Åbent punkt
1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-01-2020 |
1 |
|
Fraværende
Maike Fiil har meldt afbud til mødet.
Bemærkninger til dagsordenen
Centerchef for Børn og Familie Ander Fløjborg deltager under hele mødet.
Centerchef for Skole Trine Schloss Pedersen deltager under hele mødet.
Konsulent Sara Wedell-Bollmann deltager under punkterne 1 til 3.
Åbent punkt
2 Kommissorium og tidsplan for arbejdet med specialtilbud på Bornholm
17.03.00A00-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-01-2020 |
2 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Børne- og Skoleudvalget besluttede den 2. april 2019 at indlede en proces, der skulle evaluere de eksisterende specialtilbud i Bornholm Regionskommune, og godkendte nedsættelsen af en arbejdsgruppe. Der blev afholdt dialogmøde med Børne- og Skoleudvalget, Handicaprådet og arbejdsgruppen den 3. december 2019 for at kvalificere opgaven og processen, og på den baggrund forelægges kommissorium og revideret procesfrem til politisk godkendelse.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at
a) udvalget tager Handicaprådets kommentarer til efterretning
b) udvalget godkender kommissorium og tidsplan for arbejdet med specialtilbud på Bornholm
Børne- og Skoleudvalget den 7. januar 2020:
Ad. a: taget til efterretning
Ad. b: godkendt, idet udvalget ønsker, at inddragelse af medarbejderne indskrives i procesplanen.
Sagsfremstilling
Børne- og Skoleudvalget iværksatte i 2016 en analyse af, hvordan Bornholms Regionskommune bedst muligt kunne sikre opgaveløsningen for børn med særlige indlæringsbehov (specialundervisning), herunder inklusionsarbejdet på øens folkeskoler. På baggrund af analysen blev rapporten ’Specialundervisning og særlige dagtilbud’ udarbejdet. Det daværende Børne- og Skoleudvalg valgte derefter at organisere opgaveløsningen for børn med særlige indlæringsbehov med de specialundervisningstilbud, der eksisterer i dag.
Behovet for undervisningstilbud til børn med særlige behov er fortsat en stor udfordring, og Børne- og Skoleudvalget besluttede derfor den 2. april 2019, at den nuværende organisering af specialtilbud skulle evalueres og, at der skal udarbejdes et forslag til en ny organisering af specialtilbud, såfremt evalueringen finder, at de specialpædagogiske udfordringer ikke løses på den bedst mulige måde med den nuværende organisering. Grundet organisatoriske ændringer indenfor Center for Skole, har arbejdsgruppen ikke været aktiv siden sit første arbejdsmøde i foråret, før den blev revitaliseret i oktober 2019, hvor den ligeledes blev udvidet.
Dialogmøde med Handicaprådet
Som et led i processen afholdt Børne- og Skoleudvalget dialogmøde med Handicaprådet og arbejdsgruppen den 3. december, hvor arbejdsgruppens opgave, udkast til kommissorium og procesplan blev drøftet og kvalificeret. Disse drøftelser er taget ad notam og vil indgå i arbejdsgruppens videre arbejde. Handicaprådet havde følgende kommentarer til det bilagte kommissorium og procesplan:
· At alle skoletilbud er reelle tilbud med mulighed for undervisning i alle fag og mulighed for eksamen i alle fag.
· At alle elever kan få sygeundervisning i hjemmet, hvis de ikke kan komme i skole.
· Børn skal fungere socialt og trives, før de kan modtage læring.
Arbejdsgruppens sammensætning
Den nuværende arbejdsgruppe består af følgende deltagere, der repræsenterer en bred interesseflade indenfor området med specialpædagogiske tilbud og indsatser:
· Ledelsesrepræsentant fra Heldagsskolen
· Ledelsesrepræsentant fra Kildebakken
· Ledelsesrepræsentant fra Ungdomsskolen
· To ledelsesrepræsentanter fra en almenskole
· To konsulenter fra Administration og rådgivning, Center for Skole
· Konsulent fra Budget, Center for Økonomi og Personale
· Repræsentant fra Bornholms lærerforening, BLF
· Leder af PPR
· Leder af Dagtilbud
· Leder af Ungeporten
· Skolechef
· Centerchef, Børn og familie
Kommissorium og tidsplan
Arbejdsgruppen har udarbejdet og godkendt et kommissorium og en tentativ tidsplan (bilagt) for det kommende arbejde, som forelægges til politisk godkendelse. Kommissoriet fokuserer på, at alle børn skal opleve at være en del af et stærkt børne- og læringsfællesskab, hvor de kan udvikle sig bedst muligt.
Arbejdsgruppens opgave er derfor at finde frem til den mest optimale opgaveløsning, så det sikres, at der er et kvalificeret og godt skoletilbud til alle børn – også dem, der har særlige behov. Målet er derfor, at arbejdsgruppen skal udarbejdet et oplæg til, hvordan organiseringen af specialtilbud skal være i Bornholms Regionskommune.
Tentativ procesplan fra revitalisering til afslutning:
|
24. oktober 2019 |
Kort møde om godkendelse af kommissorium og procesplan herunder definition af målgruppen samt overvejelser over hvilke data, der er behov for inden første arbejdsmøde.
|
|
12. november |
1. arbejdsmøde Overblik - kortlægning af eksisterende tilbud Indsamling af data Økonomisk overblik og finansiering |
|
3. december |
Dialogmøde med Handicaprådet, arbejdsgruppen og BSU |
|
9. december |
2. arbejdsmøde Tilbagemeldinger fra dialogmøde |
|
7. januar |
Politisk behandling i BSU i forhold til det videre arbejde i arbejdsgruppen |
|
23. januar 2020 Temadag 8.00-20.00 |
3. arbejdsmøde/temadag Genbesøge rapporten ’Specialundervisning og særlige dagtilbud’ Eksterne input Workshop Input til fremtidig organisering af kommunens specialtilbud |
|
24. januar 2020 |
Skoleledermøde – mundtlig orientering og evt. drøftelse |
|
5. februar 2020 Kl. 13-15 |
4. arbejdsmøde Fortsat arbejde Evt. indarbejdelse i processen for budget 2021 Udarbejdelse af forslag til organisering og implementeringsplan Arbejdsgruppen tager stilling om nogle af de aftalte ændringer kan implementeres til skoleåret 2020-2021. |
|
14. februar 2020 |
Orientering på fælles ledermøde mellem Center for Skole og Center for Børn- og Familie |
|
3. marts 2020 |
BSU-møde – orientering om første udkast og politiske tilbagemeldinger |
|
4. marts 2020 Kl. 8.30-10.30 |
5. arbejdsmøde Politiske tilbagemeldinger Endeligt forslag til organisering og implementeringsplan |
|
5. maj 2020 |
Endeligt forslag fremlægges for BSU |
I kommissoriet indgår desuden en spørgeramme, som har dannet grundlag for indsamling af empiri til det videre arbejde. Spørgerammen er udarbejdet som et led i evalueringsprocessen, og har været udsendt til alle ledere og mellemledere på folkeskolerne. Disse besvarelser, som angiver flere opmærksomhedspunkter, vil blive en del af arbejdsgruppens videre arbejde.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. januar 2020
1. Kommissorium (PDF) |
Åbent punkt
3 Deltagelse i Demokratiskolen
17.00.00P20-0002
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-01-2020 |
3 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Paradisbakkeskolen, Ungdomsskolens 10. klasseskole og Friskolen Østerlars ønsker at indgå i samarbejde med Demokratiskolen, hvor formålet er at uddanne udskolingselever på udvalgte klassetrin til deltagelse i et demokratisk samfund. Da der ønskes politisk deltagelse i forløbet forlægges sagen for Børne- og Skoleudvalget.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller, at
a) udvalget godkender ansøgningen om Paradisbakkeskolens og 10. klasseskolens deltagelse i Demokratiskolen
b) udvalget udpeger to repræsentanter fra udvalget
Børne- og Skoleudvalget den 7. januar 2020:
Ad. a: godkendt
Ad. b: Udvalget udpeger Bente Helms og Linda Kofoed Persson.
Sagsfremstilling
Ifølge rapporten ’Hvem stemte ved EP-valget 2014’ fra Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab, var der en særligt lav stemmeprocent blandt de unge 18-21-årige på Bornholm. De ressourcestærke unge fyldte mest i det ungdomspolitiske arbejde og i de politiske fora i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. De mindre ressourcestærke elever udnytter ikke i tilstrækkelig grad deres plads i demokratiet, og får derfor ikke forløst deres potentiale og bidraget til debatterne.
Der risikerer derfor at opstå et tomrum i den lokalpolitiske debat samt et videnstab hver gang en ny årgang flytter fra øen, idet 70% af en årgang forlader øen efter endt ungdomsuddannelse. Demokratiskolen ser derfor et behov for, at alle unge på Bornholm får tilført viden om demokratiske processer og støttes i at deltage aktivt i det politiske liv.
Pilotprojekt
Demokratiskolen er et læringsforløb i udskolingsklasserne, hvis vision er, at gøre de bornholmske unge interesserede og engagerede i politik på såvel lokalt som nationalt og internationalt niveau, og det konkrete formål er, at hæve stemmeprocenten blandt de 18-24-årige vælgere på Bornholm. Det skal gøres ved at styrke de bornholmske unges viden om og indsigt i demokratiske processer, så de motiveres til at involvere sig i ungdomspolitisk og skole-/ uddannelsespolitisk arbejde.
Paradisbakkeskolen, 10. klasseskolen og Østerlars Friskole ønsker at deltage i pilotprojektet jf. nedenstående tidsplan:
Demokratiskolen
Demokratiskolen er en non-profit-forening, hvis formål er at vække danske skoleelevers interesse for det lokale og nationale demokrati og give dem modet og kompetencerne til at tage del i demokratiske processer. En række kvalificerede forløb, som er skræddersyet til udskolingsklasserne og Åben Skole, er den metodiske baggrund, som giver mulighed for, at de unge kan være med til at påvirke lokalsamfundet. Forløbet er bygget op om en digital platform, som hjælper elever, lærere, forvaltninger og folkevalgte med at spille sammen på en måde, der er givende for alle parter:
· Eleverne får rollen som borgere, der skal være med til at forbedre lokalsamfundet, samtidig med at de lærer demokratisk håndværk og får viden om lokale forhold.
· Skole og lærere kan undervise eleverne på en måde, der engagerer eleverne i samfundet, og som er let at gå til.
· Forvaltningen og folkevalgte politikere får både større forståelse for og et tættere forhold til de unge, og dermed viden om, hvad lokale unge taler om og lægger vægt på.
Den primære målgruppe for projektet er udskolingselever i de bornholmske folkeskoler, 10. klasseskole og fri- og privatskoler I projektet skal skoleledere og –lærere desuden deltage og indtænke forløbene i undervisningen, mens der ønskes input fra politikere og forvaltninger, som. Tanken er, at disse løsninger kan bæres ud i virkeligheden efter skoleforløbene.
Politisk projektdeltagelse
Der ønskes løbende politisk deltagelse i projektperioden i marts måned, hvor politikerne skal bidrage med reelle problemstillinger, som eleverne skal løse. Kommunikationen foregår gennem spørgsmål til eleverne via Demokratiskolens platform. Samme politikere skal desuden deltage i den afsluttende ’Kampdag’ den 25. marts, hvor eleverne fra de tre skoler præsenterer deres idéer. Politikerne vil indgå som en del af et dommerpanel, og dermed bidrage til at udpege vinderidéen.
Økonomiske konsekvenser
Skolerne dækker selv tid og udgifter i forbindelse med projektet indenfor deres respektive rammer.
Supplerende sagsfremstilling
Åbent punkt
4 Status på Myndighedssagsbehandlingen i Center for Børn og Familie
27.00.00S00-0002
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-01-2020 |
4 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Myndighed og tilsyn har igennem årene været udfordret på rekruttering og fastholdelse af kvalificerede sagsbehandlere, høj personaleomsætning, sygefravær og periodevist ledige stillinger. Når de ledige sagsbehandler stillinger opslås er der få, eller ingen, kvalificerede ansøgere, hvilket medfører, at de ledige stillinger forbliver ubesatte i flere måneder.
For at kunne sikre den gode socialfaglige dialog med børn, unge og deres familie skal introduktion af nye sagsbehandlere styrkes og kompetenceudviklingen af de erfarende sagsbehandlere yderlige styrkes. Dette gøres for at kunne tilbyde en attraktiv arbejdsplads for både de erfarne sagsbehandlere og ny komne sagsbehandlere.
Kompetencer er kendetegnet ved faglig viden, beherskelse af metoder og teknikker samt at kende sin rolle. Der er derfor behov for at intensivere den faglige oplæring af nye sagsbehandlere, der enten er nyuddannede eller ikke har erfaring fra børne- og familieområdet.
Ved etablering af mesterlæreordninger i op til et år efter ansættelsen vil en ny sagsbehandler blive indført i feltet af en erfaren sagsbehandler. Dette kræver, at den erfarne sagsbehandler får frigjort tid til opgaven, hvorfor sagstallet i perioden skal reduceres til ca. 20 sager.
Myndighed og tilsyn har desuden et stigende arbejdspres grundet en stigning af underretninger og børnefaglige undersøgelser, samt nye opgaver i form af den sammenhængende ungeindsats, Ungdomskriminalitetsnævnet, Familieretshuset og træk i børne- og familieydelsen ved skoleelevers ulovlige fravær.
For at imødekomme disse udfordringer har Myndighed og tilsyn sat tre mål, som vurderes at kunne opnås ved hjælp af mesterlære og videreuddannelse af sagsbehandlere.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller, at:
a) Orienteringen tages til efterretning
og
b) Mesterlære og uddannelse til nye sagsbehandlere med 1,54 mio. kr. pr. år finansieres inden for Center for Børn og Families økonomiske ramme.
Børne- og Skoleudvalget den 7. januar 2020:
Ad. a: taget til efterretning
Ad. b: godkendt
Sagsfremstilling
På Børne- og Skoleudvalgets møde d. 5. november 2019 blev det efterspurgt, at Center for Børn og Familie giver en status på udfordringerne på myndighedsområdet i Center for Børn og Familie, samt fremlægger løsninger på disse udfordringer.
Udfordringer i Myndighed og tilsyn
Sagsbehandlerne har pr. 31. oktober 2019: 24,4 sager i gennemsnit (30. april 2019: 25,2 sager i gennemsnit). Sagsbehandlerarbejdet i børnesager er præget af høj kompleksitet, hvilket skal ses i sammenhæng med, at Bornholms Regionskommune anvender børnelinealen i afgrænsningen af målgruppen for sager i Myndighed. Til forskel fra andre kommuner skal barnets og familiens problematikker være længerevarende, tunge og komplekse førend barnet får tilknyttet en sagsbehandler i Myndighed og det betyder, at langt de fleste sager indebærer komplekst og omfattende sagsarbejde, ligesom konfliktniveauet ofte er højt. Alle andre målgrupper håndteres i det forebyggende felt.
Desuden er kravene til sagsbehandlingen øget gennem de senere år, f.eks. stiller Ankestyrelsen stadigt højere krav til sagsbehandlingen, herunder juridiske proceskrav der er tiltagende komplekse og tidskrævende, flere proceskrav til opdatering af børnefaglige undersøgelser og omfattende begrundelser i alle afgørelser både socialfagligt og juridisk, uanset type af afgørelse. Herudover er det besluttet af kommunalbestyrelsen, at der skal ske opfølgning i sagerne hver tredje måned, hvilket som udgangspunkt ikke kræves efter lovgivningen.
Myndighed og tilsyn har igennem årene været udfordret på rekruttering og fastholdelse af kvalificerede sagsbehandlere, og det har betydet en høj personaleomsætning og ubesatte stillinger. Dertil kommer en sygefraværsprocent på 8,1% i 2019. En detaljeret gennemgang af udfordringerne i Myndighed findes i bilag 1.
Målsætninger (4 års plan)
For at imødekomme nogle af udfordringerne har Myndighed og tilsyn udarbejdet tre konkrete mål:
· Inddragelse af borgere: Borgerne oplever, at de bliver inddraget i sagsforløbet i en anerkendende dialog og at der bliver arbejdet på at skabe meningsfulde og helhedsorienterede løsninger i et samarbejde med barnet, den unge, familien og netværket. Samtidig bliver bekymring for barnet og den unge formidlet tydeligt, således at forældrene og den unge forstår, hvilken forandring, der skal ske og forstår de afgørelser, som Myndighed træffer.
· Lovmedholdelighed: Sagsbehandlingen er kendetegnet af lovmedholdelighed, herunder overholdelse af frister, kvalitet og systematik. Børnefaglige undersøgelser, handleplaner og iværksættelse af indsatser er baseret på aktuel bedste viden om børn og unge i socialt udsatte positioner samt børn og unge med funktionsnedsættelser. Der iværksættes rette indsats til rette tid og indsatser, der virker.
· Personalegennemstrømning: Personalegennemstrømningen reduceres til 10 %. Medarbejderne trives med opgaverne, oplever en bedre balance mellem tid og opgaver, oplever sig som fagligt kompetente og får øget arbejdsglæde.
Vejen til målet
Opnåelse af målene fordrer, at medarbejderne besidder de fornødne faglige kompetencer, hvilket samtidig vil forøge trivslen, idet medarbejdere, der oplever sig som kompetente tillige oplever større arbejdsglæde.
Kompetencer er kendetegnet ved faglig viden, beherskelse af metoder og teknikker samt at kende sin rolle. Der er derfor behov for at intensivere den faglige oplæring af nye sagsbehandlere, der enten er nyuddannede eller ikke har erfaring fra børne- og familieområdet. Ved etablering af mesterlæreordninger i op til et år efter ansættelsen vil en ny sagsbehandler blive indført i feltet af en erfaren sagsbehandler. Dette kræver, at den erfarne sagsbehandler får frigjort tid til opgaven, hvorfor sagstallet i perioden skal reduceres til ca. 20 sager.
Adgang til efteruddannelse for sagsbehandlerne vil både tilføre Myndighed ny viden, styrke kompetenceniveauet og skabe attraktive udviklingsmuligheder for medarbejderne, hvilket vil bidrage til fastholdelse. Sagsbehandlere med anden uddannelsesmæssig baggrund får tilbudt socialformidleruddannelsen, hvilket i forvejen praktiseres. Myndighed er i gang med at rekvirere et diplommodul i systematik i sagsbehandlingen til afholdelse i 2020 og tanken er, at alle sagsbehandlere får tilbudt modulet, men der vil være behov for reduktion af sagstallet i uddannelsesperioden for at gøre tilbuddet attraktivt.
Den markant øgede opgavemængde betyder, at der er behov for tilførsel af yderligere sagsbehandlerressourcer. En årlig stigning på 185 underretninger giver et ressourcetræk på ca. 2.200 arbejdstimer. Herudover bliver der truffet afgørelse om flere børnefaglige undersøgelser som følge af det stigende antal underretninger, og det skønnes, at der vil blive udarbejdet ca. 50 flere undersøgelser årligt, hvilket indebærer et ressourcetræk på 1.850 timer, da det i gennemsnit tager 37 timer at udarbejde en børnefaglig undersøgelse.
Det vides endnu ikke hvor omfattende ressourcetrækket i forhold til sammenhængende ungeindsats bliver, men Myndighed skal deltage i Det koordinerende ungenetværk og indgå i ungeforce omkring den enkelte unge, der skal mødes med jævne mellemrum.
Økonomiske konsekvenser
Sagsbehandlerne har fået nye opgaver i forbindelse med etableringen af Ungdomskriminalitetsnævnet, Familieretshusene, Den sammenhængende ungeindsats samt sagsbehandling vedrørende skoleelevers ulovlige fravær med efterfølgende træk i børne- og familieydelsen.
Der er i oktober 2019 via lov- og cirkulære programmet tilført Myndighed 1,1 stilling årligt til de nye opgaver omkring Ungdomskriminalitetsnævnet, samarbejdet med Familieretshuset og ulovligt skolefravær, men ikke i forhold til den sammenhængende ungeindsats. Størrelsen af de tilførte midler er et skøn over, hvilken merudgift lovændringerne vil medføre i kommunerne.
Udover tilførslen af midler til 1,1 stilling er der i Myndigheds løn- og vikarbudget afsat midler til at kunne ansætte 28,9 sagsbehandlere. Med det nuværende sagstal på ca. 640 sager og målet om 25 sager pr. sagsbehandler, vil behovet for sagsbehandlere være 25,6. Der er derfor indenfor det nuværende budget mulighed for at omlægge ressourcer svarende til 3,3 stillinger til de beskrevne tiltag. Budgetoverholdelsen afhænger primært af, at brugen af vikarer ved længerevarende sygdom udfases
|
Omlægning af ressourcer svarende til 3,3 sagsbehandlere opgjort i 1.000 kr. |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
Efterfølgende år |
|
Mesterlære og uddannelse 1,65 årsværk |
772 |
772 |
772 |
772 |
- |
|
Stigning i antal underretninger og børnefaglige undersøgelser 1,65 årsværk |
772 |
772 |
772 |
772 |
772 |
|
Investering i alt |
1.544 |
1.544 |
1.544 |
1.544 |
722 |
Supplerende sagsfremstilling
-
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. januar 2020
1. Bilag 1 Udfordringer i Myndighed (PDF) |
2. Bilag 2 Børnesagsbarometret_samlet rapport_pilotundersøgelse_final (PDF) |
3. Bilag 3 Trivselsrapport 2018 - Myndighed og tilsyn (PDF) |
Åbent punkt
5 Realisering af De Små Børns Bornholm
00.16.02P20-0006
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-01-2020 |
5 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
Formålet med De små børns Bornholm er at styrke, gentænke og videreudvikle den samlede kommunale og tværsektorielle indsats for småbørnsfamilier på øen, så endnu flere børn får de rette betingelser for at lære, trives og udvikle sig – og alle småbørnsfamilier på øen får en god start på familielivet og oplever at få den rigtige og nødvendige hjælp og støtte.
På baggrund af arbejdet i for-projektet godkendte Børne- og Skoleudvalget samt Kommunalbestyrelsen i juni 2019 udkastet til en ansøgning til Egmont Fonden for en fireårig programindsats med mulighed for forlængelse til 8 år. Bornholms Regionskommunen søgte Egmont Fonden om 12,3 mio. kroner til at gennemføre programmet over de næste 4 år.
Den 5. november godkendte Egmont Fondens bevillingsudvalg ansøgningen, hvilket betyder, at De små børns Bornholm programindsats starter op fra den 1. januar 2020.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller, at:
a) Orienteringen tages til efterretning
b) De manglende 638.000 kr. over 4 år finansieres af den forventede overførsel fra 2019 til 2020 på bevilling 11 Dagpasning
c) sendes efterfølgende til orientering i Handicaprådet
Børne- og Skoleudvalget den 7. januar 2020:
Ad. a: taget til efterretning
Ad. b: Anbefales
Ad. b: Anbefales
Sagsfremstilling
I juni 2018 modtog Bornholms Regionskommune en bevilling fra Egmont Fonden til for-projektet for De små børns Bornholm. Med bevillingen har kommunen undersøgt og arbejdet på et ambitiøst forslag til, hvordan vi på Bornholm kan løfte hele årgange af børn til at få de bedste forudsætninger til at udvikle sig og klare sig gennem livet.
På baggrund af arbejdet i for-projektet godkendte Børne- og Skoleudvalget samt Kommunalbestyrelsen i juni 2019 udkastet til en ansøgning til Egmont Fonden for en fireårig programindsats med mulighed for forlængelse til 8 år. Bornholms Regionskommunen søgte Egmont Fonden om 12,3 mio. kroner til at gennemføre programmet over de næste 4 år.
Den 5. november godkendte Egmont Fondens bevillingsudvalg ansøgningen, hvilket betyder, at De små børns Bornholm programindsats starter op fra den 1. januar 2020.
Programindsatsen De små børns Bornholm
Formålet med De små børns Bornholm er at styrke, gentænke og videreudvikle den samlede kommunale og tværsektorielle indsats for småbørnsfamilier på øen, så endnu flere børn får de rette betingelser for at trives, lære og udvikle sig – og alle småbørnsfamilier på øen får en god start på familielivet og oplever at få den rigtige og nødvendige hjælp og støtte.
Med De små børns Bornholm skal småbørnsfamilierne opleve, at rammerne for det gode børne- og familieliv på øen forbedres gennem en tidligere og mere sammenhængende indsats i de første tre år af barnets liv, en højere kvalitet i dagtilbuddene, samt en række nye og lettilgængelige tilbud og indsatser, der udvikles i tæt samarbejde med lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer og som kan være med til at øge trivslen i familierne og skabe grobund for nye sociale netværk og relationer.
I sidste ende har De små børns Bornholm til formål at løfte kvaliteten af det arbejde, der bliver udført på hele småbørnsområdet på Bornholm - for på den måde at øge trivslen og livsmulighederne for alle børn og forældre på øen, men i særligt grad sætte tidligt og effektivt ind over for de børn og forældre, der er i begyndende mistrivsel og risikerer at komme i en udsat position.
Med det samlede komplekse og ambitiøse programdesign vil det yderligere være et formål i programmet at sprede erfaringerne med denne type udviklingsprocesser og programindsatser på småbørnsområdet til andre kommuner i landet.
Mål for børnene på Bornholm
Programmets effekt for børn på Bornholm – og derfor på længere sigt for det bornholmske samfund – forventes at være følgende for børneårgangene 2019-2021:
1. Fald i behov for indsatser på baggrund af screeninger for efterfødselsreaktioner, ADBB-målinger og tilsvarende i barnets første leveår
2. Fald i antal bekymringer vedrørende børn i begyndende mistrivsel i 1-6 års-alderen
3. Bedre screeningsresultater – for eksempel sprog, motorik, mentalt og fysisk sundhed – ved screening af alle børn i 3, 4 og 5 års-alderen
4. Stigning i antal børn, som vurderes skoleparate i året for forventet skolestart og dermed et fald i antal børn, som får udsat skolestart
5. Stigning i antal børn, som af lærere og pædagoger vurderes at have klaret sig godt igennem indskolingsårene, som det enkelte barn har potentiale til fagligt og socialt
6. Bornholmske børn i 3. klasse er mindst på niveau med landsgennemsnittet i forhold til målene om at mindst 80% af børnene skal være gode til at læse og regne i de aktuelle nationale kriterier
7. Øget repræsentation i 0-6 årige børns deltagelse i idræts- og kulturtilbud
8. Øget repræsentation i blandt 0-6 årige familiers deltagelse i mødregrupper, fædregrupper og forældremøder samt familiearrangementer arrangeret på tværs af kommune og civilsamfund
Projektets organisation og opfølgning
Primo 2020 forelægges en sag hvor projektets organisation beskrives nærmere og det konkretiseres hvordan den løbende kommunikation om projektets fremdrift og resultater skal ske. Det vil ligeledes blive beskrevet, hvordan man vil sikre at der gives en løbende tilbagemelding til det politiske niveau.
Økonomiske konsekvenser
Som det fremgår af nedenstående tabel, så lyder det samlede budget til det fireårige program på 23.431.659 kr.
Egmont udbetaler 12.316.910 kr. til programmet og med fradrag af fondsmomsen på 2.155.459 kr. udgør nettoprovenuet fra Egmont 10.161.451 kr. Bornholms Regionskommune skal derfor selv finansiere de resterende 13.270.208 kr.
Med et forventet budget fra de deltagende områder på 2.328.176 kr. er finansieringsbehovet for de fire år beregnet til 10.942.032 kr. eller 2.735.508 kr. årligt.
Det årlige budget til De Små Børns Bornholm udgør 2.062.000 kr. og dertil kommer der 514.000 kr. årligt fra dagtilbudsområdets udviklingspulje. Dette giver en årlig manko på 159.508 kr. eller 638.032 kr. samlet for de fire år.
De manglende 638.000 kr. kan finansieres af mindreforbruget på de afsatte midler til De små børns Bornholm i 2019. Der var afsat 1,0 mio. kr. til programmet i 2019, idet startdatoen for programmet oprindeligt var 1. august 2019. Dette forudsætter dog, at mindreforbruget fra 2019 overføres til 2020.
Tabel 1 Finansieringsplan for programmet De Små Børns Bornholm
|
|
Budget |
Finansieringsplan |
|
|
|
Bornholms Regionskommune |
Egmont Fonden |
|
|
Opbygning af programorganisation Civilsamfund og borgerpanel med mere |
6.908.650 |
2.313.200 |
4.595.450 |
|
Spor 1: Tidlig indsats og opsporing
|
4.230.524 |
3.684.444 |
546.080 |
|
Spor 2: Udvikling af dagtilbudsområdet
|
6.944.984 |
4.593.104 |
2.351.880 |
|
Spor 3: Kobling af almen- og myndighedsområdet
|
1.172.625 |
100.000 |
1.072.625 |
|
Spor 4: Netværksskabelse og civilsamfund
|
1.440.875 |
0 |
1.440.875 |
|
Kommunikation og formidling
|
835.250 |
424.000 |
411.250 |
|
Evaluering
|
1.598.750 |
0 |
1.598.750 |
|
Følgeomkostninger |
300.000 |
0 |
300.000 |
|
I alt |
23.431.659 |
11.114.749 |
12.316.910 |
|
Fondsmoms |
|
2.155.459 |
-2.155.459 |
|
I alt reguleret for fondsmoms |
23.431.659 |
13.270.208 |
10.161.451 |
|
Budget fra områdernes drift |
|
-2.328.176 |
|
|
Finansieringsbehov for fire år |
|
10.942.032 |
|
|
|
|
|
|
|
Finansieringsbehov pr. år (10.942.032/4 år) |
|
2.735.508 |
|
|
Årligt budget for De små børns Bornholm |
|
-2.062.000 |
|
|
Årligt budget – Udviklingspuljen for dagtilbud |
|
-514.000 |
|
|
Årlig manko |
|
159.508 |
|
Supplerende sagsfremstilling
-
Åbent punkt
6 Takster under ny model for honorering af plejefamilier
27.30.20P27-0001
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-01-2020 |
6 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
Børne- og Skoleudvalget godkendte d. 27. august 2019, at Bornholms Regionskommune pr. 1. januar 2020 overgår til gennemsnitsmodellen for honorering af plejefamilier.
Med gennemsnitsmodellen vil det fastsatte vederlagsniveau være gældende for anbragte børn og unge i fuldtidspleje, og honoreringen fastsættes ved anbringelsens begyndelse og er gældende gennem hele anbringelsesperioden frem til det fyldte 18. år.
Plejebarnets støttebehov vil ofte variere i løbet af anbringelsesperioden og derfor vil BRK indfører en enklere og bredere vederlagsmodel. Der vil være 4 niveauer, i stedet for de nuværende vederlagsniveauer, så disse udsving skal kunne rummes inden for det fastsatte niveau.
Center for Børn og Familie har i samarbejde med Familieplejen Bornholm og SL Bornholm udarbejdet en beskrivelse af den nye honoreringsmodel for plejefamilier på Bornholm.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller, at:
a) udvalget tager orientering om den nye model for honorering af plejefamilier fra 1. januar 2020 til efterretning
b) sagen sendes til orientering i Handicaprådet
Børne- og Skoleudvalget den 7. januar 2020:
Ad. a: taget til efterretning
Ad. b: godkendt
Sagsfremstilling
Kommunernes Landsforening (KL) anbefaler, at Danmarks kommuner bruger gennemsnitsmodellen til at honorere plejefamilier. Børne- og Skoleudvalget godkendte d. 27. august 2019, at Bornholms Regionskommune pr. 1. januar 2020 benytter gennemsnitsmodellen i stedet for den nuværende.
KL’s vejledning
Bornholms Regionskommune har d. 18. november 2019 modtaget vejledningen, som indeholder de overordnede retningslinjer for fastsættelsen af honorering mv. i gennemsnitsmodellen. KL understreger, at vejledningen alene er ment som inspiration til, hvordan kommunerne kan arbejde med gennemsnitsmodellen.
I vejledningen har KL beskrevet de fire niveauer, som gennemsnitsmodellen typisk består af. Niveau 1 svarer til et normalt plejekrævende barn og niveau 4 til et særdeles plejekrævende barn. KL har ikke fastsat antal vederlag i de fire niveauer, og lader dermed den enkelte kommune tilpasse honoreringen til den lokale praksis.
Niveauer i gennemsnitsmodellen i Bornholms Regionskommune
Center for Børn og Familie benytter fire niveauer til indplaceringen af honoreringsniveauet. I vurderingen af indplaceringen indgår følgende parametre:
· Barnets vanskeligheder og behov for omsorg, støtte og behandling
· Anbringelsens forventede varighed
· Kontinuitet i barnets anbringelse
· Krav til samarbejdet med barnets forældre, øvrige familie og netværk
· Plejefamiliens ressourcer og kvalifikationer i forbindelse med at løse opgaverne med plejebarnet, herunder vurdering af plejefamiliens faglige baggrund eller særlige erfaring fra beslægtede opgaver
· Plejeforholdets betydning for eventuelle erhvervsbegrænsninger, herunder omfanget af udearbejde for begge forældre
Fastsættelse af vederlag i Bornholms Regionskommune
Center for Børn og Familie har fastsat vederlagene til hhv. 3, 5, 7 og 10 for de fire niveauer, og jf. KL's taksttabel for 2020 er et vederlag fastsat til 4.423 kr./måned. Ud over vederlag modtager plejefamilien bl.a. også tøj-, kost- og lommepenge ud fra satser fastsat i KL's taksttabel for 2020.
Tabel 1 Niveauer og vederlag i gennemsnitsmodellen i BRK
|
Niveau |
Antal vederlag |
Total |
|
Niveau 1 |
3 |
13.269 kr./måned |
|
Niveau 2 |
5 |
22.115 kr./måned |
|
Niveau 3 |
7 |
30.961 kr./måned |
|
Niveau 4 |
10 |
44.230 kr./måned |
Fastsættelsen af vederlagene er fastsat ud fra den aktuelle honorering af plejefamilier med henblik på at sikre, at overgangen er udgiftsneutral. Der lægges dog op til en lille stigning på 0,5 vederlag i honoreringen af plejeopgaver, der kræver godkendelse som specialiseret plejefamilie på niveau 4.
Den nye honorering af plejefamilierne fremgår i bilag 1.
Center for Børn og Familie har fastsat et loft over den samlede honorering til henholdsvis den primære plejeforælder og plejefamilien for det samlede antal opgaver.
Retningslinjer for vederlag, enkeltydelser mv. ved plejefamilieanbringelser
De nuværende retningslinjer for vederlag, enkeltydelser mv. ved plejefamilieanbringelser er vedlagt som bilag 2. De blev opdateret i januar 2019 i forbindelse med overgangen til livsfasemodellen som honoreringsmodel.
Når niveauerne i gennemsnitsmodellen er besluttet, vil retningslinjerne for vederlag, enkeltydelser mv. ved plejefamilieanbringelser blive tilrettet i overensstemmelse hermed.
Økonomiske konsekvenser
-
Supplerende sagsfremstilling
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 7. januar 2020
1. Bilag 2 Retningslinjer plejefamilier (PDF) |
2. Bilag 1 Honorering af plejefamilier i Bornholms Regionskommune ved gennemsnitsmodellen 021219 (PDF) |
Åbent punkt
7 Beredskabsplan ved viden eller mistanke om vold eller overgreb på børn og unge
27.00.00A00-0017
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Handicaprådet |
09-12-2019 |
7 |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-01-2020 |
7 |
|
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget beslutter
Resumé
”Beredskabsplanen ved viden eller mistanke om vold eller overgreb på børn og unge” er blevet opdateret. Dermed er det blevet mere tydeligt, hvilke handleveje ansatte i Bornholms Regionskommune har, når viden eller mistanke om vold eller overgreb på børn og unge opstår.
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller, at
· ’Beredskabsplan ved viden eller mistanke om vold eller overgreb mod børn og unge’ sendes til høring hos Handicaprådet
Børne- og Skoleudvalget den 3. december 2019:
Godkendt. I forbindelse med implementeringen af beredskabsplanen sendes planen til orientering i skolebestyrelser, forældreråd og dagtilbudsbestyrelsen samt IVK.
Servicedirektøren indstiller, at
a) ’Beredskabsplan ved viden eller mistanke om vold eller overgreb mod børn og unge’ godkendes
b) ’Beredskabsplan ved viden eller mistanke om vold eller overgreb mod børn og unge’ sendes til orientering i Social- og Sundhedsudvalget og i Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget.
Børne- og Skoleudvalget den 7. januar 2020:
Ad. a: godkendt
Ad. b: godkendt
Sagsfremstilling
Alle kommuner skal have et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Bornholms Regionskommune har opdelt dette beredskab i to; en inspirationsguide, der har fokus på forebyggelse og viden, og en beredskabsplan med fokus på tidlig opsporing og handleveje ved viden eller mistanke om overgreb. Tilsammen giver inspirationsguiden og beredskabsplanen et grundlag for øget opmærksomhed på og viden om vold og overgreb mod børn.
Den nuværende inspirationsguide og beredskabsplan er godkendt på Børne- og Skoleudvalget d. 23. september 2014, og i 2018 blev der foretaget en administrativ tilføjelse til beredskabsplanen.
Bornholms Regionskommune har en BUSK gruppe (Børn Udsat for Seksuelle Krænkelser), der rådgiver ved mistanke om overgreb, vold eller seksuelt misbrug bestående af ledere og medarbejdere i Bornholms Regionskommune samt medarbejdere fra Politiet og Region Hovedstaden.
Målgruppe og indhold
Der er ikke ændret på målgruppen med den opdaterede beredskabsplan, hvorimod der er lavet en mere tydelig forskel på inspirationsguiden og beredskabsplanen. Dermed har beredskabsplanen udelukkende fokus på tegn på vold og seksuelle overgreb samt klarere retningslinjer/handleveje, når der opstår mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge, hvorimod inspirationsguiden skal danne grundlag for det kontinuerlige og forebyggende arbejde.
Ændringer i opdateret beredskabsplan
I situationer, hvor der er mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb, kan der nemt opstå usikkerhed om, hvem man taler med om mistanken eller viden – og hvem man ikke taler med.
Derfor er den primære ændring i den opdaterede beredskabsplan tilføjelsen af klare handleveje for både medarbejder og leder, når mistanke eller viden opstår. Dermed bliver det mere overskueligt, hvad man som medarbejder eller leder skal foretage sig. Handlevejene har især fokus på hvem man skal tage kontakt til ved mistanken og viden, og hvad man må og ikke må.
Yderligere ændringer i den opdaterede beredskabsplan består i, at afsnittet i den nuværende beredskabsplan vedrørende mistanke om graviditet hos elever er udgået. I arbejdet med opdateringen er det vurderet, at dette ikke er relevant i en beredskabsplan. Der er desuden sket en opdatering af definitionen på psykisk vold.
Inspirationsguiden
Inspirationsguiden bliver administrativt tilrettet, så den stemmer overens med rettelserne i beredskabsplanen. Der er ikke foretaget andre rettelser.
Tidsplan frem mod godkendelse
BUSK gruppen har d. 14. november 2019 behandlet den opdaterede beredskabsplan, herunder inddragelse af udvalgte parter. Høring hos Handikaprådet udestår, og følger efter behandling i Børne- og Skoleudvalget. Først når høringssvar er indhentet, godkendes beredskabsplanen endeligt af Børne- og Skoleudvalget.
|
Datoer |
Behandles af |
|
14. november 2019 |
BUSK gruppen behandler beredskabsplan |
|
3. december 2019 |
Børne- og Skoleudvalget behandler beredskabsplanen. Børne- og Skoleudvalget sender beredskabsplanen til høring hos Handicaprådet |
|
9. december 2019 |
Handicaprådet behandler beredskabsplanen |
|
7. januar 2020 |
Børne- og Skoleudvalget godkender beredskabsplanen |
|
3. februar 2020 |
Social- og Sundhedsudvalget tager beredskabsplanen til efterretning |
|
5. februar 2020 |
Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget tager beredskabsplanen til efterretning |
|
marts 2020 |
Temadag med målgruppen for beredskabsplanen, hvor denne drøftes |
|
27. marts 2020 |
HovedMED orienteres om beredskabsplan |
Det fortsatte arbejde med beredskabsplanen og inspirationsguiden
BUSK afholder en temadag for målgruppen for beredskabsplanen inkl. ressourcepersoner, som forventes at ligge i marts 2020. Her vil beredskabsplanen blive drøftet, ligesom der arbejdes på et oplæg omkring tegn og signaler ved vold og overgreb hos børn og unge.
Center for Børn og Familie vil sammen med Center for Skole opdatere inspirationsguiden i løbet af 2020.
Økonomiske konsekvenser
Udgifterne forbundet med temadagen, som BUSK inviterer til, afholdes inden for rammerne af bevilling 12 i Center for Børn og Familie.
Supplerende sagsfremstilling
Børne- og Skoleudvalget den 7. januar 2020
Beredskabsplanen sendes ikke til orientering i HovedMED jævnfør tidsplanen, men implementeres via centrene.
Til høring i Handicaprådet
Handicaprådet den 9. december 2019:
Efter en grundig redegørelse tilslutter Handicaprådet sig beredskabsplanen.
Der er ikke kun rådgivning, men også klare regler for handling.
Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. december 2019
1. Beredskabsplan ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge - 2019 (PDF) |
Åbent punkt
8 Sager til høring i Handicaprådet
00.01.00P35-0104
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-01-2020 |
8 |
|
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller, at:
· Punkterne 4 og 6 sendes til orientering i Handicaprådet
· Ingen punkter sendes i høring
Børne- og Skoleudvalget den 7. januar 2020:
Godkendt.
Åbent punkt
9 Gensidig orientering
00.01.00P35-0104
|
Mødedato |
Åbent punkt |
Lukket punkt |
|
|
Børne- og Skoleudvalget |
07-01-2020 |
9 |
|
Børne- og Skoleudvalget den 7. januar 2020:
Intet.