Referat
Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
15-12-2020 kl. 17:00
skype
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Samling af medarbejdere på færre matrikler
  åbent 3 Opprioritering af beredskabsområdet og den brandtekniske byggesagsbehandling
  åbent 4 Besparelse på eksterne konsulenter
  åbent 5 BRK som attraktiv arbejdsplads og indsatser til øget medarbejdertrivsel samt nedbringelse af sygefravær
  åbent 6 Læring og gevinster fra Corona-tiden
  åbent 7 Opprioritering af rengøringen
  åbent 8 Fastholdelse af serviceniveau som følge af COVID-19
  åbent 9 Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2020, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget
  åbent 10 Samlet budgetopfølgning pr. 31. oktober 2020
  åbent 11 Likviditetsoversigt pr. 30. november 2020
  åbent 12 Kadencen for likviditetsoversigter
  åbent 13 Tillægsbevilling vedr. feriepenge i forbindelse med den ny ferielov
  åbent 14 Nexø Havn - ansøgning om nedsættelse af grundskyld
  åbent 15 Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af lån i foreningen AB Gadekæret
  åbent 16 Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlæg-ning af lån i foreningen AB Englyst
  åbent 17 Godkendelse af helhedsplan, skema A, garantistillelse og medvirken til kapitaltilførsel for Bo42, Søndergården I, Rønne
  åbent 18 Godkendelse af helhedsplan, skema A, garantistillelse og medvirken til kapitaltilførsel for Bo42, Søndergården II, Rønne
  åbent 19 Anlægsbevilling til salg af landbrugsjord beliggende ved Bukkevejen 2V, Aakirkeby
  åbent 20 Mountainbikespor i Vestermarie Plantage - forhøjelse af udlæg.
  åbent 21 Distriktsgrænser på skoleområdet
  åbent 22 Fremtiden for Svaneke Børnehus og Mælkebøtten
  åbent 23 Udmøntning af pulje til styrkelse af praktikvejlederforløb for elever i hjemmeplejen og på plejeboligområdet
  åbent 24 Udmøntning af pulje til bedre arbejdsmiljø på plejebolig- og hjemmeplejeområdet
  åbent 25 Udmøntning af bevilling til rengøring i forbindelse med Covid-19 i 2021 og kommende år
  åbent 26 Kommissorium for Naturpolitik for Bornholm
  åbent 27 Råstofplan 2020 - Råstofredegørelse og debatoplæg i første høring
  åbent 28 Færdiggørelse af kyststien øen rundt
  åbent 29 Udmøntning af budgetudvidelsesforslag - Naturplejepulje
  åbent 30 Systematisk gennemgang af rækværker, trapper, hegn, bænke mm på offentlige arealer
  åbent 31 Indberetning af CO2-udledning fra kommunal ejendom i henhold til Klimakommuneaftalen
  åbent 32 Orientering om arbejdet med opgradering af brandsikkerhed i plejeboliger
  åbent 33 Uddannelses-og Beskæftigelsesplan 2021
  åbent 34 Kulturaftale 2021-2024
  åbent 35 Rammeaftale 2021-2024 for Musikhuzet Bornholm
  åbent 36 Prioritering af restpulje vedr. istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse
  åbent 37 Status Flytning af Remisen
  åbent 38 Anlægsbevilling til flytning af BATs faciliteter fra Remisevej
  åbent 39 Anlægsbevilling til medfinansiering af sikringsarbejder på Arnager Bådehavn
  åbent 40 Anlægsbevilling til etablering af produktionskøkken i Børnehuset Nordstjernen
  åbent 41 Orientering fra formanden
  åbent 42 Eventuelt



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0099

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

1

 

 

Fraværende

Kirstine van Sabben forlod mødet kl. 18.07 efter behandlingen af pkt. 2.

Kirstine van Sabben deltog i mødet igen kl. 18.20 under behandlingen af pkt. 4.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Punkt 23 tages af dagsordenen.

 

Søren Schow ønskede en vurdering af, hvorvidt han er inhabil i punkt 14 og 20. Det vurderes, at Søren Schow ikke er inhabil.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Samling af medarbejdere på færre matrikler  

82.25.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

2

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På baggrund af budgetforligets tekst om 1) flytning af Byg og Plan til Rønne, 2) flytning af Hjemme-og Sygeplejen fra Allinge til Tejn Rådhus samt 3) ønsket om at drøfte en samlet, langsigtet løsning for samling af medarbejdere på færre matrikler, fremlægges procesplaner for 1) og 2), mens der lægges op til en drøftelse af 3).

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at udvalget

a)    Anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende processerne for flytning af Byg og Plan samt Hjemme- og Sygeplejen

b)    Drøfter en samlet, langsigtet løsning for samling af medarbejdere på færre matrikler

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Ad a) Linda Kofoed Persson og Kirstine van Sabben stiller ændringsforslag om at processen forlænges, således at den fulde opgradering af arbejdsmiljøet gennemføres.

Ændringsforslaget blev ikke godkendt

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget kan ikke anbefale kommunaldirektørens indstilling til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Winni Grosbøll, Thomas Thors og Leif Olsen kan ikke medvirke til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets indstilling, idet de anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende processerne for flytning af Byg og Plan samt Hjemme- og Sygeplejen, idet flytningen af Byg og Plan til Rønne baseres på den midlertidige løsning med begrænset istandsættelse og hurtig indflytning.

 

Ad b) Drøftet.

 

Sagsfremstilling

Budgetforliget for 2021 indeholder følgende afsnit:

Inden udgangen af 2020 skal der udarbejdes en procesplan for beslutningen om byggesags- og planmedarbejdernes flytning til Rønne og inkl. en løsning for Hjemmeplejen i Allinge i Tejn. I den forbindelse skal en samlet, langsigtet løsning for samling af de administrative funktioner på færre matrikler drøftes igen.

På baggrund af budgetforligsteksten har direktionen i samarbejde med chefgruppen og især de involverede centerchefer (for Regional udvikling, It og Sekretariat, Natur, Miljø og Fritid, Ejendomme og Drift, Ældre samt Sundhed og Forebyggelse) gennemført en proces, der har til formål at kunne præsentere kommunalbestyrelsen for de tre elementer, der kan udledes af forligsteksten:

1.    flytning af Plan og Byg til Rønne

2.    flytning af Hjemme- og Sygeplejen fra Allinge til Tejn

3.    en politisk drøftelse af en samlet langsigtet løsning for samling af de administrative medarbejdere på færre matrikler

I vedhæftede udkast til procesplan for pkt. 1 og 2, er den overordnede proces skitseret, mens der for punkt 3 er skitseret de principielle overvejelser, der kan ligge til grund for en drøftelse af en samlet langsigtet løsning på samling af de medarbejdere på færre matrikler.

Som en opsummering på nedenstående lægges der således op til, at kommunalbestyrelsen for de enkelte punkter godkender:

1.    Flytning af Byg og Plan

o    At procesplanen for flytning af Byg og Plan godkendes

2.    Flytning af Hjemme- og Sygeplejen til Tejn Rådhus

o    At procesplanen for flytning af Hjemme- og Sygeplejen til Tejn Rådhus godkendes

I forhold til politisk drøftelse af en samlet, langsigtet løsning lægges der op til en drøftelse af, hvordan det videre arbejde skal tilrettelæggelse med henblik på efterfølgende behandling af en procesplan herfor.

For både pkt. 1 og 2 udarbejdes, der en rumanalyse for at definere rammerne for udnyttelsen af rummene i forhold til arbejdsmiljø (lyd, lys og luft). I processen er der således indtænkt en yderligere analyse af behovene for mødelokaler samt eventuelle særlige løsninger i forhold til kontorindretningen og de behov som er særlige for fx Hjemme- og Sygeplejen.

HovedMED har før den politiske behandling drøftet direktionens oplæg til proces, herunder de for hovedudvalget relevante punkter vedrørende MED-involveringen i de to skitserede processer.

Derudover er Center-MED for Regional udvikling, It og Sekretariat inddraget i forhold til pkt. 1.

Endelig er der med input fra Center for Ejendomme og Drift i begge processer indlagt delprocesser for bevillings- og anlægssager, samt udbuds-, bygge- og flyttefaser.

 

Organisation og formelle rammer

Idet projektet endnu ikke er formelt igangsat, har organiseringen hidtil bestået af direktionen og centercheferne for Regional udvikling, It og Sekretariat, Natur, Miljø og Fritid, Ejendomme og Drift, Ældre samt Sundhed og Forebyggelse. Projektet har været understøttet af en projektleder fra Regional udvikling, It og Sekretariat, der har fået bistand fra Ejendomme og Drift i forhold til udformningen af processerne.

Processerne køres enkeltvis, hvilket vil sige, at de to flytteprocesser efter politisk behandling udgør to separate spor. Flyttesporet for Byg og Plan forløber således, at Center-MED for Regional udvikling, It og Sekretariat håndterer de for MED relevante forhold, mens processen vedrørende istandsættelse kører som en traditionel sag med Ejendomme og Drift som ansvarlig.

I forhold til flyttesporet for Hjemme- og Sygeplejens flytning til Tejn etableres der en projektgruppe i forbindelse med udarbejdelsen af kommissoriet jf. procesplanen. Projektgruppen har til opgave at udarbejde oplæg til drøftelse i ad hoc MED, bistået af en projektleder fra Regional udvikling, It og Sekretariat, samt en arbejdsgruppe, der defineres nærmere i kommissoriet.

Arbejdet påtænkes som nævnt organiseret således, at en projektgruppe bestående af de involverede centerchefer, bistået af relevante medarbejdere i en arbejdsgruppe, udarbejder oplæg til drøftelse i ad hoc MED, hvor efter direktionen endeligt godkender løsningen, der sendes til politisk behandling.

Hvem flytter?

Flytning af Byg og Plan:

I alt udflytter 33 personer fra Tejn Rådhus

-          Byg: 21

-          Plan: 12

 

Flytning af Hjemme- og Sygeplejen:

I alt indflytter 51 (49+2) Tejn Rådhus

-          Hjemmeplejen: 43

-          Sygeplejen: 6 + 2 studerende

 

59 medarbejdere fra Center for Ejendomme og Drift og Center for Natur, Miljø og Fritid forbliver på Tejn Rådhus.

Det skal bemærkes, at Hjemme- og Sygeplejens anvendelse af bygningen vil adskille sig fra de administrative medarbejderes med hensyn til arbejdstid, kontorfaciliteter o.lign. De indledende vurderinger af bygningernes kapacitet er, at de vil være tilstrækkelige til at rumme de medarbejdere, der er påtænkt flyttet. De skitserede processer har til formål at beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger hertil.

 

1. Flytning af Plan og Byg til Rønne

I forhold til en flytning til Rønne er der en indledende udfordring med at finde bygninger, der kan rumme de godt 30 medarbejdere i Plan og Byg. Der er dog opstået en mulighed for at leje en bygning, der indtil nu har været brugt af Bornholms Hospitals administration. Bygningen består af en ældre murstensbygning og en lavere tilbygning. Som det ses på nedenstående foto ligger bygningen i umiddelbar nærhed til de eksisterende kommunale administrationsbygninger på Ullasvej.

Figur 1Bygninger på Ullasvej 8 med mulighed for at indgå lejeaftale (markeret med røde prikker)

På baggrund af de indledende drøftelser har Ejendomme og Drift afdækket forholdene i bygningen med henblik på at vurdere dels kapaciteten (om der er plads til det nødvendige antal medarbejdere), samt om der er umiddelbare behov for istandsættelse inden en eventuel indflytning. Center for Ejendomme og Drift vurderer, at der er plads til det påtænkte antal medarbejdere, men at det af hensyn til indeklimaet er en anbefaling at etablere forskellige foranstaltninger herunder mekanisk ventilation. Det vil dog være muligt at flytte ind i bygningen, hvis der foretages en række anvendelses- og adfærdsrettede forholdsregler ved brugen af bygningen. I det tilfælde vil der være er et mindre behov for istandsættelse.

Idet der med istandsættelsen vil være tale om en bevillingssag, er det indstillingen at kommunalbestyrelsen tager stilling til 1) anlægsudgifterne og 2) indgåelse af lejemål, herunder omplacering af midler fra anlæg til drift, i en selvstændig sag i januar 2021. Bevillingssagen er under udarbejdelse på nuværende tidspunkt, men med udgangspunkt i en indledende vurdering af istandsættelsesbehovet anslår Ejendomme og Drift på nuværende tidspunkt en udgift på godt 600 t.kr. Dertil kommer afledte flytteomkostninger og mindre uforudsete udgifter i processen. De samlede omkostninger skønnes at være under 1 mio.kr. frem til ibrugtagning. Såfremt den fulde opgradering af arbejdsmiljøet skal gennemføres vil udgifterne være over 4 mio.kr.

Procesplanen for flytning af Byg og Plan til Rønne, der er vedlagt sagen, er baseret på en proces med den begrænsede istandsættelse med et indflytningstidspunkt 1. marts 2021. Såfremt den fulde opgradering af bygningen vedtages, vil procesplanen skulle ændres til et indflytningstidspunkt ultimo 2021.

Center-MED for Regional udvikling, It og Sekretariat har været inddraget i mulighed for at indgå lejemålet på et tidligt tidspunkt, og har besigtiget lokalerne. Derefter har Center-MED for Regional udvikling, It og Sekretariat drøftet muligheden og er i forlængelse af mødet fremkommet med følgende udtalelse:

”Et enigt MED-udvalg udtaler, at lokalerne på Ullasvej 8 i kombination med de eksisterende lokaler på Ullasvej 23, med fordel kan anvendes til flytning af Plan og Byg til Rønne.

 

MED-udvalget er enige om at den præsenterede proces sikre at udvalgets inddragelse er i overensstemmelse med udvalgets ønsker for inddragelse.

 

Der lægges som det ses i procesplanen op til, at Center for Regional udvikling, It og Sekretariat efter indgåelsen af lejemålet beslutter den optimale fordeling af medarbejderne på Ullasvej 23 og Ullasvej 8.

Center for Ejendomme og Drift har forhandlet en lejeaftale med Region Hovedstaden, med begyndelsesdato 1. februar 2021, hvor Ejendomsservice kan påbegynde den beskrevne istandsættelse samt den efterfølgende flytteproces. Lejeaftalen er ikke tidsbegrænset, men har et gensidigt opsigelsesvarsel på 3 måneder.

Det samlede årlige lejebeløb er aftalt til i alt 600.100 kr. inkl. alle driftsudgifter og forbrugsafgifter.

Der vil således ikke skulle afholdes yderligere udgifter til lejemålet udover almindelig indvendig vedligeholdelse. Udvendig vedligeholdelse samt arealdrift påhviler Region Hovedstaden.

HovedMED har behandlet sag og procesplan for flytning af Byg og Plan på udvalgets møde d. 2. december 2020, og har følgende udtalelse i den forbindelse:

”Formanden orienterede om, at der efter udsendelse af dagsorden er stillet spørgsmålstegn ved, om indflytningen på Ullasvej 8 er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen vedrørende indeklima. Dette vil blive afklaret nærmere.

Der er tilfredshed vedrørende den proces, der fremgår af sagsfremstillingen. Såfremt forudsætningerne ændrer sig jf. arbejdsmiljøspørgsmålet, vil det få betydning for processen.”

På baggrund af ovenstående anbefales det, at kommunalbestyrelsen godkender procesplanen for flytning af Byg og Plan, proces for indgåelse af lejeaftale med Bornholms Hospital samt proces for bevillingssagen.

 

Ad. 2 Flytning af Hjemme- og Sygeplejen fra Allinge til Tejn

Hjemme- og Sygeplejen i Allinge råder pt. over lejede lokaler på Kirkepladsen i Allinge, hvor Hjemmeplejen Tejn har deres base. Lejemålet udløber 1. november 2022, og der er ikke intentioner om at forlænge lejemålet, idet bygningen ikke hensigtsmæssigt kan rumme de nuværende aktiviteter, og er geografisk dårligt placeret i forhold til opgaveløsningen, samt at lejemålet samtidig anses som relativt dyrt. Budgetforligsteksten lægger som beskrevet ovenfor op til at der findes en løsning for Hjemmeplejen i Tejn i forbindelse med udflytningen af Byg og Plan. Idet der er tale om en integreret opgaveløsning mellem Hjemme- og Sygeplejen i forhold til de hjemmeboende borgere i distriktet, vil der både være tale om en flytning af Hjemme- og Sygeplejen til Tejn Rådhus.

Der er med andre ord således tale om både en flytning af Hjemmeplejen og dele af Sygeplejen, der i fællesskab løser opgaver hos de hjemmeboende borgere i området. Sygeplejeklinikken på Vestergade 3 i Allinge flytter ikke til Tejn, men vil fortsat skulle betjenes af Sygeplejen.

Flytningen af Hjemme- og Sygeplejen betragtes som sidste etape i gennemførelsen af det omfattende ø-dækkende arbejde med at skabe bedre fysiske rammer og geografisk placering for Hjemme- og Sygeplejen.

I forhold til flytningen af Hjemme- og Sygeplejen skal de nuværende lokaler fraflyttes senest ved udgangen af oktober 2022. Der er dog så store udfordringer med plads i de nuværende lokaler, at processen tilrettelægges med henblik på at skabe balancen mellem et presserende ønske om nye rammer for Hjemme- og Sygeplejen og en solid inddragelse af de involverede centre i indretning og ændringer af Tejn Rådhus.

Som tilfældet er i forbindelse med flytning af Byg og Plan, er der igangsat en proces for at afdække forholdene i bygningen i Tejn med henblik på at skabe et fælles, anerkendt udgangspunkt for processen, hvor pladsen skal fordeles mellem de fire centre, der skal bruge Tejn Rådhus (Center for Ejendomme og Drift, Center for Ældre, Center for Sundhed og Forebyggelse samt Center for Natur, Miljø og Fritid). Den indledende vurdering af bygningens kapacitet viser, at bygningen kan rumme de ønskede funktioner. Den skitserede proces for Hjemme- og Sygeplejens flytning til Tejn Rådhus skal lede frem til den mest hensigtsmæssige løsning for de fire centre.

Det anbefales, at HovedMED nedsætter et ad hoc MED-udvalg, der skal drøfte proces og løsninger, og der er sat god tid af til inddragelse af medarbejderne i de involverede centre.

I forbindelse med inddragelsen og beslutningen om disponering af pladsen i Tejn Rådhus beregner Ejendomme og Drift anlægsudgifterne forbundet med de ændringer, der skønnes nødvendige for at realisere behovene fra både nuværende og kommende brugere af bygningen. Anlægssagen til politisk beslutning udarbejdes som vanligt af Ejendomme og Drift, herunder eventuelt tilkøb af ekstern bistand inden for eksisterende driftsbevilling.

Der kan ikke på forhånd udarbejdes et præcist anlægsoverslag, da dette afhænger af den valgte løsning. Det er dog med udgangspunkt i det tidligere projekt muligt at foretage et indledende skøn, idet Hjemme- og Sygeplejens flytning var beregnet til knap 2,5 mio.kr. Uagtet at en ny løsning kan variere fra den tidligere, og at der kan være sket ændringer i priser mm., er det forventningen, at anlægsbudgettet ligger på samme niveau som tidligere beregnet.

Efter politisk godkendelse af anlægsbudgettet engageres en rådgiver, hvorefter udbudsproces igangsættes. Derefter følger byggefasen, førend selve flytningen kan foretages.

Procesplanen for Hjemme- og Sygeplejens flytning til Tejn Rådhus er vedhæftet som bilag.

Henvendelse fra Bornholms Museum

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har 30. september 2020 besluttet at lade Bornholms Museums henvendelse om muligheden for at få plads på Tejn Rådhus indgå som en del af arbejdet med en langsigtet løsning for samling af kommunale medarbejdere på færre matrikler. Der er ikke besluttet noget konkret på nuværende tidspunkt, men den løsning, der skal udarbejdes for Tejn Rådhus, skal være forenelig med, at museets ønsker på et senere tidspunkt kan realiseres uden, at Hjemme- og Sygeplejen skal flytte igen.

HovedMED har behandlet sag og procesplan for flytning af Hjemme- og Sygeplejen til Tejn på udvalgets møde d. 2. december, og har følgende udtalelse i den forbindelse:

”Der var opbakning til procesplanen.”

På baggrund af ovenstående anbefales det, at kommunalbestyrelsen godkender procesplanen for flytning af Hjemme- og Sygeplejen til Tejn.

Ad. 3 Drøftelse af en langsigtet løsning

Drøftelserne af en samlet, langsigtede løsning for samling af medarbejdere på færre matrikler, tager udgangspunkt i processen fra efteråret 2019 og foråret 2020, hvor gruppeformændene drøftede emnet på baggrund af et oplæg fra administrationen.

Budgetforligsteksten fra Budget 2020 var som følger:

Ambitionen om at samle de administrative medarbejdere på færre matrikler fastholdes. Det politiske ønske om at sikre bedre fysiske rammer og en mere hensigtsmæssig og effektiv placering af blandt andet kommunens administrative medarbejdere fastholdes. Det skal sikre en bedre opgaveløsning over for borgere og andre samarbejdsparter og øge trivslen og arbejdsmiljøet. Det hidtidige arbejde ønskes dog gentænkt i en ny proces med større politisk forankring i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Der afsættes i alt 25 mio. kr. over en årrække i supplement til de eksisterende renoveringsmidler til bygningsdrift til arbejdet.

Situationen er ikke principielt anderledes end i 2019, idet der jf. budgetforliget fortsat er behov for politisk afklaring af hvilken/hvilke løsninger, der skal belyses, som kan imødekomme behovet for bedre fysiske rammer, en hensigtsmæssig og effektiv placering med det formål at skabe bedre opgaveløsning og øge medarbejdernes trivsel og forbedre arbejdsmiljøet.

Som konsekvens af, at der ikke er truffet endelige beslutninger, er der fundet midlertidige løsninger på de udfordringer, der fortsat eksisterer. Der er fx lagt op til en lejeaftale på 2 år med en ny ejer af Østre Skole om leje af administrationsbygningen. Samtidig er de politiske ønsker, som er beskrevet ovenfor, fortsat ikke indfriet, idet der ikke er fundet en løsning for samling af Børn og Familie, der i en toårige lejeperiode vil være brugere af bygningerne på Østre Skole.

I nedenstående oversigt er de midlertidige løsninger beskrevet.

Liste over (tidsbegrænsede) lejemål og udgifter

-          Børn og Familie på Østre; 802.400 kr./år + udgifter til ejendomsskat, forsikring og øvrig drift og vedligehold – udløber i løbet af 2024 (forventet lejeniveau)

-          Lejeaftale med Bornholms Hospital (hvis gennemført som ovenfor beskrevet); 600.100 kr./år (inkl. drift og forsyning) – ikke tidsbegrænset, med 3 måneders gensidig opsigelse

-          Tomgangsdrift Snorrebakken 66; 651.626kr./år

De midlertidige løsninger vil således beløbe sig til samlet 2.054.126 kr./år + de øvrige omkostninger beskrevet ovenfor.

Ud over de årlige omkostninger som beskrevet ovenfor, er der fortsat et vedligeholdelsesefterslæb på Ullasvej 23, der er et tilbagevendende emne på dialogmøder og i MED-regi.

Ud over de rent økonomiske forhold, er der en række organisatoriske forhold, der kan spille ind i vurderingen af, hvad de bedste løsninger er. Selvom flytningen af Byg og Plan til Rønne og Hjemme- og Sygeplejens indflytning i Tejn imødekommer ønskerne om at bringe de erhvervsrettede dele af administrationen tættere sammen, skaber man samtidig nye faglige snitflader, der kræver tilpasninger og ændring af arbejdsgange. Fx vil flytningen af Byg og Plan betyde, at samarbejdet mellem de to enheder og Center for Natur, Miljø og Fritid og Center for Ejendomme og Drift over tid bliver besværliggjort, og skal finde en ny form. Derudover består adskillelsen mellem Økonomi og Personale og de øvrige understøttende funktioner i organisationen, hvilket udgør en permanent udfordring på grund af den geografiske afstand. Med andre ord koster geografiske omrokeringer ikke alene penge, men også produktionsmæssige udfordringer i organisationen.

Oplæg til drøftelse af langsigtet løsning

I forbindelse med de politiske drøftelser i slutningen af 2019, pegede direktionen på, at der er en række fordele, der kan opnås ved at samle medarbejderne:

·         Kloge m2; færre matrikler giver bedre drift og mindre vedligeholdelse

·         Samarbejdet i BRK bliver mere effektivt

·         Bedre ydelser over for borgere og erhvervsliv

·         Bedre rammer og faciliteter for opgaveløsningen, trivsel og arbejdsmiljø

Som udgangspunkt kan man forestille sig 5 forskellige løsningsscenarier, hvoraf status quo anses som urealistisk, idet status quo, der er udgangspunktet for ønsket om at samle medarbejderne, vil betyde, at kommunalbestyrelsen, udover årlige udgifter til leje, om relativt kort tid vil stå med akutte pladsbehov jf. ovenstående liste.

Ændringerne som beskrevet ovenfor, hvor Byg og Plan flyttes til lejede lokaler, og hvor flytningen af Hjemme- og Sygeplejen (der var en del af det oprindelige projekt) realiseres, kan siges at være et første skridt på vejen mod en langsigtet løsning. Det betyder dog, at Center for Regional udvikling, It og Sekretariat samt Center for Børn og Familie vil sidde i lejemål, der som udgangspunkt kan opretholdes i en periode. Herefter er situationen ikke kendt, men det bør tages i betragtning, at processerne uanset hvilken anden løsning man finder, alt andet lige må forventes at være lange, især hvis der kræves ombygninger eller lignende.

De fem løsningsscenarier er skitseret nedenfor

1.     Løsning på Snorrebakken, der er behandlet i MED-systemet og udarbejdet

2.     Løsning på Snorrebakken med tilpasninger, der skal imødekomme de kritikpunkter og de ønsker der er fra medarbejderne til at gøre løsningen bedre (men med de samme medarbejdere og fysiske rammer som i 1.)

3.     En ny løsning, hvor der kan arbejdes med både ændrede forudsætninger og andre bygninger end i 1 og 2.

4.     Et nyt rådhus, som byggeri på bar mark eller som udbygning af en eksisterende lokalitet

5.     Status quo

 

Den første løsning kan gennemføres relativt hurtigt. Den anden løsning kræver en længere proces, hvor det klarlægges hvilke ændringer, der vil være mulige og hensigtsmæssige. Den tredje og den fjerde løsning kræver en lang proces, idet der både vil skulle ske en revurdering af økonomi, organisation, bygninger, snitflader samt evt. byggeri.

 

Anlægsbudgettet til samling af medarbejdere på færre matrikler blev reduceret i budgetforliget for budget 2021. Dermed anses det ikke som muligt at gennemføre løsningsscenarierne (1-4) inden for den afsatte ramme. Det betyder, at hvis løsningsscenarie 1-4 skal gennemføres, kræver det en politisk beslutning om yderligere finansiering.

 

Aktuelt er der afsat følgende økonomi i budgettet:

Opgjort i 1.000 kr.

2020

2021

2022

2023

I alt

A

 Samling af administrationen, ny proces

4.727

5.095

5.095

14.917

B

 Renovering af adm. bygninger, etape 3 (bevilling)

2.500

 

 

 

2.500

C

 Renoveringspulje til adm. bygninger

2.733

2.733

 I alt

9.960

0

5.095

5.095

20.150

 

A: I budgetforliget for 2020 indgik anlægsforslag NMU-A09 Samling af administrationen, ny proces, med i alt 25 mio. kr. fordelt med 5 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. i hvert af årene 2021 og 2022. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2021 blev denne pulje reduceret med 10 mio. kr. og samtidig blev projektet rykket et år frem (anlægsforslag NMU-A07).

Kommunalbestyrelsen besluttede i september 2020, at finansiere merudgiften på 273.000 kr. til etablering af permanente besøgsfaciliteter (drivhuse) på plejecentre af denne anlægspulje. Beløbet blev overført til drift, hvor udgiften afholdes. Der er således nu afsat 4.727.000 kr. i puljen i 2020 samt 5.094.900 kr. i hvert af årene 2022 og 2023. Samlet er der således afsat 14.916.800 kr. i årene 2020-2023 i puljen til samling af administrationen, ny proces. 

 

 

B: I 2020 er der afsat midler, som var forudsat anvendt til anlægsarbejder på Ullasvej. Der er afsat 2.500.000 kr. i en anlægsbevilling til renovering af administrationsbygninger, etape 3.

 

C: I 2020 er der afsat et rådighedsbeløb på 2.733.100 kr. i renoveringspuljen til administrationsbygninger.

 

Der er således samlet afsat 20.149.900 kr. (A+B+C) til samling af medarbejdere på færre matrikler.

 

Bornholms Museum

Ud over ovenstående har Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget som nævnt behandlet Bornholms Museums henvendelse, og besluttet at anmodningen indgår i arbejdet med udarbejdelse af en procesplan for beslutningen om byggesags- og planmedarbejdernes flytning til Rønne og inkl. en løsning for Hjemmeplejen i Allinge i Tejn, samt at der i den forbindelse skal ske en drøftelse af en samlet, langsigtet løsning for samling af de administrative funktioner på færre matrikler.

Regionskommunen har efter Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets behandling af museets henvendelse modtaget en mail (vedlagt som bilag) fra museet. Af mailen fremgår det, at en konkret stillingtagen og beslutning i forhold til museets ønsker er presserende både i forhold til at bevare det økonomiske grundlag for museets projekt og behovet for at bevare kulturarven. Museet anfører, at det især er presserende at kunne påbegynde planlægning og byggeri af et magasin (helst primo 2021), mens kontorfaciliteter kan vente til senere i processen (fx 1. januar 2023).

 

Foreløbige erfaringer i forlængelse af corona-pandemien

Pandemien, der i øjeblikket hærger landet, har medført, at størstedelen af de ansatte har fået erfaringer med andre måder at arbejde på end tidligere. I øjeblikket arbejder Regional udvikling, It og Sekretariat på en analyse af erfaringerne i kølvandet på corona-pandemien, som kan give inspiration til, hvordan man i fremtiden indretter arbejdspladser og -processer. Uanset hvilke løsningsscenarier man ønsker at arbejde videre med, kan erfaringerne fra ovenstående projekt med fordel inddrages.

En del af de internationale erfaringer vedrørende kontorindretning viser dog allerede på nuværende tidspunkt, at smitterisikoen i storrumskontorer kan være forøget. Dette forhold bør allerede på nuværende tidspunkt tages med i drøftelserne af de forskellige løsningsscenarier.

HovedMED har behandlet sag og oplæg til drøftelse af en langsigtet løsning på udvalgets møde d. 2. december 2020, og har følgende udtalelse i den forbindelse:

”HovedMED opfordrer til, at der bliver skabt en langsigtet løsning for hele kommunen med ordentlige fysiske rammer, der tilgodeser behovet for fysisk samling af funktioner, hvor der er samarbejdsflader. Rammerne skal bidrage til BRK som attraktiv arbejdsplads, dvs. de skal fremme både opgaveløsningen og trivslen på arbejdspladsen.

De midlertidige løsninger anses som lappeløsninger og det er ikke hensigtsmæssigt, at udbedring af de eksisterende bygninger hele tiden bliver udsat pga. afventning af den langsigtede løsning.”

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser, men jf. procesplanen for flytning af Byg og Plan fremsættes bevillingssag vedrørende istandsættelse og leje af bygninger til januar 2021, og jf. procesplanen for flytning af Hjemme- og Sygeplejen fremlægges anlægssag i juni 2021.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Bilag 1: Mail fra Bornholms Museum (MSG)

2.
Bilag 2 Procesplan - Byg og Plan - flytning til Rønne (DOCX)

3.
Bilag 3: Procesplan - Proces for hjemme- og sygeplejens indflytning i Tejn (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Opprioritering af beredskabsområdet og den brandtekniske byggesagsbehandling  

81.03.00Ø40-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

3

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Der er foretaget en opprioritering af den primære byggesagsbehandling på Bornholm for at imødegå de statslige krav til servicemål for sagsbehandlingen, men ofte bliver den brandtekniske sagsbehandling flaskehals, hvilket betyder at sagerne ikke kan afsluttes med den fornødne hastighed. For at imødekomme efterspørgslen er det nødvendigt at tilføre midler til en ekstra medarbejder i beredskabet til at bistå med især den brandtekniske byggesagsbehandling.

I overgangsperioden indtil stillingen er besat, vil der i en vis udstrækning ske et øget brug af eksterne konsulenter, for at nedbringe ventetiden.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller at

a) der gives en tillægsbevilling på 600.000 kr. i budget 2021 til bevilling 51 Beredskab til en beredskabsmedarbejder til brandteknisk byggesagsbehandling mv. finansieret af kassebeholdningen

b) bevilling 51 Beredskab med budget 2022 tilsvarende korrigeres med 600.000 kr. årligt til en beredskabsmedarbejder til brandteknisk byggesagsbehandling mv.

c) indtil der er fastansat en medarbejder, vil bevillingen kunne dække ekstern bistand til løsning af opgaven

d) Natur- og Miljøudvalget får i februar forelagt en sag om udmøntningen af bevillingen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Der er på det seneste foretaget en opprioritering af den primære byggesagsbehandling på Bornholm for at imødegå de statslige krav til servicemål for sagsbehandlingen, men ofte bliver den brandtekniske sagsbehandling flaskehals, hvilket betyder at sagerne ikke kan afsluttes med den fornødne hastighed. Det gør sig gældende i forhold til såvel bolig- og erhvervsprojekter samt ved gennemgribende renoveringer af kommunale og private institutioner og skoler. Det øgede pres på den brandtekniske byggesagsbehandling har ligeledes medført at færdigsyn så der kan opnås ibrugtagningstilladelse efter renovering eller nybygning ikke kan gennemføres indenfor rimelig tid. Investorer og bygherrer samt sagsbehandlerne i Byg oplever jævnligt at måtte vente i længere tid end nødvendigt på at få færdigbehandlet sagerne hos beredskabet. Sagsbehandlingstiden af lejlighedstilladelser til diverse arrangementer er ligeledes mærket af et øget pres på de brandtekniske byggesagsbehandlere.

Det kommunale beredskab er i dag normeret med 2 fuldtidsansatte beredskabsinspektører, som begge har de krævede uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne behandle byggesagerne. Udover brandteknisk byggesagsbehandling varetager de 2 beredskabsinspektører en lang række andre lovbundne og administrative opgaver som angivet nedenfor, herunder også indsatsleder (ISL)-vagter og opgaver i forbindelse med udkald. Den administrative del af beredskabet er herudover normeret med en deltidsansat kontoruddannet assistent og en beredskabschef som alene beskæftiger sig med beredskabsopgaver på deltid.

Nedenfor ses diagram med nuværende fordeling af opgaver hos medarbejderne i Beredskabet:Et billede, der indeholder tekst
      
      Automatisk genereret beskrivelse

Det var intentionerne i det nye bygningsreglement BR18 at behovet for kommunal brandteknisk byggesagsbehandling skulle reduceres. Erfaringerne viser dog at dette ikke er tilfældet hvorfor det er nødvendigt at tilføre området yderligere ressourcer, hvis det ikke fortsat skal forsinke den samlede sagsbehandling af byggesager og lejlighedstilladelser.

 

Byggesagsbehandlingen er gebyrbelagt således, at ansøger betaler et gebyr efter medgået tid til behandling af en byggesag. Den mere generelle vejledning og vejledning om regler samt sagsbehandling efter beredskabslovgivningen er gebyrfri. Det vurderes, at dette udgør den største andel af tidsforbruget og at øgede gebyrindtægter som følge af tildeling af flere ressourcer til den brandtekniske byggesagsbehandling vil være minimal og kan ikke anslås. En ændring i gebyrindtægten indgår således ikke i denne sag.

 

Opnormering af beredskabet med et årsværk skal muliggøre, at beredskabet kan imødekomme det beskrevne aktuelle behov, nedbringe sagsbehandlingstiden og sikre fremdrift i byggesagerne. I overgangsperioden indtil stillingen er besat, vil der hvor dette er muligt, i en vis udstrækning ske et øget brug af eksterne konsulenter, for at nedbringe ventetiden.

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges på baggrund af ovenstående om en opprioritering af beredskabsarbejdet på 600.000 kr. pr. år. Udgiften foreslås i 2021 finansieret af kassebeholdningen.

 

Opprioriteringen med en beredskabsmedarbejder fra og med 2022 foreslås indarbejdet i budget 2022.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Besparelse på eksterne konsulenter

00.30.00P05-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

4

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

I økonomiaftalen for 2021 mellem Regeringen og KL er et af emnerne, at kommunerne i de kommende år skal forsøge at reducere forbruget af eksterne konsulenter. Som en konsekvens heraf blev der ved Bornholms Regionskommunes budgetlægning for 2021 vedtaget en besparelse på 3,4 mio. kr. vedrørende BRK’s brug af eksterne konsulenter. Det blev ligeledes vedtaget, at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i december skal have en kortlægning af BRK’s brug af eksterne konsulenter og med oplæg til, hvordan besparelsen kan udmøntes.

 

Økonomi og Personale er i samarbejde med centrene i gang med at kortlægge mulighederne for en udmøntning af den vedtagne besparelse. Da kortlægningen er forholdsvis omfattende, er den endnu ikke afsluttet. Derfor er der ikke udarbejdet et oplæg til, hvordan besparelsen kan udmøntes. Der gives i stedet for en status for arbejdet med kortlægningen af BRK’s brug af eksterne konsulenter.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a)    status på kortlægningen af BRK’s brug af eksterne konsulenter tages til efterretning

b)    at Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i 1. halvdel af 2021 forelægges en endelig sag med forslag til udmøntningen af besparelsen. Besparelsen vil derfor indtil videre blive stående på bevilling 61 Økonomi og Personale

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Ad a) Taget til efterretning.

Ad b) Godkendt.

Sagsfremstilling

Det er i økonomiaftalen 2021 mellem Regeringen og KL forudsat, at kommunerne i de kommende år skal forsøge at reducere forbruget af eksterne konsulenter. I 2021 er beløbet estimeret til 500 mio. kr. på landsplan[1]. I forhold til indbyggertallet udgør BRK’s andel 3,4 mio. kr., hvilket også er beløbet, der er vedtaget som besparelse i budget 2021 og overslagsår.

 

Økonomi og Personale har udarbejdet en opgørelse over udgifterne til eksterne konsulenter i BRK. Opgørelsen er baseret på forbruget på driftskonti i regnskabsårene 2018 og 2019. Anlægskontiene er således ikke omfattet i opgørelsen. Som definition på eksterne konsulenter, er der taget udgangspunkt i det, som en arbejdsgruppe nedsat af Regeringen, KL og Danske Regioner er fremkommet med:

 

1.    managementkonsulenter og øvrige rådgivende konsulenter (fx management-konsulenter, økonomisk analyse, HR og rekruttering, markedsføring, reklame og kommunikationsydelser)

2.    IT-konsulenter (fx rådgivende og udførende IT-konsulenter vedrørende udvikling og drift)

3.    juridisk bistand (fx advokatydelser og juridisk rådgivning).

 

Ovennævnte definition er forholdsvis smal, og betyder at uddannelse, supervision, temadage med fagligt indhold rettet mod borgere / brugere (elever m.m.), konsulenter til fagydelser (specialtandlæge m.m.) ikke er med i opgørelsen.

 

Udgifter til eksterne konsulenter, der ellers falder ind under definitionens tre punkter, er ikke taget med, hvis udgifterne hører under et eksternt finansieret projekt, som fx ”De Små Børns Bornholm”.

 

Det tekniske område bruger også eksterne konsulenter til teknisk bistand (faglig rådgivning / udførelse af tilsyn / køb af specialviden). Jf. ovennævnte definition indgår disse ikke i opgørelsen, hvorfor teknisk bistand ikke er medtaget i opgørelsen. For 2018 udgør beløbet 2,8 mio. kr. og 2,0 mio. kr. i 2019.

 

Derudover indgår Bornholms Familiepleje heller ikke i definitionen for eksterne konsulenter. Det skal dog nævnes, at med BRK’s hjemtagelse af opgaven er der et forventet besparelsespotentiale på mellem 0,7 mio. kr. til 1 mio. kr. årligt, som kan indgå i udmøntningen af besparelsen, da gevinsten ved hjemtagelse af opgaven ikke er budgetlagt. 

 

Hvis den vedtagne besparelse på eksterne konsulenter skal udmøntes, så kræves det, at der findes besparelser ved at konkrete konsulentydelser helt bortfalder, og/eller BRK opnår besparelsesprovenuer ved selv at stå for opgavevaretagelsen på udvalgte områder.

 

Allerede nu tegner der sig et billede af, at det bliver vanskeligt, at udmønte hele den vedtagne besparelse, da de fleste af posterne i opgørelsen umiddelbart er vurderet som værende nødvendige. Anvendelsen af eksterne konsulenter er primært koncentreret om nedenstående tre punkter:

 

·         Specialviden: BRK anvender således eksterne konsulenter til udførelse af en række opgaver, hvor der kræves en faglig ekspertise, som ikke findes i BRK’s organisation, og hvor det umiddelbart heller ikke vil være formålstjenstligt have denne ekspertise i BRK’s organisation ud fra et økonomisk rationale. Dette skyldes, at mange af de opgaver, der løses af eksterne konsulenter, ofte er enkeltstående og tidsbegrænsede, og dermed ikke giver arbejdsopgaver nok til at kunne udløse varige stillinger i BRK. Derudover vil det også være svært at tiltrække kvalificeret ekspertviden til en yderkommune som Bornholm.

 

·         Fremskynde sagsbehandlingen: I nogle tilfælde har der også været anvendt ekstern konsulent for at fremskynde sagsbehandlingen, da BRK’s medarbejderressourcer har været anvendt til andet arbejde.

 

·         Uafhængig rådgivning: I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt at få en ekstern vurdering eller analyse af de kommunale forhold for fx at få et udefra stående perspektiv. Det kan fx være juridisk, organisatorisk eller teknisk. Der kan også være behov for at få foretaget en neutral ”second opinion”.

 

I forhold til det videre arbejde med udmøntningen af besparelsen vil centrenes brug af eksterne konsulenter blive analyseret nærmere for bl.a. at vurdere, hvorvidt øgede kompetencer internt i BRK kan reducere behovet for eksterne konsulenter. Når analysen er færdig, vil udvalget få en endelig sag med forslag til udmøntningen af besparelsen.

 

Nedenfor er forbruget af eksterne konsulenter i 2018 og 2019 fordelt på kategori og centre.

Som det fremgår af nedenstående tabeller, så har der været anvendt hhv. 4,0 mio. kr. og 3,0 mio. kr. på eksterne konsulenter i BRK i 2018 og 2019.

 

Tabel 1: Udgifter til eksterne konsulenter i BRK i 2018 og 2019 fordelt på kategori

 

Kategori

2018

2019

1) Managementkonsulenter og øvrige rådgivende konsulenter (fx management-konsulenter, økonomisk analyse, HR og rekruttering, markedsføring, reklame og kommunikationsydelser

2.775.000

2.030.000

2) IT-konsulenter (fx rådgivende og udførende IT-konsulenter vedrørende udvikling og drift)

429.000

529.000

3) Juridisk bistand (fx advokatydelser og juridisk rådgivning)

825.000

458.000

I alt

4.029.000

3.017.000

 

 

 

Tabel 2: Udgifter til eksterne konsulenter i BRK i 2018 og 2019 fordelt på bevilling

 

Bevilling

2018

2019

11 Dagpasning

54.000

29.000

12 Børn og familie

143.000

15.000

13 Undervisning

179.000

83.000

21 Kultur og fritid

0

78.000

31 Ældre

904.000

762.000

32 Psykiatri og handicap

0

8.000

33 Sundhed

105.000

106.000

41 Uddannelse og beskæftigelse

334.000

51.000

42 Erhverv, byg og plan

216.000

0

52 Teknik, natur og miljø

0

48.000

53 Veje, parker og anlæg

0

0

55 Ejendomme og service

0

74.000

56 Devika

0

30.000

61 Økonomi og Personale

77.000

245.000

62 Administration og it

1.909.000

1.429.000

63 Folkemødet

87.000

60.000

64 Politikere

21.000

0

I alt

4.029.000

3.017.000

 

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2021 og overslagsår kalkuleret med en besparelse på 3,4 mio. kr. vedrørende BRK’s brug af eksterne konsulenter. Såfremt besparelsen ikke bliver udmøntet forværres balancen med tilsvarende beløb.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  BRK som attraktiv arbejdsplads og indsatser til øget medarbejdertrivsel samt nedbringelse af sygefravær

00.15.00G01-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har et mål for 2020 om udvikling af en politik for BRK som attraktiv arbejdsplads. Som en del af politikken skal der sættes mål for personalerelaterede forhold som fx arbejdsmiljø, rekruttering, fastholdelse, rummelig arbejdsplads, etniske nøgletal, fuldtidsansættelser og ligestilling. Arbejdet med udviklingen af politikken tager udgangspunkt i en analyse af regionskommunen som arbejdsplads.

Der er derudover fastsat mål om øget medarbejdertrivsel og nedbringelse af sygefravær. Trivselsmålingen 2020 viser, at trivslen i BRK generelt er høj. Sygefraværet har været faldende siden december måned 2019, men ligger fortsat over landsgennemsnittet. Der er

igangsat en række tiltag til at styrke trivslen og nedbringe sygefraværet.

 

Kommunaldirektøren indstiller, at

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har et mål om, at BRK skal udarbejde en politik, der understøtter, at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads. Som en del af politikken skal der sættes mål for personalerelaterede forhold som fx arbejdsmiljø, rekruttering, fastholdelse, rummelig arbejdsplads, etniske nøgletal, fuldtidsansættelser og ligestilling. Derudover er der fastsat politiske mål om øget medarbejdertrivsel og nedbringelse af sygefraværet.

 

Målene for budget 2020 er:

1.     Regionskommunen skal i 2020 arbejde med nedbringelse af sygefraværet med differentierede måltal i centrene, med en ambition om, at BRK holder sig under landsgennemsnittet.

 

2.     Regionskommunen skal i 2020 arbejde med at øge medarbejdertrivslen med differentierede handleplaner, herunder med særligt fokus på at styrke den sociale kapital (tillid, samarbejde og retfærdighed) bredt i organisationen.

 

3.     Regionskommunen skal i 2020 udarbejde en politik for organisationen BRK, der understøtter, at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads. Dette omhandler bl.a., at der skal sættes politiske mål for trivsel, arbejdsmiljø og rekruttering. Arbejdet med politikken skal tage udgangspunkt i en analyse af regionskommunen som arbejdsplads (herunder inddragelse af eksisterende målinger og nøgletal).

 

Målene er blevet videreført for budget 2021. I forhold til mål nr. 3 er det tilføjet, at der skal udarbejdes ”en udviklingsstrategi for organisationen BRK, der understøtter, at BRK også i årene fremover er en attraktiv arbejdsplads.”

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget behandlede sagsfremstilling om ”Indsatser til nedbringelse af sygefraværet som et led i BRK som attraktiv arbejdsplads” på sit møde den 20. maj 2020.

 

Udvalget godkendte ved mødet, at tidsplanen omkring udviklingen af politikken for BRK som attraktiv arbejdsplads kunne revideres.

 

BRK som attraktiv arbejdsplads – fra proces til politik 2020/2021

 

En samlet politik for BRK som attraktiv arbejdsplads med målsætninger indenfor trivsel, arbejdsmiljø, rekruttering, fastholdelse, rummeligt arbejdsmarked og ligestilling vil blive et pejlemærke for hele organisationens arbejde med at videreudvikle BRK som en attraktiv arbejdsplads.

 

Politikken vil indeholde mål for trivslen, arbejdsmiljø og rekruttering og fastholdelse samt måltal for andelen af ansatte på særlige vilkår, andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund og andelen af ansatte på fuld tid henholdsvis deltid.

 

Politikudviklingen skal ses i sammenhæng med visionen om, at vi skal være flere bornholmere i 2028. Kommunen har brug for tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til at varetage opgaverne til gavn for borgerne. En attraktiv arbejdsplads kendetegnet af høj trivsel, motivation og et godt arbejdsmiljø vil øge mulighederne for rekruttering og fastholdelse af ledere og medarbejdere.

 

Bornholm skal også være et attraktivt tilvalg for tilflyttere og virksomheder. Tanken er, at motiverede medarbejdere, der trives vil yde højere kvalitet i opgaveløsningen over for borgere og private virksomheder og dermed bidrage til, at Bornholm er et attraktivt tilvalg. Og potentielle tilflyttere, der overvejer at søge job i regionskommunen vil blive tiltrukket af en arbejdsplads med et godt omdømme.

 

Analyse vil skabe grundlaget for politikken

Arbejdet med udviklingen af politikken skal tage udgangspunkt i en analyse af regionskommunen som arbejdsplads, der skal inddrage eksisterende målinger og nøgletal. Elementerne i analysen vil afspejle områderne for de politiske målsætninger.

 

Analysen vil bestå af tre dele:

1.    Forskningsbaseret data

2.    Kvantitative data

3.    Kvalitative data

 

Inddragende processer

Der er planlagt inddragende processer med henblik på involvering af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og for at få ledere og medarbejderes perspektiver inddraget i arbejdet med analysen og politikudviklingen.

 

Styregruppen har inviteret til samtalesalon den 10. marts 2021 med deltagelse af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og HovedMED som et led i politikudviklingen.

 

Medarbejderne er repræsenteret via MED-systemet og der vil blive afholdt en fælles temadag for alle MED-udvalg i BRK den 26. januar 2020.

HovedMED bliver inddraget i løbet af analysefasen og politikudviklingen. Ved møde den 2. december 2020 har HovedMED drøftet processen for udviklingen af politikken for BRK som attraktiv arbejdsplads samt de foreløbige analyseresultater. HovedMED vil desuden blive inddraget i politikudviklingen løbende i første halvår 2021, herunder få lejlighed til at drøfte første udkast af politikken inden den endelige politik udarbejdes.

 

Derudover afholdes der 3 fokusgruppeinterviews med medarbejdere, 1 fokusgruppeinterview med chefer og ledere og 1 fokusgruppeinterview med nyansatte ledere og medarbejdere, der er tilflyttet Bornholm.

 

Chefgruppen har drøftet kommissorium og tidsplan på møde den 15. september 2020. Og ved møde den 17. november 2020 har chefgruppen drøftet processen for udviklingen af politikken for BRK som attraktiv arbejdsplads samt de foreløbige analyseresultater. Chefgruppen bliver inddraget i det videre arbejde og vil tillige få lejlighed til at drøfte første udkast af politikken inden den endelige politik udarbejdes.

 

Kommunikation

Der bliver sendt nyhedsbreve ud til Kommunalbestyrelsen og alle ledere og medarbejdere i løbet af projektperioden. Nyhedsbrevene bliver tillige lagt på Dragenettet. Der bliver oprettet en side på Dragenettet: BRK som attraktiv arbejdsplads – fra proces til politik 2020/2021, hvor der er mulighed for, at alle ledere og medarbejdere kan komme med input i processen.

 

Tidsplan

Tidsplanen er blevet revideret siden mødet i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 20. maj 2020 og fremgår af kommissoriet, der er vedlagt som bilag. Politikken forventes at være færdig til politisk behandling i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i august måned 2021 og til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen i september måned 2021.

 

 

Indsatser til øget medarbejdertrivsel

 

Der er gennemført trivselsmåling i efteråret 2020. I alt besvarede 2285 medarbejdere trivselsmålingen, hvilket giver en besvarelsesprocent på 69,5 %.

 

Tilfredsheden i BRK er generelt høj, og gennemsnittet for hele kommunen ligger på indekstal 75,1. Dette dækker besvarelser, hvor medarbejderne er blevet bedt om at vurdere, hvor enige de er i udsagnene ”Jeg er generelt set tilfreds med mit arbejde” og ”Min arbejdsplads er et godt sted at være ansat”. Der ses derfor en positiv udvikling siden trivselsmålingen i 2018, hvor det samlede indekstal lå på 73,7. 

 

I forhold til motivation og engagement er vurderingen en lille smule højere end sidste trivselsmåling med et indekstal i 2020 på 80,9. I 2018 var indekstallet 80,5.

Den sociale kapital i BRK, der omhandler relationerne på arbejdspladsen i forhold til tre aspekter: Tillid, retfærdighed og samarbejde er tillige steget til indekstal 76,1 hvilket er en stigning siden 2018, hvor den sociale kapital lå på 75,3.

 

Balancen mellem arbejdsopgaver og tid ligger noget lavere på indekstallet 61,1, hvilket dog er en lille stigning siden 2018 på 1,0. Vigtigheden af dette vurderes af medarbejderne til et indekstal på 82,3, og det er dermed også ud fra medarbejdernes tilbagemeldinger et vigtigt parameter for deres trivsel.

 

Der er naturligvis variationer i trivselsniveauet på de enkelte arbejdspladser.

Efter udsendelse af rapporterne analyserer chefer og ledere rapporterne, prioriterer udviklingsområder, udarbejder handleplaner og planlægger konkrete aktiviteter til at fremme trivslen. Trivsel er er fælles ansvar for ledere og medarbejdere. Derfor tilrettelægges arbejdet med trivslen i et samarbejde med MED-udvalget og TRIO-grupperne for at sikre forankring og ejerskab.

 

HR screener trivselsmålingerne og udvælger de afdelinger og enheder, hvor målingerne viser, at der er udfordringer omkring trivslen. Lederne tilbydes vejledning og sparring til tolkning af målingens resultater, proces og handleplaner i trivselsarbejdet. 

 

I første kvartal 2021 giver CenterMED tilbagemelding til HovedMED med top 3 over de vigtigste fokusområder, som resultatet af trivselsmålingen har givet anledning til og som HovedMED kan arbejde videre med i et strategisk perspektiv.

 

Indsatser til nedbringelse af sygefraværet

 

Udvikling i sygefraværet i BRK

BRK’s ambition er at ligge under landsgennemsnittet for kommuner og siden 2018 har BRK haft et måltal på 4,6 %.  Der er desuden fastsat differentierede måltal for sygefraværet i hele organisationen, der revideres én gang årligt på grundlag af udviklingen i sygefraværet på centerniveau.

 

I perioden fra 2015 til 2019, er sygefraværet i BRK steget fra 5,9 % i 2015 til 6,7 % i 2019 (KRL-opgørelsesmetode). I 2015 lå sygefraværet under landsgennemsnittet, men siden 2016 har BRK haft et højere sygefravær end landsgennemsnittet, der i 2019 svarer til 0,6 procentpoint (KRL-opgørelsesmetode). BRK’s sygefravær har imidlertid været faldende siden december 2019 og der har været et fald i alle måneder i 2020 fra januar til og med oktober måned 2020 sammenholdt med sygefraværsprocenten i de tilsvarende måneder i 2019 med undtagelse af juni måned.  Faldet udgør 0,4 procentpoint og skyldes et reduceret korttidsfravær.

 

I vedlagte bilag ses udviklingen i sygefraværet i BRK i perioden fra 2015 frem til oktober måned 2020.

 

Igangværende og fremtidige indsatser til nedbringelse af sygefraværet

Ved chefgruppemødet den 9. juni 2020 var der en opsamling på chefgruppens temadrøftelser om sygefravær med fremhævelse af de gennemgående indsatser i BRK, baseret på centerchefernes fremlæggelser og kategoriseret som:

-       Forebyggelse

-       Håndtering

-       Fastholdelse og gradvis tilbagevenden

 

Desuden blev der på chefgruppemødet besluttet en række anbefalinger til arbejdet med at nedbringe sygefraværet samt en procesplan for fremadrettede konkrete indsatser frem til sommeren 2021.

https://dagsorden-og-referater.brk.dk/Sites/Politiske_Internet/Internet/2020/InfRef8210-filer/image008.jpg

 

Det er fortsat modellen i ”Huset”, der anvendes i arbejdet at nedbringe sygefraværet. Modellen blev nærmere beskrevet i sagsfremstillingen til udvalgets  møde den 20. maj 2020.

 

Forklaringer på, hvorfor BRK har et relativt højt sygefravær

I arbejdet med politikken for BRK som attraktiv arbejdsplads bliver der som tidligere nævnt udarbejdet en analyse med inddragelse af målinger og nøgletal. Analysen vil give en større viden om, hvorfor vi bliver syge og hvorfor, der er et relativt højt sygefravær i BRK.

 

Til brug for analysen er der i oktober måned 2020 blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ledere og medarbejdere om årsager til sygefravær og nærvær. 1491 respondenter besvarede undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 60,5 %. Center for Ældre gennemførte en særskilt undersøgelse af sygefraværet i sommeren 2020.

 

Undersøgelsens resultater er alene indikatorer for, hvad medarbejderne bliver syge af. Resultaterne indgår i analysen på BRK-niveau. Derudover indgår resultaterne på centerniveau i kortlægningen af sygefraværet i de enkelte centre for, at de i samarbejde med HR kan tilrettelægge relevante, strategiske indsatser til nedbringelse af sygefraværet. Samtidig giver undersøgelsen indikatorer for årsagerne til, at nogle medarbejdere ikke har haft sygefravær.

 

Undersøgelsen viser, at den væsentligste årsag til korttidsfravær i BRK er infektionssygdomme. Hele 49, 7 % af dem, der har haft korttidsfravær angiver denne årsag som den væsentligste. Herefter følger ”Andet” med 16,7 %, der dækker blandt andet dækker over operationer og diverse andre lidelser. 12 % har angivet hovedpine/migræne som den væsentligste årsag.

 

Den væsentligste årsag til langtidssygefravær er ”Andet”, som 35,8 % ud af dem, der har haft langtidsfravær angiver som den væsentligste årsag. ’Andet’ dækker i overvejende grad over operationer. 18,9 procent angiver fysisk skade og 13,2 procent angiver belastningsreaktion, f.eks. stress. Det skal bemærkes, at medarbejdere, der var sygemeldte i undersøgelsesperioden ikke har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Af de BRK-medarbejdere, der ikke har haft sygefravær, angiver de fleste et generelt godt helbred som årsag hertil.

 

Sundhedsstyrelsens sundhedsprofil i BRK, 2017 indgår tillige i analysen. Den bornholmske sundhedsprofil, viser, at der er flere bornholmere med en usund livsstil og kroniske lidelser end i det øvrige Region Hovedstaden, hvilket medfører en forøget risiko for sygefravær.

 

Systematisk kortlægning, strategi og handleplaner for indsatser

En grundig og systematisk kortlægning af sygefraværet er afgørende for, at der kan iværksættes relevante, strategiske indsatser til at nedbringe sygefraværet.

 

Center for Ældre har fået puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at gennemføre et projekt i 2020-2021, der har til formål at nedbringe sygefraværet i ældreplejen. En ekstern aktør Cabi har bistået Ældre med en grundig undersøgelse af sygefraværet og en efterfølgende analyse, der skal udgøre grundlaget for det strategiske arbejde omkring nedbringelse af sygefraværet. HR og Center for Job, Uddannelse og Rekruttering samarbejder med Center for Ældre om projektet, der er overgået til fasen med at udvikle en strategi, som skal følges op af handleplaner på alle niveauer i centret. Såvel MED-udvalgene som TRIO-grupperne inddrages i alle faser i projektet for at skabe forankring.

Erfaringerne fra projektet i Center for Ældre tages med videre i HR’s understøttende arbejde med at nedbringe sygefraværet i andre centre.

 

Der er således igangsat en grundig kortlægning og analyse af sygefraværet i endnu et center i et samarbejde med centerchef og CenterMED, der vil danne grundlag for fastsættelse af strategiske mål og efterfølgende handleplaner med konkrete indsatser. Der vil blive fulgt op med yderligere forløb i andre centre.  Udover sygefraværsstatistik inddrages undersøgelse af årsager til sygefravær og nærvær, trivselsmålinger og APV i det målrettede arbejde i centrene med henblik på at iværksætte effektfulde indsatser til nedbringelse af sygefraværet.

Ovenstående suppleres med HR’s besøg i øvrige udvalgte CenterMED med henblik på en dialog om de 6 elementer i ”Huset”.

 

De store forskelle i centrenes kerneopgaver, rammevilkår, ledelsesspænd, kultur, medarbejdersammensætning mv., har betydning for sygefraværsmønstre- og omfang. Der vil således være forskel på, hvilke strategier og indsatser, der skal sættes i værk i de enkelte centre for at nedbringe sygefraværet.

 

Det er centrene, der er ansvarlige for, at der arbejdes strategisk målrettet med indsatserne. HR er videns- og sparringspart for centrene i dette arbejde og HR følger op på centrenes arbejde.

 

Hygiejnekonsulent og vaccinationer

Hygiejnekonsulenten inddrages i HR’s og centrenes strategiske indsatser til nedbringelse af sygefraværet. Der var planlagt tilbud om vaccination til alle kommunens medarbejdere i november måned 2020, men pga. mangel på influenzavaccine i hele landet, blev der alene tilbudt gratis vaccination til kommunens sundheds- og plejepersonale.

 

Fastholdelseskonsulenter i Beskæftigelsesservice

Der er fokus på at udbrede kendskabet til de muligheder som Beskæftigelsesservice, Center for Job, Uddannelse og Rekruttering kan tilbyde, både i forhold til forebyggelse og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. HR, Løn og Personale samt Beskæftigelsesservice planlægger således en besøgsrunde i de enkelte centres ledelsesgrupper i 2021 for at opkvalificere centrenes viden om fordelene ved dialog og samarbejde med HR og Løn og Personale samt de kompenserende ordninger og muligheder igennem Beskæftigelsesservice.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Kommissorium for udvikling af politik om BRK som attraktiv arbejdsplads (DOCX)

2.
Udviklingen i sygefraværet 2015 - 2020 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Læring og gevinster fra Corona-tiden

81.00.00G01-1580

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

 

Resumé

Ved Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets møde den 30. september 2020 var der en drøftelse af de umiddelbare læringer og mulige gevinster samt meromkostninger i BRK fra Corona-tiden.

 

Kommunens chefgruppe igangsatte i foråret 2020 en opsamling af erfaringer og læringspunkter fra Corona-nedlukningen. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som har indsamlet erfaringer fra hele organisationen, der kan anvendes til gensidig inspiration og læring samt iværksættelse af konkrete tiltag. Fokus har været at samle op på læring og nye løsninger på arbejdspladserne, dele de gode løsninger på tværs af organisationen og sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø. Der har derudover været fokus på hvilke nye løsninger, der kan skabes i et borgerperspektiv.

 

På baggrund af indsamlingen er der blevet udarbejdet et idékatalog. KL har tillige udarbejdet en erfaringsopsamling ”KommuneDanmark under forårets coronakrise”, der er et tillæg til BRK’s egen erfaringsopsamling og som der henvises til i idékataloget som inspiration.

 

Det er dog vigtigt at bemærke, at nogle af disse løsninger har kunnet lade sig gøre fordi, de byggede på en nødlovgivning og fandt sted i en periode, hvor der var en forståelse for, at kommunen ikke kunne levere de sædvanlige ydelser og på samme niveau som sædvanligt.

 

Coronakrisen er ikke overstået og idekataloget indeholder tillige læringspunkter ved en bølge 2. Organisationen omstiller sig konstant og vil i lang tid fremover udvikle nye løsninger afledt af Coronakrisen til gavn for borgerne og BRK. 

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. maj 2020 at afsætte en bevilling på 18 mio. kr. i en central pulje til at dække kommunens Corona-relaterede merudgifter. Der er 17,7 mio. kr. i puljen, efter der er givet 0,3 mio. kr. til Ejendomme og Drift til hotspots.

Medio november forventes de samlede Corona-relaterede udgifter eksklusive beskæftigelsesområdet at beløbe sig til netto ca. 9,7 mio. kr.

 

Den endelige opgørelse over Corona-relaterede merudgifter vil kunne opgøres primo 2021, og der vil komme en sag til politisk behandling i forhold til regulering af de enkelte bevillinger.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget bad den 17. juni 2020 om at få en sag til behandling i september 2020 om umiddelbare læringer og gevinster i BRK fra Corona-tiden. Ved udvalgets møde den 30. september 2020 blev der givet en status på arbejdsgruppens arbejde med erfaringsopsamlingen og foreløbige skøn over mulige effektiviseringsgevinster og meromkostninger.

 

Som nævnt i resuméet er der delvist sammenfald med et arbejde, som blev igangsat af kommunens chefgruppe, hvor der er blevet samlet op på erfaringer og læringspunkter fra Corona-nedlukningen. Så både politisk og administrativt har der været ønske om at indsamle erfaringer fra organisationen, der kan anvendes til gensidig inspiration og læring samt iværksættelse af konkrete tiltag.

 

Coronakrisen er imidlertid ikke overstået. Smittetallene stiger og falder over tid og i konsekvens heraf bliver de nationale retningslinjer løbende justeret. Idékataloget indeholder derfor tillige læringspunkter ved en bølge 2. Organisationen omstiller sig i takt med ændringerne i de nationale retningslinjer og arbejder løbende med at udvikle nye løsninger til gavn for borgerne og BRK, hvilket vil fortsætte i lang tid fremover. 

 

Der er set på sygefraværsudviklingen i Corona-tiden og mulige årsager til et fald i sygefraværet visse steder i organisationen.

 

Erfaringsindsamlingen

I forhold til erfaringsopsamling fra ledere og medarbejdere blev der udarbejdet et dialogværktøj om læring og trivsel under Corona. Formålet med dialogen var at samle op på læring og nye løsninger på arbejdspladsen, dele de gode løsninger på tværs af organisationen og sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø.

 

Dialogværktøjet er inddelt i tre kategorier:

-       Nye løsninger og læring

-       Borgernes perspektiv

-       Trivsel og arbejdsmiljø

 

Dialogen er blevet gennemført på den enkelte arbejdsplads og CenterMED har opsamlet de væsentligste læringspointer, herunder hvad vi lærte af nedlukningen, hvis der kommer en bølge 2. Derudover har CenterMED drøftet trivslen under nedlukningen og i forbindelse med genåbningen.

 

Herudover har arbejdsgruppen indsamlet data fra centre med borgerkontakt med henblik på inddragelse af borgerperspektivet. Der er foretaget enkelte borgerundersøgelser, f.eks. på skoleområdet. Arbejdsgruppen har tillige afdækket, om der er gennemført eller planlagt undersøgelser på landsplan. Blandt andet har KL udarbejdet en erfaringsopsamling ”KommuneDanmark under forårets coronakrise”, der er et tillæg til BRK’s egen erfaringsopsamling og som der henvises til i idékataloget som inspiration. 

 

Idékatalog

Der er udarbejdet et idékatalog med følgende temaer:

-       Undervisning

-       Kontakt med borgerne

-       Hjemmearbejde

-       Virtuelle møder

-       Forebyggelse af sygefravær

Idekataloget er vedlagt som bilag. 

 

Sygefravær

På BRK-niveau er der sket et fald i sygefraværet under corona-nedlukningen sammenlignet med samme periode i 2019. Det skal bemærkes, at sygefraværet faldt i december måned 2019 og at der har været et fald i alle måneder i 2020 fra januar til og med oktober måned sammenholdt med sygefraværsprocenten i de tilsvarende måneder i 2019 med undtagelse af juni måned.  Sygefraværet var således faldende før corona-nedlukningen og har været det siden jf. bilag.

 

Faldet i de første 10 måneder i 2020 udgør 0,4 procentpoint sammenholdt med tilsvarende periode i 2019.

 

Faldet i sygefraværet er mest markant på korttidsfraværet med størst fald i april måned 2020, hvor korttidsfraværet var på 1,9 %. Til sammenligning lå korttidsfraværet på 2,8 % i april måned 2019.

 

Det skal bemærkes, at fravær og sygefravær i relation til Corona ikke indgår i BRK’s sædvanlige sygefraværsregistrering og derfor heller ikke er medregnet i ovenstående tal. Det er f.eks. medarbejdere, der har været syge af COVID-19 og medarbejdere, der har været i karantæne.

 

Af bilaget fremgår en oversigt over udviklingen i sygefraværet fra 2018 til 2020 samt corona-relateret fravær.

 

Årsager til fald i sygefraværet

I forbindelse med erfaringsindsamlingen fra alle kommunens arbejdspladser blev ledere og medarbejdere bedt om at komme med deres bud på, hvilke faktorer, der har haft betydning for faldet i sygefraværet flere steder i kommunen og hvilken læring, det kan give. 

 

Faldet kan blandt andet skyldes, at børnene under nedlukningen blev passet og undervist hjemme og derfor ikke smittede forældrene med infektionssygdomme ligesom medarbejdere med milde symptomer såsom forkølelse blev hjemme for at undgå at smitte kollegaer. Tilsvarende er ”halvsløje” børn efter genåbningen blevet holdt hjemme fra deres dagtilbud indtil børnene var helt raske. Planlagte operationer blev udsat og medarbejderne udviste stor ansvarlighed og holdånd.

 

KL har analyseret de nationale sygefraværstal og vurderer ikke, at de giver anledning til en nærmere undersøgelse af årsagerne i forbindelse med corona-nedlukningen, da faldet er så begrænset, at det kan skyldes tilfældigheder.

 

Efterhånden som de fleste medarbejdere er vendt tilbage til arbejdet, børnene er tilbage i dagtilbud og skole og operationer igen gennemføres må effekten antages at være reduceret, men Corona-tiltagene omkring hygiejne og afstand forventes fortsat at have betydning for korttidsfraværet jf. afsnittet om læring nedenfor. Den øgede arbejdsmængde under Coronatiden kan imidlertid nogle steder betyde, at der kommer sygemeldinger pga. udtrætning.

 

 

Læring

 

En række nye løsninger og arbejdsmetoder er blevet sat i værk under Corona-perioden. Idékataloget er afgrænset til de læringspointer, som er relevante at dele på tværs af centre med henblik på gensidig inspiration og læring. De enkelte centre og enheder udvikler og implementerer nye løsninger løbende efterhånden, som de gør sig erfaringer. I det følgende beskrives eksempler på nogle af erfaringerne:

 

Reduktion af sygefravær forårsaget af infektionssygdomme

Der var og er fortsat fokus på at reducere smitterisiko, herunder opmærksomhed på øget hygiejne og afstand rundt omkring i BRK.

Som eksempel kan nævnes dagtilbudsområdet, hvor håndvask er blevet sat i system. Forældrene vasker hænder på deres børn, når de møder ind i institutionen og i løbet af dagen vasker børnene hænder ved på fastsatte tidspunkter. Den systematiske håndvask skal fastholdes og der er derfor igangsat et projekt, med installering af stationære håndvaske ved indgange.

En høj hygiejnestandard vil der ligeledes blive holdt godt fast i på skolerne, som har fået oparbejdet en stærk kultur for hyppig håndvask ved ankomst til skolen – og hver gang eleverne  kommer ind i et undervisningslokale.

 

 

Dagtilbud anfører, at de øgede ressourcer til rengøring af kontaktflader og legetøj i kombination med øget hygiejne og øvrige Corona-tiltag har medvirket til reduktion af sygefraværet, hvorfor Dagtilbud ønsker at fastholde rengøringsniveauet, når Corona-situationen er overstået. Det skal bemærkes, at effekten på sygefraværet af øget rengøring er uklar. 

Derudover finder Dagtilbud, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer for syge børn i dagtilbud skal følges og kommunikeres tydeligt til alle forældre. De skærpede hygiejnevejledninger i forbindelse med det pædagogiske arbejde er tillige vigtige at fastholde.  

 

Administrative medarbejdere, der er ”småsløje” ville normalt tage en sygedag, men kan bedre overkomme at arbejde hjemmefra og arbejder hjemme, hvis de er forkølede for at undgå at smitte deres kollegaer. Dette er naturligvis under forudsætning af, at medarbejderne er arbejdsdygtige.

 

Udeliv

Erfaringen på dagtilbudsområdet er, at udeliv øger trivslen hos både medarbejdere og børn, blandt andet pga. mindre støj og flere udfoldelsesmuligheder. De ekstra ressourcer i forbindelse med Corona gjorde det muligt at være mere på tur og skabe større nærvær. Legepladserne blev opdelt i zoner og der blev etableret en del faste udebaser, som skabte tryghed for børnene.  

 

Dagtilbud vil have fokus på at fastholde et øget udeliv. De fremtidige ressourcer, perioder på året samt udviklingen i forbindelse med Corona, vil have indflydelse på muligheden for omfanget af udelivsaktiviteter.

 

Der er tillige gjort gode erfaringer med udeskole i BRK. Udeskoleundervisningen giver mulighed for aktivt at inddrage rummet, øger elevernes trivsel og hjælper læringen. Nye relationer bliver styrket, da grupperinger og hierarkier brydes op. Nogle lærere har oplevet færre konflikter mellem eleverne i frikvarterne og i undervisningen i Corona-tiden. Ude-skoleundervisningen er og vil derfor fortsat være en vigtig og vægtig del af læringsmiljøet på de bornholmske folkeskoler

 

 

Øget hygiejne og afstand har givet læring til pædagogiske værktøjer

Anbefalingerne om afstand har betydet, at børnene i dagtilbud og eleverne i skolerne blev opdelt i mindre grupper. Selvom det for nogle børn betød, at de manglede deres kammerater og søskende i hverdagen, har det vist sig, at mange børn har profiteret trivsels-, lærings- og udviklingsmæssigt af at indgå i mindre grupper. Derfor har Dagtilbud et øget fokus på at arbejde med små børnegrupper for at støtte de børn, der har en udviklingsmæssig fordel heraf. Denne opdeling har skabt et øget behov for ressourcer i hverdagen. Dette skyldes at fleksibiliteten og samarbejdet mellem medarbejderne i de enkelte børnehuse har været reduceret pga. Corona-restriktioner.

 

Fjernundervisning er og bliver fjern undervisning – men personale, elever og forældre på skoleområdet har erfaret og er blevet bekræftet i, at onlineundervisning og styrkelse af IT i undervisningen har en række fordele, når det handler om at øge elevernes motivation og deltagelsesmuligheder i undervisningen. Personalet peger tillige på, at elever, der af forskellige årsager før har været fraværende fra skolen, har oplevet at deltage på lige fod med deres kammerater på anden vis. Skolens personale har fået flere erfaringer med den virtuelle læringsplatform ”Min Uddannelse”. Corona har således vist sig at være en katalysator for implementering af brugen af denne obligatoriske platform i BRK. Brugen af læringsplatformen har tillige bidraget til en tættere forældrekontakt, som skolerne fortsat vil prioritere.

 

Forældrene måtte ikke gå med ind på skolen eller i dagtilbuddet for at reducere smitterisikoen. Det viste sig, at lærere og det pædagogiske personale oplevede, at det gav en mere rolig start på dagen, roligere børn og færre konflikter. I dagtilbud havde nogle børn det dog svært med, at forældrene ikke måtte komme med ind og sige farvel.  På skolerne bliver ordningen med aflevering udenfor skolen fastholdt til gavn for elever og medarbejdere.

 

Hjemmearbejde

Mange medarbejdere har i erfaringsopsamlingen givet udtryk for, at de ønsker mulighed for hjemmearbejde fremover med rum for fleksible og individuelle løsninger. HovedMED har ved møde den 2. december 2020 drøftet en anbefaling om at, MED-udvalgene indleder en drøftelse af mulighederne for hjemmearbejde i fremtiden med henblik på at skabe en attraktiv arbejdsplads med fleksible og individuelle løsninger, der samtidig tilgodeser driften, hensynet til fællesskabet på arbejdspladsen, oplæring af nye kolleger mv. indenfor den budgetmæssige ramme. HovedMED opfordrer til, at der aftales principper i de enkelte centre for brugen af hjemmearbejde. 

 

Kravene i arbejdsmiljøreglerne

I den nuværende situation med Corona, hvor mange administrative medarbejdere arbejder hjemme det meste af tiden, opfordrer Arbejdstilsynet til, at arbejdsgiver og medarbejder har en dialog om eventuelle gener og at man sammen finder gode og midlertidige løsninger.

 

Når Corona er overstået og medarbejderne kan møde på kontorerne igen, kræver en aftale om hjemmearbejde i ny og næ på enkelte dage ikke særlig iagttagelse af arbejdsmiljølovgivningen.

 

Såfremt hjemmearbejdet udgør mindst 1 dag om ugen eller mere stilles der efter arbejdsmiljøreglerne krav til arbejdspladsens indretning i hjemmet. Der skal være tilstrækkelig plads til hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser, bord og stol skal opfylde visse kriterier og passe til brugeren. Derudover er der krav om eksternt tastatur og mus samt hensigtsmæssigt lys.

 

Ledelsen skal sikre, at arbejdet bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og skal derfor finansiere udstyret til hjemmearbejdspladsen ved behov for at indkøbe udstyr for at leve op til kravene i arbejdsmiljølovgivningen.

 

Selvom arbejdsgiver skal sikre, at arbejdet bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, har arbejdsgiver som udgangspunkt ikke ret til at kontrollere arbejdsforholdene i hjemmet. Den ansatte har derfor et medansvar for, at arbejdsmiljøforholdene i hjemmet er forsvarlige. Arbejdsmiljøorganisationen kan besøge hjemmet og vurdere forholdene efter aftale med medarbejderen.

 

Skatteregler og GDPR

En medarbejder, der ønsker hjemmearbejdsplads skal være opmærksom på skattereglerne.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes hvis den samlede værdi af disse goder fra en arbejdsgiver overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi.

 

Desuden skal der være opmærksomhed på at GDPR-reglerne overholdes.

 

 

Pulje til hjemmearbejdspladser

Der er afsat en pulje på 1 mio. kr. ved budget 2021 og 350.000 kr. i overslagsårene til afholdelse af udgifter til etablering af hjemmearbejdspladser i BRK. Udmøntningen af puljen er endnu ikke fastlagt, men forventes behandlet i HovedMED i januar måned 2021, hvorefter udmøntningen af puljen vil blive forelagt til behandling i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets. 

 

Mødeplatform

Under Corona-nedlukningen blev størstedelen af møderne omlagt til virtuelle møder og denne mødeform anvendes fortsat i stort omfang. Bornholms Regionskommune anvender Skype for Business. I forbindelse med erfaringsindsamlingen har der været et ønske om at afdække mulighederne for at anvende et andet system. Der er fordele og ulemper ved alle systemer og der foretages løbende en vurdering af, hvilket system, der opfylder kommunens behov bedst i forhold til kvalitet og pris.

 

Det skal nævnes, at Microsoft har valgt at fortsætte med Skype for Business og udvikle en ny serverversion til implementering i 2022. Det forventes, at der kommer en helt ny udgave af systemet og at mange af de erfaringer der er ved at blive indsamlet i verden i forbindelse med Corona og anvendelse/behov for digital understøttelse af et sådant produkt til f.eks. mødeafvikling og undervisning vil blive understøttet bedre og på en ny måde.

 

Strategiske overvejelser og konkrete indsatser

Erfaringsopsamlingen og udarbejdelsen af idékataloget har været behandlet i chefgruppen den 17. november 2020 og HovedMED den 2. december 2020 med henblik på drøftelse af det videre strategiarbejde og konkrete indsatser.

 

Der er oprettet en side på Dragenettet om læring af Corona. Efter behandling i HovedMED er idékataloget, opsamlingen fra de 10 CenterMED mv. lagt på Dragenettet til gensidig inspiration og læring. Derudover er der links til de landsdækkende undersøgelser og erfaringsopsamlinger, som er gennemført af f.eks. KL og VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Siden på Dragenettet vil løbende blive opdateret med links nye undersøgelser og forskning.  

 

Som tidligere nævnt er Coronakrisen ikke overstået og organisationen udvikler konstant nye løsninger i forhold til mødet med borgerne og arbejdets tilrettelæggelse og organisering. Chefgruppen har besluttet, at idékataloget og erfaringsopsamlingen på trivslen inddrages i den videre dialog om læring og nye løsninger i MED-udvalgene og opfordrer til, at læring af Corona bliver taget op i CenterMED med et fast interval. Når Corona-tiden er overstået vil chefgruppen indsamle læringspunkter fra CenterMED med henblik på strategiske overvejelser om iværksættelse af konkrete tiltag.        

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. maj 2020 at afsætte en bevilling på 18 mio. kr. i en central pulje til at dække kommunens Corona-relaterede merudgifter. Der er 17,7 mio. kr. i pulje, efter der er givet 0,3 mio. kr. til Ejendomme og Drift til hotspots.

 

Medio november forventes de samlede Corona-relaterede udgifter ekskl. beskæftigelsesområdet at beløbe sig til netto ca. 9,7 mio. kr. I det beløb er der modregnet for mindreforbrug, som kan relateres til Corona-situationen, fx mindreforbrug på flyrejser, møder og vikarer. Der henvises til budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020, som bliver behandlet i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i december måned 2020.

 

Den endelige opgørelse over Corona-relaterede merudgifter vil kunne opgøres primo 2021, og der vil komme en sag til politisk behandling i forhold til regulering af de enkelte bevillinger. Et eventuelt restbeløb på puljen indstilles overført til 2021.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Udviklingen i BRK's sygefravær i Corona-tiden (PDF)

2.
Idekatalog (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Opprioritering af rengøringen som følge af corona

82.08.00A26-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

7

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Borgmesteren har ønsket at få afdækket mulighederne for, at Rengøringsservice kan overtage den ekstra rengøring som følge af Covid-19, der for nuværende varetages af plejepersonale. Dertil er vurderet behovet for ekstra rengøring for at minimere smittespredning på døgninstitutionerne på voksenområdet.

Borgmesteren indstiller, at Center for Ejendomme og Drift tilføres midler fra kassen svarende til at opgaven løses i hele 2021. Skulle behovet ændre sig, vil overskydende midler tilgå den centralt placerede pulje til covid-19 udgifter.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller at

a)    der gives en tillægsbevilling til Center for Ejendomme og Drift på bevilling 55 Ejendomme og service på 1.978.000 kr., til at løse en stor del af den ekstra rengøring der er udført af plejepersonalet i Center for Ældre og Center for Sundhed og Forebyggelse samt ekstra rengøring for at mindske smittespredning på døgninstitutionerne, finansieret af de likvide midler

b)    et eventuelt mindreforbrug tilføres puljen til covid-19 udgifter på bevilling 61 Økonomi og personale

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Ad a) Anbefales.

Ad b) Anbefales.

Sagsfremstilling

Borgmesteren har ønsket at få afdækket mulighederne for, at Rengøringsservice kan overtage den ekstra rengøring, som følge af Covid-19, der foretages af plejepersonalet på Hjemmeplejens baser og plejehjem og centres service- og fællesarealer i Center for Ældre samt Rehabilitering Sønderbo i Center for Sundhed og Forebyggelse.

 

Herudover ønskes vurderet behovet for ekstra rengøring for at minimere smittespredning på døgninstitutionerne på voksenområdet.

 

Center for Ældre har vurderet det øgede rengøringsbehov på Hjemmeplejens baser og plejehjem og centres service- og fællesarealer. Hertil indgår en tilsvarende vurdering for Rehabilitering Sønderbo i Center for Sundhed og Forebyggelse.

Center for Psykiatri og Handicap har vurderet behovet for øget rengøring på kommunens egne døgninstitutioner.

 

Vurderingerne gennemgås nedenfor.

 

Hjemmeplejens baser og plejehjem og centres service- og fællesarealer i Center for Ældre samt Rehabilitering Sønderbo i Center for Sundhed og Forebyggelse

Indledningsvis skal det nævnes, at det er forskelligt hvordan rengøringsopgaven løses i de respektive plejecentre. I nogle varetages hele opgaven på fælles- og servicearealer af Rengøringsservice, andre steder er opgaven delt mellem plejecentret selv (fællesarealer) og Rengøringsservice (servicearealer) og et enkelt sted deles opgaven mellem boligselskab, plejecentret og Rengøringsservice.

 

Hygiejnerunde i forbindelse med Covid-19 pandemien.

For at overholde Sundhedsstyrelsen retningslinjer skal alle hyppigt anvendte kontaktpunkter aftørres hver dag. De steder, hvor der færdes mange brugere skal det ske oftere end én gang daglig. I hele perioden med Covid-19, har opgaven med den ekstra rengøring vedrørende hygiejneopgaven, været udført af personale fra plejehjem og centre. Noget der har udfordret personaleressourcerne.

 

Efter en rundspørge har kun tre ud af otte plejehjem og centre meldt tilbage på tidsforbruget ved hygiejneopgaven. Med baggrund i erfaringer på rengøringsområdet, nøgletal for inventarrengøring og Sundhedsstyrelsens retningslinjer er der givet et estimat for den udførte ekstra rengøring for de steder der ikke har indsendt oplysninger.

 

Center for Ældre har meldt tilbage, at kun to af hjemmeplejens baser har tilkendegivet behov for rengøring.

 

I forhold til Løvstikken, er tilbagemeldingen fra Center for børn og Familie, at rengøringsniveauet er yderst tilfredsstillende og at der rengøres på det rette niveau.

 

Nedenfor i tabel 1, ses det daglige antal timer der anvendes til ekstra rengøring som følge af Covid-19 på de respektive plejehjem og centre samt i hjemmeplejens baser.

 

Besøgsrummene rengøres alle steder af ISS en gang daglig, og er bestilt af Ejendomsservice. Rengøringen mellem hvert besøg varetages af plejepersonalet.

 

Tabel 1: Dagligt forbrug af ekstratimer til covid-19 rengøring udført af plejepersonale

Plejecenter

Timer pr. dag

Bemærkning

Fællesarealer

servicearealer

Center for Ældre

 

 

 

Lunden

               4,00

            5,50

Maksimalt 24 besøg i besøgsrum pr. dag

Aabo *

               1,00

            1,00

 

Nørremøllecentret *

               1,50

            1,50

 

Toftegården *

               0,50

            1,00

 

Klippebo *

               1,00

            0,50

 

Snorrebakken, grå hus *

               1,00

 

Samlet timetal, inkl. servicearealer

Snorrebakken, de farvede huse *

               3,00

 

Samlet timetal, inkl. servicearealer

 

 

 

 

Lille Madsegade 114, Rønne

               0,25

               -  

 

Team Tejn

                  -  

               -  

ISS gør rent og varetager ekstra rengøring

 

 

 

 

Center for Sundhed og Forebyggelse

 

 

 

Sønderbo

               5,75

            2,50

 

 

 

 

 

I alt

             18,00

          12,00

                                                       

* Vurdering ikke modtaget fra plejecenter, men foretaget på baggrund af erfaringer, nøgletal for inventarrengøring og Sundhedsstyrelsens retningslinjer

 

Da hygiejneopgaven på nuværende tidspunkt er planlagt i forhold til personalets øvrige arbejdsopgaver, er det muligt at lægge hygiejneopgaven ind mellem andre arbejdsopgaver. Fx at der efter en endt spisesession aftørres borde og stole, og at proceduren gentages efter eftermiddagskaffe og aftensmad. Denne type hygiejneopgaver vil være uhensigtsmæssige at udskille, idet planlægning af rengøringsopgaven (f.eks. 4 x dagligt af 15 minutter) vil have en uforholdsmæssig stor udgift., som følge af bl.a. tid anvendt af rengøringspersonalet til transport mellem forskellige lokationer, da arbejdsopgaverne ikke kan udføres i sammenhæng.

 

Aftørring af de øvrige flader som stikkontakter, gelændre, håndtag, printer m.m. kan planlægges uafhængigt af de øvrige arbejdsopgaver.

Det foreslås derfor, at hygiejneopgaverne som er direkte borgerrelaterede forbliver i Center for Ældre og Center for Sundhed og Forebyggelse, mens de øvrige hygiejneopgaver kan varetages af andre faggrupper, dette gældende på både fælles- og servicearealer.

 

I tabel 2 er angivet det samlede timetal der vil kunne udføres af andre faggrupper end plejepersonalet. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i 5 dages ugentlig rengøring, og at plejepersonalet fortsætter med den ekstra rengøring i weekenderne.

 

I beregningen af udgifterne er der anvendt timeprisen fra BRK’s interne afregning for rengøring til Rengøringsservice.

 

Tabel 2: Oversigt over ekstratimer og udgifter til covid-19 rengøring udført af andre faggrupper – helårseffekt

Plejecenter

Timer pr. dag

Timer helårs

Årlige udgifter

Fællesarealer

servicearealer

Center for Ældre

 

 

 

 

Lunden

1,00

1,50

550

138.000

Aabo*

1,75

1,00

605

151.000

Nørremøllecentret*

2,00

1,50

770

193.000

Toftegården*

1,00

1,50

550

138.000

Klippebo*

1,00

1,00

440

110.000

Snorrebakken, grå hus*

3,00

1,00

880

220.000

Snorrebakken, de farvede huse*

3,00

1,50

990

248.000

-

Lille Madsegade 114, Rønne

0,25

-

55

14.000

Team Tejn

-

-

-

-

-

Center for Sundhed og Forebyggelse

-

Sønderbo

2,00

2,00

880

220.000

 

 

 

 

 

I alt

           15,00

           11,00

           5.720

            1.432.000

Note: på flere af plejecentrene overstiger timerne løst af andre faggrupper tiden anvendt af plejepersonalet (tabel 1). Dette skal tilskrives bl.a. øget tid anvendt på transport i forbindelse med den udførte rengøring. Samt det at man ikke kan få personale til at møde frem for mindre end en time.

 

 

En stor del af rengøringen vil kunne overtages af Rengøringsservice og hvis det nuværende niveau for rengøringen fortsætter i hele 2021, vil det indebære en øget udgift på 1,4 mio. kr.

 

 

Døgninstitutioner under Center for Psykiatri og Handicap

Centret har vurderet behovet for ekstra rengøring for at minimere smittespredning.

Nedenfor gennemgås de respektive døgninstitutioner kort.

 

Gartnerparken

Gartnerparken vurderer at der vil være stor hjælp af et løft med ½ times rengøring dagligt. Institutionen Gartnerparken har haft rengøring fra BRKs kommunale rengøringsafdeling på fællesarealer og i fælleshuset fra foråret 2020. Derudover spritter personalet håndtag, stikkontakter, borde mm af efter hver vagt i husene. Nattevagten spritter håndtag, stikkontakter, borde mm. af, i fælleshuset.

 

Røbo

Røbo vurderer at der på fællesarealer i botilbuddet vil være behov for en ½ time dagligt, hvilket svarer til 10,5 time om ugen.

På aktivitets- og samværstilbuddet (servicearealer) vil det være optimalt, hvis den rengøring som i forvejen kommer der, selv vurderer den ekstra rengøring som skal til. Herunder vil der skulle sprittes kontaktflader af også. Dette anslås til 1,5 timer pr. uge.

 

Kommandanthøjen

På Kommandanthøjen gør personalet rent på fællesarealerne. Det ville være ønskeligt at der kom rengøring udefra på fællesarealerne. Dette er anslået til at udgøre ½ time dagligt.

 

Klintebo

I Klintebos 6 huse vil ½ times ekstra til daglig rengøring af toiletter, håndtag, stikkontakter, skabslåger og skuffer gøre en stor forskel. Udover den almindelige rengøring vasker institutionen selv borde, stole og materialer af i løbet af dagen.

I administrationsbygningen ville daglig rengøring af toilettet, i stedet for de nuværende 2 x ugentligt være ønskeligt. Dette anslås til 45 minutter pr. uge. Toilettet bliver brugt af mange mennesker i alle hverdage.

 

Stenbanen

På Stenbanen er det personalet som gør rent, og de kan selv øge frekvensen af rengøring. De spritter også kontaktflader af ofte. Det vurderes at ½ times ekstra hjælp til rengøring dagligt vil være en stor hjælp.

 

Nexøhuset

Her i huset kunne det forebygge smittespredning hvis der kom en ekstra rengøringsassistent ½ time til 3 kvarter daglig, for at rengøre overflader som håndtag, stikkontakter, borde, stole osv. Medarbejderen der gør det om formiddagen, vil så skulle komme igen fx kl. 17 og gøre det igen.

 

I tabel 3 er angivet det samlede timetal der vil være behov for at tilføre døgninstitutionerne for at mindske smittespredningen. Der er i beregningerne taget udgangspunkt timeprisen fra BRK’s interne afregning for rengøring.

 

 

 

Tabel 3: Oversigt over timer pr. uge og anslåede udgifter i 2021 til løft af rengøring i døgninstitutionerne i Center for Psykiatri og Handicap

Institution

Ekstra timer pr. uge

Årlige udgifter

Nexøhuset

3,50

46.000

Stenbanen

3,50

46.000

Gartnerparken

3,50

46.000

Røbo, botilbud

10,50

137.000

Røbo, dagtilbud

1,50

20.000

Kommandanthøjen

3,50

46.000

Klintebo

15,75

205.000

I alt

41,75

546.000

 

Som det ses af tabel 3, vil det øgede rengøringsniveau, hvis det skal fortsætte i hele 2021, medføre merudgifter på 546.000 kr.

 

Ligesom andre faggrupper har Rengøringsservice nået et punkt, hvor det er vanskeligt at skaffe nye medarbejdere. Der er dialog med både Jobcenter (herunder også integrationsafdelingen) og de faglige organisationer om muligheden for at skaffe nye rengøringsassistenter. Hvor mange medarbejdere dette samarbejde giver, vides ikke på nuværende tidspunkt.

 

I udgangspunkt forventes denne rengøring dog løst af Rengøringsservice.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt Rengøringsservice skal overtage den beskrevne del af den ekstra rengøring, plejepersonalet foretager i Center for Ældre og Center for Sundhed og Forebyggelse, vil det indebære årlige udgifter på 1.432.000 kr. Udgifterne ligger ud over den almindelige driftsbevilling i Center for Ejendomme og Drift i 2021.

Såfremt Rengøringsservice skal udføre den øgede rengøring for at mindske smittespredning i døgninstitutionerne i Center for Psykiatri og Handicap, vil det indebære årlige udgifter på 546.000 kr. Udgifterne ligger ud over den almindelige driftsbevilling i Center for Ejendomme og Drift i 2021.

 

Med denne sag indstilles, at bevilling 55 Ejendomme og service tilføres i alt 1.978.000 kr. finansieret som et kassetræk af de likvide midler.

 

Situationen omkring COVID-19 i Danmark og på Bornholm ændrer sig hurtigt, og det samme gør behovet for nødvendige tiltag og indsatser, i forhold udmeldinger om restriktioner og vejledninger.

 

I den samlede budgetopfølgning indstilles at restbudgettet på puljen ’Corona-udgifter’ på bevilling 61 Økonomi og personale overføres til budget 2021.

Såfremt at situationen normaliseres og behovet for yderligere rengøring nedsættes, foreslås det at eventuelle uforbrugte midler vil skulle tilføres denne pulje. Det bemærkes, at et eventuelt overskud på puljen ultimo 2021 vil tilgå kassebeholdningen med mindre andet besluttes politisk.

 

Der er en berettiget forventning om at der også kompenseres for merudgifter relateret til Covid-19 i 2021. 

Regeringen har overfor KL meddelt, at man også i 2021vil være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere COVID-indsatsen i kommunerne.

 

Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022, når der foreligger et overblik over de COVID-19 relaterede mer- og mindreudgifter i kommunerne i 2021.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Fastholdelse af serviceniveau som følge af COVID-19

 

00.01.00S00-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

8

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

På nuværende tidspunkt tyder meget på at COVID-19 vil strække sig ind i 2021 og fortsat stille store krav til opgaveløsningen i hele kommunen. Der vil derfor være behov for at hurtigt kunne iværksætte nødvendige tiltag og indsatser i forhold udmeldinger om restriktioner og vejledninger. Det kan dermed være nødvendigt at BRK fortsætter med de nuværende serviceniveauer i forhold til fx det højere niveau på rengøring, systematisk test hver 2. uge af kommunale medarbejdere på sundheds-, ældre- og socialområdet samt anvendelsen af værnemidler.

Regeringen har over for KL meddelt, at man også i 2021vil være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere COVID-indsatsen i kommunerne.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at,

a) muligheden for igangsættelse af indsatser og tiltag relateret til COVID-19 fastholdes ind i 2021, finansieret af restbudgettet på den centrale corona-pulje placeret under bevilling 61 Økonomi og Personale.

b) der udarbejdes en endelig opgørelse af COVID-19-relaterede mer-/mindreudgifter for 2020, som forelægges politisk i marts 2021, hvor der foretages en endelig afregning fra puljen til de enkelte bevillinger, og hvor der tages stilling til en evt. tilpasning af puljens størrelse i 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Situationen omkring COVID-19 i Danmark og på Bornholm ændrer sig hurtigt og udviklingen følges tæt, så BRK sammen med de nationale myndigheder kan tage stilling, når der er brug for ekstra tiltag.

Senest i forbindelse med den nuværende situation med stigende smittetal på Bornholm, har det været nødvendigt at iværksætte en række tiltag med det formål at bidrage til at bremse smitten. Herunder er rengøringsniveauet i kommunale dagtilbud og på skolerne øget til niveauet fra foråret.

 

På nuværende tidspunkt tyder meget på at COVID-19 vil strække sig ind i 2021 og fortsat stille store krav til opgaveløsningen i hele kommunen. Der vil derfor være behov for at hurtigt kunne iværksætte nødvendige tiltag og indsatser i forhold udmeldinger om restriktioner og vejledninger. Det kan dermed være nødvendigt at BRK fortsætter med de nuværende serviceniveauer i forhold til fx det højere niveau på rengøring, systematisk test hver 2. uge af kommunale medarbejdere på sundheds-, ældre- og socialområdet samt anvendelsen af værnemidler.

 

De nye og flere opgaver er ikke gratis og tiltag og indsatser vil naturligvis også i 2021 påvirke kommunens økonomi med udgifter til personaletimer, værnemidler og tilpasning af fysiske rammer mm.

 

Som en del af økonomiaftalen for 2021 er kommunerne kompenseret for COVID-19 i 2020. Det skal bemærkes, at størrelsen af kompensationen fortsat ikke er endeligt opgjort, hvorfor der kan komme reguleringer af de modtagne tilskud i 2021.

 

Der er en berettiget forventning om at der også kompenseres for merudgifter i 2021. 

Regeringen har overfor KL meddelt, at man også i 2021vil være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere COVID-indsatsen i kommunerne – jf. bilagte borgmesterbrev fra KL.

 

Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022, når der foreligger et overblik over de COVID-19 relaterede mer- og mindreudgifter i kommunerne i 2021.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. maj 2020 at afsætte en bevilling på 17,7 mio. kr. i en central pulje til at dække kommunens COVID-relaterede merudgifter i 2020. I den samlede budgetopfølgning indstilles at restbudgettet på puljen ”Corona-udgifter” på bevilling 61 Økonomi og personale, overføres til budget 2021.

Der forventes i budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020 et merforbrug som følge af COVID-19 på 9,7 mio. kr. og dermed et restbudget på ca. 8 mio. kr. der kan overføres til 2021.

De væsentligste områder, der skal dækkes af puljen, er øgede udgifter til ekstra rengøring og værnemidler. Dertil kommer manglende indtægter fra fx havnene, salg af træ samt mistet omsætning i Vej og Park.

 

Det foreslås at fastholdelsen af serviceniveauet samt evt. yderligere tiltag og indsatser finansieres af mindreforbruget på indeværende års bevilling (den central pulje til corona udgifter).

Sagen om de samlede budgetoverførsler vil, som i tidligere år, først blive behandlet i kommunalbestyrelsen i april. Som følge af det forventede udgiftsbehov primo 2021, vil der i denne sag undtagelsesvis tages stilling til en fastholdelse af tiltag og indsatser, forud for den egentlige godkendelse af de samlede budgetoverførsler.

 

Den samlede opgørelse over hvad COVID-19 har kostet kommunen i 2020 vil blive forelagt politisk i marts 2021 og i forlængelse heraf vil der være en vurdering af behovet for at tilpasse puljens størrelse i 2021.

I forbindelse med budgetopfølgningerne i 2021 vil der fortsat være fokus på at opgøre mer- og mindreudgifter relateret til COVID-19. 

 

Det bemærkes at der i forbindelse med budget 2021 blev afsat ekstra midler til en øget rengøringsindsats, især i skoler og daginstitutioner.  Der er afsat 3 mio. kr. i 2021, 2 mio. kr. i 2022 og 1 mio. kr. i 2023.

 

 

 

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Borgmesterbrev vedrørende COVID-19 økonomi (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2020, Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

00.30.14G01-0075

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

9

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020 viser for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets områder et regnskab med et forventet mindreforbrug på 12,3 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 26,1 mio. kr. Således forventes årets resultat at blive et overskud på 38,4 mio. kr.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 22,1 mio. kr. i 2020

Anlægsopfølgningen viser, at der forventes et forbrug på -5,32 mio. kr. ud af et rådighedsbeløb på 0,25 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller

a) at budgetopfølgningen tages til efterretning

b) at der som en del af den samlede budgetopfølgning til kommunalbestyrelsen indstilles, at der meddeles en negativ tillægsbevilling på den ikke-overførbare bevilling 61 Økonomi og personale på 2.525.000 kr., beløbet tilføres de likvide midler

c) at der som en del af den samlede budgetopfølgning til kommunalbestyrelsen indstilles, at der meddeles en tillægsbevilling på 422.000 kr. til bevilling 63 Folkemødet finansieret af puljen ’corona-udgifter’ på bevilling 61 Økonomi og personale

d) at der som en del af den samlede budgetopfølgning til kommunalbestyrelsen indstilles, at der meddeles en negativ tillægsbevilling på den ikke-overførbare bevilling 64 Politikere på 721.000 kr., beløbet tilføres de likvide midler

e) at der som en del af den samlede budgetopfølgning til kommunalbestyrelsen indstilles, at restbudgettet på puljen ’corona-udgifter’ på bevilling 61 Økonomi og personale overføres til budget 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Ad a) Taget til efterretning.

Ad b) Godkendt.

Ad c) Godkendt.

Ad d) Godkendt.

Ad e) Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020. I 2020 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli og 31. januar 2021.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020 ekskl. overførsler fra 2019.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020 inkl. overførsler fra 2019.

 

Som en del af budgetopfølgningen har der været fokus på at afdække den betydning Corona-krisen indtil videre har haft og forventes at få på områdernes driftsøkonomi. Dette fremgår af den mere detaljerede beskrivelse i bilaget.

I den samlede budgetopfølgningssag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget samt kommunalbestyrelsen vil der være et overblik over Corona-krisens samlede betydning for kommunes økonomi.

 

Af bilag 1 fremgår budgetopfølgningen på driften

Af bilag 2 fremgår budgetopfølgningen på anlæg

 

Drift

For Økonomi og Personale forventes et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. i 2020. Fra 2019 er der samlet set overført et overskud på 1,9 mio. kr. Dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 3,8 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,2 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april 2020.

Mindreforbruget kan primært henføres til lavere udgifter vedr. personale end planlagt som følge af vakante stillinger og højere lønrefusioner, samt til forsikringspuljer.

1 mio. kr. af overskuddet vedrører implementering af nye moduler til ledelsesinformationssystemet og til økonomi-/lønsystemet.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 21,5 mio. kr. i 2020. Heraf vedrører 17,7 mio. kr. puljen til corona-udgifter, idet merforbrug vedr. corona er medtaget i opfølgningen på de enkelte områder. En del af puljen indstilles fordelt i forbindelse med denne budgetopfølgning og corona-udgifter vedr. 2020 opgøres og fordeles endeligt primo 2021. Et evt. restbeløb på puljen indstilles overført til 2021.

Mindreforbruget herudover på 3,8 mio. kr. vedrører lavere udgifter til tjenestemandspensioner og seniorjobs end budgetteret, samt at kun en lille del af puljen til kaskoskader hos BAT forventes brugt. Der er endnu ikke været anmeldelser fra BAT, og der er reserveret 0,1 mio. kr. til eventuelle skader resten af året.

 

 

For Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat forventes samlet set et mindreforbrug på 10,4 mio. kr. i 2020. Fra 2019 er der samlet set overført et overskud på 24,2 mio. kr. Dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 34,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 9,5 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april 2020.

 

De væsentligste grunde til ændringen er:

-      tilførsel af midler til koordinerende medarbejder for Energiø, som ikke forventes anvendt før 2021 samt vakante stillinger i byggeafdelingen

-      færre udbetalinger af allerede disponerede beløb fra Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje

-      ingen udbetalinger fra den grønne tilskudspulje før 2021.

 

Det er også på ovennævnte områder, der er de væsentligste mindreforbrug samt på bevillingen Politikere.

 

Overskuddet skyldes også ovennævnte områder samt området It og digitalisering. Her er der reserverede midler til systemudgifter (herunder nyt ESDH-system), udskiftning af forskelligt udstyr m.v.

 

Generelt er der en del usikkerheder i opfølgningen pga. corona-situationen. Det skyldes, at det er svært at estimere forbrug til møder, uddannelser, tidspunkt for igangsættelse af projekter etc.

 

Derudover har corona-situationen medført, at Folkemødet 2020 er aflyst, hvilket betyder en merudgift på 0,5 mio. kr. Derudover er der budgetlagte udgifter til sikkerhedschef og tilskud til Foreningen Folkemødet m.v. på i alt 2,3 mio. kr. Bornholm i København 2020 er også aflyst, hvilket har medført en udgift på 0,1 mio. kr.

 

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i 2020, hvilket er 0,1 mio. kr. mindre i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april 2020.

 

Mindreforbruget skyldes, at opfølgningen er baseret på, at der ikke afholdes folketingsvalg / folkeafstemning i 2020.

 

 

Anlæg

På Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets område udgør det samlede rådighedsbeløb i 2020 netto 0,25 mio. kr. (en samlet nettoudgift). Det dækker over samlede budgetterede nettoindtægter vedr. køb og salg af fast ejendom samt udstykningsforetagender på -9,48 mio. kr. og anlægsbudgetter under Center for Regional udvikling, It og Sekretariat på 9,73 mio.kr.

 

Beløb i 1.000 kr.

2020

Forventet overførsel til 2021

 

Rådigheds-

Forventet

Forventet

 

beløb

forbrug

afvigelse

CED, Køb og salg af fast ejendom

-3.670

-3.829

159

-310

CED, Udstykningsforetagender

-5.807

-3.050

-2.757

-2.757

Center for Reg. Udvikling, It og Sekretariat

9.725

1.556

8.169

8.160

I alt

248

-5.323

5.571

5.093

 

 

Der forventes et samlet set et mindreforbrug på netto 5,57 mio. kr.

 

For så vidt angår køb og salg af ejendomme mv. forventes en samlet merindtægt på netto 0,16 mio. kr., medens der for udstykningsområderne samlet set forventes en mindreindtægt på netto 2,76 mio. kr.

 

Det forventede mindreforbrug under Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat på 8,17 mio. kr. omfatter primært de helhedsorienterede projekter i Allinge, Rønne, Nexø og Aakirkeby.

 

Der forventes at blive overført i alt ca. 5,09 mio. kr. til 2021.

Økonomiske konsekvenser

På Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets overførbare bevilling er der fra 2019 overført et overskud på 26,1 mio. kr. Med et forventet mindreforbrug på 12,3 mio. kr. forventes årets resultat at blive et overskud på 38,4 mio. kr.

 

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 22,1 mio. kr.

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 31. oktober 2020

Beløb i 1.000 kr.

Forventet
mer-/mindreforbrug i 2020

Afvigelse i pct.

Overført fra 2019

Forventet resultat i 2020

(+overskud /

-underskud)

Overfør-bar

Ikke-overførbar

Overfør-bar

Ikke- overførbar

Overfør-bar

Ikke-overførbar

Center for Økonomi og Personale

1.919

21.418

4,8 %

47,1 %

1.926

3.845

21.418

61 Økonomi og personale

1.919

21.418

4,8 %

47,1 %

1.926

3.845

21.418

Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat

10.410

721

8,2 %

29,9 %

24.195

34.605

721

42 Erhverv, byg og plan

7.005

0

61,4 %

0,0 %

1.789

8.794

0

62 Administration og it

2.518

 

2,4 %

 

21.101

23.619

 

63 Folkemødet

-472

 

20,9 %

 

50

-422

 

64 Politikere

1.358

721

17.4 %

85,7 %

1.255

2.613

721

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

12.329

22.139

7,4 %

46,2 %

26.121

38.450

22.139

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Tabel 2: Sammenligning af forventet mer-/mindreforbrug med tidligere opfølgning

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer-/mindreforbrug i 2020

Overførbar

Forventet mer-/mindreforbrug i 2020

Ikke-overførbar

30. apr.

31. okt.

Ændring

30. apr.

31. okt.

Ændring

Center for Økonomi og Personale

717

1.919

1.202

2.150

21.418

19.268

61 Økonomi og Personale

717

1.919

1.202

2.150

21.418

19.268

Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat

951

10.410

9.459

770

721

-49

42 Erhverv

698

7.005

6.307

49

0

-49

62 Administration og It

-315

2.518

2.833

 

 

 

63 Folkemødet

-459

-472

-13

 

 

 

64 Politikere

1.026

1.358

332

721

721

0

Økonomi- og Planudvalget

1.667

12.329

10.661

2.920

22.139

19.219

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Driftsopfølgning på bevilling og afdelingsniveau (DOCX)

2.
Anlægsopfølgning (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Samlet budgetopfølgning pr. 31. oktober 2020

00.30.14G01-0075

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

10

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I sagen gennemgås budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020 på drifts- og anlægsområderne samt konsekvenserne for kassebeholdningen. Dertil skal der tages stilling til tillægsbevillinger.

Samlet set viser budgetopfølgningen på den overførbare ramme et forventet mindreforbrug på 8,4 mio. kr. i 2020.

På den ikke-overførbare ramme forventes et merforbrug på 30,2 mio. kr. i 2020. Merforbruget kan i høj grad tilskrives merudgifter på beskæftigelsesområdet som følge af corona, som er kompenseret igennem midtvejsreguleringen af tilskud og udligning på finansieringssiden.

 

På anlægsområdet forventes forbrugt 73,1 mio. kr. af det samlede rådighedsbeløb på 173,6 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller

a) at budgetopfølgningen tages til efterretning

b) at der meddeles en tillægsbevilling på 49.084.000 kr. på den ikke-overførbare bevilling, som anført i tabel 7 pkt. a,

c) at merforbruget vedr. hjælpemidler på 600.000 kr. som følge af uændret serviceniveau på diabetesområdet finansieres af mindreforbrug på Social- og Sundhedsudvalgets samlede overførbare ramme, og fordeles på bevillingerne i forbindelse med budgetoverførslen til 2021

d) at der meddeles en tillægsbevilling på

1)   1.000.000 kr. til bevilling 54 Vej og Park

2)   2.231.000 kr. til bevilling 55 Ejendomme og service

3)   133.000 kr. til bevilling 56 Devika

4)   422.000 kr. til bevilling 63 Folkemødet

alle finansieret af puljen ’Corona-udgifter’ på bevilling 61 Økonomi og personale

e) at der meddeles tillægsbevilling på

1)   537.000 kr. til bevilling 41 Uddannelse og beskæftigelse

2)   502.000 kr. til bevilling 51 Bredskabet

3)   5.987.000 kr. til bevilling 57 Kollektiv trafik

alle finansieret af næste års budget på bevillingernes rammer

f) at der meddeles tillægsbevilling på 36.000 kr. til bevilling 12 Børn og familier til den nye opgave vedr. ”Sundhedsplejersker som vaccinationsambassadører”, finansieret af de likvide midler

g) at der meddeles tillægsbevilling på 144.000 til bevilling 21 Kultur og Fritid til ”Særlige åbningstider for lokale fritidsaktiviteter i forbindelse med COVID-19”, finansieret af de likvide midler

h) at mindreforbruget vedr. jordforureningsopgaver på 632.000 kr. overføres til 2021 som følge af tidsmæssig forskydning af projektets udgifter

i) at der meddeles negativ tillægsbevilling på 270.000 kr. til bevilling 53 Veje, parker og anlæg som følge af uforbrugt budgetkorrektion givet til omlægning til økologi under grønne områder, beløbet tilføres de likvide midler

j) at restbudgettet på puljen ’Corona-udgifter’ på bevilling 61 Økonomi og personale overføres til budget 2021

k) at der meddeles tillægsbevilling på 12.750.000 kr. vedr. øvrige bevillinger som anført i tabel 7 pkt. e

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

I henhold til retningslinjerne for økonomistyring i Bornholms Regionskommune, gennemføres budgetopfølgning pr. 31. oktober 2020. I 2020 gennemføres budgetopfølgning pr. 30. april og 31. oktober, samt en administrativ budgetopfølgning pr. 31. juli og 31. januar 2021.

Mer-/mindreforbrug angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020 ekskl. overførsler fra 2019.

Over-/underskud angiver afvigelser i forhold til det korrigerede budget 2020 inkl. overførsler fra 2019.

 

I bilag 1 rettes fokus mod resultatopgørelsen.

I bilag 2 findes en sammenskrivning af dagsordenspunkterne fra udvalgenes behandling af budgetopfølgningen på udvalgsniveau samt fagudvalgenes indstillinger.

I bilag 3 findes en oversigt over budgetopfølgning på udvalg, center og bevillingsniveau.

I bilag 4 findes en oversigt over budgetopfølgning på anlæg.

I bilag 5 findes en sammenskrivning af driftsbudgetopfølgningen på udvalg og bevillinger.

I bilag 6 findes en sammenskrivning af anlægsbudgetopfølgningen på udvalg og projekter.

 

 

Drift

Som helhed vurderes budgetopfølgningen ikke at give anledning til bekymring. Der ses store merforbrug som følge af corona, men disse kompenseres i stor udstrækning af ekstraordinære tilskud på finansieringssiden.

I det følgende beskrives vurderingerne samt de usikkerheder der knytter sig til budgetopfølgningen.

 

Samlet set viser budgetopfølgningen på den overførbare ramme et forventet mindreforbrug på 8,4. mio. kr. i 2020. Fra 2019 er overført et overskud på 75,5 mio. kr. Samlet set forventes således et overskud på 83,9 mio. kr. på den overførbare ramme.

 

På den ikke-overførbare ramme forventes et merforbrug på 30,2 mio. kr. i 2020.

 

 

Tabel 1: Driftsopfølgning pr. 31. oktober 2020

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer-/mindreforbrug i 2020

Overført fra 2019

Forventet resultat i 2020 (+overskud /-underskud)

Overførbar

Ikke-overførbar

Overførbar

Ikke-overførbar

Børne- og Skoleudvalget

125

 

25.846

25.971

 

Social- og Sundhedsudvalget

4.311

-12.039

13.701

18.012

-12.039

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

-5.139

-40.891

5.686

547

-40.891

Natur- og Miljøudvalget

-3.235

632

4.152

917

632

Økonomi- , Erhvervs- og Planudvalget

12.329

22.139

26.121

38.450

22.139

I alt 

8.392

-30.159

75.506

83.898

-30.159

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Tabel 2: Sammenligning af forventet mer-/mindreforbrug med tidligere opfølgning

Beløb i 1.000 kr.

Forventet mer-/mindreforbrug i 2020
overførbar

Forventet mer-/mindreforbrug i 2020
ikke-overførbar

30. april

31. okt.

Ændring

30. april

31. okt.

Ændring

Børne- og Skoleudvalget

-8.761

-220

8.540

 

 

 

Social- og Sundhedsudvalget

-4.410

4.311

8.721

-1.294

-12.039

-10.745

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

-3.140

-5.139

-1.999

-46.009

-40.891

5.118

Natur- og Miljøudvalget

-14.550

-3.235

11.315

-290

632

922

Økonomi- , Erhvervs- og Planudvalget

1.667

12.329

10.661

2.920

22.139

19.219

I alt

-29.192

8.046

37.238

-44.673

-30.159

14.515

Note: Merforbrug angives med negativt fortegn

 

Som helhed vurderes budgetopfølgningen ikke at give anledning til bekymring. Der ses store merforbrug som følge af corona, men disse kompenseres i stor udstrækning af ekstraordinære tilskud på finansieringssiden.

I det følgende beskrives vurderingerne samt de usikkerheder der knytter sig til budgetopfølgningen.

 

Som i tidligere år anvender flere centre overførte midler til engangsudgifter og forskudte opgaver, hvilket ikke peger ind i de kommende år som et vedvarende merforbrug.

Det samlede merforbrug på såvel den overførbare og ikke-overførbare ramme skal hovedsageligt tilskrives corona-relaterede merudgifter.

 

I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober har der også været fokus på at afdække den betydning corona forventes at få på områdernes driftsøkonomi. Denne opgørelse indeholder bl.a. tværgående mindreforbrug på flyrejser, befordringsgodtgørelse, møder, personalepleje og repræsentation mv.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. maj 2020 at afsætte en bevilling på 17,7 mio. kr. i en central pulje til at dække kommunens corona-relaterede merudgifter. Mer-/mindreforbrug vedrørende corona er medtaget i opfølgningen på de enkelte områder. En del af puljen indstilles fordelt i forbindelse med denne budgetopfølgning og de corona-relaterede udgifter vedr. 2020 opgøres og fordeles endeligt primo 2021. Et evt. restbeløb på puljen indstilles overført til 2021.

 

I midtvejsreguleringen af tilskud og udligning har kommunen modtaget 69,4 mio. kr., hvoraf 62,1 mio. kr. vedrører kompensationen til kommunerne som følge af corona. Den del af kompensation der ikke vedrører beskæftigelsestilskud og overførsler udgør 9,2 mio. kr.

Det skal bemærkes, at størrelsen af corona kompensationen fortsat ikke er endeligt opgjort, hvorfor der kan komme reguleringer af de modtagne tilskud i 2021.

 

I tabel 3 ses den nuværende opsamling på de forventede mer- og mindreudgifter som følge af corona i 2020. Som det ses af tabellerne forventes der corona-relaterede merudgifter på i alt 38,6 mio. kr., heraf udgør beskæftigelsesområdets forventede udgifter, på bevilling 41, næsten 29 mio. kr. Ses der bort fra merudgifterne på beskæftigelsesområdet, resterer 9,7 mio. kr., der vil skulle afholdes af puljen afsat til corona-relaterede mer-/mindreudgifter. 

 

Tabel 3: Opgørelse over corona-relaterede mer- og mindreudgifter, opgjort i 1.000 kr.

Børne- og Skoleudvalget

-1.124

11

Dagtilbud

Ekstra personale, for at opfylde kravene om hygiejne fra Sundhedsstyrelsen

-380

12

Børn og Familie

Ekstra personale i Løvstikken, kl. 8-16

-171

13

Skole

Yderligere ressourcer op til sommerferien og til aflyste brobygningsforløb

-573

Social- og Sundhedsudvalget

-2.980

31

Ældre

Plejeboligområdet (foreløbigt estimat)

0

31

Ældre

Hjemmeplejen (foreløbigt estimat)

0

31

Ældre

Isolationsfaciliteter, udgifter

-36

32

Psykiatri og Handicap

Vikarer på botilbud som følge af hjemsendte medarbejdere

-217

32

Psykiatri og Handicap

Forventede merbetalinger til private botilbud

-800

32

Psykiatri og Handicap

Ledsagerordning, SEL §97

300

32

Psykiatri og Handicap

Fra 12-1, Løvstikken (voksenbetaling)

-161

33

Sundhed og Forebyggelse

Merudgifter til værnemidler, Hjælpemidler

-2.904

33

Sundhed og Forebyggelse

Den kommunale tandpleje

-23

33

Sundhed og Forebyggelse

Sygeplejen

0

33

Sundhed og Forebyggelse

Kommunikationscentret

-164

33

Sundhed og Forebyggelse

Sønderbo

561

33

Sundhed og Forebyggelse

Tværgående sundhed

464

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

-29.455

21

Kultur og Fritid

Kulturskolen - merarbejde og indkøb af it-udstyr til brug ved hjemmeundervisning

-47

22

Biblioteker

Merudgifter til iværksatte tiltag omkring eReolen og Filmstriben samt manglende indtægter

-262

41

 Uddannelse og beskæftigelse

Forventning om flere ledige flygtninge

-500

41

 Uddannelse og beskæftigelse

Flere ledige dagpengemodtagere (og sygedagpenge)

-28.400

59

Idrætsområder

Manglende indtægter vedr. aflyste arrangementer inkl. sommer

-246

Natur- og Miljøudvalget

-8.735

52

Teknik, natur og miljø

Færre indtægter fra P-afgifter, modvejes dog af betalingsparkering og færre udgifter

0

52

Teknik, natur og miljø

Færre indtægter fra gæstesejlere og øvrige passagerer i havnene

-875

53

Vej, park og anlæg

Manglende indtægter fra salg af træ - skove

-969

54

Vej og Park

Mistet omsætning i Vej og Park, modregnet reducerede udgifter

-1.000

55

Ejendomme og service

Ejendomsservice, leje af vaske, toiletvogne og telte

-1.480

55

Ejendomme og service

Ekstra rengøring i daginstitutioner

-2.656

55

Ejendomme og service

Ekstra rengøring af offentlige toiletter

-425

55

Ejendomme og service

Ekstra rengøring på folkeskoler

-350

55

Ejendomme og service

Ekstra rengøring på voksenhandicap-området

-80

56

Devika

Færre indtægter fra dagcentre, kantiner og mødeforplejning

-900

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

-500

63

Folkemødet

Manglende indtægter som følge af aflysning

-500

Tværgående besparelser

4.149

 

Diverse centre

Mindre- og merudgifter til værnemidler

150

 

Diverse centre

Besparelser flyrejser (DAT)

1.278

 

Diverse centre

Besparelser møder, personalemøder, personalepleje og repræsentation mv.

1.962

 

Diverse centre

Befordringsgodtgørelse pr. september

759

   I alt

-38.645

 

 

Dertil er der allerede givet tillægsbevillinger til nedenstående merforbrug vedr. corona.

 

Tabel 4: Opgørelse over tillægsbevilgede merudgifter vedr. corona, opgjort i 1.000 kr.

31

Ældre

Sommeraktiviteter på plejeboligområdet

-408

32

Psykiatri og Handicap

Sommeraktiviteter på voksenhandicapområdet

-132

53

Vej, park og anlæg

Hot spots - adfærdsregulerende forhold

-282

55

Ejendomme og service

Nye metoder og løsninger for fastholdelse af social kontakt og livskvalitet for ældre på plejecentre/plejehjem

-1.000

I alt

-1.822

 

Tillægsbevillingerne på bevilling 31 Ældre og 32 Psykiatri og Handicap modsvares af modtagne særtilskud, og er kassefinansierede.

Det forventede merforbrug til Hot Spots er finansieret igennem den i kommunen afsatte corona-pulje.

Slutteligt er merforbruget på bevilling 55 Ejendomme og service til nye metoder og løsninger for fastholdelse af social kontakt og livskvalitet for ældre på plejecentre/plejehjem kassefinansieret. Midlerne er finansieret igennem et modtaget særtilskud på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet. Heraf vil der tilgå BRK ca. 1 mio. kr. som særligt bloktilskud.

 

I det følgende gennemgås de større mer-/mindreforbrug.

 

Børne- og Skoleudvalget

På Børne- og Skoleudvalgets områder forventes der pr. 31. oktober 2020 samlet set et merforbrug på 0,2 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 25,8 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 26 mio. kr., hvilket er 8,5 mio. kr. bedre end ved budgetopfølgningen pr. 30. april 2020.

 

dagpasningsområdet forventes et mindreforbrug på 3,6 mio. kr., der kan tilskrives mindreforbrug på programmet ”De små børns Bornholm”, søskendetilskud og økonomiske fripladser, udgifter til studerende. Dertil ses der et væsentligt mindreforbrug på kontoen for ”pengene følger barnet”, da der bliver passet betydeligt færre børn i 2020 end der oprindeligt var budgetteret med.

I alt er der tale om en forbedring på 2,1 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april. Forbedringen på 2,1 mio. kr. er primært sket hos daginstitutionerne, hvor sundhedsmyndighedernes neddroslede krav vedr. corona betyder en forbedring af økonomien, samt på programmet ”De små børns Bornholm”, hvor opstarten er forsinket på grund af corona. 

 

børne- og familieområdet forventes et merforbrug på 0,8 mio. kr., der primært kan henføres til anvendelse af overførslen fra 2019 til bl.a. igangsatte initiativer omkring nedbringelse af ventetider til pædagogisk-psykologisk vurdering samt nedbringelse af skolefravær. Der er tale om en forbedring på 2,8 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april. Forbedringen skyldes færre anbragte og lavere gennemsnitspriser end antaget 30. april, samt brug af mindre omkostningstunge foranstaltninger og udsættelse af en række initiativer vedr. myndighedsbehandlingen.

 

Skoleområdet forventer et samlet merforbrug på 2,7 mio. kr. i 2020, der kan henføres til anvendelsen af overførslen fra 2019 til engangsformål, disse er uændrede siden april. Det forventede merforbrug er nedjusteret med 3,6 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april 2020. Forbedringen kan primært henføres til at skolerne har udskudt alle lejrskoler/studieture samt at der i april typisk tages højde for, at der kan komme uforudsete udgifter til langtidssygdom m.m.. Disse udgifter har der ikke været i væsentlig grad under første og anden fase af Covid-19. Desværre ser det dog ud til at denne udgiftstype sidst på året er tydeligt voksende.

 

 

Social- og Sundhedsudvalget

På Social- og Sundhedsudvalgets overførbare bevilling forventes der pr. 30. oktober 2020 samlet set et mindreforbrug på 4,3 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 13,7 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 18,0 mio. kr., hvilket er 8,7 mio. kr. bedre end ved budgetopfølgningen pr. 30. april 2020.

 

Ældreområdet forventer samlet set et mindreforbrug på 9,1 mio. kr. i 2020, hvilket er en forbedring på 5,1 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april 2020. Mindreforbruget kan primært henføres til fællesudgifter, ældre, hvor der bl.a. er ikke-udmøntede demografimidler på 3,2 mio. kr. og en aktivitetsbudgetramme på 4,0 mio. kr. Før budgetopfølgningen i april måned forventedes der et højere aktivitetsniveau og der blev i den forbindelse lagt op til en større udmøntning af demografimidlerne og aktivitetsbudgettet. I det lys skal de nuværende ikke udmøntede demografimidler og aktivitetsbudget ses som en konsekvens af den indflydelse som Corona nedlukningen har haft på aktivitetsnedgangen.

Forbedringen siden budgetopfølgningen 30. april ses hos Hjemmeplejen og Myndighed og tilsyn, ældre særlig overførselsret. Da Corona nedlukningen har betydet et fald i aktiviteten betyder det, at udgifterne under Myndighed falder, medens indtægten i Hjemmeplejen modsat falder. Dette er også tilfældet, men at det har lykkes skyldes bl.a. at Hjemmeplejen har tilpasset lønudgifterne til det lavere aktivitetsniveau bl.a. ved at anvende eksterne vikarer minimalt. Samtidig har aktivitetsnedgangen også betydet en bedre overensstemmelse mellem antallet af eget personale og aktiviteten i Hjemmeplejen.

 

Psykiatri og Handicap forventer samlet set et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i 2020. Der er tale om en forbedring på 0,3 mio.kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april. Enkelte udførerafdelinger forventer merforbrug som bliver finansieret af mindreforbrug på myndighed samt administration og tilsyn. Forbedringen skal tilskrives at enkelte borgere har fået billigere tilbud.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 0,5 mio. kr. i 2020, hvilket er en forbedring på 0,4 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april, hvilket skyldes en reduceret afregning for den integrerede brugerbefordring.

 

Sundhed- og forebyggelsesområdet forventer et merforbrug på 5,0 mio. kr. på den overførbare bevilling, hvilket er en forbedring på 3,4 mio. kr.  Merforbruget kan primært henføres til de besluttede tiltag på elevområdet, hvor der tilbage i 2017 er besluttet at merforbrug i 2019 og 2020 skulle finansieres af overskud fra 2017 og 2018. Siden budgetopfølgningen pr. 30. april er der sket en væsentligt ”forbedring” af det forventede resultat, som kan tilskrives et stort frafald af elever i 2. halvår 2020.

Derudover forventes et merforbrug som følge af indkøb af værnemidler. Her er merforbruget dels forårsaget af et generelt øget forbrug grundet Corona-situationen, dels af at hele BRK’s indkøb af værnemidler, i corona-krisen, er samlet i afdeling Hjælpemidler, hvilket betyder, at det forbrug der ”normalt” ville ligge ude i de enkelte afdelinger nu også ligger i afdeling Hjælpemidler

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et merforbrug på 3,0 mio. kr. i 2020, hvilket er en forværring på 2,6 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april. Merforbruget kan primært henføres til det uændrede serviceniveau på diabetesområdet under ’Hjælpemidler’, samt øgede udgifter til individuel befordring til vederlagsfri fysioterapi, kompressionsstrømper, proteser og handicapbiler

 

sociale ydelser, der formelt er placeret under Social- og Sundhedsudvalget, men har sammenhæng til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget, forventes et merforbrug på 8,6 mio. kr. i 2020. Merforbruget kan henføres til en større tilgang af seniorpensionister. Der er i forbindelse med budgetlægningen for 2021 taget højde for merforbruget.

 

 

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

På Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets overførbare bevilling forventes der pr. 31. juli 2020 samlet set merforbrug på 5,1 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 5,7 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 0,5 mio. kr., hvilket er 2,0 mio. kr. værre end ved budgetopfølgningen pr. 30. april.

 

uddannelses- og beskæftigelsesområdets overførbare bevilling forventes et merforbrug på 4,7 mio. kr., hvilket er en forværring på 2,9 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april.

Merforbruget kan dels henføres til budgetforskydninger som følge af ubrugte midler vedr. projekter som fx praktikplads, tilflytterservice samt udgiften til understøttelse af videregående uddannelser (tidligere Bornholms Akademi) til udgangen af 2020. Det yderligere merforbrug, og årsagen til forværringen i forhold til sidste budgetopfølgning, skyldes udgifter til en ny gruppe unge med meget store begrænsninger/handicaps på den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU).

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet et merforbrug på 40,9 mio. kr. i 2020, hvilket er en forbedring på 5,1 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april.

Merforbruget skyldes primært coranakrisen, der har bevirket at der er betydelige flere ledige dagpengemodtagere. Samtidig er der fortsat tilgang i antallet af borgere ansat i private fleksjob, hvilket bevirker et merforbrug på området. Da området er meget konjunkturfølsomt og har stor betydning ift. direkte refusion og regulering via budgetrammen, er der løbende budgetopfølgning på områder, hvor der også gennemføres en særlig opfølgning op til den årlige budgetforhandling. Der er således taget højde for de større mer-/mindreforbrug i budgetlægningen for 2021 og frem.

Derudover skal det nævnes at kommunen i midtvejsreguleringen er blevet reguleret med 38,6 mio. kr. vedr. beskæftigelsestilskuddet, som primært vedrører Corona situationen.

 

fritids- og kulturområdet forventes samlet set et merforbrug på 0,4 mio. kr. i 2020, hvilket er en forbedring på 0,9 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr, 30. april. De væsentligste årsager til merforbruget kan henføres til brug af overførslerne fra 2019, der er øremærket til en række specifikke formål og indsatser. Hertil ses udgifter relateret til corona i forhold til manglende indtægter på idrætsområderne og iværksatte tiltag af bibliotekerne.

Der er tale om en forbedring på 0,9 mio. kr. i forhold til opfølgningen pr. 30. april, hvilket skyldes udskydelse af planlagte aktiviteter, samt besparelsestiltag for at minimere tabet forbundet med Corona.

 

 

Natur- og Miljøudvalget

På Natur- og Miljøudvalgets overførbare bevilling forventes der pr. 31. oktober 2020 samlet set et merforbrug på 3,2 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 4,2 mio. kr., dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 0,9 mio. kr., hvilket er 11,3 mio. kr. bedre end ved budgetopfølgningen pr. 30. april 2020.

 

teknik, natur og miljø forventes samlet set balance mellem budget og forbrug i 2020, hvilket er en forbedring på 2,7 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april. Den samlede balance på området dækker over et mindreforbrug på naturområdet på 1,1 mio. kr., mindreforbrug vedr. skadedyr på 0,9 mio. kr. og et tilsvarende merforbrug på de øvrige områder. Heraf vedrører hovedparten havneområdet, hvilket dels skyldes forbrug af overførsel fra 2019, dels skyldes færre indtægter på i alt 0,9 mio. kr. fra gæstesejlere.

En stor del af forbedringen skal tilskrives naturområdet, hvor den afsatte pulje på naturgenopretning ikke forventes udmøntet i år som først forudsat. Puljen forventes udmøntet i forbindelse med Bornholms Grønne Bølge

På den ikke-overførbare del af bevillingen forventes et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i 2020, hvilket er en forbedring på 0,9 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april 2020. Mindreforbruget kan henføres til jordforureningsområdet, hvor der forventes et mindreforbrug i indeværende år vedrørende de pågående afværgeforanstaltninger.

 

Ejendomme og drift forventer samlet set et merforbrug på 3,2 mio. kr. i 2020, hvilket er 8,7 mio. kr. bedre end ved budgetopfølgningen pr. 30. april.

Det samlede merforbrug udgøres blandt andet af et merforbrug hos Ejendomme og Service på 6,4 mio. kr. hvoraf 3,8 mio. kr. vedrører rengøring. Devika har et merforbrug 0,9 mio. kr. En del af centerets samlede merforbrug kan henføres til brug af overførsler, mens øvrige kan henføres til merudgifter/mindreindtægter som følge af corona-situationen

Vintertjenesten forventer at komme ud af året med et samlet overskud på 10,0 mio. kr., som følge af et forventet mindreforbrug i 2020 på 5,0 mio. kr. Vej og Park, Rengøring, Devika og BAT forventer alle at komme ud af året med underskud.

For BATs vedkommende er der dog tale om et reduceret underskud i forhold til det overførte fra 2019, og handleplanen følges på udgiftssiden. Indtægtssiden følges også tæt da der i januar og februar, forud for corona sås lave indtægter.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set balance mellem budget og forbrug i 2020, hvilket er uændret i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april 2020.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

Budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020 viser for Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets områder et forventet mindreforbrug på 12,3 mio. kr. Set under et er der fra 2019 overført et overskud på 26,1 mio. kr. Således forventes årets resultat at blive et overskud på 38,4 mio. kr., hvilket er 10,7 mio. bedre end ved budgetopfølgningen pr. 30. april.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 22,1 mio. kr. i 2020.

 

For Økonomi og personale forventes samlet set et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. i 2020 på den overførbare bevilling, hvilket er en forbedring på 1,2 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 30. april. Mindreforbruget kan primært henføres til lavere udgifter vedrørende personale end planlagt som følge af vakante stillinger og højere lønrefusioner, samt til forsikringspuljer.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 21,5 mio. kr. i 2020. Heraf vedrører 17,7 mio. kr. puljen til corona-udgifter, idet merforbrug vedr. corona er medtaget i opfølgningen på de enkelte områder. En del af puljen indstilles fordelt i forbindelse med denne budgetopfølgning og corona-udgifter vedr. 2020 opgøres og fordeles endeligt primo 2021. Et evt. restbeløb på puljen indstilles overført til 2021.

Mindreforbruget herudover på 3,8 mio. kr. vedrører lavere udgifter til tjenestemandspensioner og seniorjobs end budgetteret, samt at kun en lille del af puljen til kaskoskader hos BAT forventes brugt. Der er endnu ikke været anmeldelser fra BAT, og der er reserveret 0,1 mio. kr. til eventuelle skader resten af året.

 

For Regional udvikling, it og sekretariat forventes samlet set et mindreforbrug på 10,4 mio. kr. i 2020 på den overførbare bevilling. Fra 2019 er der samlet set overført et overskud på 24,2 mio. kr. Dermed forventes årets resultat at blive et overskud på 25,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 9,5 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. april.

De væsentligste grunde til ændringen er:

-      tilførsel af midler i 2020 til koordinerende medarbejder for Energiø, som ikke forventes anvendt før 2021 samt vakante stillinger i byggeafdelingen

-      færre udbetalinger af allerede disponerede beløb fra Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje

-      ingen udbetalinger fra den grønne tilskudspulje før 2021.

Det er også på ovennævnte områder, der er de væsentligste mindreforbrug samt på bevillingen Politikere.

Derudover har corona-situationen medført, at Folkemødet 2020 er aflyst, hvilket betyder en merudgift på 0,5 mio. kr.

Overskuddet skyldes også ovennævnte områder samt området It og digitalisering. Her er der reserverede midler til systemudgifter (herunder nyt ESDH-system), udskiftning af forskelligt udstyr m.v.

På den ikke-overførbare bevilling forventes samlet set et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i 2020, da opfølgningen er baseret på, at der ikke afholdes folketingsvalg / folkeafstemning i 2020.

 

For en mere uddybende opfølgning henvises til udvalgsopdelte bilag til budgetopfølgningen og beskrivelserne af de enkelte centre og afdelinger under bevillingerne.

 

 

Anlæg

Der er foretaget budgetopfølgning på samtlige anlægsprojekter i BRK i forhold til forventet forbrug i 2020.

I forhold til det korrigerede budget udviser opfølgningen et forventet mindreforbrug på 100,4 mio. kr., hvilket er ca. 66,7 mio. kr. højere end ved budgetopfølgningen pr. 30. april 2020.

 

Anlægsprojekterne er fordelt mellem Center for Natur, Miljø og Fritid, Center for Ejendomme og Drift samt Center for Regional udvikling, It og Sekretariat.

 

Tabel 5: Overblik anlæg

Beløb i 1.000 kr.

2020

 

Rådigheds-

Forventet

Forventet

 

beløb

forbrug

afvigelse

CNMF, Kultur og fritid

18.583

2.634

15.949

CNMF, Veje og havne

10.413

4.154

6.259

CNMF, Cykelprojekter

-4.822

-5.695

873

CED, Vej, park og anlæg

36.762

31.258

5.504

CED, Ejendomsservice, bygninger

101.950

45.216

56.734

CED, Ejendomsservice, plejeboliger

10.049

320

9.729

CED, BAT

374

564

-190

CED, Køb og salg af fast ejendom

-3.670

-3.829

159

CED, Udstykningsforetagender

-5.807

-3.050

-2.757

Center for Reg. Udvikling, It og Sekretariat

9.725

1.556

8.169

I alt, skattefinansieret område

173.558

73.128

100.430

 

Der er et samlet rådighedsbeløb i 2020 på 173,6 mio. kr., hvoraf der forventes forbrugt 73,1 mio. kr. Det forventede mindreforbrug på anlægsområdet udgør 100,4 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 58 pct. af det samlede rådighedsbeløb for 2020.

 

Der er tale om en forskydning af anlægsudgifterne, da afvigelsen skyldes, at der er mange store anlægsprojekter i gang, der ikke forventes afsluttet inden udgangen af 2020, ligesom flere projekter først igangsættes i 2021.

 

Det forventede mindreforbrug skyldes flere større projekter. Følgende projekter forventes overført til 2021 med 2 mio. kr. eller mere. Bornholms Museum 15,5 mio. kr., Gadebelysning, LED-teknologi 2,75 mio. kr., Svartingedal Skole, tagrenovering bygning F med 2,3 mio. kr., Kongeskærskolen, tagrenovering bygning 5 med 2,0 mio. kr., Etablering af køkkener i dagtilbud med 14,94 mio. kr., Etablering af hjemmeplejebaser, Østermarie/Gudhjem med 6,5 mio. kr., Renovering af administrationsbygninger med samlet 10 mio. kr. og Brandsikkerhed i plejeboliger, spor 1 med 9,7 mio. kr.

 

Det forventede mindreforbrug er steget fra 23,7 pct. af det samlede rådighedsbeløb ved anlægsopfølgningen pr. 30. april 2020 til 51 pct. af det samlede rådighedsbeløb for 2020 nu pr. 31. oktober.

 

Forklaringen på den markante stigning er dels, at kommunalbestyrelsen har godkendt kassefinansierede bevillinger til nogle store projekter (Etablering af køkkener i dagtilbud og to projekter vedrørende Brandsikkerhed i plejeboliger) siden opfølgningen i april, og dels at projekt Etablering af hjemmeplejebaser i Østermarie/Gudhjem nu forventes overført til 2021 pga. behov for forhøjelse af anlægsbevillingen, hvor det ved opfølgningen pr. 30. april var forventet, at projektet hovedsageligt blev udført i 2020. Forhøjelse af anlægsbevillingen til etablering af hjemmeplejebaser i Østermarie/Gudhjem forventes godkendt i kommunalbestyrelsen den 26. november 2020.

Derudover er der som altid generelt en tendens til, at centrene skønner et lavere forventet forbrug på projekterne jo længere vi kommer hen på året.

 

 

Resultatopgørelsen

Ses der på resultatet af det skattefinansierede område, ses et resultat der er i balance.

I forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler er resultatet 11,0 mio. bedre end budgetteret. Det dækker dog over, at budgettet er tilrettet midtvejsreguleringen af tilskud og udligning og derved tilrettet for effekten af corona på indtægtssiden, hvilket endnu ikke er sket for udgiftssiden jf. sagens indstillingspunkt b. Tillægsbevillingerne på udgiftssiden i denne sag vil gøre, at der vil være budgetteret med et større underskud/kasseforbrug i 2020.

Årsagen til at resultatet er bedre, skal findes i et mindreforbrug på anlægsudgifterne samt at der, hvis der ses bort fra de corona-relaterede merudgifter, ses et mindreforbrug driften.

Afvigelsen i forhold til det korrigerede budget inkl. overførsler er 154 mio. kr. Det skal tilskrives at der ikke anvendes væsentligt at overførslerne fra 2019 på 75,5 mio. kr. på driften og at der som resultat af forskydningen af anlægsudgifter til 2021 forventes overført mere end 100 mio. kr. til 2021.

 

På det brugerfinansierede område forventes et overskud på 6,2 mio. kr., hvilket svarer til det budgetterede. 

 

På øvrige poster forventes et underskud på 0,7 mio. kr., mod et budgetteret underskud på 17,7 mio. kr. Forbedringen i 2020 skyldes optagelse af lån på baggrund af lånerammen for 2019.

 

Den samlede balance forventes at have et overskud på 5,4 mio. kr.

 

Tabel 6: Resultatopgørelse 2020

 

Beløb i mio. kr.

Forventet regnskab pr. 31. okt. 2020

Korr. budget 2020

(ekskl. overførsler)

mer-/mindre-forbrug

Korr. budget 2020

(inkl. overførsel)

Over-/underskud

1

2

3 = 2 - 1

4

5 = 4 - 1

 

Det skattefinansierede område

 

 

 

 

 

Indtægter

-2.983,3

-2.982,1

1,2

-2.982,1

1,2

 

Drift

 

 

 

 

 

Børne-og Skoleeudvalget

590,9

591,0

0,1

616,8

26,0

 

Social- og Sundhedsudvalget

1.360,4

1.352,7

-7,7

1.366,4

6,0

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

583,4

537,5

-46,0

543,1

-40,3

 

Natur- og Miljøudvalget

198,0

195,4

-2,6

199,5

1,5

 

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget

180,5

214,9

34,4

241,1

60,6

 

Drift i alt

2.913,2

2.891,5

-21,8

2.967,0

53,7

 

Renter m.v.

-3,0

-4,4

-1,4

-4,4

-1,4

 

Resultat af skattefinansieret drift

-73,0

-95,0

-22,0

-19,5

53,6

 

Anlæg

73,1

106,1

33,0

173,6

100,4

 

Resultat af det skattefinansierede område

0,1

11,1

11,0

154,1

154,0

 

Det brugerfinansierede område

 

 

 

 

 

Drift

-6,2

-6,2

0,0

-6,2

0,0

 

Anlæg

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

 

Resultat af det brugerfinansierede område

-6,2

-6,2

0,0

-6,2

0,0

 

Samlet resultat

-6,1

5,0

11,0

147,9

154,0

 

Øvrige poster

 

 

 

 

 

Balanceforskydninger

12,8

3,0

-9,8

4,5

-8,3

 

Lån (optagelse og afdrag)

-12,2

14,6

26,8

-23,1

-10,9

 

Øvrige poster i alt

0,6

17,7

17,0

-18,6

-19,3

 

Balancen (kasseforøgelse (-)/-forbrug (+))

-5,4

22,6

28,0

129,3

134,7

Note: fortegnene for kolonnerne med forventet mer-/mindreforbrug samt over-/underskud er "vendt om" således beløbene er direkte sammenlignelige med tabellerne, der indgår i budgetopfølgningen på fagudvalgene

 

 

Tilpasning af bevillinger

Fagudvalgene har indstillet en række tillægsbevillinger i forbindelse med budgetopfølgningen.

 

Som det har været praksis i tidligere år meddeles tillægsbevillinger til forventet mer- og mindreforbrug på de ikke-overførbare områder. Netto forøges budgetterne med 49,1 mio. kr. på det ikke-overførbare område.

 

Som i tidligere år meddeles også tillægsbevillinger, på de overførbare bevillinger, med lån af næste års budget de steder hvor det korrigerede budget ikke forventes overholdt i 2020. Dette gøres for at overholde bevillingsreglerne for kommuner.

Da der enkelte steder er tale om overskridelser som følge af corona-relaterede merudgifter, er puljen til corona udgifter også i spil i denne øvelse. Det er gjort ud fra nedenstående principper:

 

Jf. pkt. b, flyttes 3,8 mio. kr. fra den centrale pulje til bevillingerne 54 Vej og park, 55 Ejendomme og service, 56 Devika og 63 Folkemødet. Der vil være tale om en foreløbig afregning fra puljen, og i marts 2021 vil der være den endelige corona-opgørelse og der vil forelægges en sag med henblik på en endelig afregning fra puljen til de enkelte bevillinger.

 

Jf. pkt. c meddeles der tillægsbevillinger med lån af næste års budget. Budgetterne forøges med 7,0 mio. kr. i 2010 og reduceres tilsvarende i 2021.

 

Derudover meddeles tillægsbevillinger til meropgaver, hvortil der er tilgået finansiering. Det drejer sig om 36.000 kr. til bevilling 12 Børn og familier til den nye opgave vedr. ”Sundhedsplejersker som vaccinationsambassadører” og 144.000 til bevilling 21 Kultur og Fritid til ”Særlige åbningstider for lokale fritidsaktiviteter i forbindelse med COVID-19”. Begge er finansieret af de likvide midler.

 

Endelig anbefales der bevillingsmæssige justeringer på baggrund af budgetopfølgningen vedrørende renter, afdrag på lån samt finansiering

 

Økonomiske konsekvenser

Bevillingerne tilpasses som anført ovenfor. Samlet set finansierer kassebeholdningen 69.040.000 kr. jf. nedenstående tabel:

 

Tabel 7: Bevillingsmæssige justeringer

Udvalg

Bevilling / Eventuel bemærkning

Beløb i kr.

Pkt. a

Tillægsbevillinger vedr. ikke-overførbar områder m.m. jf. udvalgenes indstilling

SSU

32 Psykiatri og handicap

470.000

SSU

33 Sundhed og forebyggelse

2.403.000

SSU

34 Sociale ydelser

8.566.000

JUFU

41 Uddannelse og beskæftigelse

40.891.000

ØEPU

61 Økonomi og personale

-2.525.000

ØEPU

64 Politikere

-721.000

I alt

Finansieret af kassebeholdningen

49.084.000

Pkt. b

Tillægsbevillinger vedr. corona udgifter

NMU

54 Vej og park

1.000.000

NMU

55 Ejendomme og service

2.231.000

NMU

56 Devika

133.000

ØEPU

61 Økonomi og personale

-3.786.000

ØEPU

63 Folkemødet

422.000

I alt

Finansieret af kassebeholdningen

0

Pkt. c

Tillægsbevilling vedr. overførbar områder - lån af næste års budget

JUFU

41 Uddannelse og beskæftigelse

537.000

NMU

51 Beredskab

502.000

NMU

57 Kollektiv trafik

5.987.000

I alt

Finansieret af kassebeholdningen

7.026.000

Pkt. d

Tillægsbevilling vedr. meropgaver

BSU

12 Børn og Familier

36.000

(Sundhedsplejersker som vaccinationsambassadører)

JUFU

21 Kultur og Fritid

144.000

(Særlige åbningstider for lokale fritidsaktiviteter ifm. COVID-19)

I alt

Finansieret af kassebeholdningen

180.000

Pkt. e

Øvrige bevillinger

ØEPU

91 Renteindtægter

1.800.000

ØEPU

92 Renteudgifter

-390.000

ØEPU

93 Afdrag på udlån

12.425.000

ØEPU

94 Afdrag på lån

-395.000

ØEPU

96 Tilskud og udligning

-480.000

ØEPU

97 Skatter

-720.000

ØEPU

98 Balanceforskydninger

510.000

I alt

Finansieret af kassebeholdningen

12.750.000

Finansieret af kassebeholdningen i alt

69.040.000

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Resultatopgørelsen pr. 31. oktober 2020 (DOCX)

2.
Drift og anlæg på fagudvalg (DOCX)

3.
Oversigt over udvalg, centre og bevillinger (PDF)

4.
Anlægsoversigt (PDF)

5.
Driftsopfølgning på bevilling og afdelingsniveau (DOCX)

6.
Anlægsopfølgning på udvalg og projekter (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Likviditetsoversigt pr. 30. november 2020

00.32.18G01-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

11

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 30. november 2020.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen har midlertidigt bedt om månedligt at blive forelagt oversigter over udviklingen i kassebeholdningen, men efter bestemmelserne i Social- og Indenrigsministeriets, ”Budget og regnskabssystem for kommuner afsnit 7,3 Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditregler” er der kun krav om, at den kvartalsvist udarbejdede likviditetsoversigt løbende forelægges kommunalbestyrelsens medlemmer, hvorfor der en sag på dagsorden om at ændre kadencen for likviditetsoversigter.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo november 2020, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og gennemsnitlige beholdning seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 181,5 mio. kr. er faldet 10,7 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. oktober 2020.

Der er sædvanligvis et fald i likviditeten i november måned, idet faldet i 2019 var 3,7 mio. kr. Forskellen på 7,0 mio. kr. skyldes primært midtvejsregulering af tilskud, hvor kommunen i 2019 modtog 6,2 mio. kr. mere i midtvejsregulering end i 2020.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 275,0 mio. kr. Gennemsnittet er steget med 6,2 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. oktober 2020.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

Udviklingen i kassebeholdningen i 2020:

Udviklingen i kassebeholdningen i 2020 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2020 blev der vedtaget et kassetræk på 18,9 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger der samlet set giver et træk på 2,6 mio. kr. fra kassen.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2020 og frem, som fx midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
11 Beholdninger pr. 30. november 2020 (PDF)

2.
1120 Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Kadencen for likviditetsoversigter

00.32.14G01-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

12

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Resumé

Kassebeholdningen i Bornholms Regionskommune har de sidste mange år haft en god likviditet, der har sikret en stor robusthed i kommunens økonomi. Der lægges derfor op til, at likviditetsoversigterne fra 2021 forelægges færre gange om året.

 

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         at Økonomi-, Erhvervs og Planudvalget beslutter, at likviditeten forelægges som beskrevet i sagsfremstillingen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Efter bestemmelserne i Social- og Indenrigsministeriets, ”Budget og regnskabssystem for kommuner afsnit 7.3 Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditregler” skal den kvartalsvist udarbejdede likviditetsoversigt løbende forelægges kommunalbestyrelsens medlemmer. Oversigterne skal forelægges for medlemmerne senest en måned efter opgørelsen, dvs. henholdsvis 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Det er ikke påkrævet, at oversigten behandles på et kommunalbestyrelsesmøde med mindre, der er et særskilt ønske herom.

 

Kommunalbestyrelsen er tidligere blevet forelagt likviditetsoversigterne månedligt, dog med undtagelse af oversigterne ultimo juni og ultimo juli, som ikke er blevet forelagt grundet sommerferien. De månedlige opfølgninger var et politisk ønske, da økonomien for nogle år siden var presset. Bornholms Regionskommune har de sidste mange år haft en god likviditet, der har sikret en stor robusthed i kommunens økonomi, hvorfor der lægges op til, at kadencen for forelæggelse af likviditetsoversigterne nedsættes fra 2021. Ved at nedsætte kadencen for likviditetsoversigterne vil der administrativt kunne frigives nogle ressourcer, der kan blive brugt mere hensigtsmæssigt.

 

Det foreslås, at likviditetsoversigterne fremover forelægges 4 gange om året samt fremsendes pr. mail 1 gang om året. Likviditetsoversigterne for 2. kvartal vil ikke kunne forelægges kommunalbestyrelsen inden fristen den 1. august grundet sommerferien. Der lægges derfor op til, at der foruden de 4 kvartalsvise oversigter forelægges likviditetsoversigter pr. 31. maj. Dvs. at kommunalbestyrelsen fremover vil se likviditetsoversigter 5 gange, hhv. pr. 31. marts, 31. maj, 30. juni, 30. september samt 31. december.

Likviditetsoversigterne pr. 30. juni vil grundet sommerferie blive fremsendt pr. mail til kommunalbestyrelsen. De øvrige 4 gange vil likviditetsoversigterne forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget samt kommunalbestyrelsen. Det vil undtagelsesvist kunne ske, at likviditetsoversigterne går direkte til behandling i kommunalbestyrelsen, for at kunne nå at forelægge kommunalbestyrelsen likviditetsoversigterne inden for tidsfristen fra Social- og

Indenrigsministeriet.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Tillægsbevilling vedr. feriepenge i forbindelse med den ny ferielov

00.30.18G01-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

13

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 9. juni 2020 at merforbrug som følge af den ny ferielov dækkes centralt og ikke indenfor de eksisterende budgetter.

Merforbruget vedrører overgangsåret frem til den nye ferielovs ikrafttræden den 1. september 2020, og skyldes at der i overgangsåret skal udgiftsføres feriepenge for medarbejdere der fratræder, mens man ikke som tidligere kan trække nye medarbejdere i løn når de holder ferie. Dertil kommer mindreudgifter til særlig feriegodtgørelse samt ekstra indtægter fra flexrefusion.

Merforbruget er opgjort til 6,1 mio. kr. netto.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a) der gives en tillægsbevilling på 10.458.482 kr. vedr. feriekort til fratrådte medarbejdere,

b) der gives en negativ tillægsbevilling på 3.281.808 kr. vedr. særlig feriegodtgørelse,

c) der gives en negativ tillægsbevilling på 1.121.585 kr. vedr. refusion for flexjobs, og

d) den samlede tillægsbevilling på 6.055.089 kr. finansieres af de likvide midler.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Den nye ferielov trådte i kraft den 1. september 2020, og betyder, at man nu kan afholde ferie allerede i måneden efter man har optjent ferien, såkaldt samtidighedsferie.

I det sidste år før lovens ikrafttræden, dvs. perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 (indefrysningsåret), er al ferie blevet indefrosset, og man har ikke kunnet afholde ferie optjent i perioden eller kunnet få feriepenge udbetalt. Arbejdsgiverne skal indbetale de indefrosne feriepenge til Lønmodtagernes Feriemidler, som så skal udbetale dem til lønmodtagerne.

 

Ændringen af ferieloven har haft økonomiske konsekvenser for centrene i indefrysningsåret. Det handler om:

a) Merudgifter til feriepenge i forbindelse med udskiftning i den faste medarbejderstab.

b) Mindreudgifter til særlig feriegodtgørelse til fastansatte der fortsat er ansat.

c) Merindtægt for refusion af indefrosne feriepenge til flexjobbere efter gammel ordning.

 

Ad a)

Når der skiftes ud i den faste medarbejderstab har det hidtil været sådan, at der blev udstedt et feriekort til den fratrædende medarbejder (merudgift), og at arbejdsgiver trak den nye medarbejder i løn når vedkommende holdt ferie i den første tid af ansættelsen (mindreudgift). Den nye medarbejder har som udgangspunkt et feriekort fra sin tidligere arbejdsgiver.

I indefrysningsperioden har det været sådan, at der fortsat er blevet beregnet feriepenge, som er blevet udgiftsført på centrene i overensstemmelse med konteringsreglerne. Men der er ikke udstedt feriekort da feriepengene i indefrysningsåret ikke må udbetales. Derfor kan man heller ikke trække den nye medarbejde i løn, da vedkommende ikke har feriekort på ferie optjent i indefrysningsperioden. Den nye medarbejder kan jo også holde samtidighedsferie.

Derfor har centrene fortsat haft en merudgift til feriepenge når en medarbejder er fratrådt i indefrysningsperioden, men ikke mulighed for at indhente merudgiften igen gennem løntræk.

Den samlede udgift til feriekort til fratrådte fastansatte medarbejdere i indefrysningsperioden er opgjort til 10.458.482 kr.

 

Ad b)

I henhold til ferieloven udbetales der særlig feriegodtgørelse på 1,0 pct. til medarbejdere med løn under ferie. Dette er også forudsat i budgettet for 2020.

Da optjeningsåret fra 1. september 2019 er omlagt fra kalenderår til 1. september – 31. august, omfatter udbetalingen af særlig feriegodtgørelse i 2020 kun optjeningsperioden 1. januar – 31. august 2019. Der er derfor kun udbetalt 2/3 af den normale udbetaling.

Mindreudgiften til særlig feriegodtgørelse er samlet set opgjort til 3.281.808 kr.

 

Ad c)

Ansatte i flexjob efter gammel ordning oppebærer fuld løn mens kommunen modtager en refusion af lønnen i forhold til den ansattes arbejdsevne. Der er beregnet, men ikke udgiftsført, indefrosne feriepenge for disse ansatte, og feriepengene er ved indefrysningsårets afslutning anmeldt til refusion. Centrene oppebærer således refusion for feriepengene uden af have udgiften til feriepenge.

Den ekstra refusion er opgjort til 1.121.585 kr.

Det skal bemærkes, at den ekstra refusion bliver en merudgift på beskæftigelsesområdet, hvilket er medtaget i budgetopfølgningen og ikke indgår i denne sag.

 

Samlet set er merudgifterne vedr. indefrysningsperioden opgjort til 6.055.089 kr. Fordelingen på bevillinger og årsag fremgår af bilag 1.

 

Det skal bemærkes, at Bofa ikke indgår i opgørelsen, da det er brugerfinansieret område, ligesom seniorjob er holdt ude da det er ikke-overførbart område, som i forvejen har mindreforbrug.

 

 

Til orientering er den samlede opgørelse af indefrosne feriemidler nu næsten afsluttet med følgende saldi:

Medarbejdergruppe

Estimeret i juni 2020

Endeligt opgjort

Timelønnede

5 mio. kr.

4,0 mio. kr.

Fastansatte, der fratræder i indefrysningsåret

(pkt. a + Bofa + seniorjob)

10 mio. kr.

10,9 mio. kr.

Fastsatte i fortsat ansættelse efter indefrysningsåret

135 mio. kr.

129,6 mio. kr.

Samlede indefrosne feriemidler

150 mio. kr.

144,5 mio. kr.

 

Der kan forekomme små ændringer frem til arbejdsgivernes indberetningsfrist den 31. december 2020, hvorefter lønmodtagerne har mulighed for at gøre indsigelser.

 

Det samlede beløb skal indbetales til Lønmodtagernes Feriemidler. Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har godkendt en indbetalingsperiode på 30 år, svarende til 7,1 mio.kr. årligt i 2020-priser. Dette er indarbejdet i budgettet fra 2021.

 

Økonomiske konsekvenser

Samlet set udgør merudgifterne til feriepenge i indefrysningsåret 6.055.089 kr. fordelt på:

Feriepenge til fratrådte fastansatte medarbejdere i indefrysningsperioden......... 10.458.482 kr.

Mindreudgift til særlig feriegodtgørelse........................................................ -3.281.808 kr.

Merindtægt fra refusion for flexjobs ........................................................... -1.121.585 kr.

Merudgifter i alt netto..............................................................................   6.055.089 kr.

 

Det indstilles, at der gives en tillægsbevilling finansieret af de likvide midler.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Tillægsbevilling - feriekort, særlig feriegodtgørelse og flexrefusion i indefrysningsperioden (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Nexø Havn - ansøgning om nedsættelse af grundskyld

25.02.01P25-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

14

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Resumé

Nexø Havn A/S har i forbindelse med lokalplan 102 fået forhøjet deres grundskyldsbetaling med 326.009 kr. fra 2021 og frem. Nexø Havn ansøger derfor Bornholms Regionskommune om, at bevilge delvis fritagelse for at betale stigningen i grundskyld i 2021 og 2022. Beslutningen er truffet administrativt, da kompetencen blev uddelegeret i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2003.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

·         At imødekommelsen af Nexø Havn A/S’s ansøgning om delvis fritagelse for stigningen i grundskylden i 2021 og 2022 tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 28. marts 2019 vedtog Bornholms Regionskommune lokalplan 102 ’’Nexø Mole – trafikhavnen’’, som muliggjorde anvendelse af 12.975 m2 af ejendommens areal på 282.895 m2 til blandet bolig og erhvervsformål. Som følge af vedtagelsen af denne lokalplan foretog Vurderingsstyrelsen en årsomvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2019, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 6, samt en omberegning af grundværdien, jf. § 33, stk. 17.

 

På den baggrund har Nexø Havn sendt en ansøgning til Bornholms Regionskommune for at undgå en stigning i grundskylden, foreløbigt i 2021 og 2022. Hvis Nexø Havn sælger en eller flere grunde i perioden, vil køber blive gjort opmærksom på, at de skal betale en højere grundskyld end Nexø Havn gør.

 

Havnen skriver, via sin advokat, følgende:

”Vurderingsstyrelsen forhøjede i den forbindelse ejendommens grundværdi og omberegnede grundværdi fra kr. 11.193.500 til kr. 20.782.000, dvs. en stigning i grundværdien på kr. kr. 9.588.500.

Dette svarer til en grundværdistigning på 85,66 % som følge af lokalplanvedtagelsen.

Denne stigning i grundværdien pr. 1. oktober 2019, medfører således, at ejendommens grundskyld forøges fra kr. 380.579 i 2020 til kr. 706.588 i 2021 (0,034 x stigning i grundværdien på kr. 9.588.500), svarende til en grundskyldsstigning på kr. 326.009.”

 

Nexø Havn har derfor ansøgt om, at deres grundskyldsbetaling ikke stiger med 326.009 kr. årligt fra og med 2021.

 

Imødekommelse af en ansøgning om nedsættelse af grundskyld behandles af direktionen.

 

Der skal være fire betingelser opfyldt, før en sådan ansøgning kan imødekommen. Disse fire betingelser er:

1.    Grundværdien være steget med mindst 20 %

2.    Stigning skal skyldes ændring i en lokalplan

3.    De nye anvendelses- og udnyttelsesmuligheder i lokalplanen må ikke være udnyttet

4.    Der er foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17, i Vurderingsloven

 

Nexø Havn vurderer, med hjælpe fra deres advokat, at alle fire betingelser for en nedsættelse af grundskylden er opfyldt.

 

Nexø Havn ansøger derfor om at opnå fritagelse for stigningen i grundskyld på kr. 326.009, således at der alene opkræves kr. 380.579 i grundskyld i 2021 og 2022.

 

Det begrundes med, at alle fire betingelser for en nedsættelse af grundskylden er opfyldt:

1.    Ejendommens grundværdi er pr. 1. oktober 2018 på kr. 11.193.500. Den bliver pr. 1. oktober forøget til kr. 20.782.000, svarende til en stigning på 85,66 %.

2.    Stigningen skyldes vedtagelsen af lokalplan 102 ’’Nexø Mole – trafikhavnen’’. Dette kan ses i bilaget omkring ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2019 for ejendommen

3.    Nexø Havn A/S vil ikke kunne udnytte lokalplanens nye anvendelses- og udnyttelsesmuligheder før slut 2021 eller 2022. Nexø Havn A/S er indstillet på at holde kommunen orienteret herom.

4.    Der være foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17 i den hidtil gældende Vurderingslov, lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer, jf. Ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober 2020). Dette er sket i denne sag, jf. regelhenvisningerne i vedlagte kopi af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2019

 

Juridisk Service i Bornholms Regionskommune bekræfter, at alle fire betingelser er opfyldt.

 

Juridisk Service har ud fra tidligere sager, fundet ud af følgende:

 

Den 4. 11.2003, dvs. umiddelbart efter kommunesammenlægningen 1.1.2003, besluttede Økonomiudvalget, ”at økonomiudvalget på Regionsrådets vegne fortsætter med at meddele fritagelse efter tidligere praksis, og at kompetencen tillægges direktøren.”

 

Der er kun fundet en enkelt tidligere sag vedr. fritagelse efter § 7: I 2006 blev der administrativt bevilliget fritagelse for betaling af grundskyld for ejendommen Skippergade 8, Svaneke, der vederlagsfrit stilles til rådighed for den selvejende institution Svanekegården.

 

Senest er det blevet gjort i forbindelse med Bornholms Kunstmuseum i 2017 fik en administrativ bevilling på, at de skulle fritages for at betale grundskyld.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet for grundskylden for 2021 er udarbejdet på baggrund af ejendomsvurderingerne pr. medio 2020, hvor den forhøjede grundværdi for Nexø Havn indgår. Indtægterne fra grundskyld vil dermed blive lavere end forudsat. Der er afsat et budgetbeløb på 0,4 mio. kr. til tilbagebetaling af ejendomsskatter, som kan dække mindreindtægten under forudsætning af, at der ikke kommer flere større tilbagebetalinger. Dette vil indgå i budgetopfølgningen i 2021.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Anmodning om delvis fritagelse for grundskyld (PDF)

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af lån i foreningen AB Gadekæret

03.11.08Ø60-0043

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

15

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Realkredit Danmark A/S har på vegne af Andelsboligforeningen Gadekæret, beliggende Gadekæret 1-5 i Åkirkeby, anmodet Bornholms Regionskommune om en vedståelse af eksisterende kommunegaranti i forbindelse med omlægning af foreningens eksisterende lån samt en godkendelse/samtykke til den fremtidige prioritetsstilling.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) At Bornholms Regionskommune i forbindelse med omlægning af lån vedstår den tidligere stillede kommunegaranti

b) At Bornholms Regionskommune godkender/samtykker til den fremtidige prioritetsstilling

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Realkredit Danmark A/S har på vegne af Andelsboligforeningen Gadekæret anmodet Bornholms Regionskommune om en vedståelse af eksisterende kommunegaranti i forbindelse med omlægning af foreningens eksisterende lån 2183.2032-001, samt godkendelse/samtykke til den fremtidige prioritetsstilling.

 

Det fremgår af kompetencefordelingsplanen at: ”Ved konvertering af lån hvor der sker væsentlige ændringer i hovedstol og lånetid og det derved øger kom­munens risiko, skal sagen forelægges til politisk beslutning ved indstilling til ØEPU og beslutning i KB.” 

 

På denne baggrund vurderes det, at denne sag skal forelægges ØEPU og KB.

 

Bornholm Regionskommune har stillet en Kommunegaranti for begge foreningens lån:

 

2183.2032-001: Flexlån F10 opr. Kr. 3.060.000, Rest: kr. 2.155.821 restløbetid 19 år. (dette lån ønskes omlagt)

 

2183.2032-002: Flexlån F10 opr. Kr. 3.165.000, Rest: kr. 3.165.000 restløbetid 18 år (påbegynder afvikling i 2023)

Bornholms Regionskommune anmodes om følgende:

 

1)      Vedståelse af eksisterende kommunegaranti vedr. lån 2183.2032-001 (BILAG 1), der overføres til et nyt fastforrentet kontantlån på 1% kr. 2.184.000 med afvikling over 30 år (BILAG 2).

2)      Kommunen godkender/samtykker til, at eksisterende lån 2183.2032-002 kr. 3.165.000 fremadrettet vil respektere ovenstående lån.

 

Ved omlægning af ovenstående lån 2183.2032-001 opnås følgende:

  1. Renten ligger fast i hele lånets løbetid, hvilket medfører, at der ingen renterisiko er.
  2. Der afvikles nu på lånet modsat tidligere, hvilket medfører en bedre sikring for RD + garantistiller (Bornholms Regionskommune).
  3. Ydelsen faldet fra 189.000 kr./år til 110.000 kr./år.
  4. Administrator har oplyst, at besparelsen, der årligt udgør ca. kr. 80.000, primært vil være reserveret til vedligeholdelse på foreningens ejendom, hvilket medfører en bedre sikkerhed for Bornholms Regionskommune.
  5. Såfremt der alene opstår mindre vedligeholdelsesarbejder, vil foreningen kunne benytte besparelsen til at ruste sig økonomisk, når der skal påbegyndes afvikling af lån 2183.2032-002 i år 2023.

 

Fremtidig prioritetsstilling:

 

  1. Realkredit Danmark kontantlån hst: 2.184.000
  2. Realkredit Danmark Flexån F10 hst: 3.165.000

 

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen øgede omkostninger for kommunen i forbindelse med omlægningen. Omlægningen skønnes ikke at medføre forøget risiko for at kommunens garanti kommer til udbetaling.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Bilag 1 (PDF)

2.
Bilag 2 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af lån i foreningen AB Englyst  

03.11.08Ø60-0044

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

16

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Realkredit Danmark A/S har på vegne af Andelsboligforeningen Englyst, beliggende Havnevej 20 i Nexø, anmodet Bornholms Regionskommune om en vedståelse af eksisterende kommunegaranti i forbindelse med omlægning af foreningens eksisterende lån.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) At Bornholms Regionskommunen i forbindelse med omlægning af lån vedstår den tidligere stillede kommunegaranti

b) At Bornholms Regionskommune godkender/samtykker til den fortsatte respekt af Lån nr. 1, med de ændringer som følger af omlægningen af dette lån

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Realkredit Danmark A/S har på vegne af Andelsboligforeningen Englyst anmodet Bornholms Regionskommune om en vedståelse af eksisterende kommunegaranti i forbindelse med omlægning af foreningens eksisterende lån, pantnr. 2149.8642, lån nr. 2.  Prioritetsstillingen er uændret, men afdragsprofilen for lån nr. 1 er ændret.  

 

Det fremgår af kompetencefordelingsplanen at: ”Ved konvertering af lån hvor der sker væsentlige ændringer i hovedstol og lånetid og det derved øger kom­munens risiko, skal sagen forelægges til politiskbeslutning ved indstilling til ØEPU og beslutning i KB.” 

 

På denne baggrund vurderes det, at denne sag skal forelægges ØEPU og KB.

 

 

Bornholm Regionskommune har stillet en Kommunegaranti for lån nr. 2:

 

2149.8642: Kontantlån opr. Kr. 4.430.000, Rest: kr. 4.308.384 restløbetid 28 år og 3 mdr.

 

 

Lånet respekter lån nr. 1:

 

2149.8642: Flexlån F10K (2%) opr. Kr. 4.840.000, Rest: kr. 3.934.410 restløbetid 19 år.

 

Bornholms Regionskommune anmodes om følgende:

 

3)      Vedståelse af eksisterende kommunegaranti (BILAG 1) vedr. Lån 2149.8642, nr. 2 der overføres til et nyt fastforrentet kontantlån på 0,5%, kr. 4.338.000 med afvikling over 30 år (BILAG 2).

4)      Kommunen godkender/samtykker til at det ny Lån nr. 2 fortsat respekter Lån nr. 1, som omlægges til et nyt fastforrentet kontantlån på 0,5%, kr. 4.186.000 med afvikling over 30 år (BILAG 2).

 

Ved omlægning af ovenstående lån opnås følgende:

  1. Renten ligger fast i hele lånets løbetid, hvilket medfører, at der ingen renterisiko er. Dette er for Lån nr. 1 en ændring i forhold til det tidligere lån. For Lån nr. 2 gælder, at renten fortsat ligger fast – men den er faldet, da det nye lån er taget i ½% obligationer, hvor det gamle var i 2% obligationer. 
  2. Ydelsen falder for Lån nr. 2 fra kr. 268.170/år til kr. 234.133/år (det første år). Dette udgør en årlig besparelse på ca. kr. 34.000. Dog medfører omlægningen samtidig, at ydelsesperioden forlænges med 2 år.

For det foranstillede lån (Lån nr. 1) gælder, at ydelsen falder fra kr. 282.982 /år til kr. 225.876/år (det første år). Dette udgør en årlig besparelse på ca. kr. 57.000. Dog medfører omlægningen, samtidig, at ydelsesperioden forlænges med 8 år.

  1. Administrator har oplyst, at besparelsen der årligt udgør ca. kr. 91.000 i alt primært vil være reserveret til vedligeholdelse på foreningens ejendom, hvilket medfører en bedre sikkerhed for Bornholms Regionskommune.
  2. Såfremt der alene opstår mindre vedligeholdelsesarbejder, vil foreningen kunne benytte besparelsen til at ruste sig økonomisk.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen øgede omkostninger for kommunen i forbindelse med omlægningen. Omlægningen skønnes ikke at medføre forøget risiko for at kommunens garanti kommer til udbetaling.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Bilag 1 - garanti - 6.12.2017 (PDF)

2.
Bilag 2 - lånetilbud 06.12.2019 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Godkendelse af helhedsplan, skema A, garantistillelse og medvirken til kapitaltilførsel for Bo42, Søndergården I, Rønne

03.02.12S55-0022

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

17

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bo42 har udarbejdet en helhedsplan for renovering af boligerne i Bo42´s afd. 38, Søndergården I, med et samlet anlægsbudget på 54,225 mio. kr. Afdelingen er opført i 1977, mens den tilsvarende naboafdeling Søndergården II er opført i 1981. De to afdelinger fungerer i dagligdagen som en samlet bebyggelse. Det er helhedsplanens formål at udbedre byggeskader, fremtidssikre afdelingen energi- og komfortmæssigt og skabe rammer, der tilgodeser afdelingens nuværende beboere samt at gøre boligerne attraktive for fremtidens beboere.

Landsbyggefonden har udtaget projektet som en af de helhedsplanssager, der grundet dets energimærke skal have kommunalt tilsagn senest ved udgangen af 2020.

Kommunalbestyrelsen har ikke tidligere forholdt sig til nærværende sag om Bo42’s helhedsplan for renovering af boligerne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Kommunen godkender den udarbejdede helhedsplan med renoveringsprojektet

b) Kommunen godkender skema A.

c) Kommunen stiller en kommunegaranti for såvel det støttede (regaranti) som ustøttede lån (garanti).

d) Kommunen giver tilsagn om deltagelse i den ansøgte kapitaltilførsel på 100.000 kr., under forudsætning af de andre involverede parters medvirken.

e) Kapitaltilførslen indarbejdes i budgettet for år 2023.

f) Kommunen godkender AB 18 tilføjelser og fravigelser fra Kuben Management af den 16-11-2020

g) Kommunen godkender Bo42’s optagelse af støttet realkreditlån på 17,843 mio. kr. og ustøttet realkreditlån på 28,322 mio. kr.

h) Kommunen tager Landsbyggefondens forudsætning om sammenlægning af Bo42, Søndergården I og Søndergården II til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

 

Sagsfremstilling

Søndergården I er beliggende på adresserne Jungmandsstræde 2-20, Lodsstræde 2-16, Styrmandsstræde 1-23 og 2-28, 3700 Rønne. Med i alt 47 boliger. Afdelingen er opført i 1977, mens den tilsvarende naboafdeling Søndergården II er opført i 1981. De to afdelinger fungerer i dagligdagen som en samlet bebyggelse.

 

Formålet med indsatsen er en fremtidssikring af afdelingen ved gennemførsel af en økonomisk og fysisk helhedsplan.

 

De største aktuelle udfordringer for afdelingen er, at tagbelægningen især i Søndergården I har opbrugt sin levetid og bør skiftes. I Søndergården II udskiftes tagbelægningen delvis. Endvidere er køkkener og badeværelser utidssvarende og nedslidte. Desuden er der i forvejen en høj husleje, som ikke giver plads til en finansiering af et større renoveringsprojekt.

 

Foruden tag-, køkken- og badeværelsesudskiftning, udskiftes også vinduerne i afdelingen til energieffektiv og næsten vedligeholdelsesfri type. Herudover berøres følgende emner:

- VVS-installationer skiftes.

- El-installationer skiftes.

- Tagrum efterisoleres.

- Etablering af mekanisk ventilation.

- Hoveddørene renoveres med nødvendige tætningslister mv.

- Der udføres en detaljeret radonkortlægning af boligerne, og der udføres herefter de nødvendige foranstaltninger for at sikre eventuelle forhøjede værdier af radon.

 

Ud over de fysiske udbedringer af bebyggelsen indeholder helhedsplanen ligeledes tiltag, der skal modernisere og fremtidssikre afdelingen.

Hvis ikke nærværende investering foretages i afdelingen, er der risiko for, at afdelingen på sigt ikke kan matche de krav fremtidige beboere stiller til boligerne.

 

Helhedsplanen indeholder, ud over modernisering af badeværelser og køkkener, også fjernelse af skillevægge mellem køkken og opholdsstue, så der kommer en åben planløsning med gennemlyste rum. Ligesom der etableres øget tilgængelighed i 17 boliger i stueetagen for at sikre et varieret og tidssvarende udbud af boliger på langt sigt.

 

De eksisterende belægninger på de interne boligveje er udført med betonfliser i SF-type, som gennem tiderne har fået større sætninger, lunker, udskridninger mv. I forbindelse med en trafikmæssig ændring af trafik til primært cykler og gående samt mindre mini-crosser og kabinescootere, renoveres den eksisterende belægning. De interne veje ombygges, oprettes og hæves i forbindelse med etablering af forbedret adgang til boligerne, herunder niveaufrie adgange til tilgængelighedsboligerne.

 

Helhedsplanen indeholder også fællesskabs- og tryghedsskabende tiltag for afdelingens udearealer.

 

Det er således helhedsplanens formål at udbedre byggeskader, fremtidssikre afdelingen energi- og komfortmæssigt og skabe rammer, der tilgodeser afdelingens nuværende beboere samt at gøre boligerne attraktive for fremtidens beboere.

Landsbyggefonden har udtaget projektet, som en af de helhedsplanssager, der grundet dets energimærke skal have kommunalt tilsagn senest ved udgangen af 2020.

 

Helhedsplanen med tilhørende skema A grundlag, herunder finansiering og huslejekonsekvenser mv. er præsenteret for organisationsbestyrelsen i Bo42 den 24. november 2020. Helhedsplanen med tilhørende skema A grundlag, herunder finansiering og huslejekonsekvenser godkendes formelt først på det kommende bestyrelsesmøde.

 

Beboergodkendelse

Landsbyggefonden har udbedt sig supplerende tekniske undersøgelser samt yderligere teknisk dokumentation – herunder radonundersøgelser, ventilationsprojekt og grøn screening.

Når det endelige støtteomfang fra LBF og de tekniske undersøgelser er afsluttet, fremlægges helhedsplanen for afdelingsmødet til godkendelse. Det forventes, at der holdes afdelingsmøde i foråret 2021.

 

Det samlede anlægsbudget kan opgøres som følgende:

 

Specifikation                                                     Beløb inkl. moms

Gruppe 1-arbejder (støttede lån)                          Kr. mio. 17,843

Gruppe 2-arbejder (indirekte støttede arbejder)     Kr. mio. 6,000

Gruppe 3-arbejder (ustøttede arbejder)                Kr. mio. 30,382

I alt                                                                Kr. mio. 54,225

 

Det fremgår af Kuben Management (bilag 4), at Landsbyggefonden ved mail af den 11. november 2020 ”Skitse kapitaltilførselssag mv.” har tilkendegivet, at fonden til gruppe 1-arbejder har godkendt støttede lån for samlet 34,400 mio. kr. for Søndergården I og Søndergården II, hvoraf 17,843 mio. kr. er for Søndergården I. Tilsagn om ydelsesstøtten kan først meddeles af fonden, efter kommunen har godkendt skema A.

Kommunegarantien har regaranti for 50 % fra Landsbyggefonden.

 

Til gruppe 2-arbejder (indirekte støttede arbejder) har fonden tilkendegivet en samlet økonomisk ramme på 6,000 mio. kr., som finansieres af tilskud fra Fællespulje i LBF på 0,940 mio. kr., ved Bo42 egen trækningsret i LBF på 0,320 mio. kr., ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 4,240 mio. kr. med 100 % kommunalgaranti samt ved en kapitaltilførsel på 0,500 mio. kr. Kapitaltilførslen fordeles i henhold til en generel fordelingsnøgle mellem realkreditinstitut, Bo42, Landsbyggefonden og Bornholms Regionskommune, hvis andel udgør 0,100 mio. kr. og som gives ved lån.

 

Det ustøttede renoveringsarbejde (gruppe 3-arbejder) udgør 30,382 mio.kr. og finansieres af afdelingens egne henlæggelse på 6,300 mio.kr. samt ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 24,082 mio.kr. med 100 % kommunal garanti.

 

AB18 – Tilføjelser og fravigelser

Da AB18 ikke tager højde for de problemstillinger der er for en almen bygherre, har advokaterne i Kuben Management udarbejdet en række fravigelser, tilføjelser og præciseringer som medtager og beskriver disse forhold, se bilag 5 og bilag 6.

Tilføjelser og fravigelser er tilpasset aftalen mellem Dansk Byggeri og BL – Danmarks Almene Boliger.

 

Begrundelse for at sagen ikke tidligere har været behandlet i KB

Helhedsplanerne vedr. Søndergården I og II har været drøftet på styringsdialogmøderne i 2018 og 2019, men uden en egentlig kommunal stillingtagen. Bornholms Regionskommune har ligeledes deltaget i et møde med Landsbyggefonden den 25/9-2019, og har modtaget alle dokumenter løbende i processen. På mødet den 25/9-2019 bliver sagen prækvalificeret af Landsbyggefonden. Det fremgår af referatet, at Bornholms Regionskommune formelt skal give en tilkendegivelse til Landsbyggefonden iht., at der arbejdes i den rigtige retning.

 

Kommunalbestyrelsen har ikke tidligere givet en tilkendegivelse om sin støtte til, at Bo42 arbejdede videre med en renoveringsstøttesag i Landsbyggefonden med udarbejdelse af endelig helhedsplan.

 

Dette skyldes bl.a. covid-19 situationen og den fremskudte merbevilling fra Folketinget til Landsbyggefonden. Med dette afsæt er der ikke udarbejdet en foreløbig helhedsplan med en endelig helhedsplan.

 

Det skal i øvrigt bemærkes, at det er vigtigt, at sagen behandles og godkendes inden år 2021, da tildelingskriterierne pr. 1. januar 2021 ændres til et fokus på udsatte boligområder (ghettolisten) og afdelinger med dårlige energimærker, som udgangspunkt F og G. De to afdelinger Søndergården I og II er ikke udsatte boligområder, da der er under 1.000 beboere, og energimærkerne er hhv. C og D. En senere godkendelse vil formentlig medføre en udskydelse af projekt i 5-10 år, og vil være afhængig af et nyt politisk forlig med en ny tildeling af midler.

 

Kommunegaranti

I henhold til helhedsplanen og Landsbyggefodens beregninger kan den kommunale garanti opgøres til følgende:

Støttet lån, hovedstol 17,843 mio. kr. – 100 % regaranti med regaranti 50 % fra LBF

Ustøttet realkreditlån, hovedstol 28,322 mio. kr. – op til 100 % kommunal garanti

 

samt

 

kommunens andel af beløb i forbindelse med Kapitaltilførslen, på 0,100 mio. kr., der gives som lån.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1580 af den 17. december 2013 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3, stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v., ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Husleje.

Oplysninger om huslejeniveauet før og efter gennemførelse af helhedsplanen

 

Huslejeniveauet FØR gennemførelse af renoveringsprojektet:

Huslejegennemsnittet for Søndergården I i 2020 udgør 958 kr. pr. m2 pr. år eksklusiv individuelle lejetillæg.

 

Huslejeniveauet EFTER gennemførelse af renoveringsprojektet:

Det gennemsnitlige lejeniveau efter renovering udgør 848 kr. pr. m² pr. år. eksklusiv individuelle lejetillæg.

 

Husleje er uden eventuelle individuelle lejetillæg for tilkøb/råderet.

 

Den gennemsnitlige husleje vil således falde med 110 kr. pr. m² pr. år

 

I forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen genberegnes huslejen under hensyntagen til Landsbyggefondens anvisninger om huslejedifferentiering samt sammenlægningen med Afdeling 39, Søndergården II.

Ændringerne i lejen vil først blive effektueret, når renoveringsstøtteprojektet er gennemført og realkreditlånene er hjemtaget.

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune skal bidrage med en kapitaltilførsel på 0,100 mio. kr. til gennemførelse af helhedsplanen. Det anbefales, at beløbet indarbejdes i budgettet for 2023.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

 1.  Lukket bilag

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag

 7.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Godkendelse af helhedsplan, skema A, garantistillelse og medvirken til kapitaltilførsel for Bo42, Søndergården II, Rønne

03.02.12S55-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

18

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bo42 har udarbejdet en helhedsplan for renovering af boligerne i Bo42´s afd. 39, Søndergården II, med et samlet anlægsbudget på 48,974 mio. kr. Afdelingen er opført i 1981, mens den tilsvarende naboafdeling Søndergården I er opført i 1977. De to afdelinger fungerer i dagligdagen som en samlet bebyggelse. Det er helhedsplanens formål at udbedre byggeskader, fremtidssikre afdelingen energi- og komfortmæssigt og skabe rammer, der tilgodeser afdelingens nuværende beboere samt at gøre boligerne attraktive for fremtidens beboere.

Landsbyggefonden har udtaget projektet som en af de helhedsplanssager, der grundet dets energimærke skal have kommunalt tilsagn senest ved udgangen af 2020.

Kommunalbestyrelsen har ikke tidligere forholdt sig til nærværende sag om Bo42’s helhedsplan for renovering af boligerne.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a) Kommunen godkender den udarbejdede helhedsplan med renoveringsprojektet

b) Kommunen godkender skema A.

c) Kommunen stiller en kommunegaranti for såvel det støttede (regaranti) som ustøttede lån (garanti).

d) Kommunen giver tilsagn om deltagelse i den ansøgte kapitaltilførsel på 100.000 kr., under forudsætning af de andre involverede parters medvirken.

e) Kapitaltilførslen indarbejdes i budgettet for år 2023.

f) Kommunen godkender AB 18 tilføjelser og fravigelser fra Kuben Management af den 16-11-2020

g) Kommunen godkender Bo42’s optagelse af støttet realkreditlån på 16,557 mio. kr. og ustøttet realkreditlån på 23,917 mio. kr.

h) Kommunen tager Landsbyggefondens forudsætning om sammenlægning af Bo42, Søndergården I og Søndergården II til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Søndergården II er beliggende på adresserne Curdtslund 1-41 og Bådmandsstræde 1-26, 3700 Rønne. Med i alt 45 boliger. Afdelingen er opført i 1981, mens den tilsvarende naboafdeling Søndergården I er opført i 1977. De to afdelinger fungerer i dagligdagen som en samlet bebyggelse.

 

Formålet med indsatsen er en fremtidssikring af afdelingen ved gennemførsel af en økonomisk og fysisk helhedsplan.

 

De største aktuelle udfordringer for afdelingen er, at tagbelægningen især i Søndergården I har opbrugt sin levetid og bør skiftes. I Søndergården II udskiftes tagbelægningen delvis. Endvidere er køkkener og badeværelser utidssvarende og nedslidte. Desuden er der i forvejen en høj husleje, som ikke giver plads til en finansiering af et større renoveringsprojekt.

 

Foruden tag-, køkken- og badeværelsesudskiftning, udskiftes også vinduerne i afdelingen til energieffektiv og næsten vedligeholdelsesfri type. Herudover berøres følgende emner:

- VVS-installationer skiftes.

- El-installationer skiftes.

- Tagrum efterisoleres.

- Etablering af mekanisk ventilation.

- Hoveddørene renoveres med nødvendige tætningslister mv.

- Der udføres en detaljeret radonkortlægning af boligerne, og der udføres herefter de nødvendige foranstaltninger for at sikre eventuelle forhøjede værdier af radon.

 

Ud over de fysiske udbedringer af bebyggelsen indeholder helhedsplanen ligeledes tiltag, der skal modernisere og fremtidssikre afdelingen.

Hvis ikke nærværende investering foretages i afdelingen, er der risiko for, at afdelingen på sigt ikke kan matche de krav fremtidige beboere stiller til boligerne.

 

Helhedsplanen indeholder, ud over modernisering af badeværelser og køkkener, også fjernelse af skillevægge mellem køkken og opholdsstue, så der kommer en åben planløsning med gennemlyste rum. Ligesom der etableres øget tilgængelighed i 15 boliger i stueetagen for at sikre et varieret og tidssvarende udbud af boliger på langt sigt.

 

De eksisterende belægninger på de interne boligveje er udført med betonfliser i SF-type, som gennem tiderne har fået større sætninger, lunker, udskridninger mv. I forbindelse med en trafikmæssig ændring af trafik til primært cykler og gående samt mindre mini-crosser og kabinescootere, renoveres den eksisterende belægning. De interne veje ombygges, oprettes og hæves i forbindelse med etablering af forbedret adgang til boligerne, herunder niveaufrie adgange til tilgængelighedsboligerne.

 

Helhedsplanen indeholder også fællesskabs- og tryghedsskabende tiltag for afdelingens udearealer.

 

Det er således helhedsplanens formål at udbedre byggeskader, fremtidssikre afdelingen energi- og komfortmæssigt og skabe rammer, der tilgodeser afdelingens nuværende beboere samt at gøre boligerne attraktive for fremtidens beboere.

Landsbyggefonden har udtaget projektet, som en af de helhedsplanssager, der grundet dets energimærke skal have kommunalt tilsagn senest ved udgangen af 2020.

Helhedsplanen med tilhørende skema A grundlag, herunder finansiering og huslejekonsekvenser mv. er præsenteret for organisationsbestyrelsen i Bo42 den 24. november 2020. Helhedsplanen med tilhørende skema A grundlag, herunder finansiering og huslejekonsekvenser godkendes formelt først på det kommende bestyrelsesmøde.

 

Beboergodkendelse

Landsbyggefonden har udbedt sig supplerende tekniske undersøgelser samt yderligere teknisk dokumentation – herunder radonundersøgelser, ventilationsprojekt og grøn screening.

Når det endelige støtteomfang fra LBF og de tekniske undersøgelser er afsluttet, fremlægges helhedsplanen for afdelingsmødet til godkendelse. Det forventes, at der holdes afdelingsmøde i foråret 2021.

 

Det samlede anlægsbudget kan opgøres som følgende:

 

Specifikation                                                     Beløb inkl. moms

Gruppe 1-arbejder (støttede lån)                          Kr. mio. 16,557

Gruppe 2-arbejder (indirekte støttede arbejder)     Kr. mio. 6,000

Gruppe 3-arbejder (ustøttede arbejder)                Kr. mio. 26,417

I alt                                                                Kr. mio. 48,974

 

Det fremgår af Kuben Management (bilag 4) at Landsbyggefonden ved mail af den 11. november 2020 ”Skitse kapitaltilførselssag mv.” har tilkendegivet, at fonden til gruppe 1-arbejder har godkendt støttede lån for samlet 34,400 mio. kr. for Søndergården I og Søndergården II, hvoraf 16,557 mio. kr. er for Søndergården II. Tilsagn om ydelsesstøtten kan først meddeles af fonden, efter kommunen har godkendt skema A.

Kommunegarantien har regaranti for 50 % fra Landsbyggefonden.

 

Til gruppe 2-arbejder (indirekte støttede arbejder) har fonden tilkendegivet en samlet økonomisk ramme på 6,000 mio. kr., som finansieres af tilskud fra Fællespulje i LBF på 0,900 mio. kr., ved Bo42 egen trækningsret i LBF på 0,300 mio. kr., ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 4,300 mio. kr. med 100 % kommunalgaranti samt ved en kapitaltilførsel på 0,500 mio. kr. Kapitaltilførslen fordeles i henhold til en generel fordelingsnøgle mellem realkreditinstitut, Bo42, Landsbyggefonden og Bornholms Regionskommune, hvis andel udgør 0,100 mio. kr. og som gives ved lån.

 

Det ustøttede renoveringsarbejde (gruppe 3-arbejder) udgør 26,417 mio.kr. og finansieres af afdelingens egne henlæggelse på 6,800 mio.kr. samt ved optagelse af ustøttet realkreditlån på 19,617 mio.kr. med 100 % kommunal garanti.

 

AB18 – Tilføjelser og fravigelser

Da AB18 ikke tager højde for de problemstillinger der er for en almen bygherre, har advokaterne i Kuben Management udarbejdet en række fravigelser, tilføjelser og præciseringer som medtager og beskriver disse forhold, se bilag 5 og bilag 6.

Tilføjelser og fravigelser er tilpasset aftalen mellem Dansk Byggeri og BL – Danmarks Almene Boliger.

 

Begrundelse for at sagen ikke tidligere har været behandlet i KB

Helhedsplanerne vedr. Søndergården I og II har været drøftet på styringsdialogmøderne i 2018 og 2019, men uden en egentlig kommunal stillingtagen. Bornholms Regionskommune har ligeledes deltaget i et møde med Landsbyggefonden den 25/9-2019, og har modtaget alle dokumenter løbende i processen. På mødet den 25/9-2019 bliver sagen prækvalificeret af Landsbyggefonden. Det fremgår af referatet, at Bornholms Regionskommune formelt skal give en tilkendegivelse til Landsbyggefonden iht., at der arbejdes i den rigtige retning.

 

Kommunalbestyrelsen har ikke tidligere givet en tilkendegivelse om sin støtte til, at Bo42 arbejdede videre med en renoveringsstøttesag i Landsbyggefonden med udarbejdelse af endelig helhedsplan.

 

Dette skyldes bl.a. covid-19 situationen og den fremskudte merbevilling fra Folketinget til Landsbyggefonden. Med dette afsæt er der ikke udarbejdet en foreløbig helhedsplan med en endelig helhedsplan.

 

Det skal i øvrigt bemærkes, at det er vigtigt, at sagen behandles og godkendes inden år 2021, da tildelingskriterierne pr. 1. januar 2021 ændres til et fokus på udsatte boligområder (ghettolisten) og afdelinger med dårlige energimærker, som udgangspunkt F og G. De to afdelinger Søndergården I og II er ikke udsatte boligområder, da der er under 1.000 beboere, og energimærkerne er hhv. C og D. En senere godkendelse vil formentlig medføre en udskydelse af projekt i 5-10 år, og vil være afhængig af et nyt politisk forlig med en ny tildeling af midler.

 

Kommunegaranti

I henhold til helhedsplanen og Landsbyggefodens beregninger kan den kommunale garanti opgøres til følgende:

Støttet lån, hovedstol 16,557,843 mio. kr. – 100 % regaranti med regaranti 50 % fra LBF

Ustøttet realkreditlån, hovedstol 23,917 mio. kr. – op til 100 % kommunal garanti

 

samt

 

kommunens andel af beløb i forbindelse med Kapitaltilførslen, på 0,100 mio. kr., der gives som lån.

 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1580 af den 17. december 2013 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3, stk. 2, vil en kommunal garanti ikke få betydning for kommunens samlede låntagning / låneramme, da garanti for lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger m.v., ikke henregnes til kommunal låntagning.

 

Husleje.

Oplysninger om huslejeniveauet før og efter gennemførelse af helhedsplanen

 

Huslejeniveauet FØR gennemførelse af renoveringsprojektet:

Huslejegennemsnittet for Søndergården II pr. 01.01.2021 udgør 805 kr. pr. m2 pr. år eksklusiv individuelle lejetillæg

 

Huslejeniveauet EFTER gennemførelse af renoveringsprojektet:

Det gennemsnitlige lejeniveau efter renovering udgør 848 kr. pr. m² pr. år. eksklusiv individuelle lejetillæg.

 

Husleje er uden eventuelle individuelle lejetillæg for tilkøb/råderet.

 

Den gennemsnitlige husleje vil således stige med 43 kr. pr. m² pr. år

 

I forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen genberegnes huslejen under hensyntagen til Landsbyggefondens anvisninger om huslejedifferentiering samt sammenlægningen med Afdeling 38, Søndergården I.

Ændringerne i lejen vil først blive effektueret, når renoveringsstøtteprojektet er gennemført og realkreditlånene er hjemtaget.

Økonomiske konsekvenser

Bornholms Regionskommune skal bidrage med en kapitaltilførsel på 0,100 mio. kr. til gennemførelse af helhedsplanen. Det anbefales, at beløbet indarbejdes i budgettet for 2023.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

 1.  Lukket bilag

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag

 5.  Lukket bilag

 6.  Lukket bilag

 7.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Anlægsbevilling til salg af landbrugsjord beliggende ved Bukkevejen 2V, Aakirkeby

82.02.00G10-0375

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

19

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 23. januar 2019 af afholde offentligt udbud over syv beskrevne arealer uden mindstepris.

Arealerne ved Bukkevejen 2V i Aakirkeby er solgt administrativt til overtagelse den 1. januar 2021.

Der skal nu afgives anlægsbevilling til salget.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller,

a) at der gives en anlægsbevilling på netto –20.250 kr. til salg af landbrugsjord, matr.nr. 243e, 243h, del af 243b, del af 64ae, del af 224b, Aakirkeby markjorder, beliggende ved Bukkevejen 2V, Aakirkeby,

b) at der afsættes rådighedsbeløb på netto -20.250 kr. i 2021, som tilgår Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af landbrugsjord, og

c) at anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte ved vedtagelsen af budget 2017 at sælge landbrugsjord for samlet 2,5 mio. kr. i årene 2018 – 2019.

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede den 23. januar 2019 at afholde offentligt udbud over syv beskrevne arealer uden mindstepris.

 

Bornholms Regionskommune har modtaget et købstilbud på matr.nr. 243e, 243h, del af 243b, del af 64ae og del af 224b, Aakirkeby markjorder, beliggende ved Bukkevejen 2V, Aakirkeby til en pris på 2,75 kr. pr. m² minus de arealer som fragår til offentlig vej og rasteplads. Arealerne er solgt administrativt til overtagelse den 1. januar 2021.

 

En del af matr.nr. 243b har været stenbrud og efterfølgende losseplads, som sidst i 1970´erne blev dækket med jord og opdyrket som almindelig mark. Den nordøstlige del af stenbruddet blev efter jordpåfyldning brugt som jorddepot af Aakirkeby Kommune indtil 1990´erne. Dette areal er i dag omkranset af et levende hegn og bruges som resteplads ved cykelrute 21. Dette areal beholdes derfor af kommunen som rasteplads.

 

Bukkevejen i Aakirkeby ligger på dele af matriklerne 243b, 64ae og 224b Aakirkeby markjorder, og vil blive udskilt som offentlig vejmatrikel i forbindelse med salget.


Forpagteren har vederlagsfrit dyrket arealet siden november 1983. I forpagtningsaftalen står der, at vedkommende vil blive tilbudt arealet til erhvervelse efter nærmere aftale. Grundet denne aftale har arealet ikke været udbudt, det er solgt administrativt til overtagelse den 1. januar 2021.

De omfattende arealer som indgår i salget fremgår af nedstående tabel.

 

Matrikel nr.

Areal i m²

Bemærkninger

243e, Aakirkeby markjorder

1.110

Hele arealet sælges

243h, Aakirkeby markjorder

20

Hele arealet sælges

Del af 243b, Aakirkeby markjorder

ca. 8.600

Del fragår til offentlig vej og rasteplads

Del af 64ae, Aakirkeby markjorder

1.532

Del fragår til offentlig vej

Del af 224b, Aakirkeby markjorder

350

Del fragår til offentlig vej

I alt

ca. 11.612

 

 

Der er samlet solgt 11.000 m² til en pris på 2,75 kr. pr. m², svarende til en salgsindtægt på 30.250 kr.

 

Der skal nu afgives anlægsbevilling til salget.

Økonomiske konsekvenser

Salg af matr.nr. 243e, 243h, del af 243b, del af 64ae, del af 224b, Aakirkeby markjorder beliggende ved Bukkevejen 2V, Aakirkeby:

Salgspris, jordværdi                                           -30.250 kr.

Omkostninger til landinspektør, anslået                   20.000 kr.

Bidrag til omkostninger*                                     -10.000 kr.

 

Nettoprovenu                                                    -20.250 kr.

 

*Det er aftalt, at køber betaler 10.000 kr. til delvis dækning af omkostningerne i forbindelse med salget.

Nettoprovenuet på -20.250 kr. indgår i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets pulje til salg af landbrugsjord.

 

Der er solgt seks af de syv arealer.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Mountainbikespor i Vestermarie Plantage – forhøjelse af udlæg

04.10.10P20-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

20

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. juni 2020 et udlæg på op til 200.000 kr. til mellemfinansiering af projektet Mountainbikespor i Vestermarie Plantage.

Projektet er i sin afsluttende fase, men mangler likviditet for at kunne færdiggøre projektet.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

a) nuværende udlæg forhøjes med 200.000 kr. til 400.000 kr. til foreningen Trail Builders Bornholm som mellemfinansiering af projekt Mountainbikespor i Vestermarie Plantage.

b) udlægget tilbagebetales, når tilskuddene udbetales fra fondene.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

Morten Riis kan ikke medvirke.

 

Sagsfremstilling

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget godkendte den 11. september 2019 et orienteringspunkt omkring det videre arbejde med outdoor-indsatsen på Bornholm. I dette punkt blev der bl.a. nævnt, at der var indledende dialog mellem Trail Builders Bornholm og BRK om et mountainbikespor i Vestermarie Plantage.

 

Foreningen Trail Builders Bornholm har søgt og delvist fået bevilget tilskud til at videreføre de mountainbikespor, der er etableret i Almindingen omkring Rytterknægten.

De nye spor ligger i Vestermarie Plantage, som Bornholms Regionskommune ejer. Der er indgået aftale (Bilag 1) mellem foreningen og BRK (Center for Ejendomme og Drift) omkring etablering og brug af et område af plantagen. Aftalen angiver, at anlægget ejes af BRK, men at det løbende tilsyn og vedligeholdelse af sporerne varetages og afholdes af Trail Builders Bornholm.

Projektet (bilag 2) går ud på at etablere spor på ca. 20 km. Der er indgået aftale med uddannede sporbyggere for at sikre, at sporerne bliver anlagt korrekt for at beskytte den omkring liggende natur samt at sikre så høj sikkerhed som muligt for mountainbikerne. Dertil indgår 20-25 frivillige i projektet med at anlægge spor og efterfølgende vedligeholde disse.

Da det ikke er muligt for foreningen at få tilskuddene udbetalt før projektet er fuldført, godkendte kommunalbestyrelsen den 25. juni 2020 et udlæg på op til 200.000 kr. i perioden maj 2020 – marts 2021. Størrelsen på det oprindelige udlæg var sat ud fra en forventning om at modtage aconto tilskud fra LAG Bornholm. Dette har imidlertid vist sig ikke at være muligt, hvorfor der nu er behov for et udlæg på op til 400.000 kr. for at afslutte projektet.

 

Projektet har følgende økonomi:

 

Udgifter

 Budget

Lønudgifter sporbyggere

       495.000

Leje af maskiner

          84.000

Materialer

          60.000

Transport

          60.000

Udgifter i alt

       699.000

Tilskud

 Tilsagn

Destination Bornholm

          62.500

Friluftsrådet

       250.000

LAG Bornholm

       200.000

Sparekassen Bornholms Fond

       100.000

Wonderpuljen

43.000

Tilskud i alt

       643.000

Manglende finansiering

       56.000

 

Det har desværre ikke lykkes for Trail Builders Bornholm at finde tilstrækkeligt fondstilskud endnu og foreningen mangler 56.000 kr. for at have projektet fuldt finansieret. Idet projektet er nært ved at være færdigt, vurderes det vanskeligt at opnå tilsagn for det fulde projekt.

 

Der er indgået en skriftlig aftale med Trail Builders Bornholm omkring vilkår for udlægget (bilag 3). Denne aftale vil blive opdateret.

 

Økonomiske konsekvenser

Foreningen Trail Builders Bornholm søger om forhøjelse af udlæg fra 200.000 kr. til 400.000 kr. i perioden juni 2020 – marts 2021.

 

Der er oprettet transport (sikkerhed) i et tilsagn på 100.000 kr. Det vurderes ikke muligt at få transport i øvrige tilsagn, da mange fonde ikke accepterer transport af deres tilsagn.

Risikoen for BRK vurderes som høj, da foreningen ikke har noget økonomisk råderum til at kunne tilbagebetale udlægget, såfremt tilsagnene ikke bliver udbetalt fuldt ud. Specielt den manglende finansiering på 56.000 kr. vurderes som en reel risiko, da projektet bliver færdigt og afrapporteret i indeværende måned.

I tilfælde af, at foreningen ikke kan tilbagebetale udlægget, bliver der rejst en sag om restfinansiering af det manglende udlæg. En evt. restfinansiering indstilles finansieret af erhvervsfremmemidlerne (Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan), jf. beslutningen i kommunalbestyrelsen den 25. juni 2020.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

1.
Bilag 1 - Partnerskabsaftale vedr. MTB-sporet i Vestermarie Plantage - Kopi (PDF)

2.
Bilag 2 - Projektbeskrivelse - Mountainbikespor i Vestermarie plantage (PDF)

3.
Bilag 3 - Aftale om udlæg (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Distriktsgrænser på skoleområdet

17.01.00Ø00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

21

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2020 at sende en ændring af distriktsgrænserne på skoleområdet i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler i forbindelse med behandlingen af tildelingsmodellen på området. Ændringen af distriktsgrænserne har nu været i høring i skolebestyrelserne, og kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om de fremtidige distriktsgrænser.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen beslutter at ændre distriktsgrænserne på skoleområdet, så områderne Gudhjem og Østerlars overgår til Kongeskærskolens distrikt

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 26. november 2020:

Punktet sendes tilbage til Børne- og Skoleudvalget til fornyet behandling.

 

Børne- og Skoleudvalget den 15. december 2020: Børne- og Skoleudvalget den 15. december 2020:
Børne- og Skoleudvalget anbefaler servicedirektørens indstilling med følgende tilføjelse:
De nuværende elever på Hans Rømer Skolen, der berøres af de i punktet nævnte ændringer af skoledistrikterne, tilbydes fortsat gratis befordring til Hans Rømer Skolen – også med skolebus.

Det samme gælder søskende. For indskrivning januar 2021 og januar 2022.

 

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2020 at godkende en justering af tildelingsmodellen på skoleområdet og at sende en ændring af distriktsgrænserne på skoleområdet i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler. Distriktsændringen indebærer, at områderne Gudhjem og Østerlars flyttes fra Hans Rømer Skolens distrikt til Kongeskærskolens distrikt. En ændring af skoledistrikter vurderes ikke at have nogen umiddelbar økonomisk betydning for det samlede skolevæsen på Bornholm, men kan vise sig at få en betydning for klassestørrelser på henholdsvis Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen, og dermed for disse skolers økonomi.

 

I lyset af Børne- og Skoleudvalgets målsætning om at gøre folkeskolen til det naturlige førstevalg og øge elevtilgangen, anbefales en ændring af distriktsgrænserne. Det forventes, at folkeskolen vil opleve en øget tilgang af elever på Kongeskærskolen, når Gudhjem og Østerlars inkluderes i skolens distrikt. Administrationen vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre denne indstilling.

 

Til trods for, at det ikke umiddelbart vurderes, at have betydning for det samlede skolevæsens økonomi, vurderes det, at Kongeskærskolens økonomi kan blive udfordret af flere små klasser. Under forudsætning af at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at der skal kompenseres ved en gennemsnitlig klassestørrelse på 21 elever, vil den nedsatte pulje muligvis kunne afhjælpe denne udfordring på såvel Kongeskærskolen som Hans Rømer Skolen, hvis skolernes gennemsnitlige elevtal er færre end 21 elever pr. klasse. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at anvende puljen til et andet formål, og dermed ikke kompensere folkeskolerne ved små klasser, vil skolerne skulle løse potentielle, økonomiske udfordringer indenfor egen ramme.

 

En ændring af distriktsgrænserne bør derfor ses i tæt sammenhæng med udmøntningen af den pulje på 1,5 mio. kr. til folkeskolerne, som kommunalbestyrelsen nedsatte i forbindelse med budgetforliget for budget 2021.

 

 

Fordeling af elever

Der er en politisk målsætning om øget elevtal i folkeskolen, og en ændret distriktsgrænse kan være et element i en sådan målsætning. Det fremtidige elevtal på såvel Hans Rømer Skolen som Kongeskærskolen efter en distriktsændring vil afhænge af flere parametre, som dog også i dag er udslagsgivende i forhold til antallet af klasser:

1.    Udviklingen i forhold til til-/fraflytning i de to skolers distrikter

2.    Familiernes skolevalg

 

Såfremt befolkningsudviklingen udvikler sig som forventet i kommunens demografifremskriv-ning, og såfremt det eksisterende mønster for skolevalg fortsætter, så vil det resultere i nedenstående elevtal for de kommende børnehaveklasser på de to skoler:

 

Tabel 1

Antal elever i børnehaveklassen på

Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen ved distriktsændring

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

Hans Rømer Skolen

33

28

29

30

32

31

31

31

Kongeskærskolen

26

26

24

26

29

27

28

28

 

Som det fremgår af ovenstående oversigt vil begge skoler skulle oprette 1-2 børnehaveklasser, hvor selv mindre forrykninger vil påvirke antallet af klasser. Kongeskærskolen vil således typisk oprette 1 klasse og Hans Rømer Skolen typisk skulle oprette 2 klasser. Denne fordeling er meget lig det hidtidige mønster på Hans Rømer Skolen, mens det skaber ændringer for Kongeskærskolen, der konsekvent har oprettet 1 børnehaveklasse om året. Herunder ses den elevmæssige fordeling uden en ændring i distriktsgrænserne:

 

Tabel 2

Antal elever i børnehaveklassen på

Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen uden distriktsændring

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

Hans Rømer Skolen

36

33

32

33

36

34

35

35

Kongeskærskolen

23

23

21

23

25

24

24

24

 

Såfremt ændringen af distriktsgrænserne bevirker, at der i Gudhjem og Østerlars ses en stigning i tendensen til at vælge lokal folkeskole, eksempelvis blot 5 elever årligt, vil denne ændring indebære oprettelsen af en ekstra klasserække på Kongeskærskolen, hvilket vil medføre yderligere udgifter for skolen.

Søskende til elever, der i dag går på Hans Rømer Skolen, og som ønskes indskrevet på Hans Rømer Skolen, vil fortsat kunne indskrives her grundet det frie skolevalg i Bornholms Regionskommune. Hvis det gennemsnitlige elevtal i klassen er mindre end 28, indskrives elever fra andre distrikter jævnfør styrelsesvedtægten for skoleområdet, der angiver, at søskende til elever på skolen går forud for andre elever uden for distriktet. Såfremt der er 28 elever i en klasse, og optaget dermed udløser oprettelsen af en ekstra klasse, er skolen ikke forpligtet til at optage disse elever.

 

Disse søskende til nuværende elever på Hans Rømer Skolen vil ligeledes kunne få fri befordring til skole jf. de gældende afstandskriterier, såfremt der ikke træffes politisk beslutning om at ændre på den frie befordring for alle elever i folkeskolen.

 

 

Konsekvenser for skolebuskørsel

Administrationen har haft dialog med BAT vedrørende konsekvenser for trafikselskaber ved ændring af Kongeskærskolens distrikt. En ændring af distriktsgrænserne som foreslået vil ifølge BAT kun bevirke ganske få tilpasninger i kørslen jf. folkeskolelovens §26, således at ændringen stort set forventes at være omkostningsneutral. En ny køreplan for BAT’s regionalruter er p.t. under udarbejdelse, hvilket gør det muligt, at tilrette de relevante bus- og skolebusruter til Kongeskærskolens ringetider.

 

Udgift til skoleårskort vil formentlig være uændret, idet der er tre zoner fra Østerlars/Gudhjem til både Allinge og Aakirkeby.

 

De skolelever på Hans Rømer Skolen, der bor i Gudhjem og Østerlars, og som derfor i dag har Hans Rømer Skolen som distriktsskole, får bevilget befordring til distriktsskolen i overensstemmelse med gældende lovgivning (BEK nr. 688 af 20. juni 2014). I Bornholms Regionskommune ydes ligeledes transport til elever, der går på en anden skole end distriktsskolen. Ovenstående forhold vil bevirke, at disse elever vil kunne få befordring til Hans Rømer Skolen, selvom de hører til Kongeskærskolens distrikt jf. de gældende afstandskriterier, medmindre der politisk træffes beslutning om at fravige fri befordring i forbindelse med frit skolevalg.

 

De elever, der fortsætter skolegangen på Hans Rømer Skolen, hvis distriktsgrænserne ændres, vil derfor skulle benytte sig af den regionale busrute til Aakirkeby.

 

 

Høring                              

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2020 at sende en ændring af distriktsgrænserne i høring i skolebestyrelserne på de bornholmske folkeskoler. Ændringen omhandler en justering af distrikterne Kongeskær og Hans Rømer, således at Gudhjem og Østerlars fremadrettet vil høre til distrikt Kongeskær.

Der var ved høringsfristens udløb den 19. oktober indkommet høringssvar fra fem skoler. Efterfølgende er der indkommet ét høringssvar, og skolebestyrelserne på Paradisbakkeskolen, Åvangsskolen eller Ungdomsskolen har ingen kommentarer til den foreslåede ændring.

 

Skole

Høringsvar

Hans Rømer Skolen

Skolebestyrelsen på Hans Rømer Skolen påpeger den eksisterende trafikale udfordring for elever i Hans Rømer Skolens distrikt, og er bekymrede for, at en ændring af distriktsgrænserne blot forrykker problematikken til en anden gruppe børn. Med de foreslåede distriktsgrænser oprettes endnu en skole med potentielt halvandet spor, som kan være svær at drive som en økonomisk bæredygtig skole. Endvidere bemærker skolebestyrelsen, at halve spor eller årgange på skiftevis 1 og 2 spor giver store planlægningsmæssige udfordringer, da det besværliggør kontinuiteten i personalesammensætningen på årgangene, og kan gøre det svært at fastholde personalet.

Heldagsskolen

Skolebestyrelsen på Heldagsskolen tager en ændring af distriktsgrænser til efterretning, og bemærker, at en ændring af distriktsgrænser kan påvirke det lokale idrætsliv.

Kildebakken

Skolebestyrelsen på Kildebakken håber, at der har været indledende forældreinddragelse i forbindelse med forslaget om ændring af distriktsgrænser.

Kongeskærskolen

Skolebestyrelsen på Kongeskærskolen ser positivt på en udvidelse af Kongeskærskolens distrikt med området Østerlars-Gudhjem, og ser frem til en mulighed for at få øget elevtal og at være et attraktivt folkeskoletilbud for familierne i Østerlars og Gudhjem. Skolebestyrelsen gør ligeledes opmærksom på, at en stigning i elevtallet kan medføre at skolen får flere klassedelinger til små klasser i de kommende år, hvilket kan medføre en økonomisk belastning med nuværende tildelingsmodel og kan medføre udfordringer med plads/kapacitet. Skolebestyrelsen påpeger ligeledes, at Kongeskærskolens meget høje indskrivningsprocent, jf. målene for Fælles Folkeskole Bornholm, vil blive påvirket af, at der kommer en friskole ind i distriktet.

Paradisbakkeskolen

Skolebestyrelsen på Paradisbakkeskolen har ingen kommentarer.

Svartingedal Skole

Skolebestyrelsen på Svartingedal Skole hilser en ændring af distriktsgrænserne velkommen.

Søndermarksskolen

Skolebestyrelsen på Søndermarksskolen bemærker, at der med den foreslåede ændring på sigt vil ske en ændring i elevtallet på henholdsvis Kongeskærskolen og Hans Rømer Skolen. Det er derfor vigtigt at klassestørrelser på alle skoler giver både gode betingelser for læring for eleverne, men også en økonomi, der er bæredygtig for skolen og dermed giver mulighed for at drive og udvikle på den enkelte skole. Skolebestyrelsen påpeger ligeledes, at det er vigtigt at man i de ændringer der laves på skoleområdet, holder sig for øje at vi ønsker at tiltrække elever til den Bornholmske folkeskole.

Ungdomsskolen

Skolebestyrelsen på Ungdomsskolen har ingen kommentarer.

Åvangsskolen

Skolebestyrelsen på Åvangssskolen har ingen kommentarer.

 

De indkomne høringssvar påpeger sandsynligheden for at ændringen vil medføre en økonomisk belastning for Kongeskæreskolen, der vurderes at komme til at stå i samme situation, som Hans Rømer Skolen, hvor der enten etableres én klasse med mange elever, eller to klasser med færre elever. Denne situation udfordrer Hans Rømer Skolens økonomi og sammenhængskræft på tværs af årgange, ligesom det også har betydning for skolens økonomiske råderum. Skolebestyrelserne er bekymrede for, at det samme kan ske på Kongeskærskolen.

På Bornholm er det politisk besluttet, at alle elever på øen kan benytte sig af frit skolevalg, og dermed ikke er bundet til distriktsskolen. Administrationen forventer dog, at Kongeskærskolen vil opleve en øget tilgang af elever, når Gudhjem og Østerlars inkluderes i Kongeskærskolens distrikt, hvilket er i overensstemmelse med de politiske målsætninger.

 

Økonomiske konsekvenser

En ændring af distriktsgrænserne vil, med den aktuelt gældende tildelingsmodel, ikke ændre væsentligt på den samlede, kommunale økonomi på skoleområdet. Ændringen vil dog betyde, at Kongeskærskolen kan blive økonomisk belastet af mange små klasser, hvis der sker en ændring i søgemønsteret i Gudhjem og Østerlars, så folkeskolen i højere grad vælges til.

 

Under forudsætning af at kommunalbestyrelsen beslutter en ændret tildelingsmodel med en pulje til kompensation til skoler med klasser, der gennemsnitligt er mindre end 21 elever, vil Kongeskærskolen stadigt kunne blive lidt økonomisk svækket af enkelte årgange med små klasser, men grundet puljen ikke opleve en systematisk, økonomisk belastning. Den samlede, kommunale økonomi vil få en ekstraudgift, hvis der systematisk kommer meget små klasser på både Kongeskærskolen og Hans Rømer Skolen.

 

I det følgende tages udgangspunkt i de nuværende klasser på Kongeskærskolen og Hans Rømer Skole samt prognosetallenene for børnehaveklasserne beskrevet i tabel 1 og 2. Alle årgange er fremskrevet uden ændringer.

 

Der er lavet 3 scenarier for, hvordan trækket fra de to skoler vil blive, såfremt der etableres en pulje, der kompenserer for gennemsnitligt færre end 21 elever: 1) uændrede distriktsgrænser, 2) ændrede distriktsgrænser og 3) ændrede distriktsgrænser suppleret af en lille vækst på 5 elever årligt til Kongeskærskolen fra det nye distriktsområde. Disse scenarier er illustreret i grafen nedenfor.

 

Ved et uændret elevtal og ændrede distrikter vil der være en lille gevinst ved at en enkelt årgang på Hans Rømer skolen kommer ned på præcis 28 elever ifølge prognosen. Der tages dog forbehold for prognosens usikkerhed. Ved ændrede distrikter og en lille vækst i elevtallet vil mange mindre årgange på Kongeskær skabe en voksende udgift.

 

Det er her forudsat at kommunalbestyrelsen følger hidtidig praksis, at alle børn der ønskes optaget på en skole bliver optaget, også elever fra andre distrikter, så der i stedet for én stor klasse, vil blive etableret to små klasser på den pågældende årgang.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen den 26. november 2020

Pr. 3. november 2020 gik 23 elever fra Gudhjem og Østerlars på Hans Rømer Skolen, som alle har ret til fri befordring ifølge de gældende regler i Bornholms Regionskommune. Vurderingen er at ca. halvdelen af eleverne benytter sig af dette i dagligdagen. Hvis det politisk besluttes at fjerne den frie befordring i forbindelse med frit skolevalg, så vil de elever, der bor i de berørte distrikter og som fortsætter skolegangen på Hans Rømer Skolen, selv skulle betale for transporten til skole. Hvis den frie befordring bevares, spiller det ingen rolle. Hvis distriktsgrænserne ændres, så vil der ikke længere være skolebuskørsel fra Gudhjem og Østerlars, og disse elever vil derfor skulle benytte sig af den regionale busrute, da skolebuskørsel er koncentreret omkring distriktsskolen. I fald der ændres på distrikterne vil der derfor (hvis den hidtidige praksis følges) ikke kunne garanteres skolebus mellem Gudhjem og Aakirkeby, men eleverne vil kunne benytte den regionale busrute, som (i al fald pt) er lagt, så eleverne kan nå i skole til kl. 8.00 i Aakirkeby. BAT har endvidere meddelt, at BAT i et vist omfang har mulighed for at justere planerne, så det rimer på behov fra skolerne.

 

 

Supplerende sagsfremstilling til BSU den 15. december 2020

Ved en distriktsændring vil Folkeskolelovens § 26 træde i kraft. Heri er defineret, at elever, der går i skole på en anden skole end distriktsskolen, ikke har krav på befordring. Kommunalbestyrelsen besluttede imidlertid i november 2016, at der ydes fri befordring til de elever, der har benyttet sig af frit skolevalg, og som opfylder de gældende afstandskriterier jf. folkeskolelovens § 26. Beslutningen gør det muligt for elever udenfor distriktet at benytte sig af den kollektive trafik i forbindelse med transport til og fra skole. Det betyder, at elever, der bor i Gudhjem og Østerlars og går på Hans Rømer Skolen, kan benytte enten skolebus eller kollektiv transport til og fra skole på lige fod med andre elever, der går i skole på en anden skole end distriktsskolen. Den eksisterende skolebusrute forbliver dog, ifølge BAT, i drift i en længere periode efter en eventuel distriktsændring.

 

Med de gældende distriktsgrænser vil alle elever, der er bosiddende i Østerlars og Gudhjem-områderne og går på Hans Rømer Skolen i Aakirkeby, være berettiget til fri befordring jf. folkeskolelovens § 26, idet alle elever opfylder de gældende afstandskriterier på de respektive klassetrin. Det samme gælder elever, der bor i de nævnte områder, og som går i skole på Kongeskærskolen. Ifølge Hans Rømer Skolen har i alt 31 børn fra Gudhjem og Østerlars i 0. til 9. klasse fået udstedt skolebuskort, og kan derfor benytte sig af enten skolebussen eller anden kollektiv trafik i forbindelse med skolegangen.

 

I den supplerende sagsfremstilling til kommunalbestyrelsen den 26. november 2020 er opgivet 23 elever fra de pågældende områder pr. 3. november, som fremgik af en genereret kortoversigt. Efterfølgende blev dette yderligere kvalitetssikret og sammenholdt med lokalkendskabet fra Hans Rømer Skolen, og det viste sig, at søskende kun viste sig som én kortoplysning. Skolens personkendskab betød, at det korrekte tal på 31 elever fremkom.

 

Det har ikke været muligt at få et præcist billede af, hvor mange af de elever, der bor i de nævnte områder, der dagligt benytter sig af muligheden for skolebuskørsel til og fra Hans Rømer Skolen. Der er i uge 48 foretaget trafikoptælling, men resultaterne af denne foreligger først medio januar 2021. Ofte er der dog flere elever, der benytter sig af skolebustransport på vej hjem, da en del køres i skole af forældrene. Det må dog forventes, at størstedelen af de elever, der har fået udstedt skolebuskort jævnligt anvender skolebustransport til og/ eller fra Hans Rømer Skolen.

 

 

Befordring

BAT blev bekendt med muligheden for en eventuel ændring af Kongeskærskolens distrikt samtidig med, at BAT var ved at tilrettelægge ny køreplan, gældende fra 31. januar 2021. Det var derfor muligt at tilpasse den regionale rute, der kører på strækningen Østerlars-Gudhjem-Allinge og omvendt til skolens ringetider. Dette muliggør skolebuskørsel til Kongeskærskolen fra Østerlars og Gudhjem i forbindelse med en eventuel distriktsændring, idet der kører en skolebus til Aakirkeby, som samler alle børn op – uanset skole. De børn fra Østerlars- og Gudhjemområdet, der skal til Allinge, bliver sat af ved regionalruternes stoppesteder og skal videre med regionalrute til Allinge.

 

Kørsel fra områderne Østerlars og Gudhjem til Hans Rømer Skolen er ligeledes planlagt for de elever, der går på Hans Rømer Skolen, og som ønsker at fortsætte skolegangen der. Der vil dermed ikke umiddelbart ske ændringer i skolebuskørslen til og fra Hans Rømer Skole, hvis kommunalbestyrelsen beslutter en distriktsændring.

 

Der vil fortsat være tilpasset skolebuskørsel til Hans Rømer Skolen efter en eventuel distriktsændring, idet tilpasningen kun har betydet en omlægning af en eksisterende rute og ikke en oprettelse af yderligere busrute. Det er BATs opfattelse, at den ønskede distriktsændring på nuværende tidspunkt vil være udgiftsneutral, hvad angår skolebuskørslen. I vid udstrækning forsøger BAT at planlægge skolebusruter, så de tilpasses elevernes bopæl, hvilket bevirker potentielle omlægninger af eksisterende ruter. Skolebusruter justeres således også årligt i foråret forud for skolestart for at imødekomme de kommende 0. klassers transportbehov.

 

Da det ikke kan garanteres, at der altid vil være skolebuskørsel fra Østerlars og Gudhjem tilpasset Hans Rømer Skolens ringetider, kan forældre med børn på Hans Rømer Skolen og søskende, der skal begynde i 0. klasse til august 2021 komme i dilemma i forhold til den transportmæssige servicering af de kommende 0. klasser med søskende på Hans Rømer Skolen. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at ændre distriktsgrænserne vil forældre til kommende 0. klasseelever i de pågældende områder blive orienteret om dette i forbindelse med indskrivningen.

BAT tilrettelægger dog ruter fleksibelt af hensyn til deres brugeres behov, og vil fremadrettet også forsøge at tilpasse fr at sikre den mest optimale transportløsning for deres brugere.

 

Juridisk service vurderer, at ovenstående justering af busplanen ikke indebærer en præcedensskabende effekt, da der ikke er tale om en særordning for elever udenfor distriktet.

 

Økonomiske konsekvenser

Se sagsfremstilling.

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

1.
Samlede høringssvar (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Fremtiden for Svaneke Børnehus og Mælkebøtten

27.18.12A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

03-11-2020

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

18-11-2020

20

 

Børne- og Skoleudvalget

01-12-2020

5

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

22

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé                             

I løbet af udarbejdelsen af de tre scenarier for Mælkebøtten, har Svaneke Friskole fremsendt forslag til ny aftale for Svaneke Børnehus’ lejemål. Dermed hænger fremtiden for Svaneke Børnehus og Mælkebøtten sammen; skal Svaneke Børnehus forblive i nuværende lokaler tæt på Svaneke Friskole og Mælkebøtten flyttes til enten Kildebakken eller andet børnehus, eller skal Svaneke Børnehus fusioneres med Mælkebøtten på Mælkebøttens matrikel.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Svaneke Børnehus flytter ud af de nuværende lokaler og fusioneres med Mælkebøtten (scenarie 3).

 

Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2020:

Børne- og Skoleudvalget kan ikke anbefale indstillingen, idet udvalget afventer dialog med forældrene i Svaneke Børnehus. Udvalget ønsker desuden flere faktorer belyst, herunder mulighed for at tilbagekøbe Svaneke Børnehus samt frasalg af det gamle hovedhus i Mælkebøtten.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 18. november 2020:

Tages af dagsordenen og sendes tilbage til Børn- og Skoleudvalget behandling.

 

 

Servicedirektøren indstiller, at

 

·         Scenarie 3 sendes i høring hos Handicaprådet og Dagtilbudsbestyrelsen.

 

Børne- og Skoleudvalget den 1. december 2020:
Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.

Leif Olsen kan ikke medvirke, da mulighederne for en kvalificeret indsats på specialområdet bliver stærkt forringet ved det foreliggende forslag.

Leif Olsen anbefaler i stedet, at Mælkebøtten som en enhed flyttes til Kildebakkeskolen og integreres i denne, mens Svaneke Børnehus flyttes til Mælkebøttens nuværende matrikel.

 

Sagsfremstilling

Siden budgetaftalen for 2020 har Center for Børn og Familie udarbejdet scenarier for en bæredygtig løsning for Mælkebøtten, og d. 25. juni 2020 besluttede Kommunalbestyrelsen, at scenarie 2 (Mælkebøtten til Kildebakken), scenarie 3 (Svaneke Børnehus til Mælkebøtten) og scenarie 4 (Mælkebøtten til anden børnehaven) skulle beskrives i dybden.

Desuden skulle der udarbejdes en inddragende proces, som sikrer den kvalificerede beskrivelse af de valgte scenarier. Den inddragende proces er allerede taget til efterretning og er derfor ikke beskrevet yderligere i denne sagsfremstilling, men kan ses her.

 

I løbet af udarbejdelsen af scenarierne for Mælkebøtten blev BRK orienteret af Svaneke Friskole om, at friskolen ikke længere må udleje de lokaler, som Svaneke Børnehus lejer (se bilag 1). Da vilkårene for valg af scenarie for Mælkebøttens fremtid dermed er ændrede, blev det af BSU, NMU, ØEPU og KB besluttet at afvente en nærmere dialog med Svaneke Friskole.

Med udsigten til at Svaneke Børnehus ikke kan være i lokalerne ved Svaneke Friskole på de nuværende vilkår, er det nødvendigt at tage stilling til, hvilken fremtid der ønskes for Svaneke Børnehus: Enten skal der findes en løsning, så børnehuset kan blive i de nuværende lokaler, eller også skal børnehuset flyttes til anden matrikel.

 

Løsningsforslag fra Svaneke Friskole

Svaneke Friskole fremsendte d. 26. august 2020 et løsningsforslag til BRK (se bilag 2). Overordnet ser forslaget sådan ud:

Det skal bemærkes, at da bygningen endnu ikke er solgt til ny ejer, er der risiko for, at den nye ejer kan ændre på lejebetingelserne frem mod fremlæggelse af lejekontrakten.

 

Den nye bestyrelse for Svaneke Friskole bakker fortsat op om de opstillede forslag vedr. Svaneke Børnehus’ fremtid (se bilag 3):

a)    Svaneke Friskole sælger areal til investor, som derefter lejer faciliteter ud til henholdsvis skole (SFO og klub) samt Børnehuset

b)    Børnehuset flyttes til Mælkebøtten

 

Bestyrelsen på Svaneke Friskole oplyser endvidere, at såfremt kommunen og børnehuset ikke ønsker at blive i de nuværende lokaler, kan de allerede på nuværende tidspunkt benyttes til et bedre SFO og klub tilbud. Svaneke Friskole ønsker således ikke at tage stilling til, hvilken løsning de anser for værende bedst, så længe der fastholdes en kommunal institution i byen. 

 

Vurdering af fremsendte løsningsforslag

Center for Børn og Familie har sammen med Center for Ejendomme og Drift og Juridisk Service gennemgået udspillet fra Svaneke Friskole, og sammenlignet det med den nuværende aftale. Den fulde sammenligning findes i bilag 4. Inden den tidligere bestyrelses fratrædelse, forhandlede BRK og Svaneke Friskole om en ny lejekontrakt, men arbejdet blev indstillet. I bilag 4 fremgår der derfor henvisninger til, hvad den nye kontrakt kunne have indeholdt, men alle sammenligninger tager udgangspunkt i den nuværende kontrakt.

 

Gennemgående stiller det fremsendte forslag BRK dårligere end tilfældet er i dag, herunder at kontrakten er uopsigelig frem til 1. januar 2029, hvorefter BRK har 2 års opsigelse mod de normale 6 måneder fra kontraktens begyndelse (med ikrafttrædelse tidligst 1. januar 2031). Dertil kommer fuldt ansvar for både indvendig og udvendig bygningsdrift, samt betaling af alle forsikringer og ejendomsskatter, ligesom nuværende fælles udgifter til den fælles legeplads fremover tilfalder BRK. Ifølge forslaget er der ikke planer om at etablere selvstændige forsyningsmålere, hvilket ellers er normal procedure ved udlejning af lokaler.

 

Hvis BRK vælger løsningen, hvor kommunen indgår en lejeaftale med en investor, er opgaven med at skabe et bæredygtigt tilbud for Mælkebøtten fortsat ikke løst, og der vil derfor skulle træffes en beslutning om scenarie 2, 4a eller 4b for Mælkebøttens vedkommende.

 

Samlet set vurderes scenarie 3 som den mest bæredygtige løsning med følgende argumenter:

·         Svaneke Børnehus kan ikke blive boende med de nuværende vilkår

·         Bestyrelsen på Svaneke Friskole bakker fortsat op om et kommunalt tilbud i byen også selvom det flytter til anden matrikel

·         Det hensigtsmæssige i at kommunen anvender egne bygninger til kommunale tilbud (jf. BRKs ”Strategi om kloge kvadratmeter)

·         Kvalitet i børne- og læringsmiljø ved at sammenlægge et alment og specialtilbud

 

Scenarier for Mælkebøtten

Da de tre scenarier tidligere har været præsenteret politisk, er følgende at finde i bilag:

·         Forudsætninger for alle tre scenarier for Mælkebøtten (bilag 5)

·         Scenarie 2 Mælkebøtten sammenlægges med Kildebakken (bilag 6) samt anlægsudgifter (bilag 7)

·         Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel (bilag 8) samt anlægsudgifter (bilag 9)

·         Scenarie 4a Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Hasle (bilag 10) samt anlægsudgifter (bilag 11)

·         Scenarie 4b Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Tejn (bilag 12) samt anlægsudgifter (bilag 13)

·         Samlet oversigt over bygningsdrift (bilag 14)

 

Scenarie 2 Mælkebøtten sammenlægges med Kildebakken

I dette scenarie fraflytter Mælkebøtten lokalerne i Svaneke og flyttes som enhed til Kildebakkeskolen i Tejn. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt, og der reduceres ikke i antallet pladser på Kildebakken. Minimumsbudgettet for Mælkebøtten, som pt. er til ti børn, reduceres som følge af de stordriftsfordele mellem Mælkebøttens og Kildebakkens personale. De to personalegruppers samlede ekspertise betyder, at der kan afsættes færre ressourcer fremover.

 

Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel

I dette scenarie bibeholdes Mælkebøtten på nuværende matrikel, og Svaneke Børnehus flytter ind på matriklen og integreres med Mælkebøtten. Mælkebøtten vil have mulighed for at have 10 børn indskrevet samtidigt. Lejeaftalen med Svaneke Friskole opsiges. Der skal findes en løsning for de øvrige faggrupper, der for nuværende benytter Mælkebøtten.

 

Scenarie 4 Mælkebøtten integreres med almenbørnehave på anden matrikel

I dette scenarie flyttes Mælkebøtten ud til en almenbørnehaves matrikel og integreres med almenbørnehaven. For at vælge hvilket børnehus, Mælkebøtten skal integreres med, er der en række hensyn at tage. Det valgte børnehus skal kunne bygges om, så der kan etableres de nødvendige faciliteter til Mælkebøttens målgruppe (eks. sanserum og hygiejnerum), og det skal være muligt at skabe skærmende læringsmiljøer for Mælkebøttens børn.

 

Center for Børn og Familie har ved gennemgang af bygningsmassen sammen med Center for Ejendomme og Drift vurderet, at Børnehuset i Hasle eller Tejn Børnehus vil være mest velegnet til at blive integreret med Mælkebøtten på deres matrikel.

 

Tidsplan for scenarie 2, 3, 4a og 4b

Tabel 2 viser estimering af tidsplan for de forskellige scenarier.

 

Tabel 1 Tidsestimering

 

Lokalplan mdr.

Projektering mdr.

Udbud mdr.

Byggeperiode mdr.

I alt mdr.

Scenarie 2

Kildebakken

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Scenarie 3

Mælkebøtten

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Scenarie 4a

Hasle

0

 

4

 

2

 

12

 

18

Scenarie 4b

Tejn

4

 

4

 

2

 

12

 

22

Økonomiske konsekvenser

Anlægsomkostningerne ved de forskellige scenarier for Mælkebøtten fordeler sig således:

 

Tabel 2 Anlægsomkostninger

 

Kr.

Anlægsberegning

Scenarie 2

Kildebakken

 Kr. 2.808.700,-

Bilag 2

Lukket bilag

Scenarie 3

Mælkebøtten

 Kr. 6.185.500,-

Bilag 4

Lukket bilag

Scenarie 4a

Hasle

 Kr. 8.396.000,-

Bilag 5

Lukket bilag

Scenarie 4b

Tejn

 Kr. 9.858.400,-

Bilag 6

Lukket bilag

 

Ændringen af driftsøkonomien fordeler sig således:

 

Tabel 3 Årlig ændring af driftsøkonomi ved de forskellige scenarier

Driftsudgifter pr. år i 1.000 kr.

Scenarie 2 Kildebakken

Scenarie 3 Mælkebøtten

Scenarie 4 Hasle

Scenarie 4 Tejn

Drift dagtilbud i alt

-755

-365

-365

-365

Nedjustering minimumsbudget (ti til otte børn)

-390

0

0

0

Besparelse på ledelse

-500

-500

-500

-500

Koordinator (10 t/u)

135

135

135

135

Bygningsdrift i alt

-436

-238

-200

-170

Merudgifter på adresse, hvor tilbuddet samles

49

63

285

315

Besparelse på adresse, hvor tilbud stopper

-485

-301

-485

-485

Samlet drift i alt

-1.191

-603

-565

-535

 

Som det fremgår af ovenstående, så vil der i samtlige scenarier blive sparet en lederløn samt være behov for en koordinatorstilling på 10 timer ugentligt. I scenarie 2, hvor Mælkebøtten flytter til Kildebakken, vil minimumsbudgettet endvidere sænkes fra nuværende 10 børn til otte børn. Det betyder, at driftsbesparelsen for dagtilbud i scenarie 2 lyder på 755.000 kr. årligt mod 365.000 kr. i de øvrige scenarier.

 

Besparelsen på bygningsdrift er også størst i scenarie 2, og den samlede besparelse på driften i scenarie 2 er i alt 1,2 mio. kr. årligt. Ved de øvrige scenarier er besparelsen mellem 0,5 og 0,6 mio. kr. årligt. Specifikationerne af ændringerne vedrørende bygningsdriften fremgår af bilag 14.

 

Ved scenarie 2, 4a og 4b kan der muligvis være et provenu ved salg af Mælkebøttens bygninger.

Supplerende sagsfremstilling Center for Børn og Familie har sammen med Center for Ejendomme og Drift udarbejdet en supplerende sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalgets møde d. 1. december 2020.

Supplerende sagsfremstilling til BSU d. 1. december 2020.

Center for Børn og Familie har sammen med Center for Ejendomme og Drift udarbejdet en supplerende sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalgets møde d. 1. december 2020.

 

Dialog med forældre i Svaneke Børnehus

Administrationen har modtaget to henvendelser fra forældre i Svaneke Børnehus. Den ene henvendelse ser positivt på scenarie 3, hvor Svaneke Børnehus fusioneres med Mælkebøtten på Mælkebøttens matrikel, mens den anden vil bevare Svaneke Børnehus i de nuværende lokaler. De to henvendelser findes i hhv. bilag 15 og 16.

 

Frasalg af Hovedbygningen i Mælkebøtten

Der er en række bygningsmæssige, pædagogiske og praktiske forhold, som skal tages i betragtning ved at evt. salg Hovedbygningen. Selvom Hovedbygningen ved Mælkebøtten frasælges, er der fortsat ikke truffet en beslutning vedr. Mælkebøtten som bæredygtig løsning.

 

Udmatrikulering og salg af Hovedbygningen i Mælkebøtten

En række forhold omkring Hovedbygningen skal afklares inden et evt. salg:

·         Lokalplan: Der gælder to lokalplaner for arealet/bygningen. Ingen af de to lokalplaner hindrer udstykning. De hindrer heller ikke, at bygningen kan anvendes til boligformål, så længe der er tale om helårsbeboelse.

o    Temalokalplan 103 om anvendelse af boliger til helårsboliger.

o    Lokalplan 96 for bevaring og videreudvikling af Svaneke.

·         Forsyningslinjer: Der skal etableres nye forsyningslinjer til Hovedbygningen.

·         Udmatrikuleringen: En række forhold skal tages i betragtning, når det besluttes, hvor meget af matriklen, der kan frasælges:

o    Bag Hovedbygningen ligger en P-plads, som benyttes af personalet.

o    Bag Hovedbygningen ligger Mælkebøttens nyindkøbte legeplads samt nyere multihytte/bålhytte.

o    Bag Hovedbygningen ligger et atelier/kreativitetsbygning.

 

Udfordringer for Mælkebøtten som institution

Som udgangspunkt foregår der pædagogiske arbejde med børnene i de sekundære bygninger, så et salg af hovedbygningen vil ikke have konsekvenser for det daglige pædagogiske arbejde.

Hovedbygningen benyttes dog til en række administrative og praktiske formål:

·         Personalet har personalerum, kontor og mødelokale i Hovedbygningen.

·         Hovedbygningens skur og kælder anvendes af Mælkebøttens pedel til bl.a. værktøj, haveredskaber og nogle af Mælkebøttens ting.

·         I Hovedbygningens garage står Mælkebøttens bus, som bruges til transport af børnene, en havetraktor, stiger og andet.

 

Udfordringer for Center for Børn og Familie

Hovedbygningen bruges af andre faggrupper fra Center for Børn og Familie, og et salg af bygningen betyder, at der skal findes løsninger på følgende:

·         Inklusions- og Ressourceteamets fysio- og ergoterapeuter benytter mødelokalerne, og skal finde lokaler andetsteds, ligesom der skal findes opbevaring af materialer, som for nuværende findes i Hovedbygningen.

·         PPR bruger lokalerne i Hovedbygningen til fast arbejdsplads for to psykologer

·         PPRs psykologer udfører terapi i Hovedbygningen.

·         PPR laver Forældrekompetenceundersøgelser i Hovedbygningen. Undersøgelserne indeholder samspilsaktiviteter mellem forældre og børn, og derfor skal rummet være indrettet til det og stort nok til at kunne have plads til både familien og psykolog.

·         PPRs tale-hørekonsulenter udfører deres arbejde med Mælkebøttens børn i Hovedbygningen.

 

Center for Børn og Familie står overfor en generel udfordring i forhold til lokaler til borgerrettede aktiviteter, og med det forestående salg af Østre Skole kan der komme yderligere lokalemangel. Hvis Hovedbygningen i Mælkebøtten frasælges, vil det betyde udfordringer på lokaler for Center for Børn og Familie, og selvom centeret løbende forsøger at optimere brugen af lokaler, vil det ikke kunne løse udfordringerne.

 

Tilbagekøb af Svaneke Børnehus

Center for Børn og Familie har været i dialog med bestyrelsen for Svaneke Friskole for at afdække deres interesse i at sælge de bygninger, som Svaneke Børnehus lejer. Bestyrelsen har meddelt, at de ikke er interesseret i at sælge til BRK (se bilag 17).

 

Lejekontrakt fra investor

Administrationen vurderer fortsat, at det fremsendte løsningsforslag fra Svaneke Friskole – hvor der lægges op til et salg af bygningerne til en investor, hvorefter BRK kan leje bygningerne – ikke kan anbefales.

 

Svaneke Børnehus’ lejemål med Svaneke Friskole

Børne- og Skoleudvalget blev på udvalgsmødet d. 25. august 2020 orienteret om, at Undervisningsministeriet har givet afslag på Svaneke Friskoles ansøgning om dispensation for fortsat at kunne udleje lokaler til Svaneke Børnehus. Selvom BRK endnu ikke har modtaget en formel opsigelse af lejemålet, gør Undervisningsministeriet det klart, at lejemålet skal opsiges. Administrationen forventer derfor, at lejeaftalen vil ophøre, og at børnehuset skal fraflytte matriklen eller indgå en ny lejeaftale med investor i løbet af 2021.

 

Konsekvens ved opsigelse af Svaneke Børnehus

I salgsaftalen mellem BRK og Svaneke Friskole står der, at det mellem køber og sælger er aftalt, at sælger (BRK) har ret til at leje den del af Svaneke Børnehus, der på salgstidspunktet blev anvendt til vuggestue og børnehave. Der er ikke sat tidsbegrænsning på dette lejemål (se salgsaftalen i det lukkede bilag 18). Det betyder, at når BRK modtager en opsigelse for Svaneke Børnehus, vil den være at betragte som uberettiget, og opsigelsen kan derfor medføre et krav om økonomisk godtgørelse fra BRK mod Svaneke Friskole.

 

Ændring i Økonomiske konsekvenser

Tabel 3 er blevet revideret siden behandlingen i Børne- og Skoleudvalget. Besparelsen på ledelse er nedjusteret med 160.000 kr. i forhold til tidligere beregning, idet der ved budgetlægningen for 2021 er besluttet at spare 160.000 kr. på lederløn i Mælkebøtten (BSU-03 Ny ledelsesmodel).

 

Tabel 4 Revidering af Tabel 3 Årlig ændring af driftsøkonomi ved de forskellige scenarier

Driftsudgifter pr. år i 1.000 kr.

Scenarie 2 Kildebakken

Scenarie 3 Mælkebøtten

Scenarie 4 Hasle

Scenarie 4 Tejn

Drift dagtilbud i alt

-595

-205

-205

-205

Nedjustering minimumsbudget (ti til otte børn)

-390

0

0

0

Besparelse på ledelse

-340

-340

-340

-340

Koordinator (10 t/u)

135

135

135

135

Bygningsdrift i alt

-436

-238

-200

-170

Merudgifter på adresse, hvor tilbuddet samles

49

63

285

315

Besparelse på adresse, hvor tilbud stopper

-485

-301

-485

-485

Samlet drift i alt

-1.031

-443

-405

-375

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU den 15. december 2020

Der er tilknyttet et nyt bilag til sagen, hvor hele mailkorrespondancen mellem BRK og Svaneke Friskoles bestyrelse angående salg af Svaneke Børnehus’ lokaler fremgår.

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 1. december 2020

1.
Bilag 15 Henvendelse fra forældre i Svaneke Børnehus (DOCX)

2.
Bilag 16 Henvendelse fra forældre i Svaneke Børnehus (PDF)

3.
Bilag 17 Afslag på salg fra Svaneke Friskoles bestyrelse (PDF)

 4.  Lukket bilag

4.
Bilag 19 Mail fra forældre i Svaneke Børnehus ang. resultat af afstemning (PDF)

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 3. november 2020

5.
Bilag 1 Notat om dialog mellem Svaneke Friskole og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (DOCX)

 7.  Lukket bilag

6.
Bilag 3 Bekræftelse fra Svaneke Friskoles bestyrelse (MSG)

 9.  Lukket bilag

7.
Bilag 5 Forudsætninger for alle tre scenarier for Mælkebøtten (DOCX)

8.
Bilag 6 Scenarie 2 Mælkebøtten til Kildebakken (DOCX)

 12.  Lukket bilag

9.
Bilag 8 Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel (DOCX)

 14.  Lukket bilag

10.
Bilag 10 Scenarie 4a Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Hasle (DOCX)

 16.  Lukket bilag

11.
Bilag 12 Scenarie 4b Mælkebøtten integreres med almenbørnehave i Tejn (DOCX)

 18.  Lukket bilag

 19.  Lukket bilag

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 15. december 2020

12.
Bilag 17 Afslag på salg fra Svaneke Friskoles bestyrelse - hele mailkorrespondancen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Udmøntning af pulje til styrkelse af praktikvejlederforløb for elever i hjemmeplejen og på plejeboligområdet

27.00.00Ø34-0016

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

30-11-2020

10

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

23

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som led i budget 2021 blev det besluttet, at afsætte en pulje til styrkelse af praktikvejlederforløb for elever i hjemmeplejen og på plejeboligområdet. Puljen skal sikre et bedre arbejdsmiljø for praktikvejlederne samtidig med, at der sker en bedre fastholdelse af eleverne. Der gives en orientering.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Puljen til styrkelse af praktikvejlederforløb for elever i hjemmeplejen og på plejeboligområdet udmøntes med 45.454 kr. pr. team årligt.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 30.november 2020:

Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Punktet tages af dagsordenen.

Sagsfremstilling

For at sikre et bedre arbejdsmiljø for praktikvejlederne og skabe større fastholdelse af eleverne, og hermed også sikre et fremtidigt rekrutteringsgrundlag er der udarbejdet en ny praktikvejledning.

 

Heraf fremgår at der skal arbejdes med følgende:

·         Der aftales et velkomstmøde med eleven. Ved dette møde har eleven mulighed for at se praktikstedet, skabe den første relation til vejleder, og stille spørgsmål til sit praktikforløb. Med udgangspunkt i elevens læringsbehov og klientsituationen, informerer vejleder teamet i forhold til planlægning af uddannelsesforløbet. Der skal afsættes tid til at vejleder kan følges med elev ved besøget lederen kan deltage ved behov.

 

·         Eleven er altid sammen med en vejleder de første dage. Introduktionen vil være individuel. Det er vigtigt at alle elever tilgodeses, derfor kan nogle introduktionsperioder godt strække sig over mere end 2 uger. Der skal afsættes tid til individuel introduktion, tilpasset elevens behov.

·         Teamleder afholder opfølgningsmøde med hver enkelt elev efter de første 14 dage på praktikstedet, med henblik på at sikre elevens trivsel og tilrettelæggelsen af elevens praktik.

 

·         Der skal skabes muligheder for at eleven oftere har mulighed for praksissituationer sammen med sin vejleder, især i første praktik. Der afsættes 4- 6 timer pr uge pr elev. Timerne skal allokeres til at vejleder kan følges med eleven.

 

·         Hver elev tilknyttes to vejledere, således at der for det meste er en vejleder tilstede.

 

·         Vejledere skal have bedre tid til at forberede sig til samtaler, der afsættes ½- 1 time til forberedelse forud for evaluerings- og refleksionssamtaler.  Der afsættes 5 kvarter til forventnings- og midtvejssamtaler samt 1 time til slutevaluering.

 

·         Der etableres punktpraktikker i skoleperioder, således at eleverne kender deres praktiksted inden de kommer ud i praktik.

 

·         Der skal især være fokus på eleven i første praktik, der bør følges tæt op med samtaler og kontakt til uddannelses sygeplejerske hvis det opleves at der er udfordringer.

 

 

Hvis den nye praktikvejledning skal gennemføres vil det betyde, at der skal tilføres 4,5 timer pr. uge pr. team, svarende til 45.454 kr. årligt.

 

Økonomiske konsekvenser

Midlerne udmøntes fra afsat pulje til formålet.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Udmøntning af pulje til bedre arbejdsmiljø på plejebolig- og hjemmeplejeområdet

27.00.00Ø34-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

30-11-2020

11

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

24

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som led i budget 2021 blev det besluttet, at afsætte en pulje til bedre arbejdsmiljø på plejebolig- og hjemmeplejeområdet. Puljen skal forbedre arbejdsmiljøet og dermed fastholdelsen af medarbejdere på området. Kommunalbestyrelsen skal senest i december 2020 tage stilling til udmøntningen af puljen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller,

a)    Puljen deles med 1,5 mio. kr. til plejeboligområdet, og 1,5 mio. kr. til hjemmeplejeområdet

b)    Plejeboligområdets 1,5 mio. kr. anvendes til indkøb og drift af personlige tablets. Det resterende beløb tilføres til ”Puljen for bedre bemanding”.

c)    Hjemmeplejens 1,5 mio. kr. tilføres til ”Puljen for bedre bemanding”, og udmøntes som FOKUS-tid.

 

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 30. november 2020:

a) Anbefales
b) Anbefales
c) Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Med budget 2021 er afsat 3,0 mio. kr. årligt i en pulje til bedre arbejdsmiljø på plejebolig- og hjemmeplejeområdet. Puljen skal give et løft til ældreområdet, bl.a. ved fortsættelse af aftalen om FOKUS-tid og luft i køreplanerne.

 

Oplægget skal være udarbejdet i samarbejde med MED-systemet i Center for Ældre.

 

CenterMED har på sit møde d. 3. november drøftet udmøntningen af midlerne, og har i den forbindelse prioriteret, at midlerne blev delt med 1,5 mio. kr. til plejeboligområdet og 1,5. mio. kr. til hjemmeplejen.  Midlerne på plejeboligområdet ønskes brugt på indkøb af personlige tablets til alle medarbejdere, og evt. restbeløbet tilføres til midlerne i ”Puljen for bedre bemanding”.

 

De nuværende midlerne til bedre bemanding kommer af Finansloven for 2018. I hjemmeplejen har man valgt at bruge midlerne til FOKUS-tid, som giver medarbejderne tid til faglig dokumentation, opsamling, kollegahjælp, uforudsete opgaver, og sparring.

Plejeboligområdet har fordelt puljemidlerne til hver team, og overladt det enkelte team at finde ud af, hvordan timerne skal udmøntes, f.eks. i form at øgning i ansættelsesnorm, og/eller flere ansatte.

 

Medarbejderrepræsentanterne for plejeboligområdet har følgende argumenter for, at det bedrer arbejdsmiljøet dels at investere i tablets og dels at tilføre midler til bedre bemanding:

Som det er i dag, er der store frustrationer og utilfredshed, når der skal logges af og på deletablets, idet det tager uforholdsmæssig lang tid. Hvis en kollega har glemt at logge af, giver det helt urimelige ventetider, før tabletten kan tages i brug af en anden kollega. Dette vil kunne undgås, hvis man havde egen tablet. Man få desuden et godt redskab, som kan tages med ved f.eks. lægekontakt. Giver bedre mulighed for borgernær dokumentation.

 

Øgede midler til bedre bemanding vil kunne skabe ens vilkår i alle vagtlag, øge samarbejdet og forståelse for hinandens arbejde, og ikke mindst øge den sociale kapital.

Der vil kunne gives tid til meget tidskrævende medicinkontroller, tid til at samle op på alt det, som medarbejderne oplever som stressorer: CURA-opdateringer, manglende tid til fordybelse og sparring.

 

Der er regnet med at alle månedslønnede plejepersonaler skal have egen tablet, pt. svarer det til 405 medarbejdere. Derudover er der indregnet 72 tablets til elever og øvrige timelønsansatte medarbejdere. Der fraregnes allerede indkøbte tablets, hvilket vil sige, at der er behov for i alt 377 tablets, inklusiv. tablets til plejecenter Aabo og Snorrebakken, hvortil der særskilt er afsat 400.000 kr.  i budget 2021 til et 2-årigt projekt med personlige tablets.

 

Det har efterfølgende vist sig, at hvis alle ansatte på plejecenter Abo og Snorrebakken skal have personlige tablets, og der indregnes udgifter til drift og udskiftninger, så ville der skulle have været afsat ca. 688.000 kr. i alt til projektet i den 2-årige projektperiode, hvorfor vi har valgt at se de to bevillinger under ét, så alle faste medarbejdere kan få personlige tablets.

 

Der regnes således med en udgift til tablets i 2021 på i alt 1,454.83 kr. De to puljer giver tilsammen 1.900.000 kr. i 2021, hvorfor der vil være ca. 446.000 kr. tilbage i 2021 til brug for bedre bemanding.

 

Fra 2022 regnes der med en årlig driftsudgift på ca. 504.000 kr. inkl. løbende udskiftning af tablets, idet det fra it-afdelingen er oplyst, at en tablet har en levetid på ca. 3 år. Der vil således i 2022 og frem kunne tilføres puljen til bedre bemanding i alt 996.00 kr.

 

Hjemmeplejens andel af puljen ønskes tilført FOKUS-tid således, at alle medarbejdere får tildelt FOKUS-tid hver dag. Den oprindelige FOKUS-tid gav 20 min. til social- og sundhedsassistenterne, hverdag i alle vagtlag, og 15 min. til social- og sundhedshjælperne, 2 dage ugentligt på hverdage i alle vagtlag.

 

I 2020 har det været muligt via ubrugte midler fra 2019, at tilføre social- og sundhedshjælperne FOKUS-tid, så de fik 15. min. hver dag. Puljen til bedre arbejdsmiljø vil fra 2021 og frem kunne sikre, at social- og sundhedshjælperne får tilført FOKUS-tid hver dag med 12. min. Social- og Sundhedsassistenterne har fortsat 20 min.

 

Medarbejderrepræsentanterne fra hjemmeplejen har følgende argumenter for at det forbedrer arbejdsmiljøet at anvende midlerne til FOKUS-tid:

 

 

Økonomiske konsekvenser

Midlerne udmøntes af afsatte midler til budget 2021.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Udmøntning af bevilling til rengøring i forbindelse med Covid-19 i 2021 og kommende år

82.08.00S00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

01-12-2020

15

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

25

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Kommunalbestyrelsen afsatte i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2021 samt overslagsårene 2022 og 2023 midler på henholdsvis 3 mio. kr., 2 mio. kr. og 1 mio. kr. til ekstra rengøring fortrinsvis i daginstitutioner og skoler. Der skal nu tages stilling til udmøntning af bevillingen.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller, at

·         forslag til udmøntning herunder fordeling og indsats til ekstra rengøring i forbindelse med forebyggelse af smitte godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 1. december 2020:

Indstilling anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget den 1. december 2020:

Udvalget anbefaler indstillingen omend udvalget også samtidig udtrykker ønske om i højere grad at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen afsatte i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2021 samt overslagsårene 2022 og 2023 midler på henholdsvis 3 mio. kr., 2 mio. kr. og 1 mio. kr. til ekstra rengøring fortrinsvis i daginstitutioner og skoler. Dette i forlængelse af oplevelserne under Covid-19-udbruddet i foråret 2020.

Dette betyder, at der bliver mulighed for at videreføre nogle af de hygiejnetiltag, som har været iværksat under Corona-pandemien.

I Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinjer fra den 2. oktober 2020, lægges der stor vægt på rengøring af fælles kontaktpunkter (fx håndtag, gelænder, kontakter, trykknapper bordkanter, legetøj, vandhaner, toiletter mv.). Derudover bør hyppigheden af rengøring tilpasses årstiderne, således at der sikres hyppigere rengøring i den kommende efterårs- og vintersæson.


 

Daginstitutioner.

Center for Børn og Familie har i samarbejde med Center for Ejendomme og Drift udarbejdet følgende retningslinjer velvidende, at rammen ikke dækker Sundhedsstyrelsens retningslinjer (den 2. oktober 2020).

Det afsatte budget i 2021 dækker ikke Sundhedsstyrelsen nuværende retningslinjer på daginstitutionsområdet i forhold til renholdelse af legetøj, idet legetøj går under kategorien ”kontaktpunkter”, og derfor skal rengøres hver dag.

På nuværende tidspunkt rengøres hyppigt anvendte kontaktpunkter samt legetøj en gang dagligt af Rengøringsservice, som har ansat 19 deltidsansatte hygiejnemedarbejdere til opgaven. Denne arbejdsprocedure ophører med udgangen af december 2020 samtidig med, at den nuværende bevilling ophører. 

Hvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger om rengøring af legetøj hver dag skal imødekommes, vil det betyde en merudgift på 3,8 mio. kr. i forhold til det afsatte budget i 2021.

 

Budget 2021.
Det foreslås, at i de 19 daginstitutionerne vil alle kontaktflader blive aftørret én gang dagligt for at sikre, at alle hyppigt anvendte kontaktflader bliver aftørret. Derudover vil alt vaskbart legetøj blive vasket/aftørret hver 14. dag. Med vaskbart legetøj menes, legetøj som kan komme i en vaskemaskine eller en balje med vand & sæbe og derefter lufttørres. Undtaget er håndtag på cykler/legeredskaber/køretøjer, som aftørres manuelt. Den økonomiske ramme for aftørring af kontaktpunkter og vask af legetøj udgør 2,0 mio. kr.

 

Budget 2022.
Til budget 2022 foreslås det, at afvask af legetøj bliver udfaset, og overgår til normalt aktivitetsniveau. Ifølge ”Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud” udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2019 vil det sige, at det pædagogiske personale vasker legetøj en gang om måneden. Alle kontaktpunkter vil fortsat blive aftørret en gang daglig. Den økonomiske ramme til aftørring af kontaktpunkter er 1,3 mio. kr.

 

Budget 2023.
Til budget 2023 foreslås det, at aftørring af alle kontaktpunkter bliver reduceret til en gang ugentligt. Den økonomiske ramme til aktiviteten udgør 0,3 mio. kr.

 

Skoler.

Center for Skole har i samarbejde med Center for Ejendomme og Drift udarbejdet følgende retningslinjer inden for den tildelte ramme:

 

Budget 2021.
Det foreslås, at alle ni folkeskoler får en ekstra hygiejnerunde på alle toiletter midt på dagen, og i den forbindelse vil alle dørhåndtag ved indgangsdørene blive aftørret. Den økonomiske ramme for aktiviteten er samlet 0,8 mio. kr.

 

Budget 2022 - 2023:
I budgetårene 2022 – 2023 vil alle skoler forsat få en ekstra hygiejnerunde på alle toiletter midt på dagen. Aftørring af dørhåndtag ved indgangsdørene bliver udfaset. Den økonomiske ramme er 0,7 mio. kr.

 

Pulje.

I budget 2021 anbefales det, at der afsættes en pulje på 0,2 mio. kr. til ekstrarengøring, hvis der kommer et udbrud af coronavirus, som påkræver ekstra rengøring i forbindelse med udbruddet. Denne pulje er ikke kun påtænkt til daginstitutioner og skoler, men kan anvendes i forbindelse med aktiviteter i de kommunale institutioner og forvaltes af Center for Ejendomme og Drift, Rengøringsservice.

Økonomiske konsekvenser

Bevillingen er afgivet i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2021.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Kommissorium for Naturpolitik for Bornholm

01.05.00P22-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

15-12-2020

26

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Natur- og Miljøudvalget har besluttet at der skal udarbejdes en naturpolitik for Bornholm. Der er nu udarbejdet et kommissorium for politikarbejdet. Kommissoriet forelægges til godkendelse.

Indstilling og beslutning

Koncerndirektøren indstiller at

·         udkastet til kommissorium for Naturpolitik for Bornholm godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 1. december 2020:

Indstilling anbefales med den tilføjelse, at der afholdes et borgermøde primo 2021.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 15. december 2020:

Natur- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Natur- og Miljøudvalget har den 3. november 2020 drøftet og besluttet formål og proces for en Naturpolitik for Bornholm. Der er nu udarbejdet et kommissorium for proces og indhold i Naturpolitik for Bornholm. Kommissoriet er vedhæftet som bilag.

Formål

Bornholm er kendetegnet ved en rig og divers natur, som både i sig selv og for bornholmerne og vores besøgende har stor værdi.

Formålet med Naturpolitikken er at blive enige om hvordan vores natur skal udvikle sig og hvordan vi vil have lov at bruge og opholde os i den. Udviklingen af Naturpolitikken kommer til at stå på de to ben:

 

·         Rigdom og mangfoldighed, hvor fokus er på naturindhold, dyr, planter og muligheden for at styrke naturen

 

 

Naturpolitikken skal omfatte hele Bornholm og indeholde afsnit der adresserer de kommunale arealer og den kommunale drift, kommunens arbejde som myndighed, motivator, facilitator og formidler samt hvad kommunalbestyrelsen vil opfordre borgere og virksomheder til at gøre.

 

Processens præmisser: Styringsmodel og budgetmål
Der lægges op til en proces, der følger styringsmodellen præsenteret for udvalget i marts 2019. Som det ses af figuren skelnes der her mellem visioner, politikker, strategier og handlinger/indsatser.

Den nye politik skal understøtte kommunens overordnede ambitioner for Bornholms fremtid.


Politikken skal beskrive principperne og de langsigtede mål for naturområdet dvs. hvad BRK gerne vil nå på området, mens strategierne er de langsigtede planer for, hvordan BRK i praksis vil nå politikkens mål.

 

Strategierne er dermed helt nødvendige forudsætninger for, at politikken bliver et brugbart redskab. Det betyder, at når der formuleres en politik, bør der samtidigt formuleres en strategi, der sikrer, at målene i politikken bliver opfyldt.

Modellens nederste niveau består af handlingsplanerne, som beskriver de konkrete handlinger, der skal virkeliggøre politikkens indhold.

Styringsmodellen har fokus på, at der er en klar sammenhæng mellem styringsdokumenterne og de mål, der er en del af mål- og budgetprocessen. Det vil sige, at udvalgets fireårig langsigtede budgetmål svarer til politikkens mål og er styrende for de strategiske planer, mens de etårig budgetmål svarer til initiativer på handleplansniveau. Formålet er at koble styringsdokumenterne med budgettet og give mulighed for strategisk (og økonomisk) politisk prioritering.

Naturpolitikken skal forholde sig til allerede gældende bestemmelser om beskyttelse og benyttelse af naturen og ses i sammenhæng med internationale og nationale krav og målsætninger for naturen samt øvrige politikker og strategier som Kommuneplanen, sektorplaner, Folkesundhedspolitikken, Børne- og Ungepolitikken og Erhvervspolitikken. Det Grønne Danmarkskort i kommuneplanen bliver centralt i drøftelserne om mulighederne for at skabe sammenhæng i naturen.


Tids- og milepælsplan

Af hensyn til budgetforhandlinger og et kommende kommunalvalg foreslås der en forholdsvis kort tidsplan for udarbejdelse af naturpolitikken.

 

Milepæle i projektet

Dato

Leverance

3/11-20

Natur- og Miljøudvalget beslutter formål og organisering af arbejdet med

naturpolitikken

17/11-20

Chefgruppen drøfter kommissorium for naturpolitikken

1/12-20

Natur- og Miljøudvalget beslutter kommissorium for naturpolitikken

9/12-20

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter kommissorium for naturpolitikken

17/12-20

Kommunalbestyrelsen beslutter kommissorium for naturpolitikken

Jan 2021

Workshop med Grønt Dialogforum om indhold i naturpol