Referat
Kommunalbestyrelsen
25-02-2021 kl. 18:00
via Skype
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Høringssvar og beslutning om scenarie 3 for Mælkebøtten og Svaneke Børnehus
  åbent 3 Vores Ø - Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm
  åbent 4 Rønne Center for Sundhed & Trivsel
  åbent 5 Masterplan for Kjærenæsgrunden i Allinge
  åbent 6 Udviklingsplaner for Klemensker, Nyker, Aarsballe og Rø
  åbent 7 Erhvervsstrategi for Bornholms Regionskommune
  åbent 8 Status for BGI-handleplaner (januar 2021)
  åbent 9 Overdragelse af Aarsdale Havn og mageskifte
  åbent 10 Medfinansiering af 4 elbusser til BAT på baggrund af tilskud fra Grøn Buspulje
  åbent 11 Nyt tømningsregulativ
  åbent 12 Anlægsbevilling til asfaltbelægning og opsætning af hegn til midlertidig skaterpark i Rønne
  åbent 13 Rekruttering af direktør
  åbent 14 Orientering om formandsbeslutning om annullering af biludbud
  åbent 15 Begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af COVID-19
  åbent 16 Orientering fra formanden
  lukket 101 Lukket punkt. Anlæg.
  lukket 102 Lukket punkt. Anlæg.
  lukket 103 Lukket punkt. Anlæg.
  lukket 104 Lukket punkt. Anlæg.



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0098

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Pkt. 8, "Status for BGI-handleplaner" tages af dagsordenen og sendes til behandling i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget før behandling i kommunalbestyrelsen.

 

Liste O stillede forslag om, at punkt 14 ”Orientering om formandsbeslutning om annullering af biludbud” løftes fra et orienteringspunkt til et beslutningspunkt med indstilling om, at det annullerede biludbud genudsendes som oprindelig planlagt, og at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2022 og fremadrettet tages stilling til ændringer i BRKs bilpark og der afsætter midler dertil.

 

For forslaget stemte 10: liste O og liste V og liste W.

Imod stemte 13: liste K, liste A, liste F og liste Ø.

Hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er faldet.

Punkt 14 opretholdes på dagsordenen som oprindelig udsendt.

 

Liste V og liste W ønskede at følge liste O's forslag om ophøjelse af punkt 14 til et beslutningspunkt for at sikre mindretallets tilkendegivelser til punktet.

 

 

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Høringssvar og beslutning om scenarie 3 for Mælkebøtten og Svaneke Børnehus

27.18.12A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

02-02-2021

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

10-02-2021

17

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

2

 

Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Natur- og Miljøudvalget orienteres

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Scenarie 3 vedr. sammenlægningen af Mælkebøtten og Svaneke Børnehus på Mælkebøttens matrikel har været i høring hos Handicaprådet og Dagtilbudsbestyrelsen. Det er Center for Børn og Familie anbefaling, at der træffes beslutning om at de 2 institutioner lægges sammen, og såfremt Kommunalbestyrelsen godkender sammenlægningen, vil der blive udarbejdet en anlægssag og igangsat en inddragende procesplan for sammenlægningen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)    Høringssvarene tages til efterretning

b)    Scenarie 3 godkendes, så Svaneke Børnehus og Mælkebøtten lægges sammen til én institution på Mælkebøttens matrikel

c)    Der udarbejdes en anlægssag på baggrund af beslutningen om scenarie 3

d)    Center for Børn og Familie igangsætter procesplanen for sammenlægningen af de to børnehuse

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. februar 2021:
Taget til efterretning.

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. februar 2021:

Ad. a: Taget til efterretning

Ad. b: Anbefales

Ad. c: Anbefales

Ad. d: Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 10. februar 2021:

Indstillingen anbefales.

Leif Olsen anbefaler, at Mælkebøtten sammenlægges med Kildebakkeskolen, mens Svaneke Børnehus som institution flyttes til Mælkebøttens tidligere placering, og han kan derfor ikke medvirke til indstillingens pkt. b), c) og d).
    

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Indstillingen godkendt.

Leif Olsen kan ikke medvirke, idet han anbefaler, at Mælkebøtten sammenlægges med Kildebakkeskolen, mens Svaneke Børnehus som institution flyttes til Mælkebøttens tidligere placering, og han kan derfor ikke medvirke til indstillingens pkt. b), c) og d).    

     

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 17. december 2020 at sende scenarie 3 vedr. Mælkebøtten og Svaneke Børnehus i høring hos Handicaprådet og Dagtilbudsbestyrelsen, og deres høringssvar er modtaget.

 

Handicaprådets høringssvar

Handicaprådet anerkender samlingen af specialbørnehaven og Svaneke Børnehus på Mælkebøttens matrikel. Handicaprådet forudsætter fortsat fokus på høj faglighed i specialiseringen, herunder faglig tovholder på specialdelen, paragraf 32 (se høringssvaret i bilag 1)

 

 

 

Dagtilbudsbestyrelsens høringssvar

Bestyrelsen udtrykker glæde ved, at der forhåbentlig er udsigt til en endelig afklaring omkring fremtiden for både Mælkebøtten og Svaneke Børnehus (se høringssvaret i bilag 2).

I høringssvaret er der opstillet en række punkter, som bestyrelsen finder afgørende i processen fra en politisk beslutning til effektuering:

·         Det er vigtigt for bestyrelsen, at en beslutning italesættes som en samling af to institutioner til én, uagtet institutionstype

·         Som ved andre sammenlægninger i dagtilbud ønskes det, at der nedsættes en gruppe bestående af ledelse, pædagogisk personale og forældrerådsrepræsentanter fra Mælkebøtten og Svaneke Børnehus

·         Der skal inddrages erfaringer fra andre kommuner, som har gennemført en sammenlignelig proces, og der skal prioriteres ekspertise fra interne eller eksterne personer, som kan bistå gruppen i processen

·         Bestyrelsen tilslutter sig teksten vedr. Faglige og pædagogiske overvejelser i beskrivelsen af scenarie 3 (se bilag 3)

·         Bestyrelsen har et brændende ønske om at samlingen skaber det bedste børnehus for alle børnene. Læringsmiljøerne skal fordre optimale udviklingspotentialer. Uagtet visitation er alle børn unikke og pædagogikken skal give mulighed for udvikling af både gruppen og individet

·         Den fysiske ramme skal indtænkes, så den giver de fornødne muligheder, også for børnehusets fremtidige børn

·         Det er vigtigt, at der sikres fokus på muligheden for at etablere skærmede miljøer i børnehuset

·         Børnehuset skal være personalemæssigt, i den fysiske ramme og kompetencemæssigt gearet til at fungere som specialinstitution.

 

Den videre proces for Mælkebøtten og Svaneke Børnehus

Det er Center for Børn og Familie anbefaling, at de to institutioner lægges sammen. Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender sammenlægningen, vil procesplanen for en inddragende proces igangsætte og en anlægssag vil blive udarbejdet.

 

Der er tidligere udarbejdet en plan for den inddragende proces, som er blevet præsenteret for de politiske udvalg (planen kan ses i bilag 4).

 

I forbindelse med tidligere behandling af de mulige scenarier for Mælkebøtten er der blevet præsenteret anlægsoverslag for scenarie 3 på 6.185.500 kr. (se bilag 5). Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender sammenlægningen vil Ejendomsservice sammen med Center for Børn og Familie udarbejde en anlægssag for ombygningen af Mælkebøtten, som forventes at kunne politisk behandles i løbet af april 2021. I  anlægssagen vil der også fremgå et estimat på, hvornår det kan forventes, at Svaneke Børnehus kan fraflytte nuværende lejemål.

 

Det estimeres fortsat, at tidshorisonten er 14 måneder, jf. tabel 1.

Tabel 1 Tidsestimering

 

Lokalplan mdr.

Projektering mdr.

Udbud mdr.

Byggeperiode mdr.

I alt mdr.

Scenarie 3

Mælkebøtten

0

 

4

 

2

 

8

 

14

Økonomiske konsekvenser

Anlægsoverslaget for scenarie 3 er på 6.185.500 kr., og der vil blive udarbejdet en anlægssag såfremt Kommunalbestyrelsen godkender sammenlægningen.

Tabel 2 viser den årlige ændring af driftsøkonomien ved valg af scenarie 3. Her fremgår det, at der vil være en driftsbesparelse på 443.000 kr. årligt.

 

Tabel 2 Årlig ændring af driftsøkonomi ved scenarie 3

Driftsudgifter pr. år i 1.000 kr.

Scenarie 3 Mælkebøtten

Drift dagtilbud i alt

-205

Besparelse på ledelse

-340

Koordinator (10 t/u)

135

Bygningsdrift i alt

-238

Merudgifter på adresse, hvor tilbuddet samles

63

Besparelse på adresse, hvor tilbud stopper

-301

Samlet drift i alt

-443

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 2. februar 2021

1.
Bilag 1 Høringssvar Handicaprådet vedr. scenarie 3 (DOCX)

2.
Bilag 2 Høringssvar Dagtilbudsbestyrelse vedr. scenarie 3 (PDF)

3.
Bilag 3 Scenarie 3 Mælkebøtten fusioneres med Svaneke Børnehus på nuværende matrikel (DOCX)

4.
Bilag 4 Procesplan for inddragelse (DOCX)

 5.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Vores Ø - Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm

00.01.00P22-0083

Hvem beslutter

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

03-02-2021

5

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

10-02-2021

22

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Et udkast til en ny kultur-, idræts- og fritidspolitik for Bornholm har været i offentlig høring i perioden 27. november – 18. december 2020. Der er indkommet otte høringssvar. På baggrund af input fra høringssvarene er der udarbejdet et revideret udkast til politikken ”Vores Ø - Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm”, som forelægges til politisk godkendelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

·         ”Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm” godkendes

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 3. februar 2021:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 10. februar 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Den 26. november sendte kommunalbestyrelsen et udkast til en ny politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm i offentlig høring samt i høring i Handicaprådet, Ældrerådet, Idrættens Videns- og Kompetenceråd, Folkeoplysningsudvalget, Musik- og Teaterrådet og Kunst- og Kulturhistorisk Råd.

Ved høringsfristen d. 18. december 2020 er der indkommet otte høringssvar fra følgende parter:

1.    DGI Bornholm

2.    Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK)

3.    Bornholms Regionskommunes Musik- og Teaterråd

4.    Per Jensen, Galleri Rasch

5.    Jens Svane Boutrup, Bornholms Teater

6.    4-Kløver-Klyngen

7.    Bornholms Regionskommunes Ældreråd

8.    Bornholms Regionskommunes Handicapråd

 

Samlet set beskriver flere af partnerne en bekymring for, at fokus på f.eks. idrætten og/eller kulturen som selvstændige fagområde forsvinder, når politikken er bred og favner andre fagområder. Samtidig opfordres kommunen til at styrke administrationen og afsætte de personalemæssige og økonomiske ressourcer som er nødvendige for at løfte den konkrete udmøntning af politikken. Endelig udtrykker flere parter manglende opbakning til, at nuværende rådsstruktur på kultur-, idræts- og fritidsområdet erstattes af ét brugersammensat råd. Det kan i den forbindelse nævnes, at oplæg til en ændring af gældende rådsstruktur er udgået af foreliggende politikudkast som følge af denne tilbagemelding. (Jf. bilag 1. Høringssvar og kommentarer til Vores Ø, side 3)

Høringssvarenes forskellige input er blevet opdelt i følgende kategorier (Jf. bilag 1):

·         Generelle kommentarer til politikken

·         Kommentarer til proces, inddragelse og ressourcer

·         Tilføjelser til politikken

·         Redaktionelle ændringer


Alle input er adresseret af administrationen. Overordnet anbefaler administrationen, at de generelle kommentarer og bemærkninger til proces, inddragelse og ressourcer drøftes politisk eller i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne, som beskriver den konkrete udmøntning af politikken. Høringssvarenes forslag til redaktionelle ændringer er indarbejdet i politikudkastet og forslag til tilføjelser er i videst muligt omfang også søgt indarbejdet.

Dertil skal nævnes, at der i udkastet er indarbejdet to administrative rettelser af hhv. redaktionel og formuleringsmæssig karakter. Disse fremgår ligeledes af bilaget med høringssvar.

På baggrund af bidrag fra de indkomne høringssvar forelægges udkast til ”Vores Ø - Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm” til politisk godkendelse.(Jf. bilag 2)

”Vores Ø” erstatter gældende politikker og strategier for kultur og idræt
Der gøres opmærksom på, at politikken både beskriver de langsigtede politiske mål for kultur, idræts- og fritidsområdet, dvs. hvad BRK gerne vil nå på området (politik), og de strategiske planer for, hvordan BRK i praksis vil nå politikkens mål. (strategi) Det betyder, at oplægget i princippet kombinerer to styringsdokumenter: Politik og strategi.

Som konsekvens erstatter ”Vores Ø” gældende idrætspolitik (2013) og idrætsstrategi (2015), kulturpolitik (2015) og kulturstrategi (2013) og bibliotekspolitik (2017).

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

 

 

 

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 3. februar 2021

1.
Høringssvar og kommentarer til Vores Ø (PDF)

2.
Vores Ø - Politik for kultur, fritid og idræt på Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Rønne Center for Sundhed & Trivsel

03.30.05P16-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

01-02-2021

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

10-02-2021

18

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

4

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forlængelse af kommunalbestyrelsens godkendelse af salg af Østre Skole til PKA, er der opstået mulighed for, at regionskommunen engagerer sig i et kommende sundhedshus på grunden. PKA ønsker, sammen med selskabet Rønne Center for Sundhed & Trivsel (RCS&T), at etablere et sundhedshus, der rummer en række sundhedsrelaterede aktiviteter.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 1. februar 2021:

Anbefaler at kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 10. februar 2021:

Taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af kommunalbestyrelsens godkendelse af salg af Østre Skole til PKA, er der opstået mulighed for, at regionskommunen engagerer sig i et kommende sundhedshus på grunden. PKA ønsker nemlig, sammen med selskabet Rønne Center for Sundhed & Trivsel (RCS&T), at etablere et sundhedshus, der rummer en række sundhedsrelaterede aktiviteter.

 

Foreningens tanke er at bygge et moderne sundhedshus med plads til flere fagligheder under samme tag og formentlig også med plads til både café, mødefaciliteter og lokalt foreningsliv. Sundhedshuset vil således rumme en lang række sundheds- og sundhedsrelaterede tilbud, fx tandlæger, fysioterapi, træningsfaciliteter mv.

 

 

Rønne Center for Sundhed og Trivsel håber med tværfagligt samarbejde at kunne hæve sundhedsniveauet og søsætte nye forebyggende tiltag, aåsom foredrag om sundhed for en bred målgruppe.

 

Drøftelser med Rønne Center for Sundhed og Trivsel om kommunalt engagement

 

Efter indgåelse af aftale om salg med PKA, er der åbnet for, at regionskommunen kan indgå som en del af projektet. Et eventuelt engagement fra regionskommunens side kan dog antage en række former, der spænder fra procesunderstøttelse til at være en aktiv del i projektet, forstået således, at der i forbindelse med projektet rykker kommunale tilbud ind i huset.

 

Selskabet bag Rønne Center for Sundhed og Trivsel har inviteret regionskommunen til at placere den kommunale tandpleje i det nye sundhedshus. Muligheden har været drøftet i Tandplejens MED-udvalg, der er kommet med følgende udtalelse:

 

MED-udvalget for Tandplejen har drøftet sagen, og ser en række fordele ved at kunne flytte i nye rammer i et sundhedshus. Udsigten til at kunne flytte ind i lokaler, der kan udgøre en moderne tandklinik, tilpasset nutidens krav, ser MED-udvalget som en ubetinget fordel. Konkret vil nye rammer betyde, at arbejdsmiljøet vil kunne forbedres væsentligt i forhold til især udfordringerne med ventilation og støj i de nuværende rammer. Dertil kommer, at de nuværende utilstrækkelige forhold for handicappede (adgang til handicaptoilet mv.) vil kunne afhjælpes i et nybygget sundhedshus. Det er også MED-udvalgets vurdering, at udsigten til det faglige fællesskab på tværs af huset, adgang til personalefaciliteter, fælles kantine, undervisningslokaler er endog meget positiv.

 

MED-udvalget opfordrer til, at man i forbindelse med en eventuel beslutning om flytning af Tandplejen overvejer at slå Nexø- og Rønneafdelingen sammen i de nye rammer. Det er MED-udvalgets vurdering, at dette sammen med de ovennævnte positive forhold vil betyde, at det vil blive lettere at rekruttere nye medarbejdere, samtidig med at det skaber et større fagligt fællesskab internt i Tandplejen.

 

MED-udvalget vil hertil foreslå, at det også overvejes om andre dele af de borgerrettede sundhedstilbud i Bornholms Regionskommune kan flyttes med til et nyt sundhedshus; her tænkes fx på sundhedsplejen, audiologopæder og andre af de nærmeste samarbejdspartnere.

 

Der er et par opmærksomhedspunkter, som MED-udvalget gerne vil fremføre. Det er centralt, at Tandplejen bliver en selvstændig enhed i et nyt sundhedshus, men dog med de muligheder for at optimere indretningen, så der fremover kun er ét venteværelse, én reception og én sterilisation i Tandplejen. Derudover bør man indtænke omsorgstandplejen og specialtandplejen, dog således at det bliver muligt at adskille disse fra børnetandplejen. Samlet set betyder det, at MED-udvalget anser det som centralt, at Tandplejen kan tage del i udviklingsprocessen, herunder hvordan arealerne og klinikkerne indrettes.

 

 

Dialog og proces i forlængelse af salg

I dialogen med Rønne Center for Sundhed og Trivsel er der blevet ytret ønske om, at regionskommunen påtager sig en større rolle i projektet. Dette skyldes dels, at der er brug for en procesunderstøttelse i forhold til at videreudvikle projektet, dels at der kan være brug for at regionskommunen tager et større økonomisk ansvar for lejeaftalen.

 

Alternative typer engagement i et sundhedshus skal vurderes fagligt, økonomisk og juridisk, og det skal skabes et overblik over projektet i dets helhed. Idet der er tale om et stort og komplekst projekt med mange interessenter, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at præsentere et overblik over, hvordan kommunen kan indgå i projektet.

 

Målet er dog med udgangspunkt i nedenstående tidsplan, at udvalg og kommunalbestyrelse kan præsenteres for en række alternativer i april måned.

 

Som udgangspunkt kan det kommunale engagement antage mange former, men Rønne Center for Sundhed og Trivsel efterspørger som ovenfor nævnt bl.a. projekt- og procesledelse på overordnet niveau. Det er den umiddelbare vurdering, at regionskommunen inden for rammerne af den ordinære udviklingsindsats kan bære processen frem til principbeslutningen i april. I forbindelse med den principielle stillingtagen til regionskommunens engagement i sagen, skal der dog tages stilling til, hvordan en eventuel mere omfattende udviklingsindsats skal finansieres.

 

Det bør i forlængelse heraf også vurderes, om et eventuelt større engagement også skal omfatte projektet om et sundhedshus i Nexø. I Nexø har der i længere tid været arbejdet med et sundhedshus, fordi der i Nexø og i Nexøs opland er et stort behov for, at få fremtidssikret tilbuddet af privatpraktiserende sundhedsaktører.

 

Tidsplan

Februar 2021:

-      Nærværende orientering af udvalg og kommunalbestyrelse

-      Fortsat dialog med Rønne Center for Sundhed & Trivsel

-      Dialog med Region H

Marts 2021:

-      Opstilling af scenarier til principbehandling i udvalg og kommunalbestyrelse

April 2021:

-      Principiel politisk stillingtagen i udvalg og kommunalbestyrelse vedrørende regionskommunens mulige engagement i Rønne Center for Sundhed & Trivsel

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Masterplan for Kjærenæsgrunden i Allinge

01.02.05P21-0473

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

10-02-2021

3

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

5

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Fonden, som varetager boet efter kunstneren Sonja Ferlov Mancoba, vil overdrage hendes skulptursamling til Bornholms Kunstmuseum og opføre en udstillingspavillon til opbevaring og fremvisning af hendes værker. Pavillonen skal tegnes af den japanske arkitekt Tadao Ando.

Kjærenæsgrunden i Allinge er udpeget som velegnet placering til pavillonen. Denne placering kræver udarbejdelse af en masterplan for området og et lokalplanforslag.

Det vurderes, at projektet vil styrke Allinge både som helårsby og turistby, og at Bornholms Kunstmuseum får tilført en værdifuld kunstsamling og arkitektur, som både har national og international interesse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)    at en del af Kjærenæsgrunden (ca. 1200 m2) reserveres til etablering af udstillingspavillon for Sonja Ferlov Mancobas værker, og at arealreservationen opretholdes i 2 år

b)      at en præcis afgrænsning af det nødvendige areal senere fremlægges til politisk godkendelse

c)    at der, forudsat projektet realiseres, senere fremlægges en sag til politisk godkendelse, hvor det relevante areal enten overdrages vederlagsfrit, eller der indgås en vederlagsfri lejeaftale med Bornholms Kunstmuseum

d)    at der udarbejdes en masterplan for Kjærenæsgrunden med efterfølgende igangsætning af planlægningsarbejdet, herunder forslag til lokalplan og

e)    at der i forbindelse med politisk behandling af masterplanen og igangsætning af udarbejdelse af lokalplanforslag, udarbejdes finansieringsredegørelse med eventuel etapeopdeling for realisering af masterplanen for Kjærenæsgrunden.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 10. februar 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Fonden, som varetager boet efter kunstneren Sonja Ferlov Mancoba, vil overdrage hendes skulptursamling til Bornholms Kunstmuseum, og opføre en udstillingspavillon til opbevaring og fremvisning af hendes værker. Bygningen tegnes af den verdensberømte, japanske arkitekt Tadao Ando.

Fonden afholder udgifter til Tadao Andos arbejde, samt etablering af udstillingspavillonen og tilhørende udendørs arealer. Den danske tegnestue Arkitema formidler kontakten mellem Andos tegnestue og de danske interessenter: Fonden, Bornholms Museum og regionskommunen.

 

Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) er en af nyere tids vigtigste danske kunstnere. Hun boede størstedelen af sit liv i Paris, men opholdte sig og arbejdede i længere perioder i Gudhjem sammen med andre kunstnerkollegaer, bl.a. keramikerne Lisbeth og Gertrud Hjorth.

Med den velbesøgte og meget roste udstilling på Statens Museum for Kunst i 2019, skabte museet stor opmærksomhed omkring en kunstner, som hidtil ikke har fået den opmærksomhed i Danmark, hun fortjener. Efterfølgende åbnede udstillingen i sommeren 2019 med et udvalg af skulpturerne på Centre Pompidou, Musée d’Art Moderne i Paris. Det var første gang, at en kvindelig dansk kunstner fik en soloudstilling på Centre Pompidou. Ferlov Mancoba er i dag repræsenteret på Bornholms Kunstmuseum.    

 

Arkitekt Tadao Ando (f.1941) Pavillonen tegnes af den verdensberømte japanske arkitekt Tadao Ando. Hans tegnestue har lagt navn til en stribe berømmede museumsbygninger rundt omkring i verden – bygninger, der ikke udelukkende besøges for deres indhold, men i lige så høj grad for deres interessante og særprægede arkitektur.

Med Sonja Ferlov Mancoba Pavillonen er det første gang, at Tadao Ando bygger i Skandinavien. I øjeblikket er tegnestuen i gang med bl.a. en større ombygning af Børsen i Paris samt The He Art Museum i Guangdong i Kina.

Tadao Ando har modtaget en stribe priser for sin arkitektur heri blandt Pritzker-prisen i 1995, der bliver anset som en af verdens fornemste arkitekturpriser, og Alvar Alto-medaljen i 1985. Blandt hans mest berømte værker er: Naoshima Contemporary Art Museum & Annex (1991), Church og Light i Oska (1999) og renovering af Punta della Dogana Art Museum i Venedig (2009).

 

Arkitekt Poul Schülein fra Arkitema, som på vegne af fonden varetager kontakten til Tadao Ando, udtaler: “At Tadao Ando overhovedet har sagt ja, er et næsten ufatteligt ‘scoop’. Jeg tilskriver det Bornholms unikke karakter og placering. Tadao Ando har et let opfatteligt formsprog. Han bygger altid på naturens præmisser og er med til at forstærke naturen. Han og Sonja Ferlov er begge meget integrerede med landskabet, og det er et vigtigt parameter i forhold til Kjærenæsgrunden, at der bliver taget højde for og stilling til omgivelserne. Både bygning og skulpturer spiller op imod det dramatiske landskab med hav og klipper.”

 

Bornholms Museums interesse for at modtage gaven

Direktør Jacob Bjerring udtaler: ”Bornholms Museumsforening og Bornholms Kunstmuseum er meget positive ift. potentialet for museet og øen, hvis det lykkes ikke bare at få overdraget Sonja Ferlov Mancobas værker - herunder især et stort antal bronzeskulpturer, men også at få etableret en ramme i form af en pavillon tegnet af arkitekt Tadao Ando.

Begge dele: Sonja Ferlovs livsværk og Tadao Andis bygningsværk har høj international kvalitet og samspillet vil skabe en attraktion af stor betydning for øen, herunder ikke mindst for ambitionen om en turisme året rundt.”

 

Udstillingspavillon på Bornholm

Formanden for Sonja Ferlov Mancobas fond Mikael Andersen udtaler: ”Det var på Bornholm, at en kreds af kunstnervenner forenet i fælles interesser og livssyn, at Sonja begyndte at arbejde med skulpturer i 1930erne. Sonja Ferlov Mancoba har historisk set en tæt tilknytning til Bornholm, og det er derfor oplagt for Estate Ferlov Mancoba at placere pavillonen på Bornholm. Det var her, at Sonjas kunstneriske livsbane med abstrakte skulpturer begyndte og derfor naturligt, at skulpturerne 'kommer hjem igen'. Tadao Ando har et skarpt blik for det lokale og naturen; historien, havet, det bynære, klipperne, lyset etc. Bornholm har netop en exceptionel natur, der sammen med Sonja Ferlovs skulpturer vil skabe en synergieffekt, der vil blive forstærket af Tadao Andos pavillon på grunden direkte ved klipper og hav.”

 

Repræsentanter fra Fonden og arkitektfirmaet Arkitema besøgte Bornholm i efteråret 2020, for at se på en egnet placering til udstillingspavillonen. Sammen med repræsentanter fra Foreningen Bornholms Museer og regionskommunen blev der set på flere forskellige placeringsmuligheder, hvorefter Kjærenæsgrunden i Allinge blev udpeget som den mest interessante placering.

Placering af pavillonen på kanten af Kjærenæsgrunden med udsigt over Østersøen og langs klippekysten er en enestående mulighed på Bornholm. Der blev også lagt vægt på grundens beliggenhed i Allinge by – en bevaringsværdig, levende by, hvor der findes cafeer, restaurationer etc. Udstillingspavillonen på ca. 700 m2 er ikke tænkt indrettet med café/restauration.

 

Kjærenæs

Allinge er privilegeret ved at have store kystnære, kommunalt ejede arealer til rådighed, hvor der tidligere lå fiskeindustri. Kjærenæs er i dag et uforløst potentiale, der skal forvaltes med omtanke. I dag er grunden kun i spil til Folkemødet og sommerparkering. Resten af året ligger den ubenyttet, forblæst og øde. Kjærenæsgrunden ligger i byzone og er ikke omfattet af strandbeskyttelse.

 

Jordforurening

Der har i to omgange, så vidt vides, været kørt opfyldsmateriale på Kjærenæsgrunden, i begyndelsen af 60’erne og i 2017, hvor der blev lagt to meter rent byggeaffald og granit-skærver som dækningslag. Det er regionskommunens formodning, at der ikke er nogen problematisk forurening på grunden. Det bygges på følgende:

 

Der er lagt fyldjord på grunden, men da hele grundens historik ikke er kendt, er der også risiko for, at der kan være blevet afhændet olieaffald, klorerede opløsningsmidler og dagrenovation, som kan give anledning til et dårligere indeklima.

 

I forhold til det foreslåede byggeri, anbefales derfor, at der bliver lavet nogle orienterende analyser, for eksempel i forbindelse med undersøgelser af jordens bæreevne, hvor der alligevel bores ned i grunden. Skulle grunden vise sig at være forurenet med flygtige stoffer som fx olie eller klorerede opløsningsmidler, kan der tages højde for dette under konstruktionen af bygningen, hvor risikoen for at stofferne trænger ind i bygningen kan minimeres. Det er lignende foranstaltninger der foretages, når der sikres mod indtrængning af radon fra undergrunden.

 

Klimatilpasning

Den valgte lokalitet vil stille store krav i forhold til at skabe et robust bygningsværk, der reelt skal kunne udgøre et værn mod havet. Stormen i 2020 viste blot lidt af, hvad der kan forventes på en så kystnær lokalitet. Tadao Ando er bl.a. kendt for sine robuste kubiske bygninger i beton, som vil være blandt de få byggematerialer, der vil kunne stå imod havets kræfter. Arkitema har COWI tilknyttet som rådgiver på alle tekniske spørgsmål, og en af deres første opgaver, så snart den første skitse fra Tadao Ando foreligger, vil være at afdække, hvilke krav det må forventes at stille til byggeriet og masterplanen for området i forhold til på betryggende vis at klimasikre udstillingsbygningen og kunstsamlingen, og dermed også en klimasikring af byfronten.

 

Helhedsplanen for Folkemødet og Allinge – Allinge områdefornyelse

Kjærenæsgrunden indgår i Helhedsplanen, hvor den planlagte kyststi strækker sig fra parkeringspladsen ved Netto, over Kjærenæsgrunden til Nordbornholms Røgeri. Herudover er der forslag om at dele det store areal op, og anlægge et mindre offentligt, rekreativt byområde, ligesom der stadigvæk skal være mulighed for diverse Folkemødearrangementer og sommerparkering.

Området har også været i spil til etablering af boligbebyggelse. I 2018 drøftede BRK og Folkemødesekretariatet, hvordan et boligprojekt eventuelt kunne realiseres, uden at det skabte for store udfordringer for afvikling af Folkemødet, og hvilke alternative løsninger, der skulle iværksættes for at gøre det muligt – fx andre nærarealer til handicap-parkering og affaldssortering mv. Der indkom ingen projektforslag til et nyt boligbyggeri på grunden, og planlægningsarbejdet blev ikke ført til ende.

 

Masterplan for Kjærenæs

Det anbefales, at placeringen af Ferlovs udstillingspavillon på Kjærenæsgrunden ses i sammenhæng med øvrige ideer og forslag i Helhedsplanen for Folkemødet og Allinge. Fonden har tilbudt, at Tadao Andos tegnestue på baggrund af input fra regionskommunen udarbejder en idé-skitse til en masterplan for Kjærenæsgrunden og disponering af arealer til udstillingspavillonen.

Når skitseforslag til udstillingspavillonen og masterplanen forligger fra Tados Andos side med en foreløbig klimaberegning, vil masterplanen blive gennemgået af Arkitemas landskabsarkitekter i samarbejde med regionskommunens planafdeling ud fra spørgsmål såsom:

Hvordan er masterplanen integreret funktionelt og visuelt i Allinge by?

Hvordan er Helhedsplanens forslag tilgodeset i masterplanen (kyststien, adgang til klippekysten, rekreativt område etc)?

Hvordan er der taget hensyn til afholdelse af fremtidens Folkemøder på området?

Hvor meget areal er der afsat til offentlig sommerparkering? Dette spørgsmål skal ses i helhed med en samlet parkeringsstrategi for Allinge.

Hvordan er areal til udstillingspavillonen med tilhørende udendørsareal (parkering, tilkørsel, evt udendørs udstillingsområde, etc) disponeret på grunden?

Vil der være rumlighed til eventuelt fremtidig boligbebyggelse?

 

Idéskitsen vil herefter blive bearbejdet funktionelt, visuelt og landskabsmæssigt til en masterplan for Kjærenæsgrunden, som forlægges til politisk behandling og som baggrundsmateriale til igangsætning af lokalplanlægning. Arkitemas bidrag til masterplanen vil ikke kræve finansiering fra BRK.

 

Kjærenæsgrunden skal i fremtiden være et sted, hvor der er liv hele året - et levende byområde til stor gavn for Allinge by, Nordbornholm og hele Bornholm.

Økonomiske konsekvenser

Pt ingen

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 10. februar 2021

1.
Bilag 1 Luftfoto (JPG)

2.
Bilag 2 Kjærenæsgrunden (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Udviklingsplaner for Klemensker, Nyker, Aarsballe og Rø

01.02.17P20-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

10-02-2021

4

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

6

 

Hvem beslutter

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller,

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

I budget 2021 er der afsat 253.000 kr. til at understøtte udvikling af mindre byer/ lokalsamfund. Der er peget på Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) til at facilitere arbejdet. CRT har bl.a. de seneste år faciliteret Klyngesamarbejdet, et samarbejde mellem Klemensker, Nyker, Aarsballe og Rø, med kommunen som sparringspart. Herfra foreligger borgerundersøgelser og analysemateriale, der vil kunne danne grundlag for at udarbejde udviklingsplaner for hver af de respektive byer. En opgave der indgår som mål i kommuneplan 2020 for den næste planperiode. De fire byforeninger har alle givet positive tilbagemeldinger i forhold til at deltage. Politisk skal der tages stilling til, om budgetposten som foreslået skal gå til CRT og resultere i fire udviklingsplaner.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at Center for Regional- og Turismeforskning anmodes om at facilitere udarbejdelsen af 4 udviklingsplaner for hhv. Klemensker, Nyker, Aarsballe og Rø finansieret af det afsatte budgetbeløb på 253.000 kr. under bevilling 42 Erhverv, Byg og Plan, og

b) at administrationen bemyndiges til at udarbejde aftalegrundlag med CRT forud for igangsætning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 10. februar:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

 

I budget 2021 er der afsat et beløb svarende til 253.000 kr. d.d. til at facilitere udviklingen af mindre bysamfund i 2021. I oplægget hedder det bl.a., at ”de mindre byer på Bornholm har meget forskellige forudsætninger for at udvikle sig. De mindre kystbyer klarer sig bedre end byerne midt på øen…. Der skal nytænkes så de små bysamfund kan gøres mere attraktive for nuværende og ikke mindst kommende beboere.”

 

Administrationen anbefaler at Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) engageres til at facilitere og understøtte udviklingsarbejdet. De har de seneste år bl.a. faciliteret klyngesamarbejdet, et samarbejde mellem Klemensker, Nyker, Aarsballe og Rø. Fra dette projekt foreligger allerede borgerundersøgelser, analysemateriale og idéer, der vil kunne indgå som grundlag i udviklingsplanerne for de respektive byer. Det skal bemærkes, at Nyker allerede har lavet en egen udviklingsplan, men gerne vil indgå i projektet og derigennem få deres plan opdateret.

Et af de statslige krav til kommuneplan 2020 var, at arbejdet med lokale udviklingsplaner for de mindre lokalsamfund (landsbyer) blev igangsat. Den tværfaglige uvildige rapport Landsbyerne – nu og i fremtiden. 17 anbefalinger til at understøtte og styrke levedygtige landsbyer, 2018, lå bl.a. til grund for anmodningen til kommunerne. Der lægges bl.a. op til, at der tænkes bredt (fritid, erhverv, tilflytning, socialt etc.) og stedsspecifikt.

I Bornholms kommuneplanforslag 2020 er sat som mål at lave 5 udviklingsplaner i planperioden 2020-2024 for hhv. Klyngesamarbejdets 4 byer og Pedersker, som var de lokalsamfund, som kommunen havde projektsamarbejder med ved kommuneplanforslagets tilblivelse.

Til orientering har CRT i 2021, i eget regi, igangsat projektet ”På toppen af Bornholms Grønne Bølge” som involverer lokalsamfundene Vestermarie, Østermarie, Østerlars og Pedersker. Projektet er fuldt finansieret og vil ligeledes resultere i materiale, der kan danne grundlag for udviklingsplaner for disse byer. CRT har positivt tilkendegivet, at de også har mulighed for at facilitere proces og udarbejdelse af udviklingsplaner for Klyngesamarbejdets 4 byer i 2021, og at de forventer, at der kan opnås en positiv synergi mellem de to projekter - til gavn for alle 8 involverede lokalsamfund. 

 

De 253.000 kr. vil dække CRT´s procesledelse af Klyngesamarbejdets fire lokalsamfund og konkret hjælp til at samle de respektive informationer og ønsker i fire udviklingsplaner. Udviklingsplanerne skal bidrage til at synliggøre stedbundne kvaliteter og pege på enkle tiltag, der er realistiske for lokalsamfundene at kunne gennemføre, og som vil kunne forbedre rammevilkårene for det sociale liv, foreningsliv, friluftsliv, erhverv m.fl. De færdige planer vil, ud over at være en lovpligtig del af kommuneplanen, kunne benyttes lokalt til at igangsætte borgerdrevne tiltag. Tilflyttere vil kunne hente mere viden om byerne i planerne, og endelig vil de kunne vedlægges fondsansøgninger til konkrete tiltag efterfølgende. Forskningscenterets viden om turisme og regional udvikling vil naturligt indgå i arbejdet, ligesom Plan vil bidrage med faglig sparring - herunder sikre kobling til relevante kommunale politikker og planer. Dette da såvel kobling til erhvervsliv/turisme som kommunale strategier bl.a. har vist sig at være vigtigt for de mindre byers overlevelse.

 

Den afsatte beløbsramme gør det ikke påkrævet, i henhold til udbudsloven, at indhente flere rådgivertilbud. Med i overvejelserne om valg af rådgiver indgår, at CRT har egne igangværende opgaver af lignende karakter, og at de har en omfattende viden om landdistriktsudvikling og turisme, som vurderes at være afgørende for at sikre kvalitet. Der vil blive udarbejdet et aftaledokument med CRT, forud for egentlig igangsætning, der skal sikre, at parterne er overens om opgaves omfang og indhold.

Som led i arbejdet vil BRK/Plan og CRT i forbindelse med den indledende planlægning sammen søge at matche det afsatte beløb til rådgivning med fondsmidler. I det omfang det lykkes, vil der kunne igangsættes konkrete (mindre) tiltag fra de fire planer som afslutning på projektet. Det kunne være træplantninger, stier, mindre byrumstiltag eller lignende i samarbejde med borgerne og relevante kommunale aktører i Vej, Natur m.fl.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2021 er der afsat 253.000 kr. til udviklingen af mindre byer på Bornholm under bevilling 42 Erhverv, Byg og Plan.

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Erhvervsstrategi for Bornholms Regionskommune

24.00.00P22-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget

03-02-2021

10

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

10-02-2021

20

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

7

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Den 28. november 2019 godkendte kommunalbestyrelsen en erhvervspolitisk ramme og igangsatte samtidig et arbejde med at udarbejde en erhvervsstrategi. Dette arbejde er nu afsluttet og erhvervsstrategien fremlægges sammen med en ny erhvervspolitik, der afløser den erhvervspolitiske ramme. Der er yderligere udarbejdet en plan for, hvordan erhvervspolitikken og -strategien konkretiseres i handlingsplaner.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

a)    erhvervspolitikken godkendes

b)    erhvervsstrategien godkendes

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. februar 2021:
Indstilling anbefales. Niclas Fick undlod at stemme.

 

Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 3. februar 2021:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 10. februar 2021:

Indstillingen anbefales.
Morten Riis og Leif Olsen kan ikke medvirke, idet der i erhvervspolitikken og -strategien fortsat er alt for stort fokus på uhæmmet vækst.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Indstillingen godkendt.

Liste Ø og liste F kan ikke medvirke, idet der i erhvervspolitikken og -strategien fortsat er alt for stort fokus på uhæmmet vækst.


Sagsfremstilling

Med nedlæggelsen af Bornholms Vækstforum ved udgangen af 2018 mistede erhvervsområdet sit strategiske og organisatoriske ophæng. Der blev derfor i 2019 igangsat et arbejde med at udarbejde en erhvervspolitik, en erhvervsstrategi og deraf afledte handlingsplaner. Arbejdet har været forankret i Bornholms Erhvervsservice.

 

Første del af arbejdet, den erhvervspolitiske ramme, blev politisk godkendt d. 28. november 2019. Idet der alene var tale om en ramme for arbejdet, blev det indskrevet, at der i løbet af 2020 vil pågå et arbejde med at få en egentlig politik formuleret, samt at der i forlængelse at politikken ville blive udarbejdet en erhvervsstrategi.

 

Dialog med erhvervslivet
Dette arbejde er blevet forestået af ledergruppen i Bornholms Erhvervsservice i dialog med erhvervslivet. Der er blevet afholdt i alt 3 møder med erhvervslivet i regi af Bornholms Erhvervsråd og enkelte øvrige aktører. Derudover er en sidste skriftlig kommentering gennemført i januar 2020. De involverede aktører bakker op om det strategiske sigte, der fremgår af strategien. Derudover har de kommenteret, at de ønsker fokus på:

-      at sikre trafikken gennem Sverige.

-      større fokus på, hvordan ambitionerne under Bright Green Island kan omsættes til målbare indikatorer, der kan bruges til at markedsføre bornholmske løsninger og produkter.

-      en tydeligere kobling til Destination Bornholms udviklingsstrategi og den udviklingsplan for turismen frem mod 2030, som Destination Bornholm i dialog med bl.a. Bornholms Regionskommune pt. arbejder med.

Disse strategiske målsætninger er på baggrund af den seneste runde af kommentarer fra erhvervslivet indskrevet i strategien.

 

Samtidig ytrer erhvervslivet stor utålmodighed efter at se konkrete handlinger og mere specifikke målepunkter på en række af de strategiske mål, som strategien er bygget op omkring. Dette er særligt tilfældet i forhold til sagsbehandlingstider på myndighedsområdet og i forhold til konkrete handlinger på turismeområdet – eksempelvis i forhold til outdoor, strandrensninger og helårsåbne toiletter, der kan bakke op om det strategiske fokus på helårsturisme. Der er løbende i dialogen med erhvervslivet blevet gjort opmærksom på, at dette fokus vil følge i de handlingsplaner, som iværksættes, når det strategiske fokus er blevet fastlagt med vedtagelse af den nærværende politik og strategi. Arbejdet med handlingsplaner er præsenteret nedenfor.

 

Resultat af arbejdet med erhvervsstrategi og erhvervspolitik
Arbejdet i 2020 har resulteret i følgende dokumenter:

-      En revideret erhvervspolitik

-      En erhvervsstrategi

-      Datagrundlag

-      Et overblik over handlingsplaner, der skal udarbejdes (indarbejdet i denne dagsorden og dermed ikke bilag)

 

Revideret erhvervspolitik

Den oprindelige erhvervspolitiske ramme er blevet gennemarbejdet i forhold til den tidligere godkendte ramme. Erhvervslivet har været bredt involveret i processen, hvilket har gjort at dokumentet fremstår mere skarpt og nuanceret. Det har betydet en sproglig gennemskrivning med et fokus på, hvad erhvervslivet efterspørger. Det er ligeledes afklaret med den myndighedsrolle som BRK også har.

 

Det har også betydet, at de oprindelige indsatsområder er blevet revideret. I den erhvervspolitiske ramme fra 2019 var følgende tre emner udpeget:

·         Bæredygtighed

·         Kvalificeret arbejdskraft

·         Boliger

 

Efter processen i løbet af 2020, er de ændret og grupperet i tre typer af indsatser, som Bornholms Regionskommune har mulighed for at påvirke:

 

1.    Rammevilkår – der forstås som de forhold, der påvirker virksomheders evne til at drive og udvikle deres virksomheder, men som den enkelte virksomhed ikke selv har mulighed for at påvirke.

2.    Udvikling på tværs af brancher – der forstås som fokusområder, der går på tværs af brancher og har betydning for størstedelen af de bornholmske virksomheder.

3.    Særlige strategiske indsatsområder – der forstås som udviklingsprojekter, der branchemæssigt har et mere snævert fokus, men som prioriteres, fordi de vil have stor betydning for det bornholmske samfund.

 

For hver af de tre typer af indsatser er der formuleret særlige indsatser med strategiske målsætninger. Målsætningerne resumeres her:

 

Målsætninger for rammevilkår nationalt og lokalt

 

Målsætninger for udvikling på tværs af brancher

·         Kvalificeret arbejdskraft

o    Mål: Der skal i relation til Uddannelsesstrategien og Beskæftigelsesplanen udarbejdes en strategi for tiltrækning og udvikling af kvalificeret arbejdskraft

·         Bright Green Island

o    Mål: Der skal udvikles konkrete løsninger, der understøtter de bornholmske virksomheders muligheder for at udnytte styrkepositioner knyttet til cirkulær økonomi og grøn omstilling

·         Automatisering og digitalisering

o    Mål: Der skal udvikles konkrete løsninger, som hjælper de bornholmske virksomheder med at integrere udviklingen inden for digitalisering og automatisering inden for de respektive brancher

·         Iværksætteri og knopskydning

o    Mål: På baggrund af en analyse af iværksætterne på Bornholm i 2021-2022, udvikles en plan for, hvordan iværksættermiljøet stimuleres yderligere.

o    Mål: 5 % flere iværksættere i 2022, og en forbedret overlevelsesrate for iværksættervirksomheder i 5-årigt perspektiv

·         Eksport, internationalisering og salg til det øvrige Danmark

o    Mål: Eksporten af varer og tjenesteydelser fra Bornholm til udlandet skal øges relativt mere end landsgennemsnittet pr. år. Derudover skal der arbejdes for at styrke de bornholmske virksomheders muligheder for at afsætte deres varer i det øvrige Danmark.

 

Målsætninger for særligt udvalgte indsatsområder

 

De særlige indsatsområder er valgt, da de vurderes at have stor betydning for hele det bornholmske samfund. I forhold til offshore og energiø er det udvalgt som Bornholms input til et særligt indsatsområde i relation til Erhvervsfremmebestyrelsens kommende fokus på regionale fyrtårnsprojekter. Det forventes også, at de regionale vækstteams, der blev besluttet nedsat med statens finanslov for 2021, vil have fokus på energiøen. De regionale vækstteams nedsættes for hver af de fem regioner, samt et særligt vækstteam for Bornholm.

 

Erhvervsstrategi

Erhvervsstrategien er udarbejdet til at tage højde for de andre strategier, der er snitflader til. Det er f.eks. indkøb- og udbudsstrategi eller Destination Bornholms turismestrategi. Der er også afstemt med Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023, hvor især den bornholmske del har været i fokus.

 

Erhvervsstrategien løber i 2021 og 2022, og skal op til revision inden udgangen af 2022. Tanken er er, at strategien fremadrettet skal udarbejdes til at gælde i fire år.

 

Der arbejdes med de samme indsatsområder som i erhvervspolitikken, dog suppleret af tre indsatsområder indenfor regionskommunes muligheder for at påvirke erhvervslivets rammevilkår. I forhold til rammevilkår er følgende tre indsatsområder udpeget:

-      Infrastruktur til, fra og på Bornholm

-      Fysisk planlægning og sektorplaner

-      Sagsbehandling (BRKs myndighedsrolle)

 

Det er vigtigt at pointere, at alle indsatser, så vidt muligt, igangsættes på tværs af alle brancher.

 

De forskellige brancher er løbende inddraget i arbejdet med udarbejdelsen af erhvervsstrategien. I starten af processen afleverede alle aktører et bilag som indgår i det vedlagte databilag.

 

Handlingsplaner

I forlængelse af den politiske vedtagelse af erhvervspolitikken og erhvervsstartegien skal der udarbejdes handlingsplaner for de udpegede indsatsområder. Der er udarbejdet følgende plan for arbejdet med handlingsplaner:

 

Navn på handlingsplan

Fokusområder / hvad løftes gennem handlingsplanen?

Ansvarlige

Prioritering / tid

BCBs handlingsplan

Alle tværgående indsatser samt energiø

BCB (RIS)

Årlig i december

Destinationens handlingsplan

Turisme – herunder helårsturisme

Destinationen (RIS)

Årlig i december

Sagsbehandlings-handlingsplan

Sagsbehandling, samarbejdsaftaler

- Deles i 2, først fokus på områderne Byg, Plan, Miljø og Brand, dernæst Jobcenter og Virksomhedsservice.

RIS (Plan og Byg), NMF (spildevand, vej og brand), JUR (jobcenter samt virksomhedsservice). Understøttes af RIS.

2021 – 1. halvår

Energiø-handlingsplan

Alle aspekter af energiø – udformes som collective impact aftale på tværs af involverede aktører. Varetages af koordineringsgruppen for Energiø Bornholm

RIS – med inddragelse af NMF, JUR og BCB gennem koordineringsgruppe

2021 – 1. halvår

Handlingsplan for tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft

3-4-årig handlingsplan for tilflytterservice og markedsføring

BCB og JUR (jobcenter / virksomhedsservice) samt RIS

2021 – 1. halvår

Beskæftigelses- og uddannelsesplan

Kvalificeret arbejdskraft, opkvalificering af arbejdskraft med mere

JUR

Årlig revision

Handlingsplan for trafik og parkering i kystbyer på Bornholm

Overblik over igangsatte parkerings- og trafikstrategier for kystbyerne samt de kommende års handlinger - Fokus på Allinge, Gudhjem, Svaneke og Nexø

NMF

2021

Handlingsplan for helårsturisme

Udarbejdes i forlængelse af Destination Bornholms udviklingsplan frem mod 2030.

RIS, NMF og Destinationen

2021 – 2. halvår

Handlingsplan for detailhandel

Udarbejdes i forlængelse af BCBs projekt ’Genstart Erhvervs i gadeplan’

RIS / BCB

2021 – 2. halvår

Testø-handlingsplan

Fokus på hvordan ambitionen om testø kan

RIS

2022

Trafikkontaktsråds-handlingsplan

Fokus på aftale med Sverige om trafikkorridor i 2021

RIS

2022

Handlingsplan for fysisk planlægning og sektorplaner

Koblet til opstart på ny kommuneplanstrategi i 2022

RIS (plan) samt NMF (vand, råstoffer med mere)

2022

 

Dette er første udkast til hvilke handlingsplaner, der skal tages fat i, og hvordan de skal prioriteres. Fokus kan ændre sig undervejs ved at flere kan komme til, mens andre udgår eller tilpasses. De enkelte handlingsplaner vil blive fremlagt til politiske godkendelse af indhold og eventuelle bevillinger.

 

De enkelte udvalg kan med fordel lade politikken, strategien og de ovenstående handlingsplaner indgå i arbejdet med budget- og mål for 2022.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 2. februar 2021

1.
Input fra erhvervslivet til erhvervsstrategi (DOCX)

2.
Datagrundlag for Borholms Regionskommune (DOCX)

Bilag til Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget 3. februar 2021

3.
Bornholms Erhvervspolitik (PDF)

4.
Bornholms Erhvervsstrategi_interaktiv (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Status for BGI-handleplaner (januar 2021)

24.00.00G01-0246

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed

03-02-2021

2

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

8

 

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed

03-02-2021

2

 

Hvem beslutter

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed beslutter

Resumé

Til udvalgets orientering er vedlagt et opfølgningsskema for Bright Green Island-handleplanerne med opdateret status for de enkelte projekter, som alle indgår under ét af de 8 bornholmermål.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

a)    udvalget tager opfølgningen til efterretning.

b)    udvalget drøfter kommunikationsaktiviteter der synliggør resultaterne af arbejdet med handleplanerne.

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 3. februar 2021:

Ad. a: taget til efterretning

Ad. b: Drøftet. Punktet sendes videre til kommunalbestyrelsens orientering.

 

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         orienteringen tages til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Taget af dagsordenen og sendes til behandling i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget forud for behandling i kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Handleplanerne for Bornholmermålene blev godkendt på kommunalbestyrelsesmødet d. 27. juni 2019 (punkt 6) og vedrører Bornholms Regionskommunes centres arbejder med at indfri bornholmermålene. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 d. 31. oktober 2019 (punkt 2) valgte kommunalbestyrelsen at ændre prioriteringen for arbejdet med Bornholmermålene og Bright Green Island (BGI), hvorfor en ny prioritering af arbejdet med BGI-handleplanerne blev godkendt af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget d. 11. marts 2020 (punkt 7).

 

På baggrund af beslutningerne understøtter Regional Udvikling, It og Sekretariat fyrtårnsprojekter vedr. energistrategi, strategi for grøn mobilitet og så denne opfølgning på BGI-handle-planer/bornholmermål. Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat står for den koordinerende opfølgning på BGI-handleplanerne hvert halve år i april og oktober.

 

På grund af mange opgaver i Bornholms Regionskommune, herunder opgaver relateret til COVID-19 samt COVID-19s påvirkning på arbejdsvilkårene, har det været nødvendigt at foretage en ressourceprioritering i efteråret 2020. Denne status for BGI-handleplanerne er derfor forsinket med ca. 2 måneder og udgør status afgivet i december 2020.

 

 

 

Opfølgningsskemaet

Vedlagt er et opfølgningsskema (bilag 1) med opdateret status for de enkelte handleplaner under ét af de 8 bornholmermål. Handleplaner markeret med grønt er gennemført og handleplaner markeret med gul er i gang. En oversigt er indsat nedenfor i tabel 1:

 

Tabel 1: Handleplaner med status

Bornholmermål

Handleplan (overskrift)

Status (grøn/gul/rød)*

#1 Erhverv

Energieffektiviseringer og grønne forretningsmodeller

 

 

Grønne kommunale indkøb

 

#2 Fakta

Tværkommunal datasammenligning

 

#3 CO2 neutral

Energieffektiv Gadebelysning

 

 

Grøn revidering af BRKs Ejendomsstrategi

 

 

Bornholm viser vej – Affaldsfri 2032

 

 

Vedvarende energi – løsninger der er folkelig forankret

 

 

Affaldsordninger fra 2021

 

 

Øget genanvendelse i kommunen

 

#4 Mobilitet

Omstilling af al kollektiv trafik og offentlig kørsel til el/fossilfri brændstof inden 2025

 

 

Understøtter omstilling til elbiler på hele øen

 

 

Flådestyring af de offentlige køretøjer

 

 

Reduktion af CO2 udledning i transportsektoren herunder omstilling til el-biler

 

#5 Bolig

Styrker grundlaget for at kunne sikre bevaringsværdige bymiljøer og boliger

 

 

Genbrug af lokale byggematerialer

 

 

Energirigtig renovering

 

#6 Fødevarer

BRK gennemfører sin del af Bornholms fødevarestrategi 2017-2025

 

 

Vi arbejder systematisk med økologi og lokale fødevarer i de offentlige køkkener samt på at udvikle bæredygtig køkkendrift

 

#7 Natur

Bornholms Regionskommune arbejder med at øge den lokale biodiversitet bl.a. gennem naturforbedring for friluftsliv

 

 

Udvikler lokalmiljøer i respekt for naturen gennem strategiske partnerskaber

 

 

Bornholms Grønne Bølge

 

#8 Alle med

Grøn Dannelse

 

 

Skraldedariet

 

 

Involvering af borgere i tilbud i grønne indsatser

 

 

Bornholms Uddannelsesstrategi

 

* Handleplaner markeret med grønt er gennemført. Handleplaner markeret med gul er i gang.

 

 

Næste opfølgning på BGI-handleplaner er planlagt til at foregå i april 2021 men udskydes til politiks behandling i oktober 2021. Opfølgningen udskydes, da nærværende sag er forsinket.

 

Bemærkninger til opfølgningen på BGI-handleplanerne

Overordnet set er der god fremdrift for de enkelte handleplaner, som vedrører Bornholms Regionskommune. På trods af at arbejdet med at koordinere indsatserne er besværliggjort af COVID-19s påvirkning af arbejdsvilkårene, er der i nærværende status ikke forslag om at udtage eller udsætte indsatser.

 

Det bemærkes, at flere af de initiativer, som indgår i BGI-handleplansarbejdet, understøtter de processer, som der arbejdes med i forslaget til energipolitik, -strategi og -handleplaner samt arbejdet med strategi for grøn mobilitet. Det drejer sig for eksempel om handleplanerne for ”Energirigtig renovering”, ”Omstilling af al kollektiv trafik og offentlig kørsel til el/fossilfri brændstof inden 2025” og ”Reduktion af CO2 udledning i transportsektoren herunder omstilling til el-biler”.

 

Arbejdet med energipolitikken forventes behandlet af kommunalbestyrelsen i starten af 2021 og kan blandt andet give anledning til at drøfte, om en eller flere af BGI-handleplanerne har det rigtige fremadrettede fokus, og i hvilket regi de enkelte handleplaner mest hensigtsmæssigt indgår. Et oplæg til fremadrettet fokus for en eller flere af handleplanerne kan inkluderes i kommende status for BGI-handleplanerne, såfremt arbejdet med energipolitikken vedtages.

 

Det bemærkes, at det den 20. maj 2019 på det daværende Klima- og Bæredygtighedsudvalg (punkt 7) blev drøftet, hvordan den fremtidige organisering af arbejdet skulle være for Bright Green Island. For arbejdet med Bright Green Island-visionen er mere end de kommunale BGI-handleplaner, som er gennemgået her. Der arbejdes desuden i regi af civilsamfundet og erhvervslivet med bl.a. Bæredygtig Bundlinje Bornholm, BYG360, Insulae, WASTEMAN, FUTURE, CAR, Grøn Bølge, og byfornyelsesprojekter. Derudover har udvalgte virksomheder og foreninger fra civilsamfundet deltaget i møder om den nye energipolitik og -strategi for Bornholm, hvor det har været muligt at give input til Bornholms vision på energiområdet frem mod 2040 og påtænkes en central rolle i implementeringen af de grønne projekter, der skal lede frem til opfyldelsen af målsætningerne i den kommende energipolitik og -strategi.

 

Kommunikation i forbindelse med opfølgningen på handleplanerne

For at formidle fremdriften for BGI-handleplanerne, er det oplagt, at udvalget drøfter, hvordan budskaberne bedst formidles. I den forbindelse er det værd at overveje formål for kommunikationsindsatsen, budskaber, målgrupper, interessenter, kanaler og timing.

Herunder er angivet fire mulige kommunikationstiltag for BGI-handleplanerne:

 

1. Pressemeddelelse: Kan samle op og komme med budskaber fra udvalget, som er i fokus i forbindelse med opdateringen af BGI-handleplanerne. Pressemeddelelsen kan desuden orientere om Særligt Udvalg om Klima og Bæredygtigheds øvrige arbejde, hvor langt udvalget er kommet siden 2019, og hvad der skal ske i 2021.

 

2. Bright Green Island-hjemmesiden: Kan bruges som platform for kommunikation af statusopdateringen for BGI-handleplanerne. Der er indenfor eksisterende ressourcer ikke mulighed for løbende opdateringer, men alene en lancering af nærværende statusopdatering.

 

3. Interview med ny udvalgsformand: Gennem et eller flere medier vil et interview med formanden kunne redegøre for den planlagte indsats i 2021 og give indsigt i, hvordan det bygger videre på arbejdet gennemført i 2020 herunder arbejdet med BGI-handleplanerne. 

Økonomiske konsekvenser

Det igangværende arbejde foregår indenfor eksisterende rammer og budget. En yderligere opprioritering af arbejdet skal modsvares af tilsvarende politiske prioriteringer af ressourcer.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed 3. februar 2021

1.
Opfølgningsskema til BGI handleplaner v.09 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Overdragelse af Aarsdale Havn og mageskifte

08.03.00G01-0129

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

02-02-2021

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

10-02-2021

23

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

9

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Foreningen Aarsdale Havn har anmodet regionskommunen om at få tinglyst adkomst på havnearealet, Aarsdale Havn, del af matr.nr. 112a, Årsdale Fiskerleje, Ibsker.

Der har været drøftelser mellem administrationen og foreningen Aarsdale Havn om et mageskifte, og der er nu enighed mellem de to parter om at forelægge såvel en overdragelse af Aarsdale Havn til foreningen Aarsdale Havn samt et mageskifte på to arealer på Oren til politisk godkendelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

a)    Aarsdale Havn, del af matr.nr. 112a, Årsdale Fiskerleje, Ibsker, som angivet på bilag 1, udstykkes og overdrages vederlagsfrit til foreningen Aarsdale Havn,

b)    der gennemføres et mageskifte mellem del af matr.nr. 112t og 112u, Årsdale Fiskerleje, Ibsker, og

c)    borgmesteren bemyndiges til at indgå de nødvendige aftaler for gennemførelse af pkt. a) og pkt. b), når der er indhentet de nødvendige myndighedsgodkendelser.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. februar 2021:
Anbefales idet der i forbindelse med overdragelsen stilles krav om, at havnearealet ikke må afhændes uden tilladelse fra kommunen, og at havnen vederlagsfrit skal tilbageskødes til kommunen ved nedlæggelse af foreningen.


 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 10. februar 2021:

Natur- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Natur- og Miljøudvalgets indstilling godkendes med den tilføjelse, at hvis foreningen opløses, så overgår havnen vederlagsfrit til Bornholms Regionskommune.

 

Sagsfremstilling

Salget af arealet forlægges kommunalbestyrelsen til beslutning, da direktionen skønner, at salget har særlig offentlig interesse, bl.a. fordi der er tale om en vederlagsfri overdragelse af en kommunal havn, og beslutningen derfor også kan få betydning for Listed Havn.

 

Foreningen Aarsdale Havn har ved flere lejligheder anmodet regionskommunen om at få tinglyst adkomst på havnearealet, Aarsdale Havn, del af matr.nr. 112a, Årsdale Fiskerleje, Ibsker.

 

Der har i den forbindelse været drøftelser mellem administrationen og foreningen Aarsdale Havn, og der er nu enighed om at forelægge såvel en overdragelse af Aarsdale Havnen samt et mageskifte mellem parterne på to arealer på Oren til politisk godkendelse.

 

 

Baggrund

Ibsker Kommune fik i 1962 overdraget Listed og Aarsdale havne fra henholdsvis Listed og Aarsdale fælleskasser med virkning fra den 1. april 1961.

 

Det fremgår af skødet, at ”overdragelsen sker uden vederlag, og uden at kommunen påtager sig forpligtelser med hensyn til de opgaver kasserne hidtil har varetaget i fiskerlejerne, herunder vedligeholdelsen af veje, der ikke er offentlige biveje”.

 

I forbindelse med overtagelsen af fælleskassernes ejendomme forpligtede kommunen sig til at overlade havnebestyrelserne i Listed og Aarsdale et passende areal ved hver havn til garnbaner enten til leje eller eje.

I 1991 overdrog Nexø Kommune matr.nr. 112t og 112r (en del af Oren og Laksegade 22) til Foreningen Aarsdale Havn. Det er arealer, hvorpå der opføres/var opført redskabsbygninger.

 

Foreningen Aarsdale Havn og kommunerne Ibsker, Nexø og senest Bornholms Regionskommune har til fulde efterlevet 1962-skødets aftale om, at kommunen ikke påtog sig forpligtelser med hensyn til de opgaver, fælleskasserne hidtil har varetaget i fiskerlejerne.

Foreningen har til alles tilfredshed varetaget den daglige drift og truffet de nødvendige beslutninger i forbindelse med dette. Kommunen har ikke haft indtægter eller udgifter på/til havnen.

Foreningen ønsker nu at blive ”herre i eget hus”, da det giver øgede muligheder for at udvikle havnen til glæde for lokalsamfundet og de mange turister, der færdes på havnen.

Formanden for Aarsdale Havn har supplerende oplyst, at havnen oprindelig er startet af Aarsdale Fælleskasse og driften foregik i regi af S/I Årsdale Havn. Havnen og foreningen har aldrig fået midler fra Ibsker Sogneråd, Nexø Kommune eller BRK, og har altid selv betalt drift, vedligeholdelse og fornyelse fra de indtægter fiskeriet har indbragt. Den store havneudvidelse i 1958 på kr. 900.000 blev også betalt af havnen, dog med en midlertidig garanti på kr. 30.000 fra Ibsker Sogneråd. Foreningens vedtægter er vedlagt som bilag.

Listed Havn drives på samme måde, men her er der udarbejdet en driftsaftale mellem

foreningen Listed Havn og regionskommunen.

 

Overdragelse af havneareal

Der er udarbejdet et forslag til udstykning af havnearealet matr.nr. 112a, se bilag 1. Senest er der gennemført en udskillelse af det offentlige vejareal, der er registreret i januar 2021.

 

Mod nordvest ændres matrikelskellet, så kommunen beholder en del af strandarealet. Mod nordøst fremgår det, at den nye mole og tilkørselsarealet endnu ikke er matrikuleret. Det vil ske senest i forbindelse med en overdragelse til foreningen Aarsdale Havn, hvis dette besluttes.

Det areal der foreslås overdraget udgør ca. 7.500 m², men den præcise størrelse af arealet fastlægges ved udstykningen.

Der indgår ingen bygninger i overdragelsen.

 

Som udgangspunkt skal kommunen foretage offentligt udbud af fast ejendom inden et salg/en overdragelse.

Det må med henvisning til udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 6 lægges til grund, at arealet kan overdrages til foreningen uden forudgående udbud og vederlagsfrit, da kommunen lovligt vil kunne give anlægsstøtte til foreningen, hvis den ejede Aarsdale Havn.

Det anbefales dog, at der indhentes en udtalelse fra Tilsynet.

 

Der kan i forbindelse med overdragelsen stilles krav om, at havnearealet ikke må afhændes uden tilladelse fra kommunen og/eller at havnen vederlagsfrit skal tilbageskødes til kommunen ved nedlæggelse af foreningen.

 

Mageskifte

I forbindelse med drøftelserne har foreningen Aarsdale Havn og Center for Ejendomme og Drift udarbejdet et forslag til mageskifte mellem parterne på to arealer på Oren.

 

Ved det foreslåede mageskifte vil kommunen modtage 2.522 m2 af matr.nr. 112t, Årsdale Fiskerleje, Ibsker, fra foreningen Aarsdale Havn til sammenlægning med matr.nr. 112u, Årsdale Fiskerleje, Ibsker, der er et rekreativt naturareal, der ligger i forlængelse af det areal kommunen allerede ejer.

 

Foreningen vil overtage 1.808 m2 af matr.nr. 112u, Årsdale Fiskerleje, Ibsker, til sammenlægning med foreningens ejendom matr.nr. 112t, Årsdale Fiskerleje, Ibsker. Arealet anvendes i dag til opbevaring af både.

 

Da det areal kommunen overdrager, er mindre en 2.000 m2 og ikke kan bebygges, er der ikke krav om et forudgående udbud.

 

Til gengæld er arealerne omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og der må ikke jf. naturbeskyttelseslovens § 15 foretages matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel uden forudgående tilladelse fra Kystdirektoratet.

Det må forventes, at direktoratet vil give den nødvendige tilladelse til mageskiftet.

 

Administrationen oplyser, at mageskiftet vil ikke betyde ændrede driftsudgifter, da arealet BRK ejer og passer vil være uændret, og det er samme type vegetation.

 

Udgifter ved overdragelse og mageskifte

Foreningen Aarsdale Havn ønsker, at kommunen afholder samtlige udgifter til udstykninger og tinglysning af de ændrede ejerforhold.

 

Administrationen foreslår, at udgifterne til udstykning af havnearealet og matrikulering af den nordlige havnekaj afholdes af kommunen, og foreningen Aarsdale Havn afholder egne udgifter til tinglysning af adkomst.

 

Det foreslås, at udgifterne til gennemførelse af mageskiftet deles mellem parterne.

Den offentlige ejendomsværdi for både matr.nr. 112u og 112a m.fl., Årsdale Fiskerleje, Ibsker på i alt 112.441 m2 er 90.000 kr., heraf grundværdi 17.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter i forbindelse med vederlagsfri overdragelse af Aarsdale Havn

Der er ingen købesum, hvis det politisk accepteres, at Aarsdale Havn overdrages vederlagsfrit til foreningen Aarsdale Havn.

 

Udstykning af havneareal, herunder matrikulering af det nordøstlige område/kaj

landinspektør, anslået                                                          40.170 kr.

Advokat, overdragelsesaftale, anslået                                       4.000 kr.

 

De skønnede udgifter i alt                                                    44.170 kr.                    

 

De samlede udgifter på i alt 44.170 kr. kan afholdes inden for Center for Natur, Miljø og Fritids driftsbevilling 52 Teknik, natur og miljø, puljen til vedligeholdelse af private havne.

 

 

Udgifter i forbindelse med mageskift mellem de to arealer på Oren

½ udstykningsudgift og arealoverførsel af mageskiftearealerne,

landinspektør, anslået                                                          10.850 kr.

½ advokat, mageskiftedokument, anslået                                 2.000 kr.

Tinglysningsafgift, anslået                                                      3.000 kr.

 

De skønnede udgifter i alt                                                    15.850 kr.

 

Da værdien af mageskiftearealerne skønnes at være under 50.000 kr. vil tinglysning af mageskiftet kunne ske i forbindelse med landinspektørens ekspedition af arealførelserne. Kommunens udgift til tinglysning vil være under 3.000 kr.

 

De samlede udgifter på i alt 15.850 kr. kan afholdes inden for Center for Ejendomme og Drifts driftsbevilling 53, Veje, parker og anlæg, puljen til grønne områder.

 

Det videre sagsforløb

De nødvendige tilladelser/udtalelser fra myndighederne skal indhentes, hvorefter overdragelsesdokumentet/mageskiftet skal underskrives.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 2. februar 2021

1.
Bilag 1. Overdragelse af havneareal samt mageskift (DOCX)

2.
Foreningen Aarsdale Havn - Vedtægter (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Medfinansiering af 4 elbusser til BAT på baggrund af tilskud fra Grøn Buspulje

05.01.00G01-0162

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed

03-02-2021

7

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

10-02-2021

26

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

10

 

Hvem beslutter

Natur- og miljøudvalget indstiller

Særligt Udvalg for Klima og Bæredygtighed orienteres

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Bornholms Regionskommune har den 23. december 2020 modtaget tilsagn om 6.635.456 kr. fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til finansiering af projekt med 4 elbusser til bybuskørsel i Rønne.

 

Den samlede projektøkonomi er budgetteret til 15.063.875 kr. BATs egenbetaling til projektet er budgetteret til 8.428.419 kr. og forelægges hermed til politisk godkendelse. En endelig anlægsbevilling vil blive lagt til godkendelse, når udbud af elbusser er afsluttet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

a)    tilsagn på 6.635.456 kr. fra ”Grøn Buspulje til regionale busser og øer” accepteres.

b)    BATs medfinansieringen til projektet på 8.428.419 kr. godkendes.

c)    en udbudsproces til indkøb af fire elbusser samt etablering af ladere igangsættes

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. februar 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 3. februar 2021:

Taget til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 10. februar 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Det blev i sag fra juni 2020 vedr. grøn buspulje samt sag om ekstrafinansiering fra november besluttet at ansøge tilskudsmidler til indkøb af 4 elbusser til BATs bybuskørsel i Rønne. Den grønne buspulje er ansøgt d. 28. september 2020.

 

Der opstod i december 2020 ved henvendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen mulighed for at søge til en mindre projektudvidelse for at øge fleksibiliteten og rækkevidden for projektets busser og undgå underbudgettering. Ansøgningen blev udvidet, så det samlede ansøgte tilskudsbeløb blev hævet fra 4.340.456 kr. til 6.635.456 kr.

 

Bornholms Regionskommune har d. 23. december 2020 modtaget tilsagn om 6.635.456 kr. fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til projektet (se bilag 1).

 

Den samlede projektøkonomi er budgetteret til 15.063.875 kr. BATs egenbetaling til projektet er budgetteret til 8.428.419 kr.

Der vil blive lagt en sag med den endelige anlægsbevilling til godkendelse efter afsluttet udbudsfase.

 

Projektbeskrivelse: Anskaffelse af 4 elbusser

Projektet omfatter indkøb af 4 elbusser og tilhørende ladeinfrastruktur. Busserne skal i udgangspunktet køre bybuskørsel i Rønne by (linie 21 og 23), men vil også kunne indgå i øvrige regionale ruter. Ladestanderen vil blive placeret på BATs anlæg ved Industrivej i Rønne, hvor busserne en eller flere gange om dagen vil skulle oplades afhængigt af køreplan og rækkevidde. Projektet, inklusiv udbudsprocessen for anskaffelsen af elbusserne, vil efter politiske godkendelse blive detailplanlagt.

Det er forventningen, at projektet medfører en CO2 reduktion på ca. 1 ton CO2 over projektperioden. Projektperioden for anskaffelsen samt driften af elbusserne er sat til at vare fra januar 2021 til december 2032.

Herunder er angivet en tidsplan for projektet (bemærk at tidsplanen er tilpasset i forhold til ansøgningen, for at gøre tidsplanen så realistisk som mulig).

 

Økonomiske konsekvenser

Projektøkonomien er sat op i nedenstående tabel.

 

Tabel 1: Projektøkonomi.

Aktivitet

Beløb i ansøgning December 2020

Samlet projektøkonomi for elbusser og lader

15.063.875,00

Merudgiften ved omstilling til CO2-reducerende busser

7.402.150,00

Tilskud på 75% af tilskudsberettigede udgifter

6.635.456,25

BATs udgift til elbusser

8.428.418,75

 

Det bemærkes, at anskaffelsessummen (leasing) for dieselbusser er angivet til 6.375.000 kr. i sagsfremstillingen fra juni 2020. Der vil ved køb af el-busser med tilskudsbeløb skulle bruges (8.428.419-6.375.000) = 2.053.419 kr. mere end ved anskaffelse af dieselbusser.

 

I beslutningen om indkøb af nye dieselbusser var det forudsat, at dette skete ved leasing og budgettet til anskaffelsen er indlagt som årlige leasingudgifter.

Der er således i budget 2021 og fremadrettet indlagt 1.131.360 kr. til leasing af fire midibusser som følge af budgetforlig 2020. Samtidig med budget til leasing er indlagt en besparelse på brændstof ved indkøb af nye busser, således at BATs budget reelt kun er tilført 45.000 kr. årligt i forbindelse med beslutningen om at lease nye busser.

 

Vilkårene for tilskud via Grøn Buspulje giver ikke mulighed for leasing, hvorfor finansieringen af projektet foreslås at ske ved en kassefinansieret engangsbevilling, imod at BATs driftsbudget reduceres med et årligt beløb på 702.368 kr. over projektperioden på 12 år.

Dermed vil det afsatte budget til leasing kunne benyttes til finansieringen af indkøb af el-busser mv. Finansieringen fremlægges i en sag om anlægsbevilling, når udbud er gennemført og prisen kendes.

Supplerende sagsfremstilling

.

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 2. februar 2021

1.
Meddelelse om tilsagn grønne busser G2020-1-02 Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Nyt tømningsregulativ

06.01.20P24-0001

Hvem beslutter

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

02-02-2021

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

10-02-2021

24

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

11

 

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Det bilagte tømningsregulativ for bundfældningstanke til husspildevand skal erstatte det gældende regulativ fra januar 2005, som har vist sig vanskeligt at administrere efter gældende regler på spildevandsområdet. De væsentligste ændringer handler om ansvarsfordeling, præcisering af vejadgang og begrænsning af muligheden for fremadrettet at søge dispensation til tømningshyppighed.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

·         tømningsregulativet godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. februar 2021:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 10. februar 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Det reviderede tømningsregulativ for bundfældningstanke til husspildevand skal erstatte det gældende regulativ fra januar 2005 med enkelte redaktionelle ændringer i 2011. Det reviderede regulativ er vedlagt som bilag.

 

Der er tre væsentlige ændringer fra det gældende regulativ til det reviderede regulativ: ansvarsfordeling, præcisering af vejadgang og begrænset mulighed for fremadrettet at søge om dispensation til tømningshyppighed, som uddybes nærmere nedenfor.

Ansvarsfordeling (§ 10)
Det gældende regulativ er udarbejdet før forsyningen (BEOF) og regionskommunen blev adskilt, og regulativet omfatter derfor ikke en klar ansvarsfordeling af arbejdsområderne hos henholdsvis forsyning og regionskommune. I det reviderede regulativ er der beskrevet en ansvarsfordeling mellem forsyning og kommune.

 

Vejadgang (§ 6)

Det gældende regulativ er vanskeligt at administrere, da der ikke er hjemmel i den gældende lovgivning på vejområdet. Der er i det gældende regulativ en del begrebsforvirring omkring bl.a. privatveje, og hvor der har været sat krav til borgere på privatveje og private fællesveje, som der ikke har været hjemmel til at håndhæve i vejlovgivningen. I det reviderede regulativ er der derfor blevet skelnet mellem kravene til adgangsveje til boliger på offentlige veje, private fællesveje og privatveje. I praksis er kravene lempede i forhold til gældende regulativ.

 

Dispensationsmuligheder (§ 8)

Der vil fremadrettet ikke være mulighed for at få dispensation til en sjældnere tømningshyppighed end hvert andet år, da det ifølge Dansk vand- og spildevandsforenings (DANVA) vejledning kan få negative konsekvenser for det enkelte spildevandsanlægs renseeffektivitet og kapacitet. Der vil stadig være mulighed for at give midlertidig tilladelse til at udskyde tømning, hvis en ejendom f.eks. står tom i en længere periode, ved nedrivninger og hvis der er et meget begrænset vandforbrug. Ændringen af tømningsregulativet påvirker kun de fremtidige dispensationsmuligheder, og det får derfor ikke betydning for de grundejere, der i dag har dispensation til en anden tømningshyppighed.

 

Planlagt revision

Tømningsregulativet var oprindelig planlagt til revision i forbindelse med den samlede spildevandsplan. Processen er blevet fremskyndet af, at Bornholms Spildevand A/S skal sende tømningsordningen i udbud i marts /april 2021 med ikrafttrædelse 1. januar 2022. Det er derfor nærliggende at sende det reviderede tømningsregulativ med i kravopfyldelsen af udbuddet, da ændringerne især i forhold til vejadgang har betydning for entreprenøren.

 

Takster

Tømningsordningen skal økonomisk hvile i sig selv. Tømningsafgiften (taksten) fastsættes årligt af Bornholms Regionskommune ved Natur og Miljøudvalget. Taksten dækker udgifter til både tømning, transport og efterfølgende slambehandling, samt administration af ordningen.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 2. februar 2021

1.
Revideret tømningsregulativ (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Anlægsbevilling til asfaltbelægning og opsætning af hegn til midlertidig skaterpark i Rønne

04.03.00A00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

02-02-2021

14

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

10-02-2021

25

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

12

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 26. november 2020 godkendt placeringen af et midlertidigt skateranlæg ved Remisen i Rønne. På samme møde afsatte kommunalbestyrelsen et rådighedsbeløb på 254.000 kr. til etablering af asfaltunderlag og opsætning af hegn omkring banen.

 

I dette dagsordenspunkt ansøges om bevilling til anlægsarbejdet.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at

a)    der gives en anlægsbevilling på 254.000 kr. til etablering af asfaltunderlag og opsætning af hegn til brug for en midlertidig skaterbane ved Remisen på Nørrekås, idet anlægsbevillingen svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.

b)    anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 2. februar 2021:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 10. februar 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. november 2020 at placere en midlertidig skaterpark ved Remisen på Nørrekås. Det blev samtidig besluttet, at afsætte et rådighedsbeløb på 254.000 kr. i 2021 under Center for Ejendomme og Drift, Vej park og anlæg, til etablering af asfaltunderlag og opsætning af hegn til brug skaterbanen.

Kommunalbestyrelsen godkendte ligeledes på mødet, at de afledte driftsudgifter på 53.000 kr. i hvert af årene 2022 og 2023 indarbejdes i budget 2022.

 

Asfaltunderlaget, som udlægges ultimo april/ primo maj 2021, giver pladsen en jævn og skatervenlig overflade. Hegnet omkring pladsen skal være med til at højne sikkerheden for brugerne og skærme mod den offentlige vej.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 254.000 kr. til udførelse af asfaltslidlag og opsætning af hegn rundt om den midlertidige skaterpark ved Remisen i Rønne, idet der er afsat rådigheds-beløb til formålet i budget 2021. Øvrige anlægsinvesteringer påhviler foreningen.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Rekruttering af direktør

81.02.00G01-1638

Hvem beslutter

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

10-02-2021

16

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

13

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen skal godkende ansættelsesprocessen og nedsætte et ansættelsesudvalg med henblik på rekruttering af direktør.

Indstilling og beslutning

Borgmesteren indstiller

a)    At ansættelsesprocessen og ansættelsesudvalgets sammensætning godkendes

b)    At der udpeges to medlemmer af kommunalbestyrelsen fra henholdsvis valggruppe AFKØÅ og valggruppe VOW til ansættelsesudvalget, i alt fire

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 10. februar 2021:

Indstillingen anbefales.


Kirstine van Sabben kan ikke medvirke til indstillingens pkt. a).

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Liste W vil gerne stille følgende ændringsforslag: at der indstilles 2 medarbejderrepræsentanter mere fra de relevante centre i ansættelsesudvalget.


For forslaget stemte 5: liste W, liste O.
Imod forslaget stemte 18: liste Ø, liste F, liste A, liste K, liste V.
Hverken for eller imod stemte 0.
Ændringsforslaget er faldet.

Ad a) Godkendt.

Ad b) Fra valggruppe AFKØÅ blev Leif Olsen og Erik Lund Hansen udpeget. Fra valggruppe VOW blev Linda Kofoed Persson og Kirstine van Sabben udpeget.

Liste W kan ikke medvirke til indstillingens pkt. a), idet de ønsker en bredere repræsentation i ansættelsesudvalget med to personer fra de respektive centre, og idet de ikke ønsker at centrere økonomidelen under kommunaldirektørfunktionen.



Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommunes øverste ledelse består af 10 driftsansvarlige chefer og tre direktører. De tre direktører er sammen med borgmesteren øverste ansvarlige for den kommunale forvaltning og betjener som en enhedsdirektion kommunalbestyrelsen og de nedsatte udvalg. Direktionen er ansvarlige for, at de politiske beslutninger gennemføres, og for at sætte den strategiske, tværgående og retningssættende udvikling og ledelse af Regionskommunens organisation inden for de politisk udstukne rammer.

 

De nedsatte politiske udvalg og organisatoriske centre referer i udgangspunktet kun til én direktør, men det er direktionens ansvar at sikre den tværgående koordinering og at udviklingsområder, der går på tværs af de formelle strukturer, bliver håndteret professionelt.

 

Regionskommunens organisation og dermed direktionens ansvarsområder skal løbende tilpasses, så den bedst muligt understøtter den retning og de fokusområder, som Kommunalbestyrelsen prioriterer. Direktionen vil derfor løbende foretage ændringer i både centrenes og direktionens ansvarsområder, så de bedst muligt matcher behovet.

 

Bornholms Regionskommune søger en direktør. Hovedansvarsområderne vil på nuværende tidspunkt være politisk betjening af Natur- og Miljøudvalget, Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget og §17, stk. 4 udvalget for Klima og Bæredygtighed, og direktionsansvaret for Center for Natur, Miljø og Fritid, Center for Ejendomme og Drift, og Center for Job, Uddannelse og Rekruttering, hvilket er afspejlet i vedlagte organisationsdiagram. Som sagt vil en ny direktør skulle både kunne og ville ændre på sine hovedansvarsområder ved behov i henhold til de politiske prioriteringer af retning og fokus.

 

Qua hovedansvarsområderne vil en ny direktør få ansvar for en række tværgående indsatsområder. Blandt andet uddannelsessamarbejdet og rekrutteringsindsatsen internt og eksternt, understøttelse af erhvervslivet gennem en smidig myndighedsindsats i en bevidst balance til Bornholms særlige kendetegn og natur, strategisk og helhedsorienteret udvikling og optimering af kommunens ejendomsportefølje, og kommunal understøttelse af en realisering af kommunens Energipolitik og prioritering af Grøn Mobilitet som indsatsområde. Hertil kommer det generelle samarbejde i direktionen om at sikre en professionel varetagelse af hele det kommunale ansvarsområde, og kompetent håndtering af de forventninger det bornholmske samfund har til kommunen med afsæt i værdibaseret ledelse og ledelseskommissionens anbefalinger.

 

Sammensætning af ansættelsesudvalget

Det anbefales, at ansættelsesudvalget er politisk forankret men ikke for stort. Det foreslås, at hver af de to valggrupper udpeger to medlemmer af kommunalbestyrelsen til ansættelsesudvalget, foruden borgmesteren. Hertil foreslås det, at ansættelsesudvalget suppleres med en ledelsesrepræsentant udpeget af Chefgruppen og en medarbejderrepræsentant udpeget af HovedMED, foruden kommunaldirektøren. Dermed består ansættelsesudvalget af 5 politikere og 3 ansatte; 8 i alt.

 

Processen

Det anbefales, at der i samarbejde med ekstern rekrutteringsaktør udarbejdes en stillings- og personprofil til stillingen. Argumentet for ekstern bistand til opgaven er at sikre det bredest mulige ansøgerfelt men også ad den vej skabe synlighed om Bornholm. Hertil kommer at understøtte ansættelsesudvalget med objektiv rådgivning i processen.

 

Tidsplanen afhænger af ansøgerfeltet, men et realistisk bud på en tidsplan er:

-       Februar-marts: udarbejdelse af stillings- og personprofil og opslag af stillingen

-       Marts-april: ansøgningsperiode

-       April-maj: ansøgningsfrist og samtaler

-       Maj-juni: indgåelse af aftale og politisk godkendelse

-       1. august 2021: tiltrædelse

Økonomiske konsekvenser

Omkostninger forbundet med rekrutteringsprocessen og den efterfølgende ansættelse forudsættes holdt inden for eksisterende bevilling.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 10. februar 2021

1.
Organisering (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

Åbent punkt

14 Orientering om formandsbeslutning om annullering af biludbud

88.00.00G01-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

14

 

Hvem beslutter

Kommunalbestyrelsen orienteres.

Resumé

Orientering til kommunalbestyrelsen om, at borgmester Thomas Thors den 28. januar 2021 har truffet en formandsbeslutning om at annullere det udsendte biludbud af 18. januar 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen tager formandens beslutning til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Borgmester Thomas Thors har den 28. januar 2021 truffet en formandsbeslutning om at annullere det udsendte biludbud af 18. januar 2021. Beslutningen er truffet på baggrund af drøftelser i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og mailkorrespondance med gruppeformændene for partierne i kommunalbestyrelsen.

 

Biludbuddet ønskes annulleret med henblik på at udarbejde et nyt udbud på el-biler eller plug-in hybridbiler.

 

Det bemærkes, at en fornyet udbudsproces må forventes at tage ca. et halvt år at gennemføre, hvilket der skal tages hensyn til i forbindelse med budgetplanlægningen. Endvidere bemærkes det, at der ifølge det annullerede udbud skulle være leveret 39 biler i 2021 og 2 biler i 2022. Denne leverance udskydes tilsvarende.

 

Kommunalbestyrelsen er hermed formelt orienteret om formandsbeslutningen i medfør af kommunestyrelseslovens § 31, stk. 1.

 

Økonomiske konsekvenser

Formandsbeslutningen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for kommunen, idet annulleringen af udbuddet findes at være sagligt begrundet i ønsket om at ændre udbuddet til at omfatte el-biler og plug-in hybridbiler i stedet for de oprindelige benzinbiler og hybrid-benzinbiler.

 

Beslutningen vil dog medføre et øget ressourcetræk i bl.a. Udbud & Indkøb, men også i andre dele af organisationen i forhold til en ny udbudsproces med bl.a. udarbejdelse af nyt udbudsmateriale. Det er for tidligt at svare på, hvor stort et ressourcetræk der vil være tale om, da der endnu mangler afklaring af behov, valg af udbudsstrategi, stillingtagen til eventuel markedsdialog mm.

 

Der forventes en merudgift pr. indkøbt bil på ca. 65.000 kr., svarende til ca. 3 mio. kr. i alt for det samlede udbud. Kommunalbestyrelsen vil på et senere tidspunkt få fremlagt en mere udførlig sagsfremstilling om en tillægsbevilling i forbindelse med det kommende udbud.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af COVID-19

27.00.00G01-1659

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

20-01-2021

2

 

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

15

 

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt en ny bekendtgørelse vedrørende begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af COVID-19. Formålet er blandt andet at sikre, at der kan foretages nødvendige prioriteringer af den behandlings-, pleje- og personalemæssige kapacitet i forbindelse med håndteringen af COVID-19 og i en efterfølgende periode.

 

Center for Ældre og Center for Sundhed og Forebyggelse har derfor udarbejdet tiltag, som vedrører borgerrettede opgaver/det politisk fastsatte serviceniveau, hvor det angives, hvordan kommunen vil praktisere bekendtgørelsens bestemmelser. Der ønskes Kommunalbestyrelsens stillingtagen til, at tiltagene kan iværksættes, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller til kommunalbestyrelsen,

a)    at Bornholms Regionkommune tiltræder nødbekendtgørelsen, herunder helt eller delvist at kunne fravige reglerne i serviceloven som anført under pkt. A-G i sagsfremstillingen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt

b)    at såfremt bekendtgørelsen forlænges, gives der med denne beslutning mandat til at fortsætte.

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 20. januar 2021:

Indstillingerne a) og b) kan ikke anbefales.
Bjarne Hartung Kirkegaard og Kirsten Wendell stemmer for indstillingerne, idet de forventer at det er de mindst borgerrettede tiltag der benyttes først.

 

Servicedirektøren indstiller til kommunalbestyrelsen,

·         at Kommunalbestyrelsen tager til efterretning, at sagen ikke længere er aktuel.

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har med den nye bekendtgørelse fået mulighed for at fravige rettigheder og forpligtelser, når det på baggrund af en samlet vurdering af kommunens samlede pleje- og personalekapacitet er nødvendigt i forbindelse med håndteringen af COVID-19, og de pågældende forpligtelser og rettigheder efter kommunalbestyrelsens vurdering, anses for at være af mere underordnet betydning i forhold til det pågældende kapacitetsbehov.

 

Der er derfor udarbejdet en række forslag til tiltag vedrører borgerrettede opgaver/det politisk fastsatte serviceniveau, hvor det angives, hvordan kommunen kan praktisere bekendtgørelsens bestemmelser.

 

Tiltagene tages i brug ved en situation med smitteudbrud i et team, på et plejecenter eller et område jf. bekendtgørelsens kapitel 6 § 9. Tiltagene anvendes indtil det vurderes, at der ikke længere er smitte blandt medarbejdere og borgere, og ophører senest når bekendtgørelsen ophæves. Dette er pt. d. 1. marts 2021.

 

Det vurderes, at der er en situation med smitteudbrud i et team, når der enten er:

-       smitte med COVID-19 blandt borgere eller

-       smitte med COVID-19 blandt medarbejdere, eller

-       at det efter en konkret individuel vurdering skønnes, at den samlede pleje- og personalesituation er under pres grundet COVID-19 (det kunne være flere medarbejdere i selvisolation i eget eller i et andet team).

Tiltag vedrørende borgerrettede opgaver/serviceniveau.

Efter en konkret individuel sundhedsfaglig vurdering, gives der mulighed for midlertidig helt eller delvist, at reducere følgende borgerrettede opgaver anført under punkterne A- G:

 

A: Hjemmeplejen (§§ 83, 83a, 86):

-       Rengøring i borgers bolig. Gælder dog ikke toilet

-       Hovedrengøring

-       Tøjvask. Gælder dog ikke tøjvask ved inkontinens/uheld

-       Afløsning i hjemmet

-       Træning ved hjælper

-       Digitræning

-       Dialogtid

-       Klippekort

-       Opstartssamtale

-       Overleveringssamtale

-       Rejse-sætte-sig test

-       Indsatser til hukommelsessvækkede (forløbsprogramindsats)

B: Plejeboligområdet (§§ 83, 83a, 86):

-       Rengøring i borgers bolig. Gælder dog ikke toilet

-       Hovedrengøring

-       Tøjvask. Gælder dog ikke tøjvask ved inkontinens/uheld

-       Klippekort

-       Fælles aktiviteter, herunder fælles spisning

-       Træning

-       Indsatser til hukommelsessvækkede (forløbsprogramindsats)

-       Rejse-sætte-sig test

C: Private leverandører (§§ 83, 91):

Det gives mulighed for at fravige forpligtelsen i serviceloven om at tilbyde borgerne frit valg af leverandør.
Den private leverandør er også omfattet af ovenstående tiltag som gælder for hjemmeplejen.

 

D: Sønderbo (§ 84):

Det vil være muligt, i tilfælde af smitteudbrud, at sætte ydelser på Sønderbo helt eller delvis i bero. Dette gælder også for aflastningsydelser. Varmtvandsbassinet har været lukket siden foråret.

 

E: Dag- og Aktivitetscentre (§ 79):

I tilfælde af smitteudbrud vil det være muligt at lukke Dag- og aktivitetscentrene. Det vil ske ud fra den samme vurdering, som ved øvrige tiltags iværksættelse.

 

F: Forebyggende hjemmebesøg (§ 79a):

Det vil være muligt at udskyde evt. forebyggende hjemmebesøg, idet der skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg til erstatning for udskudte besøg og tilbud om besøg, når beslutningen igen er ophævet.

 

G: Fravigelse af sagsbehandlingsregler:
I tilfælde af smitteudbrud i Myndighed, Ældre, vil Myndighed jf. § 12 i bekendtgørelsen – og efter følgende prioriterede rækkefølge, behandle henvendelser omhandlende personlig pleje, sikre hjemtagelse fra hospital, hjemtagelse fra midlertidigt ophold og forløbsafslutning fra Rehabiliteringsteamet.

 

Såfremt tiltagene i punkt A-G helt eller delvist sættes i værk, vil der ske orientering til kommunalbestyrelsen.

 

Tiltag vedr. interne driftsopgaver, som ikke vedrører serviceniveauet:

Den 21. september 2020 fik Socialudvalget en orientering om hvilke ændring i driften, der ville blive indført i tilfælde af udbrud af COVID-19. Disse tiltag er stadig gældende, og er i korte træk omlægning eller ophør af opgaver i en periode, på det sted, hvor der er udbrud af smitte.

Der er tale om følgende opgaver:

 

Høring i Ældrerådet:

Sagen er, på grund af tidspres, sendt til høring i Ældrerådet før behandling i Social- og Sundhedsudvalget. Der vil foreligge et høringssvar fra Ældrerådet på Social- og Sundhedsudvalgets ekstraordinære møde d. 20. januar 2021.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

 

Til høring i Ældrerådet:

 

Bornholms Ældreråd, den 19. januar 2021:
Det er naturligt, at den svære situation omkring COVID 19 smitte kan kræve ekstraordinære tiltag. ældrerådet mener dog, at det er væsentligt, at fravigelsen af reglerne ikke bør tillades ud over datoen d. 13.2021. hvis situationen kræver det, bør forlængelsen kun ske med en fornyet godkendelse fra kommunalbestyrelsen inkl. høringssvar, og med en ny afslutningsdato.
Vi håber ikke at, at dette dokument bliver brugt som besparelse på grund af den personalemangel der i forvejen er i ældreplejen.
I betragtning af at COVID-19 er meget smitsom, og at en af de vigtigste forholdsregler imod smitten er at styrke hygiejnen, er det betænkeligt, at man påtænker at spare på rengøringen.
Denne opgave kunne med fordel løses af til lejligheden ansat rengøringspersonale.
Vi mener ikke det giver mening, at fravige forpligtigelsen i serviceloven med henblik på private leverandører. dette er netop en mulighed for at opretholde en god hygiejne. Vi ser ikke, at der
skulle være større risiko, rent smittemæssigt, ved at benytte private leverandører.
Vi er betænkelige ved, at man planlægger indskrænkninger af tidsforbruget til opstartssamtaler og overleveringssamtaler. Manglende information kan give anledning til utryghed og misforståelser, og det er der ikke brug for i en forvejen presset situation.
Med hensyn til interne driftsopgaver, der ikke vedrører serviceniveauet, vil ældrerådet gerne
understrege at selv i tidsmæssigt pressede perioder er det vigtigt, at der gives tid til omhyggelig information af personalet og kommunikation mellem de forskellige grupper.
Usikkerhed her kan give anledning til fejl

 

 

Supplerende sagsfremstilling til KB 25.2.2021

Bekendtgørelsen ophæves d. 1. marts 2021. Der er ikke for nuværende kommet melding om, at bekendtgørelsen forlænges. Det, set i sammenhæng med det lave smittetal på Bornholm, gør, at aktualiteten for bekendtgørelsen ses bortfaldet.

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 20. januar 2021

1.
Bekendtgørelse (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  møde

 16  Orientering fra formanden

00.01.00P35-0098

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

25-02-2021

16

 

 

Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2021:

Orientering givet om

·         drøftelser fra dagens møde i Trafikkontaktrådet om krav til rejsende til og fra Bornholm og situationen i Sydsverige i forhold til transitrejser

·         anbefalinger i forhold til test af skoleelever og krav til test af Campus-elever er sikret fra på mandag

·         at udviklingen i forhold til corona-smitte på Bornholm vil blive fulgt tæt af nationale myndigheder i forhold til genåbningen af den øvrige del af Danmark

·         den øgede testkapacitet på Bornholm


 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

101. Lukket punkt. Anlæg.

 

Beslutning: Anlægsbevilling givet til delvis ibrugtagning af rådhuset i Knudsker


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

102. Lukket punkt. Anlæg.

 

Beslutning: Anlægsbevilling givet til rådgiverydelser vedr. brandsikkerhed i plejeboliger på Bornholm


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

103. Lukket punkt. Anlæg.

 

Beslutning: Anlægsbevilling givet til etablering af automatisk brandalarmeringsanlæg på Kildebakken specialskole


 

 

Til indholdsfortegnelse

 

104. Lukket punkt. Anlæg.

 

Beslutning: Anlægsbevilling givet til belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2021