Referat
Børne- og Skoleudvalget
03-11-2020 kl. 11:00
Skypemøde
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsordenen
  åbent 2 Dialogmøde vedr. budget 2021 - Center for Skole
  åbent 3 Dialogmøde vedr. budget 2021 - Center for Børn og Familie
  åbent 4 Distriktsgrænser på skoleområdet
  åbent 5 Udmøntning af pulje til folkeskolerne
  åbent 6 Evaluering af sommeraktiviteter 2020
  åbent 7 Elevtrivselsmåling 2020
  åbent 8 Procesplan for hjemtagelse af opgaver vedr. familiepleje
  åbent 9 Fremtiden for Svaneke Børnehus og Mælkebøtten
  åbent 10 Signalhuset som selvstændigt børnehus
  åbent 11 Ansøgning til pulje til støtte af implementering af lettere behandlingstilbud i kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR)
  åbent 12 Udmøntning af reserverede midler til opnormering i de kommunale børnehuse i 2021
  åbent 13 Inspirationsguide til arbejdet med forebyggelse af overgreb mod børn og unge
  åbent 14 Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021
  åbent 15 Udvalgets mål for budget 2021
  åbent 16 Gensidig orientering
  åbent 17 Sager til høring i Handicaprådet



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsordenen

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

1

 

 

Fraværende

Bente Helms forlod mødet kl. 16 under behandling af punkt 16.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Der afholdes dialogmøde med Center for Skole jf. punkt 2 på dagsordenen. Fra Center for Skole deltager følgende medlemmer af Center MED-udvalget:

·        Pernille Rigstad, skoleleder Hans Rømer Skole

 

 

Der afholdes dialogmøde med Center for Børn og Familie jf. punkt 3 på dagsordenen. Fra Center for Børn og Familie deltager følgende medlemmer af Center MED-udvalget:

·        Ann Rubæk-Nielsen, centerchef

·        Charlotte Bjaler, leder af Ungehuset

·        Jakob Holst, leder af PPR

·        Henrik Salinas, leder af Børne- og Familiehuset

·        Karina Holmberg, Leder af Myndighed i Psykiatri og Handicap samt Børn og Familie Myndighed

·        Karina Elkjær, leder af Det Gule Team

·        Conny Møller, familiebehandler og AMR

·        Ketty Martin, tale- og hørekonsulent i PPR (DLF)

·        Charlotte Kjøller Holm, administrativ sagsbehandler (HK)

·        Kate Mejdahl (AC)

·        Flemming Bærnthsen, pædagog i Ungehuset (SL)

·        Ulla Ahrens Larsen, pædagog i Børnehuset Skatteøen (BUPL)

 

Leder af PPR Jakob Holst deltager under punkt 11.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Dialogmøde vedr. budget 2021 - Center for Skole

00.30.02G01-0025

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter.

Resumé

Som et led i budgetprocessen afholdes dialogmøder mellem udvalg og centre med det formål, at drøfte forståelsen og realiseringen af budget 2021.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        dialogen tages til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har godkendt budget 2021 ved deres møde torsdag den 8. oktober 2020 og derfor afholdes dialogmøde mellem Børne- og Skoleudvalget og medarbejderrepræsentanter i Center for Skole.

 

Formålet med dialogmødet er, at udvalget kan uddybe de politiske beslutninger i budget-forliget, med mulighed for at repræsentanterne for centret kan stille opklarende spørgsmål hertil. Fokus er både de økonomiske forhold (op-og nedprioriteringer) og på de konkrete mål for arbejdet i 2021.

 

Med afsæt i dialogen om budgetforliget som politisk retning og ramme for arbejdet i 2021 og overslagsårene indledes dialog om, hvorledes budgetforliget mest hensigtsmæssigt føres ud i praksis. 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Dialogmøde vedr. budget 2021 - Center for Børn og Familie

00.30.02G01-0025

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

3

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter.

Resumé

Som et led i budgetprocessen afholdes dialogmøder mellem udvalg og centre med det formål, at drøfte forståelsen og realiseringen af budget 2021.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        dialogen tages til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har godkendt budget 2021 ved deres møde torsdag den 8. oktober 2020 og derfor afholdes dialogmøde mellem Børne- og Skoleudvalget og medarbejderrepræsentanter i Center for Børn og Familie.

 

Formålet med dialogmødet er, at udvalget kan uddybe de politiske beslutninger i budget-forliget, med mulighed for at repræsentanterne for centret kan stille opklarende spørgsmål hertil. Fokus er både de økonomiske forhold (op-og nedprioriteringer) og på de konkrete mål for arbejdet i 2021.

 

Med afsæt i dialogen om budgetforliget som politisk retning og ramme for arbejdet i 2021 og overslagsårene indledes dialog om, hvorledes budgetforliget mest hensigtsmæssigt føres ud i praksis. 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Distriktsgrænser på skoleområdet

17.01.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

4

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2020 at sende en ændring af distriktsgrænserne på skoleområdet i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler i forbindelse med behandlingen af tildelingsmodellen på området. Ændringen af distriktsgrænserne har nu været i høring i skolebestyrelserne, og kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om de fremtidige distriktsgrænser.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Kommunalbestyrelsen beslutter at ændre distriktsgrænserne på skoleområdet, så områderne Gudhjem og Østerlars overgår til Kongeskærskolens distrikt

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Anbefales

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2020 at godkende en justering af tildelingsmodellen på skoleområdet og at sende en ændring af distriktsgrænserne på skoleområdet i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler. Distriktsændringen indebærer, at områderne Gudhjem og Østerlars flyttes fra Hans Rømer Skolens distrikt til Kongeskærskolens distrikt. En ændring af skoledistrikter vurderes ikke at have nogen umiddelbar økonomisk betydning for det samlede skolevæsen på Bornholm, men kan vise sig at få en betydning for klassestørrelser på henholdsvis Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen, og dermed for disse skolers økonomi.

 

I lyset af Børne- og Skoleudvalgets målsætning om at gøre folkeskolen til det naturlige førstevalg og øge elevtilgangen, anbefales en ændring af distriktsgrænserne. Det forventes, at folkeskolen vil opleve en øget tilgang af elever på Kongeskærskolen, når Gudhjem og Østerlars inkluderes i skolens distrikt. Administrationen vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre denne indstilling.

 

Til trods for, at det ikke umiddelbart vurderes, at have betydning for det samlede skolevæsens økonomi, vurderes det, at Kongeskærskolens økonomi kan blive udfordret af flere små klasser. Under forudsætning af at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at der skal kompenseres ved en gennemsnitlig klassestørrelse på 21 elever, vil den nedsatte pulje muligvis kunne afhjælpe denne udfordring på såvel Kongeskærskolen som Hans Rømer Skolen, hvis skolernes gennemsnitlige elevtal er færre end 21 elever pr. klasse. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at anvende puljen til et andet formål, og dermed ikke kompensere folkeskolerne ved små klasser, vil skolerne skulle løse potentielle, økonomiske udfordringer indenfor egen ramme.

 

En ændring af distriktsgrænserne bør derfor ses i tæt sammenhæng med udmøntningen af den pulje på 1,5 mio. kr. til folkeskolerne, som kommunalbestyrelsen nedsatte i forbindelse med budgetforliget for budget 2021.

 

 

Fordeling af elever

Der er en politisk målsætning om øget elevtal i folkeskolen, og en ændret distriktsgrænse kan være et element i en sådan målsætning. Det fremtidige elevtal på såvel Hans Rømer Skolen som Kongeskærskolen efter en distriktsændring vil afhænge af flere parametre, som dog også i dag er udslagsgivende i forhold til antallet af klasser:

1.    Udviklingen i forhold til til-/fraflytning i de to skolers distrikter

2.    Familiernes skolevalg

 

Såfremt befolkningsudviklingen udvikler sig som forventet i kommunens demografifremskriv-ning, og såfremt det eksisterende mønster for skolevalg fortsætter, så vil det resultere i nedenstående elevtal for de kommende børnehaveklasser på de to skoler:

 

Tabel 1

Antal elever i børnehaveklassen på

Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen ved distriktsændring

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

Hans Rømer Skolen

33

28

29

30

32

31

31

31

Kongeskærskolen

26

26

24

26

29

27

28

28

 

Som det fremgår af ovenstående oversigt vil begge skoler skulle oprette 1-2 børnehaveklasser, hvor selv mindre forrykninger vil påvirke antallet af klasser. Kongeskærskolen vil således typisk oprette 1 klasse og Hans Rømer Skolen typisk skulle oprette 2 klasser. Denne fordeling er meget lig det hidtidige mønster på Hans Rømer Skolen, mens det skaber ændringer for Kongeskærskolen, der konsekvent har oprettet 1 børnehaveklasse om året. Herunder ses den elevmæssige fordeling uden en ændring i distriktsgrænserne:

 

Tabel 2

Antal elever i børnehaveklassen på

Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen uden distriktsændring

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

Hans Rømer Skolen

36

33

32

33

36

34

35

35

Kongeskærskolen

23

23

21

23

25

24

24

24

 

Såfremt ændringen af distriktsgrænserne bevirker, at der i Gudhjem og Østerlars ses en stigning i tendensen til at vælge lokal folkeskole, eksempelvis blot 5 elever årligt, vil denne ændring indebære oprettelsen af en ekstra klasserække på Kongeskærskolen, hvilket vil medføre yderligere udgifter for skolen.

Søskende til elever, der i dag går på Hans Rømer Skolen, og som ønskes indskrevet på Hans Rømer Skolen, vil fortsat kunne indskrives her grundet det frie skolevalg i Bornholms Regionskommune. Hvis det gennemsnitlige elevtal i klassen er mindre end 28, indskrives elever fra andre distrikter jævnfør styrelsesvedtægten for skoleområdet, der angiver, at søskende til elever på skolen går forud for andre elever uden for distriktet. Såfremt der er 28 elever i en klasse, og optaget dermed udløser oprettelsen af en ekstra klasse, er skolen ikke forpligtet til at optage disse elever.

 

Disse søskende til nuværende elever på Hans Rømer Skolen vil ligeledes kunne få fri befordring til skole jf. de gældende afstandskriterier, såfremt der ikke træffes politisk beslutning om at ændre på den frie befordring for alle elever i folkeskolen.

 

 

Konsekvenser for skolebuskørsel

Administrationen har haft dialog med BAT vedrørende konsekvenser for trafikselskaber ved ændring af Kongeskærskolens distrikt. En ændring af distriktsgrænserne som foreslået vil ifølge BAT kun bevirke ganske få tilpasninger i kørslen jf. folkeskolelovens §26, således at ændringen stort set forventes at være omkostningsneutral. En ny køreplan for BAT’s regionalruter er p.t. under udarbejdelse, hvilket gør det muligt, at tilrette de relevante bus- og skolebusruter til Kongeskærskolens ringetider.

 

Udgift til skoleårskort vil formentlig være uændret, idet der er tre zoner fra Østerlars/Gudhjem til både Allinge og Aakirkeby.

 

De skolelever på Hans Rømer Skolen, der bor i Gudhjem og Østerlars, og som derfor i dag har Hans Rømer Skolen som distriktsskole, får bevilget befordring til distriktsskolen i overensstemmelse med gældende lovgivning (BEK nr. 688 af 20. juni 2014). I Bornholms Regionskommune ydes ligeledes transport til elever, der går på en anden skole end distriktsskolen. Ovenstående forhold vil bevirke, at disse elever vil kunne få befordring til Hans Rømer Skolen, selvom de hører til Kongeskærskolens distrikt jf. de gældende afstandskriterier, medmindre der politisk træffes beslutning om at fravige fri befordring i forbindelse med frit skolevalg.

 

De elever, der fortsætter skolegangen på Hans Rømer Skolen, hvis distriktsgrænserne ændres, vil derfor skulle benytte sig af den regionale busrute til Aakirkeby.

 

 

Høring                        

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2020 at sende en ændring af distriktsgrænserne i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler. Ændringen omhandler en justering af distrikterne Kongeskær og Hans Rømer, således at Gudhjem og Østerlars fremadrettet vil høre til distrikt Kongeskær.

Der var ved høringsfristens udløb den 19. oktober indkommet høringssvar fra fem skoler. Efterfølgende er der indkommet ét høringssvar, og skolebestyrelserne på Paradisbakkeskolen, Åvangsskolen eller Ungdomsskolen har ingen kommentarer til den foreslåede ændring.

 

Skole

Høringsvar

Hans Rømer Skolen

Skolebestyrelsen på Hans Rømer Skolen påpeger den eksisterende trafikale udfordring for elever i Hans Rømer Skolens distrikt, og er bekymrede for, at en ændring af distriktsgrænserne blot forrykker problematikken til en anden gruppe børn. Med de foreslåede distriktsgrænser oprettes endnu en skole med potentielt halvandet spor, som kan være svær at drive som en økonomisk bæredygtig skole. Endvidere bemærker skolebestyrelsen, at halve spor eller årgange på skiftevis 1 og 2 spor giver store planlægningsmæssige udfordringer, da det besværliggør kontinuiteten i personalesammensætningen på årgangene, og kan gøre det svært at fastholde personalet.

Heldagsskolen

Skolebestyrelsen på Heldagsskolen tager en ændring af distriktsgrænser til efterretning, og bemærker, at en ændring af distriktsgrænser kan påvirke det lokale idrætsliv.

Kildebakken

Skolebestyrelsen på Kildebakken håber, at der har været indledende forældreinddragelse i forbindelse med forslaget om ændring af distriktsgrænser.

Kongeskærskolen

Skolebestyrelsen på Kongeskærskolen ser positivt på en udvidelse af Kongeskærskolens distrikt med området Østerlars-Gudhjem, og ser frem til en mulighed for at få øget elevtal og at være et attraktivt folkeskoletilbud for familierne i Østerlars og Gudhjem. Skolebestyrelsen gør ligeledes opmærksom på, at en stigning i elevtallet kan medføre at skolen får flere klassedelinger til små klasser i de kommende år, hvilket kan medføre en økonomisk belastning med nuværende tildelingsmodel og kan medføre udfordringer med plads/kapacitet. Skolebestyrelsen påpeger ligeledes, at Kongeskærskolens meget høje indskrivningsprocent, jf. målene for Fælles Folkeskole Bornholm, vil blive påvirket af, at der kommer en friskole ind i distriktet.

Paradisbakkeskolen

Skolebestyrelsen på Paradisbakkeskolen har ingen kommentarer.

Svartingedal Skole

Skolebestyrelsen på Svartingedal Skole hilser en ændring af distriktsgrænserne velkommen.

Søndermarksskolen

Skolebestyrelsen på Søndermarksskolen bemærker, at der med den foreslåede ændring på sigt vil ske en ændring i elevtallet på henholdsvis Kongeskærskolen og Hans Rømer Skolen. Det er derfor vigtigt at klassestørrelser på alle skoler giver både gode betingelser for læring for eleverne, men også en økonomi, der er bæredygtig for skolen og dermed giver mulighed for at drive og udvikle på den enkelte skole. Skolebestyrelsen påpeger ligeledes, at det er vigtigt at man i de ændringer der laves på skoleområdet, holder sig for øje at vi ønsker at tiltrække elever til den Bornholmske folkeskole.

Ungdomsskolen

Skolebestyrelsen på Ungdomsskolen har ingen kommentarer.

Åvangsskolen

Skolebestyrelsen på Åvangssskolen har ingen kommentarer.

 

De indkomne høringssvar påpeger sandsynligheden for at ændringen vil medføre en økonomisk belastning for Kongeskæreskolen, der vurderes at komme til at stå i samme situation, som Hans Rømer Skolen, hvor der enten etableres én klasse med mange elever, eller to klasser med færre elever. Denne situation udfordrer Hans Rømer Skolens økonomi og sammenhængskræft på tværs af årgange, ligesom det også har betydning for skolens økonomiske råderum. Skolebestyrelserne er bekymrede for, at det samme kan ske på Kongeskærskolen.

På Bornholm er det politisk besluttet, at alle elever på øen kan benytte sig af frit skolevalg, og dermed ikke er bundet til distriktsskolen. Administrationen forventer dog, at Kongeskærskolen vil opleve en øget tilgang af elever, når Gudhjem og Østerlars inkluderes i Kongeskærskolens distrikt, hvilket er i overensstemmelse med de politiske målsætninger.

 

Økonomiske konsekvenser

En ændring af distriktsgrænserne vil, med den aktuelt gældende tildelingsmodel, ikke ændre væsentligt på den samlede, kommunale økonomi på skoleområdet. Ændringen vil dog betyde, at Kongeskærskolen kan blive økonomisk belastet af mange små klasser, hvis der sker en ændring i søgemønsteret i Gudhjem og Østerlars, så folkeskolen i højere grad vælges til.

 

Under forudsætning af at kommunalbestyrelsen beslutter en ændret tildelingsmodel med en pulje til kompensation til skoler med klasser, der gennemsnitligt er mindre end 21 elever, vil Kongeskærskolen stadigt kunne blive lidt økonomisk svækket af enkelte årgange med små klasser, men grundet puljen ikke opleve en systematisk, økonomisk belastning. Den samlede, kommunale økonomi vil få en ekstraudgift, hvis der systematisk kommer meget små klasser på både Kongeskærskolen og Hans Rømer Skolen.

 

I det følgende tages udgangspunkt i de nuværende klasser på Kongeskærskolen og Hans Rømer Skole samt prognosetallenene for børnehaveklasserne beskrevet i tabel 1 og 2. Alle årgange er fremskrevet uden ændringer.

 

Der er lavet 3 scenarier for, hvordan trækket fra de to skoler vil blive, såfremt der etableres en pulje, der kompenserer for gennemsnitligt færre end 21 elever: 1) uændrede distriktsgrænser, 2) ændrede distriktsgrænser og 3) ændrede distriktsgrænser suppleret af en lille vækst på 5 elever årligt til Kongeskærskolen fra det nye distriktsområde. Disse scenarier er illustreret i grafen nedenfor.

 

Ved et uændret elevtal og ændrede distrikter vil der være en lille gevinst ved at en enkelt årgang på Hans Rømer skolen kommer ned på præcis 28 elever ifølge prognosen. Der tages dog forbehold for prognosens usikkerhed. Ved ændrede distrikter og en lille vækst i elevtallet vil mange mindre årgange på Kongeskær skabe en voksende udgift.

 

Det er her forudsat at kommunalbestyrelsen følger hidtidig praksis, at alle børn der ønskes optaget på en skole bliver optaget, også elever fra andre distrikter, så der i stedet for én stor klasse, vil blive etableret to små klasser på den pågældende årgang.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Samlede høringssvar (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Udmøntning af pulje til folkeskolerne

17.01.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

5

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen indgik den 28. august 2020 et budgetforlig for 2021. I dette budgetforlig indgik en pulje på 1,5 mio. kr. som blev afsat til folkeskolerne i forbindelse med arbejdet med en ændret tildelingsmodel. Mulige udmøntninger af puljen forelægges hermed til politisk drøftelse.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Kommunalbestyrelsen sender forslag til udmøntning af puljen i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Anbefales

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen sendte den 20. februar 2020 sendt muligheden for at oprette en pulje til strukturelle udfordringer på skolerne i høring. Efterfølgende har der været drøftelser af tildelingsmodellen på skoleområdet og dermed også mulige anvendelser af en pulje til strukturelle udfordringer på skoleområdet.

 

I forbindelse med budgetforliget den 28. august 2020 og den endelige vedtagelse af budgettet den 8. oktober 2020, har kommunalbestyrelsen besluttet at afsætte en pulje på 1,5 mio. kr. i 2021 og overslagsårene til folkeskolerne.

 

Administrationen foreslår følgende proces for udmøntningen:

 

Procesplan

Dato

Aktivitet

3. november

Børne- og Skoleudvalget behandler udmøntningen af puljen.

18. november

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandler udmøntningen af puljen.

26. november

Kommunalbestyrelsen sender forslag til udmøntning af puljen i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler.

15. januar

Høringsfrist

Primo februar 2021

Børne- og Skoleudvalget behandler høringssvar

Medio februar 2021

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandler høringssvar

Ultimo februar 2021

Kommunalbestyrelsen behandler høringssvar og beslutter en endelig udmøntning af puljen.

 

 

Muligheder for udmøntning af puljen

Administrationen opstiller herunder følgende mulige udmøntninger af puljen til strukturelle udfordringer på skoleområdet, som også er fremkommet på baggrund af politiske overvejelser. Mulighederne er ikke indbyrdes ekskluderende, og der kan derfor vælges flere kombinationer af nedenstående forslag:

 

  1. Kompensation for klasser med færre end 21 elever
    Puljen kan anvendes til at kompensere skolerne for små klasser, der har færre end 21 elever gennemsnitligt. En sådan pulje vil ikke udgøre en fast udgift, men derimod variere med elevtal modsat demografitilpasningen. Dette medfører, at et faldende elevtal vil udløse en større udgift til at kompensere for den generelle dynamik, hvor økonomien følger elevtallet.

Konsekvenserne af dette forslag er blevet beregnet historisk og vurderet fremadrettet, som det fremgår af nedenstående tabel. Forudsætningen for beregningerne er, at en skole ikke skal kompenseres fordi en enkelt klasse har under 21 elever, men når elevtallet gennemsnitligt på skolen er under 21 elever pr. klasse, samt at antallet af klasser optælles som færrest mulige klasser på en årgang. Har en skole således 75 elever på en årgang, og eleverne er fordelt dem i fire klasser med henholdsvis 19, 18, 19 og 19 elever, vurderes skolen ud fra at den kunne have samlet dem i tre klasser med 25 i hver.

Mangler en skole elever for at opnå en klassestørrelse på gennemsnitligt 21 elever pr. klasse, kompenseres skolen for det manglende elevtal, med et gennemsnitlig takstbeløb pr. elev på 44.417 kr. i 2021-priser, der angiver et gennemsnitligt taxameterbeløb. I indeværende års priser ses udgifterne i forbindelse med en pulje til strukturelle udfordringer som beskrevet. Tallene for 2021 er baseret på elevtal pr. 5. september 2020.

 

Manglende antal elever for at opnå 21 pr. klasse

2021

2020

2019

2018

2017

Hans Rømer Skolen

25

4

5

12

 

Kongeskærskolen

 

 

 

6

 

Paradisbakkeskolen

 

 

 

 

 

Svartingedal Skole

 

8

28

16

6

Søndermarksskolen

 

 

 

 

 

Åvangsskolen

5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildeling som kompensation

2021

2020

2019

2018

2017

Hans Rømer Skolen

1.110.425

194.000

237.000

565.200

 

Kongeskærskolen

 

 

 

282.600

 

Paradisbakkeskolen

 

 

 

 

 

Svartingedal Skole

 

388.000

1.327.200

753.600

279.600

Søndermarksskolen

 

 

 

 

 

Åvangsskolen

222.085

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt kompensation til skoler med små klasser

1.332.510

582.000

1.564.200

1.601.400

279.600

 

 

 

 

 

 

Der vil med et gennemsnitligt taxameter således være en væsentlig, variabel udgift, som kommunalbestyrelsen kan finansiere for at kunne undgå demografitilpasningen på skolerne.

 

Økonomiske konsekvenser
Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at korrigere for demografitilpasningen på skolerne, anbefaler administrationen at organisere denne korrektion som en ikke-overførbar bevilling, hvor differensen mellem det budgetterede beløb og dét, der uddeles automatisk, tilfalder kommunekassen.

Administrationen skønner, at der vil være behov for en bevilling hen over årene på 1,5 mio. kr. Eventuelle uforbrugte midler vil automatisk tilfalde kassen, mens et ekstra forbrug ligeledes automatisk vil blive trukket fra kassen.

 

Afledte effekter
Modellen repræsenterer et supplement til den eksisterende model. Dette supplement vil lette det økonomiske pres på de almenskoler, der har de væsentligste økonomiske udfordringer. Modellen er dog i modstrid med kommunens generelle udgiftsfordeling, der fordrer, at færre borgere giver færre midler, mens flere borgere giver flere midler.
Denne udvidede tildeling, der ikke er fast, men ændres som følge af behovet for supplement, fordrer rent teknisk en tildeling uden overførselsret. Administrationen vurderer derfor, at dette vil være en tildelingsform, der generelt svækker kommunens muligheder for økonomisk styring.



  1. Kompensation til små SFO’er
    I forbindelse med en indledende drøftelse af udmøntningen af den pulje, der blev afsat i forbindelse med budgetforliget, besluttede Børne- og Skoleudvalget den 22. september 2020, at der snarest skulle være en drøftelse af, om forholdene for folkeskolernes SFO’er kunne indgå.  

 

I 2016 blev der udarbejdet et notat om små SFO’er med henblik på at beregne, hvornår en SFO kunne anses for at være økonomisk og pædagogisk bæredygtig: et break-even. Break-even blev på daværende tidspunkt vurderet til at afhænge af om SFO’en skulle løfte opgaven med en praktikstuderende. Uden praktikstuderende ville break-even være 47,11 børn og med en studerende i praktik ville break-even være 52,36 børn.

Overordnet set ville break-even hen over årene være ca. 50 børn.

 

Siden 2016 er lønningerne fremskrevet, takstbeløbet, som SFO’erne tildeles, er ligeledes pris-og lønfremskrevet. Endvidere er SFO’ernes åbningstid øget lidt grundet kortere skoledage, men ved samme lejlighed blev takstbeløbet øget, så der var fuld kompensation for den øgede åbningstid.

 

Økonomiske konsekvenser
I 2021 er basistildelingen til en SFO 130.180 kr. og takstbeløbet for et SFO-helårsbarn er 22.224 kr.

 

Hver måned opgøres antallet af SFO-børn i hver SFO, og efterfølgende korrigeres den økonomiske tildeling i overensstemmelse med hvor mange børn, der faktisk har været i SFO.

 

På baggrund af den løbende tilpasning af tildelingen, så den svarer til væksten i udgifter og ændringer i lønniveauer, samt en vurdering af, hvordan økonomien balancerer i den mindste SFO (Kongeskær), vurderer administrationen, at break-even fortsat ligger på 50 helårsbørn.

 

I budget 2021 er der på baggrund af befolkningsprognosen, de aktuelle elevtal i indskolingen samt søgningen til SFO, skønnet følgende elevtal i SFO i 2021:

 

 

SFO i 2021

SFO

Helårsbørn

Kongeskær SFO

 

52

Svartingedal SFO

 

67

Slusen (Hans Rømer Skolens SFO)

101

Paradisbakkeskolen SFO

138

Frito (Søndermarksskolens SFO)

151

Åstedet (Åvangsskolens SFO)

177

I alt

686

 

 

Afledte effekter
Modellen repræsenterer et supplement til den eksisterende tildelingsmodel. Dette supplement vil lette det økonomiske pres på de almenskoler, der har de væsentligste økonomiske udfordringer. Modellen er dog i modstrid med kommunens generelle udgiftsfordeling, der fordrer, at færre borgere giver færre midler, mens flere borgere giver flere midler.

En udvidet tildeling, der ikke er fast, men ændres som følge af behovet for supplement, fordrer rent teknisk en tildeling uden overførselsret. Administrationen vurderer derfor, at dette vil være en tildelingsform, der generelt svækker kommunens muligheder for økonomisk styring.

 

 

3.   Årlig, socioøkonomisk undersøgelse
Den afsatte pulje kan anvendes til finansiering af en årligt gentaget undersøgelse af de socioøkonomiske forhold på skoleområdet på Bornholm i 2021 og 2022. De socio-økonomiske forhold for de enkelte skoler vil typisk kun rumme mindre udviklinger årligt, og det er derfor mere validt at have flere års sammenligningsgrundlag. I lyset af, at Svartingedal Skole er ved at etablere en overbygning, der bevarer elever på Svartingedal Skole frem for at de påbegynder skolegangen i 7. klasse på Åvangsskolen. Da alder er en socioøkonomisk faktor, der ifølge Index-100 har tyngde, anbefaler administrationen, at undersøgelsen gennemføres årligt indtil overbygningen er fuldt etableret på Svartingedal Skole.

 

Da kommunalbestyrelsen den 17. september besluttede, at ca. 11 mio. kr. fremadrettet skal fordeles ud fra undersøgelsens resultater, vil de enkelte skolers tildeling afhænge af at grundlaget er rimeligt retvisende. På grund af ændringer i aldersfordelingen på især 2 skoler vurderes en ajourføring i 2021 og 2022 som relevant.

 

En årlig ajourføring koster ca. 70.000 kr.

 

Ovenstående muligheder repræsenterer delelementer, der kan kombineres, og således skal der ikke nødvendigvis vælges mellem de opstillede varianter. Såfremt alle tre delelementer tilvælges, kan det have betydning for økonomistyringen på lang sigt, idet der kan opstå behov for et større beløb end de afsatte 1,5 mio. kr., hvis der ses en væsentlig nedgang i antal børn i skolernes SFO’er eller hvis der opstår yderligere behov for kompensation ved klasser med gennemsnitligt mindre end 21 elever.

 

Økonomiske konsekvenser
I 2021 vil udgiften til ”kompensation ved klasser på færre end 21 elever” med elev og klassetal opgjort pr. 5. september 2020 blive 1.332.510 kr. I 2021 vil udgiften til ”kompensation til ”SFO’er med færre end 50 elever” afhænge af elevtallet, der løbende korrigeres, men bliver dette som forventet i budget 2021, vil der ikke være nogen udgifter.

Administrationen anbefaler, at puljen etableres som en pulje uden overførselsret, da behovet for kompensation afhænger af klassernes og SFO’ernes størrelser, og derfor kan være meget svingende. Bliver puljen etableret med overførselsret indebærer det, at svingninger i elevtal kan resultere i, at skoleområdet skal iværksætte potentielt store, ekstraordinære besparelser indenfor eget budget.

 

Administrationen afrapporterer årligt til Børne- og Skoleudvalget i november måned, hvor det opgøres, hvor stort trækket er på bevillingen, så udvalget får mulighed for at holde sig orienteret om udviklingen.

I 2021 og 2022 vil en ajourføring af grundlaget for socioøkonomisk tildeling forventes at koste ca. 70.000 kr. pr. år.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

Åbent  punkt

 6  Evaluering af sommeraktiviteter 2020

17.04.00Ø34-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

6

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

KL og regeringen indgik den 9. juni 2020 et partnerskab, som indebar, at der blev afsat en pulje på 200 mio. kr., der skulle understøtte, at alle danske børn og unge fik den bedst mulige sommer med mulighed for at deltage i både faglige og sociale fællesskaber og aktiviteter efter forårets coronabegrænsninger. Bornholms Regionskommune modtog ca. 1,2 mio. kr. fra puljen. En evaluering af de bornholmske sommeraktiviteter forelægges til politisk orientering.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Børne- og Skoleudvalget tager evalueringen til efterretning

 

Børne- og skoleudvalget den 3. november 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Efter forårets coronarelaterede begrænsninger for socialt samvær, afsatte KL og regeringen 200 mio. kr., der skulle understøtte, at alle danske børn og unge fik den bedst mulige sommer med mulighed for at deltage gratis i både faglige og sociale fællesskaber og aktiviteter. Målet var derfor, at der blev etableret et bredt udbud af sommeraktiviteter for børn og unge i alderen 6-17 år i alle landets kommuner.

 

Aktiviteterne skulle som udgangspunkt bestå af både faglige aktiviteter og fritidsaktiviteter med fokus på leg og læring. Sommeraktiviteterne skulle desuden understøtte et socialt og trivselsmæssigt formål med fokus på fællesskaber. Børnene måtte gerne blive udfordret og prøve nye og anderledes aktiviteter. Herudover skulle kommunerne skulle desuden samarbejde tæt med civilsamfundsorganisationer, foreninger, kulturinstitutioner mv. om at løfte opgaven.

 

Udbud af sommeraktiviteter på Bornholm
Bornholms Regionskommune modtog et brev fra Børne- og Undervisningsministeriet den 10. juni forud for skolernes sommerferie fredag d. 26. juni 2020. De enkelte kommuners tildeling blev beregnet ud fra kommunes antal unge i alderen 6 til 17 år, og Bornholm blev således tildelt et tilskud på 1.196.000 kr. Børne- og Skoleudvalget besluttede den 22. juni, at deltage i projektet og lade administrationen udbyde tilbud til de bornholmske børn og unge i overensstemmelse med puljens formål.

 


Center for Skole, Administration og rådgivning sammensatte i samarbejde med DGI en bred vifte af sommerferietilbud fra både idrætsforeningerne og fra en række forskellige kulturinstitutioner på Bornholm. Både dagtilbuddene og de ugelange sommercamps blev offentliggjort på folkeskolerne, på kommunens og DGI’s hjemmesider og via de lokale medier. Der blev også etableret et samarbejde med BO42 i Rønne i forbindelse med sommeraktiviteterne.

Der blev desuden produceret en flyer med tilbud om de mange sommercamps, som blev runddelt klassevis på alle skoler torsdag den 25. juni.

 

 

Evaluering

Tilbagemeldingerne har været meget positive fra såvel børn og forældre som udbyderne, I gennemsnit har 70 bornholmske børn hver eneste dag i sommerferiens 6 uger deltaget i en af de mange læringsaktiviteter. Hver dag har ca. 35 børn været i gang med kunst-, kultur- eller naturaktiviteter, og ca. 35 børn har deltaget i bevægelse- og sportsaktiviteter.

 

Mange børn udtrykte et ønske om at deltage igen til næste år, ligesom alle udbydere er villige til at indgå samarbejde på ny, hvis mulighed for at gentage projektet byder sig.

 

I forbindelse med aftalen om et samarbejde med de respektive foreninger og institutioner, blev arrangørerne forpligtet til at give kort tilbagemelding på aktiviteten førend midlerne blev udbetalt. Disse tilbagemeldinger udgør dermed evalueringen af sommeraktiviteterne. Herunder er de vigtigste pointer fra evalueringen oplistet:

 

-      De bornholmske børn i alderen 7-12 år, har været glade for muligheden for at deltage i både motionsprægede og mere fagligt orienterede sommeraktiviteter. Mange børn mellem 10 og 12 år har ikke noget aktivitetstilbud i sommerperioden, hvor en del forældre har sæsonarbejde.

 

-      Eventuelt kommende sommeraktiviteter skal planlægges i god tid, så der er mulighed for at involvere de mest sårbare børn. Det var vanskeligt at få disse børn engageret med den korte tidsramme, men samarbejder med Værftet, Bo42 og Barnets Blå Hus gjorde, at en del sårbare børn deltog i aktiviteterne og fik meningsfulde oplevelser.

 

-      Tilbuddene skal være af en vis varighed: Aktiviteterne skal udfylde en ”arbejdsdag” eller minimum 4 timer. Nogle idrætsforeninger har meddelt, at 4 timer var lang tid at aktivere indenfor én sportsgren. Aktiviteterne kan også med fordel forløbe over flere dage, fx som de ugelange sommercamps, der forløb over fire eller fem dage.

 

-      Den samlede oversigt med tilbud af sommeraktiviteter gav overblik for forældre og børn, og var en borgervenlig indgang til udbuddet af aktiviteter.

 

-      Der kan med fordel indføres en lille brugerbetaling for at deltage i aktiviteterne, så det undgås, at tilmeldte børn ikke dukker op. Det er dog vigtigt, at prisen er overkommelig, så det i videst muligt omfang sikres, at alle børn har mulighed for at deltage

 

-      Der blev udbudt en uges aktiviteter rettet mod de 12-17 årige, men der var ikke stor aktivitet. Med den aldersgruppe skal aktiviteter udbydes i bedre tid.

 

Opsummerende vurderer administrationen, at afviklingen af sommeraktiviteter i sommeren 2020 var succesrig med en række læringspunkter, som kan medtages ved eventuelt fremtidige, lignende projekter.

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune blev bevilget 1.196.000 kr. til etablering af sommeraktiviteter for børn og unge i sommeren 2020. I forbindelse med afviklingen har de samlede udgifter beløbet sig til 1.049.721 kr., hvilket bevirker et samlet restbeløb på 146.279 kr. Heraf skal afholdes udgifter til timeforbruget i Center for Skole, Administration og rådgivning samt til den påkrævede revision. Dermed fremkommer et restbeløb på 107.861 kr., som skal tilbagebetales til staten.

 

Økonomisk oversigt

Bevilling

1.196.000 kr.

Sommeraktiviteter 2020

1.049.721 kr.

Timeregnskab, Adm. og rådgivning

30.418 kr.

Revision

8.000 kr.  

Restbeløb

107.861 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Evaluering af kultur, natur og særlige sommerferiearrangementer 2020 (PDF)

2.
Evaluering af forenings-sommeraktiviteter 2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Elevtrivselsmåling 2020

17.00.00G00-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

7

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Skolerne har, med baggrund i trivselsmålingen fra 13. august 2020, udarbejdet handleplaner for arbejdet med forbedring af elevernes trivsel for skoleåret 2020/2021.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller at

·        Orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalgets mål for budget 2021 indebærer en målsætning om, at trivslen på de bornholmske folkeskoler skal øges, så Bornholm kommer op på eller over landsgennemsnittet på de fire trivselsindikatorer i den nationale trivselsmåling.

 

Som efterspurgt på BSU’s møde 24. september 2019, har emnet været behandlet på Samrådet for folkeskolerne den 22. september 2020, hvor skolechefen fremlagde de overordnede indsatser, hvilket blev suppleret af indsatser på henholdsvis Svartingedal skole og Paradisbakkeskolen.

 

Den nationale trivselsmåling blev indført i forbindelse med skolereformen, og gennemføres årligt på samtlige folkeskoler i Danmark. De fire nedenstående indikatorer i målingen opgøres på en skala fra 1-5. Resultatet af den nyeste trivselsmåling indenfor hvert område er opgjort herunder set i forhold til det bornholmske gennemsnit for de seneste fem år samt landsgennemsnittet.

 

 

Seneste måling

BRK-gennemsnit for 5 år

Landsgennemsnit

Social trivsel

4,0

4,0

4,1

Faglig trivsel

3,6

3,6

3,7

Støtte og inspiration

3,2

3,2

3,2

Ro og orden

3,6

3,5

3,8

 

Se i øvrigt nedenstående skema med de skoleopdelte resultater.

 

På 3 af 4 indikatorer ligger de bornholmske folkeskoler under landsgennemsnittet, hvor den største afvigelse ses i forhold til ’Ro og orden’, hvor Bornholm ligger 0,2 under landsgennemsnittet.

 

Trivselsmålingen gennemføres normalt i årets første kvartal. Grundet den nationale nedlukning af folkeskolerne i forbindelse med COVID-19, blev målingen i 2020 først gennemført i andet kvartal fra maj til juni, og de samlede rapporter blev fremsendt fra ministeriet den 13. august 2020.

 

Folkeskolernes resultater 4.-9. klasse
I nedenstående tabel ses folkeskolernes resultater for eleverne i 4.-9. klasse de to seneste skoleår indenfor hver af de fire indikatorer. Resultaterne, der er markeret med grønt, indikerer enten, at et af Børne- og Skoleudvalgets mål er indfriet eller, at resultatet er på eller over landsgennemsnittet. De gult markerede resultater viser, at udfaldet er på eller over kommunegennemsnittet.

 

 

 

Overordnet set er der sket en lille forbedring på kommuneniveau, der dog dækker over lokale udsving på de enkelte skoler.

 

Folkeskolernes resultater 0.-3. klasse
Resultaterne for 0.-3. indgår ikke i denne sammenligning, da de opgøres på en anden måde, hvor man ikke operer med trivselsindikatorer. Eleverne i indskolingen bliver spurgt om mange af de samme ting, men har kun tre svarmuligheder. I nedenstående tabel ses udvalgte eksempler – tallene fra sidste år står i parentes:

 

 

Nej %

Ja, lidt %

Ja, meget %

Er du glad for din skole?

2,9 (4,3)

27,7 (28,5)

69,4 (67,2)

Er du glad for din klasse?

3,5 (4,8)

31,5 (31,9)

65,1 (63,3)

Er du glad for dine lærere?

2,2 (2,4)

18,6 (17,0)

79,2 (80,6)

 

Overordnet set er resultaterne i indskolingen mere positive end i resten af skoleforløbet, selv om de ikke er direkte sammenlignelige.

 

 

Trivselsarbejdet på skolerne

Skolerne arbejder med et trivselsårshjul, hvor skolerne analyserer egne resultater fra trivselsmålingen og drøfter dem med elevråd, personale og skolebestyrelse. Der udarbejdes desuden en handleplan for skolens arbejde med elevernes trivsel.

Som tidligere nævnt er trivselsrapporterne for både skoler og samlet center udsendt senere i år, og derfor er arbejdet med handleplanerne ligeledes forsinket. På alle skoler arbejder man dog målrettet og løbende med at forbedre elevtrivslen. I nedenstående skema ses eksempler på de trivselstiltag, der arbejdes med på de forskellige skoler:

 

Skole

Arbejder blandt andet med:

Hans Rømer Skolen

Faglige fællesskaber – der arbejdes med faglig trivsel i fagteams

Styrkelse af den inkluderende klasseledelse

Forbedre feedback-kultur

Flere ressourcer til inklusions- og faglige vejledere

Heldagsskolen

”Min bog” – forbedret selvindsigt og deraf bedre deltagelse i fællesskab

Medbestemmelse af indhold og metode

Demokrati og mulighed for indflydelse

Kildebakken

Individuelle regler og hensyn

Fokus på arbejdsmiljøet i samarbejde med elevrådet

Professionelle rollemodeller

Kongeskærskolen

Trivselskonferencer

Forældreaftaler

Paradisbakkeskolen

Rettighedsskole – herunder:

  • Rettighedsråd
  • Trivselsvandring (fokus på de fysiske rammer)
  • Ekstra trivselsmåling (baseline med klassevis fokus handleplaner)
  • Medbestemmelse

Svartingedal Skole

Koordinerende trivselsteam

Gå Glad på weekend

Dansebånd-

Venskabsklasser

Søndermarksskolen

Udviklingsprojekt om klasseledelse

Målrettede indsatser på de enkelte årgange i samarbejde med inklusionsvejledere og ledelse – f.eks. den attraktive samarbejdspartner

Åvangsskolen

Co-teaching

To-voksen-ordning I indskolingen

 

Folkeskolerne har derudover arbejdet med aldersvarende, trivselsrelaterede materialer i uge 36, der er kommunal trivselsuge. Alle skoler deltager desuden i et kompetenceudviklingsforløb omkring udviklingen af pædagogiske læringsfællesskaber (PLF), der skal sikre, at de lokale vejlederes kompetencer sættes bedre i spil, og dermed kommer til at gøre en positiv forskel for både elevernes faglige og sociale trivsel.

 

Videre proces

Trivselsrapporten giver ikke anledning til at konkludere, at der ses en entydig bedring i trivslen, da det overordnede billede er, at tallene ikke ændrer sig mærkbart. Denne tendens er således endnu mere udtalt på landsplan, hvor de nationale tal stort set er uændrede siden trivselsmålingerne blev indført i 2015.

 

I forbindelse med ”Fælles Folkeskole Bornholm” er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal stille skarpt på forholdene vedrørende elevtrivsel samt arbejde målrettet med udfordringen omkring elevfravær og skolevægring. Arbejdsgruppen skal udvikle et koncept, der understøtter skolerne i at øge elevernes trivsel og reducere elevfravær og skolevægring. Konceptet skal være informeret af evidens og ’best practice’ på baggrund af gode, praktiske erfaringer på tværs af skolerne.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Trivselsmåling 0.-3. klasse (PDF)

2.
Trivselsmåling 4.-9. klasse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Procesplan for hjemtagelse af opgaver vedr. familiepleje

27.30.04P00-0369

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

8

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé                                            

Familieplejeopgaven skal pr. 1. januar 2021 varetages af Center for Børn og Familie, og der oprettes en selvstændig afdeling til formålet. Center for Børn og Familie har siden annulleringen af udbuddet forberedt den kommende organisationsændring, så opgaven kan varetages pr. 1. januar 2021.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Procesplanen for hjemtagelsen af opgaver vedr. familiepleje tages til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Udbuddet af familieplejeopgaven på Bornholm blev annulleret, og opgaven hjemtages til Center for Børn og Familie pr. 1. januar 2021. Siden afgørelsen om hjemtagelsen har Center for Børn og Familie derfor arbejdet på både den organisatoriske forankring af opgaven, men også med løbende at informere plejefamilierne. Center for Børn og Familie prioriterer at skabe en sikker og tryg forankring af familieplejeopgaven, inden arbejdet med at evaluere og udvikle centerets udfører-del fortsættes.

 

Etablering af afdelingen Familieplejeteam i Center for Børn og Familie

De opgaver, der skal varetages som følge af hjemtagelsen, vil blive forankret i udfører-delen af Center for Børn og Familie, ligesom de øvrige indsatser, som Myndighed visiterer til. Der oprettes derfor en selvstændig afdeling bestående af fire familieplejekonsulenter, inkl. ledelse.

 

Den nye afdeling vil arbejde med både hjerne og hjerte og med udgangspunkt i den nyeste forskning og viden på området, og forankringen i Center for Børn og Familie vil sikre et tværfagligt metodemæssigt mindset. Der forventes desuden synergieffekter i form af videndeling, fælles kompetenceudvikling, smidige samarbejdsstrukturer, øget kendskab og dermed en højnet samhørighed til familieplejeområdet.

 

Offentliggørelse af leder af Familieplejeteamet forventes i starten af november 2020, og stillingsopslag til de tre familieplejekonsulenter annonceres i uge 45.

 

Løbende information til plejefamilier

For at imødekomme de forventninger og bekymringer, som plejefamilierne kunne have i forbindelse med overgangen fra Familieplejen til Bornholms Regionskommune, har Center for Børn og Familie afholdt et dialogmøde med plejefamilierne d. 28. september 2020. Her havde plejefamilierne mulighed for at stille spørgsmål til servicedirektør Trine Dorow, centerchef Ann Rubæk-Nielsen samt øvrige nøglepersoner fra centeret. Invitationen til mødet ses i bilag 1.

Efter dialogmødet modtog deltagerne en mail med kontaktperson i centeret, ligesom der forventes endnu et dialogmøde i slutningen af november eller starten af december.

 

Procesplan frem mod 1. januar 2020

Med den organisationsændring i Center for Børn og Familie, som hjemtagelsen vil medføre, følges procesplanen i tabel 1.

 

Tabel 1 Procesplan for hjemtagelse af opgaver vedr. familiepleje

2. sept. 2020

Familieplejen blev orienteret om annullering af udbuddet.

3. sept. 2020

Politisk orientering om annulleringen.

28. sept. 2020

Dialogmøde med plejefamilier.

Plejefamilier blev præsenteret for den organisatoriske forankring i udfører-delen af centeret, ligesom plejefamiliernes forventninger og bekymringer i forbindelse med overgangen blev drøftet.

5. okt. 2020

Centerledelsen i Center for Børn og Familie drøftede fysisk placering af kommende medarbejdere, herunder at de placeres sammen med udfører-delen og ikke Myndighed.

Centerledelsen drøftede desuden omfanget af lokaler til varetagelsen af opgaven, herunder krav til lokaler til samvær mellem biologiske forældre og anbragte børn.

8. okt. 2020

Udvikling af den lovpligtige efteruddannelse for plejefamilier påbegyndt.

9. okt. 2020

Aftale indgået mellem Center for Børn og Familie og Løn og Personale om udbetaling af vederlag. Tøj og lommepenge udbetales – som nu – via Regnskab, ligesom Regnskab også skal udbetale kostpenge til plejefamilier.

14. okt. 2020

Dialog med Myndighed om vurdering af samvær.

For nuværende varetager Det tværgående støttekorps størstedelen af samværsopgaverne (både almindeligt og overvåget samvær). For enkelte familier varetages opgaven af Familieplejen efter aftale med Myndighed. De pågældende samværsopgaver skal genvurderes i forbindelse med hjemtagelsen, herunder samværets omfang, kompleksitet og ressourceforbrug).

19. okt. 2020

CenterMED informeres om status på den kommende organisationsændring

20. okt. 2020

Sammen med relevant økonomikonsulent startes opbygning af kontoplan for området, så området adskilles fra Myndighed.

21. okt. 2020

Pladsanvisning og koordinering opstarter registrering af alle kontrakter med vederlag, så Løn og Personale kan udbetale vederlag.

2.-8. nov. 2020

3 familieplejekonsulent-stillinger annonceres.

3. nov. 2020

Orientering af Børne- og Skoleudvalget.

Primo nov. 2020

Offentliggørelse af leder af Familieplejeteam

1. dec. 2020

Orientering af Børne- og Skoleudvalget.

1. jan. 2021

Familieplejeopgaven varetages af Bornholms Regionskommune.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Bilag 1 Brev til plejefamilier (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Fremtiden for Svaneke Børnehus og Mælkebøtten

27.18.12A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

9

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I løbet af udarbejdelsen af de tre scenarier for Mælkebøtten, har Svaneke Friskole fremsendt forslag til ny aftale for Svaneke Børnehus’ lejemål. Dermed hænger fremtiden for Svaneke Børnehus og Mælkebøtten sammen; skal Svaneke Børnehus forblive i nuværende lokaler tæt på Svaneke Friskole og Mælkebøtten flyttes til enten Kildebakken eller andet børnehus, eller skal Svaneke Børnehus fusioneres med Mælkebøtten på Mælkebøttens matrikel.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        Svaneke Børnehus flytter ud af de nuværende lokaler og fusioneres med Mælkebøtten (scenarie 3).

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Børne- og Skoleudvalget kan ikke anbefale indstillingen, idet udvalget afventer dialog med forældrene i Svaneke Børnehus. Udvalget ønsker desuden flere faktorer belyst, herunder mulighed for at tilbagekøbe Svaneke Børnehus samt frasalg af det gamle hovedhus i Mælkebøtten.

Sagsfremstilling

Siden budgetaftalen for 2020 har Center for Børn og Familie udarbejdet scenarier for en bæredygtig løsning for Mælkebøtten, og d. 25. juni 2020 besluttede Kommunalbestyrelsen, at scenarie 2 (Mælkebøtten til Kildebakken), scenarie 3 (Svaneke Børnehus til Mælkebøtten) og scenarie 4 (Mælkebøtten til anden børnehaven) skulle beskrives i dybden.

Desuden skulle der udarbejdes en inddragende proces, som sikrer den kvalificerede beskrivelse af de valgte scenarier. Den inddragende proces er allerede taget til efterretning og er derfor ikke beskrevet yderligere i denne sagsfremstilling, men kan ses her.

 

I løbet af udarbejdelsen af scenarierne for Mælkebøtten blev BRK orienteret af Svaneke Friskole om, at friskolen ikke længere må udleje de lokaler, som Svaneke Børnehus lejer (se bilag 1). Da vilkårene for valg af scenarie for Mælkebøttens fremtid dermed er ændrede, blev det af BSU, NMU, ØEPU og KB besluttet at afvente en nærmere dialog med Svaneke Friskole.

Med udsigten til at Svaneke Børnehus ikke kan være i lokalerne ved Svaneke Friskole på de nuværende vilkår, er det nødvendigt at tage stilling til, hvilken fremtid der ønskes for Svaneke Børnehus: Enten skal der findes en løsning, så børnehuset kan blive i de nuværende lokaler, eller også skal børnehuset flyttes til anden matrikel.

 

Løsningsforslag fra Svaneke Friskole

Svaneke Friskole fremsendte d. 26. august 2020 et løsningsforslag til BRK (se bilag 2). Overordnet ser forslaget sådan ud:

Det skal bemærkes, at da bygningen endnu ikke er solgt til ny ejer, er der risiko for, at den nye ejer kan ændre på lejebetingelserne frem mod fremlæggelse af lejekontrakten.

 

Den nye bestyrelse for Svaneke Friskole bakker fortsat op om de opstillede forslag vedr. Svaneke Børnehus’ fremtid (se bilag 3):

a)   Svaneke Friskole sælger areal til investor, som derefter lejer faciliteter ud til henholdsvis skole (SFO og klub) samt Børnehuset

b)   Børnehuset flyttes til Mælkebøtten

 

Bestyrelsen på Svaneke Friskole oplyser endvidere, at såfremt kommunen og børnehuset ikke ønsker at blive i de nuværende lokaler, kan de allerede på nuværende tidspunkt benyttes til et bedre SFO og klub tilbud. Svaneke Friskole ønsker således ikke at tage stilling til, hvilken løsning de anser for værende bedst, så længe der fastholdes en kommunal institution i byen. 

 

Vurdering af fremsendte løsningsforslag

Center for Børn og Familie har sammen med Center for Ejendomme og Drift og Juridisk Service gennemgået udspillet fra Svaneke Friskole, og sammenlignet det med den nuværende aftale. Den fulde sammenligning findes i bilag 4. Inden den tidligere bestyrelses fratrædelse, forhandlede BRK og Svaneke Friskole om en ny lejekontrakt, men arbejdet blev indstillet. I bilag 4 fremgår der derfor henvisninger til, hvad den nye kontrakt kunne have indeholdt, men alle sammenligninger tager udgangspunkt i den nuværende kontrakt.

 

Gennemgående stiller det fremsendte forslag BRK dårligere end tilfældet er i dag, herunder at kontrakten er uopsigelig frem til 1. januar 2029, hvorefter BRK har 2 års opsigelse mod de normale 6 måneder fra kontraktens begyndelse (med ikrafttrædelse tidligst 1. januar 2031). Dertil kommer fuldt ansvar for både indvendig og udvendig bygningsdrift, samt betaling af alle forsikringer og ejendomsskatter, ligesom nuværende fælles udgifter til den fælles legeplads fremover tilfalder BRK. Ifølge forslaget er der ikke planer om at etablere selvstændige forsyningsmålere, hvilket ellers er normal procedure ved udlejning af lokaler.

 

Hvis BRK vælger løsningen, hvor kommunen indgår en lejeaftale med en investor, er opgaven med at skabe et bæredygtigt tilbud for Mælkebøtten fortsat ikke løst, og der vil derfor skulle træffes en beslutning om scenarie 2, 4a eller 4b for Mælkebøttens vedkommende.

 

Samlet set vurderes scenarie 3 som den mest bæredygtige løsning med følgende argumenter:

·        Svaneke Børnehus kan ikke blive boende med de nuværende vilkår

·        Bestyrelsen på Svaneke Friskole bakker fortsat op om et kommunalt tilbud i byen også selvom det flytter til anden matrikel

·        Det hensigtsmæssige i at kommunen anvender egne bygninger til kommunale tilbud (jf. BRKs ”Strategi om kloge kvadratmeter)

·        Kvalitet i børne- og læringsmiljø ved at sammenlægge et alment og specialtilbud

 

Scenarier for Mælkebøtten

Da de tre scenarier tidligere har været præsenteret politisk, er følgende at finde i bilag:

·        Forudsætninger for alle tre scenarier for Mælkebøtten (bilag 5)

·        Scenarie 2 Mælkebøtten sammenlægges med Kildebakken (bilag 6) samt anlægsudgifter (bilag 7)

·        Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel (bilag 8) samt anlægsudgifter (bilag 9)

·        Scenarie 4a Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Hasle (bilag 10) samt anlægsudgifter (bilag 11)

·        Scenarie 4b Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Tejn (bilag 12) samt anlægsudgifter (bilag 13)

·        Samlet oversigt over bygningsdrift (bilag 14)

 

Scenarie 2 Mælkebøtten sammenlægges med Kildebakken

I dette scenarie fraflytter Mælkebøtten lokalerne i Svaneke og flyttes som enhed til Kildebakkeskolen i Tejn. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt, og der reduceres ikke i antallet pladser på Kildebakken. Minimumsbudgettet for Mælkebøtten, som pt. er til ti børn, reduceres som følge af de stordriftsfordele mellem Mælkebøttens og Kildebakkens personale. De to personalegruppers samlede ekspertise betyder, at der kan afsættes færre ressourcer fremover.

 

Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel

I dette scenarie bibeholdes Mælkebøtten på nuværende matrikel, og Svaneke Børnehus flytter ind på matriklen og integreres med Mælkebøtten. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt. Lejeaftalen med Svaneke Friskole opsiges.

 

Scenarie 4 Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på anden matrikel

I dette scenarie flyttes Mælkebøtten ud til en almenbørnehaves matrikel og integreres med almenbørnehaven. For at vælge hvilket børnehus, Mælkebøtten skal integreres med, er der en række hensyn at tage. Det valgte børnehus skal kunne bygges om, så der kan etableres de nødvendige faciliteter til Mælkebøttens målgruppe (eks. sanserum og hygiejnerum), og det skal være muligt at skabe skærmende læringsmiljøer for Mælkebøttens børn.

 

Center for Børn og Familie har ved gennemgang af bygningsmassen sammen med Center for Ejendomme og Drift vurderet, at Børnehuset i Hasle eller Tejn Børnehus vil være mest velegnet til at blive integreret med Mælkebøtten på deres matrikel.

 

Tidsplan for scenarie 2, 3, 4a og 4b

Tabel 2 viser estimering af tidsplan for de forskellige scenarier.

 

Tabel 1 Tidsestimering

 

Lokalplan mdr.

Projektering mdr.

Udbud mdr.

Byggeperiode mdr.

I alt mdr.

Scenarie 2

Kildebakken

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Scenarie 3

Mælkebøtten

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Scenarie 4a

Hasle

0

 

4

 

2

 

12

 

18

Scenarie 4b

Tejn

4

 

4

 

2

 

12

 

22

Økonomiske konsekvenser

Anlægsomkostningerne ved de forskellige scenarier for Mælkebøtten fordeler sig således:

 

Tabel 2 Anlægsomkostninger

 

Kr.

Anlægsberegning

Scenarie 2

Kildebakken

 Kr. 2.808.700,-

Bilag 2

Lukket bilag

Scenarie 3

Mælkebøtten

 Kr. 6.185.500,-

Bilag 4

Lukket bilag

Scenarie 4a

Hasle

 Kr. 8.396.000,-

Bilag 5

Lukket bilag

Scenarie 4b

Tejn

 Kr. 9.858.400,-

Bilag 6

Lukket bilag

 

Ændringen af driftsøkonomien fordeler sig således:

 

Tabel 3 Årlig ændring af driftsøkonomi ved de forskellige scenarier

Driftsudgifter pr. år i 1.000 kr.

Scenarie 2 Kildebakken

Scenarie 3 Mælkebøtten

Scenarie 4 Hasle

Scenarie 4 Tejn

Drift dagtilbud i alt

-755

-365

-365

-365

Nedjustering minimumsbudget (ti til otte børn)

-390

0

0

0

Besparelse på ledelse

-500

-500

-500

-500

Koordinator (10 t/u)

135

135

135

135

Bygningsdrift i alt

-436

-238

-200

-170

Merudgifter på adresse, hvor tilbuddet samles

49

63

285

315

Besparelse på adresse, hvor tilbud stopper

-485

-301

-485

-485

Samlet drift i alt

-1.191

-603

-565

-535

 

Som det fremgår af ovenstående, så vil der i samtlige scenarier blive sparet en lederløn samt være behov for en koordinatorstilling på 10 timer ugentligt. I scenarie 2, hvor Mælkebøtten flytter til Kildebakken, vil minimumsbudgettet endvidere sænkes fra nuværende 10 børn til otte børn. Det betyder, at driftsbesparelsen for dagtilbud i scenarie 2 lyder på 755.000 kr. årligt mod 365.000 kr. i de øvrige scenarier.

 

Besparelsen på bygningsdrift er også størst i scenarie 2, og den samlede besparelse på driften i scenarie 2 er i alt 1,2 mio. kr. årligt. Ved de øvrige scenarier er besparelsen mellem 0,5 og 0,6 mio. kr. årligt. Specifikationerne af ændringerne vedrørende bygningsdriften fremgår af bilag 14.

 

Ved scenarie 2, 4a og 4b kan der muligvis være et provenu ved salg af Mælkebøttens bygninger.

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Bilag 1 Notat om dialog mellem Svaneke Friskole og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (DOCX)

 2.  Lukket bilag

2.
Bilag 3 Bekræftelse fra Svaneke Friskoles bestyrelse (MSG)

 4.  Lukket bilag

3.
Bilag 5 Forudsætninger for alle tre scenarier for Mælkebøtten (DOCX)

4.
Bilag 6 Scenarie 2 Mælkebøtten til Kildebakken (DOCX)

 7.  Lukket bilag

5.
Bilag 8 Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel (DOCX)

 9.  Lukket bilag

6.
Bilag 10 Scenarie 4a Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Hasle (DOCX)

 11.  Lukket bilag

7.
Bilag 12 Scenarie 4b Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Tejn (DOCX)

 13.  Lukket bilag

 14.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Signalhuset som selvstændigt børnehus

28.03.04A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

10

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Ombygningen i børnehuset Signalhuset forventes afsluttet pr. 1. december 2020, og med tildelingen af budget til grundtilskud og til en leder vil Signalhuset blive et selvstændigt børnehus pr. 1. januar 2021.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

·        Orienteringen tages til efterretning

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

I 2017 blev Signalhuset i Rønne etableret som en satellit til Trinbrættet, da der gennem flere år havde været lang venteliste. I første omgang var placeringen i de midlertidige bygninger planlagt til 3 måneder, men da der fortsat var stor efterspørgsel på nye børnehavepladser i Rønne, blev løsningen forlænget ad flere omgange. Ledelse og økonomi blev styret fra Trinbrættet, med en koordinator ansat i Signalhuset til at varetage den daglige drift.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 28. marts 2019, at der skulle udarbejdes et opprioriteringsforslag til budget 2020, så bygningerne kunne gøres permanente. Den 20. februar 2020 godkendte Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 4,5 mio. kr., hvorved der blev igangsat etablering af et produktionskøkken, parkeringspladser, vej, liggehal og et skur. Dermed har børnehuset plads til 65 børneenheder. Ombygningen forventes afsluttet d. 1. december 2020, og fungerer fuldt ud i byggeperioden.

 

Ledelsesspænd

For nuværende er der (inkl. midlertidigt ansatte i minimumsnormering men ekskl. vikarer og studerende) 27 medarbejdere i Trinbrættet og 7 i Signalhuset, i alt 34 medarbejdere. Med Signalhusets nye kapacitet forventes Signalhuset at have 10 ansatte, mens Trinbrættet vil have 25, i alt 35 medarbejdere. I de to huse er ledelsesspændet for den faglige pædagogiske leder allerede stort, og dertil kommer, at der i ”En strategi for fremtidens dagtilbud på Bornholm” fra 2017 står, at ”Alle børnehuse og dagplejen har en faglig pædagogisk leder” (side 12). Disse begrundelser betød, at Signalhuset i forbindelse med budget 2020 blev tildelt budget til grundtilskud og til en leder, og fra maj 2020 har midlerne været til rådighed.

 

Direktionen har derfor bakket op om Center for Børn og Families indstilling om at gøre Signahuset til selvstændigt børnehus.

 

Signalhuset som selvstændigt børnehus

Siden beslutningen om selvstændiggørelsen af Signalhuset i marts 2019, har der været fokus på ombygning og organisering. Samtidig har der været arbejdet med udviklingen af struktur, rammer og faglig kvalitet – et arbejde, der i det meste af Signalhusets eksistens har været udfordret af ombygninger. Dertil kommer, at den ledelsesfaglige udvikling af børnehuset har været underlagt Trinbrættet. I trivselsmålingen for 2020 er disse to punkter også gennemgående for de udfordringer, som Signalhuset møder i hverdagen.

 

Ombygningens færdiggørelse pr. 1. december 2020 og tildelingen af budget til grundtilskud og til en leder betyder, at den kommende leder af Signalhuset vil kunne videreudvikle børnehuset med den faglige kvalitet for børnene, samarbejde med forældrene og medarbejdertrivsel. Derfor vil Signalhuset blive et selvstændigt børnehus pr. 1. januar 2021.

Økonomiske konsekvenser

Signalhuset har siden 1. maj 2020 været budgetteret med grundtilskud og lederløn, på lige fod med andre børnehuse. Dette betyder, at der ikke skal tilføres dagtilbudsområdet yderligere midler, hvis Signalhuset gøres til selvstændigt børnehus.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Ansøgning til pulje til støtte af implementering af lettere behandlingstilbud i kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR)

27.12.00Ø34-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

11

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Sammen med 4 andre kommuner søger Bornholms Regionskommune 15,5 mio. kr. fra Undervisningsministeriets pulje til støtte af implementering af lettere behandlingstilbud i kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR). Midlerne skal bruges til et to-årigt projekt med fokus udvikling og afprøvning af en helhedsorienteret og lettere behandlende indsats til børn, hvor uro, uopmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring. Det nye projekt bygger videre på erfaringerne fra STIME-projektet.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        ansøgningen til pulje til støtte af implementering af lettere behandlingstilbud i kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Godkendt

Sagsfremstilling

I 2018 gik Bornholms Regionskommune, Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune, Gentofte Kommune, Frederiksberg Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) sammen i et tværkommunalt og sektorielt samarbejde om satspuljeprojektet ”Styrket tværsektionel indsats for børn og unges mentale trivsel” - også kaldet STIME. Der blev fra puljen til afprøvning af fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien bevilget 67 mio.kr. til dette projekt, som løber frem til 2021.

 

STIME projektet

STIME tilbyder lettere behandling og vejledning til børn og unge i psykisk mistrivsel og deres forældre med et ønske om at fremme det enkelte barn/den unges mentale sundhed – tidligt og uden for psykiatrien. STIME arbejder i fire indsatsspor (sporernes navne står i parentes): 

 

1.    Tegn på spiseforstyrrelser (Når tanker om krop og mad fylder for meget)

2.    Tegn på selvskade (Når svære følelser fører til selvskade)

3.    Emotionelle udfordringer (Når bekymringer eller tristhed fylder for meget)

4.    Udfordringer med uro, opmærksomhed eller impulsivitet (Når udfordringer med uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring).

 

Kommunerne er i STIME-projektet således allerede i gang med at udvikle og implementere lettere behandlingsindsatser i PPR indenfor de fire nævnte indsatsspor, dog har Bornholms Regionskommune ikke været med i spor 4 (udfordringer med uro, uopmærksomhed eller impulsivitet). De øvrige indsatser på Bornholm kan findes i deres helhed på brk.dk.

 

Kommunerne i projektet ser dog et yderligere behov for at kvalificere den helhedsorienteret indsats omkring barnet og barnets familie, og har derfor samlet sendt en ansøgning til Undervisningsministeriets pulje til støtte af implementering af lettere behandlingstilbud i kommunernes PPR med det formål at få midler til et nyt projekt. For Bornholms Regionskommune betyder ansøgningen, at der kan arbejdes yderligere med spor 4 (udfordringer med uro, uopmærksomhed eller impulsivitet).

 

Nyt projekt

Det nye projekt ”Udvikling og afprøvning af en helhedsorienteret og lettere behandlende indsats til børn, hvor uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring” har til formål at videreudvikle, afprøve og justereindsatser på flere niveauer til børn udfordret med uro, opmærksomhed eller impulsivitet. Projektet starter i slutningen af 2020 og løber til 2022.

 

Udfordringer med uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en af de fire mest almindelige former for psykiske helbredsproblemer blandt børn og unge, og derfor også en målgruppe, hvor der er behov for en mere struktureret og sammenhængende indsats.

 

Målgruppen for projektet

Målgruppen er børn i alderen 6-11 år med udfordringer indenfor uro, opmærksomhed eller impulsivitet. Udfordringerne i målgruppen er på et bredt kontinuum fra lettere mistrivsel til børn, der har været i mistrivsel længe. Børn med ADHD-diagnose er også i målgruppen for projektet.

 

Målgruppen er dog ikke børn og unge, der i udgangspunktet har behov for behandling i psykiatrien. Børn og unge, som viser sig at have behov for en indsats i børne- og ungdomspsykiatrien, vil blive henvist til BUC efter gældende retningslinjer.

 

Indsatser i projektet

Med projektet skal Bornholms Regionskommune implementere 3 indsatser:

Der tilbydes 8 sessioner med børn i alderen 6-11 år og deres forældre (5-6 sessioner kun med forældre og 2-3 sessioner med barn og forældre).

 

Disse indsatser vil samlet dække bredt og give PPR mulighed for at hjælpe børn i målgruppen i forskellige alvorsgrader. Det er også forventningen at ved at kunne tilbyde så bred en vifte af tilbud, vil der til alle indsatser opleves et hurtigere optag, og at der er mulighed for at tilbyde barnet og familien den indsats, der tager afsæt i barnets problematik og behov med opnåelse af et bedre resultat.

 

Den samlede ansøgning til puljen kan ses i bilag 1. I en efterfølgende dialog med Undervisningsministeriet er målgruppen dog blevet justeret til 6-11 år.

Økonomiske konsekvenser

Projektet budgetterer med alt 19.818.148,40 kr. over tre år – et samlet budget for alle de deltagende kommuner. Fordelingen mellem midlerne fra puljen og egenfinansiering ses i tabel 1.

 

Tabel 1: Finansiering af projektet

Nr

Indtægter

BUDGET/kr.

2020

2021

2022

Budget i alt

1

Egenfinansiering

805.068,00

1.652.508,00

1.779.624,00

4.237.200,00

2

Børne- og Undervisningsministeriet
(ansøgers forslag til udbetalingsprofil)

2.960.380,20

6.076.569,88

6.543.998,33

15.580.948,40

3

Anden medfinansiering:

 

 

5,00

 

 

Indtægter i alt

 

3.765.448,20

7.729.077,88

8.323.627,33

19.818.148,40

 

BRKs andel af projektets samlede egenfinansiering består primært af medarbejdertimer (leder- såvel som medarbejdertimer i PPR). Derudover er der udgifter til telefoner og computere til de to projektansatte, forplejning i forbindelse med gruppemøder med forældre og børn, samt udgift til uddannelse af berørte medarbejdere (BRK afholder 20% af udgifter til uddannelse).

 

For PPR i Center for Børn og Familie betyder det, at der skal bruges noget af den almindelige PPR-tid til bl.a. vejledninger i læringsmiljøet. Målgruppen for projektet er dog en målgruppe, som PPR i forvejen bruger har fokus på, og det betyder, at den tid, som PPR skal bidrage med til projektet, i forvejen bruges på målgruppen.

 

Bornholms Regionskommune er ansvarlig for regnskabet for projektet. Der er lavet en aftale med de andre deltagende kommuner om, at de betaler for deres del af BRKs regnskabsmæssige assistance.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Bilag 1 Udvikling og afprøvning af en helhedsorienteret og lettere behandlende indsats til børn hvor uro opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring (DOCX)

2.
Bilag 2 Budget (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Udmøntning af reserverede midler til opnormering i de kommunale børnehuse i 2021

28.06.16S00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

12

 

Hvem beslutter                         

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I finanslovsaftalen for 2020 blev der afsat midler i de kommende år, så kommunerne løbende kan øge normeringerne frem mod ikrafttrædelsen af kravet om lovbundne minimumsnormeringer i 2025. For at understøtte de nationale mål har BRK i forbindelse med budgetlægningen for 2021 besluttet at tilføre yderligere midler til dagtilbudsområdet i årene frem mod 2025. Disse midler foreslås udmøntet med 181.059 kr. til hvert af de 17 kommunale tilbud i 2021.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)   Det reserverede beløb på 3.078.000 kr. i 2021 til øgede normeringer i de kommunale daginstitutioner, placeret under Fællesudgifter dagtilbud på bevilling 11 Dagtilbud, udmøntes med 181.059 kr. til hvert af de 17 kommunale børnehuse

b)   Forældrenes egenbetaling på 25 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter bibeholdes

c)    Resultaterne af forhandlingerne om minimumsnormeringerne afventes, inden der tages stilling til udmøntning af de reserverede midler til øgede normeringer i 2022 og frem

d)   Der med udgangspunkt i udmeldingen om minimumsnormeringerne udarbejdes forslag til ny tildelingsmodel for dagtilbudsområdet, med implementering senest i 2025, hvor de lovbundne minimumsnormeringer er fuldt implementerede

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Anbefales
 

Sagsfremstilling

I finanslovsaftalen for 2020 blev der afsat midler i de kommende år, så kommunerne løbende kan øge normeringerne frem mod ikrafttrædelsen af kravet om lovbundne minimumsnormeringer i 2025.

De afsatte midler fra staten fremgår af tabel 1, hvor også de beløb, som BRK forventer at få tildelt, fremgår. Når minimumsnormeringerne er fuldt indfaset i 2025, er der afsat 1,6 mia. kr. på landsplan, hvoraf det forventes at Bornholms Regionskommune vil modtage 8,0 mio. kr.

 

Tabel 1 Finansloven for 2020 – afsatte midler til minimumsnormeringer

(Tal i mio. kr.)

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Landsplan

500

600

800

1.200

1.400

1.600

Forventet andel BRK

2,493

3,0

4,0

6,0

7,0

8,0

Beløbet i 2020 er det reelle beløb. Beløbene for 2021 og frem er alle estimerede.

 

Midlerne for 2020

Partierne bag finanslovsaftalen indgik d. 17. februar 2020 en delaftale om udmøntningen af de afsatte 500 mio. kr. i 2020. Delaftalen indebar, at udmøntningen skete via en direkte tildelingspulje, og tilskuddet blev fordelt til kommunerne efter den enkelte kommunes andel af skønnede antal 0-5 årige i 2020 jf. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra maj 2019.

 

Bornholms Regionskommunes andel i 2020 udgør 2.493.000 kr., og Børne- og Skoleudvalget blev orienteret om fordelingen af puljen på udvalgsmødet d. 2. juni 2020. Midlerne blev udelukkende fordelt til de kommunale tilbud, idet privatinstitutionerne ikke var omfattet af aftalen for 2020. Da midlerne til 2020 var afsat som puljemidler, indgik de øgede udgifter ikke i beregningsgrundlaget for fastsættelse af kommunens tilskud til private pasningsordninger, pladser i dagtilbud i andre kommuner samt forældrenes egenbetaling.

 

Da der ikke foreligger en aftale om udmøntningen af de afsatte midler på landsplan for 2021, er det endnu uvist om hvorvidt de afsatte midler - modsat 2020 – skal omfatte landets privatinstitutioner og om de afsatte midler skal indgå i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen.

 

Afsatte midler på Bornholm

For at understøtte de nationale mål for minimumsnormeringer, har BRK i forbindelse med budgetlægningen for budget 2021 besluttet at tilføre yderligere midler til dagtilbudsområdet i årene frem mod 2025. Som det fremgår af tabel 2, så er der afsat 3,5 mio. kr. i både 2021 og 2022, samt 4 mio. kr. i 2023 og 5 mio. kr. i 2024.

 

Tabel 2 Bevilgede midler til øget normering i BRK i årene 2021-2024

(Tal i 1.000 kr.)

2021

2022

2023

2024

BSU-01 Øgede normeringer

3.047

3.555

4.062

5.078

BSU-12 Yderligere normering (ekstra 12 mio. kr.)

500

 

 

 

Bevilgede midler til øget normering i alt

3.547

3.555

4.062

5.078

Alle beløb er i 2021-priser

 

De afsatte beløb er alle nettobeløb, hvilket betyder at beløbene – udover merbevilling til de kommunale børnehuse – også inkluderer indtægter i form af forældrebetaling, udgifter til tilskud til børn i privatinstitutioner, samt udgifter til økonomiske fripladser og søskendetilskud. Som det fremgår af tabel 3, så indebærer bevillingen på 3.547.000 kr. i 2021 at der er 3.078.000 kr. i merbevilling til de kommunale børnehuse.

 

Tabel 3 Specifikation af de afsatte midler til øget normering i 2021

Merbevilling til de kommunale børnehuse

3.078.000 kr.

Ændring forældrebetaling

-769.000 kr.

Ændring fripladser og søskendetilskud, kommunalt

316.000 kr.

Ændring tilskud til privatinstitutioner

825.000 kr.

Ændring fripladser og søskendetilskud, privatinstitutioner

97.000 kr.

Netto

3.547.000 kr.

 

Udmøntning af midlerne

Udmøntning af de 3.078.000 kr. til de kommunale børnehuse kan ske på to måder:

  1. Taksterne for ”pengene følger barnet” forhøjes
  2. Midlerne fordeles direkte mellem børnehusene

 

Ad 1) Hvis midlerne udmøntes via taksterne for ”pengene følger barnet”, skal de reserverede midler deles ud på i alt 1.005 børn (antallet af børn, der er budgetteret med i de kommunale børnehuse i 2021). Ved denne tildelingsmetode vil de store børnehuse få tildelt flere midler end de små børnehuse, idet de har flere børn indmeldt. Ulempen ved denne metode er, at hvis antallet af børn ikke når op på 1.005, vil nogle af de reserverede midler ikke blive udmøntet.  

 

Ad 2) Alternativt kan de reserverede midler udmøntes direkte til børnehusene. Hvis de afsatte 3.078.000 kr. deles ligeligt mellem børnehusene, så vil der blive 181.059 kr. til hvert børnehus. Midlerne vil blive udmøntet som ren lønsum. Fordelen ved denne metode er, at man er sikker på, at de reserverede midler bliver udmøntet fuldt ud, og samtidig bliver de mindre børnehuse tilgodeset, da de på grund af manglende stordriftsfordele kan have udfordringer med at opfylde kravene om minimumsnormeringer.

 

Uanset hvilken udmøntningsmetode, der vælges for 2021, så skal den nuværende tildelingsmodel til de kommunale daginstitutioner tilpasses de krav og forudsætninger, som det må forventes følger i kølvandet på en kommende aftale om minimumsnormeringerne. Administrationen vil naturligvis følge forhandlingerne om minimumsnormeringerne tæt, og vil orientere det politiske niveau, når der kommer afgørende nyt, der har betydning for kommuners forudsætninger for budgetlægningen på dagtilbudsområdet.

I den forbindelse vil der blive udarbejdet forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet med implementering senest i 2025, hvor de lovbundne minimumsnormeringer vil være fuldt indfasede.

 

Forældrebetaling på Bornholm – takster i daginstitutioner

Et af fokuspunkterne ved de øgede normeringer til de bornholmske daginstitutioner, har været forældrebetalingen, og om forældrene fortsat skal betale 25 % af de budgetterede udgifter, når normeringerne hæves, eller om udgiften bliver for høj for forældrene.

 

Kommunen giver et tilskud til forældrene på 75%, og forældrene betaler derfor de resterende 25% af udgifterne til driften af dagtilbuddene. Heraf følger, at når der ændres i budgettet for dagtilbudsområdet, så ændres forældretaksterne – både ved besparelser og ved tilførsel af midler.

 

Det medfører overvejelser om, hvor højt takstniveauet på Bornholm bør være. Af tabel 4 fremgår det, at de bornholmske institutionstakster i 2020 er relativt lave. Vuggestuetaksten på Bornholm ligger som nr. 91 ud af 97 kommuner, og børnehavetaksten på Bornholm ligger som nr. 70 ud af landets 98 kommuner.

 

Tabel 4 Årstakster for institutioner i Danmark

Årstakster 2020 for institutioner i Danmark

Vuggestuetakst

Børnehavetakst

Nr.

Kommune

Kr.

Nr.

Kommune

Kr.

1

Fredericia

44.660

1

Langeland

27.335

2

Læsø

43.632

2

Fredericia

27.060

3

Thisted

41.932

3

Ærø

26.950

 

Hele landet

37.311

 

Hele landet

21.056

91

Bornholm

31.872

70

Bornholm

20.100

95

Fanø

30.360

96

Brønderslev

18.337

96

Kalundborg

29.425

97

Odder

17.677

97

Sønderborg

28.479

98

Slagelse

16.860

Samsø har ingen vuggestuer registreret, hvorfor der kun figurerer 97 kommuner på listen over vuggestuetakster. I bilag 1 fremgår samtlige kommuners 2020-takster for både vuggestuer og børnehaver.

Kilde: Danmarks Statistik

 

Merbevillingen på 3.078.000 kr. til de kommunale børnehuse er allerede indregnet i taksterne for 2021, idet midlerne er bevilget, men blot ikke udmøntet endnu. Tabel 5 viser, at årstaksten er 32.976 kr. for vuggestuen og 21.012 kr. for børnehaven.

 

Tabel 5 Vedtagne takster BRK for 2021

Takster BRK 2021

Tilbud

Måned

År

Vuggestue

2.748

32.976

Børnehave

1.751

21.012

 

Taksten for vuggestuen i 2021 bliver dermed 3,5 % højere end i 2020, mens taksten for børnehaven stiger med 4,5 %. Dette skal dog ses i sammenhæng med at pris- og lønfremskrivningen mellem 2020 og 2021 isoleret set udgør 1,49%.

 

På trods af den øgede normering til de kommunale børnehuse i 2021 og de tilhørende stigninger i institutionstaksterne, så ligger Bornholm stadig i lavt i forhold til de øvrige kommuner. Da institutionstaksterne for 2021 endnu ikke er offentliggjort, kan man ikke foretage en direkte sammenligning mellem de bornholmske takster for 2021 og de øvrige kommuners takster. Men ved at fratrække den før nævnte pris- og lønfremskrivning på 1,49% ud af de bornholmske takster for 2021, så kan man foretage en sammenligning med de øvrige kommuners takster for 2020 i tabel 4.  Foretages dette regnestykke for taksten for vuggestuer, bliver taksten for 2021 på 32.492 kr. (32.976 kr./1,0149 = 32.492 kr.) og placerer Bornholm som nr. 88 ud af 97 kommuner.  Taksten for børnehaver lyder på 20.704 kr. (21.012 kr. /1,0149 = 20.704 kr.) og placerer Bornholm som nr. 53 ud af landets 98 kommuner, men stadig under landsgennemsnittet.

 

De ovenstående regnestykker viser at Bornholm – selvom der er bevilget 3 mio. kr. til øgede normeringer i de kommunale institutioner – stadig har en forholdsvis lav institutionstakst, især vuggestuetaksten. Det skal understreges, at denne beregning er en ”alt-andet-lige” beregning og at mange af de øvrige kommuner, formentlig også vil øge deres bevillinger på dagtilbudsområdet, for at opfylde målet om minimumsnormeringer.

 

Det tyder derfor på, at BRK – trods øgede normeringer i årene fremover – fortsat vil ligge i den lave ende med institutionstaksterne. Der er derfor ikke umiddelbart nogen anledning til at sænke niveauet for institutionstaksten for 2021. Forældrenes takstbetaling er en vigtig forudsætning for finansieringen af dagtilbudsområdet og ikke mindst finansieringen af de kommende minimumsnormeringer. Hvis forældrene ikke længere skal betale 25 % af de budgetterede udgifter, men en mindre andel, så vil disse midler enten skulle finansieres af kommunen, eller også vil der tilgå færre ressourcer til daginstitutionerne og gøre det vanskeligere for kommunen at opfylde de lovbundne krav. 

Når forældretaksten stiger, så er det også et udtryk for serviceniveauet. Forstået på den måde, at forældrene kommer til at betale mere end tidligere, men de får også et bedre pasningstilbud til deres børn. Forældre med en begrænset økonomi, vil formentlig ikke blive ramt af de stigende takter, idet de får helt eller delvis økonomisk friplads til deres børn, og dertil er der søskendetilskud til forældre med flere børn i pasningstilbud.

 

Endelig kan heller ikke udelukkes, at forældretaksterne kan blive et omdrejningspunkt i de nationale forhandlinger om minimumsnormeringerne. Derfor anbefaler administrationen, at forhandlingerne om minimumsnormeringerne afventes, inden der tages stilling til en evt. ændring af den nuværende forældreandel på 25 %.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Bilag 1 Takster daginstitutioner 2020 - hele landet (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Inspirationsguide til arbejdet med forebyggelse af overgreb mod børn og unge

27.00.00A00-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

13

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget orienteres

Handicaprådet orienteres

Social- og Sundhedsudvalget orienteres

Resumé

Center for Børn og Familie har sammen med Center for Skole opdateret ”Inspirationsguiden til arbejdet med forebyggelse af overgreb mod børn og unge”. Den opdaterede inspirationsguide er målrettet ledere af de forskellige tilbud, og indeholder forslag/inspiration til, hvordan hvert enkelt tilbud kan arbejde med forebyggelse af overgreb mod børn og unge.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)   ’Inspirationsguide til arbejdet med forebyggelse af overgreb mod børn og unge’ godkendes

b)   ’Inspirationsguide til arbejdet med forebyggelse af overgreb mod børn og unge’ sendes til orientering i Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Handicaprådet.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Godkendt

Sagsfremstilling

Alle kommuner skal have et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Bornholms Regionskommune har opdelt dette beredskab i to; en inspirationsguide, der har fokus på forebyggelse og viden, og en beredskabsplan med fokus på tidlig opsporing og handleveje ved viden eller mistanke om overgreb. Tilsammen giver inspirationsguiden og beredskabsplanen et grundlag for øget opmærksomhed på og viden om vold og overgreb mod børn.

 

Børne- og Skoleudvalget godkendte i januar 2020 den opdaterede beredskabsplan ved viden eller mistanke om vold eller overgreb på børn og unge. Beredskabsplanen gjorde det mere tydeligt, hvilke handleveje ansatte i Bornholms Regionskommune har, når viden eller mistanke om vold eller overgreb på børn og unge opstår.

 

Center for Børn og Familie har sammen med Center for Skole opdateret inspirationsguiden.

 

Målgruppe og indhold

Den opdaterede inspirationsguide er målrettet ledere af de forskellige tilbud, som Bornholms Regionskommune har til børn og unge, både kommunale og private, eks. dagtilbud, skoler, Børne- og Familiehuset, Ungehuset, fritidsinstitutioner eller andre institutioner såsom døgninstitutioner, opholdssteder eller plejefamilier.

 

Inspirationsguiden fra 2015 var både til ledere og medarbejdere, men den opdaterede sigter i højere grad mod at hjælpe lederen til at kunne sætte forebyggelse på dagsordenen i det enkelte tilbud. Derfor indeholder inspirationsguiden eksempler på en række spørgsmål, som kan udvælges til drøftelse i det enkelte tilbud.

 

Det fortsatte arbejde med beredskabsplanen og inspirationsguiden

Da beredskabsplanen blev behandlet, var der i marts 2020 planlagt en temadag med målgruppen for beredskabsplanen. På grund af covid-19 blev temadagen imidlertid aflyst, og den er derfor endnu ikke afholdt. Center for Børn og Familie er i kontakt med Janus-Centret om afholdelse af temadagen.

 

Inspirationsguiden udsendes til alle relevante tilbud, og det forventes at alle tilbud minimum en gang om året sætter forebyggelse af overgreb mod børn og unge på dagsordenen på personalemøder eller lignende.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Bilag 1 Inspirationsguide (DOC)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021

15.00.15P15-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

 

 

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Social- og Sundhedsudvalget høres

Natur- og Miljøudvalget høres

Børne- og skoleudvalget høres

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget høres

Kommunalbestyrelsen godkender

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal godkende Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021 på mødet den 17. december 2020, hvorefter Beskæftigelsesplanen offentliggøres primo 2021.

Uddannelses- og Beskæftigelsesplanen indeholder som noget nyt nu måltal for vejledningsindsatsen rettet mod de elever som forlader grundskolen i forhold til valg af ungdomsuddannelser.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at:

a)    Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget drøfter forslag til Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021.

b)    Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021 fremsendes til høring i relevante udvalg og råd, hvorefter den sendes til behandling i Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget senest den 2. december 2020, inden den fremsendes til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 23. september 2020:
Indstilling anbefales. René Danielsson stemmer imod, da han finder afsnittet om hjemsendelser for vagt og mener, at Bornholms Regionskommune bør rådgive den enkelte flygtninge mere og oftere.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 30. september 2020:
Indstillingen anbefales. Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, da hun finder afsnittet om hjemsendelser for vagt og mener, at Bornholms Regionskommune bør rådgive den enkelte flygtninge mere og oftere.

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:
Indstillingen anbefales. Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, da hun finder afsnittet om hjemsendelser for vagt og mener, at Bornholms Regionskommune bør rådgive den enkelte flygtninge mere og oftere.

Sagsfremstilling

Job, Udvikling og Fritidsudvalget skal med afsæt i ministermål for 2021 samt status på egne lokalt fastsatte mål for 2020 drøfte forslaget til Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021.

 

Procesplan

Såfremt forslag til Uddannelses- og Beskæftigelsesplan kan godkendes, vil denne blive sendt i høring i Social- og Sundhedsudvalget, Natur- og Miljøudvalget, Børne- og skoleudvalget, Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget, Integrations- og Handicaprådet samt det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

 

Derefter vil Job, Udvikling og Fritidsudvalget modtage Uddannelses- og Beskæftigelsesplan til endelig godkendelse med høringssvar inden endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen den 17. december 2020.

 

Ministermål

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har besluttet at videreføre tre af målene fra 2020 og

derudover tilføje to nye mål:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling (nyt mål)

2. Flere ledige skal opkvalificeres (nyt mål)

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

  

Uddannelses- og Beskæftigelsesplan 2021 vil dels være en videreførelse af Beskæftigelsesplan 2020, idet en række initiativer er iværksat, og vil blive videreført ind i år 2021, og dels af en række nye indsatser styret af det seneste års udvikling på Bornholm, herunder følgerne af Corona krisen.

 

Gennemgående fokus

Et gennemgående fokus vil være mål og strategier for, hvordan vi sikrer kvalificeret arbejdskraft til de bornholmske virksomheder for dels at understøtte væksten i det Bornholmske samfund, og dermed Kommunalbestyrelsens mål om 42.000 indbyggere på Bornholm i 2025, og dels sikre at alle borgere på Bornholm har mulighed for et aktivt og selvstændigt liv.

 

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering vil fortsat have fokus på den gruppe borgere, som har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet ved at understøtte oprettelsen af nye job- og uddannelsesmuligheder på Bornholm.

For at løse denne opgave vil centeret have en fleksibel og innovativ tilgang i samarbejdet med de bornholmske virksomheder og bornholmske uddannelsesudbydere og ud fra dette give inspiration til, hvordan denne gruppe borgere kan inkluderes.

 

Målet vil være, at den enkelte borger oplever, at der arbejdes ud fra, at borgeren selv har ejerskab og ansvar for egen udvikling, mål og resultater. Tilbuddet fra centeret vil bygge på løsningsfokuseret sparring, tilbud om uddannelse og eventuel hjælp til etablering af kontakt til virksomheder i form af praktikker, løntilskud eller ordinære job.

 

Såfremt virksomhederne ikke kan finde de kvalificerede medarbejdere på Bornholm, vil centeret indlede samarbejder med relevante aktører for at tiltrække yderligere kvalificeret arbejdskraft til Bornholm, det være sig både fra det øvrige Danmark som fra udlandet, specielt EU.

 

Fra Beskæftigelsesplan til Uddannelses- og Beskæftigelsesplan

Administrationen skal specielt henlede opmærksomheden på beskæftigelsesministerens nye mål om ”en værdig sagsbehandling”, som uddybes i Beskæftigelsesplan 2021.

Desuden omdøbes beskæftigelsesplanen til Uddannelses- og Beskæftigelsesplan; dels fordi beskæftigelsesplanen allerede indeholder mange uddannelsesrettede indsatser og dels fordi der nu er kommet krav om at udarbejde måltal for vejledningsindsatsen rettet mod de elever som forlader grundskolen.

Derfor er der indarbejdet de lovpligtige mål for vejledningsindsatsen jf. bekendtgørelse nr. 1152 af 7. juli 2020, hvor Kommunalbestyrelsen jf. § 31 skal fastsætte måltal for det kommende års søgning til ungdomsuddannelserne. Udvalget har i 2019 fastsat måltal for søgningen til erhvervsuddannelserne med 35%. Der skal nu fastsættes måltal for alle ungdomsuddannelser.

 

Lokalt fastsatte mål 2021

 

Rekruttering og tilflytning

Sikre kvalificeret arbejdskraft til offentlige og private virksomheder på Bornholm.

En mere opsøgende indsats i forhold til arbejdskraft uden for Bornholm

Bedre tværfaglig og virksomhedsrettet hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

Fortsat fokus på nedbringelse af antallet af langtidsledige kontanthjælps- modtagere over 30 år.

 

Ungeindsats

Fokus på udvikling af samarbejdet i den sammenhængende ungeindsats samt en aktiv deltagelse i etableringen heraf.

Fokus på at sikre relevante tilbud, aktiviteter og værktøjer er til stede ved det daglige arbejde i den sammenhængende ungeindsats; herunder samarbejdet med FGU uddannelsen.

 

Integration

Fokus på flygtningenes integration på det Bornholmske arbejdsmarked, således at flygtningenes kompetencer søges at matche det Bornholmske arbejdsmarkeds behov for kvalificeret arbejdskraft.

 

Uddannelse

Fokus på opfyldelsen af de politisk vedtagne mål for vejledningsindsatsen rettet mod grundskolens afgangselever.

 

Uddannelses- og Beskæftigelsesindsatsen søges løst i et samarbejde.

Der er behov for en forsat udbygning af samarbejdet med erhvervslivet, øvrige aktører (uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiver- og arbejdstager organisationer, praktiserende læger mf.) men også internt i Bornholms Regionskommune udvikles nye samarbejder omkring tværfaglige snitflader, hvor specielt den sammenhængende ungeindsats (SUI) vil blive prioriteret i 2021.

 

Ny lovgivning mv.

Der er de senere år vedtaget en række nye reformer på Beskæftigelsesområdet, hvor det allerede nu er klart, at dette fortsætter med nye lovgivningsmæssige initiativer i 2021. Center for Job, uddannelse og Rekruttering vil løbende forholde sig til de muligheder dette giver, dels i det daglige arbejde og dels ved løbende at tilpasse organisationen og indsatsviften, i et samspil med Job, Udvikling og Fritidsudvalget, når de konkrete rammer kendes.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Udkast Beskæftigelsesplan 2021 (002) (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Udvalgets mål for budget 2021

00.01.00P22-0085

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

15

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget beslutter

Resumé

Udvalgenes målproces for budget 2021 var i foråret præget af uvisheden om udfaldet af udligningsreformen. Derfor genoptages drøftelserne af målene i budgettet nu, hvor økonomien er kendt.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)   udvalget drøfter målene for 2021

b)   udvalget skitserer eventuelle ændringer med henblik på en politisk behandling i december 2020

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Ad. a: Drøftet

Ad. b: Ingen ændringer.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 8. oktober 2020 vedtaget budgettet for 2021. Som bekendt har processen for budgettet og usikkerheden om udligningen betydet, at målarbejdet også i år har antaget en anden form end tidligere. Udvalgene var således i målprocessen tilbageholdende med at fastsætte mål uden at kende økonomien.

 

Udvalgene har derfor gået forsigtigt til værks, idet udvalgene primært har arbejdet videre med målene fra 2020.

 

Som det fremgår af budgetvejledningen skal målene for 2021 genvurderes i forlængelse af budgetvedtagelsen.

 

Udvalget bedes derfor med udgangspunkt i budgettet og dialogmødet med administrationen drøfte og vurdere behovet for at ændre i målene for 2021 samt de langsigtede mål.

 

I linket ovenfor er samtlige udvalgs mål for 2021 samlet. Udvalgene drøfter og vurderer egne mål. Det er alene de stående udvalg, der udarbejder mål.

 

Udvalgene har over de seneste par år arbejdet med politikker og strategier for en lang række områder. For at sikre sammenhængen mellem budgetprocessen og de politiske mål, vil det være naturligt, at udvalgenes langsigtede mål og mål er afspejlinger af indholdet i politikker og strategier. På den måde vil de politiske ambitioner i disse dokumenter blive koblet mere direkte til de økonomiske prioriteringer i udvalg og kommunalbestyrelse. Dette er et løbende opmærksomhedspunkt for administrationen, ligesom det anbefales, at udvalgene politisk har et lignende fokus.

 

På den baggrund gives udvalget, udover en oversigt over målene, på mødet også en præsentation af vedtagne politikker og strategier, samt de mål disse dokumenter indeholder.

 

Såfremt udvalget vurderer, at målene for 2021 eller de langsigtede mål skal revideres i forlængelse af udvalgets drøftelse, fremsættes ændringerne i en sag på udvalgsmødet i december. Ændringer i målene skal besluttes endeligt på kommunalbestyrelsesmødet i december.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Politikker og Strategier fra 2018-2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Gensidig orientering

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

16

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Børne- og Skoleudvalget ønsker et punkt om visitation på dagsordenen i starten af det nye år.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Sager til høring i Handicaprådet

00.01.00P35-0104

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

17

 

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·        der ikke er sager til høring i Handicaprådet

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Intet.