Referat
Børne- og Skoleudvalget
02-06-2020 kl. 11:00
Ullasvej 23 i Rønne, mødelokale B
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Dialogmøde med Center for Børn og Familie
  åbent 3 Dialogmøde med Center for Skole
  åbent 4 Specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten
  åbent 5 Afrapportering på arbejdet vedrørende specialtilbud
  åbent 6 Tildelingsmodel på folkeskoleområdet
  åbent 7 Status på De små børns Bornholm
  åbent 8 Ændring af tidsplan for evaluering af Styrkede Læreplaner
  åbent 9 Bevilling til normeringer i daginstitutioner 2020
  åbent 10 Status på genåbningen af dagtilbud ifm. Covid-19
  åbent 11 Status på Corona
  åbent 12 Børne- og Skoleudvalget - Udvalgets mål for budget 2021
  åbent 13 Budgetopfølgning pr. 30. april 2020, Børne- og Skoleudvalget
  åbent 14 Opfølgning på nøgleelementer på det udsatte børneområde
  åbent 15 Opfølgning på Socialtilsynets tilsyn med Løvstikken 2019
  åbent 16 Ansøgning om nedsættelse af undervisningstiden på Svartingedal Skole
  åbent 17 Driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning
  åbent 18 Proces for revision af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen
  åbent 19 Udmøntning af tilpasning af tildelingsmodel til to-sprogsundervisning
  åbent 20 Sager til høring i Handicaprådet
  åbent 21 Gensidig orientering
  lukket 101 Lukket punkt. Anlæg



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

1

 

 

Fraværende

Maike Fiil forlod mødet kl. 16 under behandling af punkt 6.

                                                      

Bemærkninger til dagsordenen

Linda Kofoed Persson og Maike Fiil ønsker punkt 4 og 5 taget af dagsordenen og har følgende mindretalsudtalelse: Maike og Linda ønsker punkt 4 og 5 taget af dagsorden, da vi ønsker at behandle inklusionspolitikken, før vi tager stilling til de to punkter.

 

Centerchef for Center for Børn og Familie, Anders Fløjborg, deltager under hele mødet.

Centerchef for Center for Skole, Trine Schloss, deltager under hele mødet.

Leder af Dagtilbud Ann Rubæk-Nielsen deltager under punkterne: 4 til og med 10.

Leder af PPR Jakob Holst deltager under punkterne: 4 og 5.

 

Angående punkt 2: ”Dialogmøde med Center for Børn og Familie” deltager CenterMED via skype:

·        Leder af Dagtilbud Ann Rubæk-Nielsen

·        Leder af PPR Jakob Holst

·        Leder af pladsanvisning og koordinering Lis Christensen

·        Leder af Ungehuset Charlotte Bjaler

·        Leder af Børne- og Familiehuset Henrik Salinas

·        Leder af Sundhedsplejen og Familiehus Katja Hansen

·        Familiebehandler og AMR Conny Møller

·        Tale- hørekonsulent i PPR (DLF) Ketty Martin

·        Sundhedsplejerske (DSR) Rikke Spang

·        Familiebehandler (SL) Claus Lorenzen

·        Administrativ sagsbehandler (HK) Charlotte Kjøller Holm

·        Psykolog (AC) Kate Mejdahl

·        Pædagogisk assistent i Børnehuset i Hasle Helle Dahl

·        Pædagog i Ungehuset (SL) Flemming Bærnthsen

·        Socialrådgiver i Myndighed og tilsyn (DS) Helle Birgitte Andersen

·        Pædagog i Børnehuset Skatteøen (BUPL) Ulla Ahrens Larsen

·        Leder af Det Gule Team Karina Elkjær

·        Socialrådgiver i Myndighed Cindie Boldemann Pedersen

 

 

Angående punkt 3: ”Dialogmøde med Center for Skole” deltager følgende medarbejdere via skype:

·        Lærer på Kildebakken Christian Thøgersen

·        Skoleleder på Heldagsskolen Gert Andersen

·        Skoleleder på Paradisbakkeskolen Pia Laub Tofte

·        Specialist på Paradisbakkeskolen Chalotte Glud Stegmann

·        Støttepædagog på Åvangsskolen Pernille Odborg Nielsen

·        Lærer på Heldagsskolen Mai-Britt Munch Jørgensen

·        Lærer og TR på Paradisbakkeskolen John Lasalle

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Dialogmøde forår 2020

00.01.00P22-0079

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at som led i den politiske budgetproces hvert år afholdes et dialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter fra de to centre under udvalgets område; Center for Skole og Center for Børn og Familie.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·        Center for Børn og Familie og udvalget drøfter status på arbejdet i centeret, herunder implementering af budgettet for 2020 og udvalgets mål

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Drøftet

Sagsfremstilling

Udvalgene skal sætte retning for udviklingen af deres politikområder. Dette skal ske i forlængelse af det målarbejde, udvalget har gennemført i valgperioden, og i respekt for kommunalbestyrelsens visioner.

 

Udvalget afholder som led i den løbende dialog om budget og delmål dialogmøder med centrene under udvalgets område. Dialogmøderne har til formål at afdække udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan arbejde med i forhold til mål og budget for 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har på mødet d. 11. maj godkendt den politiske budgetproces for budget 2021. Denne foreskriver, at årets dialogmøder holdes i juni.

 

Et repræsentativt udsnit af medarbejdere og ledere i centeret med Centerchefen i spidsen giver på mødet en mundtlig status på arbejdet generelt i centeret. Dette kan fx være omkring implementering af budget 2020, herunder udvalgets mål, og øvrige relevante emner. Oplægget tjener som afsæt for den efterfølgende dialog med udvalget. Det vil være naturligt, at både udfordringer og inspiration fra den igangværende corona-situation giver anledning til drøftelse.

 

Efter budgetvedtagelsen i oktober afholdes endnu et dialogmøde med henblik på at drøfte implementeringen af budget 2021.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Dialogmøde med Center for Skole forår 2020

00.01.00P22-0079

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at som led i den politiske budgetproces hvert år afholdes et dialogmøde, hvor udvalget mødes med repræsentanter fra de to centre under udvalgets område; Center for Skole og Center for Børn og Familie.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·        Center for Skole og udvalget drøfter status på arbejdet i centeret, herunder implementering af budgettet for 2020 og udvalgets mål

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Drøftet

Sagsfremstilling

Udvalgene skal sætte retning for udviklingen af deres politikområder. Dette skal ske i forlængelse af det målarbejde, udvalget har gennemført i valgperioden, og i respekt for kommunalbestyrelsens visioner.

 

Udvalget afholder som led i den løbende dialog om budget og delmål dialogmøder med centrene under udvalgets område. Dialogmøderne har til formål at afdække udfordringer og opmærksomhedspunkter, som udvalgene kan arbejde med i forhold til mål og budget for 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har på mødet d. 11. maj godkendt den politiske budgetproces for budget 2021. Denne foreskriver, at årets dialogmøder holdes i juni.

 

Et repræsentativt udsnit af medarbejdere og ledere i centeret med Centerchefen i spidsen giver på mødet en mundtlig status på arbejdet generelt i centeret. Dette kan fx være omkring implementering af budget 2020, herunder udvalgets mål, og øvrige relevante emner. Oplægget tjener som afsæt for den efterfølgende dialog med udvalget. Det vil være naturligt, at både udfordringer og inspiration fra den igangværende corona-situation giver anledning til drøftelse.

 

Efter budgetvedtagelsen i oktober afholdes endnu et dialogmøde med henblik på at drøfte implementeringen af budget 2021.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten

27.18.12A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er kommet høringssvar på de 5 scenarier, som blev behandlet på Børne- og Skoleudvalgets møde d. 5. maj 2020. De fleste høringssvar peger på scenarie 1 og på at der visiteres flere børn til Mælkebøtten.

De 5 scenarier foreligger kun på idéplan, og de økonomiske beregninger er derfor lavet med udgangspunkt i pilotforslag og skal betragtes som overslag.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)   Et eller to scenarier udvælges, som efterfølgende beskrives i dybden

b)   Der tilrettelægges en inddragende proces, som sikrer den kvalificerede beskrivelse af de valgte scenarier.

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

ad. a: Børne- og Skoleudvalget anbefaler at følgende scenarier beskrives i dybden: 2, 3 og 4.

 

ad. b: anbefales

Børne- og Skoleudvalget ønsker en supplerende sagsfremstilling frem mod videre behandling af denne sag, der beskriver arbejdet i Inklusions- og Ressourceteamet for udsatte børn.


Politikken for inkluderende læringsmiljøer tilknyttes sagen.

 



Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2020 blev det ønsket, at der skulle ses på mulighederne for at etablere en bæredygtig løsning af specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten. I samarbejde med et konsulentfirma er der derfor udarbejdet en analyse på området, som blev præsenteret for Børne- og Skoleudvalget d. 5. maj 2020.

 

5 scenarier i rapporten

Der er i rapporten opstillet 5 scenarier, hvoraf konsulentfirmaet anbefalede at arbejde videre med scenarie 4 og 5:

1.    Mælkebøtten bibeholdes på nuværende matrikel

2.    Mælkebøtten integreres med Kildebakken

3.    Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på nuværende matrikel

4.    Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på anden matrikel

5.    Der oprettes ressourcehuse i stedet for Mælkebøtten

Scenarierne blev efter Børne- og Skoleudvalgets møde d. 5. maj sendt til høring i Handicaprådet, Dagtilbudsbestyrelsen samt skolebestyrelsen hos Kildebakken. Analysen er i bilag 1, og høringssvarene findes i bilag 2-7.

 

Høringssvar

Der er modtaget høringssvar fra skolebestyrelsen ved Kildebakkeskolen (bilag 2) Dagtilbudsbestyrelsen (bilag 3), Forældrerådet i Mælkebøtten (bilag 4), to fra Handicaprådet (hhv. bilag 5 og 6) samt LEV Bornholm (bilag 7).

·        Skolebestyrelsen ved Kildebakkeskolen

o   Skolebestyrelsen mener, at scenarie 1 er det mest ønskværdige scenarie, og at der bør ses på visitationsproceduren i forhold til Mælkebøtten, så det sikres, at de børn, der har behov, visiteres til Mælkebøtten fremover.

o   Skolebestyrelsen ser positivt på scenarie 2, mens 4 og 5 vækker stor bekymring. Scenarie 3 er at foretrække frem for 4 og 5.

·        Dagtilbudsbestyrelsen

o   Dagtilbudsbestyrelsen foreslår, at der udvikles yderligere på scenarie 4 og 5 gennem nedsættelse af en gruppe på tværs af forældre, medarbejdere, andre fagprofessionelle samt interesseorganisationer.

o   Der opfordres desuden til, at der gives tid til at udvikle fremtidens tilbud i et bred samarbejde og gerne i sammenhæng med De små børns Bornholm.

·        Forældrerådet i Mælkebøtten

o   Forældrerådet efterlyser mere detaljerede beskrivelser af hvert enkelt scenarie.

o   Forældrerådet anbefaler scenarie 1, hvor Mælkebøtten bevarer sin nuværende placering, samt at der visiteres flere børn hertil.

o   Forældrerådet anbefaler også scenarie 2, hvor en almenbørnehave flytter ind, og peger på eks. Svaneke Børnehus.

o   Scenarie 4 ses som en sidste udvej, da scenarie 5 ikke vurderes som en reel mulighed.

·        Handicaprådets høring nr. 1

o   Dette høringssvar anbefaler scenarie 1.

o   Det anbefales, at Mælkebøtten får visiteret flere børn, og der peges på, at der statistisk set bør være flere børn i målgruppen end for nuværende.

o   Der er utilfredshed med rapportens brug af kilder og historiske tendenser.

·        Handicaprådets høring nr. 2 (Danske Handicaporganisationer – Bornholm)

o   Dette høringssvar anbefaler scenarie 1.

o   Det anbefales, at der visiteres flere børn til Mælkebøtten.

o   Det påpeges, at der kan effektiviseres ved at Mælkebøtten og Svaneke Børnehus lægges sammen ledelsesmæssigt.

·        LEV Bornholm

o   LEV Bornholm udtrykker stor ærgrelse og frustration over, at flytning/mulig lukning af Mælkebøtten atter er til debat.

o   LEV Bornholm henviser til 2015/2016, hvor Mælkebøttens fremtid var et emne i kommunens sparekatalog, og forældrerådet i Mælkebøtten foreslog alternativer til en evt. lukning.

 

Den fremadrettede proces

Børne- og Skoleudvalget udvælger et eller to scenarier, som efterfølgende skal beskrives i dybden. Afhængig af det/de valgte scenarie/-r udarbejder administrationen en detaljeret procesplan for denne beskrivelse, som præsenteres for udvalget d. 25. august 2020.

 

Denne procesplan vil beskrive, hvordan inddragelse af relevante interessenter, afklaring på placering (relevant for scenarie 4 og 5), nærmere økonomiske udregninger, faglige pædagogiske overvejelser, fysisk indretning mv. skal tilrettelægges. Procesplanen vil også indeholde en tidshorisont for, hvornår den dybere beskrivelse af det/de valgte scenarie/-r kan præsenteres for Børne- og Skoleudvalget. Når den foreligger, kan udvalget træffe beslutning om den fremtidige bæredygtige løsning for specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten.

Økonomiske konsekvenser

De 5 scenarier foreligger kun på idéplan, og der foreligger derfor ikke en detaljeret implementeringsplan, der kan skabe grundlag for en økonomisk beregning. Ligeledes er der heller ikke taget stilling til hvilke børnehuse, der skal rumme scenarie 4 og 5. De økonomiske beregninger kan derfor udelukkende betragtes som overslag og med forbehold for gennemberegning af den valgte løsning. Beregningerne er lavet med udgangspunkt i pilotforslag og kan ikke nødvendigvis overføres husene imellem.

 

Tabel 2 Overslag over omkostninger ved de fem scenarier

Scenarie

Prisoverslag

Forudsætninger/begrænsninger

Scenarie 1

Mælkebøtten bevares på nuværende matrikel

Anlæg:

0

 

Drift dagtilbud:

0

 

Bygningsdrift:

 

Anlæg:

Ingen ændringer.

 

Drift dagtilbud:

Det nuværende budget til 10 børn bibeholdes. Budgettet for 2020 er på 2,75 mio. kr.

 

Bygningsdrift:

Ingen ændringer.

Scenarie 2

Mælkebøtten integreres med Kildebakken

Anlæg:

Ca. 2 mio. kr.

 

 

Drift dagtilbud:

-0,9 mio. kr.

 

 

 

Bygningsdrift:

-0,5 mio.kr.

Anlæg:

Tidligere præsenterede udregninger, nu indeholdt en liggehal inkl. ABA anlæg

 

Drift dagtilbud:

Budgettet justeres pga. synergi og stordriftsfordele ned fra ti til otte børn. Dertil kommer en overskyd­ende lederløn, som enten kan spares eller anvendes i tilbuddet

 

Bygningsdrift:

Budgettet for Mælkebøtten nedjusteres til tomgangsdrift, budgettet for Kildebakken opjusteres med ca. 30.000 kr.

Scenarie 3

Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på nuværende matrikel

Anlæg:

Ca. 5 mio. kr.

 

 

 

 

 

 

Drift dagtilbud:

-0,5 mio. kr.

 

 

 

Bygningsdrift:

-0,25 mio. kr.

Anlæg:

Mælkebøtten indeholder ca. 300 m2 netto areal til børnehave, 15 vuggestuebørn/30 børnehavebørn og 10 §32 børn.

Integration vil kræve etablering af produktions­køkken, liggehal og tilbygning til at øge antallet af netto m2.

 

Drift dagtilbud:

Overskydende lederløn, som enten kan spares eller anvendes i tilbuddet. Begge afdelinger beholder deres nuværende grundtilskud, der anvendes til bl.a. vikarbudget

 

Bygningsdrift:

Budgettet for Svaneke Børnehus spares (301.000 kr.), budgettet for Mælkebøtten opjusteres til at rumme børnene fra Svaneke Børnehus (58.000 kr.) (tal fra ED)

Scenarie 4

Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på anden matrikel end nuværende

Anlæg:

Anslået niveau 6 mio. kr.

 

 

Drift dagtilbud:

-0,5 mio. kr.

 

 

 

Bygningsdrift:

0,05 – 0,1 mio. kr.

Anlæg:

Forudsættes at man kan være i de givne rammer, hvor der dog etableres specielt indrettede rum, produktionskøkken, liggehal m.m. som først kan defineres efter valg af børnehave.

 

Drift dagtilbud:

Overskydende lederløn, som enten kan spares eller anvendes i tilbuddet. Begge afdelinger beholder deres nuværende grundtilskud, der anvendes til bl.a. vikarbudget.

 

Bygningsdrift:

Budgettet for Mælkebøtten nedjusteres til tomgangsdrift, budgettet for almenbørnehaven opjusteres til at rumme børnene fra Mælkebøtten.

Scenarie 5

Der oprettes ressourcehuse i stedet for Mælkebøtten

Anlæg:

Antal ressource huse x anslået 3 mio. kr.

 

Drift dagtilbud:

-0,5 mio. kr.

 

 

Bygningsdrift:

0,05 – 0,1 mio. kr.

Anlæg:

Forudsætter at alle kan være i de givne rammer, hvor der dog etableres specielt indrettede rum, produktionskøkken, liggehal m.m. som først kan defineres efter valg af børnehave.

 

 

Drift dagtilbud:

Overskydende lederløn, som enten kan spares eller anvendes i tilbuddet. Der spares ikke på grundtilskud, da dette anvendes til vikarbudget.

 

Bygningsdrift:

Budgettet for Mælkebøtten nedjusteres til tomgangsdrift, budgettet for de to almenbørnehaver (hvor ressourcehusene placeres) får opjusteret deres bygningsdrift, så den rummer børnene fra Mælkebøtten.

Note: Beregninger for driften er foretaget som overslagsberegninger. Der er ikke indregnet evt. ændringer af økonomien på integreret institutionskørsel, og der er ved beregningen af ændringer på almenområdet ikke indregnet ændringer af forældrebetaling, økonomiske fripladser/søskenderabat og ændring i tilskuddene til privatinstitutioner.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Bilag 1 Konsulentrapport Bæredygtig løsning af specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten (PDF)

2.
Bilag 2 Høringssvar fra Kildebakkens skolebestyrelse (DOCX)

3.
Bilag 3 Høringssvar fra Dagtilbudsbestyrelsen (DOCX)

4.
Bilag 4 Høringssvar fra Forældrerådet i Mælkebøtten (PDF)

5.
Bilag 5 Høringssvar fra Handicaprådet nr. 1 (DOCX)

6.
Bilag 6 Høringssvar fra Handicaprådet nr. 2 (Danske Handicaporganisationer - Bornholm) (DOC)

7.
Bilag 7 Høringssvar fra LEV Bornholm (MSG)

8.
Politik om inkluderende læringsmiljøer (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Afrapportering på arbejdet vedrørende specialtilbud

17.03.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget godkendte den 7. januar 2020 kommissorium og tidsplan for den arbejdsgruppe, der siden efteråret har arbejdet med den fremtidige organisering af specialtilbudsområdet på Bornholm. Arbejdsgruppens endelige oplæg vedrørende forslag til fremtidig organisering af specialtilbud i Bornholms Regionskommune forelægges hermed til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

 

a)   Kommunalbestyrelsen drøfter forslag til fremtidig organisering af specialtilbud i Bornholms Regionskommune

 

b)   Kommunalbestyrelsen sender forslaget i høring i skolebestyrelser og i Handicaprådet, samt til udtalelse i CenterMED fra den 26. juni til den 10. august 2020

 

c)    Kommunalbestyrelsen godkender opstart af det pædagogiske udviklingsarbejde pr. august 2020.

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Ad. a: drøftet

 

Ad. b: anbefales

Ad. c: anbefales

Børne- og Skoleudvalget ønsker en evaluering af det igangsatte arbejde i marts 2021 med henblik på planlægning af kommende skoleår.

 

 

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget godkendte kommissorium og tidsplan for den arbejdsgruppe, der siden efteråret har arbejdet med specialtilbudsområdet på Bornholm, den 7. januar 2020. Arbejdsgruppen intensiverede derefter arbejdet med en fremtidig organisering af specialtilbud på Bornholm. Arbejdsgruppen forelagde en status for Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020, som blev taget til efterretning. Arbejdsgruppen har derefter udarbejdet notatet Inkluderende Fællesskaber for alle - Præsentation af forslag til indsatser, der præsenterer de aktuelle udfordringer, og et finansieringsforslag, som hermed forelægges til politisk behandling.

                                                                        

Der er planlagt temamøde med kommunalbestyrelsen den 20. august 2020, hvor den samlede indsatsplan præsenteres og gennemgås som oplæg til en politisk drøftelse af udfordringer og anbefalinger vedrørende organiseringen af specialtilbud i Bornholms Regionskommune.

 

Aktuelle udfordringer

Der ses på landsplan en stigning i antallet af børn med særlige behov, og de fleste kommuner i Danmark oplever den samme udvikling og er udfordret af voksende udgifter. Den store stigning i antallet af børn med diagnoser og særlige behov lægger et stort pres på både specialskoler og almene skoler. Arbejdsgruppen har i notatet identificeret og oplistet en række udfordringer og muligheder på special- og inklusionsområdet, som forslaget til den fremtidige organisering forholder sig til.

 

 

Indsatsplan

Ambitionen med de indsatser, som arbejdsgruppen foreslår, er, at Bornholms Regionskommune kan give alle børn et godt skoletilbud. Et skoletilbud, som er vidensbaseret samt fagligt og økonomisk bæredygtigt. I forlængelse heraf skal børn med særlige behov opleve, at de får et skoletilbud, som de trives i og som fremmer deres faglige udvikling i de almene folkeskoler. For at lykkes med denne opgave er det afgørende at medarbejderne føler sig rustet til inklusionsopgaven, hvilket skal ske ved en løbende kvalitets- og kompetenceudvikling af specialpædagogiske kompetencer hos medarbejderne. Der skal ligeledes være et øget fokus på at elever, der er i specialtilbud bliver rustet til at kunne vende tilbage til de almene folkeskoler. For at kunne lykkes med denne ambition vil en række opgaver blive flyttet fra specialskolerne til de almene folkeskoler.

 

Arbejdsgruppens arbejde har ført til nedenstående forslag til indsatser, der skønnes at kunne bidrage til en mere optimal opgaveløsning, og som dermed kan adressere de aktuelle udfordringer, som kommunen oplever. Præsentation af indsatserne er uddybet i bilaget: Inkluderende Fællesskaber for alle - Præsentation af forslag til indsatser.

 

Den foreslåede indsatsplan falder i to dele:

 

  1. Supplerende skoletilbud
    Fire supplerende, målrettede specialpædagogiske skoletilbud, der skal imødekomme det store pres på såvel regionskommunens specialskoler som almene skoler:

 

  1. Indskolingstilbud med fokus på styrkelse af de adfærdsmæssige kompetencer i forhold til skolegang
  2. Skoletilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  3. Skoletilbud til elever med særligt behov for ro, forudsigelighed og fast struktur
  4. Skole-behandlingstilbud

 

  1. Understøttende indsatser
    Fire understøttende indsatser, der vurderes nødvendige i forhold til at understøtte optimal opgaveløsning. Det er arbejdsgruppens vurdering, at disse indsatser er meget betydningsfulde, og vil bidrage til at understøtte, at alle børn har et kvalificeret skoletilbud. Indsatserne vil dels styrke og understøtte almen- og specialtilbuddenes inkluderende praksis, dels bidrage til at reducere væksten i segregering.

  1. Arbejde med Mindset
  2. Udvikling af Model for samarbejde, rådgivning, vejledning m.m. fra alle aktører på området
  3. Kompetence og kapacitetsopbygning på skolerne
  4. Systematisk opfølgning og ledelsesinformation

                                                                                

Det vurderes, at indsatserne vil bidrage til optimering af opgaveløsningen på specialtilbudsområdet. Forslaget vil bidrage til at sikre, at flere børn i Bornholms Regionskommunes skoler får det rette skoletilbud, styrke inkluderende fællesskaber på alle skoler samt reducere væksten i segregering, så den finder et leje omkring 2019-niveauet korrigeret for den løbende demografiske udvikling. Det forventes at ske ved at fastholde flere af de børn, der ellers ville blive visiteret til specialskoler, i almenskolerne.

 

Pædagogisk udviklingsarbejde, der orienterer sig mod Inkluderende Fællesskaber for Alle Børn

 

Pædagogisk udviklingsarbejde med fokus på inklusion og mellemformer i folkeskolen sker løbende på alle folkeskoler – også på Bornholm. Alle folkeskoler er forpligtet til, indenfor gældende rammer, at prøve nye veje af, initiere projekter og udviklingsarbejde, der styrker inklusionen og elevernes deltagelesmuligheder – med det formål, at finde alternativer til specialskoler, der hvor det er muligt, og giver mening i forhold til elevernes konkrete behov for særlig støtte.

                                                                            

Paradisbakkeskolen, Svartingedal Skole og Åvangsskolen har givet udtryk for et stærkt ønske om at varetage opgaverne med de nye specialtilbud på almenskolerne. De tre skoler ønsker at bygge videre på skolens pædagogiske udviklingsarbejder og styrke specialpædagogiske faglige miljøer i almenskolen indenfor de områder, der omhandler forslag til supplerende skoletilbud. Administration og rådgivning, Center for Skole, foreslår derfor, at de tre skoler fra august 2020 arbejder videre med en styrkelse af inklusionsindsatsen og opbygningen af faglige miljøer inden for disse områder:

 

  1. Svartingedal Skole: Pædagogisk udviklingsarbejde, der arbejder med at skabe et inkluderende læringsmiljø for indskolingselever, der har brug for at få styrket adfærdsmæssige kompetencer i forhold til skolegang
  2. Åvangsskolen: Pædagogisk udviklingsarbejde, der videreudvikler / styrker inkluderende skoletilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  3. Paradisbakkeskolen: Pædagogisk udviklingsarbejde, der videreudvikler inkluderende skoletilbud for elever med særligt behov for ro og struktur.

 

Center for Børn og Familie og Center for Skole har vurderet, at ovenstående pædagogiske udviklingsarbejde vil kunne imødekomme akut brug for hjælp til at løfte og skabe trivsel for elever, som i dag har brug for et matchende skoletilbud. Vurderingen er dels, at de elever vil kunne profitere af ovenstående initiativer, dels at skolerne vil få mulighed for at være primus motor i opbygningen af stærkere faglige miljøer til gavn for alle skoler i Bornholms Regionskommune.

 

De to centre vurderer ligeledes, at der vil være kapacitet til at løfte udviklingsopgaverne i skoleåret 2020/2021 på disse skoler, under forudsætning af, at skolerne fortsat modtager support fra ressourceteam / PPR / specialskolerne - samt løbende deltager i relevant kompetenceudvikling. Center for skole forventer, at disse skoler, i kommende skoleår kan videreudvikle og opbygge stærke faglige miljøer, der betyder, at de kan varetage opgaven med at implementere de specialtilbud, der peges på i ovenstående forslag.

 

 

Proces for implementering af ny indsats på specialtilbudsområdet

For at sikre at den nye indsats lever op til målsætningen om at skabe et godt skoletilbud for alle børn i den bornholmske folkeskole, vil Center for Skole, Administration og rådgivning arbejde dedikeret med processen ud fra nedenstående procesplan.

 

 

 

Tids- og procesplan for beslutningsproces Inkluderende Fællesskaber for alle

2. juni

Politisk behandling i Børne- og Skoleudvalget

17. juni

Politisk behandling i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

23. juni

Budgetmøde

25. juni

Politisk behandling i Kommunalbestyrelsen. Forsalget sendes evt. i høring.

26. juni –

10. august

Høring i skolebestyrelser, Handicaprådet samt til udtalelse i CenterMED

20. august

Temamøde i kommunalbestyrelsen

27.-28. august

Budgetforhandlinger

25. september

Behandling af høringssvar i Børne- og Skoleudvalget

9. september

Behandling af høringssvar i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget samt. 1. behandling af budgettet

17. september

Behandling af høringssvar i Kommunalbestyrelsen samt. 1. behandling af budgettet

30. september

2. behandling af budgettet i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

8. oktober

2. behandling af budgettet i Kommunalbestyrelsen

 

Såfremt forslaget godkendes vil der blive udarbejdet en detaljeret implementeringsplan til politisk godkendelse.

 

Økonomiske konsekvenser

Den anbefalede indsats på specialområdet, Inkluderende Fællesskaber for alle børn i BRK, kan overordnet anskues som en investering i en indsats, der skal sikre, at alle børn får tilbudt et godt folkeskoletilbud i Bornholms Regionskommune.

Indsatsen fordrer således en økonomisk udvidelse af det samlede driftsbudget til skolerne på 1,2 mio. kr. i 2021, 1,4 mio. kr. i 2022 og 0,1 mio. kr. i 2023. Derefter forventes et positivt bidrag fra omlægningen. Den akkumulerede økonomiske effekt udviser balance i 2025.

For at bidrage til finansieringen, vil en styret nedbringelse af elevtallet på Kildebakken og Heldagsskolen indgå, ligesom en reduktion af udgifterne til skolernes enkeltintegrerede indsat vil blive effektueret. Der vil desuden indgå en ændring af PPR’s familierettede indsats, der medfører, at DASK-klassen nedlægges.

De økonomiske konsekvenser af indsatsen er beskrevet i detaljer i bilaget Inkluderende Fællesskaber for alle børn i BRK. Herunder er det forventede økonomiske forløb dog oplistet.

 

 

 

 

Såfremt der er politisk ønske om at igangsætte Inkluderende Fællesskaber for alle børn i BRK, vil det fordre, at ovennævnte investeringsplan indarbejdes i budgettet fra og med 2021. Der vil derfor skulle tages stilling til finansieringsmodellen i forbindelse med budgettet for 2021.

I tabellen er kun medtaget ekstraudgifter til de særlige indsatser, da de nyoprettede tilbud ligeledes udløser almindeligt elevtaxameter.

 

Finansiering af det pædagogiske udviklingsarbejde, der orienterer sig mod forslaget Inkluderende Fællesskaber for alle børn i BRK i skoleåret 2020 / 2021 beror på, at Center for Skole afholder disse udgifter indenfor midler, der er afsat i budgetåret 2020 med de ikke-disponerede, overførte midler fra 2019 samt puljen til særlige personaleordninger. I forbindelse med overførselssagen i april blev puljens formål omdefineret til ikke kun at være tiltænkt skolerne i forbindelse med særlige personalebehov, men også omfattende personalebehov til løsning af problemstillinger for børn med særlige behov. Kommunalbestyrelsen behandlede den 30. april 2020 punktet ”Budgetoverførsler fra 2019 til 2020”

 

Udgifter til transport

Bestemmelserne i folkeskoleloven om kommunens forpligtelser udgør den overordnede ramme for BRK’s bevillinger på området. Afledte effekter heraf bliver undersøgt nærmere, men antagelse er at det ikke har betydelige økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Inkluderende fællesskaber for alle i BRK (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Tildelingsmodel på folkeskoleområdet

17.01.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

6

 

Hvem beslutter                

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har den 20. februar 2020 besluttet, at den nuværende tildelingsmodel på folkeskoleområdet skal drøftes med henblik på at klarlægge fordele og ulemper ved en justering af modellen. Administrationen har udarbejdet en procesplan samt fem muligheder for en eventuel justering af den eksisterende tildelingsmodel, som hermed forelægges til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)   Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal arbejdes videre med en ændring af tildelingsmodellen på skoleområdet

b)   Kommunalbestyrelsen godkender procesplanen for ændring af tildelingsmodellen på skoleområdet

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Anbefales

Sagsfremstilling

På baggrund af kommunalbestyrelsens ønske om at forholde sig til tildelingsmodellen på folkeskoleområdet, har administrationen udarbejdet en proces for arbejdet samt fem mulige ændringstiltag til politisk drøftelse. Der er fordele og ulemper ved samtlige modeller, og der er derfor behov for politisk stillingtagen til, hvordan midlerne på skoleområdet skal fordeles fremadrettet. Administrationen foreslår nedenstående proces:

 

Tids- og procesplan 2020

2. juni

Børne- og Skoleudvalget indstiller procesplan

17. juni

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller procesplan

25. juni

Kommunalbestyrelsen beslutter procesplan

26. juni

Temadrøftelse i Børne- og Skoleudvalget om tildelingsmodel

25. august

Børne- og Skoleudvalget indstiller tildelingsmodel

9. september

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller tildelingsmodel

17. september

Kommunalbestyrelsen godkender tildelingsmodel

 

De politiske drøftelser i juni samt temadrøftelsen i Børne- og Skoleudvalget vil danne grundlag for den politiske sag, der behandles i Børne- og Skoleudvalget i slutningen af august samt i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen i september. Dette vil gøre det muligt at indarbejde en eventuel ændring af tildelingsmodellen i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2021.


Idet kommunalbestyrelsen har bevillingsmyndigheden i kommunen jf. Folkeskolelovens §40, er det ikke påkrævet at sende tildelingsmodellen i høring. En ændring af skoledistrikter fordrer dog en høring, men dette kan ske efterfølgende, da det ingen implikationer rummer for budget 2021.

 

 

Den nuværende model

Tildelingen til almenskolerne består i dag af et basisbeløb samt et takstbeløb pr. elev, der tildeles den enkelte skole og som varierer alt efter om eleven er i børnehaveklassen, indskolingen, mellemtrinet eller udskolingen. Denne model har været fulgt siden august 2015. Tidligere var der en tildelingsmodel med 4 beløb, et basisbeløb pr. skole, et basisbeløb pr. afdeling samt et takstbeløb pr. klasse og et takstbeløb pr. elev. Modtageklasserne er særlige klasser for elever, der som udgangspunkt ikke taler dansk og som derfor modtages i særlige klasser, hvor de lærer dansk, inden de overgår til almene klasser. Tildelingen til modtagerklasserne er fordelt med et takstbeløb pr. elev samt et takstbeløb pr. klasse.

 

For at undgå det tidligere, tilbagevendende behov for at finde supplerende besparelser, blev den nuværende tildelingsmodel valgt, så der var bedre overensstemmelse mellem den samlede budgetramme, der er til rådighed på skoleområdet og den budgetramme, der uddeles til folkeskolerne. En tildeling pr. elev rummer endvidere en økonomisk ligelig behandling af eleverne, hvor elever i små klasser får udbyttet af den bedre lærekontakt medens elever i større klasser kompenseres med andre økonomisk tilgængelige vilkår, i form af fysiske rammer, holddelinger, bedre adgang til støtte eller andet.

 
Den eksisterende tildelingsmodel på folkeskoleområdet er således baseret på en tildeling af midler pr. elev pr. 5 september i det foregående budgetår. Skoleområdets økonomi styres på et overordnet niveau af en række mindre og faste bevillinger, der løn- og prisfremskrives, samt en aktivitetsbestemt tildeling af en økonomisk ramme. Den aktivitetsbestemte tildeling har elevtal som basis, og indgår i den samlede årlige tilpasning til befolkningstallet (demografikorrektionen), som flytter midler fra de årgange, der mindskes til de årgange, der øges.

 

De almene folkeskoler tildeles dels et basisbeløb pr. budgetår, som i 2020 var 1.609.300 kr., samt et takstbeløb pr. elev pr. år. Taksten pr. elev varierer afhængigt af klassetrin, som det fremgår af nedenstående tabel:

 

0. kl.

1.-3. kl.

4.-6. kl.

7.-9. kl.

Elevtakst (modtagerkl.)

Klassetakst (modtagerkl.)

Takstbeløb pr. elev 2020

40.523

42.726

50.816

54.965

12.806

688.566

 

Skolerne tildeles således et basisbeløb for hele året som består af det faste beløb samt takstbeløbet med udgangspunkt i elevtalsopgørelsen pr. 5. september. Denne model giver et sikkert planlægningsgrundlag for skolerne, der kan disponere både personalestab og øvrige udgifter på denne baggrund.

 

Skolefritidsordningerne tildeles ligeledes et fast beløb som i 2020 var på 128.528 kr., samt et takstbeløb pr. elev på 21.942 kr. Skolernes fritidsordninger får tildelingen korrigeret efter elevtal hvert kvartal, hvilket fordrer en mere fleksibel planlægning. Dette giver dog også skolefritidsordningen mulighed for at justere aktivitetsniveauet i løbet af året, og dermed kontinuerligt at kunne tilpasse aktiviteten til den økonomiske ramme.

 

Grundprincippet i den eksisterende model er således, at når kommunen overordnet tilpasser områdets tildeling efter elevtal, skal denne tilpasning også automatisk ske på institutionsniveau, for at opnå balance mellem demografimodel og tildelingsmodel.

 

 

 

Fem muligheder

De fem andre mulige måder at tildele skolerne midler på er skitseret herunder som oplæg for en drøftelse af, hvordan man politisk ser den mest hensigtsmæssige fordeling.

 

  1. Basisbeløb, takst pr. elev og takst pr. klasse
    En model med et basisbeløb samt en tildeling pr. elev og pr. klasse vurderes at stemme fornuftigt overens med skolernes faktiske udgiftsstruktur, da det er antallet af klasser, der er udslagsgivende for skolernes økonomi. Hver ny klasse udløser et lærerbehov og dermed lønudgifter, som er den altdominerende udgift for en skole. Antallet af klasser følger ikke helt udviklingen i antallet af 6-16 årige i kommunen, hvilket er grundlaget for områdets demografitilpasning og dermed den budgetramme der er til rådighed. En tildelingsmodel, der også tager højde for antallet af klasser vil således i højere grad tage højde for de lønudgifter som nye klasser udløser for skolerne.


Økonomiske konsekvenser
En model, hvor skolernes tildeles et basisbeløb, et elevtakstbeløb samt et klassetakstbeløb vurderes at bevirke svingende udgifter på de enkelte skoler fra år til år, hvilket kan vanskeliggøre planlægningen. Som illustration af ovenstående model har administrationen set på de samlede økonomiske konsekvenser. Forudsætningen for beregningerne er, at det i 2016 var besluttet, at den ene halvdel af tildelingsbeløbet skulle være elevbaseret og den anden halvdel skulle være klassebaseret, samt et krav om, at ændringen i 2016 skulle være udgiftsneutral.

 

Ovenstående forudsætninger havde bevirket en besparelse i 2017, mens det ville have været en ekstraudgift i de følgende år. Nettoresultatet vil svinge i de enkelte år, da det er afhængigt af elevtal og klassetal, og det vurderes derfor på baggrund af den eksisterende tendens, at der vil skulle findes supplerende besparelser for at dække differensen mellem demografitilpasning og tildeling til skolerne:

 

 

Samlet ændring*

2016

0 kr.

2017

-1.688.316 kr.

2018

970.350 kr.

2019

1.093.392 kr.

2020

1.687.905 kr.

2.063.331 kr.


*) Minus er en gevinst for skoleområdet og plus en ekstraudgift for skoleområdet.

 

 

For skolerne vil netto-resultaterne være følgende, hvor minus er et tab og et positivt tal en gevinst for skolen:

 

Skolernes nettoresultater i 1000 kr.

 

Hans Rømer Skole

Kongeskær-skolen

Paradisbakke-skolen

Svartingedal Skole

Søndermarks-skolen

Åvangs-skolen

Østre Skole

Sum

2016

-803

172

433

226

1.057

-895

-190

0

2017

-72

202

435

494

-1.190

-1.557

 

-1.688

2018

817

436

654

707

-239

-1.404

 

970

2019

599

301

202

1.000

-139

-869

 

1.093

2020

657

183

-303

608

287

256

 

1.688

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.198

1.294

1.420

3.034

-224

-4.469

-190

2.063

 

 

Afledte effekter
Modellen viser et alternativ til den eksisterende model. Jo større procentdel af midlerne, der fordeles som klassebeløb, jo mindre bliver presset på skoler med faldende elevtal uden fald i antal klasser. Til gengæld bryder man med princippet om, at der ikke kan deles flere penge ud, end man har til rådighed. Det vil bevirke, at der løbende skal skæres ned på anden vis.

 

 

 

  1. Kompensation for klasser med færre end 21 elever
    Kommunalbestyrelsen har den 20. februar 2020 sendt muligheden for at oprette en pulje til strukturelle udfordringer på skolerne i høring. Puljen skal angiveligt anvendes til at kompensere skolerne for små klasser, der har færre end 21 elever. En sådan pulje vil ikke udgøre en fast udgift, men derimod variere med elevtal modsat demografitilpasningen. Dette medfører, at et faldende elevtal vil udløse en større udgift til at kompensere for den generelle dynamik, hvor økonomien følger elevtallet.

Konsekvenserne af dette forslag er blevet beregnet historisk og vurderet fremadrettet, som det fremgår af nedenstående tabel. Forudsætningen for beregningerne er, at en skole ikke skal kompenseres fordi en enkelt klasse har under 21 elever, men når elevtallet generelt på skolen er under 21 elever pr. klasse, samt at antallet af klasser optælles som færrest mulige klasser på en årgang. Har en skole således 75 elever på en årgang, og eleverne er fordelt dem i fire klasser med henholdsvis 19, 18, 19 og 19 elever, vurderes skolen ud fra at den kunne have samlet dem i tre klasser med 25 i hver.

Mangler en skole elever for at opnå en klassestørrelse på 21 elever pr. klasse, kompenseres skolen for det manglende elevtal, med et gennemsnitlig takstbeløb pr. elev på 48.500 kr. i 2020-priser, der angiver et gennemsnitligt taxameterbeløb. I indeværende års priser ses udgifterne i forbindelse med en pulje til strukturelle udfordringer som beskrevet. Tallene for 2021 er baseret på elevtal pr. 15. februar 2020, hvor indskrivningstal er anvendt og klasserne er rullet frem med uændret størrelse.

 

Elevtal

2021

2020

2019

2018

2017

Hans Rømer Skolen

7

4

5

12

 

Kongeskærskolen

 

 

 

6

 

Paradisbakkeskolen

 

 

 

 

 

Svartingedal Skole

13

8

28

16

6

Søndermarksskolen

 

 

 

 

 

Åvangsskolen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ekstra bevilling i 2020-tal

2021

2020

2019

2018

2017

Hans Rømer Skolen

339.500

194.000

237.000

565.200

 

Kongeskærskolen

 

 

 

282.600

 

Paradisbakkeskolen

 

 

 

 

 

Svartingedal Skole

630.500

388.000

1.327.200

753.600

279.600

Søndermarksskolen

 

 

 

 

 

Åvangsskolen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

970.000

582.000

1.564.200

1.601.400

279.600

 

 

 

 

 

 

Der vil med et gennemsnitligt taxameter således være en væsentlig, variabel udgift, som kommunalbestyrelsen finansierer for at kunne undgå demografitilpasningen på skolerne.

 

Økonomiske konsekvenser
Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at korrigere for demografitilpasningen på skolerne, anbefaler administrationen at organisere denne korrektion som en ikke-overførbar bevilling, hvor differensen mellem det budgetterede beløb og dét, der uddeles automatisk, tilfalder kommunekassen.

Administrationen skønner, at der vil være behov for en bevilling hen over årene på 1,5 mio. kr. Eventuelle uforbrugte midler vil automatisk tilfalde kassen, mens et ekstra forbrug ligeledes automatisk vil blive trukket fra kassen.

 

Afledte effekter
Modellen repræsenterer et supplement til den eksisterende model. Dette supplement vil lette det økonomiske pres på de almenskoler, der har de væsentligste økonomiske udfordringer. Modellen er dog i modstrid med kommunens generelle udgiftsfordeling, der fordrer, at færre borgere giver færre midler, mens flere borgere giver flere midler.
Ønsker kommunalbestyrelsen ikke at bryde med princippet om, at der ikke kan deles flere penge ud, end man har til rådighed, fordrer denne løsning således en udvidet tildeling. Denne udvidede tildeling, der ikke er fast, men ændres som følge af behovet for supplement, fordrer rent teknisk en tildeling uden overførselsret. Administrationen vurderer derfor, at dette vil være en tildelingsform, der generelt svækker kommunens muligheder for økonomisk styring.

 

 

  1. Korrektion ved ændring antallet af klasser
    Den eksisterende tildelingsmodel, hvor skolen får et fast beløb for hele budgetåret uden korrektioner, er en planlægningsmæssig fordel for skolerne. Da den stærkt dominerende tendens er et langsomt fald i elevantallet, har modellen også været en økonomisk fordel: Når det nye skoleår starter med færre elever og evt. en klasse mindre, har man fortsat tildelingen fra foråret, og kan dermed tillade sig at afvikle til et lavere udgiftsniveau i et roligere tempo.

Med indskrivningen af elever til skoleåret 2020/2021 har Svartingedal Skole fordoblet antallet af indskrevne elever til ca. 34 elever, hvorfor antallet af børnehaveklasser også fordobles. Dette bevirker en ekstra udgift til aflønning, som udgør en betragtelig udgift. Her kan det være en økonomisk udfordring at skulle oprette en ekstra børnehaveklasse fra 1. august, og først få midler stillet til rådighed pr. 1. januar.

.

Antallet af klasser de seneste år er derfor søgt belyst i nedenstående opgørelse. Har en skole 75 elever på en årgang, og fordelt dem i fire klasser med 19, 18, 19 og 19 elever, vurderes skolen ud fra at den kunne have samlet dem i tre klasser med 25 i hver. Antal klasser i 2021 er vurderet ud fra elevtal pr. 15.02 2020 – hvor indskrivningstal er anvendt og klasserne er rullet frem med uændret størrelse.

 

Antal klasser, der indgår i budgetårets tildeling

Antal klasser

2021

2020

2019

2018

2017

Hans Rømer Skolen

18

18

19

19

20

Kongeskærskolen

11

11

11

11

11

Paradisbakkeskolen

22

22

22

22

22

Svartingedal Skole

9

7

7

7

7

Søndermarksskolen

22

22

23

23

25

Åvangsskolen

27

29

31

31

30

 

I nedenstående er forudsat en overbygningsklasse på Svartingedal Skole pr. 1.august 2020. Denne opgaveoverførsel falder indenfor et budgetår, og bevirker, at der flyttes 0,5 mio. kr. fra Åvangsskolen til Svartingedal Skole. Antallet af klasser rummer følgende ændringer i antal klasser pr. 1. august:

 

 

Ændret antal klasser pr. 1. august

Antal klasser

2021

2020

2019

2018

2017

Hans Rømer Skolen

 

 

-1

 

-1

Kongeskærskolen

 

 

 

 

 

Paradisbakkeskolen

 

 

 

 

 

Svartingedal Skole

 

2

 

 

 

Søndermarksskolen

 

 

-1

 

-2

Åvangsskolen

 

-2

-2

 

1

 

 

 

 

 

 

Samlet ændring

 

 

-4

 

-2

 

 

Økonomiske konsekvenser
Modellen lægger op til, at både skoler i vækst og skoler i nedgang skal have retfærdige, økonomiske vilkår. Dette bevirker, at detailtilpasning, der komplicerer planlægningen, undlades, da det medfører et betydeligt træk på de administrative kræfter. Administrationen anbefaler derfor, at en tilvækst på én klasse udløser en ekstra bevilling i budgetåret på 350.000 kr., mens et fald på én klasse tilsvarende udløser en reduktion i bevillingen på samme beløb. En bevilling på 350.000 kr. er mindre end den typiske lønudgift til en klasse i 5 måneder, men en god starthjælp ved vækst.

En undtagelsesvis korrektion, som beskrevet ovenfor, vurderes på baggrund af historiske erfaringer at kunne svække økonomien en smule på skolerne, og styrke økonomien i det fælles skolevæsen, der blandt andet skal finansiere det voksende elevtal på Kildebakken.

 

Afledte effekter
Denne model viser en mindre justering i tildelingsmodellen. Denne model er i store træk en fortsættelse af den nuværende tildeling, der tager udgangspunkt i elevtallet pr. 5. september i året før budgetåret, har været hensigtsmæssige for almenskolerne i nedgangstider. Modellen viser sig dog, senest med Svartingedal Skoles vækst, også at økonomisk udfordrende for en skole i vækst.

Almenskolerne planlægger og aftaler skoleåret i god tid ud fra kendt økonomi, og en justering vil gøre planlægningen en smule usikker. Dog kan modellen anvendes såfremt kommunalbestyrelsen ønsker, at almenskoler i vækst får lidt mere fordelagtige vilkår og almenskoler, hvor klassetallet falder, får lidt vanskeligere vilkår.

 

 

 

  1. Socioøkonomisk korrektion
    Frem til skoleåret 2010/2011 blev midler til specialundervisning og støtte uddelt via en visitationspraksis. Denne praksis havde en incitamentsstruktur, der både rummede et udgiftspres og en voksende segregering af eleverne. Fra skoleåret 2010/2011 blev disse midler lagt ud til almenskolerne for at fremme inkluderende og fleksible læringstilbud til gavn for samtlige elever. Da midlerne overgik til almenskolerne, var der væsentlige forskelle mellem de enkelte almenskolers udgifter til specialtilbud pr. elev. Den økonomiske tildeling til specialtilbud var indledningsvis forskellig fra almenskole til almenskole, hvilket blev begrundet i de historisk givne udgifter. Over en fireårig periode blev udgifterne harmoniseret.

I forbindelse med arbejdet vedrørende specialtilbudsområdet på skolerne har Bornholms Regionskommune fået udarbejdet en socioøkonomisk analyse af forskellene mellem almenskolerne.

 

Analysen viser væsentlige og valide forskelle mellem almenskolernes elevgrundlag i forhold til behovet for støtte samt tildelingen til almenskolerne til dette formål. Det fremgår desuden, at behovet for henvisning til specialskoler og støttetimer er større på Bornholm end på landsplan, hvor 4,25% henvises på landsplan, mens 5,18% henvises på Bornholm – om end henvisningspraksis på Bornholm kun er 4,88%. Den forventede henvisningspraksis er dog behæftet med en særlig usikkerhed i Bornholms tilfælde på grund af datamæssige problemstillinger knyttet til kommunens udbredte anvendelse af støttetimer i stedet for specialklasser.

 

Aktuelt foretager 11% af landets kommuner ligesom Bornholms Regionskommune en tildeling alene på baggrund af elevtal, medens 73% tildeler på baggrund af elevtal og socioøkonomiske vilkår, 7% alene på baggrund af socioøkonomiske vilkår, 2% ud fra aktuelle budgetudfordringer og 7% ud fra andre parametre.

 

Økonomiske konsekvenser

I dag anvender skolerne samlet ca. 11 mio. kr. til støttetimer. Såfremt dette beløb omfordeles fra ren elevtalstildeling til også at være baseret på den statistiske tyngde i elevgrundlaget på skolerne, vil Bornholms Regionskommune på lige fod med andre kommuner tage højde for, at der kan forekomme forskelle i tyngden af opgaverne, som skolerne skal håndtere.

 

Hvis budgettildelingen i 2020 havde rummet en omfordeling af 11 mio. kr. i overensstemmelse med en korrektion for de socioøkonomiske vilkår på de enkelte skoler, ville ændringerne samlet balancere, og der ville forekomme mindre ændringer på de enkelte skoler. Dette vurderes ligeledes at gøre sig gældende i kommende budgetår.

 

Afleveres

 

Udleveres

Hans Rømer Skolen

1.749.894

 

Hans Rømer Skolen

1.860.344

Kongeskærskolen

1.099.532

 

Kongeskærskolen

888.031

Paradisbakkeskolen

2.330.072

 

Paradisbakkeskolen

2.230.828

Svartingedal Skole

650.362

 

Svartingedal Skole

571.355

Søndermarksskolen

2.236.495

 

Søndermarksskolen

2.260.995

Åvangsskolen

2.933.645

 

Åvangsskolen

3.188.447

 

 

 

 

 

 

11.000.000

 

 

11.000.000

 

 

Ændring

Hans Rømer Skolen

110.450

Kongeskærskolen

-211.502

Paradisbakkeskolen

-99.244

Svartingedal Skole

-79.006

Søndermarksskolen

24.500

Åvangsskolen

254.802

 

 

 

0

 

Afledte effekter
Modellen viser en ændring af en særlig del af tildelingsmodellen. En del af almenskolernes midler anvendes allerede til støtte til elever med særlige behov. Almenskolerne fik tidligere tildelt disse midler efter ansøgning, men får nu tildelt midler efter elevtal. Denne struktur skal skabe incitament for almenskolerne, så de sætter ind før eleverne får et støttebehov snarere end at belønne almenskolerne økonomisk for at markere elever som støttekrævende.

Hvis fordelingsprincippet ændres fra at være et ensartet beløb til at afhænge af om skolen statistisk set har flere eller færre krævende elever, ændres intet ved incitamentsstrukturen om at lave en tidlig indsats og undgå at stemple elever. Fordelingen vil kunne opleves som mere retfærdig, og anvendes af størstedelen af de danske kommuner.

 



  1. Ændring i skoledistrikter
    I forbindelse med skolestrukturændringen pr. 1. august 2015, blev muligheden for at ændre distriktsgrænserne drøftet på det politiske niveau. I forbindelse med vedtagelsen af skolestrukturændringen opdeltes det daværende Skole Nord i distrikterne Kongeskær og Svartingedal, mens overbygningsklasserne fra Svartingedalområdet blev knyttet til Rønneskolen. Senere blev Rønneskolens distrikt delt i Åvangsskolen og Søndermarksskolen.

 

En ændring af skoledistrikter vurderes ikke at have nogen umiddelbar økonomisk betydning for skolevæsenet. For de nuværende elever i folkeskolen gør det sig gældende, at de har ret til at fortsætte på den skole, som de er indskrevet i uanset distriktsgrænser. Såfremt deres hjemdistrikt bliver tilknyttet en anden skole vil eleverne få en ret til at skifte til den pågældende skole. Denne ret har eleverne dog allerede som følge af det frie skolevalg. Erfaringer fra tidligere viser, at eleverne typisk vil fortsætte skolegangen på den skole og i den klasse, som de allerede er tilknyttet.

Afledte effekter
Ved at ændre på skoledistrikterne kan de fremtidige indskrivninger til børnehaveklasserne og dermed elevernes efterfølgende skolegang muligvis påvirkes, ligesom distrikterne kan have betydning for kommende tilflyttere. Administrationen vurderer, at denne ændring vil vise sig langsomt, idet der kan og vil ske andre ændringer i såvel befolkningsmønsteret som søgemønsteret. Ændringen vurderes ikke umiddelbart at påvirke skolernes økonomi, men vil på lang sigt påvirke de enkelte almenskolers elevtal og dermed økonomi. Tiltaget vil enten styrke eller svække elevgrundlaget for de enkelte almenskoler og ligeledes ændre elevernes transport. Det er vanskeligt at belyse konsekvenserne af denne model uden kendskab til eventuelle ændringsønsker.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Økonomien på skoleområdet er domineret af to tal: elevtal og klassetal. Den økonomi, som området får stillet til rådighed styres således af elevtal og korrigeres i demografimodellen. Skolernes udgiftsstruktur er domineret af lønudgifter til lærere, og behovet for lærere er især styret af antallet af klasser på skolen. I 2019 udgjorde lønudgifterne 94% af udgifterne på almenskolerne.

 

Elevtal og klasseantal
Når elevtallet falder, falder antallet af klasser også, dog ikke med samme hastighed. I forbindelse med tidligere skolenedlæggelser, er der en tendens til, at klassesammenlægninger bliver mulige, hvilket kan bevirke en besparelse i lønudgifter. De senere år har antallet af skoler været stabilt, og denne mekanisme indtræffer derfor ikke.

 

Herunder er udviklingen i disse to økonomisk vigtige tal siden 2016 illustreret, hvor 2016 er index-100 for både elevtal og klassetal:

 

 

Som det ses i ovenstående graf, falder elevtallet hurtigere end antallet af klasser. Denne forskel bevirker, at der ikke er en entydig god tildelingsmodel, der respekterer følgende klassiske, økonomiske principper:

 

1.    Der kan ikke deles flere penge ud end man har til rådighed.

2.    De penge, der deles ud, skal stabilt svare til de udgifter, der skal dækkes.

 

Den nuværende tildelingsmodel med elevtal respekterer det første princip, men lægger et økonomisk pres på nogle almenskoler. Presset varierer alt efter klassegennemsnittet, ligesom det varierer, hvilke almenskoler, der er under pres.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Status på De små børns Bornholm

00.16.02P20-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Programorganiseringen af De små Børns Bornholm er på plads, og første styregruppemøde afholdes d. 8. juni 2020, hvor blandt andet kommunikationsplanen for programmet behandles.

Udbruddet af Covid-19 har gjort det nødvendigt at udføre enkelte aktiviteter anderledes end planlagt, men overordnet følger programmet den oprindelige plan, selvom der har været mindre forskydninger, som dog ikke får konsekvenser for indeværende års milepæle.

Programmet vil rapportere om fremdrift og resultater til Børne- og Skoleudvalget i samme omfang og hyppighed som til Egmont Fonden, hvor der tages afsæt i milepæls- og kommunikationsplan som er aftalt med Egmont Fonden.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Orienteringen tages til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget blev d. 7. januar 2020 orienteret om Egmont Fondens godkendelse af ansøgningen for De små børns Bornholm og dermed opstarten af De små børns Bornholms programindsats pr. 1. januar 2020. I orienteringen fremgik det også, at udvalget ville blive præsenteret for en nærmere beskrivelse af programorganisationen samt for en konkretisering af, hvordan den løbende kommunikation om programmets fremdrift og resultater vil ske, herunder orientering af politiske udvalg.

Det er ligeledes hensigtsmæssigt at orientere om status samt konsekvenserne for programmet som følge af Covid-19.

 

Programmets organisation

De små børns Bornholm er en kompleks størrelse, og det afspejler organiseringen også. På den ene side skal organiseringen omfatte mange forskellige stemmer, interesser og fagligheder samt inddrage og involvere civilsamfund, borgere og de forskellige fagpersoner på tværs af kommune og region, som har en daglig kontakt med småbørn eller deres forældre. På den anden side kan organiseringen blive så tung, at den mister både værdi og pondus, så den ender med at bremse, spænde ben og modvirke programmets naturlige flow.

 

Organiseringen forsøger at afspejle denne forståelse ved at begrænse interne forståelser og ideer, og lade de relevante aktører få en indflydelse på deres bidrag, aktivitet og handlemuligheder. Det betyder helt konkret, at de forskellige grupper, der repræsenterer programmet ved første lejlighed får mulighed for at påvirke og definere deres præcise rolle ind i programmet.

Den overordnede organisering ses i figur 1, og den faglige programleder er tiltrådt pr. 1. marts 2020.

 

Figur 1: Organisering af programmet for De små børns Bornholm

Rektangel: afrundede hjørner: Bornholms børneallianceRektangel: afrundede hjørner: Lederforum

 

Rektangel: afrundede hjørner: Kommunikation
 

 

 


Programledelsen planlægger og leder programmet. Det er programledelsens ansvar, at programmets milepæle løses inden for aftalt tid, kvaliteter og ressourcer og sikre fremdrift og resultater. Derudover rapporterer de til styregruppen, foreslår løsninger og ændringer hvis nødvendigt og gør styregruppen opmærksom på et hvert forhold, der kan have negativ indflydelse på programmets muligheder for at overholde aftalte rammer.

 

Lederforum har funktion af projektsupport og oprettes som et bindende led til de forskellige faggrupper, der er involveret i programmet. Lederforum har ansvaret for at motivere og informere om projektet.  

 

Styregruppen skal primært sikre forankring i organisationen og give programgruppen mandat til at gennemføre programmet. Derudover bidrager styregruppen med at skaffe ressourcer, rydde vejen i organisationen, give programmet opbakning, træffe overordnede beslutninger og sikre, at de står ved magt og legitimere projektet i og uden for organisationen.

Første møde i styregruppen afholdes d. 8. juni, hvor blandt andet kommunikationsplanen for programmet behandles.

 

Bornholms børnealliance er en stærk referencegruppe med led ud i det bornholmske liv og civilsamfund. Børnealliancen skal blandt andet kvalificere materialer og ideer og rådgive programledelsen. Derudover skal de informere om programmet og sikre kendskab og forankring i lokalsamfundet og landsplan.

 

Status på tidsplan og konsekvenser for projektet på grund af Covid-19

Overordnet følger programmet den oprindelig plan, der blev fremlagt i forbindelse med ansøgningen til Egmont Fonden, og det forventes også fremadrettet. Der har været mindre forskydninger, som ikke får konsekvenser for indeværende års milepæle. Dog vil samfundsviklingen med fysik distancering, social tilbageholdenhed og skærpede retningslinjer i forhold til den normale arbejdsdag naturligvis påvirke et program som De små børn Bornholm, der er i høj grad involverer fysisk kontakt mellem borgere, fagpersoner og civilaktører.

 

Programledelsen har valgt at gå til udfordringen med Covid-19 med det udgangspunkt, at det også giver nye muligheder til at tænke den måde, vi ser på og arbejder med børn og børnefamiliers trivsel.

 

Ifølge tidsplanen for De små børns Bornholm skal en lang række af indsatserne først starte op til januar 2021, hvorfor det første år er sat af til modning af organisationen og Bornholm som samfund, opkvalificering af personale samt udvikling og planlægning af de specifikke indsatser, så det omfangsrige og komplicerede program kan spille sammen på bedste måde. Allerede fra opstarten af programmet i januar har det dog været programledelsens ambition, at udvalgte indsatser kunne starte i løbet af 2020.

 

I flere af sporene var der derfor planlagt uddannelsesforløb, udviklingsmøder og pilotafprøvning hen over foråret. Disse er i nogen grad aflyst og står på hold med forhåbentlig opstart i efteråret. Programledelsen er i løbende dialog med forskellige aktører, som bidrager ind i programmet i form af undervisning, digitale redskaber og lignende for at sikre opstart af de forskellige elementer, så snart myndighederne giver grønt lys.

 

På sidelinjen arbejder programledelsen, relevante fagledere og Social Udviklingscenter SUS på at forberede og udvikle de steder, hvor det er muligt, så programmet ikke bliver forsinket. Langt de fleste ting kan afvikles via Skype, mail og telefon. Det betyder, at programmet i princippet er klar til at starte nogle indsatser op allerede i år, hvis det bliver fysisk muligt. Andre skal af strategiske overvejelser først startes op til foråret 2021, da der er risiko for at overbelastning af medarbejdere og organisation ved at ”overimplementere” nye tilgange, samarbejder og arbejdsgange.

 

Det bedste overblik over programmets nuværende forløb findes i den vedlagte milepælsplan, som er i bilag 1.

 

Rapportering på programmets fremdrift og resultater

Programmet er underlagt helt faste rammer for rapportering af fremdrift og resultat fra Egmont Fonden, som følges og afholdes. Det vil sige, at programmet rapporterer fremdrift og resultater på samme måde, der blev gjort i forprojektet; der aflægges statusopdateringer med afsæt i milepæls- og kommunikationsplanen på baggrund af de udbetalinger, som programmet skal modtage løbende af Egmont Fonden. Ved særlige tilfælde som får uhåndterlige konsekvenser underrettes Egmont Fonden ad hoc.

 

Programledelsen arbejder i skrivende stund med en kommunikationsplan, der i overordnede træk præsenteres til første styregruppemøde den 8. juni 2020. Her vil der være justeringer, hvor de borgerinddragende kommunikationsaktiviteter, som blandt andet var tænkt i sammenhæng med Folkemødet og andre større arrangementer på Bornholm i løbet af sommeren og efteråret, gentænkes som aktiviteter i en kommunikationsindsats, der i højere grad inddrager digitale kommunikationskanaler og -formater.

 

Programledelsen anbefaler, at det politiske niveau fremadrettet orienteres i samme omfang som beskrevet til Egmont Fonden.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Bilag 1 - Milepælsplan DSBB (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Ændring af tidsplan for evaluering af Styrkede Læreplaner

28.09.04P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Med udgangspunkt i Dagtilbudsloven skal daginstitutioner have evalueret den Styrkede Læreplan i løbet af juli 2020. Udbruddet af Covid-19 har betydet, at Børne- og Undervisningsministeriet har givet kommunalbestyrelserne mulighed for at udskyde netop evalueringen af læreplaner.

Da det endnu er uvist med hvilken hastighed de nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen bliver ophævet, er det umuligt at vurdere ny startdato og slutdato for efterfølgende evaluering af de Styrkede Læreplaner. Et forsigtigt skøn kunne være at processen kan genstartes efter sommerferien 2020, og evalueringen vil da være gennemført inden sommerferien 2021.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Den ændrede tidsplan for evaluering af Styrkede Læreplaner godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Anbefales

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i Dagtilbudsloven skal daginstitutioner have evalueret den Styrkede Læreplan i løbet af juli 2020. Udbruddet af Covid-19 har betydet, at Børne- og Undervisningsministeriet har givet kommunalbestyrelserne mulighed for at udskyde eks. evalueringen af læreplaner. Yderligere oplysninger om evalueringen af de Styrkede Læreplaner findes i bilag 1.

 

Styrkede Læreplaner

Alle dagtilbud i Danmark skal arbejde med børns læring med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, og som en del af den pædagogiske læreplan skal hvert dagtilbud opstille mål for børns læring inden for nogle centralt temaer:

·        Alsidig personlig udvikling

·        Social Udvikling

·        Kommunikation og sprog

·        Krop, sanser og bevægelse

·        Natur, udeliv og science

·        Kultur, æstetik og fællesskab

For yderligere viden om den Styrkede Læreplan henvises til https://emu.dk/sites/default/files/2020-03/7044%20SPL%20Den_styrkede_paedagogiske_laereplan_21_WEB.pdf

 

Årsager til forsinkelsen

Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til dagtilbud betydet, at evalueringen af de Styrkede Læreplaner vil blive forsinket af følgende årsager:

1.    Forældreinddragelse: Samarbejdet med forældre, forældreråd og bestyrelse om udarbejdelse af Styrkede Læreplaner er et af kravene i Dagtilbudsloven. Det har under omstændighederne ikke været muligt at mødes systematisk og fysisk for at skabe det nødvendige rum for den inddragende proces

2.    Udarbejdelse: Udarbejdelsen af dokumentet er udfordret, da praksis i den forgangne Covid-19 periode ikke har givet mulighed for at skabe samspil mellem udarbejdelse og implementering. Dette begrundes med, at den nuværende hverdag ikke ligner den normale hverdag, og derfor ikke understøtter de nødvendige forandringsprocesser

3.    Møder: Det har på grund af de nye retningslinjer ikke været muligt at afholde de møder i de professionelle læringsfælleskaber, hverken internt eller på tværs af hus

4.    Uddannelse: Uddannelsen af medhjælper og pædagogiske assistenter var knapt kommet i gang, før disse blev aflyst. Denne uddannelse skulle have kørt indtil juni 2020

5.    Ny opstart af processen: En ny opstart af implementeringsprocessen vil tage tid. Medarbejdere og forældre vil have behov for at få genopfrisket den eksisterende viden, og der vil være behov for tværfaglige møder, der igen skal justeres og tilpasses de nye tidsperspektiver

 

Ny tidsplan

Da det endnu er uvist med hvilken hastighed de nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen bliver ophævet, er det umuligt at vurdere ny startdato og slutdato for efterfølgende evaluering af de Styrkede Læreplaner for Dagtilbud Bornholm. Et forsigtigt skøn kunne være at processen kan genstartes efter sommerferien 2020.

 

Det vurderes, at den samlede proces kan tage 12 måneder fra ophævelsen af nuværende retningslinjer. Figur 1 viser den nye plan, hvor evalueringen af den Styrkede Læreplan forventes afsluttet sommeren 2021. Planen er naturligvis afhængig af ophævelsen af de nuværende retningslinjer.

Der i planen indarbejdet en statusbeskrivelse til Børne- og Skoleudvalget samt Kommunalbestyrelsen efter 6 måneder.

 

Figur 1: Revideret tidsplan for evaluering af Styrkede Læreplaner

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Bilag 1 Udsættelse af evaluering af Styrkede Læreplan (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Bevilling til normeringer i daginstitutioner 2020

28.06.16S00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

9

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

I forbindelse med finansloven for 2020 blev det besluttet at indføre de såkaldte minimumsnormeringer i daginstitutioner, og Bornholms Regionskommune har fået en pulje på 2.493.000 kr. i 2020. Fordelingen af puljen til de enkelte daginstitutioner er foretaget efter princippet ”pengene følger barnet”, baseret fra data fra 31. marts 2020.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Orienteringen tages til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

I forbindelse med finansloven for 2020 blev det besluttet at indføre de såkaldte minimumsnormeringer i daginstitutioner. Bornholms Regionskommune har tilkendegivet af de ønsker del i puljen, og har d. 21. april 2020 modtaget kvittering og bevilling, vedlagt som bilag 1.

Tilskuddet udgør 2.493.000 kr. i 2020.

 

Beløbet er beregnet på grundlag af fordelingen af midlerne i puljen til alle kommuner, baseret på den enkelte kommunes andel i skønnede antal 0-5-årige i 2020.

 

Vilkår for tilskuddet

Vilkårene for tilskuddet er uddybende beskrevet i bilag 2, men kort skal følgende overholdes:

·        Tilskuddet skal anvendes ud over kommunens vedtagne budget for 2020 på dagtilbudsområdet, og en eventuel budgetmæssig omprioritering på området må ikke skyldes det tildelte tilskud

·        Tilskuddet skal anvendes i overensstemmelse med afsnit 1.3 Rammen for tilskud og tilskudsberettigede udgifter i vejledningen (side 4-5 i bilag 2)

·        Tilskuddet skal anvendes i perioden fra 1. januar 2020 til 31. december 2020.

 

 

 

 

Udbetaling

Tilskuddet udbetales i 3 rater jf. tabel 1.

 

Tabel 1: Udbetaling af rater

Rate

Tidspunkt

Beløb / kr.

1.

Snarest muligt

1.247.000

2.

Primo juni 2020

623.000

3.

Primo oktober 2020

623.000

 

Da midlerne modtages midt på året og skal anvendes inden årets udgang, vil opnormeringen mærkes mere i hver enkelt daginstitution, end hvis den skulle have været delt ud over hele året. Det betyder også, at det vil kunne opleves som en reducering af normeringen, når dagtilbuddene vender tilbage til den almindelige normering pr. 1. januar 2021. Det kan dog ændres, afhængig af kommende forhandlinger.

 

Afrapportering til ministeriet

Bornholms Regionskommune skal redegøre for, at midlerne er anvendt som forudsat, herunder bekræfte, at tilskuddet har ligget ud over kommunens vedtagne budget for 2020, og at en eventuel budgetmæssig omprioritering på dagtilbudsområdet foretaget i løbet af året ikke skyldes det tildelte tilskud. Redegørelsen indsendes som særskilt dokument, og foretages i samarbejde mellem Center for Børn og Familie samt Center for Økonomi og Personale.

Der stilles ikke krav om anden faglig afrapportering i forbindelse med tilskuddet, hvilket konkret betyder, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemføre en evaluering af faglige resultater og effekter som følge af tilskuddet.

 

Fordeling af midler til daginstitutionerne

Ud af tilskuddet på 2.493.000 kr. er der fordelt 2.483.000 kr. til kommunens børnehuse, mens 10.000 kr. går til den påkrævede revision.

Fordelingen af tilskuddet er foretaget efter hvor mange børn de enkelte børnehuse forventes at passe i år, opgjort efter princippet ”pengene følger barnet”. Datagrundlaget er fra 31. marts 2020, og dermed er tallene fra årets første tre måneder reelle, mens der er tale om et skøn for årets resterende 9 måneder. Der vil ikke blive justeret i løbet af 2020.

 

Tabel 2 Fordeling af midler i Bornholms Regionskommune

Børnehuse

0-2 årige

3-5 årige

Børne-enheder

Fordeling af pulje

Trinbrættet Rønne Nord

40,33

97,25

167,83

367.055

Natur- og Skovbørnehuset

20,50

42,92

78,80

172.341

Morbærstiens Børnehave

0,00

38,92

38,92

85.121

Børnehuset Søstjernen

13,75

45,83

69,89

152.854

Børnehuset Nordstjernen

13,17

23,67

46,72

102.180

Børnehuset Skatteøen

23,58

43,50

84,77

185.398

Svaneke Børnehus

10,58

32,83

51,35

112.306

Nexø Børnehus

28,92

52,50

103,11

225.508

Gudhjem børnehave og vuggestue

8,67

28,83

44,00

96.231

Østermarie Børnehus Mariehønen

16,33

35,25

63,83

139.601

Børnehuset Trilobitten

24,08

60,00

102,14

223.387

Allinge Børnehus

12,83

22,67

45,12

98.681

Tejn Børnehus

12,92

27,08

49,69

108.675

Klemensker Børnehus

20,25

31,50

66,94

146.402

Nyker Børnehus

11,83

26,25

46,95

102.683

Børnehuset i Hasle

18,33

43,17

75,25

164.577

I alt

276,07

652,17

1.135,31

2.483.000

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Bilag 1 Fuld bevilling - Normeringspuljen (DOC)

2.
Bilag 2 Vejledning til pulje til normeringer i daginstitutioner 2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Status på genåbningen af dagtilbud ifm. Covid-19

28.09.00P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

10

 

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Siden åbningen af dagtilbud d. 16. april er flere og flere børn kommet tilbage til dagtilbud. De ændrede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen har medført flere ændringer af dagligdagen for børn og voksne i dagtilbud, herunder især vedrørende afstand, mindre grupper og øget rengøring/hygiejne.

Den ændrede praksis har medført en del læring og erfaringer, som vil blive brugt fremadrettet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Fredag d. 13. marts 2020 gik dagtilbud over til nødpasning som følge af Covid-19 situationen i Danmark. 16. april 2020 genåbnede øens børnehuse og dagplejere ud fra en skærpet vejledning udgivet af Sundhedsstyrelsen. Siden da er der langsomt og sikkert sket en stigning i fremmøde blandt øens børn (se tabel 1). I uge 20 (11.-15. maj) var 79% af de indmeldte børn i dagtilbud. Alle forældre har gennem hele perioden haft mulighed for at benytte sig af pasning i børnehusets eller dagplejens fulde åbningstid.

 

Tabel 1 Gennemsnitligt fremmøde i børnehuse og dagpleje

Uge

16

17

18

19

20

Gennemsnitlig fremmøde i procent

38

57

61

76

79

 

Genåbning af dagtilbud

Ved genåbning af dagtilbud var det skærpede arealkrav på 6 m2 for vuggestue og 4 m2 for børnehave (standard for BRK 3,9 m2 og 2,5 m2) samt kravet om små grupper medvirkende til en helt anderledes inddeling af både inde- og ude faciliteter.

 

Arealkravene er nu tilbage til almindelig standard, og børnene kan igen være på deres vante stue/gruppe, dog med en vejledning om, at disse stuer/grupper og deres faste personale ikke blandes. Afstandskravet om én meter skal overholdes i de tilfælde, hvor det er muligt. Dette gælder for så vidt angår ikke børns leg og personalets arbejde med børnene.

 

De skærpede krav gjorde at flere børnehuse fik behov for at opsætte telte for at kunne skabe de fornødne faciliteter. Flere af disse telte er allerede pillet ned igen. Enkelte telte står fortsat da det er vurderet som hensigtsmæssigt.

 

Nationale vejledninger om hygiejne/rengøring

Søndag den 10. maj 2020 udsendte Sundhedsstyrelsen en generelvejledning omkring hygiejne. Denne vejledning erstatter tidligere vejledning og ændrer en del af kravene på dagtilbudsområdet. Sundhedsstyrelsen udsendte den 14. maj 2020 et særskilt dokument med uddybende vejledning til dagtilbudsområdet. I dette fremgår det, at hyppig og grundig rengøring af kontaktpunkter, overflader, legetøj osv. fortsat skal ske minimum én gang om dagen, og oftere på de lokaliteter, som benyttes af mange personer.

 

Rengøring/hygiejne i dagtilbud

Der har været, og er fortsat, stort fokus på hygiejne og rengøring, og med de ændrede retningslinjer kræver dagtilbudsområdet derfor fortsat en ekstra rengøringskapacitet. Der er ansat ekstra medarbejdere i Ejendomme og Drift til at assistere børnehusene med rengøring af kontaktflader, legetøj, sengetøj etc. Uden denne assistance ville det ikke være muligt at leve op til retningslinjerne og samtidig skabe et trygt og stabilt læringsmiljø for børnene.

 

Dagplejen har haft udfordringer med at nå alt rengøringen jf. de tidligere retningslinjer, særligt hos de dagplejere, som har mange helt små børn, har det været et stort arbejde. Dagplejerne har dog været gode til at hjælpe hinanden med råd og vejledning.

 

Personale

Det påhviler de faglige pædagogiske ledere at sikre, at alle lever op til retningslinjerne og samtidig sikre en pædagogisk tryg og omsorgsfuld hverdag, i et tæt samarbejde med de øvrige ansatte. Der har været et godt samarbejde på tværs af stuer, huse og dagpleje for at løse udfordringerne på en konstruktiv og omsorgsfuld måde.

 

Skype møder er blevet godt modtaget af alle. På den måde har der været afholdt hyppige ledermøder og møder i Afdelings-MED, og derved har det hele tiden været muligt at følge op på tvivlsspørgsmål og usikkerhed. Skype møder er kommet for blive som mødeform i dagtilbud. På den måde kan fællesmøder bliver let tilgængelige for flere medarbejdergrupper.

 

Den pædagogiske hverdag

Omstillingen til en hverdag med helt ny og fast struktur har krævet hurtig nytænkning, så skærpede hygiejnekrav og udviklende og trygt læringsmiljø har kunne forenes. Alle børnehuse var frem til udbruddet af Covid-19 i gang med at implementere nye strukturer og indarbejde faste arbejdsprocesser på baggrund af den nye Styrkede Læreplan. I sagen ”Ændring af tidsplan for evaluering af Styrkede Læreplaner” til Børne- og skoleudvalget d. 2. juni 2020 indstilles det, at processen udskydes.

Dagtilbud ser frem til igen at genoptage denne implementeringsproces, når hverdagen langsomt normaliseres. Tilbagemeldinger lyder på, at den tvungne og hurtige nytænkning har givet anledning til konstruktive overvejelser omkring den pædagogiske hverdag, som kan anvendes fremadrettet.

 

Læring og erfaring

Under genåbningen betød retningslinjerne, at der var mulighed for at arbejde med få børn i mindre grupper – den samme voksen var sammen med de samme få børn gennem det meste af dagen. Det betød mere tid til fordybelse og mulighed for at skabe en meget struktureret hverdag. 

Den umiddelbare evaluering fra denne periode er, at flere børn ser ud til at trives bedre, især i de mindre grupper. Evalueringen bruges fremadrettet til at sætte yderligere fokus på planlægning og strukturering af hverdagen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Status på Corona

00.15.00A00-0063

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

11

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget beslutter

Børne og Skoleudvalget beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget beslutter

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og planudvalget beslutter

Resumé

Som et led i indsatsen mod spredning af Covid-19 i Danmark har regeringen iværksat en række generelle retningslinjer med henblik på forsat at kunne opretholde hensigtsmæssig adfærd i takt med at Danmark genåbner.

 

Dette betyder, at Bornholms Regionskommune skal iværksætte disse tiltag og foretage nødvendige ændringer, således at den ønskede adfærd gøres mulig.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

·        orientering og dialog tages til efterretning.

 

Børne- og Skoeudvalget den 2. juni 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Udvalget vil få en mundtlig status på, hvilket tiltag der er iværksat, hvad status er lige nu og, hvordan Bornholms Regionskommune arbejder mod en genåbning i lyset af de gældende retningslinjer herfor.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Børne- og Skoleudvalget - Udvalgets mål for budget 2021

00.22.04P00-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

12

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget

 

Resumé

Udvalget skal i forlængelse af status på mål for budget 2020, endeligt beslutte, hvilke mål, der oversendes til den videre budgetproces.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·        Udvalget oversender langsigtede mål og mål for budget 2021 til kommunalbestyrelsens budgetseminar i juni 2020

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Godkendt.
Børne- og Skoleudvalget vil gerne drøfte Grøn Dannelse med Skolernes Samråd og Dagtilbudsbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Udvalget skal på baggrund af drøftelser på mødet i maj om mål for budget 2020 beslutte de mål, der oversendes til den videre budgetproces for 2021.

Målene er tilrettet i forlængelse af udvalgets ønsker på det seneste møde. Tilretningen er sket i samspil med de relevante centres ledelser.


Udvalgets mål for budget 2021 indgår sammen med de øvrige udvalgs mål i en fælles drøftelse i kommunalbestyrelsen på budgetseminaret i slutningen af juni måned.


Såfremt det vedtagne budget giver anledning til, at målene drøftes endnu engang, vil dette foregå i en særskilt proces i forlængelse af budgetvedtagelsen i oktober.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Børne- og Skoleudvalgets mål for 2021 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Budgetopfølgning pr. 30. april 2020, Børne- og Skoleudvalget

00.30.14G01-0073

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

13

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 viser for Børne- og Skoleudvalgets område et regnskab med et forventet merforbrug på 8,8 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 26,7 mio. kr. Således forventes årets resultat at blive et overskud på 18,0 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        budgetopfølgningen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april 2020. I 2020 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli og 31. januar 2021.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020 ekskl. overførsler fra 2019.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020 inkl. overførsler fra 2019.

 

Som en del af budgetopfølgningen har der været fokus på at afdække den betydning Corona-krisen indtil videre har haft og forventes at få på områdernes driftsøkonomi. Dette fremgår af den mere detaljerede beskrivelse i bilaget.

I den samlede budgetopfølgningssag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget samt kommunalbestyrelsen vil der være et overblik over Corona-krisens samlede betydning for kommunens økonomi.

Administrativt bliver der løbende fulgt op, og senere på året vil der politisk skulle tages stilling til håndteringen af de økonomiske konsekvenser af Corona-krisen.

 

Af bilag 1 fremgår budgetopfølgning på driften

 

 

 

Drift

For Center for Børn og Familie forventes samlet set et merforbrug på 2,5 mio. kr. i 2020. Fra 2019 er der samlet set overført et overskud på 13,6 mio. kr. Dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 11,1 mio. kr.

 

Mindreforbruget på dagtilbudsområdet kan henføres til besparelse på afsatte midler til programmet ”De små børns Bornholm”, puljen til styrkelse af små børnehuse og kapacitetsudfordringerne i Rønne, samt mindreforbrug på søskendetilskud og økonomiske fripladser, studerende og kontoen for ”pengene følger barnet”.

Merforbruget på Børn og familie kan primært henføres til brug af overførslen. Udføreenhederne forventer samlet set et merforbrug på 0,6 mio. kr., mens Myndighed, Administration og foranstaltninger forventer et merforbrug på 3,4 mio. kr. som følge af brug af overførslen og en række dyre sager der forventes at fortsætte i efterværn hos Børn og Familie. Med en overførsel på 9,4 mio. kr. forventes et overskud på 5,4 mio. kr.

Som følge af en række flerårige initiativer finansieret af overførslen fra 2019 planlægges overført 3,8 mio. kr. til 2021 til finansiering og afslutning af de igangsatte initiativer bl.a. "Nedbringelse af ventetider til pædagogisk-psykologisk vurdering i Center for Børn og Familie" og "Indsats til nedbringelse af skolefravær".

 

 

For Center for Skole forventes samlet set et merforbrug på 6,3 mio. kr. i 2020. Fra 2019 er der samlet set overført et overskud på 13,2 mio. kr. Dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 6,9 mio. kr.

 

Merforbruget på skoleområdet kan henføres til anvendelse af overført overskud på engangsformål:

·        planen ”styrkelse af folkeskolen”, hvor der fra 2019 blev overført 2,5 mio. kr. og fra 2020 planlægges overført 1,5 mio. kr. til 2021

·        ved demografireguleringen faldt antal 6-16 årige i 2020 hvorfor områdets bevilling blev reduceret men opgørelsen pr. 5. september 2019 viste et samlet større elevtal end i 2019 i almenskoler, specialskoler, 10-klasse, privatskoler og efterskoler, så udgifterne steg – netto et spænd på ca. 2,9 mio. kr. – et spænd der anses for en engangsudgift.

·        Kildebakken har fortsat et stigende elevtal, hvilket foreløbigt koster ¼ mio. kr. i 2020. Denne udvikling er uholdbar, og vil søges løst i forbindelse med omlægning af special-området, eller separat. Derfor anses udgiften for en engangsudgift.

·        Der planlægges en ny special-undervisnings-indsats, som i 2020 skal løses uden tillægsbevilling, denne udgift på ca. 1,25 mio. kr. vurderes som en engangsudgift.

 

Det forventede resultat for 2020 er endvidere allerede planlagt og disponeret i 2021.

Økonomiske konsekvenser

På Børne- og Skoleudvalgets bevillinger er der fra 2019 overført et overskud på 26,7 mio. kr. Med et forventet merforbrug på 8,8 mio. kr. forventes overskuddet reduceret til 18,0 mio. kr.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 30. april 2020

Beløb i 1.000 kr.

Forventet
mer-/mindreforbrug i 2020

Afvigelse i pct.

Overført fra 2019

Forventet resultat i 2020

(+overskud /

-underskud)

Overfør-bar

Ikke-overfør-bar

Overfør-bar

Ikke- overfør-bar

Overfør-bar

Ikke-overfør-bar

Center for Børn og Familie

-2.494

 

0,8 %

 

13.562

11.068

 

11 Dagpasning

1.458

 

1,2 %

 

4.184

5.642

 

12 Børn og familie

-3.953

 

2,2 %

 

9.378

5.425

 

Center for Skole

-6.266

 

2,2 %

 

13.183

6.917

 

13 Undervisning

-6.266

 

2,2 %

 

13.183

6.917

 

Børne- og Skoleudvalget

-8.761

 

1,5 %

 

26.745

17.984

 

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Driftsopfølgning på bevilling og afdelingsniveau (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Opfølgning på nøgleelementer på det udsatte børneområde

00.30.10Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

14

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Afrapportering af nøgleelementer vedrørende børne- og ungeområdet pr. 30. april 2020.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        afrapporteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Med baggrund i budgetopfølgningen pr. 30. april 2020, er der udarbejdet en afrapportering, der mere detaljeret beskriver de enkelte nøgleelementer for børne- og ungeområdet. Der forventes samlet set et merforbrug på 4,0 mio. kr., svarende til 2,2 % af det korrigerede budget ekskl. overførsler. Med et overført overskud på 9,4 mio. kr. forventes årets resultat at blive et overskud på 5,4 mio. kr.

 

For nøgleelementerne er det tydeliggjort, hvad der er egentlige mål og nøgletal for de enkelte indsatser samt hvilke handlinger, der er iværksat for at indfri målene. Status vedrørende de enkelte nøgleelementer tilkendegives ved lyssignalfarver, og i det tilfælde at de ikke er grønne, tilknyttes der i dagsordenen en kommentar til dette. Statusvurderingen (farverne) er i forhold til målene for 2020 og pr. 30. april 2020.

 

Farverne skal forstås på følgende måde:

Grøn: Som helhed vurderes punktet at nå måltal og eventuelle indsatser og tiltag forløber planmæssigt.

Gul: Som helhed vurderes punktet til, at der er risiko for at måltal og effekt af indsatser og tiltag ikke kan nås.

Rød: Som helhed vurderes punktet til, at der er betydelig risiko for at måltal og effekt af indsatser og tiltag ikke kan nås.

 

Af særlige forhold i afrapporteringen pr. 30. april 2020 skal nævnes følgende:

Følgende indsatser er i ”grøn”:

•    Udførerdel

•    Aflastninger

•    Merudgiftsydelser

•    Tabt arbejdsfortjeneste

•    Opholdssteder

•    Døgninstitutioner

•    Sikrede afdelinger

•    Løvstikken

 

Følgende indsatser er i ”gul”:

•    Plejefamilier

 

Følgende indsatser er i ”rød”:

•    Myndighed

 

Løvstikken er vurderet til at være "grøn" pr. 30. april 2020. Coronakrisen har medført nedlukning af borgernes dagtilbud, således at borgene bliver passet i Løvstikken i dagtimerne. I alt har Løvstikken forventede udgifter pga. coronakrisen på 0,2 mio. kr.

 

Opholdssteder er vurderet til at være ”grøn”. Bornholms Regionskommune tabte i vinters en refusionssag vedr. en anbringelse på opholdssted. Den tabte sag har medført, at regnskabet i 2020 belastes med 1,0 mio. kr. i udgifter der vedrører opholdsudgifter i 2019. Derudover ventes en stigning i antallet af anbringelser på opholdssteder og at disse bliver relativt dyre. Der fokuseres på anbringelser i lokalmiljøet, og anvendelsen af opholdssteder/institutioner ovre er begrundet i institutionernes speciale.

 

Plejefamilier vurderes fortsat at være "gul", da en række af plejeforældrene på Bornholm nærmer sig pensionsalderen. Samtidig har Familieplejen Bornholm udfordringer omkring rekruttering af nye plejefamilier, hvilket betyder, at antal ledige pladser i plejefamilier på Bornholm er faldet betydeligt.

 

Myndighed vurderes at være "rød" pga. det stigende antal underretninger og deraf afledte børnefaglige undersøgelser samt den nye lovgivning om ungdomskriminalitetsnævn og indførelsen af familieretshuse. Dette betyder at Myndighed aktuelt oplever et massivt arbejdspres. Der blev fra 2019 overført 2,5 mio. kr. til tiltag for at mindske arbejdspresset i Myndighed bl.a. via vikardækning af vakante stillinger, etablering af mesterlæreordning og efteruddannelse af sagsbehandlerne.

Pr. 1. maj er alle sagsbehandlerstillinger besat. Der er derudover ansat en administrativ sagsbehandler og en faglig konsulent pr. 1. juni, og der forventes ansat en myndighedsleder pr. 1. august. Der forventes medio 2020 ansat yderligere 2 sagsbehandlere til mesterlærerordning og uddannelse.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Fokuspunkter pr. 30-04-2020 - BSU (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Opfølgning på Socialtilsynets tilsyn med Løvstikken 2019

27.00.00K09-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

15

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Social- og Sundhedsudvalget orienteres

Handicaprådet orienteres

Resumé

Socialtilsynets tilsyn af Løvstikken i 2019 gav anledning til et påbud samt anmærkninger, sådan som Børne- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Handicaprådet blev orienteret om i november 2019.

 

Center for Børn og Familie orienterer om, at anmærkningerne vedr. videoovervågning, tremmesenge og yderligere nattevagt er efterlevet. Udbruddet af COVID-19 har medført, at efterlevelsen af påbuddet vedr. indskrevet borger uden for Løvstikkens målgruppe er udskudt til 1. juni 2020.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

·        orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Taget til efterretning     

Sagsfremstilling

Socialtilsynets tilsyn af Løvstikken i 2019 gav anledning til anmærkninger samt et påbud, sådan som Børne- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Handicaprådet blev orienteret om i november 2019. Center for Børn og Familie har efterfølgende arbejdet på at udfase brugen af videoovervågning og tremmesenge, ansættelse af yderligere nattevagter samt efterlevelse af påbuddet.

 

Anmærkning – udfase brugen af videoovervågning

Socialtilsynet vurderede ved tilsynet, at brugen af videoovervågning af borgere til at opspore kramper skulle ophøre. Løvstikken har efterkommet dette. Ved én specifik borger undersøges stadig andre hjælpemidler for at registrere de krampeanfald, som videoovervågningen opdagede før. Løvstikkens nattevagter tilser den pågældende borger hyppigere.

 

Anmærkning – udfase brug af aflåste tremmesenge

Socialtilsynet vurderede ved tilsynet, at selvom de aflåste tremmesenge skete med et omsorgs- og sundhedsmæssigt sigte og i dialog med forældrene til de pågældende borgere, så skulle denne praksis ophøre. Løvstikken har efterkommet dette, og der er ikke længere aflåste tremmesenge på Løvstikken. En enkelt borger har en nattevagt i sin nærhed hele natten for at sikre borgerens sundhedsmæssige tilstand og for at forhindre fald ud ad sengen i løbet af natten.

 

Antallet af nattevagter

I forbindelse med at brugen af videoovervågning og aflåste tremmesenge skulle ophøre, vurderede Socialtilsynet, at det ikke var tilstrækkeligt med en nattevagt på Løvstikken. Løvstikken har ultimo 2019 ansat nattevagter, og dermed er der altid to vågne nattevagter til stede. Den ene nattevagt er som allerede nævnt i høj grad tilknyttet en enkelt borger grundet udskiftning af seng.

 

Påbud – indskrevet borger uden for Løvstikkens målgruppe

Socialtilsynet vurderede ved besøget, at en indskrevet borger på Løvstikken er uden for målgruppen. Derfor skulle kontrakten vedrørende borgeren opsiges hos Myndighed.

·        12. november 2019: Løvstikken opsagde kontrakten med Myndighed og samarbejdspartner med effekt fra 31. januar 2020

·        20. december 2019: Ansøgning om udsættelse af frist til 1. maj 2020, da det ikke har været muligt at finde en ledig plads på en institution før 1. maj 2020

·        9. januar 2020: Socialtilsynet imødekom ansøgningen om udsættelse af frist. Socialtilsynet lagde i sin godkendelse vægt på, at der med denne udsættelse kan sikres en god overgang for borgeren fra Løvstikken til nyt tilbud

·        12. marts 2020: Den modtagende institution modtager ikke nye borgere, da deres borgere er i særlig risikogruppe for COVID-19

·        8. april 2020: Center for Børn og Familie ansøgte Socialtilsynet om udsættelse af frist til 1. juni 2020 grundet COVID-19

·        21. april 2020: Socialtilsynet udsatte fristen til 1. juni 2020

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til udskiftning af senge og ansættelse af nattevagter afholdes inden for Center for Børn og Families egen ramme.

Supplerende sagsfremstilling

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Ansøgning om nedsættelse af undervisningstiden på Svartingedal Skole

17.02.05P00-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

16

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Center for Skole har den 7. maj 2020 modtaget en ansøgning fra Svartingedal Skole om nedsættelse af undervisningstiden. Jævnfør styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen skal kommunalbestyrelsen beslutte, om ansøgningen kan imødekommes.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Anbefales

Sagsfremstilling

Administration og Rådgivning har den 7. maj 2020 modtaget en ansøgning fra Svartingedal Skole om nedsættelse af undervisningstiden for flere årgange for skoleåret 2020/2021. Ansøgningerne er indsendt på vegne af skolebestyrelsen og ledelsen på Svartingedal Skole.

 

Svartingedal Skole søger om at nedsætte undervisningen for 4.-6. årgang med 80 timer årligt, svarende til 2 timer om ugen. Ligeledes søges om nedsat undervisningstid for 7. årgang, såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal oprettes en udskolingsafdeling på skolen fra skoleåret 2020/2021.

 

Den frigivne ressource vil på samtlige årgange blive anvendt til to-lærertimer, hvormed der bliver mulighed for holddeling i mindre grupper eller tilstedeværelse af to lærere i klassen.

 

Herunder er ansøgningen udspecificeret.

 

Målgruppe

4.-6. årgang, samt evt. kommende 7. årgang

Omfang

Op til 80 timer pr. år, svarende til 2 timer pr. uge

Anvendelse

To-voksenordning/ tolærerordning. Timerne skal anvendes så det i to timer om ugen bliver muligt at være to personaler til stede og derved skabe mulighed for holddeling.

Faglig begrundelse

Tolærerordningen vil skabe større mulighed for at øge den faglige støtte og bedre muligheder for undervisningsdifferentiering. På mellemtrinnet vil det give skolen bedre betingelser for at arbejde struktureret med Guided Reading, som kræver en del personale ressourcer.

 

 

Svartingedal Skole har i forbindelse med genåbning af skolen erfaret, at mange af de udfordrede elever profiterer af at være i mindre hold. Såfremt ansøgningen imødekommes vil der i højere grad kunne frigøres ressourcer til holddeling.

 

Skolen anfører desuden i ansøgningen, at øget brug af tolærerordning vil understøtte målet i skolens udviklingsplan om at skabe flere dygtige læsere, da tolærerordningen vil skabe bedre muligheder for at styrke den læsefaglige udvikling blandt eleverne.

 

Ansøgningerne om nedsat undervisningstid på mellemtrin og i udskolingen på Svartingedal Skole har ingen konsekvenser for SFO’en, da eleverne ikke længere er omfattet af tilbuddet.

 

 

 

Lovgrundlag

I januar 2019 blev der indgået en politisk aftale om justering af folkeskoleloven. Det medførte blandt andet at § 16d blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 564 af 7. maj 2019. I henhold til folkeskolelovens § 16d kan kommunalbestyrelsen godkende fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på mellemtrinnet og i udskolingen. Undervisningstiden kan således afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer (i alt maksimalt 80 timer årligt) til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisning. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Nedsat undervisningstid 2020 2021 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning

17.02.00P27-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

17

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. september 2019, at administrationen skulle arbejde videre med muligheden for at indgå en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning. Rammeaftalen for driftsoverenskomsten forelægges til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)   Kommunalbestyrelsen godkender rammeaftalen for en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning

b)   Kommunalbestyrelsen sender rammeaftalen i høring i skolebestyrelser og til udtalelse i CenterMED Skole

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Børne- og Skoleudvalget kan ikke anbefale indstillingen. Bente Helms og Erik Lund Hansen undlader at stemme.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. september 2019, at administrationen skulle arbejde videre med at undersøge rammerne for en aftale om driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning. Administrationen samlede derefter en arbejdsgruppe på tværs af relevante centre for at drøfte det videre arbejde samt den videre proces. Den 20. februar godkendte kommunalbestyrelsen en procesplan, der gør det muligt, at 10. klasseundervisning på Campus Bornholm påbegynder pr. 1. august 2021. I denne procesplan er ligeledes indlagt en periode, hvor der skal tages højde for medarbejderinddragelse i forbindelse med en eventuel virksomhedsoverdragelse.

 

Faldende elevtal

På Bornholm er der forholdsvis stor andel af de unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse. Desværre er øen udfordret af at have få unge, hvilket betyder, at alle ungdomsuddannelserne har vanskeligt ved opretholde en drift i balance. Det vurderes derfor, at andelen af kommende 10. klasselever vil følge kurven, og at elevtallet derfor vil korrespondere med denne nedadgående kurve. For at sikre en større tilslutning til de erhvervsrettede uddannelser i overensstemmelse med regeringens ambitioner på området, kan det således være hensigtsmæssigt at skabe en højere grad af synergi mellem 10. klasse og erhvervsuddannelserne.

 

Såfremt det besluttes at indgå en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasse, er målet, at udfordre de nye rammer på Campus Bornholm og de muligheder der ligger i det nye samarbejde, til at lave et tilbud til de unge, der er mindst lige så godt som det nuværende. Det vigtigste er at udruste eleverne med redskaber, både personligt, socialt og læringsmæssigt, så de står bedre rustet til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse. Dermed arbejder 10. klasse i tæt samarbejde med Ungdomsuddannelserne på Campus Bornholm, med henblik på elevernes modning og refleksion over eget forhold til medmennesker og samfund.

 

På Bornholm ses en god søgning til ordinære ungdomsuddannelser, samt et mønster i forhold til, at elever fra de bornholmske grundskoler til og med 9. klasse i øget omfang søger mod erhvervsuddannelserne end tilfældet er med de elever, der har taget en 10. klasse – enten lokalt eller på en efterskole.

 

Elever fra 10. klasse, herunder i særdeleshed elever, der kommer fra efterskoler, søger i øget grad mod de gymnasiale uddannelser. Ser man på alle bornholmske elever, altså inkl. dem der kommer hjem fra efterskoler, vælger

·        21,6 % en erhvervsuddannelse og

·        65,7 % en gymnasial uddannelse

 

Samlet set er den helt overvejende udfordring på Bornholm, at der er for få unge. Det betyder at alle ungdomsuddannelserne er pressede i forhold til at kunne udbyde et varieret og bredt uddannelsesudbud.

 

En ny 10. klasse skal derfor bygge på det gode studiemiljø og den kreative og faglige udvikling, der er foregået i det tidligere 10. klassestilbud, samt lærernes tilegnede kompetencer fra tiden indtil nu. Dette skal kombineres med de nye muligheder en placering på Campus Bornholm giver i forhold til et spænende uddannelses- og ungdomsmiljø, samt udvidede muligheder for brobygning til de lokale ungdomsuddannelser, som samlet set skal understøtte et bæredygtigt uddannelsesudbud på Bornholm.

 

 

 

Dispensationsmulighed

Bornholms Regionskommune har bedt Børne- og Undervisningsministeriet om dispensation fra kravet i Folkeskolelovens §20, stk. 1 om, at kommunen skal tilbyde et kommunalt 10. klassetilbud i fald der indgås en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning. Årsagen er, at det, på baggrund af Bornholms geografiske forhold, er umuligt for Bornholms Regionskommune at anvise elever, der måtte ønske et kommunalt 10. klassetilbud, til et kommunalt tilbud i en nabokommune uden at skulle afholde udgifter til disse elever.

 

Idet kommunen jf. Folkeskolelovens §20, stk. 1 er forpligtet til at afholde udgifterne til transport og ophold for de pågældende elever, vil en overenskomst med en anden kommune i realiteten bevirke oprettelsen af et kommunalt efterskoletilbud, da der ikke er umiddelbare nabokommuner. Det vil påhvile Bornholms Regionskommune at afholde udgifterne til disse elever.
Regionskommunen har undersøgt muligheden for at lave en aftale med Køge Kommune, som har direkte færgeforbindelse, men dette kan ikke lade sig gøre på baggrund af transportudfordringen, der fortsat vil bevirke, at kommunen skal sikre ophold og transport til eleverne.

 

Center for Skole, Administration og rådgivning har været i telefonisk kontakt med kontorchef i Børne- og Undervisningsministeriet den 20. maj, men det har ikke været muligt at få en endelig afgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet inden sagsfristen. Bornholms Regionskommune er således fortsat forpligtet til at stille et kommunalt 10. klassetilbud til rådighed for de elever, der måtte ønske det. Dette bevirker, at der skal oprettes to 10. klassetilbud på Bornholm, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at indgå en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasse.

 

Det er en forudsætning for driftsoverenskomstens rentabilitet, at der opnås en dispensation, da kommunen ellers vil skulle afholde ekstraudgifter på i alt mellem 1,5 og 1,8 mio. kr. pr. år.

 

 

Proces
Administrationen har arbejdet med en tværgående arbejdsgruppe, der løbende har kvalificeret arbejdet. Arbejdsgruppen er bredt sammensat på tværs af regionskommunen med repræsentanter fra centre for Skole; Regional Udvikling, It og Sekretariat; Job, Uddannelse og Rekruttering og Økonomi og Personale. Arbejdsgruppen drøfter og kvalificerer forhandlingsgruppens arbejde, som et led i at garantere, at rammerne repræsenterer de politiske mål for en eventuel driftsoverenskomst mellem Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune.

 

Der har ligeledes været nedsat en forhandlingsgruppe bestående af skolechefen, arbejdsmarkedschefen samt lederen af 10. klasseskolen og Ungdomsskolen, som har haft dialogen med Campus Bornholm. Gruppen har fået assistance af en skole- og en budgetkonsulent. Forhandlingsgruppen har således varetaget forhandlingsarbejdet med Campus Bornholm, og har dermed bidraget til at sikre, at rammerne for en eventuel driftsoverenskomstaftale er i overensstemmelse med regionskommunens krav og ambitioner. Udkastet til driftsoverenskomst er vedhæftet som bilag.

 

Sideløbende har pågået et arbejde i tæt dialog med medarbejdere og ledelse om et fælles forståelsespapir for et 10. klassetilbud på Campus Bornholm, som er bilagt sagen.

 

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune afventer fortsat Børne- og Undervisningsministeriets afgørelse vedr. muligheden for dispensation. Såfremt der kan bevilges dispensation vil det alternative 10. klassetilbud ikke skulle oprettes, og disse udgifter vil derfor bortfalde.

 

De økonomiske vurderinger i forbindelse med indgåelse af en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning bygger på følgende forudsætninger:

 

·        Vibegårdsvej 5
Der opstår en besparelse på bygningsdrift, når 10. klasse forlader deres lokaler i bygningerne på Vibegårdsvej 5. Nogle af disse bygninger kan efterfølgende overgå til tomgangsdrift, mens andre fortsat vil huse andre aktiviteter i STU og for Ungdomsskolen. Besparelsen på 654.000 kr. er en del af finansieringen af betalingen til Campus, og er forudsat at tilfalde skoleområdet som betaler Campus.

 

·        It-udstyr
Der vil opstå en besparelse, når Bornholms Regionskommune ikke længere skal stille en PC vederlagsfrit til rådighed for 10. klasseeleverne. Besparelsen på 2.200 kr. pr. elev er en del af finansieringen af betalingen til Campus, og er forudsat at tilfalde skoleområdet som betaler Campus.

 

·        Sårbare elever
Der opkræves fra Campus ikke særskilt afregning for elever med specifikke eller særlige vanskeligheder. Bornholms Regionskommune er forpligtet på at sikre, at elever med særlige behov for specialpædagogisk bistand modtager den fornødne støtte. Campus er forpligtet til at løse denne opgave.

 

Som følge af ovenstående forudsætninger, vil regionskommunen med økonomisk balance og uden tillægsbevillinger kunne tilbyde et årligt takstbeløb til Campus Bornholm på 67.000 kr. pr. elev. Beløbet er dog forudsat, at kommunen kan opnå dispensation for de aktuelle regler om, at kommunen er forpligtet til at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed.

 

 

Opfyldelse af folkeskolelovens § 20, stk. 2

Andre kommuner kan løse forpligtelsen om at stille et kommunalt folkeskoletilbud til rådighed ved at indgå en aftale med en nabokommune, der kan stille et sådant tilbud til rådighed, mens hjemkommunen afholder elevens transportudgifter. Da det for bornholmske elever ikke er muligt at opnå daglig transport mellem hjem og en nabokommunes skole ved almindelige transportmuligheder, kan Bornholms Regionskommune ikke benytte sig af denne form for aftale.

 

Et tilbud om at afholde samtlige udgifter til elevers ophold og transport jf. folkeskoleloven, vil minde om et kommunalt finansieret efterskoleophold. Aktuelt er der 104 bornholmske efterskoleelever i 10. klasse, som selv afholder skoleafgiften. Gruppe af elever, der ønsker at tage 10. klasse på efterskole vil være omfattet af tilbuddet om et kommunalt 10. klassetilbud i en anden kommune. Det antages, at det vil være attraktivt, at kommunen betaler skoleafgiften, og administrationen vurderer derfor, at antallet af elever, der ville ønske at benytte sig af dette tilbud, vil stige, når vilkårene ændres fra egenbetaling til kommunal betaling. Dette tilbud vurderes at være så attraktivt for kommende 10. klasseelever, at det økonomisk er ude af proportion for regionskommunen.

 

Endeligt kan Bornholms Regionskommune oprette sit eget alternativ til Campus Bornholm, sigtende på en lille gruppe elever, idet hovedstrømmen forventes at vælge 10. klasse på Campus Bornholm. Et sådant tilbud kan oprettes i Klemensker i tilknytning til ungdomsskolens heltidsundervisning.


Den nuværende 10. klasse rummer fire spor og koster årligt ca. 7 mio. kr. Et enkelt spor vurderes at beløbe sig til ca. 25% af den samlede driftsudgift, dog forsvinder enkelte driftsmæssige fordele ved at have fire spor frem for blot et spor. Et tilbud for en lille gruppe med fuld 10.klasseundervisning skal driftsmæssigt kunne hænge økonomisk sammen, og må derfor baseres på en tildeling pr. påbegyndt 28 elever. Det vurderes, at denne omkostning vil beløbe sig til 1,8 mio. kr. årligt.

 

Sammenlignes økonomien i det nuværende 10. klassetilbud med et elevtal på 104 elever med et tilbud på Campus Bornholm henholdsvis med og uden dispensation fra folkeskoleloven, ser sammenligningen således ud:

 

 

Sammenlignes økonomien med det nuværende 10. klassetilbud og et mindre elevtal på 80 elever med Campus Bornholm henholdsvis med og uden dispensation, ser sammenligningen således ud:

 

 

Elevtal i 10. klasse vurderes, ud over at være en del af en faldende tendens, ligeledes at være påvirket af søgningen til efterskolerne. COVID-19 gør denne søgning vanskelig at forudse, og elevtallet i kommende 10. klasser kan både stige og falde som følge af denne pandemi.

 

Såfremt Bornholms Regionskommune kan opnå dispensation, vil økonomien ved en dispensation og et stabilt elevtal svarende til det nuværende være balance, mens provenuet vil blive 0,3 mio. kr. med faldende elevtal. Uden dispensation vil udgiften med nuværende elevtal blive 1,8 mio.kr. og med faldende elevtal vil udgiften beløbe sig til 1,5 mio. kr.

 

 

Da der ved sagsfrist ikke foreligger en afgørelse om dispensation fra folkeskolelovens §20, må ekstraomkostningen ved at lave en aftale med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning derfor være ca. 1,8 mio. kr. pr. år afhængigt af elevtal. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at indgå en driftsoverenskomst med Campus Bornholm uden dispensation, vil finansieringen af merudgiften indgå i budget 2021.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Fælles forståelsespapir (PDF)

2.
Udkast til driftsoverenskomst (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Proces for revision af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen

17.01.00P24-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

18

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Administrationen lægger op til en generel revision af den eksisterende styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen, så den svarer til de nuværende forhold på skoleområdet. En tids- og procesplan for arbejdet forelægges til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

·        At tids- og procesplanen for revision af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Punktet udsættes, idet udvalget ønsker en kortere procesplan forelagt på junimødet.                                                                                                      

 

Servicedirektøren indstiller,

·        At tids- og procesplanen for revision af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:
Anbefales

 

Sagsfremstilling

På baggrund af det seneste arbejde i skoleadministrationen lægges op til en generel revision af den eksisterende styrelsesvedtægt for de bornholmske folkeskoler, så det sikres, at styrelsesvedtægten svarer til de nuværende forhold på området. Hensigten er, at styrelsesvedtægten efter revisionen er mere tydelig omkring centrale styringselementer, der vil sikre en lettere anvendelse af styrelsesvedtægten som styringsredskab for såvel de enkelte skoler som for den centrale administration.

 

Den kommunale styrelsesvedtægt for folkeskolen er funderet i folkeskolelovens § 41, der bestemmer, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Skolestyrelsesvedtægten med bilag er således de lokale rammer for skolens virksomhed, skolebestyrelsens kompetence og skolelederens handlemuligheder. 

 

Administrationen har udarbejdet nedenstående procesplan for en revision af den gældende styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen. Tids- og procesplanen forelægges til politisk behandling.

 

 

 

Overordnet tids- og procesplan for revision af styrelsesvedtægten for

Bornholms Regionskommunes skolevæsen

2020

5. maj

Børne- og Skoleudvalget behandler tids- og procesplan for revision af styrelsesvedtægten.

28. maj

Kommunalbestyrelsen behandler tids- og procesplan for revision af styrelsesvedtægten.

Ultimo august

Tids- og procesplanen for revision af styrelsesvedtægten forelægges på et skole- og mellemledermøde

Medio september

Tids- og procesplanen for revision af styrelsesvedtægten forelægges i CenterMED

August - december

Det konkrete arbejde med revisionen af styrelsesvedtægten pågår.

2021

Primo januar

Børne- og Skoleudvalget behandler forslag til styrelsesvedtægt.

Ultimo januar

Kommunalbestyrelsen behandler forslag til styrelsesvedtægt, som sendes i høring i skolebestyrelser og til drøftelse i CenterMED.

Medio marts

Høringsfrist

Primo april

Samrådet for Bornholms Regionskommunes skolevæsen behandler høringssvar og forslag til styrelsesvedtægt.

Primo maj

Børne- og Skoleudvalget behandler høringssvar og forslag til styrelsesvedtægt.

Ultimo maj

Kommunalbestyrelsen behandler høringssvar og forslag til styrelsesvedtægt.

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalgets møde den 2. juni 2020:

I overensstemmelse med Børne- og Skoleudvalgets beslutning den 5. maj 2020, har administrationen udarbejdet en revideret tids- og procesplan, som forelægges til politisk godkendelse:

 

Overordnet tids- og procesplan for revision af styrelsesvedtægten for

Bornholms Regionskommunes skolevæsen

2020

2. juni

Børne- og Skoleudvalget behandler tids- og procesplan for revision af styrelsesvedtægten.

25. juni

Kommunalbestyrelsen behandler tids- og procesplan for revision af styrelsesvedtægten.

Medio august

Tids- og procesplanen for revision af styrelsesvedtægten forelægges på et skole- og mellemledermøde

8. september

Tids- og procesplanen for revision af styrelsesvedtægten forelægges i CenterMED

August - november

Det konkrete arbejde med revisionen af styrelsesvedtægten pågår.

1. december

Børne- og Skoleudvalget behandler forslag til styrelsesvedtægt.

17. december

Kommunalbestyrelsen behandler forslag til styrelsesvedtægt, som sendes i høring i skolebestyrelser og til drøftelse i CenterMED.

2021

Primo februar

Høringsfrist

Primo marts

Samrådet for Bornholms Regionskommunes skolevæsen behandler høringssvar og forslag til styrelsesvedtægt.

Primo april

Børne- og Skoleudvalget behandler høringssvar og forslag til styrelsesvedtægt.

Ultimo april

Kommunalbestyrelsen behandler høringssvar og forslag til styrelsesvedtægt.

 

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Udmøntning af tilpasning af tildelingsmodel til to-sprogsundervisning

17.15.00P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

19

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

I forbindelse med budget 2020 har kommunalbestyrelsen indgået et budgetforlig, der angiver en besparelse på tildeling af midler til to-sprogsundervisning i de almindelige folkeskoler samt 10. klasseskolen. På den baggrund fremlægges en udmøntning af besparelsen via ensartede kriterier på tværs af skolerne til politisk godkendelse.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

-      Børne- og Skoleudvalget godkender kriterier for udmøntning af tildelingsmodellen til to-sprogsundervisning

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:
Godkendt

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen indgik den 2. oktober 2019 et budgetforlig. I budgetforliget indgik en besparelse i form af en tilpasning af tildelingsmodellen til to-sprogsundervisningen i folkeskolen på henholdsvis 0,5 mio. kr. i 2020 og 0,75 mio. kr. i overslagsårene. Besparelsen træder i kraft pr. 1. juli 2020.

 

Rammen til to-sprogsundervisning er i dag en del af skolernes samlede budgetramme, og indgår dermed i skolernes samlede driftsudgifter. Midlerne prioriteres derefter af skolelederen på de enkelte skoler under hensyntagen til de lokale forhold, herunder antallet af to-sprogede elever og deres behov for to-sprogsundervisning. Reduktionen af rammen får dermed betydning for skolernes samlede driftsvilkår.

 

For at sikre, at de øremærkede midler anvendes på den bedst mulige måde og kommer eleverne mest til gavn, nedsatte centerledelsen en arbejdsgruppe med et antal repræsentative deltagere, som har udarbejdet forslag til kriterier for tildeling af midler til to-sprogsundervisning, som er baseret på et stærkt fagligt fundament.

 

Ifølge Folkeskolelovens §2, stk. 2 har skolens leder ansvaret for undervisningens kvalitet, og skal fastlægge undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Dermed er den foreslåede model i tråd med lovens ord om, at skolelederen er ansvarlig for de nødvendige indsatser. Tværgående, operationelle kriterier giver skolerne mulighed for at forvalte midlerne lokalt under hensyntagen til de faktiske elevforhold.

 

Tværgående, operationelle kriterier
Arbejdsgruppens forslag til kriterier er blevet forelagt centerledelsen, som har drøftet og godkendt kriteriernes form forud for den politiske behandling. Centerledelsen i Center for Skole har derefter drøftet den bedst mulige model for udmøntning af tilpasningen, så eleverne fortsat sikres mulighed for kvalificeret to-sprogsundervisning. Bevillingen foreslås derfor fortsat fordelt som i dag med et beløb pr. to-sproget elev på skolerne opgjort pr. 5. september det foregående år. Fremadrettet vil midlerne dog være øremærket opgaven med to-sprogede elever.

 

Administrationen anbefaler således nedenstående tværgående, operationelle kriterier for udmøntning af midler til to-sprogsundervisninger på folkeskolerne i Bornholms Regionskommune:

·        De økonomiske midler til undervisning i dansk som andetsprog tildeles skolerne efter antallet af elever med dansk som andetsprog efter følgende definition: ”Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål en dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning lærer dansk.” (BEK nr. 1053 af 29. juni 2016 § 1)

·        Skolen vurderer, om den pågældende elev har behov for undervisning i dansk som andetsprog for at få del i midlerne. Vurderingen skal foretages

o   Ved skolestart i 0. klasse eller ved optagelse på skolen

o   Ved overgang fra modtageklasse til almenskole

o   Én gang årligt i forbindelse med klassekonferencer eller lignende

·        Jvf. BEK nr. 1053 af 29. juni 2016 ’Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog’, beslutter skolens leder, med inddragelse af den fornødne sagkyndige bistand og efter samråd med forældrene og eleven, hvorvidt den enkelte elev har behov for sprogstøtte, og i givet fald hvordan eleven skal gives undervisning i dansk som andetsprog.

·        I forbindelse med beslutning om tildeling af undervisning i dansk som andetsprog og i samarbejde med teamet omkring klassen, udfyldes et indstillingsskema. Efterfølgende udarbejdes en handleplan for den enkelte elev. En udfyldt handleplansskabelon lægges i læringsplatformen MinUddannelse under ’Noter’ og revideres løbende. Teamet, forældrene og eleven har alle adgang til handleplanen.

·        Vurdering og opfølgning skal ske i et samarbejde mellem relevante personer herunder klassens lærere, ledelsen, vejleder/Dansk som andetsprog-lærer, forældrene m.m. Det kan forekomme at en elev, som er vurderet sprogparat på et tidspunkt, får behov for yderlige undervisning i dansk som andetsprog senere i skoleforløbet fx på grund af stigende kompleksitet i tekst og opgaver.

·        Tosprogede elever, der på grund af omfanget af behovet for sprogstøtte ikke vil få tilstrækkeligt udbytte af at deltage i den almindelige undervisning i klassen, selv om der ydes støtte i klassen, kan gives undervisning i dansk som andetsprog i visse fag eller dele af et fag parallelt med den almindelige undervisning

Økonomiske konsekvenser

Der er indgået et budgetforlig på om en besparelse på 0,5 mio. kr. i 2020 samt 0,75 mio. kr. i de efterfølgende tre år.

 

Budgetforslag

2020

2021

2022

2023

Tilpasning af tildelingsmodel til to-sprogsundervisning

-500

-750

-750

-750

 

Ressourcen til to-sprogsundervisning bruges bl.a. til holddeling, hvor der både er to-sprogede elever og danske elever, da denne struktur er med til at understøtte sproglæringen for såvel danske som elever med andet modersmål end dansk. Kriterierne skal sikre at midlerne anvendes til de elever, der har størst behov.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Sager til høring i Handicaprådet

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

20

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        der ikke er sager der skal i høring i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Punkt 5 sendes til orientering i Handicaprådet       

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Gensidig orientering

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-06-2020

21

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Intet.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt. Anlæg