Referat
Børne- og Skoleudvalget
31-03-2020 kl. 11:00
Skype-møde
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Budgetoverførsler fra 2019 til 2020
  åbent 3 Forslag til ferieplan for skoleåret 2021/2022
  åbent 4 Ansøgninger om nedsættelse af undervisningstiden
  åbent 5 Anlægsregnskab for ombygning af skolerne i Rønne
  åbent 6 Orientering om arbejdet med specialtibud
  åbent 7 Nedbringelse af ventetider til pædagogisk-psykologisk vurdering i Center for Børn og Familie
  åbent 8 Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år
  åbent 9 Plan for valg af madordning i dagtilbud 2021-2022
  åbent 10 Sager til høring i Handicaprådet
  åbent 11 Gensidig orientering



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Budgetoverførsler fra 2019 til 2020

00.30.10P19-0029

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

2

 

Hvem beslutter

Børne og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Budgetoverførslerne fra 2019 til 2020 på Børne- og Skoleudvalget område er opgjort i henhold til reglerne for budgetoverførsler. Samlet har området et overskud på driften til overførsel på 25,6 mio. kr.

 

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller, at

·        det som en del af den samlede budgetoverførselssag til kommunalbestyrelsen indstilles, at budgetoverførslerne for driften godkendes.

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Godkendt, idet Børne- og Skoleudvalget ønsker at gøre opmærksom på at blandt andet arbejdet med tilbud på specialområdet kan pege ind i budgetprocessen for 2021. Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Budgetoverførslerne fra 2019 til 2020 er opgjort efter de gældende regler for budgetoverførsler.

Reglerne indebærer, at der på den enkelte bevilling automatisk kan overføres overskud op til 5 pct., henholdsvis underskud op til -2 pct., af den overførbare budgetramme i budget 2019. Overskud ud over 5 pct. af budgetrammen overføres som udgangspunkt til kassebeholdningen, mens underskud på mere end 2 pct. også overføres til det efterfølgende års budget.

Centre, der vil overføre mere end 5 pct. overskud, skal begrunde anmodningen. Centre, der har underskud på mere end 2 pct. skal redegøre for årsagen til merforbruget på driften, og for tiltag, der kan nedbringe merforbruget.

 

For Børne- og Skoleudvalgets område udviser driften et samlet overskud på 43,1 mio. kr. på den overførbare ramme jf. tabellen under økonomiske konsekvenser. Det indstilles at der overføres et overskud på 28,6 mio. kr.

 

Budgetoverførslerne på de enkelte bevillinger er følgende:

 

11 Dagpasning

Bevillingen viser et overskud på 7.283.000 kr. hvoraf 6.025.000 kr. overføres til 2020.

Det overførte beløb svarer til rammen for den automatiske overførselsadgang på 5 pct. og der er herefter et beløb på 1.258.000 kr. som ikke overføres.

 

Overskuddet udgøres af en overførsel fra 2018 på 4,3 mio. kr. og et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Mindreforbruget er primært på de afsatte midler til styrkelse af små børnehuse og kapacitetsudfordringerne i Rønne, samt kontoen for ”pengene følger barnet”. Endelig har der ikke været noget forbrug på programmet ”De små børns Bornholm”, der var budgetteret til at starte op i 2019, men som først kommer i gang i 2020.

 

12 Børn og Familie

Bevillingen viser et overskud på 22.612.000 kr. hvoraf 9.378.000 kr. overføres til 2020.

Det overførte beløb svarer til rammen for den automatiske overførselsadgang på 5 pct. og der er herefter et beløb på 13.234.000 kr. som ikke overføres.

 

Overskuddet udgøres af en overførsel fra 2018 på 1,6 mio. kr. og et mindreforbrug på 21,0 mio. kr. I forbindelse med budgetlægningen for 2019 blev området tilført 7,1 mio. kr. med baggrund i, at området forventede en væsentlig aktivitetsstigning. Forventningen holdt ikke, og der er i stedet set et aktivitetsfald bl.a. på anbringelserne. Med et uændret serviceniveau har centret derfor et større mindreforbrug. Hertil har området i 2019 ekstraordinære engangsindtægter på 8,4 mio. kr. fra særligt dyre enkeltsager og vundne refusionssager.

 

13 Undervisning

Bevillingen viser et overskud på 13.183.000 kr., som overføres til 2020. Overførslen er inden for rammen af den automatiske overførselsadgang på 5 pct.

 

Overskuddet udgøres af en overførsel fra 2018 på 6,0 mio. kr. og et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til fællesudgifterne, hvor forskydning af aktiviteter til 2020 medfører et mindreforbrug, dels vedrørende Åben Skole og Inklusionsprojekter, efter- og videreuddannelsesaktiviteter, projekt elevløft på Åvangsskolen og i planen for Fælles indsats – Folkeskolen Bornholm.  

 

Tabellen herunder viser udviklingen i de overføre midler:

Beløb i 1.000 kr.

Regnskabs-resultat 2019

Heraf budget-overførsel fra 2018

Budget-overførsel til 2020

Ændring i overførsel

11 Dagpasning

7.283

4.274

6.025

1.751

12 Børn og familie

22.611

1.563

9.378

7.815

13 Undervisning

13.183

5.976

13.183

7.207

I alt

43.078

11.813

28.586

16.773

 

Økonomiske konsekvenser

Det samlede overskud på den overførbare bevilling udgør 43.078.000 kr., hvoraf 14.492.000 kr. ligger uden for rammen for den automatiske overførselsadgang. Det indstilles, at der genbevilges 28.586.000 kr. jf. sagsfremstillingen.

 

Beløb i 1.000 kr.

Korrigeret resultat 2019

I pct. af budget-rammen

Automa-tisk over-førsels-adgang

Beløb ud over 5% og -2%

Anmod-ning fra centret

Beløb der indstilles overført til 2020

Beløb der ikke overføres

11 Dagpasning

7.283

6,0%

6.025

1.258

0

6.025

1.258

12 Børn og familie

22.612

12,1%

9.378

13.234

0

9.378

13.234

13 Undervisning

13.183

4,6%

13.183

0

0

13.183

0

I alt

43.078

 

28.586

14.492

0

28.586

14.492

 

Direktionen forudsætter samtidig, at overførslerne på driften ikke kan anvendes til finansiering af løbende drift, og at direktionen og udvalgene inddrages i beslutninger, der vedrører brug af overførsler til finansiering af større projekter eller satsninger.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Forslag til ferieplan for skoleåret 2021/2022

17.02.03P15-0014

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé
I henhold til styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes Skolevæsen træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om ferieplanen for de offentlige almene- og specialskoler på Bornholm.

Kommunalbestyrelsen behandler forslaget til ferieplan i foråret forud for det kalenderår, hvori skoleåret starter den 1. august.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        det udarbejdede forslag til ferieplan for skoleåret 2021/2022 godkendes.

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales

Sagsfremstilling

Undervisningsministeren har fastsat sommerferiens begyndelsestidspunkt til sidste lørdag i juni måned. I skoleåret 2021/2022 begynder sommerferien derfor lørdag den 25. juni 2022, således at fredag den 24. juni 2022 bliver sidste skoledag. Øvrige elevfridage fastlægges lokalt i den enkelte kommune.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der i et skoleår skal være 200 skoledage. Ud fra denne forudsætning er følgende forslag til ferieplan for skoleåret 2021/2022 udarbejdet.

 

Ferieperiode

Feriestart

Ferieslut

Sommerferie

Lørdag den 26.06.2021

Tirsdag den 10.08.2021

Efterårsferie

Lørdag den 16.10.2021

Søndag den 24.10.2021

Juleferie

Onsdag den 22.12.2021

Søndag den 02.01.2022

Vinterferie

Lørdag den 26.02.2022

Søndag den 06.03.2022

Påskeferie

Lørdag den 09.04.2022

Mandag den 18.04.2022

St. bededag

Fredag den 13.05.2022

Søndag den 15.05.2022

Kr. himmelfartsdag

Torsdag den 26.05.2022

Søndag den 29.05.2022

Pinseferie

Lørdag den 04.06.2022

Mandag den 06.06.2022

Sommerferie

Lørdag den 25.06.2022

 

*) De nævnte dage er inklusive

 

Høring
Forslag til ferieplan for skoleåret 2021/2022 har været sendt i høring i de bornholmske folke- og specialskolers skolebestyrelser samt Ungdomsskolens og 10. klasseskolens skolebestyrelse. Herudover har forslaget været sendt til udtalelse hos de private- og frie skoler på Bornholm.

 

Af høringssvarene vedr. forslag til ferieplan for skoleåret 2021/2022 fremgår det, at Svartingedal Skoles skolebestyrelse giver udtryk for, at de ønsker en længere juleferie. De øvrige hørte parter har ingen kommentarer til den udarbejdede ferieplan, som tages til efterretning.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 31. marts 2020

1.
Hørringssvar vedr. forslag til ferieplan for skoleåret 2021-2022 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Ansøgninger om nedsættelse af undervisningstiden

17.02.05P00-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Skole har modtaget to ansøgninger om nedsættelse af undervisningstiden fra henholdsvis Hans Rømer Skolen og Søndermarksskolen. Jævnfør styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen skal kommunalbestyrelsen beslutte, om ansøgningerne kan imødekommes.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)   Hans Rømer Skolens ansøgning A godkendes

eller

b)   Hans Rømer Skolens ansøgning B godkendes

c)    Søndermarksskolens ansøgning godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. marts 2020:

Ad. a: anbefales. Maike Fiil kan ikke medvirke, idet hun ønsker at ansøgning B skal være en mulighed for alle folkeskoler på øen.

Ad. b: anbefales ikke

Ad. c: anbefales

Børne- og Skoleudvalget ønsker at der følges op på virkningen af at nedsættelse undervisningstiden.

 

Sagsfremstilling

Administration og Rådgivning har modtaget to ansøgninger om nedsættelse af undervisningstiden for skoleåret 2020/2021:

 

 

Lovgrundlag

I januar 2019 blev der indgået en politisk aftale om justering af folkeskoleloven. Det medførte blandt andet at § 16d blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 564 af 7. maj 2019. I henhold til folkeskolelovens § 16d kan kommunalbestyrelsen godkende fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på mellemtrinnet og i udskolingen. Undervisningstiden kan således afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer (i alt max 80 timer årligt) til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisning. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

 

Jævnfør § 16d stk. 2 kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. årgang med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse. Skolen skal stille et frivilligt tilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

 

 

 

Hans Rømer skolen

Ansøgningen fra Hans Rømer Skolen er indsendt af en enig skolebestyrelse, ledelsen samt personalegruppen, og omfatter en todelt ansøgning med ansøgning A og ansøgning B. Hans Rømer Skolen anmoder om en positiv behandling af ansøgning A. Hvis denne ikke kan imødekommes anmodes alternativt om en bevilling til ansøgning B.

Ansøgningen om nedsat undervisningstid på mellemtrinnet på Hans Rømer Skole har ingen konsekvenser for SFO’en, da eleverne ikke længere er omfattet af tilbuddet.

 

Ansøgning A

Skolen ansøger primært om mulighed for at nedsætte undervisningstiden med op 80 timer om året. Ansøgningen er sendt før planlægningen af det kommende skoleår var tilendebragt, og derfor ønskede skolen mulighed for at justere timetallet i forbindelse med den endelige planlægning. I forbindelse med den endelige planlægning, kan nedsættelsen således vise sig at blive en anelse mindre.

 

Hans Rømer Skolen ønsker, at timerne lægges i elevernes skema som to-lærer timer, hvor skolens læsevejledere og matematikvejledere i videst muligt omfang indgår som ekstra underviser i timerne. Det vil skabe mulighed for holddeling (eksempelvis deling i forskellige faglige niveauer for at tilgodese både de fagligt udfordrede og de faglig dygtige), faglige turboforløb og andre organiseringer, der skal optimere elevernes læringsprocesser. Skolen påpeger desuden, at nedsættelsen af undervisningstiden kan bidrage til at skabe et fælles udgangspunkt for læreren og vejlederen om både elevernes faglige niveau og læringsudbytte. Dette fælles udgangspunkt kan skabe rum for fælles refleksioner om udbyttet af den planlagte undervisning og eventuelle justeringer af metoder og indhold for at opnå større læringsudbytte hos eleverne.

 

Målgruppe

4.-9. årgang

Omfang

Op til 80 timer pr. år, svarende til op til 2 timer pr. uge

Anvendelse

Skolens vejledere deltager i undervisningen på de udvalgte årgange for at give mulighed for faglig støtte og undervisningsdifferentiering i dansk og matematik fx ved holddeling.

Faglig begrundelse

Skolen ønsker at understøtte eleverne med faglig støtte og undervisningsdifferentiering på de nævnte årgange.

Hensigten er i højere grad at anvende to-lærer-ordning, som giver mulighed for sparring om undervisning og udvikling af faglige fællesskaber mellem lærerne.

 

 

Ansøgning B

Hans Rømer Skolen ansøger som en alternativ mulighed om at nedsætte undervisningstiden for 7. årgang, for at give dem mulighed for at deltage i konfirmationsforberedelse. Skolen har et geografisk stort distrikt, og derfor har flere af eleverne en del transporttid til distriktets præster.

 

Målgruppe

7. årgang

Omfang

40 timer pr. år, svarende til 1 time pr. uge

Anvendelse

Til konfirmationsforberedelse

Faglig begrundelse

Skolen ønsker at skabe mulighed for at eleverne kan være til konfirmationsforberedelse hos én af distriktets otte præster senest kl. 15.00.

 

 

 

 

Søndermarksskolen

Ansøgningen er indsendt på vegne af skolebestyrelsen og ledelsen på Søndermarksskolen. Skolen anmoder om undervisningsnedsættelser for 4.-9. årgang. Ansøgningen om nedsat undervisningstid på mellemtrin og i udskolingen på Søndermarksskolen har ingen konsekvenser for SFO’en, da eleverne ikke længere er omfattet af tilbuddet.

 

For 4., 5. og 6. årgang ønskes de ansøgte de 34 årlige timer anvendt til at understøtte muligheden for at holddele på tværs af klasser og årgange, og dermed også åbne for muligheden for en to-voksen eller to-lærerordning. Denne ordning vil bidrage til at etablere hold med lidt færre elever. Skolen ønsker at sætte fokus på elevernes evne til at fordybe sig og fastholde fokus. Skolen vurderer, at det vil være lettere for eleverne at indgå i dette arbejde i mindre grupper med lettere adgang til læreren eller den voksne. Nedsættelsen af undervisningstiden vil desuden tilbyde personalet flere positioner, der kan styrke samarbejdet på tværs.

 

For 7.-9. årgang vil skolen ligeledes arbejde med holddeling med færre elever for at åbne op for de samme muligheder for arbejdet med fordybelse og koncentration. Skolen vurderer, at nedsættelsen af undervisningstiden i udskolingen vil have de samme afledte, positive konsekvenser for både elever og personale, som nedsættelse af undervisningstiden på mellemtrinnet.

 

Skolen ønsker således at arbejde med elevernes evne og mulighed for fordybelse og fastholdelse af fokus. For mellemtrinnet gælder desuden, at skolen ønsker at sætte fokus på bevægelse og kreativitet.

 

 

 

  1. Nedsat undervisningstid for 4. og 5. årgang

Målgruppe

4.-5. årgang

Omfang

34 timer pr. år, svarende til 51 min. pr. uge

Anvendelse

Timerne anvendes til to-voksen/ to-lærer timer, som giver mulighed for holddeling på tværs af klasser og årgange. Timerne vil have fokus på bevægelse og kreativitet.

Faglig begrundelse

Skolen vil med tiltaget understøtte elevernes evne til at fordybe sig og fastholde fokus.

For personalet vil det skabe større mulighed for fælles forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

 

  1. Nedsat undervisningstid for 6. årgang

Målgruppe

6. årgang

Omfang

34 timer pr. år, svarende til 51 min. pr. uge

Anvendelse

Timerne anvendes til to-voksen/ to-lærer timer. Timerne vil have fokus på bevægelse og kreativitet.

Faglig begrundelse

Skolen ønsker med tiltaget at understøtte elevernes mulighed for fordybelse og koncentration om både faglige og mere kreative udfordringer.

For personalet vil det skabe større mulighed for fælles forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

 

  1. Nedsat undervisningstid for 7., 8. og 9. årgang

Målgruppe

7.-9. årgang

Omfang

80 timer pr. år, svarende til 2 timer pr. uge

Anvendelse

Timerne anvendes til to-voksen / to-lærer timer

Faglig begrundelse

Skolen ønsker med tiltaget at understøtte elevernes mulighed for fordybelse og koncentration om både faglige og mere kreative udfordringer.

For personalet vil det skabe større mulighed for fælles forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Anlægsregnskab for ombygning af skolerne i Rønne

82.20.00G01-0031

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

5

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for ombygning af skolerne i Rønne, idet projektet er afsluttet i regnskab 2019. Anlægsbevillingen er godkendt over flere omgange i kommunalbestyrelsen, første gang den 22. september 2016.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·        anlægsregnskabet for ombygning af skolerne i Rønne godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for 2016 blev det besluttet at afsætte 20 mio. kr. til ombygning af skoler i Rønne (Pulje til ombygning af skolerne i Rønne).

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. februar 2016 en ny skolestruktur i Rønne, der betød, at Rønneskolen blev nedlagt som selvstændig skole, og at eleverne i Rønne fremadrettet skulle samles på to matrikler i stedet for på de daværende tre matrikler. Det blev samtidig besluttet, at de to matrikler, der skulle rumme eleverne i Rønne, var Åvangsskolen, Merkurvej 12, og Søndermarksskolen, Smedeløkken 5. Med kommunalbestyrelsens beslutning blev den økonomiske ramme udvidet til i alt 24 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 23. februar 2017 at afsætte yderligere 3 mio. kr. til projektet, hvorefter rammen udgjorde i alt 27 mio. kr.

 

Anlægsbevillingen til ombygning af skolerne i Rønne er blevet behandlet i kommunalbestyrelsen på følgende møder:

 

Mødedato

Forhøjes med mio. kr.

Samlet anlægs-bevilling i mio. kr.

Formål

Finansieret via

22. september 2016

 

1,400

Projektering

Pulje til ombygning af skolerne i Rønne

22. december 2016

0,424

1,824

Projektering, forhøjelse

Pulje til ombygning af skolerne i Rønne

23. februar 2017

10,285

12,109

Indeklimaopgradering i forhold til myndighedskrav

Renoveringspuljen til skolebygninger samt kassebeholdningen

30. marts 2017

25,176

37,285

Anlægsarbejder

Pulje til ombygning af skolerne i Rønne

 

Åvangsskolen

Ombygningerne er alle udført inden for eksisterende bygningsrammer, men fordeler sig på flere bygningsafsnit i henholdsvis indskolings-/SFO-fløjen og i hovedbygningen.

 

Ombygningerne har omfattet etablering af nye læringsmiljøer som arenaer og ombygninger af faglokaler.

 

Samtidig er der etableret ventilationsanlæg til dækning af, dels de ombyggede læringsmiljøer og faglokaler, men også de øvrige undervisningsrum.

Ventilering er udført med to nye centrale ventilationsanlæg, der dækker dels indskolingsfløjen, og dels den del af hovedbygningen, som ikke er dækket af det eksisterende ventilationsanlæg.

 

Læringsmiljøerne er udført som hovedentreprise ved Bornholms Byggeforretning, som afgav den laveste pris ved licitationen.

 

Projektet blev afleveret i henhold til tidsplanen og den afsatte budgetramme er brugt.

 

Søndermarksskolen

Ombygningerne er udført dels som tilbygninger til eksisterende bygningsmasse, og dels inden for eksisterende bygningsrammer, men fordeler sig på flere bygningsafsnit i henholdsvis:

·        Indskolings-/SFO-fløjen

·        Mellemtrinfløjen

·        Overbygningsfløjene

·        Bibliotek på PLC-gangen

·        Faglokalefløjene

·        Samlingssalen.

 

Ombygningerne har primært omfattet etablering af nye læringsmiljøer som arenaer og ombygninger af faglokaler.

 

Samtidig er indeklimaet blevet opgraderet i de eksisterende undervisningslokaler ved etablering af ventilationsanlæg samt ved etablering af solafskærmning på de eksisterende sydvendte glasfacader.

 

Ventilation er udført som decentrale anlæg i nybyggede rum samt i de enkelte undervisningsrum – type som decentrale ventilations-aggregater - samt i Faglokaleafsnit/Fysiklokalet.

 

Eksisterende ventilationsanlæg i henholdsvis Samlingssalen, Bibliotek på PLC-gangen og Administration er tilpasset i forhold til de mindre bygningsændringer.

 

Læringsmiljøerne er udført som hovedentreprise ved Bornholms Byggeforretning, som afgav den laveste pris ved licitationen.

 

Projektet blev afleveret i henhold til tidsplanen, og budgetrammen er overholdt.

Da der ikke blev brugt alle de midler, som var afsat til uforudsete udgifter, blev der genereret et overskud. 

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen første gang den 22. september 2016 og senere forhøjelser den 22. december 2016, 23. februar 2017 og 30. marts 2017.

 

Beløb i tusind kroner

Forbrug 2016

Forbrug 2017

Forbrug 2018

Forbrug 2019

Forbrug i alt

Projektering, ombygn. Søndermark/Åvang

108,6

2.304,4

524,2

 

2.937,2

Håndværkerudg., ombygn. Åvang

 

 

 

 

 

BYG storentreprise, Åvang

 

6.052,1

31,2

 

6.083,3

TEKNIK storentreprise, Åvang

 

7.559,7

154,5

 

7.714,2

TEKNIK ekstraarbejder, Åvang

 

1.027,3

 

 

1.027,3

Håndværkerudg., ombygn. Søndermark

 

 

 

 

 

BYG storentreprise, Søndermark

 

18.758,7

 

18.758,7

BYG ekstraarbejder, Søndermark

 

 

20,0

 

20,0

TEKNIK storentreprise, Søndermark

 

 

165,5

 

165,5

TEKNIK ekstraarbejder, Søndermark

 

 

2,3

 

2,3

Øvr. omk., ombygn. Søndermark/Åvang

 

 

 

 

 

Øvrige omkostninger, Åvang

 

294,1

49,8

 

343,9

Øvrige omkostninger, Søndermark

 

339,9

18,6

358,5

Øvrige omk., fælles Søndermark/Åvang

 

27,8

13,5

 

41,3

Udgifter i alt

108,6

17.265,4

20.059,5

18,6

37.452,2

 

 

 

Beløb i tusind kroner

Anlægs-bevilling

* Rådigheds-beløb

Samlet

forbrug

Overskud

I alt

37.285,3

37.614,2

37.452,2

162,0

*Beløbet er prisreguleret med 328.836 kr. i perioden 2016 til 2019.

 

Anlægsregnskabet udviser et overskud på 161.981 kr., som er tilgået de likvide midler.

Dette anlægsprojekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget, men sagen fremlægges tillige for Børne- og Skoleudvalget, som fagudvalg.

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

6 Orientering om arbejdet med specialtibud om arbejdet med specialtilbud

17.03.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget godkendte den 7. januar 2020 kommissorium og tidsplan for den arbejdsgruppe, der siden efteråret har arbejdet med den fremtidige organisering af specialtilbudsområdet på Bornholm. Ifølge tidsplanen skal arbejdsgruppen give Børne- og Skoleudvalget en statusorientering i marts måned. Orienteringen forelægges hermed til politisk behandling. 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)   orienteringen tages til efterretning

b)   sagen sendes til orientering i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Ad. a: Taget til efterretning

Ad. b: godkendt

Sagsfremstilling

Igennem de seneste 10 år har der både nationalt og i Bornholms Regionskommune været et stigende fokus på specialområdet, hvilket ikke mindst skyldes stigningen i antallet af børn og unge med særlige behov. Udviklingen på specialområdet er ikke særegen for Bornholm, idet de fleste kommuner i Danmark oplever det samme skred og er udfordret af voksende udgifter. Den store stigning i antallet af børn med diagnoser og særlige behov lægger et stort pres på både specialskoler og almene skoler. Antallet af børn og unge, der diagnosticeres inden for autismeområdet, er stigende. Udviklingen viser desuden, at et stigende antal børn diagnosticeres i førskoletiden. I Bornholms Regionskommune ses en stigning i antallet af indstillinger til visitation til specialundervisning, samt et stort pres på især Heldagsskolen. Samtidigt ses en stigning i andelen af nyvisiterede elever, herunder særligt blandt skolestartere og indenfor børn med autisme og ADHD.

Alle børn fortjener et godt skoletilbud. Også de børn, som har behov for en særlig pædagogisk eller undervisningsmæssig indsats.

 

Børne- og Skoleudvalget besluttede således den 2. april 2019, at den nuværende organisering af specialtilbud skulle evalueres og, at der skal udarbejdes et forslag til en ny organisering af specialtilbud, såfremt evalueringen finder, at de specialpædagogiske udfordringer ikke løses på den bedst mulige måde med den nuværende organisering.

 

På baggrund af Børne- og Skoleudvalgets beslutning igangsatte administrationen således et arbejde, der skulle at finde frem til den mest optimale opgaveløsning i forhold til at sikre, at alle børn i regionskommunen har et kvalificeret skoletilbud. Den nedsatte arbejdsgruppe forholder sig til, og arbejder målrettet og vidensbaseret med dette formål for øje. Arbejdsgruppen orienterer hermed om det hidtidige arbejde, og præsenterer dele af foreløbige skitseforslag. Arbejdsgruppens endelige oplæg vedrørende forslag til fremtidig organisering af specialtilbud i regionskommunen vil blive forelagt Børne- og Skoleudvalget til videre drøftelse den 5. maj og til endelig behandling i kommunalbestyrelsen den 28. maj.

 

 

Arbejdsgruppens hidtidige arbejde
De hidtidige indsatser og initiativer i arbejdsgruppen har fokuseret på en kortlægning af de eksisterende forhold, research og oplæg om nyeste evidens- og forskningsinformeret viden, benchmarking og analysearbejde. Der er således gennemført følgende arbejder:

 

·        Evaluering af den nuværende organisering og form for specialtilbud i Bornholms Regionskommune

·        Dialogmøde med Handicaprådet og Børne- og Skoleudvalget

·        Generel research vedr. evidens- og forskningsinformeret viden indenfor virkningsfulde indsatser for elever med særlige behov

·        Temadag med oplæg ved inklusionsforsker og centerleder for Nationalt Videnscenter for Udsatte Børn og Unge, Janne Hedegaard samt efterfølgende workshop om Bornholms muligheder for at skabe et godt skoletilbud til alle de bornholmske børn

·        Socioøkonomisk analyse samt benchmarking med øvrige kommuner

·        Deltagelse i relevante konferencer med efterfølgende vidensdeling i arbejdsgruppen

 

Desuden var en studietur med Børne- og Skoleudvalget til udvalgte kommuner og skoler, der på forskellig vis lykkes med at skabe gode, virkningsfulde rammer for inkluderende læringsmiljøer blevet planlagt til marts 2020. Studieturen er imidlertid blevet udsat grundet de nationale forholdsregler i forbindelse med Coronavirus.

 

 

Udfordringer og muligheder, som arbejdsgruppen har identificeret

Arbejdsgruppen har på baggrund af den udarbejdede evaluering af den nuværende organisering, identificeret en række udfordringer og muligheder for at forbedre specialtilbuddene i Bornholms Regionskommune. Disse relaterer sig i særlig grad til følgende temaer:

 

1.    Målrettede skoletilbud: Behovet for supplerende målrettede skoletilbud til et stigende antal børn med særlige behov

2.    Kapacitetsopbygning: Behov for opbygning af stærkere faglige specialpædagogiske miljøer på skolerne, der kan skabe rammer for fleksible skoletilbud og samtidig være kompetencecenter, der kan yde support til de fagprofessionelle

3.    Systematisk overblik: Styrkelse af det systematiske overblik over nuværende tilbudsvifte, sammenhængen mellem forskellige tilbud – de enkelte tilbuds respektive profiler samt tilsigtede effekt af disse bør tydeliggøres.

4.    Tilbageslusning: Øget opmærksomhed på strategi og bedre rammer for tilbageslusning til almenområdet for elever i specialtilbud

5.    Pædagogisk Læringscenter: Styrkelse af ressourcepersoner og PLC (Pædagogisk Læringscenter) på alle skoler. Hvis flere elever med særlige behov skal lykkes i almenundervisningen, kræver det ifølge tidligere erfaringer og forskning på området, at de specialpædagogiske kompetencer i almenmiljøet styrkes.

6.    Økonomi: Der er udfordringer med at finde en optimal styringsmodel på området ift. budgetansvar, budgetmodeller og økonomiske incitamenter samt manglende systematisk styring og opfølgning på ledelsesinformation og styringsdata om aktivitet, udgifter, kvalitet og effekt. Specialtilbud udgør et stort del af økonomien på skoleområdet, og lægger et stort pres på de enkelte skolers faglighed i forhold til at håndtere opgaven. Der er grundlag for at genoverveje bevillingsstrukturen i Center for Skole - både i forhold til antal og typer af takster, og i forhold til de konkrete niveauer for taksterne, som i høj grad synes historisk betinget.

7.    Styrkelse af PPR: Styrkelse af PPR’s konsultative og praksisnære support på skolerne

8.    Overgange: Styrkelse af skolens samarbejde omkring overgange med fokus på tidlige indsatser i samarbejde med dagtilbud samt samarbejdet om gode overgange til ungdomsskole. Der er i særlig grad brug for styrkelse af specialpædagogiske tiltag og indsatser i forbindelse med disse overgange.

9.    Ledelse og fælles børnesyn: Der ses i en variation i skolernes inklusionspraksis på området, og der er betydelige forskelle i hvordan skolerne benytter sig af fleksible tilbud, fx udgående support. Forskning og nationale erfaringsopsamlinger viser, at skoler med forholdsvis lav andel af visitationer adskiller sig ved et klart ledelsesfokus, tydelighed om fælles børnesyn og systematik i opfølgningen på elever med støttebehov. Erfaringer fra andre kommuner er tillige, at indsatsen for inklusion samlet kun lykkes, når den samlede organisation arbejder i samme retning og med samme systematik. Arbejdet med styrkelse af fælles syn på barnet og inkluderende læringsmiljøer skal koordineres med regionskommunens Børne- og Ungepolitik, som pt. er under udarbejdelse.

 

 

Et viden-informeret afsæt for fremtidig organisering

Arbejdsgruppens forslag til ny organisering af specialtilbud er under udarbejdelse og vil rumme forslag til ny organisering samt en indsatsplan, som imødekommer ovenstående udfordringer og behov.

I vidensopsamlingen og evalueringen af nuværende organisering peges der især på:

 

-      at der mangler supplerende skoletilbud til børn med særlige behov (især i forhold til autisme og ADHD)

-      at der mangler et tilbud til de børn, der ligger mellem specialtilbud og almenskolen

-      at der er et ønske om at frigøre ressourcer til de rette fleksible indsatser, fx mindre grupper, holddeling

På den baggrund peger arbejdsgruppen på behovet for oprettelse af stærke faglige miljøer/ specialpædagogiske kompetencecentre på almenskolerne. Disse kompetencecentre skal fungere som stærke faglige miljøer, der kan være ramme om fleksible skoletilbud, som er målrettet elever, som har behov for en særlig pædagogisk eller undervisningsmæssig indsats. Kompetencecenteret skal fungere som en slags ”specialist-skole i almenskolen”, hvor ekspertise og indsigt opsamles og udvikles i samarbejde med personaleressourcer fra specialskolerne, PPR m.m.. Med afsæt i nyeste viden inden for udvikling af virkningsfulde specialtilbud og inkluderende læringsmiljøer arbejder arbejdsgruppen således pt. på et scenarie, hvor der oprettes 3 kompetencecentre med flg. profiler.

 

 

  1.   Elever med behov for ro og struktur
    Arbejdsgruppen arbejder med muligheden for at etablere et kompetencecenter / fagligt miljø og skoletilbud på en almenskole, som er rettet mod elever, der har et særligt stort behov for ro, struktur, forudsigelighed og klare rammer. Almenskolerne efterspørger supplerende praksisrettet support i forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer og anden support ift. til at varetage undervisning for elever med autismelignende vanskeligheder i almenskolen.

 

  1.   Udadreagerende elever
    Arbejdsgruppen arbejder med muligheden for at etablere et kompetencecenter/ fagligt miljø og skoletilbud på en almenskole, som er rettet mod udadreagerende elever i indskolingen, og som i særlig grad har svært ved at trives i de nuværende rammer. Almenskolerne efterspørger supplerende praksisrettet support i forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer og anden support ift. at varetage undervisning for elever med socio-emotionelle vanskeligheder og udad-reagerende adfærd.

 

  1.   Kognitivt udfordrede elever – dansk og matematik
    Arbejdsgruppen arbejder med muligheden for at etablere et fagligt miljø, et kompetencecenter, som har særlige kompetencer indenfor specialundervisning i matematik og dansk, som er rettet mod elever, der i særlig grad er udfordret kognitivt eller har generelle indlæringsvanskeligheder.

 

 

Videre proces
Arbejdsgruppen arbejder aktuelt på at konkretisere ovenstående samt udarbejde et samlet forslag til den fremtidige organisering af specialtilbudsområdet. I det samlede forslag vil der ligeledes indgå analyser af potentialer og udfordringer i de eksisterende specialtilbud: Heldagsskolen, Kildebakken, Ungdomsskolens heltidsundervisning, DASK samt den aktuelle visitationspraksis. Arbejdsgruppen skal således også give bud på:

 

-      Hvordan sikres kvaliteten i eksisterende specialtilbud?

-      Hvordan kan eksisterende specialtilbud optimere ressourceanvendelsen?

-      Hvordan sikres et værdiskabende samarbejde med (eventuelle) kompetencecentre / de faglige miljøer på almenskolerne?

-      Hvordan kan eksisterende specialtilbud bidrage med (mere) udgående support?

-      Hvordan kan eksisterende specialtilbud bidrage med (mere) dagbehandling?

Arbejdsgruppen skal tillige give bud på en styrket visitations- og revisitationspraksis – herunder bidrage med svar på, hvor der konkret kan sættes ind i forhold til at forebygge, at flere elever visiteres til specialundervisning. Der vil på baggrund af analysen kunne iværksættes en række konkrete initiativer til at styrke visitationsprocesserne med fokus på:

 

-      Hvor og hvordan visitationsprocesserne kan kvalitetsudvikles?

-      Hvordan fokus i revisitationer af elever i specialtilbud i højere grad har et udviklings- og børnesyn der understøtter, at eleverne har mulighed for helt eller delvist at tilbagesluses til den almene undervisning?

-      Hvordan der sker en kvalitetsudvikling af forebyggende og foregribende indsatser i skoler?

 

De udfordringer, potentialer og spørgsmål, som ovenfor er beskrevet, vil blive udfoldet og adresseret i det forslag, som kan forelægges til politisk behandling i maj. Ambitionen er, at Bornholms Regionskommune kan give alle børn et godt skoletilbud. Et skoletilbud, som er vidensbaseret, fagligt og økonomisk bæredygtigt. Også til de børn, som har behov for en særlig pædagogisk eller undervisningsmæssig indsats. Håbet er tillige, at flere elever kan inkluderes i almenområdet, at medarbejdere fra almenområdet føler sig bedre rustet til inklusionsopgaven, at flere elever udsluses til almenområdet, og at der sker en løbende kvalitets- og kompetenceudvikling af specialområdet.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-  

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

7 Nedbringelse af ventetider til pædagogisk-psykologisk vurdering i Center for Børn og Familie

17.03.04A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

7

 



Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

 

Resumé

For at nedbringe ventetiden på de pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV) oprettes der 2½ midlertidige psykologstillinger i PPR i perioden august 2020 til og med oktober 2021, hvor ventetiden på opstart af PPV forventes at være max. 3 måneder.

 

Indstilling og beslutning                                                      

Servicedirektøren indstiller, at

a)   PPR udvides med 2½ midlertidige psykologstillinger i perioden august 2020 til november 2021

b)   Udvidelsen finansieres af Center for Børn og Families overførte midler til 2020 og 2021

c)    Sagen sendes til orientering i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Godkendt

 

Sagsfremstilling

Når børn eller unge har brug for særlig støtte eller har særlige udfordringer i skole eller dagtilbud, kan dette beskrives i en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV). PPV’en er derfor med til at sikre, at et barn/elev får det rette særligt tilrettelagte undervisningstilbud eller den rette støtte til at indgå i det almene undervisningstilbud eller dagtilbud.

 

Hvad er en PPV?

PPV’en har til formål at belyse barnets/elevens kompetencer med henblik på at yde dagtilbud/skolen samt barnet/eleven og forældrene rådgivning om tilrettelæggelsen af og indholdet i en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger.

 

Ifølge folkeskolelovens §3 stk. 2 skal barnet indstilles til en PPV, hvis det antages, at et barn har behov for specialpædagogisk bistand. Dette gælder både børn i skole og i dagtilbud.

PPV er en lovbundet opgave, hvor psykologerne sammenfatter undersøgelser omkring det enkelte barn, som grundlag for visitation til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand (jf. Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand).

 

Tidsforbruget pr. PPV skønnes i gennemsnit at være 30-35 arbejdstimer, dog med stor variation. Heraf bruges 10-15 timer til de administrative og koordinerende opgaver. Hos Bornholms Regionskommune er de psykologer, der udarbejder PPV’en samlet i afdelingen PPR i Center for Børn og Familie

 

Den aktuelle ventelistesituation

De enkelte dagtilbud og skoler er tildelt psykologtid ud fra antallet af børn i den enkelte dagtilbud/skole, og lederen skal prioritere den tildelte tid. Derfor er det forskelligt fra sted til sted, hvordan lederen ønsker at bruge psykologernes tid, bl.a. i hvor stort omfang, man ønsker psykologiske undersøgelser eller i højere grad ønsker at bruge psykologernes tid til rådgivning, supervision, samtaler mm.

 

Der er aktuelt en venteliste på øens fire største skoler, og i dagtilbud er ventelisten koncentreret om enkelte dagtilbud. Pr. 24. februar 2020 er der ca. 70 børn, der venter på at få udarbejdet en PPV. Den gennemsnitlige ventetid er 12-14 måneder.

 

Konsekvens ved at stå på venteliste

En elev på venteliste til en PPV kan sagtens modtage hjælp og støtte på baggrund af råd og vejledning fra PPR eller andre aktører på området, eks. inklusions- og ressourceteam samt udgående support fra Heldagsskole, også uden at PPV’en er igangsat. Der vil dog i flere tilfælde være forhold ved det enkelte barn, som først vil blive afdækket i forbindelse med PPV’en, og som der derfor først kan rådgives/vejledes om, når PPV’en er udført.

 

PPV og visitation

Der er enkelte situationer, hvor en manglende PPV er afgørende, nemlig i forhold til muligheden for at blive visiteret til specialklasser/-skoler og nogle udredninger i psykiatrien. Det sidste gælder helt konkret ved mistanke om ADHD, hvor der i samarbejdsaftalen mellem kommunerne og psykiatrien i Region Hovedstaden står: ” I forhold til børn og unge, der skønnes at have ADHD, vil det være hensigtsmæssigt, at de i første omgang altid vurderes i kommunen med henblik på basal udredning og vurdering af effekten af special- og/eller socialpædagogiske støtte, der kan afhjælpe barnets vanskeligheder”.

 

I praksis er der ikke nogen elever, som ikke er blevet indstillet til specialskole, fordi de ventede på en PPV, da de enkelte skoler prioriterer disse undersøgelser højt. Der er dog flere børn, der som konsekvens af ventetiden på PPV, kommer til at vente på en udredning i psykiatrien.

 

Økonomi i PPR over de sidste 10 år

PPR er demografireguleret, og som følge af faldet i det samlede børnetal på Bornholm, er PPRs årlige budget nu samlet reduceret med 1,44 million om året. Figur 1 viser, hvor meget budgettet er blevet ændret hver år siden 2011. Figuren viser også, at selvom PPR er blevet tilført midler i 2020, forventes der yderligere negativ regulering igen fra 2021.

 

Figur 1: Demografiregulering fra år til år i 1.000 kr. (2020-pl).                                                           

Kilde: OPUS

 

Ud over de 1,44 million, som PPR har mindre om året nu i forhold til 2011 som følge af udviklingen i demografien, så er PPR i perioden også blevet reduceret i budget som følge af spareforslag i budgetforhandlingerne.  Helt konkret har PPR ca. 6 psykologårsværk i 2020 mod ca. 8 i 2011.

 

Efterspørgsel på PPV

PPR har ikke set et fald i antallet af børn med særlige behov på trods af fald i børnetallet. Det manglende fald i antallet af børn med særlige behov kan til dels skyldes, at de familier, som er fraflyttet Bornholm, generelt har været familier uden større støttebehov.

 

Det er også en generel landstendens, at flere og flere børn har behov for særlig hjælp/støtte, og det er nok den vigtigste enkelte forklaring på den voksende venteliste. Figur 2 viser eksempelvis udviklingen i antallet af børn og unge i psykiatrien, hvilket kun er et af mange forhold, der spiller ind på en øget efterspørgsel på specialpædagogisk bistand, og dermed på efterspørgslen på PPV’er.

 

Figur 2: Udvikling i antal børn og unge i psykiatrien

 

 

PPR har således i stigende grad, over de seneste år, oplevet ikke at kunne følge med efterspørgslen på PPV’ere, og der har derfor opbygget sig en venteliste, som vokser år fra år, da der hvert år indstilles flere børn, end PPR kan nå at undersøge på et år.

 

Plan for nedbringelse af ventelisten

Center for Børn og Familie ønsker at nedbringe ventetiden på opstart af en PPV til max. 3 måneder ved udgangen af oktober 2021. Derfor oprettes der 2½ midlertidige psykologstillinger i afdelingen PPR fra 1. august 2020 til 31. oktober 2021. Ved udgangen af oktober 2021 forventes det derfor, at ventetiden på opstart af en PPV er max. 3 måneder.

 

PPR opretholder den nuværende organisering med de fastansatte psykologer, der er tilknyttet bestemte skoler og dagtilbud, og som varetager den daglige løbende kontakt der.

 

De midlertidige stillinger vil blive fordelt med henholdsvis én i Rønne og én i Aakirkeby/Nexø distriktet og ½ til dagtilbud, for at imødekomme de længste ventelister. De midlertidige stillinger skal koncentrere sig om de børn, der har stået længst på venteliste, mens de faste psykologer håndterer de mest presserende sager.

 

Mulighed for rekruttering

PPR har de senere år haft god tradition for at kunne tiltrække psykologer. Det er dog mest realistisk, at man kan tiltrække helt nyuddannede psykologer til midlertidige stillinger, og der forventes derfor en kort oplæringsperiode.

 

Opfølgning på indsatsen

Center for Børn og Familie følger udviklingen af ventetiden på PPV’er tæt, og præsenterer en opfølgning i februar 2021, hvor forventningen til antallet af børn på venteliste er max. 50, svarende til en ventetid på 7-8 måneder.

 

Center for Børn og Familie vil desuden i løbet af foråret 2021 vurdere, hvilken psykolognormering, der kræves efter oktober 2021, for at ventetiden på opstart af PPV kan fastholdes på max. 3 måneder.

Vurderingen vil bl.a. bygge på Center for Skoles specialskoletilbud og tilrettelæggelsen af inklusionen i folkeskolen. De Små Børns Bornholm vil ligeledes have behov for en ændret tilrettelæggelse af støtten fra PPR.

 

Der udarbejdes også en afsluttende evaluering efter 31. oktober 2021.

Økonomiske konsekvenser

For beregningerne ligger det til grund at 2½ psykologer ansættes i tidsbegrænsede stillinger fra 1. august 2020 til 31. oktober 2021.

 

 

Tabel 1: Udgifter til opnormering af psykologer i PPV

Udgifter til opnormering af psykologer

opgjort i 1.000 kr.

2020

2021

I alt

Lønudgifter 2½ psykolog inkl. licenser, testmaterialer mm.

645

1.472

2.117

 

De 2,1 mio. kr. over 2 år finansieres af den forventede overførsel fra 2019 til 2020 på bevilling 12 Børn og Familie.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år

00.01.10P22-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

8

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalg orienteres

Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år er klar til politisk behandling. Politikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og Bornholms børn, unge og voksne, hvor fokus har været på det gode børne- og ungdomsliv på Bornholm.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Kommunalbestyrelsen sender ”Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år” i høring

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 30. marts 2020:

Anbefales, Søren Schow og Carsten Hæstrup kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler tyngde.
Udvalget anbefaler, at under blad 6 tilføjes "alle skal have mulighed for at have og få et godt arbejde".

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Anbefales, Maike Fiil kan ikke medvirke, idet Bornholms børne- og ungepolitik mangler indhold.

Sagsfremstilling

Udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år er klar til politisk behandling for efterfølgende at blive sendt i høring. Fordi målgruppen for politikken i højere grad er den yngre del af befolkningen, er politikken mere digital i sit udtryk. Derfor består politikken i bilag 1 af to versioner af politikken:

·        Side 1 er politikken, som den vil fremgå af hjemmesiden, og hvor teksten fremkommer ved føring af mus over feltet tekst

·        Side 2 er politikken, som kan printes ud og hænges op

 

Borgerinvolvering

Politikken er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og et bredt udsnit af de borgere, som politikken henvender sig til, nemlig de 0-29-årige. Undervejs har der været stort fokus på at inddrage så mange forskellige perspektiver som muligt. Derfor er der afholdt interviews med blandt andet børnehavebørn, grundskoleelever, elever fra Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU), Forberedende Grund Uddannelse (FGU) og Campus Bornholm med fokus på, hvad børn og unge selv mener, at det gode liv på Bornholm består af.

Desuden er der afholdt et borgermøde med interesseorganisationer, fagprofessionelle og forældre, hvor temaet var, hvad det gode børne- og ungdomsliv på Bornholm er.

 

Borgerinvolveringen har formet politikken og bruges i nye strategier og handleplaner

Politikken har fået sin endelige ordlyd gennem inddragelsen af borgerne. De seks udsagn i politikken er blevet nuanceret, og de uddybende sætninger i vidt omfang formet af konkrete udtalelser fra børn, unge og voksne.

 

Der er desuden kommet mange gode ønsker og idéer til, hvordan kommunen fremadrettet kan sikre rammerne for det gode børne- og ungdomsliv, og der er også fremsat mange konkrete forslag til indsatser. Nogle af disse er vedlagt i bilag 2.

Mange af dem er dog for konkrete til at blive indeholdt i politikken, men de mange ønsker og idéer er blevet behandlet af arbejdsgruppen for politikken. Ønskerne og idéerne fra de adspurgte børn, unge og voksne vil være en stærk inspiration i det kommende arbejde med at udarbejde politikker, strategier og handleplaner i flere af kommunens centre.

 

Nedenfor fremgår nogle af de vigtigste budskaber, som indgår i udkastet til politikken.

 

Det vigtige for børn og unge på Bornholm

Selvom aldersgruppen 0-29 spænder meget bredt, spiller familie og det tætte netværk en stor rolle for de adspurgte børn og unge. Det er vigtigt for dem, at de har nogle personer tæt på sig, som de er trygge ved, og som de kan regne med, hvis de har brug for hjælp, både i form af familie, venner og øvrige voksne. I takt med at børnene og de unge bliver ældre, fylder muligheden for en fremtid med uddannelse og arbejde mere og mere, samtidig med at fokus på familie og venner består.

 

Det vigtige for forældre, fagprofessionelle og fritids-/interesseorganisationer

De personer, der omgiver Bornholms børn og unge fra 0 til og med 29 år, peger i høj grad på vigtigheden af chanceligheden for alle børn og unge, både for børn og unge i almenområdet, men også i det specialiserede område. Her fylder daginstitutioner og skoler meget, men også fritids- og interesseorganisationer spiller en stor rolle i at tilbyde sådan en mulighed.

 

Den fremadrettede proces

I marts og april 2020 behandles udkastet til Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år i de politiske udvalgt og kommunalbestyrelsen. Der lægges op til, at kommunalbestyrelsen sender politikken i høring i forlængelse af sit møde i april. I august 2020 forventes politikken og de indkomne høringssvar at blive behandlet igen med henblik på endelig vedtagelse september 2020 (se tidsplanen i bilag 3).

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 31. marts 2020

1.
Bilag 1 Bornholms sammenhængende Børne- og ungepolitik 0-29 år (PDF)

2.
Bilag 2 Konkrete ønsker fra borgere (PDF)

3.
Bilag 3 Revideret tidsplan for Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Plan for valg af madordning i dagtilbud 2021-2022

28.09.20G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

9

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter      

Økonomi-, Erhvervs og Planudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

I henhold til dagtilbudslovens §16a og b skal alle børn i kommunale og private dagtilbud tilbydes et sundt frokostmåltid. Dette tilbud skal forældre hvert andet år have mulighed for at fravælge. Der skal derfor i 2020 iværksættes en fravalgsprocedure gældende for frokosttilbuddet 2021/2022.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)   Tidsplanen tages til efterretning

b)   Allinge børnehus fritages for valg

c)    Mad og måltider i Dagtilbud 2021-2022 godkendes og

d)   Sagen sendes til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets samt kommunalbestyrelsens orientering med henvisning til den potentielle anlægsudgift, der kan være forbundet med det forestående valg.

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Ad. a: taget til efterretning

Ad. b: anbefales

Ad. c: anbefales

Ad. d: anbefales

Sagsfremstilling

I henhold til dagtilbudslovens §16a og b skal alle børn i kommunale og private dagtilbud tilbydes et sundt frokostmåltid. Dette tilbud skal forældre hvert andet år have mulighed for at fravælge. Der skal derfor i 2020 iværksættes en fravalgsprocedure gældende for frokosttilbuddet 2021/2022.

 

Tabel 1 Tidsplan for fravalgsprocedure 2020

Meddelelse til institutioner om valgprocedure

29. april 2020

Afholdelse af valg i institutionerne

4.-15. maj 2020

Resultater behandles i Center for Børn og Familie

18. maj 2020

Børne- og Skoleudvalget orienteres om resultatet af valget

2. juni 2020

 

 

 

Valg til frokostordningen 2021/2022

Fravalgsproceduren følger planen i tabel 1. Derfor foretages der afstemning om et eventuelt fravalg af frokostmåltidet i de bornholmske institutioner fra 4.-15. maj 2020:

·        Forældre kan ifølge dagtilbudsloven fravælge frokostmåltidet

·        Der er én fravalgsstemme pr. barn

·        Frokosttilbuddet er fravalgt, hvis over 50% af forældrene vælger det fra

·        Fravalget foretages i de enkelte afdelinger (hele afdelingen på tværs af grupper)

·        Fravalget er anonymt

·        Forældrerådet er ansvarlige for optælling af fravalg og offentliggørelse af resultatet.

 

Børne- og Skoleudvalget præsenteres for valgresultatet d. 2. juni 2020, og afhængig af om flere institutioner ønsker at benytte frokosttilbuddet, skal der ligeledes søges om en anlægsbevilling til etablering af køkken. Dette vil ske på Børne- og Skoleudvalgsmødet d. 25. august 2020.

 

Fritagelser for valg

Allinge børnehus anbefales fortsat at være fritaget for valg. Grunden er den samme som ved valget i 2018 (gældende for 2019-2020), da beslutningen om bygning af ny institution med produktionskøkken i Allinge fortsat gælder. Det vurderes at være uhensigtsmæssigt at bygge nyt produktionskøkken i det eksisterende børnehus. Forventet ibrugtagning af det nye børnehus i Allinge er tidligst 2023, afhængig af den valgte model jfr. samarbejdet med Bornholms Idræts og Kulturcenter.

 

Alternativt kan det undersøges, om der i perioden frem til det nye børnehus tages i brug, kan leveres mad fra ekstern leverandør – med en fravigelse fra Retningslinjer for mad og måltider 2021-2022 – såfremt forældrene ønsker dette. Ved valget i 2018 var der ikke interesse herfor.

 

Signalhuset

Signalhuset er en satellit til Trinbrættet, men efter 1. maj 2020 adskilles de to børnehuse. Derfor skal Signalhuset have selvstændigt valg til frokostordning i år. Trinbrættet har haft frokostordning siden 2011, og som satellit har Signalhuset også haft frokostordning siden da.

 

Mad og måltider i Dagtilbud 2021-2022

Som følge af ny valgperiode for madordning er den nuværende Mad- og måltidspolitik (bilag 1) blevet ændret og hedder nu Mad og måltider i Dagtilbud 2020-2021 (bilag 2). Med ændringen har dokumentet fået nyt navn og periode, og har fokus på Folkesundhedspolitikken betydning for mad og måltider i Dagtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt et børnehus ikke fravælger kommunens frokostordning, og der ikke er et godkendt produktionskøkken i det pågældende børnehus, kan der forventes en sag om anlægsbevilling til etablering af køkken.

 

Ved sidste valg i 2018 var resultatet af afstemningen:

Søstjernen

JA

Trinbrættet (inkl. Signalhuset)

JA

Svaneke Børnehus

JA

Børnehuset i Hasle

JA

Skatteøen

JA

Klemensker Børnehus

JA

Trilobitten

JA

Nexø Børnehus

JA

Morbærstien

NEJ

Nordstjernen

NEJ

Mariehønen

NEJ

Natur- og Skovbørnehuset

NEJ

Gudhjem Børnehus

NEJ

Nyker Børnehus

NEJ

 

 

Allinge Børnehus

Undtaget

Tejn Børnehus

Undtaget

 

Ved valget i 2018 var det planlagt, at Tejn Børnehus skulle lægges sammen med Allinge, og derfor blev der ikke afholdt valg i de to respektive børnehuse.

 

Siden valget i 2018 er der bevilget produktionskøkken i Nordstjernen, som forventes klar til brug ultimo februar 2021, ligesom Signalhusets køkken er klar i slutningen af 2020. Begge byggerier kan dog blive påvirket af udbruddet af COVID-19.

De resterende 7 børnehuse, der stemte nej eller var undtaget ved valget i 2018, har ikke produktionskøkken, og alt afhængig af valgets udfald, kan det blive nødvendigt at etablere et.

 

Tidligere omkostninger ved etablering af produktionskøkken

Der er ikke lavet beregninger på, hvad det vil koste at etablere produktionskøkkener i de 7 børnehuse. Men ved valget i 2016 stemte 5 børnehuse ja til madordning, og fik derfor etableret produktionskøkken. Tabel 2 viser anlægsbevillingerne, der blev givet i den forbindelse.

 

Tabel 2: Anlægsbevillinger til produktionskøkkener og forbedringer

Hele kroner

2016

2017

I alt

Søstjernen

1.500.000

1.577.700

3.077.700

Skatteøen

700.000

1.131.500

1.831.500

Klemensker Børnehus

850.000

1.465.500

2.315.500

Hasle Børnehus

1.000.000

1.118.700

2.118.700

Trilobitten

213.900

0

213.900

I alt

4.263.900

5.293.499

9.557.300

Kilde: Sagen ”Godkendelse af revidering af Mad og Måltidspolitik i Dagtilbud”, behandlet på Børne- og Skoleudvalget 10. april 2018.

 

I Trilobitten var der blot tale om etablering af fedtudskiller, mens de øvrige børnehuse måtte igennem væsentlige ændringer. En gennemsnitsberegning (Trilobitten undtaget) viser, at etablering af et produktionskøkken i gennemsnit kostede 2.335.850 kr. pr. børnehus (i 2016/2017). Anlægsudgifter til Signalhuset og Nordstjernen kan ikke oplyses i en åben sagsfremstilling. 

 

For de fleste af de 7 børnehuse uden køkkener gælder det, at til-/udbygning kan være nødvendigt, da en nuværende indretning ikke giver mulighed for etablering af produktionskøkken.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 31. marts 2020

1.
Bilag 2 Mad og måltider i Dagtilbud 2021 - 2022 (PDF)

2.
Bilag 1 Mad- og måltidspolitik 2019-2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Sager til høring i Handicaprådet

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

10

 

 

Indstilling og beslutning

 

Servicedirektøren indstiller, at

·        Der ikke er sager der skal i høring i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Godkendt

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Gensidig orientering

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

31-03-2020

11

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020:

Intet