Referat
Børne- og Skoleudvalget
05-05-2020 kl. 12:15
skype-møde
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Overbygning på Svartingedal Skole
  åbent 3 Tillæg til kvalitetsrapporten for 2018/2019
  åbent 4 Proces for revision af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen
  åbent 5 Ændret betalingsmodel for madskolen på Paradisbakkeskolen
  åbent 6 Ansøgning om nedsættelse af undervisningstiden
  åbent 7 Indsats til nedbringelse af skolefravær
  åbent 8 Plan for eftersyn af Center for Børn og Families særlige tilbud til børn og unge
  åbent 9 Løsningsforslag til specialbørnehavetilbuddet på Bornholm
  åbent 10 Udskydelse af valg til madordning i dagtilbud 2021-2022
  åbent 11 Borgervejleder i Bornholms Regionskommune
  åbent 12 Status udvalgets mål for 2020
  åbent 13 Velfærdsalliance 2020-2023 mellem DBU, DBU Bornholm og BRK
  lukket 14 Lukket punkt
  åbent 15 Bornholms Regionskommunes arbejde med fødevarestrategiens målsætninger, status april 2020
  åbent 16 Sager til høring i Handicaprådet
  åbent 17 Gensidig orientering



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Centerchef for Center for Skole Trine Schloss Pedersen og centerchef for Center for Børn og Familie Anders Fløjborg deltager under hele mødet.

Leder af Det gule team Karina Elkjær deltug under punkt 7.

Leder af Dagtilbud Ann Rubæk-Nielsen deltog under punkt 9.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Overbygning på Svartingedal Skole

17.01.04P00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé                                                    

Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. februar 2020 at sende spørgsmålet om etablering af overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august samt et spørgsmål om en pulje til strukturelle udfordringer og tildelingsmodellen på skoleområdet i høring i skolebestyrelserne på folkeskolerne og til drøftelse i CenterMED Skole. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af de indkomne høringssvar beslutte, hvorvidt der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)   Kommunalbestyrelsen tager høringssvarene til efterretning

b)   Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Ad. a: anbefales

Ad. b: anbefales. Maike Fiil og Morten Riis kan ikke deltage, da de ønsker at udskyde opstarten af overbygningen på Svartingedal skole til august 2021 og dermed de overståede forhandlinger af budget for 2021.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsens forslag om etablering af overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august samt oprettelse af en pulje til strukturelle udfordringer i relation til tildelingsmodellen på skoleområdet blev sendt i høring i skolebestyrelserne på folkeskolerne og til drøftelse i CenterMED Skole på kommunalbestyrelsens møde den 20. februar 2020.

 

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af skolebestyrelsernes høringssvar og CenterMED’s bemærkninger beslutte, hvorvidt der skal etableres en overbygning på Svartingedal Skole pr. 1. august 2020.

 

 

Høringssvar fra skolebestyrelser og CenterMED Skole
Administrationen udsendte et høringsbrev vedrørende kommunalbestyrelsens samlede forslag til samtlige skolebestyrelser mandag den 2. marts i overensstemmelse med den forelagte procesplan. De centrale pointer i skolebestyrelsernes høringssvar er samlet herunder, mens de samlede høringssvar er bilagt sagen. Udtalelsen fra CenterMED er gengivet i sin fulde længde i sagsfremstillingen.

 

Folkeskolerne

De indkomne høringssvar fra skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler viser, at skolebestyrelserne samstemmende tilkendegiver en støtte til Svartingedal Skoles ønske om at etablere en hel folkeskole fra 0.-9. klassetrin. Ligeledes har størstedelen af skolebestyrelserne udtrykt bekymring om de økonomiske konsekvenser for det samlede bornholmske skolevæsen, såfremt Svartingedal Skoles overbygning ikke viser sig at være økonomisk bæredygtig. Høringssvarene påpeger desuden vigtigheden af at opretholde et ligebehandlingsprincip mellem skolerne.

 

Åvangsskolen påpeger desuden konsekvenserne for egen lærerstab, som skal reduceres såfremt en overbygning etableres, mens Kongeskærskolen er uenig i, at en overbygning på Svartingedal Skole ikke på sigt vil få konsekvenser for Kongeskærskolen.

 

Skolebestyrelserne udtrykker desuden bekymring ved den hastige proces, og anbefaler derfor en udskydelse af etableringen af overbygningen til skoleåret 2021/2022.

 

 

Generelt hilser skolebestyrelserne idéen om en pulje til strukturelle udfordringer på skoleområdet samt en behandling af den eksisterende tildelingsmodel velkommen, da det vurderes at ville gavne den bornholmske folkeskole bredt at afbøde de strukturelle udfordringer, men savner en konkretisering af puljen. 

 

Det har ikke været muligt for Heldagsskolens skolebestyrelse at afgive høringssvar.

 

CenterMED

”CenterMED mener, at det er glædeligt, hvis der kan etableres en økonomisk bæredygtig overbygning på Svartingedal Skole, og finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at overbygningen etableres løbende. CenterMED påpeger dog, at det er uhensigtsmæssigt for alle folkeskolerne, at sagen skal behandles så forhastet. Processen bevirker store udfordringer i forhold til planlægningen på skolerne, herunder fagfordelingen for lærerne, som først kan meldes endeligt ud til medarbejderne efter kommunalbestyrelsens beslutning den 28. maj 2020, hvor forholdene for skolerne ligger fast. CenterMED udtaler, at det vil være hensigtsmæssigt at vente med at etablere en overbygning på Svartingedal Skole til skoleåret 2021/2022. CenterMED har desuden bekymringer omkring de økonomiske forhold for Svartingedal Skole, da skolerne som princip skal behandles lige.

CenterMED ser frem til Børne- og Skoleudvalgets behandling af en konkretisering af Socialdemokratiets forslag om en pulje til særlige strukturelle udfordringer samt en vurdering af tildelingsmodellen.”

 

 

Økonomiske konsekvenser

Svartingedal Skole arbejder med en økonomisk planlægning, hvor overbygningen samt den ekstra børnehaveklasse i skoleåret 2020/2021 er inkluderet. Skolen forventer fortsat at afslutte budgetåret 2020 i balance, hvor det overførte underskud fra 2019 er indhentet.

 

Svartingedal Skole har desuden registreret en betydelig elevtilgang til 4. årgang, der nu har 21 elever, hvilket vil indvirke positivt på skolens økonomi fremadrettet.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2020

1.
Samlede høringssvar fra de bornholmske folkeskoler (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Tillæg til kvalitetsrapporten for 2018/2019

17.01.10P05-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Undervisningsministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse vedrørende kvalitetsrapporter i folkeskolen, som angiver, at der skal udarbejdes et tillæg til kvalitetsrapporten for skoleåret 2018/2019. Tillægget forelægges til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)      Tillægget til kvalitetsrapporten for 2018/2019 drøftes

b)     Tillægget til kvalitetsrapporten for 2018/2019 for det bornholmske skolevæsen godkendes

c)      Det godkendes at de manglende timer for 4. årgang på Hans Rømer Skole justeres i skoleåret 2020/2021

d)     Tillægget til kvalitetsrapporten for 2018/2019 sendes til orientering i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Ad. a: drøftet

Ad. b: anbefales

Ad. c: anbefales

Ad. d: anbefales

Sagsfremstilling

Undervisningsministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse (BEK nr. 204 af 13. marts 2020) som følge af den seneste ændring af folkeskoleloven (lov nr. 564 af 7. maj 2019). I bekendtgørelsen fremgår det, at kommunalbestyrelserne i kvalitetsrapporten skal redegøre for anvendelsen af de ressourcer, der frigives som følge af mulighederne for afkortning af skoledagen og som kan anvendes til den understøttende undervisning. Herudover skal der redegøres for anvendelsen af kvalitetsløft af den understøttende undervisning.

 

Børne- og undervisningsministeren besluttede på baggrund af Rigsrevisionens beretning nr. 11/2018 om folkeskolens obligatoriske 9. klasseprøver, at oplysninger om skolernes andel af elever, der aflægger alle obligatoriske 9. klasseprøver, skal indgå i kvalitetsrapporten. Ministeriet udstedte derfor den ændrede bekendtgørelse.

 

I den nye bekendtgørelse er der således foretaget ændringer, som betyder, at en række nye oplysninger skal fremgå i kvalitetsrapporten for skoleåret 2018/2019. Disse informationer er samlet i et tillæg til kvalitetsrapporten for skoleåret 2018/2019, som er bilagt sagen.

Skolebestyrelserne har forholdt sig til de nye oplysninger, og deres udtalelser indgår i tillægget.

Bekendtgørelsen dikterer, at kommunerne skal forholde sig til følgende forhold i tillægget:

1)     Andel af elever, der aflægger alle obligatoriske 9. klasseprøver

I Bornholms Regionskommune gennemførte 87% af alle elever på 9. årgang samtlige 9. klasseprøver i skoleåret 2018/2019. 8% af eleverne gennemførte en del af prøverne, mens 5% af eleverne ikke gik op til prøverne. Folkeskolerne arbejder kontinuerligt på, at alle elever bliver klar til at deltage i samtlige obligatoriske prøver i 9. klasse.

 

 

2)     Skolernes planlagte ændringer i skoleugens længde samt den planlagte anvendelse af de frigivne ressourcer i skoleåret 2019/20
 
Hans Rømer Skolen og Åvangsskolen ansøgte i foråret 2019 om nedsat undervisningstid for skoleåret 2019/2020. I tillægget fremgår det, hvordan skolerne havde planlagt at anvende den nedsatte undervisningstid.

 

Skolernes ansøgninger blev udarbejdet på baggrund af den lovgivning, der var gældende på daværende tidspunkt. Børne- og Skoleudvalget imødekom ansøgningen, men stillede krav om, at timetallet skulle justeres i overensstemmelse med den vedtagne Justering af Folkeskoleloven af 7. maj 2020. Udarbejdelsen af tillægget til kvalitetsrapporten har givet anledning til en gennemgang af ansøgte og planlagte timer, og det er i den forbindelse blevet tydeligt, at timetallet ikke er blevet justeret på alle årgange. Lærerne har undervist det korrekte antal antal timer, men for mange af disse timer har været udmøntet som to-lærertimer.

·        Den manglende justering drejer sig for Åvangsskolens vedkommende om 0.-2. årgang, hvor hver årgang har været tilstede 7 timer for lidt henover skoleåret. Da det manglende timetal er så lavt, justeres det ikke.

·        4. årgang på Hans Rømer Skolen mangler i alt 40 timer i indeværende skoleår, hvilket svarer til en time pr. uge. Disse manglende timer udmøntes i skoleåret 2020/2021 med en time om ugen.  

·        Den manglende justering for Hans Rømer Skolens 7. årgang omhandler alene de elever, der har modtaget konfirmationsforberedelse. Det det ikke gælder alle elever på årgangen, vil disse timer ikke blive justeret. 

 

3)     Skolernes anvendelse af de frigivne midler til kvalitetsløft af den understøttende undervisning, hvis midlerne er udmøntet i skoleåret 2019/20, samt anvendelsen af de ressourcer, der frigives som følge af en reduktion af den samlede undervisningstid i indskolingen

Midlerne til kvalitetsløft af den understøttende undervisning udmøntes i Bornholms Regionskommune i skoleåret 2020/2021, og tillægget indeholder derfor ikke en redegørelse for anvendelsen af de frigivne midler. Den kommende kvalitetsrapport for skoleåret 2021/2022 vil redegøre for anvendelsen.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 10. oktober 2019, at timetallet i indskolingen nedsættes til 1.110 timer pr. 1. august 2020. Det udarbejdede tillæg indeholder derfor ikke en redegørelse for anvendelsen af de frigivne midler i forbindelse med en reduktion af den samlede undervisningstid i indskolingen. Den kommende kvalitetsrapport vil dog indeholde en redegørelse for dette forhold.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2020

1.
Tillæg til kvalitetsrapport 2018-2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Proces for revision af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen

17.01.00P24-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Administrationen lægger op til en generel revision af den eksisterende styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen, så den svarer til de nuværende forhold på skoleområdet. En tids- og procesplan for arbejdet forelægges til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·        At tids- og procesplanen for revision af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Punktet udsættes, idet udvalget ønsker en kortere procesplan forelagt på junimødet.

Sagsfremstilling

På baggrund af det seneste arbejde i skoleadministrationen lægges op til en generel revision af den eksisterende styrelsesvedtægt for de bornholmske folkeskoler, så det sikres, at styrelsesvedtægten svarer til de nuværende forhold på området. Hensigten er, at styrelsesvedtægten efter revisionen er mere tydelig omkring centrale styringselementer, der vil sikre en lettere anvendelse af styrelsesvedtægten som styringsredskab for såvel de enkelte skoler som for den centrale administration.

 

Den kommunale styrelsesvedtægt for folkeskolen er funderet i folkeskolelovens § 41, der bestemmer, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Skolestyrelsesvedtægten med bilag er således de lokale rammer for skolens virksomhed, skolebestyrelsens kompetence og skolelederens handlemuligheder. 

 

Administrationen har udarbejdet nedenstående procesplan for en revision af den gældende styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen. Tids- og procesplanen forelægges til politisk behandling.

 

 

 

Overordnet tids- og procesplan for revision af styrelsesvedtægten for

Bornholms Regionskommunes skolevæsen

2020

5. maj

Børne- og Skoleudvalget behandler tids- og procesplan for revision af styrelsesvedtægten.

28. maj

Kommunalbestyrelsen behandler tids- og procesplan for revision af styrelsesvedtægten.

Ultimo august

Tids- og procesplanen for revision af styrelsesvedtægten forelægges på et skole- og mellemledermøde

Medio september

Tids- og procesplanen for revision af styrelsesvedtægten forelægges i CenterMED

August - december

Det konkrete arbejde med revisionen af styrelsesvedtægten pågår.

2021

Primo januar

Børne- og Skoleudvalget behandler forslag til styrelsesvedtægt.

Ultimo januar

Kommunalbestyrelsen behandler forslag til styrelsesvedtægt, som sendes i høring i skolebestyrelser og til drøftelse i CenterMED.

Medio marts

Høringsfrist

Primo april

Samrådet for Bornholms Regionskommunes skolevæsen behandler høringssvar og forslag til styrelsesvedtægt.

Primo maj

Børne- og Skoleudvalget behandler høringssvar og forslag til styrelsesvedtægt.

Ultimo maj

Kommunalbestyrelsen behandler høringssvar og forslag til styrelsesvedtægt.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Ændret betalingsmodel for madskolen på Paradisbakkeskolen

29.09.04P20-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

5

 

Hvem beslutter                                                                  

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Administrationen foreslår en ændret betalingsmodel for madskolen på Paradisbakkeskolen, der iværksættes 1. august 2020. Forslaget lægges hermed op til politisk behandling.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)      kommunalbestyrelsen godkender den anbefalede betalingsmodel

b)     kommunalbestyrelsen godkender, at der ikke ydes søskenderabat

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales, idet udvalget ønsker en evaluering om et år med fokus på fordelingen imellem de to indtægtsgrupper. 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. november 2017, at der på Bornholm skulle etableres madskoler på Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen. I forbindelse med budgetforliget for budget 2020, blev det imidlertid besluttet, at kun Paradisbakkeskolen skulle etablere madskole pr. 1. august 2020.

 

Målet med madskolen er at bidrage til at understøtte bornholmernes sundhed, at skabe større lighed i sundhed og at gøre det sunde valg til det lette valg. Derfor vil skolen løbende evaluere madskolen for at kvalificere indsatsen i forhold til at øge tilslutningsgraden, sikre tilfredshed i kvalitet og smag, samt vurdere af effekten i læring.

 

 

Oprindelig betalingsmodel
I forbindelse med behandlingen af den oprindelige sag i november 2017, blev en betalingsmodel for madskolen godkendt. Denne model var baseret på dagtilbuddenes fripladsskala, så prisen pr. måltid var afhængig af den samlede husstandsindkomst på barnets bopælsadresse:

 

 

 

 

Tabel 1

 

 

Salgspris pr. måltid

Søskenderabat til fuldtbetalende

 

0 kr. (11%)

5 kr.

(20%)

10 kr.

(7%)

15 kr.

(10%)

20 kr.

(5%)

27 kr.

(40%)

13.50 kr.

(7%)

Indkomst-interval i kr.

< 225.764

225.765 – 302.220

302.221 – 382.700

382.701 – 463.180

483.181 – 563.799

> 563.800

 

 

 

Ovenstående differentierende model vurderes at give administrative udfordringer, idet der skal afsættes betydelig tid til nye, administrative opgaver for såvel den centrale administration som for Paradisbakkeskolen. For at kunne arbejde med den differentierede model, som kommunalbestyrelsen tidligere har godkendt, anslår administrationen, at der med jævne mellemrum skal indhentes tilladelser fra ca. 60% af forældrene om at få indsigt i deres indtjeningsforhold, og manuelt indtaste den nedsatte måltidspris i et digitalt betalingssystem.

 

 

Ny betalingsmodel

På baggrund af ovenstående udfordringer anbefaler administrationen, i overensstemmelse med Paradisbakkeskolens ønske, en betalingsmodel med to prisniveauer, som fortsat sikrer, at madskolen er økonomisk bæredygtig:

 

 

 

En pris på 10 kr. pr. portion forudsætter, at forældrene giver tilladelse til at familiens indtægtsforhold tjekkes af fagforvaltningen i indtægtsregisteret. I denne model forventer administrationen at skulle indhente tilladelser fra ca. 30% af forældrene om at få indsigt i deres indtjeningsforhold, og manuelt indtaste den nedsatte måltidspris i et digitalt betalingssystem.

 

                          

Tabel 2

Salgspris pr. måltid

 

10 kr. (30%)

15 kr. (70%)

Indkomst-interval

< 302.220 kr.

> 302.221 kr.

 

 

Forventningen er, at en lavere, fast pris vil bevirke, at flere af skolens elever får mulighed for at deltage i spisningen allerede fra første år.

En nystartet madskole har typisk en tilslutningsprocent på mellem 40% - 50 % af eleverne, hvorefter tilslutningen stiger over de følgende år. Skole og skolebestyrelse forventer en tilslutning i første år på ca. 50% af skolens elever, og vil arbejde for at skabe en gradvis øgning i antallet af spisende elever.

 

 

Søskenderabat
Beregningsgrundlaget i den oprindelige model er vurderet ud fra daginstitutionsområdet. Administrationen vurderer, at det kan være misvisende i forhold til omfanget af søskenderabat, idet søskenderabatten i vuggestuer og børnehaver oftest kun indbefatter ét barn, da børnene gennemsnitligt tilbringer samlet 4 år i daginstitution. Når skolerne omfatter 10 års skolegang, kan der være flere søskende, som er berettigede til søskenderabat i folkeskolens madskole.

 

Den oprindelige vurdering af, at 7% af eleverne vil være berettiget til søskenderabat, anslås at være for optimistisk. Administrationen foreslår derfor, at en betalingsmodel, der ikke giver mulighed for at yde søskenderabat. Modellen udmønter sig på følgende måde:  forældrene til tre søskende, der skal betale fuld pris for et måltid i madskolen, kommer til at betale i alt 45 kr. (3 x 15 kr.) pr. dag. I den oprindelige model, vil de samme tre søskende skulle betale i alt 54 kr. pr. dag med søskenderabat (27 kr., 13,50 kr. og 13,50kr.). Den ændrede betalingsmodel vurderes derfor at kunne sikre en højere grad af tilslutning blandt eleverne.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. november 2017 at bevilge et årligt driftstilskud til madskolen på 965.000 kr. (2017-priser) til dækning af lønudgifter til køkkenpersonaler, råvarer og fripladser. Madskolens driftstilskud er således 1.016.441 kr. i 2020. Alle andre udgifter har skolen selv ansvar for at indtægtsdække.

 

Skolen forventer, at 30% af de solgte måltider vil blive solgt til 10 kr. og 70% af de solgte måltider blive solgt til 15 kr. ved en indtægtsgrænse på 302.220 kr. jf. Tabel 2. 

 

 

Madskolens indtægtsgrundlag

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at indføre den anbefalede betalingsmodel for madskolen på Paradisbakkeskolen, forventer administrationen en årlig indtægt på i alt 742.000 kr. for 50% af de frokostspisende elever, svarende til 275 af skolens elever. Indtægterne fordeles forventeligt på følgende måde: 30% af eleverne skal betale en nedsat pris på 10 kr., hvilket bevirker en indtægt på 165.000 kr., mens 70% af eleverne skal betale 15 kr., svarende til 577.500 kr.

 

Tabel 3

Budget ved 50% tilslutning (275 elever)

 

Indtægter

 

Indtægt 10 kr. pr. måltid

165.000 kr.

Indtægt 15 kr. pr. måltid

577.500 kr.

Kommunalt driftstilskud

1.016.441 kr.

Samlet indtægt

1.758.941 kr.

 

Udgifter

 

Driftsudgifter

1.675.500 kr.

Pulje til dækning af nedsat pris

83.000 kr.

Samlede udgifter

1.758.500 kr.

 

Resultat:

441 kr.

 

 

Som det fremgår af ovenstående budget for madskolen, forventes en samlet indtægt inkl. driftstilskud på i alt knap 1,8 mio. kr., mens driftsudgifterne (løn, indkøb af råvarer og administration) samt en pulje afsat til at imødese den forventede andel af måltider til 10 kr., ligeledes forventes at beløbe sig til ca. 1,8 mio. kr. Ovenstående betyder, at madskolen forventes at være udgiftsneutral for skolen.

Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse

-

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Ansøgning om nedsættelse af undervisningstiden

17.02.05P00-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Center for Skole har modtaget en ansøgning fra Åvangsskolen om nedsættelse af undervisningstiden. Jævnfør styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen skal kommunalbestyrelsen beslutte, om ansøgningen kan imødekommes.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Åvangsskolens ansøgninger om nedsat undervisningstid godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Anbefales

Sagsfremstilling

Administration og Rådgivning har den 16. april 2020 modtaget ansøgninger fra Åvangsskolen om nedsættelse af undervisningstiden på flere årgange for skoleåret 2020/2021. Ansøgningerne er indsendt på vegne af skolebestyrelsen og ledelsen på Åvangsskolen.

 

Åvangsskolen søger om at nedsætte undervisningen for 4.-9. årgang med 80 timer årligt, svarende til 2 timer om ugen. For alle årgange gælder, at man vil bruge den frigivne ressource til to-lærertimer, hvormed der bliver mulighed for holddeling i mindre grupper eller tilstedeværelse af to lærere i klassen.

Herunder er ansøgningerne for de enkelte årgange udspecificeret. Ansøgningerne er bilagt i deres fulde længde.

 

Nedsat undervisningstid for 7.-9. årgang

Målgruppe

7., 8. og 9. årgang

Omfang

80 timer pr. år, svarende til 2 timer pr. uge

Anvendelse

To-lærerordning i 2 timer om ugen, som eksempelvis skal anvendes til holddeling, It-grupper for ordblinde og større mulighed for co-teaching med de faglige vejledere. 

Faglig begrundelse

En række konkrete tiltag i forlængelse af Fagligt Elevløft, har gennem de seneste år løftet Åvangsskolens elever fagligt, hvilket kan ses i karaktergennemsnittet. Skolen har gode erfaringer med disse indsatser, og en nedsat undervisningstid vil give mulighed for at fortsætte en del af dette arbejde.

 

Nedsat undervisningstid for 6. årgang

Målgruppe

6. årgang

Omfang

80 timer pr. år, svarende til 2 timer pr. uge

Anvendelse

To-lærerordning i 2 timer om ugen, der organiseres fleksibelt som holddeling, hvor klassen kan deles i mindre hold eller timer, hvor to voksne kan være tilstede i klassen. 

Faglig begrundelse

Årgangen har i indeværende skoleår nedsat undervisningstid. Det har haft en positiv indvirkning på årgangen, som var udfordret både fagligt og socialt. Den nedsatte tid har gjort, at flere elever har haft overskud til legeaftaler, hvilket har vist sig positivt i frikvartererne og ved makkerarbejde i timerne. Ligeledes opleves det, at eleverne kan holde fagligt fokus i længere tid ad gangen. Der er fortsat stor faglig spredning blandt eleverne, og skolen ønsker derfor fortsat at have mulighed for at afkorte skoledagen.

 

Nedsat undervisningstid for 5. årgang

Målgruppe

5. årgang

Omfang

80 timer pr. år, svarende til 2 timer pr. uge

Anvendelse

To-lærerordning i 2 timer om ugen, hvilket giver mulighed for inddeling i mindre hold. Dette vil skabe bedre tid til den enkelte elev og større arbejdsro i klasserne.

Faglig begrundelse

Årgangen har i indeværende skoleår haft fokus på læsning og skrivning. Der er i den forbindelse konstateret flere udfordringer i forhold til elevernes evne og lyst til at læse. Skolen ønsker derfor at arbejde med læsehastighed, læselyst, øget sprogforståelse og større nysgerrighed for tekstoplevelser i mindre hold.

 

Nedsat undervisningstid for 4. årgang

Målgruppe

4. årgang

Omfang

80 timer pr. år, svarende til 2 timer pr. uge

Anvendelse

To-lærerordning i dansk og matematik i 2 timer om ugen, hvilket giver mulighed for inddeling i mindre hold. Dette vil skabe bedre tid til den enkelte elev og større arbejdsro i klasserne.

Faglig begrundelse

Årgangen har i indeværende skoleår haft særlig fokus på læsning og matematik. Der er i den forbindelse konstateret flere udfordringer i forhold elevernes læseniveau og deres grundlæggende talforståelse. Årgangen har desuden flere ordblinde elever, som har behov en ekstra indsats. Disse udfordringer skal adresseres i den almene undervisning, men skolen ønsker desuden mulighed for at dele i mindre hold, ved at søge nedsat undervisningstid. 

 

Ansøgningerne om nedsat undervisningstid på mellemtrin og i udskolingen på Åvangsskolen har ingen konsekvenser for SFO’en, da eleverne ikke længere er omfattet af tilbuddet.

 

 

 

Lovgrundlag

I januar 2019 blev der indgået en politisk aftale om justering af folkeskoleloven. Det medførte blandt andet at § 16d blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 564 af 7. maj 2019. I henhold til folkeskolelovens § 16d kan kommunalbestyrelsen godkende fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på mellemtrinnet og i udskolingen. Undervisningstiden kan således afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer (i alt maksimalt 80 timer årligt) til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisning. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

 

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2020

1.
Samlede ansøgninger fra Åvangsskolen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

7 Indsats til nedbringelse af skolefravær

27.12.00A21-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Center for Børn og Familie investerer i en målrettet og styrket skolefraværsindsats i skoleåret 20/21 og ansætter derfor to midlertidige skolefraværsrådgivere i Det gule team. Formålet med skolefraværsrådgivere er, at børn og unge med bekymrende fravær kommer tilbage i skolen. Indsatsen finansieres ved overførsel fra 2019 til 2020 og 2021.

 

Med den målrettede indsats forventes følgende mål opnået inden sommerferien 2021:

 

·        Halvering af ulovligt fravær i folkeskolen (fra 1,7% til 0,8%)

·        80% af de børn og unge, der har modtaget tilbuddet, har ikke længere ulovligt fravær

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

De fleste mennesker drømmer om at leve et liv på egne præmisser, hvor man er uafhængig af hjælp fra andre. At få en uddannelse og komme i beskæftigelse spiller derfor en stor rolle. Vi ved at en god skolegang er en af de vigtigste faktorer for, at børn og unge klarer sig godt videre i livet.

For de udsatte børn og unge er uddannelse og beskæftigelse ikke en selvfølge. En stor del af udsatte børn og unge har et højt fravær i skolen, får dårligere karakterer og har mange brudte skoleforløb bag sig.

 

Når udsatte børn og unge klarer sig dårligt i skolen, kan der være flere årsager. Det kan skyldes, at forældrene ikke har kompetencerne og overskuddet til at yde barnet den tilstrækkelige støtte, eller det kan skyldes faktorer i skolen, hvor barnet ikke oplever sig inkluderet og anerkendt. Ofte vil der være tale om en kombination af både hjemlige og skolemæssige forhold, og derfor vil skolefraværsindsatsen rette sig mod både familiens og skolens domæner.

 

Styrket skolefraværsindsats i Center for Børn og Familie

Børne- og Skoleudvalget blev d. 3. december 2019 orienteret om nye regler vedrørende ulovligt fravær i folkeskolen, som betyder, at en familie kan miste sin børne- og ungeydelse i et kvartal, hvis eleven har 15% ulovligt fravær i løbet af et kvartal. Center for Børn og Familie investerer derfor i en målrettet og styrket skolefraværsindsats i form af midlertidig etablering af to skolefraværsrådgivere i Det gule team. Indsatsen er mere grundigt beskrevet i bilag 1.

 

Ved at styrke indsatsen for disse børn/unge og deres familier er målet, at barnet/den unge med bekymrende og ulovligt fravær kommer tilbage i skolen, inden skolefraværet udvikler sig til en fastlåst tilstand, som risikerer at medføre mere indgribende indsatser.

 

Målgruppe

Målgruppen for den styrkede forebyggende indsats er børn og unge med bekymrende og ulovligt skolefravær. Som udgangspunkt er indsatsen målrettet børn og unge, som ikke allerede har en indsats i Myndighed, der har fokus på skolefravær.

 

Da målgruppen er baseret på de registreringer, som den enkelte skole foretager omkring elevernes fravær, er det også den enkelte skoleleder, der – i samarbejde med familierådgivere, skolefraværsrådgivere og evt. andre fagpersoner – udvælger de børn og unge, der vil have gavn af en målrettet indsats.

 

Skolefraværsrådgiverens opgaver

Skolefraværsrådgiverne skal arbejde med individuelle forløb for børn og unge med bekymrende og ulovligt skolefravær og deres familie, hvor der arbejdes med årsagerne til barnets eller den unges fravær; herunder arbejde med forældrenes kompetencer i forhold til at bakke op om barnets skolegang.

 

Skolefraværsrådgiverne støtter børnene/de unge til at håndtere de udfordringer, der er årsag til deres fravær, og det gøres ved at iværksætte kortvarige intensive forløb i op til 3 måneder på både individ og gruppeniveau. Forløbene kan eksempelvis bestå af kørsel til skole i kortere perioder, iværksættelse af tiltag omkring uhensigtsmæssig adfærd, læring og socialtræning i samarbejde med andre aktører samt etablering af forældrenetværksgrupper.

 

Samarbejde med skoler

Skolefraværsindsatsen iværksættes i tæt samarbejde med skole, barn, ung og forældre og kan understøtte allerede igangværende indsatser i regi af Center for Børn og Familie samt Center for Skole. Skolefraværsrådgiverne vil derfor samarbejde tæt med skoler, skolerådgivere, gadeplansmedarbejdere, PPR, inklusionsteam, UU m.fl.

 

Periode

Den målrettede indsats er midlertidig og løber fra 1. juni 2020 frem til sommerferien 2021. Indsatsen startes i juni, da der ofte i denne måned er særlig opmærksomhed fra skolernes side på opsamling af bekymringer inden sommerferien. Fraværskonsulenterne vil ved ansættelse i juni lande i jobbet, både funktionsmæssigt og kollegialt, og vil inden sommerferien kunne få etableret opstart af forløb og aftaler med børn/unge, forældre og skoler. Derved er fraværskonsulenterne klar til forløb med eleverne allerede fra første skoledag efter sommerferien.

 

Der foretages en evaluering af indsatsen i januar 2021, som vil blive præsenteret for Børne- og Skoleudvalget.

 

Målsætning og opfølgning

Tabel 1 viser opgørelsen over skolefravær for alle folkeskoler på Bornholm. I 4. kvartal 2019 udgjorde det ulovlige fravær 1,7%. Med den målrettede indsats forventes følgende mål opnået inden sommerferien 2021:

·        Halvering af ulovligt fravær i folkeskolen (fra 1,7% til 0,8%)

·        80% af de børn og unge, der har modtaget tilbuddet, har ikke længere ulovligt fravær

 

Tabel 1: Skolefravær for alle folkeskoler på Bornholm

Fraværstype

Skoleåret 2018/19

3. kvartal 2019

4. kvartal 2019

Fravær med tilladelse

2,5 %

2,0 %

2,4 %

Sygefravær

4,0 %

3,1 %

4,0 %

Ulovligt fravær

1,6 %

1,2 %

1,7 %

 Total

8,1 %

6,3 %

8,1 %

Kilder: Undervisningsministeriet - https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1605.aspx samt egne beregninger baseret på Tabulex TEA

 

Implementering

Da indsatsen er midlertidig, er det nødvendigt, at skolelederne kender til den så hurtigt som muligt. Derfor vil skolelederne blive informeret om indsatsen inden juni 2020, og løbende i skoleåret 20/21, hvor indsatsen løber.

For at indsatsen kan virke for barnet/den unge, er det nødvendigt med tæt samarbejde på tværs af skolerne, Skolefraværsrådgiverne og andre relevante fagpersoner.

Økonomiske konsekvenser

Finansieringsbehov ved ansættelse af 2 skolefraværsrådgivere i perioden 1. juni 2020 til 30. juni 2020 ses i tabel 2.

 

Tabel 2: Udgifter til skolefraværsindsats

Udgifter til skolefraværsindsats

opgjort i 1.000 kr.

2020

2021

I alt

Lønudgifter inkl. personaleudgifter

573

609

1.182

Kørsel, leasing af bil og andre aktiviteter

128

110

238

I alt

701

719

1.420

 

Under forudsætning af godkendelse i KB den 30. april vil de 1,420 mio. kr. over 2 år finansieres af overførslen fra 2019 til 2020 på bevilling 12 Børn og Familie.

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2020

1.
Bilag 1 Notat vedr. styrket skolefraværsindsats (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Plan for eftersyn af Center for Børn og Families særlige tilbud til børn og unge

27.18.00P05-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

8

 

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget orienteres om, at der i Center for Børn og Familie opstartes en proces med henblik på at:

 

1)   foretage et eftersyn af de nuværende forebyggende og foregribende tilbud set i lyset af efterspørgslen af endnu mere individuelle og fleksible ydelser fra børn, unge og familier.

2)   sikre at ydelserne er agilt tilrettelagt så de kan imødekomme den forskellige og foranderlige efterspørgsel på individuelle ydelser, der vil komme på baggrund af ”De små Børns Bornholm”, tilrettelæggelsen af ”specialtilbud i den Bornholmske folkeskole” og ”Den sammenhængende Ungeindsats”.

3)   der, i tilfælde af, at de individuelle og fleksible ydelser til børn, unge og familier ikke tilstrækkeligt bliver løst af de nuværende tilbud, at der bliver udarbejdet et forslag til en anden tilrettelæggelse af tilbud.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

 

Børne- og skoleudvalget den 5. maj 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Hvorfor

Center for Børn og familie indgår som central aktør i udviklingen af De Små Børns Bornholm, Den sammenhængende Ungeindsats, Den fælles folkeskole på Bornholm og de tilhørende specialtilbud, STIME (samarbejde mellem Region Hovedstaden og Bornholms Regionskommune) og flere andre udviklingsområder, der skal styrke samarbejdet og kvaliteten i støtten til børn, unge og forældre i udsatte positioner.

 

Der er derfor behov for et serviceeftersyn af Center for Børn og Families tilbudsvifte og samarbejdet mellem borger, udfører og myndighed så tilbuddene ikke begrænses til ”pakkeløsninger”, men i langt højere grad tager udgangspunkt i barnets individuelle behov og en socialfaglig vurdering.

 

Formålet med De små børns Bornholm, Den sammenhængende Ungeindsats og Folkeskolens tilrettelæggelse af inklusionen er at styrke, gentænke og videreudvikle den samlede kommunale og tværsektorielle indsats for børn, unge og familier på Bornholm, så endnu flere børn får de rette betingelser for at lære, trives og udvikle sig – og børn, unge og familier oplever at få den rigtige og nødvendige hjælp og støtte.

 

Der vil her være fokus på:

      Hvordan tilgodeser vi barnets og den unges individuelle behov

      Hvordan sikrer vi os faglighed i ydelserne omkring barnet

      Hvordan arbejder ydelserne sammen med tanken om ”en borger, én plan”

      Organisering, (fælles)visitation, faglige ressource fællesskaber (internt/eksternt)

      Fælles faglig forståelse i Center for Børn og Familie

      Gennemsigtighed i de faglige beslutninger via dokumentation

      Retssikkerhed for borgeren – overensstemmelse mellem beslutning og leveret ydelse

 

Hvad

Opgaven er således, at finde frem til den mest optimale opgaveløsning i forhold til at sikre individuelle og fleksible tilbud til børn, unge og familier i en udsat position.

Støtten kan være den tidligste forebyggende indsats til behandling på grund af alvorlig mistrivsel.

 

Eftersynet skal ses i lyset af et ændret samarbejde på 0 – 6 års området igennem De Små Børns Bornholm, Folkeskolens almene og særlige tilbuds behov for støtte til børn, unge og familier samt udviklingen af individuelle og fleksible tilbud i Den sammenhængende Ungeindsats.

 

Formålet med arbejdet er, at børn, unge og familier, der har behov for støtte i almene og specielle tilbud oplever, at der arbejdes med én individuel og fleksibelt tilrettelagt plan for støtte.

 

Hvordan

Procesplan (dato sættes i centerledelsen når Corona-krisen tillader gennemførsel af processen)

xx.xx.2020

Opstartsmøder på personalemøder i afdelingerne med Centerchefen

 

xx.xx.2020

Interview med visitationsudvalget i Center for Børn og Familie

 

xx.xx.2020

Workshop/personalemøde i de enkelte afdelinger i Center for Børn og Familie til opsamling af udviklingsmuligheder og styrkelse af ydelser i de enkelte afdelinger og på tværs i centeret og på tværs af centre.

xx.xx.2020

Kl. 12.00-16.00

Workshop 1- Evaluering af nuværende indsatser fra forskellige

perspektiver: Myndighed, udfører/leverandører, samarbejdspartner samt visitationen.

 

Deltagere:

Børne- og Familiechef

Alle afdelingsledere i Center for Børn og Familie

Ca. 7 medarbejdere fra Center for Børn og Familie

Skolechefen

2 skoleledere

 xx.xx.2020

Kl. 12.00-16.00

Workshop 2 – Tilrettelægge en fleksible ramme i Center for Børn og Familie så myndighed og udfører kan imødekomme den forskellige og foranderlige efterspørgsel på individuelle ydelser der vil komme på baggrund af ”De små Børns Bornholm”, tilrettelæggelsen af ”specialtilbud i den Bornholmske folkeskole” og ”Den sammenhængende Ungeindsats”.

 

Sikre gennemsigtighed og retssikkerhed for borgeren i tilrettelæggelsen og leveringen af særlige sociale ydelser og faglig støtte til samarbejdspartnere.

 

xx.xx.2020

Afrapportering til BSU med forslag til tilrettelæggelse af tilbud

 

2020-2021

Tilrettelæggelse af samarbejde og implementering i Center for skole og Center for Børn og Familie

2021

Afrapportering til BSU

 

Økonomiske konsekvenser

Finansieres indenfor Center for Børn og Families budgetramme

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Løsningsforslag til specialbørnehavetilbuddet på Bornholm

27.18.12A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

9

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Der er udarbejdet en analyse i forhold til etablering af en bæredygtig løsning af specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten. Analysen er foretaget af et konsulentfirma, som har inddraget et bredt udvalg af interessenter, ligesom der er trukket på national forskning og erfaringer på inklusionsområdet. Der er også i analysen lagt vægt på de eksisterende politikker og retningslinjer for Børne- og ungeområdet i Bornholms Regionskommune.

Anbefalingen i analysen er, at BRK arbejder videre med scenarie 4, hvor Mælkebøtten fraflytter nuværende matrikel og flytter sammen med en almindelig børnehave, eller scenarie 5, hvor Mælkebøtten nedlægges og der i stedet oprettes to eller tre ressourcecentre fordelt på øen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

·        Børne- og Skoleudvalget sender scenarie 4 og scenarie 5 til høring i Handicaprådet og Dagtilbudsbestyrelsen

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Børne- og Skoleudvalget ønsker at sende samtlige 5 scenarier i høring i Handicaprådet, Dagtilbudsbestyrelsen og skolebestyrelsen hos Kildebakken.

Sagsfremstilling

På Børne- og Skoleudvalgsmødet d. 3. december 2019 blev det besluttet, at Center for Børn og Familie skulle udarbejde løsningsforslag til etablering af en bæredygtig løsning af specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten.

 

I samarbejde med et konsulentfirma er der derfor udarbejdet en analyse på området. Et bredt udvalg af interessenter såsom forældre til nuværende og tidligere børn på Mælkebøtten, fagpersonalet, ledelsesrepræsentanter, handicaporganisationer og repræsentanter fra kommunalbestyrelsen er blevet inddraget i analysen.

Konsulentfirmaet har desuden trukket på national forskning og erfaringer på inklusionsområdet, ligesom nationale og lokale retningslinjer, lovgivning og politikker har spillet en rolle i udarbejdelsen og anbefalingen af mulige løsningsforslag.

 

Fem mulige scenarier for Mælkebøtten

Konsulentfirmaet har udarbejdet fem mulige scenarier, som alle sammen er vurderet i forhold til udvidelse/indskrænkning af målgruppe, gevinster (ikke økonomiske), opmærksomhedspunkter, sammenhæng til eksisterende politikker og retningslinjer i BRK, interessenters holdninger, investeringsbehov og en faglig vurdering. Ud af de fem scenarier anbefaler konsulentfirmaet, at BRK undersøger scenarie 4 og 5 yderligere. Den fulde rapport kan ses i bilag 1.

 

Scenarie 1: Mælkebøtten bibeholdes på nuværende matrikel

Mælkebøtten bibeholdes på den nuværende matrikel som selvstændigt tilbud, og målgruppen udvides til at kunne varetage understøttelse af udviklingsbehov for en bredere gruppe af børn.

Konsulentfirmaet anbefaler ikke dette scenarie.

                                                                                   

Scenarie 2: Integration med Kildebakken

Mælkebøtten flytter til Kildebakken Skoles matrikel og integreres med specialskolen. Målgruppen vil som udgangspunkt kun være de børn, der vurderes i målgruppen for Kildebakken.

Konsulentfirmaet anbefaler ikke dette scenarie.

 

Scenarie 3: Integration med almenbørnehave på matriklen

Mælkebøtten bibeholdes på nuværende matrikel, og en eksisterende almenbørnehave flytter ind på matriklen og integreres med Mælkebøtten. Målgruppen skal præciseres yderligere med overvejelser om udvidelse til ”usynlige handicap” og boost-forløb.

Konsulentfirmaet anbefaler ikke dette scenarie.

 

Scenarie 4: Mælkebøtten integreres med almenbørnehave

Mælkebøtten flyttes ud til almenbørnehaves matrikel, og integreres med almenbørnehaven. Målgruppen skal præciseres yderligere med overvejelser om udvidelse til ”usynlige handicap” og boost-forløb.

Konsulentfirmaet anbefaler, at BRK arbejder videre med dette scenarie.

                        

Scenarie 5: Oprettelse af ressourcehuse

Mælkebøtten lukkes ned i nuværende form. Der etableres 2-3 ressourcehuse geografisk fordelt på øen (eks. Nexø, Rønne og Allinge). Målgruppen præciseres yderligere med overvejelse om udvidelse til nuværende børn med stort støttebehov i almenmiljøet.

Konsulentfirmaet anbefaler, at BRK arbejder videre med dette scenarie.

 

Fremadrettet proces

Jf. den behandlede tidsplan fra december 2019 sendes de to scenarier til høring i Handicaprådet, som kan behandle punktet på mødet 11. maj 2020 og til høring i Dagtilbudsbestyrelsen med høringsfrist 15. maj. Dermed kan høringssvarene og eventuelt justerede scenarier behandles på Børne- og Skoleudvalget d. 2. juni.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er kun overfladisk behandlet i analysen. I de anbefalede løsningsforslag skal der derfor yderligere analyseres på de økonomiske konsekvenser, før det fulde omfang kendes.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2020

1.
Konsulentrapport: Bæredygtig løsning af specialbørnehavetilbuddet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Udskydelse af valg til madordning i dagtilbud 2021-2022

28.09.20G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

10

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

Resumé

På mødet i Børne- og Skoleudvalget d. 31. marts 2020 blev planen for valg af madordning for dagtilbud 2021/2022 behandlet og godkendt. Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre den besluttede valgprocedure under de nuværende omstændigheder med Covid-19. Det foreslås derfor, at valget udsættes til august 2020.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

·        Valget til madordning i dagtilbud for 2021/2022 udsættes til august 2020.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Godkendt

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget har besluttet, at der i perioden 4. maj - 15. maj 2020 skal afholdes valg til madordning for dagtilbud for perioden 2021-2022. Den nuværende afstemningsprocedure sker ved simpelt flertal og kræver, at alle forældre har deres daglige gang i det enkelte børnehus.

 

Det er derfor ikke muligt at afholde valg grundet driftsforholdene under udbruddet af Covid-19.

 

Det foreslås derfor, at valget udsættes til slutningen af august 2020. Her er der forhåbentlig en mere normaliseret dagligdag, og sommerferien er overstået.

 

Tidsfrister vil fortsat kunne overholdes jf. lovgivning. Ulempen ved udsættelsen vil være, at beslutningsprocessen i forhold til byggesagsbehandling vil blive meget komprimeret, såfremt valget falder ud, så der skal etableres nye madordninger og dermed etableres nye køkkener.

 

Der vil i valgmaterialet blive indarbejdet oplysning om, at der afviges fra de politisk besluttede retningslinjer, indtil køkkenfacilliterne står færdig. Såfremt et hus der på nuværende tidspunkt ikke har madordning, ikke fravælger den, og dermed skal have madordning pr. 1. januar 2021, inddrage forældrerådet i beslutningen om, hvorvidt maden i opstarten skal leveres af ekstern leverandør, eller der fortsat skal medbringes madpakker, indtil køkkenet er klar.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Borgervejleder i Bornholms Regionskommune

00.17.00A00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

3

 

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

I budgetprocessen til budget 2020 blev det besluttet, at arbejde videre med et oplæg til en borgerambassadørfunktion, der dækker alle kommunens borgerrettede områder.

I det følgende er termen ”borgerambassadør” erstattet af termen borgervejleder. Borgervejleder er mere neutral og beskriver, hvad funktionen og rollen er, nemlig at være vejleder for borgeren.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a) forslaget sendes til høring i fagudvalgene i maj 2020, inden fornyet behandling i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i juni 2020, og endelig stillingtagen i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Servicedirektøren indstiller, at

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler indstillingen, men ønsker at borgervejlederen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen og forbeholdes 'borgere'.   

 

 

Sagsfremstilling

Lovgrundlaget for funktionen

Borgervejlederfunktionen kan oprettes efter § 65 e i den kommunale styrelseslov, hvilket indebærer, at borgervejlederen er direkte forankret under kommunalbestyrelsen, og dermed uafhængig af de stående udvalg og kommunens forvaltninger. Det betyder også, at borgervejlederen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen. Alternativt kan funktionen oprettes på ordinære vilkår og dermed samme ansættelsesmæssige vilkår som andre medarbejdere i organisationen.

 

Hvilken type af ansættelse skal en borgervejleder have?

Som anført ovenfor kan borgervejlederen enten ansættes af Kommunalbestyrelsen eller ansættes på lige fod med andre medarbejdere i Bornholms Regionskommune. Fordelen ved en ansættelse direkte under Kommunalbestyrelsen er, at borgervejlederen de facto er uafhængig af administrationen. Men fordelen ved at blive ansat på samme vilkår som andre medarbejdere i kommunen er, at borgervejlederen er underlagt de samme styrings- og ledelsesvilkår som andre medarbejdere.

 

Hvilke opgaver skal funktionen håndtere

Det overordnede formål med funktionen er at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen, og bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

 

Borgervejlederen skal dermed bistå borgere, brugere og erhvervsdrivende med hjælp, støtte, samt råd og vejledning i forbindelse med klager, eller andre forhold der vedrører kommunens virke og bidrage til, at disse bruges i et læringsperspektiv og konstruktivt til forbedring af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening. Borgervejlederen skal også igennem dialog med de respektive centre medvirke til, at centrene bruger disse inputs til forbedringstiltag i forhold til deres respektive sagsbehandling og betjening af borgerne.

 

For at leve op til målsætningen om kontakt og dialog er det vigtigt, at borgervejlederen har et velfungerende internt netværk til alle centre.

 

Borgervejlederen skal bruge sin viden og erfaring fra borgernes, brugerens og de erhvervsdrivendes henvendelser til at yde uvildig rådgivning og vejledning til centrene. Dette sker som et naturligt led i borgervejlederens daglige arbejde men også gennem kursusvirksomhed og deltagelse i personalemøder, ledermøder m.v. Borgervejlederen bruger altså sine erfaringer aktivt med det formål at skabe læring i organisationen.

 

Borgervejlederen er ligesom kommunens øvrige medarbejdere underlagt de almindlige regler om offentlighed, tavshedspligt og habilitet i offentlighedsloven og forvaltningsloven m.v.

Borgervejlederen kan:

 

·        Guide borgere, brugere og erhvervsdrivende, som ikke ved, hvor man skal henvende sig med et givent spørgsmål eller klage.

·        Vejlede borgere, brugere og erhvervsdrivende, som har vanskeligt ved at forstå information fra kommunen.

·        Vejlede borgerne, brugere og erhvervsdrivende om klagemuligheder i forhold til kommunens sagsbehandling, personalets optræden og den praktiske opgaveløsning.

·        Formidle kontakt og styrke dialogen mellem borgerne, brugere, de erhvervsdrivende og centrene.

·        Udøve en uvildig rådgivnings- og vejledningsfunktion for hele kommunens virksomhed i såvel det daglige samarbejde som i forbindelse med dialog med ledergrupper og gennem kursusvirksomhed m.v.

 

Borgervejlederen kan ikke behandle:

 

·        Klager over det faglige indhold i kommunale sager og ændre på indholdet i en afgørelse, der er truffet.

·        Sagen, hvis der er en anden klageinstans, som skal tage stilling til klagen.

·        Sager, der er indbragt for det kommunale tilsyn, Folketingets Ombudsmand eller domstolene.

·        Klager over det serviceniveau, der er vedtaget politisk eller fastlagt i loven.

·        Sager vedrørende kommunens personale- og ansættelsesforhold.

 

Det er også vigtigt at huske på, at borgervejlederen ikke er advokat/jurist for borgerne og heller ikke har kompetence til at virke som sådan, og at der i borgervejlederens information til borgerne, brugerne og de erhvervsdrivende også vil blive lagt vægt på betydningen af, at de i første omgang retter henvendelse til den relevante sagsbehandler eller centerchefen.

 

Som en del af borgervejlederfunktionen vil der udarbejdes en årlig rapport over borgervejlederens arbejde til kommunalbestyrelsen.

Der udarbejdes en evaluering af borgervejlederens arbejde efter 1 år.

Det forventes, at borgervejlederen vil være en del af borgerrådgivernetværket i Danmark

 

Borgervejleders kompetencer

Der ønskes en borgervejleder som primært har fokus på både det formelle/lovgivningen i forhold til sagsbehandlingen, men også samarbejde og formidling er vigtige kompetencer. Herudover skal borgervejelederen kunne vejlede i at forstå en afgørelse, være den person som samler og koordiner og forfatter svar fra de involverede sager i de enkelte centre. Af andre egenskaber kræver det, at man skal være lynafleder, kunne mediere og kunne konfliktnedtrappe.

 

Med udgangspunkt i disse kompetencer kan borgervejlederen f.eks. have en akademisk baggrund som jurist, AC'er eller anden uddannelse med erfaring fra en lignende stilling.

 

Borgervejlederen skal have erfaring med og viden om borgerkontakt, jura, god forvaltningsudøvelse og gode kommunikative kompetencer.

 

Placering

Da borgervejlederens funktion går på tværs af Bornholms Regionskommunes organisation foreslås borgervejlederen placeret i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariats juridiske enhed.

 

Opsummering

Direktionen anbefaler på baggrunden af ovenstående at:

Borgervejlederen ansættes på samme vilkår som andre medarbejdere i Bornholms Regionskommune og med de styrings- og ledelsesvilkår som andre medarbejdere. Der er heller ikke tradition i kommunen for ansættelser uden for den ordinære linjeorganisation og personaleansættelser under kommunalbestyrelsen

 

Borgervejlederens organisatoriske placering forslås i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariats juridiske enhed, da dette center i forvejen har opgaver, der går på tværs af organisationen i BRK.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget om en borgervejleder blev ikke finansieret i budget 2020 og skal dermed indgå i budgetprocessen for 2021. Der skal afsættes finansiering til et årsværk.

 

1 årsværk indeholdende udgifter til løn, uddannelse, it m.v. skønnes at koste ca. 620.000 kr. pr. år.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Status udvalgets mål for 2020

00.01.00P22-0082

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

12

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Udvalgenes mål er en central del af budgetarbejdet, og udvalget skal derfor drøfte status på baggrund af opfølgning på målene for 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·        Udvalget drøfter status på mål for 2020.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Drøftet

Sagsfremstilling

Mål og budget

Hvert år udarbejder udvalgene i forbindelse med budgettet, mål for det kommende år. Målarbejdet er en central del af styringen i regionskommunen, idet det bl.a. er gennem målene, at det politiske niveau kan sætte retning: Retning for den service kommunen yder borgerne og virksomhederne, og for den udviklingsretning udvalg og kommunalbestyrelse sætter for Bornholm.

 

Langsigtede mål

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budget 2020 udvalgenes langsigtede mål samt budgetmålene for 2020. Begge dele blev vedtaget i forlængelse af kommunalbestyrelsens visioner fra 2018.

Udvalgenes langsigtede mål og budgetmålene for 2020 blev (sammen med de økonomiske prioriteringer) vedtaget med budgettet som helhed.

Derudover har flere udvalg lavet politikker og strategier. I disse politikker og strategier har udvalgene i nogle tilfælde formuleret nye eller tilrettede langsigtede mål. For at sikre overensstemmelse mellem de forskellige styringsdokumenter bedes udvalget på den baggrund drøfte de langsigtede mål fra sidste års proces for at sikre sammenhængen.

Udvalget kan således med fordel vurdere om de aktiviteter, der har været siden budgetvedtagelsen gør, at de langsigtede mål skal tilpasses.

 

 

Budgetmål

I forhold til budgetmålene arbejdes der med at sikre en balance mellem mål og økonomi. Derfor indeholder processen en løbende forventningsafstemning af, hvordan målene kan sikres implementeret. Forventningsafstemningen handler både om ambitionsniveau i forhold til eksisterende ressourcer og tidsperspektiv.

 

Status for budgetmål for 2020

Administrationen har i april måned fulgt op på målene for 2020 med det formål at give udvalget en tidlig melding på, hvor langt arbejdet med målene er.

Denne tidlige opfølgning på udvalgets mål er vedhæftet sagen. Udvalget bedes drøfte status på budgetmålene.

Der er stadig usikkerhed om den kommunale økonomi for 2021. Det betyder, at der også stadig er usikkerhed om den kommunale budgetproces for 2021. Derfor anbefales det umiddelbart, at udvalgets 2020-mål videreføres til 2021.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2020

1.
Opfølgning på udvalgenes mål for 2020 BSU (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Velfærdsalliance 2020-2023 mellem DBU, DBU Bornholm og BRK

00.16.00P20-0037

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

01-04-2020

7

 

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

13

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget orienteres

Børne- og Skoleudvalget orienteres

Job- Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Bornholms Regionskommune, DBU og DBU Bornholm kan indgå i et samarbejde gennem en Velfærdsallianceaftale i perioden 2020 – 2023. Bornholm kan blive en af landets 30 kommuner, som sætter fokus på at styrke samarbejdet mellem klubber og velfærdsområder til glæde og gavn for borgere og, hvor der er evidens for, at fodbold bidrager til øget trivsel og sundhed. Aftalen sikrer et styrket samarbejde mellem fagcentre i Bornholms Regionskommune og til foreningslivet i øens fodboldklubber.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)      oplæg til Velfærdsallianceaftale mellem Bornholms Regionskommune, DBU og DBU Bornholm i perioden 2020 – 2023 godkendes.

b)   Velfærdsallianceaftale underskrives af Bornholms Regionskommune, DBU og DBU Bornholm senest den 1. juli 2020.

c)    Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget reserverer 30.000 kr. under Frie midler til aktiviteten to U-landskampe i perioden 2020 – 2023.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 1. april 2020:

Indstilling anbefales.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2020:
Orienteringen taget til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:
Taget til efterretning

 

Sagsfremstilling

I perioden 2016 – 2020 indgik Bornholms Regionskommune og DBU den første Velfærdsallianceaftale, som har bidraget til et styrket samarbejde mellem DBU og BRK indenfor især skoleområdet og klubsamarbejdet. I første aftale har der været fokus på samarbejdsaktiviteter som:

I den tidligere aftale har BRK bidraget med et årligt tilskud til DBU på 65.000 kr. eksklusive moms.

 

I en kommende 4-årig Velfærdsallianceaftale (2020 – 2023) vil DBU, DBU Bornholm og BRK være en af landets 30 kommuner, som sætter fokus på at styrke samarbejdet mellem klubber og velfærdsområder til glæde og gavn for borgere og, hvor der er evidens for, at fodbold bidrager til øget trivsel og sundhed.

 

Der har siden oktober 2019 været et indledende samarbejde mellem DBU & DBU Bornholm og BRK Fritid og Kultur, om at indgå en fornyet fire årig Velfærdsallianceaftale med fokus på:

·        Inklusion og beskæftigelse

·        Børn bold og bevægelse

·        Sundhed

·        Klubudvikling

 

Bornholm Regionskommune, DBU & DBU Bornholm anser hinanden for centrale samarbejdspartnere for udvikling af fodbolden, når det gælder om at sikre gode rammer for udviklingen af idrætten i kommunen samt at sikre, at endnu flere borgere bliver fysisk aktive.

 

Parterne har i perioden forud for denne aftaleperiode indgået i flere samarbejder, hvorfor denne relation og samarbejdet ønskes forøget og konsolideret; både politisk og administrativt, for dermed i langt højere grad at udnytte de samarbejdsmuligheder parterne kan tilbyde hinanden.

 

Det overordnede formål med velfærdsalliancen 2020 - 2023 er, at sikre udvikling og implementering af fodboldindsatser i kommunen, herunder implementering af aktiviteter med fokus på at bruge fodboldspillet som løftestang og dermed medvirke til at understøtte traditionelle kommunale velfærdsopgaver i tæt samarbejde med de lokale fodboldklubber.

Der tages afsæt i fodboldkoncepter, der er afprøvet i andre kommuner, og som har vist sig, at have betydning for en øget fysisk aktivitet og deltagelse i sociale fællesskaber for forskellige målgrupper og aldersgrupper.

 

Inklusion og beskæftigelse

Indsatsen er delvist fondsfinansieret af midler fra VELUX fonden. I alt 15 Velfærdsalliancekommuner indgår i denne indsats, som er et metodeudviklingsprojekt ”Fælles Fodslag for en Aktiv Fremtid” og samtidigt et forskningsprojekt, hvor Syddansk Universitet indgår.

Projektet er en videreudvikling af det tidligere ”Remiseprojekt” i kommunen og er et samarbejde mellem DBU Bornholm og kommunens jobcenter. Projektet er inspireret af ”Herlev-Modellen”, der var foranledning til at hjælpe 13 af 27 deltagende unge arbejdsledige ud af offentlig forsørgelse. For indsatsen betaler kommunen 25.000 kr., mens projektet leverer værdi på i alt op til 72.000 kr. fra eksterne midler fra VELUX- fonden.

 

Børn bold og bevægelse, i børnehave, skolen og fritiden

DBU Bornholm har ansøgt TRYG- fonden, som bidrager med 30.000 kr. i aftaleperioden til afvikling af et ”børnehaveprojekt” til kommunens daginstitutioner og fritidsklubber.

 

Fodbold som en del af Åben Skole

I regi af Åben Skole vil parterne samarbejde om skolecentrerede initiativer, herunder:

Hoved Kroppen Klubben, der har både indskolings- og udskolingselever som målgruppe, og har god erfaring med at rekruttere flere medlemmer til etablerede fodboldklubber samt inspirere udskolingselever til at tage frivillige (træner-) opgaver. Læs evt. mere her om konceptet.

11 For Health er et gratis, 2-dags undervisningsprogram for skolelærere og et videnskabeligt udviklet undervisningsprogram målrettet 5. klasseelever. Læs evt. mere her om konceptet.

 

Sundhed

I regi af ”Bevæg Dig For Livet” (BDFL) fodbold forventes DBU Bornholm at samarbejde med kommunens Center for Sundhed og Forebyggelse vedrørende implementering af det evidensbaserede træningskoncept ”Fodbold Fitness” til en række klubber. Indsatsen indebærer Fodbold Fitness-træneruddannelse for potentielle FF-trænere, FF-opstart i to klubber via Bevæg Dig For Livet konsulent samt 2 klubudviklingsforløb v. DBU Bornholms klubrådgiver. Ekstern finansiering til de deltagende Velfærdsalliancekommuner til denne indsats er fra Nordea-Fonden og Tryg- Fonden, som administreres af DBU.

 

U-landskampe

DBU forpligter sig til i aftaleperioden at afvikle minimum 2 U-landskampe i kommunen og dermed videreføre det tidligere gode samarbejde. Ved aftaleindgåelse er ambitionen, at det bliver 1 U-herrelandskamp og 1 U-kvindelandskamp. Disse kampe kan bidrage med at øge sammenhængskræften på Bornholm, og der forslås at finansieringen kommer fra Job-, Udvikling- og Fritidsudvalgets Frie midler.

 

Udvidet beskrivelse om indhold, målgrupper, økonomi og de enkelte centres forpligtelser er uddybet under de enkelte EDAN –aktiviteter, som fremgår i sagens bilag.

 

Økonomisk bidrag og ejerskab i fagcentrene

Der lægges op til i nuværende Velværdsallianceaftale, at de enkelte centre byder ind med egenfinansiering til at løfte indsatser målrettet de borgere og målgrupper, som indsatsen omhandler. Som en del af medfinansieringen er det en forudsætning, at der stilles personaleressourcer til rådighed i form af koordinering på tværs af centre, til samarbejdet med foreninger, klubber og de enkelte borgere der indgår. 

Til nogle af indsatserne er der bevilget ekstern finansiering i form af fondsstøtte, hvor Nordea-Fonden, VELUX-Fonden m.fl. bidrager betydeligt i form af bl.a. konsulentbistand og metodeudvikling fra DBU. Disse aktiviteter og indsatser indgår i fælles kommunale ansøgninger og puljebevillinger, som DBU på landsplan administrer, og som de deltagende Velfærdsalliancekommuner får del i.

I den indledende dialog med de enkelte Centre, har der været positiv tilkendegivelse fra alle centre i kommunen.


 

Aktivitet/projekt

Beløb i alt i aftaleperioden

Beløb pr. år (i 4 år)

Centrenes Egenfinansiering

Ekstern finansiering

Beskæftigelse / Fælles Fodslag

25.000

6.250

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

DBU-koncept finansieret af VELUX-Fonden og DBU’s Udviklingspulje ( 72.000kr.)

Førskolefodbold

0

0

DBU-koncept til udrulning via støtte fra TRYG Fonden (30.000 kr.)

U-landskampe

30.000

7.500

Job-, Udvikling- og Fritidsudvalget (JUFU)

JUFU – Frie midler

Beløbet er et tilskud til DBU’s væsentligt højere udgifter if. m. transport, ophold m.v.

Sundhedsprojekt

50.000

12.500

Center for Sundhed og Forebyggelse

Sundhedsindsatsen implementeres via konsulenter i regi af BDFL (der er finansieret af Nordea-fonden & Tryg Fonden)

Skoleområdet (H.K.K.)

36.000 kr.

(2 forløb pr. år, dvs. 8 forløb – á 4.500 kr. pr forløb)

9.000

Center for Skole/ de enkelte skoler

DBU

Skoleområdet (11 F. Health)

Gratis i 2020

0

DBU, Syddansk Universitet & Nordea-fonden.

Sum

141.000 kr.

35.250 kr.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

BRK forpligter sig i Velfærdsallianceaftalen mellem DBU, DBU Bornholm og Bornholms Regionskommune til, at bidrage med et samlet beløb på 141.000 kr. i perioden 2020-2023, hvilket svarer til gennemsnitligt 35.250 kr. pr. år.

 

Til gennemførelse af aktiviteten vedrørende de to U- landslandskampe, vil det være en forudsætning at Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget godkender afsættelse af 30.000 kr. i aftaleperioden 2020 – 2023. Beløbet finansieres igennem Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets egne Frie midler.

 

Med finansieringen på 30.000 kr. fra Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget vil den resterende finansiering fra BRK på 111.000 kr. over den fireårige periode blive fordelt således mellem kommunens centre:

 

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

25.000 kr.

Center for Sundhed og Forebyggelse

50.000 kr.

Center for Skole

36.000 kr.

I alt i aftaleperioden

111.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 1. april 2020

1.
EDANS-aktiviteter (DOCX)

2.
Velfærdsalliance Bornholms Regionskommune (pr. 19.03.2020) (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

14. Lukket punkt


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Bornholms Regionskommunes arbejde med fødevarestrategiens målsætninger, status april 2020

83.05.00G01-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

15

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og skoleudvalget indstiller

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

KB besluttede 12.10.17 handlingsplan for Bornholms Regionskommune under Bornholms Fødevarestrategi. I den forbindelse blev det besluttet, at fagudvalgene tilhørende de udpegede centre efterfølgende årligt blev forelagt en status for arbejdet. KB behandlede sidste status den 31. januar 2019.

I nærværende sag forelægges seneste status for indsatser under nævnte udvalg ovenfor.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·        At orienteringen tages til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 4. maj 2020:

Anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget, den 5. maj 2020:

Anbefales

 

Sagsfremstilling

Bornholms Fødevarestrategi 2017-2025 (bilag 1) har været et konkret udbytte af partnerskabet fra 2014 mellem Bornholms Regionskommune, Bornholms Landbrug og Fødevarer samt Gourmet Bornholm. Partnerskabet er dannet for sammen at arbejde for målsætningen ”Udvikling og afsætning af bornholmske kvalitetsfødevarer”. Og Fødevarestrategiens vision lyder: ”Bornholm er fyrtårnet i det danske fødevarelandskab. Og øen skal vokse og blomstre heraf”. 

Med strategien arbejder de tre partnere hver for sig og sammen om flg. fire målsætninger:

1)     Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø

2)     Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser

3)     Bornholm vælger lokale råvarer og produktion

4)     Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet

Med afsæt i disse fire målsætninger har Bornholms Regionskommune vedtaget 21 indsatser. Disse ligger alle inden for regionskommunens eget handlerum. De fleste af indsatsernes var allerede eksisterende indsatser i regionskommunen, der med deres aktivitet støtter op om målsætningerne i fødevarestrategien. Dog var nogle af indsatserne nye indsatser, som kommunalbestyrelsen vedtog 22.12.16 som en del af forberedelsen til fødevarestrategien (se kolonnen Ny i BRK nedenfor).

 

Nedenfor er oplistet status på udvikling ift. alle BRKs indsatser opdelt efter fagudvalgene. I bilag 2 er status detaljeret og opdelt efter målene i strategien. Både nedenfor og i det uddybende bilag er niveauet af fremdrift på de enkelte indsatser vurderet med farveangivelserne.

 

Grøn: Jævn og positiv fremdrift. Gul: Træg fremdrift. Orange: Udfordret på fremdrift.

Status april 2020

Indsatser

Nr.

Ny i BRK

Jf. målsætning

 

Under Social- og Sundhedsudvalget

(dog med driftsansvaret fordelt på andre fagudvalg)

 

Sikrer at alle køkkenmedarbejdere er kvalificerede til at arbejde med de lokale råvarer. 

 

2a

Ny

# 2 ”Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser”

 

Informerer om det bornholmske ”terroir” - de særlige bornholmske egnsspecifikke smagskendetegn og produkter - til BRK’s måltidsmodtagere

2b

Ny

# 2 ”Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser”

 

Mad- og måltidsfunktion, der sikrer helhedsorienteret udvikling af gode måltider

2c

 

# 2 ”Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser”

 

Bæredygtighedscertificerer 10 offentlige produktionskøkkener (i 2025)

 

4c

Ny

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Reducerer madspild (max 10%, 2020)

4d

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Under Børne- og Skoleudvalget

 

 

 

 

Arbejder strategisk med måltider og fødevarer som en del af fundamentet for et bæredygtigt samfund (ift. madskoler på en folkeskole).

4h2

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Under Natur- og Miljøudvalget

 

Anvender 60% økologiske varer i egne gryder (offentlige produktionskøkkener)

4b

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Krav om økologisk drift i alle BRK’s forpagtningsaftaler.

 

4e

Ny

#4 ”Bornholm fremtidssikrer  gennem diversitet”

 

Bæredygtig drift af offentlige og private særligt udpegede naturområder

4f

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer  gennem diversitet”

 

Systematisk genanvendelse af den organiske fraktion fra madaffald.

4g

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer  gennem diversitet”

 

Under Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

 

 

 

 

Arbejder for at sikre først dele af – og siden en hel Fødevare-videreuddannelse

1e

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Understøtter erhvervets rekrutteringsbehov

1f

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

 

 

Medfinansierer og understøtter Fødevareklyngen.

1a

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Fødevarer udpeget som et af tre indsatsområder i Erhvervsudviklingsstrategien

1b

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Understøtter aktivitet til fremme af produktinnovation og iværksætteri.

1c

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Arbejder med fødevareudbud som understøttende for øget udbud- og afsætning hos lokale fødevarevirksomheder

1d

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Understøtter udviklingen af Det Blå Bornholm

1g

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Fast monitorering af råvareindkøbet (jf. BRKs mål om 40% lokale varer i 2020).

3a

 

# 1; Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø. 

 

Deltager i Madfællesskabet for herigennem at udvikle fødevaresystemer, der fremmer regionale aftaler mellem producenter og aftagere.

 

3c

Ny

#3 ”Bornholm vælger den lokale råvare og produktion”

 

Politisk mål om 20% økologiske dyrkede arealer på Bornholm

 

4a

Ny

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

Arbejder strategisk med måltider og fødevarer som en del af fundamentet for et bæredygtigt samfund (ift. fødevarer ind i BGI mål).

4h1

 

#4 ”Bornholm fremtidssikrer gennem diversitet”

 

 

Samlet udvikling imod strategiens mål

Her cirka en tredjedel inde i strategiperioden er centrale dele af strategien udfordret af svære vilkår for videreførelse af centrale dele af strategiens indsatser under mål 1 og mål 2, både vedrørende BRKs mål herunder men også vedrørende de to andre partneres mål, Bornholms Landbrug og Fødevarer samt Gourmet Bornholm.

 

Udfordringen bunder primært i regeringsoplægget til centralisering af klyngestrukturen, således at den eksisterende understøttelse af den nuværende lokale fødevareklynge (herunder den specialiserede rådgivning og netværksvaretagelsen) på Bornholm har svære vilkår for fortsættelse, når eksisterende midler udløber medio 2020. Forsvinder denne understøttelse, vil indsatsen også forsvinde for en stor del af strategiens mål. For BRKs vedkommende er indsatser lagt under 1a, der derfor er markeret som ”udfordret” og farvet orange.

 

Desuden betyder nedlæggelse af mad- og måltidskonsulenten at der laves færre udviklingsaktiviteter med reference til området og til fødevarestrategien. Det har indflydelse på udvikling af arbejdet med forsat varetagelse af mål om 60% økologiske råvarer med mere, opnåelse af 40 % lokale varer, begrænsning af madspild (max 10 %) samt bæredygtighedscertificeringer af køkkener.

 

Endeligt er det endnu uvist i hvor stort omfang den eksisterende corona-krise vil få betydning for strategi-arbejdet, herunder om situationen for det bornholmske fødevareerhverv efter krisen vil være forandret i en sådan grad, at centrale dele af fødevarestrategien ikke længere er retvisende. Hvis det eksempelvis er nogle andre problemstillinger fødevarevirksomhederne står med bagefter end bla. manglen på kvalificeret arbejdskraft. Omvendt kan corona-krisen også vise sig at betyde et øget fokus på det nære, herunder også et øget fokus og en øget opbakning i lokalbefolkningen på at understøtte de lokale producenter.

 

Bornholms Regionskommunes fremdrift med egne indsatser

Status for arbejdet for hver af Bornholms Regionskommunes 21 målsætninger ses kort af ovenstående skema der er uddybet i vedhæftede handlingsplan (bilag 2).

 

For de fleste af indsatserne ses en jævn og positiv fremdrift (markeret med grønt), mens nogle af indsatserne har en træg fremdrift (markeret med gul) og nogle direkte er udfordret (orange markering).

Nedenfor fremhæves de indsatser, hvor der ses en træg fremdrift (gul) eller hvor fremdrift er udfordret (orange).

 

Det ses af skemaet i bilag 1, at følgende fire indsatser har en træg fremdrift (gul):

·        Indsats 1c; ”Understøtter aktivitet til fremme af produktinnovation og iværksætteri”. Der er pt ikke aftalt fortsat understøttende aktivitet her. Dog skal nævnes at BCB og Erhvervshus Hovedstaden arbejder på at få et iværksætterprogram til Bornholm, der kan arbejde videre med de erfaringer der er gjort i programmet ”588”, for blandt andre fødevareiværksættere.

·        Indsats 1e; ”Arbejder for at sikre først dele af – og siden en hel Fødevare-videreuddannelse”. BRK bidrog i 2019 til planlægning og gennemførelse af PhD kurset fra Food, Places and Innovation - making sense of new place based food movements fra Aalborg Universitet, afholdt på Bornholm. Der er dog ikke planlagt yderligere aktiviteter pt.

·        Indsatsen 2b; ”Informerer om det bornholmske terroir og produkter til BRKs måltidsmodtagere”.

Indsatsen vil blive mindre fremadrettet qua nedlæggelse af mad- og måltidskonsulenten. Dog færdiggør arbejdsgruppen under partnerskabet bag fødevarestrategien i 2020 et arbejde, der har stået på de sidste to år vedrørende en beskrivelse og formidling af det bornholmske terroir. En udgivelse er på vej med lokal fondsstøtte. Herefter vil det også blive formidlet til regionskommunens måltidsmodtagere.

·        Indsats 4g ”Systematisk genanvendelse af den organiske fraktion fra madaffald​”. Indsatsen kan være svær at opnå, da der endnu ikke er et færdigt system til indsamling og forarbejdning af husholdningsaffald.  Dog satses der i 2021 på at få logistikkæden for indsamling af madaffald klar, hvilket er et centralt første skridt.

 

Indsatser, der er svært udfordret (orange):

·        Som nævnt ovenfor er indsats 1a ”Medfinansierer og understøtter Fødevareklyngen” udfordret da den statslige prioritering af en ny klyngestruktur begrænser mulighed for medfinansiering af bornholmske klynge- eller netværks-indsatser.

·        Indsats 1g vedr. ”Understøtter udviklingen af Det Blå Bornholm” er udfordret efter nedlæggelsen af Bornholms Vækstforum, der havde sat fokus på det.

·        Budget-beslutningen om nedlæggelsen af mad- og måltidskonsulent-stillingen i Center for Sundhed og Forebyggelse har naturligvis indflydelse på udviklingen af visse af indsatserne, da regionskommunens muligheder for at indgå i udviklingsforløb og dialog med producenter og partnere dermed er blevet mindsket. Det drejer sig særligt om indsatserne 3a, 4c og 4d:

o   Fast monitorering af råvareindkøbet.

o   Bæredygtighedscertificerer 10 offentlige produktionskøkkener

o   Reducerer madspild (max 10%, 2020)

De er derfor alle markeret som ”udfordret” og farvet orange.

·        Indsats 4a ”Politisk mål om 20% økologisk dyrkede arealer på Bornholm” er udfordret, da der pga. øvrige politiske prioriteringer for Regional Udvikling ikke har været prioriteret indsats her.

 

Økonomiske konsekvenser

Indsatserne kan forsætte inden for eksisterende rammer, dog jf. ovenstående angivelse af dem, der enten har træg fremdrift eller er svært udfordret.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 4. maj 2020

1.
Bilag 1 Bornholms Fødevarestrategi 2017-2025 (PDF)

2.
Bilag 2 Status på handlingsplan for BRKs mål i strategien (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Sager til høring i Handicaprådet

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

16

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Punkt 9: "Løsningsforslag til specialbørnehavetilbuddet på Bornholm" sendes i høring i Handicaprådet.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Godkendt

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Gensidig orientering

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

05-05-2020

17

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Intet.