilstrækkelige til at rumme de medarbejdere, der er påtænkt flyttet. De skitserede processer har til formål at beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger hertil.

 

1. Flytning af Plan og Byg til Rønne

I forhold til en flytning til Rønne er der en indledende udfordring med at finde bygninger, der kan rumme de godt 30 medarbejdere i Plan og Byg. Der er dog opstået en mulighed for at leje en bygning, der indtil nu har været brugt af Bornholms Hospitals administration. Bygningen består af en ældre murstensbygning og en lavere tilbygning. Som det ses på nedenstående foto ligger bygningen i umiddelbar nærhed til de eksisterende kommunale administrationsbygninger på Ullasvej.

Figur 1Bygninger på Ullasvej 8 med mulighed for at indgå lejeaftale (markeret med røde prikker)

På baggrund af de indledende drøftelser har Ejendomme og Drift afdækket forholdene i bygningen med henblik på at vurdere dels kapaciteten (om der er plads til det nødvendige antal medarbejdere), samt om der er umiddelbare behov for istandsættelse inden en eventuel indflytning. Center for Ejendomme og Drift vurderer, at der er plads til det påtænkte antal medarbejdere, men at det af hensyn til indeklimaet er en anbefaling at etablere forskellige foranstaltninger herunder mekanisk ventilation. Det vil dog være muligt at flytte ind i bygningen, hvis der foretages en række anvendelses- og adfærdsrettede forholdsregler ved brugen af bygningen. I det tilfælde vil der være er et mindre behov for istandsættelse.

Idet der med istandsættelsen vil være tale om en bevillingssag, er det indstillingen at kommunalbestyrelsen tager stilling til 1) anlægsudgifterne og 2) indgåelse af lejemål, herunder omplacering af midler fra anlæg til drift, i en selvstændig sag i januar 2021. Bevillingssagen er under udarbejdelse på nuværende tidspunkt, men med udgangspunkt i en indledende vurdering af istandsættelsesbehovet anslår Ejendomme og Drift på nuværende tidspunkt en udgift på godt 600 t.kr. Dertil kommer afledte flytteomkostninger og mindre uforudsete udgifter i processen. De samlede omkostninger skønnes at være under 1 mio.kr. frem til ibrugtagning. Såfremt den fulde opgradering af arbejdsmiljøet skal gennemføres vil udgifterne være over 4 mio.kr.

Procesplanen for flytning af Byg og Plan til Rønne, der er vedlagt sagen, er baseret på en proces med den begrænsede istandsættelse med et indflytningstidspunkt 1. marts 2021. Såfremt den fulde opgradering af bygningen vedtages, vil procesplanen skulle ændres til et indflytningstidspunkt ultimo 2021.

Center-MED for Regional udvikling, It og Sekretariat har været inddraget i mulighed for at indgå lejemålet på et tidligt tidspunkt, og har besigtiget lokalerne. Derefter har Center-MED for Regional udvikling, It og Sekretariat drøftet muligheden og er i forlængelse af mødet fremkommet med følgende udtalelse:

”Et enigt MED-udvalg udtaler, at lokalerne på Ullasvej 8 i kombination med de eksisterende lokaler på Ullasvej 23, med fordel kan anvendes til flytning af Plan og Byg til Rønne.

 

MED-udvalget er enige om at den præsenterede proces sikre at udvalgets inddragelse er i overensstemmelse med udvalgets ønsker for inddragelse.

 

Der lægges som det ses i procesplanen op til, at Center for Regional udvikling, It og Sekretariat efter indgåelsen af lejemålet beslutter den optimale fordeling af medarbejderne på Ullasvej 23 og Ullasvej 8.

Center for Ejendomme og Drift har forhandlet en lejeaftale med Region Hovedstaden, med begyndelsesdato 1. februar 2021, hvor Ejendomsservice kan påbegynde den beskrevne istandsættelse samt den efterfølgende flytteproces. Lejeaftalen er ikke tidsbegrænset, men har et gensidigt opsigelsesvarsel på 3 måneder.

Det samlede årlige lejebeløb er aftalt til i alt 600.100 kr. inkl. alle driftsudgifter og forbrugsafgifter.

Der vil således ikke skulle afholdes yderligere udgifter til lejemålet udover almindelig indvendig vedligeholdelse. Udvendig vedligeholdelse samt arealdrift påhviler Region Hovedstaden.

HovedMED har behandlet sag og procesplan for flytning af Byg og Plan på udvalgets møde d. 2. december 2020, og har følgende udtalelse i den forbindelse:

”Formanden orienterede om, at der efter udsendelse af dagsorden er stillet spørgsmålstegn ved, om indflytningen på Ullasvej 8 er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen vedrørende indeklima. Dette vil blive afklaret nærmere.

Der er tilfredshed vedrørende den proces, der fremgår af sagsfremstillingen. Såfremt forudsætningerne ændrer sig jf. arbejdsmiljøspørgsmålet, vil det få betydning for processen.”

På baggrund af ovenstående anbefales det, at kommunalbestyrelsen godkender procesplanen for flytning af Byg og Plan, proces for indgåelse af lejeaftale med Bornholms Hospital samt proces for bevillingssagen.

 

Ad. 2 Flytning af Hjemme- og Sygeplejen fra Allinge til Tejn

Hjemme- og Sygeplejen i Allinge råder pt. over lejede lokaler på Kirkepladsen i Allinge, hvor Hjemmeplejen Tejn har deres base. Lejemålet udløber 1. november 2022, og der er ikke intentioner om at forlænge lejemålet, idet bygningen ikke hensigtsmæssigt kan rumme de nuværende aktiviteter, og er geografisk dårligt placeret i forhold til opgaveløsningen, samt at lejemålet samtidig anses som relativt dyrt. Budgetforligsteksten lægger som beskrevet ovenfor op til at der findes en løsning for Hjemmeplejen i Tejn i forbindelse med udflytningen af Byg og Plan. Idet der er tale om en integreret opgaveløsning mellem Hjemme- og Sygeplejen i forhold til de hjemmeboende borgere i distriktet, vil der både være tale om en flytning af Hjemme- og Sygeplejen til Tejn Rådhus.

Der er med andre ord således tale om både en flytning af Hjemmeplejen og dele af Sygeplejen, der i fællesskab løser opgaver hos de hjemmeboende borgere i området. Sygeplejeklinikken på Vestergade 3 i Allinge flytter ikke til Tejn, men vil fortsat skulle betjenes af Sygeplejen.

Flytningen af Hjemme- og Sygeplejen betragtes som sidste etape i gennemførelsen af det omfattende ø-dækkende arbejde med at skabe bedre fysiske rammer og geografisk placering for Hjemme- og Sygeplejen.

I forhold til flytningen af Hjemme- og Sygeplejen skal de nuværende lokaler fraflyttes senest ved udgangen af oktober 2022. Der er dog så store udfordringer med plads i de nuværende lokaler, at processen tilrettelægges med henblik på at skabe balancen mellem et presserende ønske om nye rammer for Hjemme- og Sygeplejen og en solid inddragelse af de involverede centre i indretning og ændringer af Tejn Rådhus.

Som tilfældet er i forbindelse med flytning af Byg og Plan, er der igangsat en proces for at afdække forholdene i bygningen i Tejn med henblik på at skabe et fælles, anerkendt udgangspunkt for processen, hvor pladsen skal fordeles mellem de fire centre, der skal bruge Tejn Rådhus (Center for Ejendomme og Drift, Center for Ældre, Center for Sundhed og Forebyggelse samt Center for Natur, Miljø og Fritid). Den indledende vurdering af bygningens kapacitet viser, at bygningen kan rumme de ønskede funktioner. Den skitserede proces for Hjemme- og Sygeplejens flytning til Tejn Rådhus skal lede frem til den mest hensigtsmæssige løsning for de fire centre.

Det anbefales, at HovedMED nedsætter et ad hoc MED-udvalg, der skal drøfte proces og løsninger, og der er sat god tid af til inddragelse af medarbejderne i de involverede centre.

I forbindelse med inddragelsen og beslutningen om disponering af pladsen i Tejn Rådhus beregner Ejendomme og Drift anlægsudgifterne forbundet med de ændringer, der skønnes nødvendige for at realisere behovene fra både nuværende og kommende brugere af bygningen. Anlægssagen til politisk beslutning udarbejdes som vanligt af Ejendomme og Drift, herunder eventuelt tilkøb af ekstern bistand inden for eksisterende driftsbevilling.

Der kan ikke på forhånd udarbejdes et præcist anlægsoverslag, da dette afhænger af den valgte løsning. Det er dog med udgangspunkt i det tidligere projekt muligt at foretage et indledende skøn, idet Hjemme- og Sygeplejens flytning var beregnet til knap 2,5 mio.kr. Uagtet at en ny løsning kan variere fra den tidligere, og at der kan være sket ændringer i priser mm., er det forventningen, at anlægsbudgettet ligger på samme niveau som tidligere beregnet.

Efter politisk godkendelse af anlægsbudgettet engageres en rådgiver, hvorefter udbudsproces igangsættes. Derefter følger byggefasen, førend selve flytningen kan foretages.

Procesplanen for Hjemme- og Sygeplejens flytning til Tejn Rådhus er vedhæftet som bilag.

Henvendelse fra Bornholms Museum

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har 30. september 2020 besluttet at lade Bornholms Museums henvendelse om muligheden for at få plads på Tejn Rådhus indgå som en del af arbejdet med en langsigtet løsning for samling af kommunale medarbejdere på færre matrikler. Der er ikke besluttet noget konkret på nuværende tidspunkt, men den løsning, der skal udarbejdes for Tejn Rådhus, skal være forenelig med, at museets ønsker på et senere tidspunkt kan realiseres uden, at Hjemme- og Sygeplejen skal flytte igen.

HovedMED har behandlet sag og procesplan for flytning af Hjemme- og Sygeplejen til Tejn på udvalgets møde d. 2. december, og har følgende udtalelse i den forbindelse:

”Der var opbakning til procesplanen.”

På baggrund af ovenstående anbefales det, at kommunalbestyrelsen godkender procesplanen for flytning af Hjemme- og Sygeplejen til Tejn.

Ad. 3 Drøftelse af en langsigtet løsning

Drøftelserne af en samlet, langsigtede løsning for samling af medarbejdere på færre matrikler, tager udgangspunkt i processen fra efteråret 2019 og foråret 2020, hvor gruppeformændene drøftede emnet på baggrund af et oplæg fra administrationen.

Budgetforligsteksten fra Budget 2020 var som følger:

Ambitionen om at samle de administrative medarbejdere på færre matrikler fastholdes. Det politiske ønske om at sikre bedre fysiske rammer og en mere hensigtsmæssig og effektiv placering af blandt andet kommunens administrative medarbejdere fastholdes. Det skal sikre en bedre opgaveløsning over for borgere og andre samarbejdsparter og øge trivslen og arbejdsmiljøet. Det hidtidige arbejde ønskes dog gentænkt i en ny proces med større politisk forankring i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Der afsættes i alt 25 mio. kr. over en årrække i supplement til de eksisterende renoveringsmidler til bygningsdrift til arbejdet.

Situationen er ikke principielt anderledes end i 2019, idet der jf. budgetforliget fortsat er behov for politisk afklaring af hvilken/hvilke løsninger, der skal belyses, som kan imødekomme behovet for bedre fysiske rammer, en hensigtsmæssig og effektiv placering med det formål at skabe bedre opgaveløsning og øge medarbejdernes trivsel og forbedre arbejdsmiljøet.

Som konsekvens af, at der ikke er truffet endelige beslutninger, er der fundet midlertidige løsninger på de udfordringer, der fortsat eksisterer. Der er fx lagt op til en lejeaftale på 2 år med en ny ejer af Østre Skole om leje af administrationsbygningen. Samtidig er de politiske ønsker, som er beskrevet ovenfor, fortsat ikke indfriet, idet der ikke er fundet en løsning for samling af Børn og Familie, der i en toårige lejeperiode vil være brugere af bygningerne på Østre Skole.

I nedenstående oversigt er de midlertidige løsninger beskrevet.

Liste over (tidsbegrænsede) lejemål og udgifter

-          Børn og Familie på Østre; 802.400 kr./år + udgifter til ejendomsskat, forsikring og øvrig drift og vedligehold – udløber i løbet af 2024 (forventet lejeniveau)

-          Lejeaftale med Bornholms Hospital (hvis gennemført som ovenfor beskrevet); 600.100 kr./år (inkl. drift og forsyning) – ikke tidsbegrænset, med 3 måneders gensidig opsigelse

-          Tomgangsdrift Snorrebakken 66; 651.626kr./år

De midlertidige løsninger vil således beløbe sig til samlet 2.054.126 kr./år + de øvrige omkostninger beskrevet ovenfor.

Ud over de årlige omkostninger som beskrevet ovenfor, er der fortsat et vedligeholdelsesefterslæb på Ullasvej 23, der er et tilbagevendende emne på dialogmøder og i MED-regi.

Ud over de rent økonomiske forhold, er der en række organisatoriske forhold, der kan spille ind i vurderingen af, hvad de bedste løsninger er. Selvom flytningen af Byg og Plan til Rønne og Hjemme- og Sygeplejens indflytning i Tejn imødekommer ønskerne om at bringe de erhvervsrettede dele af administrationen tættere sammen, skaber man samtidig nye faglige snitflader, der kræver tilpasninger og ændring af arbejdsgange. Fx vil flytningen af Byg og Plan betyde, at samarbejdet mellem de to enheder og Center for Natur, Miljø og Fritid og Center for Ejendomme og Drift over tid bliver besværliggjort, og skal finde en ny form. Derudover består adskillelsen mellem Økonomi og Personale og de øvrige understøttende funktioner i organisationen, hvilket udgør en permanent udfordring på grund af den geografiske afstand. Med andre ord koster geografiske omrokeringer ikke alene penge, men også produktionsmæssige udfordringer i organisationen.

Oplæg til drøftelse af langsigtet løsning

I forbindelse med de politiske drøftelser i slutningen af 2019, pegede direktionen på, at der er en række fordele, der kan opnås ved at samle medarbejderne:

·         Kloge m2; færre matrikler giver bedre drift og mindre vedligeholdelse

·         Samarbejdet i BRK bliver mere effektivt

·         Bedre ydelser over for borgere og erhvervsliv

·         Bedre rammer og faciliteter for opgaveløsningen, trivsel og arbejdsmiljø

Som udgangspunkt kan man forestille sig 5 forskellige løsningsscenarier, hvoraf status quo anses som urealistisk, idet status quo, der er udgangspunktet for ønsket om at samle medarbejderne, vil betyde, at kommunalbestyrelsen, udover årlige udgifter til leje, om relativt kort tid vil stå med akutte pladsbehov jf. ovenstående liste.

Ændringerne som beskrevet ovenfor, hvor Byg og Plan flyttes til lejede lokaler, og hvor flytningen af Hjemme- og Sygeplejen (der var en del af det oprindelige projekt) realiseres, kan siges at være et første skridt på vejen mod en langsigtet løsning. Det betyder dog, at Center for Regional udvikling, It og Sekretariat samt Center for Børn og Familie vil sidde i lejemål, der som udgangspunkt kan opretholdes i en periode. Herefter er situationen ikke kendt, men det bør tages i betragtning, at processerne uanset hvilken anden løsning man finder, alt andet lige må forventes at være lange, især hvis der kræves ombygninger eller lignende.

De fem løsningsscenarier er skitseret nedenfor

1.       Løsning på Snorrebakken, der er behandlet i MED-systemet og udarbejdet

2.       Løsning på Snorrebakken med tilpasninger, der skal imødekomme de kritikpunkter og de ønsker der er fra medarbejderne til at gøre løsningen bedre (men med de samme medarbejdere og fysiske rammer som i 1.)

3.       En ny løsning, hvor der kan arbejdes med både ændrede forudsætninger og andre bygninger end i 1 og 2.

4.       Et nyt rådhus, som byggeri på bar mark eller som udbygning af en eksisterende lokalitet

5.       Status quo

 

Den første løsning kan gennemføres relativt hurtigt. Den anden løsning kræver en længere proces, hvor det klarlægges hvilke ændringer, der vil være mulige og hensigtsmæssige. Den tredje og den fjerde løsning kræver en lang proces, idet der både vil skulle ske en revurdering af økonomi, organisation, bygninger, snitflader samt evt. byggeri.

 

Anlægsbudgettet til samling af medarbejdere på færre matrikler blev reduceret i budgetforliget for budget 2021. Dermed anses det ikke som muligt at gennemføre løsningsscenarierne (1-4) inden for den afsatte ramme. Det betyder, at hvis løsningsscenarie 1-4 skal gennemføres, kræver det en politisk beslutning om yderligere finansiering.

 

Aktuelt er der afsat følgende økonomi i budgettet:

Opgjort i 1.000 kr.

2020

2021

2022

2023

I alt

A

 Samling af administrationen, ny proces

4.727

5.095

5.095

14.917

B

 Renovering af adm. bygninger, etape 3 (bevilling)

2.500

 

 

 

2.500

C

 Renoveringspulje til adm. bygninger

2.733

2.733

 I alt

9.960

0

5.095

5.095

20.150

 

A: I budgetforliget for 2020 indgik anlægsforslag NMU-A09 Samling af administrationen, ny proces, med i alt 25 mio. kr. fordelt med 5 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. i hvert af årene 2021 og 2022. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2021 blev denne pulje reduceret med 10 mio. kr. og samtidig blev projektet rykket et år frem (anlægsforslag NMU-A07).

Kommunalbestyrelsen besluttede i september 2020, at finansiere merudgiften på 273.000 kr. til etablering af permanente besøgsfaciliteter (drivhuse) på plejecentre af denne anlægspulje. Beløbet blev overført til drift, hvor udgiften afholdes. Der er således nu afsat 4.727.000 kr. i puljen i 2020 samt 5.094.900 kr. i hvert af årene 2022 og 2023. Samlet er der således afsat 14.916.800 kr. i årene 2020-2023 i puljen til samling af administrationen, ny proces. 

 

 

B: I 2020 er der afsat midler, som var forudsat anvendt til anlægsarbejder på Ullasvej. Der er afsat 2.500.000 kr. i en anlægsbevilling til renovering af administrationsbygninger, etape 3.

 

C: I 2020 er der afsat et rådighedsbeløb på 2.733.100 kr. i renoveringspuljen til administrationsbygninger.

 

Der er således samlet afsat 20.149.900 kr. (A+B+C) til samling af medarbejdere på færre matrikler.

 

Bornholms Museum

Ud over ovenstående har Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget som nævnt behandlet Bornholms Museums henvendelse, og besluttet at anmodningen indgår i arbejdet med udarbejdelse af en procesplan for beslutningen om byggesags- og planmedarbejdernes flytning til Rønne og inkl. en løsning for Hjemmeplejen i Allinge i Tejn, samt at der i den forbindelse skal ske en drøftelse af en samlet, langsigtet løsning for samling af de administrative funktioner på færre matrikler.

Regionskommunen har efter Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets behandling af museets henvendelse modtaget en mail (vedlagt som bilag) fra museet. Af mailen fremgår det, at en konkret stillingtagen og beslutning i forhold til museets ønsker er presserende både i forhold til at bevare det økonomiske grundlag for museets projekt og behovet for at bevare kulturarven. Museet anfører, at det især er presserende at kunne påbegynde planlægning og byggeri af et magasin (helst primo 2021), mens kontorfaciliteter kan vente til senere i processen (fx 1. januar 2023).

 

Foreløbige erfaringer i forlængelse af corona-pandemien

Pandemien, der i øjeblikket hærger landet, har medført, at størstedelen af de ansatte har fået erfaringer med andre måder at arbejde på end tidligere. I øjeblikket arbejder Regional udvikling, It og Sekretariat på en analyse af erfaringerne i kølvandet på corona-pandemien, som kan give inspiration til, hvordan man i fremtiden indretter arbejdspladser og -processer. Uanset hvilke løsningsscenarier man ønsker at arbejde videre med, kan erfaringerne fra ovenstående projekt med fordel inddrages.

En del af de internationale erfaringer vedrørende kontorindretning viser dog allerede på nuværende tidspunkt, at smitterisikoen i storrumskontorer kan være forøget. Dette forhold bør allerede på nuværende tidspunkt tages med i drøftelserne af de forskellige løsningsscenarier.

HovedMED har behandlet sag og oplæg til drøftelse af en langsigtet løsning på udvalgets møde d. 2. december 2020, og har følgende udtalelse i den forbindelse:

”HovedMED opfordrer til, at der bliver skabt en langsigtet løsning for hele kommunen med ordentlige fysiske rammer, der tilgodeser behovet for fysisk samling af funktioner, hvor der er samarbejdsflader. Rammerne skal bidrage til BRK som attraktiv arbejdsplads, dvs. de skal fremme både opgaveløsningen og trivslen på arbejdspladsen.

De midlertidige løsninger anses som lappeløsninger og det er ikke hensigtsmæssigt, at udbedring af de eksisterende bygninger hele tiden bliver udsat pga. afventning af den langsigtede løsning.”

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser, men jf. procesplanen for flytning af Byg og Plan fremsættes bevillingssag vedrørende istandsættelse og leje af bygninger til januar 2021, og jf. procesplanen for flytning af Hjemme- og Sygeplejen fremlægges anlægssag i juni 2021.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Bilag 1: Mail fra Bornholms Museum (MSG)

2.
Bilag 2 Procesplan - Byg og Plan - flytning til Rønne (DOCX)

3.
Bilag 3: Procesplan - Proces for hjemme- og sygeplejens indflytning i Tejn (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Kulturaftale 2021-2024

20.20.00G01-0021

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

18

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller
Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har i dag en kulturaftale med kulturministeren, som udløber med udgangen af 2020. Aftalen er en forlængelse af en fireårige kulturaftale, der varede fra 2014-2017. Kulturministeren har nu taget initiativ til at indgå nye fireårige kulturaftaler med alle landets kulturregioner for perioden 2021-2024. Administrationen har udarbejdet et oplæg til en ny kulturaftale, som forelægges til politisk godkendelse. Samtidig lægges der op til, at et restbeløb til Skoletjenesten Bornholm flyttes fra bevilling 13 Undervisning til bevilling 21 Fritid og Kultur, da skoletjenesten er en del af den nye aftale.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a)    at oplæg til en kulturaftale med kulturministeren for perioden 2021-2024 godkendes

b)    at restbudgettet vedr. Skoletjenesten Bornholm overføres fra bevilling 13 Undervisning til bevilling 21 Fritid og Kultur og afsættes over årene 2021-2024

c)    at budgettet på bevilling 13 Undervisning reduceres med 268.000 kr. i 2020,

d)    at budgettet på bevilling 21 Fritid og Kultur forhøjes med 67.000 kr. i 2021,

e)    at der indarbejdes et budgetbeløb på 67.000 kr. på bevilling 21 Fritid og Kultur i hvert af årene 2022 – 2024 som en teknisk korrektion

 

Børne- og Skoleudvalget den 1. december 2020:

Anbefales

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 2. december 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune har i dag en kulturaftale med kulturministeren, som udløber med udgangen af 2020. En kulturaftale er en frivillig aftale med kulturministeren om lokale kulturelle indsatser, der bl.a. skal styrke samarbejder om at udvikle nye ideer og fremme borgernes adgang til kulturtilbud af høj kvalitet.

 

Kommunens nuværende kulturaftale er en etårig tillægsaftale til kommunens første kulturaftale, der løb fra 2014-2017. Med tillægsaftalen for 2020 er den fireårige aftale blevet forlænget tre år i træk. Forlængelsen skyldes, at kulturministeren har ønsket at gentænke kulturaftaleordningen, og de seneste tre år har der været dialog mellem kulturministeren og landets kulturregioner om en revidering af gældende kulturaftalemodel. 

I sommers udmeldte kulturminister Joy Mogensen så, at der vil blive taget initiativ til at indgå nye fireårige kulturaftaler med virkning for perioden 2021-2024. Af brev af 8. juli 2020 oplyser hun, at det eksisterende kulturkoncept i videst omfang videreføres, men at aftalernes projekter primært skal have til formål at fremme børn og unges interesse for at deltage aktivt i kunst og kultur. Endvidere skal aftalerne fortsat have fokus på udvikling og afprøvning af nye kulturtilbud og samarbejder. 


På denne baggrund har administrationen udarbejdet et oplæg til en ny fireårig kulturaftale mellem Bornholms Regionskommune og kulturministeren for perioden 2021-2024.


Kulturaftale for 2021-2024


Oplægget omfatter tre indsatsområder, som henholdsvis skal give øens børn og unge indsigt i den bornholmske natur- og kulturarv, fremme unges demokratiske dannelse og stimulere børns lyst til at udtrykke sig kunstnerisk gennem musik.


Indsatsområde 1. Kulturelle rødder skal sikre bornholmske børn og unges kendskab til deres kultur- og naturarv og understøtte deres sociale, kreative og faglige kompetencer gennem æstetiske læringsprocesser. Indsatsen er en videreudvikling af Skoletjenesten Bornholm og der vil i aftaleperioden særligt blive sat fokus på udviklingen af nye læringsforløb inden for natur og kunsthåndværk. Udviklingsarbejdet gennemføres i et partnerskab med Skoletjenesten Videncenter for eksterne læringsmiljøer.

Ved at videreudvikle Skoletjenesten Bornholms aktiviteter i regi af kulturaftalen er det muligt at styrke og understøtte skoletjenestens arbejde i en længere periode.

Indsatsområde 2. Demokratisk dannelse har til formål at fremme unges kompetencer, muligheder og lyst til at deltage aktivt i samfundslivet. Dette omfatter et partnerskab med Bornholms Museum om inddragelsen af unge i udviklingen af museums+, som er del af det kommende Bornholm Museumscenter. Ønsket er desuden at udvide konceptet med ungeinddragelse til øens øvrige kulturinstitutioner, som en metode til at styrke kultur- og naturarvens relevans for nutidens unge.

 

Indsatsområde 3. Musikalske fællesskaber skalgive bornholmske børn adgang til et musikalsk fællesskab, der styrker deres musiske, sociale og personlige evner. Dette skal ske ved at skabe et ø-dækkende samspilsforløb for alle elever i 6. klasse, som skal give eleverne gode musikoplevelser sammen og lyst til at spille musik bagefter. Indsatsen gennemføres i et samarbejde mellem Kulturskolen, Ungdomsskolen og øens skoler.

Kulturaftalens tre indsatsområder understøtter kommunens kulturpolitiske ambition om, at kunst, kultur og natur skal indgå som en integreret del af børn og unges hverdag. Aftalen understøtter også øvrige lokalpolitiske indsatser som f.eks. et godt børneliv på Bornholm (”De Små Børns Bornholm”), et bæredygtigt og klimavenligt øsamfund (”Bright Green Island”), Bornholm som anerkendt World Craft Region og Bornholms børne- og ungepolitik og folkesundhedspolitik.


Tidsplan
Udkast til ny kulturaftale mellem kommunen og kulturministeren er indsendt til Slots- og Kulturstyrelsen og vil blive forelagt kulturministeren. Der forventes en tilbagemelding ultimo november. Forudsat at aftalen bliver godkendt af begge parter, forventes aftalen underskrevet inden udgangen af dette år.

Økonomiske konsekvenser

Der er i det kommunale budget for 2021-2024 afsat 369.000 kr. til en kulturaftale. På bevilling 13 Undervisning er der desuden et restbeløb på 270.000 kr. afsat til Skoletjenesten Bornholm. Da Skoletjenesten Bornholm indgår som en del af den nye kulturaftale, anbefaler administrationen, at beløbet overføres til kulturaftalen på bevilling 21 Fritid og Kultur og fordeles ligeligt over aftaleperiodens fire år (67.000 kr. pr. år.). Overførslen betyder en samlet kommunal finansiering på 436.000 kr. pr. år. Med et årligt statsligt tilskud på 300.000 kr. resulterer det i et samlet budget på 736.000 kr. om året.

Tabel 2. Årligt budget i aftaleperioden 2021-2024 (2021-priser)

Indsatsområde

Kulturregion Bornholm

Statslig bevilling

Total

Kulturelle rødder1

252.000

130.000

382.000

Demokratisk dannelse2

90.000

90.000

180.000

Musikalske fællesskaber

80.000

80.000

160.000

Revision

14.000

 

14.000

Total

436.000

300.000

736.000

Note 1: Hertil bidrager Skoletjenesten (Videnscenter for eksterne læringsmiljøer) desuden med 100.000 kr. til medfinansiering af skoletjenestekoordinator jf. partnerskab
Note 2: Bornholms Museum medfinansierer en projektmedarbejder med 7 timer pr. uge jf. partnerskab

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. december 2020

1.
Udkast til kulturaftale 2021-2024 (PDF)

2.
Brev af 8. juli 2020 fra kulturministeren (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19 Rammeaftale 2021-2024 for Musikhuzet Bornholm

20.03.12P27-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

19

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I foråret blev Musikhuzet Bornholm udpeget som regionalt spillested for en ny fireårig periode, der løber fra 2021-2024. Staten har nu fremsendt udkast til en rammeaftale for aftaleperioden mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Bornholm Regionskommune og Musikhuzet Bornholm. Aftalen forelægges til politisk godkendelse.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         rammeaftale mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Bornholm Regionskommune og Musikhuzet Bornholm for perioden 2021-2024 godkendes med de i sagsfremstillingen angivne rettelser

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 2. december 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I foråret blev Musikhuzet Bornholm efter ansøgning genudpeget som regionalt spillested for perioden 2021-2024. Denne udpegning betød, at Musikhuzet i endnu fire år ville være i stand til at præsentere et varieret udvalg af musikalske oplevelser af høj kvalitet for øens borgere.

 

Staten har nu fremsendt et udkast til en rammeaftale mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Bornholm Regionskommune og Musikhuzet Bornholm. Aftalen har virkning fra den 1. januar 2021 og løber indtil den 31. december 2024.

Aftalen beskriver de statslige målsætninger for Musikhuzets virksomhed og spillestedets økonomiske grundlag i aftaleperioden. Med udgangspunkt i en fælles vision og mission for regionale spillesteder i Danmark defineres to opgaveområder, som spillestederne skal opnå resultater inden for.

Områderne er:

Musikhuzet Bornholm har i den forbindelse udarbejdet en strategi, der konkretiserer, hvordan spillestedet vil arbejde med ovennævnte områder og realisere de fælles målsætninger for landets regionale spillesteder i perioden 2021-2024. Strategien er et bilag til aftalen.



Overordnet omfatter Musikhuzets strategi en længere række mål og tiltag inden for koncertudvikling, publikumsudvikling, markedsføring, kommunikation, formidling af up coming kunstnere samt udvikling af samarbejder med lokale og nationale kulturaktører/organisationer.

Nedenfor opsummeres et udpluk af strategiens centrale temaer.

Børn og unge
Musikhuzet har et særligt fokus på at stimulere den lokale musikalske fødekæde og inspirere øens børn og unge til at opleve professionel livemusik og selv udfolde sig musisk. Dette indebærer også en ambition om, at spillestedet fortsat er et springbræt for unge talenter til en professional musikkarriere. Ønsket skal bl.a. realiseres ved at give unge talenter mulighed for at præsentere deres materiale for et publikum og styrke kontakten mellem det bornholmske vækstlag og etablerede nationale kunstnere. Der lægges desuden op til et tættere samarbejde med bl.a. Kulturskolen, folkeskoler og gymnasiets musiklinje.

Nye publikummer
Musikhuzet har en målsætning om at fastholde nuværende besøgstal og samtidig tiltrække en større del af øens befolkning. Dette skal bl.a. ske ved hjælp af publikumsinddragelse, nye koncertformater, et varieret musikprogram og et udbud af koncerter forskellige steder på øen. Det er her et særligt ønske at få en stærkere kontakt med det yngre koncertpublikum. For at tiltrække flere unge gæster vil spillestedet som et konkret tiltag engagere unge som frivillige medarbejdere, PR-agenter og ambassadører for Musikhuzet.

Samarbejder
Musikhuzet ønsker forsat at fremme udvikling og fornyelse af Bornholms kultur- og musikliv ved hjælp af netværk og samarbejder. Dette skal bl.a. ske ved at videreføre nuværende samarbejder med øens øvrige spillesteder, festivaler og musikforeninger, men også ved at opsøge nye samarbejdsrelationer og bistå med viden og hjælp til nye arrangører.

I strategien indgår endvidere Bornholms Regionskommunes forventninger til Musikhuzet i aftaleperioden.


Udbruddet af COVID-19 og de afledte forsamlingsrestriktioner udfordrer Musikhuzets virksomhed. I rammeaftalen gøres der opmærksom på, at rammeaftalen og spillestedets strategi er udarbejdet ud fra en forventning om, at epidemien vil aftage, således at situationen for hele aftaleperioden vil være normaliseret.

Bemærkninger til rammeaftale

Senest d. 25. november skal kommunen og Musikhuzet fremsende bemærkninger til rammeaftaleudkastet. Udkastet er blevet gennemgået af administrationen, som har følgende forslag til rettelser:

I rammeaftalens kapitel 3. Supplerende kommunale mål og rammer tilføjes følgende: ”Bornholms Regionskommune forventer, at Musikhuzet Bornholm understøtter kommunens kultur- og fritidspolitik Vores Ø – En politik for Kultur, Idræt og Fritid på Bornholm og tager del i arbejdet med at løfte tilhørende strategi og handlingsplaner. Kommunen forventer desuden, at Musikhuzet indgår som en aktiv aktør i indsatsområdet Musikalske fællesskaber, som er del kommunens kulturaftale med kulturministeren for perioden 2021-2024.”

I rammeaftalens kapitel 7. Underskrifter ændres navn og titel på den administrative repræsentant, der skal underskrive aftalen på vegne af BRK, fra kulturkonsulenten til koncerndirektøren for Natur, Miljø og Fritid. 

Den endelige aftale forventes underskrevet af aftalepartnerne i december.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat et kommunalt driftstilskud til Musikhuzet på 2.424.016 kr. i 2021 og 2.285.368 kr. i 2022 og frem (ekskl. moms og i 2021-priser).

I februar godkendte kommunalbestyrelsen, at Musikhuzets kommunale driftstilskud fortsatte uændret i perioden 1.januar 2021-31.december 2024 med henblik på at understøtte Musikhuzets ansøgning om at blive udpeget som regionalt spillested for en ny fireårige periode. Driftstilskuddet blev efterfølgende forhøjet med 139.000 kr. i 2021 i budgetaftalen for 2021 som følge af en reduktion af det statslige driftstilskud.

Budget i 1.000 kr.

2021

2022

2023

2024

Oprindeligt budget til Musikhuzet

2.285

2.285

2.285

2.285

JUFU-03 Ansøgning om tilskud (1 år)

139

 

 

 

Budget i alt - Musikhuzet

2.424

2.285

2.285

2.285

 
Der skal gøres opmærksom på, at det kommunale driftstilskud, som fremgår af rammeaftalen er inklusive moms og indeholder derudover enkelte forventede tilskud fra kommunens Musik- og Teaterråd til mindre kulturprojekter.

Musikhuzet Bornholm har tidligere modtaget et statstilskud på 1,7 mio. kr., men vil i den nye aftaleperiode modtage et tilskud på 1,6 mio. kr.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 2. december 2020

1.
Udkast til rammeaftale 2021-2024 for Musikhuzet Bornholm (PDF)

2.
Strategi 2021-2024 for Musikhuzet Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Prioritering af restpulje vedr. istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse

00.01.00Ø40-0061

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

20

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I 2018 fordelte Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget en pulje med tilskud til istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse. Det samlede rådighedsbeløb blev ikke anvendt, og der er i dag et disponibelt nettorestbeløb på 113.830 kr. Beløbet kan matches med midler fra Landsbyfornyelsespuljen, såfremt beløbet bliver anvendt til formål inden for byfornyelsesloven. Fremfor at blive udloddet i en ny ansøgningsrunde anbefaler administrationen, at restbeløbet finansierer reparation af en varmepumpe hos Rø Medborgerhus og dernæst at overføre resten af beløbet til fritids- og kulturformål i forbindelse med etablering af et medborgerhus under områdefornyelsen i Åkirkeby.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    der bevilges et tilskud på 10.000 kr. til Rø Medborgerhus til reparation af varmepumpe

b)    restbeløbet på 103.830 kr. overføres til etablering af et medborgerhus under områdefornyelsen i Åkirkeby

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 2. december 2020:

a) anbefales.
b) anbefales. René Danielsson stemmer imod, da han gerne ser en ansøgningsrunde på restmidlerne således, at fordelingen bliver mere fair. Det kommende medborgerhus i Åkirkeby skal finansieres gennem byfornyelsesprojektet eller gennem tillægsbevilling.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

a) anbefales.
b) anbefales. Linda Kofoed Persson og Leif Olsen stemmer imod, da de gerne ser en ansøgningsrunde på restmidlerne således, at fordelingen bliver mere fair. Det kommende medborgerhus i Åkirkeby skal finansieres gennem byfornyelsesprojektet eller gennem tillægsbevilling.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

Liste O og F kan ikke medvirke, da de gerne ser en ansøgningsrunde på restmidlerne således, at fordelingen bliver mere fair. Det kommende medborgerhus i Åkirkeby skal finansieres gennem byfornyelsesprojektet eller gennem tillægsbevilling.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. juni 2018 at oprette en tilskudsordning med tilskud til istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse. På samme møde blev puljens tilskudskriterier godkendt, og der blev givet anlægsbevillinger til projektet.

 

Tilskudsordningen blev finansieret af et disponibelt restbeløb på 190.120 kr. fra en anlægspulje til energirenovering i selvejende haller og medborgerhuse under fritids- og kulturområdet, der kunne matches med statslige midler fra puljen til Landsbyfornyelse op til 443.613 kr. Dette kunne lade sig gøre, fordi staten refundererede 70 pct. af kommunens ydede tilskud til istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse forudsat, at formålet levede op til støttekriterierne i byfornyelsesloven.

Tilskudsrammen på samlet 633.733 kr. blev afsat under Center for Erhverv, Byg og Sekretariat under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og skulle fordeles efter rammerne i byfornyelsesloven.


Efter politisk beslutning blev de indkomne ansøgninger om tilskud forelagt til politisk godkendelse i Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget. På udvalgsmødet den 7. november 2018 bevilgede udvalget tilskud til syv projekter. Det samlede rådighedsbeløb blev dog ikke anvendt, og der er i dag et disponibelt nettobeløb på 113.830 kr. Siden 2018 er refusionsprocenten reduceret til 60 %, hvilket betyder, at den samlede tilskudsramme kan forhøjes til 284.576 kr., såfremt midlerne fordeles efter byfornyelsesloven.

Forslag til anvendelse af restbeløb

Administrationen vurderer, at det vil være en mere hensigtsmæssig anvendelse af administrative og økonomiske ressourcer at anvende restbeløbet til at understøtte øvrige igangværende, kommunale projekter. Her peges konkret på at understøtte etableringen af et medborgerhus i forbindelse med byfornyelsesprogrammet for områdefornyelse i Aakirkeby.

En spørgeskemaundersøgelse og interview med byens borgere viser, at der er behov for et mødested i bymidten for at afvikle aktiviteter uden for foreningsregi for alle aldersgrupper. Projektet er lokalt forankret i borgerforeningen og er igangsat under områdefornyelsen. Ud fra de belyste behov, er det ikoniske elværk (den tidligere brandstation) sammen med badeanstalten et godt bud på en egnet bygningsmasse i forhold til både placering, parkering, grønne arealer og mulighed for at etablere det passende antal kvadratmeter. Begge bygninger kræver istandsættelse, hvor elværket tænkes tilbageført til dets oprindelige udseende og skal indrettes med rum og udstyr, som hænger sammen med de ønskede aktiviteter

Samtidig har Fritid og Kultur modtaget en henvendelse fra Rø Medborgerhus, som i 2017 fik et kommunalt tilskud til at få etableret en varmepumpe efter anbefaling af kommunen. Varmepumpen taber nu væske. Brønden, der er afsat, er for lille til at det er muligt at komme til at efterspænde. Derfor skal der etableres en større brønd. Ifølge et overslag fra Ejendomsservice vil det koste 10.000 kr. inkl. moms at montere en ny brøndring, der kan afhjælpe problemet. Ejendomsservice oplyser, at det ikke har været muligt at få firmaet, der oprindeligt etablerede varmepumpen, til at komme og se på situationen.

På ovenstående baggrund stiller administration forslag om, at der bevilges et tilskud på 10.000 kr. til Rø Medborgerhus finansieret af nettobeløbet på 113.830 kr. Det foreslås dernæst, at restbeløbet på 103.830 kr. overføres til medfinansiering af et medborgerhus under områdefornyelsen i Åkirkeby, som falder inden for rammen af byfornyelsesloven. Som anført ovenfor er beløbet placeret hos Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat under Økonomi-, Erhverv-, og Planudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen meddelte den 28. juni 2018 følgende anlægsbevillinger:

Tilskud til istandsættelse af forsamlingshuse og lign. bygninger                    633.733 kr.

Refusion af byfornyelsesudgifter, 70 pct. af 633.733 kr.                              -443.613 kr.

Nettoudgift                                                                                          190.120 kr.

 

Efter ansøgningsrunden i efteråret 2018 er der netto anvendt 76.290 kr. ud af 190.120 kr.

Der resterer dermed et nettorestbeløb på 113.830 kr., som kan finansierer et tilskud til Rø Medborgerhus til at afhjælpe aktuelle problem med utæt varmepumpe.

Med en refusionsprocent på 60 % udgør det reducerede restbeløb på 103.830 kr. sammen med midler fra Landsbyfornyelsespuljen 2020 en samlet pulje på 259.575 kr. Dette beløb kan anvendes til etableringen af et medborgerhus under områdefornyelsen i Åkirkeby.
Såfremt administrationens forslag til anvendelsen af restpuljen godkendes bliver der fremlagt en separatsag om forhøjelse af anlægsbevilling til områdefornyelse i Aakirkeby.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Opprioritering af beredskabsområdet og den brandtekniske byggesagsbehandling  

81.03.00Ø40-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

21

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Der er foretaget en opprioritering af den primære byggesagsbehandling på Bornholm for at imødegå de statslige krav til servicemål for sagsbehandlingen, men ofte bliver den brandtekniske sagsbehandling flaskehals, hvilket betyder at sagerne ikke kan afsluttes med den fornødne hastighed. For at imødekomme efterspørgslen er det nødvendigt at tilføre midler til en ekstra medarbejder i beredskabet til at bistå med især den brandtekniske byggesagsbehandling.

I overgangsperioden indtil stillingen er besat, vil der i en vis udstrækning ske et øget brug af eksterne konsulenter, for at nedbringe ventetiden.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller at

a) der gives en tillægsbevilling på 600.000 kr. i budget 2021 til bevilling 51 Beredskab til en beredskabsmedarbejder til brandteknisk byggesagsbehandling mv. finansieret af kassebeholdningen

b) bevilling 51 Beredskab med budget 2022 tilsvarende korrigeres med 600.000 kr. årligt til en beredskabsmedarbejder til brandteknisk byggesagsbehandling mv.

c) indtil der er fastansat en medarbejder, vil bevillingen kunne dække ekstern bistand til løsning af opgaven

d) Natur- og Miljøudvalget får i februar forelagt en sag om udmøntningen af bevillingen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Der er på det seneste foretaget en opprioritering af den primære byggesagsbehandling på Bornholm for at imødegå de statslige krav til servicemål for sagsbehandlingen, men ofte bliver den brandtekniske sagsbehandling flaskehals, hvilket betyder at sagerne ikke kan afsluttes med den fornødne hastighed. Det gør sig gældende i forhold til såvel bolig- og erhvervsprojekter samt ved gennemgribende renoveringer af kommunale og private institutioner og skoler. Det øgede pres på den brandtekniske byggesagsbehandling har ligeledes medført at færdigsyn så der kan opnås ibrugtagningstilladelse efter renovering eller nybygning ikke kan gennemføres indenfor rimelig tid. Investorer og bygherrer samt sagsbehandlerne i Byg oplever jævnligt at måtte vente i længere tid end nødvendigt på at få færdigbehandlet sagerne hos beredskabet. Sagsbehandlingstiden af lejlighedstilladelser til diverse arrangementer er ligeledes mærket af et øget pres på de brandtekniske byggesagsbehandlere.

Det kommunale beredskab er i dag normeret med 2 fuldtidsansatte beredskabsinspektører, som begge har de krævede uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne behandle byggesagerne. Udover brandteknisk byggesagsbehandling varetager de 2 beredskabsinspektører en lang række andre lovbundne og administrative opgaver som angivet nedenfor, herunder også indsatsleder (ISL)-vagter og opgaver i forbindelse med udkald. Den administrative del af beredskabet er herudover normeret med en deltidsansat kontoruddannet assistent og en beredskabschef som alene beskæftiger sig med beredskabsopgaver på deltid.

Nedenfor ses diagram med nuværende fordeling af opgaver hos medarbejderne i Beredskabet:Et billede, der indeholder tekst
      
      Automatisk genereret beskrivelse

Det var intentionerne i det nye bygningsreglement BR18 at behovet for kommunal brandteknisk byggesagsbehandling skulle reduceres. Erfaringerne viser dog at dette ikke er tilfældet hvorfor det er nødvendigt at tilføre området yderligere ressourcer, hvis det ikke fortsat skal forsinke den samlede sagsbehandling af byggesager og lejlighedstilladelser.

 

Byggesagsbehandlingen er gebyrbelagt således, at ansøger betaler et gebyr efter medgået tid til behandling af en byggesag. Den mere generelle vejledning og vejledning om regler samt sagsbehandling efter beredskabslovgivningen er gebyrfri. Det vurderes, at dette udgør den største andel af tidsforbruget og at øgede gebyrindtægter som følge af tildeling af flere ressourcer til den brandtekniske byggesagsbehandling vil være minimal og kan ikke anslås. En ændring i gebyrindtægten indgår således ikke i denne sag.

 

Opnormering af beredskabet med et årsværk skal muliggøre, at beredskabet kan imødekomme det beskrevne aktuelle behov, nedbringe sagsbehandlingstiden og sikre fremdrift i byggesagerne. I overgangsperioden indtil stillingen er besat, vil der hvor dette er muligt, i en vis udstrækning ske et øget brug af eksterne konsulenter, for at nedbringe ventetiden.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges på baggrund af ovenstående om en opprioritering af beredskabsarbejdet på 600.000 kr. pr. år. Udgiften foreslås i 2021 finansieret af kassebeholdningen.

 

Opprioriteringen med en beredskabsmedarbejder fra og med 2022 foreslås indarbejdet i budget 2022.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Orientering om arbejdet med opgradering af brandsikkerhed i plejeboliger

82.00.00G01-0259

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

22

 

Hvem beslutter

Natur - og Miljøudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Denne statusorientering udsendes for konkret at orientere udvalgene om arbejdet med opgradering af brandsikkerheden i plejeboliger. Installeringen af sprinkleranlæg på Plejecenter Aabo i Aakirkeby samt plejecenter Klippebo i Gudhjem er igangsat.

Derudover er ekstern rådgiver OBH i gang med at udarbejde analyse af de øvrige plejecentre og bofællesskaber.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    orienteringen tages til efterretning,

b)    den reviderede procesplan godkendes.

 

Social- og sundhedsudvalget, den 30. november 2020:

a) Orienteringen taget til efterretning
b) Anbefales

 

Natur- og Miljøudvalget den 1. december 2020:

a) Orienteringen tages til efterretning.
b) Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

a) Orienteringen tages til efterretning.
b) Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

a) Orienteringen tages til efterretning.
b) Godkendt.

 

Sagsfremstilling

 

BAGGGRUND

Transport, Bygnings- og Boligministeriet (TBST) udsendte i september 2018 et påbud om at gennemgå brandsikkerhed i kommunens plejeboliger.

Påbuddet afstedkom en grundig gennemgang af 14 (11 plejecentre og senere yderligere 3 bofællesskaber/ døgninstitutioner) bygninger, som huser plejeboliger til personer der ikke vurderes at kunne bringe sig selv i sikkerhed i tilfælde af brand.

Arbejdet med at registrere og vurdere bygningernes brandsikringsmæssige tilstand blev foretaget i 2019 i et samarbejde mellem Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice og Center for Natur og Miljø, Brandmyndigheden og Niras (ingeniørfirma, ekstern rådgiver for TBST).

 

To ting blev klart ved denne gennemgang:

1)   Selvom alle tilladelser på plejecenter Klippebo og Plejecenter Aabo principielt har været i orden hvad angår brandsikring har det vist sig, at der har været givet dispensationer for sprinkleranlæg, hvilket der ikke længere er grundlag for fordi forudsætningerne for dispensationen ikke længere er til stede. Processen med at udbedre dette er døbt ”SPOR I”.

 

2)   Der blev ikke umiddelbart fundet lignende problematikker på øens resterende plejecentre. Det blev dog klart at en fyldestgørende status på brandsikkerheden i de resterende plejecentre ville kræve en fysisk gennemgang foretaget af en ekstern rådgiver med de rette kompetencer. Herunder certificerede brandrådgivere. Eventuelle dispensationer fundet hér falder under et muligt spor IIA. En politisk bestilt redegørelse for, hvad der skal til for at løfte brandsikkerheden til kravene i nyeste bygningsreglement kaldes spor IIB.

Den efterfølgende proces i spor I har været præget af høj kompleksitet, og involvering af mange interessenter: brandinspektør, bygningsejere, brugere, revision, eksterne rådgivere. En særlig omstændighed som har krævet ressourcer har været udregninger af omkostningsfordelinger og at fastlægge regler og fordelinger for låntagning og garantistillelse. Derfor har det taget lang tid, før processen med selve etableringen af sprinkleranlæggene endelig kunne igangsættes medio 2020.

En udfoldet tidslinje for hele sagen om opgradering af brandsikkerhed i skema et vedlagt som bilag 1.

 

ORIENTERING OM SPOR 1 – ETABLERING AF SPRINKLERANLÆG PÅ KLIPPEBO OG AABO

Bornholms Regionskommune har, som ejer af Aabo og i samarbejde med Lejerbo som ejer af Klippebo, igangsat en gennemgang, projektering og udbudsproces for at få etableret de nødvendig sprinkleranlæg. Dette arbejde er forestået af det eksterne ingeniørfirma OBH gruppen.

Fordelingsnøgler og procedurer for låntagning og garantistillelse er nu kommet på plads. Dette arbejde har været vigtigt, da almenboligloven bestemmer, at opgraderingerne skal finansieres af huslejen, hvad angår boligdelen. På Klippebo er der aftalt en fordelingsnøgle med Lejerbo, således at de forskellige anlægsudgifter fordeles fair mellem BRK og Lejerbo, afhængig af, i hvor høj grad disse udgifter vedrører boligdelen og/eller servicedelen på plejecenteret.

Sprinklerentreprenørfirmaet Wigotek Kirkebjerg er udvalgt som entreprenør efter en udbudsproces, og har opstartet montering af sprinkleranlæg på Klippebo og Aabo plejecenter.

Wigotek Kirkebjerg har netop færdiggjort en detaljeret tidsplan som angiver at anlægsarbejderne på plejecenter Klippebo forventes afsluttet uge 6, og på plejecenter Aabo i uge 9. Det er for Aabos vedkommende fire uger senere end fastsat i udbudsmaterialet og skyldes primært plejecenterets kompleksitet og begrænsninger i de tidsrum, der kan arbejdes i. 

 

FORBEHOLD OG UDFORDRINGER

Der er mange kommuner i samme situation som Bornholms Regionskommune. OBH gruppen fortæller at der derfor kan opstå flaskehalse i forhold til levering af specifikke bygningsmaterialer, hvilket kan forsinke processen. Desuden kan der opstå begrænsninger i adgang til plejecentrene grundet COVID-19 som kan risikere at forsinke arbejdet yderligere.

Der er i udbudsmaterialet og i dialogen med entreprenør, så vidt muligt taget hensyn til beboerne. Anlægsarbejder i boligerne udføres således i et begrænset tidsrum, så beboerne kan spise morgenmad i egen bolig inden arbejdet opstartes. Mens beboeren opholder sig i fællesrum arbejdes der, og gøres rent igen så beboeren kan vende tilbage om eftermiddagen.

Omfanget af boliger hvor dette ikke kan lade sig gøre af hensyn til særlige behov hos en beboer, som i stedet genhuses anslås at være 6-7 boliger pr. plejecenter. Hvis dette ændrer sig kan det forsinke processen.

 

 

 

 

ORIENTERING OM SPOR IIA og SPOR IIB – MANGLER PÅ ANDRE PLEJEBOLIGER

 

OBH-gruppen har netop afleveret en rapport (uge 48), der redegør for status på øens resterende plejecentre samt botilbud. Dertil har OBH afleveret et anlægsoverslag, der anskueliggør hvad det vil koste at opgradere brandsikkerheden.

 

Spor IIA indeholder de opgraderinger der efter OBHs vurdering skal udføres.

 

Spor IIB indeholder de opgraderinger der efter OBHs vurdering kan udføres.

 

Denne skelnen mellem ”skal” og ”kan” dækker over komplekse vurderinger af blandt andet:

-      hvornår en given plejebolig er opført og til hvilken anvendelseskategori

-      om der er foretaget væsentlige ændringer efter et bygningsreglement med skærpede krav til brandsikkerhed er indført. I sådanne tilfælde skal plejeboligerne nemlig opgraderes iht. dette reglement.

 

Det forhold der skal opdateres på flere adresser, er helt overvejende mangler på ABA anlæg. Et ABA-anlæg er et automatisk brandalarmanlæg der tidligt opfanger en opstået brand. ABA-anlægget sender ved brand øjeblikkeligt et automatisk signal til f.eks. redningsberedskabet eller andre brandsikringsforanstaltninger og kan herved medvirke til at redde menneskeliv.

 

 

 

Rapporten konkluderer at følgende plejecentre skal opgraderes (spor IIA):

 

ADRESSE

PRIMÆRT MANGLER PÅ:

ÅRSAG

Toftegården (1)

ABA-anlæg

større ombygningsarbejder siden opførelse

Røbo

ABA-anlæg

godkendt i anvendelseskat. 4, anvendes i kategori 6

Klintebo

ABA-anlæg

godkendt i anvendelseskat. 4, anvendes i kategori 6

Valmuen

ABA-anlæg

godkendt i anvendelseskat. 4, anvendes i kategori 6

Gartnerparken

ABA-anlæg

godkendt i anvendelseskat. 4, anvendes i kategori 6

Sønderbo (2)

ABA-anlæg

til- og ombygninger i 2014 medfører krav til ABA

Lunden

ABA-anlæg

godkendt i anvendelseskat. 4, anvendes i kategori 6

Stenbanen

ABA-anlæg

godkendt i anvendelseskat. 4, anvendes i kategori 6

Spor IIA: Anslåede anlægsomkostninger på nuværende grundlag.

 

 

4.635.000 (3)

 

(1) Ombygningernes størrelse vurderet så store at nye BR. krav vedr. ABA gælder.

(2) Kan konstateres at aflastningsboliger er uden ABA.

(3) priserne inkluderer overslag af anlægsudgifter samt brandtekniske notater, byggesagsbehandling inkl. tegningsmateriale, kontrolrapporter og brandstrategirapport.

 

 

 

 

 

 

PROCESPLAN

Følgende reviderede procesplan afspejler de forventede kommende aktiviteter i både spor I og spor IIA. NB: Procesplanen med uddybende forklaringer til hvert punkt er vedlagt som bilag 2.

 

Handling

Tidsplan

Gennemgang af plejecentre m. certificeret brandrådgiver Spor IIA

Uge 41 og uge 43

udarbejdelse af rapport om arbejder i Spor II

Uge 48

Igangsætning af anlægsarbejde, spor I

Uge 48

Igangsætning af anlægsarbejde, spor I

Uge 49

Orientering af beboere og boligselskaber Spor IIA.

Uge 50

Indstilling til udvalg ang. Spor IIB

jan-21

Udarbejdelse af anlægssag på anlægsarbejder Spor IIA

jan-21

Udbud af anlægsopgaver Spor IIA

jan-21

Følgegruppemøde

jan-21

Afslutning, anlægsarbejder Spor I

Uge 6, 2021

Lånoptagelse/KB Spor I og II

Efter januar 2021

Igangsætning af anlægsopgaver Spor IIA

feb-21

Følgegruppemøde

mar-21

Afslutning, anlægsarbejder Spor I

Uge 9, 2021

Anlægsarbejde spor IIA

apr-21

Udbud af anlægsopgaver Spor IIB (1)

apr-21

Igangsætning af anlægsarbejde, spor IIB (1)

Sommer 2021

Afslutning, anlægsarbejder Spor IIB (1)

Efterår, 2021

(1)                 punktet er kun relevant hvis spor IIB vedtages politisk.

Økonomiske konsekvenser

Administrationen vil frem til udvalgsmøderne i januar 2021 udarbejde et samlet anlægsbudget på Spor IIA og IIB på baggrund af OBH’s bygningsgennemgang og afrapportering. Herunder vil der være et bud på fordeling af anlægsudgifter på det enkelte plejecenter iht. servicearealer og boligarealer. Dette budget vil tillige forelægges følgegruppen inden indstilling.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 1. december 2020

1.
bilag 1 - oversigt over milepæle (PDF)

2.
bilag 2 - Procesplan (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Kommissorium for Naturpolitik for Bornholm

01.05.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

23

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget har besluttet at der skal udarbejdes en naturpolitik for Bornholm. Der er nu udarbejdet et kommissorium for politikarbejdet. Kommissoriet forelægges til godkendelse.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

·         udkastet til kommissorium for Naturpolitik for Bornholm godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 1. december 2020:

Indstilling anbefales med den tilføjelse, at der afholdes et borgermøde primo 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Natur- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Natur- og Miljøudvalget har den 3. november 2020 drøftet og besluttet formål og proces for en Naturpolitik for Bornholm. Der er nu udarbejdet et kommissorium for proces og indhold i Naturpolitik for Bornholm. Kommissoriet er vedhæftet som bilag.

Formål

Bornholm er kendetegnet ved en rig og divers natur, som både i sig selv og for bornholmerne og vores besøgende har stor værdi.

Formålet med Naturpolitikken er at blive enige om hvordan vores natur skal udvikle sig og hvordan vi vil have lov at bruge og opholde os i den. Udviklingen af Naturpolitikken kommer til at stå på de to ben:

 

·         Rigdom og mangfoldighed, hvor fokus er på naturindhold, dyr, planter og muligheden for at styrke naturen

 

 

Naturpolitikken skal omfatte hele Bornholm og indeholde afsnit der adresserer de kommunale arealer og den kommunale drift, kommunens arbejde som myndighed, motivator, facilitator og formidler samt hvad kommunalbestyrelsen vil opfordre borgere og virksomheder til at gøre.

 

Processens præmisser: Styringsmodel og budgetmål
Der lægges op til en proces, der følger styringsmodellen præsenteret for udvalget i marts 2019. Som det ses af figuren skelnes der her mellem visioner, politikker, strategier og handlinger/indsatser.

Den nye politik skal understøtte kommunens overordnede ambitioner for Bornholms fremtid.


Politikken skal beskrive principperne og de langsigtede mål for naturområdet dvs. hvad BRK gerne vil nå på området, mens strategierne er de langsigtede planer for, hvordan BRK i praksis vil nå politikkens mål.

 

Strategierne er dermed helt nødvendige forudsætninger for, at politikken bliver et brugbart redskab. Det betyder, at når der formuleres en politik, bør der samtidigt formuleres en strategi, der sikrer, at målene i politikken bliver opfyldt.

Modellens nederste niveau består af handlingsplanerne, som beskriver de konkrete handlinger, der skal virkeliggøre politikkens indhold.

Styringsmodellen har fokus på, at der er en klar sammenhæng mellem styringsdokumenterne og de mål, der er en del af mål- og budgetprocessen. Det vil sige, at udvalgets fireårig langsigtede budgetmål svarer til politikkens mål og er styrende for de strategiske planer, mens de etårig budgetmål svarer til initiativer på handleplansniveau. Formålet er at koble styringsdokumenterne med budgettet og give mulighed for strategisk (og økonomisk) politisk prioritering.

Naturpolitikken skal forholde sig til allerede gældende bestemmelser om beskyttelse og benyttelse af naturen og ses i sammenhæng med internationale og nationale krav og målsætninger for naturen samt øvrige politikker og strategier som Kommuneplanen, sektorplaner, Folkesundhedspolitikken, Børne- og Ungepolitikken og Erhvervspolitikken. Det Grønne Danmarkskort i kommuneplanen bliver centralt i drøftelserne om mulighederne for at skabe sammenhæng i naturen.


Tids- og milepælsplan

Af hensyn til budgetforhandlinger og et kommende kommunalvalg foreslås der en forholdsvis kort tidsplan for udarbejdelse af naturpolitikken.

 

Milepæle i projektet

Dato

Leverance

3/11-20

Natur- og Miljøudvalget beslutter formål og organisering af arbejdet med

naturpolitikken

17/11-20

Chefgruppen drøfter kommissorium for naturpolitikken

1/12-20

Natur- og Miljøudvalget beslutter kommissorium for naturpolitikken

9/12-20

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter kommissorium for naturpolitikken

17/12-20

Kommunalbestyrelsen beslutter kommissorium for naturpolitikken

Jan 2021

Workshop med Grønt Dialogforum om indhold i naturpolitikken

Feb 21

Møde med BBS og Bornholms Erhvervsråd om indhold i naturpolitikken

2/3-21

Natur- og Miljøudvalget præsenteres mundtligt for de foreløbige resultater af

drøftelserne med aktørerne samt drøfter skitse til indhold i naturpolitikken

16/3 - 21

Chefgruppen præsenteres for første udkast til naturpolitik

6/4 - 21

Natur- og Miljøudvalget behandler første udkast til naturpolitikken

Primo april

2021

Udkast til naturpolitik behandles i Grønt Dialogforum samt sendes i høring hos

BBS og Bornholms Erhvervsråd

April/ Maj 21

Endelig naturpolitik udarbejdes

1/6-21

Chefgruppen behandler endelig naturpolitik

1/6-21

Natur- og Miljøudvalget behandler og beslutter endelig naturpolitik

3/6-21

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandler og beslutter endelig naturpolitik

24/6-21

Kommunalbestyrelsen behandler og beslutter endelig naturpolitik

 

Når Naturpolitikken er vedtaget kan der udarbejdes strategier og handleplaner med tilhørende økonomi

Jf. ovenstående afsnit. Det forventes at der i processen modtages input der både kan anvendes på

Politikniveau, strateginiveau og i kommende handleplaner. Det vil først senere bliver afklaret om der

er brug for yderligere involvering og inddragelse fx i udarbejdelsen af handleplanerne.

 

Koordinering med projekt om Landskabsstrategi for Den Grønne Bølge

Natur- og Miljøudvalget orienteres på mødet den 1. december 2020 om den kommende proces for en

Landskabsstrategi for Den Grønne Bølge. Et projekt der gennemføres i samarbejde med Københavns

Universitet. Der vil i dette projekt blive gennemført nogle faglige workshops om fx biodiversitet og mulig-

heder for friluftsliv. Input fra disse workshops forventes også at kunne indgå i arbejdet med natur-

politikken for Bornholm.  

Økonomiske konsekvenser

Der trækkes i processen alene på medarbejderressourcer. Udgifter til eventuel mødeforplejning

afholdes indenfor Center for Natur, Miljø og Fritids eksisterende ramme.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 1. december 2020

1.
Projektkommissorium for Naturpolitik (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Færdiggørelse af kyststien øen rundt

01.05.12A00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

24

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har afsat 300.000 kr. til færdiggørelse af kyststien øen rundt. Midlerne skal primært gå til etablering af stien på den sydlige del af Bornholm, således at den så vidt muligt går oppe på skrænterne og klitterne i stedet for på stranden.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

·         Procesplanen godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 1. december 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Med bevillingen ønsker kommunalbestyrelsen den del af stien, der nu forløber på stranden, flyttes op i markkanterne og klitskoven. Fra lufthavnen til Boderne skal stien flyttes op til et forløb på avlsjord og fra Sandvejen til Skrokkegårdsvej, skal den forløbe i klitterræn.

 

 

 

 

 

 

 


Denne proces kræver kontakt og aftaler med omkring 20 lodsejere om erstatning i forbindelse med ekspropriation af færdselsretten. På stykket mellem lufthavnen og Boderne kommer stien visse steder tæt på bebyggelse ligesom der generelt forventes udfordringer i forbindelse med forhandling af færdselsretten over avlsjord.

 

Denne proces påbegyndes primo 2021 og udvalget orienteres nærmere om tilrettelæggelse af stiforløb og indgåede aftaler i løbet af foråret 2021

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Udmøntning af budgetudvidelsesforslag - Naturplejepulje

01.05.12A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

25

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I budget 2021 blev det besluttet at afsætte 1.000.000. kr. til en pulje for naturpleje. Nedenfor beskrives, hvorledes puljen tænkes udmøntet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

·         udmøntningen af puljen godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 1. december 2020:

Indstilling anbefales. Nicklas Fick kan ikke medvirke, da han gerne vil se konkrete beskrivelser af projekterne inden stillingtagen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

Morten Riis udlader at stemme.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Som del af budgetforlig 2021 afsættes en pulje til naturpleje på 1 mio. kr. i 2021. Det fremgår af beskrivelsen af udvidelsesforslaget, at midlerne afsættes til naturpleje og administration heraf i vigtige rekreative og kulturelle områder, som anvendes af såvel bornholmere som turister. Anvendelse af miljøpedeller og aktiveringsprojekter, skal indtænkes og afprøves.

Som konsekvens af forslaget vil der skulle planlægges, igangsættes og styres flere opgaver på naturplejeområdet, hvorfor dele af midlerne også afsættes til administration og løn.

Puljen tænkes udmøntet på følgende vis:

 

Indsatsområde

Beløb

Løn og administration

150.000 kr.

Oprydning og vedligeholdelse af publikumsfaciliteter

150.000 kr.

Naturgenopretning af større søer med publikumsadgang

200.000 kr.

Vedligehold af trapper og rækværk i værdifulde naturområder

200.000 kr.

Pleje af geologiske seværdigheder, fredede arealer samt botaniske lokaliteter

      300.000 kr.

I alt

1.000.000 kr.

 

Løn og administration

Planlægning, igangsætning og styring af de ekstra opgaver kræver øgede personaleressourcer, hvorfor der disponeres 15 % af puljen til løn og administration.

 

Oprydning og vedligeholdelse af publikumsfaciliteter

Der har i de seneste år været et generelt stigende pres på og brug af kommunens udendørs publikumsfaciliteter.

Der vil blive prioriteret særligt indenfor vedligehold af stier og vedligehold og oprydning omkring eksisterende publikumsfaciliteter. Det vil i forbindelse med varetagelse af disse opgaver søges at involvere Miljøpedellerne mere end hidtil og i det omfang de har tid i forhold til deres andre opgaver.

 

Oprensning af større søer med publikumsadgang

Der findes et par store søer beliggende dels på privat område og på BRK´s arealer, som er meget besøgte af publikum. Disse har i flere år har haft behov for oprensning og oprydning i omgivelserne. Både for at øge biodiversiteten og naturindholdet i søerne, men også for at øge publikums mulighed for at betragte dyre- og plantelivet i søerne.

 

Vedligehold af trapper og rækværk i værdifulde naturområder

I forbindelse med den systematiske gennemgang af regionskommunens trapper, rækværk og broer vurderes det at der er behov for at reservere en del af puljen til fornyelse og vedligehold heraf.

 

Pleje af geologiske seværdigheder, fredede arealer samt botaniske lokaliteter

En ekstra indsats på nogle af de fredede arealer så de lever op til fredningens formål. F.eks. Kodalen i Paradisbakkerne. Visse botaniske lokaliteter har behov for yderligere pleje for at bevare lokalitetens særegne botanik. F.eks. den meget fine Lannungs eng ved Randkløve og en lokalitet ved Kattesletsvej med Hyldegøgeurt. Der har været et ønske fra geologisk interesserede om at opgradere plejen af de geologiske seværdigheder som er åbne for publikum. Det drejer sig om 8 – 10 områder som er særlig interessante, også naturmæssigt, da vækstvilkårene disse steder ofte er ganske specielle. Det kan være gamle stenbrud eller grusgrave, hvor en plejeindsats kan styrke naturværdien og biodiversiteten betydeligt f.eks. vil naturpleje kunne fremme sjældne planter og dyr som f.eks. gøgeurter og firben.

Økonomiske konsekvenser

Den afsatte pulje disponeres til brug inden for budget 2021.

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Indberetning af CO2-udledning fra kommunal ejendom i henhold til Klimakommuneaftalen

00.17.00P27-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

26

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur og Miljø har i samarbejde med Center for Ejendomme og Drift beregnet samlet udledning af CO2 fra kommunal ejendom for året 2019. Dette er indberettet i henhold til Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning.

 

Natur- og Miljøudvalget den 1. december 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune indgik i 2008 i Klimakommunesamarbejdet. Aftalen indebærer, at kommunen årligt skal beregne udledningen af CO2 fra kommunal ejendom, og forpligter sig til et fald i denne på mindst 3% pr. år i gennemsnit.

I Klimakommunesamarbejdet lægges der vægt på udledningen fra kommunal ejendom, men aftalen indebærer dog også, at der hvert andet år skal oplyses om udledningen fra Bornholm som helhed. Denne er for 2019 beregnet med BGTI-modellen som et led i arbejdet med Bornholms energistrategi.

For 2019 er der indberettet 1.867 tons CO2 fra kommunal ejendom og 122.000 tons CO2 for hele Bornholm. Kommunen står således for ca. 1,5 % af den samlede udledning.

 

Kommunale bygninger

Udledningen fra af lys og varme i kommunale bygninger var i 2019 på 324 tons, et fald på ca. 47 % siden 2018.

Forløbet for perioden 2008-2019 ses nedenfor. Data for 2013 og 2014 kan ikke tilvejebringes.

 

Som det fremgår, er der sket et markant fald i udledningen, som er faldet med 95% siden 2008.

 

Udledningen fra de kommunale bygninger er faldet jævnt i takt med, at den ikke-fossile energiproduktion har vundet frem på Bornholm, og ved at kommunen har valgt disse i det omfang, det var muligt. I 2019 var kun én ud af 350 kommunale bygninger opvarmet med oliefyr. Denne er omlagt i 2020.

 

CO2-emissionen på grund af el er samtidig faldet gennem hele perioden. Årsagen til dette er en højere lokal produktion fra vindmøller og solceller, så der importeres mindre fra det fælles elnet via Sverige. Desuden er andelen af fossilt produceret energi i el-nettet blevet lavere år for år.

 

Kommunale køretøjer

Indberetningen til Klimakommuneaftalen er ikke en fuld beregning af al kommunal udledning, men er snarere en benchmarking ud fra de køretøjer, som administreres af Center for Ejendomme og Drift. Erhvervskørsel i egne biler indgår, men ikke buskørsel og kørsel udliciteret til private virksomheder.

Kommunens bilpark består af personbiler til tjenestekørsel, samt af lastbiler, sneplove og en-treprenørmaskiner. Der er aktuelt 21 elbiler.

Udledningen gennem de senere år fremgår af nedenstående figur.

Udledningen har ligget ret konstant de sidste tre år. Stigningen i forhold til 2015-16 er næppe udtryk for en tendens, men afspejler blot den meget store variation, der er i omfanget af snerydning og glatførebekæmpelse.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 1. december 2020

1.
Beregningsmetoder (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Råstofplan 2020 - Råstofredegørelse og debatoplæg i første høring

01.09.10P15-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

27

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Råstofplanen fastlægger rammerne for regionskommunens administration af indvinding af råstoffer på Bornholm. Kommunalbestyrelsen skal ifølge råstofloven gennemgå råstofplanen hvert fjerde år, for at vurdere om der er behov for en justering eller revision af planen. Planlægning for Råstofplan 2020 var i politisk behandling for påbegyndelse i foråret 2019, men blev sat i bero, for at afvente implementering af sundhedsaftalen mellem den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti. I denne aftale, var det påtænkt at flytte råstofområdet til Miljøstyrelsen. Der er siden skiftet regering og sundhedsaftalen er ikke udmøntet. Planlægningen for Råstofplan 2020 kan derfor genoptages. Indledningsvis skal der indkaldes ideer og forslag fra interesserede borgere, virksomheder og myndigheder. På baggrund af de indkomne ideer og forslag beslutter Bornholms Regionskommune, om Råstofplan 2016 skal revideres eller om den skal videreføres i en Råstofplan 2020 uden væsentlige ændringer.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         planlægningen for Råstofplan 2020 påbegyndes ved indkaldelse af ideer og forslag.

 

Natur- og Miljøudvalget den 1. december 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune skal udarbejde en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen skal udarbejdes på grundlag af en råstofkortlægning, som Bornholms Regionskommune ligeledes har ansvaret for at gennemføre (råstoflovens § 5a).

 

Planprocessen indledes med en ide-fase (1. offentlighedsfase), hvor en redegørelse over status på råstofplanlægningen offentliggøres sammen med et debatoplæg, som opfordrer borgere, virksomheder, myndigheder og interesseorganisationer m.fl. til at indsende ideer og forslag til den kommende råstofplan. På baggrund af indkomne ideer og forslag beslutter Bornholms Regionskommune om og i hvilken udstrækning råstofplanen skal revideres.

 

Planlægning for Råstofplan 2020 var i politisk behandling for påbegyndelse i foråret 2019, men blev sat i bero, for at afvente implementering af sundhedsaftalen mellem den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti. I denne aftale, var det påtænkt at nedlægge regionerne. De regionale ansvarsområder skulle derfor fordeles mellem kommuner og stat. I den indgåede aftale var råstofområdet foreslået placeret i staten og skulle derfor forventeligt ikke længere varetages i Bornholms Regionskommune. Der har siden været folketingsvalg og der er ikke længere flertal for sundhedsaftalen, som derfor ikke er blevet gennemført. Planlægningen for Råstofplan 2020 kan derfor genoptages.

 

Center for Natur, Miljø og Fritid lagde i foråret 2019 op til, at Råstofplan 2016 ikke blev revideret, men videreført til en Råstofplan 2020 uden væsentlige ændringer. Dette fordi råstofressourcen i de udlagte råstofindvindingsområder vurderedes at være tilstrækkelige til råstofforbruget i de kommende 12 år, samt at retningslinjerne vurderedes tilstrækkelige.

 

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2020, lægger Center for Natur, Miljø og Fritid nu op til, at der foretages en revision af råstofplanen for så vidt angår et interesseområde for kaolin ved Snorrebakken. Baggrunden for revisionen findes i forslag til Kommuneplan 2020, hvor Center for Natur, Miljø og Fritid som råstofmyndighed har tilkendegivet, at et råstofinteresseområde for kaolin kan reduceres, således at der i Kommuneplan 2020 i stedet kan udlægges erhvervsområde. Denne tilkendegivelse skal indarbejdes i Råstofplan 2020. Center for Natur, Miljø og Fritid lægger op til, at der samtidig kigges nærmere på eventuelle uhensigtsmæssigheder mellem grundvandsbeskyttelse og råstofudpegninger. Øvrige områder vil være en videreførelse af råstofplanen for 2016.

 

Hvis det besluttes at planen skal revideres, udarbejder Bornholms Regionskommune et egentligt forslag til Råstofplan 2020, som kommer i offentlig høring i 2021.

 

Redegørelse og debatoplæg er lavet som en digital rapport navngivet Bornholms Regionskommune Råstofplan 2020 – Debatfase. Redegørelsen og debatoplægget kan tilgås her. Det er også muligt at downloade en pdf-version, som kan udskrives. Tilkendegivelse vedrørende råstofinteresseområde for kaolin er vedlagt som bilag til dagsordenspunkt.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

 

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 1. december 2020

1.
Tilkendegivelse om at fysisk planlægning for erhverv accepteres henover råstofinteresseområde for kaolin ved Snorrebakken (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Systematisk gennemgang af rækværker, trapper, hegn, bænke mm på offentlige arealer

05.13.09G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

28

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen har til budget 2021 afsat 250.000 kr. årligt til en systematisk gennemgang af rækværker, trapper, hegn, bænke mm. på offentlige arealer.

 

Dette dagsordenspunkt redegør for de processer, der igangsættes for det afsatte beløb.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

·         orienteringen tages til efterretning.

 

Natur- og Miljøudvalget den 1. december 2020:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der årligt skal foretages en systematisk gennemgang af rækværker, trapper, hegn og bænke på offentlige arealer. De offentlige arealer omhandler gennemgangen er naturområder, veje, skove og på kommunens havne. Kommunen har ikke tidligere haft en fast beskrevet procedure for en gennemgang.

 

Gennemgangen af rækværk m.v. inddeles i rutineeftersyn og særeftersyn. Rutineeftersyn har som formål at sikre, at bygværket/ bænke mv. opfylder deres funktioner, således at sikkerheden opretholdes og for at kunne tilrettelægge efterfølgende driftsaktiviteter, samt at registrerer location, type og materiale. Særeftersyn gennemføres for at give et mere præcist beslutningsgrundlag i forhold til rutineeftersynet, hvis dette er nødvendigt for at fastlægge den mest fordelagtige reparationsmetode, som skal danne grundlag for et større udbedringsarbejde, herunder udskiftninger og nødvendige arbejder for opfyldelse af sikkerhedsmæssige forhold.

 

Indledningsvis vil alle rækværk, hegn, trapper og bænke på kommunens offentlige arealer blive registreret. Registrering skal sikre en kortlægning og oversigt over alle objekters beskaffenhed. Ved udgangen af 2021 vil der foreligge registrering af placering, type, skadesniveau og planlagte/igangsatte udbedringer af rækværker, trapper, hegn og bænke på offentlige arealer. Rapporten over den samlede tilstand, eventuelt efterslæb forelægges Natur- og Miljøudvalget i slutningen af 2021.

 

År

Emne

Afsat beløb

2021 (første tekniske gennemgang og registrering forventes over året)

Registrering og teknisk gennemgang

250.000 kr.

2022

Årlig teknisk gennemgang.

250.000 kr.

2023

Årlig teknisk gennemgang.

250.000 kr.

Rutineeftersyn

Rutineeftersyn udføres en gang årligt, sammen med eksisterende løbende visuelt eftersyn, foretaget af Vejservice (Vej og Park), og havnefogeder (Havnegruppen) i forbindelse med deres normale opgaver. Hvis det under registreringen vurderes, at visse konstruktioner er ekstra udsatte, fastlægges rutineeftersyn med kortere interval. Rutineeftersyn udføres i forbindelse med planlægning af årets driftsarbejder, samtidig kontrolleres udførelsen af det foregående års driftsarbejder.

Rutineeftersynet omfatter alle umiddelbart tilgængelige dele af konstruktionen og dets nærmeste omgivelser. Ved rutineeftersynet vil der blive givet en tilstandskarakter (1-5), således der fortløbende ved efterfølgende rutineeftersyn kan vise en tidsmæssig udvikling i forhold til konstruktionselementets nedbrydning.

Særeftersyn

Særeftersyn opdeles i to hovedtyper:

·         Teknisk særeftersyn

·         Økonomisk særeftersyn

 

Teknisk særeftersyn omfatter udførelse af specielle undersøgelser på et eller flere konstruktionselementer. Dette vil typisk være en nærmere undersøgelse af fundering, fastgørelse, samlinger samt tæring af konstruktionselementer. Teknisk særeftersyn foretages, når der ikke forligger nok data efter normalt udført rutineeftersyn.

 

Økonomisk særeftersyn udføres, når prisen for udbedringer overstiger den normale drift for at afklare den mest økonomisk fordelagtige tilgang.

 

Såfremt der ikke er skader som påkræver øjeblikkelig udbedring, prioriteres rækkefølgen af driftsopgaver, udover en økonomisk vurdering, også ud fra hvor kritisk placeringen er, og hvilken potentielle uheld der kan ske.

 

Mindre reparationer vil kunne holdes inden for den normale drift, mens større nødvendige reparationer vil blive prioriteret i de disponible anlægspuljer eller komme op til politisk behandling i forhold til anden finansiering/prioritering.

 

I bilag til dagsorden er eftersyn nærmere beskrevet.

Økonomiske konsekvenser

Der er i forbindelse med budgetforlig 2021 afsat 250.000 kr. årligt til systematisk gennemgang af rækværker, trapper, hegn, bænke m.m.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 1. december 2020

1.
Tilsyn og vedligehold af rækværk trapper (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Godkendelse af helhedsplan, skema A, garantistillelse og medvirken til kapitaltilførsel for Bo42, Søndergården I, Rønne

03.02.12S55-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

29

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bo42 har udarbejdet en helhedsplan for renovering af boligerne i Bo42´s afd. 38, Søndergården I, med et samlet anlægsbudget på 54,225 mio. kr. Afdelingen er opført i 1977, mens den tilsvarende naboafdeling Søndergården II er opført i 1981. De to afdelinger fungerer i dagligdagen som en samlet bebyggelse. Det er helhedsplanens formål at udbedre byggeskader, fremtidssikre afdelingen energi- og komfortmæssigt og skabe rammer, der tilgodeser afdelingens nuværende beboere samt at gøre boligerne attraktive for fremtidens beboere.

Landsbyggefonden har udtaget projektet som en af de helhedsplanssager, der grundet dets energimærke skal have kommunalt tilsagn senest ved udgangen af 2020.

Kommunalbestyrelsen har ikke tidligere forholdt sig til nærværende sag om Bo42’s helhedsplan for renovering af boligerne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Kommunen godkender den udarbejdede helhedsplan med renoveringsprojektet

b) Kommunen godkender skema A.

c) Kommunen stiller en kommunegaranti for såvel det støttede (regaranti) som ustøttede lån (garanti).

d) Kommunen giver tilsagn om deltagelse i den ansøgte kapitaltilførsel på 100.000 kr., under forudsætning af de andre involverede parters medvirken.

e) Kapitaltilførslen indarbejdes i budgettet for år 2023.

f) Kommunen godkender AB 18 tilføjelser og fravigelser fra Kuben Management af den 16-11-2020

g) Kommunen godkender Bo42’s optagelse af støttet realkreditlån på 17,843 mio. kr. og ustøttet realkreditlån på 28,322 mio. kr.

h) Kommunen tager Landsbyggefondens forudsætning om sammenlægning af Bo42, Søndergården I og Søndergården II til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Søndergården I er beliggende på adresserne Jungmandsstræde 2-20, Lodsstræde 2-16, Styrmandsstræde 1-23 og 2-28, 3700 Rønne. Med i alt 47 boliger. Afdelingen er opført i 1977, mens den tilsvarende naboafdeling Søndergården II er opført i 1981. De to afdelinger fungerer i dagligdagen som en samlet bebyggelse.

 

Formålet med indsatsen er en fremtidssikring af afdelingen ved gennemførsel af en økonomisk og fysisk helhedsplan.

 

De største aktuelle udfordringer for afdelingen er, at tagbelægningen især i Søndergården I har opbrugt sin levetid og bør skiftes. I Søndergården II udskiftes tagbelægningen delvis. Endvidere er køkkener og badeværelser utidssvarende og nedslidte. Desuden er der i forvejen en høj husleje, som ikke giver plads til en finansiering af et større renoveringsprojekt.

 

Foruden tag-, køkken- og badeværelsesudskiftning, udskiftes også vinduerne i afdelingen til energieffektiv og næsten vedligeholdelsesfri type. Herudover berøres følgende emner:

- VVS-installationer skiftes.

- El-installationer skiftes.

- Tagrum efterisoleres.

- Etablering af mekanisk ventilation.

- Hoveddørene renoveres med nødvendige tætningslister mv.

- Der udføres en detaljeret radonkortlægning af boligerne, og der udføres herefter de nødvendige foranstaltninger for at sikre eventuelle forhøjede værdier af radon.

 

Ud over de fysiske udbedringer af bebyggelsen indeholder helhedsplanen ligeledes tiltag, der skal modernisere og fremtidssikre afdelingen.

Hvis ikke nærværende investering foretages i afdelingen, er der risiko for, at afdelingen på sigt ikke kan matche de krav fremtidige beboere stiller til boligerne.

 

Helhedsplanen indeholder, ud over modernisering af badeværelser og køkkener, også fjernelse af skillevægge mellem køkken og opholdsstue, så der kommer en åben planløsning med gennemlyste rum. Ligesom der etableres øget tilgængelighed i 17 boliger i stueetagen for at sikre et varieret og tidssvarende udbud af boliger på langt sigt.

 

De eksisterende belægninger på de interne boligveje er udført med betonfliser i SF-type, som gennem tiderne har fået større sætninger, lunker, udskridninger mv. I forbindelse med en trafikmæssig ændring af trafik til primært cykler og gående samt mindre mini-crosser og kabinescootere, renoveres den eksisterende belægning. De interne veje ombygges, oprettes og hæves i forbindelse med etablering af forbedret adgang til boligerne, herunder niveaufrie adgange til tilgængelighedsboligerne.

 

Helhedsplanen indeholder også fællesskabs- og tryghedsskabende tiltag for afdelingens udearealer.

 

Det er således helhedsplanens formål at udbedre byggeskader, fremtidssikre afdelingen energi- og komfortmæssigt og skabe rammer, der tilgodeser afdelingens nuværende beboere samt at gøre boligerne attraktive for fremtidens beboere.

Landsbyggefonden har udtaget projektet, som en af de helhedsplanssager, der grundet dets energimærke skal have kommunalt tilsagn senest ved udgangen af 2020.

 

Helhedsplanen med tilhørende skema A grundlag, herunder finansiering og huslejekonsekvenser mv. er præsenteret for organisationsbestyrelsen i Bo42 den 24. november 2020. Helhedsplanen med tilhørende skema A grundlag, herunder finansiering og huslejekonsekvenser godkendes formelt først på det kommende bestyrelsesmøde.

 

Beboergodkendelse

Landsbyggefonden har udbedt sig supplerende tekniske undersøgelser samt yderligere teknisk dokumentation – herunder radonundersøgelser, ventilationsprojekt og grøn screening.

Når det endelige støtteomfang fra LBF og de tekniske undersøgelser er afsluttet, fremlægges helhedsplanen for afdelingsmødet til godkendelse. Det forventes, at der holdes afdelingsmøde i foråret 2021.

 

Det samlede anlægsbudget kan opgøres som følgende:

 

Specifikation                                                     Beløb inkl. moms

Gruppe 1-arbejder (støttede lån)                          Kr. mio. 17,843

Gruppe 2-arbejder (indirekte støttede arbejder)     Kr. mio. 6,000

Gruppe 3-arbejder (ustøttede arbejder)                Kr. mio. 30,382

I alt                                                                Kr. mio. 54,225

 

Det fremgår af Kuben Management (bilag 4), at Landsbyggefonden ved mail af den 11. november 2020 ”Skitse kapitaltilførselssag mv.” har tilkendegivet, at fonden til gruppe 1-arbejder har godkendt støttede lån for samlet 34,400 mio. kr. for Søndergården I og Søndergården II, hvoraf 17,843 mio. kr. er for Søndergården I. Tilsagn om ydelsesstøtten kan først meddeles af fonden, efter kommunen har godkendt skema A.

Kommunegarantien har regaranti for 50 % fra Landsbyggefonden.

 

Til gruppe 2-arbejder (indirekte støttede arbejder) har fonden tilkendegivet en samlet økonomisk ramme på 6,000 mio. kr., som finansieres af tilskud fra Fællespulje i LBF på 0,940 mio. kr., ved Bo42 egen trækningsret i LBF på 0,320 mio. kr., ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 4,240 mio. kr. med 100 % kommunalgaranti samt ved en kapitaltilførsel på 0,500 mio. kr. Kapitaltilførslen fordeles i henhold til en generel fordelingsnøgle mellem realkreditinstitut, Bo42, Landsbyggefonden og Bornholms Regionskommune, hvis andel udgør 0,100 mio. kr. og som gives ved lån.

 

Det ustøttede renoveringsarbejde (gruppe 3-arbejder) udgør 30,382 mio.kr. og finansieres af afdelingens egne henlæggelse på 6,300 mio.kr. samt ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 24,082 mio.kr. med 100 % kommunal garanti.

 

AB18 – Tilføjelser og fravigelser

Da AB18 ikke tager højde for de problemstillinger der er for en almen bygherre, har advokaterne i Kuben Management udarbejdet en række fravigelser, tilføjelser og præciseringer som medtager og beskriver disse forhold, se bilag 5 og bilag 6.

Tilføjelser og fravigelser er tilpasset aftalen mellem Dansk Byggeri og BL – Danmarks Almene Boliger.

 

Begrundelse for at sagen ikke tidligere har været behandlet i KB

Helhedsplanerne vedr. Søndergården I og II har været drøftet på styringsdialogmøderne i 2018 og 2019, men uden en egentlig kommunal stillingtagen. Bornholms Regionskommune har ligeledes deltaget i et møde med Landsbyggefonden den 25/9-2019, og har modtaget alle dokumenter løbende i processen. På mødet den 25/9-2019 bliver sagen prækvalificeret af Landsbyggefonden. Det fremgår af referatet, at Bornholms Regionskommune formelt skal give en tilkendegivelse til Landsbyggefonden iht., at der arbejdes i den rigtige retning.

 

Kommunalbestyrelsen har ikke tidligere givet en tilkendegivelse om sin støtte til, at Bo42 arbejdede videre med en renoveringsstøttesag i Landsbyggefonden med udarbejdelse af endelig helhedsplan.

 

Dette skyldes bl.a. covid-19 situationen og den fremskudte merbevilling fra Folketinget til Landsbyggefonden. Med dette afsæt er der ikke udarbejdet en foreløbig helhedsplan med en endelig helhedsplan.

 

Det skal i øvrigt bemærkes, at det er vigtigt, at sagen behandles og godkendes inden år 2021, da tildelingskriterierne pr. 1. januar 2021 ændres til et fokus på udsatte boligområder (ghettolisten) og afdelinger med dårlige energimærker, som udgangspunkt F og G. De to afdelinger Søndergården I og II er ikke udsatte boligområder, da der er under 1.000 beboere, og energimærkerne er hhv. C og D. En senere godkendelse vil formentlig medføre en udskydelse af projekt i 5-10 år, og vil være afhængig af et nyt politisk forlig med en ny tildeling af midler.

 

Kommunegaranti

I henhold til helhedsplanen og Landsbyggefodens beregninger kan den kommunale garanti opgøres til følgende:

Støttet lån, hovedstol 17,843 mio. kr. – 100 % regaranti med regaranti 50 % fra LBF

Ustøttet realkreditlån, hovedstol 28,322 mio. kr. – op til 100 % kommunal garanti

 

samt

 

kommunens andel af beløb i forbindelse med Kapitaltilførslen, på 0,100 mio. kr., der gives som lån.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1580 af den 17. december 2013 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3, stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v., ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Husleje.

Oplysninger om huslejeniveauet før og efter gennemførelse af helhedsplanen

 

Huslejeniveauet FØR gennemførelse af renoveringsprojektet:

Huslejegennemsnittet for Søndergården I i 2020 udgør 958 kr. pr. m2 pr. år eksklusiv individuelle lejetillæg.

 

Huslejeniveauet EFTER gennemførelse af renoveringsprojektet:

Det gennemsnitlige lejeniveau efter renovering udgør 848 kr. pr. m² pr. år. eksklusiv individuelle lejetillæg.

 

Husleje er uden eventuelle individuelle lejetillæg for tilkøb/råderet.

 

Den gennemsnitlige husleje vil således falde med 110 kr. pr. m² pr. år

 

I forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen genberegnes huslejen under hensyntagen til Landsbyggefondens anvisninger om huslejedifferentiering samt sammenlægningen med Afdeling 39, Søndergården II.

Ændringerne i lejen vil først blive effektueret, når renoveringsstøtteprojektet er gennemført og realkreditlånene er hjemtaget.

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune skal bidrage med en kapitaltilførsel på 0,100 mio. kr. til gennemførelse af helhedsplanen. Det anbefales, at beløbet indarbejdes i budgettet for 2023.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

 1.  Lukket bilag

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag

 7.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Godkendelse af helhedsplan, skema A, garantistillelse og medvirken til kapitaltilførsel for Bo42, Søndergården II, Rønne

03.02.12S55-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

30

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bo42 har udarbejdet en helhedsplan for renovering af boligerne i Bo42´s afd. 39, Søndergården II, med et samlet anlægsbudget på 48,974 mio. kr. Afdelingen er opført i 1981, mens den tilsvarende naboafdeling Søndergården I er opført i 1977. De to afdelinger fungerer i dagligdagen som en samlet bebyggelse. Det er helhedsplanens formål at udbedre byggeskader, fremtidssikre afdelingen energi- og komfortmæssigt og skabe rammer, der tilgodeser afdelingens nuværende beboere samt at gøre boligerne attraktive for fremtidens beboere.

Landsbyggefonden har udtaget projektet som en af de helhedsplanssager, der grundet dets energimærke skal have kommunalt tilsagn senest ved udgangen af 2020.

Kommunalbestyrelsen har ikke tidligere forholdt sig til nærværende sag om Bo42’s helhedsplan for renovering af boligerne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Kommunen godkender den udarbejdede helhedsplan med renoveringsprojektet

b) Kommunen godkender skema A.

c) Kommunen stiller en kommunegaranti for såvel det støttede (regaranti) som ustøttede lån (garanti).

d) Kommunen giver tilsagn om deltagelse i den ansøgte kapitaltilførsel på 100.000 kr., under forudsætning af de andre involverede parters medvirken.

e) Kapitaltilførslen indarbejdes i budgettet for år 2023.

f) Kommunen godkender AB 18 tilføjelser og fravigelser fra Kuben Management af den 16-11-2020

g) Kommunen godkender Bo42’s optagelse af støttet realkreditlån på 16,557 mio. kr. og ustøttet realkreditlån på 23,917 mio. kr.

h) Kommunen tager Landsbyggefondens forudsætning om sammenlægning af Bo42, Søndergården I og Søndergården II til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Søndergården II er beliggende på adresserne Curdtslund 1-41 og Bådmandsstræde 1-26, 3700 Rønne. Med i alt 45 boliger. Afdelingen er opført i 1981, mens den tilsvarende naboafdeling Søndergården I er opført i 1977. De to afdelinger fungerer i dagligdagen som en samlet bebyggelse.

 

Formålet med indsatsen er en fremtidssikring af afdelingen ved gennemførsel af en økonomisk og fysisk helhedsplan.

 

De største aktuelle udfordringer for afdelingen er, at tagbelægningen især i Søndergården I har opbrugt sin levetid og bør skiftes. I Søndergården II udskiftes tagbelægningen delvis. Endvidere er køkkener og badeværelser utidssvarende og nedslidte. Desuden er der i forvejen en høj husleje, som ikke giver plads til en finansiering af et større renoveringsprojekt.

 

Foruden tag-, køkken- og badeværelsesudskiftning, udskiftes også vinduerne i afdelingen til energieffektiv og næsten vedligeholdelsesfri type. Herudover berøres følgende emner:

- VVS-installationer skiftes.

- El-installationer skiftes.

- Tagrum efterisoleres.

- Etablering af mekanisk ventilation.

- Hoveddørene renoveres med nødvendige tætningslister mv.

- Der udføres en detaljeret radonkortlægning af boligerne, og der udføres herefter de nødvendige foranstaltninger for at sikre eventuelle forhøjede værdier af radon.

 

Ud over de fysiske udbedringer af bebyggelsen indeholder helhedsplanen ligeledes tiltag, der skal modernisere og fremtidssikre afdelingen.

Hvis ikke nærværende investering foretages i afdelingen, er der risiko for, at afdelingen på sigt ikke kan matche de krav fremtidige beboere stiller til boligerne.

 

Helhedsplanen indeholder, ud over modernisering af badeværelser og køkkener, også fjernelse af skillevægge mellem køkken og opholdsstue, så der kommer en åben planløsning med gennemlyste rum. Ligesom der etableres øget tilgængelighed i 15 boliger i stueetagen for at sikre et varieret og tidssvarende udbud af boliger på langt sigt.

 

De eksisterende belægninger på de interne boligveje er udført med betonfliser i SF-type, som gennem tiderne har fået større sætninger, lunker, udskridninger mv. I forbindelse med en trafikmæssig ændring af trafik til primært cykler og gående samt mindre mini-crosser og kabinescootere, renoveres den eksisterende belægning. De interne veje ombygges, oprettes og hæves i forbindelse med etablering af forbedret adgang til boligerne, herunder niveaufrie adgange til tilgængelighedsboligerne.

 

Helhedsplanen indeholder også fællesskabs- og tryghedsskabende tiltag for afdelingens udearealer.

 

Det er således helhedsplanens formål at udbedre byggeskader, fremtidssikre afdelingen energi- og komfortmæssigt og skabe rammer, der tilgodeser afdelingens nuværende beboere samt at gøre boligerne attraktive for fremtidens beboere.

Landsbyggefonden har udtaget projektet, som en af de helhedsplanssager, der grundet dets energimærke skal have kommunalt tilsagn senest ved udgangen af 2020.

Helhedsplanen med tilhørende skema A grundlag, herunder finansiering og huslejekonsekvenser mv. er præsenteret for organisationsbestyrelsen i Bo42 den 24. november 2020. Helhedsplanen med tilhørende skema A grundlag, herunder finansiering og huslejekonsekvenser godkendes formelt først på det kommende bestyrelsesmøde.

 

Beboergodkendelse

Landsbyggefonden har udbedt sig supplerende tekniske undersøgelser samt yderligere teknisk dokumentation – herunder radonundersøgelser, ventilationsprojekt og grøn screening.

Når det endelige støtteomfang fra LBF og de tekniske undersøgelser er afsluttet, fremlægges helhedsplanen for afdelingsmødet til godkendelse. Det forventes, at der holdes afdelingsmøde i foråret 2021.

 

Det samlede anlægsbudget kan opgøres som følgende:

 

Specifikation                                                     Beløb inkl. moms

Gruppe 1-arbejder (støttede lån)                          Kr. mio. 16,557

Gruppe 2-arbejder (indirekte støttede arbejder)     Kr. mio. 6,000

Gruppe 3-arbejder (ustøttede arbejder)                Kr. mio. 26,417

I alt                                                                Kr. mio. 48,974

 

Det fremgår af Kuben Management (bilag 4) at Landsbyggefonden ved mail af den 11. november 2020 ”Skitse kapitaltilførselssag mv.” har tilkendegivet, at fonden til gruppe 1-arbejder har godkendt støttede lån for samlet 34,400 mio. kr. for Søndergården I og Søndergården II, hvoraf 16,557 mio. kr. er for Søndergården II. Tilsagn om ydelsesstøtten kan først meddeles af fonden, efter kommunen har godkendt skema A.

Kommunegarantien har regaranti for 50 % fra Landsbyggefonden.

 

Til gruppe 2-arbejder (indirekte støttede arbejder) har fonden tilkendegivet en samlet økonomisk ramme på 6,000 mio. kr., som finansieres af tilskud fra Fællespulje i LBF på 0,900 mio. kr., ved Bo42 egen trækningsret i LBF på 0,300 mio. kr., ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 4,300 mio. kr. med 100 % kommunalgaranti samt ved en kapitaltilførsel på 0,500 mio. kr. Kapitaltilførslen fordeles i henhold til en generel fordelingsnøgle mellem realkreditinstitut, Bo42, Landsbyggefonden og Bornholms Regionskommune, hvis andel udgør 0,100 mio. kr. og som gives ved lån.

 

Det ustøttede renoveringsarbejde (gruppe 3-arbejder) udgør 26,417 mio.kr. og finansieres af afdelingens egne henlæggelse på 6,800 mio.kr. samt ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 19,617 mio.kr. med 100 % kommunal garanti.

 

AB18 – Tilføjelser og fravigelser

Da AB18 ikke tager højde for de problemstillinger der er for en almen bygherre, har advokaterne i Kuben Management udarbejdet en række fravigelser, tilføjelser og præciseringer som medtager og beskriver disse forhold, se bilag 5 og bilag 6.

Tilføjelser og fravigelser er tilpasset aftalen mellem Dansk Byggeri og BL – Danmarks Almene Boliger.

 

Begrundelse for at sagen ikke tidligere har været behandlet i KB

Helhedsplanerne vedr. Søndergården I og II har været drøftet på styringsdialogmøderne i 2018 og 2019, men uden en egentlig kommunal stillingtagen. Bornholms Regionskommune har ligeledes deltaget i et møde med Landsbyggefonden den 25/9-2019, og har modtaget alle dokumenter løbende i processen. På mødet den 25/9-2019 bliver sagen prækvalificeret af Landsbyggefonden. Det fremgår af referatet, at Bornholms Regionskommune formelt skal give en tilkendegivelse til Landsbyggefonden iht., at der arbejdes i den rigtige retning.

 

Kommunalbestyrelsen har ikke tidligere givet en tilkendegivelse om sin støtte til, at Bo42 arbejdede videre med en renoveringsstøttesag i Landsbyggefonden med udarbejdelse af endelig helhedsplan.

 

Dette skyldes bl.a. covid-19 situationen og den fremskudte merbevilling fra Folketinget til Landsbyggefonden. Med dette afsæt er der ikke udarbejdet en foreløbig helhedsplan med en endelig helhedsplan.

 

Det skal i øvrigt bemærkes, at det er vigtigt, at sagen behandles og godkendes inden år 2021, da tildelingskriterierne pr. 1. januar 2021 ændres til et fokus på udsatte boligområder (ghettolisten) og afdelinger med dårlige energimærker, som udgangspunkt F og G. De to afdelinger Søndergården I og II er ikke udsatte boligområder, da der er under 1.000 beboere, og energimærkerne er hhv. C og D. En senere godkendelse vil formentlig medføre en udskydelse af projekt i 5-10 år, og vil være afhængig af et nyt politisk forlig med en ny tildeling af midler.

 

Kommunegaranti

I henhold til helhedsplanen og Landsbyggefodens beregninger kan den kommunale garanti opgøres til følgende:

Støttet lån, hovedstol 16,557,843 mio. kr. – 100 % regaranti med regaranti 50 % fra LBF

Ustøttet realkreditlån, hovedstol 23,917 mio. kr. – op til 100 % kommunal garanti

 

samt

 

kommunens andel af beløb i forbindelse med Kapitaltilførslen, på 0,100 mio. kr., der gives som lån.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1580 af den 17. december 2013 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3, stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v., ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Husleje.

Oplysninger om huslejeniveauet før og efter gennemførelse af helhedsplanen

 

Huslejeniveauet FØR gennemførelse af renoveringsprojektet:

Huslejegennemsnittet for Søndergården II pr. 01.01.2021 udgør 805 kr. pr. m2 pr. år eksklusiv individuelle lejetillæg

 

Huslejeniveauet EFTER gennemførelse af renoveringsprojektet:

Det gennemsnitlige lejeniveau efter renovering udgør 848 kr. pr. m² pr. år. eksklusiv individuelle lejetillæg.

 

Husleje er uden eventuelle individuelle lejetillæg for tilkøb/råderet.

 

Den gennemsnitlige husleje vil således stige med 43 kr. pr. m² pr. år

 

I forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen genberegnes huslejen under hensyntagen til Landsbyggefondens anvisninger om huslejedifferentiering samt sammenlægningen med Afdeling 38, Søndergården I.

Ændringerne i lejen vil først blive effektueret, når renoveringsstøtteprojektet er gennemført og realkreditlånene er hjemtaget.

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune skal bidrage med en kapitaltilførsel på 0,100 mio. kr. til gennemførelse af helhedsplanen. Det anbefales, at beløbet indarbejdes i budgettet for 2023.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

 1.  Lukket bilag

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag

 7.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af lån i foreningen AB Gadekæret

03.11.08Ø60-0043

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

31

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Realkredit Danmark A/S har på vegne af Andelsboligforeningen Gadekæret, beliggende Gadekæret 1-5 i Åkirkeby, anmodet Bornholms Regionskommune om en vedståelse af eksisterende kommunegaranti i forbindelse med omlægning af foreningens eksisterende lån samt en godkendelse/samtykke til den fremtidige prioritetsstilling.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) At Bornholms Regionskommune i forbindelse med omlægning af lån vedstår den tidligere stillede kommunegaranti

b) At Bornholms Regionskommune godkender/samtykker til den fremtidige prioritetsstilling

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Realkredit Danmark A/S har på vegne af Andelsboligforeningen Gadekæret anmodet Bornholms Regionskommune om en vedståelse af eksisterende kommunegaranti i forbindelse med omlægning af foreningens eksisterende lån 2183.2032-001, samt godkendelse/samtykke til den fremtidige prioritetsstilling.

 

Det fremgår af kompetencefordelingsplanen at: ”Ved konvertering af lån hvor der sker væsentlige ændringer i hovedstol og lånetid og det derved øger kom­munens risiko, skal sagen forelægges til politisk beslutning ved indstilling til ØEPU og beslutning i KB.” 

 

På denne baggrund vurderes det, at denne sag skal forelægges ØEPU og KB.

 

Bornholm Regionskommune har stillet en Kommunegaranti for begge foreningens lån:

 

2183.2032-001: Flexlån F10 opr. Kr. 3.060.000, Rest: kr. 2.155.821 restløbetid 19 år. (dette lån ønskes omlagt)

 

2183.2032-002: Flexlån F10 opr. Kr. 3.165.000, Rest: kr. 3.165.000 restløbetid 18 år (påbegynder afvikling i 2023)

Bornholms Regionskommune anmodes om følgende:

 

1)      Vedståelse af eksisterende kommunegaranti vedr. lån 2183.2032-001 (BILAG 1), der overføres til et nyt fastforrentet kontantlån på 1% kr. 2.184.000 med afvikling over 30 år (BILAG 2).

2)      Kommunen godkender/samtykker til, at eksisterende lån 2183.2032-002 kr. 3.165.000 fremadrettet vil respektere ovenstående lån.

 

Ved omlægning af ovenstående lån 2183.2032-001 opnås følgende:

  1. Renten ligger fast i hele lånets løbetid, hvilket medfører, at der ingen renterisiko er.
  2. Der afvikles nu på lånet modsat tidligere, hvilket medfører en bedre sikring for RD + garantistiller (Bornholms Regionskommune).
  3. Ydelsen faldet fra 189.000 kr./år til 110.000 kr./år.
  4. Administrator har oplyst, at besparelsen, der årligt udgør ca. kr. 80.000, primært vil være reserveret til vedligeholdelse på foreningens ejendom, hvilket medfører en bedre sikkerhed for Bornholms Regionskommune.
  5. Såfremt der alene opstår mindre vedligeholdelsesarbejder, vil foreningen kunne benytte besparelsen til at ruste sig økonomisk, når der skal påbegyndes afvikling af lån 2183.2032-002 i år 2023.

 

Fremtidig prioritetsstilling:

 

  1. Realkredit Danmark kontantlån hst: 2.184.000
  2. Realkredit Danmark Flexån F10 hst: 3.165.000

 

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen øgede omkostninger for kommunen i forbindelse med omlægningen. Omlægningen skønnes ikke at medføre forøget risiko for at kommunens garanti kommer til udbetaling.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Bilag 1 (PDF)

2.
Bilag 2 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af lån i foreningen AB Englyst  

03.11.08Ø60-0044

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

32

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Realkredit Danmark A/S har på vegne af Andelsboligforeningen Englyst, beliggende Havnevej 20 i Nexø, anmodet Bornholms Regionskommune om en vedståelse af eksisterende kommunegaranti i forbindelse med omlægning af foreningens eksisterende lån.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) At Bornholms Regionskommunen i forbindelse med omlægning af lån vedstår den tidligere stillede kommunegaranti

b) At Bornholms Regionskommune godkender/samtykker til den fortsatte respekt af Lån nr. 1, med de ændringer som følger af omlægningen af dette lån

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Realkredit Danmark A/S har på vegne af Andelsboligforeningen Englyst anmodet Bornholms Regionskommune om en vedståelse af eksisterende kommunegaranti i forbindelse med omlægning af foreningens eksisterende lån, pantnr. 2149.8642, lån nr. 2.  Prioritetsstillingen er uændret, men afdragsprofilen for lån nr. 1 er ændret.  

 

Det fremgår af kompetencefordelingsplanen at: ”Ved konvertering af lån hvor der sker væsentlige ændringer i hovedstol og lånetid og det derved øger kom­munens risiko, skal sagen forelægges til politiskbeslutning ved indstilling til ØEPU og beslutning i KB.” 

 

På denne baggrund vurderes det, at denne sag skal forelægges ØEPU og KB.

 

 

Bornholm Regionskommune har stillet en Kommunegaranti for lån nr. 2:

 

2149.8642: Kontantlån opr. Kr. 4.430.000, Rest: kr. 4.308.384 restløbetid 28 år og 3 mdr.

 

 

Lånet respekter lån nr. 1:

 

2149.8642: Flexlån F10K (2%) opr. Kr. 4.840.000, Rest: kr. 3.934.410 restløbetid 19 år.

 

Bornholms Regionskommune anmodes om følgende:

 

3)      Vedståelse af eksisterende kommunegaranti (BILAG 1) vedr. Lån 2149.8642, nr. 2 der overføres til et nyt fastforrentet kontantlån på 0,5%, kr. 4.338.000 med afvikling over 30 år (BILAG 2).

4)      Kommunen godkender/samtykker til at det ny Lån nr. 2 fortsat respekter Lån nr. 1, som omlægges til et nyt fastforrentet kontantlån på 0,5%, kr. 4.186.000 med afvikling over 30 år (BILAG 2).

 

Ved omlægning af ovenstående lån opnås følgende:

  1. Renten ligger fast i hele lånets løbetid, hvilket medfører, at der ingen renterisiko er. Dette er for Lån nr. 1 en ændring i forhold til det tidligere lån. For Lån nr. 2 gælder, at renten fortsat ligger fast – men den er faldet, da det nye lån er taget i ½% obligationer, hvor det gamle var i 2% obligationer. 
  2. Ydelsen falder for Lån nr. 2 fra kr. 268.170/år til kr. 234.133/år (det første år). Dette udgør en årlig besparelse på ca. kr. 34.000. Dog medfører omlægningen samtidig, at ydelsesperioden forlænges med 2 år.

For det foranstillede lån (Lån nr. 1) gælder, at ydelsen falder fra kr. 282.982 /år til kr. 225.876/år (det første år). Dette udgør en årlig besparelse på ca. kr. 57.000. Dog medfører omlægningen, samtidig, at ydelsesperioden forlænges med 8 år.

  1. Administrator har oplyst, at besparelsen der årligt udgør ca. kr. 91.000 i alt primært vil være reserveret til vedligeholdelse på foreningens ejendom, hvilket medfører en bedre sikkerhed for Bornholms Regionskommune.
  2. Såfremt der alene opstår mindre vedligeholdelsesarbejder, vil foreningen kunne benytte besparelsen til at ruste sig økonomisk.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen øgede omkostninger for kommunen i forbindelse med omlægningen. Omlægningen skønnes ikke at medføre forøget risiko for at kommunens garanti kommer til udbetaling.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Bilag 1 - garanti - 6.12.2017 (PDF)

2.
Bilag 2 - lånetilbud 06.12.2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 33  Mountainbikespor i Vestermarie Plantage – forhøjelse af udlæg

04.10.10P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

33

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. juni 2020 et udlæg på op til 200.000 kr. til mellemfinansiering af projektet Mountainbikespor i Vestermarie Plantage.

Projektet er i sin afsluttende fase, men mangler likviditet for at kunne færdiggøre projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a) nuværende udlæg forhøjes med 200.000 kr. til 400.000 kr. til foreningen Trail Builders Bornholm som mellemfinansiering af projekt Mountainbikespor i Vestermarie Plantage.

b) udlægget tilbagebetales, når tilskuddene udbetales fra fondene.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

Morten Riis kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

Liste Ø kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkendte den 11. september 2019 et orienteringspunkt omkring det videre arbejde med outdoor-indsatsen på Bornholm. I dette punkt blev der bl.a. nævnt, at der var indledende dialog mellem Trail Builders Bornholm og BRK om et mountainbikespor i Vestermarie Plantage.

 

Foreningen Trail Builders Bornholm har søgt og delvist fået bevilget tilskud til at videreføre de mountainbikespor, der er etableret i Almindingen omkring Rytterknægten.

De nye spor ligger i Vestermarie Plantage, som Bornholms Regionskommune ejer. Der er indgået aftale (Bilag 1) mellem foreningen og BRK (Center for Ejendomme og Drift) omkring etablering og brug af et område af plantagen. Aftalen angiver, at anlægget ejes af BRK, men at det løbende tilsyn og vedligeholdelse af sporerne varetages og afholdes af Trail Builders Bornholm.

Projektet (bilag 2) går ud på at etablere spor på ca. 20 km. Der er indgået aftale med uddannede sporbyggere for at sikre, at sporerne bliver anlagt korrekt for at beskytte den omkring liggende natur samt at sikre så høj sikkerhed som muligt for mountainbikerne. Dertil indgår 20-25 frivillige i projektet med at anlægge spor og efterfølgende vedligeholde disse.

Da det ikke er muligt for foreningen at få tilskuddene udbetalt før projektet er fuldført, godkendte kommunalbestyrelsen den 25. juni 2020 et udlæg på op til 200.000 kr. i perioden maj 2020 – marts 2021. Størrelsen på det oprindelige udlæg var sat ud fra en forventning om at modtage aconto tilskud fra LAG Bornholm. Dette har imidlertid vist sig ikke at være muligt, hvorfor der nu er behov for et udlæg på op til 400.000 kr. for at afslutte projektet.

 

Projektet har følgende økonomi:

 

Udgifter

 Budget

Lønudgifter sporbyggere

       495.000

Leje af maskiner

          84.000

Materialer

          60.000

Transport

          60.000

Udgifter i alt

       699.000

Tilskud

 Tilsagn

Destination Bornholm

          62.500

Friluftsrådet

       250.000

LAG Bornholm

       200.000

Sparekassen Bornholms Fond

       100.000

Wonderpuljen

43.000

Tilskud i alt

       643.000

Manglende finansiering

       56.000

 

Det har desværre ikke lykkes for Trail Builders Bornholm at finde tilstrækkeligt fondstilskud endnu og foreningen mangler 56.000 kr. for at have projektet fuldt finansieret. Idet projektet er nært ved at være færdigt, vurderes det vanskeligt at opnå tilsagn for det fulde projekt.

 

Der er indgået en skriftlig aftale med Trail Builders Bornholm omkring vilkår for udlægget (bilag 3). Denne aftale vil blive opdateret.

 

Økonomiske konsekvenser

Foreningen Trail Builders Bornholm søger om forhøjelse af udlæg fra 200.000 kr. til 400.000 kr. i perioden juni 2020 – marts 2021.

 

Der er oprettet transport (sikkerhed) i et tilsagn på 100.000 kr. Det vurderes ikke muligt at få transport i øvrige tilsagn, da mange fonde ikke accepterer transport af deres tilsagn.

Risikoen for BRK vurderes som høj, da foreningen ikke har noget økonomisk råderum til at kunne tilbagebetale udlægget, såfremt tilsagnene ikke bliver udbetalt fuldt ud. Specielt den manglende finansiering på 56.000 kr. vurderes som en reel risiko, da projektet bliver færdigt og afrapporteret i indeværende måned.

I tilfælde af, at foreningen ikke kan tilbagebetale udlægget, bliver der rejst en sag om restfinansiering af det manglende udlæg. En evt. restfinansiering indstilles finansieret af erhvervsfremmemidlerne (Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan), jf. beslutningen i kommunalbestyrelsen den 25. juni 2020.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Bilag 1 - Partnerskabsaftale vedr. MTB-sporet i Vestermarie Plantage - Kopi (PDF)

2.
Bilag 2 - Projektbeskrivelse - Mountainbikespor i Vestermarie plantage (PDF)

3.
Bilag 3 - Aftale om udlæg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 34  Samlet budgetopfølgning pr. 31. oktober 2020

00.30.14G01-0075

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

17-12-2020

34

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I sagen gennemgås budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020 på drifts- og anlægsområderne samt konsekvenserne for kassebeholdningen. Dertil skal der tages stilling til tillægsbevillinger.

Samlet set viser budgetopfølgningen på den overførbare ramme et forventet mindreforbrug på 8,4 mio. kr. i 2020.

På den ikke-overførbare ramme forventes et merforbrug på 30,2 mio. kr. i 2020. Merforbruget kan i høj grad tilskrives merudgifter på beskæftigelsesområdet som følge af corona, som er kompenseret igennem midtvejsreguleringen af tilskud og udligning på finansieringssiden.

 

På anlægsområdet forventes forbrugt 73,1 mio. kr. af det samlede rådighedsbeløb på 173,6 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller

a) at budgetopfølgningen tages til efterretning

b) at der meddeles en tillægsbevilling på 49.084.000 kr. på den ikke-overførbare bevilling, som anført i tabel 7 pkt. a,

c) at merforbruget vedr. hjælpemidler på 600.000 kr. som følge af uændret serviceniveau på diabetesområdet finansieres af mindreforbrug på Social- og Sundhedsudvalgets samlede overførbare ramme, og fordeles på bevillingerne i forbindelse med budgetoverførslen til 2021

d) at der meddeles en tillægsbevilling på

1)   1.000.000 kr. til bevilling 54 Vej og Park

2)   2.231.000 kr. til bevilling 55 Ejendomme og service

3)   133.000 kr. til bevilling 56 Devika

4)   422.000 kr. til bevilling 63 Folkemødet

alle finansieret af puljen ’Corona-udgifter’ på bevilling 61 Økonomi og personale

e) at der meddeles tillægsbevilling på

1)   537.000 kr. til bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse

2)   502.000 kr. til bevilling 51 Bredskabet

3)   5.987.000 kr. til bevilling 57 Kollektiv trafik

alle finansieret af næste års budget på bevillingernes rammer

f) at der meddeles tillægsbevilling på 36.000 kr. til bevilling 12 Børn og familier til den nye opgave vedr. ”Sundhedsplejersker som vaccinationsambassadører”, finansieret af de likvide midler

g) at der meddeles tillægsbevilling på 144.000 til bevilling 21 Kultur og Fritid til ”Særlige åbningstider for lokale fritidsaktiviteter i forbindelse med COVID-19”, finansieret af de likvide midler

h) at mindreforbruget vedr. jordforureningsopgaver på 632.000 kr. overføres til 2021 som følge af tidsmæssig forskydning af projektets udgifter

i) at der meddeles negativ tillægsbevilling på 270.000 kr. til bevilling 53 Veje, parker og anlæg som følge af uforbrugt budgetkorrektion givet til omlægning til økologi under grønne områder, beløbet tilføres de likvide midler

j) at restbudgettet på puljen ’Corona-udgifter’ på bevilling 61 Økonomi og personale overføres til budget 2021

k) at der meddeles tillægsbevilling på 12.750.000 kr. vedr. øvrige bevillinger som anført i tabel 7 pkt. e

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 31. oktober 2020. I 2020 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli og 31. januar 2021.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020 ekskl. overførsler fra 2019.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020 inkl. overførsler fra 2019.

 

I bilag 1 rettes fokus mod resultatopgørelsen.

I bilag 2 findes en sammenskrivning af dagsordenspunkterne fra udvalgenes behandling af budgetopfølgningen på udvalgsniveau samt fagudvalgenes indstillinger.

I bilag 3 findes en oversigt over budgetopfølgning på udvalg, center og bevillingsniveau.

I bilag 4 findes en oversigt over budgetopfølgning på anlæg.

I bilag 5 findes en sammenskrivning af driftsbudgetopfølgningen på udvalg og bevillinger.

I bilag 6 findes en sammenskrivning af anlægsbudgetopfølgningen på udvalg og projekter.

 

 

Drift

Som helhed vurderes budgetopfølgningen ikke at give anledning til bekymring. Der ses store merforbrug som følge af corona, men disse kompenseres i stor udstrækning af ekstraordinære tilskud på finansieringssiden.

I det følgende beskrives vurderingerne samt de usikkerheder der knytter sig til budgetopfølgningen.

 

Samlet set viser budgetopfølgningen på den overførbare ramme et forventet mindreforbrug på 8,4. mio. kr. i 2020. Fra 2019 er overført et overskud på 75,5 mio. kr. Samlet set forventes således et overskud på 83,9 mio. kr. på den overførbare ramme.

 

På den ikke-overførbare ramme forventes et merforbrug på 30,2 mio. kr. i 2020.

 

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 31. oktober 2020

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer-/mindreforbrug i 2020

Overført fra 2019

Forventet resultat i 2020 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Børne- og Skoleudvalget

125

 

25.846

25.971

 

Social- og Sundhedsudvalget

4.311

-12.039

13.701

18.012

-12.039

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

-5.139

-40.891

5.686

547

-40.891

Natur- og Miljøudvalget

-3.235

632

4.152

917

632

Økonomi- , Erhvervs- og Planudvalget

12.329

22.139

26.121

38.450

22.139

I alt 

8.392

-30.159

75.506

83.898

-30.159

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Tabel 2: Sammenligning af forventet mer-/mindreforbrug med tidligere opfølgning

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer-/mindreforbrug i 2020
overførbar

Forventet mer-/mindreforbrug i 2020
ikke-overførbar

30. april

31. okt.

Ændring

30. april

31. okt.

Ændring

Børne- og Skoleudvalget

-8.761

-220

8.540

 

 

 

Social- og Sundhedsudvalget

-4.410

4.311

8.721

-1.294

-12.039

-10.745

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

-3.140

-5.139

-1.999

-46.009

-40.891

5.118

Natur- og Miljøudvalget

-14.550

-3.235

11.315

-290

632

922

Økonomi- , Erhvervs- og Planudvalget

1.667

12.329

10.661

2.920

22.139

19.219

I alt

-29.192

8.046

37.238

-44.673

-30.159

14.515

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Som helhed vurderes budgetopfølgningen ikke at give anledning til bekymring. Der ses store merforbrug som følge af corona, men disse kompenseres i stor udstrækning af ekstraordinære tilskud på finansieringssiden.

I det følgende beskrives vurderingerne samt de usikkerheder der knytter sig til budgetopfølgningen.

 

Som i tidligere år anvender flere centre overførte midler til engangsudgifter og forskudte opgaver, hvilket ikke peger ind i de kommende år som et vedvarende merforbrug.

Det samlede merforbrug på såvel den overførbare og ikke-overførbare ramme skal hovedsageligt tilskrives corona-relaterede merudgifter.

 

I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober har der også været fokus på at afdække den betydning corona forventes at få på områdernes driftsøkonomi. Denne opgørelse indeholder bl.a. tværgående mindreforbrug på flyrejser, befordringsgodtgørelse, møder, personalepleje og repræsentation mv.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. maj 2020 at afsætte en bevilling på 17,7 mio. kr. i en central pulje til at dække kommunens corona-relaterede merudgifter. Mer-/mindreforbrug vedrørende corona er medtaget i opfølgningen på de enkelte områder. En del af puljen indstilles fordelt i forbindelse med denne budgetopfølgning og de corona-relaterede udgifter vedr. 2020 opgøres og fordeles endeligt primo 2021. Et evt. restbeløb på puljen indstilles overført til 2021.

 

I midtvejsreguleringen af tilskud og udligning har kommunen modtaget 69,4 mio. kr., hvoraf 62,1 mio. kr. vedrører kompensationen til kommunerne som følge af corona. Den del af kompensation der ikke vedrører beskæftigelsestilskud og overførsler udgør 9,2 mio. kr.

Det skal bemærkes, at størrelsen af corona kompensationen fortsat ikke er endeligt opgjort, hvorfor der kan komme reguleringer af de modtagne tilskud i 2021.

 

I tabel 3 ses den nuværende opsamling på de forventede mer- og mindreudgifter som følge af corona i 2020. Som det ses af tabellerne forventes der corona-relaterede merudgifter på i alt 38,6 mio. kr., heraf udgør beskæftigelsesområdets forventede udgifter, på bevilling 41, næsten 29 mio. kr. Ses der bort fra merudgifterne på beskæftigelsesområdet, resterer 9,7 mio. kr., der vil skulle afholdes af puljen afsat til corona-relaterede mer-/mindreudgifter. 

 

Tabel 3: Opgørelse over corona-relaterede mer- og mindreudgifter, opgjort i 1.000 kr.

Børne- og Skoleudvalget

-1.124

11

Dagtilbud

Ekstra personale, for at opfylde kravene om hygiejne fra Sundhedsstyrelsen

-380

12

Børn og Familie

Ekstra personale i Løvstikken, kl. 8-16

-171

13

Skole

Yderligere ressourcer op til sommerferien og til aflyste brobygningsforløb

-573

Social- og Sundhedsudvalget

-2.980

31

Ældre

Plejeboligområdet (foreløbigt estimat)

0

31

Ældre

Hjemmeplejen (foreløbigt estimat)

0

31

Ældre

Isolationsfaciliteter, udgifter

-36

32

Psykiatri og Handicap

Vikarer på botilbud som følge af hjemsendte medarbejdere

-217

32

Psykiatri og Handicap

Forventede merbetalinger til private botilbud

-800

32

Psykiatri og Handicap

Ledsagerordning, SEL §97

300

32

Psykiatri og Handicap

Fra 12-1, Løvstikken (voksenbetaling)

-161

33

Sundhed og Forebyggelse

Merudgifter til værnemidler, Hjælpemidler

-2.904

33

Sundhed og Forebyggelse

Den kommunale tandpleje

-23

33

Sundhed og Forebyggelse

Sygeplejen

0

33

Sundhed og Forebyggelse

Kommunikationscentret

-164

33

Sundhed og Forebyggelse

Sønderbo

561

33

Sundhed og Forebyggelse

Tværgående sundhed

464

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

-29.455

21

Kultur og Fritid

Kulturskolen - merarbejde og indkøb af it-udstyr til brug ved hjemmeundervisning

-47

22

Biblioteker

Merudgifter til iværksatte tiltag omkring eReolen og Filmstriben samt manglende indtægter

-262

41

 Uddannelse og beskæftigelse

Forventning om flere ledige flygtninge

-500

41

 Uddannelse og beskæftigelse

Flere ledige dagpengemodtagere (og sygedagpenge)

-28.400

59

Idrætsområder

Manglende indtægter vedr. aflyste arrangementer inkl. sommer

-246

Natur- og Miljøudvalget

-8.735

52

Teknik, natur og miljø

Færre indtægter fra P-afgifter, modvejes dog af betalingsparkering og færre udgifter

0

52

Teknik, natur og miljø

Færre indtægter fra gæstesejlere og øvrige passagerer i havnene

-875

53

Vej, park og anlæg

Manglende indtægter fra salg af træ - skove

-969

54

Vej og Park

Mistet omsætning i Vej og Park, modregnet reducerede udgifter

-1.000

55

Ejendomme og service

Ejendomsservice, leje af vaske, toiletvogne og telte

-1.480

55

Ejendomme og service

Ekstra rengøring i daginstitutioner

-2.656

55

Ejendomme og service

Ekstra rengøring af offentlige toiletter

-425

55

Ejendomme og service

Ekstra rengøring på folkeskoler

-350

55

Ejendomme og service

Ekstra rengøring på voksenhandicap-området

-80

56

Devika

Færre indtægter fra dagcentre, kantiner og mødeforplejning

-900

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

-500

63

Folkemødet

Manglende indtægter som følge af aflysning

-500

Tværgående besparelser

4.149

 

Diverse centre

Mindre- og merudgifter til værnemidler

150

 

Diverse centre

Besparelser flyrejser (DAT)

1.278

 

Diverse centre

Besparelser møder, personalemøder, personalepleje og repræsentation mv.

1.962

 

Diverse centre

Befordringsgodtgørelse pr. september

759

   I alt

-38.645

 

 

Dertil er der allerede givet tillægsbevillinger til nedenstående merforbrug vedr. corona.

 

Tabel 4: Opgørelse over tillægsbevilgede merudgifter vedr. corona, opgjort i 1.000 kr.

31

Ældre

Sommeraktiviteter på plejeboligområdet

-408

32

Psykiatri og Handicap

Sommeraktiviteter på voksenhandicapområdet

-132

53

Vej, park og anlæg

Hot spots - adfærdsregulerende forhold

-282

55

Ejendomme og service

Nye metoder og løsninger for fastholdelse af social kontakt og livskvalitet for ældre på plejecentre/plejehjem

-1.000

I alt

-1.822

 

Tillægsbevillingerne på bevilling 31 Ældre og 32 Psykiatri og Handicap modsvares af modtagne særtilskud, og er kassefinansierede.

Det forventede merforbrug til Hot Spots er finansieret igennem den i kommunen afsatte corona-pulje.

Slutteligt er merforbruget på bevilling 55 Ejendomme og service til nye metoder og løsninger for fastholdelse af social kontakt og livskvalitet for ældre på plejecentre/plejehjem kassefinansieret. Midlerne er finansieret igennem et modtaget særtilskud på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet. Heraf vil der tilgå BRK ca. 1 mio. kr. som særligt bloktilskud.

 

I det følgende gennemgås de større mer-/mindreforbrug.

 

Børne- og Skoleudvalget

På Børne- og Skoleudvalgets områder forventes der pr. 31. oktober 2020 samlet set et merforbrug på 0,2 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 25,8 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 26 mio. kr., hvilket er 8,5 mio. kr. bedre end ved budgetopfølgningen pr. 30. april 2020.

 

dagpasningsområdet forventes et mindreforbrug på 3,6 mio. kr., der kan tilskrives mindreforbrug på programmet ”De små børns Bornholm”, søskendetilskud og økonomiske fripladser, udgifter til studerende. Dertil ses der et væsentligt mindreforbrug på kontoen for ”pengene følger barnet”, da der bliver passet betydeligt færre børn i 2020 end der oprindeligt var budgetteret med.

I alt er der tale om en forbedring på 2,1 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april. Forbedringen på 2,1 mio. kr. er primært sket hos daginstitutionerne, hvor sundhedsmyndighedernes neddroslede krav vedr. corona betyder en forbedring af økonomien, samt på programmet ”De små børns Bornholm”, hvor opstarten er forsinket på grund af corona. 

 

børne- og familieområdet forventes et merforbrug på 0,8 mio. kr., der primært kan henføres til anvendelse af overførslen fra 2019 til bl.a. igangsatte initiativer omkring nedbringelse af ventetider til pædagogisk-psykologisk vurdering samt nedbringelse af skolefravær. Der er tale om en forbedring på 2,8 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april. Forbedringen skyldes færre anbragte og lavere gennemsnitspriser end antaget 30. april, samt brug af mindre omkostningstunge foranstaltninger og udsættelse af en række initiativer vedr. myndighedsbehandlingen.

 

Skoleområdet forventer et samlet merforbrug på 2,7 mio. kr. i 2020, der kan henføres til anvendelsen af overførslen fra 2019 til engangsformål, disse er uændrede siden april. Det forventede merforbrug er nedjusteret med 3,6 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april 2020. Forbedringen kan primært henføres til at skolerne har udskudt alle lejrskoler/studieture samt at der i april typisk tages højde for, at der kan komme uforudsete udgifter til langtidssygdom m.m.. Disse udgifter har der ikke været i væsentlig grad under første og anden fase af Covid-19. Desværre ser det dog ud til at denne udgiftstype sidst på året er tydeligt voksende.

 

 

Social- og Sundhedsudvalget

På Social- og Sundhedsudvalgets overførbare bevilling forventes der pr. 30. oktober 2020 samlet set et mindreforbrug på 4,3 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 13,7 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 18,0 mio. kr., hvilket er 8,7 mio. kr. bedre end ved budgetopfølgningen pr. 30. april 2020.

 

Ældreområdet forventer samlet set et mindreforbrug på 9,1 mio. kr. i 2020, hvilket er en forbedring på 5,1 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april 2020. Mindreforbruget kan primært henføres til fællesudgifter, ældre, hvor der bl.a. er ikke-udmøntede demografimidler på 3,2 mio. kr. og en aktivitetsbudgetramme på 4,0 mio. kr. Før budgetopfølgningen i april måned forventedes der et højere aktivitetsniveau og der blev i den forbindelse lagt op til en større udmøntning af demografimidlerne og aktivitetsbudgettet. I det lys skal de nuværende ikke udmøntede demografimidler og aktivitetsbudget ses som en konsekvens af den indflydelse som Corona nedlukningen har haft på aktivitetsnedgangen.

Forbedringen siden budgetopfølgningen 30. april ses hos Hjemmeplejen og Myndighed og tilsyn, ældre særlig overførselsret. Da Corona nedlukningen har betydet et fald i aktiviteten betyder det, at udgifterne under Myndighed falder, medens indtægten i Hjemmeplejen modsat falder. Dette er også tilfældet, men at det har lykkes skyldes bl.a. at Hjemmeplejen har tilpasset lønudgifterne til det lavere aktivitetsniveau bl.a. ved at anvende eksterne vikarer minimalt. Samtidig har aktivitetsnedgangen også betydet en bedre overensstemmelse mellem antallet af eget personale og aktiviteten i Hjemmeplejen.

 

Psykiatri og Handicap forventer samlet set et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i 2020. Der er tale om en forbedring på 0,3 mio.kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april. Enkelte udførerafdelinger forventer merforbrug som bliver finansieret af mindreforbrug på myndighed samt administration og tilsyn. Forbedringen skal tilskrives at enkelte borgere har fået billigere tilbud.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 0,5 mio. kr. i 2020, hvilket er en forbedring på 0,4 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april, hvilket skyldes en reduceret afregning for den integrerede brugerbefordring.

 

Sundhed- og forebyggelsesområdet forventer et merforbrug på 5,0 mio. kr. på den overførbare bevilling, hvilket er en forbedring på 3,4 mio. kr.  Merforbruget kan primært henføres til de besluttede tiltag på elevområdet, hvor der tilbage i 2017 er besluttet at merforbrug i 2019 og 2020 skulle finansieres af overskud fra 2017 og 2018. Siden budgetopfølgningen pr. 30. april er der sket en væsentligt ”forbedring” af det forventede resultat, som kan tilskrives et stort frafald af elever i 2. halvår 2020.

Derudover forventes et merforbrug som følge af indkøb af værnemidler. Her er merforbruget dels forårsaget af et generelt øget forbrug grundet Corona-situationen, dels af at hele BRK’s indkøb af værnemidler, i corona-krisen, er samlet i afdeling Hjælpemidler, hvilket betyder, at det forbrug der ”normalt” ville ligge ude i de enkelte afdelinger nu også ligger i afdeling Hjælpemidler

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 3,0 mio. kr. i 2020, hvilket er en forværring på 2,6 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april. Merforbruget kan primært henføres til det uændrede serviceniveau på diabetesområdet under ’Hjælpemidler’, samt øgede udgifter til individuel befordring til vederlagsfri fysioterapi, kompressionsstrømper, proteser og handicapbiler

 

sociale ydelser, der formelt er placeret under Social- og Sundhedsudvalget, men har sammenhæng til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget, forventes et merforbrug på 8,6 mio. kr. i 2020. Merforbruget kan henføres til en større tilgang af seniorpensionister. Der er i forbindelse med budgetlægningen for 2021 taget højde for merforbruget.

 

 

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

På Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets overførbare bevilling forventes der pr. 31. juli 2020 samlet set merforbrug på 5,1 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 5,7 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 0,5 mio. kr., hvilket er 2,0 mio. kr. værre end ved budgetopfølgningen pr. 30. april.

 

uddannelses- og beskæftigelsesområdets overførbare bevilling forventes et merforbrug på 4,7 mio. kr., hvilket er en forværring på 2,9 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april.

Merforbruget kan dels henføres til budgetforskydninger som følge af ubrugte midler vedr. projekter som fx praktikplads, tilflytterservice samt udgiften til understøttelse af videregående uddannelser (tidligere Bornholms Akademi) til udgangen af 2020. Det yderligere merforbrug, og årsagen til forværringen i forhold til sidste budgetopfølgning, skyldes udgifter til en ny gruppe unge med meget store begrænsninger/handicaps på den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU).

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet et merforbrug på 40,9 mio. kr. i 2020, hvilket er en forbedring på 5,1 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april.

Merforbruget skyldes primært coranakrisen, der har bevirket at der er betydelige flere ledige dagpengemodtagere. Samtidig er der fortsat tilgang i antallet af borgere ansat i private fleksjob, hvilket bevirker et merforbrug på området. Da området er meget konjunkturfølsomt og har stor betydning ift. direkte refusion og regulering via budgetrammen, er der løbende budgetopfølgning på områder, hvor der også gennemføres en særlig opfølgning op til den årlige budgetforhandling. Der er således taget højde for de større mer-/mindreforbrug i budgetlægningen for 2021 og frem.

Derudover skal det nævnes at kommunen i midtvejsreguleringen er blevet reguleret med 38,6 mio. kr. vedr. beskæftigelsestilskuddet, som primært vedrører Corona situationen.

 

fritids- og kulturområdet forventes samlet set et merforbrug på 0,4 mio. kr. i 2020, hvilket er en forbedring på 0,9 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr, 30. april. De væsentligste årsager til merforbruget kan henføres til brug af overførslerne fra 2019, der er øremærket til en række specifikke formål og indsatser. Hertil ses udgifter relateret til corona i forhold til manglende indtægter på idrætsområderne og iværksatte tiltag af bibliotekerne.

Der er tale om en forbedring på 0,9 mio. kr. i forhold til opfølgningen pr. 30. april, hvilket skyldes udskydelse af planlagte aktiviteter, samt besparelsestiltag for at minimere tabet forbundet med Corona.

 

 

Natur- og Miljøudvalget

På Natur- og Miljøudvalgets overførbare bevilling forventes der pr. 31. oktober 2020 samlet set et merforbrug på 3,2 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 4,2 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 0,9 mio. kr., hvilket er 11,3 mio. kr. bedre end ved budgetopfølgningen pr. 30. april 2020.

 

teknik, natur og miljø forventes samlet set balance mellem budget og forbrug i 2020, hvilket er en forbedring på 2,7 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april. Den samlede balance på området dækker over et mindreforbrug på naturområdet på 1,1 mio. kr., mindreforbrug vedr. skadedyr på 0,9 mio. kr. og et tilsvarende merforbrug på de øvrige områder. Heraf vedrører hovedparten havneområdet, hvilket dels skyldes forbrug af overførsel fra 2019, dels skyldes færre indtægter på i alt 0,9 mio. kr. fra gæstesejlere.

En stor del af forbedringen skal tilskrives naturområdet, hvor den afsatte pulje på naturgenopretning ikke forventes udmøntet i år som først forudsat. Puljen forventes udmøntet i forbindelse med Bornholms Grønne Bølge

På den ikke-overførbare del af bevillingen forventes et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i 2020, hvilket er en forbedring på 0,9 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april 2020. Mindreforbruget kan henføres til jordforureningsområdet, hvor der forventes et mindreforbrug i indeværende år vedrørende de pågående afværgeforanstaltninger.

 

Ejendomme og drift forventer samlet set et merforbrug på 3,2 mio. kr. i 2020, hvilket er 8,7 mio. kr. bedre end ved budgetopfølgningen pr. 30. april.

Det samlede merforbrug udgøres blandt andet af et merforbrug hos Ejendomme og Service på 6,4 mio. kr. hvoraf 3,8 mio. kr. vedrører rengøring. Devika har et merforbrug 0,9 mio. kr. En del af centerets samlede merforbrug kan henføres til brug af overførsler, mens øvrige kan henføres til merudgifter/mindreindtægter som følge af corona-situationen

Vintertjenesten forventer at komme ud af året med et samlet overskud på 10,0 mio. kr., som følge af et forventet mindreforbrug i 2020 på 5,0 mio. kr. Vej og Park, Rengøring, Devika og BAT forventer alle at komme ud af året med underskud.

For BATs vedkommende er der dog tale om et reduceret underskud i forhold til det overførte fra 2019, og handleplanen følges på udgiftssiden. Indtægtssiden følges også tæt da der i januar og februar, forud for corona sås lave indtægter.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set balance mellem budget og forbrug i 2020, hvilket er uændret i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april 2020.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020 viser for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets områder et forventet mindreforbrug på 12,3 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 26,1 mio. kr. Således forventes årets resultat at blive et overskud på 38,4 mio. kr., hvilket er 10,7 mio. bedre end ved budgetopfølgningen pr. 30. april.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 22,1 mio. kr. i 2020.

 

For Økonomi og personale forventes samlet set et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. i 2020 på den overførbare bevilling, hvilket er en forbedring på 1,2 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april. Mindreforbruget kan primært henføres til lavere udgifter vedrørende personale end planlagt som følge af vakante stillinger og højere lønrefusioner, samt til forsikringspuljer.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 21,5 mio. kr. i 2020. Heraf vedrører 17,7 mio. kr. puljen til corona-udgifter, idet merforbrug vedr. corona er medtaget i opfølgningen på de enkelte områder. En del af puljen indstilles fordelt i forbindelse med denne budgetopfølgning og corona-udgifter vedr. 2020 opgøres og fordeles endeligt primo 2021. Et evt. restbeløb på puljen indstilles overført til 2021.

Mindreforbruget herudover på 3,8 mio. kr. vedrører lavere udgifter til tjenestemandspensioner og seniorjobs end budgetteret, samt at kun en lille del af puljen til kaskoskader hos BAT forventes brugt. Der er endnu ikke været anmeldelser fra BAT, og der er reserveret 0,1 mio. kr. til eventuelle skader resten af året.

 

For Regional udvikling, it og sekretariat forventes samlet set et mindreforbrug på 10,4 mio. kr. i 2020 på den overførbare bevilling. Fra 2019 er der samlet set overført et overskud på 24,2 mio. kr. Dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 25,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 9,5 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april.

De væsentligste grunde til ændringen er:

-      tilførsel af midler i 2020 til koordinerende medarbejder for Energiø, som ikke forventes anvendt før 2021 samt vakante stillinger i byggeafdelingen

-      færre udbetalinger af allerede disponerede beløb fra Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje

-      ingen udbetalinger fra den grønne tilskudspulje før 2021.

Det er også på ovennævnte områder, der er de væsentligste mindreforbrug samt på bevillingen Politikere.

Derudover har corona-situationen medført, at Folkemødet 2020 er aflyst, hvilket betyder en merudgift på 0,5 mio. kr.

Overskuddet skyldes også ovennævnte områder samt området It og digitalisering. Her er der reserverede midler til systemudgifter (herunder nyt ESDH-system), udskiftning af forskelligt udstyr m.v.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i 2020, da opfølgningen er baseret på, at der ikke afholdes folketingsvalg / folkeafstemning i 2020.

 

For en mere ud