Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
09-06-2020 kl. 16:00
kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Borgervejleder i Bornholms Regionskommune
  åbent 3 Forslag til lokalplan nr. 116 for et bofællesskab på Birkebakken
  åbent 4 Kommuneplantillæg nr. 37 og Lokalplan nr. 096 for bevaring og videreudvikling af Allinge
  åbent 5 Kommuneplantillæg Grønbechs Hotel i Allinge
  åbent 6 Lokalplanforslag nr. 120 for Grønbechs Hotel i Allinge
  åbent 7 Kommuneplan 2020: tilrettet tidsplan og proces
  åbent 8 Økonomiske konsekvenser af den nye ferielov
  åbent 9 Rummelige arbejdspladser, status 2019
  åbent 10 Afrapportering på arbejdet vedrørende specialtilbud
  åbent 11 Tildelingsmodel på folkeskoleområdet
  åbent 12 Tilbagebetaling af opkrævet elevbetaling på Kulturskolen
  åbent 13 Projekt. Deleordning af lærlinge.
  åbent 14 Udvidelsesforslag for Energistrategi samt for strategi om Grøn Mobilitet
  åbent 15 Mountainbikespor i Vestermarie Plantage - udlæg
  åbent 16 Stigning i varmepriser fra RVV
  åbent 17 Kabellægning af gadebelysning 2017 - Ændring af projekt
  åbent 18 Udbud beplantningspleje helhedsorienteret drift
  åbent 19 Forlængelse af afdragsperiode for de kommunale havne
  åbent 20 Orientering om opkrævning af takst for benyttelse af saunabygninger på Hasle havn og Sandvig havn
  åbent 21 Orientering om status på ESCO fase 2, samt ændring af principper for energibesparende tiltag
  åbent 22 Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsarbejder - Udarbejdelse af analyser og forprojekter til større projekter
  åbent 23 Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsarbejder - Øget tilsyn med vejarbejder
  åbent 24 Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsarbejder - Hastighedsdæmpende foranstaltninger på Sdr. Landevej i Nexø
  åbent 25 Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsarbejder - hastighedsdæmpende foranstaltninger ved Petersskolen i Rønne
  åbent 26 Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsarbejder - Hastighedsdæmpende foranstaltninger omkring Sydbornholms Privatskole i Pedersker
  åbent 27 Anlægsbevillinger til selvejende haller 2020
  åbent 28 Orientering fra formanden
  åbent 29 Eventuelt
  lukket 101 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 102 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 103 Lukket punkt. Anlæg
  lukket 104 Lukket punkt. Anlæg



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

1

 

 

Fraværende

 

 

Bemærkninger til dagsordenen

 

Søren Schow er vurderet ikke inhabil i pkt. 15

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Borgervejleder i Bornholms Regionskommune

00.17.00A00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-04-2020

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

I budgetprocessen til budget 2020 blev det besluttet, at arbejde videre med et oplæg til en borgerambassadørfunktion, der dækker alle kommunens borgerrettede områder.

I det følgende er termen ”borgerambassadør” erstattet af termen borgervejleder. Borgervejleder er mere neutral og beskriver, hvad funktionen og rollen er, nemlig at være vejleder for borgeren.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a) forslaget sendes til høring i fagudvalgene i maj 2020, inden fornyet behandling i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i juni 2020, og endelig stillingtagen i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. april 2020:

Indstillingen godkendt.

 

Servicedirektøren indstiller, på baggrund af de indkomne høringssvar, at

·         sagen oversendes til forhandlingerne for budget 2021 til videre stillingtagen om funktionen skal oprettes og hvordan.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Indstillingen godkendt, idet der udarbejdes et forslag til funktionsbeskrivelse med afsæt i udvalgenes høringssvar, som fremsendes til budgetforhandlingerne. Titlen ændres til borgerrådgiver, målrettes borgere og stillingens fokus skal være på forholdet mellem borger og kommune og genskabe dialogen. Ansættelsen skal ske under Kommunalbestyrelsen. Stillingen evalueres efter to år, og der aflægges en årlig beretning fra borgerrådgiveren til kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Lovgrundlaget for funktionen

Borgervejlederfunktionen kan oprettes efter § 65 e i den kommunale styrelseslov, hvilket indebærer, at borgervejlederen er direkte forankret under kommunalbestyrelsen, og dermed uafhængig af de stående udvalg og kommunens forvaltninger. Det betyder også, at borgervejlederen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen. Alternativt kan funktionen oprettes på ordinære vilkår og dermed samme ansættelsesmæssige vilkår som andre medarbejdere i organisationen.

 

Hvilken type af ansættelse skal en borgervejleder have?

Som anført ovenfor kan borgervejlederen enten ansættes af Kommunalbestyrelsen eller ansættes på lige fod med andre medarbejdere i Bornholms Regionskommune. Fordelen ved en ansættelse direkte under Kommunalbestyrelsen er, at borgervejlederen de facto er uafhængig af administrationen. Men fordelen ved at blive ansat på samme vilkår som andre medarbejdere i kommunen er, at borgervejlederen er underlagt de samme styrings- og ledelsesvilkår som andre medarbejdere.

 

Hvilke opgaver skal funktionen håndtere

Det overordnede formål med funktionen er at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen, og bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

 

Borgervejlederen skal dermed bistå borgere, brugere og erhvervsdrivende med hjælp, støtte, samt råd og vejledning i forbindelse med klager, eller andre forhold der vedrører kommunens virke og bidrage til, at disse bruges i et læringsperspektiv og konstruktivt til forbedring af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening. Borgervejlederen skal også igennem dialog med de respektive centre medvirke til, at centrene bruger disse inputs til forbedringstiltag i forhold til deres respektive sagsbehandling og betjening af borgerne.

 

For at leve op til målsætningen om kontakt og dialog er det vigtigt, at borgervejlederen har et velfungerende internt netværk til alle centre.

 

Borgervejlederen skal bruge sin viden og erfaring fra borgernes, brugerens og de erhvervsdrivendes henvendelser til at yde uvildig rådgivning og vejledning til centrene. Dette sker som et naturligt led i borgervejlederens daglige arbejde men også gennem kursusvirksomhed og deltagelse i personalemøder, ledermøder m.v. Borgervejlederen bruger altså sine erfaringer aktivt med det formål at skabe læring i organisationen.

 

Borgervejlederen er ligesom kommunens øvrige medarbejdere underlagt de almindlige regler om offentlighed, tavshedspligt og habilitet i offentlighedsloven og forvaltningsloven m.v.

Borgervejlederen kan:

 

·         Guide borgere, brugere og erhvervsdrivende, som ikke ved, hvor man skal henvende sig med et givent spørgsmål eller klage.

·         Vejlede borgere, brugere og erhvervsdrivende, som har vanskeligt ved at forstå information fra kommunen.

·         Vejlede borgerne, brugere og erhvervsdrivende om klagemuligheder i forhold til kommunens sagsbehandling, personalets optræden og den praktiske opgaveløsning.

·         Formidle kontakt og styrke dialogen mellem borgerne, brugere, de erhvervsdrivende og centrene.

·         Udøve en uvildig rådgivnings- og vejledningsfunktion for hele kommunens virksomhed i såvel det daglige samarbejde som i forbindelse med dialog med ledergrupper og gennem kursusvirksomhed m.v.

 

Borgervejlederen kan ikke behandle:

 

·         Klager over det faglige indhold i kommunale sager og ændre på indholdet i en afgørelse, der er truffet.

·         Sagen, hvis der er en anden klageinstans, som skal tage stilling til klagen.

·         Sager, der er indbragt for det kommunale tilsyn, Folketingets Ombudsmand eller domstolene.

·         Klager over det serviceniveau, der er vedtaget politisk eller fastlagt i loven.

·         Sager vedrørende kommunens personale- og ansættelsesforhold.

 

Det er også vigtigt at huske på, at borgervejlederen ikke er advokat/jurist for borgerne og heller ikke har kompetence til at virke som sådan, og at der i borgervejlederens information til borgerne, brugerne og de erhvervsdrivende også vil blive lagt vægt på betydningen af, at de i første omgang retter henvendelse til den relevante sagsbehandler eller centerchefen.

 

Som en del af borgervejlederfunktionen vil der udarbejdes en årlig rapport over borgervejlederens arbejde til kommunalbestyrelsen.

Der udarbejdes en evaluering af borgervejlederens arbejde efter 1 år.

Det forventes, at borgervejlederen vil være en del af borgerrådgivernetværket i Danmark

 

Borgervejleders kompetencer

Der ønskes en borgervejleder som primært har fokus på både det formelle/lovgivningen i forhold til sagsbehandlingen, men også samarbejde og formidling er vigtige kompetencer. Herudover skal borgervejelederen kunne vejlede i at forstå en afgørelse, være den person som samler og koordiner og forfatter svar fra de involverede sager i de enkelte centre. Af andre egenskaber kræver det, at man skal være lynafleder, kunne mediere og kunne konfliktnedtrappe.

 

Med udgangspunkt i disse kompetencer kan borgervejlederen f.eks. have en akademisk baggrund som jurist, AC'er eller anden uddannelse med erfaring fra en lignende stilling.

 

Borgervejlederen skal have erfaring med og viden om borgerkontakt, jura, god forvaltningsudøvelse og gode kommunikative kompetencer.

 

Placering

Da borgervejlederens funktion går på tværs af Bornholms Regionskommunes organisation foreslås borgervejlederen placeret i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariats juridiske enhed.

 

Opsummering

Direktionen anbefaler på baggrunden af ovenstående at:

Borgervejlederen ansættes på samme vilkår som andre medarbejdere i Bornholms Regionskommune og med de styrings- og ledelsesvilkår som andre medarbejdere. Der er heller ikke tradition i kommunen for ansættelser uden for den ordinære linjeorganisation og personaleansættelser under kommunalbestyrelsen

 

Borgervejlederens organisatoriske placering forslås i Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariats juridiske enhed, da dette center i forvejen har opgaver, der går på tværs af organisationen i BRK.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget om en borgervejleder blev ikke finansieret i budget 2020 og skal dermed indgå i budgetprocessen for 2021. Der skal afsættes finansiering til et årsværk.

 

1 årsværk indeholdende udgifter til løn, uddannelse, it m.v. skønnes at koste ca. 620.000 kr. pr. år.

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 9.6.2020

Sagen har været til høring i fagudvalgene, hvilket har afstedkommet følgende bemærkninger:

 

Servicedirektøren indstiller, at:

 

Social- og sundhedsudvalget den 4. maj 2020:

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at Borgervejlederen ansættes under kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Skoleudvalget den 5. maj 2020:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler indstillingen, men ønsker at borgervejlederen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen og forbeholdes 'borgere'.     

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 6. maj 2020:

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget anbefaler ansættelse under kommunalbestyrelsen og at opgaveporteføljen målrettes fagområder med behov for borgervejleder.

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Udvalget tilslutter sig udvalgsformandens indstilling.

 Udvalgsformanden indstiller, at Natur og Miljøudvalget

a)   tilslutter sig beskrivelsen af borgervejlederens ansvar og kompetencer

b)   ønsker borgervejlederen ansat direkte under kommunalbestyrelsen

c)    anbefaler, at der findes en bedre og mere åben titel for funktionen 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:
Indstilling anbefales. Niclas Fick kan ikke tilslutte sig a) idet opgaveporteføljen er for bred.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Forslag til lokalplan nr. 116 for et bofællesskab på Birkebakken

01.02.05P16-0204

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter.

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget vedtog i april at lade udarbejde et nyt plangrundlag for 50 boliger på ejendommen til det tidligere Bornholms Vaskeri, Birkebakken 10 samt en tilstødende ejendom Birkevænget 2A. Investors rådgiver har siden udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 116, der foruden de to nævnte ejendomme også muliggør, at Birkevænget 4 inddrages i lokalplanområdet. Med udvidelsen vil kunne opføres 54 boliger, hvis begge grunde erhverves. Lokalplanforslaget skal i offentlig høring i 8 uger forud for en endelig politisk stillingtagen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

·         at det foreliggende forslag til Lokalplan nr. 116 for et boligfællesskab på Birkebakken sendes i offentlig høring i 8 uger.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Bjerg Arkitektur, der er rådgivere for projektejer Claus Stenderup, har i maj, i samarbejde med Plan, udarbejdet et forslag til Lokalplan nr. 116 for et bofællesskab på Birkebakken i Allinge.

I processen med udarbejdelsen af planforslaget er lokalplanområdet valgt udvidet til også at omfatte Birkevænget 4, foruden de tidligere planlagte ejendomme: Birkevænget 8 og Birkebakken 10. Den tidligere industrigrund, Birkebakken 10, er erhvervet, mens de to øvrige ejendomme fortsat overvejes, og derfor indgår i forslaget med de to nuværende ejeres accept. Det samlede lokalplanareal udgør 8.520 m2 og giver mulighed for at opføre 54 mindre helårsboliger som en etagehusbebyggelse i to etager. Byggeriet ventes opført i bæredygtige materialer og er orienteret så passiv solvarme kan indgå sammen med de integrerede energiløsninger, herunder solenergianlæg, så den samlede bebyggelse er bæredygtig i drift. 

Bebyggelsen organiseres omkring et fælleshus. Jf. planforslaget vil fælleshuset kunne indrettes i en del af den eksisterende fabriksbygning. Ca. 300 m2 af en industrihal til det tidligere Bornholms Vaskeri kan med planforslaget nyiscenesættes og indrettes til fælleshus. Der er dog ikke et krav i lokalplanen, at bygningen bevares, idet det er vurderet, i forbindelse med den lovpligtige miljøvurdering, at den nuværende industribygnings bevaringskvaliteter ikke nævneværdigt vil kunne bibeholdes i et mindre bygningsudsnit, men dog fortsat kunne være kulturhistorisk og arkitektonisk interessant for lokalområdet at bibeholde.

 

Illustrationerne viser hhv. lokalplanområdets afgræsning med de nuværende bygninger og områdets  forventede udnyttelse jf. lokalplanforslagets bebyggelsesplan.

Byggeriet vil, hvis det gennemføres, bidrage til en delvis realisering af kommunens boligpolitik og boligstrategi, mht. at få opført flere boligfællesskaber til blandt andre seniorer; et større udbud af lejeboliger og flere bæredygtige boliger som f.eks. passivhuse og boliger, hvor sunde byggematerialer og genbrug er i fokus.

Link til lokalplanforslaget: http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=341

 

Forventet tidsplan for det videre forløb:

·         8 ugers offentlig høring fra midt juni til midt august

·         endelig politisk behandling på ØEPU den 9. september

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. juni 2020

1.
Forslag LP 116 bofællesskab på Birkebakken (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Kommuneplantillæg nr. 37 og Lokalplan nr. 096 for bevaring og videreudvikling af Allinge

01.02.05P16-0203

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-; Erhvervs- og Planudvalget indstiller,

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog i marts at sende Forslag til kommuneplantillæg nr. 37 og Forslag til lokalplan nr. 096 for bevaring og videreudvikling af Allinge i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden er kommet 8 høringssvar. Høringssvarene har sammen med administrative justeringer givet anledning til 5 mindre rettelser jf. bilaget oversig over høringssvar med administrationens bemærkninger. Vedtages planforslaget vil lokalplan nr. 096 afløse den gældende bevarende lokalplan nr. 00-01 for så vidt angår Allinge.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

·         at kommuneplantillæg nr. 37 og Lokalplan nr. 096 for bevaring og videreudvikling af Allinge vedtages som forelagt.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. marts at sende Forslag til kommuneplantillæg nr. 37 og Forslag til lokalplan nr. 096 for bevaring og videreudvikling af Allinge i offentlig høring. I den offentlige høringsperiode fra den 31. marts til den 26. maj er kommet 8 høringssvar.

 

Ét høringssvar vedrører kommuneplantillæg 037 og reduktionen af centerafgræsningen, med reducerede muligheder for etablering af detailhandel i området til følge.

De øvrige 7 høringssvar omhandler:

2)   en tekstrettelse vedr. Kampeløkke Å,

3)   en generel opfordring til at afveje udvikling og bevaring,

4)   et ønske om flere bestemmelser om niveaufrie adgangsforhold,

5)   et ønske om fortsat sommerhusstatus på en konkret ejendom,

6)   et ønske om større fokus på bæredygtighed, klimaomstilling og materialevalg,

7)   et ønske om revision af planforslaget med mindre vægt på form/udseende og mere på funktionalitet/liv, og

8)   en præcisering af byggeår for to nyere ejendomme langs Birkebakken, som indgår i delområdet B3 kaldet Statslånshusene.

Høringssvar 2, 6 og 8 har givet anledning til mindre rettelser og præciseringer i lokalplanen jf. bilaget oversigt over høringssvar med administrationens bemærkninger.

 

Foruden de nævnte høringssvar er administrativt foretaget to rettelser:

1)   I kommuneplantillæg 037 er indføjet et tekst om den lovpligtige miljøscreening

2)   I lokalplanens § 3.1 er ”boliger” under delområde C rettet til ”helårsboliger”.

 

Vedtages det nye plangrundlag ophæves dele af Byplanvedtægt nr. 03 – Offentligt område og hotelområde i Allinge og dele af Byplanvedtægt nr. 10 - Offentligt område i Allinge-Sandvig.  Med lokalplanens vedtagelse ophæves desuden den gældende bevarende lokalplan nr. 00-01 for Sandvig, Allinge, Melsted, Ypnasted og Bølshavn for så vidt angår Allinge. 

 

Link til kommuneplantillæg: http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=1016

Link til lokalplan: http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=337

 

Bilag:

- Høringssvar, samlet i ét dokument

- Oversigt over høringssvar med administrationens bemærkninger

- Kommuneplantillæg nr. 37

- Lokalplan 096 for bevaring og videreudvikling af Allinge

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. juni 2020

1.
Høringssvar samlet (PDF)

2.
Lokalplan nr. 096 for bevaring og videreudvikling af Allinge (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Kommuneplantillæg Grønbechs Hotel i Allinge

01.02.05P15-0013

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

5

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen

Resumé

Ejerne af Grønbechs Hotel har ansøgt om at udvide en del af hotellet ved at tilføje en værelsesetage og en tagterrasse. Tagterrassen indgår i beregning af bebyggelsesprocenten som samlet for ejendommen vil øge bebyggelsesprocenten fra nuværende 117 til 150. Herudover er der ansøgt om 4 etager.

Den ønskede udvidelse af Grønbechs Hotel er i strid med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning for så vidt angår bebyggelsesprocenten og etageantal. Et forudgående kommuneplantillæg for en lokalplanlægning, der øger den gældende kommuneplans rammer for bebyggelsesprocent fra 85 til 150 og fire etager, skal derfor vedtages forud for den nødvendige lokalplan, således at projektlokalplanen for det specifikke byggeri kan vedtages i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april 2020 ved behandling af de indkomne bemærkninger og indsigelser fra ide og forslagsfasen, at der skal udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for Grønbechs Hotel i Allinge.

Administrationen har nu udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 38 for Grønbechs Hotel i Allinge.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

·         Kommuneplantillæg nr. 38 offentliggøres i 8 uger

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Indstillingen anbefales.

Linda Kofoed Persson, Morten Riis og Leif Olsen kan ikke medvirke.

Leif Olsen afventer sin stillingstagen i kommunalbestyrelsen.

 

Sagsfremstilling

Ejerne af Grønbechs Hotel har ansøgt om at udvide en del af hotellet ved at tilføje en værelsesetage og en tagterrasse.

Den ønskede udvidelse ville medføre en øgning af en del af bygningskomplekset fra 2,5 etager til 4 etager inklusive tagterrassen. Bebyggelsesprocenten for den samlede ejendom på matriklen øges fra 117 til 150.

Kommuneplanrammen omfatter kun ejendommen matrikel nr. 59 Allinge Bygrunde, der alene rummer bygningskomplekset Grønbechs Hotel.

Kommuneplanen indeholder både en række generelle retningslinjer for kommunens udvikling samt en række specifikke bestemmelser for de enkelte områder i form af kommuneplanrammer, der som minimum skal indeholde bestemmelser for bebyggelsesprocent, højder samt områdets anvendelse for at kunne danne ramme for en lokalplanlægning.

I kommuneplanens gældende rammer for lokalplanlægning tillades en bebyggelsesprocent på 85 samt 2,5 etager og en maksimal bygningshøjde på 11 meter. Den ønskede udvidelse kræver en bebyggelsesprocent på 150 og et etageantal på 4. Lokalplanen kan derfor kun gennemføres når et forudgående kommuneplantillæg der tillader 4 etager og en bebyggelsesprocent på 150 på matriklen, er vedtaget.

Kommuneplanrammen markeret

  

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Lokalplanforslag nr. 120 for Grønbechs Hotel i Allinge

01.02.05P16-0205

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Ejerne af Grønbechs Hotel har ansøgt om at udvide en del af hotellet ved at tilføje en værelsesetage, en tagterrasse, samt tilføje facaden spanske altaner.

Den ønskede udvidelse ville medføre en øgning af en del af bygningskomplekset fra 2,5 etager til 4 etager inklusiv tagterrassen. Bebyggelsesprocenten for den samlede ejendom på matriklen øges fra 117 til 150.

I kommuneplanens rammer for lokalplanlægning tillades en bebyggelsesprocent på 85 mens den ønskede udvidelse kræver en bebyggelsesprocent på 150. Kommuneplanen tillader kun et etageantal på 2,5 dette må derfor øges til 4. En lokalplanen kan derfor kun gennemføres efter et forudgående kommuneplantillæg, der tillader en bebyggelsesprocent på 150 og 4 etager på matriklen.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 11. marts 2020 at indkalde ideer og forslag, forud for en mulig beslutning om et kommuneplantillæg

På baggrund af de indkomne bemærkninger og indsigelser under indkaldelse af ideer og forslag, har kommunen fra bygherren modtaget et revideret projekt for udvidelsen af Grønbechs Hotel, der søger at imødekomme indsigelser og bemærkninger fra borgerne.

 

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april 2020 ved behandling af de indkomne bemærkninger og indsigelser fra ide og forslagsfasen, at der skal udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for Grønbechs Hotel i Allinge.

Med teknisk bistand fra bygherren har administrationen udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 120 for Grønbechs Hotel i Allinge.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

·         Lokalplanforslag nr. 120 for Grønbechs Hotel i Allinge offentliggøres i 8 uger.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:

Indstillingen anbefales.

Linda Kofoed Persson, Morten Riis og Leif Olsen kan ikke medvirke.

Leif Olsen afventer sin stillingstagen i kommunalbestyrelsen.



Sagsfremstilling

Ejerne af Grønbechs Hotel har ansøgt om at udvide en del af hotellet ved at tilføje en værelsesetage, en tagterrasse, samt tilføje facaden spanske altaner. (En spansk altan er i princippet udført som en fransk altan med den tilføjelse, at altanen har et ud trin på 25 cm.).

Den ønskede udvidelse ville medføre en øgning af en del af bygningskomplekset fra 2,5 etager til 4 etager inklusive tagterrassen. Bebyggelsesprocenten for den samlede ejendom på matriklen øges fra 117 til 150.

I kommuneplanens rammer for lokalplanlægning tillades en bebyggelsesprocent på 85, mens den ønskede udvidelse kræver en bebyggelsesprocent på 150. Kommuneplanen tillader kun et etageantal på 2,5, dette må derfor øges til 4. En lokalplan kan derfor kun gennemføres efter et forudgående kommuneplantillæg, der tillader en bebyggelsesprocent på 150 og 4 etager på matriklen.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 11. marts 2020 at indkalde ideer og forslag forud for en mulig beslutning om et kommuneplantillæg

På baggrund af de indkomne bemærkninger og indsigelser under indkaldelse af ideer og forslag, har kommunen fra bygherren modtaget et revideret projekt for udvidelsen af Grønbechs Hotel, der søger at imødekomme indsigelser og bemærkninger fra borgerne.

Et gennemgående kritikpunkt i indsigelserne til den foreslåede udvidelse er de omkring boendes bekymring for indbliksgener. Dette har bygherren søgt at tage hånd om, ved at foreslå en tilbagetrukket terrasseafskærmning mod alle sider, øget med et tagbed på ca. 2 meter mod nabohaven i skel mod nordvest. Til vurdering af skyggevirkningen den øgede bygningshøjde medfører navligt mod nord, er der udarbejdet et skyggekastdiagram som offentliggøres sammen med lokalplanforslaget.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Snit i tagterrasse

Ansøgte facadeopstalter mod Nørregade med version 3 som ansøgt.

 

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april 2020 ved behandling af de indkomne bemærkninger og indsigelser fra ide og forslagsfasen, at der skal udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for Grønbechs Hotel i Allinge.

Ejendommen er på nuværende tidspunkt omfattet af en bevarende lokalplan, som er under revision, og som er fremlagt til endelig beslutning på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets møde 9. juni 2020. Godkendes den nærværende lokalplan udtages lokalplanområdet af den gældende bevarende lokalplan. Grønbechs Hotel udgør dog en betydende bygning i det område, og det er derfor relevant at vurdere byggeriet i forhold til den nye bevarende lokalplan. Den nye bevarende lokalplans formål § 1 er at sikre, at det bestående bymiljø bevares ved, at eksisterende karakteristisk bebyggelse samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi bevares, herudover at give mulighed for udvendige bygningsændringer på bevaringsværdige huse, enten som en tilbageførsel til et tidligere udseende, eller som en videreudvikling under forudsætning af, at arkitekturen i proportionering og materialevalg tilpasses det bevaringsværdige bymiljø. I redegørelsesdelen rummer den bevarende lokalplan en forklarende redegørelse i forhold til nybyggeri og videreudvikling af de eksisterende huse, der er nødvendiggjort af ændrede behov.

 

Den ønskede udvidelse og det overordnede facadeudtryk vurderes til at være i overensstemmelse med den bevarende lokalplans intentioner, beskrevet i lokalplanens forklarende redegørelse, i forhold til ændrede behov. Den nye bevarende lokalplans § 5 bestemmer imidlertid tillige: ”Altaner, franske altaner, tagterrasser eller andre former for udendørs opholdsarealer i tagflader må ikke etableres”.

 

Hvor udvidelsen og det overordnede facadeudtryk ikke vurderes til at være i strid med den bevarende lokalplan, vurderes tilføjelsen af spanske altaner og tagterrasse at være i strid med den nye bevarende lokalplan. Dette sammen med en vurdering af, at nybyggeriet vil ændre byrummet markant, fører til en vurdering af, at der skal udarbejdes en ny lokalplan, så borgerne får en reel mulighed for at komme med indsigelser og bemærkninger til projektforslaget.

 

Lokalplanens bestemmelser vil kun omfatte delområde B og kun indeholde bestemmelser for § 1. formål, § 2. område og zonestatus, § 3. Arealanvendelse, § 4. udstykninger, § 5. bebyggelsens omfang og placering, § 6. bebyggelsens udsende, §7 Vej- sti og parkering, § 12. betingelser for ibrugtagning samt § 13 ophævelse af lokalplan. 

Lokalplanen omfatter hele ejendommens matrikel nr. 59 Allinge Bygrunde og er opdelt i delområde A og B.

Delområde B omfatter kun den del af ejendommen, der ønskes udvidet, mens delområde A omfatter den resterende ejendom. I delområde A har nærværende lokalplanen nr. 120 ingen bestemmelser, da den bevarende lokalplan 096 har forrang i delområde A.

Den reviderede tagplan og facadeopstalter er vist i lokalplanforslaget Pkt. øvrige sagsbilag 1.

Der er udarbejdet et medfølgende skyggediagram til belysning af den fremtidige skyggepåvirkning som den ønskede udvidelse vil påføre naboejendomme. Skyggediagrammet er vist i lokalplanforslagets Pkt. øvrige sagsbilag 2.

 

Link til lokalplanen

http://77.233.253.221/pdfs/Bornholm/lokalplaner/versioner/120-2020-6-4-42.pdf

 

Planen er screenet for pligt for miljøvurdering og der er ikke fundet forhold der er vurderet som en væsentlig påvirkning af miljøet, en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne vil derfor ikke blive foretaget.

Screeningen er bilag til dagsordenen

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. juni 2020

1.
Afgørelse Ikke-miljøvurderingspligt for lokalplanforslag nr. 120 og forslag til kommuneplantillæg nr. 038 Grønbechs Hotel (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Kommuneplan 2020: tilrettet tidsplan og proces

01.02.05P16-0168

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Udarbejdelsen af kommuneplan 2020 er godt i gang. Administrationen anmoder om en lille udskydelse på 1 måned i forhold til at præsentere forslaget til kommuneplan 2020. Økonomi-, Erhvervs og Planudvalget skal godkende proces- og tidsplan.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

·         at den reviderede proces- og tidsplan godkendes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:

Indstillingen godkendt.


Sagsfremstilling

I processen med udarbejdelsen af forslag til kommuneplan 2020 har det vist sig, at flere temaer foreslås ændret. Udvalget har allerede været præsenteret for de temarevisioner, som vi på forhånd havde udpeget. Der har imidlertid vist sig behov for ændringer af flere temaer, og administrationen ønsker at give udvalget mulighed for at stifte bekendtskab med og kommentere på forslagene til ændringer. Dette skal foregå på mødet i september forud for, at forslaget til kommuneplanen fremlægges på mødet i oktober til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Udsættelsen med en måned i forhold til den hidtidige tidsplan for kommuneplanen betyder ikke nødvendigvis, at den endelige vedtagelse forsinkes. Det kommer lidt an på, hvordan mødedatoerne bliver i 2021.

Generelt er indholdet i kommuneplanen ved at være på plads. Der forestår dog bl.a. kvalitetssikring og udarbejdelse af miljørapport, som skal behandles sammen med forslaget. Styregruppen har også ambitioner om en flot velkomstside til kommuneplanen, som giver en pædagogisk introduktion til, hvad en kommuneplan er og samtidig fortæller om Bornholms karakter og kvaliteter.

 

Proces- og tidsplan

ØEPU 9. september: Opsamling på ændringer, som foreslås i kommuneplanen

NMU 22. sep. – ØEPU 30. sep. – KB 8. okt.: Forslag til kommuneplan 2020 med miljørapport

Se bilag for flere detaljer

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. juni 2020

1.
Tidsplan for kommuneplan_maj2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Økonomiske konsekvenser af den nye ferielov

00.30.04P19-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Den 1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft. Loven indfører såkaldt samtidighedsferie og indebærer også, at feriepenge optjent i det sidste år før lovens ikrafttrædelse indefryses.

Det medfører en gældspost på ca. 150 mio. kr. som skal betales over en årrække.

I denne sag orienteres om de økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af den nye ferielov, der tages stilling til de budgetmæssige konsekvenser og der fastlægges kompetence på området.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a) konsekvenserne af den nye ferielov tages til efterretning,

b) økonomiske konsekvenser i indefrysningsperioden i 2019 og 2020 afholdes inden for de eksisterende budgetter,

c) der indarbejdes et beløb på 8,1 mio. kr. årligt i budget 2021-2024 til indbetaling af indefrosne feriemidler,

d) eventuelle fremtidige ændringer af indbetalingsbeløb og dertil hørende budget godkendes af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, og

e) økonomichefen tilrettelægger indbetalingerne i henhold til gældende lov om indefrysning af feriemidler og inden for det afsatte budget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:

Ad a) taget til efterretning.

Ad b) ikke godkendt, idet mer-forbrug i centrene dækkes centralt og ikke inden for de eksisterende budgetter.

Ad c) ikke godkendt, idet der anlægges en afdragsprofil på 30 år.

Ad d) godkendt.

Ad e) godkendt.

Søren Schow og Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Indledning

Folketinget har i januar 2018 vedtaget en ændring af ferieloven, der ændrer på reglerne for optjening og afholdelse af ferie. Ændringen går i daglig tale under betegnelsen ”den nye ferielov”. Den nye ferielov harmoniserer den danske ferielovgivning til EU-lovgivningen.

 

Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020 og betyder, at ferie som udgangspunkt kan afholdes i måneden efter den er optjent, også kaldt samtidighedsferie. I forbindelse med overgangen til den nye ferielov er en del af loven allerede trådt i kraft den 1. september 2019. Det omhandler indefrysningen af feriepenge for optjeningsåret 1. september 2019 - 31. august 2020.

 

Sammenfatning

De økonomiske konsekvenser for kommunen er betydelige og skyldes, at der skal indefryses feriepenge for et helt år. Det skønnes at indefrysningen vil beløbe sig til ca. 150 mio. kr., som kommunen skal indbetale i løbet af en årrække, som minimum i takt med at medarbejderne forlader arbejdsmarkedet i løbet af de næste 50-55 år. Indbetalingerne påbegyndes i 2021 og kommunen kan fra år til år selv vælge at indbetale mere end minimumsbeløbet. De indefrosne beløb indekseres svarende til lønudviklingen.

Direktionen anbefaler, at der som udgangspunkt indarbejdes et årligt beløb i budget 2021-2024 på 8,1 mio. kr., svarende til, at beløbet inkl. indeksering er indbetalt over 25 år.

En del af udgifterne i forbindelse med indefrysningen falder i 2019 og 2020. Direktionen anbefaler, at mer-/mindreudgifter i 2019 og 2020 for de enkelte centre afholdes inden for de vedtagne budgetter.

Bortset fra indefrysningen har den nye ferielov meget begrænsede økonomiske konsekvenser for kommunen.

 

Direktionen anbefaler derudover følgende retningslinjer for den fremadrettede håndtering af økonomien i relation til den nye ferielov:

·         Afregningen håndteres centralt og økonomichefen har ansvaret for afregningen og beslutninger om, hvilke medarbejdere der afregnes for ud over minimumsafregningen og indenfor det afsatte budget.

·         Der afregnes efter metode 3, jf. afsnit 4 nedenfor, på baggrund af det beløb der er afsat i budgettet for det pågældende år.

·         Det forelægges en ny sag i foråret 2021 med henblik på endelig fastlæggelse af afregningsprofil.

·         Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres hvert år forud for budgetvedtagelsen om status på indbetalingerne til Lønmodtagernes Feriemidler.

 

De økonomiske konsekvenser for kommunen er nærmere beskrevet i afsnittene 5-7 nedenfor. De øvrige hovedpunkter i den nye ferielov er overordnet beskrevet i afsnit 1-4.

 

1 Ændringer som følge af den nye ferielov

Ændringerne som følge af den nye ferielov er illustreret nedenfor:

 

Farverne i figuren markerer sammenhængen mellem optjening af ferie og afholdelse af ferie.

I overgangen mellem den gamle og den nye ferielov optjenes og afvikles ferie således:

·         Ferie optjent i 1. januar – 31. december 2018 afholdes som normalt i ferieåret 1. maj 2019 – 30. april 2020 (mørk blå).

·         Ferie optjent i perioden 1. januar – 31. august 2019 afholdes i ”miniferieåret” 1. maj – 30. september 2020 (mellem blå).

·         Ferie optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 indefryses og kan hverken afholdes eller udbetales (orange).

·         Ferie optjent i perioden 1. september 2020 – 31. august 2021 afholdes i ferieåret 1. september 2020 til 31. december 2021, dvs. som samtidighedsferie efter den nye ferielov (lys blå).

 

Med den nye ferielov fremrykkes afviklingen af ferie. For den enkelte ansatte betyder det, at

·         ingen ansatte får ret til mere ferie gennem arbejdslivet, og

·         alle ansatte får ret til ferie et år tidligere end med den gamle ferielov.

 

Den dag man forlader arbejdsmarkedet har man efter den gamle ferielov haft optjent ferie, som skulle afvikles efter fratrædelsestidspunktet, og som man derfor har fået udbetalt. Efter den nye ferielov vil man have afviklet al ferie på fratrædelsestidspunktet, og dermed ikke have ferie til gode. Til gengæld får man så udbetalt det beløb man har opsparet i indefrysningsperioden (se senere), hvis man har været ansat i denne periode.

Med den fremrykkede ferieafholdelse ”forsvinder” der et ferieår for alle ansatte, svarende til indefrysningsåret. Det betyder også, at nyuddannede får ret til ferie fra den dag de ansættes, og at de ikke som i dag skal vente 5 – 16 måneder med at holde ferie til de har optjent den. Dermed ”sparer” arbejdsgiverne heller ikke ferieafvikling i en periode efter en medarbejder er fratrådt, sådan som de gør i dag. Arbejdsgiveren skal altså både betale ferie til den medarbejder der fratræder (via indefrysningen) og give den nye medarbejder ferie.

 

2 Indefrysningsperioden

Ferie optjent i indefrysningsperioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 må hverken afholdes eller udbetales. I stedet skal arbejdsgiverne beregne og indbetale 12,5 procent af den ferieberettigede løn til Lønmodtagernes Feriemidler. Lønmodtagernes Feriemidler udbetaler så de indefrosne feriemidler til lønmodtageren når denne forlader arbejdsmarkedet.

 

3 Lønmodtagernes Feriemidler

Lønmodtagernes Feriemidler er oprettet som en selvstændig enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som samtidig har skiftet navn til LD Fonde.

Lønmodtagernes Feriemidler skal administrere udbetalingerne til lønmodtagerne og skal opkræve de indefrosne beløb hos arbejdsgiverne.

Derudover skal Lønmodtagernes Feriemidler beregne en indeksering af de indberettede beløb pr. lønmodtager fra den 1. september 2020 og indtil beløbet er indbetalt for vedkommende. Indekseringen fastsættes hvert år inden 31. maj på baggrund af DA’s strukturstatistik og følger således lønudviklingen.

 

4 Arbejdsgivernes indbetaling

Arbejdsgiveren kan vælge at indbetale beløbet til Lønmodtagernes Feriemidler på forskellig vis, enten:

1.    Betale hele beløbet for indefrysningsåret med det samme i 2021

2.    Beholde pengene mod en årlig indeksering og betale i takt med, at medarbejderne får opsparingen udbetalt

3.    Betale i en kombination, hvor der betales for nogle medarbejdere men ikke for andre.

 

I punkt 2 vil indbetalingerne til Lønmodtagernes Feriemidler strække sig til den sidste medarbejder fra indfrysningsperioden går på pension om 50 – 55 år.

I punkt 3 vil det være en mellemting mellem punkt 1 og 2, idet der er krav om, at der betales fuldt og helt for den enkelte medarbejder.

Kommunen kan hvert år vælge, om den vil indbetale et beløb ud over minimumsbeløbet. Valget gælder kun for det enkelte år og der kan vælges om hvert år.

 

5 Økonomi

De indefrosne feriemidler kan først opgøres endeligt når indefrysningsåret er afsluttet den 31. august 2020.

På baggrund af lønudbetalingen for maj 2020 skønnes det, at indefrysningsbeløbet for Bornholms Regionskommune vil udgøre ca. 150 mio. kr.

Dette beløb skal afholdes inden for budgettet over en årrække, idet konteringsreglerne fra Social- og Indenrigsministeriet betyder, at udgiften falder forskelligt på tre medarbejdergrupper som opstillet nedenfor.

 

Medarbejdergruppe

Estimeret udgift

Økonomisk betydning

Hvem og hvornår

Timelønnede

Ca. 5 mio. kr.

Ingen, da feriepenge udgiftsføres som hidtil

-

Fastansatte, der fratræder i indefrysningsåret

Ca. 10 mio. kr.

Merudgift til indefrosne feriepenge fra 1.9.2019 til fratrædelsestidspunktet.

Feriepengene udgiftsføres på optjeningstidspunktet.

De enkelte centre i 2019 og 2020

Fastansatte i fortsat ansættelse efter indefrysningsåret

Ca. 135 mio. kr.

Merudgift til indefrosne feriepenge i indefrysningsåret.

Feriepengene udgiftsføres på indbetalingstidspunktet.

Centralt fra og med 2021 i det år der indbetales til LF.

 

Da kommunernes regnskab er udgiftsbaseret er der ikke tidligere beregnet og hensat en feriepengeforpligtelse, svarende til indefrysningen. Derfor bliver de indefrosne feriepenge en merudgift, ligesom det trækker på likviditeten i takt med indbetalingen. I et omkostningsbaseret regnskab, som i private virksomheder, vil der alene have været et likviditetsmæssig træk.

 

Ovenstående tabel omfatter de indefrosne beløb, der skal indbetales til Lønmodtagernes Feriemidler. Derudover er der:

·         En merudgift til administrationsbidrag til Lønmodtagernes Feriemidler på i alt ca. 100.000 kr. årligt. Udgiften afholdes af de enkelte centre fordelt efter antal ansatte.

·         En mindreudgift til udbetaling af særlige feriegodtgørelse til fastansatte, der har været ansat i perioden 1. januar 2019 – 31. august 2019 og som fortsat er ansat pr. 1. maj 2020. Besparelsen fremkommer, fordi der i 2020 kun udbetales særlig feriegodtgørelse (1 pct.) for 8 måneder mod normalt 12 måneder. Mindreudgiften på i alt 3,4 mio. kr. henføres til de enkelte centre i 2020.

·         En udgift til indeksering af ikke-indbetalte midler til Lønmodtagernes Feriemidler. Indekseringen følger som nævnt lønudviklingen og forventes at udgøre 2,0 – 2,5 pct. årligt. Udgiften afholdes centralt fra 2021 i takt med at der indbetales for de enkelte medarbejdere.

 

 

Det kan bemærkes, at kommunerne ikke er kompenseret for netto-merudgifterne i 2019 og 2020 igennem økonomiaftalerne. Det fremgår af økonomiaftalen for 2021, at ”regeringen og KL (er) enige om at afdække mulige veje til, at kommunerne kan overføre optjente feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler, herunder muligheden for låntagning”. Foreløbig er kommunerne således heller ikke kompenseret i 2021 og frem.

Kommunerne kompenseres ikke for administrationsbidraget til Lønmodtagerne Feriemidler, da dette er en generel arbejdsgiverudgift for såvel private som offentlige arbejdsgivere.

 

6 Likviditetsmæssige konsekvenser

Fra 2021 skal arbejdsgiverne indbetale de indefrosne feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler.

Der er i tabellen herunder et foreløbigt estimat af de beløb der skal indbetales årligt for at afvikle de indefrosne feriemidler inkl. indeksering inden for en bestemt årrække. Der er regnet med en indeksering på 2,5 pct. årligt.

 

Mio. kr. / antal år

10 år

15 år

20 år

25 år

30 år

Indbetaling pr. år

17,0

12,0

9,6

8,1

7,1

Indbetaling i alt

169,8

180,0

190,3

201,3

213,0

- heraf indeksering

21,2

31,4

41,7

52,7

64,4

 

Ovenstående svarer til pkt. 3, indbetaling i kombination, ovenfor under Arbejdsgivernes indbetaling. Som det fremgår af tabellen vil en indbetaling på fx 8,1 mio. kr. årligt betyde, at der skal indbetales i 25 år. I det tilfælde indbetales der i alt 201,3 mio. kr. hvoraf 52,7 mio. kr. er indeksering.

Til sammenligning vil indbetaling efter pkt. 1, fuld indbetaling nu, udgøre i alt ca. 150 mio. kr., mens indbetaling efter pkt. 2, løbende minimumsindbetaling, i alt vil udgøre ca. 260 mio. kr.

 

Grafen nedenfor illustrerer, hvordan de indefrosne midler forventes at komme til udbetaling hvis medarbejderne forlader arbejdsmarkedet ved pensionsalderen (blå), samt den indeksering der også skal indbetales (gul), hvis kommunen vælger at indbetale efter pkt. 2, løbende minimumsbetaling, i alle år.

 

Som det fremgår af både tabellen og grafen udgør indekseringen en stigende andel af den samlede indbetaling jo flere år indbetalingen fordeles over.

 

Ved valget af indbetalingsprofil skal der både ses på kommunens ledige likviditet og på den forrentning der kan opnås set i sammenhæng med indekseringen af de indefrosne midler.

 

Størrelsen af indbetalingerne bør som minimum tilrettelægges, således at kommunens likviditet ikke kommer så langt ned, at de daglige forretninger ikke kan klares. Desuden bør der være plads til at kunne håndtere uforudsete udgifter, og samtidig overholde målsætningen om en gennemsnitlig kassebeholdning over 365 dage på 75 mio. kr.

 

Med det nuværende renteniveau er det svært at opnå en forrentning af de likvide midler der kan måle sig med indekseringen, som forventes at være i intervallet 2,0-2,5 pct. Da kommunen pt. betaler negativ renter for indlån og desuden en udlånsrente der er lavere end indekseringen, vil det rentemæssigt være en fordel at afvikle de indefrosne feriemidler så hurtigt som muligt.

 

Kommunen kan hvert år vælge den indbetaling der ønskes det pågældende år, og er ikke bundet af valget i tidligere år. Der skal dog som minimum indbetales for de medarbejdere, Lønmodtagernes Feriemidler har udbetalt for, og som kommunen ikke tidligere har indbetalt for. Hvis der tidligere er indbetalt mere end minimumsbeløbet kan indbetalingen således nedsættes, ligesom der er mulighed for at indbetale et større beløb i enkelte år.

 

Hvis der indbetales mere end minimumsbeløbet skal det vælges, hvilke konkrete medarbejdere der indbetales for. Det vil give størst fleksibilitet at indbetale for de medarbejdere, der forventes at forlade arbejdsmarkedet først, da de først kommende års minimumsindbetaling dermed bliver lavere.

 

7 Kommunens langfristede gæld

Social- og Indenrigsministeriet har i konteringsreglerne fastsat, at de skyldige indefrosne feriemidler, inkl. indeksering, skal optages i den finansielle status som langfristet gæld. I regnskabet for 2019 er der optaget en gældspost på 48,5 mio. kr. svarende til ca. 1.225 kr. pr. indbygger. Da dette dækker 4 måneder vil posten være ca. 3 gange så stor i regnskabet for 2020.

Denne stigning i den langfristede gæld er ikke i modstrid med kommunens økonomiske politik på området.

 

 

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er beskrevet ovenfor og kan opsummeres således:

·         En årlig udgift til administrationsbidrag på ca. 0,1 mio. kr. årligt fra 2019.

·         Merudgifter til indefrosne feriemidler til fastansatte der fratræder samt besparelse på særlig feriegodtgørelse på netto ca. 6,6 mio. kr. Beløbet fordeler sig med ca. 1,3 mio. kr. i 2019 og 5,3 mio. kr. i 2020.

·         Udgifter fra 2021 til indefrosne feriemidler til fastansatte, der fortsat er ansat, med i alt ca. 135 mio. kr.

·         Udgifter fra 2021 til indeksering af de samlede indefrosne feriemidler frem til indbetaling. Størrelsen af indekseringen vil afhænge af indbetalingsprofilen.

 

I tabellen nedenfor er merudgifterne fordelt på år, idet udgifterne i 2021 og 2022 fortsætter i de følgende år indtil de indefrosne midler inkl. indeksering er fuldt indbetalt.

 

Mio. kr.

2019

2020

2021

2022-

Administrationsbidrag

0,1

0,1

0,1

0,1

Mindreudgift til særlig feriegodtgørelse

 

-3,4

 

 

Indefrosne feriemidler

1,3

8,7

*)        8,1

*)        8,1

Indeksering *)

 

 

Inkl. ovenfor

*) Afhænger af valg af indbetaling til Lønmodtagernes Feriemidler

 

Indbetalingen af indefrosne feriemidler skal indarbejdes i budget 2021 og frem, idet det endnu ikke vides om og hvordan kommunerne kompenseres for udgifterne.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Rummelige arbejdspladser, status 2019

81.00.00P05-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget får en årlig status over antal medarbejdere ansat med særlige vilkår.

I forbindelse med budget 2013 blev målet for antal ansatte med særlige vilkår, inkl. elever, fastsat til 14 %.

 

Status pr. 1. oktober 2019 viser, at andelen af ansatte på særlige vilkår udgør 15 %, og derved er målet nået.

 

Status tager udgangspunkt i, at BRK har 543 ansatte med særlige vilkår, elever medregnet og 3626 ansatte i alt (omregnet til fuldtid).

Der ses en stigning i antal ansatte på særlige vilkår fra 502 til 543. Stigningen ses i antal elever pr. 1. oktober 2019 og skyldes at social- og sundhedsuddannelsernes elevperiode er blevet forlænget, hvilket igen betyder at der i 2019 er flere elever i gang samtidig. En årsag som også findes på social- og sundhedsområdet er, at BRK betaler voksenelevløn, hvor elever ellers kun er berettiget til SU, dette har betydet, at flere har søgt ind på uddannelsen, og at frafaldet er formindsket.

Antal seniorjob er faldet, antallet er alene bestemt af hvor mange ledige i målgruppen, der søger seniorjob.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

·         at status tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Målsætningen om 14 % ansatte på særlige vilkår skal ses på tværs af BRK og ikke centervis, og i tallet indgår, ud over ansatte med særlige vilkår, alle elever, da BRK ønsker at sende et signal om, at vi tager ansvar og ansætter elever.

Centrene er forpligtet til at arbejde for at nå det samlede mål på 14 %, jf. regionskommunens personalepolitik på dette område. Dette sker ved, at fastholde nuværende medarbejdere og ansætte personer udefra på særlige vilkår samt ansættelse af elever.

Opgørelse af hvilke jobkategorier, der indgår i beregningerne, tager afsæt i ”Rammeaftale om socialt kapitel” indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet (Forhandlingsfællesskabet består af personaleorganisationerne) suppleret med elever og § 56-aftaler (se beskrivelse af ordninger nedenfor).

Oversigten viser to beregninger:

1.    Beregning, hvor alle ansatte inkl. elever indgår, hvilket giver en andel på 15,0 %

2.    Beregning hvor elever ikke medtages. Her er andelen 9,7 %.

 

Opgørelse pr. 1. oktober 2019

(viser også data pr. 1. oktober 2018)

 

 

2018

2019

Fleksjob

179

176

Skånejob (førtidspensionister)

28

22

Løntilskud

1

0

Seniorjob

38

32

Elever

140

191

Integration/Oplæring

12

15

§ 56-aftaler

104

107

I alt

502

543

Andel af ansatte i BRK (alle ordninger/ansatte)

13,8 %

15,0 %

Andel af ansatte i BRK (uden elever)

10 %

9,7 %

Kilde: Data stammer fra Ledelsesinformationssystemet, koncernstyringscirkel Det rummelige arbejdsmarked suppleret med særligt udtræk af antal § 56-aftaler pr. 1. oktober 2019.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse af jobtyper/ordninger:

Fleksjob: Personer med varigt nedsat arbejdsevne, der ikke får førtidspension.

Skånejob: Personer, der modtager social førtidspension.

Ansættelse med løntilskud: Ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og revalidender kan få tilbudt ansættelse med løntilskud.

Integration/oplæring: Personer i et integrationsgrunduddannelsesforløb.

Seniorjob: Tilbud til ledige, der er 5 år fra efterlønsalder og har mistet dagpengeretten.

§ 56: Aftale om lønrefusion ved langvarig sygdom eller kronisk lidelse.

Elever: I opgørelsen indgår elever, som aflønnes via Økonomi og Personale, dvs. elever i administrationen, Vej & Park, PAU-elever, køkkenassistentelever, social- og sundhedselever, it-elever m.fl.

 

Politik om BRK som attraktiv arbejdsplads

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har som langsigtet mål, at der skal arbejdes målrettet med at udvikle BRK som en attraktiv arbejdsplads. Ét af målene for 2020/2021 er at der skal udarbejdes en politik for organisationen BRK, der understøtter, at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads. Det forventes, at temaet om rummelige arbejdspladser vil blive inddraget i analysen og udviklingen af politikken.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Afrapportering på arbejdet vedrørende specialtilbud

17.03.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

10

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Børne- og Skoleudvalget godkendte den 7. januar 2020 kommissorium og tidsplan for den arbejdsgruppe, der siden efteråret har arbejdet med den fremtidige organisering af specialtilbudsområdet på Bornholm. Arbejdsgruppens endelige oplæg vedrørende forslag til fremtidig organisering af specialtilbud i Bornholms Regionskommune forelægges hermed til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

 

a)    Kommunalbestyrelsen drøfter forslag til fremtidig organisering af specialtilbud i Bornholms Regionskommune

 

b)    Kommunalbestyrelsen sender forslaget i høring i skolebestyrelser og i Handicaprådet, samt til udtalelse i CenterMED fra den 26. juni til den 10. august 2020

 

c)    Kommunalbestyrelsen godkender opstart af det pædagogiske udviklingsarbejde pr. august 2020.

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Ad. a: drøftet

 

Ad. b: anbefales

Ad. c: anbefales

Børne- og Skoleudvalget ønsker en evaluering af det igangsatte arbejde i marts 2021 med henblik på planlægning af kommende skoleår.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Børne- og Skoleudvalget indstilling anbefales, idet der frem til kommunalbestyrelses mødet udarbejdes en ny tids-og proces plan med en forlænget høringsfrist i august, hvor også fælles elevrådet høres.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget godkendte kommissorium og tidsplan for den arbejdsgruppe, der siden efteråret har arbejdet med specialtilbudsområdet på Bornholm, den 7. januar 2020. Arbejdsgruppen intensiverede derefter arbejdet med en fremtidig organisering af specialtilbud på Bornholm. Arbejdsgruppen forelagde en status for Børne- og Skoleudvalget den 31. marts 2020, som blev taget til efterretning. Arbejdsgruppen har derefter udarbejdet notatet Inkluderende Fællesskaber for alle - Præsentation af forslag til indsatser, der præsenterer de aktuelle udfordringer, og et finansieringsforslag, som hermed forelægges til politisk behandling.

                                                         

Der er planlagt temamøde med kommunalbestyrelsen den 20. august 2020, hvor den samlede indsatsplan præsenteres og gennemgås som oplæg til en politisk drøftelse af udfordringer og anbefalinger vedrørende organiseringen af specialtilbud i Bornholms Regionskommune.

 

Aktuelle udfordringer

Der ses på landsplan en stigning i antallet af børn med særlige behov, og de fleste kommuner i Danmark oplever den samme udvikling og er udfordret af voksende udgifter. Den store stigning i antallet af børn med diagnoser og særlige behov lægger et stort pres på både specialskoler og almene skoler. Arbejdsgruppen har i notatet identificeret og oplistet en række udfordringer og muligheder på special- og inklusionsområdet, som forslaget til den fremtidige organisering forholder sig til.

 

 

Indsatsplan

Ambitionen med de indsatser, som arbejdsgruppen foreslår, er, at Bornholms Regionskommune kan give alle børn et godt skoletilbud. Et skoletilbud, som er vidensbaseret samt fagligt og økonomisk bæredygtigt. I forlængelse heraf skal børn med særlige behov opleve, at de får et skoletilbud, som de trives i og som fremmer deres faglige udvikling i de almene folkeskoler. For at lykkes med denne opgave er det afgørende at medarbejderne føler sig rustet til inklusionsopgaven, hvilket skal ske ved en løbende kvalitets- og kompetenceudvikling af specialpædagogiske kompetencer hos medarbejderne. Der skal ligeledes være et øget fokus på at elever, der er i specialtilbud bliver rustet til at kunne vende tilbage til de almene folkeskoler. For at kunne lykkes med denne ambition vil en række opgaver blive flyttet fra specialskolerne til de almene folkeskoler.

 

Arbejdsgruppens arbejde har ført til nedenstående forslag til indsatser, der skønnes at kunne bidrage til en mere optimal opgaveløsning, og som dermed kan adressere de aktuelle udfordringer, som kommunen oplever. Præsentation af indsatserne er uddybet i bilaget: Inkluderende Fællesskaber for alle - Præsentation af forslag til indsatser.

 

Den foreslåede indsatsplan falder i to dele:

 

  1. Supplerende skoletilbud
    Fire supplerende, målrettede specialpædagogiske skoletilbud, der skal imødekomme det store pres på såvel regionskommunens specialskoler som almene skoler:

 

  1. Indskolingstilbud med fokus på styrkelse af de adfærdsmæssige kompetencer i forhold til skolegang
  2. Skoletilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  3. Skoletilbud til elever med særligt behov for ro, forudsigelighed og fast struktur
  4. Skole-behandlingstilbud

 

  1. Understøttende indsatser
    Fire understøttende indsatser, der vurderes nødvendige i forhold til at understøtte optimal opgaveløsning. Det er arbejdsgruppens vurdering, at disse indsatser er meget betydningsfulde, og vil bidrage til at understøtte, at alle børn har et kvalificeret skoletilbud. Indsatserne vil dels styrke og understøtte almen- og specialtilbuddenes inkluderende praksis, dels bidrage til at reducere væksten i segregering.

  1. Arbejde med Mindset
  2. Udvikling af Model for samarbejde, rådgivning, vejledning m.m. fra alle aktører på området
  3. Kompetence og kapacitetsopbygning på skolerne
  4. Systematisk opfølgning og ledelsesinformation

                                                                

Det vurderes, at indsatserne vil bidrage til optimering af opgaveløsningen på specialtilbudsområdet. Forslaget vil bidrage til at sikre, at flere børn i Bornholms Regionskommunes skoler får det rette skoletilbud, styrke inkluderende fællesskaber på alle skoler samt reducere væksten i segregering, så den finder et leje omkring 2019-niveauet korrigeret for den løbende demografiske udvikling. Det forventes at ske ved at fastholde flere af de børn, der ellers ville blive visiteret til specialskoler, i almenskolerne.

 

Pædagogisk udviklingsarbejde, der orienterer sig mod Inkluderende Fællesskaber for Alle Børn

 

Pædagogisk udviklingsarbejde med fokus på inklusion og mellemformer i folkeskolen sker løbende på alle folkeskoler – også på Bornholm. Alle folkeskoler er forpligtet til, indenfor gældende rammer, at prøve nye veje af, initiere projekter og udviklingsarbejde, der styrker inklusionen og elevernes deltagelesmuligheder – med det formål, at finde alternativer til specialskoler, der hvor det er muligt, og giver mening i forhold til elevernes konkrete behov for særlig støtte.

                                                            

Paradisbakkeskolen, Svartingedal Skole og Åvangsskolen har givet udtryk for et stærkt ønske om at varetage opgaverne med de nye specialtilbud på almenskolerne. De tre skoler ønsker at bygge videre på skolens pædagogiske udviklingsarbejder og styrke specialpædagogiske faglige miljøer i almenskolen indenfor de områder, der omhandler forslag til supplerende skoletilbud. Administration og rådgivning, Center for Skole, foreslår derfor, at de tre skoler fra august 2020 arbejder videre med en styrkelse af inklusionsindsatsen og opbygningen af faglige miljøer inden for disse områder:

 

  1. Svartingedal Skole: Pædagogisk udviklingsarbejde, der arbejder med at skabe et inkluderende læringsmiljø for indskolingselever, der har brug for at få styrket adfærdsmæssige kompetencer i forhold til skolegang
  2. Åvangsskolen: Pædagogisk udviklingsarbejde, der videreudvikler / styrker inkluderende skoletilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  3. Paradisbakkeskolen: Pædagogisk udviklingsarbejde, der videreudvikler inkluderende skoletilbud for elever med særligt behov for ro og struktur.

 

Center for Børn og Familie og Center for Skole har vurderet, at ovenstående pædagogiske udviklingsarbejde vil kunne imødekomme akut brug for hjælp til at løfte og skabe trivsel for elever, som i dag har brug for et matchende skoletilbud. Vurderingen er dels, at de elever vil kunne profitere af ovenstående initiativer, dels at skolerne vil få mulighed for at være primus motor i opbygningen af stærkere faglige miljøer til gavn for alle skoler i Bornholms Regionskommune.

 

De to centre vurderer ligeledes, at der vil være kapacitet til at løfte udviklingsopgaverne i skoleåret 2020/2021 på disse skoler, under forudsætning af, at skolerne fortsat modtager support fra ressourceteam / PPR / specialskolerne - samt løbende deltager i relevant kompetenceudvikling. Center for skole forventer, at disse skoler, i kommende skoleår kan videreudvikle og opbygge stærke faglige miljøer, der betyder, at de kan varetage opgaven med at implementere de specialtilbud, der peges på i ovenstående forslag.

 

 

Proces for implementering af ny indsats på specialtilbudsområdet

For at sikre at den nye indsats lever op til målsætningen om at skabe et godt skoletilbud for alle børn i den bornholmske folkeskole, vil Center for Skole, Administration og rådgivning arbejde dedikeret med processen ud fra nedenstående procesplan.

 

 

 

Tids- og procesplan for beslutningsproces Inkluderende Fællesskaber for alle

2. juni

Politisk behandling i Børne- og Skoleudvalget

17. juni

Politisk behandling i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

23. juni

Budgetmøde

25. juni

Politisk behandling i Kommunalbestyrelsen. Forsalget sendes evt. i høring.

26. juni –

10. august

Høring i skolebestyrelser, Handicaprådet samt til udtalelse i CenterMED

20. august

Temamøde i kommunalbestyrelsen

27.-28. august

Budgetforhandlinger

25. september

Behandling af høringssvar i Børne- og Skoleudvalget

9. september

Behandling af høringssvar i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget samt. 1. behandling af budgettet

17. september

Behandling af høringssvar i Kommunalbestyrelsen samt. 1. behandling af budgettet

30. september

2. behandling af budgettet i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

8. oktober

2. behandling af budgettet i Kommunalbestyrelsen

 

Såfremt forslaget godkendes vil der blive udarbejdet en detaljeret implementeringsplan til politisk godkendelse.

 

Økonomiske konsekvenser

Den anbefalede indsats på specialområdet, Inkluderende Fællesskaber for alle børn i BRK, kan overordnet anskues som en investering i en indsats, der skal sikre, at alle børn får tilbudt et godt folkeskoletilbud i Bornholms Regionskommune.

Indsatsen fordrer således en økonomisk udvidelse af det samlede driftsbudget til skolerne på 1,2 mio. kr. i 2021, 1,4 mio. kr. i 2022 og 0,1 mio. kr. i 2023. Derefter forventes et positivt bidrag fra omlægningen. Den akkumulerede økonomiske effekt udviser balance i 2025.

For at bidrage til finansieringen, vil en styret nedbringelse af elevtallet på Kildebakken og Heldagsskolen indgå, ligesom en reduktion af udgifterne til skolernes enkeltintegrerede indsat vil blive effektueret. Der vil desuden indgå en ændring af PPR’s familierettede indsats, der medfører, at DASK-klassen nedlægges.

De økonomiske konsekvenser af indsatsen er beskrevet i detaljer i bilaget Inkluderende Fællesskaber for alle børn i BRK. Herunder er det forventede økonomiske forløb dog oplistet.

 

 

 

 

Såfremt der er politisk ønske om at igangsætte Inkluderende Fællesskaber for alle børn i BRK, vil det fordre, at ovennævnte investeringsplan indarbejdes i budgettet fra og med 2021. Der vil derfor skulle tages stilling til finansieringsmodellen i forbindelse med budgettet for 2021.

I tabellen er kun medtaget ekstraudgifter til de særlige indsatser, da de nyoprettede tilbud ligeledes udløser almindeligt elevtaxameter.

 

Finansiering af det pædagogiske udviklingsarbejde, der orienterer sig mod forslaget Inkluderende Fællesskaber for alle børn i BRK i skoleåret 2020 / 2021 beror på, at Center for Skole afholder disse udgifter indenfor midler, der er afsat i budgetåret 2020 med de ikke-disponerede, overførte midler fra 2019 samt puljen til særlige personaleordninger. I forbindelse med overførselssagen i april blev puljens formål omdefineret til ikke kun at være tiltænkt skolerne i forbindelse med særlige personalebehov, men også omfattende personalebehov til løsning af problemstillinger for børn med særlige behov. Kommunalbestyrelsen behandlede den 30. april 2020 punktet ”Budgetoverførsler fra 2019 til 2020”

 

Udgifter til transport

Bestemmelserne i folkeskoleloven om kommunens forpligtelser udgør den overordnede ramme for BRK’s bevillinger på området. Afledte effekter heraf bliver undersøgt nærmere, men antagelse er at det ikke har betydelige økonomiske konsekvenser

 

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2020

1.
Inkluderende fællesskaber for alle i BRK (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Tildelingsmodel på folkeskoleområdet

17.01.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

11

 

Hvem beslutter               

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen har den 20. februar 2020 besluttet, at den nuværende tildelingsmodel på folkeskoleområdet skal drøftes med henblik på at klarlægge fordele og ulemper ved en justering af modellen. Administrationen har udarbejdet en procesplan samt fem muligheder for en eventuel justering af den eksisterende tildelingsmodel, som hermed forelægges til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)    Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal arbejdes videre med en ændring af tildelingsmodellen på skoleområdet

b)    Kommunalbestyrelsen godkender procesplanen for ændring af tildelingsmodellen på skoleområdet

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Indstillingen anbefales.

 

Leif Olsen stemmer imod og afventer sin stillingtagen.

Sagsfremstilling

På baggrund af kommunalbestyrelsens ønske om at forholde sig til tildelingsmodellen på folkeskoleområdet, har administrationen udarbejdet en proces for arbejdet samt fem mulige ændringstiltag til politisk drøftelse. Der er fordele og ulemper ved samtlige modeller, og der er derfor behov for politisk stillingtagen til, hvordan midlerne på skoleområdet skal fordeles fremadrettet. Administrationen foreslår nedenstående proces:

 

Tids- og procesplan 2020

2. juni

Børne- og Skoleudvalget indstiller procesplan

17. juni

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller procesplan

25. juni

Kommunalbestyrelsen beslutter procesplan

26. juni

Temadrøftelse i Børne- og Skoleudvalget om tildelingsmodel

25. august

Børne- og Skoleudvalget indstiller tildelingsmodel

9. september

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller tildelingsmodel

17. september

Kommunalbestyrelsen godkender tildelingsmodel

 

De politiske drøftelser i juni samt temadrøftelsen i Børne- og Skoleudvalget vil danne grundlag for den politiske sag, der behandles i Børne- og Skoleudvalget i slutningen af august samt i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen i september. Dette vil gøre det muligt at indarbejde en eventuel ændring af tildelingsmodellen i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2021.


Idet kommunalbestyrelsen har bevillingsmyndigheden i kommunen jf. Folkeskolelovens §40, er det ikke påkrævet at sende tildelingsmodellen i høring. En ændring af skoledistrikter fordrer dog en høring, men dette kan ske efterfølgende, da det ingen implikationer rummer for budget 2021.

 

 

Den nuværende model

Tildelingen til almenskolerne består i dag af et basisbeløb samt et takstbeløb pr. elev, der tildeles den enkelte skole og som varierer alt efter om eleven er i børnehaveklassen, indskolingen, mellemtrinet eller udskolingen. Denne model har været fulgt siden august 2015. Tidligere var der en tildelingsmodel med 4 beløb, et basisbeløb pr. skole, et basisbeløb pr. afdeling samt et takstbeløb pr. klasse og et takstbeløb pr. elev. Modtageklasserne er særlige klasser for elever, der som udgangspunkt ikke taler dansk og som derfor modtages i særlige klasser, hvor de lærer dansk, inden de overgår til almene klasser. Tildelingen til modtagerklasserne er fordelt med et takstbeløb pr. elev samt et takstbeløb pr. klasse.

 

For at undgå det tidligere, tilbagevendende behov for at finde supplerende besparelser, blev den nuværende tildelingsmodel valgt, så der var bedre overensstemmelse mellem den samlede budgetramme, der er til rådighed på skoleområdet og den budgetramme, der uddeles til folkeskolerne. En tildeling pr. elev rummer endvidere en økonomisk ligelig behandling af eleverne, hvor elever i små klasser får udbyttet af den bedre lærekontakt medens elever i større klasser kompenseres med andre økonomisk tilgængelige vilkår, i form af fysiske rammer, holddelinger, bedre adgang til støtte eller andet.

 
Den eksisterende tildelingsmodel på folkeskoleområdet er således baseret på en tildeling af midler pr. elev pr. 5 september i det foregående budgetår. Skoleområdets økonomi styres på et overordnet niveau af en række mindre og faste bevillinger, der løn- og prisfremskrives, samt en aktivitetsbestemt tildeling af en økonomisk ramme. Den aktivitetsbestemte tildeling har elevtal som basis, og indgår i den samlede årlige tilpasning til befolkningstallet (demografikorrektionen), som flytter midler fra de årgange, der mindskes til de årgange, der øges.

 

De almene folkeskoler tildeles dels et basisbeløb pr. budgetår, som i 2020 var 1.609.300 kr., samt et takstbeløb pr. elev pr. år. Taksten pr. elev varierer afhængigt af klassetrin, som det fremgår af nedenstående tabel:

 

0. kl.

1.-3. kl.

4.-6. kl.

7.-9. kl.

Elevtakst (modtagerkl.)

Klassetakst (modtagerkl.)

Takstbeløb pr. elev 2020

40.523

42.726

50.816

54.965

12.806

688.566

 

Skolerne tildeles således et basisbeløb for hele året som består af det faste beløb samt takstbeløbet med udgangspunkt i elevtalsopgørelsen pr. 5. september. Denne model giver et sikkert planlægningsgrundlag for skolerne, der kan disponere både personalestab og øvrige udgifter på denne baggrund.

 

Skolefritidsordningerne tildeles ligeledes et fast beløb som i 2020 var på 128.528 kr., samt et takstbeløb pr. elev på 21.942 kr. Skolernes fritidsordninger får tildelingen korrigeret efter elevtal hvert kvartal, hvilket fordrer en mere fleksibel planlægning. Dette giver dog også skolefritidsordningen mulighed for at justere aktivitetsniveauet i løbet af året, og dermed kontinuerligt at kunne tilpasse aktiviteten til den økonomiske ramme.

 

Grundprincippet i den eksisterende model er således, at når kommunen overordnet tilpasser områdets tildeling efter elevtal, skal denne tilpasning også automatisk ske på institutionsniveau, for at opnå balance mellem demografimodel og tildelingsmodel.

 

 

 

Fem muligheder

De fem andre mulige måder at tildele skolerne midler på er skitseret herunder som oplæg for en drøftelse af, hvordan man politisk ser den mest hensigtsmæssige fordeling.

 

  1. Basisbeløb, takst pr. elev og takst pr. klasse
    En model med et basisbeløb samt en tildeling pr. elev og pr. klasse vurderes at stemme fornuftigt overens med skolernes faktiske udgiftsstruktur, da det er antallet af klasser, der er udslagsgivende for skolernes økonomi. Hver ny klasse udløser et lærerbehov og dermed lønudgifter, som er den altdominerende udgift for en skole. Antallet af klasser følger ikke helt udviklingen i antallet af 6-16 årige i kommunen, hvilket er grundlaget for områdets demografitilpasning og dermed den budgetramme der er til rådighed. En tildelingsmodel, der også tager højde for antallet af klasser vil således i højere grad tage højde for de lønudgifter som nye klasser udløser for skolerne.


Økonomiske konsekvenser
En model, hvor skolernes tildeles et basisbeløb, et elevtakstbeløb samt et klassetakstbeløb vurderes at bevirke svingende udgifter på de enkelte skoler fra år til år, hvilket kan vanskeliggøre planlægningen. Som illustration af ovenstående model har administrationen set på de samlede økonomiske konsekvenser. Forudsætningen for beregningerne er, at det i 2016 var besluttet, at den ene halvdel af tildelingsbeløbet skulle være elevbaseret og den anden halvdel skulle være klassebaseret, samt et krav om, at ændringen i 2016 skulle være udgiftsneutral.

 

Ovenstående forudsætninger havde bevirket en besparelse i 2017, mens det ville have været en ekstraudgift i de følgende år. Nettoresultatet vil svinge i de enkelte år, da det er afhængigt af elevtal og klassetal, og det vurderes derfor på baggrund af den eksisterende tendens, at der vil skulle findes supplerende besparelser for at dække differensen mellem demografitilpasning og tildeling til skolerne:

 

 

Samlet ændring*

2016

0 kr.

2017

-1.688.316 kr.

2018

970.350 kr.

2019

1.093.392 kr.

2020

1.687.905 kr.

2.063.331 kr.


*) Minus er en gevinst for skoleområdet og plus en ekstraudgift for skoleområdet.

 

 

For skolerne vil netto-resultaterne være følgende, hvor minus er et tab og et positivt tal en gevinst for skolen:

 

Skolernes nettoresultater i 1000 kr.

 

Hans Rømer Skole

Kongeskær-skolen

Paradisbakke-skolen

Svartingedal Skole

Søndermarks-skolen

Åvangs-skolen

Østre Skole

Sum

2016

-803

172

433

226

1.057

-895

-190

0

2017

-72

202

435

494

-1.190

-1.557

 

-1.688

2018

817

436

654

707

-239

-1.404

 

970

2019

599

301

202

1.000

-139

-869

 

1.093

2020

657

183

-303

608

287

256

 

1.688

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.198

1.294

1.420

3.034

-224

-4.469

-190

2.063

 

 

Afledte effekter
Modellen viser et alternativ til den eksisterende model. Jo større procentdel af midlerne, der fordeles som klassebeløb, jo mindre bliver presset på skoler med faldende elevtal uden fald i antal klasser. Til gengæld bryder man med princippet om, at der ikke kan deles flere penge ud, end man har til rådighed. Det vil bevirke, at der løbende skal skæres ned på anden vis.

 

 

 

  1. Kompensation for klasser med færre end 21 elever
    Kommunalbestyrelsen har den 20. februar 2020 sendt muligheden for at oprette en pulje til strukturelle udfordringer på skolerne i høring. Puljen skal angiveligt anvendes til at kompensere skolerne for små klasser, der har færre end 21 elever. En sådan pulje vil ikke udgøre en fast udgift, men derimod variere med elevtal modsat demografitilpasningen. Dette medfører, at et faldende elevtal vil udløse en større udgift til at kompensere for den generelle dynamik, hvor økonomien følger elevtallet.

Konsekvenserne af dette forslag er blevet beregnet historisk og vurderet fremadrettet, som det fremgår af nedenstående tabel. Forudsætningen for beregningerne er, at en skole ikke skal kompenseres fordi en enkelt klasse har under 21 elever, men når elevtallet generelt på skolen er under 21 elever pr. klasse, samt at antallet af klasser optælles som færrest mulige klasser på en årgang. Har en skole således 75 elever på en årgang, og eleverne er fordelt dem i fire klasser med henholdsvis 19, 18, 19 og 19 elever, vurderes skolen ud fra at den kunne have samlet dem i tre klasser med 25 i hver.

Mangler en skole elever for at opnå en klassestørrelse på 21 elever pr. klasse, kompenseres skolen for det manglende elevtal, med et gennemsnitlig takstbeløb pr. elev på 48.500 kr. i 2020-priser, der angiver et gennemsnitligt taxameterbeløb. I indeværende års priser ses udgifterne i forbindelse med en pulje til strukturelle udfordringer som beskrevet. Tallene for 2021 er baseret på elevtal pr. 15. februar 2020, hvor indskrivningstal er anvendt og klasserne er rullet frem med uændret størrelse.

 

Elevtal

2021

2020

2019

2018

2017

Hans Rømer Skolen

7

4

5

12

 

Kongeskærskolen

 

 

 

6

 

Paradisbakkeskolen

 

 

 

 

 

Svartingedal Skole

13

8

28

16

6

Søndermarksskolen

 

 

 

 

 

Åvangsskolen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ekstra bevilling i 2020-tal

2021

2020

2019

2018

2017

Hans Rømer Skolen

339.500

194.000

237.000

565.200

 

Kongeskærskolen

 

 

 

282.600

 

Paradisbakkeskolen

 

 

 

 

 

Svartingedal Skole

630.500

388.000

1.327.200

753.600

279.600

Søndermarksskolen

 

 

 

 

 

Åvangsskolen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

970.000

582.000

1.564.200

1.601.400

279.600

 

 

 

 

 

 

Der vil med et gennemsnitligt taxameter således være en væsentlig, variabel udgift, som kommunalbestyrelsen finansierer for at kunne undgå demografitilpasningen på skolerne.

 

Økonomiske konsekvenser
Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at korrigere for demografitilpasningen på skolerne, anbefaler administrationen at organisere denne korrektion som en ikke-overførbar bevilling, hvor differensen mellem det budgetterede beløb og dét, der uddeles automatisk, tilfalder kommunekassen.

Administrationen skønner, at der vil være behov for en bevilling hen over årene på 1,5 mio. kr. Eventuelle uforbrugte midler vil automatisk tilfalde kassen, mens et ekstra forbrug ligeledes automatisk vil blive trukket fra kassen.

 

Afledte effekter
Modellen repræsenterer et supplement til den eksisterende model. Dette supplement vil lette det økonomiske pres på de almenskoler, der har de væsentligste økonomiske udfordringer. Modellen er dog i modstrid med kommunens generelle udgiftsfordeling, der fordrer, at færre borgere giver færre midler, mens flere borgere giver flere midler.
Ønsker kommunalbestyrelsen ikke at bryde med princippet om, at der ikke kan deles flere penge ud, end man har til rådighed, fordrer denne løsning således en udvidet tildeling. Denne udvidede tildeling, der ikke er fast, men ændres som følge af behovet for supplement, fordrer rent teknisk en tildeling uden overførselsret. Administrationen vurderer derfor, at dette vil være en tildelingsform, der generelt svækker kommunens muligheder for økonomisk styring.

 

 

  1. Korrektion ved ændring antallet af klasser
    Den eksisterende tildelingsmodel, hvor skolen får et fast beløb for hele budgetåret uden korrektioner, er en planlægningsmæssig fordel for skolerne. Da den stærkt dominerende tendens er et langsomt fald i elevantallet, har modellen også været en økonomisk fordel: Når det nye skoleår starter med færre elever og evt. en klasse mindre, har man fortsat tildelingen fra foråret, og kan dermed tillade sig at afvikle til et lavere udgiftsniveau i et roligere tempo.

Med indskrivningen af elever til skoleåret 2020/2021 har Svartingedal Skole fordoblet antallet af indskrevne elever til ca. 34 elever, hvorfor antallet af børnehaveklasser også fordobles. Dette bevirker en ekstra udgift til aflønning, som udgør en betragtelig udgift. Her kan det være en økonomisk udfordring at skulle oprette en ekstra børnehaveklasse fra 1. august, og først få midler stillet til rådighed pr. 1. januar.

.

Antallet af klasser de seneste år er derfor søgt belyst i nedenstående opgørelse. Har en skole 75 elever på en årgang, og fordelt dem i fire klasser med 19, 18, 19 og 19 elever, vurderes skolen ud fra at den kunne have samlet dem i tre klasser med 25 i hver. Antal klasser i 2021 er vurderet ud fra elevtal pr. 15.02 2020 – hvor indskrivningstal er anvendt og klasserne er rullet frem med uændret størrelse.

 

Antal klasser, der indgår i budgetårets tildeling

Antal klasser

2021

2020

2019

2018

2017

Hans Rømer Skolen

18

18

19

19

20

Kongeskærskolen

11

11

11

11

11

Paradisbakkeskolen

22

22

22

22

22

Svartingedal Skole

9

7

7

7

7

Søndermarksskolen

22

22

23

23

25

Åvangsskolen

27

29

31

31

30

 

I nedenstående er forudsat en overbygningsklasse på Svartingedal Skole pr. 1.august 2020. Denne opgaveoverførsel falder indenfor et budgetår, og bevirker, at der flyttes 0,5 mio. kr. fra Åvangsskolen til Svartingedal Skole. Antallet af klasser rummer følgende ændringer i antal klasser pr. 1. august:

 

 

Ændret antal klasser pr. 1. august

Antal klasser

2021

2020

2019

2018

2017

Hans Rømer Skolen

 

 

-1

 

-1

Kongeskærskolen

 

 

 

 

 

Paradisbakkeskolen

 

 

 

 

 

Svartingedal Skole

 

2

 

 

 

Søndermarksskolen

 

 

-1

 

-2

Åvangsskolen

 

-2

-2

 

1

 

 

 

 

 

 

Samlet ændring

 

 

-4

 

-2

 

 

Økonomiske konsekvenser
Modellen lægger op til, at både skoler i vækst og skoler i nedgang skal have retfærdige, økonomiske vilkår. Dette bevirker, at detailtilpasning, der komplicerer planlægningen, undlades, da det medfører et betydeligt træk på de administrative kræfter. Administrationen anbefaler derfor, at en tilvækst på én klasse udløser en ekstra bevilling i budgetåret på 350.000 kr., mens et fald på én klasse tilsvarende udløser en reduktion i bevillingen på samme beløb. En bevilling på 350.000 kr. er mindre end den typiske lønudgift til en klasse i 5 måneder, men en god starthjælp ved vækst.

En undtagelsesvis korrektion, som beskrevet ovenfor, vurderes på baggrund af historiske erfaringer at kunne svække økonomien en smule på skolerne, og styrke økonomien i det fælles skolevæsen, der blandt andet skal finansiere det voksende elevtal på Kildebakken.

 

Afledte effekter
Denne model viser en mindre justering i tildelingsmodellen. Denne model er i store træk en fortsættelse af den nuværende tildeling, der tager udgangspunkt i elevtallet pr. 5. september i året før budgetåret, har været hensigtsmæssige for almenskolerne i nedgangstider. Modellen viser sig dog, senest med Svartingedal Skoles vækst, også at økonomisk udfordrende for en skole i vækst.

Almenskolerne planlægger og aftaler skoleåret i god tid ud fra kendt økonomi, og en justering vil gøre planlægningen en smule usikker. Dog kan modellen anvendes såfremt kommunalbestyrelsen ønsker, at almenskoler i vækst får lidt mere fordelagtige vilkår og almenskoler, hvor klassetallet falder, får lidt vanskeligere vilkår.

 

 

 

  1. Socioøkonomisk korrektion
    Frem til skoleåret 2010/2011 blev midler til specialundervisning og støtte uddelt via en visitationspraksis. Denne praksis havde en incitamentsstruktur, der både rummede et udgiftspres og en voksende segregering af eleverne. Fra skoleåret 2010/2011 blev disse midler lagt ud til almenskolerne for at fremme inkluderende og fleksible læringstilbud til gavn for samtlige elever. Da midlerne overgik til almenskolerne, var der væsentlige forskelle mellem de enkelte almenskolers udgifter til specialtilbud pr. elev. Den økonomiske tildeling til specialtilbud var indledningsvis forskellig fra almenskole til almenskole, hvilket blev begrundet i de historisk givne udgifter. Over en fireårig periode blev udgifterne harmoniseret.

I forbindelse med arbejdet vedrørende specialtilbudsområdet på skolerne har Bornholms Regionskommune fået udarbejdet en socioøkonomisk analyse af forskellene mellem almenskolerne.

 

Analysen viser væsentlige og valide forskelle mellem almenskolernes elevgrundlag i forhold til behovet for støtte samt tildelingen til almenskolerne til dette formål. Det fremgår desuden, at behovet for henvisning til specialskoler og støttetimer er større på Bornholm end på landsplan, hvor 4,25% henvises på landsplan, mens 5,18% henvises på Bornholm – om end henvisningspraksis på Bornholm kun er 4,88%. Den forventede henvisningspraksis er dog behæftet med en særlig usikkerhed i Bornholms tilfælde på grund af datamæssige problemstillinger knyttet til kommunens udbredte anvendelse af støttetimer i stedet for specialklasser.

 

Aktuelt foretager 11% af landets kommuner ligesom Bornholms Regionskommune en tildeling alene på baggrund af elevtal, medens 73% tildeler på baggrund af elevtal og socioøkonomiske vilkår, 7% alene på baggrund af socioøkonomiske vilkår, 2% ud fra aktuelle budgetudfordringer og 7% ud fra andre parametre.

 

Økonomiske konsekvenser

I dag anvender skolerne samlet ca. 11 mio. kr. til støttetimer. Såfremt dette beløb omfordeles fra ren elevtalstildeling til også at være baseret på den statistiske tyngde i elevgrundlaget på skolerne, vil Bornholms Regionskommune på lige fod med andre kommuner tage højde for, at der kan forekomme forskelle i tyngden af opgaverne, som skolerne skal håndtere.

 

Hvis budgettildelingen i 2020 havde rummet en omfordeling af 11 mio. kr. i overensstemmelse med en korrektion for de socioøkonomiske vilkår på de enkelte skoler, ville ændringerne samlet balancere, og der ville forekomme mindre ændringer på de enkelte skoler. Dette vurderes ligeledes at gøre sig gældende i kommende budgetår.

 

Afleveres

 

Udleveres

Hans Rømer Skolen

1.749.894

 

Hans Rømer Skolen

1.860.344

Kongeskærskolen

1.099.532

 

Kongeskærskolen

888.031

Paradisbakkeskolen

2.330.072

 

Paradisbakkeskolen

2.230.828

Svartingedal Skole

650.362

 

Svartingedal Skole

571.355

Søndermarksskolen

2.236.495

 

Søndermarksskolen

2.260.995

Åvangsskolen

2.933.645

 

Åvangsskolen

3.188.447

 

 

 

 

 

 

11.000.000

 

 

11.000.000

 

 

Ændring

Hans Rømer Skolen

110.450

Kongeskærskolen

-211.502

Paradisbakkeskolen

-99.244

Svartingedal Skole

-79.006

Søndermarksskolen

24.500

Åvangsskolen

254.802

 

 

 

0

 

Afledte effekter
Modellen viser en ændring af en særlig del af tildelingsmodellen. En del af almenskolernes midler anvendes allerede til støtte til elever med særlige behov. Almenskolerne fik tidligere tildelt disse midler efter ansøgning, men får nu tildelt midler efter elevtal. Denne struktur skal skabe incitament for almenskolerne, så de sætter ind før eleverne får et støttebehov snarere end at belønne almenskolerne økonomisk for at markere elever som støttekrævende.

Hvis fordelingsprincippet ændres fra at være et ensartet beløb til at afhænge af om skolen statistisk set har flere eller færre krævende elever, ændres intet ved incitamentsstrukturen om at lave en tidlig indsats og undgå at stemple elever. Fordelingen vil kunne opleves som mere retfærdig, og anvendes af størstedelen af de danske kommuner.



  1. Ændring i skoledistrikter
    I forbindelse med skolestrukturændringen pr. 1. august 2015, blev muligheden for at ændre distriktsgrænserne drøftet på det politiske niveau. I forbindelse med vedtagelsen af skolestrukturændringen opdeltes det daværende Skole Nord i distrikterne Kongeskær og Svartingedal, mens overbygningsklasserne fra Svartingedalområdet blev knyttet til Rønneskolen. Senere blev Rønneskolens distrikt delt i Åvangsskolen og Søndermarksskolen.

 

En ændring af skoledistrikter vurderes ikke at have nogen umiddelbar økonomisk betydning for skolevæsenet. For de nuværende elever i folkeskolen gør det sig gældende, at de har ret til at fortsætte på den skole, som de er indskrevet i uanset distriktsgrænser. Såfremt deres hjemdistrikt bliver tilknyttet en anden skole vil eleverne få en ret til at skifte til den pågældende skole. Denne ret har eleverne dog allerede som følge af det frie skolevalg. Erfaringer fra tidligere viser, at eleverne typisk vil fortsætte skolegangen på den skole og i den klasse, som de allerede er tilknyttet.

Afledte effekter
Ved at ændre på skoledistrikterne kan de fremtidige indskrivninger til børnehaveklasserne og dermed elevernes efterfølgende skolegang muligvis påvirkes, ligesom distrikterne kan have betydning for kommende tilflyttere. Administrationen vurderer, at denne ændring vil vise sig langsomt, idet der kan og vil ske andre ændringer i såvel befolkningsmønsteret som søgemønsteret. Ændringen vurderes ikke umiddelbart at påvirke skolernes økonomi, men vil på lang sigt påvirke de enkelte almenskolers elevtal og dermed økonomi. Tiltaget vil enten styrke eller svække elevgrundlaget for de enkelte almenskoler og ligeledes ændre elevernes transport. Det er vanskeligt at belyse konsekvenserne af denne model uden kendskab til eventuelle ændringsønsker.

 

Økonomiske konsekvenser

Økonomien på skoleområdet er domineret af to tal: elevtal og klassetal. Den økonomi, som området får stillet til rådighed styres således af elevtal og korrigeres i demografimodellen. Skolernes udgiftsstruktur er domineret af lønudgifter til lærere, og behovet for lærere er især styret af antallet af klasser på skolen. I 2019 udgjorde lønudgifterne 94% af udgifterne på almenskolerne.

 

Elevtal og klasseantal
Når elevtallet falder, falder antallet af klasser også, dog ikke med samme hastighed. I forbindelse med tidligere skolenedlæggelser, er der en tendens til, at klassesammenlægninger bliver mulige, hvilket kan bevirke en besparelse i lønudgifter. De senere år har antallet af skoler været stabilt, og denne mekanisme indtræffer derfor ikke.

 

Herunder er udviklingen i disse to økonomisk vigtige tal siden 2016 illustreret, hvor 2016 er index-100 for både elevtal og klassetal:

 

 

Som det ses i ovenstående graf, falder elevtallet hurtigere end antallet af klasser. Denne forskel bevirker, at der ikke er en entydig god tildelingsmodel, der respekterer følgende klassiske, økonomiske principper:

 

1.    Der kan ikke deles flere penge ud end man har til rådighed.

2.    De penge, der deles ud, skal stabilt svare til de udgifter, der skal dækkes.

 

Den nuværende tildelingsmodel med elevtal respekterer det første princip, men lægger et økonomisk pres på nogle almenskoler. Presset varierer alt efter klassegennemsnittet, ligesom det varierer, hvilke almenskoler, der er under pres.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Tilbagebetaling af opkrævet elevbetaling på Kulturskolen  

20.07.04Ø36-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

12

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunernes Landsforening (KL) har anmodet Kulturministeriet om en udmelding vedrørende brugerbetalingen på musik- og kulturskolerne under Covid19-nedlukningen. Kulturministeren meddeler nu, at kommunerne ikke har pligt til at betale opkrævet brugerbetaling tilbage til forældrene. Men hun opfordrer kommunerne til at gøre det og ligeledes understøtte institutionerne i denne ekstraordinære situation. Der skal nu tages politisk stilling til, om elevbetalingen på Bornholms Kulturskole opkrævet under nedlukningen skal refunderes. I perioden 11. marts - 8. juni beløber Kulturskolens samlede elevbetaling sig til 294.000 kr. Det skal dog forventes, at BRK selv skal finansiere udgiften ved en refundering af brugerbetalingen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

·         der ikke sker en refundering af elevbetalingen på Bornholms Kulturskole opkrævet i nedlukningsperioden d. 11. marts – 8. juni på i alt 294.000 kr.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 3. juni 2020:

Udvalget anbefaler at der ikke sker en refundering af elevbetalingen. René Danielsson kan ikke medvirke, idet han gerne vil bevillige 50.000,00 kr. af de frie midler.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstilling anbefales.

Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, idet hun gerne vil bevillige 50.000,00 kr. af de frie midler.


Sagsfremstilling

Kommunernes Landsforening (KL) har anmodet Kulturministeriet om at få en afklaring på om elevbetaling til musik- og kulturskoler under Covid19-nedlukningen skal tilbagebetales eller om den kan opfattes som ”samfundsbidrag” i lighed med betaling til dagtilbud, SFO’er mv.

Kulturministeren udmelder nu, at kommunerne ikke har pligt til at tilbagebetale forældrebetalingen i perioden, hvor musik- og kulturskolerne er lukkede. Dog opfordrer ministeren kommunerne til både at understøtte institutionerne i denne ekstraordinære situation og refundere betalingen, så forældrene ikke betaler for en ydelse, som de ikke får. Jf. bilagt brev af 4. maj

Udmeldingen lægger således op til, at den enkelte kommune selv skal afgøre om brugerbetalingen på sin lokale musik- og/eller kulturskole skal tilbagebetales. Der skal derfor tages politisk stilling til, om elevbetalingen til Bornholms Kulturskole for undervisning under nedlukningen skal refunderes eller ej.

Udgift til eventuel tilbagebetaling af elevgebyr

Det anslås, at den opkrævede brugerbetaling i nedlukningsperioden i alt udgør 294.437 kr. Beregningen er baseret på en forventning om, at kulturskolen er lukket til og med 8. juni, dvs. en periode fra 11. marts til 8. juni. (jf. aftale om genåbning af 8. maj)

Beløbet fordeler sig forskelligt på skolens undervisningstilbud og er derfor udspecificeret i nedenstående oversigt.

Det fremgår af oversigten, hvor meget hver elev på de enkelte undervisningstilbud evt. skal have refunderet, og dels den samlede udgift til tilbagebetaling fordelt på hold. Endvidere viser oversigten årskontingentet pr. elev. Det er dermed muligt, at se hvor stor en andel af tilbagebetalingen pr. elev udgør af elevens årlige betaling.

Undervisningstilbud

Årskontingent pr. elev

Antal elever

Tilbagebetaling pr. elev

Tilbagebetaling pr. tilbud

Musikalsk forskole

1.300 kr.

21

261 kr.

5.481 kr.

Musikhold (blokfløjte & keyboard)

2.160 kr.

12

453 kr.

5.430 kr.

Musikakademi

4.365 kr.

5

1.285 kr.

6.425 kr.

Musik - Solo u/25 år

2.925 kr.

322

645 kr.

207.620 kr.

Musik - Solo voksen

4.365 kr.

29

1.234 kr.

35.790 kr.

Dramaundervisning

1.600 kr.

87

274 kr.

23.859 kr.

Billedkunstundervisning

1.400 kr.

47

179 kr.

8.416 kr.

Skriveværksted

1.400 kr.

10

142 kr.

1.416 kr.

Samlet tilbagebetaling

294.437

 

KL gør dog opmærksom på, at kommunernes udgifter ved en eventuel tilbagebetaling af musik- og kulturskolernes brugerbetaling, formentlig ikke er dækket af KL’s aftale med regeringen om kommunernes udgifter vedr. Covid-19. Det skal dermed forventes, at BRK selv skal finansiere udgiften ved en refundering af brugerbetalingen.


Kulturskolens undervisning under nedlukning

Siden 11. marts har kulturskolens undervisning i drama og billedkunst været aflyst inkl. hhv. forestillinger og udstillinger. Det samme gælder Skriveværkets undervisning, dog har underviseren sendt opgaver og tips til eleverne.

På musiklinjen har de enkelte musiklærere fundet forskellige løsninger på at opretholde undervisningen. Enkelte elever har modtaget online undervisning via Skype o. lign. Flere elever har udvekslet videoer og lydfil med deres lærere, som da har kommenteret via mail. Endelig har et par lærere undervist ved hjælp af videoer på YouTube.


Alle lærere har været i kontakt med deres elever enten via mail, sms eller telefon.

 

Hvad angår nedlukningens betydning for elevtallet, kan det siges, at der er en generel tendens i hele sektoren, som tyder på, at det vil blive vanskeligt at fastholde elever.

Økonomiske konsekvenser

En refundering af elevbetalingen på 294.497 kr. vil få alvorlige konsekvenser for Kulturskolen, der ikke har mulighed for at dække så stort et indtægtstab. Der er heller ikke umiddelbart nogen mulighed for finansiering af dette tab inden for bevilling 21 Fritid og Kultur.


En refundering af den opkrævede brugerbetaling indgår ikke i budgetopfølgning pr. 31. april 2020

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 3. juni 2020

1.
Brev fra Kulturminiisteren af 4. maj 2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Projekt. Deleordning af lærlinge.

81.07.01A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

13

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Grundet Corona-krisen er ledigheden på Bornholm eksploderet, hvilket forventes at ramme alle brancher bredt. For at understøtte de unges mulighed for at gennemføre en erhvervs-uddannelse skal Bornholms Regionskommune (BRK) indlede arbejdet og dialogen med øens virksomheder om en større deleordning af lærlinge, hvor BRK fungere som tovholder på projektet.

Indstilling og beslutning

René Danielsson, Dansk Folkeparti, indstiller at

 

a)      Igangsætter, at Arbejdsmarkedschefen for Center for Job, Uddannelse og Rekruttering udarbejder en udspecificering af mulighederne for deleordning af lærlinge. Denne skal forelægges Kommunalbestyrelsen inden første budgetmøde i juni 2020.

b)      Anbefaler, at der reserveres 1 mio. kr. pr. år de kommende to år således, at projektet ville kunne begynde i indeværende budgetår, når centerchefen kan fremlægge en projektmodel, som holder sig inden for den givne økonomiske ramme.

c)      Anbefaler, at Koncerndirektøren går i dialog med relevante Centerchefer om, hvilke opgaver som eventuelt delelæringe vil kunne udføre, når de er ansat i BRK. Arbejdet skal være færdigt tidsnok til, at Arbejdsmarkedschefen for Job, Uddannelse og Rekruttering kan tage det med i sin udarbejdelse af projektmodellen, som skal ligge klar ultimo juni

Eller

d)    Projektet videresendes til budgetforhandlingerne budget 2021.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 6. maj 2020:

Sagen genoptages idet a) og c) uddybes og indarbejdes i en sag til næste udvalgsmøde.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 3. juni 2020:

d) Anbefales. Udvalget anbefaler, at der udarbejdes et opprioriteringsforslag der videresendes budgetforhandlingerne for budget 2021.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales.

 

Sagsfremstilling

Grundet den store stigning i antal ledige, som følge af COVID-19 epidemiens økonomiske bivirkninger, er der en frygt for, at efterdønningerne vil have konsekvenser længere i ud i fremtiden. Fagforeningen 3F vurderer, at på landsplan vil 10.000 unge, som skal starte på grundforløb til januar mangle en praktikplads. Dansk Byggeris underdirektør Louise Pihl har ligeledes vurderet, at det kan ramme op mod 2000 lærlinge i bygge- og anlægsbranchen.

 

Frygten går på, at der kommer til at mangle op mod 7.700 uddannelsesaftaler på landsplan.

 

Forslaget går på, at BRK skal være tovholder i et projekt, hvor BRK, sammen med øens virksomheder, skal tilsikre, at bunden ikke går ud på det lokale praktikpladsmarked. Det er tiltænkt, at projektet skal lægges ind under virksomhedsservice medmindre, at centerchefen vurderer, det er bedre placeret andet steds. Forhåbningen er, at det kan rummes indenfor eksisterende medarbejdergruppe i BRK. Alternativt kan der tildeles et halvt årsværk af givne rammebeløb. Resten af midlerne skal gå til lærlingenes lønninger, når de er hos BRK.

Økonomiske konsekvenser

Udgangspunktet er et kassetræk, medmindre at koncerndirektøren kan se, at det kan holdes indenfor eksisterende bevillinger.

Supplerende sagsfremstilling

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 6. maj 2020 at få specificeret mulighederne for deleordning af lærlinge samt, hvilke opgaver en eventuelt delelæring kunne udføre. Der henvises til redegørelsen i bilag 1.

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 3. juni 2020

1.
Administrativ tilføjelse Lærlinge (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Udvidelsesforslag for Energistrategi samt for strategi om Grøn Mobilitet

00.22.04A30-0053

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

14

 

Hvem beslutter

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

 

Resumé

Med henvisning til punkt og beslutning på seneste møde i Særligt udvalg om klima og bæredygtighed d. 6. maj 2020, blev der bestilt to udvidelsesforslag til budget 2021, der skal bidrage til at realisere de to strategier, der er undervejs: Bornholms Energistrategi og Bornholms Strategi for Grøn Mobilitet.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         udvalget oversender udvidelsesforslagene til forhandlingerne om Budget 2021

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 2. juni 2020:

Indstillingen anbefales, idet beskrivelserne af opprioriteringsforslagene præciseres.
De reviderede forslag vedhæftes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Godkendt.

Sagsfremstilling

Med henvisning til punkt og beslutning på seneste møde i Særligt udvalg om klima og bæredygtighed d. 6. maj 2020, blev der bestilt to udvidelsesforslag til budget 2021, der skal bidrage til at realisere de to strategier, der er undervejs: Bornholms Energistrategi og Bornholms Strategi for Grøn Mobilitet.

 

For at energistrategien får effekt skal den omsættes til konkret handling, der giver resultater. Hvis Bornholms Regionskommune skal skabe handling på baggrund af den energistrategi, der er under udarbejdelse, skal bornholmere og bornholmske virksomheder inddrages i arbejdet. Derfor er der udarbejdet et Udvidelsesforslaget vedr. energistrategi, som beskriver behovet for en ressource, med viden om nye effektive løsninger for borgerinddragelse, samskabelse, kommunikation og energipolitik, som kan ansættes til at forankre initiativerne fra energistrategien i det bornholmske samfund. Ressourcen skal realisere energistrategiens mål ved at påvirke virksomheder og borgeres adfærd, så alle bidrager mest mulig effektivt i indfrielsen af målsætningerne. Det kunne fx være gennem nye initiativer, der kan motivere udskiftning af oliefyr til varmepumpe, nye løsninger på tværs af bornholmske virksomheder for grøn procesenergi eller nye samkørselsvaner.

 

Konkret skal ressourcen lave:

·         Proaktiv kommunikation om initiativer og formidling af budskaber særligt på udvalgets prioriterede områder

·         involverer borgere samt virksomheder og sikre engagement

·         Gennem nye effektive mødeformer skabe synergier ved fx at lave forløb for deling af viden mellem virksomheder, udvikle fælles løsninger, skabe fælles motivation og engagement i lokalsamfundet og vise erhvervslivets engagement

·         Synliggøre resultater af indsatsen på energiområdet

 

 

Udvidelsesforslaget om grøn mobilitet tager udgangspunkt i et behov for at udarbejde og omsætte en strategi for grøn mobilitet til egentlig handling. På linje med udarbejdelsen af energipolitikken for 2020, vil der for strategien for grøn mobilitet være behov for midler til at:

·         Analysere teknologiske samt adfærdsmæssige muligheder og tendenser indenfor grøn mobilitet

·         Involvere interne og/eller eksterne ressourcepersoner

·         Lave nye metoder og processer for borgerinddragelse herunder facilitere borgerdrevne projekter, der fremmer infrastrukturinitiativer

·         Udvikle konkrete projekter indenfor grøn mobilitet i samarbejde med borgere og virksomheder, der reducerer CO2-udledningen på Bornholm

·         Udarbejde grafisk præsentation af materiale 

 

De to udvidelsesforslag er vedlagt i bilag 1 og bilag 2.

 

Økonomiske konsekvenser

Angående udvidelsesforslaget om energistrategien er der af Kommunalbestyrelsen afsat beløb under Økonomi-, Erhverv- og Planudvalget i 2020 til energistrategien på 600.000 kroner. Det anbefales, at der med dette forslag afsættes yderligere 620.000 kroner. Det samlede beløb for årene 2020 og 2021 vil med det nye forslag være samlet 1.220.000 kroner.

 

Angående udvidelsesforslaget om grøn mobilitet anslås det, at den samlede indsats for grøn mobilitet vil koste 900.000 kroner. Da de resterende overførte midler på 300.000 kroner fra budget 2020 for Særligt udvalg om klima og bæredygtighed (tildelt af Kommunalbestyrelsen under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets budget) indgår som finansiering, er merbevillingen for 2021 alene 600.000 kroner.

 

Bemærk: Særligt udvalg om klima og bæredygtighed (§17.4-udvalg) anbefaler anvendelse af midlerne. Det er Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, der træffer beslutning om bevillig. Hvis der bruges 300.000 kroner fra budgettet for Særligt udvalg om klima og bæredygtighed til grøn mobilitet, vil der være 13.036 kroner tilbage i puljen.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed 2. juni 2020

1.
Udvidelsesforslag 2021 - Energistrategi (PDF)

2.
Udvidelsesforslag 2021 - Grøn mobilitet (PDF)

3.
Revideret udvidelsesforslag 2021 - Energistrategi v.04 0206 (DOCX)

4.
Revideret udvidelsesforslag 2021 - Grøn mobilitet v.04 0206 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Mountainbikespor i Vestermarie Plantage - udlæg

04.10.10P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

15

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Trail Builders Bornholm søger om udlæg på op til 200.000 kr. til mellemfinansiering af projektet Mountainbikespor i Vestermarie Plantage.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)    der gives et udlæg på op til 200.000 kr. til foreningen Trail Builders Bornholm som mellemfinansiering af projekt Mountainbikespor i Vestermarie Plantage.

b)    Udlægget tilbagebetales i takt med at tilskuddene udbetales fra fondene.

c)    Udvalget drøfter en finansiering af en eventuel restfinansiering, i tilfælde af, at der ikke opnås den resterende finansiering via fonde.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

a) og b) Anbefales.
c) Anbefaler restfinansiering via en tillægsbevilling.
Kim Jacobsen afventer sin stillingtagen. Niclas Fick kan ikke medvirke, da Enhedslisten Bornholm ikke ser det som kommunens opgave, at betale for manglende finansiering af privatprojekter, der bør være fuldt finansieret, før de igangsættes.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:

Natur- og Miljøudvalgets indstilling anbefales, idet en evt restfinansiering finansieres af erhvervsfremmemidlerne.

Kirstine van Sabben og Morten Riis kan ikke medvirke.

Linda Kofoed Persson stemmer imod, idet hun afventer sin stillingtagen.

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkendte den 11. september 2019 et orienteringspunkt omkring det videre arbejde med outdoor-indsatsen på Bornholm. I dette punkt blev der bl.a. nævnt, at der var indledende dialog mellem Trail Builders Bornholm og BRK om et mountainbikespor i Vestermarie Plantage.

 

Foreningen Trail Builders Bornholm har søgt og delvist fået bevilget tilskud til at videreføre de mountainbikespor, der er etableret i Almindingen omkring Rytterknægten.

De nye spor ligger i Vestermarie Plantage, som BRK ejer. Der er indgået aftale (bilag 1) mellem foreningen og BRK (Center for Ejendomme og Drift) omkring etablering og brug af et område af plantagen. Aftalen angiver, at anlægget ejes af BRK, men at det løbende tilsyn og vedligeholdelse af sporerne varetages og afholdes af Trail Builders Bornholm.

Projektet (bilag 2) går ud på at etablere spor på ca. 20 km. Der er indgået aftale med uddannede sporbyggere for at sikre, at sporerne bliver anlagt korrekt for at beskytte den omkring liggende natur samt at sikre så høj sikkerhed som muligt for mountainbikerne. Dertil indgår 20-25 frivillige i projektet med at anlægge spor og efterfølgende vedligeholde disse.

Da det ikke er muligt for foreningen at få alle tilskuddene udbetalt før projektet er fuldført, har foreningen et behov for mellemfinansiering i projektperioden og søger derfor kommunalbestyrelsen om et udlæg på op til 200.000 kr. i perioden maj 2020 – marts 2021.

 

Projektet har følgende økonomi:

 

Udgifter

 Budget

Lønudgifter sporbyggere

       495.000

Leje af maskiner

          84.000

Materialer

          60.000

Transport

          60.000

Udgifter i alt

       699.000

Tilskud

 Tilsagn

Destination Bornholm

          50.000

Friluftsrådet

       250.000

LAG Bornholm

       200.000

Sparekassen Bornholms Fond

       100.000

Tilskud i alt

       600.000

Manglende finansiering

       99.000

 

Foreningen mangler pt. finansiering på 99.000 kr. for at have projektet fuldt finansieret. Der er søgt fonde, hvorfra der forsat afventes svar.

Hvis der ikke opnås fuld finansiering, vil projektet blive tilrettet i samarbejde med fondene, så det stemmer med de tilsagn, der er givet på nuværende tidspunkt.

 

Projektet er startet op og der er pt. gravet ca. 50 pct. af toplaget af sporerne. Efter afgravningen påbegyndes etablering af de egentlige spor.

 

Der indgås en skriftlig aftale med Trail Builders Bornholm omkring vilkår for udlægget.

Økonomiske konsekvenser

Foreningen Trail Builders Bornholm søger om et udlæg på op til 200.000 kr. i perioden juni 2020 – marts 2021.

 

Foreningen har aftalt med nogle af fondene, at der laves deludbetalinger, når projektet er halvvejs, således, at mellemfinansieringen via BRK bliver minimeret.

 

Der oprettes transport (sikkerhed) i de tilsagn, hvor det er muligt. Det er dog langt fra alle fonde, der accepterer transport af deres tilsagn. Det vurderes, at der kan opnås transport for 100.000 kr.

 

Risikoen for BRK vurderes som mellem til høj, da foreningen ikke har noget økonomisk råderum til at kunne tilbagebetale udlægget, såfremt tilsagnene ikke bliver udbetalt fuldt ud. I tilfælde af, at foreningen ikke kan tilbagebetale udlægget, vil det skulle afklares hvilket bevillingsområde, der skal finansiere restfinansieringen.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 9. juni 2020

1.
Bilag 2 - Projektbeskrivelse - Mountainbikespor i Vestermarie plantage (PDF)

2.
Bilag 1 - Partnerskabsaftale vedr. MTB-sporet i Vestermarie Plantage (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Stigning i varmepriser fra RVV

82.00.00Ø00-0088

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

16

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

De forbrugsafhængige priser på varme fra RVV stiger pr. 1. marts 2020 fra 106 til 185,10 kr. pr. GJ. For de kommunale bygninger betyder det en forventet øget udgift på 2 mio. kr. årligt. Der søges i sagen om en tillægsbevilling til at dække merudgifterne i indeværende år samt om at de øgede årlige udgifter medtages i budget 2021.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a) der gives en tillægsbevilling på 1.234.000 mio. kr. til bevilling 55 Ejendomme og service til dækning af prisstigningen og deraf følgende øgede varmeudgifter til kommunens bygninger i 2020 finansieret af kassebeholdningen

b) bevilling 55 Ejendomme og service med budget 2021 korrigeres for de øgede varmeudgifter på 2.057.000 kr. årligt

 

Natur- og miljøudvalget den 2. juni 2020:

Indstillingen anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Rønne Varme A/S meddelte i november 2019, at varmepriserne ville stige som følge af den forhøjede afregningspris fra BEOF.

 

De forbrugsafhængige priser ekskl. moms ændres således pr. 1. marts 2020:

Bidrag/år

2019

2020

Forbrugsbidrag kr. pr. GJ

106

185,10

 

Fast bidrag og arealbidrag ændres ikke.

 

RVV angiver selv, at det i gennemsnit vil betyde en stigning på 47,8 %. Da kommunens bygninger varierer i størrelse og forbrug vil stigningen kunne variere i forhold til dette. Stigningen på det forbrugsafregnede er på 75 %, derfor kan stigningen i bygninger med stort forbrug kunne opleve en større stigning end de 47,8 %.

 

Udgifterne til varme er en del af det generelle budget til kommunens bygninger. I år med lavere varmeudgifter anvendes flere midler til vedligehold og omvendt. Dvs. der normal vis set kun ændres på budgettet til varmeudgifterne med den årlige fremskrivning samt som følge af tilførsel eller salg af bygninger. Med den varslede stigning vil de øgede udgifter til varme dog have en både væsentlig og vedvarende betydning for, hvad der kan udføres af vedligehold på kommunens bygninger. Der benyttes i gennemsnit 15 mio. kr. om året over driften til udvendigt og indvendigt vedligehold af kommunens ejendomme (ekskl. beboelse).

 

Forbruget i det seneste varmeår i bygninger med varme leveret fra Rønne Varme A/S er på ca. 26.000 GJ svarende til ca. 2,1 mio. kr. årligt i forventet prisstigning.

 

Prisstigningen er gældende fra 1. marts og dermed er de to normalt koldeste måneder fortsat afregnet til den tidligere pris på 106 kr./GJ. Ca. 60 % af årets varmeforbrug i 2020 afregnes til den nye pris. De forventede merudgifter er på ca. 1,2 mio. kr.

 

Forventet stigning i samlet forbrug i 2021 forventes at være på 2,1 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Ejendomsdrift forventer i år øgede udgifter til varme som følge af prisstigningen fra 106 kr./GJ til 185,10 kr. pr. GJ pr. 1. marts 2020 hos Rønne Varme A/S. Med et årligt forbrug på 26.000 GJ i bygninger forsynet fra Rønne Varme og 60 % af forbruget i månederne marts-december ventes merudgiften i 2020 at blive på 1.234.000 kr.

Den årlige merudgift fra 2021 forventes at blive på 2.057.000 kr.

 

Der søges i denne sag om en tillægsbevilling finansieret af kassebeholdningen til dækning af de øgede varmeudgifter i 2020.

 

De øgede varmeudgifter fra og med 2021 foreslås indarbejdet i budget 2021.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Kabellægning af gadebelysning 2017 - Ændring af projekt

05.01.12S00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

17

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

De fælles kabellægningsarbejder som udføres i samarbejde med Bornholms Energi og Forsyning (BEOF) er stort set sat på stand by, men der er fortsat et behov for at BRK i forbindelse med LED-renoveringer foretager kabellægning af masteanlæg i eget regi samt udskifter de gamle stål og træ-master, samt ikke er egnet til LED belysning.

Der søges på den baggrund om, at det resterende rådighedsbeløb, som er afsat til projektet Kabellægning af gadebelysning 2017, anvendes til disse kabel- og mastearbejder.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

·         projektets resterende rådighedsbeløb på 1.999.188 kr. anvendes til udskiftning af kabel- og masteanlæg på en række strækninger hvor der skal LED- renoveringer i 2020 og 2021.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

Indstilling anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. januar 2017 en anlægsbevilling på 2.500.000 kr. til kabellægning af gadebelysningsanlæg, montage af kabel i master og nye master i nødvendigt omfang i forbindelse med BEOFs kabellægning af deres luftbårne elforsyningsanlæg i området i Rønne, Vestermarie og Aakirkeby.

Status er, at projektet i Aakirkeby er udført, herudover har der været udført fælles projekter i på Paradisvej og KH Kofoeds Gade i Nexø samt Møllevej i Nyker, disse projekter har ikke været beskrevet i anlægsbevillingen. Udskiftninger i Rønne (Stengade, Pingels Alle, Teglgårdsvej), samt i Vestermarie (Vestermarievej) mangler. Der er pt. ingen tidshorisont for, hvornår BEOF vil genoptage kabellægninger af luftbårne elforsyningsanlæg.

I 2020 og 2021 udføres energirenovering af gadebelysningsanlæg med LED-teknologi i områderne Rønne, Aarsdale, Svaneke, Listed, Bølshavn, Østermarie og Gudhjem.

Der vil i disse områder, være behov for udskiftning af gamle stål og træ-masteanlæg, samt kabellægning af en række strækninger med luftledninger, hvor anlægget ikke bruges af BEOF til elforsyning.

Oversigt er vedhæftet som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. januar 2017 en anlægsbevilling på 2.500.000 kr. til kabellægning af gadebelysning 2017 finansieret af den disponible anlægspulje til vejanlæg.

 

Projektets økonomi udgør på nuværende tidspunkt:

Pr. 11. maj 2020

Kroner

Rådighedsbeløb

2.500.000

Forbrug 2018

-539.111

Indeksfremskrivning fra 2018 til 2019

38.299

Korrigeret budget 2020

1.999.188

 

Der er i 2018 udført arbejder med kabellægning, montage af kabel i master og nødvendige udskiftninger af master i Aakirkeby, Nexø og Nyker for i alt 539.111 kr.

 

Center for Ejendomme og Drift anbefaler, at projektet ændres, således at det resterende rådighedsbeløb til projektet på 1.999.188 kr. anvendes i forbindelse med projektet vedrørende LED-renovering til udskiftning af gamle stål- og træmaster samt kabellægning af en række strækninger med luftledninger, hvor anlægget ikke bruges af BEOF til elforsyning.

Udgifterne til udskiftning af gamle master og kabellægning forventes afholdt i 2020 og 2021.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 2. juni 2020

1.
Masteudskiftninger og kabellægninger 2020 og 2021 (XLSX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Udbud beplantningspleje helhedsorienteret drift

04.08.11G01-0017

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

18

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Beplantningspleje på vejarealer, grønne områder og idrætsanlæg blev udbudt 1. august 2016 som et led i udviklingen af helhedsorienteret drift i Center for Ejendomme og Drift. Entreprisen afsluttes 31. december 2020.

Den 28. maj 2020 træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om, i hvilken grad idrætsområdet skal indgå i et kommende udbud.

Området er flyttet fra Center for Ejendomme og Drift til Center for Natur, Miljø og Fritid. Job- Udviklings- og Fritidsudvalget har derfor behandlet punktet Beslutning om kommende udbud af pleje på udendørsanlæg under Bornholms Idrætsområder, der er videresendt til beslutning i Kommunalbestyrelsen.

Natur- og Miljøudvalget skal herefter tage stilling til, om der skal gennemføres et nyt udbud på vejarealer og grønne områder.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller

·         Scenarie 1. At der gennemføres et nyt udbud med samme udbudsform og kriterier gældende for 2021-2024.

·         Scenarie 1A. På Kommunalbestyrelsens beslutning den 28. maj 2020, besluttes det om idrætsområderne udbydes. Besluttes dette udbudt, skal de indgå sammen med vejarealer og grønne områder i ét samlet udbud som i sidste udbudsrunde 2016-2020.

·         Scenarie 2. At der ikke gennemføres et nyt udbud og at opgaven hjemtages.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

Udvalget anbefaler scenarie 2. Ole Rødvig og Else Merete Knoop kan ikke medvirke, idet de anbefaler scenarie 1.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:

Udvalget anbefaler scenarie 1

Leif Olsen, Morten Riis og Linda Kofoed Persson kan ikke medvirke, da de ønsker opgaven hjemtaget.

Sagsfremstilling

I slutningen af 2015, blev det politisk besluttet at konkurrenceudsætte ca. 20% af de grønne områder med beplantningspleje på vejarealer, grønne områder og idrætsanlæg i Bornholms Regionskommune, den gang forankret under Center for Ejendomme og drift. Medio 2016 blev der indgået aftale med ekstern entreprenør om udførelse af dette arbejde for en 4-årig periode, frem til ultimo 2020, med mulighed for option på forlængelse af perioden. Den eksterne entreprenør har meddelt, at man ikke ønsker at gøre brug af denne option.

Det skal nu besluttes, hvorvidt der skal gennemføres et nyt udbud af de grønne områder med beplantningspleje på vejarealer og grønne områder.

 

De grønne områder med beplantningspleje på vejarealer og grønne områder er i dag forankret under center for Ejendomme og Drift. Idrætsanlæg er forankret under Center for Natur, Miljø og Fritid.

 

Udbuddet anvender sig af udbudsformen ”udbud til fast pris”. Ved denne udbudsform er prisen fast, og der anvendes derfor ikke kontrolbud fra egen driftsafdeling Vej og Park Bornholm. Byderne konkurrerer på, hvor mange midler de kan allokere til udvikling inden for rammerne af den faste pris. VPA adskiller beløbene i ordinær pleje og klippekortsmidler, som kan bruges til udvikling og ikke-beskrevne opgaver. I den igangværende udbudsperiode har fast-pris-modellen sikret, at der er blevet allokeret relativt store midler til udvikling i udbudsområdet. Der er sket store positive forandringer i Østermarie Park og på det grønne vejareal ved Gudhjem Museum. Center for Ejendomme og Drift ved dog ikke, hvor store midler et fremtidigt udbud vil allokere til klippekort. Hvis klippekortene ender på 0,- kr. så svarer et udbud til fast pris til et normalt udbud, hvor ekstraopgaver kræver at entreprisesummen øges.

 

Center for Ejendomme og Drift har hidtil arbejdet med udbuddet på følgende måde. Udbudsområdet er registreret med elementer (blomster, græs, træer mv.) og der er lavet en niveaubeskrivelse for arealtyper der beskriver vedligeholdelsesniveauet. Dette gælder for hele Bornholm både i udbudsområdet samt i øvrige områder, og er således fælles for både BRKs egen driftsafdeling Vej og Park Bornholm samt den eksterne entreprenør. Niveaubeskrivelserne gennemgås i fællesskab med den eksterne entreprenør og Vej og Park Bornholm for, at skabe fælles forståelse for kvaliteten der forventes afhængig af udpegning. Den eksterne entreprenør, Vej og Park Bornholm samt udbyder holder én gang årligt en arealgennemgang, hvor arealer indenfor og udenfor udbudsområdet gennemgås med formålet, at skabe fælles læring og erfaringer, samt at optimere arealernes drifts og sammensætning i fællesskab. Der er årligt gennemført enkelte opgaver hvor leverandøren og Vej og Park, Bornholm har udført arbejdet i fællesskab. Det kan f.eks. være opgaver som udspringer af drøftelserne på arealgennemgangen.

 

Udbudssummen på idrætsområder, vejarealer og de grønne områder er i 2020 1,7 millioner kr. Hvis idrætsområdet udgår så vil summen falde til 1,1 millioner kr. Det vurdere center for Ejendomme og Drift godt kan have betydning for i hvilken grad udbuddet er interessant for eksterne at byde ind på.

 

Arbejdet har i perioder af kontraktperioden været udført dårligt. Især opstarten af kontraktperioden bød på store udfordringer med mangelfuldt udført arbejde, utilstrækkelig bemanding på opgaverne, utilstrækkelige/forkerte maskiner til brug for udførelse af opgaverne

Dette har påført Bornholms Idrætsområder store opgaver med opfølgning på arbejdets udførelse, behandling af klager fra brugerne (idrætsforeningerne) og deres forbund (DBU Bornholm), henvendelser til entreprenøren m.m. Det resulterede i, at firmaet accepterede at fjerne en løbebane og en asfaltbane på Østermarie Stadion som bod, og dermed uden beregning. Et arbejde der beløb sig til 148.000 kr. Især plejen af fodboldbanerne på Aakirkeby Stadion, var i opstarten af kontraktforløbet særdeles mangelfuld. Dette resulterede i, at entreprenøren også indvilligede i at udbedre tilstanden ved at betale for en ecodressing af opvisningsbanen. Et arbejde som beløb sig til 25.000 kr. Efter det første års problemer har entreprenøren dog løftet kvaliteten og som hovedregel udført arbejdet tilfredsstillende. Dette ses afspejlet i de månedlige driftsmøder mellem entreprenør og udbyder der er afholdt i hele driftsperioden.

I dag udbydes ca. 30 % af Center for Ejendomme og Drifts budget til private leverandører. Denne procentfordeling anses for et gennemsnitligt fornuftigt leje også fremadrettet således, at det sikres at der bibeholdes faglige kompetencer og viden på øen, i forhold til den offentlige egenproduktion.

Punktet hænger sammen med ”Beslutning om kommende udbud af pleje på udendørsanlæg under Bornholms Idrætsområder” der blev behandlet af Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 6. maj 2020. Her blev det indstillet, at idrætsområderne skal udgå af udbuddet og opgaven hjemtages. Dette skal behandles på Kommunalbestyrelsen til endelig afgørelsen den 28-05-2020.

Økonomiske konsekvenser

Besparelsen på 192.000 kr. årligt fra det første udbud, der også dækkede idrætsområderne, fastholdes. Arbejdet udføres således indenfor de nuværende økonomiske rammer.

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Forlængelse af afdragsperiode for de kommunale havne

08.00.00Ø00-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

19

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkendte den 10. april 2019 en fireårig afdragsplan for det akkumulerede underskud på havnene ultimo 2018. Som en følge af afdragsplanen blev havnenes driftsbudget nedskrevet med 300.000 kr. i 2020. Det indstilles, at der gives en tillægsbevilling på 300.000 kr. i 2020, således at afdraget i 2020 går i nul, og at midlerne i stedet bruges på udarbejdelse af en vedligeholdelsesplan. Samtidigt indstilles, at havnenes budget med budget 2021 reduceres med 300.000 kr. i overslagsår 2024.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a) der gives en tillægsbevilling på 300.000 kr. til bevilling 52 Teknik, natur og miljø til brug for udarbejdelse af vedligeholdelsesplan for de kommunale havne finansieret af kassebeholdningen

b) havnenes budget med budget 2021 reduceres med 300.000 kr. i overslagsår 2024.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

Anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Anbefales.

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkendte på mødet den 10. april 2019 en afdragsplan for det akkumulerede underskud på 3,3 mio. kr. på de kommunale havne, hvor der i 2019 blev afdraget 1,0 mio. kr. således at der resterede 2,3 mio. kr. i akkumuleret underskud. Dette er planlagt afdraget med 0,6 mio. kr. i 2020, 2021 og 2022 og med 0,5 mio. kr. i 2023. Afdragene er i 2020 fordelt med 300.000 kr. på driften og 300.000 kr. på den disponible anlægspulje. Afdragsplanen er fulgt i 2019.

 

Det er planlagt, at der i løbet af 2020 udarbejdes en vedligeholdelsesplan for de kommunale havne som vil danne grundlag for planlægningen af projekter samt prioritering af anlægsmidler 2021 og fremadrettet. Det foreslås, at afdragene i driften forlænges med et år og at der i år benyttes 0,3 mio. kr. til udarbejdelse af en vedligeholdelsesplan.  Der er bl.a. brug for at kunne købe ekstern rådgivning og dykkerarbejde for at der kan dannes et overblik over det aktuelle vedligeholdelsesbehov for havneværkerne.

 

Økonomiske konsekvenser

Den 10. april godkendte Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget nedenstående afdragsplan.

 

År

Akkumuleret underskud primo

Afdrag

Finansiering af afdrag

Forventet akkumuleret underskud ultimo

Bemærkninger

2019

3,3 mio. kr.

1,0 mio. kr.

0,7 mio. kr. i udestående tilskud mv.

0,3 mio. kr. ved reduceret drift

2,3 mio. kr.

Driftsbudget til de enkelte havne reduceres i år med samlet 0,3 mio. kr.

Større tiltag og vedligeholdelsesopgaver gennemføres via ekstraordinær renoveringspulje samt anlæg

2020

2,3 mio. kr.

0,6 mio. kr.

0,3 mio. kr. ved reduceret drift

0,3 mio. kr. fra disponibel anlægspulje 2020

1,7 mio. kr.

Driftsbudget reduceres med samlet 0,3 mio. kr.

Disponibel anlægspulje reduceres med 0,3 mio. kr.

2021

1,7 mio. kr.

0,6 mio. kr.

0,3 mio. kr. ved reduceret drift

0,3 mio. kr. fra disponibel anlægspulje 2021

1,1 mio. kr.

Driftsbudget reduceres med samlet 0,3 mio. kr.

Disponibel anlægspulje reduceres med 0,3 mio. kr.

2022

1,1 mio. kr.

0,6 mio. kr.

0,3 mio. kr. ved reduceret drift

0,3 mio. kr. fra disponibel anlægspulje 2022

0,5 mio. kr.

Driftsbudget reduceres med samlet 0,3 mio. kr.

Disponibel anlægspulje reduceres med 0,3 mio. kr.

2023

0,5 mio. kr.

0,5 mio. kr.

0,2 mio. kr. ved reduceret drift

0,3 mio. kr. fra disponibel anlægspulje 2023

0 kr.

Driftsbudget reduceres med samlet 0,3 mio. kr.

Disponibel anlægspulje reduceres med 0,3 mio. kr.

 

Afdragene er i 2020-2023 effektueret ved en reduktion af budgettet med ovenstående beløb. En ændring i afdragsplanen vil derfor medføre en budgetmæssig ændring.

 

Det foreslås at ovenstående afdragsplan forlænges således, at der i 2020 gives en tillægsbevilling til bevilling 52 Teknik, natur og miljø til havneområdet på 300.000 kr. finansieret af de likvide midler i 2020 og at budget 2024 reduceres med 300.000 kr.  Derved forlænges afdragsperioden med et år, mens havnene får tilbageført det beløb driftsbudgettet er reduceret med i 2020.

 

Revideret afdragsplan

År

Akkumuleret underskud primo

Afdrag

Finansiering af afdrag

Forventet akkumuleret underskud ultimo

Bemærkninger

2019

3,3 mio. kr.

1,0 mio. kr.

0,7 mio. kr. i udestående tilskud mv.

0,3 mio. kr. ved reduceret drift

2,3 mio. kr.

Uændret

2020

2,3 mio. kr.

0,3 mio. kr.

0,3 mio. kr. fra disponibel anlægspulje 2020

2,0 mio. kr.

Afdrag på 0,3 mio. kr. fra driften udskydes med et år.

Disponibel anlægspulje reduceres fortsat med 0,3 mio. kr.

2021

2,0 mio. kr.

0,6 mio. kr.

0,3 mio. kr. ved reduceret drift

0,3 mio. kr. fra disponibel anlægspulje 2021

1,4 mio. kr.

Uændret

2022

1,4 mio. kr.

0,6 mio. kr.

0,3 mio. kr. ved reduceret drift

0,3 mio. kr. fra disponibel anlægspulje 2022

0,8 mio. kr.

Uændret

2023

0,78 mio. kr.

0,5 mio. kr.

0,2 mio. kr. ved reduceret drift

0,3 mio. kr. fra disponibel anlægspulje 2023

0,3 mio. kr.

Uændret

2024

0,3 mio. kr.

0,3 mio. kr.

0,3 mio. kr. ved reduceret drift

0

Driftsbudget reduceres med samlet 0,3 mio. kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Orientering om opkrævning af takst for benyttelse af saunabygninger på Hasle havn og Sandvig havn

82.00.00G01-0255

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

20

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På hver af de to kommunale havne Hasle Havn og Sandvig Havn er opført en saunabygning. Saunaerne er opført med ekstern støtte fra hhv. eksterne fonde, Hasle badeklub og Sandvig Sauna og Vinterbadeforening, med en aftale om, at Bornholms Regionskommune (BRK) efterfølgende overtog ejerskabet og driften af begge saunabygninger. 

 

For begge saunaer gælder, at der i henhold til regulativer for de enkelte havne, er 4 måneders gratis adgang for alle saunagæster i perioden fra 1. juni frem til 1. oktober. Således gælder regler og priser vedr. dagsbillet alene i perioden 1. oktober- 31. maj.

 

Efter stormskader, reparation og renovering af begge bygninger i løbet af 2019, er begge saunaer i drift, og der er indgået brugsaftaler med begge badeklubber. Der er etableret adgang for øvrige saunagæster ved indløsning af dagsbillet til personlig benyttelse af sauna, hvilket udvalget hermed orienteres om.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

Taget til efterretning.

 

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 3. juni 2020:

Taget til efterretning.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Saunaerne er opført med eksterne midler på kommunalt areal.

Sauna i Hasle er opført i 2012 i forbindelse med projektet Mulighedernes Land, hvor BRK var projektejer. Saunaen er i 2019 blevet renoveret samt udvidet. Udvidelse er finansieret af eksterne fonde og Hasle badeklub.

Sauna i Sandvig er opført i 2018-2019 i samarbejde mellem Foreningen Sandvig og BRK. Projektet er delvist finansieret via eksterne midler. Udgangspunktet i samarbejdet var, at BRK efterfølgende overtog ejerskabet og dermed daglig drift af begge saunabygninger. Driften af saunaerne er sammen med øvrige bygninger på havneområdet overgået til ejendomsservice pr. 1. januar 2019.

Begge saunaer er i drift, og brugsaftaler med begge foreninger, omkring foreningernes benyttelse af saunaer, er indgået. Der er etableret adgang for øvrige saunagæster ved indløsning af dagsbillet til personlig benyttelse af sauna. Dagsbilletten indløses på havnens opsatte betalingssystem, og der udleveres en dørkode, som giver adgang til saunaophold.

For begge saunaer gælder, at der i henhold til regulativer for de enkelte havne, er 4 måneders gratis adgang for alle saunagæster i perioden fra 1. juni frem til 1. oktober. Således gælder regler og priser vedr. dagsbillet alene i perioden 1. oktober- 31. maj.

For begge badeklubber gælder, at de betaler et årligt beløb pr. medlem for ubegrænset benyttelse af sauna, inden for normal åbningstid i perioden 1. oktober til 31. maj.

Der er indgået aftaler med Hasle badeklub om en brugerbetaling pr. medlem på 300 kr. inkl. moms for 9 måneders benyttelse af sauna.

For Sandvig Sauna og Vinterbadeforening udgør brugerbetalingen pr. medlem 200 kr. inkl. moms, hvilket skyldes tidligere indgåede aftaler med bestyrelsen i foreningen. Dette justeres og ensrettes senest 1. september 2020, efter aftale med foreningen i Sandvig.

 

For øvrige gæster koster en dagsbillet 50 kr. inkl. moms.  Prisen for benyttelse af andre saunaer på Bornholm koster typisk 40-50 kr., hvilket også svarer til indgangsprisen i øens to større svømmehaller.

SKAT er blevet forespurgt, hvorvidt driften af en sauna kategoriseres som erhverv og derved er momspligtig. Svaret, der har været tre måneder undervejs, beskriver, at drift af sauna anses for at ske i konkurrence med erhvervsvirksomhed og BRK er derfor momspligtig i relation med drift af saunaer. Det vil sige, at der skal afleveres 25% af driftsindtægterne fra saunaerne.

Som udgangspunkt må en kommune ikke drive erhvervsvirksomhed eller varetage opgaver med henblik på at opnå fortjeneste. Kommunen må maksimalt opkræve en benyttelsespris, der svarer til kommunens faktiske udgifter.

Dette igangsætnings år var tænkt som reference år til fastsættelse af det fremtidige udgiftsniveau, for den enkelte sauna. Der foretages hver måned forbrugsaflæsninger hvorfor der ved 1. september 2020 kan skabes et overblik over de samlede afholdte udgifter, herunder også tilsyn, rengøring og bygningsvedligeholdelse. Dette, sammenlagt med antal foreningsmedlemmer og dagsgæster, ville ligge til grund for en takstfastsættelse til 2021.

Den faktiske benyttelsespris forventes herefter at kunne justeres, således at driftsregnskabet fremadrettet er neutralt. Af hensyn til nedlukningsomstændigheder omkring Corona-krisen, kan dette reference år nu tidligst være fra 1. september 2021.

 

Begge saunaer er nedlukkede af hensyn til Corona-krisen.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til drift af saunaerne har indtil 1. januar 2019 været afholdt af havnebudgettet. Med overførslen af driften af havnebygninger til ejendomsservice er der overført et samlet budget for alle bygningerne herunder også de to saunaer. Indtægter fra brugeraftaler samt dagsbilletter vil tilgå bygningsbudgettet og dermed den fortsatte drift og vedligehold af de to saunabygninger og tilhørende installationer.

Bygninger på havneområdet er underlagt reglerne for moms til SKAT, og afregner derfor moms af indtægter til staten, mens moms af udgifterne kan fratrækkes. 

De anslåede driftsudgifter for saunabygningerne udgøres af udgifter til el, vand, rengøring, forsikring og bygningsvedligehold.

 

Dagsbillet forventes at skulle koste 50 kr. inkl. moms fastsat ud fra fundne priser fra øvrige saunaer samt svømmehaller.

Udgiftseksempel for Hasle sauna

Interval

Pris excl. moms

Budget excl. moms

Rengøring Note 1.

2 gange i ugen

1740 kr.

90.480 kr.

Teknisk service/vedligehold

Årligt

15.000 kr.

15.000 kr.

El

Årligt

10.000 kr.

10.000 kr.

Bygningsforsikring

Årligt

2.000 kr.

2.000 kr.

 

 

I alt udgifter

117.480 kr.

 

Indtægter

Interval

Anslået beløb inkl. moms

Anslået beløb excl. moms

Badeklubber

1. oktober – 1. juni

60.000 kr.

48.000 kr.

Dagsbilletter excl. Moms Note 2

1. oktober – 1. juni

50.000 kr.

40.000 kr.

I alt

110.000 kr.

88.000 kr.

Note 1.

Forventede omkostninger oplyst af Vej og Park pr. 21. april 2020.

Note 2.

Billetforudsætning: 4 stk. pr dag = 4 * 40 kr.+ moms * 365 dage / 12 måneder = 4.866 kr. måned i 8 måneder om året = 38.933 kr. 

 

Det forventes således ikke at driftsudgifterne til saunaerne dækkes fuldt ud af betalende gæster, men at en del af driften fortsat er kommunalt finansieret igennem Ejendomsservice.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Orientering om status på ESCO fase 2, samt ændring af principper for energibesparende tiltag  

82.09.01G01-0012

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

21

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2017 en anlægsbevilling til videreførelse af energioptimerende tiltag i kommunens ejendomme.

Dette dagsordenpunkt giver en status på de første 3 år af den 4-årige bevilling. Samtidig indstiller Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice, at der ændres i principperne for hvilke energioptimeringstiltag der kan anvendes under ordningen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)      status tages til efterretning og

b)      at principperne for energioptimerende tiltag ændres, så arbejderne ikke udføres ud fra en liste men ud fra påviste behov.

 

Natur- og Miljøudvalget den 5. maj 2020:

Udsættes til møde i Natur- og Miljøudvalget 2. juni 2020.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

Anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2017 en anlægsbevilling på 12 mio. kr. til energirenovering i de kommunale bygninger, ESCO fase 2. Rådighedsbeløbene blev fordelt på årene 2017–2020 med 3 mio. kr. årligt. Formålet med projektet er at iværksætte en række energibesparende tiltag med henblik på at opnå besparelser på driftsbudgettet.

 

Anlægssagen indeholdt et bilag, der viste de bygninger og tiltag der, på det tidspunkt, var kendt og dannede grundlag for anlægsbevillingen. Listen var oprindeligt ikke ment som en endelig opgørelse over opgaver, men mere som en række eksempler på hvor der var mulighed for energibesparelser. Listen er vedlagt som bilag 1.

Der er, ud over de tiltag, som er beskrevet i bilag 1, også udført tiltag i kommunens øvrige bygninger. Bilag 2 i denne sag, viser samlet status over de tiltag, der er udført. De energibesparende tiltag, der er etableret under bevillingen, er indføjet for årene 2017-2019.

 

Det nuværende forbrug pr. 2. april 2020 udgør nedenstående:

Hele kroner 

Forbrug 2017

Forbrug 2018

Forbrug 2019

Forbrug 2020

Forbrug
i alt

ESCO, Projektledelse

235.615

282.055

280.433

51.596

849.699

ESCO, Generelle udgifter

1.350

 

20.754

159

22.263

ESCO, Indkøb ej øremærket

649.784

204.262

50.975

8.177

913.198

ESCO, Energioptimering

2.162.043

1.299.365

2.374.169

527.834

6.363.410

ESCO, energioptimering, momsreg.

72.847

257.589

101.943

65.904

498.283

ESCO, Solceller

 

 

299.317

 

299.317

Nettoudgifter i alt

3.121.639

2.043.271

3.127.591

653.669

8.946.170

 

Beløb i hele kroner

Anlægsbevilling

Rådighedsbeløb *

Nuværende forbrug

Resterende rådighedsbeløb

I alt

12.000.00

12.346.000

8.946.170

3.399.830

* Beløbet er prisreguleret med 346.000 kr. i perioden 2017-2020.

 

Alle de delprojekter, der er gennemført har holdt sig inden for den maksimale tilbagebetalingstid på 12½ år.

 

Når der samtidig bliver igangsat nye initiativer – f.eks. bedre ventilation, som medfører et større energiforbrug – kan det på den samlede installation se ud som om at der er et stagnerende eller stigende forbrug, på trods af energibesparelser andre steder i bygningen. Alle energiprojekter bliver naturligvis gennemberegnet inden igangsættelse for at sikre, at tilbagebetalingstiden overholdes.

 

Der dukker hele tiden egnede emner til energibesparelser op. Mange af disse projekter kan udføres som hasteopgaver, og kan herved være med til at understøtte beskæftigelsen under Corona-krisen. Det indstilles derfor, at det resterende rådighedsbeløb på 3.399.830 kr. anvendes ud fra påviste behov for energioptimerende tiltag, og forsat ud fra det generelle princip om en maksimal tilbagebetalingstid på 12½ år.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2017 en anlægsbevilling på 12.000.000 kr. til ESCO, energirenovering i de kommunale bygninger, fase 2, finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i det vedtagne budget for 2017.

 

Projektets økonomi udgør på nuværende tidspunkt:

 

Kroner

Rådighedsbeløb afsat i budget 2017

12.000.000

Forbrug 2017-2020

-8.946.170

Prisregulering fra 2017 til 2020

346.000

Korrigeret budget 2020

3.399.830

 

Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice anbefaler, at det resterende rådighedsbeløb på 3.399.830 kr. anvendes ud fra påviste behov for energioptimerende tiltag, og forsat ud fra det generelle princip om en maksimal tilbagebetalingstid på 12½ år.

 

Anlægsudgiften lånefinansieres. Der blev tilsvarende afsat rådighedsbeløb på i alt 12.000.000 kr. til lånoptagelse, 3.000.000 kr. i hvert af årene 2017-2020.

 

Lånene optages årligt i marts/april måned, hvor der optages lån på sidste års låneramme. Der bliver ansøgt om anlægsbevilling til lånoptagelse i forbindelse hermed.

Supplerende sagsfremstilling

Ved møde 5. maj 2020 ønskede Natur- og Miljøudvalget at få præciseret, hvilke tiltag under ESCO, der er færdiggjort samt hvilke nye tiltag der er under forberedelse.

 

Tiltag der er færdiggjort:

 

Tejn Børnehus.

Nyt lys og styring.

 

Svanekehallen.

Nyt lys og styring.

 

Nørrekås.

Nyt lys, der skal ændres lidt på styringen.

 

Nye tiltag under forberedelse:

 

Hasle Havn, udskiftning af oliefyr til varmepumpe.

Projektering er i gang. Udbydes formentlig i løbet af 3-4 uger.

 

Svaneke og Nexø biblioteker, nyt lys og styring.

Begge steder er ved at blive registreret og projektering igangsættes snarest.

 

SFO, Åkirkeby, nyt lys og styring.

Omfang skal klarlægges og beregnes inden egentlig projektering.

 

Hans Rømerskolen, Åkirkeby. Lys og styring i de lokaler som mangler og som ikke bliver berørt af renoveringen.

Der afventes endelig oversigt over manglende lokaler.

 

Sønderbo, solceller.

Vi har for nyligt fået tilsagn til solceller under puljen for kommunale solceller som ikke kræver selskabsdannelse.

Det kan gøre et solcelleanlæg økonomisk interessant og indledende undersøgelser vil blive iværksat.

Der er endnu ikke startet på nogen form for dimensionering eller projektering.

 

Da vi for tiden personalemæssigt mangler 1 medarbejder med VVS-baggrund, er energiarbejdet på dette område begrænset til mindre tiltag som primært bliver opdaget af servicepersonalet.

 

Herudover er der ikke nye større projekter med ny energioptimerende metoder i pipelinen.

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 5. maj 2020

1.
Bilag 1 - ESCO fase 2, oprindeligt bilag (PDF)

2.
Bilag 2 - ESCO fase 2, status (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsarbejder - Udarbejdelse af analyser og forprojekter til større projekter

05.13.00P15-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

22

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 3. december 2019, at afsætte 3.200.000 kr. til trafiksikkerhedsarbejder i forbindelse med realiseringen af Trafiksikkerhedsplan 2018-2025. I forbindelse med budget 2020 blev der yderligere afsat 1.018.000 kr. til trafiksikkerhedsarbejde i perioden 2020-2023.

Natur- og Miljøudvalget har behandlet og prioriteret større projekter samt at der udarbejdes analyser og forprojekter hertil.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til udarbejdelse af analyser og forprojekter til de prioriterede større projekter i 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)      der gives en anlægsbevilling på 800.000 kr. til udarbejdelse af analyse og forprojekt til de prioriterede større projekter i 2020,

b)      der afsættes rådighedsbeløb på 800.000 kr. i 2020 finansieret af de afsatte midler til trafiksikkerhedsarbejder i 2020 og

c)      anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid under Natur- og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Anbefales.

Sagsfremstilling

Natur- og Miljøudvalget har behandlet og prioriteret, at der udarbejdes analyser og forprojekter til følgende større anlægsarbejder:

-      Forbedring af rundkørslen Haslevej/Ndr. Kystvej/Gartnervangen/St. Torvegade i Rønne.

-      Forbedring af trafiksikkerheden – primært for cyklister – på Torneværksvej i Rønne, i første omgang fra rundkørslen til svømmehallen.

-      Forbedring af rundkørslen Zahrtmanns Runddel i Rønne.

-      Forbedring af krydset Tejnvej/Ndr. Borrelyngvej/Pilebroen/Vestergade i Allinge.

-      Hastighedsdæmpende foranstaltninger i Svaneke ved indkørslerne fra Østermarie og Nexø.

 

For at kvalificere et større projekt, skal der gennem en analyse af bl.a. de trafikale forhold på stedet (trafiksikkerhed, trafiksammensætning, hastighed, parkeringsbehov mv.), udarbejdes forslag til de tiltag der kan anvendes på den pågældende lokalitet, for at opnå den ønskede effekt med hensyn til trafiksikkerhed og tryghed.

Ud fra disse forslag vil der blive udarbejdet et forprojekt, baseret på de fysiske forhold på stedet og de overordnede planer der eventuelt er i området. Forprojektet vil indeholde et forslag til en løsning inklusiv et økonomisk overslag, som kan danne grundlag for et egentligt projekt.

Analyse og forprojekt vil blive gennemført af en eller flere konsulenter i tæt dialog med medarbejdere i Vej, Havne og Beredskab.

Økonomiske konsekvenser

Center for Natur, Miljø og Fritid søger om en anlægsbevilling på 800.000 kr. til realisering af dette projekt.

Udgiften hertil finansieres af de afsatte midler på i alt 3.200.000 kr. til trafiksikkerhedsarbejder, som er afsat i den disponible anlægspulje til vejanlæg 2020. Midlerne blev prioriteret anvendt til dette formål af Natur- og Miljøudvalget den 3. december 2019.

Det totale rådighedsbeløb i anlægspuljen udgør i 2020 pt. 4.071.736 kr. 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsarbejder - Øget tilsyn med vejarbejder

05.13.00P15-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

23

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget har behandlet og prioriteret projekter vedr. Trafiksikkerhedsplan 2018-2025, herunder 400.000 kr. til øget tilsyn med vejarbejder, fordelt med 100.000 kr. i hvert af årene 2020-2023.

Det indstilles, at driftsbudgettet til tilsyn med vejarbejder forhøjes med i alt 400.000 kr. finansieret af anlægsmidler.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)      der afsættes 100.000 kr. i 2020, og 100.000 kr. i hvert af overslagsårene 2021-2023 under driftsbevilling 52 Teknik, natur og miljø til øget tilsyn med vejarbejder, og

b)      udgiften finansieres af anlægspuljen til trafiksikkerhedsarbejder med 100.000 kr. i hvert at årene 2020-2023.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

Anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Anbefales.

Sagsfremstilling

Trafiksikkerhedsplan 2018-2025 blev vedtaget i kommunalbestyrelsen den 23. maj 2019 og omhandler større og mindre projekter, der alle kan bidrage til målsætningen for planen om:

1.    maksimalt en dræbt og ti tilskadekomne i trafikken i 2025

2.    antallet af skoleelever, der føler sig trygge på skolevejen, er mindst 70 pct. i 2025

3.    antallet af borgere, der føler sig trygge i trafikken, er mindst 80 pct. i 2025.

 

I Trafiksikkerhedsplanen er der opstillet en række virkemidler, bl.a. at der skal føres et øget tilsyn med vejarbejder, herunder tilsyn med om afmærkning og skiltning er i overensstemmelse med de givne gravetilladelser og tilladelser til rådighed over vejarealer. Tiltaget har været drøftet med Politiet, der stærkt anbefaler, at der bliver udført en øget kontrol med vejarbejderne.

Midlerne vil blive anvendt til aflønning af en eller to medarbejdere i kommunen, samt til nødvendig uddannelse af medarbejderne.

Økonomiske konsekvenser

Det indstilles, at der afsættes i alt 400.000 kr., fordelt med 100.000 kr. i 2020 og 100.000 kr. i hvert af overslagsårene 2021-2023 under driftsbevilling 52 Teknik, natur og miljø til øget tilsyn med vejarbejder.

Udgiften til det øgede tilsyn finansieres af anlægspuljen til trafiksikkerhedsarbejder med 100.000 kr. i hvert af årene 2020-2023.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 blev der afsat en anlægspulje til trafiksikkerhedsarbejder på i alt 4.000.000 kr. fordelt ligeligt over årene 2019-2022 til realisering af Trafiksikkerhedsplan 2018-2025. Perioden blev ved budgetforliget for 2020 forskudt til 2020-2023.

Puljen til trafiksikkerhedsarbejder 2020-2023 udgør pt. 1.018.000 kr. i hvert af årene 2020-2023, eller samlet 4.072.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsarbejder - Hastighedsdæmpende foranstaltninger på Sdr. Landevej i Nexø

05.13.00P15-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

24

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget har behandlet og prioriteret projekter vedr. Trafiksikkerhedsplan 2018-2025, herunder 450.000 kr. til hastighedsdæmpende foranstaltninger på Sdr. Landevej i Nexø mellem Andersen Nexø Vej til bygrænsen.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til projektet.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)      der gives en anlægsbevilling på 450.000 kr. til anlæg af hastighedsdæmpende foranstaltninger på Sdr. Landevej i Nexø,

b)      der afsættes rådighedsbeløb på 450.000 kr. i 2020 finansieret af den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg, og

c)      anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid under Natur- og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

Anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Anbefales.

Sagsfremstilling

Trafiksikkerhedsplan 2018-2025 blev vedtaget i kommunalbestyrelsen den 23. maj 2019 og omhandler større og mindre projekter, der alle kan bidrage til målsætningen for planen om:

1.    maksimalt en dræbt og ti tilskadekomne i trafikken i 2025

2.    antallet af skoleelever, der føler sig trygge på skolevejen, er mindst 70 pct. i 2025

3.    antallet af borgere, der føler sig trygge i trafikken, er mindst 80 pct. i 2025.

 

Der har gennem lang tid været behov for at dæmpe hastigheden på Sdr. Landevej i Nexø. Politiet har gennemført mange hastighedskontroller på stedet, og har måttet konstatere, at der er rigtig mange trafikanter, der overskrider den lokale hastighedsbegrænsning på 50 km/t.

Projektet omfatter etablering af en byport med en krydsningshelle på en rød hævet flade ved indkørslen til byen og en rød hævet flade ca. midt på strækningen. Der vil derudover blive etableret den nødvendige skiltning.

Økonomiske konsekvenser

Center for Natur, Miljø og Fritid søger om en anlægsbevilling på 450.000 kr. til realisering af dette projekt.

Udgiften hertil finansieres af de afsatte midler på i alt 3.200.000 kr. til trafiksikkerhedsarbejder, som er afsat i den disponible anlægspulje til vejanlæg 2020. Midlerne blev prioriteret anvendt til dette formål af Natur- og Miljøudvalget den 3. december 2019.

Det totale rådighedsbeløb i anlægspuljen udgør i 2020 pt. 4.071.736 kr. 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsarbejder - hastighedsdæmpende foranstaltninger ved Petersskolen i Rønne

05.13.00P15-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

25

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget har behandlet og prioriteret projekter vedr. Trafiksikkerhedsplan 2018-2025, herunder 600.000 kr. til hastighedsdæmpende foranstaltninger ved Peterskolen i Rønne.

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)      der gives en anlægsbevilling på 600.000 kr. til anlæg af hastighedsdæmpende foranstaltninger ved Peterskolen i Rønne,

b)      der afsættes rådighedsbeløb på 600.000 kr. i 2020 finansieret af den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg, og

c)      anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid under Natur- og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

Anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Anbefales.

Sagsfremstilling

Trafiksikkerhedsplan 2018-2025 blev vedtaget i kommunalbestyrelsen den 23. maj 2019 og omhandler større og mindre projekter, der alle kan bidrage til målsætningen for planen om:

1.    maksimalt en dræbt og ti tilskadekomne i trafikken i 2025

2.    antallet af skoleelever, der føler sig trygge på skolevejen, er mindst 70 pct. i 2025

3.    antallet af borgere, der føler sig trygge i trafikken, er mindst 80 pct. i 2025.

 

Dette projekt bidrager til målsætning nr. 2 om trygge skoleveje og er prioriteret efter drøftelser med Politiet.

 

Projektet omfatter etablering af en byport med et helleanlæg på en rød hævet flade ved indkørslen til byen (i retning mod BOFA), samt en stikrydsning på en rød hævet flade ved den regionale cykelvej til Nyker. Der vil derudover blive etableret den nødvendige skiltning.

Økonomiske konsekvenser

Center for Natur, Miljø og Fritid søger om en anlægsbevilling på 600.000 kr. til realisering af dette projekt.

Udgiften hertil finansieres af de afsatte midler på i alt 3.200.000 kr. til trafiksikkerhedsarbejder, som er afsat i den disponible anlægspulje til vejanlæg 2020. Midlerne blev prioriteret anvendt til dette formål af Natur- og Miljøudvalget den 3. december 2019.

Det totale rådighedsbeløb i anlægspuljen udgør i 2020 pt. 4.071.736 kr. 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsarbejder - Hastighedsdæmpende foranstaltninger omkring Sydbornholms Privatskole i Pedersker

05.13.00P15-0006

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

26

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Natur- og Miljøudvalget har behandlet og prioriteret projekter vedr. Trafiksikkerhedsplan 2018-2025, herunder 300.000 kr. til hastighedsdæmpende foranstaltninger ved Sydbornholms Privatskole i Pedersker.

 

Der søges på den baggrund om en anlægsbevilling til projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)      der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til anlæg af hastighedsdæmpende foranstaltninger ved Sydbornholms Privatskole i Pedersker,

b)      der afsættes rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2020 finansieret af den disponible anlægspulje vedrørende vejanlæg, og

c)      anlægsbevillingen gives til Center for Natur, Miljø og Fritid under Natur- og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. juni 2020:

Anbefales.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Anbefales.

Sagsfremstilling

Trafiksikkerhedsplan 2018-2025 blev vedtaget i kommunalbestyrelsen den 23. maj 2019 og omhandler større og mindre projekter, der alle kan bidrage til målsætningen for planen om:

1.    maksimalt en dræbt og ti tilskadekomne i trafikken i 2025

2.    antallet af skoleelever, der føler sig trygge på skolevejen, er mindst 70 pct. i 2025

3.    antallet af borgere, der føler sig trygge i trafikken, er mindst 80 pct. i 2025.

 

Dette projekt bidrager til målsætning nr. 2 om trygge skoleveje og er prioriteret efter drøftelser med Politiet.

Projektet omfatter etablering af en rød hævet flade på begge sider af skolen, samt den nødvendige skiltning. De røde hævede flader vil medføre, at hastigheden på strækningen sænkes.

Økonomiske konsekvenser

Center for Natur, Miljø og Fritid søger om en anlægsbevilling på 300.000 kr. til realisering af dette projekt.

Udgiften hertil finansieres af de afsatte midler på i alt 3.200.000 kr. til trafiksikkerhedsarbejder, som er afsat i den disponible anlægspulje til vejanlæg 2020. Midlerne blev prioriteret anvendt til dette formål af Natur- og Miljøudvalget den 3. december 2019.

Det totale rådighedsbeløb i anlægspuljen udgør i 2020 pt. 4.071.736 kr. 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  

  punkt

 27  Anlægsbevillinger til selvejende haller 2020

04.04.00Ø40-0052

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

27

 

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Der er i budget 2020 afsat en pulje til anlægsopgaver i selvejende idræts- og svømmehaller.

Repræsentanter for de selvejende haller har opnået enighed om fordelingen af puljen. Der søges på den baggrund om anlægsbevillinger til gennemførelse af konkrete projekter.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

a)    der gives syv anlægsbevillinger på tilsammen 791.220 kr. fordelt på de under sagsfremstillingen nævnte anlægsopgaver til de selvejende idræts- og svømmehaller,

b)    der tilsvarende afsættes syv rådighedsbeløb finansieret af renoveringspuljen til selvejende haller med 791.220 kr.,

c)    eventuelle mindreforbrug ved arbejdernes afslutning tilbageføres til renoveringspuljen til selvejende haller, og

d)    anlægsbevillingerne gives til Center for Natur, Miljø og Fritid under Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 3. juni 2020:

Indstilling anbefalet.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Anbefales.

Sagsfremstilling

De selvejende idræts- og svømmehaller på Bornholm har fremsendt ønsker til anlægsopgaver, som de ønsker igangsat i 2020. På det afholdte fordelingsmøde den 29. april 2020 blev puljen fordelt, og et enigt forslag blev indstillet til politisk behandling.

 

Anlægsopgaver, der fokuserer på klimaskærm, energiforbedring blev prioriteret i indstillingen, jf. kriterier for fordeling af anlægspuljen til de selvejende haller.

 

De indkomne tilbud på opgaverne beløber sig samlet til 762.618 kr. ekskl. moms.

I første kolonne i nedenstående tabel er tilbuddene tillagt 25 pct. moms.

I anden og tredje kolonne er beløbene anført efter fradrag af momsrefusion, idet der på dette tilskudsområde er en momsandelsprocent på 85.

 

Anlægspuljen er i 2020 på i alt 792.145 kr.

 

Ansøgt inklusiv 25 pct. moms

Efter fradrag af momsref. (MA% 85)

Bevillinger, afrundede beløb

Gudhjem Svømmehal

Nye fuger i vægge og gulvkant

56.241

46.680

Opstøbning af 2 stk. støttepiller

34.431

28.578

Katodebeskyttede søjler pkt. 3

35.806

29.719

 

 I alt

126.478

104.977

104.980

DGI-Hallen

Udskiftning af div. belysning

23.456

19.468

 

I alt

23.456

19.468

19.470

Nexø Hallen

3 yderdøre

81.250

67.438

Varmepumpe

21.545

17.882

 

i alt

102.795

85.320

85.320

Bornholms Idræts -og Kulturcenter

Udskiftning af ventilationsaggregat

268.750

223.063

Elarbejde

25.000

20.750

Konsulentbistand

50.000

41.500

 

I alt

343.750

285.313

285.310

Nyvest Centret

Udskiftning af vandhaner på håndvaske

50.471

41.891

Vindue og dør

31.250

25.938

 

I alt

81.721

67.829

67.830

Rønne Svømmehal

Udskiftning af 4 ruder

64.000

53.120

 

I alt

64.000

53.120

53.120

Aakirkeby-Hallerne

Nyt energibesparende facade-

element

156.134

129.591

Energibesparende udskiftning af ventilatorer

54.938

45.599

I alt

211.072

175.190

175.190

I alt

953.272

791.217

791.220

 

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om følgende syv anlægsbevillinger til renoveringsopgaver i de selvejende haller på tilsammen 791.220 kr.:

 

Gudhjem Svømmehal

104.980 kr.

DGI-Hallen

19.470 kr.

Nexø Hallen

85.320 kr.

Bornholms Idræts -og Kulturcenter

285.310 kr.

Nyvest Centret

67.830 kr.

Rønne Svømmehal

53.120 kr.

Aakirkeby-Hallerne

175.190 kr.

I alt efter fradrag af momsrefusion

791.220 kr.

 

 

Anlægsudgifterne kan finansieres af renoveringspuljen til selvejende haller. I budget 2020 er der i puljen afsat et rådighedsbeløb på 764.900 kr. Hertil kommer overførte midler fra 2019 på 27.245 kr. Puljen er dermed i alt på 792.145 kr. i 2020.

 

Den indstillede fordeling medfører, at der vil være et resterende disponibelt rådighedsbeløb i puljen på 925 kr.:

 

 

Midler til rådighed

792.145

Fordelte midler

-791.220

Difference

925

 

 

 

De fordelte midler/rådighedsbeløbene på i alt 791.220 kr. efter fradrag af momsrefusion, svarer til udbetaling af tilskud på i alt 953.272 kr. inkl. moms, idet momsandelsprocenten på dette tilskudsområde som nævnt er 85.

 

Der vil således skulle udbetales følgende tilskud:

Gudhjem Svømmehal

126.478 kr.

DGI-Hallen

23.456 kr.

Nexø Hallen

102.795 kr.

Bornholms Idræts -og Kulturcenter

343.750 kr.

Nyvest Centret

81.721 kr.

Rønne Svømmehal

64.000 kr.

Aakirkeby-Hallerne

211.072 kr.

I alt

953.272 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 28  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

28

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:

Der orienteres om brev til kulturministeren Joy Mogensen.

Der orienteres om møde med klimaminister Dan Jørgensen i denne uge.

Der orienteres om udfordringen med administrationens tilbagevenden til job.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Eventuelt

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

09-06-2020

29

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 9. juni 2020:
Intet.

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt. Anlæg


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt. Anlæg


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt. Anlæg


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt. Anlæg