Referat
Børne- og Skoleudvalget
25-08-2020 kl. 11:00
Ullasvej 23 i Rønne, mødelokale B
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Tildelingsmodel på folkeskoleområdet
  åbent 3 'Inkluderende fællesskaber for alle børn'
  åbent 4 Proces for 'Bright Green Island - i børnehøjde'
  åbent 5 Hjemmeundervisning i Bornholms Regionskommune
  åbent 6 Scenarier for specialbørnehaven Mælkebøtten
  åbent 7 Høringssvar og godkendelse af Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år
  åbent 8 Resultat af valg til madordning i dagtilbud 2021-2022
  åbent 9 Sager til høring i Handicaprådet
  åbent 10 Gensidig orientering
  lukket 101 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 102 Lukket punkt. Anlæg



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-08-2020

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

Centerchef for Center for Skole Trine Schloss Pedersen deltog under hele mødet.

Konstitueret Centerchef for Center for Børn og Familie Ann Rubæk-Nielsen deltog under hele mødet.

Poul Over-lund Sørensen deltog under punkt 2.

 

Punkt 7 blev udsat til næste møde for at kunne behandle samtlige høringssvar.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Tildelingsmodel på folkeskoleområdet

17.01.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-08-2020

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. juni 2020 en procesplan for en eventuel justering af den eksisterende tildelingsmodel på folkeskoleområdet. På baggrund af en temadrøftelse med Børne- og Skoleudvalget samt medlemmer af kommunalbestyrelsen den 26. juni 2020, forelægges hermed en anbefalet justering af tildelingsmodellen til politisk beslutning.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    At kommunalbestyrelsen godkender den anbefalede ændring i tildelingsmodellen på skoleområdet

b)    At kommunalbestyrelsen sender en eventuel ændring af distriktsgrænser i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler 

c)    At såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at afsætte midler hertil i forbindelse med budget 2021, oprettes en pulje til kompensation for små klasser

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2020:

Anbefales

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget afholdt den 26. juni et temamøde om tildelingsmodellen på folkeskoleområdet, og havde inviteret kommunalbestyrelsen til at deltage i drøftelserne. Administrationen har efterfølgende arbejdet videre med de overvejelser, der fremkom på mødet og sammenholdt disse med en fagligt funderet konkretisering, der har afstedkommet nedenstående anbefalede tildelingsmodel, som kan indarbejdes i budget 2021 og effektueres pr. 1. januar 2021, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter det.

 

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at ændre tildelingsmodellen, vil ændringen blive indarbejdet i forbindelse med revisionen af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen. Det er desuden muligt at behandle en ændring af tildelingsmodellen og en ændring af distriktsgrænserne som to delelementer af en samlet justering af tildelingsmodellen, idet en ændring af distriktsgrænser ikke har betydning for selve tildelingsmodellen. Begge ændringer vil dog kunne effektueres pr. 1. januar 2021.

Administrationen har desuden beskrevet den supplerende mulighed for at oprette en pulje til kompensation for klasser med færre end 21 elever, som der var politisk fokus på i forbindelse med temadrøftelserne.

 

 

Eksisterende tildelingsmodel
Tildelingen til almenskolerne består i dag af et basisbeløb samt et takstbeløb pr. elev, der tildeles den enkelte skole og som varierer alt efter om eleven er i børnehaveklassen, indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen. Tildelingen til modtagerklasserne er fordelt med et takstbeløb pr. elev samt et takstbeløb pr. klasse. Modtageklasserne er særlige klasser for elever, der som udgangspunkt ikke taler dansk og som derfor modtages i særlige klasser, hvor de lærer dansk, inden de overgår til almene klasser. Denne model har været fulgt siden august 2015.

 

Den eksisterende tildelingsmodel på folkeskoleområdet er således baseret på en tildeling af midler pr. elev pr. 5 september i det foregående budgetår. Skoleområdets økonomi styres på et overordnet niveau af en række mindre og faste bevillinger, der løn- og prisfremskrives, samt en aktivitetsbestemt tildeling af en økonomisk ramme. Den aktivitetsbestemte tildeling har elevtal som basis, og indgår i den samlede årlige tilpasning til befolkningstallet (demografikorrektionen), som flytter midler fra de årgange, der mindskes til de årgange, der øges.

 

De almene folkeskoler tildeles dels et basisbeløb pr. budgetår, som i 2020 var 1.609.300 kr., samt et takstbeløb pr. elev pr. år. Taksten pr. elev varierer afhængigt af klassetrin, som det fremgår af nedenstående tabel:

 

0. kl.

1.-3. kl.

4.-6. kl.

7.-9. kl.

Elevtakst (modtagerkl.)

Klassetakst (modtagerkl.)

Takstbeløb pr. elev 2020

40.523

42.726

50.816

54.965

12.806

688.566

 

Skolerne tildeles således et basisbeløb for hele året som består af det faste beløb samt takstbeløbet med udgangspunkt i elevtalsopgørelsen pr. 5. september. Denne model giver et sikkert planlægningsgrundlag for skolerne, der kan disponere både personalestab og øvrige udgifter på denne baggrund.

 

Skolefritidsordningerne tildeles ligeledes et fast beløb som i 2020 var på 128.528 kr., samt et takstbeløb pr. elev på 21.942 kr. Skolernes fritidsordninger får tildelingen korrigeret efter elevtal hvert kvartal, hvilket fordrer en mere fleksibel planlægning. Dette giver dog også skolefritidsordningen mulighed for at justere aktivitetsniveauet i løbet af året, og dermed kontinuerligt at kunne tilpasse aktiviteten til den økonomiske ramme.

 

Grundprincippet i den eksisterende model er således, at når kommunen overordnet tilpasser områdets tildeling efter elevtal, skal denne tilpasning også automatisk ske på institutionsniveau, for at opnå balance mellem demografimodel og tildelingsmodel.

 

 

Anbefalet tildelingsmodel

Administrationen anbefaler, at kommunalbestyrelsen justerer den nuværende tildelingsmodel på følgende måde:

 

 

 

1.    Socioøkonomisk tilpasning

Der anvendes en socio-økonomisk tildelingsmodel på de 11 mio. kr. som i dag anvendes til enkeltintegrerede indsatser og støtteordninger i folkeskolen. I forbindelse med arbejdet vedrørende specialtilbudsområdet på folkeskolerne har Bornholms Regionskommune fået udarbejdet en socioøkonomisk analyse af forskellene mellem almenskolerne. Analysen viser væsentlige og valide forskelle mellem almenskolernes elevgrundlag i forhold til behovet for støtte samt tildelingen til almenskolerne til dette formål.

 

Det fremgår desuden af rapporten, at behovet for henvisning til specialskoler og støttetimer er større på Bornholm end på landsplan, hvor 4,25% af skoleeleverne henvises på landsplan, mens 5,18% af skoleleverne bør henvises på Bornholm – om end henvisningspraksis på Bornholm kun er 4,88%. Den forventede henvisningspraksis er dog behæftet med en særlig usikkerhed i Bornholms tilfælde på grund af datamæssige problemstillinger knyttet til kommunens udbredte anvendelse af støttetimer i stedet for specialklasser.

 

Aktuelt foretager 11% af landets kommuner ligesom Bornholms Regionskommune en tildeling alene på baggrund af elevtal, medens 73% tildeler på baggrund af elevtal og socioøkonomiske vilkår, 7% alene på baggrund af socioøkonomiske vilkår, 2% ud fra aktuelle budgetudfordringer og 7% ud fra andre parametre.

 

Økonomiske konsekvenser

I dag anvender folkeskolerne på Bornholm samlet ca. 11 mio. kr. til støttetimer. Såfremt dette beløb omfordeles fra ren elevtalstildeling til også at være baseret på den statistiske tyngde i elevgrundlaget på skolerne, vil Bornholms Regionskommune på lige fod med andre kommuner tage højde for, at der kan forekomme forskelle i tyngden af opgaverne, som skolerne skal håndtere. Der vil således tildeles flere midler til de folkeskoler, hvor behovet for støtte er størst. 

 

Hvis budgettildelingen i 2020 havde rummet en omfordeling af 11 mio. kr. i overensstemmelse med en korrektion for de socioøkonomiske vilkår på de enkelte skoler, ville ændringerne samlet balancere, og der ville forekomme mindre ændringer på de enkelte skoler. Dette vurderes ligeledes at gøre sig gældende i kommende budgetår.

 

Afledte effekter
Modellen viser en ændring af en særlig del af tildelingsmodellen. En del af almenskolernes midler anvendes allerede til støtte til elever med særlige behov, og tildeles efter elevtal. Denne struktur skal skabe incitament for almenskolerne, så de sætter ind før eleverne får et støttebehov, snarere end at belønne almenskolerne økonomisk for at markere elever som støttekrævende.

Hvis fordelingsprincippet ændres fra at være et ensartet beløb til at afhænge af om skolen statistisk set har flere eller færre krævende elever, ændres intet ved incitamentsstrukturen. Fordelingen vil derimod kunne opleves som mere retfærdig, og anvendes i dag af størstedelen af de danske kommuner.

 

Idet kommunalbestyrelsen har bevillingsmyndigheden i kommunen jf. Folkeskolelovens §40, er det ikke påkrævet at sende en ændring i tildelingsmodellen i høring.

 

 

  1. Ændring af distriktsgrænser
    Distriktsgrænserne ændres, således at områderne Gudhjem og Østerlars flyttes fra Hans Rømer Skolens distrikt til Kongeskærskolens distrikt. En ændring af skoledistrikter vurderes ikke at have nogen umiddelbar økonomisk betydning for skolevæsenet, men kan vise sig at have en betydning for klassestørrelser på henholdsvis Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen.

 

For de nuværende elever i folkeskolen gør det sig gældende, at de har ret til at fortsætte på den skole, som de er indskrevet i uanset distriktsgrænser. Såfremt deres hjemdistrikt bliver tilknyttet en anden skole vil eleverne få en ret til at skifte til den pågældende skole. Denne ret har eleverne dog allerede som følge af det frie skolevalg. Erfaringer fra tidligere viser, at eleverne typisk vil fortsætte skolegangen på den skole og i den klasse, som de allerede er tilknyttet.

Afledte effekter
Ved at ændre på skoledistrikterne kan de fremtidige indskrivninger til børnehaveklasserne og dermed elevernes efterfølgende skolegang muligvis påvirkes, ligesom distrikterne kan have betydning for kommende tilflyttere. Administrationen vurderer, at denne ændring vil vise sig langsomt, idet der kan og vil ske andre ændringer i såvel befolkningsmønsteret som søgemønsteret.

 

Ændringen vurderes ikke umiddelbart at påvirke skolernes økonomi, men vil på lang sigt påvirke de enkelte almenskolers elevtal og dermed økonomi. Tiltaget vil enten styrke eller svække elevgrundlaget for de enkelte almenskoler og ligeledes ændre elevernes transport.

 

En ændring af distrikterne skal jf. folkeskolelovens §42 sendes i høring skolebestyrelserne. I fald kommunalbestyrelsen vælger at sende en ændring af skoledistrikterne i høring vil nedenstående tidsplan blive fulgt. En eventuel ændring vil blive tilføjet den kommende reviderede styrelsesvedtægt for Bornholms regionskommunes skolevæsen.

 

 

Tidsplan for høring om ændring af skoledistrikter

25. august

Børne- og Skoleudvalget behandler ændring af skoledistrikter

9. september

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandler ændring af skoledistrikter

17. september

Kommunalbestyrelsen sender ændring af skoledistrikter i høring i skolebestyrelser

19. oktober

Høringsfrist

3. november

Børne- og Skoleudvalget behandler høringssvar

18. november

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandler høringssvar

26. november

Kommunalbestyrelsen behandler høringssvar og træffer beslutning om ændring af skoledistrikter

1. januar 2021

En eventuelt ændret tildelingsmodel samt ændrede distriktsgrænser træder i kraft.

 

 

 

Supplement til den anbefalede tildelingsmodel

Der er udvist politisk ønske om at se på muligheden for at oprette en pulje til kompensation for klasser med mindre end 21 elever, der kan supplere den anbefalede tildelingsmodel. En sådan pulje vil ikke udgøre en fast udgift, men derimod variere med elevtal modsat demografitilpasningen. Dette medfører, at et faldende elevtal vil udløse en større udgift til at kompensere for den generelle dynamik, hvor økonomien følger elevtallet.

 

Forudsætningen er, at en skole ikke skal kompenseres fordi en enkelt klasse har under 21 elever, men når elevtallet generelt på skolen er under 21 elever pr. klasse, samt at antallet af klasser optælles som færrest mulige klasser på en årgang. Har en skole således 75 elever på en årgang, og eleverne er fordelt dem i fire klasser med henholdsvis 19, 18, 19 og 19 elever, vurderes skolen ud fra at den kunne have samlet dem i tre klasser med 25 i hver. Mangler en skole elever for at opnå en klassestørrelse på 21 elever pr. klasse, kompenseres skolen for det manglende elevtal, med et gennemsnitlig takstbeløb pr. elev på 48.500 kr. i 2020-priser, der angiver et gennemsnitligt taxameterbeløb.

                                                

Der vil med et gennemsnitligt taxameter således være en væsentlig, variabel udgift, som kommunalbestyrelsen skal finansiere for at kunne undgå demografitilpasningen på skolerne. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at medtage denne supplerende mulighed i budget 2021, udarbejder administrationen et opprioriteringsforslag.

 

Økonomiske konsekvenser
Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at korrigere for demografitilpasningen på skolerne, anbefaler administrationen at organisere denne korrektion som en ikke-overførbar bevilling, hvor differencen mellem det budgetterede beløb og dét, der uddeles automatisk, tilfalder kommunekassen.

Administrationen skønner, at der vil være behov for en bevilling hen over årene på 1,5 mio. kr. Eventuelle uforbrugte midler vil automatisk tilfalde kassen, mens et ekstra forbrug ligeledes automatisk vil blive trukket fra kassen.

 

Afledte effekter
Modellen repræsenterer et supplement til den eksisterende model. Dette supplement vil lette det økonomiske pres på de almenskoler, der har de væsentligste økonomiske udfordringer. Modellen er dog i modstrid med kommunens generelle udgiftsfordeling, der fordrer, at færre borgere giver færre midler, mens flere borgere giver flere midler.

Ønsker kommunalbestyrelsen ikke at bryde med princippet om, at der ikke kan deles flere penge ud, end man har til rådighed, fordrer denne løsning således en udvidet tildeling. Denne udvidede tildeling, der ikke er fast, men ændres som følge af behovet for supplement, fordrer rent teknisk en tildeling uden overførselsret.



Økonomiske konsekvenser

Se sagsfremstillingen.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. august 2020

1.
Præsentation til temamøde om tildelingsmodel (PPTX)

2.
Støttetimebehovet i Bornholms Regionskommune - Revideret udgave 20-04-20 (PDF)

3.
Elevoversigt (PDF)

4.
Opsamling på punktet om tildelingsmodeller _uddybninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  'Inkluderende fællesskaber for alle børn'

17.03.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-08-2020

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. juni 2020 at sende notatet ’Inkluderende fællesskaber for alle børn – forslag til indsatser’ i høring i alle folkeskolernes skolebestyrelser, Handicaprådet, det fælles elevråd og til udtalelse i CenterMED Skole. Kommunalbestyrelse skal på baggrund af de indkomne høringssvar beslutte den fremtidige organisering af specialtilbud i Bornholms Regionskommune.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    At kommunalbestyrelsen tager høringssvarene til efterretning

b)    At såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at afsætte midler hertil, godkendes den fremtidige organisering af specialtilbud i Bornholms Regionskommune

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2020:

Ad. A: taget til efterretning
Ad. B: Anbefales. Ændret forslag til økonomisk forløb indgår i og drøftes i budgetforhandlingerne. Efterfølgende indarbejdes resultatet som supplerende sagsfremstilling.
 

 

Sagsfremstilling

Notatet ’Inkluderende fællesskaber for alle børn – forslag til indsatser’ omhandler den fremtidige organisering af specialtilbud til folkeskoleelever i Bornholms Regionskommune. Notatet blev sendt i høring i folkeskolernes skolebestyrelser, Handicaprådet og det fælles elevråd af kommunalbestyrelsen den 25. juni 2020. De indkomne høringssvar forelægges hermed til politisk behandling forud for en beslutning om den fremtidige organisering af specialtilbud i Bornholms Regionskommune.

 

 

Fremtidig organisering af specialtilbud

Ambitionen med de indsatser, som notatet foreslår, er, at Bornholms Regionskommune kan give alle børn et godt skoletilbud. Et skoletilbud, som er vidensbaseret samt fagligt og økonomisk bæredygtigt. I forlængelse heraf skal børn med særlige behov opleve, at de får et skoletilbud, som de trives i og som fremmer deres faglige udvikling i de almene folkeskoler.

 

For at lykkes med denne opgave er det afgørende at medarbejderne føler sig rustet til inklusionsopgaven, hvilket skal ske ved en løbende kvalitets- og kompetenceudvikling af specialpædagogiske kompetencer hos medarbejderne. Der skal ligeledes være et øget fokus på at elever, der er i specialtilbud, bliver rustet til at kunne vende tilbage til de almene folkeskoler. For at kunne lykkes med denne ambition vil en række opgaver blive flyttet fra specialskolerne til de almene folkeskoler, hvor der oprettes en række supplerende skoletilbud.

 

Herunder ses de forslag til indsatser og fremtidig organisering, som skønnes at kunne bidrage til en mere optimal opgaveløsning, og som dermed kan adressere de aktuelle udfordringer, som kommunen oplever. Præsentation af indsatserne er uddybet i bilaget: Inkluderende Fællesskaber for alle - Præsentation af forslag til indsatser. Desuden er pixi-udgaven af samme notat bilagt sagen.

 

Den foreslåede indsatsplan falder i to dele:

 

  1. Supplerende skoletilbud
    Fire supplerende, målrettede specialpædagogiske skoletilbud, der skal imødekomme det store pres på såvel regionskommunens specialskoler som almene skoler:

 

  1. Indskolingstilbud med fokus på styrkelse af de adfærdsmæssige kompetencer i forhold til skolegang
  2. Skoletilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  3. Skoletilbud til elever med særligt behov for ro, forudsigelighed og fast struktur
  4. Skole-behandlingstilbud

 

  1. Understøttende indsatser
    Fire understøttende indsatser, der vurderes nødvendige i forhold til at understøtte optimal opgaveløsning. Det er arbejdsgruppens vurdering, at disse indsatser er meget betydningsfulde, og vil bidrage til at understøtte, at alle børn har et kvalificeret skoletilbud. Indsatserne vil dels styrke og understøtte almen- og specialtilbuddenes inkluderende praksis, dels bidrage til at reducere væksten i segregering.

  1. Arbejde med Mindset
  2. Udvikling af Model for samarbejde, rådgivning, vejledning m.m. fra alle aktører på området
  3. Kompetence og kapacitetsopbygning på skolerne
  4. Systematisk opfølgning og ledelsesinformation

                                                                                     

Det vurderes, at indsatserne vil bidrage til optimering af opgaveløsningen på specialtilbudsområdet. Forslaget vil bidrage til at sikre, at flere børn i Bornholms Regionskommunes skoler får det rette skoletilbud, styrke inkluderende fællesskaber på alle skoler samt reducere væksten i segregering, så den finder et leje omkring 2019-niveauet korrigeret for den løbende demografiske udvikling. Det forventes at ske ved at fastholde flere af de børn, der ellers ville blive visiteret til specialskoler, i almenskolerne.

 

Høringssvar vedrørende Inkluderende fællesskaber for alle børn

Ved høringsfristen den 17. august kl. 12.00 var der indkommet i alt 11 høringssvar med en række kommentarer til notatet og dets forslag til den fremtidige organisering af specialtilbud på Bornholm. Efter høringsfristen er desuden indkommet høringssvar fra Heldagsskolen og Paradisbakkeskolen. De i alt 13 høringssvar er bilagt sagen.

 

Næsten samtlige indkomne høringssvar hilser initiativet og belysningen af en optimal organisering af specialtilbuddene på Bornholm velkommen, og glæder sig over, at Bornholms Regionskommune ønsker at skabe de bedst mulige trivsels- og læringsforhold for alle børn i den bornholmske folkeskole.

 

Der er imidlertid ligeledes samstemmende bekymring for finansieringen af de foreslåede ændringer. Det anses generelt for usandsynligt, at budgetrammen kan overholdes samtidig med at der etableres en ændring i specialtilbuddene på øen.

 

De indkomne høringssvars centrale pointer er oplistet herunder. Høringssvaret fra Handicaprådet samt udtalelsen fra CenterMED Skole er dog angivet i sin fulde længde.

 

Afgiver af høringssvar

Centrale pointer

Dansk Handicapforbund

DH ser frem til den ændring i specialtilbud, som forventes af det in-kluderende fællesskab. Der er dog bekymring for reduktionen af pladserne på de eksisterende specialskoler, da ikke alle børn kan inkluderes. DH giver desuden udtryk for en bekymring for, hvor læn-ge man vil forsøge at inkludere børnene, og konsekvensen hvis man forsøger for længe. At de foreslåede tiltag kan afholdes indenfor den økonomiske ramme anses som usandsynligt. DH ser positivt på nota-tets fokus på overgange, forældreinddragelse, skolevægring, visita-tionsprocesser samt uddannelse til personalet. DH anbefaler, at man benytter sig af den fulde ’Nest’-model, og ikke kun dele af den.

Handicaprådet

”Handicaprådet anerkender, at planerne for arbejdet vedrørende specialtilbud er godt på vej, men finder, at der fortsat kan rejses mange spørgsmål. Derfor agter Handicaprådet at følge det videre arbejde tæt. Rådet tilbyder at bidrage med sparring i det videre arbejde.”

Hans Rømer Skole

Skolebestyrelsen ser positivt på, at der er fokus på at forbedre den bornholmske folkeskole for de elever, der har det sværest. Bestyrel-sen har dog en række bekymringspunkter, herunder de forventede besparelser, som ventes at træde i kraft i august 2021 og 2022. Der er desuden bekymring for den automatiske nedskrivning af pladser på specialskolerne, som bestyrelsen vurderer i uoverensstemmelse med det stigende antal børn med særlige behov, for en udhuling af de eksisterende specialtilbud samt udgifterne ved de etablerede pilotprojekter.

Heldagsskolen

Skolebestyrelsen er positive overfor initiativet med at oprette mel-lemformer til de elever, der ikke trives i almenskolen og heller ikke skal på specialskole, og pointerer, at det i den forbindelse er nød-vendigt at arbejde med mindset’et i forhold til børnene. Skolebesty-relsen er meget bekymret for, hvorvidt den nødvendige, faglige eks-pertise er til stede i de etablerede mellemformer. Bestyrelsen har desuden meget svært ved at forstå finansieringen af mellemformer-ne, og anfører, at en systematisk nedjustering af antallet af pladser på specialskolerne kan være problematisk. Skolebestyrelsen anbe-faler, at finansieringen findes i som en opprioritering in budgettet, og lade mellemformerne fungere i nogle år, og derefter vurdere, om der kan skæres pladser på specialskolerne.

Karina Bundgaard (KB) og Lone Pihl (LP)

KB og LP finder, at notatet rejser en lang række spørgsmål, og efter-lyser klare målgrupper og specialviden omkring børn med diagnoser, ligesom de anfægter inklusionsprocenten, og anfører, at Bornholm har langt flere elever inkluderet end landsgennemsnittet. KB og LP ser, at opgaven med at få flere børn til at trives i skolen, løses ved at langt flere børn skal undvære den nødvendige støtte, og ved at der fjernes specialskolepladser og behandlingspladser. KB og LP anfører, at ’Inkluderende fællesskaber for alle børn’ vil betyde, at flere børn bliver ekskluderet, da der ikke vil være de skoletilbud og den støtte, som de har behov for.

Kildebakken

Skolebestyrelsen på Kildebakken mener ikke, at Kildebakkens mål-gruppe kan indsnævres, ligesom et fald på 30 elever over en 10-årig periode vurderes urealistisk. Skolebestyrelsen er bekymret over den manglende forældreinddragelse i udformningen af de nye tilbud, her-under at de nye tilbud skal fungere samtidig med at de etableres. Bestyrelsen bemærker desuden, at det ikke ser ud til, at der er afsat ressourcer til at støtte børnene i SFO/ Klub. Der er bekymring for, at Kildebakken og Heldagsskolen samt almenområdet skal bidrage med ressourcer, og frygt for, at de rette kompetencer ikke er tilstede, når de nye tilbud etableres simultant med driften. Bestyrelsen er bekym-ret for den ulempe, som eventuelt manglende kompetencer kan medføre for de udvalgte elever.

Kongeskærskolen

Skolebestyrelsen finder det meget relevant, at specialområdet bely-ses, og finder, at notatet omhandler relevante og spændende ar-bejdsområder. Bestyrelsen finder finansieringen bemærkelsesværdig, og efterspørger en bevæggrund for denne vurdering, ligesom man undrer sig over det transportmæssige aspekt. Bestyrelsen ser gerne, at specialtilbuddene ligger på de enkelte skoler, da det tidligere har fungeret.

Paradisbakkeskolen

Skolebestyrelsen sætter pris på, at de tre udviklingsprojekter er igangsat, for at kunne høste erfaringer fra målrettede indsatser, og bemærker vigtigheden af, at disse projekter evalueres. Uddannelse af personale, så den rette kapacitet er til stede på området er ligeledes vigtigt. Skolebestyrelsen mener, at det vigtigste er at arbejde med medarbejdernes mindset, og at uddanne spydspidser indenfor systematik omkring arbejdet med relationer. Bestyrelsen anbefaler, at folkeskolerne viderefører ICDP (International Child Development Programme), som er igangsat i de bornholmske daginstitutioner.

Svartingedal Skole

Hilser det fremtidige specialtilbud velkommen. Bekymringer for, at der ikke over tid er afsat tilstrækkelige midler til at drive tilbuddet samt, at der nedlægges pladser på de eksisterende specialskoler. Bemærker, at der bør tildeles yderligere personaleressourcer, så tilbuddene også er dækket at den rigtige faglighed i forbindelse med almindeligt fravær.

Søndermarksskolen

Skolebestyrelsen ser meget positivt på beslutningen om at evaluere de nuværende specialtilbud, og hilser tiltaget velkomment. Besty-relsen er dog bekymret for finansieringen, og mener ikke, at tilbud-dene kan rummes indenfor den eksisterende ramme, da en ned-justering af pladser på specialskolerne ikke vil kunne imødekomme behovet samt at yderligere bidrag fra almenområdet vil gå ud over alle folkeskolens elever. Skolebestyrelsen finder indskolingstilbuddet meget relevant, men så gerne, at det blev etableret på alle almen-skoler. I forhold til de to andre tilbud, finder bestyrelsen mening i, at det etableres som ø-dækkende, men bemærker, at der skal være opmærksomhed på transport til og fra tilbuddet. Skolebestyrelsen bemærker, at det vil være nødvendigt at tilføje yderligere midler, hvis de nye tiltag skal lykkes.

Ungdomsskolen

Skolebestyrelsen finder generelt gode tanker og tiltag i notatet, og ser frem til at deltage aktivt i den videre proces. Bestyrelsen bemær-ker, at der mangler et tilbud til alle klassetrin. Nedlæggelsen af DASK bør medføre en tilpasning af Heldagsskolens målgruppe, så behand-lingskrævende elever op til 18 år, kan tilbydes et skole- og behand-lingstilbud på Heldagsskolen. Skolebestyrelsen bemærker desuden, at opgaveløsning og anvendelse af midler på tværs af Center for Skole og Center for Børn og Familie bør vurderes.

Åvangsskolen

Skolebestyrelsen ser generelt mange positive elementer i notatet og kan overordnet tilslutte sig de tre indsatser. Bestyrelsen finder det dog stærkt bekymrende, at de nye tiltag skal finansieres indenfor den nuværende ramme, og kan derfor ikke tilslutte sig modellen, så-fremt den skal finansieres som foreslået. Såfremt man ændrer takst-finansieringen, vil det få betydning for samtlige elever på øens folke-skoler, hvilket vil give den modsatte effekt for den specialpædago-giske indsats.

CenterMED Skole

”CenterMED er glade for, at der skabes tilbud til de børn, der ikke profiterer optimalt i de nuværende tilbud. CenterMED hilser initiativet meget velkommen som supplement til Heldagsskolen og Kildebak-ken, da der er behov for mellemformer, så folkeskolen kan rumme børn med særlige behov. CenterMED ser frem til at følge pilotprojek-terne tæt, og bemærker, at der skal særligt fokus på evalueringen, så der fremadrettet er mulighed for at justere mellemformerne til de konkrete behov. CenterMED bemærker, at der vil være et stort be-hov for supervision i mellemformerne. CenterMED er bekymrede for finansieringen, hvor midlerne til driften af mellemformerne skal skaffes ved at nedjustere antallet af pladser på specialskolerne. En forudbestemt og systematisk nedjustering af antallet af pladser på specialskolerne kan medføre, at der ikke er plads til de børn, der har et reelt behov for et tilbud på en specialskole. CenterMED understre-ger behovet for at skabe en kulturændring, så mindset’et ændres på tværs i folkeskolen, og er meget tilfredse med, at der lægges op til at der arbejdes med at sikre, at underviserne får de rette betingelser for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så det giver alle elever mulighed for at deltage og blive så dygtige som muligt i den lokale skole.”

 

 

Økonomiske konsekvenser

Den anbefalede indsats på specialområdet, Inkluderende Fællesskaber for alle børn i Bornholms Regionskommune, kan overordnet anskues som en investering i en indsats, der skal sikre, at alle børn får tilbudt et godt folkeskoletilbud i Bornholms Regionskommune.

 

Indsatsen fordrer således en økonomisk udvidelse af det samlede driftsbudget til skolerne på 1,2 mio. kr. i 2021, 1,4 mio. kr. i 2022 og 0,1 mio. kr. i 2023. Derefter forventes et positivt bidrag fra omlægningen. Den akkumulerede økonomiske effekt udviser balance i 2025.

For at bidrage til finansieringen, vil en styret nedbringelse af elevtallet på Kildebakken og Heldagsskolen indgå, ligesom en reduktion af udgifterne til skolernes enkeltintegrerede indsatser vil blive effektueret. Der vil desuden indgå en ændring af PPR’s familierettede indsats, der medfører, at DASK-klassen nedlægges.

De økonomiske konsekvenser af indsatsen er beskrevet i detaljer i bilaget Inkluderende Fællesskaber for alle børn i Bornholms Regionskommune. Herunder er det forventede økonomiske forløb dog oplistet.

 

 

 

 

Såfremt der er politisk ønske om at igangsætte Inkluderende Fællesskaber for alle børn i Bornholms Regionskommune, vil det fordre, at ovennævnte investeringsplan indarbejdes i budgettet fra og med 2021. Der vil derfor skulle tages stilling til finansieringsmodellen i forbindelse med budgettet for 2021.

Såfremt der er politisk ønske om færre nedjusteringer på specialskolerne, vil der opstå et tilsvarende behov for at tilføre økonomiske midler i budgettet. Ovenstående tabel angiver størrelsesordenen på de beløb, der vil skulle tilføres.

 

I tabellen er kun medtaget ekstraudgifter til de særlige indsatser, da de nyoprettede tilbud ligeledes udløser almindeligt elevtaxameter.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. august 2020

1.
Samlede hørngssvar (PDF)

2.
Inkluderende fællesskaber for alle børn (PDF)

3.
Pixi-udgave: Inkluderende fællesskaber for alle børn (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Proces for 'Bright Green Island - i børnehøjde'

17.00.00P00-0265

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-08-2020

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 2. juni 2020 at arbejde med målet ’Bright Green Island – i børnehøjde’. En procesplan for arbejdet forelægges hermed til politisk godkendelse.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Procesplanen for ’Bright Green Island – i børnehøjde’ godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2020:

Godkendt

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget ønsker med målet om ’Bright Green Island – i børnehøjde’ at børn og unge på Bornholm skal opnå bevidsthed om, hvordan de hver især er med til at påvirke naturen, klimaet og bæredygtige fællesskaber. De mange valg man træffer i hverdagen kan påvirke og ændre på miljøet såvel lokalt som globalt. Denne bevidsthed skal øges blandt børn og unge, så omtanke, medansvarsfølelse, naturforståelse og kærlighed til naturen udvikles.

 

Børne- og Skoleudvalget ønsker således at integrere bæredygtighed i dannelsesbegrebet for bornholmske børn og unge i alderen 0-18 år ved hjælp af en samlet plan for børns og unges grønne dannelse på Bornholm.

 

Den samlede plan skal:

·         tage afsæt i gældende målsætninger vedr. grøn bæredygtighed (jfr. aktuelle nationale, kommunale og lokale mål) inden for skole- og dagtilbud

·         bidrage til at synliggøre, hvordan skoler og dagtilbud i dag arbejder med grøn bæredygtighed

·         være inspirationsramme og sætte retning for udvikling af nye initiativer, der løbende understøtter grøn dannelse og uddannelse af de bornholmske børn og unge, der skal være med til at sikre en grønnere fremtid.

 

Som et led i arbejdet med at styrke og synliggøre arbejdet med grøn dannelse og i dagtilbud og skoler, skal der foretages en kortlægning af, hvordan folkeskoler og dagtilbud i dag arbejder med grøn dannelse med henblik på at videregive gode erfaringer, der kan styrke indsatsen og få arbejdet med grøn dannelse forankret i de enkelte folkeskoler og institutioner på en meningsgivende måde. Dette arbejde skal ske i samarbejde mellem den centrale administration, de enkelte enheder og andre relevante aktører.

 

Administrationen har udarbejdet nedenstående procesplan, der skal sikre opfyldelsen af Børne- og Skoleudvalgets mål om en samlet plan for børns og unges grønne dannelse på Bornholm, og dermed også det fortsatte arbejde med grøn dannelse i institutioner og folkeskoler.

 

 

Procesplan for ’Bright Green Island – i børnehøjde’

August – september 2020

Kortlægning af, hvordan skoler og dagtilbud i dag arbejder med grøn dannelse med henblik på videregivelse af gode erfaringer til det videre arbejde i folkeskoler og på dagtilbudsområdet.

25. august 2020

Børne- og Skoleudvalget behandler procesplanen.

27. august

CenterMED Børn og Familie orienteres om procesplanen og inddrages i det kommende arbejde. CenterMED skal sikre, at de respektive AfdelingsMED orienteres og inddrages i det løbende arbejde.

28. august

På et skole- og mellemledermøde orienteres om procesplanen og inddrages i det kommende arbejde.

8. september

CenterMED Skole orienteres om procesplanen og det kommende arbejde. CenterMED skal sikre, at de respektive AfdelingsMED orienteres og inddrages i det løbende arbejde.

22. september

Samrådet for Bornholms Regionskommunes skolevæsen samt Dagtilbudsbestyrelsen orienteres om procesplanen og inviteres til en kvalificerende drøftelse af initiativer, der skal understøtte målet.

25. september

Procesplanen samt initiativer drøftes på et fælles ledermøde med Center for Skole og Center for Børn og Familie, der skal forholde sig til de fremkomne forslag fra Samrådet og Dagtilbudsbestyrelsen.

 

Der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe med en tovholder fra Administration og rådgivning, som skal arbejde med en samlet plan for børns og unges grønne dannelse på Bornholm, og som dermed skal sikre et fortsat, aktivt arbejde med grøn dannelse i institutioner og folkeskoler.

 

Arbejdsgruppen skal desuden trække på den oprindelige gruppe, der blev nedsat på Bornholmerdøgnet, og som har arbejdet med Grøn dannelse siden 2017.

19. oktober

CenterMED Børn og Familie orienteres om status på arbejdet.

27. oktober

CenterMED Skole orienteres om status på arbejdet.

20. november

Status på arbejdsgruppens arbejde drøftes på et fælles ledermøde med Center for Skole og Center for Børn og Familie.

26. februar

Status på arbejdet og første udkast til en samlet plan for børns og unges grønne dannelse på Bornholm drøftes på fælles ledermøde med Center for Skole og Center for Børn og Familie.

16. marts

CenterMED Skole orienteres om status på arbejdet og første udkast til samlet plan.

Marts/ April 2021

CenterMED Børn og Familie orienteres om status på arbejdet og første udkast til samlet plan.

Marts 2021

Arbejdsgruppen justerer og videreudvikler den samlede plan forud for en politisk behandling i april.

April 2021

Afrapportering på Børne- og Skoleudvalgets mål om ’Bright Green Island – i børnehøjde’ og aflevering af samlet plan for arbejdet med børns og unges grønne dannelse på Bornholm.

Maj 2021

CenterMED Børn og Familie og CenterMED Skole orienteres. CenterMED skal sikre, at de respektive AfdelingsMED orienteres og inddrages i det videre arbejde.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Hjemmeundervisning i Bornholms Regionskommune i Bornholms Regionskommune

17.20.19G01-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-08-2020

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget har ønsket en orientering om status på hjemmeunderviste børn i kommunen. Administrationen har udarbejdet ny ”Procedure for tilsyn med hjemmeundervisning i Bornholms Regionskommune”, gældende fra 1. august 2020. 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Udvalget tager orienteringen og ny ”Procedure til tilsyn med hjemmeundervisning” til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

I Danmark er retten til at hjemmeundervise grundlovssikret. I Grundlovens § 76 står ”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervises i folkeskolen”.

 

Mange forældre begrunder valget om at hjemmeundervise deres børn i begrebet Unschooling, som kan oversættes til selv- og interessestyret læring, hvor læring og lyst til læring styres af elevens interesser og lyst, men understøttes af forældrene.

 

Børne- og Skoleudvalget har ønsket en orientering om status på hjemmeunderviste elever i kommunen. Administrationen har desuden udarbejdet ny ”Procedure for tilsyn med hjemmeundervisning”, der skal sikre, at de hjemmeunderviste elever modtageren undervisning, der står mål med loven.

 

 

Flere hjemmeunderviste børn

Bornholms Regionskommune har i flere år haft omkring 8 hjemmeunderviste elever. Antallet af hjemmeunderviste elever er dog steget i løbet af de sidste 2 år: Før sommerferien 2020 var der i alt 17 hjemmeunderviste elever. Efter sommerferien 2020 er der registreret 23 elever, der hjemmeundervises. Eleverne er fordelt fra 0. til 9. klassetrin.

 

En stor del af de hjemmeunderviste elever har yngre søskende, hvorfor antallet af hjemmeunderviste børn i kommunen forventes at stige i de kommende år, efterhånden som de yngre søskende når skolealderen.

 

I alt er der ca. 715 hjemmeunderviste elever i landets kommuner med et gennemsnit på 7,3 hjemmeunderviste elever pr. kommune. I sammenligning med landets øvrige kommuner har Bornholm med 23 hjemmeunderviste elever en meget høj andel af hjemmeunderviste elever.

 

 

Ny procedure for tilsyn med hjemmeundervisning i Bornholms Regionskommune

Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune har jf. Lov om folkeskolen § 40 ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I henhold til Styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen, har kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune delegeret ansvaret til skolechefen.

 

I takt med at stadig flere bornholmske familier vælger at hjemmeundervise deres barn/børn, er det administrationens vurdering, at der er behov for et øget fokus på og en større systematik i den administrative opfølgning på og tilsyn med de hjemmeunderviste elevers faglige udvikling. Herunder også et øget fokus på, at eleverne testes i dansk og matematik.

 

Der er derfor udarbejdet ny procedure for tilsyn med hjemmeundervisning, gældende fra 1. august 2020.

 

Skolechefen har ifølge proceduren delegeret det daglige ansvar for tilsyn med hjemmeundervisning til skolelederen i det skoledistrikt, hvor den hjemmeunderviste elev bor. Denne ansvarsdelegering vil fremgå af styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes skolevæsen. Administration og rådgivning i Center for Skole bistår skolelederne med råd og vejledning, sikrer opsyn under prøveafholdelser samt varetager de administrative opgaver, der er forbundet med tilsynet, prøveafholdelserne m.v.

 

Som følge af ny procedure vil alle forældre, der ønsker at hjemmeundervise deres barn/børn blive indkaldt til et opstartsmøde, hvor de orienteres om kommunens krav til undervisningen i

hjemmet, lovgivning, tilsyn mv.

 

Første år et barn hjemmeundervises vil der blive ført tilsyn tre måneder efter opstart af hjemmeundervisningen. Herefter vil der som minimum blive ført ét årligt tilsyn med de hjemmeunderviste elever samt afholdes en årlig prøve i dansk fra 1. klassetrin, matematik fra 3. klassetrin med mulighed for afholdelse af prøver i andre fag ved behov.

 

Hvis skolelederen vurderer, at undervisningen ikke har været forsvarlig, skal der føres yderligere tilsyn og afholdes nye prøver.

 

Desuden vil alle hjemmeunderviste elever på 9. og 10. klassetrin blive tilbudt at tage folkeskolens afgangseksamen på distriktsskolen. Hjemmeunderviste elever på 9. og/ eller klassetrin kan tilbydes uddannelsesparathedsvurdering samt vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning forud for elevernes videre uddannelsesforløb.

 

For at sikre, at tilsynet m.v. med de hjemmeunderviste elever bliver udført efter principperne i ’Procedure for tilsyn med hjemmeundervisning’ samt gældende lovgivning, vil der være et årligt planlægningsmøde mellem skolerne og administrationen. På dette møde gennemgås de årlige prøveafholdelser og tilsyn, og kommende prøver og tilsyn planlægges.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Tilsynsopgaven løses indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. august 2020

1.
Procedure for hjemmeundervisning i Bornholms regionskommune (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Scenarier for specialbørnehaven Mælkebøtten

27.18.12A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-08-2020

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget orienteres

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal med udgangspunkt i de udvalgte scenarier træffe beslutning om den fremtidige bæredygtige løsning for specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten.

 

Center for Børn og Familie har i samarbejde med Center for Ejendomme og Drift udarbejdet uddybende beskrivelser af scenarie 2, 3 og 4, ligesom der er udarbejdet en plan for en inddragende proces.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    Endelig stillingtagen til valg af scenarie afventer den nærmere dialog med Svaneke Friskole

b)    Planen for den inddragende proces tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2020:

Ad. A: anbefales

Ad. B: taget til efterretning

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 25. juni 2020, at scenarierne 2, 3 og 4 for specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten skulle beskrives i dybden, ligesom der skal tilrettelægges en inddragende proces, som sikrer den kvalificerede beskrivelse af de valgte scenarier.

Mælkebøtten har pr. 11. august 2020 indskrevet 6 børn.

 

Inddragende proces

Der er udarbejdet en detaljeret inddragelsesproces (bilag 1) for parter, der vil blive berørt af ny organisering og struktur for specialbørnehaven Mælkebøtten for at sikre, at alle parter er bedst muligt klædt på til at bidrage til løsninger og perspektiver på de udfordringer, som den nye organisering medfører. Parterne i processen dækker børn, forældre, medarbejdere i institutioner der er berørt at strukturændringer, skoler (scenarie 2), paraply-/interesseorganisationer, faglige organisationer samt lokale MED-udvalg og medarbejderfora. Der er i planen også taget stilling til den interne og eksterne kommunikation.

 

Der vil blive udarbejdet en procesplan rettet mod de eksterne parter, når rammer og scenarie er besluttet. Procesplan vil indeholde præcisering af pædagogisk indhold, beslutningsramme og implementering for de respektive parter samt en milepælsplan som et styringsværktøj for den inddragende proces.

Leder af Dagtilbud vil i samarbejde med Centerchef for Børn og Familie være overordnet ansvarlig for implementering og koordinering af inddragelsesprocessen.

 

Nødvendige faciliteter for Mælkebøttens børn

Børn visiteret efter SL § 32 har sædvanligvis brug for mere plads end børn i almenområdet, hvor kravet for vuggestuer og børnehaver er hhv. 3,9 m2 og 2,5 m2. Mælkebøtten har for nuværende budget til maksimalt at rumme op til 10 børn, og i forhold til kravet om m2 fastholdes dette, også selvom budgettet i scenarie 2 nedjusteres til 8 børn, da der jf. sagsfremstillingen i juni 2020 er stordriftsfordele ved sammenlægning med Kildebakken.

 

For at sikre den nødvendige plads, er der afsat 125 m2 frit areal, og dertil kommer toiletter, gangareal, teknik-rum, depot mv. I alt må påregnes et samlet arealbehov på 255 m2 i alle scenarierne.

 

Det er også nødvendigt med hjælpemidler til eks. løft af børn, ligesom der skal være den nødvendige ventilation, lyddæmpning og ABA-anlæg mv. Dertil kommer diverse inventar og pædagogisk materiale, hvoraf dele kan genbruges fra Mælkebøttens nuværende lokaler.

 

Mælkebøttens lokaler i scenarie 2 og 4

Der er i scenarie 2 og 4 ikke taget stilling til, hvordan Mælkebøttens lokaler fremadrettet skal benyttes. Dog skal det bemærkes, at Mælkebøttens lokaler for nuværende bruges af andre faggrupper i Center for Børn og Familie (herunder psykologer). Afhængigt af, hvad Mælkebøttens lokaler fremover skal benyttes til, skal der findes en løsning for disse faggrupper. Det er ikke muligt for dem at benytte hverken Østre Skole eller Det gule hus, da lokalerne på de to matrikler benyttes til andre formål.

 

Den integrerede brugertransport

Det er muligt for børnene i Mælkebøtten at blive kørt til Mælkebøtten gennem den integrerede brugertransport. Det vil fortsat være gældende, og for alle scenarierne gælder det, at der ikke ændres i udgiften til den integrerede brugertransport.

 

Scenarie 2 Mælkebøtten integreres med Kildebakken

I dette scenarie fraflytter Mælkebøtten lokalerne i Svaneke og flyttes som enhed til Kildebakkeskolen i Tejn. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt. Minimumsbudgettet, som pt. er til ti børn, reduceres som følge af de stordriftsfordele mellem Mælkebøttens og Kildebakkens personale. De to personalegruppers samlede ekspertise betyder, at der kan afsættes færre ressourcer fremover.

 

Faglige og pædagogiske overvejelser

Ved at integrere Mælkebøtten med Kildebakken kan det specialiserede vidensmiljø omkring børnenes særlige behov og udfordringer styrkes, ligesom der kan opnås større sammenhæng af indsatsen ift. overgangen til det specialiserede skoletilbud. For at sikre sociale fællesskaber med jævnaldrende børn fortsættes et tæt samarbejde med en almen børnehave, eks. Tejn Børnehus, der ligger i samme område.

 

Organisering

Det vil være Kildebakkens ledelse, der varetager ledelsen af specialbørnehaven Mælkebøtten, så der kan opnås faglig synergi og samdrift mellem de to personalegrupper. Dermed vil Mælkebøtten ikke længere være en del af Center for Børn og Familie, men derimod Center for Skole. Det betyder også, at driftsbudgettet skal overføres fra bevilling 11 i Center for Børn og Familie til Center for Skole. Det er dermed muligt at spare en lederstilling, men det anbefales at afsættes 10 timer/uger til koordinering af arbejdet med §32 sager.

 

Alternativt kan en samarbejdsaftale indgås, hvor Center for Børn og Familie betaler Kildebakken for at varetage opgaven med at drive Mælkebøtten, som så fortsat vil være en del af bevilling 11 i Center for Børn og Familie.

 

Ombygning af Kildebakken

I samarbejde med Kildebakken er der fundet lokaler, som Mælkebøtten kan benytte.

 

Der skal etableres ABA-anlæg og i forbindelse med budget 2021 er der udarbejdet et anlægsforslag for installering af ABA-anlæg på Kildebakken. Vedtages dette ikke, skal der påregnes udgifter til etablering af ABA-anlæg svarende til anlægsforslaget (500.000 i anlægsudgifter og 35.000 i driftsomkostninger).

 

 

Bygningerne er godkendt til brug som skole og skal have en anvendelsesændring, hvilket betyder krav om opdatering til nutidige bygningsstandarter.

Der er desuden behov for en tilbygning for at få plads nok til børnene, ligesom der skal bygges en liggehal, og der skal installeres loftlifte mm. Mælkebøtten er ikke omfattet af Dagtilbudsloven og har ikke valg til frokostordning. Derfor er det ikke nødvendigt at etablere et produktionskøkken.

 

Mælkebøttens børn kan benytte skolens legeplads, og skolen og børnehaven udarbejder sammen en aftale for, hvornår de hver især kan benytte legepladsen. Der skal derfor ikke laves særskilt legeplads, ligesom Kildebakkens personalerum og badefaciliteter dækker behovet. Der skal etableres 5 yderligere parkeringspladser til børnehuset.

Anlægsudgifterne til ombygningen af Kildebakken findes i bilag 2.

 

Scenarie 3 Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på nuværende matrikel

I dette scenarie bibeholdes Mælkebøtten på nuværende matrikel, og Svaneke Børnehus flytter ind på matriklen og integreres med Mælkebøtten. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt.

 

Svaneke Friskole må ikke leje lokaler ud til Svaneke Børnehus

Børne og undervisningsministeriet har overfor Svaneke Friskole præciseret at det ikke er tilladt for en Friskole at drive udlejning af deres lokaler. Konstellationen med at Svaneke Friskole udlejer til Bornholms Regionskommune/Svaneke Børnehus betragtes derved som ulovlig og skal bringes til ophør.

Da bestyrelsen i Svaneke Friskole har et ønske om fortsat at kunne udleje til en kommunal daginstitution har de ansøgt ministeriet om en dispensation fra lovgivning. Svaneke Friskole har fået afslag på deres ansøgning om dispensation.

I afslaget fremgår det, at der ikke er mulighed for dispensation, og at Friskolen skal påbegynde en proces, der bringer orden i forholdene og blandt andet indebærer en opsigelse af lejeaftalen. Styrelsens svar kan læses i bilag 3. En formel opsigelse er endnu ikke modtaget fra Friskolen.

 

Det må derfor antages, at der skal findes en anden placering af Svaneke Børnehus end den nuværende. Derfor er der i beskrivelsen og beregningerne af scenarie 3 taget udgangspunkt i, at Svaneke Børnehus flytter sammen med Mælkebøtten. Forældrene i Svaneke Børnehus er i forbindelse med den politiske behandling orienteret om afslaget på dispensationen og dens mulige betydning for scenarie 3.

Center for Børn og Familie – Dagtilbud har været deltagende ved et forældremøde i Svaneke Børnehuse den 14. august 2020. Dele af forældregruppen i Svaneke Børnehus udtrykker frygt for at der vil blive truffet en politisk beslutning om flytning af Svaneke Børnehus uden forældrenes mulighed for indflydelse.

 

Bestyrelsen i Svaneke Friskole oplyser over for Center for Børn og Familie – Dagtilbud, at en forældregruppe på Svaneke Friskoles forestående generalforsamling den 26. august 2020 fremsætter et forslag om oprettelse af en daginstitution under Svaneke Friskole. Udfaldet af dette forslag kan få betydning for kommunens drift at et kommunalt børnehus, som beskrevet i scenarie 3.

 

Center for Børn og Familie – Dagtilbud er af Svaneke Friskole oplyst om dialog mellem Svaneke Friskole og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

 

Svaneke Friskole har mulighed for at sælge bygningen til tredje part, som kan leje bygningen ud til både Bornholms Regionskommune og Svaneke Friskole.

Bestyrelsen i Svaneke Friskole giver overfor Bornholms Regionskommune udtryk for at de er interesseret i en dialog omkring mulighederne for dette. Det har ikke inden for sagsfristen været muligt at afdække denne mulighed i dialog med Svaneke Friskole. Det bør undersøges nærmere inden der tages endeligt stilling til sagen. Dialogen findes i bilag 3.

 

Faglige og pædagogiske overvejelser

En samling mellem almenbørnehave og specialbørnehaven Mælkebøtten vil skabe større sammenhæng og udviklingspotentiale for alle børn, uagtet om de er visiteret via §32 eller via pladsanvisningen. Alle børn vi opnå større muligheder for spejling i andre børns færdigheder og adfærd.

De faglige kompetencer i de nuværende to institutionstyper vil kunne supplere hinanden i det daglige arbejde og samlingen vil være medvirkende til nytænkning af læringsmiljøer for alle børn. Med fortsat mulighed for at tage hensyn til det enkelte barn.

Planlægning af det pædagogiske arbejde og læringsmiljø er den faglig pædagogiske leders ansvar i samarbejde med Leder af Dagtilbud og den faglige konsulent.

 

Organisering

Mælkebøtten og Svaneke Børnehus vil fortsat være forankret i Center for Børn og Familie under Dagtilbud. De to medarbejdergrupper samles til en gruppe og refererer til samme faglige pædagogiske leder. Det er muligt at spare en lederstilling, men det anbefales at afsættes 10 timer/uger til koordinering af arbejdet med §32 sager.

 

Ombygning af Mælkebøtten

Den nuværende matrikel har plads nok til at rumme alle børn fra Svaneke Børnehus (10 vuggestuebørn og 31 børnehavebørn er indmeldt pr. 1. august 2020), dog skal der bygges et produktionskøkken og en liggehal. Der skal være fokus på muligheden for at etablere skærmede miljøer for børn i Mælkebøttens målgruppe, men faciliteterne til den samlede børnegruppe er tilstede.

 

Det vil være nødvendigt at udvide parkeringsarealet betydeligt, og Ejendomsservice foreslår ”forhaven” til det ældste hus omlægges til parkering for at få den fornødne plads. Der er desuden sat midler af til at flytte legepladsredskaber fra Svaneke børnehus, i tilfælde af at det bliver nødvendigt.

Anlægsudgifterne til ombygningen af Mælkebøtten findes i bilag 4.

 

 

Andre faggrupper i Mælkebøtten

For nuværende har Mælkebøtten ikke brug for alle bygningerne, og derfor benytter andre faggrupper i Center for Børn og Familie også lokalerne i Mælkebøtten, eks. psykologer, der efter fraflytningen på Almegård Kaserne midlertidigt havde brug for lokaler, frem mod en mere varig placering. Der skal findes en anden placering til disse faggrupper, hvis scenarie 3 vælges, og med situationen omkring Østre Skole kan de ikke flytte dertil. Det vurderes ikke, at disse funktioner kan flyttes til Det gule hus.

 

Scenarie 4 Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på anden matrikel

I dette scenarie flyttes Mælkebøtten ud til en almenbørnehaves matrikel og integreres med almenbørnehaven. For at vælge hvilket børnehus, Mælkebøtten skal integreres med, er der en række hensyn at tage. Det valgte børnehus skal kunne bygges om, så der kan etableres de nødvendige faciliteter til Mælkebøttens målgruppe (eks. sanserum og hygiejnerum), og det skal være muligt at skabe skærmende læringsmiljøer for Mælkebøttens børn.

 

Valg af almenbørnehave

Center for Børn og Familie har ved gennemgang af bygningsmassen sammen med Center for Ejendomme og Drift vurderet, at Børnehuset i Hasle eller Tejn Børnehus vil være mest velegnet til at blive integreret med Mælkebøtten på deres matrikel.

 

 

Scenarie 4a Børnehuset i Hasle

I dette scenarie fraflytter Mælkebøtten lokalerne i Svaneke og flyttes som enhed til den integrerede institution Hasle Børnehus. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt. Hasle Børnehus er normeret til 15 vuggestuepladser og 68 børnehavepladser, og har i august 2020 indskrevet 18 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn.

 

Faglige og pædagogiske overvejelser

En samling mellem Mælkebøtten og Hasle Børnehus vil skabe sammenhæng og udviklingspotentiale for alle børn, uagtet om de er visiteret via §32 eller via pladsanvisningen. Alle børn vi opnå større muligheder for spejling i andre børns færdigheder og adfærd.

De faglige kompetencer i de nuværende to institutionstyper vil kunne supplere hinanden i det daglige arbejde og samlingen vil være medvirkende i nytænkningen af læringsmiljøer for alle børn. Med tilbygningen og optimeringen af Hasle Børnehus vil det være muligt at tage hensyn til det enkelte barn og pædagogikken.

Planlægning af det pædagogiske arbejde og læringsmiljø er den faglig pædagogiske leders ansvar i samarbejde med Leder af Dagtilbud og den faglige konsulent.

 

Organisering

Mælkebøtten og Hasle børnehus vil fortsat være forankret i Dagtilbud, Center for Børn og Familie. De to medarbejdergrupper samles til en enkelt gruppe og refererer til samme faglige pædagogiske leder. Det er muligt at spare en lederstilling, men det anbefales at afsættes 10 timer/uger til koordinering af arbejdet med §32 sager.

 

Ombygning af Hasle Børnehus

Hasle Børnehus har en indretning der gør placeringen af en tilbygning oplagt. Der vil være en væsentlig udfordring med at etablere parkering og ordentlige tilkørselsforhold.

 

Der skal laves loftlifte, og handicapadgang. Det eksisterende ventilationsanlæg kan ikke udvides til at dække tilbygningen så der skal etableres ny ventilation.

 

Anlægsudgifterne til ombygningen af Hasle Børnehus findes i bilag 5.

 

 

Scenarie 4b Tejn Børnehus i Tejn

I dette scenarie fraflytter Mælkebøtten lokalerne i Svaneke og flyttes som enhed til den integrerede institution Tejn Børnehus. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt. Tejn Børnehus er normeret til 8 vuggestuepladser og 36 børnehavepladser og har i august 2020 indskrevet 15 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn.

 

Faglige og pædagogiske overvejelser

En samling mellem Mælkebøtten og Tejn Børnehus vil skabe sammenhæng og udviklingspotentiale for alle børn, uagtet om de er visiteret via §32 eller via pladsanvisningen. Alle børn vi opnå større muligheder for spejling i andre børns færdigheder og adfærd.

De faglige kompetencer i de nuværende to institutionstyper vil kunne supplere hinanden i det daglige arbejde, og samlingen vil være medvirkende i nytænkningen af læringsmiljøer for alle børn. Med tilbygningen og optimeringen af Tejn Børnehus vil det være muligt at tage hensyn til det enkelte barn og pædagogikken.

Planlægning af det pædagogiske arbejde og læringsmiljø er den faglig pædagogiske leders ansvar i samarbejde med Leder af Dagtilbud og den faglige konsulent.

 

Organisering

Mælkebøtten og Tejn Børnehus vil fortsat være forankret i Dagtilbud, Center for Børn og Familie. De to medarbejdergrupper samles til en enkelt gruppe og refererer til samme faglige pædagogiske leder. Det er muligt at spare en lederstilling, men det anbefales at afsættes 10 timer/uger til koordinering af arbejdet med §32 sager.

 

Ombygning af Tejn Børnehus

Det er allerede vedtaget, at der skal bygges køkken til madordning i Tejn Børnehus. Hvis dette scenarie vælges forventer Ejendomsservice at køkkenet kan være en del af den nye tilbygning.

 

Der er en lokalplan, der kræver at tilbygningen bygges lignende det eksisterende. For at kunne dette og samtidig få nok m2 kommer tilbygningen til at ligge delvist på den tilstødende matrikel, der også ejes af kommunen, men er udlagt til bolig, hvilket kræver en revision af lokalplanen eller et tillæg.

Et tillæg til lokalplanen af denne størrelse kræver først udvalgsbehandling, efterfulgt af en høringsperiode på 14 dage, sagsbehandling i plan på 1 uge og dernæst udvalgsbehandling igen. Afhængig af timingen vil det tage 3-4 mdr. samlet.

 

Den eksisterende liggehal skal rives ned så der kan bygges på denne plads der skal derfor bygges ny liggehal.

 

Anlægsudgifterne til ombygningen af Tejn Børnehus findes i bilag 6.

 

 

 

 

Tidsplan for scenarierne

Tabel 1 viser estimering af tidsplan for de forskellige scenarier.

 

Tabel 1 Tidsestimering

 

Lokalplan mdr.

Projektering mdr.

Udbud mdr.

Byggeperiode mdr.

I alt mdr.

Scenarie 2

Kildebakken

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Scenarie 3

Mælkebøtten

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Scenarie 4a

Hasle

0

 

4

 

2

 

12

 

18

Scenarie 4b

Tejn

4

 

4

 

2

 

12

 

22

Økonomiske konsekvenser

Anlægsomkostningerne ved de forskellige scenarier fordeler sig således:

 

Tabel 2 Anlægsomkostninger

 

Kr.

Anlægsberegning

Scenarie 2

Kildebakken

 Kr. 2.808.700,-

Bilag 2

Lukket bilag

Scenarie 3

Mælkebøtten

 Kr. 6.185.500,-

Bilag 4

Lukket bilag

Scenarie 4a

Hasle

 Kr. 8.396.000,-

Bilag 5

Lukket bilag

Scenarie 4b

Tejn

 Kr. 9.858.400,-

Bilag 6

Lukket bilag

Ændringen af driftsøkonomien fordeler sig således:

 

Tabel 3 Årlig ændring af driftsøkonomi ved de forskellige scenarier

Driftsudgifter pr. år i 1.000 kr.

Scenarie 2 Kildebakken

Scenarie 3 Mælkebøtten

Scenarie 4 Hasle

Scenarie 4 Tejn

Drift dagtilbud i alt

-755

-365

-365

-365

Nedjustering minimumsbudget (ti til otte børn)

-390

0

0

0

Besparelse på ledelse

-500

-500

-500

-500

Koordinator (10 t/u)

135

135

135

135

Bygningsdrift i alt

-436

-238

-200

-170

Merudgifter på adresse, hvor tilbuddet samles

49

63

285

315

Besparelse på adresse, hvor tilbud stopper

-485

-301

-485

-485

Samlet drift i alt

-1.191

-603

-565

-535

 

Som det fremgår af ovenstående, så vil der i samtlige scenarier blive sparet en lederløn samt være behov for en koordinatorstilling på 10 timer ugentligt. I scenarie 2, hvor Mælkebøtten flytter til Kildebakken, vil minimumsbudgettet endvidere sænkes fra nuværende 10 børn til otte børn. Det betyder, at driftsbesparelsen for dagtilbud i scenarie 2 lyder på 755.000 kr. årligt mod 365.000 kr. i de øvrige scenarier.

 

Besparelsen på bygningsdrift er også størst i scenarie 2, og den samlede besparelse på driften i scenarie 2 er i alt 1,2 mio. kr. årligt. Ved de øvrige scenarier er besparelsen mellem 0,5 og 0,6 mio. kr. årligt. Specifikationerne af ændringerne vedrørende bygningsdriften fremgår af bilag 7.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. august 2020

1.
Bilag 1 Procesplan for inddragelse (DOCX)

2.
Bilag 3 Notat om dialog mellem Svaneke Friskole og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (DOCX)

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag

 7.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Høringssvar og godkendelse af Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år

00.01.10P22-0003

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-08-2020

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år har været i høring, og baseret på de indkomne høringssvar er politikken justeret. Inden udgangen af 2020 præsenterer Center for Børn og Familie en detaljeret procesplan for det kommende strategiarbejdet baseret på den godkendte politik.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    De indkomne høringssvar tages til efterretning

b)    Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år godkendes med de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til

c)    Center for Børn og Familie igangsætter strategiarbejdet baseret på den godkendte politik

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2020:
Punktet blev udsat til næste møde for at kunne behandle samtlige høringssvar.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 28. maj 2020 at sende Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år i høring. Der er pr. 14. august indkommet ni høringssvar, som kan ses samlet og med administrationens svar i bilag 1. De ni høringssvar findes i deres helhed i bilag 2-10.

 

Høringssvar

Høringssvaret fra Gruppen Grøn Dannelse (bilag 3) har givet anledning til en justering af politikkens punkt 3 om Læring, trivsel og sundhed samt punkt 5 om Indsigt og udsyn. Ændringerne fremgår af tabel 1.

 

 

 

 

 

Tabel 1 Original og ændring af punkt 3 og 5

Punkt nr.

Original

Ændret til

3

Et varieret fritidsliv, hvor der er plads til leg og læring

Et varieret fritidsliv, hvor der er plads til leg og læring, inde såvel som ude

5

Verden kan inspirere til udvikling

Verden kan inspirere til udvikling, holdning og handling

5

Alle bidrag er vigtige for den bæredygtige udvikling af vores samfund og natur

Alle bidrag er vigtige for den bæredygtige udvikling, både lokalt og globalt

 

To af høringssvarene har særlig fokus på Bornholms udsatte børn og unge, og Mælkebøttens fremtid nævnes i begge, ligesom begge har konkrete forslag til indsatser på Bornholm. Disse forslag giver ikke anledning til justeringer i politikken, men tages med i det videre strategiarbejde.

De øvrige høringssvar giver ikke anledning til justeringer i politikken.

 

Det kommende strategiarbejde i Center for Børn og Familie

Med godkendelsen af Bornholms sammenhængende børne- og ungepolitik for 0-29 år igangsætter Center for Børn og Familie strategiarbejdet. I dette arbejde vil centerets nuværende politikker, strategier og handleplaner på området blive gennemgået og det vil blive vurderet, hvordan de i fremtiden er relevante. Der vil i dette arbejde blive etableret inddragende workshops med interessenter for at sikre sammenhæng på tværs af centre og relevans i det øvrige samfund.

Inden udgangen af 2020 vil Center for Børn og Familie præsentere en detaljeret procesplan for strategiarbejdet, hvor tidsplan samt inddragelsen af interessenter vil blive beskrevet yderligere.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

Det begrænsede antal høringssvar har medført, at administrationen efter høringsperiodens udløb har kontaktet flere interessenter for at få yderligere høringssvar på politikkens udformning. Der er d. 15. august 2020 modtaget yderligere 5 høringssvar, og den nye høringsfrist er onsdag d. 26. august. Der er derfor mulighed for yderligere høringssvar efter Børne- og Skoleudvalgsmødet d. 25. august 2020.

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. august 2020

1.
Bilag 1 Behandling af høringssvar Bornholms sammenhængende Børne- og Ungepolitik fra 0 til 29 år (PDF)

2.
Bilag 2 Høringssvar fra Stina Brügmann og Stine Hansen (DOCX)

3.
Bilag 3 Høringssvar fra Gruppen Grøn dannelse (PDF)

4.
Bilag 4 Høringssvar fra Sofie Kertesz (DOCX)

5.
Bilag 5 Høringssvar fra Handicaprådet (DOCX)

6.
Bilag 6 Høringssvar fra Søndermarksskolen (PDF)

7.
Bilag 7 Høringssvar fra Kildebakkeskolen (DOCX)

8.
Bilag 8 Høringssvar fra Ungdomsskolen (DOC)

9.
Bilag 9 Høringssvar fra Udsatterådet (DOCX)

10.
Bilag 10 Høringssvar fra Svartingedal Skolen (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Resultat af valg til madordning i dagtilbud 2021-2022

28.09.20G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-08-2020

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Ifølge Dagtilbudslovens § 16 er der afholdt valg til madordning for 2021-2022, og resultatet betyder, at der skal etableres produktionskøkkener i Tejn, Natur- og Skovbørnehuset samt Mariehønen. Nordstjernen og Signalhuset skal også have madordning, men der er allerede igangsat udbygning og optimering af de to huses køkkener.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

·         Resultatet af valget til madordning i dagtilbud 2021-2022 tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Hvert andet år skal der ifølge Dagtilbudslovens § 16 afholdes valg til madordning i dagtilbud, og Kommunalbestyrelsen besluttede d. 30. april 2020, at der i perioden 4.-15. maj 2020 skulle afholdes valg til madordning i dagtilbud 2021-2022. Det blev også besluttet, at Allinge børnehus var undtaget valg, da der er truffet beslutning om at der skal bygges ny institution.

 

Børne- og Skoleudvalget besluttede på udvalgsmødet d. 5. maj 2020 at udskyde valg til madordning i dagtilbud for 2021-2022 grundet covid-19. Valget blev gennemført d. 8.-19 juni i 16 ud af kommunens 17 dagtilbud (Allinge børnehus undtaget på grund af ovenstående).

 

Resultatet af valg til madordning 2021-2022

Madordningen er fravalgt i tre ud af de 16 dagtilbud (Morbærstien, Gudhjem og Nyker), hvor det i 2019-2020 blev fravalgt i seks dagtilbud. Den detaljerede opgørelse over valget ses i bilag 1.

Resultatet af valget for 2021-2022 ses i tabel 1, hvor også resultatet fra valget 2019-2020 ses.

 

Tabel 1 resultat af valg til madordning i dagtilbud 2019-2020 samt 2021-2022

Børnehus

2019-2020

2021-2022

Søstjernen

Ja

Ja

Trinbrættet

Ja

Ja

Morbærstien

Nej

Nej

Nordstjernen

Nej

Ja

Mariehønen

Nej

Ja

Natur- og Skovbørnehuset

Nej

Ja

Svaneke

Ja

Ja

Hasle

Ja

Ja

Skatteøen

Ja

Ja

Gudhjem

Nej

Nej

Nyker

Nej

Nej

Klemensker

Ja

Ja

Trilobitten

Ja

Ja

Nexø

Ja

Ja

Tejn

Undtaget

Ja

Signalhuset

Adskilt fra Trinbrættet

Afholdt ikke valg

Ja

Allinge

Undtaget

Undtaget

 

Etablering af produktionskøkkener

Resultatet af valget til madordning 2021-2022 betyder, at det er nødvendigt at etablere produktionskøkkener i Tejn Børnehus, Natur- og Skovbørnehuset i Rønne samt Mariehønen i Østermarie. Kommunalbestyrelsen godkendte d. 20. februar 2020 at etablere produktionskøkken i Nordstjernen, og Signalhuset er, som følge af beslutningen om at gøre huset permanent, også ved at få optimeret deres køkken.

 

Økonomiske konsekvenser

Anlægssagen for etableringen af de tre produktionskøkkener bliver behandlet særskilt.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 25. august 2020

1.
Bilag 1 Optælling fravalg frokostordning 2021-2022 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Sager til høring i Handicaprådet

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-08-2020

9

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Der er ingen sager til høring i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2020:

godkendt

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Gensidig orientering

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

25-08-2020

10

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2020:

Intet

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt. Anlæg


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt. Anlæg